Redegørelse af 24. oktober 2013

Transcription

Bølgekraft – en guide for investorer
og politiske beslutningstagere
Coordinator:
Partners:
Supported
by:
ENDELIG
[HVORFOR BØLGEKRAFT?]
ENDELIG
Europæisk bølgekraft har en stor mulighed for bidrag til elmarkedet trods det, at
bølgeenergi ikke i øjeblikket kan konkurrere økonomisk med mere modne teknologier.
På et teknisk niveau afprøves i øjeblikket forskellige løsninger, der - hvad angår teknisk
modenhed - kan sammenlignes med andre vedvarende energikilder med større
udbredelse på markedet. Bølgekraft kan således blive en væsentlig bidragsyder til det
europæiske marked for vedvarende energi på mellemlang til lang sigt, forudsat at de
nødvendige betingelser for at fremme denne udvikling er skabt. Selvom relevant
forskning er blevet udført i de seneste år, skal vigtige ikke-tekniske hindringer også
overvindes for at nå målet.
Formålet med WAVEPLAM er:
- at udvikle værktøjer, indføre metoder og standarder samt skabe betingelser for at
fremskynde udnyttelsen af bølgekraft på det europæiske marked for vedvarende
energi,
- at forholde sig til ikke-teknologiske hindringer og forhold, der kan opstå, når
bølgekraftteknologierne er til rådighed for udvikling i stor skala,
- at undersøge forhold, der kan støtte etableringen af et bølgekraft-marked, der vil
udnytte det store potentiale som findes i Europa, og dermed bidrage til at mindske
europæisk afhængighed af eksterne energikilder og føre til reduktion i udledningen af
drivhusgasser.
WAVEPLAM er et projekt finansieret under programmet "Intelligent Energi Europa"
Kontrakt nummer: EIE/07/038/SI2.466832
Sektion 7 er skrevet af Waveplam teamet i samarbejde med
Archipelagos Institut for Marine Conservation, Grækenland.
Juridisk ansvarsfraskrivelse:
Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Det afspejler ikke
nødvendigvis udtalelser fra De Europæiske Fællesskaber. Den Europæiske Kommission kan
ikke gøres ansvarlig for nogen brug af oplysningerne heri.
2
ENDELIG
INDEX
1
Introduktion.................................................................................................................7
2
Finansiering: Hvorfor bølgekraft? .................................................................................8
2.1
For politiske beslutningstagere: Hvorfor bølgekraft? ................................................... 8
2.1.1
Signifikant leveringspotentiale fra bølgekraft ....................................................... 8
2.1.2
Afhængighed af energi og forsyningssikkerhed .................................................... 9
2.1.3
Klimaforandringer og CO2 reduktion ..................................................................... 9
2.1.4
Variation i energiformer ........................................................................................ 9
2.1.5
Jobskabelse............................................................................................................ 9
2.2
For investorer: Hvorfor bølgekraft? ............................................................................ 10
2.2.1
Udbudsanalyse - overordnet analyse af energi omkostninger ........................... 10
2.2.1.1
CAPEX og LCO .................................................................................................. 10
2.2.1.2
Fossile brændselsreserver & forsyningssikkerhed .......................................... 12
2.2.1.3
Forventet kapacitet fra bølgekraft .................................................................. 13
2.2.2
2.2.2.1
Efterspørgselsanalyse: Fossile brændstoffer og vedvarende energi .................. 14
Mål for grøn energi (regions-bestemt) ........................................................... 14
2.2.3
Støtteordninger: tilskud (FIT) .............................................................................. 16
2.2.4
Sammenfattende SWOT analyse ......................................................................... 17
2.3
Detaljeanalyse for investorer: Hvorfor investere i et bølgekraft-anlæg, - firma eller –
projekt? ................................................................................................................................... 18
2.3.1
2.3.1.1
Opfinder/licensholder ..................................................................................... 18
2.3.1.2
Produkt investor .............................................................................................. 19
2.3.1.3
Projektudviklere ............................................................................................ 20
2.3.1.4
Projekt finansiering ......................................................................................... 21
2.3.2
3
Investor typer ...................................................................................................... 18
Virksomhedsvurdering ........................................................................................ 21
2.3.2.1
Teknisk due diligence af anlæg eller projekt ................................................... 21
2.3.2.2
Virksomhedens opbygning/struktur og mål.................................................... 21
2.3.2.3
Ledelse............................................................................................................. 21
Teknologi: Hvor og hvad? ........................................................................................... 23
3.1
På land (<15m vanddybde) ......................................................................................... 24
3.1.1
Fordele ................................................................................................................ 24
3.1.2
Ulemper ............................................................................................................... 24
3
3.1.3
3.2
Kystnært område (< 25m vanddybde) ........................................................................ 27
Fordele ................................................................................................................ 27
3.2.2
Ulemper ............................................................................................................... 27
3.2.3
Eksempler på kystnære anlæg ............................................................................ 28
Offshore (> 25m vanddybde) ...................................................................................... 30
3.3.1
Fordele ................................................................................................................ 30
3.3.2
Ulemper ............................................................................................................... 31
3.3.3
Eksempler på anlæg placeret i havoverfladen ( 25m-75m vanddybde) ............. 32
3.3.4
Eksempler på dybtgående anlæg(<75m vanddybde).......................................... 34
3.4
Opsummerings-tabeller .............................................................................................. 35
Regulering: Hvordan reguleres bølgekraftsektoren? .................................................... 37
4.1
Hvilke love gælder for bølgekraft? .............................................................................. 38
4.1.1
Internationalt niveau ........................................................................................... 38
4.1.2
Regionalt niveau .................................................................................................. 40
4.1.3
EU-ret og -politik ................................................................................................. 41
4.2
4.1.3.1
Direktiv for vedvarende energi ....................................................................... 42
4.1.3.2
Vandrammedirektivet ..................................................................................... 43
4.1.3.3
Naturbeskyttelsesdirektiver ............................................................................ 45
4.1.3.4
Miljøvurderingsdirektiver (Environmental Assessment Directives) ................ 46
4.1.3.5
Integreret Maritim Politik ............................................................................... 48
Hvilke tilladelser er nødvendige for at udvikle?.......................................................... 49
4.2.1
5
Eksempler på landbaserede bølgekraftanlæg ..................................................... 25
3.2.1
3.3
4
ENDELIG
Vejledende checkliste for udviklere .................................................................... 51
Placering: Hvordan vurderes potentielle placeringer?.................................................. 53
5.1
Udvælgelse af placering .............................................................................................. 54
5.1.1
At finde den bedst egnede placering til bølgekraftanlægget.............................. 54
5.1.1.1
Bølgekraftklimaet ............................................................................................ 54
5.1.1.2
Havdybde og havbundens morfologi .............................................................. 55
5.1.1.3
Beskrivelse af miljøet ...................................................................................... 55
5.1.1.4
Nettilsslutning og netkapacitet ....................................................................... 56
5.1.1.5
Infrastruktur og forsyningsindustri ................................................................. 56
5.1.1.6
Miljø- og planlægningsspørgsmål ................................................................... 57
5.1.1.7
Interaktion med andre brugere/anvendelser ................................................. 58
4
5.1.1.8
6
6.1
Beregning af energiproduktionen på et givet sted ..................................................... 62
6.2
Investering - CAPEX ..................................................................................................... 65
Reduktion af Initial Cost (IC) ................................................................................ 66
6.2.1.1
I henhold til anlægges effekt ........................................................................... 66
6.2.1.2
Omkostninger ved parker................................................................................ 66
6.3
Drifts og vedligeholdelsesomkostninger - OPEX ......................................................... 67
6.4
El-afregning og omsætninger ...................................................................................... 67
6.5
Egenkapital/gæld, skatteberegning og afskrivninger.................................................. 68
6.6
Finansielle resultater ................................................................................................... 68
6.6.1
Net Present Value (NPV) ..................................................................................... 68
6.6.2
Omkostning for el (COE) ...................................................................................... 70
6.6.3
Intern rente (IRR)................................................................................................. 70
6.7
Indlæringskurve (Learning Curve) ............................................................................... 70
6.8
Risiko analyse .............................................................................................................. 70
6.8.1
Følsomhedsanalyse ............................................................................................. 71
6.8.2
Monte Carlo/Tornado impact graph ................................................................... 71
6.8.3
Stress test ............................................................................................................ 72
Miljøet: Hvilke potentielle indvirkninger har udviklingen af bølgekraft? ...................... 73
7.1
Lovgrundlag ................................................................................................................. 74
7.2
Standarder og protokoller ........................................................................................... 75
7.3
Vurdering af indvirkninger på havmiljøet ................................................................... 75
7.3.1
Påvirkning af benthic ecosystems ....................................................................... 76
7.3.2
Påvirkninger på pattedyr ..................................................................................... 77
7.3.3
Påvirkninger af fisk .............................................................................................. 77
7.3.4
Påvirkning af dønninger ...................................................................................... 77
7.3.5
Påvirkning af sedimentation ............................................................................... 78
7.4
Monitorering ............................................................................................................... 78
7.4.1
7.5
8
Geografisk informationssystem (GIS) .............................................................. 60
Investering: hvordan beregnes afkast? ........................................................................ 61
6.2.1
7
ENDELIG
Lysekil Case Studie .............................................................................................. 79
Konklusion ................................................................................................................... 80
Samfundsøkonomi: hvad er den samfundsmæssige virkning af bølgekraft? ................. 81
8.1
Hvorfor anvende samfundsøkonomiske forhold? ...................................................... 82
5
ENDELIG
8.2
Hvilke påvirkninger ser man normalt på? ................................................................... 83
8.3
Hvordan man foretager en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse? ...................... 85
8.4
Forventede indvirkninger på regionale produkter og beskæftigelse.......................... 88
8.5
Eksterne omkostninger ............................................................................................... 89
9
10
Konklusioner .............................................................................................................. 91
Referencer ............................................................................................................. 93
6
ENDELIG
1 Introduktion
Det vigtigste formål med WAVEPLAM projektet er at medvirke til at fremskynde udviklingen af
en bølgekraft industri på det Europæiske marked for vedvarende energi. I den indledende fase
af projektet er der udarbejdet tre rapporter: en ‘Report on the State of the Art of wave power’,
et ’Study of non technological barriers’ samt en ’ Report on good practice’. Disse rapporter
giver en detaljeret oversigt over den teknologiske status, fremhæver de initiativer, der
gennemføres i forskellige lande inden for vedvarende energi samt identificerer forslag til
fjernelse eller mindskning af virkningen af de ikke-teknologiske hindringer.
Den største ikke-teknologiske hindring er vanskeligheden ved at skaffe den nødvendige kapital
til udviklingen frem mod industriens teknologiske modenhed.
Inden for bølgekraft kræver selv de mindste projekter relativ megen kapital (dette i
modsætning til andre vedvarende energiteknologier, hvor små projekter normalt kræver små
investeringer) og den potentielle indtjening står ofte ikke i forhold til denne investering. For
yderligere oplysninger om disse aspekter, se hele rapporten: ‘Non-technological barriers to
Wave Energy Implementation’ på www.waveplam.eu.
For at imødegå dette problem foreslås foranstaltninger, der typisk skal vedtages af det
offentlige og som har til hensigt at stimulere et rimeligt afkast af investeringerne.
Det offentlige bør på det økonomiske område være fokuseret på at etablere de nødvendige
mekanismer til støtte af hver fase af udviklingen. Den største indsats bør dog komme fra den
private sektor. Rollefordelingen bør være: Den private sektor investerer, den offentlige sektor
støtter. I øjeblikket er den private sektor dog tilbageholdende med at investere i en sektor, der
endnu ikke har demonstreret, at teknologien virker i fuld skala.
WAVEPLAM projektet har med denne vejledning til formål at øge tilliden blandt investorer,
leverandører, elværker og offentlige myndigheder ved at svare på spørgsmål som: Hvorfor
investere i bølgekraft? Skal jeg investere i udvikling af en specifik teknologi eller fungere som
udvikler af et bølgekraft anlæg? I det første tilfælde: Hvad skal man se efter, når man
analyserer et patent, en teknologi eller en virksomhed? I sidstnævnte tilfælde: Hvordan skal
man vælge en teknologi og/eller en placering? Hvilken lovgivning findes i branchen? Er de
miljømæssige aspekter en uoverstigelig barriere? Hvordan beregner man afkastet på sin
investering? Osv.
Endelig har denne vejledning også til formål at fungere som et redskab for det offentlige. Når
de ved, hvilke stimuli private investorer vil reagere på, vil de være i stand til at forberede og
etablere betingelser, der kan lette investorernes beslutning og dermed give bølgekraft
industrien mulighed for at opnå et niveau af teknisk og kommerciel modenhed.
7
ENDELIG
2 Finansiering: Hvorfor bølgekraft?



Beslutningen om at investere i et projekt er baseret på, om dette projekt vil
resultere i et positivt afkast til sine aktionærer. Beslutningen om at investere i
bølgekraft skal baseres på omfattende undersøgelser af fordelen ved at investere i en
bestemt teknologi i forhold til andre konkurrencedygtige vedvarende teknologier eller
endog andre konventionelle elproduktions-teknologier. To hovedområder skal
vurderes:
 Udbudsanalyse - udgifter til levering af el, nuværende forsyning af el, samt
forsyningssikkerhed for el afhængig af teknologi;
 Efterspørgsel - den nuværende og forventede efterspørgsel efter elteknologier,
samt målet for disse.
Nationale politiske beslutningstagere må foretage en vurdering af fordelene ved
bølgekraft i forhold til støtte til andre former for elforsyning, ud fra følgende
perspektiver:
 Det samlede potentielle udbud af el;
 Forsyningssikkerhed;
 Klimaændringer og CO2 reduktion;
 Energimiks;
 Jobskabelse.
Investorer bør undersøge den virksomhed, der fremstiller produktet eller
udvikler bølgekraftanlæg. Under alle omstændigheder er en intern undersøgelse af
selskabet (due diligence) påkrævet. Denne vil bestå af en vurdering af:
 Ledelsen;
 Virksomhedens finanser;
 Personalet;
 Virksomhedsstrukturen;
 Målsætningen.
2.1 For politiske beslutningstagere: Hvorfor bølgekraft?
Kriterierne for den politiske beslutningsproces afviger lidt fra investorens når man overvejer at
investere i bølgeenergi. Politikerne er nødt til at prioritere det offentlige perspektiv, idet der
tages højde for en række faktorer, der ikke nødvendigvis er relateret til et finansielt udbytte på
kort sigt. Følgende er en liste over kriterier, der skal vurderes fra et politisk perspektiv.
2.1.1
Signifikant leveringspotentiale fra bølgekraft
I 2007 brugte EU-landene 2.926 TWh elektricitet (EU-OEA, 2010). Energiproduktion fra bølge
og tidevandsenergi har et potentiale på 3,6 GW installeret effekt i 2020 og tæt på 188 GW i
2050, og en betydelig del af denne skal komme fra bølgekraft. Det forventes, at bølgekraft kan
nå 529 MW installeret i 2020 og næsten 100 GW i 2050. Dette svarer til 1,4 TWh/år i 2020, og
8
ENDELIG
over 260 TWh/år i 2050, svarende til 0,05% og 6% af den forventede EU-27 efterspørgsel efter
elektricitet i henholdsvis 2020 og 2050. Dette er opnåelige mål for bølgeenergi på europæisk
plan (se tabel 2.2 for nationale mål).
2.1.2
Afhængighed af energi og forsyningssikkerhed
Den indbyrdes afhængighed mellem EU’s medlemsstater er, hvad angår energi - som for
mange andre områder - stigende, dvs. et strømsvigt i ét land har umiddelbare virkninger i
andre lande. Det er derfor klart, at radikale ændringer af energiproduktion, -distribution og
-forbrug er påkrævede med henblik på, at Europa udvikler en effektiv og bæredygtig energiøkonomi. Europas afhængighed af importeret energi er steget fra 20% ved underskrivelsen af
Rom-traktaten i 1957 til det nuværende niveau på 50%, og EU forudsiger, at importen vil nå op
på 70% i 2030. Hvis tendenserne i energisektor og -politik forbliver uændrede, vil EU's
afhængighed af import fortsætte.
2.1.3
Klimaforandringer og CO2 reduktion
Med vedtagelsen af det seneste direktiv om vedvarende energi (2009/28/EC) har EU forpligtet
sig til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 20% inden 2020. For at opfylde disse
målsætninger må man have en elproduktion baseret på et pålideligt miks af energikilder.
Bølgekraft er en vedvarende energikilde, og udleder som sådan ikke kuldioxid eller partikler.
Bølgekraft er derfor velegnet til at erstatte energiproduktion fra fossile brændstoffer. Det er
blevet anslået, at 300 kg CO2 kan undgås for hver MWh produceret bølge- og tidevandsenergi.
For hver 20 GW (49 TWh/år) installeret bølgeenergi kan CO2-udledningerne således nedsættes
med 14,5 Mt/år.
2.1.4
Variation i energiformer
Brug af forskellige energiformer, vil reducere spørgsmålet om variabiliteten. Bølgekraft vil
bidrage til en sådan gunstig mangfoldighed i EU's energiforbrug og kan ses som et supplement
til vindenergi. En engelsk undersøgelse BWEA (2009) konkluderede, at et større vedvarende
energimiks, opnået ved at inkludere en større andel af de marine energiformer, vil reducere
kravene til reservekapacitet og føre til besparelser i den årlige bruttopris på elektricitet.
2.1.5
Jobskabelse
Bølgekraft har gode muligheder for at bidrage til den regionale udvikling i Europa, især i
fjerntliggende, kystnære områder. Fremstilling, transport, installation, drift og vedligeholdelse
af bølgekraft-anlæg vil generere indtægter og beskæftigelse.
Undersøgelser tyder på, at bølgeenergi har en positiv samfundsøkonomisk virkning; f. eks. vil
der ske en jobskabelse på 10 til 12 job/MW installeret effekt (figur 2.2). Paralleller kan drages
til væksten i vindmølleindustrien. Eksport af VE teknologi tegner sig i dag for 7,1 mia € årligt i
Danmark, mens der i Tyskland eksporteres vindteknologi alene til en værdi af over 5,1 mia €.
Baseret på fremskrivninger for installeret kapacitet vil bølgekraft-sektoren generere mere end
4.000 arbejdspladser i 2020, og i 2050 vil dette tal stige til ca. 264.00 arbejdspladser.
9
ENDELIG
Figur 2.2: Jobs per installeret MW fra bølge- og tidevandsenergi (EU-OEA, 2010).
2.2 For investorer: Hvorfor bølgekraft?
Investorer har ofte mulighed for at investere i en bred vifte af produkter/selskaber/ventures.
Det vigtigste kriterium for beslutningen om at investere er det forventede afkast (nogle
investeringer er dog drevet af personlige eller filantropiske årsager, men disse er sjældne).
Med muligt afkast af investeringen som den drivende kraft vil en investor sammenligne
bølgekraft projekter med et væld af andre mulige projekter. Investorer specialiserer sig
normalt indenfor bestemte produkter eller brancher, som regel bestemt af deres tidligere
erfaringer og ekspertise. Således vil investorer i bølgekraft formentlig kende og interesse sig
for energisektoren i almindelighed og sandsynligvis have en interesse for vedvarende energi i
særdeleshed.
Dette afsnit vil se nærmere på den markedsanalyse en investor vil være nødt til at foretage for
at afgøre, om en bølgekraft-investering kan konkurrere eller endda overgå andre
investeringsmuligheder i energisektoren.
De tal og tabeller, der præsenteres i dette afsnit, er kun eksempler på de oplysninger, der skal
undersøges af en investor. Energisektoren er i konstant forandring og al information bør
løbende opdateres.
2.2.1
Udbudsanalyse - overordnet analyse af energi omkostninger
2.2.1.1 CAPEX og LCO
Er omkostningerne for vedvarende energi i almindelighed, og bølgekraft i særdeleshed,
konkurrencedygtig i forhold til andre former for energi, hvis man medtager eksternaliteter?
Omkostningerne skal være mindst lige så attraktive som priserne på fossilt brændsel for at
være værd at overveje at investere i.
To økonomiske indikatorer bør derfor undersøges:
10
ENDELIG
1. CAPEX (Capital Expenditure/kapitaludgifter) eller omkostninger/kW eller MW. Capex
giver et direkte forhold mellem investering og den nominelle effekt. Capex er ikke
stedspecifik og tager ikke højde for indtægter. Et eksempel på en omkostning/kW-graf
ses i figur 2.3. Omkostningen for bølgekraft kan derefter vurderes for at vurdere, om
de er fornuftige for en projekt-investering i forhold til andre energiprojekter. Man bør
udvise stor omhu, når man indsamler data.
7000
6000
$/kW
5000
Lower range
4000
Upper range
3000
Median
2000
1000
Co
al
+c
ap
tu
re
Nu
cle
ar
wi
nd
Co
al
O
ns
ho
re
G
as
0
Figur 2.3: Omkostning per kW for forskellige teknologier (World Nuclear Association, 2010)
2. Prisen på elektricitet (Cost of Electricity=COE) eller den gennemsnitlige pris på
elektricitet (Levelised Cost of Electricity=LCO) målt i €/kWh eller €/MWh. COE/LCO er
meget anvendelig til at angive en økonomisk sammenhæng mellem omkostningerne
ved projektet og el-produktion. Der er to metoder til beregning af dette, der ikke må
forveksles:
a. Simple COE: Den samlede oprindelige pris for projektet delt med den samlede
årlige energiproduktion/MW.
b. Gennemsnitlig COE (LCO): Den gennemsnitlige årlige udgift til projektet,
herunder alle de årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Dette tal giver
den mest nøjagtige måling for udviklere. Et eksempel på en LCO graf er vist i figur
2.4.
LCO er stedspecifik og medtager ikke omsætningen. Da nogle økonomer medtager indtægter i
LCO, kan LCO være forvirrende, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne med de fleste
offentliggjorte resultater, der ikke tager højde for dette.
11
ENDELIG
Figur 2.4: Omkostninger ved produktion af elektricitet (£/pence per kWh) uden indregning af
omkostninger for CO2 emissions (Royal Academy of Engineering, 2004).
2.2.1.2 Fossile brændselsreserver & forsyningssikkerhed
Niveauet af de resterende forekomster af fossile brændstoffer vil have en direkte indflydelse
på den fremtidige attraktivitet og bæredygtighed af vedvarende energi. Forventninger hertil vil
derfor diktere investeringer i vedvarende energi.
Følgende aspekter må vurderes:
1. Forventede reserver af fossile brændstoffer, der påvirker fremtidens marked for
vedvarende energi (eksempel i tabel 2.1);
2. Politisk historie vedrørende forsyningssikkerhed, da dette kan påvirke interessen for
udvikling af vedvarende energikilder (eksempel i tabel 2.1).
Fossil energy source
Reserve (Resource)
Production Rate
Static Depletion
time (years)
Total
1.279 (6224)
13.1
98
Oil (conventional)
233 (118)
5.5
42
Oil (non-conv.)
Natural gas (conv.)
Natural gas (non-conv.)
Coal (hard and lignite)
Uranium, Thorium
96 (361)
196 (230)
2 (1687)
697 (3541)
56 (293)
3.0
65
4.1
0.5
170
101
Tabel 2.1: Fossile energireserver, ressourcer, forbrugshastighed og varighed ved nuværende forbrug
(Knies, 2006).
12
Figur 2.5: Europæisk forsyningssikkerhed
ENDELIG
1
2.2.1.3 Forventet kapacitet fra bølgekraft
En investor skal vurdere den installerede effekt og forventede produktion af bølgekraft under
ideelle betingelser, og sammenligne denne med eksisterende onshore og offshore vindkraft. Et
eksempel ses i Figur 2..6 (EU-OEA, 2010).
Figur 2.6: Forventet installeret effekt af landbaseret vind, offshore vind og bølgeenergi
(EU-OEA, 2010).
1
http://www.energyinsights.net/cgi-script/csArticles/uploads/4207/Gas%20Map%20Europe.gif
13
2.2.2
ENDELIG
Efterspørgselsanalyse: Fossile brændstoffer og vedvarende energi
Investorer med interesse for energiforsynings-markedet må foretage en fuldstændig vurdering
af den fremtidige efterspørgsel omfattende:

Det samlede energibehov, såvel som det samlede behov for elektricitet, og

VE energi.
Som eksempel kan det anføres, at den tyske regerings videnskabelige, rådgivende råd om
globale forandringer forudser en stigning i det globale primære energiforbrug med en faktor 4
fra år 2000 til 2100. Eksemplet i figur 2.7 viser, at vedvarende energi skal udgøre en væsentlig
del af energimikset i 2050.
Figur 2.7: Udviklingen af efterspørgslen af primær energi iht. WBGU (Knies, 2006).
Efterhånden som de fossile brændsler udtømmes, forventes det, at mankoen kan erstattes af
vedvarende energikilder. Det er stadig uvist, hvilke vedvarende energikilder der vil blive de
centrale aktører.
2.2.2.1 Mål for grøn energi (regions-bestemt)
Investorerne har brug for at afgøre, hvor man finder de bedste betingelser for udvikling af
vedvarende energi. Kriterierne for vurderingen er:

Omfanget af eksisterende VE teknologier, og

Nationale mål for VE teknologier (Tabel 2.2) samt mål for bølgekraft (Figur 2.8).
14
ENDELIG
2
Tabel 2.2: EU nationale mål for VE elektricitet; sammenligning 2005 med 2020 .
Figur 2.8: Eksempler på målsætning (regering / industriforening) for bølge- og tidevands-baseret el i
udvalgte europæiske lande (EU-OEA, 2010).
De indsamlede data om udbud og efterspørgsel vil afgøre, om bølgekraft er en
investeringsovervejelse værd. Det næste skridt er at afgøre, hvilket anlæg eller projekt man
skal investere i.
2
http://ec.europa.eu/energy/renewables/targets_en.htm
15
2.2.3
ENDELIG
Støtteordninger: tilskud (FIT)
Takstmekanismer til støtte inden for hvert enkelt land skal undersøges af investoren med
henblik på at fastlægge den bedste region/land at investere i. Det nuværende takstsystem
(2010) er angivet i Tabel 2.3.
FIT
Austria
Belgium
Czech
Demark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Netherlands
Norway
Poland
Portugal
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
Switzerland
UK
RPS





Investment or
tax credits




























Grants+
subsidy








Energy production
payment of tax
credits





















3
Tabel 2.3: Mekanisme for støtte til bølgeenergi i forskellige lande
Satser skal undersøges for hvert land og hver teknologi (Dalton et al., 2010a).
3
http://nextbigfuture.com/2008/02/feed-in-tariffs-support-for-renewable.html
16
ENDELIG
Et eksempel fra Spanien ses i Tabel 2.4.
Two options to selling power
Wind
Onshore
Solar
Photovoltaic
Thermoelectric
Option A
Fixed
price
c€/kWh
7,3228
Option B
Reference
premium
c€/kWh
2,9291
First
20
years
Afterwards 6,1200
Q<100 kW
First
25 44,0381
years
Afterwards 35,2305
100kW<Q<10MW First
25 41,7500
years
Afterwards 33,4000
10<Q<50MW
First
25 22,9375
years
Afterwards 18,3811
First
25 26,9375
25,4000
years
Afterwards 21,5498
20,3200
4
Tabel 2.4: Støtte til forskellige typer VE energi i Spanien
Max
Limit
c€/kWh
8,4944
Min
Limit
c€/kWh
7,1275
34,3976
25,4038
Ligeledes indhentes oplysninger om satser for bølgekraft (Tabel 2.5).
Subsidy
Ireland
FIT
€0.22/kWh
England and Wales
2 ROC + subsidies
€0.215/kWh
Scotland
5 ROC + subsidies
€0.35/kWh
Portugal
Scaled rates
1-4MW
€0.26/kWh
5-20MW
€0.19/kWh
21-100MW
€0.13/kWh
Spain
€0.06/kWh
Denmark
€0.08/kWh
Greece
€0.10/kWh
Germany
€0.06
France
€0.15
Italy
€0.34
Tabel 2.5: Nuværende støtte til bølgeenergi i Europa (fra Dalton, G. og O’Gallachoir, B.P. (2010a))
2.2.4
Sammenfattende SWOT analyse
SWOT-analysen (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats) er en strategisk
planlægnings metode, der anvendes til at vurdere styrker, svagheder, muligheder og trusler
4
http://newenergynews.blogspot.com/2008/09/feed-in-tariffs-good-f-i-t-for-us.html
17
ENDELIG
involveret i et projekt eller i et forretningskoncept. Det indebærer angivelse af formålet med
forretningsinitiativ eller projekt og identificerer interne og eksterne faktorer, som er gunstige
eller ugunstige for at nå dette mål.




