Holdanbefalinger

Transcription

Holdanbefalinger
anlæg Ny svensk
dr.techn.: Derfor bliver
tunnelprojekter altid
dyrere end ventet.
SIDE 4
Klimatilpasning
un fem kommuner har
K
planlagt tiltag over for
klimaændringer.
Tema side 17-23
gensekventering
vanceret chip gør
A
DNA-kortlægning hurtigere og billigere.
Side 10
24
Siden 1892
17. juni 2011
ing.dk
Eksperter: IC3 og el skal redde DSB
Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering
er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens
Visionarium for, hvordan DSB skal klare
sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik.
Illustration: Lars Refn
side 4-5
Rambøll: Fyringsgrund at ignorere
brud på menneskerettighederne
Ingeniører hos Rambøll må
ikke igen ignorere krænkelser af menneskerettigheder
og arbejdstagerrettigheder
– heller ikke, når de sker
hos samarbejdspartnere.
ansættelsesvilkår
Af Ulrik Andersen [email protected]
Rambølls 10.000 ansatte vil inden for
en kort årrække blive personligt ansvarlige, hvis de ser eller kender til
brud på menneskerettigheder eller
arbejdstagerrettigheder på Rambølls
projekter uden at reagere. Eksempelvis hvis arbejdere ikke får deres aftalte løn eller arbejder under tvang.
131
NYE JOB KARRIERE SIDE 28
Det er ambitionen for koncernchef
Flemming Bligaard Pedersen, efter
at Rambøll i februar måtte erkende,
at virksomhedens ansatte havde
ignoreret, at to entreprenører på projekter i Dubai holdt medarbejdere
under slavelignende forhold.
»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne Jorden rundt, så der kommer til
at stå, at firmaet overholder FN’s Global Compact-principper, og at man
som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medfører
påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder
principperne,« siger han.
Koncernchefen understreger, at
det er hans personlige mål – og at det
vil tage lang tid at nå det. Der skal
både forhandles med medarbejder­
repræsentanter og tjekkes lovgivning
i de lande, hvor Rambøll arbejder.
Medarbejderne skal også lære at
håndtere FN-kravet om, at en virksomhed også er ansvarlig for andre
virksomheders overtrædelser, hvis
man arbejder på samme projekt.
Målet om at gøre medarbejderne
personligt ansvarlige skal dog ikke
ses som ledelsens forsøg på at sige, at
Rambølls svigt i Dubai udelukkende
er medarbejdernes skyld.
»Man må konstatere, at disse medarbejdere (der burde have gjort opmærksom på krænkelserne, red.) har
følt, at de har været magtesløse. Man
føler, at: ja, man kan da godt sige det
til nogen, men vi kan ikke ændre på
det. Det vi må gøre som virksomhed,
er at lægge rapporteringen omkring
den slags ting i langt mere faste rammer, så medarbejderne forstår, at det
ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt. Og den enkelte medarbej­
der må have en større opbakning til
at lægge disse ting frem,« siger han.
Rambølls ansatte skal dog ikke til
at være detektiver, understreger han:
»Vi skal ikke til at lege politi. Det
kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion, og det ville være urimeligt
over for vores medarbejdere. Hvis
man ikke kan rette op på det, må vi
have vores organisationer ind over, og
i sidste ende er det jo staternes opgave at sikre, at lovgivningen bliver
overholdt.«
Rambølls initiativer er den rigtige
vej at gå, mener lektor, ph.d. Steen
Valentin, der forsker i CSR på CBS.
der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på
Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund
inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifikationer. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15.
Randstad Professionals: national & international rekruttering
»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger over CSRtiltag, så hvis de ikke var villige til at
tage deres egen medicin og arbejde
mere systematisk med det, havde det
været overraskende,« siger han.
I fagforeningen IDA betegner formanden for Ansatte Ingeniører, Ellen Fænøe, Rambølls planer som et
flot formål, men kræver samtidig, at
koncernen laver klare retningslinjer
for de ansatte:
»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen har
sendt sin rapport af sted, skal der være andre, der tager over og sikrer, at
der bliver handlet på det. Der er nødt
til at være helt klare linjer.« j
Læs side 24-25
2
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
Ingeniøren
Spændende nyt fra Teknologirådet
Leder
af Rolf Ask Clausen
redaktionschef
[email protected]
Det sker ikke hver dag, at Teknolo-
girådets indsats skaber overskrifter
som ovenstående. Faktisk stadig mere sjældent. Det er ærgerligt. For det
at rådgive Folketinget om, hvordan
ny teknologi kan udvikle og forandre
samfundet til det bedre, er en opgave,
der jævnligt bør sætte dagsorden – på
linje med anbefalinger fra Det Økonomiske Råd eller de vilde tanker hos
Bjørn Lomborg.
Desværre fremstår rådet som en
anakronistisk skygge. Det nyeste er, at
det har fået ny bestyrelse med direktør for forskning og fødevarer Annet-
te Toft fra Landbrug & Fødevarer som
formand. Direktøren vil sikre, at rådet
‘... er på forkant med den teknologiske
udvikling både nationalt og internationalt, og at rådet vurderer og sætter
ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag...’ En uskyldig, men helt
ligegyldig programerklæring.
Teknologirådet har eksisteret si-
den 1995. Det afløste Teknologinævnet, som var præget af tidens ukonstruktive, teknologikritiske – læs: reaktionære – tankegang. Det nuværende ‘råd’ blev lettet for den negative arv, men skaber i dag kun 20-30
overskrifter i landsdækkende dagblade pr. år.
rådet bruger mange af sine kræfter på miljøspørgsmål, for eksempel klimatilpasning. Fint nok, men
vi står midt i en buldrende, bragende teknologiudvikling. Hvad der bur-
de være på listen, er skarpe rapporter
om f.eks.:
Overgangen fra pc’er til små mobile
enheder, som åbner et væld af håndholdte muligheder: Overvågning af
patienter, livespil som turistattraktion, nye former i arbejdslivet, øget
produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet med time til time salg
af arbejdskraft.
nærliggende ville være bare at luk-
Nærliggende ville
være bare at lukke
biksen. Men det ville
være en ekstrem
falliterklæring.
BioteK som snart tilbyder alle per-
sonlige DNA-profiler. En total registrering af hele befolkningers genom
kan måske skabe en dramatisk tilpasning af behandlingsområdet eller
helt andre muligheder. Hvad med de
nært forestående databaseopklaringer af kriminalsager?
Hvor er de visionære, teknologipositive, men kritiske rapporter, som vi
lærer noget af?
Et af de svage punkter i Teknologi-
rådets konstruktion med bestyrelse
og repræsentation fra snart sagt ethvert hjørne af samfundet, er den oprindelig meget velmente trang til at
søge konsensus. Når der skal søges
enighed med et stort bagland, må anbefalinger og konklusioner nødvendigvis røres grundigt op med fyldstof
og runde argumenter.
ugens satire: Automobil
ke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring i en historisk periode, hvor teknologi og teknologiske
indsatser sætter scenen på hele resten af kloden.
Tvært imod må målet være, at tek-
nologi fylder langt mere i Danmark
som inspiration og motor til ny økonomisk vækst og samfundsmæssig
drivkraft.
man må erkende , at det er svært at
skabe nogen form for ørenlyd i det
politiske maskinrum med teknologi,
hvis timingen ikke er i orden og hvis
konklusionerne er for generelle, abstrakte og tandløse. Derfor kan man
– måske – med fordel samtænke Teknologirådet med figurer som Bjørn
Lomborg. Det Økonomiske Råd er
langt foran på point og noget drastisk
må gøres. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvordan genbruges bremseenergi?
Martin Kristensen spørger: »Når man
bremser sin bil ned, spilder man kinetisk energi til slitage på bremseklodser,
varme m.m. Kunne man omdanne den
til elektricitet f.eks. med en generator
med trinløs gearing, monteret direkte
på akslen, så modstanden bliver tilsvarende en konventionel bremse? Så kunne man oplagre energien i batterier, og
udnytte den igen til acceleration.«
Anders Roikjær, teamleader på DTU
Roadrunners 2010/11, svarer:
»Ideen at oplagre bremseenergien
i biler og efterfølgende bruge den til
fremdrift er noget, der forskes meget i. Generelt er der to principper til
at oplagre bremseenergi, som allerede bliver brugt. Det ene er som foreslået at bruge en generator til at omdanne energien til elektrisk energi på
et batteri. Det andet princip er at have
et svinghjul med en trinløs gearkasse
koblet på en af akslerne.
Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til
de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister.
>> se flere på ing.dk/satire
Problemet ved at have en generator som bremse er, at den kraft, der er
nødvendig for at bremse en personbil, er relativt stor. Det ville kræve en
meget stor generator, og tilsvarende
et batteri, der kan tåle at blive opladet
med mange tusinde watt for at imitere en konventionel bremse. Derfor
benytter denne type løsning ofte en
mellemvej, med både konventionel
bremse og generator. Desuden benyttes superkondensatorer (supercapacitors) i stedet for batterier, da de bed-
Telefon +45 33 26 53 00
[email protected] / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Bilsnak
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef
Michael Christensen, [email protected] Telefon +45 33
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
[email protected]
Abonnement og adresse­ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 [email protected]
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
re kan tåle den kraftige opladning og
afladning. Dette princip bliver mest
brugt i elbiler eller hybridbiler.
I normale personbiler med forbræn-
dingsmotorer er et svinghjul mere brugbart. Ideen er her at have et
svinghjul koblet på akslen, og bruge bremseenergien til at accelerere svinghjulet op. Så kan svinghjulet benyttes til at accelerere bilen op
igen. Dette kendes allerede fra Formel 1 biler, som benytter sig af dette
princip. For personbiler er løsningen
mest praktisk i bykørsel, hvor man
stopper og starter ofte, da svinghjulet ikke kan holde på energien som et
batteri. Volvo har udviklet et koncept,
de mener kan indføres i almindelige
biler inden for de næste par år.
Volvos Flywheel K ERS (Kinetic
Energi Recovery System) består af
et kulfiber-svinghjul i vakuum, som
kobles på bagakslen via en trinløs
gearkasse. Svinghjulet accelereres
op til 60.000 omdrejninger pr. minut
ved opbremsning. Ved acceleration
vil svinghjulet trække på bagakslen,
samtidig med at forbrændingsmotoren trækker på forakslen. Volvo skønner, at man med dette system kan
spare omkring 20 pct. brændstof ved
bykørsel, og desuden få en forøgelse
på omkring 80 hk ved acceleration.j
>> Forkortet – læs mere og
stil dine egne spørgsmål
på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
Til alle os
med eget
CVR-nummer
HTC Wildfire S
• Multi-touch
• HTC Sense
• 5 MP kamera
• Microsoft® Exchange
ActiveSync®
Sms CVR2 til 1919 og
vis svaret i TDC Butik,
når du køber din nye
Wildfire. Så får du et
Zagg invisibleSHIELD
med i købet.
Med TDC Mobil TotalPro
299
20
Ekskl. moms
TDC Mobil TotalPro
75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, at du har et CVR-nummer og vil binde dig et år.
Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan
surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl.
moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af
103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011.
Vi ses i TDC Butik!
0
kr./min.
0
kr./sms/mms
0
kr./opkaldsafgift
1
GB data/md.
499
kr./md.
4
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
FOKUS Ic4
Nødplanen: Sådan kommer vi videre,
Med de rigtige, hurtige beslutninger kan Danmark på
trods af IC4-fadæsen i 2021
have den mest moderne og
velfungerende fjernbane i
Europa, mener Ingeniørens
ekspertpanel Visionariet.
transport
Af Nicolai Østergaard [email protected]
Genoptag elektrificeringen af jern­
banen hurtigst muligt. Gå straks i
gang med at forberede indkøbet af
nye elektriske intercitytogsæt, og gør
klar til at indsætte den første leveran­
ce ved årsskiftet 2014/2015.
Sådan lyder den overordnede anbe­
faling fra tre jernbaneeksperter i
Ingeniørens Visionarium, som har
udarbejdet en detaljeret og realistisk
plan B for de skandaleramte IC4-tog.
Planen skal være klar til at blive sat
i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog
aldrig bliver i stand til at køre drifts­
sikkert som sammenkoblede togsæt
mellem landsdelene og dermed ikke
kan erstatte IC3-togene i intercitytra­
fikken. En situation, som kan blive til
virkelighed allerede i august, når en
gruppe uafhængige tekniske eksper­
ter – hyret af transportministeren –
én gang for alle skal slå fast, hvorvidt
IC4 nogensinde bliver et brug­
bart tog, og om det nogensinde kom­
mer til at fungere i sammenkoblet
drift, som først togproducenten An­
saldoBreda og siden DSB selv har for­
søgt siden 2007 uden held.
»Der er ingen lette løsninger, hvis
IC4-leverancen falder til jorden. IC4
skulle jo efter planen erstatte de gam­
le togtyper, der er ved at nå ud over
den forventede levetid. Vejen ud af
den krise, der måtte opstå, består i at
kombinere midlertidige materiel­løsninger på den korte bane med en
langsigtet infrastruktur-strategi, hvor
elektrificering og indkøb af nye tog­
sæt er stramt koordineret over en pe­
riode på ca. ti år,« siger professor ved
DTU Transport Otto Anker Nielsen.
Sammen med direktøren for For­
eningen af Rådgivende Ingeniører,
Henrik Garver, og adjunkt ved DTU
Transport, Alex Landex står han bag
følgende fem anbefalinger:
j Intercitystrækningen mellem Kø­
benhavn og Esbjerg skal være elektri­
ficeret ved udgangen af 2014.
j Massiv indsættelse mellem 2014
og 2018 af elektriske togsæt af
‘hyldevare’-typen.
j Signaludskiftning og elek­
trificering skal gennemfø­
res på samme tid, så
der kan ind­
sættes
moderne elektriske togsæt mellem
København og Aalborg i 2021.
j IC3 levetidsforlænges og udfases
gradvist mellem 2020 og 2025.
j IC4 og IC2 (en kort version af IC4)
kan bruges som enkeltkørende tog­
sæt på jyske regionalbaner og som di­
rekte lyntogsforbindelse mellem
større jyske byer og København.
Hurtig elektrificering
»Det vigtigste element i planen er det
langsigtede mål om at foretage en
hurtig – men også økonomisk for­
svarlig – elektrificering af hovedba­
nestrækningen over ca. ti år. IC3-to­
gene kan godt holde til 2020-2025,
men på den korte bane
vil DSB blive
tvunget til
at supp-
lere dem med lejede diesellokomoti­
ver og traditionelle vogne for overho­
vedet at have siddepladser nok til in­
tercitypassagererne,« siger Alex Lan­
dex.
Og ifølge FRI-direktør Henrik Gar­
ver er det vigtigt, at politikerne hur­
tigst muligt sætter gang i forberedel­
serne til indkøbet af elektriske inter­
citytogsæt fra en af de store europæi­
ske producenter. For med den elektri­
ficering af den sjællandske Sydbane,
som allerede er vedtaget som en
del af Femernforbindel­
sen, samt mu-
mellem Aarhus og Aalborg/Fre­
derikshavn. Men også som direk­
te tog fra større jyske byer – som
f.eks. Herning – og direkte til Kø­
benhavn.
Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan
for, hvad der kan gøres for at redde situationen for
den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være ubrugelige i sammenkoblet drift.
nødplanen
år for år
August 2011: Indtil videre er det hypotetisk.
Men på dette tidspunkt offentlig­
gøres en uafhængig konsulent­
undersøgelse. I værste fald kon­
kluderer den, at IC4-toget generelt
ikke kan bringes op til et niveau,
hvor togtypen kan køre driftssik­
kert i sammenkoblet tilstand, men
at IC4-togene med yderligere op­
gradering dog vil kunne fungere
som enkeltkørende togsæt.
Efteråret 2011: Politisk vedtagelse af en langsig­
tet redningsplan for den danske
jernbane.
Etablering af organisation i
Banedanmark, der skal planlægge
og udføre videre elektrificering
– i første omgang af strækningen
Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt
som muligt.
Det besluttes, at signaludskift­
ning og elektrificering skal fore­
gå samtidig på fjernbanen, således
at hele hovedstrækningen mellem
København og Aalborg (evt. vide­
re til Frederikshavn) er fuldt elek­
trificeret i 2021.
Det analyseres, hvordan IC3togsættene kan levetidsforlænges
til fortsat drift på fjernbanen til
2020-2025, samt i hvor høj grad,
der skal findes intercity-materiel,
der kan aflaste IC3-togsættene på
de store rejsedage.
Foråret 2012: DSB går i gang med planlægningen
af anskaffelse af mellem 10 og 20
elektriske intercity-togsæt, der kan
indsættes på det kommende fuldt
elektrificerede intercity-netværk
mellem København og henholdsvis
Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.
Efteråret 2012: AnsaldoBreda formår at levere 83
IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en
kort version af IC4) inden for den
aftalte tidsfrist. Togsættene er dog
ikke klar til drift, men bliver grad­
vist moderniseret på DSB’s leje­
de værkstedsfaciliteter i Randers.
Driftssikre togsæt indsættes grad­
vist som enkeltkørende togsæt på
jyske regionalstrækninger, typisk
Foråret 2013: Arbejdet med at elektrificere Lun­
derskov-Esbjerg går i gang.
DSB modtager lejede dieselloko­
motiver med tophastighed på 160200 km/h og et antal vogne, der
skal indsættes som aflastning i in­
tercitytrafikken sammen med IC3materiellet. Den sjællandske re­
gionaltrafik modtager også et an­
tal diesellokomotiver til erstatning
for de nedslidte ME-lokomotiver.
Efteråret 2014: Elektrificeringen til Esbjerg er gen­
nemført. Nyanskaffede elektri­
ske intercity-togsæt indsættes til
Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.
Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigi­
ves hermed til intercitytrafikken
på hovedstrækningen mellem Kø­
benhavn og Aalborg.
2015: Elektrificering af den sjællandske
regionalstrækning til Holbæk og
ligheden for at have elektrificeret
hele strækningen mellem Køben­
havn og Esbjerg i 2015, vil der allere­
de om relativt få år blive brug for en
større mængde eldrevne togsæt i re­
gional- såvel som intercitytrafikken.
»Når vi i løbet af ti år både har
elektrificeret og signaludskiftet
samtlige store intercitystræknin­
ger i Danmark, vil be­
lønningen
Kalundborg går i gang. Formålet
er, at hovedparten af de sjælland­
ske regionalbaner er elektrificeret
ved åbningen af København-Ring­
sted i 2018 og Femernforbindel­
sen i 2019.
Sideløbende planlægger DSB
indkøbet af de elektriske togsæt,
der i 2019 skal kunne indsættes på
de sjællandske regionalbaner og
videre via Femernforbindelsen til
Hamborg.
2018/2019: 1. etape af den store udskiftning
af de ældgamle signalanlæg går
i gang mellem Frederikshavn og
Langå. Banen elektrificeres på
samme tid. Ved åbningen af banen
indsættes eldrevne regional- og
lokaltog i den nordjyske togtrafik.
Åbning af den nye elektrificere­
de jernbane mellem København og
Ringsted.
Åbning af Femernforbindelsen
til Tyskland. Nye elektriske tog­
sæt leveres for at gøre det muligt
at køre med timedrift til Hamborg.
Samtidig indsættes nye, moderne
elektriske togsæt til hele det sjæl­
landske regional-net som afløsning
for de velkendte lokomotivtrukne
dobbeltdækkere. Langt størstede­
len af den sjællandske regionalba­
ne er nu elektrificeret.
2021: Signalprojektet og elektrificerin­
gen er nu helt afsluttet mellem Kø­
benhavn og Aalborg. Danmarks
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
5
Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som
elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport
hvis IC4 bliver skrottet
til gengæld være stor. Vi kan i 2021
have den mest moderne og mest vel­
fungerende fjernbane i Europa,« si­
ger Henrik Garver. j
Ingeniørens Visionarium
travleste intercitystrækning kan nu
tages i brug som fuldt elektrificeret
jernbane med nye signaler.
2021/2022: Moderne driftsikre elektriske togsæt
indsættes gradvist i intercitytrafik­
ken på hovedstrækningen mel
lem København og Aalborg samtidig
med, at IC3-togene udfases. Langt
størstedelen af den danske fjernbane
samt alle sjællandske regionalstræk­
ninger er nu elektrificeret.
2022: Et antal IC4-togsæt er fortsat i
drift, hovedsageligt mellem Køben­
havn og endnu ikke elektrificerede
destinationer i Midt- og Vestjylland
som f.eks. Herning, Struer, Holste­
bro og Thisted. En del af IC4-be­
standen er over de seneste år grad­
vist blevet solgt på det internatio­
nale marked.
Visionariet er en tænketank bestående
af fagfolk og forskere, der nedsættes
ad hoc af Ingeniøren for at give et bud
på løsning af en stor teknologisk udfor­
dring i samfundet.
I Ingeniørens Visionarium om et al­
ternativ til IC4 har disse tre eksperter
deltaget:
Henrik Garver, direktør for Foreningen
af Rådgivende Ingeniører. Har som di­
rektør for de rådgivende ingeniørers
brancheorganisation i årevis argumen­
teret for en mere langsigtet planlæg­
ning af den danske infrastruktur og det
fornuftige i en hurtig elektrificering af
jernbanenettet.
Alex Landex, adjunkt ved DTU Trans­
port. Sandsynligvis landets førende uaf­
hængige ekspert i jernbaneteknologi og
jernbaneinfrastruktur. En af hovedak­
tørerne i driften af den blot få år gamle
jernbaneingeniøruddannelse på DTU.
Otto Anker Nielsen, professor ved DTU
Transport. En af Danmarks førende tra­
fikforskere og ekspert i infrastruktur­
planlægning, trafikmodeller og road­
pricing.
IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering
Sådan begrunder eksperterne i Ingeniørens Visionarium
deres anbefalinger.
transport
Af Nicolai Østergaard [email protected]
IC4-skandalen kan om blot to måne­
der have kastet dansk jernbane ud i
en alvorlig krise, hvor overfyldte tog
og utilfredse passagerer bliver reglen
frem for undtagelsen i togtrafikken
mellem de største byer.
I august offentliggør en gruppe uvil­
dige tekniske eksperter – hyret af trans­
portministeren – deres vurdering af,
hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver
i stand til at overtage funktionen som
den primære intercity-­arbejds­hest
efter IC3.
Selv om politikere såvel som passa­
gerer efterhånden er dødtrætte af de
skandaleombruste italienske togsæt
og deres mange nedbrud, så vil det
ikke desto mindre være et alvorligt
tilbageslag, hvis den samlede IC4ordre – der repræsenterer en kapaci­
tet på intet mindre end 17.005 sidde­
pladser – ikke kan blive indsat som
planlagt i intercitytrafikken som fuld
erstatning for de aldrende IC3-tog.
»Det helt store problem er manglen
på hurtige, effektive løsninger i tilfæl­
de af, at IC4-togene ikke kan indsæt­
tes som sammenkoblede togsæt. Det
er umuligt på den korte bane at foreta­
ge en anskaffelse af dieseldrevet inter­
citymateriel til erstatning for de mi­
stede IC4-sæt. Folketinget, Transport­
ministeriet og DSB vil blive tvunget til
en række langsommelige og midlerti­
dige lappeløsninger,« siger Henrik
Garver, direktør i Foreningen af Råd­
givende Ingeniører, FRI.
Som en del af Ingeniørens Visiona­
rium har han sammen med professor
Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex
Landex fra DTU Transport udarbej­
det en plan for, hvordan situationen
for den danske jernbane kan reddes, i
tilfælde af at IC4 dømmes helt ude.
Otto Anker Nielsen siger:
»I en årrække efter en eventuel IC4exit vil der være dårlige forhold for
passagererne på fjernbanen. Mang­
len på togsæt vil betyde, at folk vil stå
som sild i en tønde på myldretidsaf­
gangene, og manglen på materiel vil
derudover betyde, at jernbanen ikke
kan udvikle sig som planlagt.«
Han peger desuden på, at fraværet
af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil væ­
re materiel nok til at køre med det øn­
skede antal afgange efter åbningen af
den nye jernbane mellem København
og Ringsted og heller ikke efter åbnin­
gen af Femernforbindelsen.
