HP Deskjet 3510 e-All-in

Transcription

HP Deskjet 3510 e-All-in
Folkeuniversitetet
FOLKEUNIVERSITETET
København
Ii KØBENHAVN
PROGRAM
EftERåR 2012
Kom tæt på teknologien og
dens fascinerende historie
Læs mere på side 81 om vores teknologiforelæsninger
TEKNOLOGI – Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere
TEKNOLOGI – Nanoteknologi i hverdagen
Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16 (4/9-2/10)
Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja
Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU;
lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild,
DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla
Vogel, DTU
Ved museumsinspektør, cand.phil. Boum
Pyndiah, Nationalmuseet; museumsinspektør,
cand.mag. Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet;
museumsinspektør Johan P. V. Laustsen, Teknisk
Museum; cand.scient. Laila Zwisler, DTU
Med industrialiseringen gik Danmark fra landbrugssamfund til et industrielt velfærdssamfund
og blev ”moderne”. Videnskab, teknologi og opfindelser blev centrale begreber i fortællingen om industrialisering og den moderne verden.
Forelæsningerne er omvisninger på forskellige
lokaliteter med nedslag på de aspekter af teknologihistorien, der arbejdes med på stedet. Vi besøger Frilandsmuseet, Brede Værk, Danmarks Tekniske
Museum, Sehested og Sælen samt Danmarks Tekniske Universitet.
Mødested første gang:
Frilandsmuseet, hovedindgangen.
585 kr.
Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45 (20/9-1/11)
Nanoteknologi fremstår ofte som noget futuristisk,
fjernt og fantastisk, men teknologien er meget tættere på hverdagen, end de fleste tror. Vore forfædre
har farvet keramik og glas med nanopartikler, og
udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at
lave smøremidler uden at ane noget om nanovidenskab. Det store gennembrud skete, da man udviklede mikroskoper der gjorde det muligt at tage
billeder af enkelte molekyler og atomer – nu kunne
forskerne pludselig se, hvad de foretog sig.
Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)
Ny viden overalt i Hovedstadsområdet
Er du tosset med teknologi eller kulret med kunsthistorie? Leder du efter et kursus i dagtimerne, eller vil du hellere gå til forelæsning om aftenen? Synes du, at Amager er meget langt væk,
eller er det vigtigere for dig, at undervisningen foregår nær en metrostation?
I programmet, som du sidder med i hånden, er der 370 forskellige kurser og forelæsningsrækker indenfor alle videnskabelige discipliner, om dagen, aftenen eller i weekenden og overalt i Storkøbenhavn.
Vi er stolte af som noget nyt at kunne præsentere et bredt program indenfor det teknologiske område, som du kan se på modsatte side. Her kan du opleve forskere fra Danmarks Tekniske Universitet dykke ned i problemerne omkring bæredygtig energi og fremtidens klima,
overvære et nanoscience-show eller komme med på en teknologisk tidsrejse tilbage til industrialiseringens barndom.
Igen i år afholder vi de populære introduktionsforelæsninger, hvor 10 af landets dygtigste
forskere og eksperter fortæller om det emne, som de brænder allermest for. Her kan du bl.a.
møde Peter Lund Madsen, Vincent Hendricks og Jesper Hoffmeyer.
Langt de fleste af vores kurser foregår i Københavns Universitets lokaler overalt i byen, men
vi har også spændende undervisningstilbud i Sorø, Køge, Roskilde og Helsingør, hvor vi samarbejder med de lokaler kulturinstitutioner og folkeuniversitetskomitéer.
Velkommen til efterårssemestret – vi starter d. 3. september.
FORORD
1
Bente Hagelund
Rektor
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Introduktion til videnskaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
I nt ro du k t i o n
Hold 1206 Hold 1207 Hold 1208 Hold 1209 Hold 1210 Hold 1211 Hold 1212 Hold 1213 Hold 1214 Hold 1215 2
t i l v i d e ns k a b e n
BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
L i nj e st u d i e r
INDHOLDSFORTEGNELSE
Teologi og religion
Hold 4149 Hold 5530 Hold 5531 Hold 5532 Hold 5533 Hold 5534 Teologi
Bibelfagene (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Gud på Borgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kierkegaard og eksistensfilosofien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Menneskets vilkår efter ”Guds død” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Rock og ritualer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Hold 4144, 4145 Hold 5521 Hold 5522 Hold 5523 Hold 5524 Hold 5549 Religionsvidenskab
Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) . . . . . . . . . . 17
Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Islam i Europa: Kulturmøder og konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Naturvidenskab
Hold 4086 Hold 4087 Hold 5354 Hold 5355 Hold 5356
Hold 5357 Astronomi
Fra sigtelinjer til satellitter og teleskoper (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Det astronomiske verdensbillede (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Er der liv derude? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kulturastronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Galakser og storskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Big Bang-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5551 Botanik
How Plants Changed World History . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5553 Geografi
Geofysik: Klimaforskning og glaciologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hold 4096 Hold 5380 Hold 5381 Hold 5382
Geologi
Processer og materialer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Tysklands og Alpernes geologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Grundfjeldet i Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Alperne og Himalaya: En sammenhængende bjergkæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Samfundsvidenskab
Hele vejen rundt om KØBENHAVN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 4083 Hold 5342 Hold 5344 Hold 5345 Antropologi og etnografi
Nyere antropologisk teori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Se min kjole: Om tøj og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Moderne myter om Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Så længe præriegræsset gror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 4114 Hold 5413 Hold 5417 Jura
Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Den amerikanske borgerkrig: Retligt set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 4140 Hold 4141, 4142 Hold 4143 Hold 5512 Hold 5513 Hold 5514 Hold 5515 Hold 5517 Hold 5518 Hold 5519 Hold 5520 Psykologi
Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Socialpsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Kognitiv adfærdsterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Kroppen i psyken: Nye veje i kognitionspsykologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Sundhedspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Terapeutiske retninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Personlighedsforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5508
Hold 4148 Hold 5529 Sociologi
Sociologiens klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
De velkendte fremmede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Hold 4139 Hold 5509 Hold 5510 Statskundskab
Det politiske system i Danmark: Dansk politik i lokalt og globalt perspektiv (grundmodul) . . . . . . . . 27
Moderne politisk filosofi og politiske ideologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Videoens rolle i international politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 5535 Uddannelsesvidenskab
Synlig og usynlig pædagogik i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 4150 Hold 5536 Hold 5537 Økonomi
Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og deres relationer til Danmark, EU og USA . . . . . 29
Idéhistorie og filosofi
Hold 4098, 4099, 4100 Hold 4101, 4102, 4103 Hold 4104, 4105 Hold 4106, 4107 Hold 4108, 4109 Hold 4110 4
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4111, 4112 Hold 5398 Hold 5399 Hold 5400 Hold 5401 Hold 5402 Hold 5403 Hold 5404 Hold 5405 Hold 5406 Hold 5407 Hold 5408 Hold 5409 Hold 5410 Hold 5411 Hold 5412 Idéhistorie
Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . 29
Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . 30
Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945
(grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag
(grundmodul 7) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Lykke-Per: Henrik Pontoppidan som kritiker af det moderne liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Jagten på autenticitet: Fra Rousseau til ”Bonderøven” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Familien Mann: Mellem kultur og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hvad er dannelse? Dannelsens historie og aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Barokkens modsætningsfulde tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Civilisation eller barbari? Bylivets idéhistorie fra den græske bystat til vor tids metropoler . . . . . . . . 33
Krise eller befrielse? Nihilismeproblemet fra Dostojevskij og Nietzshe til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Charles Dickens Store forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Historiens værdi for livet: Nietzches Historiens nytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Kant om mennesket, historien og samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Kerstin Ekmans triologi Ulveskindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hold 4093 Hold 4094 Hold 5372 Hold 5373 Hold 5374 Hold 5376 Hold 5377 Filosofi
Metafysik: Læren om de første principper (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Fra Platon til renæssancen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Om livets mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Religionsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Kierkegaards aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
Frihedsbegrebet fra antikken til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Kunsthistorie
Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
Krise og triumf: Amerikansk kunst og arkitektur 1930-1960 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Pluralisme, kommercialisering og globalisering: Dansk malerkunst og arkitektur 1990-2012 . . . . . . 39
Fra Valdemarer til oldenborgere: Kunst og arkitektur i senmiddelalder og tidlig renæssance . . . . . . 39
Fra Bellini til Tintoretto: Veneziansk renæssancemaleri 1450-1600 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Dansk kunst 1890-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Perspektiv, farvelære og det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Fra abstrakt ekspressionisme og Cobra til Fluxus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
International og dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kroppen og kødet: Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til Lucian Freud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Død og sanselighed i skulpturen fra Thorvaldsen til Christian Lemmerz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
ME ME ME! Selvportræt og krop i samtidskunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kunstneren, kongen og kirken: Kunst og kultur under Karl den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Medici-familien: Bankvæsen og mæcenvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Mesterværker på Statens Museum for Kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Rembrandt! Hvem var han egentlig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Danske kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Futurisme og Pittura Metafisica: Italiensk billedkunst i 1900-tallets første halvdel . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Fem besøg i Nationalmuseets middelaldersamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Fem besøg i Nationalmuseets samling Danmarks oldtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Byzantinsk kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Keramik fra oldtiden til ca. 1700 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fra Art déco til streamline: Kunsthåndværk, arkitektur 1910-1940 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Impressionismen og det moderne liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Kunstnere ved middelhavet: Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Le ”ré-enchantement” de l’art? Spiritualité et religion dans l’art contemporain . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Den unge Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Borgerlige billeder: Guldalderens portrætkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Tendenser i dansk landskabsmaleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Jens Juel: En oplyst maler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4115, 4116, 4117 Hold 4118, 4119, 4120 Hold 4121, 4122, 4123 Hold 4124, 4125 Hold 4126 Hold 5418 Hold 5419 Hold 5420 Hold 5421 Hold 5422 Hold 5423, 5557 Hold 5424 Hold 5425 Hold 5426 Hold 5427 Hold 5428 Hold 5429 Hold 5430 Hold 5432 Hold 5433 Hold 5434 Hold 5435 Hold 5436, 5437 Hold 5438 Hold 5439 Hold 5440 Hold 5441 Hold 5442 Hold 5443 Hold 5444 Hold 5445 Hold 5446 Hold 5447 Hold 5448 Hold 5449, 5450 Hold 5451 Hold 5452 Hold 5453 Hold 5454, 5455 Hold 5456, 5457 Hold 5458, 5550 Hold 5459 Hold 5460 Hold 5461 Hold 5462 Hold 5463 Hold 5464 Hold 5465 Hold 5466 Hold 5467 Hold 5468 Hold 5469 Hold 5470 Hold 5471 Hold 5472 Hold 5473 Hold 5474 Hold 5475 Hold 5476 Hold 5477 Hold 5478 Hold 5479 Hold 5480 Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Kunst til tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Ikon: Billeder af det usynlige og guddommelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Fotografiets historie: Fra Niépce til Gursky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Er det nu også kunst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kunst, æstetik og hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kunst, religion og krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Billedet som billede: Om billedbegrebets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Barokkens sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, kulturel og filosofisk tankeform . . . . . . . . . . . . . . . 49
Det tomme nærvær: Lyset i Pieter Saenredams kirkeinteriøer og Vilhelm Hammershøis stuer . . . . 49
Iagttagelsens kunst: Danske kunstneres studier i naturen fra J.Th. Lundbye til John Olsen . . . . . . . . 50
Grafik gennem tiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Danske kunstnere i den arabiske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
International og dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Mødested Paris i billedkunsten 1830-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Europæisk symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele . . . . . 51
Det nye verdensbillede: Ungrenæssancen i Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Edvard Munch: Maleriet og det moderne menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Musik, film og teater
6
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4131 Hold 4132 Hold 4133 Hold 4134 Hold 4135 Hold 4136 Hold 5493 Hold 5494 Hold 5495 Hold 5496 Hold 5497 Hold 5498 Hold 5499 Hold 5500 Hold 5501 Hold 5502 Hold 5503 Hold 5556 Hold 5504 Musikvidenskab
Musik i middelalderen (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Elementær musikteori (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Former i den klassiske musik (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Operaens historie 1. del (1600-1850) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Jazzens udtryksformer (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Folkemusik: Den europæiske mangfoldighed (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
10 klassikere, du bør kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Vild med tango? Tangomusikkens rødder, historie og udbredelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Opera: Lidenskab mellem liv og død hos Mozart og Verdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Bliv dus med barokken (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Bach: Barokkens universalgeni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Endnu mere kammermusik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Masker og mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Milano: Operaens slagmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Fyraftensopera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Den muntre Wagner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Portræt af to modpoler i dansk musik: Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen . . . . . . . . . . . 56
Donizetti Festival . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Hold 4090 Hold 4091 Hold 4092 Hold 5359 Hold 5360 Hold 5361: Hold 5362 Hold 5363 Hold 5364 Hold 5365 Hold 5366 Hold 5367 Hold 5368 Hold 5369 Hold 5371 Filmvidenskab
Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
De drog mod vest: Europæiske instruktører i Hollywood . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
John Cassavetes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Film fra Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
John Frankenheimer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Engelsk køkkenvask-realisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Deborah Kerr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Gangsterfilm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Mad Men: En længsel efter galskab? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Film om film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
Martin Scorsese: En mesterinstruktørs hovedværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Indisk film: Kitsch, kunst og social bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Scener fra et ægteskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5491 Hold 5492 Teatervidenskab
Magt og kærlighed hos Shakespeare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Historie
Antikken
Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Sundhed og sygdom i antikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og sex, skabelse og begær . . . . . . . . . . 61
Romerske kejsere i en kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Et levet liv: Den antikke biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Pompeii . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Vest i øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Græske guder og myter: I antikken og i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62
Hold 4095 Hold 5378 Hold 5379 Forhistorisk arkæologi
Fantastiske fortidsfund (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Fra stamme til stat i Danmark: Jernalder og vikingetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Arkæologiens idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Historie
Hold 4097 Hold 5383 Hold 5384 Hold 5385 Hold 5386 Hold 5387 Hold 5388 Hold 5389 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Det moderne Egyptens historie: Fra Muhammed Ali til Det arabiske forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Cato d. yngre, Pompeius, Cicero og forretningsmanden Atticus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Mennesket i middelalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Magtens kvinder i dansk middelalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Det moderne Israels historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Napoleon Bonaparte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
10 afgørende beslutninger i 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4080, 4081 Hold 4082 Hold 5335 Hold 5336 Hold 5337 Hold 5338 Hold 5339 Hold 5340 Hold 5341 Hold 5390 Hold 5391 Hold 5392 Hold 5393 Hold 5394 Hold 5395 Hold 5538 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Danmark fra 1920 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
En nation møder den moderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
En nation fødes: Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 1620-1800 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Folkedrab: Menneskehedens største forbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Karl Gustav krigene 1657-60: Dengang svenskerne krydsede Øresund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Inkarigets storhedstid og fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Hold 5396, 5397 Hold 5539 Hold 5540 Hold 5552 Hold 5541 Kulturhistorie
Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Polens omskiftelige historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Wien og Berlin: Elegance og brutalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Barcelona og det nordøstlige Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Vestspanien ad Sølvruten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Hold 4137 Hold 4138 Hold 5505 Hold 5506 Hold 5507 Nærorienten
Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Muslimsk kultur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Memphis, Abydos, Philæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det gamle Ægyptens templer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Irans oldtid: Perserriget og dets forhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Litteratur, sprog, retorik og kommunikation
8
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4127 Hold 4128 Hold 4129 Hold 4130 Hold 5481 Hold 5482 Hold 5483 Hold 5484 Hold 5485 Hold 5486
Hold 5487 Hold 5488 Hold 5490 Hold 5542 Hold 5543 Hold 5544 Hold 5545 Hold 5546 Hold 5547 Hold 5548 68
68
69
69
69
Litteraturvidenskab
Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Litterær periode 3: 1870-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Litterær analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Fra Enquist til Knausgård: Det religiøse som tema i en række senmoderne romaner . . . . . . . . . . . . . . 70
Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, Ulitskaja . . . . . . . 71
Den blicherske novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Læsninger i Svend Åge Madsens sene forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Lyrikanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Den historiske roman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Goethe: Et tværsnit gennem forfatterskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Frihed og normbrud i moderne litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Den besættende skrift: Fra pen til tastatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Jorge Luis Borges og Gauchofortællingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
New Yorkerromanens grundtone og spændvidde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Tysk tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt von gestern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Engelsk tekstlæsning: Four Comtemporary Writers’ life stories . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Engelsk tekstlæsning: Salman Rushdie and his influence on the literary scene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Fransk tekstlæsning: L’oeuvre houellebecquienne, miroir ou déformation de la société
contemporaine. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Fransk tekstlæsning: Clair de femme. Romain Gary, 1977 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 4089 Hold 5358 Hold 5399 Dansk sprog
Sprogets elementer og struktur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Fra wonderbra til havenisse: På kanalrundfart i sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 4146 Hold 4147 Hold 5526 Hold 5527 Hold 5528 Retorik og kommunikation
Mundtlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Retorisk argumentationslære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Radioreporteren: På vej mod en mere subjektiv stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Mit liv på facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Arkitektur og design
Hold 4084 Hold 4085 Hold 5346 Hold 5347 Hold 5348 Hold 5349 Hold 5350 Hold 5351 Hold 5352 Hold 5353 Europæisk arkitekturhistorie: Fra antikken-1400 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Romersk arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Dansk kirkearkitektur: Fra middelalder til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Arkitektioner indenfor den danske arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans Steenwinkel til
Henning Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Design og arkitektursproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Paris’ bygningshistorie: Udvikling og vækst fra 1600-tallet til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Nazistisk arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
10 storbyer: Arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Ørestadens steder og rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r
Teologi og religion
Hold 1199 Religionsvidenskab
De store myter i kognitionsneurologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Sundhedsvidenskab
Hold 1196 Hold 1197 Hvad vi ved og ikke ved om fedme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Sygdomme i de endokrine kirtler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Naturvidenskab
Hold 1122 Astronomi
Universets første galakser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1198 Hold 1201 Teologi
Straffens logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Søren Kierkegaards forfatterskab del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Hold 1123 Biologi
Livets sprog: Fra det statiske til det dynamiske verdensbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 1132 Fysik
Nyt fra Niels Bohr International Academy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 1133 Geologi
Jordskælv i geologisk sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 1202 Hold 1203 Hold 1204 Teknologi
Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Bæredygtig energi skal redde fremtidens klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Nanoteknologi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Samfundsvidenskab
10
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1187 Hold 1188 Hold 1189 Mellemøstens udfordringer efter Det arabiske forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83
Globale udfordringer – globale trends . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
EU i krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Hold 1118 Antropologi
Ind i fortællingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Hold 1170 Jura
Dansk politi under tysk besættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Hold 1184 Psykologi
Om at lære at ængstes: Kierkegaardske perspektiver på terapeutisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Hold 1205 Økonomi
Samfundsøkonomi på en skrøbelig planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Idéhistorie og filosofi
Hold 1169 Hold 1220 Idéhistorie
Preussen: Myte og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Heideggers værenshistorie og historien om vestens ”værensglemsel” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Hold 1130 Hold 1131 Hold 1216 Filosofi
Kulturkampe i danmarkshistorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Kierkegaard og Nietzsche i porten til vores tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Klimaforandringer og etik: Hvad bør vi gøre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Kunsthistorie
Hold 1171 Hold 1173 Hold 1174 Hold 1175, 1176 Hold 1177 Modens kultur og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Indisk samtidskultur på ARKEN: Religion, kunst, mode, film og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Ny kunst i kirkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Se Sorø – se kunsten: Fra guldalderen til nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Dansk gravkunst og dens betydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Musik, film og teater
Hold 1182 Hold 1183 Hold 1125 Hold 1129 Hold 1124 Hold 1126 Hold 1127 Hold 1128 Musikvidenskab
Rundt om Verdis Requiem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Mød musikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Film- og teatervidenskab
Historien og filmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Fra postfeministisk romance til tøsefilm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Billedet af Tyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Tre premierer på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Rituel iscenesættelse fra middelalder til romantik: Djævle, hekse og dæmoner – mellem
skræk og fascination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Dansk teaterkultur: Aktuelle brændpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Historie
Antikken
Stor er efesiernes Artemis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Nyt lys på de oldgræske historikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Græsk drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1134 Hold 1135, 1136, 1137, 1138 Hold 1140 Hold 1141 Hold 1142 Hold 1143 Hold 1145 Hold 1146 Hold 1147 Hold 1148 Hold 1149 Hold 1218, 1219 Historie
Vestens vej til stormagt 1450-1750 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Katastrofer som fænomen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Terrorgrupper i Danmark under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Drabssager i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
USA og verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
København under belejring: Fæstning og garnisonsby 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Skatkammer og smykkeskrin: Danske kronregalier og kongelige smykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Aspekter af dansk søfartshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Hold 1151 Hold 1152
Hold 1153 Hold 1154 Hold 1155 Hold 1156 Hold 1157 Hold 1158 Hold 1159, 1160, 1161 Hold 1162, 1163 Hold 1165 Hold 1168 Kulturhistorie
Erindringssteder i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Verdens syv nye vidundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Indien: Verdens stormagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Nepal, Tibet og Bhutan: Buddhisme, kultur og historie i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Silkevejen i globalt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Konservatisme, kulturkamp og religiøse bevægelser omkring 1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Marco Polo på Silkevejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Istanbul: Én by, to kontinenter, mange kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
København: Folk, forlystelser og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Derfor elsker jeg Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Mit Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1115 Hold 1116 Hold 1117 Litteratur, retorik og kommunikation
Hold 1178 Hold 1179 Hold 1180 Hold 1191 Hold 1190 Hold 1192 Hold 1193 Hold 1194 Hold 1195 Hold 1217 Litteraturvidenskab
Kunst og kærlighed i Karen Blixens fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
De sjove og de triste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Rundt om Thomas Mann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Tove Ditlevsens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Livsfortællingen i Kerstin Ekmans forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Modernismer i dansk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Darwin i hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, Munch og Strindberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Det kristne billedsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Rundt om Holbergs Niels Klims underjordiske rejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Hold 1185 Hold 1186 Retorik og kommunikation
Det amerikanske præsidentvalg 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Retorik i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Arkitektur og design
Hold 1119 Hold 1120 Hold 1121 Byernes by: Paris arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Forstadens historie og fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
F o l k eu n i v e r s it e ts ko m it é e r
12
INDHOLDSFORTEGNELSE
på
Sj æ l l a n d
Folkeuniversitetet i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Folkeuniversitetet i Frederikssund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Folkeuniversitetet i Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Folkeuniversitetet i Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Vestegnens Folkeuniversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
S t u d i e r ejs e r
Hold 9017 Hold 9030, 9021, 9031 Hold 9019, 9020, 9029 Hold 9018 Hold 9022 Hold 9023 Hold 9024 Hold 9027 Hold 9028 Normandiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Kulturrejse til Moskva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
I Jesu fodspor i Israel og Palæstina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Livet langs Ganges: Indien før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Peru . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Jordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Nepal – Tibet – Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Silkevejens kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN
Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste
resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier.
Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår
i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5.
BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk
Hold 1206: 1 torsdag 18.15-20 (6/9)
Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet
Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs via tegn der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken – videnskaben om tegn – bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Alt liv
har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens.
Det, vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den
overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden
trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op
på den omgivende verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie, og den må studeres med
biosemiotikkens hjælpemidler.
50 kr.
PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden
Hold 1207: 1 torsdag 18.15-20 (13/9)
50 kr.
FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk
Hold 1208: 1 torsdag 18.15-20 (20/9)
Ved professor, dr.phil og ph.d. Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet
Ligesom man troede, det var evig optur, så blev det langvarig nedtur. Det er finanskrisen. At det
kunne gå så galt, er ikke kun det finansielle systems skyld. Det er også vores som mennesker
og den måde vi overvejer, beslutter og handler både individuelt og i samspillet med andre.
Forelæsningen henvender sig til dem, der både vil have indblik i centrale forhold, der førte
til finanskrisen, og gerne vil have en mere grundlæggende forståelse for de filosofiske og informationsteoretiske mekanismer, der udgør væsentlige elementer i forklaringen på, hvordan
det kunne ende så galt. Forelæsningen er baseret på Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk,
Vincent F. Hendricks & Jan Lundorff Rasmusssen. Gyldendal, 2012.
50 kr.
13
introduktion til videnskaben
Ved overlæge, ph.d. Henrik Day Poulsen
Psykiatri er et af de største specialer inden for lægevidenskaben, og stort set alle mennesker
kender en med en psykisk sygdom eller har måske selv haft en. Eksempelvis får op mod 15 %
af alle på et tidspunkt i livet en depression, og angsttilstande og personlighedsforstyrrelser er
ligeledes hyppige tilstande.
Forelæsningen giver et kort historisk overblik og beskriver psykiatriske sygdomme og hvordan de behandles. Hvornår er man sindssyg, hvad er en psykopat, hvad bruges ”lykkepiller” til,
hvor går grænsen mellem den normale personlighed og den syge, og hvorfor anvender man
nogle gang tvang over for psykisk syge?
JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik
Hold 1209: 1 torsdag 18.15-20 (4/10)
Ved professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen
Forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen er væsentligt for os alle. I et gennemreguleret samfund som det danske griber de offentligretlige regler ind i næsten alle livsområder, ofte af stor betydning for den pågældendes tilværelse. Derfor bliver den måde vi møder
reglerne og deres forvaltning på, så væsentlig.
Hvad er de grundlæggende principper for forvaltningens behandling af sagerne og borgerne? Hvorledes er disse principper udmøntet i retsregler? Hvad er ”god forvaltningsskik”?
Om disse og andre, beslægtede spørgsmål taler Hans Gammeltoft-Hansen på baggrund af sit
virke som Folketingets ombudsmand gennem 25 år.
50 kr.
LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur
Hold 1210: 1 torsdag 18.15-20 (11/10)
Ved lektor Erik Skyum-Nielsen, Københavns Universitet
Nordisk Råds Litteraturpris gik i 2011 til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson, der modtog de
350.000 kr. for novellesamlingen Mellem træerne. Erik Skyum-Nielsen, der har oversat bogen
til dansk, introducerer til værket og give en teoribaseret indføring i novelleanalyse. Herefter
præsenteres Gyrðir Elíassons nyeste udgivelse på dansk, den korte roman Ved Sandåen, om en
fraskilt maler, der isolerer sig i den islandske natur. Bogen, der lader sig læse som en islandsk
pendant til H.D. Thoreaus berømte Livet i skovene (Walden), har fået en begejstret modtagelse
i Tyskland.
50 kr.
KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten
Hold 1211: 1 torsdag 18.15-20 (25/10)
14
introduktion til videnskaben
Ved cand.mag. Lisbeth Bonde
Den danske samtidskunst får i disse år stadig mere international opmærksomhed. Man kan
tale om ‘Eliasson’-effekten med reference til et af verdens absolutte topnavne, den dansk-islandske installationskunstner, Olafur Eliasson, men også kunstnere som Tal R, John Kørner,
Jeppe Hein, Jesper Just, Kirstine Roepstorff, Peter Callesen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Morten Schelde m.fl. bliver internationalt anerkendt i disse år. Succesen skyldes naturligvis først
og fremmest kvaliteten af deres værker, men en række andre faktorer har hjulpet dem på vej.
Forelæsningen introducerer til nye tendenser i samtidskunsten og præsenterer og analyserer
en række værker, skabt af denne kunstens fortrop.
50 kr.
FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima
Hold 1212: 1 torsdag 18.15-20 (1/11)
Ved professor Dorthe Dahl-Jensen, Københavns Universitet
I løbet af 2008-2011 har et internationalt forskerhold boret en 2.538 m dyb iskerne gennem indlandsisen ved borestedet NEEM i Nordgrønland. Målinger på iskernen har lært os meget om
fortidens klima. Vi ser, hvorledes de naturlige klimavariationer har været, både gennem vores
nuværende mellemistid, der har varet i 11.700 år, og gennem den sidste istid, der begyndte for
115.000 år siden. Særlig spændende er de helt nye oplysninger, vi får fra iskernens dybeste is:
fra den forrige mellemistid, som vi kalder Eem-tiden. Under denne periode var der fem grader
varmere i Grønland, så klimaoplysninger fra denne periode kan fortælles os om forhold under
en varmere periode, som vi forventer i fremtiden, når den globale opvarmning slår igennem.
50 kr.
TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse
Hold 1213: 1 torsdag 18.15-20 (15/11)
Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet
Begrebet ‘dannelse’ har inden for de seneste år bevæget sig fra støvet kustodeord til selvbevidst modeord. Noget tilsvarende er hændt for begrebet ‘identitetsdannelse’, der med stigende styrke gør sig gældende i dagens filosofiske og pædagogiske debat. Men hvordan er forholdet egentlig mellem ‘dannelse’ og ‘identitetsdannelse’ og fører det ene automatisk det andet
med sig? At dannelse er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at blive sig selv,
hævdede blandt andre Kierkegaard, hvis forfatterskab kan læses som en intens og forunderlig
dannelsesrejse mod sand subjektivitet.
Forelæsning vil udpege nogle af de vigtigste positioner på denne rejse, der inkluderer J.L.
Heiberg og H.C. Andersen, men også fører ud over Kierkegaard til blandt andre Emma Gad og
ender ved nutidige fænomener som kompetenceudvikling og coaching.
50 kr.
SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution
Hold 1214: 1 torsdag 18.15-20 (22/11)
Ved dr.med. Peter Lund Madsen
Der har været tre revolutioner i livets historie: 1) Livets opståen. 2) Fotosyntesen. 3) Menneskehjernen. Med menneskehjernen bliver evolutionen kulturel, og udviklingshistorien går op i et
helt nyt gear. Nu kan hjernen gøre opfindelser som frisætter dens eget potentiale. Intet er som
før og vi står midt i det.
Forelæsningen handler om alt det som gør os til mennesker, alt det, vi har at være stolte af
og frem for alt om, hvorfor vi skal være så glade for ikke at være født som grise. Hvor kommer
hjernen fra? Hvad er det, den kan? Hvor er det hele på vej hen?
50 kr.
HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede
Hold 1215: 1 torsdag 18.15-20 (29/11)
15
introduktion til videnskaben
Ved tidl. lektor og forfatter Søren Mørch
Historikeren og forfatteren Søren Mørch fortæller om dansk politik i nullerne med udgangspunkt i hans nye bog af samme titel.
Som i sine tidligere bøger om dansk historie, anskuer Søren Mørch altid historien set fra nutiden. Ved forelæsningen vil Søren Mørch belyse dansk politik fra de senere år – set fra i dag –
og diskutere, hvorfor han anvender dette greb i sin historieformidling, hvad denne tilgang til
historien betyder for vores forståelse af fortiden, og hvordan metoden anvendes i praksis.
50 kr.
LINJESTUDIER
GRUNDMODULER OG EMNEKURSER
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der
tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien
inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser
omfatter også de hidtidige specialkurser.
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt
af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med
sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og
emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.
Teologi
Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim
Garff, Københavns Universitet
TEOLOGI – Bibelfagene (grundmodul)
Hold 4149: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
16
Linjestudier
Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine
de Hemmer Gudme, Københavns
Universitet og lektor, cand.theol.
Ane Kirstine Brandt, Københavns
Universitet
Det Gamle Testamente. Der gives en
generel indføring i den gammeltestamentlige videnskabs problemer, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte
tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger,
messiasbegrebet, lidelsens problem og
dødehavsmenigheden.
Det Nye Testamente. Også her gives
en generel indføring i de fortolkningsog metodeproblemer, der knytter sig
til arbejdet med de nytestamentlige
tekster. Herefter gennemgås udvalgte
tekster til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold
til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne,
PRÆSENSBEVIS
Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan
der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give
underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at
underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten
ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr.
LINJEBEVIS
Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på
mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved
at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et
linjebevis. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger.
som historiske og litterære vidnesbyrd
samt de paulinske breves teologiske
diskussion.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – Gud på Borgen
Hold 5530: 10 onsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved lektor, cand.theol. Ane Kirstine
Brandt, Københavns Universitet
og lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt,
Københavns Universitet
Med udgangspunkt i bogen Gud på
Borgen tages aktuelle spørgsmål og
debatter, om forholdet imellem stat
og kirke, op og belyses i et historisk og
idéhistorisk lys. Vi gennemgår en række aktuelle politikeres opfattelse af religionens plads i det offentlige rum og
deres argumentationer for forskellige
positioner i diskussionen om adskillelse af stat og kirke. Vi ser på forskellige
forståelser af evangelisk-luthersk kristendoms betydning for velfærdsstaten og på spørgsmålet om religionens
betydning for sammenhængskraften.
Litteratur: Gud på Borgen, af Ane Kirstine Brandt og Pia Rose Böwadt, Forlaget
UCC, 2011.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – Bibelen er ikke en kogebog:
Om Bibelen og det moderne menneske
Hold 5531: 10 onsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved cand.theol. Ingrid Ank og
post.doc. Stefan Nordgaard,
Københavns Universitet
Bibelen er ikke et opslagsværk, man kan
leve sit liv efter eller indrette et samfund på. Bibelen er et kludetæppe vævet sammen af meget blandede tekster,
hvis historiske forankring fortoner sig i
det dunkle. Alligevel hævder en række
moderne filosoffer, at de bibelske for­
tællinger kan være både meningsska-
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – Kierkegaard og
eksistensfilosofien
Hold 5532: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel
Hansen
Søren Kierkegaard regnes ofte som eksistensfilosofiens og eksistensteologiens ophavsmand. Begrebet ‘eksistensfilosofi’ er også titlen på bogen, skrevet
af den tyske filosof og psykiater Karl
Jaspers i 1938, som søger at forene filosofiens historie med sit eget filosofiske
anliggende.
Vi skal følge Jaspers’ læsning af Kierkegaard, for på den baggrund at studere en række af Kierkegaards mest
fremtrædende skrifter og tematikker,
der vedrører eksistensen. Fra vores læsning af først Jaspers’ Tilbage til Kierkegaard vil vi efterfølgende læse forfattere, der alle i en vis forstand har haft
Søren Kierkegaard som litterært forlæg. Det drejer sig om Gabriel Marcel,
Martin Buber, Martin Heidegger, Rudolf
Bultmann og Jean-Paul Sartre, som skal
danne basis for vores lekture udi eksistensfilosofiens facetter.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – Menneskets vilkår efter
”Guds død”
Hold 5533: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel
Hansen
Vi skal undersøge de vilkår, som mennesket synes at være efterladt i som følge af erklæringen om ”Guds død”. Hvad
betyder ”Gud er død”? Hvilken situation
befinder mennesket sig så at sige i, efter Guds død? Og i forhold til hvilke forankringspunkter, om nogen, kan mennesket nu med det guddommeliges
deroute forestille sig selv? Kurset tager
udgangspunkt i Gudens (og gudernes)
flugt. Hvad kan vi stille op med en Gud,
som vi måske har slået ihjel? Som måske har slået sig selv ihjel? Som måske
har vendt sig bort fra os? Og som vi måske tillige har vendt os bort fra? Vi skal
gennemgå Friedrich Nietzsche, som i
Den muntre videnskab lader det skøre
menneske genlyde ordene om ”Guds
død”, og Martin Heideggers kryptiske
Bidrag til filosofien, hvori forestillingen
om ”den sidste Gud” varsles.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – Rock og ritualer
Hold 5534: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.theol. Susan Godsk Weile
Bibelske temaer er på ingen måde reserveret universitetsteologien eller kirkens højmesse, de synes tværtimod at
have et liv uden for murene i populærkulturens mange kunstneriske frem-
bringelser. Kurset vil med udgangspunkt i ældre og nyere rock og pop se
på, hvordan de bibelske tekster og temaer bruges og omtolkes i forskellige
musikeres værker. Vi skal høre, og ikke
mindst se, eksempler fra populærmusikkens mange genrer og sammen
analysere teksterne, for ad den vej at
blive klogere på, hvordan den religiøse
sprogbrug anvendes og med hvilket
formål. Med udgangspunkt i litterær
teori, antropologi, religionssociologi og
ritualteori, vil vi desuden undersøge
hvilken teologi og religionsopfattelse,
der kommer til udtryk i de forskellige
tekstuniverser samt se på, om rockkoncerter kan forstås som moderne ritualer. På kurset vil vi blandt andre beskæftige os med kunstnere som Bob Dylan,
Nick Cave og Leonard Cohen, men også
popmusik og rockens mere obskure
skikkelser vil blive inddraget.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Religionsvidenskab
Studieleder: Ekstern lektor, ph.d.
Søren Christian Lassen, Københavns
Universitet
RELIGIONSVIDENSKAB –
Mellemøstens religioner:
Zarathustrisme, jødedom, kristendom
og islam (grundmodul)
Hold 4144: 10 mandage 14.15-16
(10/9-19/11)
Hold 4145: 10 mandage 17.15-19
(10/9-19/11)
Ved lektor, mag.art. Erik Reenberg
Sand, Københavns Universitet,
sognepræst, cand.theol. Karin
Weinholt og ekstern lektor, ph.d.
Søren Christian Lassen, Københavns
Universitet
Kurset tager afsæt i zarathustrismen,
som var statsreligion i det persiske rige
fra omkring 500 f.v.t.. Med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk
dualisme og apokalyptik har den øvet
indflydelse på jødedom, kristendom og
islam. Jødedommens store skikkelse er
Moses. I tiden omkring Jerusalems fald
17
Linjestudier
bende og provokerende, også i moderne tid. Men hvordan læser og finder
man mening i Bibelen, når den nu ikke
kan bruges, som man bruger en kogebog?
På kurset vil der blive skudt med
skarpt mod en række af de mest kendte
fortællinger fra Det Nye Testamente, og
samtidig vil teksterne blive anledning
til en diskussion af spørgsmålet om
mening for det moderne menneske.
Navnlig filosofferne René Girard, Gianni Vattimo og Paul Ricoeur vil blive inddraget i diskussionen.
i år 70 e.v.t. samles kanon, og en autoritativ tradition føjes til, hvis principper
fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. Kristendommen blev til som en jødisk sekt. Om den historiske Jesus ved
vi ikke meget, men Ny Testamente tegner prægnante billeder, ligesom Paulus’
forkyndelse af Kristus, som død og opstanden, er afgørende for kristen lære.
De store kirkeafdelinger demonstrerer
med deres forskellige læreudvikling
kristendommens evne til at indoptage
nye erfaringer. Islam er nært beslægtet
med jødedom og kristendom, som den
har overtaget meget stof fra. Koranen
betragtes af muslimer som Guds direkte ord åbenbaret til Muhammad, og er
nu som før islams vigtigste grundlag.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
teorier om, hvad religion er.
Vi vil følge religionsvidenskaben fra
dens spæde begyndelse som videnskab op til nyeste tid. Vi skal se på klassiske religionsteoretikere som Frazer,
Durkheim, Weber og Eliade og deres
forskellige religionsteorier fra evolutionistisk religionsvidenskab til religionsfænomenologi og dybdepsykologi. Vi vil
også inddrage kognitionsforskningens
seneste bidrag til religionsvidenskaben
for at belyse de religionsvidenskabelige
svar på spørgsmålet: Hvad er religion?
Kompendium udarbejdes og sælges på
holdet.
Søndre Campus (Metro: Island Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
RELIGIONSVIDENSKAB – Nye
religioner og New Age: Religion,
spiritualitet eller noget helt tredje?
Hold 5522: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Sara
Møldrup Thejls, Københavns Universitet
18
Linjestudier
RELIGIONSVIDENSKAB – Hvad er
religion: Religionsforskningen før og nu
Hold 5521: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved lektor, mag.art. Tove Tybjerg,
Københavns Universitet og cand.mag.
Torben Smith Larsen
Med opdagelsesrejsendes møde med
nye verdener blev der sat gang i tankerne hos europæerne. Beskrivelser af de
fremmede folk og deres religioner rejste spørgsmål om, hvordan man skulle
forstå disse andre, deres religioner og
sære skikke, men også spørgsmål om,
hvordan man på den baggrund skulle forstå sig selv. Sammen med oplysningstidens kritiske blik på religion gav
det anledning til religionsvidenskabelige overvejelser over, hvordan religion
skulle forstås og forklares og dermed
Nye religioner har altid været en kontroversiel størrelse eftersom de udfordrer den etablerede kultur. Det gjaldt
for kristendommen, da den langsomt
blev udbredt i middelhavsområdet for
snart 2.000 år siden og igen da den
kom til Danmark 1.000 år senere. Og
det gælder i dag for de opblomstrende
nye religiøse bevægelser.
Dette kursus vil give et indblik i hvad
nye religioner er, og hvordan de forholder sig til de mere etablerede religioner.
Vi vil gennemgå et udvalg af nye religioner, som direkte udspringer af kristendommen og andre, som er opstået
fra forskellige ikke-kristne religiøse systemer samt den overflod af fænomener, der ofte samles under betegnelsen
New Age.
En rød tråd i kurset vil være fokus på
spændingsforholdet mellem religion
og videnskab samt religion overfor begreber som ‘spiritualitet’, ‘åndelighed’,
‘tro’, m.m. og hvordan disse problematikker kommer til udtryk i de enkelte religiøse grupper.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
RELIGIONSVIDENSKAB –
Urkristendommen: Skrifter,
grupperinger og kanon
Hold 5523: 10 onsdage 14.15-16
(19/9-28/11)
Ved cand.mag., Master of
Arts Christina Brøndsholm Andersen
og sognepræst, cand.theol. Karin
Weinholt
I de to sidste århundreder er hidtil
glemte og forsvundne kristne tekster
dukket op i huler, klostre og grave. Fundene tegner et langt mere broget billede af urkristendommen, end Det Nye
Testamente lader ane. Allerede kristendommens udspring i den antikke jødedom gav forskellige spor at følge. I rabbinsk jødedom forblev Mosebøgernes
lovtradition en levende tradition, som
kaldte på fortsat fortolkning. Samtidig
opstod en omfattende apokalyptisk litteratur, hvis forestillinger om dommedag, Messias og gudsrige satte sit præg
på kristendommen. Mens den jødiske
kanon blev fastlagt i slutningen af 1.
årh., fandt den kristne kanon først sin
endelige form omkring år 400. På kurset følges de forskellige spor og skrifter,
idet der spørges: Hvad var det, som udelukkedes og forkætredes og hvorfor?
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
RELIGIONSVIDENSKAB – Guds eget
land: Kristendommens indflydelse på
det amerikanske samfund
Hold 5524: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Carin
Laudrup, Københavns Universitet
og adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun,
Københavns Universitet
Religiøse fortællinger og religiøst sprog
har fra begyndelsen været tæt knyttet
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
islam som et nutidigt fænomen. Der
gives eksempler på nogle af nutidens
kulturmøder og konflikter, i forbindelse med islams og muslimers tilstedeværelse i Europa, samt et indblik i den
muslimske debat om forholdet mellem religion, identitet, samfund og politik. Der gives en introduktion til moderne koranfortolkning som disciplin
og dennes betydning for aktive muslimer i Europa. Endeligt gives der eksempler på, hvordan nutidens muslimer, på
mangfoldig vis, søger at skabe klarhed
over paradokser og dilemmaer som opstår mellem Koranen, som åbenbaret,
og en verden i konstant forandring.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Naturvidenskab
ASTRONOMI
Studieleder: Lektor Anja C. Andersen,
Københavns Universitet
ASTRONOMI – Fra sigtelinjer til
satellitter og teleskoper (grundmodul)
Hold 4086: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-28/11, ikke 19/9, 26/9)
RELIGIONSVIDENSKAB – Islam i
Europa: Kulturmøder og konflikter
Hold 5549: 10 mandage 10.15-12
(3/9-12/11)
Ved cand.mag. Sherin Khankan
Kurset giver en indføring i islam og de
europæiske samfund, med fokus på
Ved cand.scient. Claus Clausen og
astronom Bjørn Franck Jørgensen
På kurset vil der indledningsvis blive
gennemgået træk af astronomiens historie, lige fra forhistorisk tid til nutiden. Kurset vil herudover være en gennemgang af universets opbygning og
samtlige af de objekter, vi har viden
om i dagens univers og i den rækkefølge, vi har fået kendskab til dem. Vi vil
gennemgå planeterne i vores eget solsystem, Solen som stjerne, andre stjerner, planetariske tåger, supernovaer,
vores egen galakse Mælkevejen, andre
galakser, sorte huller, neutron-stjerner,
mørkt stof, mørk energi og meget mere.
Gennemgangen vil give en indsigt i
astronomers arbejdsmetoder samt et
overblik over, hvad vi ved om universet
og hvad det indeholder i dag.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ASTRONOMI – Det astronomiske
verdensbillede (grundmodul)
Hold 4087: 10 mandage 17.15-19
(10/9-19/11)
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen
Kurset sætter vores astronomiske verdensbillede i perspektiv, både i tid og
rum. Astronomi har gennem de sidste
8.000 år skabt grundlag for geografisk
orientering og udvikling af kalendere.
Når vi som ”passagerer” på en roterende klode i kredsløb om Solen forsøger
at få et indtryk af fx Solsystemets indretning, udfordres vores intellekt. Men
videnskaben har gennem de seneste
2.000 år givet os en idé om, hvorledes
vores nære rum er indrettet, dets opståen og udvikling. Ud over planeters,
asteroiders og kometers bevægelser
i rummet, ser vi også på de astronomiske objekters opståen, udvikling og
hvordan vi observerer dem. Hvordan
og hvornår opstår formørkelser, og kan
vi risikofrit observere disse spændende fænomener? Hvilke instrumenter
bør vi anvende til observation af de
mange forskellige fænomener og objekter?
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ASTRONOMI – Er der liv derude?
Hold 5354: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.scient. Malene Steen Nielsen
Flagga, Københavns Universitet
Baseret på bogen Astronomi C – Er der
liv derude? tages kursusdeltagerne
på en fantastisk rejse ud i rummet i
søgen efter de intelligente, kommunikerende civilisationer, som Drake’s
Ligning lader os udregne, og som Kepler-missionens resultater gør stadigt
mere spændende. Kurset giver deltagerne indsigt i Drake’s Ligning, og
hvordan man udregner hvert led i ligningen baseret på videnskab, fakta og
til tider rene gæt.
Rejsen gennem ligningen giver
samtidig deltagerne indsigt i videnskaber som biologi, planetologi, astronomi, kosmologi, kemi m.m. Og så skal
vi naturligvis også forbi Fermi-Paradokset (”hvor er de alle sammen?”),
19
Linjestudier
til visioner for ‘Guds eget land’ og bliver
det fortsat. Eksempelvis i dette års præsidentvalgkamp, hvor referencer til USA
som en ‘kristen nation’ igen og igen
dukker op, og kandidaterne bliver stillet
til regnskab for deres religiøse holdninger til etiske spørgsmål om fx abort.
Kurset ser på de oprindeligt jødiskkristne forudsætninger for amerikansk selvforståelse og for identitetsdannelsen både historisk og aktuelt.
Det religiøse sprog formidler en erindringskultur, der i takt med mediernes
betydning bidrager til den fortsatte forhandling af USA som nation. Vi vil kigge
nærmere på det tilsyneladende paradoks: Hvordan er det muligt, at USA, der
i sin forfatning adskiller stat og kirke,
alligevel kan betragtes som en religiøs
nation? Hvordan vil øget immigration
fra ikke-kristne lande påvirke amerikanernes opfattelse af sig selv som en nation af indvandrere, der tager lige godt
imod alle?
SETI-projektet og rejser i rummet. Litteratur: Astronomi C – er der liv derude?, Nyt Teknisk Forlag, 2009.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ASTRONOMI – Kulturastronomi
Hold 5355: 1 lør-søndag 10.15-16
(27/10-28/10)
20
Linjestudier
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen
Homo Sapiens begyndte udvandring
fra Afrika for 60.000 år siden og startede en afgørende udvikling. Selvom dyr
er gode til at aflæse naturens signaler,
har mennesket lært sig at planlægge
og erkende tid og sted. Allerede i forhistorisk tid er der mange eksempler på
etablering af astronomiske indretninger for at opfylde disse behov. 16.000
år gamle hulemalerier synes at illustrere Månens cyklus. Et 11.000 år gammelt tempel i Tyrkiet viser, at vi tidligt
organiserede større byggerier, og for
6-7.000 år siden etablerede kvægnomader astronomiske megalitlinjer i
Sahara, rettet mod opgangssteder for
klare stjerner, en strategi der fortsatte
i Nilkulturens tempelbyggerier.
De sidste 2.000 års udvikling ændrede vores verdensbillede. Vi ved mere,
men er vi blevet klogere? Risikerer vi,
at moderne indretninger afskærer og
skærmer os for den virkelighed, vi lærte
at kende? Kulturastronomi er forsøg på
at perspektivere vores syn på kloden, en
verden vi har svært ved at overskue.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
ASTRONOMI – Galakser og storskala
Hold 5356: 10 tirsdage 17.15-19
(18/9-27/11)
Ved BA.scient. Arne Damm
Vi lever dybt inde i en galakse kaldet
Mælkevejen. Alligevel er vi også i stand
til at studere mange andre galakser. Vi
kan danne os et overblik over disse store strukturer, med ofte flere hundrede
milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan
man bestemmer afstande og størrelser for galakser, lige fra Mælkevejen og
dens nærmeste naboer til de fjerneste
galakser, vi kender. Specielt vil vi forsøge at studere de nyeste observationer
af fjerne galakser og aktive galaksekerner. Vi ser på dynamikken både i galakser og samlinger af galakser (galaksehobe). Vi skal også forsøge at komme
nærmere ind på, hvad den mystiske
‘mørke masse’ kan være. Endelig kan
vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og
dynamik.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ASTRONOMI – Big Bang-modellen
Hold 5357: 10 mandage 19.15-21
(17/9-26/11)
Ved BA.scient. Arne Damm
I løbet af de sidste hundrede år har kosmologien udviklet sig meget, både på
det teoretiske og observationelle plan.
Første halvdel af det tyvende århundrede var præget af diskussioner om, hvorvidt universet overhovedet er i forandring, og om det har en bestemt alder.
Efterhånden kom der flere observationer, der pegede på et univers i forandring, den såkaldte Big Bang-model.
I løbet af kurset gennemgår vi både
selve Big Bang-teorien og de observationer, der støtter den. Bl.a. diskuteres
den kosmiske baggrundsstråling, som
ifølge Big Bang-modellen blev frigivet,
mens universet var meget varmt og
tæt. Temperaturforskelle i baggrundsstrålingen er således et billede af universet for ca. 13 milliarder år siden. Vi vil
også diskutere observationer, der har
gjort det nødvendigt at ændre på det
klassiske Big Bang-billede, observationer der tyder på, at der findes såkaldt
mørkt stof og mørk energi, og at der var
en periode med hurtig udvidelse (kosmisk inflation) i det meget tidlige Univers.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
BOTANIK
BOTANIK – How Plants Changed World
History
Hold 5551: 5 torsdage 17.15-19
(6/9-4/10)
Ved ph.d. Toby Musgrave
Plants have changed the world. They
enabled the rise of Empires and the
birth of the United States. They initiated the slave trade and the Industrial
Revolution, and much more. The same
plants continue to play a major role at
the heart of many post-colonial economies and exploited by developed
economies. Yet we simply take these
instrumental plants for granted: We
drink coffee with sugar, wear a cotton
shirt and ride a bike with rubber tyres,
eat chocolate, maybe smoke cigarettes. This thought-provoking course identifies the plants that have changed
world history and reveals how and why
they shaped society and culture, economics and politics, nations and empires,
technology and science etc., and how
they continue to do so: 1. The Neolithic Revolution – Where
and How it all Began.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
GEOGRAFI
GEOGRAFI – Geofysik: Klimaforskning
og glaciologi
Hold 5553: 5 onsdage 17.15-19
(24/10-21/11)
Ved ph.d-stud., cand.scient. Helle Astrid
Kjær og cand.scient. Anne-Katrine
Faber, Københavns Universitet
Kurset omhandler klima og klimaforandringer med særligt fokus på de arktiske egne. Vi vil forsøge at afdække,
hvad forskerne forstår ved klima, og
hvad vi ved om det. I de seneste år har
der været særligt fokus på netop global
opvarmning, og kurset vil derfor fokusere på drivhusgasser og klimaets uvikling gennem tiderne, men også på de
fremtidsscenarier der forventes.
En essentiel brik i klimapuslespillet
er verdens mange gletsjere og havis.
Disse afsides steder er langt mere følsomme overfor klimaforandringer end
vores sydligere breddegrader. Helt konkret har der de sidste år været stor interesse for afsmeltning fra iskapperne.
Samtidig repræsenterer de store iskapper et langt klimaarkiv med informationer om indholdet af drivhusgas,
temperatur, støv osv. der rækker flere
mellemistider tilbage.
Hvis der er ønske om det, vil der blive
arrangeret rundvisning i iskernefryseren på Center for Is og Klima, hvor der
opbevares is fra Grønland, der dækker
de sidste 130.000 år.
Nørre Campus
440 kr.
GEOLOGI
GEOLOGI – Processer og materialer
(grundmodul)
Hold 4096: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
ten og i de nordlige Apenninerbjerge
med de klassiske forekomster af Sent
Tertiær (Neogen) og Pleistocæn.
Nørre Campus
616 kr.
Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen
Kurset henvender sig til enhver med
interesse for de geologiske processer
med bjergartsdannende mineraler og
bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at
bestemme de almindelige mineraler
og bjergarter ud fra håndstykker. De tre
hovedtyper: sedimentære, magmatiske
og metamorfe vil blive gennemgået
med udgangspunkt i deres oprindelse
og dannelsesproces, i relation til den
pladetektoniske model. De sedimentære bjergarter vil blive brugt som indikator for jordens skiftende klima gennem
de geologiske tider. Ledeblokke i forbindelse med isens bevægelse i Danmark
vil blive gennemgået. Der vil blive rig
mulighed for at diskutere de geologiske processer tilbage i tiden og de aktuelle begivenheder, vi observerer i vores nutid.
Nørre Campus
880 kr
GEOLOGI – Tysklands og alpernes
geologi
Hold 5380: 1 lør-søndag 10.15-16
(29/9-30/9)
Ved museumsinspektør, seniorforsker
Palle Gravesen
Kurset fører deltagerne på en spændende geologisk rejse fra Flensborg
Fjord og ned langs den gamle saltvej
i Nordtyskland. Rejsen fører os fra Lübeck til Lüneburg og videre til Harzen
med dens, fra gammel tid, veludforskede geologi og de mange historiske
bjergværker.
Rejsen fortsætter gennem det mellemste Tyskland med lag fra Perm og
Trias og videre til de rigt fossilførende
lagserier fra Juratiden i Schwarzwald,
Schwäbische Alb og Frankenalb. Turen
fortsætter til det lige så fossilrige Alpenvorland til Salzburgerland og De
nordlige Kalkalper, Centralalperne og
Dolomiterne, før den slutter på Poslet-
GEOLOGI – Grundfjeldet i
Skandinavien
Hold 5381: 10 mandage 19.15-21
(3/9-12/11)
Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
Kurset gennemgår den geologiske udvikling i det prækambriske grundfjeldsskjold i Skandinavien, der blev dannet
ved flere bjergkædefoldninger og nu
udgør store dele af de blottede bjergarter i Norge, Sverige og Finland og på
Bornholm. Følgende hoveddiscipliner
indgår i kurset: Den allerældste klode, den tidligste grundfjeldsdannelse,
dannelse og udvikling af det skandinaviske grundfjeld, herunder dannelse af
granitter og gnejser der udgør hovedparten af grundfjeldet i Skandinavien.
Der indledes med en kort introduktion
til grundfjeldsgeologi. Vi arbejder med
identifikation og beskrivelse af geolo-
21
Linjestudier
2. Brave New World – Slaves, Sugar &
Tobacco.
3. Those Dark Satanic Mills – Cotton.
4. Gunboat Diplomacy – Tea & Opium.
5. Colonial Biopiracy – Quinine & Rubber.
giske materialer samt et afsluttende
samlet overblik over det skandinaviske
grundfjeldsskjold. Undervisningen kan
ledsages af en ekskursion til sydsvenske
lokaliteter efter nærmere aftale med
holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne.
Nørre Campus
880 kr.
GEOLOGI – Alperne og Himalaya: En
sammenhængende bjergkæde
Hold 5382: 10 torsdage 19.15-21
(6/9-15/11)
Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
22
Linjestudier
Kurset gennemgår de overordnede pladetektoniske og geologiske processer
og materialer, der har ført til dannelsen
af de sammenhængende alpine bjergkæder, vi kender som Alperne og Himalaya, og som strækker sig fra Spanien
i vest over Mellemøsten og Indien til
Fjernøsten. Følgende hoveddiscipliner
indgår i kurset: Pladetektonik, strukturel geologi, dannelse af sedimentbasiner, relativ og absolut datering, om- og
nydannelse af mineraler og bjergarter
i forbindelse med bjergkædedannelse, samt folder, forkastninger og andre
spektakulære geologiske fænomener.
Indledningsvis gennemgår vi grunddisciplinerne og arbejder videre med
identifikation og beskrivelse af materialer samt et samlet overblik over bjergkædens udvikling.
Nørre Campus
880 kr.
