docBestyrelsesmøde 22. januar 2014
download 
Report Transcription
Bestyrelsesmøde 22. januar 2014
Karnevalsvognen forestillede en hovedbund, og de studerende var klædt ud som lus, da AAU for første gang var med som officiel deltager ved karnevallet pinselørdag i Aalborg. Se side 14. Aalborg Universitet · 4/2012 Den indonesiske ambassadør, prof. dr. Bomer Pasaribu, samt frue gæstede AAU 30. maj. Han overrakte Finn Kjærsdam et nationalt klæde som symbol på et fortsat godt samarbejde. Af nye mulige samarbejdsfelter, der blev foreslået af ambassadøren, er legater til AAU-studerende til studier i indonesisk sprog, historie og religion samt forskningssamarbejde Indhold inden for bæredygtig energi, matematik, fysik og sundhedsteknologi. 3 9 18 25 35 Redaktøren "cykler" på efterløn Holsteinsgademordet – Fang Fortiden Det smitsomme gode eksempel Top-kandidater tilbage på AAU Nye bøger til anmeldelse 4 10 19 26 Ny ophavsretsgruppe inviterer til symposium Stressklinik hjælper både stressplagede og giver forskerne ny indsigt Studerende ser potentialet i det kinesiske vækstmarked AAU-profil - Vild med at udforske børn og unges læring med it Set og sket på AAU-CPH 12 20 28 Besøg af førende socialpsykolog Nyt om navne AAU NYT 30 Det glade grammatikbudskab 13 22 Helst via videoskype Mindeord om professor Matthias Rick 8 14 SE ting du ikke kan se! Studerende i fart 6 Så søsættes en ny jobportal 7 Rektors grublerier 16 24 AAU Alumne-stafetten sendt til … ... Lisbeth Bech Poulsen Aalborg Universitet AAU Kommunikation Fredrik Bajers Vej 5 Se dette og tidligere numre af UGlen på: http://uglen.aau.dk 2 UGlen 4 · 2012 Redaktion: Alice Bonde Tlf.: 9940 9492, [email protected] Meddelelser og adresseændring: Pia Pedersen Tlf.: 9940 9489, [email protected] Foto: Alice Bonde, Line Horndal, Susanne H. Knudsen m.fl. Oplag: 7.500 eksemplarer Layout, sats og tryk: Novagraf a/s Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Denne tryksag er fremstillet med den mindst mulige miljøbelastning. ISSN 1397-291X Trykkeriet er miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14001. 38 Set og sket på AAU-ESBJERG 40 Siden Sidst 41 Meddelelser Forskning i front 34 44 På Plakaten Mediekonvergens: Bliv din egen kanalchef Uddannelses nyt Udgiver 36 Alt vedrørende annoncer til: DG Media as Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 [email protected] www.dgmedia.dk Udgivelsesplan for UGlen 2012 Nr. 5 6/8 30/8 Nr. 6 17/9 11/10 Nr. 7 5/11 29/11 Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til “UGlen - Aalborg Universitet”, Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg eller [email protected]. Foredrag, gæsteforelæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser. Send en notits på [email protected], og bemærk tidsfristen ovenfor. Sommeråbningstider 2012 på AUB Gældende fra mandag d. 2. juli til og med fredag d. 31. august Universitetsbibliotekets hovedafdeling på Langagervej 2 Fra 2. juli til og med d. 17. august: åbent mandag – fredag fra 10 – 15. Adgang til biblioteket på Langagervej alle dage fra 8–22 med AAU-card aktiveret til biblioteket. Fra 20. august er der igen normale åbningstider. Bibliotekets øvrige afdelinger i Aalborg, Esbjerg og i København har alle forskellige åbningstider. Vær opmærksom på, at der vil være lukket i perioder. Tjek venligst selv på www.aub.aau.dk. Der kan være adgang med aktiveret AAUcard; men tjek altid under den relevante afdeling på www.aub.aau.dk Universitetsbiblioteket ønsker alle en god sommer. Redaktøren "cykler" på efterløn Af Allan Clausen Dette nummer af UGlen er det sidste med redaktør Alice Bonde ved roret. UGlens navnkundige redaktør gennem de sidste 16 år har i en alder af 62 år valgt at gå på efterløn. Redaktørens kommentar: Jeg vil gerne selv sige tak for den fantastiske imødekommenhed, jeg altid har mødt, når jeg dukkede op med min blok og kamera. Det har virkelig været lærerigt og interessant at blive inviteret indenfor, uanset hos hvem det har været. Også tak til læserne for jeres interesse og ideer. Med så mange kreative, åbne og samarbejdende ansatte og studerende kan Aalborg Universitet ikke undgå at fortsætte sin spændende udvikling, som jeg nu vil følge fra sidelinjen frem for på banen. Alice Bonde Når disse faglige kvaliteter yderligere har været garneret med hendes vindende og ligefremme væsen, har hun formået at åbne selv de mest tillukkede døre ude i universitetets afkroge. Alice er vidende om næsten alt i livet, dog nok lige undtaget sport og rockmusik. Denne på samme tid brede og dybe tilgang har gjort, at hun kunne tale både Igennem sit lange virke som redaktør har Alice formået at banke UGlen op til et yderst informativt universitetsblad, der også på layout siden har gennemgået en dyb professionalisering, her i et tæt samarbejde med Gitte Hjørringgaard på Novagraf-trykkeriet. Det er ikke forkert at sige, at Alice i de senere år har knoklet med at klare de øgede krav og forventninger, som et konstant voksende Aalborg Universitet stiller til UGlen. Knopskydningerne i Esbjerg og København har også givet Alice flere udfordringer, men hun har aldrig klynket og i stedet ydet en helt ekstraordinær arbejdsindsats for at tilfredsstille alle parter, og ikke mindst sig selv. Alice blev ved sin ansættelse i april 1996 organisatorisk indplaceret på det daværende Informationskontor, nu AAU Kommunikation, og her efterlader hun sig et stort tomrum ikke bare fagligt, men bestemt også som menneske og kulturperson. Alice bliver meget, meget svær at erstatte. Aalborg Universitet og AAU Kommunikation sender en tak og de bedste hilsner til Alice og ønsker hende stærk nordjysk medvind til at udnytte den nyvundne ’frihed’. På vegne af AAU Kommunikation/ Ledelsessekretariatet Allan Clausen UGlen 4 · 2012 Der gik ikke mange måneder i det nye redaktørjob før ledelse, ansatte og forskere fandt ud af, at den nye redaktør vist var lidt ud over det sædvanlige. Alice er således gennem sin redaktørtid blevet kendt for at være yderst velforberedt og kompetent til fingerspidserne. kvalificeret og afslappet med såvel bestyrelsesformanden som betjentformanden. 3 Alice blev redaktør af UGlen i 1996, hvor hun kom fra en kommunikationsstilling hos Spar Nord. Ny ophavsretsgruppe inviterer til symposium Af Alice Bonde Videndeling er blevet nemt på nettet, og når det er muligt, hvorfor så ikke bare gøre det? Svaret hedder ophavsret. Generelt giver især den stigende digitalisering, Open Access og de sociale medier anledning til store ophavsretlige udfordringer. Således også på AAU. Disse møder især medarbejderne på AUB i form af spørgsmål fra forskerne og de studerende. Flere AUB’er har tidligere på et introducerende kursus om ophavsret erfaret, at området er langt mere restriktivt end de anede, dvs. man må mindre, end man tror. Og da svarene ofte er mere komplicerede, end en enkelt lige har kunnet udrede her og nu, har fire AUB’er og en lektor fra Juridisk Institut, støttet af en ditto, gået sammen og dannet en bredt sammensat ophavsretsgruppe. Gruppen består af følgende samt deres specialefelt: Fra AUB ❙ Louise Thomsen, forskersupport og -vejledning ❙ Tina Andersen, licenser ❙ Maria A. Madsen, forskningsregistrering og Open Access ❙ Jesper Bendix, accession af bøger. Fra Juridisk institut ❙ Birgitte Krejsager, immateriel ret og innovationsret ❙ Charlotte Bagger Tranbjerg, persondataret og it-ret. For den tekniske support står Karsten Kryger Hansen, AUB. 4 UGlen 4 · 2012 vi holder hånden under dit globale netværk... har du ambitioner om at styrke dit internationale netværk, så skulle du måske overveje at påtage dig værtskabet for en konference inden for dit fagfelt. visitaalborg er din direkte indgang til succesfulde konferencer i aalborg. vores rådgivning og service er gratis og uvildig, og vi kan hjælpe med alt lige fra bidding til de praktiske detaljer, så du kan koncentrere dig om det faglige. lad dig inspirere på visitaalborg.com/convention og kontakt os allerede i dag på tel. 9931 7520. Åbent symposium 25. oktober Efter den første start og erfaringsindsamling, som bl.a. har medført en FAQ på AUB’s hjemmeside, har gruppen nu både lyst og overskud til at planlægge og holde et symposium med fokus på forskningsbibliotekernes ophavsretlige udfordringer. Man kan som bibliotekar faktisk gå gennem et helt studium uden at lære herom. - Som forskningsbibliotek vil vi gerne give vores viden og erfaringer videre til de andre, men også lære af dem. Samtidig har vi fået fremtrædende folk i forhold til emnet til at komme med oplæg. Desuden retter vi invitationen mod virksomhedsejere, interesseorganisationer, myndigheder og samarbejdspartnere. Ophavsret fokuserer på, hvilke rettigheder den, der har frembragt et værk har, og hvordan du kan benytte det. … Tro os, når vi siger, at vi ikke opsætter regler for at genere dig. Men både dansk lovgivning, og afta-lerne med leverandørerne stiller en række krav for, at vi kan og må benytte materiale. Overholdes reglerne ikke, vil det i yderste konsekvens betyde at vi ikke længere kan få adgang til det pågældende materiale, eller der kommer en stor efterregning. (Fra AUB’s hjemmeside) Gruppen vil efter sommerferien informere om symposiet. og e-tidsskrifter fra et forlag, eller blive idømt en stor bøde. MÅ JEG ... ❙ ... printe til mig selv? Ja, hvis det er teknisk muligt fra udbyders side. Symposiet har fire hovedpunkter på programmet: ❙ PBL og ophavsretten ❙ Fordelings og licensaftaler ❙ Open Access ❙ Videndeling. Her er nogle få eksempler på de hyppigst stillede spørgsmål om brug af elektronisk materiale. Retningslinjerne gælder uanset om det er en artikel, en del af en e-bog, en hel e-bog eller dele af en database. Birgitte Krejsager forklarer, at symposiets første punkt er dobbeltvinklet ud fra to hovedproblemstillinger, som forskningsbibliotekerne især støder på i forhold til ophavsret. Dels ud fra AAU’s såkaldte triple helix profil, dvs. samarbejde mellem erhvervsliv – universitet – myndigheder, dels PBL. I den nye udviklingskontrakt har AAU som mål, at 40 % af afgangsprojekter (specialer, bachelorprojekter og masteropgaver) bliver gennemført i samarbejde med virksomheder eller andre eksterne partnere hvert år i perioden. Det vil give mange spørgsmål om ophavsret i relationen mellem studerende, virksomheder og VIP’er. ❙ ... sende PDF-filerne, fx bøger eller artikler til andre via e-mail? Nej, dette er i strid med licensforholdene, som biblioteket har indgået på dine vegne. Hverken studerende, ansatte eller andre brugere af bibliotekets materialer må starte en distributionskæde af materiale fra en udbyder/forlag. ❙ ... lægge materialet på egen e-bogslæser/tablet/...? Ja, det må du meget gerne - hvis det er teknisk muligt. ❙ ... lægge dem på intranettet eller en webside? Nej, indholdet må ikke tages ud af deres oprindelige miljø - altså forlagets eller udbyderens hjemmeside. Heller ikke selvom det sted, du ønsker at placere filerne, er beskyttet med brugernavn/ adgangskode eller lignende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis det sker, kan vi miste rettigheden til alle vores e-bøger Se mere på: www.aub.aau.dk/ophavsret-brug-materiale Allerede her vil de fleste nok fornemme, at svarene ikke blot blæser i vinden, men kræver dyb indsigt med viden mange steder fra. - Samtidig glæder vi os også til i forhold til videndeling at få belyst og diskuteret samarbejdet med professionshøjskoler og oprettelse af netværk på tværs i forhold til kompetenceudvikling. Hele feltet inden for fordelings- og licensaftaler har ligeledes mange facetter, supplerer Tina Andersen. Vil du vide mere… Gruppen kan kontaktes på [email protected] Tre fra ophavsretsgruppen, der blev oprettet sidste efterår, er fra v. Birgitte Krejsager, Tina Andersen og Louise Thomsen. UGlen 4 · 2012 - Men alle punkterne er interessante, fx i forbindelse med de aftaler, forskningsbibliotekerne skal indgå, for hvordan skal de lige balancere ophavsretten, når økonomien og e-bogsudlånet skal balancere, når de studerende skal låne materialer til et projekt, de samarbejder med en virksomhed om, når forskeren er ansat som 1/5 forskningsprofessor og 4/5 forskningschef i en virksomhed, eller når forskere og studerende fysisk holder til på AAU’s campus i Indien? ❙ ... printe til andre? Nej, du må printe til eget forbrug - ikke andres. 5 Ved at koble disse forskellige verdener ønsker vi at skabe synlighed om emnefeltet, fortæller Louise Thomsen. Så søsættes en ny jobportal 15 medarbejdere blev filmet foran en såkaldt blå væg, mens de fortalte om deres job. Af Alice Bonde Ledige stillinger på AAU præsenteres fremover på en ny jobportal, der i ord, videofilm og nem navigering skal sikre, at potentielle ansøgere let finder den viden, de søger, at de får et positivt indtryk af AAU’s mange kvaliteter, og at AAU tiltrækker de dygtigste medarbejdere i alle stillingskategorier. Søsætningen sker den 25. juni. - Med jobportalen er en stor sløjfe omkring rekruttering af ansatte bundet færdigt. Tilbage i 2009 blev det nemlig besluttet, at stillinger fremover skulle besættes via e-rekruttering, at stillingsopslag skulle samles, og at rekrutteringstest kunne benyttes ved stillingsbesættelser. Alle disse delelementer skulle samtidig være med til at brande AAU som en rigtig god international arbejdsplads, der er langt fremme i ikt-skoene, og vise AAU-værdierne kreativitet, åbenhed og samarbejde virkeliggjorte i organisationen, fortæller Henrik H. Søndergaard, HR-afdelingen. 6 UGlen 4 · 2012 Projektet har haft AAU-portalgruppen som ejer med Bo Hvass Pedersen i spidsen og HR-afdelingen som medejer med Trine Bovbjerg forrest. Samtidig har repræsentanter for medarbejderne på fakulteterne, der arbejder med ansættelse, været med til at beskrive behov og formulere ensartede procedurer ved besættelse af VIP-stillinger, ligesom Torben Haugaard Jensen, AAU-kommunikation, har gjort teksterne web- og brugervenlige. - Det har været et af de bedste projekter, jeg har været med til på AAU, lyder det fra Trine, og dette udsagn bifaldes af Bo samt af Camilla Ladegaard Andersen, AUB, som har været tovholder for filmoptagelserne. Adspurgt hvorfor, svarer de, at de rigtige personer har været involveret, der er blevet tildelt ressourcer på det rigtige tidspunkt, gruppen er mødtes undervejs, når man blev klogere frem for at fortsætte efter kravspecifikationen. Samarbejdet har været båret af lyst til at finde de bedste løsninger sammen og ønsket om at fastholde en høj overlægger, også selv om det krævede lidt flere ressourcer. Tidssvarende præsentation Trine fortæller, at hun har været på Karrieremessen med en stand de sidste par år, og her har hun fundet ud af, at folk på messen generelt ikke har fokus på AAU som en potentiel arbejdsplads. De tænker kun på universitetet som et uddannelsessted og ved simpelthen ikke, hvor mangfoldig og god en arbejdsplads AAU er, og hvor mange karriereveje der findes. Generelt må universitetet siges at have overvurderet folks viden herom. Det skal jobportalen råde bod på ved at give en tidssvarende præsentation af de opslåede stillinger, af AAU og af kar- rierevejene for både VIP’er og TAP’er, ansøgningsprocedurer etc. Samtidig fortæller 15 medarbejdere i korte videoer om deres job. De repræsenterer forskellige job, alder, køn og etnicitet, ligesom to er engelsktalende, og alle har haft fri drejebog. - Som udgangspunkt var det vores indstilling, at personerne skulle dække bestemte emner i forhold til det at være ansat, men det gik vi bort fra. I stedet fik de frie rammer til at fortælle netop det, de tænker om deres job. Og nu, hvor filmene er færdige, viser det sig, at de tilsammen kommer hele vejen rundt om det at være ansat på AAU og helt sikkert langt bedre, end hvis vi havde styret det, siger Trine. De 15 ’filmstjerners’ portrætter ligger på en såkaldt videovæg på hjemmesiden, og de skiftes til at være små og store i en vilkårlig rækkefølge. Foruden de 15 film af ca. 1 minuts varighed hver er der lavet en imagefilm på dansk og en på engelsk, som varer ca. 5½ minut. Disse film er forankret hos den øverste ledelse, idet prorektor Inger Askehave er den gennemgående historiefortæller. Alle film er lavet af Oscar Film, som har været ’overalt’ på universitetet for at bruge de mange lokaliteter og aktiviteter i både de små og den store film. Oprindeligt tænkte gruppen, at de portrætterede medarbejdere skulle fotograferes i deres AAU-hjemlige omgivelser, men filmfolkene tænkte anderledes, som betyder, at AAU er blevet langt mere facetteret præsenteret. Hver enkelt er blevet filmet fortællende foran en såkaldt blue screen, som var en grøn filtdug, på AUB. De er herefter blevet indsat i dækbilleder fra forskellige lokaliteter på AAU. Måske svært at forklare, men gå selv ind og se det færdige resultat efter den 25. juni. I levende billeder viser videoerne AAU’s mangfoldighed. Det glade grammatikbudskab Susanne Annikki Kristensen er aktuel med en ny og banebrydende grammatik. Af Alice Bonde Studerende gav startskuddet Bogen udkom i november sidste år, men før bogen blev en realitet, har udkastet været langt omkring og længe undervejs. AAUforskeren har dels afprøvet metoden på elever i folkeskolen, gymnasiet og på studerende ved AAU, dels haft andre lingvistiske forskerkolleger både på AAU og udenfor til at kommentere systemet for at sikre, at det blev så godt som muligt. Oprindeligt var det de studerende på danskuddannelsen, som hun underviste i grammatik, der satte grammatikbogen i gang. - Jeg underviste dengang efter en anden lærebog, og ofte måtte jeg sige til de studerende, at ”sådan står der i bogen, men det er ikke rigtigt”. Det fik de studerende til at sige, at jeg selv skulle skrive en grammatik. Det rettede jeg mig efter og lavede derfor et manuskript, og i fire år kunne de studerende hente det fra nettet. Der skete det forbløffende, at deres grammatikkarakterer steg, og til forskel fra tidligere bestod de allerfleste. Det fødte tanken om at lave en rigtig bog. En enkelt ting, mente jeg, og det tog så næsten 5 år, griner Susanne. Spild af tid - Mit udgangspunkt er, at de hidtidige grammatikker ikke virker, for ellers ville folk være Hun foreslå i stedet, at man starter med at lære at skelne mellem følgende tre typer verber, nemlig intransitive verber, transitive verber og kopulaverber. Når man kan det, vil man hurtigt og grammatisk korrekt kunne finde alle led i en sætning. - Og det er langt lettere, end det måske umiddelbart lyder, for man kan bruge en udelukkelsesmetode til at afgøre kategorien. De intransitive verber er ord som løbe, hoppe, springe. Kopulaverberne er begrænset i antal; mange har sikkert Det giver følgende forsimplede model: Sætningstype med: Intransitivt verbum S+V+ evt. A Peter løber altid Transitivt verbum S+V+ evt. O eller A Peter køber en is Kopula verbum S+V+SP + evt. A Peter er tyk lært remsen: være, blive, hedde, synes, kaldes, regnes og anses for. Er det hverken den første eller den anden type, er det et transitivt verbum, forklarer Susanne. Rækkefølgen er ikke tilfældig Susanne forklarer, at dansk ligesom fx engelsk er et rækkefølgesprog. Dvs. ordenes rækkefølge bestemmer, hvordan sætningen skal forstås. Det vil give to forskellige domme i en retssal, om ordrækkefølgen er ’Peter slår Bent’ eller ’Bent slår Peter’. Med til Susannes metode hører et sætningsskema, som viser, hvor de enkelte grammatiske led kan stå i dansk. Både de danskstuderende og nogle folkeskolelærere sagde til hende, at børn ikke ville kunne forstå hendes metode. Det fik hun lejlighed til at modbevise, idet eleverne i en 8. klasse i løbet af 5 lektioner lærte ikke blot at forstå, men også at bruge systemet. Og ligeledes oplevede lærerne til eleverne i to gymnasiale klasser (en matematisk og en musisk), som Susanne var hyret til at undervise i grammatik i 3 lektioner, at eleverne lærte at finde led, bruge sætningsskemaet, og at det havde den afsmittende virkning, at deres stile blev stilistik bedre. Så alt taler for, at hendes metode dur. Nu skal den bare bredes ud på. Her er bogen et vigtigt skridt. GRAMMATISKE GRUNDBEGREBER Sætningen, ordet og sproget Af Susanne Annikki Kristensen ∙ Syddansk Universitetsforlag ∙ 224 sider ∙ 278 kr. Tegnforklaring S: Subjekt/grundled V: Verballed/udsagnsled A: Præpositionsforbindelse/adverbier O: Objekt/genstandsled SP: Subjektsprædikat/omsagnsled til grundled UGlen 4 · 2012 Det siger lektor på Inst. for Kommunikation, Susanne Annikki Kristensen, der i forlængelse af den danske sprogforskningstradition har arbejdet med en ny grammatisk forståelse, som hun har beskrevet i bogen Grammatiske grundbegreber – sætningen, ordet og sproget. bedre til grammatik, når de begynder på universitetet. Når eleverne lærer grammatik, sker det enten efter spørgemetoden eller scenariemodellen, men begge er ineffektive. Eleverne stiller spørgsmål til deres egen forståelse af sætningens indhold, men i fx fremmedsprogsundervisningen skal grammatik jo netop bruges til at finde ud af, hvad der er sætningens indhold, og derfor bør man ikke trække på indholdsforståelsen i den grammatiske analyse. For det andet får man ikke altid de rigtige svar, selv om man bruger spørgemetoden rigtigt. Fx finder man både objekter/genstandsled og subjektsprædikativ/omsagnsled til grundled ved at spørge hvad + udsagnsled + grundled. Så når man har stillet spørgsmål til sætningen, kan man ikke altid vide, hvad man har fundet. Børnene forstår heller ikke, hvad de gør, når de analyserer, og de kan derfor heller ikke overføre deres grammatiske viden til de andre sprog, de skal lære, hvor forståelse for grammatik har afgørende betydning for at lære et sprog rigtigt, siger sprogforskeren. 7 Hvis børn lærer at skelne mellem tre slags udsagnsord, vil de have fat i den lange ende til at forstå grammatik, og dermed bliver det meget lettere for dem ikke blot at lære at forstå det danske sprogs struktur, men også et hvilket som helst andet sprog, de går i gang med at lære. Ligeledes ved at skærpe bevidstheden om grammatik bliver man sprogligt bedre, fordi formen har indflydelse på betydning og indhold. Det gælder selvfølgelig ikke kun børn, men enhver, som vil forstå sprogstruktur og lære at bruge sprog bedre. SE ting du ikke kan se! Af Lene Klitgaard, projektleder for Universitarium Universitarium kan fejre, at det er 10. gang børn og barnlige sjæle kan komme på besøg på AAU’s helt egen version af et science center i Utzon Center. I år er temaet det usynlige, men heldigvis er Universitarium så synligt, at mere end 25.000 gæster forventes at bruge nogle timer til sjov med videnskab i løbet af sommeren. Det gør, at Universitarium er blandt de mest besøgte sommeraktiviteter i Aalborg. Menneskets synssans er vores dominerende sans, og den spiller en stor rolle for, hvordan vi opfatter og forstår verden. Men det menneskelige øje kan ikke altid se alt! Udstillingen i Universitarium 2012 viser, hvordan vores syn på verden ændrer sig, når vi udvider vores syn med teknologiens hjælp. Der bliver undersøgt både rumlige og tidsmæssige begrænsninger for synet lige fra det 16. århundredes Camera Obscura til nutidens synsteknologier fra gastroskopi til gennemlysning af kufferter! Stort engagement blandt virksomheder 8 UGlen 4 · 2012 Lufthavnsscanneren, som publikum kan prøve, er udlånt af firmaet Houlberg Instrumentering på Sjælland, og rigtig mange virksomheder fra helt forskellige brancher stiller velvilligt op og Her var der noget, de kunne høre (foto fra sidste år). hjælper Universitarium. Der bliver alt fra kloakinspektion til kikkertoperationer, ultralydsudstyr og siliciumskiver til computerchips. Faktisk har Universitarium gennem årene oplevet større og større interesse fra virksomheder, som gerne vil lege med. På den måde er Universitarium også blevet en platform for erhvervssamarbejde, idet Universitarium ofte henvender sig til virksomheder, som ikke har haft samarbejde med AAU før. Formodentlig skyldes de åbne døre hos virksomhederne, at der næsten altid er nogen, der har besøgt Universitarium, og alle kan se det gode formål, ligesom udstillingen er håndgribelig og synlig. Årets satsning rager op Mennesker, der vil se Jorden lidt fra oven, er nødt til at hæve sig fra jordoverfladen. Og hvem anden end AAU’s satellitafdeling er mere oplagt til at sørge for udsyn fra oven. Derfor har Universitarium sammen med Inst. for Elektroniske Systemer organiseret en satellitworkshop, hvor børn og unge kan programmere en satellit og efterfølgende få lov til at sende den op i 100 meters højde fra Utzon Centrets gård. Når sommerens feriepublikum skiftes ud med besøg af skoler, er der i år lavet et særligt tiltag for gymnasier og htx. To gymnasielærere har tilrettelagt et undervisningsforløb, som de selv vil bruge, og som de gerne deler med andre. Alle regionens gymnasier er inviteret. Et tværfakultært studenterprojekt ser på forbryderfotos En stor del af årets tema er fotografier, film og video. Så kan man nemlig se det, som ikke eksisterer mere. Poul Duedahl, lektor i historie, har en særlig interesse, forskning i forbryderfotos, og fra 2011 havde vi gode erfaringer med at bruge Universitarium i undervisning ved formidling af historiefaget. Det blev grundlaget for endnu et samarbejde. I 2012 er det 100 år siden, fotografiet første gang blev brugt ved kriminalsager. To specialestuderende har grebet chancen for at designe en krimioplevelse til Universitarium på baggrund af Poul Duedahls omfattende materiale og hjælp. I denne proces har der været mulighed for at bruge Universitarium som platform for samarbejde på mange forskellige niveauer fra forskning, studenterprojekter, undervisningssammenhænge, relevante studiejob og evt. til virksomhedssamarbejde. Det er en gammel drøm for Universitarium, at flere på AAU efterhånden vil få øje på mulighederne for at bruge en platform med en høj synlighed og et stort publikum. Det eneste, det koster, er, at publikum skal have en oplevelse i øjenhøjde, så Universitarium kan blive ved med at være for alle – også kommende mønsterbrydere. Holsteinsgademordet – Fang Fortiden Af Katrine Haugaard og Thomas Dyrmann Winkel Det er Politimester Per her. Jeg har netop modtaget en Anmeldelse af et Mord fra en Dame ved Navn Marie Kock. Offeret er hendes Mand, Carl Kock. Hun kom ind på Stationen her kl. 3 i Nat, og det er nu jeres Opgave som Opdagelsesholdet at undersøge Gerningsstedet for Spor. Vi har fire Mistænkte: Viceværten, to Røvere, Fru Kock selv og hendes hemmelige Kæreste. I samarbejdet med Universitarium har vi modtaget en fornem hjælp og ikke mindst lyst til at ville bistå med tid til møder og information om alt fra de besøgende til tegninger over Utzon Center. det tillader en praktisk og erhvervsorienteret anvendelse af jeres viden. Så tøv ikke med at indlede et samarbejde, – det giver enestående muligheder for at kombinere det praktiske og teoretiske. UGlen 4 · 2012 Spillet er designet af undertegnede specialestuderende fra Oplevelsesdesign fra AAU i samarbejde med Universitarium. Spillet er designet med børnefamilier som målgruppe, og de skal arbejde sammen som Opdagelsesholdet, der var datidens Rejsehold. Familien skal bl.a. hjælpe hinanden med at udvælge tre fotos af beviser, der findes på en rekonstruktion af gerningsstedet. Her indbyder de forskellige møbler, nips og andre genstande til en spændende hands-on-oplevelse. Når fotografierne er valgt, skal familien blive enige om, hvilken relation hvert af de tre afbillede beviser har til mordet. Deres svar afgør, om morderen findes! Et sådant samarbejde kan varmt anbefales til stort set alle studiers semestre. Om I så er humanister, samf’er eller teknat’er, vil et projektsamarbejde med Universitarium være meget berigende, fordi 9 Sådan lyder starten på spillet ”Holsteinsgademordet – Fang fortiden”, der er en af installationerne på Universitarium. Spillet handler om, hvordan fotografiet kan bruges til at fastholde fortiden. I krimispillet skal du som spiller opklare mordgåden om, hvem der myrdede Carl Kock ud fra nogle fotografier taget af en række spor. Mordsagen er autentisk og fandt sted i København på Holsteinsgade i 1912. Sagen var den første i Danmark, hvor politiet tog fotografier af gerningsstedet. Stressklinik hjælper både stressplagede og giver forskerne ny indsigt ”Vi behøver ikke at spørge, om vores forskning er relevant, for den starter med relevante problemer.” ikke bare ’mere af det samme’. I øjeblikket får vi halvdelen af vores klienter fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der i en periode har kørt et stressbehandlingsprojekt, som ligner det, vi gør, og halvdelen fra 3F. Aftalen er, at de henviser kortuddannede mænd under 40, dem ved vi nemlig mindst om, selv om de fylder forholdsmæssig meget i sygestatistikken. Stressklinikken får patienter, som normalt ikke er - For vores studerende betyder det, at de ikke kun undervises i psykologi med afsæt i forskning, men en stor og vigtig del af deres professionelle træning består i, at de selv medvirker til at gennemføre forskning. Vi taler derfor ikke om forskningsbaseret, men forskningsgenereret undervisning. i det offentlige hospitalsvæsens søgelys. Det er mennesker med normale problemer, siger Einar Hvad er problemet? Baldursson. Man skulle tro, det var let nok at besvare dette spørgsmål, men det er faktisk svært, siger Baldursson. AAU har fået en stressklinik ved Psykologi/Inst. for Kommunikation. Den bestyres af lektorerne Einar Baldursson, Bendt Torpegaard Pedersen og Pia Ryom, der desuden er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik som ledende psykolog. Fælles for de tre er en mangeårig faglig forankring i arbejdspsykologien. 10 UGlen 4 · 2012 Om begrundelse for den nye klinik forklarer Einar Baldursson: - Stressklinikken er etableret i den forståelse, at vi skal reformulere det grundlæggende perspektiv på den kliniske socialpsykologi. Formålet er at udvikle moderne indsigter i, hvordan vi kan forebygge, diagnosticere og udbedre psykiske problemer i hverdagslivet. Derfor er det vores sigte både at forebygge og bruge behandlingerne som anledning til at få indsigt i, hvor hverdags- og arbejdslivets problemer egentlig ligger. - Vores klienter får gratis behandling, og deres modydelse er, at de stiller op i en forskningsmæssig sammenhæng. Samtidig selekterer vi vores klienter, så vi får fyldt det billede ud, vi har nu og - Vi ved, vi har problemer. Over de seneste 15 år har det statslige Inst. for Folkesundhed med 5 års mellemrum kortlagt forekomsten af stressbelastninger i normalbefolkningen, og andelen af ’ofte stressede’ er steget støt i hele perioden, fra 8,7 % i 2005 til 12,6 % i 2010. Det er en overraskende og helt igennem negativ udvikling. Samtidig har vi en næsten tilsvarende epidemisk udvikling af antallet af folk, der behandles med antidepressiv medicin. Der er stigningen så markant, at hvis den fortsætter som hidtil, vil hele 10 % af befolkningen være i behandling med antidepressiver i løbet af året. Vi har således meget sikre og omfattende statistiske data, som peger på, at der er sket en markant forværring af den daglige psykiske folkesundhed. - Den mest simple og umiddelbare forståelse må bygge på en konstatering af, hvordan vores tilværelse er ændret i dag siden industrisamfundet, hvor vi havde tilsvarende epidemiske udviklinger inden for symptomer og smerter i bevægeapparatet. Nu er det psyken, der står for skud, og det passer med, at vores moderne samfund trækker på psykiske Af Alice Bonde ressourcer i et omfang, der fuldt modsvarer det, som der tidligere blev trukket på af de fysiske ressourcer. Det er således ikke mærkeligt, at når vi trækker meget på en række ressourcer, giver det problemer. Vi er derfor nødt til at fokusere skarpere for at forstå, hvilke forhold i dette moderne liv der medvirker til den del af de psykiske belastninger, som vi kan se. Samtidig er vi også nødt til at spørge, hvad vi overser, for der er en del, der tyder på, at vi overser noget, som betyder, at vi fejlvurderer eller overreagerer. Det drejer sig ikke kun om stress og depression, der er fx også sket en kraftig stigning i ADHD-diagnoserne. Godt nok er ikke godt nok En del af den moderne stressproblematik bunder i, at vi uden videre accepterer og selv aktivt medvirker til at formulere mål for os selv, hvor illusionen om at nå dem kun kan opretholdes gennem den yderste anstrengelse, forklarer Baldursson og illustrerer det med en episode i Alice i Eventyrland. Den røde dronning og Alice løber ved siden af hinanden, men de kommer ingen vegne, hvorfor Alice udbryder, at det er underligt, for i hendes verden kommer man et andet sted hen, når man løber. ”I må være dovne”, svarer dronningen. ”I min verden løber man så hurtigt, man kan for at blive på det samme sted. For overhovedet at komme nogen vegne skal man løbe dobbelt så hurtigt.” - Det er et rammende billede på det moderne livs problem, og det er alle vegne. I arbejdet, i familien, hvor forældre lever i den frygt, at hvis de ikke gør deres allerbedste, vil deres børn ikke lykkes, og så har de ansvaret for det til evig tid. Nyt syn på psyken Inden for de seneste 15 år er der inden for den socialpsykologiske forskning sket et revolutionsskifte i synet på, hvad en normal psyke er. - Vi har måttet erkende, at det normale ikke er, hvad forskningen troede, det var, For langt de fleste betyder multitasking ringere hukommelse, dårligere evne til at lære og flere uløste opgaver end ellers. For at leve livet er vi nødtvunget til: 1.At overvurdere os selv 2.At overvurdere dem, vi er sammen med 3.Undervurdere de krav, der stilles til os. Vi er nødt til at frasi informationer, der stiller spørgsmålstegn ved vores selvovervurdering. Det er bare en lille flig af mange nye forskningsindsigter, som viser, at normalitet ikke er et spørgsmål om realistisk balance, men et spørgsmål om en urealistisk balance. Tiltagende narcissisme Der er tale om et globalt fænomen i den kreative klasse, som der er stadig flere medlemmer af. - Når hverdagslivet er vores grundlæggende inspiration, er der en lang række forhold, som giver oplagte anledninger til at undre sig. Tag fx X-faktor: Hvordan kan det være, at vi har udviklet en kultur, hvor vi bilder hinanden ind, at vi er noget i kraft af det, vi er født med, vores talent, og ikke i kraft af det, vi gør en anstrengelse for at blive gode til, vores kompetence og ekspertise? I reality shows er det meget slående. Når seerne frydes over det pinlige, kigger de i et spejl, hvor de ser sig selv. Hvordan kan det være, at vi lever et liv, hvor vi svælger i hinandens villighed til at udstille privatlivet? - Det er mest de unge, men det betyder, at vi må antage som høj grad sandsynligt, at psykens dynamik er ved at ændre sig. En antagelse, der forskningsmæssigt er dokumenteret i et rimeligt omfang. I USA har man i de seneste 35 år på high school og college gennemført en række stort set ens psykologiske test årligt, og her opsummerer man, at der kan iagttages en øget forekomst af narcissisme, som kommer til udtryk i selvovervurde- 1.At overvurdere os selv 2.At overvurdere dem, vi er sammen med 3.Undervurdere de krav, der stilles til os. ring, selvoptagethed og en antagelse af, at man har krav på at blive behandlet positivt af sin omverden. Desuden har forekomsten af ængstelighed været støt stigende inden for de sidste 20 år. Derfor har vi robust forskning, der understøtter indsigter i øvrigt i, at psykens dynamik er ved at ændre sig. Kulturen bekæmper psyken Psyken er ikke helt dum. Den har nogle redskaber, der hjælper os med vores orientering. Primært er den god til at skabe træthed, indadvendthed og mangel på motivation, hvis vi skal lade op. - Men hvad gør kulturen så? spørger Baldursson retorisk og svarer, at den finder på forskellige ting til at sætte disse mekanismer ud af kraft, nemlig anerkendende ledelse og det nydanske, at vi kun må tale positivt, og positiv psykologi. Mantraet lyder, at du kan leve et lykkeligt liv, hvis du anstrenger dig positivt nok for at opnå det. Dvs. vi programmerer hinanden til at betragte psykens normale vedligeholdelsessignaler som fejlfunktion. Vi må ikke være mistrøstige, vi må ikke have blå mandage, ikke have behov for at kigge indad for at genfinde eget ståsted, for det er udtryk for negativ psykologi og manglende respekt for anerkendelse. Vi skal ikke tale om problemer, men om udfordringer. Kort sagt, vi fratager hinanden muligheden for at orientere os. Så kulturen og kulturens forandring er en del af det problem, vi står overfor, påpeger Einar Baldursson og siger videre, at ofret især er de unge generationer. De midaldrende har stadig evnen helt eller delvist intakt til at dvæle, de er ikke opvokset med en kultur, hvor alt er forældet i det øjeblik, det er hørt. Det understøttes også af de nyeste tal om sygefravær, der viser den klareste negative tendens hos de yngre medarbejdere både i den offentlige og den private sektor. Den usunde multitasking De nye medieformer betyder, at vi kan og gør en helt masse samtidig. - Vi bilder hinanden ind, at det er godt at gøre det, men for langt de fleste betyder multitasking ringere hukommelse, dårligere evne til at lære og flere uløste opgaver end ellers. Multitasking er for langt de fleste en forbandelse, men det må vi ikke sige, for det er at være negativ, og det må vi som sagt ikke være, for så generer vi samfundet, som faktisk saboterer sit eget forehavende derved. Forklaring følger. - Vi lever af viden og skal det endnu mere fremover, men vi skaber en kultur, som forfladiger og destruerer viden. Viden skal fordøjes akkurat som mad. Men det har vi ikke tid til, og vi går derfor efter det, vi kan håndtere på overfaldiskhedens præmisser: de hurtige gevinster, de forenklede perspektiver. Vi lever i et videnmæssigt misbrugs- og smid-væk samfund. - Men det er slet ikke det samfund, vi har brug for. Hvad med at sætte en dagsorden, så vi får noget ud af alt det, vi laver. Hvad med at indlægge i vores grundlæggende forståelse at intellektuel fordøjelse er vigtig, at kedsomhed er en forudsætning for indsigt? slutter Einar Baldursson, der selv på egen krop har mærket, hvad stress er og derfor også forsøger at leve efter de råd, han på opfordring giver som en hjælp til at håndtere kommunikationssamfundet. Ny strategi i dagligen ❙ Hav mailadresser til arbejdsmails og private mails. ❙ Læser du mails på smartphonen, så sluk for arbejdsmailbippet, når du har fri, og sluk privatmailen, når du arbejder. ❙ Beslut hvornår og hvor ofte du vil tjekke mails. ❙ Husk at være i den virkelige verden, og dyrk dine rigtige venner, inden du dyrker de virtuelle på Facebook. ❙ E-mails er effektive i forhold til fakta, men dårlige til at skabe fælles forståelse og træffe fælles beslutninger. ❙ Overvej, om den påtænkte e-mail er nødvendig, eller om det er bedre at tale med modtageren personligt. 11 UGlen 4 · 2012 men at en væsentlig forudsætning for, at vi kan opretholde et normalt liv, er en særlig form for afvigelse eller anormalitet. For at leve livet er vi nødtvunget til Oprettelsen af Stressklinikken er bl.a. blevet markeret ved et gæstebesøg af Constantine Sedikides. Besøg af førende socialpsykolog For at markere oprettelsen af Stressklinikken havde gruppen inviteret Constantine Sedikides i dagene 27. februar -1. marts til at deltage i dens aktiviteter, bl.a. med en offentlig forelæsning. Sedikides er en førende europæisk socialpsykolog, der har spillet en afgørende rolle for udviklingen af den moderne socialpsykologiske forskning i selv og identitet. Han har siden 1999 været ansat som professor ved University of Southampton, hvor han leder ”Center for Research on Self and Identity”. 12 UGlen 4 · 2012 Hans forskning har især beskæftiget sig med de motiver, der sætter dagsorden for moderne menneskers selvvurdering og selvhævdelse. Forskningsresultaterne har medført en række væsentlige og udfordrende indsigter i, hvordan moderne mennesker beskytter deres selvopfattelse ved hjælp af ubevidste (og bevidste) strategier, som beskytter mod virkningen af negativ og truende feedback. Meget tyder på, at disse strategier spiller en større rolle end tidligere som følge af forandringer, der indebærer et langt større fokus på selvhåndtering, præsentation og forvaltning. Det forøgede fokus på selvværd er ifølge Sedikides ikke primært et individuelt forhold, men et udtryk for ydre og fælles sociale påvirkninger. Side om side med de negative følger gælder også, at selvhævdelse medfører øget villighed til at søge mod opgaver og situationer, der kan styrke selvværdet. Da mennesker er hinandens vigtigste kilde til at fremme MacBook Air selvværd, indebærer dette også en øget villighed til at indgå i (selvfremmende) sociale relationer. Samtidig medfører selvværdets psykologi en tendens til kortere belønningshorisont, hvorfor de kompetencer, der søges til forøget selvværd, overvejende er i form af korttidsindsats og hyppige skift. Sedikides forskning har medvirket til at ændre forståelsen af samspillet mellem på den ene side hverdagslivets problemer og udfordringer og på den anden side psykiske lidelser og smerte som stress og depression. Vil du vide mere… Se www.soton.ac.uk/~crsi/constantineprofile Alle burde have en bærbar, der er så avanceret. Og nu har alle muligheden. 70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2) MacBook Air m. 6% studierabat fra kr. 7.049,- Her skal AAU’s bygning til de æstetiske fag og et ungdomsboligbyggeri ligge, begge fra Henning Larsens Tegnestue. Interviewet af Alice Bonde Rektors grublerier Om bl.a. markedsføring, udviklingskontrakt, egenkapital og den fysiske udbygning. UGlens annoncebureau tegner med jævne mellemrum annoncer fra de andre universiteter, som vi afviser med henvisning til, at det er konkurrentannoncer. Hvorfor nu det? Slet og ret, fordi det er AAU’s politik ikke at lave PR i de andre universiteters blade eller på deres campusser, og det samme ønsker vi så også, gør sig gældende hos os. Det betyder fx, at vi ikke går ud hos de andre og fortæller om ’vores fortræffeligheder’. Når jeg fremdrager det her, skyldes det, at vi for nylig blev gjort opmærksom på, at en gruppe forskere på et universitet har reklameret med de gode muligheder, der er hos os. Da vi undersøgte sagen, viste det sig, at det ikke var vores studerende eller ansatte. Vi headhunter ikke forskere eller studerende fra de andre universiteter. Men henvender nogen sig til os for at undersøge mulighederne, orienterer vi naturligvis herom. Har du en kommentar til de tre VIPtillidsrepræsentanter på TEKNAT og SUND, som i sidste nummer af UGlen problematiserede høringsprocesmetoden, fx ved Udviklingskontrakten? Universitetet gennemførte en omfattende høring i alle relevante organer for at sikre medarbejderne så meget medbestemmelse, som det er muligt inden for lovgivningens rammer. Ministeren har i den nye universitetslov fastholdt det enstrengede ansættelses- og ledelsesansvar, som skal Hvordan er det så gået med forhandlingerne om Udviklingskontrakten 2012-2014? I forhandlingerne med ministeriet viste det sig, at ministeren ønskede mere ambitiøse mål, end vi havde formuleret, samtidig med at de vedgik vores argument om, at vi allerede performer godt. Ministeriet ønskede, at vi formulerede mål af en sådan højde, som begge parter ved, vi ikke kan nå på alle områder. Det har vi så gjort, og derfor er ambitionsniveauet hævet på næsten alle mål. Dertil er der kommet et helt nyt måleområde inden for området kvalitet i uddannelserne, nemlig i forhold til studiemiljøet. Her siger vi, at en samling af fire indikatorer i et studiemiljøbarometer for 2011 viser en tilfredshed hos de studerende på 74,5 %. Aalborg Universitet vil i kontraktperioden arbejde for, at det stiger og vil tage temperaturen på studiemiljøet med samme spørgsmål til universitetets studerende i 2013 og 2014. Målepunktet lyder således: Aalborg Universitet vil måle tilfredsheden blandt de studerende på et studiemiljøbarometer i 2013 og 2014 og præstere en stigning på 1 procentpoint pr. år i perioden. I Information lød en overskrift ’Universiteter er pengemaskiner’. Den hentyder til, at universiteterne sidste år tilsammen havde et overskud på 784 mio. kr., og at den samlede egenkapital er lige knap 6 mia. kr. Hvorfor denne ophobning, og går det an med så stor en egenkapital? Aalborg Universitet ligger midt i feltet med et overskud på 71 mio. kr. og en egenkapital på 388 mio. kr. Overskuddet skyldes især det stigende antal studerende på universiteterne, som automatisk udløser flere penge fra staten. Vi har desuden ikke kunnet følge med i forhold hertil med nyansættelser. Vi har fra universiteternes side begrundet behovet for at have en egenkapital af en vis størrelse med, at fordi vi efter globaliseringsmidlernes ophør ikke længere har langsigtede budgetter at arbejde indenfor, er vi nødt til at have noget at stå imod med, fx hvis studentertallet falder. På uddannelsesministerens fællesmøde med de videregående uddannelser i begyndelsen af maj kom ministerens holdning til egenkapital frem. Han sagde nemlig, at han ikke forestillede sig, at vi har de samme behov for langsigtede budgetter, når vi har en egenkapital at stå imod med. Så min konklusion er, at der synes ikke at være en tendens til at ville røre ved opsparingen, og vi må leve med mere usikre budgetter. Til slut - er der nyt at berette i den fortsatte historie om den fysiske udbygning? Ja, og endda en rigtig god nyhed. Aftalen om nybygning på havnefronten i Aalborg er netop godkendt i Finansministeriet. Det betyder, at der nu bygges 20.000 m2 til vores æstetiske uddannelser, Arkitektur & Design, Art & Technology og Humanistisk Informatik, som forventes at stå klar til studiestart 2014. Det er Henning Larsens Tegnestue, der har tegnet byggeriet. Som nabo får det et nyt ungdomsboligbyggeri fra samme arkitektfirma. Vi får dermed en universitetscampus i midtbyen, der inkluderer Utzon Center, Utzon kollegiet, Rendsburggade 6, det nye byggeri og ungdomsboligerne, det kommende Musikkens Hus (hvor Musik flytter til næste år), Nordkraft og det gamle Tivoli i Karolinelund, hvor Platform 4 nu holder til. Det kan ikke undgå at få en positiv kreativ afsmitning på livet i midtbyen. Samtidig arbejder vi på højtryk med at skaffe midlertidige lokaler til resten af Inst. for Planlægning i nærheden af Vestre Havnepromenade, hvortil dele af instituttet allerede er flyttet. Her skal det være, indtil en ny bygning til instituttet står klar. Instituttet fraflytter Fibigerstræde 11 og 13, SAMF skal overtage 11 og dele 13 med INS. 13 UGlen 4 · 2012 foregå i dialog. Det betyder, at universitetets ansatte ledere og de ansattes repræsentanter skal indgå i dialogledelse om de fremtidige handlinger. Mathias ved at transformere sig til en lus – Anders Højris (tv) fik som vinder 15.000 kr. i Dan-Hill Plasts Kristian Kilsgaard Østertoft fik overrakt Rambøll men ikke mellem to negle… designkonkurrence og René Welljerns 5.000 kr. for sin 3. plads. Legatet 2012 af direktør Danny Stentoft. ’LUS’ BAG AAU’S KARNEVALSDEBUT Medicinstuderende Mathias Leth sammen med fire studiekammerater løb med æren og ansvaret, da de i februar leverede det vindende designforslag til AAU’s vogn til karnevalsparaden. Det skete på en workshop arrangeret af AAU, Studentersamfundet og Karneval i Aalborg. Siden fik vinderne og deres hjælpere travlt med at realisere den originale idé, som tog temaet for årets karneval ”Verden på hovedet” helt bogstaveligt. Derfor udformede de vognen som en hovedbund med en verden af kryb, og de mødte selv op i effektfulde lusekostumer, ligesom vognen møjsommeligt var dekoreret med hårstrå i overstørrelse. Trods udfordringerne undervejs med at nå det hele, når de samtidig har haft travlt med en projektopgave på deres studium, tøver Mathias ikke med at tilskynde andre studerende til at koble sig på Camp Carnival-projektet i fremtiden. Det er nemlig planen, at det skal blive en fast tilbagevendende begivenhed. DESIGNSTUDERENDE VINDER TO STORE KONKURRENCER Virksomheden Dan-Hill Plast, der laver rotationsstøbning i plast, havde indbudt industriel designstuderende i Aarhus og Aalborg til en ide- og designkonkurrence om legemøbler enten til leg i vand eller på legeplads. Og de studerende begge steder kom frem med mange og meget forskelligartede ideer hertil, men de studerende fra A&D, Industriel Design, på AAU slog hårdest igennem. Det bedste forslag kom således fra Anders Højris med konceptet Moplay, et udendørs legetøj for de 4-7-årige. Også 3. præmien gik til en AAU’er, nemlig René Welljerns for hans ’Sitting Zoo’, som er en ide til børnemøbler. Begge er på 2. semester af kandidatuddannelsen i Industriel Design. Forslagene blev bedømt ud fra fire kriterier: kreativitet, salgspotentiale, legepotentiale og egnethed for rotationsstøbning. Virksomheden overvejer nu, om nogle af forslagene sammen med designeren skal produktmodnes og indgå i virksomhedens sortiment. Samme Anders er netop kåret som årets vinder af konkurrencen DESIGN THAT PERFORMS for sit design: Stove Butler. Et trådløst hjælpemiddel i køkkenet, der får energi fra de elektromagnetiske felter i et induktionskomfur. Hermed blev han 50.000 kr. rigere samt ejer af et 40" SMART TV fra Samsung, som står bag konkurrencen i samarbejde med Dansk Design Center. AAU-STUDERENDE FIK RAMBØLL LEGATET 2012 Den 24-årige Kristian Kilsgaard Østertoft fra AAU fik 10. maj overrakt det ene af tre Rambøll legater på hver 25.000 kr. på Rambøll Student Day, afholdt i Aarhus. De tre vindere er nøje udvalgt blandt 300 ansøgere af et dommerpanel, bestående af eksperter på tværs af organisationen. Med legatet i hånden har Kristian Kilsgaard Østertoft fået en god håndsrækning til sit studieophold til september i Lyon i Frankrig. Her skal han udføre et projektarbejde ved INSA Lyon i forbindelse med et forskningsprojekt om forurening af regnvandsbassiner. Til daglig læser han til ingeniør med speciale i miljøteknologi på 8. semester. 14 UGlen 4 · 2012 - Jeg glæder mig til at prøve kræfter med projektet i Frankrig. Det er første gang, jeg skal bo i udlandet, og legatet kommer helt sikkert til at gøre opholdet endnu bedre. Legatet betyder nemlig, at jeg ikke behøver at tænke så meget over de ekstraudgifter, der er ved opholdet, og det giver mig større frihed. AAU-KEMISHOW DANMARKSMESTER AAU havde ikke blot værtsrollen, da DM i Science Shows blev afholdt d. 30. april. AAU’s deltagerhold blev også vinder og sørgede således for, at pokalen blev i Aalborg. Kemiingeniørstuderende Rikke Gissel og Louise Trankjær blev danmarksmestre i Science Shows, da studerende fra universiteterne i Aarhus, København og Aalborg kæmpede om årets DM i Science Shows i Nordkraft i Aalborg. De to læser kemiinge- STUDERENDE I FART Nykårede mestre i science shows – Rikke Gissel (tv) Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup fik checken og Louise Trankjær. overrakt af dir. John Finnich Pedersen, Siemensfonden. - Dommerne bemærkede tydeligvis, at Rikke og Louise lavede helt nye eksperimenter, og samtidig formåede de at lave showet som én sammenhængende historie, der passede godt til temaet ”Til lands, til vands og (SPRÆNG) i luften”. Samtidig formåede de at levere rigtig god underholdning til stor glæde for et par hundrede tilskuere, der kiggede forbi i løbet af dagen, siger han. Vil du vide mere… Se www.aau.dk/nyheder · 30. april 2012 SIEMENSFONDEN STØTTER STUDERENDES PROTESEUDVIKLING Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup, der studerer Sundhedsteknologi, har fået støtte til deres igangværende afgangsprojekt om udnyttelse af signaler fra musklerne til at forbedre kontrollen med proteser. Støtten på 31.500 kr. kommer fra Siemensfonden og skal bl.a. bruges på indkøb af udstyr, som kan give vigtige oplysninger om samspillet mellem muskelsignaler og bevægelser. - Det betyder, at vi kan lave meget mere realistiske og avancerede forsøg, som ligger tættere på virkeligheden. Ellers ville vi være nødt til at skalere vores projekt ned. Nu bliver det mere relevant for den gruppe, vi prøver at hjælpe til bedre bevægelsesmuligheder, så protesen ikke bliver så robotagtig, fortæller Jakob. Ronnie supplerer med at fortælle, at gruppen i forvejen har arbejdet meget med proteser og kontrollen af dem undervejs i deres studier, og at målet er at udvikle et avanceret kontrolsystem, som skal kunne bruge flere forskellige signaler fra musklerne til kontrol af en håndprotese i realtid. Vil du vide mere… Se www.aau.dk/nyheder · 2. maj 2012 MUSIKSTUDERENDE VANDT SONGWRITERS BATTLE ROBLON PRISEN OVERRAKT TIL MADS ALBERTSEN Musikstuderende Kathrine Søndergaard Pedersen, der bl.a. har været tovholder på de musikstuderendes Tour de Nordjylland omtalt på s. 16, bruger også tiden ved siden af studierne til at skrive sange. Og det gør hun så godt, at hun af et dommerpanel på 20 fra musikbranchen blev kåret som vinder i den årlige Songwriters Battle på Skråen i Aalborg. Med æren følger 5.000 kr., en række spillejob hen over sommeren samt sparring med branchefolk. Kathrine er ved at slutte sit 4. semester på den nye linje i Populær musik og lydproduktion, men meldte sig alligevel til konkurrencen, fordi hun havde lyst til at prøve sine sange af foran et større publikum. Og selv om hun var oppe imod et stærkt felt både i semifinalen og selve finalen, kunne hun gå syngende hjem med sejren. Den dygtige sangskriver siger om sine sange, at de handler om helt almindelige hverdagsfølelser. - Min første single ’City Of Mine’ handler fx om at føle sig lille i sine høje forventninger til sig selv samt om at drømme om et bedre sted end der, hvor man er. Foruden at skrive og synge spiller hun både guitar og klaver. Normalt overrækkes den store studenterpris på 100.000 kr., Roblonprisen, ved Årsfest & Doktorpromovering. Men da dette års modtager, 27-årige Mads Albertsen, den 13. april befandt sig ’down under’ på forskningsophold, fik han i stedet overrakt prisen ved en reception 4. juni. Roblonprisen gives til en studerende eller projektgruppe for et innovativt og nyskabende projekt. Og Mads, der blev ingeniør sidste sommer, fik prisen for sit kandidatprojekt ”The metagonome of a full-scale microbial community carrying out enhanced biological phosphorus removal”. Han gik straks videre som ph.d.-studerende ved Inst. for Kemi og Bioteknologi. Mads Albertsen fik prisen overrakt af bestyrelsesformand Ole Krogsgaard, Roblon Fonden. Årets vinder i Songwriters Battle blev den 24-årige musikstuderende Kathrine Søndergaard Pedersen. 15 UGlen 4 · 2012 niør på 6. semester, og ifølge Kasper Lauridsen, erfaren kemishowvært og tovholder på dette års arrangement, var det fuldt fortjent, at de tog titlen. Pia Tafdrup, der netop har udgivet digtsamlingen Katrine Søndergaard Pedersen og Søren Pedersen holdt Whiplash Aalborgs bestyrelse ønskede hjælp til Salamander, havde en fantastisk orddyst med de i tømmerne, da de sammen med 8 medstuderende på at udvikle foreningen, og det har den fået fra en studerende på Dansk. Musik var på karavanetur til 6 nordjyske gymnasier. gruppe studerende. ANSØGNINGER OM NYE UDDANNELSER 16 UGlen 4 · 2012 Aalborg Universitet forventer i år at søge ACE Denmark om godkendelse af 5 bacheloruddannelser, 10 kandidatuddannelser og 4 masteruddannelser. Bl.a. betyder et nyt samarbejde mellem Rigspolitiet og SAMF, at en kandidatuddannelse i Kriminologi og en master i Politivirksomhed er med på listen. Læs mere herom på s. 29. De planlagte uddannelser er: ❙ Bachelor i Politik og Internationale Forhold (Aal.) ❙ Bachelor og kandidat i Interaktionsdesign (Aal.) ❙ Bachelor og kandidat i Matematik-teknologi (Aal.) ❙ Bachelor og kandidat i Bæredygtigt design og innovative processer (Kbh.) ❙ Bachelor og kandidat i Oplevelsesteknologi (Kbh.) ❙ Kandidat i Oplevelsesteknologi (Aal.) ❙ Kandidat i Materialeteknologi (Aal.) ❙ Kandidat i Forretningsinnovation (Aal.) ❙ Kandidat i Kriminologi (Aal.) ❙ Kandidat i Velfærdsinnovation (Aal./Kbh.) ❙ Kandidat i Sikkerhed og risikostyring (Esb.) ❙ Master i Klinisk Sexologi (Aal.) ❙ Master i Socialt Arbejde (Aal./Kbh.) ❙ Master i Bygningsfysik (Kbh.) ❙ Master i Politivirksomhed (Kbh.) PIA TAFDRUP PÅ DANSK-STUDIET Studienævnet for Dansk havde i samarbejdsaftale med lyrikfestivalen 9000 ORD den 20. april inviteret Danmarks førende og mest internationalt kendte kvindelige lyriker, Pia Tafdrup på besøg. Arrangementet ”En dag om og med Pia Tafdrup” bød om formiddagen på to foredrag om forfatterskabet, nemlig Peter Stein Larsen: ”Pia Tafdrups forfatterskab – en overflyvning” og Anker Gemzøe: ”Sted, erindring og sprog i Pia Tafdrups Territorialsang.” Eftermiddagen forløb herefter med oplæsning af digteren selv samt ikke mindst med en livlig diskussion om, hvad lyrik er, hvordan den skrives, hvor den kommer fra, hvad vi skal med den, hvorfor og hvordan den virker samt mange andre emner. Spørgelysten fra de 54 fremmødte var overvældende, og både publikum og digteren selv havde fornøjelse og stort udbytte af dagen. MUSIKSTUDIET PÅ CHARMEOFFENSIV I løbet af foråret har 10 studerende fra 4. semester på Musik rejst Nordjylland tyndt for at åbne gymnasieelevernes øjne for AAU’s musikuddannelse og for de muligheder, studiet byder på. I to timer ad gangen overtog de musikundervisningen på seks nordjyske gymnasier og præsenterede eleverne med musik på A- eller B-niveau for fagets mange sider. - Mange vidste slet ikke, at der findes en uddannelse i Aalborg, og derfor var mange af 3. g’erne interesserede i at vide, om de kunne få et job, hvis de valgte Musik, og hvad en kandidat i Musik tjener, fortæller Katrine Søndergaard Pedersen. Begejstrede elever Hun var sammen med Søren Pedersen tovholder på den musiske gymnasiekaravane, og samtidig repræsenterede de to fagets mangfoldighed. Søren læser til daglig på den almene linje, mens Katrine læser på musikfagets nye linje ’Populærmusik og lydproduktion’. Og netop de mange muligheder, som studiet rummer, var en af hovedpointerne på rundturen. - Men det var ikke kun os, der talte. Eleverne fik også mulighed for at prøve kræfter med et korarrangement, hvilket de var meget begejstrede for, forklarer Søren. anvendes ved reklameproduktion. Alt sammen med stor succes, for den nye undervisningsform vakte i høj grad de unges interesse. - En enkelt gang så det ud til, at eleverne sov, men det viste sig på deres respons bagefter, at de i høj grad havde fulgt med. I det hele taget var gymnasieeleverne meget engagerede, og vi kunne mærke, at de respekterede os, fordi vi ikke var lærere, men på samme niveau som dem, og fordi de vidste, at vi kom for deres skyld, forklarer Katrine, som også sporede stor begejstring for initiativet blandt rektorer og undervisere. Hun håber derfor, at det er en ny tradition, hun og hendes medstuderende har været med til at starte. STUDERENDE I PROJEKTSAMARBEJDE MED WHIPLASH Whiplash Aalborg er en lokal forening, hvor medlemmerne med piskesmæld kan mødes med ligesindede. Bestyrelsen havde lavet et opslag på AAU’s jobbank med et ønske om et projektsamarbejde med studerende, da den havde brug for nye øjne på, hvordan foreningen kunne markedsføres, både i forhold til en overordnet strategi samt hvilke veje bestyrelsen kan gå, og andre idéer, de studerende kunne have. Et samarbejde blev indgået mellem to studerende fra Informationsvidenskab og én fra Kommunikation, hvorfor der således kom såvel en kommunikativ som en it-vinkel på samarbejdet. Masser af idéer og inspiration er siden fløjet gennem luften, bl.a. på en nylig workshop. Der udvikles pt. på en dongle med masser af informationer om råd omkring tjeklister ved lægebesøg, ordforklaringer, cases m.m., som nye medlemmer får udleveret. Begyndelsen på en tradition Derudover fik de unge lov til at snuse til lydproduktion og visuel lyd, som Studerende Simon Kold-Johansen forklarer, hvorfor de indgik samarbejdet: UDDANNELSES NYT Uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrer de studerende til at tage et praktik- eller studieophold i udlandet. Dermed vil de stå bedre, når de skal søge job. - Det var netop de frie rammer, der gjorde denne case spændende. Følelsen af, at den viden, vi kunne komme med, var værdsat, samt tanken om, at der her var mulighed for at designe et produkt, der vil kunne have en reel værdi for mennesker ude i virkeligheden, spillede ligeledes en stor rolle i beslutningen om at indgå i dette samarbejde. Find hinanden Bestyrelsen ved, at den ønsker sig rigtigt meget af gruppen, som den desværre tidsmæssigt ikke kan nå at opfylde inden for dette semester. Men bestyrelsen ser også arbejdet som en grobund til en større udvikling, hvor der forhåbentlig kan findes fondsmidler til at udvikle yderligere på foreningens arbejde. Bestyrelsesmedlem Lotte Pedersen opfordrer både frivillige foreninger og studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner til at finde hinanden og siger: - Foreninger har stærkt brug for ekstra kræfter og nye øjne, og de studerende har brug for konkret erhvervserfaring på deres CV – og forhåbentlig mærker de også, at de gør et godt og eftertragtet stykke arbejde! PRAKTIK- ELLER STUDIEOPHOLD I UDLANDET EN FORDEL VED JOBSØGNING Uddannelsesministeriet har offentliggjort en undersøgelse, hvor 334 private virksomheder giver deres syn på de færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold. Heraf fremgår det, at hver anden privat virksomhed foretrækker en medarbejder med et udlandsophold på CV'et. LIVSLANG LÆRING - Hvis valget står mellem to lige dygtige kandidater, vil over halvdelen af virksomhederne vælge den ansøger, der har været på udlandsophold. Kun 1 % vil vælge ansøgeren, der ikke har haft udlandsophold. Det viser med al tydelighed, at virksomhederne værdsætter de nyuddannede med internationalt udsyn og mod til at dygtiggøre sig uden for Danmarks trygge rammer, siger uddannelsesminister Morten Østergaard i en kommentar til dette resultat. Også i år er der Livslang Læring i uge 34. Her er der en spændende og lærerig uge i vente med masser af kurser fra mange forskellige fagområder og forskningsmiljøer. Årets temadag for medarbejdere har titlen ”Administration ad nye veje” og handler om de forandringsprocesser, som universitetet i disse år står overfor. Af andre populære kursusemner kan nævnes: ❙ Innovation, kreativitet og iværksætteri ❙ Kommunikation ❙ Ledelse, strategi og uddannelse ❙ Kultur, samfund og historie. - En tredjedel af virksomhederne fremhæver praktik- eller studieophold i udlandet som vigtige, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Over 70 % anser internationalt udsyn og interkulturel forståelse som vigtige egenskaber og 50 % forudser, at udlandsophold får større betydning, når de skal rekruttere medarbejdere i fremtiden, forklarer ministeren. I år vil der som noget nyt være mulighed for at bestille faglig vejledning af Efterog Videreuddannelse ligesom Alumneforeningen Kandidatnet vil være til stede hver dag. Hele kursusudbuddet kan ses på www.livslang.aau.dk, hvor tilmelding også skal ske. Det er især større virksomheder, der lægger vægt på, at jobansøgere har gennemført en del af deres uddannelse i udlandet. HUSK: Det er gratis for AAU-ansatte at deltage i kurser til Livslang Læring. AAUshop.dk Merchandise, gaveog konferenceartikler, vin m.v. 17 UGlen 4 · 2012 - At valget faldt på Whiplash Aalborg som samarbejdspartner, havde meget at gøre med den måde, foreningens bestyrelse lod det være op til os at identificere problemer og udtænke vores egne løsninger. Vi fik altså tidligt i forløbet mulighed for at gå i dialog med foreningen om, hvordan vi på bedst mulig vis kunne anvende de kompetencer, vi havde med i rygsækken, til gavn for foreningens virke i fremtiden. Prof. Erik Lund har fået de studerendes fineste anerkendelse: ”Årets Underviser”. Det smitsomme gode eksempel Ikke mange undervisere kan fremvise en så entydig tilkendegivelse fra de studerende om, at han kan det der med at undervise og vejlede. Den 45-årige Erik Lund, professor ved Inst. for Mekanik og Produktion, har været Årets Underviser ved sit studienævn 4 gange, i 1998, 2003, 2006 og i 2011. I år gik han så hele vejen og blev kåret først som Årets Underviser ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet for dernæst ved Årsfest og Doktorpromoveringen den 13. april at blive Årets Underviser 2012 for hele AAU. stadig ser op til. Nok især Ole Mouritsen, Niels Olhoff og Arne Kildegaard kom til at spille en stor rolle som forbilleder i hans eget virke som underviser. Som den sindige vestjyde han stadig er, selv efter de mange år på universitetet, hvor også hans forskning er højt estimeret, får titlen ham ikke til at skryde om egen fortræffelighed. Men anerkendelsen fra de studerende mærkes varmt og godt og er taget ind, hvor den skal være. Ingen tvivl om det. - Som VIP’er er det vores forskning, som får det meste af opmærksomheden. Det er den, vi bedømmes på og får midler efter, hvis vores artikler publiceres de rigtige steder etc. Men for mig er undervisning en lige så vigtig del af mit arbejde, og det har den altid været – og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det vil ændre sig, siger han eftertænksomt og tydeligvis ikke sagt til ære for intervieweren. Sådan er det bare for ham. Et godt eksempel 18 UGlen 4 · 2012 Af Alice Bonde Erik Lund underviser i teoretisk tunge kurser, hovedsagligt på engelsk som Finite Element Methods, Numerical Methods ol. Ved at pege på Erik Lund ønskede indstillingsudvalget på TEKNAT, som er næstformændene og dermed studerende i de 13 studienævn, at fremhæve ham som et godt eksempel for andre undervisere. Det er begrundet i hans evner til at undervise med engagement og entusiasme, til at udarbejde eget kursusmateriale, for velorganiseret planlægning af kurser og hans evner som vejleder. Yderligere fremhæves hans overskud til at deltage i administrative opgaver – og dermed være en del af universitetets samlede kvalitetssikring. Det med forbillede spiller en stor rolle i Eriks egen tilgang til undervisning. Han havde dygtige undervisere på gymnasiet i Holstebro, i særdeleshed i kemi, som betød, han søgte ind på AAU i 1986, fordi det forlød, at Kemi ville blive udbudt – det gjorde det også, i 1991, hvor Erik i stedet for at vente derpå selv blev færdig – som maskiningeniør. Således kan, i parentes bemærket, et noget tilfældigt studievalg godt føre til flot karriere. Også på dette studium fik han undervisere, som han - De har faglig stolthed og engagement. Det tror jeg, er de vigtigste ingredienser, når et stof skal formidles. I hvert fald kan jeg se, at dem, jeg husker, og der hvor jeg tog læring til mig, var ved lærere, som underviste engageret om noget, de brændte for, siger Årets Underviser og tilføjer: Ny struktur giver nye undervisningsmuligheder Erik forklarer, at ingeniøruddannelserne har fået en ny struktur med 3 gange 5 ECTS-kurser pr. semester i stedet for et større antal kurser. Det skyldes, at det for nogle år siden blev klart, at fakultetet underviste de studerende mere, end de gjorde på DTU, og derfor af ministeriet blev bedt om at reducere undervisningsindsatsen. - Der kan siges både godt og skidt om reformen. Jeg synes selv, at reformen har nogle gode takter, idet vi har længere forløb i stedet for flere kurser. Konkret betyder det en nedgang fra ca. 25 forelæsninger til 12-16. Derfor kan vi gå mere i dybden i det enkelte kursus, udvide det med workshops, miniprojekter etc. Det giver en langt højere grad af muligheder for en løbende involvering af de studerende, og vi kan stille flere krav til dem om at løse større opgaver mellem kursusgangene. Tidligere stod det mest på opgaveregning efter forelæsningerne, siger han forklarende. - På en ingeniøruddannelse bygger de enkelte fag oven på hinanden, dvs. det er nødvendigt, at de studerende forstår det lærte, de er tvunget til at arbejde med stoffet, ellers kan de ikke klare det næste kursus og det næste igen etc. Hvis vi formår at vise dem den røde tråd, så de kan følge den, går det dem godt. Jeg synes, det er sjovt som underviser at bygge på, at skabe progression i undervisningen og opleve, de studerende selv mærker og ser, hvorhen vi bevæger os. Jeg opfordrer mine studerende til at afbryde mig og komme med forbedringsforslag. Ved at møde dem med åbent sind bliver det nemmere at lære dem noget, og det er også med til at skabe større interesse, tror jeg. Endvidere evalueres alle kurserne, og det er en anden motivationsfaktor for mig som underviser. Og jeg tager hensyn til den feedback, jeg får, siger Erik med tilføjelsen, ”altså, når den er rimelig”. Dette påskønner de studerende, idet de i deres indstilling fremhæver, at har de studerende ønsker, kritik eller andre kommentarer til undervisningen, bliver det altid noteret og taget til efterretning. En ren fornøjelse - Som person er det vigtig for mig at være velforberedt og have klare undervisningsmål med det, jeg foretager mig. Det gør det lettere og sjovere i selve situationen. Og når man som jeg har undervist i flere år i det samme, er det nødvendigt at vende stoffet om, anskue det på ny for ikke at ende som en undervisningsrobot. Samtidig er det rigtig dejligt at være erfaren, det giver flere muligheder for at inddrage konkrete eksempler, som er med til at lette forståelsen. Men forelæsningerne er en udfordring. De største hold er på over 100 studerende, og det er svært at holde alle i gang. Men fagene er svære for de studerende selv at lære, det gør dem motiverede, og de møder op. Jeg har været vejleder på adjunktpædagogisk kursus, og her bemærkede en tilknyttet ekstern pædagogisk vejleder forundret, at vores studerende var så stille, og at de fulgte med. Det havde jeg ikke tænkt videre over, sådan er det jo bare. Alle møder op og er engageret. De er her, fordi de gerne vil lære en masse - og jeg ser dem vokse, ser at de tilegner sig stoffet. Det er en ren fornøjelse! Studerende ser potentialet i det kinesiske vækstmarked Af Johannes Vørts Til september rejser 60 kandidatstuderende fra danske universiteter til Beijing for at studere på en af de fire nye kandidatuddannelser ved det nye dansk-kinesiske universitetscenter, Sino-Danish Center for Education and Research (SDC). De danske studerende skal læse sammen med et tilsvarende antal kinesiske studerende. Af de 60 går 18 i gang med kandidatuddannelsen i Innovation Management, som AAU med prof. Olav Jull Sørensen står i spidsen for. Det gælder bl.a. Søren Riise Jensen og Steffen Helledie, der begge i forvejen studerer på AAU. Søren Riise Jensen har tidligere været i praktik i Kina, så for ham var der ingen tvivl, da han øjnede muligheden for at læse sin kandidatuddannelse i Beijing: - Jeg glæder mig til at komme tættere på de mange danske virksomheder, som allerede er etableret i Kina og håber, at vi kan indgå samarbejde om forskellige projekter allerede under studietiden. Det er et aspekt, jeg forventer mig rigtig meget af i forbindelse med studiet, da jeg tror, vi kan lære af og bidrage med rigtig meget til hinanden. For både Steffen og Søren har det dog ikke været let at sige farvel til de vante rammer i Danmark. Når man skal være væk fra familie, kæreste og venner, er det nødvendigt at overveje, om mulighederne i Kina kan opveje afsavnet. For Steffen har det været afgørende at møde forståelse og glæde fra sine nærmeste: - Uddannelsen i Innovation Management fangede straks interessen, specielt fordi jeg på det tidspunkt havde lært at elske Kina og havde set potentialet i det gigantiske marked. Jeg var i forvejen ikke i tvivl om, at jeg skulle finde en kandidatuddannelse med forretningsudvikling, så da det blev kombineret med innovation og et direkte fokus på det kinesiske marked, var valget let! - Min familie og venner synes, det har været en fantastisk beslutning hele vejen igennem og er rigtig glade for det. Jeg har verdens sejeste kæreste, der har været fuld af forståelse for, at jeg blev nødt til at gribe den chance, som jeg føler, at dette studium ville være. Det er aldrig nemt at forklare en person, man holder af, at man skal rejse på den anden side af jorden i to år, men hun har taget det fantastisk og været en god støtte hele vejen igennem. Steffen Helledie har gennem hele sin uddannelse arbejdet med innovation og entreprenørskab og blev i den forbindelse fascineret af Kina som samfund og marked. Og netop muligheden for at blive en del af det kinesiske samfund tiltalte ham, da han skulle vælge uddannelsesretning: Sørens venner og familie syntes først, at to år i Kina var lang tid, men hans studievalg endte dog med at føre spændende muligheder med sig: - Familien skulle nok lige synke meldingen en enkelt gang, men syntes heldigvis sam- tidig, at det var et spændende valg. Nu da den er sunket ind, er der allerede tale om ture til Kina. Når man fortæller om beslutningen til venner, er der mange, der lige skal have den en ekstra gang, når man siger, at det er to år på den anden side af jorden. Nu overvejer flere at pakke kufferten og tage på visit i Beijing. - Det glæder os, at de studerende har vist så stor interesse for vores uddannelse, og vi ser frem til nogle meget spændende år i Kina, siger Olav Jull Sørensen. De studerende vil i tilegne sig teoretisk- og empirisk viden inden for feltet innovationsledelse. Det særlige ved denne uddannelse er, at læringen sker i en kinesisk kontekst, med kinesiske virksomheder, kinesiske undervisere og kinesiske medstuderende. De studerende vil således ruste sig med erfaringer, der er relevante i en international kontekst, her med særlig fokus på Kina. Ifølge den danske direktør for SDC, Hans Gregersen, er det afgørende for fremtidig dansk vækst, at danske studerende prøver kræfter med det globale samfund: - Hvis danske studerende også fremover skal omtales som nogle af de mest innovative og selvstændige studerende, så er det afgørende, at de får udfordret deres talenter og kompetencer globalt. Så set i den optik er der ingen tvivl om, at Steffen og Søren og de 58 andre har foretaget det rigtige valg. Både Steffen og Søren har store forventninger til samarbejdet med nogle af de over 450 danske virksomheder, der er i fuld gang med at etablere sig på det kinesiske marked. Søren anser det for afgørende, at de studerende får praktisk erfaring med sig fra opholdet i Beijing: 19 UGlen 4 · 2012 - Det er min klare forventning, at netop kombinationen af danske og kinesiske studerende kan være med til at skabe et spændende læringsklima, der vil blive udfordrende både fagligt og socialt. Så jeg forestiller mig da også, at det bliver en oplevelse at prøve at bo i en by, der er så meget større end noget andet, jeg har prøvet. Både Steffen Helledie og Søren Riise Jensen er i forvejen studerende på AAU, men det er ikke en forudsætning for optagelse på Innovation Management ved SDC i Kina. Nyt om navne Laborant Lisbeth Wybrandt, her sammen med sektionsleder Kim Lars Ole Bonde er nu både professor på AAU og professor 2 Lambertsen Larsen, Kemi, har været ansat på AAU siden 1990. LISBETH WYBRANDT 40 ÅRS JUBILÆUM På Inst. for Kemi og Bioteknologi fejrede man 1. juni, at kolleger og studerende i 40 år har haft glæde af at samarbejde med laborant Lisbeth Wybrandt. Ordene ”rettidig omhu” blev brugt til at beskrive Lisbeth Wybrandt, selv om Lisbeth med sin ligefremme og direkte facon er langt fra Esplanaden. ”Rettidig omhu” kunne på nordjysk blive til mangel på ligegyldighed – for det er ikke ligegyldigt, om de kemiske analyser er i orden, om de studerendes sikkerhed i laboratoriet er i orden, om projektarbejdet er gennemtænkt, så der er en realistisk chance for, at det vil lykkes – ej heller ligegyldigt, om man trives på arbejdspladsen, og om folk behandles ordentligt. 20 UGlen 4 · 2012 Denne interesse for både arbejdet og arbejdspladsen udmøntede sig i tiden på KU i deltagelse i det fagpolitiske arbejde og arbejde i de styrende organer. PÅ AAU udmøntede interessen sig i en betydelig indsats under opbygningen af sektion for Kemi. Fraværet af ligegyldighed viser sig også uden for arbejdstid, hvor Lisbeth har en særlig evne til bruge de nære muligheder ved fx at involvere sig i filmklub og kor og ved at bruge de kulturelle muligheder, der er givet i Nordjylland. Så fra nuværende og tidligere samarbejdspartnere lyder en stor tak – med ønsket om, at det ikke stopper sådan lige med det samme. HENRIK HALKIER 25 ÅRS JUBILÆUM Professor og institutleder på Kultur og Globale Studier, Henrik Halkier, har netop fejret 25-års jubilæum på AAU. Oprindeligt er Henrik Halkier uddannet cand.mag. i historie og engelsk fra Aarhus Universitet og blev i første omgang tilknyttet uddannelsen i britisk politik og social historie på Aalborg Universitet, hvor han også skrev sin doktordisputats om regional udviklingspolitik i Skotland. De seneste år har primært turisme og regional udvikling haft Henrik Halkiers forskningsmæssige interesse, og i 2006 blev han udnævnt til professor på området. Derudover har han både i videnskabelige artikler og i den brede offentlighed markeret sig som en af de fremmeste forskere inden for turisme i Danmark. Henrik Halkier har i årenes løb også været en af de centrale kræfter i en række internationale projekter, bl.a. TEMPUS – et program om udviklingen af kandidatuddannelser i turisme på tre sibiriske universiteter. Han har ligeledes bestredet en række tillidshverv på AAU, bl.a. som leder af Aalborg Universitets turismeenhed og leder af ph.d.-skolen SPIRIT. I dag er han leder af det tværfaglige Institut for Kultur og Globale Studier. ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole i Oslo. Denne niche inden for musikkens verden førte ham først til et job som gymnasielærer og siden til en karriere som musikproducer, -producent og -journalist ved DR, inden professor mso Inge Nygaard i 1991 headhuntede ham til AAU. Fire år senere takkede Lars Ole Bonde ja til en fast stilling, og som han understregede denne eftermiddag, så har han aldrig fortrudt dette valg. Det hænger uden tvivl også sammen med de mange spændende projekter, som han gennem sine mere end 20 år på AAU har beskæftiget sig med. Her har han særligt markeret sig inden for musikpsykologi, musikpædagogik, musikterapi i rehabilitering og palliativ pleje samt musik og helse, og det har bl.a. mundet ud i ph.d.projektet ”Receptiv musikterapi med cancerpatienter i rehabilitering” fra 2005 og bogen ”A comprehensive guide to music therapy: theory, clinical practice, research, and training”, som han skrev i samarbejde med sine to kolleger, Tony Wigram og Inge Nygaard Pedersen. Denne bog fungerer i dag som grundbog i Musikterapi i flere lande. NY INSTITUTLEDER PÅ INST. FOR MATEMATISKE FAG Institutleder, prof. Henrik Halkier kan fejre 25 års jubilæum på AAU. LARS OLE BONDE NY PROFESSOR PÅ MUSIKTERAPI Lars Ole Bonde er netop tiltrådt som professor på Musikterapi ved Inst. for Kommunikation. Det blev fejret 10. maj med en hel eftermiddag i musikterapiens tegn, hvor seks af Lars Ole Bondes nære kolleger introducerede musikterapi og fagets mange facetter. Til slut overtog dagens hovedperson selv scenen og indviede på underholdende vis publikum i den røde tråd, der har bevæget sig gennem hele hans professionelle liv, nemlig musiklytning. Lektor Søren Højsgaard tiltrådte i januar stillingen som institutleder ved Inst. for Matematiske Fag. Han kommer fra en stilling ved Faculty of Science and Technology ved AU. Han er dog en kendt person på AAU, idet han bl.a. har forsvaret sin ph.d.-afhandling her i 1999. Den nye institutleders forskningsfelt centrerer sig om computational statistics og statistiske problemstillinger inden for biologiske og jordbrugsfaglige områder. Søren Højsgaard, ny institutleder ved Inst. for Matematiske Fag. AAU-professor Frank Fitzek modtog i Den nye professor ved Inst. for Statskundskab, Bjørn Møller, (th) ses her sammen med institutleder Morten Lassen. maj Vodafones Innovationspris 2012. DANMARK I VERDEN OG VERDEN I DANMARK Prof. Frank Fitzek, Mobile Device Group ved Inst. for Elektroniske Systemer, fik 2. maj overrakt Vodafones Innovationspris 2012 på 25.000 euro ved en ceremoni i Dresden. Hvis man ser på oversigten over flyafgange fra Aalborg lufthavn, kan man nogen gange om året finde et fly, der flyver direkte fra Aalborg til Djibouti. Den nyligt tiltrådte professor Bjørn Møller fremsatte ved sin tiltrædelsesforelæsning en undren, foranlediget af en sådan direkte forbindelse mellem Aalborg og Djibouti. Det er tale om en virkelig prestigefyldt pris, idet den kun uddeles én gang om året og fortrinsvis til en forsker i det tysktalende område, som rummer ca. 100 mio. mennesker. AAU-professoren, der stammer fra Tyskland, får prisen for sin banebrydende forskning inden for mobilkommunikation, der skal gøre det muligt for brugere at dele data mellem sig. - Da vi for år tilbage begyndte at forske i user cooperation, at mobiltelefonbrugere i tæt geografisk afstand kan dele data, troede ingen på os, men alligevel fortsatte vi arbejdet. Derfor er denne flotte pris ikke bare en anerkendelse af mit arbejde, men af alt det arbejde, forskere inden for området har gjort, siger Frank Fitzek. Forskningen i user cooperation er begyndt at give resultater. Som omtalt i UGlen 3 har to ph.d.-studerende, som Frank Fitzek er vejleder for, netop åbnet start-up virksomheden Steinwurf. FORNEM ARTIKELPLACERING I en konkurrence med 500 artikler indsendt til den amerikanske konference IEEE ECCE opnåede en artikel, begået af ph.d.-studerende Ke Ma og prof. og vejleder Frede Blaabjerg ved Inst. for Energiteknik, en top tre placering og pris. Konferencen er den mest prestigefyldte inden for elektrisk energiomformning, herunder effektelektronik og vindmøller. Artiklen handler om, hvordan man styrer en vindmølle intelligent, når nettet er lidt ustabilt – en afgørende faktor for at kunne håndtere store mængder vindenergi i et el-net. Forklaringen er, at Danmark deltager i en multilateral indsats mod pirateri i farvandet ud for Somalia, og at man derfor med jævne mellemrum sender mandskab derned for at afløse den fungerende besætning. Dette rejser et nyt spørgsmål. Hvorfor er Danmark med i en sådan indsats? Piratproblemet er ifølge Bjørn Møller ikke så alvorligt, som medierne lader forstå. Der er fx ingen rederier, der har lagt deres skibsruter om af frygt for piraterne. Økonomien vejer stadig mest. En omlægning af ruter vil koste mere end at miste en last i ny og næ – eller at betale løsesum for en besætning. Måske skulle man bare sætte sin lid til markedskræfterne og tro på, at økonomiske incitamenter vil skabe orden i området igen? Så hvorfor bruge statens midler på at bekæmpe pirater? - en indsats som i øvrigt synes lettere meningsløs, når man tænker på, at de tilfangetagne pirater løslades inden for kort tid uden dom eller nogen form for straf, og Danmarks aktie i sagen er desuden meget begrænset. Fx er skibene hos Danmarks store rederi Mærsk oftest indregistreret i andre lande, besætningen er fra Filippinerne, kaptajnen er russisk, fragten er produceret i Kina og typisk på vej til alle andre steder end lige Danmark. - Danmark går med i disse multilaterale indsatser - hvoraf piratbekæmpelse blot er ét af en række eksempler - for at danne stærke internationale alliancer og holde sig på god fod med verdens stormagter. Gode relationer skabes, når en stat støtter op om andre staters internationale bevægelser som at gå med i en krig, man ikke har nogen egentlig interesse i, forklarede Bjørn Møller. Det er sådan, man skaber goodwill for Danmark i internationale sammenhænge. Goodwill er lig med beskyttelse mod en mulig fjende, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt. Og goodwill gør det muligt for selv et lille land som Danmark at få indflydelse i international politik. - Angående indsatsen i Libyen tog vi et skridt i den rigtige retning, selvom vi nok kunne have gjort mere, end vi gjorde. Men indsatsen i Libyen viser, at man i international sammenhæng er ved at få den opfattelse, at andre lande godt kan tillade at blande sig, når en stat groft og systematisk bryder menneskerettighederne over for sit eget folk. Der er tradition for, at enhver stat har suveræn ret til at styre indre anliggender uden indblanding fra det internationale samfund. Nu er der imidlertid tegn på, at det er ved at ændre sig. Det bliver mere og mere acceptabelt at gribe ind, når en stat begår forbrydelser mod sit folk. Bjørn Møller ser dette skift som værende positiv i sit udgangspunkt, men ser også én risiko herved: Når det internationale samfund beslutter sig for at afsætte en stat, hvem skal så bestemme, hvordan en efterfølgende styreform skal formes i dette land? Man kan frygte, at en diktator blot bliver afløst af det internationale samfunds krav om at skabe demokrati efter vestligt forbillede. Det bedste for landet vil naturligvis være, at det selv får lov at bestemme, hvilken styreform der er ønskværdig – og det må resten af verden så leve med. Af Marie Louise Rementorp 21 UGlen 4 · 2012 FITZEK FÅR STOR INNOVATIONSPRIS UNIVERSITAS ALBURGENSIS Professorem David Boje OB SCIENTIAM STUDIAQUE SUA PRAECLARISSIMA PHILOSOPHIAE DOCTOREM PHILOSOPHIAE HONORIS CAUSA CREAVIT Prof. Mie Buhl mso indgår ligesom AAU Profil, prof. Birgitte Holm Sørensen, i forskergruppen ved ILD – Laboratorium for It og Læringsdesign. (Se s. 26) IN URBE ALBURGENSI, DIE XXX MENSIS MAIUS ANNI MMXII Æresdoktor forener smedekunst og den akademiske verden Det er sjældent, at smedehåndværk og kvantefysik bliver nævnt i auditoriet på Kroghstræde 3, men det var præcis, hvad der skete, da dette års æresdoktor på Humaniora blev hædret. Storytelling i organisationer, kvantefysikkens love, traditionelt håndværk og unik kunst smeltede sammen, da David Boje blev hædret som dette års æresdoktor på Humaniora. For dagens hovedperson var det dog ikke kun anerkendelsen af hans livslange akademiske karriere, der glædede ham. - Jeg har været i Danmark fire gange, og hver gang er det som at komme hjem. Jeg har faktisk også danske aner. Min families navn var oprindeligt Bøje, afslører den amerikanske professor, som også så flere kendte ansigter på tilhørerpladserne i auditoriet. I 21 år har David Boje nemlig været en af drivkræfterne bag den populære og velbesøgte konference SCMOI, som flere forskere fra Inst. for Læring og Filosofi også har besøgt. Kunstneren og metallet Men der ventede både de kendte og nye ansigter en anderledes oplevelse denne eftermiddag. For ganske vist har David Boje gennem sine 30 år på amerikanske universiteter – senest på New Mexico State University – opnået international anerkendelse for sit arbejde med at beskrive storytelling og meningsdannelse i organisationer. Men udgangspunktet var denne dag et andet. Gennem de seneste seks år har David Boje nemlig også arbejdet med kunst, baseret på det oprindelige smedehåndværk og svinger ofte hammeren over det varme metal i både sit værksted på sin gård i USA og til middelalderfestivaler. 22 UGlen 4 · 2012 - Jeg er meget optaget af forholdet mellem kunstneren og metallet. Ud fra det har jeg skabt et begreb, som jeg kalder quantum storytelling, forklarer David Boje, som herved henter begreber fra fysikkens verden og den kunstneriske proces ind i arbejdet med at forstå, hvordan vi fortæller historier internt i organisationer i dag, og hvilke mekanismer der ligger til grund for den proces. Kunst og smedehåndværk kan altså sagtens finde deres plads i den akademiske verden. Af Susanne H. Knudsen ”Håber det er muligt med videoskype. Vil jo gerne kunne se dig.” Sådan stod der i mailen fra Mie Buhl, professor siden november med arbejdsstation på AAU Cph, da interviewet skulle aftales. Hvorfor det var et naturligt ønske, blev umiddelbart klart ved interviewets start: Mie Buhl forsker bl.a. i telepresence, dvs. hun udforsker lærerens rolle, når medier som skype og video med læreren som hovedaktør indgår på forskellig vis i undervisningen. - Det drejer sig om det didaktiske aspekt i forhold til instrumentalisering. Det er interessant og vigtigt at finde ud af, både hvordan elever/studerende og underviserne selv oplever det, da det jo er et undervisningsmiddel, som benyttes mere og mere. Læreren står i en ny rolle, er performer, hvordan opleves det – hvad sker der med en, når man ser sig selv på video? Hvordan reagerer de underviste på, at lærerne er på ’tv’ og ikke direkte foran dem - er det som at se tv hjemme i stuen – og skal underviserne være lige så gode som dem på tv? Hvad med alt det uden om det talte sprog som mimik og gestik, som vi ved, har stor betydning, når vi kommunikerer direkte – kan det videregives på skærm? Kan man opnå samme engagement, som hvis man er fysisk til stede? - For at blive klogere på området har jeg bl.a. lavet og afprøvet forskellige undervisningsdesign on location og i laboratoriet, fx i forhold til, hvor professionelt det skal være. Og her lyder modtagernes konklusion, at det ikke skal være professionelt som på tv, som jo også vil kræve optagelse på forhånd. Lærerne skal altså ikke repetere, hvordan man agerer der, men telepresence kræver sin egen form, som bl.a. sikrer, at underviseren finder sig godt til rette i situationen. For tiden samarbejder jeg med ILD-kollegerne Karin Levinsen og Rikke Ørngreen i partnerskab med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium om et projekt, der hedder Telepresence som didaktisk praksis. Her undersøger vi, hvordan musikinstrumentundervisning på højeste uddannelsesni- Helst via videoskype Prof. Mie Buhl, der bl.a. forsker i brug af skype i undervisningen, er her selv skypegengivet. Er det afgørende for læring via skype, Af Alice Bonde i hvor god kvalitet og hvordan skyperen fremtræder? veau kan udvikles når det foregår over distancen via videokonference, forklarer Mie Buhl, hvis forskning centrerer sig om visuel kultur, medier og it. I særdeleshed med fokus på multimodalitet, dvs. brug af billede, tekst, lyd, speak og narrative forløb i undervisningen. Eksemplificeret i artikeltitler som New teacher functions in cyberspace og Video as a means for academic improvement of a profession. Specifikke fagdesign Selv om Mie Buhl er ny i forhold til ansættelse på Aalborg Universitet, er hun ikke ukendt med universitetet, idet hun i en årrække har undervist på modulet IKT og didaktisk design på masteruddannelsen IKT og Læring, kendt som MIL-uddannelsen. Den udbydes i fællesskab af AU, CBS og AAU, og senest på valgmodulet multimodalitet og didaktisk design. - På tilsvarende vis er der lavet moduler til foreløbig de øvrige nævnte fag. Vi ønsker således at ruste deltagerne i forhold til at bruge det multimodale læringsrum. Derfor bliver det meget spændende at se, hvordan målgruppen, som er grundskolelærere, seminarielærer og andre undervisere og formidlere, tager imod dette nye tilbud, siger Mie Buhl. Da Mie Buhl har været med siden ikt’s seriøse indtog i pædagogikken primo 90’erne, kan hun registrere, at mens indstillingen i de første mange år i den pædagogiske verden var karakteriseret ved et enten/eller, har den nu ændret sig til et både/og, hvor de fleste undervisere og formidlere bruger mulighederne didaktisk i tiltagende omfang. Samtidig med, at antallet af ikt-muligheder stiger, drejer det sig forskningsmæssigt om at følge med i og finde ud af, hvad strømmen af muligheder medfører set i et didaktisk perspektiv. - Vi kan lære geografi ved at se på kort, ved at inddrage google earth, ved at gå ud i terrænet med gps. Facebook og blogs gør, at eleverne ikke behøver at være i samme klasselokale for at arbejde sammen. Computeren bruges til at udvikle et projektemne på en blog eller lave små produktioner med billeder, tekst og lyd. Læreren underviser på smartboards, interaktive tavler, der har touchscreen, internetadgang og en række andre digitale funktioner. Undervisningsformen er således konstant ’on the move’, bevæget af den teknologiske udvikling, hvor den mobile teknologi er en af de seneste udfordringer, smartboards en anden. Derfor er det ikke blot interessant, men også uhyre vigtigt at undersøge it og fagområder grundforskningsmæssigt for at finde ud af, hvad der dur, og til hvad og hvorfor. Dette gælder i såvel grundskolen som i de videregående uddannelser. Hvordan sikrer vi, at de, der skal lære og forstå noget, får mulighederne herfor præsenteret på en hensigtsmæssig måde, slutter den nye AAU-professor. Lykkedes det at skype? Og hvordan gik det så med at videoskype, som var interviewerens første forsøg udi genren (bortset fra bedsteforældreskyping). Ja, hun havde så travlt med at lytte, forstå og notere, at hun først sent registrerede, at ’offeret’ hele tiden sad med blikket skråt nedad – billedet havde frosset sig fast på Aalborgsiden. Var det sket i en undervisningssituation, ville de studerende nok have protesteret langt tidligere. Eller ville de også have overset det, så længe det talte ord var så levende? Vil du vide mere … www.evu.aau.dk/master/mil/ 23 UGlen 4 · 2012 Undervisningen ’on the move’ - Som noget nyt og meget spændende udbyder vi her fra efteråret en række valgfrie moduler på MIL-uddannelsen, rettet fagspecifikt mod dansk, engelsk, matematik, naturfag, religion og billedkunst, hvor det enkelte fag sættes i forhold til ikt og didaktisk design. Jeg har en uddannelsesbaggrund inden for billedkunst, og derfor har jeg en særlig aktie i det forløb. Vi tager udgangspunkt i billedkunstfagets centrale kundskabsog færdighedsområder, og de studerende vil få både en læringsteoretisk og fagdidaktisk tilgang til anvendelsen af ikt i visuelle læreprocesser med vægt på, hvorledes ikt kan facilitere og kvalificere billeder og visualiseringer i undervisnings- og læringssammenhænge. AAU Alumnestafetten sendt til … …Lisbeth Bech Poulsen I hvor høj grad drager du nytte af din uddannelse i dit daglige arbejde? Min bachelor i Politik & Administration og min kandidatgrad i Udvikling & Internationale Forhold er selvfølgelig brugbare i forhold til det at være medlem af folketinget. Som EU- og Udviklingsordfører har min uddannelses internationale sigte selvfølgelig stor relevans. 24 UGlen 4 · 2012 Fortæl om en typisk arbejdsdag for dig. På samme tid er hvervet som folketingsmedlem uforudsigeligt, men også struktureret med faste opgaver. Der er faste møder hver uge i udvalgene, jeg sidder i, med ”mine” ministre, med folketingsgruppen, med interessenter og lobbyister, og der er ordførertaler i folketingssalen samt afstemninger. Samtidig sætter medierne eller andre en dagsorden, jeg skal forholde mig til her og nu. Selvom kalenderen er tætpakket flere måneder frem, kan man med få timers eller minutters varsel skulle i tv, radio eller interviewes til aviserne. I løbet af dagen får jeg også opkald eller e-mails fra almindelige borgere, der har et spørgsmål eller en kommentar til mit arbejde. En typisk dag fra min kalender: Gruppemøde kl. 8, derefter 1. behandling af L108, forhandle udligningsreform, kommunalordførermøde med Margrethe Vestager, møde med kvindelige parlamentarikere fra Uganda, møde med KL-formand, aftenmøde med Christine Antorini om ungdomsuddannelser. Indimellem skriver jeg et indlæg til MetroXpress, hvor jeg har en klumme, og tjekker de par hundrede mails, der tikker ind i løbet af en dag. Min akademiske praktikant er uundværlig og hjælper mig med kalenderstyring, taler, indlæg og laver en dagsmappe. Den får jeg med hjem, når jeg går, og det er papirer til næste dags møder. Hvor tæt er dit hidtidige karriereforløb på de karriereforestillinger, du havde under dit studium? Det var først i slutningen af mit studium, at jeg for alvor blev politisk aktiv og folketingskandidat. I hvor høj grad bruger du de kompetencer, som gruppe- og projektarbejdet har givet dig i dit nuværende job? Dem bruger jeg rigtig meget, både i folketingsgruppen, hvor samarbejde er i højsædet, og også i forhandlingssituationer, hvor man bliver nødt til at komme hinanden i møde. Kan du huske nogen spændende projekter eller samarbejdsvirksomheder fra studietiden? På min kandidatuddannelse skrev vi nogle projekter om international handel og de såkaldte sweatshops, og hvordan den globale arbejdsdeling og økonomi fungerer – det kommer mig rigtig meget til gode nu i forhold til mine EU- og udviklingsordførerskaber. Beskriv en god oplevelse, du havde med gruppen ud over det faglige. Nogle af mine bedste venner i dag er mennesker, jeg har skrevet projekter med. I de projektgrupper, jeg har været en del af, har det sociale også været rigtig vigtig, fordi man bruger så utrolig meget tid sammen. Det/de bedste minder fra AAU? Jeg var studieaktiv i Studentersamfundet, hvor jeg var næstformand i 20062007, det var rigtig sjovt og lærerigt. Jeg nød i det hele taget min studietid, både socialt og fagligt. Jeg var også frivillig i en række organisationer, det har givet mig meget. Er der en underviser, du specielt husker fra din AAU-tid? – og hvorfor? Jeg synes, jeg har haft så mange rigtig gode undervisere, specielt tænker jeg på Jørgen Goul Andersen og Poul Thøis Madsen. BLÅ BOG for Lisbeth Bech Poulsen Job: Folketingsmedlem (SF) Tidligere job: Akademisk medarbejder, SEA, AAU Uddannelse på AAU: Cand.scient.soc. Development & International Relations Dimissionsår: 2009 Fødeby: Sønderborg Fødeår: 1982 Hvilke emner/foredragsholdere kunne få dig til at komme en halv eller en hel dag til ”Livslang Læring” i august? Den økonomiske krise i Europa og vejen ud af krisen kunne være et spændende emne eller omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi. Hvor har du dit faglige netværk fra – hvor meget af det stammer fra studietiden? Rigtig mange fra studietiden, men også fra mit frivillige og politiske arbejde. Det gode ved netværk er, at det kan blive ved med at udvide sig som ringe i vandet, fordi man lærer nye at kende gennem dem, man kender i forvejen. Jeg hørte fx om en ledig stilling (mit tidligere job) via en bror til en veninde, som jeg lærte at kende på de studerendes blad, Agenda. Hvad er dine fremtidsdrømme? Jeg brænder for politik og vil gerne fortsætte med det på den ene eller anden måde. Man kan lave politisk arbejde på mange måder udover at sidde i Folketinget. Jeg kunne også godt tænke mig på et tidspunkt at arbejde i en international organisation og arbejde med noget af det, jeg har studeret. Kan du kort give en begrundelse af, hvorfor du har valgt at pege på den næste alumne. Søren Herping – fordi han har taget skridtet fra en akademisk karriere (ph.d. på AAU) til et job som embedsmand. Jeg er interesseret i at høre hvorfor. Om alumnestafetten: De holdninger mv., der kommer til udtryk i portrættet, tilhører udelukkende den portrætterede alumne. AAU og Alumneforeningen Kandidatnet deler derfor ikke nødvendigvis disse holdninger. Meld dig gratis ind i alumneforeningen Kandidatnet på www.kandidatnet.aau.dk. Alumnekoordinator for Kandidatnet, Sandra L.G. Rytter, havde en stand ved Årsfest og Doktorpromovering den 13. april. Af Sandra L.G. Rytter, Karrierecentret Top-kandidater tilbage på AAU Hvad har Kristian Thulesen Dahl, Frank Jensen og en række fremtrædende direktører fra større offentlige og private virksomheder til fælles? De er alle uddannet fra Aalborg Universitet - og så har de sagt ja til at være med til at genskabe kontakten mellem AAU og de ca. 30.000 kandidater, der er uddannet herfra siden 1974. Derfor mødtes de for nylig på Studenterhuset i Aalborg for at drøfte, hvordan man kan løfte opgaven. Inger Askehave, prorektor og næstformand for Kandidatnet: - På Aalborg Universitet er vi meget interesserede i at bevare kontakten til vores studerende, efter de forlader stedet med et eksamensbevis i hånden. Det giver os mulighed for at følge dem fremover og få en idé om, hvor godt vores uddannelser matcher forventninger fra erhvervslivet. Vi tænker samtidig på kandidaterne som ambassadører for universitetet og vil meget gerne samarbejde med dem, fx omkring forskningssamarbejde, studenterprojekter, gæsteundervisning og efterog videreuddannelse. Særlig forening for AAU’s kandidater AAU har gennem længere tid arbejdet med at opbygge en alumneforening for alle, der er uddannet fra AAU. Indtil videre har 6.000 medlemmer fundet vej til Kandidatnet, som initiativet er blevet døbt. Kandidatnet er forankret hos AAU’s Karrierecenter. Her arbejder man løbende på at opbygge gode relationer til de tidligere studerende (alumnerne) gennem bl.a. en mentorordning og særlige alumnearrangementer samt ved løbende at udsende nyheder om de seneste aktiviteter på AAU. Et andet af foreningens initiativer er etableringen af Den Rådgivende Komité. Her har Kandidatnet inviteret alumner som Frank Jensen, Kristian Thulesen Dahl samt fremtrædende erhvervsfolk til at hjælpe med at sætte fokus på, hvorfor kandidater fra AAU kan noget helt særligt. Noget af det, der kendetegner kandidater fra AAU, er netop deres erfaring med gruppearbejde og det at arbejde problemorienteret. Generelt er medlemmerne af Den Rådgivende Komité enige om, at kandidater fra AAU er klædt særligt godt på til at imødekomme erhvervslivets behov. De lærer at arbejde problemorienteret og i team, og det gør dem attraktive for arbejdsgiverne. Fakta: Medlemmerne af Kandidatnets Rådgivende Komité, fra v., Jacob Møller Knudsen, direktør, CUBIC-Modulsystem A/S, Jesper Hosbond Jensen, direktør, Thisted Kommune, Frank Jensen, overborgmester Københavns Kommune, Lars Bonderup Bjørn, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet, Jes Lunde, børne – familiedirektør, Børne og Familieforvaltningen, Frederikshavn Kommune, Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Corporate Communication, Grundfos, Kristian Thulesen Dahl, medlem af Folketinget. Komiteen omfatter også Jan Gerhardt, direktør, Handels- og Udlandsområdet, Spar Nord Bank A/S, og Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland, begge fraværende ved optagelsen. Foto: Lars Horn, Baghuset. ❙ Kandidatnet er et netværk for alle, der er uddannet fra Aalborg Universitet. ❙ Kandidatnet har pt. 6000 medlemmer ❙ Læs mere på www.kandidatnet.aau.dk. 25 UGlen 4 · 2012 Frank Jensen, overborgmester, Københavns Kommune: - Kandidater fra AAU kan noget helt specielt, når det kommer til at arbejde i team og løse komplicerede problemer. De har evner, der i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet i dag, både i den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Jo stærkere netværket og fællesskabet er mellem alle, der er uddannet fra AAU, jo mere vil denne særlige arbejdsform også vinde indpas og anerkendelse overalt. AAU-profil UGlens artikelserie, AAU-profil, foregår på den måde, at UGlens aktuelle AAU-profil sender redaktøren videre for at interviewe den AAU’er - det være sig VIP eller TAP -, som profilen ønsker præsenteret. AAU-profilen er denne gang prof. Birgitte Holm Sørensen, leder af det nye ForskningsLab - It og Lærings Design (ILD) ved Inst. for Læring og Filosofi med adresse på AAU Cph. Ønsket af chefkonsulent Lone Stoustrup fra samme institut, som er spændt på, hvordan gruppen vil berige uddannelsessiden. Vild med at udforske børn og unges læring med it Prof. Birgitte Holm Sørensen leder den 15 mands store forskningsgruppe inden for it, læring og didaktik, der er samlet i ForskningsLab: It og LæringsDesign (ILD), som blev indviet i april og holder til ved Aalborg Universitet Cph. - Vores fokus ligger på it, læring og didaktik i grundskolen og de videregående uddannelser i forhold til at arbejde med nye læringsformer, multimodalitet og interaktion i teknologiintensive læringsmiljøer. Det vurderer vi er helt centralt i forhold til innovation af uddannelsessektoren – og i øvrigt også i relation til uddannelser i virksomheder og andre organisationer. Vi arbejder dels grundvidenskabeligt, dels med aktionsog praksisforskning i samarbejde med eksterne partnere, det være sig folkeskoler, university colleges og kommuner, forklarer Birgitte Holm Sørensen. Fokusfeltet passer ualmindeligt godt med Birgittes eget forskningsfelt, som er it og læring i forhold til børn og unge i og uden for skolen. Eksemplificeret af forsk- 26 UGlen 4 · 2012 UDDANNELSE OG KARRIERE ❙ ❙ ❙ ❙ ❙ ❙ ❙ ❙ ❙ Lærer i 1970 Cand.pæd.pæd. i 1988 Ph.d. i 1995 Leder af forskningsprogrammet ”Medier og IT i Læringsperspektiv”, DPU, i 2001 Professor i it, medier og læring ved DPU, Aarhus Universitet, 2005 Formand for Medierådet for Børn og Unge, 2007 Treårigt medlemskab af Vetenskapsrådet i Sverige fra 2007 Medlem af it-rådgivningsgruppen for Børn og undervisningsminister Christine Antorini, 2011 Professor ved Inst. for Læring og Filosofi, AAU, 2011. ningsprojekter som ”Serious Games on the Global Market Place”, ”Medier og it i nye læringsmiljøer”, ”Børns opvækst med interaktive medier – i et fremtidsperspektiv” og ”Medier på begyndertrinnet”. Og når hun først begynder at tale herom, mærkes hendes begejstring og engagementet helt fra København til Aalborg. - Grundskolen er det sted i undervisningsverdenen, som først er udfordret af it i forhold til læring. En nylig svensk undersøgelse viser, at mens børn for 5 år siden fik deres internetdebut som 9-årige, sker det i dag som 5-årige. Selv børn under 2 år bruger touch screen, dvs. børn får tidligere og tidligere omgang med digitale medier. Derfor vil de også bruge medierne i skolen, og det betyder, lærerne skal have høje kompetencer inden for området. - Vi har især fulgt skoler, som har været langt fremme på det teknologiske felt, og lige nu har vi et projekt på to folkeskoler, hvor hvert barn har fået en netbook. Her følger vi, hvordan de bruger dem i alle fag, og det er utrolig spændende. - Selv om projektet ikke er afsluttet, kan vi allerede nu se, at netbooks udvikler både børnenes it-kompetencer og styrker deres faglige kompetencer. Når børnene på begyndertrinnet fx er produktive med at lave en billedserie og skal forklare den i skrift, får de brug for ord med et langt højere lix-tal end det, som findes i de traditionelle lærebøger på dette trin. Der findes mange digitalt baserede hjælpefunktioner. De kan selv søge den hjælp, de har brug for hertil, gennem stave- og andre hjælpefunktioner. De kan trykke på ordet, få det læst op etc. Det betyder, at det enkelte barn selv kan nå langt rent fagligt med de mange hjælpefunktioner og dermed støttes i sin læring lige netop der, hvor barnet står fagligt. Vi ved, at en læsebog kun rammer meget få børns niveau, men i nogle klasser skal alle elever alligevel ’døje’ med den samme. - Teknologien kan også støtte den krævede differentierede undervisning. Der findes en lang række free ware og open source-produkter, som lærerne kan bruge. De digitale medier giver børnene mulighed for at være meget mere produktive og selvstændige, og det fremmer lysten til at lære. De bruger fx blogs og chatrum, når de skal løse en opgave. I sprogundervisningen kan de skype med børn fra det pågældende sprogområde, og så føles det meget mere naturligt at tale sproget, end når det er med sidemanden. De gør sig mere umage. - Vi kan klart se, at hvor de selv producerer, stiger læringskurven. Fx når de laver en photostory og indtaler deres speak, kan de høre, at de skal øve sig mere, for at det lyder bedre. Børnene drives frem af lyst til at præstere bedre og hæver således deres niveau, forklarer Birgitte. Forskningsprojektet om brugen af netbook på begyndertrin er et eksempel på aktionsforskning, som ILD også benytter. Her udvikler man et forløb, observerer, hvad der foregår, og omsætter det til forskning. Det sker i et samarbejde mellem lærer og forsker og er i særdeleshed velegnet, når et læringsmiddel skal prøves af. Birgitte Holm Sørensen forsker i børn og unges læring via it. Af Alice Bonde På spørgsmålet, om de ældre lærere er et problem i forhold til at benytte it-medierne i undervisningen, svarer Birgitte, at lærernes problem ikke er alders-, men uddannelsesbetinget. Bl.a. derfor har gruppen omkring masteruddannelsen IKT og Læring/MIL, som AAU deltager i, udviklet en række fagspecifikke moduler om it og didaktik med start til efteråret for at give lærere og andre formidlere en uddannelsesmulighed. (Se s. 23) ILD-folkene har endvidere haft uhyre travlt med at udvikle og planlægge en ny kandidatuddannelse, It, læring og organisatorisk omstilling, som går i luften 1. september. Faggloser Inden for området støder man igen og igen på begreber som design og multimodalitet, og Birgitte bliver i samtalens forløb bedt om at forklare dem kort. - For de fleste hænger ordet design sammen med arkitektur og produkter, men på det didaktiske område bruger vi ordet i dag. Her dækker det over den proces, hvor man designer for læring, altså hvor der sættes mål, udvælges indhold og læringsressourcer samt tilrettelægges. Og hvad angår multimodalitet, drejer det sig om, at de digitale mediers mange forskellige udtryksformer og funktionaliteter kan kobles på mange måder. Ved at gøre det åbner man for mange læringstilgange og -potentialer, siger Birgitte. International betydning Også internationalt forventes det nye lab at gøre sig bemærket, hvor man inden for den internationale ikt- og læringsforskning taler om en særlig humanvidenskabelig/skandinavisk tradition. - Det drejer sig bl.a. om vores tilgang med at arbejde projektorienteret, og her har AAU jo en lang tradition, som gradvist er nedsivet til ungdomsuddannelserne og folkeskolen. Når eleverne således selv designer deres læreproces og udfører den, udvikles deres selvstændighed, engagement og evne til at tage initiativ. Det fremmer kreativitet og innovation, som er samfundsnyttige kompetencer. Det kommer de flyvende helt fra Singapore for at lære mere om. Vi kan så mødes med dem i luftrummet og finde ud af, hvordan de opnår så gode resultater i Pisa-testene, slutter den nye AAU-professor med et godt grin. Næste AAU-profil … … skal være studiekoordinator Stine Vejen Jensen, Inst. for Kommunikation. Hun er ny koordinator på masteruddannelsen IKT og Læring og har været fantastisk hurtig til at sætte sig ind i arbejdet. Prof. Birgitte Holm Sørensen i gang med at fortælle om visionerne for ForskningsLab - It og Læ-ringsDesign (ILD) ved indvielsen heraf. FRA AU TIL AAU Størstedelen af ILD-gruppen er kommet til AAU siden november og hen over foråret fra Institut for Uddannelse og pædagogik, som hører under Aarhus Universitet. Her betød en organisationsændring, at forskningsgruppen mod sit ønske ville blive geografisk splittet. Derfor kontaktede gruppen AAU med henblik på at undersøge mulighederne for at fortsætte som en samlet forskningsgruppe her, og det er nu en realitet. Herom sagde dekan Lone DirckinckHolmfeld ved indvielsen af ILD: - Der er tale om en forskergruppe, som er opbygget gennem mange år, og som har udviklet en unik forskningstilgang til studiet af relationerne mellem ikt og digitale medier, læring og didaktik. Den passer vældigt godt sammen med den forskning, som i øvrigt foregår især på HUM – både i AAU-Cph og i AAU-Aalborg. De helt tætte forskningssamarbejdspartnere er naturligvis e-learning lab i Aalborg og ikt-lærings- og designmiljøet i Esbjerg. Men derudover er der masser af potentielle samarbejdstråde til øvrige forskningsgrupper, som arbejder med læring og humanistisk informatik, og den mere teknologiorienterede forskning på fx Medialogi og Art & Technology. - Foruden forskning står for /bidrager forskningsgruppen særligt til to af vores uddannelser, cand.it i It, læring og organisatorisk omstilling og Master i IKT og Læring, som foruden at være en masteruddannelse også er et forskningskollektiv, som drives i fællesskab mellem forskere fra AU, RUC, CBS og fra AAU ILDgruppen og e-Learning Lab. Derudover vil ILD naturligvis bidrage til beslægtede uddannelser, som humanistisk informatik, læring og forandringsprocesser mv. 27 UGlen 4 · 2012 Uddannelse afgørende for brug AAU NYT Teknisk chef Keld Tolbod fortalte om den fysiske ud- og Birgitte Possing har til nytår siddet i de maksimale ombygning på mødet i juni sidste år og var hidkaldt igen 8 år i AAU’s bestyrelse, og derfor skal der findes en især af hensyn til de nye medlemmer. ny kandidat. TILFREDSE REVISORER Fra bestyrelsesmødet 23. april Mødet drejede sig i høj grad om penge: Dem universitetet har brugt, har sparet op og planlægger at bruge, samt revisionen af universitetets forvaltning af dem, foretaget både af institutionsrevisor og rigsrevisionen. 28 UGlen 4 · 2012 Revisionsprotokollatet med en blank revisionspåtegning blev underskrevet af bestyrelsen efter gennemgang ved Michael Stenskrog og Henrik Kragh, Pricewaterhouse Coopers/PwC. Revisorerne finder, at AAU er kommet rigtig langt i forhold til økonomistyring, og når økonomistyringsprojektet er implementeret fuldt ud med budgetsystem og den decentrale forankring – og det forventes at ske i år – har AAU fået et rigtig godt redskab at styre efter. Revisor vurderede, at universitetet har tilfredsstillende kompenserende kontroller, hvor der mangler funktionsadskillelse. Endvidere påpegede revisor, at det er vigtigt, at fremlejeaftalerne i Sydhavnen er klare. Rigsrevisionen, repræsenteret ved Lars Tang og Lisbeth Hansen, havde ikke yderligere at tilføje ud over tilslutning til PwC’s bemærkninger. Lars Tang fremhævede, at Rigsrevisionen havde været meget tilfreds med samarbejdet med Økonomiafdelingen og PwC. Han roste desuden årsrapporten med særlig fremhævelse af målrapporteringen. Fra budgetunderskud til resultatoverskud Bestyrelsen godkendte som næste punkt årsrapport 2011 efter rektors gennemgang. AAU sluttede regnskabsåret med et overskud på 70,7 mio. kr. mod et budgetteret underskud på -11,6 mio. kr. Som rektor formulerede det, har udgifterne haft svært ved at følge med indtægterne. En væsentlig årsag hertil er, at det store optag af studerende medfører ansættelse af VIP’er og ekstra lejemål, og dette er en længere proces. Årets omsætning har været på ca. 2,2 mia. kr., og AAU’s egenkapital er ca. 388 mio. kr. Byggestart til Bioteknologi forventes til oktober med ibrugtagning om to somre. Bestyrelsen udtrykte ligeledes stor tilfredshed med årsrapporten, der blev karakteriseret som både flot, overbliksgivende og informerende. Samtidig ønsker bestyrelsen, at dens strategiske emner, fx ligestilling og internationalisering, indgår i alle fakultetsbeskrivelserne. Bestyrelsen ønskede, at bæredygtighed i nybyggeri fremover tænkes ind i strategien. Den godkendte i øvrigt indstillingen om at starte en programmering og udarbejdelse af projektforslag af nybyggeri til Inst. for Energiteknik på campus i Sdr. Tranders og af nybyggeri på campus Esbjerg i forbindelse med den planlagte laboratorierenovering. Disse tre første mødepunkter var lukkede, men umiddelbart efter mødet er bilagene offentliggjort, se www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse. Eksterne bestyrelsesmedlemmer Også AAU’s investeringspolitik og budgetprincipperne for 2013, som svarer til dem for 2012, blev stemplet godkendt af bestyrelsen. Status for den fysiske udbygning Af hensyn til de mange nye bestyrelsesmedlemmer var Keld Toldbod og Marianne Hagbarth fra Teknisk Forvaltning hidkaldt for at give en status på den fysiske udbygning. Generelt er udbygningsprocessen blevet forsinket med et år, da Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ønskede at få afdækket universitetets behov inden igangsætning. Behovet viste sig at være endnu større, end Aalborg Universitet først havde estimeret. Fra 2008-2010 har AAU haft en omsætningsstigning på 17 %, men kun en arealstigning på 3 %. Det betyder, at arealet er reduceret med 1,3 m2 pr. STÅ. og med 7,3 m2 pr. medarbejderårsværk. AAU’s fortsatte vækst betyder, at AAU har en akut og ikke helt nem opgave med at finde egnede ledige lokaler i Aalborg Midtby samt i Sønder Tranders. Universitetet har nemlig allerede sidste år udtømt mange af mulighederne. Endvidere er det nødvendigt at udvide planerne for den fysiske udbygning. Laboratorierenoveringen er i fuld gang på Fibigerstræde for Mekanik og Produktion, som ifølge planen er færdig her i juni. Bestyrelsen godkendte en ændring i valgreglerne i forhold til valg af VIP-repræsentanter til bestyrelsen, som betyder, at der vælges én fra de ’våde’ fakulteter (TEKNAT & SUND) og én fra de ’tørre’ fakulteter (HUM & SAMF). Lars Bonderup Bjørn blev genudpeget som bestyrelsesmedlem for en ny 4-årig periode. Desuden drøftede bestyrelsen kriterier for udpegning af nyt eksternt medlem til erstatning for Birgitte Possing, der fratræder med udgangen af 2012. Bestyrelsen besluttede at følge de endnu ikke godkendte vedtægter. Derfor er der lavet et opslag med de vedtagne kriterier, så folk uden for bestyrelsen nu får mulighed for at foreslå kandidater. Opslagets fulde ordlyd kan ses på www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse/Forslag+til+ny +kandidat+til+Aalborg+Universitets+bestyrelse/ FORSLAG TIL NY KANDIDAT TIL AAU’S BESTYRELSE Aalborg Universitets bestyrelse skal have et nyt bestyrelsesmedlem. Derfor indkaldes forslag til en ny kandidat, og da der er tale om et eksternt medlem, må kandidaten ikke være ansat eller studerende på AAU. Bestyrelsesposten skal besættes i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2016 (med mulighed for genudpegning for en 4-årig periode). Kandidatens kvalifikationer I forbindelse med udvælgelsen af den mest kvalificerede, eksterne kandidat, vil der blive lagt vægt på følgende kriterier, som er fastsat af bestyrelsen i overensstemmelse med de krav, der indeholdes i universitetsloven samt universitetets vedtægt: Foto: Patruljevogn og politiets jakker. www.politi.dk. Aalborg Universitet ligger nr. 67 blandt de 100 bedste Det nye samarbejde mellem SAMF og Rigspolitiet omfatter bl.a. pædagogisk og faglig universiteter under 50 år i verden iflg. THE. kompetenceudvikling af undervisere på Politiskolen. Aalborg Universitet lægger stor vægt på ligestilling i bestyrelsens kønsfordeling, og der modtages gerne forslag til kandidater af begge køn. Indsendelse af forslag til kandidater Enhver kan indsende begrundede forslag til kvalificerede kandidater, bilagt kandidaternes CV og kontaktinformationer. Forslagene skal være universitetet i hænde senest 3. september 2012 og sendes til: Aalborg Universitet, Ledelsessekretariatet, Fredrik Bajers Vej 5, 9220 Aalborg Ø Bestyrelsen vil herefter foretage en vurdering af de foreslåede kandidater og indstille én af disse til nærmere godkendelse hos AAU’s udpegningsorgan. Dette organ består af AAU’s bestyrelsesformand samt to personer udpeget af hhv. AAU’s alumneforening Kandidatnet og den europæiske sammenslutning af innovative universiteter, ECIU. AAU I TOP 100 PÅ THE’S LISTE OVER VERDENS BEDSTE YNGRE UNIVERSITETER På den spritnye liste fra Times Higher Education/THE over verdens bedste unge universiteter er AAU rykket ind i top 100 med en ranking som nummer 67. Listen definerer ’unge universiteter’ som universiteter, der har en alder på under 50 år. Den nye liste over verdens unge universiteter komplementerer THE World University Rankings over verdens bedste universiteter uanset alder som offentliggøres hvert efterår. Her var AAU i efteråret 2011 nummer 362. Rektor ser den nye liste med unge universiteter som et spændende og ikke mindst fair tiltag: - Jeg synes på en måde, at vi konkurrerer på mere lige vilkår her, end når vi dyster med universiteter med flere hundrede år på bagen. Det er klart, at med deres netværk samt selve kendskabet hos forskere og erhvervsliv til de gamle universiteter kan vi ikke direkte konkurrere. Vi har med en alder på knap 40 år en helt anden historik, som bedre kommer til sin ret på den nye liste. - Man skal også gøre sig klart, at rankinglister i høj grad bliver brugt som en rådgiver til fx forældre og arbejdsgivere om, på hvilke universiteter der er prestige og renomme i at have et eksamensbevis fra. - Aalborg Universitet har en ambition om at være blandt de 5 % bedste universiteter i verden. Med en bestand på ca. 12.000 universiteter i verden, fratrukket college-universiteterne, er vi med en plads som nr. 362 nede blandt de 3 % bedste. Det er jeg foreløbig meget tilfreds med, og jeg er også temmelig sikker på, at vi med vores nuværende fremdrift vil avancere yderligere på begge lister i de kommende år, slutter rektor. OMFATTENDE SAMARBEJDE MED RIGSPOLITIET En omfattende partnerskabsaftale er netop faldet på plads mellem Rigspolitiet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Partnerskabet har fokus på fælles videnudvikling og -deling på det politividenskabelige område. I praksis viser det sig i et tæt samarbejde om uddannelse, udviklingsprojekter, evaluering og forskning. Den brede partnerskabsaftale udspringer af samarbejdet mellem parterne omkring etableringen af en masteruddannelse i politividenskab og en kandidatuddannelse i kriminologi - begge udbydes fra 2013. Herigennem opstod interessen for også at opbygge et politividenskabeligt forskningsmiljø i Danmark - gerne med base på AAU-Cph. Partnerskabsaftalen kommer organisatorisk til at være forankret på Inst. for Statskundskab, som har lagt en ambitiøs plan for udvikling af et politividenskabe- ligt forskningscenter, der skal samarbejde med forskningsmiljøer internt på AAU samt med miljøer på andre danske og udenlandske universiteter. Rigspolitiets Videncenter varetager og koordinerer allerede i dag en bred vifte af formidling, udvikling og projekter inden for det politifaglige område, men ønsker fremadrettet i højere grad at arbejde analytisk og videnbaseret. Der er derfor stor fokus internt i politiet på etableringen og opbygningen af forsknings- og udviklingsmiljøer, der kan understøtte denne udvikling. I praksis kommer dette bl.a. til udtryk gennem samarbejdet med AAU, som på nuværende tidspunkt er i dialog med politiet om flere relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter. Partnerskabet kommer desuden til at omfatte ❙ Gensidig brug af undervisere, hvor det er fagligt relevant ❙ Bistand til evalueringsopgaver hos politiet - evt. i form af studenterprojekter ❙ Pædagogisk og faglig kompetenceudvikling af undervisere på Politiskolen ❙ U dvikling af biblioteksdriften på Rigspolitiets Videncenter ❙ V urdering af merit- og crossover-mulighederne fra Politiskolens professionsuddannelse i politividenskab til AAU’s uddannelser. MED I NETVÆRKET EUNIVERCITIES Aalborg Universitet er med i et nyt internationalt netværkssamarbejde kaldet EUniverCities. Netværket sætter fokus på samarbejde mellem universitet og by, og det er derfor en forudsætning, at universitetet og den pågældende by (kommune) er medlemmer sammen. Der er tale om byer på størrelse med Aalborg, og følgende byer er med: Aachen, Ghent, Delft, Lausanne, Lviv, Trondheim, Tampere og Varna. Netværket er en platform til at dele viden og få ideer til, hvordan man kan organisere et samarbejde om at skabe en god studieby. 2007 29 UGlen 4 · 2012 ❙ Kandidaten skal have baggrund fra en kulturinstitution og/eller en humanistisk baggrund ❙ Kandidatens fokus foretrækkes at være nationalt frem for regionalt ❙ Kandidaten skal være i besiddelse af ledelses-erfaring, gerne bestyrelseserfaring ❙ Kandidaten skal optimalt set have erfaring med formidling og/eller forskning. Mindeord om professor Matthias Rick, Art and Technology Forskning i front INDEKLIMAFORSKNING PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETER Matthias Rick, der blev udnævnt til Obelprofessor og ansat ved Det Humanistiske Fakultet den 1. februar 2012, døde i slutningen af april, 46 år gammel. 30 UGlen 4 · 2012 På Art and Technology og i tilstødende miljøer på AAU havde vi glædet os meget til at arbejde sammen med Matthias og til at blive inspireret af hans skarpe kunstneriske optik på byen. Gennem mere end et årti har han - sammen med sit arkitektkollektiv Raumlabor - beriget verden med provokerende installationer. Som oftest har de haft sociale og kulturelle konflikter og ubalancer som afsæt, men altid har de haft et involverende sigte, der kunne bringe håb om dialog og løsning. De mest kendte værker er Hotel Neustadt 20022005, Kitchen Monument 2006, Open House 2010 og Eichbaumpark 2011. I Matthias’ og Raumlabors relationelle værker har kritikken altid været forbundet med at søge nye muligheder. Der har været tale om situationsbetinget installationer, som udstillede byens bagsider gennem det muntre og det barokke. Teater, opera og urban cirkus på hverdagslivets scener – en baggård, en kondemneret boligblok, en nedslidt metrostation eller et forladt industrikompleks. Det er blevet til store performances, der kombinerede rigtig mange kunstarter, herunder byscenografi og midlertidig arkitektur. Det eftertænksomme, det komiske og det groteske er forenet i disse installationer, og i denne cocktail af kunstnerisk overflod har målet altid været at bringe folk sammen. ’Mødet fremmer de gode viljer’ synes at være Raumlabors motto, og for Matthias ville gode løsninger altid skulle gå hånd i hånd med at give de fornedrede, de ressourcesvage og de tilsidesatte mulighed for at deltage og for selv at handle. Her i foråret 2012 inviterede han hele Art and Technology-studiet til Berlin til en kunstworkshop på den nu nedlagte Tempelhof Lufthavn. Workshoppen blev planlagt som led i forberedelserne til en af de største byinstallationsprojekter i Berlins nyere tid, Tempelhofer Freiheit. Matthias og Raumlabor har været kurator for udstillingen, der skulle bære titlen The Big World Fair – the world is not fair. Som titlen antyder, ville det blive en messe med et socialorienteret fokus, hvor det handler om at skabe alternative installationer, produkter og begivenheder, der kommunikerer globale udfordringer, der ikke er ’fair’. Den 1. juni 2012 åbnedes denne verdensudstilling uden en af hovedkræfterne bag. Besøgstallet frem til 21. juni forventes at skulle tælles i millioner. Ikke bare derfor føles det forkert at skulle beskrive Matthias i datid, når et af hans største værker umiddelbart står foran sin realisering. Det føles forkert, fordi han havde så meget på hjertet, og fordi han havde evnen til berige verden med sine projekter. Med Matthias Ricks død har vi mistet en visionær og socialt engageret kunstner af stort format. Æret være hans minde. Hans Kiib Center for indeklima og sundhed i boliger (CISBO) er rammen om et stort forskningsarbejde på indeklimaområdet. Det er et forskningscenter uden mure, oprettet og finansieret af Realdania for at frembringe og formidle forskningsbaseret viden, der kan bidrage til at løse nogle af de mest påtrængende indeklimaproblemer i vores boliger. Det er af største betydning for centret, at forskerne har en tæt dialog med praksis om, hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til konkrete indeklimamæssige forbedringer. CISBO omfatter forskere fra nogle af Danmarks vigtigste forskningsinstitutioner på indeklimaområdet: ❙ D et Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ❙ Institut for Byggeri og Anlæg, DTU ❙ Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU ❙ Institut for Folkesundhed, AU ❙ S tatens Byggeforskningsinstitut, AAU. Der mangler viden om indeklimaforhold Baggrunden for oprettelsen af centret er, at der generelt mangler viden på indeklimaområdet, så vi kan blive bedre i stand til at skabe løsninger, der fremmer et godt indeklima i vores boliger. I gennemsnit på en hverdag opholder vi os lidt over 16 timer i vores hjem, så det er ikke helt ligegyldigt med luftkvaliteten. Vi ved, at vi i det indendørs miljø bliver bombarderet med en masse påvirkninger, fx afgasninger og partikler fra byggematerialer og inventar, mikrosvampe, husstøvmider, tobaksrøg, sodpartikler fra brændeovne og fra de aktiviteter, vi har gang i i vores boliger. Hertil kommer den partikelforurening, udeluften fører med sig ind i boligen. Nogle af påvirkningerne er muligvis harmløse, mens andre er sygdomsfremkaldende i visse mængder, ved visse temperaturer og fugtighed. Det kan føre til dårlig trivsel og sygdom, hvilket naturligvis er et problem for de berørte, men det er samtidig også et stort samfundsmæssigt problem i form af sygedage og hospitalsophold. Prof. Lars Gunnarsen, SBi, fremlagde resultaterne fra undersøgelser af den sundhedsmæssige MEP, Christel Schaldemose (S) tog sig tid til at snakke med effekt af konkrete forbedringer af luftkvaliteten i boliger på konferencen. Foto: Jørgen True. eleverne fra 6. klasse om LOMA- projektet på Nymarkskolen. - Lokale madstrategier for unge i Svendborg Kommune Der er gode eksempler på, at danske virksomheder gennem årene har bidraget væsentligt til at forbedre indeklimaet i vores boliger. Det har hjulpet mange mennesker, men vi er ikke i mål endnu. Der mangler stadig byggetekniske løsninger, der kan afhjælpe et dårligt indeklima, så vi undgår mistrivsel og sygdomme som astma og allergi og i alvorligere tilfælde hjertekarsygdomme og kræft. Se cisbo.dk. Her kan du også helt uforpligtende og gratis være med i et eller flere af CISBO’s temanetværk. Pia Dyregaard, SBi Christel Schaldemose delte sin interesse for den lokalt forankrede, pædagogisk baserede og sundhedsfremmende skolemadsordning med borgmester Curt Sørensen og byrådsmedlem Hanne Klit. Frivillige elever fra 6. klasse stillede op med smagsprøver på groft brød, bagt af lokalt dyrket økologisk mel, delikat serveret med elevernes hjemmelavede pesto af ramsløg fra det sydfynske. I dagens anledning var skolens hjemkundskabslokale indrettet til showroom, hvor det aktionsforskningsteam af lærere og forskere, der udvikler og gennemfører LOMA-udviklingsprojektet præsenterede aktiviteter og fremtidsplaner for gæsterne. Seniorforsker Eva Møller, SBi, ledte en af de fire work- IKT OG DE BLØDE VÆRDIER Vil du vide mere… shops på konferencen. Foto: Jørgen True. Medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose (S) fik med sit besøg 30. april solen til at skinne over udviklings- og forskningsprojektet ’LOMA - Nymarkskolen’ i Svendborg. Her gennemføres i disse måneder pilotaktiviteter, der forbereder udformningen af en ny madordning for de 700 elever og lærere på skolen. Forskningsprojektet gennemføres af ph.d.studerende Dorte Ruge fra 2011-2014 i et samarbejde mellem Forskningsgruppen MENU ved AAU, University College Lillebælt’s MaddannelsesLab og Svendborg Kommunes Børn&Unge-afdeling. Brugervenlighed og -interaktion var i centrum, da Brains Business og NoEl inviterede til seminar. Teknologi fylder en stadig større del af vores hverdag. Og det ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden. Tværtimod. Men hvor fokus længe har været på teknikken bag de nye it-systemer, er det i fremtiden nødvendigt med et større fokus på brugeroplevelse og interaktion, hvis man vil være blandt de virksomheder, der vinder kampen om kundernes gunst. Det var udgangspunktet for et seminar om brugerinteraktion, usability og sociale teknologier, som Brains Business og Netværket om e-læring, NoEL, netop har afholdt. Her mødtes forskere og ansatte fra danske virksomheder om en fælles interesse for de bløde værdier ved IKT. - Vi skal designe og vurdere it-systemer, der baserer sig på viden om mennesker og deres hverdag. Her er det nødvendigt med både et tværfagligt samarbejde og samarbejde med erhvervslivet, forklarede prof. Marianne Lykke i sin introduktion. Universitetets døre skal åbnes Selve dagen var bygget op omkring teoretiske oplæg og tre workshops, hvor de mange deltagere fik lov til at prøve kræfter med dagens temaer. Bl.a. blev tandlægeportalen www.avmintand.dk udsat for en usability test fra a til å. Den øvelse åbnede øjnene hos både virksomhedens medarbejdere og de øvrige deltagere, og samtidig synliggjorde den dagens andet sigte: At understrege vigtigheden af et samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet. - NoEL vil gerne åbne dørene op og i højere grad øge synligheden af, hvad vi laver, og hvordan vi arbejder, så virksomhederne kan få øjnene op for mulighederne ved at samarbejde med både forskere og studerende, forklarer Pernille Viktoria Kathja Andersen, der var koordinator for seminaret, og fortsætter: - Vi oplever tit, at virksomheder synes, at det er svært at få skabt den første kontakt til universitetet, og det vil vi gerne gøre nemmere. Seminaret var i den forbindelse bare første skridt i en ny retning. 31 UGlen 4 · 2012 LOMA CISBO holdt sin første store konference, hvor forskere og praktikere mødtes. Det skete 17. april under overskriften Indeklima og sundhed i boliger 2012. Konferencen, der blev et tilløbsstykke, fandt sted i Aalborg Universitet, Københavns nye campus i Sydhavnen. Her blev deltagerne ført ajour med den forskning, som lige nu foregår i CISBO. Samtidig fik deltagerne en dialog med forskerne om, hvordan deres forskningsresultater kan nyttiggøres gennem innovation og produktudvikling, nybyggeri og renoveringsprojekter. Endelig var der mulighed for at knytte nye samarbejdsrelationer og netværk med såvel forskerne som konferencens øvrige deltagere. Pernille Viktoria K. Andersen er koordinator på NoEl. Foto: Lea Loft Samarbejde med praksis Prof. Morten K. Søndergaard skal sammen med en Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede som Lektor Neeli Prasad er organisatorisk projektleder på Life række nordiske kolleger forske i udviklingen af vandveje, en idé på bagsiden af en serviet, går hen og bliver virkelighed, siger 2.0 Geographical positioning services to support inde- kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen. lektor Anders Schmidt Kristensen fra AAU Esbjerg. pendent living and social interaction of elderly people. EU-PROJEKT BEVILLIGET INCIVIDA Prof. Morten Karnøe Søndergaard, der leder Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier (INCEVIDA) ved Inst. for Læring og Filosofi, har modtaget en bevilling på i alt 3,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG IVA program. Projektet med titlen Maritime Inlands: Past, Present and Future Strengths (Marifus) udfoldes i samarbejde med en række danske, svenske og norske aktører inden for både forskning, kultur og uddannelse. Projektets sigte er udvikling af de maritime vandveje, kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen. INCEVIDA’s rolle i projektet vil være en specifik afklaring af, hvordan kommercielle aktører, firmaer og organisationer, kan blive bedre til at arbejde sammen med kulturelle aktører og derigennem opnå fælles værdier, der gavner alle parter. Projektet starter i juni i år og løber over i alt tre år. AAU MED I FIRE NYE HTF-STØTTEDE PROJEKTER 32 UGlen 4 · 2012 Udtjente satellitter i kredsløb i rummet øger risikoen for sammenstød, men en AAU-opfindelse kan rydde en del af rumskrottet af vejen. En testopsendelse i samarbejde med pionervirksomheden GomSpace er en af fire nye millionsatsninger fra Højteknologifonden, som involverer forskere fra AAU. Lektor Anders Schmidt Kristensen og prof. Lars Damkilde fra AAU Esbjerg opfandt og patenterede i 2009 en simpel mekanisme, der kan udfolde store overflader i rummet. I samarbejde med GomSpace i Aalborg har AAU gennemført et forprojekt, støttet af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen er teknisk velegnet som udgangspunktet for en ”satellitbremse”. Demonstrationen af bremsesystemet vil foregå ultimo 2013, hvor testsatellitten vil kunne observeres som et stjerneskud på himlen, når den brænder op på sin vej tilbage igennem atmosfæren. De tre øvrige nye HTF-projekter Inst. for Mekanik & Produktion ved prof. Ole Thybo Thomsen deltager i projektet FiberLab, som skal sætte Danmark på landkortet som verdens førende producent af avancerede fiberforstærkede plastmaterialer. Projektet vil udnytte fremskridtene inden for robot-, software-, sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier, og dets 10 partnere råder over et samlet budget på 76 mio. kr. Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi ved prof. Ole Hejlesen deltager i et projekt til 28 mio. kr. med fem partnere, som sigter mod at redde flere liv ved hurtig diagnose af blodinfektion. Hvis en alvorligt syg patient får en infektion med spredning i blodbanen, er det afgørende, at der hurtigt kan stilles en diagnose, så behandlingen kan målrettes. I dag risikerer mellem 20-40 % af de patienter, der får en infektion i blodbanerne, at dø. Det kan nemlig tage flere dage fra en bakterie påvises i blodet, til diagnosen er bekræftet, selv om tiden er afgørende. Det nye Højteknologifondsprojekt skal udvikle en test, der er simpelt at udføre og kan give svar inden for en time. Inst. for Arkitektur og Medieteknologi ved professor Thomas Moeslund skal være med til at udvikle en ny type intelligent videoovervågning, som skal gøre det muligt at trække information ud af flere timers optagelse, hvis der er sket noget unormalt. Videoovervågningen kan både bruges til tyverisikring i private hjem og til store befærdede områder som fx banegårde og lufthavne. De fem partnere i projektet råder over et samlet budget på 30 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden bidrager med halvdelen. Vil du vide mere… Se www.aau.dk/nyheder · 1. juni 2012 SMARTE BYER OG TINGENES INTERNET ”Smarte Byer og Tingenes Internet” var temaet, da AAU var medarrangør af konferencen ”Future Internet Assembly” / FIA den 10.-11. maj i Aalborg Kongres & Kulturcenter. De ca. 400 deltagere var bl.a. deltagere i nogle af de 150 EU-støttede forskningsprojekter på IKT-området, som indgår i FIA-samarbejdet. FIA–konferencernes formål er at diskutere den fremtidige udvikling af internettets systemer, arkitekturer og teknologier, herunder standarder for fremtidens internet. - Konferencens tema handlede i høj grad om, hvordan nettet og dets teknologier griber ind i stadig flere aspekter af det moderne liv og dermed lige så meget om samfundet som om teknologi. Derfor var deltagerne ikke kun teknikere. Slutbrugernes synspunkter var også repræsenteret, og der var også psykologer, socialarbejdere og advokater med, forklarer lektor og medarrangør Neeli Prasad, Center for TeleInfrastruktur. Hun forklarer videre, at konferencens diskussioner er vigtige, fordi de både er med til at udstikke rammerne for kommende forskningssatsninger i EU-regi, og fordi de bliver fulgt tæt af Den Internationale Telekommunikations Union (ITU) og andre internationale standardiseringsorganer. Neeli Prasad er selv involveret i et europæisk forskningsprojekt, som udnytter kommunikationsteknologi til at styrke ældre borgeres samvær med hinanden i hverdagen, og konferencedeltagerne kunne bl.a. se en testopstilling fra dette projekt. NYT NETVÆRK FOR DET NORDJYSKE ERHVERVSLIV En tirsdag aften i maj mødte ca. 40 ledere fra det nordjyske erhvervsliv op i Juraens Hus til et par timer fyldt med informationer om, hvad der rører sig i de akademiske kredse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Lektor Sten Bønsing præsenterede et nyt forsk- Jim Easton, National Director for Improvement i Sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Jens Winther ningsprojekt på netværksmødet med det nordjyske Storbritanniens Department of Health, Jensen, har et klart mål med centeret som anført på er-hvervsliv. var hovedtaler ved DCHI's åbning. lærredet. AAU’s bestyrelsesformand, Lars Bonderup Bjørn, og prodekan ved SAMF, Søren Kristiansen, bød velkommen og fortalte om, hvad man kan forvente, når erhvervslivet således bliver inviteret på besøg. Bl.a. vil de førende forskere fortælle om den nyeste forskning samt uddybe aktuelle problemstillinger, der enten er eller vil blive undersøgt. Her er deltagernes egne input og ønsker til fremtidige emner meget velkomne. Begge understregede, at det er en del af AAU’s ånd at arbejde sammen med det omkringliggende samfund, og arrangementerne skal bidrage til at styrke netop denne form for samarbejde. Til dette første arrangement gav prof. Olav Jull Sørensen, Inst. for Økonomi og Ledelse, en introduktion til det forholdsvise nye samarbejde mellem en række danske og kinesiske universiteter. Kina er på dagsordenen politisk, økonomisk og forretningsmæssigt – og også i universitetsregi. Inden for universitetsverdenen opruster Kina både uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og samarbejdsmæssigt med erhvervslivet. En oprustning, som AAU gennem samarbejdet nu også er en del af. Hvis vi som universitet har en global dagsorden, må vi også have en global platform at operere på. Se også s. 19. Lektor Sten Bønsing, Juridisk Institut, præsenterede et nyt forskningsprojekt. Baggrunden herfor er den aktuelle udvikling, hvor myndigheder i stigende grad vil undgå besværlige straffesager og i stedet håndhæver administrativt, bl.a. gennem bøder. Det vil således i højere grad være finanstilsynet, der skal håndtere straffesager, men det er dog endnu uklart med hvilke instrumenter. Forskningsprojektet vil se nærmere på, hvornår man må offentliggøre disse sager og hvordan? Og hvordan man kommer den tendens til livs, at de tiltalte føler sig dømte - om ikke af andre, så i hvert fald af offentligheden – før en egentlig dom er afgivet? Aftenens sidste oplæg gav seniorrådgiver Lars Krull, Inst. for Økonomi og Ledelse. Emnet var den nye MBA-uddannelse, som er en efteruddannelse med fokus på ledelse og økonomi, og derfor i høj grad retter sig imod aftenens deltagere. Marie Louise Rementorp DCHI - nyt forskningscenter inden for sundhed Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) hedder et nyt forskningscenter på AAU, der er baseret på et samarbejdet mellem AAU og Region Nordjylland. Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi på Inst. for Økonomi og Ledelse og leder af det nye center, bød velkommen ved den officielle åbning 7. maj, hvor han desuden præsenterede centrets mission og visioner. DCHI’s primære mål er at opnå besparelser på sundhedsområdet ved forhøjet kvalitetsniveau samt patientsikkerhed. Forbedringer og besparelser drejer sig ikke om simpel effektivisering: at få flere patienter igennem systemet på kortere tid. Det handler derimod om at give den rigtige behandling første gang, hver gang. Hvis man fx fokuserer på at reducere fejlpraksis blandt ansatte i sundhedssektoren til et minimumsniveau, kan det give patienter en kortere indlæggelsestid og dermed medføre en bedre oplevelse for patienten samt besparelser for hospitalet. En kombination af forskning, evaluering, studier og studenterprojekter skal danne grundlaget for ændringer i den kliniske praksis. På nuværende tidspunkt forskes der bl.a. i forebyggelse af tryksår i forbindelse med indlæggelse på hospitalet. For hvert år udgør udgifter til sundhedssektoren en større procentdel af de vestlige landes økonomi, og denne udvikling kan ikke blive ved. Som Jim Easton, National Director for Improvement i Storbritanniens Department of Health og hovedtaler ved åbningsreceptionen, påpegede: Hvis denne udvikling får lov at fortsætte, vil sundhedssektoren på sigt ikke være bæredygtig. Udviklingen må og skal vendes. Årsagerne til, at udgifterne til sundhedssektoren stiger i det danske statsbudget, er primært, at antallet af ældre er stigende. Den ældre generation trækker mere på sundhedssektoren end samfundets yngre generationer, og dermed stiger også presset på sygehusene. Desuden er der en tendens til, at jo rigere et land er, jo højere levestandard og livskvalitet forventer befolkningen - herunder forventningen om et mere eller mindre permanent godt helbred. Sundhedsvæsnet benyttes derfor også i stadig stigende grad af de yngre generationer. Ifølge Lars Ehlers er der et skel mellem viden og handling. DCHI vil derfor arbejde for at fjerne dette skel, så den akademiske verden kan hjælpe til besparelser i sundhedssektoren på baggrund af kvalitetsforbedringer i den daglige praksis. - Forskningen skal dels hjælpe til med at identificere problemerne i sundhedsvæsnet, dels vise, hvordan forbedringer kan implementeres. Der er brug for evidensbaserede interventioner. Ligesom medicin testes, inden det må sælges, bør behandlingsmetoder og arbejdsgange på hospitalerne undersøges, før de kan gøres til almene praksisser. DCHI’s mission er at levere den forskning, der kan skabe ændringer i den daglige praksis på hospitalerne, ikke kun i Danmark, men i hele verden. For når man finder en måde, hvorpå kvaliteten i behandlingssystemet kan øges, og som samtidig medfører besparelser, bør man dele sin viden med andre, påpegede Lars Ehlers. Marie Louise Rementorp 33 UGlen 4 · 2012 Dekan Hanne Kathrine Krogstrup har gode erfaringer med at netværke med erhvervslivet og har derfor taget initiativ til dette nye forum. Planen er at afholde arrangementer af denne art to gange årligt. Mediekonvergens: Bliv din egen kanalchef Politikerne skal på banen omkring indholdet af vores mobile fremtid, understreger professor Vi er alle på vej til at blive vores egen kanalchef. Det er et af perspektiverne af det såkaldte CAMMP-projekt, som nu er afsluttet og er ved at blive afrapporteret. CAMMP står for Converged Advanced Mobile Media Platform og handler kort og godt om den fremtid, hvor de i dag separate medier konvergerer, hovedsagelig i en mobil version. Det er et dybtgående samarbejde mellem CMI, Center for Communication, Media and Information Technologies ved AAU-Cph, Inst. for Elektroniske Systemer i Aalborg, samt en række eksterne partnere som fx Danmarks Radio, Motorola og Nokia. Budgettet på 40 mio. kr. er finansieret med halvdelen fra Højteknologifonden og halvdelen fra partnerne. Fx forventede man, at den såkaldte DVBH standard for tv-signaler til håndholdte enheder som fx smartphones ville slå igennem, men det skete af mange årsager ikke, fortæller professor på CMI og leder af projektet, Knud Erik Skouby, og fortsætter: Projektet, der blev sat i gang i 2008, blev afrapporteret og perspektiveret ved en stor og velbesøgt konference i København 15. maj. Både interne og eksterne projektdeltagere kom med oplæg om selve projektet, og fremtidige brugere og beslutningstagere fik lejlighed til at kommentere det ambitiøse projekt. Det har været vigtigt for projektets succes, at CAMMP fra begyndelsen satsede på open source og åbne standarder, for det har gjort det lettere at håndtere de ændringer, der uvægerligt vil ske over så forholdsvis lang tid. Det er også på den baggrund, at CAMMP-folkene har udviklet en mobil media platform for konvergens af medier på baggrund af broadcast af tv-signaler. Hvor meget en sådan ”kasse” vil koste, er dog ikke fastlagt endnu. Meget ændret på 4 år I løbet af projektet er standarder gennemgået, brugeradfærd analyseret, og både tekniske og sociale videnskaber er taget i brug. Det er blevet til hundredvis af rapporter og papers, som nu er en uundværlig videnbank for en fremtid med ”Brugeren som fremtidens kanalchef”, som var den danske titel på konferencen. Der er dog masser af snublesten, før konturerne står skarpt på den digitale og mobile fremtid, som vi i dag kun oplever et omrids af, fremgik det af indlæggene. Fx bliver der behov for at redefinere selve Public Service-begrebet. Det hænger fortsat i broadcastverdenens én til mange-relation, hvor vi har megaaktører, men hvad sker der, når vi selv bliver vores egen kanalchef? - Som noget af det allervigtigste ønsker jeg at slå fast, at det er meget vigtigt, at politikerne hurtigt kommer på banen og gør sig tanker om, hvorvidt de ønsker at have indflydelse på forholdene omkring indholdet af vores mobile og digitale fremtid. Ellers bliver det markedet og teknikken, der kommer til at bestemme, understreger Knud Erik Skouby. 34 UGlen 4 · 2012 - Der er sket meget i CAMMP-projektets løbetid, og mange forhold har ændret sig. - På den anden side er spredningen til mobile platforme via andre standarder som fx 3G i den mellemliggende tid sket meget hurtigt. For 4 år siden brugte ca. 10 % en mobil enhed for at komme på internettet. I dag er det mere end halvdelen, og andelen vokser støt. Men i alle tilfælde er spørgsmålet om konvergens nu blevet en rigtig stor sag, så satsningen og timingen var rigtig. Politikerne skal på banen Kandidatstuderende Leeke Bremer, Orkun Gencoglu og Naoufal Medouri (ikke afbilledet) har som semesterprojekt udviklet en prototype til håndholdte enheder med især fokus på tablet PCer, hvor en slutbruger kan modtage mere information om det aktuelle tv-program. Foto: Vejleder Allan Hammershøj, CMI. Nye bøger til anmeldelse - Desuden bliver spørgsmål om sikkerhed, adgangskontrol og videndeling et stort emne. Muligheden for identitetstyveri vil vokse stærkt, så hvordan løser vi det? Endelig er der spørgsmålet om ophavsretten til alle de lækkerier, vi kan få adgang til. Mange forretningsmodeller er i spil, men ingen har fundet de vises sten. De gamle lp-plader, kassettebånd og cd-samlinger er stærkt på retur til fordel for streamet musik og video. Er det en legal betaling pr. streamet minut, vi er på vej til? I alle tilfælde er det dem, der formidler dataene, der i dag scorer gevinsten, og ikke i tilstrækkeligt omfang selve rettighedshaverne. ”Second screen” bliver hot Der var ingen bud på færdige løsninger under den afsluttede paneldebat. Men hvis man lytter lidt til vandrørene, vil begrebet ”second screen” blive det hotteste af det hotte i den allernærmeste fremtid. Det mest oplagte eksempel er de produktreklamer, man møder på nogle tv-kanaler. I dag er det relativt omstændeligt at bestille den anpriste vare. Man skal som minimum notere sig et telefonnummer og ringe til det. Men en second screen i form af en smartphone eller en iPad ligger jo allerede på sofabordet foran tv'et i rigtig mange hjem. Og skridtet er ikke langt til at skabe en interaktiv konvergerende forbindelse, så det ikke tager mange sekunder at bestille motionsapparatet eller den smarte bh. Eller hvorfor ikke konkurrere med sine venner i realtid, når ”Hvem vil være millionær?” løber over tv-skærmen? Mulighederne er legio. Knud Erik Skouby fortæller, at CMI bl.a. gerne satser på projekter inden for PSE - Public Service and Emergency. Centrets store årskonference til november er netop inden for dette område. Vil du vide mere… www.cammp.aau.dk CMI SKIFTER INSTITUT Institutterne for Elektroniske Systemer (IKT) og Planlægning (Plan) samt center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) er enedes om, at CMI flytter fra Plan til IKT. Baggrunden er, at CMI’s forskning og undervisning ligger tættere på IKT’s og komplementerer denne, således at der skabes en ny og stærkere enhed. Forskningen og undervisningen på det eksisterende Elektroniske Systemer fokuserer på elektronisk ingeniørvidenskab. Der forskes og undervises i en bred vifte af discipliner inden for elektronik og IKT (informationsog kommunikationsteknologi) med udgangspunkt i, hvordan teknologi kan optimeres, tilpasses til andre områder eller udvikles til helt nye produkter. CMI forsker og underviser inden for det felt, hvor kommunikationsteknologi konvergerer med medieteknologi og informationsteknologi. Fokus er på nye netværksteknologier og -applikationer med særlig vægt på kombinationer af internet-applikationer og trådløse teknologier. CMI har således en tværvidenskabelig profil. Teknologiudviklinger ses i deres bredere samfundsmæssige sammenhæng, hvilket medfører, at den teknisk-videnskabelige tilgang kombineres med samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange. Elektroniske Systemer har en stærk international orientering i Europa, Asien og USA. CMI tilføjer stærke kontakter til Afrika. Den nye organisation vil således dække hele ”IKT-økosystemet” i et internationalt perspektiv fra det tekniske grundlag over brugerinddragelse i udviklingsprocessen til marked og politik/regulering af området. Dette skaber en unik forsknings- og undervisningsenhed ikke alene i dansk, men også i international sammenhæng. UNDERVISNINGENS HVORDAN - Metoder i praksis Af Sture Långström og Ulf Viklung ∙ Dafolo ∙ 180 sider ∙ 239,20 kr. ekskl. moms Bogen giver viden om og inspiration til lærere, uanset lærested, og lærerstuderendes daglige undervisning om en lang række undervisningsformer, bl.a. en indføring i fortællende metoder, evaluering og bedømmelsesmetoder, samarbejdsmetoder, kommunikative metoder og problemløsende metoder. Bogen giver efter hvert kapitel en klar oversigt over fordele og ulemper ved den enkelte metode. THE RISE OF CHINA The Impact on Semi-Periphery and Periphery Countries By Li Xing & Steen Fryba Christensen (Edts.) ∙ Aalborg University Press ∙ 225 pages ∙ DKK 275 This book provides a framework to understand China’s re-emergence in the nexus of historical, economic, political and worldsystems perspectives. It explores the triple impact of China’s rise to core, semi-periphery and periphery countries, with a focus on developing nations. China’s rise has brought developing countries opportunities and challenges, as well as constraints. If developing countries can respond adequately, China’s ascent represents new promises and new prospects. NÅR FILOSOFI VIRKER Af Morten Paustian ∙ Aalborg Universitetsforlag ∙ 148 sider ∙ 199 kr. Bogens formål er at introducere filosofi som en udviklingsproces. Den virkeliggør en ny form for viden, som handler om kunstnerisk inspiration udfoldet som en bevidstgørelsesproces. Dette illustreres ved udformningen af et integrationsprojekt, ledet af forfatteren selv, i tæt samarbejde med forsikringsselskabet Tryg og TrygFonden. Desuden forløser bogen et grundlæggende erhvervsfilosofisk problem, som handler om forankringen af intuition som en ledelsesform. 35 UGlen 4 · 2012 Af journalist Claus Stærbo SET OG SKET på AAU-CPH Af Mette Vium Asbjørn A.C. Meyers Vænge 15 bliver frem over AAU Cph’s hovedadresse. STUDIESTART, INDVIELSE OG EN LILLE RETTELSE DIMISSION OG HOUSECOOLING I sidste nummer af UGlen fik vi ved en fejl skrevet, at vi ser frem til at indvi vores nye lokaler i Frederikskaj 12A (også kaldet NMP1 bygningen) til studiestarten d. 3. september 2012. Det får vi imidlertid først mulighed for i 2013. Til gengæld ser vi frem til at indvie A.C. Meyers Vænge 15 og Frederikskaj 10A og 10B – i alt ca. 35.500 kvadratmeter til vores ca. 3.000 studerende og ca. 500 ansatte. Den 29. juni fejrer vi vores studerende, som er blevet bachelorer og kandidater, og efter dimissionen siger vi farvel til vores gamle campus herude i Ballerup med en housecooling for alle medarbejdere og studerende på AAU-Cph. Selve dagen vil forløbe med studiestart fra kl. 9.00 med morgenmad og velkomsttaler for de nye studerende, om eftermiddagen vil der være officiel indvielse og taler og derefter fest på kajen med grill, musik og masser af god stemning. Alle ansatte og studerende på AAU er naturligvis velkomne, når vi slår dørene op til vores nye campus d. 3. september 2012. AAU-CPH KAMPAGNE I uge 25-26 skal du holde godt øje med busserne i København og resten af Sjælland. AAU-Cph kører nemlig en kampagne, der skal gøre københavnerne og sjællænderne opmærksomme på vores nye centrale placering i København. 36 UGlen 4 · 2012 Desuden kan du se vores kampagne i Politiken, MetroXpress, 24 timer, Videnskab.dk, Ingeniøren.dk, Facebook, Politiken.dk samt høre os på Spotify og Radio Energy. Housecoolingen foregår i og uden for 2B og starter sidst på eftermiddagen – med madbod, øl og vand. Om aftenen udvikler den hyggelige eftermiddagsstemning sig til feststemning, når live-musikken går i gang. Det koster 100 kr. at deltage i festen. NU STARTER STUDENTERSAMFUNDET OP PÅ AAU-CPH Den 12.april var der stiftende generalforsamling for Studentersamfundets nye afdeling på AAU-Cph. Mere end 30 forventningsfulde studerende fra forskellige studieretninger og lande var mødt op for at høre om det nye Studentersamfund, der skal varetage de studerendes interesser på universitetet, og for at byde ind på diverse poster. Poster til bestyrelsen samt diverse udvalg blev alle besat, og den nye bestyrelsesformand i København blev Christian Andersen, 2. semesterstuderende på Medialogi. - Siden jeg startede på AAU-Cph, har jeg ledt efter en fælles studenterforening, hvor alle studerende havde mulighed for at være med. Det håber jeg på, at vi kan få op at stå ude på den nye campus inden for de næste AAU Cph kører opmærksomhedskampagne i uge 25-26 på Sjælland. Aalborg Universitet - centralt i København aau-cph.dk riously e s g n i Learn your brain s u.dk affectw w.aa w 3 måneder - inden der kommer en kæmpe flok nye studerende. Personligt ser jeg mest frem til at se Studentersamfundet - AAU-Cph vokse fra 10 personer i et mørkt lokale efter campus er lukket til et stort kontor med 20 forskellige aktivitetsområder og en masse fede samarbejdsaftaler med alverdens københavnske virksomheder, siger den nye formand. ÅBNING AF NYT FORSKNINGSCENTER - ILD ForskningsLab - It og LæringsDesign (ILD) blev åbnet den 20. april. På s. 26 præsenteres ILD og dets leder prof. Birgitte Holm Sørensen nærmere. FØDEVAREFORSKER VIL GØRE ROSKILDE DYRSKUE TIL MEKKA FOR ”MADKULTUR” Et forskningsprojekt hjælper nu Nordeuropas største dyrskue i Roskilde med at sætte skarpere fokus på lokale og bæredygtige fødevarer. Resultatet er endnu flere spændende madoplevelser på Dyrskuepladsen og i resten af Roskilde, og den overordnede ambition er at gøre mødet mellem land og by mere synligt og tilgængeligt til gavn for den fælles madkultur. Det er ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard Larsen fra forskningsgruppen ”Foodscapes, Innovation og Netværk", som står for projektet. Samarbejdet inddrager desuden Roskilde Dyrskue, fødevareministeriets innovationssatsning ”Madkulturen” samt Roskilde Kommune. For Morten Hedegaard Larsen er dyrskuet, som sidste år havde 95.000 besøgende, en perfekt ramme for det, han prøver at udrette: - Det er en fantastisk mulighed og platform for at identificere gode madoplevelser og skabe nye designs for disse, der kan styrke forbindelsen mellem den urbane forbruger og fødevareproducenterne. Med så ambitiøse samarbejdspartnere er der mulighed for at kunne omsætte forskningens resultater til helt konkrete initiativer, der forhåbentlig vil kunne højne madoplevelsen og mødet for Dyrskuets besøgende, Roskildes borgere og senere måske implementeres nationalt og internationalt. Vil du vide mere… Kontakt ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard Larsen, [email protected] Ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard Larsen. Ældremadsnetværket er startet af fødevaregruppen FINe. MAD TIL ÆLDRE SKAL KUNNE MERE Fødevaregruppen FINe har opstartet et netværk om måltidernes betydning for ældres livskvalitet og trivsel. Det sker med udgangspunkt i en forskningsunderbygget erkendelse af, at der er store uløste problemer forbundet med ældres ernæringstilstand og livskvalitet. Mange ældre er undervægtige og mangler appetit. For at vende denne tendens er det ikke tilstrækkeligt kun at se på ernæringsmæssige aspekter af måltiderne; det er nødvendigt med et nyt blik på de kendte måltidsservices og fødevareløsninger. Ældremadsnetværket består af ca. 30 professionelle inden for ældremadsområdet. Deltagerne kommer både fra plejesektoren, den kommunale og statslige administration, køkkenerne og fra fødevareproduktionen, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt fra Fødevarestyrelsens nye initiativ Madkulturen. MEDIALOGI AFHOLDER ”PHD SUMMERSCHOOL” OG KONFERENCE Fra d. 7-14. juli afholder Medialogi på AAU-Cph konferencen SMC 2012 om lyd og musik-behandling. LIVSLANG LÆRING PÅ AAU-CPH Livslang Læring afholder 20-24. august efteruddannelsesugen ”Livslang Læring”. Alle AAU-ansatte og alumner fra AAU er velkomne på kurset. SMC 2012 lægger vægt på at inddrage unge forskere og fremme aktiviteter af interesse for dem. Derfor afholdes der også en ”PhD summershool” for at give unge forskere en mulighed for at lære om nogle af de centrale tværfaglige emner af SMC og dele deres egne erfaringer med andre unge forskere. Arrangementet finder sted i Sydhavnen. Igen i år udbydes nogle af kurserne på AAU-Cph, herunder ”English at the Office” (21/8) og ”Introduktion til Informationsforvaltning & Records Management” (23/8). Vil du vide mere… Vil du vide mere… Se http://smc2012.smcnetwork.org. Se http://www.livslang.aau.dk. Deltagelse i kurserne er gratis for ansatte på AAU. Tilmelding: senest 22. juni 2012. I to seminarer har netværket arbejdet med, hvordan ældremadsfeltet gennem inddragelse af erfaringer fra forskellige dele af branchen kan imødegå fremtidens såvel lokale som nationale udfordringer og skabe bedre mad og måltider til de ældre borgere. 37 UGlen 4 · 2012 Netværket har diskuteret forskellige spørgsmål: I hvilket omfang kan ældre på plejehjem bidrage til de daglige indkøb og madlavning? Kan der skabes et større socialt netværk mellem ensomme ældre ved hjælp af madklubber og fleksibel levering af halvt eller fuldt tilberedt mad fra et centralkøkken? Kan bedre indkøbsordninger sikre, at lokale eller økologiske råvarer kommer ud til kommunernes køkkener? FINe vil inden længe igen være vært for næste møde, som skal handle om de ældres egne ønsker til maden. Vil du vide mere… Se www.aeldremad.net Netværket har allerede mødtes på to seminarer og et tredje er på vej. Og der er nok ideer at arbejde videre med. SET OG SKET på AAU-ESBJERG Af Tove Morell UNIFITNESS NU EN MULIGHED Med den officielle åbning af det nye fitnesscenter på Aalborg Universitet Esbjerg har ansatte og studerende let adgang til at afstresse og mødes på tværs under andre rammer end i den daglige undervisning. Ved åbningen udtrykte campusleder Anders Schmidt Kristensen glæden over, at det siden starten har været en succes, og derfor nu er blevet officielt indviet. Han tilføjer yderligere: - UniFitness er placeret i et gammelt laboratorium, men de rå omgivelser har ingen betydning, det er udstyret med maskiner og spejle, der er det vigtigste. 38 UGlen 4 · 2012 Både studerende og ansatte sætter pris på, at muligheden er på campus. De kan enten møde tidligere om morgenen, udnytte det i en pause eller gå direkte fra arbejde i UniFitness. Der er let adgang døgnet rundt. Studerende udtaler, at de aldrig var kommet i gang, hvis de skulle til at transportere sig et nyt sted hen. Muligheden for at bruge energi på en god og sund måde er så populær, at nogle har oplevet at gå forgæves på visse tidspunkter af dagen. UniFitness er startet i Aalborg, og træningsmaskinerne er sponsoreret af UniFitness Aalborg. Der er maskiner til både styrke- og pulstræning. Den daglige drift står en af de studerende på campus for, således at der også er ung til ung-dialog omkring nye ideer. Ahmad Ismail Sadik, som startede på Adgangskursus i AAU Esbjerg og projekt Energi på havet var nye på januar 2012, er allerede flittig bruger af faciliteterne. uddannelsesdagen på Varde Kaserne. UniFitness skal drives ud fra efterspørgslen. Der vil inden længe komme en mindre brugerbetaling til vedligehold og servicering. Det nuværende lokale er midlertidig, men efter ombygningen vil UniFitness genopstå i nye lokaler. Anders Schmidt Kristensen arbejder med på sigt at tilbyde studerende på SDU i Esbjerg og Erhvervsakademi Sydvest adgang for at styrke netværket på tværs af uddannelsesinstitutioner og skabe grobund for tværfaglige samarbejder og netværk. JOB & UDDANNELSESDAG PÅ VARDE KASERNE straks til september, andre med en højere handelseksamen fik en god dialog om enkeltfagskurser for at blive klar til at blive optaget på en ingeniøruddannelse. Enkelte havde en håndværksmæssig baggrund og lyttede interesseret til adgangskursus. De værnepligtige kom fra hele landet. Derfor var det måske ikke lige Esbjerg, de havde tænkt at studere i, men med projekt Energi på havet, delprojekt Rekruttering og profilering blev interessen vakt for området, nok især på grund af de mange jobmuligheder inden for offshore energibranchen. FORSKNINGENS DØGN VEU-Center Vest afholder i samarbejde med jobcentre og en række uddannelsesinstitutioner Job & uddannelsesdag to gange om året på Varde Kaserne. Ved tidligere arrangementer var der stor efterspørgsel på bl.a. ingeniøruddannelser, og derfor deltog Aalborg Universitet Esbjerg og projekt Energi på havet denne gang. En række af Esbjergs uddannelsesinstitutioner, herunder Aalborg Universitet Esbjerg, samt museer, Dong Energi og Sydvestjysk Sygehus, deltog i arrangementet, som Esbjerg var værtskommune for. Energi på havet, der er ledet af AAU Esbjerg, var også repræsenteret ved en af dens partnere Wave Star A/S. Knap 100 værnepligtige fik et kort oplæg fra de deltagende uddannelsesinstitutioner. Herefter blev de delt i to hold for på skift at få tilbagemelding på en test med henblik på deres videre vej i uddannelsessystemet og besøge standene. I Esbjerg var temaet ”Opdag en verden af viden”, og arrangementet blev afholdt den 20. april fra kl. 8-16.30 på University College Syddanmark. Om formiddagen var alle 5. klasserne fra Esbjerg og Fanø Kommuner inviteret. Om eftermiddagen var der fri adgang for alle. Besøgstallet var som sidste år omkring 1000 om formiddagen, som er hovedformålet for Forskningens Døgn i Esbjerg. Der kom ca. 350 besøgende om eftermiddagen, hvilket var lidt flere end sidste år. 50 værnepligtige, der næsten alle hurtigt søgte til AAU Esbjerg-standen, gav meget stor travlhed. Interessen samlede sig især om ingeniøruddannelserne Energi og Elektronik & Datateknik. En del værnepligtige opfyldte adgangskravene og kunne starte Wave Star A/S stod sammen med AAU. De to brødre, Niels Arpe Hansen og Keld Hansen, havde medbragt en prototype 1:40 – med 10 arme – for at illustrere, hvordan Wave Star princippet virker. Det er den model, der arbejdes på at få lavet til Horns Rev 2. Børn og voksne var meget interesserede i bølgeenergi. De typiske spørgsmål lød ”Hvordan kom ideen?” og ”Hvordan virker princippet”. Den blev derfor flittigt afprøvet. Sundheden var også på buffeten, da UniFitness blev indviet. Alle ingeniør- og it-relaterede uddannelser på campus var repræsenteret, og trængs- Der var stor rift om at få lov til at prøveflyve AR Dronen, som Elektronik og Datateknik havde medbragt til Forskningens Døgn. På Bygge- og Maskinstanden var interessen stor for især pakkekonceptet, udviklet i LEGO. Den typiske kommentar var ”Nej, sejt, kan man det”. Kemi var repræsenteret med bl.a. plastmaterialer og en model af et vandværk. Ved vandværket blev mange meget klogere på, hvordan man laver drikkevand. På standen for energi gik dialogen på opvarmning af huse med bl.a. de kokoshår, der sidder på skallen, samt komøg og gylle, og hvorfor vi ikke gør det allerede. Elektronik og Datateknik havde medbragt en AR Drone, som de studerende i deres undervisning arbejder med styring af. Princippet er det samme som i en helikopter, så kan man styre en AR Drone, kan man også styre en helikopter. Den gav anledning til mange spørgsmål, og når den fløj rundt, samlede der sig mange mennesker, der beundrende fulgte med. Medialogernes stand var meget velbesøgt, og der var stor interesse for Beamz, hvor man kunne spille på laserstråler. Ved at sætte hånden foran infrarøde stråler startede man forskellige lyde, enten instrumenter, der spillede til et popnummer, eller man kunne komponere sit eget lydbillede med lyde fra junglen. Flere spurgte, hvad sådan en kostede, for de ville gerne have en derhjemme. En pige sagde ”Det er det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet”, og en dreng udbrød spontant: ”Dét er teknologi”. Desuden opførte to studerende Kemishow på en ladvogn udenfor. Endnu flere end sidste år - knap 700 overværede det første flotte kemishow, hvor især ilden imponerede. Desværre kom der et regnvejr, men langt over halvdelen holdt ud alligevel. STØTTE TIL UNGES DELTAGELSE I UNGE FORSKERE I konkurrencen Unge Forskere gik sølvmedaljen og de medfølgende 10.000 kr. til Ebru Yilmaz fra 7. c på Ådalskolen i Esbjerg, som med hjælp fra universitetet fik mulighed for at arbejde med sin undren over, hvorfor gravide af hensyn til fostret ikke må spise ret meget tunfisk. Ebru undersøgte fede fisk for kviksølv og fandt ud af, at det var tunfisk, der indeholdt mest. Hun er glad for at komme i laboratorierne, forskning på et universitet er en helt anden verden/et helt andet univers, og at kunne lave det, som man synes er sjovt, er helt fantastisk. Ebru siger: - Godt, de vil hjælpe mig. Det er dyrt udstyr, og vi har slet ikke materialerne, som på grund af sikkerhedsreglerne ikke må findes på skolen. Derfor er der også altid en person fra campus med, når der laves forsøg, hvor Ebru må nøjes med at se på og få sine data ved nogle af forsøgene. Ebrus fremtidsplaner er trods sine kun 13 år ikke nogen overraskelse, det skal være noget med forskning, måske ingeniør- arbejde, men nu gælder det en ide med henblik på deltagelse i ”Unge forskere” igen næste år. Det skal være noget med biokemi og det skadelige for mennesker, og hun er da allerede så småt ved at lave aftaler om, hvordan hun igen får hjælp i laboratorierne. Hun vil gerne nå til finalen for tredje år i træk, da det er en stor oplevelse, og man får mange nye venner. Ebrus lærer, Annelise Kjær, sætter stor pris på hjælpen fra AAU Esbjerg. - Uden den hjælp var vi ikke kommet så langt. Kravene i konkurrencen er stigende for hvert år, så vi må gøre brug af alle muligheder. Annelise nævner også, at universitetet gør alt klar, når de kommer, og støtter og hjælper, så Ebru kan arbejde med sin ide og sine tanker. Linda B Madsen, laboratoriefunktionær, udtrykker sin glæde over at kunne hjælpe både med udstyr og faglig ekspertise. Det er en stor oplevelse at se de unge mennesker så tidligt arbejde med deres ideer, siger hun. Den iderige og dygtige 13-årige Ebru omgivet af to vigtige støtter, sin lærer Annelise Kjær (tv) og laboratoriefunktionær Linda B. Madsen. 39 UGlen 4 · 2012 len var så stor, at det indimellem var vanskeligt at komme videre til de næste stande. Mærk, prøv, hør og se var der rig mulighed for på alle standene, som var bemandet med masser af udstyr. Formålet at skabe interesse for forskning blev på den måde opnået i høj grad. Siden Sidst Rektor fik lejlighed til at prøvekøre en el-bil, da Joakim Møller fra Aalborghus Gymnasium på vej til podiet Miljøudvalget havde el-biler på dagsordenen. for at blive hyldet som Nordjyllands Naturtalent 2012. SKAL VI HAVE EL-BILER PÅ AAU? I forbindelse med et Green Lean projekt på AAU har en medarbejder foreslået, at vi på AAU skal tage stilling til, hvorvidt vi ønsker at investere i el-biler. AAU´s Miljøudvalg bakker op om en sådan undersøgelse og havde derfor el-biler på dagsordnen til Miljøudvalgsmøde i maj. Til dette møde fik Miljøudvalget samt Rektor mulighed for at prøvekøre forskellige el-bil som Better Place havde stillet til rådighed. Hvorvidt AAU skal investere i el-biler er endnu ikke besluttet, men der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne. FORSKNINGENS DØGN I AALBORG var bedst til at formidle deres forskning. Fra AAU deltog Jacob Ravn, Inst. for Planlægning, som dog ikke blev vinder. Man kan se Jacob og de øvrige ni på www.fi.dk/viden-og-politik/forskningsformidling/forskningens-doegn/stjernermed-hjerner. Nordjyllands Naturtalent 2012 Den 2. maj i strålende solskin mødtes 55 af klubbens medlemmer med arkitekt Thomas BirketSmith fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Nordkraft. Vi skulle høre om det store anlægsprojekt med omdannelsen af den centrale havnefront. Vi startede på Teglgårds Plads, hvor vi bl.a. fik at vide, at de store cementklodser var hentet op ad fjorden og skal blive liggende. ”Grusvejen” illustrerer åen, som skal åbnes, såfremt der bliver penge til det. Vi gik videre til Musikkens Hus, hvor vi hørte om byggeriet og om de store siloer, som delvis skal bevares og ombygges til lejligheder. Et andet fast indslag i Forskningens Døgn er kåring af Nordjyllands Naturtalent. I år konkurrerede knap 60 gymnasieelever i de 4 kategorier: biologi, kemi, fysik og matematik om en førstepræmie på 2000 kr. og en andenpræmie på 1000 kr., sponsoreret af Det Obelske Familiefond. Til den bedste af alle opgaverne på tværs af kategorierne var der yderligere 3000 kr. og titlen som Nordjysk Naturtalent. Det blev i år Joakim Møller, Aalborghus Gymnasium, som med en opgave om kvantemekanikken ikke blot vandt fysikkategorien, men også den fornemme titel. Stjerne med hjerne Nationalt dystede 10 ph.d.-studerende fra landets universiteter i ’Stjerner med hjerner’ om, hvem der i løbet af tre minutter SENIORKLUBBEN PÅ HAVNEFRONTEN Vi besøgte Utzon Centret, hvor vi så modeller og planer for de mange nye ungdomsboliger i Aalborg. Turen gik videre forbi Havnebadet og Jomfru Ane Parken, hvor Thomas Birket-Smith fortalte om både cykelstativer og om vinterbadere. Vi sluttede en skøn og oplysende tur med brunch på Provence. 40 UGlen 4 · 2012 For 5. år i træk samarbejdede Aalborg Universitet og Aalborg Kommune om lokalt at afvikle det nationale Forskningens Døgn, som i år fandt sted 19.-21. april. Torsdag og fredag dystede nordjyske gymnasieklasser i Videnskabsquizzen om retten til at bære titlen ”Den klogeste klasse i Nordjylland”. Igen i år var quizzen styret af rapperen Jonny Hefty. Om lørdagen var Gammeltorv omdannet til et Fremtidstorv, hvor de nysgerrige kunne blive klogere på, hvad fremtiden bringer, og hvad der egentlig forskes i på universitetet. Fremtidstorvet omfattede også Fysikshow, Kemishow, Gameshow, robotter, konkurrencer, pastafremstilling og racerbiler og koncert med Anna David. Mens alle vinderne sidste år på nær en var piger, kom drengene talstærkt igen i år som vindere af Nordjyllands Naturtalent-konkurrence inden for biologi, fysik, kemi og matematik. Meddelelser NORDTEK-sTipENDiuM Ansøgningsfrist: Mandag den 8. oktober 2012 nordteK (www.nordtek.net) er en udvekslings- og stipendieordning for studerende ved 23 tekniske højskoler og universiteter i danmark, Sverige, norge, Finland og island. Civilingeniør- og landinspektørstuderende, som har afsluttet 7. semester, kan søge et nordteK-stipendium til ophold i et semester ved et af uddannelsesstederne, dog ikke i danmark. ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ordningen kan fås hos internationalt Kontor Kirsten pallesen Fredrik Bajers Vej 5, rum 104 Tlf. 9940 9654 E-mail [email protected] FORsKNiNgsMiDlER FRA DET FRiE FORsKNiNgsRåD Og DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD i 2012 Ansøgningsfrister: Fremgår under hvert enkelt opslag. det Frie Forskningsråd (DFF) annoncerer nu sit opslag for 2012. opslaget gælder for begge uddelinger i 2012. Bemærk at den årlige ansøgningsfrist for at søge forskningsmidler i 2013 ligger omkring 1. november 2012. opslaget er indgangen til at søge om at få del i ca. én milliard kroner, som rådet uddeler til dansk forskerinitieret forskning i 2012. * Fagmråde Natur og Univers Ansøgningsfrist: Mandag den 27. august 2012 * Fagområde Samfund og Erhverv Ansøgningsfrist: onsdag den 29. august 2012 * Fagområde Kultur og Kommunikation Ansøgningsfrist: Fredag den 31. august 2012 * Fagområde Teknologi og Produktion Ansøgningsfrist: Mandag den 3. september 2012 * Fagområde Sundhed og Sygdom Ansøgningsfrist: torsdag den 6. september 2012 DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD (DSF) Ansøgningsfrist: tirsdag den 18. september 2012 Rådet har besluttet at afsætte € 500.000 til dansk deltagelse i et opslag inden for det tværfaglige, europæiske samarbejde Urban europe. EuROCENTERs ARRANgEMENTER Og KuRsER euroCenter holder i løbet af året informationsmøder, kurser og workshops. Fællesnævneren er eU-støtte til forskning og teknologisk udvikling, også kaldet Fp7. læs mere om opslagene fra DFF, DsF og EuroCenters arrangementer og kurser på Styrelsen for Forskning og innovations hjemmeside www.fi.dk ph.d.-grad AKADEMisK RåD VED DET HuMANisTisKE FAKulTET, AAlBORg uNiVERsiTET, har tildelt ph.d.graden til følgende: sara Højslet Nygaard, institut for Kultur og globale Studier, for afhandlingen: ”a multimodal interactional analysis of everyday english grammar teaching practices in five danish gymnasium classrooms. investigating practice in relation to research and policy on l2 grammar instruction.” (14. marts 2012) Jørgen Mührmann-lund, institut for Kultur og globale Studier, for afhandlingen: ”Borgerligt regimente. politiforvaltningen i købstæderne og på landet under den danske enevæld.”” (26. april 2012) Thomas Mosebo simonsen, institut for Kommunikation, for afhandlingen: ”identit�-ForMation identit�-ForMation on �oUtUBe �� investigating audiovisual presentations of the self.” (10. maj 2012) stine lindahl Jacobsen, institut for Kommunikation, for afhandlingen: ”Music Music therapy assessment and development of parental competences in families where children have experienced emotional neglect. �� an investigation of the reliability and validity of the tool, assessment of parenting competencies (apC).” (10. maj 2012) Bolette Daniels Beck, institut for Kommunikation, for afhandlingen: ”guided guided imagery and Music (giM) with adults on sick leave suffering from work-related stress �� a mixed methods experimental study.” (10. maj 2012) AKADEMisK RåD VED DET TEKNisKNATuRViDENsKABEligE FAKulTET, AAlBORg uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt ph.d.-graden til følgende: Daniel galland garcia de Quevedo, institut for planlægning, for afhandlingen: “Spatial planning reorientations: the evolution of danish planning policies and practices at different administrative levels” Tom Nørgaard Jensen, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen: ”plug & play Control of hydraulic networks” Flemming schøler, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen: ”3d path planning for autonomous aerial Vehicles in Contrained Spaces” Maryam soleimanzadeh, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen: ”Wind Farm: Modeling and Control” Muhammad saleem Vighio, institut for datalogi, for afhandlingen: ”Formal analyses of Web Services protocols” Annette søndergaard Bukh, institut for Kemi og Bioteknologi, for afhandlingen: ”Chemiluminescence- and qpCr-based detection of public health-related Bacteria in Water” AKADEMisK RåD VED DET suNDHEDsViDENsKABEligE FAKulTET, AAlBORg uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt ph.d.-graden til følgende: sauro Emerick salomoni, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen: ”three-dimensional Force Variability: assessment of impairments in Motor Control during Fatigue and pain” Jovana Kojovic, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen: ”Functional electrical therapy (Fet) for the train of gait in patients with hemiplegia: Functional and physiological assessment” Jonas Worsøe, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen: ”Stimulation for Faecal incontinence” ConFerenCeS NORDiC sTuDy ABROAD CONFERENCE 2012 (NsAC) ER på uDKig EFTER TOpsTuDERENDE Tid: lørdag den 22. september 2012 sted: København har du høje ambitioner og store fremtidsdrømme? Kunne du tænke dig at studere på et af verdens bedste universiteter? Så har du muligheden med nordic Study abroad Conference, der hjælper dig med at nå dine mål! læs mere om konferencen på www.nordic-sac.com THE 4TH AAsRC 2012 iNTERNATiONAl CONFERENCE Registration: June 31, 2012 Conference dates: September 5-6, 2012 place: istanbul, turkey Further information www.aasrc.org ORgANisATiON FOR ECONOMiC CO-OpERATiON AND DEVElOpMENT (OECD) the programme achieves its objectives through two types of activities: * Research Fellowships and Conference Sponsorship Deadline for both activities: 10 September of the year before the activity are to take place. Further information www.oecd.org ANNuAl suMMiT ON BusiNEss AND ENTREpRENEuRiAl sTuDiEs-2ND AsBEs 2012 Date: October 15-16, 2012 place: hilton hotel, Kuching Sarawak, Malaysia Further information www.internationalconference.com.my 12TH ANNuAl pACiFiC EMplOyMENT RElATiONs AssOCiATiON CONFERENCE (pERA) Registration: november 10, 2012 Conference dates: november 19-21, 2012 place: hervey Bay, Queensland, australia Further information www.pera.net.au 41 UGlen 4 · 2012 Stipendier og legater Meddelelser Meddelelser priS læREBOgspRisEN 2012 Ansøgningsfrist: Inden den 15. September 2012 Samfundslitteratur udskriver igen i år konkurrencen om danmarks største faglitterære pris på 10.000 kr. er du underviser eller forsker inden for humaniora, samfunds-, sundhedseller naturvidenskaberne på de videregående uddannelser, så har du mulighed for at omsætte din gode idé til virkelighed. læs mere om betingelserne for at deltage på www.laerebogsprisen.dk perSonale 42 UGlen 4 · 2012 NyANsATTE FEBRuAR dorte Caswell, lektor, Sociologi/Socialt arbejde abdulkadir osman Farah, adjunkt, Kultur/globale Studier Susanne lund axelgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd tine Buch-andersen, ph.d.-stipendiat, planlægning Maria hyun nørgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd huang �uhong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi lasse Seidel, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd helene Christine reinbach, postdoc, planlægning oleg osadchiy, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Jean-Francois Coeurjolly, professor, Matematiske Fag Mihai alin Baidui, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Jacob glensvang, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Bolette rye Mønsted, ph.d.-stipendiat, Kommunikation Jacob Bjerre Mikkelsen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi lisbeth Fredberg, kontorfuldmægtig, Kemi/Bioteknologi henrik gjøde nielsen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier Søren Schmidt, lektor, Kultur/globale Studier Kim Borup, håndværker, Byggeri/anlæg Maria Kaae thygesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg erik Sikstrøm, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi ida Sofie g. lange, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi Valesi Mukuka, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi Mia Karina nielsen høgh, laborantpraktikant, Fysik, Mekanik/produktion Katrine B. h. lauritzen, laborantpraktikant, Medicin/Sundhedsteknologi line Jørgensen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi Jesper Svenningsen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi lena h. andersen, kontorelev, aaU esbjerg lars holm olsen, aC-fuldmægtig, SF hans Bruun olesen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi ole hansen, videnskabelig assistent, læring/Filosofi Sigurd Villumsen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion helle Vibeke andersen, seniorforsker, SBi Ulla ladegaard Jacobsen, assistent, aaU esbjerg tanja Svarre Jonassen, studieadjunkt, Kommunikation lotte Christiane B. Jensen, kontorassistent, Medicin/Sundhedsteknologi niels thuesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg Sabine d. e. Jensen, akademisk medarbejder, aUB güney Secilmis, akademisk medarbejder, SBi elvira Bräuner, seniorforsker, SBi Camilla Valbak-andersen, akademisk medarbejder, Kommunikation Mads Boye, it-administrator, teKnat/SUnd Simon Jon Mcilroy, postdoc, Kemi/Bioteknologi Vibeke Jørgensen, kontorfuldmægtig, Økonomi/ledelse anja Vigbert, rengøringsassistent, tF Xiaoxue tong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Katja lund, ph.d.stipendiat, Kommunikation Ståle Stenslie, professor, Kommunikation timothy Milton Shaw, professor, Kultur/globale Studier Mensah Bernard akoto-ampaw, akademisk medarbejder, energiteknik Martine hocke, assistent, læring/Filosofi Mette Mortensen, videnskabelig assistent, Juridisk institut Simon ambühl, ph.d-stipendiat, Byggeri/anlæg Sabine Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde Brian Maack Witthoeft, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd1 ole horn rasmussen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion peter Vistisen, studieadjunkt, Kommunikation Jesper Kranker larsen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion li liu, adjunkt, Byggeri/anlæg John Kruuse, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd lars Birch andreasen, lektor, læring/Filosofi Morten Frederiksen, postdoc, Statskundskab Kirsten Krogh hansen, videnskabelig assistent, planlægning rikke Ørngreen, lektor, læring/Filosofi thomas alrik Sørensen, adjunkt, Kommunikation lisbeth Ulderup, overassistent, planlægning heidi nolsøe danielsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa iben hartmann andersen, assistent, it ronni danielsen, aC-fuldmægtig, iK anne grete Kielgast andersen, aC-fuldmægtig, SF Marie Fallgaard lund, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Kristian ditlev Bohnstedt, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion Bente Meyer, lektor, læring/Filosofi Betina Maria thimm Christensen, aC-fuldmægtig, industriel produktion Karin e. t. levinsen, lektor, læring/Filosofi Michael ammekilde, it-medarbeder, aaU-Cph lotte Sølvkær, kontorfuldmægtig, hUM thomas Bjørn nielsen, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse tom alexander garner, ph.d.-stipendiat, Kommunikation Steffen nordahl Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion ali Farsi, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi albert gardon, postdoc, Mekanik/produktion germán Corrales Madueno, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer Camilla dindler, adjunkt, Kommunikation Makiko Morita, ph.d.-stipendiat, Statskundskab Max rolfstam, lektor, Økonomi/ledelse david lindholm, ph.d.-stipendiat, læring/Filosofi FRATRåDTE FEBRuAR lei Zhang, postdoc, elektroniske Systemer Malene Knudsen, bibliotekar, aUB Bjarne rasmussen, sanitør, tF Jens rafaelsen, fuldmægtig, Fysik Mehmood-Ur-rehamn awan, videnskabelig ass., elektroniske Systemer Søren Wandahl, lektor, Mekanik/produktion Fabiano adega, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer Mikkel larsen pedersen, postdoc, datalogi Jan Jakob Jessen, postdoc, datalogi/Ciss Jacob W. Maschorek, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi andrea lages lino Vala, postdoc, Kemi/Bioteknologi Jane dyring, videnskabelig assistent, Juridisk institut pernille have, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi Frederico a. durao, videnskabelig assistent, datalogi Martin andersen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion Mladen Stojanov, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi Klaus højbjerg, rengøringsassistent, tF rasmus Madsen, aC-fuldmægtig, Statskundskab Simon Kongshøj, ph.d.-stipendiat, datalogi Maria gaardsted Simonsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd Stine rasmussen, videnskabelig assistent, Statskundskab Maj-Britt trolle Ståhl, overassistent, Sociologi/Socialt arbejde Bjørn harold Johnson, lektor, Økonomi/ledelse Jon Frederik høyrup, videnskabelig assistent, planlægning Jan Krogh, fuldmægtig, Byggeri/anlæg inaam Camilla ramløse, læring/Filosofi tore Chr. Svendsen, postdoc, Kemi/Bioteknologi oluf Skov nielsen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion thomas n. nielsen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi henrijette poulsen, datateknikerelev, Første Studieår Sofoklis Kyriazakos, lektor, elektroniske Systemer Julie nielsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd Christina lindgaard Clausen, overassistent, SF Jaqueline nicolajsen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier Kenneth niemann rasmussen, ph.d.-stipendiat, Matematiske Fag phuong giang nguyen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi NyANsATTE MARTs ane Katharina paarup Mayer, ph.d.-stipendiat, energiteknik liqiong an, postdoc, Fysik Morten Misfeldt, lektor, læring/Filosofi Carlos alberto arias, postdoc, Byggeri/anlæg Sarah gram, aC-fuldmægtig, planlægning prasenjit dbnath, ph.d-stipendiat, energiteknik gro Stengaard Villumsen, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse Marion Berg Christiansen, videnskabelig assistent, planlægning gianna Belle, postdoc, datalogi Meddelelser FRATRåDTE MARTs Saju pillai, postdoc, Mekanik/produktion helle hjortnæs Kristensen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi anne Kristine Wesselhoff, akademisk medarbejder, SBi Kasper Køtter Jensen. videnskabelig assistent, energiteknik Valinka Suenson, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi Mads peter andersen, videnskabelig assistent, Medicin/sundhedsteknologi niels Klitgaard lassen, software-udvikler, it rune nørager, adjunkt, Kommunikation petra Kristensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion Kåre hendriksen, videnskabelig assistent, planlægning isaac Kwamena arthur, videnskabelig assistent, planlægning Sonja Schack, rengøringsassistent, tF p. g. Sørensen, lektor, Økonomi/ledelse pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi elisabeth dalsgaard thuesen, akademisk medarbejder, Økonomi/ledelse lars Bohn, forsker, Statskundskab Vang Quy le, postdoc, Kemi/Bioteknologi Karina hjørringgaard Jensen, phd.stipendiat, Økonomi/ledelse Mirjana popovic, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Jean-Francois Coerjolly, professor, Matematiske Fag Knud Jesper engsig, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion heidi Venstrup nielsen, videnskabelig assistent, energiteknik dale odiwour odeph, it-medarbejder, teKnat/SUnd Susanne dyring elle, videnskabelig assistent, SBi Samant Khajuria, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer thomas Justesen, akademisk medarbejder, aUB Mikkel thrane, lektor, planlægning NyANsATTE ApRil anja Kublitz, adjunkt, Statskundskab Morten Balle hansen, professor MSo, Statskundskab Jeppe Klitgaard Stricker, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse tina thorbjørnsen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion �i gao, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi Qi Wang, adjunkt, Kultur/globale Studier Karina Boller Jensen, laboratoriekoordinator, Fysik louise hangaard pedersen, aC-fuldmægtig, arkitektur/Medieteknologi lisbeth larsen, aC-fuldmægtig, Byggeri/anlæg Maria Birgitte Meyer, lektor, læring/Filosofi, Jonas e. andersson, forsker, SBi Charlene Jouanneau, videnskabelig assistent, planlægning Sophie Boisen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier Michael Brandt Kristensen, ph.d-stipendiat/studieadjunkt, Kommunikation Marianne grønnegaard Just, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse Stine ejsing-duun, adjunkt, Kommunikation irene M. Simonsen, overassistent, læring/Filosofi Jozsef a. Bartha, akademisk medarbejder, SBi lene guldager Frederiksen, overassistent, Kemi/Bioteknologi Susanne Brieghel Carlsen, aC-fuldmægtig, planlægning gunnar lauge nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Claus rasmussen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Susanne Kildahl hansen, kontorfuldmægtig, planlægning Martin lyngkjær andersen, akademisk medarbejder, datalogi Kasper rodil, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi lill rastad Bjørst, adjunkt, Kultur/globale Studier Morten damgaard, aC-fuldmægtig, SF daniel hain, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse thomas duus henriksen, lektor, Kommunikation Bolette Buus rosenbeck, rengøringsassistent, tF Kenni heiden, kontorassistent, SaMF thomas Mortensen, systemadministrator, teKnat/SUnd Marianne Vibeke Strellner, rengøringsassistent, tF allan Sort dahl, videnskabelige assistent, Økonomi/ledelse Morten hedegaard larsen, ph.d.-stipendiat, planlægning Birgitte Schantz laursen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi anja Skov Christensen, kontorassistent, energiteknik erik elgaard Sørensen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Cam pham, akademisk medarbejder, energiteknik Mehmet Sertug Basar, ph.d.-stipendiat, energiteknik anna Kristine elisabeth lauridsen lolle, videnskabelig assistent, læring/ Filosofi ossam Chohan, videnskabelig assistent, datalogi Maria laura luque Sanchez, videnskabelig ass., elektroniske Systemer Mikael randrup Byrialsen, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse huai Wang, postdoc, energiteknik anette Skals, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde Jimmi nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi helle Mortensen, kontorassistent, SaMF hassane essafi, lektor, elektroniske Systemer Zhengkui Zhang, ph.d.-stipendiat, datalogi FRATRåDTE ApRil thomas F. nielsen, lektor, Økonomi/ledelse andreas Weisberg, videnskabelig assistent, datalogi Margit harder, lærer (socialrådgiver), Sociologi/Socialt arbejde Jakob Schou pedersen, adjunkt, elektroniske Systemer daniel Sira, postdoc, elektroniske Systemer Marianne Stjernholm, overassistent, teKnat/SUnd Karen nielsen Breidahl, ph.d.-stipendiat, Statskundskab anders S. Jensen, akademisk medarbejder, arkitektur/Medieteknologi ane Kold di gennaro, videnskabelig assistent, Fysik Janni Wortzier Kristensen, kontorfuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde rasmus Wollenberg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi Mary B. rasmussen, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi alexandros arsalis, postdoc, energiteknik Maria F. Christensen, akademisk medarbejder, SaMF Bo geng, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa Sauro e. Salomoni, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi Chaithanya Vadhri, videnskabelig assistent, datalogi ditte degnbol, videnskabelig assistent, planlægning Susanne K. r. therp-pedersen, rengøringsassistent, tF Kamille r. Blaasvær, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi daniel Johansen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi Sevdije ljatifi, assistent, aaU Cph Kristian Kastbjerg, it-supporter, it lene guldager Frederiksen, overassitent, Kemi/Bioteknologi dorthe reeberg delfs, kontorfuldmægtig, læring/Filosofi 43 UGlen 4 · 2012 Federico Jose armando perez Cueto eulert, lektor, planlægning Casper Jørgensen, aC-fuldmægtig, energiteknik Michael Falk hvidberg, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse peter Wilgaard larsen, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd linas Mikalauskas, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg Kristian Kastbjerg, it- supporter, it Michael heasman, lektor, planlægning Maj ragner laursen, specialkonsulent, hUM Mette pedersen, akademisk medarbejder, aaU Kommunikation lykke Kragh Mortensen, akademisk medarbejder, SF Karina V. Johannesen, videnskabelig assistent, Sociologi/Socialt arbejde rasmus r. petersen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Maria Svanborg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi Johanne Kær Berg, aC-fuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde Michael Svane Jørgensen, postdoc, planlægning Maria Winther Kristensen, videnskabelig ass., arkitektur/Medieteknologi Fabiano daher adegas, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer arne Jensen, aC-fuldmægtig, Mekanik/produktion Maj-Britt Jørgensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion Christian �desen, adjunkt, læring/Filosofi anne Juul pedersen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab Christina Fischer, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Steen nielsen, overassistent, læring/Filosofi tanja rosenqvist, videnskabelig assistent, planlægning Jian �ang, akademisk medarbejder, Mekanik/produktion Jakob König, postdoc, Kemi/Bioteknologi Charlotte pilgaard andersen, overassistent, SF �ingke Chen, videnskabelig assistent, datalogi hua Mao, videnskabelig assistent, datalogi lisa gjedde, lektor, læring/Filosofi nina gunde-Cimerman, professor, Kemi/Bioteknologi el-Sayed Mohamed abulanwar, ph.d.-stipendiat, energiteknik nikolaj holk, specialarbejder, Byggeri/anlæg thorkild hanghøj, lektor, Kommunikation rikke Magnussen, lektor, Kommunikation pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi hans henrik Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab tove larsen, kontorassistent, Juridisk institut PÅ PLAKATEN JULI - AUGUST SEPTEMBER STUDENTERHUSET FRA SKRÅNINGEN Forsalg: Billetter kan købes på Se udstillingskalender og information om generalforsamlingen på www.skraaningen.aau.dk. www.billetlugen.dk og i Studenterhusets café. JUNI: www.studenterhuset.dk Lørdag den 23. juni kl. 20.00 på Gammel Torv SCHOOL’S OUT FOR SUMMER: TURBOWEEKEND + REPTILE YOUTH + GET YOUR GUN Sommerferien står for døren, og det fejrer Studenterhuset i samarbejde med Aalborg Events med et brag af en GRATIS udendørs koncert på Gammel Torv. Efter koncerterne er der After Party på Studenterhuset, hvor DJ Carsten Holm vender dansevenlige skiver i caféen, mens det legesyge popband Bodebrixen giver koncert i salen. ELSE OLTMANN PÅ KROGHSTRÆDE 3 Else Oltmann laver bronzeskulpturer med mennesket i hverdagssituationer som foretrukne motiv. Udtrykket er råt og rustikt og spænder fra det tunge, næsten ubevægelige til fornemmelsen af at lette og være i stand til at flyve. Det gamle, det unge, det utålmodige, det frække, det trætte og det tunge menneske - de er der alle sammen, og genkendeligheden gør beskueren fortrolig med skulpturen med det samme. Så er det sommer… UGlen ønsker alle en herlig, kærlig, særlig sommer med sol, sødme og sjov i stride strømme! JULI OG AUGUST: INDKØBT KUNST PÅ KROGHSTRÆDE 3 Her vil den kunst, som Skråningen har købt gennem det sidste år, være udstillet. Disse værker har Skråningens medlemmer mulighed for at vinde ved Skråningens generalforsamling i september. SEPTEMBER: GENERALFORSAMLING tirsdag d. 18. sept. kl. 17 på Kroghstræde 3 Som noget nyt starter vi med et lille oplæg af keramikeren Peter Lange, der står bag årsgaverne til medlemmerne. På den årlige generalforsamling udloddes desuden kunst indkøbt i forbindelse med det forløbne års udstillinger. Det er en aften med god mad og hyggeligt samvær.
