Nationalparkplan 2012 - 2018 Nationalpark Mols Bjerge

Transcription

ÆRØ
KOMMUNE
Lokalplan 8-2 A
Marstal Indre By
Lokalplanforslaget består af 3 dele:
-
En vejledning, der fortæller om, hvad en lokalplan er, og hvornår der laves lokalplaner.
-
En redegørelse, der beskriver planforslagets baggrund, forholdet til omgivelserne mv. Her findes
også en oversigt over tilladelser fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen, der kan være
nødvendige for gennemførelsen af eventuelle byggerier eller ændrede anvendelser.
-
Bindende lokalplanbestemmelser med kortbilag, der sammen med blandt andet byggelovens
bestemmelser, regulerer områdets udformning og anvendelse.
Lokalplanforslaget og offentlighedsperioden
Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til en lokalplan, offentliggøres det i mindst 8 uger.
Lokalplanforslag til lokalplan 8-2A var i offentlig høring fra d. 28. januar 2014 til d. 14. april 2014. I den
periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer.
Når offentlighedsperioden er slut vurderer Kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil
imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.
Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så
omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med
offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.
Miljøvurdering
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en screening af planer,
der har betydning for fysiske arealer for at se, om der er behov for at gennemføre en egentlig miljøvurdering
af planen. Ved en indledende miljøvurdering (screening) af planen er der foretaget en vurdering af, hvorvidt
lokalplanen har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder som f.eks. kultur, trafik, befolkning og
naturbeskyttelsesinteresser. Ved en indledende screening af lokalplanforslaget vurderes det ikke
sandsynligt, at lokalplanen vil have væsentlig indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder og
landskaber og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Kulturarven og den arkitektoniske arv i
området, sikres med lokalplanen. Lokalplanen skønnes at have en uvæsentlig påvirkning af miljøet.
Vurderingen er derfor, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en
miljøvurdering. Dette begrundes med:

at planen omfatter et mindre område på lokalt plan,

at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet,

at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 4.
Afgørelsen er truffet i henhold til § 4 stk. 1 i lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og
programmer. Afgørelsen kan påklages efter reglerne i planloven.
Side 2 af 57
Klagevejledning for miljøvurdering
Kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering kan, jævnfør miljøvurderingslovens § 16, stk.
1, påklages efter bestemmelserne i planloven. I følge planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kan kun retlige spørgsmål
påklages.
Enhver med retslig interesse i sagens udfald kan også klage over afgørelsen. Eventuel klage bliver afgjort af
Natur- og Miljøklagenævnet, og afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Klagen sendes så vidt muligt som e-mail til [email protected] eller pr. brev til Ærø Kommune,
Statene 2, 5970 Ærøskøbing. Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter planens
offentliggørelse. Ærø Kommune sender klagen med sine bemærkninger, videre til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Side 3 af 57
Vejledning .......................................................................................................................................................... 5
Hvad er en lokalplan? .................................................................................................................................... 5
Hvornår laves der lokalplan? ......................................................................................................................... 5
Lokalplanforslagets retsvirkninger ................................................................................................................. 5
Lokalplanens endelige retsvirkninger ............................................................................................................. 5
Redegørelse ...................................................................................................................................................... 6
Introduktion til Marstal By ............................................................................................................................... 6
Lokalplanens baggrund .................................................................................................................................. 8
Tidligere lokalplaner for Marstal indre by ................................................................................................... 8
Lokalplanens formål ..................................................................................................................................... 10
Beskrivelse af lokalplanområdet ............................................................................................................... 10
Lokalplanområdets placering og afgrænsning ......................................................................................... 10
Gadebilleder i Marstal .................................................................................................................................. 12
Renovering af huse ...................................................................................................................................... 13
Områdets anvendelse .............................................................................................................................. 17
Bebyggelsens omfang og placering ......................................................................................................... 17
Bevaring af bebyggelse ............................................................................................................................ 18
Fritliggende sekundære bygninger, udhuse, garager, carporte, drivhuse og orangerier ......................... 21
Skiltning .................................................................................................................................................... 23
Tekniske anlæg ........................................................................................................................................ 24
Procedure for ansøgning om tilladelse til ombygninger eller ændringer .................................................. 24
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning. ............................................................................... 25
Bestemmelser .................................................................................................................................................. 27
Bilag 1 – Lokalplanområdets afgrænsning................................................................................................... 36
Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 38
Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 38
Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 51
NCS Natural Color System .............................................................................................................................. 51
Fortolkningsbidrag .................................................................................................................................... 53
Side 4 af 57
Vejledning
Hvad er en lokalplan?
Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og Kommunalbestyrelsen
mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. Lokalplanen skal
være i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer og hovedstruktur.
En lokalplan er en plan, hvor Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende bestemmelser for et område.
Bestemmelserne kan f.eks. regulere:
-
Anvendelse
Udstykning
Vej- og stiforhold
Placering og udformning af bebyggelse
Materialer og skiltning
Bevaring af bebyggelse og landskabstræk
Sikring af friarealer
Fællesanlæg
Hvornår laves der lokalplan?
Planloven bestemmer, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større
udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der
udarbejdes lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal
overføres arealer fra landzone til byzone.
Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et forslag.
Lokalplanforslagets retsvirkninger
Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i
perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort.
Forbuddet gælder højst ét år fra offentligtgørelsesdatoen.
Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har
modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt,
som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det der gives tilladelse til, er i
overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan.
Lokalplanens endelige retsvirkninger
Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget den endelig lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages
ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i strid med lokalplanens bestemmelser. Den
eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens
bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen.
Side 5 af 57
Redegørelse
Introduktion til Marstal By
”Marstal er fra yderst til inderst en Skipperby. De flittige Sømænd har rejst sig
et Hjem i Hast, når de en Stund lå over. Hus har føjet sig til Hus, som de
kunde bedst, uden ringeste Orden og Plan. En Mur springer kækt frem over
Fortovet, en anden trækker sig beskedent tilbage bag en lille Blomsterhave.
De fleste Gader er så smalle, at to Vogne næppe kan passere hinanden – et
To-Etagers hus, skal man lede længe om i Marstal. Det gjaldt jo blot om at
bygge sig en lille kahyt, hvor Mutter og Rollingerne kan sidde lunt og trygt,
mens Fatter er på Søen, og hvor Fatter selv kan hvile sig ud, når han kommer
hjem, hvor han kan hænge sin Køje, når han bliver gammel og ikke dur til
andet end at sidde stille og tære på Spareskillingerne og drive ned til Havnen
og kritisere Nutidens Sømandskab. Og det mål er nået. Husene er indentil lige
så propre og pyntelige, som de er små. Søen er Vejen til Fornøjelse og daglig
brød og voksende velstand. Og den er frisk og farbar Året rund. Markerne
rundt om hører ikke Byen til; de får blive Landkrabbernes Sag. Og midt i Byen
løfter Kirken sit grimme, tjærede Træspir. Rundt om den ligger Skippere og
Sømænd på at Rad med pæne Kors over sig – alle de af Marstallerne, der
ikke blev derude, hvor de levede deres meste Liv.
Så ligger Marstal der som en stille Skipperby, der År for År sender sine Børn
ud i Verden og tager gladelig mod dem, når de kommer hjem igen. Den er
ikke andet end sådant et Sømandshjem og vil ikke gå og gjælde for mere….”
Sådan skrev forfatteren Carl Ewald i 1893 – og byen har beholdt sin egen charmerende struktur med buede,
snoede gader – ikke alt for linealret og kedeligt prangende. Ind imellem snor nogle små gemytlige
miljømættede smøger sig, lokalt benævnt ”snorrer”.
Marstal er ”Byen ved Hav” og havnen er byens centrum, herfra stråler gaderne op i land, omkranset af de
forskelligartede huse.
I takt med byens vækst, fra den spæde start i slutningen af 1400-årene, er der lagt ”ringveje” som årringe
rundt om byen. Sådanne færdselsårer går på tværs af hovedretningen til og fra havnen, derfor hedder den
første da også meget betegnende Tværgade. Nummer to er Kirkestræde, der går til kirken, der stod færdig i
1738 med et ”grimt tjæret træspir” som Carl Ewald skriver. Spiret er i 1920 udskiftet med et regulært
kirketårn. ”Ring 3”, der omkranser den egentlige by, er benævnt Vestergade.
Side 6 af 57
Markgade før år 1900
Markgade i 2013
Få af Marstals huse er i sig selv bemærkelsesværdige, men helheden – det brogede uautoriserede
gadebillede er interessant og bemærkelsesværdigt. I denne mangfoldighed, der er kendetegnende for
Marstal og Marstallernes holdning, ligger byens sjæl – og dét bybillede tilstræber denne lokalplan at skåne
for store omkalfatringer (ændringer) og utidige vildskud med eksempelvis palæagtige kviste, der ikke klæder
byens selvgroede arkitektur. ”
Marstal Søfartsmuseum
Side 7 af 57
Kirkestræde / Kongensgade i begyndelsen af
1900 tallet
Kirkestræde / Kongensgade i 2012
Lokalplanens baggrund
Tidligere lokalplaner for Marstal indre by
Marstal indre by fik sin første lokalplan – lokalplan 8 i 1980. Lokalplan 8 blev revideret i 2009-2010 og
vedtaget som lokalplan 8-1 Bevarende lokalplan for Marstal By. Formålet med begge lokalplaner var at
bevare bymiljøet dvs. gadebillederne og husenes udtryk og at begrænse antallet af huse, der bruges som
fritidshuse.
Fritidshuse
For at begrænse anvendelsen af huse til fritidshusbrug bestemte begge lokalplaner, at det fortrinsvis var
små huse, der måtte anvendes som fritidshuse. I lokalplan 8-1 blev der derudover redegjort for, hvordan
man søger om dispensation til, at et hus kan anvendes som fritidshus. I praksis viste det sig, at begrebet
’små huse’ var for upræcist til at danne administrationsgrundlag. Derfor blev det besluttet at revidere
lokalplan 8-1 og indsætte en maksimal størrelse på de huse, der kan anvendes som fritidshuse. Forslag til
2
lokalplan 8-2 blev sendt i offentlig høring med en bestemmelse om, at kun huse under 130 m måtte
anvendes som fritidshus.
I forbindelse med offentlighedsperioden på lokalplanforslag 8-2 viste det sig, at der var et stort offentligt
ønske om, at kravet om helårsbeboelse skulle ophæves helt. Da kravet om helårsbeboelse var en del af
lokalplanens formål, var det en så væsentlig ændring at fjerne kravet om helårsbeboelse, at det er en ny
lokalplan, der skal i offentlig høring.
Renovering af bygninger
Marstal by rummer mange forskellige slags huse. Nogle områder opfattes som en helhed, fordi de primært
består af huse, der er meget ens. Her gælder det dog, at selvom husene er af samme type, gør udsmykning,
Side 8 af 57
og udformning af tag, sokkel, vinduer og døre, at husene alligevel fremstår som individuelle enheder, med
eget udtryk og egen historie.
Andre områder er kendetegnet af, at meget forskellige huse, i forskellig stil og fra forskellige perioder, ligger
dør om dør. Her er forskelligheden så tydelig, at den skaber områdets identitet og kendetegn, så området på
trods af variationen opleves som en helhed.
Formålet med en lokalplan er, at borgerne skal kunne læse ud af den, hvad de må eller ikke må med deres
ejendom. I de tidligere lokalplaner har man søgt at lave fælles bestemmelser for alle husene. Da det ikke er
muligt at lave generelle bestemmelser, der både rummer et landevejshus i bindingsværk, et parcelhus fra
1960’erne og et ikonbyggeri1 som f.eks. Danske Bank, var det i de gamle lokalplaner muligt at søge om
dispensation til ændringer, der ikke umiddelbart var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Ved ansøgning om dispensation kom lokalplan-8 udvalget med faglig vurdering af, hvordan ændringerne
ville påvirke husets udtryk og gadebilledet. Teknik- og Havneudvalget traf beslutning om dispensation ud fra
lokalplan 8-udvalgets indstilling. Formålet med den proces var at sikre, at dispensationer blev bevilget eller
afslået med de nødvendige faglige begrundelser. I praksis viste det sig, at være svært for borgerne, at
gennemskue hvilke betingelser, der skulle opfyldes for at få en dispensation. Derfor er der i bestemmelserne
i denne lokalplan blevet præciseret, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at der kan dispenseres fra
lokalplanens bestemmelser.
1
Med ikonbyggeri forstås unikke bygninger, der sætter eller satte nye standarder for byggeriet. Da bygninger som for eksempel
Danske Bank, Søassurancen m.fl. blev opført i Marstal satte de nye standarder for byens bygninger – og de er unikke i den forstand,
at der kun er det ene eksempel af hver bygning.
Side 9 af 57
Lokalplanens formål
Formålet med Lokalplan 8-2 A – Bevarende lokalplan for Marstal indre by er at bevare det eksisterende
bymiljø og Marstals kendetegn som søfartsby, ved at opsætte rammer for de ændringer og fornyelser, der
kan foretages i området.
Beskrivelse af lokalplanområdet
Det første kort viser Marstal i 2013. Den røde linje viser Marstals afgrænsning i slutningen af 1800-tallet. Den blå linje viser
Marstals afgrænsning ca. 1940. Den orange linje er lokalplanområdet.
Det andet kort viser, hvordan gaderne i lokalplanområdet (grøn linje) orienterer sig mod havnen.
Det am
Lokalplanområdets placering og afgrænsning
Lokalplanområdet består af den del af Marstal indre by, som i dag er omfattet af lokalplan 8-1. Områdets
afgrænsning er ikke ændret. Området kan ses på bilag 1 i denne lokalplan. Som det fremgår af kortet
ovenfor rummer lokalplanområdet stort set Marstal by, som den så ud i begyndelsen af det 20. århundrede.
Når man zoomer ind på kortet, kan man se, hvordan alle gader, undtagen Tværgade og Kirkestræde, er
forbundet med havnen. Dermed er det havnen, og ikke torvet eller handelsgaderne, der var byens naturlige
centrum.
Side 10 af 57
Uanset om man ser op ad gaden, som i billedet fra Teglgade (til venstre) eller nedad, som i billedet fra Strandstræde (til
højre), så fremhæver husene, at gaden falder mod havnen, ved at der mellem nabohuse sker et tydeligt spring i soklernes og
taglinjernes højde.
Da Marstal Havn ligger for foden af en bakke/skråning, har det været nødvendigt at tilpasse husene til
landskabet. Når man står for enden af en gade, f.eks. Teglgade betyder det, at selv om huse af nogenlunde
ens dimensioner og materialer er bygget så tæt sammen, og der er tale om en sluttet bebyggelse mod
gaden, så fremstår husene som individuelle enheder med en sokkel- og taghøjde, der er forskellig fra
nabohusets. Ved tilsvarende huse i andre byer, vil det være almindeligt at linjerne, dannet af sokkel og tag,
er ens nabohusene i mellem. Det ville også være almindeligt, at husene lå i samme afstand til vejskellet. Her
adskiller husene i Marstal sig igen, når hvert hus, er ’sit egen’ er det heller ikke givet, at det ligger i præcis
samme linje som nabohuset.
Marstal er udbygget over mange hundrede år. Gennem tiden er overskudsarealer blevet inddraget til
bygninger og haver. I dag fremstår Marstal som en tæt by, hvor gaderne er kendetegnet ved at være klart
afgrænset enten med huse på begge sider af gaden, eller med huse på den ene side og næste gades huses
baghaver med hegn og baghuse, på den anden side af gaden. En gade som Tværgade er en undtagelse.
Her afgrænses gaden af husenes gavle og haver med hegn.
Side 11 af 57
Gadebilleder i Marstal
Husenes placering i forhold til vejen giver 3 gennemgående gadebilleder i Marstal.
1. Gader med sluttet bebyggelse på begge sider.
2. Gader med husfacader på den ene side og haver på den anden side.
3. Tværgående gader med husgavle, haver og baghuse.
Sluttet bebyggelse med
facader på begge sider af
vejen – Markgade
Tværgade med
gavlhuse og haver
Strandstræde med sluttet
bebyggelse med facader
på den ene side af vejen.
Haver på den anden side
af vejen.
Side 12 af 57
Renovering af huse
At Marstal er udbygget over mange hundrede år, betyder også, at flere af husene er tilpasset tidernes
skiften. Husene er bygget i alt fra bindingsværk til mursten. Det ses også, at et bindingsværkshus f.eks. har
fået en facade i mursten, mens resten af huset stadig står som bindingsværk.
Stenfacade, der er sat på et bindingsværkshus. Bindingsværkshus og pudset stenhus ved siden af hinanden.
Oprindeligt har man brugt de materialer, der var til rådighed, når husene skulle vedligeholdes eller udvides.
Det betød f.eks. at husenes træværk blev malet i forskellige farver, og at tilbygninger tog udgangspunkt i, og
blev tilpasset, det enkelte hus. Variationen understregede det enkelte hus individualitet.
Det er lokalplanens formål, at det stadig skal være muligt at modernisere husene inden for lokalplanområdet,
men ved renovering skal husenes individuelle forskelle bevares. I dag er der mange færdigproducerede
løsninger, der gør det let at forny vinduer og døre eller sætte nye kviste på et hus. Ulempen i en by som
Marstal er, at ens vinduer, kviste mm. på husene, fjerner den variation husene i mellem, der netop er byens
kendetegn.
Vinduesrammer og døre malet i forskellige farver – giver huset karakter og individualitet
Side 13 af 57
Kvarterer i Marstal indre by
Lokalplanen inddeler husene i Marstal i forskellige delområder. Delområderne kategoriseres efter husenes
udseende, gadebilledet og anvendelsen i det enkelte delområde.
