2012 - Boligforeningen Ringgården

Transcription

2012 - Boligforeningen Ringgården
Nr. 82
Klubtidsskrift for medlemmer
2008-4
DKW-klubber i udlandet
Auto-UnionVeteranen Clube.V.
Uwe Lüders
Ahrenweg 29
D-38536 Meinersen
Deutschland
Tjørnegårdsvej 20
Stouby
8983 Gjerlev
Tlf.: 86 47 48 31
E-mail: [email protected]
Webside: www.dkw.dk
Deutsche DKW Club e.V.
Holker Behnke
Adolf-Diesterweg-Ring 10
03130 Spremberg
DKW Motorrad Club e. V.
Ralf Kopmann
Schäfergasse 3
63477 Maintahl
Deutschland
Munga - IG
Königsteinerstrasse 67
D- 45529 Hattingen
Deutschland
Svenska AUDI-DKW Klubben
Stephan Lund,
Lervikstorpsvägen 14
S-18495 Ljusterö
Sverige
af 28. juni 1975
Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi DKW – Horch og Wanderer producerede køretøjer og
motorhistoriske effekter, samt „IFA“ totakts køretøjer.
Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer
og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede
kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og
anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden.
Som medlem af Dansk DKW Club optages personer,
organisationer og bedrifter, som har interesse for de
ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker.
Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motorhistorisk Samråd
Redaktion
Lars Chr. Larsen (ansvarshavende)
Skolegade 8 st
8850 Bjerringbro
Tlf. 29 26 61 72
e-mail: [email protected]
e-mail: [email protected]
Norsk DKW Union
Glenn Bergseth
N-3648 Passebekk
Norge
DKW Club Nederland
Eric Cox
Florijnhof
NL-5551 VM Valkenswaard
Holland
DKW Club Belgie
Marc Casteels
Dorpheidestraat 31
B- 3590 Diepenbeek
Belgien
DKW Oweners Club CH
Walter Steffen
Nägeliweg 3A
CH-8274 Tägerwilen
Schweiz
Amicale Auto-Union France
Michel Pesquet
2,Samadet
F-33730 Noaillan
Frankrig
DKW Club Prag
Mirko Jedlicka
Pod Terebkou Nr.3
CS-14000 Praha 4-Nusle
Tjekkiet
DKW Club Östereich
Itzlinger Hauptstrasse 48
A-5020 Saltzburg
Østrig
Forsidebillede: F5 Front-Luxus-Cabriolet 2 personers
DKW Owners Club of GB
Tony Bailey
6 Swinbrook Road
Carterton Oxon
OX18 1 DS UK
England
Bagsidebillede:
En reklame for forsikringsselskabet Runa
DKW Owners Club of SA
P.O. Box 5565
Pretoria 0001
Republic of South Africa
Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved
©
artikler, kun med skriftlig tilladelse.
Danske Bank, Holmens Kanal 2 - 12, 1092 København K.
Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066
Dansk DKW Clubs bestyrelse
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK9730000005313066
Formand: Per Hegaard Larsen
86 47 48 31 [email protected]
Overordnet ansvar
Næstformand: Brian Madsen
97 19 20 82 [email protected]
Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest
Kasserer: Hans-Willy Rasmussen
54 43 46 45 [email protected]
Klubregnskab, kontingent indbetaling
Ind- og udmeldelser
Sekretær: Hans Lindegaard
45 89 14 96 [email protected]
Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst
Best. medlem: Henrik Hjort
40 45 03 35 [email protected]
Løbskonsulent
Best. medlem: Flemming Søe Pedersen
74 83 37 02 [email protected]
Løbskonsulent vest
Best. suppleant: Preben Boisen
57 52 50 40 [email protected]
I dette Nummer:
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side
4
4
5
11
12
13
14
15
Tænkespanden ved formanden
Referat fra julemøde i Agerskov
Forvænt med luxus
Formandens beretning
Klubbens regnskab
Referat fra generalforsamlingen
Referat fra Julemøde på Sjælland
Tanker og erindringer omkring min
første DKW
Restaureringskonsulenter med mere.
Motorcykler: Poul Erik Sejrsen
86 95 01 08 [email protected]
Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45
Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31
Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj,
Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte.
Hans-Willy Rasmussen,
54 43 46 45 [email protected]
Forsikring: Per Hegaard Larsen
86 47 48 31 [email protected]
Håndbogsarkiv for MC og biler:
Per Hegaard Larsen,
86 47 48 31 [email protected]
Bladredaktion:
Lars Chr. Larsen
29 26 61 72
[email protected]
Side
Side
Side
Side
22
23
25
26
Kryds & Tværs
Værkstedssiden
Julehilsen
Køb-Salg-Bytte og Nye medlemmer
Aktivitets oversigt: 2009
4. februar
7. marts
28. marts kl. 17.00
1. april
3. maj
6. maj
5. juni
26 - 28. juni
1. juli
15 - 16. august
21 - 23. august
2. september
27. september
7. oktober
8. november
6. december
Onsdagsmøde
Åben
Museums besøg i Bredgade 68 Henrik Hjort
40 45 03 35
Dansk Kunstindustrimuseum Hans Lindegaard
45 89 14 96
Forårsfest. Samme koncept
Steffensgård, Kværkeby Preben Boisen Tlf.: 57525040
som julefest
Onsdagsmøde
Åben
Forårstur
Onsdagsmøde
Jan Lemming
Tlf.: 57668300
MHS køredag
Steffensgård, Kværkeby
Midsommertræf/nordisk
Nordjylland
Onsdagsmøde
Åben
2T-løb
Marielyst, Falster
MZ-klubben
Sensommertræf
Onsdagsmøde
Torben Hansen
Tlf.: 57528545
Løvfaldstur
Øst for Storebælt
Onsdagsmøde
Åben
Generalforsamling
Vest for Storebælt
Julemøde Sjælland kl. 13
Hjortholmvej 21 Tølløse
Kristina
Tlf.: 59182327
Stof til Skylleporten nr. 83 senest d. 15-02-2009
1. En spand kan indeholde mange ting. Og forskellige ting.
2. Et spand, om det er 2 – 4 – 6 personer, så er det samarbejde, det drejer
sig om, og vi er et 6 spand i bestyrelsen – håber jeg.
3. En spand, det kan også være en bil, hvor mange tanker og ideer er
blevet til under kørslen, - også for mig.
4. Man skal tænke sig om, når man restaurerer og kører et veterankøretøj.
5. Tænkespanden, det kan også være en moderne måde at lægge
hovederne i blød på, for at få nye ideer
Denne side har nu levet i et par år, Men da det kun er mig der er kommet med indspark til denne side, havde jeg jo nok håbet
på, at der var kommet et eller andet, fra en eller anden i klubben, Nå!!!—jo – og så er det jo ikke så slemt end da.
For det må jo være et tegn, på at folk ikke vil udbrede sig her i bladet på tryk. Men det var nu ikke lige det jeg havde tænkt
mig med denne side, men nu har jeg den holdning, hvis en ting eller for den sags skyld et træf ikke kan bære. Så mener jeg
ikke at vi skal være bange for at ænder på det, for at sige det helt firkantet så skal vi væk fra at tænke sådan har vi da altid
gjort!!!!! — og det var så denne måneds opkast fra mig.
Så denne side kommer til at hedde Information 1/ 1-09 osv.....
De sidste 2-3 måneder har været meget stressende for mig. Da min kone, Helle pludseligt blev ramt af en blodprop i hjernen,
hun er i dag næsten helt helbredt igen, jeg ved der er nogle mennesker, der har skrevet eller har ringet til mig angående
klubben, jeg skal beklage hvis jeg har været lidt fraværende, men dem af jer der tog over i den tid hvor det var værst vil jeg
overbringer en stor stor tak for at det alligevel gik.
Den nye forsikringsordning er nu helt på plads og vi venter nu kun på det bliver nytår så vi kan komme i gang med det nye
selskab som jeg mener at vi kan vente os meget af, det er et selskab som er meget nem at arbejdet med. Jeg kender selskabet,
fra mit daglige arbejde med skades opgørelse.
Vores redaktion har fået ny adresse, og der med mere plads til at rode på———? så vores kære redaktør har kæmpet en kamp
for at komme så meget på plads at han kunne få bladet færdigt til tiden, så i kan nå at få det inden nytår.
Ellers vil jeg til slut ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår
Per Hegaard.
Julemøde d. 30. november 2008-12-09
Vi var til julemøde i det Sønderjyske i år, ved Janne og Flemming i Agerskov.Vi skulle være der kl. 13.oo, så vi kørte
heldigvis hjemme fra Randers i god tid, i strålende solskin, allerede inden vi nåede ned omkring Århus var det meget tåget,
det varede desværre resten af turen og dagen.
Vi nåede dog frem til tiden. Traditionen tro
med kaffe, æbleskiver, kager og julegodter.
Efter mændene havde den obligatoriske tur i
garagen, var der „pakkespil“ om de pakker vi i
indbydelsen skulle medbringe. Vi havde en
rigtig god eftermiddag. Derudover var der
gæsteoptræden af Tove og Richard fra
Næstved.
Glædelig Jul og Godt nytår til alle
Jonna og Laust
Forvænt
med
Luxus.
En historie om
DKW F 5 FrontLuxus - Modellerne.
Egentlig ville jeg derfor give mig
mulighed for at sætte mig tilbage i tiden.
