Hent PDF med tekniske data

skulpturguide
h ø j e - ta a s t r u p
KUL ´ T O UR
indhold
Forord
side 5
indledning
side 7
ta a s t r u p side 9
thor storp
side 35
h ø j e ta a s t r u p s i d e 47
hedehusene fløng
s i d e 67
sengeløse vridsløsemagle
s i d e 87
k o rt o g fo rt e g n e ls e o v e r k u n s t n e r e side 96
3
Forord
Kunstneriske udtryksformer er en ældgammel tra-
en tid, hvor præsterne prædikede på latin. Male-
dition blandt mennesker – tænk bare på de berømte
rierne blev kalket over efter reformationen i 1536,
hulemalerier, som er mange tusind år gamle. Også
men genfundet og afdækket omkring 1870. I dag
her i kommunen har vores forfædre efterladt os
fortæller malerierne os desuden om, hvordan men-
deres kunstneriske aftryk. Fra bronzealderen for
nesker i Reerslev arbejde og gik klædt for 500 år
omkring 3.500 år siden er bevaret to sten med da-
siden.
tidens helleristninger af hellige soltegn: nemlig
den såkaldte Sengeløse-sten fra stengærdet om-
Kunsten er med andre ord et aftryk af sin samtid –
kring Sengeløse sognegård og Kallerup-stenen,
til glæde også for eftertiden. Skulpturguiden bevid-
som står uden for Ansgar Kirke i Hedehusene.
ner, at der er en stor rigdom af nutidig kunst i HøjeTaastrup Kommune – til glæde for både os og vore
Ca. 2.300 år senere blev Kallerup-stenen ”genan-
efterkommere. Tak til Foreningen Kul’Tour for at
vendt” af manden Hornbores, som fik hugget sit
have løst denne vigtige formidlingsopgave.
navn med runer i Kallerup-stenen. Det skete i vikingetiden, omkring år 800-825, og stenen kan mu-
Tag den indbydende Skulpturguide i hånden og tag
ligvis have stået i stævnen på en skibssætning af
på en spændende rundtur i Høje-Taastrup Kom-
sten ved Kallerup – en skibssætning, som er gået
mune.
tabt ved genbrug af stenene.
Michael Ziegler
Går vi yderligere nogle århundreder frem til årene
borgmester
mellem 1450-1480, ser vi malerkunsten udfolde sig
i Reerslev Kirke. Her udsmykkede Vallensbækmesteren, også kaldet Isefjordsmaleren, hvælvingerne
med billeder om Jesu liv og lidelseshistorie - på
4
5
indledning
Igennem årene har både Høje-Taastrup Kommune
Udvalget af kunst er foretaget ud fra kvalitet,
og flere virksomheder købt kunst til udendørs op-
historie eller synlighed. Guiden dækker ikke alle
stilling. Formålet har været at udsmykke byrum
udendørs skulpturer i kommunen. Hvor ikke andet
eller bygninger, så alle, der kommer forbi. lægger
er nævnt, er kunsten indkøbt af kommunen. De
mærke til det og kan glædes over det.
kan være anskaffet i forbindelse med nybygning
eller nye anlæg, eller værkerne kan være udvalgt
Langt de fleste kunstværker er synlige og lettilgæn-
af de tidligere Kulturudvalg i kommunen og fra 1991
gelige, men nogle steder er det kun personer med
af kommunens Kulturelle Samråd.
ærinde på stedet, der ser dem. Formålet med at
udgive en skulpturguide er at synliggøre de udvalg-
Værknumrene henviser til kortene på indersiden
te værker, så alle, der har lyst, kan opsøge dem.
af bogens flapper. Rækkefølgen er valgt ud fra, at
man kan lave en rute, så man ser alle værker i et
Der har gennem de senere år været flere forsøg på
område.
at få udgivet en bog om kommunens kunst uden
resultat. Foreningen KUL´TOUR har i år 10 års ju-
KUL´TOUR vil gerne takke sponsorerne for deres
bilæum. Foreningens arbejdsgrundlag er ”Kultur-
velvilje og støtte. Uden denne støtte ville Skulptur-
oplevelser i Høje-Taastrup Kommune”. Hvad er
guiden ikke kunne blive publiceret.
mere nærliggende end at fejre 10 året ved bl.a. at
medvirke til formidling, af den kunst, der er i kom-
6
munen. Ved hjælp af gavmilde sponsorer er det
KUL´TOUR
lykkedes at gøre bogen til virkelighed.
Redaktionsgruppen
7
Ta a s t r u p
8
S t e ff e n Lü tt g e : S p i r e side 10
J ø r g e n H a n s e n : Fa n g b o l d e n side 12
Eigil We stergaard : Næb og klør
side 14
Erik Heide : Uden titel, Kors
side 1 6
J e n s F l e m m i n g S ø r e n s e n : U d e n n av n , S p r æ n g t k u g l e side 18
Pipin Henderson : Relief
side 20
V i ta T h y m a n n : S v ø m m e p i g e n s i d e 22
F i n n N i e ls e n : S a m m e n h o l d s i d e 24
Børge Jansberg : Ego spejling
side 26
Ole Christensen : Organisme
side 28
Stine Ring Hansen : Konen med æggene
side 30
S t e ff e n Lü tt g e : K u lt u r s k u l p t u r side 32
9
S t e ff e n Lü tt g e 1 9 4 5 Spire, 1993, bronze
O p s t i l l e t h o s f i r m a e t DEKO A / S p å M å r k æ r s v e j 1 1
S k u l p t u r e n s e s b e d s t fr a R o s k i l d e v e j , l i g e fø r d e n s t o r e r u n d k ø r s e l
Set fra afstand er skulpturen rund og blød i formen
– tæt på ser man skulpturens mellemrum – en
kløft, som er overraskende kompleks i modsætning
til skulpturens ydre. Spire signalerer frugtbarhed,
som er et gennemgående tema i Steffen Lüttges
kunst.
Steffen Lüttge er uddannet lærer. Som billedhugger er han autodidakt. Han debuterede på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1976. Han har udstillet
alene eller sammen med andre i ind- og udland. I
1990 grundlagde Lüttge Rådvad Billedhuggerværksted og Bronzestøberi.
Hans værker kan ses flere steder i nærområdet
f.eks. Skulpturlegeplads, 1970, Tjørnehøjskolen,
Brøndbyerne, Skulptur, 1983, Lille Værløse Skole,
i Hillerød Vandkunst, 1989, Apotekerforeningens
Kursusejendom og Styrke, 1993, Slotsarkaderne.
1
10
11
Jør gen Hansen 1945Fang bolden, 1997, 3 keramiske skulpturer
O p s t i l l e t p å K j e l d A b e l l s Pl a d s fo r a n Ta a s t r u p Te a t e r i 1 9 9 7
Skulpturgruppen består af tre store enkeltstående
Jørgen Hansen er uddannet på keramiske værk-
søjler, hver på to en halv meters højde, en diameter
steder i Frankrig, England og Canada 1965-72,
på 80 cm. og en samlet vægt på seks tons. Søjlerne
herefter eget værksted. Han har undervist på
er brændt på Tommerup Teglværk på Fyn.
mange kunstskoler og akademier i ind- og udland.
Om tilblivelsen af værket siger kunstneren bl.a.,
Af værker kan nævnes: brændingsskulpturerne:
at ideen til værket udviklede sig langsomt under et
Glødende søjler, Kolding 1994, The Currach Man,
show i Musikhuset i Århus. Her handlede det om at
Irland 1996, Sjælens katedral, Århus 1997, After the
hente inspiration fra himlen og åbne op for det gud-
Cowboys, Tasmanien 1998, Marens hægte, Tønder
dommelige. ”Overfor det havde jeg Taastrup Tea-
museum 2001, samt flere udsmykningsopgaver,
ters undertitel – ”Livet på spil”. Det kan opfattes al-
relieffer, fade krukker og skåle. To af hans krukker
vorligt, men har også en anden betydning i retning
står i Hedehuset. I forbindelse med opsætning af
af leg og de tilfældigheder, der opstår under fri leg.
Fang bolden udgav kommunen bogen: Ler og ild,
Så gik tankerne omkring de små plastik-tingester,
med tekst af Bjarke Regn Svensen.
2
som man kan købe i legetøjsbutikkerne. Med et
tryk på en knap kan man få en bold til at hoppe op
og fange den igen”. Sådan blev den endelige titel da
også ”Fang bolden”.
