Dinova samlet metodekatalog.pdf

Transcription

Dinova samlet metodekatalog.pdf
FÆLLESTURE 2014
Her finder du en oversigt over vores foreløbige
fællesture for 2014. Turene er endnu ikke åbne for
tilmelding, da datoerne ikke kan bekræftes og derfor
kun er foreløbige. Oversigten vil løbende blive
opdateret med flere informationer og med nye ture. Så
snart vi kan bekræfte turene endeligt med datoer og
pris, åbner vi op for tilmelding. Dette vil blive
offentliggjort på vores hjemmeside og i vores
nyhedsbrev.
Vi har på nuværende tidspunkt planlagt fire nye
fællesture. En af disse nye fællesture er Muldyrstrek i
Høje Atlas i Marokko, som allerede i denne sæson
2013 udbydes som individuel tur. Derudover er vi i
fuld gang med at planlægge fællesture til Nepal,
Madeira og Kappadokien i Tyrkiet.
Vi håber, at du vil få glæde af denne oversigt og lade
dig inspirere til dine ferieoplevelser for 2014.
Vagabond Tours
www.vagabondtours.dk
Se uddybende information om sværhedsgrader og
indkvarteringsgrader på vores hjemmeside.
Priser for hver enkelt tur offentliggøres så snart disse fastlægges.
Alt indhold i denne oversigt er foreløbigt og vi forbeholder os retten
til at ændre og opdatere i turenes indhold.
– NYHED 2014 –
MAROKKO
Muldyrstrek i Høje Atlas
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: Maj eller september 2014
Sværhedsgrad: 2-3
Indkvarteringsgrad: 1-3
Vandring i Høje Atlas-bjergene med turleder, kok og
muldyrsfører, inklusive fly.
Denne tur kombinerer et spændende muldyrstrek i
Atlasbjergene med et luksuriøst ophold i Marrakech. Jeres højt
kvalificerede guide leder ekspeditionen, mens kokken og
muldyret går i forvejen og forbereder lækre måltider. Ruten går
ad ældgamle stier med flotte udsigter over de endeløse rødlige
bjergkæder. Undervejs overnatter I i autentiske berberlandsbyer
og oaser omgivet af dyrkede terrasser og frugt-, nødde- og
figentræer. Oplev den gæstfrie stemning i landsbyerne, hvor
guiden fortæller om den lokale levemåde og traditioner. Gå ikke
glip af den livlige Djemaa el Fna-plads i hjertet af Marrakech,
som er på UNESCOs verdensarvsliste.
– NYHED 2014 –
NEPAL
Panorama-trekking i Katmandu-dalen
Turtype: Fællestur
Varighed: 21 dage
Foreløbig dato: November 2014
Sværhedsgrad: 3-4
Indkvarteringsgrad: Ikke fastlagt
Vandring med turleder, inklusive fly.
Katmandu-dalen er Nepals historiske kerneområde, som
omfatter både de spændende gamle kongebyer Patan og
Bhaktapur og fantastiske vandremuligheder omkring Nagorkat
med storslået Himalaya-panorama. I nationalparken Chitwan
møder du junglens tætte vegetation og et rigt dyreliv med blandt
andet næsehorn, elefanter, krokodiller og leoparder. Der bliver
også tid til at besøge Pokhara, som byder på en enestående
dramatisk kontrast mellem lavlandets tropiske frodighed og det
tilstødende gigantiske Annapurna-massiv med evig sne på op til
8000 meter høje tinder. Glæd dig til at opleve det hele på denne
utrolige tur.
– NYHED 2014 –
PORTUGAL
Madeira
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: Maj 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: Ikke fastlagt
Vandring med turleder, inklusive fly.
Den eksotiske ø Madeira, som kaldes "den flydende have", er et
paradis af blomster, fugle og træer, og med sine milde vintre og
blide somre er det et vidunderligt sted for en vandreferie. Øen
byder på enorme bjerge, dramatiske kløfter og maleriske dale.
Vi følger skønne vandreruter i bjergene og langs de utallige
"levadas" - små kanaler, som er møjsommeligt udgravede
gennem århundreder for at indsamle og fordele øens regnvand.
– NYHED 2014 –
TYRKIET
Kappadokien
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: September 2014
Sværhedsgrad: 2-3
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med turleder og kørsel af bagage, inklusive fly.