Styrker ved bølgekraft
Svagheder ved bølgekraft
Muligheder for bølgekraft
Trusler mod bølgekraft
2.3 Detaljeanalyse for investorer: Hvorfor investere i et bølgekraftanlæg, - firma eller – projekt?
Når en investor har besluttet at investere i et bølgekraft-anlæg/firma/projekt gennemføres en
fuldstændig analyse (due diligence) af projektet. Den første del af dette afsnit beskriver de
forskellige typer af investorer og de typer af anlæg/projekter, som de kan investere i. De
finansielle oplysninger, der kræves for en sådan vurdering, er angivet for hver kategori.
Det følgende afsnit indeholder oplysninger om specifikke undersøgelser af anlæg/projekt og
virksomhedens struktur. Sidstnævnte anses ofte for at være den mest afgørende del af den
endelige kommercielle vurdering.
2.3.1
Investor typer
Investorer, der vil indskyde (penge eller kapital) for at opnå et økonomisk afkast i bølgekraftsektoren, kan opdeles i fire hovedkategorier. Hver af disse kategorier vil indsamle konkrete
forretningsmæssige og finansielle informationer med henblik på at foretage en fuldstændig
investeringsbeslutning. De fire kategorier er:
1. Opfinder/licensholder: søger investering og/eller partnere til at udvide sin virksomhed
med henblik på fremstilling og/eller implementering af bølgekraftanlæg;
2. Teknologi investor: investor, der opsøger lovende bølgekraft-virksomheder, der har
brug for finansiering og/eller partnere for at fremme kommercialisering;
3. Anlægs investor: et firma, der vil købe og drive bølgekraftanlæg;
4. Projekt finansiering: en bank eller finansiel institution, der yder finansiel støtte til et
investeringsforslag
2.3.1.1 Opfinder/licensholder
Opfindere bør overveje, om deres opfindelse er "økonomisk eller kommercielt levedygtig". Før
finansieringen søges eksternt, kan opfinderen tilbyde en licens til produktet. Dette er en
alment accepteret måde at gennemføre en produktlancering på. En licens giver en anden
virksomhed ret til at fremstille og/eller markedsføre produktet, samtidig med at rettighederne
bibeholdes.
18
ENDELIG
Tre typiske måder at udnytte opfindelser på er:

Patent og licens: Opfinderen sælger retten til at udvikle og kommercialisere sin
patenterede teknologi;

Joint Ventures: Opfinderen samarbejder med en partner for at udvikle og producere;

Start-ups: Opfinderen udvikler og producerer selv.
Valget af type kan afhænge af mange faktorer såsom arten af opfindelsen og dens potentielle
marked, men en væsentlig faktor er også den indsats, som opfinderen selv er i stand til at
afsætte til kommercialisering og den indtjening, som opfinderen ønsker (Green, 1988). Udover
at sælge patentet/licens (som udelukker opfinderen fra den fremtidige udvikling af produktet),
kan opfinderen beslutte, at indgå et samarbejde med en virksomhed med henblik på at udvikle
opfindelsen sammen. Dette kan bibringe ekstra forskningsmidler samt en fremtidig indtægt fra
royalties. Ligeledes kan opfinderen opnå en aktiepost i et nyt fælles selskab og afsætte så
meget tid til teknisk rådgivning, forskning og udvikling som muligt fra de normale
arbejdsopgaver efter aftale med arbejdsgiveren. Endeligt kan opfinderen beslutte at indlede
en helt ny karriere og gøre udviklingen af opfindelsen en fuldtids-beskæftigelse. Lykkes dette,
kan opfinderen blive meget velhavende, men hvis ikke, kan opfinderen meget vel fortryde, at
have opgivet fast job, pension og andre fordele.
Overordnet kræves af opfinderen følgende dokumentation i forbindelse med finansielle
indskud:


Virksomhedens finansielle situation:
o
Budgetter,
o
Resultatopgørelse,
o
Plan for kommercialisering,
o
Ledelses-struktur.
Investor information:
o
Partner/investor,
o
Størrelsesorden af indskud/tilskud,
o
Investeringshorisont.
2.3.1.2 Produkt investor
Der findes to hovedtyper af investorer:

En privat investor ønsker generelt set mindre kontrol med selskabet og et mere
langsigtet investeringsafkast. Kriterierne for, hvad og hvordan der investeres er dog
sandsynligvis de samme som for andre investorer. Private investorer har egen kapital
og investerer oftere penge i nye virksomheder.

Venture kapital-selskaber kræver normalt en høj forrentning af deres investering
(mere end 20% p.a.) og den finansiering, der tilbydes virksomheden, er typisk i
størrelsesordenen € 500.000 til mange millioner Euro. Venture kapital fundraising
kræver udstedelse af aktier i firmaet til gengæld for investeringen. Venture kapitalselskaber kan investere i alle faser.
19
ENDELIG
Investorerne har brug for at afgøre, på hvilket udviklingstrin firmaet er, da dette vil påvirke
interessen for investeringer. De vigtigste forskelle mellem disse faser er listet nedenfor:

Virksomheder på et tidligt stadie har lille cash-flow og indtjening. Disse er derfor
højrisiko-virksomheder p.g.a. den indbyggede usikkerhed, hvad angår fremtidig cashflow og indtjening.

Virksomheder på midterste trin har cash flow og indtægter, men intet eller
ubetydelige overskud. Disse virksomheder er også høj-risiko, og det er vanskeligt at
forudsige rentabilitet

Etablerede virksomheder har cash flow og overskud. Værdiansættelse kan bestemmes
ved standard prisen på den seneste investering eller fremtidig indtjening.
Man må søge at enes om en rimelig pris (Association Française des Investisseurs en Capital,
2006). Dette sker ofte gennem en velrenommeret valuar. Værdien er fastsat af det fremtidige
salg. Værdiansættelse vurderes med en af følgende metoder:

Prisen for investeringer i tilsvarende teknologier,

Fremtidig indtjeningsmulighed i selskabet,

Værdi af aktiver,

Diskontering af fremtidig cash flow,

Industrielle nøgletal.
Forskellige finansieringsmetoder, der kan overvejes, er:

Internal funding rounds,

Bridging finance,

Mezzanine loans,

Rolled up interest loans.
2.3.1.3 Projektudviklere
For den investor, som overvejer at udvikle bølgekraftteknologi, kræves en anden indsamling af
data før beslutnings-tagning. De nødvendige data vil omfatte praktiske aspekter af tekniskøkonomisk karakter såsom:

Omkostninger/kW for anlægget.

Samtlige andre omkostninger omfattet af de totale projekt-omkostninger. Disse vil
blive gennemgået mere detaljeret senere og er opstillet nedenfor:
o
o
Støtte mekanismer og satser

Kapitaltilskud

kWh satser
Umiddelbare omkostninger

Anlægsomkostninger (CAPEX) for anlæg, kabel og forankring
20
o

ENDELIG

Drifts og vedligeholdelse (OPEX), omfattende: forsikring, leje,
tilslutningsafgifter

Indtægter fra salg af el
Gældsniveau
Finansielt resultat:
o
COE, NPV, IRR og tilbagebetalingstid.
2.3.1.4 Projekt finansiering
Investorer (banker, investeringsselskaber eller private investorer) er måske den vigtigste
finansieringskilde bag et bølgekraft-projekt. De baggrundsoplysninger, der kræves af disse
selskaber, vil være de samme som beskrevet ovenfor.
2.3.2
Virksomhedsvurdering
2.3.2.1 Teknisk due diligence af anlæg eller projekt
En investor bør udføre en fuld teknisk due diligence på det anlæg eller projekt som der agtes
investeret i. WAVEPLAM 'State of the Art'-work package henviser til ”Technology Readiness
levels” som det niveau af kommercialiseringen af et anlæg/projekt, der er opnået (se
http://hmrc.ucc.ie/ for anbefalinger).
Efterfølgende afsnit i dette kapitel forudsætter, at investor er overbevist om, at produktet
opfylder alle disse krav.
2.3.2.2 Virksomhedens opbygning/struktur og mål
Selskabets mål skal endeligt udredes, såvel som investeringstype: joint venture, partner eller
stand-alone. Den aktuelle status for partnerne, samt deres planer og tilgængelige midler, skal
udredes i forhold til virksomhedens tekniske og kommercielle aspekter.
2.3.2.3 Ledelse
2.3.2.3.1 Opbygning/struktur
Et selskabs »Management Plan" er ofte den vigtigste del af en firmaprofil. Den angiver den
potentielle forretningsmæssige styrke og virksomhedens evne til at gennemføre sin
forretningsplan. De, der læser forretningsplanen, vil være på udkig for at se, ikke kun hvem der
er i ledelsen, men også hvordan disses evner samt evnerne hos medarbejderne kan bidrage til
et godt resultat.
En almindelig måde at kategorisere et ledelsesteam på er som følger:

Ejerskabs-struktur,

Intern ledelses gruppe,

Eksterne ledelses ressourcer,

Behov for tilgang af ledelsesressourcer.
2.3.2.3.2 Fleksibilitet af eksisterende ledelse
21
ENDELIG
Ledelsesstil er meget vigtigt for en indgående investor. Nuværende medlemmer er ikke altid
de bedste til at lede virksomheden til næste fase i udviklingen. Ledergruppens holdning til
investors bidrag, bestyrelsesbeslutninger og deltagelse skal bestemmes inden man forpligter
sig.
2.3.2.3.3 Mulighed for at ansætte kvalificeret arbejdskraft
Muligheden for fremtidige ansættelser af kvalificeret arbejdskraft bør undersøges. Dette
gælder både:

Kompetent ledelse og

Kompetente medarbejdere.
2.3.2.3.4 Beliggenhed: Afstand fra produktionssted til anlæg af bølgekraftanlæg
Jo tættere produktionen af anlægget ligger i forhold til udlægningsstedet jo mere attraktivt er
det. Dette skyldes reducerede transportomkostninger såvel som færre vanskeligheder, der kan
opstå på grund af dårlig transportinfrastruktur, navnlig i fjerntliggende områder.
2.3.2.3.5 Exit mulighed for investor
De fleste virksomhedsinvestorer har interesse for en planlagt exit-strategi, der vil blive
udarbejdet på tidspunktet for investeringen. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde den
ideelle exit-strategi for potentielle investorer, før finansieringen søges. Investorerne har brug
for at vide, hvornår de kan forvente et afkast af deres investering. Derfor er dette et vigtigt
område at afklare præcist. Faktorer, der skal overvejes, er:

Tidshorisont for potentielt exit af investor,

Investors målsætning for investeringen,

Type af exit,

Potentielt udbytte.
22
ENDELIG
3 Teknologi: Hvor og hvad?







