Scotte styring manual.pdf - Dansk VVS

ÅRSSK
2011/12
RIFT
HJÆLP T IL SELVHJÆLP T IL SOCIALT UDSAT TE
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1
2300 København S Tlf. 3268 0200
E-mail: [email protected]
www.kofoedsskole.dk
Ansvar: Robert Olsen
Redaktør:
Thomas Pedersen
Design
og Koncept:
Elise Starke
Foto:
Kofoeds Skole
Grafisk
Produktion:
Elise Starke, Anders Vælds, Falk Bærentzen, Thomas Pedersen, Grafisk Workshop Kofoeds Skole.
Trykkeri:
Grafisk Workshop
Oplag:
300
ISSN:
0900-4203
2
INDHOLDSF OR TEGNEL SE
Nye udfordringer - nye veje................................... 4
Kofoeds Skole i Danmark....................................... 6
Der er 1000 forskellige grunde til at gå her................ 8
Modtage- og Rådgivningsenheden........................ 12
Værkstederne................................................... 14
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund........................ 16
Grønlænderafdelingen ....................................... 18
Hjemløsearbejdet §110 ...................................... 22
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger.......... 22
Kofoeds Kælder ............................... 24
Kofoeds Skole Århus........................................... 26
Kofoeds Skole Aabenraa...................................... 28
Tema: Frivilligt arbejde på Kofoeds Skole................ 30
Jeg producerer glade smil........................... 30
Èn stor familie.......................................... 32
Vi vil bruges og være til gavn........................34
Frivillige giver et boost i Aalborg .................33
Internationalt Arbejde........................................ 36
Kofoeds Venner - Tak for støtten...........................38
Bestyrelse og Repræsentantskab...........................39
Tal og resultater...... ..........................................40
Organisation ....................................................45
Grafik: Bodil Vollertzen
3
N Y E U D F O R D R I NGER - NYE VEJE
Arbejde og identitet
Kofoeds Skole er en stor
og spændende størrelse
med et stort potentiale.
Fra Ålborg i nord til Armenien i syd udføres socialt arbejde med udgangspunkt i de værdier
og holdninger, som Hans
Christian Kofoed stod for,
og som i dag er det grundlag, som Kofoeds Skole er
bygget på. Værdierne og
holdningerne er de samme, men indhold, hverdag
og metode er i stadig udvikling og skal til stadighed
følge og levere nye svar, på de sociale problemer,
der opstår. Samtidig udfordres skolen – i lighed med
det øvrige samfund – på sin økonomi. Lad os tage de
sociale problemer først.
Ser vi på Kofoeds Skoles elevgruppe over én kam,
er der én fællesnævner, som gælder alle elever: de
er udenfor arbejdsmarkedet. Men derudover er det
ret svært at finde fællestræk – også blandt undergrupper som ’dagpengemodtagere’, ’kontanthjælpsmodtagere’, førtidspensionister’ – bare for at nævne
de store grupper. Sociale problemer er i høj grad individuelle og komplekse – derfor er løsningerne
som oftest også individuelle og involverer mange
aktører. Her er det en stor styrke, at skolen rummer
så mange forskellige tilbud, som den gør. Det giver
os mange muligheder for at tilpasse et skema, der
opfylder behovet hos den enkelte elev.
Gennem de senere år er arbejdsløsheden – specielt
blandt unge – steget kraftigt. Det er en af vores helt
store udfordringer. Sidst vi havde en høj ungdomsarbejdsløshed var i 1980’erne, og læren fra den tid viser, at hvis ikke vi får hjulpet de unge i gang med arbejde eller uddannelse nu, vil den svageste gruppe
aldrig rigtig komme i gang.
”Det er ikke mad jeg forlanger, men menneskelig eksistensberettigelse,” sagde en af Kofoeds elever til
ham engang i 1930’erne, hvor det for mange arbejdsløse var svært at skaffe mad på bordet.
Det er det ikke i så høj grad i dag, men det er stadig
en udfordring for mange at finde en mening med det
hele, når man er uden for arbejdsmarkedet. Arbejde
giver selvforsørgelse, men også meget andet: Man
har det sjovt med sine kolleger, møder udfordringer
og nye mennesker og udvikler sig selv. Når vi er
ude at møde nye mennesker til middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge, spørger vi først
om, hvad den anden hedder. Det andet spørgsmål
handler om, hvad vi laver. Vores arbejde skaber vores identitet i øjnene på vores medmennesker – og i
øjnene på os selv. At være uden for arbejdsmarkedet
handler ikke bare om forsørgelse, det handler også
om at være uden identitet.
Kofoeds Skole er et sted, hvor de mennesker, som
kommer, kan udvikle deres faglige kompetencer og
kvalifikationer, og ad den vej komme tættere på arbejdsmarkedet. Men vi skal også i høj grad skabe
4
rum for, at den enkelte kan arbejde på at skabe sig
en identitet: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil
jeg?
skrift valgt at sætte det frivillige arbejde på Kofoeds
Skole i centrum med et særligt tema i dette årsskrift. Frivilligt arbejde udspringer af behov, som
mennesker ser, og yder en indsats for at dække. På
den måde er frivillige organisationer med til at gøre
samfundet opmærksom på ændrede og nye behov,
ikke mindst på det sociale område. På skolen har vi
brugt det europæiske frivillighedsår til at udarbejde
en frivillighedspolitik, som skal være med til en videre udvikling af det frivillige arbejde på skolen.
Udfordringer fra unge
Også hjemløsheden blandt unge er steget. At være
uden et sted at bo er for alle mennesker et alvorligt
problem. For mange unge, og det gælder for alle de
unge, som vi er i kontakt med på Kofoeds Skole, er
tilværelsen rodet og usikker. Det er unge, der af en
eller flere årsager er raget uklar med sig selv, familien, skolen, lokalsamfundet og politiet. Unge, som
reagerer på et voksensamfund, der ikke har været i
stand til at give dem en tryg basis for en positiv
identitetsdannelse. Unge er ikke et problem, men
det er et problem, hvis ikke samfundet kan skabe
indhold og rammer for unge. Både i Kofoeds Skoles
arbejdstilbud og i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
er dette en udfordring i hverdagen. En udfordring,
som vi kommer til at arbejde mere med i de kommende år. Vi kan nok dække det akutte her-og-nu
behov for noget at spise og en seng at sove i, men
den virkelige udfordring ligger i at skabe engagement, tillid og ansvar for eget liv hos de unge.
Økonomiske udfordringer
Samtidig med at sociale problemer som arbejdsløshed og ungdomshjemløshed ser ud til at vokse, bliver mange sociale tilbud ramt af nedskæringer i
budgetterne. I hverdagen er det en udfordring at få
økonomi og elevernes ønsker og berettigede krav til
at hænge sammen. En af Hans Christian Kofoeds
evner var til stadighed at være innovativ og udvikle
nye ideer til nye udfordringer. Kofoeds Skole drejer
om hjørnet og skal hele tiden finde nye veje til at forbedre og udvikle gode tilbud til socialt udsatte mennesker. Den udfordring bærer vi videre også i de
kommende år. Selvom det kan virke paradoksalt, at
behovene ser ud til at vokse samtidig med, at bevillingerne bliver mindre.
Frivilligt arbejde
Kofoeds Skole udspringer af frivilligt socialt arbejde. Det frivillige arbejde på skolen har i mange
år ikke været i fokus, men det betyder ikke, at det
ikke har været der. I anledningen af at 2011 var
europæisk år for frivilligt arbejde, har vi i dette års-
Robert Olsen
Forstander
Kofoeds Skole
5
Kofoeds S kole i Dan mark
AALBORG
Kofoeds Skole i Aalborg
Neriusaag
Ågade 23
9000 Aalborg
ÅRHUS
Kofoeds
Skole i Århus
Toldbodgade 6
8000 Århus C
ESBJERG
Kofoeds Skole i Esbjerg
Projekt for udsatte grønlændere i samarbejde
med Esbjerg Kommune
Oqqumut
Marievej 5
6700 Esbjerg
AABENRAA
Kofoeds Skole i Aabenra
Sønderporten 49
6200 Aabenraa
6
Kofoeds skole i
København
Kofoeds Kælder for Hjemløse
Frederiksborggade 1A Kultorvet
1360 København K
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
Badensgade 45-47
2300 København S
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
Thingvalla Allé 21
2300 København S
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
Holger Nielsens Ungdomsboliger
Peder Lykkes Vej 45
2300 København S
Haugegaard
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
Sandbjergvej 23
2970 Hørsholm
Peder Lykkes Vej 33
2300 København S
Akutherberg
Sorø
KØBENHAVN
Sofiegade 15A, 1. sal
1418 København K
Kofoeds Skole på Amager
Nyrnberggade 1
2300 København S
Akutherberg
Louisestiftelsen
Hedebygade 30A
1740 København V
Feldskovvej 30
Frederiksberg
4180 Sorø
Naapiffik
Arkonagade 23, kld.
1726 København V
Miteq
Steenbergsvej 16
2500 Valby
7
D er er 10 0 0 forskellige
grunde til at gå her …
Elever fortæller om Kofoeds Skole
Hvorfor kommer du
på Kofoeds Skole?
Af Thomas Pedersen
”Jeg kommer hver dag og laver en spiseseddel, (…)
Egentlig er det også bare for at komme lidt ud af døren i stedet for bare at glo fjernsyn.”
Elev i Produktionsværkstedet
Mere end 600 elever bruger hver dag Kofoeds Skole.
De har hver sin grund til at komme og hver sit individuelle skema. Men hvor er det skolen gør en forskel for den enkelte?
”Det giver mig samvær med andre mennesker og
noget at stå op til om morgenen. Jeg har en førtidspension og en tjenestemandspension, så økonomisk
har jeg det fint. Men det at være totalt uden for på
arbejdsmarkedet kan godt give nogle nedture. Så
var der nogen, der foreslog mig at tage ud på Kofoeds Skole, og så er jeg kommet her siden.”
Elev i Produktionsværkstedet
En gang om året gennemfører skolen en tilfredshedsundersøgelse blandt alle elever. I 2011 svarede
86%, at de er tilfredse med skolens ydelser, 85% oplevede fremgang i deres livskvalitet og 84% oplevede, at de forbedrer deres kvalifikationer gennem
brug af skolens tilbud. Undersøgelsen viser, at eleverne generelt oplever skolens tilbud som meningsfulde og brugbare. Men hvad ligger der egentlig
bag resultaterne? Hvor er det, Kofoeds Skole gør en
forskel hos den enkelte elev?
”Jeg startede her, fordi jeg havde et misbrug af alkohol, og fandt ud af, at det ikke gik så godt. Jeg er her
frivilligt og kom ind fordi, jeg har en god veninde,
der anbefalede mig at starte her. (…) Nu har jeg været her et år og har næsten 100 pct. fremmøde. Det
er rart. Jeg er på antabus og det kører perfekt.”
Elev i Håndværkerhuset
I et forsøg på at besvare disse spørgsmål, er der gennemført en række interviews med elever fra forskellige værksteder og undervisningshold. Det er i alt
blevet til 11 interviews af 10-20 minutters varighed.
Interviewene har kredset om dels, hvorfor eleverne
går på skolen, dels hvad de får ud af deres forløb.
Det har – i sagens natur – været frivilligt at lade sig
interviewe. Der er ikke taget højde for hverken køn,
alder eller etnicitet, og deltagernes svar repræsenterer ikke nødvendigvis oplevelsen hos skolens elever
generelt. Til gengæld har deltagerne sat nogle ord
på, hvordan Kofoeds Skole gør en forskel for dem.
”Jeg kommer her fordi, jeg bliver meget ked af det,
når jeg sidder derhjemme. Så jeg er her to gange om
ugen.”
Elev i Syværkstedet
”Jeg er i gang med at tage PC-kørekort. Kommunen
har sat mig til at tage det herude, og så har jeg prøver på Niels Brock. (…) Jeg søger også praktikplads,
8
som egentlig er det mål, jeg har. Jeg vil gerne have
en uddannelse.”