Oplev Kappadokien - en af Tyrkiets største naturattraktioner
med fantastiske klippeformationer og spændende kultur. Vi
vandrer i et landskab af vulkanske tuf-klipper, som er formet på
de mest forunderlige måder, og som flere steder er blevet
udhulet til boliger, kirker og stalde. Klippernes røde, gule og
grønne nuancer udgør en smuk kulisse. Turen fører os gennem
frugtlunde og vinmarker, som dyrkes på traditionel vis, hvor
hele familien hjælper til. Overalt mærker vi den gæstfrie tyrkiske
landkultur. Kappadokien ligger på den historiske silkevej
mellem Kina og Europa. Dens rige kulturarv og fantastiske
natur har bragt området på UNESCOs verdensarvsliste.
Mulighed for ballonflyvning.
SPANIEN
Camino norte (nordruten)
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: Juli eller august 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med turleder, kørsel af bagage, halvpension og
inklusiv fly.
Vi følger Camino Norte fra Santander til Oviedo, som er to
spændende byer på ruten. Nordruten, som faktisk er den
oprindelige pilgrimsvej til Santiago, går både langs kysten og
indimellem inden i landet. Ruten byder på flotte landskaber
med fjorde, strande og fiskerbyer. Vi kommer både gennem
traditionelle fiskerlandsbyer og mere moderne kystbyer.
Nordruten til Santiago kan spores tilbage til perioden
umiddelbart efter fundet af apostlen Jakobs grav i 814.
Selvom de spanske konger siden foretrak at promovere ”den
franske rute” længere mod syd, bevarede nordruten sin
popularitet. Det menes at Frans af Assisi vandrede ad
nordruten til Santiago i år 1214.
SPANIEN
Caminoen – fra León til Santiago de Compostela
Turtype: Fællestur
Varighed: 16 dage
Foreløbig dato: 5.-20. september 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med turleder, kørsel af bagage, halvpension og
inklusiv fly.
Strækningen fra León til Santiago de Compostela er en af de
smukkeste og mest varierede på pilgrimsruten. Vandringen
begynder på den golde Meseta-slette, passerer León-bjergene
og går gennem frugtbare dale. Turen fører gennem
charmerende bjerglandsbyer, og undervejs passeres
krucifikser, statuer og andre seværdigheder. Oplev den
særlige stemning når vi ankommer til Santiago de
Compostela. Bagagen køres mellem hotellerne og om aftenen
nydes den lokale gastronomi. Oplev den sidste afgørende
strækning af caminoen fra León til Santiago og oplev messen
i den imponerende katedral i Santiago.
SPANIEN
Caminoen – fra Sarria til Santiago de Compostela
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbige datoer: 10.-17. maj og 5.-12. juli 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med turleder, kørsel af bagage, halvpension og
inklusiv fly.
På denne tur vandrer vi 113 km ad Caminoen fra Sarria til
Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela. Ruten går gennem
det landlige Gacilien, hvor vi passerer små landsbyer, hvor livet
leves på traditionel vis. Vi nyder de storslåede udsigter over
landskabet og møder vejkrucifikser, statuer, kirker og andre
smukke bygningsværker. Efter en strækning med eukalyptusskov ankommer vi til Santiago. Her indsuger vi den intense
pilgrimsstemning og oplever fællesskabet, når vi sammen går til
pilgrimskontoret og får udstedt pilgrimsbevis og har mulighed
for at overvære messen i katedralen. Turen er en introduktion til
vandring i almindelighed og pilgrims-traditionen i særdeleshed.
SPANIEN
Pilgrimsvejen til Santiago (bus- og vandretur)
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbige datoer: 26. april-3. maj og 20.-27. september 2014
Sværhedsgrad: 1
Indkvarteringsgrad: 3
Kulturrejse med turleder ad caminoen i bus med mulighed for
at vandre. Inklusiv halvpension og fly.
