docPrøvningsrapport 2-4 mm
download 
Report Transcription
Prøvningsrapport 2-4 mm
Fynsværket Grønt regnskab 2013 Fynsværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger5 Ledelsens redegørelse 14 Oplysninger om miljøforhold 22 Miljødata28 Myndighedsudtalelse34 VIRKSOMHEDENS NAVN: Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon: 88 27 50 00 www.vattenfall.dk VÆRKETS NAVN: Fynsværket Havnegade 120 5000 Odense Telefon: 88 27 50 00 KONTAKTPERSONER: Miljøkoordinator Egon Raun Hansen [email protected] Sikkerhedsleder Tina Harhorn [email protected] CVR-nr.: 21-31-13-32 P-nr.: 1.005.171.544 Ifølge Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger – nr. 210 af 03/03/2010” påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik – det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2 Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring 33.000 medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker, et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfunds mæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier – alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er • at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er • at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus • at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduk tion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning • at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger • at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat • at reducere CO2-udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 • at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde • en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Fynsværket i 2013 Den samlede energiproduktion på Fynsværket var i 2013 kun 0,6 % højere end i 2012. Fjernvarme produktionen er faldet med 3 %, og elproduktionen er steget med 4,5 %. På grund af lave elpriser har FYV7 været taget ud af drift i perioder i både juli og august. Produktionen på FYV8 er blevet lavere end forventet på grund af problemer med korrosion af overhederen, hvilket medførte længere revision, reduceret last og flere korte produktionsstop. De tiltag til reduktion af NOx-udledningen, der blev iværksat i 2012, er fortsat i 2013. Posefilter og afsvovlingsanlæg på FYV7 er blevet levetidsforlænget, og i forbindelse med sommerens reparationsstop har deNOx-anlægget fået nyt katalysatorlag. Anlægget følges tæt, og der udføres løbende analyser med henblik på at sikre, at ammoniakken fordeles jævnt over hele filteret – en betingelse for at anlægget kan fungere optimalt. Forventningen er, at disse tiltag vil vise en reduktion i NOx-udledningen i 2014, hvor Fynsværket endvidere har planlagt etablering af et deNOx-filter på FYV8. I de senere år har der været en faldende tendens i udledningen af svovldioxid. Denne tendens er det ikke lykkedes at fastholde i 2013. Den primære årsag er, at de kul, der blev leveret til Fynsværket i 2013, havde et relativt højere svovlindhold, end de kul vi modtog i 2012. Et analyse- og optimeringsarbejde til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion er ikke afsluttet, og resultaterne af arbejdet er derfor endnu ikke udnyttet. På grund af de ufrivillige begrænsninger af produk tionen på FYV8 er den CO2-neutrale andel af produk tionen på Fynsværket lidt lavere i 2013 end i 2012. Hvis man medregner den CO2-neutrale andel af produktionen på Odense Kraftvarmeværk, udgør den samlede CO2-neutrale andel af fjernvarmeproduktionen dog cirka 35 %. Arbejdet med at opnå en fornyelse af Fynsværkets tilladelse til at udlede kølevand i Odense Fjord er fortsat i 2013. Midt på sommeren blev der, efter 4 ønske fra Miljøstyrelsen, indsendt en revideret køle vandsansøgning, hvor de udledte energimængder er reduceret til et absolut minimum, ligesom de årlige reparationsstop er fastlagt, så temperatur påvirkningen af Odense Å bliver mindst mulig. Køle vandssagen er så kompleks, at myndighederne endnu ikke er nået frem til en endelig afklaring af det juridiske grundlag for sagens videre behandling. Efter stormen den 5. december 2013 blev der i Odense Kanal målt en vandstand på over 1,7 m over daglig vande. Hændelsen afslørede et behov for at forbedre beskyttelsen mod indtrængning af vand på Fynsværkets område og et lignende behov for at beskytte det nærliggende Skibhusene mod oversvømmelser. I forbindelse med Odense Kommunes klimaplanarbejde er Fynsværket og Skibhusene udpeget som fokusområder. Der er aftalt møde mellem de berørte parter i begyndelsen af 2014. Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er fastholdt i 2013, men indsatsen er desværre ikke kommet posi tivt til udtryk i statistikkerne. Der er derfor grund til at opretholde og intensivere arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker, så vi fremadrettet vil se, at udviklingen vender. Marts 2014 Klaus Winther Kraftværkschef Basisoplysninger Virksomhedstype Fynsværket består af to el- og varmeproducerende anlæg, der begge har en indfyret effekt på over 50 MW. Virksomheden er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. I 2013 er det således under listepunkt 1.1a for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det halmfyrede anlæg. Hovedaktiviteter:El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter:Fremstilling af afsaltet spædevand (permeat) til fjernvarmenettet. Beskrivelse af værket Fynsværket producerer elektricitet og fjernvarme i samproduktion på to kraftvarmeanlæg. FYV7 er kulog oliefyret, mens FYV8 er halmfyret. Den grundlæggende proces på begge anlæg er at omdanne brændselsenergien til fjernvarme og elektricitet. Brændslerne bliver ledt til kedlen, og varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene til damp, der strømmer til turbinen. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der omsættes til elektricitet i generatoren. Produktionen af både elektricitet og fjernvarme sker ved at lede dampen fra turbinen igennem fjernvarmevekslerne og udnytte restvarme til produktion af fjernvarme. Fjernvarmen ledes til akkumulatortanken, hvorfra den sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres til senere brug. Røggassen fra forbrændingen ledes igennem et eller flere posefiltre, der fanger mere end 99,5 % af flyveasken. På FYV7 ledes røggassen også igennem et røggasrensningsanlæg, der fjerner mere end 90 % af kvælstofoxiderne og 95 % af svovlindholdet. På FYV8 ledes røggassen normalt igennem et røggaskondenseringsanlæg, der producerer fjernvarme og samtidig fjerner cirka 95 % af svovl- og saltsyreindholdet fra røggassen. Ud over forskellen i brændsler og størrelse er den helt afgørende forskel på FYV8 og FYV7, at FYV7 kan producere elektricitet i perioder, hvor der ikke er brug for fjernvarme. FYV7 er derved med til at sikre, at elproduktionen kan opretholdes hele året rundt. 5 Fynsværket 6 Grønt regnskab 2013 HOVEDDATA FYV7 FYV8 Kapacitet el, maks. (MW) brutto 388 38 Kapacitet el, maks. (MW) netto 312 35 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 450 85 Idriftsat 1991 2010 Kul (ton/time) 135 - Halm (ton/time) - 28,4 Afsvovlingsanlæg Ja Nej DeNOx-anlæg Ja Nej Røggaskondenseringsanlæg Nej Ja Kullager 579.000 ton YDELSE VED SAMPRODUKTION : BRÆNDSELSFORBRUG Nej 3 Olielager Maks. 13.500 m Nej Halmlager (ton/år) Nej 1.260 Skorstene 237 m 90 m Antal ansatte ultimo 2013 125,5 inklusive medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk 7 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Væsentlige miljøforhold • TASP1 fra afsvovlingsprocessen på FYV7 gen- Produktionen af el og varme indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til for eksempel vandbehandling. bruges i stedet for kalk i afsvovlingsprocessen på Nordjyllandsværket og Esbjergværket. I 2013 er en mindre mængde afsat til nyttiggørelse som gødningsprodukt. • Bundasken fra det halmfyrede anlæg (biobund aske) føres tilbage til landbruget som markgødning. Bioflyveasken er nyttiggjort dels som vækstlag på et anlægsprojekt, dels som gødning. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Råvareforbruget på Fynsværkets to produktions anlæg består først og fremmest af brændsel og vand. Endvidere anvendes brændt kalk i forbindelse med røggasrensning på FYV7. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Lud bruges også i forbindelse med kondenseringen af røggassen på FYV8. En række andre kemikalier anvendes i små mængder i forbindelse med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder. Rent overfladevand og rent skyllevand fra vandfremstilling til fjernvarmenettet ledes til Odense Kanal. Overfladevand og processpildevand, der ikke er rent nok til direkte udledning, ledes til opsamlingsbassiner og bliver genbrugt. Sanitært spildevand og vand, der ikke kan genbruges, ledes til rensning på Ejby Mølle spildevandsrensningsanlæg. Kølevand hentes fra og genudledes til Odense Fjord. Udledningen af vand, der har været brugt til køling, forårsager en beskeden temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst, iltindhold og dyreliv. Ved lave iltkoncentrationer tilsætter Fynsværket ilt til kølevandet, så risikoen for iltsvind reduceres. Mineralprodukter genbruges på følgende måder: • Flyveaske fra kulfyring (kulflyveaske) anvendes i cement- og betonindustrien og til opfyldnings projekter i forbindelse med vejarbejde. Slagge fra kulfyring (kulbundaske) anvendes primært i produktionen af isoleringsmaterialer. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes affaldsregulativ. Støv og støj fra kulpladsen nedbringes ved hjælp af en støjvold og oversprinkling af kullene med vand i tørre perioder. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljø forhold, der er knyttet til Fynsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Fynsværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som Fynsværket har fulgt op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i kraftværkets miljøgodkendelse. Tekst og data i nærværende regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verifi ceret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Fynsværkets DS/EN ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Fynsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen i TASP er kalciumsulfit (CaSO3) 8 VÆSENTLIGSTE GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER M.V. ”Revurdering af spildevandsvilkår fra Odense Vandselskab A/S” ”Godkendelse af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsens bestemmelser” GYLDIGHEDSDATO 8. oktober 1996 27. november 2007 ”Spildevandstilladelse. Vaskeplads foran dozerværksted” 27. maj 2009 ”Ikke-godkendelsespligt for afbrænding af deponigas på Fynsværkets blok 7” 19. maj 2010 ”Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af kulkran på Fynsværket” 3. februar 2011 ”Ændring af tidspunkter for tilladt kørsel med halm til blok 8” 3. februar 2011 ”Tilladelse til etablering af grabskifteplads på Fynsværkets tidligere kulplads” 8. juli 2011 ”Afgørelse om ikke-VVM pligt for renovering af kulkaj” 5. september 2011 ”Tilladelse til midlertidig udledning af røggaskondensat fra FYV8 til kommunalt rensningsanlæg” 19. december 2011 ”Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra Fynsværkets sedimentations bassiner på Odense Kraftvarmeværk” 20. december 2011 ”Forlængelse af tidsbegrænset godkendelse til udledning af kølevand” ”Afgørelse om at etablering af deNOx anlæg på FYV8 ikke er VVM-pligtigt” ”Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall A/S Fynsværket af 19. december 2009” 3. august 2012 11. juni 2013 20. september 2013 (ekskl. FYV7 emissionsvilkår) ”Spildevandstilladelse til udledning af røggaskondensat fra FYV8 efter etablering af deNOx-anlæg” 7. august 2013 ”Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om revurdering af FYV7 emissionsvilkår” 20. september 2013 (ændr. FYV7 emissionsvilkår) ”Tilladelse til at undlade massebalanceberegninger af kviksølv (ny godkendelse vilkår C20, FYV8)” ”Tillægsgodkendelse til etablering af deNOx anlæg på blok 8” ”Afgørelse om ændring af ophørsvilkår O2 (om kopelevator) i Fynsværkets tilladelse til tidsbegrænset ombygning til og brug af træflis som tilsatsfyring til halm på Blok 8” ”Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol fra den 1. januar 2016” 23. september 2013 23. oktober 2013 4. december 2013 4. januar 2014 MILJØTILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Odense Kommune Flakhaven 2 5000 Odense C 9 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Godkendelser, tilladelser, afgørelser og ansøgninger i 2013 Fynsværkets revurderede miljøgodkendelse, der blev offentliggjort den 19. december 2009, trådte i kraft i september 2013 efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af Fynsværkets klage over godkendelsens støvvilkår. Afgørelsen betyder, at kontrollen af, om udledningen af støv overholder den nye skærpede grænseværdi, skal foretages ud fra gennemsnitsværdien for en hel måned i stedet for gennemsnitsværdien for kun et døgn. Fynsværket fik dermed medhold i klagesagen og forventer derfor, at den nye grænseværdi for støv kan overholdes. Som det fremgår af figuren under ”Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger”, har den faktiske udledning af støv som gennemsnit for året ligget langt under de nye grænseværdier i hele 2013. Med hensyn til Fynsværkets overordnede udledninger af CO2, NOx, SO2 og støv til luften, indebærer ikrafttrædelsen af den nye godkendelse ingen ændringer, idet den nye miljøgodkendelses grænseværdier generelt har været overholdt under klage sagens behandling. De vanskeligheder, der har været med at overholde grænseværdien på 300 mg/Nm3 for NOx på FYV8 frem til starten af 2013, har fundet en foreløbig løsning frem til etablering af deNOx-anlæg. Etableringen er forberedt med en række ansøgninger og godkendelser i løbet af 2013. I løbet af året er etableringen af anlægget godkendt af både Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, og der er modtaget spildevandstilladelse til udledning af spildevand med indhold af ammoniak til Ejby Mølle Renseanlæg. Efter etableringen af deNOx-anlæg på FYV8 og gennemførelsen af de nødvendige forbedringer af støvfilteret på FYV7 forventes alle Fynsværkets anlæg 10 således at kunne leve op til de udledningskrav, der ifølge EU-lovgivningen og de danske implementeringsbekendtgørelser senest skal være opfyldt pr. 1. januar 2016. Sagsbehandlingen af Fynsværkets kølevandsudledning Miljøstyrelsen forlængede i 2012 tidsfristen for ophør af Fynsværkets kølevandstilladelse fra august 2012 til juni 2014. Årsagen var blandt andet kølevandssagens tiltagende kompleksitet med blandt andet krav om fuld VVM-redegørelse1 og Naturog Miljøklagenævnets ophævelse af de godkendte vandplaner med krav om ny høring. Med henblik på at gøre det muligt for myndighederne at forny kølevandstilladelsen i august 2014, er der i løbet af 2013 udarbejdet og indsendt flere ansøgninger og redegørelser. Resultatet af arbejdet fremgår af nedenstående samlede status vedr. de væsentligste dokumenter til brug for myndighedsbehandlingen af kølevandssagen. Miljøstyrelsen har i slutningen af december fremsendt et statusnotat, hvoraf det fremgår, at der stadig foregår en række drøftelser mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om en række både faglige og juridiske problemstillinger. Det fremgår også af notatet, at de mange juridiske forhold, der har betydning for sagsbehandlingen, er så kom plekse, at udregningsarbejdet ikke har kunnet færdiggøres. Derfor vil det ikke før i begyndelsen af 2014 være muligt for Miljøstyrelsen at beramme et møde om sagens mulige afslutning og en afklaring af behovet for eventuelle supplerende redegørelser og beskrivelser. 