lystfiskerforeningen for skive og omegn nr . 3 oktober · 2013

Transcription

Energi F
lyt energiforskningen til universiteterne, siger privat
energiforsker.
SIDE 6
Produktion Store industrivirksomheder sætter nu tempo på energiog ressourcebesparelser.
Tema side 19-23
Designbeskyttelse
n skærm er en
E
skærm er en skærm ...
Eller er det?
Side 12
33
DSB opgiver
stor satsning
med IC4-toget
Støtteben på Siri skal
forebygge olieudslip
Renovering for to milliarder kroner
skal udbedre revner i olietank på
60 meters dybde. side 8
Trods løfter om det modsatte er det ikke lykkedes for
DSB at øge antallet af sammenkoblede IC4-tog i passagerdrift nævneværdigt, viser
nye driftsdata. Dermed kan
der gå år, inden passagererne får bedre togservice.
ic4
Af Nicolai Østergaard [email protected]
Grafik: Lasse Gorm Jensen
197
NYE JOB KARRIERE SIDE 28
Siden 1892
19. august 2011
ing.dk
DSB er gået i stå i arbejdet med at gøre
IC4-toget klar som et rigtigt intercitytog, der skal erstatte det ældre IC3-tog
på de passagertunge strækninger
mellem København og Jylland.
Dermed må danske togpassagerer
se i øjnene, at problemerne med overfyldte tog og aflyste afgange kommer
til at fortsætte lang tid endnu.
Interne driftsdata, som Ingeniøren
er i besiddelse af, afslører, at DSB
dagligt kun benytter 4 af selskabets
33 typegodkendte IC4-togsæt til at
køre sammenkoblet med passagerer
– og netop sammenkoblede tog er afgørende for, at togene kan sendes
samlet af sted fra København, men
senere deles op i mindre togsæt.
Den yderst begrænsede brug af
IC4-materiel skal efter planen fortsætte frem til årsskiftet.
DSB’s ledelse lovede ellers i Inge
niøren i januar, at antallet af sammenkoblede IC4-tog i drift skulle
øges løbende i løbet af 2011, så de
gamle IC3-tog kunne flyttes over på
regionalbanerne.
Af de nye data fremgår det, at:
j DSB ved udgangen af juni valgte
helt at indstille driften med sammenkoblede IC4-tog.
j DSB i løbet af sommeren har opgivet en planlagt indsættelse af flere
sammenkoblede afgange i efteråret.
j DSB genoptog sammenkoblet drift
8. august med en plan om en lille forøgelse i den daglige sammenkoblede
drift fra ét planlagt sammenkoblet
togløb i foråret til to i efteråret. Driften er dog fortsat præget af nedbrud.
Mange dage har der kun kørt et enkelt sammenkoblet togløb.
Ifølge trafikforsker Per Homann
Jespersen, RUC, er sammenkobling
uhyre vigtig, fordi den gør det muligt
at betjene yderstrækningerne med
færre togsæt.
»Hvis alle destinationer i provinsen skulle betjenes fra København
med enkelte togsæt, ville der ikke være plads på skinnerne til de mange
togsæt,« siger han.
En svensk jernbaneekspert, den
uafhængige jernbanekonsulent Sven
Malmberg, fortæller, at de mangeårige danske IC4-problemer bliver fulgt
tæt i udlandet og betragtes som noget
af en ‘negativ sensation i den internationale jernbanebranche’.
»IC4-skandalen bliver i det internationale jernbanemiljø betragtet
som et skoleeksempel på, hvor galt
tingene kan gå i en togleverance. Det
er bekymrende, at der er gået så
mange år, uden at sammenkoblingsproblemerne er blevet løst. Det tyder
på, at man famler sig frem i blinde,«
siger Sven Malmberg.
DSB ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål om virksomhedens bestræbelser på at få IC4-togenes sammenkoblingsmekanisme til
at fungere tilfredsstillende. I en mail
skriver DSB, at man siden maj først
og fremmest har haft fokus på at hæve driftsstabiliteten på de IC4-tog,
som bruges i passagertrafikken.
Ifølge en anonym kilde tæt på
DSB’s IC4-program skyldes sammen
koblingsproblemerne primært, at
togenes kørecomputere bliver upålidelige ved sammenkobling.
»Derfor må værkstedet ofte opgive
at få et sammenkoblet IC4-tog gjort
klar til planmæssig afgang, fordi
sammenkoblingen giver tekniske
problemer. Det er et stort problem, at
det fortsat kun er specialister, der
kan koble togsættene sammen.« j
Læs side 4-5 og leder side 2
Bosch varmepumper
– et trygt valg for fremtiden
www.bosch-climate.dk
2
Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011
Ingeniøren
IC4 er død: Milliardinvestering påkrævet
Leder
af Rolf Ask Clausen
redaktionschef
[email protected]
togstrafikken. Samtidig undersøges,
hvad der alternativt kan sættes ind,
og endelig bliver de økonomiske konsekvenser af at opsige DSB’s aftale
med den italienske togproducent Ansaldobreda undersøgt.
har man en Livlig fantasi, kan
fejlinvestering nogensinde – hvis der
er nogen form for rimelighed – erklæret død. Det drejer sig naturligvis
om indkøbet af IC4-tog, som punkt
for punkt slår alle rekorder i fejlvurderinger. Og som jævnfør forsiden i
dag fremstår som en ‘international
negativ sensation’.
man måske forestille sig, at reviewet
lander positivt for IC4. Men med den
seneste dokumentation for togets
elendige tilstand – som vi fremlægger i dagens udgave af Ingeniøren
– er der reelt ingen vej tilbage. Toget
er dødt. Op mod fire milliarder kroner er spildt. Og ti års arbejde er tabt
hos DSB.
Inden udgangen af august vil et så-
Med togdøden som præmis kan der
Om få uger bliver DSB’s mest fatale
kaldt eksternt review af IC4-togene,
bestilt af Transportministeriet, afsige dommen. Reviewets opgave er at
afklare, hvorvidt det er troværdigt, at
IC4 nogensinde bliver klar til fjern-
rejses tre væsentlige kritiske problematikker. Nemlig DSB’s evner som
1) indkøber og 2) producent af tog. Og
3) nødvendigheden af helt ny omhu i
trafikforvaltningen i Danmark.
Uden elektrificering kan
politikerne synge og spille
på banjo, alt hvad de vil:
Dieseltog er et historisk
fænomen.
på sin leverandør – hvilket f.eks. illu
streres af at DSB har 28 inspektører konstant pendlende til Italien,
hvor de siden projektstart har fulgt
alt ned til svejsning af vognkasser,
og hvorvidt toiletdøre kan åbnes under strømsvigt. Og alligevel kommer
togene fejlbehæftede frem til Danmark. Hvilket viser, at der er noget
aldeles galt i forholdet mellem indkøber og producent.
I desperation – det må det have væ-
Vi tager dem i rækkefølge:
DSB har klokket monumentalt i
det som indkøber af IC4. Det er fuldstændig uhørt, at en triviel togleverance kan blive ti år forsinket. DSB
har i fatal grad ikke evnet at følge op
ret – gav DSB i 2008 Ansaldobreda et
ultimatum, som udløb utilfredsstillet i 2009. Derefter skred DSB endnu længere ned ad glidebanen ved at
forlade rollen som kritisk togkøber
og overtage en del af produktionsopgaven for toget. Siden blev alt mudret, og interessesammenblandingen
havde som bivirkning, at DSB’s evne
til at holde offentligheden troværdigt
orienteret gik fløjten.
ugens satire: valg
For at tage ved lære bør disse to
problematikker udsættes for kritisk, ekstern gennemgang. DSB må
fremadrettet sikres bedre evne til at
købe ind.
Det bringer os til den tredje, helt
overordnede problemstilling. IC4
blev bestilt som dieseltog, fordi jernbanenettet ikke er fuldt elektrificeret. Nøjagtig samme argument lå bag
købet af IC3 tyve år tidligere. Uden
elektrificering kan politikerne synge, spille på banjo og kræve standardtog, alt hvad de vil – for der er ingen
på markedet. Dieseltog er et historisk
fænomen.
Med den stipulerede IC4-død er
der derfor ingen tvivl om, at den korrekte beslutning nu er – med fast
hånd – at gennemføre milliard-elektrificeringen af nettet og tvinge DSB
til at købe eltog. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvordan måles elforbruget for tog?
Jørn Jespersgaard spørger: »Jeg har
ofte spekuleret på, hvordan diverse
jernbaneselskaber afregner forbrugt
energi ved el-lokomotiver – både i
Danmark, og når togene krydser landegrænserne. Samtidig har flere lokomotiver udstyr til at sende bremseenergi tilbage til nettet – bliver dette
modregnet?«
Stærkstrømsingeniør Niels Helmø, der
bl.a. har arbejdet med elektrificering af
DSB’s hovedstrækninger, svarer:
»Afregning af el sker på forskellig
måde, afhængig af om det er S-tog
(1.500 V), eller om det er fjerntog (25
kW). Og på fjernbanen afhænger det
endda af, hvilken operatør der er tale om.
S-tog: På S-banen er der kun én ope-
Dansk økonomi lader til at blive hovedemnet for valgkampen, men det får paradoksalt nok økonomerne til at trække sig fra
den offentlige debat. De frygter at blive misbrugt og beskyldt for at vælge side i en skinger debat, lyder det.
>> se flere på ing.dk/satire
ratør, nemlig DSB S-tog. Derfor kan
afregningen ske ud fra aflæsning af
elmåleren i omformerstationerne (39
stk.). Pga. ensretteren i omformer
stationerne kan man ikke sende regenereret energi tilbage til el-leverandøren, og afregningen påvirkes derfor ikke. Regenereret energi skal derfor bruges af andre S-tog eller brændes af i bremsemodstande på togets
tag. Den bremseenergi, som nyttiggøres, udgør 40 pct. af energien fra
elselskabet. Kun 5 pct. brændes af i
bremsemodstanden.
Telefon +45 33 26 53 00
[email protected] / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Talstorm
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, [email protected] Telefax
+45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
[email protected]
Abonnement og adresseændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 [email protected]
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
Fjerntog: På fjernbanen afregnes
forbruget for f.eks. DSB på grundlag
af nøgletal og køreplan. Det er en ret
primitiv form for afregning og er ikke
særlig nøjagtig, da der ikke tages højde for forhold, der påvirker det enkelte togs energiforbrug. Der tages højde for regenereret energi og tab i kørestrømsanlæg. Denne afregningsform
skyldes, at DSB endnu ikke har installeret brugbare elmålere i togene.
Nogle operatører, f.eks. DB
Schenker, har eller er ved at få installeret afregningsmålere i trækkraften
– de er udviklet i et nordisk samarbejde (se www.eress.eu). Disse målere
måler for hvert femte minut optaget
og regenereret energi samt GPS-koordinater. På dette grundlag kan der
foretages en forholdsvis præcis afregning. Alle data samles i en database
i Oslo, hvor der hver måned kan udskrives en regning.
Når man har Eress-målere instal-
leret, vil det også være muligt selv at
gå på elmarkedet og købe strøm. Ellers køber man via Banedanmark,
som efter et udbud har indgået aftale
med en el-leverandør. Andre elmålere med samme specifikationer vil naturligvis også kunne bruges.« j
Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
PAPDUKKER OG DAMETØJ?
LAD OS SNAKKE ØKONOMI!
Nu er valgkampen i gang. Det ser ud til at blive en beskidt omgang med forsøg på at
knække folks personlige troværdighed. Der vil blive peget fingre, og de værste ting
vil blive antydet til begge sider i salen. Men er det nødvendigt? Er det gavnligt?
Liberal Alliance ønsker en lødig valgkamp med konkrete og sammenlignelige forslag
til, hvordan vi løser krisens udfordringer. Så har vælgerne den bedste mulighed for at
pege på den løsning, de foretrækker. Her er fakta:
LIBERAL ALLIANCE
Vi støtter en borgerlig regering og
har fokus på fire mærkesager:
•
•
•
•
•
•
•
•
500.000 danskere frygter at gå personlig fallit.
Hver fjerde butik i Danmark risikerer at gå konkurs.
Udenlandske investeringer går i stigende grad uden om Danmark.
Ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger.
Vi har på få år mistet op mod 200.000 arbejdspladser.
Der er stort underskud på de offentlige budgetter.
Væksten er styrtdykket –– ingenting er i bedring.
Det er vores pligt som politikere at pege på løsninger.
Her er Liberal Alliances handlingsplan:
MAKS. 40% SKAT: Lavere
skat skaber vækst og nye job til
fordel for alle. Vores plan giver
210.000 nye job og ca. 45.000 kr.
mere i hånden til en almindelig
LO-familie hvert år. Det er sund
fornuft.
•
•
•
•
•
VÆKST: Giv erhvervslivet bedre
vilkår. Vækst og nye investeringer
giver i den sidste ende flere
penge i statskassen og dermed
råd til fremtidens velfærd.
Vælgerne kan sammenligne S-SF-, VKO- og LA-planerne med DREAM!
Hvilke resultater vil Liberal Alliances handlingsplan føre til? I stedet for at gætte har
vi underkastet planen den ultimative test og bedt DREAM (Danmarks bedste regnemaskine, som også Vismændene, Finansministeriet, diverse kommissioner m.fl.
bruger) beregne resultaterne for os.
EFFEKTIVITET: En offentlig
sektor med mindre bureaukrati,
mere udlicitering og langt bedre
brug af IT. Mere konkurrence. Og
mere fokus på at levere service til
borgerne. Det gør en forskel.
FRIHED: Den personlige frihed
skal tilbage i fokus. Staten skal ikke
fortælle dig, hvordan du skal leve
dit liv.
SMS ‘liberal’ til 1414 og støt os
med 100 kr. (plus normal SMStakst). Eller brug vores bankkonto: 9877-3445559059.
Tak for hjælpen!
MØD OS PÅ NETTET:
Maks. 40% skat på arbejde –– styrk det private råderum.
Halvering af selskabsskatten –– bedre vilkår for erhvervslivet.
5% færre ansatte i den offentlige sektor (via naturlig afgang).
Væk med iværksætterskat, multimedieskat m.m.
Væk med efterlønnen, og hæv pensionsalderen til 68 år.
DREAM’s beregninger viser, at hvis Danmark gør, som LA anbefaler, så vil det skabe
210.000 nye job samt massive nye investeringer i Danmark. Det offentlige underskud vil blive vendt til overskud allerede i 2014. Men ikke nok med det. Planen lader
en almindelig LO-familie beholde 45.000 kr. mere om året og en funktionærfamilie
ca. 75.000 kr. Det skaber m.a.o. råderum og sætter gang i økonomien.
Her er vores opfordring og udfordring til både S-SF og VKO: Drop mudderkastningen. Lad i stedet jeres planer gennemgå samme test, som vi har gjort. Så får
danskerne et reelt grundlag at vælge på.
Liberal Alliance har modet til at gøre det rigtige for Danmark. Vi håber at kunne
trække resten af Folketinget i den rigtige retning.
Giv LA mindst 8 mandater, så genindfører vi fornuften i dansk politik.
Med venlig hilsen
facebook.com/liberalalliance
www.2020plan.dk
www.liberalalliance.dk
Anders Samuelsen
4
FOKUS IC4-skandalen
IC4 kan ende
som
overflødigt
regionaltog
Politikerne vil med begejstring skrotte IC4-togene
som fremtidigt intercitytog,
hvis den kommende IC4evaluering anbefaler det.
Desværre vil de 83 IC4-togsæt ikke reelt kunne afhjælpe den desperate materielmangel på regionalbanerne.
tog
Drop IC4-togene i landsdelstrafikken
og indsæt dem som enkeltkørende
togsæt i regionaltrafikken.
Sådan har det beslutsomme kamp
råb lydt mere og mere højrøstet i 2011
– blandt andet her i Ingeniøren – efterhånden som det er blevet afdækket, hvor store og fundamentale
driftsproblemer, der fortsat plager
IC4-togene.
Og at dette scenarie bliver udgangen på den mangeårige IC4-skandale
har aldrig været mere sandsynligt
end netop nu. Uafhængige jernbaneeksperter fra rådgivervirksomheden
Atkins er i gang med at lægge sidste
hånd på en af transportministeren
bestilt evalueringsrapport, der skal
give et uvildigt og objektivt svar på
det helt store spørgsmål i IC4-sagaen: Bliver det nogensinde muligt at
køre med fire sammenkoblede IC4togsæt i effektiv intercitytrafik mellem landsdelene?
Hvis svaret på dette spørgsmål bliver et nej, vil DSB med stor sandsynlighed blive efterladt med 83 IC4
togsæt, som ikke kan køre sammenkoblet, men som statsbanerne måske
nok kan få til at køre driftssikkert
som enkeltkørende togsæt.
Sandheden er bare den, at det langt
fra er nogen lykkelig slutning at sende IC4 på pension på regionalbanerne. En IC4-degradering vil indebære,
at store millionbeløb til opgradering
af stationsinfrastrukturen, så den
passer til IC4-togene, vil være tabt.
Samtidig vil IC4 – selv som driftssikkert enkeltkørende togsæt – ikke være den store hjælp i forhold til at løse
den skrigende mangel på materiel på
regionalbanerne.
Ingeniøren præsenterer her nogle
af de mange problemer, som vil være
forbundet med at forsøge at sende
IC4-togene på førtidspension på
regionalbanerne:
Spildte millioner til
infrastruktur-opgradering
Hvis IC4-modellen bliver opgivet
som IC3-togets afløser i intercitytrafikken, vil det betyde, at et trecifret
millionbeløb til opgradering af den
fysiske infrastruktur omkring de nye
tog vil være spildt.
Tag f.eks. Københavns Hovedbanegård, hvor der er blevet investeret store
summer i at forlænge to fjerntogs-perroner til en længde på 347 meter, hvilket præcist svarer til længden på fire
sammenkoblede IC4-togsæt. Lignende ombygninger er foretaget på andre
stationer på fjernbanen for at skabe
plads til de planlagte lange IC4-tog
med plads til helt op til 812 siddende
passagerer. Også på andre områder er
der investeret store summer i at tilpasse perronerne til IC4-toget. På København H er fire perroner blevet ombygget til en perronhøjde på 55 cm, der
passer til IC4-togenes indstigningshøjde. De perroner, som er højere end
55 cm er blevet ombygget og har fået
monteret vinkelbeslag for at sikre, at
det udskydelige trin på IC4 ikke sætter sig fast under perronen.
IC4 for lille til den sjællandske
regionaltrafik
Hvis politikerne beslutter sig for at
droppe IC4 som erstatning for IC3,
vil dette naturligvis betyde, at IC3 ikke som planlagt vil kunne overføres
til den sjællandske regionaltrafik. I
dette tilfælde vil IC3 skulle levetidsforlænges og fortsætte som rygraden
i intercitytrafikken mellem lands
delene. Derfor ville det være mest
naturligt hurtigst muligt at overføre
IC4-materiellet til den sjællandske
regionaltrafik, hvor behovet for nyt
materiel er nærmest desperat – ikke
mindst i myldretidstrafikken.
Men med sine 204 siddepladser
har et IC4-togsæt for få sæder til at
kunne blive indsat i myldretidstrafikken mellem København og de sjællandske byer. Det dobbeltdækkermateriel, som i øjeblikket er det primære
i regionaltrafikken på Sjælland og
Lolland-Falster kører typisk i en konfiguration med mere end 400 siddepladser. Samtidig er der ikke ledig
kapacitet i myldretiden på skinnenettet omkring København til at indsætte IC4-togsættene som et supplement
til det nuværende dobbeltdækkermateriel i den sjællandske regionaltrafik.
IC4 for stort til mange jyske og
fynske regionalbaner
De 83 enkeltkørende IC4-togsæt vil
være for store til at indsætte som
regionaltog på mange jyske og fynske
regionalbaner mellem f.eks. Aarhus
og Grenå, Svendborg og Fredericia
eller mellem Fredericia og Padborg.
Her vil der kun på ganske få afgange
i myldretiden være behov for IC4-togsættenes 204 siddepladser. De regionaltog, som Arriva benytter til den
midt- og vestjyske regionaltrafik, har
f.eks. 121 siddepladser pr. togsæt.
Trafikeksperter har dog peget på de
nordjyske regionaltogsstrækninger,
Frederikshavn- Aalborg- Aarhus,
som værende velegnede til enkelt
kørende IC4-togsæt.
Problemer med perronhøjden
IC4-togets indstigningshøjde på 55
centimeter er skræddersyet til den
mest udbredte perronhøjde på fjernbanen. Hvis IC4 bliver forvist til fremtidig tjeneste på regionalbanerne, vil
IC4-materiellet skulle indgå i et jernbanemiljø med meget varierende perronhøjder. På en lang række regionalstationer ligger perron-højden helt nede på 26 centimeter, hvilket vil betyde
et gab på knap 30 centimeter, når IC4toget holder ved perron. I sig selv forhindrer det ikke IC4-toget i at køre på
disse strækninger, da f.eks. Arrivas
Lint-tog også kører med væsentligt højere indstigningshøjde end 26 cm. Til
gengæld vil ingen så få glæde af IC4togsættenes lavgulvsektion, som jo
netop skulle sikre, at handicappede og
gangbesværede kan komme ubesværet ind i toget. j
Tidslinje – ic4’s sammenkoblingsproblemer
2007-2008: Fire IC4-togsæt testkøres i
Danmark. Det står klart for DSB, at togsættene ikke kan køre sammenkoblet.
Maj 2008: DSB konfronterer Ansaldobreda med et ultimatum: Bl.a. skal Ansaldobreda inden ét år have leveret ét togsæt ‘godkendt til sammenkoblet drift’.
Maj 2009: Forlig mellem DSB og An
saldobreda. DSB accepterer, at Ansaldobreda ikke kan få sammenkoblingen
til at virke og indvilger i at modtage
togsættene, selv om de ikke kan sammenkoble. Dermed overtager DSB ansvaret for at få software og sammenkobling til at fungere.
April 2010: De første prøvekørsler i
Danmark med to sammenkoblede togsæt uden for IC4-værkstedet i Aarhus
finder sted mellem Vojens og Tinglev.
September 2010: IC4 kører for første gang som to sammenkoblede togsæt med passagerer. I første omgang
et ugentligt returløb mellem Aarhus og
Kolding, men endnu ikke i landsdelstrafikken.
Januar 2011: IC4 kører for første gang
sammenkoblet med passagerer i landsdelstrafikken, men den sammenkoblede drift indstilles hurtigt igen på grund
af dårlig driftsstabilitet. Sammenkoblet
drift genoptages i det tidlige forår.
Juni 2011: Driftsdata fra DSB viser, at
den sammenkoblede drift med IC4-tog
er særdeles ustabil. På mange dage er
de sammenkoblede afgange helt aflyst,
mens man kører tre sammenkoblede
afgange på de dage, hvor det går bedst.
Juli 2011: Der kører ingen sammenkoblede IC4-tog.
August 2011: DSB beslutter at aflyse et større antal af de planlagte sammenkoblede IC4-afgange resten af året.
Ifølge DSB’s plan skal der resten af året
køres med to forskellige sammenkoblede togsæt i den daglige køreplansdrift.
5
TO TYPER SAMMENKOBLING
IC4-togets problemer med sammenkobling handler om software- og computerproblemer og er stort set mørklagt for offentligheden. Selve den fysiske
sammenkobling er dog ikke noget problem – den udgøres nemlig af velafprøvet hyldevareteknologi fra tyske Voith; en såkaldt Scharfenberg-kobling, der
ifølge producenten er solgt i over 300.000 eksemplarer.
1
Klar til sammenkobling
2
Sammenkoblet
3
Frakoblet
Grafik: LGJ
<< Sjælden gæst IC4-togsættene fylder fortsat uhyre lidt i DSB’s lyn- og
intercitytogstrafik mellem landsdelene. I intercitytogtrafikken er DSB fortsat fuldstændig afhængig af IC3-togsættene, mens statsbanerne i den jyske regionaltogstrafik er nødsaget til fortsat at holde de ældgamle MR-tog i
drift for at imødekomme den skrigende efterspørgsel på togmateriel.
Den sidste udvej: Skrot Ansaldobredas IC4-computer
International jernbaneekspert vurderer, at DSB efterhånden kun har ét kort tilbage at spille i kampen for at
redde togsættenes evne til
at sammenkoble: IC4-togets
oprindelige Ansaldobredakørecomputer skal skrottes
og udskiftes.
IC4
Ingen uden for DSB er rigtig klar
over, hvad der helt konkret bliver ved
med at forstyrre IC4-togenes evne til
at køre driftssikkert som sammenkoblet togsæt. Det eneste, der står
klart, er, at sammenkoblingen af to
IC4-togsæt fortsat giver så mange
problemer, at kun DSB-værkstedets
tekniske eksperter kan foretage en
fra- eller tilkobling. Det står fast, at
IC4-togenes forskellige kørecomputere ved sammenkobling giver udslag
i så mange fejlmeddelelser, som skal
nulstilles, at det kun er specialister,
der kan gøre en sammenkoblet togstamme klar til afgang. Derudover
afslørede det hårde vintervej tidligere
på året, at IC4’s sammenkoblings
mekanisme fungerer dårligt under
påvirkning af hård frost og sne. DSB
indstillede fuldstændig driften med
sammenkoblede IC4-togsæt i en periode i vinter. Og DSB har i et skriftligt svar til Folketinget erkendt, at der
er store problemer med den frontlåge, der skjuler det enkelte togsæts
sammenkoblingsmekanisme. Frontlågen skal glide op for at sammenkoblingsmekanismen kan skydes ud
fra en gemt position inde i selve togsættets snude. Men denne funktion
fungerer ikke.
De dybereliggende årsager til problemerne i IC4-togenes software-
struktur har DSB imidlertid aldrig
ønsket at dele med offentligheden.
Fra DSB har beskeden altid lydt, at
problemerne eksisterede, men at
man havde en klar plan for, hvordan
de skulle løses.
Skrot computeren
Hos det ansete internationale fagtidsskrift for jernbaneteknologi, Rail-
De færreste kan forestille
sig, hvor enorm en operation
det egentlig er at nulstille
hele togkontrolsystemet.
Men mere og mere tyder på,
at det er, hvad der skal til.
Chris Jackson, chefredaktør,
Railway Technology
way Technology, har chefredaktør
Chris Jackson fulgt IC4-programmets problemer tæt.
Han vurderer, at DSB efterhånden
ikke har så mange kort tilbage at spille i forhold til at få løst softwareproblemerne. Og det gør han ud fra en
simpel logik:
»Hvis DSB – og selskabets rådgivere – rent faktisk vidste, hvad der
skulle gøres rent softwaremæssigt
for at få sammenkoblingen til at fungere effektivt, så havde de nok allerede fået det gjort. Der er jo efterhånden gået noget tid,« påpeger Chris
Jackson.
Han vurderer, at DSB befinder sig i
en ‘frygtelig situation’ efter at selskabet i 2009 indvilgede i at overtage
IC4-togene med en ikke-fungerende
software-infrastruktur, som DSB troede, de kunne få til at fungere, så togsættene kunne sammenkobles.
I hans øjne er der dog ét kort, som
DSB endnu ikke har spillet, nemlig
det sidste og mest ultimative inden
man helt afskriver muligheden for at
anvende IC4 som sammenkoblet togsæt.
»Den ultimative løsning består
naturligvis i at skrotte IC4-togenes
nuværende kørecomputere og foretage en totaludskiftning af hardware såvel som software. De færreste kan forestille sig, hvor enorm en
operat ion det egentlig er at nulstille
hele togkontrolsystemet. Men mere
og mere tyder på, at det er, hvad der
skal til, for at gøre IC4 til en driftssikker togtype. Og DSB fik jo trods
alt et afslag i den samlede købspris
på 2,5 mia. kr., da de indvilgede i at
modtage IC4-togene i ufærdig tilstand fra Ansaldobreda,« siger
Chris Jackson.
Han understreger dog, at en totaludskiftning af IC4-togenes kørecomputere på ny vil medføre en kraftig
forsinkelse i indsættelsen af de 83
IC4-togsæt. j
6
Interview
Tæt på Thomas Koch,
direktør for TK Energi
Dansk energidirektør:
»Flyt energiforskning til universiteterne«
Forskning og udvikling af
energiteknologier, som først
kan betale sig om ti-tyve år,
skal ikke støttes ude i virksomhederne. Det skal tilbage
på universiteterne, siger direktør Thomas Koch, som
selv har levet godt af det –
ifølge ham selv – udsigtsløse
støttesystem i mange år.
Energiteknologier
Af Sanne Wittrup [email protected]
Direktør Thomas Koch fra TK Energi
er manden, som i forrige uge landede