12
13
E i g i l W e s t e r g a a r d 1 92 8 næb og klør, granit
O p s t i l l e t i 2 0 04 v e d S e l s m o s e n i Ta a s t r u p v e d S e l s m o s e s t i e n p å v e s t s i d e n a f s ø e n
Værket er udført i svensk Halmstadsgranit. Motiv-
eller sammen med andre kunstnere. Med værk-
et på stenens ene side består af en lille frø nederst,
sted i Lemvig er kunstneren naturligvis repræsen-
som forskrækket ser op på en eller flere storke eller
teret med flere værker i byen, men også mange
hejrer, der med løftet klo og flere halse, hoveder
andre steder i Danmark, bl.a., Herning, Hjalle-
og næb er klar til at spise frøen. På stenens anden
rup, Holstebro, Odense, Ringkøbing, Skanderborg
side ses øverst halse, hoveder og næb af storke
og Vojens. I nærområdet bl.a., Borgermusikken,
eller hejrer, mens der forneden er hugget en stor
Sct. Annæ Gymnasium, København og Musiksten,
fisk med store tænder, der ligesom baner sig vej ud
Enghøjskolen, Avedøre 1976, Trækspilsfolket, Bal-
af den mørke sten.
lerup og ”Tukak” Maskespil, Bispebjerg Hospital
1988, Udhugning af dyr og fugle i de gamle sand-
Ved afsløringen udtalte kunstneren: ”Jeg er meget
stenskonsoller ved Rundetårn 1989 samt Guldskat,
tilfreds med placeringen, for jeg har netop fore-
ved Københavns Sundhedscenter 1992.
3
stillet mig, at den skulle stå i nærheden af vandet”.
Ejgil Westergaard er født i Lemvig, hvor han er uddannet som billedhugger hos sin far, billedhuggeren
Torvald Westergaard. Han udstillede første gang
på Kunstnernes Efterårsudstilling 1945, og senere
1949, 52, 60, 61 og 62, Charlottenborgs Forårsudstilling 1957, 59, 64, 68, 70 og 72 samt Efterårsudstilling
1964, fra 1976 medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne. Har desuden deltaget på talrige
udstillinger, i Danmark, Sverige og Norge, alene
14
15
E r i k H e i d e 1 934 2 skulpturer, 1997, støbejern og granit
På k i r k e g å r d e n v e d Ta a s t r u p N y k i r k e , u d m o d Ta a s t r u p H o v e d g a d e b l e v
d e r i s o m m e r e n 1 9 9 7 o p s a t 2 s k u l p t u r e r p å D e U k e n d t e s G ra v
Den ene skulptur er en rødbrun ”fugl” i støbejern
hannes Åbenbaring 1,8, hvor der står: Jeg er Alfa og
med udslåede vinger. Den sidder på en todelt sten
Omega, siger Gud Herren, han som er og som var
af sort diabas. Den todelte sten kan tolkes som
og som kommer, den Almægtige. Ligeledes 21,6:
en gravsten, der ved sin deling symboliserer liv og
Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.
død. Fuglen er måske lige landet på stenen eller er
måske lige ved at lette og kan derved symbolisere
Erik Heide er uddannet på Kunstakademiet 1951-54
jord og himmel.
og på den grafiske skole i 1957. Han har været
medlem af kunstnersammenslutningen Decem-
Et stykke fra ”fuglen” står den anden skulptur. En
bristerne og fra 1994 af Grønningen og på Vek-
stor sort granitsten, delt på langs og på tværs, så
sølund.
der dannes et kors, som solen kan skinne igennem.
Som et solur danner skyggen et kors på græsset.
En vigtig del af hans arbejder består af udsmykning af kirker. Han har udført Frederik IX`s grav-
Kirkegårdens kapel fra 1967 blev renoveret i 1997. I
sten i Roskilde Domkirke. Desuden har han skabt
den forbindelse udførte Erik Heide yderligere 3 små
en lang række skulpturer og relieffer, der er op-
værker. Øverst på kapellets tag ses et kors i smede-
stillet i mange byer landet over. F.eks. skulpturen
jern og kapellets 2 døre er forsynet med firkantede
Ved verdens ende i Ballerup, opstillet 1999 og
håndtag i bronze, hvor man på det venstre kan se
Vagten, opstillet ved Køge Rådhus i 1985. Han er
det græske bogstav Alfa og på det højre bogstavet
repræsenteret på flere museer bl.a. Statens Mu-
Omega. Disse to bogstaver er kendte som symbo-
seum for Kunst, Århus Kunstmuseum og Horsens
ler i den kristne kunst, idet Alfa er det første og
Kunstmuseum.
4
5
Omega det sidste bogstav i det græske alfabet, og
derfor bruges de som symbol på Kristus, efter Jo16
17
J e n s - F l e m m i n g S ø r e n s e n 1 933 Uden titel, 1980, bronze
O p s t i l l e t i 1 9 84 / 8 5 v e d d e t n y å b n e d e M e d b o rg e r h u s i Ta a s t r u p
En stor kugle er landet i en pyramide og har ødelagt
toppen af den, eller også er kuglen på vej op fra
pyramidens indre. I spændingen mellem det runde
og det kantede, det glatte og det grove dannes en
balance mellem form og opløsning.
Jens-Flemming Sørensen er autodidakt billedhugger. Han udstillede første gang på Charlottenborg
i 1960 og senere, desuden mange år på Grønningen. Han har udstillet på talrige andre udstillinger
i Danmark og på flere udstillinger i bl.a. Sverige,
Tyskland, Frankrig og USA.
Af større udsmykningsopgaver i området kan
nævnes Køge Bibliotek, 1982, Toftegårds Plads,
Valby sammen med ark, Søren Cock-Clausen og
Knud Lund Sørensen, udsmykning af bydelen
Tuborg Nord i Hellerup, 2003. Vandfontæner: Køge
Rådhus, 1998, Københavns Lufthavn, 2001. Hans
værker kan bl.a. ses på Århus Kunstmuseum, Vejle
Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum.
Danske Bank, Dalbergstrøget, Taastrup.
18
6
7
19
P i p i n H e n d e r s o n 1 924 Relief, Keramik
R e l i e ffe t e r o p s a t p å M e d b o r g e r h u s e t s g a v l u d m o d Pa r k v e j
Motivet er menneskekroppe, gengivet som torsoer.
Et tema, som også ses i andre af Pipin Hendersons
værker.
Pipin Henderson er både maler, grafiker og billedhugger. Hun er uddannet på Kunstakademiet i
København 1947-53. Senere videreuddannet på
Kunstpædagogisk Skole ved Helge Bertram.
Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1952. Hun er med i kunstnersammenslutningen PRO. Siden slutningen af 1970.erne er
hovedvægten lagt på skulptur.
Hun er bl.a. repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet i Stockholm. Hendes skulpturer kan bl.a.
ses i Ballerup Kommune, ved Københavns Fondsbørs og i Kalmar, Ystad og Stockholm kommuner i
Sverige.
20
8
21
V i ta T h y m a n n 1 92 5 Svømmepige, bronze
S t ø b t e f t e r m o d e l fr a c a . 1 9 5 0
Skulpturen blev erhver vet af kommunen i 1 99 5. Den har bl.a. stået i Hedehuset og ved
d e t s t o r e b a s s i n i Ta a s t r u p S v ø m m e h a l i n d t i l d e n i 2 0 03 f i k s i n n u v æ r e n d e p l a c e r i n g
fo ra n Ta a s t r u p S v ø m m e h a l
Vita Thymann er både billedhugger, skulptør og
maler. Hun er uddannet på Kunstakademiet i Boston, USA, Kunstakademiet i Amsterdam, Holland
og Kunstakademiet i København i 1952 med professorerne Johs. Bjerg, Einar Utzon-Frank og William
Scharff som lærere.
Af værker kan nævnes: Atlet, bronze 1952, Gåsebrønden, bronze og granit 1981, Dreng med blomster, bronze 1996. Hun har skabt mange porcelænsfigurer for Bing & Grøndahl f.eks. Balletpige,
Fodboldspiller, Dreng, Lille sømand, Dreng med
reb og Pige med blomsterkrans.
22
9
23
F i n n N i e ls e n 1 9 48 Sammenhold, 2005, granit
O p s t i l l e t i h av e n v e d Ta a s t r u p K u l t u r c e n t e r
Kontrasten mellem den rå sten og den bearbejdede
sten er typisk for Finn Nielsens granitskulpturer.
Som i de fleste af Finn Nielsens senere skulpturer
er stenen gennembrudt, så skulpturen virker let.
Finn Nielsen er uddannet stenhugger 1962-66. Han
udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling 1969. Medlem af Koloristerne siden 1974.
Flere af hans værker kan ses i nærområdet f.eks.
på Allerød Rådhus, Børnehuset Hvidager, Albertslund, Gråbrødre Skole, Roskilde og Roskilde Bibliotek. Han er bl.a. repræsenteret på Skive Kunstmuseum,
Lollands
Kunstmuseum.
24
Stiftsmuseum
og
Malmø
10
25
B ø r g e J a n s b e r g 1 9 13 - 1 9 93
Ego Spejling, 1993, stål
O p s t i l l e t v e d Ta a s t r u p K u l t u r c e n t e r p å h j ø r n e t v e d p a r k e r i n g s p l a d s e n
S k u l p t u r e n s t o d t i d l i g e r e p å A x e l t o r v i Ta a s t r u p
To blanke stålfigurer illustrerer skulpturens titel Ego
Spejling.
Børge Jansberg var som maler og billedhugger
autodidakt. Han udstillede bl.a. på Kunstnernes
Efterårsudstilling i 1944-45, senere i 1970´erne var
det hovedsagelig hans stålskulpturer, der kunne
ses på udstillinger i ind- og udland. Han var socialchef i Høje-Taastrup Kommune i en lang årrække
og bosat i Stærkende på Elmegården. Her var der
ofte udstillinger med egne og andre billedhuggeres
værker.
