Hasserisvej 124 – Nyt byggeprojekt Hasseris Grundejerforening har

Hasserisvej 124 – Nyt byggeprojekt Hasseris Grundejerforening har

Anatomi kompendium
Grunduddannelsen
1
Introduktion
Anatomi er læren om kroppens opbygning og
struktur, dvs. læren om kroppens knogler, led,
muskler og bevægelser. Et kendskab til anatomi
er en forudsætning for at kunne redegøre for
hvilke muskler og led, der er involveret i en
pågældende øvelse, og dermed redegøre for det
overordnede formål med træningen. Det er
overordnet det vigtigste fokus med
anatomiundervisningen på Fitness Institute – at
kunne redegøre for de primære aktive muskler i
en given bevægelse samt tilhørende
stabilisatorer.
Anatomien omfatter viden om:
-
Knogler
Led, inklusiv bruskvæv og andet bindevæv
Bevægelsestyper
Muskler
Ordliste
Abduktion = udadføring, væk fra midten
Adduktion = indadføring, ind mod midten
Anterior = forrest
Bursa = slimsæk
indersiden
Depression = sænkning
Dorsal = mod ryggen (mod fodryggen)
Ekstension = strækning
Elevation = hævning
Fleksion = bøjning
Frontal = beliggende fortil (i kraniet)
2
Inferior = nedre, nedadtil
Lateralis = beliggende til siden, ydersiden
Ligament = ledbånd
Medialis = beliggende mod midten,
Posterior = bagerste eller bagtil
Pronation = indad drejning
Superior = højere, opadtil
Supination = udad drejning
Knogler
Skelettet består af knogler, der igen består af
knoglevæv samt visse bløddele. Knogler opdeles
ud fra udseende og struktur i lange, korte,
uregelmæssige og flade knogler. Det samlede
skelet bestående af typisk 206 knogler kan ses
herunder.
Figur 1: Knogletyper. Sesamoid (sesamknogler) sidder typisk indlejret i en sene og tjener som beskyttelse. Knæskallen er af
denne type knogle. www.primalpictures.com
Knoglevæv er et højt specialiseret væv, med en
struktur der er optimeret til de specifikke
funktioner. Skelettet er ikke en statisk
konstruktion, men et dynamisk organ, som
kontinuerligt bliver nedbrudt og opbygget alt
efter omstændighederne. Skelettet tjener som
kroppens kalk-lager og desuden et betydeligt
lager for andre mineraler, såsom fosfat,
magnesium, kalium og bikarbonat.
3
Knoglerne yder mekanisk støtte for de bløde væv
og fungerer som vægtstang for musklerne.
Ydermere bliver de livsvigtige organer beskyttet
af skelettet: eksempelvis beskytter ribbenene
hjerte og lunger og kraniet beskytter
centralnervesystemet (hjernen). Det samlede
skelet kan ses på figur 2 og 3.
Figur 2: Billede af skelet set forfra og bagfra. www.primalpictures.com
Reguleringen af knogleomsætningen er en
kompleks og meget nøje reguleret proces. Den er
et resultat af de knogledannende og knoglenedbrydende processer. Knogledannelse- og
nedbrydning udføres af specialiserede
knogleceller, henholdsvis osteoblaster og
osteocyter samt de nedbrydende osteoklaster.
Disse to processer er tæt koblet og hænger
meget sammen med kosten, sollys og
aktivitetsniveau. Ved fysisk aktivitet øges
knoglernes styrke og stivhed. Især er vægtbærende aktiviteter såsom styrketræning, løb,
gymnastik og en lang række af boldspil glimrende
4
til at vedligeholde eller øge knoglernes
brudstyrke.
Knoglevævets egenskaber varierer med alder,
køn, kost og træningstilstand. Ved inaktivitet og
uhensigtsmæssig kost forringes kvaliteten af
knoglevævet, hvilket øger risikoen for brud. Dette
ses tydeligt hos mange ældre mennesker, som i
en længere årrække ikke har været tilstrækkeligt
fysisk aktive.
Opbygningen af knogler kan lettest vises ved et
billede af en lang knogle (i tværsnitsform) som
figur 3.