sit livs licensaftale med energigiganten Shell omkring en nøglekomponent til fremtidens kul- og biomasseforgasningsværker.
Men han er også manden, som
gennem de seneste år er blevet mere
og mere frustreret over den måde, vi
støtter udvikling af grønne energiteknologier på. Det sker i et system,
som efter hans vurdering præmierer
luftige forretningsplaner og store visioner frem for teknologier, der er tæt
på markedet. Og han er kommet til
den konklusion, at det er på tide med
en markant kursændring:
»Hvis Danmark skal udvikle sig og
vokse, så skal danske virksomheder
beskæftige sig med teknologier, som
nogen rent faktisk vil betale penge
for her og nu. Og vi må se i øjnene, at
grønne teknologier som bølgekraft,
bioforgasning, solceller, andengenerations bioethanol og brændselsceller først bliver konkurrencedygtige
med andre energiteknologier om
mange år. Og derfor skal støtten til
udvikling af disse teknologier ude i
virksomhederne stoppes.«
Sagt af en respekteret udvikler inden for forgasningsteknologi, som
glad betegner sig selv som nørd, og
som de første 20 år af sit arbejdsliv
har været del af et forgasningsmiljø i
Danmark, som har fået rigtig mange
støttekroner. Uden at der rigtig kom
nogle kommercielle produkter ud
over kanten.
»Vi var som teenagere, der gik og
troede, at bare vi fik udviklet og bygget en forgasser, der virkede, så ville
der straks komme nogen med en pose penge og købe en masse forgassere. Ordrerne eller de (enorme) tilskud, der skulle gøre forgasseren attraktiv for nogle kunder, kom dog aldrig. I stedet udviklede vi bare videre med støtte fra offentlige kasser
uden reel udsigt til at kunne sælge
andet end et enkelt anlæg med kraftig støtte her og der,« forklarer han.
Brat opvågnen
En brat opvågnen takket være et
kuldsejlet projekt i 2003-2006 satte
dog gang i overvejelserne om det meningsfulde i dette. Samtidig måtte
Thomas Koch konstatere, at hans bioforgasser – selv i en opskaleret ver
sion – ikke kunne producere strøm
billigere end 2-3 kroner pr. kWh. Det
er meget mere end for eksempel et
gaskraftværk eller et kulkraftværk,
Det er på tide, at vi foretager en nøgtern økonomisk vurdering af de grønne teknologier, som virksomhederne har arbejdet
med i mange år. Hvis de er langt fra kommercialisering, skal de ikke have offentlig støtte, mener Thomas Koch fra TK Energi på
baggrund af egne erfaringer. Foto: Das Büro
som ifølge Thomas Koch vil producere til 1 krone pr. kWh med CSS.
Men du kan vel ikke komme uden om
at prissætte miljøfordelene ved de grønne teknologier, og så ser regnestykket jo
noget anderledes ud?
»Jeg vil påstå, at de fleste af de
grønne teknologier stadigvæk er alt
for dyre, selvom vi prissætter miljøgevinsten. Der er jo noget, der hedder fysiske love, og selvom man måske gerne vil, så kan man ikke politisere uden om dem. For eksempel
kræver bølgekraft en form for fundamenter, som man kan regne en grov
pris ud på – og se, at selv med inddragelse af læringskurven kan teknologien ikke komme under 2-3 kroner
pr. kWh,« siger han.
»Selvfølgelig kan man så vælge at
give store tilskud til strøm fra disse
teknologier – som med solceller – og
på den måde holde et marked i gang.
Men spørgsmålet er, om vi som nation
har råd til at betale overpris for en
energi med en miljøfordel, som vi
kunne få på andre måder.«
Thomas Koch mener, at vi bør stoppe op nu og helt usentimentalt se på,
hvad de grønne teknologier, vi i dag
støtter, kan byde på og til hvilken pris
– selvfølgelig med inddragelse af
‘carbon footprint’. Og at vi ikke mere
bør støtte teknologivirksomheder,
der ikke er noget marked for.
Men på et tidspunkt er der jo ikke mere fossil energi at bruge af, og så bliver
der efterspørgsel på de grønne energikilder. Vil vi så ikke som land være kommet håbløst bagefter, hvis vi dropper de
grønne teknologier?
»Nej, for vi skal ikke droppe dem.
Grundlæggende forskning i de grønne energiteknologier skal i stedet
foregå på universiteter og læreanstalter, hvor det så at sige skal ligge og
simre. Og jeg er sikker på, at i det øjeblik, efterspørgslen og markedet
kommer, så vil virksomhederne lynhurtigt kunne nyttiggøre forskningen til nye produkter,« siger han.
Han tilføjer, at det dog er en forudsætning, at universiteterne orienterer sig imod samfundets behov.
Universiteter deler bedre
Han mener faktisk, at det ligefrem er
en fordel at lægge forskningen over
på universiteterne, som er meget
bedre til at publicere og dele resultaterne af deres forskning med alle,
mens udviklerne ude på virksomhederne kun skriver rapporter af tvang
og kun er ude på at sløre den gode idé
eller en spændende nyudvikling for
konkurrenterne.
Men den succesfulde vindmølleindustri er jo blevet udviklet under den her
støttemodel, så helt skidt kan det da ikke være ?
»Udviklingen af vindmølleindustrien er et resultat af, at Svend
Auken havde en stor pose penge at
dele ud af til favorable afregningsordninger og dermed skabe en efterspørgsel, som gjorde, at ildsjælene og
deres virksomheder kunne sælge deres produkter. Så hvis man vil sætte
noget i gang, så skal det gøres massivt, som det skete her,« siger Thomas Koch.
I øjeblikket støttes dansk energiforskning og -udvikling dels via
forskningsrådssystemet og dels via
kasser som Højteknologifonden,
Energinet.dk’s forskningsmidler
samt den relativt nyoprettede EUDPkasse, som støtter demonstration af
teknologier på vej ud på markedet. I
2011 er der afsat 1,1 mia. kroner. Heraf får EUDP de 400 mio. kroner.
Energi-industrien og andre organisationer har netop argumenteret for, at
EUDP-puljen skal hjælpe de grønne teknologier til at overvinde det såkaldte
‘dødens gab’ og komme ud på markedet.
Er du ude på helt at aflive denne pulje?
»Hvis der er et reelt marked her og
nu, konkretiseret ved at virksomheden kan få en bank til at medfinansiere projektet, så kan de godt få noget støtte. Men det er jo ikke tilfældet
for ret mange af projekterne, så puljen kan sagtens halveres, og så kan
man give resten af pengene i puljen
til universiteterne,« siger Thomas
Koch.«
Han peger på, at man snakker meget om ‘pull’- og ‘push’-strategier.
Men hvis der ikke er noget marked
eller nogen efterspørgsel efter en given teknologi her og nu, så mener
han heller ikke, at den skal demonstreres eller trækkes op af dødens
gab. Så må den hellere blive dernede,
indtil efterspørgslen er der, siger
han.
Med denne her indstilling til tingene
risikerer du at lukke en række små,
grønne virksomheder i Danmark, som
måske har en fremtid. Er det fair?
»Jeg synes ikke, at det er fair over
for hverken samfundet eller virksomhederne, at de små virksomheder kører videre med grønne teknologier,
som reelt er så langt fra at kunne sælges nogen steder. Virksomheder skal
arbejde med produkter, som er tæt på
markedet, og derfor skal alle disse gode hjerner i stedet kanaliseres over i
at arbejde med teknologier, der har et
marked her og nu,« siger han. j
Blå bog: Thomas Koch
1980: Maskinarbejder
1982: Maskinmester
1987: Startede på DTU, hvor han bl.a.
arbejdede med halmforgasning.
1990: Søgte patent på en tryksat indføder til biomasseforgasning og hoppede samtidig fra studiet og startede
eget firma. Har siden udviklet en forgasser, som er solgt til enkeltprojekter i
Europa og Japan. Har solgt indfødere til
amerikanske og franske og hollandske
projekter. Har deltaget i flere EU-projekter omkring forgasning af forskellige
typer biomasse og affald.
Siden 2007 har virksomheden klaret
sig uden offentlig finansiering.
7
8
teknologi
SIRI REPARERES FOR 2 MIA.
Reparationen af Siri, et omfattende
projekt til ca. 2 mia. kr., skal sikre
olieplatformens fortsatte drift frem til
2020. Her er et overblik over forløbet.
Aug. 2009
Ved et rutineeftersyn opdages revner
i ’næsen’ på tanken under Siri.
Produktionen indstilles.
Jan. 2010
En temporær løsning med bl.a. ’seabed
support’ etableres: En stor donkraft
understøtter tanknæsen og aflaster
vægten fra den ovenstående caisson.
Produktionen genoptages, dog under
hensyn til den aktuelle vejrsituation.
Nov. 2009-marts 2011
Store beslag, ’clamps’,
monteres på Siris tre ben.
Beslagene boltes sammen.
Den temporære løsning,
en understøtning af tanknæsen (seabed support),
blev installeret i januar
sidste år og tillod fortsat
drift af oliefeltet.
30-40 forskellige løsningsforslag til
en permanent reparation af tanken
under Siri screenes.
2011
Tre kryds af kabler (cable
stays) afstiver benene under
Siri. Konstruktionsprincippet
er kendt fra brobygning.
Caissonen, der omslutter
borerørene, kan, efter
understøtningen er
opført, skæres fri af
tanknæsen.
Tanknæse
Endelig løsning, del 1: ’Cable stays’.
Siris tre ben afstives med kabler (cable
stays).
2012, efterår
Endelig løsning, del 2: ’Guyed support’.
Tre ben etableres til at bære caissonen,
hvorved tankens næse aflastes og kun
skal bære egenvægten. Produktionen kan
fortsætte som planlagt frem til 2020.
Caisson, 90 m
højt stålrør, der
omslutter borerørene.
Beskadiget indstøbning
Olietank
Tanknæsen skal efter
reparationen kun bære
sin egenvægt og ikke
den ca. 900 ton tunge
caisson.
Revnerne er både
udvendigt og indvendigt i tanknæsens
nederste del.
Brøndrør
OLIE
HAVVAND
Havbund
Årsagen til revnerne undersøges fortsat, men det er
sandsynligt, at skaderne på betonindstøbningen er
medvirkende til revnedannelsen i tanknæsen.
De tre skrå ben skal
bære caissonen og står
på pæle i havbunden.
Den midlertidige løsning, ’seabed support’,
fjernes eventuelt senere.
Todelt løsning skal sikre Siri-platformen
Mere end 500 mennesker er
involveret i at udvikle en
redningsplan for olieboreplatformen Siri. Nu er de
klar med en renoveringsplan til to milliarder kroner.
olieproduktion
Af Mette Mandrup [email protected]
Grafik: Lasse Gorm Jensen [email protected]
I august 2009 fandt Dong Energy ved
et rutinetjek revner i næsen på den
tank, som opbevarer processeret olie
fra olieplatformen Siri og de nærliggende satellitfelter. Tanken liger på
havbunden på 60 meters dybde, og
Dong Energy har besluttet at investere cirka to mia. kr. i at få den repareret. I øjeblikket arbejder omkring 500
mennesker verden over med at få en
løsning på plads for Siri-platformen.
»Det er meget komplekst at svare
på, hvorfor revnerne er kommet. Vi
er stadig i gang med at fastslå årsagerne, men vi ved, at skaderne på
betonindstøbningen har betydet, at
caissonen (et stålrør, der omslutter
borerørene, red.) har bevæget sig
mere, hvilket kan have været med til
at skabe revnerne,« forklarer Morten Eskerod, der har titel af Asset
Facility Manager hos Dong Energy.
Han har ansvaret for at koordinere
det tekniske og forretningsmæssige
projektarbejde.
Caissonen, der vejer ca. 900 ton,
sidder fast i tank-næsen og leder olie
ned i tanken. Først og fremmest har
det for Dong Energy handlet om at
stabilisere den. Den permanente løsning, som Dong Energy er gået i
gang med at implementere, består af
to dele. Først og fremmest skal caissonen stives af, og det bliver den ved
hjælp af en metode, der kaldes ‘guyed support’.
»Kort sagt vil vi sætte en holder på
caissonrøret, som forbindes til en
jernstang. Den bliver sat fast i en pæl,
som bliver banket ned i havbunden.
Det gør vi tre steder, og det kommer
til at tage al vægten fra caissonrøret,
så det ikke længere belaster tank
næsen, der kun skal holde sin egen
vægt,« forklarer Morten Eskerod.
Det er dog nødvendigt også at
stive resten af platformen af, da der
ellers vil opstå for stort slid på de nye
ben, der holder caissonen fast. Hvis
resten af platformen bølger frem og
tilbage, kan de skrå ben blive slidt
ned for hurtigt. Derfor vil Dong
Energy afstive resten af platformen
med ‘cable stays’.
Normalt bruger man dem på broer
som eksempelvis Øresundsbroen,
og på Siri-platformen skal der sættes
skaller på benene, som kan holde
stålwirer fast. De bliver krydset mellem de originale ben på platformen,
og på den måde bliver hele konstruktionen stabiliseret. j
>>
9
Tilmeld dit eget produkt senest
1. september på ing.dk/produktprisen
Produktprisen 2011
Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus
En nyt dansk byggesystem i
stål og skumisolering skal gøre lavenergihuse lette, slanke
og billige at opføre. Hemmeligheden er en tyk og patenteret overfladebehandling.
Produktpris
Af Kasper Brøndgaard Andersen
[email protected]
Et nyt dansk byggesystem vil gøre det
både hurtigt og nemt at opføre lavenergihuse med slanke mure.
Den danske virksomhed Panelsystemer har siden 1970’erne lavet
blandt andet køle- og frysehuse til
industrien, men med skærpede krav
til danske boligers energiforbrug har
et nyt marked åbnet sig. Det kan ifølge udvikleren betyde billige og flotte
superlavenergiboliger til danskerne.
Byggesystemet består af stålpaneler i en sandwichkonstruktion med
isolering af PIR-skum (polyisocyanu
rat). Det giver en høj isoleringsevne
og slanke mure.
»Vi kan lave et hus, som er superlavenergi, med en væg på blot 250
mm,« siger maskiningeniør Poul
Erik Omme Simonsen fra Panel
systemer.
Han er idémanden bag systemet,
som er nomineret til Ingeniørens
Produktpris 2011, efter det første
demonstrationshus er blevet opført
ved Skjern.
Poul Erik Omme Simonsen fortæller, at væggene har en u-værdi på blot
0,082. Skulle der opnås samme isoleringsgrad med mineraluld, skulle
der bruges hele 450 mm isolering.
»Det er en væsentlig forskel. I et
100 kvadratmeter stort hus giver det
11 kvadratmeter mere boligareal. Og
så er vores hus også billigere,« forklarer han.
Produktprisen 2011
Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler
i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris: Ingeniørens Produktpris – nu i samarbejde med Dansk
Design Center.
Et eksempel på byggeri med Panelsystemers nye sandwichkonstruktion.
Tyk maling tillader slanke mure
Panelsystemet, der har eksisteret i
mere end 30 år, har ikke tidligere været egnet til boliger. Stålfacaderne
skinner for meget til, at kommuner vil
godkende dem i boligområder, og derfor har det været nødvendigt at udvikle en speciel overfladebehandling.
»Vores normale paneler har en silkemat glans, og det er for meget til et
villakvarter,« siger Poul Erik Omme
Simonsen.
I samarbejde med metalgiganten
ArcelorMittal udviklede Hedenstedvirksomheden derfor en tyk coating,
der er så mat, at det mest af alt ligner
en pudset væg. Først galvaniseres
stålpanelerne, og så får de en speciel,
patenteret polyesterlak.
»Det minder om sandmaling, som
står op i spidser. Her gør vi det bare i
meget mindre målestok,« forklarer
maskinmesteren.
Lakeringen giver huset et specielt
look udvendigt, mens det indvendigt
ligner en ganske almindelig bolig.
Her beklædes sandwichkonstruktionen nemlig med fibergips.
Poul Erik Omme Simonsen afviser, at sandwichkonstruktionen begrænser byggemuligheder:
»Du kan lave panelerne buede,
skrå og gøre, hvad pokker du vil,« siger han.
Gå ikke glip af årets begivenhed!
Der kåres vindere i hver af underkategorierne
Elektronik
j
Produktion/maskiner/transport
j
j It
j Sundhed/mediko/fødevarer
j Bioteknologi
j Produkter rettet til slutbrugere
j Energi og miljø
j Byggeri
En anden fordel er ifølge idémanden, at skumisoleringen ikke tager
skade af vand. Det betyder, at det under opførelsen ikke er nødvendigt at
dække byggeriet af.
Det giver en hurtig opførelsestid,
og i Norge er man allerede i gang
med at opføre en to-etagers kontorbygning på 540 kvadratmeter. Det
skulle kunne gøres på bare to må
neder. j
Stockholm 4 – 7 oktober 2011.
Dobbelt så god!
g
gsudstillin
debearbejdnin
Pla
ic.com
rd
www.blechno
Det er nu, du skal investere for at øge din konkurrenceevne! Ved
dette års store begivenhed for fremstillingsindustrien kan du finde
ud af alt om de seneste nyheder takket være to parallelle
udstillinger og seminarprogrammer: Scandinavian Technical Fair og
den nye BLECH Nordic-udstilling. Dette stærke partnerskab er for
alle, der ønsker at investere i fremtiden.
• Tekniska Mässan – dækker som sædvanlig hele
produktionsprocessen, herunder robotteknik/automatisering,
aggregater, værktøjer og maskinværktøjer, styring, vedligeholdelse,
produktudvikling og økoeffektivitet.
• BLECH – der for første gang finder sted i den nordiske region –
dækker alt inden for pladebearbejdningsteknologi fra plademetal, rør
og komponenter til bearbejdning af enhver art, herunder svejsning,
skæring, overfladebehandling og automatisering, til miljøbeskyttelse,
arbejdssikkerhed og forskning & udvikling.
Velkommen!
www.tekniskamassan.se
Samarbejde mellem:
Modtag en fribillet ved registrering på www.blechnordic.com • www.tekniskamassan.se
10
perspektiv
Patenterne er godbidden for
google i købet af motorola
?
Eksperter splittede
om Googles planer med
Motorola Mobility ?
Mobiltelefoner
Af Jens Ramskov [email protected]
Ugens store nyhed inden for mobilbranchen var Googles overtagelse af
Motorola Mobility for 65 mia. kr.
Da Motorola tidligere på året valgte
at udskille sine mobiltelefoner i et separat selskab, var det samtidig et signal om, at selskabet principielt var til
salg.
Alligevel var Googles overtagelse
af Motorola Mobility ikke en nyhed,
som nogen af de mange analytikere
verden over havde forudset.
»Folk havde dømt Motorola Mobility ude,« siger direktør Karsten Vandrup fra Lizard Technology. Han har
et indgående kendskab til udvikling
og produktion af mobiltelefoner fra
sine mange år i Nokia.
Motorolas markedsandel er da også
rutsjet ned de seneste år – og selskabet vurderes kun at have 4 pct. af
markedet for smartphones.
Blandt analytikere og branchefolk
blev overtagelsen først og fremmest
set som et træk fra Googles side i
patentkrigen om mobiltelefoner.
Den er dog også vigtig for Googles
bestræbelser på at videreudvikle
Android-operativsystemet og dermed de mobiltelefoner, som vil blive
sendt på markedet de kommende år.
Både Karsten Vandrup og brancheanalytiker John Strand peger således
på, at Android har haft utrolig stor
succes – men at succesen har været så
stor, at den også har givet problemer.
»Jeg har personligt kendskab
til, at det kan være et helvede
at lave software, der skal
virke på Android-telefoner fra forskellige producenter,«
siger Karsten Vandrup.
Årsagen er, at de forskellige producenter af
Android-telefoner udviks m ler
a roperativsystemet
t m o b i l ii forty
skellige retninger. Der
mangler en overordnet sty-
ring og et klart roadmap for, hvordan
Android skal udvikles.
»Nu får Google mulighed for at lave en referenceplatform,« siger Karsten Vandrup.
Hverken Karsten Vandrup eller
John Strand mener, at Google ville
kunne løse disse problemer på egen
hånd.
»Google har haft få medarbejdere
og for begrænset kompetence til at
kunne sikre en ensartet udvikling af
Android-styresystemet,« siger John
Strand.
De to eksperter er dog afgørende
uenige på ét punkt. Karsten Vandrup
mener, det vil være en stor fordel for
Google også at blive hardwareproducent. John Strand er helt uenig.
»Det vil sende andre Androidproducenter i armene på Microsoft og
være en økonomisk katastrofe på lang
sigt, hvis Google vil producere egne
smartphones,« siger John Strand.
I hans optik har Google kun overtaget hardware-forretningen, fordi
den indgik i en samlet pakke.
»Google lever af reklameindtægter,
og der er ingen penge at tjene på hardware. Derfor vil Google ved første lejlighed, der byder sig, sælge mobilproduktionsdelen fra igen – sandsynligvis til kineserne,« siger John Strand.
Det synspunkt er Karsten Vandrup
ikke enig i. Han påpeger, at der kan
være gode penge at tjene for producenter, der forstår at styre logistik
kæden – og den viden har Google nu
fået med i handelen.
Opbakning til begge
Blandt internationale analytikere kan
man finde opbakning til begge synspunkter.
Ben Wood fra CCS Insight siger således til Financial Times, at opkøbet
skal ses som det seneste skift i retning af ‘vertikalisering’, hvor en virksomhed både kontrollerer hardware og software
– hvilket har været Apples opskrift
i mange år.
Richard Windsor
fra Nomura er derimod overbevist om,
at hardwaredelen vil
blive frasolgt.
Google har i første
omgang kun annonceret, at man vil beholde
?
?
Illustration: Lasse G. Jensen
Med købet af Motorolas mobiltelefondivision har Google
sikret sig tungt skyts i patentkrigen mod Microsoft og
Apple. Men overtagelsen får
også teknologisk betydning
for mobiltelefonudviklingen.
smart mobility
Motorola Mobility som et separat
selskab.
De øvrige producenter af Androidtelefoner som Samsung, HTC, LG og
Sony Ericsson har udsendt korte, næsten enslydende erklæringer om, at
de var tilfredse med, at Google ville
forsvare Android.
John Strand tror, at Google for tiden forklarer de øvrige Android-producenter, at de ikke skal være bange
for, at Motorola Mobility nu får en
fortrinsstilling, og at produktions
delen i øvrigt snart bliver frasolgt.
Karsten Vandrup mener, at Androidproducenter blot må tage den nye situation til efterretning.
»Det vil kun være en fordel, at
Google nu også får hardwaremuskler,« siger han.
Han tror ikke på, at de andre Android-producenter som konsekvens
heraf vil skifte til Windows Mobile
– som han mener, er et langt dårligere operativsystem.
Kostbar patentkrig
Er eksperterne uenige om Googles
intentioner med hardwareforretnin-
gen, er de til gengæld enige om, at
Google med opkøbet har haft til hensigt at skaffe ammunition til de retslige opgør om licensbetalinger.
Patentkrigen blev senest optrappet, da det såkaldte Rockstar-konsortium, der bl.a. omfatter Googles
ærkekonkurrenter Microsoft og
Apple, for halvanden måned siden
opkøbte en række patenter, der tilhørte den konkursramte canadiske
virksomhed Nortel. Rockstar betalte
23 mia. kr. for de 6.000 Nortel-
patenter.
Det tog Google meget ilde op.
»Med patenterne i hånden ville
konsortiet søge at inddrive 15 dollars
i licensindtægter fra hver eneste solgt
Android-telefon,« skrev Googles
chefjurist David Drummond på den
officielle Google-blog 3. august.
Det vil gøre det dyrere for producenter af mobiltelefoner at installere
Android end Windows 7 fra Microsoft, som Nokia har valgt at satse på.
Selvom Google stiller Android
gratis til rådighed, må eksempelvis
HTC allerede i dag betale Microsoft
5 dollars i licens for at installere pro-
Tag os med på
råd ved din næste
systemløsning.
www.burkert.dk
grammet. Det er samme pris, som
det vil koste at installere Windows
Mobile.
»Patenter var tænkt at skulle fremme innovation, på det seneste er de
brugt som et våben til at standse
den«, skrev David Drummond.
Firmaer inden for mobilbranchen
har længe sagsøgt hinanden på kryds
og tværs, for som Michael Molano fra
advokatvirksomheden Mayer Browns
kontor i Silicon Valley forklarer, så vil
en direktør, der opdager at hans selskab er i knibe eller taber markeds
andele, ringe til sin advokat og bede
denne finde ud af, hvilke patenter der
er overtrådt og bede ham om at starte
en ’krig’.
Alle patenter er naturligvis ikke
lige betydningsfulde og værdifulde,
og John Strand peger på, at i man
superligak lassen finder Qualcomm,
Ericsson og Nokia.
Google stod meget svagt på patentfronten. Med de 17.000 patenter selskabet nu har fået med i handelen,
står Google stærkere, når de store selskaber skal udveksle rettigheder med
hinanden. j
Mød os på
Hal M
Stand 9466
11
Både landmænd, staten og naturbeskyttelsesorganisationerne har brug for et realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau.
Debat Vandmiljøplaner sinkes af uforsonlig debat
MILJØ
Af Preben Boock
Chefkonsulent,
Foreningen af
Rådgivende Ingeniører,
FRI
Debatten om de nye vandmiljøplaner
har været præget af uforsonlighed mellem regeringen, landbruget og naturbeskyttelsesorganisationerne. Der er tydeligvis meget på spil for alle parter. To
oplagte stridspunkter skiller sig ud:
Regeringen ønsker at løfte stort set alle
vandløb i Danmark til god økologisk tilstand, mens landbruget alene vil sikre
moderat økologisk tilstand i afvandingsvandløb. Samtidig mener landmændene, at vandmiljøplanerne kommer til at
forringe deres indtjening så meget,
at det vil skade erhvervet dramatisk. Begge stridspunkter overdramatiseres.
I Danmark har man typisk
kategoriseret vandløb ud
fra deres potentiale til at
opfylde en god økologisk
tilstand – uanset om de
er naturlige eller kunstigt anlagt. Det forudsætter varierede vandløb
med et vist fald, at der er
vand i vandløbet hele eller det
meste af året, og at der strækningsvist er grus og sten på vandløbsbunden. De vandløb, der er tørre i lange perioder af året, og hvor faldet er begrænset, kan typisk kun opfylde moderat økologisk tilstand. Det er regeringens ambition, at kun ca. 3 pct. af alle vandløb skal
falde ind under dette lempede krav, og
at de resterende 97 pct. af de 30.000 km
vandløb skal opfylde god økologisk tilstand. Landbruget på sin side argumenterer for, at kun 50 pct. – det vil sige ca.
15.000 km – bør opfylde denne standard.
Både fornuft og viden tilsiger, at sva-
ret ligger et sted midt imellem. Naturligvis skal alle de naturlige og i øvrigt miljømæssigt vigtige vandløb overholde god
økologisk tilstand. Det gælder vandløb
med et rimeligt minimumsfald og vandføring om sommeren, også selv om disse er delvist kulturbetingede, såvel som
store og små vandløb, der med stemmeværker sikrer, at vi har mange gode søer i
Danmark. Eller alle de vandløb, som også
er etableret med afvandingsformål, men
som har godt fald og rimelig eller god
vandføring over året.
Vandløb omfatter også de tusindvis
af gravede afvandingskanaler, der er en
forudsætning for dræning af landbrugsjord. Det vil ganske simpelt ikke give mening at løfte alle disse afvandingskanaler til såkaldt ‘god økologisk tilstand’,
idet det hverken er realistisk eller finansierbart. Landbruget har derfor en pointe i, at der er behov for en ny kategorisering af vores vandløb, hvor kravet ‘moderat økologisk tilstand’ udvides til at
omfatte kunstige og kraftigt regulerede
vandløb uden fald og/eller vand om
dokumentere, at drændybden er tilgængelig og vandstanden som besluttet i
vandløbsregulativet. Landbrugssektoren