Samfundsvidenskab
SAMFUNDSVIDENSKAB – Hele vejen
rundt om KØBENHAVN
Hold 5508: 9 onsdage 17.15-19
(5/9-7/11)
Ved ph.d.-stud., cand.jur. Kasper
Ullerup Bach, Københavns Universitet;
lektor, mag.art, ph.d. Nan Dahlkild, Det
Informationsvidenskabelige Akademi;
professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg,
Københavns Universitet; lektor, ph.d.,
cand.mag. Lars Holmberg, Københavns
Universitet; statistiker Martha
Mosegaard Kristiansen;
cand.scient.soc. Vibeke Lybecker Jensen;
institutdirektør Niels Buus Kristensen,
DTU. Tilrettelægger: lektor, ph.d.,
cand.jur. Annette Kronborg,
Københavns Universitet
Kurset indledes med en byvandring i
indre by, hvor der gives en retshistorisk
indføring i byens styre. Herefter præsenteres reglerne om det eksisterende
kommunale selvstyre, og gennem konkrete projekter, så som flere billige boliger og opførelse af moské, undersøges
muligheden for lokal medindflydelse.
Hvilke overvejelser, der ligger bag
planlægningen af en nyere bydel undersøges, og som case er der arrangeret
byvandring i Ørestaden. Københavns
demografi og byens politikker og strategier over for de udsatte befolkningsgrupper i byen præsenteres. Ved et kriminologisk perspektiv er der fokus på
hvor og hvilken kriminalitet, som begås
i byen. Endelig sættes Københavns trafik i et økonomisk perspektiv.
City Campus
792 kr.
ANTROPOLOGI OG
ETNOGRAFI
Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI
– Nyere antropologisk teori
(grundmodul)
Hold 4083: 10 onsdage 17.15-19
(19/9-28/11)
Ved cand.scient.anth. Alexandra
Brandt Ryborg Jønsson
Dette grundkursus tager udgangspunkt i den klassiske antropologiske
litteratur. Vi ser nærmere på, hvordan
antropologisk metode og teori har udviklet sig fra de klassiske teorier til den
nyere antropologiske teori, der diskuteres i disse år. Hver kursusgang tager
fat på et emne; magi, risiko, tid, materialitet og slægtskab, hvor vi ved hjælp
af tekster og eksempler ser på, hvordan
disse temaer anvendes i ny antropologisk forskning såvel som anvendt i kon-
krete projekter i Danmark. Der lægges
op til metodiske diskussioner og deltagerne opfordres til at tænke ‘ud af boksen’.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –
Se min kjole: Om tøj og identitet
Hold 5342: 5 onsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
Ved BA Alma Bekturganova Andersen
Hvorfor er de danske kvinders tøjstil
det, som stresser kvinder fra ikke-vestlige lande allermest, når de kommer til
Danmark? Hvilke signaler udsender tøjet? Hvad og hvem definerer vores stil?
Modeblade, tøjbutikkerne eller de sociale og etniske grupper? Kan indvand­
rerkvinder kombinere deres egen kulturs tøjstil og mode med den danske?
Klæder man sig for at blive set, eller
klæder man sig for at blive sig selv? Er
man mest sig selv, når man kan udtrykke sig gennem sit valg af tøj?
Tøjet er en væsentlig del af vores kulturelle identitet. Få viden om og forståelse for tøjstil og mode både personligt
og samfundsmæssigt i forskellige politiske systemer: Dansk tøjstil set med
indvandrerøjne; nationale tøj og dresscodes; en norm for social kontrol;
mode og demokrati; fordomme, forståelse og ytringsfrihed. Derudover kigger
vi på design og mode som et redskab til
integration i lokalsamfundet og
det danske samfund, kvindetøj i
Europa gennem
tiderne, uniformer og til sidst:
Hvorfor opgav
mændene de
høje hæle?
Frederiksberg
Campus
440 kr.
Ved sinolog Charlotte Kehlet
Fra at være et fjerntliggende, tilbagestående land har Kina gennem de seneste 30 år udviklet sig til at være let
tilgængeligt og i alles bevidsthed, men
det har ikke nødvendigvis medført et
mere nøgternt billede af Kina. Lige så
hurtigt gamle myter om østens mystik
er forsvundet, er nye kina-myter dukket
op, godt hjulpet på vej af den kinesiske
stats officielle fremstilling af Kina samt
af misforståelser, der bunder i sproglige
og kulturelle forskelle. Kina er således i
manges bevidsthed ikke længere et udviklingsland, men en succesrig økonomi styret af en stærk stat, der effektivt
opretholder lov og orden samt detailplanlægger den sociale struktur og udvikling. Men er dette billede i overensstemmelse med de faktiske forhold?
Med udgangspunkt i den forståelse vi
har af Kina, giver kurset en indføring i
de komplekse politiske og sociale forhold, der former Kina i dag.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI
– Så længe præriegræsset gror
Hold 5345: 10 torsdage 19.15-21
(6/9-15/11)
Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen,
Nationalmuseet
De nordamerikanske indianere udgør
kun 1 % af USA’s og Canadas samlede
befolkning. Alligevel har indianerne
formået at markere sig med en stærk
identitet og en livskraftig kultur, der
har fascineret den ikke-indianske verden fra den første kontakttids beretninger om ”de røde mennesker i den
nye verden” til i dag, hvor deres synliggørelse som First Nations er tydelig.
I lang tid var etnografiske beskrivelser
af Nordamerikas indianere ensbetydende med beskrivelser af den traditionelle kultur. Dokumentationsarbejdet
blev betragtet som en redningsaktion,
der for eftertiden skulle bevare mindet
om en storslået kultur, som man anså
for dødsdømt. At indianerne formåede
at overleve og tilpasse sig nye livsbetingelser var ikke forudset.
Kurset gennemgår væsentlige sider
af indianerantropologien og indianerhistorien fra 1850’erne til i dag og præsenterer underviserens feltarbejde i
amerikanske indianerreservater. Kurset
omfatter en rundvisning på Nationalmuseets nyåbnede indianerudstilling.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
JURA
Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d.
Annette Kronborg, Københavns
Universitet
JURA – Introduktion til jura
(grundmodul)
Hold 4114: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels
Mikkelsen, Københavns Universitet
Kurset er en første indføring i juraen
som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retssystemet sammen?
Hvad er rettens kilder?
Vi ser først på, hvor retten kommer
fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker også noget af dens indhold (familie- og arveret, aftaler mellem borgerne
og ejendomsretten). Det får normalt
følger, hvis retten overtrædes (straf og
erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved forvaltningen og af
domstolene (forvaltningsret og proces).
Vi kommer ind på rettens historie og
andre landes retssystemer, EU-retten
og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retssystemer og skal
kunne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er
tvivl om rettens indhold.
Alle skal respektere menneskerettighederne og grundloven. Så hvad må regering, folketing, kommuner og borgere?
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
JURA – Whistleblowers og loyale
embedsmænd: Offentligt ansattes
ytringsfrihed
Hold 5413: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund,
Folkeuniversitetet i København
Ifølge Grundloven har alle borgere
ytringsfrihed, og det gælder også for
de mere end 800.000 offentligt ansatte. De er hver for sig eksperter på deres
respektive fagområder, og det er vigtigt,
at de udnytter deres ytringsfrihed, hvis
der er kritisable forhold i forvaltningen
eller andre sager af interesse for en bredere kreds. Men det sker alt for sjældent,
og årsagen til denne tilbageholdenhed
kan være en velbegrundet frygt for repressalier. En anden grund til tøven kan
være, at de offentligt ansatte er i tvivl
om, hvor grænserne for deres tavshedspligt egentlig går. På dette kursus gennemgår vi grundlovens bestemmelse
om ytringsfrihed og reglerne om tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven. Vi ser på, hvordan reglerne om
aktindsigt i offentlighedsloven understøtter intentionen om en åben forvaltning, og vi gennemgår aktuelle og konkrete sager, hvor offentligt ansatte er
gået for vidt med deres ytringer, og hvor
offentlige arbejdsgivere er gået for vidt
i deres sanktioner overfor kritiske røster
blandt medarbejderne.
1. Grundlovens § 77. Det retlige hierarki
2. Tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven
3. En åben forvaltning. Offentlighedslovens regler om aktindsigt
4. Ytringspligt og pligt til at sige fra.
Fagligt etiske regler for offentligt ansatte og whistleblowersystemer
5. Loyalitetspligt og kravet om, at offentligt ansatte skal optræde værdigt
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
23
Linjestudier
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –
Moderne myter om Kina
Hold 5344: 5 fredage 14.15-16
(7/9-5/10)
JURA – Den amerikanske borgerkrig:
Retligt set
Hold 5417: 5 mandage 17.15-19
(10/9-8/10)
Ved ekstern lektor, ph.d., Russell Dees,
Københavns Universitet
24
Vi fejrer nu den amerikanske borgerkrigs 150-års jubilæum. Krigen var den
største krise i amerikansk historie. Flere
hundrede tusinde soldater blev dræbt.
Hele samfundet blev rystet. Mange betragter krigen som en generalprøve på
den første verdenskrig, og selv i dag er
krigen kontroversiel i USA. Borgerkrigen skabte også en krise for retsstaten
og retssikkerheden med hensyn til den
amerikanske forfatning og nationens
forhold til folkeretten. Havde Sydstaterne ret til at løsrive sig fra De forenede
Stater? Skulle fjendens menneskerettigheder respekteres? Kunne borgerrettigheder tåles i krigstiden? Den amerikanske regerings handlemåde og syn
på de juridiske problemer, som borgerkrigen skabte, har påvirket og påvirker
stadigvæk den måde, vi ser på lignende
problemer i dag over hele verden. Kurset behandler nogle af de mest kontroversielle juridiske problemer og undersøger, hvordan nutidens juridiske
tænkning blev påvirket af de løsninger,
der blev fundet dengang.
Linjestudier
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi
(grundmodul)
Hold 4140: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen
Psykologi er en videnskab med mange
forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og
metoder, men også med fælles temaer
som fx udvikling, motivation, følelser,
oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de
basale psykiske processer, der ligger til
grund for vor omverdenserkendelse.
Området betegner ofte menneskelig
informationsbehandling og er centre-
ret om sansning, perception, tænkning,
problemløsning, hukommelse, sprog
og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de
nævnte processer. Disse basale psykiske
processer er nært knyttet til hjernens
funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske problemstillinger.
Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund,
1997. Hvis man påtænker at følge flere
psykologikurser, kan man også anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen,
Introduktion til Psykologi, Frydenlund,
2005, da en del kapitler herfra anvendes.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi
(grundmodul)
Hold 4141: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Hold 4142: 10 mandage 10.15-12
(3/9-12/11)
Ved cand.psych. Bitten Larsen (4141),
cand.psych., ph.d.-stud. Lasse Meinert
Jensen (4142)
Personlighedspsykologien fokuserer på
individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset
belyser personlighedens udvikling i de
tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes
oplevelse af individualitet og af væren
som individ i verden.
Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner
grundlag for rådgivning og terapi. Per-
sonlighedsfaktorer kan også have betydning ved personudvælgelse og for et
individs valg af arbejde og livsstil. Inden
for personlighedspsykologien finder vi
de store og meget kendte teorier såsom
Freuds psykoanalyse, Allports trækteori
og Erikssons teori om livets udviklingsstadier.
(4141) City Campus
(4142) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
PSYKOLOGI – Socialpsykologi
(grundmodul)
Hold 4143: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-20/11, ikke 6/11)
Ved cand.psych. Mattias Stølen Due
Psykologi er en videnskab med mange
forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og
metoder, men også med fælles temaer
som fx udvikling, motivation, følelser,
oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på individet i dets
samspil med den sociale omverden.
Det gælder både individet i den nære
gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom
organisationer, kulturer og samfund.
Socialpsykologien omfatter mange emner som fx barnets socialisering i familie og skole, sociale forandringsprocesser, holdninger og normer, fordomme,
diskrimination og kommunikation.
Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af
globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens opståen, barnets sociale
udvikling og en række af ovenstående emner. Deltagerne bedes købe eller
låne: Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi – en introduktion,
Frydenlund, 2006. Hvis man påtænker
at følge flere psykologikurser, kan man
med fordel i stedet anskaffe sig Thomas
Koester og Kim Frandsen: Introduktion
til Psykologi, Frydenlund , 2005, da en
del kurser anvender forskellige kapitler
herfra.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved cand.psych. Jens Boris Larsen
Positiv psykologi kan kort beskrives
som det videnskabelige studium af det,
der skal til for at skabe trivsel og blomstring i menneskers liv. Med andre ord
kan man sige, at fokus er på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres
ressourcer mest konstruktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en
erkendelse af, at psykologien i mange
år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske
sygdomme), og underprioriteret positive fænomener.
Sigtet er ikke at erstatte psykologiens
fokus på det negative med et fokus på
det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på
positive fænomener, således at et mere
helhedsorienteret billede af mennesket
kan opnås. Kurset giver en introduktion
til positiv psykologi og berører emner
som styrker, positive følelser, positive
relationer, positive præstationer og
mening.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
PSYKOLOGI – Neuropsykologi
Hold 5513: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.psych. Eva Meldal Foged
1990’erne, der er blevet udnævnt til
”hjernens årti”, indvarslede en nærmest eksplosiv udvikling i vores forståelse af hjernen som en dynamisk, foranderlig størrelse. Den videnskabelige
udforskning af hjernen og dens funktioner benytter sig bl.a. af de nye skanningsteknikker, af neuropsykologiske
undersøgelser af normale og hjerneskadede patienter samt af dyremodeller.
Kurset giver en generel introduktion
til neuropsykologien gennem inddragelse af studier af både normale mennesker og patienter med særlige hjerneskader, der kan øge vores viden om
hjernen og dens funktioner. Hvordan
kan vi fx forstå manden, der troede,
hans kone var en hat; kvinden, der ikke
kunne se bevægelse, eller krigsveteranen, der tydeligt kunne mærke sin amputerede hånd?
Med udgangspunkt i neuropsykologiske undersøgelser, patientstudier og
forskningsresultater vil det blive diskuteret, hvordan forskellige dysfunktioner
i hjernen kan hjælpe os med at forstå
adfærd og tænkning ved både hjerneskader og psykiatriske sygdomme. Vi
ser på hjernens plasticitet og de muligheder, dette giver for genoptræning efter hjerneskader.
Litteratur: Hjerneprocesser, Anders
Gade, Frydenlund, 1997. Emnet dækkes
også af et kapitel i Thomas Koester og
Kim Frandsen: Introduktion til psykologi, Frydenlund, 2005.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
PSYKOLOGI – Kognitiv adfærdsterapi
Hold 5514: 1 lør-søndag 10.15-16
(13/10-14/10)
Ved cand.psych. Sara Kerstine Nielsen,
Københavns Universiet
Kognitiv adfærdsterapi er den anbefalede behandlingsform til langt de fleste psykiske lidelser i dag. Tankegangen
bag anvendes også i stigende grad inden for bl.a. lederudvikling og coaching.
Den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt i, hvordan tanker, følelser og adfærd er afgørende for psykisk
sundhed, og hvordan disse kan ændres.
Kurset giver en introduktion til det
teoretiske grundlag for denne terapeutiske metode, startende med adfærdspsykologien i 1930’erne og frem til de
nyeste metoder inden for området,
som fx metakognitiv terapi og mindfulness-baseret kognitiv terapi. Endelig
præsenteres der modeller for, hvordan
kognitiv adfærdsterapi anvendes ved
psykiske lidelser såsom depression og
evidensen bag modellerne.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
PSYKOLOGI – Kroppen i psyken: Nye
veje i kognitionspsykologien
Hold 5515: 1 lør-søndag 10.15-16
(24/11-25/11)
Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen
Kognitionspsykologien betragter traditionelt hjernen som det isolerede
grundlag for menneskets tænkning og
følelsesliv. Nyere forskning sætter dog
spørgsmålstegn ved dette synspunkt. I
stedet ses vores tænkning og følelsesliv som værende tæt knyttet til vores
sansning og motorik. Som følge heraf
skal menneskers kognitive processer
betragtes som et samspil mellem hjernen, kroppen og det omgivende miljø.
Man kan sige, at vores kognition er blevet legemliggjort.
I de senere år har lignende tanker
haft indflydelse på så forskellige videnskaber som filosofi og robotvidenskab.
Kurset vil med vægt på kognitionspsykologien præsentere den nyeste viden
om kroppens indflydelse på vore følelser, sprog, indlæring og problemløsning. Litteratur: Anders Gade, Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
25
PSYKOLOGI – Sundhedspsykologi
Hold 5517: 10 tirsdage 19.15-21
(18/9-27/11)
Ved cand.psych. Line Neustrup
Hvordan kan vi med udgangspunkt
i psykologien forstå sundhed og sygdom? Kurset indeholder en gennemgang og diskussion af sundhedspsykologiske teorier. Vi diskuterer bl.a.
forholdet mellem krop og psyke, hvordan mennesker mestrer sygdomssituationer forskelligt, kriser samt hvilken
Linjestudier
PSYKOLOGI – Positiv psykologi
Hold 5512: 1 lør-søndag 10.15-16
(3/11-4/11)
betydning håb, meningsskabelse og eksistentielle spørgsmål kan få i en sygdomssituation. Desuden gennemgås
og diskuteres den sundhedspsykologiske praksis, ved bl.a. at inddrage caseeksempler, der belyses ud fra forskellige
psykologiske retninger. Kompendium
udarbejdes og sælges på holdet.
City Campus
styrrelser, og der arbejdes både med
teori og c­ asemateriale fra egen klinisk
praksis. Grundbog er: Ingrid J. Kristensen Personlighedsforstyrrelser, Frydenlund, 2005. City Campus
PSYKOLOGI – Psykologiske funktioner
ved overvægt og overspisning
Hold 5520: 1 lør-søndag 10.15-16
(1/12-2/12)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
PSYKOLOGI – Terapeutiske retninger
Hold 5518: 10 torsdage 18.15-20
(6/9-15/11)
Ved cand.psych. Lena Fredensborg
Meyer
26
Linjestudier
I den daglige kliniske praksis anvendes
en variation over terapeutiske metoder. Nogle terapeuter arbejder metodestringent, andre mere eklektisk. Fælles
for begge tilgange er forudsætningen
om, at man har en grundig viden indenfor de forskellige metoder forud for
en fokusering på en metode.
Kurset er en indføring i de forskellige metoder, som præger den kliniske
praksis. Der spændes over hovedtraditionerne inden for psykoterapi, såsom
psykoanalytisk, oplevelsesorienteret,
kognitiv, systemorienteret, gestalt og
integrativ psykoterapi, over de nyere
teorier, såsom positiv psykologi samt
mindfulnessbaseret og narrativ terapi. Under forløbet præsenteres fiktive cases, hvorpå teorierne anvendes.
Grundbøger er: Hougaard, Diderichsen
og Nielsen (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner, Dansk Psykologisk Forlag,
2003; Brudal: Positiv psykologi, Dansk
Psykologisk Forlag, 2008; White: Kort
over Narrative Landskaber, Hans Reitzels Forlag, 2007; Gilbert: Medfølelse
og Mindfulness, Klim, 2010; Hostrup:
Gestalt Terapi, Hans Reitzels Forlag,
1999. Kun dele af bøgerne anvendes.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet
PSYKOLOGI –
Personlighedsforstyrrelser
Hold 5519: 10 mandage 18.15-20
(3/9-12/11)
Ved cand.psych. Lena Fredensborg
Meyer
Begrebet personlighedsforstyrrelse dæk­
ker et bredt spektrum af lidelser, fra det
neuroselignende til de psykosenære.
Nogle personlighedsforstyrrelser har
man kendt til i mange år, og man har
måske blot givet dem nye navne, andre
har i løbet af tiden ændret karakter og
udtryk, mens andre igen er helt nye og
måske knyttet til vores (sen)moderne
samfund. En personlighedsforstyrrelse viser
sig ved den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på. Hvis ens personlighed afviger
meget fra gennemsnittet i den kultur
man lever i, kan det betyde, at man har
en personlighedsforstyrrelse.
Man kan f.eks. være mere eller mindre mistroisk og have større eller mindre ansvarsfølelse. Og man kan være
mere eller mindre indadvendt. Men det
er ikke i sig selv nok til at man kan tale
om en personlighedsforstyrrelse.
Kurset er en indføring i, hvorledes klienter diagnosticeres med personlighedsforstyrrelser, primært med
udgangspunkt i ICD-10, og hvorledes
disse personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk. Der reflekteres desuden
over, hvilken forklaring der kan være
på, at nogle udvikler psykiske lidelser, imens andre ikke gør. Vi ser på de
mest almindelige personlighedsfor-
Hvorfor bliver nogle mennesker overvægtige, og hvad kan man gøre for at
tabe sig? Ny viden om samspillet mellem hjerneprocesser og psykologiske
mekanismer i forbindelse med afhængighedstilstande kan forklare, hvorfor
nogle mennesker spiser for meget og
bliver overvægtige, og hvad man kan
gøre for at tabe sig.
Overvægt er et stigende problem i
Danmark, hvor næsten halvdelen af
voksenbefolkningen er overvægtige og
antallet af svært overvægtige er tredoblet indenfor de seneste 25 år.
Kurset introducerer helbredsmæssige og samfundsmæssige problemer
ved overvægt, og præsenterer psykologiske og fysiologiske mekanismer ved
sult, trang, appetit, nydelse og mæthed.
Disse mekanismer kan forstås ud fra
afhængighedsmodeller og er centrale
både ved almindelig spisning, ved overvægt og ved spiseforstyrrelser såsom
tvangsoverspisning (binge eating).
Endelig præsenterer kurset modeller
for, hvordan man kan tabe sig, både inden for normalvægtsområdet og inden
for overvægt og svær overvægt.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Studieleder: Lektor, mag.art. Allan
Madsen, Københavns Universitet
SOCIOLOGI – Sociologiens klassikere
(grundmodul)
Hold 4148: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen,
Københavns Universitet og ekstern
lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben
Holm Nielsen, Københavns Universitet
Sociologien retter sin opmærksomhed mod det sociale liv, samfundet og
dets udvikling, med det formål at vise
og forklare mønstre og sammenhænge. Det drejer sig om studier af menneskelige relationer, organisationer og
globale strukturer, der spænder bredt
fra førmoderne til postmoderne samfund på mikro- og makroniveau. Kurset
giver en indføring i fagets temaer gennem de klassiske teorier som f.eks. kapitalismens og industrialismens fremvækst, kapitalens underordning af det
sociale (Marx); rationalitet, magt og
modernitet (Weber); individualisering,
solidaritet og arbejdsdelingen i det
moderne samfund (Durkheim); den
moderne kulturs tragedie og fællesskabets opløsning (Simmel og Tönnies);
social samhandling og roller (Mead og
Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn og familien (Malinowski, Parsons, Merton m.fl.). Sociologien efter 2.
verdenskrig behandles til forårssemestret. Litteratur: Heine Andersen og Lars
Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. rev. udgave, Hans
Reitzel, 2007.
Søndre Campus (Metro: Island Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
SOCIOLOGI – De velkendte fremmede
Hold 5529: 5 tirsdage 17.15.19
(4/9-2/10)
Ved cand.scient.soc., ph.d.-stud. Aya
Mortag Freund, Aalborg Universitet
Velfungerende grønlændere i Danmark
rammes af et generaliseret stigma, eftersom opfattelsen af den grønlandske person har skiftet fra det roman-
tiske billede af den ægte vilde, til den
fordrukne og fortabte. Den socialt udsatte kommer til at fremstå som afviger fra det normale, og synes derfor at
have dannet grundlaget for en stigmatiserende relation mellem dansker og
grønlændere, der sætter sit præg på deres indbyrdes interaktioner. Men hvordan opstår den stigmatiserede relation
mellem danskere og herboende grønlændere? Hvordan oplever man som
herboende og velfungerende grønlænder dette, og vigtigst af alt, hvordan
håndteres interaktioner, når man som
grønlænder ikke passer til det stigmatiserede og generelle billede?
Kurset omhandler resultaterne fra
underviserens egen undersøgelse omkring den grønlandske identitet, stigmatiseringen og håndteringen heraf,
samt fokus på relevante teorier omkring emnet; orientalismen og stigmatiseringsteorier og om det at konstruere den fremmede.
City Campus
440 kr.
STATSKUNDSKAB
Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt
Boolsen, Københavns Universitet
STATSKUNDSKAB – Det politiske
system i Danmark: Dansk politik
i lokalt og globalt perspektiv
(grundmodul)
Hold 4139: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved ekstern lektor, cand.scient.pol.,
ph.d. Anders P. Hansen, Københavns
Universitet
En central del af politologien, det videnskabelige studium af politik, omhand-
ler ‘det politiske system’. Faget omfatter såvel en generel måde at studere
politik på med aktører, processer, institutioner og kontekst som centrale
elementer samt en specifik måde at
strukturere studiet af danske politiske
forhold til sammenligning med andre
lande. Undervisningen vil veksle mellem teoretiske elementer, fx teorier om
magt, politik, stat, demokrati mv., og
konkrete gennemgange af det danske
systems vigtigste institutioner (vælgere, politiske partier, Folketinget, regering, forvaltning mv.). Deltagere bedes
købe eller låne: Asbjørn Sonne Nørgaard og Peter Munk Christiansens, Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, 2006.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
STATSKUNDSKAB – Moderne politisk
filosofi og politiske ideologier
Hold 5509: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, cand.scient.pol.,
ph.d. Anders P. Hansen, Københavns
Universitet
Moderne politologi er ligesom klassiske
idéhistoriske forestillinger præget af
forskellige forståelser af, hvordan verden bedst beskrives og indrettes. Herunder eksempelvis: Hvilken rolle kan
almindelige mennesker have i styret af
samfundet, og bør de overlade magten
til ”kloge” for at der ikke skal komme for
meget ”mudder” ind i den politiske beslutningstagen (Schumpeter)? Er det
muligt at fremsætte en rimelig teori
om retfærdighed i den moderne sammenhæng (Rawls)? Er der særlige måder, vi bør kommunikere og formulere
regler på (Habermas)? Er der særlige
magtrelationer og politiske rationaliteter, som sætter muligheder og betingelser for politik (Foucault)?
Uanset hvilken holdning man har, er
det imidlertid kendetegnende, at man
finder en række omdrejningspunkter
som bl.a. omhandler: ledernes rolle,
individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted.
Når vi som politiske aktører således
27
Linjestudier
SOCIOLOGI
skal finde ud af, hvem der skal gøre
hvad, hvor, hvorfor og hvordan er det
antageligt nødvendigt at foretage en
række af disse overvejelser.
Deltagerne bedes købe eller låne:
Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.):
Klassisk og moderne politisk teori, Hans
Reitzels Forlag, 2009.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
STATSKUNDSKAB – Videoens rolle i
international politik
Hold 5510: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved ph.d.-stud. Rune Saugmann
Andersen, Københavns Universitet
28
Linjestudier
Kurset gennemgår med brug af eksempler videomediets udvikling fra et hovedsageligt privat medie brugt til dokumentation af familiebegivenheder
etc, til et medie med gennemgribende
betydning for den internationale politik. Der er fokus på at etablere en serie distinktioner, der har betydning for,
hvordan man kan forstå videomediets
udvikling i relation til international politik: 1) hvad adskiller video fra film eller
tv (professionalisme og introduktion til
forskellige former for autoritet) 2) video
som artefakt: dokumentation, argumentation eller hvad? 3) video som en
‘ting’ vs. video som ‘tilstand’ eller vilkår
4) video i våben vs. video som våben.
Der arbejdes på et besøg hos forsvaret eller politiet, for at tale om brugen
af video i deres arbejde.
City Campus
Uroen kan have mange årsager, og bl.a.
spiller sociale forhold i elevernes baggrund en rolle. Meget tyder dog på, at
skolens pædagogik og måde at organisere sig på, ofte i sig selv kan udløse
eller forstærke urolig adfærd. Et problem for moderne, demokratisk skolepædagogik er således, at dens rammer
kan forekomme ”usynlige”, og derfor
uhåndterbare, for mange børn og unge.
Som en forudsætning for arbejdet med
tidstypiske begreber om øget rummelighed og inklusion, bør skolen derfor
fokusere på at synliggøre sin rammesætning. Men hvad vil det sige, at iagttage skolen i et synlighedsperspektiv?
Og hvordan kan lærere konkret arbejde
med synlighed i en demokratisk skolehverdag? Med udgangspunkt i bl.a.
Basil Bernstein vil vi på kurset besvare disse spørgsmål og se nærmere på
forholdet mellem den synlige og den
usynlige pædagogik. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet.
City Campus
704 kr. (rabatpris: 654 kr.)
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ØKONOMI – Aktuel økonomi
Hold 5536: 10 tirsdage 17.15-19
(11/9-20/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School;
cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit.
Frank Dahlgaard
440 kr.
ØKONOMI
UDDANNELSESVIDENSKAB
Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School
UDDANNELSESVIDENSKAB – Synlig og
usynlig pædagogik i skolen
Hold 5535: 8 torsdage 17.15-19
(6/9-1/11)
ØKONOMI – Introduktion til
samfundsøkonomi (grundmodul)
Hold 4150: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.pæd.soc. Martin Butler
Mange danske skoler er plaget af uro i
undervisningen, til skade for både læreres og elevers arbejdsmiljø, udbyttet
af undervisningen og skolens autoritet.
de samfundsøkonomiske begreber,
som er en betydningsfuld ramme for
dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab,
indkomstdannelsen i samfundet, og
om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb,
og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som
finans- og pengepolitik?
Der ses både på teori og praksis,
så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt
at tage del i debatten og at forholde
sig til de mange budskaber fra medier
og politikere ud fra en fundamental
forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også
en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes
seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik og Jesper Jespersens: Introduktion til markedsøkonomi.
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School;
cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit.
Frank Dahlgaard
Lær om indholdet og betydningen af
På kurset følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark
og i omverdenen både inden for EU og
mere globalt. Fokus er på gældskrisen
og indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet og beskæftigelsen.
I den forbindelse ses også på udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet
og arbejdsmarkedet. Specielt følges
op på produktivitetsudviklingen og på,
hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i
Asien.
Målet er, at deltagerne skal være opdaterede og kunne forstå og analysere
udviklingen ud fra tidligere erhvervet
teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddragelse af teo-
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ØKONOMI – BRIK-landene: Brasilien,
Rusland, Indien og Kina og deres
relationer til Danmark, EU og USA
Hold 5537: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School;
cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit
Frank Dahlgaard
BRIK-landene er, hvad der kaldes ’emergent economies’, dvs. kommende økonomier med økonomisk vækst. De omfatter halvdelen af verdens befolkning.
På kurset gennemgås og diskuteres
den økonomiske udvikling i disse lande og deres relationer og betydning for
Danmark, EU og USA.
Der ses på indkomstdannelse, udenrigshandel, produktion, investeringer
og globalisering. Diskussion på basis af
hand outs og med inddragelse af økonomisk teori og modeller.
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Idéhistorie
og filosofi
lificere nutidens kultur- og samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE
(4099) Nørre Campus
Studieleder: Undervisningsadjunkt,
mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter syv moduler, der
så vidt muligt bør følges i kronologisk
orden.
(4100) City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Fra Homer til
Aristoteles: Antikkens idéhistorie
(grundmodul 1)
Hold 4098: 10 mandage 12.15-14
(10/9-19/11)
Hold 4099: 10 tirsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Hold 4100: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved BA Claus Christoffersen (4098),
cand.mag. Ulrik Crone (4099, 4100)
Det klassiske Grækenland er den
europæiske kulturs vugge, og arven
fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som
politik, filosofi og demokrati vidner
om. Antikkens idéhistorie er derfor et
møde med vor kulturs dybeste rødder
og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er
uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på
os selv.
På kurset følger vi den kulturelle,
religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen.
Vi vil undersøge, hvad udviklingen
af bystaten (polis), teknikken, den ra­tionelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de store filosoffer
Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat
om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig
i det 5. århundredes Athen. En debat,
som med stor fordel kan belyse og kva-
(4098) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
IDÉHISTORIE – Mellem Athen og
Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra
Aristoteles til Augustin
(grundmodul 2)
Hold 4101: 10 mandage 10.15-12
(10/9-19/11)
Hold 4102: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Hold 4103: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved BA Claus Christoffersen (4101,
4102), cand.mag. Ulrik Crone (4103)
Den europæiske kultur hviler dels på
kristendommen, dels på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem
disse to hovedspor i vor kulturhistorie
finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i
den europæiske idéhistorie.
Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den
da kendte verden og dermed udbreder
den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver
det nye kraftcentrum. Vi undersøger,
hvordan Romerriget forvalter arven fra
Athen, og følger den græsk-romerske
kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende
kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer idéer,
der umiddelbart er fremmede for den
græske tanke. Dette sammenstød fører
bl.a. til den kristne teologi, der finder sit
foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin.
Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den
antikke kulturs undergang. Og mødet
mellem Athen og Jerusalem er ikke så
meget en overstået begivenhed som
en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem
29
Linjestudier
retiske dele af bogen af Thomas Alslev
Christensen og Tore D. Stramer m.fl.:
Nationaløkonomi på dansk og seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt.
Til undervisningen udleveres desuden
tekster om de aktuelle økonomiske problematikker, der tages op. Emnerne kan
være danske, fra andre lande eller mere
globale.
til i dag. En tekstsamling sælges på holdet.
påberåbelse af det enkelte menneskes
selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens
egen fornuft, som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske
system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid,
præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet.
(4101, 4102) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
(4103) Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther
og Machiavelli: Middelalderens,
renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3)
Hold 4104: 10 tirsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Hold 4105: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
(4106) City Campus
(4107) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved BA Claus Christoffersen (4104),
cand.mag. Ulrik Crone (4105)
30
Linjestudier
I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld
i denne katastrofe, og som forsvar
mod denne anklage skrev kirkefaderen
Augustin storværket Om Guds stad.
Her fortolker han historien som Guds
førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på
Romerrigets fald: kristendommen og
kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed.
Betegnelsen middelalder er skabt af
renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og
stillestående tid. Den opfattelse må
vi gøre op med, for middelalderen er
i virkeligheden en dynamisk periode,
der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra
middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi
konfronterer også renæssancen med
Luther og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen, men
som giver et helt andet menneske- og
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede
menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af,
at mennesket indser sin intethed. Den
modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet.
(4104) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
(4105) Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til
Kant: Europæisk idéhistorie fra
reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4)
Hold 4106: 10 mandage 17.15-19
(10/9-19/11)
Hold 4107: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved BA Claus Christoffersen (4107),
cand.mag. Ulrik Crone (4106)
Den europæiske idéhistorie fra 1600
til 1800 er fornuftens, oplysningens og
individualismens tidsalder, og den er
blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at
gå til erfaring og fornuft og kulminerer
med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst
den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske
kirkes dominans. Filosofisk bevæger
perioden sig mellem giganter som Des­
cartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk
fremskridtstro.
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen
opfatter fra nu af samfundet som en
social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:
Europæisk idéhistorie fra romantikken
til Nietzsche (grundmodul 5)
Hold 4108: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Hold 4109: 10 mandage 12.15-14
(10/9-19/11)
Ved BA Claus Christoffersen (4108),
cand.mag. Ulrik Crone (4109)
Omkring 1800 blev Kants filosofiske
system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab.
Men samtidig så romantikerne i Kants
system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse.
Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop
ifølge romantikerne op for de sider af
virkeligheden, videnskaben ikke kan
nå. Hegel afviste en sådan opdeling
af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han
insisterede på en helhedsforståelse
og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af
fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien,
men han så primært historien som
klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold.
Mens Marx formulerede kommunismens grundlag, kritiserede Kierke­
gaard Hegels systemtænkning for at
savne blik for det enkelte menneske,
det subjektive. Nietzsche kritiserede
hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuf-
ten, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det
resulterede ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En
tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Menneskets vilkår:
Hannah Arendts filosofi om
mennesket
Hold 5398: 10 mandage 17.15-19
(10/9-19/11)
(4108) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
Ved BA Claus Christoffersen
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og
Freud til Wittgenstein og Heidegger.
Europæisk idéhistorie 1900-1945
(grundmodul 6)
Hold 4110: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
Indgangen til det 20. årh. præges af en
generel opbruds- og krisetilstand, der
medfører en stemning af nihilisme og
værdiforfald, men også et håb om en ny
gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse i en moderne, videnskabelig og
rationaliseret verden bliver et fælles
tema i både Nietzsche og Freuds kulturkritik og for sociologiens grundlægger Max Weber. Samtidig kritiserer den
berømte franske filosof Bergson den
herskende naturalisme og positivisme.
En kritik der også ses i litteraturens tematisering af splittelse, fremmedgørelse og det absurde (Broch, Kafke, Joyce,
Beckett).
Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, søges
der samtidig en ny begrundelse af filosofien som enten fænomenologi (Husserl), videnskabsteori (Wienerkredsen),
sprogfilosofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi (Heidegger) eller kulturfilosofi
(Cassirer). Men til trods for interessen
for det enkelte menneskes eksistens og
en fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til
populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed i nazismens og fascismens populisme og ender i den totale krig.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno
til Foucault og Habermas: Europæisk
idéhistorie fra 1945 til i dag
(grundmodul 7)
Hold 4111: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Hold 4112: 10 onsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne søgtes
der efter forklaringer på totalitarismens
oprindelse, og en gennemgribende
(selv)kritik af den vestlige civilisations
grundideer blev det nye udgangspunkt
for filosofien. Sartre betoner i sin eksistentialisme den enkeltes frihed og ansvar, mens Hannah Arendt analyserer
totalitarismens og ondskabens væsen.
Adorno og Frankfurterskolen peger på
en indre modsigelse i selve oplysningens projekt, mens Heidegger kritiserer
den allestedsnærværende tekniske rationalitet. Forsøget på en gennemgribende kritisk analyse af modernitetens
fundament ses både hos Derrida, hos
Foucault og i hermeneutikken (Gadamer). Som fælles grundpræmis ligger
en vending mod sproget som det sted,
hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos
Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi (Ryle, Austin, Strawson)
rettes opmærksomheden specielt mod
sprogets væsen som grundlag for menneskets erkendelse og bevidsthed. Og
endelig danner sprogfilosofien grundlaget for Habermas’ diskursetik og kritiske analyser af det senmoderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Hannah Arendt (1906-1975) var en af
det 20. århundredes mest interessante
tænkere. Hun fokuserede på mennesket som et handlende og politisk væsen og reflekterede i sin tænkning over,
hvad der skal til, for at mennesket kan
udfolde sin frihed, individualitet og originalitet. Den tysk-jødiske Arendt studerede som ung hos Jaspers og Heidegger. Begge prægede hende dybt, og for
Heideggers vedkommende udviklede
det sig også til et kærlighedsforhold.
Men Arendts filosofi udviklede sig i en
helt anden retning end Heideggers:
Hvor han fremhævede døden, fremhævede hun mennesket som fødende og
skabende; hvor han foragtede offentligheden, forstod hun den som forudsætningen for, at mennesket kan blive
et særegent individ, og da Heidegger
meldte sig ind i nazistpartiet, måtte
hun som jøde flygte ud af Tyskland.
På kurset vil vi især koncentrere os
om hovedværket Menneskets vilkår,
der er en dybtgående refleksion over
det menneskelige liv og en tankevækkende undersøgelse af den vestlige kulturs udvikling, idet Arendt på original
vis inddrager hele kultur- og idéhistorien i sin tænkning. Litteratur: Hannah
Arendt: Menneskets vilkår, Gyldendal,
2005.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Hvad er sprog?
Sprogets idéhistorie fra Platon til
Derrida
Hold 5399: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Casper Løwenstein
Sproget er med i alt, hvad vi gør. Vi bruger det hele tiden. Vi taler og skriver, vi
kommunikerer med hinanden. Alligevel er det ikke let at sige, hvad sprog er.
Sproget foregår jo heller ikke kun udadtil og formfuldendt. Når vi vil gennemtænke noget, har nedskrivning eller
31
Linjestudier
(4109) Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
samtale en helt særlig virkning. Hvilken
sammenhæng er der mellem sprog og
tænkning? Hvad er det, der sker, når vi
formulerer vores tanker, eller når vi forstår? Hvordan kan sprog være handling? Hvordan kan sprog være erfaring?
Kurset præsenterer og undersøger
i kronologisk orden en række væsentlige bud på, hvad sproget er og gør. Vi
begynder med Platons dialog Kratylos,
og undervejs skal vi beskæftige os med
bl.a. kirkefaderen Augustin, dannelsestænkeren Humboldt, sprogvidenskabsmanden Saussure og sprogfilosoffen
Wittgenstein. Vi slutter af med en oversigt over sprogopfattelsen i den moderne hermeneutik (Gadamer) og i den
såkaldte ‘dekonstruktion’ (Derrida). En
tekstsamling sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Pontoppidan kritisk forholder sig til i en
indgående skildring af et menneskes
bestræbelse på at finde sig til rette i det
moderne liv.
I den jyske præstesøn Per Sidenius’
udvikling fra et strengt, pietistisk hjem
mod en identitet som moderne menneske, er drivkraften ønsket om at finde
den højeste lykke, nemlig friheden til
at vælge et liv uafhængigt af religiøse
dogmer. Men spørgsmålet er, om friheden også gør Per mere uafhængig?
Og om den kan findes? I mødet med
det københavnske åndsaristokrati, frisindede kvinder og et tilbagetrukkent
familieliv oplever Per andre bindinger.
Han må sande, at friheden er en lige så
sammensat størrelse som det at være
menneske.
Romanen udmærker sig ved et meget skarpt blik for de problematiske sider ved det moderne liv, men dens fortsatte aktualitet beror lige så meget på
Pontoppidans ganske illusionsløse solidaritet med dette moderne liv, som
man ikke desto mindre må lære at leve,
da der næppe er noget ægte alternativ.
Litteratur: Lykke-Per, Gyldendal, 2000.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Jagten på autenticitet:
Fra Rousseau til ”Bonderøven”
Hold 5401: 10 tirsdage 17.15-19
(11/9-20/11)
32
Linjestudier
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
IDÉHISTORIE – Lykke-Per: Henrik
Pontoppidan som kritiker af det
moderne liv
Hold 5400: 10 tirsdage 12.15-14
(28/8-13/11, ikke 25/9)
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
Da Pontoppidan skrev sit hovedværk
Lykke-Per (1898-1904), var det moderne
gennembrud indenfor alle livsformer
blevet en realitet. Det er denne realitet,
Byhaver, ”Bonderøven”, økologi, selvudviklingskurser, der lover ”indre harmoni”, og rejser, der lover ”uspoleret natur”
eller ”oprindelig kultur”: Vi søger det
”naturlige”, det ”ægte”, det ”egentlige”
og det ”oprindelige”. Overalt jagter vi
autenticitet, vor tids højeste ideal. Men
hvad er autenticitet egentlig? Hvor
stammer behovet for det fra? Og kan
det tilfredsstilles?
Længslen efter det autentiske stammer fra en følelse af fremmedgørelse, der opstår med moderniteten. Det
handler om at leve i harmonisk enhed
med naturen, fællesskabet og én selv
og dermed nedbryde splittelsen mellem det, vi føler og tænker – det ”indre”
– og den måde, vi opfører os på – det
”ydre”.
På kurset tager vi udgangspunkt i
Rousseaus parole ”tilbage til naturen”
fra 1700-tallet og sporer idéhistorisk
autenticitetsjagten, og ikke mindst
også kritikken af den, op gennem romantikken, den moderne eksistentialisme og frem til nutidens udnyttelse
af behovet i populærkultur og markedsføring. Vi skal bl.a. beskæftige os
med Heidegger, Adorno, Baudrillard,
Taylor og Zizek. En tekstsamling sælges
på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Familien Mann: Mellem
kultur og politik
Hold 5402: 10 onsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Per Clausen
Ingen familie har præget den tysksprogede litteratur i det 20. århundrede
som familien Mann. Thomas Mann og
hans bror Heinrich Mann, hver for sig,
sammen, og mod hinanden. Omkring
1. verdenskrig: Civilisationslitteraten
og kommunist-sympatisøren Heinrich
Mann på den ene side af den ideologisk-kunstneriske skillelinje, Thomas
Mann som forsvarer af den borgerlige
kultur på den anden. En modsætning,
der svækkes i kampen mod den fascistiske fare. Med Hitlers magtovertagelse
fratages først Heinrich og senere Thomas Mann deres tyske statsborgerskab.
I eksilet i Europa og USA skriver og taler
brødrene mod nazismen, og det samme gælder børnene Klaus (forfatteren
af Mephisto), Erika og Golo.
I efterkrigstiden afspejler familien
Manns skæbne eksemplarisk tidens
ideologiske modsætninger mellem
øst og vest: Fra den kolde krig til Willy
Brandts nye østpolitik. På kurset vil vi
undersøge, hvordan det 20. århundredes kulturelle og ideologiske spændinger og problemstillinger kommer til
udtryk i en enkelt families historie. Deltagerne anbefales at læse: Hermann
Kurzke: Thomas Mann – Livet som
kunstværk, Rosenkilde & Bahnhof, 2010,
og/eller se dvd’en Familien Mann.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
dannelsessystemet og i kulturpolitikken. En tekstsamling sælges på holdet.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved BA Claus Christoffersen
IDÉHISTORIE – Hvad er dannelse?
Dannelsens historie og aktualitet
Hold 5403: 10 onsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Lars Theil Münster
Dannelsesbegrebet har en lang og vigtig historie i den europæiske kultur,
men er i dag så aktuelt og omstridt som
nogensinde. Spørgsmålet om, hvad vi
skal forstå ved dannelse, og hvad det
vil sige at være et dannet menneske,
handler nemlig dybest set om, hvad det
overhovedet vil sige at være menneske,
og efter hvilke idealer vi skal forme vores egen og andres personlighed.
På kurset følger vi dannelsens idéhistorie fra antikken og frem til i dag. Vi
vil bl.a. se nærmere på overvejelserne
over dannelsesspørgsmålet hos oplysningsfilosoffer som Rousseau og Kant
og hos de klassiske dannelsestænkere Hegel, Humboldt og Herder. Men vi
skal også se på kritikken af den klassiske dannelsestænkning, som den bl.a.
kommer til udtryk hos Frankfurterskolen i efterkrigstiden. Endelig vil vi undersøge de filosofiske forudsætninger
for nutidige idealer om selvdannelse
og selvrealisering.
På den baggrund vil vi desuden se på,
hvordan dannelsesbegrebet er blevet
brugt og bruges politisk, navnlig i ud-
Barokken er en af de mest fascinerende perioder i den europæiske idéhistorie, fordi den er så fuld af modsætninger: Barokken er ”stram” men samtidig
”svulstig”, og perioden er på én gang
kendetegnet ved en enorm disciplin
og en enorm lidenskabelighed, men
også en lidenskabelig bekæmpelse af
lidenskaberne. Menneske og samfund
spændes op mellem dynamik og bevægelighed på den ene side og et stærkt
fokus på orden på den anden.
Barokkens tidsalder er enevældens
periode, og enevælden er den store motor i moderniseringen, idet den skaber
nogle helt afgørende forudsætninger
for det moderne samfund: en stærk
stat og en rationel forvaltning.
Samtidig med dette eksploderer udviklingen af videnskaberne – og af religionen! Det 17. og 18. århundrede er den
naturvidenskabelige revolutions periode, men også en periode med stor kreativitet og intensitet i de religiøse bevægelser og retninger.
Vi vil på kurset dykke ned i denne
modsætningsfulde verden inden for
filosofi, religion, politisk tænkning, videnskab, økonomisk teori og den konkrete historie. En tekstsamling sælges
på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Civilisation eller
barbari? Bylivets idéhistorie fra den
græske bystat til vor tids metropoler
Hold 5405: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas
Rønberg
Hvorfor dyrker vi i dag livet i byerne,
mens vi omvendt taler nedsættende
om provinsen som udkantsdanmark?
Sådan har det ikke altid været. I det meste af 1900-tallet sværmede bymenneskene for et idylliseret landliv. Og der
er langt fra antikkens græske bystat,
der ifølge Aristoteles markerede højdepunktet af menneskelig civilisation,
til livet i industrialismens europæiske
storbyer i 1800- og 1900-tallet, der, ikke
kun af romantikere, blev stemplet som
fremmedgørende og barbariske.
På kurset følger vi den bymæssige
tilværelses idéhistorie fra antikken til
nutiden og ser nærmere på nogle af de
værdier og betydninger, som tilværelsen i byen historisk er blevet præget af,
og som har sat deres synlige spor i byen,
som vi kender den i dag. Vi inddrager til
det formål både arkitektur, byplaner,
kunst og litteratur samt byvandringer,
hvor kursets temaer forvandles til konkrete iagttagelser. En tekstsamling sælges på holdet.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Krise eller befrielse?
Nihilismeproblemet fra Dostojevski og
Nietzsche til i dag
Hold 5406: 10 torsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
Hvordan skal det moderne menneske
orientere sig moralsk, hvis det ikke længere har religionen som fundament for
sine værdier?
Modernitetens frigørelse af individet
fra traditionelle religiøse værdinormer
har en skyggeside, der af digtere og filosoffer siden 1800-tallet er blevet omtalt som nihilismen, og som udfordrer
vores moral: Hvis Gud ikke eksisterer, er
alt så tilladt?, spørges der hos Dostojevskij. Uden religionen som fundament,
er alle værdier så lige gyldige? Kan vi
finde et nyt værdigrundlag i fornuften,
33
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Barokkens
modsætningsfulde tidsalder
Hold 5404: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
historiens fremskridt eller fællesskabet? Bør vi? Nietzsche svarede nej. For
ham var opgaven efter ”Guds død” ikke
at finde en ny fast grund for moralen,
men selv aktivt at skabe nye livsbekræftende værdier.
Kurset behandler nihilismeproblemets idéhistorie fra Nietzsche og
1800-tallets russiske litteratur (Turgenjev, Dostojevskij) over bl.a. Heidegger og
Camus frem til nutidens ”postmodernisme”, der tager arven fra Nietzsche
op og erklærer ‘de store fortællinger’ for
døde. En tekstsamling sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
IDÉHISTORIE – Charles Dickens Store
forventninger
Hold 5407: 1 lør-søndag 10.15-16
(6/10-7/10)
Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler
34
Linjestudier
I dannelsesromanen Store forventninger (1860-61) lykkes det Dickens på
mesterlig vis at tematisere en række
vigtige temaer gennem dens rige persongalleri: kærlighedens væsen og
uvæsen, forholdet mellem ydre omstændigheder og moral, oprigtighed
over for forstillelse fx.
I bogens handling får den forældreløse, fattige Pip uventet en indkomst,
der sætter ham i stand til at leve som
”gentleman” i London. Livet som gentleman er imidlertid ikke let. Han pådrager sig gæld og lokker andre i uføre
med sin flotte levevis.
På kurset vil romanens syn på mennesket i lyset heraf blive undersøgt og
diskuteret. Litteratur: Great Expectations på engelsk eller i oversættelse ved
N. Brunse: Store forventninger, Gyldendal, 1999.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
IDÉHISTORIE – Historiens værdi for
livet: Nietzches Historiens nytte
Hold 5408: 1 lør-søndag 10.15-16
(27/10-28/10)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
I Historiens nytte (1874) kritiserer Nietzsche den såkaldt ‘objektive’ historieskrivning, der beretter om, hvordan det
virkelig var. I stedet spørger han: I hvilken grad er historien værdifuld for vores liv? Og hvilket forhold skal vi have til
historien?
Nietzsche skelner mellem tre måder at forholde sig til historien: 1) den
monumentale, der bruger historien
som forbillede og giver anledning til at
stræbe efter ”storhed” og ”berømmelse”; 2) den antikvariske, der ”bevarer og
ærer” og giver mennesket ”rødder” og
”hjemsted”; 3) den kritiske, der dømmer
fortiden og giver mennesket mulighed
for at befri sig fra fortiden og traditionens last.
Nietzsche peger på, at en fokusering på den ‘objektive’ historie hæmmer menneskets ”kreative instinkter”,
og at en forståelse af historien først
og fremmest må ”tjene livet”. Det centrale spørgsmål til det moderne menneske er, om forholdet til historien er
befordrende for livet, eller om mennesket går til grunde under lasten af det
forgangne? Vi diskuterer værket i sammenhæng med Nietzsches filosofi og
på en idéhistorisk baggrund. Litteratur:
F. Nietzsche: Historiens nytte, Gyldendal.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
IDÉHISTORIE – Wien omkring år 1900:
Tradition og modernitet
Hold 5409: 1 lørdag 10.15-16
(15/9)
Ved BA Claus Christoffersen
Wien er modsætningernes by, ikke
mindst omkring år 1900. Wien er først
og fremmest mødestedet mellem øst
og vest: Byen er tysk, men samtidig porten til Østeuropa og Balkan. Omkring
år 1900 er Wien også stedet, hvor det
traditionelle og konservative mødes
med moderniteten. Byen er centrum
for kejserens habsburgske hofkultur,
men samtidig centrum for moderniteten inden for kunst, videnskab, musik
og filosofi med Klimt, Freud, Schönberg
og Wittgenstein. I Wien grundlægges
den nye verdens ‘skoler’. Det moderne
og det traditionelle lever altså side om
side, tilsyneladende som modsætninger, men måske lever de også af hinanden. Få indblik i en på alle måder central by i Europa – både historisk og i dag
– og det komplekse forhold mellem tradition og modernitet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
308 kr.
Vinterkurser
IDÉHISTORIE – Kant om mennesket,
historien og samfundet
Hold 5410: man-fre 10.15-14.45
(7/1-11/1, 2013)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
Følger den historiske udvikling en overordnet plan, eller er den tilfældig? Dette spørgsmål stiller Kant i en række
skrifter. Her betragter han historien
som udtryk for fornuftens udvikling og
realisering. Dens mål er oprettelsen af
en borgerlig forfatning baseret på fornuften. Menneskets rolle og indretning
af samfundet er derfor et afgørende
element i Kants syn på historien. Det
enkelte menneskes opgave er oplysning: At træde ud af umyndigheden og
have mod til at bruge sin egen forstand
uden andres ledelse. Den politiske opgave er at skabe betingelserne herfor.
For ikke blot personlig fejhed og dovenskab, men også mange slags magtmisbrug kan hindre den enkeltes udvikling af sin fornuft og selvstændige
tænkning. Kant fordømmer derfor alle
sociale og politiske indretninger, der
hæmmer menneskets frie udfoldelse
og anlæg for selvstændig tænkning, og
udvikler en idé om en forfatning bygget på fornuftens principper.
På kurset vil en række af Kants historie- og oplysningsfilosofiske skrifter blive gennemgået i sammenhæng med
Kants filosofi som helhed og på en bred
idéhistorisk baggrund. En tekstsamling
sælges på holdet.
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
IDÉHISTORIE – De mange oplysninger:
Den sammensatte oplysningstid
Hold 5412: man-fre 10.15-14.45
(21/1-25-1, 2013)
Ulveskindet udspiller sig i et lille norr­
landsk samfund. Den unge, idealistiske
jordemoder Hillevi ankommer til Svartvattnet i 1916. Hun har et stærkt ønske
om at forbedre befolkningens sundhed
og dermed gøre Svartvattnet til et bedre sted at leve. Men hun må på dramatisk vis sande, at det ikke er alle, der ønsker forandring.
Trilogiens hovedtema slås an i Rørte vande, hvor der spørges: Hvad er et
rigtigt menneske? Romanens jeg-person svarer prompte: Det er et søgende menneske, som ikke er bundet af
en bestemt ideologi. Spørgsmålet om
‘det rigtige liv’ er kernen i de etiske og
moralske overvejelser, som personerne i Ulveskindet gør sig, og det vil være
udgangspunktet for vores læsning af
trilogien. Med reference til det 20. århundredes filosofiske og kunstneriske
strømninger vil vi belyse hver persons
bidrag til at karakterisere det moderne liv. Litteratur: Guds barmhjertighed,
Gyldendal, 2000; Rørte vande, Gyldendal, 2002; og Skrabelodder, Gyldendal,
2004.
”Oplysningen, som har opdaget frihederne, har også opfundet disciplinen.”
Med denne konstatering viser Foucault
hen til, hvor sammensat den europæiske oplysningstid er. Oplysningsprojektet er ikke ét projekt, der er ikke én
oplysning, men mange oplysninger.
Oplysning er frihed og disciplin, det er
religionskritik og religiøs tolerance, det
er rationalisme og pietisme på én gang.
På kurset skal vi se, hvor forskelligt
oplysningen udfolder sig i de engelske,
franske og tyske variationer af oplysningsprojektet, den liberale engelske,
den politiske franske og den tyske, der
er forbundet med enevælde, pietisme
og jødisk tænkning.
Vi skal samtidig se, hvordan oplysningen både udfolder sig i en radikal
og en mere moderat variant, hvor den
sidste ikke stiller sig fjendtligt over for
religion, tradition og stat. Vi skal med
andre ord se nærmere på, hvorfor det
ikke er særlig oplyst at fremstille oplysningen som et entydigt fænomen. En
tekstsamling sælges på holdet.
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
Ved BA Claus Christoffersen
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
FILOSOFI
Studieleder: Lektor, mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
FILOSOFI – Metafysik: Læren om de
første principper (grundmodul)
Hold 4093: 10 tirsdag 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Københavns Universitet
Filosofferne har lige siden filosofiens
begyndelse diskuteret, hvad der er virkelighedens grundlag. Man har spurgt
efter ”de første principper”, der ligger til
grund for ”naturen”, som vi kender den.
