DinGodeVane - Kickstart dit vægttab -

PLEXUS
vol. 43 nummer 2
marts 2011
plexus vol. 43 nummer 2 / marts 2011
Universiteterne og den forskningsintensive del af dansk
industri arbejder i et globalt marked. Det er derfor vigtigt i den internationale konkurrence at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft til disse områder, herunder det farmaceutiske
område. Vores region skal derfor kunne tilbyde attraktive arbejdsforhold og udviklingsmuligheder. Inden for universitetsverdenen er
forskningsmiljøer af høj standard en afgørende faktor for at kunne
tiltrække og fastholde eksperterne. Her i regionen er vi heldigvis
i den gunstige situation, at vi inden for lægemiddelområdet har
rigtig mange stærke miljøer, hvilket kombineret med en betydelig
farmaceutisk og bioteknologisk industri giver os et godt udgangspunkt for en stærk international position. Men kan denne position
udnyttes bedre? Er der områder, som kunne profileres stærkere?
Medicon Valley Alliance har i form af en pilotundersøgelse taget
initiativ til at se nærmere på området drug delivery. Det er et område, som bliver mere og mere kritisk for, hvorvidt et nyt potentielt
lægemiddelstof kan nå markedet som kommercielt lægemiddel.
Forskningen inden for drug delivery foregår i dag i mange forskningsmiljøer på tværs af universiteterne på begge sider af Øresund
og omfatter mange discipliner – bl.a. farmaceutisk formulering,
fysisk kemi, materialeforskning, farmakologi og klinisk forskning.
Set udefra kan det virke fragmenteret og dermed ikke så stærkt,
som det ville være, hvis det blev profileret som et samlet brand for
regionen. Det er et interessant tiltag, som kunne være et element
til at styrke området og understøtte FARMAs lange tradition inden
for drug delivery-feltet.
Foto: Mikal Schlosser
Drug
delivery
som et muligt satsningsområde
i Medicon Valley
Sven Frøkjær
Dekan
Plexus nummer 2 • marts 2011 • volume 43: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: [email protected],
Stine Rasmussen e-mail: [email protected] / Forsidefoto: Anne Hauge / Layout: Mads Frederik /­Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste ­nummer er den 26. april
2011 – udkommer den 5. maj 2011 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. ­Indlæg sendes
elektronisk / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen­vendelse til Jesper Munck [email protected] / ISSN: 1399-6606
Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected] og web: www.dgmedia.dk
2
plexus 2 marts 2011
6
24
7
4
Et liv på film
6
Gladere end gennemsnittet
7
Gymnasielærerdag 2011
8
Dimission: Lyse udsigter fra alle hylder
11
MPRA i bagagen
12
Skyping home for christmas
14
På farten i forskningens navn
16
Rejsebrev fra Sierra Leone
18
Opskriften på god kemi
19
Medicingennemgang på dagsordenen
19
Bankfallit på FARMA
20
Lille fremmøde – stor effekt?
20
FARMA-borde til Tanzania
21
Nanokanaler skal bekæmpe infektioner
22
Åbent hus på FARMA
23
Historisk fund i SOPs pengeskab
24
Forskere undersøger miljøgifte i isbjørne
26
Nyt om navne
27
Nyt fra SOP
27
Medvind til arbejdsmiljøleder i strid om luft
28
Kunst på kemisk formel
19
Et liv
de bedste, hårdeste,
sjoveste år i dit liv
Følg Naram og 3 andre studerendes liv på Københavns Universitet.
Nye film hver torsdag kl. 15 på studier.ku.dk
I midten af februar smilede Naram til
hovedstadens befolkning fra plakater og
hængeskilte i tog, busser, på togstationer
studier.ku.dk
og i gadebilledet. Hvordan var det at se
sig selv blæst op i stort format side om
side med reklamer for afbudsrejser og
hørfrøkylling?
Siden oktober har vi på ugentlig basis fulgt
hverdagen for farmaceutstuderende Naram
El-Shamary i informationsfilm på nettet.
Her fortæller hun om at være blikfang for
­Københavns Universitets Åbent Hus-kampagne.
Af Stine Rasmussen
– Jeg havde selv en masse spørgsmål, da jeg skulle søge
ind på en universitetsuddannelse efter gymnasiet. Hvad er mine
4
plexus 2 marts 2011
jobmuligheder? Hvordan læser man til eksamen? Hvor skal jeg
bo? Hvad er forskellen på gymnasiet og universitetet? Det har
været afgørende for mig at besvare nogle af de spørgsmål i de
personlige studiefilm, jeg har lavet til Københavns Universitet,
fortæller Naram. Hun er 24 år og læser til farmaceut på femte år.
I 22 film sætter hun ansigt på Nørre Campus i en stor markedsføringskampagne, som Københavns Universitet søsatte i efteråret for
at varme op under de Åbent Hus-arrangementer, der fandt sted i
uge 9 og 10.
– Jeg synes, det er en rigtig god idé at lade studerende fortælle
om universitetets uddannelser. Vi må alt andet lige være de mest
troværdige talerør, siger Naram. Hun meldte sig under filmfanerne
iv på film
for at få lov til at formidle nogle sider af studielivet, som overraskede hende selv undervejs:
– Det er vildt hårdt at gå til eksamen, det er der ingen grund til
at lægge skjul på. Og studerende har altid dårlig samvittighed, når
vi ikke sidder bøjet over bøgerne. Samtidig er det fantastisk at fordybe sig – mærke hvordan sammenhængen mellem fagene tegner sig. Selvfølgelig er filmene meget subjektive – det er jo mine
oplevelser, der er omdrejningspunktet, men jeg tror, at mange kan
spejle sig i mine erfaringer. Det kan jeg også fornemme, når jeg
taler med mine medstuderende, der har set filmene.
ledet. Hvordan var det at se sig selv blæst op i stort format side om
side med reklamer for afbudsrejser og hørfrøkylling?
– Jeg har ikke oplevet at blive genkendt af folk, der ikke kendte
mig i forvejen – men jeg har da fået en del kommentarer fra venner og medstuderende – dog kun positive tilkendegivelser. Min
nærmeste familie syntes, det var hyggeligt, at jeg kunne ses over
hele byen. Nu bor jeg jo ikke hjemme længere, så de siger, at det
har været dejligt at se mig hver dag, smiler hun.
Naram blev selv sporet ind på farmaceutuddannelsen ved lidt
af en tilfældighed:
– Jeg var rigtig glad for kemi, biologi og matematik i gymnasiet
og overvejede flere muligheder. Forskellige uddannelseskataloger blev gennembladret flittigt, men det var min far, der til sidst
foreslog farmaceutuddannelsen. Jeg syntes, det lød spændende,
og uddannelsen matchede godt med mine interesser, fortæller
Naram. Hun var dog længe i tvivl om sit valg:
– Det tager selvfølgelig et stykke tid at vænne sig hverdagen
som studerende, men langsomt begynder fagene at give mening
i sammenhæng. I dag er jeg super glad for FARMA og for farmaceutuddannelsen – og det er den udviklingshistorie, jeg har prøvet
at fortælle i de små kampagnefilm. Til Åbent Hus bliver man overdænget med en stor mængde informationer på én gang, og jeg
håber, at filmkampagnen har givet potentielle studerende bedre
mulighed for at sætte sig lidt dybere ind i livet på Københavns
Universitet – både på godt og på ondt. Der er selvfølgelig tale om
en personlig udlægning – men jeg tror på mange måder, at min
fortælling er repræsentativ for de flestes, slutter Naram.
Kollegiet som kulisse
Et stykke udviklingshistorie
I midten af februar smilede Naram til hovedstadens befolkning fra
plakater og hængeskilte i tog, busser, på togstationer og i gadebil-
Foto: SR
Fire unge filmede fra oktober til marts deres liv som studerende på
Københavns Universitet. Udstyret med hver deres kamera dokumenterede de deres historie og studieliv over i alt 88 filmepisoder
fordelt på universitetets fire campusområder. Naram, Trine, Jonas
og Christian har i deres vidt forskellige film taget os med til alt
fra laboratorieforsøg, studietur, shoppingtur på SU, fødselsdag
på kollegiet, frivilligt arbejde og i deres tanker om eksempelvis at
flytte til København, vælge uddannelse, deres fremtidsdrømme og
meget mere.
Afsnittene kan ses på youtube.com og studier.ku.dk, og de
er blevet set mere end 42.000 gange. Men har det ikke været
grænseoverskridende for Naram at se sig selv på skærmen? Hvilke
tanker gjorde hun sig på forhånd?:
– Jeg har i hele processen tænkt meget over, om jeg kunne stå
inde for de filmklip, jeg har afleveret. Det er jo ikke reality-tv – men
information om noget så potentielt seriøst som studievalg. Desuden skulle mine kommende arbejdsgivere helst ikke føle sig stødt
af filmepisodernes indhold – og jeg skal også selv kunne klare at
se filmene om ti år uden at krumme tæer, siger Naram. Hun har
gjort meget ud af at filme det sociale liv på Egmont Kollegiet, hvor
hun har boet i cirka to år:
– Jeg har været vildt glad for at bo på kollegium, og jeg har
forsøgt at formidle den positive oplevelse videre. Det er en gave at
bo sammen med så mange forskellige mennesker med interesser,
der stritter i alle retninger – og det sociale sammenhold er helt
specielt, når man bor så tæt sammen, fortæller Naram. Hun mener
desuden, at kollegiet er en god ramme til at fortælle om studielivet
mere generelt:
– Jeg er jo repræsentant for alle uddannelser på Nørre Campus,
så selv om jeg selvfølgelig har filmet på FARMA, så er det stadig totaloplevelsen af at studere, som gerne skulle formidles via filmene,
understreger Naram.
Naram har været med til at formidle budskabet om de mange jobmuligheder med udgangspunkt i en lægemiddelfaglig uddannelse – selv
drømmer hun om job inden for kvalitetskontrol af lægemidler.
plexus 2 marts 2011
5
“Lav et fælles trådløst internet (fx eduroam) på
hele universitetet, så det er muligt at
komme på nettet på andre fakulteter. Og
sørg for helvede for at hele universitet
har tilfredsstillende dækning af
trådløst net.”
“Underviserne er meget
imødekommende, hvilket også gør
trivslen på studiet bedre. Man får desuden
så stor en bekendtskabskreds, at man altid
møder nogen man kender, og nogen man kan
hygge sig med til arrangementer, frebar, når
man ses tilfældigt på gangene og i
fritiden.“
“Der er ikke
noget bedre sted end
FARMA.”
“Super lækkert
med nye s­ tudiesale.”
“FARMA er ikke en
perle med hensyn til fysisk
miljø, og der er brug for forbedringer. Der er dog gjort en del
­igennem de seneste år.”
“Æstetik: ikke
relevant”
“Udsmykning
osv er jeg ret ligeglad
med.”
Det unikke studiemiljø får mange roser med på vejen i den nye undersøgelses åbne kommentarfelter. Her er flagskibet FREbar rykket udendørs.
Gladere end
gennemsnittet
En studiemiljøundersøgelse fra Københavns
Universitet blev offentliggjort i marts. De
studerende på FARMA jubler over sammenhold og sociale aktiviteter – men der er også
enkelte hug til det fysiske undervisningsmiljø.
Af Stine Rasmussen
Det Farmaceutiske Fakultet
(FARMA) scorer højest af
universitetets otte fakulteter på det vigtige udsagn Hvor tilfreds
er du samlet set med din uddannelse i forhold til dine forventninger? – på en indeksscore gående fra 0 til 100 ligger de FARMAstuderendes besvarelser her på 83. Men når det handler om de
studerendes fremtidsudsigter efter endt uddannelse, ser det endnu
bedre ud. Her ligger FARMA på 86 ud af 100 i indeksscoren. I
begge udsagn opnår Det Farmaceutiske Fakultet det bedste resultat sammenlignet med de øvrige fakulteter på Københavns Universitet. Det unikke studiemiljø på Fakultetet får mange roser med på
6
plexus 2 marts 2011
vejen i undersøgelsens åbne kommentarfelter, men tallene alene
taler også deres tydelige sprog. FARMA har opnået undersøgelsens
bedste resultater både når det handler om trivsel på studiet og sociale aktiviteter. Her scorer Det Farmaceutiske Fakultet henholdsvis
87 og 90 på indeksbarometeret.