Elev i Grafisk Workshop
man jo alligevel lidt ud af det. Så har man jo også mulighed for at gå på tøjdepotet og møbeldepotet for at se
om der er noget. (…) Nu har jeg jo en vis alder, men alle
snakkede om computere, og så tænkte jeg, at det må
jeg også prøve. Så gik jeg på EDB-kursus, og nu har jeg
fået en computer derhjemme.”
Elev i Produktionsværkstedet
”Sidste gang jeg var på Jobcenteret, sagde de, at mit
dansk var meget dårligt. Der er mange, der driller
mig fordi, jeg ikke kan grammatik, men bare snakker, som jeg kan. (…) Det var meget godt, jeg kom,
for en måned på Kofoeds Skole har lært mig mere
dansk end 12 år i Danmark.”
Elev i Grafisk Workshop.
”Jeg får det ud af det, at jeg møder en masse mennesker. Jeg har jo ikke noget bagland, jeg har kun min
kone og mine børn derhjemme. Alt hvad der hedder
venner og bekendte det er … jeg har ikke andet end det
det her. Jeg nyder at stå op og være her og at have nogen at snakke med.”
Elev i Håndværkerhuset
”I øjeblikket arbejder jeg med at få fuldstændig styr
på Excel regnskabsprogrammet. Det er for egen vindings skyld – også for at kunne lægge budgetter og
fordi, jeg har brugt uendeligt mange timer på bare
at lave en kolonne…”
Elev i Grafisk Workshop
”Jeg er rigtig glad for det. Jeg kommer her egentlig
ikke for at få venner. Jeg kommer fordi, jeg godt kan li’
at arbejde med de fag, jeg har. Jeg synes specielt vores
sylærer er fantastisk dygtig. Altså hun prøver at favne
os alle. (…) Hun prøver at samle os alle op, lige meget
hvad.”
Elev i Syværkstedet
”Jeg startede i januar 2010 efter en kompliceret skulder- og nakkeoperation. Den satte mig af arbejdsmarkedet. (…) jeg er indstillet til førtidspension. Jeg
har altid været et aktivt menneske og været vant til
at være ude blandt mange mennesker og savnede et
sted at være med mange mennesker socialt. (…)
Selvom jeg har to børn, som kræver meget, så har
jeg brug for at have et voksennetværk.”
Elev i De Åbne Værksteder
”Jamen jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis
skolen ikke var her. Helt sikkert – det vidste jeg ikke..
(…) Jeg er virkelig kommet i gang med noget her. Jeg
er virkelig vokset.”
Elev i Atelieret
Hvad får du ud af
at komme på skolen?
”Selvom man ikke tjener guld som dollarelev, så får
9
”Det betyder afsindigt meget. Også i forhold til at
komme på førtidspension – at komme et sted, hvor
der er mange andre, der også er det, så havde jeg
ikke noget at skjule.”
Elev i Atelieret
(Fortsættes næste side)
D er er 10 0 0 forskellige
grunde til at gå her …
(Fortsat fra forrige side)
”Jeg føler, at jeg har taget fat i en side i mig, som har
ligget i dvale i mange år, og som jeg virkelig kan
bruge til at bygge min selvtillid og det hele op på.
Det betyder utrolig meget for mig at mærke, at jeg
kan godt. De der succesoplevelser betyder meget.
(…) Og så det der med, at man er noget værd – uanset hvordan. Altså selvom man har haft en belastet
fortid, og svært ved at klare nogen ting. Så kan man
få lov til at være her og fungere. Det synes jeg er
meget givende.”
Elev i Keramikværkstedet
”Jeg synes, at folk er meget sådan på. Man får lov til
at være sig selv, hvis man har brug for det. Så bliver
man bare spurgt om man er ok, og ved, at man kan
komme, hvis man har brug for det. Man får lov til at
være i fred med folk omkring sig, som jeg har brug
for nogle gange. At være anonym blandt andre mennesker.”
Elev i De Åbne Værksteder
Hvad med kritiske kommentarer?
Som bekendt kan en vis herre også citere Bibelen,
og de citater, der er præsenteret i denne artikel, er
blot brudstykker af de ting, der blev sagt under interviewene. Her må læseren tage forfatterens ord
for, at citaterne ikke er væsensforskellige fra det,
som blev sagt under interviewene som helhed.
Alt i alt bekræfter denne lille undersøgelse idéen
om, at Kofoeds Skole er et Mangfoldighedernes
Hus, som kan imødekomme mange forskellige behov. Der er mange gode grunde til at gå på Kofoeds
Skole.
”Det er sådan en blandet holdning. I starten var det
ret uprofessionelt. De kunne ikke rigtig tilfredsstille
de ønsker, jeg havde i starten. Det er så kommet
godt efter, at man selv har åbnet munden. Man forventede nok for meget til at starte med, tror jeg.
Men efter man selv har taget fat i folk og sagt, det
her er ikke godt nok, så skete der noget.”
Elev i Grafisk Workshop
”Hvis man har noget gnist og noget kampgejst i sig
og gider åbne sine øjne og interessere sig for lærdom, så er det bare et lækkert sted. (…) Jeg oplever,
at det, som de kan, er at tage imod et menneske,
kigge dem lige i øjnene, ikke skabe kløfter og behandle med respekt. Så er de gode til at finde ud af,
hvor folks kompetencer ligger (…) og give et lille
skub i den rigtige retning.”
Elev i Grafisk Workshop.
10
11
MO D TAG E - O G R Å DGIVNINGSENHEDEN
Kortere vej til den rette person
Modtage- og
Rådgivningsenheden
Af Ellen Christensen, afdelingsleder
I Kofoeds Skoles nye organisation er en af de største
nyskabelser sammenlægningen af Studievejledningen og Procesfaglig Enhed til én modtage- og rådgivningsenhed.
Kofoeds Skole har altid sat en ære i at se det hele
menneske i elevarbejdet. Det vil også vedblive med
at være en hel central del af den nye modtage- og
rådgivningsenhed, der har taget form i foråret 2012.
Hidtil har nye elever på Kofoeds Skole haft to steder
at henvende sig for at begynde på skolen: Studievejledningen på 4. sal og Procesfaglig Enhed i stuen. I
Kofoeds Skoles nye organisation bliver de to indgange slået sammen til én modtageenhed. Målet
med sammenlægningen er at øge kvaliteten af den
vejledning og rådgivning, eleverne kan få.
Socialrådgivere
Studievejledning
Psykolog, læge og
familievejledning
Tandklinik
Advokatvagt
Forward
Derfor er der en god pointe i at samle vores viden
om, hvad skolen kan – også helt ude i krogene – på
ét sted. Den nye modtageenhed skal have en konsulentfunktion i forhold til huset og sammen med
værkstedsmedarbejdere og proceskonsulenter skal
vi definere skolens spidskompetencer, så vi kan gøre
dem mere tydelige i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
I forhold til eleverne er målet at begrænse de oplevelser, nogle elever har, af at blive sendt rundt flere
forskellige steder – ikke nødvendigvis på Kofoeds
Mange veje at vise hen til
Modtagenheden visiterer ikke bare eleverne ind i
huset. De forestår også en stor del af kontakten med
jobcentre, socialforvaltning og andre eksterne samarbejdspartnere. Samtidig råder skolen over en stab
af vejledere i form af en juridisk konsulent, en misbrugskonsulent, en familierådgiver, en psykologisk
konsulent og en lægefaglig konsulent. Det giver
mange strenge at spille på, men indebærer også en
vis uoverskuelighed.
12
Skole, men også ude i byen. Her er jeg sikker på, at
vi ved at danne et større team også får en større
grad af faglighed ind i arbejdet med at udvikle kvaliteten af vores tilbud. Sagt med andre ord, skal vi
kridte en bane op, hvor eleverne har den kortest mulige vej til at tale med den rette person.
En elev, som vil høre om hvordan man kan få gældssanering, fordi økonomien er løbet løbsk. Her vil
den socialfaglige vejledning gå ud på at få eleven til
at medbringe alt hvad han eller hun har liggende
om økonomi derhjemme. Herefter kan vi gennemgå
det sammen med eleven og skabe overblik over situationen. Gældssanering er i øvrigt svær at opnå, når
man er på kontanthjælp, så målet er at hjælpe eleven til et overblik over sin egen økonomi.
Opslag i socialrådgivernes dagbog
Kofoeds Skoles socialrådgivere og studievejledere
opsøges af mellem 100 og 120 mennesker hver måned. Nogle kommer for at høre om, skolen kan være
et tilbud, de kan bruge. Andre kommer for at blive
tilmeldt en bestemt aktivitet på skolen. Men der er
ofte også brug for socialfaglige råd og vejledning.
Det handler typisk om problemer med dårlig økonomi, misbrug, sygdom, familie og bolig. Her er fem
eksempler på det, vi arbejder med i hverdagen:
En elev oplever det som uoverskueligt at udfylde en
ansøgning om boligtilskud. Her mangler forskellige
oplysninger om lejligheden: størrelse, husleje, antal
rum. Eleven bliver bedt om at finde sin huslejekontrakt frem og komme igen.
En elev, der henvender sig fordi han gerne vil vide
hvordan man søger kontanthjælp. Han har mistet
dagpengeretten og har nu ingen indtægt.
En elev vil gerne have hjælp til at klage over en afgørelse fra jobcentret. Han mener ikke, at hans ansøgning om førtidspension er blevet behandlet korrekt. Oplysninger, som han finder vigtige, indgår tilsyneladende ikke i afgørelsen. Eleven bliver bedt
om at skrive et udkast til klagen og får siden hjælp
til at tydeliggøre klagen.
En femte elev møder frem og er tydeligt påvirket af
alkohol. Socialrådgiveren taler med ham om misbrug og opfordrer ham til at søge egen læge for behandling.
13
VÆ R K S T E D E R N E
Aktivering, der giver mening
løst professionelt og nogenlunde til tiden. Det
kræver gode håndværksmæssige kompetencer, men
stiller også høje krav til at kunne motivere eleverne
og sætte gang i en dannelsesproces hos eleven, hvor
social adfærd bliver justeret og eleven bliver klar
over de forventninger, man skal kunne leve op til,
for at være i et almindeligt arbejdsforhold.
Af Hans V. Jensen, afdelingsleder
Uanset om man er frivillig elev på skolen eller er i et
aktiveringsforløb skal der være mening med de opgaver, man som elev bliver sat til at løse.
Derfor har det en klar pædagogisk pointe, at Kofoeds
Skole så vidt muligt søger at løse skolens drifts- og
vedligeholdelsesopgaver i elevarbejdet. Det betyder
noget, at vores elever kan opleve, at det lokale, de er
med til at sætte i stand den ene dag, bliver det lokale,
de får undervisning i den anden dag. Så giver det mening at være i aktivering.
Læringsværkstedet
Netop det pædagogiske arbejde har været i fokus
igennem et treårigt kompetenceudviklingsprojekt, Læringsværkstedet, som blev afsluttet sidst i
2011. Alle værkstedsmedarbejdere har deltaget, og
formålet er at styrke en udvikling, hvor eleverne i
højere grad tager ansvar for deres egen udvikling.
Hos medarbejderne stiller det krav til at kunne
observere og beskrive, hvor eleverne er, når de
starter på værkstederne, og følge med i deres videre
udvikling. Projektet har styrket medarbejdernes
kompetencer på dette område, og har gjort os bedre
til at dele vores viden om elevforløb med hinanden.
Det har banet vejen for konkrete tiltag på tværs af
de enkelte fag og værksteder.
Udfordringer på alle niveauer
Værkstederne har praktiske udfordringer på alle niveauer til skolens elever. Og med et ansvarsområde
der spænder fra kantinedrift over tryksagsproduktion til smede-, snedker- og blikkenslagerarbejde,
har eleverne alle muligheder for at finde ud af, hvor
de har deres faglige styrke og interesse. Det giver
rigtig gode forudsætninger for vellykkede arbejdstræningsforløb, erhvervsafklaring og forberedelse
på at komme i arbejde eller uddannelse.