Der er 6 kategorier. Kategorierne tager udgangspunkt i hustyperne. Delområderne kan ses på kortet på bilag
2. Oversigt over, hvilken kategori en ejendom tilhører, kan ses på bilag 4. Grænserne mellem delområderne
følger ejendommenes matrikelgrænser.
Regler for f.eks. nybygning, renovering, anvendelse af ubebyggede arealer mm. ved den enkelte ejendom
afhænger af ejendommens kategori.
Kategori A
Området er kendetegnet af små danske landevejs-/byhuse, der er bygget tæt eller helt sammen. Gaderne er
smalle. Gadebilledet er typisk med sluttet bebyggelse på begge sider af gaden, eller med sluttet bebyggelse
på den ene side af gaden og små haver eller gårde med hegn eller mur mod den anden side af gaden. Der
kan være baghuse, udhuse e.a. i baghaver/-gårde.
Selv når der er have mod vejen, kan man se huset, som haven tilhører.
Områdets variation ligger i husenes detaljer. Det handler om farve på mure, døre og vinduer, udformning af
gesimser. Tagkonstruktionen har oprindeligt været sådan, at der ikke kunne laves kviste på husene. Derfor
er områderne kendetegnet ved, at der er få eller ingen kviste mod gaden.
De små danske landevejs / byhuse ses bl.a. i Markgade og i Snaregade
Side 14 af 57
Kategori B
Området er kendetegnet af større landevejs-/byhuse, der er bygget tæt, eller helt sammen. Gaderne er
bredere end i Kategori A. Haver og gårde er typisk også større end i kategori A. Gadebilledet er ligesom i
Kategori A, typisk med sluttet bebyggelse på begge sider af gaden eller med sluttet bebyggelse på den ene
side af gaden og have eller gård, afgrænset med hegn eller mur, mod den anden side af gaden. Der kan
være baghuse, udhuse e.a. i baghaver/gårde. Selv når der er have mod vejen, kan man se huset, som
haven tilhører.
Sluttet bebyggelse på begge gadens sider i Skolegade og sluttet bebyggelse og gård/have afgrænset af mur/hegn på den
anden side af gaden i Nygade.
Kategori C
Området er kendetegnet af ikonbyggeri. Med ikonbyggeri forstås unikke bygninger, der sætter nye
standarder for byggeriet, eller satte nye standarder for byggeriet, den gang de blev bygget. Da bygninger,
som for eksempel Danske Bank, Søassurancen, pofflerhusene m.fl., blev opført i Marstal, satte de nye
standarder for byens bygninger. De fleste af husene fortæller også om Marstals historie som søfartsby, da
de er blevet bygget for at huse funktioner, der var knyttet til søfarten.
Øverst tv. Prinsensgade 5 – Øverst th. Danske Bank – Prinsensgade 8
Nederst tv. – Pofflerhuset ved Havnegade da huset stod færdigt i 1895 – Nederst th. Pofflerhuset som det ser ud i 2013
Side 15 af 57
Kategori D
Området er kendetegnet ved sin variation i huse og byggestil. I modsætning til Kategori A og B, hvor
variationen i høj grad ligger i husenes detaljer, er variationen i dette område, at meget forskellige huse, ligger
ved siden af hinanden. Den store variation i husene er så konsekvent, at området alligevel fremstår som et
homogent kvarter, der præsenterer meget forskellig arkitektur og mange forskellige tidsperioder.
Kategori E
Området er kendetegnet af store huse og store haver. Husene ligger individuelt. Hvis de er bygget sammen,
er der typisk tale om dobbelthuse. Haverne er afgrænset af hegn eller mur mod gaderne. Gader, der støder
op til haverne, fremstår typisk grønnere end andre gader i Marstal. Det skyldes at haverne er så store, at det
er det grønne i haven, der dominerer gadebillede. Ved de mindre haver, er det typisk bagsiden af husene,
der dominerer gadebilledet.
Dobbelthus ved Kirkestræde
Herluf Trollesgade
Side 16 af 57
Kategori F
Området er kendetegnet af sin funktion, de fleste ejendomme fungerer som butikker eller erhverv,
kombineret med beboelse, typisk på første sal, og en del af de ubebyggede arealer fungerer som
parkeringspladser. Bygningsmæssigt er det en variation, der mest minder om kategori D, hvor forskellige
huse, fra forskellige tidsperioder ligger skulder ved skulder.
Kirkestræde
Parkeringspladsen v. Toldbodgade
Områdets anvendelse
Lokalplanen fastholder områdets anvendelse til bolig og centerformål. Størstedelen af området anvendes i
dag hovedsagligt til boligformål. Butikker, kontorer, liberale erhverv og restaurationer koncentrerer sig om
Kirkestræde, Prinsensgade og Kongensgade.
Bebyggelsens omfang og placering
Marstals gamle bydel kan betragtes som fuldt udbygget, og derfor vil nybyggeri være begrænset. Skulle det
imidlertid – f.eks. i tilfælde af brand – blive nødvendigt at bygge nyt, skal huset genopføres. Med
genopførelse menes, at der bygges et nyt hus på brandtomten, så gadebilledet med den sluttede
bebyggelse bevares. Huset skal overholde lokalplanens krav til materialevalg, placering,
bebyggelsesprocent osv., men det behøver ikke at være en tro kopi af det tidligere hus.
Da Marstals gadebilleder i nogle gader er kendetegnet ved, at husene ligger i lige rækker med facaden i
vejskel og i andre gader ligger lidt forskudt mellem hinanden, skal nye huse opføres med facaden i samme
placering, som det hus, det erstatter. Nye huse kan opføres med samme husdybde, som det oprindelige hus.
Hvis den oprindelige husdybde var under 9 m, kan det nye hus have en husdybde på op til 9 m fra facaden.
Husets udformning skal følge de bestemmelser, der er for etageudnyttelse, udformning mm., der gælder for
det delområde, huset ligger i.
Hvis der opføres huse på en udstykket grund, skal husets facade placeres i vejskel. Huset må have en
husdybde på op til 9 m fra facaden.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravene om placering, hvis en anden placering er mere original
eller korrekt i forhold til gadebilledet i området. Det betyder, at der f.eks. kan gives dispensation, hvis det
gamle hus, lå midt på grunden, mens de andre huse i delområdet ligger i vejskel eller tæt på. I den situation
vil Kommunalbestyrelsen kunne give dispensation, til at et nyt hus kan opføres i vejskel, i stedet for at have
facaden i samme linje som det gamle hus. Tilsvarende kan man ikke få dispensation til at bygge et nyt hus
midt på grunden, hvis gadebilledet i delområdet er kendetegnet af, at husene ligger i vejskel.
Langs Kirkestræde (fra Kongensgade til Korsgade), Kongensgade (fra Kirkestræde til Havnegade) og
Havnegade (fra Kongensgade til Fiolstræde) må huse opføres med indtil 2 etager og udnyttet tagetage.
Bebyggelsens højde fra terræn til skæring mellem ydermur og overside af tagflade må ikke overstige 6 m
målt som gennemsnitshøjde. Øvrig facadebebyggelse må opføres indtil en etage med udnyttet tagetage.
Side 17 af 57
Bebyggelsens højde, regnet fra terræn til skæring mellem ydermur og overside af tagflade, må ikke overstige
6 m målt som gennemsnitshøjde.
Ved genopbygning og nybygning i område C kræver godkendelse af kommunalbestyrelsen. Der kan dog
ikke bygges højere end 2 etager med udnyttet tagetage.
Bevaring af bebyggelse
Bestemmelserne om bebyggelsernes udseende er udarbejdet med det formål at bevare kvaliteten og
helheden i bebyggelsen. Ny bebyggelse, ændring, renovering og ombygning af eksisterende bebyggelse
skal ske i overensstemmelse med lokalplanen.
Da Marstal indre bys værdifulde kulturmiljø opstår i en kombination af de historiske træk, husenes samspil
og bygningsplaceringen langs gaderne, vurderes hvert enkelt hus, at være værdifuldt i forhold til kvarterets
helhedstræk. En tom plads efter et nedrevet hus, vil påvirke oplevelsen af gadebilledet. Derfor kræver det
Kommunalbestyrelsens tilladelse at nedrive et hus. Her lægger Kommunalbestyrelsen vægt på, husets
betydning for gadebilledet, husets historiske betydning, husets tilstand samt udformningen af et eventuelt nyt
hus på området, eller om der foreligger andre planer for brugen af området.
Området med kategori C huse er kendetegnet af ikonbyggerier. Husene er indbyrdes meget forskellige, og
også forskellige fra de resterende huse i byen. Det er værd at bevare den enklave af huse, der har en stor
historisk værdi i forhold til fortællingen om Marstal som søfartsby. Samtidig er lokalplanens generelle regler
ikke dækkende for de specielle bygninger. I stedet for at lave særlige bestemmelser for hvert hus, må
ejendommene kun ombygges eller ændres efter tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Når der gives tilladelse
To forskellige huse har fået ens tag – konsekvensen er at husets karakter og gadens fald sløres
Dobbelthus med tre slags tag og tre huse, med forskellige gesimsbånd. Gesimsbåndene er med til at fremhæve husenes
individualitet
Side 18 af 57
til ændringer og ombygninger, skal de i udformning, farver og valg af materialer være i overensstemmelse
med husets arkitektur og gadebilledet på stedet. Ændringer og ombygninger skal også være i
overensstemmelse med de håndværksmæssige traditioner på opførelsestidspunktet. I tilfælde af
facaderenovering skal eksisterende bygningsdetaljer i form af stik, gesimser og udsmykning i puds
bibeholdes. Ydervægge i blank mur må ikke ændres med f.eks. vandskuring eller maling.
Tage på huse
Tage skal opføres med en hældning på mellem 40 og 50 grader
Ved ændring af tagkonstruktion skal der søges om tilladelse hos Kommunalbestyrelsen. Betingelserne for,
at der gives tilladelse til ændringer i tagkonstruktionen er:
-
Bygningens originale tagmateriale skal fastholdes
-
Tagets originale detaljer og form skal bibeholdes. Det betyder bl.a. at:
o Brandkamme mellem husene skal bevares. Hvis det ikke er muligt at bevare de eksisterende
brandkamme, skal brandkammene rekonstrueres.
o Når tage med skalk renoveres, skal skalken bevares.
o Gesimser og anden udsmykning, i forbindelse med taget eller overgangen mellem tag og hus,
skal bevares.
o To individuelle nabohuse må ikke få fælles tag. Med individuelle nabohuse menes to
nabohuse på hver sin sokkel. Dette gælder uanset, at de er lagt sammen til en ejendom.
Hvis to nabohuse har fået fælles tag, skal taget ved ændring i tagkonstruktionen
tilbageføres, så de to ejendomme får hvert sit tag. Der må ikke lægges to forskellige tage på
et dobbelthus (to huse på samme sokkel), selvom huset består af to ejendomme. Hvis huset
ved tidligere tilfælde har fået to forskellige tage, selvom de ligger på samme sokkel, skal det
ved ændring i tagkonstruktionen tilbageføres, så der er samme tag på dobbelthuset.
-
Eksisterende tagvinduer skal udskiftes med tilsvarende vinduer, eller vinduer med maks.
indbygningsmål på 78 x 140 cm
-
Dimensionering af redningsåbninger skal tilpasses de brandkrav, der følger af ejendommens
anvendelse. Redningsåbninger kan kun placeres mod gaden, hvis en placering mod gården ikke
overholder brandkravene.
-
Der kan kun gives dispensation til glaserede tagsten på huse, hvis det kan dokumenteres, at huset
på opførelsestidspunktet havde glaseret tegltag.
Side 19 af 57
Vinduer
Tagvinduer må maks. være 78 X 140 cm i indbygningsmål. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til
opsætning af en redningsåbning i andre dimensioner. Når der gives tilladelse til opsætning af en
redningsåbning, prioriteres det, at redningsåbningen er den mindste størrelse, der overholder brandtilsynets
regler. Redningsåbninger skal placeres mod gården. Der kan kun gives dispensation til placering af
redningsåbninger mod gaden, hvis det er nødvendigt for opfyldelse af bygningsreglementets krav til
brandforhold.
Ved renoveringer, der ikke medfører ændringer i tagkonstruktionen skal eksisterende tagvinduer udskiftes
med tilsvarende vinduer. Hvis der ikke udskiftes med et tilsvarende vindue, må vinduet maks. være 78 x 140
cm i indbygningsmål
Vinduer skal udføres i træ med den originale sprosseinddeling og rammestørrelse. Glasset skal være ufarvet
og plant. Det betyder at vinduer kun må være i træ, de må ikke være i plast, aluminium eller
blandingsprodukter af f.eks. træ og plast eller træ og aluminium.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne vedr. bevaring af bebyggelse, hvis det kan
dokumenteres, at der er tale om en tilbageføring til et originalt historisk udtryk. Det gælder også, hvis der er
tale om en renovering, der er udtryk for de håndværksmæssige traditioner på opførelsestidspunktet.
Vinduesrammer (inklusiv ovenlysvinduer)og døre der passer til huset.
Side 20 af 57
Døre
Originale døre skal bevares. Ved udskiftning skal døren erstattes med en tilsvarende dør. Hvis det ikke er
muligt, at fremskaffe en tilsvarende dør, skal døren rekonstrueres. Dørenes detaljer som f.eks. glas,
udskæringer o.a. skal bevares. I Marstal findes historiske døre, der er meget bemærkelsesværdige pga.
udskæringer, detaljer osv. Der findes også mere undseelige døre, der ikke har nær så mange udskæringer,
farver og detaljer. Denne bestemmelse gælder alle de historiske døre. Man er velkommen til at kontakte
kommunen, hvis man er i tvivl om, døren skal bevares eller ej.
Fritliggende sekundære bygninger, udhuse, garager, carporte, drivhuse og orangerier
Gadebilledet i Marstal er kendetegnet af at overgange mellem gader og haver er markeret med hegn og/eller
baghuse. Da det udtryk er en vigtig del af gadebilledet i Marstal, må fritliggende sekundære bygninger som
udhuse, garager og carporte ikke nedrives uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. For at bevare variationen
i Marstal, må sekundære fritliggende bygninger ikke være præfabrikerede løsninger. Undtaget for dette er
drivhuse.
Materialer til sekundære bygninger
Sekundære bygninger skal bygges i historisk oprindelige materialer. Der må ikke opsættes præfabrikerede
bygninger som f.eks. skure, carporte med mere2. Til ydervæggene skal der bruges mursten, træ og glas.
Hvis der anvendes bloksten skal de fremstå pudset og malet. Til tage må der bruges tegl og tagpap. Der må
ikke bruges plastik til sekundære bygninger, hverken til vægge, tage eller vinduer.
2
Med præfabrikeret menes skure, carporte mm., der er masseproduceret, lige til at sætte op og kan købes fra f.eks. trælaster mm.
Side 21 af 57
Drivhuse og orangerier
I denne lokalplan skelnes mellem drivhuse og orangerier. Ved drivhuse forstås glashuse til en families
hobbyproduktion af f.eks. grøntsager og blomster, som f.eks. tomater, pebre, drivning af sommerblomster o.l.
Ved orangerier forstås glashuse, der primært er til ophold, og som kan sidestilles med funktioner, der også
ses i f.eks. vinterhaver, udestuer og overdækkede terrasser
Der må opsættes drivhuse og orangerier efter følgende regler:
2
Drivhuse må kun opsættes i baghaver og skal være mindre end 10 m .
Drivhuse og orangerier må ikke være lavet i plast.
2
Drivhuse må opføres til en størrelse på lige under 10 m efter byggelovens bestemmelser. Der må kun
opføres drivhuse i metal eller træ med glas. Drivhuse skal placeres, så den nærmeste væg er placeret
mindst 6 m fra skel mod gade eller sti.
Ved kategori C og F huse, må der ikke opføres drivhuse. Ved kategori C-husene skyldes det, at drivhusene
ikke er i overensstemmelse med arkitekturen og historien i området. Ved kategori C-husene, kan
Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der opsættes et orangeri. Tilladelse forudsætter, at orangeriet ikke
er præfabrikeret og at det er lavet i en arkitektur, materialer og håndværksmæssige traditioner, der er i
overensstemmelse med det, der var fremherskende på opførelsestidspunktet.
Ved kategori F huse må der ikke opsættes drivhuse og orangerier, da det dominerende udtryk i området er
butikker og byliv, og drivhuse giver et udtryk, der primært er knyttet til boligområder
Side 22 af 57
Skiltning
Det tilstræbes, at skiltning og reklamering begrænses og tilpasses facaden med respekt for denne, til gavn
for det samlede bybillede.
Ved kategori F bygninger må der skiltes i overensstemmelse med virksomhedens behov – skiltning reguleres
gennem gågaderegulativet. I delområder A, B, C, D og E må skiltning og reklamering have form som
oplysnings- og orienteringsskilte i forbindelse med erhverv. Vinduer må ikke påmonteres reklamer eller
skiltning. På dette område, kan Kommunalbestyrelsen også dispensere, hvis der er tale om tilbageførsel til et
mere originalt eller historisk korrekt udtryk. F.eks. gælder, at man gerne må skilte og reklamere på vinduer
som på billedet nedenfor. Den form for vinduesdetaljer skal bevares i forhold til bestemmelserne om
bevaring af døre. I delområde C kan virksomheder ansøge om dispensation til skiltning i overensstemmelse
med virksomhedens behov. En tilladelse til skiltning angiver hvor på ejendommen, der må skiltes og hvilken
størrelse skiltene må have. Evt. udskiftning af skilte kan efterfølgende ske uden yderligere tilladelser, hvis de
nye skilte overholder mål og placering angivet i tilladelsen.
Flere steder i Marstal er dørens vinduer blevet brugt til at skrive husnummer og navn på beboeren
Veje stier og parkering
Der er ikke i forbindelse med lokalplanen planlagt ændring af gadernes forløb. Der er generelt få
parkeringspladser i byen. De eksisterende snorrer (stier), indenfor lokalplanområdet,
som vist på bilag 3 skal bibeholdes og vedligeholdes som offentlige
stier. Eksisterende belægning (asfalt, grus, perlesten og andet) vil dog kunne tillades udskiftet til brosten på
disse snorrer.
