Slides dag 4 - i

KIRKENYT
osted, allerslev, rorup og glim sogne
Februar - Marts - April - Maj - Juni - Juli - August 2011
INDHOLD:
Side 2:
Indhold, om bladet, ansigt til
ansigt.
Side 3-4:
Gudstjeneste på tværs 4.
Side 5:
Det historiske hjørne.
Side 6-7:
Arrangementer i Rorup og
Glim.
Side 8:
Lejre kulturdage.
Side 9-12:
Fælles kalender.
Side 13-14: Ny medarbejder.
Side 15-17: Arrangementer i Osted og
Allerslev.
Side 18:
Hilsen fra Kandava.
Side 19:
Navne og adresser.
Side 20:
Bagsiden.
om bladet
Kirkebladet for Osted, Allerslev, Rorup og
Glim sogne er planlagt til at udkomme fire
gange om året i månederne marts, juni,
september og december.
Bladet udgives af de fire menig­hedsråd og
redigeres af sognepræsterne.
Det trykkes i 3.000 eksemplarer af
Midtsjællands Bogtryk i Tølløse og
distribueres som tillæg i Midtsjællands
Folkeblad i de tre sogne til samtlige
husstande. I Glim sogn uddeles det på
anden vis.
Endvidere ligger kirkebladet fremme i de
fire kirker.
Forsidebillede (Uffe Eskildsen):
Bi i blomst.
ANSIGT
til
ANSIGT
Villy Vibholt bor på St. Stensager i
Højby. De seneste knapt 10 år har han
været administrationschef i Forskerparken CAT i Roskilde.
I dette forår har du været præsident
for Lions Club i Lejre i to år. Hvad har
været kendetegnende for dine år som
præsident?
Lions er en verdensomspændende
bevægelse, som er organiseret i lokale
selvstyrende klubber. Lions grundide
er, at medlemmerne gør et socialt og
humanitært arbejde i et fællesskab,
hvor den enkelte bruger af sin fritid
og sine evner på at hjælpe, hvor der
er hjælp behov: lokalt, nationalt og
internationalt. Vi uddeler årligt godt
100.000 kr. Lokalt har blandt andet
Osted idrætsforening og spejderne i
Lejre modtaget midler til projekter, og
til plejecenter Bøgebakken donerede vi
en pavillon i efteråret. Internationalt
har vi bl.a. støttet et folkekøkken i Lejres venskabsby Kandava i Letland og et
gadebørnsprojekt i Kenya.
Du har også været engageret i en del andre foreninger gennem årene. Hvad er
drivkraften?
Jeg har været engageret i frivilligt arbejde, siden jeg blev spejderpatruljefører som 13-årig og medlem af bestyrelsen i den lokale idrætsforening.
I studietiden var jeg meget engageret
i U-landsoplysning og i antiapartheid
arbejdet, og var i nogle år formand for
Kirkernes Raceprogram, som gennem
oplysningsarbejde og konkrete aktio-
ner tog del i et verdensomspændende
oprør mod det nedrige og skændige
apartheidsystem i Sydafrika.
Drivkraften er nok at finde i dels
den arbejdsglæde, som opstår sammen
med andre om at nå fælles mål. Dels
den forpligtelse, som jeg mener, mennesker, der kan, har til at engagere sig i
civilsamfundet.
Mens vore børn selv var spejdere, var
jeg medlem af Grupperådet og i nogle
år også formand for KFUM-Spejderne
i Lejre. Jeg finder motivation i aktiviteter med globalt og lokalt perspektiv.
Det tilgodeses meget godt i spejderbevægelsen og også i Lions, hvor vi i det
lokale arbejder sammen for at bidrage
til projekter både lokalt og internationalt.
Hvad betyder et kristent livssyn for dig?
Kristendommen er en stadig påmindelse om, at der er noget større i tilværelsen end dig selv. Denne bevidsthed
sætter dig fri til at være noget for andre.
Hvornår var du sidst til gudstjeneste?
Trænger gudstjenesten til en fornyelse?
Jeg går jævnligt i kirke. Kirken skal til
stadighed være optaget af fornyelse.
Det gælder også gudstjenestens form,
salmer og liturgi. Det er vigtigt, at kirken opleves som vedkommende for
mennesker.. Den klassisk genkendelige
gudstjeneste har sin værdi, men hvis
det kun er for de få, må vi tænke i andre baner.
Gudstjeneste på tværs 4
- en drejebog til gudstjenesten
Den lærde tid
Tiden nærmest efter Reformationen
1536 og frem til ca. 1700 er præget af
tendensen til at skabe enhed. Professor
Hal Koch (1904 – 63, dansk teolog og
kirkehistoriker) sammenfattede perioden således: ”På alle livsområder, indenfor statslivet og juraen, i det økonomiske
liv såvel som i det åndelige, overalt viser der sig en tilbøjelighed til at skaffe
enhed – eller rettere ensrettethed, til at
udviske alle individuelle ejendommeligheder. Indenfor riget kunne der kun
være een kirke og i denne kirke kun een
sand lære, een gudstjenesteform og helst
kun een levevis. Konsekvent endte hele
denne udvikling med enevældens sejr”.
Vi kalder denne periode for ortodoksiens kristendom, og plejer at karakterisere den som den lærde tid. Oldtiden
”genopdages” ved fundet af det første
guldhorn ved Gallehus, Buxtehude
komponerer sine orgelværker og Abel
Schrøder skærer sit storværk, altertavlen
til Holmens Kirke. Men allerede samtidig hermed er nye strømninger begyndt
at gøre sig gældende i kirkelivet.
Thomas Kingo
Thomas Hansen Kingo fødtes den 15.
december 1634 i Slangerup, hvor hans
far var væver. Han tog teologisk embedseksamen i 1658 og herefter var han
en kort tid huslærer i Nordvestsjælland.
Mellem 1661 og -68 var han kapellan
hos sognepræsten i Kirke – Helsinge
og ægtede, lige efter bogen og som det
var skik og vane, hans enke 1669 – den
elskelige Sille Worm, som ville have
Thomas. Året før var han blevet sognepræst i Slangerup. Som Grundtvig var
han gift tre gange. Hans Sille døde året
efter deres bryllup, hans anden kone,
en forvalterenke, var seksten år ældre
end han selv. Til gengæld var hans
tredje ægtefælle, lægedatteren Birgitte
Balslev, både ung (født 1665) og dejlig,
da han 1694 førte hende til alteret.
Kingo var et ægte barn af den unge
enevælde (indført ved Kongeloven af
1665 under Frederik 3.), og han havde en udpræget evne til at ”begå” sig
blandt magthaverne. En litteraturhistoriker har sagt det mere præcist: ”Hans
stærke tilknytning til det jordiske og en
dermed forbundet drift mod at underkaste sig forsynets nådige dom præger
meget af hans digtning”.
Kærlighed og salmesang
Thomas Kingos digtning kan inddeles i
en verdslig og religiøs retning. Den første består dels af en gruppe private poesier, Nævetud og Knud herud, Sæbygaards Koklage og Karsten Atkes Afsked, og
dels af kærlighedsdigte, f.eks den hjertegribende vise til hans første kone, om
Chrysillis, som han kalder hende.
Til den verdslige digtning hører
også hyldest- og kongedigtene og det
smukkeste eksempel er nok digtet,
Kingo skrev under admiral Niels Juel’s
epitafium i Holmens Kirke. Jeg husker,
at biskop Erik Jensen ved Frederik 9.’s
bisættelse i Roskilde Domkirke januar
1972 citerede fra netop dette digt: En
mand af gammel dyd og dansk oprigtighed; /af ja og nej, og hvad man ærligt
mere ved.
Det ypperste ydede Kingo som religiøs digter. Hans salmedigtning faldt i
to perioder af hans liv. I den første kom
Aandelige Siunge-Koors første Part, der
udkom ved juletid 1673. Det er en
poetisk andagts- og bønnebog, inddelt efter ugens syv dage, hver dag med
en morgensalme, en aftensalme og en
bodssalme af David og små ”eftersuk”.
Morgen- og aftensangene er formet
som bønner, bygget over et fast skema.
Læs selv de forkortede udgaver af salmerne i Den Danske Salmebog, f.eks.
DDS 743, Nu rinder solen op af østerlide, og DDS 766, Se, hvor sig dagen atter skynder, som Gabriel Axel benytter
i filmen Babettes gæstebud ved kaffen
efter det opulente måltid. Bodssalmerne er en oversættelse og gendigtning af
udvalgte Davidssalmer, f. eks: ”Ak! Min
Herre, straf mig ej/i din næse-fnysend
vrede/og udi din grumheds hede/lad dog
naaden finde vej!”.
1681 udkom Siungekorets anden
part, som også er en bønnebog, men
tillige salmer til skriftemål og altergang,
bordbøn, salmer på rejser osv. Opbygningen i de enkelte salmer er ofte vældige modsætninger, se DDS 46, Sorrig
og glæde de vandre til hobe, eller ”Keed
af Verden, og kier ad Himmelen”, DDS
614, Far verden, far vel. DDS 615 er den
uforkortede version fra Siungekooret.