Blandingen mellem at skulle løse praktiske opgaver,
og samtidig have en pædagogisk og udviklingsorienteret tilgang til den enkelte elev, er værkstedsmedarbejdernes store udfordring i det daglige. De
skal på den ene side sikre, at eleven får en oplevelse
af succes ved at være med til at udføre et stykke
arbejde. På den anden side sikre, at opgaven bliver
Årets gang
Både sommer og vinter var vejret en stor udfordring
i sig selv. Kulde og sne betød at der skulle arbejdes
hårdt for at holde adgangsvejene på skolen fri for
sne og is. Vi klarede det ved, at medarbejdere og
elever mødte ind tidligere end alle andre og tog fat.
Også det store skybrud i juli måned skabte mange
og store vandskader på skolens bygninger.
14
Kofoeds Plads
Pladsen mellem hovedskolen og den nye bygning
blev i foråret godkendt til at få navnet Kofoeds
Plads. Også her var Værkstederne involveret i forberedelse og klargøring til festlighederne, da pladsen
blev indviet d. 17. juni. Værkstedernes medarbejdere og elever er i det hele taget vigtige medspillere
i forbindelse med arrangementer på skolen.
Der er de årligt tilbagevendende arrangementer
som jule- og sommermarked og når vi fejrer juleaften i Multihallen med 300 elever med familie som
gæster. Og så er der de særlige lejligheder. I 2011
var det blandt andet to afskedsreceptioner i anledning af forstanderskiftet. Op til og på disse dage
træder afdelingen for alvor i karakter.
Værkstederne
Café Himmelblå
Miljø
Transport & Træ
Rengøring, tøj &
produktion
De Åbne
Værksteder &
Graf isk Workshop
Nyt telefonsystem
Nyrnberggade 19
I den nyerhvervede bygning i Nyrnberggade 19 forårsagede skybruddet store skader på kloak og afløbssystem,
som betød, at det hele måtte omlægges. Ved overtagelsen var ejendommen meget nedslidt, og medarbejdere og elever gik i gang med at renovere, så De Åbne
Værksteder kunne blive samlet i den nye bygning. Også
skolens møbeldepot har fået lokaler i bygningen.
15
En anden stor udfordring har været at omlægge
skolens fastnet telefonsystem til ren mobiltelefoni
pr. 1. april. En krævende og spændende opgave, da
kommunikation jo er helt central i forhold til at få
en stor organisation som Kofoeds Skole til at hænge
sammen både internt og med omverdenen.
Men på trods af lidt mindre fejl i opstarten, som hurtig blev løst, fungerede det stort set fra første dag.
Medarbejderne har taget godt imod det nye mobilsystem, og der ligger nu nogle meget positive udviklingsmuligheder i skolens reception og kundebetjening.
KO F O E D S S KO L E S OPLY SNINGSF ORBUND
Alt hvad du har lyst til at lære...
eleverne vælge imellem.
Af Kirsten Kaas, pædagogisk leder
Bedre til dansk
Til vores minoritetselever har vi udviklet et særligt
kursus: ”Dansk sprog og Danmark”. Her kan elevernes skriftlige og mundtlige dansk øves og forbedres. Et andet tilbud til samme gruppe er et forberedende kursus til den indfødsretsprøve, der i dag er
en del af kravet for at opnå dansk statsborgerskab.
I Kofoeds Skoles Oplysningsforbund – KSO – kan
elever fra Kofoeds Skole gå til undervisning. På en
sæson går op imod 1000 elever til undervisning i
KSO. Målet er, at der skal være noget for alle, så paletten af tilbud er stor og mangfoldig. I KSO søger vi
at give eleverne mulighed for at udvikle både deres
faglige og sociale kompetencer. Dels med henblik
på at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels – og
ikke mindst - for sammen med andre at glædes ved
at lære nyt, at genfinde glemte talenter, opbygge
netværk og i fællesskab med andre elever og læreren få øje på nye veje og andre muligheder i livet.
Nedenfor er en gennemgang af de mange undervisningstilbud i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund.
Smart tøj og lækkert hår
I Tekstilskolen får eleverne mulighed for at sy og
designe tøj i alle størrelser. Sy- og designholdene er
populære hold, og ved to årlige modeshows fremvises de fine resultater. I Frisørskolen undervises i
grundteknikker indenfor klip, farve, permanent og
meget mere. Eleverne undervises i en rigtig salon,
og kunderne i salonen er andre elever fra Kofoeds
Skole.
www, mus og meget mere
På 18 forskellige hold tilbydes eleverne It-undervisning på alle niveauer. Elever med kun lidt kendskab
til It kan starte helt fra bunden, mens der for de
mere øvede er kurser i bl.a. webdesign og billedbehandling. De mere avancerede kurser udvikles og
ændres i takt med de nye muligheder teknologien
tilbyder.
Lige så tænderne løber i vand
Bon jour – Hola - Guten tag - Hello
FVU er Forberedende Voksenundervisning. Med en
afsluttende prøve som mål undervises på 4 trin i
dansk og 2 trin i matematik, i alt 9 hold om ugen.
Eleverne forbedrer og genopfrisker de grundlæggende redskaber inden for dansk og matematik, og
En 3-retters menu, sund og spændende. Det er ofte
afslutningen på en dag i Skolekøkkenet. Inspiration
til at tage med hjem, hyggen ved at gå og lave mad
sammen og indspark til sunde madvaner, er noget
af det eleverne får i Skolekøkkenet.
Læs, skriv og regn den ud – med FVU
Fransk, spansk, tysk og engelsk. Disse 4 sprog har
Kofoeds Skoles elever mulighed for at lære at kende,
eller blive bedre til. Der er stor søgning til sprogundervisningen, så hele 12 forskellige sproghold kan
16
X-factor go home
for mange elever er en bestået FVU-prøve en stor
succes, som motiverer til at lære endnu mere. I år
bestod 75 % af eleverne prøverne.
Nybegynder eller øvet – blokfløjte eller el-bas – rock
eller klassisk. Der er noget for alle i Musikværkstedet. Instrumentalundervisning, sammenspil, kor –
og ikke mindst en fælles glæde ved at spille og
synge.
Musikværkstedets elever optræder ofte til interne
arrangementer på Kofoeds Skole, men tager også tit
ud af huset.
I 2011 har Musikværkstedet optrådt på Københavns
Rådhus, i Sandholmlejren, i Amagercentret, til Kulturnat, og til adskillige kirkekoncerter i både Nathanaelskirken og Allehelgenskirken.
Psykologi
To gange om ugen kan eleverne lære mere om psykologi. De personlige erfaringer inddrages, ses med
en ny vinkel og hverdagens udfordringer håndteres
på en ny måde.
Skriv, skriv, skriv
Det er lige hvad der sker på Skriveværkstedet, hvor
elever hver uge kan dele deres skriveglæde med ligesindede.
Farve og form – kunst og kreativitet
Bevægelse gør glad og stærk
Grafik, maleri, multimediebilleder, akvareller, keramik, croquis og meget andet. I Keramikværkstedet
og på Atelieret skabes hver dag nye værker, og de
færdige værker præger gangene på Kofoeds Skole,
og udstilles ofte andre steder. Udover den store Picasso-udstilling på Københavns Rådhus, har der været udstillinger på Café Offside på Nørrebro, i Kvarterhuset på Holmbladsgade, på Distriktpsykiatrisk
Center på Amager og på Christiansborg.
Styrketræning og håndvægte, fordybende Qi gong,
dansemotion og meget meget andet. I Motionsskolen søger vi at tilbyde noget for enhver smag, og der
er stor aktivitet på de mange forskellige hold. Der er
også hold, der tager hensyn til elever med særlige
behov, ligesom der er cykelhold for kommende cyklister.
Fra idé til premiere
To gange om året har teaterholdet premiere på en ny
forestilling. I undervisningen arbejdes med processen fra idé til manuskript, deltagerne øver skuespilteknik, og senere når manuskriptet er færdigskrevet
og rollerne er besat, øves op til forestillingen. Alle
står på scenen, når tæppet går fra.
17
G R Ø N L Æ N D E RA F DELINGEN
Fokus på unge
Psykoterapi og personlig udvikling
Otte gange om året har vi psykoterapikurser på internater af fire dages varighed med grupper på max.
otte deltagere. Vi registrerer en meget positiv effekt
af disse kurser og håber, at vi kan skaffe penge til
en ekstern evaluering af denne aktivitet. Vi er ikke i
tvivl om, at en evaluering vil vise, at psykoterapeutisk støtte til den socialpædagogiske indsats befordrer en øget positiv udvikling for den enkelte.
Herudover har vi haft syv internater på Kofoeds
Skoles kursusejendom i Sorø med fokus på personlig udvikling, kommunikation, rettigheder og pligter i det danske samfund, sundhed, misbrug m.m.
Af Kurt Olsen, Afdelingsleder
I Grønlænderafdelingen har vi i løbet af 2011 haft
øget fokus på unge nytilkomne grønlændere. Vi ser
flere og flere, der kommer til Danmark med hver sin
barske historie i bagagen. Fælles for dem er ofte, at
de har opgivet en fortsat tilværelse i Grønland, og
nu – uden at kende meget til forholdene i Danmark søger lykken eller i hvert fald hjælp her.
Vi har erfaring for, at nogle af de nytilkomne grønlændere, som er vendt tilbage til Grønland, trives –
vel at mærke når det er lykkedes at genetablere kontakt til familie og netværk. En række møder, som vi
fra Kofoeds Skole havde i Nuuk i marts, gav anledning til optimisme. Efter møder i det politiske miljø,
i uddannelsesinstitutioner og i private virksomheder og organisationer gik vi oftest fra mødet med tilsagn om samarbejde. Vi håber, at vi i 2012 får ressourcer til at arbejde intensivt med at afklare de
unge nytilkomnes fremtidsudsigter – om de skal
blive i Danmark eller tilbage til Grønland.
Naapiffik
Med udgangspunkt i Kofoeds Skoles værested, Naapiffik, på Vesterbro har vi gennemført et projekt
med betegnelsen MedAnsvar, der - som navnet antyder - havde fokus på at tage ansvar for eget liv. Indholdsmæssigt blev der arbejdet med meditation,
sund kost og motion.
For anden gang har vi – også med en lille gruppe –
været på pilgrimsvandring på Caminoen i Pyrenærerne. Turene har været mulige, fordi en familiefond
både i 2010 og i 2011 har afholdt udgifterne. I 2010
bestod deltagerne af seks unge mænd og i 2011 af
fem kvinder.
Grønlænderarbejdet
Arbejdet består i en bred vifte af vigtige opgaver: Individuel terapi, rådgivning og vejledning om misbrug, børn og samkvem, bolig og meget andet, f.eks.
bisidderopgaver ved møder i jobcentret eller hos lægen. I forbindelse med boligsøgning, arbejder vi intensivt med projekter, som mindre grupper kan deltage i.
Samarbejde med andre aktører
I 2008 samarbejdede vi med andre aktører på grønlænderområdet om et motivationsprojekt – igen med
fokus på personlig udvikling, sundhed og misbrug. I
18
år er et tilsvarende projekt under planlægning,
denne gang med unge grønlændere som deltagere.
Generelt er det vores erfaring, at intensivt arbejde
med mindre grupper bærer frugt, så vi håber, at det
fremover vil være muligt at fastholde og helst øge
de ressourcemæssige forudsætninger for at tilrettelægge vores arbejde i overensstemmelse med de positive erfaringer, vi har høstet.
Landsdækkende grønlænderarbejde
• I Kofoeds Skoles grønlænderarbejde
møder vi kun grønlændere, født i
Grønland
• I Danmark bor der ca 11.000 grønlændere mellem 18 og 59 år, der er født i
Grønland.
Grønlænder
afdeling
• Kofoeds Skole skønner, at op mod
20% af denne gruppe er socialt udsatte.
Quassi
Amager
Neriusaaq
Aalborg
Miteq
Valby
Oqqumut
Esbjerg
Naapif f ik
Vesterbro
• Kofoeds Skole har i 2011 haft kontakt
med omkring 700 personer i målgruppen.
• Kofoeds Skole har i gennemsnit daglig kontakt med ca. 100 personer i
målgruppen.