Kurset vil gennemgå nogle af de vigtigste positioner fra oldtiden til i dag, idet
der vil blive lagt vægt på, at forskellige
opfattelser af ”de første principper” fører til forskellige syn på ”naturen” og
omvendt. Der er således stor forskel på,
om naturen betragtes som lige så evig
som de principper der betinger den, eller om naturen formodes at være skabt
af en alvis, almægtig og algod skabergud. Der er også forskel på, om naturen
tillægges en række formål, eller om naturen er uden formål. Kurset afsluttes
med en gennemgang af, hvad det har
betydet for filosofien og natursynet, at
troen på Gud, det første princip, har
været under angreb i de sidste 200 år.
Deltagerne bedes anskaffe sig: Jørgen
Husted og Poul Lübcke, Politikens filosofihåndbog, Politikens Forlag, 2012.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILOSOFI – Fra Platon til renæssancen
(grundmodul)
Hold 4094: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved lektor, mag.art. Lisbeth B.
Jørgensen
For filosoffer i antikken hænger kosmologi og etik sammen. De stræber efter
at erkende verden som en helhed, for
at forstå deres egen rolle i den. Filosofi udvikles i en samtale, filosofihistorien fører gennem tid. Det vrimler med
klassiske problemer, når Sokrates taler
om godhed, Platon om begrebers essens og Aristoteles om naturen. Ny filosofi kommer fra gammel. Aristoteles
kritiserer Platon, Platon perfektionerer
sine forgængere. I middelalderen lever Augustin i den helt store omvæltningsperiode i europæisk tænkning,
hvor man forsøger at forene kristendom med antik tænkning. Argumenter hentes ind fra filosofien og bruges
til teologiske formål. Det fører videre til
1200-tallets genopdagelse af Aristoteles med Thomas Aquinas’ forsøg på at
skabe en syntese af filosofi og kristendom. Den samme udfordring finder vi
i renæssancen, men med en langt større udfordring, fordi den antikke filosofi
spillede en langt større rolle, og studierne af naturen baner vejen for det nye
verdensbillede.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
35
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans triologi
Ulveskindet
Hold 5411: man-fre 10.15-14.45
(14/1-18/1, 2013)
FILOSOFI – Om livets mening
Hold 5372: 10 onsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Erik
Bendtsen, Københavns Universitet
Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv, et liv
uden lykke. Hvad der gør os lykkelige og
hvad vi ønsker, er vi dog oftest uenige
om, usikre og måske endda uden indflydelse på. Uanset hvilket synspunkt vi
tilslutter os, er denne tilslutning under
alle omstændigheder udtryk for nogle tanker om lykke. Er lykke dermed et
grundliggende udtryk for noget, vi gør
os begreber om?
Vi gør os alle nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad
lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en
vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at
sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til
oplevelse af lykke, hvad der kan hindre
oplevelsen af lykke og hvad den enkelte, på denne baggrund, eventuelt kan
bidrage med selv for at befordre sin og
andres mulige lykke.
City Campus
36
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Linjestudier
FILOSOFI – Det 20. århundredes
filosofi: Fra Russell til Foucault
Hold 5373: 10 tirsdage 19.15-21
(4/9-13/11)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Københavns Universitet Kurset giver en oversigt over centrale filosoffer og retninger i det 20. århundredes filosofi. To hovedretninger er den
analytiske filosofi og fænomenologien,
og kurset starter med det fælles udspring for disse retninger: Freges og
Husserls spørgsmål om matematikkens objektivitet. Herfra udvikler retningerne sig vidt forskelligt, gennem
tænkere som Russell, Wittgenstein og
Carnap på den ene side, og Heidegger,
Sartre og Merleau-Ponty på den anden.
Den tidlige analytiske filosofi betragter
det logiske sprogs struktur som en nøgle til at forstå virkelighedens struktur,
mens fænomenologerne ønsker at beskrive menneskets måder at være i verden på gennem analyser af bevidsthed
og kropslighed. Ud over de nævnte filosoffer, vil kurset også belyse tanker hos
Adorno, den sene Wittgenstein, Kuhn
og Foucault. Nyere tænkere, der problematiserer forestillinger om, at sprog og
videnskab er historieløse, uforanderlige
eller frigørende redskaber til at begribe
og beherske virkeligheden med.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILOSOFI – Religionsfilosofi
Hold 5374: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Casper Løwenstein
Religion er et emne, mange har en mening om. Tidens krav er, at man skal
tage stilling til religion. Dette kursus tilbyder et alternativ til de journalistiske
og politiske tilgange ved at anlægge
et filosofisk perspektiv. Ordet ”religion”
kan oversættes til ”at binde tilbage”, ”at
genlæse”, ”at genforbinde”. Der ligger
heri en besindelse på ophav og vilkår,
man også kan finde i filosofien.
Andre fælles temaer er: natur, eksistens, moral, magt. Vi skal spørge: Hvad
gør religion? Hvori består forholdet
mellem tro og viden? Hvilken tænkning rummes der i religionen? Hvilken
erfaring? Disse spørgsmål vil gå igen i
kursets præsentation af en række religionsfilosofiske hovedskikkelser: Pascal,
Schleiermacher, Kierkegaard, Nietzsche,
Tillich, Løgstrup, Vattimo.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILOSOFI – Kierkegaards aktualitet
Hold 5376: 10 onsdage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
Selvrealisering er et modeord, og vi er
omgivet af realityshows med mennesker, der spiller sig selv, men hvor det
samtidig handler om at være sig selv:
Søren Kierkegaards tænkning er højaktuel. Hvordan kan man være sig selv,
når forstillelse og maskerader er normen? I Enten – Eller behandler Kierkegaard en æstetisk og en etisk livsform.
Han stiller i subtil litterær form et
spørgsmål til læseren: Hvis livet alligevel ikke har nogen mening, hvorfor så
tage ansvar for sig selv og sine handlinger frem for at jage sanselig nydelse
og morskab? Spørgsmålet stilles af de
såkaldte ’æstetikere’ i første halvdel af
Enten-Eller, og den såkaldte ’etiker’ forsøger i anden halvdel at give et svar.
Hvori består svaret, og er det holdbart
givet den udfordring, som æstetikeren
er konfronteret med?
Kurset behandler temaer som forførelse og kærlighed, valg og ansvar,
angst og fortvivlelse, tro og lidenskab
og naturligvis den eksistentielle opgave, Kierkegaard stiller: at blive den, man
er. Kompendium udarbejdes og sælges
på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILOSOFI – Frihedsbegrebet fra
antikken til i dag
Hold 5377: 10 mandage 19.15-21
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Henrik Gade Jensen
Frihed opfatter alle som positivt, men
til gengæld forstås det meget forskelligt. Fra antikken blev frihed forbundet
med fornuft, så kun fornuftige mennesker kunne være frie, og som var i stand
til at styre deres begær, lidenskaber og
følelser. Frihed bliver til indsigt og dermed forenelig med få ydre handlemuligheder. Politisk kunne frihed i antikken kun virkeliggøres i bystaten, ‘polis’.
I nyere tid, fra 1700-tallet, bliver frihed mere forstået som handlefrihed og
fravær af ydre hindringer og tvang. Dermed løsrives frihed fra fornuften og bli-
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Kunsthistorie
Studieleder: Mag.art. Mette Wivel
KUNSTHISTORIE – Fra antikken
til renæssancen (600 f.v.t.-1400)
(grundmodul 1)
Hold 4115: 10 tirsdage 12.15-14
(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11)
Hold 4116: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Hold 4117: 10 fredage 14.15-16
(7/9-16/11)
Ved mag.art. Mette Wivel (4115), mag.
art. Anne-Sophie Fischer-Hansen (4116),
cand.mag. Merete Mørup (4117)
Oldtidens store civilisationer udgør et
væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes
med en gennemgang af antikken, det
vil sige græsk og romersk kunst, hvis
skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus, blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny
kulturepoke, der kommer til at vare over
1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk
kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra
blandt andet kejser Karl den Stores tid.
I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse
med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk
tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk
malerkunst med blandt andre Duccio
og Giotto, som foruden at være fresko-
malere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del
af kurset fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og
Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
(4115, 4117) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
(4116) City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske
renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2)
Hold 4118: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Hold 4119: 10 mandage 12.15-14
(3/9-12/11)
Hold 4120: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
vaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsmaleri,
gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem
religion og den voksende sekularisering.
Dette ses hos kunstnere som Rubens og
Rembrandt, Velazquez og Poussin.
1700-tallets kunst indledes med den
forfinede rokoko, men omkring 1750
opstår nyklassicismen med baggrund
i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de
ændringer i tidsånden der fører til den
franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
(4119) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
(4118, 4120) City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved mag.art. Lisbeth Agnete Lund (4118),
mag.art. Kirsten Nørregaard (4119),
mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4120)
I 1400-tallet opstår med Firenze som
centrum et nyt tankesæt og dermed
et helt nyt verdensbillede, som får stor
betydning for malerkunst og arkitektur.
Med opfindelsen af centralperspektivet,
genopdagelsen af antikkens kunst og
filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den
europæiske skulptur og malerkunst til
at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og
højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della
Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini
samt Leonardo da Vinci, Michelangelo,
Rafael og Tizian. I den sammenhæng
vil tysk kunst omkring reformationen,
hvor maleren og grafikeren Albrecht
Dürer bringer linearperspektivet og renæssancen til Nordeuropa, også blive
inddraget. Efter renæssancen følger
den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco.
Nogenlunde samtidig med den sene
El Greco indledes barokken af bla. Cara-
KUNSTHISTORIE – Fra romantik
til modernisme (1800-1920)
(grundmodul 3)
Hold 4121: 10 mandage 12.15-14
(3/9-12/11)
Hold 4122: 10 tirsdage 10.15-12
(4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11)
Hold 4123: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
(4121), mag.art., ph.d. Niels Marup
(4122), cand.mag. Merete Mørup og
cand.mag. Jesper Langkjær (4123)
Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de
store romantiske malere kan nævnes
Goya, Friedrich og Turner, og begrebet
37
Linjestudier
ver moderne, grænseoverskridende og
individualistisk.
Især i det 20. århundrede har der udspillet sig voldsomme konfrontationer
mellem ideologier, med hver deres forskellige opfattelser af frihed. På kurset
vil vi dels se på forståelsen af frihed
gennem tiderne fra antikken til i dag,
dels se på vanskelighederne ved at formulere et konsistent begreb om frihed.
Kompendium udarbejdes og sælges på
holdet.
38
orientalisme vil i den forbindelse ligeledes blive omtalt. Henover midten af
århundredet afløses romantikken af
den franske realisme, hvis væsentligste
skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens
subjektive virkelighedsfortolkninger og
stiller i stedet krav om sandfærdighed
og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at
danne grundlag for impressionismen,
hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i
kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, opfindelsen af fotografiet og
Darwins evolutionslære.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh og
Gauguin sig væk fra impressionismens
krav om naturefterligning og indleder
i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej
for gennembruddet af den moderne
malerkunst i begyndelsen af det 20.
århundrede. Kurset afsluttes med en
gennemgang af det moderne maleris
første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister.
Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John
Flemming, Kunstens verdenshistorie
(2004).
Linjestudier
(4121) City Campus
(4122) Skovhuset, ved Søndersø,
Ballerupvej 60 Værløse
(4123) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen
til samtidskunsten (1920-2012)
(grundmodul 4)
Hold 4124: 10 mandage 10.15-12
(3/9-12/11)
Hold 4125: 10 mandage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4124),
cand.phil. Pia Høy (4125)
Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen
og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ”ready-ma-
des” udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens
surrealisterne, med udgangspunkt i
Freuds psykoanalyse, skaber en helt
ny måde at bruge billedsproget på. En
fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og
den rene abstraktion.
Efter 2. verdenskrig undergår kunsten store forandringer. 1950’erne og
60’erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med malere
så forskellige som Jackson Pollock og
Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, hvis væsentligste skikkelser er
Robert Rauschenberg og Andy Warhol.
Parallelt med dette opstår en række nye
kunstneriske retninger, hvoraf de mest
markante er minimalisme, landart
og konceptkunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980’erne
med det nyekspressionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri. Fra 90’erne er det
dog installationskunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der frembyder en
mangfoldighed af udtryksformer og
praksisser så som dekonstruktivisme
og nykonceptualisme. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie, 2007, og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie, 2004.
(4124) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,
2900 Hellerup
(4125) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Hvad er
kunsthistorie? (grundmodul 5)
Hold 4126: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og
mag.art. Majken Meinhardt
Hvordan skaber man lys og rum i et
kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke
metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og
analysere et billede? Er kunsthistorien
et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af
faget? Hvad ved vi helt præcist om fx
Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på
kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og
tolkninger?
I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte spørgsmål gennem en redegørelse for fagets elementer og dets
historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie
belyse vigtige æstetiske og metodiske
standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for,
hvordan kunsthistorien er et produkt
af den tid, den virker i. Fx har vigtige
kunsthistoriske epoker, som klassicisme
og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter
kurset stilanalyse, ikonografi, historisksociologisk metode samt semiotik.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Krise og triumf:
Amerikansk kunst og arkitektur 19301960
Hold 5418: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen
1930’ernes massive depression skabte
de konservative, nostalgiske ”regionalister”, bl.a. Thomas Hart Benton og Grant
Wood, der sammen med Edward Hoppers eksistentialistiske værker signalerede periodens dybe krise. Efter 1945
fremstod USA politisk og økonomisk
stærkt med et intakt industriapparat,
og nationen blev en ledende supermagt. I 1950’ernes opgangstid byggedes knejsende skyskrabere af Walter
Gropius og Mies van der Rohe, der som
mange andre talenter var flygtet fra
det krigsramte Europa. Samtidigt udvikledes en unik, original amerikansk
billedkunst af de indadvendte, tyste
”color field”-malere som Morris Louis Bernstein og Mark Rothko, og af de
udadvendte, abstrakt-ekspressionistiske kunstnere med Willem de Kooning
og Jackson Pollock i spidsen. Omkring
1950’erne opstod i den eksperimenterende skole, Black Mountain College,
kimen til popkunsten, som skulle gøre
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Pluralisme,
kommercialisering og globalisering:
Dansk malerkunst og arkitektur 19902012
Hold 5419: 10 mandage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen
Den danske kunstscene efter 1990 kendetegnes af hurtige skift, nye trends,
mediespin og hovedpersoner med en
attitude. Unge kunstnere lagde afstand til 1980’ernes nyvilde maleri og
introducerede i stedet en mangfoldighed af stilarter, medier og ideologier,
eller mangel på samme. Nogle kunstnere brugte kunsten globalt, som socialt og politisk statement, mens andre skabte næsten akademiske motiver
af den nære verden. Unge kvindelige malere kommenterede kønspolitik, og andre skabte skandaleombrust,
medie­rapporteret installationskunst.
Startskuddet for periodens arkitektur
kom med valget af København som kulturby 1996.
1990’ernes nykonservative højkonjunktur affødte en eksplosiv udbygning
med Ørestaden i syd og havnefronten i
centrum. Både dekonstruktivisme med
sprængte bygningslegemer og en klassisk baseret nyrationalisme med krystallinsk, vægtløse bygninger skød op.
Samtidigt blev hjemmebyggede skure
på Christiania eller husbåde betragtet
som inspiration for fremtidens boligformer.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra valdemarer til
oldenborgere: Kunst og arkitektur i
senmiddelalder og tidlig renæssance
Hold 5420: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen
Senmiddelalderens Danmark konsoli-
deres under Margrete I, hvor også stormændene opfører borge og herregårde rundt om i landet. Også kongelige
gravmæler markerer kongemagtens
bestandighed. Samtidig bestyrkes kristendommen med prægtige alterskabe og storslåede altertavler. Brugen af
kalkmalerier når sin sidste kulmination
med senmiddelalderlige udsmykninger, der først går af mode med reformationen. Christian I’s rejse til Italien
bliver det første møde med italiensk
renæssance, og med reformationen
kommer landet under Christian III i
berøring med europæiske strømninger. Frederik II lader flamsk-nederlandske kunstnere og arkitekter skabe renæssanceinspirerede kapelinteriører,
kongelige sarkofager og gobeliner. Renæssancetendenser ses også i reformationens altertavler. Den nederlandske
renæssance præger navnlig herreborge
som Hesselagergård og Egeskov.
Med Christian IV står Danmark på
tærsklen til en manieristisk højrenæssance, der ses på Kronborg, Københavns slotte, kirker og brugsbygninger.
Kompendium udarbejdes og sælges på
holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra Bellini
til Tintoretto: Veneziansk
renæssancemaleri 1450-1600
Hold 5421: 1 lør-søndag 10.15-16
(17/11-18/11)
Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt
At være malerisk er andet end at male.
Det er det venezianske renæssancemaleri et skoleeksempel på. Byens beliggenhed på vandet og dens nære kontakt med Byzans var afgørende for den
særligt venezianske fortolkning af renæssancens nye realisme. Vandets skiftende spejlinger og den flimrende glød
fra de byzantinske mosaikker i byens
kirker gav de venezianske renæssancemalere en særlig følsomhed overfor lys,
farver og atmosfære. Andre afgørende
faktorer var drømmen om livet på landet, glæden ved pragt og fest og den
kristne tro som følelse, ritual og forherligelse af VENEZIA. På dette kursus præsenteres det venezianske renæssancemaleri gennem dets centrale mestre:
Giovanni Bellini og hans stemningsmaleri, Giorgione og hans Arkadien, Tizian
og hans store stil i maleriske form, Veronese og hans fester samt Tintoretto og
hans ekspressionisme.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst
1890-1950
Hold 5422: 10 mandage 10.15-12
(3/9-12/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk
kunst i den modernistiske periode. Som
i udlandet eksperimenterer kunstnerne
med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og surrealisme, men danskerne kopierer dog ikke forbillederne
ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi
os med store navne som Hammershøi
og Willumsen. Derfra til Fynboerne og
bondemalerstriden, sidstnævnte raser i
Politikens spalter i 1907.
Også kunstnere som Hansen Jacobsen og Tegner vil blive gennemgået i
forbindelse med symbolismen. Så når
vi frem til modernister som Giersing,
Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru-
39
Linjestudier
amerikansk kunst og kultur verdensberømt i 1960’erne.
ger vi tid på Storm Petersen, der er blevet kaldt ”Danmarks eneste dadaist”,
mens fx Freddie repræsenterer surrealismen. Efterfølgende vil vi beskæftige
os med kunstnere som Richard Mortensen og Bjerke Petersen, der tilhører udstillingsfællesskabet Linien i 1930’erne.
Det fører os til bl.a. Ib Geertsen og Albert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset
rundes af med et blik på dansk Cobra.
Filmklip indgår.
Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.)
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010
Hold 5423: 10 torsdage 16.15-18
(6/9-15/11)
Hold 5557: 10 fredage 14.15-16
(28/9-7/12)
Ved cand.phil. Pia Høy
40
Linjestudier
Dansk kunst i sidste halvdel af det 20.
århundrede er vort eget lands og vor
egen tids kunst. Det burde måske gøre
den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler
kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog.
Maleriet udfordres fra 1960’erne af
minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn
Nørgård kommer på banen. I 1980’erne
er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen,
Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen.
Tiden forbindes også med begrebet
postmodernisme, der lanceres i samme
årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990’erne
er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på
aktuelle danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår.
(5423) Sorø Kunstmuseum
1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.)
(5557) Espergærde Bibliotek
Kløvermarken 12, 3060 Espergærde
Kurset afholdes i samarbejde med
Helsingør Folkeuniversitet.
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Dansk
samtidskunst
Hold 5424: 10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved cand.phil. Pia Høy. Gæster: Morten
Goll og Elisabeth Toubro
Den danske kunstscene er i dag præget
af stor mangfoldighed. Der er kunstnere, der beskæftiger sig med maleri
som Lise Blomberg Andersen og John
Kørner, andre der relateres til installationskunst som Olafur Eliasson og Frans
Jacobi, og nogle der arbejder med video som Peter Land og Gitte Villesen.
Men mange kunstnere arbejder også
med andre medier end deres foretrukne, hvis det passer dem, for det er ofte
det tematiske, der binder den enkelte
kunstners værker sammen.
På kurset vil vi beskæftige os med en
lang række kunstnere, der repræsenterer traditionelle og nyere medier, fra
maleri og skulptur til konceptkunst og
massemedieret kunst. Kurset inkluderer desuden besøg hos to spændende
danske kunstnere: Elisabeth Toubro,
der har skabt ”By-Fraktal” ved den Sorte
Diamant i København, og Morten Goll
fra Trampolinhuset på Nørrebro, der arbejder med kunst i det sociales tjeneste. Filmklip indgår.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
KUNSTHISTORIE – Perspektiv,
farvelære og det gyldne snit
Hold 5425: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
I kursets første del vil vi beskæftige os
med (linear) perspektivet, som blev opfundet i Italien 1420. Vi vil undersøge,
hvordan perspektivet fungerer i maleriet, og hvordan det konstrueres og aflæses. I relation hertil vil vi studere de
historiske rumkonstruktionsprincipper
og undersøge perspektivets ”skæbne” i
den moderne kunst. Endelig vil forskellige proportionssystemer og det gyldne
snit blive gennemgået. I anden del af
kurset vil vi studere farverne og forskellige farveordningssystemer. Fx vil der
blive redegjort for Goethes og Johannes Ittens farvelære samt for Poul Gernes’ farvekunst. Deltagere med interesse for billedudøvelse kan hente vigtig
viden, som de senere kan omsætte i
praksis. Filmklip indgår.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fra abstrakt
ekspressionisme og Cobra til Fluxus
Hold 5426: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
Efter 2. verdenskrig er kunstens centrum flyttet til New York, og i USA fører kunstnere som Willem de Kooning,
Barnett Newman, Jackson Pollock, Ad
Reinhardt og Mark Rothko maleriet videre frem mod nye abstrakte stiludtryk.
I Danmark og i Europa udvikler Cobragruppens medlemmer samtidigt et
maleri, der har stiltræk til fælles med
den amerikanske abstrakte ekspressionisme. Asger Jorn er drivkraft i Cobra,
han er en central skikkelse, hvorfor vi
i særlig grad vil studere netop hans
værker og dele af hans forfatterskab.
Fra 1960 udfordres den abstrakte ekspressionisme af kunstnere som Joseph
Beuys, Yoko Ono og Robert Rauschenberg, hvoraf de førstnævnte er knyttet til Fluxus. Fluxus henviser til de fly-
Museet for Samtidskunst,
Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde
920 kr. (rabatpris: 820 kr.)
KUNSTHISTORIE – International og
dansk samtidskunst
Hold 5427: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
I dag lever kunstnerne i en globaliseret
verden, som udfordrer dem på nye måder. Mange kunstnere arbejder med sociale, politiske eller markedsrelaterede
problemstillinger, og de forbinder deres projekter til virkeligheden som de
”intervenerer” i. For disse kunstnere er
kunstnerrollen forbundet med et stort
ansvar, det er totalforpligtende at være
kunstner. Samtidig er maleriet vendt
tilbage på kunstscenen. Den maleriske
tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye temaer,
der kan rette sig imod individ, samfund
eller det rent kunstneriske. Men også
skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i dag. Sidstnævnte
kan rette sig mod massemedierne, hvis
betydning for meningsdannelsen tes­
tes. På kurset vil vi beskæftige os med
en lang række internationale og danske
navne som Yael Bartana, Sophie Calle,
Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset,
Ann Hamilton, Mona Hatoum, Anish
Kapoor, Ernesto Neto, Pipilotti Rist og
Tal R. Filmklip indgår.
Museet for Samtidskunst,
Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde
920 kr. (rabatpris: 820 kr.)
KUNSTHISTORIE – Kroppen og kødet:
Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til
Lucian Freud
Hold 5428: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Tea Baark Mairey
I det nittende århundrede blev den
nøgne kvindekrop dyrket i kunsten
med udgangspunkt i bibelske og an-
tikke myter, men skildringerne spændte bredt, og de mytologiske hentydninger veg snart pladsen for det verdslige.
Fra Ingres’ haremskvinders smægtende kroppe, med deres lysende og knitrende rene nøgne hud, over Courbets
sælsomme kvindekød og Manets ikoniske Olympia til Degas’ badescener, der
med tydelige spor af kunstnerens arbejdsproces og pastellens taktile medie, understreger hudens bløde og næsten levende sanselighed. I det tyvende
århundrede optager den nøgne krop
Bonnard, der på subtil vis skildrer den
i helt tæt relation til det malede rum.
Den nøgne krop er ligeledes omdrejningspunktet for Matisses formeksperimenter, og Lucian Freud har, som ingen anden kunstner, malet den nøgne
hud og kroppens kød så nærværende,
at det både er intimt og påtrængende
på samme tid. Et besøg på Statens Museum for Kunst indgår, og entréudgifter afholdes af deltagerne.
Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
1.030 kr.
KUNSTHISTORIE – Død og sanselighed
i skulpturen fra Thorvaldsen til
Christian Lemmerz
Hold 5429: 10 fredage 10.15-12
(7/9-16/11)
Ved mag.art. Tea Baark Mairey
I Thorvaldsens skulpturer er kroppene
så perfektionerede og harmoniske i
deres strenge konturer, at de synes at
slette ethvert tegn på levet liv. Deres
klassiske proportioner og indadvendte
ansigter vidner om et evighedsideal,
som besynger en skønhed, der ikke er
af denne verden. For en nutidig beskuer kan de være vanskelige at gå til, men
piller man lidt i overfladen, synes der
at skabes en åbning til et særligt rum
– for skulpturerne har også en kropslighed og sanselighed, der henvender
sig til beskuerens krop. I den franske
Salonskulptur og i Rodins ekspressive
udtryk får sanseligheden frit løb. Mytologiske temaer bruges flittigt som
påskud for at kredse om død og erotik.
Christian Lemmerz’ marmorskulpturers udtryk er påtrængende, ofte voldsomt og grænseoverskridende. Beskueren kan ikke undgå at blive berørt af
hans kunst, der ofte vækker modsatrettede følelser som fascination og afsky.
Besøg på Glyptoteket og Thorvaldsens
Museum indgår. Entréudgifter afholdes af deltagerne.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr.
KUNSTHISTORIE – ME ME ME!
Selvportræt og krop i samtidskunsten
Hold 5430: 9 mandage 10.15-12
(17/9-19/11) + 1 fredag 14.15-16 (26/10)
Ved cand.mag. Trine Holm
Selvportrættet og kroppen er oplagte
steder at udforske, hvis du vil ind under
huden på samtidskunsten. For alle har
et ansigt og en krop. På kurset undersøger vi om portræt og krop i maleri, foto
og performance i dag er præget af en
narcissistisk MIG-tilgang, eller om selvundersøgelser også ansporer til dybere,
mere komplekse problemstillinger. For
kan kroppen være et våben? Og hvad
betyder det, når en fotograf lader ansigtet blive på overfladen? Eller kan ansigtet af en anden være et spejl, der gør, at
vi forholder os til os selv? Og til andre?
Vi undersøger samtidskunstnere,
der i væsentlig grad bruger sig selv eller andres krop, til at behandle stof som
kønsroller, identitet, fremmedgørelse,
selviscenesættelse og voyeurisme. Det
41
Linjestudier
dende grænser mellem kunstarter som
musik, billedkunst, litteratur og teater.
Kurset afsluttes med et blik på Allan
Kaprow, der opfandt happening-begrebet. Filmklip indgår.
drejer sig bl.a. om Cindy Sherman, Jeff
Koons, Sophie Calle, Lucian Freud, Sarah Lucas og Elke Krystufek. Et besøg til
Louisiana indgår for at se udstillingen
”Selvportrætter i det 20. og 21. århundrede”. Deltagere sørger selv for transport og entré i forbindelse med besøg
på Louisiana.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Kunstneren, kongen
og kirken: Kunst og kultur under Karl
den Store
Hold 5432: 1 lør-søndag 10.15-16
(10/11-11/11)
Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi
42
Linjestudier
Karl den Store, karolingernes hersker,
er en kultskikkelse i dag. Med visioner,
dygtighed og held skabte han omkring
år 800 grobund for udviklingen af et
nyt Europa, præget af gennemgribende samfundsændringer og nye landegrænser. En indsats som vi på mange
måder stadig står i gæld til. Det meste
af Europa blev nu for første gang, siden
romerrigets fald, samlet under én hersker. Med det gamle romerrige som forbillede og inspireret af de gammeltestamentlige konger, David og Salomon,
grundlagde han et samfund, hvis åndsog kulturliv er sammenfattet under begrebet den karolingiske renæssance.
Vi vil se nærmere på de smukke bogmalerier med ædelstensfarver, kongens
boliger, kirkens udvikling, forholdet til
Jerusalem og kaliffen i Bagdad, kendt
fra 1001 nats eventyr, jagten på relikvier, og striden mellem øst og vest om de
religiøse billeder. Vi vil også se på kunstens spejling af spørgsmålet om herskermagt i tiden og Karls nære samarbejde med paven i Rom.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
KUNSTHISTORIE – Medici-familien:
Bankvæsen og mæcenvirksomhed
Hold 5433: 1 lør-søndag 10.15-16
(3/11-4/11)
Ved cand.mag. René Juul
Renæssancens blomstring indenfor
kunst og kultur kom ikke ud af ingen-
ting. Bl.a. var den store kunstproduktion
et produkt af øget velstand i samfundet, en række teknologiske landevindinger, finansiel innovation og en større
koncentration i en stadigt mere velstående banksektor. Med dygtighed og flid
arbejdede den florentinske bankierfamilie Medici sig op gennem samfundets sociale lag, for omkring år 1500 at
være blandt de mest magtfulde familier i Europa. Mediciernes banebrydende nyskabelser indenfor bankvæsen
og selskabsjura ,var med til at lægge
grundstenene til den måde store banker og selskaber drives på i dag, og med
velstanden fulgte samtidigt en næsten
uset filantropi.
Uden Mediciernes økonomiske støtte
havde verden måske ikke kunne beundre frembringelser fra herrer som Donatello, Uccello, Michelangelo m.fl. På
kurset analyseres desuden en række
værker indenfor skulptur, arkitektur og
malerkunst, som Medici-familien bekostede.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
KUNSTHISTORIE – Kunsten og
kunstmiljøerne i den romerske
renæssance, barok og rokoko
Hold 5434: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepaverne bygger Peterskirken og Vatikanet,
som udsmykkes af store figurmalere
som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, del Piombo og Romano. Betydende dynastier som della Rovere, Farnese, d´Este, Chigi, Medici og Borghese
bygger enestående palazzi og villaer
med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio,
Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios
epokegørende, grænseoverskridende
barokrealisme og Caraccis dannede barokklassicisme, der får europæisk udbredelse. Desuden udsmykker Berninis dynamiske skulpturer og fontæner
Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet
skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winckelmann, Piranesi o.a. nyklassicismen,
og længe tiltrækker Rom udenlandske
kunstnere og mæcener som El Greco,
Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain,
Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord
Burlington og Frederik 4.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på
Statens Museum for Kunst
Hold 5435: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Efter en gennemgang af museets historie og arkitektur arbejder vi med de
italienske renæssancemalere Mantegna og Fillippino Lippi, den hollandske
manierist Cornelitz og barokmalerne
Honthorst og Rubens. Danske kunstnere kommer på den internationale bane
i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker
af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og Richard Mortensen. Alt
efter hvilken rolle samtiden, kunstnermiljøet, personligheden eller rejseaktiviteten spiller får stoffet forskelligt fokus.
Vi oplever bl.a. Mantegna og Lippi
i deres italienske miljøer, Honthorst
stærkt inspirereret af Caravaggio, Rubens som fyrstemaler ved det spanske
hof i Bruxelles, Jens Juel i romantisk
fransk-engelsk-schweizisk inspiration,
Hammershøi som egenartet symbolist,
Weie selvstændig overfor Matisse og
Picasso og endelig Richard Mortensen
sammenlignet med Cobra og surrealismen. Kurset afsluttes med en omvisning på Statens Museum for Kunst.
City Campus
880 kr.
Ved mag.art. Mette Wivel
Rembrandt Harmenszoon van Rijn
(1606-1669) er en af den europæiske civilisations største kunstnere. Og hvorfor er han det? Hensigten med kurset
er at søge at besvare dette spørgsmål.
Dels ved gennemgang af hans billedkunstneriske forudsætninger, dels ved
en gennemgang af hans eget værk, og
slutteligt ved at påvise den betydning,
Rembrandt har haft for billedkunst og
film op til i dag, med særligt henblik på
Goya og Chaplin. Rembrandts samtid
og miljø vil i øvrigt blive inddraget i tre
væsentlige motivkredse, som uddyber
forståelsen af hans egenart.
Han var et meget moderne menneske, og naturvidenskaben spillede en
rolle i hans kunst. Calvinismen, som
blev Hollands statsreligion, forbød religiøse billeder, men alligevel er Rembrandts produktion af billeder med religiøst indhold omfattende. Temaet ”far
og søn” spiller en væsentlig rolle i Rembrandts værk. I hvor høj grad har han
brugt sit eget liv som grundlag og inspiration for behandlingen af disse tre
motivkredse?
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Danske
kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder
Hold 5438: 9 tirsdage 12.15-14
(18/9-20/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
For perioden o.1375 – 1536 skal vi undersøge udformning og funktion samt de
mest betydningsbærende elementer i
det enkelte billede set i forhold til det
samlede program. Vi skal især fordybe
os i motivtolkning og eventuel værkstedssammenhæng, teknik og restaurering, samfundsrelationer og litterære
kilder som fx Legenda Aurea (Den gyldne Legende) og Physiologus (antik naturhistorie bearbejdet til kristen brug).
For en nutidig beskuer fremstår senmiddelalderens billeder som et blandet
udtryk for naivitet og velberegnet kalkulation. Et særkende er den livlige fortællestil, hvis motiver i væsentlig grad
har tjent som moralske belæringer og
apokalyptiske forestillinger. I perioden
op til reformationen optages i stigende
grad verdslige motiver hentet i litteraturen, eller oplevet ved selvsyn gennem
tidens teater og fastelavnsfester.
Heldagsekskursion til kirker på Møn
tirsdag d. 9/10, kl. 8-17. Transportudgifter afholdes af deltagerne.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Futurisme og
Pittura Metafisica: Italiensk
billedkunst i 1900-tallets første
halvdel
Hold 5439: 10 fredage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Poeten F.T. Marinetti grundlagde futurismen i 1909 gennem et manifest i avisen Le Figaro. I patetiske vendinger med
anarkistiske visioner proklameredes en
ny tid, der såvel kulturelt som politisk
forkastede de traditionelle værdier og
normer. Man forherligede krig og besang store folkemængder, og ville skabe
en fusion af kunst og liv. For billedkunsten blev farten og bevægelsen den nye
skønhed. En brølende automobil var
skønnere end Nike fra Samotrake.
Blandt de kunstnere der tilsluttede
sig var bl.a. Boccioni, Carrà, Russolo, Balla, Severini. I dynamisk bevægede kompositioner blev energier analyseret i
farverige billeder, hvor en figurs bevæg­
else gengives i flere stadier. Bevægelsen
gav genklang i det øvrige Europas billedkunst.
Til kurset er tilføjet to meget originale solister: Giorgio de Chirico, der især
er kendt for sine gengivelser af metafysiske rum med sære stemninger samt
Morandi med sine karakteristiske, tidløse og meget udtryksfulde opstillinger.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i
Nationalmuseets middelaldersamling
Hold 5440: 5 onsdage 14.15-16
(5/9-3/10)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets
permanente Middelaldersamling. Her
skal vi se, hvordan den kristne kunsts
udvikling i Danmark forløb. Samlingen er så omfattende, at den fint viser
udviklingen i stil fra tidlig romansk til
sen gotisk kunst. Dette kan bl.a. ses i
altertavlernes ændrede udseende fra
1100-tallet til 1500-tallet. Foruden de
store prægtige altertavler har museet
en imponerende samling af kostbare
genstande, som blev brugt i middelalderens kirker. Her er arbejder i træ, elfenben, ædle metaller og værdifulde
stene. Undervejs i kurset vil vi diskutere
forskellene mellem kunsthåndværk og
kunst. Desuden vil der blive gjort en del
ud af de forskellige motivers symbolske
betydning. Selv om størstedelen af de
udstillede genstande har direkte relation til middelalderens religiøse liv, kan
de også give os indtryk af tidens dagligliv. Der kan lånes små transportable
stole på museet. Mødested: Forhallen
Nationalmuseet, Prinsens Palæ,
Ny Vestergade 10
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i
Nationalmuseets samling Danmarks
oldtid
Hold 5441: 5 onsdage 12.15-14
(5/9-3/10)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets
permanente udstilling Danmarks Oldtid. Her vil vi koncentrere os om de genstande, som kan defineres som kunst
og kunsthåndværk, fra stenalder til og
med vikingetid. Fra stenalderen findes
små dyrefigurer og store smykker i rav,
samt udsmykkede lerkrukker og smukt
formede, dekorerede våben. Allerede
i slutningen af stenalderen kom genstande af guld og bronze til Danmark.
I bronzealderen fremstillede man her
i landet prægtige smykker, våben og
genstande til kultisk brug, blandt andet de imponerende blæseinstrumen-
43
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Rembrandt! Hvem
var han egentlig?
Hold 5436: 10 tirsdage 10.15-12
(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11)
Hold 5437: 10 tirsdage 16.15-18
(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11)
ter lurerne og den berømte Solvogn.
Vi vil også gennemgå jernalderens
indførte pragtgenstande, herunder
Gundestrupkedelen, Dejbjergvognen,
Hobybægrene og Guldhornene, samt
vikingetidens skattefund. Undervejs vil
vi diskutere de kultiske sammenhænge,
mange af værkerne har indgået i. Der
kan lånes små transportable stole på
museet. Mødested: Forhallen.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ,
Ny Vestergade 10
440 kr.
fast efter ikonoklasmens ophør i 842, og
aldrig siden har man indenfor ortodoksien oplevet billedforbud. Kurset giver
en billedrig introduktion til ikonets historiske udvikling og besvarer væsentlige spørgsmål vedrørende dets eksistensberettigelse.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Keramik fra
oldtiden til ca. 1700
Hold 5443: 5 fredage 12.15-14
(7/9-5/10)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
44
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Byzantinsk kunst
Hold 5442: 5 mandage 17.15-19
(22/10-19/11)
Ved mag.art. Helene Lykke Evers
Har du rejst i Grækenland eller Tyrkiet,
så har du uden tvivl oplevet den byzantinske kunst på egen krop. Fra Hagia Sofia i Konstantinopel til de små korskuppelkirker i Thessaloniki, hvor ikonerne
søger din opmærksomhed fra kirkernes
hvælvinger, ikonostaser eller billedvægge og pulte med enkeltstående ikoner.
Det hellige ikon er en del af et større
hele, hvor billede, arkitektur og den liturgi, som udspiller sig i kirkerummet,
går op i en højere enhed. Ikonet er ikke
bare et billede, der udsmykker et tomrum. Ikonet er et vidnesbyrd om Kristi
inkarnation og som sådan en nødvendig del af ortodoksien. Dette blev slået
Mange kender majolika, Italiens farveglade fajance. Teknikken stammer fra
maurerne, som i 711 erobrede Spanien.
Via Mallorca nåede kendskabet til teknikken Italien, hvorfra den i 1500-tallet kom til Frankrig og i 1600-tallet til
Nederlandene med Delft som keramisk
centrum for en blådekoreret hvid fajance. Samtidig var Iznik centrum for
udvikling af en islamisk keramik, som
var højt værdsat i Europa. Betegnelsen
keramik dækker over materialerne ler,
stentøj, fajance og porcelæn. Fremstilling af keramik har været kendt over
hele verden i flere tusind år. For ca.
5.000 år siden fremstillede ægypterne og babylonierne glaseret keramik. I
Danmark fremstilledes samtidig smukt
ornamenterede lerkar.
Kurset giver en introduktion til keramikkens historie og teknikker med hovedvægt på perioden ca. 1000 til 1700.
På det tidspunkt lykkedes det i Europa
at fremstille det attraktive porcelæn,
hvis hemmelighed kun kineserne havde
kendt. Udgifter i forbindelse med museumsbesøg afholdes af deltagerne.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Fra Art déco til
streamline: Kunsthåndværk, arkitektur
1910-1940
Hold 5444: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
Art déco er en fællesbetegnelse for en
række stilretninger mellem ca. 1910-
1940. Stilen er karakteriseret ved at
være elegant, raffineret, men samtidig
også funktionalistisk og jugendstilpræget. Stilen hentede sin inspiration
fra Rom, Ægypten og Afrika, blandet
med kubisme, futurisme og konstruktivisme. Art déco-stilen dækker først og
fremmest kunsthåndværk, men også
arkitektur (bl.a. Chryslerbygningen i
New York og Stærekassen i København),
skulptur, plakatkunst etc. Inden for
sidstnævnte var Cassandre i Frankrig
mesteren, men også i Danmark ses fine
plakater fra perioden af fx Sven Brasch
og Thor Bøgelund. Et højdepunkt inden for stilen var krydstogtskibet Normandie med udsmykning af bl.a. René
Lalique. Undervisningen tager afsæt
i Verdensudstillingen i Paris 1925, og i
forløbet sammenholdes med den sideløbende funktionalistiske bevægelse.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Impressionismen og
det moderne liv
Hold 5445: 10 tirsdage 14.15-16
(11/9-20/11)
Ved mag.art. Annette Stabell
Industrialismen og en ændret samfundsstruktur forvandlede fra 1850’erne
Paris til en moderne metropol. Baudelaire opfordrede kunstnerne til at
skildre det moderne liv, som nu udfoldede sig på byens nye boulevarder og
forlystelsesetablissementer. Med afsæt i friluftsmaleriet og realismen skildrede impressionisterne fra 1870’erne
natur, by- og landliv i skitseagtige, sanselige øjeblikke. Samtidig bidrog japansk kunst og fotografiets nye virkelighedsskildring til udformning af det
impressionistiske maleri. Eduard Manets realistiske gengivelser af det moderne storbymenneske revolutionerede kunsten. Med sin betagelse af natur
og vejrlig udviklede Claude Monet den
skitseteknik, der blev indbegrebet af
impressionisme. Parisernes by- og fritidsliv blev skildret i Renoirs lysfyldte
og farvemættede billeder. Degas fokuserede på bevægelse, lys og farve i motiver fra balletten og væddeløbsbanen,
mens Berthe Morisot koncentrerede sig
om lysets spil i intime portrætter. Mu-
Nørre Campus
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved
middelhavet: Matisse og Picasso
Hold 5446: 10 torsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved mag.art. Annette Stabell
Middelhavets stærke sollys og farveintensitet tiltrak fra slutningen af
1800-tallet en række kunstnere med
provencaleren Cézanne som pioner.
Her udviklede han sit karakteristiske
formsprog med vægt på substans og
klarhed, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved
Middelhavet og under påvirkning af lyset og med inspiration fra den heftige
kolorit hos Gauguin og van Gogh, skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interesse for nordafrikansk dekorativ kunst
kombineret med en klassisk tyngde fik
ligeledes betydning for udformning af
Matisses kunst. Efter det skelsættende
maleri Kvinderne fra Avignon udviklede Picasso og Georges Braque kubismen. Picassos kunst er gennemsyret af
middelhavskultur, provokerende med
sin usædvanlige vitalitet og sin rastløse trang til både at forkaste og opfinde
formsprog. Mellem Picasso og Matisse udviklede der sig en livslang dialog
og rivalisering i søgen efter enkelhed i
form og udtryk. To museumsbesøg indgår.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Le ”ré-enchante­
ment” de l’art? Spiritualité et religion
dans l’art contemporain
Hold 5447: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse,
Université de Paris VIII
Les sociologues observent depuis deux
décennies le “retour” de la religion dans
le monde, ainsi que les signes avantcoureurs d’une future “révolution spirituelle” dans des sociétés pourtant dites
sécularisées. La science, le cinéma et la
philosophie sont des domaines parmi
d’autres, dans lesquels certains perçoivent également une visibilité accrue
des questions religieuses. Peut-on faire
le constat du “retour” de la religion et/
ou d’un “tournant” spirituel au sein de
la création artistique contemporaine ?
Comment les artistes réagissent-ils, ou
participent-ils à la résurgence du religieux et du spirituel dans le monde?
Après une introduction historique et
théorique aux rapports entre l’art et la
religion/spiritualité, nous explorerons
les multiples facettes du phénomène:
art d’église, critique politique, recherche existentielle, occultisme… Finalement, nous tâcherons de comprendre
pourquoi les artistes occidentaux s’intéressent aujourd’hui à la religion et à
la spiritualité.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Den unge Picasso
Hold 5448: 10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Rolf Læssøe
Hvad var det med Picasso? Spørgsmålet (og aspekter af det) har beskæftiget
kunsthistorikere og andre i henved 100
år, hvilket i sig selv taler om kompleksiteten ved hans værker. Hans billeder
og skulpturer er både indbyrdes modsætningsfulde og yder modstand mod
fortolkning og kategorisering. De er på
én gang vanskeligt tilgængelige og alligevel uhyre populære.
Kurset vil søge at afdække nogle af
disse modsætninger ved at se på og
diskutere hans værker og “perioder”,
primært frem mod ca. 1925, men med
lejlighedsvise perspektiveringer også i
forhold til det senere værk. Naturligvis
skal hans udvikling også ses i forhold til
samtidige kunstnere og tendenser i billedkunsten og til kunstnere og kunstretninger fra ældre tider, der på forskellige måder og af forskellige grunde blev
reaktualiserede i de tidlige årtier af det
20. århundrede.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem
perioder på fem museumsbesøg
Hold 5449: 5 torsdage 12.15-14
(6/9-4/10)
Hold 5450: 5 torsdage 12.15-14
(11/10-15/11)
Ved cand.mag. Merete Mørup
Skulpturen fortæller kunsthistorie og
europæisk historie gennem tiderne.
Kurset foregår på museer i København
foran de værker, vi skal se på. Vi starter
i antikken på Glyptoteket med de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske.
Anden gang går turen til romerne på
Glyptoteket. De romerske skulpturer
fortæller om selviscenesættelse, kejserfamilier og portrætter, dem vi ofte går
forbi. Den hvide klassicisme skal ses live
på Thorvaldsens Museum med de fineste relieffer og mest veldrejede skulpturer. De kan fortælle om frihedsidealer og kampe, kamufleret med det mest
fantastiske håndværk. Tilbage til Glyptoteket for at se på skulpturer af Degas
og Rodin og deres fortolkninger af det
klassiske og af ”La vie moderne”. Vi slutter med samtidskunstens skulpturer
på Statens Museum for Kunst.
Mødested første gang: I underetagen
på Glyptoteket. Kursisterne skal betale
entré på Thorvaldsens Museum.
440 kr.
45
Linjestudier
seumsbesøg indgår og entré betales af
deltagerne.
KUNSTHISTORIE – Borgerlige billeder:
Guldalderens portrætkunst
Hold 5451: 10 mandage 12.15-14
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Den franske revolution markerer startskuddet på den periode, som i mange
andre dele af Europa medfører gentagne revolutioner, men som herhjemme
sætter en proces i gang, der i 1848/49
resulterer i enevældens ophævelse og
grundlovens indførelse. I hele perioden pågår en refleksion over en række borgerlige værdier og normer, ikke
mindst behandlet i visuelle udtryk.
Kurset vil gennem en række tilbundsgående analyser af kendte og mindre
kendte portrætter fra perioden, undersøge hvorledes portrætgenren indgår i
denne borgerliggørelse af samfundet,
og hvorledes netop denne genre kommer til at spille en så afgørende rolle i
visualiseringen af en række konstruktioner, der fortsat gør sig gældende:
kunstnergeniet, kernefamiliens lyksaligheder etc.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
46
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Tendenser i 100 års
dansk landskabsmaleri
Hold 5452: 10 tirsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Med afsæt i Nivaagaards samling af
danske landskaber undersøger kurset landskabsgenren, som den udfolder sig herhjemme i 1800-tallet. Landskabsgenren i Danmark manifesterer
sig for alvor i slutningen af 1700-tallet, hvor landboreformernes nye landskab skildres af blandt andre Jens Juel.
Op gennem guldalderen ses forskellige tendenser indenfor genren. Nogle
kunstnere drager som Eckersberg til
Italien og stifter bekendtskab med friluftsmaleriet, andre lader sig inspirere
af den tyske romantik, som hos I.C. Dahl.
Senere i århundredet kommer udforskningen af det danske landskab i fokus
med ‘opdagelsen’ af Jylland. Gennem
hele århundredet spiller landskabsmaleriet en rolle i iscenesættelsen af værdier og idealer. Kurset vil undersøge dis-
se forhold og sætte de danske værker
ind i en international kontekst og se på
inspirationer og påvirkninger på tværs
af tid og geografi.
Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.)
KUNSTHISTORIE – Jens Juel: En oplyst
maler
Hold 5453: 5 onsdage 19.15-21
(24/10-21/11)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Den danske portrætmaler Jens Juel
(1745-1802) havde stor succes og malede alle af betydning i København i
de sidste årtier af 1700-tallet. Hans uddannelse havde været ganske traditionel, først mesterlære i Hamborg, studieår på Kunstakademiet i København
og endelig en længere studierejse med
Rom som hovedmål, men på hjemrejsen blev han overtalt til at lægge vejen forbi Geneve. Det blev til et længere
ophold på tre år, hvor han stiftede bekendtskab med oplysningstidens idealer. Dette forplantede sig i hele hans
værk fra børneportrætter, hvor børn
fik lov at være børn, over udendørsportrætter, hvor samhørigheden med naturen blev afgørende, til de mange
landskaber, hvor han viste forandringerne i landbosamfundet. Kurset undersøger de mange betydningslag, der
ligger i denne kunstners œuvre.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedanalyse
Hold 5454:10 mandage 14.15-16
(3/9-12/11)
Hold 5455:10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
At opleve et kunstværk handler om at
kunne bruge sine øjne. De fleste af de
kunstværker vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil
mellem form og farve, lys og mørke,
rumvirkning, motiviske elementer og
ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske
overfladisk, hvis man ikke ved noget om
billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi.
Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog,
bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse.
På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår
abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige
epoker.
Hensigten er at træne den enkelte
deltager i at analysere kunstværkernes
form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg indgår i kurset.
Eventuelle entréudgifter afholdes af
deltagerne.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som
symbolsk sprog
Hold 5456:10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Hold 5457:10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige
omskrivninger,
som
mennesket til alle tider har brugt til
at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk
form kan man billedliggøre det, som
vanskeligt lader sig udtrykke på andre
måder, og det er menneskets evne til at
bruge symboler, der sætter det i stand
til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor, at man
kender dens mange symbolske udtryk
og forstår at opleve dem rigtigt.
Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk
sprog. Vi skal se på forskellige former
for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne
dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på
Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af kursisterne.
City Campus
880 kr.
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Danmark havde haft demokrati i 50 år,
men først i det 20. århundredes begyndelse opnår kvinderne valgret og revselsesretten ophæves. Med industrialisering og Københavns ekspansion får
Danmark en metropol. Det begyndende sociale skred er synligt i Fynbomalernes billeder. I billedkunsten fletter det
sociale og det moderne formsprog sig
ind i hinanden. På den ene side en vittig og besk Storm P., på den anden side
Lundstrøm og Franciska Clausen, der
åbner for den europæiske kunsts eksperimenter.
Engagement i både kunst og politik
findes hos markante unge kunstnere
som Asger Jorn og Vilhelm Freddie, der
udfordrer smagens grænser. Spændingen mellem kongemagt og demokrati
står sin prøve med Påskekrisen. Det er
en markant visuel begivenhed, at kongen overskrider grænsen til Sønderjylland på den hvide hest. Rytterkongen,
som Helen Schou fremstiller en statue
af. Hensigten er at se på en periode i
danmarkshistorien gennem analyse af
visuelle fænomener. En billedfortælling
om kunst og kultur.
(5458) Øregaard Museum,
Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup
(5550) Skovhuset, ved Søndersø,
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Kunst til tiden
Hold 5459: 10 onsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Kunstinstitutionens udvikling efter 2.
verdenskrig er en succeshistorie, hvor
det er lykkedes at tiltrække et stort
publikum. Det er en globaliseringsperiode for kunsten, og de store spektakulære udstillinger for samtidskunsten,
som Biennalen i Venedig og Documenta i Kassel, bliver centrale for udbredel-
sen af de mange forskydninger og muligheder indenfor kunsten.
Kurset afdækker den betydning, som
samtidskunsten får i denne periode, og
det centrale er nutidskunsten og de essentielle temaer om vores kultur, som
den tematiserer. Udgangspunktet er
blandt andet de kunstværker som Aros,
Arken og Louisiana har anskaffet for at
analysere nogle af samtidskunstens interessante kunstnere, som Ron Muecks
og hans kolos ‘Boy’ på Aros og Damien
Hirst på Arken. Kurset er en læreproces i
at møde og analysere den globale samtidskunst, og hvilke erfaringer der kan
hentes ved en dialog med det nye. Samtidskunsten muliggør mangfoldige
overvejelser om at leve i begyndelsen
af det 21. århundrede.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Da kunsten blev
moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn
til Olafur Eliasson
Hold 5460: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
I perioden efter 2. verdenskrig blev
dansk kunst præget af de internationale strømninger. Oprettelsen af Louisiana kunstmuseum skabte mulighed
for, at både den moderne tradition og
samtidskunsten blev tilgængelig for
alle, der havde lyst, og museet blev en
overrumplende publikumsmagnet. På
den anden side af kulturkløften stod
rindalisterne, der stillede krav om, at
man skulle kunne se, hvad kunsten
forestillede.
Kurset har dansk kunst fra de sidste
50 år som tema og ser på, hvorledes
markante kunstnere har visualiseret
og problematiseret samfundsmæssige forhold samt hvordan publikum har
reageret på kunstværkerne. Ud fra nye
kunsthistoriske metoder diskuteres og
fortolkes, hvad vi kan lære om os selv
og det danske samfund ved at se på
samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner periodens kunst, men hvad er
billedkunstens særlige bidrag til samfundet i denne periode?
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder:
Fra hovedstadens guldalder til Skagens
folkesjæl
Hold 5461: 10 onsdage 15.15-17
(5/9-14/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
I Danmark er 1800-tallet brydningernes århundrede, der deler sig mellem
hensygnende enevælde og gryende demokrati. Det er et århundrede med talrige katastrofer, hvor Danmark skrumper, og det er en stor udfordring for
danskerne at opfinde sig selv som aktive demokrater og skabe nye forbilleder.
Det er i denne periode, at det danske
maleri opstår, og mange af de billeder
og skulpturer, der skabes, bliver markante symboler i den danske kulturarv.
Gennem maleriet konstrueres idéen
om det nationale landskab, og Thorvaldsens skulpturer forbinder Danmark
med den græske tradition og dens forandrende potentialer i samtiden. Med
udgangspunkt i nye kunsthistoriske
metoder diskuteres og fortolkes, hvad
vi gennem kunsten kan lære om os selv
og det danske samfund. Hvem er vi?
Hvordan portrætteres vi? Hvordan ser
landskabet ud? Hvordan fremstiller vi
danmarkshistorien? En mangfoldighed
af billeder, genstande og skulpturer
analyseres med henblik på vores dannelse af vores nationale identitet.
Thorvaldsens Museum
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
47
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – 20. århundrede:
Danmarksbilleder 1900-1950
Hold 5458:10 mandage 12.30-14.15
(3/9-12/11)
Hold 5550:10 tirsdage 12.30-14.15
(4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11)
KUNSTHISTORIE – Barcelona i fokus:
Gaudi, Picasso, Miró og Dali
Hold 5462: 10 fredage 10.15-12
(7/9-16/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
48
Barcelona bliver fra slutningen af det
19. århundrede til begyndelsen af det
20. århundrede centrum for Cataloniens industrialisering og et dynamisk
center for fantasifuld moderne kunst
og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede arkitekt Antonio Gaudi skabte
en række fantastiske værker: La Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme
og den visionære Park Güel. Til disse
bygninger udformede han originale
møbler og indretninger. Også modernismen kom, med Mies van der Rohes
banebrydende Barcelona-pavillon og
-stol, tegnet til Verdensudstillingen
i 1929, til at markere byens moderne
puls. De tre originale billedkunstnere Picasso, Miró og Dali er knyttet til
byen. Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk
Guernica er skabt i tilknytning til Spanien. Dali og Miró er begge forbundet
med surrealismen, og deres billeder
giver nye fortolkninger på det moderne menneskes liv. Deres fantasifulde
kunst er forbundet med den catalonske tradition.
Linjestudier
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Ikon: Billeder af det
usynlige og guddommelige
Hold 5463: 1 lørdag 10.15-16 (27/10)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Gennem begrebet ikon afsløres billedets fundamentale funktion. Billedet
er stedfortræder for det virkelige. I den
visuelle fremstilling repræsenteres det
fraværende, der kan gengives idealiserende eller med nøgtern realisme. I den
ortodokse kirke fremviser ikonet det
hellige og giver på denne måde gudeverdenen konkret eksistens. Beskueren
får således mulighed for dialog med
det hellige i hverdagen.
Ikonoklasme-striden diskuterer forbuddet mod at fremstille guden, forbuddet som er en del af både kristendommen og mange andre religioner,
men det pædagogiske i fremstillingen
gør oftest billedet til en vigtig del af religionen, ikke mindst i den russiske kirke. Ikonet udvikler gennem sin historie
særlige skemaer for fremstillingen af
Gud, Jesus, Madonna og helgener, samt
en særlig form og et helt unikt farvesprog. Den ortodokse kirke kombinerer
billederne til en ikonostase.