De hurtige løsninger
Men hvilke muligheder har politiker­
ne overhovedet for at afhjælpe situati­
onen på kort sigt, hvis IC4-togsætte­
ne bliver dømt ude?
Den gode nyhed er, at IC3-togsætte­
ne – hvoraf de ældste fylder 30 år i
2020 – godt vil kunne levetidsforlæn­
ges til at køre som det primære interci­
tymateriel indtil 2022 og måske endda
lidt længere. De tre eksperter er enige
om, at det i de første par år vil være
nødvendigt at supplere IC3-materiel­
let, hvis det rent praktisk skal være
muligt at tilbyde en siddeplads til tog­
passagererne mellem landsdelene.
»Dieseldrevne togsæt med en top­
hastighed på 180 km/h som IC3 er
praktisk talt umulige at skaffe på det
internationale marked. På den korte
bane kan det derfor blive nødvendigt
for DSB at leje diesellokomotiver –
både til intercitytrafikken og til den
sjællandske regionaltrafik – og et an­
tal vogne, som kan supplere IC3-to­
gene på de travle rejsedage,« siger
Alex Landex.
I løbet af et par år vil det dog være
muligt at koncentrere så godt som he­
le IC3-flåden (96 togsæt) på hoved­
strækningen mellem København og
Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis po­
litikerne gennemfører en hurtig
elektrificering af strækningen mel­
lem Lunderskov og Esbjerg. Herefter
vil det være muligt at køre med elek­
triske togsæt på hele den del af inter­
city-nettet, som kører mellem Køben­
havn og henholdsvis Flensborg, Søn­
derborg og Esbjerg. Dette vil frigive
ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på
hovedstrækningen mellem Køben­
havn og Aalborg.
»På denne måde vil man godt kunne
klare skærene på hovedstrækningen
mellem København og Aalborg frem
mod 2018 uden et større materiel­
indkøb. Men det vil som nævnt kræve,
at der bliver indkøbt elektriske togsæt
til både Esbjergbanen og KøbenhavnFlensborg samt til strækningen Kø­
benhavn-Femern, der åbner omkring
2018,« siger Alex Landex.
På den lange bane
Men IC3’erne kan ikke holde evigt.
De skal gradvist udfases fra 2020 og
fremefter. Derfor ville en af de største
politiske beslutninger som konse­
kvens af en eventuel IC4-exit være at
fremskynde den resterende elektrifi­
cering af hovedbanen mellem Kø­
benhavn og Frederikshavn (hvilket
vil sige fra Fredericia og nordpå).
Den store komplicerende faktor i
denne proces er spørgsmålet om den
såkaldte immunisering. Hvis f.eks.
banen mellem Fredericia og Aarhus
skal elektrificeres her og nu, vil det
kræve, at signalanlæggene langs
skinnerne skal immuniseres mod
‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet
er bare, at denne immunisering
kommer til at ske som led i udskift­
ningen af samtlige signaler mellem
2018 og 2021. Så ved at lade elektrifi­
ceringen vente på signalprojektet
slipper man for at skulle bruge over 1
mia. kr. på at immunisere de nuvæ­
rende og ældgamle signaler, som alli­
gevel skal skrottes et par år senere.
Derfor anbefaler eksperterne at la­
de elektrificeringen af hovedstræk­
ningen blive foretaget i samme ar­
bejdsgang som signaludskiftningen.
»På den måde kan man sikre den
hurtigst mulige elektrificering af
hovedstrækningen, som dermed vil
kunne være fuldt elektrificeret senest
i 2021 sammen med de nye signaler.
Hvis man i god tid inden har foreta­
get et stort indkøb af elektriske inter­
citytogsæt, vil vi kunne være klar
med nyt intercitymateriel til afløs­
ning af IC3-togsættene dette år. På
den måde vil IC3-materiellet være i
intensiv brug helt frem til sidste ud­
løbsdato, hvorefter nyt og driftsikkert
togmateriel vil være klar til at blive
indsat,« siger Henrik Garver.
Når banen mellem Lunderskov og
Esbjerg derimod med fordel kan elek­
trificeres allerede inden signalpro­
jektet, skyldes det, at denne stræk­
ning allerede er immuniseret. Alex
Landex peger på, at signaludskiftnin­
gen og elektrificeringen vil foregå i
etaper. Første etape er Nordjylland,
hvor man allerede i 2018 vil udskifte
signaler og elektrificere.
»Når dette arbejde er afsluttet, vil
man også i Nordjylland kunne skabe
et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor
der vil kunne indsættes elektrisk
materiel i regional- og lokaltrafik­
ken. På denne måde er det et helt
centralt element i strategien, at der
indsættes mindre puljer af elektrisk
materiel, efterhånden som elektri­
ficeringen skrider frem,« siger Alex
Landex. j
6
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
Interview
Tæt på Peter Lundman, dr. techn.
fra Luleå Tekniske Universitet
Svensk projektchef og dr. techn.:
»Tunneler bliver altid dyrere end ventet«
Tunnelen gennem Hallandsåsen er
et af de projekter, som Peter Lundman
selv har været involveret i. Den ender
med at koste 100 gange så meget, som
den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt
sagen Kort
Ligesom i Danmark udgøres nyere
svensk projekthistorie af talrige eksempler på underbudgetterede anlægsprojekter. Faktisk viser alle borede tunneler sig, i dr.techn. Peter Lundmans
nye afhandling, at være blevet mellem
50 og 100 pct. dyrere end budgetteret.
I Danmark har forskning udført af
dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske
symptomer: Storebæltsforbindelsen
svulmede med 55 pct., selve tunnelen
med 110 pct., Øresundsforbindelsens
landanlæg med 68 pct. Metroen satte
rekord med 157 pct. Den blev næsten 8
mia. kr. dyrere end budgetteret.
Men det behøver de ikke at
blive, fastslår Peter Lundman,
der selv har været beskæftiget med skandaleprojekt nr. 1
og nu har skrevet afhandling
om budgetoverskridelsernes
fysiognomi.
Anlæg
Af Birgitte Marfelt [email protected]
Når Femerntunnelens budget allerede nu, længe inden anlægsstart, er
overskredet med over to milliarder
kroner, bekræfter det resultatet i en
ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske Universitet.
Dr. techn. Peter Lundmans afhandling ’Cost Management for Underground Infrastructure Projects’
slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, uden undtagelse, bliver 50-100 procent dyrere end beregnet. Og at overskridelserne af budgettet næsten altid sker i projekternes tidligste faser, inden de er gået i
jorden. I anlægsfasen bliver de derimod sjældent dyrere.
At fordyrelsen ikke sker i anlægs­
fasen er dog en regel med prominente
undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen og det gamle metroprojekt.
Peter Lundmans tilgang til amokløbne budgetter på store anlægsprojekter er ikke bare forskerens, men også praktikerens. For han arbejder p.t.
som teknikchef for store projekter ved
Trafikverket og har siden 1992 været
beskæftiget med store anlægsprojekter som Götatunneln, Citytunneln og
tunnelen gennem Hallands­åsen.
Du har altså selv haft fingrene dybt nede i flere af de projekter, du undersøger?
»Jeg begyndte at fundere over det,
netop fordi jeg har haft fingrene så
langt nede i mange projekter og kunne registrere, at der igen og igen blev
lavet fejl i vurderingen af omkostninger, og at projekterne altid blev dyrere
end beregnet,« fortæller Peter Lundman.
Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, der var budgetteret til
under en milliard kroner, men ender
med koste ti gange så meget. Hvordan
forklarer du det?
»Det er faktisk sådan, at det oprindelige budget passede vældig godt
med, hvad en normal svensk jern­
banetunnel ville koste at anlægge.«
Men også svenske ingeniører borer vel
i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. Hvordan kunne man så tro, at
bjergarten var helt normal?
»Det gælder jo om at forstå, hvad
man ser. Når entreprenørerne kommer med deres ‘claims’, og vi så undersøger nærmere, opdager man
hyppigt, at informationen fandtes,
men at vi havde svært ved at forstå,
hvad det i praksis indebar. F.eks. havde vi måske set ler i borekernen, men
ikke forstået, at det ville komme til at
betyde, at tunnelboremaskinen ville
komme til at bevæge sig langsomt
igennem bjerget. Det lyder banalt,
men det er faktisk tit sådan, det er.«
Din af handling gennemgår over 20
borede tunnelprojekter i Sverige. Men
kan du nævne ét eksempel på en boret
tunnel i hele verden, som ikke er blevet
50-100 procent dyrere end beregnet?
»Nej, jeg kan ikke komme i tanker
om noget,« siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause.
Lidt efter tilføjer han dog:
»Muligvis en eller anden japansk
tunnel, fordi man i Japan har bygget
utroligt mange tunneler med præcis
samme tværsnit og samme type maskine. Japanerne holder sig til standardiserede løsninger.«
Er risikoen for at underbudgettere
sænketunneler lige så stor, som den er for
at underbudgettere borede tunneler?
»Ja, fordi en stor del af de uforud­
sete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien, men med
det faktum, at vi ikke lærer os, hvad
tingene rent faktisk koster,« siger
Peter Lundman.
Risikerer at vælge forkert projekt
I Danmark er Femerntunnelens budget
netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag. Politikerne accepterer budgetoverskridelserne, fordi tunnelen skal finansieres af
brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi
bare acceptere, at planlæggerne ikke
kan ramme den rigtige pris?
»Nej, absolut ikke. Med den forkerte pris risikerer man jo at vælge det
forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman.
»Der er jo kun en vis sum penge til
rådighed for infrastrukturprojekter,
men der er ønske om at bygge flere.
Så en anden bro eller jernbaneforbindelse risikerer at ryge ud til fordel for
Femernforbindelsen. Derfor er det
meget vigtigt at have de rigtige pris­
kalkulationer fra starten, så det er det
samfundsøkonomisk bedste projekt,
der bliver bygget,« forklarer han.
Peter Lundmans afhandling handler om borede tunneler, men hans
vurdering er, at kæmpestore budgetskred er et problem på en række
andre områder:
»Det afhænger i høj grad af projekternes kompleksitet, siger han.
Mens det herhjemme i årevis har
været opfattelsen, at forklaringen
først og fremmest skal findes i ’taktisk underbudgettering’, så tror Peter
Lundman ikke på, at det er et bevidst
valg:
»Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv
om det er fagligt dygtige folk, ikke
kan bedømme prisen. Frem for bevidst underbudgettering tror jeg mere på en slags kognitiv bias. Så når
man mangler viden, har man tendens til at søge og tolke ny informa­
tion, der understøtter egne synspunkter og undlade information og
tolkninger, der modsiger ens synspunkter,« tror Peter Lundman.
Hvad kan man gøre ved det?
»Selv om det lyder kedeligt, tror
jeg, den eneste måde er at lave en
kundskabsbank. Dels må vi forstå, at
ting koster det, de koster – dels at der
er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne byder afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i, og dermed er der stor spredning i anlægspriser fra sag til sag.«
»Desuden må bygherrerådgiveren
indse, at gode forundersøgelser betaler sig. Og at en lille ekstra udgift til
forundersøgelser resulterer i langt
mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,« slår Peter Lundman fast.
»Men når man i de tidlige stadier
skal bedømme, hvor mange millioner, der skal bruges til forundersøgelser, kan dén beslutning være svær
at træffe,« siger han.
»Vi skal være bedre til at lære os,
dels hvad det faktisk koster, dels hvad
vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge
på ét projekt og overføre den erfaring
til det næste projekt,« siger Peter
Lundman.
Bliver der virkelig ikke overført erfa-
ringer om overskredne budgetter fra det
ene projekt til det næste?
»Nej, hidtil har det været vældig
dårligt. Netop når budgettet ikke
holdt, har man lukket endnu mere af
for viden om, hvad der egentlig skete.
I stedet må man nok linde mere på låget, så vi ikke hver gang behøver at
gøre de samme fejltagelser,« opfordrer Peter Lundman, der selv til sin
afhandling havde svært ved at finde
fakta, der kunne forklare budget­
skreddene.
»Det er meget svært at finde dokumentation, muligvis fordi ingen stiller krav om det eller efterspørger det.
Desuden er projektorganisationer jo
temporære organisationer, og når de
lukker dørene efter sig, forbliver dørene lukket, og vældig meget forsvinder.« j
Accepterer man, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris, risikerer
man at vælge det forkerte projekt, mener Peter Lundman.
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
Mød vores kvinde i
HongKong
Efter en omfattende research og flere
Tempoet er højt i Kina, og fra sit kon­
virksomhedsbesøg valgte hun og
tor i centrum af Hongkong har Amelia
resten af teamet at investere i en af
Wong udsigt til det stigende behov for
Kinas førende tog­
bedre transport­
fabrikanter.
muligheder, som
når
du
investerer
gennem
den hurtigt vok­
Danske Invest, trækker
Højhastighedstog
sende økonomi
du
på
lokal
viden
fra
investeer et af Kinas vigtig­
skaber. Amelia
ste udviklingsområ­
Wong er en del
ringseksperter over
der, og politikerne
af det team, der
hele verden. Amelia Wong
har afsat svimlende
rådgiver Danske
er én af dem.
beløb til udbygning
Invest om kinesi­
af det eksisterende
ske aktier, og hun
jernbanenet. For nylig vedtog den kine­
ser gode investeringsmuligheder i den
siske regering at anlægge så mange
kinesiske transportsektor.
nye kilometer jernbane, at skinnerne
i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre
Især de kinesiske højhastighedstog
gange.
har investeringsekspertens interesse.
Knowledge at work
Kinesiske togfabrikanter nyder selv­
følgelig godt af den voksende efter­
spørgsel på tog og togudstyr i Kina,
men Amelia Wong ser også gode
eksportmuligheder. Hun besøger sel­
skabet regelmæssigt og forventer, at
det på baggrund af sin tekniske know­
how inden længe også vil eksportere
teknologi til Vesten.
Scan koden og se filmen med
Amelia Wong. Du kan også møde
flere investerings­
eksperter på
danskeinvest.dk.
7
8
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
teknologi
Gennembrud forude for ny type batteri til elbiler
Amerikanske forskere har
opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri, som kan
tankes op med energivæske
på tankstationer. Det giver
mulighed for at lagre energien, hvor den bliver produceret, og derpå transportere
den med tankbiler.
LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER
Elmotor
energi
Af Kent Krøyer [email protected]
+
Batteri
-
Batterielement
Foto: MIT
Forskerne har
eksperimenteret med
forskellige varianter af
lithium-komponenter.
Fælles er, at de skal
opslemmes i en væske
med alkyl-carbonat.
Det er en sort, klistret
væske.
Væskepumper
To væskepumper forneden i skitsen sørger for, at elektrolyt-væskerne
cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når
tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankstation for at
skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet.
1
K L A RG Ø R I N
G
www.uniplus.dk
SC
EN
TER
A
US
IP
K L A RG Ø R I N
G
TER
A
US
EN
TE
GRADE
TE
S
IP
UN
Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo
og brugt IT udstyr i høj kvalitet til
virksomheder og offentlige institutioner.
Læs mere på www.uniplus.dk
DT
T &
GODKEN
SC
TE
L
GRADE
S
Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78
DT
T &
GODKEN
TE
Bestil direkte på uniplus.dk
eller ring 70 20 76 78
TER
Søger du andre modeller?
- Så kontakt os!
7.999,-
G
EN
1.499,-
RIN
SC
AMD Geode NX 1500 (1 GHz)
512 MB FLASH
256 MB RAM
MS Windows XP embedded
Brugt med 1 års garanti
(Ekskl. skærm, mus og tastatur)
Intel Core i7-620M (2.66 GHz)
4 GB RAM
160 GB SSD
DVD-RW LS
10/100/1000 Ethernet
Wireless netkort
Bluetooth
Webcam
WWAN
14" HD+ AG LED (1600 x 900)
Windows 7 Pro (installeret)
Ny med 3 års garanti (HP Renew)
Normal pris kr. 13.600,-
TE
S
HP Thin Client T5720
HP 8440p EliteBook
KL
A D E20 76 78
RINGGR70
TE
SPAR RIGTIG MANGE
PENGE!
A
US
MIT’s forskningsbevilling løber i
tre år fra 2010, og når perioden er
slut, skal forskerne være klar med en
fuldt fungerende prototype i reduceret størrelse. Prototypen skal være
klar til produktmodning til erstatning af nutidens elbil-batterier. j
UN
De valgte anode- og katode-materialer samt elektrolytten er endnu ikke
optimale. Men Yury Gogotsi siger:
L
To år til færdig prototype
»Jeg ser ikke noget problem, som ikke kan løses – det er hovedsageligt ingeniørmæssige opgaver. Men selvfølgelig kan det tage år at udvikle fungerende systemer, der kan konkurrere
økonomisk og ydelsesmæssigt med
nutidens tilgængelige
batterier.«
A RG Ø
IP
pes over i elbiler, hvor den aflades under kørslen.
UN
voirer med vand til energilagring.
Opladnings-funktionen vil kunne
adskilles fysisk fra afladningsfunk­
tionen, så opladningen af væsken
kan ske på et kraftværk eller ved en
vindmøllepark, hvorefter væsken kan
distribueres med tankbiler og pum-
L
En helt ny batteri-type fra laboratorierne på MIT (Massachusetts Institute of
Technology) i USA ligner et gennembrud for batterier til elbiler og til energioplagring på kraftværker. Elbilernes
aktuelle svagheder er som bekendt
den høje pris på lithium-ion-batterier
og den tid, det tager at oplade dem.
Begge problemer ser ifølge MIT selv
ud til at blive løst med instituttets nye
og helt anderledes koncept.
Der er tale om et såkaldt flow-batteri. Men systemet adskiller sig meget
fra eksisterende typer af flow-batterier. Blandt andet er energitætheden
5-20 gange så høj.
»Denne demonstration af et halvflydende lithium-ion-batteri er et
stort gennembrud, som viser, at opslemmede, aktive stoffer kan bruges
til at oplagre energi. Dette fremskridt
har kæmpemæssig betydning for
fremtidens energiproduktion og -lagring,« siger professor Yury Gogotsi
fra Drexel Universitys nanoteknologiske institut i en pressemeddelelse
fra MIT.
Samtidig er teknologien billig at
skalere op i store størrelser, og det
giver håb for kraftværker, som ikke
råder over højtliggende bjergreser-
Flow-batteriet består af flere elementer, som er
forbundet i serie. Det vil sige, at hvert batterielement i
grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en
orange til højre. Imellem disse
er der en membran, som
Membran
elektronerne kan
passere. Og hvert
element er Nanoeeafgrænset partikel
med en
med
eeelektrisk
lithiumElektrisk
leder, som ioner
leder
sender elektroeenerne videre til
næste element
ee- og til sidst til
eelmotoren.
2
Det nye batteri gemmer energien i nanokatode- og
anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i
to væske-elektrolytter af alkyl-karbonat. Elektrolytterne
holdes adskilt med en membran, som tillader de
elektriske bærere at passere.
Strømmen
udtages fra
kemisk passive
elektroder på
hver side af
membranen.
DT
T &
GODKEN
IBM x3650
Rackserver 2U
2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz
8 GB RAM
2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske
Onboard ServeRAID (RAID 0,1,)
2 x 10/100/1000 Ethernet
2 x hotswap PSU
Demo / brugt med 1 års garanti
5.999,Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
9
Et hvilket som helst selv­organiserende
system, givet tid og resourcer nok, vil
bevæge sig imod intelligent opførsel.
Blog Findes kunstig intelligens allerede?
Kunstig
intelligens
Af Poul-Henning
Kamp
Selvstændig
softwareudvikler,
blogger på ing.dk
Spørgsmålet om, hvor computeres
programmer støder sammen med intelligens, er lige så gammelt som selve computeren. Alan Turing formulerede en test af det i 1950, og den er
nem at forklare i moderne termer:
Du udveksler e-mails med en anden
part, og din opgave går ud på at afgøre, om det er et menneske eller noget
andet, f.eks et computerprogram, du
kommunikerer med.
dy og nu skal den efter sigende til at
studere medicin. Men kunstig intelligens, der består af Turing-testen, er
det stadig ikke.
For at sige det som det er, er vi efter
60 års roderi ikke nærmere ved at forstå, hvad intelligens i det hele taget er,
end da vi begyndte, og derfor slet ikke i nærheden af at kunne lave en kunstig variant deraf på vores computere.
En anden, mindre provokerende, påstand er, at vi kun genkender intelligens, når den har mål, der er i konflikt med vores egne mål.
Der er mange helt fundamentale
En jagthund, der henter fasanen
som vi ønsker, er velafrettet; gemmer
den fasanen af vejen hvor den selv
kan spise den senere, er den derimod
intelligent.
spørgsmål, vi ikke har et troværdigt
svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges eller eksistere i en meka-/organisme, der kan (re)generere sig
selv og sin egen konfiguration?
Antag for et øjeblik at disse to på-
stande er rigtige og besvar så følgende spørgsmål:
Menneskers indlæringsevne er stort
Den har der været lavet meget sjov
med i tidens løb, og den gennemgående trend, hvis der er nogen, er, at
computere ikke kan bilde os ind, at de
er mennesker – og at mennesker nogen gange heller ikke kan.
set omvendt proportional med vores
fysiske vækst: Noget af det sværeste
vi nogen sinde lærer – at tale og at bevæge os – lærer vi, mens vores krop
vokser voldsomst, og det mediane
menneske har ikke en jordisk chance
for at lære et nyt sprog til bunds efter
50-års alderen.
I den senere t id har IBM’s ‘Watson’
imponeret folket ved at vinde Jeopar-
Hvis svaret på dette spørgsmål er
nej, kan vi glemme alt om at skrive
ANNONCE
organiserende system, hvad enten
det er et neuralt netværk eller en myretue, er i stand til at udvise ‘emergent behaviour’ der, givet tid og resourcer nok, vil bevæge sig imod intelligent opførsel.
Er Island, Mærsk, Apple og Vestas
eksempler på kunstig intelligens? j
kunstig intelligens som et normalt
program til en normal computer.
forsøg på svar er i bund og grund generalisering fra kun ét eksempel.
Der er mange t ilsvarende spørgsmål
En af de meget provokerende påstande er, at et hvilket som helst selv-
og egentlig ikke nogen svar, for alle
>> Deltag i debatten på
10
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
teknologi
ION TORRENT
Selve kemikalierne leveres af
computerstyrede pumper til
reaktionskammeret, hvor
DNA-byggestenene en ad gangen
løber forbi brøndene med
DNA-stykkerne og reagerer med
de baser,
som de
passer med.
Den nye andengenerations-gensekventeringsmaskine er
hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien
kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering, der er baseret på detektion af hydrogenioner.
Ion Torrent
med åbent
reaktionskammer
For få uger siden fik forskere verden
over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine lynhurtigt informa­tion
om generne i den bakterie, der den
seneste tid har hærget Nordtyskland.
Den bærer navnet Ion Torrent, sælges af Life Technologies og blev brugt
af kinesiske BGI i den aktuelle sag.
Her afslørede kortlægningen af generne blandt andet, at bakterien er
resistent over for mindst otte antibiotika, og at den har hentet gener fra
flere forskellige bakteriestammer.
Maskinen kortlægger DNA ved
hjælp af ion-semikonduktor-sekventering – en metode, der er baseret på detektion af hydrogenioner, der bliver
frigivet ved polymerisering af DNA.
Simpelt fortalt ligger der stumper
af den DNA, som man ønsker større
Sekventeringen
kan aflæses på
displayet.
Sensorplade
Mikrobrønd
Foran på maskinen
sidder rør med de
fire DNA-byggesten:
deoxyribonukleotiderne adenin
(A), guanin (G), thymin (T) og
cytosin (C).
1
Ny metode
bag lynhurtig analyse
af tysk dræberbakterie
Af Mette Buck Jensen [email protected]
Grafik: Martin Kirchgässner [email protected]
Display
3
Under et låg på maskinen
indsættes chippen, der er
kernen i systemet. Og med
håndtaget lukkes chippen fast
på sensorpladen.