Snorrer i Marstal i 1950’erne og i 2013
Side 23 af 57
Ubebyggede arealer
Som tidligere beskrevet er gadebilledet i Marstal kendetegnet af de klare grænser, der bliver skabt af
husenes facader og hegnenes kant mod vejen. De gennemgående hegnstyper er plankeværk med lodret
beklædning. Hegnene er typisk 1.2 m eller højere. Ved nogle af haverne ved kategori A og E ses lavere
hegn som stakit med lodret beklædning. Da hegnene er en vigtig del af oplevelsen af gaden, må der kun
laves stier, garager eller andre gennembrud fra baghave til vej, hvis der isættes en låge eller port. Her er der
krav om, at det skal være af træ, og i en højde der ikke er højere end hegnet og maks. 20 cm lavere end
hegnet.
Krav til hegnets højde og materiale afhænger af hvilken kategori bygningen har.
Tekniske anlæg
Parabolantenner skal placeres så lavt og diskret som muligt. Det vurderes, at med den teknologiske
udvikling vil tagantenner løbende forsvinde. For at imødekomme udviklingen indenfor vedvarende energi, er
der bestemmelser i lokalplanen om placering af varmepumpeanlæg mv. Varmepumpeanlæg o.l. skal
overholde bestemmelserne i bygningsreglementet. Der må ikke opsættes solfangere, solcelleanlæg eller
husstandsvindmøller. Andre fremtidige anlæg forelægges Kommunalbestyrelsen til stillingtagen i hvert enkelt
tilfælde3.
Procedure for ansøgning om tilladelse til ombygninger eller ændringer
Ombygninger eller renoveringer af ejendomme inden for lokalplanområdet, der sker i overensstemmelse
med bestemmelserne i lokalplanen, kan foretages uden tilladelse fra kommunen. Undtaget herfra er de
byggesager, der kræver byggetilladelse efter bygningsreglementet.
Såfremt der ønskes foretaget ændringer, der ikke umiddelbart er i overensstemmelse med planens
bestemmelser, indsendes ansøgninger og tegning/beskrivelse til kommunens tekniske afdeling.
Ved ændringer af tagkonstruktioner, nedrivning af huse mv. skal der altid søges om tilladelse.
3
Se fortolkningsbidrages punkt xxiii
Side 24 af 57
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning.
Kommuneplanen
Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune.
Kommuneplanstrategi
Kommunalbestyrelsen har i kommuneplanstrategien udvalgt 7 temaer, som kan understøtte bosætning på
Ærø. Lokalplan for den indre by i Marstal understøtter tema 7, planlægning med fokus på bevaring af
kulturhistoriske værdier.
Fællesanlæg
Området er omfattet af Ærø Kommunes spildevandsplan. Der er tilslutningspligt til Marstal fjernvarme for nye
ejendomme.
Trafikplanlægning
Der er ikke i forbindelse med lokalplanen planlagt ændring af gadernes forløb samt trafikafvikling. Det er
generelt problematisk med parkeringsforhold i den indre by. Dog er der offentlige parkeringspladser til
rådighed på havnen, samt ved Toldbodgade/Brøndstræde og ved Brugsen, hvis parkeringsareal er offentligt
tilgængeligt. Det er hensigten, at parkeringsforhold og eventuel trafikregulering tages op på et senere
tidspunkt. Den kollektive trafik går gennem midtbyen, for at kunne betjene havnen og skolen.
Zoneforhold
Området er byzone
Fortidsminder
Øhavsmuseet skal orienteres forud for anlægsarbejde med henblik på evt. udførelse af arkæologiske
forundersøgelser, jf. museumslovens § 28 (LNK nr. 1505 af 14/12/2006. I henhold til §26 stk. 2 i
Museumsloven afholdes udgiften til forundersøgelse af den, for hvis regning et jordarbejdes skal udføres.
Planlægning i kystnærhedszonen
Området er beliggende i kystnærhedszonen. Lokalplanen ligger inden for den kystnære del af byzonen. Det
vurderes, at der er en funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering, idet der er tale om en eksisterende
bebyggelse og lokalplanen åbner kun få muligheder for yderligere bebyggelse. I øvrigt findes der stort set
ingen arealer på Ærø, der er uden for kystnærhedszone.
Jordforurening
Hele lokalplanområdet er områdeklassificerede ejendomme, der er omfattet af Miljøstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1479 af 12.12.2007, hvorefter der er krav om dokumentation og anmeldelse i forbindelse
med flytning af jord.
3
Private husstande kan aflevere 1m eller mindre på kommunes genbrugsstation uden anmeldelse. Se
endvidere kommunens jordstyringsregulativ på kommunes hjemmeside.
Side 25 af 57
Det vil sige, at flytning af jord fra en matrikel til en anden matrikel eller modtageanlæg i henhold til §§4 og 9 i
jordflytningsbekendtgørelsen, skal anmeldes via webbaseret anmeldesystem på www.jordweb.dk.
Der er indenfor lokalplanområdet ejendomme, der er kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 og 2.
For yderligere oplysninger kontakt Svendborg Kommune, Miljø og Teknik.
Tilskudsmuligheder
Der kan ansøges om tilskud i Kommunens Bygningsforbedringsudvalg til udvendig istandsættelse af
bygninger inden for lokalplanområdet. Tilskuddet kan udgøre op til 1/3 af beløbet til
istandsættelsesarbejderne. Der ydes tilskud til arbejder, der primært forbedrer bygningens bevaringsværdi,
eks. vis isætning af vinduer med enkeltlagsglas og kitfals, i stedet for vinduer med termoruder eller,
restaurering af eksisterende gadedør, i stedet for isætning af ny, eller opsætning af zinktagrender, i stedet
for plast. Der ydes ikke tilskud til egentlige vedligeholdelsesarbejde.
Side 26 af 57
Bestemmelser
1. Lokalplanens formål er at
1.1.
Sikre bevaring af det eksisterende bymiljø
1.2.
Fastlægge bestemmelser, der sikrer, at bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk
værdi, samt de tilhørende omgivelser, bevares.
1.3.
Ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse
med den stedlige byggetradition, eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin udformning og
indpasning medvirker til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø
1.4.
Der i forbindelse med ændringer i eksisterende bebyggelses ydre fremtræden tages hensyn til
bygningernes arkitektur, nabobebyggelsen og gaden som helhed.
1.5.
Bevare karakteristiske detaljer ved såvel bygninger som hegning, gade- og torvearealer.
2. Lokalplanområde og Zonestatus
2.1.
Lokalplanen afgrænses af den kraftigt optrukne linje på kortet i bilag 1 og omfatter samtlige
matrikelnumre, der fremgår af bilag 4.
Lokalplanområdet opdeles i 6 kategorier. Lokalplanområdet opdeles i kategorierne A, B, C, D, E
og F. Der er forskellige regler for f.eks. bygningsbevaring i de 6 delområder. Opdelingen tager
udgangspunkt i de særlige kendetegn, der er i gadebilledet og husenes udseende i det
pågældende område.
Kategori A
Området er kendetegnet af små landevejs-/byhuse, der er bygget tæt, eller helt sammen.
Gaderne er smalle. Gadebilledet er typisk med sluttet bebyggelse på begge sider af gaden, eller
med sluttet bebyggelse på den ene side af gaden, og små haver eller gårde med hegn eller mur
mod den anden side af gaden. Der kan være baghuse, udhuse e.a. i baghaver/gårde. Selv når
der er have mod vejen, kan man se huset, som haven tilhører. Områdets variation ligger i
husenes detaljer. Det handler om farve på mure, døre og vinduer samt udformning af gesimser.
Tagkonstruktionen er typisk sådan, at der ikke har kunnet laves kviste på husene. Gadebilledet
er kendetegnet af, at der er få eller ingen kviste.
Kategori B
Området er kendetegnet af større landevejs-/byhuse, der er bygget tæt, eller helt sammen.
Gaderne er bredere end i Kategori A. Haver og gårde er typisk også større end i kategori A.
Gadebilledet er ligesom i Kategori A, typisk med sluttet bebyggelse på begge sider af gaden,
eller med sluttet bebyggelse på den ene side af gaden og have eller gård afgrænset med hegn
eller mur mod gaden. Der kan være baghuse, udhuse e.a. i baghaver/-gårde. Selv når der er
have mod vejen, kan man se huset, som haven tilhører.
Side 27 af 57
Kategori C
Området er kendetegnet af ikonbyggeri. Flere af husene er knyttet til Marstals fortid som
søfartsby. Det er både husenes arkitektur, størrelse og placering i forhold til hinanden, der er
særligt for området
Kategori D
Området er kendetegnet ved sin variation i huse og byggestil. I modsætning til Kategori A og B,
hvor variationen i høj grad ligger i husenes detaljer, er variationen i dette område, at meget
forskellige huse ligger ved siden af hinanden. Den store variation i husene er så konsekvent, at
området alligevel fremstår som et homogent kvarter, der præsenterer meget forskellig arkitektur,
og mange forskellige tidsperioder.
Kategori E
Området er kendetegnet af store huse og store haver. Husene ligger individuelt. Hvis de er
bygget sammen, er der typisk tale om dobbelthuse. Haverne er afgrænset af hegn eller mur
mod gaderne. Gader der støder op til haverne, fremstår typisk grønnere end andre gader i
Marstal, da de er så store, at man stort set ikke ser huset.
Kategori F
Området er kendetegnet af sin funktion, da de fleste ejendomme fungerer som butikker eller
erhverv, og en del af de ubebyggede arealer fungerer som parkeringspladser.
Bygningsmæssigt, er der en variation, der mest minder om kategori E, hvor forskellige huse, fra
forskellige tidsperioder, ligger skulder ved skulder.
2.2.
Kort med oversigt over delområder oprettet på baggrund af delområderne ses på bilag 2.
Oversigt over, hvilke matrikler, der hører til hvilket delområde ses på bilag 4.
2.3.
Lokalplanen medfører ingen ændringer i områdets status. Området ligger i byzone.
3. Områdets anvendelse
3.1.
Områdets anvendelse fastsættes til boligformål og centerformål.
3.2.
Inden for delområde A, B, C, D og E må kun opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse,
liberale erhverv, samt offentlige formål. Inden for delområde A må der ikke drives værtshus,
restaurant e.l.
3.3.
Inden for delområde F må der opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse, detailhandel,
liberale erhverv, samt offentlige formål.
3.4.
Inden for lokalplanområdet må ikke opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves
fabrikations-, vognmands- eller oplagsvirksomhed.
3.5.
Der kan efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde indrettes
hotelværelser, restauranter, pensionater, klublejligheder og værksteder/virksomheder uden
væsentlig genevirkning for omgivelserne. I Kategori A huse kan der dog ikke gives dispensation
til restauranter jf. pkt. 3.2. Forinden der gives en tilladelse, vil der blive foretaget en nabohøring
af tilstødende naboer.
Side 28 af 57
3.6.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 750 m for udvalgsvarebutikkeri og
2
100 m for kiosker mv. Eksisterende butikker må udvides op til denne størrelse.
3.7.
Hvis indretning af butik eller andet erhverv i ejendomme uden for delområde F betyder, at
ejendommens udseende ændres, skal ejendommen, hvis det er muligt, såfremt forretningen
ophører, tilbageføres til sit originale udseende.
2
4. Bebyggelsens omfang og placering
4.1.
Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 60.
4.2.
Der vil kunne meddeles dispensation fra pkt. 4.1 f.eks. til indretning af eksisterende tagetage til
beboelse.
4.3.
Nybygning eller genopførelse af ejendomme i område C skal godkendes af
Kommunalbestyrelsen.
4.4.
Hvis der opføres et nyt hus i stedet for et eksisterende hus, skal facaden på det nye hus ligge i
samme linje og have samme længde som det hus, det erstatter. Huset må opføres i samme mål
som det nedrevne hus. Hvis den eksisterende husdybde var under 9 m, må det nye hus have
en husdybde på op til 9 m.
4.5.
Ved nybyggeri på en grund, hvor der ikke tidligere har ligget et hus, skal huset opføres som
sluttet bebyggelse med facade i vejskel med en husdybde på ikke over 9 m.
4.6.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra pkt. 4.4 og 4.5, hvis den foreslåede placering er mere
korrekt i forhold til bevaringen af gadebilledet.
4.7.
Facadebebyggelse langs Kirkestræde (fra Kongensgade til Korsgade), Kongensgade (fra
Kirkestræde til Havnegade) og Havnegade (fra Kongensgade til Fiolstræde) må opføres med
indtil 2 etager og udnyttet tagetage. Bebyggelsens højde fra terræn til skæring mellem ydermur
og overside af tagflade må ikke overstige 6 m målt som gennemsnitshøjde.
4.8.
Øvrig facadebebyggelse må opføres indtil en etage med udnyttet tagetage. Bebyggelsens højde
regnet fra terræn til skæring mellem ydermur og overside af tagflade må ikke overstige 6 m målt
som gennemsnitshøjde.
4.9.
Grunde må ikke udstykkes til et areal mindre end 400 m2
4.10.
Facadebebyggelsens taghældning skal være mellem 40 og 50 grader og udføres som
symmetrisk saddeltag. Afvalmede gavle tillades ikke.
4.11.
Tilbygninger skal laves i historisk oprindelige materialer . Tilbygningers dimensioner skal være i
overensstemmelse med husets arkitektur.
4.12.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra punkt 4.10 hvis det kan dokumenteres, at der er tale
om tilbageføring til et originalt udtryk.
ii
Side 29 af 57
5. Bevaring af bebyggelse
5.1.
Ejendommene inden for lokalplanområdet må ikke nedrives uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse. Når der gives tilladelse lægger Kommunalbestyrelsen vægt på:
-
husets betydning for gadebilledet
husets historiske betydning
husets tilstand
udformningen af et eventuelt nyt hus på området, eller om der foreligger andre planer for
brugen af området.
5.2.
Ejendomme registreret som Kategori C må kun ombygges eller ændres efter tilladelse fra
Kommunalbestyrelsen. Når der gives tilladelse til ændringer og ombygninger, skal de i
udformning, farver og valg af materialer være i overensstemmelse med husets arkitektur og
gadebilledet på stedet. Ændringer og ombygninger skal også være i overensstemmelse med de
håndværksmæssige traditioner på opførelsestidspunktet.
5.3.
Til bygningers ydervægge skal anvendes murværk i tegl, pudset og kalket eller malet, samt
bindingsværk.
5.4.
Ændringer i tagkonstruktioner kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse . Tilladelse gives til
ændringer i tagkonstruktioner, der overholder bestemmelse 5.5-5.8.
5.5.
Gavltrekanter kan fortsat udføres af træ. Materialer som for eksempel greentex, presset
spånplade med lamineret plast, hardy og ivarplanke eller andre cementfiberprodukter må ikke
anvendes.
5.6.
Tagmateriale skal være rød eller matsort gammel dansk vingetegl eller skiffer.
5.7.
Ved ændringer i tagkonstruktionen skal oprindelige brandkamme bibeholdes. Brandkamme, der
er i for dårlig stand til at bevares, skal rekonstrueres.
5.8.
Ved ændringer i tagkonstruktionen skal skalken bevares på tage med skalk.
5.9.
Eksisterende bygningsdetaljer skal bevares. Det gælder bygningsdetaljer som f.eks. stik,
gesimser og udsmykning i puds vi.
5.10.
Ved farveskift af ydervægge skal der vælges en farve, der følger retningslinjerne i bilag 5, som
angiver et meget bred udvalg af farver, der kan anvendes.
5.11.
Muråbninger mod gaden skal enten bibeholdes i deres eksisterende form og placering eller
tilbageføres til deres originale form og placering.
5.12.
Vinduerviii skal udføres i træ med den originale sprosseinddeling og rammestørrelse. Der må
ikke indsættes vinduer, der helt eller delvist er udført af plast eller aluminium. Dvs. der må kun
isættes vinduer og døre der udelukkende består af træ. Undtaget er trævinduer med
alubundliste i vinduesfarven.
5.13.
Vinduesglas skal være plant og ufarvet. Håndslebne vinduer og energiglas tillades.
5.14.
Der må ikke opføres kviste på Kategori A huse. På andre huse skal kviste i størrelse svare til
x
husets størrelse og udføres enten som gavlkvist , heltagskvist eller pultkvist. Der må ikke være
iii
iv
v
vii
ix
Side 30 af 57
xi
glas i kvistflunker. Kvistflunker kan dækkes med zink eller anden uprofileret beklædning . Der
må kun opføres kviste mod gården.
5.15.
Hvis der opsættes tagvinduer må de maks. Være 78 x 140 cm i indbygningsmål. Der må
opsættes et stk. tagvindue pr. 2 facadefag. Der må ikke opsættes tagvinduer med altan.
Eksisterende tagvinduer skal ved renovering erstattes med et tilsvarende vindue eller med eller
nyt vindue, med maks. Størrelse 78 x 140 cm indbygningsmål.
5.16.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra 5.15, når det gælder tilvejebringelse af en
xii
redningsåbning f.eks. ved indretning af tagetage til beboelse . Redningsåbninger skal placeres
mod gården. Der kan kun dispenseres til redningsåbninger mod gaden, hvis det er nødvendigt
for at overholde bygningsreglementets krav til redningsåbninger.
5.17.
Døre skal udføres i træ. Der må ikke indsættes døre, der helt eller delvist er udført af plast. Dvs.
der må kun isættes døre, der udelukkende består af træ. Undtaget fra dette er døre med
alubundliste i samme farve som døren.
5.18.
Originale døre skal bevares. Hvis det ikke er muligt at bevare dem, skal de rekonstrueres.