• Kofoeds Skoles grønlænderarbejde
omfatter byerne Aalborg, Esbjerg og
København.
19
G R Ø N L Æ N D E RA F DELINGEN
På en enkeltbillet fra Nuuk...
Før han fyldte 10 år var hans misbrugende forældre
blevet skilt og i nogle år surfede han mellem forskellige skoler og specialklasser og børnehjem med enkelte ophold hos faderen eller moderen, der boede i
forskellige byer. Omsorgssvigtet som de fleste andre,
vi møder. Bl.a. på grund af sin ordblindhed, måtte
han opgive en faglig uddannelse. Da hans gravide
kæreste begik selvmord, eskalerede hans misbrug,
og han forsøgte på et tidspunkt, at tage sit eget liv.
Hans udgangspunkt taget i betragtning, er vore muligheder for at hjælpe ham og andre unge grønlændere i en lignende situation ikke store. Deres individuelle forudsætninger matcher ikke de tilbud, som er.
Mange har det svært med det danske sprog og de
kulturelle koder, vi anvender i vores del af verden.
I sådanne situationer føler vi os ofte magtesløse.
Han kom til Danmark i foråret 2011 på en enkeltbillet
fra Nuuk, medbringende lidt tøj og næsten ingen
penge. Hans tanke var, at når man ikke kunne
hjælpe ham i Grønland, så var der måske hjælp at
hente i Danmark. Men hvordan?
Efter at have sovet på gaden et par måneder, fik han
lov til at sove på en sofa hos en tidligere plejemor og
senere hos en søster. Ingen af dem kunne have ham
boende i længere tid, så han endte igen på gaden, og
begyndte at komme i Naapiffik, Kofoeds Skoles værested på Vesterbro i København.
Vi måtte igen stille os spørgsmålet: Hvordan skulle vi
hjælpe en 22-årig ung grønlandsk mand, der stort set
ikke talte dansk, som betegnede sig selv som ordblind og som tillige havde et massivt misbrug?
20
21
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
Mennesket skabes i den andens blik
på kommunen, hos misbrugskonsulenten, psykologen eller lægen.
Så hvordan og hvor henne skal de unge kunne lære
at håndtere tilværelsens ensomhed og den sårbarhed, som ofte følger i kølvandet på en opvækst præget af følelsesmæssigt svigt? Hvordan skal de kunne
tage et reelt ansvar for deres liv, når de famler alene
i mørket og aldrig har mødt sympati og respekt fra
andre?
Af Birger Mosholt, afdelingsleder
Mennesker er sociale væsner, der dannes og udvikles i samspillet med andre mennesker. Når det lille
spædbarn ikke mærker kærlighed, tryghed eller
kontakt, vil barnets sanseapparat være i konstant
alarmberedskab. For disse børn betyder det, at de
meget tidligt i deres liv lærer, at de ikke kan stole
på, at nogen passer på dem eller holder af dem.
Tillid, respekt og ansvar
Kort fortalt går det pædagogiske arbejde i KSU ud
på at opbygge tillid og respekt hos beboerne. Nye
beboere oplever ofte sagsbehandlere og andre aktører i ’systemet’ som modspillere i stedet for medspillere. Pædagoger og sagsbehandlere er en boble af
kontrol i de unges øjne, og vores arbejde går ud på
at prikke hul på boblen og lære de unge, at de faktisk har nogen, som vil dem det godt. Kuren hedder
tillid og respekt – vi skal vise de unge, at de kan
stole på os, men også at vi forventer noget af dem.
Værelset er beboerens hjem, og vi går ikke ind uden
at spørge om lov. Det kan tage tid, men det ender i
langt de fleste tilfælde medm, at beboeren selv inviterer os til at komme indenfor. Det gælder både det
fysiske rum, men i sidste ende også i livet hos den
enkelte, så vi kan få gang i det samarbejde, der skal
til, når man skal tilbageerobre ansvaret for sit eget
liv.
På samme måde er det med voksne menneske, der
oplever at være uønsket i det samfund, han eller
hun lever i. De mister tilliden til andre og troen på,
at der er plads til og brug for dem, i fællesskabet.
Den fatale konsekvens er, at de socialt udsatte og
udstødte mennesker også mister troen på og evnen
til at tage ansvar for deres eget liv.
At være uønsket
For de unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger,
(KSU) er det ikke nødvendigvis penge, tag over hovedet eller mad i maven, der er deres væsentligste
problem. Det er blot symptomerne på det, der er meget værre. Nemlig følelsen af at være uønsket.
De mangler færdigheder til at tackle tilværelsens
udfordringer omkring forhold som egen identitet,
livslyst og ensomhed. Færdigheder, der sjældent er
tid til at beskæftige sig med hos sagsbehandleren
22
Kulturprojektet
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
I Kofoeds Skoles Ungdomsboliger har vi i løbet af
2011 sat fokus på de unges livssituation i et kulturprojekt, hvor en gruppe unge har mødt kunstværker
af forskellig slags. De har været på kunstudstillinger på Arken og Louisiana, til koncert på Musikkonservatoriet, lyrikoplæsning og teater i det nye Skuespilhus. De har oplevet anerkendte kunstværker på
nærmeste hold, skrevet om dem og opdaget hvordan
de kan få en til at tænke over forhold i ens eget liv.
En af deltagerne i projektet, som var støttet af Erik
Thunes Legat, udtrykker det på denne måde:
• §110 botilbud til hjemløse og socialt
udsatte unge mellem 18 og 30 år.
• 35 pladser i fire bofællesskaber på
Amager samt Haugegaard i Hørsholm med 6 pladser forbeholdt unge
med hjerneskader, dysfunktioner,
ADHD-problematik etc.
”Kunst kan være mange ting. Kunst kan være et maleri, et stykke musik, en smuk film. Kunst kan gøre
en hel del ved mennesket. Det kan gøre en glad og
en ked af det.”
Kulturprojektet illustrerer bredden af KSU’s arbejde. For én ting er, at hjælpe de unge med at tage
kontakten til system og sagsbehandlere, at bygge de
nødvendige broer til uddannelses- og arbejdsmarkedet og gøre de unge i stand til selv at tage ansvaret
for deres liv. Men først og fremmest er vi nødt til at
se de unge som hele mennesker.
Ungdomsboliger
23
Holger Nielsens
Ungdomsboliger
Peder Lykkes
Vej
Thingvalla Allé
Badensgade
Haugegaard
KO F O E D S K Æ L D E R
Kofoeds Kælder - et kontaktsted for
hjemløse
Hospitalssamarbejde
Arbejdet i år har været præget af et styrket samarbejde med hospitalerne i København. Hospitalerne
har i flere tilfælde kontaktet os for at bede om vores
ekspertise i forhold til socialt udsatte borgere - også
i forhold til de østeuropæiske hjemløse. De har også
bedt om hjælp i forhold til indlogering på vores
akutherberger i København.
Af Kim Clemen, teamleder
Det daglige arbejde i Kofoeds Kælder har igen i år
været begivenhedsrigt. Udover det opsøgende arbejde på gaden i København, har vi i gennemsnit
kontakt til ca. 10-15 hjemløse om dagen, som kommer i Kælderen til en snak, en kop kaffe, et bad, barbering og rent tøj. Det er tilbud, som vi bruger i arbejdet med at skabe kontakt og tillid hos den enkelte. Udover den daglige drift af kælderen, har vi
arbejdet med forskellige projekter.
Projekt Bo-støtte
Vi ser alt for ofte, at de hjemløse, der har fået bolig,
mister den hurtigt igen. Derfor prøvede vi i år at
starte et projekt op, der skulle støtte de hjemløse,
der havde fået bolig. En medarbejder stod for at
hjælpe den enkelte med at få overblik over sin økonomi, så der bliver taget højde for uforudsete udgifter til boligen, betaling af regninger, dagligdags gøremål, der havde tendens til at hobe sig op som
vask, opvask osv.
Østeuropa-projektet
År 2011 har været præget af vores Østeuropaprojekt, hvor vi har arbejdet for at støtte de østeuropæiske hjemløse i København til enten at bedre deres
arbejds- og boligforhold her i landet, eller for de polske hjemløses vedkommende - støtte dem til at
vende tilbage til Polen. Vi har forsøgt at hjælpe de
hjemløse gennem tiltag som rådgivning om danske
arbejdsforhold, undervisning i dansk og engelsk,
misbrugsrådgivning, akutindlæggelser på hospital,
juridisk rådgivning osv. De polske hjemløse, der
ville tilbage til Polen, er blevet kørt tilbage og vi har
fået etableret en god kontakt til forskellige organisationer, der arbejder med hjemløse og personer med
misbrugsproblemer i Polen.
Projektet har kørt i to år og blev afsluttet med en
evalueringsrapport, der kan læses på skolens hjemmeside, www.kofoedsskole.dk.
Oplysning og støtte
Kofoeds Kælder har igen i år haft mange studerende, konfirmander, journalister og forskellige organisationer på besøg, der gerne vil høre om Kælderens arbejde, vores pædagogiske metoder og forholdene for hjemløse i Danmark. Vi har holdt foredrag
rundt omkring i landet og taget del i arrangementer
som Kulturnatten i København og Brugernes BaZar
i Odense samt arrangeret Hjemløsedagen og vores
egen Nytårskur.
Vi har haft en pæn gruppe frivillige, der har hjulpet
med diverse daglige gøremål i Kælderen og havde
derudover besøg af en gruppe tandlægestuderende,
24
Hjemløsejuristen
– et tilbud om juridisk hjælp
der kom og tilså de hjemløses tænder.
I år er vi blevet en del af følgegruppen i Københavns Kommune, hvor gadeplansmedarbejdere fra
kommunen og private organisationer drøfter arbejdet med socialt udsatte, der opholder sig på gaden i
København. Vi har deltaget i planlægningsmøde
med Roskilde Festivalen, da et af temaerne i årets
festival omhandlede hjemløse, fattigdom og ulighed.
Af Anja Sælsen, jurist
Hjemløsejuristen er et tilbud om juridisk hjælp til
personer, der ikke kan benytte sig af den hjælp, som
samfundet normalt kan tilbyde til juridiske spørgsmål. Det kan være fordi, man lever det meste af tiden
på gaden, man ikke har opholdstilladelse, man ikke
har de nødvendige penge eller en helt fjerde årsag.
Arbejdet foregår med base på Kofoeds Skole, på gaden i København og på væresteder rundt omkring i
byen. Jeg kan give juridisk hjælp indenfor alle felter.
Mest almindeligt er rådgivning omkring udlændingelovgivning, samvær med børn eller børnebidrag,
gæld mv. Men al juridisk rådgivning er mulig, og jeg
sætter mig gerne dybere ind i sager, som jeg ikke kan
svare på lige med det samme.
Det daglige arbejde med de hjemløse er ofte præget
af misbrug af stoffer og/eller alkohol. I år har vi bl.a.
udleveret antabus og metadon og for de polske
hjemløses vedkommende henvist til en polsk psykolog, der specifikt arbejder med misbrugsproblematikker.
Der har været stor efterspørgsel på vores to akutherberger og i år har en del kvinder benyttet herbergerne. Akutherberget i Sofiegade er blevet moderniseret med nyt køkken og nye døre.
Der er også sager, hvor jeg deltager som bisidder, eller hvor jeg møder op på elevernes/brugernes vegne
hos politiet eller offentlige instanser. Jeg har f.eks.
været med i statsforvaltningen vedrørende bl.a. opholdstilladelse, med hos politiet vedrørende lovovertrædelser og med hos socialforvaltningen vedrørende ydelser og tvangsfjernelse af børn. Jeg har to
retssager her i starten af 2012, hvor jeg møder op
sammen med brugeren, så det er mange forskellige
problemer, jeg hjælper med.
I år fik vi et nyt møde- og undervisningslokale i
stueetagen over Kælderen, som vi bruger til foredrag, møder og som rådgivnings- og undervisningslokale for de østeuropæiske hjemløse.