På denne tur oplever du pilgrimsvejen med dens mange
seværdigheder, fascinerende kulturhistorie og smukke natur. Vi
har en bus med på hele turen fra Burgos til Santiago. Men for
dig, som har lyst, er der mulighed for at snøre vandrestøvlerne
og gå kortere eller længere etaper mellem 2,5 og 13 km. Vi
overnatter på 3- og 4-stjernede hoteller langs pilgrimsruten. Vi
gør ophold i de vigtige pilgrimsbyer Burgos og León og får rige
vandremuligheder i det landlige Gacilien, før vi til sidst
ankommer til Santiago de Compostela. Her er der tid til at se
nærmere på katedralen med St. Jakobs grav og indsuge
stemningen i den charmerende og imponerende by. Turen
slutter med en dagstur til Finisterre – Verdens ende.
ITALIEN
Amalfikysten
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbige datoer: 3.-10. maj, 12.-19. juli og 20.-27.
september 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 3
Vandring med turleder og med base på tre forskellige 3stjernede hoteller. Inklusive fly.
Amalfikysten er ganske enkelt verdens smukkeste
kyststrækning! Området byder på en perlerække af maleriske
byer og dramatiske klippelandskaber. På turen har du mulighed
for at opleve det bedste, som Amalfi-kysten har at byde på. Et
af de vandrermæssige højdepunkter er ”Gudernes Sti”, som
fører os til den charmerende by, Positano med den kulørte
fiskerbåde trukket op på stranden og stejle labyrintiske gader. Vi
besøger byerne Amalfi, Atrani og Ravello og vandrer i det
skønne kyst- og bjerglandskab. Undervejs har vi base tre steder
– i San Lazzaro, Amalfi by og Napoli.
ITALIEN
Cinque Terre – de fem lande
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbige datoer: 17.-24. maj, 19.-26. juli og 13.-20.
september 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 3
Dagsvandringer med turleder og med fast base på 3-stjernet
hotel. Inklusive fly.
Vi tager på dagsvandringer og benytter indimellem jernbanen,
som forbinder de bilfri byer i Cinque Terre. Vi vandrer ad den
kendte Via Dell’ Amore med imponerende udsigter over kysten.
Vi følger også stier ind i landet mellem stendiger og vinmarker.
Efter dagens vandring kan du gå ned på den dejlige badestrand,
slappe af på en af byens fortovscaféer eller nyde det lokale
køkken. Vi bor på 3-stjernet hotel midt i Monterossos
stemningsfulde historiske bydel, kun 200 meter fra stranden.
Lige om hjørnet fra hotellet er der et udvalg af gode små
restauranter og hyggelige caféer, og når frokost og middagstid
nærmer sig, lokker de liflige dufte fra restauranternes køkkener.
ITALIEN
Toscana
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbige datoer: 17.-24. maj, 19.-26. juli og 13.-20.
september 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 3
Vandringer med turleder og med fast base på 3-stjernet hotel
central i den smukke by Barga. Inklusive fly.
Fra Barga tager vi på vandreture i de Apunske Alper og
Appenninerne. Stierne fører gennem dale og bjergpas med
udsigter over Garfagnana-dalen, marmorbrud og kysten. Vi
besøger den lille bjergby Corfino, passerer små gårde og
græsgange, og gør holdt ved nogle højtliggende refugier, hvor
vi kan nyde en forfriskning og bjergtagende udsigter. Efter
dagens vandring kan du slappe af på hotellets tagterrasse, i
byens friluftsbad eller på en fortovscafé. Barga er en lille
kulturby og den historiske del af byen er rig på smalle stræder,
trapper og charmerende små pladser. På fridagen kan du besøge
de charmerende byer, Lucca eller Pisa.
ITALIEN
Toscana alpin
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: 12.-19. juli 2014
Sværhedsgrad: 3-4
Indkvarteringsgrad: 3
Vandring med turleder og fast base på 3-stjernet hotel.
Inklusive fly.
Turen er for dig, der gerne vil lidt højere op for at opleve
bjergtoppe og belønnes med 360-graders panoramaer over
Toscanas bjerge og dale. Vi vandrer i de Apuanske Alper og
Appenninerne. Et af de absolutte højdepunkter er turen til
toppen af Monte Tambura (1891m), hvorfra du har en
fantastisk udsigt over Garfagnana-dalen, Appenninerne og
kystlinjen. Vi har base i den smukke by Barga. Efter dagens
vandring kan du slappe af på hotellets tagterrasse, i byens
friluftsbad eller på en fortovscafé. På fridagen kan besøge Lucca
eller Pisa. Turen er ikke teknisk svær – du skal blot have en god
grundform.