5.19.
Tagrender og nedløb skal udføres af zink eller kobber.
5.20.
Eksisterende skorstenexiii skal bibeholdes. Nye skorstene skal udføres som murede skorstene.
Engelske skorstenspiber kan benyttes. Skorstene i metal er ikke tilladt.
5.21.
Facader må ikke beklædes. Dette gælder også for opsætning af fliser, glasbyggesten eller
lignende.
5.22.
Ydervægge i blank mur må ikke ændres med maling eller tyndpuds.
5.23.
Eksisterende kvaderpuds
udsmykning.
5.24.
Hvis der laves tilbygninger skal materialevalg og arkitektur svare til resten af huset på
opførelsestidspunktet.
5.25.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra punkt 5.2-5.24 hvis det kan dokumenteres, at der er
tale om tilbageføring til husets udseende på opførelsestidspunktet.
xiv
skal bibeholdesxv. Det samme gælder for skibsrelieffer o.a.
6. Fritliggende sekundære bygninger, udhuse, garager, carporte, drivhuse og orangerier
6.1.
Inden for lokalplanområdet må fritliggende sekundære bygninger som udhuse, garager og
xvi
baghuse eller andre tilbygninger ikke nedrives uden Kommunalbestyrelsens tilladelse . Hvis
der gives tilladelse til nedrivning af et baghus/udhus, der har mur i skel mod gade eller sti, skal
der altid opføres hegn i form af plankeværk eller pudset mur i skellet.
6.2.
Tage på garager og udhuse kan udføres med anden taghældning end beskrevet i lokalplanens
bestemmelse 4.10. Taget skal være i tegl eller tagpap. Der må ikke anvendes reflekterende
tagmateriale. Der må ikke anvendes plastik.
6.3.
Der må ikke opsættes præfabrikerede skure, udhuse, carporte e.l.
6.4.
Ydervægge skal enten være murværk i tegl, træ eller bloksten. Når der anvendes murværk i tegl
skal det enten fremstå som blank mur eller pudset og kalket eller malet. Hvis der anvendes træ
skal det være malerbehandlet med heldækkende maling. Ved anvendelse af bloksten skal disse
Side 31 af 57
xvii
være pudset og malerbehandlet. Der kan kun gives tilladelse til ubehandlet træ eller bloksten
ved kategori C huse, hvor placeringen ikke påvirker gadebilledet.
6.5.
Der må ikke opføres drivhuse eller orangerier med plastik.
-
2
Drivhuse skal opføres i baghaver. Drivhuse skal være mindre end 10 m .
o
Drivhuse skal opføres i metal eller træ med glas.
o
Der må opføres drivhuse og orangerier i haver, der ikke har skel mod vej eller sti.
o
Hvis haven har skel mod vej, må drivhusets eller orangeriets nærmeste kant ikke være
tættere på vejen end 6 m.
o
Orangerier skal opføres i træ, metal, eller historisk oprindelige materialer.
o
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra reglerne om placering, hvis det kan
dokumenteres, at drivhuset ikke kan ses fra gade, eller sti eller på anden måde påvirker
gadebilledet.
-
Der må ikke opføres drivhuse eller orangerier ved kategori C og F huse.
-
Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til opførelse af orangeri eller udestue ved Kategori Chusene. Tilladelse forudsætter at orangeriet eller udestuen ikke er præfabrikeret. Orangeriet
eller udestuen skal opføres i historisk oprindelige materialer, i en stil der er i overensstemmelse
med den arkitektur og de håndværksmæssige traditioner på husets opførelsestidspunkt.
7. Skiltning
7.1.
Ved kategori F huse må der skiltes og reklameres i overensstemmelse med virksomhedens
xviii
behov . Ved kategori C-huse kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i 7.2
til skiltning og reklamering, der er i overensstemmelse med virksomhedens behov.
7.2.
I delområder med Kategori A, B, C, D og E huse må der skiltes efter følgende regler:
-
Skiltning og reklamering må have form som oplysnings- og orienteringsskilte i forbindelse med
erhverv.
-
Størrelsen på skiltningen må ikke overstige ½ m .
-
Skiltene må ikke være bevægelige og må ikke være med lys eller belyst.
-
Vinduer må ikke påmonteres reklamer eller skiltning.
7.3.
2
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelse 7.1-7.2 hvis der er tale om tilbageførsel
til et mere historisk originalt udtryk.
8. Stier
8.1.
De eksisterende snorrer skal bibeholdes og må ikke ændres. Disse er vist på kortbilag 3.
Eksisterende belægning (asfalt, grus, perlesten og andet) vil dog kunne tillades udskiftet til
brosten.
Side 32 af 57
9. Ubebyggede arealer
xix
9.1.
Kommunalbestyrelsen skal godkende udformning og placering af områder til udeservering
9.2.
Træer må ikke plantes nærmere naboskel end 2 m.
9.3.
Eksisterende hegn skal bevares. Opsætning af nyt hegn kræver kommunalbestyrelsens
godkendelse.
9.4.
Nedrivning af mur mod vejskel kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse. Når der gives tilladelse
til nedrivning af mure tages der stilling til murens tilstand, den historiske betydning og om den
nye mur/hegn, der opsættes i stedet er i overensstemmelse med gadebilledet og husets
arkitektur.
9.5.
Hegn skal fremstå som en helhed mod snorrer, sti eller gade. Hvis der f.eks. laves en
gennemgang fra baghave til sti, snorrer eller gade, skal der opsættes låge eller port svarende til
xx
hegnets højde . Det betyder at låge eller port skal være samme højde som hegnet eller indtil 20
cm lavere end hegnet.
9.6.
Ved Kategori A huse og E huse skal hegn etableres efter følgende regler:
-
Hegn under 0.8 m skal enten etableres som :
o
Stakit med lodret beklædning
eller
o
-
Levende hegn
Hegn over 1.5 m og op til 1.8 m skal enten etableres som:
o
xxi
Plankeværk, der skal opføres som Marstal hegn ,
Eller
o
-
9.7.
Mur i tegl, der enten skal fremstå som blank mur eller som pudset og kalket eller malet.
Ved kategori B, C, D og F huse skal hegn etableres som plankeværk eller murværk i tegl i
højden 1.5-1.8 m. Etableres hegnet som træhegn, skal det være malerbehandlet med
xxii
heldækkende maling . Etableres hegnet som mur, skal den enten fremstå som blank mur,
pudset og kalket eller malet.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelse 9.1 til 9.6 hvis alternativet er mere
originalt og i overensstemmelse med de arkitektoniske og håndværksmæssige traditioner på
husets opførelsestidspunkt.
10. Tekniske anlæg
10.1.
Der må ikke opsættes udendørs antenneanlæg ud over paraboler.
10.2.
Såfremt der opsættes antenneanlæg eller paraboler, skal de opsættes mod gårdsiden, og de
må ikke placeres højere end tagfoden.
Side 33 af 57
10.3.
Der er tilslutningspligt til fjernvarme for nye ejendomme i lokalplanområdet, bortset fra
lavenergihuse klasse 1 (jf. bygningslovens bestemmelser). Varmepumper og lignende teknisk
udstyr skal opsættes, så det ikke er tydeligt fra gadesiden.
10.4.
Der må ikke opsættes solfangere/solceller eller husstandsvindmøller.
xxiii
11. Ophævelse af lokalplan
11.1.
Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 8-1.
11.2.
Ved offentliggørelsen af dette lokalplanforslag aflyses lokalplanforslag 8-2 for Marstal By
12. Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger
12.1.
Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller udnyttes på en måde,
der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en
ejendom kan fortsætte som hidtil.
12.2.
Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade, at ejendomme bebygges
eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med
kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt.
12.3.
De midlertidige retsvirkninger gælder indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er
offentligt bekendtgjort, dog længst i 1 år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget.
12.4.
Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter
offentliggørelsen.
Side 34 af 57
13. Den endeligt vedtagne lokalplans retsvirkninger
13.1.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retsligt eller faktisk
etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles
efter reglerne i §§ 19 eller 40 i planloven.
13.2.
Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må de
ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens bestemmelser kun udstykkes,
bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Den
eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.
13.3.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg eller bygninger m.v., der er
indeholdt i planen.
Vedtagelsespåtegning
Forslag til lokalplan 8-2A er vedtaget i Ærø Kommunalbestyrelse d. 18. december 2013
Karsten Landro
Borgmester
/
Lars Rud
Kommunaldirektør
Lokalplan 8-2A er endeligt vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. 18. juni 2014
Side 35 af 57
Bilag 1 – Lokalplanområdets afgrænsning
686p
7
32
188b
18 8a
9
18
143 142
146
149
1 52 b
1 32
"k"
110f
109c
"am"
108
98a99b
9 1a
9 1d
91b
64
63
"a
r"
36 35
8
"aq"
3 0a
28
12
30b
"y"
9
13
5
15
16
2c
6
"b"
3c
3a
682a
7
10a
11
14b
14a
18
37
686c
34
32a
33
49
39
60
38
41
40
61
59
686n
56
57
31
58
42
43
25
26
"a"
2b
67
a
70
71
27
47a
20a
21 20 b
681l
69
b
50
48
680a
o
680
23
68
74
72a
"e "
73
75 a
75 b
"d "
"c "
62
65
66
c
c
p
68 0
68 0q
680x
6 80 r
22
45
91c
686d
90a
87
6 77
6 80
71b
686u
95
93
88
86
e
67 7d
"as "
104b
"g"
97a
96
89c
103
89b
89 a
83 a
85
79
78
77
76
84
100
92
111
112p
106
105
"h"
98b99a
686e
"i"
109a
107
104a
110c
112q
110d
1 41
140
134
1 35
"æ"
130
131
129b
129a
144
109b
180
a
18
1
b
152c
2 12
21 1
177
178
17 9
156 155
153 154
158b
6
157c
157b
157a
157d
17 6
1 74
127
11 9
137
136
133
249
213a
213b
247
24 5
2 41
248
2 98 f
527
546
525
218b
217b
217a
2 06
617
637
636
283a
2 83 b
284 a
161
670d
21 5b
21 4
5e
560p
616
7a t
7n
7v
7y
7u
7s
7a s
7ag
7z
7ai
7aq
298n
298 g
298p
29 8a
2 88
237
169d
169b
163
164
162
67 0e
148
138139c
139d
110b 110g
53
47b
686y
185b
"l"
150b 150a 145
147
159b
125c 1
59d
125a 1
58a
12
"t"
"k"
5f 4k
5i
5h
5g
5k
7h
236
165
184
185c
185a
152a
686g
186a
183
110a
115a
677k
47d
47e
686 f
19 6
197
187b 1 87 a
151
112m
52
51
50a
199
188c
182
112r
"ao"
47c
200a
200b
1 95
1 94
6 70 g
2 01
2 02
203
193
670 f
"m"
204
112l
686h
262b
262a
"al"
205
2 62 c
"ag"
181a
686i
317
209
191
112k
75c
680ag
"o"
264
261
"au "
114
113 112o
m
265
268 a
207
112s
68 0e
32 1
323
319
318
255b
255a
254 a
253
2 51 b
250
169c
3
36
32 6
270
272
271
273a
168
8b
362
31 3
311
25 7
112b 112n
6 77
g
680
d
68 0
h
68 0
i
68 0
6 80
680s
686b
266
25 9b
259a
260a
112i
112 e
b
675
d
675
l
677
g
677
b
67 7
f
67 7
t
68 0
8a
2b
3 34 b
338
252b
112a
675a
36
37
352
b
351
351a
3 50 c
350 a
"
"bn
269a
686s
320a
267
3 14
254b
364
324
"bm"
332
315
36
0a
37
"s "
3 73 b
d
e
3 73
3 73
167
6
372c
405
404
670h
5
41
41
4 21
293
457
6
44
309
" i"
53 4
3
53
477
482
k"
"a
355
33 3
31 6
128
e
674
e
67 5 f
67 5
5bb
6 86 x
6o
68
541
53 1
340 a
"
"af
5aæ
6 24
623 a
62 5
543
3 49 a
3 50 b
218c
672a
682b
682g
542
401
307
30 6
30 8b
30 8a
117a
"b i"
f
68 0
681b
422
341 c
341 a
341 b
6
680y
360
"at "
116a
g
675
h
675 i
75
680z
"ab "
"bl "
34 7b
34 9b
670c
680af
620a
497a
42 3 40 0
42 4 39 9
37 7
42 5
39 8 79
6 3 97 3
42
305
i
ah
g
675a
678a
680æ
175
671c
6 7 1 ad
n
677
675a
6 75
ak
6 75
al
6 75
am
6 75
680ø
k
675
c
675m
62 0b
52 6c
4 38
3 85
38 3b
3 83 a
11 8
b
67 2f
67 2g
675a
ao
p 75
67 5a 6
5 45
d
395a
395b
1
674c
af
675
"bo"
5
36
359a
354
691
369
371
366a
366b
3 67
353
"az"
273b
372d
"av"
173b
670b
67 1q
"ø"
274
125b
18 a
672e
r
7 5a
672d 6
672c 67 5a q
672b
"b h"
544
49 8a
497 c
4 97
4 36
171
170
159e
160c
671p
62 8
619a
61 9b
5
4
52
b
23
a
50 7
300
670x
312
310
"
412
411
410
409
408
406a
335
337a336
340b339a
275
173a
1 59 c
671e
"an "
5ba
656b
618a
50 0
3 87
38 6
670u
680ac
682e
656a
b
63 4
3a
a
670p
677a
681f
6 55
52
4 30
670q
670 o
670 n
"aa "
5ar
654
65 2
4 35
667
6 70 r
349c
159a
160a
121 120
372a
370b
"b p
407
373a
414
417
418
9
41
373c
6
45 3
41
190
172
ae
6 75
671o
ad
6 75
672h 674d
ab
7 4f
672i
6 75
6
aa
6 75
g
ø
67 4
672l
6 75
h
k
q
671
672
67 4
i
674
67 1l
672p
67 1n
75y
672u 6
67 0ø 67 1m
672n
230e
4ag
4ad
4ao
13 g
4aq
0c
51
"ae "
122b