Enevoldsstyret søgte også at bringe
orden i kirkelige anliggender. 1686 sattes et nyt kirkeritual i kraft, og 1688 udkom en ny alterbog (til afløsning af Peder Palladius’ fra 1556 (!)), udarbejdet
af Sjællands biskop, Hans Bagger. Efter
en hel del bureaukratisk vrøvl fik Kingo
1699 ti års privilegium på Dend Forordnede ny Kirke-Psalmebog, som indeholdt
85 af hans salmer. Af eftertiden benævnes den med rette Kingos salmebog; den
optryktes til praktisk brug i Danmark til
1930, i Norge til 1950.
Siden 1677 havde Thomas Kingo
været biskop i Odense og her døde han
søndag den 14. oktober 1703, ”ret som
det ringede sammen til højmesse”.
Hans Adolph Brorson
Han blev født i Randerup præstegård
29. juni 1694 og blev student fra Ribe
Katedralskole 1712. I årene før havde
en yngre sønderjyde, Enevold Ewald,
– i øvrigt far til Johannes Ewald – som
havde studeret i Jena og Halle, i sin faders præstegård i Højst ved Løgumkloster oversat størstedelen af Halle-sangbogen. Den blev fortløbende udgivet af
J. A. Freylinghausen 1704 – 14. Enevold
Ewald blev senere kaldt som præst ved
Vajsenhuset i København, da denne
institution blev oprettet 1727. Og den
unge præst i Døstrup, Søren Wedel,
fortæller, at man i hans sogn nu var
begyndt at synge disse oversættelser. I
Vestslesvig havde pietismen i det hele
tidligt fat; H. A. Brorsons ældre broder,
Nicolai, en af retningens danske banebrydere, blev 1716 præst i Bedsted ved
Løgumkloster.
I København spredte Hans Adolph
sig så meget over filosofi, filologi og
historie, at han ikke havde fået sin
embedseksamen, da han i 1716 på
grund af sygdom måtte vende tilbage
til Sønderjylland. Han blev 1717 ansat
som huslærer hos sin morbror, der var
amtsforvalter i Løgumkloster. Da han
fik lovning på sin faders embede i Randerup, rejste han atter til København
og fik på et år sin eksamen 1721. I 1722
ægtede han sin kusine, Cathrine Clausen, og gennemlevede samtidig sin ”pietistiske vækkelse”.
Troens rare Klenodie
Året 1732 udkom i Tønder et lille, skelsættende hæfte med følgende titelblad:
”Nogle Jule-Psalmer Gud til ære og
Christne-Siæle i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring, til den forestaaende Glædelige Jule-Fest, eenfoldig
og i Hast sammenskrevne af H. A.
B.”.
Og 1739 kunne Brorson sammenstille salmerne herfra til ialt 82 salmer i ”Troens rare (dvs. sjældne, kostelige) Klenodie”. Første afdeling kaldes
”Troens Fryde-Fest” og omfatter bl.a.
advent og julen, hvis digter Brorson er
blevet: DDS 109, ”I denne søde juletiid/Tør man sig ret fornøye”, DDS 125,
”Mit hierte altid vanker/I Jesu føderum”. Glæden og tanken bliver kunstnerisk levende, da de skal anskueliggøres for de små i ”En liden Psalme for
Børnene”: DDS 123, ”Her kommer dine
arme smaa/O JEsu i din stald at gaa”.
De går ind i stalden, løber så syngende
hen til krybben, kysser det lille barn og
står da, netop som børn om en vugge,
i flok og rad, undrende og håbende. Så
enkelt Brorson kan digte for børnene,
så dybsindigt kan han tolke Højsangens ord (2,1-2), Jeg er en rose i Saron,
en lilje i dalene: DDS 122, Den yndigste
rose er funden. Salmens originale vers
9 og 10 er sammenskrevet til salmebogens 7. vers. Og bemærk begyndelsen
på det oprindelige vers 8: Ach, søger de
nedrige steder, … (nedrige ikke i den
nuværende betydning, men forstået
som de nederste, ”åndelige trin”, altså
”de ydmyge steder” ).
Til opbyggelse digter Brorson DDS
714, ”Kom, hierte! tag dit regne-bret”,
som er en genklang af 3. aftensuk fra
Kingo’s Aandelige Siungekoor I: ”Gak
siæl og tag dit Regne-Bræt”. Det er
synderens regnskab før natten, men
Brorson flytter opgøret hen til nytåret.
Kingo giver den trætte sjæl en kort og
streng formaning; Brorson præsenterer
det uomvendte menneske for det daglige livs synderegister og giver det – så at
sige – nogle rubrikker til udfyldelse. Til
pinsen omsætter han en jævngod tysk
salme til et dansk mesterdigt: Johann
Caspar Stegmann’s ”Komm’ himmlischer Regen” bliver til DDS 313, ”Kom
regn af det høye”.
Anden del af Troens rare Klenodie
hedder Troens Grund. Her finder vi
blandt andet underafsnittene Om Skabelsen: DDS 15, ”Op! al den ting, som
Gud har giort”, Om Gienfødelsen: DDS
492, ”Guds igienfødde, nye, levende siele”,
og Om Omvendelsen: DDS 591, ”Ach!
vidste du, som gaaer i syndens lenke”.
Svanesang
Brorson kom 1737 som stiftsprovst til
Ribe, hvor han 1741 blev biskop. Men
hans liv i Ribe var næppe lykkeligt.
Hans ældste søn, Nikolai, var fra det
12. år lam i underkroppen og viste tegn
på begyndende sindssyge; han holdtes
indespærret i et værelse med tremmer
for dør og vinduer i 20 år. Mens Brorson var til bispevielse i København,
døde hans hustru i barselsseng med deres 13. barn. Samtidig havde han svære
anfægtelser over, at han måske havde
været for hård overfor herrnhuterne,
der 1739 havde oprettet ”Brødresocietetet” i København, men først 1773
etablerede brødremenigheden i Christiansfeld. Den 3. juni 1764 døde han
af lungebetændelse.
Året efter hans død udgav sønnen
Broder Brorson ”Svane-Sang”. Heri er
flere samtaler mellem Jesus og sjælen,
kaldet Sulamith. Et af disse ”tale-digte”
– hvor Jesus dulmer Sulamiths uro, Jesus: ”Sulamith lilde!/Hvi jamrer du saa
tit, Sulamith: ”Ak! at du vilde/Mig hente
hiem til dit” – udmønter sig i DDS 557,
”Her vil ties, her vil bies”, Højsangen
2,11-14. Også Apokalypsen havde inspireret Brorson: DDS 571, ”Den store,
hvide Flok vi see”, Johs. Åbenbaring
7,9-12(17). Som en sammenfatning af
faderens værk skriver sønnen i fortalen til ”Doct. Hans Adolph Brorsons
Svane-Sang”: ”[de religiøse sange] ere
skrevne fornemmelig til hans egen og
nærmeste Paarørendes indbyrdes Gudelige Opmuntring”.
Søren Kierkegaard valgte som gravskrift de ord, salmedigteren satte over
Troens rare Klenodie, og de kan med
føje også sættes over Hans Adolph
Brorson selv: [T. r. K., V: ”Halleluja! jeg
har / Min Jesum funden”. Vers 10]
Det er en liden tiid
Saa har jeg vunden,
Saa er den gandske striid
Med et forsvunden,
Saa kand jeg hvile mig
I rosen-sale,
Og uafladelig
Min Jesum tale.
Finn Graunbøl
Fortsættes
Glim kirke
En ny restaurering førte til
gamle papirer og fotos om
Glim Kirke
I forbindelse med restaureringen af
Glim kirke i 2009 var der en masse papirer, der skulle findes frem. I mærkelige gemmer blev de fundet, og der blev
fundet mange flere. Besøg på Nationalmuseet bragte endnu flere frem, også
gamle fotos.
I Glim kirkes våbenhus er et lille
grønt hefte, der fortæller noget om
Glim kirkes historie.
Vores præst, Marianne Kristensen,
har opfordret mig til at skrive historien
til Kirkenyt, og det gør jeg så.
Det vil blive i korte afsnit, måske
mange, hvis der er interesse for det, og
historien vil nok ikke blive skrevet helt
som de tidligere historieskrivere ville
have gjort det.
Byggeriet af Glim Kirke
påbegyndes
For at følge kronologien må vi begynde
med den tidlige, kendte historie.
Glim kirke er fra ca. 1200. Den
er bygget syd for Glim landsby og
på modsatte side af den gamle alfarvej over Sjælland, der gik lige syd for
landsbyen,
I nogle papirer påstås det, at kirken
blev bygget på en gammel hedensk offerhøj, men det er nok en påstand.
Nuværende Glim kirke er bygget ad
flere gange, og der har været lange perioder uden byggeri.
Den kirkelige betjening
Glim kirke hørte under Roskilde Domkirke og blev betjent af præster, eller
præstestuderende fra Domkirken, der
kom ud til kirken.