25
KO F O E D S S KO L E I ÅRHUS
Kofoeds Skole i Århus
opgaver afstemmes flere gange om dagen. Det har
gjort køkkenet til et populært, udviklende og dynamisk fællesskab som flere og flere søger.
Endelig tilbyder vi nu undervisning i ”kultur og
samfund”. Her er samfundsforhold til debat, meninger og holdninger på dagsordenen og med mange
forskellige nationaliteter tilmeldt, opstår der mange
spændende diskussioner”.
Af Michael Alber, forstander Kofoeds Skole i Århus
På Kofoeds Skole i Århus har 2011 været endnu et
spændende og udviklende år. Vi har haft indskrevet
over 200 elever, der har arbejdet fordybet og engageret med deres egen udvikling og samtidig bidraget til den varme og behagelige kultur, som vi har
på skolen. En kultur der skabes i samklang med elever og medarbejdere.
Det føles som om tiden denne gang er gået ekstra
hurtigt, når man ser tilbage på alt det, som vi har
medvirket til, oplevet og nået. Nye projekter startede op og kom i gang, nye hold begyndte, nye samarbejdspartnere og elevgrupper kom ind i huset, og
vi har fået endnu flere unge ind på skolen. Ud af 200
elever er ca. 30 unge under 30 år i dag.
Nye elevgrupper
Kontakthuset i Århus står blandt andet for projektet
”Lægeordineret heroin”. Her oplevede man, at brugerne efter nogen tid i projektet, begyndte at efterspørge aktiviteter. Nogle brugere var interesserede i
EDB-undervisning, og Kontakthuset henvendte sig
til os. Vi var med på ideen og fik sat et system op
med en god underviser, støttepersoner fra Kontakthuset og en fast tilkoblet socialrådgiver her i huset,
som har kontakten til brugerne. Det blev et meget
fint forløb, som fortsatte frem til jul. Underviseren
har fortalt, at han oplever brugernes niveau som værende lidt over middel i forhold til de elever, han normalt underviser. Adgangen til lægeordineret heroin
kan åbenbart fjerne meget stress og kaos, så stofmisbrugeren får ro på og lyst til at lære nyt og
komme videre. Siden hen er flere brugere fra Kontakthuset gået over til at være elever på skolen uden
særlige støtteforanstaltninger. Det er også et stort
fremskridt.
Undervisningen
Vi har fået ny kunstlærer, der er kommet ind med
anderledes tilbud og tilgange. Hun arbejder med
acryl/keramik, Mosaik freestyle og brugskunst/
Trash-formation. Nye tilbud, som har haft en særlig
tiltrækning på vores unge elever. Det, at man både
kan arbejde stille og roligt med fordybelse og samtidig være en aktiv del af et kreativt fællesskab, er
medvirkende til, at så mange unge søger de kreative
hold.
Skolens køkken og kantine har indført en ny arbejdsmodel med mere struktur og forudsigelighed.
Forventningerne og kravene til eleverne og deres
Flere unge elever
Flere unge elever kommer til skolen. De kommer
26
sider. Interessen var overvældende og selve juleaften på Kofoeds Skole i Århus blev da også ganske
særlig. Som en deltager efterfølgende sagde: ”Det
var den bedste juleaften, jeg har haft, for alle, der
var her, havde selv valgt det, de var her frivilligt”.
Sådan noget giver jo lidt at tænke over.
”Fyr og flamme” har flere interessante udviklingsmuligheder, og i første omgang er målet, at projektet
skal være selvkørende ved udgangen af 2012.
fordi kommunens ungeprojekter har fokus på, at der
skal en særlig indsats til overfor gruppen. De individuelle hensyn, de skræddersyede og skånsomme
forløb samt det, at vi agerer mentorer og f.eks. ringer til den unge om morgenen, er af central betydning for, at det kan lykkes at fastholde og udvikle de
usikre og sårbare unge. Personlighedsforstyrrelser,
depressioner og angst er nogle af de problematikker, de kæmper med. Gruppen er delt i to. Den ene
er den klassiske udsatte gruppe, der kommer fra opholdssteder og institutioner med de udfordringer
det giver. Den anden gruppe er anderledes. Her ser
vi unge med meget høje forventninger og krav til
sig selv. Det er unge med flere mislykkede tilløb til
gymnasiet og de har forskellige forsøg på uddannelser bag sig. Det er stort set de samme psykiske problematikker, de to grupper af unge har.
Det kommende år
I det kommende år har vi et nyt samarbejdsprojekt
med Kontakthuset i støbeskeen, hvor vi vil skabe et
kreativt tilbud til en gruppe af metadonbrugere med
udgangspunkt i de gode erfaringer, vi allerede har.
Også i Århus har vi en gruppe grønlandske elever.
Vores tilbud hedder Ikinngut – som betyder ’ven’ og her holder vi fokus på fællesskab, glæde og
sunde netværk. Vi vil ligeledes styrke samarbejdet
med det Grønlandske Hus i Århus. Det sker blandt
andet gennem fælles seminarer, videndeling og tæt
samarbejde.
Vi har også en vision om at konstruere en ”Kofoedsvirksomhed”, hvor vi etablerer små produktionsenheder i de forskellige værksteder. Vi håber på at vi
kan sælge elevproduktioner og ad den vej skabe opmærksomhed om og få flere midler til skolens arbejde.
Endelig vil der komme en udvidelse af skolens ambassadørkreds, og det er mit ønske at kredsen skal
samles endnu mere og at den skal have en synligere
og mere aktiv rolle på skolen.
“Fyr og flamme”
Tanken om at have tilbud, der rækker ud over vores
almindelige åbningstid, har spøgt i nogle år. Nu har
vi åbnet op for projekt ”Fyr og Flamme”, som inddrager frivillige fra pædagogseminarer og Den sociale
Højskole. Projektet kører hver torsdag fra kl. 16.0020.00, hvor der er forskellige aktiviteter, madlavning
og hygge. Det tiltrækker ca. 30 deltagere hver torsdag. Projektet er nærmere beskrevet på side 32-33 i
dette i årsskrift. Det frivillige arbejde har udover
torsdagsarrangementerne også resulteret i, at vi i
2011 kunne lave et juleaftensarrangement. Det lykkedes at finde donationer for over 10.000 kr. ligesom
skolen også modtog fødevarer og gaver fra mange
27
KO F O E D S S KO L E I AABENR AA
En god forankring i lokalsamfundet
andre tilbud, bl.a. virksomhedspraktik og uddannelse.
Af Jo Christoffersen, skoleleder
Vores værkstedsfag er populære, og omfatter blandt
andet syning, smykkefremstilling samt male- og
computerarbejde. Elevernes viden om deres hjemlandes kulturer sætter sit præg på det hele, og det
giver engagement, motivation og følelsen af at
kunne bidrage.
2011 blev året, hvor vi fejrede skolens første fødselsdag, og skulle finde rytmen i en dagligdag, hvor alt
var nyt og skulle opfindes En spændende proces,
hvor vi efterhånden har lært ”gå selv”, men også får
stor støtte fra skolen i København. I løbet af det første år har skolen haft to adresser. Vi er nu i en bygning lejet af EUCsyd og med god plads til alle aktiviteter. Vi nyder nu godt af en god forankring i
Aabenraa, hvor mange kræfter i byen bakker op om
skolen. Bl.a. har vi fået etableret en aktiv Idekomité,
der giver stor støtte på mange felter.
I sommer havde vi en markedsdag, hvor eleverne
stod for boder med salg af produkter, som de har
fremstillet i værkstederne. Der var også tombola
med sponsorgaver og elevfremstillede smagsprøver
på eksotisk mad fra 6 lande. Vi fik ca. 300 gæster,
hvoraf mange kom fra frivillige organisationer og
uddannelsesinstitutioner i byen. Markedsdagen involverede alle medarbejdere og elever og fungerede
som et udviklingsforløb i samarbejde, gensidig
hjælp og godt humør.
Eleverne
Skolens målgruppe er primært indvandrerkvinder,
som bliver henvist af kommunens Jobcenter til aktivering og afklaring. De får undervisning i flere fag
med dansk og regning som grundsten. Nogle elever
har gået på sprogskole, men ikke klaret sig særlig
godt. De er præget af krig, tortur og andre traumatiske oplevelser. En del er analfabeter uden ret meget
sprog. Derfor prioriterer vi en tæt og daglig kontakt
med hver enkelt, da de fleste har brug for meget vejledning og omsorg for at kunne klare hverdagens
udfordringer.
Lærerne
Skolens lærerkræfter er primært 10 kompetente og
stabile frivillige samt en del projektdeltagere, der i
en periode opgraderer og arbejdstids-optræner sig
selv, samtidig med at de giver os lidt hjælp. Det fungerer fortrinligt og eleverne har glæde af de mange
forskellige kompetencer, der er samlet i huset.
Samarbejdspartnere
I 2011 havde vi op til 33 elever indskrevet. Tallet er
nu faldet lidt, da en del elever er kommet videre til
Skolens væsentligste grundlag er naturligvis en god
28
kontakt til jobcentret og sagsbehandlerne. Der er løbende og tæt kontakt omkring udviklingen hos hver
enkelt elev. Derudover har vi en del samarbejde
med uddannelsesinstitutionerne i området. For eksempel har vi socialrådgiverstuderende fra University College i praktik på skolen og flere uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer kommer
i huset som gæstelærere. Vi har også glæde af en
del virksomheder, der tager imod vores elever som
praktikanter og donerer nyttige ting som stof til syværkstedet og brugte computere til stave- og læsetræning.
Samarbejdspartnere og sponsorer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Vi har fået en rigtig god forankring i Aabenraa, og
med to ansættelser og en nu velfungerende hjemmeside, føler vi os parate til at byde næste år velkomment med energi til udvikling og nye initiativer
til gavn for vore elever.
29
Aabenraa Kommune
Jobcenter Aabenraa
SOSU-skolen
Aabenraa Selvhjælp
VUC
Aabenraa Krisecenter
AOF
Blå Kors
EUCsyd
Kirkens Korshær
Røde Kors Nørklere
Lions Club
Y’s-mens Club
Ladies Circle
Løjt og Ensted Kirkekollekter
Rotary.
TEMA : F R I V I L L I G T A RBEJDE PÅ KOF OEDS SKOLE
Tak for indsatsen!
Jeg producerer glade smil!
Kofoeds Skole udspringer oprindeligt af frivilligt
arbejde med H.C. Kofoed og hans kone Astrid som
de første frivillige. Frem til 1940’erne og 50’erne
hvilede skolens arbejde på mennesker, som gerne
ville bruge sig selv og deres kompetencer på at yde
hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte
mennesker. Fra 1960’erne og frem blev skolens
arbejde i stigende grad professionaliseret, men det
frivillige arbejde har været der hele tiden!
Arbejdet som frivillig tandlæge giver
Kirsten Thomsen glæde ved at hjælpe
andre, men også et hyggeligt afbræk i
hverdagen og så mulighed for at være mere
sammen med sine børnebørn.
Af Thomas Pedersen
I Bissernes tandklinik på Kofoeds Skole møder Kirsten Thomsen mange forskellige skæbner. Der er
misbrugeren i 30 års alderen med stærkt misfarvede
og nedbrudte tænder. Eller kvinden fra et krisecenter, som ikke kan gå til en almindelig tandlæge af
frygt for at blive opsøgt af en voldelig samlever. Og
så er der dem, som ikke har været til tandlæge i årevis, fordi de ikke har haft råd til eller kunnet overskue at gå til tandlæge.
Hos Kirsten får de en god og solid behandling.
Nogle bliver i stand til igen at kunne tygge deres
mad, andre kommer atter til at smile til verden uden
at skulle bekymre sig om grimme eller manglende
tænder.
Skolen vil i de kommende år sætte det frivillige
arbejde yderligere i centrum, og har blandt andet
formuleret en politik for området. Det frivillige
arbejde skal ikke erstatte lønnede medarbejdere,
men supplere de tilbud, som skolen rummer, med
de kvaliteter der uomtvisteligt ligger i, at mennesker ser et behov og ønsker at gøre en indsats for at
dække det.
