fredag 6. marts 2015

H. C. Andersen Skolen
ARBEJDSGRUNDLAG
2013—2014
Dee hæe lhører:
1
Aalegrundlaget 2013—2014 er, som tlen antyder, det grundlag H. C. Andersen Skolens skolevirksomhed hviler på.
Formålet med udarbejdelsen af arbejdsgrundlaget er at samle og definere H. C. Andersen Skolens bærende værdier, principper, idéer og målsætninger, således at arbejdsgrundlaget bliver
et pædagogisk styringsredskab for medarbejdere og ledere på skolen.
Arbejdsgrundlaget består af:
Herudover henvises l:
•
Det teoreske grundlag
•
Open Minds
•
Den generelle Virksomhedsplan
•
Personalehåndbogen
•
Køreplan ved bekymring
•
KLASK-koncepterne
•
APV’erne
Vi glæder os riggt meget l at tage hul på næste skoleår sammen med jer alle.
2
De bedste hilsner fra Tina, Marianne, Mohammed og Anna
Teorekere og lieratur,
som vi er i gang med at overveje at gøre l del af det teoreske grundlag
Skriv selv—der er mange flere. Få din repræsentant i PU "l
at tage det op der. Vi glæder os "l at høre fra dig /jer
Ross Green
Samarbejdsbaseret
problemløsning
www.robusthed. dk
3
Ledelsens forventninger til
arbejdet i 2012 - 2013
GENERELLE FORVENTNINGER
Medarbejderprofil
Som medarbejder på H. C. Andersen Skolen
sæ%er du arbejdsglæde hos dine elever meget højt, lægger dig i selen
for at finde ud af hvordan det enkelte barn bedst og le%est lærer og
respekterer dets kulturelle og sociale baggrund
kan du se fordelene ved at kombinere skolens faglige målre%ethed og
fridspædagogikkens friere læringssl
tør du slippe taget i det faste skema og kan finde din faglighed i den
løsere struktur og arbejde fleksibelt. Arbejdet lre%elægges altså således, at læringsprocesserne bliver afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisaonsformer
er du enig i, at ethvert undervisningsforløb tager udgangspunkt i en
veldefineret og målfastsat kompetenceudvikling hos eleverne. Herudfra samarbejder lærere og pædagoger om lre%elæggelsen af værdier
og måls konkrete udmøntning i akvitetsplaner
interesserer du dig for Howard Gartners teorier om de 9 intelligenser
og har tænkt over, hvordan du implementerer dem i måden, hvorpå
du lre%elægger din konkrete undervisning
ønsker du at holde dig velorienteret om udviklingen inden for dine
fagfelter ligesom du løbende holder dig ajour med relevante teorier
er du tryg ved at formidle mål og resultater l dine kolleger - ja, du ser
det som et nødvendigt brændstof i dagligdagen, at du deler erfaringer, overvejelser og løbende justeringer med dine kolleger.
træner du dig i dagligdagen i både at kunne håndtere og koordinere
arbejde og feedback - både at kunne samarbejde med børnene og forholde dig l kolleger og gensidigt smulere tanker og erfaringer som
medarbejdere.
mener du sparring i teamet og på tværs af teamene er en del af feedback-systemet.
ved du at der er nogen som er klogere end du og modtager gerne råd
og vejledning. Til gengæld anerkender du også dine egne styrkesider
og fællesgør dem gerne for dine kolleger.
Du siger altså ”ja” l
skolens børne-/
menneskesyn.
at se dig som værende del
af et samlet pædagogisk
personale.
at arbejde fleksibelt
at fastsæ%e mål for dit undervisningsarbejde og
skri-liggøre det i læreplanerne. ”Mål før handling”
skolens teoreske grundlag
generelt og arbejder frem
mod at kunne udmønte det
i undervisningen og samværet med børnene.
at forholde dig professionelt l dit arbejde og arbejde frem mod akvt at deltage i skolens feedback-/
feedforwardsystem både
som den der giver og modtager feedback / feedforward.
at se dig selv i relaon l
såvel årgangsteam, storteam som den samlede
skole.
videndeling er et
tovejsprojekt.
4
’MEDLEDEREN’
PÅ H. C. ANDERSEN SKOLEN
TO OVERORDNEDE KODER I MEDARBEJDERPROFILEN
TILLÆG TIL MEDARBEJDERPROFILEN
Som ORGANISATIONSMEDLEM PÅ H. C. Andersen Skolen
kan du betjene dig af to overordnede koder samdigt—altså både være den professionelle
didakker og den strategiske medleder
Overordnet kode for
den professionelle didakker
Overordnet kode for den
Strategiske medleder
Dannelses– og uddannelsesmæssig
udvikling
Går eer elevernes læring i et tværfagligt samarbejde
Helhedssyn og organisatorisk strategi
Går eer at tage organisaonen på
sig både på team- og organisaonsniveau
DEN ANSVARSTAGENDE MEDARBEJDER
Organisaonen bliver en internaliseret og ald
medløbende reference for medarbejderen
er du en del af et komplekst kommunikaonssystem og arbejdet konnuerligt for at øge din
kommunikave kompetence
er du en del af en samarbejdskultur, der anerkender og ny1ggør alle
går du e-er teamets læring men kan også arbejde med andre teamfunkoner (se skemaet
herunder)
udmønter du den særligt lre%elagte ressource med størst muligt undervisningsmæssig
effekt
udny%er du fleksibiliteten l at skabe de mest opmale læringsmiljøer for eleverne
5
På baggrund af den lidet posive udvikling i Vollsmose generelt og OUH-episoden i særdeleshed, vedtog Byrådet den
12-12-12 en række ltag inden for kategorierne, GENSTART, ØVRIGE INDSATSER, MONITORERING, FYSISKE TILTAG,
FORÆLDREINDDRAGELSE, KOMSPOT OG VIDENSPLATFORM.
Genstarten vedrører alle—OGSÅ de professionelle i Vollsmose. Vi skal genstarte (retænke / omtænke) kerneydelsen i
vore enheder ud fra en ’selvangivelse’…... en selvevaluering. Jeg tør godt love, at vi ikke skal i gang med en cold boot
men kan nøjes med en warm boot. Hvorom alng er, skal vi se på samtlige forhold inden for vores kerneydelse og holde dem op af 8 strategiske målsætninger for dereer at vurdere, om de sandsynliggør opfyldelse af disse.
Vi arbejder l stadighed med udviklingen af kerneydelsen, så hvorfor installeres der nu nye parametre og målsætninger, vi skal forholde os l? Byrådsvedtagelsen har ændret i styringshierakiet i Odense, hvor toppen af kransekagen
bliver netop Helhedsplanens mål. Herunder oplistes de øvrige styrende love, polikker, målsætninger og retningslinjer, hvoreer vi kan planlægge vores undervisning.
Lovgivning
om FolkeSkolen
Fx Fælles Mål
Helhedsplanen for
Vollsmose og
De strategiske målsætninger
Sammen på Spring
(Børn og ungepolitikken)
Et sammenhængende børne– og ungeliv
Fremtidens Skole
Børnemiljøer og ungemiljøer
Den sammenhængende Skoledag
H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag, målsætning, værdier.
Arbejdsgrundlag, Personalehåndbog og Diverse Køreplaner
Den sammenhængende Skoledag på H. C. Andersen Skolen
MBU-udviklingsprogrammet
Ny Nordisk Skole—de to forandringsprojekter
Årsplanen
Elevplanen
Læreplanen
Holddannelsesplaner
UNDERVISNINGEN
6
STRATEGISKE
MÅLSÆTNINGER FOR
VOLLSMOSE
•
•
•
•
•
•
•
•
Fra boligområde til bydel
Styrket civilsamfund
Højere uddannelsesniveau
Flere i arbejde
Højere indtægtsniveau
Mindre kriminalitet
Større tryghed
Beboersammensætningen
Uanset hvad vi laver ...
Uanset hvad vi påtænker at
igangsæ%e …..
skal disse målsætninger være en medløbende reference. Vi skal med andre ord
vurdere, om netop det projekt, der skal i gang, kan
medvirke l at opfylde disse
målsætninger.
Samdig skal vi også retrospekvt foretage en vurdering. Er der noget af det, vi
laver nu, der modvirker disse målsætninger eller på
nogen måde hæmmer dem.
I bekræ-ende fald skal vi
skille os af med dem eller
foretage de fornødne justeringer.
Nogle af områderne virker
måske ikke relevante for vores kerneydelse, men når
alt kommer l alt, vil vores
konnuerlige fokus på dem,
indtænkning af dem i vores
kommunikaon i og ud af
huset, med elever, forældre
og samarbejdspartnere være medvirkende l, at de
nås.
Vi må IKKE undervurdere
skolens som både kulturbærende og kulturskabende instuon.
7
GENERELLE BETRAGTNINGER
PÅ KVALITETSSIKRING
Særligt fokus
...fra evalueringskultur på H. C. Andersen Skolen
Vi må i fællesskab sæe og holde fokus på læring
Det er alles opgave at sikre:
en fælles forståelse af begreberne
systemak og skrilighed
udvikling af undervisnings- og organiseringsformer
klare udmeldinger fra alle ledelsesniveauer
mere pædagogisk ledelse
Det er lærernes opgave
at gøre målene tydelige for eleverne
at smulere eleverne l at arbejde selvstændigt
at være i løbende dialog med den enkelte elev om målene
at bruge teamet l udvikling af undervisningen
At den enkelte lærer:
udarbejder årsplaner, der rummer overvejelser om mål
og evalueringsformer
udvikler en arbejdsform, der giver eleverne en mere
akv rolle i læreprocessen
er opmærksom på den betydning eleverne llægger
lærer-elevrelaonen
…...og i fællesskab
er med l at udvikle modeller og redskaber l at fremme arbejdet med mål og evaluering
er medskaber af en arbejdskultur i lærerteamet, som
understøer arbejdet med mål og evaluering
Nationale tests er personlige statsfornærmelser, fordi de ikke tager højde for, at børn er
forskellige.
Men de naonale tests samt anvendelsen af
dem l sammenligning mellem skoler, byer,
landsdele m.v. forsvinder ikke. Den bliver
derimod l stadighed større. Vi må derfor
selv forfølge ”re<ærdigheden” gennem
undervisningsdifferenering og mangfoldige læringsmiljøer, som giver
børn med særlige behov
chancen for at lære det
samme som deres kammerater. Vi må samdig
være opmærksomme på,
at testene ikke definerer
undervisningens indhold
men se på dem som et
værktøj, der kan fortælle
os noget om, hvor
effek<uld vores undervisninger er, på de punkter vi
vælger at måle, ellers ender det med, at eleverne
kun får, det, vi skal måle.
8
I 2013-2014 arbejder vi med at gøre årsplanen fælles og forpligtende, således at der kan:
•
spares d på udarbejdelsen
•
kræses for udmøntningen i konkrete læreplaner i forhold l den aktuelle elevgruppe
•
akkumuleres viden og erfaringer i forhold l det pågældende fag på det pågældende alderstrin
•
SKABES KONTINUITET I SKOLEFORLØBET
ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF ÅRSPLAN:
•
beskrivelse af akviteter
1 - Først fastsæes faglige, eske, sociale og DSA-
•
overvejelser over læringsrum og undervisningsmaterialer
faglige mål for hele skoleåret.
Disse mål er koblet op på fælles mål; og det over-
•
dervisning, hold m.v.)
vejes hvilke trinmål inden for fagets angivne fase
(f.eks. Eer 2.kl., eer 4. etc.), der skal arbejdes
organiseringsformer (herunder fælles un-
•
undervisningsopgavens placering på ske-
med.
maet, dsmæssige udstrækning og be-
2 - Derudover gør man sig overvejelser over
manding
hvilke tegn på målopfyldelse, der i proces-
•
Temaer og oplevelser i forlængelse heraf
•
IT
sen skal kigges eer, og hvordan der kan
•
Testbaeriet
justeres i forhold l disse tegn
•
Skemaløse fag (arbejdskendskab, færdsels-
•
•
punkt for fastsæelse af de næste mål
lære, sundheds– seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og
hvordan evalueringen kan danne udgangs-
•
hvilke evalueringsredskaber, der vil blive
arbejdsmarkedsorientering)
taget i anvendelse for at se, hvorvidt må-
•
Evalueringsformer
lene er nået (professionel vurdering, tegn,
•
Særlige arrangementer
tests, interviews m.m.m.)
•
Skole/hjemsamarbejde
•
hvordan samarbejdet mellem elev - personale - forældre skal være omkring evalue-
ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF LÆREPLAN
ringen.
Hvert forløb udfoldes i:
•
Kunne- og videmål
9
SAMMENHÆNGEN
MELLEM UNDERVISNING
OG LÆRING
Samt kriterier for god undervisning
Undervisning sker i det sociale rum - læring i det psykiske system
at læring er en personlig, aktiv proces, der både omfatter evne til abstrahering
og konkretisering, til refleksion og aktiv eksperimentering
at eleverne har individuelle læringsstile
at læring indeholder et socialt element - den finder sted ved konfrontation af
synspunkter (selvreference - refleksivitet)) samt ved
at læring i stigende omfang skal synliggøre elevens personlige indsigt i egen læring.
Kriterier for god undervisning på H. C. Andersen Skolen
God og effektiv undervisning legitimerer sig gennem teoretisk velbegrundede valg og
har høje forventninger til elevernes præstationer
God undervisning opererer med varierede og fleksible ”læringsmiljøer”
God undervisning udfordrer eleverne i forlængelse af deres kompetencer
God undervisning opstiller dybe, smalle kundskabs- og færdighedsmål og gør dem
tydelig og synlige for alle
God undervisning gør eleverne til agent i deres egen uddannelse og holder dem aktive
God undervisning iagttager både det faglige og det etiske aspekt af læreplanen
God undervisning håndterer og bruger mangfoldighed aktivt og er i ”dialog med sig
selv”
10
MBU-projektet
* kontrol i et udviklingsperspekv
HISTORIK
Ulmo juni 2011 blev vi af pressen gjort opmærksom på, at vi var udpeget l en kompenserende indsats
fra ministeriel side pga. vedvarende dårlige afgangsprøvekarakterer.
12 skoler var udpeget l denne hjælp, hvoraf mange var heldagsskole i ghe%oområder som vi selv.
Vi skulle melde lbage, om vi ville indgå i denne kontrolordning mod at modtage 1 mill. kr årligt i 3 år.
De%e svarede vi ja l. Underliggende var kontrolaspektet meget synligt, idet projektet skulle ledsaget af
et decideret lsyn.
Over sommeren skete intet, og der var lige så slle e-er sommerferien. Gentagne henvendelser var resultatløse, og da valget blev udskrevet l at foregå den 15. september, fik vi forklaringen.
Den ny regering tog projektet op i foråret 2012 men støbte det om fra at være et kompenserende kontrolprojekt l at være et udviklingsprogram med opsamling af generaliserbar viden som et viggt mål.
I foråret 2012 kom TTF’en l med to konsulenter, der skulle medvirke i udarbejdelsen af en samarbejdsa-ale. Kick-off-arrangement primo august 2012, og i skrivende stund er år 1 ved at rinde ud.
KVALITETSUDVIKLINGSSTRATEGI
”Den tid, hvor de få kunne tænke for de mange, er forbi”
Strategi for kvalitetsudviklingen 2013 - 2015
på H. C. Andersen Skolen
Denne strategi for kvalitetsudviklingen på H. C. Andersen Skolen har l formål at sæ%e strategisk retning for udviklingen af kvaliteten inden for udvalgte pædagogiske og administrave indsatsområder i perioden 2013-2015.
Strategien tager udgangspunkt i skolens teorigrundlag og pædagogiske grundsyn. Desuden
tager strategien udgangspunkt i følgende udfordringer:
* at definere og forfølge skolens opsllede kriterier for kvalitet
* at fastholde fokus på høj kvalitet i undervisningen
* at maksimere ressourceudny%elsen l gavn for skolens elever
I perioden 2013 – 2015 vil fokus inden for kvalitetsudviklingen være på følgende strategiske
indsatsområder:
* den sprogudviklende undervisning
* akonslæringen som metode for praksisudvikling
11
Den sprogudviklende undervisning
Inddragelsen af den sproglige dimension i samtlige fag og akviteter er afgørende for, at vores elever (både de etnisk danske og de tosprogede) udvikler sig maksimalt fagligt som socialt. Vi vil gerne udvikle en særlig HCA-metodik, som sammentænker fagfaglige, sproglige og
metodiske overvejelser i en trialeksk didakk.
For at udvikle en sprogudviklende undervisning arbejder satser vi på:
* MBU-projektets fem underliggende indsatser
* E-eruddannelsesforløb – den pædagogiske udviklingsd
* Ny Nordisk Skole
* Arbejdet med fusionsprocessen
Akonslæringen som metode for praksisudviklingen
For at udvikle en teamkultur og en undervisningspraksis som drø-es og evalueres i team, erdet nødvendigt at rammesæ%e den teoreske kontekst. Akonslæring handler om at udvikle
praksis ved løbende at eksperimentere, iag%age og reflektere over konkrete praksissituaoner. Forudsætningen for at lykkes med akonslæringen som metode er den skri-lige og systemaske dokumentaon/evaluering af elevernes og kollegers læring.
For at udvikle akonslæringen som metode:
* Skal alle årgangsteam 2 gange årligt eksperimentere med akonslæringen som metode. Der udvælges en ekstern observatør, og i forlængelse af observaonen aLoldes
både en en reflekterende og en didaksk samtale.
Tilsyn &
kontrol
Selv
evalue
ring
12
TILSYN & KVALITETSSIKRING
I et KIS-perspektiv
Forudsætningen for at denne feedbackkæde kan fungere er,
at de omtalte dokumenter forefindes og kan danne grundlag for TUS’en.
Også næste år vil vi lægge meget vægt på:
SELVSTYRET OG DEN ORGANISATORISKE KOMPETENCE I TEAMET.
1. TUS
Teamet udvælger selv et udviklingsfelt l drø-else.
De%e meldes ud senest 3 dage forud for samtalen.
2. TUS
Samtalens omdrejningspunkt er teamets notat på baggrund af et undervisningsforløb.
Begrundelsen herfor er, at vi ønsker at fokusere på udviklingsaspektet frem for kontrolaspektet i
teamudviklingssamtalerne.
Ledelsen er o-e ”datarich” - dvs. at vi har masser af informaoner om tests, læreplaner, ressourceforbrug m.m.m., men er i virkeligheden ”informaonpoor” - dvs. at vi har et ringe overblik over
teamets overvejelser over planernes udmøntning, undervisningens effekt og teamets refleksioner
herover.
Derfor ønsker ledelsen at bygge samtalen på et planlagt undervisningsforløb, jeres indsamling af
data om undervisningsforløbets effekt samt jeres refleksioner over disse. Herigennem kan ledelsen få den informaon, der er nødvendig for at kunne skabe overblik over undervisningens effekt
og på baggrund heraf udarbejde et kvalitetsnotat, der så igen kan danne grundlag for Odense
Kommunes lsyn med folkeskolerne.
Mål
Faglige mål jfr.
fælles mål.
Smalle, dybe
faglige mål som
kan evalueres.
Handlingsplan.
Undervisningen, som skal
føre til målop-
Tilbagemelding
l ledelsen
Til stø%e for de%e bruges
klasseloggen
Findes alt sammen i jeres
læreplan, port folio m.v.
Da der ved flere lejligheder
er udtrykt ønske om at
følge op på læreplaner,
elevplaner m.v. vil ledelsen
bede om kopi af disse dokumenter.
Teamnotat—indeholder følgende to dele.
Brug dog teamnotatskabelonen fra KIS
Teamets overvejelser over
•
kvaliteten i undervisningen
(teamets overvejelser over sine refleksioner altså lærerens læring.
