Østrupgård skifteprotokol 1719-1744 Johanne

Transcription

Østrupgård skifteprotokol 1719-1744 Johanne
Brovst Asylcenter
ÅRSBERETNING 2011
04
Forord
06
Det enkelte menneske i centrum
08
Projekt Hverdagsliv for børn på Brovst Asylcenter
10
Mindspring – et gruppeforløb, der udvikler kompetencer
12
Ny visitation giver flere ressourcer
14
Aktivering med et humanitært formål
16
Ekstern praktik som kirketjener
18
Den eksterne praktik førte til arbejde
20
Efterskoleophold danner netværk
22
Uddannelse for fremtiden
24
Våde oplevelser i Løgstør
26
Hjælp til selvhjælp
28
Frivillige etablerer stillehus
30
Indsamling blandt beboerne til børnene på Afrikas Horn
32
Julerier på centret
34
Beboerrådet – et demokratisk organ i udvikling
36
Jammerbugt Kommune – resultatmål 2011
Brovst Asylcenter
ÅRSBERETNING 2011
Denne årsberetning 2011 er den anden årsberetning, vi har udarbejdet, efter at vi har fået lavet nyt design
til vores informationsmaterialer.
Vi har valgt at fortælle om projekter, der har betydet noget for såvel beboere som ansatte på centret
– det er naturligvis kun et lille udvalg af alt det, der foregår på vores arbejdsplads.
Vi håber, du får lyst til at få uddybet aktiviteter yderligere eller bare høre om Brovst Asylcenter, og du er i den forbindelse
altid velkommen til at kontakte centerleder Thorkild Poulsen eller vidensmedarbejder Lajla Holtebo Gregersen.
Årsberetningen er udarbejdet af:
Karin Birgitte Sneskov
[email protected]
Lajla Holtebo Gregersen
[email protected]
FREMTIDEN
er kommunal
2011 har været et travlt år for Jammerbugt Kommunes Asylcenter, hvor det
har været nødvendigt med et stort fokus
på drift.
Centret lagde ud med at afvikle en afdeling, Center Tranum på Tranum Strand,
i løbet af foråret og fik samtidig udvidet
centret på Vestkystvejen med midlertidige pavilloner.
Sidst på året blev 3 nye huse med samlet set 21 lejligheder færdigbygget, og
pavillonerne igen fjernet fra grunden.
Disse omrokeringer af beboere og inventar betød en stor travlhed for os alle,
men på grund af medarbejdernes erfaring, kompetencer og gode relationsarbejde med beboerne forløb processen
over al forventning.
Brovst Asylcenter ender med at have en
samlet kapacitet på 450 beboere. Vi har
det graduerede beredskab, som betyder,
at vi kan justere på beboerantallet, når
der kommer flere eller færre asylansøgere til Danmark.
Udvikling i 2011
På trods af driftsmæssig travlhed skete
der flere gode udviklingstiltag i 2011.
På voksenskolen blev der arbejdet med
et kreativt tilbud til beboerne om undervisning i syning og maling med det
formål for øje at favne de kvinder, som
har svært ved at kapere almindelig undervisning og har brug for at deltage i
forløb med få deltagere. I 2012 bliver
”Kreahusets” tilbud udvidet til også at
omfatte mændene.
Vi foretog en kvalitativ undersøgelse af
4
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
børnenes hverdagsliv, som vi modtog
støtte til fra Trygfonden.
Formålet var at finde ud af, hvad børnene oplevede som meningsfuldt, og hvad
der kunne øge deres handlekompetencer i hverdagslivet. Vi ønsker at give
børnene en stemme og på den baggrund
øge kvaliteten i de tilbud, vi har. Projektet blev afsluttet med en udstilling på to
gallerier Bratskov i Brovst og Nordkraft
i Aalborg.
Vi har også deltaget i et metodeudviklingsprojekt med Dansk Flygtningehjælp
og Dansk Røde Kors – Mindspring, som
er et gruppeforløb for forældre med baggrund som asylansøgere.
Forløbet er efter en hollandsk metode,
8 sessioner ledet af en flygtning, som
har været i Danmark i mange år. Brovst
Asylcenter var de første i Danmark til
at gennemføre to forløb. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været utrolig
positive.
Voksenskolen indledte et samarbejde
med Aalborg Kaserner, idet soldater i
deres forberedelser til udsendelse til
Afghanistan, ønskede at øve sig i at
lære førstehjælp til lokalbefolkningen i
Afghanistan. De tilbød derfor et undervisningsforløb til beboerne på centret.
Både beboere og soldater oplevede forløbet som godt og lærerigt.
Vi udviklede et ulandsprojekt som et
aktiveringstilbud til beboerne i et samarbejde med foreningen ”Tanzania Børnefond”.
I projektet reparerer de gamle skolemøbler, som vi får doneret gratis. Disse
møbler sendes til lande, som har brug
for skolemøbler. Transporten til ulandeBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011
ne arrangeres i samarbejde med Håndværkerprojektet på Gasværksvej i Aalborg og Mellemfolkeligt Samvirke.
Fremtiden
Vi er på vej mod en ny struktur inden
for indkvarteringsområdet.
Med regeringens initiativ på dette område skal asylansøgere nemlig dels have
mulighed for at flytte ud fra centret og
dels tage arbejde efter en periode på et
halvt år i indkvarteringssystemet.
På Brovst Asylcenter har vi allerede
gjort nogle indledende overvejelser.
I 2011 overtog Udlændingeservice bygningen på Sygehusvej i Brovst. Afdelingen i Brovst med lejligheder i flere
størrelser giver god mulighed for nytænkning på indkvarteringsområdet.
Jammerbugt Kommune har mange års
erfaring med at tilknytte asylansøgere
til lokalsamfundet ved kommunale børnehaver, skole, fritidstilbud og ekstern
praktik. Med den kommunale løsning
ser vi en mulighed for at give asylansøgere et valg imellem at blive boende
på centret i kendte omgivelser eller at
flytte ud i egen bolig, men samtidig bevare netværket.
I vores Årsberetning kan I læse om udvalgte initiativer og indtryk fra 2011. I
vil også se vores indledende bud på et
”nyt” indkvarteringsområde.
5
Det enkelte MENNESKE
i CENTRUM
SKOLE & BØRNEHAVE
SYGEHUSVEJ/ANNEKSER
VALG OM UDFLYTNING
Bevaring af tilknytning til
centrets ydelser
• Børn kan fortsætte i de kommunale
børnehaver, skoler, SFO og
fritidsaktiviteter
• Fjernsyn og internet i alle boliger
• Vaskemaskiner og tørretumblere på
Sygehusvej
• Tilsyn med boliger ved teknisk
medarbejder
SKOLE
• Tre centerklasser med udslusning
til danske klasser
• Efterskoler
CENTER
• Transport mellem
Sygehusvej og center
• Sundhedsklinik, læge,
sygeplejerske og psykolog
• Kontaktperson
• Jobcenter
• Post og kontante ydelser
BØRNEHAVE
• Tre børnehaver i lokalsamfundet
OPHOLDSTILLADELSE
ELLER HJEMSENDELSE
Præintegration og meningsfuld
hverdagsliv i asylperioden
6
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Asylcentret i Tranum
•
Huse med tilsammen 61 lejligheder
med eget køkken og bad/toilet – i alle
lejligheder er der plads til fire personer, med mulighed for at enlige kan
sove to på hvert værelse.