Med til kirken fulgte også degne,
kaldet ”løbedegne”, der skulle være
præsten behjælpelig.
Disse løbedegne har i den gamle
degnestol, der endnu står i kirken, indridset deres navnetræk, når de sad og
kedede sig under præstens lange kedelige prædiken.
Løbedegnene bliver senere af­løst af
skolelæreren i Glim, men de ridsede
videre.
Svenskekrigene og økonomisk
afmatning
1536 blev vi jo så alle protestanter, og
al kirkens ejendom blev konfiskeret og
kom under kronen.
Vi er nu i tiden med de mange tåbelige krige med svenskerne. Krige koster
penge, mange penge.
Der var jo også penge i kirker og kirke-
gængere. Allerede i det 12. århundrede
var der indført en afgift, som kirkegængerne skulle betale, en tredjedel til
biskoppen, en tredjedel til præsten og
den sidste tredjedel til kirken.
I en forordning fra 1536 hedder det,
at biskoppens del skulle leveres i hans
by, præste-tiende i en til lejligheden
opført kirkelade. I Glim var der ikke
nogen præstegård, men lige ud for den
tidligere indgang til kirken - den gamle
faldefærdige portal, som man glemte at
rive ned - lå der på modsat side af vejen
en kirkelade. Til denne skulle i naturalia præstens del af tiende afleveres af
sognets bønder.
Der må have været et leben ud for
kirkeindgangen og foran kirkeladen.
Ved siden af laden lå Glim kro, så byens
centrum var her.
Svenskekrigene bød på jævnlig visit
af svenske soldater. Kirken blev som så
meget andet pantsat. Soldaterne plyndrede alt hvad de kunne, Glim kirkesølv
blev røvet af svenske soldater i 1659.
Kirkeladen hærget og plyndret. 1661
måtte kronen afstå Glim kirke til panthaver. Byens gårde hærget og ødelagt.
Fortsættes i næste nummer.
BjarneVestergaard
Tårnrummet i Rorup Kirke
Bænke fra 1500 tallet blev i december 2010 forlænget og drejet 90 grader.
I juli måned 2007 skiftede Rorup Menighedsråd det gamle udtjente elorgel
ud med et Frobenius orgel fra 1964 fra
Hatting Kirke. Det kunne lige presses
ind mellem bænkene. Men samtidig
betød det, at de sidste 10 pladser kun
kunne erhverves ved hækkeløb over
ryglænene.
En helt almindelig søndag behøver
man nu ikke at være nervøs for pladser-
ne, men i Rorup Kirke har vi mindst 10
”store” helligdags-gudstjenester om året,
foruden de søndage, hvor der er godt
pres på dåbsfølget, og da tæller vi over
100 i kirke. Med kun 70 siddepladser er
det mange at få plads til - også selvom
organisten tilbyder lidt af sin orgelbænk
som siddeplads.
Vi har derfor fået Snedker Claus Pedersen fra Henning Pedersen og søn
og farvekonservator/ kirkemaler Ole
Dufour til at forlænge og dreje de sidste
fire bænke.
14 dage før jul var arbejdet færdigt. Det er en forbedring af det gamle
tårnrum; en genial løsning af et praktisk problem, et fint stykke arbejde, og
smukt tager det sig ud med orgelet flot
og frit i midten.
hjørne
Det historiske
Arrangementer i Rorup og Glim
Fastelavn
6. marts kl. 9.30 i Glim Kirke og 10.30 i
Rorup Kirke.
Børne- og familiegudstjeneste. Tøndeslagningen i Rorup præstegård arrangeret
af Lejrespejderne.
Studiekreds i Sognehuset
Matthæusevangeliet er i kirkeårets gudstjenester det mest
anvendte evangelium. Tekster herfra anvendes næsten dobbelt så meget som tekster fra Lukas- og Johannesevangelierne og næsten tre gange så meget i forhold til Markusevangeliet. Derfor er det sikket også det evangelium, som vi kender
bedst, men om søndagen får vi det kun at høre i bidder og i
afgrænsede temaer. Derfor vil jeg i en studiekreds over Matthæusevangeliet fortælle om dets opbygning og hvilken teologi, der gemmer sig hos evangelisten Matthæus. Bibelen kan
lånes hos mig.
Første gang fredag den 18. marts kl. 14-15.
Fernisering i Sognehuset
Skærtorsdag den 21. april kl. 10.30 med gudstjeneste i Rorup Kirke.
For 3 år siden kastede Gitte Nielsen sig ud i maleriet. Hun
er autodidakt og har endnu ikke en fast stil. Derfor bevæger
hun sig lystigt rundt i både det figurative og det abstrakte og
henter inspiration alle steder. Gitte Nielsen er kendt af rigtig
mange i Rorup og Glim. Hun har nemlig gennem en lang
årrække været skolesekretær først på Glim Skole og siden på
Allerslev Skole. Efter 33 år i Lejre er hun med familien flyttet
til Roskilde.
Om sine billeder siger Gitte: ”de fortæller en historie, men
ikke nødvendigvis den samme historie, som betragteren ser.
Maleriet giver mig en masse glæde og livsværdi – og det håber
jeg kan ses i mine billeder.”.
Hermed gives opfordringen videre: Kom selv og betragt!
Ældreformiddag i Rorup Kirke og Sognehuset.
Onsdag den 13. april kl. 10.00-12.00. Vi starter med gudstjeneste i Rorup Kirke. Derefter er der formiddagskaffe i
Sognehuset med formidabel underholdning af Dea Fog.
Sammen med pianist Lise Hanskov vil hun underholde med
dejlige sange, der falder i de flestes smag. Det er med Livas
og Osvalds mest elskede revytekster, blandt andre ”Den mellemste køje”, ”Dit hjerte er i fare, Andresen” og ”Man binder
os på mund og hånd.” Der er tilmelding gennem dagcentret
på Bøgebakken og hvis man ikke er aktiv dér; til Marianne
Kristensen på tlf. 46 49 71 37. Menighedsrådet sørger for
bustransport. Der vil være påstigning i Gøderup, Ny Glim,
Glim, Øm, Åbanken og ved Fakta i Lejre. Buskøretider tilsendes ved tilmelding.
Påskefrokost
2. påskedag: 25. april kl. 10.30. Rorup Kirke. Påskefrokost
i Sognehuset. Tilmelding til Marianne. Deltagerbetaling 50
kr.
Husk telegrammer til
årets konfirmander
i maj/juni
Se navnene på hjemmesiden:
www.rorupkirke.dk
eller www.glimkirke.dk
Udflugt med tog til København
Tirsdag den 31. maj fra Lejre St. kl. 8.54, ank. Nørreport
kl. 9.35.
I anledning af Arbejde Adlers 100 års jubilæum retter vi fokus mod Arbejde Adlers Hus i Thorsgade på Nørrebro. Indtil for nylig har bygningerne været drevet som plejehjem,
men for et par år siden - da Københavns Kommune opsagde
kontrakten - omdannede vi det forholdsvise store bygningskompleks til et multihus og nedsatte en ny bestyrelse, bestå
ende af repræsentanter fra
Arbejde Adlers Landsforening, EGV (Ensomme
gamles Værn), Projekt
Udenfor og Samuels Kirken. Fra OSI hentede vi
Torben Larsen ind som
ny formand. Dorte Holler,
som kendte huset allerede
fra plejehjemstiden, blev
ny leder. Og det er ikke så
lidt, hun har formået at forvandle huset til gennem de sidste
par år. Det er et meget interessant og spændende sted at se
og høre om.
Samuels Kirken ligger lige ved siden af. Den skal vi også
besøge. Den er en af Københavns 10 kirker, som har været enten sammenlægnings- eller lukningstruet. Nu er den
sammenlagt med Kingo Kirken og den fungerer som diakonikirke. Menighedsrådet har nedsat et diakoniråd til varetagelse af kirkens helt særlige opgave på Nørrebro, nemlig
som mødested og samlingspunkt ved gudstjenester. Et sted
for belastede familier, enlige forsørgere, ensomme blandt
indvandrere og ældre såvel som unge. Kirkens præst, Paul
Heden Friis, vil fortælle om kirkens nydannelse. Frokosten
indtages i kirkens krypt.
Et stenkast derfra ligger Assistens Kirkegård. Her slutter
eftermiddagen med en rundvisning.
Tilmelding nødvendig. Man betaler for transport + 50 kr.
for proviantering. Forventet hjemkomst senest kl.17.00.
Pinsedag med rytmisk kormusik
Søndag den 12. juni kl. 10.30 i Glim Kirke.
Sonus koret medvirker under gudstjenesten.
Gudstjeneste for 4 årige
19. juni kl. 9.30 i Glim Kirke og kl. 10.30 i Rorup Kirke.
To korte gudstjenester, der på barnlig vis bygger gudstjenesten op, alt imens præsten fortæller fra bibelen og forældrene
synger. Lad børnene tage en pude med, så de kan sidde blødt
og godt oppe ved alterskranken.