På de følgende sider kan man læse om noget af det
frivillige arbejde, som findes i skolens organisation
i dag. Vi møder nogle af projekterne og nogle af
ildsjælene.
- Livet bliver lettere, når du kan smile til folk. Du åbner dig op og får flere smil tilbage. Tænder betyder
meget i din kontakt med andre, og i dagens Danmark er det svært at fungere og finde arbejde uden
tænder i munden. Du må godt skrive, at jeg producerer
glade smil, siger Kirsten.
På skolens og elevernes vegne vil jeg gerne sige en
stor tak for indsatsen til dem - og til alle de andre
- som har valgt Kofoeds Skole som det sted, hvor
de af egen drift vælger at gøre en forskel for deres
medmennesker.
Robert Olsen
30
Meget igen
Den regning, som Kirstens patienter bliver præsenteret for, lyder på 0 kroner, som også er det beløb
Kirsten modtager for sin indsats. Alligevel mener
hun, at hun får meget igen.
-Det er dejligt for mig at kunne hjælpe nogen uden
at skulle tage penge for det. Som privat tandlæge er
det en enorm belastning altid at skulle sige: ’Ja, jeg
kan godt hjælpe dig af med din tandpine, du skal
bare hoste op med nogle penge’.
formand for den lokale afdeling af Amnesty International og opfatter sig selv som kristen. Men der ligger også en god portion social indignation bag hendes frivillige arbejde.
- Jeg har svært ved at forstå logikken i, at man selv
skal betale for briller og tænder, mens alt muligt andet er dækket af sygesikringen. Politikerne mener
åbenbart, det er en luksus at have tænder i munden,
men du kan jo ikke blive resocialiseret, hvis du ikke
har nogen tænder, mener Kirsten.
Afbræk i hverdagen
Glade smil
Kirsten Thomsen begyndte som frivillig tandlæge i
2010, kort efter at hun var gået på pension. Hun bor
i et parcelhuskvarter i Hedensted nord for Vejle,
hvor dagene godt kan blive lidt ensformige.
Så de to gange om måneden hun tager toget – hun
betaler selv billetten - til København er et velkomment afbræk.
På tandklinikken nyder hun samarbejdet med klinikmanager Jytte Schjødt, som også assisterer, når
der er patienter i stolen. Og mødet med patienterne
giver en anden dimension i tilværelsen.
- Det er blevet moderne at sige at alle er selvansvarlige. Men når man møder folk herovre, får man et
blik for, at nogen har lidt lettere ved at være selvansvarlige end andre.
På det helt personlige plan giver det frivillige arbejde en vigtig sidegevinst. Børnebørnene bor nemlig i København, og når arbejdet i tandklinikken er
overstået, bliver de hentet fra skole og kræset om.
Mon ikke Kirsten her bliver mødt af smil, der er
mindst ligeså glade, som dem hun selv tryller frem
hos sine patienter hos Bisserne.
Social indignation
At tage et socialt ansvar er ikke nyt for Kirsten. Hun
har kæmpet for svage mennesker hele sit liv og er
31
TEMA : F R I V I L L I G T ARBEJDE PÅ KOF OEDS SKOLE
Èn stor familie
– I projekt ”Fyr og Flamme” på Kofoeds
Skole i Århus styrer elever og frivillige selv
alle aktiviteterne. Det giver sammenhold
og selvværd – og nyt mod på livet.
rende opgaver, så hver torsdag møder hun ind to timer før de andre for at stille an og gøre klar til aftenens aktiviteter. ”Jeg kan godt lide at gøre en ekstra
indsats, men når først vi er i gang, så er der ikke nogen, der tænker over, hvem der er frivillig, og hvem
der ikke er. Vi er én stor familie her”, fortæller hun.
Af Malene Alexandersson
Fællesskabet giver selvværd
Og netop fællesskabet og den positive stemning i
projektet har en vital betydning for deltagerne, mener projektkoordinator Annette Tikjøb: ”Mange af
dem, der kommer her, har haft svære ting at slås
med i livet og har måske ikke så stort socialt netværk. Den ensomhed, de oplever, har påvirket deres
selvværd. Derfor er anerkendelsen og det sammenhold, de møder her, vigtig for, at de kan genvinde
troen på sig selv”, forklarer hun.
”Hva’, er der nogen der ska’ være med til at lave
hjemmelavet pasta? Jeg har maskinen med og ska’
nok sætte jer i sving”, lyder det kækt ud over kantinen. Snart blander lyden af klirrende gryder sig
med appetitvækkende dufte fra køkkenet. Ved det
store bord midt i lokalet er der samtidigt kommet liv
i knapper, pelsrester og farvestrålende gavepapir,
som straks trylles om til øreringe, muffedisser og finurlige kopholdere.
Det er torsdag aften, og godt 20 elever og frivillige
er samlet på Kofoeds Skole i Århus for at hygge sig
med nørklerier og fællesspisning. De er med i skolens frivillighedsprojekt ”Fyr og Flamme”, som siden
september 2011 har dannet ramme om sociale og
kreative aktiviteter, der skal give førtidspensionister
og udsatte i Århus kommune mod på en mere aktiv
og fællesskabsorienteret tilværelse. De fleste deltagere er elever på skolen til dagligt, men der er også
frivillige både fra byens socialfaglige uddannelsesinstitutioner og internt fra Kofoeds Skole.
En af de frivillige er 48-årige Lone Rønbjerg, som til
dagligt er i praktik på skolens kontor, mens hun bliver afklaret til flexjob. Ligesom de andre frivillige
har hun et særligt ansvar for praktiske og koordine-
Projektet bygger på et princip om hjælp-til-selvhjælp
og på en overbevisning om, at alle har noget at byde
ind med til fællesskabet. Det er derfor deltagernes
egne interesser og evner, der bestemmer programmet fra gang til gang, og de står selv for at tilrettelægge aktiviteterne og instruere hinanden.
”Vi har oplevet, at det giver en enorm styrke hos deltagerne, når de mærker, at andre synes, de er gode
til noget. Den styrke vil vi gerne hjælpe dem til at
holde fast i, så de kommer til at se nye muligheder i
deres liv”, siger Annette Tikjøb.
For Lone Rønbjerg har det frivillige arbejde blandt
andet betydet, at hun har fået mod på at holde et
foredrag for de andre om numerologi. Ikke fordi hun
er ekspert, men det interesserer hende, og hun vil
32
gerne øve sig i at stå foran andre og tale. Tidligere
har hun døjet med depressioner, og hun bliver stadig let stresset, så før ville det have været for grænseoverskridende for hende. Men her er det noget andet. ”Vi har et godt fællesskab, alle er med og accepterer hinanden. Det er godt for selvtilliden at være
her”, smiler hun.
En del af samfundet
”Fyr og Flamme” på Kofoeds Skole i
Århus
For nylig er Lone begyndt at ses privat med 32-årige
Mija Sørensen, der også er elev på Kofoeds Skole og
20-årige Kamilla Iversen, der er pædagogstuderende udefra.
Det glæder Annette Tikjøb, for en pointe med at
åbne dørene for både interne og eksterne frivillige,
er nemlig at bygge bro mellem skolens elever og det
omgivende samfund. Hun håber, at den styrke og
det netværk de frivillige elever opbygger gennem
projektet også vil føre til, at de efterfølgende engagerer sig i det frivillige foreningsliv uden for murerne – eller på arbejdsmarkedet om muligt. ”Den
sociale inklusion, altså det at være en del af samfundet og følelsen af at være til gavn for andre, er rigtig
vigtigt for, at man trives som menneske. Derfor er
en mere aktiv og social livsstil også med til at give
deltagerne en bedre livskvalitet”, mener hun.
Lone Rønbjerg vil gerne blive som frivillig i projektet så længe som muligt. Men hun er også begyndt
at overveje andre steder, hun kunne tænke sig at
være. Én ting er i hvert fald sikkert: Hun vil blive
ved med at arbejde som frivillig.
• Et brugerdrevet projekt, der
bygger på frivilligt arbejde.
• Alle aktiviteter styres af deltagerne selv.
• Målgruppen er førtidspensionister og andre socialt udsatte
mennesker i Århus.
• De frivillige rekrutteres både internt blandt Kofoeds Skoles elever og eksternt fra Den Sociale
Højskole og Pædagogseminarer.
• Projektet bygger bro og skaber
netværk mellem interne og eksterne frivillige.
• Målet er at styrke deltagerne til
et mere aktivt og fællesskabsorienteret liv.
• Skolen er åben for frivillige aktiviteter hver torsdag kl. 16 til 20.
• Der er 20 - 30 deltagere hver
gang.
33
TEMA : F R I V I L L I G T ARBEJDE på KOF OEDS SKOLE
Vi vil bruges og være til gavn!
•Det er dejligt at gøre noget for andre, at være med til at skabe åbenhed, rammer og rum som motive- rer eleverne og give dem en oplevelse af, at vi
interesserer os for dem, at vi anerkender, hvor de er og accepterer dem.
At være frivillig er ikke kun at give af sig
selv – man får også meget tibage, mener de
frivillige i Aabenraa
Af Jo Christoffersen, skoleleder
•Vi vil gerne bruges og være til gavn. Vi finder det vigtigt at vise nærvær, empati, omsorg og respekt samtidig med, at det er spændende at udfordre, støtte og vejlede eleverne.
13 er ikke altid et uheldigt tal. Som for eksempel når
13 er antallet af frivillige, som bruger deres tid og
kompetencer på at undervise, vejlede og være noget
for andre. Sådan er det på Kofoeds Skole i Aabenraa,
som bliver drevet med bare tre fastansatte, seks projektdeltagere og 13 frivillige medhjælpere.
•Det er et privilegium og en gave at få lov til at følge
elevens udvikling og at se glæden ved deres succeser, at de finder tryghed i samværet, og at de kan se værdierne i det, de kan.
I den frivillige stab finder vi efterlønnere og førtidspensionister, nogle har pædagogiske uddannelser,
der er en gymnasielærer, en tidligere højskoleforstander, en russisk massør og folk med faglige uddannelser. Fælles for dem alle er, at de selv har valgt
- og befinder sig godt med – at tage del i skolens arbejde og udvikling uden at få løn for det.
•Det er en glæde at se at vort arbejde rykker, at vi viser muligheder i stedet for begrænsninger fordi vi arbejder med selvværd, selvtillid og selvrespekt.
Vi lærer også nye sider af os selv og hinanden, får indhold i livet, nyt netværk og indblik i andre kul-
turer og en anderledes verden.
Skolen og eleverne har stor glæde af de frivillige. De
sikrer bl.a. en værdifuld ordning med to lærere på
alle undervisningshold. Ikke alle frivillige underviser, men der er også brug for meget andet, som for
eksempel netværks- og baggrundsviden. Heldigvis
giver det frivillige også meget tilbage til dem, der udfører det. De har selv formuleret det på denne måde:
•Vores elever bibringes en særlig værdi i mødet med en dansk frivilligkultur, der sprudler af kom-
petencer og engagement. Samtidig bliver eleverne
præget af et værdisæt, der bygger på personligt en gagement i andre mennesker, så de bliver en del af
et netværk og fællesskab, som er så vigtigt for at trives som menneske.
34
Frivillige giver et boost i Aalborg
gere spejderledere - som gerne vil skabe aktiviteter,
hygge og samvær, for skolens elever.
På Kofoeds Skole i Aalborg øger Grønlænderafdelingen aktiviteterne gennem frivilligt arbejde. Der skal skabes alternativer
til eksklusion.
Interessen fra de to foreninger inspirerede Helle
Rønn Christensen til at gå videre ad frivillighedens
vej, og ved et informationsmøde i januar fik skolen
kontakt til 30 frivillige, som gerne ville være med til
at skabe traditionelle Kofoeds Skole aktiviteter:
Værkstedsarbejde, rådgivning, undervisning og fællesspisning.
Af Thomas Pedersen
En ny verden er ved at åbne sig på Kofoeds Skole i
Aalborg. De seneste 7 år har skolen udelukkende
været et tilbud til udsatte grønlændere. Men torsdag d. 9. februar kunne skolen slå dørene op for et
nyt tilbud til alle ledige. Det nye tilbud kører hver
torsdag fra kl. 14.00-20.00 – altså uden for skolens
normale åbningstid.