– Alle er enige om, at de bliver godt modtaget på Det Farmaceutiske Fakultet. Selv om den samlede besvarelsesprocent ikke er
imponerende, er det et ret positivt resultat, må man sige. Desuden
mener 88,1 procent, at FARMA aktivt skaber sammenhold blandt
de studerende og gør en stor indsats for studiemiljøet – det er
formentlig de mange nye læsepladser og ikke mindst de nye studiesale, som åbnede i efteråret, vi kan mærke i besvarelserne, siger
prodekan Ulf Madsen.
Lav svarprocent – højt sikkerhedsniveau
Kun 25 procent af de studerende på FARMA besvarede skemaet,
der kommer grundigt omkring forskellige aspekter af miljøet på
universitetets fakulteter – både hvad angår trivsel, det fysiske
og æstetiske undervisningsmiljø – samt laboratorierne. Den lave
svarprocent skyldes formentlig, at spørgeskemaet blev sendt til de
Gymnasielærerdag
2011
“Jeg ser andre være
mindre opmærksomme, omhyggelige eller mere ligeglade med deres
egen og andres sikkerhed ved arbejdet
med kemikalier eks. dropper sikkerhedsbriller,
følger ikke vejledninger til udstyr, holder ikke
kemikalierne i stinkskab osv. Jeg tror dog det
handler mere om den individuelles tilgang
eller seriøsitet til sikkerhed end det
skyldes manglende vejledning
fra skolens side.”
241 gymnasielærere
sad fra morgenstunden den 28. februar bænket i Biocenteret på Københavns Universitet for under
overskriften Lys og luft at høre seneste nyt fra den natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsfront og hente inspiration til undervisningen. De fremmødte kunne høre om klimaændringernes indflydelse på fødevareproduktionen, verden set i dafnie-perspektiv,
hormonforstyrrelser, og om hvordan man måler sekunder med 17
decimaler …
Hormoner i luften og spirer i jorden
Det var igen i år de tre ’våde’ fakulteter FARMA, SCIENCE og LIFE,
der var gået sammen om et attraktivt program, som bestod af
frontforsker-foredrag om formiddagen og workshops på de tre
arrangerende fakulteter om eftermiddagen.
FARMAs frontforsker til dagen var Bent Halling-Sørensen, der
indviede forsamlingen i seneste nyt om hormonforstyrrende stoffer til lands og vands – og i luften. Her kom det især bag på de
spørgelystne og bekymrede gymnasielærere, hvad man endnu ikke
ved om hormoner i miljøet – og som Bent Halling-Sørensen derfor
måtte blive dem svar skyldig.
Af de i alt 14 udbudte gymnasierettede workshops var det de
tre på FARMA, der var genstand for den største forhåndsinteresse.
Både A-holdet med Minna Grønning i spidsen (Proteinlægemidler – dine nye superlægemidler), B-holdet Harrie Boonen/Bjarne
Fjalland (Med fingeren på pulsen) og Mikael Begtrup fra Institut
for Medicinalkemi (Lægemiddelfremstilling i gymnasielaboratoriet)
måtte sige stop for tilmeldinger længe inden fristens udløb.
Om alt går vel, vil ikke mindst oplevelserne og indtrykkene fra
FARMAs laboratorier smitte af på undervisningen i landets gymnasier, så jorden ad den vej bliver gødet for fremtidens farmaceutiske
frontforskere.
JM
studerendes KU-alumni-indbakke. Den tømmer de færreste jævnligt – og de studerende under åben uddannelse har tilsyneladende
slet ikke adgang til den pågældende mailadresse. Her var antallet
af besvarelser derfor desværre et stort rundt nul for FARMAs vedkommende.
Som i rapporten i 2007 ses det tydeligt, at FARMA på visse
områder ligger markant over de andre fakulteter på Københavns
Universitet – fx når det handler om informationsniveauet vedrørende sundhedsmæssige risici ved arbejdet med dyr. Her ligger
studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet over 50 procentpoint under Det Farmaceutiske Fakultet. Forskellen var ligeledes
stor i 2007 – dog ’kun’ 34 procentpoint.
– Vores studerende oplever i højere grad end studerende fra de
øvrige ’våde’ fakulteter med laboratoriearbejde, at undervisningen
i sikkerhed og sundhed/arbejdsmiljø i forbindelse med praktiske
øvelser og laboratoriearbejde har været god, siger arbejdsmiljøleder Jørgen Stage Johansen, som dog ærger sig over den generelt
lave svarprocent i undersøgelsen.
Plads til forbedringer
Men det er dog ikke alle resultater i undersøgelsen, der giver
anledning til jubel. Selv om FARMA endnu en gang viser sig
gladere end gennemsnittet, er de studerende grundigt trætte af
IT-systemer, der ikke virker hensigtsmæssigt, dårlig strømforsyning
i undervisningslokalerne, ustabilt trådløst netværk og ubehagelige
temperaturer:
– Vi vil selvfølgelig gennemgå rapporten med tættekam og forbedre alle steder, hvor det er muligt. men selv om de studerende
giver hug til det fysiske studiemiljø, så scorer FARMA faktisk højest
på indeksbarometret, der viser 77, siger prodekan Ulf Madsen.
It-koordinator Søren Henning Dalgaard er opmærksom på problematikken omkring fakultetets trådløse internet: – Vi arbejder på
en plan, der skal styrke stabiliteten i det trådløse netværk.
Formanden for Students of Pharmaceutical Sciences, Sanne
Tofte Rasmussen, glæder sig over, at de studerende på FARMA – i
modsætning til deres øvrige ’våde’ medstuderende – har så godt
som helt styr på god laboratorieopførsel:
– Men der er stadig vigtige emner at tage fat på, især når det
handler om det fysiske arbejdsmiljø på FARMA. Her glæder jeg
mig til – i samarbejde med fakultetets ledelse – at arbejde videre
med nogle af de konkrete forslag, der bliver stillet af studerende
i undersøgelsen.
Foto: JM
Foto: SR
“Jeg elsker
mit studie.“
De våde fakulteters frontforskere blev konfronteret med et spørgelystent
publikum til Gymnasielærerdagen 2011. I skudlinjen ses fra venstre Bent
Halling Sørensen (FARMA), Kirsten Seestern Christoffersen (SCIENCE), Jan W.
Læs hele undersøgelsen på www.studiemiljoe.ku.dk/umv
Thomsen (SCIENCE) og Brian Grout (LIFE).
plexus 2 marts 2011
7
dimission:
Lyse udsigter
fra alle hylder
Samfundsøkonomien giver anledning til
panderynken, men i en tid hvor dansk
­læge­middeleksport slår alle rekorder, ser det
lyst ud for det nyeste kandidatkuld fra Det
Farmaceutiske Fakultet. De kan se frem til et
arbejdsliv som efterspurgte profiler med så
godt som frit valg på alle hylder.
Tekst og foto: Stine Rasmussen
I 2010 søgte mere end 2.000 unge ind på en lægemiddelfaglig universitetsuddannelse i Danmark. De unge har nemlig fundet
ud af, at en lægemiddelfaglig universitetsuddannelse rimer på
meningsfyldt arbejde inden for et vigtigt samfundsområde, hvad
enten man vælger en karriere i lægemiddelindustrien, i apotekssektoren eller som forsker i offentligt regi.
De yngste lægemiddeleksperter kan se frem til spændende udfordringer på et marked i eksplosiv vækst. Krisen kradser ikke på
lægemiddelområdet – tværtimod har medicin overhalet medister.
Lægemidler er Danmarks vigtigste eksportvare, og bacon er ikke
længere Danmarks største gave til verdenssamfundet. Den danske
eksport af medicin rundede sidste år rekordhøje 52 milliarder kroner – en vækst på 23 procent i forhold til året før.
Årets festtaler Sibylle Lenz har haft en lang og glorværdig karriere i lægemiddelindustrien – men på alle områder er det fint at
være FARMA-uddannet for tiden. Det var da også budskabet fra
en kåbeklædt dekan til de håbefulde lægemiddeleksperter, der
var mødt op på Det Farmaceutiske Fakultet den 25. februar for at
markere overgangen til et aktivt arbejdsliv.
Hele samfundets lægemiddeleksperter
Nyeste skud på stammen af FARMA-kandidater kan trække i
arbejdstøjet med lægemiddelekspertens veludstyrende værktøjskasse. Jobmulighederne er gode for nyuddannede farmaceuter
– kandidater i lægemiddelvidenskab samt farmaceutisk videnskab:
– Det er klart, at lægemiddelindustrien er et meget lukrativt
område for Danmark – og at vores lune placering i Øresundsregionen giver os et rigtig fint udgangspunkt for samarbejde med
industrien, sagde Sven Frøkjær. Men dekanen slog også fast, at der
er hårdt brug for lægemiddeleksperter i det offentlige:
– Formanden for Danske Regioner har for nylig meldt ud, at
omkring 740.000 patienter kan se frem til et årligt lægemiddeltjek. Bent Hansen kræver medicingennemgang for patienter, der
dagligt får mere end seks typer medicin – enten ved udskrivelse fra
et sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Medicingennemgange – udført i et tværfagligt samarbejde mellem læger
og farmaceuter – giver da også beviseligt sundhedsøkonomiske
Hele seks nyudklækkede kandidater modtog legater for deres store indsats i studenterpolitik og for studiemiljøet generelt. Dekan Sven Frøkjær kunne overrække indholdsrige kuverter til Kristian Borgholm, Katrine Birgitte Tarp Jensen, Niels W. Jørgensen, Helle Mulvad, Tine Nikolajsen og Lenea Nørskov-Lauritsen.
8
plexus 2 marts 2011
Årets festtaler Sibylle Lenz opfordrede de nyuddannede kandidater
til – ved håndsoprækning – at
fortælle, om de var i job. Hele auditorium 3 kunne dermed forvisse
sig om, at FARMA-profiler stadig er
eftertragtede.
Kandidater og mastere
Kandidatuddannelsen i
farmaci
Zainab Nawar Ajina
Sevan Alaaal-Din Faek
John Peter Almqvist
Louise Anker
Christian Arnspang
Lærke Kirstine Askjær-Friis
Jesper Søborg Bahnsen
Panteha Bahrami
Zahra Bayati-Moqadam
Casper Dziegiel Bennike
Kristian Kirkedal Borgholm
Gitte Borup
Lotte Solvang Christensen
Louise Risager Christensen
Thomas Sylvest Christiansen
Azeddine Chtatou
Henrik Thyge Corfitsen
Louise Schjellerup Dalbøge
Rasmus Deeskamp
Adnan Demirovic
Amarah Chaudhary Ditta
Jesper Michael Dyrvang
Laila Eljaja
Christina Skovsende Eriksen
Troels Christian Hede Eskildsen
Björg Eyþórsdóttir
Katja Loa Gaarde
Veronika Gadzhyeva
Farhat Shaheen Ghulam Mohammad
Maria Grønkjær
Karina Gundersen
Ninna Cindie Hammer
Marie Skodborg Hansen
Thorarinn Hauksson
Maiken Kim Hedegaard
Bente Helgeneseth
Thi Doan Trang Hoang
Maja Hvidtfeldt
Grith Agth Høgh
Freja Jacobsen
Farah Sabah Jajo
Katrine Birgitte Tarp Jensen
Linda Grøn Jensen
Mette Høgh Jensen
Vibeke Lynge Jensen
Toke Jonsson
Britt Aaboe Jørgensen
Jina Abdullatif Kassim
Ditte Maria Knap
Peter Kock
Kristine Grønning Kongsbak
Abdol Samad Kooshki
Lise Irene Landert
Helle Skytte Larsen
Majbritt Larsen
Rikke Larsen
Faranak Malakzadehgan
Mikkel Malmgaard-Clausen
Fatemeh Mehrzad Tabrizi
Emil Meng-Lund
Anette Marie Mogensen
Raghad Riyadh Mohamad
Helle Mulvad
Frank Alexander Nielsen
Jonas Nielsen
Tine Nikolajsen
Fie Nilsson
Christian Nørgaard
Lenea Nørskov-Lauritsen
Jeppe Odgaard
Jeppe Anker Olsen
Line Rørbæk Olsen
Katrine Overballe
Yasar Salam Patruss
Sabine Petersen
Carina Pilmark
Joo Hanne Poulsen
Charlotte Krogh Salling
Arman Sayahpour
Unnar Darri Sigurdsson
Stella Rögn Siguroardóttir
Søren Langer Steffensen
Naja Gro Søgaard
Malene Farver Sørensen
Kristian Kusk Thomsen
Mette Thomsen
Morten Tolberg
Hjalte Andreas Trnka
Kimmie Ubbesen Udengaard
Marie-Louise Udengaard
Andreas van Maarschalkerweerd
Jesper Sloth Villadsen
Gerd Bols Walther
Anja Madsen Yde
Kandidatuddannelsen i
lægemiddelvidenskab
Joan Tønning Borgholm
Christina Mernøe Jensen
Niels Højsgaard Jørgensen
Volkan Kocak
Mette Smidt Pedersen
Mette Saxtoft
Jes Schmidt-Petersen
Kandidatuddannelsen i
farmaceutisk videnskab
Anders Burild
Thomas Mørch Frøsig
Trine Sperup
Theis Sander Wilbek
Master of Drug Management
Jørn Brygger Justesen
Master of Industrial Drug
­Development Van Dung Le
Master of ­Pharmaceutical
­Regulatory Affairs Lisbeth Thyregod
plexus 2 marts 2011
9
dimission:
– Studiemiljøet på vores fakultet har de fleste af jer sikkert
værdsat. Det er et stort aktiv for vores institution – og er sikkert
én af årsagerne til vores høje gennemførelsesprocent, sagde Sven
Frøkjær, hvorefter ordet blev givet til årets festtaler – farmaceut og
ph.d. Sibylle Lenz, der i dag er CEO i den svenske biotekvirksomhed Alligator Bioscience AB.