Epifyseskive
Spongiøst væv
Knoglemarv
Kompakt væv
Figur 3: Billede af en rørknogle som lårbenet og overarmen. www.primalpictures.com
Her kan det ses at en typisk lang knogle er
rørformet og indeholder et hulrum hvori der
ligger rød og gul knoglemarv. Det er ikke kun
rørknoglerne der indeholde denne marv, det ses
også i de andre typer af knogler. I den røde
knoglemarv produceres blodlegemer, der er
livsnødvendige for vores ilttransport,
immunforsvar og sårheling eksempelvis. I den
5
røde knoglemarv produceres 170 millioner røde
blodlegemer, 10 millioner hvide blodlegemer og
500 millioner blodplader hvert minut.
Den mere fedtholdige gule knoglemarv er
generelt inaktivt væv, men kan omdannes til rød
knoglemarv ved kraftigt blodtab eller ved anden
årsag som kræver stor blodlegemeproduktion.
Led
Led er forbindelsen mellem to eller flere knogler.
Leddene tjener således til bevægelser og
forskydninger mellem knoglestrukturerne.
Knoglerne kan bevæges på mange forskellige
måder og derfor findes også flere forskellige led
typer. I menneskekroppen kan man overordnet
sige, at leddene kan bevæges i 6 forskellige
retninger og i kombinationer af disse 6. Det
kaldes også for de 6 frihedsgrader.
Når man skal analysere bevægelser er det
nødvendigt at kende leddenes bevægelsesakser
for der er forskel mellem de specifikke led.
Således skal vi kigge lidt på opdeling af leddene.
Den mest fundamentale opdeling af led er
mellem ”ægte led” og ”uægte led”. I de ægte led
er der typisk en stor bevægelighed i modsætning
til de uægte led. Dette skyldes den anatomiske
opbygning hvor knoglerne i de ægte led er adskilt
af en ledhule, der er dannet af en ledkapsel. De
uægte led er sat sammen af bindevæv, bruskvæv
eller en blanding af disse.
Ægte led
Uægte led
Ledhule
Bruskbeklædte ledflader
Synovial membran
Stor bevægelighed
Bindevæv eller bruskvæv
Lille bevægelighed
Ægte led
I skelettets ægte led er der typisk en god
bevægelighed og vi har fokus på de ægte led der
bruges i den fysiske træning og inkluderer således
tåled, ankelled, knæled, hofteled, skulderled,
skulderbladsled, albueled, håndled, fingerled og
hertil rygsøjlen som både består af ægte og
uægte led.
De ægte led er opbygget af to eller flere
bruskbeklædte ledflader, som omsluttes af en
6
ledkapsel modsat de uægte led, hvor ledfladerne
typisk er sat sammen af bindevæv/bruskvæv
(ledflader er det sted på knoglen, der skal møde
en anden knogle). I ledkapslens inderside er en
membran kaldet synovialmembranen, der blandt
andet har til opgave at udskille ledvæske til
hulrummet. Ledvæsken tjener som ernæring og
som smøremiddel ved bevægelser og den dens
tykkelse varierer med aktivitetsniveauet i leddet.
På de næste to billeder kan det ses, hvorledes der
i et ægte led er en ledhule, som muliggør stor
bevægelighed modsat det uægte led, hvor
knoglerne er fastgjort til hinanden med
bindevæv.
Ledhulen (grøn)
Lårbensknoglen
Ledkapslen
(grå)
Figur 4. Billede af et ægte led (her hofteledet). www.primalpictures.com
Figur 4 viser hofteleddet som er af typen
kugleled, der er et af 6 typer af ægte led. Figur 5
viser et ægte led med de forskellige strukturer,
der indgår i et ægte led. Læg mærke til at der på
knoglefladerne (ledfladerne) er ledbrusk som
beskytter knoglerne mod stød og slid.
Figur 5: Illustration af et ægte led med de strukturer der indgår i disse.
7
Der findes 6 typer ægte led:
Figur 6. Typer af ægte led. A: Glideled, B: Hængselled, C: drejeled, D: sadelled, E: ægled/ellisoidled, F: Kugleled
De 6 forskellige ægte led er dem, man typisk ser i de store led i kroppen. I kassen herunder summeres de
vigtigste led op og hvilken type de tilhører.