Genanalyse
Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com
Reaktionskammer
Ion-chip 314:
Chippene kan fås
i flere størrelser
– helt op til 318,
hvilket svaret til
11,1 millioner
brønde og over
1.000 baser. Dette kan producere mere
end en gigabyte sekvenser.
En avanceret chip gør DNAkortlægning hurtigere, billigere og nemmere.
Fotos: Life Technologies
2
viden om, i millioner af små brønde
over en chip. Hen over disse brønde
løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C)) en
ad gangen.
Når en af baserne passer til den næste position på DNA-stumpen, indsættes den af DNA-polymerase og der
frigives en hydrogenion, og dermed
ændres pH’en, hvilket registreres af
en hypersensitiv ionsensor i chippen.
Dette gentages igen og igen, indtil
DNA-stumperne er kortlagt.
Chippen er nøglen
Kernen er chippen, der aflæser signalerne og omsætter dem til meningsfulde data. Dermed er der ikke
brug for krævende og dyr optik eller
specielle kemikalier til at aflæse reaktionerne, som det er tilfældet med andre sekventeringsteknologier.
Dette gør Ion Torrent både mindre,
billigere og hurtigere. Det kan tage
helt ned til få timer at få resultater.
Maskinen er desuden meget kompakt
og kan stå på et bord og koster omkring 250.000 kr., hvilket er en tiende-
del af mange andre gensekventeringsmaskiner. Den står derfor også på ønskelisten hos danske forskere, hvilket
var tydeligt i sidste uge ved konferencen Copenhagenomics om DNA-­
sekventering, hvor den blev vist frem.
Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet, Kåre Lehmann Nielsen, finder teknologien interessant, da den er meget mere fleksibel og billigere i drift end andre DNA-sekventeringsteknologier.
»Der findes andre systemer, der
kan producere væsentligt flere data,
men de er meget tungere og dyrere at
arbejde med og kræver typisk, at man
har brug for rigtig meget data på en
enkelt prøve. Ofte har man i et
grundforskningslaboratorium brug
for hurtigt at kunne analysere relativt
mange prøver, for at udvælge dem,
der er relevante at analysere i meget
stor detalje,« siger han og uddyber:
»Med denne teknologi kan man
udtale sig præcist om, hvilke bakterier som findes i f.eks. et kronisk sår,
en spildevandsprøve eller en smule
jord i løbet af blot en enkelt dag og for
nogle få tusinde kroner.« j
Sådan virker chippen
DNA-byggesten
dGTP, dCTP,
dATP og dTTP
Reaktionsbrønd
DNA-primer
DNA
H+
pH
Mikroskopisk
metalkugle
Q
Ion-sensitivt lag
V
Ion-sensor
Bulk
Drain
Source
Silicium-halvleder
Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til
små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på
kuglen således, at der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en
bestemt stump DNA, kaldet en DNA-template. Kuglen med template-DNA
placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en
halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær
sekvens til DNA-templaten) og enzymet DNA-polymerase bindes til
template-DNA. Herefter flyder DNA-byggesten (dGTP, dCTP, dATP og dTTP) i
pulser enkeltvis hen over chippen. For at DNA-polymerasen kan påsætte en
byggesten til primeren, kræver det, at basen er komplementær (dATP er
komplementær til dTTP, og dGTP til dCTP) til template-DNA’et. Herved
fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i pH, som
omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste pH-meter, som sidder i
bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal
opsamles direkte, og ved at sammenholde de elektriske signaler med
byggestenpulserne er det muligt at afkode DNA-sekvensen på millioner af
brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang.
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
11
Indkaldelse af ansøgninger
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL)
Små VE-teknologier (ForskVE)
Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG)
Effektiv energianvendelse (ELFORSK)
Bæredygtig energi og miljø (DSF)
Blog Job i biotek?
søgning ønsker vi at hjælpe
andre i samme situation ved
at kortlægge de virksomheder,
der beskæftiger akademikere
med bioteknologisk baggrund
eller lignende.
KArriere
Af Michael Gjevnøe og
Jon Poulsen
civilingeniører med speciale i
bioteknologi
Opråb fra nyuddannede:
Efter at have oplevet en rådvildhed blandt studerende og
nyuddannede inden for bioteknologi, er vi to civilingeniører, der har besluttet at slå os
sammen og kortlægge jobmulighederne for akademikere
med bioteknologisk baggrund.
Men vi har brug for din hjælp!
Under studiet oplevede vi en
mangel på information om,
hvor vores uddannelse kunne tage os hen ud over til forskermiljøet. Samtaler med vores medstuderende viste, at
vi ikke var ene om denne følelse. Mange opnår først forholdsvist sent i studiet en fornemmelse af, om de er specialist eller generalist. Derudover
mangler man en forståelse af,
hvilke arbejdsopgaver, der er
ude i erhvervslivet.
Som studerende mødte vi
kun rigtigt de store virksomheder på den årlige DSE-messe (De Studerendes Erhvervskontakt). Det er så dem, alle søger arbejde hos efter endt
uddannelse, og de fleste kan
derfor nikke genkendende til
oplevelsen af bare at være én
midt i bunken.
For at blive mere oplyste og
som en del af vores egen job-
Ansøgningsfrist: 7. september kl. 12.00
Informationsmøde: 22. juni kl. 9.30 – 16.00
Vores succeskriterier er at:
få bedre overblik over de forj
skellige virksomheder og stillingstyper.
j få bedre indblik i, hvordan
de studerende kan blive afklaret og målrette studiet tidligere.
j inspirere til en kreativ jobsøgningsmetode og give mulighed for at tage kontakt til de
afdelinger, vi har talt med.
kortlægningen v il vi lave
gennem en række virksomhedsinterviews: Først og fremmest et møde med en relevant
afdelingsleder, der er med i
ansættelsesforløbet. Men også et besøg i en relevant afdeling og tale med yngste medarbejder med en lignende uddannelse. Det, vi så kan tilbyde virksomhederne, er en anderledes kontakt til de studerende og kommende ansatte:
jer, kære læsere!
Kortlægningen v il omfatte
hvilke stillinger, det er muligt
for en nyuddannet at bestride, og en vægtning af, hvad
der lægges vægt på ved ansættelsen. Vi vil forsøge at danne
os et overblik over de afdelinger og team, man vil blive en
del af, samt af virksomhedskulturen. Vi vil være taknemmelige for gode råd og feedback, enten i debatten eller på
mail til gjevnoejob@gmail.
com. j
>> Forkortet – læs hele
indlægget og deltag
i debatten på ing.dk/k#967d
Ultralyds
Niveautransmitter
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
EUDP støtter nye innovative og klimavenlige energiteknologier, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Projektet skal være langt med det forskningsmæssige
grundlag og fokusere på at udvikle og demonstrere den
nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og
bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi.
EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde.
Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på
www.ens.dk/eudp.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf.
33 92 68 45 eller [email protected]
Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012)
Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til
forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter for
udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier
under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr.
Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig
ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den
27. juni 2011 kl. 12.00.
Nærmere oplysninger kan findes på www.energinet.dk
under: Forskning/ForskEL-programmet.
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af
ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf.
76 22 44 07, mail [email protected]. Kontaktperson hos
Energinet.dk er forskningsadministrator Jesper Bergholdt
Sørensen, tlf. 76 22 45 29, mail [email protected].
Små VE-teknologier (ForskVE 2012)
Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets fremtid. Der må derfor afventes et særskilt
udbud senere.
Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG2012)
Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af
ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-SNG
aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud
senere.
Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy
>>
Læs i næste uge
på ing.dk:
Sådan vil
Dong reparere
Siri-platformen
45 56 06 56
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRINGER
www.sikringer.dk
- et
selskab
T: +45 86 82 81 75
Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012)
Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse.
Ansøgningsfristen er fredag den 23. september.
Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende
forklaring af indsatsområder, ansøgningsskema, vejledning hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan
rekvireres på www.elforsk.dk eller hos forskningskoordinator Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970
Frederiksberg C, tlf. 35 30 09 34, mail [email protected].
Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse i form af projekttitel, indsatsområde samt
det forventede samlede budget.
Det Strategiske Forskningsråd – Bæredygtig energi
og miljø 2011
Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen støtter strategisk energiforskning og har haft frist
for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i
september prækvalificerede fase 1-ansøgere til at indsende
en endelig ansøgning.
I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet ”Energi og
miljø - Fremtidens energisystemer”.
Yderligere information findes på www.fi.dk/dsf
Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf.
72 31 83 93 og 7231 83 89 eller [email protected]
Informationsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København
Informationsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan
energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til
et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst.
Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om
andres erfaringer med projekter.
Program og tilmelding: www.danskenergi.dk/Uddannelse/
Aktiviteter/8561.aspx.
12
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
perspektiv
Hacktivister går efter den
digitale strube på virksomheder
Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten
Antallet af politisk motiverede onlineangreb er nærmest
eksploderet, og hackerne kan
få held til at trumfe deres
vilje igennem, vurderer
eksperter.
hacktivisme
Af Jakob Møllerhøj [email protected]
‘Vi kan ikke lide den amerikanske regering særlig meget (...) deres websteder er ikke særlig sikre (...)’.
Sådan lød en del af beskeden fra
hackergruppen LulzSec (LulzSecurity), da gruppen i denne uge tog æren
for at have hacket det amerikanske
senats website. Eksemplet er blot et
ud af en nærmest eksplosivt voksende mængde hackerangreb, der den
senere tid har ramt organisationer og
virksomheder.
At intensiteten af hackerangrebene
er høj, bliver understreget af, at der,
mens denne artikel bliver skrevet,
dukker en nyhed op om, at nogen, der
hævder at være fra hackergruppen
Anonymous, via Youtube truer den
amerikanske centralbank, blandt andet med en henvisning til bankens
rolle i den globale finanskrise.
Og det er ganske sigende for denne
nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren for hackingen lader nemlig til at være politiske motiver snarere end økonomisk gevinst. Den politisk motiverede hacking benævnes
ofte hacktivisme, en sammentrækning af hacking og aktivisme.
»Hacktivisme er noget, vi generelt
ser en voldsom stigning inden for. De
folk, der før i tiden ville overveje at løbe på gaden og kaste med en brosten,
de gør noget andet i stedet for: De går
på nettet og kaster med en cyberbrosten,« siger Ulf Munkedal, direktør i
it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult.
Et generationsskifte
Teknisk chef for antivirusvirksom­
heden Kaspersky Lab i Norden
Patrick Mylund mener ligefrem, at
antallet af hacktivistisk motiverede
angreb er eksploderet.
»Hacktivisme har været der næsten siden internettets start. Men når
det er eksploderet, tror jeg, det skyldes, at der er kommet en samling af
værktøjer, der gør det utrolig let at
trænge ind i systemer, hvor det tidligere var meget få folk, der havde evnen til at trænge ind,« siger han og
tilføjer:
»Hvem som helst kan være hacktivist. Der er ikke en generel karakteristik andet end, at de fleste har computerfærdigheder. Det kan være alt fra
sikkerhedsforskere til folk, der bare
har haft computer som hobby. Det er
ikke generelt kriminelle mennesker,
selvom det kan det selvfølgelig også
være,« siger han og understreger, at
han ikke selv er hacktivist.
Patrick Mylund mener, at der dels
ligger et generationsskifte til grund
for den nye bølge af hackerangreb.
»Det er en generation af nye internetbrugere, der er ved at vågne op. De
er ved at finde ud af, at de har meget
mere magt, end de egentlig troede,
og at de ting, de gør, virker,« siger
han.
Derudover er strømninger i tiden
en del af forklaringen på hacktivismens opblomstring, hvor blandt andet whistleblower-tjenesten Wikileaks spiller en rolle, mener Patrick
Mylund.
»Der sker mange ting i øjeblikket,
som gør, at det her bliver mere og mere relevant. Wikileaks er en stor
trend, som handler om gennemsigtighed i regeringer og virksomheder.
Via Wikileaks bliver folk måske ikke
direkte opfordret til at hacke sig ind i
firmaer, men i hvert fald til at dele information,« siger han.
Wikileaks og hacktivister er to ord,
der i løbet af 2010 begyndte at optræde sammen, da hackergrupper kastede sig over flere finansielle virksomheder, blandt andet Mastercard, fordi
disse ikke længere ville varetage indbetalinger til Wikileaks. Mastercard
og andre blev derfor udsat for et såkaldt DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), som bevirkede, at selskabernes hjemmesider blev utilgængelige.
Netop DDoS-angreb, som kort fortalt består i at få en server til at gå ned
ved at sende en masse data til den fra
flere forskellige IP-adresser og som
derfor er en meget synlig form for angreb, er blandt hacktivisternes foretrukne værktøj, siger Ulf Munkedal.
Han understreger, at et DDoS-angreb på grund af sin natur kan være
svært for virksomheden selv at beskytte sig imod. Og derfor er det vigtigt at forhøre sig hos virksomhedens
internetudbyder om, hvordan denne
er gearet til at stoppe DDoS-angreb.
Også defacement – en form for
hackerangreb, hvor der bliver lavet
om på indholdet af en hjemmeside
– er en synlig og populær metode
blandt hacktivister, forklarer Ulf
Munkedal. Et eksempel på defacement var, da LulzSec i slutningen af
maj måned i år oprettede en falsk nyhed på den amerikanske tv-station
PBS’ hjemmeside om, at den afdøde
rapper Tupac ikke var død alligevel.
Hacktivisterne anvender dog også
andre metoder end defacement og
DDoS-angreb for at gøre opmærksom på deres sag.
Hackergruppen Anonymous blev
verdenskendt for sine aktioner mod
Scientology i 2008, som foregik under
navnet Project Chanology. Aktionerne begyndte, da Scientology ville have
en video med skuespilleren Tom Cruise fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous til at beskylde Scientology for internetcensur. På den baggrund lancerede Anonymous blandt andet ‘denial-ofservice’-angreb mod Scientology-hjemmesider. Efterfølgende opfordrede personer, der hævdede at tale på vegne af
Anonymous, via Youtube-videoer til
demonstrationer mod Scientology. Billedet viser nogle af demonstranterne
iført masker inspireret af figuren V fra
tegneserierne V for Vendetta.
Kilde: Wikipedia
Folk, der hævder at repræsentere
gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer truet med at angribe den amerikanske centralbank, hvis ikke bankens
bestyrelsesformand Ben Bernanke træder tilbage.
George Francis Hotz, også kaldet
Geohot, er kendt for først at omgå sikkerheden i Apples iPhone og sidenhen
for at finde frem til de digitale nøgler i
Sonys spillekonsol Playstation 3. Det fik
Sony til at hive manden i retten, hvorefter hackere iværksatte voldsomme angreb mod forskellige Sony-foretagender. Analytikere har tidligere over for
Wallstreet Journal anslået, at Sony risikerer at miste over fem milliarder kroner som direkte følge af bare nogle af
angrebene. Foto: Wikipedia
Sony står for skud
En af de virksomheder, som de seneste måneder har været udsat for angreb af forskellig karakter, er den japanske Playstation-producent Sony.
Således har flere af virksomhedens
afdelinger stået for skud – såsom Sony Pictures, Sony Online Entertainment og PSN-netværket, hvor Playstation-ejere verden over kan spille
mod hinanden via internettet. Da
PSN blev hacket, medførte det, at flere millioner brugeres private data
blev lækket.
Angrebene mod Sony, som tilsyneladende ingen ende vil tage, menes at
udspringe af, at virksomheden blandt
andet har truet med sagsanlæg mod
folk for at omgå sikkerheden på spillekonsollen Playstation 3, så det er muligt at afvikle software på maskinen,
som Sony ikke har godkendt.
Den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra antivirusvirksom-
heden F-Secure har i den forbindelse
tidligere sagt til Ingeniørens it-medie
Version2, at angrebene har været
med til at demonstrere, at den japanske virksomhed på den ene side gør
meget for at beskytte egne, intellektuelle data, mens Sony på den anden
side ikke har formået at beskytte
kundernes data.
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra
den danske virksomhed CSIS mener,
at der nu er gået decideret sport i at
hacke virksomheder som Sony efter
de første vellykkede angreb.
»Jagten er gået ind. Det er trofæer,
og det er trendy. Det er lidt sejt,« siger
han.
Spørgsmålet er dog, om folkene
bag hacktivisme generelt set opnår
andet end trendy ‘trofæer’ og så selv-
følgelig at genere ofrene for hackerangrebene. Peter Kruse gætter på, at
hacktivistiske angreb godt kan påvirke den måde, en virksomhed som
f.eks. Sony handler på.
»Jeg tror, vi kommer til at se et Sony-budget på it-sikkerhed, som er betydeligt højere, end vi har set tidligere. Og så tror jeg måske også, at vi
kommer til at se en politisk ændring i
Sonys måde at agere på,« siger Peter
Kruse.
Patrick Mylund fra Kaspersky Lab
mener dog ikke, at hacking er den
bedste metode, hvis man vil påvirke
en virksomhed som Sony til at ændre politik. Faktisk ser han det som
en mulighed, at hackerangrebene
måske ligefrem kan få Sony til at arbejde for mere kontrol og flere re-
striktioner på internettet, så hackergrupperne får sværere ved at gennemføre lignende angreb i fremtiden. Men hos Sony tænker de folk,
der afgør den slags, sig formentlig
nok også om en ekstra gang i forhold
til sådan noget som at retsforfølge
brugere, der forsøger at omgå sikkerheden i en Playstation, mener
Patrick Mylund.
»Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering af, hvad der bedst betaler sig: At
vinde en retssag mod en person, der
har gjort noget, eller at blive offer for
vreden fra hundredvis af anonyme
mennesker, der forsøger at trænge
sig ind på netværket.
Ingeniøren har forgæves forsøgt at
indhente en kommentar fra Sony
selv. j
shc.dk
IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.
FORSIKRING AF:
· medarbejdere
· firmabiler
· rådgiveransvar
· inventar
Læs også på ida.dk om alle de faglige
tilbud til dig som rådgivende ingeniør.
HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE?
Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor
har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt.
På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring.
Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude.
Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk
NÅR GODE RÅD ER BILLIGE
14
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
viden & erkendelse
Statistik måske nervecellernes våben
Måske er hele den verden, du
ser, dannet af et mønster af
statistiske sandsynligheder
– det mener i hvert fald to
unge franske forskere.
hjerneforskning
Af Jan Skøt [email protected]
Et af de store uopklarede mysterier
findes lige bag de øjne, som du i dette
øjeblik læser denne tekst med. Vi ved
utroligt lidt om, hvordan nervecellerne i hjernen kan skabe det billede af
verden, som du oplever. Vi ved ikke,
hvordan sammenhængen er mellem
de mikroskopiske strukturer i cellen
og det, vi oplever som verden.
Men den unge franske forsker Sophie Denève forsøger sammen med
sin kollega Martin Boerlin at løfte lidt
af sløret. De forsker i computational
neuroscience på École normale supérieure i Paris.
»Vores grundlæggende spørgsmål
er, hvordan vi er i stand til at opfatte
for eksempel en bevægelse. Vi tror, at
hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning til at forstå bevægelsens aktuelle placering,« siger
Denève.
I et studie af hjernens arbejdshukommelse har hun lavet en model af,
hvordan nerveceller opfatter og husker. Med arbejdshukommelse mener hun ikke den mentale notatblok,
hvor vi husker bestemte datastumper, såsom et telefonnummer. Hun
mener i stedet den hukommelse,
hvor vi har vores øjeblikkelige billede
af det rum, som er rundt om os. I modellen forsøger de to forskere at beskrive, hvordan enkelte nerveceller
og deres koordinerede kommunikation med andre celler kan gengive et
kompliceret probabilistisk billede af
verden.
Celler bygget til kommunikation
Hjernens nerveceller er nogle ret
specielle størrelser. Hvis man tager
dem ud af hjernen og sætter en håndfuld sammen i et reagensglas, så vil
de spontant affyre nerveimpulser.
En af de ting, jeg rigtig godt
kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller og
tager en mere interessant
statistisk indgang.
Rune Berg, forsker i nervecellers netværk og
kommunikation,
Københavns Universitet
Efter kort tid vil de automatisk begynde at koordinere deres impulser. Nervecellerne er bygget til at kommunikere og koordinere deres impulser
uanset omstændighederne.
Man ved også, at impulserne opstår ved en proces, man kalder ‘integrate and fire’. Nervecellen har en
masse forbindelser – hundreder til
tusinder – til andre nerveceller. Impulserne fra disse andre celler bliver i
den enkelte celle bearbejdet – integreret – til en beslutning om, hvorvidt cellen selv skal affyre en impuls
eller ej.
Man har en ret sikker formodning
om, at det er denne ‘integrate and fire’-proces, der er basis for hjernens
evne til at forstå noget som helst.
Man føler sig også meget sikker på,
at det er den koordinerede kommunikation hen over store mængder af
nerveceller, der fører til billeddannelse og bevidsthed. Men den præcise forbindelse mellem signaler og
data er ikke velforstået – for at sige
det mildt.
DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan
give en idé om, hvordan vores billede
af omverdenen bliver til – hvordan
katten ser. Den øverste række viser
det, som katten så. Den nederste
række er et billede målt på 177 celler
fra kattens thalamus, som er et sted
midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi
ved ikke, om det er en korrekt
gengivelse af kattens perception på det
sted, men billedet stemmer faktisk
meget godt overens med Sophie
Denèves beskrivelse af perceptionens
usikkerheder.
En engelsk præst
For at forstå Sophie Denèves model
må vi en lille omvej omkring en engelsk presbyteriansk præst født i
1702. Hans navn var Thomas Bayes,
og ud over at være præst var han en
genial matematiker.
Hans vigtigste arbejde handlede
om statistik. Ikke den almindelige
frekventielle statistik, men en statistik karakteriseret ved at kunne
håndtere ufuldstændige data.
Frekventiel statistik kan forstå ens
situationer, der kan gentages mange
gange. Hvis vi kaster en terning
hundredtusinde gange, så ved vi med
en præcis målenøjagtighed, hvor
mange gange hvert resultat kommer
ud.
Bayes statistik kan give sandsynlighedsberegninger på situationer, der
optræder meget færre gange. Her tager man nemlig udgangspunkt i sin
egen mening om sandsynligheden af
en begivenhed og lader derefter denne mening blive modificeret af nye
erfaringer.
Et eksempel kunne være en person, der for første gang ser en solnedgang. Hvis denne person skulle beregne chancen for, at solen stod op
igen, så kunne personen vælge mellem to udfald. Ved absolut fravær af
viden vil det være logisk at tilskrive
de to valg samme værdi.
Det kan repræsenteres ved, at personen lægger en sort og en hvid kugle i en pose. Næste morgen står solen
op, og personen kan lægge en hvid
kugle mere i posen. Efter et år er der
365 hvide og én sort kugle – altså en
overvældende sandsynlighed for, at
solen står op.
Med sådan en bayesiansk logik behøver man ikke at kende systemet
særligt godt. Man kan starte med at
gætte ud fra den viden, man har –
struktureret og logisk selvfølgelig –
og derefter modificere sit gæt med
den nye viden, man får.
Sansning er kaotisk
Den bayesianske logik er velegnet til
livets almindelige situationer, som
netop er karakteriseret ved at være ikke-frekventielle. Tværtimod er de
som regel både kaotiske og i forskellig grad påvirket af regler, lige fra
tyngdeloven til straffeloven.
Sophie Denève bruger selv en kat
som et eksempel på, hvordan vi sanser. Når katten er på jagt efter en
Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi,
UC Berkeley.
Den franske forsker Sophie Denève bruger en kat som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når katten
leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For at søge
så effektivt som muligt, kombinerer katten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, at musen vil dukke
op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften.
mus, så løser den en række komplicerede statistiske opgaver. I første omgang skal den løse problemet med, at
sanseinputtet er kaotisk. Det billede,
som du opfatter, er normalt velordnet
og klart.
Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme celler i øjet formentlig ikke
ud. Det ligner snarere et billede fra et
kamera optaget i minimalt lys. Der er
masser af støj, og man kan kun lige
ane strukturerne i billedet.
Det er først, når sansningen er nået
igennem hjernen, og det vil sige millioner af nervecellers mange lag af filtre og tolkninger, at billedet bliver til
det præcise billede af verden, som vi
normalt oplever. Tolkningen af disse
sansninger må uvægerligt bygge på
en statistisk model, der kan organisere de kaotiske data til den orden, som
vi oplever.
Når musen dukker op
Når katten leder efter en mus, leder
den i princippet efter den mindste
antydning af ‘mus’ i det kaotiske input af sansninger. Et lille glimt af
brunt mellem græsstråene eller en
puslen, der afviger fra baggrundsstø-
jen på en museagtig måde, er interessant.
For at gøre denne søgning så effektiv som muligt kombinerer katten det
med en sandsynlighedsmodel for,
hvor musen kan forventes at optræde. Et glimt af brunt i græsset får derfor mere opmærksomhed end et
glimt af brunt oppe i luften.
Det er sandsynligvis den samme
type af statistisk forståelse, vi kan opleve i vores kommunikation. Hvis du
for eksempel møder din nabo en
varm sommermorgen og siger: »Sikke et dejligt vejr,« så vil naboen forstå
det umiddelbart. Hvis du derimod siger: »Der sidder en scooter i sømmen
på din T-shirt,« så skal du formentlig
gentage sætningen et par gange, før
naboen kan forstå ordene.
Et andet berømt eksempel er en video, hvor en mand iklædt gorillakostume går tværs gennem en gruppe
mennesker, der spiller basketball.
Her er vores forventning at se spillere, der spiller basketball og ikke en
mand i gorillakostume.
Næsten halvdelen af dem, der ser
videoen, opdager da heller ikke gorillaen – de ser den simpelthen ikke.
Forskerne bag den video fandt ud af,
at evnen til at se gorillaen har en hel
del at gøre med vores arbejdshukommelse. Den arbejdshukommelse,
som Sophie Denèves model også
handler om.
En mere kompliceret model
De fleste forsøg på at forstå hjernecellernes kommunikation går ud på at
måle en gruppe cellers aktivitet – deres impulser – på lidt samme måde,
som man måler morsesignaler.
Men Sophie Denève tror, at hjernen må bruge en meget mere kompliceret metode til at forstå verden.
Især tror hun, at nervecellerne er
nødt til at håndtere et sandsynlighedsbillede af verden. Det vil sige, at
hver eneste oplysning, som nervecellerne kommunikerer til hinanden,
skal følges af et billede af denne oplysnings sandsynlighed.
Det vil sige, at en brun klat i græsset ikke bare er en brun klat i græsset. Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede af, hvor sikkert det er,
at det brune er udtryk for tilstedeværelsen af en mus.
Det er noget af det, som interesse-
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
15
meta science
mod en usikker verden
Af Vincent F. Hendricks
Dr. phil., ph.d., professor
i formel filosofi, KU
[email protected]
SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES
PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN
Wind i Einstein
Herunder ses en situation, hvor
neuronerne kun modtager meningsløs
støj. Her er der kun spredt respons.
Det er et tegn på, at de ikke kan få
deres interne hypotese til
at stemme med signalerne fra
omverdenen.
»Jeg tilslutter mig demokratiet, selvom jeg er bekendt
med svaghederne ved den demokratiske styreform. Social lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har
for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for
staten. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så
har min bevidsthed om at tilhøre et usynligt fællesskab af
dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed
afholdt mig fra at føle mig isoleret.«
Forsøg
Forsøg
I diagrammet herunder får neuronerne
et ensartet input, og neuronernes
stærke respons er et tegn på, at dette
input stemmer overens med deres
interne hypotese om verden – de er
altså ’sikre’ på deres tolkning.
0
1.000
Tid
2.000
Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger i disse dage at udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins usynlige fællesskab med henvisning til, at hun ikke længere udtaler sig som ‘ekspert’, men løber med en
halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et
politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder
professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til at
udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres på sin viden og agerer videnformidler.
0
1.000
Tid
2.000
Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Computation, 20, 91-117 (2008).
Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, at en ‘skatte-
Grafik: LGJ
rer Rune W. Berg meget ved Sohie
Denèves model. Rune Berg forsker
selv i nervecellers netværk og deres
kommunikation på Københavns
Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Men han kigger på dem
fra en meget praktisk side ved direkte
undersøgelser på nervecellerne:
»En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller
og tager en mere interessant statistisk indgang,« kommenterer han.
Attractormodellerne siger grundlæggende om hjernens forståelse, at
den hele tiden arbejder frem mod en
endelig kategorisering. Hvis vi ser en
frugt, så analyserer hjernen, til den
har forstået, at der er tale om en banan og ikke en pære.
Den slags modeller fungerer muligvis fint med bananer og pærer,
men i andre situationer – for eksempel mus i græs – er det svært at se,
hvordan hjernen kan arbejde med
sikre kategorier.
En model af virkeligheden
Det er klart, at hvis nervecellerne
kommunikerer sandsynlighed, som
Denève tror, så bliver deres kommunikation meget mere kompleks.
Derfor har hun forsøgt at lave en
model, der viser, hvordan nervecellerne kan håndtere denne kompleksitet. Hun tror, at vi frem for at betragte
kommunikationen mellem en gruppe nerveceller som en serie morselignende signaler, skal se den som et
billede af den type, hvor man trykker
en hel masse nåle ned for at danne et
aftryk af en hånd eller et ansigt.
Dette aftryk bliver til nervecellernes eller arbejdshukommelsens aktuelle billede af verden.
Denève tror, at nervecellerne sparer
en masse arbejde – og kommunikation – ved ikke hele tiden at danne et nyt
billede af omverdenen. I stedet opdaterer de kun deres billede af omverdenen med de forandringer, der foregår.
Det er langt mere økonomisk, og
modellen passer også godt med den
subjektive oplevelse, som vi alle har,
når vi kommer i en ny situation. Hvis
vi bliver ført ind i et rum med lukkede
øjne, så går der omkring et halvt sekund, før vi har fået orden på det billede, som vi ser, når vi åbner øjnene.
Hvis vi derimod skal reagere på en
Videnskab består af dataindsamling, af databehandling, men ligeledes af datavurdering. Og hvis disse tre
foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til at kalde en
konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver
den ikke mere eller mindre stupid af at have politisk indhold eller konsekvenser – ‘stupid is as stupid does’ direkte fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til at udtale sig.
ændring i en verden, vi allerede har
set, så kan det gøres på omkring en
tiendedel sekund.
»Vi kan ikke vide om vores model
er rigtig,« forklarer Denève.
»I modellen er vi gået ud fra, at alle
forbindelser mellem cellerne er velordnede. Men hjernen er meget mere
rodet end det, så vores model er
langt­­fra at være bevist.«
De to franske forskeres model er et
forsøg på at nytænke, hvordan nervecellernes kommunikation kan fungere, og dermed inspirere til nye typer af forsøg.
Det er en vurdering, som Rune
Berg er helt enig i:
»Det er et flot og interessant stykke
arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget gerne se dem komme med nogle
forudsigelser, som kan afprøves på
rigtige nerveceller,« siger han.
Der er altså stadig et stykke vej, til
vi forstår, hvad der sker, når du læser
denne tekst. Men måske kan vi blive
ved med at lægge hvide sten i en pose, så den bayesianske logik i vores
hjerne efterhånden danner et stadig
bedre tilnærmet billede af vores
hjerne. j
yderbetalt’ stilling som professor ved KU, som den Wind
bestrider, afskærer hende fra
at bruge ord som ‘valgflæsk’,
‘svinehund’ eller for den sags
skyld ‘stupid’ i beskrivelsen af
Jeg vover et øje
beslutningen om genindførelog kalder Pia
sen af grænsekontrol. Ræsonnementet lyder: Siden staten
Kjærsgaards ræbetaler professorens løn, så er
sonnement for
der begrænsninger på, hvad
stupidt, men gør
en sådan professor kan sige
jeg det i min egen- qua professor og offentligt anOmvendt, hvis professorer
skab af professor sat.
udtaler sig som ‘kommentatoi formel filosofi
rer’ eller ‘politikere’, så kan de
sige, hvad de vil, men så er de
på KU – og herlængere eksperter ifølge
med ‘ekspert’, el- ikke
Kjærsgaard ... selvom de selvler gør jeg det
følgelig stadig er professorer
[sic!] ..., »men man kan undre
som ‘politiker’?
sig over, at Københavns Universitet kan have tillid til sådan en person,« som Kjærsgaard siger 13. juni.
Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der
udtalte sig om demokratiets grundvilkår, selvom han var
teoretisk fysiker og således ikke engang var ‘ekspert’ på
området. Det er imidlertid svært at bedømme, om Einstein udtalte sig som ‘ekspert’ eller ‘politiker’, eller lidt af
hvert – på samme måde som politikere har for vane at udtale sig om lidt af hvert – til tider som ‘ekspert’ i politik, til
tider som en art ‘politiker’ politiker. Hvad sidstnævnte er,
står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart.
Der er forskel på embeder; professionelle politikere må
sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer må ikke, selvom begge er betalt af skatteborgeren. Et
reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt ...
også politisk – og det har jeg vel lov til at sige?
Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab af professor i formel filosofi på KU – og hermed ‘ekspert’, eller gør jeg det som ‘politiker’? Det er det væsentlige spørgsmål, pyt med det om demokratiets grundvilkår. j
Hvem skal designe jeres
næste projekt?
Find din næste it-arkitekt og –designer på
version2.dk – vi har specialisterne!
IT FOR PROFESSIONELLE
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
17
teMA: ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
klimatilpasning
Kun fem
kommuner
har en plan
for klima­
tilpasning
Færdige planer: Kommuner der har gennemført en
undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger
for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter,
økonomi og en tidsramme for udførelse af
aktiviteter fordelt i indsatsområder.
I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser og har ideer til implementering. Konkretisering af indsatsområder men ingen fordeling af
ansvarsområder og økonomi.
I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i
undersøgelsesfasen kan opdeles i tre kategorier:
– Undersøgelse færdig
– Påbegyndt undersøgelse
– Plan for undersøgelsestiltag
Ingen planer: Kommuner der har svaret ja,
men som på forespørgsel ikke har kunnet
fremsende en klimatilpasningsplan.
Svarede i maj
2010 nej på
spørgsmålet ’Har
kommunen en
klimatilpasningsstrategi?
Viborg
31 kommuner har meldt tilbage til Energistyrelsen, at
de har en plan med tiltag
over for klimaændringer.
Men kun fem af de 31 har en
fuldt implementeret plan,
hvor der er penge og politisk
vilje bag de gode intentioner.
Albertslund
Brøndby
Hvidovre
Har ikke svaret
Herning
Helsingør
Halsnæs
Hillerød
Horsens
handlingsplan
Allerød
Kun to kommuner har rykket sig
I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi inddelt de 31 ja-kommuner
i fire kategorier, i forhold til hvor
langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen, i undersøgelsesfasen og ingen plan.
»Vi havde håbet, at der var en opdatering på Energistyrelsens side, men
det er der ikke, så vi har været inde på
de 31 kommuners hjemmesider og
søge, og nogle af kommunerne er
måske langt, men det er bare ikke offentliggjort endnu,« siger Jørn Jespersen.
Dansk Miljøteknologi lavede en lignende undersøgelse sidste efterår,
hvor organisationen fulgte op på,
hvor langt de kommuner, der havde
meddelt Energistyrelsen i foråret, at
de havde en plan, var nået. Siden da
har kun to kommuner skiftet status.
»København er kommet længere
med en meget ambitiøs plan, og Ros-
Hedensted
Varde
Kolding
Kerteminde
Stevns
Nyborg
Svendborg
SÅ LANGT
ER KOMMUNERNE
MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE
Guldborgsund
Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasningsplan. Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk
Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer.
kilde er rykket op til undersøgelsesfasen, men der er altså stort set ikke
sket noget,« siger Jørn Jespersen.
Han oplyser også, at Fredensborg,
der er en af de kommuner, der fra begyndelsen har meldt ud, at den ikke
har en plan, har fået Niras til at lave
en omfattende rapport om klimatilpasning efter kraftige regnskyl sidste
år. Rapporten involverer også Rudersdal, der er langt med en strategi
Det er vigtigt at gøre det
synligt for politikerne, hvad
det er, der sker, hvis man
­ikke gør noget .
Birgit Paludan, ingeniør
Greve Forsyning
for klimatilpasninger, og Hørsholm,
der har en færdig plan.
Ingen plan men mange projekter
En af de kommuner, der optræder i
undersøgelsen som værende uden
plan, er Varde Kommune, og det er
sådan set rigtig nok, siger kommunens plan- og byggechef Ivar Sande,
at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan.
»Men vi har gang i en masse projekter, der hører under klimatilpasning. Blandt andet er vi ved at lave en
ny spildevandsplan, og vi bygger ikke
under kote 5,« siger han.
»Vi har valgt, at vi vil være den reneste kommune i landet, så vi laver
en renhedsstrategi, der samler alle
elementerne i forhold til CO2-reduktion og klima.«
Ifølge Ivar Sande vil strategien, når
Rudersdal
Gentofte
Roskilde
Vejle
Greve
Solrød
Esbjerg
Hørsholm
den er færdig, blive lagt ud på kommunens hjemmeside, så borgerne
kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet.
Greve Kommune optræder i undersøgelsen med en færdig, fuldt implementeret klimaplan. Her har Greve
Forsyning spillet en stor rolle.
»Vi har kigget på vandkredsløbet
som et hele og lavet beregninger, som
politikerne har taget stilling til. Der
er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser. Man behøver ikke bruge
mange penge på beregninger til at
begynde med, men det er vigtigt at
gøre det synligt for politikerne, hvad
det er, der sker, hvis man ikke gør noget for eksempel i forbindelse med
kraftige regnfald, siger Birgit Paludan, ingeniør i Spildevand, Plan og
Anlæg, Greve Forsyning.
Det kommer ikke bag på Jørn Jes-
Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi
Kun fem af landets 98 kommuner
har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en
kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan
med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for
de nødvendige tiltag, fordelt i klare
indsatsområder.
»Det definerer Energistyrelsen selv
som en færdig klimaplan, og det har
vi kun kunnet finde frem til, at der er
fem kommuner i landet, der har. På
trods af, at der er 31 kommuner, som
har meddelt Energistyrelsen, at de
har en plan eller strategi,« siger Jørn
Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi.
Dragør
Århus
Furesø
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
København
persen fra Dansk Miljøteknologi, at
de fleste kommuner tilsyneladende
ikke er nået længere i arbejdet med at
sikre sig mod forhøjede vandstande
og kraftig nedbør.
Næste store skybrud bliver dyrt
»Kommunerne er pressede økonomisk, og de prioriterer ‘skal’-opgaver
frem for ‘kan’-opgaver. Det er beklageligt, og resultatet bliver, at næste
gang vi oplever store regnmængder,
så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt er det et spild af ressourcer,« konstaterer han.
Direktøren mener, at det burde være obligatorisk for kommunerne at lave en klimatilpasningsplan, men at
der samtidig skal gøres mere fra centralt hold for at give kommunerne de
rammer, værktøjer og midler, der
skal til for at lave en færdig plan. j
18
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
TEMA klimatilpasning
Store regnskyl
får kreative
løsninger til at
spire frem
Gennem de seneste fire år
har Vandcenter Syd investeret 400 millioner kroner i
at undgå oversvømmelser
af kloakker, når det regner
meget, men projekter for
knap en milliard kroner
venter inden 2015.
regnvand
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
Når vejret spiller med musklerne, og
der åbnes op for sluserne, gælder det
om at være på forkant og gerne med
nye løsninger.
Et eksempel på denne nytænkning
var, da Vandcenter Syd i Odense i
2009 opkøbte syv parcelhuse, der var
stærkt plagede af oversvømmelser.
Husene blev revet ned og erstattet af
nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret til at kunne håndtere ca.
10.000 kubikmeter regnvand. Det
svarer til et voldsomt regnvejr, der
statistisk set kun optræder én gang
hvert 50. år.
»Vi har investeret rigtig mange
penge i løsninger, der skal aflaste led-
ningsnettet, og vi kommer til at bruge mange penge de kommende år.
Det skyldes ikke, at vi har forsømt
ledningsnettet, men vores tilgang til
den her slags projekter er anderledes
end tidligere, hvor vi ikke har skullet
tænke klimafaktoren ind. Vi laver
løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,« siger Gerda Hald, der er plan- og
projektchef hos Vandcenter Syd.
Meget vand skal også fremover
håndteres i rør, men regnvand skal i
højere grad også afledes på overfladen.
»Det giver nogle udfordringer, og
vi skal tænke kreativt. I Holland er de
langt fremme med projekter, hvor de
nedsiver vand fra vejene, og de undrer sig over, at vi i Danmark er så
nervøse for forurening fra afledning
af regnvand. Tyskerne laver også
mange projekter med lokal afledning
af regnvand, og de har stor interesse i,
at vi sætter fokus på målinger,« siger
hun.
Regnbede skal optage vand
Et af de næste store projekter i Odense er et nyt kloakanlæg ved Langelinie, hvor de næste to år går med opmålinger og forberedelser.
Formålet er at mindske overløb til
Odense Å, renovere nedslidte anlæg
Nyt værktøj viser, hvor
der er risiko for
oversvømmelser
Videncenter for Klimatilpasning lancerer til august et
nyt screeningsværktøj, der
vil gøre det nemmere at se,
hvilke områder der oversvømmes i forbindelse med
stormflod eller højere vandstande i havene.
prognose
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
Tast en forventet havvandsstigning
ind med ti centimeters intervaller, og
screeningsværktøjet ‘Havvand på
land’ vil med en blå farve indikere,
hvilke landområder i din kommune
der vil blive oversvømmet. En gul far-
ve viser områder, der ligger under
havspejlet, som ikke vil blive berørt,
fordi diger og andre forhindringer vil
holde vandet ude.
Bag det nye screeningsværktøj står
Videncenter for Klimatilpasning,
som har adresse hos DMI og hører
under Klima- og Energiministeriet.
Det er ment som et supplement til videncentrets værktøj ‘Kystplanlæggeren’, som allerede ligger på klimatilpasning.dk, forklarer projektleder,
ph.d. Louise Grøndahl:
»Det viser med en farvet streg, hvilke kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning. Der er god mening i,
at kommunerne har det samme
værktøj, så de på screeningsniveau
eksempelvis kan planlægge på tværs
af kommunegrænserne. Det giver
planlæggerne mulighed for at komme op i helikopterperspektiv og se de
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
>>
Se beskrivelse af projekter hos
Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e
Det giver nogle udfordringer som planlægger,« konstaterer Gerda Hald.
Gravearbejdet på projektet forventes at
gå i gang i 2013.
VandCenter Syd i Odense opkøbte syv
parcelhuse og rev dem ned for at etablere regnvandsbassiner, der er dimensionerede til at kunne håndtere ca. 10.000 m3 regnvand. Det skal forhindre oversvømmelser i
forbindelse med kraftigt regnvejr.
Partnering fostrer gode ideer
og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg i området, så der tages højde for
kommende klimaforandringer.
»Her har vi planer om at etablere regnbede, der skal aftage noget af vandet fra
vejene. Men ét er den ansvarsfordeling,
der gælder under jorden. Når vi kommer
over jorden, er der flere interesser, og der
er også tit tvivl om, hvem der skal betale.
Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede projekter an på en anden måde end
tidligere.
»Før havde vi et færdigt projekt, som vi
sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen
af et udbud i et partneringsamarbejde på
et meget tidligt tidspunkt i projekteringen. Det gør, at vi får ideer og mere nytænkning fra entreprenører og rådgivere
med i planlægningen og udformningen
af projektet,« forklarer hun.
Modellen er skruet sådan sammen, at
vi deler partnerne imellem, hvis projektet
bliver billigere, og hvis det bliver dyrere,
deles merudgiften.
»Jeg vil ikke sige, at partnerne spinder
guld på projekterne, men de er sikrede
deres penge, siger Gerda Hald.
En anden udfordring i forbindelse med
de planlagte projekter er, at Vandcenter
Syd har en målsætning om at være CO2neutral i 2014, forklarer hun:
»Det skal tænkes ind i både udformning og udførelsen af projekterne. Her
har vi sat overliggeren højt, og det gør bestemt ikke projekterne mindre spændende rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes
kreativt, for at vi kan nå vores mål.« j
Lad os bidrage med meget mere end rent vand..!
Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør
af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om
mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i
den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på
www.kemira.dk
områder, der har indflydelse på, hvordan de skal planlægge i deres kommune i fremtiden.
Går i luften til august
Et eksempel på en
oversvømmelse ved forhøjet vandstand på 1,5
meter ved Ronæs ved
Middelfart. Den blå farve viser, hvilke områder
der vil blive oversvømmet ved den angivne
vandstand. De gule områder er de lavtliggende under den indtastede vandstand, der ikke
bliver oversvømmet, på
grund af diger, veje eller
lignende.
Kommunerne har for øjeblikket mulighed for at komme med lokale input
til det nye værktøj, der forventes at
være tilgængeligt på www.klimatilpasning.dk til august.
»Værktøjet er udviklet på baggrund
af den digitale højdemodel, og der er
adgang til højvandsstatistik. Men der
kan være lokale forhold, som kommunerne kender til, der også kan have indflydelse på, hvilke områder der
ikke bliver oversvømmede, som vi
skal have med i værktøjet, før det bliver tilgængeligt for offentligheden,«
siger Louise Grøndahl.
Værktøjet kan give kommunerne
en god indikation af, hvor de skal være opmærksomme, men der vil stadig
være behov for, at der laves mere detaljerede analyser i områder, der er i
risiko for oversvømmelse.
»Man kan sige, at kommunerne
med værktøjet bliver bedre klædt på
til at indgå i en dialog med relevante
interessenter,« siger Louise Grøndahl. j
19
Kemira Water Danmark A/S
G-Vej 3
2300 København S
Tlf.: 3313 6711
www.kemira.dk
20
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
>>
TEMA klimatilpasning
Den afsluttende rapport om filtertesten
kan læses her: ing.dk/k#9697
Renset regnvand skal ud af kloakrøret
Ingeniører fra Nordvand A/S
har testet to filtre til rensning af regnvand fra veje og
tage. Rensning er en nødvendighed, hvis de stigende
mængder regnvand skal
ledes uden om kloakken.
kloakker
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
Et skur fra et byggemarked i et hjørne
af en legeplads i Gladsaxe og en 20
fods container på en parkeringsplads
i Gentofte. Begge opstillinger indgik
i et pilotprojekt, hvor to teknologier
blev testet til rensning af regnvand
fra tage og veje: et Hydrotech skivefil­
ter og et 3FM (Flexible Fibre Filter
Module).
»Rensning af regnvand er helt sik­
kert kommet for at blive, og jeg tror, at
vi først må finde løsninger på vandet
fra vejene. Det har vi hentet erfarin­
ger med i dette projekt,« siger inge­
niør Sophie Damskier fra Nordvand
A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og
Gentofte.
Sammen med kollegaen Annette
Kolte-Olsen stod hun for projektet,
der også involverede Krüger A/S, der
blandt andet laver vandrensningsløs­
ninger, og Dansk Hydraulisk Insti­
tut, DHI.
Pilotprojektet, der kørte i et halvt
år, viste, at begge teknologier kan
rense regnvandet for suspenderet
stof og andre forurenende stoffer, der
knytter sig hertil. Der blev målt re­
duktion af suspenderet stof på op til
65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct.
Mangler præcise krav
En af de erfaringer, som ingeniørerne
og deres samarbejdspartnere gjorde
sig, var, at der skal fokuseres mere på,
hvilke miljøfremmede stoffer, der
skal testes for – i stedet for at teste
bredspektret.