Fra keminørd til Chief Executive Officer
gevinster i form af nedsat indlæggelsestid og kortere sygdom,
sagde Sven Frøkjær og opfordrede de nye kandidater og mastere
til at gøre en forskel som hele samfundets lægemiddeleksperter.
Flere akademikere i industrien
– Der er i lægemiddelindustrien sket en markant stigning i antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse – fra 2.400
i 1999 til knap 4.000 i 2007. Københavns Universitet er storleverandør af akademikere til lægemiddelområdet. Hele 24 procent af
industriens akademiske medarbejdere havde fx en københavnsk
farmaceutuddannelse i bagagen i 2007 viser efterårets rapport
Kortlægning af Dansk Lægemiddelforskning, sagde Sven Frøkjær
– og fortsatte med mere lavpraktiske formaninger om efter- og
videreuddannelse til det nye kandidatkuld:
– Husk at I ikke alene kan leve på den viden, som I har tilegnet
jer her på FARMA. I skal løbende efteruddanne jer – ikke alene
i specifikke faglige discipliner – men også inden for mere bløde
områder som fx ledelse og personlig udvikling, sagde dekanen,
som sluttede sin tale med mange lovord om det unikke og traditionsrige studiemiljø på Det Farmaceutiske Fakultet.
Sybille Lenz har på små 24 år bevæget sig fra hardcore drug discovery til direktørgangen. Langsomt har hun fået øget fokus på den
kommercielle side af lægemiddeludviklingen. I sommeren 2010
flyttede hun arbejdslivet til Sverige og blev direktør for det hele.
Alligator Bioscience AB i Lund skulle bruge en ny CEO, og Sibylle
blev headhuntet til et udfordrende job i en lille biotekvirksomhed
med omkring tyve ansatte, der er specialiseret i innovativ, proteinbaseret lægemiddelforskning:
– For 10 år siden havde jeg aldrig troet, at jeg skulle være administrerende direktør. Det har været en langvarig proces, hvor jeg
undervejs i karrieren har flyttet mig fra et videnskabeligt udgangspunkt til en mere kommerciel tilgang, fortalte den 49-årige CEO til
de fremmødte kandidater og mastere.
Sibylle Lenz blev uddannet farmaceut i 1989 – ph.d.-graden i
medicinalkemi med H. Lundbeck A/S som ekstern partner var i hus
i 1993. Karrieren på lægemiddelgiganten i Valby skulle vare 19 år.
– Jeg startede som forskende keminørd på Lundbeck. Men
efter nogle år fik jeg blod på tanden og lyst til at lede. Langsomt
kravlede jeg op i gennem systemet og fik en række krævende
management-stillinger i virksomheden, fortalte Sibylle, der både
nåede at være research manager, head of department i Corporate
Research and Development samt divisional director i Corporate
Market Access.
En utålmodig sjæl
En af de store udfordringer som ledende skikkelse på Lundbeck
var børsnoteringen i 1999. Her skulle både de videnskabelige, de
finansielle og de internationale kompetencer i spil. Men Sibylle er
en utålmodig sjæl, der elsker nye udfordringer – højst tre år under
samme jobbeskrivelse – så i 2008 skiftede hun for alvor pind:
– Jeg fik det uimodståelige tilbud at blive vice president i en af
verdens førende virksomheder inden for kræftdiagnostik – Dako.
Et job der i høj grad appellerede til den entreprenante del af min
personlighed. Jeg kendte industrien indefra og fik som VP inden
for Corporate Business Development forhandlet den ene store
samarbejdsaftale efter den anden på plads med førende medicinalvirksomheder. Herefter vidste jeg, at næste skridt på karrierestigen ville være at blive CEO.
Sibylle Lenz nyder det øverste ledelsesansvar i Alligator Bioscience AB – og selvom hun ikke kunne forudsige den drejning,
hendes arbejdsliv har taget, så er hun frisk på at sætte et par
nøgleord på karrieren – ord de nye kandidater måske kan lære
noget af:
– Hvis jeg skal forsøge at trække en rød tråd i mit karriereforløb, må det blive via begreber som videnskab, kommercialisering,
strategisk tænkning, innovation, internationalt samarbejde og forhandling, sagde Sibylle Lenz og opfordrede de nyudklækkede kandidater og mastere til at opdyrke netværket. Selv har hun siddet
i bestyrelsen for Medicon Valley Alliance, hvilket har givet hende
uvurderlige kontakter i Øresundsregionens lægemiddelmiljø.
Lisbeth Thyregod er Regulatory Affairs Manager hos Johnson & Johnson
Consumer Nordic. Nu er hun også den første Master of Pharmaceutical
Regulatory Affairs.
10 plexus 2
marts 2011
Foto: Arkiv
MPRA
i bagagen
– Regulering og dokumentation i lægemiddeludviklingsprocessen er helt essentiel, men efter katastrofen med thalidomid er det blevet en bekostelig
­affære at udvikle lægemidler til sjældne sygdomme, fortæller Lisbeth Thyregod.
Den første Master of Pharmaceutical Regulatory Affairs er færdiguddannet. Den 25.
februar fik hun overrakt sit eksamensbevis
under dimissionsfestlighederne.
Af Stine Rasmussen
Lisbeth Thyregod
er Regulatory Affairs Manager hos
Johnson & Johnson Consumer Nordic. Nu er hun også den første
Master of Pharmaceutical Regulatory Affairs – en deltidsuddannelse der tilbydes af Det Farmaceutiske Fakultet i samarbejde med
Medicademy.
– I maj 2005 deltog jeg i det første modul hos Medicademy
med ønsket om at dygtiggøre mig inden for Regulatory Affairs
og få et overblik over myndighedernes krav inden for området,
fortæller Lisbeth Thyregod og fortsætter:
– I min nuværende stilling har jeg haft meget stor nytte af bredden i MPRA-uddannelsen, som har givet mig godt overblik over
den regulatoriske jungle. Min viden har været medvirkende til, at
Johnson & Johnson Consumer Nordic har opnået nogle lægemiddelgodkendelser, som har været undervejs i nogle år.
I flere tilfælde har Lisbeth Thyregods projektrapporter med
udgangspunkt i masteruddannelsen fungeret som redskab for
hendes kolleger:
– Jeg beskæftiger mig med alle aspekter af registrering – det vil
sige dokumentation for lægemiddelsikkerhed, effekt og kvalitet.
Derfor har jeg kunnet relatere samtlige mine projektopgaver på
MPRA med mit daglige arbejde. Samtidig har mine kolleger – efter
behov – fået lov til at fordybe sig i mine opgaver som led i en slags
intern videreuddannelse, og så rækker min arbejdsgivers udgifter
jo pludselig ret langt, griner Lisbeth.
Dyr lægemiddeludvikling til sjældne
sygdomme
Lisbeth Thyregod skrev afslutningsprojekt om medicin til sjældne
sygdomme – i fagsproget Orphan Medicinal Products eller Orphan
drugs. Her er der ifølge den nyslåede master tale om både et
politisk og et socialt forskningsområde, fordi det ikke kun handler
om lægemiddeltilgængelighed, men i høj grad også om tilskudslovgivning til gavn for patienterne:
– Det er dyrt at udvikle lægemidler, og patientantallet er –
heldigvis – begrænset, når det gælder fx sjældne kræftformer –
derfor er det vigtigt at diskutere vilkårene for medicintilskud, siger
Lisbeth Thyregod.
Hun forklarer, at thalidomid-skandalen i 1960’erne – hvor over
10.000 børn fik fødselsdefekter på grund af bivirkningerne ved et
mildt antikvalmemiddel, mødrene havde indtaget under graviditeten – resulterede i, at myndighederne derefter stillede store krav til
dokumentation for lægemidlers sikkerhed:
– Regulering og dokumentation i lægemiddeludviklingsprocessen er helt essentiel, men efter katastrofen med thalidomid, er det
blevet en bekostelig affære at udvikle lægemidler til sjældne sygdomme. Samtidig er det selvsagt vanskeligt at rekruttere patienter
til kliniske forsøg, siger Lisbeth Thyregod.
Forskelle mellem EU-lande
– Man kunne med fordel samle kræfterne i særlige specialcentre,
hvor ekspertisen fra hele verden inddrages, når det handler om en
konkret sjælden sygdom. På den måde vil man også kunne stille
en hurtigere diagnose – til gavn for den enkelte patient, fortæller
Lisbeth Thyregod.
I 2000 vedtog EU en ny lovgivning – eller snarere et incitamentsprogram for lægemiddelindustrien – med det overordnede
formål at gøre Orphan Medicinal Products mere tilgængelige. På
10 år er 62 lægemidler godkendt til salg – heraf 35 procent til
sjældne kræftformer.
Undervejs i projektet har Lisbeth haft mange frugtbare diskussioner med sin eksterne vejleder Bo Jesper Hansen, der er tidligere
CEO i Swedish Orphan International og i dag er bestyrelsesformand i Swedish Orphan Biowitrum:
– Der er talrige initiativer i gang for at fremme forskning i – og
udvikling af – nye lægemidler til patienter med sjældne sygdomme. Men der er stadig flaskehalsproblemer. Fx er forskellene store
mellem de forskellige EU-lande, når det handler om at have fokus
på denne patientgruppe, slutter Lisbeth Thyregod, som håber, at
kommende MPRA-studerende i deres afgangsprojekt vil arbejde
videre med problematikkerne.
Læs et engelsk resume af Lisbeths masterprojekt på
www.farma.ku.dk/mpra
plexus 2 marts 2011
11
Skyping
home for christmas
Lektor Claus Cornett tilbragte seks uger i
New Zealand over jul og nytår. Opholdet var
finansieret af Drug Research Academy, der
opfordrer forskere til at besøge samarbejdspartnere i udlandet.
Af Stine Rasmussen
Foto: Claus Cornett
Lektor Claus Cornett drog i slutningen af november 2010
på sit livs første studietur til udlandet. Som ph.d.-studerende be-
grænsede det globale udsyn sig til mail- og telefonkorrespondance
med udenlandske samarbejdspartnere, og det blev aldrig til deciderede forskningsophold.
– Jeg besøgte Thomas Rades – en professor fra Dunedin i New
Zealand, som også ofte besøger Københavns Universitet, fortæller Claus Cornett. Han søgte penge til turen via Drug Research
­Academy, der hvert år behandler ansøgninger fra FARMA-forskere
om fordybelsesophold i udlandet.