Glideled: mellem ribben og skulderblad (skulderbladsled) og mellem ryghvirvlerne.
Hængselled: tåled, ankelled, knæled, albueled, fingerled
Drejeled: mellem de to underarmsknogler ved albueleddet, mellem de to øverste ryghvirvler
Sadelled: tommelfingerens grundled
Ægled: håndled og det første fingerled
Kugleled: hofteled og skulderled
8
Der er stor forskel på hvor meget de forskellige
ægte led kan bevæges og i hvilken retning de kan.
Albueleddet er et hængselled og det kan kun bøje
og strække (flektere og ekstendere), mens
skulderleddet er et kugleled, som kan lave
fleksion, ekstension, udad rotation, indad
rotation, abduktion og adduktion, dvs. 6
forskellige bevægelsesretninger mod
albueleddets 2 retninger.
Alle leddenes specifikke bevægelser kan desuden
igangsættes i forskellige retninger og der
defineres 3 bevægelses-planer, som kroppens
bevægelsesretninger deles op i. Det er naturligvis
givet at kroppen kan bevæges i kombinationer af
disse planer.
Det sagitale plan er retningen fremad og baglæns. De fleste
traditionelle styrketræningsøvelser foregår i det sagitale plan. Det
kan være lunges, squaw, dødløft, pulden mv.
Det frontale plan er bevægelser til siden. Det kan visualiseres med
øvelser som lateral raises, upright row og sidestep.
Det transversale (horisontale) plan er rotationer. Foregår typisk i
rygsøjlens bevægelige led og trænes typisk med øvelser som russian
twist og band-rotations.
Uægte led
Uægte led indeholder modsat de ægte led ingen
ledhule og er typisk sat sammen med bindevæv,
bruskvæv og blandinger af disse. Det medfører at
bevægeligheden er kraftigt nedsat i forhold til i
de ægte led og således ikke tjener til de store
bevægelser i forbindelse med træning. Men
leddet kan bevæges alt efter blandingen af brusk
og bindevæv mellem knoglerne i leddet. De skal
bare ikke kunne bevæges meget!
9
Grundet den ringe bevægelighed i de uægte led
og den deraf manglende indflydelse i fysisk
træning, vil de uægte led ikke blive beskrevet her
yderligere, og de er heller ikke relevante i
eksamenssammenhæng.
Led for led
Ankelled
Knæled
10
Hofteled
fleksion
11
Rygsøjlen
Rotation
Fleksion
Skulderbladsled
Ekstension
Elevation
Adduktion
Abduktion
Medial rotation
Lateral rotation
Depression
12
Lateral fleksion
Skulderled
Lateral rotation
Albueled
13
Medial rotation
Håndled, tåled og fingerled
Disse tre led er ikke i sig selv pensum for
uddannelsen og indgår ikke i den primære fysiske
træning. Håndleddet kan naturligvis være
interessant for nogle, så fokuser på at håndledet
er et ægled, hvor de typiske bevægelser er
14
fleksion (når fingrene og håndled bøjes) og
ekstension (når fingrene og håndleddet
strækkes). De to andre mindre dominerende
bevægelser i håndledet er adduktion og
abduktion.
Muskelsystemet
Figur 7: Det muskulo-skeletale system set forfra (Anteriort).
15
Figur 8: Det muskulo-skeletale system set bagfra (Superiort).