Fyraftensgudstjenester
Onsdag den 10. august kl. 17.00 i Glim Kirke.
Onsdag den 24. august kl. 17.00 i Rorup Kirke.
Fyraftensgudstjenester er et nyt tiltag, hvis indhold kommer
til at ligne en musikgudstjeneste. De henvender sig til alle,
der kan undse sig 20-30 minutter inden kødgryderne kalder.
Sogneindsamling
Søndag den 13. marts
Sogneindsamlingen er en festlig dag,
både for Folkekirkens Nødhjælps mange indsamlere – og ikke mindst for de
mange mennesker, som hjælpes via de
indsamlede midler.
I udviklingslandene er der set mange positive resultater af indsatsen, i de
seneste år. F.eks. er 28 mio. flere børn
kommet i skole og hiv/aids-smittekurven er knækket. Antallet af fattige er
reduceret med 400 mio. og antallet af
børn, som er smittet med mæslinger i
Afrika, er reduceret med 90%. Dette er
meget glædeligt.
Men sulten i verden er stadig alt for
stor. Næsten 1/6 af verdens befolkning
(mere end 900 mio. mennesker) sulter
i dag.
Derfor går sogneindsamlingens indsamlere på gaden, for at samle penge
ind til at udvikle landbruget i Afrika og
andre steder i verdens fattigste lande.
Det har vist sig, at indsatsen hjælper. Vi
håber mange vil melde sig som indsamlere, og være med til at gøre en forskel.
I Osted er mødestedet Stalden og man
kan tilmelde sig på email:
[email protected]
Rorup- Glim og Allerslev har mødested i Spejderhytten bag tennisbanerne
i Lejre.
Man kan tilmelde sig hos:
For Allerslev er det Bruce Kiely
tlf.4648 0341 mobil 2330 1341
For Rorup er det Jette Høgsvig
tlf.4649 7452
For Glim er det Inger Rasmussen
tlf. 4648 0829
Med venlig hilsen
Inger Rasmussen
Lejre Kulturdage 2011
løber af stablen fra den 30. april til den 15. maj
Kirkerne deltager med temaet: ”Gå du
hen og gør ligeså” – diakoniens veje.
I Jesu beretning om den barmhjertige
samaritaner hører vi historien om en
mand, der bliver bestjålet og gennembanket af en gruppe røvere. Flere mennesker passerer den halvdøde mand
uden at løfte så meget som et øjenbryn,
indtil en samaritaner kommer forbi.
Samaritaneren iler manden til hjælp,
forbinder hans sår, hjælper ham til det
nærmeste herberg og forærer manden
så mange penge, at han i hvert fald kan
klare sig et stykke tid. Jesus fortæller
denne historie med det klare sigte at
give os et stærkt billede på, hvordan
man som kristen bør forholde sig til
sine medmennesker. Beretningen slutter med opfordringen: ”Gå du hen og
gør ligeså!”
Kirkernes arrangement er bygget op
over to dage.
Besøg på Roskildehjemmet
Tirsdag den 10. maj kl. 19.30. Gammelgårdsvej 1B, Ny Glim, 4000 Roskilde.
Roskildehjemmet er en selvejende institution under Landsforeningen Arbejde
Adler. Landsforeningen udspringer af
et frivilligt, kirkeligt initiativ af præsten N.C Dalhoff i 1911. En dengang
stadig voksende gruppe af arbejdsløse,
Programmet for pilgrimsvandringen er:
Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 10:30
Kl. 10.45
Kl. 11.45 Kl. 12.15 Kl. 12.45 Kl. 14.30
Morgenandagt i Gershøj Kirke.
Walk & Talk til Holtensminde.
Fællessang i Holtensminde.
Walk & Talk til Kr. Hyllinge Kirke.
Frokost i Kr. Hyllinge Kirke.
Musikandagt i Kr. Hyllinge Kirke.
Walk & Talk til Ejby Ådal, hvor vi har fællessang samt får kaffe
og chokolade.
Bustransport for alle tilbage til Gershøj kirke.
Der er tilmelding til pilgrimsvandringen og rundvisningen på Roskildehjemmet hos Helene Rasmussen på [email protected], evt. tlf. 46404161 senest den 6.
maj. Det er gratis at deltage og der vil være indsamling til Roskildehjemmet
undervejs. Husk gode vandresko, tøj afstemt efter vejret og eventuelt en drikkedunk.
der opsøgte private hjem for almisser,
gjorde de hjemmegående husmødre
utrygge og dermed situationen uholdbar. Derfor oprettede man på Dalhoffs
initiativ værksteder og landbrug med
herberg og tilbød arbejde og kost og
logi. Disse værksteder kunne husmødrene så henvise de vejfarende til.
Hjemmenes mål er stadig at afhjælpe misbrugsproblemer og forsøge
at give en normal arbejdstilværelse til
mennesker, der kommer ud i en social
deroute, således at den enkelte kan opretholde sit selvværd og få overskud
til selv at tage vare på sin tilværelse.
Diakoniens veje er mange. Denne forening på folkekirkeligt grundlag er en
af dem.
Forstander Svend Aage Linderström
vil vise os herberget og værkstedet og
fortælle om, hvordan man i dag driver
forsorgshjem på nutidens betingelser.
Pilgrimsvandring fra Gershøj
Kirke til Ejby Ådal
Søndag den 15. maj kl. 9.00 - 15.00.
Når pilgrimsvandringen begynder ved
Gershøj Kirke er det ikke noget tilfælde. Gershøj Kirke er indviet til Sankt
Laurentius, der er helgen for de fattige.
Legenden om ham, der er nedskrevet
ca. år 500, beretter, at han som diakon
i Rom blev beordret til at udlevere de
kristnes skatte til kejseren, hvorefter
han mødte op med en skare fattige og
syge. Han led for denne handling martyrdøden og blev stegt levende på en
rist. Emnet for pilgrimsvandingen er
således en ”walk & talk” om, hvad vi
som kristne kan gøre for de mennesker,
der har det svært i dag. Turen er ca. 12
kilometer lang.
Sted
Tidspunkt
Arrangement
Præst
Omtale
2. marts
Onsdag
Stalden Osted
19.00
Menighedsrådsmøde
3. marts
Torsdag
Munkehuset
Allerslev
19.00
Menighedsrådsmøde
6. marts
Fastelavnssøndag
Glim Kirke
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
Osted Kirke
09.30
10.30
10.30
14.00
Familiegudstjeneste
Tøndeslagning med spejderne
Gudstjeneste
Familiegudstjeneste
MNK
MNK
TDJ
TDJ
*
*
8. marts
Tirsdag
Munkehuset
Allerslev
19.30
Sogneaften: Eyvind Holmen
*
9. marts
Onsdag
Sognehuset
Osted Fri- og
Efterskole
14.00
19.30
Rorup Menighedsrådsmøde
Højskoleaften: Kirsten Hastrup
om Knud Rasmussen
*
13. marts
1. søndag i fasten
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
Osted Kirke
10.30
16.30
16.00
Gudstjeneste
Fællesgudstjeneste
Kirkekoncert: Stabat Mater
TDJ
MNK
18. marts
Fredag
Sognehuset i Rorup
14.00 -15.00
Studiekreds: Matthæusevangeliet
MNK
20. marts
2. søndag i fasten
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
Glim Kirke
Osted Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Ungdomsgudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
MNK
MNK
TDJ
23. marts
Onsdag
Sognehuset i Rorup
19.00
Glim Menighedsrådsmøde
27. marts
3. søndag i fasten
Glim
Osted Kirke
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
TDJ
TDJ
MNK
3. april
Midfaste søndag
Rorup Kirke
Osted Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
6. april
Onsdag
Stalden Osted
19.00
Menighedsrådsmøde
7. april
Torsdag
Munkehuset
Allerslev
19.00
Menighedsrådsmøde
10. april
Mariae bebudelsesdag
Allerslev Kirke
Glim Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
11. april
Mandag
Osted Fri- og Efterskole
19.30
Højskoleaften: Jes Stein
Pedersen: ”Ordet og Bomben”
*
12. april
Tirsdag
Munkehuset
Allerslev
19.30
Sogneaften: Ida Holst
*
*
*
*
*
MNK
MNK
www.rorupkirke.dk
www.glimkirke.dk
www.o-a-p.dk
Dato
Gudstjenester og aktiviteter
Marts-april-maj-juni-juli-august 2011
Marts-april-maj-juni-juli-august 2011
Gudstjenester og aktiviteter
www.rorupkirke.dk
www.glimkirke.dk
www.o-a-p.dk
10
Dato
Sted
Tidspunkt
Arrangement
Præst
Omtale
13. april
Onsdag
Sognehuset i Rorup
10.00
MNK
Sognehuset
14.00
Ældreformiddag: Gudstjeneste
og formiddagskaffe
Rorup Menighedsrådsmøde
17. april
Palmesøndag
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
21. april
Skærtorsdag
Rorup Kirke
Osted Kirke
10.30
17.00
Gudstjeneste og fernisering
Kirkespisning
MNK
TDJ
22. april
Langfredag
Glim Kirke
Allerslev Kirke
10.30
16.00
Fællesgudstjeneste
Fællesgudstjeneste
MNK
LLJ
24. april
Påskedag
Allerslev Kirke
Glim Kirke
Rorup Kirke
Osted Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
MNK
MNK
TDJ
25. april
2. påskedag
Osted Kirke
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Kirkefrokost
TDJ
TDJ
MNK
*
29. april
Fredag
Sognehuset
14.00-15.00
Studiekreds Matthæusevangeliet
MNK
*
1.maj
1.s.efter påske
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
Osted Kirke
Glim Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
TDJ
TDJ
MNK
3. maj
Tirsdag
Osted kirke
19:30
Gudstjeneste med Tolstrup-koret
LLJ
4. maj
Onsdag
Stalden Osted
19.00
Menighedsrådsmøde
5. maj
Torsdag
Munkehuset
Allerslev
19.00
Menighedsrådsmøde
6. maj
Fredag
Stalden Osted
14.00
*
Osted kirkegård
15.30
Fredagstræf: Mikkel Nørgaard
Mikkelsen
Børnearrangement og suppespisning
7. maj
Lørdag
Osted Kirke og
kirkegård
15.00
Historisk vandring ved
sognepræst Torsten Dam-Jensen
*
8. maj
2.s.efter påske
Osted Kirke
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
Glim Kirke
09.00
10.30
10.30
14.00
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Juniorkonfirmandernes afslutning
10. maj
Tirsdag
Munkehuset
Roskildehjemmet
19.30
19.30
Sogneaften: Dines Bogø
Lejre Kulturdag. Diakoniens veje.