•
Fire huse med 10 rum af forskellig
størrelse og fælles køkken, bad og toiletter.
Boligkomplekset i Brovst
og annekser
Boligkomplekset på Sygehusvej er et
forsøgsprojekt, som vi har etableret efter aftale med Udlændingeservice. Da
Udlændingeservice ejer ejendommen
er det en meget omkostningseffektiv
løsning, som samtidig er fleksibel og
rentabel.
• 22 lejligheder i flere størrelser fra 40
m2 og op til 102 m2
• 6 lejligheder og et hus i centrum af
Brovst
• Maks. 600 m afstand til skoler, børnehaver og fritidsaktiviteter
Asylcentret har været i drift siden 1993.
Vi har erfaringer med at placere beboere
i boliger uden for centret, både gode og
dårlige. Med den kommunale løsning
ser vi nu en mulighed for at give asylansøgerne et valg imellem at blive boende
på centret i kendte omgivelser eller at
flytte ud i egen bolig og samtidig bevare
netværket. De mange flytninger mellem
centrene opleves af flere familier som
en stressfaktor, som betyder, at de ikke
når at etablere et netværk, før de skal
flytte.
FRITID
INTERN/EKSTERN
AKTIVERING & UNDERVISNING
HJEMMET
BØRN
• SFO
• Kommunal ungdomsklub
• Pigeklub
• Foreningsaktiviteter
• Voksenskole, VUC i Brovst
• Gymnasier
• Jobcenter
– Intern praktik
–E
kstern praktik i virksomheder i
lokalområdet
• Kommunal sundhedsplejerske
– Hjemmebesøg ved spædbørn
– Skolesundhedspleje
• Socialpædagogisk støtte for
familier med særlige behov
• Forældregrupper. Mindspring
VOKSNE
• Aktiviteter med frivillige
• Foreningsaktiviteter
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
7
Projekt HVERDAGSLIV FOR BØRN på
Brovst Asylcenter
I foråret 2011 blev der foretaget en undersøgelse af asylansøgerbørns oplevelser af deres
hverdagsliv på Brovst Asylcenter.
Undersøgelsen blev foretaget af Lajla H.
Gregersen, socialrådgiver og cand. soc.
Metoden var at uddele engangskameraer til alle skolebørn og bede dem tage
billeder af, hvad de synes om i hverdagen.
Billederne blev efterfølgende brugt til
temadage på skolen og som udgangspunkt for interview med 16 udvalgte
børn.
Undersøgelsen konkluderer, at der er
flere forhold, der er vigtige for børnene i
deres hverdagsliv. Det hjælper børnene
at indgå i fællesskaber. Deltagelsen i en
dansk skole øger muligheden for at lære
dansk og knytte venskaber både med
danske børn og børnene fra asylcentret,
da dansk bliver fællessproget.
blevet brugt som ramme for projektet.
Det handler grundlæggende om, at vi
som mennesker skal igennem forskellige lærerprocesser livet igennem. Hvis
vi oplever, at vi kan forudse, hvad der
skal ske, så har vi bedre mulighed for at
forstå det. Hvis vi oplever den rette belastningsbalance, kan vi bedre håndtere
udfordringer, og hvis vi som mennesker
bliver inddraget i beslutninger i hverdagen, da vil vi opleve en større grad af
mening.
Oplevelse af sammenhæng · Aron Antonovsky
Læreprocesser
Oplevelse af sammenhæng
Forudsigelighed
Begribelighed
Belastningsbalance
Håndterbarhed
Delagtighed/deltagelse
Meningsfuldhed
Børn på asylcentre er i en særlig situation med erfaringer fra krig, flugt og et
liv under trange pladsforhold og med
en ukendt fremtid. Disse udfordringer
er stressorer, som børnene må forholde
sig til og tackle i deres hverdag. Det
handler om at hjælpe børnene til at mobilisere erfaringer og fysisk og psykisk
overskud, som kan omsættes til meningsfuld handling.
I undersøgelsen er teorien om oplevelse
af sammenhæng fra Aron Antonovsky
8
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Hvordan kan vi – på trods af børnenes forskellige erfaringer som asylbørn –
styrke børnenes mulighed for en oplevelse af sammenhæng
på en måde, så de bedre kan håndtere hverdagslivets mange udfordringer?
SKOLEN
SFO
FAMILIELIVET
FÆLLESSKABET
Udslusning
Mulighed for leg, spil
og idræt sammen med
venner
Mulighed for oplevelser
med familien;
cykelture, strandture,
fodboldkampe mv.
SFO og skole er en
ramme med positiv
indvirkning på
fællesskabet
Bekymring for forældre
Der er børn, der ikke
går i SFO eller til
fritidsaktiviteter
At være en del af en
normalkontekst
Mulighed for danske
venner
Mulighed for lejrtur
Skolens fysiske frem­
toning; f.eks. bibliotek
Øget sprogstimulering
i dansk (fællessprog
blandt børnene)
Oplevelse af
forskels­behandling
Manglende
introduktion til kultur
og skikke
Mangel på hjælp til
fritidsaktiviteter
Tavshed som
beskyttelsesstrategi
Ambivalente følelser om
opholdstilladelse;
”Tavshedens tyranni”
Manglende viden om
sundhed og kroppen får
betydning for deltagelse
i fællesskabet
Afhentningsprocedurer
ANBEFALINGER
ANBEFALINGER
ANBEFALINGER
Øget udslusning
Øget samarbejde med
forældre og gensidig
introduktion til kultur
og skikke
Styrkelse af
forældrerollen
Faglig dialog om det
flerkulturelle arbejde
Forstærket indsats om
fritidsaktiviteter
Udvikling af ritualer
vedrørende
opholdstilladelse
ANBEFALINGER
Pigeklub
Ungdomsklub
Fritidsaktiviteter
Sundhedsoplysning
Dialog med politi om
afhentningsprocedure
Tværfagligt samarbejde med inddragelse af forældrene
En styrkelse af børnene ved hjælp af struktur og forudsigelighed
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
I undersøgelsen betyder det, at det øger
børnenes mulighed for at finde mening
i hverdagslivet ved at deltage i en dansk
skole, ved at være udsluset til danske
klasser, ved at gå til fritidsaktiviteter eller SFO og at have et godt familieliv. For
at børnene kan nå dertil, er der dels noget, de selv må gøre, dels også forhold,
som professionelle i samarbejde med
forældrene kan understøtte. Det handler
blandt andet om at lade børnene indgå
mest muligt i de normale aktiviteter
uden for centerklasserne på skolen, inddrage forældre og børn i vigtige beslutninger om udslusning og skabe rum for
netværksdannelse på tværs af kultur og
sprog.
I projektperioden blev der også arrangeret temadage, hvor børnene skulle arbejde i grupper med nogle spørgsmål,
som skulle give børnene mulighed for
at reflektere over egne ressourcer og fortælle, hvad de synes om at gå i skole,
SFO og fritidsaktiviteter. Børnene lavede
plancher, som blev fremvist for forældrene ved et aftenarrangement.