Kurset gennemgår ikonets historie,
analyserer berømte ikoner og eksemplificerer med konkrete typer og funktioner.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
308 kr.
KUNSTHISTORIE – Fotografiets
historie: Fra Niépce til Gursky
Hold 5464: 10 mandage 12.15-14
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Kristine Kern
Fotografiet er det kunstneriske medie,
der har undergået størst forandring.
Fra fotografiets opfindelse i 1839 og til
vores dages digitale billeder er der en
lang proces og en fantastisk teknologisk så vel som billedmæssig udvikling.
I fotografiets historie vil vi følge i fotografiets fodspor fra Daguerre, Nièpce
og Talbots tidlige eksperimenter i
1820’erne og 30’erne helt frem til nutidens digitale billedmanipulationer og
iscenesættelser som eksempelvis Gregory Crewdsons filmiske billeder over
150 år senere. Fokus vil især ligge på
kunst- og dokumentarfotografi. Vi skal
diskutere hvad fotografi er, fotografiets
forskellige genrer og dets placering på
kunstscenen.
I løbet af kurset vil vi bl.a. se billeder
af Diane Arbus, Bernd og Hilla Becher,
Henri Cartier-Bresson, Walker Evans, Robert Frank, Andreas Gursky, Lee Miller,
Eadweard Muybridge, Ed Ruscha, Allan
Sekula, Cindy Sherman, Alfred Stieglitz,
Paul Strand og Jeff Wall. Deltagerne
bedes købe eller låne: Steve Edwards:
Photography: a very short introduction,
New York, 2006.
Fotografisk Center, Carlsberg,
Pasteursvej 14, 1., 1799 København V
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Er det nu også
kunst?
Hold 5465: 10 tirsdage 19.15-21
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen
I mødet med nyere kunst oplever mange af os undertiden at stå overfor et
kunstværk og tænke: Er det nu også
kunst? Værket forestiller ikke noget,
det ligner noget alle og enhver kunne
lave, det er uskønt eller ligefrem grimt.
Vi kan ikke knække værkets kode og har
måske på fornemmelsen, at der slet
ikke er noget at forstå, at vi i virkeligheden er vidne til ”Kejserens nye klæder”. Med udgangspunkt i kunstværker,
som har vakt kritik og debat – fra Marcel Duchamps signerede pissoirkumme (Fountain, 1917) til Marco Evaristtis
blendere med levende guldfisk (Helena, 2000) – introducerer kurset til en
række kunstneriske strategier i det 20.
århundrede, der har rykket grænserne
for, hvad vi i dag kalder ‘kunst’.
Kurset sætter kunstneriske tendenser i perspektiv til den samfundsmæssige udvikling og diskuterer, hvad der
inspirerer kunstnerne til at skabe det
enkelte værk.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Kunst, æstetik og
hjerne
Hold 5466: 5 onsdage 19.15-21
(5/9-3/10)
Ved cand.mag. Jon O. Lauring
Kurset her er tænkt som tredeling mellem neuroæstetik, evolutionæræstetik
og en del, der integrerer de to felter i et,
evolutionær neuroæstetik. Hovedvægten vil ligge på neuroæstetik og den del
af den neuroæstetiske forskning, som
beror på hjerneskanningsforsøg. Under
kurset behandles neuroæstetisk forskning i hovedsagelig billedkunst, men
også andre former for kunstnerisk udfoldelse, såsom dans og musik. I den
evolutionæræstetiske del stiftes bekendtskab med nogle af de vigtigste teorier om, hvorfor mennesket besidder
evnen til at kunne fremstille og opleve
æstetiske og kunstneriske genstande
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
fædre, for at de kunne beskytte sig mod
de farligste dyr på savannen: andre
menneskegrupper. Kunst og religion er
med andre ord måske opstået på baggrund af krig.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedet som
billede: Om billedbegrebets udvikling
Hold 5468: 5 mandage 10.15-12
(3/9-1/10)
Ved cand.mag. Jesper Langkjær
KUNSTHISTORIE – Kunst, religion og
krig
Hold 5467: 5 onsdage 19.15-21
(10/10-14/11)
Ved cand.mag. Jon O. Lauring
En af de mest gennemslagskraftige
evolutionære hypoteser om kunstens
oprindelse tager udgangspunkt i, at
kunstadfærd er opstået i samspil med
ceremonielle ritualer og religion i tidlige menneskegrupper. Kunstens rolle
i dette samspil er, til dels at strukturere deltagernes følelser og mentalitet
(både gennem æstetiske greb og symbolsk betydning) dels at skabe opmærksomhed og således øge ritualernes og religionens betydning. Dette
medfører angst/stressreduktion, øget
fællesskabsfølelse og samarbejdsvillighed, hvilket har været gunstigt for
gruppens overlevelse og reproduktion. Spørgsmålet er blot, hvorfor gruppesamlivsstrategien har været så succesfuld? Nyere forskning har vist, at
jæger-samler-samfund, fortidige som
nutidige, er overordentlig voldelige og
krigeriske. Gruppesamliv har tilsyneladende været nødvendigt for vore for-
Billeder er så naturlig en del af vores
hverdag, og eksistensen af billeder et
så selvfølgeligt faktum, at vi som regel
ikke stiller os selv det spørgsmål, hvad
det overhovedet betyder, at noget eksisterer som billede.
De fleste billeder fungerer faktisk
bedst når billedets egen realitet slet
ikke bemærkes. Tænk blot på almindelige fotografier og tv-billeder. Familiealbummets billeder skal fx helst formidle de mennesker og begivenheder,
de forestiller, så uhindret som muligt.
Hvis fotografiet er for grovkornet, eller
hvis der er sne på skærmen, forstyrrer
det oplevelsen af det, der fremstilles. I
sådanne sammenhænge er et billede
paradoksalt nok mest vellykket, når billedets billedlighed ignoreres.
For billedkunstneriske frembringelser forholder det sig derimod selvsagt
anderledes. Det kunstneriske billede
er nemlig ikke blot et middel til et mål.
Det fungerer bedst, når man netop erfarer dets billedlighed, dvs. måden det
er et billede på.
”Måden” et billede kommer til syne
på er også det vi kalder stil.
Det vil således være med udgangspunkt i en række undersøgelser af stilen, fra van Gogh til Gerhard Richter, at
vi skal forsøge at indkredse, hvad det
overhovedet betyder at noget eksisterer som billede.
Nørre Campus
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Barokkens
sensibilitet: Barokken som kunstnerisk,
kulturel og filosofisk tankeform
Hold 5469: 5 mandage 10.15-12
(8/10-12/11)
Ved cand.mag. Jesper Langkjær
Den historiske barok er kendetegnet
ved en generel destabilisering, og det
17. århundrede er i det hele taget et århundrede i krisens tegn: 30-årskrigen,
voldsomme spændinger mellem monarki og borgerskab, religionspolitiske
fejder mv.
Tabet af den hierarkiske verdensopfattelse og det universelle fundament,
som renæssancens kosmologi udgjorde, afføder et nyt verdensbillede, hvor
især introduktionen af uendelighedskategorien og opdagelsen af tiden som
afgørende vilkår for menneskelig erfaring, bliver centrale motiver for periodens billedskabende praksisser.
Barokkens sensibilitet er tæt knyttet
til et kaotisk og tidsligt verdensbillede
og til erfaringen af en foranderlig verden, der ikke lader sig gribe i et enkelt
perspektiv. Barokkens stilistiske kendetegn er bølgebevægelser, spiraler, det
kontinuerte og flydende åbner mod
en ny sensibilitet og billedliggør et nyt
rum for erkendelsen, som vi i kursusforløbet skal forsøge at udfolde gennem et
rigt eksempelmateriale.
Nørre Campus
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Det tomme
nærvær: Lyset i Pieter Saenredams
kirkeinteriøer og Vilhelm
Hammershøis stuer
Hold 5470: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll
Sammenstillingen af malerne Pieter
Saenredam og Vilhelm Hammershøi
virker umiddelbart som en tilsnigelse.
Der er dog interessante fællestræk mellem deres kunstneriske livsprojekter, og
de betragtes begge i dag som ‘enere’ i
deres tid. Hammershøi var influeret af
den nederlandske guldalder i 1600-tallet, hvor man i hans foretrukne motiv,
interiøret, genfinder elementer fra den
ældre kunsthistorie.
49
Linjestudier
samt det evolutionære rationale bag
disse evner.
I sidste integrerende del inddrages
såkaldte palæoneurologiske studier,
som angår evolutionen af menneskets
hjerne, med henblik på at se om, og i
så fald hvordan, neuroæstetisk- og evolutionæræstetisk forskning stemmer
overens med disse studier.
Kurset vil forsøge at belyse Saenredam ift. hans tids calvinistiske samfund, hvor den arkitektoniske fastholdelse af kirkerum blev hans særkende.
Også Hammershøis billeder af interiører vil forsøges indlæst ift. hans rolle
på den internationale kunstscene omkring år 1900. Det vil blive diskuteret, i
hvilken grad Hammershøis kunst rummer symbolmotiver eller snarere må
ses som en følsom skildring af lyset og
den fysiske virkelighed. Ganske som
med Saenredams gådefulde kirkeinteriører, er Hammershøis æteriske hjemlighed en stadig kilde til forundring for
nutidens betragter.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Iagttagelsens kunst:
Danske kunstneres studier i naturen
fra J.Th. Lundbye til John Olsen
Hold 5471: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll
50
Linjestudier
‘Iagttagelsens kunst’ er tænkt som en
lystvandring gennem den danske/nordiske natur, som den er blevet set af
kunstnere fra guldalderen til samtidskunsten. Her vil fokus især være rettet
mod studiet af dyr og planter, hvor man
kan følge en evne og vilje til, på forskellig vis, at reflektere over naturens verden i det nære og konkrete. Lundbyes
tegninger i det fri, er med deres store
kvaliteter og antal, et vidnesbyrd om en
ny interesse for ‘det derude’, for bag det
romantiske blik dukker en nøgtern og
følsom streg op.
Højdepunktet ligger omkring fynbomaleren Johannes Larsen, der ofte
har fået tilnavnet ‘fuglemaleren’. Især
hans illustrationskunst bygger bro
mellem naturvidenskabens og kunstens projekt, en higen efter at forstå
dyrelivet med et kyndigt blik. Iagttagelsens kunst ender hos John Olsen,
der i flere årtier har forfulgt et anderledes radikalt blik på naturen i sin kunst:
Som det uafvendelige, men også smukke kredsløb af nedbrydning og vækst.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – Grafik gennem
tiderne
Hold 5472: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Troels Zacho
Grafik, det at trykke farve på en flade,
kan siges at have eksisteret siden tidernes morgen, hvor de første mennesker lavede håndaftryk på hulevægge.
I modsætning til maleriets og skulpturens historie og udvikling, som opfattes
som centrale for vores kunstforståelse
er grafikken og dens udvikling på sin
vis blevet det ubeskrevne stedbarn eller den uartige onkel, måske fordi den
ofte er af reproducerbar populærkulturel karakter. Det ønsker dette kursus
at råde bod på ved en indføring i grafikkens historie, dens receptionshistorie,
dens terminologi og mange forskellige
teknikker. I kursusforløbet vil der indgå
museums- og værkstedsbesøg.
City Campus
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Danske kunstnere i
den arabiske verden
Hold 5473: 10 fredage 12.15-14
(7/9-16/11)
Ved mag.art. Troels Zacho
Siden Carsten Niebuhrs ekspedition
i 1761 satte ud fra København for at
udforske Arabien, har mange danske
kunstnere udforsket og skildret denne
region. Kurset vil se på skildringer og
fortolkninger fra Georg Wilhelm Baurenfeinds illustrationer til Niebuhrs
rejseskildring over guldalderkunstnere
som H.C. Andersen og Martinus Rørbye til Maj Hasagers og Helen de Mains
værker fra vor egen tid.
Kurset vil problematisere og diskutere kunstnernes møde med den arabiske
kultur og de værker, der skabes i denne
kontekst, ud fra nyere teoridannelser
om relationen mellem vestlig og ikkevestlig kultur.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KUNSTHISTORIE – klædedragtens
historie set gennem maleriet fra
antikken til renæssancen
Hold 5474: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
På kurset vil vi studere et udvalg af malerier med klædedragten som omdrejningspunkt. Hvad fortæller klædedragten os om perioden eller den enkelte
person? Hvordan var faraonerne og deres dronninger klædt? Klædte romerinderne sig i bikini? Hvordan opstod
inspirationen til skildringer af Den hellige Jomfru i brokade og perlebroderede klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og
hvordan spredtes modebegrebet?
Jan van Eyck var i begyndelsen af
1400-tallet hofkunstner hos hertugen
af Berry, hvor han hentede inspiration
til skildringen af det himmelske hof
med Jomfru Maria iklædt hertugelige
klæder. Gennem hans malerier får vi
indblik i hoffets ødsle brug af brokadestoffer broderet med guldtråd og foret
med pels.
I Firenze har Benozzo Gozzoli skildret Cosimo Medici som en af de hellige tre konger. Hvem var familien Medici? Hvori lå deres indflydelse, og hvad
fortæller deres klædedragt om rang og
stand?
Dronning Elisabeth I af England er i
talrige portrætter skildret i fantastiske
kjoler og en overdådig smykkepragt,
der symboliserede hende som the Vir-
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Vinterkurser
KUNSTHISTORIE – International og
dansk samtidskunst
Hold 5475: man-fredag 10.15-14.45
(14/1-18/1, 2013)
Ved cand.phil. Pia Høy
I dag lever kunstnerne i en globaliseret
verden, som udfordrer dem på nye måder. Mange kunstnere arbejder med sociale, politiske eller markedsrelaterede
problemstillinger, og de forbinder deres projekter til virkeligheden som de
”intervenerer” i. For disse kunstnere er
kunstnerrollen forbundet med et stort
ansvar, det er totalforpligtende at være
kunstner. Samtidig er maleriet vendt
tilbage på kunstscenen. Den maleriske
tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye temaer,
der kan rette sig imod individ, samfund
eller det rent kunstneriske. Men også
skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i dag. Sidstnævnte
kan rette sig mod massemedierne, hvis
betydning for meningsdannelsen testes. På kurset vil vi beskæftige os med
en lang række internationale og danske
navne som: Yael Bartana; Sophie Calle;
Olafur Eliasson; Elmgreen og Dragset;
Ann Hamilton; Mona Hatoum; Anish
Kapoor; Ernesto Neto; Pipilotti Rist og
Tal R. Filmklip indgår.
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i
billedkunsten 1830-1930
Hold 5476: man-fredag 10.15-14.45
(7/1-11/1, 2013)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Ingen by er mere central som kunstnerisk mødested end Paris. Efter en
sammenligning mellem salonkunsten
omkring Napoleon 3. og realismen af
Millet og Courbet, går vi over til natura-
lismen, der får sit stikord af forfatterne
Zolá og Baudelaire. Hver især søger Manet, Degas, Renoir, Monet og ToulouseLautrec naturalismens sandheder og
impressionismens sensualisme, til dels
inspireret af japansk og spansk kunst,
men i løbet af 1870’erne anfægtes deres
skildring af ”la vie moderne” af andre
kunstneres flugt ind i troen og selvets
verden i værker af Seurat og Cezanne og af symbolisterne de Chavannes,
Moreau, Redon, van Gogh og Gauguin.
Omkring år 1900 finder filosoffen Bergson en ny dynamik i tiden, som får betydning for kubister som Picasso og
Braque og futurister som Leger, Balla
og Severini, mens surrealister som Dali,
Masson, Magritte og de Chirico hellere
skildrer en freudiansk drømmeverden.
Kurset slutter med omvisninger på Ny
Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst.
City Campus
bolister som Rodin, Moreau, van Gogh,
Gauguin, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og Munch.
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
1.056 kr.
KUNSTHISTORIE – Europæisk
symbolisme og jugendkunst omkring
wienermalerne Klimt, Kokoschka og
Schiele
Hold 5477: man-fredag 10.15-14.45
(21/1-25/1, 2013)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i
centrum handler dette kursus om hele
den europæiske symbolisme. Vi fokuserer på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne
Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoffmann, Dagobert Pesche og Koloman
Moser ved Wiener Werkstätte.
Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger
og billedlige muligheder i den øvrige
europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches overmennesketeori, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, græsk antik, det japanske
træsnit og ægyptiske strømninger,
impressionismen og James McNeill
Whistlers dandyisme berører vi også
franske, hollandske, belgiske, tyske,
schweiziske, engelske og nordiske sym-
KUNSTHISTORIE – Det nye
verdensbillede: Ungrenæssancen i
Firenze
Hold 5478: man-fredag 10.15-14.45
(28/1-1/2, 2013)
Ved mag.art. Mette Wivel
Hensigten med kurset er at uddybe forståelsen af det nye verdensbillede, der
blev skabt i 1400-tallet i renæssancens
Italien, og som har præget den europæiske civilisation lige siden. Det, der skete dengang inden for såvel tænkning,
eksakt videnskab og kunst havde en så
skelsættende betydning, at det kun lader sig sidestille med rumforskningen
og rejserne til Månen i 1960’erne
Firenze var et kraftfelt i denne proces og er derfor det naturlige udgangspunkt for studierne. Vi skal fokusere på
de personligheder, der havde betydning for skabelsen af de nye tanker. Ikke
blot store kunstnere som bl.a. Brunelleschi, Donatello og Leonardo da Vinci,
men også deres mæcener og sponsorer, foruden Medici-slægten i Firenze
og fyrsteslægterne i Urbino og Mantua, lutter moderne mænd og kvinder,
51
Linjestudier
gin Queen. Hun bar al pragten på sin
rejse gennem landet og ved den årlige
kroningsdag.
som tog den udfordring op, der lå i den
nye filosofi og i den nye videnskab. Via
Travel arrangerer en studierejse til Firenze primo november 2013. Henvendelse Mette Wivel, tel 30 31 05 27 / mail
[email protected]
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
KUNSTHISTORIE – Edvard Munch:
Maleriet og det moderne menneske
Hold 5479: man-fredag 10.15-14.45
(7/1-11/1, 2013)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
52
Linjestudier
Ved overgangen til det 20. århundrede
er menneskets grundvilkår under hastig forandring. Moderniteten og storbykulturen kræver nye teoretiske forståelsesrammer som sociologien og
psykoanalysen, og det er i dette spor,
Munchs billeder bryder frem med visuelle blotlæggelser af menneskelivets
konflikter. Munch er en usædvanlig
maler, der gennem et livslangt projekt
arbejder med at synliggøre det moderne menneskes psykiske og sociale
forhold. Han er en fantastisk produktiv maler, hvis spændvidde først nu er
tilgængelige, da alle hans billeder er
publiceret. Kurset fokuserer på hans
mangesidede værk og hans fornyelse
af formen. I forbindelse med kurset bliver der om fredagen lejlighed til at se
en række af Munchs hovedværker, som
ikke tidligere har været vist i Danmark,
da ARoS viser en omfattende udstilling med blandt andet: ”Aften på Karl
Johan”, ”Kvinden i tre stadier”, ”Melankoli” og ”Jalousi”. Der bliver samtidig
lejlighed til at lære ARoS store samling
nærmere at kende. Transport og entré
er ikke inkluderet i prisen.
Skovhuset, ved Søndersø,
Ballerupvej 60, Værløse
1.056 kr.
KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst
i København
Hold 5480: man-fredag 10.15-14.45
(14/1-18/1, 2013)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med
en række enestående malerier fra forskellige epoker. På kurset undersøges et
udvalg af disse billeder, og deres unikke
billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter,
blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger.
Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der
bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles
mellem auditoriet og museumsbesøg.
Mandag, tirsdag: italiensk renæssance
og nederlandsk barokmaleri (Statens
Museum for Kunst). Onsdag, torsdag:
fransk impressionisme og symbolisme
hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny
Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard).
Fredag: Ekspressionismen hos Matisse,
Nolde og Munch (Statens Museum for
Kunst). Transport- og entréudgifterne
afholdes af deltagerne.
City Campus
1.056 kr.
Musikvidenskab
Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d.
Eva Maria Jensen
MUSIKVIDENSKAB – Musik i
middelalderen (grundmodul 1)
Hold 4131: 10 onsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen og cand.mag. Knud Ketting
Dette er det første af en række kurser,
der tilbyder deltagerne at fordybe sig i
en musikalsk periode. Vi skal møde mystikere som Hildegard af Bingen. Vi skal
med på pilgrimsrejse, og vi skal besøge
tidens klostre og kirker. Vi skal høre højstemte kærlighedserklæringer rettet
til uopnåelige skønne kvinder. Vi skal
ud på markedspladserne og høre gøglermusik. Den europæiske middelalder
blev også den periode, hvor det at synge (eller spille) flerstemmigt for første
gang blev en realitet. Det betød samtidig, at musik ikke længere i samme
omfang havde anonyme ophavsmænd,
men nu fremstod som kompositioner
af navngivne mennesker, som de, der
kom i forbindelse med musikken, kunne forholde sig til. Vi skal se billeder og
høre masser af musik fra perioden. I
den afsluttende lektion belyser vi middelalderen ud fra en lokal dansk synsvinkel.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Elementær
musikteori (grundmodul 2)
Hold 4132: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth,
Sjællands Kirkemusikskole
Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere
fokuseret, hvis man har et kendskab til
elementær musikteori. Kort sagt, man
får et bedre teoretisk fundament for at
synge og spille musik, hvis man kender
musikkens sprog. Vi vil gennemgå nodesystemets opbygning, dur og molsystemet, kvintcirklen og treklange.
Derudover vil der blive arbejdet med
rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag.
Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt i øvelser, dels i kendte sange og
musikværker, således at teori og praksis hele tiden følges ad. Vi skal lytte til
kendte klassikere og læse i orkesterpartiturer og således se komponisterne
over skuldrene. Alt dette skulle gerne
være med til at berige lytteoplevelsen
og give større glæde, når man spiller
sammen og/eller synger i kor. Der må
påregnes lidt hjemmearbejde og deltagerne bedes købe Johannes Grønagers
Nøgle til musikken, Systime.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved cand.mus. Kasper Rofelt
Formlære er en af de vigtigste discipliner inden for klassisk musikteori. Dette
kursus er en introduktion til de mest
elementære og mest brugte former i
den klassiske musik. Vi vil beskæftige os
med musik fra mange forskellige epoker i musikhistorien for at belyse, hvad
begrebet ”form” egentlig dækker over,
og hvordan forskellige komponister har
forholdt sig til dette absolut basale fænomen. Kurset vil indeholde eksempler
på former i fx helt enkle sange, kortere klaverstykker, men også større værker. Vi vil desuden forsøge at besvare
spørgsmål som: Hvad betyder form for
vores oplevelse af musikken? Hvordan
opstår form? Findes der formløs musik?
Er form nødvendig?
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Operaens historie
1. del (1600-1850) (grundmodul 4)
Hold 4134: 10 torsdage 17.15-19
(20/9-29/11)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen,
cand.mag. Thomas Milholt og
cand.mag. Mikael Garnæs
Opera er i dag en populær genre. Det
var den også, da det hele startede for
omkring 400 år siden, hvor genren officielt fødes med Claudio Monteverdis
Orfeo (1607). Siden har genren gennemgået flere udviklingstrin: Fra hofoperaens ‘opera seria’ til ‘opera buffa’/
komisk opera, fra Glucks reformoperaer til Richard Wagners musikdramaer.
I 1900-tallets Italien løftede Puccini arven efter Verdi, og Richard Strauss fornyede og videreførte tysksprogede opera. Fransk og russisk opera havde deres
egen specielle udvikling, og efter 1945
genoplivedes engelsk opera af Benjamin Britten.
I Danmark har vi haft en mindre
markant udvikling, men i nyere tid finder vi bl.a. komponister som Carl Nielsen, Per Nørgård og Poul Ruders.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Jazzens
udtryksformer (grundmodul 5)
Hold 4135: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved almen musiklærer DKDM Morten
Kargaard
Rytmisk musik i mange former, med
vægt på den teori og praksis som
anvendes i jazzen. Siden starten af
1900-tallet har jazzen banet sig vej
ad mange snørklede stier og frem til
i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt
på højde med det bedste fra den klassiske verden. Få et indblik i det teoretiske og praktiske grundlag, som jazzen og den nyere rytmiske musik tager
udgangspunkt i, og hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået. Oplev herigennem en sjovere og
mere dybdegående forståelse af jazzens mange udtryksformer. Vi kommer bl.a til at gennemgå store mestre
som skabte nye udtryksformer inden
for jazzen, heriblandt: Miles Davis,
John Coltrane, Bill Evans og flere andre. Vi kommer omkring de ”farvede”
akkorders opbygning, de mest gængse
harmoniforløb, så som blues, ”rhythm
changes”, standards og forsøger at afdække den komplekse rytmiske struktur som jazzen anvender. Der vil blive
lyttet på mange niveauer med afsæt
i jazzens melodier. Forløbet afsluttes
med en koncert på et af de kendte jazzspillesteder i København.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik:
Den europæiske mangfoldighed
(grundmodul 6)
Hold 4136: 10 onsdage 19.15-21
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Torben E. Lund
Den traditionelle europæiske folkemusik rummer på samme tid en høj grad
af diversitet kombineret med et udstrakt fællesskab. Hovedvægten i kurset bliver lagt på den instrumentale
dansemusik, men andre fænomener vil
også blive præsenteret. Ved undervejs
at lytte til en række typiske eksempler
på forskellige stilarter m.m. tilknyttet
kulturer, lande og områder, tager vi på
rundrejse i denne spændende del af
Europas kulturarv fra den fyrrige balkanmusik med orientalsk præg i syd,
til den skandinaviske violintradition i
nord.
Blandt indfaldsvinklerne vil være studier af instrumenter, skalaer og rytmer,
herunder ikke mindst de såkaldte skæve taktarter, der især kendes fra Balkanområdet, men også findes i dele af det
øvrige Europa. Og så vil vi selvfølgelig
undervejs også kigge og lytte på den
danske musiks bidrag og placering.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – 10 klassikere, du
bør kende
Hold 5493: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.mus. Kasper Rofelt
I dette forløb koncentrerer vi os primært om 10 værker, der hører til blandt
de største mesterværker inden for klassisk musik og som desuden har nydt
stor popularitet. Værkerne og deres
baggrund bliver perspektiveret i forhold til eksempelvis deres æstetik og
deres historiske samtid for at belyse,
hvad der gør dem til noget særligt. Relevant biografisk information om komponisterne bag disse værker og andre
53
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Former i den
klassiske musik (grundmodul 3)
Hold 4133: 10 tirsdage 19.15-21
(4/9-13/11)
musikværker vil ligeledes blive inddraget, samt aspekter, der i øvrigt er relevante for forståelsen af disse værker. Vi
lytter til følgende værker: Puccini: T
­ osca;
Schubert: Erlkönig; Bach: Das Wohltemperierte Klavier, bind 1 og 2; Mozart:
Symfoni nr. 40 i g-mol; Smetana: ”Moldau” fra Mit fædreland; Dvorak: Symfoni
nr. 9, Fra den nye verden; Debussy: Prélude à l’après-midi d’un faune; Tchaikovsky: Symfoni nr. 6, Pathétique; Stravinsky: Petrusjka; Beethoven: Symfoni nr. 5.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
meget mere og vi skal på kurset opleve
tangoen fra flere vinkler gennem både
kroppen og intellektet. Vi hører argentineren Victor Hugo Diaz fortælle om de
populære danse og sange, og han fortæller os sin helt personlige historie om
Tango Argentino. Tango Nuevo repræsenteres med musik af komponisten
og bandonéon virtuosen Astor Piazzolla (1921-1992) og kurset bliver rigt illustreret med billeder, musikeksempler
og filmklip.
Musica Art, Strandvejen 163, 3.th.,
2900 Hellerup
880 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Opera: Lidenskab
mellem liv og død hos Mozart og Verdi
Hold 5495: 5 lørdage 10.15-14
(15/9, 29/9, 13/10, 27/10, 10/11)
54
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Vild med tango?
Tangomusikken, dens rødder, historie
og udbredelse
Hold 5494: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
Kurset giver deltagerne en grundig
indføring i den argentinske tangos rødder og historie, dens instrumenter og
udbredelse. Tango er blevet et universelt fænomen og rummer poesi og følelser om romancen, passionen, livet
og døden. Vi viser glimt af tangoens
spændende historie med rødder i Argentina og Spanien, og genfinder den
i en række hovedværker i kunsten inden for opera, ballet og film. Tango er
en kultur, den er dans, musik, litteratur,
billedkunst, tradition, film, mystik og
Ved cand.mag. Christian Andersen
Brendholdt
Opera stiller som genre skarpt på de
store lidenskaber i krydsfeltet mellem
liv og død. Figurerne på scenen synger
således deres følelser ud, der hvor ord
og handling ikke længere slår til. Dette gælder ikke blot de rendyrket tragiske operaer, men i høj grad også de
største værker fra den såkaldt komiske genre (opera buffa). For store komponister som W.A. Mozart og Giuseppe Verdi gælder, at nogle af de største
musikalske øjeblikke opstår netop der,
hvor komisk og tragisk mødes og brydes. Mozart udnytter dette mesterligt i
sine sene buffa-operaer, og Verdi rører
os med stærke følelsesmæssige kontraster i værker som Rigoletto, La traviata
og Falstaff.
Kurset vil præsentere gennemgående persontyper, konflikter og temaer i
operaer af Mozart og Verdi. Vi skal høre,
se, analysere og diskutere kærlighedsduetter, hæsblæsende ensemblefinaler, desperationsarier og dødsscener
fra operaer som Don Giovanni, Così fan
tutte m.fl.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Bliv dus med
barokken (Concerto Copenhagen)
Hold 5496: 5 lørdage 12.15-16
(8/9, 29/9, 27/10, 17/11,1/12)
Ved cand.mag. Knud Ketting
Hvor mange musikere skal der til at
spille en triosonate? Hvad betyder betegnelsen ‘basso continuo’? Kan man
høre forskel på fransk og italiensk barokmusik? Hvorfor genbrugte mange
af datidens komponister deres værker i
nye sammenhænge? Hvad er fordelene
ved at spille på tidstro instrumenter?
Det er blot nogle af de mange spørgsmål, vi skal finde svarene på, når vi sammen trænger ind i barokmusikkens
glitrende facade.
Kurset tjener som forberedelse til
og efterbehandling af orkestret Concerto Copenhagens optræden i Garnisons Kirke og på Det Kgl. Teater. Derfor
henter det mange af sine musikeksempler fra ensemblets aktuelle repertoire
i efteråret, men er bevidst tilrettelagt
således, at også deltagere, der ikke
overværer disse koncerter eller forestillinger, vil kunne have udbytte af undervisningen.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Bach: Barokkens
universalgeni
Hold 5497: 10 torsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved organist, ph.d. Eva Maria Jensen,
cand.mag. Knud Ketting og organist,
cand.mag. Mikael Garnæs
Bach blev engang kaldt ”den femte
evangelist”, men han er meget mere
end det. I ham kulminerer baroktiden med alle dens hemmeligheder.
Hos ham finder vi indviklet talsymbolik, retoriske figurer og komplicerede musikformer, men først og sidst
den umiddelbare glæde ved musikken, som stadig taler direkte til os. På
kurset gennemgår vi alle aspekter af
Bachs verdslige og kirkelige musik,
og en af gangene drager vi af sted
til Reformert Kirke, hvor vi skal med
Bach på orgelbænken. Vi skal kort
sagt opleve alt fra store, dybt religiøse mammutværker til små pludrende
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
968 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Endnu mere
kammermusik
Hold 5498: 10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved musikhistoriker Preben
Albrechtsen og cand.mag. Mikael
Garnæs
Musikhistorien rummer store skatte af
mesterværker inden for kammermusik,
som bredt anlagt kan være alle former,
lige fra sonater til værker for små og
store ensembler. I forhold til tidligere
vil vi præsentere andre værker, af både
kendte og mindre kendte komponister.
Vi vil præsentere kompositioner, overvejende ordnet kronologisk, fra barokkens solo- og triosonater (Telemann,
Händel og Bach) via de store klassikere
(Haydn, Mozart, Beethoven) og romantikere (Schubert, Liszt, Brahms, Dvorak)
til komponister fra 1900-tallets musik
(Debussy, Ravel, Bartok, Schönberg, Prokofiev, Sjostakovitj, Britten).
Kurset redegør for musikalske former
og genrer, hvor komponisternes egenart og det overordnede musikhistoriske
perspektiv vil være i fokus.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Masker og
mennesker
Hold 5499: 1 lør-søndag 10.15-16
(13/10-14/10)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen og
cand.mag. Thomas Milholt
Når vi tager en maske på, er det for at
være en anden, end den vi i virkeligheden er. Vi gør det for at underholde eller
for at holde afstand til andre. Langt op i
operaens historie har sangere både direkte og i overført betydning båret masker. Publikum har stillet krav til maskerne, og man har formet maskerne
efter tidens smag. Kurset stiller spørgsmålet: Hvad er maske, og hvad er menneske i opera? Med 1500-tallets folkeli-
ge maskekomedie Commedia dell’arte
får vi rolletyper, der bruges helt op til
i dag. I 1700-tallet er maskerne stadig
stereotype, hos Mozart ser vi en blanding af masker og mennesker. Hos Rossini, Donizetti og Bellini ser vi masken
med det følsomme menneske, og hos
Verdi og Puccini falder maskerne mere
eller mindre. Omkring 1900 nærmer vi
os det levende, mangfoldige menneske.
Kurset er en indgang til at se på operaens rollegalleri med nye øjne. Med
udgangspunkt i Commedia dell’arte afdækkes operahistoriens rollegalleri og
udviklingen fra barok til i dag.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Milano: Operaens
slagmark
Hold 5500: 1 lør-søndag 10.15-16
(15/9-16/9)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen
Vi sætter fokus på Milanos historie,
kunst og operaliv i og omkring byen,
der gennem årtier bliver en kampplads
for europæiske interesser og centrum
for italiensk opera i årene 1850-1900.
Det er en tid, hvor Italien er ved at blive samlet, og hvor italienerne trods
det holder op med kun at interessere
sig for deres egne komponister. Publikum ser nu ud i Europa og vender
især øjne og ører i retning mod Frankrig og Tyskland. Kurset giver mulighed
for at udvide kendskabet til italienske
og udenlandske operaer, der dominerer operascenen på La Scala i anden
halvdel af 1800-tallet, og som kommer til at præge scenerne i Europa op
gennem det 20. århundrede. Her vil vi
opleve store dramaer af komponister
som Fromental Halévy, Giacomo Meyerbeer, Richard Wagner og selvfølgelig
italienernes egne stjernekomponister
Verdi, Puccini og mange flere. Milanos
operaliv spejles i en socialhistorisk vinkel, hvor kunsten får stor betydning for
tidens kulturelle og politiske liv.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera
Hold 5501: 5 tirsdage 17.15-19
(11/9-9/10)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen,
cand.mag. Thomas Milholt og
cand.mag. Susanne Keiding
Fyraftensopera introducerer operaforestillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi
sætter fokus på operaernes handling,
komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører. Det er operaintroduktion i den korte form, der giver
et kvalificeret overblik over efterårets
operaforestillinger: Puccinis Madame
Butterfly; Rossinis Semiramis; Mozarts
Figaros Bryllup; Janáceks Den fiffige lille
ræv og Bizets Carmen.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
440 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Den muntre
Wagner
Hold 5502: 2 lørdage 10.15-16
(29/9 og 6/10)
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
I sine unge år var Wagner optændt af
den mediterrane varme og livsglæde
i Frankrig og Italien, som det kommer
til udtryk i hans komiske opera Kærlighedsforbudet. Senere blev hans forhold
til Frankrig mildest talt anspændt, som
man bl.a. erfarer gennem den overvejende satiriske opera Mestersangerne
i Nürnberg. Hvad forårsagede denne
markante ændring? De to operaer er
skabt med ca. 30 års mellemrum og ud
fra hver sit regelsæt og idéindhold, og
det er også et mål med kurset gennem
de to værker at belyse Wagners store udvikling som menneske og kunstner bl.a.
i relation til det omgivende samfund
og spændingerne mellem Frankrig og
Tyskland og deres respektive kunst og
kultur ikke mindst på operaområdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
55
Linjestudier
instrumentalstykker og indtagende
kammerkantater. Den 27/9 undervises
der i Reformert Kirke.
MUSIKVIDENSKAB –
Torsdagskoncerterne i DR Byens
koncertsal
Hold 5503: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
56
Linjestudier
Ved cand.mag. Susanne Keiding og
musikhistoriker Preben Albrechtsen
Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i
DR Byen er fyldt med prægtig musik.
Der kommer berømte dirigenter og solister for, sammen med DR Symfoniorkestret, at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponister,
kendte og mere ukendte, ældre og nyere.
På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges torsdagskoncert om tirsdagen i samme uge, så
man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en koncert hjemme i
stuen ved radioen. Vi vil fortælle om
komponisterne og deres placering i
musikhistorien, men værkerne, selve
musikken, vil naturligvis være i fokus.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
MUSIKVIDENSKAB – Portræt af to
modpoler i dansk musik: Per Nørgård
og Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Hold 5556: 5 torsdage 14.15-16
(1/11-29/11)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
De to komponister begyndte begge i
den danske tradition efter Carl Nielsen
og mødte tidligt i deres studieår de internationale strømninger, der førte til
udviklingen af hver deres personlige
kompositionssystemer. Hvor Per Nørgårds musik udforsker det indre og
ydre univers, er Pelle GudmundsenHolmgreen forankret i den konkrete
virkelighed.
Kurset tegner et dobbeltportræt af
komponisterne og deres musik og giver
en grundig gennemgang af den danske musikhistorie knyttet til perioden
fra 1945 og frem til i dag.
I dialog med komponisterne fortælles om udvalgte hovedværker, de nyeste kompositioner og forholdet til
dansk og international musikkultur
gennem et halvt århundrede. Temaerne illustreres af et righoldigt udvalg
af musikeksempler, radio- og tv-udsendelser og filmklip, og årets koncerter i
anledning af fejringen af komponisterne gennemgås.
Musica Art, Strandvejen 163, 3.th.,
2900 Hellerup
440 kr.
Vinterkurser
MUSIKVIDENSKAB – Donizetti Festival
Hold 5504: man-fredag 10.15-14.45
(14/1-18/1, 2013)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen og
cand.mag. Thomas Milholt
Donizettis (1797-1848) operaer er et
festfyrværkeri af følelser, komik, farce
og romantisk tragedie. Gennembruddet kommer i 1830 med Anna Bolena og
Donizetti bliver bindeled mellem gammelt og nyt. Med sin dramatiske indsigt former han facetterede, psykologiske portrætter Lucia de Lammermoor
(1835), en milepæl i romantisk følsomhed, Maria Stuarda (1835) og Roberto
Devereux (1837), der foregriber Verdis
dramatiske operaer. Men Donizetti udvikler også komisk opera, der når sit klimaks med Elskovsdrikken (1832), Regimentets Datter (1840) og Don Pasquale
(1843).
Kurset belyser Donizettis betydning
i italiensk opera, fra bel canto over romantisk opera til musikdrama med
psykologiske dimensioner, der peger
frem mod verismen/realismen.
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
Filmvidenskab
Studieleder: Cand.mag. Susanne
Fabricius
FILMVIDENSKAB – Filmhistorie
(grundmodul)
Hold 4090: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.mag. Jørgen Blom
Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt.
Den har haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter og alle former for
kommunikation, som er opstået siden.
Kurset giver et fyldigt indblik i filmens
historie fra dens gennembrud i 1895 til
nutidens computergenerede filmvisioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk
neorealisme, Hollywoods stjerne- og
studiesystem, fransk nybølge, den moderne art film, vil blive gennemgået
med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk
og amerikansk film vil være i centrum,
men også film fra andre dele af verden
vil blive inddraget. Der vil blive vist klip
af centrale værker af instruktører som
Griffith, Eisenstein, Bunuel, Truffaut,
Polanski, Kurosawa, Cassavetes, Tarantino, Coen-brødrene. Deltagerne bedes
købe eller låne Mark Cousins: Filmens
historie, 2005.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler
og udtryksformer (grundmodul)
Hold 4091: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.phil. Annette Wernblad
Filmen er den nyeste kunstart og har
fået flere afledninger. Den er meget afhængig af teknik, baseret på et kollektivt arbejde af mange forskellige fagfolk
og et væld af detaljer, som gerne skal
smelte sammen til en gnidningsfri helhed eller bevidst bryde med den dominerende æstetik og bringe den videre.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Filmteori og
-analyse (grundmodul)
Hold 4092: 10 torsdage 14.15-16
(20/9-29/11)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Filmen sammensmelter en række
kunstarter, billedkunst, fotografi, musik,
teater, litteratur, samtidig med at den
er en helt original kunstnerisk udtryksform med mange forgreninger. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst
forskellige baggrunde, tumlede med
modsætninger i selve filmens væsen,
forholdet mellem tid og rum, mellem
fantasi og realisme, temaer, som også
giver genlyd i senere filmteori. Mange
aktive filmfolk som Eisenstein, Godard,
Truffaut og Tarkovskij har selv bidraget
til filmteorierne.
Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige
tilgange til filmstudiet: auteurteori,
filmatiseringsteori, filmsociologi og -semiotik, feministisk og psykoanalytisk
filmteori. En bred vifte af analysemodeller gennemgås, således at deltager-
ne selv bliver i stand til at arbejde med
filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller flere film i fællesskab. En
tekstsamling sælges på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – De drog mod vest:
Europæiske instruktører i Hollywood
Hold 5359: 10 mandage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
Hollywood har gennem tiden tiltrukket
en række af Europas vigtigste instruktører. Mange har måttet forlade drømmefabrikken med bøjet nakke, knækket af det enorme produktionsapparat,
mens andre netop har lavet deres bedste film. Vi vil i dette kursus se på ti instruktører fra sidstnævnte kategori,
som formåede at forene en europæisk kunstnerisk sensibilitet med amerikansk narrativ tæft og professionalisme. Følgende film vil indgå i kurset:
Sunrise (F.W. Murnau, 1927); Ninotchka
(Ernst Lubitsch, 1939); Letter from an
Unknown Woman (Max Ophüls, 1948);
Sunset Boulevard (Billy Wilder, 1950);
Vertigo (Alfred Hitchcock, 1958); Once
Upon a Time in the West (Sergio Leone, 1968); Chinatown (Roman Polanski,
1974); Gøgereden (Milos Forman, 1975);
Paris, Texas (Wim Wenders, 1984); Drive
(Nicolas Winding Refn, 2011).
Hver enkelt film vil blive analyseret
i dybden og sat i et filmhistorisk perspektiv samt diskuteret i forhold til instruktørens andre hovedværker.
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – John Cassavetes
Hold 5360: 1 lør-søndag 10.15-16
(10/11-11/11)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
Med John Cassavetes’ instruktørdebut
Skygger (1959) blev der trukket en linje i sandet mellem fortiden og fremtiden i amerikansk film. Her var en film,
der med sin jazzede improviserede stil
blev en enorm inspiration for det nye
Hollywood og instruktører som Martin Scorsese. Men selv blev Cassavetes
aldrig rigtig en del af Hollywood. Hertil var han som kunstner for kompromisløs og hans film for hudløst udleverende. Med et frygtindgydende hold
skuespillervenner, som talte bl.a. Ben
Gazzara, Peter Falk og hustruen Gena
Rowlands, skabte han film fyldt med
utilsløret autenticitet og komplekse karakterstudier, der satte sig som en kile i
det etablerede system. Vi vil i dette kursus diskutere Cassavetes’ liv og arbejdsmetoder gennem en analyse af hans
filmiske hovedværker som f.eks. Ansigter (1968), En kvinde under indflydelse
(1974) og Mordet på en kinesisk bookmaker (1976). Filmene vil desuden blive sat
i et filmhistorisk perspektiv.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
FILMVIDENSKAB – Film fra Spanien
Hold 5361: 8 onsdage 19.15-21
(5/9-7/11, ikke 26/9)
Ved cand.mag. Anne Højgaard
Christiansen
Spanien er et spændende og anderledes filmland, som har formået at sende
et stigende antal film i de danske biografer. Den oscar-belønnede instruktør
Pedro Almodóvar er den helt store kanon i spansk film, som gjorde op med
de tabuer, der prægede Francos diktatur indtil 1975. Derved banede han vejen for den alsidighed og kreativitet,
der siden har præget landets film. Vi vil
både se på spanske filmperler fra diktaturets tid samt på nogle af de nyere
film, der har markeret sig internationalt: Hverdagsdramaet Mandage i solen, den poetiske, næsten surrealistiske
film Det røde egern, Mit indre Hav med
en oscarbelønnet Javier Bardem i hovedrollen og Camino, som handler om,
når den katolske tro bliver til fanatisme.
Det spanske diktatur er igen et centralt
emne, som vi ser på i De blinde solsikker,
mens Iciar Bollaín kaster lys over vold i
parforhold i Ta’ mine øjne og så er der
jo Almodóvar, som også taler om parforhold i Tal til hende, på sin helt egen
måde. Alle film kan fås i Danmark.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
704 kr. (rabatpris: 604 kr.)
57
Linjestudier
På kurset vil vi se på de filmiske udtryksmidler på tværs af filmhistorien.
Væsentlige elementer som kameraets position og bevægelser, kontinuitetsklipning og montage, dybdefokus
og belysning, dekorationer og farver,
tale, lyd og musik, dramaturgi, genre og
skuespil vil blive gennemgået ud fra en
række eksempler af instruktører som
Eisenstein, Ford, Welles, Rossellini, Go­
dard, Hitchcock, Kubrick, Fellini, Coppola, Scorsese, George Lucas og Peter Jackson. Deltagerne vil blive udrustet med
en værktøjskasse og et ordforråd til at
beskrive de oplevelser, de har i mørket.
FILMVIDENSKAB – John Frankenheimer
Hold 5362: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
58
Mesterinstruktøren John Frankenheimer (1930-2002) bragte tv-mediets
energi med som ballast, da han slog
igennem med thrilleren Kandidaten fra
Manchuriet (1962), der afspejler koldkrigstidens ideologiske spændinger.
Frankenheimer giver ofte en psykologisk intim skildring af en utilpasset individualist kombineret med desillusionerende billeder af amerikansk mytologi,
som i En moderne helt og den skræmmende Manden der skiftede ansigt
(1966). Frankenheimers senere film er
præget af åndeløst detaljerede action­scener, men stadig med en skarp sans
for politisk aktualitet i behold. Sort søndag (1977) og Et år med terror (1991)
skildrer den ekstreme terrorisme som
en trussel mod de åbne, demokratiske
samfund. Spionthrilleren Ronin (1998)
genopliver polariseringen mellem øst
og vest, nu primært iscenesat som effektiv tjubang-underholdning. På kurset skal vi analysere uddrag fra Frankenheimers hovedværker, udover de
nævnte også Syv dage i maj; Toget (begge 1964) og Generalernes testamente
(1985).
Linjestudier
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Engelsk
køkkenvask-realisme
Hold 5363: 10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Køkkenvask-realismen var en kulturel
strømning, der opstod i de sene 1950’ere
indenfor engelsk teater, kunst, litteratur
og film. De vrede unge mænd var i fokus
i de socialrealistiske dramaer, som udspillede sig i provinsielle miljøer og viste
en hverdag præget af trøstesløse fremtidsperspektiver. John Osbornes drama
Ung vrede tematiserede alle frustrationerne ved at være fastlåst i et lavtlønnet fabriksarbejde og filmversionen fra
1958 med en kraftfuld Richard Burton
regnes for den første i køkkenvask-traditionen. Nybølgen i britisk film blev an-
ført af socialistisk orienterede instruktører som Tony Richardson, Lindsay
Anderson og Ken Loach. Til periodens
centrale køkkenvask-dramaer hører: Lørdag aften, søndag morgen (1960); Sejr eller nederlag (1962); Livets pris (1963); Georgy Girl (1966) og Stakkels ko (1967).
En generation af intense engelske
skuespillere fik deres filmiske gennembrud indenfor køkkenvask-realismen:
Albert Finney, Lynn Redgrave, Richard
Harris, Terence Stamp m.fl
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Deborah Kerr
Hold 5364: 1 lør-søndag 10.15-16
(6/10-7/10)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Den engelske skuespillerinde Deborah
Kerr (1921-2007) forenede ydre skønhed
med en nobel og reserveret fremtoning, hvilket ofte gav hende roller som
nonner og skolefrøkener i amerikansk
film. Kerr begyndte karrieren i britiske
film, bl.a. i hele tre roller (!) i Powells
Duellen (1943) og i Den sorte lilje, inden
hun kom til Hollywood. Her blev hun
stjerne som den utro hustru i Herfra til
evigheden, og spillede ofte siden i historiske dramaer som Qvo vadis? og Julius
Caesar. Kerr vandt megen beundring
for sin præstation som den stædige
guvernante i musicalen Kongen og jeg
(1956) og for sin rolle i Nonnen og marineren (1957). Hun blev adskillige gange
nomineret til Oscars for bedste kvindelige hovedrolle. Kerr var yderst bevægende i tåreperseren Romantik ombord
(1957) og skiftede overbevisende genre,
da hun agerede i to psykologiske gyserfilm, De uskyldige (1961) og Det ondes magt (1965). Deborah Kerr modtog i
1994 en æres-Oscar for sine mange elegante og graciøse kvindeportrætter.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
FILMVIDENSKAB – Gangsterfilm
Hold 5365: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
En af Hollywoods mest perspektivrige
genrer er gangsterfilmen, der opstod
i kølvandet på 1920’rnes forbudstid
og den økonomiske depression. Gangstere som Al Capone og John Dillinger
gav filmen et rigt stof til ydre dramatisk
handling. Publikums fascination af disse farverige personer og deres vilde liv
blev i filmen kombineret med en moralsk forsvarlig konklusion, gangsternes
fald. Lydfilmen etablerede gangsterfilmen som genre med Chicagos underverden (1931) og Scarface (1932) som de
banebrydende værker. De hårdkogte
skuespillere Edward G. Robinson, James
Cagney og Humphrey Bogart skabte
deres karrierer i neurotiske gangsterroller i film som Den forstenede skov
(1935), De der kom tilbage (1939) og High
Sierra (1941).
Efter krigen nød gangsterfilmen fortsat stor popularitet. Den biografiske
b-film Dillinger (1945) skildrede FBI’s
klapjagt på ‘samfundets fjende nr.1’,
medens den psykopatiske og magtgale gangster i Hvidglødende (1949) blev
fremstillet som et sølle offer for en patologisk moderbinding.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Mad Men: En
længsel efter galskab?
Hold 5366: 10 onsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen
Den prisbelønnede tv-serie Mad Men
(2007-) skabt af Matthew Weiner er
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Film om film
Hold 5367: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Siden sine tidligste dage har filmen
reflekteret over sin egen rolle som
kunstart, underholdningsmedium og
teknologisk fænomen. Er det filmens
rolle? Har man til alle tider overvejet,
at gengive den ydre virkelighed så trofast mod denne som muligt, eller bør
filmen transformere virkeligheden og
uddrage dybere og mere eviggyldige
sandheder?
På dette kursus vil vi gennemgå en
række film, som handler om selve filmen. Vi vil diskutere filmens rolle, natur, æstetik og iboende særpræg som
kunstart samt dybdeanalysere en række europæiske og amerikanske værker, som specifikt omhandler filmen
og dens syn på sig selv. Vi vil inddrage
fx: Minnellis The Bad and the Beautiful; Preston Sturges Sullivan’s Travels;
Stanley Donens Singing in the Rain; Fellinis 8½; Billy Wilders Sunset Boulevard;
Truffauts Den amerikanske nat; Woody
Allens Stardust Memories; Robert Alt-
mans The Player; David Lynchs Mulholland Drive; Michel Hazanavicius’ The Artist og Scorseses Hugo.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Martin Scorsese:
En mesterinstruktørs hovedværker
Hold 5368: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Der er blandt verdens filmkritikere bred
enighed om, at Martin Scorsese er en af
vor tids mest nyskabende instruktører.
Igennem de sidste årtier har han konstant fornyet og omdefineret filmsproget, og hans film har vist en enestående
evne til at fascinere og provokere. Scorsese har samtidig formået at appellere til et bredt publikum uden at gå på
kompromis med den kunstneriske kvalitet. På dette kursus vil vi gennemgå
nogle af hovedværkerne i Martin Scorseses produktion. Vi vil se på hans plads
i filmhistorien, hans egen baggrund og
opvækst, hans forhold til katolicismen,
hans brug af skuespillere samt af de filmiske virkemidler.
Vi foretager også en gennemgribende analyse af dybereliggende symboler
og temaer i disse film og de arketypiske, mytologiske og dybdepsykologiske
strukturer og elementer, de indeholder. Blandt de film, vi vil gennemgå kan
nævnes: Mean Streets; Taxi Driver; Raging Bull; The Last Tempation of Christ;
Goodfellas; Shutter Island og Hugo.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
turfremstød i København, som også
omfatter en serie med regionale film,
eksperimentalfilm og Bollywood-film i
Cinemateket og en række dokumentarfilm under CPH:DOX i november.
På kurset vil vi benytte os af denne
enestående lejlighed til at diskutere de
nyeste strømninger i indisk film, som
de kan ses i Dev Benegals Road Movie
og Vishal Bhardwaj 7 Sins Forgiven, men
vi vil også gå tilbage i den indiske filmhistorie, hvor der siden 1950’erne under betegnelserne parallel cinema og
middle cinema påbegyndtes en produktion af kunstneriske og socialt bevidste film af instruktører som Satyajit Ray, Shyam Benegal og Ketan Mehta.
Mira Nair og Deepa Mehta er begge bosatte i vesten, men deres film har stadig
rødder i Indien.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FILMVIDENSKAB – Indisk film: Kitsch,
kunst og social bevidsthed
Hold 5369: 10 tirsdage 17.15-19
(18/9-27/11)
FILMVIDENSKAB – Scener fra et
ægteskab
Hold 5371: 1 lør-søndag 10.15-16
(3/11-4/11)
I Danmark har filmuger og -festivaler
bidraget til kulten omkring de indiske
Bollywood-film, som ikke længere kun
er sprudlende og farverige song-anddance-film, men fordeler sig på mange
genrer og kan have et socialt eller politisk indhold.
August 2012 starter et indisk kul-
En rejse gennem filmhistorien set gennem ægteskabskriser. Ægteskabet er
ikke altid kønt at se på, men derfor kan
det godt, selv i forslået tilstand, fremstå
storslået. Under dette tema tager kurset sine deltagere ud på en filmhistorisk rejse og belyser det ud fra forskellige filmhistoriske perioder og stilarter.
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Ved cand.mag. Jørgen Blom 59
Linjestudier
blevet kaldt en stor visuel roman om
1960’ernes New York, en epoke præget
af modernitet, politisk ukorrekthed og
radikal forandring. Intrigerne udspiller sig på reklamebureauet Sterling
Cooper på Madison Avenue, heraf titlen. Serien har efterkrigstid, forbrugersamfund og faktiske kulturbegivenheder som bagtæppe, og fænomener som
racekonflikter, undertrykkelse af homoseksuelle og kvindefrigørelse i front.
Mad Men er rig på karakterer og
mønsterbrydere. Med den dunkle og
hemmelighedsfulde Don Draper og
ambitiøse tekstforfatter Peggy Olsson i
centrum. Sædvanligvis analyseres færdige filmiske værker. Mad Men er en
undtagelse. Der tales om syv sæsoner
i alt, men intet er afgjort. I skrivende
stund er der allerede 52 afsnit at tage
afsæt i og vise illustrative klip fra. En
dansksproget antologi: Fjernsyn for viderekomne, Turbine, 2012, kan anbefales.
FX via stumfilmen Sunrise (1927), hvor
den tyske filmekspressionist Murnau
bragte det stærkt stiliserede billedunivers til Hollywood. Eller via danske Bodil
Ibsens Cafe Paradis (1950), en tidstypisk
såkaldt ’problemfilm’, der i Ibsens kyndige instruktion blev poetisk realisme
ligeså.
De europæiske nybølger i 1960’erne
brugte også ægteskabets udfordringer som en tematik (fx Antonioni og
Rohmer). New Hollywood i Cassavetes
Faces (1968). Woody Allen og Ingmar
Bergman har skildret ægteskabet med
eksistensfilosofisk tilgang og for nylig
har Terrence Malick i The Tree of Life
(2011) subtilt gennem sønnens og universets øje gjort det samme.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Teatervidenskab
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
TEATERVIDENSKAB – Magt og
kærlighed hos Shakespeare
Hold 5491: 1 lør-søndag 10.15-16
(15/9-16/9)
60
Linjestudier
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Kurset behandler Shakespeares fremstillinger af magtens problemer, og
hvordan kærligheden indgår som
med- og modspiller i magtens verden.
Skuespillene rejser spørgsmålene om,
hvad der driver personerne til at tage
magten, og de skildrer, hvad magt gør
ved mennesker. Vi skal diskutere, hvordan Shakespeare anskuer forholdet
mellem magt og natur. Handler kyniske magthavere i overensstemmelse
med eller i modsætning til naturen?
Gælder jungleloven også for mennesker? Vi ser på magtbegrebets bredere
eksistentielle og filosofiske betydning.