1 VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-REDEGØRELSE INDHOLD Hovedforslaget Redegørelse for den ansøgte reviderede kølevandsudledning og konsekvenser med hensyn til påvirkning af Odense Å og Fjord. Afsnittet er færdigt og indsendt primo februar 2014. Redegørelse for alternativer •B eskrivelse af forskellige såkaldte 0-alternativer, der indebærer stop af kølevandsudledningen. •B eskrivelse af forskellige muligheder for at formindske kølevandsudledningen eller dens varmepåvirkning vha. varmelagre mv. •B eskrivelse af mulighederne for at adskille kølevands udledningen og Odense Ås nedre løb. •B eskrivelse af mulighederne for at etablere lange rørledninger, så udledningsstedet flyttes væk fra både Odense Å og Seden Strand. Alle afsnit er, med undtagelse af indsættelse af resultatet af enkelte supplerende beregninger og vurderinger, fær dige og indsendt primo februar 2014. BAGGRUNDSREDEGØRELSER INDHOLD BAT-redegørelse Redegørelse for, at den nuværende kølevandsløsning er ’Bedst tilgængelig teknologi’ (BAT). Indsendt i august 2010. Habitatredegørelse Redegørelse for, at den ønskede udledning af kølevand ikke forhindrer gunstig bevaringsstatus for dyre- og plantearter i Odense Fjord. Indsendt i august 2012. Fiskevandsredegørelse Redegørelse for kølevandsudledningens betydning for overtemperatur og fiskebestand i Odense Å og Stavis Å. Indsendt i januar 2013. ANSØGNINGER INDHOLD Miljøansøgning •F ørste miljøansøgning med fastholdelse af nuværende fjordvandskøling og en tilpasning af de udledte årsvarmemængder til situationen efter lukning af FYV3 indsendt i januar 2013. •R evideret miljøansøgning med reducerede årsudledninger og sommerpåvirkninger indsendt i august 2013 efter anmodning fra Miljøstyrelsen. Ændring af udpegning af skaldyrsvande •A nmodning om undtagelse af kølevandspåvirkede områder i Odense Fjord fra de udpegede skaldyrsvand områder indsendt i februar 2013. 11 Fynsværket 12 Grønt regnskab 2013 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet UDLEDNING TIL LUFT Udledning af CO2, SO2, NOx, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. PRODUKTION El og varme samt permeat (afsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Fjernkøling til IKEA. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og TASP. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hoved processen eller hjælpeprocesserne. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. SPILDEVAND Spildevand til kommunalt rensnings anlæg og processpildevand til recipient. TERMISK UDLEDNING / HAVVAND TIL KØLING Energiindhold (varme) i kølevandet. 13 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at • Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og • Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden • Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse for den enkelte energikilde og teknologi • Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde • Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effek tive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer • Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO2 og andre udledninger • Vi investerer i forskning og udvikling for at forbed- re energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO2udledningen fra vores kraftværker • Vi har en struktureret og systematisk til- gang til inddragelsen af miljømæssige og andre 14 væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere som et middel til at reducere miljøbelastningen Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energi løsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vattenfall-koncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter: -- Identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici redu ceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. 15 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark Forretningsmål for Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindika torer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Sikkerhed: • Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. • Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke1, samt at vi kan opretholde en LTIF2 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NOx, SO2 og CO2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Fynsværket har levet op til sine mål for 2013. 1 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2 16 MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ FYNSVÆRKET Fælles mål for miljø og arbejdsmiljø i 2013 Fynsværket vil kortlægge og undersøge substitutionsmuligheder for mærkningspligtige stoffer og materialer Reelt opnået i 2013 Målet er delvist nået. Stoffer og materialer er blevet kortlagt, og de farligste stoffer er identificeret. Det har været vanskeligt at finde brugbare erstatninger for de farligste stoffer i ønsket omfang. Indsatsen fortsættes i 2014 Til sikring af kvaliteten af arbejde udført af eksterne leveran- Målet er nået. Kvalitetskontrollen er indført dører indføres lokal kvalitetskontrol af samtlige felter i APB’er ved overførsel fra bruttoliste til lokal liste Miljømål i 2013 Reelt opnået i 2013 Fynsværket vil fortsætte forsøg med maskinopvaskemidler uden indhold af uønsket miljøfarligt stof, indtil et egnet erstatningsmiddel er fundet Målet er ikke nået. De afprøvede erstatningsmidler har vist sig at være uegnede. Nyt erstatningsmiddel afprøves i 2014 I forbindelse med krav om BAT-gennemgang af oplag vil Fynsværket undersøge, om der er uafdækkede risici i forbindelse med fælles opsamlingsbassiner for kemikalieoplag Målet er endnu ikke nået. Undersøgelse af opsamlingsbassiner i forbindelse med vandbehandlingsanlæggene er foretaget i 2012. Undersøgelse af øvrige opsamlingsbassiner færdiggøres i 2014 Fynsværket vil følge op på støjdæmpning for ny lossekran fra Målet er nået. Der er udarbejdet støjmålerapporter, som 2013 er sendt til leverandøren, og møde om løsning af problemer er aftalt Fynsværket vil vedligeholde og forbedre deNOx-graden på FYV7 ved installation af 4. katalysatorlag Målet er delvist opnået. Etableringen af det nye katalysatorlag er gennemført. Optimering af anlægget færdiggøres i 2014 for at opnå den fulde forbedring af deNOx-graden Fynsværket vil undersøge mulighederne for at opfylde deNOx-kravet på FYV8 på en miljømæssigt bedre måde end ved nuværende stop af halmlinjer og lastreduktion Målet er nået ved etablering af en bedre luftstyring. Miljøgodkendelse af etablering af deNOx- anlæg er modtaget, og projektet er igangsat Fynsværket vil forbedre virkningsgraden på FYV7 via udskift- Målet er nået. Radialtætninger (sliddele) er udskiftet ved ning af LUFO-tætninger revision i 2013. LUFO’en kører derefter med nominel tæthed Fynsværket vil efter installation og idriftsættelse af nye miljømålere foretage en fælles gennemgang af det samlede miljøovervågningssystem Arbejdsmiljømål i 2013 Målet er delvist nået. Testudgave af nye skærmbilleder til miljøovervågningen i anlæggets kontrolrum er udarbejdet, og der er aftalt møde med Miljøstyrelsen om opdatering af indhold og form i miljørapporteringen Reelt opnået i 2013 Opfølgning på Fynsværkets arbejdsmiljøhændelser skal forbedres, så mindst 60 % af de gennemførte handlinger i 2013 på en effektiv måde forhindrer gentagelser Målet er nået. Registreringen af de gennemførte handlinger viser, at over 70% bidrager til en effektiv forhindring af gentagelser. Fynsværket vil udskifte og renovere slangesystemer på alle støvsugeranlæg, så der kun anvendes antistatiske slanger med potentialeudligning Målet er nået. Projektet er gennemført Fynsværket vil undersøge og træffe beslutning vedr. tiltag til formindskelse af risiko for forpufning i kulmøllernes rømmeanlæg. Målet er nået. Der er installeret nyt delanlæg og truffet beslutning om at etablere et nyt system til yderligere sikring mod forpufning ved revisionen i 2014 Ændring af kontrolrumsindretning på FYV7 for at opnå bedre Målet er nået. Kontrolrummet på FYV7 er ændret med en arbejdsmiljø og større sikkerhed igennem generel støjdæmp- bedre adskillelse af arbejdsfunktioner, så generende støj ning samt fysisk adskillelse af forskellige og forstyrrelser er dæmpet væsentligt kontrolrumsfunktioner Der skal uddannes tavlemødefacilitatorer, som skal bistå ved tavlemøder. Der skal gennemføres et uddannelsesforløb for udvalgte medarbejdere Målet er nået. Uddannelse af tavlemødefacilitatorer er gennemført 17 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT1, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Fynsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med alle væsentlige ændringer af anlæg. Ved anlægsændringer, der kræver udarbejdelse af miljøansøgning, benyttes de relevante BAT-tjeklister fra Miljøstyrelsen til sikring af, at de seneste BATkrav opfyldes. Som en del af opfølgningen på revisionen af Fyns værkets miljøgodkendelse er der stillet krav om at undersøge, hvorvidt tanke og lagre på Fynsværket lever op til seneste BAT-krav. I den forbindelse har en projektgruppe foretaget en detaljeret gennemgang af kemikalieoplag og risici på Fynsværkets vandbehandlings- og spildevandsanlæg. Gruppen har afsluttet sit arbejde i det sene forår 2013, og de foreslåede forbedringer er gennemført. • to eller flere ulykker eller to eller flere alvorlige tæt-på-ulykker • de leverede præstationer eller holdninger er evalueret lavt • manglende vilje til forbedring af problematiske forhold Resultaterne af opfølgningen på de kvartalvise leverandørevalueringer og -møder gennemgås to gange årligt med Fynsværkets ledelse. Leverandører, der ikke i tilstrækkelig grad lever op til de handlingsplaner for forbedringer, der er aftalt på leverandørmødet, slettes fra positivlisten over leverandører til Fynsværket. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Fynsværket, senest ved arbejdets ophør. Gennemgangen af de resterende oplag vil blive gennemført i løbet af 2014 i henhold til aftale med Miljøstyrelsen. Ved indkøb eller anvendelse af mærkningspligtige stoffer og materialer på Fynsværket er der fastsat krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Leverandørkrav Arbejdsmiljø Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Fynsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere på baggrund af indgåede samhandelsaftaler. Kravene til sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Fynsværkets arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret i henhold til gældende krav i seneste udgave af OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets ”Bekendtgørelse nr. 1191 af 09/10/2013”. Overholdelsen af kravene er senest kontrolleret i april 2013 af et akkrediteret certificeringsorgan. I forbindelse med indhentning af udbud og ind gåelse af kontrakter om større ordrer er der udarbejdet en oversigt over miljø- og arbejdsmiljømæssige minimumskrav til leverandører inklusive et spørge skema, som danner udgangspunkt for en rang ordning af leverandørerne ved modtagelse af tilbud. Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljø risici i udvalgte områder er fastholdt i 2013. Alle konstaterede fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede observationssystem. I løbet af 2013 er der desuden udviklet et system til kvartalsvis opfølgning og evaluering af leveran dørernes præstationer i forbindelse med leverance af varer eller serviceydelser. Systemet omfatter et elektronisk evalueringssystem til evaluering af kvalitet, dokumentation, overholdelse af tidsfrist, arbejdsform, holdning og adfærd samt sikkerhed og miljø. Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejdsulykker med fravær i 2013. På trods af en betydelig indsats for at undgå ulykker kom syv af Fynsværkets egne medarbejdere ud for ulykker med fravær med et samlet fravær på i alt 30 dage til følge. 1 18 Hvis ét eller flere af nedenstående punkter er observeret, indkaldes den pågældende leverandør til møde. BAT = Best Available Technique I løbet af året kom yderligere ni medarbejdere ud for mindre arbejdsulykker uden fravær. Alle ulykker er registreret, analyseret og behandlet i Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation med henblik på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af gentagelser. Derudover har der været fire ulykker, hvor eksterne medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt cirka 95 fraværsdage hos de eksterne virksomheder, en enkelt ulykke har alene medført 76 dages fravær. Ni eksterne medarbejdere har desuden været ude for ulykker, der ikke har medført fravær. Antallet af ulykker i 2013 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret indsatsområde. Indsatsområder I 2013 har der fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders adfærd med hensyn til arbejdsmiljø. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. Der har også været fokus på orden og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige reparationsarbejder og eftersyn på produktions anlæggene er der i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Der har været stort fokus på påvirkningen af rest produkter fra primært det affaldsfyrede anlæg og desuden generelt på støv i forbindelse med arbejdet. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Sikkerhedsinstruktion gennem film og med til hørende test er fuldt implementeret i 2013 for såvel interne som eksterne medarbejdere. Det viste sig at være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med stoffer til substituering, da stoffer, som vurderes farlige, ofte er stoffer, der bruges i store mængder og er nødvendige for driften. Projektet fortsætter i 2014. Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljø dataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit med overskriften ”Forbrug af stoffer og materialer”. Arbejdsmiljøorganisationen Den fælles arbejdsmiljøorganisation for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk er ansvarlig for både arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Arbejdsmiljø organisationen består af en arbejdsmiljøgruppe for hver af de tre afdelinger og en arbejdsmiljøgruppe for administration og stabe. Arbejdsmiljøgrupperne i de tre afdelinger består af en lederrepræsentant og to medarbejderrepræsentanter, mens gruppen i administrationen b estår af en ledelses- og en medarbejderrepræsentant. Desuden er sikkerhedslederen med i arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. I 2013 afholdt arbejdsmiljøudvalget 10 møder med deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelse Alle medarbejdere deltager i et obligatorisk førstehjælpskursus inklusive anvendelse af hjertestarter. Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyringssystem samt i andre relevante systemer inden for miljø og arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at medarbejderen kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Kemikalier på Fynsværket På Fynsværket anvendes en række stoffer, der kan indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferne. Anvendelsen af farlige stoffer søges begrænset mest muligt. De årlige udviklingssamtaler er gennemført for samtlige medarbejdere ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder også behovet for efteruddannelse inden for miljø og arbejdsmiljø. I 2013 igangsatte Vattenfall et tværgående projekt til kortlægning af de stoffer og materialer, som bliver brugt på Vattenfalls danske anlæg. Efterfølgende skulle man forsøge at erstatte de farligste af de stoffer, som var blevet identificeret i kortlægningen. Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til vilkårene i gældende myndighedsgodkendelser og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målin ger af røggassens indhold af svovldioxid (SO2), Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol 19 Fynsværket Grønt regnskab 2013 kvælstofoxider (NOx) og støv samt en række målinger af køle- og spildevand. På baggrund af målingerne foretages en kontinuerlig overvågning af alle væsentlige drifts- og miljødata både ved hjælp af automatiske a larmer og ved hjælp af manuelle kontroller. Resultatet af overvågningen og målingerne i 2013 dokumenterer, at Fynsværket – med ganske få undtagelser – har kunnet overholde alle grænseværdier og vilkår. En kort redegørelse for de få tilfælde, hvor grænseværdierne eller vilkårene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor. grund af forsinket indkobling af deNOx-anlægget. Hændelsen er drøftet med Miljøstyrelsen. Udledningen til luft fra FYV8 Problemerne med at overholde grænseværdien for NOx på den biomassefyrede FYV8 har været væsent ligt mindre i 2013 end i 2012. I starten af året blev der dog registreret syv overskridelser af døgnmiddelværdien på 300 mg/Nm3. Frem til efteråret er overholdelsen af grænseværdien opnået ved tæt overvågning og ved hurtige reduktioner af den indfyrede halmmængde, når der blev konstateret en risiko for overskridelse af grænseværdien. I løbet af efteråret er det lykkedes at opnå en bedre fordeling af forbrændingsluften, hvilket gør det muligt i højere grad at overholde NOx-kravet uden samtidig at reducere produktionen. Udledningen af kølevand I forbindelse med et udfald af en kølevandspumpe blev der registreret en kortvarig overskridelse af grænseværdien på 8 °C for opvarmningen af kølevandet. Overskridelsen var på maksimalt 1,6 °C og havde en varighed på syv minutter. I lighed med tidligere år har der i forbindelse med sommerens repara tionsstop og øvrige kortvarige stop af anlægget været få dage, hvor kravet til iltmætning og iltkoncentration i Gl. Kanal ikke har kunnet overholdes. Også overholdelsen af miljøgodkendelsens temperaturgrænse for røggassen har givet anledning til udfordringer. Problemerne blev indberettet og drøftet med Miljøstyrelsen, og man aftalte at gennemføre en række driftsforsøg til efterprøvning af, om den faktiske udledning af kviksølv fra skorstenen, som forudsat i begrundelsen for temperaturkravet, er forøget ved røggastemperaturer over 130 °C. Første forsøg er gennemført i december 2013. En efterfølg ende kontrolmåling gennemføres i januar 2014. Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at der vil være basis for at lempe miljøgodkendelsens temperaturkrav, hvis forsøgene viser, at udledningen af kviksølv ikke forøges ved røggastemperaturer højere end 130 °C. Resultaterne fra målingerne i december antyder, at kviksølvsudledningen under alle omstændigheder ligger meget tæt på 0. Frem til Miljøstyrelsens afgørelse må Fynsværket imidlertid acceptere en driftsform, der betyder, at anlæggets totalvirkningsgrad reduceres med cirka 0,2 %. Udledningen til luft fra FYV7 Efter de nye kontrolkrav i Natur- og Miljøklage nævnets afgørelse skal timeværdien for NOxudledningen fra FYV7 ligge inden for 110 % af grænseværdien i 97 % af tiden målt over 48 timer. I forbindelse med en start af anlægget den 25. november blev grænseværdien overskredet på 20 I november og december 2013 er der konstateret 18 driftstimer med udfald af afsvovlingsanlægget og syv driftstimer med udfald af deNOx-anlægget. Grænseværdien for antal driftstimer med havari af røggasrensningsanlæggene er 120 timer pr. løbende 12 måneder. Ud fra de første månedsrapporteringer forventes ingen problemer med at overholde denne nye timegrænse. Miljøstyrelsen er underrettet via bemærkninger i den månedlige rapportering af kølevandsudledningen. Udledningen af spildevand Der har i løbet af året været en enkelt overskridelse af grænseværdien for nitrifikationshæmning, der i forbindelse med Odense Kraftvarmeværks nye spildevandstilladelse blev overført til Fynsværkets samlede udledning til Ejby Mølle Rensningsanlæg. Overskridelsen betragtes som en ekstraordinær hændelse på grund af en overvægt af chloridholdigt spildevand i prøveudtagningsperioden og er rapporteret til Odense Kommune. De årlige analyser af prøveudtagsbrønde og boringer omkring Fynsværkets støjvold viste en række relativt høje koncentrationer af tungmetaller, suspenderet stof og andre parametre. På grund af forholdsvis ringe nedbør i perioden op til prøveudtagningen var både brønde og boringer præget af manglende vandgennemstrømning og lav vandstand. Resultaterne er rapporteret til Miljøstyrelsen, der i den forbindelse afventer Fynsværkets kommende rapportering af de årligt udledte mængder for bedre at kunne vurdere, om de forhøjede koncentrationer i brønde og boringer giver anledning til en faktisk målbar forurening af kanalsystemerne ved Fynsværket. Øvrige miljøhændelser Ved afhentning af flyveaske fra Fynsværkets havnesilo skete der i juli 2013 et kortvarigt udslip af flyveaske fra Fynsværkets havnesilo til omgivelserne. Hændelsen har givet anledning til etablering af et stativ med hængende big-bag, så påfyldningsrøret fremover kan tømmes direkte til big-bag ved eventuel tilstopning. til den miljøansvarlige på Fynsværket. Fynsværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Igen i november skete der samme sted endnu et kortvarigt udslip af flyveaske til omgivelserne. Denne gang under lastningen af et askeskib. Årsagen var en fejl i en ventil, der gjorde det umuligt at lukke hurtigt nok for asken, da skibet var fuldt lastet. Efter hændelsen er det besluttet at foretage en fuldstændig nedtømning af Fynsværkets havnesilo, så der kan foretages renovering og eftersyn af alle ventiler og spjæld for at sikre, at en tilsvarende hændelse ikke indtræffer igen. Henvendelser og klager Et brud på en hydraulikslange på Fynsværkets hydrauliske kulkran medførte i juli 2013 et udslip af olie til Odense Kanal og til kajen under kranen. Beredskabet blev tilkaldt for udlægning af flyde spærre, og olien på kajarealet blev efterfølgende fjernet med kattegrus. Hændelsen har blandt andet givet anledning til etablering af et nødstop på pumpebrønden fra afløbene på kajen til Fynsværkets bassinsystem og til hyppigere rutinemæssige eftersyn af kranens slangebrudsventiler. I forbindelse med kørsel med lastbiler på Fynsværkets areal er der i 2013 kun registreret et enkelt mindre spild af hydraulikolie på veje og pladser. I november 2013 blev der registreret en oliefilm på overfladen af Gl. Kanal ved Skibhusene. Beredskabet blev tilkaldt og udlagde flydespærre til forhindring af yderligere forurening af kanalen og opsamling af olien. Odense Kommune og Miljøstyrelsen blev underrettet. Da oliefilmen blev konstateret morgenen efter en start af FYV7, har undersøgelserne af mulige årsager koncentreret sig om en olieudskiller, der modtager store mængder meget varmt vand i forbindelse med starter. I den forbindelse undersøges mulighederne for at ændre udledningsstedet fra olieudskilleren til Fynsværkets genbrugsbassiner i stedet for til Gl. Kanal. Bassinsystemet er forsynet med olieskimmere, og det er herfra langt lettere at forhindre spredning af en eventuel olieforurening til det omgivende miljø. Øvrige resultater af egenkontrollen Fynsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen i Odense om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Rapporterne og de tilhørende miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige dokumenter, der kan findes på internettet eller rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen eller I løbet af 2013 har der været fire henvendelser fra Fynsværkets naboer. I marts henvendte en nabo sig om nogle hvide pletter på en husgavl. Da det ved et besøg på adressen ikke fuldstændigt kunne udelukkes, at pletterne var et levn fra foregående års rapporterede nedfald af hvidt støv efter en opstart af FYV7, er gavlen efterfølgende rengjort for Fynsværkets regning. I maj henvendte en nabo sig om lugtgener fra fuelolietanken. Efterfølgende blev tankens aktive kulfilter udskiftet, og frekvensen for udskiftningen af filteret blev øget fra en til to gange årligt. En kajakroer henvendte sig til Fynsværket i juli måned om, at han under passage af Fynsværket fra Odense Kanal havde set et par kolonier af kæmpe bjørneklo på Fynsværkets areal ud til kanalen. Fyns værket har efterfølgende foretaget en bekæmpelse af de fundne planter og har dermed fulgt myndighedernes opfordring til at bekæmpe den invasive plantearts udbredelse i naturen. Den fjerde henvendelse fik Fynsværket i forbindelse med stormflodshændelsen den 6. december, hvor en beboer i Skibhusene ringede og bad om hjælp eller tilladelse til at etablere en midlertidig vold på et stykke af Fynsværkets grundareal syd for Gl. Kanal for at undgå oversvømmelse af lavtliggende haver og kældre syd for Færgevejsbroen. Fynsværket gav tilladelse til at etablere en sådan vold, der i øvrigt viste sig at gøre god tjeneste senere på aftenen. På et opfølgende nabomøde er det besluttet at lade volden blive liggende indtil videre, ligesom der er berammet et møde mellem Odense Kommune, beboerne i Skibhusene og Fynsværket i marts 2014 med henblik på at drøfte mulighederne for at etablere en bedre stormflodssikring af både Skibhusene og Fynsværket i forbindelse med realiseringen af Odense Kommunes klimahandlingsplan. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Fynsværket er dækkende for hele 2013 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2012. 