Rundvisning på Roskildehjemmet
11. maj
Onsdag
Sognehuset i Rorup
Sognehuset i Rorup
14.00
19.00
Rorup Menighedsrådsmøde
Glim Menighedsrådsmøde
*
*
*
TDJ
MNK
TDJ
MNK
*
*
*
Dato
Sted
Tidspunkt
Arrangement
Præst
Omtale
15. maj
3.s.efter påske
Gershøj Kirke
09.00
Lejre Kulturdag. Diakoniens veje.
Pilgrimsvandring
MNK
*
20. maj
St. Bededag
Allerslev Kirke
Glim Kirke
10.30
10.30
Konfirmation
Konfirmation
TDJ
MNK
22. maj
4.s.efter påske
Rorup Kirke
Osted Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
25. maj
Onsdag
Allerslev Kirke
19.30
Klezmerkoncert: ”Mazel”
29. maj
5.s.efter påske
Allerslev Kirke
Glim Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
MNK
31. maj
Tirsdag
Lejre St.
8.54
Udflugt
MNK
1. juni
Onsdag
Stalden Osted
19.00
Menighedsrådsmøde
2. juni
Kr. Himmelfartsdag
Rorup Kirke
Osted Kirke
Rorup Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
10.30
12.00
Konfirmation
Konfirmation
Konfirmation
Konfirmation
MNK
TDJ
MNK
MNK
4. juni
Lørdag
Rorup Kirke
Glim Kirke
10.30
11.00
Mulighed for lørdagsdåb
Mulighed for lørdagsdåb
MNK
MNK
5. juni
6.s.efter påske
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
Osted Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.00
10.30
11.30
Gudstjeneste
Konfirmation
Gudstjeneste
Konfirmation
TDJ
MNK
TDJ
MNK
8. juni
Onsdag
Sognehuset i Rorup
14.00
Rorup Menighedsrådsmøde
9. juni
Torsdag
Munkehuset
Allerslev
19.00
Menighedsrådsmøde
12. juni
Pinsedag
Rorup Kirke
Osted Kirke
Allerslev Kirke
Glim Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste med Sonus koret
MNK
TDJ
TDJ
MNK
13. juni
2. pinsedag
Osted Kirke
Rorup Kirke
10.30
10.30
Fællesgudstjeneste
Fællesgudstjeneste
TDJ
MNK
16. juni
Torsdag
Stalden i Osted
19.30
Sangaften ved Camilla Donovan
17. juni
Fredag
Sognehuset i Rorup
14.00-15.00
Studiekreds Matthæusevangeliet
MNK
*
19. juni
Trinitatis søndag
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
Glim Kirke
9.30
10.30
10.30
Gudstjeneste for de 4årige
Kirkevandring fælles med Osted
Gudstjeneste for de 4årige
MNK
TDJ
MNK
*
*
*
*
Gudstjenester og aktiviteter
Marts-april-maj-juni-juli-august 2011
*
www.rorupkirke.dk
www.glimkirke.dk
www.o-a-p.dk
11
Marts-april-maj-juni-juli-august 2011
Gudstjenester og aktiviteter
www.rorupkirke.dk
www.glimkirke.dk
www.o-a-p.dk
12
Dato
Sted
Tidspunkt
Arrangement
Præst
26. juni
1.s.e. trinitatis
Osted Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
MNK
3. juli
2.s.e. trinitatis
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
10. juli
3.s.e.trinitatis
Glim Kirke
Osted Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
17. juli
4.s.e.trinitatis
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
24. juli
5.s.e.trinitatis
Allerslev Kirke
Osted Kirke
Glim Kirke
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
MNK
31. juli
6.s.e.trinitatis
Osted Kirke
Allerslev Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
TDJ
TDJ
MNK
7. august
7.s.e.trinitatis
Rorup Kirke
Allerslev Kirke
Osted Kirke
Glim Kirke
09.00
09.00
10.30
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
TDJ
TDJ
MNK
10. august
Onsdag
Sognehuset i Rorup
Glim Kirke
14.00
17.00
Rorup Menighedsrådsmøde
Fyraftensgudstjeneste
MNK
14. august
8.s.e.trinitatis
Osted Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
MNK
21. august
9.s.e.trinitatis
Allerslev Kirke
Glim Kirke
09.00
14.00
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
MNK
24. august
Onsdag
Rorup Kirke
17.00
Fyraftensgudstjeneste
MNK
28. august
10.s.e.trinitatis
Osted Kirke
Rorup Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
MNK
MNK
1.september
Torsdag
Munkehuset
Allerslev
19.00
Menighedsrådsmøde
4. september
11.s.e.trinitatis
Glim Kirke
Allerslev Kirke
09.00
10.30
Gudstjeneste
Gudstjeneste
7. september
Onsdag
Stalden Osted
19.00
Menighedsrådsmøde
MNK: Marianne N. Kristensen
Kirkekaffe
* Se omtale
TDJ
TDJ
TDJ: Torsten Dam-Jensen
Kb: kirkebil (se sognet)
Kirkebil til gudstjenester 46 48 03 17
Omtale
Velkommen til en ny medarbejder
Interview med gravermedhjælper Paul Sander Hansen
Sidste efterår ansatte Allerslev menighedsråd en ny gravermedhjælper,
som sammen med kirkens faste graver,
Bruce Kiely, skal sørge for, at alt fungerer på kirkegården og i kirken. Mange
har allerede mødt Paul Sander Hansen
i forbindelse med kirkelige handlinger og ved besøg på kirkegården. Men
hvem er han i grunden? Sognepræsten
har haft en snak med Paul.
- Fortæl lidt om dig selv!
Jeg er 46 år gammel og er opvokset i
Karlslunde som den ældste af tre børn.
Som 20-årig flyttede jeg til en lille lejlighed på Amager, inden jeg som single
flyttede til Osager i 2003. En del arbejde
er der lagt i at sætte huset – et ”håndværkertilbud” - i stand, og p.t. er jeg i
gang med indvendig istandsættelse.
Men mon man nogensinde bliver helt
færdig med at ordne sådan et gammelt
hus?
- Du er vist ikke single længere?
Nej, jeg er for længst blevet godt gift
med Trine, som jeg mødte i 2005 i et
regionaltog fra Lejre til Nørreport på
vej til arbejde en tidlig morgen. Hvad
der dog ikke kan hænde i det offentlige
transportsystem! OK – faktisk havde
jeg i en periode længere tilbage sunget sammen med Trine i gospelkoret
Kefas, så vi kendte da hinanden lidt i
forvejen.
- Ja, musik- og jernbanedriften er stærk
– ikke mindst den første?
Så længe jeg kan huske, har jeg sunget
og spillet musik. Jeg spillede i nogle
år el-bas, men den er nu udlånt til et
yngre familiemedlem i Jylland. I nogle
år virkede jeg som kirkesanger i Betlehemskirken på Nørrebro. Her sang vi
firestemmige motetter ved hver gudstjeneste, så det gav en god træning
– også i at synge på latin; men jeg synes
nu, det er bedst at synge på et sprog,
som menigheden forstår. I Betlehemskirken mødte jeg et gudstjenesteliv og
en menighedsforståelse, som tiltalte
mig, og som ikke er så fremmed for det
kirkeliv, jeg mødte i min opvækst gennem mine forældre. Måske noget mere
højkirkeligt, men jeg holder meget af
mangfoldigheden.