(”næste gang skal jeg huske at …. og jeg skal
bygge videre på erfaringerne med…. Jeg mente undervisningen skulle føre l … men det
gjorde den ikke …. Næste gang vil jeg … osv.)
Vi har i en VP skrevet om
undervisningen:
”Vi kigger e-er, om det , vi
gør, virker og hvis det ikke
gør, laver vi det om...
Tests og andre målinger
samt teamets refleksioner
over dem.
Elevplanen er her godt
dokumentaonsredskab
Evaluering
Plan for undersøgelse af undervisningsres
ultaterne samt
dokumentation
for disse.
•
Elevresultaterne en redegørelse for de data, der er indhentet på elevernes læring, og
hvordan teamet vil bruge dem i det videre arbejde
13
EVALUERING
”evalueringskultur - en sammenfatning”
Se også ”ledelsens forventninger”, hvor lsynet med kvaliteten i
undervisningen er beskrevet.
God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C. Andersen Skolen
1.
2.
3.
4.
Løbende evaluering er en integreret del af undervisningsopgaven
Løbende evaluering omfa%er både lærerens og
elevens vurdering af elevens udby%e.
Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning l punktnedslag en eller to gange om året.
Løbende evaluering gennemføres systemask ud
fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og
5.
6.
Ved skole
dagens a
fslutnin
g kan hv
fx reflek
er elev
tere over
, hvad de
har lave
de har læ
t, hvad
rt, og hvo
rdan de h
fra nogle
ar haft d
spørgsmå
et ud
l.
Det kan
fx være d
isse
•
Hvad la
vede jeg i
dag? (skr
ting)
iv min
dst 3
Hvad læ
rte jeg af
nyt i dag
•
Dagens so
?
l (en posi
t
iv
•
oplevelse
Dagens sk
)
y (en ng
ativ ople
Men det
velse)
kan også
være en g
lad / sur
smiley
•
fastholdes i form af skri-lig eller visuel dokumentaon.
Løbende evaluering danner det naturlige
grundlag for elev- og forældresamtaler.
Løbende evaluering understø%er samarbejdet
mellem lærer og elev om fastsæ%else af mål
for eleven og understø%er dermed også lærerens lre%elæggelse af undervisningen.
Læringsevaluering på
H. C. Andersen Skolen
På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentaonsværktøj
i den eksisterende por<olio og
et refleksionsværktøj, som
forholder sig l indlæringsmetode, arbejdsredskaber og
organiseringsform i arbejdet.
Ved skoleårets afslutning udvælger eleverne en præsentaonspor<olio, som danner
grundlag for en udviklingssamtale mellem elev, forældre og
lærere.
e med at
rettet arbejd
ad
em
fr
t
e
em og
edbacksyst
tive.
Et synligt fe
de og proak
en
b
ri
g
re
fo
re os
oger.
re og pædag
, som kan gø
re
em
læ
st
m
sy
d
so
ar
t
nel
håndtere,
edforw
r vi professio
e om og kan
de
st
udvikle et fe
ej
id
b
ev
ar
b
n
er
le
erne
l at vi
ersen Sko
dere. En mod dskaber til
med også ti
ej
er
b
d
ar
g
ed
si
• På H. C. And
r
m
te
e
re
isk
knyt
get vaner og
om pædagog
ssionalisme
• Vores profe i giver hinanden feedback vsores skolekultur har indbygi ligger at feedbacken
t vi i
en. Her
team hvorledes v
omfattet af a
er og ny vid
rum - som i
g
er
ke
in
is
lle
tn
g
ro
o
sæ
er
ag
ål
d
d
medarbej
- i det pæ
faringer, m
mmen om er
i dagligdagen
at snakke sa ejderne foregår såvel
målrettet - er
rb
samtaler.
, er skarp, er
å’
’p
er
mellem meda øder og strukturerede
e
nd
er. I nogle
mme
sm
l og resultat
fordi vedko
.
å
.a
m
bl
s
møder, fælle
lle
rk
æ
fæ
st
t af
er
gen af at
praksis i lyse ge erkender vi virknin
rer/pædagog
læ
en
rk
eg
æ
er
st
ov
n
mtaler,
gan
•E
tere
taler, teamsa
back - andre
s. kan reflek
v
am
ed
D
.
ss
fe
v
g
si
ge
lin
tli
ek
ik
d
fl
dv
re
mun
delse med u
vi efter den
Eks. i forbin
e.
tilfælde går
n
er
n
o
si
ek
refl
ngsplaner.
skriftliggøre
lgte evalueri
va
ud
g
o
er
lan
14
udviklingsp
KOMMUNIK
ATIONEN
Tilpas forstyrrelse
…. eller refleksion og dialog sat i system
Coaching
Reflekterende
team
TUS
REFLEKSION
SUPERVISION
eam
ngst samtale
a
g
r
s
å
kling
udvi
jder
arbe samtale
d
e
s
M
kling
udvi
US
Storte
a
udvikli mkoordina
to
ngssa
mtale
KUS
STUS
Viden
ce
torudv nterkoordin
a
iklings
samta le
tale
team
Stor lingssam
k
udvi
VCUS
LEDELSEN
Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer lpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori.
Udviklingssamtalerne understø%er arbejdet med at dele refleksioner med
henblik på at skabe 2. ordens læring i
organisaonen.
Udviklingssamtalerne er italesæ%else af
refleksionerne i organisaonen.
med
enes
team ssamtale
r
o
t
S
kling
udvi den
n
hina
15
Elementer i evalueringskulturen
På H. C. Andersen Skolen
FEEDBACK //-FORWARD
PROFESSIONSIDEAL
ORGANISERINGSFORM
Feedback
system
MedarbejderMedarbejderProfil
”MEDLEDEREN”
Billedtekst, som beskriver billede eller grafik.
Arbejdet
med at
udvikle et
feedforwardfeedforwardsystem
Forstyrrelsen
sat i system
Refleksion & dialog Reflekterende team som
Videndeling &
metode
kompetenceudvikling i teamene
Selvstyrende
team som
organiseringsform
DIALOGEN
Fleksibel tilrettelæggelse
UNDERVISNINGEN
Læringsevaluering
VÆRDIER / TEORIER
Fælles og
veldefinerede værdier
Et fælles teoretisk
grundlag
Skolens kompetenceudvik-petenceudvik
lingsplan
med resultatkontrakt
SKOLENS
Fælles
SkoleSkoleudvikling
Tests / diagnostiserende
prøver
som afsæt for undervisningens planlægning, afvikling og evaluering.
aktionslæring
læreplaner
koblet op på
fælles mål /
kunne/ vide
Portfolio /
logbog
Udviklingsplan for det
enkelte barn
DOKUMENTATION / SYNLIGGØRELSE
Teamene ud
DOKUMENTER
arbejder 1 ga
ng årligt et TE
som indehol
der teamets
AMNOTAT,
overvejelser
kvalitete
over:
n i undervisn
ingen (team
ser over sine
ets overveje
refleksioner
lring. (”næst
- altså lærere
e gang skal
jeg huske at ns læskal bygge
….
vid
mente under ere på erfaringerne med og jeg
f samta
d
n
…. Je
vi
sn
ru
g
ingen skulle
På bag
det gjorde de
føre til … m g
ter udarta
n
o
en
ik
n
ke
m
…
a
. Næste gang
osv.)
lige te
vil jeg …
n et ree
ls
e
d
le
r
Elevresul
bejde
taterne en re
t
degørelse fo
ta, der er ind
sultatnota
r de dahentet på el
evernes læri
hvordan team
ng, og
et vil bruge
dem i det vi
bejde
dere ar-
16
Evalueringskultur, der bl.a. bygger på
operationelle mål, ”mål før handling”, feedback og feedforward,
tilpas forstyrrelse og professionel vurdering.
Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den lpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet.
Feedbacksystemet sikrer, at vi
hele den arbejder med at se, om
det, vi gør, virker.
Hvis vi ønsker at blive proakve i
stedet for reakve, er det nødvendigt at skabe en slags
”feedforwardsystem”, som kan
hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater.
De%e foresller vi os kun kan nås,
hvis der er opbygget en stærk
evalueringskultur, der beny%er
sig af såvel systemaske målinger
på undervisningens effekt på det
enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og
forældre i evalueringen og anvendelsen af den. Altså at vi både
betjener os af den formave og
den summave evalueringsform.
Vi opfa%er også ”den lpasse forstyrrelse” på alle niveauer som
særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden l at være
skepsk over for egen praksis og
måske endda invitere l andres
observaoner og sparring.
En sådan evalueringskultur, mener vi, kan give det overblik, der
er nødvendigt for at skabe det
proakve læringsmiljø.
irker
u gør ikke v
Hvis det d
noget andet
….. Så gør
Mål er ønsker m
ed
udsigt
s fra,
ytte foku ,
Vi skal fl
ene laver
hvad børn ne lærer.
rne
til det bø
Enhver evaluering er en forkortning af
virkeligheden. Den må afbalanceres i forhold
til andre hensyn såsom samvittighed,
kollegialitet og faglig forståelse. I de færreste
organisatoriske og samfundsmæssige
sammenhænge ville verden være til at holde
ud at leve i, hvis det var evalueringernes
mest forsimplede billeder, der var totalt
styrende for vore handlinger.
Peter Dahler-Larsen
FAKTABOKS OM REFLEKSIVITET
Tilegnelsen (læringen) af noget ydre vil ald blive tolket og filtreret af
den kapacitet, man har l at forstå og tolke med, de begreber, man har
l at begribe med og den måde, hvorpå man kan og vil lade sig forstyrre
l produkon af mening og forståelse.
Derfor bliver refleksionskapaciteten også næsten lig med læringskapaciteten. I en lærende organisaon er det afgørende hele den at støe det
enkelte organisaonsmedlems kompetence l selvforandring / selvkonstrukon.
Luhmann skelner mellem 3 forskellige former for selvreference:
1)
Basal selvreference (element\relaon) ”Jeg refererer ALTID l mig
selv—jeg skaber mig selv på baggrund af mig selv”.
2)
Refleksivitet (før\eer) ”Mener du, at vi snakker om det, vi snakker om?” Når processen bruger processen på sig selv. Refleksivitet
er med andre ord refleksiv kommunikaon.
3)
Refleksion (system\omverden) Luhmann definerer refleksionen
sålede: ”….genindføre system-/omverdens-differencen i systemet,
og ved hjælp heraf er de i stand l informavt at gennemføre selviagagelses-, selvbeskrivelses– og refleksionsprocesser”.
Omsat i et eksempel:
”Jeg registrerer, at Anna er i færd at udøve ledelse l forskel fra de, der
ikke er i gang med det” (1. ordens perspekv)
”Jeg forholder mig l, om det ,Anna udøver, er god\dårlig ledelse” (2.ordens perspekv) ”Jeg forholder mig l, om de værdier, der ligger
l grund for udøvelse af hendes ledelse”. (2. ordens perspekv …. Men
man kan fortsæe denne øvelse i det uendelige, for man kan fx også
iagage sin egen iagagelse af disse værdier for Annas ledelse osv osv.)
Vi skal turde se på de kvantave
indikatorer (tests, objekve målinger), erkende, at vores hverdagsliv
sikkert bliver ”under snorhøjde” og
så sæ%e fokus på den progression,
vi når inden for en given indikator.
Vi skal også turde bruge og tro på
vores professionelle dømmekra- /
vurdering uden målingen—måske
bare ved at ligge på lur bag gummiplanten.
Evalueringsmetoderne er mangfoldige, fordi de skal måle mangfoldige
lgange l læring.
17
NY NORDISK SKOLE
TO FORANDRINGSPROJEKTER
Projekt ”større spilleplade” - MÅL
ANSVARLIGE
At udvikle systemaske, eksplici%e og differenerede metoder l sprogsmulering i legeog læringsakviteter (SPELL)
Konkresering af målet: Udvikle SPELL. Hvad skal kvalificeres og hvilken indflydelse har
dee på det fysiske læringsmiljø?
Instuonen
Abildgård
At udvikle systemaske, eksplici%e og differenerede metoder l involverende og inkluderende forældresamarbejde
Konkresering af målet: Dee skal ses i sammenhæng med mål nr. 5
Instuonen
H. C. Andersen
At skabe en sammenhængende sprogindsats for børn i Vollsmose (gennem fælles mål og
metode)
Konkresering af målet: På næste styregruppemøde må vi hver især fremkomme med
bud på delindsatser for dee mål.
FÆLLES for
alle fire instuoner
At udvikle digitale læringsmiljøer med fokus på sproglig kompetenceudvikling (TALK AND
MOVE-IT)
Konkresering af målet: Målene er udarbejdet i en Prezi.
H. C. Andersen
Skolen
∗
∗
At skabe forskellige pla<orme for dokumentaon af pædagogisk praksis
Konkresering af målet: skal ses i sammenhæng med instuonens store udviklingsarbejde i forhold l forældredelen
Instuonen
H. C. Andersen
∗
At udvikle praksis med henblik på at opsamle generaliserbar og evidensbaseret viden omkring metoder, der udvikler børns sproglegnelse
Konkresering af målet: H. C. Andersen Skolen har lavet ”Disney” på målet samt indsat
delmål, indikatorer og succeskriterier i en dsplan.
Instuonen
Abildgård
H. C. Andersen
Skolen
H. C. A
Rising Ungdomsskole
∗
∗
∗
∗
∗
∗
∗
∗
∗
∗
∗
At udvikle praksis ud fra antagelsen, at al læring er kropsligt forankret
Konkresering af målet: Rising og HCA aTolder arbejdsgruppemøde vedr. konkrete ltag.
Projekt ”alle i den ree ungdomsuddannelse”
Rising Ungdomsskole og Tiegen Erhverv og H. C. Andersen Skolen
•
•
•
•
At der gennem NNS-netværket- og samarbejdet er skabt flere ”overlappende processer”, hvor
”overgangene” er mindsket og hvor grundlaget for et sammenhængende uddannelsesflow er
etableret.
At nytænke forældreinddragelse, således at forældreopbakning i højere grad sikres.
At NNS-samarbejdet akveres gennem iværksæelse af konkrete sammenbindende akviteter,
forløb og projekter på tværs samdig med at de tænkes ind i en evaluerings- og forskningssammenhæng.
At skabe et ”læringsrum” for videndeling og fælles praksisudvikling gennem NNS-netværket –
både på ledelsesniveau og medarbejderniveau.
At kvalificere den øvrige dri gennem NNS-netværkets resultater og praksiserfaringer.
18
10
1. Vi er her for børnene. Vores mission er at
danne og uddanne dem, så de kan blive akve
medborgere i et demokrask samfundsfællesskab. Derfor er vores fokus også barnets perspekv og udviklingsmuligheder.
2. Undervisningsdiffereneringens fokus er,
hvorledes vi planlægger et curriculum,
3. Der bør være en passende udveksling melder kan øge elevernes problemløslem faglighed og tværfaglighed. Uden faglighed
ningsstrategier og tænkefærdigheder
med udgangspunkt i elevens nuværen- er der kun tværheden lbage;-) Derfor kalder vi
det på HCA for FÆLLESFAGLIGE FORLØB.
de kompetencer
4. Børnesynet.
Anerkendelse og vækstparadigme er nøgleord.
5. Inklusion: På H. C. Andersen SkoBørn opfører sig godt, hvis de KAN.
len…….
Vi inkluderer de elever, som vurVi ser bagom adfærd, fordi børns adfærd er mederes at have glæde og gavn af at fortningsfuld. Vi er den troværdige voksne og den
sæe i et normalt fællesskab på en sådan
regulerende anden (der siger, hvad vi vil ha’)
måde, at de får udbye af både undervisningen og fællesskabet.
6. BLACK BOX.. Den sorte boks er og bliver vores
konstante dilemma mellem ydre kontrol med
kvantave målinger og egenkontrollen ud fra
kvalitave målinger. Vi skal holde os sammenhængen for øje og skabe os muligheder for at
kommunikere konteksten ud l de, som måler
og naturligvis l de beslutningstagende polikere.
7. Arbejde sammen om! I de seneste
år har der været stor opmærksomhed
på det tværfaglige samarbejde,- så
meget at det næsten er blevet en ydelse i sig selv. Derfor har vi flyet fokus
på det ’at samarbejde om’ l AT ARBEJDE SAM8. Forældre gør det så godt, de kan!
Det er et altafgørende udgangspunkt, MEN OM. Så er vi sikre på, at det bliver barnet /
når vi møder forældrene i det tæe og familien, der kommer i centrum.
gensidigt forpligtende samarbejde om
vores ”fælles” børn og unge.
9. Kompleksiteten i kerneydelsen håndteres alene ved forøgelse af systemernes
egen kompleksitet. Derfor opererer vi også
10. Arbejdet skal give
med et todelt medarbejderideal: den professionelle didakker og den strategiske
medleder.
MENING
………………………….for både store og små
19
Sammenhængskraen i
amøbeorganisaonen
Fælles værdier
Fælles værdier er den sammenhængskra-, som er nødvendig for at etablere et godt og solidt
samarbejde l glæde for børnene.
Det overordnede mål er at få alle pædagogiske medarbejdere l at reflektere over sig selv og
hinanden som et samlet pædagogisk personale med ansvar for børnenes samlede skoledag.
Fællesskaber
Stamholdet
Vores grundantagelse er, at det er godt for børnene at starte
er
læringens by
i deres sociale fællesskab - først det helt store med morgenttecentral
sang og dere-er deres egen årgang.
Mogens Han
sen
Indskolingen og Mellemskolen holder morgensang på Store
Torv.
På rullende hverdage er der fælles morgensang på Store Torv for alle.
Her er mangfoldigheden og forskelligheden en styrke og heri skabes såvel de individuelle som
de fælles værdier for gruppen.
Amøbeorganiseringen betyder ikke, at alt ald er muligt. Dele af amøben er fas<rosset, således at andre kan være helt fleksible. I kommende skoleår vil der være et særligt fokus på udmøntningen af den særligt lre%elagte undervisning samt kvalificeringen af den. Her er det
særlige fokus på holddannelse ………….. eller re%ere etableringen af læringsfællesskaber!
TEAM
Hvis svaret er team, hvad var så spørgsmålet? Spørgsmålet var, hvordan vi håndterer den store kompleksitet. En privatprakserende medarbejder har ikke en
chance for alene at håndtere komplekse problemsllinger som et team bestående
af komplementære kompetencer kan. At de skal være selvstyrende siger sig selv,
når man ser på de mange diffuse ressourcer teamene skal bringe i spil.
Professionaliseringsmål
eamet
l
i årgangst
ciale må
so
g
o
Opgaver
l)
å
m
kan arbejde struktureret og vælge en relevant struktureringsgrad
e (fælles
ler
er- • Faglig
levsamta
e
g
lan og ov
o
p
r
re
e
n
læ
la
t
p
e
n
har en varieret intern læringskultur og plan for kompetenceud• elev
f overord
ejdelse a
rb
a
d
n
e
U
d
o
•
vikling
ål for peri
onomiske
ordnet m
me - o g ø k
p
,
o
e
e
ig
n
ss
e
arbejder bevidst med ny erfaringsskabelse og videndeling
nalemæ
angsteam
• Perso
fra de i årg ciale mål samt
d
u
r
e
rc
u
resso
ke og so
bruger varierede modeller for selvledelse og intern arbejdsorgaglige, es
sllede fa
r
re
te
v
e
o
it
v
t
m
nisaon
ak
replan sa
planlagte
af detaillæ ntning af dene
ls
e
jd
e
har en produkv, opgaveorienteret diskussionskultur v. møder
t udmø
• Udarb
ver konkre
vejelser o
har en bevidst, konstrukv fremadre%et og foregribende profesne.
ngen
a
rg
å
å
ts
p
sionalisme
annelse
ngsteame
• Holdd
ng af årga
ri
e
lu
a
v
e
de
• Løben
e
jd
Opgaver i stor
e
rb
a
teamet
• Pædagogisk
e refleksioner
over praksis m
• Pædagogi
hp. udvikling
ske diskussion
af denne
er
generelt og dr
te problems
ø-elser i forh
llinger
old l konkre• Holddanne
Videncenterteamene
lse på tværs af
st
or
teamets/årga
vedligeholder og
af STU-ressour
ngsteam—ud
cen.
møntning
• Løbende ev
sæ%er retning for de
aluering af stor
teamets/årga
faglige drø-elser.
ngens (sam)arb
20
ejde
Intraneet
•
Alle dagsordner, referater og meddelelser i øvrigt lægges i dokumentarkivet.