Udvalgte billeder fra børnene er lavet
til en udstilling, som gratis kan lånes
fra Brovst Asylcenter.
For mere information om projektet
se www.brovstasylcenter.dk eller
kontakt Lajla H. Gregersen,
[email protected]
9
Det er godt at dele sine
erfaringer og opleve, at vi har mange
løsninger, når vi er sammen.
Chenour Namvar
10
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
MINDSPRING
- et gruppeforløb,
der udvikler
KOMPETENCER
I 2011 har Brovst Asylcenter deltaget i et metodeudviklingsprojekt – Mindspring.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, ledet af Center for Udsatte
Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Det
er finansieret af integrationsministeriet
og Egmontfonden. Der foregår gruppeforløb både i kommunerne og på asylcentre forskellige steder i Danmark.
Brovst Asylcenter var de første til at
gennemføre to gruppeforløb.
Projektets formål er at forebygge psykiske lidelser i flygtninge- og asylsøgerfamilier ved at styrke forældrenes
og dermed familiernes trivsel, psykiske
helbred og livskvalitet. Projektet stiler
mod at sikre forældrene fornyet handlekompetence i et nyt liv i eksil, og der
er særlig fokus på udvikling af forældrenes kompetencer i relation til forældrerollen.
Gruppeforløbene på Brovst Asylcenter
foregik over 8 gange på to hold og blev
gennemført med en frivillig uddannet
Mindspring-træner, Himdad Hassan og
en ansat Mindspring-træner Suzi Ajoub
El Hek. Der var et forløb på arabisk og
et på farsi. Trænerne til gruppeforløbet
har flygtningebaggrund og har gennemgået et Mindspring-kursus. Derudover
deltog en medarbejder til hvert forløb
som medtræner, der koordinerer det
praktiske og repræsenterer den danske
kultur.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Ali Namvar: ”Det var rigtig godt for mig
at deltage i forløbet. Det gav mig mulighed for at tænke over, hvilket samfund vi er kommet til. Jeg tror, at andre
asylansøgere vil have gavn af forløbet”.
Dara Kord tilføjer: ”Jeg synes, at undervisningen skal være obligatorisk, for jeg
tror, at mange vil have brug for det. Jeg
tænker, at et gruppeforløb kunne forhindre mange konflikter i det danske
samfund, fordi deltagerne bliver inddraget og gjort bevidste om deres valg.”
Fokusområderne til gruppemøderne er
hjemmet, opdragelse og social interaktion. Deltagerne får viden og indsigt og
samtidigt mulighed for sammen at drøfte psykiske følger af traumer, stressreduktion, opdragelse, normer og generelt
livet i Danmark, og hvorledes de kan
håndtere livet i eksil.
Chenour Namvar: ”Det er godt at dele
sine erfaringer og opleve, at vi har mange løsninger, når vi er sammen.”
”Det er endnu ikke besluttet, om der
skal etableres endnu et gruppeforløb
i foråret. Vi ser mange muligheder
med Mindspring, som kan udvikles
til flere forskellige grupper. Det er
fantastisk at opleve, hvordan delta­
gerne udvikler kompetencer og deler
deres problemer. Forløbet bliver ikke
kun en løsning på problemer her
og nu, men etablerer en proces for
bevidstgørelse om valg i fremtiden,”
siger Vidensmedarbejder Lajla H.
Gregersen, der var tovholder på pro­
jektet.
11
NY VISITATION giver
FLERE RESSOURCER
I sundhedsklinikken på Brovst Asylcenter er sundhedsgruppen blevet omorganiseret.
Førhen skulle beboerne skrive sig op til
en konsultation og fik dernæst en tid,
hvor der var bestilt tolk. Mange af konsultationstiderne måtte imidlertid aflyses, idet patienterne enten ikke dukkede
op eller kom væsentligt for sent.
Hurtig problemløsning
I dag er klinikken åben for konsultationer tirsdag og torsdag fra 9-11.30, og til
akutte behov er der åbent mandag, onsdag og fredag fra 9-9.30. ”Løsningen giver mere fleksibilitet og hjælper til pro-
Mange af patienterne
tilkendegiver, at de er
meget glade for den nye
visitation, fordi de ikke
længere skal vente så
længe på sundhedsydelser.
Helle Hansen
12
blemløsning med det samme,” fortæller
sygeplejerske Helle Hansen. ”Tidsforbruget er blevet mindre, idet vi ikke skal
bruge tid på at reservere tider og booke
tolke. Mange af patienternes problemer
kan løses effektivt ved den åbne konsultation. Hvis der er forhold, som kræver,
at patienten tilses af en læge, bestilles
en tid hos lægen.”
”Patienterne medbringer selv en tolk i
visitationen. Selvfølgelig tager vi højde
for at vurdere, om det er henvendelser
af intimiderende karakter. Patienterne
har altid mulighed for at bede om en
telefontolk. Det fortæller vi dem, og så
kan de få en ny tid. Mange af patienterne tilkendegiver, at de er meget glade
for den nye visitation, fordi de ikke længere skal vente så længe på sundhedsydelser,” fortæller Helle Hansen.
De nye ressourcer er blevet brugt på
sundhedsoplysning i Voksenskolen, idet
beboerne undervises i forskellige emner
vedrørende sundhed. Der er også startet
et afspændingshold for patienter med
skulder og nakkesmerter. Alt i alt betyder det en større tilfredshed for patienterne, som jo er i en presset situation
som asylansøgere.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
13
Arbejdet er nemt for mig,
for jeg er vant til at bruge
mine hænder.
14
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
AKTIVERING med et
HUMANITÆRT
FORMÅL
På Brovst Asylcenter arbejder man på et lille landsted uden for centret med at reparere ældre
skolemøbler, der modtages fra skoler i Nordjylland.
Når møblerne er sat i stand, sendes de
direkte til fattige lande rundt omkring i
verden, som har brug for møblerne til
skoler. På nuværende tidspunkt er der
sendt en 40 fods container med skolemøbler af sted til Afghanistan. Møblerne transporteres til Håndværkerprojektet på Gasværksvej i Aalborg, som
pakker containerne i samarbejde med
Mellemfolkeligt Samvirke. I 2012 ønsker
man at engagere flere frivillige kræfter
fra lokalsamfundet til projektet. Der er
brug for frivillige, som har lyst til at vejlede og igangsætte asylansøgerne med
lette reparationer af skolemøbler. De frivillige er under vejledning af medarbejdere på Brovst Asylcenter.
for jeg er vant til at bruge mine hænder. Jeg kommer fra et sted med store
problemer. Når jeg er her på centret, så
vokser problemerne for mig. Det betyder meget, at jeg kan tage herfra og lave
noget praktisk. Jeg er så glad for, mine
børn kan gå i skole her i Danmark. Det
at hjælpe andre børn, uanset farve, med
at komme i skole, det giver mig en stor
tilfredshed, så jeg er glad for at være en
del af dette hjælpeprogram.”
Asylansøgerne modtager et diplom
efter endt aktivering. Diplomet kan
de bruge som et supplement til deres
papirer og til at vise deres arbejdser­
faring.