Bølgekraftanlæg kan opdeles i tre kategorier, afhængig af hvor de placeres: land-,
kystnær- og offshore placering.
Hvert af de tre områder kan hver for sig bidrage til forsyningen af vedvarende energi.
For at opnå en væsentlig el-produktion skal offshore områderne udnyttes.
Mange forskellige anlæg er i øjeblikket under udvikling, selvom de fleste bygger på
lignende fysiske principper.
Det bør forventes, at udviklingen vil resultere i flere velfungerende anlæg, snarere end i
én velfungerende teknologi.
For at fremskynde udviklingen af bølgekraftanlæg, samtidig med at man mindsker
tekniske og finansielle risici, bør alle tilskyndes til at følge IEA-Ocean Energy Systems
femtrins udviklingsplan.
Intet anlæg har til dato opnået et niveau, der kan betegnes som fuld kommerciel
demonstration, men adskillige har demonstreret fungerende teknologier og er på vej
mod fuldskala prototype anlæg.
Bølgekraftanlæg er blevet klassificeret på mange forskellige måder i de seneste år, som regel
for at tilgodeseder passer til særlige behov5. I denne undersøgelse er den mest nyttige tilgang
at kategorisere efter det område de er beregnet til at operere i, da både disse områder og
anlæggene er helt forskellige. Denne tilgang fører til tre karakteristiske områder, hver med et
sæt af fordele og ulemper:6
1. Land placering: anlæggets struktur er placeret på land og kan nås uden brug af skib.
Placeringen kan være langs en specifik kyststrækning eller på en kunstig konstruktion,
som f.eks. en bølgebryder. Tilstødende vanddybder er typisk mindre end 15m;
2. Kystnært: vanddybden er her for lav til store (500kW – 1MW) flydende anlæg.
Bundfaste anlæg er derfor blevet udviklet til dette område (vanddybde er typisk mindre
end 25m);
3. Offshore: Vanddybden er for stor til bundfaste anlæg, hvorfor flydende, forankrede
anlæg udlægges i dette område (vanddybden er typisk større end 25m);
o
Anlæg placeret i havoverfladen kan operere i området med lavest vanddybde
(vanddybde er typisk 25 – 75m);
o
Dybtgående anlæg kræver større vanddybde (vanddybde er typisk større end
75m).
For hvert område kræves udvikling af specielle anlæg, baseret på bølgernes energiindhold, de
fysiske begrænsninger bestemt af topografi og vanddybde, samt andre stedspecifikke forhold.
5
(Se Waveplam rapport ’State of the Art’ for detaljer om udviklings-virksomheder og –anlæg, www.waveplam.eu)
6
(N.B.: Områdebeskrivelsen passer til det almindeligt forekommende, men der kan være tilfælde der overlapper, hvorfor
afgrænsningen ikke bør betragtes som fuldstændig).
23
ENDELIG
3.1 På land (<15m vanddybde)
En omhyggelig udvælgelse af lokaliteten er vigtig, da
stedspecifikke forhold kan modarbejde anlæggets
evne til at opfange bølgernes energi. Denne type
anlæg kan typisk opføres i forbindelse med andre
anlæg såsom bølgebrydere, havnekajer eller
kystsikring i al almindelighed, og dermed fordele
udgifterne til anlægsarbejdet.
3.1.1
Fordele
Figur 3.1 Typisk landanlæg
De primære fordele ved anlæg på land ligger i anlæggets tilgængelighed. Denne fordel gælder
både i anlægsfasen og under selve driften. Afhængigt af stedet og det fremherskende
bølgeklima må det antages, at man vil have let og uhindret adgang under alle vejrforhold,
bortset fra helt ekstreme. Det medfører, at installation af mekanisk og elektrisk udstyr kan ske
næsten uhindret under almindelige vejrforhold og, endnu vigtigere, at drifts-og
vedligeholdelsesudgifter holdes relativ lavt, idet der ikke er krav om at anvende dyre skibe for
at få anlægget tilbage til kysten i forbindelse med reparationer og vedligehold.
Ved landbaserede anlæg undgås de problemer med adgang til offshore anlæg, som
vindmølleindustrien har konstateret. Herved nedsættes risikoen i anlægs- og driftsfasen
væsentligt. Ydermere bliver kravene til certificering og forsikring mindsket. Disse forhold
beskrives i WAVEPLAM projektet som en mulig hindring for en større udvikling af bølgekraft
parker [se WAVEPLAM rapport: Non-technological Barriers to Wave Energy Implementation,
marts 2009].
Derudover kan holdbarheden af ikke-bevægelige anlæg øges, da konstruktionen ofte kan
bygges tungere og dermed stærkere. Denne fordel kan yderligere udnyttes ved at kombinere
anlægget med andre marine konstruktioner. Der findes en række projektforslag udviklet efter
dette koncept. F.eks. foreslog japanerne i 1990'erne, at bølgekraftanlæg kunne tjene til
beskyttelse af bugter med udvikling af aquakultur for øje. Alternativ eller supplerende
anvendelse af et anlæg kan være en vigtig faktor for den økonomiske rentabilitet for sådanne
landbaserede projekter.
Forankringsproblemer undgås og nettilslutningen er også lettere for land-baserede anlæg,
ligesom der ikke er krav til fleksible tilslutningsmuffer kombineret med forankringssystemet
som ved offshore anlæg. Lange undersøiske kabler kan være en betydelig del af
omkostningerne ved større offshore installationer.
3.1.2
Ulemper
Som i alt andet ingeniørarbejde hænger de fleste fordele tæt sammen med en tilsvarende
ulempe, dert også må tages i betragtning. Som en fast forankret struktur har et anlæg af denne
type ingen fleksibilitet i forhold til de påvirkninger det udsættes for, så det skal være
konstrueret stærkt nok til at modstå alle påvirkninger, primært fra de brydende bølger. Det
betyder, at konstruktionen ofte må være større end det er nødvendigt alene for
24
ENDELIG
energioptagelsen. Landbaserede anlæg kan ofte drage fordel af traditionelle, billige
byggematerialer, f.eks. beton.
Den primære ulempe ved landbaserede anlæg skal imidlertid findes i bølgeklimaet. Når
bølgerne kommer ind over lavere vand vil de gradvist bøje og sprede energien over en større
bølgefront. Dette mindsker intensiteten af den bølgeenergi, der er til rådighed. Omhyggelig
udvælgelse af lokalitet kan minimere denne effekt. Karakteren af bølger tæt på reflekterende
forhindringer, såsom klipper eller konstruerede vægge har stor betydning. Dette betyder, at
det er vanskeligere at forudsige bølgemønstret og som konsekvens heraf vanskeliggøres
kortsigtede forudsigelser af anlæggets produktion. Forudsigelighed er en afgørende faktor ved
salg af elektricitet og planlægning af forsyningsnet.
Landbaserede bølgekraftanlæg kan uden tvivl bidrage til Europas energiforsyning, men
sandsynligvis kun som en niche leverandør. Miljøkrav vil uundgåeligt give begrænsninger for
antallet af steder, hvor der findes tilstrækkelig bølge aktivitet, der kan udnyttes. Globalt vil der
derimod være en mulighed for virksomheder, der kan producere disse anlæg med økonomisk
rentabilitet.
Indsigelser i forhold til støj kan være et problem i nogle områder, også dette er med til at
reducere antallet af mulige områder, der kan udnyttes. Støjafskærmning i form af støjsluser
kan minimere dette problem, med kun et lille fald i produktionen fra anlægget til følge.
Anlægstiden for sådanne anlæg kan være betragtelig sammenlignet med flydende anlæg, der
kan bygges under mere industrielle forhold.
Tidevand er en anden vigtig faktor, hvis indvirkning må overvejes for landbaserede anlæg.
Vandstandsændringer påvirker både bølgerne og anlæggets energioptagelse. Landbaserede
anlæg, såsom OWCs og opskylningsanlæg, må indarbejde hensyn til store tidevandsændringer
med henblik på at minimere ulempen.
3.1.3
Eksempler på landbaserede bølgekraftanlæg
Mange landbaserede bølgekraftanlæg er blevet udviklet gennem tiden. Disse spænder fra
bøjer (mekaniske bevægelige flydere) fastgjort til havneanlæg, til konisk udformede kanaler,
der øger højden af bølgerne langs en stadigt snævrere kanal, indtil de overskyller i et reservoir.
Herved opnås en forskel i vandtryk til den omkringliggende vandoverflade, så det opsamlede
vand kan ledes tilbage via en konventionel lavtryks vandturbine. Desværre kræver dette et
stort reservoir, hvilket typisk vil medføre miljømæssige problemer.
Udviklingen af ovennævnte type anlæg pågår stadig mange steder, men det mest populære, og
indtil nu mest succesfulde, landbaserede anlæg er ‘The Oscillating Water Column (OWC)’.
OWC princippet egner sig godt til at opføre på land, da hoveddelen af anlægget er en kasse,
som vist i figur 3.1. Den ledende virksomhed indenfor denne teknologi er Voith Hydro
Wavegen. Deres LIMPET anlæg, der er vist i figur 3.2, blev bygget i 2000 på øen Islay på
vestkysten af Skotland, og er et eksempel på den landbaserede OWC teknologi, der indbygges i
den naturlige kystlinje. LIMPETs nuværende konfiguration har en maksimal effekt på 130kW
fra to turbiner, selv om effekten kan variere, da anlægget anvendes som et nettilsluttet
forsknings- og forsøgslaboratorium.
25
ENDELIG
Figur 3.2 130kW LIMPET på Islay, Scotland (Voith Hydro Wavegen)
Arrangementer af denne type giver anlæg, der kan placeres side om side, uden at dette kræver
fri plads omkring dem for at give mulighed for bevægelser, som det kræves for flydende anlæg.
Voith Hydro Wavegen har også været involveret i at udvikle et projekt, der udnytter en
bølgebryder struktur, som vist i figur 3.3. Her er 16 små OWC sænkekasser, ca. 16kW hver,
placeret på ydersiden af en bølgebryder i Mutriku på Baskerlandets kyst i nærheden af Bilbao.
Enhederne arbejder udfra de samme principper som LIMPET og har en effekt på ca. 300kW.
Projektet er støttet af EU’s 6. rammeprogram og koordineret af den baskiske Energistyrelse,
Ente Vasco de la Energia (EVE) og en af de lokale non-profit organisationer, Robotiker
Technalia. Det er det første store bølgekraftanlæg med flere turbiner.
Figur 3.3 Voith Siemens Hydro/Wavegen 300kW anlæg i Mutriku, Spain(EVE)
Selv om den lavere energiressource, der findes i bølger til landbaserede anlæg er diskutabel ud
fra en økonomisk synsvinkel, så er resultatet i dag, at denne teknologi leverer mere el end
offshore teknologierne. Ved at flytte teknologien til et kystnære miljø bevarer man alle de
fordele det kystnære miljø tilbyder. En ulempe kan være kravene til konstruktionen af
anlægget.
26
ENDELIG
3.2 Kystnært område (< 25m vanddybde)
Kystnære enheder er specielt designet til at
operere selvstændigt på relativt lavt vand.
Som følge heraf er forankring upraktisk, så
anlæggene vil normalt være bundfaste,
monterede anlæg, enten på pæle eller baseret
på gravitations fundamenter. Et eksempel er
vist i figur 3.4. Afstanden til kysten afhænger
af havbunden, men områder med rimelig flad
havbund er at foretrække, da de skaber
mindst mulig forstyrrelse for bølgerne.
Figur 3.4 Typisk kystnært anlæg (Aquamarine)
3.2.1
Fordele
At flytte et bølgekraftanlæg væk fra selve kystlinjen giver den fordel, at bølgeklimaet er mindre
skiftende, hvilket gavner anlæggets produktivitet. Det vil dog stadig være placeret i zonen med
brydende bølger, hvilket vil betyde relativ større belastning på anlæg og fundament. I de fleste
områder vil energien i bølgerne være lig eller lidt større end på kystlinjen.
Den korte afstand fra land til bølgekraftanlægget vil have indflydelse på prisen på undersøiske
kabler, og det vil i nogle tilfælde være muligt at placere det dyre og sårbare generatoranlæg på
land, som vist i figur 3.4. Kun pumpetype teknologier vil være i stand til at drage fordel af
denne fremgangsmåde. Retningsbestemt boring er muligt over denne afstand, så det vil være
muligt at skabe en effektiv beskyttelse af rør eller kabler.
Selv om der vil være behov for skibe m.m. i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og
reparationer, vil afstanden typisk være rimeligt kort, hvis der iøvrigt er en havn tæt på
anlægget. Større vedligeholdelsesarbejder vil ofte med fordel kunne udføres om bord, så den
kystnæse placering vil fremme behovet for mindre fartøjer til at transport af personale og
materialer.
I samme havområde er også offshore vindkraft industrien aktiv. Denne fælles anvendelse af
området betyder, at man kan overveje at kombinere bølgekraftparker med offshore
vindmølleparker. I første omgang kunne man dele infrastruktur og faciliteter, navnlig de dyre
undersøiske kabler. Undersøgelser er i gang flere steder i Europa, for at undersøge fordelene
ved fælles kabler til bølgekraftanlæg og vindmølleanlæg.
3.2.2
Ulemper
Selv om afstanden til kysten er kort vil det være nødvendigt med en vis tid til havs i et anlægs
levetid. Som beskrevet i afsnit 3.1.2 vil dette medføre en ekstra risiko, som bygherren skal
indarbejde i den økonomiske prognose. Den lave vanddybde vil kunne fremme anvendelsen af
forskellige skibstyper til dette arbejde, såsom små jack-up pramme, der kan være mere vejruafhængige end de flydende pramme, men udviklingen vil være afhængig af det konkrete
område.
Havbundens geologi har en væsentlig betydning for kystnære anlæg; bløde aflejringer eller
hård klippe kan give væsentlige problemer eller udelukke dele af havbunden, afhængigt af
udformningen af anlæggets fundament. Gravitationsfundamenter vil oftest være mindre
afhængige af havbundstypen.
27
ENDELIG
Da gravitationsfundamenter ofte er fremstillet af beton, vil disse være tilbøjelige til at
beslaglægge en større del af havbunden end pælefunderede fundamenter. Dette vil i nogle
tilfælde øge de tekniske og miljømæssige problemer. Størrelsen af funderingsblokken vil være
afhængig af bølgelast og anlæggets tendens til at vælte. Dette kan føre til anlæg, der må
overdimensioneres i areal i forhold til, hvad der er krævet for at producere el. Sådanne anlæg
kræver også foranstaltninger på havbunden, som på grund af den lave dybde ikke må være
følsom for erosion. De miljømæssige konsekvenser af bundfaste anlæg er som anført også
afhængigt af ’fodaftrykket’, hvor godkendelse kan blive et problem.
For at imødegå erosion og belastning fra bølgetryk kan rammekonstruktioner komme på tale.
Disse vil formentlig blive fremstillet i stål, så det vil være dyrere og vil kræve
korrosionsbeskyttelse. Teknologier kendt fra oliesektoren har været anvendt i tidligere forsøg
med bølgekraftanlæg: pælefundering, herunder forspændte pæle samt kabler fastgjort til
bunden. Til dato har ingen af disse vist sig at være helt overbevisende.
Selvom bølge dynamikken i den kystnære zone kan være forholdsvis let at overskue, er den
alligevel forholdsvis kompliceret når der skal tages hensyn til erosion lokalt og langs kysten. Et
enkelt bølgekraftanlæg vil ikke have stor indflydelse på disse processer, men store anlæg, hvor
der vil ske en ændring af energifluxen og strømningsmønstret, kan ændre hydrodynamikken i
et område. Omfattende undersøgelser kan derfor være nødvendigt og resultere i en
begrænsning af et projekts størrelse og derved påvirke den overordnede økonomi i projektet.
Dette kan begrænse antallet af mulige lokaliteter for denne type anlæg.
Anbringelsen af generatorer og transformatorstationer på land vil kræve yderligere
godkendelser og tilladelser. Hvis også anlægget omfatter energilagring forstærkes
problemerne. Godkendelse af anlæg placeret i havet og konstruktioner placeret på kysten
finder i mange lande sted i to forskellige instanser, hvilket kan komplicere
godkendelsesprocessen.
Fastforankrede anlæg kræver, både i udviklingsprocessen og under drift, at der tages hensyn til
tidevandsvariationer.
3.2.3
Eksempler på kystnære anlæg
Mange udviklere har koncentreret sig om de kystnære, lavvandede områder siden interessen
for bølgekraft opstod i begyndelsen af 1980'erne. Mange af de britiske koncepter i denne
periode var baseret på bundfaste anlæg. I Storbritannien var disse oftest af Oscillerende
vandsøjle (OWC) typen, mens Europa og Japan på daværende tidspunkt var mere
opfindsomme og udviklede systemer baseret på hængslede klapper, forankrede bøjer (lille
nominel effekt) og opskylsanlæg.
Denne kreative tænkning trives fortsat og virksomheder i Europa og så langt væk som
Australien arbejder på anlæg, der opererer i kystnære områder. Indsatsen for at gøre disse
enheder sikre, produktive og økonomisk rentable er stadig i gang. Det australske selskab
Oceanlinx startede med den traditionelle OWC teknologi, men ændrede radikalt til en
stålramme som det ses i figur 3.5. Fotografiet til højre viser anlægget som det ser ud fra
kysten. Den fysiske virkemåde af enheden er den samme som det landbaserede Voith Hydro
Wavegen LIMPET.
28
ENDELIG
Figur 3.5 Oceanlinx kystnære, 500kW OWC koncept, Port Kimble, Australien
Et eksempel på et andet kystnært anlæg er Oyster (Aquamarine Power). Anlægget er fastgjort
til havbunden og bruger et klap arrangement. Bevægelsen af klappen frem og tilbage (som
følge af bølgerne) aktiverer en pumpe, som sender vand i land. Elektricitet kan så genereres af
vandtrykket via en standard Pelton turbine. Anlægget testes i øjeblikket på det britiske
testcenter EMEC på Orkney øerne, Skotland. Figur 3.6 viser pilotanlægget Oyster under
opførelse og i brug på havet, figur 3.4 viser princippet.
Figur 3.6 Aquamarine Powers kystnære, 300kW Oyster anlæg, EMEC, Skotland
29
ENDELIG
Et andet koncept til udnyttelse af bølgeenergi i den
kystnære zone er Wavestar. Dette koncept falder ind
under kategorien af Multiple Point Absorbers og
anvender en platform fastgjort til havbunden. Denne
støtter bevægelige arme med halvkugleformede
flydere, der stiger og falder i takt med de passerende
bølger. Bevægelsen komprimerer olie, der driver en
hydraulisk motor og generator. Point Absorbers kan
udnytte energi fra alle retninger og består typisk af en
flyder, der bevæger sig i forhold til en fast reference, i
dette tilfælde en ramme, som er forankret eller Figur 3.7 Wavestar sektion af prototype,
fastgjort i havbunden. En sektion af anlægget i fuld flydere bragt ud af vandet for stormsikring
størrelse testes i øjeblikket i havet udfor den danske
kyst ved Hanstholm og er vist i figur 3.7. Flyderne er hævet i stormsikringsposition. Dette
anlæg var tænkt som en enhed, der kan kombineres med offshore vindmølleparker.
3.3 Offshore (> 25m vanddybde)
De fleste af dagens bølgekraftanlæg og -koncepter er designet til at være udlagt i offshoreområdet. Dette område begynder, hvor vanddybden er ved at blive for stor til bundfaste
anlæg, og hvor store flydende anlæg kan fortøjes sikkert. Anlæg udviklet til dette område
varierer meget, dog kan der bredt sondres mellem anlæg placeret i overfladen og dybtgående
anlæg.
Det operationelle koncept for de fleste anlæg er
stadig meget ens, nemlig to masser, der bevæger
sig forskelligt sådan, at et kraftudtag kan
monteres mellem dem for at udvinde energi
forårsaget af den relative bevægelse mellem
masserne. En typisk offshore enhed er vist i figur
3.8. Der findes andre typer, såsom opskylsanlæg
og neddykkede anlæg, der opererer med
trykforskelle. Disse beskrives nedenfor.
3.3.1
Fordele
Figur 3.8 Typisk offshore koncept
Den primære fordel ved offshore området er set
ud fra et ressource synspunkt, selvom det skal bemærkes, at de fleste anlæg på nuværende
tidspunkt refererer til en afstand, der kun er få km fra kysten. Kabelomkostninger og praktiske
overvejelser betyder, at udviklere ønsker at forblive så tæt på kysten som havbunden tillader.
Lande med stejle kystlinjer er fordelagtige i denne henseende.
Energiindholdet i bølgerne i offshore området er generelt højere end i de to andre zoner.
Bølge-forudsigelser og prognosemodeller kan være nyttige redskaber i offshore området, både
i forhold til planlægning af drift og vedligeholdelse samt til forudsigelse af elproduktionen.
Kyster, der vender mod de fremherskende vindretninger og med lange kyststrækninger, er
mest fordelagtige for udvikling af bølgekraft, idet kombinationen resulterer i ekstremt høje
energi niveauer i dette område, således at der ikke opstår et behov for at komme langt ud på
havet.
30
ENDELIG
Anlæg i dette område er fortøjet, så de kan modstå storm. Det betyder, at nogle dele af det
bevægelige anlæg ikke behøver at kunne modstå de ekstreme kræfter i en fuld storm.
Flydende anlæg kan således designes til at blive taget ud af drift i situationer med
ekstrembølger således, at overlevelse bliver et forankringsproblem snarere end et problem for
de kraftgenererende, bevægelige dele. Dette bør dog ikke mindske kravet til et veltilrettelagt
kraftudtag med indbygget overlevelsesstrategi i kontrolsystemet.
Forankringer udnyttes i visse flydende koncepter, således at anlægget kan tages i havn for
rutinemæssig vedligeholdelse og service. Denne fremgangsmåde vil reducere mængden af
offshore aktivitet og dermed nedsætte risikoen ved sådanne operationer. Det skal dog
bemærkes, at denne metode indebærer en operationel risiko, der øges i forhold til antallet af
anlæg i parken.
Godkendelser forventes at blive mindre vanskeligt opnåelige i denne zone end i de to
foregående, da samspillet med andre brugere af havet typisk er reduceret. Det er en generel
opfattelse, at udviklingen offshore er lettere at få godkendt end det er tilfældet tættere på
eller i land. I Irland har man for eksempel besluttet ikke at tillade bølgekraftudvikling inden for
fem kilometer fra kystlinjen (DMNR, 2001). Alle typer af forhold såsom fiskeri, søfart og
navigation skal inddrages på så tidligt et tidspunkt i projekteringen som muligt.
Selv efter inddragelse af andre interesser for udnyttelse af offshore zonen, burde det være
muligt at etablere relativt store bølgekraftparker.
Forankrede bølgekraftanlæg vil typisk dække en mindre del af havbunden end fast forankrede
anlæg da kun ankre, pæle eller ballastblokke vil være påkrævet på havbunden. Dette vil
minimere potentielle miljømæssige påvirkninger.
3.3.2
Ulemper
De væsentligste ulemper for driften i et offshore område omfatter de tekniske og
ingeniørmæssige aspekter af et projekt. Afstanden til kysten vil indvirke på de fleste
beslutninger, da det påvirker den tid man har på havet og da en vis længde af vejr-vinduet er
nødvendig for hver enkelt operation.
Den afsides beliggenhed betyder, at alle aktiviteter vedrørende driften af bølgekraftparken vil
blive anset for havbaserede, og derfor vil der i mange tilfælde være skærpede sundheds- og
sikkerhedsmæssige krav. Dette vil naturligvis øge omkostningerne ved driften.
Afstanden betyder også, at længere, og dermed dyre, undersøiske kabler og fleksible koblinger
til at tilslutte enheden til kabelet, er nødvendige. Til dato er pålideligheden af fleksible
kabelmuffer endnu ikke demonstreret. Afstanden til land kan være særligt problematisk for
dybtgående anlæg, med mindre vanddybden øges hurtigt offshore og afstanden derfor er kort
til land.
Certificerings- og forsikringsspørgsmål vil blive klassificeret som offshore operationer og vil
ofte være mere krævende end for kystnære anlæg. Offshore anlæg falder typisk i design ind
under skibskonstruktion, hvor kystnære anlæg oftest falder under anlægsarbejder. Det vil
derfor være skibsbranchens standarder, der vil blive anvendt. Dog bør der tages hensyn til, at
bølgekraftanlæg svarer til ubemandede fartøjer.
Fra en finansmands synspunkt er risikoen ved at investere i et offshore projekt større, selv om
sikkerhedskontroller vil mindske denne risiko. Operationel nedetid bliver en øget mulighed og
31
ENDELIG
kan være en betydelig risiko, så omhyggelig planlægning af aktiviteterne er nødvendig. Vejrvinduer i barske offshore placeringer vil være begrænsede, men som anført ovenfor bør
prognoser kunne lette planlægning af vedligeholdelse og service.
Forhåndskendskab til bølgeklimaet i et bestemt område er vigtigt, ikke kun for den
økonomiske vurdering af en bølgepark, men også for at kunne udvikle en realistisk strategi for
drift og vedligeholdelse. Detaljerede statistiske opgørelser af det fremherskende bølgeklima på
stedet angiver den type bølgehøjde som er nødvendig for planlægning af aktiviteter til søs.
Procentdelen af den tid en bølge af en angiven højde forekommer, vil danne baggrund for drift
og vedligeholdelse.
For at kunne operere i et havområde med rimelig høj årlig energiflux, mellem 40 - 60kW/m
bølgefront, skal ekstreme storme kunne modstås. Søtilstande på over 500 kW/m kan
forventes, og anlægget skal være konstrueret til at klare enkelte bølger på over 1000kW/m.
3.3.3
Eksempler på anlæg placeret i havoverfladen ( 25m-75m vanddybde)
Denne type anlæg er den mest udbredte, som undersøges på nuværende tidspunkt. Der er
mange koncepter på forskellige udviklingstrin, hvis man følger IEA OES’ fem-stadiers
udviklings-tidsplan (se WAVEPLAM D2.1 ’A State of the Art Analyse’, februar 2009). Som nævnt
ovenfor arbejder størstedelen af anlæggene efter samme grundlæggende fysiske principper
med udnyttelsen af den relative bevægelse af to masser. I det følgende er omtalt nogle
eksempler.
Selv om den grundlæggende teknik er ens er der er forskellige metoder, der anvendes til at
aktivere masse bevægelsen, så for forståelsens skyld er det nyttigt på dette tidspunkt at
introducere en supplerende klassifikation, der anvendes for bølgekraftanlæg.
Dæmpeled er enheder, der skal rettes vinkelret på
indkommende bølger. Energi udvindes som bølgerne
passerer langs hele længden af enheden. I teorien vil
dette resultere i en højere absorption end for korte,
eller akse-symmetriske, anlæg.
Pelamis, vist i figur 3.9, er et sådant anlæg. Pelamis er
det mest udviklede bølgeenergi anlæg, der opererer i
Figur 3.9 Pelamis, 750kW unit
denne zone og har gennemgået test af en fuld
størrelse prototype. Disse resulterede i en egentlig
ændring af design og den ombyggede version undergår yderligere test på EMEC i Skotland.
Point Absorbere er normalt akse-symmetriske enheder, der har en udstrækning i
havoverfladen, der er mindre end 1/3 af en gennemsnitlig bølgelængde. Symmetrien betyder,
at de er mindre afhængige af bølgeretningen end mange andre anlæg. Der er flere forskellige
anlæg, som kan være fastgjort til havbunden eller fortøjede, flydende enheder.
Differens tryk anlæg er nedsænkede og anvender forskellen i tryk mellem successive
bølgetoppe og dale.
32
ENDELIG
CETO anlægget, vist i figur 3.10, er under udvikling af
Carnegie Wave Energy Limited og er et eksempel på en
enhed, som opererer ud fra dette princip. Stor skala
(1:4) tests udføres udfor Perth i Australien. Disse
enheder anvendes til at pumpe vand til afsaltning
snarere
end
til
el-produktion.
Tidlige
produktionsenheder forventes at være i 250kW
området.
Figur 3.10 CETO anlæg
I de senere år er udviklingen af Point Absorbers gået i
retning af at samle små individuelle enheder på en
enkelt platform. Fred Olsons Buldra, vist i figur 3.11,
der undergår 1:4 skala afprøvning ud for den norske
kyst, er et eksempel på dette. I virkeligheden er
denne type anlæg en flydende version af bundfaste
anlæg som beskrevet i afsnittet om kystnære område
(afsnit 3.2.3). En fuld skala enhed forventes at yde
mellem 500kW og 1 MW, men ingen producent har
foretaget forsøg i fuld skala til dato.
Muligheden for at kombinere flere mindre kraftudtag
på en enkelt platform kan også udnyttes af
opskylsanlæg. Denne metode er anvendt for at opnå
en bedre kontrol af produktionen. En pioner inden
for opskylsanlæg princippet er det danske firma
Wave Dragon. En skala 1:4.5 prototype af et Nordsø
anlæg, vist i figur 3.12, gennemgår omfattende forsøg
på den nationale test site i Nissum Bredning. I fuld
skala vil Wave Dragon kunne bygges for forskellige
bølgeklimaer med en effekt på mellem 4 og 12MW.
Figur 3.11 Fred Olsen Buldra anlæg
Figur 3.12 Wave Dragon 4-12MW enhed i
skala 1:4,5
33
ENDELIG
Svingende vandsøjle (OWC) anlæg har også en flydende variant. En fordel ved dette koncept
er, at skrogets dynamik, såvel som vandsøjlens bevægelse, kan designes til at bidrage til den
samlede potentielle effekt af anlægget. Den irske udvikler Ocean Energy tester i øjeblikket en
kvart skala enhed på det nationale test site i Galway Bay. Enheden kan ses under stormvejr i
figur 3.13 og med en noget roligere solnedgang i figur 3.14. Webcam fotoet viser den type
forhold disse maskiner skal være konstrueret til at modstå for at kunne blive økonomisk
levedygtige. En typisk OE Buoy ville have en effekt i omegnen af 1MW.
Figur 3.14 OE Buoy i roligere forhold
Figur 3.13 OE Buoy i storm
3.3.4
Eksempler på dybtgående anlæg(<75m vanddybde)
Flere udviklere undersøger anlæg, hvor designet er baseret på et anlæg med en forholdsvis
stor dybgang. De fleste af disse ville være klassificeret som Point Absorbers bølgekraftanlæg.
En indlysende ulempe ved disse anlæg er, at dybere vand er nødvendig for udlægning, hvilket
igen kan tvinge bølgekraft parken længere væk fra kysten. Dette opvejes af, at anlæggene så
opererer i et højere bølge regime.
To virksomheder, der har udstyr af denne type,
er den amerikanske koncern Ocean Power
Technology (OPT) og den irske udvikler
Wavebob. Trods et udseende, der er meget ens,
har hver virksomhed fulgt en noget forskellig
filosofi, når det kommer til at anvende
anlæggenes evne til at absorbere energi.
Figure 3.15 OPT PowerBuoy anlæg
OPT anlægget er vist på kajen i figur 3.15. Den dybe køl, malet
sort, kan ses. Virksomheden har testet flere mindre versioner af
anlægget forskellige steder rundt om i verden og vil udlægge
150kW enheder i Nordamerika og Europa i den nærmeste
fremtid. En 500 kW maskine er i planlægningsfasen. En af de
tidlige 40kW anlæg, udlagt på havet, er vist i figur 3.16.
Figur 3.16
anlæg
40kW
OPT
34
ENDELIG
En anden tilgang er taget med Wavebob. Her anvendes et
ballast kammer placeret under vandet designet således, at de
to dele har forskellig naturlig periode. Mellem de to dele
placeres kraftudtaget, der omdanner bølgeenergi til
mekanisk bevægelse. Wavebob anvender også vand som
ballast, men her i form af den vandsøjle, der ligger over
kølen. I Wavebobs tilfælde opbevares vandet i en stor tank
under havoverfladen. Fordelen ved vandballast er, at inerti
kan tilføjes systemet uden en ændring af vægten, og dermed
forskydning af anlægget. Virksomheden har fulgt IEA Ocean
Energy Systems 5 trins udviklingsprogram og har nu nået det
stadium, hvor 1:4 skala test skal udføres i Galway Bay, Irland,
se i figur 3.17. Den forventede ydelse vil være mindst 1 MW.
Figur 3.17 Wavebob anlæg i
skala 1:4
3.4 Opsummerings-tabeller
Zone
Onshore
Nearshore
Off-shore
Shallow-Draught
Deep-Draught
Factor
Site availability
Low
Medium
High
Medium
LowMedium
LowMedium
Low
Medium-High
O&M cost
Low
Medium
Med. to High
Med.-High
Cabling costs
Low
Medium
Med. to High
Potentially High
Survivability risk
Low
Medium
Med. to High
High
Low to
Med.
Med. to
High
Med. to High
High
Low
Medium
High
High
Installation complexity
Technology burden
Potential power per device
Tabel 3.1 Karakterisering ved placering i forskellige zoner
35
Zone
On-shore
Potential
lower/shared cost
(capital, O&M)
Advantages
Lower technology
risk
Easy access for
service &
maintenance
Fixed cable
connections
Disadvantages
Smaller individual
machines
Near-shore
Cabling costs not
excessive
Can harness nearshore physics such as
surge
Power pack can be onshore (also
disadvantage)
Survivability issue due
to shore proximity
Potential for farms is
limited
Site availability
potentially low
Wave climate can be
unstable
Off-shore
Shallow-Draught
Deep-Draught
Depth range suits
large devices of
varying concepts –
significant site
availability
Facilitates devices with
deep draught
Wave power not
diminished by
proximity to land
Permitting
potentially easier
Environmental/permit
ting issues may be
significant
On-shore PTO
planning permission
required
Larger power rated
devices possible
Moderately higher
resource
No visual obstruction
Minimal
environmental impact
Short journey for
service & maintenance
Site availability is
limited
Environmental /
permitting factors
may be an issue
ENDELIG
Installation, O&M
can be
problematic due
to distance from
shore
Mooring may be
difficult
Installation, O&M,
access can be
problematic and
expensive
Mooring may be
difficult
Cabling very expensive
Accessibility &
cabling can be
difficult/expensive
Limited site availability
close to markets
Tabel 3.2 Fordele og ulemper ved placering i forskellige zoner
36
ENDELIG
4 Regulering: Hvordan reguleres bølgekraftsektoren?





Udviklere skal holde sig ‘det store billede’ for øje - international, regional og europæisk
lovgivning kan synes langt borte fra projektudviklingen, men denne er nødt til at foregå
indenfor denne ramme;
Som lovgivningen ændres vil også kravene til licenser og godkendelser forandres –
udviklere bør være opmærksomme på dette;
Krav til tilladelser, licenser og godkendelser må forenkles og samordnes – udviklere
kan fremme denne proces ved at gøre opmærksom på behovene;
Udviklere bør støtte grundlæggende studier af miljøforhold (baseline studies) og
opfølgende undersøgelser af miljøpåvirkninger, og de må gøre disse informationer
tilgængelige for beslutningstagere og andre interesserede;
Beslutningstagere bør acceptere, at ikke alle miljøpåvirkninger er kendte – den eneste
måde at vurdere disse er ofte ved at udlægge anlægget. Dette vil muliggøre flere
projekter til demonstration af prototyper, der ville vise, om anlæggene fungerer som
forudset, hvilket kan medvirke til udbredelse af teknologien.
Bølgekraftsektoren er stadig i udviklingsstadiet. Det er imidlertid vigtigt, at udviklere er
bevidste om de styringsmæssige rammer, inden for hvilke denne sektor skal fungere. Som en
ny industri er det anerkendt, at regelsættet inden for vedvarende energi generelt, og
bølgekraft i særdeleshed, fortsat vil udvikles. Bølgekraftsektoren skal naturligvis operere inden
for gældende lovgivning og politiske rammer. I takt med, at denne ramme udvikles og ny
lovgivning og politikker træder i kraft, bliver bølgekraftsektoren nødt til at tilpasse sig denne
forandring. Af denne grund, og for at sikre, at et nyt sæt af ikke-teknologiske barrierer ikke
udvikler sig i takt med at koncepter og strukturer ændres, er det vigtigt, at de eksisterende
styringsmæssige rammer er forstået og dens krav indarbejdet i et udviklingsprojekts
planlægningsproces. Bølgekraft-udviklere er derfor nødt til allerede nu at forholde sig til, hvilke
nye regler der er under vejs og hvilke konsekvenser det kan få for den fremtidige udvikling.
Dette afsnit indledes med en kort oversigt over de vigtigste love og politikker på forskellige
forvaltnings-niveauer, der vil påvirke udviklingen, med særlig vægt på de områder, der er af
speciel interesse for udviklere.
37
ENDELIG
4.1 Hvilke love gælder for bølgekraft?
De lovgivningsmæssige rammer for udvikling af bølgekraft er formet af lovgivning på
forskellige niveauer, herunder internationale, regionale, europæiske og nationale. Dette er vist
grafisk i figur 4.1. Det ligger uden for rammerne af dette afsnit at beskrive hver af disse
niveauer detaljeret, hvorfor kun de vigtigste træk, af relevans for bølgekraft udviklere,
præsenteres her.
Figur 4.1: Sammenhæng mellem lovgivning på forskellige niveauer.
4.1.1
Internationalt niveau
Selvom der ikke findes specifikke internationale regler om bølgekraftudvikling er det vigtigt at
erkende, at bølgekraft-industrien er nødt til at arbejde inden for de eksisterende juridiske
rammer, der bedst passer for bølgekraft. Det eksisterende regelsæt for bølgekraftprojekter har
udviklet sig i overensstemmelse med de rettigheder og pligter som kyststater har folkeretsligt
anerkendt. På både internationalt og regionalt plan er de juridiske rammer stort set fastsat, og
er derfor ikke noget en udvikler behøver udtrykkeligt at overveje under planlægningen af et
bølgekraftprojekt. De juridiske instrumenter på disse niveauer er, og vil fortsat være, en vigtig
drivkraft i udviklingen hen imod mere vedvarende energi. Derfor er i tabel 4.1 listet de
vigtigste internationale juridiske instrumenter, her anført sammen med deres relevans for
bølgekraft udviklingen. For yderligere oplysninger om disse aspekter se Leary & Esteban
(2009a, 2009b).
38
ENDELIG
INTERNATIONAL LEVEL

Convention
United Nations Framework
Convention on Climate Change

Kyoto Protocol

United Nations Law of the Sea
Convention

Convention on Biological
Diversity
Relevance
Aims to achieve stabilisation of greenhouse gas
concentrations in the atmosphere at a level that would
prevent dangerous anthropogenic interference with the
climate system
Sets binding targets for 37 industrialised countries and the
European Community for reducing greenhouse gas emissions
Commonly known as “a constitution for the oceans”. This
attempts to regulate all aspects of the resources of the sea
and uses of the ocean.
Prescribes various maritime jurisdictional zones which dictate
activities which can occur in these zones and who has the
authority to regulate and manage such activities.
Aims to conserve biological diversity, enable sustainable use
of its components, and the fair and equitable sharing of
benefits arising from the use of genetic resources
Tabel 4.1 Internationale konventioner der gælder for udvikling af regler omfattende udnyttelsen af
havet
Den spirende bølgekraft sektor skal sameksistere med de etablerede brugere af havet.
Anvendelser til formål såsom sejlads og fiskeri har en lang og veletableret retshistorie, der i
tidens løb stort set været omfattet af FN’s havretskonvention (the United Nations Law of the
Sea Convention (LOSC)). Denne konvention indeholder bestemmelser om f.eks. søvejsregler,
territorialfarvand, økonomisk område, bevarelse og forvaltning af levende marine ressourcer,
beskyttelse af havmiljøet og et regime for videnskabelig havforskning. Delegation af den
maritime domstolskompetence er måske den mest relevante bestemmelse i konventionen for
havbaseret vedvarende energi. I øjeblikket foregår det meste af bølgekraftudviklingen i en
stats indre farvande eller territorialfarvande (12M). En kyststat har fuld territorial suverænitet
over dens indre farvande, hvilket betyder, at der generelt ingen begrænsninger er i henhold til
international lov om, hvordan en kyststat kan regulere udlægningen af bølgekraft-,
tidevandsanlæg eller andre former for havenergi faciliteter inden for dens indre farvande.
Udlægning i territorialfarvande er dog mere kompleks. Kyststatens suverænitet over
søterritoriet er omfattet af retten til »uskadelig passage« af udenlandske fartøjer. Kyststaterne
kan regulere aspekter af »uskadelig passage«. Dette omfatter foranstaltninger til sejladsens
sikkerhed, f.eks. sejlruter og trafikadskillelses-ordninger, beskyttelse af kabler og rørledninger
og beskyttelse af havmiljøet. Begge disse problemer opstod for nylig under arbejdet med Wave
Hub projektet ud for Cornwalls kyst i Storbritannien. I dette tilfælde foreslog de britiske
myndigheder til Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), at den eksisterende trafik
flyttes 2-3 sømil miles nord for dens nuværende position, således at sejlruten til og fra havne i
Bristol Kanalen blev flyttet væk fra den foreslåede Wave Hub site (IMO, 2008).
I henhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) er udvikleren forpligtet til at
udvikle nationale biodiversitets strategier og handlingsplaner, og at integrere disse i bredere
nationale planer for miljø og udvikling. Et særligt arbejdsprogram om hav-og kystområder blev
vedtaget første gang i 1998, og efterfølgende revideret og opdateret i 2004. Dette går stærkt
ind for integreret hav- og kystområdeforvaltning (IMCAM), med etablering af beskyttede
marine og kystnære områder. Parterne opfordres til at etablere og / eller styrke institutionelle,
39
ENDELIG
administrative og lovgivningsmæssige ordninger angående udvikling af integreret forvaltning
af marine og kystnære økosystemer, planer og strategier for hav- og kystområder, og deres
integration i de nationale udviklingsplaner (COP 2, beslutning II/10). I 2004 vedtog
partskonferencen at udvikle et netværk af beskyttede hav- og kystområder inden år 2012.
Dette engagement har fungeret som en drivkraft for udpegning af marine og kystnære
habitater og artsbeskyttelse på EU og nationalt plan, som det ses i det øgede antal af Natura
2000-områder.
Beskeden til bølgekraftudviklere er, at i betragtning af at det stigende pres for at bevare og
genoprette biodiversitet, vil antallet af udpegede områder til sådanne formål sandsynligvis
stige i fremtiden. For at sikre, at bølgekraft udviklingen kan fortsætte er det derfor vigtigt, at
de potentielle miljømæssige virkninger behandles så tidligt som muligt i projektudviklingen. Et
anlæg, der kan dokumentere over for den relevante miljømyndighed, at der er ringe eller ingen
miljøbelastning vil komme hurtigere gennem godkendelsesprocesserne end et, der ikke kan
dokumentere en sådan påstand.
4.1.2
Regionalt niveau
De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) er ansvarlig for etablering og udvikling af The
Regional Seas Programme, indledt i 1974. Dette er et globalt program, der gennemføres
gennem regionale instanser. I denne sammenhæng tages ikke nødvendigvis udgangspunkt i en
'regional økologisk' sammenhæng, men er snarere en politisk baseret sammenhæng. I
begyndelsen fokuserer sådanne programmer typisk på havforurening gennem udvikling af en
regional handlingsplan. Denne handlingsplan understøttes normalt af en stærk juridisk ramme
i form af en regional konvention og tilhørende protokoller om specifikke problemer. De to
regionale programmer af størst relevans for WAVEPLAM, når man tager placeringen af
partnerlandene i betragtning, vedrører det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen) og
Middelhavsområdet (Barcelona-konventionen). Den Europæiske Union, såvel som de enkelte
medlemsstater, er parter i begge disse konventioner, hvilket gør deres respektive
bestemmelser til bindende krav.
40
ENDELIG
REGIONAL LEVEL
Convention
OSPAR Convention for the
Protection of the Marine
Environment of the North East
Atlantic