Menneskets gamle drøm om „tidsmaskinen“ - ofte fremvist på biograflærredet - blev vakt. Hos moderne mennesker koncentrerer denne ønskedrøm sig
om et tema: nostalgi. Spurgte man mig
om hvilken tid jeg ville ønske mig tilbage
til, ville jeg ikke betænke mig ret længe foråret 1933 til den internationale automobiludstilling i Berlin. Begrundelsen
ville være ligeså enkel som svaret er
hurtigt. På denne udstilling i juni præsenterede det i året forud grundlagte AUTO
UNION A/G sig første gang for et internationalt publikum. Det er bemærkelsesværdigt hvad Auto Union havde formået
at stable på benene på de få måneder op
til IAA i Berlin. Hver af de fire i Auto
Union sammensluttede mærker præsenterede i Berlin en ny model. Hos Audi
var det „Audi Front“ baseret på forhjulstrækket fra DKW og udstyret med den
DKW „Sport Meister““ på IAA, Berlin 1933
40 HK stærke 2 l., 6 cyl. Wanderer-motor,
som Ferdinand Porsche havde konstrueret for Wanderer fabrikken. Horch
stillede med den nye V 8-model, type
830, der var udviklet for alle de følgende
Horch modeller. Wanderer præsenterede
den nye modelserie W 21 / W 22 med
den netop omtalte Porsche- 6 cyl., og
DKW viste under modelnavnet „SportMeister“ en fantastisk smuk ægte
cabriolet med stålkarosseri, som var
udviklet hos Horch og også blev bygget
der. Undervognen i „Sport-Meister“
svarede til DKW F 2, altså gitterramme
med to tværstillede bladfjedre for og bag.
For første gang brugte man den 20 HK
stærke, 700 ccm. 2 cyl. motor, som fra
midten af 1933 blev brugt i DKW F 2
Meisterklasse 701. Den to-sædede „Sport
Meister“ blev imidlertid en enlig sag.
Forskellige grunde skulle derefter tale
mod en egentlig serieproduktion. For det
første var den planlagte pris på 3950 RM
for en lille bil næppe gennemførlig, især
fordi sporene efter den store industrikrise
endnu ikke var slettet, for det andet var
fremstillingsprisen muligvis for høj.
Den to-sædede DKW - Front Luxus - Cabriolet.
Det skulle tage endnu 2 år, til februar
1935, før en seriefremstillet DKW Luxus - Cabriolet med stålkarosseri kom
på markedet. Karosseriet til denne model,
officielt betegnet „DKW F 5 Front Tosæders Luxus Cabriolet“ var i hvert fald
udviklet af Horch og stod i sin elegance
næppe tilbage for „Sport-Meister“ årg.
1933, måske med undtagelse af de lange
forskærme, som man havde givet afkald
på de nye modeller. Teknisk bemærkelsesværdig var en nyudviklet centralramme med „svæveaksel“ bagved. Det
drejede sig om en stiv aksel, som var
fæstnet på en overliggende, tværstillet
bladfjeder. Dette akselprincip var første
gang anvendt på DKW Sonderklasse
1001 fra 1933 (V 4 motor med ladepumpe og baghjulstræk). F 5 model-lens
centralramme havde man forstærket en
smule p.g.a. „Front Luxus Cabriolet“ens
tungere karosseri, idet man fra de i midten
udgående tværdragere, hvor karosseriet
var fastgjort, havde svejset en stabil
langsgående drager.
Udstyret i de nye „Luxus Cabriolet“er
gjorde navnene megen ære. Begge forsæder og dør beklædningen var udført i
læder. Det smalle bagsæde, som også
kunne bruges som tværstillet enkeltsæde,
var af kunstlæder i passende farve. Fælge
med trådeger, forkromede Riemann forlygter, gennemgående kofanger foran,
stålafdækning på reservehjulet, oplukkelig forrude og et udefra oplukkeligt
bagagerum kompletterede det luxuøse
standardudstyr. Som på alle F 5 modeller
var der ikke kofanger bagpå, den blev dog
tilbudt i kataloger med specialudstyr. Det
hjerteformede instrumentpanel, lavet af
det på den tid højmoderne „Bakelit“,
svarede i al væsentlighed til forgængermodellen „F 4 Meisterklasse“. Speedometer, ur, benzinmåler og amperemeter
blev efter en tid udskiftet med en ladekontrol med gearskiftediagram. Denne
to-sæders Front - Luxus - Cabriolet, der
i sin tid solgtes for 3250 RM, blev i
almindelighed betragtet som en af de
smukkeste førkrigs modeller. Sideløbende med færdig gørelsen af karosseriet
på Horch-Werk i Zwickau blev der, p.g.a.
den store efterspørgsel, straks inddraget
yderligere 2 karosserifirmaer i arbejdet:
Firmaet Baur i Stuttgart og firmaet
Hornig i Meerane/Sachsen. På karosserierne fra Horch i Zwickau var et lille
ovalt skilt med indskriften: „Horch
Karosseri“ anbragt på torpedoen ved
siden af typeskiltet.Firmaet Hornig viste
sine karosserier med et firkantet skilt på
torpedoen. De af firmaet Baur i Stuttgart
leverede karosserier er, såvidt vides, ikke
mærket. Slutmonteringen af „LuxusCabrioleterne skete, som for de fleste
DKW-Frontwagens vedkommende, hos
Audi i Zwickau. Ganske vist fandtes der
også bestemte serier, som ved overbelastning hos Audi, blev monteret hos
Karosseriwerk Berlin - Spandau. Disse
køretøjer kunne kendes på typeskiltet,
hvor der blev henvist til montagested:
Werk Audi, Werk Zwickau eller Werk
Spandau.
Naturligvis var DKW Luxus Cabrioleten
som standard to-farvet. Ganske vist
fandtes den også som ensfarvet sort eller
sortbrun med lys kaleche og røde eller
De brede døre gav bekvem indstigning
Den 2-sæders F 5 Front-Luxus-Cabriolet var som standard udstyret med et udefra tilgængeligt
bagagerum og afdækning af reservehjulet
elfenbensfarvede trådfælge. I den tofarvede udførelse var „kroppen“ til
enhver tid ensfarvet lys og skærmene
noget mørkere. De foretrukne kombinationer var: rødt karosseri /sorte skærme
DKW F 5 undervogn med den bageste „svæveaksel“
eller elfenben/sort, lys-/mørkegrå, beige
/ brun, lys- / mørkegrøn. Trådfælgene var
for det meste holdt i karosserifarven. I
tidens løb blev der gennemført enkelte
forandringer. Fra midten af september
1936 fik trækakslerne gummimanchetter,
som afløste de indtil da brugte „metalklokker“. En ændring som i øvrigt blev
gennemført på alle DKW modeller med
forhjulstræk. Fra omkring begyndelsen af
1937 kom de såkaldte „korttrådsfælge“
(fabrikat Hering eller Kronprinz) med
den store hjulkapsel fra Meisterklassemodellerne som erstatning for de indtil
da anvendte „langtrådsfælge“ (fabrikat
Hering) . I en forhandlermeddelelse fra
juni 1937 blev der henvist til , at den
indtil da mellem motorhjelm og dør anbragte afviservinge fra nu af sad øverst i
A-stolpen, „så den væsentligt bedre kunne ses bagfra“. På næsten samme tid blev
lygterne ikke længere forkromet, men
lakeret i karosserifarven. Selvom færdig-
gørelsen af de nye „Frontmodeller F 7“
skete i dec. 1936, blev Luxus Cabrioleten stadigvæk kun tilbudt som type F 5.
Mod slutningen af produktionen (fra nr.
3069766) fik F5 Luxus Cabrioleten de
forkromede kofangerhjørner fra Meisterklasse til fordel for den gennemgående
kofanger. Først i marts 1938 blev F 5
Luxus-Cabriolet afløst af en tilsvarende
F 7 - model. Den første F 7 Luxus - Cabriolet (nr. 3081087) blev monteret den
7. marts 1938 og den sidste F 5 Luxus Cabriolet løb af samlebåndet den 29.
marts 1938.
Den 4-sædede DKW F 5 FrontLuxus-Cabriolet.
I august 1936 fik den 2-sædede F 5 FrontLuxus-Cabriolet en 4-sædet søstermodel
ved sin side. I den teknisk samme udførelse bød denne udgave på 4 siddepladser i
fuld størrelse. Yderligere adskilte denne
3400 RM. dyre 4 - sæders sig i første linje
ved den manglende bagagerumsklap og
den tilbagetrukne kaleche. Naturligvis
var også dørene på den 4-sæders nogle
cm. bredere. Betragter man disse modeller skråt forfra er det ikke helt enkelt at
se forskel på den 4-sæders og den 2sæders. Det bedste kendetegn er sidepyntelisten, som på den 2-sæders løber
ovenfor det øverste dør hængsel mens
den på den 4-sæders løber midt igennem
dette hængsel. Spændbøjlen på kalechen
er ikke, som på den 2-sæders, forkromet,
men lakeret. Med hensyn til farver var
den 4-sæders cabriolet fra starten som
den 2-sæders, altså med et ensfarvet
karosseri og en anden farve skærme.
De tidlige udgaver af Front-Luxus-Modellen havde fælge med lange eger
Senere fik den 4-sæders en „ægte“ tofarvet lakering, hvor karosseriet ovenfor
pyntelisten, hækken og kølergitteret
havde samme farve som skærmene mens
siderne på karosseriet var lakeret i en
lysere farve. Indtrækket var udført i
læder, men i slutningen af produktionen
kom der også udgaver i kunstlæder. Med
fremkomsten af den 4-sæders var
produktionen af den 2-sæders på
tilbagetog, så trods en kortere produktionsperiode blev der i alt bygget 3.289
stk. mod 3.073 stk. 2 -sæders.