16
Muskler over ankelled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Plantar fleksion
Soleus
Gastrochnemius
Tibialis anterior
Øv. bagside underben
Nederst på lårben
Achillessenen
Achillessenen
Midt på foden
Dorsal fleksion
Gastrochnemius/ to hovedet
Billedet set bag fra
17
Soleus/flynder musklen
Billedet set bagfra
Øv. på skinneben
Tibialis Anterior/forreste skinnebensmuskel
Billedet set forfra
Muskler over knæled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Fleksion
Semitendinosus
Semimembranosus
Biceps femoris
Quadriceps
Sædeknuden på
hoftebenet. Kort hoved
på biceps; ned. lårben
Øv. på underben
Rectus femoris fra
hoftebenet og vastus
musklerne øv. på lårben
Knæskalssenen på
skinnebenet
Ekstension
(4 muskelhoveder: rectus femoris,
vastus lateralis, vastus medialis og
vastus intermedius)
Knæleddet set forfra
Semimembranosus Semitendinosus
/haserne
/haserne
18
Knæleddet set oppefra
Biceps femoris
(lange hoved)
Biceps femoris
(korte hoved)
Rectus femoris Vastus muskler
Quadriceps / 4 hoved knæstrækker
Muskler over hofteled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Fleksion
Illiacus og psoas major
(illiopsoas)
Rectus femoris (en del af
quadriceps)
Gluteus maximus
(Gluteus medius og Gluteus
minimus)
Semitendinosus
Semimembranosus
Biceps femoris
Lændehvirvler og
hoftekammen
Hoftebenet
Øv. lårben
Hofteben, korsben
Hoftebenets yderside
Lårbenets yderside
Lårbenets yderside
Sædeknuden på
hoftebenet. Korte
hoved af biceps fem;
nederst på lårben
Kønsben (hofteben)
Øv. på underben
Ekstension
Adduktion
Hoftens adduktorer (indad
førerne)
Knæskalssenen på
skinnebenet
Indersiden af lårben
(skal ikke kendes yderligere)
Abduktion
Lateral rotation
Medial rotation
Illiacus og Psoas major /
hoftebøjerne
Billedet set forfra
19
Gluteus medius
Gluteus minimus
Gluteus maximus
Gluteus medius
Gluteus minimus
Gluteus maximus/
den store sædemuskel
Set bagfra
Set fra siden
Gluteus medius og Gluteus minimus /
Den mellem og lille sædemuskel
Set fra siden
Set fra siden
Hofteleddets adduktorer (specifikt adductor- brevis, longus, magnus samt gracilis og pectineus)
Alle tre billeder ses forfra
20
Muskler over rygsøjle
Ledbevægelse
Fleksion
Ekstension
Lateral fleksion
Rotation
(Bugtryk)
Muskler
Rectus abdominus
Erector Spinae
Obliquus internus
abdominus
Obliquus externus
abdominus
Quadratus lumborum
Obliquus internus
abdominus
Obliquus externus
abdominus
Transversus abominus
(sammen med de andre
coremuskler)
Rygsøjlen er formet af en række ryghvirvler, hvor
der mellem disse er placeret en hård bruskskive
kaldet en diskus (discus). I midten af diskus er en
kerne af gele, som tjener til stødabsorption og
uden om denne er en hård skal af væv, som
beskytter diskus mod at gå i stykker.
Selve hvirvlen er formet som en uregelmæssig
knogle med et hvirvellegeme med tre
knogletapper ud fra. De to tapper til siderne
kaldes for tværtapper og den i midten kaldes
torntappen (se figuren 9).
Figur 10: Rygsøjlen med dens 24 hvirvler,
korsben og haleben.
21
Udspring
Nederste ribben
Korsben + hoftekam
Lændefascien og
hoftekam
8 ned. ribben
Ned. ribben
Lændefascien,
hoftekam og ribben
Hæfte
Skamben
Ribben og tværtappe
Ribben og
rectusskeden
Hofteben og
rectusskeden
hoftekanten
Rectusskeden
Hvirvlerne danner led med hinanden som uægte
led (diskus hæftet fast på de to ledflader), men
også som ægte led i form af glideled mellem
tapperne bag på hvirvlerne. Rygsøjlen er fra siden
formet som et S for at kunne støddæmpe ved
gang, løb, spring osv. Igennem midten rygsøjlen
løber rygmarven, som er en del af central
nervesystemet. Figur 10 viser rygsøljens
opbygning.
Figur 9: En ryghvirvel er formet med et hvirvellegeme og to tværtapper
samt en torntap, der alle tjener som hæfte for muskler, sener mv.
Musklerne der beskytter og bevæger rygsøjlen
kaldes ofte for coremuskulaturen. Det er måske
lidt forenklet, idet dele af hofteleddets muskler
også indgår i coren, men det er for simpelhedens
skyld i orden.
Rygsøjlens primære bevægende muskler tjener
samlet som beskyttelse af de indre organer
samtidig med at de kan bevæge rygsøljen. Figur
11 viser forsiden af overkroppen uden hud,
fedtvæv og sener.