-Det er alle mulige mennesker, som vil være med. Vi
har en kok, der gerne vil lave mad og en psykoterapeut, som vil tage samtaler med eleverne. Det er
hele viften af tilbud, og det giver et boost, der skaber gode fællesskaber og udviklingsmuligheder. Vi
håber, at også danske familier med tiden vil komme
i huset, siger Helle Rønn Christensen, som håber, at
de frivillige tiltag kan skabe nye positive netværk
som et alternativ til social eksklusion.
Udvidelsen af aktiviteterne sker på grundlag af frivillige, fortæller Helle Rønn Christensen, der er
teamleder på skolen i Aalborg.
–Det har været på vej i et stykke tid. Vi blev kontaktet af Ikerasak, som er en forening af ressourcestærke grønlændere, der vil lave aktiviteter for
udsatte grønlændere om aftenen og i weekenderne,
hvor skolen alligevel er lukket, fortæller Helle Rønn
Christensen.
Allerede inden da, havde skolen åbnet op for en familieklub den sidste søndag hver måned. Den drives
af medlemmerne af Sct. Georgsgilderne – dvs. tidli-
35
Intern ation a lt a rbejde
Nyt fra Østfronten
synspunkter i mindre grupper, og der blev rapporteret i plenum. Det var et helt igennem vellykket arrangement. Deltagerne følte sig i godt selskab og glade ved hinandens samvær, som stimulerede til ny energi. Ved festmiddagen blev Jens
Aage Bjørkøe hyldet af deltagerne for sin mangeårige indsats for de udenlandske skoler.
Af Ole Meldgaard
Kofoeds Skoles udenlandske arbejde har i 2011 været præget af især seks begivenheder:
•Skolen i Armenien har forlænget aftalen med regeringen om vederlagsfri brug af en stor bygning
i ti år. Det er aftalt med den armenske skole, at
den fra 2012 selv skal finde midler til finansiering
af udgifterne. Kofoeds Skole ophører herved med
at finansiere driftsudgifter. I slutningen af året
indgik den armenske skole en aftale med bystyret i hovedstaden Yerevan om en indsats over for
hjemløse. Armenien har udpeget en ambassadør i
Danmark, som interesserer sig meget for skolen.
Der er overvejelser om en større dansk indsats i
Armenien, formidlet af ambassadøren. Indsatsen
ventes at koncentrere sig om socialpolitik, kultur
og business, eventuelt alt sammen samlet på skolen i Yerevan, som har plads til det hele. Der er ligeledes overvejelser om en omfattende renovering af bygningen, som i givet fald bliver betalt af
den armenske regering.
•Åbning i juni af en ny afdeling af skolen i Litauen, i byen Pravienishkes en times kørsel fra
Vilnius. Den nye afdeling har tilknytning til et
stort fængselskompleks. Der er nu to Kofoeds
Skoler i Litauen.
•Åbning i oktober af en ny skole i Sofia i Bulgarien. Skolen har fået stillet en bygning til rådighed af kommunen. Initiativet til oprettelsen er taget af en tidligere bulgarsk elev på skolen. Han
har nu bosat sig i Sofia med sin kone. Den danske
ambassadør i Bulgarien deltog i åbningen af skolen. Skolens arbejde indgår i en strategi, som bystyret i Sofia har udarbejdet for en indsats over
for socialt udsatte grupper i byen.
•Internationalt seminar i Sorø. For tredje gang afholdt skolen et internationalt seminar for medarbejdere på de udenlandske skoler. I år var der deltagere fra Polen, Tjekkiet, Slovenien, Estland, Litauen, Ukraine, Bulgarien og Armenien. I alt 25
deltagere, som over fire dage udvekslede erfaringer og ideer til det sociale arbejde. Hver skole
gav en rapport om arbejdet, der blev udvekslet
•I Ukraine er der ydet støtte til Kofoeds Skole Center i Lviv og til skolen i Chernivtsi. I Lviv anvendes pengene til undervisning, rådgivning, hygiejne og tøjdepot samt et hjemløseavis-projekt. I
Chernivtsi anvendes pengene til indretning af et
36
nyt herberg for hjemløse, hvor også skal være
køkkenundervisning og klasseværelser. Begge
projekter modtager andre donationer fra udlandet.
18 søsterskoler i Central- og Østeuropa
Kofoeds Skole har 18 søsterskoler i Central- og Østeuropa.
•Der er publiceret en bog om skolens internationale arbejde med bidrag fra de medarbejdere,
som i særlig grad har været involveret i arbejdet.
En koncentreret version på engelsk, skrevet af
Ole Meldgaard, er udkommet i begyndelsen af
2012.
Kofoeds Skole i Danmark har medvirket
til oprettelsen af de enkelte skoler gennem konsulentbistand, rådgivning, uddannelse af medarbejdere og - i begrænset omfang - praktisk og økonomisk hjælp
i forbindelse med opstarten. Skolerne er
selvstændige enheder, og står selv for financiering mv. De 18 skoler og projekter
fordeler sig på følgende lande:
Derudover har en gruppe medarbejdere besøgt skolerne i Polen. En medarbejder har besøgt de tjekkiske skoler ligesom der er aflagt besøg i Litauen, Bulgarien og Armenien. I november besøgte en medarbejder Ukraine. En medarbejder besøgte i oktober
Moskva for at orientere sig om mulighederne for at
støtte et socialt arbejde for hjemløse i den russiske
hovedstad.
•
•
•
•
•
•
•
•
Der er endvidere arbejdet i internationale netværk
som EAPN, FEANTSA og Eurodiaconia.
37
Polen - 4
Tjekkiet - 4
Estland - 1
Litauen - 2
Armenien -1
Ukraine - 4
Slovenien - 1
Bulgarien - 1
KO F O E D S V E N N E R
Tak for støtten i 2011
Takket være den store opbakning fra fonde, virksomheder, foreninger, loger, kirker, samarbejdspartnere, medlemmer og andre private bidragsydere kunne Kofoeds Skole i 2011 hjælpe mere end 4000 socialt udsatte mennesker til
at hjælpe sig selv. Så tak til alle jer, der har støttet vores arbejde i året der gik. I er med til at gøre en forskel i mange
Konsul grosserer Osvald Christensens Mindefond
Laurits Andersens Fond
Lauritzen Fonden
Lippmann Fonden
Lions Grønlandsfond
Lions Club Rødekro
Lippmann Fonden
Logen Clementia
Mogens Juel Jacobsens Legat c/o Johanneslogen Nordstjern
Nuuk Rotary klub
Odd Fellow Loge nr. 61, Århus
Aase og Ejnar Danielsens Fond
Advokat Cai Starck-Sørensens Fond
Arbejdsmarkedets Feriefond
Augustinus Fonden
Brønshøj optimistklub
C.A. Tesch’s og hustru Camilla Carlsons Legat
Carl F.J.Carlsons og Hustru Camilla Carlsons Legat
De Spannjerske Legater
Det Bertouch-Lehnske Fond
Det Obelske Familiefond
Direktør Gunnar Gravholt og Hustrus Mindelegat
Direktør Henry Jørgensen & hustru Rigmor Jørgensens
Fond
Direktør Ib Henriksens Fond
Direktør Kaptajn J.J. Bahnson og hustrus Legat
Dorte, Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende
Fond
Emmerik Meyers Legat
Entrepenør Marius Pedersens Fond
Erik Birger Christensens Fond
Ernst og Vibeke Husmans Fond - Frantz Hoffmanns
Mindelegat
Fabrikant Adolph Møller og Hustru Antoinette Møllers
Fond
Fabrikant Chas. Otzen’s Fond
Fabrikant Holger Nielsens Mindefond
Familiefonden af den 1. oktober 1975
FLS Industries A/S’s Gavefond
Fonden af 23/9-1909
Foreningen Roskilde Festival
Frederiks og Emma Kraghs Mindefond
Frimodt-Heineke Fonden
Frit Oplysningsforbund
Gerda og Hans Frederiksens Mindefond
Gerda og Hans Hansens Fond
Gerda Laustsens Fond
Hempelfonden
Hjemmesygeplejerske Elise Søensen og bankfuldmægtig Thora Sørensens legat
Kaptajn M.L. Asmussen og hustru Marie Asmussen f.
Wahl’s Mindelegat
Knud Højgaards Fond
Odd Fellow Palæet København
Ole Kirks Fond
P.A.Messerschmidt og hustrus Fond
Pecha Kucha CPH
Rambøll
Sct. Georgs Gilderne Århus
Sct. Georgs Gilderne Ålborg Stadsgilde
Serapions-ordenen Århus
Socialt Udviklingscenter SUS
Statoil
Torben Frimodt og Alice Frimodts Fond
Toyota Fonden
TRM Mentor
Underdogs Aps
VKR’s Familiefond
William og Hugo Evers Fond
38
B E S T YR E L S E O G REPRÆSENTANT SK AB
31.12 . 2 011
Bestyrelsen
Willy Eliasen, borgmester, (formand)
Gunvor Auken, socialrådgiver
Birgitte Hamborg, lektor cand. mag.
Lennart Ricard, advokat
Per Holm, direktør
Vibe Klarup Voetmann, direktør
Jørgen Due Madsen, overlæge
Else Degn, medarbejdervalgt medlem
Wenche Willumsen, medarbejdervalgt medlem
Repræsentantskab
Sognepræst Flemming Pless
Fhv. minister Torben Rechendorff
Direktør William Rentzmann
Advokat Lennart Ricard
Forskningsfuldmægtig Ragnhild Riis
Fhv. minister Palle Simonsen
Formand for Rådet for socialt Udsatte, Jann Sjursen
Kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen
Socialrådgiver Kirsten Thyregod
Fhv. Amtssocialdirektør Jette Pio Trampe
Direktør Vibe Klarup Voetmann
Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen
Teamleder Wenche Willumsen (medarb.valgt medlem)
Socialrådgiver Else Degn Bærentzen, (medarb.valgt medlem)
Æresmedlem cand.jur. Henning Palludan
Direktør Per Holm (formand)
Borgmester Willy R. Eliasen (Næstformand)
Fhv. minister Yvonne Herløv Andersen
Socialrådgiver Gunvor Auken
Erhvervsvejleder Lars Thorkild Bjørn
Sociolog, lic.soc. Merete Watt Boolsen
Vicedirektør Inger Marie Bruun-Vierø
Landsdommer Hans H. Brydensholt
Fhv. Generalsekretær Arne Piel Christensen
Programleder Else Christensen
Afdelingsleder Jørgen Christensen
Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen
Fhv. rektor Walter Dalland
Skoleleder Hüseyin Duygu
Fhv. socialudvalgsformand Kirsten Feld
Direktør, cand. polit., Christian Frigast
Seniorforsker Ulla Habermann
Lektor, cand. mag. Birgitte Hamborg
Advokat, cand. jur. Jørgen Hertling
Direktør Anders Hjorth
Sognepræst Kim Jacobsen
Inspektør Fin Ortved Jørgensen
Direktør Verner Sand Kirk
Fhv. minister, generalsekretær Flemming
Kofod-Svendsen
Adm. direktør Ole Krog
Formand for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen
Lektor, cand. psyk. Susanne Lunn
Speciallæge Inge Lynge
Overlæge, Jørgen Due Madsen
Professor, dr. med. Mogens Mellergård
Fhv. minister Aase Olesen
39
TAL OG RESULTATER
på 71,6 pct. Udviklingen vurderes at være forårsaget af en bedre opfølgning på den enkelte elev og
sanktioner fra kommunen i tilfælde af udeblivelser.