Mediterranean Action Plan and
Barcelona Convention



Relevance
Originally dealt with marine pollution but now has specific
strategies on Biodiversity and Ecosystems, Eutrophication,
Hazardous Substances, Offshore Industry and Radioactive
Substances.
One aim of the Biodiversity and Ecosystems Strategy is to
deliver an ecologically coherent network of well-managed
Marine Protected Areas (MPAs) in the North-East Atlantic by
2010
Secretariat has developed guidance on environmental
considerations for siting offshore wind farms.
Wave and tidal energy will be included within the ‘Offshore
Industry’ thematic area in future and the Secretariat have
asked ICES to provide advice specifically on the possible
environmental impacts of these two technologies.
The OSPAR secretariat is also working on the development
and implementation of Maritime Spatial Planning systems
within the North Sea area and wider North east Atlantic (see
OSPAR, 2009).
Originally dealt with marine pollution but focus has now
shifted towards integrated coastal zone planning and
management
A Protocol on Integrated Coastal Zone Management (ICZM)
was adopted in 2001 but this has yet to enter into force.
Protocol provides that maritime works should be subject to
an authorisation procedure whereby their “negative impact
on coastal ecosystems, landscapes and geomorphology is
minimised or, where appropriate, compensated by nonfinancial measures” (Article 9(2)(f)).
Tabel 4.2 Regionale havretskonventioner og deres relevans for udviklere af bølgekraft
4.1.3
EU-ret og -politik
Næsten al EU-lovgivning kan have en indvirkning på forvaltningen af kyst- og marine
ressourcer. Dette er bredt anerkendt og forklarer, hvorfor lovkrav ofte optræder som en ikketeknisk hindring for marin udvikling af vedvarende energi. Mens mange af EU's medlemsstater
ikke har en fælles retstradition og har forskellige former for nationale, regionale og lokale
myndigheder, er EU-ret den øverste instans og har forrang frem for lovgivningen i
medlemsstaterne. Dette er velkendt og medlemsstaterne er forpligtet til at træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser. Den mest almindelige
form for EU-ret er et direktiv. Et direktiv er juridisk bindende for alle medlemsstater for så vidt
angår de mål, der skal nås, men overlader det til de nationale myndigheder at afgøre, hvordan
de vedtagne [EU] mål kan indarbejdes i det nationale retssystem. Dette afsnit beskriver den
vigtigste EU-lovgivning med relevans for bølgekraft-udvikling. Sektorspecifik lovgivning
fokuserer primært på områderne energi og miljø, og dette styrer den politisk handling på
nationalt niveau.
En overgang fra den traditionelle sektor-ledelse har resulteret i en række direktiver, der har
horisontal eller tværgående retning. Det er disse direktiver, som er af størst betydning for
bølgekraft. Tværgående direktiver omfatter virkningerne på miljøet (VVM) direktivrt, strategisk
41
ENDELIG
miljøvurdering (SMV) og de seneste direktiver om Environmental Justice, offentlig deltagelse
og adgang til miljøoplysninger. Alle disse direktiver har konsekvenser i forbindelse med
godkendelse og udstedelse af licenser til bølgekraft-udviklingen på nationalt niveau. Selv om
der er gjort meget for at strømline en sådan regulering, er dette faktisk ikke opnået til dato.
Mange undersøgelser og rapporter om udviklingen af bølgekraft fremhæver de forhindringer
man oplever med miljølovgivning og værktøjer som VVM og SEA (jvnf. f.eks., EC, 2005;
WAVEPLAM rapport om ikke-tekniske hindringer, 2009). En omfattende analyse af al
europæisk lovgivning og politik med relevans for bølgekraft-udviklere ligger uden for
rammerne af denne rapport, men de vigtigste direktiver (både sektorspecifikke og horisontale)
og deres betydning for bølgekraft-udvikling er beskrevet nedenfor. Ikke alle direktiver, der er
nævnt, er lige relevante for udviklingen af bølgekraft, men de er alligevel medtaget ud fra den
kendsgerning, at mange af de eksisterende lovkrav for udviklere er afledt af disse direktiver, og
derfor er det nyttigt at forstå deres tilblivelse.
4.1.3.1 Direktiv for vedvarende energi
I 1997 foreslog den Europæiske Kommission, at EU bør sigte mod at nå en 12% andel af
vedvarende energi i 2010, noget der blev støttet af mål i lovgivning7 for energi-og
transportsektoren. Denne lovgivning fastsætter ikke kun vejledende mål for 2010 for alle
medlemsstater, men også nødvendige handlinger for at forbedre vækst og udvikling af
vedvarende energi. Køreplanen for vedvarende energi8, som blev offentliggjort i 2003,
bemærker, at de samlede fremskridt i opfyldelsen af disse mål i medlemsstaterne var langsom,
og at der var en sandsynlighed for, at EU som helhed ikke ville nå sit mål for 2010. Som en
følge heraf foreslog Kommissionen en mere stringent juridisk ramme til fremme af vedvarende
energi samt nye mål for 2020. Dette er indeholdt i direktiv 2009/28/EC om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, der formelt blev vedtaget den 23. april
2009. De vigtigste elementer i dette direktiv er præsenteret i tabel 4.3.
7
Direktiv 2001/77/EC og 2003/30/EC.
8
COM(2006)848.
42
ENDELIG
EU NIVEAU
Direktiv
Direktiv
2009/28/EC
om
fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energi




Nøgle områder
Angiver mål så EU vil nå 20% del af energi fra vedvarende
kilder i 2020 og en 10% del af vedvarende energi specifikt for
transport sektoren;
Foreskriver obligatoriske nationale mål for den samlede andel
af energi fra vedvarende energikilder i det samlede
energiforbrug og andelen af energi fra vedvarende energikilder
indenfor transport;
Disse mål skal indgå i nationale handlingsplaner for
vedvarende energi (National Renewable Energy Action Plans,
NREAPs), der skal udarbejdes af hver medlemsstat og sendes
til Kommissionen senest d. 30. juni 2010 (standard skabelon til
dette formål fremstillet af Kommissionen);
Hver handlingsplan skal indeholde sektor-specifikke mål, det
energi-mix der skal anvendes, den bane der skal følges, og de
foranstaltninger og ændringer, der må foretages for at
overvinde hindringer for udvikling af vedvarende energi i den
stat.
Tabel 4.3 Hovedelementer i direktiv 2009/28/EC om fremme af vedvarende energi
Det er interessant at bemærke, at direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at de
"respektive ansvarsområder for de nationale, regionale og lokale administrative organer for
godkendelse, certificerings- og licensprocedurer, herunder fysisk planlægning er klart
koordineret og defineret med gennemsigtige tidsplaner for afgørelser for planlægning og
byggeri-ansøgninger" (artikel 13(1)(a)). Dette antyder, at for at overholde direktivets
bestemmelser bliver mange medlemsstater nødt til yderligere at strømline deres respektive
godkendelsessystem. Direktivet fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at en
forenklet og mindre belastende godkendelsesprocedure etableres for mindre projekter og for
decentraliserede anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, hvor det er
relevant (artikel 13(1)(f)).
4.1.3.2 Vandrammedirektivet
Beskyttelse af vandressourcer er en hjørnesten i miljøbeskyttelsen i Europa. Denne beskyttelse
omfatter både ferskvand og saltvand, økosystemer, drikkevand og vand til rekreative formål
(f.eks. badevand). De vigtigste direktiver og deres vigtigste funktioner er indeholdt i tabel 4.4.
Talrige andre europæiske direktiver gælder for vandmiljøet, såsom Shellfish Waters Directive,
Bathing Waters Directive og Drinking Water Directive, men disse er ikke af direkte relevans for
bølgekraftudvikling. Det er tilstrækkeligt at sige, at denne udvikling ikke burde have en skadelig
virkning for vand udpeget til dette formål.
43



EU LEVEL
9
WATER FRAMEWORK DIRECTIVE (WFD)
Key features
Relevance for Ocean Energy Development
Objective is to prevent the  Since the WFD aims to achieve good ecological and chemical
deterioration of ecological
status, some of the potential negative impacts of ocean energy
quality and the restoration
developments could compromise the water quality standards
of polluted surface and
for a given water body. This will depend on the spatial area
groundwaters by the end
occupied, the number of devices and their location.
of 2015;
 To comply with this Directive, ocean energy projects should
not contribute to the classification of the water body falling
Management is based on
the natural unit of river
below the category ‘good’. There is a potential issue arising
basins, i.e. River Basin
here in relation to the chemical status of waters and the
Districts, not political or
uncertainties that exist about the chemical effects of the
administrative boundaries;
converters equipment particularly the toxicity of the
compounds, the quantity that will be released, the response of
Applies to inland surface
the natural (abiotic and biotic) receptors and the paths
waters, estuarine and
followed by the compounds (Simas et al., 2009).
coastal waters and
groundwater.
 Monitoring of the priority substances released during the
device’s installation and operating phases could also become
part of the programme of measures to be established, under
the WFD, for the water body concerned.
10
Marine Strategy Framework Directive (MSFD)
Key features



9
ENDELIG
Aim is to achieve ‘good
environmental status’ of
the EU's marine waters by
2020 and to protect the
resource base upon which
marine-related economic
and social activities
depend;
Establishes European
Marine Regions on the
basis of geographical and
environmental criteria;
Each Member State within
a marine region is
required to develop a
strategy for its marine
waters which will contain
a set of clear
environmental targets and
monitoring programmes
to be carried out in that






Applies to ‘all marine waters, the seabed and subsoil as far as
where a Member State has and/or exercises jurisdiction rights’
Good environmental status is determined at the level of the
marine region or sub-region on the basis of qualitative
descriptors contained in Annex I. These include maintenance
of biological diversity; concentrations of contaminants at levels
not giving rise to pollution effects; and introduction of energy,
including underwater noise, at levels that do not adversely
affect the marine environment.
Descriptors are phrased in very broad terms but they will have
consequent impacts upon the monitoring to be carried out at
individual sites.
As yet it is unclear as to how the various descriptors will be
ascertained or measured.
Clarification is needed on the reference values for some of the
qualitative descriptors. This is particularly true in relation to
the levels of underwater noise that cause adverse effects on
the marine environment as there is no accepted European
standard for such measurements.
Similarly there will be issues surrounding baseline information
for many of the descriptors as most Member States will not
Directive 2000/60/EC establishing a framework for Community action in the field of water policy.
10
Directive 2008/56/EC establishing a framework for Community action in the field of marine
environmental policy (Marine Strategy Framework Directive).
44

marine region;
A programme of measures
designed to achieve or
maintain good
environmental status must
be developed by Member
States by 2015 at the
latest;

ENDELIG
have the requisite background information from which to
develop specific programmes of measures.
It is anticipated that the European Commission will issue
guidance on the application of the MSFD in the near future.
Tabel 4.4 Direktiver inden for vandområdet og deres betydning for udviklingen af bølgeenergi.
4.1.3.3 Naturbeskyttelsesdirektiver
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af naturbeskyttelsesområder oprettet i henhold til
habitatdirektivet (92/43/EEC). Formålet med netværket er at sikre den langsigtede overlevelse
af Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder. Natura 2000 omfatter særlige
bevaringsområder (SAC), der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til habitatdirektivet, og
indeholder også særligt beskyttede områder (SBO), der er udpeget i henhold til fugledirektivet
(79/409/EEC med tilføjelser). De vigtigste områder, samt relevansen af denne lovgivning for
udviklingen af bølgekraft, er præsenteret i tabel 4.5. For at overholde CBD og bremse
nedgangen i biodiversiteten i EU blev en EU-handlingsplan for biodiversitet (BAP) iværksat i
2006. Et af formålene med dette er at bevare og genoprette biodiversiteten og økosystemer i
det brede europæiske havmiljø dvs. uden for Natura 2000-nettet af lokaliteter. Dette mål vil
blive opnået gennem implementering af vandrammedirektivet (WFD), rammedirektivet om
havstrategi (MFSD) (se ovenfor) og EU's integrerede havpolitik, se nedenfor.
45
ENDELIG
EU LEVEL
11
12
HABITATS DIRECTIVE AND BIRDS DIRECTIVE (NATURA 2000)


Key features
Allows a Member State to
designate SACs and SPAs
respectively.
Member States propose
sites to be designated to
the Commission – even
before formal designation
has occurred such sites
should be treated as
having been formally
designated.





13
There is a requirement to consider the possible nature
conservation implications of any plan or project on the Natura
2000 site network before any decision is made to allow that
plan or project to proceed;
Each plan or project, when being considered for approval at
any stage, therefore, must take into consideration the possible
effects it may have in combination with other plans and
projects when going through the process known as
Appropriate Assessment (AA);
It cannot be over-stressed that AA is not a prohibition on new
development or activities but involves a case-by-case
examination of the implications of the development for the
Natura 2000 site and its conservation objectives;
No prescribed methodology for undertaking AA, or form or
content for reporting has been decided yet;
The Commission is in the process of developing a series of
sector-specific guidance documents in the following policy
areas: non-energy extractive industries, wind farm
development, ports and estuaries, inland waterway transport
and aquaculture.
Tabel 4.5 De vigtigste direktiver ang. naturbeskyttelse, deres hovedområder og eventuelle
konsekvenser for udviklingen af bølgekraft.
4.1.3.4 Miljøvurderingsdirektiver (Environmental Assessment Directives)
Inden for rammerne af lovgivningen vedr. miljøvurdering findes Strategic Environmental
Assessment (SEA)14 og Environmental Impact Assessment(EIA)15 direktiverne. Disse fremhæves
ofte som en af de mest alvorlige forhindringer en bølgekraft-udvikler møder. SEA og EIA
direktiverne forveksles ofte. De største forskelle ses i tabel 4.6. En SEA omfatter en systematisk
kortlægning og evaluering af virkningerne af en strategisk indsats (f.eks. en plan eller et
program) på miljøet. Direktivets overordnede mål er på et tidligt tidspunkt i processen at
bidrage til integrationen af miljøhensyn, med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.
11
Directive 92/43/EEC on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora (Habitats
Directive).
12
Directive 79/409/EEC, as amended, on the conservation of the wild birds (Birds Directive).
13
Collective name given to network of SPAs and SACs.
14
Directive 2001/42/EC on the assessment of the effects of certain plans and programmes on the
environment.
15
Directive 85/337/EC on the assessment of the effects of certain public and private projects on the
environment as amended by Directives 97/11/EC (Espoo Convention), 2003/35/EC (public participation)
and 2009/31/EC (CCS).
46
SEA of Policies, Plans and Programmes
ENDELIG
EIA of Projects
Takes place at earlier stages of decision- Takes place near the end of decision-making cycle:
making cycle: aims to prevent impacts
aims to minimise impacts
Pro-active approach to development proposals Reactive approach to development proposal
Considers broad
alternatives
range
of
potential
Cumulative effects assessment is key to SEA
Considers limited number of feasible alternatives
Limited review of cumulative effects
Emphasis
on
meeting
environmental
Emphasis on mitigating and minimising impacts
objectives, maintaining natural systems
Broad perspective, lower level of detail to
Narrow perspective, high level of detail
provide a vision and overall framework
Multi-stage process, overlapping components,
Well-defined process, clear beginning and end
policy level is continuing, iterative
Focuses on sustainability agenda, gets at Focuses on standard agenda, treats systems of
sources of environmental deterioration
environmental deterioration
Tabel 4.6 De største forskelle mellem SEA og EIA (UNEP, 2002).
SEA-direktivet kan anvendes på en hel sektor (som f.eks. på en national energipolitik) eller et
geografisk område (som f.eks. i forbindelse med en regional udviklings ordning). Artikel 3(2)(a)
i direktivet fastslår, at en miljøvurdering skal gennemføres på alle planer og for alle
programmer udarbejdet inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport,
affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, by- og landplanlægning eller
arealanvendelse, og denne skal fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser til
projekter opført i bilag I og II i EIA-direktivet. Bilag 1 i SEA-direktivet beskriver, hvilken type
oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, herunder oplysninger om spørgsmål såsom
»biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jord, vand, luft,
klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder arkitektonisk og arkæologisk arv,
landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer«. En SEA vil dermed
identificere og vurdere (kumulative) miljømæssige konflikter og deres løsninger og give bedre
indsigt i de emner, der har brug for mere detaljerede overvejelser i projektets VVM
redegørelse (EIA).
VVM-direktivet kræver en vurdering af virkningerne på miljøet (EIA) af ethvert projekt, der kan
få væsentlig indvirkning på miljøet, før tilladelse til udvikling kan imødekommes.
Offentligheden høres i alle faser af VVM-processen, kan give sin mening til kende og bliver
informeret om afgørelsen bagefter. Disse bestemmelser er blevet strammet, og VVMdirektivet ændret (2003/35/EC), på baggrund af forpligtelser, der følger af Århuskonventionen16 med tilhørende love og bekendtgørelser. VVM-direktivet beskriver projekt
16
The UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access
to Justice in Environmental Matters.
47
ENDELIG
kategorier, der er genstand for en VVM, hvilken procedure, der skal følges, og indholdet af
vurderingen. Projekt kategorier er opdelt mellem bilag I, for hvilke VVM er obligatorisk, og
bilag II, hvor VVM er afhængig af, om væsentlige virkninger på miljøet kan forekomme. Bilag I
indeholder en række energiprojekter, men ikke bølge- og tidevandsenergi-udvikling. Disse kan
optages i bilag II som »Energi industri: (a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet". For
projekter i bilag II skal de relevante nationale myndigheder afgøre, om en VVM er nødvendig
gennem en proces, der kaldes "screening". Denne fastslår påvirkningen af et projekt, enten på
baggrund af tærskler/kriterier, eller en sag-til-sag undersøgelse. En VVM skal dække arten,
størrelsen og placeringen af anlægget, samt den mulige virkning på udviklingen på alle andre
sektorer. Ligeledes skal en VVM tage stilling til de positive og negative, primære, sekundære og
kumulative virkninger af en udvikling på miljøområdet. Kommissionens vejledning om VVM
definerer kumulative virkninger som ’påvirkninger som følge af gradvise ændringer forårsaget
af andre tidligere, nuværende eller rimeligt forudsigelige aktioner sammen med
projektet’(Europa-Kommissionen, 1999).
Et af de emner, der skal behandles i en VVM, er beliggenhed, især den miljømæssige sårbarhed
i de geografiske områder, der kan blive berørt. Ifølge bilag III i direktivet bør særlig
opmærksomhed rettes mod absorptionskapacitet i det naturlige miljø, hovedsagelig
vådområder, kystområder, naturreservater og -parker, Natura 2000-områder og landskaber af
historisk, kulturel eller arkæologisk betydning. I forhold til f.eks. habitatdirektivet er
beskyttede naturtyper de, der er indeholdt i bilag I til nævnte direktiv og omfatter sandbanker,
flodmundinger, kystlaguner, vadehav, rev, klinter og mange former for klitter. Flere marine
arter, herunder marsvin (Phocoena phocoena), øresvin (Tursiops truncatus), munkesælen
(Monachus monachus), gråsæl (Halichoerus grypus) og spættet sæl (Phoca vitulina) samt nogle
fuglearter er også opført i habitatdirektivet som arter, hvis tilstedeværelse bør føre til
beskyttelse af lokaliteter. I lyset af dette bør udviklere oplyse i VVM om enhver undersøgelse,
overvågning og andre målinger de har iværksat eller planlægger at udføre. Udviklere bør også
være opmærksom på, at kontrolkrav kan fastsættes i betingelser for licens / tilladelse og at
disse sandsynligvis vil ændre sig som lovgivningen udvikler sig. Det er sandsynligt, at
Kommissionen, eller endog de nationale myndigheder, med tiden vil udforme en
standardiseret tilgang til VVM for bølge- og tidevandsenergi udvikling.
4.1.3.5 Integreret Maritim Politik
I 2007 lancerede Kommissionen sin vision for en integreret maritim politik (IMP) for Den
Europæiske Union. Formålet er at maksimere den bæredygtige udnyttelse af havene, at
opbygge en videns- og innovationsbase, at levere den højeste livskvalitet i kystregionerne, at
fremme Europas lederskab i internationale anliggender og at øge synligheden af »det maritime
Europa«. Den integrerede havpolitik bygger på en styringsmæssig ramme, der gælder for den
integrerede tilgang på alle niveauer, såvel som horisontale og tværgående politiske redskaber.
Overvågningen af havet (kritisk for sikker anvendelse af havarealet), maritim fysisk
planlægning (et centralt planlægningsredskab for bæredygtig beslutningstagning) og en
omfattende og tilgængelig kilde til data og oplysninger er identificeret som værende af stor
betydning.
Maritim fysisk planlægning (Maritime Spatial Planning, MSP) er måske det vigtigste redskab for
den fremtidige planlægning af, og dermed forbedret beslutningstagning for, bølgekraft
udvikling og andre maritime formål. MSP har udviklet sig i erkendelse af, at de eksisterende
rammer for planlægning i høj grad har fokuseret på landjorden og ofte ikke tager fat i, hvordan
48
ENDELIG
udviklingen i kystområderne kan påvirke havet og omvendt. Det hjælper offentlige
myndigheder og interessenter til at koordinere deres indsats, og optimerer brugen af
havarealet til fordel for den økonomiske udvikling og havmiljøet. Som et vigtigt instrument for
levering af IMP udarbejdede Kommissionen en køreplan17 i 2008 for at fremme udviklingen af
MSP fra medlemsstaterne. Denne afstikker centrale principper for MSP og søger at fremme
udviklingen af en fælles tilgang blandt medlemsstaterne.
MSP er en proces, der består af dataindsamling, høring af interessenter og aktiv deltagelse i
udvikling af planen, dens efterfølgende gennemførelse, håndhævelse, evaluering og revision.
Et stigende antal medlemsstater benytter eller forbereder sig på at benytte MSP og er begyndt
at udvikle en række værktøjer og kriterier for MSP. Selv om ansvaret for gennemførelsen af
MSP ligger hos medlemsstaterne finder Kommissionen, at en indsats på EU-plan kan give en
betydelig merværdi og har ikke udelukket et direktiv om MSP i fremtiden. Det er derfor vigtigt
for bølgekraft-udviklere at være opmærksomme på MSP initiativer i deres eget land, eller
hvorend de agter at udvikle. Mens det i køreplanen hedder, at forvaltningen af maritime
områder gennem MSP bør være baseret på planlagte eller eksisterende aktiviteter og deres
indvirkning på miljøet, er det interessant at bemærke, at i mange områder er det nye
projekter, især inden for energisektoren (udvikling af offshore vindmølleparker), som har
stimuleret udviklingen af MSP.
For at opnå en bred accept, ejerskab og støtte til gennemførelsen af MSP er det vigtigt, at
inddrage alle interessenter på det tidligst mulige stadium i planlægningsprocessen. Dette vil
bibringe en merværdi for bølgekraft-udviklere, da det vil hjælpe til at opnå offentlig accept og
støtte til bølgekraft-udvikling. Ligeledes vil det hjælpe med at identificere de følger, der
bekymrer interessenterne i den tidlige fase af projektets udvikling, hvorved udviklere får
mulighed for at erkende og minimere potentielle miljøvirkninger. Identifikation af vigtige
bekymringer vil også hjælpe med at strømline placering og deraf følgende
godkendelsesprocedurer, der anses for en af de afgørende forhindringer for industrien i dag.
Ligeledes bør en sammenhæng mellem landbaserede og maritime planlægningssystemer også
medføre strømlining af godkendelses- og bevillingsprocedurer, især for de dele af udviklingen,
der har overlap mellem regelsystemerne, som ved udlægning af kabler og tilhørende onshore
infrastrukturer.
4.2 Hvilke tilladelser er nødvendige for at udvikle?
Som det fremgår af ovenstående finder der en stor mængde lovgivning på alle forvaltningsniveauer, der potentielt har indvirkning på fremtidig bølgekraft-udvikling. Hvordan dette
udmøntes på det praktiske plan for udviklere afhænger meget af, hvordan sådanne lovkrav
gennemføres på nationalt plan inden for den enkelte medlemsstat. Retlige rammer for
bølgekraftprojekter er stadig under udvikling i mange lande og kan også variere fra land til
land, trods det faktum, at meget af miljølovgivningen har et fælles europæisk grundlag. Med
hensyn til udvikling har visse lande særlige love og administrative bestemmelser for licenser og
udstedelse af tilladelser til bølgekraftprojekter. Andre lande har ikke sådanne specifikke krav,
men vælger at følge de procedurer, der allerede er defineret for andre store infrastrukturelle
udviklings- eller vedvarende energiprojekter.
17
Roadmap for Maritime Spatial Planning: Achieving Common Principles in the EU, COM(2008) 791 final.
49
ENDELIG
Ændringer af de retslige rammer er drevet af en "learning by doing"-tilgang, en trang til at
forbedre eller forenkle eksisterende procedurer, eller et behov for at udvikle et system
specifikt for den pågældende sektor. Det er derfor logisk, at meget af den lovgivning, der er
omhandlet ovenfor, vil blive opdateret i takt med at bølge- og tidevandsenergi-industrien
udvikler sig. Det gælder især for VVM-kravene, hvor de eksisterende rammer ikke altid er
tilpasset udviklingen af bølgekraft, og hvor det overordnede direktiv i øjeblikket er under
revision af Kommissionen. Eventuelle ændringer af de retlige rammer, uanset
forvaltningsniveau, bør udformes således, at de imødekommer usikkerheder m.h.t.
virkningerne, og giver mulighed for ændring af mål og metoder når tvivlsspørgsmålene er
afklaret. Denne fremgangsmåde, betegnet adaptiv styring, er perfekt egnet til
bølgekraftudviklingen. Hvor det er muligt, bør denne fremgangsmåde anbefales til politikere
og beslutningstagere i bølgekraftindustrien.
Der er forholdsvis lidt udviklere kan gøre for at strømline den godkendelsesprocedure, der
gælder for bølgekraft, andet end at kommunikere åbent med beslutningstagere og lovgivere
om, hvilke aspekter af processen, der volder vanskeligheder. Ifølge deres natur er
bølgekraftudviklingsprojekter komplicerede, da de kan påvirke mange etablerede maritime
formål såsom sejlads, fiskeri, forsvar osv., som alle har en fast retlig ramme omfattende mange
retsområder. Hertil kommer, at mange interessenter og lovgivere også er direkte eller
indirekte involveret. Det er derfor forståeligt, at udviklere af sådanne projekter ofte bliver nødt
til at ansøge om mere end én tilladelse til mere end én tilsynsmyndighed. Angiveligt bør dette
ikke udgøre en hindring for håbefulde udviklere, forudsat at det står klart for udviklerne, hvilke
licenser, godkendelser og/eller tilladelser, der er nødvendige, fra hvem, i hvilken rækkefølge og
hvilke oplysninger, der skal leveres på hvilket tidspunkt. En vejledende liste over sådanne
licenser og tilladelser er vist i tabel 7. Dette afspejler ikke systemet i et enkelt land, men
antyder, hvad der kan forventes, når man planlægger et projekt.
En strømlinet procedure, som udmøntet i begrebet en ”one-stop-shop” proces, angiver en
mulig løsning på de eksisterende komplekse og besværlige procedurer hvor mange offentlige
instanser er involveret. I en "one-stop-shop" proces er det den vigtigste involverede
myndighed, der har kommunikationen med de øvrige relevante besluttende myndigheder.
”One-stop-shop” processen har mandat til at træffe beslutninger, på tværs af de enkelte
offentlige instanser for eksempel miljøpåvirkninger eller retlige spørgsmål. Processen bør også
omfatte tværgående områder (offshore og land) og skal kunne sætte specifikke, acceptable,
realistiske og tidsrelaterede mål som myndigheder senere kan evaluere og forbedre. Dette vil
bevirke en forbedret sammenhæng mellem politikområder og beslutningstagende
myndigheder og skabe større retssikkerhed for udviklere, og dermed medvirke til at
fremskynde gennemførelsen af bølgekraftprojekter.
Kravet om at gennemføre en VVM anses ofte for en af de største hindringer for
bølgekraftudviklere. Formentlig er det ikke på grund af den type oplysninger, der kræves, men
mere på grund af den usikkerhed, der omgiver den type oplysninger, der skal indsendes. Hvad
angår bølgekraftudvikling er begge elementer problematiske: myndighederne er ikke bekendt
med konsekvenserne af anlæg, og udviklere har ikke oplysninger nok til at bevise eller
modbevise postulerede virkninger. Dette kan føre til en mangel på sammenhæng i praksis
mellem de forskellige myndigheder på forskellige forvaltningsniveauer (nationalt, regionalt,
lokalt) og i de forskellige politiske områder (miljø, fysisk planlægning, energi osv.). En sådan
mangel på sammenhæng forårsager stor usikkerhed for projektudviklere, hvilket igen kan
50
ENDELIG
betyde, at beslutningerne træffes på projektniveau med deraf følgende forsinkelser, højere
omkostninger og øget usikkerhed for projektudviklingen.
Nogle lande har forsøgt at løse dette problem ved at overveje udlægning af en prototype som
et ikke-permanent F & U-projekt i mindre skala, og derfor ikke tilstrækkelig stor til at berettige
en fuld VVM. Denne type tilgang kan være relevant for et enkelt anlæg, men bliver
problematisk, når det drejer sig om mindre grupper af enkelte anlæg eller større bølgekraft
parker. Projekts størrelse og skala medfører forskellige typer af miljøpåvirkninger. Et skridt
udviklere kan tage for at bidrage til at løse dette problem, er at fremsende alle rapporterede
miljøobservationer og overvågningsoplysninger, der indsamles og registreres under
demonstrationsforsøg og i VVM fasen af projektet, til de relevante myndigheder. Disse
oplysninger kan så danne grundlag for fremtidig lovgivning og politiske rammer for
bølgekraftudvikling.
4.2.1
Vejledende checkliste for udviklere
Følgende tjekliste er vejledende for de forskellige godkendelser, licenser og tilladelser, der er
nødvendige for at gennemføre en udvikling i det marine miljø. Retslige krav er forskellige i de
enkelte lande, og det anbefales kraftigt at tage kontakt med de relevante myndigheder før der
iværksættes en undersøgelse af et givent område, med henblik på at fastslå præcis, hvad der
kræves det pågældende sted. Godkendelserne opført på listen nedenfor er ikke fuldt
dækkende, da krav vil variere mellem lokaliteter. Privatretslige aspekter af udviklingen, såsom
kontrakter mellem udviklere og leverandører, er ligeledes ikke afspejlet i denne checkliste.
Licence / Permit / Consent
Licence to explore
 Preliminary site investigation works
(data buoys etc.)
 Cable laying
Environmental Impact Assessment (EIA)
 Construction, operation and
decommission phases of development
 Primary, secondary and cumulative
environmental impacts
Navigational / Marine Safety Statement
 May be part of EIA process
 Depends on whether device is classified
as a ‘vessel’
Appropriate Assessment (AA)
 Applies where development has the
potential to impact upon Natura 2000
site
Planning Permission
 For onshore auxiliary works
 Wayleaves
Licence to construct / Lease to develop
Onus (Bevisbyrde)
Application made by developer
Decision made by responsible
department / regulatory authority
X
Government
Carried out by developer (usually through private
consultants)
Submitted to responsible Government department
/ regulatory authority for decision
/ regulatory authority
Consenting authority carries out survey & makes
decision
Statement for Appropriate Assessment carried out
by the developer
Submitted to Government department / local
planning authority / Nature Conservation Authority
Consent authority then carries out the AA and
makes decision
/ local planning authority for decision
51