•
Storteamene har egne mapper, som bruges i samarbejdet omkring undervisningens lre%elæggelse, afvikling og
e-erbehandling.
•
Al koordinaon, skemalægning, lokale- og materialereservaon sker på intrane%et. Her sker også opsamlingen af
faglig viden i arkiv / samlemapper, ligesom der arbejdes på at lave en database med diverse skabeloner på udviklingsplaner m.m.m.
•
Faciliteterne i intrane%et anvendes i arbejdet med videndeling.
•
Fra intrane%et findes et link l skolekom
•
Sygefravær registreres på intrane%et. Her formidles også informaon om vikardækning, a-aler om kollegial dækning samt raskmeldinger.
aaler
•
Alle medarbejdere læser deres elektroniske post og tjekker dueslaget i kopirummet mindst 1 gang dagligt.
•
Klasseloggen alene anvendes l opsamling af informaon om eleverne.
Forældreintra
•
Forældreintra anvendes som eneste medium l kommunikaon med forældre samt bookning, informaonsvisning, billedarkivering m.m.m.
DIGITALISERINGSSTRATEGI PÅ HCA udarbejdes i løbet af 2013-2014
21
Den sammenhængende
SAKSET FRA SKOLEPORTRÆTTET
GENERELT
H. C. Andersen Skolen har siden skolens start i år 2000 arbejdet på at kvalificere organisaonsstrukturen, så den antog
karakter af amøbe. Det har været vores mål at skabe en amøbeorganisaon, der fleksibelt og selvreflekterende kan møde
de udfordringer, der viser sig fra skolens egen verden og fra den omgivende verden.
I vores evalueringskultur er dialog og forstyrrelse sat i system i et formelt feedback- og feedforwardsystem.
Ledelsesbegrebet bygger på en systemisk ledelsesforståelse ud fra antagelsen, at vi lever i et refleksivt moderne samfund
med nøglebegreber som konngens, kontekst, autopoiesis, selvreferenalitet, blinde ple%er og lpas forstyrrelse. Læringskonteksten er socialkonstrukvissk.
Vi har derfor arbejdet med selvstyre, selvstyrende team, fleksibel lre%elæggelse, professionalisering og ledelse som funkon på alle niveauer. Parallelt hermed arbejder ledelsen med den specielle ledelsesudfordring, det er at lede selvledede i
en offentlig kontekst med ’reguleret selvledelse’.
Vi forfølger tænkningen, at alle skal på organisaonsteoresk omgangshøjde for at kunne lede med på skolens vision og
mission generelt og på poliske beslutninger i særdeleshed.
DEN SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG PÅ HCA
At DSS har fået så fin en modtagelse i medarbejdergruppen mener vi skyldes to forhold:
1. at medarbejderne har forstået det grundlæggende vilkår for at udøve offentlig virksomhed som polisk ledet organisaon.
2. at medarbejderne har erkendt, hvem det er, vi er her for. Derfor danner børneperspekvet l enhver d udgangspunkt
for pædagogiske drø-elser, og målet er l enhver d at skabe så gode rammer for såvel det enkelte barns som fællesskabets læring.
Helt konkret betyder vores konstrukvisske læringssyn, at vi som voksne har ansvaret for at skabe de mest opmale rammer for, at barnet kan lære sig noget. Vi betragter rammer som både de fysiske og de sociale rammer omkring undervisningen, og det socialkonstrukvisske element i vores teoreske grundlag omsæ%er vi l læringsfællesskaber omkring det
enkelte barn.
Organiseringen af skoledagen bliver da også dynamisk og ikke fastlåst med bestemte moduler. Før heldagsskolekonceptet
på mellemtrinnet blev l, var det alene læringsmålene, der sa%e dagsordenen for, hvorledes dagen blev skruet sammen. Vi
har imidlerd må%et revidere vores amøbeplan, idet klubmedarbejdere og frivillige af indlysende årsager ikke kan sive ind i
dagen i forhold l de konkrete læringsmål. E-ermiddagene er derfor øremærket akviteter, hvor eksterne medarbejdere
er involveret. Et lbageskridt? Bestemt ikke. Amøbetænkningen er jo netop med l at håndtere ski-ende vilkår - også eksterne, så i stedet for at se denne binding som en hæmsko, betragter vi det som endnu en kontekst, der skal medtænkes i
planlægningen.
OM UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
Metoder er o-e strukturelle håndgreb l at håndtere forskelligheden i elevgruppen. MEN:
Vi mener, det er af afgørende betydning, hvordan den enkelte pædagogiske medarbejder TÆNKER undervisningsdifferenering. Vores udgangspunkt er følgende:
Alle børn har brug for at lære, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan planlægge og gennemføre en opgave for siden at
evaluere og reflektere over arbejdsprocessen med det sigte at se på, hvordan det har overførselsværdi l andre problemsllinger og sammenhænge. Intelligent adfærd indebærer, at vi er i stand l at lpasse, udvælge og forme omgivelserne
ved at kunne anvende analyske, kreave og prakske færdigheder.
Undervisningsdiffereneringens fokus skal således være på, hvorledes vi planlægger et curriculum, der kan øge elevernes
problemløsningsstrategier og tænkefærdigheder.
Med afsæt i ovenstående er differenering ikke holddannelse ALENE. Det er ikke niveaudeling i klasseundervisningen
ALENE. Det er ikke alternave akviteter for grupper af elever ALENE. Det er ikke at skabe forskellige læringsfællesskaber
med forskellig indholdsbearbejdning ALENE. Det er det hele og mere l! Fælles for alle disse differeneringskrumspring er,
at de pædagogiske medarbejdere hele den skal tænke tre aspekter inde i undervisningsplanlægningen: at kunne opdele i
overskuelige enheder, at kunne eksperimentere og at kunne lpasse kendte sammenhænge og kontekster.
Måske kan differeneringsudfordringen håndteres med en slags mental ”kogebog” med anvendelige problemløsningsredskaber, som man kan lbyde eleverne. Under alle omstændigheder hersker der ingen tvivl om, at vi i stedet for at lægge
vægt på indholdslæring og produkter skal hvile i proces og strategi, for netop her ligger svarene på, hvordan vi kan arbejde
med at udvikle og implementere en undervisning, som arbejder systemask med problemløsningsstrategier og tænkefærdigheder.
Rent holdningsmæssigt må vi i undervisningen fremme et klima, der opmuntrer l elevakvitet (det er den der arbejder,
der lærer) med respekt for det enkelte barns forudsætninger.
I DSS er der lagt op l at skabe rummelige læringsmiljøer med en bred vi-e af lgange, hvor differenering omfa%er såvel
elever med særlige behov som elever med særlige forudsætninger.
Så også svaret på differenering findes i den inkluderende orientering!
22
Skoledag på HCA
SAMARBEJDET
På H. C. Andersen Skolen samarbejdet det pædagogiske personale om børnenes udvikling og uddannelse, og de lre%elægger i fællesskab børnenes skoledag. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere og børnehaveklasseledere samarbejder i selvstyrende team omkring den konkrete planlægning, hvor de opsllede mål, årgangsteamet har opsllet for perioden, skal udmøntes i læreplaner for den enkelte årgang.
Fleksibilitet og selvrefleksion sæ%er os i stand l at møde de udfordringer, der viser sig fra omgivelserne og fra skolens
eget miljø. Vi erkender at vore handlinger skal målre%es ud fra overordnet og begrundet teori og ek, dvs. en overordnet
teori om, hvad der for os er sandt og en overordnet ek der viser, hvad vi synes er riggt og godt.
Kvalitetskriterier
Der er kvalitet i samarbejdet når:
* kompetencerne i medarbejder-gruppen er synlige og udny%es opmalt l gavn for elevernes undervisning og generelle
udvik-ling
* den enkelte medarbejder let finder anvendelse for sine styrkesider og føler sig forpligtet l at holde opmærksomheden re%et mod sam-men-hænge, hvor disse kan finde anvendelse
* det understø%er et holissk syn på barnet og dets generelle kompetenceudvikling på såvel det personlige som det intellektuelle og holdningsmæssige plan
* det understø%er medarbejderindflydelsen/autonomien/den professionelle medarbejder-rolle
* det stø%er virkelighedsnær undervisning som må tage sit udgangspunkt uden for skolens egen verden, men bearbejdes
med redskaber-ne der er udviklet inden for fagene
Dybest set er det IKKE interessant, hvordan der samarbejdes.
Det, der er altafgørende er, hvordan der ARBEJDES SAMMEN OM DET, VI ER HER FOR: BØRNENES LÆRING.
Derfor er vore kvalitetskriterier også skrapt re%et mod effekten af de%e samarbejde i forhold l undervisningen og børnenes generelle udvikling.
SAMARBEJDET MED FORÆLDRENE
Forældresamarbejdet på H. C. Andersen Skolen har nogle helt særlige forudsætninger både sprogligt og kulturelt. Det har
derfor fra skolens start været viggt at håndtere de%e vilkår. Derfor udarbejdede den første skolebestyrelse og ledelsen
som det allerførste følgende statement:
Skolen er også forældre
Samarbejdet med forældrene på H. C. Andersen Skolen tager udgangspunkt i, at forældrene er kompetente og gør deres
allerbedste som forældre.
Hvorfor er samarbejdet viggt?
En tæt dialog er livsvigg, fordi de udenomsfamiliære relaoner l stadighed bliver større. Vi bruger her sommefuglemodellen l at illustrere de%e. (Tegn selv stregerneJ)
forældre
andre voksne
barnet
søskende
andre børn
Der er reelt tale om en dobbelt socialisering af barnet, og barnet er aLængigt af, at begge vinger dur. Hvis barnet skal
riggt op at flyve, skal vingerne endda du sammen.
Vi ser det derfor som afgørende for en frugtbar skolegang, at samarbejdet med forældrene fungerer effekvt og i gensidig respekt. Ansvaret herfor er vores, og vi lstræber i struktureringen af fx. mødevirksomhed IKKE at iscenesæ%e en
fiasko.
Forældrenes akve deltagelse i skolen skal være både meningsfuld og være så fleksibelt lre%elagt, at forældrenes forskellige forudsætning for deltagelse kan imødekommes. En enlig mor l 7 kan fx. Ikke komme l 14 årlige skolehjemsamtaler og et lsvarende antal klassearrangementer. For at facilitere hendes mulighed for at involvere sig i sine børns skolegang, er vi nødt l at tænke alternavt og ud af æsken.
Ansvaret for, at alternave muligheder lbydes, er l enhver d vores. Derfor kan vi ikke redegøre for en skabelon, ud fra
hvilken vi bedriver skolehjemsamarbejde. Samarbejdet er som skolens organisering fleksibelt og styret af de deltagende
parters behov (elev, forældre, medarbejdere).
23
DSS
Den sammenhængende skoledag
Vi har valgt at lade DSS være krumtap for alle udviklingsiniaver på H.
C. Andersen Skolen., hvad enten de udspringer direkte af konceptet
eller bare ligger i pæn forlængelse af tænkningen bag den sammenhængende skoledag.
Derfor er de temaer, der er nævnt også temaer fra både DSS, NNS,
MBU, ISI, Talk and Move IT m.fl.
TEMA 1
STYRKELSE AF ELEVERNES FAGLIGHED GENNEM SPROG
Se under MBU to steder i dee hæe.
TEMA 2
Den sammenhængende skoledags entreprenører - om kerneydelser, overgange og samarbejdsflader
TEMA 3
Inklusion på H. C. Andersen Skolen - om værdier, holdninger,
systemak og køreplaner
TEMA 4
Organisatorisk systemasering af arbejdsgange i de selv- og
medledende team.
TEMA 5
Styrkelse af elevernes faglighed og trivsel gennem et systemaseret og målre%et arbejde med sundhed
24
TEMA 6
Udvikling af mangfoldige læringsmiljøer - herunder innovave, kropslige og digitale læringsmiljøer.
NNS-forandringsprojekt i samarbejde med Rising Ungdomsskole, Instuonen Abildgård og Instuonen HCA.
Vil du vide mere om mål, handlingsplaner og effektmålinger på de 6 temaer, kan du læse proces– og
dsplanen for DSS på HCA i sin fulde længde på følgende s:
Dokumenter > Aftalegrundlag > Fremtidens Skole > BØRNEMILJØET > Den sammenhængende Skoledag
Kerneelementer i børnemiljøet
Forpligtende koordineret
samarbejde og erfaringsudveksling
mellem de professionelle
voksne med henblik
på at etablere meningsfulde sammenhænge for
børn
h vo r
r
e
ø
j
l
i
nde m g som
e
r
e
d
u
l
In k
er si
v
e
l
p
o
ei
n
r
r
e
ø
g
b
a
t
e
l
l
l
e
a
de d
l
y
f
s
g
n
i
betydn ber
a
fællessk
Inddragelse
af
aktører i bø lokale
rne
brug af loka miljøet og
lområdet so
m
læringsrum
rnehøjde
ø
b
i
r
e
m
m
a
r
e
Fysisk
ter
som understøt
itet
v
ti
a
e
r
k
g
o
t
e
it
fleksibil
Børn og forældre involveres
i udviklingen af motiverende
læringsmiljøer
25
UNGEMILJØET
MILEPÆLE I H. C. A. HIGH
Lærerne i H. C. A. High:
1.
er engagerede og har store forventninger l elevernes præstaoner
2.
lbyder de unge mennesker udfordringer i forlængelse af
deres kompetencer
3.
medvirker akvt l at skabe et anerkendende og innovavt
læringsmiljø med en lpas grad af valgfrihed
4.
følger konsekvent og vedholdende op på manglende læringsadfærd
5.
insisterer og følger op på elevernes akve fremmøde
6.
har et tæt og forpligtende samarbejde med både elever og
forældre
7.
udarbejder handleplan for elever i særlige vanskeligheder
8.
føler ansvar for alle elever, lø-er i flok og trækker i samme
retning. Vi gør det a-alte og påtaler det åbent, hvis det ikke
er lfældet. I fald de%e ikke hjælper, beder vi om ekstern
hjælp
9.
forfølger en klar og åben kommunikaon mellem linjerne
10. søger og anvender elevfeedback l justering af læringsmiljøet
11. tager ansvar for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere omkring de elever, de er kontaktlærer for. Tager
ansvar for samarbejdet med øvrige partnerskaber samt
bruger partnerskaberne akvt ind i linjelbuddene.
12. medvirker ved videreudviklingen af linjeudbuddet og linjeindholdet
13. siger ja l at følge en fælles og toårig plan for fagene
14. Udmønter STU-ressourcen ud fra beskrevne og målre%ede
forløb for kat. 3- og 4-elever.
Det vil sige, at den STU-ansvarlige planlægger denne undervisning i samarbejde med den fagansvarlige. Der skal
foreligge mål m.v. for forløbene.
15.
Byder akvt ind i H. C. A. Highs opgaverække jfr. fælleskalenderen med beskrivelse af opgaver/funkoner/
arrangementer i HCA High
26
Vi betragter prakkker og brobygning m.v.
som et ltag med et velbeskrevet formål og
nogle konkrete aaler med angivelse af:
a. Formål
b. Kontaktperson på skolen og prakkstedet med aaler om kontaktmuligheder
c. Kommunikaonen i prakkperioden
med a) eleven b) prakkstedet, hvor
den FORNØDNE opfølgning kan finde
sted
d. Evaluering med eleven og de relevante
kontaktpersoner – gerne løbende men
som minimum ved prakkperiodens
udløb
9.klasse-elever opfordres l selvstændigt at
opsøge prakksteder og at medvirke ved
etableringen af egen prakk.
Øvrige aaler:
a.
Det nuværende linjelbud fortsæer l og med skoleåret 13-14,
hvoreer det revideres. Elevernes
valg af linje sker for to år ad gangen.
b.
Beslutningsveje synliggøres, og beslutninger offentliggøres v. opslag i
forberedelseslokalet
c.
Forældreintra anvendes fra starten
af skoleåret 2012-2013
d.
Opdeling af 8. og 9. klasseelever
sker fra 1. april.
e.
Øvrige team orienteres løbende via
deres ST-koordinator om elever
med særlige handleplaner i H. C. A.
High
kerneelementer
I Odense Kommunes pjece om UNGEMILJØER hedder det:
Spændende læringsmiljøer der fastholder elevernes lyst l at lære.
Fokus på teori og praksis og koblingen mellem disse – gerne i samarbejde
med ungdomsskolen, frids- og ungdomsklubber, foreningslivet, erhvervslivet og lokalsamfundet.
Styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne med særlig vægt på
brobygning for at styrke deres valg af ungdomsuddannelse.
Eleverne skal lskyndes l at deltage i mange forskellige fridslbud som
f.eks. ungdomsskolens almen undervisning, ungdomsklubberne og foreningslbud.
Der skal være et stort udvalg af fag, som de unge er moveret for og
eerspørger.
Tilbud om erhvervsklasser i samarbejde med ungdomsskole, erhvervsskole og arbejdsmarked. Flere idræts- og bevægelseslbud i skoleden i
samarbejde med det lokale frids- og foreningsliv.
27
INKLUSION
Inklusionsteamet
Beskrivelse af inklusionsteamet
Inklusionsteamet er et dynamisk, operaonelt og sagsbehandlende team, som er organisatorisk forankret i skolen.
Inklusionsteamet består af et antal medarbejdere, som lsammen udgør et handlingsorienteret team,
som skal medvirke l, at vi i arbejdet med vores elever er på re%e vej i forhold l skolens inklusionsvision, - såvel i det konkrete og daglige arbejde som i kvalificeringen af det overordnede, langsigtede og
tværfaglige.
Formålet er at:
•
gøre os proakve i stedet for reakve, ...altså medvirke l at skabe et proakvt miljø. Dvs.
sikre teoresk indsigt for at øge den prakske gennemslagskra-.
•
medvirke l at vi finder ud af hvad der kendetegner børn i en helt almindelig og sund udvikling
og så lføre de udfordrende børn mere af det helt almindelige
•
medvirke l holdningen: vi skal skabe det vi vil ha’, fx gennem en anerkendende dialog.
•
hjælpe medarbejderne med at være ”den betydningsfulde voksne og regulerende anden”.
Pædagogisk relaonskompetence. Men frem for alt at forblive professionelle og autenske
voksne.
•
medvirke l at fly%e vores bevidsthed fra ”behandlingskrævende” l ”kræver bevidste handlinger”. Vi betragter veluddannede medarbejdere som den væsentligste ressource.
Opgaverne for inklusionsteamet er:
•
Beskrive, udvikle og evaluere organiseringen af særligt lre%elagte indsatser og inklusionsfremmede ltag på skolen.
•
Ved 3 årlige KLASK (teamsamtaler) drø-e og udmønte fordeling af skolens ldelte STUressourcer med særligt fokus på forebyggende og foregribende indsatser.
Inklusion er den dynamiske og vedvarende
proces, hvori skolen
øger mulighederne for
tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab,
aktiv deltagelse og højt
læringsudbytte for alle
elever. I denne proces
tages der særligt hensyn til de elever, som
er i faregruppen for
marginalisering, eksklusion og lavt fagligt
udbytte
Jo mere spe
cielle børne
ne
er …. desto
mere skal d
e
ha’ af det alm
indelige…...