Professor Thomas Rades er en stor kapacitet inden for fysisk
farmaci. Han har i de sidste tolv år været ansat ved University of
Otago, New Zealand – er uddannet ph.d. i Tyskland og har arbejdet i den schweiziske lægemiddelindustri. Rades samarbejder
Dunedin ligger på Sydøen i New Zealand. Den er Sydøens næststørste by og har omkring 112.000 indbyggere. Den blev grundlagt i starten af 1900-tallet af skotske nybyggere, og Dunedin er keltisk for Edinburgh. Byen er – på grund af sin beskedne størrelse – i høj grad præget af universitetet. Claus
Cornett fortæller, at mange af universitetsritualerne stadig bærer præg af skotske traditioner – som her, hvor de nyuddannede kandidater går optog i
byen. Tamburmajoren sprang ud som bachelor samme dag, som optoget fandt sted.
12 plexus 2
marts 2011
Foto: SR
løbende med hele tre forskningsgrupper på Institut for Farmaci og
Analytisk Kemi. Claus Cornett fra forskningsgruppen Drug Metabolism and Analytical Chemistry drog på new zealandsk visit for
konkret at fordybe sig i pharmaceutical imaging.
Claus Cornett tager gerne på udlandsophold igen – men næste gang
foretrækker han et værelse med skrivebord.
Optimering af databehandling
havde et par vejleder-sessions over nettet, men ellers var fordybelsen i fokus. Jeg kunne virkelig unde alle mine kolleger få et sådant
dybdeborende pusterum, fordi man i en kortere periode ikke har
de sædvanlige undervisnings- og administrationsforpligtelser, siger
Claus Cornett.
Han fejrede jul i Dunedin og måtte nøjes med at kontakte
familien via Skype for højtidshygge. Men juledag var ikke den
eneste vigtige dato, der kom og gik, mens Claus var langt væk fra
Danmark og Det Farmaceutiske Fakultet:
– Jeg kunne fejre 25 års jubilæum, mens jeg var af sted, og det
satte gang i nogle tanker – måske i særlig grad fordi jeg var langt
hjemmefra. Er jeg på den rette hylde? Er jeg glad nok for mit arbejde? Hvad er fremtidsperspektiverne for mig – og for FARMA? Jeg
kom til den konklusion, at jeg slet ikke er færdig med at deltage
i at sætte dagordenen på Det Farmaceutiske Fakultet, og forhåbentlig kan jeg være med til at forbedre forholdene på instituttet
– jeg er faktisk rigtig glad for mit arbejde. På den måde var turen
til New Zealand også en eksistentiel rejse, slutter Claus Cornett.
En levende organismes funktion og beståen opretholdes især af
et utal af små organiske molekyler. Nogle stoffer indgår i syntesen
af store biomolekyler. Andre skaffer cellen den nødvendige energi
eller sender signaler mellem gener og proteiner. Atter andre små
molekyler regulerer de biokemiske processer i kroppen. De små
organiske molekyler er stofskifteprodukter – metabolitter – og
tilsammen udgør de det humane metabonom. Potentialet og perspektivet er stort inden for sygdomsdiagnostik, -karakterisering og
-prognosticering, når det handler om metabonomforskning.
Eksperimentelle metoder til koblet adskillelse og strukturopklaring af metabolitter er – i kombination med passende databaser
og såkaldt multivariat dataanalyse – det primære værktøj i metabonomforskningen.
– Når vi foretager analyser af metabolitter – fx med det såkaldte
NMR-spektrometer – er det en stor udfordring at hente de ønskede informationer ud af den enorme datamængde, der genereres.
Derfor er det nødvendigt med kraftige computere og avancerede
statistiske værktøjer. Under opholdet hos Thomas Rades arbejdede
jeg koncentreret med optimering af databehandling – de samme
metoder, som vi anvender til metabonomics, men anvendt på
Raman-imaging. Det var en fornøjelse at få lov til at fordybe sig på
den måde uden konstante opmærksomhedsskift og administrative
forpligtelser, fortæller Claus Cornett.
I Raman-imaging sendes lys med en veldefineret frekvens ind
mod molekylerne. Frekvensfordelingen af det spredte lys, Ramanspektret, giver herefter detaljerede oplysninger om molekylernes
energitilstande.
Der er allerede flere videnskabelige publikationer på vej med
udgangspunkt i opholdet – og Claus er blevet fjernvejleder for et
par new zealandske ph.d.-studerende, der arbejder videre med de
forsøg, han fik sat i gang. Desuden fjernvejleder han new zealænderne i validering af analysemetoder.
Kontakt kontorfuldmægtig Birgitte Søndenskov [email protected]
for at høre mere om mulighederne for forskningsophold i udlandet
med tilskud fra Drug Research Academy.
Claus Cornett boede under ydmyge forhold i The Kiwi’s Nest, hvor
der kun var plads til det allermest nødvendige på sølle seks kvadratmeter. Til gengæld lå reden, der dannede den hjemlige ramme
om et forsinket studieophold, tæt på universitetet, så Claus havde
masser af tid til at forske:
– Jeg fik planlagt opholdet, så det passede med, at jeg ikke
havde konfrontationsundervisning i Danmark i perioden. Jeg
Foto: Claus Cornett
6 kvadratmeter i 6 uger
Højtiden blev fejret med kulørt juletræ på pensionatet.
plexus 2 marts 2011
13
Frederik og Daniel har i et år forsket på
­Institute for Molecular Biosciences i Brisbane.
Her fortæller de om smuk natur, en universitetscampus i særklasse og arbejdet med
marine bakterier.
Af ph.d. Frederik Diness og stud.pharm. Daniel S. Nielsen
Australien forbinder de fleste nok med solrige ferier og i
særdeleshed Queensland, der jo har kyst ud til Great Barrier Reef.
Man kan dog godt kombinere ferieturen med både specialestudie
og forskningsarbejde, hvilket vi har gjort det seneste år. Vi er
på Institute for Molecular Biosciences – en del af University of
Queensland i Brisbane. Geografisk er Brisbane lokaliseret midt på
Australiens østkyst, og i en radius af 100 km omkring byen finder
man mange eksempler på den smukke natur, som Australien er
kendt for. Her er Moreton-bugten med de subtropiske sandøer
Moreton og North Stradbroke. En times tid sydpå ligger party-byen
Surfers paradise med hvide sandstrande, og lidt inde i landet er der
subtropisk regnskov med et væld af fugle og pungdyr. Brisbane er
en stærkt voksende moderne storby med cirka to millioner indbyggere, hvoraf mere end halvdelen er tilflyttere fra hele Australien og
resten af verden.
14 plexus 2
marts 2011
Det suser af liv på St. Lucia campus
University of Queensland består af fire campusser med tilsammen
mere end 40.000 studerende. St. Lucia Campus, hvor vi holder
til, ligger på toppen af en grøn halvø som Brisbane-floden snor
sig rundt om. Der er store parkområder hele vejen rundt om bygningerne, og på det højeste sted ligger hovedbygningerne opført
i farverige sandsten med høje mønsterdekorerede facader og udhuggede buegange. I semesterperioden er plænen i universitetets
store gård fyldt med studerende fra hele verden, der spiser, læser
eller bare daser i solen. Går man fra gården ned mod spidsen af
halvøen, kommer man gennem studenterforeningens område
med et væld af spisesteder og kaffebarer samt boghandel, apotek,
biograf og de studerendes bar The Red Room. Herfra er der udsigt
over et område med tre store søer, hvor man kan opleve store
flokke af kakaduer og regnbuefarvede lorikeets. Den nedre del af
campus rummer også UQ-sportsanlægget med stadion, pool samt
et hav af sportsklubber.
Lang tradition for FARMA-samarbejde
Omgivet af så smuk natur og med masser af sociale tilbud kunne
man tro, at arbejdet og studierne ville blive nedprioriteret. Det er
imidlertid ikke tilfældet, for selv om attituden er afslappet, er det
ikke svært at finde motivation i arbejdsmiljøet omkring Institute for
Molecular Biosciences. Instituttet holder til i nye bygninger fra 2003
Foto: Privat
På farten i
forskningens
navn
vores forskningsgruppe er dog relativt nyt, og vi er de første af –
forhåbentlig – en lang række af studerende, ph.d.er og postdocs
fra FARMA, der vil arbejde her i en kortere eller længere periode.
Marine bakterier i fokus
Vores projekter omhandler syntese og strukturbestemmelse af cyliske peptider med heterocyliske forbindelser i peptidkæden. Disse
thio-peptider tilhører en gruppe af naturstoffer fra marine cyanobakterier. En række af disse stoffer er aktive over for bl.a. cancerceller og bakterier, og er bl.a. naturlige enzyminhibitorer, hvilket
gør dem interessante som udgangspunkt for lægemiddeludvikling.
Vores respektive projekter er ved at slutte på nuværende tidspunkt, og vi vender begge tilbage til Danmark og FARMA i løbet af
de næste par måneder. Vi kan dog se tilbage på et år med mange
store oplevelser. Lige fra det dramatiske i form af oversvømmelser
og støvstorm, til det sjove i form af gruppetur til Rolling Surf Resort, barbercue på instituttets tagterrasse og håndfodring af kænguruer i Lone Pine til det smukke og afslappende i form af dykning
ved Great Barrier Reef og mange gode timer ved stranden. Tilbage
er der nu bare (dejligt) varmt at anbefale alle at tage et ophold
down under på University of Queensland.
Foto: Privat
og står som et fyrtårn med en lang række kommercielle projekter,
egen patentafdeling og masser af erhvervssamarbejde. Fx arbejder
en del af vores gruppe i øjeblikket på et stort projekt, som er halvt
finansieret af Pfizer. Ambitionerne fejler ikke noget, og der er folk
i laboratorierne alle ugens dage. Men så er der også tid til fælles
morgenkaffe hver dag og fredagsøl til gruppemødet. Udstyret på
instituttet er i høj grad state of the art, og vedligeholdelse er et
vigtigt issue. Sikkerhed er også meget højt prioriteret på instituttet, bl.a. bliver alt arbejde med cyanid nøje overvåget, og man får
et anti-cyanid-sæt udleveret – bare for en sikkerheds skyld. Her er
omkring 400 ansatte og studerende fordelt på 30 forskningsgrupper, som arbejder inden for famakologi, genetik, bioinformatik, cellebiologi, farmakognosi og medicinalkemi. Vores forskningsgruppe
på omkring 30 mand er instituttets egentlige medicinalkemigruppe
bestående af halvt biokemikere/farmakologer og halvt medicinalkemikere/strukturkemikere, der arbejder tæt sammen på en række
tværfaglige forskningsprojekter. Gruppen arbejder hovedsageligt
med kortlægning og lægemiddeludvikling inden for autoimmune
sygdomme baseret på både små molekyler og analoger af naturlige
peptidligander. FARMA – og i særlig grad Institut for Medicinalkemi
– har samarbejdet med instituttet i mange år, og mange studerende
fra FARMA har i tidens løb skrevet speciale her. Samarbejdet med
Universitetsparken rummer tre store søer, hvor man kan opleve store flokke af kakaduer og regnbuefarvede lorikeets.
plexus 2 marts 2011
15
I Sierra Leone er der ikke
mange biler. Til gengæld er alle
køretøjer fuldt belæssede.
Rejsebrev
fra
Sierra Leone
Farmaceutstuderende Anne Hauge opholder
sig i Afrika. Her forsøger hun i samarbejde
med lokale ansatte at sætte skik på et sygehusapotek langt inde i junglen. Læs hendes
beretning fra de første uger som u-landsfrivillig med foreningen Masangas venner:
Tekst og foto: stud.pharm. anne hauge
– Den sidste dag
i februar måned er så småt ved at gå
på hæld. Jeg sidder ude i gården med min computer og lytter til
junglens mange forunderlige og mystiske lyde. Luften er varm og
trykkende – man sveder, fra man står op, til man går i seng. Indtil
regntiden for alvor begynder i maj, vil her bare blive varmere og
varmere. Som jeg sidder her, virker Danmark langt væk. Det er
svært at begribe at den første måned næsten er gået. Jeg synes,
tiden er fløjet af sted.
16 plexus 2
marts 2011
Færge for fuld musik
Min rejse begyndte den 1. februar kl. 05.30 i Kastrup Lufthavn,
hvor jeg skulle mødes med de to piger, som jeg skulle rejse med.