- Dine forældre bor tæt på Osager? Og
de har givet dig en god ballast i livet?
Mine forældre flyttede for nogen tid
siden til Flintevænget i Osted. Jeg har
haft troen på Gud, siden jeg var ganske ung. Jeg har haft den glæde at blive
”slæbt med” til møder i Luthersk Missionsforening og til folkekirkegudstjenester i Karlslunde Strandkirke. Steder,
hvor der i lyset af Bibelen med glæde
og entusiasme blev talt med kærlig alvor om livet og døden og om at se ud
over sit eget ego.
Som de fleste kristne, jeg kender, har
jeg da også haft mine oprør med det
miljø, jeg er vokset op i og med Gud.
Men troen på det glade budskab, troen
på den ubesmittede kærlighed og de
åbne arme fra Jesus og Gud har altid
for mig givet et kvantespring til forskel af glæde, fred og håb. Guds nærvær mærker jeg specielt, når jeg synger
sange med gode perspektiver. I kirken
er det specielt salmerne efter prædikenen, der taler mest til mig. Og de taler
endnu mere til mig, hvis prædikanten
har sagt noget, der har rørt mig, provokeret mig eller sat andre ting i gang i
mit sind. Og så er der selvfølgelig nadveren. Der kommer Gud mig altid specielt tæt forbi.
- Musikken spiller stadigvæk en stor
rolle i dit liv?
Helt klart! Igennem et stykke tid har
jeg sunget med i ABC Gospel Quartet.
Gruppen synger det, man kalder Southern Gospel. Stilen er kendetegnet
ved den såkaldte ’harmony singing’,
som især er kendt fra Sydstaterne. Fire
herrestemmer skal der til. Bedst kendt
indenfor den genre er ’Gaither Vocal
Band’ og ’Ernie Haase & Signature
Sound’. Men de fleste kender nok bedre
Elvis Presley. Han var en stor tilhænger af Southern Gospel og havde altid
en gospelkvartet med som backing ved
sine koncerter. Hvis man har dén mulighed, kan man læse mere om os på
www.abcgospel.dk.
- Du har ellers beskæftiget dig med mange ting i erhvervsmæssig sammenhæng?
Jo, det er blevet til lidt af hvert. Har
kørt lastbil for P& T, har været pædagogmedhjælper og pedel. I tre måneder
lavede jeg orgelpiber hos Th. Frobenius
i Lyngby, men det var både usundt og
kedeligt i længden. Jeg har også arbej13
det i kort tid på Kolon i Osted og har
sat køkkener op.
Oprindeligt er jeg kontoruddannet
i FDB. I 13 år var jeg ansat i Kristelig
Fagbevægelse som sagsbehandler og
som administrativ medarbejder. Derefter kom jeg til PFA, men efter så mange
års stillesiddende arbejde trængte jeg
ærligt talt til noget andet og gjorde et
karriereskift til det mere håndværksmæssige, hvilket jeg ikke har fortrudt.
Jeg har stadigvæk lidt kontorarbejde
som medhjælp til lønstyring på to forskellige efterskoler her på Midtsjælland, men jeg er rigtig glad for at have
fået stillingen som gravermedhjælper i
Allerslev.
- Hvad får du ellers tiden til at gå med?
Af fritidsinteresser holder jeg meget af
at komme ud med min fiskestang, hvad
enten det er ved kyst, sø eller fra båd.
Jeg nyder at trille en tur på min gamle
MC. Jeg spiller lidt indendørsfodbold
med nogle drenge i nærområdet. Naturen elsker jeg at være i, og jeg kan blive
ved med at forundres og glædes over
den.
Tak, Paul. Det lyder, som om du vil passe
rigtigt godt i vores lille team i Allerslev.
Velkommen til!
Kollekter i 2010
I løbet af 2010 er der blevet samlet 9.341,50 kr. ind i Osted og Allerslev kirker i forbindelse med gudstjenester og andre
arrangementer. Osted sogn tegner sig for 3.169,00 kr. I Allerslev sogn er gavmildheden langt større: 6.172,50 kr.
Hvad har vi så samlet ind til? Her er en oversigt over, hvad de indsamlede midler er gået til:
KFUM & K i Danmark: 548,50
Kandava:
6.901,00
Folkekirkens Nødhjælp (Haiti):
446,00
Soldaternes Flagdag:
1.175,50
Det danske Bibelselskab:
270,50.
Tak til alle bidragydere.
Torsten Dam-Jensen.
14
Arrangementer i Osted og Allerslev
Fastelavn i Osted
Igen i år er det fælles fastelavnsarrangement i Osted. Søndag
den 6. marts begynder vi med familie-gudstjeneste i kirken
kl. 14.00 med megen sang og musik, arrangeret i samarbejde
med Missionsforbundet, valgmenigheden og sognemenigheden. Efter gudstjenesten fortsættes der med tøndeslagning
m.m. i Osted-hallen.
Sogneaften i Munkehuset
Med et smil og en sang
Tirsdag den 8. marts kl. 19.30 får vi besøg af pastor emeritus
Eyvind Holmen. Han er uddannet som lærer og har også virket som organist og præst, sidstnævnte bl.a. ved Opstandelseskirken i Albertslund.
Som pensionist har han medvirket ved mange arrangementer med oplæsning, bl.a. af humoristiske tekster af Villy
Breinholst og Finn Søborg, og sang til eget klaver-akkompagnement.
Der er lagt op til en aften med humor og musikglæde.
Højskoleaftener
Temaet for årets højskoleaftner er ”kunsten at undre sig – og
have mod til at holde fast i sin undren”.
Alle mennesker er vel født med nysgerrige – nogle er bare
mere nysgerrige end andre. Og nogen lever ligefrem af sin
nysgerrighed og sin undren. Men vi har ikke alle mod til at
holde fast i vores undren og forfølge den i, hvad retning den
trækker os.
Onsdag den 9. marts kl. 19.30 taler antropolog Kirsten Hastrup om Knud Rasmussens ekspeditioner mod nord. Knud
Rasmussen gjorde om nogen nysgerrigheden til drivkraft for
at udforske uudforskede egne af verden.
Kirsten Hastrups har i 2010 forfattet storværket “Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid”. Forfatterens
ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde,
og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i
samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere
omfattende ideer?
Den 11. april kl. 19.30 taler forfatter, litteraturkritiker og
Tv-journalist på bl.a. Deadline Jes Stein Pedersen om ”Ordet
og bomben” – titlen på en serie, der for knap 2 år siden blev
sendt på DR2.
Hvad kan litteratur stille op i en verden, hvor terroristernes” fiktion” har et meget større gennemslag, end nogen ro-
man? Hvad tænker nogle af verdens største forfattere om terrorens tidsalder? Foredraget vil være en sammenfatning og
refleksion over de svar, der kom frem gennem hans arbejde,
og en overvejelse over, hvad der pirrer mennesker nysgerrighed i vores jagt efter spænding.
Møderne foregår på Osted Fri- og efterskole. Det koster
40 kr. pr. gang. Kaffen betales særskilt.
”Stabat Mater” - koncert i Osted kirke
Søndag d. 13. marts kl. 16 er der mulighed for at høre Pergolesis fantastiske værk Stabat Mater i Osted kirke i opsætning
for sopran, alt og orgel.
Giovanni Battista Pergolesi døde i 1736 kun 26 år gammel i et kloster i Pozzuoli, Italien. Han nåede dog at afslutte
et af musikhistoriens mesterværker, nemlig hans udgave af
salmen Stabat Mater for sopran, alt og orkester. Stabat Mater
er en passionssalme fra middelalderen, der beskriver Marias
smerte, mens hun står ved korsets fod. Pergolesis musik er
umiddelbart forståelig og følelsesfuld, han befandt sig mellem to musikalske perioder, og musikken har både barokkens tyngde og alvor og rokokoens elegance og følsomhed.
Dette tonesprog har siden den første opførelse af værket i
1746 sikret Stabat Mater en fast plads på alverdens koncertprogrammer i faste- og passionstiden.
I Osted kirke vil man kunne høre hele værket, der har 12
satser og varer ca. 40 minutter. Det bliver opført af Solveig
Hjerrild, sopran, Anne Brandt, alt og kirkens organist Camilla Donovan. Solveig Hjerrild er uddannet fra Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium i 2005 som sanger, sangpædagog og musikdramatiklærer. Solveig er fast tilknyttet operakorene på Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater. Anne
Brandt har ligeledes en diplomeksamen i sang fra konservatoriet i 2000 og fast tilknyttet Radiokoret og operakoret på
Det Kongelige Teater.
15
Skærtorsdag i Osted kirke og i Stalden
Torsdag den 21. april afholdes det traditionsrige skærtorsdagsarrangement i Osted. Vi begynder kl. 17.00 med en kort
nadvergudstjeneste i kirken og fortsætter samværet i Stalden
med lammekølle m.m.