21 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Oplysninger om miljøforhold Produktion Energiproduktionen på Fynsværkets anlæg i 2013 steg svagt med cirka 0,6 % i forhold til produktionen i 2012. Produktionen er dermed fastholdt på et niveau under den gennemsnitlige produktion for de seneste fem år, når der ses bort fra den ekstraordinært lave produktion i 2011 på grund af et fem måneders ufrivilligt stop. Den svage stigning i den samlede produktion skyldes, at en stigning i elproduktionen på 4,5 % næsten fuldstændig opvejes af et fald i fjernvarmeproduktionen på 3 %. Faldet i varmeproduktionen kan i nogen grad begrundes med et lidt varmere klima målt i graddage. Udviklingen i produktionen på den kulfyrede FYV7 og den halmfyrede FYV8 er tilnærmelses vis identisk. Når fremgangen i elproduktionen på FYV7 er så forholdsvis beskeden, skyldes det primært lave elpriser og deraf følgende relativt mange timer med lav produktion eller Produktion MWh GJ 2.500.000 10.000.000 2.250.000 9.000.000 2.000.000 8.000.000 1.750.000 7.000.000 1.500.000 2009 2010 2011 2012 2013 6.000.000 Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh produktionsstop. Når FYV8 ikke finder tilbage på fuldt niveau i 2013 efter den relativt lave produktion i forbindelse med halmmanglen i 2012, skyldes det primært, at produktionen har måttet begrænses i en forholdsvis stor del af året for at overholde grænseværdierne for røggastemperatur og for udledning af NOx. Udledning til luft Stigningen i produktionen på den kulfyrede FYV7 i 2013 medførte en stigning i den totale udledning af CO2 på mere end 23,1 %. Målt pr. produceret energienhed steg udledningen med mere end 9,5 %. Den ufrivillige produktionsbegrænsning på FYV8 i 2013 betyder, at den CO2-neutrale andel af den samlede produk tion på Fynsværket faldt en anelse i 2013 fra 14,8 til 14,4 %. Målt i forhold til produktionen steg CO2-udledningen derfor igen svagt fra cirka 417 g/kWh til 420 g/kWh. Indregnes den CO2-neutrale andel af produktionen på Odense Kraftvarmeværk kommer den CO2-neutrale andel af den samlede energiproduktion dog op på 21 %. Og ser man alene på fjernvarmen, så ligger den CO2-neutrale andel på omkring 35 %. Dette til trods for, at den CO2-neutrale andel af produktion på Odense Kraftvarmeværk fra og med 2013 er reduceret væsentligt som følge af nye CO2-kvoteregler. 22 Specifik CO2-udledning Total CO2-udledning g/kWh 500 Ton 2.500.000 450 2.250.000 400 2.000.000 350 1.750.000 300 1.500.000 250 2009 2010 Specifik CO2 i g/kWh Total CO2 i ton 2011 2012 2013 1.250.000 Udledning til luft (FORTSAT) Den allerede lave udledning af kvælstofoxider i 2012 blev yderligere reduceret i 2013. Selv om produktionen steg en anelse, faldt den totale NOx-udledning fra 416 til 411 ton. Målt pr. produceret energienhed faldt udledningen fra 0,11 g/kWh til 0,10 g/kWh. Under sommerens reparationsstop blev der indbygget et ekstra katalysatorlag i det filter, der fjerner NOx fra røggassen. Mod slutningen af året er der samtidig iværksat et analysearbejde for at forbedre virkningen af filteret. Forventningen ved udgangen af 2013 er, at udledningen af NOx fra Fynsværket formentlig vil reduceres yderligere i 2014. Det lykkedes ikke i 2013 at fastholde de seneste års faldende tendens i udledningen af svovldioxid. Den samlede udledning steg således med næsten 20 %. Målt pr. produceret energienhed steg udledningen fra 0,06 til 0,07 g/kWh svarende til godt 19 %. Årsagen er, at de kul, der er leveret til Fynsværket i 2013, havde et højere Støv, støj og lugt Der er gennemført en gennemgribende renove ring af begge halvdele af støvfilteret efter afsvovlingsanlægget på FYV7, hvor samtlige filterposer er udskiftet til en ny og bedre type. Resultatet af renoveringen slår for alvor igennem i tallene for 2013, idet den totale udledning faldt fra cirka 99 ton til 53 ton, og den gennem snitlige koncentration i røggassen faldt fra 14,96 mg/Nm3 til 7,33 mg/Nm3. Med undtagelse af de konkrete hændelser i forbindelse med håndtering af flyveaske omtalt ovenfor er der ikke registreret synlige eller generende støv udslip hverken fra ventilationsafkast, siloer eller oplagring, eller fra håndtering af kul og aske i 2013. Der er ikke i 2013 modtaget henvendelser eller klager over støvgener fra Fynsværket. Støjdæmpning af ventilationsanlæg på FYV8 og af renseluftfiltrene på FYV7 i 2012 har som forventet fjernet den støj, der under uheldige vindforhold gav anledning til støjgener hos en enkelt nabo i Skibhusene. Specifik SO2- og NOx- udledning Total SO2- og NOx-udledning g/kWh 1,0 Ton 1.000 0,8 0,6 500 0,4 0,2 0,0 2009 2010 2011 2012 2013 0 Specifik SO2 i g/kWh Total SO2 i ton Specifik NOx i g/kWh Total NOx i ton svovlindhold end kullene i 2012. Samtidig er det igangværende analyse- og optimeringsarbejde til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion endnu ikke afsluttet, og resultaterne af arbejdet er derfor ikke udnyttet. Dialogen med en bygherre og Odense Kommune om planer for boligbyggeri syd for Fynsværket er afsluttet i 2013 med en tilpasning af byggeplanerne og aflevering af en rapport til Odense Kommune. Samtidig er der afleveret en rapport om støjpåvirkningen af et areal nord for Odense Kanal, hvor der ligeledes er planer om at etablere boligbyggeri. Yderligere er der udarbejdet en komplet støjrapport med nye støjberegninger for alle eksi sterende målepunkter i områderne omkring Fynsværket. Rapporten viser, at Fynsværket efter de gennemførte støjdæmpninger overholder de nuværende støjgrænser. Med hensyn til lugt modtog Fynsværket i 2012 den første klage over lugtgener siden 1998. Forventningen var, at udskiftningen af det aktive kulfilter i toppen af fuelolietanken og en rutine mæssig udskiftning af filteret en gang årligt kunne forhindre nye lugtgener i 2013. På baggrund af endnu en klage i 2013 er udskiftningsfrekvensen øget til to gange årligt for at forhindre lugt af olie. 23 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Vandforbrug Det er lykkedes at reducere det samlede vand forbrug på trods af en øget produktion. Sam tidig er det lykkedes at fastholde andelen af sekundavand og genbrugsvand til erstatning af vandværksvand på et uændret højt niveau. Siden 2009 er andelen af vandværksvand således reduceret fra cirka 29 % til 14 %. I samme periode er andelen af genbrugsvand fra Fynsværkets genbrugsbassiner steget fra cirka 6 % til 13 %. Forbruget af sekundavand er holdt nogenlunde uændret på omkring 70 % i perioden. Der er ikke gennemført projekter til yderligere opsamling af proces- og regnvand til genbrug i 2013, idet den nuværende opsamlingskapacitet nærmer sig den nuvæ rende grænse for en effektiv udnyttelse i forhold til muligheden for genbrug i afsvov lingsanlægget på FYV7. Spildevand De overordnede principper for håndtering og afledning af spildevand på Fynsværket er uændret i forhold til foregående år. Målet er at fastholde det nuværende niveau for opsamlingen af genbrugeligt spildevand og derved formindske belastningen af det offentlige spildevandssystem. Som det fremgår i afsnittet om vandforbrug, er det indtil nu lykkedes at opsamle og genbruge stadig større mængder af overflade- og processpildevand i afsvovlingsanlægget på FYV7. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af ammoniak, kalk, smøreolier og andre kemikalier er direkte knyttet til produk tionens størrelse. De forbrugte mængder er derfor i store træk de samme i 2013 som i 2012. Udsving i tallene skyldes primært, at forbruget er opgjort som indkøbte mængder. Mængden af kemikalier og stoffer, der bruges i forbindelse med reparationer og vedligehold, er stort set uændret på omkring to ton, når der ses bort fra et ekstra indkøb af glatførebekæmpel sesmiddel, der har fået forbruget af ætsende eller lokalirriterende kemikalier til at stige med 24 Vandforbrug m3 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2009 2010 2011 2012 Vandværksvand (grundvand) Tilført sekundavand Genbrugt spildevand og overfladevand Det må dog forudses, at udledningen af spilde vand til Ejby mølle vil stige forholdsvis kraftigt, når det nye deNOx-anlæg tages i brug på FYV8 ved årsskiftet 2014. Årsagen er, at det formentlig ikke længere vil være muligt at genbruge spildevandet fra kondenseringen af røggassen i afsvovlingen, fordi det indeholder for store mængder ammoniak. Indtil videre er der derfor søgt og opnået tilladelse til udledning af røggaskondensatet til Ejby Mølle, når deNOx-anlægget sættes i drift. cirka 1 ton. Forbruget af miljøfarlige stoffer er reduceret, mens forbruget af sundhedsskadelige stoffer er tilbage på et niveau omkring 1 ton efter at have været ekstremt lavt i 2012. Forbruget af stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, er reduceret med ca. 10 kg. Tallet afspejler, at det i løbet af 2013 kun lykkedes kortvarigt at erstatte et bestemt opvaskemiddel, der indeholder natriumhypoclorit. Erstatningsproduktet viste sig ikke at kunne vaske rent nok. Lykkes det at substituere omtalte opvaskemiddel, vil forbruget af uønskede stoffer falde med cirka 75 %. 