Vi var alle tre ret spændte på at skulle af sted, og vi endte da også
med at bruge de første mange timer af dagen på at snakke om
vores forventninger til at skulle bo og arbejde i Masanga. Når jeg
ser tilbage, har mange af mine forventninger ligget ret langt fra virkeligheden. Selv om jeg hjemmefra havde hørt meget om Masanga
fra tidligere frivillige, har jeg ikke været i stand til for alvor at forestille mig, hvordan hverdagen i en afsides del af Sierra Leone ser ud.
Vi ankommer samme aften til lufthavnen i Lunghi. Da vi stiger
ud af flyet, bliver vi slået omkuld af et tungt tæppe af varme. Lufthavnsbygningen er lille og slidt, selv Karup Lufthavn i Midtjylland
forekommer stor ved sammenligning. Lufthavnen ligger lidt uden
for Freetown og er Sierra Leones eneste lufthavn. I ankomsthallen
er der kun et bagagebånd. Det er dog også mere end rigeligt,
da der normalt ikke kommer mere end 1-2 rutefly om dagen. Så
snart vi træder ud af ankomsthallen begynder kaosset. Folk hiver
og trækker i os. De vil alle sammen hjælpe os med vores bagage,
Færgen til Freetown viste
sig at være et sejlende
­diskotek med dj og dans.
med at finde vej, med at veksle penge – mod betaling selvfølgelig. Vi finder en af hospitalets ansatte, Fume, der gelejder os ud
til en ventende taxa. Endelig kommer vi af sted. Vi kører i små
tyve minutter, før vi når færgen, der skal sejle os ind til Freetown.
Færgen er gammel og rusten og ligner noget, der er på vej til at
synke. Med hjælp fra Fume, får vi slæbt al vores bagage om bord.
Han har sørget for billetter til 1. klasse. De koster 5.000 Leoner,
hvilket svarer til omkring 6,5 kroner. Første klasse består af et stort
rum fyldt med træbænke og borde med voksduge. Rummet bliver
hurtigt fyldt op, og en dj begynder at stable cd’er op i meterhøje
stakke. Musikken spiller så højt, som højtalerne tillader, og gør det
umuligt at føre en samtale. Stemningen er løssluppen og munter.
I krogene står folk og danser. Efter en god times tid, er vi fremme.
En af hospitalsbilerne og en chauffør står på bredden og venter
på os.
Søvnløs, blæksort nat
Dagen efter går turen mod Masanga. Køreturen dertil er i sig selv
lidt af en oplevelse. Selvom vi kører på hovedvejen, ser vi ikke
særlig mange biler. Til gengæld er alle køretøjer fuldt belæssede.
Det er ikke unormalt at se 4-5 mennesker på en motorcykel samt
et par geder, et par store rissække og andre pakkenelliker. Når vi
kører gennem de små landsbyer, løber alle de små børn efter bilen,
imens de råber aportho, der betyder hvid mand, igen og igen. Det
er helt tydeligt, at man som hvid udgør en meget lille minoritet i
Sierra Leone.
Vi når først frem til Masanga efter mørkets frembrud. Det er
så mørkt om natten, at jeg ikke kan se en hånd for mig. Natten
er fuld af nye og fremmede lyde fra junglen. Det er svært at lade
være med at ligge og fundere over, hvilke dyr der kravler og kryber
rundt udenfor, og jeg får stort set ikke lukket et øje den første nat.
Næste morgen bliver vi vist rundt på hospitalsområdet og i landsbyen, og vi får hilst på alt og alle. De ansatte er meget imødekom-
Din nye ven?
Læs meget mere om organisationen Masangas Venner på
www.masanga.dk. Foreningen behøver frivillig arbejdskraft
– og alle idéer og input er velkomne.
Den 1. februar rejste stud.pharm. Anne Hauge til Sierra
Leone på et frivilligt apoteksophold der varer til den 7. juli.
mende – humor og godt humør. En overraskende stor del af dem
vi møder, lægger ud med at fortælle, hvor taknemmelige de er for
vores hjælp, og de forsøger allerede fra første dag at overbevise
os om, at vi skal blive der meget længere end de fem måneder,
der er planlagt. Senere på dagen tager jeg over på apoteket for at
møde mine nye kolleger.
Indtryk fra apoteket
Selv om jeg både har hørt historier om – og set billeder af – personalet såvel som apoteket, må jeg konstatere, at intet er, som
jeg havde forestillet mig det. Selv fyrre år gamle danske apoteker
ville stadig forekomme moderne i forhold til dette sygehusapotek. Umiddelbart er her masser af udfordringer. Der findes ikke
computere på apoteket, og det er de færreste i Sierra Leone, der
overhovedet kan finde ud af at bruge en computer. De tre ansatte
på apoteket har forskellige uddannelser bag sig, der er dog ingen
med faglig relevans i forhold til at skulle arbejde på et apotek,
og deres viden om medicin er derfor ret begrænset. Den største
del af sygehusets patienter er analfabeter, hvilket giver yderligere
udfordringer i forhold til compliance.
Arbejdsgangen virker umiddelbart noget kaotisk og ulogisk.
Alle de forskellige typer medicin, der bruges på daglig basis,
står tilfældigt klumpet sammen i den ene ende af et stort bord.
Medicinen bliver talt op i små gennemsigtige plasticposer, hvorpå
apotekspersonalet skriver lægemidlets navn og doseringen. På
grund af analfabetisme bliver doseringen angivet med streger. På
trods af apotekets mangler, formår de ansatte at få mest ud muligt
ud af de begrænsede ressourcer, de har til rådighed. Da landets
sundhedsminister for nylig besøgte apoteket, var hun imponeret
og sagde endog, at det burde være et forbillede for apotekerne i
Sierra Leone.
Inden jeg kom herned, følte jeg mig godt rustet til at varetage
opgaven. Jeg var overbevist om, at den viden jeg havde tilegnet
mig gennem mit studieophold og mit studiejob på apotek ville
være en god hjælp i forhold til at skulle udvikle sygehusapoteket
i den rigtige retning. Der er dog meget langt fra mit studiejob til
sygehusapoteket i Masanga. Selvom kendskab til det danske apoteksvæsen bestemt er relevant, må jeg konstatere, at faglig viden
alene ikke er nok, når man arbejder i Sierra Leone. Det er aldrig til
at vide, hvad der sker i løbet af en arbejdsuge. Man bliver nødt til
at lære at tage tingene som de kommer. Hernede er hver dag er
en ny udfordring.
plexus 2 marts 2011
17
Opskriften på god kemi
I et udsædvanligt specialeprojekt udviklede
Vignir Isberg en tredimensionel computermodel, der gør forskere klogere på et lille
– men vigtigt – hjørne af hjernen. Modellen
forudsiger molekyler med aktivitet i forhold
til en særlig receptor. Målet er nye lægemidler til behandling af psykiske lidelser.
Af Stine Rasmussen
I hjernen findes der en masse nerveceller, som kommunikerer ved at sende forskellige signalstoffer til hinanden. Et af signalstofferne hedder serotonin – og det er et stof, som har stor betydning for hvordan man har det. Mange psykiske lidelser menes at
være forbundet med niveauet af serotonin i hjernen.
– Forskere forsøger konstant at finde bedre lægemidler end de
eksisterende til behandling af hjernens sygdomme – blandt andet
ved at udvikle lægemiddelstoffer, der binder bedre end de eksisterende til serotoninreceptorer i hjernen, fortæller farmaceut Vignir
Isberg, der i dag er ph.d.-studerende på Institut for Medicinalkemi:
– I mit specialeprojekt programmerede jeg en model af serotonin-2A-receptoren, som er placeret i nervecellers cellemembran.
Her hjælper den hjerneceller til at kommunikere via elektriske
impulser. Receptoren aktiveres ved binding af serotonin, fortæller
Vignir Isberg.
Serotonin-2A-receptoren har betydning for mange psykiske
lidelser som fx depression, angst og skizofreni, og den er derfor
et interessant mål for nye lægemidler. Vignirs computermodel har
foreslået nye lægemiddelstoffer med mulig effekt, og resultaterne
er lovende.
Spændende resultater med udgangspunkt
i godt design
Computermodellen kan simulere, hvordan receptoren skifter form,
når aktive stoffer binder til den, og sender signal videre ind i cellen.
Det gør det muligt for forskerne at designe nye kemiske forbindelser på computeren, der aktiverer receptoren – og dermed studere
receptorens aktiveringsmekanisme på et molekylært niveau. På
baggrund af modellen har Vignir Isberg og resten af forskningsgruppen foreslået 20-30 nye stoffer – en slags opskrifter om man
vil – som så er blevet fremstillet i en anden forskningsgruppe på
instituttet:
– De syntetiserede stoffer bliver testet på Rigshospitalet. PETscanninger kan vise unormal nerveaktivitet ved hjernesygdomme
og følge effekten af en medicinsk behandling. Ved undersøgelsen
benyttes radioaktivt mærkede sporstoffer, som er målrettet til at
binde til ’vores’ receptor. Flere stoffer fremstillet med udgangspunkt i computermodellen viser lovende resultater, fortæller Vignir
Isberg og tilføjer, at der i øjeblikket er to videnskabelige publikationer på trapperne om forsøgene på Rigshospitalet.
Hans eget specialeprojekt er foreløbig resulteret i en videnskabelig artikel publiceret i Journal of Chemical and Computional
Modelling. Desuden fremlagde den unge forskerspire sit projekt
på verdens største kongres for molekylærfarmakologer, mens han
stadig havde status af menig farmaceutstuderende.
Hallucinogener er kendt for at binde til serotonin-2A-receptoren.
I ­kontrollerede forsøg i udlandet forsøger forskere faktisk at vise, at
stoffer som psilocybin, ecstasy og LSD kan have en positiv effekt på
tilstande som angst, tvangshandlinger, posttraumatisk stress og klynge­
hovedpiner – og dermed højne livskvaliteten hos døende kræftpatienter.
18 plexus 2
marts 2011
Undersøgelserne på Rigshospitalet udføres inden for rammerne af Centret for Integreret Molekylær Billeddannelse af
Hjernen (CIMBI). Centret blev etableret sidste år ved midler
fra Lundbeckfonden.
medicingennemgang
på dagsordenen
Af Stine Rasmussen
Formanden for Danske Regioner har meldt ud, at
omkring 740.000 patienter kan se frem til et årligt lægemiddeltjek. Bent Hansen kræver medicingennemgang for patienter, der
dagligt får mere end seks typer medicin – enten ved udskrivelse
fra et sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Undersøgelser på området viser nemlig med klar tydelighed, at der
dels sker et betydeligt tab af information om den enkelte patients
medicinering – dels at uoverensstemmelser nærmere er reglen end
undtagelsen.
– En af sundhedsvæsenets store udfordringer er netop etableringen af et sammenhængende patientforløb. I dag fungerer
patienten i alt for høj grad som budbringer af information om
medicin i mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet, og det
er langt fra hensigtsmæssigt, siger Ellen Westh Sørensen, lektor på
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi og fortsætter:
– Medicingennemgange – udført i et tværfagligt samarbejde
mellem læger og farmaceuter – giver beviseligt sundhedsøkonomiske gevinster i form af nedsat indlæggelsestid og kortere sygdom.
De gode resultater har ført til, at medicingennemgang er blevet
etableret som en offentlig betalt sundhedsydelse i flere lande.
Hvorfor er det endnu ikke tilfældet i Danmark?
Foto: JM
Mellem 80 og 100 procent af kronisk syge
patienter, som anvender meget medicin,
oplever lægemiddelrelaterede problemer.
Medicingennemgange – udført i et tværfagligt samarbejde mellem læger og farmaceuter – giver sundhedsøkonomiske gevinster i
form af nedsat indlæggelsestid og kortere
sygdom.
En model for samarbejde
Medisam – en Samarbejdsmodel til Medicingennemgang og Medicinafstemning fik i 2008 støtte af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i form af en treårig bevilling. Formålet med projektet – der
havde base på Københavns Universitet – var at udvikle, implementere og evaluere en samarbejdsmodel for medicingennemgang og
medicinafstemning, som inddrager både patienter, farmaceuter og
læger i en tværfaglig og frugtbar dialog.