Den åbne 2-sæders F 5 Front Luxus
En af de i nutiden vel mest beundrede
førkrigs-DKW-modeller er den åbne 2sæders F 5 Front Luxus, der i almindelig
Den senere udgave af Front-Luxus-Modellen havde korte eger og afviservinger i A-stolpen
tale blev betegnet som F 5 Roadster. For
3000 RM tilbød Auto Union et køretøj
som tiltalte kunden med sportslige
ambitioner, men uden den helt velspækkede tegnebog. Det var den ideelle bil til
de ungdommelige eller som bil nr. 2 (til
fruen). Man kunne med de 20 HK ikke
høste nogen sportslige laurbær, men bilen
så sådan ud. En ren 2-sæders med en
typisk roadster kaleche og sidestykker,
som nemt kunne placeres bag lædersæderne. Undervognen havde man
forkortet til en hjulafstand på 2500 mm.
(Front Luxus Cabriolet havde 2610 mm),
hvorved man havde opnået en yderst
harmonisk linieføring. Karosseriet, som
blev leveret af Fa. Hornig i Meerane,
viste næppe slægtskabet til Front -LuxusCabriolet-en. De korte halvrunde for-
I august 1936 kom den 4-personers udgave af F 5 Front-Luxus -Modellen. Her formodentlig en prototype eller 0-serievogn, da den 4
personers først går i produktion efter at man er gået over til de korte egerede fælge.
skærme og den lange motorhjelm med en
smal række kølersprækker omgivet af en
pynteliste strakte - rent optisk - bilen ud.
Også den korte hæk med det indbyggede
reservehjul understregede dette indtryk.
De dybt nedskårne døre fandtes i to
udgaver: hængslet bagtil, altså åbning
foran eller med hængslerne foran på Astolpen. Instrumentpanelet var lavet af
stål. Den forkromede vindspejlsramme
blev holdt fast af låsemøtrikker hele vejen
rundt. Naturligvis var også roadsteren
udstyret med trådfælge som standard.
Meget praktisk, især til længere køreture,
var der en 50 l. tank, som i modsætning
til alle andre F 5-modellers 28 l-tank, gav
en næsten dobbelt så stor aktionsradius.
Ligesom på den 2-sæders cabriolet var
også den 2-farvede roadsters karosseri
ensfarvet med skærmene i en mørkere
farvetone. F 5 roadsteren kom i foråret
1935 sideløbende med Front - Luxus - 2
sæders - Cabrioleten og fulgte dermed
den i midten af 30-erne opståede trend
til sportslige 2-sæders, som næsten alle
tyske bilfabrikker fulgte. På grund af de
indskrænkede anvendelsesmuligheder
blev disse typiske „nichekøretøjer“, som
F 5 Roadster, ikke bygget i mere end 408
eksemplarer i tiden frem til maj 1938.
Situationen i dag (1992).
F 5 Front Luxus modellerne, men også
de tilsvarende efterfølgende F 7 og F 8
hører i dag til de mest populære DKWførkrigs modeller. Vel på grund af deres
smukke karosserier og den kendsgerning,
Den 4-sædede F 5 Luxus Cabriolet i ægte 2-farvet lakering
F 5 Roadsterens langstrakte form blev optisk understreget af de korte skærme
at et pænt antal af disse stålkarosserier
med træramme mere eller mindre vellykket har klaret tidens tand. Tit stilles
spørgsmålet: Hvad er sådan en bil værd
nu? Svaret henviser altid til vedligeholdelsesstanden og originaliteten.
Restaurering af undervognen giver
næppe problemer. Reservedelssituationen kan i den henseende som regel
betegnes som god. Anderledes ser det
ud m.h.t. karosseriet. Flosset indtræk og
en miserabel kaleche, råddent træværk
under stålet, et „falsk“ instrumentpanel
(på F 5 desværre meget tit p.g.a. den
skrøbelige bakelit-original), dårlige
pyntelister og kofangere, som alt i alt
hurtigt kan gøre en restaurering urentabel,
ikke mindst set fra et rent økonomisk
synspunkt. Ikke sjældent blev der i løbet
af årene også indkøbt ståldele fra de
efterfølgende modeller, F 7 og F 8.
Således ses f.eks. kølergitteret fra F 7,
som ligner F 5 (Meisterklasse og FrontLuxus). Dog er det på F 7 udelt, idet det
Også i dag en „drømmebil“ - den officielt benævnte: Front-Luxus-Cabriolet åben, F 5 Roadster.
hænger sammen med det lille skråtstillede
skørt, som således er en del af gitteret.
På F 5 er det lille skørt skruet fast og er
noget bredere end på F 7. Tilsvarende er
også skærmenes udformning en anden,
således at anvendelsen af et F 7 kølergitter til en F 5 kølerhjelm krævede at
man fjernede et tilsvarende stort stykke
af kølerhjelmen. Også ved anvendelsen
af pladedele fra F 8 , hvilket ikke var
sjældent i 50erne og 60erne, var
tilsvarende ændringer uomgængelige.
Hvad der dengang var snedige løsninger
på reservedelsproblemer sænker i dag
værdien af køretøjet. Originale F 5
pladedele var imidlertid sjældne og man
skulle ved køb ubetinget se på
originaliteten. Og prisen? For en virkelig
velholdt eller originaltro restaureret F 5
Front-Luxus-model vil man sjældent få
mere end 40.000 DM - det er dog „kun
en DKW“. For det meste er den
realistiske pris mellem 20 og 30.000 DM.
For restaureringsobjekter kan man, hvis
den er nogenlunde komplet, få knap
10.000 DM .(100DM = ca. 380 kr.) Men
også her gælder det, som egentlig ved alle
DKWer: restaurering skal være en sjov
personlig hobby. For økonomiske
spekulationer er DKWer ugunstige.
Thomas Erdmann
Fra AUVC Nr 69
Oversat af Jens Buhl,
Dansk DKW Club.
Den gennemgående kofanger var et kendetegn på alle DKW Front-Luxus og Meisterklasse modeller fra type F 5.
Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2008
Formandsberetning 2008
Vi begyndte året i klubben med et værkstedsmøde d. 1-3 hos Preben Boysen, det var et møde hvor Laust og Lars Larsen
sammen med Jan Lemming, leverede et blændende kursus i den svære kunst i at stille tænding på de 3 cyl. motorer og på 1
cyl. MC motorer.
Vi har gennem året deltaget på de respektive stumpemarkeder med en klubstand, både øst og vest for bæltet, dvs. Herning –
Nyvang, dog kunne vi ikke i år være blandt de udvalgte der fik en stand i Fredericia. Men da vi føler at vi får en god og
udbytterig respons på disse markeder vil vi også være at finde der i 2009.
Året startede med forårs ture i henholdsvis Jylland og på Sjælland, søndag 4. maj.
Den Sjællandske forårs tur startede fra Møllekroen i Holbæk, man kørte en hyggelig tur af de mindre veje og endte på en
rastplads ved Lammefjordens bred, man slutter af med orientalske/danske retter i det grønne, tilberedt af Porntipa (Peters
kone).
Den jydske, tog sin start ved Industrimuseet i Horsens, med flere stop undervejs, fortalte Mogens Boisen om de
seværdigheder vi kom forbi på turen, og vi sluttede af med eftermiddagskaffe på Snaptun færgekro.
Midsommer træffet var i år placeret på Falster, på Marielyst camping, et yderområde af Danmark som vi normalt ikke kommer
i, men placeret efter den sædvanlige devise om at det ikke skal være de samme som skal køre langt hver gang. Efter den fælles
morgenmad lørdag kørte vi ud på turen, som var godt belagt med sjove og kryptiske opgaver til alles fornøjelse.
Den først weekend i Juli, var en delegation fra klubben taget til Ove Rasmussens mindetur i Hochstadt ved Frankfurt, med det
formål at udnævne Jürgen Skafte Rasmussen til æresmedlem af Dansk DKW Club, det var en beslutning bestyrelsen tog, på
baggrund af familien Rasmussens utrolige store hjælpsomhed, med litteratur og andet materiale, som klubben flere gange har
kunnet låne til diverse udstillinger igennem tiden.
Årets internationale træf i Zwickau, der kan jeg kun referere til referatet i bladet, da jeg ikke selv deltog og der kun var 2
medlemmer dernede, men vist ikke det tilløbsstykke det plejer at være, med kun ca. 250 deltagere, mod normalt ca. 400
deltagere.
Årets sensommertræf, var igen i år arrangeret på Nordfyn, nærmere betegnet Hasmark camping på vestsiden af Odense fjord,
en utrolig flot tur, som Freddy Pedersen havde arrangeret, da de respektive arrangementsfolk er bosiddende henholdsvis på
Sjælland og i Sønderjylland, et flot træf de havde fået lavet med god deltagelse fra både øst og vest, desværre var fynboerne
vist stadig på sommerferie.
Løvfaldsturen d. 21 september var arrangeret af Kirsten og Hans Lindegaard, mødestedet var Vallø slot, Vi kørte en tur i
elverkongens rige hvor vi indtog frokosten på Stevs klint, og afslutter dagen med publikums besigtigelse på Køge torv.