Arbejde, der giver mening
”Det giver god mening for asylansøgerne at bruge kræfterne aktivt, mens
de venter på, deres sag bliver behandlet. Deres kompetencer og færdigheder
bliver udviklet, samtidig med at de får
et socialt samvær med frivillige fra en
anden kultur end deres egen,” fortæller
Centerleder Thorkild Poulsen.
Ramil Hassanov fra Aserbajdsjan arbejder i projektet. Han fortæller: ”Jeg får
vejledning fra Jesper Christiansen, som
oprindeligt er tømrer og nu underviser
på Voksenskolen. Han viser os, hvordan
vi skal gøre. Arbejdet er nemt for mig,
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
15
Ekstern PRAKTIK
som KIRKETJENER
Mehmet Saed er 25 år og fra Syrien. Han er i ekstern praktik som kirketjener i Margrethe Kirken i
Aalborg. Ole Peter Jakobsen er kirketjener i Margrethekirken og praktikvejleder for Mehmet.
”Vi fik en henvendelse fra den arabiske
kirke. De fortalte, at de havde et medlem fra asylcentret i Brovst, som havde
det meget dårligt psykisk. Han trængte
til at få tankerne hen på noget andet end
sin sag, og han havde mange grimme
oplevelser med sig i bagagen. Vi drøftede mulighederne med menighedsrådet
og medarbejderne i kirken, og der var
enighed om at tilbyde Mehmet en praktikplads. Jammerbugt Kommune havde
ikke mulighed for at betale kørsel til og
fra praktikstedet. Derfor valgte vi at lave
en indsamling til buskort i menigheden.
Pengene blev givet til den arabiske kirke, som arrangerede indkøb af månedskort,” fortæller Ole Peter Jakobsen.
Etableringen af praktik sker i samarbejde med en kontaktperson på Brovst
Asylcenter. På Brovst Asylcenter gjorde
vi os flere overvejelser om indhold og
formål i denne praktikplads. Principielt
støttes religiøse formål ikke, fordi vi gerne vil sende et signal om, at der i Danmark er religionsfrihed, og at vi ikke
forfordeler nogen religiøse retninger.
I dette tilfælde var det meget tydeligt,
at praktikkens indhold var af praktisk
karakter, og derfor kunne vi med fordel
etablere et samarbejde.
Arbejdsopgaverne som kirketjener er
mange og varierede. Mehmet og Ole
Peter arbejder sammen tre gange om
16
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
I fremtiden drømmer jeg om
at tage en uddannelse og få
et godt arbejde i Danmark.
ugen. De flytter stole, gør rent, ordner
de grønne områder, det daglige vedligehold og klargøringen inden møder i sognegården. ”Vi går sammen det meste af
dagen, ikke kun for at udføre opgaverne
korrekt, men også af sproglige hensyn.
Vi taler for det meste det danske sprog,
så meget vi kan. Det er en lang proces,
men jeg synes, der sker fremskridt i vores samtaler,” siger Ole Peter Jakobsen.
”Jeg fik det hurtigt bedre ved at komme ud og opleve noget andet end dagligdagen på asylcentret. Der er mange
arbejdsopgaver, og jeg lærer samtidig
dansk,” fortæller Mehmet Saed. ”Jeg
har fået opholdstilladelse, og jeg kan
nok ikke blive i Aalborg, men skal til
Horsens. Derfor kan jeg ikke forsætte
min praktik efter de 3 måneder. I fremtiden drømmer jeg om at tage en uddannelse og få et godt arbejde i Danmark,
måske kirketjener, hvem ved. Først må
jeg blive god til dansk.”
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
INFO
På nuværende tidspunkt er det muligt
for asylansøgere, som har deres sag
under behandling, at deltage i ekstern
praktik i et forløb på 3 måneder.
Lovgrundlaget er i ”Bekendtgørelse om
undervisning og aktivering”.
§ 25. Registrerede asylansøgere over 17
år kan deltage i praktik uden for
indkvarteringsstedet. Formålet
med praktikopholdet skal være at
foretage en afklaring af asylansøgerens kvalifikationer eller en arbejdsprøvning, og praktikopholdet skal for asylansøgeren have et
betydeligt læringselement.
Stk. 2.Varigheden af praktikopholdet
fastsættes konkret ud fra indholdet af praktikopholdet. Enkeltstående praktikophold kan
maksimalt vare op til 13 uger.
Sammenhængende praktikforløb
med flere kombinerede og korterevarende aktiverings- og undervisningsforløb på og uden for
indkvarteringsstedet kan i særlige
tilfælde vare op til 26 uger.
Stk. 3.Praktikopholdet må ikke udgøre
eller virke som egentlig beskæftigelse. Asylansøgeren må ikke
modtage løn eller andre ydelser i
forbindelse med praktikopholdet.
Stk. 4.Praktikopholdets formål, indhold,
læringselement, omfang og varighed fastsættes ved en praktikaftale.
17
... jeg vil nemlig gerne være en
af de bedste til mit job, og
planen er, at jeg skal fortsætte
i Ciscos uddannelsessystem ...
18
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Den eksterne
PRAKTIK førte til
ARBEJDE
Reza startede i ekstern praktik hos Lytzen i Hjørring, men blev tilbudt et regulært arbejde
efter greencard-ordningen. Reza er anonym, da han frygter for forfølgelse af et internationalt
terrornetværk.
Reza er uddannet med en dobbelt master i computer science og i engelsk.
Derudover har han taget en uddannelse
inden for Cisco systemer.
”Da jeg kom til Brovst Asylcenter, blev
jeg sat til at hjælpe med at klargøre
gamle computere. Jeg arbejder normalt
ikke med computere, men med netværket bagved. Efter jeg havde været på
centret et stykke tid, gik jeg i gang med
at undersøge, hvilke firmaer der var i
nærheden, som er partner med Cisco
systemer. Der findes forskellige certificeringer alt efter hvilket uddannelsesniveau, der er hos firmaet. De kender min
uddannelse, for den er international og
kan bruges hos alle, som er partner med
Cisco systemer. Jeg gik til jobcentret og
fortalte om mine kvalifikationer og viste
Hans Henrik Christensen, centrets jobmedarbejder, de firmaer, jeg gerne ville
søge. Han sendte mit cv til dette firma,
og de indkaldte mig til en samtale efter
2 dage. De var meget overraskede, fordi de netop manglede en medarbejder
med mine kvalifikationer og havde søgt
efter en længe,” fortæller Reza.
Valgte ordinært job
Det var ikke muligt for Reza at blive
ansat, samtidig med at han søgte asyl.
Reza måtte derfor overveje, om han ville fortsætte sin asylansøgning eller tage
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
imod et job på greencard-ordningen. Det
sidste betød også, at han ville miste sit
grundlag for at opholde sig i Danmark,
hvis han mistede jobbet. Reza valgte at
frafalde sin asylansøgning, da han blev
rådgivet af Udlændingeservice til dette.
”De fortalte mig, at jeg ikke ville have
mulighed for at bestemme, hvor jeg ville bo, og at jeg skulle følge et bestemt
integrationsprogram. Det ville derfor
være for vanskeligt at kombinere med
min stilling hos Lytzen,” fortæller Reza.
færdiggjort. Hovedparten af beboerne
har mindre end 9 års skolegang, og en
stor del er analfabeter.