403b
403a
402
374
375
218e
21 8a
"ax "
675z
675r
280
122a
676a 675an
681a
230f
509
a
16 9
169e
6 70 m
230d
218d
278
244
242
4
45
0
42
"aæ"
281
123
66 6
i
67 0
2
67
5z
5az
304
"ap"
67 2r
67 2s t
5bh
5be 674n
5v
680ad
302
219
671f
671d
5r
5æ
54 8a
234235
5bn
5bc
286
287
232
670a
5as
5ay
11z 11y
8e
29
290a
233
22 0a
4g
67 0t
5ah
11ø 11æ
7a
54
b
291
231
224a
4a æ
5 ai
5t
5s
11b
61 2
5 20
2 30 a
11 e
5ak
5u
5aq
5bd
d
52 1
7
4m
4n
11f
4l
670l
5x
c
522
c
521
2 94
29
6az
230b
229
2 24 b
670k
5p
5an
548b
2 98 l
292
"ay"
343
462
3
46
450
448449
445
"ai"
124a
5o
5ao
649
648
611
a
o
298
29 8i
c
29 8b
29 5
4bq
4aø
5bs
5ab
641
5
55
4
55
b
0
39
d
392
2 98
296
4ba
5am
640
588
6
55
558a
5 56
559a
519 b
2a
39
39
298d
473b
473a
"bb"
378
348
346
345
344a
376
48 7
5
47
476a
464
z
686
488
"q"
4 74
483b
476c
686k
535
489
490
465
396
380
382
381
53 6
486
485
470
444
437a
538a
473c
440
439
441
"aø"
394
540a
447a
427
428
"u "
537a
483a
442
b
437
622b
532"r"
528
526b
505a
506
"ba"
686l
622a
"bc"
344b
"n"
670s
526a
498b
66 4a
66 0
659
539b 538b
"t"
430b 429
388
690
5ap
647 a
644
58 5
56 0b
5 60 ai
560 ab
c
3922 b
4aa
596
"ah "
226
1 1g
618b
512 a
39
658a
"bf"
631
598
431
4bo
4bs
64 7b
645 a
560v
560 æ
a
51 8
a
519
b
518
391
613
614
a
522
"
a
393 93b
3 3d
4u
4bd
" bd
511
4b
9a
4ar
7a x
7av
7 aæ
560 af
1 1l
4p
11o
11h
1 1i
4o
11p
11m
4q
4r
4s
4t
4v
4x
4y
4bc
11r
11s
6bæ
11n
550
m
686
658b
630
63
5
599
512b
6bp
6bø
6ch
6dx
9b
4al
4a m
11v
9g
1 1t
6cg
6dv
6eg
11u
11a
"c"
11q
6bq
6dø
6cf
600
6 01 a
601b
"bq "
6v
6cx
6fo
5 60 ag
6dd
6dm
601c
586
513
650
634a
638
a
510
6ci
6u
651 653
615
39 3c
6x
6fi
5 60 ah
516a
b
51 6
6dc
6d h
"p "
517
6e l
6fn
6fm
560 ae
5 72
6c k
6fh
6as
6cl
609
561
6ar
6at
6a u
6an
608
58 4a
558b
560a
564
643
"v"
5 59 b
565
57 0
571
"b
e"
5b
5ae
633
610c
"y"
5aø
5bt
646
610a
693
6am
6fl
11x
7g
560ao
5 68
6ca
6fg
6dæ
7aø
580a
560an
560am
560al
6al
6fk
6ec
7l
560n
560r
0t
560m 56
560o
560x
560z
560k
6dz
6ep
"bg "
515
514
6er
6ez
6ee
7c
7d
7k
" z"
6ak
573
57 4
6ao
6af
560ap
k
56 0a
560ø
6aq
6ef
7ar
5a u
5ag
5af
645b
7az
7an
7b
560l
56 0a d
575b
6db
6fe
7a k
6eq
6ap
" r"
d
7t
4d
5ad
5q
7ap
7x
7æ
6cp
6co
576
6n
6z
6ey
7q
7au
7o
56 0h
56 0g
56 0f
56 0c
6y
6es
577
6t
6br
6cø
6ff
7ø
6q5 7 8 b
560 d
6aø
7aa
56 0e
6aæ
579
29 30
6r
6o
7ay
12b
578a
12l
12k
12h
6et
7m
7f 7e
560i
7i
5ø
5aa
5n
7ba
7al
7am
7ac
12d
6ax
6d
6c
6ae
6ag
6e
6f
6bz
6g
6i
6ct
6k
6cs
6l
6cr
6m
6cq
12g
4av
12 i
12e
12f
6av
7r
6dn
6c z
6aa
6c y
6ab
6ah
6ai
6bv
6c e
6ø
6bu
28
6cu
6bb
6bs
27
6bt
6cd
6c v
26
6cb
6du
7ab
fæ
6 fz
6fp
6bk
6bn
6cc
4bf
4ap
4as
"u"
"s"
6dq
6do
7a d
7a e
6bx
25a
6bo
4h
5c
7af
7ah
7ao
6by
6fq
24
5d
13e
6a
4be
13n
13d
13 c
13b
4i
13f
13l
13m
4bn
13h
4au
4ø
4ax
5bp
"x"
4at
6ea
5bf
5bi
4ay
4bh
5al
1k
5a
5b q
1i
1h
13i
13p
eu
44
1e
1l
13r
4a
43 a
22a
22b
1d
14b
13t
13o
12r
1c
1bx
Matrikelkort
– Lokalplanområdet er markeret med rødt
14
c
42a
13s
13k
1bv
3b
684c
682d
1
682f
686r
Side 36 af 57
Bilag 2 – Oversigt over delområder og kategori
Side 37 af 57
5A
5A
5A
5A
5A
5A
2
22
22
2
5
55
55
5
1
11
11
1
222
2222
3
33
33
3
ggaaddee
B
Brreedd
Bilag 3
1
11
11
1
1
11
11
1
AA
AA
A
111A
24
24
24
24
24
24
aaddee
H
Haavvnneegg
22211111
nn
ddssee
ppllaa
vvnnee
a
a
H
H
1
11
11
1
111
30
30
30
30
30
30
eenn
6
666
6
fg
fgaanngg
FFililoossoo
8
88
88
8
44
44
4
4
32
32
32
32
32
32
2
22
22
2
5
55
55
5
ee
aadd
mgg
eem
eelll
M
M
34
34
34
34
34
34
11
11
11
11
11
11
13
13
13
13
13
13
17
17
17
17
17
17
19
19
19
19
19
19
22
22
2333
2
333
39
39
39
39
39
39
35
35
35
35
35
35
12
12
12
12
12
12
14
14
14
14
14
14
18
18
18
20
20
20
18
20
20
20 18
adee
glg
glgad
Te
Te
2
555
5
22
22
25
27
27
27
27
27
27
29
29
29
29
29
29
26
26
26
26
26
26
22
22
22
22
22
22
24
24
24
24
24
24
26
26
26
26
26
26
30
30
30
30
30
30
32
32
32
32
32
32
7
77
77
7
4
44
44
4
6
66
66
6
6A
6A
6A
6A
6A
6A
8
88
88
8
10
10
10
10
10
10
28
28
28
28
28
28
2
22
22
2
sseenn
aadd
eeppll
n
n
v
v
H
Haa
6
66
66
6
2
000
0
22
22
20
12
12
12
12
12
12
14
14
14
14
14
14
18
18
18
18
18
18
10
10
10
10
10
10
22
22
2
2
6
66
66
6
3
33
33
3
5
55
55
5
2
22
22
2
ydeenn
vgyd
kovg
S
Sko
1
11
11
1
5
55
55
5
æddee
sssstrtræ
ighheedd
E
Ennig
4
44
44
4
1
11
11
1
2
22
22
2
2
22
22
2
16
16
16
16
16
16
18
18
18
18
18
18
ddee
ssggaa
ggeenn
KKoonn
14F
14F
14F
14F
14F
14F
14E
14E
14E
14D
14D
14E
14E
14E 14D
14D
14
14
14
14
14
14C
14C
14C
14B
14C
14C
14C 14B
14B
14B
14B 14A
14A
14A
14A
14A
14A
12
12
12
12
12
12
8
88
88
8
10
10
10
10
10
10
6
66
66
6
de
estræde
Kirk
Kirkestræ
8
88
88
8
7
77
77
7
10
10
10
10
10
10
12
12
12
12
12
12
16
16
16
16
16
16
8
88
88
8
1
11
11
1
6
66
66
6
999
9
11
11
19
1
2
22
22
2
222
2
22
22
22
2
A
A
A
24
24
24A
A
24
24
24
333
11
222222111
18
18
18
18
18
18
555
5
22
22
25
2
AAA
A
111A
999
9
22
22
29
2
000
0
33
33
30
3
AAA
A
111
1A
33
33
31
3
2
333
3
22
22
23
33
3
333
3
33
999
999
999
111
111
111
A
A
5
5
A
1
15
51A
5
5
A
A
1
5A
5A
11
151
1A
11
11
111
1
111
1
111
88
1
18
1
8
11
1
18
8
88
8
1
1
115
155
8
8
1
1
88
8
8
11
1
1
8
88
1
11
11
16
16
6
66
6
1
1
1
16
1
66
11
13
13
3
33
3
1
1
1
13
1
33
11
111
11
1
111
111
1
11
14
14
4
44
4
1
1
1
14
1
44
33
33
3
3
3
33
9
99
9
99
99
9
7
77
7
77
77
7
5
55
5
55
55
5
3
33
3
33
33
3
9999
99
999
77
2
27
2
2
2
7
77
7
22
27
27
22
232
233
2
323
33
3
2
23
7
77
7
77
77
7
5
55
5
55
55
5
11
111
11
1
111
111
1
11
11
11
11
1
1
1
11
11
55
55
5
5
5
55
11
17
17
7
77
7
1
1
1
17
1
77
33
33
33
33
3
3
3
33
33
11
11
1
1
1
11
337
377
88
88
8
8
33
31
31
1
11
1
3
3
3
31
3
11
88
8A
8A
A
AA
A
8
8
8
8A
8
AA
88
88
8
888
8
44
45
45
55
4
4
445
455
5
5
3
33
3
44
43
43
4
4
33
4
43
4
555
5
77
77
7
55
55
5 5
55
55
7
5
55
55
7
77
55
555
1
11
1
5
5
55
5
51
1
11
5
51
5
55
55
5
99
99
9
5
9
5
55
9
99
55
55
5
33
33
3
5
3
5
55
3
33
33
30
30
00
3
3
330
300
0
0
00
00
0
11
11
0
1
0
00
111
1
11
17
17
7
77
7
1
1
1
17
1
77
333
999 441
411
7
7
33
37
33
3
99
9 4
44
1
41
1
77
3
37
3
3
33
9
99
41
4
11
Færgestræde
Færgestræde
Færgestræde
Færgestræde
Færgestræde
Færgestræde
1
11
1
66
61
61
6
6
11
6
61
6
33
1
13
1
1
1
3
33
3
11
13
13
33
32
32
2
22
2
3
3
3
32
3
22
11
15
15
5
55
5
1
1
1
15
1
55
22
22
2
AA
AA
A
2
A
2
22
A
AA
66
646
644
6
464
44
4
6
64
3
33
3
33
33
3
3
33
3
11
13
13
1
1
113
133
220
200
8
88
8
88
88
8
44
44
4
22
22
2
4
2
4
44
2
22
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
414
44
4
11
14
1
144
1
141
88
1
18
1
1
1
8
88
8
11
18
18
9
99
9
99
99
9
3
11
13
13
3
3
3
1
1
33
1
13
1
5
55
5
22
25
25
2
2
55
2
25
2
22
21
21
11
2
2
221
211
1
1
7
77
7
77
77
7
1
11
3
33
11
1
3
33
33
3 111
5
55
5
55
55
5
eeeeee
aaadddddddddeee
rgrg
rgrg
rgaaaaaa
rg
rg
10
10
10
eeeeerg
rg
10
10e
212
22
2 10
11
12
1
n10
n10
nddd10ddddddeee
1121
122 øøø
øøønnnnnn
SSSSSSSSSøøø
7
77
7
77
77
7
115515555
111151155
7
7
1
1
7
7
7
11
1
17
77
1
17
1
3
33
3
22
23
23
2
2
33
2
23
2
11
22
21
21
2
2
1
1
221
211
22
22
2
22
22
2
22
2
22
9
99
9
11
19
19
1
1
99
1
19
1
33
33
3
66
66
6
3
6
3
33
6
66
33
38
38
8
88
8
3
3
3
38
3
88
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
00
1
10
1
1
1
0
00
0
11
10
10
0
00
0
44
40
40
4
4
00
4
40
4
44
42
42
2
22
2
4
4
4
42
4
22
11
12
12
2
22
2
1
1
1
12
1
22
77
77
7
7
7
77
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
Havnegade
22
26
26
6
66
6
2
2
2
26
2
66
22
24
24
4
44
4
2
2
2
24
2
44
22
22
22
22
2
2
2
22
22
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
Gasværksvej
22
20
20
0
00
0
2
2
2
20
2
00
Side 38 af 57
44
44
44
44
4
4
4
44
44
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
st
st
ster
Ve
Ve
Vest
st
st
st
er
er
er
st
st
er
er
ga
ga
gade
er
er
er
ga
ga
ga
de
de
ga
ga
ga
de
de
de
de
de
de
66
66
6
6
6
66
55
55
5
5
5
55
66
686
688
6
868
88
8
6
68
5
55
5
55
55
5
333
111111331113333
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
ade
ade
ade
derg
derg
ade
ade
derg
Søn
Søn
Søn
derg
dergade
00
Søn
Søn
Sønderg
2
20
2
0
0
22
20
5
55
5
55
55
5
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
9
99
9
99
99
9
6
66
6
66
66
6
8
88
8
88
88
8
7
77
7
11
17
17
1
1
77
1
17
1
1
11
1
11
11
1
7
77
7
77
77
7
11
11
111
1
111
1
111
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
7
77
7
11
17
17
1
1
77
1
17
1
2
2
3
3
22
2
23
3
3
3
2
23
2
33
4
44
4
44
44
4
11
12
12
2
22
2
1
1
1
12
1
22
4
44
4
44
44
4
8
88
8
88
88
8
1
1
1
11
1
1
11
1
11
1
11
11
14
14
4
44
4
1
1
1
14
1
44
888888
888
ee
ee
e
egad
egad
egade
egad
Snar
Snar
Snaregad
egad
Snar
Snar
Snar
22
25
25
5
55
5
2
2
2
25
2
55
66
626
622
6
262
22
2
6
62
2
22
22
2
2
2
2
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
Ve
Vest
st
st
ster
st
st
st
er
er
er
st
st
er
er
ga
ga
gade
er
er
er
ga
ga
ga
ga
ga
ga
de
de
de
de
de
de
de
de
3
33
3
33
33
3
6
66
6
66
66
6
66
666A
6A
6A
6
A
A
6A
6
6
6
66
6
6
A
A
A
6
66
6
66
66
6
515
55
5
11
15
1
155
1
151
888888
888
66
11
16
16
1
1
6
6
116
166
2
22
2
22
22
2
de
de
de
de
de
sga
sga
sgade
de
de
de
sga
sga
sga
oe
oe
oesga
sga
sga
oe
oe
oe
oe
oe
llem
llem
llemoe
llem
llem
llem
Wi
Wi
Willem
llem
llem
Wi
Wi
Wi
Wi
Wi
Wi
2
22
2
22
22
2
6
66
6
66
66
6
010
00
0
11
10
1
100
1
101
2
22
2
11
12
12
1
1
112
122
4
11
14
14
4
4
4
1
1
44
1
14
1
33
33
3
44
44
4
3
4
3
33
4
44
5
55
5
55
55
5
717
77
7
11
17
1
177
1
171
222
2
2
22
22
7
77
7
77
77
7
919
99
9
11
19
1
199
1
191
3
33
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
1
11
1
22
21
21
2
2
11
2
21
2
3
33
3
22
23
23
2
2
33
2
23
2
1
11
1
11
11
1
11
11
1
11
11
1
1
11111
4444444
44
9
99
9
99
99
9
5
55
5
22
25
25
2
2
7
77
7 2
55
22
27
27
25
2
2
2
77
2
27
2
99
22
29
29
2
2
9
9
229
299
6666666
66
11
11
1
11
11
1
1
1111
1
11
1
33
31
31
3
3
11
3
31
3
3
33
3
33
33
3
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
0
00
0
11
10
10
1
1
00
1
10
1
8
88
8
11
18
18
1
1
88
1
18
1
515
55
5
11
15
1
155
1
151
3333
0
00
0
22
20
20
2
2
22
22
2 2
00
22
22
20
2
2
22
2
22
2
22
2
33
32
32
3
3
22
3
32
3
0
00
0
11
10
10
1
1
00
1
10
1
2
22
2
11
12
12
1
1
22
1
12
1
4
44
4
11
14
14
1
1
44
1
14
1
PPPPPP
MM
M
M
MM
GG
G
G
GG
aaaaaannnnnn
33333
gggggg
4
44
4
22
24
24
2
2
6
66
6 2
44
2
2
24
2
22
2
26
6
66
2
26
2
0
00
0
22
20
20
2
2
00
2
20
2
313
33
1
3
11
1
133
3
1
131
Mø
Mø
Møllllllerg
Mø
Mø
Mø
erg
ergade
erg
llllllerg
ade
ade
erg
ade
ade
ade
6
66
6
66
66
6
8
88
8
88
88
8
6
66
6
11
16
16
1
1
66
1
16
1
8
11
18
18
8
8
8
1
1
88
1
18
1
2
22
2
22
22
2
1
11
1
11
11
1
8
88
8
22
28
28
2
2
88
2
28
2
22
22
222
2
222
2
222
4
44
4
22
24
24
2
2
44
2
24
2
A
A
4
4A
4A
22
24
2A
A
4
4
2
2
A
A
4A
4
2
24
2
9
99
9
99
99
9
4
44
4
44
44
4
A
A
7
7A
7A
11
17
1A
A
7
7
1
1
A
A
7A
7
1
17
1
0
00
0
33
30
30
3
3
00
3
30
3
22
22
33
33
2
3
222
2
333
3
6
6
3
3
66
6
6
33
3
3
6
66
3
33
7
77
7
11
17
17
1
1
77
1
17
1
8
88
8
88
88
8
de
de
de
de
ga
ga
de
de
ga
er
ererga
ga
øl
øl
ølllller
llererga
M
M
Møl
øl
øl
M
M
M
414
44
4
11
14
1
1141
144
6
6
1
1
6
6
6
11
1
16
66
1
16
1
22
2
22
2
22
2
22
22
22
4
44
2
22
44
4
4
22
2
2
4
4
2
2
11
19
19
9
99
9
1
1
1
11
1 1
9
9
22
21
21
19
1
2
2
11
2
3
33
3 221
22
23
23
2
2
33
2
23
2
9
99
9
22
29
29
2
2
99
2
29
2
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
2
22
2
22
22
2
4
44
4
44
44
4
6
66
6
66
66
6
0
11
10
10
01
0
0
1
00
1
101
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
de
de
de
de
de555
ga
ga
ga
ga
gade
els
els
elsga
22
25
255
els
els
2
2
Ju
Ju
Juels
5
55
Ju
Ju
7
7A
7A
22
27
2A
A
A 222
els
els
elsJu
7
7
2
2
A
A
A
7
77
72
7A
7
els
els
Ni
Ni
Niels
22
27
27
27
2
Ni
Ni
Ni
2
2
77
2
27
2
33
33
11
11
3
1
333
3
111
1
3
33
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
11
11
1
11
11
1
1
1111
4
45
545
55
5
4
44
454
455
0
00
0
11
10
10
1
1
00
1
10
1
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
ee
e
e
ad
ad
ade
e
ee
e
ad
ad
ad
sg
sg
sgad
ad
ad
sg
sg
eld
eld
eld
sg
sg
ffeld
ttttttsg
tttsg
eld
idt
idt
idt
eld
eld
fffeld
idt
idt
Hv
Hv
Hv
idt
idt
idtffffeld
Hv
Hv
Hvidt
Hv
Hv
Hv
7
7
0
77
7
70
07
0
0
7
70
0
00
22
28
28
8
88
8
2
2
2
28
2
88
Fæ
Fæ
Færgest
rgest
rgest
rgestræ
ræ
ræ