Fremstilles magtstrukturer som udtryk
for foranderlige historiske forhold eller
for evige vilkår? Spændende er det at
diskutere, hvorvidt den lidenskabelige
kærlighed er alvorligt ment, eller blot
bruges symbolsk i skildringen af de
politiske forviklinger. Lørdag behandler vi Richard III (1593) og Julius Cæsar
(1599), søndag er det Othello (1604) og
Macbeth (1606). Deltagerne bedes anskaffe værkerne i Johannes Sløks oversættelse.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Historie
ANTIKKEN
Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag.
Henrik Fich, Københavns Universitet
ANTIKKEN – Det antikke Grækenland
(grundmodul)
Hold 4080: 10 onsdage 16.15-18
(12/9-21/11)
Hold 4081: 10 torsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
TEATERVIDENSKAB – Moderne teater
live
Hold 5492: 10 tirsdage 14.15-16
(18/9-27/11)
Ved cand.mag. Birgitte Dam
Tag en tur med ud på store som små
scener og oplev det moderne teaters
evne til at suge sin tilskuer ind i fortællingen. Som tilskuer er udfordringen
måske først og fremmest at turde slippe og åbne for sanserne. Men udbyttet
stiger ikke desto mindre med fortroligheden med det moderne teaters form
og virkemidler. Når vi mødes, får I en
introduktion. Herefter er kurset bygget
op omkring fire konkrete forestillinger,
som hver især er tema for to undervisningsgange. Vi vil fokusere på analysen
af typiske tendenser i samtidens teater
med hensyn til tekst, scene og spil. Ligesom vi trækker perspektiver til nyere
teaterhistorie og andre medier. Forestillingerne, som deltagerne selv ser, er:
1. Tribadernes nat. Betty Nansen Teatret 2. Traces. Republique
3. Cohen. Aveny-T
4. Lulu. Det Kongelige Teater. En materialesamling kan købes på holdet. Se
også Birgitte Dam: TEATER – live, nye
tendenser 1990-2011, Drama, 2012.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich Københavns Universitet og ekstern
lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4080)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet og
mag.art. Ulla Rald (4081)
Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med
den antikke græske kultur, fra Kreta og
Mykene i forhistorisk tid over arkaisk
tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget
fra det klassiske Grækenland, og meget
forekommer os bekendt og ligetil, men
samtidig er kulturen på flere områder
fremmedartet for os.
Kurset er lagt bredt an og omfatter
emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst,
arkitektur og håndværk. Deltagerne
har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og
arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste
monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i
kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke
Grækenland, sælges på holdet (70 kr.).
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet,
mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Hanni
Hartmann Hansen og BA Bettina
Amden
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
fra landsby til stormagt er i sig selv en
fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over
Roms historie fokusere på romersk
kunst, arkitektur og teknik samt på den
litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige
at kende til, når man beskæftiger sig
med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang
inspirere af græsk kultur, navnlig efter
erobringen af Grækenland i det 2. årh.
f.Kr., og Roms rolle i Europas historie,
som formidler af den samlede antikke
kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling,
Det antikke Rom, sælges på holdet (70
kr.).
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTIKKEN – Sundhed og sygdom i
antikken
Hold 5335: 10 tirsdage 15.15-17
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Ulla Rald; dr.pharm. Svend Norn; dr.pharm. Poul Kruse;
ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich,
Københavns Universitet; cand.phil.
Mette Gregersen. Tilrettelægger: Ulla
Rald
Mennesket har altid været optaget af
kroppen og dens mysterier. Hvordan
fungerer den? Hvorfor bliver vi syge?
Hvordan helbreder man? Med bønner,
lægeurter, åreladning eller kirurgi? Allerede ægypterne nedfældede medicin-
ske forskrifter og tanker om åndedrættets, leverens og hjertets funktioner.
Grækeren Hippokrates, der levede på
Kos i 5. årh. f.Kr., regnes for ”lægekunstens fader”, ikke mindst fordi han udformede det lægeløfte, som læger næsten uforandret stadig aflægger.
Grækerne viser stor interesse for
kroppen og gengiver i skulptur og vasemaleri den nøgne mandskrop med stor
nøjagtighed. I Rom fortsætter man den
græske tradition, og lægebøger fra 1. og
2. årh. e.Kr. benyttes helt op til renæssancen, bl.a. Celsus’ Om medicin, Soranus’ Om kvindesygdomme og Galen, der
beskriver lægeurterne. Araberne bidrager med yderligere viden.
Den antikke medicin blev grundlaget
for sygdomsbehandling gennem hele
middelalderen. Emnet bliver behandlet filologisk, arkæologisk og farmakologisk.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
nem hele antikken forsøger menneskene at forholde sig til disse guder og deres kolossale magt.
På kurset vil vi gennem centrale tekster, kultsteder og afbildninger af de to
guder i både græsk og romersk sammenhæng belyse de mange forskellige
måder, de fremtræder på og udøver deres magt. I Platons Symposion skelnes
der fx mellem en verdslig, lav Eros og en
himmelsk, en skelnen som lever videre
efter antikken. For romerne er Venus
moder til Aeneas og dermed til hele det
romerske folk, der tilbeder gudinden
som Venus Genetrix, gudinden der skaber liv og frugtbarhed, og som er stammoder til den juliske slægt, herunder
Caesar og Augustus.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ANTIKKEN – Romerske kejsere i en
kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år
Hold 5337: 5 tirsdage 15.15-17
(4/9-9/10, ikke 2/10)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og mag.art. Ulla Rald
ANTIKKEN – Afrodite og Eros, Venus og
Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og
sex, skabelse og begær
Hold 5336: 10 onsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro; ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet;
mag.art. Ulla Rald
Fra det øjeblik Eros kommer til verden ud af Kaos, og Afrodite bliver født
af havskummet ved Cypern har menneskene fået to magtfulde guder som
hjælpere, men så sandelig også to barske modstandere.
De to græske guder optræder siden
hen i den romerske gudeverden som
Venus og Amor, moder og søn, og gen-
Mange har den opfattelse, at Romerriget faldt efter kejser Marcus Aurelius. Tiden efter sønnen Commodus og
i begyndelsen af det 3. århundrede var
da også præget af uro, hvor Severerne
både gav ro og uro, men navnlig de senere soldaterkejsere, der fulgte i en
uendelighed af med- og modkejsere,
gav anledning til megen tumult.
Det sluttede med Diokletian og Tetrarkiet, de fire kejsere, der igen skabte
orden og ro i Romerriget. Riget var ganske enkelt for solidt forankret i en effektiv statsstyring, til at der skete varige
skader. Der skulle mere seriøse angreb
til på hele den samlende kraft, før den
for alvor forandrede sig. Den forandring
fandt sted, da Konstantin den Store
blev enekejser og flyttede rigets hovedstad væk fra Rom og til Byzans. Dermed
blev Romerriget reelt delt i to halvdele.
Først på det tidspunkt, efter 325 e.Kr.,
kom begyndelsen på enden for Romerriget.
City Campus
440 kr.
61
Linjestudier
ANTIKKEN – Det antikke Rom
(grundmodul)
Hold 4082: 10 tirsdage 12.15-14
(11/9-20/11)
ANTIKKEN – Et levet liv: Den antikke
biografi
Hold 5338: 3 lørdage 10.15-14
(22/9, 29/9 og 6/10)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro, ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet
62
Linjestudier
Biografien er sammen med romanen
en af de nye antikke genrer, der opstår
i forbindelse med, at menneskesynet
ændrer sig i 300-tallet f.Kr. Her bliver
det interessant at afbilde det enkelte
menneske i såvel litteratur og kunst.
Der er ikke længere tale om glorificeringer af helte og fokus på deres bedrifter.
Den nye genre forlanger, at forfatteren
belyser den person, han skildrer, både
gennem hans gode og mindre gode sider.
På kurset vil vi blandt andet inddrage grækeren Plutark, der sammenstiller biografier parvis, fx en græsk politiker som Demosthenes sammen med
romeren Cicero, og vurderer dem over
for hinanden, en form Holberg senere
benytter. Desuden vil vi inddrage nogle af Suetons kejserbiografier, der ikke
som Plutarks biografier er beregnet på
at inspirere til et moralsk bedre liv, men
snarere på at tage afstand fra et umoralsk. I hellenistisk og romersk skulptur
er tendensen den samme. Det enkelte
menneske skildres med en større grad
af realisme end tidligere.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
528 kr.
ANTIKKEN – Pompei
Hold 5339: 1 lør-søndag 10.15-16
(27/10-28/10)
Ved mag.art. Ulla Rald og ph.d. Torben
Svendrup
I 79 e.Kr. kom vulkanen Vesuv i et katastrofalt udbrud. Byer blev udslettet,
en af disse var Pompei. Udgravningen
af oldtidsbyen Pompei har givet os en
enestående kilde til antikkens historie.
Målet med undervisningen er to ting,
dels at give indblik i hvad en antik by
var og hvordan den fungerede, og dels
bruge Pompei som udgangspunkt for
en gennemgang af romersk kulturhistorie i første århundrede e.Kr.. Pompei
giver os en sjælden mulighed for at le-
vendegøre det antikke menneske. Med
udgravningerne som udgangspunkt,
suppleret af et skriftligt primært kildemateriale, vil vi følge mennesker fra
vugge til grav. Vi vil besøge templer og
forum, de uartige piger, drikke vin og gå
på værtshus. Badeanstalter og gladiatorkampe var en del af forlystelserne,
men vi vil også se på, hvordan dagligliv,
kunst og politik i Pompei var påvirket af
udviklingen i Romerriget.
Ved at sammenstille historisk, arkæologisk og kunsthistorisk forskning får
vi et billede af, hvad vi ved om Pompei i
dag.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
ANTIKKEN – Vest i øst
Hold 5340: 1 lør-søndag 10.15-16
(3/11-4/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og cand.mag. Hanni Hartmann
Hansen
Rom erobrede til sidst alle landene omkring Middelhavet, som dermed blev et
indhav i Romerriget. Overalt hvor romerne kom frem, byggede de nye byer,
fordi de var en bykultur. Romernes arkitektur afspejlede, at det var de samme
behov, der skulle tilfredsstilles, uanset
hvor det var i Romerriget. Først grækernes og senere romernes aktiviteter i
den østlige del af Middelhavet er kendt
for de fleste. Men hvad med de synlige
spor? Med Alexander den Stores erobringer blev området en del af den hellenistiske fælleskultur, der blev forstærket med romerne. Romerne byggede
i Mellemøsten og Nordafrika nogle af
den antikke verdens største byer. Mange af disse byer er ofte forbavsende
velbevarede, og ruinerne giver et selvstændigt og enestående billede af dagliglivet dengang. Alle kender Karthago,
men der er mange andre romerske byer
fx Leptis Magna i Libyen, Baalbek i Libanon og Palmyra i Syrien. Kurset er en
”oplevelsestur” til udvalgte romerske
ruinområder i Syrien, Libanon, Jordan
og Libyen.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Vinterkurser
ANTIKKEN – Græske guder og myter:
I antikken og i dag
Hold 5341: man-fredag 10.15-14.45
(21/1-25/1, 2013)
Ved mag.art. Ulla Rald
Hvad er en myte og hvordan opstår
den? Hvorledes afspejler myten samfundet og historiens gang? Vi tager
udgangspunkt i Kreta, hvortil mange
myter knytter sig, fx Zeus, der bortførte den fønikiske prinsesse Europa, som
fødte kong Minos, dyrkelsen af slange­
gudinderne og tyrekult omkring de
store paladser. Kretas matriarkalske
frugtbarhedskult har sin modsætning
i Mykenes krigerverden og Homers helteskikkelser. Her regerede de olympiske
guder.
Hos den antikke forfatter Hesiod skal
vi læse om gudernes og verdens tilblivelse, fra da Gaia opstod af Kaos, og
Zeus bekæmpede sin egen far, til den
skumfødte Afrodite. Overalt æredes
guderne med store templer. Apollon
og Dionysos var modsætninger, men i
Delfis orakelhelligdom dyrkedes begge
guder. Guderne styrede menneskenes
skæbne, som vi kan læse om i Sofokles’ tragedie Ødipus. Vi skal på museer
samt ud i byen og se på guder i antikken og i dag.
City Campus
1.056 kr.
Studieleder: Museumsinspektør,
mag.art. Peter Vang Petersen,
Nationalmuseet
FORHISTORISK ARKÆOLOGI –
Fantastiske fortidsfund (grundmodul)
Hold 4095: 10 onsdage 15.15-17
(5/9-14/11)
Ved museumsinspektør, mag.art. Peter
Vang Petersen; stud.mag. Jacob Nyborg
Andreassen; BA Mads Lou Bendtsen,
Nationalmuseet; dr.phil. Flemming
Kaul, Nationalmuseet; cand.mag.
Laurine Albris. Tilrettelægger: Peter
Vang Petersen
I disse år myldrer arkæologiske fund
frem som aldrig før, og selvom mange
kun bringer ”gammelt nyt”, så gøres
der ind imellem fantastiske fund, som
fuldstændig ændrer vores syn på den
fortidige udvikling. Som introduktion
til arkæologien præsenteres en række
epokegørende fund, fra øen Flores i Indonesien, hvor et hidtil ukendt skud på
menneskets stamtræ, homo florensis,
jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor
udgravninger nu har påvist slagmarken, hvor den romerske imperialisme
fik et knæk, da Varus mistede tre legioner i kamp mod germanernes hærstyrker.
Vi hører også om nye undersøgelser
af de kolossale bautasten, som de første stenalderbønder rejste i Bretagne
og om de nye fund af helleristninger
fra Bornholm. Kurset behandler udenlandske og danske arkæologiske fund
af ekstraordinær art, og ud over disse
glimt af fantastiske fortidsfund rundt
om på kloden gives et generelt indblik
i arkæologiens metoder og brug af naturvidenskabelige teknikker.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fra
stamme til stat i Danmark: Jernalder
og vikingetid
Hold 5378: 8 mandage 16.15-18
(10/9-5/11)
Ved museumsinspektør, mag.art.
Nis Hardt, Danevirkemuseet;
seniorforsker, ph.d. Anne Pedersen,
Nationalmuseet; museumsinspektør,
mag.art. Linda Boye, Kroppedal
Museum; museumsinspektør,
mag.art. Per O. Thomsen, Svendborg
Museum; forskningsassistent,
cand.mag. Josefine Franck Bican,
Nationalmuseet; museumsinspektør,
mag.art. Tom Christensen, Roskilde
Museum; tidl. museumsinspektør,
mag.art. Margrethe Watt, Bornholms
Museum; museumsinspektør,
mag.art. Per Ethelberg, Haderslev
Museum. Tilrettelægger: cand.polit.
Hans K. Nielsen, Tværpilen
Vi vil på dette kursus følge den tidligste rigsdannelse i Danmark gennem
en række meget markante fund og oldtidsminder. Udgravningerne i Jelling,
stormandsgård ved Tissø, kongsgård i
Lejre, regionale magt- og handelscentre på Fyn ved Gudme Lundeborg, på
Bornholm ved Sorte Muld, på Østsjælland Himlingøje, Ishøj og selvfølgelig
de meget betydelige forsvarsværker i
Sønderjylland såsom Olgerdiget og Danevirke i de forskellige tidsfaser vil blive
gennemgået, med de resultater som de
seneste udgravninger i så rigt mål har
givet. Konturerne af den tidligste rigsdannelse, hvor Danmark udvikler sig
fra et stammesamfund til en stat opridses. Dels på Sjælland, hvor det er muligt at afdække hvor og hvornår den tidligste sjællandske kongemagt opstår
og udvikler sig, dels på Fyn og endelig
i Sønderjylland. I det afsluttende foredrag trækkes linjerne i denne afgørende udvikling op. Kurset tilrettelægges i
samarbejde med Vestegnens Amatørarkæologiske Forening ”Tværpilen”.
Taastrup Medborgerhus, Taastrup
Hovedgade 71, 2630 Taastrup
704 kr. (rabatpris: 604 kr.)
FORHISTORISK ARKÆOLOGI –
Arkæologiens idéhistorie
Hold 5379: 10 torsdage 15.15-17
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Andreas Bonde Hansen
Fortiden som videnskabeligt studie er i
høj grad en dansk opfindelse, og de tidlige danske arkæologiske pionerer gjorde landvindinger af fundamental betydning. Men allerede fra oldtiden har
man været bevidst om fortiden og den
erfaringslære, den bringer med sig. På
kurset vil vi se på fortiden som historisk
konstruktion, på arkæologiens betydning for vores moderne civilisation og
på en æra i dansk videnskab, som i den
brede befolkning aldrig har fået sin betydning anerkendt.
Kurset omhandler: Fortiden i oldtiden; Ole Worm og renæssancens fortid;
oplysningstiden, med Hegel, Herder og
arkæologien. Derudover kiger vi på Orienten, kimen til arkæologien; Christian
Jürgensen-Thomsen og verdens første
folkemuseum; arkæologien og naturvidenskaben vs. arkæologien og litteraturen; Worsaae & Müller, fra folklore til
videnskab samt Becker og dansk arkæologi i det 20. årh. Afslutningsvist ser vi
på post-moderne arkæologi (eller mangel på samme?) og arkæologi og politik
efter 2. verdenskrig.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger
Bang, Københavns Universitet
HISTORIE – Fagets metode, teori og
kildekritik (grundmodul)
Hold 4097: 10 fredage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet og BA Ingela
Kyrre.
Kurset giver en forståelse af, hvordan
historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis
benyttes som led i politisk og kulturel
63
Linjestudier
FORHISTORISK
ARKÆOLOGI
argumentation. Fagets hjælpemidler
vil blive præsenteret.
Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har
den almindelige samfundsudvikling
medført, at historikere nu stiller andre
og mere vidtrækkende spørgsmål til
kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et
centralt begreb i en stor del af forskningen.
Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen
af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår
eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne
drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om,
hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de
yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian
Olden-Jørgensen: Introduktion til historisk kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling sælges på holdet.
64
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Linjestudier
HISTORIE – Det moderne Egyptens
historie: Fra Muhammed Ali til Det
arabiske forår
HOLD 5383: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Når man siger Egyptens historie, vil de
fleste nok tænke på pyramiderne og
faraonerne. Men Egyptens historie er
andet og mere end Keopspyramiden
og Tutankhamon. Egyptens historie er
også historien om et land, der fra at
have været under osmannisk og europæisk dominans, bliver et kongerige
og senere en republik. Senest er landet kastet ud i en uvis fremtid efter det
egyptiske folks spontane opstand mod
Egyptens præsident Hosni Mubarak.
På kursets første del analyseres perioden fra Egypten, som en osmannisk
provins til uafhængigheden i 1922. I
denne forbindelse vil emner som os-
mannerne, den franske og senere britiske besættelse blive berørt samt
grundlæggeren af det moderne Egypten, Muhammad Ali. Kursets anden del
analyserer perioden fra Egypten som
kongerige og frem til Det arabiske forår.
Her vil emner som Gamal Abdel Naser
og Suezkanalen, Anwar Sadat og forholdet til Israel samt Hosni Mubarak og
Det arabiske forår blive belyst. Tekstmateriale udleveres på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Cato d. yngre, Pompeius,
Cicero og forretningsmanden Atticus
Hold 5384: 10 torsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup
Gennem de tre politikere, der i sen­
republikken dannede modstykke til
Cæsar, vil vi se på de politiske kampe,
der førte frem til republikkens endeligt
og indførelsen af det totalitære kejsersystem. Cato var en ultrakonservativ
politiker, der ikke gav megen plads til
kompromis. Sammen med Roms største general, den rige Pompeius og filosoffen, taleren og politikeren Cicero, var
de dem, der tegnede den romerske republik på godt og ondt. I dette politiske
moras var også epikuren, den stenrige
forretningsmand Atticus, der på den
ene side gjorde alt for at holde sig uden
for politik, men på samme tid var en del
af det politiske system.
Kurset giver et indblik i romersk politik under overfladen. Vi vil se på, hvad
der var den politiske drivkraft for de enkelte politikere og stille spørgsmålet:
Hvorfor forsvandt den romerske republik og blev afløst af det despotiske kejserstyre? Undervisningen vil bygge på
kildestudier.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Mennesket i middelalderen
Hold 5385: 10 tirsdage 10.15-12
(11/9-20/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup
Kurset om dansk middelalderhistorie
1350-1523 tegner et billede af det mid-
delalderlige menneskes tankegang og
mål i tilværelsen. Tilgangen til stoffet
vil være mentalitetshistorisk. Vi vil undersøge, hvordan det middelalderlige
menneske opfattede troen, hvad der
var væsentligt i livet og hvad et ”godt”
liv var. Vi vil blive præsenteret for en
række af middelalderens livsformer og
livs muligheder. Ved at anvende en sociologisk metode, forsøges det at skabe
et billede af, hvordan livet formede sig
for det middelalderlige menneske. Vi vil
beskæftige os med mad og drikke, dagligdagens arbejde for mand og kvinde, fødsel og død og ikke mindst livet
for forskellige samfundsgrupper, den
gejstlige og livet for rakkerkarle, borgere, fæstebønder, bryder og stormænd.
Kurset giver et indtryk af, hvordan man
levede livet på land og by i det danske
middelalderlige samfund. Undervisningen er baseret på kildestudier.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Magtens kvinder i dansk
middelalder
Hold 5386: 5 lørdage 10.15-14
(8/9, 22/9, 6/10, 3/11, 17/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup
Magtens kvinder i dansk middelalder omfattede meget andet end dronningerne. Kongens elskerinder, stormandsfruer og senmiddelalderens
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Det moderne Israels
historie
Hold 5387: 10 mandage 17.15-19
(3/9-26/11, ikke 12/11, 19/11)
Ved cand.mag. David Jano
Staten Israel har været en fast del af nyhedsdækningen siden landets oprettelse i 1948. Dette kursus giver dig baggrunden for Israels moderne historie.
Kurset præsenterer en historisk gennemgang fra landets fødsel som idé i
slutningen af 1800-tallet frem til vores
tid med den vedvarende konflikt mellem Israel og palæstinenserne.
Kursets første del analyserer perioden fra Theodor Herzls idé om en moderne jødisk stat, frem til at Israels første premierminister, David Ben Gurion,
udråbte staten Israel og den efterfølgende uafhængighedskrig i 1949. I denne forbindelse vil der blive lagt vægt på
emner som zionisme, Balfour-deklarationen, Folkeforbundet og Den arabiske
revolte.
Kursets anden del analyserer perioden fra 1949 frem til idag. Her vil vægten blive lagt på Israels mange krige
med dets naboer, den fortsatte konflikt
med palæstinenserne, politiske partier
i Israel og forholdet til de vestlige allierede.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Napoleon Bonaparte
Hold 5388: 1 lør-søndag 10.15-16
(22/9-23/9)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
Napoleon Bonaparte er en europæisk
skikkelse som Karl den store, en snu politiker/soldat som Julius Cæsar, en genial fantast som Alexander, men også
en ugenert condottiere á la Borgia i
renæssancestil. Nabilione Buonaparte
ligner en mafioso, når han deler europæiske stater ud, som en slags len, til
medlemmerne af sin ret mærkelige
klan. En spiller der, til sidst, ruinerer ikke
kun sig selv men også hele sit land og
de mange som stolede på ham.
Kurset omhandler denne ejendommelige mand, med den store franske
revolution og den indviklede europæiske politik mellem 1769 og 1821 som
baggrund. Kurset belyser Napoleons
biografi, men også hvordan revolutionens budskab blev spredt over hele
det europæiske kontinent fra Madrid
til Moskva og fra København til Kairo.
Vi ser på hvordan den moderne tid begyndte, både via billeder og scener fra
de mange film om epoken.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
HISTORIE – 10 afgørende beslutninger
i 2. verdenskrig
Hold 5389: 10 onsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
2. verdenskrig er en stor historie, som
kan skrives på mange måder: som
europæernes sidste, selvødelæggende kamp alle mod alle; som europæisk
borgerkrig i ideologiernes tegn; som en
verdenskamp, der udmarver de europæiske imperier og indleder supermagternes epoke; som globaliseringens voldelige forudsætning.
På dette kursus undersøger vi, in-
spireret af Ian Kershaws værk Fateful
choices: Ten decisions that changed the
world, 1940-1941, de afgørende beslutninger med fokus på årene 1940-41.
Det er interessant at se, hvor lang forhistorien til visse beslutninger har været, beslutninger, som kom som en stor
overraskelse for de samtidige, og hvor
følgerigtige nogle beslutninger, som
virkede så spontane og irrationale dengang, viste sig at være.
Vi undersøger fx Storbritanniens beslutning om at forsætte kampen efter
Frankrigs nederlag, Italiens skæbnes­
vangre krigserklæring mod vestmagterne og Roosevelts raffinerede provokationer som skulle lokke Japan eller
Tyskland til angreb.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Danmark fra revolution til
genforening 1848-1920
Hold 5390: 10 mandage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet I årene efter enevældens fald oplever
Danmark to krige og politisk, økonomisk og social modernisering. Vi indleder med Treårskrigen 1848-50, Frederik
VII og Grevinde Danner og krigen i 1864.
Udbredelsen af de folkelige bevægelser
grundtvigianismen, Indre Mission, afholdsbevægelsen samt andelsbevægelsen er væsentlige skridt i demokratiets
udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, Københavns eksplosive vækst og
1880’ernes udvandring, ligesom Estrup,
provisorietiden, de blå gendarmer og
anlæggelsen af Københavns befæst-
65
Linjestudier
borgerfruer spillede en væsentlig rolle
i middelalderens historie. Det middelalderlige samfund var et patriarkalsk
samfund, men middelalderen var også
en dynamisk tidsalder. I perioden fra
1100 til 1523 undergik Nordeuropa meget store ændringer. Det var også tilfældet indenfor magtens sfære. Vi vil se på
nogle af disse ændringer i forhold til,
hvordan magtens kvinder blev placeret. Vi stifter bekendtskab med Svend
Estridsen og hans mange kvinder; Valdemar-tidens dronninger; Margrete
Sambiria (Christoffer I’s dronning, også
kaldet Margrete Sprænghest); dronning Margrete I.; dronning Dorothea
(gift med Christian I).
Yderligere vil vi se på Christian II’s tre
kvinder: dronning Elisabeth, Dyveke og
hendes mor Sigbrit. De kongelige kvinder ses på baggrund af den placering,
overklassens kvinder havde og på de
forandringer der skete i samfundet i
takt med handelskapitalismens udbredelse.
ning præger tiden efter 1864. Vi ser
også på industriens frembrud og jernbanernes betydning. 1900-årene omfatter Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med
gullaschbaronerne under 1. verdenskrig
og salget af de Dansk-Vestindiske Øer.
Vi afslutter med genforeningen med
Sønderjylland i 1920.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag
Hold 5391: 10 mandage 12.15-14
(3/9-12/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet 66
Linjestudier
Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor
landet var tæt på at blive republik. I
jazztiden ser vi på arbejderkultur og på
de kulturradikale anført af Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der
den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand, mens andre hjalp Nazityskland?
Hvad kendetegnede retsopgøret efter
befrielsen? Hvilken betydning fik Mar­
shallhjælpen, og hvad gik der forud for
Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? Hvad ved vi om atomvåbnene på Grønland? 68-oprøret, kvinde­
sagen og ”Gør gode tider bedre” glider
over i 1970’ernes skatteoprør, højredrejning og arbejdsløshed.
Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes
indvandring og flygtningedebat, EF/EU
og fodnoter, tegner kurset omridset af
dagens Danmark præget af spindoktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – En nation møder den
moderne tids udfordringer: USA’s
historie 1900-1945
Hold 5392: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Storvildtjægerpræsidenten Theodore Roosevelt giver
sparket til progressiv socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Hvem tegnede ellers tidens
‘progressive’ kræfter og hvad opnåede
de? Hvorfor gik USA ind i 1. verdenskrig?
Hvilken betydning fik Wilsons Fjorten
Punkter? De brølende tyveres velstand
ender brat med 1929 børskrakket og krisen. Frankin D. Roosevelt forsøger med
New Deal at genoprette økonomien og
gøre klar til kamp mod aksemagterne.
Var angrebet på Pearl Harbor helt
uventet? Stillehavskrigen vender ved
Midway til spektakulære sejre under
Nimitz og McArthur. Invasionerne i
Nordafrika og Normandiet indleder
kampene i Europa, anført af Eisenhower. Hvilke tanker lå bag krigsstrategien og Yalta-konferencen? Hvad lå bag
beslutningen om at nedkaste atombomber over Japan? Vi afslutter med
USA’s stilling på tærsklen til den kolde
krig.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – En nation fødes: Fra koloni
til uafhængighed: USA’s historie 16201800
Hold 5393: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne til Amerika, på det omskiftelige forhold til indianerne og på kulturmødets betydning for amerikansk
selvforståelse. Hvordan var virkelighedens Jamestown, Captain John Smith
og Pocahontas, pilgrimme, puritanere
og heksejagten i Salem 1692, og hvordan formedes kolonitilværelsen i bl.a.
Ny Amsterdam, sidenhen New York?
Vi ser også på slaveriets begyndelse i
Amerika, de identitetsskabende krige
mellem engelske og franske kolonister
under ‘The French and Indian War’, og
optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør mod England. Boston ‘teselskabet’, frihedserklæringen
‘The Declaration of Independence’ og
uafhængighedskrigen under George
Washingtons ledelse. Vi ser desuden på
tilblivelsen af den amerikanske forfatning ‘The Constitution’, herunder retten til at tale frit og bære skydevåben.
Kurset afsluttes med skabelsen af
det amerikanske politiske system og de
første præsidenter.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Folkedrab:
Menneskehedens største forbrydelse
Hold 5394: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen
Folkedrab betragtes som den værst
tænkelige forbrydelse, der kan udføres, men begrebet er først defineret i
Folkedrabskonventionen af 1948. Hvad
betyder det for folkedrabene i Armenien, Namibia, stalinismens forbrydelser
og Holocaust under 2. verdenskrig, der
skete før konventionen? I hvilket lys skal
man se på disse forbrydelser, og gør det
nogen forskel? Desuden er konventionens definition blevet stærkt kritiseret,
men ikke ændret og er det nødvendigt?
Vi har set en række konflikter eksempelvis i Cambodia, Irak, Rwanda og Sudan hvor folkedrab er begået, hvor verdenssamfundet har ageret forskelligt,
stort set hver gang.
I en række aktuelle konflikter fra Palæstina-Israel til Tibet og senest også i
Libyen bliver begrebet også brugt, og
samtidigt er man begyndt at diskutere
folkedrab i forbindelse med konflikter
under koloniseringen og fx slavehandlen. Det synes derfor yderst relevant
og aktuelt at prøve at forstå folkedrab,
både i et historisk, juridisk og aktuelt
perspektiv.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen
Den blodige krig imellem broderlandene Danmark og Sverige midt i 1600-tallet har skrevet sig ind i historien som
en del af den lange række af kampe
om herredømmet i Skandinavien. Alligevel skiller den sig ud. Danmark blev
besat og var uhyggeligt tæt på at ophøre med at eksistere som stat efter
en katastrofal dansk start på krigen, på
trods af, at Danmark var den angribende part.
Krigen indeholdt dog et succesfuldt
forsvar af København, og en nærmest
spektakulær sejr over svenskerne i slaget ved Nyborg. Forsvaret af København, og specielt måden det skete på,
fik efterfølgende afgørende betydning
for indførelsen af enevælden i Danmark. Konflikten var dog ikke kun en
”broderkamp”, men en del af en stor
europæisk krig, med kampe fra det
sydlige Norge til Transsylvanien og fra
de ukrainske sletter til Bremen. Der
var endda tråde til kolonierne i Afrika og Amerika. Samtidigt var stort set
alle stormagter i Europa indblandet,
hvilket i høj grad formede både selve
krigen og de efterfølgende fredsaftaler.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
HISTORIE – Inkarigets storhedstid og
fald
Hold 5538: 10 mandage 19.15-21
(3/9-12/11)
Ved cand.scient.soc. Charlotte
Bøgelund Frederiksen
Inkariget og dets historie har fascineret arkæologer, historikere og opdagelsesrejsende igennem flere århundreder. I 1532 gik en lille gruppe spanske
erobrere i land på den kyststrækning,
som i dag tilhører Peru. Mod alle odds
lykkedes det dem at erobre det kæmpemæssige rige, som på det tidspunkt
strakte sig fra Quito i Ecuador i nord
til ned i midten af Chile i syd. Det spa-
nierne fandt, var et rige med storslåede bygningsværker på afsidesliggende bjergskråninger og et veludbygget
vejsystem på mere end 30.000 km,
som gjorde kommunikation og transport af varer mellem inkaernes byer
mulig.
I dette kursus dykker vi ned i de historiske kilder for at finde svar på,
hvad inkaerne var for et folk, og hvordan de havde organiseret deres samfund, politisk, økonomisk, socialt og
religiøst.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
KULTURHISTORIE
KULTURHISTORIE – Berlin: En
kulturhistorisk rejse gennem byens
historie
Hold 5396:1 lør-søndag 10.15-16
(27/10-28/10)
Hold 5397: 1 lør-søndag 10.15-16
(10/11-11/11)
Ved cand.mag. Åse Lerche
Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde
raset gennem Berlin, og den hektiske
proces har været præget af en vældig
kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi,
hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg
på byens kunst og kultur, arkitektur og
gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk
sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden
op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed
se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket
som adrenalin på kreativiteten i byen.
På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kulturmetropoler. En rolle,
Berlin i dag er ved at aktualisere igen.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
KULTURHISTORIE – Polens
omskiftelige historie
Hold 5539: 1 lørdag 10.15-16
(17/11)
Ved cand.mag. René Juul
Hvordan kan det være, at man kan se
stilren italiensk renæssancearkitektur
i Polen, stort set uden spor af lokale
islæt, og hvordan kan det være, at der
indenfor arkitekturen fremkom værker,
der var 100 år forud for tiden i det øvrige Vesteuropa? Var det virkelig i Polen,
at byggekunsten fandt sit udtryk med
inspiration i de nye kopernikanske vovede videnskabelige teorier? Nåede renæssancen i Polen et højere niveau,
end vi hidtil har forestillet os, og hvorfor hænger Leonardo da Vincis værker i
øvrigt i kulturbyen Krakow?
Det øvrige Europas prægning af Polen materialiserede sig bl.a. også i, at
Polen pludselig stod med en fransk
kongesøn som regent – en monark, der
i øvrigt stak halen mellem benene og
drog hjem til Frankrig for at blive konge dér, da lejligheden bød sig. Analysen
af Polens plads i Europas historie med
de mange omskiftelige vinde, der har
blæst over landet, fører os slutteligt
hen over Chopin-æraen, hvor Polen de
facto var slettet af Europakortet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
308 kr.
67
Linjestudier
HISTORIE – Karl Gustav krigene 165760: Dengang svenskerne krydsede
Øresund
Hold 5395: 10 fredage 12.15-14
(7/9-23/11, ikke 21/9)
KULTURHISTORIE – Wien og Berlin:
Elegance og brutalitet
Hold 5540: 1 lør-søndag 10.15-16
(27/10-28/10)
Ved cand.mag. René Juul
De to store tysksprogede hovedstæder
står i dag som et par af Europas kulturelle kraftcentre, men historisk set har
de fulgt et alt andet end parallelt forløb. Mens kejserstaden Wien med al sin
pomp og magtmanifestation, både politisk og kulturelt, spillede en afgørende
rolle i Europas udvikling, så var Berlin
til højt op i tiden en ubetydelig by i fyrstendømmet Brandenburg.
På kurset følger vi den politiske og
kulturelle udvikling i de to byer og går
tættere på det, der hver især blev deres kendemærker. Karl Friedrich Schinkel’s Berlin blev nærmest det nordlige
Europas Athen, og på Unter den Linden
ser vi i dag talrige af hans nyklassicistiske værker, mens Wiens Ringstrasse
arkitektonisk tog en anden men ligeså
spændende retning.
Inden for musikkens felt gik det dem
ligeså forskelligt. Mens wienermusikken i det store hele sigtede på æstetik,
så måtte tonerne i den tyske hovedstad
højere oppe i tiden netop ikke vække
behag.
68
Linjestudier
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
KULTURHISTORIE – Barcelona og det
nordøstlige Spanien
Hold 5552: 1 lør-søndag 10.15-16
(24/11-25/11)
Ved cand.mag. Kasper Christiansen
Barcelona er en kulturel smeltedigel
med et bredt tilbud inden for musik,
kunst, teater, mode, arkitektur og gastronomi. I løbet af de sidste år har
byen udviklet sig voldsomt. Siden De
Olympiske Lege, der satte Barcelona på
verdenskortet og betød en forbedring
af byens infrastruktur og opførelsen af
nye bygninger til kultur og kunst, har
projekter som kulturfestivalen Forum
2004 og byplanlægningsprojektet 22@
barcelona ført udviklingen videre. Men
på trods af den rivende udvikling skæres båndene til fortiden ikke over. Ca-
talanerne er historisk bevidste og forsøger at integrere historien i nutidens
arkitektur, byplanlægning og politik.
Kurset giver et overblik over Barcelonas kulturhistorie og introducerer til
nogle af de mange kulturelle tilbud,
der møder den besøgende. Der vil bl.a.
blive fokuseret på Antoni Gaudí, Joan
Miró og Pablo Picasso, romanerne Vindens Skygge og Havets Katedral og på
moderne arkitektur af Jean Nouvel og
Norman Foster.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Vinterkurser
KULTURHISTORIE – Vestspanien ad
Sølvruten
Hold 5541: man-fredag 10.15-14.45
(7/1-11/1, 2013)
Ved cand.mag. Elsebeth Strange
Sølvruten, ‘Via de la Plata’, blev etableret
af romerne, da de havde indtaget Den
Iberiske Halvø og indledte organiseringen af et omfattende vejnet. Sølvvejen
gik fra Gijon på nordkysten til Sevilla i
Andalusien, og den skulle bl.a. lette adgangen til de rige guldforekomster i
den nordvestlige del af Spanien. Som
transport-, handels- og militærvej med
tilhørende broer, byer og fæstninger fik
Sølvvejen afgørende betydning for udviklingen i Vestspanien. I dag er ‘Vejen’
stadig den vigtigste nord-sydgående
akse i området. Kurset følger ruten fra
nord til syd og er en rejse i spansk historie, kultur og arkitektur. På den 800 km
lange strækning ser vi, hvordan hver
enkelt region har sit ganske distinkte
særkende med hensyn til økonomi og
erhverv, mentalitet og gastronomi.
City Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
NÆRORIENTEN
Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen
Podemann Sørensen, Københavns
Universitet.
NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden
(grundmodul)
Hold 4137: 10 onsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche,
mag.art. Torben Holm Rasmussen og
cand.phil. Mette Gregersen
Det gamle Ægypten er kendt for sine
mange velbevarede grave og templer,
hvor monumental arkitektur, relieffer
og malerier giver et levende indtryk af
en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t.
i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den
trygge Nildal.
Kurset giver deltagerne et overblik
over det gamle Ægyptens historie og
præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske
fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes
Dal, de store templer og meget mere.
Samtidig udgør det en introduktion
til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk
mytologi, religion, litteratur og kunst
og i det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til
tider omgav sig med næsten ufattelig
pragt. Særlig velbelyste eller interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående.
Tekstmateriale udleveres på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
NÆRORIENTEN – Muslimsk kultur
(grundmodul)
Hold 4138: 10 onsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Kate
Østergaard, Københavns Universitet
Man hører ofte i medierne om muslimer i forbindelse med vold, krig og
kvindeundertrykkelse. På kurset skal vi
i stedet følge livets gang blandt muslimer i historie og nutid, til hverdag og
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
NÆRORIENTEN – Memphis, Abydos,
Philæ
Hold 5505: 10 tirsdage 17.15-19
(11/9-27/11, ikke 23/10)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche,
cand.phil. Mette Gregersen og
ph.d. Tine Bagh
De tre undervisere går i dybden med
hver deres lokalitet: Lise Manniche fortæller om øen Philæ ved det egentlige
Ægyptens sydgrænse, hvor overgangen
til kristendom havde et særligt dramatisk forløb. Øen var vigtig på grund af
sin forbindelse med Osiris-myten, og
det velbevarede Isis-tempel er et af de
smukkeste og mest besøgte i Ægypten.
Tine Bagh fortæller om Memfis,
Ægyptens første hovedstad. Arkæologerne har gjort et enormt arbejde her,
ikke mindst W.M.F. Petrie, som fik sendt
mange kunstværker til Glyptoteket, og
det er muligt at stykke et billede sammen af, hvordan byen har set ud gennem dens mere end 3.000 år lange historie.
Mette Gregersen beretter om Osiris’
vigtigste kultsted, Abydos. Her foregik
de såkaldte Osirismysterier, og Abydos
kan også bryste sig af Seti I’s tempel,
hvis relieffer er nogle af de mest udsøgte, der findes i Ægypten. De viser bl.a.
det daglige tempelritual.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
NÆRORIENTEN – Det gamle Ægyptens
templer
Hold 5506: 1 lør-søndag 10.15-16
(29/9-30/9)
Ved cand.phil. Mette Gregersen og
cand.mag. Louise Alkjær
I det gamle Ægypten var templet et billede på kosmos, et billede på, hvordan
verden så ud, da den blev skabt. Hver
dag begyndte skabelsen på ny, når solen ramte pylonen, templets forreste
portbygning. Templet var også gudens
bolig, og det var nødvendigt at ofre til
guderne flere gange dagligt. At udføre
offerritualet var en af de væsentligste
af kongens funktioner. Det er derfor
ham, som på tempelvæggene over hele
landet er afbildet som den, der udfører dette ritual. Ægyptens mange velbevarede templer er arkitektonisk og
funktionsmæssigt forskellige, bl.a. på
grund af de forskellige religiøse fester,
de skulle danne ramme om. Endelig var
templerne en væsentlig del af landets
økonomi med store magasiner, hvor
man oplagrede inddrevne skatter, som
så blev udbetalt til de, som arbejdede
for staten.
På kurset vil de væsentligste templer
og tempelpersonale blive gennemgået,
ligeledes det daglige tempelritual, nogle af de mange religiøse fester og eksempler på tempeløkonomien.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
NÆRORIENTEN – Irans oldtid:
Perserriget og dets forhistorie
Hold 5507: 1 lør-søndag 10.15-16
(22/9-23/9)
Ved ph.d. Gojko Barjamovic,
Københavns Universitet
På sit højdepunkt i det 5. årh. f.v.t. strak-
te det persiske verdensrige sine grænser fra Kina i øst til Libyen i vest, og fra
Bulgarien i nord til Yemen i syd. Fra sin
trone i det centrale Iran regerede “kongernes konge” over et utal af stater, byer
og stammer. Men Perserriget var blot
en foreløbig kulmination på en lang
historisk udvikling i Iran, hvis kulturhistorie i dette kursus formidles igennem
ord, billeder og tidens egne tekster i
oversættelse, fra de første landsbyer
9.000 f.v.t. til Perserrigets sammenbrud
ved Alexander den Stores erobring i
330’erne f.v.t. Kurset fokuserer på en historisk gennemgang af begivenheder,
personer og lokaliteter, men forholder
sig også til skiftende tiders kunst, litteratur og religiøse forestilinger.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Litteratur,
sprog, retorik
og kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
periode 1: 1800-1835: Fra
Oehlenschläger til H.C. Andersen
(grundmodul)
Hold 4127: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-22/11, ikke 13/9)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Københavns Universitet
Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud med Adam
Oehlenschlägers Digte, 1803, frigjorde
kunsten fra klassicismens æstetik. Som
med ét slag blev det legitimt for de nye
digtere at skabe selvgyldige billeder i
sproget af hidtil usete sammenhænge
mellem mennesket, naturen og historien. Digterne nyttiggjorde således deres
særlige status og nyerhvervede evne at
69
Linjestudier
fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt hverdagsliv for såvel mænd som
kvinder leves i Nærorienten, med fokus
på det nordafrikanske område i nyere
tid. Vi ser på, hvordan man benytter sit
hus, de offentlige bade, moskeerne, helgengravene og paladserne, og på forholdet mellem kongen og den almindelige borger, de retslærde og sufierne.
Vi følger også de store overgange i den
enkeltes liv fra fødsel, over omskærelse
og bryllup til begravelse og årets fester
og højtider, bl.a. ramadan-fasten. Gennem observationer, religiøse tekster,
skønlitteratur og billeder skal vi forsøge
at karakterisere almindeligt hverdagsliv blandt muslimer i Nærorienten.
”ahne”, altså til at føle og forestille sig
en eksisterende, men for andre skjult
sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme. Resultatet blev en til tider stærkt provokerende litteratur, som offentligheden havde
svært ved at acceptere, da kunstnerne
legede med de klassiske genrer og virkemidler.
Vi skal i dette kursus studere de mest
betydningsfulde litterære og idéhistoriske strømninger i perioden og se nærmere på centrale gennembrudstekster
af Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt og N.F.S. Grundtvig. Hertil kommer
tekster af St. St. Blicher og H.C. Andersen, før han blev eventyrdigter.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten ligger på den danske novelle,
men store udenlandske novelleforfattere er også repræsenteret. En tekstsamling kan købes på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
sionismen bl.a. i skildringen af ”stille
eksistenser”.
Omkring 1890 havde bølgen toppet. Symbolismen og et nyt, ”sjæleligt”
gennembrud i opposition til Brandes
markerede sig med navne som Stuckenberg, Sophus Claussen og Johannes
Jørgensen.
Kurset omfatter centrale tekster fra
hele perioden. En tekstsamling kan købes på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
analyse (grundmodul)
Hold 4129: 10 mandage 17.15-19
(10/9-19/11)
70
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
periode 3: 1870-1900 (grundmodul)
Hold 4128: 10 tirsdage 12.15-14
(11/9-20/11)
Ved cand.mag. Johan Rosdahl
Georg Brandes er ophavsmand til betegnelsen ”Det moderne gennembrud”
om perioden fra 1870 og de nærmeste
tiår frem. Han blev bannerfører for et
opgør med romantik og metafysik og
for en moderne, samfundsvendt litteratur, der ville ”sætte problemer under debat”. Æstetisk var der tale om et
gennembrud for nye kunstneriske udtryksformer fra J.P. Jacobsens impressionisme over Ibsens naturalistiske
samtidsdramatik til engagerede samtidsromaner af Henrik Pontoppidan og
Amalie Skram.
Uden for Brandes-kredsen arbejdede
Herman Bang på samme tid med udviklingen af moderne journalistik og
med en højtdreven udgave af impres-
Ved mag.art., ph.d. Annemette
Hejlsted, Københavns Universitet
Målet med dette kursus er at give deltagerne mulighed for at fordybe sig i
”kunsten at læse” og give redskaber til
en øget forståelse af litterære teksters
form og indhold. Ved at koncentrere os
om én genre, novellen, kan vi få et indtryk af genrens historiske spændvidde
og spørge til, hvorfor og hvordan den
har forandret sig. Gennem nærlæsning
undersøger vi, hvordan form og indhold spiller sammen, og hvordan analysen af fortælleteknik kan åbne for en
dybere og bedre forståelse af tekstens
udsagn.
Vi skal bl.a. beskæftige os med plot,
stilistiske og sproglige karakteristika,
synsvinkelbrug, fortælletyper, motiver
og tematik, ligesom der gives en introduktion til novelleteori. I Danmark har
vi haft en enestående række af store
novelleforfattere fra St. St. Blicher over
Herman Bang, Henrik Pontoppidan,
H.C. Branner og Martin A. Hansen til
LITTERATURVIDENSKAB – Teksten
i historien, historien i teksten
(grundmodul)
Hold 4130: 10 tirsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Københavns Universitet
Selv om tekster kan opleves løsrevet fra
historisk viden og tidsånd, så føjes der
ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur) historiske
sammenhæng.
På kurset fordyber vi os i samspillet
mellem litteratur og historie gennem
en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie.
Fra romantikken og dens gennembrud
i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille
udvalg af H.C. Andersens eventyr, over
Brandes og det moderne gennembrud
i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk,
virkelighedsbunden litteratur bryder
igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold.
Der vil blive inddraget tekster i alle
genrer: romaner, noveller, digte og drama. Kurset giver et rids af de centrale
perioder samtidig med, at de forskellige tekster vil blive perspektiveret fra
forskellige litteraturhistoriske vinkler.
En tekstsamling sælges på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Fra Enquist
til Knausgård: Det religiøse som tema i
en række senmoderne romaner
Hold 5481: 10 fredage 10.15-12
(7/9-23/11, ikke 12/10)
Ved cand.phil., dramaturg Birgitte
Hesselaa
Det religiøse er dukket op som tema i
en række senmoderne romaner i meget
forskellige fortolkninger og set fra me-
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
sovjetiske Østeuropa. Finsk-estiske Sofi
Oksanens Renselse fører læseren fra
en barsk estisk nutid dybt ind i en hel
nations traumatiske historie. Andrej
Kurkovs Døden og en pingvin benytter
en naiv hovedperson – og en pingvin
– i sin både morsomme, varme og gruopvækkende skildring af det moderne
Ukraine, mens Aleksej Slapovskij i De
er overalt giver en vidt forgrenet beretning om det moderne Rusland, mens
Ljudmila Ulitskajas novellesamling
Kvinders løgne, grumt og underfundigt
skildrer russisk kvindeliv. Endelig giver
kurset et overblik over nogle tendenser
i moderne russisk dramatik.
”Alle er vi viklet ud af Gogols kappe”
skal Dostojevskij have sagt. Vi følger
den samfundskritiske tradition tilbage
i russisk litteratur og læser Gogols novelle Kappen og hans skuespil Revisoren. Deltagerne bedes låne eller købe de
nævnte værker af Oksanen, Kurkov og
Slapovskij. Kurkovs Døden og en pingvin
bedes læst til første gang. En tekstsamling sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Den
blicherske novelle
Hold 5483: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim
Byvald, Københavns Universitet
LITTERATURVIDENSKAB – Renselse?
Sonderinger i den post-sovjetiske
litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij,
Ulitskaja
Hold 5482: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-20/11, ikke 9/10)
Ved cand.phil., dramaturg Birgitte
Hesselaa
Nye og ældre forfattere er i fuld gang
med at beskrive tilværelsen i det post-
St. St. Blicher er en af guldalderens
mest interessante fortællere. Ikke bare
fordi han introducerede Jylland i dansk
litteratur, men nok så meget fordi han
som marginaliseret forfatter i forhold til den borgerlige dannelseskultur fremstår som en overgangsfigur til
det moderne gennembrud. I overgangen fra idealismens episke fortællestil
til realismens dramatiske ditto spiller
Blichers noveller således en central rolle. Især fordi Blicher med sin særegne
fortællestil var ekspert i afsløringens
kunst. Således evnede han til stadighed
at trække tæppet væk under sine fortællere, så de i læserens øjne kommer
til at fremstå utroværdige i forhold til
det budskab de vil fremme.
Vi skal i dette kursus læse nogle af
Blichers mest interessante noveller
som En Landsbydegns Dagbog og Sildig
Opvaagnen med den hensigt at undersøge, hvordan forfatteren får sine fortællere til at tale med flere stemmer.
Deltagerne bedes låne eller købe: St. St.
Blicher: Noveller, DSL/Borgen 1991.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i
Svend Åge Madsens sene forfatterskab
Hold 5484: 10 torsdage 14.15-16
(6/9-22/11, ikke 13/9)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim
Byvald, Københavns Universitet
Svend Åge Madsen gjorde i 1969 op
med periodens såkaldte attituderelativisme. Med sit forfatterskab i de efterfølgende år havde han således til hensigt at udfylde kulturkløften mellem
fin- og triviallitteraturen. Opgøret fandt
sted i artiklen ”Was ist ein Bild” fra tidsskriftet Mak, hvor han proklamerede, at
han hellere ville arbejde med fortællingens grundlæggende elementer end
med sprogets ditto. Således betragtede
Madsen sig selv som en oplevelseskonstruktør, idet han ville forsøge at gøre
det klart for læseren, at det litterære
værk ikke bare er et realistisk billede af
virkeligheden, men derimod et eksempel på en sprogligt formuleret virkelighed. Madsen nåede målet i 1976 med
Tugt og utugt i mellemtiden.
71
Linjestudier
get forskellige vinkler. Det er romaner,
som ikke kan kaldes forkyndende, for
nogles vedkommende nærmest tværtimod. Men de er fælles om at have det
religiøse felt som kunstnerisk og eksistentiel spore. Vi vil holde nogle af disse
værker op mod hinanden og diskutere,
hvilken udformning og hvilken status
det religiøse har i det enkelte værk. Vi
begynder med P.O. Enquists Lewis rejse, en personligt farvet dokumentarroman om pinsebevægelsen i 1900-tallets Sverige.
Med Anne-Lise Marstrand Jørgensens Hildegard er vi tilbage i tidlig europæisk middelalder, mens vi i Marilynne
Robinsons Gilead befinder os i 1950’ernes religiøse USA. Vi slutter af med Karl
Ove Knausgård, som i sin store roman
Alting har en tid genskriver bibelhistorien på overraskende vis og lader sin
1600-tals hovedperson udforme en
ambitiøs revision af hele den kristne
kosmologi. Lewis rejse bedes læst til første gang.
Vi skal i dette kursus om Madsens
sene forfatterskab forfølge hans projekt, som det kommer til udtryk i Se
dagens lys (1980); At fortælle menneskene (1989); Syv aldres galskab (1994);
Genspejlet (1999); Nærvær og næsten
(2000). Til første gang bedes deltagerne læse Se dagens lys.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Lyrikanalyse
Hold 5485: 10 tirsdage 14.15-16
(11/9-20/11)
Ved mag.art., ph.d. Annemette
Hejlsted, Københavns Universitet
72
Linjestudier
Formålet med kurset er at give deltagerne en indføring i lyrikanalyse og indsigt i digtets funktionsmåde. På kurset
vil vi gå i dybden med den praktiske lyrikanalyse. Med afsæt i en række digte
fra forskellige perioder skal vi diskutere, hvordan man trænger ind i et komplekst lyrisk univers og analyserer såvel de æstetiske strategier som temaer.
Desuden vil vi diskutere spørgsmål
som, hvad kendetegner et digt, hvordan
man kan skelne mellem forskellige typer af digte, og hvordan digte træder i
dialog med deres samtid og andre litterære værker. I tilknytning til arbejdet
med lyrikanalysen præsenteres litteraturteori om fx verslære, billedsprog, udsigelsesposition, komposition og genre.
Et kompendie med digte samt et særtryk om lyrik sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Den
historiske roman
Hold 5486: 10 tirsdage 17.15-19
(11/9-20/11)
Ved mag.art., ph.d. Annemette
Hejlsted, Københavns Universitet
Den historiske roman har fået en renæssance i de seneste årtier. Formålet
med kurset er dels at give en indgående introduktion til den historiske roman og dels at undersøge forskellige
moderne former for historiske romaner. På kurset vil vi koncentrere os om
nyere historiske romaner. Vi skal bl.a.
fordybe os i Anders Bodelsens Den åbne
dør, Per Olov Enquists Livlægens besøg
og Dorrit Willumsens Bruden fra Gent.
Som baggrund for studiet af de historiske romaner vil der blive anlagt både
et litteraturhistorisk perspektiv og nutidigt perspektiv på genren. Sideløbende med studiet af de enkelte romaner
vil vi diskutere spørgsmål om, hvad der
kendetegner den historiske roman, og
hvordan den historiske roman påvirkes
af æstetiske fornyelser, som modernisme og postmodernisme. I tilknytning
til behandlingen af de enkelte romaner
vil der blive præsenteret litteraturteori,
fx om genre, fiktion, plot og fortæller.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Goethe: Et
tværsnit gennem forfatterskabet
Hold 5487: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-21/11, ikke 19/9)
Ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard,
Copenhagen Business School
Uanset under hvilken synsvinkel man
beskæftiger sig med litteratur, kultur
og historie, kan man ikke komme uden
om Goethe. Som digter og ”kulturpersonlighed” står han centralt i det europæiske landskab; det var allerede tilfældet i hans samtid, og det er stadig
tilfældet i dag. Goethes forfatterskab er
så stort og mangfoldigt, at intet kursus
kan dække alt. Vi skal dog ved en kombination af forelæsninger og fælles tekstlekture forsøge at komme vidt omkring,
især i det digteriske værk og under skyldig hensyntagen til værker, som er forholdsvis let tilgængelige på dansk enten i boghandelen eller på biblioteker:
Den unge Werthers Lidelser; Torquato
Tasso & Iphigenie på Tauris; Valgslægtskaberne og Faust. Desuden vil der blive
tilvejebragt et udvalg af digte (på tysk,
evt. med enkelte danske oversættelser).
Ved første møde vil det detaljerede program blive præsenteret.
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Frihed og
normbrud i moderne litteratur
Hold 5488: 10 tirsdage 10.15-12
(11/9-20/11)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og
cand.mag. Rikke Dahl Jensen
Jonathan Franzen sætter i sin roman
Freedom fra 2010 fokus på idéen om frigørelse – en idé som er nært forbundet
med hele det vestlige samfund. Franzens værk lægger sig dermed op ad
den diskussion af 68-generationen, der
gennem de seneste årtier har udmøntet sig i en voldsom debat. Var opbruddet fra kernefamilie, forstadsvillaer og
traditionelle værdier blot udtryk for
egoisme og ansvarsløs frihedstrang? Eller var det omvendt nødvendigt at gøre
op med ensformige normer og konservative familiemønstre?
På kurset vil vi se nærmere på disse
problematikker i både amerikansk og
dansk litteratur. Vi følger debatten fra
starten af 60’erne, hvor det traditionelle forstadsliv fremstilles som en blankpoleret overflade, som blot dækker over
undertrykt frustration og higen efter
frihed, og læser bl.a. de to mest kendte: John Updikes Rabbit, Run og Richard
Yates’ Revolutionary Road. Opgøret med
68’erne følger vi også og læser bl.a.