»Analysedelen er det dyreste i den­
Brønde fra Salling Plast
ne type projekter, og vi ville gerne ha­
ve lavet mindst ti gange så mange
målinger, som vi gjorde, men det var
der ikke råd til,« siger Annette KolteOlsen og suppleres af sin kollega:
»Vi mangler nogle præcise krav fra
myndighedernes side til, hvor meget
regnvandet skal være renset alt efter,
hvilken recipient det afledes til. Det
ville gøre det lettere at lave lignende
pilotprojekter fremover,« fremhæver
Sophie Damskier.
Projektet viste bl.a., at regnvandet
fra de villaveje, der lagde asfalt til for­
søget, ikke var fyldt med så store
mængder miljøfremmede stoffer,
som forventet.
»Det var selvfølgelig mindre trafi­
kerede veje, men det var glædeligt at
opdage, at koncentrationen af miljø­
fremmede stoffer ikke var så høj som
forventet,« siger ingeniør Annette
Kolte-Olsen.
Skivefilter billigst
I 3FM filtreres vandet
gennem en filterdug, og i
forsøgene blev der brugt
en dug med maskestørrelse pa 10 mikrometer.
Skivefilteret er et
kompakt filtersystem
med fleksible nylonfibre,
der kan fjerne partikler helt ned til 3-5 mikrometer.
Da der i spildevandsbranchen er stor
opmærksomhed på såvel drifts- som
anlægsøkonomien, har Nordvand
haft fokus på princippet om mest mil­
jø for pengene til gavn for samfundet.
»Vi er jo blevet skilt ud fra kommu­
nerne, og ansvarsfordelingen med de
praktiske opgaver forbundet med at
lade naturen rense regnvandet er
uklar. Vi er teknikere, så vi søger og­
så efter mere tekniske løsninger med
minimerede driftsudgifter,« siger
Sophie Damskier.
Når det skal afgøres, hvilket af de to
anlæg – 3FM eller skivefilter – der er
mest anvendeligt til rensning af
regnvand, vil vurderingen derfor ind­
drage forhold som renseeffektivitet,
etablerings- og driftsøkonomi, for­
brug af flokkulant/koagulant og flek­
sibilitet i forbindelse med opstart og
vedligehold.
Etablerings- og driftsudgifterne er
lavest for skivefiltret. Begge typer an­
læg viste sig hurtige i opstart og un­
der nedbør. Med hensyn til behovet
for overvågning, var der ikke væsent­
lige forskelle på de to anlæg. I forhold
til fjernelse af SS, organiske samle­
parametre og Total-P viste de gen­
nemførte undersøgelser, at 3FM er
den mest lovende teknologi.
På begge anlæg er det nødvendigt
at tilsætte koagulant/flokkulant for at
opnå tilstrækkelig fjernelse af TotalP for at nå en udløbskoncentration,
der svarer til målsætningen for de
nærliggende vandområder, som er
0,06 mg/l.
Flerårig test nødvendig
Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i
alle længder op til 4 m.
Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres
med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør.
www.sallingplast.com - tlf. 9666 8300
besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222
For at afgøre, hvilken anlægstype der
har den bedste renseeffektivitet over
for specielt de miljøfremmede stof­
fer, er det nødvendigt med længere­
varende afprøvninger af to-tre års va­
righed, som giver mulighed for at va­
riere doseringen af koagulant/flok­
kulant.
Dertil kommer, at der er behov for
at vurdere renseeffektiviteten i perio­
der med henholdsvis ‘tykt’ regnvand,
der indeholder meget materiale, og
‘tyndt’ regnvand, hvor koncentratio­
nen er mindre. Der skal også testes
under kortvarige intense eller lang­
varige regnskyl, vinterkulde, sne­
smeltning m.m. j
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
>>
21
Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev
Teknologisk Indsigt/EMK. ing.dk/emk
Oversvømmede kommuner går hånd i hånd
Fredensborg, Hørsholm og
Rudersdal var blandt de hårdest ramte kommuner ved
sidste sommers monsterregnskyl. Men oversvømmelserne fik dem til at afsøge
nye samarbejder i kampen
mod klimaændringerne.
oversvømmelser
Af Klaus Ulrik Mortensen [email protected]
Da regnen i august 2010 fossede ned
over Nordsjælland, gik Usserød Å
over sine bredder og oversvømmede
lavtliggende boligkvarterer i primært
Fredensborg Kommune. Få uger efter
trådte borgmestrene i Fredensborg,
Hørsholm og Rudersdal kommuner
sammen og lovede borgerne, at de ved
fælles indsats ville undgå lignende
oversvømmelser i fremtiden.
Resultatet af denne politiske hen­
sigtserklæring ligger nu klar: to kli­
matilpasnings- og miljøstrategier for
Usserød Å udarbejdet i samarbejde
med Niras og hydraulikeksperten
Birgit Paludan.
»Jeg har ikke hørt om andre steder
i landet, hvor der planlægges på et
strategisk niveau på tværs af tre kom­
muner og tre forsyningsselskaber.
Det kræver politisk mod at gå forrest
her,« siger chefkonsulent i Niras’ af­
deling for vand og natur, Henrik
Lynghus, der har været centralt invol­
veret i arbejdet.
Prisen for skaderne forårsaget af
vandet alene i de tre kommuner er
opgjort til cirka 250 mio. kr. Og selv
om det er billigere at forebygge end at
rydde op, kræver det solide investe­
ringer, hvis hændelserne fra sidste
sommer ikke skal gentage sig. Det er
årsagen til, at ikke bare de tre kom­
muner, men også forsyningsselska­
berne, er gået sammen om donten.
Naturen skal hjælpe til
Præcis hvad den samlede regning ly­
der på, er ifølge chefkonsulenten
umuligt at svare på endsige sjusse sig
frem til, førend de hydrauliske un­
dersøgelser, der ligger til grund for
indsatsen, er afsluttet om tre år.
»Du kan ikke vinde kampen mod
klimaet. Jeg plejer at sige, at det gæl­
der om at finde en grøn slagmark,
hvor du har råd til at tabe. Det gælder
om at få naturen til at bidrage med si­
ne egne hjælpemidler. Og så er det
samtidig billigere at udnytte lavtlig­
gende terræn til at aflede vandet end
at bygge underjordiske bassiner,« for­
klarer Henrik Lynghus.
Blandt værktøjerne, der er i spil, er:
j Øge kapaciteten i Usserød Å
j Genåbne lukkede vandløb fra åen
j Gøre kloakkerne større, så de kan
håndtere mere vand
j Regulere udløbet fra Sjælsø, så
vandstanden i åen sænkes op til store
regnskyl
j Lokal afledning af regnvand (LAR)
j Etablering af vådområder
»Man kan ikke forebygge over­
svømmelser ved hjælp af LAR. Der er
simpelthen ikke plads nok i parcel­
hushaverne til at opsamle al vandet.
Det betyder, at vi får brug for at lave
vådområder, og her kan det for ek­
sempel være langt billigere for Hørs­
holm at investere i et vådengsområde
i Fredensborg, som ikke er nær så tæt
bebygget, end at begynde at rive boli­
ger ned for at gøre plads til vandet,«
forklarer chefkonsulenten fra Niras.
Bureaukrati bremser
Det skaber dog en række nye proble­
mer. Det er for eksempel ikke tilladt
for kommuner at lave anlægsinveste­
ringer i nabokommuner, uden at der
vedtages ændringer på dette området
i de tre kommuners byråd. Ligeledes
gælder der også særlige regler for,
Fortæl dig selv, at projektet naturligvis
skal lykkes. Hvis du starter med at sige,
at det bliver rigtig svært, og at der er
mange juridiske problemstillinger som
skal løses, er der stor sandsynlighed
for, at det ikke rykker sig ud af stedet.
ger ikke helt højde for behovet for
klimatilpasning, som nok ikke var
så tydeligt, da loven blev skrevet. Det
betyder, at kommunerne nu skal ind
at ændre forsyningsselskabernes
grundlag, og den proces kan tage bå­
de halve og hele år at få besluttet og
afstemt på tværs af kommunerne,«
pointerer han.
Usserød Å udspringer ved Sjælsø i
Rudersdal Kommune og munder ud
i Nivå i Fredensborg Kommune.
Strengt taget kunne Rudersdal Kom­
mune ifølge natur- og miljøchef Lis
Jeppesen Thodberg vælge at trække
sig fra samarbejdet, da kun få hun­
drede meter af åen løber gennem den
sydligste af de tre kommuner, mens
de to andre i langt højere grad plages
af oversvømmelserne:
»Det er dog ikke den type indstil­
ling, som det eksisterende samarbej­
de på naturområdet lægger op til. Men
det her er ikke filantropi. Jeg er lige så
hårdt presset på økonomien som alle
andre og kunne ikke drømme om at
bruge penge på noget, som ikke kom­
mer os til gode i sidste ende.« j
Fortæl vidt og bredt om den gode historie. Positiv omtale styrker både gejsten indadtil og profilerer arbejdet udadtil.
Artiklen har været bragt i Ingeniørens
abonnementsbaserede nyhedsbrev
Teknologisk Indsigt/Energi og miljø i
kommunerne.
hvilke områder forsyningsselskaber­
nes penge må gå til.
»Lov om kommuners afståelse af
vand- og spildevandsforsyninger ta­
Fire gode råd
Natur- og miljøchef Lis Jeppesen
Thod­berg, Rudersdal Kommune, giver
disse råd til kommuner, der ønsker at
gå ind i et lignende samarbejde:
Gør processen kort og intensiv. Når
processer trækker ud i årevis, ender de
ofte med at dø undervejs.
Få ildsjæle til at lede arbejdet, og sørg
for, at det er folk tilstrækkeligt højt oppe i forvaltningen, så de også får rykket på projektet.
ET.
MER
.
FOR
N
I
GER
TNIN
LTID
S
A
,
O
T
OMK
ERE
ALL
RES
INST
TI JE
G
N
N
A
A
AR
EN G
ED G
ER M
R
E
DUC
RE
GSM-2
Billede:
GSM-2 system til
vandstandsmåling
MÅLING AF DATA MED E-MAIL VIA GSM NETWORK
Dagene hvor du hver dag i alt slags vejr skulle løbe fra målerstation til målerstation for at aflæse det sidste vandspejl eller den installerede data
logger, hører definitivt til fortiden.
GSM-2, som er hurtig og let at installere, sender nu den målte data direkte til dit kontor med e-mail (via en GPRS internetforbindelse) eller sms.
Hjertet i målersystemet er GSM-2 DataManager software. Den målte data, som afsendes fra målerstationen læses, gemmes og vises konstant i
DataManager, så du hele tiden kan styre dit udstyr.
GSM-2 målersystem deltaljer:
niveau måler
– Batteri-styret (lavt energiforbrug, levetid på op til 10 år)
– Mindre end 2” i diameter (passer til dine pejlerør, hærværks-sikret)
– Batteri og antenne integreret I kabinettet
– Forskellige sensor-interfaces, indbygget lufttryks føler
– Fjernstyret apparat konfiguration (med e-mail)
– Gratis PC software til rådighed
– Automatisk viderebehandling af målt data
– Applikationer: vandstandsmåling, general trykovervågning…
Mere information:
TECH
Arresøvej 10 • 8240 Riskov
Tel. 87392600 • Fax 87392601
www.tech.dk
www.keller-druck.com
 Products  Miscellaneous
Lavt omkostningsniveau (26 Y)
Data logging (DCX-18 ECO)
Tryk-måleteknik når det er bedst…
22
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
TEMA klimatilpasning
Fredericia vil være forbillede
for bæredygtige byområder
Forslag om kanaler i nyt byområde på havnen i Fredericia vandt førstepræmien i
en konkurrence, hvor der
er lagt vægt på, at området
skal være energineutralt og
forberedt på fremtidens
stigende vandstand.
projektering
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
Beboerne i den kommende grønne
bydel på havnen i Fredericia får måske udsigt til kanaler som i Amsterdam. Og det var da også kanalerne,
som dommerkomiteen faldt for ved
det vindende forslag i den konkurrence, som partnerskabet FredericiaC havde udskrevet om, hvordan
det nye bæredygtige byområde skal
se ud.
Fire hold er blevet præmieret for
deres forslag, men førstepræmien på
40.000 euro (ca. 300.000 kr.) gik til
holdet KCAP, som består af det hollandske arkitektfirma KCAP, Rambøll UK og DK og den hollandske
analysevirksomhed Facton.
FredericiaC, der er et partnerskab
mellem Fredericia Kommune og
Realdania By, vil nu bruge de bedste
elementer fra alle holdenes forslag til
en udviklingsplan for det tidligere
industriområde, der omfatter mere
end 200.000 kvm.
På området, der ligger ud til Lillebælt, skal 50 procent være boliger, 40
procent erhverv, heraf maks. 15.000
kvm detailhandel og 10 procent
kultur.
Lillebælt vil stige
Klimaprognoserne forudser en forhøjet vandstand i Lillebælt i fremtiden, så det har været en af de parametre, som holdene har skullet forholde sig til i deres forslag, forklarer
projektdirektør Jens Christensen,
FredericiaC:
»De har da også valgt at hæve
de præmierede
De fire deltagende hold i FredericiaC’s
konkurrence om en udviklingsplan for
den nye bydel er blevet præmieret i
forhold til, hvor stærkt de lever op til
de opstillede visioner:
1. præmie: 40.000 euro (300.000 kr.)
til hold KCAP, Rambøll UK og DK, Facton.
2. præmie: 25.000 euro (186.000 kr.)
til hold Arup Design, Effekt, Experien­
tia m.fl. Samme beløb til Hold Vandkun­
sten, Esbensen A/S, Sloth Møller A/S,
Viatrafik, Imitio, ICP A/S, Albæk Bygge­
rådgivning, Golder Associates m.fl.
3. præmie: 10.000 euro (75.000 kr.) til
hold Adept, COWI, Noema, Topotek 1,
Kollision, Bureau Detours m.fl.
koterne med mellem 0,3 og 1 meter.
Et af holdene, der er fra Holland, har
foreslået en kanalløsning mellem
bygningerne. Det vil kræve en hævning af terrænet over et større område, og her vil de bruge jorden fra
udgravningerne af kanalerne,« forklarer han.
Der er også forslag om at lave underjordiske parkeringsanlæg, hvor
jorden, der bliver tilovers, kan bruges
til terrænhævning i forbindelse med
kanalforslaget.
Bæredygtigt på fire områder
Ud over at tage højde for forhøjet
vandstand er holdene blevet bedt om
at komme med bud på, hvordan den
nye bydel kan blive bæredygtig på fire
områder: energi, vand, transport og
affald.
»Med hensyn til energi er der bl.a.
et bud på at sætte en vindmølle op på
en mole, der ligger et stykke fra det
største byområde. Det ville have en
god signalværdi, men vi skal selvføl-
gelig ind og vurdere, om en mølle
placeret på stedet ville kunne betale
sig og producere nok strøm, eller om
vi skal placere møllen et andet mere
optimalt sted uden for området – det
kunne for eksempel være i Aarhusbugten – og så lave en konstruktion,
hvor beboerne i området køber strøm
Vejle sætter strøm til
bakterier i spildevandet
ANNONCE
Ny type vandmåler skal hjælpe
vandværkerne
Ved første øjekast ligner det en traditionel vandmåler. Et nærmere
kig afslører dog hurtigt, at det drejer sig om et helt nyt produkt.
En elektronisk vandmåler, der
anvender ultralyd som måleprincip, skal hjælpe danske
vandværker med at registrere,
indrapportere og afregne danskernes forbrug af vand.
Der er mange usikkerhedsmomenter forbundet med vandforsyning og ofte kun få ressourcer
til at løfte opgaven. Men nu er
der hjælp at hente, både for
vandværker og forbrugere, i form
af en elektronisk vandmåler, der
med helt ny teknologi kan give
præcis overblik over forbrug og
spild.
Slut med selvaflæsning
Vandmåleren, MULTICAL® 21,
kan programmeres til at afsløre
lækager og sammenligne forbrug over tid.
Måleren er som standard udstyret med en radiosender, der
kan overføre forbrugsdata automatisk og via fjernaflæsning og
dermed slipper forbrugere og
vandværker for selvaflæsning.
Vandmåleren er desuden vandtæt og meget robust og kan
installeres både ude og inde –
sågar i målerbrønde.
Den nye vandmåler måler med
ultralyd; en teknologi som giver
uovertruffen nøjagtighed selv
efter mere end 15 år i drift.
Vandmåleren lanceres af firmaet
Kamstrup, som har mange års
erfaring med ultralydsmålere og
radiobaseret dataindsamling.
Kamstrup er verdenskendt for
energimålere, men har nu også
udviklet ultralyd til vandmåling.
Læs mere om den nye vandmåler
på www.multical21.dk
Flere vandforsyningsselskaber er i samarbejde med det
danske firma Krüger ved at
teste en metode til at forhindre bakterier fra overløbsvand og spildevand i at nå
ud og forurene badevandet.
vandrensning
hvor man dræber bakterierne ved at
sætte strøm til det forurenede vand.
»Vi skal have testet, om metoden,
der nu er blevet forbedret med
diaman­ter, også egner sig til rensning
af spildevand. Ved at anvende diamanter på elektrodeoverfladen kan
rensning­en af spildevand med lav ledningsevne formentlig blive mere effektiv. Derfor glæder vi os til at se testresultaterne,« siger Mikael Schultz.
Af Torben Svane Christensen
[email protected]
To testfaciliteter i Vejle
Et nyt udviklingsprojekt skal teste en
ny metode til desinfektion af overløbsvand og spildevand. Virker metoden, vil man på sigt kunne undgå, at
der strømmer urenset spildevand i
havet under de voldsomme regnskyl,
der de senere år har lukket mange
bade­strande.
»De overløb, der kan opstå efter
ekstreme vejrforhold, er en udfordring for alle renseanlæg og er til stor
gene for både miljøet og badeglade
danskere. Hvis metoden virker, som
vi håber, vil den på sigt kunne betyde, at vi med en enkel indsats kan
sikre rent badevand ved de danske
strande,« siger Mikael Schultz, direktør i Vejle Spildevand.
Udviklingsprojektet kombinerer
tre teknikker til bakteriebekæmpelse
i spildevand: UV-belysning, kemisk
desinfektion samt en teknologi til
elektrokemisk desinfektion, EctoSys,
udviklet af det tyske firma RWO Marine Water Technology, der fremstiller løsninger til rensning af blandt
andet ballastvand på skibe.
Og teknologien er netop udviklet
til rensning af ballastvand fra skibe,
Den nye teknologi vil blive testet hen
over sommeren med slut til september 2011 på to lokaliteter i Vejle, hvor
der opstilles testfaciliteter. Det ene
ved Bybækken i Bredballe og det andet ved et kontrolforsøg på Vejle Spildevands renseanlæg i Vejle. Anlægget opstilles på renseanlægget, og
vand køres fra overløbsbygværket til
en tank på renseanlægget. Herfra
pumpes det ind på desinfektions­
anlægget.
Miljøstyrelsen har bevilget
800.000 kr. til projektet ‘Forbedret
rensning af spilde- og overløbsvand’,
der ud over Vejle Spildevand A/S har
deltagelse af Middelfart A/S, Vejle
Spildevand A/S, Teknologisk Institut, DANVA og Spildevandsteknisk
Forening.
Det danske firma Krüger, der har
stor erfaring med vand- og spildevandsbehandling, er projektleder og
ansvarlig for planlægning og gennemførelse af testen af de tre teknologier. Teknologisk Institut er ansvarlig for udvikling og afprøvning af nye
målemetoder. Resultaterne fra projektet forventes at være klar til offentliggørelse i begyndelsen af 2012. j
Vi skal have
testet, om
metoden,
der nu er
blevet forbedret med
diamanter,
også egner
sig til rensning af spildevand.
Michael
Schultz
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
>>
Læs mere om konkurrencen og udviklingsplanerne
for Fredericias havnefront. ing.dk/k#968a
Det nye byområde på havnen i Fre­
dericia inviterer vandet indenfor i et
kanalsystem, og samtidig skal området
være energineutralt. Illustration: Team
KCAP
eller er ejere af møllen,« siger Jens
Christensen.
Et andet forslag går på at udnytte
beliggenheden tæt på Lillebælt ved at
lade en varmepumpe levere noget af
energien til boliger og erhverv i området. Det skal suppleres med bio­­gas,
solceller og lagring af varme.
»Vi har meget billig fjernvarme her
i området, men i fremtiden vil vi se et
mere elektrificeret samfund. Vi vil
overveje, om vi skal undlade fjernvarme fra begyndelsen, men det kommer an på priserne, når vi når dertil,«
siger Jens Christensen.
Forbruget af el og varme ligger re-
lativt højt i Fredericia i forhold til resten af landet, og det skyldes især, at
byens industri bruger meget energi.
Når det gælder udledning af CO2, ligger Fredericia til gengæld 30 procent
under landsgennemsnittet. I FredericiaC skal løsninger som solfangere,
velisolerede huse og intelligente
23
konkurrencen
I maj 2010 udskrev FredericiaC en inter­
national, tofaset parallelkonkurrence.
elmålere medvirke til, at forbruget af
energi og udledningen af CO2 bliver
holdt på et absolut minimum.
»Vi kan som grundsælgere stille
krav til køberne om, at bygninger
skal være på passivhusniveau eller
højere, og det vil vi gøre,« siger Jens
Christensen.
36 tværfaglige hold fra ind- og udland
ansøgte om at blive prækvalificeret i
juni 2010, seks hold blev valgt ud til fa­
se 1 af konkurrencen, der løb fra sep­
tember til december 2010, hvorefter
FredericiaC valgte fire hold ud til kon­
kurrencens fase 2 – to danskbaserede
hold og to internationalt baserede hold.
Vandforbrug i bund
Fase 2 sluttede med, at de fire hold af­
leverede deres endelige forslag til en
udviklingsplan 6. april 2011. 27. april
fremlagde de fire hold deres forslag
for borgerne. Siden er udstillingen med
forslagene set af op mod 300 menne­
sker i FredericiaC’s lokaler.
Fredericianerne er allerede gode til
at spare på vandet. En husstand i Fredericia bruger lidt mindre vand end
landsgennemsnittet. Vandforbruget
i Fredericia Kommune som helhed
ligger højt, men det er, fordi byens
industrivirksomheder bruger meget
vand. I FredericiaC skal forbruget af
vand holdes nede med eksempelvis
vandbesparende blandingsbatterier
og regnvand i toiletterne.
»Der er også forslag om grønne
tage og genbrug af regnvand,« siger
Jens Christensen, der gerne ser området som et forsøgsområde for nye
teknologier med muligheden for at få
tilkoblet forskningsinstitutioner og
søge midler til projekter, der skal
gøre området energineutralt. j
Alle forslagene kan downloades på
FredericiaC’s hjemmeside, www.frede­
riciac.dk, hvor alle interesserede har
kunnet debattere forslagene.
Undervejs i konkurrencen har holdene
fremlagt deres tanker og foreløbige for­
slag for hinanden, for FredericiaC og for
borgere og interessenter. Dette er et
særligt element i ‘den lærende konkur­
rence’, som har til hensigt at lade den
løbende dialog inspirere de deltagende
hold og FredericiaC. 24
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi
et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare
vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen
KARRIERE
Rambøll efter slaverianklagerne:
»Vi vil ikke vende det blinde øje til igen«
Rambøll svigtede sin for­
pligtelse og sine egne etiske
retningslinjer, da virksom­
heden ignorerede slavelig­
nende arbejdsforhold hos
entreprenører på byggeprojekter i Dubai. Nu vil Ram­
bølls koncern­chef gøre det
nemmere for medarbejderne
at anmelde uetiske forhold.
ansættelsesvilkår
Af Ulrik Andersen [email protected]
Rambøll anklages for slaveri i Dubai.
Den overskrift vågnede de danske in­
geniører – og ikke mindst Rambølls
2.550 danske ansatte – op til 20. fe­
bruar i år. Organisationen DanWatch
havde dokumenteret, at to store en­
treprenørvirksomheder, Arabtec
Construction og Al Habtoor Leigh­
ton, som Rambøll arbejdede på pro­
jekter sammen med i Dubai, holdt
bygningsarbejdere under slavelig­
nende forhold uden mulighed for at
sige op eller komme væk fra Dubai.