ræde
de
de
Fæ
Fæ
Fæ
rgest
rgest
ræ
ræ
de
de
de
55
55
5
33
33
3
5
3
5
55
3
33
2
22
2
22
22
2
Ve
Ve
Vest
Ve
Ve
Ve
st
ster
st
er
er
st
st
er
er
er
ga
ga
gade
ga
ga
ga
de
de
de
de
de
9
9
2
2
99
9
9
22
2
2
9
99
2
22
4
44
4
44
44
4
4
44
4
44
44
4
de
de
de
de
de
sga
sga
sga
sga
sgade
am
am
am
am
amsga
Skr
Skr
Skr
Skr
Skram
de
de
derrrrrrSkr
de
de
Pe
Pe
Pe
Pe
Pe
Pede
66
66
60
6
060
0
0
660
0
00
55
5A
5A
A
AA
A
5
5
5
5A
5
AA
sen
sen
sen
ad
ad
sen
sen
ad
epl
ad
adsen
epl
vn
vnepl
epl
epl
eplad
vn
vn
vn
vn
Ha
Ha
Ha
Ha
Ha
Ha
666
666
666
2
22
2
11
12
12
1
1
22
1
12
1
B
B
4
4B
4B
11
14
1B
B
4
4
1
1
B
B
4B
4
1
14
1
4
44
4
44
44
4
9
99
9
99
99
9
de
de
de
de
de
de
træ
træ
træ
es
es
træ
træ
es
rk
rk
es
estræ
rk
Ki
Ki
Ki
rk
rkes
Ki
Ki
Kirk
222
222
222
C
C
4
4C
4C
11
14
1C
C
4
4
1
1
C
C
4C
4
1
14
1
A
A
4
4A
4A
11
14
1A
A
4
4
1
1
A
A
4A
4
1
14
1
6
66
6
66
66
6
8
88
8
88
88
8
1
11
1
11
11
1
de
de
de
de
de
ga
ga
gade
ga
ga
ga
els
els
els
Ju
Ju
Juels
els
els
Ju
Ju
els
els
elsJu
els
Ni
Ni
Niels
els
Ni
Ni
Ni
66
5
56
5
5
5
6
66
6
55
56
56
1
11
1
11
11
1
11
1
11
1
11
1
11
11
11
Nissens
Nissens
NissensHave
Nissens
Nissens
Nissens
Have
Have
Have
Have
Have
3
33
3
2
2
22
2
23
3
33
2
23
2
B
B
6
6B
6B
11
16
1B
B
6
6
1
1
B
B
6B
6
1
16
1
A
A
6
6A
6A
11
16
1A
A
6
6
1
1
A
A
6A
6
1
16
1
Nissens
Nissens
NissensHave
Have
Have
Nissens
Nissens
Nissens
Have
Have
Have
3
33
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
3
38
838
88
8
3
33
383
388
5
55
5
22
25
25
2
2
55
2
25
2
9
99
9
99
99
9
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
7
77
7
11
17
17
1
1
77
1
17
1
A
AA
A
22
2A
2A
2
2
AA
2
2A
2
58
58
58
58
58
58
58
58
58
1
11
1
11
11
1
3
33
3
33
33
3
6
66
6
66
66
6
11
1A
1A
A
AA
A
1
1
1
1A
1
AA
66
3
36
636
6
3
33
363
366
A
A
A
6
6
3
36
63A
6
6
3
A
A
6A
6A
33
363
3A
B
B
B
63B
6B
6B
336
6
6
6
3
B
B
6
6
33
33
3B
44
5
54
5
5
5
4
44
4
55
54
54
7
77
7
22
27
27
2
2
77
2
27
2
11
11
1
11
11
1
11
1
11
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
A
AA
A
11
1A
1A
1
1
AA
1
1A
1
1
11
1
11
11
1
555555
555
9
99
9
99
99
9
00
11
10
10
1
1
0
0
110
100
de
de
de
de
de
de
sga
sga
sga
sga
sga
sga
99
11
19
19
jold
jold
jold
nsk
nsk
nsk
1
1
jold
jold
9
9
119
199
nsk
nskjold
1
11
1
rde
rde
rdensk
22
21
21
rde
rde
To
To
Torde
2
2
11
To
To
To
2
21
2
4
43
343
33
3
4
44
434
433
22
5
52
5
5
5
2
22
2
55
52
52
9
99
9
22
29
29
2
2
99
2
29
2
2
22
2
11
12
12
1
1
22
1
12
1
4
44
4
11
14
14
1
1
44
1
14
1
4
44
4
44
44
4
2
22
2
22
22
2
66
666B
6B
6B
6
B
B
6B
6
6
6
66
B
6
6
B
B
2
22
2
22
22
2
7
77
7
77
77
7
3
32
232
22
2
3
33
323
322
00
5
50
5
5
5
0
00
0
55
50
50
6
66
6
1
1
11
1
16
6
66
1
16
1
0
00
0
22
20
20
2
2
00
2
20
2
11
33
31
31
3
3
1
1
331
311
3
33
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
9
99
9
99
99
9
4
44
4
44
44
4
33
33
3
3
3
33
4
41
141
11
1
4
44
414
411
88
4
48
4
4
4
8
88
8
44
48
48
A
A
A
8
8
4
48
4
A
8
4
4
A
AA
A
8
88
8
44
48
4A
2
22
2
22
22
2
8
88
8
11
18
18
1
1
88
1
18
1
R
R
R
R
øn
øn
øn
RR
RR
Røn
øn
øn
øn
ne
ne
neve
øn
øn
ne
ne
ne
ne
ne
ne
ve
vejjj
ve
ve
ve
ve
ve
ve
jjjjjj
11
14
14
4
44
4
1
1
1
14
1
44
A
AA
A
22
2A
2A
2
2
AA
2
2A
2
6
66
6
66
66
6
5
55
5
55
55
5
777777
777
99
99
9
BA
A
BA
A
B
A
9
B
A
B
B
9
99
B
A
B
A
B
A
1
11
1
11
11
1
99
99
9
AA
AA
A
9
A
9
99
A
AA
8
88
8
88
88
8
2
22
2
22
22
2
11
16
16
6
66
6
1
1
1
16
1
66
11
18
18
8
88
8
1
1
1
18
1
88
22
22
2
2
22
2A
2A
A
AA
A
2
2
2
2A
2
AA
9
99
9
99
99
9
11
13
13
3
33
3
1
1
1
13
1
33
22
20
20
0
00
0
2
2
2
20
2
00
Vinkel
Vinkel
Vinkelstræ
stræ
stræde
de
de
Vinkel
Vinkel
Vinkel
de
stræ
stræ
stræ
de
de
1
1
3
3
11
1
13
3
3
3
1
13
1
33
2
22
2
22
22
2
5
55
5
55
55
5
Herlu
Herlu
HerluffffTrolle
Trolle
Trollesgade
Herlu
Herlu
Herlu
Trolle
sgade
sgade
f fTrolle
Trolle
sgade
sgade
sgade
33
33
3
44
44
4
3
4
3
33
4
44
33
36
36
6
66
6
3
3
3
36
3
66
22
24
24
4
44
4
2
2
2
24
2
44
1
11
1
11
11
1
3
39
939
99
9
3
33
393
399
6
66
4
46
4
4
4
66
6
44
46
46
7
77
7
77
77
7
3
33
3
33
33
3
11
11
1
11
11
1
11
1
11
3
33
3
33
33
3
11
10
10
0
00
0
1
1
1
10
1
00
4
44
4
44
44
4
Ny
Ny
Ny
Ny
Ny
NyMøl
Møl
Møl
Møllerg
Ny
Ny
Ny
Møl
Møl
Møl
lerg
lerg
lergade
Møl
Møl
lerg
lerg
ade
ade
ade
lerg
lerg
lerg
ade
ade
ade
ade
ade
9
99
9
99
99
9
8
88
8
33
38
38
3
3
88
3
38
3
de
de
de
de
de
de
erga
erga
de
de
erga
erga
ergade
Vest
Vest
Vesterga
erga
erga
erga
Vest
Vest
Vest
Vest
Vest
Vest
88
88
8
888
8
7
77
7
77
77
7
5
55
5
55
55
5
11
11111
1
11
11
1
1
11
33
1
13
1
1
1
3
33
3
11
13
13
6
66
6
66
66
6
11
11
11
11
1
1
1
11
11
22
22
2
AA
AA
A
2
A
2
22
A
AA
7
77
7
77
77
7
Fæ
Fæ
Fæ
Fæ
Fæ
Fæ
rg
rg
rges
rg
es
esttræ
rg
rg
es
es
es
ræ
ræde
ttræ
ttræ
ræ
de
de
de
de
de
111111
111
Kor
Kor
Kor
Kor
sga
sga
sgade
Kor
Korsga
sga
de
de
sga
de
de
de
28
28
28
28
28
2288
28
28
8
88
8
88
88
8
11
13
13
3
33
3
1
1
1
13
1
33
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
9
99
9
99
99
9
66
66
6
666
6
11
12
12
2
22
2
1
1
1
12
1
22
6
66
6
66
66
6
2
26
626
66
6
2
22
262
266
11
15
15
5
55
5
1
1
1
15
1
55
2
22
2
22
22
2
4
44
4
44
44
4
6
66
6
66
66
6
222
Fæ
Fæ
Fæ
de
de
rgest
rgest
ræ
ræ
Fæ
Fæ
Færgest
rgest
rgest
rgestræ
ræ
ræ
ræde
de
de
de
2
2
22
2
2
2
22
4
44
4
44
44
4
8
88
8
88
88
8
5
55
5
11
15
15
1
1
55
1
15
1
11
13
3
13
33
3
1
1
1
13
1
33
888888
888
11
11
11
11
1
1
1
11
11
0
00
0
11
10
10
1
1
00
1
10
1
7
77
337
737
7
7
3
33
33
37
44
4
44
4
44
44
4
44
44
0
00
0
44
40
40
4
4
00
4
40
4
020
00
0
22
20
2
200
2
202
1
11
1
11
11
1
17
17
17
17
17
17
17
17
17
11
11
1
1
1
11
de
de
de
de
de
træ
træ
træ
es
es
træ
træde
es
rk
rk
es
estræ
rk
Ki
Ki
Ki
rk
rkes
Ki
Ki
Kirk
11
10
100
1
1
0
0
110
10
00
7
77
7
77
77
7
7
77
7
11
17
17
1
1
77
1
17
1
11
191
199
1
919
99
9
1
19
33
3
33
3
33
3
333
33
3
3
1
11
1
11
11
1
3
33
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
A
AA
A
22
2A
2A
2
2
AA
2
2A
2
7
77
7
77
77
7
9
99
9
99
99
9
111133311333333
111
1
11
1
11
11
1
A
A
A
6
6
2
26
2
A
6
2
2
AA
A
A
6
6
6A
22
26
26
3
32
232
22
2
3
33
323
322
B
B
B
8
8
4
48
4
8
8
4
4
B
B
B
8
8B
8B
44
48
4B
de
de
de
de
de
træ
træ
træ
træ
træde
ss
ss
sstræ
ss
ss
hu
hu
huss
hu
hu
åd
åd
ådhu
åd
åd
RR
RR
Råd
R
22
212
211
2
2
21
121
11
1
3
33
3
33
33
3
9
99
9
99
99
9
111155511555555
111
3
33
3
33
33
3
11
11
1
11
11
1
11
1
11
22
21
21
1
11
1
2
2
2
21
2
11
2
22
2
22
22
2
5
55
5
55
55
5
7
77
7
77
77
7
3
31
131
11
1
3
33
313
311
9
99
9
99
99
9
33
33
3
3
3
33
4
44
4
44
44
4
Lærkega
Lærkega
Lærkegade
de
de
Lærkega
Lærkega
Lærkega
de
de
de
11
11
11
11
1
1
1
11
11
2
22
4
44
2
4
22
22
2
44
44
4
11
13
13
3
33
3
1
1
1
13
1
33
2
22
2
22
22
2
4
44
4
44
44
4
6
66
6
66
66
6
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
66
2
26
2
2
2
6
66
6
22
26
26
6
66
6
66
66
6
2
29
2
99
2
2
22
29
29
9
99
9
de
de
de
ga
ga
de
de
ga
er
er
ga
ga
gade
er
st
st
er
er
st
Ve
Ve
Ve
st
ster
Ve
Ve
Vest
1
1
5
5
11
1
15
5
5
5
1
15
1
55
8
88
8
88
88
8
111100011000000
111
8
88
8
88
88
8
B
B
B
2
2
2
22
2
2
2
B
B
B
2B
2B
2B
22
22
C
C
C
2C
2C
22
22
2C
2
2
2
C
C
C
2
2
2
22
11
11
1
1
1
11
22
2
22
2
22
22
2
22
22
11
10
10
0
00
0
1
1
1
10
1
00
11
17
17
77
1
1
117
177
7
7
0
00
0
11
10
10
1
1
00
1
10
1
22
22
2
11
11
1
2
1
2
22
1
11
Fiolstræde
Fiolstræde
Fiolstræde
Fiolstræde
Fiolstræde
Fiolstræde
11
11
1
77
77
7
1
7
1
11
7
77
11
1
11
1
11
11
1
11
11
C
CC
C
30
30
30
CC
CC
C
30
30
30
30
30
30
3
30
030
00
0
3
33
303
300
11
12
12
2
22
2
1
1
1
12
1
22
5
55
5
33
35
35
3
3
55
3
35
3
6
66
6
11
16
16
1
1
66
1
16
1
22
22
2
33
33
3
AA
AA
A
2
3
A
2
22
3
33
A
AA
44
44
4
4
4
44
B
BB
B
30
30
30
BB
BB
B
30
30
30
30
30
30
de
de
de
de
de
de
de
de
ræ
ræ
ræ
ræ
ræ
St
St
St
ræ
ræ
ræde
St
St
St
St
Stræ
aj
aj
aj
aj
aj
M
M
M
aj
aj
ajSt
M
M
Maj
44
44
4M
M
M
4
4
4
4
1
11
3
13
1
33
3
31
11
3
313
12
12
12
12
12
12
12
12
12
1
11
4
44
H
HH
1
1
4
4
G
G
1
4
4
F
F
1
4
H
11
1
1
44
4
4
GG
G
G1
11
1
1
44
4
4
FF
F
F
11
11
1
44
44
4
HH
HH
H1
11
4
44
G
GG
1
11
4
44
F
FF
11
14
14
4E
4E
EE
1
1
1
1
4
4
4
4
4
4
D
B
B
11
1
14
11
1
1B
114
4
14E
E
4EE
E
4
4
4D
4
4
4
DD
D
D 1
B
B
B 1
1
14
1
1
14
1
4
4
4
D
D
D
B
B
4B
44
4
1
14
1
4
4
1
1
1
4
44
11
14
1C
11
1
14
1A
4
44
4
4
44
4
C
CC
C1
A
AA
A
1
1
1
1
1
4
4
C
A
1
14
1
1
1
4
4
4
4
4
C
C
C 1
A
A
A
1
11
1
11
11
1
A
AA
A
11
1A
1A
1
1
AA
1
1A
1
B
BB
B
11
1B
1B
1
1
BB
1
1B
1
11
1C
C
1C
CC
C
1
1
1
1C
1
CC
14
14
14
14
14
14
14
14
14
Nyg
Nyg
Nygade
ade
ade
ade
Nyg
Nyg
Nyg
ade
ade
77
33
37
37
3
3
7
7
337
377
2
22
2
22
22
2
4
44
4
44
44
4
6
66
6
66
66
6
8
88
8
88
88
8
1
1
2
2
11
1
1
22
2
2
1
11
2
22
11
11
10
000
0
1
11
18
18
8
88
8
1
1
1
18
1
88
44
2
24
2
2
2
4
44
4
22
24
24
11
15
15
5
55
5
1
1
1
15
1
55
22
20
20
0
00
0
2
2
2
20
2
00
Skolegad
Skolegad
Skolegade
Skolegad
Skolegad
Skolegad
ee
ee
e
Skolegad
Skolegad
Skolegad
e
e
e
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
Buegade
777
777
777
A
AA
A
30
30
30
AA
AA
A
30
30
30
30
30
30
1
1
7
7
11
1
17
7
7
7
1
17
1
77
2
2
2
22
2
22
2
2
2
22
22
22
28
28
8
88
8
2
2
2
28
2
88
1
1
1
11
1
11
1
1
1
11
11
A
AA
A
88
8A
8A
8
8
AA
8
8A
8
33
30
30
0
00
0
3
3
3
30
3
00
666
666
66
66
11
11
6
1
666
6
111
1
B
B
3
3B
3B
11
13
1B
3
3
1
1
B
B
B
3B
3
1
13
1
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
de
de
de
de
de
sga
sga
sgade
sga
sga
sen
sen
sensga
sen
sen
Prin
Prin
Prinsen
Prin
Prin
Prin
5
55
5
11
15
15
1
1
7
11
17
17
7
7
7
1
1
77
1
17
1
3
33
3
33
33
3
1
11
1
11
11
1
9
99
9
33
39
39
3
3
99
3
39
3
444
444
4
44
4
11
14
14
1
1
44
1
14
1
6
66
6
11
16
16
1
1
66
1
16
1
8
88
8
11
18
18
1
1
88
1
18
1
00
22
20
20
2
2
0
0
220
200
7
77
7
77
77
7
ade
ade
ade
ade
ade
neg
neg
ade
ade
ade
neg
neg
neg
Hav
Hav
Havneg
neg
neg
negade
Hav
Hav
Hav
Hav
Hav
Hav
9
99
9
11
19
19
1
1
99
1
19
1
66
1
16
1
1
1
6
66
6
11
16
16
22
22
2
22
22
2
22
2
22
3
33
3
22
23
23
2
2
33
2
23
2
555
5
5
55
55
5
55
5
55
55
5
2
22
2
22
22
2
1
11
11
1
5
55
5
55
55
5
666
6
11
11
16
1
9
99
99
9
9
9
9
7
77
7
77
77
7
4
44
4
44
44
4
00
2
20
2
2
2
0
00
0
22
20
20
6
66
6
66
66
6
4
44
4
22
24
24
2
2
44
2
24
2
6
66
6
22
26
26
2
2
66
2
26
2
8
88
8
228
28
0
00
0 2
33
30
30
2
22 3
88
33
32
32
3
22
28
2
00
3
3
3
2
2 330
332
322
1
1
2
22
2
11
1
12
2
1
12
1
22
6
ee
666
6
aadd
llvvgg
SSøø
8
88
88
8
9
99
9
99
99
9
777
7
7
77
77
11
14
144
1
1
4
1
14
1
4
44
4
Mar
Mar
Markgad
Mar
Mar
Mar
kgad
kgad
kgad
kgad
kgad
e
ee
ee
e
000
0
11
11
10
1
444
4
11
11
14
1
00
11
10
10
1
1
0
0
110
100
2
22
2
11
12
12
1
1
22
1
12
1
4
44
4
11
14
14
1
1
44
1
14
1
55
2
25
2
2
2
5
55
5
22
25
25
11
16
16
6
66
6
1
1
1
16
1
66
11
111
11 999
1
111
9
111
1 9
99
99
222
2
11
11
12
1
222
222
ee
ee
e
rgad
rgad
rgad
rgad
rgade
Tvæ
Tvæ
Tværgad
Tvæ
Tvæ
Tvæ
66
1
16
1
1
1
6
66
6
11
16
16
11
18
18
8
88
8
1
1
1
18
1
88
3
33
3
11
13
13
1
1
33
1
13
1
1
11
1
22
21
21
2
2
11
2
21
2
525
55
5
22
25
2
255
2
252
9
99
9
22
29
29
2
2
99
2
29
2
33
33
3
33
33
3
3
3333
3
3
223
233
2
2
33
22
23
23
28
28
28
28
28
28
28
28
28
313
33
3
11
13
1
133
1
131
11
2
21
2
2
2
1
11
1
22
21
21
2
26
626
66
6
2
22
262
266
0
00
0
22
20
20
2
2
00
2
20
2
7
77
7
77
77
7
515
55
5
11
15
1
155
1
151
717
77
7
11
17
1
177
1
171
9
11
19
19
91
9
9
1
99
1
191
3
33
2
2
3
3
22
2
23
33
2
23
2
7
77
2
2
7
7
22
2
27
77
2
27
2
555
5
22
22
25
2
33
33
3
33
33
3
33
3
33
5
55
5
33
35
35
3
3
55
3
35
3
33
32
32
2
22
2
3
3
3
32
3
22
010
00
0
1
10
1
11
101
100
010
00
0
11
10
1
100
1
101
n
nn
n
n
ne
ne
ne
nn
n
ne
ne
nen
ba
ba
ba
ne
ne
ba
ba
er
er
ba
ba
bane
er
er
erba
eb
eb
eber
er
er
er
eb
eb
eb
RR
RR
Reb
eb
eb
R
R
R
R
44
41
41
1
11
1
4
4
4
41
4
11
1
11
1
11
11
1
nn
nn
ne
ne
ne
ba
ba
bane
ne
nenn 333333333
ba
er
er
erba
ba
er
eb
eb
eber
er
eb
RR
RR
Reb
5
55
eb
5
R
55
55
5
9
99
9
99
99
9
212
22
2
11
12
1
122
1
121
414
44
4
11
14
1
1141
144
6
66
1
1
6
6
11
1
16
66
1
16
1
22
22
2777
2
2
22
2
22
22
2
4
44
4
44
44
4
8
88
8
11
18
18
1
1
88
1
18
1
0
00
0
22
20
20
2
2
00
2
20
2
22
22
2
22
22
2
22
2
22
424
44
4
22
24
2
244
242
626
66
6 2
22
26
2
266
2
262
7
7
1
1
7
7
7
11
1
17
77
1
17
1
8
88
8
88
88
8
44
43
43
3
33
3
4
4
4
43
4
33
222
2
3332
99
1
19
1
9