Efter spisningen vil Erik Lindsø levere et muntert og tankevækkende indspark: ”Livsglædens nødvendighed”.
Han er uddannet lærer og har læst religionsvidenskab på
Århus Universitet. Tidl. højskoleforstander på Rønshoved
Højskole. Han arbejder som kulturjournalist og er redaktør
af tidsskriftet ”Grænsen – magasin for mindretal, sprog og
kultur ”. Lindsø har desuden været programmedarbejder
i Danmarks Radio med speciale i gode historier fra kunst,
kultur og hverdagsliv - i fire år vært på P2’s kulturprogram
”Lindsø”.
Spisning m.m. koster 50 kr. Drikkevarer kan købes til indkøbspris. Tilmelding skal ske senest den 15. april til Allan
Almlund på tlf. 46 49 75 83 eller mail: lise.allan.almlund@
mail.dk.
Sogneaften i Munkehuset
”Evt. pårørende bedes henvende sig til…”
Af og til støder man på en
dødsannonce i avisen, der
slutter med ovennævnte
ord, der sætter tanker i
gang hos læseren. Tirsdag den 12. april kl. 19.30
går vi bagom triste og ensomme menneskeskæbner
– fortællinger om liv, der
sluttede ubemærket. Man
gyser uvilkårligt ved tanken om at dø, uden at nogen rigtig opdager det.
Aftenens foredragsholder er cand.merc. og internet-blogger Ida Holst.
I 2005 besluttede hun at
undersøge nærmere, hvem
der gemte sig bag disse triste annoncer. Hun gav liv til 11
døde. Fem af dem beskriver hun i bogen ”Velfærdsfortællinger”, der udkom sidste år. Bogen er ét langt dementi af, at
velfærdsstaten er en garanti mod at dø helt alene.
Under Ida Holsts forskning dukkede meget forskellige
livshistorier op. Nogle af de afdøde blev svigtet, andre valgte
selv isolationen. Der er også solstrålehistorier ind imellem. I
tre tilfælde var hun den eneste, der mødte op til bisættelsen.
Hun opdagede også, at præster reagerer forskelligt på dén
type bisættelser.
16
Fredagstræf i
Stalden i Osted Mikkel og miraklerne
Måske er der endnu folk
i Osted, som husker en
usædvanlig præst, som
i daglig tale gik under
navnet Mikkel. Han var
sognepræst i Osted og Allerslev fra 1979 til 1985.
Fredag den 6. maj kl. 14.00 kommer pastor emeritus Mikkel (tidl. Poul Erik) Nørgaard Mikkelsen til Stalden i Osted
Præstegård, hvor han vil holde foredrag ud fra titlen: ”Mirakler”.
Mikkel fortæller om sig selv: ”Jeg
er 68 år. Født i Thy. Cand.teol 1968.
Derefter i 2 år præst og seminarielærer i Nuuk efterfuldt af yderligere 2
år som programsekretær i Grønlands
Radio og redaktør af Godthåb Avis.
Fra min hjemkomst fra Grønland i
1972 til min pensionering i 2009 har
jeg været præst i Humble på Langeland, i Osted-Allerslev og
de sidste 23 år i Ørbæk-Refsvindinge på Fyn. Nyder nu mit
otium på Amager.
Mit foredrag er et causeri om selvoplevede mirakler inspireret af Martin Luther, der et sted siger: Den, der tror på
skabelsen, ser mirakler overalt. Den, der ikke tror, ser ingenting!”
Kaffebordet er dækket, og der er også fællessang.
Lejre Kulturdage 2011
– også i Osted kirke
I perioden 30. april til 15. maj
løber Lejre Kulturdage 2011 af
stabelen. Der er fællesarrangement for alle kirker i Lejre
provsti søndag den 15. maj kl.
9-15 med gudstjeneste i Gershøj kirke og efterfølgende pilgrimsvandring.
Men også i år deltager
Osted kirke med egne arrangementer. Hele tre af slagsen. Først onsdag den 3. maj kl.
19.30 med en særlig gudstjeneste, hvor Tolstrupkoret medvirker. Dernæst et børnetræf på kirkegården fredag den 6.
maj kl. 15-17.30 med afsluttende suppespisning. Endelig er
der lørdag den 6. maj kl. 15.00 historisk vandring i kirken og
på kirkegården med sognepræst Torsten Dam-Jensen.
Vi mødes ved våbenhuset. Vandringen forventes at vare
en god times tid.
Sogneaften i Munkehuset
Mordet på Marie Lock-Hansen
Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 fortæller forfatteren og historikeren Dines Bogøe om ét af de mærkeligste uopklarede
drabssager i Danmarkshistorien - mordet på fru Marie LockHansen i Højbjerg ved Århus i 1967.
Fredag den 10. november 1967 kunne man i eftermiddagsaviserne læse:
To kvinder skudt ned i formiddags i villa i Højbjerg, Århus af
tilsyneladende desperat mand.
Den ene kvinde dræbt på stedet.
Det var den 43-årige fru
Marie Lock-Hansen, der var
blevet skudt. Husassistenten
blev alvorlig såret. Det officielt
uopklarede drab er blevet omtalt som Danmarks næststørste
kriminalsag. Utallige artikler er skrevet om sagen og drabet
er omtalt i mindst 8 bøger. Der er lavet flere Tv-udsendelser
om Højbjerg-mordet.
Klezmer-koncert i Allerslev kirke
Onsdag den 25. maj er der mulighed for at opleve den internationalt anerkendte klezmergruppe ”Mazel” i Allerslev
kirke.
Klezmer er betegnelsen for den meget stemningsfulde
jødiske musiktradition, der var meget udbredt i Østeuropa
frem til 2. verdenskrig. I dag er den først og fremmest festmusik brugt til ugelange bryllupsfester, men den er også de
mere stille melodier, som sammensmelter smerte og glæde.
Egentlig var klezmer betegnelsen for instrumenter (klizemer), men kom siden hen til at dække musikerne og genren. En klezmer betyder i jødisk sprogbrug én, der spiller
melodier efter gehør. De typiske instrumenter er strygere,
klarinet og harmonika, og idealet var at få instrumenterne til
at komme så tæt som muligt på den menneskelige stemme
inspireret af kantorens stemme i synagogen.
Mazel består af 5 musikere, som siden 1998 har givet koncerter overalt i Europa og Danmark og var bl.a. et af hovednavnene ved Singer Festivalen i Warszawa 2006 samt været
livemusik til banebrydende danske balletter.
Koncerten starter kl. 19.30, og der er gratis adgang.
Sangaftener i Stalden
Repræsentanter for Østjyllands Politi har enkelte gange
udtalt sig til pressen om sagen:
”Det eneste, vi ved, er, at en ganske almindelig husmor
blev myrdet en ganske almindelig fredag formiddag”.
”Vi har talt med den omtalte formodede gerningsmand:
Han havde et skudsikkert alibi”.
Sag nr. N 287/1967, Århus Kriminalpoliti blev i 2010 deponeret på Landsarkivet i Viborg: Politiets rapporter er først
tilgængelige i 2042.
Hør forfatteren og historikeren Dines Bogø fortælle om
sagen og om de mange teorier samt formodede gerningsmænd, der er nævnt i forbindelse med drabssagen. Forfatteren vil vise mange opsigtsvækkende fotos.
Gå ind på www.din-bog.dk og læs mere om foredragsholderen og hans mange spændende projekter.
For alle, der holder af at synge, er der i 2011 mulighed for at
deltage i to fællessangsaftener i Stalden. Det vil være torsdag
den 16. juni og onsdag den 21. september.
Den første aften vil handle om at rejse. Vi vil synge sange
om eksotiske steder, om varme og ferie, om at bevæge sig
og lade sig bevæge og måske også om at længes hjem. Den
anden aften vil handle om hav og vand. Her vil være sange
om at sejle og svømme, om at tørste og drikke og sange om
ø og strand. Begge aftener vil der dog også være tid til, at
deltagerne kan vælge deres yndlingssange, og her er der frit
slag.
Osted menighedsråd håber, at mange vil have lyst til at
synge i Stalden. Man behøver ikke have en god eller stor
sangstemme. Eneste forudsætning for at deltage er lyst og
nysgerrighed til at synge kendte og ukendte sange sammen
med andre. Aftenerne begynder kl. 19.30, og der er gratis
adgang.
17
Kirkevandring – Tre forskellige gudshuse
I efterhånden adskillige år har vi afholdt pilgrims- eller kirkevandring i Allerslev sogn, de seneste år på Trinitatis søndag.
I år gør vi det på en lidt anderledes måde søndag den 19.
juni. Vi begynder i Allerslev kirke med en kort nadver-gudstjeneste. Derefter vandrer vi til Osted kirke og videre til Særløse kirke for at slutte i Allerslev. Undervejs hører vi spændende historier og får lidt forplejning.