Julemødet på Sjælland – jeg havde nær sagt „som den plejer“.
I Jylland, denne gang i Sønderjylland, Hos Flemming Søe Pedersen.
En stor tak, til dem der har og vil afholde onsdagsmøder på Sjælland, da jeg af gode grund ikke kan deltage midt på ugen.
Året der er gået, har også været et turbulent år for klubbens økonomi, da året startede med at Post Danmark opsagde vores
aftale om at sende Skylleporten som magasinpost, det resulterede i et blad i en kuvert. Og efter mange seje forhandlinger
lykkedes det at få indgået en lignende aftale igen, dog lidt billigere end den gamle.
På forsikrings fronten valgte Runa at opsige aftalen med VFK med virkning fra 2009
VKF har på nuværende truffet aftale med en ny forsikringspartner, mere herom senere, dog med samme gode aftaler som med
Runa.
Den nye medlemsliste er langt om længe blevet færdig, det har været et langt og sejt træk at få fremskaffet alle oplysninger.
Hjemmesiden fik i år et nyt ansigt, så hvis i har billeder og andet materiale så kan bruges på siden, så send det ind til
undertegnede eller webmasteren.
Tusind tak for året, som er gået.
Mvh.Per Hegaard.
Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2008
Hos Preben Boisen, Kværkeby.
Der var fremmødt i alt 29 medlemmer.
1) Formanden bød velkommen og oplæste dagsordenen:
1. Dagsorden for generalforsamlingen
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Regnskabsforelæggelse og godkendelse
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Eventuelt.
2) Som dirigent blev foreslået Preben Boisen, som accepterede. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og
returnerede ordet til formanden.
3) Formanden oplæste beretningen, hvoraf det bl.a. fremgik, at forsikringsselskabet Runa har opsagt samarbejdet medveteranbilklubberne fra 1. januar. Desuden hørte vi, at midsommertræffet næste år skal afholdes i Nordjylland, idet træffet skal være
fælles nordisk med deltagelse fra Norge og Sverige. Specielt nordmændene har ytret ønske om dette. Gunnar Holm tog ordet
angående forsikring. Han anbefalede på det kraftigste, at alle skifter fra Runa til nyt selskab så snart, det kan lade sig gøre.
Baggrunden er en meget dårlig erfaring, han har haft med et selskab i Runa’s gruppe. De forsøgte med alle midler at undslå sig
erstatning, og endte med kun at udbetale en brøkdel af erstatningen. Formanden bemærkede, at jo flere, der overgår til det nye
selskab efter 1. januar, des mere vil det gavne klubben, idet vi får udbetalt løbende provision af selskabet. Uden denne vil
regnskabet ikke balancere. Det er endnu en forretningshemmelighed, hvilket selskab det bliver.
4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et beskedent overskud. Taksten for bestyrelsesmedlemmers kilometergodtgørelse
er nu nedsat fra kr. 2,50 til kr. 1,50 for at reducere omkostningerne. Inge Hansen ønskede bedre forrentning af klubbens likvide
kapital. Kassereren anførte, at vi af praktiske grunde vil fortsætte med at anvende girokonto, og dens forrentning er desværre
tæt på nul. Regnskabet blev godkendt.
5) Kontingentet blev fastsat uændret til kr. 300,- pr. år.
6) Fra Jan Kjærsgaard var der fremsat forslag om en vedtægtsændring: Den skulle ændre tidspunktet for generalforsamlingen,
som ifølge forslaget skulle afholdes inden udgangen af oktober måned, hvorved deltagerne fik mulighed for at anvende
veterankøretøjet inden vinterpausen i forsikringen. Bestyrelsen accepterede tidspunktet, men da det ligger inden for bestemmelserne, skønnes en vedtægtsændring ikke at være nødvendig, hvorfor dette bortfaldt. Man diskuterede atsammenlægge generalforsamlingen med et af klubbens træf, men det blev frarådet af deltagere, som har prøvet det i andre klubber.
Erfaringen var ifølge dem, at det gav for meget rod både i generalforsamlingen og i træffet.
7) Tre bestyrelsesmedlemmer og suppleanten var på valg i år. Alle var villige til genvalg, og da der ikke var andre kandidater,
blev alle genvalgt med akklamation.
8) Under eventuelt blev der efterlyst mere MC-stof i medlemsbladet. Redaktøren Lars anførte, at han selv er bil-mand, og
derfor har nemmest adgang til bil-stof. Jan Lemming indskød, at da tilslutningen til to-taktsløbet var lig nul, kunne interessen for de to-hjulede formentlig ikke være stor. Bent Egholm tilbød at stille gamle, tyske blade til rådighed, hvori man kan
finde prøvekørsler af mange ældre DKW-motorcykler. Lars er åben for disse tiltag.
Formanden strejfede klubbens repræsentation ved diverse messer. Det ser ud til, at Herning messen giver ringe respons,
medens Fredericia og Holbæk/Nyvang giver mere feed-back, så vi fortsætter på disse. Desværre fik vi ikke denne gang en
stand i Fredericia, da pladsen er begrænset, og vi blev valgt fra, men vi kommer sikkert igen. Bent Egholm efterlyste fribilletter, og de har været udsendt på e-mail, men ikke til alle. Sagen om fribilletter er lidt i en gråzone, så det anbefales medlemmerne at rette henvendelse til formanden for bestilling af fribilletter.
Onsdagsmøderne øst for Storebælt har vist sig at være en succes. Der blev aftalt en
del møder som følger:
4. februar
1. april
6. maj
1. Juli
2. september
7. oktober
åben
Poul Anker Johansen (mangler accept)
Jan Lemming
Frede Larsen
Torben Hansen
Arno Werner
(mangler accept)
Lars udgav en ny, trykt medlemsliste, som på eksemplarisk vis gengiver alle medlemmer i både alfabetisk og numerisk
orden. Den rummer også køretøjer og e-mail-adresser. Listen over disse er næppe komplet. Hans Lindegaard repeterede, at
øst for Storebælt er det undertegnede, der vedligeholder listen, og vest for Bæltet, er det Flemming Søe Pedersen. H.L.
aftalte med Lars, at vi i næste medlemsblad vil præcisere dette, samt atter opfordre de medlemmer, der ikke modtager
klubmail til at give os adressen.
Efter den officielle del, var der frokost og foredrag. Preben og familie havde anrettet en lækker frokostbuffet. Tillad mig
en personlig kommentar: Den hjemmelavede leverpostej var uovertruffen! Et planlagt foredrag om tuning af totaktsmotorer ved Jens Munkedal, udgik desværre, da Jens p.g.a. sygdom måtte melde afbud tre dage før mødet. Han er dog villig til
at forsøge igen næste år. Trods det lykkedes det med ultrakort varsel at mobilisere Gunnar Holm, som er ekspert i smøreprodukter og som besidder et indgående kendskab til to-taktsmotorer. Han gav et særdeles interessant foredrag om smøring og olietyper, hvilket altid har ligget to-taktsfolket på sinde, og deltagernes reaktioner afslørede tydeligt, at emnet var
relevant. Bl.a. fik vi styr på hvorledes moderne olier med eller uden tilsætning fungerer i vores motorer. Instruktionsbøgernes anvisninger er efter 40–50 år ikke længere fuldt relevante.
Hans Lindegaard.
Julemødet på Sjælland d. 07-12
Det efterhånden traditionelle julemøde på Sjælland var igen i år godt besøgt. Der var ca. 37 personer som havde lyst til at
have nogle hyggelige timer sammen med andre klubkammerater.
Ideen med at hver især medbringer lidt mad, til det fælles „tag selvbord“ gør at man ikke på forhånd ved hvad man skal have
at spise. Og skulle man få lyst til det samme 2 gange gør det ikke noget, da der nogen gange er flere der har fået den samme
gode mad ide. Snakken gik lystigt hele tiden om både hvad der var sket i det forgangne år, men også hvad der skal ske til
næste år. Plus der sikkert også blev diskuteret et par tekniske detaljer indimellem. Efter at vi havde spist blev der også
underholdt med et kinesisk lotteri, hvortil der var købt mange fine gaver. Jeg var dog ikke heldig.
Meget bil kikkeri blev det dog ikke til, da de fleste har sat deres køretøjer ind for vinteren, med der var dog et par stykke der
udfordrede kong vinter.
Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag
Redaktøren
Tanker og erindringer omkring min første
Året er 1953, jeg er lige kommet i lære
på Orlogsværftet, som klejnsmed og
samtidigt fyldt 18 år, så jeg måtte ha’ mig
et kørekort.
DKW
Det var ikke så omstændigt, som det er i
dag. Det lokale busselskab, havde en
’’Taunus med globus’’, som de brugte til
skolevogn. Jeg skulle give 12 eller 13
kroner i timen, samtidig med, at jeg lærte,
at køre, kørte vi ærinder for busselskabet
(der i dag hedder Nygårds Turistkørsel).
Efter nogle ugers kørsel - jeg skulle jo
tjene pengene til timerne og en ugeløn,
som lærling, rakte jo ikke til mere end 2
timers kørsel og efter 10-12 timer, syntes
kørelæreren, at jeg skulle gå op til en
køreprøve.
Ude ved Frelserkirken på Christianshavn,
samlede vi en underlig sur mand med
plusforebukser op. Kørelæreren om bag
i vognen og med den sure mand ved siden
af mig, skulle jeg starte, men det første
der skete, var, at vognen gik i stå. Jeg fik
startet igen og den sure mand sagde til
højre, til venstre og så videre og det gik
helt godt, men pludselig sagde han, midt
i en smal gade, ’’vend og kør den anden
vej’’. Der var jo ikke andet at gøre, end
at vende og så gik vognen i stå igen. Jeg
fik startet og vendt og vi kørte lidt igen.