kan dog have ret i, at de 45 mio. kr., der er
afsat til erstatninger frem til 2014, er i den
lave ende for de relevante vandløb.
Landmændene mener desuden, at de
skal kompenseres for manglende afløb
fra dræn til vandløb, fordi vandet står op
over drænet, eller drænudløbet fyldes
med sand og andet fra vandløbet. Det er
en misforståelse. Dræn med udløb under vandspejl fungerer fint, og så længe
de ligger over den fastlagte og besluttede bundkote, er det ikke noget problem –
men ligger drænet under den besluttede
bundkote, er problemet selvskabt og skal
derfor ikke erstattes. Vand løber som bekendt ud af drænrør, så hvis der er sand
i drænet, må det komme fra
utætheder i drænet og
ikke fra vandløbet –
det er nærmest en
umulighed. Det
virker derfor ikke
sagligt, når landmændene gør
netop tilstoppede
drænrør til det helt
store kritikpunkt
i de kommende
vandplaner.
Vi kan derfor kon-
sommeren og/eller rørlagte vandløb. Umiddelbart tilsiger en faglig vurdering
dog, at ca. 20 pct. (og ikke 50 pct.) af de
30.000 km vandløb falder ind under denne kategori. Det vil lette presset på landmændene. Omvendt vil staten spare sig
for at bruge ressourcer på at ‘naturgenoprette’ perifere afvandingskanaler.
Landbrugssektoren insisterer på, at
vandmiljøplanerne vil være det sidste
spark til en i forvejen presset sektor og vil
ruinere et stort antal landmænd. Det er
der simpelthen ikke historisk belæg for. I
Danmark har vi, faktisk siden Jyske Lov i
1200-tallet, en lang tradition for at beskytte lodsejerne ved vores vandløb og udbetale kompensation til dem, når der var behov for ændringer i vandløbene. Erfaringerne viser, at der udbetales erstatninger
til lodsejere, hvis ikke kommunen kan
kludere, at både
landmænd, staten
og naturbeskyttelsesorganisationerne
har brug for et
realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau. Landbruget må indstille
sig på det fornuftige i at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb, også når
det betyder et indgreb på deres arealer –
som de i øvrigt kompenseres for. Staten
og miljøorganisationerne på deres side
må indse det fornuftige i at fritage en del
af de kunstige afvandingskanaler fra kravet om høj økologisk standard, ikke alene
fordi det vil være uforholdsmæssigt dyrt,
men også fordi det praktisk er umuligt.
Hvis parterne mødes på midten, kan vi
komme i gang med de stærkt forsinkede
vandmiljøplaner – det har både naturen
og samfundet brug for. j
Krise:
Rambøll
sender
topchef
til Indien
>> ing.dk/
k#9b3s
Tryktransmittere
45 56 06 56
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRING
www.sikringer.dk
- et
sel
T: +45 86 82 81 75
D. 24. SEPTEMBER
2011 I FESTSALEN
NIELS BOHRS ALLÉ 1
ODENSE
networkING
ALUMNEARRANGEMENT
D. 24. SEPTEMBER!
FOR ALUMNER FRA INGENIØRUDDANNELSERNE
PÅ SDU / INGENIØRHØJSKOLEN I ODENSE
KL. 10.30
Registrering
KL. 11.00
Velkomsttale og særligt
tillykke til jubilarerne ved dekan
Per Michael Johansen
KL. 11.30
”Hvordan udvikler vi det fossiltfrie samfund?”
- ved konsulent Flemming Nissen, Institut for
Teknologi og Innovation
KL. 12.30
Frokost i Kantine I
KL. 13.45
”Viljen til sejr – harmoni i job, familie og
fritid”ved 10 x verdensmester i ener og toer
kano, coach og forfatter Arne Nielsson
KL. 15.00
Rundvisning i Brobygningscenteret
og networking i fredagsbaren / Reciprokken
KL. 18.00
På gensyn i 2012
Tilmeld dig på www.sdu.dk/tek/networkING eller
[email protected]. Vi glæder os til at se dig igen!
>> Forkortet – læs hele indlægget
og deltag i debatten på
ing.dk/k#9axs
Westerberg Komponenter, specialister i
Power Lithium Batterier
Nobelpristager
forelæser på DTU
FOTO: PURDUE UNIVERSITY
Professor Ei-ichi Negishi, Purdue University,
som i 2010 modtog Nobelprisen i kemi,
fortæller 29. august kl. 14:00 om The Magical
Powers of d-Block Transition Metals på DTU i
Lyngby i anledning af Kemiåret 2011.
Læs mere på www.dtu.dk
Ny generation af 12V lithium batterier til elektriske køretøjer
• 38Ahog50Ahmedoptil2000cycles
• Indbyggetelektroniskbeskyttelse
og overvågning (BMS)
• Kansammensættesiserieogparallel
tildenønskedespændingogkapacitet
• Fåsogsåi24V,36V,48Veller60Vmoduler
Westerberg Komponenter A/S
Westerberg Komponenty Sp. z o.o.
Telefon: +45 70 205 106
E-mail: [email protected]
Web:
www.westerberg.dk
+48 32 752 2204
[email protected]
www.westerberg.pl
NYHED
0001
12
perspektiv
>>
Kan man beskytte designet af en
flad skærm – og bør man kunne?
Følg Florian Müllers blog om softwarepatenter – bl.a. kampen mellem
Apple og Samsung – på ing.dk/k#9ayg
OHIM – OFFICE FOR HARMONIZATION IN THE INTERNAL MARKET
TRADE MARKS AND DESIGNS
OHMI – OFFICE DE L’HARMONISATION DANS LE MARCHÉ INTÉRIEUR
MARQUES, DESSINS ET MODÈLES
Tysk ekspert:
For let at beskytte sit design
30
57
55
US - 17/03/2004 - 29/201,636
Apple vækker opsigt med et
0001
ster fogedforbud mod Samsungs
uliis Galaxy Tab 10.1, hvis design
owarth
Ive
angiveligt er en kopi af æble-
koncernens iPad 2. Forbudbert Kerr
ori
det får patentekspert til at
an Rohrbach
ndre kritisere en alt for skødesløs
Satzger
dorfer tildeling af immaterialrettigid
heder.
J. Stringer
hony Whang
Til venstre de tegninger, der er
grundlag for Apples registrering i
EU’s Community Designs Register
med nummer 000181607-0001
– og som firmaet bruger til at be
skytte sin iPad 2 (øverst t.h.).
Design
op
Af Michael Reiter [email protected]
California 95014-2084
UNIDOS (DE AMÉRICA)
Et ramaskrig har rejst sig i teknologiT-DYKES & LORD LLP
branchen efter Apples fogedforbud
Central
mod Samsungs europæiske lancey
8PA ring af tavlecomputeren Galaxy Tab
DO
10.1. For hvordan kan man beskytte
designet
dores de
bolsillo af en tavlecomputer – et produkt, hvis udseende slår selv flade do ruky
(handheldipc)
skærms-tv
anonymitet og ensartethed?
oldte computere
Forrest blandt kritikerne står Flo
ncomputer
rian Müller, international patentrådgiver med speciale i smartphones og
uti
tavlecomputere. Den tyske fagmand
ονικοί υπολογιστές
χειρός
skyder med
skarpt mod Apple, lovgrundlaget og rettens afgørelse.
eld computer
»Sammenligner du fladskærms-tv,
vil du stadig kunne spotte et par marnts numeriques
kante forskelle, f.eks. formater og
ter portatili
knapper. Men en tavlecomputer er jo
datori virkelig kun en flad skærm,« konstaterer Florian Müller.
kai (kompiuteriai)
Manglen på karakteristika gør det
svært at vurdere, præcis hvornår der
ámítógép
er tale om en kopi. Florian Müller har
ter li jista’
fl-id
set jinżamm
de to designs
efter i sømmene, og
mputersfor ham står sagen klar:
»Samsungs design – særligt hvad
ery przenośne
angår Galaxy-serien – kommer
usædvanligt tæt på Apples og overs electrónicas
træder sandsynligvis den ene og anočítačeden immaterialrettighed,« siger han,
men tilføjer:
ačunalnik
»På den anden side erhverver Apple
etokoneet
sig så omfangsrige rettigheder, at de
basalt set påberåber sig eksklusivret
ållen dator
til en hel produktkategori.«
Designs antages ubeset
Ifølge patenteksperten består problemet ved designspørgsmål i, at myndighederne i Europa og USA knap
nok bruger tid på at undersøge designs, før de antages.
»Immaterialrettighederne fordeles
i pose og sæk med en sådan hastighed, at potentielle konkurrenter slet
ikke kan nå at følge med,« siger Flo
rian Müller.
»Så i stedet for at gøre rettidig indsigelse mod Apples anmeldelser, reagerer virksomheder som Samsung
først, når de bliver sagsøgt.«
Og det blev de altså i sidste uge
via retten i Düsseldorf – en arena,
som Apples advokater bevidst havde
valgt:
»Hvad angår immaterialret, så hører retten i Düsseldorf til de relativt få
i EU, der kan udstikke retningslinjer
for hele unionen,« forklarer Florian
Müller og fortsætter:
»Og da den i øvrigt er kendt for at
være yderst imødekommende over
for de sagsøgende, udspiller godt
halvdelen af EU’s patentstridighe-
0001.1
Det er bl.a. med henvisning til
denne designbeskyttelse, at Ap
ple har rejst sag mod Samsungs
Galaxy Tab 10.1. (nederst t.h.).
Men sagen er blot et eksempel
på, at designbeskyttelse af myn
dighederne tildeles alt for lem
fældigt og på alt for tyndt grund
lag, mener patentrådgiveren
Florian Müller: »Apple påberå
ber sig basalt set eksklusivret
til en hel produktkatetori,« si
ger han. Illustration: Apple og
Samsung
0001.2
0001.3
der sig her. Basalt set behøver du
kun vifte med noget, der minder om
et patent – så får du en dom i første
instans, der rækker til et fogedforbud.«
Ifølge patentrådgiveren er forbuddet en del af et globalt slag, som Apple udkæmper med Samsung ved 12
domstole i 9 lande og på 4 kontinenter. Slaget retter sig også mod to andre konkurrenter, Motorola og HTC.
»Apple bruger alt det juridiske
skyts, de kan komme i nærheden af
– et helt sammensurium af immaterialrettigheder, heriblandt designret,
hardware- og softwarepatenter. Målet
er at gøre størst mulig skade på Samsung, og det helliger alle midler,«
vurderer Florian Müller.
»Det handler selvfølgelig om at påvirke konkurrencesituationen.«
»Ved hjælp af immaterialretten
kan du skabe et monopol og markedsføre dit produkt ud fra et specielt
design eller tekniske funktioner. Du
kan få nedlagt forbud mod konkurrenter, men du kan også vælge at tolerere overtrædelsen af dit monopol
mod betaling af et licensgebyr. Sammenlignet med andre rettigheds
havere i teknologibranchen handler
Apple ekstremt aggressivt. De bruger
i høj grad immaterialretten til at ekskludere konkurrenter i stedet for at
gå på
1 /kompromis.«
2
Misbrug et problem
Og det er helt legitimt, mener Müller:
»Så længe udviklingen af nye innovationer ikke blokeres af monopolhavernes rettigheder ... Men vi løber ind
i et kæmpe problem, når store teknologivirksomheder bruger immaterial
retten til at blokere for billigere og
muligvis bedre alternativer til deres
produkter.«
»Ganske vist kan rettigheder og fogedforbud ophæves, hvis de er udstedt på forkert grundlag. Og det vil
slet ikke overraske mig, hvis Samsung får medhold i senere instanser.
Men i mellemtiden har markedet og i
sidste ende konsumenterne lidt skade,« siger Florian Müller.
Ifølge patentrådgiveren er det dog
ikke primært virksomhederne selv,
der er skyld i miseren.
»De aktuelle juridiske misforhold
skyldes frem for alt politiske beslutninger om at gøre livet stadigt lettere
Florian Müller er international
patentrådgiver med speciale i smart
phones og tavlecomputere. Han adva
rer mod en udvikling, hvor store tekno
logivirksomheder bruger immaterial
retten til at forhindre billigere og mulig
vis bedre alternativer til deres produk
ter. Privatfoto
for rettighedshavere – også selvom
deres grundlag for at få monopol
måtte være nok så tvivlsomt. Man synes fejlagtigt at antage, at påberåbte
rettigheder er en automatisk indikator for innovation,« kritiserer Florian
Müller.
Ikke desto mindre ser han håb for
fremtiden:
»På længere sigt tegner problemet
til at blive løst, og det skyldes ikke
mindst de nuværende, heftige stridigheder. Googles Android-system
er bl.a. under et så hårdt juridisk
pres, at koncernen kæmper for politiske indgreb over for karteldannelse,«
siger han.
Ifølge patenteksperten er det især
vigtigt, at en alt for skødesløs tildeling
af immaterialrettigheder bremses:
»Ellers vil det have dramatiske konsekvenser, ikke mindst for små, men
talentfulde, ingeniørvirksomheder.
For i modsætning til Samsung har de
typisk ikke de nødvendige ressourcer
til at modstå søgsmål fra store konkurrenter,« siger han.
Tirsdag valgte domstolen i Düsseldorf at hæve EU-forbuddet, men det
er dog stadig gyldigt i Tyskland. j
et
d
å
p
l
fi
o
r
ep
c
n
e
t
e
p
m
o
d2
a
P
i
Opret en k
n
e
d
n
i
og v
k
d
.
2
n
o
i
s
r
nye ve
l
fi
o
r
p
n
I
d
e
k
n
i
L
n
i
d
r
e
s
Synkroni rks bedste it-site
a
m
n
a
D
d
e
m
–o
huntet til
g bliv head
dste it-job
be
Danmarks
nceprofil
enkompete
rethurtigt
2–ellerop
n
tetilVersio
-profildirek
In
d
e
k
in
L
sultater
din
• Importer
vantesøgere
le
e
rr
ig
i
n
e
g
n
ønskeded
job–i
evidste,du
harkunitk
k
2
i
n
u
io
d
rs
t,
e
e
V
b
•
drømmejob
ingviserdig
w
ie
-v
b
o
j
rt
• Sma
k/it-job
version2.d
å
p
r
e
d
e
h
g
muli
Se dine nye
it for profess
ionelle
ob
Debat • J
Nyheder •
14
viden & erkendelse
Sådan kunne det se ud i din forrude, når et system til fodgængerdetektion fra Cristóbal Curio på Max Planck Institute for Biological Cybernetics gør dig opmærksom på fodgængerne på vejen.
Systemet skal selvfølgelig kun advare mod fodgængere i de røde eller gule firkanter.
Vejen frem mod bilen, der kan køre
Bilen, der er sin egen chauffør, er på vej. Formentlig før
du aner – og med problemer,
som du slet ikke havde
tænkt på.
rede forskningsprojekter er støttet af
eller lavet i samarbejde med firmaer
som Daimler, Bosch, BMW, VW eller
Google. Det er firmaer, som i dag
lægger meget betydelige beløb i ud
vikling af den teknologi, som din næ
ste bil kan komme til at indeholde.
robotter
Fodgængere skal undgås
Af Jan Skøt [email protected]
Først var der hestevognen, så kom bi
len – og nu er bilens afløser så småt
på vej.
Den vil formentlig stadig have fire
hjul og i hvert fald ligne en bil. Men i
virkeligheden vil den være en robot.
Med avancerede sensorer, lynhurtige
reaktioner, overlegen matematisk
forståelse af trafikkens fysik og al
drig svigtende opmærksomhed vil
den være dig overlegen som chauffør.
Den vil forebygge ulykker, transpor
tere os mere effektivt og spare på
energien.
De fleste af os betragter nok stadig
den selvkørende bil som science ficti
on i stil med den universelle oversæt
ter, overlysrejser, tricorderen og det
evige liv. Men det er ikke opfattelsen
på en konference for de mennesker,
der arbejder med den. Intelligent Ve
hicles Symposium er verdens største
årlige begivenhed for udviklere af in
telligente biler. Ingeniørens udsend
te besøgte konferencen, og her var in
gen tvivl om, at autonome biler kører
på vejene inden for en overskuelig
årrække.
En troværdig optimisme, når man
ved, at hovedparten af de præsente
Undervejs til den fuldt autonome bil
er der dog en lang række problemer,
der skal løses. Et af de svære handler
om bløde trafikanter. De er sårbare,
ofte svære at se på vejen, der kan være
mange på en gang, og de kan skifte
retning med forbløffende hastighed
og irrationalitet – faktisk en gyser for
en computerstyret bil.
I øjeblikket findes der kun syste
mer, der kan bremse automatisk for
fodgængere op til omkring 30 km/h.
Det er ikke helt nok for en autonom
bil, men Cristóbal Curio fra Max
Planck Institute for Biological Cyber
netics i Tübingen arbejder med flere
projekter, der kan ende med at give
den autonome bil bedre forståelse af
bløde trafikanter, end du har.
I første omgang er det meningen
at lave et system, som skal gøre dig
opmærksom på de bløde trafikanter,
som du sandsynligvis har overset,
og som måske vil komme ud i bilens
bane.
Systemet finder alle bløde trafikan
ter i trafikbilledet. Derefter forsøger
det at regne ud, hvilke af dem der er
størst sandsynlighed for, at du har
overset. Det sker på baggrund af en
masse visuelle faktorer som placering
i bybilledet, kontrast og så videre.
Alt sammen skulle gerne i første
runde ende med en advarsel – for
eksempel i form af en firkant rundt
om trafikanten på det heads-up-
display, som vil være integreret i bi
lens vinduer.
Curio og hans kolleger arbejder og
så med avancerede analyser af gang
mønstre og placering af lemmer i for
hold til kropscentrum til at aflæse de
bløde trafikanters intention. De prø
ver endda at lave analyser af kollektiv
adfærd for en gruppe af personer, så
bilen kan aflæse, hvordan en gruppe
pludselig beslutter sig for at gå ud på
vejen.
I anden runde, når systemet har
været i drift i nogle millioner timer,
skulle det gerne have givet en suve
ræn mængde data til at lave præcise
modeller for fodgænger/cyklistgen
kendelse og til at forudsige deres
handlinger. Så forstår den autonome
bil pludselig bløde trafikanter og kan
både se dem og håndtere dem bedre,
end du kan.
jernbetonbroer og -tunneler, torden
vejr, og hvad virkeligheden ellers
byder på.
Et særligt problem er antallet af
samtidige brugere. En analyse viste,
at der i bytrafik omkring større byer
let kan forekomme langt over tusind
biler inden for de fleste radiotekno
logiers rækkevidde. Problemet er
meget større end at håndtere for ek
sempel tusind mobiltelefoner inden
for det samme område. Hver bil skal
nemlig have de rigtige oplysninger
om de andre biler på det rigtige tids
punkt. Der findes i øjeblikket ikke
teknologi, der kan håndtere denne
udfordring.
Endelig må det selvfølgelig ikke
være muligt at hacke denne kommu
nikation. Ud over muligheden for
forbrydelser vil det for eksempel væ
re uheldigt, hvis det var let at lægge
koder ind i datastrømmen fra ens bil,
så den fik alle andre biler på vejen til
at vige.
Samtale er et problem
Der er mange flere tekniske proble
mer, der skal løses, men en virkelig
stopklods for de autonome biler kan
ende med at være deres pris. I de nu
værende modeller koster den nød
vendige teknologi en formue.
Den Velodyne LIDAR, som mange
projekter bruger som en central del
af sansningen af omverdenen, koster
for eksempel over 400.000 kroner –
en nyere version beregnet til autono
me biler kan nu fås til under 200.000
kroner. Og det betyder, at den samle
de pris for udstyret er adskillige gan
Et af de problemer, der måske er
længst fra en løsning, er kommuni
kation mellem køretøjerne. Når vi får
flere autonome biler, skal de tale med
hinanden for at koordinere kørsel og
for at håndtere pludseligt opståede
kritiske situationer.
Foreløbig mangler der en stan
dard for denne samtale – faktisk er
man ikke engang enig om hvilken
teknologi der skal bruges. Teknolo
gien skal i givet fald kunne håndtere
meget vanskelige sendeforhold, som
De skal være billigere
ge fremstillingsprisen for en typisk
bil.
Med billigere udstyr bliver kvalite
ten af sensorer og de data, man kan få
ud af dem, meget ringere. Det var ty
deligt i flere af konferencens projek
ter, hvor forskerne havde brugt me
get energi på fejlkorrektion og allige
vel måtte konstatere, at deres teknolo
gi nok først virkede rigtigt med bedre
sensorer.
Til gengæld viste Jesse Levinson
fra Stanford University, hvad der kan
opnås med udstyr i topklasse. Han er
med i et samarbejde mellem Stan
ford, VW, Google, Bosch og flere an
dre aktører.
Han demonstrerede, hvordan de
res bil kombinerede outputtet fra
mange forskellige højkvalitetssenso
rer til et meget præcist billede af om
verdenen. Han sluttede effektfuldt
af med at vise, hvordan bilen kunne
drifte baglæns ind på en parkerings
plads, hvor måleusikkerheden helt
klart ikke måtte være over ti centi
meter.
Det er værd at bemærke, at Levin
son er ret kritisk over for de nuværen
de bilers kunnen i rigtig trafik. Biler
ne fra den Darpa Urban Challenge,
som åbnede verdens øjne for autono
me biler – hvor han selv deltog i et af
projekterne – afviste han kontant:
»De vil kunne holde omkring 20
sekunder i normal trafik,« var hans
respektløse kommentar.
Stanford/Google/VW-projektet ar
bejder med den bedste teknologi til
rådighed. De regner med, at den na
turlige udvikling i elektronikken lø
15
meta science
Af Jens Ramskov
Journalist på Ingeniøren
[email protected]
Tidsforvirring
Skal programmørerne eller astronomerne bestemme,
hvad klokken er? Det spørgsmål skal alverdens telemyn
digheder snart afgøre. Det lyder næsten absurd, men så
dan er virkeligheden indrettet. Spørgsmålet rager tilsy
neladende det officielle Danmark en høstblomst. IT- og
Telestyrelsen fortalte mig før sommerferien, at de ikke
umiddelbart har tænkt sig at besvare en henvendelse om
Danmarks holdning til, om systemet med skudsekunder
skal bibeholdes eller afskaffes. Vi risikerer, at der næste år
bliver taget en beslutning om et af livets helt store spørgs
mål, tidens gang, uden vi har gidet tage et standspunkt.
Skudsekunder er udtænkt, for at tiden både kan være nøj
agtig og veldefineret samtidig med, at det også om man
ge år stadig vil være lyst i døgnets midterste del og mørkt
i ydertidspunkterne – i stedet for omvendt. Da jeg første
gang for flere år siden skrev om skudsekundernes fremtid,
blev jeg noget overrasket over den ligegyldighed, hvormed
myndighederne betragter tiden. På den baggrund undrer
det mig ikke, at vi har sat os på sidelinjen, nu da det træk
ker op til en kampafstemning om tiden på World Radio
communication Conference 2012 (WRC-12) til januar. Jeg
kender faktisk kun én person i Danmark, der for alvor går
seriøst op i emnet: Det er Poul-Henning Kamp, der vil væ
re mange bekendt som blogger på ing.dk.
Billedet herover viser et projekt, som forsøger at bruge såkaldte punktskyer fra en LIDAR (Light Detection and Ranging) til at kategorisere objekter på vejen. Billedet stammer fra forskning på Stanford ved blandt andre Jesse Levinson.
for dig
ser prisproblemet i løbet af omkring
ti år.
Vejen til fremtiden
Overgangen fra den nuværende
gammeldags bil til fremtidens bil er
kritisk. Vi får ikke med ét slag hele
bilparken omdannet til autonome bi
ler. Der vil være en lang fase, hvor vi
skal udvikle teknologien, det juridi
ske grundlag og vores tilvænning til
bilerne.
Det har Daimler tænkt grundigt
over og opstillet en fire-punkts over
gang, som en af Daimlers ledende
forskere, Ralf Herrtwich, fremlagde
på konferencen. Faserne er ‘Feet off’,
‘Hands off’, ‘Eyes off’ og ‘Body out’.
Første trin er Assisted Driving, ‘Fe
et off’. Det vil sige, at man i mange si
tuationer kan fjerne fødderne fra pe
dalerne. Det sker ved hjælp af syste
mer som fartpilot, afstandsholder og
fodgængerdetektor, som automatisk
bremser, hvis der dukker en fodgæn
ger op foran bilen.
‘Feet off’ er det niveau, vi allerede
har i de mest avancerede biler.
Anden fase er Assisted Driving,
‘Hands off’, hvor systemerne auto
matisk kan følge en vejbane, så du
kun behøver at have hænderne på
rattet i mere komplekse trafiksituati
oner. Herrtwich beskriver det som
en fase i fremtiden, men faktisk of
fentliggjorde VW allerede tre uger ef
ter konferencen noget, de kalder TAP,
Temporary Auto Pilot.
Med TAP har de kombineret avan
cerede bilers nuværende sensorer og
er nået frem til et system, som kan sty
re bilen meget af tiden, hvis chauffø
ren hele tiden er klar til at gribe ind.
TAP er resultatet af et EU-projekt
ved navn HaveIT, som blandt andet
har til formål at teste, hvordan man
kan fordele ansvaret mellem de to
chauffører: dig og robotten.
matisk kan sænke hastigheden og
køre ind til siden. Det er beregnet til
ildebefindende hos chaufføren, men
kan lige så godt bruges i situationer,
hvor chaufføren ikke overtager, når
bilen beder om det.
Advarsel og handshake
Endelig er der sidste fase, fuldt auto
nom kørsel, som Daimler også kal
der ‘Body out’. Ikke fordi de vil have
folk ud af bilerne og op på cyklerne,
men for at markere, at disse biler
kan køre fint uden mennesker om
bord.
Til den tid vil ulykker være særde
les usandsynlige. Ventetid i trafik
ken vil forsvinde, fordi autonom tra
fik er meget mere effektiv. Turen til
og fra arbejde kan let kombineres
med indtagelse af morgenmad og
avislæsning eller færdiggørelse af
det sidste arbejde på vejen hjem.
Når bilen skal hente dig om morge
nen, trykker du bare på bilknappen
på din telefon, så henter bilen dig på
den adresse, som telefonen sender.
Og når du skal i biografen om afte
nen, sætter bilen dig af ved indgan
gen og finder derefter selv en parke
ringsplads.
Det er et meget anderledes scena
rie end det nuværende, men måske
ligger det ikke så langt ude i fremti
den. Daimlers Ralf Herrtwich tror, at
det kommer snart:
»Det vil komme først til de bedste
biler – jeg tror, at det vil tage fire ud
viklingsgenerationer,« er hans vur
dering. De fire generationer skulle
svare til omkring 20 år ... j
Det er et temmelig indviklet problem
at løse. I anden fase har du stadig
fuldt ansvar for bilen – du holder uaf
brudt øje med trafikken og griber
ind, når det kræves.
Det kan sammenlignes med fartpi
loten: Du slipper for en masse kedeli
ge bevægelser, men du har stadig
fuld opmærksomhed på trafikken.
I tredje fase, som Daimler kalder
‘Eyes off’, bliver problemet langt stør
re. Her har du nemlig i perioder op
mærksomheden væk fra trafikken.
Det betyder, at bilen selv skal kun
ne opdage, hvis den er på vej ind i en
kompliceret situation, som den ikke
kan håndtere.
Formentlig kan det gøres ved for
holdsvis simple kendetegn. Bilen
overgiver kontrollen, når vejen deler
sig, når der er trafiksignaler eller re
levante trafiktavler. Ja, der er teknolo
gi på vej, så bilen kan aflæse og forstå
alle skilte.
Alligevel er det et kildent problem,
for bilen kan ikke håndtere komplek
se situationer, og hvis den har behov
for hjælp på under et halvt sekund, er
det helt usandsynligt, at du kan nå at
gribe ind.
Måske bliver løsningen et system,
BMW har opfundet, hvor bilen auto
På egne veje
Når bilen
skal hente
dig om morgenen, trykker du bare
på bilknappen på din
telefon, så
henter bilen
dig på den
adresse, som
telefonen
sender.
Som programmør ser Poul-Henning Kamp gerne, at det
sidste skudsekund snart bliver fyret af. I en i øvrigt læse
værdig artikel i Communications of the ACM (Associati
on for Computing Machinery) fra maj redegør han gan
ske udmærket for programmørernes besvær med at holde
styr på de besværlige ekstra sekunder – og de katastrofale
konsekvenser det kan få, hvis it-systemerne ikke har styr
på tiden. Jeg melder mig dog
gerne i den anden lejr. Det kan
ikke være meningen, at vi skal
Det kan ikke være fjerne en historisk sammen
hæng mellem tiden og Jordens
meningen, at vi
daglige rotation pga. uduelige
skal fjerne en hiog dovne programmører.
storisk sammenhæng mellem tiden og Jordens
daglige rotation
pga. uduelige og
dovne programmører.
Vi bruger tiden til at holde
styr på døgnets begivenheder.
Engang i tidernes morgen op
stod ideen om at inddele døg
net i 24 timer a 60 minutter,
som igen er inddelt i 60 sekun
der. Der er altså 86.400 sekun
der på et døgn. Det er ikke en
særlig anvendelig definition i