ENGLAND
Hadrian’s Wall
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: 16.-23. august 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med certificeret bjergguide og kørsel af bagage.
Overnatning på hotel og B&B. Inklusive halvpension
(morgenmad og frokost) og fly.
For næsten 2000 år siden gik kejser Hadrian i gang med et
kæmpe projekt: At markere nordgrænsen af det romerske
Brittania med en lang befæstet mur. Det tog seks år at fuldføre
muren, og den holdt barbarerne ude de følgende 250 år. I dag
kommer de indtrængende mere langvejs fra og med mere
fredelige hensigter, nemlig at vandre eller cykle langs med det
monumentale bygningsværk. Den 135 km lange rute går fra kyst
til kyst og passerer nogle af de smukkeste steder i England – ud
over klipperige bjerge og barske hedelandskaber også de livlige
byer Carlisle og Newcastle. Denne unikke rute omfatter nogle
af de bedst bevarede dele af muren og benytter de mange fine
offentlige stier, som allerede findes.
FRANKRIG
Pyrenæerne
Turtype: Fællestur
Varighed: 8 dage
Foreløbig dato: 5.-12. juli 2014
Sværhedsgrad: 2
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med turleder og fast base på hotel. Inklusive
halvpension (morgenmad og frokost) og fly.
Hvis du endnu ikke har vandret i Pyrenæerne, har du en stor
vandreoplevelse til gode. Denne tur foregår i den franske region
Midi-Pyrénées. Vi skal opleve de flotteste vandreture i bjergene
i området – ad grønne græsgange, op til spejlklare bjergsøer,
gennem imponerende bjergpas og til en af områdets cirkusdale.
Hvis vi er opmærksomme, vil vi se murmeldyr, gemser,
lammegribbe og måske kongeørne. Vi har fast base på et dejligt
hotel beliggende i den lille – men livlige – bjergby Luchon.
Hver eftermiddag vender vi tilbage til Luchon og kan slappe af i
byens varme bade eller nyde en café au lait eller pastis på en
fortovscafé.
FRANKRIG
Rundt om Mont Blanc
Turtype: Fællestur
Varighed: 9 dage
Foreløbig dato: 26. juli-3. august 2014
Sværhedsgrad: 3-4
Indkvarteringsgrad: 1-2
Hytte-til-hytte vandring med certificeret turleder. Turen er
inklusiv kost og logi samt kørsel af bagage. Inklusive fly.
Tour du Mont Blanc fører gennem Frankrig, Schweiz og
Italien rundt om det legendariske bjerg, Vesteuropas højeste.
Du vandrer i mellem 1000 og 2700 meters højde i
imponerende alpine landskaber – gennem dramatiske pas som
Col des Fours (2665m) og ned i skønne dale med idylliske
græsgange og landsbyer. Du belønnes med den ene storladne
udsigt efter den anden. Vores højt kvalificerede turleder er
lokal og har det særlige bjergførerdiplom. Aftensmad og
morgenmad tilbereder hytteværten og turlederen fremtryller
picnic undervejs. Vi overnatter i bjerghytter – alle med
spektakulær beliggende og herlig afslappet bjergstemning.
SKOTLAND
The West Highland Way
Turtype: Fællestur
Varighed: 10 dage
Foreløbig dato: 18.-27. juli 2014
Sværhedsgrad: 3
Indkvarteringsgrad: 2-3
Vandring med certificeret bjergguide og kørsel af bagage.
Inklusive fly.
Denne klassiske vandretur (i alt 153 km) går nordpå fra
Milngavie nær Glasgow til Fort William i hjertet af det skotske
højland. Vi vandrer hver dag til et nyt sted og overnatter på små
hyggelige hoteller, B&B og vandrerhjem. Vi passerer Loch
Lomond, går gennem nationalparken The Trossachs og slutter
ved Storbritanniens højeste punkt, Ben Navis (1344 km). Turen
slutter med en ekstra dag i Fort William, hvor du er fri at
vandre til toppen af Ben Navis eller tage de 650 meter op med
Englands eneste svævebane, shoppe eller se nærmere på byen.
Højlandet har sin egen historie, tradition og sprog med rødder
tilbage til klantiden. Landskabet er mange steder uberørt, og
tiden står stille mellem de gamle krogede fyrretræer, viadukter,
ruiner og borge.