Acticide 45 (MSDS)

Strukturanalyse
II Indhold og grundlag
II Scenarier
II Rapportindhold
II
Præsentation for Børne- og Skoleudvalget
5. maj 2014
Martin Kronika Fliess
[email protected]
DAGSORDEN II
1. Kort om analyseindhold og grundlag, herunder bl.a.
Rammevilkår for at drive folkeskole
Inddragelse af land og by-udfordringen
Udvikling i børnetal
2. Generel præsentation af scenarier, som analysen bygges op om
0.
1.
2.
3.
4.
Analysens fundament
Bæredygtige skoler
Basis- og udskolingsskoler
Skole på flere matrikler
Eventuelt øvrige scenarier
3. Information om den afsluttende analyserapports indhold
VORES OPGAVE II
•
Vi skal indtil udgangen af september gennemføre en analyse, der beskriver
muligheder for en justering af den nuværende struktur på skole-, SFOog klubområdet
•
Omdrejningspunktet i analysen er scenarier, som udgør et fagligt og
gennemskueligt grundlag for en efterfølgende vurdering og debat. Gennem
scenarierne bestemmes besparelsespotentialet, skabt gennem klart formidlede
forudsætninger/kriterier vedrørende henholdsvis
• i) lukning af matrikler/skoler
• ii) sammenlægning af skoler
• iii) ændringer i skoledistrikter
•
Strukturanalysen estimerer de forventede økonomiske konsekvenser.
Målet med analysen og strukturtilpasningerne er, jf. kommissoriet, at der som
minimum frigøres midler svarende til den manglende finansiering på 7 mio. kr.
i folkeskolereformen (en del af besparelseskataloget)
HVAD SIGER PROGNOSERNE? II
Skoler med størst
elevtilbagegang
Skoler med
elevfremgang
Kalbyrisskolen: +24 %
Kildemarkskolen: +14 %
Karrebæk Skole: +9 %
Sct. Jørgens Skole: +1 %
Holmegaardskolen: -22 %
Lundebakkeskolen: -21 %
Sydbyskolen: -20 %
Susålandets Skole: -20 %
Herlufmagle Skole: -20 %
Fladsåskolen: -19 %
HVOR KAN DER VÆRE FLERE ELEVER? (KUN ALMENOMRÅDET) II
Skole
Borup Ris Skolen
Fladsåskolen
Holmegaardskolen
Holsted Skole
Hyllinge Skole
Kalbyrisskolen
Sjølundsskolen
Susålandets Skole
Sydbyskolen
Skole
Kildemarkskolen
Korskildeskolen
Rønnebæk Skole
Sct. Jørgens Skole
Maksimal
elevkapacitet
730
696
786
896
252
788
732
630
680
Maksimalt antal elever i ét af
årene fra 2015/2016 og frem
421
530
593
680
139
573
557
471
458
Overskud/
underskud
309
166
193
216
113
215
175
159
222
Maksimal
elevkapacitet
614
454
194
786
Maksimalt antal elever i ét af
årene fra 2015/2016 og frem
596
424
167
807
Overskud/
underskud
18
30
27
-21
Den maksimale elevkapacitet er ca. 10.700. Det højeste antal elever i ét af de
kommende 10 år er 8.400. Rent matematisk er der en overkapacitet svarende
til 2.300 elever
KLUBBER OG SFO II
•
Skolereformen, kombineret med et faldende børnetal sætter både klubber
og SFO under pres
•
Centralt spørgsmål: Hvordan vil forældre og elever reagere på, at skoletiden
er blevet længere og dermed er der mindre tid i klubber og SFO: Hvad
betyder det for antallet af børn i SFO og klubberne?
•
Næstved Kommunes erfaringer med SFO 2 vil blive inddraget
•
Der vil i scenarierne formuleres nye måder at organisere klubber og SFO på,
med fokus på redefinering af opgaver, øget samarbejde, ny lokalisering
og sammenlægninger
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER II
Ledelse
Bygningsdrift,
rengøring og
energi
Faglokaler
Økonomiske
konsekvenser
SFO-lokaler
Rationel
klassedannelse
Befordring
Lokaler
SCENARIER – GENERELT II
•
En kerneudfordring er at skabe en grundskole, der har økonomi og faglighed til
at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de
efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse
•
Denne og andre kerneudfordringer håndteres via scenarier, som vil vise, hvad
ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler – og hvad der er
målet bag sådanne ændringer
•
Der fokuseres på de 1-2-sporede skoler og de skoler, der ikke har fat i
distriktets børn
•
Både normalklasser og specialklasser vil blive flyttet i de forskellige
scenarier
•
Rammevilkårene for at drive folkeskole er ændret siden sidste
strukturanalyse
•
Land og by-udfordringen inddrages i analysen
FUNDAMENT OG SCENARIER II
Scenario 1: Bæredygtige skoler
Højest mulige klassekvotient (op til 28) og i videst mulige udstrækning min. 3 spor
Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler
Etablering af basisskoler og udskolingsskoler
Scenario 3: Skole på flere matrikler
Etablering af færre skoledistrikter i Næstved Kommune
Øvrige scenarier
Betydningen af elevtalsudviklingen ved nuværende struktur og model
(analysens fundament)
SCENARIO 0: ANALYSENS FUNDAMENT II
•
Fald i elevtallet de næste 10 år med 9 % – dog relativ stor forskel
skoledistrikterne imellem. Disse ubalancer vil blive stadig vanskeligere at
håndtere
•
Konsekvenser ved status quo beskrives, herunder om manglende
beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig
•
Der er overordnet set den fornødne kapacitet på skoleområdet i Næstved
Kommune. Spændet vil øges skolerne imellem og dermed medføre, at
ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt
•
Kun 1-2 skoler vil få kapacitetsudfordringer (ift. prognoserne og hvis
specialklasserne ikke flyttes)
•
Der opereres ikke med tålte vandreklasser i analysen
•
Specialklasser vil – i lighed med normalklasserne – blive flyttet i de
forskellige scenarier
SCENARIO 1: BÆREDYGTIGE SKOLER II
•
Højest mulige klassekvotient med op til 26-28 elever og (i videst mulige
udstrækning) minimum 3 spor
•
Skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige
resultater gennem etablering af flere store skoler. Sikre et varieret udbud af
valgfag, linjer og toninger af fag
•
Sikre god rammer for 2. fremmedsprog fra 5. klasse
•
Udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den
enkelte klasse. Fremme mulighederne for holddannelse
•
Imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små
klasser og dermed risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med
socioøkonomisk stærke elever
•
Sikre gode rammer for faglig sparring blandt lærere og pædagoger ved
minimum 3 spor (volumen i antal medarbejdere)
SCENARIO 2: BASIS- OG UDSKOLINGSSKOLER II
•
Styrke skolernes specialisering og muligheder for udvikling af egne profiler
•
Udbrede antallet af 2-sporede basisskoler samt udskolingsskoler i størst
mulige omfang med henblik på at opbygge økonomisk bæredygtige
klassestørrelser
•
Sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem
holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt
•
Ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for
de yngre elever i indskoling/mellemtrin
•
Flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag
•
Udbygge samarbejde på basisskolerne og italesætte mulighederne for fysisk
integration med dagsinstitutioner på skolens matrikel
SCENARIO 3: SKOLE PÅ FLERE MATRIKLER II
•
Færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse
•
Understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst
mulige rammer for større faglighed
•
Skabe bedre mulighed for at inkludere elever
•
Etablere mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere
belægning) samt sikre løbende modernisering heraf
•
Mindske skolernes økonomiske sårbarhed via større fleksibilitet gennem
eksempelvis videre rammer for klassedannelse
•
Udvikling af faglige og pædagogiske profiler
•
Større ungdomsmiljøer, hvilket er særligt vigtigt i udskolingen
SÅDAN AFRAPPORTERER VI EKSEMPELVIS II
Scenario 1
Version 1
Scenario 2
Version 1
Scenario 3
Version 1
Skole
Før ændring
Skole A
0.-9. klasse
455/2 | 549/3
Skole B
0.-9. klasse
616/3 | 476/2
0.-9. klasse
616/3 | 476/2
0.-9. klasse
769/3 | 632/2
0.-9. klasse
625/3 | 522/2
Skole C
0.-6. klasse
170/1-2 | 185/2
0.-6. klasse
165/1-2 |
171/1-2
Lukket
0.-6. klasse
331/2 | 340/2
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
455/2 | 549/2-3 455/2 | 549/2-3 337/2 | 413/2-3
OVERSIGT OVER ØKONOMISKE KONSEKVENSER II
Klasser/klassekvotienter
Antal/kvotient
Antal klasser 2015/2016 (før
ændring)
Klassekvotient 2015/2016 (før
ændring)
Antal klasser 2015/2016 (efter
ændring)
Klassekvotient 2015/2016 (efter
ændring)
Økonomiske konsekvenser
(mio. kr.)
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Ledelse, inkl. SFO-ledelse
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Bygningsdrift, rengøring og energi
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Skolemæssige transportudgifter
Anlægsøkonomiske konsekvenser:
Lokaleudbygninger
Anlægsøkonomiske konsekvenser:
SFO-lokaleudbygninger
Anlægsøkonomiske konsekvenser:
Nye faglokaler
I alt
X
X
X
X
Årlige driftsmæssige
konsekvenser på kort
sigt (2015/2016)
Årlige driftsmæssige
konsekvenser på
længere sigt (fra og
med 2016/2017)
Anlægsmæssige
konsekvenser
X
X
/
X
X
/
X
X
/
/
/
X
/
/
X
/
/
X
X
X
X
OPSUMMERING II
•
Fokus på konsekvenserne ved at strukturen på skole-, SFO- og klub-området
ikke ændres. Manglende justering af skolestrukturen har faglige og
økonomiske konsekvenser
•
Gennem scenarier formuleres et beslutningsgrundlag til politisk
beslutning. Muligheder og konsekvenser belyses. Forudsætningerne lægges
åbent frem
•
Faldende børnetal udfordrer strukturen. Folkeskolereformen
forstærker presset. Faldende børnetal udfordrer økonomien specielt for de
små skoler i forhold til såvel almenundervisning som specialundervisning
•
Mindske skolernes økonomiske sårbarhed, dvs. fokusere på større
fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelse
•
De nuværende rammer fremmer diversitet i skolernes kerneydelse på
grund af vidt forskellige rammevilkår
•
Stærke børne- og ungdomsmiljøer er målet i alle scenarier