Anklagen tog Rambøll på sengen,
erkender koncernchef Flemming Bli­
gaard Pedersen i dag.
»Jeg var på skiferie, da jeg blev rin­
get op og fik at vide, at der var dukket
denne sag op. Det var lidt af et chok,«
fortæller han.
»Som mennesket nu engang er
indrettet, så starter det med, at man
siger: Det passer ikke! Rambøll er ik­
ke indblandet i slaveri. Vi bidrager ik­
ke til det. Vi medvirker ikke til det. Vi
skaber ikke grundlaget for det. Det er
den dér afvisning, som enhver per­
son starter med.«
Chokket blev forstærket af, at Ram­
bøll i egen optik har et etisk kodeks,
som alle medarbejdere forventes at
kende og leve op til.
»Vi er født med en etisk fordring
fra vores stifter. Vi skal opføre os or­
dentligt, og som ansat i Rambøll skal
man behandle andre, som man ger­
ne selv vil behandles,« siger Flem­
ming Bligaard Pedersen.
Den ene medstifter Børge Rambøll
udtrykte det kort og præcist: »Et koldt
hoved, varmt hjerte og rene hænder.«
Men da Rambøll dykkede ned i be­
skyldningerne, måtte virksomheden
erkende, at den havde svigtet sine eg­
ne etiske retningslinjer og FN’s Glo­
bal Compact-principper, som Ram­
bøll i lighed med 235 andre danske
firmaer har skrevet under på.
Principperne forpligter virksom­
hederne til at sikre, at hverken de
selv, deres leverandører, kunder eller
andre parter på fælles projekter med­
virker til at knægte menneskerettig­
heder og arbejdstagerrettigheder. Og
det var netop ‘andre parter’, som har
bragt Rambøll i fedtefadet.
»Der skal ikke være nogen tvivl om,
at vi har en sag her,« konstaterer
Flemming Bligaard Pedersen.
gen, der bliver mishandlet dér. Det
kan jeg ikke blande mig i, for jeg er
selv i fare.’ Det står direkte i de ti
principper, at man ikke kan være
øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan
ikke bare vende det blinde øje til.«
Vil have internationale principper
Andres svigt er Rambølls ansvar
DanWatch har sammen med andre
NGO’er kunne påvise, at de to entre­
prenører, som har arbejdet på sam­
me projekter som Rambøll – uden at
Rambøll havde kontrakter med dem
– har undertrykt bygningsarbejder­
nes rettigheder. Uden at Rambølls
ansatte reagerede.
Svigtet skyldes ifølge koncernche­
fen to ting:
»Vi har ikke fokuseret på problem­
stillingen med vores forpligtelser i
forhold til tredjemand, men tænkt, at
det har vi jo ikke styr på, for vi har in­
gen kontrakt. Dér har vi lært noget.«
Den anden ting er den blindhed,
der rammer udsendte medarbejdere:
»Det man bliver vant til, det stikker
ikke ud: Sådan er forholdene jo her i
Indien, siger man til sig selv – eller i
Dubai.«
Rambøll Gruppens administrerende
direktør, Flemming Bligaard Pedersen,
forklarer bl.a. svigtet med den blind­
hed, der kan ramme udsendte medar­
bejdere: »Sådan er forholdene jo her
i Indien, siger man til sig selv – eller i
Dubai.« Foto: Das Büro
Men det må ikke ske igen, under­
streger Flemming Bligaard Peder­
sen:
»Det er fuldstændig ligesom hvis
man kommer forbi et voldeligt over­
fald på gaden, så kan man ikke bare
vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er no­
Rambølls ledelse har derfor taget en
række drastiske beslutninger.
»Jeg har skrevet et personligt brev
til de to firmaers ansvarlige – altså
deres koncernchefer. Som et udtryk
for, at den sag eksisterer for dem
– men ikke mindst for os. Og så har
vi bedt vores brancheforening, FRI,
tage det op med vores internationale
brancheforeninger. Det er noget,
der vedrører hele branchen. Det er et
globalt spørgsmål,« siger Flemming
Bligaard Pedersen.
Han ser paralleller mellem indsat­
sen mod korruption og indsatsen
mod rettighedskrænkelser:
»Da vi i den internationale bran­
cheforening startede kampen mod
korruption, kunne man ikke sidde
ved et bord med eksempelvis mexica­
nere eller indonesere og tale om be­
stikkelse. Det kan man frit nu. Så det
er noget med at modne den slags for­
hold og tage fat i det og vise, at det her
er rigtigt, og det her er forkert, og så
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
131
nye
job
Force Technology Projektleder m.fl.
Skive Kommune Afløbsingeniør
NKT Flexibles El- og maskiningeniører
Organisationen DanWatch do­
kumenterede i februar, at to store en­
treprenørvirksomheder, Arabtec Con­
struction og Al Habtoor Leigh­ton, som
Rambøll arbejdede på projekter sam­
men med i Dubai, holdt bygningsarbej­
dere under slavelignende forhold. Nu
skal Rambøll-medarbejdere forpligtes
til at indberette den slags overtrædel­
ser til ledelsen. Foto: DanWatch
få det budskab ud. Det kommer helt
sikkert også på denne problemstil­
ling med forpligtelser i forhold til
tredjepart.«
Internt er der også ændringer i
gang. Rambøll var i forvejen i gang
med at udarbejde såkaldte præam­
bler, der blandt andet forklarer, at
Rambøll overholder FN’s Global
Compact-principper og forventer, at
andre deltagere i projekter, hvor
Rambøll er med, gør det samme. Det
arbejde er nu blevet fremskyndet, og
præamblerne skal fremover skrives
ind i alle kontrakter med såvel leve­
randører som kunder.
Krænkelser må ikke ignoreres
Men den største ændring er, at Ram­
bøll nu både vil gøre det lettere for
medarbejderne at indberette over­
trædelser af menneskerettigheder og
gøre det krystalklart, at det kan koste
dyrt, hvis en medarbejder ignorerer
overtrædelser.
»Vi vil ændre ansættelseskontrak­
terne jorden rundt, så der kommer til
at stå, at firmaet overholder FN’s glo­
bal Compact-principper, og at man
som medarbejder skal være opmærk­
som på, at det naturligvis medføre
påtale og kan være afskedigelses­
grund, hvis man ikke overholder
principperne,« fortæller Rambølls
koncernchef.
Flemming Bligaard Pedersen un­
derstreger dog, at det vil tage lang tid
at få sådanne principper og sanktio­
ner på plads. Derfor vil han kun kal­
de det en ambition og ikke et mål.
Men allerede nu går Rambøll i gang
med at forbedre den interne under­
visning i håndteringen af forpligtel­
ser i forhold til tredjepart og letter
medarbejdernes muligheder for at
håndtere og indberette sådanne
krænkelser.
»Det er afgørende, at vi får skrevet
en observationsrapport om det. Den
observationsrapport skal have fast­
lagte ruter internt i virksomheden, så
den kommer frem til virksomhedens
ledelse,« siger han. j
Sagen kort
20. februar offentliggjorde organisa­
tionen Danwatch en rapport, som do­
kumenterede, at to entreprenører, som
Rambøll har arbejdet på projekter med
i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn
og pas.
Flere medier tog historien op, og selv
om Rambøll ikke selv havde haft an­
satte under kritisable forhold, erkend­
te virksomheden at, at den ikke hav­
de fulgt FN’s Global Compact-princip­
per om, at hverken virksomheden selv,
dens leverandører, kunder eller andre
parter på fælles projekter må knægte
menneskerettigheder og arbejdstager­
rettigheder.
Danmarks Rederiforening Leder
Niras Geotekniker
Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef
Virksomheder skal
overvåge meget mere
Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals rådgiver for menneskerettigheder og erhverv,
Sanne Borges.
»Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker
det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at
man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om si­
ne holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne
med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler,
selv om de siger, at de gør det.
»Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forhol­
dene, for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes
med partnernes egne oplysninger.«
Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsva­
re en manglende overvågning af menneskeretskrænkel­
ser med, at man kun har en mindre opgave på et projekt.
»Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkel­
ser, fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må
man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en til­
strækkelig stor indflydelse på sine samarbejdspartnere.
Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man
overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker
krænkelser,« siger Sanne Borges.
En måde at få indflydelse på er at gå sammen med an­
dre virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at
Rambøll har involveret både de danske og internationale
rådgiverorganisationer i problemet. j
IDA støtter FN-krav i
ansættelseskontrakter
Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s
konventioner bliver overholdt:
»Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilfø­
jer, at Rambøll har en stor opgave foran sig med at define­
re præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte:
»Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i
mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så
skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså
konventionerne.«
Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard
Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskon­
trakterne at medarbejderne skal reagere på krænkelser af
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal
ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med
samarbejdspartnere:
»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når med­
arbejderen har sendt sin rapport af sted, så skal der være
andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det.
Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j
Fornuftig plan – men det
er handling der tæller
Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer,
når virksomheden igen står med en lignende sag, mener
lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social
Responsibility:
»Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og
arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksom­
heden kan undgå problemer, men på om de vil tage kon­
sekvensen, når det kommer til at koste dem noget, eller
om de vælger den hurtige gevinst.«
Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtel­
sen til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrak­
terne og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer,
så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærk­som
på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller
ikke forventet mindre.
»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kata­
loger over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage
deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det,
havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kon­
trakterne er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet inte­
greret i organisationen,« siger Steen Valentin.
Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager.
»Men det handler om at tage problemet alvorligt og have
et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j
Århus Universitet Teknisk Chef
Vejdirektoratet Ingeniør
Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl.
25
FLERE JOB PÅ SIDE 28 ,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Sådan!
motiverer du dine medarbejdere
Engagerede og initiativrige
medarbejdere kommer ikke
af sig selv. Det kræver en
målrettet indsats fra ledel­
sens side at holde motivatio­
nen oppe. Den amerikanske
management-forfatter Daniel
H. Pink giver her sine bedste
råd til, hvordan du skaber
gejst blandt medarbejderne.
Indfør 10 procents-tid
Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres
arbejdstid på at arbejde på et projekt
efter eget valg i en periode på et halvt
år. Ved at skabe denne ø af autonomi
vil du hjælpe folk til at gøre noget ved
deres fantastiske ideer og konvertere
den tid, hvor de alligevel fiser den af,
til mere produktiv tid. Det kunne jo
være, at en eller anden i din organisa­
tion endte med en genial opfindelse.
Støt interkollegiale belønninger
Opret følgende belønningssystem: På
et hvilket som helst tidspunkt kan en­
hver i firmaet tildele en bonus på 250
kroner til en af sine kolleger – finansie­
ret af en firmabetalt pulje. Enhver, der
gør et eller andet exceptionelt, får på
stedet anerkendelse fra deres ligestil­
lede, og fordi det kommer fra en kolle­
ga og ikke fra en chef, har det en an­
den (og måske dybere) betydning.
afhold en autonomirevision
Bed alle i din afdeling om anonymt at
besvare disse fire spørgsmål på en
skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbe­
stemmelse har du over dine arbejds­
opgaver, din arbejdstid, dit team på ar­
bejdet og din arbejdsteknik, dvs. hvor­
dan du faktisk udfører dit jobs hoved­
ansvarsområder? Måske troede du, at
alle havde masser af frihed, men te­
sten viser noget andet. Hvis du i din
revision giver medarbejderne mulig­
hed for at skitsere deres egne tanker
om øget autonomi, opstår der ofte
nogle rigtig gode løsninger, der skaber
mere selvbestemmelse.
Leg ‘hvis formål er det i øvrigt?’
Her kommer endnu en øvelse til at slå
bro over kløften mellem din og afde­
lingens opfattelse. Bed dine medar­
bejdere svare skriftligt på følgende
spørgsmål: Hvad er vores virksomheds
målsætning? Indsaml kortene og læs
svarene op. Vurdér, om svarene ligner
hinanden og er rettet ind efter et
­fælles formål. Denne enkle forespørg­
sel kan give et glimt ind i virksomhe­
dens sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor
de gør det, de gør, kan du så forvente,
at de skal være motiverede for at gøre
det? j sro
Daniel H. Pink
Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, busi­
ness og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overra­
skende sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstå­
ende råd er hentet fra.
Master i
Professionel
Kommunikation
En uddannelse for dem der skal formidle på
jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet
tager to år på deltid, foregår især på nettet
og koster pr. semester 15.000 kr.
Fagene på uddannelsen er bl.a.:
• Skriftligformidling
• Kommunikationsplanlægning
• Kommunikationiorganisationer
• Mundtligformidling
• Forandringskommunikation
• Socialemedier
Ansøgningsfrist 1. juli
Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder.
Mobil: 26 70 84 36 / Mail: [email protected]
Se også www.mpk.ruc.dk
26
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce
Regioner fokuserer på
sundhedsteknologi
Sundhedsteknologi har et kæmpe vækstpotentiale og bygger på mange af ingeniørernes kompetencer.
Efterårets regionale camps om sundhedsteknologi skal derfor støtte IDA i at sætte dagsordenen inden for området
Af Malene Skov Jensen
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA,
og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling.
Holdninger og
synspunkter tegner foreningens
politik og har
ingen sammenhæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
[email protected]
Kalvebod
Brygge 31-33,
1780 Kbh. V
IT, robotter og andre teknologiske
løsninger vil i fremtiden spille en stadig større rolle i sundhedssektoren.
Fra robotbad og selvrensende toiletter til fjerndiagnosticering og telemedicin – markedet for teknologiske
løsninger er enormt og i voldsom
vækst.
Ingeniørforeningen sætter særligt
fokus på sundhedsteknologi i 2011.
Det munder bl.a. ud i 5 regionale
camps om sundhedsteknologi i løbet
af efteråret. Camps’ene skal komme
med konkrete anbefalinger, som IDA
kan bruge i sit politiske arbejde med
at sætte den sundhedsteknologiske
dagsorden.
I Nordjylland har man haft fokus
på sundhedsteknologi i flere år. Allerede i 2003 oprettede IDA Nord en
fagteknisk gruppe, der arbejder med
sundhedsteknologi. Knud Buus Pedersen, der er udviklingschef hos Judex A/S, er formand for gruppen.
Han glæder sig over, at IDA har valgt,
at sundhedsteknologi skal være temaet for 2011.
”I Danmark bliver der flere og flere
ældre, mens arbejdsstyrken bliver
mindre og mindre. Derfor skal vi
tænke i helt nye løsninger, hvis vi
skal have en høj sundhedsstandard i
fremtiden,” siger han.
Det handler ifølge Knud Buus Pedersen ikke kun om at overlade noget af arbejdet til robotter, men også
om at gøre tingene enklere og billigere.
”På alle fronter har ingeniører noget at spille ind med, og det skal vi
gøre. Det er vigtigt, at IDA kommer
på banen og er med til at sætte
dagsordenen,” siger Knud Buus Pedersen.
En øjenåbner
Også i Østjylland har man i løbet af
det seneste års tid sat ekstra fokus
på sundhedsteknologi og har blandt
andet oprettet et særligt sundhedsteknologisk udvalg. Joanna Christensen sidder med som studieobservatør i udvalget og er med til at arrangere camp’en om sundhedsteknologi
i region Midt.
”Arbejdet i udvalget har virkelig
åbnet mine øjne for, hvor mange forskellige muligheder jeg får med min
uddannelse,” siger Joanna Christensen, der studerer biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet.
”Sundhedsteknologien kommer til
at åbne for et kæmpe marked og
masser af arbejdspladser, hvor der
bliver brug for ingeniørers kompetencer ikke kun til at udvikle hjælpemidler, men også til at formidle viden om den nye teknologi,” siger
hun.
Grunden til at hun gik med i udvalget var i første omgang muligheden
for at skabe sig et netværk. Målet
med gruppen i Nordjylland og Østjylland er da også at opbygge netværk blandt ingeniører på tværs af
universitet, erhvervsliv og sygehus
samt at vise de studerende, hvilke
muligheder de har inden for sundhedsteknologi.
Forventer kickstart
De regionale camps skal aktivere en
bred kreds af interesserede og nøglepersoner. Camps’ene vil forløbe
over en dag, hvor første halvdel af
dagen vil være med mere generelle
oplæg om sundhedsteknologi og
åben for alle, mens anden halvdel af
dagen vil tage form som et working
lab, hvor særligt indbudte vil give deres bud på, hvad man skal satse på
af fremtidens teknologiske løsninger.
Gennem årene har den sundhedsteknologiske gruppe i Nordjylland
stået for en del arrangementer og
konferencer regionalt, og gruppen
ser nu frem til at være vært for en
camp om emnet.
Knud Buus Pedersen er formand for IDA Nords fagtekniske gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi. (Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset)
”Vi forventer, at vi med camp’en
får mulighed for at kigge langt ind i
fremtiden, og at vi dermed kan komme med nogle fornuftige anbefalinger til politikerne om, hvordan vi skal
håndtere området,” siger Knud Buus
Pedersen.
I Århus forventer Joanna Christensen, at camp’en vil være en øjenåbner for politikere og erhvervsliv:
”Jeg håber, at vi med vores camp
kan synliggøre sundhedsteknologiens potentiale, så vi kan kickstarte
det her område. Måske ved at oprette nogle centre, så folk ikke sidder
alene og opfinder den dybe tallerken
SYNSPUNKT
gang på gang. Det kan for eksempel
ske ved, at nye iværksættere får specifik hjælp til at komme i gang, da
der er mange krav, love og regler,
som skal overholdes inden for sundhedsteknologi,” siger Joanna Christensen.
Camps:
Sydjylland og Fyn: 20. september
Vestjylland og Østjylland: 27. september
Sjælland: 4. oktober
Nordjylland: 11. oktober
Nordsjælland: 26. oktober
NOTER
Ny formand for IAK
Af Per Højbjerre,
formand for
Teknologiudvalget
En meningsmåling viste fornylig, at klimaproblemerne skraber bunden, når vælgerne skal prioritere, hvad der er vigtige
emner i den kommende valgkamp. Det
synes jeg er ærgerligt.
Jeg ved godt, at klimaproblematikken
for os danskere ikke rammer ned i den
helt nære hverdag på samme måde som
hospitaler og arbejdsløshed kan gøre det.
Men for mig at se, handler klima om rigtig meget andet end, hvordan vi får reduceret Danmarks udledning af klimagasser.
Det handler om udviklingen af vores
energisystem, og dermed prisen på el og
varme i fremtiden. Det handler om vækst
og nye arbejdspladser. Og det handler om
forsyningssikkerhed. Og rigtig mange andre ting.
Klima handler om
mere end vind og vejr
Derfor burde det være en selvfølge, at
klimaet er i toppen af dagsordenen i den
kommende valgkamp.
Uanset udfaldet af et kommende valg,
er det en bunden opgave for et nyvalgt
folketing at skabe rammer for vækst. Gerne en vækst, der baserer sig på udvikling
og salg af bæredygtige energiteknologier,
som er et af de områder, der har et oplagt
potentiale for at blive krumtappen i en
danskbygget vækstmotor. Området kaldes
ofte for cleantech, og det er et felt, hvor
både fagfolk og politikere har påpeget lovende erhvervsmuligheder. Og det er
samtidig i cleantech virksomhederne, at
vi finder mange af de teknologier, der skal
gøre Danmarks energisystem fri af fossile
brændsler.
For et par uger siden lancerede Ingeniørforeningen udspillet: ”Grønne veje til
vækst - hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet?« Her har vi samlet 30
bud på udfordringer og løsninger, der kan
sikre en dansk cleantechbranche i verdensklasse og dermed skabe basis for
vækst og arbejdspladser. Men potentialet
kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner for Danmarks energi og miljø,
som strækker sig udover de enkelte valgperioder.
Så de næste mange år handler valget
om klima. Og klima handler om mere
end vind og vejr.
Bolette Mohr Sillassen er
valgt som ny formand for
Ingeniørernes A-kasse
(IAK)
”IAK har en helt særlig profil som en
moderne og fremtidsorienteret a-kasse.
Som faglig a-kasse har vi mange års erfaring og indgående kendskab til ingeniørernes og maskinmestrenes arbejdsmarked.
Derfor har IAK de bedste muligheder for at
matche vores ledige medlemmer med de
rigtige jobmuligheder,” siger Bolette Mohr
Silassen.
Den nye formand vil have fokus på at
styrke samarbejdet med Ingeniørforeningen, Maskinmestrenes Forening og Dansk
Formands Forening.
”Der er masser af synergi i samarbejdet
mellem fagforeninger og a-kasse. Vi skal
blive endnu bedre til at samarbejde, så
medlemmerne oplever, at vi arbejder sammen og i direkte forlængelse af hinanden,”
siger Bolette Mohr Sillassen.
Bolette Mohr Sillassen er kemiingeniør
og ansat i DONG Energy, hvor hun arbejder med sikkerhed i vindmølleparker. Hun
har gennem en årrække været fagligt aktiv
både i IAK og i Ingeniørforeningen.
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce
NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND
SERIE
INGENIØRFAMILIEN
Ingeniørforeningen i Danmark er
del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien – hvis medlemmer
alle arbejder på at sikre ingeniører
27
og andre højtuddannede tekniske
akademikere bedst muligt. Både
hvad angår løn- og ansættelsesforhold, faglig viden, netværk, dagpenge, forsikring og pension. I de
næste numre ser IDAvisen nærmere på de enkelte familiemedlemmer
Hjælpen er nær
Gensyn
med traktorer
Ingeniører er gode til at skaffe sig selv og andre i arbejde – med sparring fra konsulenthuset Komplement, der gør meget ud af sine virksomhedskontakter
Af Karen Witt Olsen
Komplement er konsulenthus for Ingeniørernes
A-kasse (IAK).
Det er Komplement landets 2.456 (antal) ledige
ingeniører, cand.scient.’er
og maskinmestre er i
kontakt med, når de skal
til fx lovpligtige cv-møder
– og konsulenthusets
motto er da også ’Genvejen til det rigtige job’.
Salgschef i Komplement Jesper Baeker Andersen fortæller, at medlemmerne er en veluddannet gruppe, der er
vant til at blive stillet krav
til, men som selvfølgelig
også forventer en kvalificeret rådgivning retur.
”Komplement forudsætter fx at de ledige har
set vores video om lovgivningskrav på mitIAK, inden de møder op til første møde. På den måde
gør vi fra konsulenthusets
alt, hvad vi kan, for at fokusere på de lediges muligheder frem for pligter
og regler, når de møder
op. Vi fokuserer også på
at sparre konstruktivt og
være personlige i vores
tilgang til ’hvordan hjælper vi bedst dig,” siger
han.
Det rykker i Esbjerg
En af Komplements styrker består i konsulenthusets tætte kontakt til erhvervslivet. Komplement
ringer og besøger hver
uge ingeniørtunge virksomheder. Salgschefen
trækker desuden på sit
netværk fra en tid som
branch manager i rekrutteringsbranchen – samt
følge nøje med i diverse
medier.
”Vi er nød til at vide,
når der sker ændringer
på arbejdsmarkedet, så vi
kan sende vores ledige i
den retning. Lige nu rykker Komplement fx massivt på Esbjerg og Sønderjylland, fordi vi ved, at
området kommer til at
mangle 70-80 ingeniører.
Det startede med en avisartikel, og nu samarbejder vi tæt med bl.a. Regi-
j FAMILIEMEDLEMMET
j Konsulenthuset Komplement
j 100 pct. ejet af IAK - Ingeniører-
nes A-kasse
j Stiftet i 2005
j Opgave: At hjælpe ledige ingeni-
j
j
j
j
j
ører og cand. scient.’er til et job
samt sælge kompetenceydelser
til private og offentlige virksomheder
2.456 ledige medlemmer
Motto: Genvejen til det rigtige
job
Kontorer i København, Aalborg,
Århus og Odense
21 medarbejdere, primært akademikere og kontorfunktionærer
Omsætning oplyses ikke
on Syddanmark, Esbjerg
by om at finde de relevante profiler.”