Term
Rent
Description of lands
Landlord’s obligations/restrictions on
use
 Option to break
Authorisation to construct / Licence to
generate
 Non-negotiable
 Guidance available from appropriate
authority
Authorisation to construct / Licence to
generate
 Non-negotiable
 Guidance available from appropriate
authority
Grid Connection Agreement
 General conditions
 Cost
Power Purchase Agreement
 Price
 Term
 Assignment
 Termination
ENDELIG
/ regulatory authority for decision
Submitted to responsible regulatory authority for
decision
Submitted to responsible regulatory authority for
decision
Issued by
operators
transmission/distribution
system
Issued by Electrical Supplier
Tabel 4.7 Vejledende checkliste for udviklere.
52
ENDELIG
5 Placering: Hvordan vurderes potentielle placeringer?


En omhyggelig vurdering af ressource bør danne basis for valget af placering/site
Udover energiressourcen skal alle tekniske, miljømæssige og socioøkonomiske
begrænsninger vurderes når man vælger placering/site
Information om disse emner vil ikke altid være frit tilgængelige eller gratis, hvilket vil
betyde øget tidsforbrug og omkostninger
Offentlig støtte er afgørende, hvad angår spørgsmål om såvel nettilslutning som
planlægnings- og godkendelsesprocedurer


Valget af en passende placering for en bølgekraftpark er en vital del af processen med
installation. Et nøje udvalgt sted, der tager hensyn til alle fordele og ulemper samt særlige
forhold, kan udgøre forskellen mellem en fiasko og en succesfuld installation. Aspekter såsom
minimering af miljøpåvirkninger og befolkningens accept, vil være meget relevant i processen.
Mængden af oplysninger, der skal indsamles, er betydelig og dette afsnit har til hensigt at
fungere som en checkliste over alle de vigtige aspekter, der skal tages i betragtning.
Waveplam rapport D 3.1 ’Methodology for site selection’ indeholder detaljerede oplysninger
om metoder for udvælgelsen af sted, processen trin for trin, de oplysninger, der skal indsamles
og råd om, hvor man kan finde disse informationer (hvis de findes) i forskellige europæiske
lande: UK, Spanien, Portugal, Irland, Grækenland, Frankrig, Belgien, Danmark, Italien og Norge.
Dette afsnit er en sammenfatning af denne metode, en checkliste, som fokuserer på de mest
relevante oplysninger og aspekter man bør overveje når man vurderer et potentielt sted til
installation af et bølgekraftanlæg/park. De aspekter man bør overveje, er:
•
Bølgeressourcen
•
Bundforhold
•
Infrastruktur: el-net og leverandører
•
Overordnet beskrivelse af sted og vindforhold
•
Miljø- og planlægningsmæssige forhold
•
Interessekonflikter
53
ENDELIG
5.1 Udvælgelse af placering
En hel del informationer skal indsamles for at kunne vælge en passende placering for en
bølgekraftpark. Virkeligheden er, at kystnære områder normalt er tæt befolkede, og derfor
anvendes store områder af havet allerede til andre formål såsom fiskeri, sejlads, olie- og
gasudvinding, sand- og grusudvinding, aquakultur osv.
Udvælgelsen af et egnet sted er et spørgsmål om overordnet fysisk planlægning for området
(Maritime Spatial Planning) og Waveplam projektet har udviklet en metode til udvælgelse af
lokaliteter baseret på, hvad myndighederne gør i løbet af processen med MSP. Denne metode
består af flere trin af indsamling af oplysninger og en analyse af samspillet mellem de
forskellige faktorer til stede i området af interesse: bølgeenergi-ressource, havdybder, type af
havbund, miljømæssigt beskyttede områder, fiskeri osv. for at skabe et kort, hvor de mest
egnede områder vises. I det følgende afsnit forklares mere detaljeret, hvordan man går frem.
5.1.1
At finde den bedst egnede placering til bølgekraftanlægget
5.1.1.1 Bølgekraftklimaet
Den første og mest indlysende forudsætning for at installere en bølgekraftpark på en given
position er, at den har en god bølgeenergi-ressource, der kan udnyttes.
Generelle skøn over ressourcerne i Europa og andre dele af verden er blevet foretaget af
offentligt finansierede projekter og institutioner. Disse kan give et fingerpeg om, hvorvidt det
er værd at overveje en bølgekraftpark i en region eller ej.
Figur 5.1 Weratlas’ angivelse af bølgernes energi-indhold i Nordøstatlanten
54
ENDELIG
For at beregne bølgeklimaet i et mindre område anvendes disse overordnede modeller
sammen med regionale eller lokale modeller.
Document
Data source
Coverage
WERATLAS
WAM model and buoy data
NE
Atlantic,
North
Sea,
Mediterranean and Barents Sea
EUROWAVES
ONDATLAS
Buoys, satellite, WAM
propagation models
Regional model MAR3G
model,
Europe, incluyes bathymetry
Mainland Portugal and Madeira
IWERA
WAM model and buoys
Irish coast
UK MARINE RENEWABLE
Global and regional models
UK Continental Shelf
ATLAS
Tabel 5.1 Europæiske atlas for bølgekraft og andre offshore vedvarende energiformer
5.1.1.2 Havdybde og havbundens morfologi
Viden om dette er af afgørende betydning for installation og drift, da dette vil påvirkes af:

Typen af havbunden: stenet, sandet eller blandet. Dette vil bestemme, hvilken type af
forankring anlægget behøver samt anlægsarbejdet, hvilket også har en stor indflydelse
på omkostningerne til installation.

Havbundens morfologi: dette påvirker bølgeintensiteten efterhånden som bølgerne
nærmer sig kysten, så det har en indflydelse på ressourcen. Oven i dette vil stejl eller
flad havbund eller tilstedeværelsen af rev eller indsnævringer have indflydelse på
installationsmetoder og endda levedygtigheden af infrastrukturen.

Havdybde: vil være afgørende for på hvilken afstand fra kysten den ønskede dybde
nås, hvilket i høj grad vil have indflydelse på længden af kabler og omkostninger ved
installation.
De særlige kendetegn ved havbunden på det valgte sted kan få væsentlig indflydelse på de
metoder, der anvendes under installationen, og dermed på omkostningerne ved projektet.
Desuden forventes det, at ydelsen fra såvel flydende som bundfaste anlæg vil blive påvirket af
havbundens morfologi.
Havbundens udseende og ændringer i dybden har indvirkning på bølgefeltet, og
bølgeintensiteten afhænger heraf. En præcis viden om havdybden kan give en god forståelse
af sådanne processer og af bølgefeltet i området.
Havdybden ud for den valgte kyst vil være bestemmende for i hvilken afstand fra kysten den
ønskede eller optimale dybde nås. Dette vil påvirke længden af kabler, og dermed i høj grad
omkostningerne ved projektet
5.1.1.3 Beskrivelse af miljøet
Kendskab til geografiske kendetegn og de atmosfæriske forhold i regionen er vigtigt på
tidspunktet for planlægning af anlægsarbejder, for hermed at sikre tilstrækkeligt gode
arbejdsvilkår, samt for udvælgelsen af byggeplads og adgang til denne.
Kystmorfologi kan påvirke arbejdet med at udlægge kabel i overgangszonen mellem hav og
land. Forhold såsom klipper, strande, floder og deltaer vil kræve meget forskellige planlægning
55
ENDELIG
for at installationen virker. Nogle forhindringer kan endda gøre det urentabelt at installere et
kabel, mens andre vil være mere driftsvenlige. Kartografiske oplysninger er normalt til
rådighed fra regionale offentlige myndigheder, enten i form af kort eller som satellitbilleder
(også Google Earth indeholder nyttige informationer).
Klimatiske forhold: vind (hastighed og fremherskende retning), tidevandsområde og strømninger samt temperatur er forhold, der også vil påvirke installationen. Det skal
bemærkes, at da levetiden for denne slags projekter typisk er 25 år eller mere, så bør data for
ekstreme hændelser og deres hyppighed indsamles. Meteorologiske institutter har dataserier
og statistikker for ekstreme begivenheder over en lang periode. Bygge- og teknikstandarder
samt -normer fastlægger design parametre for installationen og henviser til sådanne data for
ekstreme hændelser.
Tektonisk aktivitet herunder vulkansk aktivitet skal tages i betragtning, da de udgør en
betydelig risiko for alle former for anlæg.
5.1.1.4 Nettilsslutning og netkapacitet
En elektrisk infrastruktur, der muliggør tilslutning til forsyningsnettet er ikke kun ønskelig, men
uundværlig. Nogle dele af det nordlige Europa, med en meget god bølgeressource, har det
problem, at det er tyndt befolket, og man derfor ikke kan regne med et godt elnet. I regioner
som Nordsøen, det mellemste Atlanterhav og Middelhavet er elnettet dog generelt godt langs
kysten, da det er dér befolkningen er koncentreret.
Problemet er ikke kun adgangen til nettet, men også det forhold, at de private og offentlige
organer med ansvar for nettet ikke altid er villige til at dele information om
nettilslutningssteder og kapacitet. Oplysninger om situationen for elnettet i de forskellige
lande findes i Waveplam rapporten: Methodology for site selection.
Lande med store ressourcer for vedvarende energi, men intet godt net til at transportere
elektricitet, bliver nødt til at opgradere deres net i den nærmeste fremtid. Historisk set blev
hele den nuværende struktur i transmissionsnettene designet udfra en centraliseret
energiproduktion. Den nye situation, med mange små producenter, der kan tilføre til
forsyningsnettet på fjerntliggende steder, kræver en helt ny opfattelse af elnettet, forberedt til
at acceptere alle disse tilslutninger og former for elproduktion.
Der har været diskussion omkring dette emne de seneste år, f.eks. er der foreslået et Supergrid
i form af et inter-europæisk, undersøisk transmissionsnetværk. Et projekt af denne slags ville
ikke kun hjælpe på integrationen af bølgekraft og andre offshore vedvarende energikilder, det
ville også være meget gavnligt for omstruktureringen af det elektriske system.
5.1.1.5 Infrastruktur og forsyningsindustri
Bølgekraftparken eller -anlægget har brug for en række ydelser, der skal leveres på en
regelmæssig basis, såsom vedligeholdelse og overvågning. Andre ydelser vil være mindre
hyppige, såsom ved installation eller nedlukning af anlæg.
Rimelig afstand til en havn af en vis størrelse vil være nødvendig for installationen og en
servicering af parken. Der kan være behov for specielle fartøjer i forbindelse med udlægning,
vedligeholdelse og/eller nedlukning af anlæg. Ud over havnefaciliteter kan der være behov for
lagerfaciliteter til anlæg under vedligehold og reservedele som erstatningskabler og -kæder.
56
ENDELIG
Generelt vil det være nyttigt, at der ikke blot er havnefaciliteter, men at der også er en
industri, der er i stand til at yde forskellige tjenester og service i forhold til anlægget. Dette vil
være faciliteter og færdigheder som typisk findes i skibsværftsindustrien og leverandører til
denne industri, omfattende udstyr til overvågning, ROV, dykkere og vedligeholdelsesskibe til
in-situ arbejde.
Projektudviklere vil formentlig finde det attraktivt at anvende steder, der er velforsynede og
giver mulighed for at få arbejdet udført lokalt med den reduktion i omkostninger, som dette
kan medføre.
5.1.1.6 Miljø- og planlægningsspørgsmål
Der findes mange usikkerheder med hensyn til de påvirkninger bølgekraftanlæg og -parker kan
have på miljøet. Påvirkningerne vil være forskellige afhængig af den eksisterende tilstand af
havmiljøet; mange kystnære områder er således stærk påvirket af industri- og
havneaktiviteter, mens ikke-forurenede eller uberørte områder anses for at være mere
følsomme og deres beskyttelse og bevarelse har en højere prioritet. Disse usikkerheder skal
belyses via forskning og overvågning i de igangværende og kommende test-og
demonstrationsprojekter. Vurdering af konsekvenserne er drøftet i detaljer i afsnittet Miljø:
Hvad er de potentielle effekter af bølgekraftudvikling?
Fra et planlægnings-synspunkt er miljøpåvirkning ikke blot et spørgsmål om bæredygtighed. De
fleste lande vil kræve en miljøkonsekvensanalyse (VVM), selv om omfanget og indholdet heraf,
og specielt af de forudgående undersøgelser, vil afhænge meget af det enkelte land eller
område herunder kravene i den relevante lovgivning. Dette er i sidste ende et spørgsmål om
fysisk planlægning og man bør derfor konsultere lokale, regionale og nationale planer for
anvendelse af havterritoriet det pågældende sted for at sikre, at der ikke er nogen
uoverensstemmelser mellem disse planer og den forventede aktivitet, i dette tilfælde en
bølgekraftpark. Et vigtigt forhold at undersøge er, hvad der findes af beskrivelse af tilstanden
forud for etablering, da dette vil indgå i en vurdering af konsekvensen for miljøet.
Det strategiske miljøvurderings (Strategic Environmental Assessment, SEA) direktiv
2001/42/EC blev oprettet med det formål at indføre systematisk vurdering af de miljømæssige
konsekvenser af planer og programmer, der regulerer aktiviteter vedrørende arealanvendelse.
SEA er i de senere år blevet et værktøj, hvormed miljøkriterier indarbejdes i planlægning,
politikker og programmer. Denne vurdering har til formål at etablere et højt niveau af
miljøvurdering, som er fælles for alle projekter, og forud for gennemførelsen af de politikker,
det normalt gælder for lokale og regionale udviklingsplaner. Selvom alle europæiske lande har
regler for gennemførelsen af dette direktiv er de programmer, som gennemføres, varierende
og kun få lande har på nuværende tidspunkt etableret SEA for udnyttelsen af marin
vedvarende energi.
57
ENDELIG
Country
SEA
Information
Belgium
Concession area for offshore wind
energy., but also wave and tidal are
allowed in this zone according to the
royal decree of December 2000
Masterplan North Sea Gauffre Project
Denmark
Planned for an area 20 km from the
coast in relation to the offshore wind
farm planning
Danish Energy Authority: "Future
Offshore Wind Power Sites – 2025"
English summary: 11 pp, August 2007.
Danish report: April 2007, 105 pp. ISBN:
978-87-7844-643-5
Ireland
Guideline planned for Bretagne by
regional government.
The ‘Specific Framework Planning for
Renewables’ was published in 2008.
Marine energy is not included, just
offshore wind
Planned
Italy
Completed for offshore wind
France
Greece
Norway
Portugal
Spain
UK
Ministerial decree 49828 03.12.2008.
Map with excluded, limited and suitable
areas
pending information
Maps of potential wind production (CESI
Ricerca) with coverage of most of coastal
areas. Maps for potential wave
production are planned
www.dirnat.no
Planned
Completed for offshore wind. Map with excluded, limited and suitable
Applies to ME
areas
SEA
for
marine
renewables
completed for Scotland only
Screening phase in the rest of UK
Tabel 5.2 SEA for udnyttelsen af marin vedvarende energi i udvalgte lande
Tabel 5.2 viser graden af udviklingen af specifikke SEA for bølgekraft og andre marine
vedvarende energikilder i forskellige europæiske lande. På trods af det europæiske direktiv kan
de enkelte lande gennemføre det på en anden måde, og som følge heraf kan resultatet og
omfanget af undersøgelserne være forskellige. I Storbritannien har man f.eks. lavet en SEA ud
for den skotske kyst, mens man for resten af landet foretager en screening for at lede efter
potentielle områder egnet for kommercielle skala parker og derefter vurderer man
nødvendigheden af en fuld miljøvurdering.
En SEA kan lette planlægningen for en projektudvikler, idet etableringen af en SEA er med til at
fastslå, hvilke områder der er uforenelige med installationen af parken, hvor kan der være
begrænsninger, og hvilke områder der er egnede.
5.1.1.7 Interaktion med andre brugere/anvendelser
Da kystområderne typisk har været beboet i mange århundreder anvendes store strækninger
langs kysten allerede til andre kommercielle aktiviteter. Disse aktiviteter kan derfor udgøre
begrænsninger for installation af bølgekraftanlæg.
58
ENDELIG
Figur 5.2 Eksempler på andre brugere af havet
Begrænsningerne vil afhænge af, hvor alvorlig konflikten med andre brugere er; således vil
nogle af disse aktiviteter kunne forhindre bølgekraftparken i at blive installeret, mens andre
ikke vil give problemer. I nogle tilfælde vil der være offentlige modstand på grund af konflikt
med lokale socioøkonomiske forhold. Afgørelserne i spørgsmålet om begrænsninger og
konflikter ligger i sidste ende hos regeringerne, da udviklingen af bølgekraftparker kan være en
del af regeringernes politikker og mål om udbygning af vedvarende energi.
59
ENDELIG
Activity
Conflict
Oil & Gas Extraction
Incompatible
Aquaculture
Incompatible / research
Increase
offshore
Increase
Military Activities
Incompatible
-
Other marine renewables
Researchable
Increase
Sand & Gravel Extraction
Incompatible
Unpredictable
Dredging
Incompatible
Increase
Navigation routes
Submarine telecom/electric
sewage pipes
Fisheries
Incompatible
Incompatible / small
extent
Incompatible
Compatible / damage to
heritage
Compatible
Increase
cables,
Submarine Archaeology
Sports and leisure use of the coast
pipelines,
Landscape and seascape as public heritage
Compatible
Tabel 5.3 Konflikt mellem forskellige brugere af havet
Trend
Increase
Increase
Increase
Increase
Som forklaret ovenfor vil situationen være forskellig fra land til land og den vil fortsat ændres i
tid; selvom bølgekraft stadig er i den indledende udviklingsfase, kan det i nær fremtid blive en
aktivitet, der har fortrinsstilling i forhold til andre brugere af søterritoriet. Tabel 5.3 viser hvor
konflikter kan opstå og giver en vurdering af deres sværhedsgrad.
5.1.1.8 Geografisk informationssystem (GIS)
Når man har indsamlet de nødvendige oplysninger om et projekt er det nødvendigt med et
værktøj, der muliggør modellering.
Enhver oplysning, der skal tages i betragtning, indarbejdes i et GIS lag og vises i et sæt af
begrænsninger, der kan lægges sammen i et konkluderende ark. Denne procedure er meget lig
den, der anvendes i forbindelse med Maritime Spatial Planning processen.
Når de forskellige betingelser er indført i GIS systemet, vil det være muligt at vise brugbare og
ikke-brugbare områder. Ud fra det endelige GIS-kort er det let at identificere et område med
flest fordele og færrest ulemper.
Når området er valgt er næste skridt at foretage en vurdering af den økonomiske
levedygtighed, der viser hvilken type anlæg med hensyn til størrelse og effekt, der egner sig
bedst for området.
60
6
ENDELIG
Investering: hvordan beregnes afkast?






Den første del af en bedømmelse af afkastet omfatter en vurdering af den samlede
bølgekraft-ressource i MWh. Følgende kræves for dette:

Anlæggets power matrix.

Scatter diagram for, hvor mange timer en given bølgetilstand forekommer.

Den samlede energiproduktion pr. år.
Investeringsomkostninger (CAPEX) og driftsomkostninger (OPEX).
Indtægtsforhold i form af kWh pris f.eks. (FIT) eller (ROC).
Diskonteret rente og levetid.
De normale økonomiske nøgletal er:

Net present value (NPV).

Internal rate of return (IRR).