Lytzen, der beskæftiger over 100
medarbejdere, er en el-installations­
virksomhed med højt specialiserede
afdelinger såsom VVS og ventilation.
Lytzen er partner hos Cisco Systems,
Inc. , der er verdens førende virksom­
hed inden for netværk til internettet.
”Jeg føler mig meget privilegeret. Det
er ligesom at være en del af en familie.
Der bliver sørget godt for mig, firmaet
stiller også en lejlighed til rådighed. Jeg
har endnu ikke nøgler til firmaet, så den
sidste, der går, skal have mig med. Så
går jeg hjem og studerer, jeg vil nemlig gerne være en af de bedste til mit
job, og planen er, at jeg skal fortsætte
i Ciscos uddannelsessystem,” fortæller
Reza.
Reza er et eksempel på en flygtning,
som er meget veluddannet. Det er langt
fra alle beboere, som har en uddannelse. En uformel rundspørgen blandt kontaktpersonerne viser, at der i december
2011 - med et beboergrundlag på ca. 450
på Brovst Asylcenter – var 39 beboere
med en videregående uddannelse herunder også en uddannelse, der ikke er
19
EFTERSKOLEOPHOLD
danner NETVÆRK
Araik Mangikjan fra Rusland går på Horne efterskole i Nordjylland,
og hans familie bor på Brovst Asylcenter.
Araik har boet 4 år i Danmark på forskellige asylcentre. Han startede i skole
på Brovst Skole, da han kom til asylcentret. På Brovst Skole er der tre aldersdelte centerklasser, hvor eleverne gradvist
udsluses til ordinære klasser, når de socialt og fagligt er klar til det. Typisk sker
udslusningen først til de mindre boglige
fag, hvor der kræves færre danskkundskaber. Det er f.eks. idræt, natur og
teknik og billedkunst. Araik blev hurtig
god til at tale dansk og fik også danske
venner: ”Jeg gik i den danske klasse og
blev god til at tale dansk. I starten kunne jeg jo ikke forstå det danske sprog
og gik i centerklassen, men havde nogle
fag med den danske klasse. Da jeg blev
god til dansk, fik jeg mange venner. Jeg
gik også til boksning i Fjerritslev, og der
fik jeg venner, som bor forskellige steder i området.”
Det var Araiks kontaktperson på Brovst
Asylcenter, Louise Vittinghof Skovboe,
der arrangerede opholdet. Hun fortæller
om de faglige overvejelser bag opholdet.
”I forhold til Araiks efterskoleophold
var overvejelserne, at Araik efter mange år i Danmark trængte til et afbræk
i asyllivet – et liv på et asylcenter kan
ofte være stressende og med fokus på
ens asylsag. Livet på et asylcenter er
langt fra det normale liv, og Araik havde
brug for at prøve at leve en hverdag, der
ligger så tæt på det normale som muligt,
20
på trods af at man er asylansøger. Herudover ønskede Araik også at forbedre
sine danskkundskaber, hvilket et efterskoleophold i høj grad tilgodeser.”
På efterskolen
ud på en rigtig skole. Både skolegangen
på Brovst Skole og her på efterskolen
gør, at jeg får flere venner, og jeg får
mulighed for at tænke på andet end vores sag. Jeg kan også overveje, hvad jeg
kan blive i fremtiden.”
Araik har gået på efterskolen siden
august 2011. Araik er kommet tilbage til
skolen efter nogle dages sygdom med
influenza. Det er nemt at se, at Araik
har været savnet. Overalt hvor han går,
kommer elever ham i møde og giver
ham en knuser. ”Hvor har du været, vi
har savnet dig,” lyder det fra en. ”Har
du set, at du har fået ny værelseskammerat?” spørger en anden elev.
Træner hver dag
Araik fortæller, at han har travlt, når
han er på efterskolen. ”Hver dag efter
undervisningen samler jeg en gruppe,
og vi går ned og træner i fitnessrummet.
Jeg har fået mange gode venner her på
efterskolen. Træningen gør, at man har
det meget bedre med sig selv. Jeg træner hver dag, og der er altid nogle venner med.”
Araik fortæller, at han er glad for at
kunne gå i en almindelig skole, for han
mener, det giver ham flere muligheder
for at få en uddannelse. Araik fortæller:
”For mig betyder det meget at komme
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Da jeg blev god til dansk,
fik jeg mange venner.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
21
For at lære mig at kende
skal de se, hvem jeg er
som person, og ikke om jeg
er asylansøger eller ej.
22
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
UDDANNELSE
for FREMTIDEN
En solskinsdag i september møder jeg Alina Belinskaya på Hasseris Gymnasium.
Hun går i den internationale klasse på gymnasiet. I dag ser de studerende helt anderledes ud end
normalt, der skal nemlig tages billede til ”kødkataloget”, som er telefonbogen på gymnasiet,
så derfor er 2. g´erne klædt ud.
”Jeg kan godt lide den her tradition,
du får jo et billede, som du altid kan
huske,” fortæller Alina Belinskaya om
situationen.
Behovet for en
ungdomsuddannelse
Det var ikke givet, at Alina skulle gå i
gymnasiet. Hun er asylansøger og venter sammen med sin familie på at få afgjort sin sag på Brovst Asylcenter. Marielle Verriere er leder af voksenskolen
på Brovst Asylcenter, og hun er også
uddannelsesansvarlig i forhold til beboerne. Marielle Verriere blev opmærksom
på, at der var behov for et andet tilbud
end voksenskolen. Det skete ved det
tætte faglige samarbejde mellem både
kontaktpersoner og lærere på centret.
”Inden vi retter henvendelse til gymnasier, foretages en grundig overvejelse,
om den enkelte har et fagligt niveau,
som kan kvalificere til deltagelse i undervisning på gymnasieniveau. I Alinas
tilfælde, som ville følge den internationale baccalaureate på IB World School
på Hasseris Gymnasium, var der derfor
også krav om en test i engelsk og matematik. Vi har også to andre beboere,
som går på en ungdomsuddannelse,
den ene på HF på gymnasiet i Fjerritslev
og den anden på Hasseris Gymnasium.
Inden skolestart er der flere forhold,
som skal koordineres. Det vigtigste er
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
transporten, som ofte er uden for normale bustider pga. den lange distance.
Et andet forhold, som er vigtigt, er fravær. Hvis eleverne er syge, må de melde
afbud til mig. På den måde har jeg mulighed for at følge med i deltagelsen i
undervisningen og støtte dem, hvis de
har vanskeligheder,” fortæller Marielle
Verriere.
Frihed i undervisningen
Det er ikke transporttiden, som får betydning for Alinas deltagelse. ”Jeg tager
tidligt af sted og kommer sent hjem om
aftenen, men det gør ikke noget, for
jeg er meget glad for min skole. I undervisningen er der frihed til at tale og
tilkendegive, hvad man mener. De studerende får lov at vise, hvad de kan og
får ansvar. Når jeg er på skolen, tænker
jeg ikke på, at jeg er asylansøger. I det
øjeblik, jeg træder ind i bussen, er mine
tanker omkring skolearbejdet. Jeg føler
mig som et rigtigt menneske med mulighed for at gøre noget med mit liv.”