Inklusions
KVIS-vejle
teamet
der—dans
k
:
C
h
a
rl
o
tte Lyhne,
•
Sikre hensigtsmæssige procedurer for, hvordan arbejdet med undervisningsdifferenog Louise
Mac
ering og holddannelse systemask iværksæ%es i forhold l undervisningen af elever, KVIS-vejleder—m
a
tematik: Jo h
og Kristina
hnny Kwa
hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og stø%e
E
sniak
AKT-team rnstsen
: Bent Sko
v
d
A
a
l
rv
Møller og
idsen
•
Løbende kvalificerer de forebyggende indsatser og overgange (børnehus-skole,
Mads Dahl
DSA-vejle
indskoling-mellemskole, mellemskole-ungeskole, ungeskole-ungdomsuddannelse.
der: Iben K
arlsen Mon
bricius
ie og Mik F
aSundheds
Desuden:
plejerske K
ate Falden
Læsevejle
de
(S
Afdelingsle r. Helen Kjærsgaard øs)
•
Beskrive retningslinjer for hvornår / hvordan den enkelte lærer / lærerteam kan
der - Maria
nne Jus
indhente rådgivning og vejledning ved skolens egne rådgivere og interne vejlede- Afdelingsleder Mohamme tesen
d Bibi
re, sundhedsplejerske og psykolog
28
UDMØNTNING AF STU-RESSOURCEN
STU-merne ligger hos den enkelte medarbejder men lhører
vore elever med særlige
behov. Timerne udmøntes i storteamene e-er anvisning fra vejlederne.
Omstående tests sikrer diagno-
scering og afdækning af behov
med henblik på at kvalificere
handleplanerne for det enkelte
barn. Samdig sikres muligheden
for at anvende holddannelse som
specialpædagogisk redskab.
Da det er de primære voksne
med kompetence inden for de pågældende område, der yder stø%en,
bør der l stadighed arbejdes med
kompetenceudvikling på det specialpædagogiske felt, så indsatsen udmøntes på så kvalificeret måde som
muligt.
SÆRLIG TILRETTELAGT UNDERVISNING
SÆRLIG TILRETTELAGT
UNDERVISNING er mange ng.
Til venstre er det 3.a
med deres dragehistorier—en differeneret
opgave selvom det ser
ens ud. Og l højre
drenge, der er i færd
med at fabrikere en
fiskestang, så de kan
fiske staveord op af en
spand.
I skolen sk
al man træ
varsomt fo
de
r her bliver
menneske
r "l
GENERELT OM VEJLEDERE
Det daglige arbejde med samtlige elever
tager udgangspunkt tænkningen bag
MI-teorien; at god undervisning tager
udgangspunkt i elevens potenaler.
Denne tænkning anvendes også i den
særligt lre%elagte undevisning.
På den måde betragtes barnet ikke ud
fra et underskuds– eller
mangelparadigme men ud fra et
vækstparadigme.
Da et godt kendskab l eleven er det
bedste udgangspunkt for undervisnings
og aLjælpningsstrategier, foretages
den særligt lre%elagte undervisning så
vidt det er muligt af elevens kendte
lærere med de nødvendige kompetencer. Disse modtager l gengæld
vejledning og sparring fra bl.a. vejleder-
ne, som i højere grad fungerer som
vejledere for lærerne end som
undervisere for eleven. De er bl.a.
behjælpelige med at planlægge
undervisningen, finde niveaumæssigt
egnet og relevant materiale i forhold
l storteamets tema.
Når udgangspunktet tages i den
enkelte elevs potenale kan man ikke
længere tale om at være bagud eller
for den sags skyld foran. For hvordan
kan man være foran eller bagud i
forhold l sin egen udvikling. Man kan
derimod afdække forskelle i
læringstempo og –sl, så det enkelte
elev sikres passende udfordring af sit
potenale ligesom man kan tale om
stagnaon, træghed eller forøgelse i
indlæringstempo.
Vejledern
e
med syn arbejder til sta
dighed
lighed o
g
hed. De
n enkelt tilgængelige medarb
er til gen
ejder
g
registre æld forpligtet p
re, hvorn
å at
år han /
behov fo
hun har
r
hos vejl hjælp og søge
den
ederne.
29
VEJLEDERKULTUR OG VEJLEDTES KULTUR
Som vejleder på H. C. Andersen Skolen
Langsigtede opgaver:
forventes det, at du laver en prioriteret liste over opgaver, som du vurderer er relevante iniaver for skolens elever og personale på dit område.
beslu%er du i samarbejde med ledelsen,
hvilke opgaver, der skal løses det kommende skoleår og inden for hvilken dsramme.
dokumenterer du dine indsatser
deltager du i de mødefora, du vurderer relevante og givende for din og andres vejlederfunkon
Adhoc-opgaver:
løser du nødvendige adhocopgaver i forhold l din funkon
synliggør du din funkon og de arbejdsopgaver din funkon indeholder
bringer du passende forstyrrelse ind på
fællesmøder og på intra
Som medarbejder (vejledt) på H. C. Andersen
Skolen
deltager du akvt i skolens feed-back- og
feedforwardsystem
holder du dig ajour med vejledningslbuddene og søger akvt vejledning i forhold l
din undervisning / dine elever.
anvender du vejledningen / sparringen i
din undervisning / i dit arbejde med eleverne og følger op på a-alte handleplaner
og a-aler omkring klassen / eleven.
AKT-VEJLEDER
DET VÆSENTLIGSTE MÅL ER AT SIKRE
BØRNENES GLÆDE VED AT GÅ I
SKOLE
KVALITETSKRITERIER
• Når der er udveksling mellem teori
og praksis i arbejdet med urolige
eller behovskrævende elever.
• Når medarbejderne besidder den
nødvendige viden for at kunne
håndtere samarbejdet omkring og
arbejdet med børn med særlige
behov.
MÅL
At alle pædagogiske
medarbejdere udvikler en fælles
forståelse af grundlæggende
forhold i arbejdet med børn med
særlige behov med
udgangspunkt i relevante
udviklingsteorier.
At alle pædagogiske
medarbejdere udvikler redskaber
som sæ%er dem i stand l mere
kvalificeret at kunne håndtere
arbejdet med behovskrævende
elever i dagligdagen.
KONKRETE ARBEJDSOPGAVER
Vejlederen deltager i teamintervension på årgangene. Her lbydes
vejledning og sparring på udfordringer med den aktuelle elevgruppe. Intervenonen giver teamet
mulighed for selv at håndtere deres sårbare elever.
Vejlederen bruger sin faglige viden
inden for feltet l at vejlede teamet og kvalificere indsatserne på
årgangen i storteamet.
Vejlederen kan i særlige lfælde
lave opsøgende virksomhed i
hjemklasserne / holdene e-er
a-ale.
Vejlederen deltager i møder i in-
Deltage i KLASK hvor konkrete a-aler indgås
Det er ikke lyst
en der driver
værket … det
er værket, de
r
driver lysten…
………..
klusionsteamet
GRIB BØRN I
AT GØRE DET
RIGTIGE!
30
KVIS-VEJLEDER - dansk
DET VÆSENTLIGSTE MÅL ER AT
SIKRE
BØRNENES GLÆDE VED AT GÅ I
SKOLE
KVALITETSKRITERIER
• Når der er udveksling mellem
teori og praksis i arbejdet med
elever med særlige behov.
• Når medarbejderne besidder
den nødvendige viden for at
kunne håndtere samarbejdet
omkring og arbejdet med børn
med særlige behov.
met og kvalificere indsatserne i
storteamet.
Vejlederen kan i enkelte lfælde lave opsøgende virksomhed i
hjemklasserne / holdene e-er
a-ale.
Derudover forventes vejlederen at
løse følgende opgaver
Fortsæ%e opbygningen af en
li%eratur– og materialesamling
på området samt arkivering af
testresultater
Vejlederen deltager i møder i
inklusionsteamet
Medvirke ved e-erbehandling
af de diagnosske prøver
Deltage i KLASK hvor a-aler indgås
Foretage indkøb af testmaterialer
Afdække og udrede udvalgte
børn med særlige behov samt i
samarbejde med teamet udarbejde en handleplan for arbejdet med eleven.
MÅL
At sikre at alle elever
med særlige behov
spo%es, udredes og tages hånd om
KONKRETE
ARBEJDSOPGAVER
Vejlederen bruger sin
faglige viden inden for
feltet l at vejlede tea-
KVIS-VEJLEDER - matemak
Mål for funkonen er
At sikre at elever med særlige
behov spo%es og udredes og
tages hånd om
Konkrete arbejdsopgaver
Vejlederen bruger sin faglige
viden inden for feltet l at
vejlede teamet og kvalificere
indsatserne i storteamet.
At sikre afdækning og udredning
af børn med særlige behov samt
stø%e teamet i udarbejdelse af
undervisningsplan for det enkelte behovskrævende barn.
Fortsæ%e opbygningen af en
li%eratur- og materialesamling på
området
Foretage indkøb af og systemasere testmaterialet i forbindelse
med ovennævnte, og medvirke
ved e-erbehandling hvor det
giver mening.
Deltage i KLASK hvor a-aler indgås
Deltager i møder i inklusionsteamet
31
Dansk som andetsprogsindsatsen i den daglige undervisning
Dansk som andetsprog er først og
fremmest en dimension i alle fag,
og dernæst en særligt veldokumenteret og planlagt STU-undervisning,
som skal sikre, at vore tosprogede
elever sprogligt, fagligt og kognivt
kommer på omgangshøjde med deres jævnaldrende etnisk-danske
klassekammerater. Undervisningen
kan udmøntes på følgende måder:
Den kulturelle
turel identet og lværelse samt
kulturfærdighed og kulturforståelse. De%e kan med fordel foregå
i klassen med den samlede elevgruppe.
rygsæk skal
ikke sættes af
altså
ved skolens
hovedindgan
g
ly%e, tale, skrive, læse)
undervisning af enkeltelever /
grupper af elever med særligt
fokus på fx sprogfærdighed
(udtale, retstavning, bøjning,
sætningsbygning, tekstsammenhæng, ordforråd og betydning)
eller sproglegnelse
(indlæringsstrategier og kommunikaonsstrategier) eller begrebsdannelse (forforståelse).
som
et” betragtes
progkørekort
”s
i
er
pl
em
st
hed i
Elever med to
opmærksom
æver særlig
kr
r
de
e,
rc
en ressou
en.
kulturelle
undervisning
od den ekstra
m
es
tt
re
r
bø
heden
en også
Opmærksom
llesskabet, m
at tilbyde fæ
r
ha
,
rn
ba
e
inger, der er
bagage dett
e problemstill
ig
gl
ro
sp
og
relle
k.
mod de kultu
nd end dans
etnisk baggru
n
de
an
en
r
når man ha
kulturbevidsthed
(sammenligning mellem dansk
kultur og elevens egen kulturelle
baggrund, bevidsthed om tokul-
DSA-undervisning som en integreret del af den øvrige undervisnings i elevernes klasser (se,
Støe og vejledning
Der lbydes l stadighed hjælp fra
DSA-vejlederen l lre%elæggelse af
undervisningen i og med dansk som
andetsprog - både i forhold l den
særligt planlagte STU-undervisning
og dansk som dimension i alle fag.
Den interkulturelle dimension
"at have evne og vilje #l at
acceptere og forstå tværkulturelle
situa#oner samt håndtere den
kulturelle kompleksitet ethvert
demokra#sk samfund består af".
DSA-VEJLEDER
DET VIGTIGSTE MÅL ER AT
SIKRE, AT ALLE ELEVER LÆRER
MEST MULIGT OG FÅR DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT UDNYTTE DERES POTENTIALER
KVALITETSKRITERIER
• Når der er udveksling mellem
teori og praksis i arbejdet med
elever med særlige behov.
• Når medarbejderne besidder
elever med særlige
behov spo%es, udredes og tages hånd
om.
KONKRETE
ARBEJDSOPGAVER
Vejlederen bruger
sin faglige viden inden for feltet
l at vejlede teamet og kvalificere indsatserne i storteamet.
den nødvendige viden for at
kunne håndtere samarbejdet
omkring og arbejdet med børn
med særlige behov.
Vejlederen kan i enkelte lfælde lave opsøgende virksomhed
i hjemklasserne / holdene e-er
a-ale.
MÅL
At sæ%e fokus på dansk som
andetsprog som dimension i
alle fag
Vejlederen deltager i møder i
inklusionsteamet
Vejlederen er en del afMBUprojektet
Deltager i KLASK
Derudover forventes vejlederen at
løse følgende opgaver
Fortsæ%e opbygningen af en
li%eratur- og
materialesamling på området
samt arkivering af testresultater
I enkelte lfælde afdække og
udrede udvalgte børn med
særlige, sproglige behov
At sikre at alle tosprogede
32
DIAGNOSTICERENDE OG OBLIGATORISKE TESTS
Test skal kvalificere
lærerens muligheder for at differenere.
undervisningen således at den tager afsæt i elevens kompetencer, hvorpå der udarbejdes handleplaner ud fra elevens potenaler.
dlig indsigt og iværksæ%else af dlig indsats
Læse- og staveprøver
0. klasse:
Sprog – og tegnetest: tages af Psykolog og talepædagog
Dansk lyd- og bogstavtest: tages på alle elever i 2. halvdel
af 0. klasse.
SPU: tages på alle elever i begyndelsen af 0. klasse.
SPU: tages igen i maj på bekymringselever
CHIPS: tages i april på alle elever
6. klasse:
august/september måned: ST6
Maj: TL1
7. klasse:
september måned: ST7
8. klasse:
august/september måned: ST8
9. klasse:
August/september måned: ST9
Specielt for tosprogede elever:
1. Klasse
IL-basis: hele året
maj måned: SL MINI 1
CHIPS: tages i maj måned på bekymringselever
2. klasse:
maj måned: SL MINI 2
En intersprogsanalyse
Denne skal indeholde en vurdering af følgende:
* ordforråd
* Sproglig korrekthed
* Ly%e-, gæ%e- og kommunikaonsstrategier
Ministeriets sprogscreeningsmateriale ”Vis hvad
du kan”
3. klasse:
maj måned: SL60
August + maj: DVO
Det vurderes fra barn l barn, hvilke tests der skal anvendes og hvornår.
4. klasse:
maj måned: SL40
Matemakprøver
0. klasse: MG0
5. klasse:
august/september måned: ST5
Elever som er opmærksomhedskrævende læsere testes
med SL40 og Læs 5
1. klasse: MG1
2. klasse: MG2,
OSV.
…. Men vi kan sørge for at anvende
testene l at justere undervisningen
i forhold l enkeltelever eller grupper af elever.
Diagnoscerende tests siger først og
fremmest noget om undervisningens effekt.
Vi bør også næste år have mere opmærksomhed reet mod anvendelsen af de naonale tests.
33
Når (ikke hvis) du har brug for hjælp….
Vi kommer alle fra d l anden i tvivl om, hvorvidt vi gør det rigge. Nogle gange kommer vi endda i afmagt uden mulighed
for at forstå situaonen og /eller gøre noget ved den. Det er ingen skam at have brug for hjælp—det er en skam ikke at bede
om den hjælp, der er lgængelig, og som faksk er en del af det beredskab, vi har bygget op l arbejdet med vore mange
elever i specifikke vanskeligheder.
Der er mange typer hjælp lgængelig
observaon af barnet / gruppen / klassen
i hjemklassen (husk forældrenes samtykke) - evt. med videooptagelse.
Se spalten l højre
rådgivning om adfærdsregulering eller
hjælp l selvhjælp
henvisning l relevant li%eratur
lbud om samtaler med forældre
lbud om samtaler med elev
henvisning l anonym rådgivning
henvisning l én af vejlederne
Observaon i klassen
Andre lbud
Forinden observaonen skal du
give den observerende klar besked om, hvad du ønsker observeret.
barnets samspil med kam-
med almindelige børn” (Gi%e
Møland)
merater (husk forældresamtykke)
A-al også hvordan, hvor og
hvornår, der skal meldes
lbage på observaonen.
MANGELPARADIGME
♦
sæ%er eke%er på mennesker
♦
diagnoscerer svagheder
♦
specialiserede behandlingsstrategier
♦
- o-e Yernet fra enhver sammenhæng
♦
adskiller den enkelte fra de øvrige
♦
kammerater
♦
bruger særligt materiale
♦
opdeler barnets liv i specifikke adfærdsmæssige og uddannelsesmæssige mål
♦
specialundervisningsforløb er adskilt fra det
øvrige uddannelsesprogram
”kollegial forstyrrelse” - et lbud om
teoresk input eller inspiraon l at
dit samspil med barnet
undervisningssituaonen og
barnet
åben rådgivning for forældre under
tlen ”Almindelige vanskeligheder
barnet (husk forældresamtykke)
gruppesamtaler for udvalgte grupper
håndtere børn med særlige behov
hjælp l udarbejdelse af handlingsplan for børn med særlige behov
hjælp l samtaler i klasserne om
sprog, adfærd, venskaber, oplevede
problemer m.m.m
VÆKSTPARADIGME
♦
undgår eke%er
♦
autensk vurdering - fokuserer på styrkesider
♦
hjælper i lærings- og vækstprocessen gennem righoldige og varierede akviteter og
oplevelser, som har sammenhæng med
livet
♦
opretholder barnets kontakt med kammeratskabsgruppen
♦
bruger materialer og strategier der passer
l alle børn
♦
opretholder barnets integritet som et helt
menneske, når der evalueres
♦
samarbejder specielle forløb med gruppens læreplan og personale
34
Inklusionsteamet på arbejde
35
SAMARBEJDET MED BØRN- OG FAMILIEAFDELINGEN
Samarbejdet foregår på flere måder a+ængigt af funk"onsområde og kontekst:
Socialrådgiver: ad-hoc rådgivning i konkrete elevsager
Sundhedsplejerske: I egenskab af medlem af skolen Sundheds- og trivselsudvalget deltager sundhedsplejersken i udvalgte teamsamtaler med skolens inklusionsteam
Skolepsykolog: medlem af inklusionsteamet – deltager på udvalgte teamsamtaler
Ungepsykolog – deltager på udvalgte teamsamtaler
Småbørnspsykolog – deltager på udvalgte teamsamtaler
Familiebehandler – deltager på udvalgte teamsamtaler
Dialog i stedet for underretning: Vi har siden 2010 arbejdet intenst med styrkelse af
det tværfaglige samarbejde mellem børn- og ungesocialrådgivningen og skolen med
det formål at opnå dlig indsats og dlig inddragelse af familierne. Denne formelle
pla<orm for det tværfaglige samarbejde med fokuseret opmærksomhed og en forpligtethed på handling ud fra eget fagområde giver reel mulighed for at hjælpe familierne i deres vanskeligheder.
Opgaverne for inklusionsteamet er:
Beskrive, udvikle og evaluere organiseringen af særligt lre%elagte indsatser og inklusionsfremmede ltag på skolen.
Ved 3 årlige KLASK (teamsamtaler) drø-e og udmønte fordeling af skolens ldelte
STU- ressourcer med særligt fokus på forebyggende og foregribende indsatser.
Sikre hensigtsmæssige procedurer for, hvordan arbejdet med undervisningsdifferenering og holddannelse systemask iværksæ%es i forhold l undervisningen af elever, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og stø%e
Løbende kvalificerer de forebyggende indsatser og overgange (børnehus-skole, indskoling-mellemskole, mellemskole-ungeskole, ungeskole-ungdomsuddannelse.)
Desuden:
Beskrive retningslinjer for hvornår / hvordan den enkelte lærer / lærerteam kan indhente rådgivning og vejledning ved skolens egne rådgivere og interne vejledere,
sundhedsplejerske og psykolog
36
TEAM-INTERVENSION
Intervensionskoordinator på hele skolen: Bs
Skolens vejlederkorps inkl. udviklingskoordinator Mm inddrages i forhold l relevante problemsllinger i teamene
Beskrivelse af team-intervenon:
Formålet med team-intervenonen er gennem en vejledningsproces at
støe det pædagogiske personale l at udvikle inkluderende læringsfællesskaber.