På baggrund af udviklingsprojektet er det nu fast rutine, at der
udføres medicingennemgang på Københavns Universitets uddannelsesapoteker – svarende til en tredjedel af landets apoteker.
– Resultaterne er gode. Alle de involverede har været særdeles positive i forbindelse med pilotprojektet omkring tværfaglig
medicingennemgang – ikke mindst patienterne, siger Ellen Westh
Sørensen.
Det Farmaceutiske Fakultet har inviteret en række repræsentanter, som alle beskæftiger sig med bedre lægemiddelanvendelse
til et debatmøde. Den 5. april vil deltagerne diskutere vejen frem
mod etableringen af medicingennemgang som en offentlig betalt
ydelse i sundhedssektoren.
Bankfallit
på FARMA
Den Mobile Blodbank er Danmarks største blodbank. Årligt tappes
omkring 30.000 donorer, og banken ruller dagligt ud til virksomheder og lokalområder på Sjælland. For 4-5 år siden tappede blodbanken 70 donorer på et enkelt
af de FARMA-besøg, der foregik hver tredje måned. Da banken
rullede ind på FARMA sidste gang, udførte personalet blot 19 tapninger og fik kun 17 nye mulige donorer på listen – det er ganske
enkelt ikke umagen værd, så FARMA er droppet som stop på den
mobile blodbanks rute.
Foto: Arkiv
Blodbanken har besøgt Det Farmaceutiske Fakultet for sidste gang. Der er ikke donorer nok – derfor har Den Mobile
Blodbank trukket stikket ud på FARMA.
Det er stadig muligt at finde den mobile blodbank på Det
Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på
Københavns Universitet. I Danmark bliver hver en dråbe donorblod
anvendt – så banken har altid brug for nye donorer og for alle
blodtyper. Se datoer for kommende besøg på www.bloddonor.dk.
SR
plexus 2 marts 2011
19
Foto: EH
FARMA-borde
til Tanzania
Et halvtomt auditorium dannede rammen om årets informationsmøde
for mulige studerende på kandidatuddannelserne i lægemiddelvidenskab og medicinalkemi.
Lille fremmøde
– stor effekt?
Foto: JM
Marts måneds infoarrangement på FARMA skuffede fælt
på antallet af fremmødte.
Jørn Møller fra Habari har hentet kasserede FARMA-borde, som netop
Efter mange dages og timers forberedelse var det med krydsede
fingre, at studielederne og Studievejledningen fredag den 4. marts
slog dørene op til informationsmøde for interesserede i kandidatuddannelserne i lægemiddelvidenskab og medicinalkemi. Men det
væltede ikke ligefrem ind med mennesker: 10 personer (hvoraf
den ene viste sig at være en kæreste til en potentiel studerende)
tog plads i det noget tomme Benzonauditorium.
Præsentationerne af de to kandidatuddannelser og gæsteoplæggene fra to færdige kandidater blev mødt af et interesseret – men
tavst – publikum som dog tøede op under arrangementets anden
del, study dating. Her var spørgelysten stor, diskussionen livlig og
stemningen i top. Og at dømme efter et spørgeskema, som alle udfyldte, vil samtlige ni søge ind på en af vores kandidatuddannelser.
– Der kom ikke mange, men dem, der kom, virkede meget
interesserede, sagde studielederen for lægemiddelvidenskab, Helle
WaagePetersen, som trods det ringe fremmøde var positiv.
En gennemgående tendens
Den svigtende interesse for arrangementer af denne type på
FARMA har været kendetegnende for de seneste år – også på
farmaceutuddannelsen (læs mere på side 22). Alligevel behøver
det ikke nødvendigvis give anledning til de helt dybe panderynker, da ansøgertallet på netop farmaceutuddannelsen sidste år
var rekordhøjt. Forklaringen på at de studerende fravælger et
besøg på FARMA skal ikke søges i manglende markedsføring,
selv om det kunne være en nærliggende tanke. I år har der været
annoncer i næsten samtlige danske universitetsblade og en god
håndfuld nordiske, der er annonceret på Google, hængt plakater
op på SCIENCE og LIFE og gjort en stor indsats for at komme i
direkte kontakt med potentielle studerende via lokale kandidat­
informationsmøder.
nu er på vej til skolebørn i Arusha i Tanzania.
I kælderen under de nye studiesale befandt der sig indtil for
nylig en mængde udtjente borde, henover hvilke der i tidens løb
er føget masser af både kloge og knap så intelligente ord. De har
udgjort platformen for kundskabsrige bøger og trætte og spidse
albuer. De har måttet lægge ryg til colasjatter og er blevet tatoveret med initialer og formler. Og nu ser det ud til, at hele bagkataloget kan komme i spil igen.
De ellers udrangerede borde får en renæssance langt fra de
danske strande – nærmere bestemt i Tanzania. Siden 2004 har Habari sendt skoleudstyr til Arusha i det nordlige Tanzania. I Arusha
er der 50.000 skolebørn, og Jørn Møller, der står bag Habari og
transporterne til Tanzania, fortæller:
– Der er stort behov for almindeligt skoleudstyr af enhver art
samt udstyr til faglokaler. Specielt trænges der til møbler, tavler og
av-udstyr til de nye skoler, der bygges til de mange børn.
Habari samarbejder med Mellemfolkeligt Samvirke, der via Danida betaler for den dyre transport af bordene til Afrika. I Tanzania
er det Red Barnet Arusha, der sammen med lokale samarbejdspartnere sikrer, at bordene ender, hvor de skal. Jørn Møller besøger
området en gang om året:
– Vi glæder os over at se de danske møbler få nyt liv og være
til nytte og glæde. Samtidig aftaler vi praktiske forhold som transport, ønsker om udstyr og visioner for fremtiden.
JM
Hjemmesiden giver svarene
Ser man på førnævnte spørgeskemaundersøgelse og lignende
undersøgelser fra tidligere, kan man konstatere, at vores websider
scorer rigtig højt på kvalitet og informationsniveau. De adspurgte
mener, at de stort set får besvaret alle deres spørgsmål om den
uddannelse, de overvejer at læse gennem hjemmesiden, og måske
kan det være en del af forklaringen på det beskedne fremmøde.
I så fald skal vi være ekstra skarpe på, at hjemmesiden er indbydende og især opdateret.
EH
20 plexus 2
marts 2011
Det er her i Arusha, FARMA-bordene får nyt liv og nye brugere.
Nanokanaler
skal bekæmpe
infektioner
Millioner af mennesker kan på sigt slippe for
infektioner med antibiotikaresistente bakterier fra katetre. Forskere på Det Farmaceutiske
Fakultet samarbejder med Syddansk Universitet og partnere i biotekindustrien om bedre
hospitalsudstyr for fremtidens patienter.
Af Stine Rasmussen
Med et netværk af nanokanaler
i silikonemateriale
skabt med superkritisk kuldioxid vil forskere gå til kamp mod antibiotikaresistente bakteriestammer. Den ny teknologi forventes at
kunne forhindre millioner af infektioner forårsaget af bakterier på
fx katetre og dræn, hvilket udgør et stort problem på hospitaler
over alt i verden. Bakterierne breder sig hurtigt og danner en hårdfør biofilm, som det kræver langvarig behandling med høje doser
af antibiotika at slippe af med. Dermed øges risikoen for udvikling
af antibiotikaresistens.
– De nuværende antibakterielle overfladebehandlinger af katetre er langt fra optimale. Problemet er, at belægningen er tynd
og skrøbelig, og dermed kan slå sprækker, hvor bakterierne kan
sætte sig, fortæller postdoc Minna Grønning, Institut for Farmaci
og Analytisk Kemi og fortsætter:
– Vi danner i stedet et netværk af nanokanaler i den silikone,
som katetre og dræn er fremstillet af. Netværket gør det muligt
at inkorporere antibakterielle peptider, der så afgives som en
konstant tilpasset dosis over en længere periode. På den måde
modvirkes etablering af biofilm og resistens effektivt.
Mimer kroppens eget forsvar
Naturlige antimikrobielle peptider – AMP – er et vigtigt forsvarsvåben for alle højere organismer i naturen, og peptiderne har ofte
stor aktivitet over for sygdomsfremkaldende bakterier, svampe og
visse vira. De er simpelthen en del af kroppens naturlige medfødte
immunrespons:
– Desværre har AMP en meget kort halveringstid i organismen
på grund af nedbrydning forårsaget af kroppens egne enzymer – vi
prøver derfor medicinalkemisk at fremstille såkaldte peptidanaloger – molekyler der stadig har den antimikrobielle aktivitet, men
samtidig er mere stabile, fortæller lektor Henrik Franzyk.
Lektor Henrik Franzyk fra Institut for Medicinalkemi samt postdoc Minna Grønning, lektor Hanne Mørck Nielsen og lektor Eva
Horn Møller fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi deltager i
projektet, der foreløbig strækker sig over de næste fire år.
Henrik Franzyk fremstiller forskellige peptidanaloger, mens det
øvrige team arbejder med at få den bedst mulige inkorporering af
peptiderne i silikonen, som fx katetre fremstilles af. Peptidernes
evne til at blive indkorpereret – og blive frigivet fra silikonen igen
– hænger sammen med deres struktur, og samtidig må peptiderne
ikke miste deres antibakterielle effekt. Der skal altså en del optimering til.
Superkritisk kuldioxid åbner silikonegummi
Nanonetværket fremstilles ved at anvende kuldioxid under meget
højt tryk – såkaldt superkritisk kuldioxid – hvilket får silikonegummiet til at åbne sig, så man får et porøst materiale med en ekstremt
stor overflade. Dermed kan et såkaldt ’hydrofilt polymernetværk’
dannes inde i silikonen, som på den måde gennemskæres af en
mængde kanaler på kryds og tværs i nanostørrelse. De antibakterielle stoffer, som optages, trænger dermed helt ind i materialet – i
modsætning til overfladebehandling.
– Vi vil gerne kunne ’åbne’ silikonen og tilsætte peptiderne i
samme proces – men det er vanskeligt, for peptidanalogerne er
– på trods af vedvarende optimering – meget følsomme overfor
nedbrydning, så vi forsøger os med forskellige metoder for ’loading’ af det virksomme stof til katetrene. Kort sagt forsøger vi at
finde svaret på, hvordan vi får den rette kontrollerede afgivelse af
det antibakterielle stof fra katetret – og fokuserer også på, om
peptiderne er intakte, når de kommer ud igen – de skulle jo gerne
fortsat have en antibakteriel effekt, fortæller Minna Grønning.
Forskningsprojektet starter for alvor op i løbet af foråret og forventes på sigt at udmønte sig i produktionen af et fuldt funktionelt
prototype-kateter, som kan forhindre en stor del af de almindeligste infektioner på hospitaler.
Fakta:
Forskningsprojektet om superkritisk kuldioxid og nanokanaler i silikone er støttet af Højteknologifonden. Det er
de tre danske virksomheder Biomodics, Chempilots, Novozymes samt Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Det
Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, der er
gået sammen om udviklingen af den nye antibakterielle
forbehandling af sygehusudstyr. Projektets samlede budget
er på 21 millioner kroner.
plexus 2 marts 2011
21
Farmaceutuddannelsen:
Åbent hus på FARMA
FARMA slog torsdag den 3. marts dørene
op for et åbent hus-arrangement og bød
nysgerrige og spørgelystne unge indenfor til
en eftermiddag med oplæg fra undervisere,
studerende og erhvervslivet.
besøgende et indblik i lægemiddeludviklingsprocessen fra idé til
lægemiddel. De besøgende blev således ført gennem processen
via forskellige oplæg – herunder rundvisning i laboratorier på
FARMA. For at sætte det hele lidt i perspektiv gav en nyuddannet
farmaceut de potentielle studerende indsigt i, hvordan et job i
industrien kan tage sig ud. Som afslutning fik de besøgende lejlighed til at snuse lidt til FARMAs unikke studiemiljø og fik mulighed
for at stille spørgsmål til farmaceutstuderende.
af Louise Søe Bak, AC-studievejleder
Åbent hus-arrangementet giver uddannelsessøgende en
Plads til flere
unik mulighed for at hente inspiration til valget af uddannelse –
eller til at få be- eller afkræftet en allerede truffet beslutning om
valg af uddannelse. Erfaringen viser da også, at over en tredjedel
af de besøgende til åbent hus ender som studerende på FARMA,
og over halvdelen af disse vurderer, at netop åbent hus har haft
stor betydning for valget af farmaceutuddannelsen.