Christina Hesselholt og Katrine Marie
Guldager. Kompendium udarbejdes og
sælges på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Den
besættende skrift: Fra pen til tastatur
Hold 5490: 10 torsdage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Lars Tonnesen
Det at kunne fastholde og udveksle
tanker og oplevelser gennem skrift har
været en bærende faktor i vores civilisation. Fra kileskrift, hieroglyffer, runer
over den arabiske, karolingiske, gotiske
skrift til moderne bogtryk og skærmskrivning har skriften været omgivet af
magi. Skriften var redskabet for den enkelte til at komme til klarhed og til at
kommunikere. Samtidig gav den form
til en fælles bevidsthed. Gennem skriften overskrider vi tid, rum og individua-
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Jorge Luis
Borges og Gauchofortællingerne
Hold 5542: 10 torsdage 17.15-19
(20/9-29/11)
Ved cand.mag. Søren Blak Hjortshøj
En gaucho var, da han eksisterede, det
argentinske svar på en cowboy og var
at finde på en hest på pampassen. Som
svar på specielt den massive immigration i perioden 1880-1930 genfødtes gauchoen som samlende nationalt symbol
i Argentina. Vi vil læse Jorge Luis Borges’
gauchofortællinger som et selvopgør
med Borges’ egne ungdommelige, nationalistiske tendenser. Borges hyldede
nemlig i sine første værker den revitaliserede gauchokultur. Vi vil læse udpluk
fra disse digtværker og se, hvordan Borges med sine gauchofortællinger leder
efter et tidssvarende forbillede for den
moderne argentiner.
Foruden digte, essays og fortællinger fra Borges vil kompendiet supplere
med litterær helteteori, bl.a. fra Georg
Lukács og Robert Mckee, som den teoretiske analyse vil tage udgangspunkt i.
Gennem udpluk fra klassiske argentinske litterære værker, fx José Hernández’
Martín Fierro, skal vi dels se den kulturelle baggrund for gauchofortællingerne og dels klargøre Borges’ forhold
til magisk realisme. Deltagerne bedes
købe eller låne: Søren Blak Hjortshøj:
Jorge Luis Borges og gauchofortællingerne, Spring, 2012. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – New
Yorkerromanens grundtone og
spændvidde
Hold 5543: 10 onsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Connie Bork
Paul Auster indleder sin roman Brooklyn dårskab således: “Jeg ledte efter et
stilfærdigt sted at dø. En eller anden
anbefalede Brooklyn.” Gennem mere
end 25 år har Paul Auster givet sit autoritative bud på New Yorkerromanen, og
som amerikansk forfatter er han meget
læst i Danmark. Men der er andre forfattere, der byder ind på genren: Jonathan Safran Foer, Bret Easton Ellis, Michael Cunningham og Siri Hustvedt.
I kurset vil vi beskæftige os med New
Yorkerromanens melankolske grundtone, men også dens spændvidde. På den
ene side vil vi fordybe os i markante enkeltstående værker, på den anden side
vil vi se nærmere på et forfatterskab
som Paul Austers. Det er amerikanske
forfattere, der giver nogle af de mest
debatterede bud på individets kamp
for eksistens i en storby. Deltagerne
bedes købe eller låne: Paul Auster New
York Trilogien og Brooklyn dårskab, Jonathan Safran Foer Ekstremt højt &
utrolig tæt på og Siri Hustvedt Det jeg
elskede. En tekstsamling sælges på holdet.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt
von gestern
Hold 5544: 10 tirsdage 10.15-12
(11/9-27/11, ikke 30/10)
Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht
Stefan Zweig nedskriver i 1941 i sit eksil
i Brasilien ”som østriger, jøde, forfatter,
humanist og pacifist” sine erindringer
Die Welt von gestern. Som flygtning og
uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig i sit smukke litterære sprog et bevægende tidsbillede
fra sin fødsel i 1881 til sin død for egen
hånd i 1942. Med Wien som udgangspunkt beskriver han sine tre liv: livet i
den sikre verden før 1. verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede
mellemkrigstid og livet som hadet og
forfulgt jøde, forfatter og pacifist efter
Hitlers indlemmelse af Østrig i det 3.
rige i 1938. Die Welt von gestern udkom
posthumt i 1944.
Zweig følte sig som europæer og
havde kontakt over landegrænserne til
fremtrædende billedkunstnere og forfattere. Ikke uden grund er undertitlen
på hans erindringer Erinnerungen eines
Europäers. Hans tanker om den europæiske identitet har også interesse for
nutidens borgere i EU. Til første kursusgang bedes læst: ”Vorwort”, side 9-14 i
Die Welt von gestern, Fischer Taschenbuch Verlag, 2010.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk
tekstlæsning: Four Contemporary
Writers’ Life Stories
Hold 5545: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen
Readings and discussions of: Doris Lessing Walking in the Shade (1997), volume two of her autobiography covering
the years 1949-1962, where she lived in
postwar London and struggled to become a writer. Martin Amis’ Experience
(2000), the story of growing up with a
famous novelist, Kingsley Amis, as a father. The father-son relationship appears difficult but important and close as
well. Jeanette Winterson Why Be Happy
When You Could be Normal (2011), the
story of her highly unusual upbringing
by a formidable adoptive mother and
a weak adoptive father, and of how
she became a writer. Paul Auster Winter Journal (2012), the story of himself,
his mother and his wife and son and
daughter as well as other important
members of his family and friends. All
73
Linjestudier
litet. At skrive opleves som både besættelse og forbandelse, både arbejde og
åbenbaring.
Kurset vil gennem en tekstsamling
følge skriftens og skrivningens udvikling frem til en række nutidige værker,
som præges af skriftens besættende
væsen. Det vil dreje sig om: Martin A.
Hansens Løgneren; Henrik Stangerups
Løgn over løgn; Inger Christensens Det;
Josefine Klougarts Stigninger og fald;
Karl Ove Knausgaards Min kamp, 6.
the four stories are personal accounts
of significant moments and events in
the four writer’s lives told in retrospect,
and they offer valuable insights into
the four writers’ worlds.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk
tekstlæsning: Salman Rushdie and his
influence on the literary scene
Hold 5546: 10 torsdage 18.15-20
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Therese Thiele
74
Linjestudier
Salman Rushdie in one of the most
internationally recognized and prizewinning authors alive today. Rushdie
gained fame in 1981 with his magnum
opus Midnight’s Children, but in 1988
he gained international notoriety with
The Satanic Verses, which resulted in a
fatwa being issued against him. Rushdie writes about everything in-between earth and heaven and even beyond. He writes short stories, children’s
books, essays, and novels, but throughout all his work is the feeling of an
author trying to engage with the complicated world surrounding him, especially the divides between east and
west and India and Pakistan. Whether
one enjoys his literary works or not, it
is undeniable that Salman Rushdie has
had an impact not only on the literary
society, but on the world stage in general. Throughout this course, we will focus on the more controversial of Rushdie’s books, such as The Satanic Verses,
and discuss how a book can have such
an effect and whether or not it has had
a lasting impact. A compendium is sold
on the course.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB –
Fransk tekstlæsning: L’oeuvre
houellebecquienne, miroir
ou déformation de la société
contemporaine.
Hold 5547: 10 fredage 14.15-16
(7/9-16/11)
Ved cand.mag. Mouna Daadouche
Mon cours porte sur l’oeuvre romanesque de Michel Houllebecq et offre un
examen approfondi ainsi qu’une étude
comparative des quartres romans: Extension du domamaine de la lutte; Les
particules élémentaires; Plateforme et
La possibilité d’une île, avec pour objectif une interprétation des enjeux de la
société contemporaine telle qu’elle est
représentée dans l’oeuvre houellebecquienne. A ce titre, il est intéressant de
se pencher sur l’écriture houellebecquienne qui est emblématique d’une
société en décadence et où l’imagerie
de l’obscène est omniprésente. Des notions clefs telles que narcissisme, consommation de masse, marché de la
chair etc. seront éclairées davantage. Il
s’agira à travers l’écriture, tant au niveau de la forme que du contenu de
déchiffrer la représentation du monde de Houellebecq. Je procéderai par
deux approches dans mon analyse
littéraire:Tout d’abord une étude thématique des romans de Houlellebecq
et une étude du style, miroir de la société contemporaine.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
cipaux vont se connaître pendant une
nuit puis se séparer avant un nouveau
rendez-vous probable. Ils cherchent la
patrie du couple, où ”tout ce qui est féminin est homme, tout ce qui est masculin est femme”. L’histoire subtile et
émouvante est racontée avec l’humour
et l’ironie qui caractérisent les oeuvres
de Romain Gary. L’écrivain est d’origine russe et débute sa carrière dans la
diplomatie française. Il écrit de nombreux romans dont les Racines du ciel
obtiennent le Prix Goncourt en 1956.
Il est également l’auteur de quatre
ouvrages publiés sous le pseudonyme
d’Emile Ajar notamment La vie devant
soi qui reçoit le Goncourt en 1975. Plusieurs de ses livres ont été adaptés au
cinéma, tels que Clair de femme et La
vie devant soi. Le cours est en français
et les étudiants doivent participer en
français selon leur capacité. Les étudiants doivent acheter Clair de femme.
Folio. 1982. L’orage et autres nouvelles.
Livre de poche. 2005. Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
DANSK SPROG
Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni
Nimb
DANSK SPROG – Sprogets elementer
og struktur (grundmodul)
Hold 4089: 10 tirsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Clair de femme. Romain
Gary, 1977
Hold 5548: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-21/11, ikke 10/10)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet
Ulrikkeholm, Københavns Universitet
Dans ce roman subtile, Romain Gary
nous parle de l’importance de la vie
en couple. Les deux personnages prin-
Ved cand.mag. Rikke Emilie
Christensen
Det danske sprog er noget, vi har lært i
barndommen, og som vi benytter næsten uden at tænke over det. Vi kan
høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, men hvis vi bliver spurgt hvorfor,
kan det være svært at svare konkret på
spørgsmålet. På kurset vil vi gennemgå byggeklodserne i det danske sprog.
Vi vil se på orddannelse og bøjning, og
vi vil arbejde med udtalen af det danske sprog både i det vi kalder rigsmål
og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil
også se på forskelle mellem strukturen
i talesprog og skriftsprog, og vi vil se på
udvalgte eksempler af danske forfatte-
Retorik og
kommunikation
forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Studieleder: Ph.d.-stipendiat Mette
Bengtsson, Københavns Universitet
Frederiksberg Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
DANSK SPROG – Fra wonderbra til
havenisse: På kanalrundfart i sproget
Hold 5358: 10 torsdage 12.15-14
(6/9-15/11)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Mundtlig retorik (grundmodul)
Hold 4146: 10 onsdage 17.15-19
(19/9-28/11)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Retorisk argumentationslære
Hold 5526: 1 lør-søndag 10.15-16
(17/11-18/11)
Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen
Kurset tager deltagerne på en guidet
rundfart i det danske sprogs kringlede
kanaler. Undervejs skal vi se på en lang
række ord og de historier og emner, der
knytter sig til dem, for eksempel: Hvilken historie kan ordet dille fortælle om
sig selv? Og hvad med ordet knallert?
Hvad har ordet klandre med Irma at
gøre? Hvem er en hybenkradser opkaldt
efter? Hvornår optrådte ordet wonderbra første gang i dansk? Og hvornår
gjorde havenisse? Er en skønjomfru det
samme som en svedig struds? Findes
der nullerpiger, når nu der findes nullermænd? Og er det fup eller fakta, at
man må skrive rostbøf?
Spørgsmålene hører ind under
emner som ordhistorie, sproglig påvirkning udefra, sprogets udvikling,
sproglig kreativitet, synonymer og retskrivning. Og det er blot nogle af de
emner, vi skal se på. Rundfarten vil blive guidet af den fantastiske ordbog og
den uundværlige håndbog. Et kompendium sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Mundtlig retorik handler om mere end
bare at holde et godt foredrag. Mundtlig retorik er en overbevisningslære, der
tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset argumentation. På kurset kommer vi til at arbejde med den
retoriske teori bag at vinde tilhørernes
tillid og den hensigtsmæssige formidling, der indarbejder godt greb om de
mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik,
medierne og kulturlivet. Vi kommer til
at studere nogle af vores tids fremmeste talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Tekster
udleveres på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Skriftlig retorik (grundmodul)
Hold 4147: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved BA Marianne Eilenberger
Hvad er en god tekst og hvordan skaber man den? Hvilke kvaliteter skal den
have? Og hvorfor? Retorikken betragter skrivning som et håndværk med
metoder og redskaber, alle kan lære. Vi
vil bruge retoriske begreber til at skabe den bedst mulige tekst. Vi vil se på,
hvordan afsender, modtager, budskab
og genre påvirker teksten, og hvordan
vi bedst får vores budskab ud til vores
modtagere. Vi vil beskæftige os med
argumentation, tekstens mundtlighed
og sproglige og stilistiske virkemidler.
Hvordan producerer man en overbevisende tekst med et levende sprog?
Vi undersøger også, hvordan man kan
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Hvad er god retorisk argumentation,
og hvordan vinder man en debat? De
spørgsmål vil vi arbejde med på kurset,
der henvender sig til alle, der vil have
bedre styr på sine argumenter i kommunikationen fx i politiske sammenhænge, et debatforum på nettet eller
på arbejdspladsen. Forløbet er også til
dem, der savner redskaber til systematisk at vurdere, om en argumentation
eller debat fungerer i praksis. Følelser
og troværdighed spiller en stor rolle i
retorisk argumentation, og derfor vil vi
have særligt fokus på appelformerne
ethos og pathos og diskutere manipulation. Vi vil arbejde ud fra den retoriske overbevisningslære og anvende
moderne argumentationsteori på kurset. Der kan forventes hjemmearbejde
mellem lørdag og søndag. Deltagerne
bedes købe eller låne: Praktisk argumentation, af Charlotte Jørgensen og
Merete Onsberg, Teknisk Forlag, 2008.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Radioreporteren: På vej mod en mere
subjektiv stil
Hold 5527: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Katrine Nadia
Jørgensen
Siden årtusindskiftet er radioen svømmet over af fortællere, der bruger jegformen til at berette om stort og småt.
De boltrer sig primært i radiomontagen, featuren og dokumentaren, og
bruger mikrofonen til at sætte sig selv
på spil.
Vi skal se nærmere på en dansk udtryksform, hvis udøvere er forbilleder
75
Linjestudier
res kreative bearbejdning af det danske sprog. Kompendium udarbejdes og
sælges på holdet.
Og er det nemmere at fremstå på en
særlig måde online end offline? Disse
spørgsmål er omdrejningspunktet for
kurset, der handler om de sociale netværks betydning for vores sociale liv.
Kurset tager udgangspunkt i den hidtidige internetforskning, der interesserer
sig for identitet, og for hvordan vi fortæller andre mennesker, hvem vi er.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Arkitektur og
design
76
for radioredaktioner rundt omkring i
hele verden. Vi skal lytte til radiofortællere fra før og nu: fra Viggo Clausen til
Stephen Schwartz og Johanne Mygind.
Og vi skal undersøge, hvordan udøverne viderefører den selviscenesættende
gonzo-stil, som blev grundlagt af den
amerikanske journalist og forfatter
Hunter S. Thompson for fyrre år siden.
Retorikken og sociologien er udgangspunktet for undervisningen og vi skal
tale om stil, metaforik og mediets betydning for genren. Et kompendium
sælges på holdet.
Linjestudier
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mit
liv på facebook
Hold 5528: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen
Folk i alle aldre bruger de sociale netværk til at fortælle om sig selv, pleje forholdet til venner, familie og bekendte
og skabe nye kontakter. På sociale netværk kommunikerer brugerne med
hinanden privat og offentligt gennem
fotografier, levende billeder, musik, layout, statusopdateringer mv.
Hvorfor finder mange mennesker
det appellerende at præsentere sig selv
på sociale netværk? Er der forskel på,
hvordan man kan præsentere sig selv
på en profil og i den fysiske verden?
Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild
ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk
arkitekturhistorie: Fra antikken til
1400 (grundmodul)
Hold 4084: 10 torsdage 15.15-17
(20/9-29/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og cand.mag. Christina Videbech
Europæisk arkitekturs forudsætninger
var den græske og romerske bygningskunst. Akropolis med Parthenon i Athen
satte normen for den klassiske græske
søjlearkitektur, mens Pantheon i Rom
og romernes termer viser, hvordan der
blev arbejdet med rummets arkitektur
og det nye materiale beton. Med Konstantins østromerske rige som politisk
idégrundlag spillede karolingerne en
afgørende rolle for 700- og 800-tallets
arkitektur. Den samlende kraft blev Karl
den Store med opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor udsmykningen viser
arven fra senantikken. Det gamle østromerske rige, Byzans, udviklede en antikinspireret arkitektur med kupler.
Kurset behandler endvidere romansk arkitektur, hvis vigtigste træk
var kvaderarkitektur med kilestensbue
og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens bygningskultur diskuteres
gotikkens gennembrud omkring 1140
med koret i St. Denis, der senere udviklede sig til den internationale gotik
med store katedralbyggerier.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
design og kunsthåndværk i det 20. &
21. århundrede (grundmodul)
Hold 4085: 10 fredage 12.15-14
(7/9-16/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig
identitet. Genstandene omkring os er
blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den
internationale stiludvikling. Møbler,
lamper, service og grafisk design har
fået form og betydning gennem deres
spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for
dansk design præget af art nouveau;
men historismens lån af stilelementer
præger længe udviklingen til trods for,
at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920’erne.
I midten af århundredet udvikler det
danske design sine kerneværdier i et
både enkelt og elegant formsprog samt
en social forpligtelse. Kurset giver et
overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den
internationale udvikling. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet
Overalt i Romerriget kan vi se resultater
af romernes virke, og de adskilte sig fra
de øvrige oldtidskulturer ved de mange
bevarede byggerier. De byggede deres
rige omkring byer med en enestående
infrastruktur med veje og en omfattende vandforsyning med akvædukter. De
bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag den bedste kilde til forståelsen af de metoder, der blev brugt af de
romerske ingeniører og arkitekter. De er
alle ukendte med enkelte undtagelser
som arkitekten Apollodorus fra Damaskus fra kejser Hadrians tid (117-138 e.Kr.);
og ikke mindst ingeniøren Vitruv, der
med sit værk om arkitekturen i 10 bind,
der blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte
sit præg på arkitekturen i 2.000 år. Endelig skrev Frontin en manual om Roms
vandforsyning. Vi kan i dag se med undren på, hvordan det var muligt at opføre så kolossale bygninger som Colosseum og Pantheon i Rom, der står den
dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler. De gjorde det med hvælvkonstruktioner og simpel støbeteknik.
Nørre Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
kirkearkitektur: Fra middelalder til
nutid
Hold 5347: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Den danske kirkearkitektur er både
præget af samtidens holdning til religionen og af arkitekturstrømninger
fra det øvrige Europa. Middelalderens
kirkebyggeri er omfattende og kristendommen er endnu ung i Danmark.
Senere kommer reformationen til at
ændre kirkearkitekturen. Andre trossamfund kommer til landet i begyndelsen af 1800-tallet, og hvad betyder det
for kirkearkitekturen i Danmark?
Det sene 1800-tal byder igen på et
byggeboom i kirkearkitekturen især i
byerne, og hvad gør sig gældende i denne nye bølge i arkitekturen? Nutidens
kirkearkitekter skal tilpasse sig helt andre kriterier end tidligere. Vi ser nærmere på, hvor de forskellige arkitekter i
tidens løb har fundet inspiration til deres byggerier.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Arkitektioner indenfor den danske
arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans
Steenwinkel til Henning Larsen
Hold 5348: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Vi ser på en række ikoner indenfor den
danske arkitektur fra renæssancen til
nutiden. Hvad er karakteristisk for den
enkelte arkitekts arbejder og hvor søger
de deres inspiration? Hvordan er deres
bygninger i relation til samtidens? Arkitektuddannelsen og kravene til arkitekterne ændrer sig fra Chr. 4.s tid til
nu, hvilket får betydning for de enkelte
bygningsværker. Ligeledes ændres arkitektens rolle fra håndværker til kunstner. De arkitekter, hvis bygninger vil
blive sat under lup, er bl.a Chr. 4.s bygmester, Hans Steenwinckel; Laurids de
Thurah; Nicolai Eigtved; C.F. Hansen;
C.F. Hetsch; Ferdinand Meldahl; J.D. Herholdt; P.V. Jensen-Klint og Henning Larsen.
City Campus
tursprog vi førhen beherskede for at afkode naturen for dens farer og føde. Et
sprog på linje med tale/kropssproget
og et visuelt sprog sammensat af former, der giver beskueren en fortælling
om tings formål og status.
Videre derfra løftes blikket til vores
rumlige omgivelser. Fra det vi kalder
hjem og dets rum hen imod det storslåede. Fra det almindelige hen mod
det ualmindelige. Fra parcelhuset til
kongeslottet, kirken og tidens nye katedraler: kunstmuseet, koncertsalen og
idrætsanlægget. Der er indlagte ekskursioner til Designmuseum Danmark
og arkitektur i hovedstadsområdet.
Deltagerne bedes købe eller låne: Henrik Lund-Larsen, Designsproget – idé og
udtryk, Leksis, 2011.
Nørre Campus
880 kr.
77
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Design og
arkitektursproget
Hold 5349: 10 mandage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved arkitekt MAA Henrik Lund-Larsen
Kurset beskriver, hvordan vi alle sammen let afkoder forskellige produkter
for dets signaler. Og at vi mange gange
uden at være det bevidst selv er designere. Vi behersker, uden at vide det, et
designsprog. For designsproget er vort
kultursprog, en erstatning af det na-
Linjestudier
ARKITEKTUR OG DESIGN – Romersk
arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og
Frontin
Hold 5346: 10 mandage 16.15-18
(10/9-19/11)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Paris’
bygningshistorie: Udvikling og vækst
fra 1600-tallet til i dag.
Hold 5350: 8 onsdage 17.15-19
(5/9-31/10)
Ved mag.art. Ulla Hjorth
Det, der har gjort Paris til genstand
for universel beundring, er formentlig dens bygherrers evne til, på trods af
voldsom vækst, at udvikle byen homo-
gent fra 1600-tallet til langt op i det 20.
århundrede. Først efter 2. verdenskrig
opstod mærkbare brud med traditionen. Kurset vil fremhæve tre epoker:
1. Enevælden: Det repræsentative Paris
med akser, pladser, boulevarder og
enkeltbygninger, som endnu udgør
den grundsubstans, man siden har
udvidet.
2. Industrialiseringen: Haussmanns sa­ne­
ringer, der åbnede middelalderbyen og skaffede plads til nye boulevarder til den nødvendige og stadig
nyttige lettelse af færdslen. Urbaniseringen af de ydre arrondissementer som Montmartre og Montparnasse, impressionisternes Paris,
fulgte.
3. Det moderne Paris: Byens forvandling til postindustriel hovedstad.
Herunder hører præsidenternes museumsbyggerier, konverteringerne
af tidligere industriområder som
Hallerne og La Villette samt det nye
forretningskvarter, La Défense, uden
for arrondissementerne.
Frederiksberg Campus
78
704 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Nazistisk
arkitektur
Hold 5351: 10 onsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Linjestudier
Ved cand.mag. Povl Gad
Byggeprogrammet i Det tredje Rige
hører til verdenshistoriens største, dyreste og mest særprægede. Arkitektur
var Hitlers store personlige interesse,
og han knyttede byggeri og ideologi
tæt sammen i sine bøger og taler. Han
kaldte arkitektur for ”ord i sten”: højlydte, robuste og uforgængelige. Der er således mange mulige læsninger af den
nazistiske arkitektur: som propaganda,
magtdemonstration, vækstpolitik, ideologisk manifestation, kulturkamp og
som fælles identitetsskabelse.
Kurset stiller skarpt på den nazistiske
arkitektur i krydsfeltet mellem æstetik
og ideologi. Vi tager en række markante
bygningsværker fra Tyskland, Østrig og
København under behandling og prøver derigennem at blive klogere på nazismen og på forholdet mellem kunst
og politik. Undervejs kommer vi forbi
det øvrige kunst- og kulturlandskab i
Nazityskland. Vi vil også beskæftige os
med, hvordan andre stater og ideologier gennem verdenshistorien har brugt
arkitektur til politiske formål. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN –
10 storbyer: Arkitektonisk set
Hold 5352: 10 tirsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild, lektor, arkitekt MAA
Flemming Skude og lektor,
arkitekturfotograf Andreas Trier Mørch Storbyen har gennem hele arkitekturhistorien været scene for nye retninger, eksperimenter og bygningstyper.
Kurset vil omfatte klassiske europæiske
storbyer som Barcelona, Brüssel, Paris,
London og Wien, hvor både de historiske bykerner og den nyeste arkitektur
vil blive inddraget. Gennemgangen af
Skt. Petersborg vil koncentrere sig om
Art Nouveau og mellemkrigstidens modernisme, mens turen til Chicago vil fokusere på byplanens grid og højhusets
udvikling. Blandt de nye ‘opkomlinge’
på verdenskortet kan nævnes Bilbao og
Seattle med bl.a. Gehrys Guggenheim
Museum og Rem Koolhaas’ arkitektonisk dekonstruerede bibliotek. Ved at
fokusere på 10 storbyer vil kursusdeltagerne få en bred kulturhistorisk indføring i arkitekturens højdepunkter i tid,
sted og koncept, og dermed være bedre
rustet til at opleve eller genopleve disse
byer med deres forskellige forcer.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Ørestadens
steder og rum
Hold 5353: 10 torsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas
Rønberg
Ørestaden har siden første spadestik
i starten af 1990’erne været voldsomt
debatteret. Mens nogle mener, at bydelen blot er et livløst spekulationsbyggeri i et dejligt naturområde, ser andre
Ørestaden som fyrtårnet i Københavns
arkitektoniske profil.
Med udgangspunkt i den fænomenologiske sondring mellem stedet og
rummet skal vi se på, hvordan bydelen
med sine fire kvarterer og spektakulære arkitektur skaber konkrete oplevelser, der på godt og ondt overskrider
vante forestillinger om, hvad byen skal
være. I et bredere perspektiv berører
kurset dermed også spørgsmålet om
arkitekturens formål. Undervisningen
kombinerer teoretisk gennemgang og
diskussion med analyser af konkrete
bygningsværker, bl.a. VM Bjerget, Tietgenkollegiet og 8-tallet, samt byvandringer, hvor deltagerne får lejlighed til
at fortsætte kursets diskussioner med
afsæt i egne indtryk af, hvordan det er
at bevæge sig rundt i Ørestadens steder og rum. Kompendium udarbejdes
og sælges på holdet.
City Campus
880 kr.
FOREL ÆSNINGSR ÆKKER
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der
henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker.
Teologi og religion
TEOLOGI – Straffens logik
Hold 1198: 5 torsdage 17.15-19
(1/11-29/11)
Ved lektor Pernille Carstens,
Københavns Universitet; cand.theol.
Ingrid Ank, Københavns Universitet;
professor Jørn Vestergaard,
Københavns Universitet; lektor Michael
Bang Petersen, Aarhus Universitet.
Gæst: Tidligere indsat Nis Alexander
Kjærgaard. Tilrettelægger: Ingrid Ank
Forbrydelser skal straffes – sådan har
det altid været, og sådan er det også i
et moderne samfund. Men om det virker, hvordan det virker, og hvem det i
grunden virker for, er løbende til diskussion. Og det er denne diskussion,
forelæsningsrækken tilbyder et sagligt
indspark i. Gennem fem forelæsninger
belyses fænomenet straf ud fra fem
forskellige perspektiver:
1. Rent og urent i Det Gamle Testamente (PC)
2. Straffens filosofi, straf som en myte
(IA)
3. Straffens virkelighed (NAK)
4. Straf og ret (JV)
5. Straf og retsfølelse (MBP)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
TEOLOGI – Søren Kierkegaards
forfatterskab, del 1
Hold 1201: 6 tirsdage 17.15-19
(23/10-27/11)
Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff,
Københavns Universitet; centerleder,
ph.d. Pia Søltoft, Københavns
Universitet; ph.d.-stipendiat Stine Zink
Kaasgaard, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Joakim Garff
Interessen for Søren Kierkegaard og
hans værker har været i voldsom vækst
de seneste årtier, også uden for landets
grænser. Forklaringen skal bl.a. søges
i hans dybtgående eksistensanalyser
og profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne, foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel
det enkelte individ som til fællesskabet.
Kierkegaards tekster spænder fra
det muntert løsslupne over dæmonisk patos til inderlighedens tyste tale
og åbner med største selvfølgelighed
faggrænserne mellem teologi, filosofi,
æstetik og psykologi.
Den 5. maj 2013 er det 200 år siden
Kierkegaard kom til verden. Og det skal
naturligvis fejres. Over tre semestre vil
forelæsere fra forskellige fagområder
gennemgå Kierkegaards værker fra det
allerførste til det allersidste og give deres bud på, hvordan man kan komme
ind i forfatterskabet og nå beriget ud
igen. Lige let er han ikke altid, denne
magiske magister, men han er umagen
værd, aktuel som han er – og det mere
end nogensinde.
1. Den globale dansker: En biografisk
introduktion til Kierkegaards tid og
tænkning (JG)
2. Af en endnu Levendes Papirer & Om
Begrebet Ironi (JG)
3. Enten-Eller: Den æstetiske del (PS)
4. Enten-Eller: Den etiske del (PS)
5. Frygt og Bæven (PZK)
6. Gjentagelsen (JG)
City Campus
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)
Religionsvidenskab
RELIGIONSVIDENSKAB – De store
myter i kognitionsneurologisk
perspektiv
Hold 1199: 5 torsdage 17.15-19
(13/9-11/10)
Ved mag.art. Lisa von Schmalensee
Magnússon
Mennesket har i adskillige tusinde år
gjort sig forestillinger om, hvor vi kommer fra, hvem vi kommer af, hvad vi er,
og hvad der skal komme: Skabt myter,
med andre ord. Disse myter har nogle
fælles træk, men også yderst interessante forskelle. Forskellene ser ud til at
have at gøre med graden af frygt i den
kultur, de er opstået i og med, hvordan
menneskets hjerne fungerer. Så selvom
vor hjerne ifølge neurologerne rent organisk ikke har ændret sig, siden vi begyndte at male tegn i huler, er der helt
åbenbart alligevel sket noget. Dette
‘noget’ har ifølge kognitionsneurologien, som har fokus på bevidstheden,
at gøre med måden, vi bruger den på.
Der opstår nogle specielle muligheder
for empati og inspiration, når vi ikke føler os truede. Forelæsningerne forsøger
at se en sammenhæng mellem den en-
79
forelæsningsrækker
Teologi
kelte myte og tilstanden i den bevidsthed, som myten er opstået i. Vi kommer
også til at drøfte, om det ser ud til, at
mennesket evner at forny sig selv i ånden.
1. Urmyter
2. Græsk og nordisk mytologi
3. Gammeltestamentlige forestillinger i lyset af Kierkegaards kinesisbegreb
4. Nytestamentlig og buddhistisk
mytologisering
5. Nutidens myter og logik
City Campus
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
SUNDHEDSVIDENSKAB – Hvad vi ved
og ikke ved om fedme
Hold 1196: 5 onsdage 17.15-19
(5/9, 19/9, 3/10, 31/10, 21/11)
Ved professor, dr.med. Thorkild I.A.
Sørensen, Københavns Universitet
forelæsningsrækker
Fordomme om fedme er meget udbredte, få er i tvivl om, at det blot drejer
sig om, at man har spist for meget og
rørt sig for lidt, og nu må de blot tage
sig sammen og spise noget mindre og
røre sig noget mere. Hvor svært kan det
være? Sandheden er desværre, at vi ved
meget mindre om fedme, end vi bryder
os om at indrømme. Dykker man ned i
problemerne, viser der sig den ene gåde
efter den anden, og de er forskningens
store udfordringer.
Det er ikke enkelt at svare på, hvad
fedme skyldes. Fedmeepidemien har
udviklet sig højst overraskende. Generne betyder noget, men de andre årsager skal nok søges andre steder end
i spise- og motionsvaner. At fedme er
ledsaget af øget risiko for mange sygdomme og for tidlig død er uomtvisteligt, men er det fedmen som sådan, der
er synderen? De fede er ofte kede af deres udseende, men hvilken rolle spiller
psyken og samspillet med omgivelserne?
1. Hvad er fedme og hvad skyldes den?
2. Hvorfor og hvordan er fedme farlig?
4. Type 2 diabetes (TK)
5. Knogleskørhed (OLS)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Naturvidenskab
ASTRONOMI
ASTRONOMI – Universets første
galakser
Hold 1122: 5 mandage 19.15-21
(3/9, 24/9, 22/10, 12/11, 3/12)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Sundhedsvidenskab
80
3. Er fedme et psykisk og socialt problem?
4. Hvordan har fedmeepidemien udviklet sig, og hvad betyder det?
5. En samlet teori for fedmen, årsager
og følger
SUNDHEDSVIDENSKAB – Sygdomme i
de endokrine kirtler
Hold 1197: 5 tirsdage 17.15-19
(30/10-27/11)
Ved ledende overlæge, lektor Hans
Perrild, Bispebjerg Hospital; overlæge,
dr.med. Thure Krarup, Bispebjerg
Hospital; overlæge, ph.d. Ane-Mette
Zander, Bispebjerg Hospital; overlæge,
ph.d. Birte Nygård, Herlev Hospital;
overlæge, klinisk lektor, dr.med. Ole
Lander Svendsen, Bispebjerg Hospital.
Tilrettelægger: Hans Perrild
Sygdomme i de endokrine kirtler er
hyppigt forekommende i Danmark
og rammer alle aldersgrupper. Der er
mange årsager til dem, men fælles for
alle er, at sygdomme opstår på grund af
for meget eller for lidt hormonproduktion, eller at hormonerne har sværere
ved at udøve deres effekt på grund af
forandringer i vævene.
Nogle sygdomme skyldes udefra
kommende faktorer, og andre skyldes
ændringer i immunsystemet. Det er
også kendetegnende for sygdomme
udløst af ændringer i de endokrine organer, at de er kroniske og dermed udløser et behov for vedvarende kontakt
med sundhedsvæsenet.
1. Forhøjet stofskifte (HP)
2. For lavt stofskifte og knuder i skjoldbruskkirtlen (BN)
3. Type 1 diabetes (MZ)
Ved professor Johan Fynbo,
Københavns Universitet; postdoc
Peter Laursen, Oscar Klein Centret,
Stockholms Universitet; lektor
Marianne Vestergaard, Københavns
Universitet; lektor Lise Christensen,
Københavns Universitet; lektor Max
Stritzinger, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Michael Quaade/
Astronomisk Selskab
Undersøgelser af de tidligste og fjerneste objekter i universet er helt essentielle for at forstå, hvordan galakserne
er dannet, og hvilke forandringer de har
gennemgået i tidens løb.
Forelæsningerne vil se nærmere på,
hvordan man kan observere galakserne, som de så ud for mere end 11 milliarder år siden. I meget fjerne galakser
foregår ofte helt anderledes fysiske mekanismer end i nærmere objekter. Disse
observationer viser, hvordan galakserne er opbygget, og hvordan de efterhånden er blevet til de galakser, vi ser i
dag.
1. Lyman alpha-lyset: Et unikt vindue
til de fjerneste galakser (PL)
2. Gammaglimt og de tidligste galakser (JF)
3. Kæmpe sorte huller, kvasarer og
baby-galakser (MV)
4. Galakser set gennem gravitationelle linser (LC)
5. Faint galaxies identified via supernovae discoveries (på engelsk) (MS)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
FYSIK
BIOLOGI – Livets sprog: Fra
det statiske til det dynamiske
verdensbillede
Hold 1123: 5 torsdage 17.15-19
(6/9-4/10)
FYSIK – Nyt fra Niels Bohr
International Academy
Hold 1132: 5 torsdage 17.15-19
(1/11-29/11)
Ved lektor, ph.d. Johan G. Olsen,
Københavns Universitet; lektor
Christian Holmberg, Københavns
Universitet; professor Anders Gorm
Pedersen, DTU; Morten Ruhwald,
Klinisk Forskningscenter, Hvidovre
Hospital; ph.d. Jesper Eugen-Olsen,
Hvidovre Hospital. Tilrettelægger:
Johan G. Olsen
Forskning i molekylære og cellulære
processer har altid været præget af et
mekanisk verdensbillede. Levende processer kørte som en maskine og bestod
af en masse enkeltdele. Detaljeret viden om disse enkeltdele sås som et redskab til at forstå helheden. Vi befinder
os nu i en brydningstid, hvor dette statiske verdensbillede bliver fortrængt til
fordel for et dynamisk og meget mere
komplekst billede, der i langt højere
grad afspejler den virkelighed, vi observerer.
Forelæserne kommer fra forskellige grene af biologisk/biokemisk forskning, men har alle oplevet dette skift i
løbet af deres virke. Forelæserne dækker forskning inden for bioinformatik,
strukturel biokemi, genetik, immunologi og infektionssygdomme.
1. Evolutionsteorien: Fra arternes oprindelse til evolution af evolvabilitet
(AGP)
2. Fra kugler og pinde til energilandskaber: Midt i et proteinmolekylært
dogmeskift (JGO)
3. De molekylære krystalkugler (JEO)
4. Gen-doping (CH)
5. Vores flydende hukommelse (MR)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Ved postdoc Anders Tranberg,
Københavns Universitet; professor Jeff
Greensite; postdoc Ricardo Monteiro,
Københavns Universitet; postdoc
Martin Pessah, Københavns Universitet;
professor Charles Marcus, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Anders
Tranberg
Niels Bohr International Academy blev
oprettet i 2007 som en forskningsenhed under Niels Bohr Instituttet, med
det formål at tiltrække talentfulde
unge forskere fra hele verden til Danmark. Forelæsningerne byder ligesom
sidste år på fem forskellige forskere om
fem forskellige emner indenfor moderne teoretisk fysik. Formålet er at give
et indblik, i hvilke spørgsmål der netop
nu optager frontforskningen, og hvilke
idéer og indgangsvinkler der forfølges
for at besvare dem. Fire af forelæsningerne foregår på engelsk.
1. Det meget tidlige univers (AT)
2. The Confinement of Quarks (JG)
3. Black Holes (RM)
4. A Universe of Discs; from Planets to
Stars to Black Holes (MP)
5. Nano-technology (CM)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
GEOLOGI
GEOLOGI – Jordskælv i geologisk
sammenhæng
Hold 1133: 7 torsdage 17.15-19
(25/10-6/12)
Ved adjungeret statsseismolog Søren
Gregersen
Jordskælv er naturkatastrofer, der viser vældige geologiske bevægelser i
jorden. Der er geologiske sammenhænge med vulkaner og tsunamier.
Danmark er ikke nær så udsat som
Stillehavsområdet, der omtales som
”Ring of fire”, men små jordskælv sker
i Danmark. Optegnelserne af jordskælvssignaler på det globale net af
seismografer bruges til to vigtige studiefelter: Hvad er de geologiske bevægelser og hvordan er jordens indre opbygget? Til sidst vil vi gennemgå, hvad
jordskælvsforskerne gør for at komme
frem mod en samfundsvigtig forudsigelse af jordskælv, hvilket er af enorm
interesse for især japanere, amerikanere, men også mange andre.
1. Jordskælv, hvad er det?
2. Jordskælv, vulkaner og tsunamier
3. Jordskælv på kloden og nær Danmark
4. Jordskælv og anden geofysik og
pladetektonik
5. Jordskælv og geodynamik i og omkring Danmark
6. Jordskælvsrystelsers oplysninger
om jordens indre
7. Jordskælvsforudsigelse
Nørre Campus
700 kr. (rabatpris: 650 kr.)
TEKNOLOGI
TEKNOLOGI – Teknologihistorie om
møller, arbejdere, opfindelser, skibe og
polyteknikere
Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16
(4/9-2/10)
Ved museumsinspektør, cand.
phil. Boum Pyndiah, Nationalmuseet;
museumsinspektør, cand.mag. Signe
Lykke Littrup, Nationalmuseet;
museumsinspektør Johan P. V.
Laustsen, Teknisk Museum; cand.scient.
Laila Zwisler, DTU. Tilrettelægger: Laila
Zwisler
I det danske landbosamfund lavede
mange mennesker det meste selv, men
møller blev en vigtig specialiseret teknologi. Med industrialiseringen gik
Danmark fra landbrugssamfundet til
et industrielt velfærdssamfund. Danmark blev ”moderne”. Videnskab, teknologi og opfindelser blev centrale
begreber i fortællingen om industrialisering og den moderne verden. I skyggen af en kold krig befolkedes det lille
land af forbrugere og specialister.
Forelæsningerne er omvisninger på
forskellige lokaliteter med nedslag på
81
forelæsningsrækker
BIOLOGI
de aspekter af teknologihistorien, der
arbejdes med på stedet. Udfordrende
terræn og kulde påregnes.
1. Danske møller. Mødested: Frilandsmuseet, hovedindgangen på Kongevejen 100 (BP)
2. Industrikultur. Mødested: Brede
Værk, I.C. Modewegs Vej (SLL)
3. Opfindelser, patenter og historiens
nytte. Mødested: Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25 (JPVL)
4. Sehested og Sælen. Mødested:
Sælen, Bradbænken, Nyholmen (LZ)
5. Danmarks Tekniske Universitets
historie. Mødested: DTU, Cafeen,
Bygning 306, Lyngby (LZ)
585 kr.
TEKNOLOGI – Bæredygtig energi skal
redde fremtidens klima
Hold 1203: 10 tirsdage 19-20.45
(18/9-27/11)
82
forelæsningsrækker
Ved vicedekan, ph.d. Hans Larsen, DTU;
chefkonsulent Jørgen Lemming, DTU;
institutdirektør, professor Kim DamJohansen, DTU; programleder Peter
Sommer-Larsen, DTU; professor Jens
Juul Rasmussen, DTU; programleder
Bent Lauritzen, DTU; adjungeret
professor Kim Pilegaard, DTU;
institutdirektør, professor Søren
Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl,
DTU; postdoc Peter Vesborg, DTU; lektor
Jesper Schramm, DTU; programleder
Anders Troi, DTU. Tilrettelægger:
cand.scient. Leif Sønderberg Petersen,
DTU
En bæredygtig udvikling på energiområdet betyder, at vi skal opfylde vores
nuværende behov for energi uden at
forstærke klimaændringerne og uden
at bringe fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov for energi i fare. Fossile brændsler
spiller en afgørende rolle for klimaændringerne. Hvordan kan vi bedst planlægge fremtidens energiforsyning med
mindst mulig skadevirkning på klimaet
og overgang til et samfund baseret på
bæredygtig energi? Hvilke energiteknologier råder vi over nu, og hvad vil der
dukke op i fremtiden? Langt de fleste
af vores transportmidler drives af fossile brændsler, som udleder CO2 til atmosfæren. Hvad kan der gøres ved det?
Fremtidens intelligente energisystem
skal være opbygget radikalt anderledes
for at kunne rumme store mængder
vedvarende energi. For energisystemet
skal også virke, når solen ikke skinner
og vinden har lagt sig.
1. Energiforbrug og klimaændringer:
Energibesparelser og omstilling af
verdens energisystemer (HL)
2. Vindenergiens rolle i fremtidens
bæredygtige energisystem (JL)
3. Ren og effektiv udnyttelse af fossile
brændsler herunder muligheder for
CO2-reduktion (KDJ)
4. Solenergi kan levere både strøm og
varme til energisystemet (PSL)
5. Hvilken rolle vil kernekraft og fu­
sionsenergi få i fremtidens energisystem? (JJR, BL)
6. Bioenergi skal skaffe mere energi til
verdens befolkning (KP)
7. Brændselsceller: Fremtidens effektive og klimavenlige kraftværker (SL)
8. Et bæredygtigt energisystem kræver at vi kan lagre energien (JR, PV)
9. Transport med mindre CO2 (JS)
10. Bæredygtige energisystemer skal
være intelligente (AT)
Danmark Tekniske Universitet,
2800 Lyngby
1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.)
TEKNOLOGI – Nanoteknologi i
hverdagen
Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45
(20/9-1/11)
Ved lektor Kristian Mølhave, DTU;
professor Anja Boisen, DTU; professor
Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor
Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter
Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen,
DTU; professor Ulla Vogel, DTU.
Tilrettelægger: Peter Bøggild
I medierne kan nanoteknologi nemt
fremstå som noget futuristisk, fjernt
og fantastisk. Der er ganske rigtigt
mange spændende ideer, men teknologien er meget tættere på hverdagen,
end de fleste tror. Historisk set har vore
forfædre farvet keramik og glas med
nanopartikler, og udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at lave
smøremidler uden at ane noget om
nanovidenskab. Det store gennembrud
skete i slutningen af sidste århundrede,
da man for alvor udviklede mikroskoper der gjorde det muligt at tage billeder af enkelte molekyler og atomer,
og dette har gjort en kæmpe forskel –
nu kan forskerne pludselig se, hvad de
foretager sig.
Det er dog ikke så mærkeligt, hvis
man som borger bliver forvirret over de
modstridende signaler: Nanoteknologi
er det ene øjeblik en trussel mod sundheden, og det næste øjeblik skal den
forbedre vores livskvalitet. Et lidt dybere
kik på nanopartikler – både af den farlige og den helbredende slags – kan give
et mere nuanceret billede.
1. ”Nanoscience show”: Hands-on
oplevelse af nanoteknologi og fænomener (KM)
2. Nanosensorer til bakterier og bomber (AB)
3. Elektroniske plastre har styr på
pulsen (EVT)
4. Nano/biosensorer: Et laboratorium
på en mikrochip (WS)
5. Fantastiske overflader: I naturen og
i laboratoriet (PB)
6. Nanopartikler i kroppen – på godt
og ondt (TA, UV)
Danmark Tekniske Universitet,
2800 Lyngby
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)
Samfundsvidenskab
Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen,
Københavns Universitet og ph.d.
Carsten Jensen
Efter opstandene i 2011 står lederne i
Mellemøstens demokratiserende lande
overfor store valg. I Egypten skal islamister og militær kæmpe med forventninger og demografi, og Libyen skal
starte næsten forfra. Vil de tilpasse sig
USA og Europa som Tyrkiet, eller vil de
udfordre verdensordenen som Iran?
Vi ser også på de tilbageværende
autoritære lederes nye situation. Vil
de vælge en trinvis tilpasning til demokratiske normer som Marokko, eller
tage chancen med et angreb på disse
som i Syrien? Iran har hidtil satset på
sit atomprogram, men hvordan går det
med denne satsning?
1. Efter Det arabiske forår: Tilpasning
eller isolation? (BH, CJ)
2. Egypten og Libyen: Islamister, militær og demokratisering (CJ)
3. Iran og Syrien: Atomprogram, udfordring og magtopgør (BH)
4. De arabiske kongedømmer: Olie,
økonomisk liberalisering og små
tiltag (CJ)
5. USA, Europa og det nye Mellemøsten (BH, CJ)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
SAMFUNDSVIDENSKAB – Globale
udfordringer, globale trends
Hold 1188: 6 onsdage 17.15-19
(24/10-28/11)
Ved ph.d. Lau Blaxekjær, Københavns
Universitet; ph.d. Bertel Teilfeldt
Hansen, Københavns Universitet; ph.d.
Hans Boas Dabelsteen, Københavns
Universitet; lektor, lic.soc. Merete Watt
Boolsen, Københavns Universitet;
professor Lars Bo Kaspersen,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
Merete Watt Boolsen
Medierne har i de senere år beskæftiget
sig en del med globale udfordringer og
globale trends, men hvad handler det
om? Hvad betyder det, hvilke perspektiver skimtes, og hvilke magtkampe foregår bag kulisserne?
Forelæsningerne giver introduktioner til emnerne og indeholder forelæsernes egne bidrag til forskningen på
feltet. I forelæsningerne diskuterer vi,
hvordan vi kan forstå emnerne i dag i
lyset af spændingsfeltet mellem teori, empiri og politik. Dels omhandler
forelæsningerne diskussionen på det
overordnede niveau og dels diskuteres
specifikt klimapolitik og international
politik, specielt (borger)krige. Vi kommer også ind på forholdet mellem religion og politik og ser på fundamentet for vores viden, og hvordan den i høj
grad beror på de samfundsvidenskabelige metoder, vi anvender.
1. Globaliseringens politiske, økonomiske og kulturelle udfordringer (LBK)
2. Klimapolitik (LB)
3. Forudsig den næste borgerkrig
(BTH)
4. Forholdet mellem religion og politik
(HBD)
5. Hvordan ved vi det, vi siger, vi ved –
og er det sandt? (MWB)
6. Er globaliseringen en udfordring?
(LBK)
City Campus
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)
SAMFUNDSVIDENSKAB – EU i krise
Hold 1189: 5 tirsdage 17.15-19
(30/10-27/11)
Ved ekstern lektor, cand.scient.pol.
Hans Branner
Kriserne er over os, og ikke mindst EU’s
krise har vi hørt meget om i de seneste år. De fem forelæsninger søger at
gå bag om krisen og fokusere på dens
videre perspektiver: EU’s og euroens
fremtid, truslerne mod demokratiet,
og Europas muligheder i en verden under stærk forandring. Der indledes med
en oversigt over den udvikling mod et
stadig tættere og mere omfattende
samarbejde, der har karakteriseret for-
holdet mellem de europæiske stater
efter 2. verdenskrig. I forlængelse heraf belyses den nuværende krise med
en gennemgang af dens økonomiske,
sociale og politiske aspekter. Sammen
med diskussionen af de demokratiske
udfordringer og Europas reducerede
magtstilling lægger forelæsningerne
overordnet set op til at besvare spørgsmålet: Står vi i dag ved et afgørende
vendepunkt i EU’s og dermed Europas
historie? Meget tyder på at svaret er bekræftende.
1. Det politiske Europas forvandling
efter 1945
2. EU i 2010’erne: Opløsning eller ny
begyndelse?
3. Eurokrisen: Baggrund, løsninger og
perspektiver
4. Hvor truet er det europæiske demokrati?
5. EU’s marginalisering i en ny verdensorden
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI – Ind i fortællingernes
verden
Hold 1118: 5 onsdage 17.15-19
(5/9-3/10)
Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk
Folkemindesamling;
mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk
Folkemindesamling
Fortællinger har til alle tider kunnet
føre fortælleren og tilhørerne ad stier
til fantasiens verden såvel som til eftertænksomhedens rum og genkendelsens og erkendelsens glæde eller
forbløffelse. Forelæsningsrækken vil
belyse fortællingernes varierede verdener, som de kommer til udtryk i store
83
forelæsningsrækker
SAMFUNDSVIDENSKAB –
Mellemøstens udfordringer efter Det
arabiske forår
Hold 1187: 5 tirsdage 19.15-21
(23/10-20/11)
og små historier, sang, dans og billeder
fra middelalderen og op til i dag. Den
gennemgående tråd vil være fortællingernes betydning for den enkelte og for
fællesskabet. Forelæsningsrækken ser
på, hvorfor middelalderens og renæssancens fortællinger vendte op og ned
på alting, og hvordan fortællinger kan
give os et indblik i fortællernes livssyn i
1800-tallet. Lyd- og videooptagelser fra
anden halvdel af 1900-tallet giver mulighed for et unikt indblik i ”det fortællende sangudtryk”, og hvad der sker, når
man synger til dans.
1. Introduktion til fortællingernes
verden og rundvisning i Dansk Folkemindesamling (LA)
2. Fortælling som frirum i nutiden
(LA)
3. Evald Tang Kristensens fortællere
(LHH)
4. Sang og dans som fortælling (LHH)
5. Den bagvendte vise og den omvendte verden (LHH)
Dansk Folkemindesamling,
Christians Brygge 3, 1219 K
ordren om samarbejde med besættelsesmagten. Efter den 29. august 1943
ophørte regeringen med at fungere.
Samarbejdspolitikken blev videreført
af embedsmænd uden egentligt folkeligt mandat, indtil tyskerne opløste
dansk politi den 19. september 1944.
Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte
genopstillingen af politiet med alle de
vanskeligheder dét gav, ikke mindst et
retsopgør.
1. Den 9. april 1940 og samarbejdspolitikken
2. Den 21. juni 1941 og kommunistinterneringen
3. Den 29. august 1943 og augustoprøret
4. Den 19. september 1944 og opløsningen af politiet
5. Den 5. maj 1945 og retsopgøret
Politihistorisk Museum,
Fælledvej 20, 2200 N
535 kr. ( rabatpris: 485 kr.)
500 kr.
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
JURA
84
forelæsningsrækker
JURA – Dansk politi under tysk
besættelse
Hold 1170: 5 onsdage 14.15-16
(24/10-21/11)
Ved tidl. kriminalassistent Frank Bøgh
og professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg,
Københavns Universitet
Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af dets medvirken ved
interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen
af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at
dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen.
Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestidshistorie
nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad
besættelsen betød for den enkelte politiansatte og dennes håndtering af
erkegaards eksistentielle tænkning.
Særlig indenfor den humanistisk-eksistentielle psykologi, hvor hans indflydelse allerede tydeligt kan læses. Forelæsningernes formål er at vise Søren
Kierkegaards forfatterskabs dybe anvendelighed indenfor den terapeutiske
kliniske praksis. Med udgangspunkt i
forelæserens egen terapeutiske praksis
vil centrale temaer og problematikker
fra det terapeutiske rum blive gjort til
genstand for Søren Kierkegaards psykologiske indsigter og dialektiske metode,
med inddragelse af og i diskussion med
teoretiske og metodiske hovedanskuelser indenfor den psykoterapeutiske tradition.
1. Klient-terapeut forholdet: Forudsætninger for ”al sand hjælpekunst”
2. Samtalens dialektik: Mødet med
”den anden” i det terapeutiske rum
3. Om at blive sig selv i en familie:
Tilknytningens og adskillelsens
psykologi
4. Parforholdets dialektik: Om at se sig
selv i den anden
5. Forandringens paradoks: Om at
blive den man allerede er
ØKONOMI
ØKONOMI – Samfundsøkonomi på en
skrøbelig planet
Hold 1205: 5 onsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI – Om at lære at ængstes:
Kierkegaardske perspektiver på
terapeutisk praksis
Hold 1184: 5 tirsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.mag. Martin Spanner
Neubauer
Der er stor inspiration at hente for
anvendt klinisk psykologi i Søren Ki-
Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård,
Københavns Universitet; professor,
mag.scient.soc. Heine Andersen,
Københavns Universitet; professor,
dr.scient.adm. Jesper Jespersen,
Roskilde Universitet; cand.scient., mpp
Lars Josephsen. Gæst: adm. direktør
Lars Pehrson, Merkur Andelskasse.
Tilrettelæggelse: Jesper Jespersen og
Lars Josephsen
Forelæsningerne gennemgår centrale argumenter i debatten om, hvorvidt markedsøkonomisk organisering
kan forenes med de globale økologiske
rammer. Kan markedsøkonomien indrettes med henblik på en overordnet
hensyntagen til, at vi bor på en skrø-
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
IDÉHISTORIE
IDÉHISTORIE – Preussen: Myte og
virkelighed
Hold 1169: 5 onsdage 12.15-14
(5/9-3/10)
Ved BA Claus Christoffersen
Preussen var i århundreder Danmarks
nabo mod syd. Og efter 1864 blev Preussen det modbillede, vi forstod os selv ud
fra: Preussen var kadaverdisciplin, militarisme og reaktion – og vi var alt det
modsatte. I 1947 opløste de allierede besættelsesmagter Preussen, og derefter
var Preussen i mange år ikke blot glemt,
men i Tyskland direkte tabu. De seneste
årtier er interessen for denne vigtige
stat i Europas historie imidlertid blomstret op igen. Og med den nye interesse har billedet af Preussen ændret sig:
Preussen er måske nok disciplin, militarisme, streng arbejdsmoral og reaktion,
men Preussen er også nordeuropæisk
oplysning, tolerance, industrialisering
og modernitet.
Forelæsningsrækken vil fokusere på
de tanker, der er dominerende i den
preussiske stat fra 1701-1918. For Preussen er netop som stat sammensat og
modsætningsfyldt – og derfor en nærmere undersøgelse værd.
1. Fra kurfyrstendømmet Brandenburg til kongeriget Preussen
2. Soldaterkongen: Disciplin, pietisme
og religiøs tolerance
3. Frederik den Store: Erobringskrige
og oplysning
4. Romantik, nationalisme og reaktion
5. Kejserriget: Bismarck, industrialisering og modernitet
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
IDÉHISTORIE – Heideggers
værenshistorie og historien om
vestens ”værensglemsel”
Hold 1220: 5 onsdage 10.15-12
(5/9-3/10)
Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte
Eskildsen
Martin Heidegger (1889-1976) hører til
det 20. århundredes mest indflydelsesrige og kontroversielle filosoffer. Ifølge
Heidegger kan den moderne tid karakteriseres som ”meningsløshedens
tidsalder”, fordi mennesket ikke længere er integreret i verden. I antikkens
Grækenland mente Heidegger at kunne iagttage en meget intens erfaring
af det, han kalder ”væren”, som udgjorde en meningsfuld kontrast til det moderne menneskes opfattelse af sig selv,
som behersker og forbruger af verden.