Rectus-, obliquus externus-, obliquus internus- og transversus abdominus
Transversus
abdominus
Obliquus externus
abdominus
Rectus abdominus
Obliquus
internus
abdominus
Figur 11: Illustrer hvorledes mavemuskulaturen er organisereret i lag med transversus abdominus inderst,
derefter obliquus internus og rectus abdominus og slutteligt obliquus externus.
22
Rectus abdominus/den lige mavebøjer
Obliquus internus og externus /de skrå mavemuskler
Billedet ses forfra
Billedet ses for fra
Transversus abdominus/den tværgående
Erector Spinae/den lige rygstrækker
Billedet ses fra siden
Billedet ses bagfra
23
Muskler over skulderbladsled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Elevation
Depression
Adduktion
Trapezius øvre del (Trap 1)
Trapezius nedre del (Trap 3)
Trapezius mediale del (Trap 2)
Rhomboideus
nakkehvirvlerne
Ned. brysthvirvler
Mid. Brysthvirvler
skulderbladet
Skulderbladet
Skulderbladet
Abduktion
Serratus anterior
Mid. brysthvirvler
skulderbladets
underside
Skulderblad
Ribben
Lateral rotation
Trapezius øvre del (sker når
armen føres i abduktion)
Serratus Anterior (sker når
armen føres i fleksion)
Medial rotation
Rhomboideus
Overarmsknoglen danner led med skulderblad og
kaldes for skulderleddet (kugleled), men
skulderbladet ligger placeret oven på ribbenene
og danner således led med disse. Det kaldes for
skulderbladsleddet (glideled). Ovenover
skulderleddet er flere andre led, som ikke er en
del af pensum, men det er blandt andet leddet
Figur 13: Billede af skulderbæltet med fokus på skulderleddet, der dannes af overarmsknoglen og skulderbladet.
24
mellem kragebenet (clavicula) og ravnenæbet
(acromion) på skulderbladet. Skulderbladets evne
til at glide på ribbene muliggør øget bevægelse i
skulderleddet og derfor kan du som menneske
bevæge din arm i f.eks. store cirkulære
bevægelser (circumduktion) uden hindring.
Figur 12: Arm og skulderblad samt krageben med tilhørende
nerver der løber hele vejen til hånden.
Der findes andre muskler der hæfter til
skulderbladet, men skulderbladets muskler er i
uddannelsen afgrænset til Trapezius,
Rhomboideus og Serratus anterior.
Trapezius / kappemusklen
Serratus Anterior / savtakkede brystmuskel
25
De tre muskler skaber bevægelserne i
skulderbladet og sørger for at skulderbladet
følger med overarmen rundt.
Rhomboideus / Rhombemusklen
Muskler over skulderled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Fleksion
Pectoralis major
Krageben, brystben
og ribben
Krageben og
skulderblad
Hoftekam, korsben
og 11 hvirvler
Øv. overarmen
Skulderblad
Overarmen
Øv. skulderblad
Yderside overarmen
Bagside skulderblad
Øv. overarmen
Bagside skulderblad
Øv. overarmen
Undersiden af
skulderblad
Øv. overarmen
Deltoideus (anterior)
Ekstension
Adduktion
Abduktion
Latissmus dorsi
Teres major
Deltoideus (posterior)
Pectoralis major
Latissimus dorsi
Teres major
Deltoideus (alle dele, dog fokus
på den mediale del)
Supraspinatus (én ud af 4
muskler i rotatorcuffen)
Lateral rotation
Deltoideus posterior
Infraspinatus (én ud af 4 muskler
i rotatorcuffen)
Teres minor (én ud af 4 muskler i
rotatorcuffen)
Medial rotation
Pectoralis major
Deltoideus anterior
Latissimus dorsi
Subscapularis (én ud af 4
muskler i rotatorcuffen)
Pectoralis major / den store brystmuskel
26
Midt på overarmen
Inderside af
overarmen
Deltoideus Anterior / den forreste skuldermuskel
Latissimus dorsi / den brede rygmuskel
Deltoideus posterior / den bagerste skuldermuskel
Deltoideus
posterior
Teres major / den trinde skulderbladsmuskel
27
Rotatorcuffen eller rotatormanchetten som den
også kaldes, er en samling af 4 muskler der tjener
til at stabilisere og bevæge overarmen på nært
hold. Subscapularis ligger på indersiden af
skulderbladet og teres minor, infraspinatus og
supraspinatus ligger oven på skulderbladet. Det
er alle små muskler, som let kan blive
overbelastet ved gentagne uhensigtsmæssige
bevægelser og er derfor ofte udsat i forbindelse
med sportsgrene, hvor skulderledet bruges
meget – f.eks. ved volleyball og håndbold.