11
1
19
9
99
9
1
1
2
24
424
44
4
2
22
242
244
A
AA
A
55
5A
5A
5
5
AA
5
5A
5
8
88
8
88
88
8
A
AA
A
77
7A
7A
7
7
AA
7
7A
7
ej
ej
ej
ej
ej
ej
gtv
gtv
gtv
ej
ej
gtv
gtv
gtv
Ja
Ja
Ja
gtv
gtv
gtvej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
B
BB
B
7
7
77
7B
7B
BB
7
C
CC
C 77B
77
7C
7C
7
7
CC
7
7C
7
7
77
7
77
77
7
D
DD
D
77
7D
7D
7
7
DD
7
7D
7
B
BB
B
55
5B
5B
5
5
BB
5
5B
5
55
55
5
44
44
4
5
4
5
55
4
44
2
22
22
2
4
44
44
4
44
1
14
1
1
1
4
44
4
11
14
14
1
14
414
44
4
1
11
141
144
2
22
22
22
2
2
22
22222
5
55
5
55
55
5
E
EE
E
77
7E
7E
7
7
77E
7EE
C
CC
C
5
5
55
5C
5C
C
CC
5
5
D
DD
D 5
55
5D
5D
5
5
DD
5
5D
5
de
de
de
ræ
ræ
randst
randst
randst
St
St
Strandst
44
4ræ
4ræ
7
7ræ
7
A
AA
A de
de
de
ræ
randst
randst
St
St
St
4
4
7
7
7
A
A
4
47
4
77
A
AA
7
77
7
44
47
47
4
4
77
4
47
4
B
BB
B
77
7
44
47
4B
B
7
4
4
BB
7
77
447
4B
3
33
33
3
5
55
5
55
55
5
1
17
717
77
7
1
11
171
177
C
C
C
2
2
1
12
1
C
2
2
2
1
1
C
C
2C
2C
11
12
1C
2
20
020
00
0
2
22
202
200
F
77
7F
7F
F
F
F
7
7
FF
7
7F
7
E
EE
E
55
5E
5E
5
5
EE
5
5E
5
C
C
C
7C
7C
44
47
4C
7
7
4
4
7
7C
7C
447
4C
9
99
9
44
49
49
4
4
99
4
49
4
1
11
1
55
51
51
5
5
11
5
51
5
3
33
5
5
3
3
55
5
53
33
5
53
5
111111
7
77
77
7
15
15
15
15
15
15
17
17
17
17
17
17
2A
2A
2A
2A
2A
2A
3
33
3
33
33
3
B
2
2B
2B
112
1B
2
2
1
1
B
B
2B
2B
11
12
1B
8
1
18
1
8
88
8
1
1
11
18
188
44
4
4
44
44
4
0
00
0
33
30
30
3
3
00
3
30
3
55
55
5
55
55
5
55
5
55
22
22
21
11
11
1
2
333
3
22
22
23
2
888
8
22
22
28
2
ddee
ddggaa2299999
ldbb33333o111o11 222
TToold
444
4
33
33
34
3
2
22
2
33
32
32
2
3
3
332
32
9
99
99
9
111
1
1111
11133333 111
222222
1
15
515
55
5
1
11
151
155
A
A
2
2
A
1
12
21A
2
2
A
A
1
2A
2A
11
121
1A
2
22
2
2
22
22
3
33
3
33
33
3
F
FF
F
55
5F
5F
F
5
5
FF
G
GG
55
5G
5
G 555
5
5G
H
HH
GG
55
5H
5
5G
5
H 5
5
5H
HH
5
5H
5
18
18
18
18
18
18
20
20
20
20
20
20
TToo
ld
ldbb
ooddgg
aaddee
222
2
111
12
1
11
11
14
44
44
4
1
2
1
12
1
2
22
2
1
1
11
12
122
de
de
de
de
de
de
træ
træ
es
estræ
træ
træ
træ 222
es
rk
rk
es
es
1
12
12
2
rk
Ki
Ki
Ki
1
rk
rkes
11
121
122
Ki
Ki
Kirk
0
1
10
1
0
00
0
1
1
11
10
100
66
116
16
6
6
1
1
6
11
16
16
9
99
99
9
1
11
11
11
1
1
11
11111
AA
5
5A
5
5
5
A
AA
A
55
5A
5A
C
C
C
31
31
31C
C
31
31
31
AAA
A
11
11
1A
1
3
33
33
3
666
6
11
11
16
1
26
26
26
26
26
26
1
14
414
44
4
1
11
141
144
35
35
35
35
35
35
37
37
37
37
37
37
2
11
12
12
2
2
2
1
1
22
1
12
1
aaddee
eennssgg
K
Koonngg
48
48
48
48
48
48
æddee
ssttrræ
in
inggee
n
n
n
n
D
Drroo
5
555
5
33
33
31
11
11
1BBB
3
333
3
33
33
33
3
Vinkel
Vinkel
Vinkelstræ
stræ
stræde
de
de
de
Vinkel
Vinkel
Vinkel
de
stræ
stræ
stræ
de
36
36
36
36
36
36
38
38
38
38
38
38
40
40
40
40
40
40
42
42
42
42
42
42
1
11
11
1
8
88
88
8
7
77
77
7
11
10
10
0
00
0
1
1
1
10
1
00
A
A
A
42
42
42A
A
42
42
42
44
44
44
44
44
44
4
44
44
4
5
55
55
5
17
17
17
17
17
17
19
19
19
19
19
19
1
11
11
1
11
19
19
9
99
9
1
1
1
19
1
99
34
34
34
34
34
34
æddee
ddssttrræ
333
B
Brrøønn
11
11
11
11
11
11
13
13
13
13
13
13
15
15
15
15
15
15
33
33
3222
3
B
B
B
42
42
42B
B
42
42
42
2
22
22
2
2A
2A
2A
2A
2A
2A
22
22
28
88
88
8
2
1
1
3
3
A
11
1
13
3
3
3A
AA
A
A
1
13
1
3
3
A
A
A
8
88
88
8
333
3
22
22
23
2
444
4
22
22
24
2
4
44
44
4
6
66
66
6
10
10
10
10
10
10
5
55
55
5
22
25
25
223
23
5
55
5 2
3
33
3
2
2
2
2
25
2
22
23
2
55
33
1
11
11
1
3
33
33
3
5
55
55
5
7
77
77
7
13
13
13
13
13
13
15
15
15
15
15
15
8
88
88
8
22
22
2000
2
000
0
11
11
10
1
6
66
66
6
4
44
44
4
2
22
22
2
Bilag 4
Liste over omfattede ejendomme samt ejendommens kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
100
Marstal
A
113
Marstal
E
103
Marstal
A
114
Marstal
E
104a
Marstal
A
115a
Marstal
E
104b
Marstal
A
116a
Marstal
E
105
Marstal
A
117a
Marstal
E
106
Marstal
A
12
Marstal
A
107
Marstal
A
125a
Marstal
E
108
Marstal
A
125b
Marstal
E
109a
Marstal
A
125c
Marstal
E
109b
Marstal
A
126
Marstal
E
109c
Marstal
A
127
Marstal
E
10a
Marstal
A
128
Marstal
E
11
Marstal
A
129a
Marstal
E
110a
Marstal
E
129b
Marstal
E
110b
Marstal
E
13
Marstal
A
110c
Marstal
E
130
Marstal
E
110d
Marstal
E
131
Marstal
E
110f
Marstal
E
132
Marstal
E
110g
Marstal
E
133
Marstal
E
111
Marstal
E
135
Marstal
A
112a
Marstal
E
136
Marstal
A
112b
Marstal
E
137
Marstal
A
112e
Marstal
E
138
Marstal
A
139c
Marstal
A
Side 39 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
139d
Marstal
A
157d
Marstal
E
140
Marstal
A
158a
Marstal
E
141
Marstal
A
158b
Marstal
E
142
Marstal
A
159a
Marstal
E
143
Marstal
A
159b
Marstal
E
144
Marstal
A
159c
Marstal
E
145
Marstal
A
159d
Marstal
E
146
Marstal
A
159e
Marstal
E
147
Marstal
A
16
Marstal
E
148
Marstal
A
172
Marstal
F
149
Marstal
A
173a
Marstal
F
14a
Marstal
E
173b
Marstal
B
14b
Marstal
E
174
Marstal
B
15
Marstal
E
175
Marstal
B
150a
Marstal
A
176
Marstal
B
150b
Marstal
A
177
Marstal
B
151
Marstal
E
178
Marstal
B
152a
Marstal
E
179
Marstal
B
152b
Marstal
E
18
Marstal
E
152c
Marstal
E
180a
Marstal
B
153
Marstal
E
181a
Marstal
B
154
Marstal
E
181b
Marstal
B
155
Marstal
E
182
Marstal
E
156
Marstal
E
183
Marstal
A
157a
Marstal
E
184
Marstal
A
157b
Marstal
E
185a
Marstal
A
Side 40 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
185c
Marstal
A
20a
Marstal
A
186a
Marstal
B
20b
Marstal
A
187a
Marstal
B
21
Marstal
E
187b
Marstal
B
211
Marstal
B
188a
Marstal
B
212
Marstal
B
188b
Marstal
B
213a
Marstal
B
188c
Marstal
B
213b
Marstal
B
189
Marstal
B
214
Marstal
B
190
Marstal
B
215b
Marstal
B
191
Marstal
B
217a
Marstal
B
193
Marstal
B
217b
Marstal
B
194
Marstal
B
218a
Marstal
F
195
Marstal
B
218b
Marstal
B
196
Marstal
B
218c
Marstal
B
197
Marstal
B
218d
Marstal
F
199
Marstal
B
218e
Marstal
B
200a
Marstal
B
219
Marstal
200b
Marstal
B
22
Marstal
E
201
Marstal
B
224a
Marstal
A
202
Marstal
B
224b
Marstal
A
203
Marstal
B
226
Marstal
A
204
Marstal
B
229
Marstal
A
205
Marstal
B
23
Marstal
E
206
Marstal
B
230a
Marstal
A
207
Marstal
B
230b
Marstal
A
209
Marstal
B
231
Marstal
A
Side 41 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
232
Marstal
A
260a
Marstal
B
233
Marstal
A
261
Marstal
C
234
Marstal
A
262a
Marstal
B
235
Marstal
A
262b
Marstal
B
236
Marstal
A
262c
Marstal
B
237
Marstal
A
264
Marstal
C
241
Marstal
F
265
Marstal
C
242
Marstal
B
266
Marstal
C
244
Marstal
B
267
Marstal
C
245
Marstal
B
268a
Marstal
C
247
Marstal
B
269a
Marstal
C
248
Marstal
B
27
Marstal
A
249
Marstal
B
270
Marstal
B
25
Marstal
A
271
Marstal
B
250
Marstal
B
272
Marstal
B
251b
Marstal
B
273a
Marstal
B
252b
Marstal
B
273b
Marstal
B
253
Marstal
B
274
Marstal
B
254a
Marstal
B
275
Marstal
B
254b
Marstal
B
278
Marstal
B
255a
Marstal
B
28
Marstal
A
255b
Marstal
B
280
Marstal
B
257
Marstal
B
281
Marstal
B
259a
Marstal
B
283a
Marstal
F
259b
Marstal
B
283b
Marstal
F
26
Marstal
A
284a
Marstal
F
Side 42 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
286
Marstal
F
315
Marstal
B
287
Marstal
F
316
Marstal
A
288
Marstal
A
317
Marstal
C
290a
Marstal
A
318
Marstal
C
291
Marstal
A
319
Marstal
C
292
Marstal
A
320a
Marstal
C
293
Marstal
A
321
Marstal
C
294
Marstal
A
323
Marstal
C
295
Marstal
A
324
Marstal
C
296
Marstal
A
326
Marstal
C
297
Marstal
A
327
Marstal
C
302
Marstal
F
32a
Marstal
A
304
Marstal
F
33
Marstal
A
306
Marstal
F
332
Marstal
C
307
Marstal
B
333
Marstal
A
308a
Marstal
B
334b
Marstal
A
308b
Marstal
B
335
Marstal
A
309
Marstal
B
336
Marstal
A
30a
Marstal
A
337a
Marstal
A
30b
Marstal
A
338
Marstal
A
31
Marstal
A
339a
Marstal
A
310
Marstal
B
34
Marstal
A
311
Marstal
B
340a
Marstal
A
312
Marstal
B
340b
Marstal
A
313
Marstal
B
341a
Marstal
A
314
Marstal
B
341b
Marstal
A
Side 43 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
341c
Marstal
A
364
Marstal
C
343
Marstal
F
365
Marstal
A
344a
Marstal
F
366a
Marstal
A
344b
Marstal
F
366b
Marstal
A
345
Marstal
A
367
Marstal
A
346
Marstal
A
368a
Marstal
A
347b
Marstal
A
368b
Marstal
A
348
Marstal
A
369
Marstal
A
349a
Marstal
A
37
Marstal
A
349b
Marstal
A
370a
Marstal
A
349c
Marstal
A
370b
Marstal
A
35
Marstal
A
371
Marstal
A
350a
Marstal
A
372a
Marstal
A
350b
Marstal
A
372b
Marstal
A
350c
Marstal
A
372c
Marstal
A
351a
Marstal
A
372d
Marstal
A
351b
Marstal
A
373a
Marstal
A
352
Marstal
A
373b
Marstal
A
353
Marstal
A
373c
Marstal
A
354
Marstal
A
373d
Marstal
A
355
Marstal
C
373e
Marstal
A
359a
Marstal
C
374
Marstal
A
36
Marstal
A
375
Marstal
A
360
Marstal
C
376
Marstal
A
362
Marstal
C
377
Marstal
A
363
Marstal
C
378
Marstal
A
Side 44 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
379
Marstal
A
406a
Marstal
A
38
Marstal
A
407
Marstal
A
380
Marstal
A
408
Marstal
A
381
Marstal
A
409
Marstal
A
382
Marstal
A
41
Marstal
A
383a
Marstal
F
410
Marstal
A
383b
Marstal
F
411
Marstal
A
385
Marstal
F
412
Marstal
A
386
Marstal
F
413
Marstal
A
387
Marstal
F
414
Marstal
A
39
Marstal
A
415
Marstal
A
394
Marstal
F
416
Marstal
A
395a
Marstal
A
417
Marstal
A
395b
Marstal
A
418
Marstal
A
396
Marstal
A
419
Marstal
A
397
Marstal
A
42
Marstal
A
398
Marstal
A
420
Marstal
A
399
Marstal
A
421
Marstal
A
40
Marstal
A
422
Marstal
A
400
Marstal
A
423
Marstal
A
401
Marstal
A
424
Marstal
A
402
Marstal
A
425
Marstal
A
403a
Marstal
A
426
Marstal
A
403b
Marstal
A
427
Marstal
A
404
Marstal
A
428
Marstal
A
405
Marstal
A
429
Marstal
A
Side 45 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
43
Marstal
A
464
Marstal
D
430a
Marstal
F
465
Marstal
D
430b
Marstal
A
470
Marstal
D
431
Marstal
F
473a
Marstal
D
435
Marstal
F
473b
Marstal
D
436
Marstal
A
473c
Marstal
D
437a
Marstal
A
474
Marstal
D
437b
Marstal
A
475
Marstal
D
438
Marstal
A
476a
Marstal
D
439
Marstal
A
476c
Marstal
D
440
Marstal
A
477
Marstal
D
441
Marstal
A
47a
Marstal
E
442
Marstal
A
47b
Marstal
E
444
Marstal
A
47c
Marstal
E
445
Marstal
A
47d
Marstal
E
446
Marstal
A
47e
Marstal
E
447a
Marstal
A
48
Marstal
A
448
Marstal
A
482
Marstal
D
449
Marstal
A
483a
Marstal
D
45
Marstal
A
483b
Marstal
D
450
Marstal
A
485
Marstal
D
454
Marstal
A
486
Marstal
D
456
Marstal
D
487
Marstal
D
457
Marstal
D
488
Marstal
D
462
Marstal
D
489
Marstal
D
463
Marstal
D
49
Marstal
A
Side 46 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
490
Marstal
D
523b
Marstal
D
497a
Marstal
D
524
Marstal
D
497c
Marstal
D
525
Marstal
D
497d
Marstal
D
526a
Marstal
D
498a
Marstal
D
526b
Marstal
D
498b
Marstal
D
526c
Marstal
D
5
Marstal
E
527
Marstal
D
500
Marstal
F
528
Marstal
D
505a
Marstal
D
53
Marstal
A
506
Marstal
F
531
Marstal
D
507a
Marstal
A
532
Marstal
D
509
Marstal
A
533
Marstal
D
50b
Marstal
A
534
Marstal
D
51
Marstal
A
535
Marstal
D
510a
Marstal
F
536
Marstal
D
510c
Marstal
A
537a
Marstal
D
511
Marstal
F
538a
Marstal
D
512a
Marstal
F
538b
Marstal
D
512b
Marstal
F
539b
Marstal
D
52
Marstal
A
540a
Marstal
D
520b
Marstal
F
541
Marstal
D
521c
Marstal
F
542
Marstal
D
521d
Marstal
F
543
Marstal
D
522a
Marstal
F
544
Marstal
D
522c
Marstal
F
545
Marstal
D
523a
Marstal
D
546
Marstal
D
Side 47 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
547a
Marstal
D
617
Marstal
D
548a
Marstal
F
618a
Marstal
D
548b
Marstal
F
618b
Marstal
D
550
Marstal
F
619a
Marstal
D
554
Marstal
F
619b
Marstal
D
555
Marstal
F
62
Marstal
A
56
Marstal
A
620a
Marstal
D
57
Marstal
A
620b
Marstal
D
58
Marstal
A
622a
Marstal
D
586
Marstal
F
622b
Marstal
D
588
Marstal
F
623a
Marstal
D
59
Marstal
A
623b
Marstal
D
596
Marstal
D
624
Marstal
D
598
Marstal
D
625
Marstal
D
599
Marstal
D
626b
Marstal
A
6
Marstal
E
627
Marstal
A
60
Marstal
A
628
Marstal
A
600
Marstal
D
629
Marstal
A
601a
Marstal
D
63
Marstal
A
601b
Marstal
F
630
Marstal
A
601c
Marstal
D
633
Marstal
A
61
Marstal
E
634a
Marstal
A
613
Marstal
D
634b
Marstal
A
614
Marstal
D
635
Marstal
D
615
Marstal
D
636
Marstal
D
616
Marstal
D
637
Marstal
D
Side 48 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
638
Marstal
D
69
Marstal
A
64
Marstal
A
694
Marstal
F
644
Marstal
A
7
Marstal
E
645a
Marstal
A
70
Marstal
A
645b
Marstal
A
71a
Marstal
A
646
Marstal
A
71b
Marstal
A
647a
Marstal
A
72a
Marstal
E
647b
Marstal
A
73
Marstal
E
648
Marstal
A
74
Marstal
E
649
Marstal
A
75a
Marstal
E
65
Marstal
A
75b
Marstal
E
650
Marstal
A
75c
Marstal
E
652
Marstal
A
76
Marstal
E
653
Marstal
A
77
Marstal
E
654
Marstal
A
78
Marstal
E
655
Marstal
A
79
Marstal
E
656a
Marstal
A
7ar
Marstal
A
656b
Marstal
A
8
Marstal
A
658a
Marstal
D
83a
Marstal
E
658b
Marstal
D
84
Marstal
E
659
Marstal
D
85
Marstal
E
66
Marstal
A
86
Marstal
E
660
Marstal
D
87
Marstal
E
664a
Marstal
D
88
Marstal
E
67
Marstal
A
89a
Marstal
E
68
Marstal
A
89b
Marstal
E
Side 49 af 57
Matrikel
Ejerlav
Kategori
Matrikel
Ejerlav
Kategori
89c
Marstal
E
93
Marstal
A
9
Marstal
A
95
Marstal
A
90a
Marstal
E
96
Marstal
A
91a
Marstal
E
97a
Marstal
A
91b
Marstal
E
98a
Marstal
A
91c
Marstal
E
98b
Marstal
A
91d
Marstal
E
99a
Marstal
A
92
Marstal
A
99b
Marstal
A
Side 50 af 57
Bilag 5
NCS Natural Color System
Index 1950
HVIDE 0G GRÅ FARVER
Farvegruppe, C=00C=02C=05
NCS S 0300-N til og med NCS S 4500-N
1
NCS S 2002-Y - - - NCS S 2002-G 50Y
6
NCS S 0502-Y - - - NCS S 2502-Y
7
NCS S 0502-R - - - NCS S 2502-R
8
NCS S 0505-R 80B - - - NCS S 4005-R 80B
16
I TILLÆG TIL 0VENNÆVNTE FARVER KAN ANVENDES HVID FARVE / HVIDE
NUANCER.
LYSE GULE 0G GRÅGULE FARVER
Farvegruppe, G80Y / Y70R
NCS S 0510-Y til og med NCS S 0510-Y20R
25
NCS S 0515-Y - - - NCS S 0515-Y20R
26
NCS S 1005-Y - - - NCS S 1005-Y70R
27
NCS S 1010-Y - - - NCS S 1010-Y70R
28
NCS S 1015-Y. - - NCS S 101 5-Y20R
29
NCS S 1505-Y. - - -NCS 5 1505-Y70R
30
GULE FARVER
Farvegruppe, G80Y / Y70R
NCS S 0520-Y til og med NCS S 0520-Y20R
35
NCS S 1 020-Y - - NCS S 1020-Y20R
43
NCS S 1030-Y - - NCS S 1030-Y10R
44
NCS S 1040-Y - - NCS S 1040-Y10R
45
R0SA 0G RØDE FARVER
Side 51 af 57
Farvegruppe, Y80R / R70B
NCS S 0510-R til og med NCS S 051 0-R20B
80
NCS S 1010-R - til og med - - NCS S 1010-R20B
83
NCS S 3560-Y90R
105
NCSS3060-R
111
NCSS4050-R
115
BLÅ FARVER
Farvegruppe, R80B / B70G
NCS S 2020-B til og med NCS S 2020-B30G
138
NCS S 3010-R80B - - - NCS S 3010-B70G
144
NCS S 3020-R90B - - - NCS S 3020-B 10G
145
GRØNNE FARVER
Farvegruppe, B80G / G70Y
NCS S 2005-B50G til og med NCS S 2005-G70Y
173
NCS S 2010-B70G - - - NCS S 2010-G10Y
174
Side nr. henviser til den side i NSC index 1950, hvor de pågældende farver er anført
Side 52 af 57
Fortolkningsbidrag
i
Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen og som først går til grunde efter nedslidning
over en længere periode. Udvalgsvarer er f.eks. beklædning, lamper, sko, fjernsyn.
ii
Det betyder at der ikke tillades brug af krydsfiner, sammenpresset træ, plastikbehandlet træ, fibercementprodukter
iii
Det er kendetegnende for Marstal at husene er bygget på egen grund. Det vil sige, at selvom husenes mure støder op
til hinanden har de egen tagkonstruktion og egen sokkel. Der er dog også dobbelthuse i Marstal. Det er sket at
selvstændige huse ved renovering har fået samme tag. Det bryder med de spring, der ellers er i mellem husene i
Marstal. Spring som understreger vejens fald ned mod havnen. Men der findes også dobbelthuse i Marstal, der altid, har
været dobbelthuse med samme tag. I nogle tilfælde kræver det en faglig vurdering at afgøre om huset et er originalt
dobbelthus eller to huse, der har fået samme tag. Derfor kræver ændringer i tagkonstruktionen tilladelse fra
Kommunalbestyrelsen. Tidligere selvstændige huse, skal tilbageføres med hver deres tagkonstruktion. Dobbelthuse skal
fortsat have samme tagkonstruktion. Huse der ikke er dobbelthuse eller på anden måde bygget sammen med andre skal
overholde de øvrige regler vedrørende tagkonstruktioner.
iv
Gavle kan udføres af træ, såfremt det tilpasses husets originale stil. Træværket skal malerbehandles med dækkende
maling, og må ikke fremstå som trykimprægneret træ. Krydsfiner, sammenpresset træ, plastikbehandlet træ samt
cementfiberprodukter tillades ikke.
v
En bygnings originale tagmateriale bør fastholdes og tagets originale detaljer og form bibeholdes ved udskiftning.
Glaserede tagsten kan alene anvendes til bygninger, der fra opførelsen har haft glaserede teglsten. Bygninger med
skifertage skal søges bevaret ved bygningsrenovering.
vi
Gesimser danner overgangsled mellem murværk og tag, disse kan i deres enkleste former bestå af nogle udkragede
skifter (mursten forskudt). Gesimsen giver en bygning karakter og bør altid bevares. Særligt ved blankmurede bygninger
er de dekorative gesimser et karakteristisk træk, der bør bevares. Gesimsen kan være udført i anden sten, farve end den
øvrige facade og bør fremstå således.
Side 53 af 57
vii
Udvalget af farver er valgt ud fra hensigten om at bevare Marstals koloristiske mangfoldighed, men samtidig bevare
den arkitektoniske helhed og et sammenhængende bybillede. Udvalget af farver er baseret på NCS farvesystemet, der
er et internationalt anvendt og anerkendt farvesystem som anvendes af farveindustrien, håndværksmestre og
farvehandlere.
NCS farveskema med farveprøver og angivelse af farvenumre kan ses i Teknisk Afdeling. Den færdige overflade/farve
kan i forhold til valg af malertype, eks. ved anvendelse af kalkfarver eller silikatfarver m.v. pigment samt glans (farvens
blankhed) fremtræde med afvigelser i forhold til de angivne NCS farver.
På vinduer og yderdøre vil farvenuancer frit kunne vælges.
Sokler, murindfatninger og gesimsbånd kan med fordel fremhæves i anden farve, sokler som mørke (traditionelt sorte)
og gesimsbånd og murindfatninger i en lysere farve overensstemmende med facadens farveholdning.
Farvesætning af en bygning kræver nøje overvejelse og bør udføres med respekt for bygningens alder og det
traditionelle farvevalg i bybilledet.
En bygning, der fra opførelsen fremstår som pudset, malet eller kalket kan med fordel forsat vedligeholdes med samme
facadebehandling. Som hovedregel bør der for at undgå fugtproblemer vælges en overfladebehandling, der tillader
fordampning.
På bilag 5 findes farvenumre efter NSC system.
viii
Vinduers format og inddeling har stor betydning for en bygnings udtryk, det er derfor vigtigt at disses udformning er
overensstemmende med bygningens alder og arkitektur, og den oprindelige udformning af vinduespartierne i en bygning
bibeholdes således at bygningens stilpræg respekteres. Nye vinduespartier af uoriginal form og inddeling bør ved
udskiftning tilbageføres til den oprindelige form. Gennem tiderne har vinduet ændret udseende med hensyn til
glasformat, profiler og sprosseinddeling samt meget væsentligt med indførelsen af termoglas. Vinduer med termoglas
der isættes ældre bygninger har ofte så kraftige sprosser og vinduesrammer, at vinduet fremtræder klodset og med
forringet lysindfald. Det kan derfor betale sig at reparere med udskiftning af enkelte dele af rammer og sprosser og
efterisolere ved brug af koblede rammer eller forsatsvinduer. Løsninger, hvor energibesparelsen kommer fuldt på højde
med anvendelsen af termoruder. Hvis vindues partier udskiftes til nye, er det vigtigt, at disse udføres/fabrikeres med
”tynde” dimensioner af såvel rammer som sprosser. Der findes flere fabrikater med termoglas, der som standard udføres
med tynde dimensioner. Ved valg af vinduestyper til ældre bygninger gælder, jo ældre en bygning er, jo mindre er ruder
og sprosseinddeling.
Dannebrogsvindue uden sprosser
Side 54 af 57
ix
Eksisterende kviste skal bevares og nye kviste skal tilpasses bygningens facade og dimensioner. Kviste skal placeres i
regelmæssig takt og i overensstemmelse med facadens vinduesplacering. Dimensionering af kviste skal være således,
at den samlede bredde af kviste ikke overstiger 1/3 af facadens samlede bredde. Længden af den enkelte kvist må ikke
overstige 1,5 m. Vinduesformat og inddeling af vinduer i kviste skal være i overensstemmelse med bygningens andre
vinduer. Et kvistvindue kan med fordel udføres i samme bredde som bygningens andre vinduer, men kun 2/3 af højden.
x
Eksempel på gavlkvist
Pultkvist: Taskekvist (se denne) med plant tag, der ikke går helt op til tagryggen
Taskekvist: Kvist med ensidig taghældning i samme retning som husets. Ved en taskekvist løber taget helt op til
tagryggen.
xi
Ved valg af konstruktion af kvistflunker skal man være opmærksom på de brandmæssige krav til beklædning.
xii
Når der gives tilladelse til etablering af redningsåbning, prioriteres det mindste vindue, der overholder
bygningsreglementets brandkrav. Redningsåbninger skal opsættes mod gården. Der kan kun gives dispensation til
redningsåbninger mod gade, hvis det er nødvendigt for at overholde brandkrav.
Side 55 af 57
xiii
Skorstene/skorstenspiber giver en bygning karakter og er ofte traditionel udformet med sokkel, skaft og evt. med bånd
og gesims eller med sokkel og ”engelsk” skorstenspibe. Eksisterende skorstene skal bevares og ved fornyelse skal
skorstenspiber bibeholdes med facon, dimensioner og detaljer. Der gives ikke tilladelse til opsætning af stålskorstene
indenfor lokalplanområdet.
xiv
Imiterede stenkvadre udført i puds vha. forskellige håndværksteknikker, dels trækning med skabelon, dels relieefaftryk
efter våde trælister. Kvaderpuds ligner også naturstenenes overfladebearbejdning gennem forskellige teknikker. Denne
ses bl.a. på ejendommen Prinsensgade 9.
xv
Murdekorationer
xvi
I en del af Marstal er gadebilledet kendetegnet ved at have sluttede byggeri på den ene side af vejen og haver med
hegn på den anden side af vejen. Det er almindeligt at der ligger baghuse, udhuse e.a. i haverne, som er en vigtig del af
oplevelsen ved at gå på gaderne i Marstal. Derfor må baghuse, udhuse e.a . ikke nedrives uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse. Tilsvarende gælder for hegnsmure.
xvii
2
Legehuse uden sokkel, indtil 10 m kan opsættes uden tilladelse iht. Bygningsreglementet.
xviii
Kategori F huse er samlet omkring butiksmiljøet omkring Kirkestræde. Der kan være andre regelsæt som f.eks.
gågaderegulativ, der opsætter regler for skiltningen i området.
Da delområderne med kategori A, B, C, D og E huse, ikke er butiksprægede, er behovet for skiltning i de områder mere
begrænset.
xix
Områder til udeservering skal indpasses i gademiljøet. Områdets inventar, borde/stole, skilte, parasoller og lign. må
ikke skæmme eller dominere omgivelserne med farve og materialevalg. Det bemærkes, at områder til udeservering skal
overholde en lang række bestemmelser inden for anden lovgivning.
xx
Marstals gadebillede er kendetegnet af klare linjer skabt af husenes facader og hegnenes kant mod vejen. De steder
hvor hegn er blevet fjernet eller gennembrudt uden låge eller port, sker der en udvanding af gadebilledet. Derfor skal der,
hvis hegn gennembrydes, opsættes låge eller port af træ.
xxi
Stakit med tæt lodret beklædning.
xxii
Denne bestemmelse betyder, at hegn ikke kan udføres af trykimprægneret træ uden en form for malerbehandling.
Side 56 af 57
xxiii
Det må forventes, at der fremover vil komme andre former for udnyttelse af vedvarende energi. Det anbefales, at man
søger Kommunalbestyrelsen om det, hvis man ønsker at opsætte et anlæg, der ikke er nævnt i bestemmelsen. Når
Kommunalbestyrelsen har taget stilling til det, vil det blive indarbejdet i en ny lokalplan. Hvis man opsætter et anlæg
uden at søge Kommunalbestyrelsen, kan Kommunalbestyrelsen efter planloven udstede et §14 påbud. Det betyder, at
opsætningsarbejdet skal stoppes i et år eller ind til Kommunalbestyrelsen har taget stilling til anlægget, og udarbejdet en
lokalplan, der tager stilling til anlægget.
Side 57 af 57

Nationalparkplan 2012 - 2018 Nationalpark Mols Bjerge

Transcription

Similar documents

December 2010 - Marstal Navigationsskole

Marts 2011 - Marstal Navigationsskole

Uge 02-2012

Efterkommere af Pépin I af Landen

PDF - Søfartens Ledere