Det er teamets egne problemsllinger, der er udgangspunktet for vejledningen, men omdrejningspunktet i vejledningen er konnuerligt reet mod fællesskabet.
I vejledningen arbejdes med en palet af metoder og handlemuligheder, der
kan inddrages l afdækning af muligheder og begrænsninger, samt l udvikling af nye perspekver og handlemuligheder i praksis.
Eer opstartsmødet mellem PPR, ledelse og årgangsteam udarbejder PPR en
procesoversigt, der skaber større indblik i metoden og synliggør roller og forventninger l deltagerne.
37
Resultatkontrakt 2013
Kontraktens baggrund og fokus
Denne resultatkontrakt for H. C. Andersen Skolen er indgået mellem Skoleafdelingen og skoleleder Anna
Vadgaard. Kontrakten gælder for 2013, men kan indeholde beskrivelse af udviklingen i et længere dsperspekv.
Baggrund
Børne- og ungeområdet i Odense Kommune står midt i et paradigmeski-e i retning af visionen om ”Ny virkelighed – Ny velfærd” som svar på de udfordringer, den kommunale velfærd står overfor.
Børn- og Ungeudvalget har i 2012 formuleret ”Sammen på spring” – en ny polik for børn og unge, der omsæ%er tankegangen fra ”Ny virkelighed – Ny velfærd” l indsatsen overfor børn og unge, og som sæ%er fokus på de hovedudfordringer, hvor der er brug for at tænke nyt og ambiøst. ”Sammen på spring” handler
om at styrke børn og unges læring og uddannelse, mindske uligheden i sundhed og trivsel og om at styrke de
forpligtende fællesskaber, hvor der er plads l alle børn og unge, og hvor forældre, frivillige og lokalsamfund
er akve medspillere.
Bevægelsen omkring ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” omsæ%er tankesæ%et i ”Ny virkelighed –
Ny velfærd” og ”Sammen på spring” l retning på børn- og ungeområdet. Der arbejdes med følgende sigtelinjer i det sammenhængende børne- og ungeliv:
Vi er ambiøse for alle børn og unge, og vi sigter e-er at skabe:
Styrket læring og undervisning, der leder frem mod uddannelse og en akv lværelse som ung og voksen. Den faglige rygsæk skal være tungere og alle skal have lpas udfordringer, både de dyggste og
dem, der oplever vanskeligheder.
•
Sundhed og trivsel, der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse. Trivsel er en nøgle
l movaon og overskud l læring. En sund opvækst med trivsel skal ruste børn og unge l at bryde
med mønstre fra negav social arv.
•
Fællesskaber – sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. I Det sammenhængende børne- og ungeliv
er alle kræ-er i lokalområdet medskabere af en ny velfærd for børn og unge. De almene lbud i lokalområdet skal styrkes, så de bliver rustet l at inkludere flere børn og unge i de nære fællesskaber og
give alle et lø-.
•
38
Evalueringskæde:
Elever
Tilsyn
Skole-
Team
Politikere
Skoleafdeling
ledelse
Feedback
Feedback
Feedback
Resultater
Resultater
Resultater
Skolebestyrelsens
kommentarer
Dokumentation
* Politisk
* P dagogisk
Evaluering og kvalitetsudvikling
Resultatkontrak<orord fortsat…………...
Inden for den samlede bevægelse står en ny og sammenhængende skoledag for 0.-3/6. klasse centralt. Den
sammenhængende og længere skoledag vil skabe behov og mulighed for en lang række øvrige omsllinger,
der kan være med l at lø-e de samlede udfordringer på området.
”Ny virkelighed – Ny velfærd” et viggt element i arbejdet med temaerne i kontrakten, idet tænkningen
omkring innovave løsninger i samarbejde med det øvrige samfund er yderst relevant i forhold l at udvikle
og fremdssikre kvaliteten i folkeskolen samt at sikre en opmal ressourceudny%else.
Et væsentligt element i ”Ny virkelighed – Ny velfærd” er en innovav lgang, hvor alle medarbejdere og
ledere bidrager akvt l at skabe nye løsninger i forhold l undervisning og administrave opgaver på skolen.
Kontraktens fokus
Kontrakten for 2013 fokuserer udelukkende på de særligt vigge udviklingsopgaver, som er beslu%et af det
poliske udvalg og/eller af den øverste administrave ledelse i Børn- og Ungeforvaltningen. Kontakten skal
således ikke betragtes som en komplet liste over vigge opgaver, som skolen skal løse i 2013.
Kontrakten er opdelt i følgende temaer med kontraktmål, som skolens ledelse vil blive vurderet på i forbindelse med opfølgningen:
• Den sammenhængende skoledag
• Børnemiljøer
• Ungemiljøer
• Digitaliseringsstrategi
• Inkluderende fællesskaber
Sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på skolen
Der kan i målene for børnemiljøerne og strategierne være angivet fælles mål for skoler og daginstuoner.
Resultatkravene vil dog ald kny%e sig l den enkelte skole.
Det er skolens opgave med stø%e fra Skoleafdelingen at sørge for at leve op l kontraktmålene.
39
Lyset, i hvilket vi ser resultatkontrakten, er netop billedet af den dobbeltbundne medarbejderprofil, som anerkender det poli"ske systems ret "l at kræve forhold, det skønner vig"ge, sat på dagsordenen i folkeskolen.
Det bliver så den professionelle didak"kers opgave at omsa1e poli"ske visioner og målsætninger i konkret pædagogisk praksis.
4.1.3 Delkonklusion - medarbejderkompetencer (fra Annas afgangsprojekt)
Sammenfa%ende om medarbejderbegrebet og medarbejderkompetencer kan man sige, at den enkelte medarbejders
lærings- og forandringskapacitet er selve den lærende organisaons grundbrændsel, ligesom den enkeltes begribelse
af organisaonens funkon og strategiske vilkår er læringsledelsens forudsætning. For hvordan skal den enkelte medarbejder kunne tage ansvar for andet end sig selv uden at kunne basere sine handlinger på et organisatorisk helhedssyn, og hvordan skal ledelse som funkon kunne udøves på alle niveauer, hvis den enkelte ikke ved, i forhold l hvad
og hvilken udvikling, han eller hun skal lede sig selv? Medledelse fremstår derfor også for mig som et succeskriterium
for en lærende organisaon. Når den enkelte medarbejder på baggrund af et organisatorisk helhedssyn og med egen
læringskapacitet som lø-estang er i stand l at lede med på den fælles udvikling, da kan læringsmaskinen, der bruger
eget output som nyt input l stadighed producere refleksioner af anden orden og dermed også vedblive at kvalificere
både opgaveløsning og egen funkonsevne.
Som afslutning på de%e afsnit kan man pege ind på en hypotese om, at professionsidealet på H. C. Andersen Skolen,
’Den professionelle didakker’ enten ikke helt slår l eller måske snarere kan blive det aspekt af medarbejderidealet,
der på medarbejdersiden repræsenterer det lsvarende ledelsesbegreb: værdiledelse, mens den anden del af ledelsesbegrebet: strategisk ledelse kalder på en pendant i medarbejderdiskursen som måske kan betegnes en ’strategisk
medleder’. Det er min hypotese, at opgaveløsningen og implementeringen reformer på folkeskoleområdet vil være
aLængig af denne dualisske tænkning eller tvedeling af professionsidealet.
40
2. Fælles udviklingsmål
Tema: Realisering af Den sammenhængende Skoledag
Fra august 2013 indføres Den sammenhængende Skoledag for 0.-3. klasse. Rammerne er polisk
fastlagt, men skolen har et stort lokalt råderum i-. indholdet i skoledagen.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
At skabe en sammenhængen- Skolen skal udarbejde en plan Skolen skal indsende endelig
de skoledag for 0.-3. klasse ud for udformningen af den nye
procesplan l Skoleafdelingen
fra rammerne om den poliskoledag, som træder i kra1. juli 2013.
ske beslutning om Den samaugust 2013 og realiseres i lømenhængende Skoledag.
bet af skoleåret 13/14.
Skolens arbejde med Den sammenhængende Skoledag indgår i kontraktsamtalen med
skolechefen.
Tema: Udvikling af børnemiljøer
Et udviklingsarbejde omkring de yngste, der både foregår lokalt på skolen, og mellem skoler og
instuoner i lokalområdet.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
Lokalt børnemiljø:
Der skal på egen skole formuSkolens arbejde med børneleres konkrete mål og indsatmiljøer indgår i kontraktsamSkolen og daginstuonerne
ser for hver enkelt af de fem
talen med skolechefen.
skal skabe moverende og
kerneelementer.
kreave læringsrum, hvor alle
Der skal i den forbindelse kunbørn involveres, udvikler sig
ne redegøres for status med
og er en del af et fælleskab.
arbejdet med hver af de fem
kerneelementerne.
Tværgående børnemiljø:
Ledelseskollegiet skal understø%e det lokale ejerskab l
bevægelsen: Et sammenhængende børne- og ungeliv.
Ledelseskollegiet skal sikre et
koordineret samarbejde mellem medarbejdere, aktører i
lokalsamfundet og forældre l
gavn for børnene i form af moverende og inkluderende læringsmiljøer, samt at le%e
overgange mellem daginstuon, skole og frid.
Der skal i Ledelseskollegiet formuleres konkrete mål og indsatser for hver enkelt af de
fem kerneelementer.
Halvårlige opfølgningsmøder
med repræsentanter fra Skoleafdelingen og Instuonsafdelingen.
Ledelseskollegiet giver en status på arbejdet med mål og
indsatser på alle fem kerneelementer.
41
Tema: Udvikling af ungemiljøer
Et udviklingsarbejde omkring de ældste, der både foregår lokalt på skolen, og mellem skoler og
uddannelsesinstuoner og andre aktører i lokalområdet.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
Lokalt ungemiljø:
Der skal på egen skole formuSkolens arbejde med ungemilleres konkrete mål og indsatjøer indgår i kontraktsamtalen
med skolechefen.
Skolen skal skabe moverende ser for hver enkelt af de fem
kerneelementer.
og kreave læringsrum, hvor
alle unge involveres, udvikler
Der skal i den forbindelse kunsig og er en del af et fælleskab,
ne redegøres for status med
som gør alle i stand l at genarbejdet med hver af de fem
nemføre en ungdomsuddankerneelementerne.
nelse.
Tværgående ungemiljø:
At sikre et koordineret samarbejde mellem medarbejdere,
aktører i lokalsamfundet, ungdomsuddannelser og forældre
med henblik på at skabe moverende og inkluderende læringsmiljøer, der styrker de
unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Der skal i partnerskaberne formuleres konkrete mål og indsatser for kerneelementerne.
Opfølgning på et årligt temamøde og halvårlige opdateringer på bloggen ungemiljoeeriodense.dk
Tema: Øget digitalisering i skoler og daginstuoner
Skoler og instuoner skal med udgangspunkt i digitaliseringsstrategien udbrede digitale arbejdsog læringsformer.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
Skolen og daginstuonerne
Skolen skal implementere den Skolen skal redegøre for status
skal arbejde med udviklingen
lokale digitaliseringsstrategi.
med implementeringen af den
af digitale læringsmiljøer for
lokale digitaliseringsstrategi i
børn og unge, således at børn
forbindelse med kontraktsamog unges digitale færdigheder
talen med skolechefen.
forbedres.
42
Tema: Inkluderende fællesskaber
Inklusion er en grundlæggende lgang l arbejdet med børn og unge i Odense Kommune. Det
betyder, at inklusion er den ramme, der skal understø%e, at alle børn og unge bliver betydningsfulde deltagere i fællesskaber.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
Skolen og daginstuonerne
skal styrke deres arbejde med
inkluderende fællesskaber
med henblik på at inkludere
flere børn i distriktet.
Med afsæt i strategien ”Lige
muligheder i livet” og inklusionsstrategien, der vedtages i
løbet af året, skal skolen kunne fremlægge en implementeringsplan for øget inklusion på
egen skole.
Sammenligning af eksklusionsprocent for perioden fra 20102013.
Målopfyldelsen indgår i kontraktsamtalen med skolechefen.
Ledelseskollegiet kan vælge at
udarbejde en fælles implementeringsplan og handleplaner.
Tema: Mere sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på skolen
Skoler og instuoner skal med udgangspunkt i arbejdsmiljøstrategien og sundhedspolikken
sæ%e fokus på sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på egen arbejdsplads.
Mål
Resultatkrav 2013
Målemetode
Skolen og daginstuonerne
Skolen skal implementere de
Opfølgning via strategisk sundskal gennem Sundhedspolik- indsatser, som er beskrevet i
hedsgruppe og skolesundken: Sund sammen og strategi- Odense Kommunes implemen- hedsprofilerne.
en: Sund sammen – sådan,
teringsplan for den tværgåenudvikle sundhedsfremmende
de Sundhedspolik og strategi. Skolens arbejde med Sundlæringsmiljøer for børn og unhedspolikken indgår i kontraktsamtalen med skolechege.
fen.
Skolen skal via arbejdsmiljøSkolen skal via målre%ede ind- Kvartalsvise taludtræk fra LIScerficeringen arbejde med at satser og handleplaner, højne portalen, som viser udviklinstyrke trivslen og arbejdsmiljø- den sociale kapital og arbejde gen i sygefraværet.
et blandt medarbejderne på
med at nedbringe sygefravæskolen.
ret blandt medarbejderne på
Skolens arbejde med social
skolen i-. skolens måltal.
kapital følges op af og understø%es af årlige trivselsundersøgelser og –processer.
Skolen skal via regionsmøder
videndele omkring konkrete
indsatser i-. arbejdet med sy- Skolens arbejde med nedbringefravær og social kapital.
gelse af sygefraværet indgår i
kontraktsamtalen med skolechefen.
43
Mål for egen organisaonsudvikling
H. C. Andersen Skolen har siden skolens start i år 2000 arbejdet på at kvalificere organisaonsstrukturen, så den antog karakter af amøbe. Det har været vores mål at skabe en amøbeorganisaon, der fleksibelt og selvreflekterende kan møde de udfordringer, der viser sig fra skolens egen
verden og fra den omgivende verden.
I vores evalueringskultur er dialog og forstyrrelse sat i system i et formelt feedback- og feedforwardsystem.
Ledelsesbegrebet bygger på en systemisk ledelsesforståelse ud fra antagelsen, at vi lever i et refleksivt moderne samfund med nøglebegreber som konngens, kontekst, autopoiesis, selvreferenalitet, blinde ple%er og lpas forstyrrelse. Læringskonteksten er socialkonstrukvissk.
Vi har derfor arbejdet med selvstyre, selvstyrende team, fleksibel lre%elæggelse, professionalisering og ledelse som funkon på alle niveauer. Parallelt hermed arbejder ledelsen med den specielle ledelsesudfordring, det er at lede selvledede i en offentlig kontekst med ’reguleret selvledelse’.
De%e arbejde pågår pt. og kulminerer i et selvstyredøgn i foråret. Detailplanen for de næste to år
vil aLænge af, hvad vi når frem l ved de%e arrangement. Evalueringen vil kunne udpege nye fokusområder, som vil blive skrevet ind i opfølgningerne samt den årlige afrapportering.
Overordnet tema: Fremdens Daginstuon og Skole I Vollsmose
INKLUSION i VOLLSMOSE i en 2020-kontekst
Mål
Resultatkrav (2012—2013) og 2013-2014
Formulere og skabe ejerskab l en fælles overordnet inklusionsvision i Vollsmose for dermed at øge
inklusionsorienteringen på
praksisniveau
Siden kontraktpunktets formulering i 2012 (med
”stabelafløbning” e-eråret 2013) er der indledt et ambiøst
arbejde med at formulere af en fælles forpligtende kommunal inklusionsstrategi.
Der er ligeledes siden udarbejdelsen af kontraktpunktet lkommet et polisk krav om genstart af samtlige kerneydelser og projekter i Vollsmose.
Vi har derfor valgt at ”genformulere” kontraktpunktet ved at
sæ%e det ind i begge kontekster med følgende resultatkrav:
♦
At måle vores konkrete praksis op ad Rasmus Alenkærs inklusionsdefinion. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for "lstedeværelse, oplevelse af fællesskab,
ak"v deltagelse og højt læringsudby1e for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn "l de
elever, som er i faregruppen for marginalisering,
eksklusion og lavt fagligt udby1e.
♦
At udpege 3 hovedudfordringer
♦
At udpege fælles handlemuligheder med ’Det sammenhængende Børneliv’ som lø-estang.
Målemetode
Der nedsæ%es en arbejdsgruppe under
ledelseskollegiet med
repræsentaon af de
to instuoner og de
to skoler.
Arbejdsgruppen udarbejder konkret SMTTEmodel på resultatkravene, som formidles i
det valgte medie.
Rent praksk udvælges i alt 70 medarbejdere som deltagere
i arbejdet for at give det så megen klangbund som muligt.
.
Ledelseskollegiet og de relevante ledere fra de respekve
ledelsesteam udgør Styregruppen.
For at skabe så megen sammenhæng mellem det pædagogiske arbejde og de 8 strategiske målsætninger for Vollsmose, vil vi anvende vi-en, som strategisk model. Formålet er
dobbeltbundet, idet målet både er udvikling af inklusionskompetence og organisatorisk uddannelse af de deltagende
medarbejdere.
44
Mål
Resultatkrav 2013-2014
Udpegning af områder, der
kan betragtes som fælles
dri- og fælles udvikling af
børnemiljøet i Vollsmose.
Under hvert punkt er noteret, under hvilket kerneelement punktet henhører
Indl videre er følgende forhold del af vores ”fælles dri-”:
♦
Hjemmesiden under vollsmose.dk (kerneelement 2 og 4)
♦
Indskrivningsprocessen med diverse arrangementer
(kerneelement 2)
♦
TRIM-dag
♦
Fælles udviklingsltag (i år inklusion—kerneelement 1)
♦
Samarbejdet med BFA om den forebyggende indsats for
børn i udsa%e posioner (kerneelement 5)
♦
Det overordnede samarbejde med Fridsafdelingen
(kerneelement 5)
♦
Partnerskaber med B1909, Vollsmose 2020 m.fl.
(kerneelement 4)
Målemetode
Ledelseskollegiet
har de%e indsatsområde som
medløbende reference i årets
arbejde. Der samles med andre
ord løbende op.
UNGEMILJØET - PARTNERSKABER
Mål
Afprøve og udvikle indgåede partnerskaber med henblik på at vurdere:
A)
deres funkonsduelighed
B)
deres værdi i forhold l videreudviklingen af ungemiljøet
Udvikling af et videncenter
Basispartnerskabet i Øst har beslu%et
at fortsæ%e arbejdet med etableringen af et VIDENCENTER FOR UNGEDIDAKTIK forankret i basispartnerskabet.
Resultatkrav 2013—2014
A)
B)
Konkret afprøvning af de indgåede partnerskabsa-aler med opsamling af viden
Evaluering af effekten af partnerskaberne både
internt og eksternt
Deltagere: UCL, Vollsmose 2020, SDE, Camp U, Mulernes Legatskole samt Basispartnerskabet
• ALoldelse af et konstuerende møde ulmo august
2013 med formulering af et kommissorium for arbejdet i videncentret. Særlig sllingtagen l, hvorledes
der i videncentret kan arbejdes med opsamling af
generaliserbar viden samt formidlingen af den kommunalt og naonalt.
• Praksisudvikling*) afprøves ud fra nedenstående katalog.
• Afdækning af muligheder for dataopsamling og følgeforskning
• Udarbejdelse af konkret handleplan
Målemetode
Evalueringsplan
udarbejdes i basispartnerskabet
Evalueringsplan
udarbejdes i basispartnerskabet
i samarbejde
med de øvrige
interessenter i
videncenteret.