Hans hovedværker er placeret i Taastrup. Desuden
kan nævnes Flammen,1991, Avedøreværket, Hvidovre, Campanile, 1991, Jernbanegade, Nykøbing F.,
Signal, 1993, Hundige Centret, og Søjle, 1994, Solrød Rådhus.
26
11
27
O l e C h r i s t e n s e n 1 932 - 2 0 0 0
Organisme, 1999, bronze på granitsokkel
O p s t i l l e t 1 9 9 9 i h av e n v e d Ta a s t r u p K u l t u r c e n t e r
Skulpturen virker rund og blød. Den lukker sig
harmonisk om sig selv som en helhed – en organisme.
Ole Christensen blev uddannet som stenhugger i
1951 og kom herefter på Kunstakademiets billedhuggerskole 1952-58 hos bl.a. Einar Utzon-Frank
og Mogens Bøggild.
Han deltog i utalllige udstillinger i ind-og udland og
var medlem af Grønningen fra 1970.
Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst,
Sønderjyllands
Kunstmuseum,
Esbjerg
Kunst-
museum, Trapholt i Kolding og Herning Kunstmuseum. Hans arbejder kan ses i flere danske byer.
Her kan specielt nævnes hans Skulpturgruppe på
Vestertorv i Kolding.
28
12
29
Stine Ring Hansen 1968Konen med æggene, 2005, bronze
O p s a t v e d H e n r i k s d a l Pl e j e c e n t e r i Ta a s t r u p -Va l b y
K a n s e s p å t e r r a s s e n v e d h j ø r n e t a f Va l b y v e j o g S k o l e v e j
I forbindelse med H.C. Andersens 200 års fød-
Af udsmykningsopgaver kan nævnes: Svale, Gre-
seldag i 2005 udførte Stine Ring Hansen 29 bronze-
nen Kunstmuseum 1995, Vækstdyr, Lyngby Politi,
skulpturer over hans kendeste eventyr. Den første
Sorgenfri, 1997, Trio, Ballerup Centret, Panter Park
af skulpturerne var Konen med æggene. I hendes
Café, København 1999. Gadeudsmykning i Rødby
version er det en lille pige med et stort æg i sine
Havn.
13
udstrakte arme.
Om skulpturen siger Stine Ring Hansen: ”Ægget symboliserer drømmen, Man ser altid Konen
med æggene med en bakke æg. Men det er for
indlysende. Selvfølgelig skal eventyret bare symboliseres med et enkelt æg. Ikke mængden, men
drømmen er vigtig”.
Stine Ring Hansen er autodidakt billedhugger. Hun
har bl.a. udstillet på Grenen Kunstmuseum, Skulptur Bienale - Kongens Have og Krapperups Konsthall, Sverige. 29 H.C. Andersen skulpturer blev udstillet i Odense i 2006.
30
31
S t e ff e n Lü tt g e 1 9 4 5 Kulturskulptur, 2002, bronze
O p s t i l l e t p å d e t g r ø n n e a r e a l v e d Ve s t e rp a r ke n t æ t p å d e t g a m l e v a n d t å r n
En 8 cm. stor udgave af skulpturen er fra 1993 hvert
Steffen Lüttge er uddannet lærer. Som billedhug-
år uddelt som en del af kommunens Kulturelle
ger er han autodidakt. Han debuterede på Charlot-
Samråds Kulturpris.
tenborgs Efterårsudstilling i 1976. Han har udstillet
alene eller sammen med andre i ind- og udland. I
Steffen Lüttge: ”Kultur er både ånd og materie,
1990 grundlagde Lüttge Rådvad Billedhuggerværk-
åndelig udfoldelse og fysisk udfoldelse, og kultur
sted og Bronzestøberi.
er dig og mig”.
Hans værker kan bl.a.ses i Herlev, Greve, Hillerød
Modsætningsforholdene kan ses i skulpturens
og Helsingør.
14
form. Den ene halvdel har runde former, mens
den anden er spids og kantet. Den ene halvdel er
kvindelig – den anden mandlig. Steffen Lüttge er
inspireret af Henry Moore, Jean Arp og Brancusi.
Der benyttes genkendelige organiske former som
kroppe, fugle, æg og fostre.
32
33
tor storp
34
erik heide : skulptur
side 36
Jan leth : fragment fra område
side 38
Ib B r a u n : d e n u e n d e l i g e side 40
Bjørn Rødding : krumme skærme, Tre buer
side 42
P e t e r H e s k M ø l l e r : lo g o s i d e 44
35
E r i k H e i d e 1 934 Uden navn, 2007, bronze
S k u l p t u r e n b l e v i n d k ø b t i 2 0 07 m e d s t ø t t e fra Ta a s t r u p A l m e n n y t t i g e B o l i g s e l s k a b
o g o p s t i l l e t p å Ø s t e r b y To r v
Mandsfiguren er som Erik Heides øvrige værker
enkel og kraftfuld.
15
Se omtale af kunstneren side 16.
36
37
J a n L e t h 1 932 Fragment fra område 5, 1986-1987, bronze
O p s t i l l e t p å N ø r r e by To r v i 1 9 8 9
S kæ n ke t a f K r e d i t fo r e n i n g e n D a n m a r k o g DA B ` s K u n s t fo n d
Skulpturens titel åbner for mange fortolkninger.
Måske er den et udtryk for krigens kaos og ødelæggelser, hvor der levnes fragmenter uden funktion.
Temaer som krig og lemlæstelse og menneskets
afmagt er er gennemgående tema i Jan Leths
kunst.
Jan Leth er uddannet på Kunstakademiet 1965-1969.
Han arbejder både med maleri, grafik og skulptur.
Han debuterede i 1961 på Kunstnernes Efterårsudstilling og har siden deltaget på talrige udstillinger
i ind- og udland, hvor han har vist sin store kunstneriske spændvidde i form af skulptur, grafik, akvarel og oliemalerier.
Jan Leths værker kan bl.a. ses ved Sct. Bendts kirke
i Ringsted, Østre Borgerdydsskolen i København,
Karup Flyveplads. Han er bl.a. repræsenteret på
Statens Museum for Kunst, Sønderjyllands Kunstmuseum, Trapholt i Kolding og Kastrupgaardsamlingen.
38
16
39
Ib B r a u n 1 933 - 2 0 03
Den uendelige, 1995, bronze
S k u l p t u r e n e r o p s t i l l e t fo r a n To r s t o r p S k o l e
Den kaldes også Elastikken, da den som elastikken
Ib Braun fik sin kunstneriske uddannelse på Kunst-
kan antage mange former, afhængig af hvordan
akademiets billedhuggerskole 1957 – 1962 under
den bliver formet. Ingen kan fortælle, hvor ringen
professor Gottfred Eickhoff. Han udstillede første
begynder eller slutter – den er uendelig.
gang på Charlottenborgs Forårsudstilling 1961 og
flere følgende år, ligeledes Charlottenborgs Efterårsudstilling 1964 og 1980. Desuden flere udstillinger sammen med andre kunstnere i ind- og udland.
I nærheden af Høje-Taastrup kan man
bl.a. se
Stræben, 1969, ved Strandmarkskirken i Hvidovre,
Bronceskralde, 1973 , ved Skovlunde Bibliotek, Solens gyldne øje, 1977, fontæne ved Greve Rådhus,
Byens kilde, 1978, fontæne foran Medborgerhuset
i Hvidovre, Duet på søjle, 1980, Herlev Midtpunkt,
Ridt, 1980, relief på Risbjergskolen i Hvidovre og
Fløjtespiller på høj stol, 1987, Greve/Solrød Forberedelseskursus, Greve. I Taastrup på plejehjemmet Henriksdal og på Taastrup Teater står nogle af
hans små bronzefigurer. Industriens Hus, Rådhuspladsen, Købehavn.
40
17
41
B jørn Rødding 1919Krumme Skærme, 1998, Tre Buer, 1998, bemalet stål
D e 2 s k u l p t u r e r e r p l a c e r e t v e d h e n h o l d s v i s r u n d k ø r s l e n i k r y d s e t v e d S kå n e B o u l e v a r d
o g B o h u s B o u l e v a r d o g r u n d k ø r s l e n v e d S kå n e B o u l e v a r d o g H a l l a n d B o u l e v a r d
Krumme Skærme består af farvde metalskærme i
rødt og blåt. De følger rundkørslens hvælvede form.
Skulpturen skal ses, mens beskueren er i bevægelse i rundkørslen. Skærmene åbner og lukker sig
i forløbet. Tre Buer i hver sin blå nuance forvandler
sig, mens man kører i rundkørslen. Buerne er inspireret af byens symbol og kælenavnet Buernes
By og de 3 buer, som kendetegner Høje Taastrup
Banegård.
Bjørn Rødding er uddannet ingeniør og er autodidakt billedkunstner. Kunstneren arbejder oftest i
metal, gerne i blå nuancer.
Bjørn Rødding har i Taastrup også udsmykket
den store skorsten på Depotvej i Taastrup. Også
i nabobyerne har Bjørn Rødding udført bygningsudsmykning. Gavlmalerier Valhøjs Alle i Rødovre,
1986, Bispevangen i Ballerup, 1987, Langebjergskolen Brøndby Strand 1990-92. Skorstensudsmykning
Brøndby Fjernvarmeværk, Solrød Fjernvarmeværk.
Skulpturer i stål bl.a. Avedøre Stationsplads, 1992,
Lyngby Station, 1987.
42
18
19
43
P e t e r H e s k M ø ll e r 1 9 52Logo, 2001, bronze
S k u l p t u r e n e r o p s a t v e d Pa py r u s A / S , B r e d e b j e rg v e j 1
Skulpturen forestiller Papyrus´ logo.
Peter Hesk Møller er som billedhugger autodidakt.
Allerede i 2000 havde Peter Hesk Møller udført en
Udstillede i 1987 på Charlottenborgs Forårsudstil-
mindre, 23 cm. høj udgave af ”logoet”, kaldet ”Pa-
ling og Kunstnernes Sommerudstilling og siden er
pyrus Award”, der efterfølgende, hvert år er blevet
det blevet til utallige udstillinger i ind-og udland,
uddelt: ”for tryksager, der fortjener en særlig aner-
bl.a. Sverige, Polen, USA, Holland, Tyskland,
kendelse. Prisen er indstiftet for at højne bevidst-
Frankrig, Skotland, Italien og Schweiz, enten alene
heden om papirets mange muligheder”.
eller sammen med andre kunstnere.
Firmaets navn er inspireret af papyrusplanten,
Af værker kan bl.a. nævnes følgende i omegnen:
der i det gamle Ægypten var symbol på vækst og
Bjerget der bringer, udsmykning af Hedegårdssko-
fornyelse.
len, Ballerup 1988, Dansende Kvinde, vægudsmyk-
Papyrus er samtidig navnet på det papirlignende
ning D.A.B., Herlev 1991, Vidensporten, Søhuset,
materiale, man har skrevet på fra tiden omkring år
Forskerparken, Hørsholm og Kundskabens Port,
3.000 før Kristi fødsel.
Erhvervsskolen, Hillerød.
20
Symbolet i Papyrus-logoet er inspireret af papyrusplantens form, men det kan også symbolisere en
åben bog eller papiret på vej gennem en trykpresse
eller en printer alt sammen noget, der relaterer sig
til firmaets forretningsområder.
Logoet ligner nærmest et Y, et tegn som står for
hieroglyffen ”papyrus”, der betyder ”at skabe”.
44
45
h ø j e Ta a s t r u p
46
B j ø r n n ø r g a a r d : T h o r s tå r n e t side 48
Jens flemming sørensen : skulpturlandskab
side 50
h e n n i n g d a m g a a r d s ø r e n s e n : s k y f o r m at i o n e r side 52
Børge Jansberg : thorshammer
s i d e 54
poul gerne s : stenskulptur
side 56
A l l a n Sc h m i d t : t o r e l i e ff e r side 58
peter hentze : uden titel
side 60
poul isbak : opstilling af figurer
side 62
A n d e r s t i n s bo : U d e n t i t e l s i d e 64
47
B j ø r n N ø r g a a r d 1 9 47 Thorstårnet, 1983-1986, granit, beton, glaserede teglsten, stål,
bronze, messing, maleri, glasmosaik og neonrør
O p s t i l l e t p å H ø j e Ta a s t r u p To r v, i n d v i e t 1 9 8 6 , H ø j e -Ta a s t r u p K o m m u n e
m e d s t ø t t e a f S t a t e n s K u n s t fo n d
Da Thorstårnet blev indviet i 1986, var det med sine
farvet glasmosaik, der lyser i aften- og natteti-
I tidens løb har Bjørn Nørgaard modtaget diverse
26½ meter, Skandinaviens højeste skulptur. I starter
merne.
stipendier, legater og udmærkelser, bl.a.. Eckers-
satte tårnets udseende sindene i bevægelse lokalt,
”det kunne man ikke”, ”det var for moderne”, ”det
berg Medaillen 1980, Prins Eugen Medaillen 1995
Thorstårnet er restaureret i 1997.
lignede et juletræ”, men hurtig stilnede kritikken af
og Thorvaldsen Medaillen 1996.
Professor ved Kunstakademiet København 1985 –
og i stedet blev tårnet en del af området omkring
Bjørn Nørgaard er født i 1947 og uddannet ved Den
94. Formand for det særlige Bygningssyn fra 1995.
den nye Høje Taastrup banegård og et vartegn for
eksperimenterende kunstskole, hvor bl.a. Poul
Udnævnt til H. C. Andersen ambassadør 2005.
hele Vestegnen, ikke mindst om aftenen og natten
Gernes underviste.
hvor tårnets lys kan ses på lang afstand.
Bjørn Nørgaard har rejst over store dele af verden,
Af andre værker kan nævnes div. skulpturer m.v.
dels som led i sit kunstneriske virke, dels i forbind-
på Gladsaxe Hovedbibliotek (1979 – 81), Marmor-
Tårnet står på et betonfundament 8,5 m. x 8,5 m.
else med talrige udstillinger hvor han har været
belægning på Amager Torv, København (1993), 11
x 1 m. støbt i beton, omkring denne er yderst op-
repræsenteret.
gobeliner ”Fra vikingetid til fremtid”, (1988 – 95)
muret med glaserede teglsten samt seks granit-
gave til Dronning Margrethe II, i dag ophængt på
figurer, skiftevis en mand og en kvindefigur.
Christiansborg Slot. Skitser, kartoner m.v. er ud-
Gennem seks indgange kan man komme ind i
stillet permanent på Køge Skitsesamling. H. C.
tårnets indre, hvor der ses forskellige menneske-
Andersen skulptur til Odenses nye banegårdsplads
figurer udført i freskoteknik og flerfarvet puds.
2005.
21
Opad ses tårnets stålskelet, som danner spiret,
med skaller i fiberbeton, gesimsfigurer og en
messingspiral, ligesom en spiral af neonrør snor sig
mod toppen.
Omkring toppen er sat tre dyrefigurer i bronze.
Øverst på tårnet er placeret en kugle med mange48
49
J e n s - F l e m m i n g S ø r e n s e n 1 933 Skulpturlandskab, 1989, bronze og granit
O p s t i l l e t p å d e t l i l l e t o r v v e d d e t d av æ r e n d e , n y o p fø r t e G i r o ko n t o r,
n u D a n s ke B a n k , D a l b e rg s t r ø g e t
Skulpturlandskabet består af en granitmur i midten
omgivet af forskellige sprængte kugler, populært
kaldet ”de sprængte fodbolde”, hvor man i nogle af
dem kan se kvindeansigter, der ligesom prøver på
at folde sig ud og springe ud af kuglens snærende
rammer.
Som et tredje element i skulpturlandskabet er
opsat steler, høje stensøjler, i poleret granit, som
giver en flot skyggevirkning på torvet, afhængig af
sol, vind og vejr.
22
Se omtale af kunstneren side 19.
50
51
H e n n i n g D a m g a a r d – S ø r e n s e n 1 92 8 Skyformationer, 1964-1986, bemalet aluminium
Ve d d e t r e o p - o g n e d g a n g e t i l p e r r o n e r n e p å H ø j e Ta a s t r u p b a n e g å r d h æ n g e r n o g l e s t o r e
svævende, abstrakte, stiliserede skyer i aluminium
Skyerne hjælper med til at give den store stations-
Desuden har kunstneren udført DSB plakater, 1982,
hal, et mere roligt præg, idet skygger og lys, får
udsmykket et Intercitytog, 1992, samt et frimærke
skulpturerne til at ændre sig dagen igennem, af-
”Postbillede”, værdi kr. 22,00, 2001.
23
hængig af vind og vejr uden for.
Henning Damgård – Sørensen, maler, billedhugger
og grafiker, er som kunstner autodidakt, men har
siden 1950’erne deltaget på mange af kunstudstillingerne i ind- og udland, og modtog Eckersberg –
Medaillen i 1979.
Udover skyerne til Høje Taastrup station har Henning Damgård – Sørensen udført mange andre
spændende udsmykningsopgaver, i vores område
bl.a. Dyrup & Co, Gladsaxe,1968, Thune Centralskole, 1969, Kildeskovhallen, Gentofte 1970 – 71,
Greve bibliotek, 1983, samt Høje-Taastrup Kommune, 2003, fire vægrelieffer i et mødelokale.
52
53
B ø r g e J a n s b e r g 1 9 13 - 1 9 93
Thors Hammer, 1989, stål
O p s t i l l e t p å R å d h u s p l a d s e n fo r a n H ø j e -Ta a s t r u p R å d h u s
Som sokkel til skulpturen er benyttet en granitsten
skulpturgrupper i glas og rustfrit stål og ved ind-
i form af en møllesten.
gangen mod syd ses en skulptur i klar, rød og blå
Selve vandbassinet uden om skulpturen og sten-
akryl.
sætningen er tegnet af arkitekt Jacob Blegvad, 1921
-, der også har tegnet flere kendte bygninger i Høje
Langt de fleste værker på Rådhuset er en del, af en
Taastrup, bl.a. Høje Taastrup Banegård, indviet i
stor gave fra kunstnerens enke Unni Jansberg.
24
1986 og Scandic Hotel, bygget 1987 – 88.
Se omtale af kunstneren side 26.
Skulpturen er blevet et vartegn for årets nye studenter fra Høje-Taastrup Gymnasium, tidligere
Høje-Taastrup Amtsgymnasium, idet de hvert år
danser omkring den, for at fejre deres eksamen.
Rådhuskunst
Inde på selve Rådhuset kan man se mange eksempler på Børge Jansbergs kunst. Flere malerier på
gange og kontorer, bl.a. ved indgangen til kantinens ”Borgmestersal”, hvor man kan se et af kunstnerens tidlige værker, ”Udsigt fra Ibsensvej 21”.
Skulpturer findes der også flere steder, bl.a. i en
niche ved gangen til venstre for indgangen, ”Skulptur” i rustfrit stål, Ved indgangen mod øst ses to
54
55
Pa u l G e r n e s 1 92 5 - 1 9 9 6
Paul Gernes sten, 1983, granit
I fe b r u a r 1 9 8 3 b l e v e n 1 1 t o n s g r a n i t s k u l p t u r
o p s a t i ” g å r d e n” t i l H ø j e -Ta a s t r u p
A m t s g y m n a s i u m , n u H ø j e -Ta a s t r u p
Gymnasium. Den var skænket til
G y m n a s i e t a f N y C a r l s b e r g fo n d e n
Stenens udsmykning består af indhuggede og bemalede blomsterhoveder m.v., der farvemæssigt passer fint sammen med det blå- og hvidstribede tag.
I begyndelsen havde skupturen ikke noget navn,
andet end ”Stenskulptur”, men i dag kender alle på
Gymnasiet den som ”Poul Gernes sten”.
I forbindelse med ændringen fra Amtsgymnasium,
HTA, til Kommunalt Gymnasium HTG, pr. 1. februar 2007, fik gymnasiet nyt flag og logo, der indeholdt fire blomster eller stjerner m.v., fra Paul
Gernes sten.
Paul Gernes var både maler og billedhugger.
Han har udført mange spændende skulptur og
udsmykningsopgaver i ind- og udland, bl.a. Københavns Amts Sygehus i Herlev, 1970 – 76, og Paladsteatret i København, 1989.
Han modtog Eckersberg Medaljen i 1978 og var
professor i mur- og rumkunst ved Kunstakademiet
i København, 1985 – 91.
56
25
57
A l l a n Sc h m i d t 1 923 - 1 9 8 9
To relieffer, 1979-1980, keramik
H ø j e -Ta a s t r u p R å d h u s , B y rå d s s a l e n
Udsmykningen, der er fremstillet og brændt på
Mest kendt er nok Allan Schmidt’s store stentøjs-
Den kongelige Porcelainsfabrik, 1979 – 80, vejer ca.
relieffer rundt om i landet, bl.a. Horsens Central-
5 tons. Værket er placeret i Byrådssalen på to så-
bibliotek 1961 – 63, Mejeribrugets Hus i Århus 1964
kaldte murvinger mod vest.
– 66, Århus Universitet 1970 – 73, Thisted Råd-
Det består af to store monumentale, abstrak-
hus 1978 – 79 samt Jydsk Telefon i Slet ved Århus
te stentøjsrelieffer, som nærmest vokser ud af
1979 – 81. I nærheden af Høje-Taastrup kan man se
væggenes røde mursten og dermed gøre disse til
udsmykninger af Allan Schmidt på Strandskolen i
en kunstnerisk helhed.
Greve 1977, Gentofte Rådhus og rådhushave 1975 –
78, samt en døbefont i Avedøre kirke 1978.
26
Allan Schmidt var en rigtig multikunstner, billedhugger, keramiker, maler og grafiker, uddannet på
kunstskoler i Gøteborg og Paris.
Arbejdede på litografiske og keramiske værksteder
som f.eks. Herman A. Kähler i Næstved og Den
kongelige Porcelainsfabrik i København samt på
værksteder i Italien, Spanien og Frankrig.
Fra ca. 1950 begyndte Allan Schmidt at udstille
sine værker, først på Kunstnernes Efterårsudstilling, senere som medlem af Decembristerne, Den
frie, 1962 – 1989, samt på utallige separatudstillinger i ind- og udland.
58
59
P e t e r H e n t z e 1 9 43 To skulpturer, Uden titel, 1989, bemalet glasfiber
O p s t i l l e t v e d h ov e d i n d g a n g e n t i l N o r d e a s f i n a n s c e n t e r, H e l g e s h ø j A l l e
På grund af deres højde og kraftige farver signalerer
er bl.a. Tivoli 1986 og et frimærke i anledning af
de på lang afstand at her er indgangen til banken.
Verdenskommunikationsåret 1983. Peter Hentzes
Man kommer næsten til at tænke på to store,
grafiske værker findes bl.a. i Kobberstiksamlingen
dekorerede indianske totempæle, hvis top slutter i
og Køge Skitsesamling. DSB tunnel ved Taastrup
nogle fine forgreninger, der kan ligne fantasifugle,
Station, 1997.
27
som lige er landet
Peter Hentze er født i 1943 og uddannet dels på
Askov Højskole 1963 – 64 samt på Kunstakademiet
i København 1964– 70, under ledelse af professor
Dan Sterup Hansen. Modtog i 1970 Akademiets
store sølvmedaille. Peter Hentze er en sand multikunstner, maler, grafiker og billedhugger, og siden
Kunstnernes Efterårsudstilling 1964, har man kunnet se hans arbejder på talrige udstillinger i ind- og
udland. Medlem af Koloristerne.
Skulpturer af Peter Hentze ses bl.a. i Rødovre,
Teatret i Ungdomsbyen 1970, Albertslund ved
Badesøen 1976, Holte Gymnasium 1987 og Ballerup, Børnehus, Egebjerg 1990. Af andre kunstneriske værker kan nævnes: Balletscenografi til
Det Kgl. Teater 1982 og Bellevue Teatret 1983,
bogillustrationer bl.a. til Dan Turéll’s digte, plakat60
61
Po u l I s b a k 1 9 43 Opstilling af figurer, 1975, marmor
O p s t i l l e t 1 9 8 9 p å d e t g r ø n n e o m rå d e v e d N o r d e a s g æ s t e p a r ke r i n g , H e l g e s h ø j A l l è
Skulpturgruppen består af tre hvide, blankpolerede
marmorsten. Kunstværket var en gave til Andelsbanken (1975) fra Personaleafdelingen i anledning af dennes 50 års jubilæum. Den blev dengang
opstillet i Axelborg, som husede Andelsbankens
Hovedkontor. Der blev desuden fremstillet et antal
mindre sorte sten i marmor til Andelsbankens
afdelinger. De befinder sig i dag i Nordeas centerfilialer, samt få andre steder i banken.
Poul Isbak er uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole 1970-75. Han udstillede første gang 1971
på Charlottenborgs Forårsudstilling, senere bl.a.
på Kunstnernes efterårsudstilling. Medlem af
kunstnersammenslutningen Grønningen 1987.
Han er mest kendt for sine stole og sofaskulpturer
i blankpoleret marmor eller granit. Ved Lego i Billund står f.eks.Granitstol, 1990 og ved Marselisborg
Slot er en sofa i marmor og granit, Tête-a-tête opstillet i 1992. Hans værker kan ses på flere danske
museer bl.a. Statens Museum for Kunst, Trapholt
Kunstmuseum, Kolding og Esbjerg Kunstmuseum.
28
62
63
A n d e r s T i n s bo 1 93 8 - 1 9 9 4
uden titel, 1994, bronze
O p s a t v e d Pa t e n t- o g Va r e m æ r k e s t y r e l s e n , H e l g e s h ø j A l l e 8 1 ,
p å s y d s i d e n m o d R o s k i l d e v e j , u d e n fo r k a n t i n e n ,
Skulpturen var tidligere opsat ved hovedindgangen,
Han udstillede første gang på Charlottenborgs
men blev i forbindelse med en større ombygning,
Forårsudstilling 1964 og Kunstnernes Efterårsud-
flyttet til sin nuværende plads.
stilling 1964, og siden blev det til utallige udstillinger, alene eller sammen med andre kunstnere,
På en lille plade kan man læse:
i ind- og udland.
Anders Tinsbo, Indkøbt (skulpturen) i anledning af
Tinsbo var lærer ved Kuntakademiets Arkitektskole
Patentdirektoratets 100 års jubilæum, 1994.
1972 – 76, ligesom han var medlem af flere cencurkommiteer og bestyrelser samt tog aktivt del i
Selve skulpturen veksler mellem konkave (indad-
kunstdebatten.
hvælvede) og konvekse (udadhvælvede) former,
som ændrer sig afhængig af hvilken side man be-
Udover Tinsbo’s skulptur i Høje-Taastrup, kan
tragter den fra.
bl.a. nævnes en 4,60 m. høj mobile-skulptur ved
Sommertider kan den virke massiv på grund af
Munkenesdam Plejehjem i Kolding, 1987, ”Lykken”,
bronzen og til andre tider kan den virke luftig som
1973 ved Teknisk Forvaltning i Glostrup, gulmalet
en blomst der folder sig ud.
”Relief”, 1984, på gavlen af Herlev Hovedbibliotek
og til sidst det måske mest kendte, ”Vandkunsten”,
Anders Tinsbo er uddannet som stukkatør (frem-
1970, ved Rundetårn. Den blev givet som gave, af
stilling af figurer i stuk, en blanding af gips, kalk og
Danmarks Nationalbank til Københavns Kommune
marmorstøv) 1959, elev af Mogens Bøggild 1960,
i anledning af Københavns 800 års jubilæum i 1967
gik på Kunstakademiet’s Billedhuggerskole 1961 –
og i første omgang opstillet på Kultorvet, men se-
65 hos Gottfred Eickhoff og Arkitektskolen samme
nere flyttet til sin nuværende plads.
29
sted 1966 – 67.
64
65
hedehusene - fløng
66
f r a n t z v i g g o h a n s e n : u n g p i g e ( ta a s t r u p p i g e n ) side 68
a n d e r s f r i i s : s o rt s v e n s k ø r n side 70
k i r s t e n o rt w e d : s k u l p t u r m e d h u l l e r , p i n d , l i l l e d a n s k e r s i d e 72
john rud peter sen : Uden titel, lille skulptur i sten
s i d e 74
markan christensen : skulptur
side 76
f i n n n i e ls e n : s k u l p t u r på s ø j l e side 78
j o h a n n e s b j e r g : p o s t r y tt e r side 80
F i n n N i e ls e n : v u l k a n l a n d side 82
erik heide : skulptur
s i d e 84
67
F r a n t z V i g g o H a n s e n 1 9 03 - 1 9 8 5
Ung pige – Taastruppigen, 1935, bronze
O p s t i l l e t v e d Pl e j e c e n t r e t B a l d e r s b o , C h a r l o t t e a g e r 7
En ”Ung pige” fortæller
Jeg blev derfor flyttet ud i solen i Parken ved Sels-
Frantz Viggo Hansen var elev af billedhuggeren Ei-
Jeg blev støbt i bronze og født i 1935, skabt af
mosen, det var bare skønt, og sikke en udsigt over
nar Utzon-Frank, 1888 – 1955, og især kendt for sine
billedhuggeren Frantz Viggo Hansen, der også gav
vandet med masser af fugle.
pige- og kvindefigurer i bronze og marmor, bl.a.
”Vågnende pige”, 1927-29, ”Eva”, 1931, ”Dansende
mig navnet ”Ung pige”.
Efter et par år blev jeg både solgt og købt og fik at
På plejehjem
piger”, 1938, samt smukke træskærerarbejder i
vide, at jeg skulle en tur på landet.
Omkring 1972 kom der nogle folk fra Kommunen,
Kommunalbestyrelsens mødesal på Lyngby-Taar-
Det glædede jeg mig meget til, specielt da det
som sagde at jeg skulle flyttes på plejehjem.
bæk rådhus, et stort relief med motiver fra kom-
viste sig at være ved Taastrup Stationsby.
Det blev jeg godt nok lidt sur over, så gammel var
munens historie, bl.a. Lyngby kirke, Stubmøllen på
Her blev jeg opsat i den nyanlagte Rådhushave,
jeg da heller ikke.
Frilandsmuseet og Sorgenfri Slot.
beliggende lige bag ved det ligeledes nyopførte
Men der var ikke noget at gøre, flyttet blev jeg igen,
I Farsø Sparekasse har Frantz Viggo Hansen skåret
(1938) Rådhus og politistation på Køgevej.
ad Hedehusene til.
et antal relieffer med motiver fra Johannes V. Jens-
Jeg blev hurtig vældig populær i byen, så meget at
Det viste sig imidlertid at det ikke var så slemt som
en’s ”Himmerlandshistorier”, bl. a. ”Prangeren, Jule-
mit officielle navn, ”Ung pige”, lokalt blev ændret til
jeg havde troet, det var nemlig et helt nyt pleje-
fred, Syvsoverne, Mortens Juleaften, Wombwells
”Taastruppigen”, hvilket jeg var vældig stolt af, for
hjem Baldersbo, hvor jeg fik en hædersplads i Atri-
Cirkus samt Ane og Koen”.
det måtte jo betyde at folk i byen holdt af og kunne
umgården.
lide mig.
I dag hedder det Plejecentret Baldersbo, hvis du
30
skulle få lyst til at komme forbi og hilse på en gamSelsmosen
mel ”Ung pige”.
Engang i midten af 1960’erne var der nogle af de
lokale der syntes at jeg havde stået i skyggen for
længe, træerne i Rådhushaven var jo blevet store,
og jeg var blevet gammel nok, til at komme ud og
se mig lidt om i byen.
68
69
Ander s Friis 1959sort svensk ørn, 2005, granit
Opstillet ved Hedehusene Skole
Fuglen sidder i hvilestilling på kanten af en solid
Om sine skulpturer siger Anders Friis: ” De sidste
stensøjle.
år har jeg udelukkende arbejdet med den sorte
Begge dele er udført i sort svensk diabas, der for-
svenske diabas, stenens finkornede struktur gør,
modentlig har været med til at navngive skulp-
at jeg kan opnå det grove, men præcise udtryk jeg
turen.
ønsker.
Motivet er fugle der fremstår med eget liv – små
Anders Friis er medlem af Dansk Billedhuggersam-
stykker natur”.
fund og udstillede første gang på Charlottenborgs
Forårsudstilling i 1990, samt 1991 og 1992. Siden er
Udover Ørnen fra Hedehusene er der mulighed for
det blevet til flere udstillinger i ind- og udland, ofte
at se flere fugleskulpturer af Anders Friis i Lyngby,
sammen med andre billedhuggere, bl.a. Den frie
Kolding og Lønstrup, ved Aalborg Sygehus, Køben-
Udstillingsbygning og Kongens Have i København,
havns Universitet og Grenens Kunstmuseum i Ska-
Sophienholm og Kungsparken, samt permanent på
gen.
31
Galleri Christian Friis i Lønstrup.
I 2001 modtog Anders Friis Nordjyllands Amts
miljøpris.
70
71
K i r s t e n O rt w e d 1 9 4 8 Skulptur med huller, 1988, bronze
Pind, 1988, bronze
Lille dansker, 1988, bronze
Opsat ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene, 1989
m e d s t ø t t e fr a S t a t e n s K u n s t fo n d
Består af tre separate bronzeskulpturer. Den ene
samt i lære hos tekstilkunstneren Naja Salto, hvor
er en kugle, den anden en langstrakt abstrakt figur,
hun fik svendebrev med udmærkelse i 1969. Debu-
der nærmest ligger direkte på græsset og den sid-
terede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1970 og
ste en rund skive, nogen kalder den en solskive,
blev optaget på Kunstakademiet 1972, hvor hun gik
hvori der er huller, hvilket giver nogle spændende
indtil 1975.
skyggevirkninger i løbet af dagen, når solen skinner
igennem skiven.
Kirsten Ortwed har deltaget på talrige udstillinger
På selve ”Hedehuset” er opsat en lille plade, hvoraf
i ind- og udland, separatudstillinger og sammen
det fremgår at de officielle navne på skulpturerne
med andre kunstnere. I 1997 repræsenterede hun
er ”Skulptur med huller, Pind og Lille dansker, ud-
Danmark på biennalen i Venedig med værket ”Tons
ført med støtte af Statens Kunstfond 1988.”
of Circumstances”. Modtaget adskillige legater og
udmærkelser bl.a. Statens Kunstfond 1987, Eck-
Mere lokalt fortolker kunstneren skulpturerne som:
ersberg Medaillen 1995 og Thorvaldsen Medaillen
”Skulptur med huller” er en skulptur der giver ind-
2002.
blik og udblik gennem hullerne. Udefra ser man ind
på ”Hedehuset” og fællesskabet, indefra ser man
Af andre store værker kan bl.a. nævnes et monu-
ud på landskabet med dets mange muligheder.
ment for den svenske nationalhelt R. Walleberg og
”Pind” tolker kunstneren som en modellerpind der
en stor vandkunst på Torvet i Horsens ”Beringsøen”,
kan forme hus og landskab. Den sidste ”Lille dan-
til minde om Vitus Bering.
sker” fortolkes som helheden vi alle er en del af.
Desuden er Kirsten Ortwed repræsenteret på de
fleste større danske Kunstmuseer, samt museer
72
Kirsten Ortwed begyndte at male allerede som
i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Tyskland og
13 årig, lærte at væve hos John og Kirsten Becker
Mexico.
32
33
34
73
Jo h n R u d ( P e d e r s e n ) 1 9 52 Uden titel, 1988, granit
Lille skulptur, 1998, granit
Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene
Den første skulptur er opstillet på græsset bag ved
er det også blevet til bl.a. Nordens Hus, Reykja-
Hedehuset.
vik, Island 1982, Greve Rådhus 1987, Glashalvøen,
Det er en stenskulptur i delvist poleret granit,
Ebeltoft 2001, Nysted i byen, 12 skulpturer 2002.
”Uden titel”, og signeret RUD 1988.
John Rud arbejder i mange materialer, mest sten,
ofte granit, men også andre materialer som bronze,
Den anden skulptur er opstillet ikke så langt fra
collager af genbrugsmaterialer samt billeder i
den første. Den danner et naturligt midtpunkt i By-
aquatinte.
parkens lille haveanlæg.
Den blankpolerede sten, i bløde runde former er
Hans værker er bl.a. repræsenteret på Refnæssko-
placeret øverst på en høj sokkel af rå granit. Når
len ved Kalundborg, 1983, 1991, 1992, ß1993, Risø
solen skinner danner skulpturens skygge et perfekt
Forsøgsstation 1983, NESA, Stenløse 1986, Kom-
solur, så man ikke helt glemmer tiden i Byparkens
munehospitalet, København 1989, Greve Kirkegård
rolige omgivelser.
1992, Vandkunst, Storebæltsskolen i Korsør 1999,
Skulpturen blev opstillet i haven 1998 i anledning af
Lodshaven, Karrebæksminde 2001, samt i udlandet
Hedehusets 10 års jubilæum.
Nationalgalleriet, Eimskip og Nordens Hus,alle Island 1982, og Gävle, Sverige 1989.
35
36
John Rud er født i København 1952, og som kunstner er han autodidakt. Udstillede første gang på
Charlottenborgs Efterårsudstilling 1978 samt Forårsudstilling. Senere er det blevet til talrige udstillinger med andre kunstnere bl.a. K.P Århus Kunstbygning, Munkebjerg Skulpturpark, Rundetårn og
Nicolaj Kirke, samt på Island. Separatudstillinger
74
75
M a r k a n C h r i s t e n s e n 1 927 Skulptur, 2001, bronze
Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene
Skulpturen er i en blød stående form.
Markan Christensen er udlært som lærer. Som
autodidakt kunstner har han udstillet siden 1951,
første gang på Kunstnernes efterårsudstilling og
siden på utallige udstillinger i ind og udland, bl.
a. Holland, Tyskland, Irland, Frankrig, Sverige og
Færøerne, alene eller sammen med andre kunstnere.
Markan Christensen er en sand multikunstner, der
arbejder både som billedhugger og grafiker, ligesom han arbejder i mange forskellige materialer,
bl.a. træ, beton, polyester, aluminium og bronze.
Udover ”Skulptur” ved Hedehuset har Markan
Christensen udført mange mindre og større skulpturer i ind- og udland, bl.a. Irland og Holland.
I nærheden af Høje-Taastrup er der ”Relieffer” på
Nordvangsskolen, 1978 og Søndervangsskolen,
1989 i Glostrup, samt en stor skulptur ved Høje
Gladsaxe.
76
37
77
F i n n N i e ls e n 1 9 4 8 Skulptur på søjle, 2006, granit
Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene
Granitskulpturen er placeret på en råt tilhugget
søjle, hvorved den nærmest kommer til at svæve.
Hullet i midten af stenen får den også til at virke
lettere. Desuden opstår der hele tiden nye motiver
i stenen, afhængig af, hvorfra man ser den, sol og
skygger samt vind og vejr.
38
Se omtale af kunstneren side 25.
78
79
Jo h a n n e s B j e r g 1 8 8 6 - 1 9 5 5
Postrytter, 1935, bronze
O p s t i l l e t v e d H e d e h u s e n e Po s t k o n t o r, 1 9 8 6
Da man den 8. december 1986 indviede det nye
sor samme sted (1945 – 1955). Tildelt Thorvaldsen
posthus i Hedehusene, kunne man samtidig af-
medaljen i 1944.
sløre en ”lille” skulptur, ”Postrytter”, Skulpturen kan
imidlertid føre sin historie helt tilbage til 1935, idet
Blandt de mest kendte værker er ”Valdemar den
kunstneren på foranledning af det daværende Post-
Store” (1936 – 37) på Torvet i Ringsted og ”Hans
og Telegrafvæsen, nu Post Danmark, på grundlag
Tausen” (1940 – 42) ved Ribe Domkirke.
af gamle tegninger udførte rytterfiguren som et
80
”gadeskilt”, i dag ville man nok kalde det et logo,
Christian den IV.
som blev placeret uden for diverse danske postkon-
”Postrytteren” har rødder tilbage til 1624, hvor kong
Vejens udstrækning fulgte nogenlunde den senere
Postvæsenet havde naturligvis sørget for at der
torer. I alt blev der med tiden fremstillet 36 eksem-
Christian d. IV. juleaften d. 24/12 udsendte sin
anlagte ”nye” Kongevej Roskilde – København (1770
”gratis” kunne transporteres en hvis mængde post
plarer, hvoraf den ene kan ses i Hedehusene.
”Forordning for Postbudde”, også kaldet det danske
– 1776). I modsætning til Christian IV. vej måtte den
med hvert tog, ligesom der blev oprettet et post-
postvæsens dåbsattest.
nye vej benyttes af alle mod betaling.
holderi i Taastrup, hvorfra post og passagerer kunne
Johannes Bjerg er udlært som billedskærer, men
Heri stod bl.a. at udenfor de oprettede postkon-
efter diverse studier i Paris, hvor han bl.a. arbejd-
torer skulle være et skilt med en postrytter” en blå
På den nye vej kunne man også fortsat se postryt-
postrute, som endte i Nakskov.
ede sammen med Picasso, kom han hjem til Dan-
rytter på en hvid hest”.
terne, indtil de omkring 1815 blev afløst af den så-
På stationen i Hedehusene kunne der også fra
mark, hvor han i årene fremover udførte talrige
Selvom der ikke var oprettet et posthus i ”Kongens
kaldte ”kuglepost”, en vogn med en ophængt kugle,
starten ske udveksling af post, senere blev der
statuer, relieffer og monumenter, ofte i bronze.
Hedehus” (Hedehusene) passerede posttruten fra
hvori posten kunne opbevares.
oprettet et brevsamlingsted som blev ændret til en
køre videre med diligencen, på den sydgående
København til Hamborg forbi, og måske er der ble-
Kugleposten blev afløst af nye post-diligencer, der
rigtig postekspedition.
Johannes Bjerg har udstillet på forskellige kunstud-
vet skiftet hest, og eventuelt udvekslet post.
foruden post også kunne medbringe passagerer.
I dag er der ingen postryttere der blæser i deres
stillinger i ind- og udland bl.a. Charlottenborg og
I 1641 begyndte Christian d. IV. at anlægge sin egen
Den 26. juni 1847 indviedes jernbanen mellem
horn på Roskildevejen, men ”Postrytteren” ved
Den frie Udstilling samt Verdensudstillingen i Paris
”private kongevej”, mellem København og Hede-
København og Roskilde af kong Christian VIII.
postkontoret i Hedehusene minder os om at der
1925. Medlem af Akademirådet i 1922. Direktør for
husene, som kun kongen og hans mænd, incl.
Kunstakademiet i København (1943 – 46) og profes-
postrytterne måtte benytte.
har været post på vejen i mere end 370 år.
39
81
F i n n N i e ls e n 1 9 48 Vulkanland, Award, 2000, granit
O p s t i l l e t v e d R o c k w o l l ’s p a r ke r i n g s p l a d s
Som andre af Finn Nielsen’s skulpturer i granit har
kunstneren hugget, ridset eller poleret på større
eller mindre områder omkring et hul, nederst på
stenen.
40
Se omtale af kunstneren side 25.
82
83
E r i k H e i d e 1 934 Skulptur, 1994, støbejern og granit
Opstillet i anlæg ved Hedevej, lige efter motorvejens nedkørsel til
Hedehusene, Fløng
Da den 2,8 meter høje skulptur af billedhuggeren
Erik Heide blev afsløret, Store Bededagsaften
1994, kom en rødbrun fugl i støbejern til syne.
Med sine opslåede vinger, sidder den på en søjle
af granit, som den enten er ved at lette fra eller
lande på.
41
Se omtale af kunstneren side 19.
84
85
sengeløse - vridsløsemagle
86
eigil we stergaard : trækspil
side 88
m a rt i n B o r c h / N i e ls h a n s e n : s n u b b e k o r s e t side 90
lu d v i g b r a n d s t r u p : o l e r ø m e r side 92
87
E j g i l W e s t e r g a a r d 1 92 8 Trækspil, 2007, granit
O p s t i l l e t i A t r i u m g å r d e n p å S e n g e l ø s e Pl e j e c e n t e r
Hovedmotivet er som skulpturens navn ”Trækspil”
siger, en harmonikaspillende figur der fylder hele
fladen, på stenens ene side.
Motiverne myldrer frem, afhængig af fra hvilken
side man betragter stenen.
42
Se omtale af kunstneren side 14.
88
89
M a rt i n B o r c h 1 8 5 2 - 1 93 7 / N i e ls H a n s e n
Snubbekorset, 1903, bornholmsk granit
Opsat på Snubbekorshøj ved Snubbekorsvej
Et kors ved den gamle Roskildevej
Dette skete også lige til Reformationen i 1536,
Omkring år 1200 lå der i nærheden af Vridsløsemagle
hvor det tidligere kirkegods tilfaldt kongen som
en stor gård som blev kaldt Bytteborg.
krongods.
Hvor borgen nøjagtig lå vides ikke, men man
Korset blev dog stadig fornyet, bl.a. i 1619, 1645,
regner med at det har været tæt på hvor det nu-
måske fordi det for de vejfarende markerede at
værende Cathrineberg ligger i dag.
man var nået nogenlunde midtvejs mellem Køben-
I 1230 var borgens ejer Eskild Hemmingsøn Snubbe,
havn og Roskilde.
der på mødrenes side var af den berømte ”Hvide-
I 1715 blev der opsat et nyt kors af sten. Det stod på
slægt” og hermed i familie med Skjalm Hvide, Es-
højen indtil 1817, hvor det var så forfaldent, at det
bern Snare og Absalon.
blev nedbrudt. Enkelte rester af dette kors kan ses
Et gammelt sagn fortæller, at Eskild og hans høj-
på Kroppedal – Museum for Astronomi, Nyere tid,
gravide hustru var på vej hjem til Bytteborg, men
Arkæologi.
ved den gamle Roskildevej fik hustruen svære fødselsveer, og de måtte søge ly ved en nærliggende
Det nye Snubbekors
På korsets forside ses Kristus og teksten herunder
På bagsiden står skrevet:
gravhøj. Her fødte hustruen en velskabt dreng,
Ingen ville betale for et nyt kors. Først i 1903
fortæller det gamle sagn: ”Da Valdemar Seir styred
”Til at holde korset ved magt skænkede Eskild
som fik navnet Peder.
lykkedes det for arkivsekretær A. Thiset fra Rigs-
Danmarks rige rejste Eskild Snubbe Hemmings Syn,
Snubbe gods til Domkirken i Roskilde som gang
Som tak og erindring om den lykkelige fødsel satte
arkivet at få rejst et nyt – tegnet i romansk stil af
her et Cristi kors, en ydmyg tak for sin hustrus lykke-
efter gang lod korset forny. Siden have andre from-
Eskild et kors på højen, samt skænkede to gårde
arkitekt Martin Borch og hugget i bornholmsk gra-
lige forlysning paa dette sted”.
me hænder genrejst det, senest i 1715 til det i 1817
i Vridsløsemagle, Rørrendegård og Snubbekors-
nit af Niels Hansen.
helt blev borttaget.
gård, til bispen i Roskilde mod at Domkirken ”til
Atter er et kors rejst her i 1903 i tillid til at kom-
evig tid” skulle holde korset vedlige, d.v.s. forny det
mende tider vil frede dette vidne om henfarne
hvis det forfaldt.
slægters taknemmelighed mod forsynet hvis miskundhed varer evindeligt”.
90
43
91
Lu d v i g B r a n d s t r u p 1 8 6 1 - 1 93 5
Ole Rømer, 1918, bronze
Ve d d e t k u l t u r h i s t o r i s k e K r o p p e d a l M u s e u m
Tæt ved de udgravede og rekonstruerede rester af
OLE CHRISTENSEN RØMER OPDAGEDE LY-
”Observatorium Tusculanum”, i Vridsløsemagle,
SETS TØVEN LÆRTE ASTRONOMEN NØJERE
står statuen af den unge Ole Rømer, der med an-
AT
sigtet vendt mod himlen, symboliserer det øjeblik
AABNEDE FYSIKEREN VEJEN TIL DEN PRAK-
i 1675-76 hvor han i Paris ”opdager” lysets tøven,
TISKE VARMEMAALING HAN VISTE DET DAN-
eller som det kaldes i dag, lysets hastighed.
SKE FOLK NATURVIDENSKABENS ANVEND-
Statuen, der er skænket af industrimanden Alex-
ELSE 1644 – 1710
BESTEMME
STJERNERNES
PLADS
OG
ander Foss, 1858-1925, blev oprindeligt i 1919, opstillet foran daværende Polyteknisk Læreanstalt i
Ludvig Brandstrup var udlært som snedkersvend,
Sølvgade.
elev på Vilhelm Bissens atelier 1884, Kunstakade-
En henvendelse fra Claus Thykær (tidl. leder af
miet 1885 – 88. Han lærte at hugge i marmor hos
Ole Rømer Museet) til familien Foss og Køben-
Bissen og var inspireret af den italienske billedhug-
havns Kommune, medførte at skulpturen i 1988
ger Donatello og den tidlige florentinske renæs-
blev flyttet og genopstillet på observatoriepladsen
sance skulptur.
i Vestskoven (Kroppedal Museum).
På soklen er opsat en tavle, med tekst af astro-
Udover statuen af Ole Rømer har Brandstrup ud-
nomen Kirstine Meyer, 1861-1941.
ført flere portrætbuster, samt monumenter for bl.a.
arkæologen Georg Zoëga, København. Søhelten
Peter Buhl i Fredericia. Skolelederen Natalie Zahle, i Ørstedsparken, København og rytterstatuer af
Christian IX i Slagelse og Esbjerg.
92
44
93
Her er din guide til skulpturerne
Taastrup
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
96
13
Steffen Lüttge
Spire
Opstillet hos firmaet DEKO A/S,
Mårkærsvej 11
Jørgen Hansen
Fang bolden
Kjeld Abells Plads
Eigil Westergaard
Næb og klør
Opstillet ved Selsmosen ved
Selsmosestien på vestsiden
af søen.
Erik Heide
Uden titel
Kors
Kirkegården ved Taastrup
Nykirke,
Taastrup Hovedgade 34
Jens Flemming Sørensen
Uden navn
Sprængt kugle
Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade 71
Pipin Henderson
Relief
Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade 71
Vita Thymann
Svømmepige
Taastrup Svømmehal,
Parkvej 78
Finn Nielsen
Sammenhold
Taastrup Kulturcenter,
Poppel Allé 12
Børge Jansberg
Ego spejling
Ved parkeringspladsen ved
Taastrup Kulturcenter,
Poppel Allé 12
Ole Christensen
Organisme
Haven ved Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12
14
Stine Ring Hansen
Konen med æggene
Opsat ved Henriksdal
Plejecenter, Valbyvej 47
Kan ses på terrassen ved
hjørnet af Valbyvej og Skolevej
Steffen Lüttge
Kulturskulptur
Opstillet på det grønne areal
ved Vesterparken tæt ved det
gamle vandtårn
Torstorp
15
Erik Heide
Skulptur
Østerby Torv
16
Jan Leth
Fragment fra område 5
Nørreby Torv
17
18
19
20
Ib Braun
Den uendelige
Torstorp Skole, Torstorpvej 1
Bjørn Rødding
Krumme skærme,
Tre buer
Henholdsvis rundkørslen ved
Skåne og Bohus Boulevard
og rundkørslen ved Skåne
og Halland Boulevard
Peter Hesk Møller
Logo
Papyrus A/S, Bredebjergvej 1
Høje Taastrup
21
22
23
Bjørn Nørgaard
Thorstårnet
Opstillet på Høje Taastrup Torv
(tæt ved Høje Taastrup Station)
Jens Flemming Sørensen
Skulpturlandskab
Danske Bank, Dalbergstrøget 17
Henning Damgaard Sørensen
Skyformationer
Høje Taastrup Station,
Banestrøget 5
24
25
26
27
28
29
Børge Jansberg
Thorshammer
Rådhuspladsen, Bygaden 2
Poul Gernes
Stenskulptur
Høje-Taastrup Gymnasium,
Frøgård Allé 2
Allan Schmidt
To relieffer
Byrådssalen, Rådhuset,
Bygaden 2
Peter Hentze
Uden titel
Opstillet ved Hovedindgangen
til Nordea Finans,
Helgeshøj Allé 21
Poul Isbak
Opstilling af figurer
Opstillet på det grønne område
ved Nordea Finans,
Helgeshøj Allé 21
Anders Tinsbo
Uden titel
Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle 81
Hedehusene – Fløng
Frantz Viggo Hansen
30 Ung pige
Plejecentret Baldersbo,
Charlotteager 7
31
Anders Friis
Sort svensk ørn
Ved Hedehusene Skole,
Græshøjvej 4
Kirsten Ortwed
Skulptur med huller
33 Pind
34 Lille dansker
Fritidscentret Hedehuset,
Hovedgaden 371
32
John Rud Petersen
Uden titel
36 Lille skulptur i sten
Fritidscentret Hedehuset,
Hovedgaden 371
35
37
38
39
40
41
Markan Christensen
Skulptur
Fritidscentret Hedehuset,
Hovedgaden 371
Finn Nielsen
Skulptur på søjle
Fritidscentret Hedehuset,
Hovedgaden 371
Johannes Bjerg
Postrytter
Hedehusene Postkontor,
Hotelvej 1
Finn Nielsen
Vulkanland
Ved parkeringspladsen.
Rockwoll, Hovedgaden 571
Erik Heide
Skulptur
Opstillet i et lille anlæg på
Hedevej, lige efter nedkørslen
fra motorvej til Hedehusene
Sengeløse
– Vridsløsemagle
42
43
44
Eigil Westergaard
Trækspil
Sengeløse Plejecenter
(atriumgården),
Landsbygaden 4
Martin Borch/Niels Hansen
Snubbekorset
Snubbekorshøj, Snubbekorsvej
Ludvig Brandstrup
Ole Rømer
Står tæt ved de udgravede
og rekonstruerede rester af
Observatorium Tusculanum,
Kroppedals Allé.