Omkostninger ved el-produktion (Cost of electricity, COE).
Risiko vurdering af projektets dele via en tornado graf.
Dette kapitel indeholder de vigtigste forhold, der er nødvendige for at give en økonomisk
vurdering af et bølgekraftprojekt, inklusiv udlægning af anlægget. Denne opgørelse er
forskellig fra beregningen af en virksomheds overskud eller afkast, som ikke er dækket i dette
dokument. De retningslinjer, der præsenteres her, er opdelt i to faser:
1. Vurdere potentialet for et givet sted, og
61
ENDELIG
2. Beregne det økonomiske afkast af en investering på det pågældende sted.
Retningslinjerne udgør grundlaget for de anvendte kriterier til vurdering af ressourcer og
afkast af de 6 case studies præsenteret i WAVEPLAM feasibility forundersøgelser rapporten
(3.3).
6.1 Beregning af energiproduktionen på et givet sted
Energiindholdet er produktet af kraft over tid, præsenteret ved
Ligning 1
Energy (Wh) = Power (W)*Time (secs)
Bølgeenergi kvantificeres ved to parametre, der er repræsenteret i en todimensionel matrice.
Parametrene er bølgehøjde og bølgeperiode. Hs er gennemsnitlig signifikant bølgehøjde målt i
meter, og Tz er den gennemsnitlige bølgeperiode (zero crossing period), målt i sekunder.
Pelamis’ skatter plot bruger i stedet Te, som er energien i perioden (perioden på en simpel
sinusformet bølge, der ville indeholde den samme energi), og beregnes ud fra Tz i Ligning 1.
Ligning 1
Te = 1.2*Tz
Bølgeperioden måles undertiden i Tp, hvilket er den maksimale effekt i bølgeperioden
(perioden med det højeste energi-indhold) og er repræsenteret i Ligning 2
Ligning 2
Tp = 1.4*Tz
For et bølgekraftanlæg findes den årlige energiproduktion ved at multiplicere hvert cellepunkt
i power matricen (eksempel for Pelamis power matrix (Pelamis 2008) er vist i
Tabel 6.1) med den korresponderende celle i skatter diagrammet over fordelingen over året. Et
eksempel på energiproduktionen er vist i tabel 6.3 hvor den årlige energiproduktion er vist i
nederste højre hjørne af tabellen.
Det er vigtigt at sikre korrekt sammenhæng mellem perioder (Tz, Te or Tp) i de to matricer
(power matrix og skatter diagram).
62
ENDELIG
Period (Te)
Height (Hs)
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
4
4.5
5
5.5
6
6.5
7
7.5
8
8.5
9
9.5
10
10.5
11
11.5
12
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0
32
57
89
129
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
29
65
115
180
260
354
462
544
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7
0
37
83
148
231
332
438
540
642
726
750
750
750
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
8
0
38
86
152
238
332
424
530
628
707
750
750
750
750
750
0
0
0
0
0
0
0
0
0
9
0
35
78
138
216
292
377
475
562
670
737
750
750
750
750
750
0
0
0
0
0
0
0
0
10
0
29
65
116
181
240
326
384
473
557
658
711
750
750
750
750
750
0
0
0
0
0
0
0
11
0
23
53
93
146
210
260
339
382
472
530
619
658
750
750
750
750
750
0
0
0
0
0
0
12
0
0
42
74
116
167
215
267
338
369
446
512
579
613
686
750
750
750
750
0
0
0
0
0
Tabel 6.1: Eksempel på power matrix (Pelamis(Pelamis 2008)), hver celle giver effekten for den
pågældende sø-tilstand ( Pelamis anvender Te for bølgeperiode)
63
13
0
0
33
59
92
132
180
213
266
328
355
415
481
525
593
625
750
750
750
750
0
0
0
0
1
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
Hs
(m 4
) 4.5
5
5.5
6
6.5
7
7.5
8
8.5
9
9.5
10
10.5
11
11.5
2
8
5
3
41
44
26
4
5
6
52
164
82
65
76
30
1
130
387
488
293
107
45
26
23
9
2
25
151
360
503
354
226
44
19
9
6
ENDELIG
7
Tz (s)
59
236
258
386
496
352
181
71
6
3
4
4
4
8
11
75
142
129
201
227
252
210
158
81
21
6
3
9
12
31
26
41
82
99
99
123
144
100
47
27
14
3
1
10
4
5
1
9
19
19
30
29
44
42
57
33
29
21
4
1
11
12
3
2
1
3
4
3
10
7
11
16
19
21
17
15
9
2
2
1
13
1
3
4
4
3
5
2
2
1
3
1
2
2
1
1
Tabel 6.2: Skatter diagram opdelt pr. time for M4 bøje på Irlands vestkyst, Maj 2007 – April 2008 (i
dette eksempel er anvendt bølgeperioden Tz).
64
ENDELIG
Te(s)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
12
13
1
4
1
5
Total yearly
energy
0
0.5
1
12412
5809
2242
385
1.5
33670
34777
21500
5850
780
96577
2
31395
82436
46208
20424
3596
296
2.5
3960
96096
112098
30888
4706
580
276
248604
3
260
82336
176624
61028
11760
167
264
332439
3.5
354
17958
159000
86710
27710
2150
184355
3780
293882
104940
124925
39936
5340
852
279773
4.5
46472
120830
49665
7774
1064
225805
5
4242
109210
69625
11439
984
195500
5.5
58960
96726
13380
3550
172616
6
15750
73944
22528
2905
115127
6.5
3750
4
Hs
(m)
20848
38250
24897
5291
72938
7
23250
34941
8400
66591
7.5
10500
24696
11267
46463
8
2250
21750
13125
37125
8.5
750
15750
12750
29250
9
3000
11250
14250
9.5
750
6750
7500
1500
1500
10
10.5
0
11
0
11.5
0
12
0
12.5
0
13
0
13.5
0
14
0
14.5
0
Total
0
0
0
0
0
82051
323942
673326
638710
453448
189438
80228
0
0
2,441,143
Tabel 6.3: Eksempel på matrix, der angiver elproduktionen (MWh) for Pelamis, hvor irske bølgedata
anvendes.
6.2 Investering - CAPEX
Startomkostninger (IC) for et bølgekraftanlæg afspejler køb af anlægget fra producenten. Tallet
bør omfatte omkostninger for stål, beton og alle installationer/komponenter. IC kan angives i
€/MW.
Den resterende del af et projekts startomkostninger kan enten indsamles:
1. Individuelt, ved indhentning af tilbud fra en række leverandører eller
2. Beregnes som en procentdel af startomkostningerne for anlægget (eksemplet i Tabel
6.4 fra Dalton et al., 2009).
65
WEC parameter
% of IC of WEC
Mooring
Cabling
Replacement costs
Spare parts
Sitting and permits
GHG investigations
Management fees
Decommissioning fees
Grid connection
10%
10%
90%
2%
2%
0.05%
10%
10%
5%
ENDELIG
Tabel 6.4: Eksempel på startomkostninger for bølgeenergiprojekt beregnet som procentdel af basis
omkostninger (IC) (eksempel fra Dalton et al., 2009). De angivne omkostninger er kun vejledende og
vil variere betydeligt afhængigt af anlæg og projekt. De anvendes som input i case studiet i W 3.3
Kabelomkostninger kan enten indhentes fra fabrikanten, hvilket ofte kan være vanskeligt, eller
anslås på grundlag af den procentvise del af IC. Foreløbige simuleringer af detaljerede
kabelomkostninger har vist, at kabelomkostninger kan være op til 10% for store projekter
(Dalton et al., 2009). Dog kan små projekter under 5 MW have så store omkostninger som 33%
af IC.
6.2.1
Reduktion af Initial Cost (IC)
6.2.1.1 I henhold til anlægges effekt
Omkostningen pr. MW mindskes som regel for store MW anlæg på grund af stordriftsfordele.
Et eksempel på omkostninger/MW ses i Tabel 6.5 (eksempel hentet fra Dalton, et al. 2009).
€/MW
MW rating of device
5,000,000
4,000,000
3,000,000
Tabel 6.5: Eksempel på startomkostninger IC i €/MW, hvor IC reduceres jo større effekten er (Dalton
et al., 2009). De angivne omkostninger er kun vejledende og vil variere meget afhængigt af anlæg og
projekt. De anvendes som input i case studiet i W 3.3
0.25
0.5
1
6.2.1.2 Omkostninger ved parker
Udgifterne til indkøb af flere anlæg er normalt lavere end ved køb af et enkelt anlæg på grund
af rabatter, som en producent giver for at tilskynde til flere køb. Rabatten er baseret på en
kumulativ sum af afslag i prisen. Det samlede antal anlæg n kan beregnes efter Ligning 3.
Tot a
Wl E C I 
C 1 Pn * W E C /I M
C W
n
Ligning 3
66
ENDELIG
Her er WECIC startomkostningen IC, WECIC/MW er startomkostningen divideret med effekten
and P er den reduktion i pris, der opnås ved flere i henhold til beregningen i henhold til Ligning
4:
PN
Ligning 4
( l tn f() / l n2()
Her er N antallet af anlæg og tf er udtryk den forventede reduktion i produktionsomkostninger
(learning rate), som for de fleste industriprodukter ligger mellem 0,85 og 0,95.
6.3 Drifts og vedligeholdelsesomkostninger - OPEX
Følgende oversigt angiver de normale omkostninger:

Basis drift og vedligeholdelse (O/M),

Speciel vedligeholdelse,

Større udskiftning af komponenter,

Forsikring,

Afgift for tilslutning el-nettet

Rente.
Omkostninger angives typisk som enten €/MWh, eller som procent af startomkostninger IC
(Tabel 6.6).
Element
Operation and maintenance
€/MWh
€30/MWh
% of IC
3%
Overhaul costs and timing
10%
Replacement cost and timing
90%
Insurance
€40/MWh
Utility charges
€3500/MW
Rent
3%
2.5%
Tabel 6.6: Omkostning til drift og vedligeholdelse pr. år (OPEX) (fra Dalton et al. 2010b).
Omkostningerne er vejledende og vil variere betydeligt fra anlægstype til anlægstype. Tallene er
anvendt i case studiet i W 3.3
6.4 El-afregning og omsætninger
Producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder modtager normalt økonomisk støtte i
form af et tilskud pr. installeret kW kapacitet eller en betaling pr. kWh produceret og solgt. Det
er nødvendigt at fastslå de præcise detaljer for disse mekanismer, der kan sammenfattes
således:
o
Varighed af afregning.
o
Index eller ikke-index.
o
Mindskes med tiden og størrelsen af anlæg?
67
o
ENDELIG
Strafklausuler, etc.
De vigtigste strategier er:

Investeringsfokuserede strategier: finansiel støtte gives som investeringstilskud, bløde
lån eller skattefradrag (normalt afhængigt af produktionskapacitet) og

Produktionsbaserede strategier: den finansielle støtte omfatter et fast reguleret
tilskud (FIT) eller en fast præmie ud over elprisen (ROC), som modtages for levering af
vedvarende elektricitet.
Forskellen mellem faste tariffer og præmier er følgende: for faste tariffer (Sijm, 2002)
fastsættes den samlede afregningspris, for præmieordninger er det et tilskud, der skal lægges
til elprisen, der kan variere. For ejeren af anlægget er den samlede pris pr. kWh i
præmieordningen (elpris plus præmien) mindre forudsigelig end under faste tariffer.
Indtægten (revenue) pr. år er et produkt af de følgende to variabler:
Ligning 5:
Revenue = AEO*FIT
Hvor AEO er den samlede energi i form af kWh produceret hvert år og FIT angiver tilskuddet
pr. kWh.
Samlet nettolikviditet (Total Net Cash, TNC) beregnes årligt af Ligning 6:
Ligning 6
TNC = NP + interest – fixed annual repayment
Nettoresultatet (Net Profit, NP) er defineret i Ligning 7 som:
Ligning 7
NP = GR + S - IC – OPEX – renter- skat
hvor GR er indtægter fra salg til nettet, S er restværdi af anlægget, OPEX er driftsudgifter.
6.5 Egenkapital/gæld, skatteberegning og afskrivninger
Da de fleste projekter er finansieret med en vis procentdel af lån kræves skatte- og
afskrivningsanalyse inkl. følgende input i Tabel 6.7.
Rente
7.5%
Inflation
3%
Antal pojekt-år
15
Skatteprocent
12.5%
Afskrivningssats
5.9% over 17 years
Tabel 6.7: Input værdier for projektet, eksempler som for Irland (Dalton et al., 2009).
6.6 Finansielle resultater
6.6.1
Net Present Value (NPV)
Net Present Value er defineret som nutidsværdien af de fremtidige nettopengestrømme af en
investering minus den oprindelige investering (Khatib, 2003). Det er afledt ved at summere de
tilbagediskonterede pengestrømme over projektets levetid, der er defineret i følgende Ligning
8:
68
Ligning 8
ENDELIG
NP V 
 T NC * DF
Diskonteringsfaktoren (DF) omregner de forventede finansielle fordele eller omkostninger i et
givet fremtidigt år til nutidsværdier. Det er vigtigt at huske, at diskonteringsfaktoren
forudsætter, at projektets første år er indeværende år og beregningerne kun omfatter
projektets forventede livstid. Et projekt, der starter i fremtiden, vil også have en
diskonteringsfaktor for deres projekt, men vil også have data for det forventede cash flow. Det
samlede nominelle overskud korrigeres for afskrivninger ved at gange det samlede nominelle
overskud med en diskonteringsfaktor. DF er udregnet ved hjælp af diskontoen, og beregnes
ved hjælp af Ligning 9.
Ligning 9
DF 
1
(1  DR ) n
hvor n er antal år og DR er diskonteringsraten.
Diskonteringsraten (DR) er en rate, der indeholder hensyn til risiko og bruges til at konvertere
fremtidige betalinger eller indtægter (inden for et projekts levetid) til nutidsværdi. Et eksempel
på diskonteringsrater for forskellige projekter, og afhængig af det teknologiske niveau og –
modenhed, er anført i Tabel 6.8. Små bølgekraftprojekter anses for at have høj risiko, da de er i
begyndelsen af deres markedsføringsfase, og dermed har høje diskonteringsrate. Lav-risiko
projekter kan få deres diskonteringsrate beregnet via Ligning 10:
Ligning 10
DR 
BR  f
1 f
Hvor BR er renten der gives for et lån og f er inflationen. Ved at definere diskonteringsraten på
denne måde indregnes inflation i løbet af projektets levetid i den økonomiske analyse. Alle
omkostninger bliver derfor reelle omkostninger, hvilket betyder, at de er i defineret i forhold til
en pris uafhængig af inflation. Antagelsen er, at inflationstakten er den samme for alle
omkostninger.
Farm size
Discount rate
0-5MW
14%
6-10MW
12%
11-20MW
10%
21-50MW
8%
50MW
6%
>50MW
Ligning 10
Tabel 6.8: Eksempel på diskonteringsrate afhængig af udviklingsmodenhed.
Normalt betragtes kun projekter med positiv nutidsværdi (NPV) for levedygtige. NPV er et
simpelt matematisk begreb, der ikke indeholder nogen vilkårlige variabler
The Total Annualised Cost (TAC) er summen af de årlige omkostninger. TAC beregnes ved at
multiplicere NPV og Capital Recovery Factor (CRF). CRF er et forholdstal, der benyttes til at
69
ENDELIG
beregne nutidsværdien af en annuitet (en række lige store årlige pengestrømme). Beregning af
CRF fremgår af Ligning 11:
Ligning 11
CR F 
1(1  r ) n
(1  r ) n  1
hvor r er renten.
6.6.2
Omkostning for el (COE)
Omkostningen for den balancerede el-produktion (levelised cost of electricity COE) er
defineret som den gennemsnitlige pris pr. kWh solgt el, og beregnes ved at dividere de
samlede årlige omkostninger (TAC) til at producere elektricitet med den årlige el-produktion
(AEO). Beregning af COE fremgår af Ligning 12:
Ligning 12
6.6.3
COE 
TAC
AEO
Intern rente (IRR)
Intern rente (Internal rate of return, IRR) udtrykker den forrentning, der kan forventes af den
investerede kapital i forhold til tilsvarende investeringer. Den interne rente er derfor den
diskuterede rente, der vil skabe en nutidsværdi på nul. IRR er baseret på nutidsværdi formlen
(Ligning 8), og svarer til at løse Ligning 13 når NPV =0.
Ligning 13
NPV (0)  I C 
c(n)
(1 I RR)n
hvor c er de årlige omkostninger for år n og NPV(0) er NPV værdien sat til 0.
Normalt skal IRR mindst være på 10% for at et projekt vurderes økonomisk rentabelt 18,19.
6.7 Indlæringskurve (Learning Curve)
Omkostningerne ved at producere en enhed falder typisk proportionalt med antal anlæg, der
produceres nationalt og internationalt. Ligning 5 udtrykker lovmæssigheden, og reduktionen i
omkostninger ved en fordobling af produktionen falder typisk til mellem 0,85 til 0,95 af
udgangspunktet, som angivet i afsnit 6.4.
Dette indebærer, at jo langsommere det globalt går med fremstilling af bølgekraftanlæg, jo
mindre falder omkostningerne.
6.8 Risiko analyse
Et risiko niveau på mellem 5 og 10% er typisk for denne type investering.
18
Personal communication T. Dalton, chief financial accountant for LET Systems, Cork.
19
IRR krav til investorer er en anden sag (ikke relevant her). I dette tilfælde bedømmer investorer IRR ud
fra den oprindelige investering og salgsprisen for selskabet. Investeringen er mere risikabel og dermed
forventes IRR at være højere, ca. 30%.
70
6.8.1
ENDELIG
Følsomhedsanalyse
Beregning af følsomhed foretages inden for forskellige områder:
6.8.2
o
efter skat IRR – investeret kapital,
o
efter skat IRR - anlægsomkostninger,
o
tilbagebetalingstid investeret kapital
o
nutidsværdi (NPV)
Monte Carlo/Tornado impact graph
En følsomheds indikator (impact graph) viser det relative bidrag til usikkerheden for hvert af de
finansielle nøgleparametre. Monte Carlo analysen genererer en sandsynlighedsfordeling for de
interessante finansielle parametre, baseret på den antagelse, at de antagne oplysninger som
er anvendt ved den finansielle analyse tillægges en række afvigelser i henhold til en normal
fordeling inden for området. Følsomhedsindikatorer (impact graph) viser, hvor meget af
variationen i de finansielle parametre, der kan forklares ved variation i de enkelte
forudsætninger i risikoanalysen (Figur 6.1).
Tornado grafer er normalt baseret på NPV eller IRR, og de faktorer, der sædvanligvis vurderes,
er:
o
Etableringsomkostninger
o
Drift og vedligeholdelse (O&M)
o
Salgspris for el
o
Grønne certifikaters værdi (GHG reduction credit rate)
o
Belåningsgrad
o
Rente for lån af kapital
o
Lånebetingelser
Af Figur 6.1 ses det, at prisen for el har den største indflydelse på nutidsværdien (NPV).
71
ENDELIG
Figur 6.1: Eksempel på følsomhed (Impact Graph) for nutidsværdi NPV.
6.8.3
Stress test
Stresstest er en form for test, der anvendes til at bestemme stabiliteten af et givet system eller
en enhed. Det indebærer test ud over den normale operationelle kapacitet, ofte til
bristepunktet, med henblik på at observere resultaterne.
Stresstest definerer et scenarie og bruger en særlig algoritme til at beregne de forventede
konsekvenser for en investeringsportefølje, afhængig af forskellige scenarier. Der er tre typer
af scenarier:

Ekstrem begivenhed: danner en hypotese om porteføljens afkast ved en given
gentagelse af en historisk begivenhed. Aktuelle positioner og kreditrisici er kombineret
med den kendte historik inden for finanssektoren.

Risk factor shock: shock any factor in the chosen risk model by a user-specified
amount. The factor exposures remain unchanged, while the covariance matrix is used
to adjust the factor returns based on their correlation with the shocked factor.

External factor shock: instead of a risk factor, shock any index, macro-economic series
(e.g., oil prices), or custom series (e.g., exchange rates). Using regression analysis, new
factor returns are estimated as a result of the shock.
72
ENDELIG
7 Miljøet: Hvilke potentielle indvirkninger har udviklingen af
bølgekraft?