*) PRAKSISUDVIKLING
Med videncenterets tema ’elevinvolvering’ som lø:estang kan der arbejdes med mange forskellige ak"viteter på
tværs i og ud ad basispartnerskabet. Den skabte ”spilleplade” med nedenstående muligheder danner udgangspunkt for ak"viteterne, som koordineres af basispartnerskabet (evt. udnævnes en partnerskabskoordinator)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mulige akviteter
Praksisudvikling med temaet ’Elevinvolvering i læreprocessen’ gennem kollegaudveksling eller jobswop internt på skolerne og eksternt skolerne imellem (evt. gennem akonslæringsforløb) Her er flere temaer mulige:
a) elevernes skri-sproglige kompetence b) studieparathed c) læring med bevægelse d) undervisning med digital understø%else (web 2.0) m.v.
Etablering af mentorordninger i studiemiljøet med hjælp fra ungdomsuddannelserne
Elevindflydelse i et demokrask perspekv (ungeråd) i Vollsmose 2020-regi (her kan UCL evt. lbyde
”demokracamp” for udvalgte ugen)
Talentudvikling (udpegning af elever med særlige kompetencer m.h.p. at parre dem i små hold på tværs af
skoler)
Talentudny%else i medarbejdergruppen (udlån af lærere med særlige kompetencer skolerne imellem) Man
kunne foreslle sig en slags kompetenceregnskab i personalet i ØST
Etablering af lokalpartnerskaber (Rising-Skt.Hans, Agedrup-Seden, Abildgård-HCA)
Etablering af indholdspartnerskaber i forhold l fx science, sprog, idræt o.l.
Handleplaner for enkeltelever (ekstraordinær brobygning, prakk m.m.m.)
45
Faglig udviklingsskole
Mål
Fokus på spredning:
på skolerne
i kommunens skoler
l læremid-del.dk
l læreruddan-nelsen.
Resultatkrav 2013
Målemetode
Etablering af en indholdsmæssig sammenhæng i forhold l
begreberne:
♦
Læremiddelanalyse (systemask vurdering af læremidler)
♦
Læremiddelfaglighed (de professionelles særlige
kompetencer relateret l læremidler)
♦
Læremiddelkultur (de professionelles omgang med
læremidler: valg, anvendelse)
♦
En strategi der spreder det
læremiddelfaglige fokus på
skolen. Erfaringer fra år 1 med
systemask iag%agelse af
undervisning anvendes således, at lærerne og konsulenterne forestår en dataindsamling om læremidler på skolen.
Lærerne og konsulenterne
formidler lokale resultater l
kolleger på egen skole og i
videncenterregi. Der måles
også på, hvorvidt de%e strategiske fokus kan ses som en
eksemplarisk strategi for skolens udvikling og professionalisering, når vidensindsamling
og videsprodukon bliver
central for faglig og pædagogisk udvikling.
Mål
Resultatkrav 2010 - 2015
Målemetode
♦ Give naturfagsundervisningen
et kvalitetslø.
♦ Udvikle en innovaonsbaseret
naturfagsdidakk med særlige
henblik på tosprogede elever.
♦ Synliggøre skolens naturfaglige
profil for omverdenen.
Overordnet mål:
Innovaon og science som ”integraonsdrivers” med henblik
på at få flere tosprogede elever på naturvidenskabelige ungdomsuddannelser.
Delmål bliver her:
1. Personligt ansvar
2. Engagement
3. Udvikle kreav science
4. Skabe faglig relevans
5. Udvikle proceskompetencer – fra idé l produkt
6. Naturvidenskab som indgang l uddannelse og arbejdsmarked
Følgeforskning v. Jan Sølberg
tager højde for den løbende
evaluering.
♦ Skolen skal virke
forstyrrende ind på
læreruddannelsen.
ISI 2015
I integraonsøjemed opereres der med følgende integraonsdrivers:
1. En styrkelse af de tosprogede elevers kompetencer
inden for innovaon og naturvidenskab i grundskolen
2. Øge samarbejdet mellem skole og erhvervsliv for at
synliggøre ny%eværdien af innovaon og videnskab
3. Naturvidenskabelige uddannelser har for mange tosprogede elever og deres forældre et posivt image
Udny%e erfaringerne fra ’Faglig udviklingsskole’ l at skabe
et særligt innovavt naturfagsmiljø med afsæt i
46
Grønt flag
Mål
Opnå status som
grøn skole
Resultatkrav 2013-204
Målemetode
Internaonale krav
⇒
Etablering af et miljøråd på skolen
Rådets opgave er at planlægge Grønt Flag arbejdet. Rådet har ansvaret for i samarbejde med resten
af skolen at udarbejde en miljøhandlingsplan og miljøordensregler. Læs mere ved at klikke på miljøråd i
kolonnen l venstre.
⇒
Udarbejdelse af miljøhandlingsplanen
Handlingsplanen skal fungere som et styringsredskab
for miljøarbejdet på skolen.Læs mere og se et eksempel på en miljøhnadlingsplan ved at klikke på miljøhandlingsplan i kolonnen l venstre.
⇒
Mindst 15% af skolens elever deltager
Reelt vil alle skolens elever blive inddraget i miljøarbejdet, hvis sparemålene for de enkelte temaer skal
nås, men 15 % af skolens elever skal være særligt
akve og opfylde temakravene.
⇒
Miljøordensregler udarbejdes l hvert nyt tema
Miljøordensreglerne skal være elevernes bud på,
hvordan de ved at ændre deres adfærd kan være
med l at besky%e miljøet. Læs mere ved at klikke på
miljøordensregler i kolonnen l venstre.
⇒
Der skal arbejdes med et tema hvert år
For at bevare det Grønne Flag, skal der arbejdes med
et tema hvert år, eller der skal udfærdiges en handleplan med forskellige temaer på forskellige klassetrin.
Naonale krav
De naonale krav er kravene l, hvordan skolen skal arbejde
med de enkelte temaer. Kravene er delt op i fire l fem kategorier og kny%er sig forskelligt l hvert tema:
• Undersøgelse
• Ud af skolen
• Gør noget
• Den prakske del
• Formidling
Der indsendes en rapport ved
skoleårets afslutning med
beskrivelse af de indsatser,
der har været igangsat.
Det teoreske grundlag 2013-2015
Mål
Resultatkrav 2013—2014
Målemetode
A)
En gennemgribende
og samlet vurdering
af grundlagets validitet og lstrækkelighed.
De%e år bør sæ%e særligt fokus på det teoreske grundlags
validitet og lstrækkelighed. Grundlaget har på indeværende
dspunkt været ”i dri-” i 13 år, og ny forskning er kommet
l siden. På side 3 i arbejdsgrundlaget folder en buket af de
teoriblomster, vi har i kikkerten i forhold l optagelse i DTG,
sig forhåbentligt ud i løbet af e-eråret.
Pædagogisk Udvalg udarbejder målemetode
B)
Udpegning af nye
indsatsområder
Med afsæt i punkt A udpeges evt. nye indsatsområder, som
ikke skønnes at være dækket af det oprindelige teoreske
grundlag.
Pædagogisk Udvalg udarbejder målemetode
47
MBU-projektet—samarbejdsaalen samt indsatser
Spor 1: Implementering af fokus på sproget i al skolens undervisning via indsatser lpasset den enkelte skoles nuværende kvalifikaoner og udfordringer
Formål:
Spor 1 har l formål at lø-e skolen l de i bilag 1 og 2 fastsa%e mål inden for henholdsvis e-eruddannelse,
implementering af DSA i undervisningen og organisering.
Der igangsæ%es følgende indsatser:
Sammen med Tosprogs-Taskforcen a[larer/fastlægger skolen
•
skolens nuværende status for DSA-e-eruddannelsesniveau, implementering af sproget i fagene og org nisering af DSA-ressourcer.
•
forskellen mellem den nuværende status og målene i bilag 1 og 2.
•
skolens nuværende og planlagte indsatser/projekter ud over udviklingsprogrammet, herunder
hvordan disse kan bidrage l opnåelse af målene i bilag 1 og 2. Skolen og taskforcen fastlægger i denne forbindelse, hvorvidt indsatserne skal inddrages i udviklingsprogrammet, eller
alternavt hvordan der sikres sammenhæng mellem skolens allerede planlagte/igangsa%e
indsatser og indsatserne i udviklingsprogrammet.
På baggrund af ovenstående a[laring og beslutninger fastlægges konkrete mål og indsatser, der sikrer, at
skolen ved programmets afslutning har nået målene i bilag 1 og 2. De fastlagte mål og indsatser indskrives i
skabelonen i bilag 3 og indgår here-er som en del af samarbejdsa-alen.
Bilag 3 udfyldes løbende gennem hele samarbejdsperioden i takt med, at der a-ales nye indsatser, fx i forbindelse med planlægning af kommende skoleår, eller når behov for supplerende/ændrede indsatser konstateres. Det er en forudsætning for igangsæ%elsen af nye indsatser, at bilag 3 er udfyldt, indsendt l TosprogsTaskforcen og skri-ligt godkendt af ministeriet.
Skolen kan bruge midler fra udviklingsprogrammet l gennemførelse af de planlagte indsatser, herunder eksempelvis e-eruddannelse af lærere, uddannelse og implementering af DSA-vejledere på skolen, akonslæringsforløb, køb af oplægsholdere l pædagogiske dage eller andre arrangementer, eksterne undervisere l
akonslæringsforløb, kursusgebyr l relevante e-eruddannelser, studieture, ekskursioner, transportudgi-er,
deltagergebyrer l konferencer/seminarer, undervisningsmaterialer (både bøger og it-programmer/so-ware),
materialeudvikling mv.
Spor 2: Særlige ensartede indsatser målreet dansk- og matemakundervisningen på 7.-klasse-årgangene på skolerne
Formål:
Spor 2 har l formål at undersøge, hvilken effekt det har for tosprogede elevers faglighed i dansk og matemak, at klassens dansk- og matemaklærere gennemgår et 60 mers DSA-e-eruddannelsesforløb med indlagt
akonslæring og aLolder faste ugentlige møder om, hvordan de kan fokusere på sproget i disse fag.
Indsatsen omfa%er elever og dansk- og matemaklærere i de klasser, der i skoleåret 2012-2013 udgør 7. årgang på skolen. Indsatsen afslu%es ved samme klassers afgangsprøve i 9. klasse.
48
Der igangsæ%es følgende indsatser: 2013-14
Indsats
Skolens
opgaver
TosprogsTaskforcens
(TTF's) opgaver
Deltager i indsatsen
og indsatsens tovholder på skolen
30 mers DSAeeruddannelse for dansk
og matemaklærere i ungeskolen (8. og 9. årgang) med
indlagt akonslæring
Skolen lre%elægger
skoleårene således, at
lærerne kan deltage i
e-eruddannelsen.
TTF udvælger
kursusudbyder og
lre%elægger
uddannelsen i
samarbejde med
denne.
Antal klasser på årgangene: 4
Navne på dansk- og
matemaklærerne på
årgangen:
Mee Madsen, Lone
Borup Jacobsen, Rami
Dibaje, Jesper Thyregod Bekker, Mads
Dahl Arvidsen, Sean
Tomaselli,Troels Mulvad Jørgensen, Charloe Lyhne, Johnny
Kwasniak og DSA vejleder Mik Fabricius
Samme lærere og
klasser som ovenfor.
E-erår 2013: Interakon i
undervisningen
Forår 2014: Faglig literacy:
læsning og skrivning i fagene
Ugentligt planlægningsmøde for årgangens dansk- og
matemaklærere samt en
DSA-lærer på skolen.
Skolen lmelder lærerne den af taskforcen
lre%elagte uddannelse.
Skolen skemaplanlægger således, at de
nævnte lærere kan
mødes en fast me om
ugen i alle tre skoleår.
På ugemødet planlægger, evaluerer og videndeler lærerne om,
hvordan fokus på sproget i dansk og matemak opmeres.
TTF kan inddrages
som sparringspartner undervejs
og bidrage l kvalificering af ugemødernes indhold.
Navn på DSA-lærer,
der deltager i det
ugentlige planlægningsmøde:
DSA vejleder
Mik Fabricius
Hvilke udgier
finansieres via
udviklingsprogrammet
Kursusgebyr.
Transport mellem
skole og kursussted (eller lsvarende distance)
Frikøb af lærere,
der skal på kursus.
Frikøb af lærere,
der deltager i
ugemødet.
Tovholder:
Mohammed Bibi
Såfremt e-eruddannelsesforløbet fastlægger konkrete akviteter for ugemøderne,
bruges disse.
Spor 3: Indsatser l sikring af forankring, projektstyring og medejerskab
Formål:
Spor 3 har følgende tre formål
•
At give skolens medarbejdere konkrete værktøjer l at projektstyre programmets indsatser og sikre e-erfølgende forankring af disse.
•
At skabe movaon og ejerskab l indsatserne hos hele skolens pædagogiske personale.
•
At skabe rum for videndeling og sparring på tværs af skoler og kommuner i udviklingsprogrammet.
49
Spor 3: Indsatser til sikring af forankring, projektstyring og medejerskab
Formål: Spor 3 har følgende tre formål
At give skolens medarbejdere konkrete værktøjer til at projektstyre programmets indsatser og sikre efterfølgende forankring af disse.
At skabe motivation og ejerskab til indsatserne hos hele skolens pædagogiske personale.
At skabe rum for videndeling og sparring på tværs af skoler og kommuner i udviklingsprogrammet.
Der igangsættes følgende indsatser:
Indsats
Skolens
opgaver
Tosprogs-Taskforcens
(TTF's) opgaver
Deltager i indsatsen og
indsatsens tovholder på
skolen
Kommunal styregruppe
for udviklingsprogrammet.
Skolen lmelder en eller
flere personer l styregruppen, heraf mindst en
person fra skolens ledelse, som deltager i styregruppens møder.
TTF fastlægger i samarbejde med kommunen
kommunens deltagere i
styregruppen.
Skolens deltagere i styre- Frikøb af lægruppen:
rer, der deltager i styreMarianne B Justesen
gruppen.
Mohammed Bibi
Mee Madsen
Kommunen/
skolen lægger
Tovholder:
lokale l mødet og aLolMarianne B Justesen
der eventuelle
udgi-er l
forplejning.
Styregruppen sikrer, at
kommunen orienteres
om programmets udvikling, og at der er sammenhæng mellem udviklingsprogrammet og
kommunens øvrige indsatser.
TTF sparrer med skolen
om skolens deltagere.
TTF deltager i styregruppen.
Hvilke udgier
finansieres via
udviklingsprogrammet
Styregruppen sikrer i
øvrigt videndeling, videnspredning og sparring på
tværs af kommunens
skoler og andre forvaltninger/instuoner, hvor
det er relevant.
Der aLoldes to l tre
styregruppemøder årligt.
Arbejdsgruppe på skolen Skolen nedsæ%er arTTF deltager i udvalgte
bejdsgruppen og fastlæg- arbejdsgruppemøder.
Arbejdsgruppen er tovger gruppens deltagere.
holder på udviklingsprogrammets mål og indsat- Der deltager som miniser på skolen og sikrer
mum personer fra
implementering og for- skolens ledelse
ankring af disse.
- skolens DSAressourceteam.
Der aLoldes mindst fire - udviklingsprogrammets
arbejdsgruppemøder
spor 2
årligt.
Arbejdsgruppens deltagere:
Mee
Madsen
Iben
Karlsen
Dennis
Hornhave
Jacobsen
Johnny
Kwasniak
Marianne
B. Justesen
Mik
Fabricius
Mohammed Bibi
Frikøb af lærere, der deltager i arbejdsgruppen.
Tovholder:
Mee Madsen
50
Skolelederuddannelse - specialist- Deltage med en l to personer
uddannelse bestående af to LD mo- fra skolens ledelse i uddannelduler om skoleledelse på skoler
sen.
med tosprogede elever.
ALoldes i perioden september
2012 l marts 2013.
Arrangere
uddannelsesforløb i samarbejde med
ekstern underviser.
Navne på personer fra
skoleledelsen, der deltager i uddannelsen:
Økonomi
Kan ses i
samarbejdsa-alen
Charloe Lyhne Tina
Kehlet Primholdt
Tovholder:
Tina Kehlet Primholdt
Forankrings- og projektstyringskur- Skolen lmelder tre l fire persus.
soner l kurset.
Sidste modul (internat) afvikles i
september
Kick off arrangement for hele skolen
Personerne bør så vidt muligt
være personer fra arbejdsgruppen. Det er viggt, at de udvalgte personer har nøglefunkoner
i forhold l implementering af
programmets indsatser.
Skolen fastsæ%er dspunkt for
arrangementet og sikrer personalets deltagelse.
Med arrangementet formidles udviklingsprogrammets mål og indsatser l hele skolen. Formålet er at
give skolen viden om samt movaon og ejerskab l programmet.
TTF sparrer
med skolen
om valg af
deltagere.
Skolens deltagere:
Mee Madsen
Dennis Hornhave Jacobsen
Kenneth L Karlsen
Tovholder:
Mee Madsen
UCL i samar- Tovholdere:
bejde med
Marianne B Justesen
skolens ledel- Mohammed Bibi
se
Opsamling og perspekvering l
det nye skoleårs indsatser i udvikDato og dspunkt:
lingsprogrammet. E-erfølgende er 12. august 2013 kl. 9.00 – 14.15
der lbud om hjælp fra UCL l kvalificering af årsplanerne med et særligt fokus på DSA
Pædagogiske dage om sproget ind i
fagene.
Se bilag 3.
Skolen aLolder om muligt to pædagogiske dage om året, hvor skolens
pædagogiske personale kvalificeres
l at arbejde med sproget som dimension i undervisningen.
Tovholder:
Marianne B Justesen
Mohammed Bibi
Formålet med dagene er at give
skolen en fælles bevidsthed og et
fælles sprog omkring inddragelse af
sprog som dimension i undervisningen. Formålet er endvidere at sikre
hele skolens movaon og ejerskab
l udviklingsprogrammet.
Herudover deltager skolen i to temadage for arbejdsgruppen og udvalgte medlemmer af ungeskolen.
3.oktober og 6. februar
Skolen lmelder deltagerne l
de to temadage ud af huset.
51
SMTTE—PÆDAGOGISK UDVIKLING
Sammenhæng
Generel
Konkret
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering og
formidling
Overordnede
mål jf. samarbejdsa-ale
Ny%emål
Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever
har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig
stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også,
at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med
den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal
være på plads, inden man tager fat på det faglige stof.
Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet.
På H. C. Andersen Skolen er ca. 75 % af elevgrundlaget tosprogede elever. Mange af eleverne behersker to, tre eller
fire sprog, og denne ressource bør udny%es akvt i undervisningen. Selvom det overvejende flertal i det pædagogiske
personale lslu%er sig ovenstående, er der en udtalt tvivl om,
hvordan de%e gøres bedst og mest hensigtsmæssigt.
Den pædagogiske udviklingsd skal ses som et stø%ende iniav, som skal kvalificere de øvrige indsatser.
Skolens pædagogiske personale har viden og redskaber l at
planlægge, gennemføre og evaluere på, om eleverne har legnet sig fagets sproglige register.
At kvalificere det pædagogiske personale l at spo%e fagenes
sproglige registre, samt udvikle og anvende evalueringsmetoder og tests som giver lærerne et indblik i elevernes sproglige
udvikling.
•
Synlig udsmykning af klasselokaler med faglige registre
og termer.
•
Synlig systemak i testarbejdet
•
Lærerne anvender et metasprog l at tale om genrer
og sprog på tværs af fagene, både indbyrdes og i samarbejde med eleverne
•
Synlige deba%er og drø-elser i faglige fora om sprog i
alle fag
•
Elever og forældre udtrykker større trivsel og glæde
ved at gå i skole end dligere
•
Alle pædagogiske medarbejdere får 10 mer l pædagogisk udvikling
•
Der aLoldes tre pædagogiske arrangementer (udover
kick-off arrangementet) omkring temaerne:
•
Australsk genrepædagogik
•
DSA i matemak
•
Test og evaluering
Arbejdsgruppen følger op, og holder øje med tegnene der
fortæller os om vi er på vej i den rigge retning i forhold
l de opsllede mål
52
SMTTE—VIDENCENTERARBEJDET
Sammenhæng
Mål
Generel
Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever
har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig
stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også,
at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med
den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal
være på plads, inden man tager fat på det faglige stof.
Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet.
Konkret
På H. C. Andersen Skolen har vi gennem årene udviklet en
rigg sund sparrings- og refleksionskultur. Videncenterarbejdet blev revitaliseret i 2012-13, og der er igangsat et spirende
fokus på sprog i alle og en generering af en fagdidaksk kompetence i alle videncentre.
Overordnede mål jf. samarbejdsa-ale:
Skolen har oparbejdet en videndelings og sparringskultur i-. at inddrage DSA.
Alle har en klar rolle og opgavefordeling i-. DSA i undervisningen
Ny%emål:
At arbejde hen imod fælles, forpligtende og koordinerede årsplaner hvor DSA
er tydelig som en dimension i undervisningen.
Tegn
•
•
Tiltag
•
•
•
•
Evaluering og
formidling
•
•
Der finder videndeling sted på intra, hvor årsplansarbejdet bliver synligt.
Den enkelte medarbejder giver udtryk for at årsplansarbejdet i højere grad end dligere er fælles, forpligtende og koordinerede.
Den sproglige dimension i årsplanerne er synlig
Etablering af fast møderække for de seks videncentre.
UCL besøger hvert videncenter og har fokus på DSA i
årsplansarbejdet
I slutningen af skoleåret afvikler hvert videncenter en
workshop, hvor arbejdet med årsplanerne fremlægges
for kollegerne
Tegnene fortæller os, om vi er på vej i den rigge retning. Der evalueres på tegnene på arbejdsgruppemøderne, hvor evaluering sæ%es på som fast punkt.
Arbejdsgruppen har en repræsentant i hvert videncenter som har l opgave at afrapportere status l arbejdsgruppen.
53
SMTTE—MORGENSANG
Sammenhæng
Generel
Konkret
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering og
formidling
Overordnede
mål jf. samarbejdsa-ale
Ny%emål
Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever
har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig
stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også,
at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med
den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal
være på plads, inden man tager fat på det faglige stof.
Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet.
På H. C. Andersen Skolen har vi siden skolens start ha- morgensang som en daglig begivenhed. Fællessangen er den viggste del af morgensamlingen, men det er også l morgensamlingen, at eleverne har mulighed for at optræde eller
præsentere projekter fra undervisningen. De lærer at sidde
slle og ly%e respek<uldt og de oplever sig som en del af et
stort fællesskab l morgensang.
Ledelsen har været de primære ansvarlige for gennemførelsen godt hjulpet af de musikansvarlige på skolen.
Sidste år gjorde UCL os opmærksomme på, at vi havde en
enestående mulighed for at sæ%e fokus på DSA ved at re%e
en fokuseret og kvalificeret opmærksomhed på arbejdet med
sprog i og omkring morgensangen.
Skolens pædagogiske personale skal udvikle viden og redskaber l at planlægge, gennemføre og evaluere på forforståelsesakviteter.
At medarbejderne ser og udny%er det sproglige potenale
der ligger i morgensangen.
At brede ejerskabet l morgensangen ud l både lærere og
elever
•
Elevernes giver udtryk for at være glade for morgensang. De deltager akvt
•
Eleverne giver udtryk for at forstå indholdet i sangteksterne/præsentaonerne
•
Lærerne arbejder med forforståelsen i sangteksterne/
præsentaonerne på årgangene
•
Både lærerne og elever giver udtryk for at morgensangen også er deres
•
Udarbejdelse af ”morgensangs-årshjul” hvor årgangene
på ski- gøres ansvarlige for morgensangen.
•
Movering og fremlæggelse af morgensangsårshjul på
PR
Der evalueres på tegnene i arbejdsgruppen. Tegnene
54
SMTTE—AKTIONSLÆRINGEN
Sammenhæng
Generel
Konkret
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering og
formidling
Overordnede
mål jf. samarbejdsa-ale
Ny%emål
Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever
har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig
stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også,
at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med
den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal
være på plads, inden man tager fat på det faglige stof.
Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet.
I udviklingsprogrammet 1. projektår tog vi fat på akonslæring som metode. Arbejdet kom rigg god i gang, og undervejs i forløbet blev det tydeligt at arbejdet må%e fortæ%e
med et særligt fokus på forberedelsesfasen i metoden.
Skolen har oparbejdet en videndelings- og sparringskultur i-.
at inddrage DSA
At kvalificere det pædagogiske personale l at anvende akonslæringen som metode l at fremme videndelingen og
sparringen i forhold l at inddrage DSA .
Øget refleksivitet over praksis i det pædagogiske personale.
Synlige og tydelige mål for læringsakviteterne på baggrund af den nye og dligere erhvervede viden om
sproglegnelsen
Synlige og tydelige evalueringer af elevernes læring
Synlige og tydelige evalueringer af det pædagogiske personales læring
Alle pædagogiske medarbejdere får 10 mer l arbejdet
med akonslæringen
Gennemførelse af to akoner på 0-7 årgang med observaon, didakks samtale samt e-erfølgende refleksion i storteam
Konsulentbistand lbydes l udvalgte årgange med en
særlig opmærksomhed på forberedelsesfasen
Der evalueres og følges op på arbejdsgruppemøderne.
Her vil der blive spurgt ind l status, proces, akoner
og foreløbige erfaringer og refleksioner.
55
LÆRINGSCENTERET—EN SYDENDE SMELTEDIGEL
Læringscenteret – skolebiblioteket - SPS
(Skolens Pædagogiske Servicecenter) er
nogle af de navne vi har l det samme
sted.
Vi er et skolebibliotek i den forstand, at vi
forsøger at holde styr på skolens samling/
undervisningsmaterialer og sikre den
bedst mulige lgængelighed for elever, lærere og ledelse. Vi er et pædagogisk servicecenter i den forstand, at vi servicerer
kollegaer og elever i forhold l de faglige
og pædagogiske tanker og mål. Her sæ%er vi ind med bud på egnede materialer (=yde
service).
Skolen har valgt at kalde vores skolebibliotek for et læringscenter. Vi ønsker at markere et fokus på mediealsidigheden, på vejlederfunkonen og udviklingsaspektet.
Vi er optaget af på den ene side elevernes læringsproces og dannelse og på den anden side skoleudvikling,
pædagogisk udvikling og lærerudvikling. Det er de to
fronter vi arbejder på.
Det afgørende er ikke, hvad vi kalder skolebiblioteket;
det afgørende er indholdet og funkonen.
I forhold l eleverne er læringscenteret det udvidede klasseværelse.
Det afsæt, der tages i klassen, hvor opgaven slles og nysgerrigheden
vækkes, sender o-e eleverne gennem læringscenteret. Her giver vi
dem det, de har brug for i form af materialer (digitale/analoge) og i
form af vejledning, og der ageres over for elevernes personlige projekter, lystlæsningen og den målre%ede informaonssøgning. Men læringscentret giver dem også det, de ikke ved, de har brug for. Det gøres
med udsllinger, konkurrencer, forundringsakviteter, eksperimenter, arrangementer, gæster etc. Det er læringscentrets opgave, at vise eleverne ud i verden fx l de eksperter og
kulturelle instuoner, som kan hjælpe dem dér, hvor vores hjælp hører op. Således forholder vi os l elevernes alsidige dannelse som mennesker og borgere.
I forhold l de voksne er læringscentrets medarbejdere vejledere og sparringspartnere. Vi
giver en mediefaglig sparring, der både understø%er den pædagogiske praksis og som udfordrer den pædagogiske dagsorden i skolen. Nøgleord er mediepædagogik og didakk.
Der udvikles didakske design, hvori der indgår analoge og digitale læringsressourcer – og
som giver rum l nye læringsrum og roller.
56
Læringscenteretsårskalender
Læringscenteret ser det som sin opgave at:
♦
Servicere og om muligt facilitere undervisning
♦
Inspirere og supplere undervisningen gennem temaakviteter (se nedenstående)
♦
Yde faglig hjælp og assistance l i forhold l fx ordkort og teoresk input (Walk the
Talk / Talk the Walk)
♦
Samle viden op og gøre den synlig og lgængelig
Tidspunkt
Akvitet
Ansvarlige
Første skoledag for 1 – 9.
klasse onsdag d. 14/8
Første skoledag for 0.
klasse torsdag d. 15/8
H.C. Andersen Fesval/
Parade fredag d. 23.8
Pædagogisk lederteam
Tk/Av
medansvarlige
Link l events
August
Uge 33
Uge 34
Uge 35
Høs<est
Fælles arrangement 0-5.
årgang
Tk
Pædagogerne
Pædagogisk lederteam
Børnemiljøet. Et hold
fra hver årgang deltager med voksne.
Børnemiljøet
September
Uge 36-38
Uge 36
Skolesundhedsprofiler
2.,5. og 8. årgang
Opstart af mediepatrulje
Tm/Nl
Uge 37
Store Skraldedag
Alle
Naturfagsfesval
”Energi l livet”
Akv rundt i Danmark
De/Tk
Uge 40
Akv rundt i Danmark
Alle
Uge 41
Sundhedsuge
Akv rundt i Danmark
Æblemosteri
TRIM-dag
Tk
Uge 42
Madskole
Uge 43
”Sikke nogle Bisser”
FN dag 24/10
Røde Kors
Vollsmose2020
Tandplejen/Tk
Mb
Læringscenterteamet
Uge 38
Uge 39
VC-matemak og
science/ ISI
Sundhedsudvalget
Oktober
Sundhedsudvalget
Mf/Mh
Sundhedsudvalget
Børnemiljøet
4. årgang modtager
unv. fra tandplejen
og eleverne underviser i sukker og karies
på 0. årgang.
7. årgang unv. i syreskader/ emalje
57
Uge 44
Mørkemænd og -koner
Halloween d. 31/10 i
ST5
De/ST5
VC for clairvoyance, gys og gru – ST
5
Opstart på ”Lån en læsemakker”
De
Uge 45
Læsehesteuge – fortællerhjørnet, læsevenner
De
VC – sprog og kommunikaon
Læsevejledere
VC – sprog og kommunikaon
Læsevejledere
Uge 46
Skakturneringen starter
og kører seks uger frem
Kommunalvalg
November
Uge 44
Uge 47
De/Mb
VC – samfundsfag,
historie m.v.
Børnenes ulandskalender
”Myanmar”
Menneskere1ghedsdagen d. 10/12
Sidste skoledag før jul:
optræden med scienceforsøg
Mb/Tk
Morgensang
Sanseudslling 2014
åbner
Billedlæsning / børnelæsning / faglig læsning
De
De/Av
VC – sprog og kommunikaon
Læsevejledere
Innovaonscamp (ISI)/
projekt uge på science
Danmarksindsamlingen
Tk/Tm/Jt/Rd
Science/ ISI
De
Skolemesse:
Den mulkulturelle skole
Og TGP
Skolemesseudvalget
Uge 6
Uge 7
Uge 9
Marts
Uge 9
Uge sex
Alle
Uge 10
Minecra- uge
Fastelavnsfest d. 3/3-13
Tm/Nl
Uge 48
December
Uge 49
Uge 50
Uge 51
Januar
Uge 1
Uge 2
Uge 3
Uge 4
Uge 5
Mb
Tm/Rd/Jt
Science
Februar
1 person fra hvert
storteam i børnemiljøet
58
Uge 11
Studietur i H. C. A. High
Tema: “Det land som
studieturen går l”
Tm/ST5
Uge 12
Uge 13
April
Uge 14
Grønt Flag
Mb
Sæt skolen i bevægelse
Alle
Sundhedsudvalget
Uge 15
Påskebackgammon
ST3
VC-matemak og
science
Deltagelse af VC
koordinatorerne
Naturfags Marathon
Skolemessen i Århus
Uge 17
Økougen
De/Mb
Uge 18
Læsehesteuge – fortællerhjørnet, læsevenner
Opfølgning på læsemakker projektet.
De
VC – sprog og kommunikaon
Læsevejledere
Historie i bevægelse
De
VC – filosofi og
samfundskundskab.
Gallafest
”Gode venner” fokus på
konflikthåndtering
ST 5
Mb
Europaparlamentsvalg
Grundlovsdag
Sidste skoledag for 9. kl.
De, Mb
Translokaon (onsdag)
ST 5
Maj
Uge 18
Uge 19
Uge 20
Uge 21
Uge 22
Juni
Uge 23
Uge 24
Uge 25
Uge 26
Sommerferie
Børnemiljøet 0.-5.
årgang
I læringscenteret forsøger
vi at skabe alternave læringsrum.
Med teorien som lø-estang
forsøger vi at lave indspark
l både den daglige undervisning og særskilte temaer.
59
Læringscenteret lbyder l næste skoleår følgende services
Ordkort
Laminerede kort
Kvalificering af læseindsatsen på tværs af årgange og
udvikling af differenerede metoder.
Hjælp l bogkasser
(tekstvalg, lix-tal m.v.)
Opstart af projekt ”lån en
læsemakker”
Ansvarlig
Virtuelle ordkort
Læringscenterteamet
De/Mj
Hjælp l HCA-metodik
Hjælp l nuancering af
formål:
A[odning
læsehasghed
Forståelse og anvendelse af det læste
DSA vejlederne lbyder vejledning
Walk the talk – talk the
walk – hjælp l at bruge
sproget i undervisningen
Metasprog ”Fra perkerdansk l rigsdansk”.
”Ibrahimovic”
Læringscenterteamet
Farve
Forklaring
Sproget ind i fagene –
hjælp l omsætning l
praksis
Mb/ Mf
Måned
Temaer med stort fokus i Læringscenteret – flere akviteter m. fx gennemgående
markering l morgensang
Temauger
Planlægges i andre fora eller er del af vores tradionskalender
Services fra Læringscenteret
Akvitet som igangsæ%es og fortsæ%er x antal uger
60
TEAMAFTALER
Highperforming team – et team, der selvstændigt, velkvalificeret og effekvt løser sine kerneopgaver, samdig med at det udvikler på opgaveløsningen og sin egen funkonsevne.
Kommunikaon
Konflikthåndtering
Samarbejdende
relaoner
Beslutningstagning
Ledelse som
funkon
Målstyring
Udnyelse
af forskellighed
Når selvstyrende team var svaret på kompleksitetsudfordringen, understreger det yderligere viggheden af, at disse fungerer opmalt.
I ovenstående model er indsat de 7 mest centrale forhold i et velfungerende team.
Set ind i en professionaliseringskontekst er alle 7 temaer igangværende indsatsområder i
teamene.
E-er selvstyredøgnet i 2012 valgte vi at sæ%e fokus på kommunikaonen.
De%e skoleårvil temaerne ’samarbejdende relaoner’ og ’målstyring’ e-er al sandsynlighed
blive omdrejningspunkter i vores fælles arbejde med Den sammenhængende skoledag,
idet hovedtemaet bliver: Organisatorisk systemasering af arbejdsgange i de selv- og
medledende team
61
OPGAVEROPGAVE
ANSVARLIG
Skoleår 2013-2014
8. og 9. Årgang
Klasselærere Inialer
Sprog 1: Mm, Tm
Sprog 2: Cl, St (Md)
Science 1: Ln, Rd
Science 2: Jt, Jk
Fordeling af fag inialer
Se bilag 1
Fordeling af STU Inialer
DSA Mm, Rd, Jt, St, Ln
SPU Cl
AKT Md, Jk, Tm
Ansvarsfordeling inialer
Indberetning af fravær Tm tovholder + linjelærerne
Færdselslære og førstehjælp Md og Jk
UEA
Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab
Kriminalitet- og misbrugsforebyggelse
Den eske læseplan
Rd, Mm
Rd og St
Jt
Cl
IT Tm
Den internaonale dimension? St
Forældreintra Tm
Test for årgangen Pisa: Jt/Jk og Naonale test+ ST-test: Cl, Chips:Md
Opstart af elevplansarbejdet Mm + Jk
Evt. skemaansvarlig Tm, Md
62
Kontaktperson (inialer) Elevnavne
Følger eer fordeling. Se bilag 3 for holddeling.
Øvrige aaler Ugedage, punkter og datoer
Fast mødedag Rullende, fastsæes eer MBU-møderne er lagt ind.
Bilag er sendt l MB og MJ
Faste punkter på dagsordenen
Forældremøder (dspunkt) Endnu ikke fastsat
Andre arrangementer Halloweenfest, Gallafest, sidste skoledag, linjeuge, linjedage, sexdag, UEA-dage
Terminsprøver: uge3 Cl tovholder
Materialer l prøven: Mat= Rd, Md, Da =Cl, Mm, Eng=
St, Tm, Ty= Cl Materialet er fra dee års afgangsprøve
Skolehjemsamtaler Endnu ikke fastsat
Projektopgaven: 8. Årg. Uge 39
8. årg: Mm, Md, Cl, Jk, Tm
9. årg: Rd, Jt, St, (ISI-projektopgave) Uge 7
I forhold l teamsamarbejdet og forventningsa]laring
er der udarbejdet dokument på et milepælsmøde i HCA
high. Det ligger i arbejdsgrundlaget for 2013-14 under
Ungeskole.
Fokuspunkter for teamsamarbejdet
Med udgangspunkt i Rasmus Alenkjærs model for social
og faglig inklusion, vil vi i det kommende år have fokus
på opfølgning på elevfravær.
Teamet samarbejder derudover omkring MBUprojektet.
63
10 gyldne råd til det velfungerende teamsamarbejde
Vi er hinandens arbejdsmiljø!
Konteksten for arbejdet med både fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder er ønsket om at styrke videreudviklingen af professionelle læringsfællesskaber.
Professionelle læringsfællesskaber er kendetegnet ved:
1. Fælles værdier og vision
2. Kollekvt ansvar
3. Refleksiv professionel undersøgelse
4. Samarbejde
5. Gruppens såvel som individets læring søges fremmet.
Der kny%er sig en meget lang historisk fortælling l teamsamarbejde
i folkeskolen—begyndende i 1993. Der er over disse to årer naturligvis sket bevægelser. Den ene handler om undervisningen, hvor bevægelsen eller opmærksomheden har fly%et sig fra: Undervisning l
læring
I forhold l samarbejdet mellem de professionelle har bevægelsen
været fra teamsamarbejde, der ordnede og koordinerede prakske
forhold omkring undervisningen l læringsfællesskaber, hvor udvikling og organisering af undervisningen har været omdrejningspunkt.
(og hermed fly%ede fokus væk at samarbejde om og hen mod at arbejde sammen om……………..)
64
Mål
1.
Forventningsa]laring – hvordan vil jeg
gerne ses i et fremdigt teamsamarbejde.
2.
Teamet har fælles
aaler om hvordan
og hvornår I kommunikerer omkring aaler og opgaver. Ingen
i teamet er i tvivl
om, hvornår en beslutning er truffet
3.
3.
4.
4.
5.
6.
6.
7.
7.
Handling
Aaler
-det gør vi ved at…
-ansvarlig og dato
Teamet har tydeligt
a]laret hvilke roller,
opgaver og funkoner den enkelte har
Alle i teamet bakker
om fælles beslutninger
Alle i teamet siger
ngene direkte l
hinanden – med respekt for den anden
En god tone og godt
grin giver et godt
teamsamarbejde
Alle i teamet bidrager ligeværdigt
8.