en moderne tidsalder – for hvilket døgn, kunne man med
rette spørge. Jordens rotation er nemlig ikke konstant. Hvis
der altid skal være 86.400 sekunder i et døgn, vil sekundet
ikke være en fast størrelse. Siden 1967 har et sekund der
for været defineret som 9.192.631.770 svingninger i en be
stemt form for stråling fra et cæsium-133-atom. Et astro
nomisk døgn har i dag en varighed af 86.400,001 sekun
der. Når der gået ca. 1.000 dage, er forskellen mellem atom
tiden og den astronomiske tid et sekund. Denne problema
tik løser man ved lejlighedsvis at indsætte et skudsekund
ved udgangen af december, når klokken er 23:59:59, så ti
den efterfølgende skifter til 23:59:60 – UTC-tid.Det sidste
skudsekund var i 2008.
Metoden sikrer, at der aldrig vil være mere et sekunds
forskel mellem den astronomiske tid og atomtiden. Skud
sekunderne er fastlagt af Recommendation TF.460-6
’Standard-frequency and time-signal emissions’, der er ud
stedt af FN-organet International Telecommunication Uni
on. Der er fremlagt et forslag om, at rekommendationen re
videres, så skudsekunder afskaffes fra og med udgangen af
2017. ITU skriver i et brev til de nationale myndigheder, at
der ikke er opnået konsensus i den arbejdsgruppe, der har
behandlet forslaget. Jeg synes, det vil være synd, hvis for
slaget blev vedtaget, selv om det måske vil gøre livet lettere
for Poul-Henning Kamp og andre programmører. j
16
Samlet set en fin lille grønspættebog om alt,
hvad der er vigtigt at vide, når man er på
udflugt i informations- og vidensamfundet.
Kultur
Grønspættebog om vidensamfundet
I ny velskrevet bog forklarer
to danske akademikere uden
surhed, hvordan du kan navigere i den digitale tidsalder og transformere al den
øredøvende information til
brugbar viden.
Boganmeldelse
Af Robin Engelhardt [email protected]
Vi er alle sammen blevet utrolig meget rigere. Internettet har givet os
adgang til uendeligheder af information, som vi kan bruge, som vi lyster. Desværre indeholder dette informationsparadis en slange, og det
er denne slange, bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ forsøger at advare os om.
Problemet er egentlig ikke nyt. Vi
har alle hørt om ‘hr. Jørgensen’, der
pludselig blev stenrig, da han vandt
millioner i lotto, og som følge deraf
blev mindre og mindre lykkelig, indtil han gik bankerot og begik selvmord. Vi er alle i fare for at blive til
små hr. Jørgensen’er i informationstidsalderen, siger forfatterne, fordi
informationsrigdommen ligesom
penge formår at blænde for vores
evne til at tage de rigtige valg for os
selv og hinanden.
Men hvad er det så, vores ’nye venner’ på informationsmotorvejen typisk ønsker at få os til at tro? Ja, ifølge Pelle Guldborg Hansen, som er
postdoc i menneskelig adfærd og
sociale normer på SDU, og Vincent
Hendricks, som er professor i logik
ved KU – og kendt fra Meta Scienceklummen i denne avis – er der primært fire manipulationsværktøjer,
som kan få os ned med nakken, hvis
vi ikke passer på.
To grupper af tricks
De fire tricks kan opdeles i to grupper, der hhv. har noget med ubevidst
og bevidst manipulation at gøre. Til
den første gruppe hører ét: pluralistisk ignorance, og to: informationskaskader, som begge går ud på, at
mennesker accepterer en given tilstand som legitim og rigtig, så længe
et flertal synes at gøre det samme (du
kan forestille dig en gruppe lemminger, som alle styrter i en afgrund, blot
fordi den første gjorde det). Denne
dynamik kan føre til finansbobler, til
at kejsere kan gå ud uden tøj på og til
den såkaldte bystander-effekt, som
f.eks. opstår, når man observerer en
trafikulykke uden at hjælpe ofret,
netop fordi der allerede står så mange
mennesker (som ikke hjælper).
Folk har ikke nok information eller
er usikre på den information, de har,
og antager derfor, at flertallet må have
ret. Det kan selvfølgelig udnyttes, og
det bliver udnyttet i politik såvel som i
alle andre forbruger- og holdningsspørgsmål. Uden et par obsternasige
afvigere og stædige enspændere ville
menneskeheden agere som en flok
trækfugle, der følger hinanden til
fantasiens fjerneste afkroge uden
nødvendigvis at have en leder.
Det tredje og fjerde trick er de såkaldte rammeeffekter, på engelsk
kaldet framing, samt overbevisningspolarisering. Rammeeffekter
går ud på at præsentere information
på en bestemt måde, så du bliver ledet til at mene det, som afsenderen
ønsker, du skal mene. Vi kender alle
til fænomenet: På en pakke hakket
oksekød i supermarkedet står der
ikke, at den indeholder 20 pct. fedt.
Nej, der står, at kødet er 80 pct. magert, for det øger salget. Overbevisningspolarisering ligner rammeeffekterne i deres forsøg på bevidst at
vildlede mennesker, men i stedet for
at farve præsentationen af data går
polariseringen ud på bare at selek
tere i informationerne på en sådan
måde, at hele befolkningen tænker
det samme i ét stort ekkokammer.
Vores egne forsvar
Bogens forfattere kunne godt have
brugt lidt mere tid på – sådan helt lavpraktisk – at hjælpe læseren med
simple råd til, hvordan man kan undgå at blive fanget i alle disse manipulationer. Vi har vel alle udviklet vores
egne forsvar mod at blive taget ved næsen. Mht. lemmingeeffekten er det
f.eks. en god idé altid at spørge sig selv,
hvad man ville have gjort, hvis man
var alene. Hvad angår framing og polarisering, bruger jeg personligt reglen om triangulering. Dvs. TV Avisen
er ikke nok. Også Fox News, Demo
cracy Now og Al Jazeera tages med på
råd, når jeg skal danne mig en mening om storpolitik, netop fordi de repræsenterer stærkt divergerende synspunkter. Samme princip gælder for
videnskabs- og kulturstof: Jo flere perspektiver, des rigere bliver udsynet.
Der er utrolig mange gode og morsomme eksempler i bogen, som gør
læsningen vedkommende og elementært oplysende. Hendricks og Guldborg Hansens sammenfattende credo
er, at viden = sand information + proces. Informationer i sig selv har meget
lidt værdi, hvis ikke de kobles til deres
kontekst, deres afsender og bestemmelse. Viden er derfor ikke det samme som information. Viden er noget,
man skal forsøge at opnå baseret på
kendsgerninger og udvikle via læring,
hvilket ikke altid er lige nemt. Og hvis
man vil fremme og forfine demokratiet, kræver det, at vi udbygger fælles
procedurer og standarder, dvs. institutioner, der støtter op omkring viden.
Selvom bogen er en form for kulturkritik, undgår forfatterne at fremstå som sure lektorer, hvilket er en
befrielse. Deres forkærlighed for logiske symboler og formler kan sagtens betragtes som aparte former for
illustrationer, uden pointerne går
tabt af den grund. Et godt indeks og
en litteraturliste gør bogen samlet set
til en fin lille grønspættebog om alt,
hvad der er vigtigt at vide, når man er
på udflugt i informations- og vidensamfundet. j
Pelle G. Hansen
og Vincent F.
Hendricks:
‘Oplysningens
blinde vinkler’.
238 sider, Sam
fundslitteratur,
2011. ISBN 97887-593-1594-1.
2011
PROJEKTVÆRKTØJSDAGEN
mESSE
KoNfERENcE
cASE pRÆSENTATioNER
Udstillerevaluering 2010
For tredje år i træk gennemfører vi Projektværktøjsdagen
17. november 2011 på Radisson Blu Falkoner Frederiksberg
Projektværktøjsdagen giver en
enestående mulighed for at komme i
kontakt med projektledere, -chefer og
direktører, der er på udkik efter nye
ledelsesværktøjer til deres projekter.
Som udstiller får du en stand og du får
mulighed for at præsentere dine produkter gennem kunde cases, matchmaking og
meget mere i dette unikke koncept.
100% syntes at det samlede indtryk
var meget godt eller godt
88% syntes at firmaets udbytte
var meget godt eller godt
Så har du fremtidens ledelses og styringsværktøj, så kontakt os og hør nærmere
om dine muligheder som udstiller og
indlægsholder på projektværktøjsdagen.
Se hele evalueringen på
www.ing.dk/Projektleder
Kontakt
Per Bach på 2810 9504
eller [email protected]
Arrangører
>>
17
Læs om katedralen i Chartres på Unescos
Verdensarvsliste ing.dk/k#9ay8
Chartres’ katedral er gotikkens
mystiske mesterværk
Chartres’ gotiske katedral
er den europæiske gotiks
højdepunkt – populær krimiforfatter har givet nyt liv til
spekulationer om, hvorvidt
den egentlig var et hedensk
tempel dedikeret til det
antikke Galliens druidekult.
byggekunst
Af Ryan Smith [email protected]
80 kilometer uden for Paris ligger
den upåagtede provinsby Chartres.
I dag ville der næppe være nogen, der
havde hørt om den, hvis ikke det var
for dens vartegn, Cathédrale NotreDame de Chartres. 1 time og 12 minutter med tog fra Montparnasse og
du står ansigt til ansigt med den
10.875 m2 store katedral, hvis massive gråsorte silhuet, tårne og spir
kommer til syne for den rejsende,
længe inden den øvrige by melder sig
i horisonten. Unesco har på sin Verdensarvsliste kaldt katedralen ‘den
gotiske kunsts højdepunkt’, og Da
Vinci-forfatteren Dan Brown har vakt
fornyet interesse ved at påstå, at kirken i virkeligheden er et hedensk
tempel dedikeret til det antikke Galliens arkaiske druidekult.
Som man nærmer sig Chartres og
selve katedralen, ser man de imposante udvendige stensøjler rejse sig
fra jorden i et nærmest svævende,
uvirkeligt mønster, hvor de som et
spindelvæv eller skelet støtter op om
den indre konstruktion. Kun når
man kommer tættere på og ser forbi
virvaret af engle, fabeldyr, gargoyler
og djævle, kan man ane bygningens
egentlige grundplan, og selv her gør
de mange udvendige kapeller, portaler og ambulatorier det svært at gennemskue bygningens egentlige
form. Denne enorme kirke – hvorfor
blev den bygget? Og af hvem?
Det glemte korstog
Som med så mange andre af kristendommens hovedsæder er katedralen
ikke den første helligdom, der har haft
adresse på denne beliggenhed. Oprindeligt lå der en mindre middelalderkirke her, men da senantikkens ingeniører havde mistet romernes fornemmelse for at arbejde i sten, var det
en kirke, som var opført i træ. I 858
blev Chartres plyndret af hærgende
danere, og på vej væk med kirkeguldet
satte de vilde vikinger ild til kirken og
brændte den ned til grunden.
Danerne blev dog kristnet til sidst,
og ‘det glemte korstog’ kunne begynde. I dag vækker ordet ‘korstog’ associationer til europæiske riddere, der
slås for det hellige land i Mellemøsten. Men det glemte korstog var
indadtil: Det glemte korstog var opførelsen af en stribe kirker og katedraler i Nordvesteuropa; bygningsværker, der pressede datidens ingeniørkunst til det yderste og som én gang
for alle skulle vise, at Europas nye
økonomiske højsæde – grænselandet
mellem det nuværende Tyskland og
Frankrig – var i stand til at opføre
bygningsværker, som langt overgik
arven fra det nu hedengangne Rom i
syd, og fra det kristne Byzans i øst.
Vulgært blær
Gotik var dermed en byggestil, der tog
sit naturlige udgangspunkt i arven efter romersk ingeniørkunst. Romerne
havde adopteret det klassiske Grækenlands byggestil, men de havde tilføjet
rundbuen, dvs. den klassiske hvælving. Hos romerne er der typisk tale
om rene linjer og rektangulære
grundflader, uden diagonaler og eksterne støttepiller. Derfor er romersk
byggeri evindeligt kendetegnet ved
tykke vægge og små, hengemte vinduer. Ser man en søjle i den romerske
byggestil, er man aldrig i tvivl om, at
den bærer på en enorm vægt, men
med gotikken blev arkitekturen for
første gang fri af tyngdekraftens
umiddelbare begrænsninger: Ikke
alene gjorde man væggene uhyre tynde, man levnede også plads til de enorme glaspartier, der i dag opfattes som
et af de gotiske kirkers signaturtegn.
Og så gjorde man kirkerne højere, end
de nogensinde før havde været. De gotiske kirker var datidens skyskrabere.
Chartres er en af de eneste gotiske
kirker, der den dag i dag er bevaret i
autentisk gotisk stil. Selv glasvinduerne er bevaret intakte, og de oprindelige farver og motiver fra 1200-tallets Frankrig funkler endnu i dag,
som var de overjordiske syner usynligt indlejret i kirkens mørke stenvægge. Som så mange andre blev
skulptøren Auguste Rodin betaget af
glassets effekt på kirkens indre lyssætning, idet han sagde: ‘Da jeg trådte indenfor, kunne jeg først ikke se
andet end skumring, tusmørke og en
svag lilla overalt. Kun gradvist lysnede helheden sig for mig, og jeg kunne
ikke modstå; jeg måtte beundre’.
Men disse mænd, der udtænkte
helheder, endog universer, i sten,
og som pressede middelalderens
byggetekniske formåen til det yderste
– hvem var de?
Fra samtidens kilder ved vi, at de gotiske bygmestre måtte stå i lære mange år, hvor de huggede sten i stenbruddenes mudder, blæst og regn. Først efter årtiers tjeneste og forfremmelser
blev de til sidst skolet i bygmestrenes
hemmelige profession, geometrien.
Her lærte de at omdanne ubehandlede stenmasser til de luftige guirlander
og svungne konturer, der i dag udgør
skelettet i de gotiske konstruktioner.
En gotisk bygmester måtte således
være såvel arkitekt og ingeniør som
kunstner – alt sammen i samme person.
Gud som arkitekt
Ud over arkitekturen måtte bygmesteren også have blik for færdige
bygningsdekorationer: Foruden
de 4.000 m2 glasmosaik, der er
indlejret i kirkens vægge, præges
stenene inde i Chartres også af
mere end 1.800 individuelle
stenfigurer. Flertallet af disse
er placeret under hvælvinger og på
hengemte alkover højt over, hvad en
gennemsnitlig middelalderborger nogensinde ville få at se. Men når præster og adelige var villige til at ofre så
enorme summer på udsmykninger,
som ingen kirkegænger ville få at se,
hang det sammen med et skift i datidens teologi: De tidligste kristne havde levet i konstant forventning om den
snarlige dommedag, men i takt med,
at den yderste dag lod vente på sig, ja i
tiltagende grad syntes aflyst, opstod
en ny teologi omkring Guds plan for
sit kosmos: Ifølge den nye tids teologi
havde Gud skabt universet efter en bestemt og forudsigelig (men dog mystisk) orden. Mennesket kunne deltage i denne orden ved at afspejle Guds
kosmologi i den arkitektur, det selv
opførte, og således er de gotiske katedraler præget af orden, symmetri, og
perfekte geometriske former i en
hellig forening af kunst og videnskab, mystik og matematik.
Hedensk tempel?
I de senere år har muligheden for, at Chartres skulle
være opført med et øje for
det esoteriske været genstand for fornyet interesse. Diskussionen er
igen blusset op efter
at den storsælgende krimiforfatter
Dan Brown har
givet sin støtte til
det synspunkt, at
Chartres i virkeligheden skulle
være en form
katedralen
Notre-Dame
de Chartres
for hedensk tempel, forklædt som kristen katedral. En påstand, som har fået mere end én lægmand til tasterne
for at bevise, hvordan systematiske
runelignende indrids i Chartres’ sten
i virkeligheden er vidnesbyrd om druider, tempelriddere og Magdalenekult. Etablerede historikere har dog
ind til videre holdt sig til mere konservative forklaringer: De mener, at de runelignende
indrids i stenene blot var
forskellige håndværkeres måde at markere,
hvem der havde lavet
hvad på – en slags
signatur, som blev
relevant, når der
skulle udbetales
løn.
Debatten
bølger videre, og
de to lejre
viser
ingen tegn på, at
de er ved at blive
enige. Så vil man
have nærmere
syn for sagn,
må man selv
til Char
tres. j
18
Staten spilder penge, og organisationer spilder tid på det, som
vi kalder ‘enøjet innovation’.
Debat Spild af tid med enøjet innovation
ligt og højtråbende valg af en primær
innovationskanal ofte får innova
tionsprocessen til at lukke sig om et
bestemt perspektiv.
Innovation er mere end kreativitet.
INNOVATION
Af Anders Drejer
Professor, Inst. for Økonomi og Ledelse,
Aalborg Universitet
Christian Horn
Selvstændig organisationsfilosof
Selv i disse økonomiske krisetider
er innovation konstant på dagsorde
nen. Måske er det, fordi innovation,
ud over at være stærkt nødvendigt
for at overleve i fremtiden, er et be
greb, som er ganske svært at få til at
lykkes i praksis? Vi vil i hvert fald vo
ve den påstand, at staten spilder pen
ge, og organisationer spilder tid på
det, som vi kalder ‘enøjet innovati
on’. Det vil f.eks. sige, når tid og pen
ge bruges på modefænomener som
brugerdrevet og medarbejderdre
vet innovation. Ikke fordi brugere og
medarbejdere ikke er vigtige, når der
skal arbejdes med innovation (de er
ofte afgørende!), men fordi et tyde
Det er skabelsen af noget nyt, nyttigt
og nyttiggjort. Fokus kan være på
alt, der kan have behov for nyskabel
se: produkter, services, samarbejds
former, processer m.m. Historisk set
har der været tre overordnede ind
gange til det at skabe innovation:
ekspertdrevet innovation, brugerdre
vet innovation og medarbejderdrevet
innovation.
Klassisk arbejde med innovat ion
har været ekspertdrevet, hvor ud
viklingsafdelinger, udvalgte teams
af fagspecialister og ledelsesgrup
per har set udfordringer eller poten
tialer, tænkt nyt og implementeret.
Styrkerne ved denne form for inno
vation har været et stærkt fokus på
dedikerede og kompetente medar
bejdere. Svaghederne har imidlertid
været, at innovation traditionelt har
været isoleret fra markedet og været
(for) forstyrrende for resten af orga
nisationen – med ringe træfsikker
hed til følge.
fører det ikke til succes. Ofte forud
sætter succesfuld innovation i stedet,
at de tre tilgange integreres og balan
ceret tilpasses udfordringer og faser
i innovationsprocessen. Dette kan
imidlertid være lettere sagt end gjort,
for udfordringerne er tit mere grund
læggende rodfæstet.
I slutningen af 1990’erne begynd
te mange derfor at arbejde med bru
gerdrevet innovation. Styrkerne ved
dette arbejde med innovation har væ
ret, at man fik markedet med i inno
vationsprocessen, og at man så mere
åbent og levende på innovation som
en integreret del af det organisatori
ske liv. Svagheder har imidlertid væ
ret tendensen til at nedbringe kreati
viteten med (for) kortsigtede løsnin
ger og et stort forbrug af ressourcer.
De seneste ca. fem år har man der
for under overskriften ‘medarbej
derdrevet innovation’ på forskellig
vis inddraget medarbejdere, der har
faglig viden, markedsviden, og som
i den ene eller anden form skal ‘le
vere varen’ (i princippet en syntese
af eksperter og kunder). Derved kan
man opnå en endnu tættere integra
tion med organisationen og nemme
re overgang fra idé til praksis – sam
tidig med, at kreativiteten blomstrer.
Svaghederne har bl.a. været, at ledel
sen kan blive flaskehals (kan ledel
sen se mulighederne i det foreslåe
de, og er der mulighed for og vilje til
at modtage det innovative bidrag –
og hvis ikke, fører det så til skuffede
medarbejdere?). Resultatet kan også
Ofte designes innovationsproces
blive innovative løsningsforslag, der
godt nok er kreative, men også løsre
vede fra viden om strategier og øko
nomiske og organisatoriske mulighe
der. Endvidere risikerer man (særligt
i krisetider) defensiv deltagelse fra
medarbejderne i den innovative pro
ces (hvad kan det betyde for mig at få
en god idé?).
Enøjet innovation kan virke (f.eks.
brugerdrevet teknologisk innovation
via lead users), men i de fleste tilfælde
Den sikre ve j til De beDs t e k anDiDat er
Her garanterer vi dig
den bedst egnede kandidat til jobopslaget
MatchIng købes som tillæg til en
jobannonce på jobfinder.dk eller
i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren.
Kontakt Mediehuset Ingeniøren på
3326 5300, hvis du vil vide mere.
Dine fordele
Spar tid og ressourcer
Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat
Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen
Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler
Forbliv anonym
ser, så både eksperter, ledere, bruge
re og medarbejdere deltager, men i
praksis med tydelige slagsider i fokus
(typisk er én innovationsform altdo
minerende). Mere grundlæggende
mangler mange virksomheder erfa
ring med at arbejde som ét samlet sy
stem. Hvem har relevant ekspertise?
Hvem har viden, ingen andre har?
Hvem vil blive påvirket? Og derved
opnås ingen dybdeintegration i pro
cesser og videnarbejdet. Udviklings
arbejdet bliver derfor gnidningsløst,
men hvad der i stedet er brug for, er
processer, hvor forskellige videnper
spektiver trækker i modsatte retnin
ger eller støder sammen, så rammer
sprænges, eller videneksplosioner
opstår. j
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#97hv
19
teMA: produktion ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
energieffektivisering
Nu sætter
industrien
handling
bag de
grønne ord
Frekvensomformere, nulfejls
produktion, elektriske aktua
torer, og standby på anlæg,
der ikke producerer. Store
industrivirksomheder sætter
nu tempo på energiog res
sourcebesparelser.
grøn produktion
Af Eskil Mann Sørensen [email protected]
Mange af ideerne har været kendt
længe, men nu ser det ud til, at indu
strien for alvor er kommet i gang med
at gennemføre en mere energiog
ressourceeffektiv produktion.
»Før var energi og miljø ikke nød
vendigvis taget med, når kunderne
bestilte nye anlæg. Men nu er det næ
sten hver gang med i kravene. Virk
somhederne vil have minimeret de
res energiforbrug,« siger direktør
Frank Mikkelsen fra maskinbygger
virksomheden Grabow Systems i
Horsens.
Grabow bygger maskinanlæg til
flere store danske virksomheder. An
dre maskinbyggere oplever tilsvaren
de en stærk fokus på energiog res
sourceforbrug.
Katalysatorvirksomheden Haldor
Topsøe har gennem de sidste fem år
reduceret råvare- og energiforbrug.
»Vi sparer råvarer via vores leanaktiviteter. Når tingene bliver lavet
korrekt første gang, så sparer vi bå
de råvarer og energi,« fortæller tek
nisk direktør Vegard Hetting fra
Haldor Topsøes fabrikker i Frede
rikssund.
Spildvarme genbruges
Energibesparelserne er også bragt til
veje ved at genbruge spildvarme fra
processen og ved at indsætte motorer
med frekvensomformere, som dros
ler ned, når der ikke er behov for hele
motoreffekten.
»Vi har reduceret energiforbruget
pr. ton produceret med fem procent
over de seneste fem år. Nu er vi i gang
med at sætte et nyt sparemål op,« si
ger Vegard Hetting.
Virksomheder har også fået fokus
på at slukke anlæg eller sætte dem i
sleep mode, når de ikke kører.
»Der er alt for mange transport
bånd, som bare kører hele tiden. Vi
indretter systemerne sådan, at hvis
der ikke kommer et produkt i et be
stemt område inden for en bestemt
periode, så stopper vi båndene,« siger
Frank Mikkelsen, Grabow.
En anden af de virksomheder, som
har sat fokus på sin egen produktions
teknologi, er Grundfos. Virksomhe
den har på sine danske fabrikker de
seneste to år sænket sit energiforbrug
med ti procent med en uændret pro
duktionsvolumen.
Det meste af besparelsen er ironisk
nok opnået ved at bruge de samme
frekvensomformere til motorer og
pumper, som Grundfos har mar
kedsført ivrigt over for sine kunder i
mange år.
»Vi må være ærlige og sige, at vi må
ske ikke har været længst fremme i vo
res egen produktion, men nu tager vi
vores egen medicin,« siger miljøchef
Jeppe Drachmann Christensen.
Der er også sparet meget ved at
skifte energitunge trykluftaktuatorer
ud med elektriske servomotorer.
Derudover har Grundfos hentet en
stor gevinst ved simpelthen at tætne
utætheder i trykluftsystemet.
Forbedringerne har været gode in
vesteringer for pumpevirksomhe
den. De fleste vil være tilbagebetalt
inden for to år i form af lavere energiog vandforbrug.
De store går forrest
Som så ofte før er det de store virk
somheder, der går forrest med at ska
be en mere energiog ressourceeffek
tiv produktion.
»De små virksomheder er endnu
ikke kommet med,« siger Poul Laur
Når tingene bliver lavet korrekt første gang, sparer vi
både råvarer og energi.
Vegard Hetting,
Haldor Topsøe
sen, direktør for maskinbyggervirk
somheden Eltronic i Hedensted.
Han peger på, at en del virksomhe
der tænker i retning af at erstatte mil
jøbelastende eller energikrævende
produkter med mere miljørigtige
produkter.
»Hvis der for eksempel er tale om
et materiale, der kræver en kemisk
overfladebehandling, så skifter man
materialet ud til et andet materiale,
som ikke behøver den behandling,«
siger han.
Hos maskinvirksomheden Kilde i
Skive har man også set, hvilken vej
tingene udvikler sig.
»Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden
vil byde på øgede krav til lavere energiog ressourceforbrug,« siger teknisk
chef Tage Christiansen. j
læs SIDE 20-23
Projektleder Jan B.D. Sørensen,
Grundfos, glæder sig over, at virksomhedens energieffektiviseringsprojekt
har ført til, at der er kasseret så mange gamle, energitunge motorer. I alt har
Grundfos udskiftet 1.500 pumper og
motorer på fabrikkerne i Bjerringbro.
Foto: Eskil Mann Sørensen
20
TEMA / produktion / energieffektivisering
Grundfos
tager sin egen
medicin
Grundfos har i stor stil skiftet til frekvensregulerede
motorer og fundet andre
energibesparelser i produktionen. Det har nedbragt
CO2-udslippet med ti pct.
frekvensomformere
Et par store trækasser på fabriksgulvet fyldt med gamle motorer vidner
om den massive udskiftning af gamle energislugende pumper og motorer, som Grundfos over de seneste to
år har gennemført i produktionshallerne i Bjerringbro.
»Vi har foreløbig udskiftet 1.500
pumper og motorer ud af i alt 15.000
installerede pumper og motorer,«
fortæller Jan B.D. Sørensen, der
leder pumpeproducentens interne
energieffektiviseringsprojekter
‘Pump Audit’ og ‘Motor Audit’.
På de store produktionslinjer, der
fremstiller Grundfos’ prisvindende
Alfa 2-pumpe, ser man den ene nye
motor efter den anden med det karakteristiske blå mærkat ‘Motor
Audit’. De nye motorer bruger frekvensomformere, så de kan drosle
ned, når der ikke er behov for effekten.
»Vi har mange gamle båndgear
med kædetræk, hvor båndet bare står
og kører derudad til ingen nytte.
Mange af dem har vi udskiftet med
nye gear og frekvensregulerede motorer og direkte træk. Besparelsen på
den enkelte motorinstallation kan
være alt fra 25 til 70 procent,« forklarer Jan B.D. Sørensen.
Resultaterne af udskiftningen er
iøjnefaldende – også økonomisk set.
»Investeringen på de første udskiftninger af motorer er tilbagebetalt på under to år,« fortæller miljøchef Jeppe Drachmann Christensen.
Andre udskiftninger for eksempel