Alina fortæller: ”Der er ingen, som ved,
at jeg er asylansøger. Jeg synes ikke, det
er vigtigt. For at lære mig at kende skal
de se, hvem jeg er som person, og ikke
om jeg er asylansøger eller ej. Jeg ved
godt, at der er en mulighed for, at nogen
kan finde ud af det, f.eks. hvis de læser artiklen. Det vil være okay for mig,
jeg har bare ikke ønsket at skabe fokus
på det. For mig har det været godt at få
tankerne vendt mod noget andet end familiens sag, skolen er et frirum, og her
fokuserer jeg på at lære.”
Alina og hendes familie fik opholds­
tilladelse i december 2011. De skal bo
i Nordjylland, og Alina får mulighed
for at fortsætte sin uddannelse på
Hasseris Gymnasium.
Skolen som et frirum
Alina fortæller, at hun deltager i klassens sociale aktiviteter og går til fester
og sammenkomster på gymnasiet. Alina
fungerer også som støtte for de andre
studerende, da hun har et højere niveau
i matematik end det, de undervises i.
23
24
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
VÅDE OPLEVELSER
i Løgstør
Midt i september havde skolens lærere inviteret vores voksenskoleelever
på en tur til havnen i Løgstør.
Løgstør danner på det tidspunkt af året
rammen om startskuddet for afsejlingen
af de mange træbåde, der deltager i kapsejladsen Limfjorden Rundt. Limfjorden
Rundt er en kapsejlads over 6 dage med
sejlads og hyggeligt samvær i Limfjorden for sejlførende træskibe. Startbyen
er altid Løgstør, hvorfra skibene sejler i
etaper til Thisted, Struer og Fur, og kapsejladsen slutter i Skive.
Forrige år sendte vi en busfuld afsted
til Løgstør, og rygtet om den succesrige
tur havde bredt sig blandt beboerne,
så vi måtte købe ekstra bustransport
og supplere med privatbiler, for at alle
kunne komme med. Desværre havde
vi ikke allieret os med vejrguderne, og
vi var lidt for optimistiske mht. at tro
på, at vinden ville lægge sig, og regnen
nok skulle forsvinde, når først vi nåede
frem. Mange af vores beboere var klædt
i deres fineste skrud, som slet ikke passede sig for den våde oplevelse, der
ventede dem. Her må vi erkende, at kun
danskerne havde kunnet klæde sig i det
nødvendige regntøj og gummistøvler,
som denne udflugt krævede.
Det betød desværre, at deltagerne var
gennemblødte, inden de overhovedet
nåede ned på havnen – kun en lille sej
skare nåede ombord på et af de store,
gamle sejlskibe, der lå i havnen og vippede. De fleste travede med bøjede hoBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011
veder for vinden ud for enden af havnemolen og fik en rundvisning i den nye
afdeling af Limfjordsmuseet – enkelte
vovede sig over Drejebroen og gik også
en tur rundt i det gamle Museum. Her
kunne man jo i det mindste finde læ og
tørvejr.
Heldigvis havde vi allieret os med kordegnen i Løgstør, der velvilligt havde
lånt os nøglerne til konfirmandstuen
ved kirken, så folk kunne komme ind
og sidde i varmen, men det var naturligvis ikke den oplevelse, folk havde set
frem til.
Sejladsen gentages i september – der
er nemlig afgang igen for de deltagende skibe 12. september 2012, og Voksenskolen forventer da også at lave en
udflugt til denne begivenhed. I 2012 er
nemlig alle sejl sat til, idet sejladsen da
har 25 års jubilæum.
Naturligvis forventer vi så et tilsvarende
smukt vejr som i 2010 og dermed tilsvarende dejlige minder. Nogle af billederne på siden er fra udflugten forrige år
– det var lidt svært for fotografen at tage
billeder af sidste års våde oplevelse.
in a church. We listened to amusing
singing in the church, and then all the
teachers started to sing a song together
– it was nice, too. After this we walked
to the harbor and watched many old
ships – some built 100 years ago for
fishing purpose.
We visited a historical museum there,
and there were many old boats, and we
saw some real fish in the water there,
it was amusing for us. The most interesting moment to me was when I went
on board one of the ships and we went
down the stairs of the ship. I saw beds
and a kitchen – everything was there
like in a normal house.
This ship was made 100 years ago, it
was once a big fishing ship. These old
ships are now used for sightseeing. It
was rainy weather, but it was not cold
and we enjoyed the trip.
Abdol Wahid Ebrat fortæller på hjemmesiden www.brovstasylcenter.dk om
sine oplevelser fra turen:
When we arrived we went to the church
at first. It was the second time that I was
25
HJÆLP til
SELVHJÆLP
I september blev Voksenskolen kontaktet af en delingsfører fra sanitetsdelingen på
Aalborg Kaserner, fordi de havde fået nys om, at vi på centret også huser afghanere.
Enkelte elever var påvirket af at skulle
bevæge sig så tæt på militæret – mange
har jo traumer med fra deres hjemland,
hvad soldater angår, men da først vi var
kommet ind på militærområdet og blev
behandlet med stor respekt, forsvandt
den sidste tvivl hos dem, der på det
tidspunkt endnu ikke var sikre på, hvad
de havde givet sig i kast med.
Den pågældende sanitetsdeling sender
til februar danske sanitetstropper til Afghanistan for at bistå med uddannelsen
lokalt af de afghanske sikkerhedsstyrker
i udøvelsen af førstehjælp.
I første omgang ville soldaterne gerne
komme herud – evt. på øvelsesterrænet, men Marielle Verriere foreslog, at
vi organiserede transporten til kasernen
af de elever, der ville deltage i undervisningen, så vi dermed også kunne tilbyde dem et afbræk i hverdagen.
26
Vi foreslog også, at tilbuddet om undervisning i 1. hjælp skulle gælde alle, uanset nationalitet, og vi var mange, der
var spændte på, hvad vi havde kastet os
ud i, da en busfuld voksenskoleelever
samt lærere drog af sted midt i september med Aalborg Kaserner som mål. Det
blev en kanon succes – vi fik en virkelig
flot modtagelse af de medlemmer af sanitetsdelingen, der skulle undervise vores elever i førstehjælp. Vi delte os op i
4 sproggrupper – engelsk, farsi, arabisk
og russisk – vi var så heldige, at vi kunne tolke på de tre sidstnævnte sprog.
Lige pludselig her i det nye år har medierne kastet sig over efterårets aftale
mellem Asylcentret og Aalborg Kaserner, og lærere er blevet interviewet både
til metroXpress og har været i radioens
P1 og P3. Vi fik her lejlighed til at understrege, at asylansøgerne alt i alt fik
en meget positiv oplevelse ud af turen,
idet de efter de tre besøg bestod et 9 timers førstehjælpskursus, og hver især
fik et fint diplom med navn på. De tre
torsdage var desuden et kærkomment
afbræk i deres ellers meget monotone
hverdag, og endelig var det for alles
vedkommende første gang, at den danske armé bad om deres hjælp.
Mange af deltagerne gav efterfølgen­
de udtryk for, at de havde været gla­
de for, at nogen bad om deres hjælp.