2013 Affald Affaldshåndtering og bortskaffelse af Fyns værkets affald lever op til de krav, som er stillet i affaldsbekendtgørelsen og i Odense Kommunes gældende regulativ for erhvervs affald. Der er således etableret containerpladser til kildesortering på strategisk udvalgte positioner. Alt jern og metal, kabelskrot, elektronikaffald, ståltromler, akkumulatorer, flasker og glas samt pap og papir sorteres til genbrug. Alt brændbart affald nyttiggøres ved forbrænding på Odense Kraftvarmeværk. Olie- og kemikalieaffaldet, brugte batterier og lyskilder bortskaffes via Norden i Nyborg og andre virksomheder, der er godkendt til modtagelse af specialaffald. Ovennævnte kildesortering betyder, at affaldsmængden til deponering er minimeret. I dataskemaet med miljøoplysninger er mængderne af både farligt og ikke-farligt affald opdelt i en nyttiggjort og en bortskaffet (deponeret) mængde. Opdelingen er sket på baggrund af oplysninger indhentet fra de virksomheder, der modtager affald fra Fynsværket. Aske- og afsvovlingsprodukter indgår ikke i affaldsmængderne, men opgøres særskilt under overskriften ”Mineralprodukter” i hoveddataskemaet. 97 % i 2012 til 92 % i 2013, mens de deponerede mængders andel er steget tilsvarende. Det er især deponeringen af en større mængde aske fra rensningen af kedler under sommerstoppet i 2013 og deponeringen af ikke-brændbart isolerings- og bygningsmateriale fra renoveringen af Fynsværkets kantine, der får de deponerede mængder til at stige. Mængden af farligt affald er øget fra 108 ton i 2012 til 113 ton i 2013. Nyttiggørelsen af det farlige affald ligger over 99 % på grund af forbrændingsløsningen hos Norden i Nyborg. For at reducere mængden af affald klassificeret som farligt vil Fynsværket foretage en fornyet undersøgelse af en række affaldsprodukter fra røggasrensningen på FYV7, der hidtil rutinemæssigt har været klassificeret som farligt affald uden opdaterede analyser af affaldets indhold. Afhængigt af udfaldet forventes mængden af farligt affald at kunne reduceres væsentligt i 2014. 0% 423 13 % 113.058 7 % 63.670 De samlede affaldsmængder er steget fra 2012 til 2013 med udskiftning af posefiltre på FYV7 og renovering af Fynsværkets kantine som de to primære årsager. Nyttiggørelsesprocenten, som udtrykker den andel, der enten går til forbrænding eller genanvendelse, er faldet fra cirka 80 % 700.339 Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 25 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne Der er god afstand fra de gennemsnitlige udledninger til luft fra FYV7 i 2013 op til de skærpede grænseværdier, der har været gældende fra efteråret 2013. Som det fremgår ligger den gennemsnitlige støvudledning på cirka 25 % af grænseværdien efter renoveringen af støvfilteret i 2012 og 2013. Set i forhold til 2012 er den gennemsnitlige støvudledning mere end halveret. Den gennemsnitlige NOx-udledning fra FYV7 er steget marginalt fra 21,2 i 2012, mens den gennemsnitlige udledning af SO2 er steget fra 34,6 i 2012 til 42,5 i 2013. Dette skyldes primært et højere svovlindhold i de indkøbte kul til Fynsværket. mg/Nm3 250 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for FYV7 Der er stor afstand fra de gennemsnitlige udledninger af SO2 og støv fra FYV8 op til grænseværdierne. Samtidig bekræfter figuren, at der er problemer med at overholde grænseværdien for udledningen af NOx, idet den gennemsnitlige udledning ligger over grænseværdien. Selv om usikkerheden i målingerne på 60 mg/Nm3 må trækkes fra, når overholdelsen af grænseværdien skal vurderes, har det kun været muligt at overholde grænseværdien for NOx i 2013 ved at reducere produktionen. Med beslutningen om at etablere et deNOx-anlæg til idriftsættelse ved udgangen af 2014 forventes NOx-udledningerne at ændre sig markant i nedadgående retning. mg/Nm3 350 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for FYV8 321,29 300 300 200 200 200 250 150 200 200 150 100 100 50 42,52 24,80 30 50 7,33 0 NOx SO2 Gennemsnitlig emission Grænseværdier FYV7 26 Støv 30 8,4 8,17 0 NOx SO2 Gennemsnitlig emission Grænseværdier FYV8 Støv 27 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Fynsværket Opgørelsesmetode PRODUKTION 2009 2010 2011 2012 2013 MWh 2.040.430 2.267.328 1.501.815 1.818.216 1.901.267 Målt GJ 7.925.819 9.194.788 7.235.063 7.663.012 7.479.886 Målt MWh 4.242.047 4.821.436 3.511.555 3.946.831 3.979.013 Permeat til fjernvarmenet m3 284.754 229.846 206.676 175.162 154.091 Målt Afluftet vand til fjernvarmenet m3 0 46.856 0 0 0 Målt Fjernvarmespædning total m3 284.754 276.702 206.676 175.162 154.091 Målt Deionat til salg m3 948 1.587 967 14 37 Målt FYV3 timer 571 229 0 0 0 Målt FYV7 FYV8 timer timer 7.838 2.037 7.606 7.072 5.249 5.363 8.222 5.603 6.841 6.283 Målt Netto elproduktion Fjernvarmeproduktion Samlet produktion Driftstimer: Opgørelsesmetode BRÆNDSELSFORBRUG 2009 2010 2011 2012 2013 Mængder: Kul ton 841.063 870.703 573.744 708.897 720.211 Målt Fuelolie ton 3.592 4.787 3.760 3.647 1.731 Målt 3 0 0 0 0 0 Målt 3 0 1.860.545 2.385.695 3.490.284 2.587.411 Målt ton 33.776 188.252 148.852 134.672 150.828 Målt Kul GJ 20.818.870 21.148.970 14.064.950 17.425.360 17.638.480 Målt Fuelolie GJ 145.650 193.700 151.610 147.570 70.350 Målt Naturgas GJ 0 0 0 0 0 Målt Deponigas GJ 0 24.040 30.140 45.640 31.690 Målt Halm GJ 502.973 2.774.530 2.184.475 1.959.435 2.232.838 Målt 0 0 0 308.594 0 21.467.493 24.141.240 16.431.175 19.578.005 19.973.358 Naturgas Deponigas Halm Nm Nm Energiindhold: Flis Indfyret energi i alt GJ Opgørelsesmetode VANDFORBRUG: 2009 2010 2011 2012 2013 m3 210.758 262.656 147.690 103.779 99.314 Målt 3 642.190 503.580 493.330 528.123 492.528 Målt - heraf direkte til afsvovling (FYV7) 3 m 205.759 158.286 75.927 60.699 91.069 Beregnet - tilført RO-anlæg (Permeat) m3 436.040 344.286 417.090 465.655 400.768 Målt (INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG) Vandværksvand (grundvand) Tilført sekundavand 28 m Miljødata for Fynsværket Genbrugt spilde- og overfladevand m3 46.545 78.898 75.901 99.708 90.234 Målt Sulfatholdigt procesvand fra ODV m3 4.202 0 0 0 0 Målt 3 903.695 845.134 716.921 731.610 682.076 m3/MWh m3 0,050 299.932.070 0,054 299.571.670 0,042 170.687.822 0,026 234.260.502 0,025 253.535.054 Vandforbrug i alt Specifikt grundvandsforbrug Kølevandsmængder m Målt Målt Opgørelsesmetode FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2009 2010 2011 2012 2013 Ammoniak til deNOx-anlæg (100 %) ton 1.474 1.130 1.068 1.391 1.558 Ammoniak 24 % ton 0 0 1 1 0 Citronsyre ton 1 1 1 0 0 Beregnet Dieselolie (Inkl. køretøjer) ton 116 140 84 114 122 Målt Hydratkalk ton 0 0 0 33 0 Beregnet Jernsulfat ton 0 5 0 0 4 Beregnet Kalk (Afsvovling) ton 12.760 13.296 9.800 12.539 12.541 Målt Natriumhydroxid (NaOH) (100 %) ton 222 145 73 93 160 Beregnet Salt (NaCl) (Saduren filtersalt, vejsalt, produktionssalt) ton 410 312 391 400 350 Beregnet Saltsyre (HCl) (100 %) ton 107 123 50 16 18 Beregnet Propangas (trucks) kg 3.861 4.741 4.510 3.740 5.280 Beregnet Smørefedt kg 1.489 1.341 592 822 721 Beregnet Benzin til køretøjer liter 4.630 2.225 3.486 2.589 2.394 Beregnet Hydraulikolie inkl. turbineolier liter 2.900 5.200 0 0 3.328 Beregnet Maling, organisk liter 0 0 0 0 0 Beregnet Smøreolie liter 11.686 17.109 11.640 6.280 5.653 Beregnet Acetylen Nm3 168 166 168 129 151 Beregnet 3 1.052 602 730 432 511 Beregnet 3 6.261 6.534 6.355 6.194 6.346 Beregnet Argon Brint/hydrogen Nm Nm Helium 3 Nm 0 46 101 64 73 Beregnet Kvælstof/nitrogen Nm3 476 827 350 1.021 271 Beregnet kg 48 338 185 524 55 Beregnet kg 1.018 1.262 1.129 198 930 Beregnet kg 1.698 5.378 800 1.430 2.672 Beregnet kg 214 275 210 22 212 Beregnet Arbejdsmiljømæssige