af hydraulik til fordel for servoteknik
har også vist sig at være gode investeringer.
Grundfos’ ledelse fastlagde i 2009
et mål om at holde virksomhedens
udledning af CO2 nede på niveauet
fra 2008.
»Det vil vi holde os under, selv om
vi regner med en fordoblet produk
tion de kommende år,« siger Jeppe
Drachmann Christensen.
Grundfos har i år afsat 11,5 mio. kr.
til en miljøpulje, der skal fremme
energiog vandbesparelser, og sidste
år blev der anvendt næsten lige så
meget.
Ny generation lasersvejsere
Ingeniørerne og teknikerne har
fundet en hel række projekter med
gode resultater, først og fremmest
motorudskiftningen. Andre iøjnefaldende besparelser er opnået ved
at udskifte lasersvejsere af første
generation.
»De første lasersvejsere brugte 90
kW for at give en effekt omkring 3
kW. I dag skal vi kun bruge 14 kW for
at opnå den samme effekt,« siger teknologichef Torben Buch Rasmussen.
Med andre ord en besparelse på 84
procent.
»Ja, og så skal man også lægge den
energi til, som vi tidligere har brugt
til køling af de gamle lasersvejsere,«
påpeger Jan B.D. Sørensen.
Også trykluftsystemet har fået et
eftersyn for utætheder, og det har givet kraftige besparelser i energi og
penge.
»Investeringen bliver betalt tilbage
af besparelser på under et år,« siger
Jeppe Drachmann Christensen.
Energien har haft højeste prioritet,
men Grundfos er også begyndt at fokusere på vandforbruget til blandt
andet vaskeprocesser.
»Vi arbejder med at udvikle processer, hvor vi bruger miljøvenlige olier,
hvilket betyder, at produkterne slet
ikke behøver at gå gennem en vask,«
siger Torben Buch Rasmussen.
Tager egen medicin
Grundfos er berømt for sine energibesparende pumper og motorer, og
den store danske pumpekoncern har
i årevis talt engageret om, at energibesparelser kan betale sig. Men det er
først fra 2009, virksomheden for alvor har rettet øjnene mod sin egen
produktion.
»Nu tager vi vores egen medicin,«
siger Jeppe Drachmann Christensen.
Grundfos udskifter blandt andet
en del pumper i produktionen, som
har været overdimensionerede i forhold til behovet, med bl.a. Grundfos’
egne energieffektive Alfa 2-pumper.
»Der bliver tit overdimensioneret,
for at man er helt sikker på, at tingene
virker, men det har vi lavet om på
nu,« siger Jeppe Drachmann Christensen.
Resultatet har foreløbig været, at
CO2-udledningen som resultat af
energiforbruget på Grundfos’ otte fabrikker i Bjerringbro er faldet fra
61.000 til 55.000 ton, eller med ti procent. Tallene er sammenlignelige,
fordi produktionen nu er på samme
niveau som i 2008, oplyser Jeppe
Drachmann Christensen.
Nye Grundfos-motorer med frekvensomformere er gennemgående i
Grundfos’ produktionshaller i Bjerringbro. Foto: Eskil Mann Sørensen
Grundfos har med rækken af
energibesparende udskiftninger vist,
at der er meget at komme efter i de eksisterende anlæg. Men mulighederne
for besparelser er endnu større, når
det handler om kommende anlæg.
»På de eksisterende produktionslinjer har vi plukket de lavthængende
frugter, men på nye linjer kan vi tænke det hele igennem forfra. Ofte er det
slet ikke dyrere at lave et energirigtigt
anlæg, bare man tænker det ind fra
starten. På nye anlæg installerer vi
blandt andet en ‘hovedafbryder’, som
kan sætte udstyret i sleep mode, når
produktionsfolkene går til pause,«
siger Torben Buch Rasmussen. j
21
11 gode energiråd til produktionsanlæg
Ingeniøren har samlet 11
gode spareråd fra en række
komponentleverandører,
maskinbyggere og industrivirksomheder.
Brug motorer med frekvensomformere, der
drosler effekten ned
Motorer med frekvensomformere og
styring kan automatisk drosle effekten ned, når der ikke er behov for
den. Virksomhederne nævner det
som et af de allermest effektfulde tiltag til at spare på energiforbruget.
Energibesparelsen ligger ifølge
Grundfos’ erfaringer på mellem 25
og 70 procent, alt afhængig af motorens anvendelse. Hvis der kun sjældent er brug for motorens fulde effekt, kan der være en stor besparelse.
Brug permanent magnetmotorer, hvor det er
fornuftigt
Permanent magnetmotorer bruger
lidt mindre energi end almindelige
asynkrone motorer. Men den helt
store besparelse ligger i, at når man
bruger en PM-motor kan man ofte
helt undvære et gear med det energitab, som finder sted dér.
»Man kan undgå transmissionsleddet, altså gearkassen, og koble sin
motor direkte på anlægget,« siger
Knud Frederiksen, der arbejder med
energioptimering i ABB.
Desuden har PM-motorerne betydeligt højere virkningsgrad end asynkronmotorerne ved lav last og ved
lave omdrejninger.
Sæt anlægget på sleepmode, når der er pause
Det er et gennemgående råd
fra maskinbyggerne og energibevidste virksomheder. Det er en helt gratis besparelse at slukke anlægget eller sætte det på sleep mode, når personalet går til frokostpause, eller anlægget står stille af andre grunde.
På nogle eksisterende anlæg vil man
kunne programmere PLC’erne til at
stoppe transportbånd og andet, når
der ikke er produktion. På andre anlæg vil det ikke kunne lade sig gøre,
fordi anlægget ikke er designet til at
gå i sleep mode.
Kør anlægget for fuld kraft
– eller stop det
Hvis man kører med produktionsanlægget for halv kraft,
bruger man let samme mængde
energi, som hvis det kørte for fuld
kraft. »Vi kører enten 100 procent
Products
|
Solutions
eller slet ikke,« siger Haldor Topsøes
tekniske direktør Vegard Hetting.
»Vi tager hellere 14 dages nedlukning af anlægget i stedet for at geare
ned. Det giver bedst energiudnyttelse og produktionsøkonomi.«
Erstat pneumatiske aktuatorer med elektriske
Pneumatiske aktuatorer bruger som hovedregel mere energi end
aktuatorer baseret på elektriske
servomotorer. Derfor kan der være
en god energibesparelse i at skifte
ud. Hvis der er utætheder i trykluftsystemet, hvilket ofte er tilfældet,
kan besparelsen blive endnu større.
Erstat injektorer med vakuumpumper eller blæsere
Der bliver brugt mange injektorer i industrien, men det er en
dyr måde at lave vakuum på. Kompressoren kører hele tiden på fuld
kraft, siger Frank Mikkelsen, Gra
bow Systems: »Man kan slippe meget billigere energimæssigt ved at
installere en vakuumpumpe eller
en blæser.«
Produktion uden fejl giver
mindre forbrug
To procent fejlproduktion giver to procent ekstra unødig energi-
|
Services
Totalleverandør - Kvalitet og kompetance
Permanent magnet motor
Reducerede driftsomkostninger
IE3/IE4 Effektivitetsklasse
Mindre pladskrav og vægt
Fod og flangemodeller iht. IEC-norm
Mød os på
ELMOTORER
FREKVENSOMFORMERE
Der er stor økonomisk
udbytte af at sørge for
at holde trykluftsystemerne tætte.
Frank Mikkelsen, direktør i
maskinbyggervirksomheden
Grabow Systems A/S.
Skab overblik over, hvor
der er tab og spild, og ret
det
Find ud af, om der er maskiner, der
står stille i længere tid, og hvorfor.
Analyser derefter, hvordan man kan
tune anlægget, så maskinerne bliver
bedre udnyttet. Det giver mindre
energispild.
Design nye anlæg med øje
for energiog ressourceforbrug
Det bedste tidspunkt at tage energi-
og ressourcehensyn er, når der skal
designes nye anlæg. Så kan man designe frit. På det tidspunkt kan man
for eksempel designe et stopsystem,
så hele anlægget kan gå på standby
eller i sleep mode, og sådan at anlægget hurtigt kan sættes i gang
igen. Det er også et godt tidspunkt
at stille spørgsmål ved, om der kan
bruges andre råvarer eller andre processer, som kan minimere energiog ressourceforbrug.
Overvej at bruge magnetbaner i stedet for traditionelle transportbånd
Magnetbaner bruger kun omkring
en tiendedel så meget energi som
traditionelle transportbånd. Det er
Grundfos’ erfaring. Virksomheden
bruger magnetbaner til at transportere små paletter rundt på bånd. Paletterne bliver holdt en anelse over
båndet af et magnetfelt. Derfor skal
der kun bruges meget lidt energi til
at flytte dem.
Erstat hydrauliske presser
med excentriske presser
Der er stort tab ved at have
en hydraulikmotor til at køre konstant. En excentrisk presse bruger
langt mindre energi. Det er erfaringen hos Grundfos. j ems
Joined up
thinking
ECO iPM
Lönne Drive Technology Stand M9656
Yaskawa DK - Lönne Corner D3216
PLANETGEAR
SNEKKEGEAR
KILEREMME
forbrug og to procent unødig maskintid. »Det er dobbelt spild, når
der er fejl i produktionen,« siger
produktchef Torben Stig Andersen
fra automationsleverandøren Beijer
Electronics.
TANDREMME
KÆDER
KOBLINGER
Keeps your machinery running!
A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people,
resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete
understanding of strategic activities and events.
With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the
asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project
performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost.
With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering
design and information management solutions for the process and power plant industries.
Choosing AVEVA will be one of the
best decisions you ever make.
www.aveva.com/joinedupthinking
Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • [email protected] • www.lonne.com
C
M
Y
M
MY
Y
MY
K
22
TEMA / produktion / energieffektivisering
Færre trin i processen sparer energi hos
Ved at indføre tidlige kvalitetsmålinger og omlægge
processer har ingeniørerne
hos Haldor Topsøe succes
med at gøre produktionen af
katalysatorer mere økonomisk og energirigtig.
»Vi har 670 frekvensomformere på
motorer, og jeg vil tro, at vi inden for
to-tre år når op på 900. Det er det an
tal, der vil være fornuft i,« siger inge
niør og energichef Jan Ove Jensen,
Haldor Topsøe A/S.
Virksomheden har også gennem
ført flere varmegenvindingsprojek
ter, blandt andet på sit deNOx-anlæg.
grøn produktion
Processer optimeres
En målrettet indsats over de sene
ste fem år har sparet Haldor Top
søes fabrikker i Frederikssund for
fem procent af energiforbruget pr.
produceret ton.
Besparelsen er gennemført ved at
følge en række af de gængse råd for
at spare energi, for eksempel har
fabrikkerne installeret frekvens
omformere.
Ud over at optimere energiforbruget
forsøger Haldor Topsøe at ændre
processerne, så energibehovet bliver
reduceret eller helt elimineret.
Virksomhedens produktion af ka
talysatorer foregår i komplicerede ho
vedsagelig vandige processer med
mange procestrin.
»Vores udviklingsafdeling i Lyngby
udvikler hele tiden på vores proces
ser, så vi bygger ofte anlæg om. I den
sammenhæng tager vi altid energi
I Medicotransformere I
Danish.ai
AM00 12
Tel.: +45LP-117
43 28
00 111 I2/27/2009
Fax: +457:28:31
43 28
I www.noratel.com
optimering med i samme arbejds
gang,« siger Jan Ove Jensen.
»Vi arbejder nu sammen med
råvareleverandører for at få råvarer
optimeret til vores processer og der
med reducere antallet af trin i proces
sen. En anden mulighed er at ændre
den kemiske proces for at spare nogle
procestrin og dermed energi. Hvis vi
kan få et gennembrud med de tanker,
vil investeringen hurtigt være betalt
hjem,« forklarer han.
Stopper anlæg 14 dage
Ved hjælp af lean-projekter forsøger
virksomheden samtidig at minimere
spild. Det sker bl.a. ved at kontrollere
kvaliteten af mellemprodukterne.
»Tidligere udførte vi kvalitets
målinger af det færdige produkt.
Det betød, at vi først for sent fik at
vide, hvis der var gået noget galt. Nu
er der etableret kvalitetsmålinger på
mellemprodukter i processen. På
den måde kan vi løbende tilpasse
procesparametre og sikre kvaliteten
af det færdige produkt,« forklarer
Jan Ove Jensen.
Et andet udslag af energitænknin
gen er, at fabrikkerne i Frederiks
sund aldrig drosler produktionen
ned. Så lukker man hellere produk
tionen i en periode.
»Enten kører vi 100 procent, eller
også kører vi ikke, og så stopper vi
gerne 14 dage. Vi bruger næsten lige
så meget energi, når vi kun kører på
halv produktion. Når vi lukker en
produktion, så flytter vores medar
bejdere gerne rundt til andre fabrik
ker. De har vist stor omstillingsparat
hed,« siger Jan Ove Jensen.
Haldor Topsøe-fabrikkerne har og
så planer om at se nærmere på per
manent magnetmotorer, som i man
ge tilfælde kan bruges direkte, så
man kan undvære et gear. Dermed
Ny ni-trins gearkasse er
superøkonomisk
ZF lancerer verdens første
gearkasse med ni trin. Den
skulle angiveligt spare op
mod 16 pct. brændstof sammenlignet med en tilsvarende seks-trins.
En brændstofbesparelse på op til 16
procent lover den tyske gearprodu
cent ZF Friedrichshafen AG med sin
nyeste ni-trins automatgearkas
se, hvis man sammenlig
ner med selskabets til
svarende sekstrins gearkasse.
Sammenholdt
med ZF’s ottetrins gearkasse
skærer den nye nitrins fem procent af
forbruget.
Det drejer sig om
en ni-trins automatgear
kasse til forhjulstrukne biler
med et moment mellem 280 og
480 Nm. Gearkassen sænker for
bruget ved, at motoren kan holdes
længere tid ad gangen i sit optimale
arbejdsområde, og det er selvfølgelig
endnu nemmere, når der er ni gear at
vælge mellem.
ZF skriver selv, at gearet har en eks
trem stor spredning på 9,84, men for
di der er så mange gear, kan der sam
tidig være meget kort mellem hvert
gear. I en sammenligning kører en
testbil ved 120 km/h kun med 1.900
omdrejninger i minuttet sammenlig
net med 2.600 omdrejninger i minut
tet med en seks-trins gearkasse.
ZF har forsøgt at tænke fremsynet
ved at gøre den nye gearkasse fleksi
bel, så man f.eks. kan bruge gear
kassen i forbindelse med en parallel
hybrid. Det kræver blot, at momentomformeren udskiftes med en el
motor. Samtidig har ZF designet et
kit, så en trækaksel til baghjulene
hurtigt kan tilsluttes, og dermed
kan gearkassen også bruges til
SUV’er med firehjulstræk.
ZF oplyser ikke, hvor meget den
nye gearkasse vejer, men lillebroren
med otte trin, som kan håndtere be
tydeligt mere moment, vejer i omeg
nen af 90 kg. j alh
produktnyt
Haldor Topsøe
‘Rigtigt 1. gang’ er mottoet for den
tidlige kvalitetskontrol af mellem
produkterne hos Haldor Topsøes kata
lysatorfabrik i Frederikssund, der
sparer arbejde og energi ved at opdage
fejl i produkterne, inden de er nået he
le vejen gennem processen. Her udta
ger holdassistent Metin Ince en prøve
fra roterovnen. T.h: Jan Ove Jensen.
Foto: Haldor Topsøe
sparer fabrikkerne på det samlede
energiforbrug.
»Vi har set, at man nu kan få per
manent magnetmotorer i samme
størrelse som tilsvarende asynkron
motorer. Det vil sige, at vi kan skifte
dem ud dér, hvor de sidder,« siger
Jan Ove Jensen.
www.servotech.dk
Danmarks største udvalg i elektriske
aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning
Emissionsanalysator til
forbrændingsanlæg
Buhl & Bønsøe lancerer en ny bærbar
emissionsanalysator, Testo 350. Den
har farvedisplay og skulle med fordel
kunne anvendes til idriftsætning, vedligeholdelse og optimering af forbrænding
i industribrændere,
motorer,
kedelanlæg,
gasturbiner
eller til måling af gas
atmosfæren
i smelte- og
tørreovne.
Testo 350
består af en kontrolenhed, en analyseboks og en røggasprobe. Analyseboksen kan betjenes via den bærbare
kontrolenhed eller via pc-tilslutning
(Bluetooth eller USB).
Tlf. 45 95 04 10
www.buhl-bonsoe.dk
edigeret af Anders Hovgaard Pedersen.
R
Send pressemeddelelser til [email protected],
hvis du ønsker nye produkter omtalt
manøvrere, når montering foregår
under trange pladsforhold, og de nye
dobbeltdøre skulle også give hurtigere adgang til alle komponenter under
servicering, vedligeholdelse og reparation. En optimeret Microchannelkondensator skulle bidrage til betydelige energibesparelser og gøre Optyma Plus New Generation op til 20 procent mere økonomisk end tilsvarende
produkter.
Tlf. 89 48 91 11
www.danfoss.dk
Labelprinter til kemisk miljømærkning
Norris Print-Tech lancerer i disse måneder CAB XC labelprinteren, der er
specielt udviklet til printning af tofarNæste Topsøe-projekt kan blive le
vet kemisk faremærkning i overensstemmelse med det nye CLP regulativ
vering af fjernvarme til Frederiks
(klassificering, mærkning og emballesund, for fabrikkerne har meget over
ring af kemikalier). Det unikke ved
skudsvarme.
printeren er muligheden for at printe
Tjener sig hjem på fire år
både den sorte tekst og den røde
ramme på en utrykt label i én arI kraft af sit høje energiforbrug er Hal
bejdsgang. Det kan lade sig gøre, fordi
dor Topsøe en såkaldt aftalevirksom
printeren har to printstationer med
hed hos Energistyrelsen. Det betyder,
hver sin farve. Hver enkelt printet laat virksomheden får nedslag på sine
bel kan således være unik og den toenergiafgifter mod til gengæld kon
farvede faremærkningsgrafik kan
stant at gennemføre energibesparel
være forskelligt placeret på labelen
ser. Som aftalevirksomhed forpligter
fra print til print. Fordelene ved denTopsøe sig til at gennemføre poten
ne nye tofarve-printer skulle være en
tielle energiprojekter, hvis de har en
reduceret lagerbinding i labels, da
tilbagebetalingstid på under fire år.
man nu kun behøver at have blanke/
Og det har energiforbedringerne
utrykte labels klar til printeren. Bruhos Haldor Topsøe, hvor investerin
gerne skal derfor ikke holde styr på,
gerne tjener sig hjem på alt mellem
hvilken foret og fire år.
trykt label»De nemme projekter er at udskif
Energibesparende køleautovariant,
te ældre teknik, for eksempel moto
matik
rer, med nyere teknik. Andre for
Danfoss har udviklet en ny generation der nu ligger klar i
holdsvis lette projekter er at sætte en
af deres støjsvage Plug & Play-konprinteren
mere optimal styring på anlæg. Vi
denseringsaggregat Optyma Plus New
til den aksætter ikke projekter i gang med me
Generation, som blandt andet integretuelle printre end fire års tilbagebetalingstid.
rer køleløsninger inden for lavtempeopgave.
Men der er også mange projekter, der ratur (LBP)- og mellemtemperatur
har en tilbagebetalingstid på under
(MBP)-applikationer. Et nyt, kompakt
Tlf. 98 18 17 77
fire år,« siger Jan Ove Jensen j
design skulle gøre det nemmere at
www.npt.dk
Ing_DK_3406131_EMO Hannover 2011 28.06.11 13:12 Seite 1
Servosystemer
Stepsystemer
PLC HMI IPC
Frekvensomformer
Linear aktuatorer
Planetgear
Encoder
Robot tilbehør
Rådgivning/Kursus
Software/Service
Parker EME & Neugart
Tlf. 79 42 80 80
Membranpumper/kompressorer
til gas og væsker!
www.knf.se
23
Nyt miljøvenligt rengøringsog vedligeholdelsesprodukt
Firmaet Sauberhose præsenterer en
ny gulvolie fra den tyske virksomhed
Kiehl. Gulvolien er et nyt miljøvenligt
rengørings- og vedligeholdelsesprodukt til træ- og parketgulve. Gulvolien
danner en slidstærk film, er vandbaseret og uden indhold af opløsningsmidler. Den er mærket med EUblomst som bevis på dens miljøven
lige egenskaber.
Tlf. 97 25 29 39
www.sauberhouse.dk
Automatiseret pulversvejser
til vedligehold af vindmøller
Force Technology har udviklet en ny
metode til pulversvejseprocessen af
vindmølletårne. Udformning og tilpasning af svejsefugen måles af sensorer,
og processen tilpasses automatisk undervejs. Systemet består af to dele:
Laserbaserede optiske sensorer, der
sikrer en ensartet svejsning og en
korrekt placering af svejsetråden i
fugen samt automatisk beregning af
svejseparametrene ved hjælp af neurale netværk. Sensorerne ser udformningen af svejsefugen, der er foran
svejsetråden. Dermed kan apparatet
beregne, hvor og hvordan der skal
svejses i fugen, når tråden når dertil.
Systemet sikrer en mere ensartet
svejsekvalitet med færre reparationer
og heraf øget effektivitet.
Tlf. 43 26 70 00
www.force.dk
Metalbearbejdningens verden
The world of metalworking
y,
ial – er
c
man
e
p
Ger
v
f
s
o
o
e
n
a
s.
ans O Hans from outmsidany route
h
t
f
n
r
Lu o EM O visitoiscount ot:
l_e
M
fly tsively foroEffering a davailableanasaspecia
is
h
lu
Exc ansa is mation .de/luft
r
h
r
Luft er info annove
h
Furt .emo-h
w
ww
KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13
INFO:
VDW – Generalkommissariat EMO Hannover 2011
Verein Deutscher Werkzeugmaschinenfabriken e.V.
Corneliusstrasse 4, 60325 Frankfurt am Main, GERMANY
Tel. +49 69 756081-0, Fax +49 69 756081-74
[email protected] · www.emo-hannover.de
24
Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi vi tolker en
situation forkert – men i den bedste mening.
Kristian Kreiner
KARRIERE
Vi begår fejl i
den allerbedste
mening
Forskere gør op med fejl
begrebet. Situationen og om
stændighederne fører til fejl
på trods af professionalisme
og god vilje – som når taget
uventet braser sammen på
en skøjtehal. Den slags fejl
er umulige for lederne at
planlægge sig ud af.
Fejlfinding
Af Lene Wessel [email protected]
Det er en helt almindelig dag på byg
gepladsen. En blokvogn fra betonva
refabrikken ankommer med bygge
elementerne, og den erfarne anhug
ger, som dirigerer kranføreren på jor
den, sætter straks arbejdet i gang.
Ét efter ét bliver elementerne hejst
på plads og monteret uden proble
mer, men da det sidste element skal
på plads, er det pludselig nemt at se,
at noget er galt. Elementet passer
simpelthen ikke. Anhuggeren har la
vet en fejl. Det kan enhver idiot se. Tå
beligt? Tja …
Anhuggeren har nemlig gjort fuld
stændig, som han plejer. Med sin
mangeårige erfaring ved han, at
betonelementerne altid er placeret i
den rigtige rækkefølge på blokvog
nen. Problemet er bare, at blokvog
nen denne gang er pakket i en anden
rækkefølge.
Så jo. Anhuggeren begik en fejl,
som kommer til at koste både tid og
penge, men det var ikke en fejl, der
opstod, fordi han var dårlig til sit ar
bejde, manglede erfaring eller hand
lede uprofessionelt. Fejlen opstod
tværtimod, fordi han var erfaren og
professionel, understreger lic.techn.
Kristian Kreiner, professor på Insti
tut for Organisation, CBS:
»Selv om han gjorde præcis, som
han plejer, blev effekten katastrofal,
fordi situationen var anderledes. Så
en lille ændring førte til en stor fejl,«
siger han.
Men burde der så ikke være en pro
cedure for, at anhuggeren lige tjek
ker, at elementerne står i den rigtige
rækkefølge, inden monteringsarbej
det går i gang. Nej, mener Kristian
Kreiner:
»Effektivitet og produktivitet byg
ger på, at man kan tage flere og flere
ting for givet. Hvis vi hele tiden skal
kontrollere andres arbejde, så mister
vi kostbar tid. Her var en anhugger,
der var vant til, at han kunne koncen
trere sig om sit arbejde – og det var
gået godt alle andre gange,« siger Kri
stian Kreiner.
I stedet for at kontrollere andres
arbejde kunne en løsning være, at
anhuggeren en gang imellem ringe
de til elementfabrikken og mindede
dem om, at de læsser elementerne
på blokvognen i den aftalte række
følge.
Mindre planlægning
Eksemplet med anhuggeren er hen
tet ud af virkeligheden og det illustre
rer, at fejl ofte opstår, når arbejdet bli
ver udført fuldstændig, som det ple
jer.
»Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi
vi tolker en situation forkert – men i
den bedste mening,« siger Kristian
Kreiner.
Han peger på, at der er blevet brugt
rigtig mange ressourcer på at reduce
re antallet af fejl i byggeriet uden det
store held, og at det derfor er på tide at
gøre noget andet:
»Det bliver sagt, at fejl koster
12 milliarder kroner om året.
Præcist hvor det tal
kommer fra, ved jeg
ikke, men vi ved,
at fejl koster folk
tid, virksomheder
ne penge, og at de
sætter folks helbred
på spil. På trods af
mange gode incita
menter og gode vil
jer, så bliver fejlene
ved med at opstå. Så
måske skyldes fejle
ne, at vi ikke helt for
står problemet på
den rette måde,« si
ger Kristian Kreiner.
Lige før sommer
ferien udkom hans og
civilingeniør Lise Dam
kjærs bog ‘Fejl i byggeriet?
Når erfaringer fører os på
vildspor’, hvor de gennem en række
studier ude på byggepladser kaster
nyt lys over byggeprocesser og fejl.
De argumenterer for, at hvis bygge
branchen skal sine mange fejl til livs,
så bliver den nødt til at indse, at byg
geprocesser er uklare og ustrukture
rede. Så frem for at bruge en masse
kræfter på at planlægge mere og me
re for at undgå fejl, må byggefirmaer
ne erkende, at det meste byggeri er så
komplekst, at det er umuligt at cen
tralisere planlægningen:
»Selv det mest industrialiserede
byggeri er mindre velstruktureret,
end vi normalt antager, så hvis vi skal
byggeriets mange skandaler og dårli
ge renommé til livs, må vi holde op
med at tale, som om de mange uklare
opgaver i byggeriet var velstrukture
rede,« siger de to forfattere.
Når det forkerte ser rigtigt ud
De færreste laver fejl, fordi de ikke
tænker sig om. Tværtimod opstår fejl
nærmest med fuldt overlæg, fordi
folk gør det, de gør, i den bedste me
ning – som i eksemplet med an
huggeren.
»Folk opfører sig som regel ratio
nelt og fornuftigt i byggeriet, så poin
ten er at vende fokus fra, at folk gør
noget forkert, til at de misforstår op
gaven og omstændighederne,« siger
Kristian Kreiner.
Han peger på, at det er rationelt at
stole på sine sanser. Hvis noget ser
rigtigt ud, så er det nok rigtigt. Hvis
noget har fungeret tidligere, vil det
sandsynligvis også gøre det i fremti
den.
Men den strategi er ikke nok i sig
selv. Ifølge Kristian Kreiner er det
nødvendigt at supplere med ‘lidt ir
rationalitet’, for fejl opstår ofte, når
tingene ser rigtige ud, men ikke er
det.
Når for eksempel betonelementer
ne tilsyneladende står rigtigt på blok
vognen, og arbejdet med dem skrider
planmæssigt frem, lige indtil det ik
ke længere ser rigtigt ud, og fejlen
bliver opdaget. I tilfældet med beton
elementerne tids nok til at rette fejlen
– i andre tilfælde først, når taget kol
lapser, og det, der så rigtigt ud, viste
sig at være en fejl.
Kristian Kreiner nævner som ek
sempel Rødovre Skøjtehal, hvis tag
brasede sammen, dagen efter at en
hel flok ingeniører havde været på be
197
nye
job
DTU Senior Researcher
GEUS GIS-udvikler
Aalborg Universitet Institutleder
BASF Kemiingeniør
Fredericia Kommune Teknisk direktør
Statens Byggeforskningsinstitut Byggeforsker
Vejdirektoratet Kundekonsulent
Lodam Electronics Hardwareudvikler
Beredskabsstyrelsen Kemiker
25
FLERE JOB PÅ SIDE 28,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Sådan
holder du kontakt til
tidligere ansatte
Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn giver her