Hvor antikkens menneske levede i bevidstheden om værens overmagt og
fylde, er vejen til erfaringen af væren
lukket for det menneske, der forsøger
at gøre sig til herre over verden. Forelæsningerne vil give et overblik over,
hvordan Heidegger så den såkaldte
”værensglemsel” komme til udtryk på
forskellige måder op gennem historien, samt hvorledes han, med indimellem meget kontroversielle metoder,
ville genskabe den meningsfulde erfaring af væren.
1. Heidegger og spørgsmålet om værens mening
2. Heidegger og tænkningens historie
3. Heidegger og kristendommens
historie
4. Heidegger og nationalsocialismen
5. Heidegger og kunsten
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Filosofi
FILOSOFI – Kulturkampe i
danmarkshistorien
Hold 1130: 5 mandage 17.15-19
(3/9-1/10)
Ved mag.art. Henrik Gade Jensen
Ånd er magt, og siden demokratiets
indførelse har der været kamp om at
definere og præge den offentlige mening og derigennem udviklingen i
samfundet. Hver ny generation har typisk sine idéer, som den vil have anerkendt som konsensus. Nogle gange skal
der provokationer til for at få slået hul
på en etableret konsensus og få skabt
en ny tidsånd. Den nye tidsånd skaber
typisk en ny retorik, som ofte sker ved
karikaturer af det etablerede og for at
skabe forståelse for den nye tids idéer.
Eksempelvis blev bønderne skældt
ud af den nationalliberale Carl Ploug,
redaktør af Fædrelandet, som kaldte
dem nikkedukker, undermålere, kanaljer, dumrianer og vindbøjtler, en perfiditet der aldrig er overgået i dansk
presse.
Forelæsningerne vil med eksempler
belyse, hvad en tidsånd er, og hvorfor
85
forelæsningsrækker
belig planet med begrænsede ressourcer og en stigende befolkning? Markedets mekanismer er ofte velegnede til
at samordne produktion og forbrug,
men de kan ikke sikre en retfærdig indkomstfordeling på nationalt og internationalt plan. Desuden er markedet
blindt over for naturgrundlagets begrænsninger.
Forelæsningerne kommer ind på, at
et ureguleret markedsøkonomisk system har en række iboende systemiske svagheder, der indebærer risiko for
ustabilitet og tilbagevendende økonomiske og økologiske kriser. Gennem de
seneste årtier har der været et stigende antal finansielle kriser, hvis afledte virkninger har begrænset det realøkonomiske råderum og dermed også
svækket mulighederne for at tilgodese
de økologiske hensyn. En række finansielle institutioner er gået fra at udøve
samfundsunderstøttende aktiviteter
til i varierende grad at udfordre demokratisk funderede politiske beslutningsprocesser.
1. Udbud og efterspørgsel. Langtidsholdbar anvendelse af knappe ressourcer (NK)
2. Bankernes samfundsmæssige rolle.
Forskellige forretningsmodeller for
banker, finansøkonomi og realøkonomi (LP)
3. Fordeling af goder i samfundet.
Retfærdighed og etik mellem mennesker, nationer og generationer
(HA)
4. Global økologisk økonomi. Grøn
teknologi, grøn økonomi og bæredygtig udvikling (LJ)
5. Makroøkonomi i dag. Gældskriser,
arbejdsløshed og vækst i et globalt
perspektiv (JJ)
ligheder i de to tænkeres værker. Trods
markante forskelle har deres tænkning
en række fællestræk.
Vi begiver os ind i de to tænkeres verden med henblik på at opnå en større
forståelse af deres filosofiske betydning
og kompleksitet. Vi vil bl.a. behandle kierkegaardske temaer som gudsforhold,
etik, paradokser, tænkningens umulighed, frihed og valg. Nietzschianske
temaer som overmennesket, viljen til
magt, at filosofere med hammeren, den
evige genkomst. Hvilken aktualitet har
deres tænkning i dag, og hvad kan de
lære os om vores samtid og os selv?
City Campus
86
forelæsningsrækker
den kan udøve magt over sindene. En
ny idé begynder ofte som kontroversiel
og ekstrem, før den senere accepteres
og bliver til en del af den offentlige mening.
1. Carl Plougs agitation for nationalliberalismen
2. Viggo Hørups opgør med nationalliberalismen
3. Poul Henningsen og kulturradikalismen
4. Ungdomsoprørere og skattenægtere i velfærdsstaten
5. Kulturkampen under Anders Fogh
Rasmussen
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
FILOSOFI – Med Kierkegaard og
Nietzsche i porten til vores tid
Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19
(5/9-3/10)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Malene
Trock Hempler, CBS
Kierkegaard er kendt som troens tænker. Nietzsche er kendt for at erklære
Gud død og bliver betragtet som repræsentant for indvarslingen af det
moderne og sekulariserede samfund.
Begge er kendt for de litterære grebs
betydning for det filosofiske indhold.
Forelæsningsrækken ser på forskelle og
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
FILOSOFI – Klimaforandringer og etik:
Hvad bør vi gøre?
Hold 1216: 5 mandage 15.15-17
(3/9-1/10)
Ved lektor, ph.d. Thomas Søbirk
Petersen, Roskilde Universitet;
professor, dr.phil. Jesper Ryberg,
Roskilde Universitet; professor,
dr.phil. Kasper Lippert-Rasmussen,
Aarhus Universitet; lektor, ph.d. Sune
Lægaard, Roskilde Universitet; ekstern
lektor, ph.d. Frej Klem Thomasen,
Roskilde Universitet. Tilrettelægger:
Thomas Søbirk Petersen
Klimaforandringerne i de kommende
generationer kommer til at stille store
udfordringer og ikke mindst nye krav
til, hvordan vi som mennesker bør indrette os på kloden. Ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger
vedrørende klimaforandringerne, noget andet er, hvad vi, etisk set, bør gøre i
lyset af disse kendsgerninger.
Ifølge WHO mister 150.000 mennesker hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder
fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget
vandstand; ekstrem regn, stormvejr og
skovbrande; mangel på drikkevand og
udbredelse af sygdomme, som f.eks.
malaria, til områder der ikke tidligere
var ramt af malaria. Vores generations
passivitet, i forhold til menneskeskabte
såvel som ikke menneskeskabte klimaforandringer, kan føre til, at flere hundrede millioner mennesker vil dø eller
opleve en kraftig nedsættelse af deres
levestandard. Og selvom det ikke skulle
gå så galt, er udsigterne skræmmende.
Hvordan skal vi, etisk og moralsk, forholde os til disse udfordringer?
Deltagerne bedes købe/låne: Klima
og etik, af T.S. Petersen & J. Ryberg (red.),
Roskilde Universitetsforlag, 2011.
1. Hvad kan og bør du gøre? Om individuelt og kollektivt ansvar for klimaforandringer (FKT)
2. I hvilken udstrækning har vi et moralsk ansvar overfor udviklingslandene og fremtidige generationer?
(TSP)
3. Hvordan bør klimabyrden fordeles?
(KLR)
4. Har klimaflygtninge ret til at få
tildelt nye landområder? (SL)
5. Er det demokratiske system dueligt
med hensyn til at forhindre negative effekter af klimaændringer? (JR)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Kunsthistorie
KUNSTHISTORIE – Modens kultur og
æstetik
Hold 1171: 5 onsdage 16.15-18
(5/9-3/10)
Ved ph.d., cand.mag. Marie Riegels
Melchior, Designmuseum Danmark;
adjunkt, ph.d., cand.mag. Maria
Mackinney-Valentin;
museumsinspektør, cand.mag.
Kirsten Toftegaard, Designmuseum
Danmark; cand.mag. Nikolina OlsenRule, Designmuseum Danmark; lektor,
ph.d., cand.scient. Lise Skov, CBS.
Tilrettelægger: Marie Riegels Melchior
Forelæsningsrækken sætter modens
verden i perspektiv gennem ny dansk
modeforskning. Forelæsningerne indfører i modens kultur og æstetik med et
dansk fortegn i perioden det 20.-21. århundrede. Tematisk sættes fokus på, da
”dansk mode” blev moderne, og danske
modedesignere blev ledende i at klæde
danskerne moderigtigt på; den danske
pelsindustri i udvikling fra råvare til
eksklusivt, etisk bevidst mode; hvordan
Designmuseum Danmark,
Bredgade 68, 1260 K
754 kr. (rabatpris: 704 kr.)
KUNSTHISTORIE – Indisk
samtidskultur på ARKEN: Religion,
kunst, mode, film og litteratur
Hold 1173: 5 tirsdage 15.15-17
(11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 23/10)
Ved cand.mag. Thomas Sehested;
lektor, ph.d. Peter B. Andersen,
Københavns Universitet; ph.d. Janne
Meier, CBS; ph.d., overinspektør Stine
Høholt, ARKEN. Gæst: programredaktør
Niklas K. Engstrøm, CPH:DOX.
Tilrettelægger: Thomas Sehested
Hvad rører sig i Indien lige nu? Hvor er
samfundet på vej hen? Hvad drømmer
de om? På ARKEN kan man opleve to
store udstillinger om det moderne Indien og præsenteres for de mest spændende og innovative indiske kunstnere
og designere. Forelæsningerne tager
udgangspunkt i ARKEN’s omfattende
arbejde med udstillingerne og giver et
nuanceret indblik i det indiske sam-
fund og den hastige forandring, som
det undergår set igennem det kreative
indiske miljøs øjne.
Vi diskuterer samfundet og religionen i det moderne Indien, kunsten
foldes ud og diskuteres i forhold til
globale kulturteorier, vi dykker ned i beklædningens betydning i Indien og ser
på, hvordan unge designere forholder
sig til traditionen, og vi lader os rive ind
i den nyere indiske dokumentarfilms
udfordrende verden.
1. Et uforanderligt land i hastig forvandling (TS)
2. Religion i det moderne Indien (PBA)
3. Indisk mode mellem tradition og
nyskabelse (JM)
4. Udstillingen India: Art Now og globaliseringens kulturteorier (SH)
5. CPH:DOX / Indisk dokumentarfilm
(NE)
ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj
745 kr. (rabatpris: 695 kr.)
KUNSTHISTORIE – Ny kunst i kirkerne
Hold 1174: 5 tirsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved museumsinspektør, ph.d. Lene
Bøgh Rønberg, KØS; mag.art. Christina
Stenka Hellfach, KØS; mag.art. Anna
Manly, KØS; lektor, cand.theol.,
cand.mag. Birgitte Bech, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Lene Bøgh
Rønberg
Forelæsningerne stiller skarpt på Danmarks skelsættende nye kirkeudsmykninger og udfolder de vigtige debatter
om samtidskunst og kirke, der knytter
sig til dem. Fra cobrakunstneren CarlHenning Pedersens ”flyvende smølfer”
i Ribe Domkirke til helt nye værker som
Øivind Nygårds gennembrudte altervæg, der ligner et flugtforsøg fra fængselskirken i Horsens, og internationale
eksempler som tyske Gerhard Richters
vindue i domkirken i Køln, der også har
været anledning til ophedede diskus­
sioner. I forbindelse med udstillingen
Giv os i dag. Når kunsten går i kirke på
KØS og i udvalgte kirker landet over går
vi bag om udsmykninger, som med deres publikumsinddragende, provoke-
rende og til tider helt private udsagn
har revitaliseret kirkekunsten og udfordret folks forventninger til en kunst, der
traditionelt set har handlet om evangeliet.
Forelæsningerne folder det store
spektrum af ny kirkekunst ud og viser en mængde fantastiske og tankevækkende eksempler på kunstværker i
samspil med landets enestående kirkerum.
1. Introduktion til Når kunsten går i
kirke og de spørgsmål, udstillingen
sætter fokus på (LBR)
2. Introduktion til udstillingens midlertidige kunstprojekter i udvalgte
kirker i Køge, København, Odense,
Ålborg, Ribe og Lemvig (CSH)
3. Den traditionstro og den personlige
billedverden: Motivforvandlinger i
den nye kirkekunst (BB)
4. De tidlige moderne udsmykninger
i danske kirker og debatterne omkring dem (AM)
5. Nye publikumsinddragende og kritiske strategier i kirkekunsten (AM)
KØS, Museum for Kunst i det Offentlige
Rum, 4600 Køge
710 kr. (rabatpris: 660 kr.)
KUNSTHISTORIE – Se Sorø – se
kunsten: Fra guldalderen til nutiden
Hold 1175: 1 lørdag 11.00-16
(15/9)
Hold 1176: 1 lørdag 11.00-16
(29/9)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Sorø, der har rødder helt tilbage til
1100-tallet, er en by, der altid har været centreret om viden og uddannelse.
Først med et stort kloster, og efterfølgende med en række skoler og et akademi. Sorø Kunstmuseum, der har til huse
i et klassicistisk borgerhus fra 1832, er
netop blevet udvidet med en meget
87
forelæsningsrækker
forskellige protestbevægelser inden for
kunsthåndværket har påvirket modebilledet samtidig med at være feltets
skarpe kritiker; hvordan trendmekanismer og stil i det 20. århundrede har
ændret sig; og endelig avantgardismen
inden for internationalt og dansk modedesign og dets betydning på performancekunstscenen på tærsklen til det
21. århundrede.
Alle forelæsere har bidraget til en eller begge af bogudgivelserne: Snit. Industrialismens tøj i Danmark (Museum
Tusculanums Forlag, 2011) og Klædt på
til skindet. Modens kultur og æstetik
(Forlaget Vandkunsten, 2011).
1. Da dansk mode blev moderne: Modens verden fra et dansk perspektiv
(MRM)
2. Trendmekanismer og stil: Er den
gode smag blevet hjemløs? (MMV)
3. Protest: Kunsthåndværkertøj og
beklædningskunst når moden er
for meget og noget andet nyt må
til (KTO)
4. Samtidsmoden som performancekunst (NOR)
5. Mode og etik: Dansk pelsindustri
med og mod hårene (LS)
vellykket tilbygning, og museets samling giver et overblik over dansk kunsts
historie fra Abildgaard over E
­ ckersberg
og Skovgaard til nutiden.
Rundvisningen på Sorø Kunstmuseum afsluttes med en introduktion til
museets store samling af russiske ikoner. På det lokalhistoriske museum, der
har til huse i et bindingsværkshus fra
1625, kan man se eksempler på Lucie Ingemanns malerier, som repræsenterer
det tidligste af danske kvinders malerier.
Dagen afsluttes med et besøg på
Sorø Akademi, som er bygget af Peder
Malling, samme arkitekt som Københavns Universitetets hovedbygning.
Den velbevarede bygning rummer
pompejanske dekorationer af maleren
Georg Hilker, tidens mest efterspurgte
interiørmaler. Deltagerne sørger selv
for transport og entré til Sorø Museum.
Sorø Kunstmuseum, Storgade 9,
4180 Sorø
ster materialet et spændende lys over
fortidige identiteter og sætter dermed
en sekulariseret nutid i relief. Forelæsningsrækken afrundes med en ekskursion til udvalgte københavnske kirker.
1. Introduktion – hvad er et
­gravminde?
2. Renæssancens og barokkens
­gravminder
3. Kongelig, adelig og borgerlig
­iscenesættelse
4. Personlig og kollektiv erindring
5. Gravkunst og sekularisering
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Sjællands Kirkemusikskole,
Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde
500 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Mød musikken
Hold 1183: 10 mandage 17.15-19
(se nedenstående datoer)
350 kr.
Ved cand.mag. Knud Ketting; organist,
ph.d. Eva Maria Jensen; lektor,
ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns
Universitet; organist, cand.mag.
Michael Garnæs. Tilrettelægger: Eva
Maria Jensen
KUNSTHISTORIE – Dansk gravkunst og
dens betydninger
Hold 1177: 5 onsdage 17.15-19
(24/10-21/11)
88
forelæsningsrækker
Ved museumsinspektør, cand.mag.
Rikke Garfield Lagersted-Olsen,
Bakkehusmuseet
De danske kirker er fyldt med gravkunst: på vægge, i gulve og i gravkapeller. Gravminder er ikke blot interessante som kunsthistoriske genstande, men
vidner gennem inskriptioner, billeder
og form også om deres funktion i de
kirkelige rum. De afspejler det enkelte
individs selvforståelse, men fortæller
også bredere om sociale, kulturelle og
religiøse forhold. Interessant er tillige
spørgsmålet, hvem de mange gravminder er rejst for – de døde eller de levende? I deres relation til de efterladte/den
nutidige betragter kommer fænomener som iscenesættelse og erindring i
fokus.
I forelæsningerne lægges der især
vægt på renæssancens og barokkens
epitafier og gravmæler. Vi undersøger
de forskellige udformninger og kvaliteter samt de religiøse, sociale og rumlige
kontekster, de indgår i. Tilsammen ka-
religiøs musik ikke nødvendigvis var led
i en liturgisk sammenhæng, men også
hørte hjemme i koncertsalene.
Vi ser på de historiske forudsætninger for udformningen af dødsmessen i
katolsk regi og kaster også et blik på udviklingen efter Verdi. Forelæsningsrækken knytter sig til en opførelse af Verdis
Requiem i Roskilde Domkirke den 5. november, men kan også anbefales af interesserede, der ikke skal til selve koncerten.
1. Requiets historie (EMJ)
2. Død og evighed i musikken (EMJ)
3. Verdis Requiem: Tilblivelsen (KK)
4. Verdis Requiem: En gennemgang
(KK)
5. Requier efter Verdi (EMJ, KK)
Musik, film og
teater
MUSIKVIDENSKAB
MUSIKVIDENSKAB – Rundt om Verdis
Requiem
Hold 1182: 5 torsdage 19.15-21
(4/10- 8/11)
Ved organist, ph.d. Eva Marie Jensen og
cand.mag. Knud Ketting
Man har kaldt Verdis Requiem for en religiøs opera. Men i virkeligheden bygger Verdi her, ud fra sine personlige
forudsætninger, videre på en lang tradition for dødsmesser. Værket indskriver sig i en tendens, der blev mere og
mere åbenlys i løbet af 1800-tallet: At
Forelæsningsrækken knytter sig til koncerter med Sjællands Symfoniorkester
(Copenhagen Phil). Vi gennemgår værkerne om mandagen i samme uge, som
koncerten finder sted. De enkelte værker bliver behandlet med hensyn til
form, placering i den musikhistoriske
sammenhæng og tekniske problemer,
der kan knytte sig til værkets opførelsespraksis.
24/9 – Pernille Sejlund: Bubbles; Carl
Nielsen, violinkoncert; Beethoven: 7.
symfoni (KK)
1/10 – Benjamin Britten: War Requiem (EMJ)
22/10 – Béla Bartók: Braschkoncert;
Sjostakovitj: 5. symfoni (MF)
29/10 – Strauss: Don Juan; Tjajkovskij: Francesca da Rimini, Frederik
Österling: Akkordeon-koncert (EMJ)
5/11 – Beethoven: Klaverkoncert nr.
3, Béla Bartók: Koncert for orkester
(MG)
12/11 – Beethoven: 3. symfoni, Eroica;
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.)
FILMVIDENSKAB
FILMVIDENSKAB – Historien og filmen
Hold 1125: 5 mandage 14.15-16
(29/10-26/11)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet
Film og tv er i dag de største historiefortællere. For de fleste moderne mennesker kommer kendskabet til historien
fra disse medier, snarere end gennem
skoleundervisningen. Direkte eller via
video, DVD og internet formidler de levende billeder spændende begivenheder i fortiden. Samtidig formidler film
og tv opfattelser af fortiden, som politiske ledere ofte har forsøgt at styre.
De levende billeder er dermed ikke blot
blevet en kilde til fængslende underholdning, men også en kampplads for
politiske holdninger.
Forelæsningsrækken vil fokusere på
fem særlig betydningsfulde historiske
film fra 1900-tallet, som alle på en eller anden måde behandler temaet ”en
nations fødsel”, og alle forholder sig ret
frit i forhold til flere historiske detaljer:
1. En nations fødsel (Griffith, USA, 1915)
2. Oktober (Eisenstein, Sovjetunionen,
1928)
3. Den store Konge (Harlan, Tyskland,
1942)
4. Henry V (Olivier, England, 1944)
5. Sissi, den unge kejserinde (Marischka, Tyskland/Østrig, 1956)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
TEATERVIDENSKAB
TEATERVIDENSKAB – Billedet af Tyrken
Hold 1124: 5 torsdage 17.15-19
(1/11-29/11)
FILMVIDENSKAB – Fra postfeministisk
romance til tøsefilm
Hold 1129: 5 onsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
Ved ph.d., mag.art. Vibeke Pedersen,
Københavns Universitet
Tøsefilm er en ny betegnelse for film
henvendt til det kvindelige publikum.
Tidligere talte man om damefilm og tårepersere. Filmene er ikke feministiske
i betydningen 70’er-feministiske, men
snarere post-feministiske. Retten til uddannelse og arbejde udenfor hjemmet
er blevet en selvfølge fra 80’erne og
frem, men der er stadig problemer med
at ”få det hele”, dvs. både karriere, kærlighed og familie.
Tøsefilmen har været kritiseret for at
fokusere på romancen og det heteroseksuelle parforhold, og heltinderne for
at være sygeligt optaget af shopping
og udseende. Men mange tøsefilm underkaster romancen en distanceret og
ironisk behandling og har et reflekteret
forhold til forbrug. Det gælder allerede
Pretty Woman (1990).
Nogle tøsefilm har reaktionære tendenser, idet heltinden opgiver karrieren
til fordel for kærligheden, som fx i View
from the Top (2003). Men de bedste tøsefilm giver et tankevækkende indblik i
yngre kvinders aktuelle livssituation.
1. Postfeministisk romance: Pretty
Woman (1990), Bridget Jones’ Dagbog (2001)
2. Backlash: Fatal Attraction (1987),
View from the Top (2003) og Sweet
Home Alabama (2002)
3. Karrierekvinden: Djævelen går i
Prada (2006)
4. Sex and the City-filmene (2008 +
2010)
5. Drengehumor: Bridesmaids (2011)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Ved mag.art. Steffen Heiberg; ph.d.
Mikael Bøgh Rasmussen; lektor, dr.phil.
Bent Holm, Københavns Universitet;
lektor, ph.d. Jens Hesselager,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
Bent Holm
Tyrkiet spiller en tiltagende rolle på den
aktuelle internationale scene. Konfrontationen af kulturer bliver stadigt mere
nærværende. Den fjerne verden og fortid rykker hele tiden nærmere.
Forelæsningerne fokuserer på billedet og iscenesættelsen af figuren Tyrken i perspektiv af en række historiske
omstændigheder og kunstneriske udtryksformer. Sådanne kulturelle konfrontationer og relationer har i vidt
omfang været undereksponeret i historieskrivningen, men rummer i sig selv
en række farverige historier, som tilmed uddyber forståelsen af vore dages
storpolitiske drama
1. Osmannerriget i konfrontation med
Vesteuropa (SH)
2. Tyrken i billedkunsten (MBR)
3. Tyrken i ritualer og ceremonier (BH)
4. Tyrken i musik og opera (JH)
5. Tyrken på scenen (BH)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
89
forelæsningsrækker
Franz Schmidt: Variationer over et
tema af Beethoven (MG)
18/2-2013 – Kurt Weill: Die sieben
Todsünden; Haydn, Symfoni nr. 95
(MF)
11/3 – C.F.E. Hornemann: Gurre suite;
Benjamin de Murashkin: Koncert for
Basun og Orkester; Jean Sibelius: 5.
symfoni (KK)
18/3 – Jean Sibelius: Violinkoncert;
Rachmaninov: 1. symfoni (KK)
15/4 – Gustav Mahler: 6. symfoni
(EMJ)
TEATERVIDENSKAB – Tre premierer på
Det Kongelige Teater
Hold 1126: 6 onsdage 12.15-14
(26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 28/11, 5/12)
Ved cand.phil., dramaturg Birgitte
Hesselaa. Gæster: Rune David Grue og
Emmet Feigenberg
90
forelæsningsrækker
Efterårets premierer i Skuespilhuset
byder på Shakespeares Macbeth, et
vældigt, klassisk drama opført på en
lille scene, i Det Røde Rum af det vitale,
unge ensemble af samme navn. Rune
David Grue, en af Det Røde Rums faste instruktører, fortæller om tankerne
bag forestillingen og arbejdet med opsætningen.
Med Thomas Vinterbergs og Mogens Rukovs lystspil Kollektivet på Store Scene er vi tilbage i 70’ernes kollektivliv fuldt af små og store private og
politiske trakasserier. Ur-premieren på
Burgtheater i Wien, en triumf for Vinterberg/Rukov, blev kaldt en komedie af
ædleste boulevard-aftapning. Emmet
Feigenberg instruerer og fortæller om
arbejdet med opsætningen.
Med Flauberts berømte roman-klassiker, Madame Bovary, er vi tilbage i Det
Røde Rum, hvor Elisa Kragerup, ensemblets anden faste instruktør, instruerer
en tysk dramatisering af romanen og
fortæller om arbejdet bag forestillingen.
1. Macbeth. Teksten (BH)
2. Macbeth. Forestillingen. (BH/RDG)
3. Kollektivet. Teksten (BH)
4. Kollektivet. Forestillingen (BH/EF)
5. Madame Bovary. Teksten (BH).
6. Madame Bovary. Forestillingen
(BH/EK)
Skifter mellem Det Røde Rum,
Lille Scene og Foyer. Mødested første
gang: Det Røde Rum
810 kr. (rabatpris: 710 kr.)
TEATERVIDENSKAB – Rituel
iscenesættelse fra middelalder til
romantik: Djævle, hekse og dæmoner
– mellem skræk og fascination
Hold 1127: 5 torsdage 19.15-21
(13/9-11/10)
Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen,
Københavns Universitet; dr.theol.
Bent Flemming Nielsen, Københavns
Universitet; lektor, dr.phil. Bent Holm,
Københavns Universitet; lektor,
ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen,
Københavns Universitet; lektor
Aksel Haaning, Roskilde Universitet.
Tilrettelægger: Bent Holm
Forelæsningsrækken er en videreførelse af forrige års undervisning om rituel
iscenesættelse fra bronzealder til kristendom. Det sætter fokus på de spektakulære praksisser, der har præget de
religiøse ritualer og billeddannelser i
vor egen historie med henblik på at forstå dem i en større kulturel sammenhæng – i vekselvirkningen mellem de
iscenesatte kropslige udfoldelser, der
giver ritualet dets særlige virkekraft, og
billedliggørelsen af kræfter, som forstås
som farlige, fremmede, onde og truende. De rituelle og visuelle gestaltninger
er i vekslende grad genstand for rædsel
og fascination.
1. Middelalderen: Ritual og iscenesættelse, krop og dæmoni (SK)
2. Reformationen: Den splittede kirke,
den splittede billeddannelse (BFN)
3. Tidligt moderne tid: Hekseprocesser
og elimineringen af det onde (SOJ)
4. Renæssance og barok: Kronings­
ritualer og magtiscenesættelser
(BH)
5. Romantikkens tid: Fascinationen af
“det gotiske”
Sankt Andreas Kirke, Gothersgade 148,
1123 København K
625 kr. (rabatpris: 575 kr.)
TEATERVIDENSKAB – Dansk
teaterkultur: Aktuelle brændpunkter
Hold 1128: 5 tirsdage 15.15-17.00
(25/9-30/10)
Ved lektor Erik Exe Christensen, Aarhus
Universitet; forskningsbibliotekar Alette
Scavenius, Det Kongelige Bibliotek;
tidl. leder Erling Larsen, CafeTeatret;
BA, produktionsleder Laura Ramberg,
CafeTeatret; seniorforsker Knud Arne
Jürgensen; ekstern lektor,
cand.mag. Anne Middelboe
Christensen, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: cand.mag. Peter
Christensen Teilmann, Teatermuseet i
Hofteatret
Den institutionelle danske teaterkultur
er ofte i mediernes og kritikernes søge-
lys. Ofte handler det om skandaler på
de indre linjer (fx ledelseskriser) såvel
som de ydre linjer (fx CaféTeatrets dramatisering af Breivik-sagen fra Oslo).
Forelæsningerne graver dybere ned i
nutiden og længere tilbage i historien
for at vise, hvor aktuel, vedkommende,
mangeartet og spændende dansk teaterkunst og -kultur er i disse år, og hvordan og hvorfor – set fra såvel forskerens,
praktikerens som kritikerens vinkel.
Forelæserne har mange års erfaring
med både den klassiske og den moderne teaterkultur – og med at fortælle om
det. Til de fleste forelæsninger knyttes
aktuelle bogudgivelser og små installationsudstillinger i Teatermuseet i Hofteatret, foruden tekster og andet materiale på www.teaterogkultur.dk.
I forbindelse med forelæsningerne
kan kursisterne frit besøge Teatermuseet i Hofteatrets udstillinger, hvoraf
en del direkte relaterer til forelæsningerne.
1. OdinTeatret: Det globale i det lokale
(EEC)
2. Danske teatre: Bygninger og barrierer (AS)
3. I dialog med samtiden: Om at være
et lille storbyteater og et kulturelt
brændpunkt (EL, LR)
4. Teatret anmeldt: Jens Kistrup (KAJ)
5. Ballet og dans: Sylfider og
smartphones (AMC)
Teatermuseet i Hofteatret,
Christiansborg Ridebane 18
790 kr. (rabatpris: 740 kr.)
ANTIKKEN
ANTIKKEN – Stor er efesiernes
Artemis
Hold 1115: 5 mandage 14.15-16
(29/10-26/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og mag.art. Ulla Rald
Stor var opstandelsen, da Paulus kom
og udbredte kristendommen. Sølvsmedene startede et oprør, og deres slagord ”stor er...” genlød i teatret, fordi de
ville miste deres indkomst, hvis de ikke
kunne sælge statuer af Artemis. Det
havde de gjort i århundreder i denne
gamle helligdom, hvor Artemis havde
sit mægtige tempel, så prægtigt at det
senere blev regnet blandt den antikke
verdens syv vidundere. Kong Krøsus,
Alexander den Store og senere romerne bidrog alle til det nærmest enorme
tempel.
Kybele blev oprindelig dyrket i Efesos,
og grækerne sammenlignede hende
med Artemis og romerne med Diana.
Talrige statuer af ”den mangebrystede
Artemis” er fundet, og hun blev et symbol på frugtbarhed op gennem tiderne.
I dag bliver Jomfru Maria æret. Havnen
og byen voksede op omkring dette kult-,
kunst- og kulturcentrum, og kendte
naturfilosoffer som Heraklit stammer
herfra. Det er i dag især teatret og de
romerske bygninger, der imponerer,
men der foregår stadig nye og spændende udgravninger.
1. Byen Efesos i den antikke verden
(TCB)
2. Artemis-templet (UR)
3. Artemis-statuen og kulten (UR)
4. Amazonerne fra Efesos (TCB)
5. Filosoffer: fra Heraklit til Paulus (UR)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
ANTIKKEN – Nyt lys på de oldgræske
historikere
Hold 1116: 5 tirsdage 17.15-19
(11/9-9/10)
Ved lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen,
Københavns Universitet; lektor,
ph.d. Adam Schwartz, Københavns
Universitet; cand.mag. Mathias
Manly. Tilrettelægger: ekstern lektor,
cand.mag. Christian Gorm Tortzen,
Københavns Universitet
I disse år bliver flere af de kendte og
mindre kendte græske historikere nyoversat til dansk, ligesom der foregår
en intens forskning i den græske historieskrivnings udvikling og metoder fra
det 5. århundredes Athen til den romerske kejsertid.
Forelæsningsrækken vil præsentere fem af disse forskningsområder og
med eksempler fra nyoversættelser
vise, hvor vidt de græske historikere
spænder.
1. Herodot (THN)
2. Thukydid (AS)
3. Xenophon: Hellenika og Anabasis
(AS)
4. Arrian: Alexanders Anabasis (MM)
5. Lukian: Hvordan man bør skrive
historie (AS)
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
ANTIKKEN – Græsk drama
Hold 1117: 5 onsdage 17.15-19
(24/10-21/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian
Gorm Tortzen, Københavns Universitet;
lektor, ph.d. Marcel Lysgaard Lech, SDU;
lektor Clara Elisabet Bryld
De græske komedier og tragedier har
været inspirationskilde til hele den
vestlige teatertradition, men hvilken
rolle spillede dramaet i det samfund,
hvor det opstod?
I de senere år er der sket en rivende
udvikling i forskningen på det teatertekniske område i opfattelsen af dramaets funktion i det demokratiske
Athen i 400-tallet f.Kr. Der udkommer
jævnligt nye oversættelser til dansk, og
et udvalg af dem vil blive præsenteret.
1. Teatrets rum (CGT)
2. Aristophanes (MLL)
3. Aristophanes (MLL)
4. Sophokles (CEB)
5. Euripides (CEB)
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
HISTORIE
HISTORIE – Vestens vej til stormagt
1450-1750
Hold 1134: 5 mandage 17.15-19
(3/9-1/10)
Ved museumsinspektør, ph.d. Søren
Mentz, Frederiksborgmuseet
Globalisering er ikke et moderne fænomen. Verdens folk har altid hængt sammen og udvekslet idéer, teknologier og
sygdomsbakterier. I fem forløb følger
vi historiens lange linjer fra ca. 1450 til
ca. 1750 og sammenligner udviklingen
i lande som Kina, Indien, Amerika og
Europa. Hvad var det, som gjorde Europa i stand til at hæve sig over de store
asiatiske imperier, inden imperialismen for alvor tog fart i 1800-tallet? Var
det tilfældigheder eller en veltilrettelagt strategi, europæerne fulgte?
Den internationale handels betydning vil være et gennemgående træk i
91
forelæsningsrækker
Antikken, historie og kulturhistorie
forløbet, og vi følger karavaneruter og
søveje for at belyse forholdet mellem
købmænd og statsmagter. Og så følger
vi ædelmetallets vandring fra minerne
i Sydamerika over Spanien og Vesteuropa til skatkamrene i Kina og Indien.
1. Mongoler og Mingdynastiet i Kina
2. De muslimske imperier: Osmannerne og mogulerne
3. Søveje til verdens ende. Spanien og
Portugals storhedstid
4. Enevælde og parlament. Den politiske udvikling i Europa (og i de
amerikanske kolonier)
5. Atlantiske kolonier, handelskompagnier og ”købmandskrigeren”
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
HISTORIE – Rundvisninger på
Københavns Universitet
Hold 1135: 1 torsdag 17.15-19 (27/9)
Hold 1136: 1 fredag 16.15-18 (5/10)
Hold 1137: 1 onsdag 17.15-19 (10/10)
Hold 1138: 1 tirsdag 17.15-19 (11/9)
Ved universitetshistoriker, mag.art.
Ejvind Slottved
92
forelæsningsrækker
I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark.
Her ligger Universitetsfirkanten, der
rummer en række af byens mest interessante bygninger, heriblandt Københavns ældste hus. På rundvisningen ser
vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen
fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra 1861 m.v.
Mødested: Hovedtrappen ved Kbh.
Universitet, Vor Frue Plads
100 kr.
HISTORIE – Katastrofer som fænomen
Hold 1140: 5 tirsdage 17.15-19
(4/9-2/10)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Rasmus
Dahlberg, Københavns Universitet
Katastrofestudier er et relativt nyt og
meget multidisciplinært fagligt forskningsområde, som samler forskere fra
bl.a. sociologi, antropologi, ingeniørkunst, organisationsteori, epidemiologi, mikrobiologi, kulturstudier og historie. Fokus i faget er katastrofen som
fænomen; de pludselige og ofte voldsomme sociale omdannelsesprocesser er det, vi betegner som ”katastrofer”, hvis etymologiske ophav egentlig
er vendepunktet i den klassiske græske
tragedie.
I forelæsningsrækken belyses fænomenet katastrofe fra en række forskellige teoretiske vinkler, bl.a. kommunikationsstudier,
sociologi
og
kompleksitetsteori. Disse tilgange krydres med mange konkrete eksempler fra
både dansk og international historie,
herunder Titanics forlis i 1912, flykollisionen på Tenerife i 1977 og eksplosionen
på fyrværkerilageret i Seest i 2004. Litteratur: 100 år med katastrofer, af Rasmus Dahlberg, 2012.
1. Hvad er en katastrofe?
2. Den menneskelige faktor
3. Kompleksitet og kaos
4. Kunsten at overleve
5. Fremtidens katastrofer
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
HISTORIE – Terrorgrupper i Danmark
under besættelsen
Hold 1141: 5 tirsdage 14.15-16
(4/9-2/10)
Ved museumsleder, ph.d. Frederik
Strand, Politihistorisk Museum og
tidl. kriminalassistent Frank Bøgh,
Politihistorisk Museum
Forelæsningsrækken vil beskrive baggrunden for den tyske besættelsesmagts oprettelse og iværksættelse af
modterror til bekæmpelse af den voksende danske modstandsbevægelse.
I udgangspunktet var terrorgrupper-
ne plan­lagt som et helt igennem tysk
projekt, men man fandt hurtigt ud af,
at en effektiv terrororganisation i Danmark nødvendigvis krævede danske
medlemmer med lokalt kendskab til
områder og med lokale netværk. Sidenhen voksede forskellige grupper op, der
oftest var under en meget begrænset
tysk ledelse, eller i virkeligheden arbejdede helt autonomt uden nogen som
helst overordnet idé. Formålet blev ene
og alene tilfældig terrorvirksomhed.
1. Den tyske besættelsesmagts planer
med terrorgrupper i Danmark
2. Unternehmung Peter eller Petergruppen
3. Lorentzen-gruppen
4. Lille Jørgen-gruppen
5. Schiøler-gruppen
Politihistorisk Museum,
Fælledvej 20, 2200 N
535 kr. (rabatpris: 485 kr.)
HISTORIE – Drabssager i det 20.
århundrede
Hold 1142: 5 torsdage 14.15-16
(6/9-4/10)
Ved museumsleder, ph.d. Frederik
Strand, Politihistorisk Museum og
tidl. kriminalassistent Frank Bøgh,
Politihistorisk Museum
Det 20. århundrede frembyder mange
spektakulære og vigtige drabssager.
Sagerne mod Dagmar Overbye (alias
Englemagersken), politimorderen Palle
Sørensen, seriemorderen Peter Lundin
samt dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej
og det såkaldte Hjortshøjdrab fremstår
som særligt vigtige og betydningsfulde.
Alle drabssagerne repræsenterer således i kraft af drabsmåde og ofre nogle af de væsentligste efterforskningsmæssige udfordringer for dansk politi
i det 20. århundrede, og som følge heraf
har de fungeret som katalysatorer for
en række nye efterforskningsmæssige
tiltag inden for politiet.
Forelæsningerne vil belyse, hvorledes
efterforskningen blev grebet an i de enkelte sager, og hvilken betydning det fik
for efterforskningens udvikling.
1. Hjortshøjdrabet (1902) og den moderne efterforsknings tilblivelse
2. Dagmar Overbye (1916-20) – drab i
fattigdommens skygge
3. Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej
(1948) – mytedannelse i det moderne samfund
4. Palle Sørensen (1965) – angrebet på
staten
5. Peter Lundin (2000) – psykopatens
glorificering
HISTORIE – København under belejring:
Fæstning og garnisonsby 1660-1848
Hold 1146: 5 tirsdage 15.15-17
(11/9, 18/9, 2/10, 23/10, 6/11)
Ved museumsinspektør, seniorforsker,
ph.d., cand.mag. Karsten Skjold Petersen,
Statens Forsvarshistoriske Museum
HISTORIE – USA og verden
Hold 1143: 5 tirsdage 19.15-21
(25/9-30/10)
Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen
Den seneste halve snes år har tilsyneladende bragt USA i en mindre fordelagtig stilling internationalt set. Fra
præsident Bush’ bombastiske ‘Entener-I-med-os-eller-også-er-I-mod-os’-retorik til præsident Obamas langt mere
ydmyge approach på verdensscenen.
Forelæsningerne vil søge at afdække,
hvorvidt USA virkelig er på vej mod en
reduceret rolle i internationalt perspektiv, og hvilke konsekvenser det vil
kunne få for verdenssamfundet. Har
hypermagten USA hidtil spillet rollen
som en sikringsskabende eller et forstyrrende/provokerende omdrejningspunkt på kloden? Hvilke magtkonstellationer eller nye stater kunne tænkes
at tage over? EU? Kina, eller de øvrige
BRIC-lande? I hvilken retning vil udviklingen i den islamiske verden gå, og
hvilken rolle kommer internationale organisationer som fx FN til at spille?
1. Opbygningen af det amerikanske
samfund. Verden i amerikansk perspektiv
2. Den amerikanske militære position
i verden (herunder forsvarsbudgettet)
3. Big whopper eller chop suey? Det
fremtidige forhold mellem USA og
Kina
4. BRIC-landenes internationale fremtidsposition. Multipolaritet som
USA’s afløser?
5. EU i en postamerikansk verden. Den
islamiske verdens fremtidsudsigter
og FN’s rolle
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
HISTORIE – D-dag: Optakten, dramaet
og efterspillet
Hold 1145: 5 torsdage 19.15-21
(25/10-22/11)
Ved cand.mag. Torsten Granov
og cand.mag. Martin Cleemann
Rasmussen
D-dag var afgørende for udfaldet af
2. verdenskrig i Vesteuropa. Forud var
gået år med nederlag og skuffelser for
de allierede, men endelig blev forberedelserne til D-dag sat i værk. Aldrig i
verdenshistorien havde en større militær operation været forsøgt, millioner
af tons af forsyninger blev samlet i England, og over en million mand ventede
på signalet til angrebet på den franske kyst. Store anstrengelser var blevet
gjort for at skjule tidspunktet for angrebet over for tyskerne.
Angrebet blev en succes, men det var
på ingen måde givet på forhånd. Efter
invasionen fulgte hårde kampe i Normandiet, inden tyskernes nederlag i
august 1944. De allierede troede, at vejen til Tyskland nu lå åben, og at krigen
kunne afsluttes i 1944. Men nederlaget
ved Arnhem fulgte i september 1944,
og der skulle udkæmpes hårde kampe
i Tyskland inden den endelige sejr over
Nazityskland. Læs mere om Studierejser på side 106.
1. Det nazistiske Tyskland: Succes og
krigsforberedelser
2. Fra krigsudbrud til planlægningen
af invasionen
3. Kampene på D-dag
4. Kampene i Normandiet
5. Fra Normandiet til Berlin: Krigens
afslutning og efterspillet
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Med indførelsen af en stående hær i
1660 forandredes livet i København.
Svenskekrigene havde indesluttet byen
bag høje volde og dybe grave, og i tillæg
fik man nu en stor, fast garnison. Hæren
i København bestod af hvervede soldater, hvoraf størstedelen kom fra Tyskland,
hvor den danske hær hvervede rekrutter.
Det var først i løbet af Englandskrigene 1801-14, at de blev erstattet af unge,
udskrevne bønderkarle. Militæret var
et meget dominerende element i byen,
og man kan stadig se mange spor efter
dem.
Forelæsningerne beretter om et helt
anderledes København, som gjaldede
af piber, trommer og kommandoråb. Tre
af mødegangene vil foregå som byvandringer og er ikke egnede for gangbesværede.
1. Hærens organisation mv.
2. Rekruttering
3. Indkvartering. Mødested: Kastellet
ved Sjællandsporten
4. Magtens centrum. Mødested: Den
Kgl. Bibliotekshave ved springvandet
5. Dagligliv i fæstningen.
Mødested: Ravelinen, Torvegade 79
City Campus
500 kr.
HISTORIE – Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag
Hold 1147: 4 tirsdage 16.15-18
(4/9-25/9)
Ved arkivar, cand.mag. Kristian Bruhn,
Rigsarkivet; ph.d.-stip. Iben Bjørnsson,
Københavns Universitet; ph.d.-stip.
Dino Knudsen, Københavns Universitet;
lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis,
Syddansk Universitet. Tilrettelægger:
Arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen,
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv
Socialdemokratisk efterretningsvirksom­
hed før og under den kolde krig har af
gode grunde været et kontroversielt
93
forelæsningsrækker
Politihistorisk Museum,
Fælledvej 20, 2200 N
535 kr. (rabatpris: 485 kr.)
94
forelæsningsrækker
emne. Det ligger i efterretningsarbejdets natur, at det har det bedst uden
for rampelyset, men med åbning af relevante arkiver i ind- og udland kan der
efterhånden stykkes en spændende historie sammen.
Virksomhedens organisatoriske basis var Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling
(HIPA) 1935-1941 og Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) 19441973, begge primært rettet mod bekæmpelse af danske kommunister.
Arbejdsmetoderne var dels almindelig
propaganda, dels indsamling af informationer fra åbne og lukkede kilder,
herunder personregistrering og samarbejde med danske og udenlandske efterretningstjenester.
Forelæsningsrækken, der er arrangeret i samarbejde med Arbejdermuseet
& ABA, vil præsentere nogle af de vigtigste resultater af de seneste års forskning i emnet samt perspektivere disse
i en bredere efterretningshistorisk kontekst.
1. Diktaturets trussel og oprettelsen af
arbejderbevægelsens egen efterretningstjeneste (KB)
2. I nationens (og partiets) interesse:
AIC og kampen mod kommunismen
(IB)
3. Dansk og amerikansk fagbevægelse
og CIA (DK)
4. Arbejderbevægelsen som politisk
kampplads (TWF)
Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 2200 N
732 kr. (rabatpris: 682 kr.)
til Amalienborgmuseet og Rosenborg
Slot på forelæsningsdagene i åbningstiden.
1. Kroner og regalier (JH)
2. Kronjuvelerne (PMH)
3. Kongelige fideikommis- og private
smykker (BSJ)
Gallasalen i Christian 8.s Palæ,
Amalienborgmuseet
607 kr. (rabatpris: 557 kr.)
HISTORIE – Skatkammer og
smykkeskrin: Danske kronregalier og
kongelige smykker
Hold 1148: 3 onsdage 16.15-18
(19/9-3/10)
Ved museumsinspektør, cand.mag.
Jørgen Hein; cand.mag. Preben
Mellbye-Hansen; lektor, cand.mag.
Bjarne Steen Jensen. Tilrettelæggelse:
Håndbibliotekar dr.teol. Christian
Gottlieb og museumsinspektør,
mag.art. Birgit Jenvold,
Amalienborgmuseet
Kronregalierne og kongelige smykker
indgår i Danmarks historie og viser det
ypperste i guld- og sølvsmedekunsten
gennem århundreder.
På Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet befinder sig kostbare klenodier knyttet til Danmarks Kongehus og
landets historie, hvoraf en del stadig
er i brug. Dette gælder bl.a. for kronjuvelerne, hvilket er enestående, da der
er tale om ”levende” museumsstykker,
som H.M. Dronningen stadig bærer
ved officielle lejligheder, men som til
daglig kan ses i skatkammeret på Rosenborg.
Andre historiske pragtstykker er
smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, hvor juvelerne nedarves fra monark til monark. Dertil er der
pragtfulde smykker, som ejes privat af
kongehusets medlemmer og ofte bæres ved gallabegivenheder; heriblandt
det fornemme rubinsæt fra 1804, som
i dag benyttes af H.K.H. Kronprinsesse
Mary. Også margueritbrochen, der gennem årtier har været det mest udbredte smykke i Danmark, har sin helt egen
kongelige historie knyttet til Dronning
Ingrid. Deltagerbevis medbringes til
hver forelæsning og giver også adgang
HISTORIE – Aspekter af dansk
søfartshistorie
Hold 1149: 5 tirsdage 17.15-19
(2/10-6/11)
Ved museumsdirektør,
seniorforsker Flemming Rieck,
Køge Museum; museumsinspektør,
ph.d. Christian Lemée;
museumsinspektør, cand.phil. Jørgen
Dencker; museumsinspektør,
ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet;
arkivar, seniorforsker Erik Gøbel.
Tilrettelægger: Flemming Rieck
Forelæsningerne tager udgangspunkt
i aktuel arkæologisk og historisk forskning og indledes med arkæologiske udgravningsresultater. Emnerne berører
skibsarkæologi ud fra såvel skibsteknologiske som historiske vinkler. Netop
indenfor ”den store søfart” er der mulighed for at kombinere arkæologiske
fund og historiske kilder på en ny og
spændende måde.
Forelæsningerne afsluttes af historikere, som benytter sig af de skriftlige
kilder, som er bevaret i rigt mål her i
landet. Her sammenlignes de bevarede
museumsgenstande med de skriftlige
overleveringer, som bl.a. findes i personlige dagbøger og inventarielister.
Endelig udlægges Danmarks vigtigste
søfartshistoriske kilde – Sundtoldsregnskaberne. Denne kilde udnyttes i forskningsprojekter såvel nationalt som internationalt.
1. Jernalderkrigernes skibe. Et signalement af tre rofartøjer fra Nydam
Mose, Sønderjylland (FR)
2. Klamper, spigerpinde og skabeloner.
1500- & 1600-tallets skibsbyggeres
fabrikshemmeligheder og byggeteknik belyst gennem arkæologiske
skibsfund (CL)
3. Slaget i Køge Bugt 1710. Resultater af
Køge Museum, Gule Hal,
Strandpromenaden 1, 4600 Køge
613 kr. (rabatpris: 563 kr.)
HISTORIE – Matroser, konger og
admiraler: Københavns historie som
flådeby
Hold 1218: 5 mandage 14.15-16
(3/9-1/10)
Hold 1219: 5 tirsdage 16.15-18
(4/9-2/10)
Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob
Seerup, Orlogsmuseet
København er en havneby med stærke bånd til flåden. Selvom Søværnets
hovedbaser i dag ligger i Frederikshavn og Korsør, bærer hovedstaden
stadig stærkt præg af at have været
flådeby gennem århundreder. Søheltekongen Christian d. 4. lod opføre
Holmens Kirke, Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder, som den dag
i dag er bolig for meget af Søværnets
personel. På Holmen er mange af de
gamle værksteder i dag solgt og omdannet til andre formål, men bygningerne ligger der endnu som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden
var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren
Jakob Seerup viser rundt i København
og beretter om Slaget på Reden, fulde
matroser i slåskamp, byggeriet af de
store orlogsskibe, pompøse begravelser af søhelte og admiraler og meget,
meget mere.
1. Forelæsning: Introduktion til flåden
og København
2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion til Holmens Kirke. Mødested:
Holmens Kirke
3. Den hemmelige havn og Tøjhuset.
Ekskursion til Tøjhuskomplekset.
Mødested: Bibliotekshaven
4. Konger og matroser. Ekskursion fra
Amalienborg til Nyboder. Mødested:
Amalienborg, v. rytterstatuen
5. Holmen. Ekskursion til Nyholm
med batteriet Sixtus og opstigning
i Mastekranen. Mødested: Nyholm,
ved batteriet Sixtus
City Campus
500 kr.
KULTURHISTORIE
KULTURHISTORIE – Erindringssteder i
Danmark
Hold 1151: 5 onsdage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved lektor, ph.d. Sebastian OldenJørgensen, Københavns Universitet;
museumsinspektør, ph.d. Inge
Adriansen, Museum Sønderjylland;
lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller,
Københavns Universitet; postdoc,
ph.d. Rasmus Mariager, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Sebastian
Olden-Jørgensen
Et erindringssted er dér, hvor historien
er levende, fordi den siger noget om et
fællesskabs identitet og værdier. Det
kan være mindesteder som Dybbøl eller
Ground Zero i New York, men også begivenheder som 9. april 1940 eller stormen på København 1659. Lidt tilspidset
kan man sige, at erindringssteder henviser til fortiden, men handler om nutiden og ofte også vældig meget om politik. Forelæsningerne sætter fokus på en
serie danske erindringssteder og belyser dem fra forskellige synsvinkler.
1. Erindring vs. Historie. Globale, nationale og lokale erindringssteder (SOJ)
2. Stormen på København 1659 som
nationalt og københavnsk erindringssted (SOJ)
3. Dynamit og Denkmal. Kampen om
erindringsstederne i det dansktyske grænseland (IA)
4. Krigen 1864 og N.F.S. Grundtvig
(JFM)
5. Den kolde krig: Et nyt og varmt
erindringssted (RM)
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Verdens syv nye
vidundere
Hold 1152: 7 onsdage 17.15-19
(19/9, 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11)
Ved ph.d. Bent Nielsen, Københavns
Universitet; fil.dr. Inge Schjellerup,
Nationalmuseet; lektor, cand.mag.
Finn Madsen; ph.d. Jesper Rosenløv;
ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns
Universitet; cand.mag. et art. Birger
Lohse; cand.mag. Thomas Sehested.
Tilrettelægger: lektor, cand.mag. Ulrik
Grubb
Ved en international telefonafstemning i 2007 fandt en gruppe frem til
verdens syv nye vidundere: Den kinesiske mur; Inkaruinen Machu Picchu
i Peru; Mayapyramiden Chichen Itza i
Mexico; Colosseum i Rom; Petra stenbyen i Jordan; Kristusfiguren i Rio og
Taj Mahal i Indien. Hver af de syv forelæsninger vil tage udgangspunkt i ét
vidunder og beskrive den kultur, som
vidunderet er en del af. På den måde
vil forelæsningerne være en introduktion til de største kulturer i verden. Læs
mere om en studierejse til Peru på side
107.
1. Den store Mur i Kina (BN)
2. Machu Picchu i Peru: Opdagelse og
udforskning af Inka-kulturen (IS)
3. Maya-pyramiden Chichen Itza:
­Mesoamerikanske pyramider og
kultur (FM)
4. Colosseum i Rom (JR)
5. Petra i Jordan: Et stenkompleks i
ørknen (KD)
6. Kristus-figuren i Rio de Janeiro: Den
brasilianske kultur (BL)
7. Taj Mahal i Indien: Tåren på evighedens kind (TS)
Søndre Campus (metro: Islands Brygge)
700 kr. (rabatpris: 650 kr.)
95
forelæsningsrækker
de seneste årtiers marinarkæologiske undersøgelser på vragpladsen
(JD)
4. Hvad skibskisten gemte: Silketøfler,
bønnebøger og andre sager efterladt af døde søfolk i 1700-tallet (JS)
5. Øresundstolden 1429-1857. En guldgrube for Danmarks konger og for
verdens historikere (EG)
KULTURHISTORIE – Indien: Verdens
stormagt
Hold 1153: 5 torsdage 17.15-19
(6/9-4/10)
Ved cand.mag. Thomas Sehested
Indien har i tusindvis af år været en
af verdens helt store kulturnationer.
De sidste 30 år er Indien forandret på
en måde, der betyder at Indien kommer til at spille en endnu større rolle,
end vi er vant til. Hvor vi tidligere har
forbundet landet med spiritualitet, fattigdom, hellige køer og badeferie i Goa
– bliver Indien fremover også synonymt
med arbejdspladser, opfindelser, mode,
vækst og investeringer. Læs mere om en
studierejse til Indien på side 107 .
1. Et indisk overblik
2. Storriger, kolonimagter og Gandhi
3. Kultur og politik
4. Udvikling og stilstand
5. Sultende børn og rejsen til månen
Søndre Campus (metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Nepal, Tibet og
Bhutan: Buddhisme, kultur og historie
i Himalaya
Hold 1154: 5 tirsdage 17.15-19
(4/9-2/10)
96
forelæsningsrækker
Ved cand. mag. Anne Burchardi,
Københavns Universitet
Forelæsningsrækken giver en bred
kulturhistorisk introduktion til Himalayaregionen. Nepal har en særlig forbindelse med Tibet, fordi Kathmandudalen spillede en vigtig rolle som
transitpunkt på handelsruten mellem
Indien og Tibet. Ligesom buddhismen
fulgte Silkevejen østpå, således fulgte
den også handelsruten nordpå gennem Nepal til Tibet. Nepals distinkte befolkning, newarierne, blev efterspurgte kunsthåndværkere i Tibet, hvor
de satte deres præg på udformningen
og udsmykningen af de tidligste buddhistiske templer i Lhasa. I gammel tid
var Tibet og Bhutan ét rige og deler stadig en unik fælleskultur bl.a. litteraturhistorisk.
Bhutan udgør i dag den vigtigste
arvtager for den autentiske tibetanske
buddhisme, som har eksisteret uforstyrret dér i århundreder, og i dag fort-
sat spiller en vigtig rolle blandt moderne urbane bhutanesere. Læs mere om
en studierejse til Nepal, Tibet og Bhutan på side 107.
1. Introduktion til Himalayaregionen:
Nepal, Tibet og Bhutan
2. Newari kultur og arkitektur i Nepal
og Tibet
3. Yarlungdalen, hjemsted for Tibets
første konger
4. Det historiske forhold mellem Tibet
og Bhutan
5. Tradition og modernisme nord og
syd for Himalaya
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Silkevejen i globalt
perspektiv
Hold 1155: 5 tirsdage 17.15-19
(4/9-2/10)
Ved cand.mag. Birgitte Samsøe
Crawfurd
Den gamle Silkevej, opkaldt af F. von
Richthofen, skabte en dynamisk samhandel mellem Øst og Vest. Silkevejen blev en årtusindlang tværkulturel
formidler af religion og kunst, silke og
andre eftertragtede luksusvarer samt
videnskab og opfindelser. Silkevejen bestod ikke af én men af tre hovedhandelsruter, der via mange mellemmænd
og tusinde år forgrenede sig gennem
hele Eurasien mellem Kina og Romerriget.
De tre hovedruter dannede tilsammen ét transkontinentalt netværk af
silkeveje, der var forbundet med ældre
nord-sydgående handelsforbindelser.