Enkelte sagde også, at hvis de en dag
bliver danske statsborgere, så ville de
gerne aftjene deres værnepligt i den
danske hær.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Mange af deltagerne gav
efterfølgende udtryk for,
at de havde været glade for,
at nogen bad om deres hjælp.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
27
FRIVILLIGE
etablerer STILLEHUS
På et asylcenter kan der i perioder være turbulens og støj.
Derfor har frivilliggruppen sammen med en beboer taget initiativ til at etablere et stillehus.
Et tømrerhold på EUC Nord har gratis
fabrikeret huset, som er 15 kvadratmeter stort. I huset er der mulighed for at
meditere, læse en bog eller høre stille
musik. Det er et sted, hvor man for et
øjeblik kan slippe tankerne fri og være
helt alene.
”Vi har lavet en ønskeseddel blandt beboerne, og sådan et stillehus vil vi meget gerne have,” forklarer Leo Awange,
der kommer fra Kenya og nu på andet år
venter på, at hans asylansøgning bliver
færdigbehandlet.
”Her er så tæt beboet, at det er svært at
få noget tid alene, og det har man brug
for,” tilføjer en af de mange frivillige,
der er knyttet til centret, Elsebet VibePetersen. Som tidligere lærer bruger
hun sine kræfter på at undervise flygtninge i dansk som supplement til den
undervisning, de får på Voksenskolen
og VUC i Brovst.
Initiativet kom i gang, da en frivillig medarbejder, Poul Anker Poulsen,
sammen med Elsebeth Vibe-Petersen
hørte Leo Awanges idé. De væddede en
lagkage, om det kunne lykkes, og det
kunne det. Poul Anker tog kontakt til
EUC Nord, som viste sig positiv over for
ideen. Faglærer Hans Ulrik Møller arrangerede det praktiske og satte et hold
tømrerlærlinge til at fremstille huset.
28
Beboerrådet er præsenteret for stille­
huset, som de skal administrere. Det
bliver muligt for beboerne at booke
en tid i stillehuset – en opgave, som
beboerrådet selv kommer til at stå
for.
Vi har lavet en
ønskeseddel blandt
beboerne, og sådan et
stillehus vil vi meget
gerne have.
Leo Awange
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
29
Det er imponerende,
det, du har gjort.
Du ejer ikke hus eller bil,
men du er en rig mand.
30
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
INDSAMLING
blandt beboerne
TIL BØRNENE
på Afrikas Horn
Jossefe Jacob Mekonem tog i efteråret initiativ til at lave en indsamling til børnene på
Afrikas Horn. Det blev til 3050 kr., som blev doneret til Red Barnet.
24-årige Jossefe fra Eritrea besluttede
sig for at hjælpe børnene i den fattigere
del af verden. Jossefe fortæller, han fik
ideen til at samle ind til nødstedte børn,
da emnet asylbørns forhold blev diskuteret på et beboerrådsmøde.
”Der er mange børn i verden, som ikke
får mad hvad dag. Mange børn lever i
fattigdom og må kæmpe med sult og
nød for at overleve,” fortæller Jossefe.
Jossefe havde set indslag i fjernsynet
om de fattige børn på Afrikas Horn, og
derfor ville han gerne målrette en indsamling til dem. Han fortæller, at han,
efter at have fået ideen, kontaktede beboerne i det hus, han bor i. De var med
på ideen, og derefter gik han og nogle
venner i gang med at samle penge ind.
sen. Og så havde han en personlig gave
med: en Red Barnet trøje.
Jossefe ville gerne takke beboerne for
deres donationer og skrev derfor en tak
på beboernes infokanal: ”Jump into a
new life, if we help each other, so thanks
to all resident people who live in Brovst
Asylcenter to help some children.”
Beboerne hjalp hinanden med at oversætte forespørgslen til forskellige sprog,
og der var mange, som syntes, det var et
godt initiativ.
Flemming Horsfelt fra Red Barnet kom
og modtog donationen på vegne af børnene. ”Det er imponerende, det, du har
gjort. Du ejer ikke hus eller bil, men du
er en rig mand,” sagde Flemming Horsfeldt til Jossefe ved overrækkelsen af
det indsamlede beløb. Samtidig havde
Flemming Horsfeldt et diplom med til
initiativtageren, underskrevet af Red
Barnets generalsekretær Mimi JakobBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011
31
JULERIER
på centret
Først i december i år blev der pyntet, bagt og hygget med beboerne på Brovst Asylcenter.
Der blev bagt danske julekager og klippet julepynt til centrets juletræ.
Det var en hyggelig dag, hvor der blev
ekstra tid til at hygge med at bage og
klippe og klistre. Udendørs havde Voksenskolen lavet bål for de beboere, som
havde lyst til at lave snobrød og sidde
og sludre ved bålet.
Beboerne fik hermed mulighed for sammen med personalet at opleve nogle af
de danske juletraditioner, som de fik
smag for. Dagen faldt sammen med en
afghansk nationaldag, så for de afghanere, som deltog, var der mulighed for
at fejre dagen ekstra.
Det var ikke det eneste initiativ til at
markere julen på Brovst Asylcenter. Den
14. december blev der afholdt julefest
for både børn og voksne. Først var der
fest for børnene, hvor alle modtog en
julegave fra centret. Festen blev holdt i
to omgange inddelt efter alder, og der
deltog cirka 145 børn. Julemanden kom
og delte slik ud til børnene, og der var
julesange og dans omkring juletræet.
Om aftenen blev der afholdt julefest for
alle beboere, og til festen deltog omkring 300 beboere. Der blev danset til
alle nationaliteters musik. Nogle børn
havde forberedt et danseshow, og der
blev uddelt gaver til kvinderne, som
Aalborg Menighedscenter, AMC, havde
samlet sammen i kirken.
32
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
33
Det er interessant at se, hvordan jeres
kultur har udviklet sig, det giver et
bedre indtryk af det samfund, vi er
kommet til, og hvad har været igennem...
Abdul Wahid
34
I
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
BEBOERRÅDET
- et demokratisk
organ i udvikling
I Beboerrådet arbejder vi med den demokratiske proces. Det betyder, at vi tænker over at
introducere demokratiske procedurer for beboerrådet og giver dem ansvar for opgaven.
Turen til Lindholm Høje
I oktober 2011 tog beboerrådet på tur
til Lindholm Høje. Formålet med turen
var at give Beboerrådet en mulighed for
at få oplevelser sammen og ryste dem
sammen som gruppe. Et andet formål
var også at vise beboerrådet noget af
den danske kultur.
Det var en smuk efterårsdag på Lindholm Høje, kustode Jens Jensen viste
rundt på højene og museet, som viser
fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetiden. Jens Jensen fortalte om religionen, at man dengang troede på de
nordiske guder, Odin og Thor, men hurtigt skiftede tro, da kristendommen blev
indført. ”I den nordiske religion troede
man på, at man kom til en ny verden
som præcist det samme, man var i livet.
Var du en god vaskekone, så ville du
også blive det, når du døde. I kristendommen ville man komme i himlen til
et bedre liv, og det var attraktivt for de
fattige,” fortæller Jens Jensen.