sine bedste råd til, hvordan du organiserer tidli
gere medarbejdere i netværk, der kan mindske
virksomhedens udgifter til rekruttering.
Se netværket som en investering
Ved at tænke tidligere medarbejdere strategisk ind i forretningen
kan du drage flere fordele: Tidligere ansatte kan fungere som am
bassadører for virksomheden i forbindelse med rekruttering af bå
de nye medarbejdere og kunder. Desuden er tidligere ansatte lette
at ansætte igen, hvis behovet opstår, da de kender virksomhedens
interne rutiner. Mange danske virksomheder sætter tid og penge af
til arrangementer for pensionerede medarbejdere, men ellers er
tidligere medarbejdere ikke en gruppe, der investeres i. Det er en
skam, for alumni-netværk har for eksempel i mange amerikanske
virksomheder vist sig at have stor værdi.
Fire årsager
til fejl i byggeriet
søg. Ingen af dem havde anet uråd,
for alt så rigtigt ud. Alligevel gik det
galt. Så regnede ingeniørerne kon
struktionen igennem, og indså, at ta
get ikke kunne holde.
»I kampen mod fejl i byggeriet skal
vi lægge mindre vægt på det, man
ser, og mere vægt på det, man indser,
for vores erfaring kan lede os på afve
je,« siger Kristian Kreiner.
Mere handlerum på byggepladsen
Han erkender, at det er et voldsomt
dilemma at skulle se kritisk på sine
egne erfaringer, men det er nødven
digt, fordi folk med en vis erfaring
nemt forledes til at tro, at de ved, hvor
problemerne er og henviser til et pro
jekt, hvor alle var enige om kun at gi
ve information om noget, der var
usædvanligt.
Det betød, at elementfabrikken ikke orienterede entreprenøren om, at
elementerne skulle hænges op i øjer,
for det var ‘helt normalt’ for fabrik
ken. Sagen var bare den, at for entre
prenørsjakket var det ‘helt normalt’
at stille elementerne oven på hinan
den. De nåede derfor op til tredje sal,
før de opdagede miseren.
»Så den gode vilje til kun at kom
munikere om det unormale, viste sig
ikke at fungere, for sjakket tænkte:
‘Når vi intet hører, så er det jo i orden’.
Og så lærte de en falsk lektie og begik
en fejl,« siger Kristian Kreiner.
De mange observationer af, hvad
der rent faktisk foregår på en bygge
plads, får Lise Damkjær og Kristian
Kreiner til at konkludere, at der ikke
er brug for mere planlægning og le
delse af byggeriet, men i stedet større
handlerum for dem, der arbejder ude
på byggepladserne:
»Hvis virksomhederne vælger at
løse problemerne med fejl i byggeriet
gennem endnu kraftigere centralise
ret planlægning og ledelse, så fører
det til flere fejl. Det vil nemlig betyde,
at der bliver mindre plads til, at folke
ne på byggepladserne kan improvise
re løsninger, når der opstår situatio
ner, som udvikler sig til fejl, hvis der
ikke blive grebet ind her og nu.« j
Et vandrør, der blot er nogle få centi
meter for kort, eller en sending be
ton, der ikke kan komme ind på byg
gepladsen, fordi det er blevet leveret
på en alt for stor sættevogn. Mere
end det skal der ikke til, før tidspla
nen i store byggeprojekter begynder
at skride, og en hel kæde af håndvær
kere må indstille sig på besværligt
ekstraarbejde – og i slipstrømmen
følger en række tænkelige og utæn
kelige hændelser, der resulterer i sto
re, kostbare løsninger for at undgå
fejl, som så dukker op senere allige
vel.
Ifølge Kristian Kreiner, professor
på Institut for Organisation, CBS, og
Lise Damkjær, civilingeniør og inde
haver af firmaet Learning4Life, som
har foretaget en række studier på
danske byggepladser, er der fire for
klaringer, som fører til fejl på en byg
geplads:
Den løse kobling mellem handling
og efterfølgende situation
De færreste fejl opstår på grund af
sjusk eller faglig uformåenhed. Den
samme handling kan gentages med
succes gang på gang, men resulterer
alligevel ind imellem i en fejl, fordi
omstændighederne ændrer sig, for
eksempel når anhuggeren i artiklen
her på siden forventer, at betonele
menter står i den aftale rækkefølge,
og de så pludselig ikke gør det. Der
med bliver det meget svært at lære af
sine erfaringer.
Fejl er sideeffekter ved arbejdet
Arbejdsopgaven er det væsentlige
– ikke fejlen. Derfor skal fokus være
på arbejdet, som har et stort element
af ‘trial and error’ (forsøg og fejl).
Man prøver sig frem for at få den rig
tige hældning på kloakrøret, juste
rer lidt, opdager, at tilslutningen sid
der et andet sted end vist på arbejds
tegningen og justerer så lidt igen. I
den forstand går en stor del af arbej
det faktisk ud på at undgå fejl ved at
justere på tingene, til de ser rigtige
ud. Så når der opstår fejl, er det ikke
fordi, folk ikke gider gøre arbejdet
færdigt, men fordi de tror, det er fær
digt.
Fejl er undtagelser fra reglen
De fleste ting, som ser rigtige ud, er
det også. Hvis vaterpasset viser, at
kloakkens hældning er rigtig, så er det
som regel også rigtigt. Hvis man sy
nes, tingene ser rigtige ud, så er de det
som regel også. Men en sjælden gang
imellem er tingene anderledes, end de
syner eller plejer at være. Selv om alt er
gjort som sædvanlig og ser rigtigt ud.
Fejl er usandsynlige og almindelige
Byggeriet er karakteriseret af ekstremt
mange beslutninger hele tiden. De fle
ste, der bliver truffet, er rigtige, men
netop fordi der hele tiden skal træffes
et væld af beslutninger, er fejl på én
gang hyppige og usandsynlige. j lw
Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeri
et? Når erfaringer fører os på vildspor’. Nyt Teknisk
Forlag, 144 sider, 279 kroner.
Definitionen på fejl
Skab et online-netværk
Beslut dig for, hvilken elektronisk platform du vil benytte til net
værket. Vælger du en internet-baseret platform som GoogleGroups
eller LinkedIn skal du være opmærksom på, at sikkerheden kan
være mindre, end hvis du opretter netværket på virksomhedens
intranet. Her kan du oprette netværket, således at deltagerne kun
får adgang til dele af intranettet og derved undgå, at forretnings
hemmeligheder pludselig spredes blandt de tidligere ansatte. Af
tidsmæssige hensyn bør deltagerne selv melde sig til netværket og
stå for at løbende opdateringer i form af CV og lign.
Gør netværket ‘levende’
Et netværk fungerer kun, hvis der er aktivitet mellem deltagerne.
De sociale relationer er selve smørelsen i netværket. Du kan styr
ke aktiviteten, hvis du er åben for, at deltagerne sætter deres eget
præg på netværket. Det kunne blandt andet være, at de ønsker an
dre typer af undergrupper, end du havde tænkt. Måske sidder der
en gruppe af tidligere ansatte fra forskellige afdelinger, der har
været på kursus sammen, og som ønsker at komme i kontakt.
Selvinitierede undergrupper kan måske rumme faglige diskussio
ner, der kunne være af interesse for virksomhedens fremtidige
produktudvikling.
Tilbyd en bred vifte af netværksfordele
Der bør afsættes medarbejdertimer til at vedligeholde netværket,
ellers kan det dø ud. Deltagerne kan f.eks. modtage nyhedsbreve
om udviklingen i virksomheden og branchen, jobopslag, personalia,
omstruktureringer og lignende. Mange synes, det er interessant at
følge deres tidligere kollegers færden og bruger også alumni-net
værket til at brande sig selv. Desuden kan virksomheden tilbyde
overskydende pladser på faglige kurser eller events til tidligere
medarbejdere – naturligvis udelukkende, hvis det er forsvarligt ud
fra et konkurrencehensyn. En gang om året kan holdes et arrange
ment, hvor tidligere medarbejdere mødes fysisk. Hvis du synes, det
lyder som en tidsrøver at skulle holde gang i netværket, bør du
sammenligne det med de store beløb, det koster at rekruttere. j sro
Fejl er en situation, som kræver, at man laver noget om.
Abelone Glahn
Kommunikationsrådgiver i kommunikations
bureauet First Link Kommunikation. Forfatter
til bl.a. bogen ‘Dit virtuelle håndtryk’.
For at kalde noget en fejl, forudsætter det derfor:
j at nogen har lavet noget.
j at nogen har konstateret noget, som burde laves
om.
j at nogen rent faktisk kræver, at det bliver lavet om.
Hvis der for eksempel er en dør mellem stue og sove
værelse på arkitektens tegning, men døren ikke fin
des i det færdige byggeri, så bliver det med andre
ord først defineret som en fejl, når og hvis bygherren
kræver, at det bliver rettet.
Årsagen til, at en ’fejl-situation’ opstår, er ikke en
del af definitionen, fordi:
j der kan være uklarhed og/eller uenighed om årsa
gerne.
j årsagen er først interessant, når situationen er op
stået, fordi samme handlemønster kun i enkelte til
fælde fører til fejl.
Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeriet? Når erfaringer
fører os på vildspor’. Nyt Teknisk Forlag, 144 sider, 279 kroner.
Foto: Ingrid Riis
afholder 1-dags kursus i
OML-Multi
onsdag den 21. september 2011 i Roskilde
OML-modellen er et program
til beregning af spredning af luftforurening
og bruges bl.a. i forbindelse med
miljøgodkendelse af husdyrbrug og
Miljøstyrelsens Luftvejledning.
Program og tilmelding på
www.oml.dmu.dk
26
Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce
Ideer og udvikling
skal fremme vækst
Innovationshøjskolen skal gøre studerende og virksomheder bedre til at udvikle ideer i fællesskab
kunne skabe et eksistensgrundlag, og
derfor er de motiveret til at knokle
langt hårdere end deres danske kol
legaer,” mener Rune Gregers Meyer.
Derfor er det afgørende, at de dan
ske ingeniører tænker anderledes og
udnytter, at de har en helt anden
forståelse af værdikæden, end man
finder blandt deres udenlandske kol
leger.
Af Karsten Christensen
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinforma
tion fra Ingeniør
foreningen, IDA,
og siderne redige
res af IDAs kom
munikationsafde
ling.
Holdninger og
synspunkter teg
ner foreningens
politik og har
ingen sammen
hæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
[email protected]
Kalvebod
Brygge 3133,
1780 Kbh. V
Vi skal leve af det, vi er bedre til end
andre, nemlig at få de gode ideer og
udvikle dem, så de kan bidrage til at
øge væksten i virksomhederne og
konkurrencekraften i samfundet.
Det er meningen med Innovations
højskolen, som Rune Gregers Meyer
står bag, og som har opbakning fra
bl.a. Ingeniørforeningen.
Ingeniørforeningens formand, Fri
da Frost, begrunder opbakningen
med, at Ingeniørforeningen er den
akademikergruppe, som har for
holdsmæssigt flest medlemmer, der
er ansat i den private sektor.
”Den internationale konkurrence
medfører, at vi i Danmark bliver
tvunget til at blive endnu bedre til at
udvikle vore ideer i fællesskab,” siger
Frida Frost.
Rune Gregers Meyer kalder inno
vation et diffust begreb. Men han
fastholder, at innovation i langt høje
re grad skal være en del af dagligda
gen i de mindre og mellemstore virk
somheder, fordi vi på flere områder
er under pres.
”Der kommer kun 4 på arbejds
markedet, for hver 5, der forlader
det. Samtidig er uddannelserne og
levealderen så lang, at folk kun bi
drager i omkring en tredjedel af de
res levetid,” siger Rune Gregers Me
yer.
Dertil kommer, at de danske løn
ninger er under pres af niveauet i de
lande, vi konkurrerer med.
”Udenlandske ingeniører kan udfø
re de samme regnestykker som dan
ske ingeniører, men til en lavere løn.
Spørgsmålet er, hvordan danske in
geniører kan skabe mere vækst end
ingeniørerne i andre lande,” siger
Rune Gregers Meyer.
Samtidig er ingeniører i mange an
dre lande drevet af en helt anden
motivation end deres danske kolle
gaer.
”De konkurrerende ingeniører i fx
BRIKlandene skal præstere for at
Ingeniører er problemknusere
Ingeniørforeningens formand, Frida
Frost, ser Innovationshøjskolen som
en helt naturlig forlængelse af Inge
niørforeningens indsats på områder
ne uddannelse og erhverv.
”Ingeniører er problemknusere. Ly
sten til at skabe og forbedre ligger
dybt i enhver ingeniør.
Trods det kan ingeniører lære at
blive endnu bedre til innovation – og
mere vidende om optimale rammer
for innovation og kreativitet,” siger
Frida Frost.
Det snart tidligere Esbjerg Højskole
danner de fysiske rammer, og netop
højskolen som institution er ifølge
Rune Gregers Meyer vigtig, når inno
vation skal gøres til en del af vores
dannelsesideal.
”Oprindeligt lærte bønderne på
højskolerne at læse og herigennem
udvide deres horisont. Og det er sta
dig hensigten, at højskolerne skal
sætte alle i stand til at løfte blikket
og i samarbejde med hinanden og
de virksomheder, der vil være med,
udtænke nye ideer,” siger Rune Gre
gers Meyer.
Rune Gregers Meyer er cand. polit. og har været i et kort uddannelsesforløb hos Kaospiloterne. ”Som
cand. polit. Har jeg lært, at bryde et hvilket som helst argument i atomer. Men hos Kaospiloterne lærte jeg at samle atomerne sammen på en ny måde. Jeg lærte at se mulighederne,” siger han. (Foto:
Charlotte Appelgren)
SYNSPUNKT
Af Ivan Lilleng,
formand for
Erhvervsudvalget
“Success is going from failure to failure
without losing enthusiasm,” sagde Winston Churchill. I det lys skal vi glæde os
over de danske innovationsmiljøers resultater.
Vi har danske innovationsmiljøer, der
får offentlige midler til at udvælge og
støtte nye virksomheder med særlige udviklingspotentialer, så de små virksomheder kan få gode betingelser for vækst og
udvikling gennem kapital, rådgivning og
domicil. Og når en virksomhed i en årrække har nydt godt af innovationsmiljøernes trygge rammer, så sælger innovationsmiljøet sin andel i virksomheden.
Sidste år var det kun 3 ud af de 15 virksomheder, hvor innovationsmiljøet kunne
sælge sin andel uden tab. Umiddelbart en
fiasko af format. Nej! For det er vigtigt at
Skab frihed til at
fejle og få successer
glæde sig over, at der fortsat skabes nye
virksomheder i Danmark! Især med et erhvervsliv, der er blevet globalt.
Hvis ikke ideerne realiseres her til
lands, så står andre lande klar til at satse
på dem. Husk på, at der går mange fiaskoer på to successer som Lego eller Novo
Nordisk. Og der er hårdt brug for nye
danske successer!
I 2010 var 310 virksomheder tilknyttet
et af de danske innovationsmiljøer, der
samme år hjalp 69 nye virksomheder i
gang. Desuden blev de 200 mio. kr., som
innovationsmiljøerne investerede, suppleret af 467 mio. kr. i kapital fra andre kilder. Det skal ses i lyset af, at det efter finanskrisen har været svært at starte nye
virksomheder i Danmark. Et bevis på, at
der er behov for innovationsmiljøerne.
Derfor er det oplagt, at innovationsmiljøerne flytter fokus til også at omfatte
spin-outs fra eksisterende virksomheder,
når konjunkturerne bliver bedre. Spinout er en virksomhed, der opstår som udløber af en idé, der er skabt i en eksisterende virksomhed. Ideen er ikke kerneforretning og kan overdrages til ide-magerne.
Den slags virksomheder opstår kun,
hvis medarbejdernes ideer kommer frem i
lyset. Det gavner innovationen i virksomhederne og kan være kimen til spin-out
virksomheder, netop derfor bør arbejdsgiverne formulere en klar politik for spinout. Det giver tryghed til at være iderig og
gavner de ansattes entusiasme, at de får
lov at realisere nye ideer.
Tre søjler
Han tilføjer, at Innovationshøjskolen
hviler på tre søjler: Høj faglighed,
praktisk forståelse ogvidensdeling.
”Innovationsforståelsen skal ind
under huden og det sker ved at gøre
innovation praktisk orienteret – der
for skal virksomhederne være med i
processen. Desuden skal alle aktører
være klar til at dele viden – ikke om,
hvordan de fremstiller dette eller
hint produkt, men om hvordan de
arbejder med at gøre innovation til
en del af virksomhedskulturen,” si
ger Rune Gregers Meyer.
Frida Frost ser det også som en
væsentlig opgave for Innovationshøj
skolen at skabe gode rammer for og
samarbejde mellem især små og
mellemstore virksomheder på den
ene side og uddannelsesinstitutio
nerne, de studerende og nyuddanne
de på den anden side.
”Større udnyttelse af den samlede
viden giver ny vækst og er dermed et
uundværligt bidrag til fremtidens
velfærd i Danmark. Det har tidligere
vist sig, at når en virksomhed ansæt
ter den første ingeniør eller anden
akademiker, kommer der så meget
gang i virksomheden, at den får brug
for flere medarbejdere i andre fag
grupper,” siger Ingeniørforeningens
formand.
j Innovationshøjskolen starter i løbet af efter
året. Innovationshøjskolen kan rumme 230
elever.
j Målet de næste 3 år er at nå op på 100 årsele
ver, som skal gennemgå et modulært kursus
forløb, hvor de i samarbejde med interessere
de virksomheder skal opbygge og udvikle nye
ideer til vækst i virksomhederne.
j Læs mere på www.innovationshojskolen.com
Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce
SERIE
Afsted for at hjælpe
Organisationen Ingeniører
Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til udlandet for at hjæl-
NOTER
pe efter naturkatastrofer og krige - eller hvis en fattig landsby
ikke selv kan lægge fx vand og
el ind i en nye skole. Arbejdet
er frivilligt og ulønnet. IDAvisen
præsenterer en serie portrætter med de, der har været af
sted og de, der er ude
El til Palæstina
Solceller og vindmøller skaffer el til landsbyer og en skole på Vestbredden.
Ingeniørstuderende Bissan Zamzam sikrer kommunikationen med de lokale - og
drømmer om at organisere flygtningelejre
Af Karen Witt Olsen
Bissan Zamzam rejste afsted på sin første tur til
Palæstina samme måned,
hun blev medlem af Ingeniører Uden Grænser
(IUG). I 2010 så den bygningsingeniørstuderende
fra Esberjg et projekt på
IUG’s hjemmeside med at
skaffe fattige landsbyer
på Vestbredden el via
vedvarende energikilder.
Og nu skulle det være.
”Siden jeg begyndte at
læse i 2008, havde jeg
villet noget frivilligt, hvor
man hjalp andre. Godt
nok vidste jeg ikke meget
om el, men jeg vidste noget om projektstyring og
kommunikation. Desuden
er min far palæstinenser mit modersmål er arabisk, og jeg forstår den lokale kultur, relegion og
traditioner i Palæstina.
Jeg skulle bare med, om
jeg så selv skulle betale,”
fortæller Bissan Zamzam.
Afsted kom hun i
august 2010, for egen
regning, i selskab med en
projektleder og en ph.d.studerende fra Aalborg
Universitet. Resultatet
blev strøm til landsbyer i
Hebrondistriktet på Vestbredden.
Lys, pumpe og kærne
”Landsbyerne lå ude i ørkenen. De bestod ofte af
telte eller tæpper direkte
på sandet. Toilettet var et
hul i jorden, og den fælles
ovn en lerkrukke nedgravet i aske i en hytte udenfor byen. Området er
27
barskt, og israelerne
modsætter sig, at der fx
bliver trukket kabler til
strøm. Planen var derfor
at gøre landsbyerne selvforsynende via vedvarende energi,” fortæller Bissan Zamzam.
Og som sagt så gjort.
Den ingeniørstuderendes
kollega tog sig af det tekniske med at opstille solpaneler, vindmøller, konvertere og batterier i samarbejde med Engineers
Without Boarders (EWB)Palæstina og og den lokale ngo COMET-ME - mens
Bissan Zamzam koncentrerede sig om kommunikationen med landsbyernes kvinder.
”Mændene syntes måske, at det ville være dejligt med el til et fjernsyn
eller en dvd-afspiller,
mens kvinderne ville have
lys til børnenes lektielæsning om aftenen, en pumpe til den 100 meter
dybe brønd eller til en
smørkærne, så de havde
noget at sælge,” fortæller
hun.
At have en plan
Projektet i Hebron var vellykket, og i april år lykkedes det Bissan Zamzam
at komme afsted til Palæstina igen. Denne gang
med et projekt med at
skaffe el til en skole på
Vestbredden.
”Skolens dieselgenerator var brudt sammen, og
skolelederen havde i
mange måneder måttet
kopiere elevernes materiale hjemmefra og bruge
j Bissan Zamzam
j 26 år
j Civilingeniør-studerende på AAU
siden 2008
j Bor i Aalborg
j Single
j Medlem af IUG siden 2010
j Udsendt til Palæstina 2010 og
2011
j Skoleprojekt i 2011 finansieret
af Fonden af 24. september
samt Roskilde Fonden
sin egen pc i undervisningen. Med de nye solpaneler på taget kunne skolen nu tilslutte kopimaskinen, fjernsynet og dvd-afspilleren – og dermed
forhåbentlig gøre det lettere for børnene at lære
noget,” siger Bissan Zamzam.
Med sig hjem fra de to
ture for IUG har hun fået
en klar fornemmelse af,
hvad hun vil med sin uddannelse og fremtid.
”Jeg ved nu, at min uddannelse som bygningsingeniør med speciale i
byplanlægning skal bruges i den tredje verden.
Jeg er selv født i en flygtningelejr i Beirut, der i
dag er blevet en permanent ’by’ i totalt kaos.
Man kan aldrig vide, hvor
længe en krig varer, men
måske kan man fra starten planlægge flygtningelejre, så de kan tåle at blive permanente. Det vil
jeg arbejde med i fremtiden,” siger Bissan Zamzam.
Privat-pilot og
grænsesøgende kunstner
En rejse på 5.700 km i et
Bedstemor-And-fly lavet
af metalrør og malet stof
på grund af en avisartikel.
Det gennemførte privatpiloten og kunstneren Simone Aaberg Kærn.
I avisartiklen optræder
16-årige Fairal, der bor i
Kabul i Afghanistan. Hendes drøm er at flyve. Og
den drøm ville Simone
Aaberg Kærn opfylde.
Ikke mindst fordi hun så
kunne give stafetten vide-
30. august kl. 19.30 i Ingeniørhuset på Kalvebod
Brygge i København.
Og ja, det er Simone
Aaberg Kærn, der lavede
det officielle statsministerportræt af Anders
Fogh Rasmussen. Det
hænger nu på Christiansborg.
Tilmelding og flere oplysninger på ida.dk > Arrangementer > Arr. nr.
123929
Future Climate fortsætter
Kampen for klimaet stopper ikke fordi IDAs Klimaår er stoppet. En gruppe af IDAs fagtekniske
parlamentarikere arbejder ufortrødent med at
opdatere og udvide IDAs
klimaplan 2050 med fokus på energibesparelser
i industrien.
Blandt netværkene, der
fortsætter klimaarbejdet
er Selskabet for Grøn
Teknolog, IDA Energi og
Yngre Fagligt Forum
(YFF). Dertil kommer også
Mors-Thy-afdelingen. Netværkene bidrager alle til,
at IDAs klimaarbejde kan
fortsætte og præsenteres
på Future Climate konferencen 22.-23. september
i London, hvor IDAs søsterorganisation Imech-E
holder ”Future Climate 2
The Challenge Continues”. Her deltager 12 andre ingeniørorganisationer.
Elite-smiley IDAbryggen
Ingeniørforeningens Mødecenter glæder sig over,
at Café IDAbryggen netop
også har modtaget en elite-smiley. I forvejen har
Mødecenterets Restaurant fået sin elite-smiley.
Efter at have fået 4
stor-smilende smileys i
træk belønnes Cafe IDAbryggen nu med sin elitesmiley. Det er et klart signal om, at cafeen lever
100 pct. op til fødevaresikkerheden og ikke har
haft nogen anmærkninger på kontrolrapporten
de seneste 12 måneder.
NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND
SeniorGruppen i Rusland
SeniorGruppen i IDA Østjylland havde fra 2. til 12.
juni arrangeret en tur til
Rusland med meget stor
tilslutning, 58 deltagere.
Vi lagde ud i Moskva,
med sightseeing de 2 første dage, bl.a. Kreml og
den Røde Plads. Herefter
stævnede vi ud på vores
m Bissan Zamzam gavner ikke mindst børnene ved at skaffe el.
re, fordi hun selv i sin tid
fik sine vinger af en bande 80-årige damer, som
fløj krigsfly under 2. Verdenskrig.
Simone Aaberg Kærn
præsenterer sin humoristiske fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik. Det vitaliserende foredrag er altid efterfulgt af en heftig
spørgerunde og debat.
Flyveteknisk Selskab byder velkommen tirsdag
cruise til Skt. Petersborg
ad Moskvakanalen til Volga, som vi sejlede opad til
Onegasøen. Undervejs var
vi inde flere interessante
steder. Vi sluttede turen i
Skt. Petersborg, hvor vi
bl.a. så Peter-Poul fæstningen/katedralen hvor
den danske prinsesse
Dagmar er blevet begravet. Vi besøgte også Vinterpaladset/Eremitagen. I
alt 12 dage med oplevelser og afslapning.
Fotoet viser deltagerne,
da der blev holdt redningsøvelse på skibet.
Freddie Klindrup
IDA Øst-VestjyllAnD Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, [email protected]
28
Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
Gyrithe Hasbak
3326 5358
3326 5391
3326 5383
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
3326 5387
3326 5319
Vi sørger for hjemkaldelse af
materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
Internet: www.ing.dk/annoncer
Climate Control
Projektleder til anlægsområdet
Innovative and energy saving solutions
- der kan få 2 + 2 til at gi’ 5
Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til
kloakerings- og anlægsområdet.
Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5?
Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig
umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe
resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre
måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt.
En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og
arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen
matcher dine ønsker og behov for videre udvikling.
Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt
med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste
teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne.
Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et
team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer:
• Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder,
afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m.
• Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre
komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver.
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør
– gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre
aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du
har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale.
• Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og
bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer.
• Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der
skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere.
• Du har god humor – det er selvfølgelig et must!
Kan du se mulighederne?
Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning
koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med
vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten
af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi
honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold.
Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”.
Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte
spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471.
www.silkeborgforsyning.dk