Det siger sig selv, at en så lang vandring – ca. 15 km – kun
er for de raske og rørige. Alligevel kan alle være med! Kørselskoordinator Flemming Worm Andersen sørger for, at
man kan være med i Osted og Særløse kirker, når vi holder
andagt og hvil dér. Du kan få kørelejlighed ved at ringe på
tlf. 46 48 09 48 – gerne i lidt god tid, så Flemming ved, hvor
mange køretøjer kan skal råde over. Man er naturligvis også
velkommen til kun at deltage i dele af vandreturen.
Hilsen fra Kandava
Zigrida Pelite, mangeårigt og uhyre trofast medlem af
vores evangelisk-lutherske venskabsmenighed i Kandava
i Letland, sender en nytårshilsen til menighederne i Oste
og Allerslev sogne:
Jeg ønsker jer et godt og lykkeligt nytår fuld af gode hensigter.
Vi er så taknemmelige for den økonomiske og åndelige
støtte til vores suppekøkken. Takket være jeres og andres
donationer var vi i stand til at servere 13.418 portioner
suppe til mennesker i nød i 2010. Til jul gav vi også et måltid til 55 mennesker. Vi serverede fjerkræ, sauerkraut, kartofler og bønner. To familier kom med kødpies, kager og
frugt. Efter måltidet talte vores evangelist, Atis Freipics, og
Marta Terauda, en repræsentant fra Adventisterne. Nogle af byens baptister delte eksemplarer af Det nye Testamente ud.
Denne vinter har vi haft masser af sne. Det er smukt,
når man ikke fryser og sulter. Antallet af mennesker i nød
18
stiger for hver dag, men det er godt at vide, at vi ikke er
glemt. Vi er glade for at have fundet et sympatisk og generøst hjerte hos jer. Tak!
HUSK at du kan støtte vore venner i Kandava ved at bidrage til indsamlingerne i Osted og Allerslev kirke og ved
at melde dig ind i Kandavas Venner hos Finn Krog på
tlf. 46 49 09 78 – mail: [email protected]. Sammen med
andre gode kræfter arbejder Kandavas Venner, stiftet 24.
november 2009, på at styrke forbindelsen til Kandava i
Letland. På hjemmesiden www.kandava.dk kan du læse
mere om foreningen.
Andetsteds i dette nr. af kirkebladet fremgår det, at vi i
2010 samlede 6.901,00 kr. ind til projekt suppekøkken
i Kandava. Beløbet er blevet indbetalt på vores særlige
Kandava-bankbog, hvor der nu står næsten 10.000 kr.
Pengene overdrages til Kandava snarest belejligt.
Navne og adresser
Osted og Allerslev kirker:
SOGNEPRÆST
Torsten Dam-Jensen,
Byvejen 30 A, Osted, 4320 Lejre.
Tlf. 46 49 70 97
Træffes bedst kl. 12 -13 tirsdag
- fredag
Mandag fri.
E-mail: [email protected]
Præstesekretær:
Kirkekontoret, Byvejen 30 A.
Ena Nielsen 46 49 70 97.
[email protected].
Træffes tir. 9-14 og fre. 11-16.
MENIGHEDSRÅD:
Osted Menighedsråd:
Formand:
Kirsten Irene Juul Tlf. 46 49 79 79
Næstformand:
Nils Frederiksen 46 49 87 11
Kontaktperson:
Anne Birgitte Larsen 46 49 74 24
Kirkeværge:
Ragnhild Hansen 46 49 73 06
Allerslev Menighedsråd:
Formand:
Kurt Bierbum Tlf. 46 48 02 64.
Næstformand:
Hans Kongsgaard Nielsen
46 48 07 23
Kontaktperson og kirkeværge:
Finn Krog Christensen 46 48 09 78
Personale ved Osted og Allerslev
kirker:
Graver ved Osted Kirkegård:
Ib Algot Nielsen
Kontor: Byvejen 30 B, Osted,
4320 Lejre
[email protected]
Tlf. 46 49 78 08. Mandag fri
Gravermedhjælper:
Erling Gundel Pedersen
Graver ved Allerslev Kirkegård:
Bruce W. Kiely
Tlf. 23 30 13 41
[email protected]
Gravermedhjælper:
Paul Sander Hansen
Organist (begge kirker):
Camilla Donovan
Tlf. 46 42 02 49
Kirkesanger (begge kirker):
Henrik Rasmussen
Tlf. 46 49 77 75
Rorup og Glim kirker:
SOGNEPRÆST
Marianne N. Kristensen,
Rorupvej 15 4320 Lejre.
Tlf. 46 49 71 37
Træffes bedst kl. 10-11.
Torsdag bedst kl. 18-19. Mandag fri.
E-mail: [email protected]
Præstesekretær:
Sagsbehandling på kirkekontoret.
VitaJøhnk 56 87 17 89.
Mail: [email protected]
MENIGHEDSRÅD:
Rorup Menighedsråd:
Formand: Jens-Erik Mogenstrup
Tlf. 46 49 70 18 - 20 13 84 89
Næstformand og kirkeværge:
Leif Høgsvig 46 49 74 52
Glim Menighedsråd:
Formand:
Tove Thorst Tlf. 46 48 02 24.
Kirkeværge:
Bjarne Vestergaard 46 48 11 07
Personale ved Rorup og Glim
kirker:
Graver ved Rorup og
Glim Kirkegårde:
Kirsten Jensen
Kontor: Rorupvej 28, 4320 Lejre
Tlf. 23 43 11 87
Træffes efter aftale
Telefontid bedst tirsdag – fredag
kl. 12-12.30
Organist (begge kirker):
Finn Graunbøl
Tlf. 25 63 12 11
[email protected]
Kirkesanger (begge kirker):
Berit L. Larsen
Tlf. 56 14 89 40
19
Bagsiden
Dengang tonen var hård
I vore dage klages der ofte over, at tonen er hård i den offentlige debat i
vort land, ikke mindst i den såkaldte
kulturkamp, herunder flygtninge- og
indvandrerdebatten. Dykker man lidt
ned i historien, ikke mindst kirkehistorien, dukker der imidlertid mangfoldige eksempler frem, der er langt, langt
hårdere i tonen. Vor kirkes reformator,
Martin Luther, er således berygtet for
en særdeles skarp pen, og hans katolske modstandere lod ham ikke noget
efter.
Et langt tidligere eksempel på en rå
debattone er pave Innocens IVs brev til
den tysk-romerske kejser Frederik II.
Det blev til omkr. 1250 i overgangen
fra høj- til sen-middelalderen, hvor
der var en heftig kamp mellem pave-
l
i
m
S
og kejserdømme. Paven ekskommunicerede kejseren og kaldte til korstog
mod ham. Kejseren svarede igen ved
at kaldte paven for Antikrist, thi ’Den
Hellige Fader’ ville tilrane sig verdslig
magt og levede ikke i apostolisk armod.
En kritik, der er blevet fremført mange
gange senere.
De følgende linjer er gengivet fra
Hans Lyngby Jepsens historiske roman
fra 1992 om Frederik II (p. 280):
Den Hellige Fader erfarer, at du har
henvendt dig til konger og fyrster og rettet modbydelige beskyldninger mod os
om, at vi forsøger at snigmyrde dig. Alle
kristne ved, at det er en løgn, som skriger
mod himlen. Kirken har altid brugt rene
våben og kæmper for freden.
Du er Paradisets onde slange med
den sleske tunge, farisæer, Judas, Pilatus, Nero, skarpretter og brandstifter!
Du er en maddike forædt i råddenskab,
trøskebille i svampet træ, tæge på et ådsel, igle på leprosisk (spedalsk) sår, spy
på surt kød, orm i gæret jord, sumprotte,
giftslange!
Vi vil proppe dine løgne ned i dine
tarme, så de udvider sig af gæring og gas,
til du eksploderer som en tønde overgæret vin, og din endetarm sprænges i
laser. Din ånde afslører dig, den stinker
som Djævelens. Du prøver at skjule dine
horn og din buskede hale under dyre
hatte og støvler og bukser, men stanken
fra dine indvoldes gæring afslører dig.
Torsten Dam-Jensen
Hvad kan man få for et ribben?
Vorherre havde netop skabt jorden og dyrene, og som kronen på værket skabte han
mennesket – Adam.
Adam havde det meget skægt i paradiset, men det begyndte hurtigt at blive lidt kedeligt. Adam gik til Gud og klagede sin nød. ”Øh.. Gud”? - ”Ja min søn, hvad er der
galt”? - ”Joh, ser du, det er jo meget sjovt med alle dyrene og de fine planter, men der
mangler et eller andet”.
Og Gud sagde: ”Fint. Jeg har lige den rette løsning til dig, og det vil du ikke komme
til at fortryde. Jeg vil skabe KVINDEN. Det mest perfekte, yndige væsen, du kan forestille dig. Hun kan læse alle dine inderste tanker og opfylde alle dine inderste ønsker.
Men - det kommer til at koste dig dit højre øje, din højre arm og dit højre ben”.
Av, den var værre, tænkte Adam, men kort tid efter besluttede han sig:
”Øh Gud, hvad kan man få for et ribben”?
Kilde: Dagbladet Roskilde