Via den nære kontakt
med virksomhederne får
Komplement også adgang til konkrete stillingsopslag. Konsulenthuset
søger så blandt de ledige,
og har skaffet 14 ledige i
job i år. 12 pct. af alle
medlemmerne er desuden blevet kontaktet i
den forbindelse, og det
betyder noget.
”Det øger motivationen,
når man som ledig mærker, at der også er andre,
der arbejder intenst på at
skaffe én i arbejde,” forklarer salgschef Jesper
Baeker Andersen.
Kan selv
Komplements tilgang til
håndtering af de ledige
medlemmer bygger på
en ’netværkstankegang’ –
samt hjælp til selvhjælp.
Salgschefen fortæller,
at ingeniører er utrolig
aktive. Når Komplement
ugentligt holder workshops om fx at skrive den
gode ansøgning eller
stresshåndtering, møder
mellem 15 og 30 personer op. Og det er helt frivilligt.
Komplements medlemmer er desuden gode til
både at hjælpe sig selv
og hinanden.
”Aktive Ingeniører er et
netværk, der kører autonomt. Det er en flok ledige ingeniører, der mødes
regelmæssigt for at netværke, ringe ud eller opsøge virksomheder. Komplement lægger lokaler
og telefon til – samt holder inspirationsmøder men ellers klarer de alt
selv. Besætningen skifter
løbende, for de er supergode til at skaffe sig selv
og hinanden i arbejde,”
siger Jesper Baeker Andersen.
m Salgschef Jesper Baeker Andersen (Foto: Sif Meincke)
Forrest en Ferguson 35 fra ca. 1955. Bag denne kompakte traktor med det innovative Ferguson-lift-patent står en
Massey-Harris. Fra 1958 ændres navnet til Massey Ferguson efter fusionen i 1953 mellem de to virksomheder.
Der er mange, som kender navnene på bondesønnerne Henry Ford fra
USA og Harry Ferguson
fra England. Henry Ford,
grundlægger af Ford fabrikkerne og samlebåndets opfinder.
Harry Ferguson blev
også verdensberømt industrimand ved opfindelsen af 3 punkts ophæng
af landbrugsredskaber på
traktoren: ”Den lille grå
Ferguson”.
Men der er en forhistorie inden den ”Lille Grå”
så dagens lys: I 1938
mødtes de to store industrimænd med henblik
på at skabe en moderne
traktor. Harry Ferguson
havde ideen og Henry
Ford havde (bil-)fabrik-
ken. Det blev til en Ford
Ferguson 9 N (9 for året
1939, hvor produktionen
startede). 9 N blev produceret indtil 1943. Traktoren havde 3 gear og motoren var en Ford bilmotor. Der blev produceret
306.221 stk. 9 N. Ford
var meget interesseret i
Ferguson-patentet og forsøgte at købe det af Ferguson, men Ferguson var
naturligvis ikke interesseret i at sælge ”guldægget”.
Henry Fords sønnesøn
brød aftalen med Ferguson i 1947. I tiden 1947–
1952 producerede Ford
8 N (8 for året 1948, men
produktionen startede
tidligere) med 4 gear.
I 1948 anlægger Fergu-
son sag mod Ford. I 1952
vinder Ferguson retssagen og får en erstatning
på 9,25 millioner dollar
og Ford må indstille produktionen af 8 N. Der var
da produceret 500.000
stk. 8 N.
I Anders Poulsens stald
i Lemvig findes 20 renoverede gamle traktorer.
Renoveringen er udført af
ejeren selv.
Det kan anbefales andre at høre Anders Poulsen fortælle om sin traktorpark. Han starter også
gerne traktoren med kun
en cylinder. Og så ser du
i tilgift den traktor, Anders Poulsen netop nu er
i gang med at renovere.
Ib Kongstad
Virtuelle
arrangementer
Vore medlemmer har ønsket at kunne følge arrangementer, der holdes i
København. Ønsket er
kommet ved flere generalforsamlinger i vores
område.
Derfor har vi i samarbejde med IDAs administration igangsat et forsøg, hvor vi ønsker at
kunne tilbyde medlemmerne i Vestjylland (og
andre steder) adgang til
virtuelle arrangementer
med emner inden for fagteknik.
Efter anbefaling starter
vi med møder, der er filmet/streamet og kan
uploades til hjemmesiden. Når vi har samlet noget erfaring med, hvordan
de virtuelle møder modtages af medlemmerne, kan
der eksperimenteres med
andre former.
IDA starter med at optage arrangementet ”Teknologi i ældresektoren”,
der er arrangeret af SVT –
det nye selskab med
Sundhedsteknologi og
Velfærd.
Vi vil markedsføre arrangementet i en nyhedsmail til IDA Vestjyllands
medlemmer, når det er
redigeret og lagt på IDAs
hjemmeside. Vi er usikre
på, hvornår produktionen
kan være færdig, men vi
arbejder så hurtigt vi kan
med opgaven.
Ib Kongstad
Pris til dimittend
IDA Vestjylland overrækker igen i år "IDA – ingeniørprisen" til en fremmelig repræsentant for ingeniøruddannelsen på AUHerning. Det sker, når
AU-HIH holder sommerdimission fredag 24. juni
kl. 13.00 i Herning.
Vinderen udpeges af lederne af ingeniøruddan-
nelse på AU-Herning. Vi
vil senere informere om
prismodtageren og begrundelse for udpegningen ved denne sommerdimission.
Prismodtageren skal
være uddannet med godt
resultat fra én af ingeniørretningerne.
IDA Vestjylland forven-
ter at alle dimittender bliver ansat på områdets
store eller små arbejdspladser og at de underbygger deres jobkompetencer med fortsat medlemskab af IDA.
Ib Kongstad
IDA ØST-VESTJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, [email protected]
28
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
3326 5358
3326 5391
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
3326 5387
3326 5319
Vi sørger for hjemkaldelse af
materi­aler, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
E-mail: [email protected]
Internet: www.ing.dk/annoncer
VEDLIGEHOLDELSESCHEF
>>>
til Vejdirektoratets driftsdivision
i København
Vejdirektoratet – er en del af Transportministeriet - og har det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg samt drift og
vedligehold af statsvejnettet i Danmark
Dine kvalifikationer
Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes,
at den rette kandidat har en relevant akademisk baggrund
for eksempel som ingeniør – gerne suppleret med en
MBA eller anden økonomisk uddannelse.
at arbejde hos Vejdirektoratet på www.vejdirektoratet.dk.
Derudover kan du læse mere om stillingen på
www.kromann-connect.dk.
For yderligere information kontakt:
Kromann Connect, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8600
Skanderborg, Tlf. 21 83 56 10
Vi tilbyder
Til Vejdirektoratets Driftsdivision søger vi en vedligeholdelseschef.
Kandidaten er vant til at kommunikere på alle niveauer i
det private, såvel som i det offentlige og politiske system,
og kan begå sig nationalt og internationalt.
Der er tale om en meget spændende stilling i en politisk
organisation, hvor kandidaten skal forholde sig til de udfordringer og muligheder, vejsektoren står over for.
Du har en kommerciel tilgang, og er god til at motivere og
begejstre dine omgivelser. Det forventes, at du har flere
års ledelseserfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 37 med mulighed
for forhandling af tillæg. Ansættelsen sker på åremål og
kontraktansættelse. Ved stillingsbesættelsen medvirker
Kromann Connect og et internt stillingsråd.
Det kræver derfor en stærk leder, der kan motivere og
udvikle sine medarbejdere på en engageret og energisk
måde, og samtidig gennemføre opgaver og projektporteføljer inden for belægninger og bygværker.
Som den rette kandidat er du meget engageret, initiativrig, udadvendt, og i besiddelse af et betydeligt ’drive’.
Tjenestested er Vejdirektoratet, Niels Juelsgade 13, 1059
København K.
Det er vigtigt, at du har brancheerfaring og faglig indsigt
inden for belægninger og bygværker.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund
i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor
alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller
etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Der er tale om et væsentligt økonomisk ansvar i stillingen
som vedligeholdelseschef, hvorfor det kræver en god
økonomisk indsigt og forståelse samt stærke forhandlingsevner.
Stillingen har reference til driftsdirektøren for Vejdirektoratet. Vedligeholdelseschefen indgår i driftsledelsen samt
Vejdirektoratets chefgruppe.
Væsentligste egenskaber:
• Stærk, motiverende og åben leder
• Arbejde med strategisk udvikling
• Evne til at begå dig i det politiske miljø
• Faglig indsigt i vedligehold af bygværker og belægninger
Læs mere
Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige
Ansøgning
Søg jobbet på www.kromann-connect.dk – og find her link
til stillingen under afsnittet ”Kandidater”.
Ansøgningsfrist: 10. august 2011.
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
Love IT!
Hent din Version2 App til iPhone og Android her
Din Version2 App venter på dig
IT FOR PROFESSIONELLE
Vækst giver muligheder
Især for el- og maskiningeniører
Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren?
Så er det måske dig, vi har brug for.
Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi
har nu mere travlt end nogensinde før.
Til vores fabrik i Kalundborg søger
vi el-ingeniører med kendskab til
bl.a.:
• Automation
• Fejlsøgning og optimering
• Reguleringssystemer (SCADA og
MES) og PLC programmering i
Siemens S7
• Evt. lederansvar
Til fabrikken søger vi også maskiningeniører med kendskab til bl.a.:
• Værktøjs- og procesudvikling til
avanceret 24/7-produktion
• Maskiner og teknologi inden for
metal- og plastbaseret produktion
• Materialer (stål og plast)
Vores ingeniørafdelinger i Brøndby
søger nyuddannede og erfarne ingeniører med viden inden for:
•
•
•
•
Styrkelære
Offshoreteknik
Udmattelse
Materialer (metaller og polymerer)
Hvis du har erfaring inden for FEM,
termodynamik og strømningslære er
det en fordel, men ikke et krav.
NKT Flexibles er en dansk, videnstung
virksomhed, der har såvel udvikling som
produktion inden for landets grænser, og
som har kunnet udnytte nærheden mellem udvikling og produktion til at skabe
solide, teknologisk avancerede løsninger.
Vi er i stærk vækst, med udvidelser i
2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med
planlagt åbning 2013, og vores kultur er
stærkt præget af vores kerneværdier Innovation, Forandringsparathed, Respekt,
Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og
Miljøbevidsthed
Ansatte: 650
Hovedkontor: Brøndby
Produktion: Kalundborg og snart Brasilien
Læs mere om dine karrieremuligheder
på: www.nktflexibles.com
Vi søger nye kolleger
Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger
inden for områderne:
•
•
•
•
•
Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder
LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder
Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder
Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør
Emissionsreduktion, Afdelingschef
I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima
og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser
til en bred vifte af brancher i ind- og udland.
Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs.
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark,
Norge, Sverige samt Kina og Rusland.
Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive
løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder.
30
Vi søger
- geotekniker
- konsulenter til drift
af Veje og grønne
områder
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011
Find ingeniørjobbet
på ingeniørernes foretrukne jobsite
INGENIØR
>>> til Vejdirektoratets
driftsafdeling i Næstved
www.niras.dk/job
Vejdirektoratet søger til vores driftsafdeling i Næstved en dygtig kollega med smittende engagement
og lyst til at dele det med dine kommende kollegaer.
Afdelingen arbejder med vejdrift, trafikal drift, myndighedsbehandling og -tilsyn i Vejcenter Sjællands
geografiske område.
Job
Se mere på www.vejdirektoratet.dk
Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. juni 2011.
Afløbsingeniør/anlægsingeniør
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/
anlægsingeniør til spildevandssektionen
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive
Kommune.
Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf
projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger
8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er
beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og
bygværker fra renseanlægget i Skive.
Du vil primært komme til at arbejde med
● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter
fra detailprojektering til idriftsættelse
● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter
● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet
● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive
Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører
● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner
● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver
Vi ønsker, at du
● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet
● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver
● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med
fornyelsesplanlægning
● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf
● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder
● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet
● er god til at samarbejde og skabe tillid
● er god til skriftlig og mundtlig formulering
● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde
● har kørekort
Vi kan tilbyde
● et spændende og krævende job i et hold af aktive og
engagerede medarbejdere
● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til
projektering og MapInfo som GIS værktøj
● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning
● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
● motions- og sundhedsordning
● løn efter forhandling
● tiltrædelse snarest muligt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller
Jan Falk, tlf. 9915 3675.
Ansøgning sendes til
Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev
att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til [email protected]
Ansøgningsfrist
Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2011.
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i
Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca.
85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor
er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om
Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk.
www.skivevand.dk
TEKNISK CHEF FOR BYGNINGSSERVICE
HEALTH
Bygningsservice har ansvaret for Aarhus Universitets
bygninger. Per 1. juni er der gennemført en reorganisering med fire enheder svarende til Universitetets fire
hovedområder.
Bygningsservice, Health er bemandet med 15 medarbejdere i bygningsdrift og 40 medarbejdere i rengøring.
Sammen med driftsinspektør og rengøringsleder udgør
Teknisk chef den daglige ledelse. Bygningsservice, Health
dækker en bygningsmassen på ca. 70.000 m2 og har –
ud over den almindelige daglige drift – en række udfordringer i form af drift og udvikling af adgangssystem, CTSanlæg, energistyring, teknisk udstyr, mv. Hertil kommer, at
der i de kommende år planlægges en omfattende renovering og fornyelse af laboratorier i form af ombygning
og nybyggeri.
Den Tekniske chef forventes at indgå i løsningen af de
daglige opgaver i samarbejde med medarbejderne og
være aktiv part i projekter i samarbejde med AU’s ingeniører, eksterne rådgivere og entreprenører.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Teknisk chef Lars Mitens på tlf. 2899 2240 eller via
e-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
Læs det fulde opslag på:
http://www.au.dk/om/stillinger/adm/tap/
og søg online via Aarhus Universitets hjemmeside
senest mandag den 27. juni ved midnat.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26
(1. samtalerunde) og i uge 27 (2. samtalerunde).
Ansøgere, der går videre efter 1. samtalerunde, må
påregne deltagelse i en lederprofiltest efter samtalen.
AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse
og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge
stillingerne.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk
tilhørsforhold opfordres til at søge.
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer
resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011
Climate Control
Innovative and energy saving solutions
Ingeniør til Danmarks største gasselskab
I HMN Naturgas er vi på udkig efter en
dygtig og engageret kollega til vores
anlægs- og driftsfunktion i Viborg.
Vi har brug for dig hurtigst muligt.
Du skal være vores ekspert på stålledninger. Du kommer til at
• lede projekter og være sagsbehandler omkring komplekse ledningsanlæg (stål og plast)
• rådgive om og være sagsbehandler
på driften af stålledninger, fx ved
omlægninger af ledningsnettet
• i mindre omfang projektere og
anlægge nye stålledninger.
I fremtiden forventer vi nye udfordringer med biogas i naturgasnettet.
Ønsker du at være medspiller i
vores kompetente udviklingsteams?
Vi søger netop nu:
- 1 PC-softwareudvikler
- 2 Applikations softwareudviklere
- 2 Hardwareudviklere
Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og
søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til
loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til
individualisme og et minimum af bureaukrati?
Læs om mulighederne på
job.lodam.com
scan stregkoden og se, hvordan
det er at arbejde sammen med os!
Desuden vil en del af dit arbejde bestå i
at
• udarbejde samfunds- og brugerøkonomiske beregninger og kontrollere eksternes samfundsøkonomiske
beregninger
i forbindelse med varmeplansager
• ajourføre tekniske procesbeskrivelser
i vores kvalitetssikringssystem
• projektere i GIS-systemet.
Herudover er det en fordel, hvis du
har erfaring med anlægsopgaver, gerne
med stålledninger fx som rådgiver,
entreprenør eller ledningsejer. Du må
også meget gerne have en tillægsuddannelse som svejseingeniør.
I anlægs- og driftsfunktionen bliver du
del af et meget erfarent og kompetent
team, som sætter pris på godt samarbejde. Du får en stor kontaktflade både
inden for og uden for huset.
Vil du gerne høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte
drifts- og anlægschef Rita Primdahl på
tlf. 62 25 98 49.
Lønnen aftaler vi efter dine kvalifikationer.
Ansøgning: Gå ind på ww.naturgas.dk
”Om HMN Naturgas I/S” og send os
din elektroniske ansøgning senest den
23. juni.
Vi søger en kollega med relevant faglig
uddannelse, fx ingeniør, med erfaring
i sags- og projektledelse. Du skal være
god til mundtlig og skriftlig kommunikation.
Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling.
Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til at gøre dit bedste – og til at sætte
spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet.
Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til
familielivet. HMN Naturgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 naturgaskunder
og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer datterselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger naturgas til 2/3 af samtlige naturgaskunder i Danmark.
www.naturgas.dk
VIND EN FLAD
Kun for folk med interesse
for teknologi.
Vi trækker lod om en iPad
blandt vores abonnenter af
Ingenørens nyhedsbrev.
Modtager du ikke allerede
nyhedsbrevet, kan du tegne
gratis abonnement på ing.dk.
31
32
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011
Entrepriseleder til geotekniske
boringer og grundvandssænkning
Leder til foreningens nautiske kontor
Danmarks Rederiforening søger en leder til nautisk kontor; som er en
del af foreningens branchepolitiske indsats.
Nautisk kontor har som primære arbejdsområder miljø og sikkerhed til søs, herunder såvel
tekniske krav til skibe som certificering, besejlingsforhold, bemandingsregler, arbejdsmiljø samt
beskyttelse af miljøet, herunder klimaspørgsmål.
Opgaverne omfatter rådgivning af Danmarks Rederiforenings medlemmer og samarbejde med
nationale myndigheder og sekretariatsarbejde i relation til komiteer og udvalg samt mødedeltagelse i internationale organisationer primært i London og Bruxelles; den pågældende vil
således få et meget bredt netværk. Der vil endvidere være opgaver relateret til offshoresektoren.
Med henblik på at styrke Aarsleff s organisation inden for grundvandssænkning søger vi en ny
medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik,
hydrogeologi og grundvandsænkning.
Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til at formidle viden om grundvandssænkning
til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre
afdelinger er vigtig.
Jobbet
Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt
andet at:
• give tilbud og have kontakt med kunderne
• varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige
produktion
• lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning, styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører
Den kommende medarbejder forventes at have:
•
en uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund kombineret med en relevant
erfaring eksempelvis erhvervet fra ansættelse på et værft, et rederikontor eller anden
maritim virksomhed, herunder fra offshoresektoren
•
en stærk faglig viden med lyst til at arbejde resultatorienteret og i dybden med nye
tekniske problemstillinger
•
en myndig og konstruktiv personlig fremtræden, der modsvarer de mange opgaver og
udadvendte relationer foreningen har i forhold til medlemmer og omverdenen i øvrigt
•
gode engelskkundskaber, da en meget stor del af arbejdet foregår på engelsk
Stillingsmæssigt vil der afhængig af erfaring være tale om en kontorchef eller afdelingschefstilling.
• sikre, at vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet.
Ansøgningsfrist mandag den 15. august 2011.
Vi forventer, at du
Skriftlig ansøgning med CV samt øvrige relevante oplysninger sendes personligt/fortroligt til:
• er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt
• har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen
• kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav på området
• er engageret i fagområdet og i Aarsleff s entreprenøropgaver
Vicedirektør Jan Fritz Hansen
DANMARKS REDERIFORENING
Amaliegade 33, 1256 København K
[email protected]
• er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål
• kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd”
• har gå-på-mod og er en god købmand.
Vi tilbyder
• et spændende job i en virksomhed, der ønsker at være blandt branchens allerbedste inden for
fundering
DANMARKS REDERIFORENING er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for danske rederier og
varetager endvidere sekretariatsfunktionen for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010.
Foreningen har ca. 50 medarbejdere og beskæftiger sig med et bredt spektrum af arbejdsopgaver over for
myndigheder og organisationer i Danmark samt forskelligt internationalt arbejde, herunder i Bruxelles, hvor
foreningen har eget kontor.
www.shipowners.dk
• en flad, uformel organisation, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på
alle niveauer
• dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling
• løn efter kvalifikationer.
Interesseret?
Din branche • Dit indhold • Dit overblik
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for at få
yderligere oplysninger.
Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til [email protected] eller til Per
Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011.
.aarsleff.com
Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og
anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og
etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder
pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter
verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre
Nyheder, blogs og debatter
Til mobile
ingeniører
SMS ing til 1272*
* Alm. SMS-takst
** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab
danmarks elektronikbranche
samlet på ét site! Nyheder og overblik
virksomheder
Gratis medlemskab
Alle elektronikvirksomheder
Bliv set sammen med relevante artikler
Basisprofil med virksomhedens stamdata
eksponering direkte i målgruppen
aktivt medlemskab
styrket synlighed ved relevante artikler
Levér nyheder til Branchenyt
Udvidet virksomhedsprofil
… og meget mere
BrUgere
du får
Nyheder hver dag – leveret af en faglig redaktion
overblik over hele branchen – ét sted
Branchens største nyhedsbrev
kalender
Forskning
Nyheder direkte fra virksomhederne
Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring
på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab.
Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011
205 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
33
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Aseptic professional
NNE Pharmaplan A/S
329413931
Load Engineer Simens Wind Power A/S
329423033
Professional NovoZymes
329424759
Load Calculation Engineer
Simens Wind Power A/S
329423031
Anlægsingeniør
Orbicon
329424584
Project Manager
Simens Wind Power A/S
329423454
Visionær Stream Manager Oticon
329424585
Ingeniører
Teknologisk Iinstitut
329423027
Visionær Stream Manager
Oticon
329424868
Molecular Biologist
Teknologisk Iinstitut
329423452
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Entrepriseleder
Per Aarsleff A/S
329415030
Kemiker til rådgivning
Teknologisk Institut
329424586
Produktionskoordinator Alfa Laval Copenhagen A/S
329424596
Engineering Managers
Rambøll
329423219
Chef for Fødevareteknologi
Teknologisk Institut
329424661
Medarbejder
Byggeriets Evaluerings Center
329424614
Project Engineers
Rambøll
329423171
Ingeniør til Vejdirektoratets
Vejdirektoratet
329424718
Software Engineer
Calsep A/S
329424087
Ingeniør til havne
Rambøll
329413350
Ingeniør til Service
Vestas Blades A/S
329424711
Change Agent
Danfoss A/S
329423296
Projektchef, geoteknik
Rambøll
329413347
Technical Support CoordinatorVestas Control Systems A/S
329423297
Control Engineer Danfoss A/S
329423295
Ingeniører til vindkraftproj.
Renewables - Engineering
329424659
Specialist
Vestas Control Systems A/S
329406199
Power Engineer Danfoss A/S
329424630
Structural Engineer
Renewables - Engineering
329424760
Konstruktør
YXLON International A/S
329423968
Software Engineer
Danfoss A/S
329424629
Offshore Site Manager
Renewables - Engineering
329424763
Havneplanlægger
Aarhus Havn
329423656
Mechanical Engineer Danfoss A/S
329424626
Lead Marine Coordinator
Renewables - Engineering
329424781
Teknisk chef
Århus Universitet
329423597
Senior Researcher
Danmarks Tekniske Universitet-DTU329423374
Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU329423601
Teknisk konsulent
Danmarks Vindmølleforening
329414031
Structural engineer
Det Norske Veritas Danmark A/S
329424611
Geotechnical engineer
Det Norske Veritas Danmark A/S
329424608
Forsøgstekniker
DHI
329424593
Elingeniør
DONG Energy A/S
329423154
Specialist i SAP
DONG Energy A/S
329423294
Project Planner
DONG Energy A/S
329423252
Scientists and engineers
European Patent Office
329423450
Cryogenics Engineer
European Spallation Source ESS AB 329413172
Product and System Engineer FLSmidth A/S
329423940
R&D Manager
329423902
Flux A/S
Forsøgstekniker
Chef for Fødevareteknologi i Aarhus
–Undersøgelseafhavne,bølgebrydere
ogflydendeoffshorekonstruktioner
DHI søger en entusiastisk og motiveret tekniker til
gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende skalaforsøg i vores forsøgsfaciliteter i Hørsholm.
Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse
og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere, vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner og fartøjer.
Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk
Institut søger en chef til at stå i spidsen for forretningsudvikling og ledelse. Vi flytter centret fra Kolding til
Aarhus 1. december og har behov for dig, der med
entreprenørånd og faglig ballast inden for fødevareteknologi, kan samle, integrere og videreudvikle centret og dets højt kvalificerede medarbejdere i Aarhus.
For yderligere information kontakt direktør for Life
Science, Bo Frølund, på telefon 72 20 18 33
PT ingeniør-Electronics(6778) Grundfos A/S
329423373
www.dhigroup.com
www.teknologisk.dk
Produktionsleder CR (6750)
Grundfos A/S
329423372
www.jobfinder.dk Kviknr.329424593
www.jobfinder.dk Kviknr. 329424661
Product Engineer (6837)
Grundfos A/S
329424099
Engineer(6820)
Grundfos A/S
329424095
Product Engineer
Hansen Toft A/S / HMF Group A/S
329414049
PTA-chef
Hansen Toft A/S / HMF Group A/S
329414048
Havneplanlægger
Sektionsleder til sundhedsteknologi
Servicechef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S
329414047
Projektchef
Hansen Toft A/S / HMF Group A/S
329414040
Leder af kvalitetssikringen
HARIBO Lakrids A/S
329424684
Vil du udfordre dit talent for havneplanlægning, og
har du lyst til at arbejde med udvikling af havneinfrastruktur, så er jobbet her.
Ingeniør
HMN Naturgas I/S
329423528
El-ingeniør/El-installatør
Ivar Lykke Kristensen Rådg.Ing.
329424713
Ingeniør
jens johan andersen a/s
329423467
Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S
329424950
Til Center for Fødevareteknologi søger vi dig, der har
lyst og evner til at udvikle et forretningsområde i
krydsfeltet mellem fødevare-/bioteknologi, ernæring
og sundhed. Du evner at videreudvikle centrets
forsknings-og udviklingsområder, og du medvirker
til at udvikle og sælge nye kommercielle konsulentydelser til industrien.
Fagansvarlig ingeniør
Københavns Kommune
329423000
Projektingeniør Automation
Logimatic
329424583
Regional Sales Manager
MAN Diesel & Turbo
329424633
Six Sigma consultant
NNE Pharmaplan A/S
329415020
– til Aarhus Havn
Aarhus Havns afdeling for Bygninger & Anlæg står for
planlægning og projektering af havnens udviklingsaktiviteter samt drift og vedligehold af bygninger, havneanlæg, regn- og spildevandsanlæg, pladser og veje.
Afdelingen består af et team på 9 medarbejdere.
www.aarhushavn.dk
www.teknologisk.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329423656
www.jobfinder.dk Kviknr. 329422474
STILLING
Jobbasen for it-professionelle
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop.329419386
Snr Sw Dev Eng.
Microsoft Development Center Cop.329419087
SAP BW/Data Warehou. udv. KMD
329423897
Software Product Manager Bloom ApS
329420455
SAP Process & Master Data C.Siemens Wind Power A/S
329416688
Software Product Manager Bloom ApS
329423931
SAP udv. – ABAP og E-Han. KMD
329423028
Solution Architect Hays Specialist Rectuitment A/S
329424634
Microsoft Development Center Cop.329419372
Solution Manager KMD
329422732
Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop.329419092
SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419094
SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419089
SDE II 750598
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
– nyt forretningsområde
VIRKSOMHED
KVIK NR.
.Net udv./ datab.og web-pro.2Trance A/S
329421129
Sen. SCM App. Devel.
.Net udvikler
329418599
Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop.329419082
SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop.329419096
329408354
SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419085
329423470
Systemansvarlig
Nykredit
329400620
329400621
Bloom ApS
Microsoft Development Center Cop.329419091
KVIK NR.
Afdelingsdirektør Nykredit
329408349
Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit
Applikationsarkitekter Nykredit
329401279
Senior IT Project Manager
Siemens A/S
CPM udvikler Nykredit
329408396
Senior Program Manager
Microsoft Development Center Cop.329420523
Systemansvarlig til IT udv.
Nykredit
Exc. »haj« til daglig drift KMD
329422999
Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop.329419079
Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S
329420177
Hays Specialist Rectuitment A/S
Testmanagere til IT Udv.
Nykredit
329417200
Hardware ingeniør
Bloom ApS
329420531
Senior Project Manager IT-udvikler
Nykredit
329410261
Senior SDE 757013
Microsoft Development Center Cop.329419461
Udv./databasetek.BI-flair Nykredit
329408388
Javaudviklere
Nykredit
329408419
Senior SDET (754958)
Microsoft Development Center Cop.329423911
Udv. til finansielle sys.
Bloom ApS
329416713
Master Data Specialist
Tetra Pak Hoyer A/S
329418690
Senior software udvikler Bloom ApS
329418608
Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS
329420433
Seniorspecialist Nykredit
329408371
Program Manager 2
Microsoft Development Center Cop.329420516
329424632
ARRANGEMENTER
➜ Se mere på ida.dk
KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 24. juNi 2011
SjÆLLANd
26.06
29.06
18.07
19.07
20.07
06.08
19.08
20.08
23.08
24.08
28.08
09.09
14.09
15.09
16.09
• Sejltur til Flakfortet
• Besøg på Sporvejsmuseet.
• TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
• Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen
• Operaen La Traviata (Den Vildfarne)
Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet
Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema
• Tomat, Chilli og krydderi kursus
Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen
Danmarks Vej- og bromuseum
Besøg på Den Amerikanske Ambassade
Forhandlingsteknik
Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde
Status for Femern Bælt tunnelen og den nye
jernbaneforbindelse
Arr. nr.
KØBENHAVN (fortsat)
Arr. nr.
FYN
123255
25.06
03.07
04.08
06.08
13.08
18.08
01.09
08.09
22.09
22.09
27.09
03.10
122867
123268
123454
123544
122900
123032
123423
122920
121729
122902
123517
123115
123233
123416
123511
20.09 Dansk lægemiddelindustri
– forudsætninger, opstart og udvikling
16.09 Vinrejse til Tjekkiet
17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord
22.09 Mangelgennemgang og aflevering
af bygge- og anlægsprojekter
123252
123409
123522
24.06
28.06
02.07
04.07
123288
123189
123510
123531
01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup!
123412
Dimittendfest
Lerdueskydning – en spændende udfordring
En naturoplevelse af de store – Hirsholmene
Industriens muligheder og udfordringer
i Nordjylland i fremtiden
04.07
19.07
05.08
08.08
13.08
13.08
14.08
20.08
03.09
03.09
06.09
07.09
08.09
17.09
20.09
21.09
Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus
• Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen
Jazz på Fjorden
Alderslyst Vingård
Skovrock med Lars Lilholt
Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde
Opera i Rebild Bakker
Studietur til Hamborg
• Cirkusrevyen 2011
Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia
Forhandlingsteknik
Hurtig og effektiv læsning
Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale
Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub
Luk munden og let røven!
Mr. Memory kommer til byen
– mød mesteren i hukommelsesteknik
123447
123440
123389
123245
123127
123528
123390
123506
122635
123448
123232
123380
123574
123449
123404
123529
KØBENHAVN
Arr. nr.
25.06
27.06
28.06
30.06
• More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks”
Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost
Højttalervarslingssystemer
• Elina Garanca
– Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid
122266
121631
123482
122924
02.07
05.07
08.07
24.07
30.07
Copenhagen Jazz-festival 2011
• Lav dine egne grillpølser
Bornholmerrevyen 2011
Cirkus Arena på Bornholm
• Henrik og Pernille, Holbergs
udødelige forvekslingskomedie
123328
123438
123018
123374
123397
04.08
06.08
10.08
10.08
16.08
17.08
18.08
18.08
19.08
21.08
22.08
25.08
• Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926
• La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398
• JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner
122362
Jægerspris Slot og Slotshave - Rundvisning og frokost 123311
Besøg Brede Værk
123254
Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost
123322
• Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost
123323
• Zirkus Nemo med middag
123136
• Efter fyraften" i Bakkens Hvile"
123142
• Studie- og oplevelsestur til Thüringen
122666
Go Kart 'Le Mans' kørsel
123110
Signal and Space:
123430
Spatio-temporal patterns in simple bio-systems
25.08
02.09
05.09
06.09
• Zirkus Nemo med middag
Besøg Turning Torso i Malmø
Robotteknologi i fødevareindustrien
3-dages udflugt til Malmø og Lund
– Guided rundvisning og sejltur på kanaler
123137
123365
122020
123324
06.09
08.09
12.09
13.09
14.09
Københavns Metro – Virksomhedsbesøg
Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”!
Mad og musik med Tom McEwan
Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet?
Bjørn Nørgaards skitsesamling,
Museum i Køge – Byvandring, rundvisning og frokost
123325
121955
123326
121832
123327
15.09 Besøg og frokost i Naverhulen
– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør
123329
16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost
123330
16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882
20.09 Professionel projektledelse 1
110011
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk
21.09
21.09
21.09
23.09
26.09
29.09
29.09
Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden
123514
Gør tiderne bedre
123087
Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331
Metabolism and Cancer – major medical challenges
123431
Bliv kompetent projektleder
123364
Brede Værk - Rundvisning og frokost
123332
Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ
123333
– Frokost på Café Petersborg
29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin
– Rundvisning og frokost
NoRdjYLLANd
24.09 Ørkenens Sønner
27.09 Test, Type & Talent
ØSTjYLLANd
28.06
02.07
22.07
05.08
11.08
27.08
03.09
08.09
09.09
Put & Take
En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien
• Lars Lilholt koncert
”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard
Café-stemning, musik og underholdning
Besøg i Djurs Sommerland
Tur til Cirkusrevyen i Aalborg
Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika
Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser
VESTjYLLANd
25.06
28.06
01.07
19.07
19.08
30.08
06.09
22.09
Svæveflyvning, få luft under vingerne!
FILM – Kung Fu Panda 2
Ta' børnene med i Cirkus!
FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2
• Regatta middag på Michael D.
Fra krise til vækst - Grundfos A/S
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
Selvtillid /Selvværd
123334
Arr. nr.
122133
123575
Arr. nr.
123554
123427
122262
123314
123428
123439
122631
123486
123004
Arr. nr.
122517
123495
123344
123568
123263
123277
123271
123272
Arr. nr.
Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo
Rottefælderevyen 2011
Dukketeater
Er du til æggekage og jazz?
Sig godnat til dyrene i Odense Zoo
Udflugt til Daloon A/S
Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm.
Udflugt til Nordjylland
Hvad er en fodlænke?
Forhandlingsteknik
Vinderkultur
Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia
NoRdSjÆLLANd
123411
121638
121676
123417
123415
121677
121680
121681
121684
123234
121971
123061
Arr. nr.
24.06
24.06
24.06
26.06
26.06
30.06
01.07
More Jacks
Sommerkoncert med Lille MUKO
Kabaret Royal i Skuespilhuset
• Dagscruise på Øresund
Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod
Dine, Wine og Cruise
Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads–
Vikingemåltid–Vikingespil–Revy
122979
123126
122989
122761
123266
123251
122759
03.07
03.07
03.07
10.07
10.07
14.07
16.07
Barresøgårds Besøgsbondegård
Fredensborg Slot
Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod
Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord
Bowlingdyst og dinner
En plads i solen på Sophienholm
Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr
samt frokost
123158
123273
122953
123318
123546
123450
123319
24.07
02.08
03.08
07.08
09.08
12.08
18.08
21.08
21.08
24.08
Grøn Koncert i Valbyparken
BODY WORLD i Experimentarium
Det Flydende Teater: Drømmenes Rige
Cirkus Arena
Louisiana – Living Arkitekturens Grænser
• Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater
Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn
Hjortefarmen Brotræet i Allerød
Fynboerne på Ordrupgaard
Louisiana – Museum of Modern Art
med omvisning og frokost
123354
123422
123368
123172
123470
123170
123425
123571
123467
123452
25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot
med nye briller
123174
27.08
28.08
31.08
04.09
04.09
06.09
09.09
17.09
25.09
28.09
01.10
123305
122977
123246
123372
123473
123376
123570
123321
123105
123304
123515
Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli
Musicalen Pipipi
Last Night og the TIVOLI PROMS
Damernes dag på Galopbanen
Barresøgård Besøgsbondegård
Besøg på Slagteriskolen i Roskilde
Gillelejerevyen – for fulde sardiner
Natur – Historie – Kultur (exploration)
• 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne
Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli
Fisketur efter sild og torsk
SYdjYLLANd
24.06
22.07
25.08
01.09
24.09
• TOBAKSKULLER 2011!
Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm.
Besøg Skærsøgaard Vin
Nyd arbejdsdagen
Sensommerfest i Sønderborg 2011
Arr. nr.
123167
123001
123564
123474
122612
fyN
HØjdEpuNktEr fra 9. NordiskE
syMposiuM i BygNiNgsfysik
kursus i forBræNdiNgstEkNik - tEori og
praksis
kH MicroflEx spEcialMaskiNEr
Se mere om symposiet på:
http://webhotel2.tut.fi/nsb2011/.
Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for
at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.
Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe.
Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle
om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang.
Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over
60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche.
Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at
kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere
reservedelslevering.
Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende
spørgerunde være vært ved en forfriskning.
Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1,
Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123379
n 21. juni kl. 17.30 - 19.30
KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe
n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni
n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn
Er du til æggEkagE og jazz?
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123558
n 20. juni kl. 16 - 18
Niras Ørestad, Ørestads Boulevard 35, København S
n Tilmelding på ida.dk senest 19. juni
n Selskab for Bygningsfysik
BliV koMpEtENt projEktlEdEr
Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at
planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet
som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller
C-Niveau.
Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, produktudviklings-, forandrings- og politiske
projekter.
Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem
erfaring øvelser og sparring.
Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes
den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på
Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø.
Læs mere på ida.dk.
Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces.
Pris 90 kr. pr. person.
Undervisere:
John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult
ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom,
PFProjects.
n Arr.nr.: 123417
n 6. august kl. 12 - 15.30
Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7,
Odense SV
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli
n IDA Fyn - Kulturudvalget
kØBENHaVN
HØjttalErVarsliNgssystEMEr
Kl. 19.00:
Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg, de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til
målerapporter og måleudstyr.
Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI
Kl. 20.00:
Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg og demonstration af STI-PA (Speach
Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan det foregår i praksis, herunder problemstillinger og
udfordringer.
Kl. 20.45 - 21.15:
Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling, herunder LED lys.
Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan
Juhler fra Exit Zone.
Kl. 21.15 - 21.30:
Afrunding og spørgsmål.
Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, forplejning samt coaching i praktikperioderne.
n Arr.nr.: 123364
n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november
kl. 9 - 17
Symbion Science Park, Fruebjergvej 3,
København Ø
n Tilmelding på ida.dk senest 24. august
n IDA Proces
Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende
anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som
muligt.
Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver
desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt
strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor
rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.
Indlæg:
• Fyrrumsprocesser
• Karakterisering af brændsler og restprodukter
• Forbrændingsberegninger og øvelser
• Energiforsyning og energipolitik
• Kulfyringsteknologi
• Gas- og oliefyringsteknologi
• Affaldsforbrænding
• Forbrænding af biobrændsler
• Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier
Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund
Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S.
Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi.
Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer, DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan
Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel &
Sandvig.
Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller
ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser
haves, og der kan ikke garanteres overnatning.
Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr.
51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på
tlf.nr. 3318 5518.
lEs MiséraBlEs - Musical på MalMö
opEra
Næsten 60 millioner mennesker i verden har set Les
Misérables i de over 25 år den har været vist. Er du imellem dem?
Ellers kommer chancen nu igen på Malmö Opera.
Prisen for billet, et velkomstglas, 2-retters menu og kaffe
for IDA-medlemmer og 1 ledsager er 695 kr. pr. person.
Yderligere drikkevarer er for egen regning. KulturForums
arrangør er Sussi Nielsen.
Gå på ida.dk og læs mere om arrangementet.
n Arr.nr.: 123524
n 9. oktober kl. 14 - 19
Restaurant Malmö Opera Grill
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. august
n Kulturforum
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123482
n 28. juni kl. 19 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni
n Brandteknisk Selskab
Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i
forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af brændslet. En forståelse både for den teoretiske
beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere
effektivitet.
ida.dk
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123407
n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17
Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre
n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober
n IDA-Energi
MaNglEr du
NEtVærk og
iNspiratioN.
klik iNd på
ida.dk/NEtVaErk
LYNCH
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
[email protected]
Fanatisme vil sige, at man fordobler sine
anstrengelser, efter man har glemt sit mål.
George Santayana
24
Ingeniøren
17. juni 2011
ing.dk
Broen over ingenting
Ugens betonkonstruktion
Ikke så snart har vi fået forklaret
den ene mystiske betonkonstruktion – se artiklen herunder – før
der dukker en ny op, så vi igen
må appellere til Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare.
Denne gang er det dog ikke konstruktionen, der i sig selv er mystisk, det er såmænd en gemen
vejbro. Men hvad laver den dog
dér, spørger vor læser ude i Ølstykke:
På min tur til arbejde mellem
Ølstykke og Ballerup passerer
jeg stationsbyen Måløv, og her
findes en bro på Frederikssundsvej. Når jeg kører på Frederikssundsvej ser det hele
ganske normalt ud, men broen kan også ses fra toget, og
herfra kan jeg se, at den tilsy-
neladende fører over ingenting. Der er hverken åer, veje,
jernbaner, cykelstier eller frøpassager under broen.
En nærmere undersøgelse
viser, at der ganske rigtigt ingenting er under broen, og under alle omstændigheder ville
man ikke komme langt ved at
passere under den, da man i så
fald inden for 100 meter vil
støde på jernbanen, hvor der
ikke er mulighed for at komme videre.
Imidlertid må jeg antage, at
broen har en eller anden funktion, for nu er Vejdirektoratet
gået i gang med at reparere
den – til stor gene for os fredelige cyklister, der må ned igennem mylderet i Måløv centrum.
Hvis nu broen f.eks. blot var
et tidligere studieprojekt som
nogle bygningsingeniørstuderende havde hygget sig med,
ville det være nemmere at ringe til Hjemmeværnet og bede
dem medbringe rigeligt med
sprængstof. Når broen så var
sprængt, kunne man køre lidt
grus og asfalt på, og så ville cykelstien være farbar igen inden for en uges tid, vil jeg tro,
og det ville ikke være nødvendigt at bruge et halvt år på det
projekt (med mindre det selvfølgelig er de samme studerende, der nu skal øve sig på at
vedligeholde broer).
Jeg har ledt efter broens
funktion i diverse historiske
opslagsværker, men har intet
fundet, og Vejdirektoratet har
heller ikke svaret mig.
Så kan nogen af Bagsidens
alvidende læsere fortælle mig,
hvorfor der i Måløv ligger en
bro, der fører Frederikssundsvej over ingenting?
Med venlig hilsen
Verner Karlsen
–––
Jeg gætter på, at Vejdirektoratet i sin tid mente at udvise ret-
tidig omhu ved at bygge broen
over en projekteret vej, som senere er opgivet, f.eks. i forbindelse med at S-banens forlængelse til Frederikssund for mere end 20 år siden. Nå, men nu
er spørgsmålet videregivet, og
Er vejbroen ved Måløv mon et
eksamensprojekt for B’ere, eller
har den en funktion?
Vejdirektoratet må gerne deltage i opklaringen. j Lynch
Betonskinnerne er til en bisonviadukt
Der er indløbet to enslydende forklaringer på den mystiske betonkonstruktion ved bisonreservatet
i Vorup Enge, hvis funktion vi
undrede os over for et par uger siden. Den første kom fra vor læser
i Randers, som skriver:
Hej Bagside,
Den mystiske installation i Vorup Enge ved Randers er fundament til en gangbro. Når
gangbroen er monteret, kan
publikum bedre se de tre bisonder (en grim ko) inde på
marken, og bisonerne har mulighed for at komme helt ned
til Gudenåen ved at gå under
gangbroen.
Med Venlig hilsen
Tom Mejer Antonsen
–––
Tak for forklaringen. I gør sandelig noget ud af biodiversiteten dér på egnen. Forhåbentligt er projektet (og de grimme
køer) finansieret af EU’s uudtømmelige landbrugsfonde.
Ovre under artiklen på ‘ing.
dk’, hvor også Bagsidens tekster lander hver uge – men
desværre uden illustationer –
har Morten Sundahl Andersen
givet samme forklaring, så det
må vel stå til troende (det er for
resten lidt risikabelt at skrive
til mig via ing.dk – brug hellere [email protected]):
”Fra pålidelig kilde har jeg
ladet mig fortælle, at der er tale om fundamentet til en bro,
som de besøgende kan passere
henover, medens bisonerne
kan passere under. Broen skal
etableres i forbindelse med at
bisonernes anlæg skal udvides.
Oplysningen kommer fra
min allestedsnærværende videbegærlige landinspektørsvigerfar, som har været på
udflugt til området og i den
forbindelse undrede sig – som
man jo skal!! – og spurgte en
forbipasserende indfødt.
Og da han så ved et besøg
her i huset læste denne uges
Bagside var det ham en stor
glæde at kunne bidrage med
oplysning til folket.”
–––
Hils og sig tak til svigerfar! Så
er den bison... øh ged barberet,
som man siger. j Lynch
Caravankaravane?
Rejsekortet A/S: –Brug
endelig ikke rejsekortet
Ugens mængderabat
Ugens advarsel
Hej Lynch
Da jeg så den formidable rabat
på kun 25% i sidste uge besluttede jeg mig til alligevel at
sende vedlagte billede. Her
kan man da tale om ‘kun’, idet
jeg kommer frem til, at der er
tale om ca. 0.01% rabat ved
køb af 2009 vogne (til ca.
100.000 kr./stk.) og mindre
endnu, hvis man køber én mere. Det sidste er da vist heller
ikke almindelig forretningspraksis?
mvh. Chr. Rübner
Med mit nyerhvervede elektroniske pensionist (65) rejsekort
var jeg forleden i Roskilde fra
Haslev, og prisen er beregnet
(og trukket) til 31,80 kr.
Ifølge ‘rejseplanen.dk’ koster en DSB 65-billet for samme strækning imidlertid kun
kr. 14. Rejsekortet beregner
sig altså en overpris på ikke
mindre end 125%.
En efterfølgende henvendelse til Rejsekortet A/S afslører
1) at de ikke er meget for at
komme i pressen med dette
–––
Tja, men hvis man lige står og
mangler godt 2000 campingvogne til en samlet sum af ca.
200 mill. kroner, kan man sikkert forhandle sig til en rimelig mængderabat. j Lynch
DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...
lynbeskyttelse  Overspændings- og transientbeskyttelse 
Potentialudligning og jordingsanlæg  Sikkerhedsværktøj 
Måleinstrumenter  Måletransformere  Kabeltilbehør 
Kabelskabe  UPS-nødstrømsanlæg  Strømforsyninger
DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, [email protected]
Vi får det til
at køre i olie,
også for dig
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
www.klee.dk
BRUG FOR ET
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Skruede stålpæle
- Enkel
- Hurtig
- Vibrationsfri
Med ScrewFast
Skruepæle funderer
vi master, skorstene,
spunsvægge, skilte
og meget andet.
Tlf.: 70 20 33 01
[email protected]
www.uretek.dk
www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse
forhold og 2) at de i øvrigt fraråder at bruge rejsekortet,
men i stedet tilråder at købe en
billet ved DSB!
Mvh. Sigurd Bak Christensen
–––
Den advarsel bringer vi meget
gerne videre – især hvis Rejsekortet A/S nødigt vil have det.
Men ellers synes jeg, at kritikken af rejsekortets mærkelige funktionalitet er noget
ulogisk. Det er da i modstrid
med alle erfaringer at forvente, at netop dette ene it-projekt
ville lykkes allerede i tredje
forsøg... j Lynch
davinci.dk - 7650 2850
Ugens forklaring
Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613.
Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye
serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC
61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne
eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller
110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo
Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk,
-40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere...
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/moxa/PT-508
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Moxa
Distributør