risikostoffer* Kemikalier mærket miljøfarlige Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende Kemikalier mærket brandfarlige 29 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Fynsværket FORTSAT Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Benzylalkohol kg 6,70 0,00 0,00 3,15 1,75 Beregnet Bisphenol-A (4,4'-Isopropylidendiphenol) kg 1,08 0,00 0,00 0,54 0,30 Beregnet Butanonoxim kg 0,00 0,02 0,00 0,00 0,01 Beregnet C9-12-Isoalkaner kg 0,32 0,24 0,10 0,62 0,36 Beregnet Heptan (n-Heptan) kg 1,30 1,13 1,54 0,85 0,48 Beregnet liter 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Beregnet Natriumhypochlorit (100%) kg 30,01 8,18 34,12 43,88 32,18 Beregnet Nikkel Solventnaphtha (råolie), middeltung, aliphatisk kg 11,69 0,00 0,00 4,81 4,33 Beregnet kg 0,90 0,88 0,96 0,48 0,24 Beregnet Styren kg 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 Beregnet Trichlorethylen (TCE) kg 0,18 0,00 0,00 0,00 0,30 Beregnet Hexan (n-Hexan) kg - 0,04 0,04 0,00 0,09 Beregnet MTBE (Methyl-tert-butyl-ether) *Arbejdsmiljømæssige risikostoffer omfatter kun stoffer, der bruges i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. Forbruget opgøres i fire hovedgrupper i prioriteret rækkefølge, så mængderne kun tælles én gang: 1: miljøfarlige stoffer. 2: sundhedsskadelige eller giftige stoffer 3: ætsende og lokalirriterende stoffer 4: brandfarlige stoffer Opgørelsesmetode EGET FORBRUG AF EL OG VARME El Varme 2009 2010 2011 2012 2013 MWh 202.516 224.216 155.490 184.850 186.162 Målt GJ 95.171 86.601 94.240 82.183 87.471 Målt Opgørelsesmetode TERMISK UDLEDNING Kølevands gennemsnitlige overtemperatur Energi-indhold Jernsulfat udledt med kølevand 2009 2010 2011 2012 2013 °C 2,8 3,0 2,2 3,1 2,4 Målt GJ 4.235.000 4.577.000 2.198.000 3.343.000 3.348.000 Beregnet ton - 5,0 0,0 0,0 0,0 Målt Opgørelsesmetode UDLEDNING TIL LUFT 2009 2010 2011 2012 2013 Kuldioxid, CO2 kg 1.956.875.000 1.996.064.000 1.329.548.000 1.636.993.000 1.659.811.000 Beregnet Svovldioxid, SO2 kg 447.326 428.935 267.115 229.224 272.894 Målt Kvælstofoxider, NOx kg 719.994 760.693 481.405 416.178 410.727 Målt Støv kg 123.508 109.218 75.383 99.116 52.599 Målt - heraf støvpartikler < 10 µ (PM10) kg 28.138 28.631 18.847 23.350 45.860 Beregnet - heraf støvpartikler < 2,5 µ (PM2,5) kg 21.628 22.008 14.487 17.948 37.041 Beregnet 30 Miljødata for Fynsværket - heraf støvpartikler < 1 µ (PM1) kg 16.378 16.666 10.971 13.592 13.758 Beregnet mg/Nm3 16 13 14 15 7 Målt Saltsyre, HCl kg 13.051 28.300 20.640 19.935 19.693 Beregnet CH4 kg 4.193 4.269 2.843 3.515 3.542 Beregnet CO kg 210.373 214.395 142.924 176.467 177.440 Beregnet N2O kg 16.772 17.074 11.373 14.058 14.167 Beregnet NMVOC kg 4.193 4.269 2.843 3.515 3.542 Beregnet PAH kg 0,0237 0,0241 0,0161 0,0199 0,0200 Beregnet TOC kg 7.128 7.257 4.834 5.975 6.021 Beregnet Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 6.000 2.600 730 760 659 Beregnet mio. Nm3 7.874 8.619 5.347 7.333 7.333 Målt Kuldioxid, CO2 g/kWh 461 414 379 415 417 Beregnet Svovldioxid, SO2 g/kWh 0,11 0,09 0,08 0,06 0,07 Målt Kvælstofoxider, NOx g/kWh 0,17 0,16 0,14 0,11 0,10 Målt Støv g/kWh 0,03 0,02 0,02 0,03 0,01 Målt Arsen, As kg 1,0 1,7 1,6 1,9 4,4 Beregnet Beryllium, Be kg 0,8 0,7 0,4 0,5 0,6 Beregnet Cadmium, Cd kg 0,6 0,2 0,2 0,3 1,0 Beregnet Krom, Cr Kobber, Cu kg kg 6,5 3,3 9,7 3,2 4,9 2,2 6,3 2,9 5,0 3,9 Beregnet Beregnet Kviksølv, Hg kg 33,1 15,9 10,7 11,3 14,7 Beregnet Nikkel, Ni kg 6,4 7,5 5,6 6,4 6,8 Beregnet Bly, Pb kg 3,4 5,1 3,9 3,6 4,1 Beregnet Selen, Se kg 5,3 8,8 1,8 5,2 7,3 Beregnet Zink, Zn kg 13,8 12,8 8,9 13,2 18,6 Beregnet Støvkoncentration i skorsten Røggasmængde Pr. produceret mængde el og varme: Sporstoffer: Opgørelsesmetode SPILDEVAND 2009 2010 2011 2012 2013 m3 64.956 89.280 114.152 54.872 59.841 Målt Total N kg 1.851 4.670 4.551 2.826 2.705 Målt Total P kg 91 118 177 78 65 Målt Suspenderet stof kg 14.453 26.136 27.742 12.346 15.190 Målt BI5 kg 3.313 6.429 7.885 3.087 1.686 Målt Procesvand til Odense fjord m3 147.873 106.049 113.466 117.447 113.330 Målt Til kommunalt rensningsanlæg Indholdsstoffer: 31 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Fynsværket FORTSAT Indholdsstoffer: Total N kg 241,5 169,3 172,2 189,3 156,9 Målt Total P kg 4,9 4,4 3,1 1,9 1,8 Målt Suspenderet stof kg 408,8 543,9 354,1 172,1 130,9 Målt Ammonium-N kg 92,2 8,2 8,5 5,6 2,2 Målt BI5 kg 97,0 99,4 61,7 58,5 61,6 Målt COD (Mn) kg 832,9 696,6 724,5 764,1 620,4 Målt COD (Cr) kg 3.561,9 2.330,6 2.218,4 2.592,5 1.982,5 Målt Opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER 2009 2010 2011 2012 2013 Kulbundaske: Produceret (tør) ton 5.786 5.798 4.039 5.080 4.318 Målt Nyttiggjort (tør) ton 5.282 4.542 3.930 4.842 4.318 Målt Produceret (tør) ton 96.559 95.361 60.356 72.548 71.047 Målt Nyttiggjort (tør) ton 96.155 94.055 60.356 72.548 71.047 Målt Produceret (våd) ton 1.196 11.350 9.399 10.805 9.190 Målt Nyttiggjort (våd) ton 1.196 11.350 9.399 10.805 9.190 Målt Produceret (tør) ton 265 1.232 911 1.104 1.295 Målt Nyttiggjort (tør) ton 132 616 455 57 1.295 Beregnet Produceret ton 25.529 28.700 17.766 24.054 26.047 Målt Nyttiggjort ton 24.812 26.382 17.766 24.054 26.047 Målt Kulflyveaske: Halmbundaske Halmflyveaske TASP: Opgørelsesmetode AFFALD 2009 2010 2011 2012 2013 Deponering: Specialbehandlingsaffald til deponi inkl. forurenet flyveaske, TASP og sand fra sandblæsning* kg 1.001.981 30.647 74.017 148 35.803 Målt Øvrige deponerede affaldsfraktioner kg 16.060 17.480 38.585 14.680 28.290 Målt I alt kg 1.018.041 48.127 112.602 14.828 64.093 32 Miljødata for Fynsværket Forbrænding: Specialbehandlingsaffald til forbrænding Øvrige affaldsfraktioner til forbrænding kg 42.222 47.991 183.505 79.215 96.763 Målt kg 373.277 162.830 330.810 415.980 454.600 Målt kg 415.499 210.821 514.315 495.195 551.363 Andet genanvendeligt kg 266 0 306.100 25.980 52.110 Målt Elektriske og elektroniske produkter kg 8.520 3.720 5.780 3.480 1.880 Målt Jern og metal kg 122.100 225.180 289.564 112.760 188.860 Målt Kabelaffald kg 4.540 8.680 6.360 3.440 5.580 Målt Olietønder/Ståltromler kg 1.900 780 6.660 1.000 0 Målt Papir kg 1.680 2.110 5.375 7.916 7.809 Målt Pap** kg 8.065 5.610 - - - Målt Spildolie kg 9.850 10.850 17.515 5.075 5.795 Målt I alt kg 156.921 256.930 637.354 159.651 262.034 kg 16.060 17.480 38.585 14.680 63.670 Målt kg 520.217 408.910 950.649 546.666 700.339 Målt kg 536.277 426.390 989.234 561.346 764.009 kg 2.557.141 30.647 74.017 148 423 Målt kg 52.203 58.841 201.020 108.180 113.058 Målt kg 2.609.344 89.488 275.037 108.328 113.481 I alt Genanvendelse: Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse (deponeret) Total affaldsmængde til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding) I alt Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse (deponeret) Total affaldsmængde til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding) I alt * Opgørelsen af specialaffald for 2009 og 2010 er tilrettet, så opgørelsesmetoden svarer til metoden for 2011. ** Fra og med 2011 sorteres pap og papir på et sorteringsanlæg efter afhentningen på Fynsværket. Fraktionerne opgøres derfor samlet. Opgørelsesmetode ARBEJDSMILJØ 2009 2010 2011 2012 2013 Arbejdsulykker med fravær antal 8 4 0 6 7 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 57 19 0 28 30 Målt 31 19 0 26 26 Beregnet 1,62 0,67 0,00 0,90 0,64 Beregnet 38,00 32,00 35,00 32,82 34,93 Beregnet Ulykkesfrekvens, inkl. medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk (ODV)1) Fraværspromille ved ulykke, inkl. medarbejdere på ODV2) Fraværspromille, ikke ulykkesbetinget fravær, inkl. medarbejdere på ODV3) 1) lykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer U Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af øvrige tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 2) 33 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S Fynsværket. Jævnfør § 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen har vurderet kvaliteten af miljø data på grundlag af Miljøstyrelsens kendskab til 34 virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S Fynsværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S Fynsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksom hedens miljøforhold. 35