Da musklernes primære funktion er at stabiliserer
skulderleddet i enhver tænkelig position, så
kommer de på hårdt arbejde under
styrketræning, hvis den ydre muskulatur
(kraftgiverne) er blevet meget veltrænet, og
øvelserne udføres uhensigtsmæssigt. Det vil ofte
være tilfældet ved øvelserne Træk bag nakken
(pulldown behind neck) eller Pres bag nakken. De
er således ganske vigtige at inkludere, hvis man
træner meget og udfører mange kast eller lign.
Subscapularis
Supraspinatus, Infraspinatus og Teres minor
Her er kroppen set forfra uden ribben
28
Her er kroppen set bagfra
Muskler over albueled
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Fleksion
Biceps brachii
Underarmen
Ekstension
Brachialis
Triceps
Skulderblad og
overarmen
Overarmen
Skulderblad og
overarmens bagside
Supination
Pronation
Biceps brachii
Underarmsmuskler
Underarmen
Albuehovedet
Biceps brachii - to hoved armbøjer
Brachialis – den dybe armbøjer
Billedet ses forfra
Billedet ses forfra
Triceps brachii/trehoved armstrækker – ses bagfra
29
Muskler over håndled og fingre
Ledbevægelse
Muskler
Udspring
Hæfte
Fleksion
Fleksor logen (8 muskler)
Fingrenes forside
Ekstension
Ekstensor logen (12 muskler)
Lat. på overarm og
underarm
Med. på overarm
Fleksorlogen
Fingrenes bagside
Ekstensorlogen
Fleksorerne
Ekstensorerne
Supineret underarm
30
Proneret underarm
Bevægelsesanalyse
Bevægelsesanalyser er for fitnessinstruktøren og den personlige træner den vigtigste grund til at lære ledog muskelanatomi. Der er ingen grund til at kende eksempelvis Pectoralis major, hvis man ikke kan forklare
dens virkning og hvorledes den trænes. Derfor er det vitalt at du lærer din bevægelsesanalyse at kende, så
du kan analysere relevante bevægelser og finde frem til muskelaktiveringen i sidste ende.
De 4 analysepunkter
Der er 4 punkter i bevægelsesanalysen og det letteste er at starte fra en ende af med punkt 1, når du selv
skal til at analysere:
1. Muskelarbejdsform? (er der tale om en koncentrisk, eccentrisk eller isometrisk bevægelse).
2. Hvilke led er i bevægelse? (hvilke led bevæger sig, når øvelsen udføres).
3. Hvad hedder den eller de ledbevægelser? (er der tale om fleksion, ekstension, abduktion osv.).
4. Hvilke muskler er aktive i den eller de relaterede ledbevægelser?
Eksempel:
Analysér øvelsen ”Sit ups” i retningen fra du ligger med ryggen på gulvet til du sidder oppe.
Muskelarbejdsform
Led
Ledbevægelse
Aktive muskler
Koncentrisk
Rygsøjle
Fleksion
Rectus abdominus
Hofteled
Fleksion
Illiopsoas
I øvelsen Sit-ups træner man altså primært sin rectus abdominus samt hoftebøjere. Hvis du nu skulle
analysere øvelsen i modsatte retning, hvad ville så ændre sig? …lad os prøve at se:
Muskelarbejdsform
Led
Ledbevægelse
Aktive muskler
Eccentrisk
Rygsøjle
Ekstensin
Rectus abdominus
Hofteled
Ekstension
Illiopsoas
Det vil sige at det er SAMME muskler der er aktive i begge retninger - de arbejder bare forskelligt.
31
Opgave - Tegn på skelet
32
Opgave - Tegn på skelet
33