Ønsker du at være medspiller i
vores kompetente teams?
Vi søger netop nu:
-
2
1
1
2
Hardwareudviklere
Salgsingeniør
PC-softwareudvikler Besat
Applikations softwareudviklere
Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og
søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til
loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til
individualisme og et minimum af bureaukrati?
Læs om mulighederne på
Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det
helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg
Forsyning til [email protected]. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering
tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning.
Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727.
job.lodam.com
scan stregkoden og se, hvordan
det er at arbejde sammen med os!
hVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER?
Lad dig overraske.
Besat
success loves personality
Udforsk de forskellige karrieremuligheder hos verdens førende kemivirksomhed www.basf.dk
BASF A/S Production Site Ballerup, har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiseret
i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farve-stoffer. Vore produkter anvendes
hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i Ballerup.
Kemiingeniør til Udviklingsafdelingen
Jobbet
Med reference til lederen af vores udviklingsafdeling vil dine primære ansvarsområder være:
• Ansvarlig for procesdelen i
tværorganisatoriske projekter
• Planlægning og gennemførelse af forsøg i
laboratorie- og pilotskala
• Deltagelse i indkøring og validering af nye
produkter i produktionsskala
• Troubleshooting af processer og produkter
• Bidrage til fornyelse og vedligeholdelse af
vores viden inden for mikroindkapsling
Din profil
Du er uddannet kemiingeniør eller tilsvarende,
og har en god teknisk forståelse.
Du har erfaring fra et lignende job og kendskab
til emul-gerings-, spray-, tørre- og pulver-fremstillingsprocesser.
Kendskab til GMP vil være en fordel.
Du er god til engelsk, da jobbet indeholder
nogen kontakt til udlandet.
Vores dagligdag er præget af et åbent og
uformelt arbejdsmiljø, hvor arbejdsopgaverne
gennemføres i mindre teams med en høj grad
af uddelegering.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en global koncern.
Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med engagerede kolleger, gode arbejdsvilkår, pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og
meget mere.
Vi ligger lige ved S-togsstationen Malmparken og
tæt på motorvej.
Adresse:
Malmparken 5, Ballerup
Start:
Snarest mulig
Kontrakt type: Fuld tid, fast stilling
• Afrapportering og dokumentation
Ansøgning
Send din ansøgning med baggrund og kvalifikationer senest den 19. september 2011 til [email protected]
eller søg online via vores hjemmeside www.basf.dk
Om BASF
BASF er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Vores portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter
og landbrugsprodukter til olie og gas. Som en pålidelig partner skaber BASF kemi til at hjælpe vore kunder i stort set alle brancher til at være
mere vellykket. Med højværdiprodukter og intelligente løsninger, spiller BASF en vigtig rolle i at finde svar på globale udfordringer såsom klimabeskyttelse, energieffektivitet, ernæring og mobilitet. BASF koncernen havde en omsætning på mere end € 63 milliarder i 2010 og havde
cirka 109.000 medarbejdere ved udgangen af året. Yderligere information om BASF kan findes på internettet på www.basf.com
Udviklingsingeniør til banebrydende
miljøteknologiske systemer
BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø
DANSK TEKNOLOGI og
BLUNOX SCR Systemer
DANSK TEKNOLOGI er en ledende
produktudviklingspartner for mange af
verdens førende virksomheder. Mere
end 850 projekter er gennemført med
stor succes siden start i 1982.
Ud af dette udviklingsmiljø er vokset
vores eget produkt, de patenterede
BLUNOX SCR systemer. Baseret på
innovativ doserings- og katalysatorteknologi renser BLUNOX SCR motorers udstødning for giftige NOx gasser. Vores nuværende markedsfokus er
på store motorer til skibe og stationære
kraftværker. Vi har allerede en anseelig
installeret base og forudser stor efterspørgsel i takt med øget lovgivning for
NOx emissioner.
Dine primære opgaver
•
•
•
Udvikling af vores BLUNOX produktportefølje og dets relaterede systemer.
Etablere produktionsgrundlag i forbindelse med afvikling af løbende projekter.
Sparringspartner for dine service- og installationskolleger - sikre optimal drift.
Dinekvalifikationerogpersonligeegenskaber
•
•
•
Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 3-10 års erfaring.
Du har erfaring og kompetence indenfor konstruktion af industriprodukter
gerne med anvendelse af Pro/Engineer.
Duharudprægetflairforteknik,erpraktiskanlagtogharteorieniorden.Du
arbejder systematisk og veksler mellem sund fornuft og avancerede metoder.
Detfascinererdigatfindeenkleløsningerpåkompliceredeproblemer.
DANSK TEKNOLOGI kan tilbyde dig
Enestående muligheder for arbejdsglæde og personlig udvikling gennem spændende
videreudvikling af vores SCR systemer, gennem teamwork med yderst kompetente
kolleger og gennem samspil med spændende kunder og leverandører. Du tilbydes
en attraktiv løn, en velfungerende arbejdsplads, et dynamisk samarbejdsklima i en
virksomhed i vækst og naturskønne omgivelser.
Mener du, at vi passer sammen, og har du lyst til at tage udfordringen op, vil vi
gerne høre fra dig. Send din ansøgning til DANSK TEKNOLOGI via email eller post.
DANSK TEKNOLOGI
Østre Teglværksvej 24
3450 Allerød
+45 4813 5000
[email protected]
www.dansk-teknologi.dk
30
Kemiker
Laboratorium for Kemisk Beredskab
Du vil indgå i det kemiske ekspertberedskab, som
analyserer ukendte, kemiske stoffer i forskellige matrixer
samt rådgiver og assisterer andre myndigheder på
skadesteder og gerningssteder ved hændelser med
kemiske stoffer. Stillingen er nyoprettet.
Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef
Anette Espersen på tlf. 45 90 68 51 eller souschef
Ulla Klixbüll på tlf. 45 90 68 52.
Læs hele stillingsopslaget under Job & karriere ->
Ledige stillinger på www.brs.dk
Ansøgningsfrist: 2. september 2011, kl. 12.00.
Ingeniør
Esbjerg Forsyning søger en ingeniør til Vandteknik snarest muligt, der har uddannelse eller
erfaring inden for forsyningsteknik, projektering og tilsyn, vandbehandling, projektstyring,
vandkvalitet – drikkevandssikkerhed, energioptimering, udbud og kontrakter, GIS og hydrauliske ledningsnet modeller. Opgaverne i Vandteknik bliver i relation til både små og store vandforsyningsprojekter samt den daglige drift, og kan variere meget.
Vi tilbyder et selvstændigt og interessant job, hvor du får rig mulighed for at præge din hverdag og virksomheden.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hydrogeolog Peter Madsen
eller Vandforsyningschef Eric Lauridsen på telefon 76 14 24 14.
Læs hele stillingsopslaget på
www.esbjergforsyning.dk, www.jobfinder.dk, eller på www. ofir.dk
Ansøgningsfristen er den 31. august 2011.
Samtaler forventes afholdt i uge 37 og ansættelse senest pr. 1. november 2011.
Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Tlf: 45 90 60 00
www.brs.dk
Send eller mail din ansøgning til:
[email protected]
Esbjerg Forsyning
Ravnevej 10
6705 Esbjerg Ø
Want to see
results?
SENIOR RESEARCHER
Space Radiation Physics
DTU Space. The Measurement and Instrumentation
Systems group at DTU Space invites applications for a
Senior Researcher position within the field of ionizing
radiation and its interaction with matter, space
environment, electronics and sensors, radiometry and
testing. Additionally, the research field covers radiation
effects testing, parts physical characterization, and
hardness assurance of electronic systems in the natural
space environment.
Application deadline: 1 September 2011
SENIOR RESEARCHER
Bioinformatics & Computational Biology
DTU Systems Biology. A position is available in Dr
Rune Linding’s Cellular Signal Integration Group (C-SIG,
www.lindinglab.org) at CBS. The goal of the job is to
advance research into biological systems in order to
develop new understanding and therapies of complex
human diseases like cancer. The work will involve
bioinformatics, computational, statistical and machine
learning-based analyses, software engineering,
development and maintenance of the scientific
algorithms and applications developed within the lab.
Application deadline: 12 September 2011
The Technical University of Denmark
(DTU) is a modern, specialized technical
university with considerable international
influence and a high international standard. DTU develops and creates value using
the natural sciences and technical sciences
to benefit society. Our 7,000 students are
educating themselves for the future, and
DTU’s 5,000 employees focus intensely
on education, research, public-sector consultancy and innovation, which contribute to enhancing the economy and improving social welfare. DTU places high
demands on and provides unique opportunities for all University employees. We
strive for academic excellence, collegial
respect and freedom tempered by responsibility.
Further details: dtu.dk/career
Teknisk direktør til Fredericia Kommune
”En anderledes by”
Sådan præsenterer Fredericia sig
selv, når historien skal fortælles.
Og man kan ikke være teknisk
direktør i Fredericia, hvis man
ikke har lyst til at læse op på en
fascinerende udviklingshistorie. Fra fæstning og fristad over
avlsbruger- og industriby til et
moderne vækstcenter i centrum
af Danmark.
Markante politiske visioner er
fulgt op med en banebrydende
modernisering af Fredericias
rammevilkår for borgere og virksomheder. Omdannelsen af
Kemiragrunden til FredericiaC
og det parallelle bymidteprojekt flytter i den grad kommunal standard for forandringsprocesser. Med ”Fredericia
Former Fremtiden” har direktionen sat banebrydende radikal innovation på dagsordenen.
Derfor er Fredericia blevet
frikommune.
Job- og personprofilen kan hentes hos www.lundgaard-konsulenterne.dk
Kontaktpersonerne er direktør Lars Lundgaard, tlf. 4021 7037 og kommunaldirektør Søren Adsersen, tlf. 2521 5658. Stillingen besættes på
åremål (5 år) og lønnen udgør ca. 1,1 mio. kr. årligt incl. åremålstillæg,
men excl. pensionsbidrag på 18,2%.
Ansøgning sendes til [email protected] så den er
modtaget senest den 9. september 2011 kl. 9.00.
www.lundgaard-konsulenterne
www
.lundgaard-konsulenterne.d
.lundgaard-konsulenterne
.dkk
.d
31
stillinger
Skarp ingeniør eller
maskinmester
Byggesagsbehandler
med ansvar for BBR
til Byggeafdelingen
VARMEPLAN AARHUS
Forretningsorienteret
AFdelingscheF
ledelse – innoVAtion – KUnder
Varmeplan Aarhus er en del af AffaldVarme Aarhus - en takstfinansieret forvaltning i Aarhus Kommune. Varmeplan Aarhus
køber 3 mia. kWh varme fra forskellige produktionsanlæg og
sælger varmen til 12 varmeværker i Aarhus regionen. Årlig omsætning er 1,1 mia. kr. Investeringsbudget de kommende år er
1,5 mia. kr. 54 engagerede medarbejdere.
Er du motiveret for dette både spændende og udfordrende job,
kan du læse mere på www.affaldvarme.dk/job
Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. september 2011 kl. 9.00.
AffALdVARME.dK/job
Jobindhold
• DufårhovedansvaretforBBRog
bliverdendrivendekraftiatfå
løftetvoresBBRdatakvalitet.
• Duskalajourføreogvedligeholde
BBRsammenmedenkollegai
tætsamarbejdemedbyggesagsbehandlerteamet.
• Duskallavebyggesagsbehandling.
• Duskalbetjeneborgere/ansøgere
ogsamarbejdemedkommunens
borgerserviceogGIS-afdeling.
Ansøgning
sendes til
byggeri@
frederikssund.dk
Har du evnerne til at optimere de tekniske installationer i
kommunens ejendomme, hører vi gerne fra dig.
Der er tale om komplekse opgaver, som kræver fagligt og
teknisk overblik, kreativitet samt gode samarbejdsevner. Du
vil indgå i et team af teknikere, hvor optimering og moderniseringer skal sikre målet om bedst muligt indeklima med
minimalt energiforbrug.
Vi har brug for at du kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Du får rige muligheder for at omsætte idéer til
handlinger, se resultaterne og følge projekter helt i mål fra
skitseidé til tilfredse brugere. Din hverdag bliver meget
varieret med stor frihed til at løse opgaverne.
Ansøgningsfrist:
11.september2011.
Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2 år med ansættelse
hurtigst muligt.
Du kan læse mere om stillingen på:
www.frederikssund.dk
Vil du Vide meRe? Så kontakt endelig ejendomschef
Anette Arendt Barnkob på telefon 72 56 59 30 eller teamleder
Reza Rad på telefon 72 56 59 36.
Byggeforskere
til Hørsholm
Statens Byggeforskningsinstitut i Hørsholm søger forskere
inden for byggeri og sundhed:
–
–
–
–
til Kommunale ejendomme
www.frederikssund.dk
anSØGninGSFRiSt Vi glæder os til at modtage din
ansøgning snarest muligt – dog senest 7. september 2011,
kl. 12.00.
læS det Fulde StillinGSopSlaG på kommunens
hjemmeside www.fredensborg.dk
Lars Schiøtt Sørensen
Seniorforsker, civ.ing., ph.d.
Speciale: Brandsikkerhed i bygninger.
Ansat hos SBi fra 2011. Sideløbende
tilknyttet Danish Fire Laboratories.
Tidligere ansat hos Det Norske Veritas,
Danmarks Tekniske Universitet, Birk & Boe
A/S, Frandsen og Søndergaard A/S samt
Studstrup og Østgaard K/S.
Bo og arbejd i smukke omgivelser og vær med til at gøre hverdagen bedre for
kommunens borgere.
www.fredensborg.dk
Konstruktion og sikkerhed
Bygningsfysik
Bygningsakustik
Indeklima og luftkvalitet
GIS-udvikler
Du har formentlig en uddannelse som bygningsingeniør og
en ph.d.-grad eller andre kvalifikationer på tilsvarende niveau
inden for et eller flere af de nævnte forskningsområder.
Stillingerne indebærer betydelige muligheder for at påvirke
forholdene i byggesektoren, bl.a. gennem forskningsbaseret
rådgivning af myndighederne, formidling samt erhvervssamarbejder om innovation. Der vil endvidere være mulighed for
at undervise på universitetsniveau, bl.a. ved vejledning af
ph.d.-studerende, forelæsninger mm.
Læs mere om stillingerne på sbi.dk/job. Du er også velkommen til at kontakte forskningschef Niels-Jørgen Aagaard for
yderligere oplysninger ([email protected] eller telefon 9940 2385).
Vi skal modtage din ansøgning senest 29. august 2011
gennem ansøgningsformularen på stillinger.aau.dk.
GIS-udvikler
GEUS har en central placering som nationalt center for geologiske
data. Vi skal sørge for, at data om den danske og grønlandske
undergrund lagres sikkert og stilles til rådighed for myndigheder,
undervisningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Derudover har
vi en stor vifte af andre spændende projekter, der i højere og højere
grad involverer GIS. Vi søger derfor en dygtig medarbejder, der kan
styrke vores GIS-team og som har lyst til at arbejde med GIS i et
spændende geofagligt miljø.
Kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. geolog, geograf,
ingeniør eller lignende med erfaring inden for arbejde med GIS.
Du må gerne have erfaring med ArcGIS og kendskab til kort-layout
og kartografi. Programmeringserfaring (gerne java) samt erfaring
med Web-GIS formidling vil være en fordel. Gode samarbejdsevner
er en forudsætning.
Mød dine kunder på ing.dk
143.000 brugere
Du kommer til at indgå i GIS-gruppens mangeartede projekter og
vil komme til at beskæftige dig med alt fra produktion og systematisering af GIS-data, optimering af procesgange, udarbejdelse af kort
samt digital formidling, bl.a. via web.
Få dit budskab ud til en købestærk målgruppe, hvor hver fjerde
har indkøbsindflydelse på arbejdet.
Læs mere på GEUS hjemmeside www.geus.dk under job ved GEUS.
Ring på 3326 5300 og book en målrettet kampagne på ing.dk.
Kilde:
FDIM månedstal, maj 2011 og Pop-up analyse af brugerne
Viden vi lever af ...
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) er en international, uafhængig forskningsinstitution under
Klima- og Energiministeriet og en del af Geocenter Danmark.
GEUS forsker og rådgiver offentlige myndigheder og private inden
for natur, miljø, energi og råstoffer. GEUS er ansvarlig for den
videnskabelige udforskning af geologien i Danmark og Grønland
med sokkelområder. GEUS kortlægger, overvåger og indsamler
data, formidler om geologiske forhold og er nationalt geologiske
datacenter.
G E U S
32
VEJFAGLIG
VELFUNDERET
KUNDEKONSULENT
>>> til Vejdirektoratet i Fløng
Institutleder
til Institut for Matematiske Fag
Vejdirektoratet søger en serviceminded og ansvarsbevidst kundekonsulent til kundepleje og rådgivning
af de danske kommuner, samt udførelse af tekniske
udviklings- og rådgivningsopgaver for hele den
danske vejsektor.
Læs mere på www.vejdirektoratet.dk.
Ansøgningsfrist 25. august 2011.
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved
Aalborg Universitet (AAU) søger til Institut for
Matematiske Fag en visionær leder, der har lyst
til at indgå i ledelsesarbejdet på et moderne og
udviklingsorienteret universitet.
Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen
via følgende link:
https://stillinger.aau.dk/show.php?list=1968
Stillingsnummer:
166628
Ansøgningsfrist:
19. september 2011
Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-,
teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab.
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
245 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Virksomhed
Kviknr.
Afdelingsleder
Kolding Kommune
329431238
Electrical Surveyor
Lloyds Register EMEA, Denmark
329431300
IT Student Assistant
Maersk Tankers
329439716
Afdelingsleder
MAN Diesel & Turbo
329439075
FPGA designer
MAN Diesel & Turbo
329439401
Procesledelse
Ministeriet f. Videnskab Tekn.og Udv.329439349
Studentermedhjælpere
Netcompany A/S
Stilling
Virksomhed
Software Product Owner
FOSS
329438942
VB/SQL kyndig stud.medhjælpNNIT A/S
329439714
EL-ingeniør
Ai-gruppen as
329431610
Part time student
Nordea
329439692
Kort- og landmålingstekniker Asiaq 329439684
Patent Agent
Novozymes A/S
329439307
Auditor/fødevarecertificering Bureau Veritas Certification
329431240
Konstruktionsingeniører
Orbicon
329439312
Product Sales manager
329439235
Sales Engineer
Oreco A/S
329439403
Burmeister & Wain Energy A/S
Kviknr.
Stilling
329439693
Cost Estimator
Burmeister & Wain Energy A/S
329439315
Process Engineer
Oreco A/S
329439419
QA kemiker
Chr. Hansen A/S
329438949
Project Engineers
PEC (Denmark) A/S
329439324
Per Aarsleff A/S
329439545
Purchasing Improvm. Expert Danfoss A/S
329439695
Projektledere
Performance Managem.Driver Danfoss A/S
329439739
Ingeniører/skibshydrodynamikPropulsion Dynamics
329438971
Studentermedhjælper
DI
329439741
Schneider Electric A/S
329439719
Project Manager
DONG Energy
329439581
Praktisk medhjælp/HI 11
Schneider Electric A/S
329439726
Offshore Installation Manager DONG Energy
329439613
Projektleder til udelysteam SEAS NVE
329439215
Offshore Logistics Manager
DONG Energy
329439618
Byggeforskere
Statens Byggeforskningsinstitut
329439113
Statens Serum Institut
DONG Energy
329439738
Studentermedhjælpere Studentermedhjælpere
DONG Energy
329439744
Ekspert/udvikl. af robottekn. Teknologisk Institut
329439724
Økonom eller ingeniør
DONG Energy
329439745
Strategic Buyer
Thrane & Thrane A/S
329439423
Ingeniør DONG Energy
329431034
Logistik Analytiker
Thrane & Thrane A/S
329439429
329439722
Civilingeniører
EKJ Rådg. Ingeniører
329439662
Teknisk Projektleder
Tivoli
329439292
Ingeniør
Esbjerg Forsyning
329439694
Vedligeholdelseskoordinator Tivoli
329439295
Field Application Engineer Future Electronics A/S
329431227
Produktionschef
TV2 Danmark A/S
329439070
Nyuddannet kemiingeniør
Grontmij A/S
329439374
Kvalitetsingeniør
Unomedical A/S
329431130
Medarbejdere til miljøopgaverGrontmij A/S
329439380
Kvalitetsingeniør
Unomedical A/S
329431133
Product Configuration Eng. 329430988
Trafiksikkerhedsmedarbejder. Vejdirektoratet
329439226
Grundfos A/S
Student Job
Haldor Topsøe
329439661
Quality Control Senior Engin. Vestas Technology R&D
329439353
Kvalitetsingeniør
Hansen Toft A/S
329439723
Erfaren stærkstrømsingeniør wÅF - Hansen & Henneberg
329439220
Svejseingeniør
J. Langkjær Stålbyg A/S
329439656
Projektingeniør
329431564
Aalborg Engineering A/S
Project Manager
– i Billund Kommune
Billund Kommune søger en frisk og engageret
ingeniør, der har lyst til at gøre en forskel i en
kommune, der har store visioner for fremtiden
og som forventer, at der kommer til at ske meget
de kommende år indenfor vej og trafikområdet.
www.billund.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329440338
Ekspert
– iudviklingafavanceredeindustriellerobot-
teknologierogløsninger
Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut
er godt på vej til at blive det førende europæiske
center for robotteknologisk innovation. Vi har i
Odense brug for dig, der er specialiseret i og med
unikke evner til at udvikle avancerede industrielle
robotløsninger inden for blandt andet produktion,
sygehuse, logistik og byggeri.
www.teknologisk.dk
Sanaartornermiingeniøremik/
konstruktørimik
Maniitsumi pissarsiorpoq
www.qeqqata.gl/atorfiit-imiatorfikpillugu
annertunerumikpaasisaqarit.
QeqqataKommuniasøger
Bygningsingeniør/konstruktør
til Maniitsoq
Læsmereomstillingenpåwww.qeqqata.gl/jobs
Qeqqata Kommunia
Qeqqata Kommunia
www.jobfinder.dk Kviknr.329440130
Erfaren kalkulationsmedarbejder
– for Drying Plants
GEA Niro is seeking a new project manager for our
group handling small scale plants. The group, which
is part of Chemical Division, undertakes sale and
order execution of spray drying plants for a wide
range of customers both within the chemical and
food industries to which pilot plants and smaller production units are delivered.
Ingeniør til Park & Vej
Kortlæg Grønland med Asiaq
– fra Grønlands hovedstad, Nuuk
Fagligt
Vi tilbyder dig job i en moderne, projektorienteret virksomhed.
Du skal producere digitale kort til vores kunder og Grønlands
NunaGIS portal. Du vil også deltage i opmåling af grønlandske
byer og bygder samt i tværgående projekter. For den rette
ansøger kan ansvaret for en topografisk nykortlægning af store
dele af Grønland blive aktuelt.
Arkil A/S – Anlæg søger en selvstændig kalkulationsmedarbejder til Sjælland.
Du får det overordnede ansvar for udarbejdelse af
afdelingens tilbud, prækvalifikationer og tilbudsdokumenter.
Stillingen giver mulighed
for stor indflydelse på
eget job og afdelingens
udvikling.
www.niro.com
www.asiaq.gl
www.arkil.dk
www.jobfinder.dk Kviknr.329440264
KOmmENDE ARRANgEmENTER · FRA 9. SEpTEmBER 2011
SJÆLLAND
09.09
12.09
12.09
14.09
15.09
15.09
16.09
16.09
17.09
18.09
21.09
21.09
21.09
22.09
22.09
24.09
25.09
28.09
29.09
01.10
Amerikansk vinmiddag – Rest. Saison
123115
Fremtidens tendenser inden for medicoteknologi
123605
Besøg NKT Flexibles
123630
• TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
123869
• Teaterforestillingen "Stuepigerne"
123782
Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde
123416
Status for Femern Bælt tunnelen og jernbaneforbindelsen 123511
IDA til Årsfest
123894
Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord
123409
• Den historiske have på Løvenborg Gods
123739
Roskilde Domkirke
123820
Pure H2O
124009
Mental produktivitet
123293
Mangelgennemgang og aflevering, bygge- og anlægsproj. 123522
For meget af det gode
123777
Gokart i Holbæk
123802
Sejltur til Flakfortet – efterår 2011
123637
Pro-tect Bowling Safety kit
123997
Rundvisning på Pometet
123878
Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup!
123412
KØBENHAVN
11.09
11.09
12.09
12.09
12.09
12.09
13.09
13.09
13.09
14.09
14.09
14.09
14.09
15.09
15.09
15.09
15.09
16.09
16.09
19.09
19.09
19.09
19.09
19.09
19.09
20.09
20.09
20.09
20.09
21.09
21.09
21.09
21.09
22.09
22.09
22.09
22.09
23.09
26.09
26.09
26.09
Arr. nr.
Arr. nr.
Prøv en rigtig el-bil
123912
Prøv en rigtig el-bil
123914
Bæredygtige forsyningskæder
123718
Fra skibsophugning til genbrug
123827
Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010
123589
Mad og musik med Tom McEwan
123326
Leverandørstyring som disciplin?
121832
Estimering af projekter
123129
• Din stemme er dit værktøj
123609
Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge
123327
Indlejrede systemer
123706
Præsentationsteknik med Power og Pointe
123553
Flow – engagement og det gode livs psykologi
123596
Besøg og frokost i Naverhulen
123329
Mellem lean og ledelse – København
123096
Salgsingeniør – er det noget for mig?
123648
"Det Perfekte Minut"
123966
Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost
123330
• Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner
122882
BAT-arbejdet under det nye IE-direktiv
123921
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
120351
Kreativ tænkning og idéudvikling
123484
Personligt lederskab – kunsten at holde fokus!
123497
Grundlæggende Management – Virtuel Classroom
123840
Ansættelsesforholdet fra start til slut – hvad siger juraen? 123973
Professionel projektledelse 1
110011
Dansk lægemiddelindustri – opstart og udvikling
123255
LEAN 1
123708
IDA EVENT: NLP (Neuro Linguistic Programming)
123936
• Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel
123588
Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden
123514
Gør tiderne bedre
123087
Middag i Den amerikanske Ambassade
123331
Regnskab og bogføring for selvstændige
124005
Samarbejde og leverandørstyring i større projekter
123710
Når ledelse er kommunikation
123214
Øl, vin og jazzmusik!
123937
Metabolism and Cancer
123431
Bliv kompetent projektleder
123364
Brugerinddragelse v. design og optimering af produktion 123824
Effektivitet
123852
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk
KØBENHAVN/FORTSAT
26.09
27.09
27.09
27.09
27.09
27.09
28.09
28.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
30.09
01.10
03.10
04.10
04.10
05.10
05.10
05.10
05.10
Test, type og talent
123487
Equation-Based Modeling with COMSOL
123836
Hvordan anvendes IT og modellering ifm. jernbanedriften? 123711
Mediation = 1 konflikt – 2 vindere
123617
Introduktion til Microsoft Project 2010