”Det er interessant at se, hvordan jeres
kultur har udviklet sig, det giver et bedre indtryk af det samfund, vi er kommet
til, og hvad I har været igennem,” siger
Abdul Wahid fra Afghanistan.
Efter turen på Lindholm Høje museet
tog beboerrådet til Aalborg øst, hvor
Grethe Andreasen fra KvarterværksteBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011
det viste rundt i Sommerfuglen, et hus
for kvarterets beboere, som er indrettet med gamle landbrugs- og husholdningsredskaber.
Beboerne kunne genkende mange af
redskaberne og kunne også vise, hvordan de bliver brugt. ”I vores land er der
mange områder uden elektricitet, derfor
bruger vi f.eks. strygejern, som opvarmes med kul,” fortæller Attia Ali Shams
fra Afghanistan.
En demokratisk proces
”I beboerrådet arbejder vi med den demokratiske proces. Det betyder, at vi
tænker over at introducere demokratiske procedurer for beboerrådet og giver
dem ansvar for opgaven,” fortæller centerleder Thorkild Poulsen.
føre forandringer, da der kan være en
lang forhandlingsproces om f.eks. tilbudet om tv-kanaler eller fitness­
udstyr,”
fortæller centerleder Thorkild Poulsen.
Beboerrådet har mange ønsker til nye
tiltag, f.eks. vil de gerne have besøg
af en politikker med flygtningebaggrund. De vil også gerne på kulturelle
ture rundt i Danmark og gerne i mindre
grupper.
Til de kulturelle ture har beboerrådet
lavet et lille udvalg, der skal komme
med ideer. I februar 2012 går turen til
Skagens Museum, som har tilbudt at
tage imod en gruppe.
I beboerrådet er der 9 medlemmer fra
forskellige nationaliteter, som de hver
især repræsenterer. Beboerne skiftes til
at skrive referat på engelsk, og de har
opgaver med at informere de øvrige beboere på centret. Senest har beboerrådet taget initiativ til at lave en velkomstkomité, som skal tage imod nye beboere
på centret.
”Det handler om, at vi viser dem et lille
element af, hvordan et demokratisk organ fungerer og følger op på deres initiativ. Mange af beboerne bliver overrasket
over, at det kan tage lang tid at gennem35
JAMMERBUGT KOMMUNE RESULTATMÅL FOR 2011
Basisområde/måleområde
Resultat
Kommentar
SOCIALT NETVÆRK
2.0.2.1 Afholdelse af overgivelsessamtaler
Det er et mål for operatøren, at 95% af alle beboere
100%
over 18 år tilbydes en overgivelsessamtale i forbindelse
med overgivelse til integrationskommunen.
Målet opgøres gradueret som antallet af tilbudte
overgivelsessamtaler i forhold til antallet af normerede
overgivelsessamtaler.
Operatøren afrapporterer desuden på antallet af
99,99%
afholdte overgivelsessamtaler i forhold til antallet
af mulige overgivelsessamtaler i måleperioden.
1 ud af 295 afslog.
BØRNESKOLE
2.0.4.1 Tilmelding til undervisning
Det er et mål for operatøren, at mindst 90% af
indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder
er tilmeldt operatørens skoletilbud eller er tilmeldt
et skoletilbud uden for operatørens regi.
100%
Målet opgøres gradueret som antallet af børn,
der er tilmeldt operatørens skoletilbud eller er tilmeldt
et skoletilbud uden for operatørens regi, i forhold til
antallet af antal børn i den undervisningspligtige alder.
Antallet af børn, der undervises hjemme,
2
opgjort pr. dag i måleperioden.
Antallet af børn, som er tilmeldt et skoletilbud og
modtager den overvejende del af undervisningen uden
for operatørens regi, opgjort pr. dag i måleperioden
samt på hvilke konkrete skoler børn, der undervises
uden for Operatørens regi, er tilknyttet.
0
Antallet af børn, der hverken er tilmeldt et skoletilbud
eller undervises hjemme, opgjort pr. dag i måleperioden.
0
Antallet af børn, der undervises i modersmål,
opgjort pr. dag i måleperioden
44
Gennemsnit opgjort over året.
C1 = 79,2%
C2 = 87,2%
C3 = 79,4%
Gennemsnit 81,9%
Begge børn er undervist hjemme
af en af skolens lærere.
2.0.4.2 Deltagelse i undervisning
Det er et mål for operatøren, at det gennemsnitlige
daglige fremmøde for børn tilmeldt operatørens
skoletilbud er mindst 80%.
Operatøren afrapporterer herudover på den
C1 = 23,0%
gennemsnitlige klassekvotient i operatørens
C1 = 16,4%
skoletilbud for måleperioden som helhed.
C3 = 16,1%
36
En del elever er ude i danske klasser
med asylklassen som stamklasse.
Der har været sat ekstra lærerkræfter
på asylklasserne grundet periodisk
ekstraordinær stor indskrivning.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
Basisområde/måleområde
Resultat
Kommentar
LEGESTUE
2.0.5.1 Åbningstid for legestuetilbud
Det er et mål for operatøren, at legestuen er åben
1230 timer
minimum 800 timer pr. år.
Operatøren afrapporterer herudover på den
gennemsnitlige fremmødeprocent for legestuen,
opgjort som antallet af fremmødte børn i aldersgruppen
i forhold til antallet af børn i aldersgruppen
(3 år frem til skolestart) pr. dag.
En halvdagsplads i de kommunale
børnehaver er på 6 timer/dag.
76,4%
VOKSENUNDERVISNING OG -AKTIVERING
2.0.8.1 Kontraktindgåelse
Det er et mål for Brovst Asylcenter, at alle voksne
nytilkomne beboere har indgået kontrakt inden for
en uge efter ankomst. Målet opgøres gradueret
som antallet af voksne beboere, der inden for en uge
har indgået kontrakt i forhold til antallet af indrejste
voksne beboere i måleperioden.
98,4%
2.0.8.2 Kontraktindgåelse generelt
Det er et mål for operatøren, at beboerne har haft en
kontrakt i mindst 90% af måleperioden. Målet opgøres
gradueret som antal beboere, der har indgået en kontrakt
i forhold til antallet af voksne beboere. 100%
Operatøren afrapporterer ligeledes på den gennemsnitlige
opfyldelsesgrad for kontrakterne, opgjort som antallet af
dage, hvor kontrakter har været opfyldt i forhold til
antallet af dage, hvor der har været indgået kontrakter. 88,7%
2.0.8.3 Tilmelding til undervisning
Antallet af voksne, der er tilmeldt operatørens
undervisningstilbud i forhold til antallet af voksne,
der er omfattet af den obligatoriske undervisning.
100%
Bilag 8. Afsnit 1 Asylansøgerkurset
Det er et mål for operatøren, at mindst 95% af de
indkvarterede voksne, der ved indflytning ikke eller
kun delvist har deltaget i asylansøgerkurset,
fuldfører asylansøgerkurset.
100%
Operatøren skal via ISYS videregive oplysninger om
asylansøgerens status for så vidt angår gennemførte
moduler af asylansøgerkurset.
100%
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011
37
BROVST ASYLCENTER
Vestkystvejen 80
Tranum
9460 Brovst
www.brovstasylcenter.dk
Jammerbugt Kommune