Udlægning af bølgekraftanlæg, forankringer og undersøiske kabler kan være en
stressfaktor for marine økosystemer.
De miljømæssige konsekevenser som følge af installation og drift af bølgekraftanlæg er
ikke kendt og bør undersøges.
Elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder så som bølgekraft er vigtigt i
fremtiden.
En fornuftig projektering og forundersøgelse kan minimere de miljømæssige
konsekvenser som følge af installation af bølgekraftanlæg.
Offentlig støtte til miljøforskning i forbindelse med bølgekraft vil være en stor fordel.
Det er formålet med bølgekraft, samt andre vedvarende energikilder, at mindske
afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed reducere drivhuseffekten og den globale
opvarmning gennem en reduktion af CO2-udledningen til atmosfæren. Grundliggende kan
bølgekraft være en måde til at bekæmpe klimaforandringer og den trussel mod den biologiske
mangfoldighed disse udgør. Desværre evalueres projekter ofte alene i forhold til de
konsekvenser, de forvolder på miljøet, og der tages ikke altid højde for de virkninger, de
hjælper med at undgå.
Det påhviler hele sektoren for vedvarende energi at understrege fordelene ved vedvarende
energi, sammenlignet med traditionelle måder at udvinde energi på.
Selv om bølgekraftudviklingen ikke forventes at have alvorlige konsekvenser for miljøet,
forventes det, at udlægning af anlæg i bestemte havområder kan have en indvirkning på det
omgivende miljø. Som følge af EU’s VVM-direktiv, der fastsætter minimumskrav, er det
forventeligt, at bølgekraftparker skal udarbejde VVM vurderinger inden de godkendes. Det
faktum, at hvert land har sin egen lovgivning til gennemførelse af direktiverne, kan forårsage
forskelle i omfanget af de miljømæssige krav. Det ville være ønskeligt, at der udarbejdes en
standardiseret metode til at foretage disse undersøgelser, baseret på de erfaringer og den
viden man har indtil nu fra havvindmøller og havbaserede bølgekraftprojekter i mindre skala.
Dette for at strømline miljøundersøgelserne og fokusere på de vigtigste områder inden for
basis undersøgelser (baseline studies) og overvågningsprogrammer.
73
ENDELIG
De potentielle miljømæssige konsekvenser af bølgekraftanlæg vil i høj grad afhænge af det
miljø, hvor anlægget er placeret. En omhyggelig udvælgelse af lokaliteter, hvor man specielt
undgår følsomme eller beskyttede områder, vil føre til mindre påvirkninger og større
sandsynlighed for, at projektet bliver godkendt af de relevante myndigheder.
Da der ikke i øjeblikket findes nogen fuldskala anlæg udlagt, er den nuværende viden om
virkningerne opnået gennem forsøgsprojekter samt fra sammenligning med andre former for
vedvarende energi, specielt offshore vindkraft.
Der er dog et behov for at forstå disse påvirkninger mere præcist, herunder deres indflydelse
på lang sigt. Opfølgningsprogrammer er derfor vigtige for at skabe den nødvendige viden for
fremtidige VVM redegørelser.
Erfaringer og data fra testområder såsom det skotske EMEC, og det kommende spanske bimep
og engelske Wave Hub, vil være afgørende for at vurdere virkningerne af sådanne anlæg.
7.1
Lovgrundlag
De juridiske rammer, der regulerer bølgekraftudvikling, er diskuteret grundigt i afsnit 4, men
på grund af deres relevans for dette kapitel nævnes de grundlæggende direktiver igen her:
Strategisk miljøvurdering (Strategic Environmental Assessment, SEA), Maritime Spatial
Planning, MSP and VVM (Environmental Impact Assessment).
Strategisk miljøvurdering sigter på at indføre miljøkriterier ved udviklingen af planer og
programmer. Processen kan sammenlignes med en omfattende VVM analyse, den dækker et
meget bredere område, ofte et helt lands havområde, og analyserer påvirkninger på en mere
generel måde. Strategisk miljøvurdering udføres af regeringen eller den relevante myndighed,
der kommer til at forestå udviklingen i fremtiden. Analysen er gavnlig for udviklere, da den
giver grundlæggende oplysninger og vejledning om, hvor det på forhånd er egnet eller ikke er
hensigtsmæssigt at planlægge at installere. Det øger samtidig bevidstheden om, hvor vigtigt
det er at vælge en rigtig placering for at få succes for et specifikt projekt. Det er også en god
øvelse for at undgå fremtidige konflikter at gennemføre dataindsamling om havets brugere,
relevante nationale og lokale myndigheder samt institutioner inden for området.
I denne forstand er strategisk miljøvurdering relateret til Maritime Spatial Planning. Mens
strategisk miljøvurdering gennemføres for specifikke områder og industrisektorer, vil Maritime
Spatial Planning inddrage alle brugere af havet. "Maritime Spatial Planning er analyse og
tildeling af den tidsmæssige og geografiske fordeling af menneskelige aktiviteter i havet, for at
opnå miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, der er blevet specificeret gennem en
politisk proces” (Ehler, 2008).
Flere lande i Europa har allerede forberedt, færdiggjort og/eller gennemført Maritime Spatial
Planning for deres kyst. Dette er tilfældet i UK, Holland, Belgien og Tyskland.
For øjeblikket er Maritime Spatial Planning hovedsaligt gennemført i små marine områder med
særlige behov for beskyttelse. Men flere europæiske lande som Storbritannien, Holland,
Tyskland og Belgien har med forskellige tilgange skabt planer om at gennemføre MSP i hele
deres kystnære farvande.
EU-direktiver, såsom the Integrated Marine Policy via dens miljømæssige side og the
Framework Directive for Marine Strategy, opfordrer medlemslandene til at udarbejde
strategier for integreret forvaltning af deres kyst og vedtagelse af Maritime Spatial Planning.
74
ENDELIG
Det forudses derfor, at aktiviteterne i de europæiske farvande vil blive forvaltet gennem MSP
processer og der vil være en høj grad af koordinering mellem landene.
Denne fremgangsmåde vil formodentligt lette processen med strømlining af
godkendelsesproceduren og give en højere grad af sikkerhed for tildeling af pladser til
bølgekraftprojekter. Derudover vil det også give myndigheder og interessenter en bedre
forståelse af de marine økosystemer, omfattende data og viden om virkninger som igen vil
sikre, at bølgekraft og andre aktiviteter i havet minimerer indvirkningen på havmiljøet.
7.2 Standarder og protokoller
Der findes endnu ikke egentlige standarder for, hvordan man udfører en VVM analyse af et
bølgekraftprojekt, men der er tiltag hertil inden for rammerne af internationale organisationer
og europæiske projekter. Dette afsnit beskriver noget af det arbejde, der er blevet udført eller
er i gang.
1. The Implementing Agreement on Ocean Energy Systems inden for Det Internationale
Energiagentur arbejder med en række Collaborative Annexes. Blandt disse er annex IV
Assessment of Environmental Effects and Monitoring Efforts for Ocean Wave, Tidal,
and Current Energy Systems. Hovedformålet med dette annex er at sikre, at
eksisterende oplysninger og data om miljøovervågning er almindeligt tilgængelige for
industrien, regeringerne og offentligheden. Annexet vil efter tre år levere en endelig
rapport og, endnu vigtigere, en database om miljøpåvirkninger, overvågningsmetoder
og afbødningsstrategier. Annex IV forventes at være færdig med dette inden udgangen
af 2011.
2. EquiMar projektet, et pre-normativt forskningsprojekt finansieret under FP7, sigter
mod at levere en række protokoller, der tillader fair sammenligning af bølge- og
tidevandsanlæg. Projektet omfatter vurdering af energiressourcer og det fysiske miljø,
havforsøg og -afprøvning, storskala afprøvning, økonomi og miljømæssige
konsekvenser.
3. Sowfia er et nyt europæisk projekt, hvis formål er at udveksle oplysninger og metoder,
og at strømline processerne for miljøvurdering i bølgekraftprojekter.
4. På nationalt plan havde PSE-MAR projektet i Spanien bl.a. til opgave at udarbejde en
protokol om, hvordan man udfører miljøvurderinger for bølgekraftparker. Resultatet af
delprojektet om de miljømæssige konsekvenser blev sammenfattet og offentliggjort i
nummer 17 (7) i et havforskningstidsskrift. http://www.azti.es/rim/es/numeros-de-larim.html
5. De nationale dele af TC 114 ventes at bidrage med viden i mange deltagerlande.
7.3 Vurdering af indvirkninger på havmiljøet
I forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderinger indeholder den metode, der følges i de
fleste tilfælde, to typer af faktorer: de stressfaktorer eller aktiviteter i projektet, der vil have en
indvirkning på miljøet, og de receptorer, der er udsat for påvirkningen. Receptorerne er inddelt
i Biotic environment (levende organismer), fysisk miljø (andre variabler som temperatur,
vandkvalitet, bølgehøjde) og socioøkonomisk miljø (sociale aspekter og økonomiske aktiviteter
i det omgivende samfund). Påvirkninger af det socioøkonomiske miljø omtales yderligere i
afsnittet om samfundsøkonomi. Desuden opdeles ethvert projekt i 3 faser: byggeri, drift og
nedlukning. Af denne grund er en grundig beskrivelse af projektets placering og en oversigt
over alle dele af anlægget vigtigt.
75
ENDELIG
Tabel 7.1 omfatter bølgekraftanlægget og dets fortøjninger på den ene side og de undersøiske
kabler på den anden side som elementer i infrastrukturen, der kan forårsage en påvirkning.
Det er en generel betragtning og er muligvis ikke gældende for alle former for
bølgekraftanlæg. Ifølge denne klassifikation af virkningerne, der foreslås i the Spanish protocol
for Environmental Impact Studies of Wave Energy Installations vil kun tre ud af fire kategorier
af konsekvenser være til stede, siden der ikke er forudsat nogen væsentlig, kritisk
miljøpåvirkning.
Sediments
Benthos
Fisk
Fugle
Pattedyr
Fiskeri
Seascape
WECs
X
X
X
X
X
X
X
X
Cable
s
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
WECs
Operation
Decommissionin
g
Non related
Vand
Installation
Significant
X
Cable
s
Socioøkonomi
Moderate
Hydrodynamics
Compatible
X
X
WECs
X
X
X
X
X
X
X
Cable
s
X
X
X
X
X
X
X
X
Tabel 7.1 Forventet samspil mellem bølgekraft og miljøet. Kilde: Spanish protocol for EIA of wave
energy installations
Dette afsnit opsummerer og beskriver de vigtigste af de forventede virkninger af
bølgekraftanlæg på de marine økosystemer.
7.3.1 Påvirkning af benthic ekosystem
Ændring af sediment under installation, etablering og nedlukning af bølgekraftanlæg udgør en
stor bekymring (Haikonen, Langhamer, & Sundberg, 2010). Anlægsfasen i bølgekraftprojektet
vil medføre en forstyrrelse af havbunden som følge af udlægning af fundamenter og kabler.
Disse forstyrrelser kan føre til tab af levesteder, fragmentering og spredning af sediment i
området (Gill, 2005). Ophvirvling af sediment kan skabe problemer for benthic communities,
herunder øget ugennemskinnelighed eller reaktivering af forurenende stoffer, der kan være til
stede i sedimentet (Gill, 2005). Omrøring af sediment kan forventes at forekomme i
implementeringsfasen af projektet, medførende ophvirvling af partikler, som kan påvirke
fiskenes adfærd, fiskelarver og flydende mikroorganismer (Haikonen, Langhamer, & Sundberg,
2010). Sediment kan begrave æg og alger samt undertrykke benthic organisms.
Koncentrationen af sediment kan variere i forhold til hydrodynamik og topografi (Haikonen,
76
ENDELIG
Langhamer, & Sundberg, 2010). Også under driftsfasen af bølgekraftanlæg vil sediment i
nærheden af anlægget blive forstyrret og forflyttet med eventuel påvirkning af benthic
communities til følge (Shields, 2009). Det er vigtigt at bemærke, at disse antagelser er
korrekte, men ingen yderligere forskning er blevet foretaget for at kortlægge arten og
omfanget af forstyrrelser i disse miljøer.
Plante og dyreliv kan blive ødelagt grundet ændringer i vandstrømninger eller opslæmmede
partikler.
Forskellige habitater kan blive ødelagt under installationen på grund af f.eks. opankring af
skibe og anlægsarbejder. Når installationen foregår under strenge miljøforhold og i et
hensigtsmæssigt økosystem, forventes det, at økosystemerne vil komme sig efter kun et par
år. I tilfælde hvor der forekommer omlejring af sediment og erosion, menes virkningerne
derimod at være langsigtede.
7.3.2
Påvirkninger på pattedyr
De potentielle konsekvenser for pattedyr er ukendte og vanskelige at forudsige, hvilket er
grunden til, at dette er et af de vigtigste forhold, der kræver yderligere forskning. Virkninger i
form af sammenstød med bølgekraftanlæg, påvirkninger fra kabler og støj, ændringer i adfærd
og vanskeligheder i kommunikation eller ophobning forventes, men omfanget bør undersøges.
Det anbefales at foretage observationer forud for opførelsen af projektet for at opdage mulige
påvirkninger og ændringer, samt at lægge særlig vægt på arterne i bilag II til Natura 2000nettet.
7.3.3
Påvirkninger af fisk
Under installation og nedlukning kan indvirkninger på fisk forventes i form af flugt på grund af
støj og en midlertidig forringelse af vandets kvalitet. Under drift forventes flere forskellige
fænomener, hvilket bør undersøges nærmere.
På den anden side tiltrækker alle flydende enheder normalt fisk, hvilket betyder øget
forekomst af organismer omkring bølgekraftanlægget.
Udover dette kan et område lukket for fiskeri forventes at tiltrække fisk fra andre
omkringliggende områder fordi dette udgør en sikker zone og fungerer dermed som et fristed
og hvilested. I denne forstand kan virkningen anses for positiv. Effekten af forankring og
bølgekraftanlæg som kunstige rev diskuteres nedenfor udfra eksperimenter udført på Lysekil
testområde.
På den anden side har virkningen af elektromagnetiske felter (EMF) på fisk såsom arter af
tværmunde (elasmobranches) og deres evne til at opdage fjender ikke været undersøgt
tilstrækkeligt detaljeret.
Andre påvirkninger er af mindre betydning, men skal også undersøges.
7.3.4 Påvirkning af dønninger
Der findes skøn, der taler om en reduktion i hastigheden af strømninger i nærheden af en
bølgekraftpark, hvilket resulterer i en højere sedimentationshastighed i området. Denne
virkning, der kommer på grund af tilstedeværelsen af både flydende strukturer og fortøjninger
på bunden, er blevet undersøgt før inden for fiskefarme, men anses for at være meget lille.
77
ENDELIG
På samme måde menes anlæg, der absorberer energi fra bølger, at have en effekt i form af
nedsættelse af den energi, der når kysten. Det anslås, at en reduktion på 9% i bølgehøjde (i de
mest konservative skøn) kan forekomme i nærheden af anlægget, modsat den fremherskende
bølgeretning. Imidlertid ventes denne reduktion dog at reduceres hurtigt efter at bølgerne har
passeret installationen og bølgefronterne forventes at være genopbygget efter ca. 1 km i
tilfælde af ikke landfaste bølgekraftanlæg.
7.3.5 Påvirkning af sedimentation
I anlæggets driftsfase kan ophobning af forankringskæder og lignende resultere i, at
havbunden ændrer karakter fra sandet blød bund til hård stenet bund med deraf følgende
ændring for de organismer, der lever der.
Påvirkninger på grund af træk i forankring og slid kan også forekomme. En anbefaling er at
genbruge så mange forankringsblokke som muligt for ikke at dække havbunden med
fremmede elementer, og for at minimere påvirkningen.
7.4 Monitorering
Det forventes, at den erfaring og viden for alle bølgekraft test-sites, der nu planlægges og
bygges i og uden for Europa, vil være det mest værdifulde redskab til at vurdere
påvirkningerne.
Når denne information er indsamlet fra test-sites og eksperimenter vil miljøundersøgelser
kunne blive mere målrettede, og både vurderinger og overvågningsprogrammer vil skabe en
solid base af viden om, hvor man skal begynde.
En del af en VVM består normalt af et overvågningsprogram. Dette program fastsætter visse
variabler, der skal følges gennem et målesystem over projektets levetid, fordi de anses for at
være de mest følsomme dele eller det, der mest sandsynligt bliver påvirket.
I Spanien bygges bimep (Biscay Marine Energy Platform) i sommeren 2011. Da den indledende
miljøvurdering blev forelagt for det spanske miljøministerium mhp. at afgøre, hvorvidt en fuld
VVM var nødvendig, blev ministeriets beslutning, at bimep ikke skulle gå gennem alle de
administrative processer med en VVM, men de var klare i deres svar: Alle aspekter,
identificeret som kritiske i undersøgelsen, skulle overvåges. På denne måde gav ministeriet
opbakning til og anerkendelse af, at en test-site som bimep medfører mulighed for
indhentning af reelle data og observationer af, hvad der sker med havbunden og dens
levesteder, med de strømninger og sedimentets dynamik, med fisk og havpattedyr, når en
mindre skala demonstrations-infrastruktur installeres.
Når disse oplysninger er tilgængelige fra de forskellige teststeder i Europa, vil en mere præcis
viden om konsekvenserne af bølgekraft være mulig, og miljøvurderinger vil derfor have et
bedre grundlag for at gennemføres med fokus på de mest relevante punkter.
Oplysninger om de langsigtede effekter af bølgekraftanlæg vil være vanskeligere at opnå,
eftersom industrien er så ung. Men så længe myndighederne forstår, at en learning-by-doing
tilgang er nødvendig for at løse dette problem, bør miljømæssige aspekter af bølgekraft mere
være et felt til genstand for forskning snarere end et strengt krav.
78
ENDELIG
7.4.1 Lysekil Case Studie
Dette afsnit beskriver de forsøg, der blev udført på Lysekil test site ved den svenske kyst.
Formålet var at fastslå, i hvilken grad forankringer af bølgekraftudstyr og andre elementer på
havbunden kan have en kunstigt rev effekt, ved at udgøre nye levesteder og tiltrække
forskellige arter af fisk, krebsdyr osv., og om dette kan betragtes som en positiv effekt.
Lysekil projektet blev oprettet som en test site for bølgekraft, beliggende ved den svenske kyst.
Projektet har gjort det muligt for industrien, at få indsigt i den virkning et bølgekraftanlæg har
på lokalsamfundet, specielt i kraft af oprettelsen af defacto kunstige rev samt heraf afledt
begroning. Det vurderedes, at placeringen af et gravitationsfundament har væsentlig
betydning for et habitatet, da havbunden er domineret at bløde sedimenter. Desuden
analyseredes effekten af kolonisering på fundamentet samt anlæggenes bøjer. De specifikke
arter, der blev undersøgt, er vanddyr (invertebrates), fisk og begroninger. I artiklen Langhamer
et al. præsenteres en diskussion af den overordnede konsekvens af bølgekraft for det
omgivende miljø, som bygger på drøftelserne i Haikonen et al. ovenfor. Lysekil projektet, der
ledes af Uppsala Universitet i Sverige, giver indsigt i de langsigtede økologiske konsekvenser og
mulige udløbere af dette, for den fremtidige udnyttelse af bølgekraft. Konklusionerne omfatter
en evaluering af kunstigt rev design, fisk, fiskeri, marine pattedyr, marine bioacoustics, no-take
zones og elektromagnetiske felter. Artiklen henviser også til områder, hvor mere
tilbundsgående undersøgelser behøves, samt angiver mulige nye forskningsområder.
Lysekil Projektet fandt, at begroning i og omkring kunstige rev påvirkes af en række faktorer,
herunder alder, tekstur, dybde, kompleksitet, hældning og placering i vandsøjlen. Resultaterne
viser, at horisontalt udformede konstruktioner er mindre tæt koloniserede end lodret
udformede konstruktioner. I undersøgelsen konstateres, at forskellen mellem de to typer
kunne være et resultat af den lavere sedimentation, der er forbundet med lodrette strukturer.
Vandret formede flader skaber større sedimentær stress ved at bibeholde sedimenter og
organismer. Resultaterne viser en stigning i kolonisering af lodrette flader i 2006 og 2007 i
forhold til 2005. Desuden steg forskelligheden af de observerede kolonier i 2007 sammenlignet
med 2005.
Lysekil Projektet vurderede også variationen af det installerede underlag og andelen af artsoverflod i området. Som forudset var installation af en struktur, der efterlignede kunstige rev i
form af variation i skygge, kompleksitet og struktur, positivt korreleret til arts-overflod
(Haikonen, Langhamer, & Sundberg, 2010). Ved at øge den rumlige forskellighed kan en
stigning i artsdiversiteten forventes. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er almindeligt på
kunstige rev at finde den nøjagtige artssammensætning svarende til deres naturlige
modstykker (Haikonen, Langhamer, & Sundberg, 2010). Bøjer i forbindelse med Lysekil
projektet har vist potentiale til at fungere som samlingspunkt for fisk (Haikonen, Langhamer, &
Sundberg, 2010). Bølgekraftanlæg betyder etablering af beskyttelse for rovdyr og grobund for
føde som erstatning for havbunden. Det er nødvendigt, at yderligere forskning foretages mhp.
at fastslå, hvorvidt bøjer optræder som samlingspunkt for fisk og tiltrækker arter, der er
hjemmehørende i området, snarere end ikke-hjemmehørende eller invasive arter. Dette for at
sikre, at der ikke er et dramatisk skift i artssammensætning og fødekæder, især i de områder,
hvor økologisk følsomme eller vigtige arter/samfund er til stede (Haikonen, Langhamer, &
Sundberg, 2010). Bølgekraftudvikleren har en række konfigurations- og installationsvalg.
Konfigurationer, der indebærer suspensionen af enheden i vandsøjlen, vil mest sandsynligt
betyde skabelse af nye FAD enheder (Inger et al. 2009). Anlæg eller genstande nedsænket i
vand har været kendt for at tiltrække fisk og har været brugt af fiskere i århundreder som en
79
ENDELIG
teknik til at øge fangsten (Inger et al. 2009). Som anført ovenfor kan den høje koncentration af
fisk omkring den nedsænkede bøje betyde, at fiskere i området vil forsøge at drage fordel af
den øgede fiskebestand, ligesom kunstige rev skaber mulighed for udnyttelse af
fiskebestanden.
7.5 Konklusion
Usikkerhederne omkring virkningerne af bølgekraftanlæg på miljøet og de retlige krav ses som
en ikke-teknisk hindring for udviklingen af denne form for energi. Når flere eksperimentelle
data foreligger, vil processen med miljøvurderingen kunne strømlines og forhindringerne vil
blive overvundet.
Flere offentlige midler til grundliggende undersøgelser og støtte til oprettelse af databaser
med miljøoplysninger er ønskeligt som en hjælp til udbredelsen af offshore baseret VE. Et godt
eksempel er de £2 mio. til miljøforskning der fordeles af BERR i Storbritannien igennem The
Marine Renewable Deployment Fund.
Det er vigtigt at gøre offentligheden og myndighederne opmærksomme på, at de lokale
virkninger skal afvejes mod den globale følge af den fortsatte afhængighed af fossile
brændstoffer som kilder til energi: for hver 1% stigning i en markedsandel af en vedvarende
teknologi, er der en 2% reduktion i udledning af kuldioxid. Især organisationer som
Greenpeace støtter bølgekraft. Den skadelige miljøpåvirkning af bølgekraftanlæg er minimale,
og langt mindre end for næsten enhver anden kilde til energi, men yderligere forskning er
nødvendig for at fastslå effekten af virkelige anlæg.
80
ENDELIG
8 Samfundsøkonomi: hvad er den samfundsmæssige virkning af
bølgekraft?




Selvom en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse måske ikke kræves af
myndighederne når der udvikles et bølgekraftanlæg, anbefales det kraftigt, at man som
minimum vurderer de mest kritiske socio-økonomiske aspekter fordi det hjælper med:
 at opnå et bredere syn på projektets påvirkninger på det regionale samfund og
økonomi
 at opnå en lettere accept fra myndigheder og befolkning, og dermed undgå
hindringer i projektets udviklingsproces.
Bredden og dybden af denne vurdering vil afhænge af omfanget af projektet og særlige
forhold herved. På grund af manglen på kommercielle bølgekraftparker kan erfaringer
fra andre offshore områder, såsom offshore vind og olie & gas, tjene som en nyttig
inspiration, især i forhold til kommende stor-skala projekter.
Selvom der findes mange usikkerheder forventes det i flere akademiske, industrielle og
statslige publikationer, at bølgekraft vil medføre positive konsekvenser, både for BNP
og beskæftigelse.
Eksterne omkostninger ved bølgekraft svarer til offshore vindkraft på mellemlang sigt.
Andre resourcer, såsom olie, kul og gas, har meget højere eksterne omkostninger
(externalties) end offshore vind, og hvis disse omkostninger blev medregnet ville det
forbedre konkurrenceevnen for bølgekraft i forhold til disse.
I det foregående afsnit om miljøpåvirkninger blev vurderingen af de samfundsøkonomiske
virkninger i en VVM allerede nævnt. Men på grund af den omstændighed, at vurderingen af de
samfundsøkonomiske spørgsmål vinder mere og mere betydning for fremme af
energiprojekter og beskrivelse af både mikro- og makroeffekter, er et særligt kapitel sat af til at
belyse dette spørgsmål.
81
ENDELIG
Samfundsøkonomiske virkninger er en paraplybetegnelse med mange betydninger. Som nævnt
i kapitel 7 vedrører de samfundsøkonomiske virkninger af et bølgekraftprojekt de indvirkninger
som opførelse, drift og nedlukning af eksisterende eller fremtidige anlæg vil have på
samfundet og økonomien på lokalt, regionalt eller højere niveau. Dette kan også omfatte
virkninger i større områder. Samfundsøkonomiske konsekvenser for offshore vedvarende
projekter involverer typisk emner som demografi, beskæftigelse og regional indkomst, havet
og arealanvendelse, æstetik, infrastruktur, socio-kulturelle systemer og aktiviteter som fiskeri,
turisme og rekreation.
Der er ingen standardmetode til vurdering af de samfundsøkonomiske virkninger af
energiprojekter. Vurderingen af disse konsekvenser er undertiden defineret som en del af en
social konsekvensanalyse (SIA). Forfattere anvender dog ofte begge betegnelser i flæng. Fordi
sociale virkninger, som ikke indebærer økonomiske aspekter, også kan være meget vigtige i
udviklingen af bølgekraftprojekter, opregnes her alle påvirkninger både for samfundet og
økonomien.
Der findes meget få referencer til de samfundsøkonomiske virkninger af bølgekraftprojekter.
Regina et al. (2006) diskuterer den rolle samfundsøkonomiske konsekvensvurdering, sociale
konsekvensvurdering (SIA) og miljøkonsekvensvurdering (VVM) har for forståelsen af fordelene
ved bølgekraft-implementering. Batten og Bahaj (2007) vurderer jobskabelsespotentialet for
bølge-og tidevandsenergi i Europa og diskuterer andre potentielle virkninger for
landdistrikterne. Allan et al. (2008) undersøger de økonomiske og miljømæssige konsekvenser,
som installationen af 3GW af marin energi kapacitet ville have på Skotland, hvilket viser, at
udviklingen af en marin energisektor kan have betydelige og positive virkninger på BNP,
beskæftigelse og miljø. Flere roadmaps på nationalt plan (FREDS Marine Energy Group, 2009)
og på europæisk plan (EU-OEA, 2010) er blevet offentliggjort for nylig, hvilke forudsiger
effekter på beskæftigelsen og BNP i forhold til den potentielle anvendelse af bølgekraft.
Det er ikke formålet med denne rapport at diskutere den foretrukne metode til at udføre en
samfundsøkonomisk konsekvensvurdering, men at give eksempler på de typiske
samfundsøkonomiske indvirkninger, vurderet ud fra real case studies på vedvarende og ikkevedvarende energi-projekter (navnlig bølge- og offshore vind, hvis muligt).
Samfundsøkonomiske virkninger kan enten beregnes på projektniveau eller på makroniveau
for hele sektoren. Dette afsnit dækker begge perspektiver. Det er vigtigt at overveje omfanget
af det foreslåede projekt, når man tænker på rækkevidden af samfundsøkonomiske virkninger.
Her præsenteres en detaljeret liste over virkninger, der identificeres fra store offshore vind og
olie & gas projekter, og nogle af de almindeligt anvendte metoder til at vægte dem. Mens
nogle spørgsmål kan være ubetydelige for pre-kommercielle og små kommercielle
bølgeprojekter, er den overordnede fremgangsmåde relevant for fremtidige storstilet
udbredelse.
8.1 Hvorfor anvende samfundsøkonomiske forhold?
Selv om en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse ikke kan kræves af myndighederne ved
udviklingen af et bølgekraftprojekt, anbefales det kraftigt at vurdere i hvert fald de mest
kritiske samfundsøkonomiske aspekter. Dette fordi det hjælper med at opnå en bredere
opfattelse af indvirkningerne af projektet på det regionale samfund og dets økonomi, og fordi
det kan bidrage til at fremme en positiv behandling fra myndigheder og offentlighed.
Sidstnævnte er vigtigt, da det kan afhjælpe den formodede 'barriere' i den sideløbende
82
ENDELIG
udviklingsproces. Nogle af disse barrierer blev identificeret i WAVEPLAM rapporten om nontechnological barriers og kan sammenfattes:
Barriers related to Socio-economic impacts
Externalities and the “Real” Cost of Energy
Skilled Workforce
“Reserved (no-go)” areas (military, petroleum
exploitation etc.)
Navigation routes
Professional fishery
Leisure craft and local fishing communities
Modification of surf (near-shore wave regime)
Noise and visual impacts
Socio-economic environment.
Public awareness
Worries on electricity bill
Barrier Perceived
Severity
Most critical
Likely to be solved
Critical
Critical
Critical
Likely to be solved
Likely to be solved
Likely to be solved
Likely to be solved
Likely to be solved
Likely to be solved
Tabel 8.1 Identificerede ikke-tekniske hindringer relateret til socio-økonomiske virkninger.
De følgende afsnit indeholder de typiske samfundsøkonomiske virkninger vurderet i tidligere
undersøgelser for offshore aktiviteter og nogle retningslinjer for, hvordan disse påvirkninger
kan vurderes.
8.2 Hvilke påvirkninger ser man normalt på?
Der er næsten ingen oplysninger om den samfundsøkonomiske påvirkning i forbindelse med
bølgekraftprojekter. Dette skyldes det faktum, at sådanne projekter er i den tidlige fase af
udviklingen og at der i øjeblikket ikke er nogle bølgekraftparker i kommerciel størrelse i drift.
EMEC (2005) har afspejlet nogle samfundsøkonomiske aspekter af bølgekraftprojekter i deres
VVM-vejledning, herunder visuelle og landskabskonsekvenser, spørgsmål om lokal luftkvalitet,
interferens med kommunikationssystemer, affaldsminimering og -bortskaffelse og interferens
med navigation/andre anvendelser af havet.
En mere omfattende liste over potentielle virkninger kan udledes af erfaringerne fra andre,
mere etablerede offshoreindustrier. Følgende tabel viser en omfattende liste over de
potentielle samfundsøkonomiske virkninger på forskellige tematiske områder hentet fra
offshore vindområdet (se f.eks. Minerals Management Service, 2008; SQW, 2010, Black and
Veatch, 2008, og IPIECA, 2004).
83
Impact Receptors
ENDELIG
Description of Potential Socio-Economic Impacts
Demography and Economy
Population
Change in size and composition of population (age, race, ethnicity,
education, etc.)
Local Economy
Increase in municipal budget, investment, taxes and royalties;
Expected payments to different levels of government - national,
regional, local
Supply chain impacts; tourism; local sourcing opportunities; potential
impacts on local markets for goods and services
Increased employment opportunities due to construction, operation,
service; changes from traditional industries to new activities; changes
in Income and wealth
Infrastructures, Transportation & Communications
Land Infrastructures Impacts on housing; construction and manufacturing industries;
and transportation
service industries
Energy industries (increase in generating capacity; base and surge load
servicing; transmission and relay system); impacts on waste disposal
and transit facilities
Impacts on overland transportation arteries (roadways located in the
vicinity of the on-land transmission cable)
Maritime
Infrastructures
transportation
Impacts on ports, shipping, fisheries, container and bulk oil handling
and facilities; marinas and Recreational boating
Disruptions in commercial, cruise and overwater passenger ship traffic
and berthing; navigation channels
Air transportation
Impacts on general aviation traffic
Communications
Impacts on radar, television, radio, cellular, satellite signals and
beacons
Competing Activities and Conflicts of Use
Recreation
Tourism
and Impacts on birds, parklands and reserves; beach and shoreline
activities; recreational boating and water activities; recreational
fishing
Commercial
Activities
Conflicts with sand mining and mineral extraction; commercial fishing;
navigation; transportation (pipelines and cables); other offshore
energy facilities
Other
Conflicts with military activities; other onshore activities
Community and Cultural Heritage
84
Health
ENDELIG
Spread of new diseases to indigenous communities; impacts on health
of operations personnel; impact of local diseases on workers and the
spread of pandemics such as HIV and STDs
Psychological
and Changes from traditional lifestyles; community cohesion; attitudes
community aspects
and behaviour; perception of risk
Social Equity
Differences between those who gain and those who lose as a result of
the project or operation
Cultural Property
Disturbance of sites and structures with archaeological, historical,
religious, cultural or aesthetic values that may be change or have their
access limited
Tabel 8.2 beskrivelse af typiske påvirkninger og receptorer fra offshore vindkraft og olie & gas industri
(se, f.eks., Minerals Management Service, 2008; SQW, 2010; Black and Veatch, 2008; og IPIECA, 2004).
8.3 Hvordan man foretager en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse?
IPIECA (2004) retningslinjer viser i figur 8.1 en strømlinet proces til at udføre en SIA i olie-og
gasindustrien, der også kan anvendes i bølgekraftsektoren. Hvert trin er beskrevet i detaljer i
det tilknyttede referencedokument. Yderligere oplysninger om SIA-proces-metoden kan findes
i Burdge et al, 2003; IAIA, 2003; og Becker, 2001.
Erfaringer fra offshore-industrien har vist, at inden for hvert defineret trin i processen er
engagementet med interessenterne kritisk, og at denne skal finde sted så tidligt som muligt i
udviklingsprocessen.
Figur 8.1 SIA procesen fra IPIECA (2004).
Et af de grundlæggende punkter i SIA-processen er definitionen af det signifikante
påvirkningsniveau. Der anvendes normalt en generel metode til klassificering af betydningen af
samfundsøkonomiske virkninger, ligesom for miljøpåvirkninger. Dette for at sikre
sammenhæng i terminologien, uanset om det er en positiv eller en negativ indvirkning (IPIECA,
2004). F.eks. er der i VVM for Cape Wind Offshore Vindmølleparken i USA (Minerals
85
ENDELIG
Management Service, 2008) defineret fire niveauer for samfundsøkonomiske spørgsmål som
anført i nedenstående tabel:
Impact Level
Description of the impact level
Negligible
- No measurable impacts
Minor
- Adverse impacts to the affected activity or community could be
avoided with proper mitigation, or
- Impacts would not disrupt the normal or routine functions of the
affected activity or community, or
- Once the impacting agent is eliminated, the affected activity or
community would return to a condition with no measurable effects
from the proposed action without any mitigation.
Moderate
- Impacts to the affected activity or community are unavoidable, and
- Proper mitigation would reduce impacts substantially during the life
of the proposed action, or
- The affected activity or community would have to adjust somewhat
to account for disruptions due to impacts of the proposed action, or
community would return to a condition with no measurable effects
from the proposed action if proper remedial action is taken.
Major
- Impacts to the affected activity or community are unavoidable.
- Proper mitigation would reduce impacts somewhat during the life
of the proposed action.
- The affected activity or community would experience unavoidable
disruptions to a degree beyond what is normally acceptable, and
community may retain measurable effects of the proposed action
indefinitely, even if remedial action is taken.
Tabel 8.3 Definition af påvirkningsniveau.
Emnespecifikke vurderingsmetoder kan evt. benyttes og kriterier for bestemmelse af
påvirkningernes betydning. Dette er særdeles veludviklet, hvad angår de økonomiske
konsekvenser af projektet på lokale samfund eller regioner, hvor en kvantitativ
konsekvensanalyse er mulig. Regina et al. (2006) beskriver en række økonomiske metoder til at
vurdere virkningerne af bølgekraft. Formelle metoder, såsom cost-benefit analyse (CBA) og
cost effectiveness analyser, er også en mulighed. Der er imidlertid problemer med at vedtage
en meget formaliseret fremgangsmåde for bølgekraft. Kun de effekter, der kan kvantificeres,
indgår i formelle cost-benefit-analyser (CBA). Hvis vigtige ikke-kvantificerbare indvirkninger er
til stede, så vil resultatet af en CBA være begrænset. Manglen på en etableret bølgekraft
industri, hvorfra man kan udlede supply chain omkostninger og faktorer, betyder, at det er
nødvendigt at drage analogier fra tilsvarende brancher såsom offshore vindkraft. Analysen af
den bredere økonomiske virkning af at indføre en ny stor kilde til indkomst og beskæftigelse i
86
ENDELIG
en lokal økonomi, kan udføres ved hjælp af en række forskellige teknikker (Brownrigg, 1971;
Glasson, 1992; Lewis, 1988; McNicholl, 1981). De tre mest anvendte metoder er:

the economic base multiplier model;

the input-output model;

the Keynesian multiplier.
Det er ikke altid nødvendigt for små projekter, men i forbindelse med planlægningen af store
projekter eller på regionalt planlægningsniveau findes der kommercielle værktøjer til rådighed
til at evaluere nogle af disse påvirkninger. Brugen af makroøkonomiske og generelle
ligevægtsmodeller, baseret på ovennævnte metoder, kan være meget nyttigt (f.eks GEM-E3,
WorldScan, MIRAGE, NEMESIS). Som et eksempel anvendte Allan et al (2008) en regional
computable general equilibrium model (CGE) i Skotland for at vurdere de gavnlige virkninger
på BNP og beskæftigelse. Anvendelse af energiplanlægningsmodeller (såsom de regionale
modeller MARKAL-TIMES, LEAP eller lokale modeller som Homer) kan også være nyttigt til at
vurdere de økonomiske virkninger på det lokale/regionale energi system. En kombination af
disse modeller letter evalueringen af en række vigtige spørgsmål såsom:

øgede og faldende investeringer og omkostninger for drifts og vedligeholdelse for
bølgekraftparker og de støttede kraftværker de erstatter;

import af fossile brændstoffer undgås og opnåelse af forsyningssikkerhed;

variation på udbud og efterspørgsel på el, øgede og faldende investeringer i
elsystemet, tab ved transport;

ændringer i elprisen og disses effekt på økonomien pga. reduceret konkurrenceevne
(industri) eller mindre budgetter til forbrug (forbrugere og regeringer);

produktion af og handel med bølgekraft teknologi og brændstoffer mellem EU lande
og resten af verden og mulige konsekvenser for forsyningssikkerhed og beskæftigelse.
Den sandsynligvis mest aktuelle og grundige undersøgelse af virkningerne af brugen af
vedvarende energikilder på BNP og beskæftigelsen er EmployRES projektet (Fraunhofer et al.
2009), der kombinerede et energiplanlægnings-værktøj (GREEN-X) med makro-økonomiske
modeller (NEMESIS og ASTRA). Undersøgelsen gav positive resultater på både BNP og
beskæftigelsen til støtte for vedvarende energi i forhold til et bussines as usual scenario.
87
8.4 Forventede indvirkninger
beskæftigelse
ENDELIG
på
regionale
produkter
og
Nogle få artikler og roadmaps kommer med bud på de potentielle virkninger af bølgekraft på
regionale produkter og beskæftigelse.
På nationalt plan har Skotland udgivet flere
køreplaner for udviklingen af marine energier. Den
seneste køreplan, udviklet af FREDS Marine Energy
Group (2009), anslår en samlet udgift på £2,4 mia.
for at opnå 1000 MW installeret i Skotland i 2020,
hvilket vil generere 5.000 direkte arbejdspladser.
Allan et al (2008) offentliggjorde en videnskabelig
artikel om de potentielle virkninger af at installere
3GW i Skotland i 2020. De bruger en generel
ligevægtsmodel til at vurdere virkningerne på BNP
og beskæftigelse. Mellem 2006 - 2020 er den
forventede stigning i det skotske BNP omkring 2M£,
idet de samlede udgifter er omkring 8M£20. Den
forventede stigning i beskæftigelsen i samme
periode er på omkring 80.000 arbejdspladser.
Figur 8.2 Direkte og indirekte effekt på
beskæftigelse for bølgekraft (Batten &
På EU-plan omtaler EU-OEA roadmap (2010) projekter
Bahaj, 2007).
med en total installeret kapacitet på 3,6 GW i Europa i
2020, hvilket vil medføre investeringer på omkring 8,5M€ og skabe 40.000 arbejdspladser. I
2050 ville opnåelsen af 188GW kunne føre til en investering på 451M€ og oprettelse af ca.
471.000 arbejdspladser.
Batten og Bahaj (2007) anvender en input-output metode til at lave en prognose for den
jobskabelse, der kan opstå som følge af forskellige vækstscenarier. Sammenfattet skabes
omkring 6 direkte og 4 indirekte job pr. år pr. million Euro investering i opføring af
bølgekraftparker, baseret på erfaring fra vindmølleindustrien. Figur 8.2 viser den forventede
indvirkning på beskæftigelsen pr. million € der investeres i bølgekraft. Med hensyn til
beskæftigelse inden for drift og vedligeholdelse omtales jobskabelse inden for denne kategori
ikke på grund af den store usikkerhed. Det bemærkes dog, at som bølgekraft-teknologien
modnes kan O & M beskæftigelses-intensiteten falde til samme niveau som for offshore
vindkraft. Selv om artiklen kun refererer til 50 arbejdspladser inden 2002 i offshorevindmølleindustrien, hvilket repræsenterer omkring 0,1 job pr MW, viser en nylig undersøgelse
fra EWEA (2009) af hele vindsektoren, at der er et gennemsnit på 0,4 job pr. installeret MW
(akkumuleret) på EU-plan. Denne sidste rapport præsenterer også en gennemsnitlig værdi for
20
There are two reasons for the difference between total expenditures and GDP. First, although all
expenditure is on Scottish commodities, not all goes to Scottish GDP. Intermediate inputs produced
outside of Scotland fail to contribute to Scottish GDP. Second, there is crowding out in some sectors as
the expansion in demand increases wages and commodity prices. This leads to a loss of competitiveness
that reduces some Scottish exports and results in a fall in GDP in these sectors.
88
ENDELIG
beskæftigelsen i anlægsfasen for vindindustrien på omkring 15 arbejdspladser pr. MW, som er
på linje med forudsigelsen af Batten og Bahaj21.
8.5 Eksterne omkostninger
Endelig bør der også i konsekvensanalysen gøres rede for de eksterne omkostninger ved
bølgekraft og deraf udfasede kraftværker, da disse er meget betydelige og direkte relaterer til
nogle af de skjulte virkninger for andre energikilder. Der er få evalueringer for eksterne
omkostninger for bølgekraft og disse fokuserer hovedsageligt på de indlejrede CO2-emissioner
i løbet af sin levetid (Banjeree et al, 2006; Sørensen og Russell, 2006; Parker et al, 2007; SPOK,
2008). Betydelig litteratur findes for konventionelle kraftværker og andre vedvarende
energikilder, såsom Extern-E22 projektets resultater og en lang liste af artikler (Roth, 2004;
Pehnt, 2006; Bhat og Prakash, 2009; Rafaj og Kypreos, 2007). Opdateringen af ExternE projekt i
2005 (ExternE-Pol, 2005) skønnede, at de eksterne omkostninger ved luftemissioner (CO2, SO2,
NOx, NMVOC, PM 2,5) fra kul og gas kraftværker til 5,18 €/kWh og 1,7 €/kWh, hvor
omkostningerne for offshore vindkrafts luftemissioner kun er 0,16 €/MWh.
Der er mange andre eksterne omkostninger (både positive og negative), som også bør
overvejes udover luftemissioner, såsom afhængighed af energiimport og forsyningssikkerhed,
land- og vandforbrug, visuel effekt, distribution mv. Figur 8.3 viser et skøn over de eksterne
omkostninger ved forskellige teknologier til elektricitetsproduktion, lavet af Roth (2004).
Figur 8.3. Roth (2004) skøn over eksterne omkostninger ved 14 energiproducerende teknologier.
Raventos et al (2010)
Bortset fra luftemissioner bør der gøres rede for visse andre eksterne omkostninger, såsom
sikring af energiressourcer og begrænsning af disse samt distributionsomkostninger, hvilket
21
I 2005 blev udgifterne til offshore vindkraft vurderet til 1300€/MW. Med en gennemsnitlig
beskræftigelse på 15,1 arbejdspladser/MW installeret kan beskæftigelse pr. M€ beregnes til 11,6
arbejdspladser/M€ (offshore energy is assumed to be irrelevant in 2007 compared to onshore).
22
www.externe.eu
89
ENDELIG
bør føre til en bedre konkurrenceevne for vedvarende energier som bølgekraft. Raventos et al
(2010) anslår, at blot ved at redegøre for eksterne omkostninger i forhold til luftemissioner
(uden CO2) vil man kunne fremme konkurrenceevnen for bølgekraft i forhold til kul og gas
mellem år 2025 og 2030. Hvis der medtages andre eksterne omkostninger som dem, der
tidligere er nævnt, kan substitution af konventionelle brændstoffer til fordel for bølgekraft
være endnu hurtigere.
Andre relevante publikationer om SIA (f.eks. Rietbergen-McCracken og Narayan, 1998 og
Lenzen, 2003) samt offshore vindkraft relaterede dokumenter (Snyder og Kaiser, 2009; Surfers
Against Sewage, 2009; Ladenburg, 2009), der ikke er medtaget i dette dokument, kan tjene
som nyttige retningslinjer, og er nævnt i referencerne.
90
ENDELIG
9 Konklusioner
I betragtning af EU's ambitioner om at generere 20% af EU's elforbrug fra vedvarende energi i
2020 - stigende til op til 90% i 2050 – skal der foretages en enorm indsats for at balancere det
vedvarende energimix.
Bølgekraft kan blive en hjørnesten i denne bæredygtige økonomi, sikre forsyningssikkerheden,
mindske klima klimaforandringer og CO2-udledning, udvikle energimixet og skabe en hel ny
industri med ca. 260.000 nye arbejdspladser i 2050.
Selv om udviklingen af bølgekraft halter bagefter mere udviklede VE-teknologier såsom
vindkraft og solenergi, har havenergi et langt større potentiale end disse.
Bølgekraft er lettere at forudsige og vand har næsten 1000 gange mere kinetisk energi end
vind, og kræver dermed mindre systemer for at producere den samme mængde elektricitet.
Hertil kommer, at bølgekraft kan udvikle økonomien, gavne beskæftigelse og innovation, samt
være en effektiv sektor i udviklingen for Europa til at blive en virkelig videnbaseret økonomi,
når den når op på GW niveau.
På nuværende tidspunkt står bølgekraftanlæg overfor en række udfordringer, der skal løses for
at indfri deres potentiale, og industrien er nu i en kritisk fase af udviklingen.
Manglen på producerende anlæg skaber usikkerhed om fremtidig levedygtighed, navnlig fordi
omkostningerne i øjeblikket er for høje i forhold til andre vedvarende energiteknologier. Dette
resulterer i begrænset risikovillig kapital og udviklere, der investerer deres egne midler.
Derfor er den største hindring for bølgekraft i dag de høje omkostninger. Store gennembrud i
forhold til omkostninger må nås for at bølgekraft prismæssigt kan blive konkurrencedygtigt i
forhold til mere avancerede teknologier for vedvarende energi og i sidste ende mere
traditionelle fossile energikilder.
Stordriftsfordele, hvor det vil være muligt betydeligt at reducere fremstillings-, opførelses-,
installations- og O & M-omkostninger samt teknologiske forbedringer vil sikre, at
omkostningerne til energi for bølgekraft vil opnå et konkurrencedygtigt niveau.
Alle de store europæiske forsyningsselskaber er seriøse omkring udviklingen af bølgekraftindustrien og de erkender, at de har en vigtig rolle at spille i den tidlige udviklingsfase. Dog vil
betydelig offentlig støtte fortsat behøves på kort og mellemlang sigt.
For regeringer og beslutningstagere på europæisk og nationalt plan er der således både en
forpligtelse til og en udviklingsmulighed i skabelsen af favorable vilkår og støttende
lovgivningsmæssige og institutionelle rammer.
Et af disse ansvarsområder er udarbejdelsen af en forenklet og koordineret procedure for
udstedelse af tilladelser, licenser og godkendelser, der skal skabe grundlaget for bølgekraft
politikker. Politikker for andre industrielle brugere af havet er veletablerede, men yderligere
strategisk planlægning og ressource management strategier vil være nødvendige for at løse de
specifikke krav for bølgekraftanlæg.
I betragtning af den grænseoverskridende karakter af havenergi, vil udviklingen af denne også
være nødt til at interagere med de eksisterende europæiske politikker, der beskæftiger sig
med fysisk planlægning. Egnede placeringer for bølgekraftanlæg kan konkurrere med andre
91
ENDELIG
brugere af havet. For at opnå optimal udvælgelse er marin fysisk planlægning et nødvendigt
instrument.
Desuden er det vigtigt at de politiske beslutningstagere indser, at ligesom for ethvert system,
der indføres i havmiljøet, vil også bølgekraftanlæg have en vis indvirkning på miljøet.
Tidlige undersøgelsesresultater viser, at udlæggelsen af bølgekraftanlæg har begrænset
indvirkning på miljøet, og hvis der er, vil disse være meget site-specifikke. Demonstration af
foreneligheden af bølgekraftsystemer med økologiske systemer og menneskelige brugere af
det marine miljø vil være nødvendige for at bølgekraften kan fortsætte med den nødvendige
offentlige støtte. Derfor vil minimering de miljømæssige påvirkninger være afgørende.
De virksomheder, der arbejder i denne sektor, erkender disse udfordringer, der skal overvindes
og de er klar til at investere den tid og de penge, der kræves for at fremme
bølgekraftindustrien.
WAVEPLAM projektet, og især denne rapport, har til formål at fremme bølgekraftudviklingen
m.h.p. at muliggøre udnyttelsen af den omfattende europæiske ressource for bølgekraft. Den
vil give viden for både investorer og regeringer og fremhæve de udfordringer og støtte, der
kræves for at bølgekraft kan opfylde sit fulde potentiale.
Hvis regeringer og investorer erkender dette potentiale vil det sikre, at bølgekraft bliver et
centralt element i den europæiske bæredygtige energisammensætning.
92
ENDELIG
10 Referencer
Association Française des Investisseurs en Capital (2006). International Private Equity and
Venture Capital Valuation Guidelines. AFIC.
http://www.privateequityvaluation.com/documents/International_PE_VC_Valuation_
Guidelines_Oct_2006.pdf
Banjeree, S., Duckers, L.J., Blanchard, R., Choudhury, B.K. (2006). Life cycle analysis of selected
solar and wave energy systems. Advances in Energy Research 2006.
http://www.ese.iitb.ac.in/aer2006_files/papers/142.pdf
Becker, H. (2001). Social impact assessment. European Journal of Operational Research,
128(2), 311-321.
Bhat, I. and Prakash, R. (2009). LCA of renewable energy for electricity generation systems—A
review. Renewable and Sustainable Energy Reviews, 13(5), 1067-1073.
Black and Veatch. (2008). Environmental and Social Impact Assessment of the Salkhit Uul Wind
Park, Mongolia.
M. Brownrigg, (1971). The regional income multiplier: an attempt to complete the model,
Scottish Journal of Political Economy, 18.
Burdge, R. J., Charnley, S., Scientist, S., Station, F. E., Service, F., Downs, M. (2003). Principles
and guidelines for social impact assessment in the USA. Impact Assessment and
Project Appraisal, 21(3), 231-250.
BWEA (2009). The benefits of marine technologies within a diversified renewables mix. A
report for the British Wind Energy Association by Redpoint Energy Limited.
http://www.bwea.com/pdf/marine/Redpoint_Report.pdf
Dalton, G. and O’Gallachoir, B.P. (2010a). "Building a wave energy policy focusing on
innovation, manufacturing and deployment." Renewable and Sustainable Energy
Reviews 14(8): 2339-2358.
Dalton, G.J., Alcorn, R. and Lewis, T. (2009). "Economic assessment of Pelamis wave energy
converter: a case study off the Irish Atlantic coast". Renewable Energy World, Cologne,
Germany. http://pennwell.websds.net/2009/cologne/_REWE/index.php
Dalton, G.J., Alcorn, R. and Lewis, T. (2010b). "Operational expenditure costs for wave energy
projects; O/M, insurance and site rent". International Conference on Ocean Energy
(ICOE), Bilbao, Spain.
Dalton, G. J. and Lewis, T. In Press. Metrics for measuring job creation by renewable energy
technologies, using Ireland as a case study. Renewable and Sustainable Energy
Reviews.
EMEC. (2005). Environmental impact assessment (EIA) guidance for developers at the
European Marine Energy Centre. http://www.emec.org.uk/
EU-OEA (2010). Oceans of Energy - European Ocean Energy Roadmap 2010-2050. European
Ocean Energy Association (EU-OEA).
93
ENDELIG
http://www.waveplam.eu/files/newsletter7/European%20Ocean%20Energy%20Road
map.pdf
European Commission.(1999). Guidelines for the Assessment of Indirect and Cumulative
Impacts as well as Impact Interactions. Prepared by Hyder Consultants for DG
Environment, Nuclear Safety & Civil Protection. Contract NE80328/D1/3. Office for
Official Publications of the European Communities, Luxembourg. ISBN 9289413379.
European Commission. (2001). Green Paper Towards a European Strategy for the Security of
Energy Supply (COM(2000)769 final). Office for Official Publications of the European
Communities, Luxembourg. ISBN 9289403195.
European Commission. 2005. Concerted Action for Offshore Wind Energy Deployment (COD) –
Work Package 3: Legal and Administrative Issues. Office for Official Publications of the
European Communities, Luxembourg.
Fraunhofer, EEG, ECOFYS, Rutter+partner, LEI, Seureco, et al. (2009). EmployRES. The impact of
renewable energy policy on economic growth and employment in the European Union
Final report.
Glasson, J. (1992). An introduction to regional planning, London: UCL Press.
Green, R.J.S. (1988). Rewards For Inventors: Strategy And Tactics. Equipment Innovation in
Medicine and Rehabilitation: From Idea to the Market Place, IEE Colloquium.
IAIA. (2003). Social Impact Assessment: International Principles. International Association for
Impact Assessment, Fargo, North Dakota, U.S.A.
IMO. 2008. International Maritime Organisation: Sub-Committee on Safety of Navigation.
Annex 1: New and Amended Traffic Separation Schemes - Amended Traffic Separation
Scheme “Off Lands End, Between Longships and Seven Stones”. IMO Doc NAV
54/25/Annex 1/Page 7. 14th August 2008. International Maritime Organisation,
London. Available from: http://www.uscg.mil/imo/nav/docs/nav54-report.pdf,
accessed 15 July 2010.
IPIECA. (2004). A Guide to Social Impact Assessment in the Oil and Gas Industry. IPIECA,
London, United Kingdom.
Khatib, H. (2003). Economic evaluation of projects in the electricity supply industry London,
UK, Institution of Electrical Engineers (IEE) power and energy series ; 44.
Knies, G. (2006). "Deserts as sustainable powerhouses and inexhaustible waterworks for the
world". Global Conference on Renewable Energy Approaches for desert Regions,
Jordan. http://www.desertec.org/downloads/GCREADER.pdf
Ladenburg, J. (2009). Visual impact assessment of offshore wind farms and prior experience.
Applied Energy, 86(3), 380-387.
La Regina, V., Patrício, S., Neumann, F. and Sarmento, A.J.N.A., (2006). The Role Of SocioEconomic Impact Assessment (SIA) and Environmental Impact Assessment (EIA) For
Understanding Benefits From Wave Energy Deployment, World Renewable Energy
Congress, Florence, Italy, 2006.
94
ENDELIG
Leary, D., Esteban, M. (2009a). Climate Change and Renewable Energy from the Ocean and
Tides: Calming the sea of regulatory uncertainty. The International Journal of Marine
and Coastal Law 24, pp.617-651.
Leary, D., Esteban, M. (2009b). Renewable Energy from the Ocean and Tides: A Viable
Renewable Energy resource in Search of a Suitable Regulatory Framework. Carbon and
Climate Law Review 4, pp.417-425.
Lenzen, M. (2003). Environmental impact assessment including indirect effects—a case study
using input–output analysis. Environmental Impact Assessment Review, 23(3), 263282.
Lewis, J.A. (1988). Economic impact analysis: a UK literature survey and bibliography, Progress
in Planning 30 (3), 161-209.
McNicholl, I.H. (1981). Estimating regional industry multipliers: alternative techniques, Town
Planning Review 55 (1), 80-88.
Minerals Management Service. (2008). Cape Wind Energy Project. Draft Environmental Impact
Statement. Minerals Management Service, U.S.A.
Neumann, F. (2009). WAVEPLAM Deliverable 2.2: Non-technological Barriers to Wave Energy
Implementation, Wave Energy Centre, Lisbon, Portugal, 66 pp. Condensed version:
Huertas-Olivares, C., Soerensen, H. C. et al., 2008. First outcome of the WAVEPLAM
project: Assessment of Non-technological barriers and Best practices, Paper to the 2nd
ICOE, Brest, October 2008, 11 pp.
OSPAR. (2009). Overview of National Spatial Planning and Control Systems Relevant to the
OSPAR Maritime Area. OSPAR Biodiversity Series 444/2009. OSPAR Secretariat,
London. 34pp.
Parker, R. P. M., Harrison, G. P., Chick, J. P. (2007). Energy and carbon audit of an offshore
wave energy converter. Proceedings of the Institution of Mechanical Engineers, Part A:
Journal of Power and Energy, 221 (8). Available at:
http://journals.pepublishing.com/content/830l26865123p760/?p=23a66932b90a44cf
97cd9bf43bd32ce7&pi=4
Pehnt, M. (2006). Dynamic life cycle assessment (LCA) of renewable energy technologies.
Renewable Energy, 31, 55-71. doi: 10.1016/j.renene.2005.03.002.
Pelamis (2008). Ocean Energy. http://www.pelamiswave.com/
Rafaj, P. and Kypreos, S. (2007). Internalisation of external cost in the power generation sector:
Analysis with Global Multi-regional MARKAL model. Energy Policy, 35(2), 828-843.
Rietbergen-McCracken, J. and Narayan, D. (1998). Participation and Social Assessment : Tools
and Techniques.
Roth, I. (2004). Incorporating externalities into a full cost approach to electric power
generation life-cycle costing. Energy, 29(12-15), 2125-2144. doi:
10.1016/j.energy.2004.03.016.
Royal Academy of Engineering (2004). The cost of generating electricity. PB Power.
http://www.eusustel.be/public/documents_publ/links_to_docs/cost/cost_generation
_commentary.pdf
95
ENDELIG
Sijm, J.P.M. (2002). The performance of feed-in tariffs to promote renewable electricity in
European countries. ECN. http://www.windworks.org/FeedLaws/Netherlands/ECNFeedLawsc02083.pdf
Simas, T.C., Moura, A.C., Patrício, S., and Batty, R. (2009). Review and discussion of common
environmental legislation forocean energy schemes. Proceedings of the 8th European
Wave and Tidal Energy Conference, Uppsala, Sweden, September 2009, pp.1080-1088.
Snyder, B. and Kaiser, M.J. (2009). Ecological and economic cost-benefit analysis of offshore
wind energy. Renewable Energy, 34(6), 1567-1578.
Soerensen, H.C., Russell, I. (2006). Life Cycle Assessment of the Wave Energy Converter: Wave
Dragon. International Conference on Ocean Energy Bremerhaven, 8pp.
SPOK. (2008). Report on technical specification of reference technologies (wave and tidal
power plant). NEEDS New Energy Externalities Developments for Sustainability.
SQW. (2010). Socio-economic Impact Assessment Scoping Study. Proposed Argyll Offshore
Wind Farms.
Surfers Against Sewage. (2009). Guidance on environmental impact assessment of offshore
renewable energy development on surfing resources and recreation.
Tol, R.S.J., (2002a). Estimates of the damage costs of climate change, Part I: Benchmark
estimates. Environmental & Resource Economics 21, pp.47–73.
Tol, R.S.J., (2002b). Estimates of the damage costs of climate change, Part II: Dynamic
estimates. Environmental & Resource Economics 21, pp.135–160.
UNEP.(1996). Environmental Impact Assessment: issues, trends and practice, Stevenage: SMI
Distribution.
UNEP. (2002). Environmental Impact Assessment Training Resource Manual. 2nd Edition.
UNEP, Geneva, Switzerland.
WAVEPLAM. (2009). Project Report on Non-technical Barriers. Produced for the WAVEPLAM
project. March 2009. Available from:
http://www.waveplam.eu/files/downloads/Waveplam_Del_2-2_Non-technologicalbarriers.pdf
World Bank. (1991). Environmental assessment sourcebook, Vol.1, Ch. 3, WBTP n. 139,
Washington DC: World Bank.
World Nuclear Association. (2010). The economics of Nuclear Power. http://www.worldnuclear.org/info/inf02.html
96

Redegørelse af 24. oktober 2013

Transcription

Similar documents

Robotter klarer transport på fremtidens sygehuse

Arbejdet byder på mange facetter

havbaade.dk – november

Artiklen bragt af JyskeMedier kan læses her.

Din Karriere - Tillæg til Berlingske

the HR Guide here