123657
Grundlæggende projektstyring
123548
IT Arkitektur under forandring
123716
IDA DTU: LaTeX – for begyndere
123940
LeanDagen 2011
123847
Brede Værk – Rundvisning og frokost
123332
Christian VII’s Palæ eller Moltkes Palæ
123333
Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin
123334
123591
• Hurtig og effektiv læsning
123619
Nyt lys over Universets mørke side
123651
Poker Aften
123975
Fedtskat – hvilke udfordringer giver det?
123743
IDA EVENT: iPod Battle
123939
123499
Forhandlingsteknik – Situationsbestemt forhandlingsteknik 123615
Introduktion til Microsoft Project Server 2010
123656
Mental produktivitet
123291
Enterprice Architecture
123721
Flow – Engagementet og det gode livs psykologi
123543
Pak dine talegaver ud!
123610
Poker i Lån & Spar bank
123866
NORDSJÆLLAND
09.09
10.09
17.09
18.09
22.09
25.09
26.09
28.09
30.09
01.10
03.10
04.10
04.10
05.10
Gillelejerevyen – for fulde sardiner
• Rundvisning på Assistens Kirkegård m/kaffe/kage
• Natur – Historie – Kultur (exploration)
Havfruemorderens datter
Networking – en professionel disciplin
• 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne
• Besøg på Nordisk Film i Valby
Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli
Efterårskoncert med lille MUKO
Fisketur efter sild og torsk
Nyd arbejdsdagen
Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2)
"Stuepigerne" – Teater og drink
NetWeaving – får det bedste frem i dig
ØSTJYLLAND
12.09
12.09
13.09
13.09
14.09
15.09
15.09
20.09
22.09
22.09
22.09
24.09
26.09
27.09
03.10
05.10
05.10
Arr. nr.
Det konstruktive møde
Netværksteknik og Performance
Etablering af ny natur i byen og i det åbne land
LEAN – Ledelse af projekter 1
• Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum
Velsmagens navn
Intro til forhandling
Frevensomformere, EMC korrekt installation
Mellem lean og ledelse
Præsentationsteknik med Power og Pointe
Leg med smag i Karolines Køkken
Salgsingeniør – er det noget for mig?
Fabriksbesøg på Nordisk Wavin
Science for the environment – Environment for society
LEAN – Ledelse af projekter 2
Arr. nr.
123570
123669
123321
123751
123616
123105
123667
123304
123707
123515
123638
123640
123705
123641
Arr. nr.
123480
123631
122911
123500
123658
123719
123639
123465
123818
123098
123556
123821
123650
123932
123594
122828
123661
VESTJYLLAND
09.09
10.09
15.09
19.09
22.09
24.09
27.09
27.09
30.09
04.10
05.10
Grill og vandski ved Sunds sø
Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l
Bøf & Bio
Teater "Mogens & Mahmoud"
Selvtillid /Selvværd
Lerdueskydning
Sundhedsteknologiske eksport- og erhvervsmuligheder
Fotografering
Stand-up på heart
Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører
Marmor Beton – Lahema Marmorkunst og Betonvarer
NORDJYLLAND
17.09
20.09
20.09
20.09
21.09
21.09
24.09
24.09
27.09
29.09
03.10
04.10
04.10
05.10
05.10
Arr. nr.
Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub
Mellem lean og ledelse
• Luk munden og let røven!
Stuepigerne – Teater
Kommunikation mennesker imellem
Mr. Memory kommer til byen
Små historier – familieforestilling på Nordkraft
• Ørkenens Sønner
Test, Type & Talent
• Glatførekursus
James Blunt
Det konstruktive møde
Mindfulness – Ro, fokus og nærvær
For meget af det gode – workshop om stress & trivsel
Winemakers dinner på Scheelsminde
123401
123689
123671
123765
123272
123691
123778
123693
123694
123790
123278
Arr. nr.
123449
123099
123404
123763
123580
123529
123678
122133
123575
123690
123726
123481
123756
123754
123674
FYN
Arr. nr.
12.09
13.09
14.09
16.09
19.09
22.09
22.09
22.09
28.09
01.10
03.10
04.10
123501
Besøg Danpilot i Svendborg
124008
• Hurtig og effektiv læsning
123758
Stand up på TEK!
123909
Besøg hos Fiberline Composites A/S
123660
• Dansk Betondag 2011
123392
Hvad er en fodlænke?
121684
Forhandlingsteknik
123234
Teaterforestillingen "Hjemløs!"
123806
Mindmapping – Noter bliver aldrig nemmere!
123907
Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061
Trivsel i travlhed
123672
SYDJYLLAND
13.09
15.09
17.09
20.09
24.09
28.09
28.09
28.09
29.09
30.09
01.10
04.10
05.10
05.10
05.10
05.10
Intro til forhandling
Gokart Le Mans
BlastOff
Sundhedscamp: Fremtidens plejesektor
Sensommerfest i Sønderborg 2011
• Hjuldamper safari på Kielerkanalen
GO KARTS
Projektstyring med Microsoft Project Professional 2010
LED lys – Fremtidens lyskilde
Tur til Berlin med IDA Bygningsteknisk, Sydjysk Region
Danfoss Universe
Markarbejdet
Multi-component Injection Moulding technology
Trivsel i travlhed
Brug tankens kraft – Gør dit liv lettere og lykkeligere
IDA’S GOT TASTE – BEER
Arr. nr.
123466
123977
123883
123798
122612
123813
123887
123503
123881
123700
123979
123561
123729
123508
123996
123885
øStjylland
nordeuropaS længSte drejebro
- over odenSe kanal
nordSjælland
FornyelSe aF SporSkiFter på Fredericia
banegård
Odense Kommune er i disse år ved at bygge den længe
ønskede bro over Odense Kanal. Der er tale om en drejebro i stål bestående af 2 brofag på hver næsten 100 m.
Desuden bygges der en engbro over en del af Bispeengen
og yderligere i alt 3,5 km ny vej.
teater – det Si’r Sig Selv
Der bliver lejlighed til at se resultatet af et af Banedanmarks fornyelsesprojekter, hvor der er udskiftet adskillige
sporskifter som er forbindelsesled til sporene 1 til 10 fra
indkørsel fra København og Kolding. Fuld togdrift på stationen har medvirket til mange udfordringer omfattende
godkendelse, udbud til entreprenørens planlægning. Fornyelsesopgaven bliver præsenteret af bygherren Banedanmark, bygherrerådgiver Rambøll og sporentreprenøren.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123771
n 6. september kl. 17 - 19
Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, Fredericia
n Tilmelding på ida.dk senest 28. august
n Selskabet for Jernbanetransport
etablering aF ny natur i byen og i det
åbne land
Kom og hør om det spændende projekt: Hvilke spændende udfordringer der har været til dato, og hvordan de
er løst!
Der er for første gang i Danmark anvendt Geoceller i
forbindelse med en dæmning på blød bund, ligesom der
etableres over 5 km paddehegn for at beskytte truede padder.
Oplægsholder er projektleder Stig Haumann Langsager, Odense Kommune.
Spisning med teater. Pris: 230/330 kr. ekskl. drikkevarer.
Se mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 123930
n 20. oktober kl. 17.30 - 22
Madam Sprunck, Bramstræde 5, Helsingør
n Tilmelding på ida.dk senest 27. september
n Øresund Afdeling
FiSketur eFter torSk og Sild med Skjold
Fra vedbæk Havn
Fine præmier. Husk fisketegn.
Gratis deltagelse.
Pris: Medlem 250 kr. Gæst 250 kr.
n Arr.nr.: 123696
n 29. august kl. 17 - 20
Fællesdomicilet, Englandsgade 25, Odense C
n Bygningsteknisk Gruppe, Fyns Region
n Arr.nr.: 123523
n 23. oktober kl. 7- 12
”Skjold”, Nordre Mole, Vedbæk Havn
n Tilmelding på ida.dk senest 19. oktober
n Øresund Afdeling
Betalingsarrangement.
købenHavn
Se program på ida.dk.
n Arr.nr.: 122911
Århus Rådhus, Rådhuspladsen 2, Århus C
n IDAmiljø
leg med Smag i karolineS køkken
I Karolines Køkken skal vi lave mad og bruge vores sanser i forbindelse med madlavning. Vi kommer til at lege
med smagen af maden og snakke om hvordan valget af
råvarer påvirker slutresultatet.
Der vil undervejs være mulighed for en rundvisning i det
nye hovedkvarter, hvor Arla Foods flyttede ind i april –
juni 2010.
Hvert medlem kan medbringe ét barn. Barnet skal være
fyldt 12 år.
n Arr.nr.: 123821
Arla Foods AmbA, Sønderhøj 14, Viby J
n Levnedsmiddelselskabet
Fyn
tag med til grønland, tibet, kina mm.
Læs mere på ida.dk.
Deltagelse gratis.
n Arr.nr.: 121680
Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C
n IDA Fyn - Seniorudvalget
Styrk dit netværk
Sjælland
Sygelig SundHed - Hvornår bliver
SundHed Sygelig?
intro til medtecH
De senere år er der kommet mere og mere fokus på
sundhed. Begreber som mættet fedt, raffineret sukker,
kostfibre og kvalitetsproteiner er ikke længere ualmindelige begreber - blandt en voksende gruppe danskere er
sundhed blevet den nye religion. Flere læger og ernæringseksperter advarer nu mod en overdreven og sygelig
fokusering på sundhed blandt danskerne. Men er det
overhovedet et problem? Og hvornår kammer det over i
jagten på den sunde krop? LEVS sætter fokus på sundhed
og hvornår denne fokus ikke længere er sund.
I samarbejde med DTU inviterer IDA Region Sjælland til
gå-hjem-møde på DTU.
Har din virksomhed aktiviteter eller interesse inden for
Medtech? Så har du en unik mulighed for at møde forskere og høre om spændende projekter og teknologi.
Få svar på spørgsmål som fx:
• Kan materialer opnå andre eller nye egenskaber hvis
man plasmabehandler det?
• Hvilke muligheder giver fremtidens kompositmaterialer?
• Kan lys give mulighed for diagnosticering og behandling af sygdomme?
Forskere og Ph.d’ere fra DTU giver deltagerne et indblik i
de forskellige teknologier, aktuelle udfordringer, mulige
fremtidige udviklingsveje og spirende nye projekter.
Afslutningsvis byder vi på en let anretning hvor der er lejlighed til at stille spørgsmål og skabe nye relationer både
til forskerne og til de øvrige deltagere.
Program:
17.00 Velkomst og generel introduktion til Medtech på
DTU
17.15 Plasmabehandling af overflader
17.30 UV-sterilisering af katetre
17.45 LED og Diodelasers
18.00 Fiberkompositmaterialer
18.15 Aktiviteter i stråleforskningsafdelingen
18.30 Medici-innovation, et klyngeinitiativ med henblik
på at skabe samarbejde på kryds af problem- teknologi-industri
18.45 ”Markedsplads” med fremvisning af teknologier,
projekter mv.
20.00 Tak for i aften.
n Arr.nr.: 123737
n 30. august kl. 19 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
Foredrag aF Simone aaberg kærn
Simone Aaberg Kærn er privat-pilot og en grænsesøgende kunstner som har en personlig strategi i en verden
i krig.
Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemorand-fly lavet af metalrør og malet stof... er en morgenavis!
En stemningsrapport af Carsten Jensen fra det amerikansk kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen
optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve.
Simone falder pladask for historien. Simone drikker kaffen op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned
til pigen i Kabul (Filmen ”Smiling in a Warzone”).
Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik.
(Der tages forbehold for ændringer i programmet)
Pris: 50 kr.
Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 150 kr. for eksterne.
n Arr.nr.: 123605
DTU, Risø Campus, Frederiksborgvej 399,
Auditorie bygningen, Roskilde
n IDA Sjælland
n Arr.nr.: 123929
n 30. august kl. 19.30 - 22
København V
n Flyveteknisk Selskab
FLY
københavn/fortSat
robotteknologi i fødevareinduStrien
Skal robotteknologi og automation være med til at bevare
danske produktionsarbejdspladser i Danmark? Hvordan
står det egentlig til med robotteknologi og automation i
fødevareindustrien?
Kom og få et indblik i anvendelsen af robotter i den danske fødevareindustri, eksempler på de udfordringer, der
opstår ved implementering af robotteknologi og automatisering i fødevare produktion, samt inspiration til fremtidens muligheder. Se mere om programmet på ida.dk.
n Arr.nr.: 122020
København V
”det Perfekte minut”
TV 3 starter optagelserne til det nye underholdningsprogram ”Det Perfekte Minut” med Robert Hansen som
vært.
biomaSSe i danSk energiforSyning
herkuleS
Biomasse kommer til at spille en central rolle i bestræbelserne på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, men biomasse-ressourcen er begrænset, og vi kan
derfor ikke regne med at kunne bruge ubegrænsede
mængder. Det giver udfordringer både i forhold til arealanvendelsen i Danmark – hvordan skal vi prioritere mellem fødevareproduktion og produktion af bioenergi? – og
i forhold til at udnytte den begrænsede ressource bedst
muligt.
Glæd dig til et festfyrværkeri af en familiemusical, hvor
90 af landets største unge talenter med smittende energi
og livsglæde giver både børn og voksne en uforglemmelig
oplevelse med masser af humor og spænding, imponerende dansescener og iørefaldende sange.
Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
På mødet vil vi belyse både de planlægningsmæssige
aspekter omkring hvor meget biomasse, der er til rådighed, og hvor den skal bruges, samt gennemgå de tekniske
udfordringer og muligheder med hensyn til anvendelsen
af biomasse til el, varme og produktion af transportbrændsler.
Se fuldt program på ida.dk.
n Arr.nr.: 123845
København V
n IDA-Energi
bat-arbejdet under det nye ie-direktiv
Den 6. september starter vi med frokost og den 15. september slutter vi med middag. Begge dage på restaurant
Lynetten, Refshalevej 200.
n Arr.nr.: 123921
København V
n IDAmiljø
Se program på ida.dk.
KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
Læs mere under mødetilmelding.
n Arr.nr.: 123965, 123966
n Tirsdag 6. september kl. 11.30 - ca. 16 (123965)
Torsdag 15. september kl. 17.15 . ca.22 (123966)
Restaurant Lynetten, Refshalevej 200 (123965)
SET UP STUDIERNE, Refshalevej 183 (123966)
n Bindende tilmelding på ida.dk
senest 2. september (123965),
senest 12. september (123966)
n KulturForum
bæredygtige forSyningSkæder
Bæredygtighed er mantraet for dette årtusinde, og indsatsområderne er mange. Et af de områder virksomheder
kan arbejde med er ”Closed Loop Supply Chains”(CLSC),
dvs. forsyningskæder, hvor produktet ”recirkulerer”, og
producenterne tager hånd om produktet efter endt liv hos
forbrugeren.
På seminaret vil professor Dan Guide sætte fokus på,
hvordan en virksomhed kommer i gang med at lukke
materialecyklussen, samt hvilke gevinster der kan forventes. Derudover præsenterer en række virksomheder
deres læringer fra arbejdet med CLSC samt de konkrete
udfordringer, de står overfor.
n Arr.nr.: 123718
n 12. september kl. 11.30 - 15.30
København V
n Tilmelding på ida.dk
senest 9. september
n IDA Produktion & Logistik
Læs mere under mødetilmelding.
n Arr.nr.: 123967, 123968, 123969
n Fredag 14. oktober kl. 19 - ca. 21 (123967)
Lørdag 15. oktober kl. 15 - ca. 17 (123968)
Torsdag 20. oktober kl. 15 - ca. 17 (123969)
Glassalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, Postboks 233,
København V
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 9. september
n KulturForum
SjællandS Symfonikoncert i
konServatorietS koncertSal
KulturForum kan tilbyde billetter til to koncerter i oktober.
KulturForum har sikret sig et antal publikums billetter
til optagelserne den 6. september og den 15. september.
Prisen for denne fornøjelige og spændende oplevelse inkl.
frokost/middag med et glas øl/vin er for IDA-medlemmer
og 1 ledsager 139 kr. pr. person.
Prisen for disse festlige oplevelser for IDA-medlemmer og
3 ledsagere 265 kr. pr. deltager inkl. entre til Tivoli.
iSkerneboringer. klimahiStorie og
klima i fremtiden
Dybe iskerne boringer i Indlandsisen i Grønland har i de
sidste 20 år været en danskledet disciplin. Iskernboret er
udviklet i København og det er blevet kopieret til flere
Antarktiske boringer.
Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet vil i
foredraget præsentere klimahistorien og især de aspekter
af klimahistorien som iskernerne er med til at afdække.
Fredag den 7. oktober:
Sjællands symphoniorkester dirigeret af Christian Mandeal spiller:
Vaugham Williams: Tallis fantasia.
Leonard Bernstein: Serenade med violinisten Simone
Lamsma som solist.
Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Patetique.
Serenade er et af Bernsteins mest elegante og lyriske
værker. Tjajkovskij’s Symfoni nr. 6, Patetique er hans
sidste og stærkt følelsesladede symfoni. Vi kan se frem til
en smuk og dramatisk aften med Christian Mandeal på
dirigentpodiet.
Torsdag den 13.oktober:
Sjællands symphoniorkester dirigeret af Michael Francis spiller den sprøde wienerklassik:
Haydn: Symfoni nr. 88.
Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 med Marianne Shirinyan
som solist.
Schubert: Symfoni nr. 9.
Inden koncerten spiser vi en hurtig middag kl. 17.15
på Restaurant Radio (tidl. Ristaurante La Sosta), Julius
Thomsens Gade 12. Vi får forret og hovedret samt et par
glas vin til.
Resultaterne er af afgørende betydning for den aktuelle
klimadiskussion, idet man kun fra iskernerne kan se
naturen i kortene og aflæse hvordan samspillet mellem
klimaet og drivhusgasserne er foregået i fortiden. Disse
undersøgelser forbedrer vore bud på hvor klimaet er på
vej hen i en fremtid med mere drivhusgas i atmosfæren.
Der er en introduktion til aftenens program i koncertsalen kl. 18.30 for dem, som er interesserede og koncerten
starter kl. 19.30.
Til sidst vil der være en beskrivelse af hvorledes man rent
teknisk løser opgaven med at producere en 3 km lang
iscylinder på 10 cm i diameter i noget af verdens mest
utilgængelige miljø.
n Arr.nr.: 123458, 123459
n Fredag 7. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123458)
Torsdag 13. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123459)
Restaurant Radio, Julius Thomsens Gade 12,
Frederiksberg C
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september
n KulturForum
Pris for deltagelse 75 kr.
n Arr.nr.: 123514
n 21. september kl. 16.30 - 19
København V
n Maskinteknisk Gruppe København
ida.dk
Prisen for hver af disse koncertaftener inkl. middag er for
IDA-medlemmer og 1 ledsager 625 kr. pr deltager.
Styrk dit netværk
klik ind På:
ida.dk/netvaerk
LYNCH
Videnskab er organiseret fornuft, hvor mangen en
smuk teori blev dræbt af grimme kendsgerninger.
Thomas Huxley
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
[email protected]
33
Ingeniøren
19. august 2011
ing.dk
Sprogrøgterne kom på overarbejde i weekenden
Ugens brevstorm
Leif Heinzl :”… ‘Beboerer’ er
vist ikke dansk retskrivningsstandard, men snarere dialektisk lydskrift. Mon det er en
undervisnings- eller en statsminister, der har læst korrektur?”
Jes Bo Kristensen: ”… Jeg skal
hermed beklage, at jeg nu også
melder mig under fanerne
som fejlsøger på andres bekostning, men håber dog, at I
fortsætter jeres vedholdende
kamp mod fejlagtigt sprog
samt øvrige sager, som er af allerstørste betydning for samfundet!”
Henrik Brandbye: ”… det sidste
‘r’ burde ikke være der. Meeen
det vidste I vel allerede og valgte med vilje måske at skåne
Skovbrynets skiltemager for
overvældende skam?
John Reinhardt Larsen: ”…En
Find to fejl – og ikke kun en
enkelt om en vis dyreklinke ...
Dette skilt bør skrives helt
om, mener vor læser ...
rigtig klassisk fejl, som måske
endda kalder på en Lynchkampagne med fokus på ordenes endelser. Det er efterhånden ikke sjældent, at der er et
‘r’ for meget – eller et ‘r’ for lidt
en enden af ordene, både i de
officielle medier, på internettet og endda på skiltet ved
Skovbrynet Station … Næh, ingen skal postulere, at det er
nemt med endelserne – og slet
ikke på ord, der ender på ‘re’.”
Sandra Britz, Åbyhøj: ”Måske
mister jeg mit danske statsborgerskab, hvis jeg tager fejl,
men I har ikke kommenteret
på bogstaveringen ‘beboerer’?
;) … Ængstelige hilsener …”
Henning Larsen: ”… Har indsenderen – og bagsideredaktøren – overset, at der er endnu
en stavefejl på skiltet? Eller er
den ikke omtalt for at afprøve
bagsidelæsernes stavefærdigheder?”
Kim S. Andreasen: ”… og ordet
‘istedet’ tror jeg ikke findes på
dansk. Og så plejer man at
starte med stort begyndelsesbogstav efter punktum. Enten
er man pedantisk ingeniør eller osse er man ikke, men hvis
man vil være det. bør man vel
gå hele vejen! Så kan man altid
fornøje sig med at feje glasskårene op, når man selv bliver
fanget i en svipser.”
–––
Tak for kommentarerne – også
for alle dem, jeg ikke fik plads
til.
Et brev fra vor læser i Snekkersten fortjener en mere fyldig gengivelse, synes jeg:
Kære Lynch!
... Til undskyldning taler dog,
at det kan forekomme urimeligt, at ikke alle navneord på
dansk ender på ‘r’ i flertal. Således er store sprog som engelsk, fransk og spansk meget lettere, idet (næsten) alle
navneord her ender på ‘s’ i
flertal.
Nå, men nu jeg er i gang,
skal det andet skilt da også ha
et par borgerlige ord med på
vejen, for hvad er det dog for
en rodebutik på ikke mindre
end 10 linjer, man har fået klasket sammen?
For det første: De lukker vel
ikke stationen ”på grund af”
vores sikkerhed, men vel snarere af hensyn til denne.
For det andet: Når nu de har
så mange budskaber til den
undrende skiltelæser, så ku de
dog i det mindste ha sparet os
for de to linjer med høflighedsfloskler ...
For det tredje: Det hedder ”i
stedet” og ikke som anført på
skiltet: ”istedet”.
Endelig: Kritik bør jo også
være konstruktiv, så hermed
forslag til, hvad de ku ha skrevet i stedet (se boksen øverst på
siden, red.).
Læg mærke til, at jeg foran
datoerne har udskiftet det
fuldstændigt overflødige og
intetsigende ”den” med ugedagenes navne. Fordi disse giver
datoerne identitet. Arbejdet
starter på en mandag og slutter på en søndag – hermed
Den ultimative kartoffelbørste
præciseres hvilke uger, det
drejer sig om.
Læg også mærke til, at jeg
har skrevet Telebussens telefonnummer som to gange fire
cifre, fordi det er nemmere at
læse (og dermed huske) end fire
gange to cifre.
Venlig hilsen
Kai Thaarslund
Trafik- og byplanlægger
–––
Tak for det konstruktive forslag. Hvis jeg vidste, hvem der
har ansvaret for skilteteksterne
hos Vejdirektoratet og DSB, ville jeg fluks sende din mail videre til dem. Men mon ikke en behjertet bagsidelæser de to steder vil sørge herfor? j Lynch
Vi er på stand M9640 og K8236
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
www.klee.dk
ADVOKATBISTAND
Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret
Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer
Søg uvildig, personlig rådgivning inden
underskrift på købsaftalen
Advokat Lone Refshammer (H)
Rømersgade 9, Postboks 1179, København K
Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk
BRUG FOR ET
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Skruede stålpæle
- Enkel
- Hurtig
- Vibrationsfri
Ugens opfindelse
Vor læser i Tappernøje har udtænkt en praktisk løsning på et praktisk problem:
Med ScrewFast
Skruepæle funderer
vi master, skorstene,
spunsvægge, skilte
og meget andet.
Tlf.: 70 20 33 01
[email protected]
www.uretek.dk
www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse
nu til noget mere betydeligt: Det er vitalt,
at spanden hælder 18 grader i forhold til
vandret, og at børsten oscillerer i bunden,
hvor der er mest vand. Og der skal være
maks. omdrejninger.
Hokus pokus – kartoflerne er klar til
kogning i løbet af nogle få minutter!
Mvh.
Søren H. Hansen
–––
Tak for tippet! Min svigermor brugte
ganske vist i sin tid en almindelig gulvskrubbe i en lodretstående spand til samme formål. Men din metode med 18-gra-
davinci.dk - 7650 2850
Hvem har ikke prøvet at knokle i timevis
med at børste eller skrabe små aspargeskartofler? Men hvorfor pokker er der ingen, der har opfundet en maskine, som
kan lette arbejdet?
De mekaniske kartoffelskrællere, der
allerede findes, river simpelthen for meget af det gode kød. Hvorfor skal en halvgammel elektrotekniker opfinde det, som
procesfolk med erfaring udi enhedsoperationer burde have udviklet til småfolk
for mange år siden?
Toiletbørsten og en batteriboremaskine
er simpelthen svaret. Skaftet afpasses i
længden, men er desværre ovalt, og du
må file lidt, så det bliver rundt. Hvis der
anes lidt fnuller på fotoet, er det altså kartoffelskræller. Denne børste er lidt hård
og kan lave lidt ridser, men er o.k., når
skrællen bliver lidt tyk. Biltema har en
blødere børste med rundt skaft, men den
kræver en 13 mm patron.
Det er vigtigt, at kartoflerne har lidt jord
med. Det virker som slibemiddel, og samtidig skal vandmængden i spanden afpasses, så noflerne kun lige er dækket. Men
... Og Så enkelt
an det samme
k
budskab med fordel formuleres,
men forstår de det
hos VD og DSB ...?
ders hældning er jo mere ingeniørteknisk
(omend ikke helt så CO2-besparende ...).
Din opfindelse er ikke indsendt som
kandidat til ‘Ingeniørens Produktpris
2011’, men det kan nås endnu (tidsfristen
er den 1. september – se mere her: ing.dk/
artikel/120279).
Men måske kan vi i stedet indstifte
‘Bagsidens Produktpris 2011’?
Så har andre af jer begået tilsvarende
nyttige opfindelser, der kan lette tilværelsen rundt omkring i små og store inge
niørhjem eller ditto værksteder, hører jeg
gerne fra jer herom. j Lynch
Udstilling i Herning i uge 36...
L- Sta
90 nd
00
I mangel af redaktionelle trykfejl undlod jeg omhyggeligt at
påtale endnu en fejl på det ene
af skiltene ved Skovbrynets
station fra sidste uge. Det gik
naturligvis ikke upåtalt hen,
men forårsagede faktisk en
mindre brevstorm fra venlige
og sarkastiske læsere. Jeg nødsages derfor til at plukke i denne overvældende tekstmængde (og har i øvrigt rettet de
værste stavefejl ;-)).
Her er nogle af udsagnene:
Skovbrynet Station er lukket
mandag 28. juni – søndag 8. august
på grund af broarbejde.
I stedet kan benyttes Telebus
telefon 2468 0343 til Bagsværd Station
Vejdirektoratet og DSB S-tog
Så er det igen ved at være tid at åbne dørene til
Skandinaviens største og førende Industrimesse.
Igen i år vil vi være at finde på vores 30 m2 store
stand, hvor vi vil præsentere de sidste nye produkter
fra bl.a. IEI. Kom forbi en af dagene og få en introduktion i alle
de nye spændende produkter. Fortæl os om dine projekter, vi
hjælper med at løse dem. Teknisk bistand er vores speciale...
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/iei/hi-11
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
IEI
Distributør

lystfiskerforeningen for skive og omegn nr . 3 oktober · 2013

Transcription

Similar documents

Info til Bornholm - Frydensberg Efterskole

God rejse - februar 2013

Blå toner giver vinteren liv

Ensomt eller aktivt ældreliv – et frivilligt valg

Nytår 2015 - Sticks`n`Sushi

Kemi, laboratorieforsøg 3.9 Krystallisation af alun

BANEBOGKLUBBEN - Dansk Jernbane-Klub

God rejse - DSB Øresund

DE NORSKE VIKINGESVERD

Se info om priser etc.