65
Egne noter
Oversigt over opgaver l fordeling i storteam 5
Daglig dri
Kategoriseringsskemaer august – Linjeansvarlige
Fravær – indberetning løbende – Linjeansvarlige (Tm)
Handleplaner på kategori 3 og 4–Alle, Linjeansvarlige uddelegerer l folket
Terminskarakterer for 9. årgang - MD
Terminskarakterer for 8. årgang - JK
Forældre Intra - TM
Vagtskema – TM, JK, MD
Pisa – Jt/St
Naonale test – CL
Linjesedler/mylocker i april–Md/Jk og Cl
Elevplaner – Mm/Jk
HCA High elevevaluering (november og april) – Rd, Ln
Orientering l tandlæger med elevlister og lokaler - MD
Fester, happenings
Halloween-fest 31. oktober– ST, MD, Ln
Alarmansvarlig – JT!
Gallafest i maj – Tm, MM (MD tale)
Sidste skoledag – Md, Jt
Busansvarlig - MD
Første skoledag/fælles introdage – Tm er tovholder
Fotos på intra (dagen eer!)–MB (skoleporten)
(Billeder i rammer) – MM, CL
DM i skills – RD, MM
Studietur
Tm, Mm, Md, Ln, Rd
Indhentning af lbud – RD
Økonomi – Rd
Sedler
Program
Temadage
Sex-dag– Md, Jt
UEA dage (evt. med besøg fra udd. patruljen af dligere elever) – MM, RD
Linjedage/Linjeuge (uge 38)
Andet
Tradionsudvalget – JT
Røde kors solskinsunge – JT
66
Egne noter
Årsplan 2013-14
AUGUST
Kategoriseringsskemaer
St-test 8 tages på
linjerne
FEBRUAR
SEPTEMBER
Djeeo-løbsuge uge
37
Introduktionskursus for 8. årgang,
uge 14
Nationale tests
Skolehjemsamtaler
8. årgang
Linjedag 18.marts
MARTS
Studietur tilmelding
Lego-League
OKTOBER
NOVEMBER
Linjedag 19.nov.
1. rate indbetales til
studietur
HCA High elevevaluering
Trimdag
Kis-tus
Elevplaner/
karakterer
MAJ
Pisa
Elevplaner/
karakterer
Studietur uge 15
Fagfordeling
Valg af linje
Gallafest 22.maj
Opdeling af 9. årgang mod prøvefor- Fælles planlægning/
beredende under- Udarbejde årsplaner
visning
for 2-årigt forløb.
Sidste skoledag
28.maj
HCA High eleveva- Skriftlige prøver 9.
luering
årgang
APRIL
Skolehjemsamtaler
for 8. og 9. årgang
Brobygning 9. årBrobygning 9. årgang i uge 39
gang i uge 41/
projektopgave for
Linjeuge/Kisprojekt 8. årgang
(naturvidenskabsfestival/avisprojekt) Halloween-fest
Uge 38
31.oktober
Klask
JULI
Årsplaner færdige Opstart på linjerne/
Introdage
JANUAR
Skolehjemsamtaler
9. årgang
Terminsprøver uge
3
Karakterer
Opfølgnings-Klask
Dm i skills
9. årgang Udd. Pla- Brobygning for 8.
ner
årgang, uge 7/Isiprojektopgave 9.
Infosøgning til pro- årg
jektopgave-emne.
Intro for 7. årgang
2. rate indbetales til af linjerne
studietur
DK Indsamlingen
DECEMBER
Forberede terminsprøver
Indslusning af 6. årgang
Fælles planlægning/
Udarbejde årsplaner for 2-årigt forløb.
Linjedag 20.juni
Mundtlige prøver 9.
årgang
JUNI
Forberede projektopgave. Valg af
overemne.
67
VORES SKOLE og
LEDELSEN af den
Definion af ledelse
Ledelse er en funkon, alle varetager (ledelsen har dog l enhver d det formelle ledelsesansvar). Selvog medledelse er nøglebegreber (se s. 6 -7 ).
”Styreform”
Selvstyre / selvforvaltning med afsæt i fælles veldefinerede værdier og et fælles teoresk grundlag.
Den formelle ledelse
Når man tager ovennævnte alvorligt, er ledelsesopgaven fælleseje. Alle tænker med på opgaver inden
for både det undervisningsmæssige og det organisatoriske område. Den formelle ledelses opgaver bliver
derfor også anderledes. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra afdelingsledelse l indholdsledelse
og fra daglig ledelse l refleksionsinierende og strategisk ledelse. Vi har derfor i ledelsen forsøgt at
spejle denne tænkning i beskrivelsen og fordelingen af den formelle ledelsesopgave.
Vi har lstræbt, at der er to ledere, der med hver sin opk varetager en ledelsesstrategi / et ledelsesfelt
med et særligt fokus på de afledte sni<lader. Den delte ledelse kan håndteres gennem både ansvars- og
arbejdsopgavefordeling.
De overordnede strategier
MARIANNE
TINA
MOHAMMED
ANNA
Fremdens børn
Børnemiljø og DSS
Ungemiljø
Fremdens skole
Ledelseskollegiet
Partnerskaber
Inklusionsstrategi
Økonomisk strategi
Kvalitetsudviklingsstrategi
Den organisatoriske
strategi - det store fællesskab og
Kompetenceudviklingsstrategi for de pædagogiske medarbejdere – herun- De grundlæggende værdier
der etablering af læringsfællesskaber
Pædagogisk
udviklingsstrategi
Sundheds- og trivselsstrategi
Kommunikaons-- og digi- Skolens kompetenceudviktaliserings-strategi samt
lingsplan/
infrastruktur i organisaoresultatkontrakten
nen
Udvikling af strategier for
arbejdet med børn generelt og med sårbare børn i
særdeleshed
Det teoreske grundlag og
undervisningsledelse
Projektstyrings- og forankringsstrategi
Fokus på udvikling og samarbejde internt som eksternt
Fokus på undervisning og
didakk
Personaleledelsesstrategi,
den professionelle didakker og trivselsstrategi for
det samlede personale
Fokus på branding, networ- Fokus på helheden, kvalitet
king og polisk ledelse
og evaluering
68
Hvem skal jeg gå l med hvad?
Skemaet på omstående side indikerer, hvem der har opgaven, men med afsæt i tænkningen, at alle fire pædagogiske ledere har andele i opgaveløsningen, kan du trygt
gå l den leder, du mener kan hjælpe dig bedst. Og hvis
den pågældende ikke har forstand på sagen, bliver du
henvist l én, der har.
Hvem kan hjælpe mig med at få en given
sag behandlet i af skolens mødefora?
Du er ald velkommen l at spørge, men der er to helt
afgørende spor i det organisatoriske landskab, som du
kan have rigg god gavn af at kende.
Det ene kobler sig på medarbejdermødet og handler om
medarbejderindflydelse på generelle arbejdsforhold.
Det andet kobler sig på Pædagogisk Råd, som indsller
forslag af pædagogisk karakter l Skoleledelsen.
Pædagogisk Råd
Et organ, hvor skolelederen kan hente et ”pædagogisk
Råd” fra den pædagogiske medarbejdergruppe. Pædagogisk Råd INDSTILLER forslag m.v. l skolens ledelse.
Pædagogisk Råd har et organ under sig, som vi selv har
valgt at have: Pædagogisk Udvalg
Medarbejdermødet
Mødeforum for samtlige personalegrupper, hvor arbejdsforhold, som er omfa%et af medarbejderindflydelsen, bliver behandlet. Medarbejdermødet er ikke
lovmæssigt forankret—det er l gengæld nedenstående udvalg, som refererer l medarbejdermødet. Her
drø-es arbejdsmiljø og øvrige arbejdsforhold, som så
siden bliver drø-et / beslu%et på medarbejdermødet
og here-er nedfældes i personalehåndbogen.
Pædagogisk udvalg
Samler alle iniaver og indsatser og medvirker
ved udarbejdelse af diverse
oplæg m.v. l
PR.
I PU sidder følgende:
Storteamkoordinatorer:
Cd, Dj/Rr, Al, Jy, Cl
TR for lærerne: Lm
Pædagogisk Lederteam:
Tk, Mj, Mb, Av
AMG-repræsentant: Bs (for at få
arbejdsmiljøet indarbejdet i såvel
dri- som udvikling)
PR-mødeleder: Lm
Lokaludvalg
TR’erne for pædagogerne, lærere og bh.kl.ledere samt
evt. PMF: Nd, Lm,
AMR for pædagogerne, lærere og bh.kl.ledere samt
evt. PMF: Bs, Jr, Hb
Repræsentanter fra ledelsen: Sd, Tk, Mb, Av
Udvalg nedsat
under PU
Der kan nedsæ%es arbejdsgrupper
eller ad-hoc-udvalg under PU.
Vi har fx ha- et æstekudvalg, der
udarbejdede masterplanen for den
genopretningen af det fysiske arbejdsmiljø.
Ophængnings– og forskønnelsesudvalg
m.fl.
Arbejdsmiljøgruppen
AMG
Arbejdsmiljørepræsentanterne: Jr, Bs, Hb
Ledelsesrep. Sd,
Tk, Mb
Økonomiudvalg
Indkøbsansvarlige medarbejdere og ledere
Samtaleudvalg
Varierer i forhold l den slling, der skal
besæes.
Tjek Phåndbogen for
præcis sammensætning.
69
Grundlæggende
samfundsopfattelse
Vi står derfor i dag med to konkurrerende beskrivelser af det moderne samfund:
1.
én der iag%ager det moderne samfund som en straficeret orden, der må holdes sammen af en overordnet
instans, der finder sin begrundelse i en overordnet fornu2.
én der beskriver det moderne samfund som et højdiffereneret samfund, hvor de enkelte delområder varetager
forskellige funkoner på grundlag af hver deres fornu-.
Den postmoderne
Reaktualisering af det førmoderne.
Det modernes forfald må stoppes gennem en venden lbage l førmoderne sikkerheder.
Undervisningsmæssigt kommer denne opfa%else l udtryk i f.eks. Allan Blooms ønske om
”kanoner” - fortegnelse over klassiske tekster for fag og klassetrin. En klassisk material dannelse.
Det modernes redning gennem en reaktualisering af fornuens styrende funkon.
Oscar Negt peger på samfundets omfa%ende ”erosionskrise” i nedslidte instuoner, subjekve indsllinger, værdisystemer og opdragelsesmønstre. Disse mister deres gyldighed, og vi oplever frustraon, angst og orienteringsløshed. Negt forstår således det moderne som en fortløbende forfaldsproces.
Thomas Ziehe er knap så pessimissk og mere dobbel%ydig eller ambivalent og karakteriserer det moderne
samfunds vilkår som kulturel frisæ%else. Vi er ude af fængslet, men det er ikke kun rart. Fængslet gav også
tryghed og sikkerhed som nu er ersta%et af orienteringsløshed og kaos såvel som af større frihed og fleksibilitet. ”In the age of uncertainty - freedom doesn’t feel so free”.
Undervisningsmæssige konsekvenser: formal dannelse mod kommunikav kompetence og handlekompetence.
Det hyperkomplekse samfund eller det refleksivt moderne samfund
Det moderne som emergent orden
Luhmann som repræsentant for denne opfa%else anerkender postmodernismens påpegning af at meget er
gået i opløsning men accepterer ikke de%e som en total frisæ%else hvor ”anything goes”. Derimod peger
han på nødvendigheden af at finde nyt fodfæste i refleksivitet. Ulrich Beck har på denne baggrund foreslået begrebet ”det refleksivt moderne” om den d vi lever i. Beck skelner mellem simpel modernitet som i det
store hele svarer l industrisamfundet og det han kalder refleksiv modernitet om det samfund vil
lever i i dag.
Hovedpointen er, at da vi ikke længere har industrialderens ydre sikkerhed, må vi finde den i det
indre gennem vore valg og refleksioner over disse valg. Og for den sags skyld refleksioner over refleksionerne (metarefleksioner). Da vore valg og vore refleksioner i høj grad foregår i samspil med
andre, bliver kommunikaonen en afgørende faktor. Beck løser kontroversen mellem modernisternes fastholdelse af det fælles grundlag og postmodernisternes opgivelse af et sådant på en tredje
måde, nemlig gennem begrebet om refleksiv modernisering, ud fra den logik, at jo mere samfundet moderniseres, des mere behøver dets medlemmer - instuoner såvel som enkeltpersoner - at
udvikle evnen l at reflektere over de sociale bengelser for deres eksistens. Det refleksivt moderne er - uden det sikkerhedsnet, der lå i det modernes fornu-sparadigne - blevet et risikosamfund
gennem en nærmest umærkelig revoluon: ”.. den refleksive modernisering af industrisamfundet
indtræffer på ka%epoter (….) som en bredspektret, løst sammenkny%et strukturændrende moder70
nisering (Beck 1994) (Rasmussen 1996).
Den lgrundliggende præmis
for ledelsesarbejdet er følgende
•
Ledelsen udøves i et refleksivt moderne med nøglebegreber som forstyrrelse, autopoiesis
og konngens (Konngensen har fx betydet et pres på skolens kompetence l at forklare og begrunde sin
praksis, og den relave ro, skolen har oplevet er brudt med skolens gen-samfundsmæssiggørelse).
•
•
•
•
•
Ledelsen bygger deres ledelse på en systemisk ledelsestænkning
Ledelsen betragtes som en funkon, alle varetager som selvledelse og medledelse.
Organisaonen betragtes som polyfon med mange centre / mange posioner
Fælles værdier er sammenhængskraen i en organisaon med mange udsigtspunkter.
Skolens organisaonsenheder er professionelt selvstyrende med fælles udviklingsfokus
og fokus på teamets egen læring. Teamene arbejder med forstyrrende dobbelt-loop, og
teamlederen betragtes (fra d l anden) som læringsleder.
På de følgende sider kan man se mere skemaske modeller for:
1.
New Public Management (se a^ildning af kernebegreber på næste side)
Kvalitetsreformens indhold ligger tæt op ad den forvaltningspoliske strømning, der internaonalt benævnes New Public Management, fordi den bl.a. kny%er an l kvantave performancemålinger. Moderniseringen af den offentlige sektor har i betydet, at eksempelvis obligatoriske
tests og elevplaner er blevet introduceret i uddannelsessystemet som et pædagogisk redskab
uden ledsagelse af en egentlig sandsynliggørelse af disse værktøjers effekt i forhold l polikernes erklærede mål: at lø-e det faglige niveau.
Man kan dog pege på, at installeringen af NPM i Danmark medfører anvendelse af to vidt forskellige styringsdiskurser,- nemlig ’management’ og ’ledelse’ i uddannelsessystemet. New Public Management bygger på markedskontrol, low-trust, og outputs, som måles med kvantave indikatorer, som vi fx finder det i SAS, mens ledelse som relaon, bygger på high-trust, dialog, og demokrask kontrol og dens base er den sociale konstrukon - undervisningen. Uanset hvordan vi betragter det, må vi tage det på os som ledelse, men huske på at:
”Ledelsen kommer "l at kons"tuere et bestemt menneske- og samfundssyn gennem den måde,
vi leder på”.
2.
Ledelse som relaon / ledelse som funkon—den systemiske ledelsestænkning, som også
er tænkningen bag H. C. Andersen Skolens ledelse. (se a^ildning af kernebegreber på næste
side)
3. Selvstyret som en organisaonsform l at håndtere kompleksitet og l iagagelse af posionerne i organisaonen. Den lærende organisaon—double loop læring og organisatorisk læring.
4. Teamet i selvstyret
Selvstyrende enheder forudsæ%er organisatorisk kompetence, så selv– og medledelse kan finde
sted. Teamsamarbejde kræver endvidere viden om kommunikaon og besiddelse af kommunikave kompetencer.
I ET HYPERKOMPLEKST SAMFUND ER GRUNDVILKÅRET KOMMUNIKATON,
HOVEDUDFORDRINGEN ER KOMPLEKSITET
OG MÅLET ER KOMPLEKSITETSHÅNDTERING.
71
72
DLO
Den Lærende Organisaon
H. C. Andersen Skolen forfølger visionen om Den Lærende Organisaon defineret hos Peter Senge som:
En organisaon, i hvilken folk l stadighed øger deres evne l at skabe de resultater, som de virkelig ønsker at opnå, hvor der fremelskes nye og ekspansive former for tænkning, hvor kollekv stræben
frisæes, og hvor folk l stadighed lærer, hvordan man lærer sammen.
Senge peger på læringens 5 discipliner:
System tænkning - om at kunne se helheder og forstå komplekse sammenhænge
Personlig udvikling – om at kunne se hvad der er viggt for én, og hvor man er i forhold l sine mål
Mentale modeller - om at være bevidst om sit verdensbillede og om hvordan det påvirker ens handlinger
Fælles vision - om at kunne skabe og forfølge mål igennem kobling af fælles og personlige visioner
Teamlæring - evnen l at føre åben dialog uden at være forudindtaget og defensiv
Organisatorisk læring
Organisatorisk læring er mere end summen af alle medlemmers samlede læring
”Organisatorisk læring finder sted, når individer i en organisa#on oplever en problema#sk situa#on og
”udforsker” denne på organisa#onens vegne. Når de oplever en overraskende uoverensstemmelse mellem
handlingernes forventede og fak#ske resultat og reagerer på denne uoverensstemmelse med overvejelser og
nye handlinger, som fører #l, at de modificerer deres opfa-else af organisa#onen eller forståelse af organisatoriske fænomener og #l, at de ændrer deres handlinger, så der kan komme overensstemmelse mellem det forventede og fak#ske resultat og således ændrer organisatorisk ”theory-in-use”. For at være organisatorisk må
læringen være indlejret i individernes forståelse af organisa#onen og/ eller den organisatoriske praksis.”
Double loop læring
Det er denne slags læring som Argyris kalder doble-loop læring, når ”læring overskrider rammerne for sine
egne umiddelbare læringsforudsætninger, fordi der er et mismatch mellem de intendere og de fakske resulterende konsekvenser af læring” Dee kaldes i Qvortrups terminologi anden ordens læring. Det er en
form for overskridende læring, som muligvis overskrider og udfordrer de normer og runer der på forhånd
er l stede i et system.
Nøglesætninger:
•
fra én opk l mange opkker
•
fra fremmedstyring l selviagagelse
•
fra kontrol l selvkontrol
•
fra kvalificerede l kompetente og kreave medarbejdere
•
fra direkv l læringsstøende andenordensledelse
73
Lede:
indad
udad
på tværs
nedad og opad
74
Skolekontakt
udvalget
Elevråd
kontaktforældregruppen
Skolebestyrelsen
Børn– og ungeudvalg
BYRÅD
Pædagogisk Råd
Pædagogisk udvalg
koordinatorer, TR, ledelse
Ledelsen
Pædagogisk Lederteam
Ledergruppen
KLASK
Distrikskontor
SSP
AMG
Lokaludvalg
(MED)
MED
fagforeninger
Videncenter
Samfundsafag
Videncenter
Prak.mus.fag
Videncenter
filosofi
Videncenter
Kommunikation
sprog
Videncenter
science
Videncenter
Bevægelse
og sundhed
Læringscenter
Vejlederkorps
UVM
Økonomiudvalg
Medarbejdermødet
Årgangsteam
koordinator
Inklusionsteam
STORTEAM
koordinator
Skoleafdelingen
MED
Distrikskon-
Sikkerheds
Klasse-
Medarbejder
ØkonomiBørn– og
Elevråd
kontaktforælSSP
Skolekontakt
BYRÅD
Børn– og unge-
STORK-OLD
Pædagogisk
Ledelsen
Skoleafdelin-
Forum for
VidencenVidencenVidencenter
Videncenter
Videncenter
Videncenter
UVM
Profleksionsplatform
Profleksionsplaaorm / -rum
Når vi lægger
den systemiske
organisationsplan ned og gør
den tredimensionel fremkommer
et nyt rum, fra
hvilket man kan
betragte organisationen— en profleksionsplatform.
Profleksionsplatformen skal være
tilgængelig for
samtlige medarbejdere, så de får
mulighed for at
betragte de forskellige positioner
i og uden for organisationen
75
76