På landsplan kommer der som bekendt flere og flere lægemiddelorienterede uddannelser, som indholdsmæssigt har mere eller
mindre sammenfald med farmaceutuddannelsen. Studievejledningen er ikke i tvivl om, at udviklingen er årsag til, at unge i stigende
grad efterspørger vejledning i at kunne kende forskel på indholdet
i de mange uddannelser – og ikke mindst jobmulighederne efter
endt uddannelse.
Var intentionerne gode og humøret højt blandt arrangørerne
inden dørene blev slået op, så er det svært at skjule en vis skuffelse over det, der blev resultatet af anstrengelserne. Kun knap
hundrede potentielle studerende havde fundet det umagen værd
at aflægge FARMA en visit. Ovre er åbenbart de dage, hvor åbent
hus-arrangementerne kunne trække langt over 100 deltagere –
for ’knapt hundrede’ har været det lidet opmuntrende resultat de
seneste tre år. Og hvis ikke SCIENCE på den anden side af gaden
havde kunnet mønstre fremgang i besøgstallet til deres udgave af
åbent hus samme tre år i træk, kunne man have hængt sin hat
på en teori om, at unge ikke længere benytter sig af åbent hustilbuddet i samme omfang som tidligere. Skal vi anskue det fra den
lyse side, så oplevede FARMA det største ansøgertal til farmaceut­
uddannelsen i mands minde sidste år, hvor fremmødet til åbent
hus på tilsvarende vis gav anledning til alvorlig panderynken. Her
og nu venter vi på næste interesse-indikator, som er ensbetydende
med antallet af ansøgere i kvote 2-runden med deadline 15. marts.
Fra idé til lægemiddel
Foto: EH
For at illustrere den bredde, som kendetegner farmaceutuddannelsen, var tanken bag åbent hus-arrangementet at give de
De mange ledige pladser i Auditorium 4 spolerede ikke humøret (!) hos de fremmødte til FARMAs årlige åbent hus-arrangement.
22 plexus 2
marts 2011
Historisk fund
i SOPs pengeskab
Af Poul R. Kruse
I pengeskabet
hos Students of Pharmaceutical Sciences er
der fundet et historisk klenodie, en attest indsat i glas og ramme
skrevet af farmaceuten og professoren i fysik ved Københavns
Universitet, H.C. Ørsted, i 1833 for en students deltagelse i forelæsninger og eksamen i fysik. Attesten lyder således:
At Hr Hans Wilhelm Riber Schøler med fortrinlig Flid har
hørt mine Forelæsninger over Naturlærens mechaniske Deel,
baade i Vinteren 1831-32 og atter Sommeren 1832, ligeledes
Forelæsninger over de ved Vægt uopdagelige Virkningers
Love i Vinteren 1831-32, og at han ved Examen viiste at
han med udmærket Nytte havde hørt disse Forelæsninger,
bevidnes.
d 19 Octob 1833
H C Ørsted
tagelse i Ørsteds forelæsninger og eksamen var ikke et led i den
farmaceutiske kandidatuddannelse eller udsprunget af en særlig
interesse for fysik.
Ud af pengeskabsmørket
Forklaringen på, hvordan Ørsteds attest er kommet i SOPs besiddelse, fremgår af en meget utydelig blyantskrift på bagsiden af
billedet med attesten. Her læses følgende:
Dette brev fra Ørsted er en gave fra rektor Carl Faurholt til
DSR’s 25-års jubilæum og er vistnok temmelig værdifuldt.
Blyantskriverens anførte initialer og datering er ulæselig, men
brevet er formentlig givet til DSR i 1956, idet forgængeren for
DSR, som hed Elevrådet, blev officielt anerkendt i 1931.
Efter fremkomsten af brevet har FARMA udlånt det til Dansk
Farmacihistorisk Samling på Pharmakon i Hillerød, hvor det kan ses
sammen med andre universitetsklenodier.
Flere spørgsmål melder sig ganske naturligt.
Hvem var denne student? Var hans deltagelse
i Ørsteds forelæsninger i fysik i 1831-1832 og
aflæggelse af eksamen heri et led i den farmaceutiske kandidatuddannelse eller udsprunget
af en særlig interesse for fysik? Hvordan er
Ørsteds attest havnet i SOPs pengeskab?
Fysikforlæsninger – også for
teologistuderende
Hans Wilhelm Riber Schølers (1811-1875) levnedsløb er beskrevet i ældre biografiske værker.
Han blev student fra Aarhus Katedralskole i
1831 og derefter indskrevet som teologistuderende ved Københavns Universitet. I 1832
tog han den filologisk-filosofiske eksamen og
i 1839 den teologiske embedseksamen. Siden
varetog han forskellige præsteembeder, og i
perioder var han sideløbende medlem af Folketinget.
Den filologisk-filosofiske eksamen var på
denne tid en eksamen, som studerende ved
alle fag skulle aflægge, inden de kunne påbegynde deres specifikke fagstudium. Ørsteds
ovennævnte forelæsninger i fysik udgjorde
en del af den undervisning, der hørte til den
filologisk-filosofiske eksamen, så Schølers del-
Attesten skrevet af farmaceuten H.C. Ørsted er
historisk Samling i Hillerød.
Foto: JM
efter mere end 50 år i mørke endelig kommet
frem til ære, lys og værdighed i Dansk Farmaci­
plexus 2 marts 2011
23
Denne isbjørnemor med to legesyge unger holdt godt øje med forskerne under en prøveudtagning – heldigvis på 50 meters afstand.
Forskere undersøger
miljøgifte i isbjørne
To forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet
har sammen med danske og udenlandske
kolleger indsamlet prøver fra isbjørne i Østgrønland. Fra en midlertidig feltstation på
den nedlagte skole i bygden Kap Tobin tog
forskerne med de lokale fangere på jagt.
Blod- og vævsprøver fra de arktiske bjørne
kan nemlig fortælle om graden af forurening
i området.
Af Stine Rasmussen
I februar indledte fangerne
i den østgrønlandske by
Scorebysund den traditionelle isbjørnejagt. I år var et internationalt
forskerteam med på sidelinjen for at blive klogere på forurening
med kviksølv, miljøgifte og hormonforstyrrende stoffer. Brugbare
isbjørneprøver kræver nemlig en hurtig indsats i tæt samarbejde
mellem fanger og forsker:
– Vi brugte flydende nitrogen på minus 196 grader til at lynnedfryse de vævsprøver, vi udtog fra isbjørnene. Hele processen skal
24 plexus 2
marts 2011
være afsluttet inden for en halv time efter bjørnen er skudt. På den
måde kan vi arbejde med levende hvide blodlegemer og leverenzymer samt undersøge binyrernes og kønskirtlernes hormonproduktion. Der var altså fart over feltet, siger postdoc Martin Hansen.
Sammen med de øvrige ekspeditionsdeltagere boede Martin
Hansen og lektor Bjarne Styrishave – begge Institut for Farmaci
og Analytisk Kemi – på en nedlagt skole i bygden Kap Tobin syv
kilometer syd for Scorebysund.
Fangerne i Grønland har en årlig kvote til deres traditionelle
jagt på isbjørne. I år er kvoten i Scorebysund kommune 35 bjørne.
Foreløbig er 15 dyr nedlagt, og forskerne har fået i alt 1.500
prøver med hjem fra ni medlemmer af bjørnebanden. Men det er
naturligvis ikke helt enkelt at bringe forskere og fangere hurtigt
sammen, når bjørnen er skudt.
– Vi var med på flere jagttogter, hvilket faktisk også var nødvendigt for at kunne tage prøver med lynets hast, fortæller Martin,
der på et tidspunkt under feltarbejdet sad med et varmt og to kilo
tungt isbjørnehjerte i hænderne. I tyve graders kulde.
Forurening truer dyr og mennesker
Forskning viser, at østgrønlandske isbjørne indeholder det højeste
– og over årene stigende – niveau af bromerede flammehæm-
Foto: Privat
Foto: Bjarne Styrishave
mere, perflourforbindelser og kviksølv målt i arktisk dyreliv. De
svært nedbrydelige miljøgifte som PCB og DDT er stadig udbredte,
men koncentrationen er heldigvis faldende i isbjørne og andre
dyrearter, fordi verdenssamfundet har begrænset produktionen og
brugen af disse stoffer siden 1970’erne.
Forureningen kommer via luft- og havstrømme til Arktis fra de
industrialiserede områder på kloden. Den truer havpattedyr øverst
i fødekæden, men også inuitbefolkningen, der i stort omfang lever
af de dyr, de selv fanger. Både immunsystemet og det reproduktive
system er under pres hos både dyr og mennesker, lyder det fra
forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser på Aarhus Universitet,
der har modtaget prøver fra isbjørne af de østgrønlandske fangere
siden 1999:
– Problemet er størst i øverste led af fødekæden. Her er koncentrationerne højest og de negative konsekvenser størst på grund
af biomagnificering – altså ophobning af miljøfremmede stoffer i
fødekæden. Ved at undersøge isbjørne kan vi danne os et indtryk
af mulige effekter på inuitterne, som vi naturligvis ikke kan få de
samme prøver fra, fortæller Bjarne Styrishave.
Ekspeditionen i foråret 2011 var en intensivering af den eksisterende indsats og foregår i tæt samarbejde med Arctic Monitoring
and Assesment Program. Isbjørnene omkring Scorebysund er
nemlig hårdt belastet af forurening – og samtidig er det muligt at
få prøver fra jagten. På Svalbard i det nordligste Norge er isbjørnen
eksempelvis totalt fredet:
– Det har været vigtigt for ekspeditionen at forklare de lokale
fangere, hvorfor det er vigtigt, at vi får en lille del af jagtbyttet
til test i laboratoriet. Vi er i samme båd, og vi har brug for deres
hjælp til at udføre forskning til gavn for alle. Det er bestemt ikke
ukompliceret at indsamle de her prøver. Al forskning i det arktiske
område er en stor udfordring – vejrmæssigt og logistisk, fortæller
Martin Hansen.
Undersøger endokrine effekter
Bjarne Styrishave og Martin Hansen skal analysere isbjørnenes
hormonsystem. Blodprøver og væv fra bjørnenes reproduktive organer skal under lup for undersøgelse af endokrine effekter – altså
forandringer i det hormonelle system – fra udledning af spildevand
til vandmiljøet – fx industrikemikalier med hormonlignende egenskaber og steroidhormoner, der stammer fra p-piller. Begge typer
er under mistanke for at skade fertiliteten hos dyr og mennesker.
– Blod og levende væv fra hjerne, binyrer og kønskirtler opbevares i flydende nitrogen og i en speciel RNA-bevarende opløsning, så økotoksikologer efterfølgende kan studere isbjørnenes
nedbrydning af miljøgifte, og vi kan foretage laboratoriestudier af
hormonsystemet på Det Farmaceutiske Fakultet, fortæller Martin
Hansen, og lektor Bjarne Styrishave supplerer: – Vi har udtaget
blod fra vena testicularis, som er den vene, der fører blod væk fra
testiklerne. På den måde kan vi måle på, hvilke hormoner der rent
faktisk frigives.
Tolv forskere, en journalist fra DK4 og et britisk filmhold fra
Windfall Films deltog i turen til Grønland, der sluttede den 13.
marts efter en måneds varighed. Professor Rune Dietz og seniorforsker Christian Sonne – begge fra Danmarks Miljøundersøgelser
– var ledere af ekspeditionen, der havde forskere med fra Canada,
Polen, Danmark, Norge og USA.
Hele forskerteamet samlet i sneen.
plexus 2 marts 2011
25
Nyt om navne PH.D.