Så sagde han ’’hold ind til siden her’’, og
jeg kørte lidt frem og holdt ind. ’’Det var
godt, du så den indkørsel’’ sagde han, (jeg
havde sgu’ ikke set den indkørsel og det
var mit held). Han spurgte så, om skilte,
bl.a. ved jernbane-overskæringer og jeg
husker tydeligt, han spurgte om lyset og
må det lange lys blænde. Jeg sagde nej,
det må det ikke og han svarede, ’’at hvis
jeg kunne få det til, at lade være med det,
ville det være godt’’. Vi kørte igen, ca. et
par minutter, så ville han pludselig af.
Han gav kørelæreren nogle papirer og
gik.
Jeg ville til, at køre igen, men så sagde
kørelæreren, ’’tror du min bil skal
udsættes for mere fra din side’’? Jeg har
nok måbet lidt, for han grinte og stak mig
et lille stykke papir og sagde, at jeg
skyldte ham 13 kr. for den sidste time.
Så gik det op for mig, at jeg var bestået.
Jeg fik så fra politimesteren i Kbh.’s
Nordre Birk, et grønt klapsammen kørekort, med et ovalt billede.
Nu skulle der køres og jeg fik et par
gange, lov til at låne min fars Anglia. Han
så altid meget nervøs ud! En kammerat
havde også lige fået kørekort og vi lånte
også hans fars bil, en Opel Olympia, og
han var lige så begejstret som min far var.
En dag kom min kammerat kørende i en
gammel Chrysler fra 20’erne med udvendig båndbremser og bag på vognen
stod der ’’Pluto’’. Den vogn syntes han,
vi skulle købe sammen. Men pengene var
jo små, så vi fik vognen på prøve, indtil
vi havde samlet pengene sammen, ca. 500
kr. hver, en skyhøj sum.
Vi kørte lidt i vognen. Sikke en masse
besvær. Bremse, var den ikke meget for
og starte var kun, når det passede den.
Så vi rev og flåede i det startsving – lyset
virkede om dagen, men når det blev
mørkt og vi havde brug for det, ville det
absolut ikke. Vognen blev leveret tilbage!
3 sygeplejersker købte den, de havde nok
flere penge. Et par år efter, købte en
lærerkammerat den. Han skilte den helt
ad og gjorde den i stand – det første
restaureringsprojekt, jeg hørte om. Det
blev en meget flot vogn.
Jeg var i mellemtiden blevet udlært som
klejnsmed på Orlogsværftet. Fritaget for
militærtjeneste - min mor kendte vores
læge godt, så jeg fik en god lægeerklæring om overfølsomhed over for
tæpper og hår. Jeg blev på det værksted,
hvor jeg var udlært og fik nu ungsvende
løn, så efter et par lønudbetalinger, måtte
jeg have noget, at køre i.
Det skulle være noget smart, og hos John
Skårup i Mørkhøj, stod der en Morris 8
med kaleche. Men efter nogle gevaldige
udregninger om udbetaling, renter og
afdrag samt registrering, kunne jeg godt
indse, at der skulle spares et stykke tid!
Det pinte mig, kunne John Skårup godt
se, så han foreslog, jeg skulle komme igen
dagen efter, så havde han en DKW. Jeg
kom så dagen efter og der stod en lyseblå
og mørkeblå DKW Sedan med stålkarosseri og udvendig bagageklap, den
var fra 36 (sagde han). Der blev igen
regnet på udbetaling og afdrag med
renter. Nu så det lysere ud, men den var
jo ikke så smart som Morris’en med
kaleche. Efter et par dages betænkning
og mange km cykling til diverse autoforhandlere, vendte jeg tilbage til John
Skårup og skrev papirer under. Et par
dage efter hentede jeg min første bil, en
DKW. Nu skulle der rigtigt køres!
Køres ja, men det blev også til meget
skille, reparere og samlearbejde.
Nyvasket og pudset, havde jeg den med
på arbejde, hvor jeg havde fortalt vidt og
bredt om mit køb. Kolleger tog dyret
under kritisk eftersyn, med diverse kommentarer. En af dem erklærede højlydt,
at det dog var det dårligste køb, han
havde set, for som han sagde, den
klaprede så forfærdeligt i ventilerne. Han
blev på det kraftigste af de andre kolleger
belært om sin totale uvidenhed, når det
gjaldt biler og motorer. Så der kom ikke
flere kommentarer fra den side. Der var
et par stykker mere på værftet, der havde
DKW biler, så jeg kom ind i en lille kreds,
hvor bilerne var vigtigere end frokostpausen.
Der blev byttet bilfusk, mellem de forskellige værksteder på værftet. Noget af
det første jeg fik til DKWen, fik jeg fra
sejlmagerværkstedets asbestafdeling,
hvor de lavede kapper til hedtvandsrør
og udstødninger. Jeg fik et overtræk i
asbestlærred til afgangsrør og den første
lydpotte. Det havde en fantastisk virkning
på lyden fra vognen, den blev helt anderledes. Den fik en sjov summende lyd.
Men, når den havde kørt en 25-30 km i
et stræk, begyndte den at ryge noget så
forfærdelig, og når man stoppede, blev
den ved med at ryge, så man dårligt kunne
finde vognen. Der skete selvfølgeligt det,
at på grund af asbestkappens isolerende
virkning, blev den forreste lydpotte, så
varm, at de gamle olierester begyndte at
brænde. Det blev aldrig nødvendigt, at
brænde potten ud, som ellers var almindeligt, dengang.
Bremserne på DKWen var ’’fantastiske’’,
man var ved, at hive rattet af stammen,
når man skulle bremse. Jeg beklagede mit
besvær til en af de andre DKWejere på
værftet. Det er ikke noget problem, sagde
han, du går bare over til værftdepotet og
beder eller tigger om et stykke remvoks
til belægningerne. Som sagt, så gjort,
smugle en stang remvoks med ud, forbi
portvagten, det var ikke så svært!
Hjemme og af med alle 4 hjul og tromler,
prøve at smøre remvoks på bakkerne, var
svært. Jeg smeltede voksen i en lille biks
og hældte det på ’’smart’’. På med tromler
og hjul, og prøve en tur – kors – første
gang jeg rørte pedalen, gav det et mægtigt
brag og vognen drejede en halv omgang
og jeg var nær røget ud af forruden. Starte
igen og prøve forsigtigt med at bremse,
samme virkning. Det var jo ikke så godt!
Efter gentagne forsøg, blev det noget
bedre, men man skulle passe på. Så næste
morgen, ud og starte DKWen og af sted
på arbejde. Men hvad var det, DKWen
rørte sig ikke ud af stedet, den fedtede
bare i koblingen. Ind under skærmen,
stramme kobling, intet hjalp, nu gik
motoren bare i stå. Fat i cyklen og af sted
på arbejde og hjem igen, af med hjul, men
tromlerne, kunne jeg ikke få af. Efter
megen kamp med diverse uoriginalt
værktøj, kom de dog af. Hvad var dog
det, noget underligt, hvidt i bremserne.
Læse på remvoksen og selvfølgelig,
remvoks bestod af voks med harpiks.
Dagen før, havde jeg jo kørt bremserne
varme og i løbet af natten, var de blevet
kolde. Så det var størknet voks med
harpiks, der havde klæbet alle 4 hjul fast.
Det hvide pulver, var harpikskrystaller.
Afrensning af alle bakker hjalp noget,
men det endte med alle 4 tromler i tasken,
og med på arbejde, og nogle øl til
drejerne. Hjem og nitte nye bakker på,
fra Harder på Nørrebro. Nu kunne
DKWen da stoppe og køre, når det
passede mig.
Jeg havde ikke haft DKWen ret længe,
før jeg syntes, den brugte en masse
benzin. Jeg så efter, om den tabte noget
og der var også noget vådt, flere steder,
især under hanerne. Fat i dem ovre på
værftets motorværksted. Jeg fik diverse
pakninger og tætningsmaterialer til
brændstofrør. Det hjalp, men kun på
utæthederne. Den brugte stadig meget
brændstof. Jeg kørte over til John Skårup
og beklagede mig, over bilen og dens
forbrug. Ikke noget problem, sagde John
Skårup, den skal bare have en anden
dysse og jeg har tilfældigvis en anden
DKW, stående ude bag ved. Vi tager bare
dyssen fra den. Men, men, den passede
ikke, så han byttede hele karburatoren,
om med den anden, samt også luftfiltret.
Min DKW startede og kørte meget bedre
end før og dobbelt så langt på literen. Jeg
har siden, undret mig over, hvad det var
der skete, om det var en, han ville af med,
hvis den gik, for nu havde DKWen et
rundt luftfilter, men da jeg købte den,
havde den et lille fladt filter.
DKWen kørte nu helt godt, så det blev til
mange ture op til stranden ved Nordsjælland. På sådan en tur, havde jeg lovet
min lille nevø, at tage noget sand med
hjem til hans sandkasse og som jeg
tidligere har nævnt, havde DKWen
udvendig bagageklap, så det var ikke
noget problem. Jeg tog en stor sæk med
og ved Rågeleje Kro, blev sækken fyldt
lidt rigeligt, men ved venners hjælp, blev
den løftet op i bagagerummet. DKWen
lå noget fast på vejen og var noget længe
om, at komme op i fart. Ved Helsinge gik
det ned ad bakke, så der fik den fart på.
