Arbejdets betydning Homo faber – det skabende menneske

Brug felgende ord og vendinger til oversrettelsen.
i vores ferie - in unserem
Urlaub
for en time siden - vor einer
Stunde
strerkt ( at kore) - schnell
tog -Zug m "e
nogle - Schlüssel m desvrerre - leider
i biografen - ins Kino
imin ferie - in meinem Urlaub
mange - viele
kriminalroman Kriminalroman m -e
i-her: in + akk
flaskecontaineren Flaschencontainer m tyv - Dieb m -e
tit 0stcn - nach Osten
vores kufferter - unsere Koffer
hele vqjen - die ganze Strecke
doyen - faul
hele <lagen - den ganzen Tag
afslutte - fertig schreiben
artikel - Artikel m slet ikke - überhaupt nicht
med din opgave - bei deiner
Aufgabe
en deI - ziemlich viel
gä en tur - spazierengehen
ved soen - am See
11 Forholdsord, der styrer akkusativ
Akkusativ bruges ikke kun til genstandsIed, men ogsa efter visse forholdsord. Disse
forholdsord er:
durch
Jür
- Jor, tU
gegen
-
-
(i)gennem
(ijmod
ohne
- uden
um
- om, omkring
llA
Skriv ferst navneordenes ken i parentesen, og indsret derefter kendeordene i de felgende
sretninger.
Park (). !Wir fuhren durch d
Wir machen einen Spaziergang durch d
ganze Stadt ( ). /Dieser Blumenstrauß ist fur e
Freundin ( )./ Wir haben einen
Hund ( ). /Es ist keine gute Idee, gegen e
Knochen fur d
Lehrer ( )! lOhne d
zu fahren! !Wir haben doch nichts gegen d
machen wir nie Urlaub. !Herr Schmidt macht seine Spaziergänge nicht ohne d
Hund ( ). !Der Spazierweg fuhrte um e
Wald ( ). /Um d
brauchst du dir keine Sorgen zu machen. /Hier ist eine neue Birne fur d
/Es ist so warm: ich habe nichts gegen e
Bier ( ). lIeh bin mehr fur e
Glas () Wasser! IDie Mutter machte sich Sorgen um d
gegen d
einfach ab: ohne e
Mauer ( )
Kinder ( )
_
Tochter ( )
Lampe ( ).
_
Sohn ( ). /Das Auto fuhr
Baum ( ). /Hast du den Wein fur d
Chef ( )7 /Er fuhr
Erklärung (). IAm Strand gingen wir durch d
_
warmen Sand ( ). IPeter bekam die Stelle: auch ohne d
Ohne e
e
_
richtige Ausbildung ( ).
Landkarte ( ) sollte man nicht ins Ausland fahren. I Gegen
solche Abmachung ( ) ist nichts einzuwenden.
34
IlB
Oversret nedenstaende sretninger.
1) Christian k0rer mod et trre.
2) Vi gar gennem byen, gennem parken og
hjem igen.
3) Jeg er bekymret for min mor. Hun er
syg.
4) Halst0rklredet er til pigen. Er det ikke
smukt?
5) Hans! Ga ikke uden frakken!
6) Ida! K0fer du igen uden styrthjelm(en)?
7) Vi styrer baden omkring 0en.
8) Vi har altid mange mennesker omkring
os.
9) Jeg k0fer ikke bil. Det er ikke noget für
10) Tasken er for tung til dig!
11) Bilen er k0rt mod trafikskiltet. Ulykken
bliver dyr for bilisten.
12) Hvorfor finder du harn irriterende? Jeg
har ikke noget imod harn.
13) Vi gar ikke i byen uden b0rnene.
14) Uden en skrivernaskine skriver jeg ikke
brevet.
15) B0rnene leger: indianerne krernper
imod de hvide!
16) Drengene spiller fodbold. Bolden flyver
gennem vinduet.
mlg.
Brug folgende ord og vendinger til oversrettelsen.
park - Park m -s
hjem - nach Hause
jeg er bekyrnret for - ich mache
mir Sorgen um
syg - krank
halstorkla:de - Schal m -s
styrthjelm - Sturzhelm m -e
styre - steuern
Insel f
ikke noget - nichts
tung - schwer
trafikskilt - Verkehrsschild n -er
ulykke - Unfall m ··e
bilist - Autofahrer m irriterende - irritierend
0-
gar i byen - gehen...aus
skrivemaskine Schreibmaschine f
de hvide - die Weißen
dreng - Junge m -ll
flyve - fliegen
12 Madesudsagnsord i nutid og datid
Madesudsagnsord er en slags "hjrelpeudsagnsord", der angiver, hvilken "made" man g0r et eller
andet pa. Dette "et eller andet" star i navnemade sidst iden tyske sretning. Ordstillingen er lidt
anderledes, men kombinationen mädesudsagnsord + udsagnsord i navnemade er den samme
som pa dansk.
Jßrn kan kore bil
Jürgen kann Auto fahren.
Man ma ikke ryge i ventesalen. = Man darf im Wartesaal nicht rauchen.
Jeg vii gerne bestille dagens ret. = Ich möchte das Tagesgericht bestellen.
I den tyske sretning star navnemaden sidst i (hoved)sretningen.
Madesudsagnsordenes betydning:
dürfen
können
mögen 1
mögen 2
müssen
sollen
wollen
matte, have lov til
kunne, have evne, mulighed for
kunne lide (ich mag...)
gerne ville have (ich möchte ... )
matte, vrere n0dt til
skulle, burde
ville, have vilje til (mest om mennesker)
35