Institut for Farmaci og Analytisk Kemi
Ph.d.-graden
Tiltrådt:
Bitten Plesner som postdoc fra 17. januar
Vishal Koradi tildeltes 18. januar ph.d.-graden
Pernille Nordly tildeltes 20. januar ph.d.-graden
Tommy Sander tildeltes 27. januar ph.d.-graden
Charlotte Rode Mosbæk tildeltes 2. februar ph.d.-graden
Mette Stougaard Jensen tildeltes d. 4. februar ph.d.-graden
Diana Højmark Omkvist tildeltes 4. februar ph.d.-graden
Henrik Tønsberg tildeltes 11. februar ph.d.-graden
Martin Hansen tildeltes d. 11. februar ph.d.-graden
Marie Gottschalk tildeltes d. 9. marts ph.d.-graden
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
Tiltrådt:
Nanna Windfeld som dyrepasser (vikar) fra 1. februar
Karina Hope som institutsekretær fra 15. marts
Jiaowei Tang som ph.d.-studerende fra 1. marts
Fratrådt:
Mirja Hansen Andersen som laborant fra 28. februar
Som afslutning på ph.d.-studiet holder MSc Niels Fisker Nielsen
en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar torsdag den 5.
maj klokken 14.00 i Auditorium 3. Emnet er: Locked Nucleic Acid
Antisense Oligonucleotides in Treatment of Hypercholesterolemia.
Institut for Medicinalkemi
Tiltrådt:
Ana Clara Grosso som gæsteforsker fra 1. februar
Camilla Josephine Larsen som studentermedhjælper fra 1.
februar
Amir Hesam Mastali som videnskabelig assistent fra 9. februar
Morten Borchorst som videnskabelig assistent fra 14. februar
Jan Bornholdt som postdoc fra 15. februar
Martin Hansen som postdoc fra 15. februar
Lenea Nørskov-Lauritsen som videnskabelig assistent fra 1.
marts
Louise Anker som videnskabelig assistent fra 1. marts
Som afslutning på ph.d.-studiet holder MSc Charlotte Møller
en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar torsdag den
5. maj klokken 14.00 i Bezon Auditoriet. Emnet er: Hyphenated
Mass Spectrometry Techniques for the Analysis of Platinum-Based
Drugs. Methodology and Application for the Investigation of Interactions between Proteins and Platinum-Based Drugs.
Fratrådt:
Ida Nymann Petersen som studentermedhjælper fra 1. marts
Professor Moein
­Moghimi fra Institut
for Farmaci og Analytisk Kemi er udnævnt
til medlem af the
editorial board på tidsskriftet Advanced Drug
Delivery Reviews.
Administrationen
Fratrådt:
Eva Hansen som kommunikationsmedarbejder fra 31. marts
Foto: SR
Tiltrådt:
Claus Boberg som regnskabsmedarbejder fra 7. februar
Tilmelding til kurser på
­kandidatuddannelserne
Du skal tilmelde dig alle de kandidatkurser, du ønsker at følge; dvs.
både obligatoriske og valgfrie kurser på din uddannelse.
Hvis du tilmelder dig et kursus, som afsluttes med eksamen,
bliver du automatisk tilmeldt eksamen i kurset.
Tilmeldingsperioder
Blok 1+2: Via selvbetjeningen fra d. 15. maj – 1. juni
Blok 3+4: Via selvbetjeningen fra d. 15. november – 1. december
Afmeldingsperioder
Blok 1+2: Via selvbetjeningen fra d. 15. maj – 1. juni
Blok 3+4: Via selvbetjeningen fra d. 15. november – 1. december.
Hvis du ønsker at afmelde dig kurser efter ovenstående perioder, skal du henvende dig på Studiekontoret. Du kan afmelde
kurser indtil en uge før kursusstart.
26 plexus 2
marts 2011
Særligt for afmelding af valgfrie kurser
Hvis du framelder dig et kursus efter pladserne er fordelt, kommer du bagerst i køen i de efterfølgende tilmeldingsperioder. Det
betyder, at hvis du ønsker at tage et kursus, som du tidligere har
frameldt, kan det kun lade sig gøre, hvis der er ledige pladser på
kurset.
Prioritering af valgfrie kurser
Du bedes orientere dig på studieportalen for eventuelle ændringer
i prioriteringssystemet for valgfrie kurser.
Hvis du har spørgsmål til fristerne, er du velkommen til at kontakte
Studievejledningen eller Studiekontoret.
nyt fra sop
Af Sanne Tofte Rasmussen, Formand for Students of
Der er sket mange ting i SOP det sidste stykke tid. Vi har
blandt andet omrokeret i ’ledelsen’ så den nu består af 15 mand.
Formand: Sanne Tofte Rasmussen, 4. årgang, næstformand:
Anne Windfeldt, 6. årgang, kasserer: Christian Højmose Andersen,
2. årgang, fakultetskontaktperson: Paul Weisbjerg, 4. årgang, menigt medlem: Ida von Arenstorff, 3. årgang.
Studienævnsrepræsentanter: næstformand: Sofie Rosenlund
Lau, 5. årgang, medlem: Christian Ravn, 2. årgang, medlem:
Huong Kim Vo, 2. årgang, observatør: Mie Nordly (observatør for
studerende på kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab)
Repræsentanter i Akademisk Råd: Sofie Banke, 6. årgang,
Anders Riber Bojsen, 5. årgang, Jakob Edinger, 5. årgang, Kristina
Friis Toft (suppleant), 5. årgang.
Derudover er Halfdan Jensen, 2. årgang valgt af foreningerne
som foreningskontaktperson i SOP og Katrine Schuster Hansen, 3.
årgang er vores internationale kontaktperson.
Vi har stadig nogle få ledige pladser som henholdsvis menigt
medlem, fakultetsrepræsentant i Studenterrådet ved Københavns
Universitet samt en plads som repræsentant i Pharmadanmarks
bestyrelse. Har du lyst til at høre mere om nogle af posterne, så
tøv ikke med at kontakte os på [email protected].
Foto: Mads Frederik
­Pharmaceutical Sciences
Når man arbejder i stinkskab skal lufthastigheden være 0,5 meter per
sekund. Når der ikke arbejdes kan lufthastigheden sænkes til 0,3 meter
per sekund.
Medvind til
arbejdsmiljøleder
i strid om luft
Nye foreninger
På SOPs generalforsamling fik vi tilknyttet to nye foreninger – Farmaceutisk Bodegamarathon og FarmaLAN. Der kommer en nærmere præsentation af de to foreninger i næste nummer af Plexus.
Studenterrådet ved Københavns Universitet
Studenterrådet ved Københavns Universitet har indledt deres forårskampagne Studiebyen KBH. Her vil de sætte fokus på de studerendes levevilkår i København, herunder transport, Københavns
boligsituation og rabatordninger. Læs mere om kampagnen på
www.studenterraad.dk.
Præsentationsteknik kursus
SOP afholder den 2. april et kursus i præsentationsteknik. Kurset
er særligt henvendt til studerende på tredje år i forbindelse med
farmakonogsi og naturstofkemi-projekt samt bacheloreksamen.
Kurset vil vare tre timer med hands on-øvelser og generelle teknikker til at bygge en power point-præsentation ordentligt op.
Hold øje med opslag på FARMA, hvor du kan se tidspunkt og
tilmelding.
Kommende møder:
30. marts, 26. april og 25. maj.
Alle dage klokken 17.
For de flittige: Der er
stadig en ledig plads
sentant i Studenterrådet på Københavns
Universitet.
Foto: Arkiv
som FARMAs repræ-
I slutningen af 2010 forlod arbejdsmiljøleder på Det Farmaceutiske Fakultet Jørgen Stage Johansen posten som projektleder i
Sikker kemi på KU på grund af diskussioner om luftgennemstrømningen i stinkskabe. Nu viser det sig, at sikkerhed vejer tungere
end energihensyn til glæde for ansatte og studerende, der har
deres daglige gang i laboratoriet. Universitetsledelsen har netop
godkendt krav til lufthastighed, svarende til de gældende regler –
som anbefalet af blandt andet Jørgen Stage Johansen.
Man sparer energi, hvis luftgennemstrømningen i stinkskabet
nedsættes generelt, men det forringer sikkerheden. Der er tale
om en hårfin balance – ved lave lufthastigheder som fx 0,3 meter
per sekund, viser undersøgelser, at der er stor risiko for, at giftige
dampe slipper ud til brugeren foran skabet. Hvis man hæver lufthastigheden til 1,0 meter per sekund skaber man turbulens, som
også sender giftige dampe på runddans i laboratoriet. Man skal
altså hverken suge for meget eller for lidt:
– De danske myndigheder på arbejdsmiljøområdet har uklare
regler på dette område, men Arbejdstilsynet anbefaler 0,5 meter
per sekund under arbejdet i laboratoriet. Det samme gør myndighederne i fx Sverige og Finland, fortæller Jørgen Stage Johansen.
På Københavns Universitet talte flere parter i efteråret for, at
man skulle kunne sænke lufthastigheden helt ned til 0,2 meter per
sekund på grund af energihensyn. Synspunkterne fremkom i forbindelse med en høring, efter at projekt Sikker kemi på KU havde
udarbejdet forslag til nye fælles krav på Københavns Universitet for
procesventilation – herunder stinkskabe.
– Drøftelsen af høringssvarene skabte så megen ballade, at jeg
valgte at trække mig som projektleder. Usikker ventilation på KU
er ikke et godt udgangspunkt for sikker kemi, erklærer Jørgen
Stage Johansen.
Nu har ledelsesteamet på Københavns Universitet til glæde for
den tidligere projektleder vedtaget krav til en lufthastighed på 0,5
meter per sekund:
– Det glæder mig, at fornuften fik det sidste ord, slutter Jørgen
Stage Johansen.
SR
plexus 2 marts 2011
27
Kunst på
Der er masser af sjove elementer i den ambitiøst
gennemtænkte udstilling, der er udarbejdet af
Medicinsk Museion på Københavns Universitet
i forbindelse med et nyligt etableret forskningscenter for metabolisme. En spejlmobile illustrerer
beskuerens eget ansvar i udviklingen af de livsstilssygdomme, der truer den vestlige civilisation
på eksistens og fællesskabsfølelse. En smuk mosaiklignende bagvæg blæser den menneskelige
krops mindste dele op i full size-lærredformat.
Urskiver af glas med termometre som visere
formidler 1600-tals-lægen Santorios syn på menneskekroppen som et nøjagtigt urværk, der kan
stilles ind på sundhed og sygdom.
Mosaik af muskelcelle
Udstillingen tager sin start i begyndelsen af
1600-tallet med den italienske læge Santorios
forsøg på at måle og veje kroppens funktioner –
vi følges med sundhedsvidenskabelige koryfæer
som Peter Ludvig Panum i 1800-tallet og ægteparret August og Marie Krogh i begyndelsen af
1900-tallet, og udstillingen ender på molekylært
nutidsniveau.
Alt kan i dag måles og vejes. Santorio anså
som den første mennesket for et urværk, hvor
en mængde mindre bestanddele i finmekanisk
samspil får teknikken til at fungere. I den aktuelle udstilling kan københavnske borgere følge
den rivende udvikling fra – set med nutidens
øjne – simple måleinstrumenter, der fortæller om
vægt, temperatur og pulsslag til vor tids molekylærbiologiske redskaber, der med langt mere
avancerede metoder kan undersøge kroppens
allermindste dele.
Videnskaben har på mange måder afløst religionen som det faste fundament i tilværelsen.
Det har udstillingen forsøgt at illustrere med en
mosaikagtig væg, der i stedet for de klassiske
kirkemotiver udgøres af en muskelcelle med
insulinreceptorer i kulørt close up. Folkene bag
udstillingen har desuden bygget en bænk formet
som en høj, sort hat, der er prydet af kemiske
formler med udgangspunkt i hjernens glukoseomsætning. Måske for at vise at vi i nutiden
primært støtter os til videnskaben – hviler os ved
tanken om dens landvindinger.
The Chemistry of Life. Four chapters in the h
­ istory
of metabolic research Measuring Life, Life as
Chemistry, The Breath of Life samt Molecular
Metabolism kan opleves på Panum Instituttet,
Blegdamsvej 3, 2200 København N hele foråret.
SR
ID NR. 47533
Udstillingen The Chemistry of Life på Københavns Universitet fortæller i fire kapitler
metabolismeforskningens kulørte historie.
det farmaceutiske fakultet
københavns universitet
universitetsparken 2
2100 københavn ø
Foto: Medicinsk Museion
Returneres ved varig adresseændring
kemisk formel