Nede ad bakken, var der en jernbaneoverskæring og sikke et hop DKWen
gjorde og et mægtigt brag med diverse
knasende og skrabende lyde. Alt blev
stille og der var kun en liflig prutten fra
motoren. Et blik i bakspejlet, gennem den
lille, ovale rude, var der noget underligt,
henne ved jernbaneoverskæringen. Ind til
siden og stoppe. Hvad havde jeg kørt
over. Ved nærmere eftersyn, var det en
stor, sort krydsfinerplade med søm i
kanten og diverse halvrådne lister og en
delvis tømt sæk sand. Det var et mægtigt,
gabende hul, der mødte mig, da jeg
åbnede bagageklappen. Sækken ind på
bagsædet med resten af sandet og bunden
bag forsæderne sammen med diverse
løsdele. Det var ikke meget, sandet fyldte
i min lille nevø’s sandkasse.
Den næste dag, var det værftets snedkerværksted, jeg måtte besøge, med et par
øl i lommerne, for at få lavet nogle lister,
der passede. Selve pladen til bunden,
måtte jeg gå den tunge gang til Bangs
Tømmerhandel og købe, da værftet ikke
havde sådan nogle tynde finerplader. Det
blev et helt pænt bagagerum, efter det
blev restaureret.
På et tidspunkt, jeg husker ikke helt,
hvornår, men ca. 1957, blev benzinen
rationeret og jeg husker heller ikke
hvorfor, det var vist noget med en
konflikt, med chaufførerne. Der blev
uddelt rationeringsmærker og det var
ikke meget, der blev tildelt, det enkelte
køretøj. Der blev meget hurtigt, en livlig
sortbørshandel, med mærker på værftet
og jeg var en ivrig køber af mærker, for
sådan en situation, skulle da ikke hindre,
DKWen og mig i at køre. Men pludselig
var rationeringen ophævet og der stod jeg
med alle mine mærker, til ingen nytte.
DKWen var dengang i ca. 56-57, ikke
med blinklys, men med afviservinger,
som sad monteret på stolpen ved
forruden, lige over torpedoen. Disse
afviservinger var nogle underlige træge
nogen. De kom altid kun halvt ud og
stolpen ved ruden, skulle have et
ordentligt dunk, for at de røg helt ud og
lyste. Det gik meget godt med den
venstre, men med den højre, var det
værre, Havde man en passagerer med,
måtte vedkommende dunke, men var man
derimod alene i vognen, kneb det. Så det
blev en udbredt fidus, at have en af
værftets gummihammer, liggende ved
håndbremsen, så man kunne nå, at slå
ordentligt på stolpen og der blev ikke
mærker.
På et tidspunkt begyndte DKWen, at te
sig mærkeligt. Hvis man havde fortalt sin
passager, om DKWens ’’vidunderlige’’
bremser og man derefter brugte bremsen,
begyndte motoren, at køre stærkere.
Dette blev værre og værre, og til sidst,
var det sådan, at bare der skete lidt
uforudset i trafikken, så drønede motoren
af sted. Efter et grundigt eftersyn,
sammen med de andre DKWejere i en
frokostpause på værftet – vi kom sikkert
for sent fra frokost – men konklusionen
blev, at alt det vognbunden skulle ligge
på i siderne af karrosseriet, var mørt og
råddent. Når passageren blev lidt nervøs
og stemte fødderne mod bunden,
trykkede vedkommende bunden ned, så
langt, at torpedo og bund, tog speeder
armen med ned og derved gassede
motoren op. Der kom mange gode råd
fra de andre DKWejere på værftet, og
mine problemer blev fulgt nøje, for det
kunne jo også, ske for de andre.
Resultatet blev, at hele bunden, foran ved
forsæderne, blev hevet ud, og det viste
sig jo også, at hele den trekantede
tværbjælke, der gik fra karrosserihjørne
til karrosserihjørne og hen over
centralbjælken, var knækket i begge sider
og det træ, der danner forstolpe på
karrossen, og enden af kantbjælken, var
rådnet - gode råd var dyre og forslagene,
var mange. Men resultatet blev, at der
blev lavet store trekanter i dural
aluminium, så store, at de fik fat i
dørstolpe og torpedostolpe og
bundbjælke. Mellem disse plader, blev
der monteret en profilbjælke i dural
aluminium, der gik hen over centralbjælken - det skal her indskydes, at værkstedet jeg var på, havde engang været
reparationsværksted for marinens vandflyvere – så inde i et hjørne på lageret,
stod der stadig en del gammelt materiale
fra den tid, men manden i værktøjs- og
materialeburet, vogtede nidkært over de
gamle dele. Men han kunne også lide en
øl, indimellem, så det lykkedes, at få
lusket noget dural aluminium fra ham.
Nå, men efter, at karrosseriet var kommet
op og hænge på dette aluminiumsstel,
passede både døre og kølerhjelm igen.
Der skulle nu et nyt gulv i. Det blev
brædder med not og fjer, for de skulle
også være med til, at bære karrossen. Der
kom nye gulvmåtter i og vognen blev
malet igen. Den blev sørme, så flot, at se
på, at det var på tide, den skulle en tur
Danmark rundt på campingferie, hvilket,
den klarede til bravur.
På denne campingtur, rundt i Danmark,
svigtede DKWen mig ikke, men jeg
svigtede på et tidspunkt den. Da vi kom
til Ebbevej i vadehavet, ville vi gerne
over til Manø. Men min fine DKW, skulle
i hvert fald ikke ud og køre i de saltvandspytter, der var på Ebbevej. Så DKWen
blev parkeret på stranden, ved diget og
vi spadserede over til Manø. Vi så os lidt
omkring og besluttede os til, at tage
tilbage, men blev hurtigt enige om, at vi
ikke gad gå, så vi gik op til købmanden
på øen, for derfra, kørte der en traktor
med en anhængervogn. Det kunne vi
godt, men vi måtte da vente, til det blev
ebbe igen. Der var vist noget, vi ikke
havde taget højde for og der er lang tid
mellem ebbe og flod, når man venter.
Men engang i løbet af aftenen, blev
traktoren startet og vi kom med over. Det
var nu mørkt, vi fandt DKWen og den
stod troligt og ventede, hvor vi havde
forladt den. Ind i vognen, for at køre
tilbage til campingpladsen – ’’hvad var
det’’, hvorfor var der vådt inde i bilen.
Åh nej, den havde selvfølgelig stået i
vand, mens der var flod. Det er vel her
unødvendigt, at berette om de andres
kommentarer til, at jeg ikke ville havde
den med ud på Ebbevej, ej heller, hvad
de sagde, da vognen selvfølgelig ikke
ville starte og skulle skubbes op over
diget. Efter nogle gevaldige skubbe ture
bag diget, slog den nogle mægtige knald
og begyndte, at tænde på den ene
cylinder. Det varede meget længe, før den
gik normalt igen og at, der blev tørt inde
i vognen.
Vi var to af DKW ejerne på værftet, der
kørte på arbejde sammen. Vi skiftedes til,
at køre en uge hver. Da det blev vinter,
var det en noget kold fornøjelse, at skulle
køre hjem, efter at have stået en hel dag,
på et varmt værksted, for ikke at tale om,
hvor svært det var, at se ud, når vinduerne
duggede. Det problem, havde de andre
DKWejere selvfølgelig også. Så en dag,
kom en DKWejer, fra et af de andre
værksteder (vist nok el-afdelingen) med
en skitse af nogle mærkelige kasser,
tragte og slanger til os, fra klejnsmedeværkstedet, som han mente, at vi sagtens
kunne fuske. Det var et par kasser, der
blev spændt sammen om køleren. Den
forreste, havde en tragt, der sad lige bag
kølergrillen, den anden, som blev sat bag
på køleren, havde en studs, til en stor
slange, som blev ført ind i vognen, ved
siden af benzintanken og forsynet med
en tragt, som pegede op på forruden, bag
rattet – fantastisk – virkningen var ikke
så dårlig, men det krævede, at man kørte
ca. 50 km i timen og det er meget, med
en dugget forrude, før det virkede.
Der skulle, selvfølgelig en ventilator i –
så nu var det el-afdelingens tur. Men de
havde sikkert, ikke så gode muligheder
for at fuske, for de lavede da ikke en lille
6 V motor. Men de kom, med et par
legetøjsmotorer fra Tekno og Mekano og
gav dem til klejnsmedene, om de ikke
kunne lave, et par propeller, til at sætte
på motorerne og nogle tykke rør med
overgangsstykker, til de slanger, vi havde
sat på vognen. Det blev fusket sammen
og det virkede, ganske godt. - Den
kommende tid, blev der fusket
varmeapparater, som om vi skulle levere
til hele København og der ikke, var et
barn mere, der havde en motor til sit
Mekano. NB., man skulle nok huske, at
tage hele anordningen af, når det blev
varmere i vejret ellers blev man mindet
om det, af nogle vældige dampstråler fra
køleren.