Globalisering fandt således sted endnu
før vor tidsregning. Senere opstod nye
silkeveje. Shanghai-regionen er med
sine vandveje og beliggenhed et godt
eksempel herpå og har stor betydning
inden for vandlige silkeveje, verdenshandel og økonomi. Se også under Studierejser på side 107.
1. Silkevejene i store træk
2. Silkevejen i Kina: Ørken-oase rute
3. Nomader, buddhisme og Genghis
Khan: Steppe-rute
4. Mit og kejserens Peking
5. Østens paradis (Shanghai): Vandveje og nye silkeveje
Søndre Campus (metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Konservatisme,
kulturkamp og religiøse bevægelser
omkring 1900
Hold 1156: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel
Danmark oplevede i perioden fra 1850
til 1920 både store begivenheder og
stærke kulturelle modsætninger, ikke
mindst i forhold til kirke og kristendom.
I de sidste tre årtier af 1800-tallet kan
man tale om, at en konservativ kulturel retning stod over for en radikal. Der
fandtes en særlig kirkelig konservatisme, knyttet til biskopperne Mynster og
Martensen og arven efter dem.
Grundtvigianismen var udbredt,
men også splittet. Indre Mission blev
grundlagt i 1861, bredte sig og vakte
stor debat. Modsat var der i københavnske litterære kredse en stærk uvilje mod
kristendommen som helhed, ikke alene
Indre Mission. I tidens almindelige debat stod kristendom, idealisme og romantik overfor ateisme, naturalisme
og realisme. Modsætningerne viste sig
voldsomt i forbindelse med to frygtelige drukneulykker ved Harboøre i Vestjylland i 1890’erne. Efter systemskiftet
i 1901 blev Folkekirkens vilkår anderledes, og menighedsrådene blev indført.
Modsætningerne fortsatte imidlertid.
1. Biskopperne Mynster og Martensen
og deres retning
2. Vækkelsesbevægelserne: Grundtvigianisme og Indre Mission
3. Kulturkamp: Ateisme og kristendom
4. Harboøre og Helvedfjender. Storm i
1890’erne
5. Kirkens stilling efter systemskiftet
i 1901
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Ved cand.mag. Mogens Fenger
”Ingen anden har set en sådan mangfoldighed af mærkværdigheder som
messer Marco Polo”, skrev forfatteren
ca. år 1300 til bogen om hans rejser,
men i 1200-tallet var færdslen mellem
Europa og Fjernøsten tættere end nogensinde før. Djengis Khans mongoler
havde tvunget Asien sammen og sørgede for sikkerhed på vejene. De italienske søstæder beherskede Silkevejens
vestlige udmunding fra deres kolonier
i Levantens havne. Paverne og Europas
fyrster udvekslede gesandter i håb om
en alliance mod saracenerne i korstogenes sidste fase. Så Marco Polo fra Venezia var ikke den eneste rejsende, men
han var måske den eneste, der kunne
hævde at have haft betroet tjeneste
for Kinas kejser i årevis. I hvert fald blev
hans beretning en middelalderlig bestseller.
1. Bogen om Marco Polos rejser (Divisament dou monde) og andre
samtidige rejsebeskrivelser
2. Verdens tilstand i 1200-tallet, Asien:
Det mongolske imperium
3. Verdens tilstand i 1200-tallet, Europa og Mellemøsten: Korstogenes
dødskamp
4. Marcos rejser (1271-95) og tjeneste
hos Kubilai Khan
5. Forbindelserne mellem Europa og
Asien derefter
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Istanbul: Én by,
to kontinenter, mange kulturer
Hold 1158: 5 onsdage 17.15-19
(5/9-3/10)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren
Christian Lassen, Københavns
Universitet
Europas største by har under tre navne – Byzans, Konstantinopel og Istanbul – spillet en stor rolle i historien.
Fra år 330 var byen gennem næsten
tusinde år kristendommens vigtigste by, og fra 1453 var den under nav-
net Istanbul hovedstad i den dynamiske stormagt Osmannerriget. Efter 1.
verdenskrig blev Tyrkiet republik med
Ankara som hovedstad, men Istanbul
oplever i nutiden på ny en voldsom
fremgang på mange områder. Byens
enestående beliggenhed på begge sider af Bosporusstrædet gør den ikke
alene til en meget smuk by, men giver
den også en stor strategisk betydning.
Fra alle de historiske perioder stammer en kolossal mængde bygninger
og andre monumenter, som gør historien nærværende overalt, og som fascinerer rejsende fra hele verden. De fem
forelæsninger vil behandle de forskellige kulturer og religioner, der har præget Istanbul, byens mange kulturmonumenter samt give eksempler på de
forfattere, der har inddraget Istanbul i
deres værker, fra H. C. Andersen til Orhan Pamuk.
1. Storbyen, der ligger på to kontinenter
2. Den byzantinske by: Det nye Rom
3. Den osmanniske by: Hovedstaden i
et verdensrige
4. Den europæiske by: Modernisering
og republik
5. Den kosmopolitiske by: Istanbul i
det 21. århundrede
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
KULTURHISTORIE – Gader og
mennesker i København: Historiske
byvandringer
Hold 1159: 5 mandage 14.15-16
(10/9-8/10)
Hold 1160: 5 tirsdage 17.15-19
(11/9-9/10)
Hold 1161: 5 onsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
To gange i 1700-tallet brændte København. Ved genopbygningen efter den
første brand i 1728 regulerede man det
middelalderlige gadenet, hvorved mange gyder og stræder forsvandt, mens
nye og større gader kom til. Men kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere
et billede af det københavnske gadenet i middelalderen og frem til renæs-
sancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer.
Vi starter i middelalderbyen og hører
om havnen, befæstningen, Kong Hans’­
Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bremerholm, kronens tjenesteboliger og
det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Og hvordan så her ud? Herefter
vandrer vi ud af middelalderbyen til
Vesterbro og til Christian den 4.s nye
bydel Christianshavn. Allerede i middelalderen opstod en spredt bebyggelse udenfor voldene, for her lå borgernes kålhaver, og herud flyttede mange
af møllerne, rebslagerne, slagterne og
værtshusholderne. Bilag kan downloades på www.tyra.dk
1. Søfolk, handel og byens havn.
2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet.
3. Fra Skipperboderne til middelalderens Østervold. Mødested: Nikolaj
Plads ved tårnet.
4. Fra Børsen til Christianshavns kanal. Mødested: Børsens indgang.
5. Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen
foran Rådhuset.
Mødested første gang: Kgs. Nytorv
foran Magasins hovedindgang
500 kr.
KULTURHISTORIE – København: Folk,
forlystelser og erhverv
Hold 1162: 5 onsdage 10.15-12
(24/10-21/11)
Hold 1163: 5 torsdage 14.15-16
(25/10-22/11)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
97
Glimt af dagliglivet i København fra
middelalderen til 1900-tallet belyst ud
fra historiske, arkæologiske og ”levende
kilder”. Vi hører om klosteret, der endte
som kanonstøberi og Mønt og dermed
gav navn til Gammelmønt og Møntergade. Vi møder ”de fremmede”, som
medbragte birkesfranskbrødet og jødekagen og gav navn til Tyskemannegade.
Vi hører om de skumle gyder som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Mayonaisekvarteret og Brøndstrædekvarteret, hvor de lette damer, alfonserne
og værtshuse florerede til helt op i nyere tid.
forelæsningsrækker
KULTURHISTORIE – Marco Polo på
Silkevejen
Hold 1157: 5 tirsdage 19.15-21
(30/10-27/11)
5. Forelæsning: Livet i Istedgade i
18-1900-tallet
City Campus
500 kr.
KULTURHISTORIE – Derfor elsker jeg
Rusland
Hold 1165: 5 tirsdage 19.15-21
(30/10-27/11)
Ved ph.d. Jon Kyst; cand.mag. Rikke
Helms; cand.mag. Thomas Køhler;
cand.scient.pol. Jan Jakob Floryan; ph.d.
Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst
98
forelæsningsrækker
Vi følger i de ”døde dyrs” fodspor gennem middelaldergaderne Skoboderne,
Skindergade, Læderstræde, Købmagergade og ud på Vesterbro, hvor vi hører
om forlystelseslivet og værtshusholderne, som altid følger i kølvandet på
slagterne. Vi slutter i Istedgade med
historier fra Hanne Fabricius’ bog om
Istedgade. Bilag kan downloades på
www.tyra.dk
1. Byvandring: Liv, handel og håndværk
omkring Tyskemannegade.
Mødested: Højbro Plads ved Absalon-statuen
2. Forelæsning: Erhverv og integration
i middelalderens og renæssancens
København
3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og
barske damer i København.
4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og
værtshuse på Vesterbro
”Rusland er ikke bare et land – det er
en trosretning”, har en russisk digter
engang sagt. Fem forskellige danskere
fortæller i denne forelæsningsrække
om deres livslange faglige forhold til
Rusland; om at være fanget mellem
loyalitet og skepsis, mellem fascination, mellem viden og undren, mellem
kærlighed til og frustration over verdens største land. Med udgangspunkt
i de personlige beretninger indkredser
foredragsholderne, hvad det er, der gør
Rusland anderledes. På den måde skabes et overblik over russernes dramatiske historie, politik og økonomi i Putins
moderne russiske stat, russisk litteratur, kunst og musik og kulturlivet i Rusland i dag. Se også under Studierejser
på side 106.
KULTURHISTORIE – Mit Mellemøsten
Hold 1168: 5 mandage 19.15-21
(29/10-26/11)
Ved adjungeret professor Herbert
Pundik; cand.polit. Naser Khader;
cand.phil. Ulla Prien, Københavns
Universitet; ph.d. Markus Bogisch,
Københavns Universitet; cand.theol.
Poul Joachim Stender. Tilrettelægger:
ph.d. Jon Kyst
Mellemøsten er på mange forskellige
måder centrum for vores del af verden.
Historisk, religiøst og kulturelt har Mellemøsten spillet en stor rolle – også
uden for det område, der geografisk definerer Mellemøsten.
Til forelæsningsrækken samles en
række danske Mellemøsten-eksperter
og kulturhistorikere, der med udgangspunkt i deres forskning og deres eget
liv og arbejde i og med Mellemøsten
fortæller om forskellige aspekter af
denne vigtige del af verden. Se også under Studierejser på side 106.
1. Det moderne Israel (HP)
2. Det bibelske Israel (PJS)
3. Mellemøstens og Centralasiens
kultur (UP)
4. Islamisk kultur og samfund (NK)
5. Mellemøsten og Kaukasusregionen:
kulturelle forbindelser (MB)
City Campus
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Litteratur, retorik og kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB
LITTERATURVIDENSKAB – Kunst og
kærlighed i Karen Blixens fortællinger
Hold 1178: 5 mandage 14.15-16
(3/9-1/10)
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Centralt hos Karen Blixen står budskabet om kunstens og kærlighedens fundamentale betydning. I et brev udpeger
hun den samlende faktor i livet: ”Hvad
gør en Enhed ud af alt dette? Her kan
jeg svare Dem: det gør Kærligheden”,
og det hedder i en fortælling, at menneskeheden ville gå åndeligt til grunde uden kunsten, som ”den vilde være
gaaet tilgrunde uden Vand”. Samtidig
var hun meget optaget af, hvordan disse fundamentale behov blev dækket
i forskellige kulturer og tidsaldre. Det
er typisk for personerne i Karen Blixens fortællinger, at de har mulighed
for at realisere sig i kærlighed og som
kunstnere. Det kræver bl.a. sans for den
forvandlingskraft, som hører virkeligheden og kunsten til. Udfaldet er i høj
grad op til personerne, men samtidig
lægges ansvaret over på de ydre betingelser, som gives i forskellige miljøer.
1. Babettes Gæstebud (Skæbne-Anekdoter)
2. Ringen (Skæbne-Anekdoter)
3. Drømmerne (Syv fantastiske Fortællinger)
4. Ehrengard (selvstændig bog og i
Karneval – og andre fortællinger)
5. Storme (Skæbne-Anekdoter)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Ved cand.mag. Peter Christensen
Teilmann, Teatermuseet i Hofteatret
”Jeg skriver sjove digte, jeg skriver også
triste”, skrev Halfdan Rasmussen, ”folk
læser de første, selv læser jeg de sidste”. I tre forelæsninger tages deltagerne med på en rejse på tværs af det
sjove og det triste og på tværs af dansk
lyriks seneste generationer, fra Peter
Seeberg, Benny Andersen, Ole Wivel
og andre i Halfdan Rasmussens generation, over forfattere fra de yngre generationer som Peter Laugesen, Henrik
Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen, F.P.
Jac, Erling Jepsen, Pia Juul, Katrine Marie Guldager, Boris Boll-Johansen, Naja
Marie Aidt, Thøger Jensen og Christina
Hesselholdt. Forelæsningerne illustreres – via et handout og lydprøver – med
citater af romaner, noveller, kortprosa,
prosalyrik, digte, sange og rap-tekster.
Teatermuseet i Hofteatret,
Christiansborg Ridebane 18
590 kr.
Thomas Mann Selskab udbydes denne
bredt anlagte forelæsningsrække, som
introducerer og diskuterer en række
forskellige aspekter af Thomas Manns
skønlitterære og essayistiske forfatterskab. Det gælder dekadenceproblemet
i de tidlige værker; det gælder hans
fra først til sidst ambivalente forhold
til såvel musik som politik; det gælder
humanismen som problem og pejlemærke i totalitarismens tidsalder; og
det gælder emigranten Thomas Manns
kritisk-distancerede forhold til Tyskland
og tyskerne efter 2. verdenskrig.
1. Fra dekadence til nyklassik: Thomas
Manns tidlige forfatterskab (MDM)
2. Entusiastisk ambivalens: Thomas
Mann og musikken (NBH)
3. Mellem kultur og civilisation: Thomas Mann og politikkens problem
(AP)
4. Humanismens store roman: Thomas Manns Josef og hans brødre
(HSL)
5. Tyskland og tyskerne: Thomas Mann
i efterkrigstiden (MDM)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Tove
Ditlevsens forfatterskab
Hold 1191: 5 torsdage 17.15-19
(13/9-11/10)
Ved mag.art., ph.d. Annemette
Hejlsted, Københavns Universitet
LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om
Thomas Mann
Hold 1180: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet; cand.mag. Niels Bille
Hansen; postdoc, ph.d. Adam Paulsen,
Syddansk Universitet; ph.d. Henrik
Stampe Lund, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Morten Dyssel
Mortensen
I anledning af stiftelsen af Det Danske
Tove Ditlevsen var en af det 20. århundredes mest folkekære forfattere med en
bred og fast læserskare. I hendes digte,
noveller og romaner mødes det enkle
og det sammensatte, det folkelige og
det elitære i et særegent blandingsforhold. Stoffet er hverdagsmenneskets,
især barnets og kvindens, virkelighedsoplevelse og store som små livskonflikter. Omdrejningspunktet for forelæsningerne er de centrale genrer i Tove
Ditlevsens forfatterskab: digtene, novellerne og romanerne.
Forelæsningerne sætter fokus på såvel de litterære og æstetiske strategier,
herunder den lyriske form, fortælle­
strategier, som forfatterskabets centrale temaer, bl.a. erotik, kærlighed, ensomhed og tab. Indledningsvis gives et
signalement af forfatterskabet. De ef-
terfølgende forelæsninger behandler
forfatterskabets hovedgenrer, der eksemplificeres med en indgående læsning af et enkelt værk.
1. Introduktion
2. Digte (teksteksempel udleveres)
3. Noveller (teksteksempel udleveres)
4. Romaner: Man gjorde et Barn
Fortræd (1941)
5. Erindringsromaner: Ansigterne
(1968)
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB –
Livsfortællingen i Kerstin Ekmans
forfatterskab
Hold 1190: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved mag.art., ph.d. Annemette
Hejlsted, Københavns Universitet
I Kerstin Ekmans forfatterskab spiller
livsfortællingen en nøglerolle. Individet dannes og opnår sin identitet ved
at sammensætte begivenheder i sit liv
til en sammenhængende og meningsfuld fortælling.
Forelæsningsrækken sætter fokus
på to af de romaner, der tematiserer
livsfortællingen: Røverne i Skuleskoven
(1988) og Grand Final i Skojarbranschen
(2011). Røverne i Skuleskoven kan i vid
udtrækning opfattes som en nøgle til
Kerstin Ekmans anvendelse af livsfortællingen som identitetsskabende aktivitet, mens Grand Final i Skojarbranschen er en metaroman, der udfordrer
de senere års autofiktion og dyrkelse af
forfatteren.
Forelæsningsrækken indledes med
en introduktion til livsfortællingens
funktion i Kerstin Ekmans forfatterskab. Herefter følger værkorienterede
forelæsninger om nævnte værker, der
fokuserer på livsfortællingernes æstetiske udformning og deres kulturkritiske tematiseringer.
1. Introduktion
2. Røverne i Skuleskoven (1988)
3. Røverne i Skuleskoven (1988)
4. Grand Final i Skojarbranchen (2011)
5. Grand Final i Skojarbranchen (2011)
Frederiksberg Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
99
forelæsningsrækker
LITTERATURVIDENSKAB – De sjove og
de triste
Hold 1179: 3 tirsdage 15.15-17
(27/11-11/12)
LITTERATURVIDENSKAB –
Modernismer i dansk litteratur
Hold 1192: 5 torsdage 17.15-19
(25/10-22/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Københavns Universitet
100
forelæsningsrækker
Modernismen har i almindelighed det
dårlige ry, at den er en form for litteratur, som er for eliten alene. Modernismen er nemlig meget forudsætningskrævende og derfor svært tilgængelig
for langt de fleste almindelige læsere.
Sagen er imidlertid, at den modernistiske litteratur beskæftiger sig med helt
grundlæggende og almenmenneskelige problemstillinger, som bliver mere
genkendelige, når man som læser får
øje på og gennemskuer det særlige ved
modernismen. Det kendetegnende ved
modernismen er således, at den arbejder med sprogets mangfoldige muligheder for at skabe nye betydninger. Og
det resulterer ofte i et opgør med den
konventionelle måde, hvorpå vi til hverdag anvender det verbale sprog.
Hensigten med forelæsningsrækken
er dels at give deltagerne et overblik
over modernismen som skrivetradition
i dansk litteratur og dels at give deltagerne et indblik i nogle af de litteraturvidenskabelige problemstillinger, som
knytter an til arbejdet med netop denne skrivetradition.
1. Om modernismebegrebet
2. Om modernismens historie
3. Om lyrisk modernisme
4. Om den modernistiske fortælling
5. Om at tænke med kunst
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Peter
Seebergs romaner, noveller og
kortprosa
Hold 1193: 5 fredage 14.15-16
(7/9-12/10, ikke 5/10)
Ved ph.d., postdoc Anders Juhl
Rasmussen, Københavns Universitet
Peter Seebergs forfatterskab har længe
været højt værdsat hos forfatterne, og
inden for de senere år har det både fået
klassikerstatus i undervisningen og aktualitet i forskningen.
Seeberg er den måske største fornyer
af moderne dansk prosa, og han fremviser en række yderst selvstændige forholdsmåder til modernitetens vilkår i
intertekstuel dialog med især Friedrich
Nietzsche og Samuel Beckett.
Forelæsningerne præsenterer fire
hovedværker (to romaner og to novellesamlinger) i forfatterskabet og trækker
en linje fra modernisme til realisme. De
eksistentielle temaer, Seeberg behandler, er velkendte, og dog fremtræder de
hver gang under nye, originale eksperimenter med form og genre: Hvordan
bliver man sig selv? Hvorledes skaber
man en mening med sin tilværelse?
Hvilken betydning har døden for vores
måde at leve på?
1. Mellem Nietzsche og Beckett: Bipersonerne (1956)
2. Eksistentiel modernisme: Eftersøgningen og andre noveller (1962)
3. Genrefornyende realisme: Dinosaurusens sene eftermiddag (1974)
4. Tidens og stedets betydning: Ved
havet (1978)
5. Nye litteraturhistoriske perspektiver: Seebergs plads i historien
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Darwin i
hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun,
Munch og Strindberg
Hold 1194: 5 onsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
Ved ph.d.-stipendiat Gry Hedin,
Københavns Universitet
Med Darwin-jubilæet i 2009 kom der
stort internationalt fokus på Darwins
betydning for kunsten og litteraturen i
det sene 1800-tal, men hvordan forhol-
der det sig i Norden? I hvilken form nåede Darwins tanker hertil, og hvordan
fortolkedes han af de nordiske kunstnere og forfattere?
I forelæsningsrækken vil det blive
diskuteret, hvordan centrale nordiske
kunstnere og forfattere i de sidste årtier af 1800-tallet prøvede kræfter med
den omvæltning i forståelsen af mennesket, som Darwin præsenterede.
1. Darwins vej til Norden
2. J.P. Jacobsens afprøvning af Darwins
teori i Niels Lyhne
3. Kampen for tilværelsen i Knut Hamsuns Sult
4. Munchs livsfrise som den store nye
fortælling om mennesket
5. Strindberg som tvivlsom naturvidenskabsmand i Inferno
City Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Det kristne
billedsprog
Hold 1195: 5 tirsdage 17.15-19
(2/10-6/11)
Ved professor eremitus Erik A. Nielsen,
Københavns Universitet
Som grundbog anvendes Erik A. Nielsens: Kristendommens retorik, den kristne digtnings billedformer (Gyldendal
2009). Forelæsningerne vil i store træk
følge kapitlerne i bogen og forsøge at
åbne en pædagogisk tilgang til dem.
Der vil blive eksemplificeret ved digteriske tekster og billeder af forskellige karakter og afsluttes med spørgsmål og
diskussion.
1. Hvad er retorik? ”Den firefoldige
tekstforståelse” s. 204-233. Overblik
over afhandlingens opbygning og
skematiseret udredning af de fire forståelsesformer (”tilstande”), der er så
grundlæggende for al kristen bibelfortolkning.
2. ”Billedets forvandlinger” s. 150-197.
Om kristendommens mangfoldige billedforståelse. Bibelens årtusindlange
fortolkningstradition. Det jødiske billedforbud og dets forvandling i den
kristne forkyndelse. Billedsprogets og
poesiens uundværlighed i kristen digtning og kunst.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om
Holbergs Niels Klims underjordiske
rejse
Hold 1217: 5 tirsdage 17.15-19
(30/10-27/11)
Ved dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen,
DSL; ph.d. Peter Zeeberg, DSL;
cand.mag. Søren Peter Hansen; ph.d.stipendiat, cand.mag. Ulrik Kristoffer
Schmidt, Københavns Universitet;
ph.d.-stip., cand.mag. Birthe Cecilie
Flugt, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: seniorredaktør, ph.d.
Sanni Nimb, DSL
Ludvig Holbergs roman om Niels Klim
og hans rejse ind i Jordens indre er et
mangfoldigt værk. Det er science fiction eller fantasy fra længe inden begreberne blev opfundet, det er skarp satire,
og det er tænksomme samfundsovervejelser. Holberg skrev bogen i 1741, og
den blev straks en international bestseller både på originalsproget latin og
i en lang række oversættelser. Netop i
år har vi fået en helt ny dansk oversættelse. I den anledning ser vi nærmere
på romanen, dens kontekst og dens
efterliv. Og samtidig skal vi høre om
baggrunden for den nye oversættelse,
nemlig det igangværende dansk-nor-
ske samarbejde om at gøre hele Holbergs mægtige forfatterskab tilgængeligt i nye udgaver, både i bogform og på
nettet
1. Introduktion til Ludvig Holberg og
præsentation af romanen Niels
Klims Underjordiske Rejse (KSP, PZ)
2. Niels Klim set i sammenhæng med
dansk 1700-tals litteratur (SPH)
3. En parallel: Holbergs Heltehistorier
(UKS)
4. Oversættelser af Niels Klim gennem tiderne (CF, PZ)
5. Niels Klims Underjordiske Rejse.
Aktuel satire i antikke gevandter
(PZ, KSP)
3. Præsident Barack Obamas unge
taleskriver Jon Favreau og hans
metoder (SMB)
4. Amerikanske og danske valgkampsstrategier (SWN)
5. Det retoriske præsidentembede:
Udviklingen af magtbeføjelser for
den amerikanske præsident (MH)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
RETORIK OG
KOMMUNIKATION
RETORIK OG KOMMUNIKATION – Det
amerikanske præsidentvalg 2012
Hold 1185: 5 tirsdage 17.15-19
(2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 13/11)
Ved lektor Niels Bjerre-Poulsen, SDU;
ph.d.-stipendiat Sigge Winther Nielsen,
Københavns Universitet;
cand.mag. Søren Mikkel Berg,
Københavns Universitet; ph.d.stipendiat Mark A. Herron, Københavns
Universitet. Gæst: journalist Torsten
Jansen. Tilrettelægger: Mark Herron
”Præsidentvalget i 2012 bliver det vigtigste valg i jeres liv.” Sådan har flere republikanske præsidentkandidater udtalt sig under primærvalgene i USA, og
kampen om vælgernes gunst er i fuld
gang. Men hvad kendetegner det politiske landskab i USA i 2012? Hvordan har
de politiske partier formet dette landskab? Hvordan føres der valgkamp?
Hvad markerer talerne der holdes undervejs? Og hvilken politisk magt opnår
præsidenten efter valget?
Erfarne mediefolk og forskere i amerikansk politik og kultur kortlægger
USA’s politiske system og valgkamp.
1. Amerikansk valgkamp og den politiske virkelighed: Mellem showbiz og
historie (TJ)
2. De amerikanske partiers historie og
udvikling (NB-P)
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Retorik i teori og praksis
Hold 1186: 5 torsdage 17.15-19
(6/9-4/10)
Ved lektor Hanne Roer, Københavns
Universitet; lektor Jette Barnholdt
Hansen, Københavns Universitet;
professor Christian Kock, Københavns
Universitet; lektor Charlotte Jørgensen,
Københavns Universitet; lektor Lisa
Villadsen, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: ph.d.-stip. Mette
Bengtsson, Københavns Universitet
Med rødder tilbage til blandt andet
Aristoteles, Cicero og Quintilian er retorik verdens ældste kommunikationsvidenskab. Retorik handler om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige
fremstilling – om hvordan man i det
virkelige livs mangfoldige situationer
bedst muligt får udtrykt det, der ligger
101
forelæsningsrækker
3. Den anden tilstand: ”Den typologiske”, s. 252-350. Typologien som en fortolkningsform, der bringer Det gamle
og Det nye Testamente i berøring med
hinanden. Det ny Testamente som en
lang åndelig gennemlysning af Det
gamle.
4. Den tredje tilstand: ”Den moralske”
(tropologiske). s. 352-430. Bibelen som
eksistentiel vejledning. Det vigtige
spørgsmål: Hvad betyder den jødiskkristne Bibel i mange senere generationers livsforståelse og livsførelse helt
op til vor egen tid.
5. Den fjerde tilstand: ”Den eskatologiske” (anagogiske) s. 432-476. Den billedmæssige åbning imod dommens
dag og den efterfølgende forklarelse.
Hvad indebærer det, at Bibelen er et
åben, uforseglet bog, der i angst og forventning vender sine brugere imod en
omvæltende verdensafslutning?
en på sinde, så andre mennesker kan
forstå en.
Retorik er både et praktisk og teoretisk fag. Det beskæftiger sig med hele
den kommunikative proces – fra idéer og argumentation til den færdige
skriftlige eller mundtlige tekst. Det er
kendetegnende, at tekster altid betragtes ud fra deres intention og deres situation. Ofte indeholder en retorisk analyse en vurdering af, hvor vellykket den
faktiske tekst var, og hvordan den kunne være blevet bedre.
1. Skriftlig retorik: Proces og produkt
(CK)
2. Mundtlig retorik: Stemme og intention (JBH)
3. Demokrati og talens magt: Retorikkens oprindelse i det antikke Grækenland (HR)
4. Politisk retorik og argumentation
(CJ)
5. Apologi- og undskyldningsretorik
(LV)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Arkitektur
og design
102
forelæsningsrækker
ARKITEKTUR OG DESIGN – Byernes by:
Paris arkitektonisk set
Hold 1119: 5 mandage 17.15-19
(22/10-19/11)
Ved arkitekt MAA Karin Skousbøll
‘La Gloire’ og sansen for det spektakulære har altid været Frankrigs kendemærke, også inden for arkitektur og
byplanlægning. Mange ‘ismer’ har et
udspring i Paris. Det er en ganske særlig europæisk hovedstad, fordi den hylder nye strømninger, samtidig med at
den til stadighed har forstået ‘at samle
masker op’ fra sin stolte fortid og skabe
en kontinuitet mellem nutid og fortid.
Derfor siger man, at Paris altid er Paris,
selv om 2/3 i realiteten er forandret siden 2. verdenskrig.
Forelæsningsrækken vil give et overblik over denne sammenhæng som en
god basis for at opleve byernes by og
dens arkitektur i dag.
1. Det gamle Paris: Historisk vue
2. Det klassiske Paris
3. Paris’ udvikling i det 20.årh.
4. Paris: Kunstens og kulturens by
5. À jour med det nye Paris
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Forstadens
historie og fremtid
Hold 1120: 5 torsdage 17.15-19
(13/9-11/10)
Ved museumsinspektør, ph.d.
Mette Tapdrup Mortensen;
museumsleder, cand.mag. Poul
Sverrild, Forstadsmuseet; ph.d. Mette
Mechlenborg; professor Claus Bech
Danielsen; ph.d. Jannie Rosenberg
Bendsen. Tilrettelægger: cand.mag.
Ulla Tofte, Golden Days
Forelæsningerne sætter fokus på de
idéer og visioner, der ligger til grund for
forstæderne omkring København. Fra
efterkrigstidens visionære Fingerplan
over Arne Jacobsens Rødovre Rådhus
til Steen Eiler Rasmussens stilfærdige
Tingbjerg. Fordomme og myter om parcelhuset diskuteres og der gives bud på
forstadens fremtid.
1. Fingerplanen: Visioner og virkelighed (MTM)
2. Klassearkitektur: Arne Jacobsen og
Svenn Eske Kristensen i velfærdsforstaden (PS)
3. Endnu en trist dag i paradis: Fordomme og myter om parcelhuset i
kulturen (MM)
4. Det almennyttige: Fortid og fremtid
(CBD)
5. Fingerplan, forstæder og fremtid
(JB)
Nørre Campus
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur
Hold 1121: 5 torsdage 17.15-19
(1/11-29/11)
Ved ph.d. Ivan Tafteberg Jakobsen og
cand.scient. Carsten Cramon
Arkitektur benytter sig naturligt af geometri – cirkler, kugler, pyramider etc.
Forelæsningerne vil udforske, om der
ligger mere dristig geometri gemt i arkitekturen, end det ses ved første øjekast. Overdækning af rum med hvælvinger har siden oldtiden stillet store
krav til geometrisk indsigt, forestillingsevne og fantasi. Dette vil blive belyst
ved hjælp af to berømte eksempler:
Domkirkekuplen i Firenze og Gaudís
Sagrada Família i Barcelona. Men også
udsmykningselementer som mønstre i
ornamenter på vægge og i gulve kræver
geometrisk indsigt både af skaberen
og af den tilskuer, der gerne vil se under overfladen. Vi vil bl.a. arbejde med
mønstrene, som de findes i Alhambra
og de cosmatiske gulvmosaikker i middelalderkirker. Endelig har geometriske
begreber gennem tiderne spillet en væsentlig rolle som redskab i forsøget på
at analysere arkitektur. Et eksempel er
det berømte og forkætrede gyldne snit.
Der vil ikke blive forudsat særlige matematiske forkundskaber.
1. Domkirkekuplen i Firenze: Renæssancens arkitektoniske kraftpræstation (ITJ)
2. Gud, naturen og geometrien:
Antoni Gaudís arkitektur (ITJ)
3. Det gyldne snit i arkitekturen (CC)
4. Mønstre I: Afdækning af periodiske
mønstres meditative natur (CC)
5. Mønstre II: Mønstereksempler fra
stenalderen til vores tid (CC)
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLL AND
Folkeuniversitetet i Egedal
Undervisningen foregår i Stenløse og
Ølstykke
Formand: Elsa Wandahl
Skovkrogen 12, 3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 05 17
Mail: [email protected]
Folkeuniversitetet i Hillerød
Undervisningen foregår i
Hillerød og Allerød
Formand: Ulla Rald
Nellikevej 12, 3450 Allerød
Tlf.: 48 14 10 60
E-mail: [email protected]
www.fuhill.dk
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Undervisningen foregår i Frederikssund
Formand: Knud Andersen,
Kongensgade 21, 3550 Slangerup
Tlf.: 47 31 04 33
Mail: [email protected]
Folkeuniversitetet i Sorø
Undervisningen foregår i Sorø og Liselund
Formand: Helge Torm
Munkevænget 2, 2. th., 4180 Sorø
Tlf.: 29 93 18 91
Mail: [email protected]
Efterårets stjernehimmel
ved cand.scient. Michael Quaade
5 onsdage, 22/8, 12/9, 10/10, 7/11 og 5/12
kl. 19.30,
Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37,
Tisvildeleje
Hold 8849 Dansk herregårdsarkitektur fra
renæssance til empire
80 kr.
ved forfatter Flemming Jerk
1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet
Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby
26/8
4/9
Hold 8879
255 kr.
Mørkets hjerte af Joseph Conrad
ved mag.art. Frantz Leander Hansen
3 tirsdage, 4/9, 18/9 og 25/9 kl. 16,
Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre
Parkvej 140, Rødovre
9/9
Hold 8850
80 kr.
Herregårdsliv hos herskab og
tjenestefolk
ved museumsinspektør, ph.d.
Mikkel Venborg Pedersen
1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet
Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby
11/9 + Hold 8880 Maleren Henri Matisse
15/9 ved mag.art. Dorthe Aagesen
275 kr.
1 tirsdag, 11/9 kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
og 1 lørdag, 15/9 kl. 10.30-11.30 på
Statens Museum for Kunst
12/9
Hold 8851
87 kr.
Verdensarv i Nordsjælland
ved mag.art. Andreas Bonde Hansen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
13/9
Hold 8852
40 kr.
1950’ernes store danske romaner
ved dr. phil. Mette Winge
1 torsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek,
Mødesalen, Østervej 1A, Ølstykke
17/9
Hold 8853
440 kr.
Mozarts mindre kendte operaer
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
5 mandage, 17/9, 8/10, 29/10, 19/11 og
3/12 kl. 12.30,
Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11,
Hillerød
20/9
Hold 8881
80 kr.
23/9
Hold 8882
80 kr.
Hildegard af Bingen som litterær
fantasi og som profet
ved cand.mag. Kirsten Kjærulff
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
Christian Ludvig Scheel von Plessen.
En embedsadelig verdensmand og
hans tid
ved museumsleder, cand.mag.
Louise Sebro
1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet
Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby.
103
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND
22/8
Hold 8848
440 kr.
Vestegnens Folkeuniversitet
Undervisningen foregår i Vestegnens
kommuner
Formand: Lone Albrechtsen
Egegårdsstien 8, 2., 2610 Rødovre
Tlf.: 30 32 54 00
Mail: [email protected]
25/9
Hold 8854
85 kr.
25/9
Hold 8855
65 kr.
26/9
Hold 8856
85 kr.
104
Magtens ø – fortællinger fra
Slotsholmen
ved tidl. kulturminister, cand.polyt.
Jytte Hilden
1 tirsdag kl. 16, Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
7/10
Hold 8861
75 kr.
Omvisning på Frederiksborg Slot
ved fhv. forskningschef, mag.art.
Steffen Heiberg
1 søndag kl. 11, mødested: slottets
forhal, billetsalget. OBS: Entre til
museet ikke inkluderet.
Grundtvigskirken – et hovedværk i
dansk arkitektur
ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild
1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium
og HF, Gymnasievej 1, Stenløse
7/10
Hold 8863
80 kr.
Vejene til Santiago
ved tidl. redaktør Jørgen Johansen
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum
Med arkæologen i slavehandlernes
fodspor
ved mag.art. Andreas Bonde Hansen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND
29/9 Hold 8857
65 kr.
Ekskursion til Grundtvigskirken
ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild
1 lørdag kl. 12, Mødested:
Grundtvigskirken, København
2/10
Hold 8858
85 kr.
Vandring på Slotsholmen
ved tidl. kulturminister, cand.polyt.
Jytte Hilden
1 tirsdag kl. 16-18, mødested: Børsen,
København
2/10
Hold 8859
65 kr.
Privatøkonomi – Din økonomi
ved professor, lic.polit. Michael Møller
1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium
og HF, Gymnasievej 1, Stenløse
3/10
Hold 8860
85 kr.
Christian 4. og Frederiksborg
ved fhv. forskningschef, mag.art.
Steffen Heiberg
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
4/10
Hold 8883
80 kr.
Om komponisten Giacomo Puccini og
hans opera Madame Butterfly
ved cand.pæd. Mogens Wenzel
Andreasen
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
6/10
Hold 8862
290 kr.
Kalkmalerier i Nordsjælland.
Jørlunde, Skibby, Over Dråby
ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen
1 lørdag kl. 9.30-16, udflugt i egne/
fælles biler.
Mødested: P-pladsen ved Hillerød
Station, Carlsbergvej
8/10
Hold 8864 Tyskland i Europa
ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard
90 kr.
1 mandag kl. 19, Frederiksborg
Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød
10/10 Hold 8865
80 kr.
Händel – kosmopolit, heftig og dyb
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg
Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød
11/10
Den danske grundlov i kritisk
belysning
ved tidl. udenrigsminister, cand.jur.
Niels Helveg Petersen
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
Hold 8884
80 kr.
11/10 Hold 8885
85 kr.
Indiansk spiritualitet: En introduktion
ved cand.mag. Lone Albrechtsen
1 torsdag kl. 16, Gunnekær 70, Rødovre
Hold 8866 Pilgrimsrejse blandt guder og
dæmoner
80 kr.
ved cand.mag. Jesper Østergaard
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum
21/10
23/10
Hold 8888
80 kr.
Om komponisten Ludvig van
Beethoven og hans Sinfonia Eroica
ved cand.pæd. Mogens Wenzel
Andreasen
1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
24/10 Hold 8867
80 kr.
Mozarts kampe
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg
Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød
15/11
Hold 8874
80 kr.
USA efter valget
ved lektor, ph.d. Niels Bjerre-Poulsen
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
25/10 Hold 8868
390 kr
Rom, et rige i vækst: de første kejsere
ved cand. mag. Jan Carlsen og
mag.art. Ulla Rald
5 torsdage, 25/10, 1/11, 8/11, 22/11 og
29/11 kl. 19, Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
18/11
Hold 8875
80 kr.
Kirker omkring Esrum Kloster
ved lektor, cand.mag. Bente Thomsen
og cand.mag. Jens Anker Jørgensen
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum
21/11
Hold 8876
80 kr.
Donizetti – fra operaens tinder
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg
Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød
22/11 Hold 8887
80 kr.
Den afmægtige. Christian VII
ved lektor, ph.d. Ulrik Langen
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
29/11
Vores hjerne er ikke bygget til
økonomiske beslutninger
ved ekstern lektor, ph.d. Jon Wegener
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
29/10 Hold 8869 Tysk ekspressionisme I
ved cand.mag. Merete Mørup
80 kr.
1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
4/11
Hold 8870
80 kr.
Canterbury Fortællingerne
ved cand.mag., ph.d. Ebbe Klitgård
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum
5/11
Hold 8871
80 kr.
Tysk ekspressionisme II
ved cand.mag. Merete Mørup
1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
7/11
Kina – sammenhænge og brudflader
– vor fælles fremtid
ved journalist Mette Holm
1 onsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium
og HF, Gymnasievej 1, Stenløse
Hold 8872
65 kr.
Hold 8877
80 kr.
6/12
Hold 8878
80 kr.
Om Charles Dickens Et juleeventyr
ved mag.art. Frantz Leander Hansen
1 torsdag kl. 19.30, Frederikssund
Gymnasium, Odinsvej 6,
Frederikssund
7/11
Hold 8873
80 kr.
Rossini – Europas trøst efter Napoleon
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
1 onsdag kl. 19, Frederiksborg
Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød
Hold 8886 Mystikeren Martinus: Alternative
tanker
85 kr.
ved mag.art. Peter Laurs Sørensen
1 onsdag kl. 17, Gunnekær 70, Rødovre
7/11
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND
105
STUDIEREJSER
Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejsebureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særlige kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende
undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for
deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen
– ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i
rejsen, at man har gået på kurset.
Normandiet
Hold 9017: 29. april – 5. maj, 2013
106
STUDIEREJSER
Rejseleder: cand.mag.
Martin Cleemann Rasmussen
I Normandiet ligger minder fra invasionen side om side med gode og spændende museer. På vejen frem og tilbage skal vi se steder med tilknytning
til invasionen og de kampe der fulgte. Hovedvægten er lagt på besøg på
Utah-, Omaha-, Gold-, Juno- og Swordstrandene samt steder, hvor andre vigtige kampe fandt sted i området. Vi
overnatter på turen frem og tilbage og
bor tre dage i Bayeux.
Rejsen foregår med bus, således
at deltagerne køres direkte til de steder, der havde betydning for invasionen: Dunkerque, Dieppe, Caen, Bayeux,
Cherbourg, alle invasionsstrandene, Falaise og Arnhem. Undervejs fortæller
rejselederen om begivenhederne, om
stederne og introducerer til de mange
museer, der besøges. Vi får et godt indtryk af hvad, der skete direkte på stederne, hvor det hele foregik.
Pris: 7.945 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 2.000 kr.
(Depositum: 2.000 kr.)
Tilmelding til studierejser kan ske ved betaling af depositum.
Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder dig. Du finder rejseoplysningerne ved at klikke på Studierejser i menuen på vores hjemmeside. Alle rejsebureauer er
medlem af Rejsegarantifonden.
Kulturrejse til Moskva Hold 9030: 15. – 20. december, 2012
Hold 9021: 27. marts – 1. april, 2013
Hold 9031: 9. – 14. maj, 2013
Rejseledere: cand.scient.pol. Jan Jakob
Floryan og cand.mag. Thomas Køhler Europas største by er en rejse i tid og
kultur. Maleren Andrej Rubljovs ikoner
stråler i Kremls katedraler. Lenin ligger
endnu i mausoleet på Den røde Plads.
Bolsjoj-teatret er genåbnet efter lang
tids restaurering. Glasskyskrabere står
dør om dør med små, løgkuplede kirker.
Oplev det nye Ruslands fantastiske udvikling over 90’ernes farverige kaos til
Putin-årenes strømlinede stabilitet. Moskva er blomstret op i magt og penge og
glæder sig til at blive vist frem.
Pris: 11.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 1.995 kr.
(Depositum: 2.000 kr.)
Kulturrejse til Skt. Petersborg
Hold 9019: 12. – 17. december, 2012
Hold 9020: 27. marts – 1. april, 2013
Hold 9029: 9. – 14. maj, 2013
Rejseledere: ph.d. Jon Kyst (9019, 9029)
og cand.mag. Rikke Helms (9020)
Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad med Vinterpaladset, adelspalæer langs kanalerne og løgkuplede kirker med strålende ikoner. Om aftenen
er der mulighed for at opleve ballet eller opera i verdensklasse. Men vi kommer også ind bag facaden
i Dostojevskijs baggårde sammen med
lokale journalister og kulturpersonligheder – en oplevelse, der med garanti
ikke indgår i almindelige turistrejser til
Rusland. Endelig går vi på opdagelse i
det russiske køkken og smager på blinis
og borstj – naturligvis med et glas vodka
til.
Pris: 10.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 1.495 kr.
(Depositum: 2.000 kr.)
I Jesu fodspor i Israel og Palæstina
Hold 9018: 15. – 22. januar, 2013
Rejseleder: cand.theol.
Poul Joachim Stender
Få en unik chance for at opleve og sanse
Det hellige Land. Føl freden på Hyrdernes Mark og intensiteten på Golgata i
Gravkirken. Mærk brisen over Genesaret sø og smag på landets frugter og
fisk. Hør Bjergprædikenen på stedet,
hvor den blev holdt. En rundrejse for
alle, der gerne vil opleve det landskab,
Jesus færdedes i, og få beretningen fortalt undervejs.
Pris: 13.900 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 1.995 kr.
(Depositum: 2.000 kr.)
STUDIEREJSER
Rejseleder: cand.mag.
Thomas Sehested
Ganges er indbegrebet af klassisk hindukultur, og langs floden ligger mytiske
byer og millionbyer nærmest side om
side. Floden er inkorporeret i indisk religion og historie, og mange af de klassiske beretninger tager udgangspunkt
i begivenheder, som fandt sted i områderne nær Ganges.
Hvis man skal forstå det klassiske og
det moderne Indien giver Gangesfloden en enestående indsigt og en række
fascinerende oplevelser.
Pris: 22.900 kr.
Tillæg for enkeltværelse: Gratis
(gælder kun de fem første,
herefter 2.900 kr.)
(Depositum: 3.000 kr.)
Jordan
Hold 9024: 14. – 21. marts, 2013
Rejseleder: ph.d., cand.mag.
Kristoffer Damgaard
Tag med på denne unikke rejse til kongedømmet Jordan i fodsporet på Lawrence of Arabia. Jordan er upåvirket af
”Det arabiske forår” og modtager sine
tilrejsende med stor imødekommenhed og den traditionelle arabiske gæstfrihed.
Jordan rummer utroligt smukke
bjerg- og ørkenlandskaber, det laveste
punkt på landjorden med Det Døde
Hav og et utal af historiske mindesmærker fra den bibelske og romerske periode samt ikke mindst den helt
utroligt smukke gamle nabatæerby Petra, som er klassificeret som et af verdens vidundere.
Pris: 15.900 kr.
Tillæg til enkeltværelse: Gratis
(gælder kun de fem første,
herefter 1.450 kr.)
(Depositum: 3.000 kr.)
Nepal – Tibet – Bhutan
Hold 9027: 21. marts – 10. april, 2013
Peru
Hold 9023: 4. – 21. marts, 2013
Rejseleder: antropolog
Søren Wiehe
På denne rejse skal vi omkring de største seværdigheder i Peru. Fra kysten,
hvor spanierne udskibede de store
mængder guld og sølv, til efterkommere af inkaerne i Andesbjergenes
højland og det oprindelige folk i Perus
Amazonjungle. Perus geografiske og etniske forskelle vil være centrale emner
på rejsen.
Pris: 25.900 kr.
Tillæg for enkeltværelse: Gratis
(gælder kun de fem første,
herefter 1.800 kr.)
(Depositum: 3.000 kr.)
Rejseleder: cand.mag.
Anne Burchardi
Rejsen lægger op til en bred kulturhistorisk introduktion til Himalaya-regionen og de fælles kulturelle træk, som i
dag kommer til udtryk på vidt forskellig
måde i de tre lande. Nepal har en særlig
forbindelse med Tibet, fordi Kathman­
dudalen spillede en vigtig rolle som
transitpunkt på handelsruten mellem
Indien og Tibet. Ligesom buddhismen
fulgte Silkevejen østpå, således fulgte
den også handelsruten nordpå gennem Nepal til Tibet. I gammel tid var Tibet og Bhutan ét rige og deler stadig en
unik fælleskultur. Bhutan udgør i dag
den vigtigste arvtager for den autentiske tibetanske buddhisme.
Pris: 42.800 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 3.500 kr.
(Depositum: 3.000 kr.)
Silkevejens kulturer
Hold 9028: 7.-20. maj, 2013
Rejseleder: cand.phil. Vibeke Sperling
Tag med Vibeke Sperling på denne rejse gennem Centralasien fyldt med dramatisk historie og vibrerende dagligliv,
der afspejler nutiden i det, som engang
var udposter for tsarstyret og siden
Sovjetstyret. Det er en rejse gennem de
arkitektoniske levn fra Silkevejen, der
forbandt Europa med Asien. Vi rejser
gennem Turkmenistan, Usbekistan og
Kirgisistan – tre af de fem lande i det
tidligere sovjetiske Centralasien.
Pris: 22.900 kr.
Tillæg for enkeltværelse: Gratis
(gælder kun de fem første,
herefter 1.900 kr.)
(Depositum: 3.000 kr.)
107
STUDIEREJSER
Livet langs Ganges: Indien før og nu
Hold 9022: 3. – 16. april, 2013
TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER
Tilmelding til efterårssemesteret åbner mandag den 2. juli
kl. 10.
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset
fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene
ved kursusstart:
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast
holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du
modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter,
at du har gennemført tilmeldingen.
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 2. juli
til 15. august 2012, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre,
så tilmelder de dig via hjemmesiden.
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent
mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.
4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og
oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det
eller de pågældende hold.
Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din
betaling.
108
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER
Fortrydelse af tilmelding
1.Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt
frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end
14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding
ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).
3.Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende
og kan ikke afmeldes.
4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
Forbehold for ændringer
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger
vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så
fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud over én dobbelttime.
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores
hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme.
Priser
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr.
og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er
beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal.
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne
også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer.
Bonus og rabat
Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen,
hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld
pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen efter foreningens almindelige regler herom. Alle kurser er omfattet af denne ordning. Studierejser,
der betales til de rejsebureauer, som vi samarbejder med, er
ikke omfattet af bonusordningen.
På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller
tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset.
Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding
skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter betalingen har fundet sted.
Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet.
Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke
samtidig opnå aldersrabat.
Program for foråret 2013
Vi starter tilmeldingen mandag d. 17. december 2012 kl. 10.
Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk
et par dage før.
I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der
har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på
Sjælland, Lolland og Falster.
KONTAKTOPLYSNINGER
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16.
Folkeuniversitetets besøgsadresse:
Københavns Universitet
Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal
DK-2300 København S
Telefon 3532 8710
Telefax 3532 8709
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fukbh.dk
109
KONTAKTOPLYSNINGER
Folkeuniversitetets postadresse:
Folkeuniversitetet i København
Københavns Universitet
Njalsgade 80
DK-2300 København S
Kort over Campus-placeringer
110
Kort over Campus-placeringer
City Campus
Det Juridiske Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Teologiske Fakultet
Nørre Campus
Det Farmaceutiske Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Frederiksberg Campus
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Copenhagen Business School
Søndre Campus
Det Humanistiske Fakultet
© Folkeuniversitetet i København, 2012
Omslag: Peter Jensen Grafisk
DTP: Pamperin & Bech · Ryesgade 1, 2200 København N
Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2012
Fotos til omslag:
Vincent F. Hendricks. Foto: Agnete Schiltkrull
Enevældens kongekrone. Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot
www.canstockphotos.com
Fotos i kataloget:
Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra:
Amalienborgmuseet
Side 94 – Enevældens kongekrone
Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling på
Rosenborg Slot
Arbejdermuseet
Side 94 – Fra venstre: H.C. Hansen, Hans Hedtoft og Jens Otto
Krag (1953). Foto: Carl Rasmussen
Bonnén, Suste
Side 13 – Jesper Hoffmeyer
Christensen, Thorkild Amdi
Side 71 – Svend Åge Madsen
Cultours.dk
Side 106 –Landgangen ved D-dag i Normandiet 1944
Side 93 – Krigskirkegård i Normandiet
Hagelund, Bente
Side 23 – Byretten
Side 78 – Tietgen-kollegiet
Holtum, Morten
Side 14 – Lisbeth Bonde
Horisont Rejser
Side 107 – Macchu Picchu, Peru
Side 107 – Potala Paladset, Lhasa
Side 96 – Silkevejen
Lorck, Melchior
Side 89 – Sultan Süleyman 1. (Kobberstik, 1562)
Tyrk Kan Tæmmes – Osmannere på den danske
scene 1596-1896, Bent Holm, Multivers Academic,
2010, side 25
Mørk, Gert
Side 15 – Søren Mørch
Nationalmuseet
Side 84 – Danske politifolk
NKMusic
Side 15 – Peter Lund Madsen
Poulsen, Louise Øhrstrøm
Side 64 – Indgangsparti på Norwich Cathedral, England
Schiltkrull, Agnete
Side 13- Vincent F. Hendricks
Folkeuniversitetet i Københavns billedarkiv
Side 37 – Selvportræt med kunst og musik, Angelika Kauffman (1794)
Side 51 – Der Weisse Tiertöter, Oskar Kokoschka (1908-09)
Side 50 – Japansk grafik, Utagawa (Andõ) Hiroshige
Side 39 – Lavinia Fontana, Constanza Isolani (1586)
Side 65 – Stalin, Roosevelt og Churchill under Jalta-konferencen, Livadia-paladset, Ukraine (1945)
Side 42 – R
uhende Venus sich im Spiegel Betrachten, Diego
Velasques
Sjællands Symfoniorkester
Side 56 – Sjællands Symfoniorkester
Gad, Povl Heiberg
Side 78 – O
lympiastadion Berlin. Arkitekt: Werner March
1934-36
Vågstrøm, Thomas
Side 71 – Karl Ove Knausgård
Gads Forlag
Side 90 – Forside af Dansen i spejlet, Erik Aschengreen, Anne
Middelboe Christensen og Kirsten Sørensen, 2012.
Foto: John R. Johnsen
Videbech, Christina
Side 44 – Kouros, Kerameikosmuseet
Side 45 – Vognstyreren, Delphimuseet
Side 62 – Kouros, Kerameikosmuseet
Side 76 – Hadrians villa, Tivoli
Side 91 – Templet til Faustina og Antoninus Pius, Forum Romanum
Withfelt, Svend
Side 14 – Erik Skyum Nielsen
111
Folkeuniversitetets styrelse
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Det Humanistiske Fakultet
Prodekan, ph.d. Henrik Busch
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck
Det Teologiske Fakultet
Lektor, dr.med.sci. Anders Mikael Sjødin
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard
Copenhagen Business School, formand for programrådet
Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand
Det Juridiske Fakultet
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker
Copenhagen Business School
Folkeuniversitetets programråd
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand
Copenhagen Business School
International Center for Business and Politics
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Saxo-instituttet
Arkitektur og design
Arkitekt MAA Flemming Skude
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Niels Bohr Instituttet
112
Filosofi
mag.art. Jan Riis Flor
Fysik
Professor Poul Henrik Damgaard
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Niels Bohr Instituttet
Geologi
Professor, dr.scient.
Henrik Breuning-Madsen
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Institut for Geografi og Geologi
Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard
Statens Naturhistoriske Museum
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag.
Peter Busch-Larsen
Københavns Universitet
Det Teologiske Fakultet
Afdeling for Systematisk Teologi
Jura
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg
Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet
Center for Retskulturelle Studier
Kunsthistorie
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Litteraturvidenskab
Professor, mag.art. Martin Zerlang
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Musikvidenskab
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Psykologi
Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard
Københavns Universitet
Institut for Psykologi
Historie, forhistorisk arkæologi
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Saxo-instituttet
Retorik og kommunikation
Professor, mag.art. Christian Kock
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Retorik
Historie, Fjernøsten
Professor, ph.d. Jørgen Delman
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Sociologi
Professor Lars Bo Kaspersen
Københavns Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Institut for Statskundskab
Sprog; dansk / nordisk
Professor, dr.phil. Jan Rosiek
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Sprog; engelsk, germansk og romansk
Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen
Copenhagen Business School
Institut for Internationale Kultur- og
Kommunikationsstudier
Sundhedsvidenskab
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen
Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Teatervidenskab
Lektor, dr.phil. Bent Holm
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Teknologi
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Fysik
Teologi og religion
Lektor, lic.theol. Joakim Garff
Københavns Universitet
Det Teologiske Fakultet
Søren Kierkegaard Forskningscentret
Økonomi
Professor, dr.polit. Niels Kærgård
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Fødevareøkonomisk Institut
Folkeuniversitetets Studieledere
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich
Gymnasielærer
Antropologi og etnografi
Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen
Nationalmuseet
Arkitektur og design
Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Niels Bohr Instituttet
Dansk sprog
Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Filmvidenskab
Cand.mag. Susanne Fabricius
Filosofi
Lektor, mag.art. Poul Lübcke
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Filosofi
Forhistorisk arkæologi
Museumsinspektør, mag.art.
Peter Vang Petersen
Nationalmuseet
Fysik
Lektor, ph.d. Anders Peter Andersen
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Fysik
Historie
Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Saxo-instituttet
Afdeling for Historie
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag.
Peter Busch-Larsen
Københavns Universitet
Det Teologiske Fakultet
Afdeling for Systematisk Teologi
Jura
Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg
Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet
Juridisk Forskningsområde
Kunsthistorie
Mag.art. Mette Wivel
Litteraturvidenskab
Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa
Matematik
Lektor, ph.d. Thomas Bolander
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Informatik og Matematisk
Modellering
Musikvidenskab
Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen
Husumvold Kirke
Nærorienten
Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Tværkulturelle og Regionale Studier,
Carsten Niebuhr Afdelingen
Religionsvidenskab
Ph.d. Søren Christian Lassen
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Retorik og kommunikation
Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Mette Bengtsson
Københavns Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Retorik
Sociologi
Lektor, mag.art. Allan Madsen
Københavns Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Sociologisk Institut
Statskundskab
Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen
Københavns Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Institut for Statskundskab
Teologi og religion
Lektor, lic.theol. Joakim Garff
Københavns Universitet
Det Teologiske Fakultet
Søren Kierkegaard Forskningscentret
Økonomi
Lektor, cand.polit. Lise Lyck
Copenhagen Business School
Center for Tourism and Culture Management
Hvad er Folkeuniversitetet?
Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og
derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at
lære noget nyt.
Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 800 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om
aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10
uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller
måske blot en lørdag.
Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med
et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet
med at skrive en linjeopgave.
Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business
School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som
f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi
tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge.
Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet
i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er
kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er
baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende.
Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug
for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle.
Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn