Traumemanual for Regionshospitalet Horsens 2010

Oplæg – 7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvad gennemgår vi?
• Den skærpede underretningspligt i SEL 153
• SSD-samarbejdet i SEL 49a
• Hvis vi når det – et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hovedtræk af barnets reform
De overordnede formål med reformen er:
•
•
•
•
•
•
•
At sikre kontinuitet i anbringelsen
At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene
At sikre udsatte børns rettigheder
At sikre en tidligere indsats
At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen
At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder
afbureaukratisering.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Servicelovens
153 – fagpersoners underretningspligt
Overordnet formål
• Det skal sikres, at børn og unge får en tryg og stabil opvækst. Der
findes børn i Danmark, som er udsat for omsorgssvigt, og som ikke
kommer til at klare sig godt, hvis ikke de får hjælp i tide.
• Derfor er forebyggelse og tidlig indsats centralt. Det er helt
afgørende, at vi bliver i stand til at sikre en tidlig indsats, så børn kan
få hjælp, inden problemerne vokser sig store, og det for alvor går
galt.
• Den tidlige indsats er afhængig af, at de forskellige faggrupper kan
samarbejde om at hjælpe de særligt sårbare børn.
• Herunder at der sker korrekt og rettidig underretning om børn og
unge.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Baggrunden for ændringen
• Undersøgelser har peget på, at der ikke altid blev foretaget
underretning efter de tidligere regler i bekg. 1336 af 30. november
2007.
• Undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2009 viste stor forskel på antallet
af henvendelser og underretninger til kommunen
• Betydelig spredning mellem kommunerne
• Spredningen kan ikke umiddelbart forklares af forskelle i forhold til
de problemer, som opleves blandt udsatte børn, unge og familier i
kommunerne.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Baggrunden for ændringen (fortsat)
Forskellen i underretningshyppigheden i kommunerne kan bl.a. skyldes
følgende:
• Uklarhed mht. hvornår der er underretningspligt.
• Opfattelse af at normalsystemet først skal have prøvet at løse
problemet, inden der underrettes.
• Opfattelse af at kommunen alligevel ikke i tilstrækkeligt omfang
griber ind.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Lov om social service
153, stk. 1 - underretningspligt
153, stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt
hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af
tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1)
at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte efter kapitel 11,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte
efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller
3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller
andre overgreb.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Ordlyden af bekg. 1336,
1 - til sammenligning
”…når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en
ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den
unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får
kendskab til vordende forældre med problemer, der giver
formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart
efter fødslen….”
• Ordlyden af SEL
bekg. 1336, 1
7. april 2011
153, stk. 1 er blevet klarere end ordlyden af
Lars Traugott-Olsen
Hvem har underretningspligt
• Hvis du er offentligt ansat eller udøver offentligt hverv, har du
skærpet underretningspligt.
• Den skærpede underretningspligt gælder, uanset hvor du er offentlig
ansat, fx gælder den for ansatte i politiet, ved domstolene, i
kommunale forvaltninger samt for ansatte ved statsforvaltningerne.
• Du har derfor skærpet underretningspligt, hvis du fx er
socialrådgiver, lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, dagplejer,
sundhedsplejerske, sygeplejerske/læge, skole-psykolog eller ansat i
PPR- eller SSP-medarbejder.
• Du har også skærpet underretningspligt, hvis du fx er ansat ved frie
grundskoler og frie kostskoler, i dagpasningstilbud, der er drevet
som selvejende institutioner, i private dagtilbud, der udfører opgaver
efter aftale med kommunalbestyrelsen.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Personlig pligt
• Din underretningspligt er en personlig pligt.
• At pligten er personlig betyder, at du er forpligtet til at reagere og
handle, når du har kendskab til eller grund til at antage, at et barn
eller en ung har behov for særlig støtte.
• Du har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte
socialforvaltningen i kommunen og videregive din bekymring for
barnet eller den unge.
• Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt.
• Du kan i yderste konsekvens blive straffet, hvis du ikke underretter
(straffelovens 141)
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvornår skal der underrettes?
Du har pligt til at underrette
• hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en
ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens
kapitel 11.
• hvis du vurderer, at et endnu ufødt barn umiddelbart efter fødslen
kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres
forhold.
• OBS: Du SKAL underrette med det samme, hvis du får kendskab til
eller grund til at antage, at et barn eller en ung har været udsat for
vold eller andre overgreb (eksempelvis seksuelle overgreb eller
indespærring)
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Lov om social service kap. 11
Særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 kan eksempelvis dreje sig
om:
•
•
•
•
•
støtteforanstaltninger i form af en behandlingsindsats,
en støtteperson i hjemmet,
en kontaktperson,
en aflastningsfamilie,
at barnet skal søge daginstitution, skole, uddannelsesinstitution eller
lign. uden samtykke
• forældrepålæg efter SEL 57a
• eller en anbringelse
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvem foretager vurderingen efter lov om social service?
•
•
•
•
•
•
Underretteren skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge
opfylder betingelserne for at opnå særlig støtte efter servicelovens regler.
Det er socialforvaltningens opgave.
Hvis der er grund til at foretage en underretning, er det vigtigt, at det gøres
med det samme.
Der skal ikke først forsøges – i eget regi - at løse de problemer, som
reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 sigter mod at løse.
Der kan således være en risiko for, at der underrettes for sent, hvis der
vælges først at afprøve alle muligheder for støtte i eget regi, før der
foretages en underretning.
Selvom der er foretaget underretning, skal der fortsat benyttes de
hjælpemuligheder, som findes i eget regi.
Der er ikke underretningspligt, hvis barnets eller den unges vanskeligheder
har en karakter, som bør løses med en særlig specialpædagogisk indsats
efter folkeskolelovens regler eller særlig støtte efter dagtilbudsloven.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hovedregel – inddragelse af forældre
• Før der underrettes, bør forældrene som hovedregel orienteres om,
at der vil blive sendt en underretning til socialforvaltningen.
• Der bør også forsøges at få samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren til at kontakte socialforvaltningen
om bekymringen.
• Skulle det ske, at forældrene ikke vil give samtykke, skal der
alligevel underrettes socialforvaltningen, fordi underretningspligten
går forud for tavshedspligten.
• Undtagelse om inddragelse i næste dias.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Undtagelse - inddragelse af forældre
• Hvis der underrettes, fordi der er kendskab til eller grund til at
antage, at forældrene har udsat barnet eller den unge for vold,
seksuelt misbrug eller andre overgreb, bør forældrene ikke
orienteres eller gøres forsøg på at indhente samtykke.
• En orientering af forældrene kan indebære, at politiets muligheder
for efterforskning forringes.
• Som udgangspunkt vil det være socialforvaltningen, der tager stilling
til, om der skal foretages politianmeldelse.
• I den forbindelse bør socialforvaltningen og politiet sammen
vurdere sagen, herunder hvordan den eller de mistænkte
orienteres.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvad skal underretningen indeholde?
Følgende punkter kan inddrages underretningen:
• Kontaktoplysninger på barnet og på den, der har
forældremyndigheden.
• Baggrunden for at underrette.
• Observationer vedrørende barnet og familien.
• Generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold,
ressourcer og vanskeligheder.
• Samarbejdet med forældrene.
• Barnets fremmøde.
• Underretters forhold til barnet.
• Andre oplysninger om barnet, som er vigtige.
• Hvis underretningen er gennemgået med forældrene, så beskriv
deres kommentarer/reaktioner
• Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette
begrundes.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvordan ved underretteren om der sker noget?
• Kommunens socialforvaltning skal senest seks hverdage efter
modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse på, at
underretningen er modtaget.
• Som noget nyt har fagpersoner mulighed for at få oplyst, hvorvidt
underretningen har givet socialforvaltningen anledning til handling.
• Kommunen skal oplyse, om der er iværksat undersøgelser eller
foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som
underretningen angår. Pligten gælder som udgangspunkt alle
tilfælde, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
• Men servicelovens 153, stk. 3, giver ikke mulighed for, at
underretter kan få oplysninger om indholdet eller omfanget af
foranstaltningerne eller undersøgelserne.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvordan følger underretteren med i det videre forløb?
• Det kan i mange tilfælde være en god idé at bede forældrene om
samtykke til at underretteren må informeres om, hvilke
foranstaltninger der evt. er igangsat.
• Det vil kunne styrke det tværfaglige samarbejde mellem
socialforvaltningen og den pågældende fagperson, således at den
samlede indsats over for det pågældende barn eller den unge
målrettes og bliver mere helhedsorienteret.
• (Et samtykke er nødvendigt efter PDL)
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvad hvis nu der ikke sker noget i sagen?
• Personer, der efter 153 har foretaget en underretning til
kommunen, kan underrette Ankestyrelsen om dette med henblik på,
at Ankestyrelsen kan tage sagen op af egen drift, jf. SEL 65, stk.
5.
• Det kan ske, hvis der er bekymring for, at kommunalbestyrelsen i en
konkret sag ikke reagerer som nødvendigt.
• Det kan også ske i tilfælde af, at en afgørelse ikke i nødvendigt
omfang tager hensyn til barnets eller den unges bedste.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
SSD-modellen
• Som en del af Barnets Reform er der skabt mulighed for, at
Socialforvaltning, Skole, Sundhedsplejerske og Dagtilbud vil kunne
udveksle oplysninger om et bestemt barn, når de samarbejder om at
forebygge og afhjælpe udsathed. Denne model kaldes SSDmodellen eller SSD-samarbejdet.
• (burde vel egentlig hedde SSSD-modellen )
• De nye regler om SSD-samarbejdet i Barnets Reform trådte i kraft
den 1. januar 2011.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Lov om social service
49a
• Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i servicelovens
49 a.
• Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger i det
tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende
et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold.
• Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene eller
den unge, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i
det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
• Formålet med det tværfaglige SSD-samarbejde er at sikre en tidlig
og forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvad kan SSD-samarbejdet bruges til?
• SSD-samarbejdet kan hjælpe med til på et tidligt tidspunkt at få
afklaret, om en konkret faglig bekymring for et barn eller en ung kan
løses inden for de eksisterende rammer, eller
• der er behov for en underretning og særlig støtte efter servicelovens
regler
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvem er omfattet af SSD-samarbejdet?
Der er mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter
servicelovens 49 a, hvis fagpersonen er ansat i:
• En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge.
Eksempelvis socialforvaltningen og Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning (PPR).
• En skole eller en skolefritidsordning.
• Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller
læge.
• Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/daginstitution,
fritidshjem).
• En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser
opgaver for en kommune inden for social- og undervisningsområdet.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Hvem er ikke omfattet af SSD-samarbejdet?
• Klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger er f.eks. ikke omfattet
af SSD-samarbejdet.
• Tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger er heller ikke
omfattet af SSD-samarbejdet.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Inddragelse af forældrene/barnet
• Det er vigtigt, at forældrene så vidt muligt inddrages i afklaringen og
løsningen af et eventuelt problem.
• Forældrene skal således som udgangspunkt altid kontaktes, hvis det
vurderes, at et barn eller en ung ikke trives.
• Dette skal gøres af hensyn til barnets eller den unges trivsel og for
at underbygge tillidsforholdet til og fagpersonens fremtidige
samarbejde med den berørte familie.
• Forældrene skal derfor også så vidt muligt inddrages i
overvejelserne om, at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. De
skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser,
der foregår.
• (Husk særlig fremgangsmåde ved vold mv.)
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Indhentelse af forældre/unges samtykke
• Fagpersonen skal forsøge eller have overvejet muligheden for at
indhente et samtykke fra indehaver af forældremyndighed, før der
udveksles fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde
uden samtykke.
• OBS: Husk fremgangsmåde ved vold mv.
• I nogle tilfælde vil det være relevant at forsøge at få samtykke fra
unge under 18 år – udover et samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren.
• Det vil afhænge af en konkret vurdering af den unges modenhed,
om der skal forsøges at indhente et samtykke. Men når den unge er
15 år, bør det som udgangspunkt forsøges at indhente et samtykke,
før der udveksles fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Efterfølgende orientering og inddragelse hvis ej samtykke
• Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tværfaglige drøftelse,
og hvis den tværfaglige drøftelse fører til en beslutning om at
indlede et nærmere samarbejde mellem flere myndigheder og
faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende
orienteres og inddrages i samarbejdet.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Kun én drøftelse
• En konkret problemstilling eller bekymring vedrørende et barn kan
kun drøftes én gang uden samtykke, medmindre særlige forhold gør
sig gældende.
• Drøftelsen skal være nødvendig, og der må ikke gives oplysninger,
som det ikke er nødvendigt at drøfte.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Rammerne for SSD-samarbejdet
• Alle kommuner har pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og
helhedsorienteret. Det vil dog være op til den enkelte kommune at
beslutte, hvordan det tværfaglige samarbejde bedst organiseres.
• Men SEL
7. april 2011
49a forudsætter at der oprettes et SSD-samarbejde.
Lars Traugott-Olsen
Hvis du vil vide mere!!
Se mere på Servicestyrelsens hjemmeside
Bl.a. e-learningsmodul på:
• http://barnetsreform.servicestyrelsen.dk/
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Præcisering af SEL
46 - formålsparagraffen
Fem konkrete mål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og
helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de hensyn og
principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete
undersøgelse og indsats.
De fem mål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme
for indsatsen.
Støtten skal:
• sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer og
øvrige netværk
• sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og
opbygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og
netværk
• sikre barnets eller den unges skolegang og integration i
uddannelsessystemet
• fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel
• forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
SEL
65 – Ankestyrelsens beføjelser uden klage
65, stk. 1
• Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn
og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en
konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt
eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge
kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne
sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Stk. 2
• Hvis der er behov for foranstaltninger efter
52 eller 52 a og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent
omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om
foranstaltninger.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
SEL
65 – Ankestyrelsens beføjelser uden klage (fortsat)
Stk. 3
• Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter
a.
51, 58, 63 og 68
Stk. 4
• Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal
gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 5
• Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at
kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne
fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op
efter stk. 1.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
SEL
70, stk. 2 – mindst to årlige tilsynsbesøg
Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter
stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af
det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. 148, stk. 1, og
efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter
148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på
anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den
unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden
tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen
skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil
beskrevne, jf. 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en
revideret handleplan.
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen
Kilder
• Servicestyrelsens hjemmeside
7. april 2011
Lars Traugott-Olsen