En vinterdag, havde jeg en diskussion,
om forhjulstræk kontra baghjulstræk,
med en kammerat, som havde en ældre
Morris eller Austin. Som sagt, var det
vinter og der var selvfølgelig høje sne
bunker, på hver side af vejen og der blev
ikke saltet eller gruset. Jeg sagde til
kammeraten, at det kunne komme an på
en prøve. DKWen blev startet og vi kørte
afsted, på den smalle og glatte vej. Jeg
slog et slag med rattet og vognen gled
lidt ud til siden med bagenden. Den fik
lidt gas og rettede sig elegant op. Dette
gentog jeg et par gange, for rigtigt, at
overbevise kammeraten om forhjulstrækkets fortræffelighed. Farten på vognen,
var nu blevet betænkelig høj, til det glatte
føre og samtidig med, at jeg pralende slog
ud med armen og spurgte, om hans gamle
høje Austin/Morris, kunne klare dette, tog
jeg gassen fra vognen, snurrede rundt og
kørte nu baglæns og med nogle hug fra
motoren - jeg havde glemt friløbet vognen ramte fra den ene snedrive til den
anden, medens jeg kæmpede med rattet,
gassen og bremserne, hvilket ikke hjalp,
det mindste. Efter nogen tid, blev alt stille
og vi lå halvt oppe i en snedrive og kunne
hverken komme frem eller tilbage. Fra
min kammerat, der var lige så hvid i
hovedet, som sneen, kom der kun denne
kommentar: ’’Det tror jeg ikke, min bil
kunne gøre efter’’.
Da DKWen var hevet ud af sneen og
børstet og skrabet fri for sne, så jeg et
frygteligt syn. Begge bagskærme var
bulede og den ene forskærm, sad så
underligt, højt oppe. Den anden
forskærm, sad helt inde bag forhjulet, og
lygten kikkede lige op i luften. Denne
gang praleri, kostede mig en ny skærm
fra Harder på Nørrebro, og en masse
banken med hammer, forhold og
sandsæk, samt masser af spartelmasse og
ny maling. DKWen blev da helt pæn igen.
Dækkene på DKWen var et kapitel for
sig selv. Efter et par måneders kørsel,
kunne jeg da godt se, at der ikke var, så
meget mønster, på dem mere. Nå, men
man havde vel, som ungkarl, andet at
bruge sine penge til. Jeg blev klogere. En
regnfuld dag på Østerbrogade – dengang
med brosten – stoppede den øvrige trafik
for rødt lys, ved Lille Triangel. Jeg trådte
på bremsen, hjulene blokerede, DKWen
vendte en halv omgang og kørte baglæns,
hen mod det røde lys, mellem de andre
vogne. Til alt held, var der jo ikke, så tæt
trafik, dengang, så jeg undgik, at ramle
ind i andre. Jeg blev nu klar over, at jeg
nok hellere måtte se, at få gjort noget,
ved de dæk.
Dengang, lå der på Nørre Søgade ved
Sølvtorvet, et dæk- og vulkanisørfirma i
en kælder, som jeg blev anbefalet af de
andre DKWejere på værftet. Ham kørte
jeg ind til og beklagede min nød, med
mine spejlblanke dæk, men han havde
ikke nogle i den størrelse, hverken nye
eller slidbaner. Han kiggede på mine dæk
og sagde, at det ikke var noget problem,
de skulle bare skæres op. Jeg skulle bare
sætte vognen, hos ham, næste morgen på
vej til arbejde, så ville den være fikset til
fyraften. Som sagt, så gjort, næste dag,
efter fyraften, stod min DKW i
rendestenen i Nørre Søgade, på fire
træklodser. Så ned i kælderforretningen
og hvad var det. Han beklagede sig med,
at han havde haft så travlt og jeg ved ikke
med hvad, for der stod kun mine fire dæk,
halvt færdigskåret. Han lovede højt og
helligt, at de var færdige næste dag. Til
alt held, var jeg kørt derind med en anden
DKW kollega og han kørte mig hjem da jeg jo ikke, havde penge til både
sporvogn og bus, samt opskæring. Næste dag, efter fyraften, var jeg igen i
Nørre Søgade. Nu stod DKWen på alle
fire hjul, med dæk, med det fornemmeste
zigzag mønster. Ved nærmere øjesyn,
kunne man godt se noget hvidt lærred i
bunden af mønsteret. Nå hvad, det var jo
heller ikke, så dyrt. Nu kunne jeg køre
og bremse, uden besvær og bekymringer.
Der gik vel nogle måneder, og en dag, så
jeg på det ene fordæk, et fornemt rundt
felt, med skiftevis hvide og sorte ringe,
jeg havde slidt helt ned i lærredet. Jeg
byttede fordæk med bagdæk, så kunne
man da ikke rigtigt se, det kedelige dæk.
Jeg talte med de andre DKWejere på
værftet, om mit hurtigt slidte fordæk, for
den sporede, jo nok forkert. I frokosten,
blev DKWen, kørt ud midt på pladsen,
bag værkstedet. To kolleger, holdt hver
sit lange jernrør, på hvert forhjul.
Jernrørene strittede til hver sin side – den
var meget ude af sporing. En af de andre
DKWejere, foreslog, at jeg tog ham med
ud til et værksted i Søborg, hvor vi selv
kunne spore den. Som sagt, så gjort, men
vi kunne ikke spore den, for flere af
kugleledene, var så slidte, at hjulene
kunne flyttes ca. 10 % i forhold til
hinanden.
Ind til Harder på Nørrebro, efter et par
nye styrestænger - nu kunne det, med lidt
held, lade sig gøre, at få forhjulene til at
spidse lidt ind. Jeg ved ikke, hvor han
havde målene på spidsningen fra - det var
sikkert på slump - men den blev meget
lettere, at styre og rette op. Efter nogle
måneders kørsel, kunne jeg godt se, at
der snart igen, ikke var mere slidbane på
forhjulene. Bagdækket med det fine
lærredshul, var i mellemtiden, blevet til
reservehjul. Jeg måtte igen, ind i Nørre
Søgade, i kælderen til vulkanisøren, for
at få løst mit problem. Han havde ingen
dæk, af den størrelse til DKWen, men han
kunne da bare, lægge nye baner på dem,
jeg havde. Et hver uge, så kunne jeg hente
det, torsdag, når jeg havde fået løn og så
skulle jeg jo ikke, undvære vognen. God
idé, men han gav et højt hyl, da han så
mine dæk, for sådan, som jeg havde
mishandlet dem, kunne han ikke, bruge
de dækkasser til nye baner, når jeg havde
slidt hul i lærredet og mønsteret var skåret
ned i lærredet. Han kunne overhovedet
ikke huske, at han selv, havde skåret
mønster i dækkene, et halvt år før.
Det blev nu, til mange ture, fra den ene
hugger plads til den anden og diverse
dækfirmaer. Men jeg var jo nok for nærig,
til at købe nye - jeg kan i hvert fald ikke
huske, hvorfor jeg ikke fik nye dæk. Men
efter et tip, om en, der havde nogle dæk i
Køge og et par andre steder, blev det til
fem nye baner, hos en vulkanisør i
Søborg. Nu var jeg rigtig godt kørende,
efter at have fået fem nye dæk og jeg må
have været lidt øm over dem, for jeg
besluttede, at få vognen sporet, på et
DKW værksted. Det var et, der lå på
Finsensvej, bag det daværende krystalisværk. Var det for øvrigt ikke der, at
Banke havde DKW værksted? - Den blev
sporet og nogle dele skiftet og jeg kørte
på de fem nye dæk, resten af den tid, jeg
havde den. Dækkene blev for øvrigt,
udstyret med hvide sider. Det var noget
speciel maling, man kunne købe, til at
male på gummi med. Flotte blev de, i alt
fald.
På et tidspunkt, skulle jeg være chauffør,
for min gamle morfar. Det første han
sagde, om min DKW, var, at det var da,
en være utæt tysker (det skal for en ordens
skyld nævnes, at min morfar var skrædder
og havde mange år, været saddelmager
hos Ford, først i Heimdalsgade, siden i
Sydhavnen). Nå, men han kiggede på
mine windcord, de lister, der tætner ved
dørene og indtrækket og sagde, at de var
intet værd og han hellere måtte se i sine
gemmer, efter nogle andre windcord.
Resultatet blev, at DKWen blev forsynet
med nogle flotte, tykke, mørkerøde
veluerwindcord. Nu var den gamle
autosaddelmagers interesse vakt og han
syntes så, heller ikke rigtigt, at klædningen på døre og sider, passede til windcordens farve. Så igen ned i hans gemmer.
Nu fik DKWen nogle flotte mørkerøde
voksdugssider. Det endte til sidst med,
at han lavede en ny topcassing til
DKWen. Jeg havde også i mellemtiden,
fået et nyt sæt sædeovertræk, så DKWen
nu, repræsenterede et indvendigt bredt
udsnit, af alle Fordvogne fra 30erne og
første efterkrigsmodeller.
Da jeg havde haft DKWen i et årstid,
begyndte den, at få startbesvær. Det var
nok, det gamle batteri, der var årsagen.
Heldigvis, var vognen ikke tungere, end
jeg, der dengang var ung, selv kunne løbe
den i gang. Men det var jo ikke særligt
smart, når man havde inviteret, nogle med
ud at køre og så skulle løbe den i gang.
Så der kom et nyt batteri i DKWen. Men
ak, det hjalp ikke spor. Nye platiner,
kondensator og tændrør, blev skiftet, men
uden større resultat. Jeg lånte også, et par
tændspoler fra en anden DKW, der ikke
havde kvaler. Heller ikke dette hjalp. Nå, der var nu ikke andet, at gøre, jeg
måtte en tur ind på Finsensvej igen, hos
det rigtige DKW værksted. Det var et
hårdt slag, da jeg berettede om, hvad jeg
havde gjort og hvad DKWen gjorde.