Elevantal
Ud fra sit formål om at yde hjælp til selvhjælp til
mennesker med sociale vanskeligheder skal Kofoeds Skole være i stand til at tiltrække socialt udsatte
grupper og give dem et tilbud, som udvikler og dygtiggør dem. Skolen har i 2011 indfriet denne målsætning – dog med en mindre tilbagegang i det daglige
fremmøde i forhold til 2010, men på et markant højere niveau i forhold til 2007/2008. Totalt set har
4.324 personer i 2011 modtaget skolens ydelser mod
4.291 det foregående år og 19,7 % flere elever end i
2008, som var et lavpunkt. Kønsfordelingen er 2.377
kvinder (55 %) og 1.947 mænd (45 %). Af de 4.324
elever er 902 – svarende til 20,9 % - helt nye elever.
Udskrivning
1.740 elever er udskrevet. Heraf er 170 (9,8 %) udskrevet til ordinært arbejde, støttet beskæftigelse,
uddannelse eller erhvervsrettet aktivering. På
grund af skolens åbne struktur er der et stort antal
elever, som forlader skolen uden at efterlade oplysninger om deres videre forløb.
Aktiviteter
Det samlede antal elevrettede aktiviteter i 2011 var
496 mod 498 i 2010. Aktiviteterne er skolens samlede udbud til eleverne af undervisning, værkstedsforløb, vejledning, botræning, akuthjælp og opsøgende virksomhed.
Det daglige gennemsnitlige elevfremmøde på skolen er gået tilbage fra 769 elever i 2010 til 723 i 2011.
Det svarer til en tilbagegang på 6 %. Siden 2007 er
det gennemsnitlige daglige elevtal steget med
24,2%. Det gennemsnitlige antal aktive elever pr.
måned er gået tilbage fra 2.460 elever i 2010 til
2.347 elever i 2011, svarende til et fald på 4,6 %.
Elevernes ledighedslængde
Udviklingen i fremmødeprocenten modsvares af en
øget social belastning blandt eleverne, målt på stigende ledighedslængder fra år 2000 til 2008. Da krisen satte ind i 2008/2009 knækkede kurven, hvilket
skyldes stigende ledighed, som bringer flere ny-ledige ind på skolen. Det generelle billede er fortsat,
at ledighedslængden blandt eleverne er meget høj.
Elevtimer
Det samlede antal producerede elevtimer er gået
ned fra 738.936 i 2010 til 718.753, svarende til 2,7 %.
Sættes elevtimerne i relation til det samlede antal
elever, ses et fald i det gennemsnitlige antal elevtimer pr. elev fra 172 i 2010 til 166. I relation til det
gennemsnitlige daglige elevtal er timetallet 994
mod 961 timer i 2010. Eleverne er således mere aktive med et gennemsnitligt højere timetal.
Elevernes tilfredshed
Skolens resultater måles ligeledes på elevernes individuelle oplevelser af skolens ydelser. Det sker ud
fra en målsætning om, at skolen skal kunne imødekomme og tilfredsstille elevernes individuelle behov. 86% er tilfredse med skolens ydelser mod 82 %
i 2010. 85% oplever forøget livskvalitet mod 83 % i
2010, og 84% oplever, at de forbedrer deres kvalifikationer mod 81 % i 2010.
Fremmøde
Det er skolens målsætning at fastholde eleverne i
aktiviteterne med et stabilt fremmøde. Denne målsætning skal ses i sammenhæng med en anden målsætning om at give plads til alle elever uanset deres
forudsætninger. For hver aktivitet registreres elevernes fremmøde, og der udregnes en fremmødeprocent. De langsigtede tendenser har været, at den
gennemsnitlige fremmødeprocent er gået tilbage siden 2003, hvor den toppede med 76,4 % til 62,1 % i
2009. I 2010 vendte udviklingen med en stigende
fremmødeprocent på 63,9 %. Tendensen er forstærket markant i 2011 med et gennemsnitligt fremmøde
Individuelle kontrakter
Kofoeds Skole har i 2011 indgået 1.071 kontrakter
mod 962 kontrakter i 2010 med Københavns Kommune om revalidering og forrevalidering og særlig
beskæftigelsesfremmende indsats over for kontanthjælpsmodtagere blandt de mest udsatte grupper.
653 kontrakter er gennemførte, 292 kontrakter er
stadig aktive og 126 kontrakter blev ophævet før tiden på grund af udeblivelser.
40
R E S U LTAT O P G Ø R EL SE OG BAL ANCE
Resultatopgørelse 2011
(i 1.000 kr)
Indsamlede
midler og gaver
Formålsbestemte
gaver
Projekter Særlige
tilskud
Statslige
midler
Resultat
2011
1.825
10.279
38.100
50.204
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling i alt
Periodiseret tilskud/bevillinger
Salg af varer og tjenester
Gaver & arv
Øvrige driftsindtægter
Ordinære driftsindtægter i alt
36
4.719
6.612
11.331
11.319
16.394
56.031
89.424
11.459
11.459
5.075
21.253
2.814
9.326
Ordinære driftsomkostninger
Forbrugsomkostninger i alt
Personaleomkostninger i alt
Andre ordinære driftsomkostninger
127
66
253
394
840
9.428
734
7.879
36.850
54.891
8.056
2.014
1.194
17.668
28.932
17.611
2.814
9.326
54.912
84.663
Resultat af ordinær drift
3.642
-
-
Af- og nedskrivninger
2.877
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat før finansielle poster
765
-
-
1.119
4.761
1.049
3.926
70
835
Finansielle poster i alt
Resultat før ekstraordinære poster
-10
1.002
-
-
Ekstraordinære indtægter(1)
Årets resultat
1.002
-
-
-177
825
287
287
110
1.112
(1) Kofoeds Skole har modtaget en ekstraordinær indtægt på kr. 287.000 vedrørende tilbagebetaling af
dækningsafgift for skolens bygninger. Tilbagebetalingen vedrører 2009- 2010.
Balance pr. 31.12.2011
Aktiver
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
Andre materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver ialt
Tilgodehavender i alt
Likvide beholdninger i alt
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
641
112.847
2.578
115.425
7.708
123.774
6.176
13.625
19.801
143.575
Passiver
Egenkapital
Hensatte forpligtelser
Langfristet gæld
Kortfristet gæld
Gæld i alt
Passiver i alt
49.834
184
77.007
16.550
93.557
143.575
41
H E R KO MHvorMk EomR
P E NGENE FRA
m er pengene fra?
H vor k om m er pengene fra?
S alg af varer og
tjenes ter
Inds am lede m idler
S alg af varer og
7%
og gaver
tjenes ter
Inds am lede m idler
24%
7%
og gaver
24%
F orm åls bes tem te
F orm åls bes tem te
gaver
gaver
3%
3%
P rojek ter og s æ rlige
P rojek ter og s æ rlige
tils k ud tils k ud
10%
10%
S tats lige og
S tats lige og
k om m unale m idler
k om m unale m idler
56%
56%
S Å DA N B L I V E R D E BRUG T
D et går pengene til
Det går pengene til
2,7
13,8
2,6 %
2,7 %
42
K om m unik ation
3,1
R ådgiv ning
O ptræ nings v æ rk s teder
3,2
B es k æ ftigels ev æ rk s teder
Underv is ning
O ptræ nings v æ rk s teder
Hjæ lpefunk tioner, ledels e
og adm inis tration
0%
3,1 %
F undrais ing og
K om m unik ation
F undrais ing og
3,2 %
E rhv erv s træ ning afB ofunk tioner
s æ rligt uds atte grupper
13,9
5%
U nderv is ning
H jæ lpefunk tioner, ledels e
og adm inis tration
8,7
16
8,7 %
A k uthjæ lp og om s orgRådgiv ning
10 %
13,8 %
19,7
B es k æ ftigels esv æ rk s teder
16,6
16 %
13,8 %
Lands dæ k k ende
grø nlæ nderarbejde
15 %
19,6 %
grø nlæ nderarbejde
16,5 %
A k uthjæ
lp og om s org
B ofunk
tioner
20 %
E rhv erv s træ ning af
s
æ
uds atte grupper
Lands dæ krligt
k ende
25 %
2,6
H VO R MA NG E E L EVER?
900
4000
3840
3800
400
300
3400
100
0
Å r 2007
Å r 2008
Å r 2009
Å r 2010
3200
Å r 2011
Å r 2007
Å r 2008
Å r 2009
Å r 2010
Å r 2011
H V EM E R E L E V E R NE?
Kønsfordeling
Fødested
E levernes fødes ted i proc ent
60%
54%
50%
40%
M æ nd
45%
30%
K vinder
55%
20%
16%
8%
7%
6%
G rønland
A frik a
A s ien &
A us tralien
10%
9%
0%
D anm ark
Aldersfordeling
60%
43%
45%
40%
40%
5%
5%
20-29 år
30-39 år
40-49 år
> 50 år
5%
0%
43
5%
2%
t
de
An
n
Ef
te
r lø
n
sio
Fo
lk
ep
en
en
Sy
ge
da
gp
pe
ag
sd
ed
sh
lø
jd
s
< 20 år
be
1%
ge
e
ng
n
pe
ds
rt i
Ko
nt
10%
Fø
an
th
ns
jæ
io
lp
18%
Ar
0%
8%
10%
0%
10%
0%
20%
28%
15%
5%
26%
30%
E levernes alders fordeling i %
30%
5%
A ndet
49%
50%
50%
35%
M ellem øs ten &
N ordafrik a
E levernes fors ørgels es grundlag i %
Aldersfordeling
20%
5%
3613
3600
200
5%
0%
4167
4200
604
582
500
25%
5%
4324
4291
723
671
700
600
4400
769
800
0%
0%
Elevtal på årsbasis
Kofoeds Skole 2007-2011
S am let antal elever på års bas is 2007-2011
elevtal 2007-2011
Dagligt elevtal påDagligt
Kofoeds
Skole 2007-2011
A F S TA N D E N T I L ARBEJDS MARKEDET?
Ledighedslængde for elever
på
Skole 2011
Ledigheds læ
ngdeKofoeds
hos inds k revne elever
90
82,7
80
70
61,6
E levernes fødes ted i proc ent
60
51,1
50 60%
54%
40 50%
30 40%
20
10
0
30%
20%
16%
10%
7 år8%
eller m ere
3 år eller m ere
7%
10 år eller m ere
A frik a
A s ien &
A us tralien
9%
6%
0%
Danm ark
M ellem øs ten &
N ordafrik a
G rønland
H VA D L E V E R D E AF?
A ndet
D agligt elevtal
900
769
800
Elevernes
forsørgelsesgrundlag
E levernes fors ørgels es grundlag i %
671
700
60%
600
50%
500
40%
400
49%
26%
200
5%
en
ep
jd
s
be
Ar
44
t
de
An
n
sio
r lø
n
ge
da
ge
ag
sd
ed
5
lø
sh
gp
pe
ns
pe
ds
rt i
Fø
4
en
ng
n
io
lp
jæ
th
an
nt
3
5%
2%
te
2
e
1
Sy
0%
5%
Ef
8%
0
lk
100
10%
Fo
20%
Ko
604
582
300
30%
723
Administrationschef
HR
Forstander
ORG A NIS ATION
Kommunikation
& Presse
Grønlænderafdeling
Holger Nielsens
Ungdomsboliger
Ungdomsboliger
Studievejledning
Socialrådgivere
Modtage- og rådgivningsenhed
Transport & træ
Miljø
Café Himmelblå
Værkstederne
KSO
FVU
Undervisningsafdelingen
Fundraising
Miteq
Peder Lykkes Vej
Psykolog, læge og
familievejledning
Rengøring, tøj &
produktion
Louisestiftelsen
Naapif f ik
Badensgade
Tandklinik
De Åbne Værksteder
og Graf isk Workshop
Fællessekretariat
& reception
Oqqumut
Thingvalla Allé
Advokatvagt
IT &
Statistik
Neriusaaq
Haugegaard
Forward
Økonomi &
personaleadministration
Quassi
Kofoeds
Kælder
KS Århus
KS Aabenraa
Projektudvikling
Chefkonsulent
Polen - 4
Tjekkiet - 4
Estland - 1
Litauen - 2
Armenien -1
Ukraine - 4
Skoler og
projekter
Kofoeds Skole
Internationalt
•
•
•
•
•
•
• Slovenien - 1
• Bulgarien - 1
45
ÅRSSK
2011/12
46
RIFT