Dommen faldt: ’’den motor er slidt op’’.
Jeg og min pengepung, gjorde svære
ophævelser, for DKWen kørte da godt og
helt op til 80 km/t. Ja, sagde værkstedet,
det er din dynastarter og krumtap med
lejer, der skal skiftes. Det ville jeg ikke
ofre, så måtte jeg finde mig en anden bil.
- Da jeg forelagde denne dom, for de
andre DKWejere, på værftet, sagde de,
vrøvl, det må kunne ordnes lidt nemmere.
En af dem, kendte en autoelektriker i en
baggård ude på Ndr. Fasanvej, og han
syntes, at jeg skulle køre ud og tale med
ham først. Som sagt, så gjort. Autoelektrikeren, så lidt på vognen og sagde, den
er da meget pæn, så det lille problem, må
nok kunne ordnes. Jeg skulle komme,
med vognen, en af de næste dage. Det
gjorde jeg. Han sagde, at jeg kunne prøve,
at komme dagen efter (dengang var det
ikke alle, der havde telefon og slet ikke,
disse baggårdsværksteder). Næste dag,
tog jeg ud til Ndr. Fasanvej og stor var
min forfærdelse. Der stod min DKW og
så ynkelig ud. Han havde taget højre
forskærm og panel, samt hjælm af - han
påstod, at DKWen var så skæv, at han
ikke kunne få en aftrækker ind til/på
dynastarter (han havde sikkert ikke
originalt værktøj). Han sagde, at jeg
skulle ikke være bekymret, for han havde
fikset dynastarteren, ved at dreje lidt af
den. Han lagde en stor skruetrækker over
klemmerne, på fodstarteren og DKWen
sprang igen, med det samme. Han mente
nok, at næste gang, den begynder at få
startbesvær, skulle jeg kigge mig om,
efter en anden vogn. Jeg mener, at kunne
erindre, at han forlangte, den fyrstelige
sum, af 100 kr. og så kunne jeg ellers godt
selv sætte skærm og hjelm, samt panel
på - for han var autoelektriker og ikke
mekaniker - så der stod jeg, efter fyraften
og samlede min DKW, med et par bolte,
så jeg kunne køre hjem. Det krævede en
del malerarbejde, bag efter. Men ellers,
startede den, hver gang, resten af den tid,
jeg havde den.
DKW’en var nu, en ganske pæn vogn,
når den var nypudset og vasket. Den
startede hver gang og den kørte rimeligt
på literen - og med gode dæk, så måske
skulle jeg se, om jeg kunne give den i
bytte, på en nyere vogn, en efterkrigsvogn. Så jeg og en ven, tog en tur rundt,
til diverse brugtvognsforhandlere. Jeg
husker ikke, hvordan hun så ud, hende
på fortovet, men min ven, åbnede døren
og ville råbe, men ak, det gav et vældigt
brag i vognen og døren sprang stoppet,
og sad omme ved baghjulet, og bagskærmen var trykket godt ind, og en bule
i døren, så der blev ikke flere forsøg med
salg, i denne omgang.
Med sandsæk, hammer, spartelmasse,
samt slibning og maling, fik DKW´en sit
pæne udseende igen - Jeg var ikke mere,
på ungsvendeløn, så nu skulle det, være
en nyere bil. En ny runde til brugtvognsforhandlere, endte i Mørkhøj, hvor der
stod en kitfarvet Opel Olympia 53. Flot
vogn, så min DKW, skilte jeg mig af med,
på den anden side af gaden, hvor jeg
havde købt den. Men den forsvandt aldrig
ud af mine tanker. Hvad mon der blev af
den? Den var en stor del, af min ungkarletid!
Ib Christensen
Karlslunde ©
Fra Skandinavisk Motor Journal Nr. 6 Juni 1957
Julehilsen fundet i Skandinavisk Motor Journal december 1953 (desværre stadig lidt aktuel)
Køb - Salg - Bytte
Wartburg årgang 1983.
Km. 57.300. Ahorn gul, pæn både indvendig og
udvendig, nye bremser foran.
Registreret omkring december 2007
Pris: 12.500,00
Knud Søndergaard
Staghøjvej 12, Frøslev
7900 Nykøbing Mors Tlf. 9774 4245
Nye medlemmer:
Nr. 46. Christian Hveger, Humlebækgade 35 B 2.
th. 2200 København N.
Nr. 61. Hans Helge Larsen, Amtsvejen 1, Filskov,
7200 Grindsted. tlf 75348466 / 40968466
e-mail [email protected]
Nr. 79. Jan Jensen, Myretykkevej 7, 4593
Eskebjerg. tlf 52291556
e-mail [email protected]
Nr. 106. Ole Christensen, Gerlev Engvej 3. 4200
Slagelse. tlf 51325980 E-mail [email protected]
DKW F 8 Meister 1939.
Søger du reservedele m.m.
Her er et lille udvalg med adresser
http://www.horex.de/tachos.htm speedometer reparation
og reservedele
http://www.veteranposten.dk/
http://www.chemnitzer-oldtimerdienst.de/
http://www.dkw-autounion.de/
http://auto-union-veteranen-club.de/
http://www.dkw-motorrad-club.de/start/home.html
http://www.dkw-club.com/
http://www.auc-zwickau.city-map.de
http://www.dkwclub.nl/
http://www.belgische-dkw-autounion-club.be/index.php
http://www.ndu.no/
http://www.autosite.se/DKW/
http://www.dkwclub.org/
http://www.autoteppich-autopolster.de/
http://www.wk-verlag.de/
http://www.dkw-geyer.com/
http://www.mobilitaeten.de/
http://www.dkwhesse.de/
http://www.dkwklose.de/
http://www.classic-garage-radebeul.de/
http://www.kexel.de/
http://www.staufenbiel-berlin.de/
https://museumsshop.audi.de
http://www.classicdepartment.com/company.htm
http://www.classic-motorrad.de/
http://www.franken-klassik.de/ersatzteile/dkw/dkw.htm
http://www.motorrad-stemler.de/lists/bu07_e.htm
http://www.matz-autoteile.de/test/installation/
index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=34
mzlink.html
http://www.dk.glasurit.com/
http://av-federkerne.de
http://www.seidel-profile.de
http://www.kneisner-technik.de/qs/qsmain.htm
(udstødning i rustfrit stål til bl.a.de gamle Audi modeller)
http://www.youtube.com/
www.dkw-angebote.de
Mobititaten A.Guldenstein, Vogtkamp 24
D-22391 Hamburg , 0405361810.
[email protected]
Gummiprofiler og beslag.
Fa. Top’n TrimShop Gerd Nilson
Rundgangen 10 S-25452 Helsingborg.
www. Kemper-parts.de ( Munga reservedele)
6Volt batterier til biler og MC. i sort gummikasse
(som dengang)
Kaj Andersen 86957340 - 40197340.
OBS. OBS.
Vigtig meddelelse til alle medlemmer med e-mail.
Har du e-mail adresse, er det vigtigt, at du sørger
for, at vi har denne i vores medlemskartotek.
Har vi den ikke, kan du miste kontakt og information
fra klubben.
Som ny service udsender vi til de af vores medlemmer,
der har e-mail, løbende informationer om møder og
andet, der har aktualitetsværdi.
Sørg derfor for, at I har sendt jeres e-mail adresse
til klubben.
Vi har efterhånden en del e-mail adresser, men vi kan
konstatere, at ikke alle er i funktion.
Derfor: husk hvis I har fået ny e-mail adresse at
sende denne til klubben
[email protected]
Når I sender mail, så husk at opgive navn og adresse
og meget gerne også medlemsnummer.
Vinder af Kryd og Tværs i Nr. 81 er: Kirsten Lindegaard
OBS. OBS…….…Gør noget for din
klub…. Skaf et nyt medlem
Vor klubbrochure er på lager. Ring 86 47 48 31 eller
E-mail [email protected] , så sender vi et par stykker
til dig, som du kan bruge i din hvervekampagne.
Skaffer du et medlem, sender klubben som tak et
klubstofmærke til dig. Skaffer du to eller flere,
belønner vi med et flot emaljeklubemblem til din bil
eller MC.
Husk at klubben også har et fint jubilæums emaljeskilt til dit køretøj,
samt et flot stofmærke til påsyning.
Stofmærke (til venstre)
kr. 30 + porto
Emaljeskilt (til højre)
kr. 130 + porto
Disse bestilles hos vor klubkasserer
Hans-Willy Rasmussen
på telefon 54 43 46 45 - E -mail: [email protected]
Klubben har stadig en del gamle numre af Skylleporten på lager. Vi vil gerne have ryddet op i disse,
Derfor sælger vi nu ud til særpris:10 kr. stykket.
Ring til vor kasserer Hans-Willy Rasmussen og bestil: 54 43 46 45
eller e. mail : [email protected]
Følgende numre er på lager:
Nr.:23 - 24 - 25 - 27 - 31 - 33 - 52 - 53 - 55 - 56 - 57 - 58 - 64 - 65 - 66 - 67 - 71 - 72 - 73 - 74 - 75 - 76 - 77 - 78 - 79 -80 -81
Afsender:
Dansk DKW Club
Tjørnegårdsvej 20
Stouby
DK-8983 Gjerlev
Eftersendes ikke, retur med
oplysning om ny adresse