Fundamentet A7 2014

Velkommen til landets
nationale 1-1-2 dag den
11.2.2014
Udgives af:
Forum for Samfundets Beredskab
www.samfundetsberedskab.dk
Arrangør:
Forum for Samfundets Beredskab
Grafisk design:
Thomas Bach
Tlf. 51 88 87 47
Fotograf:
Bjørn Ehrenreich Thorup
Forside foto:
Øvelse på Christiansborg
Slotplads på 1-1-2 dagen den
11.2.2013
Velkommen til landets
sjette nationale 1-1-2 dag
den 11.2.2014
Det er selvsagt med stor glæde at vi i Forum for
Samfundets Beredskab (FSB) for sjette gang kan
byde myndighederne og aktørerne i samfundets
beredskab, politikere fra landets kommunalbestyrelser
og regionsråd, medlemmer af Folketinget samt vores
gæster fra de nordiske lande, velkommen til landets
nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014.
Side 7:
Debat i Folketingets Fællessal på
1-1-2 dagen den 11.2.2013
Side 11:
Publikum i Folketingets Fællessal
på 1-1-2 dagen den 11.2.2013
Side 12
Hotel Scandic Copenhagen
Der tages forbehold for mulige
ændringer i programmet
Traditionen tro vil Folketinget danne rammen om vores
arrangement, hvor vi i Fællessalen vil sætte fokus på
en række aktuelle og relevante problemstillinger i
samfundets beredskab omfattende politi, brand og
redning, det præhospitale akutberedskab m.fl.
Opbakningen til afholdelsen af en national 1-1-2
dag hver den 11.2 i Folketingets Fællessal har fra
begyndelsen været stor, og siden støt stigende.
Med ønsket om en fortsat stor opbakning og godt
samarbejde omkring landets nationale 1-1-2 dag, ser
vi frem til at hilse dig velkommen den 11.2.2014.
Preben Bonnén
Arrangør
Forum for Samfundets Beredskab
Indhold
04
Temavalg til 1-1-2 dagen den 11.2.2014
08
Program for 1-1-2 dagen den 11.2.2014
i Folketingets Fællessal
14
Velkommen til Hotel Scandic Copenhagen
16
Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB)
Til den nationale
1-1-2 dag den 11.2.2014
I Forum for Samfundets Beredskab (FSB) har vi vores fokus
på aktuelle og/eller relevante problemstillinger i samfundets
beredskab i de nordiske lande. For os er det vigtigt at skabe
størst mulige opmærksomhed på samfundets beredskab og det
vigtige arbejde, som hver enkelt myndighed og aktør udfører i
dagligdagen, og som fortjener den største respekt.
Den nationale 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketinget er således
at betragte som en unik lejlighed til at præge fremtidens beredskab på en konstruktiv og positiv måde, hvor vi fælleskab får
diskuteret dels hvordan vi kan blive bedre til op- gaveløsningen,
dels skabe bedre rammer og forudsætninger for beredskabet
samlede virke.
Valget af årets temaer er baseret på vigtigheden af tværfagligheden i samfundets beredskab, og problemstilinger som
myndigheder og aktører i alle de nordiske lande kan identificere
sig med. Jo mere man ved om hinanden og vores hver især spidskompetencer, desto mere og bedre vil vi i samfundets beredskab
kunne fungere sammen og ikke mindst tage medansvar for
hinandens opgaveløsning. Det handler om at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i samfundets samlede beredskab, og
dermed også få optimal udnyttelse af de samfundets samlede
ressourcer.
4
TEMA 1:
TEMA 2:
Hvilken rolle spiller kendskabet til hinandens
organisationskultur og missionsforståelsen
for samarbejdet mellem myndighederne?
Politiet, redningsberedskabet, sundhedsvæsnet
og forsvaret m.fl. har hver deres kernekompetencer, hvor missionsforståelsen synes indlysende. Derimod kan andres opgavesæt være
vanskelig at have fuldt overblik over. Hos den
respektive myndighed er der skabt et sammenhængende mønster af tankegange i forhold til
organisationens kerneopgaver og menneskelige
relationer. Kulturen er enten meget faglig eller
historisk betinget. Opgaver, som ligger udenfor
organisationens egen kultur, kan derfor ikke
forventes at få samme opmærksomhed som opgaver, der ligger i forlængelse af organisationens
selvforståelse.
Hvordan sikres læringen på tværs af myndighederne i samfundets beredskab?
Udviklingen i samfundet og nye opgaver, som
myndighederne i samfundets beredskab fremadrettet skal kunne håndtere bliver stadig flere
og mere kompliceret, hvilket betyder mange nye
procedurer og tiltag. I tilfælde af en ny og hidtil
uprøvet hændelse, vil de involverede myndigheder
gøre sig en række nye erfaringer omkring opgaveløsningen. Disse erfaringer vil efterfølgende
kunne benyttes ved fremtidige hændelser af
samme karakter, hvorfor vidensdelingen er vigtig.
På denne måde vil de samme fejl ikke blive begået
på tværs af myndighederne, idet man netop vil
lære af hinandens fejl. Af samme årsag er det
vigtigt at denne viden deles både internt i egen
organisation og på tværs af myndighederne.
De respektive organisationer er ikke som
udgangspunkt designet til at tænke i hverken
en overordnet plan eller tværfaglige termer.
Tværtimod tænker man forskelligt og taler i eget
indforstået sprog. Det kan derfor være vanskeligt
at forestille sig gevinsten ved at indføre et samarbejde på tværs af de respektive organisationer,
idet den naturlige menneskelige reaktion er at
fokusere på alle de ting man mister ved en sådan
ændring. Hvor en forandring oftest betyder en
midlertidig forringelse af effektiviteten indtil
forandringen er implementeret, forankret og optimeret, vil resultatet typisk have været et større
effektivitetspotentiale end tidligere løsninger.
Hvor et fleksibelt og tæt samarbejde mellem de
forskellige myndigheder på den ene side vil kunne
betyde en mere effektiv udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, findes på den anden
side i dag en uudnyttet overkapacitet.
I byen New York har man i særdeleshed og flere
gange været ramt af hændelser, der har krævet
store koordinerede indsatser, tværfaglige samarbejder og samvirke mellem mange forskellige
myndigheder og aktører i samfundets beredskab.
Først og fremmest i forhold til terrorangrebet
den 11. september 2001. Udover terrorangrebet i
New York, danner byen også jævnligt rammen for
orkaner og/eller storme af orkanstyrke, herunder
og senest orkanen Sandy i oktober 2012, som
forårsagede store oversvømmelser og strømsvigt
for mere end 2 millioner mennesker, oversvømmede undergrundsstationer og efterlod mere end
236.000 mennesker uden hjem. Alligevel håndterede myndighederne hændelsen bedre end det
var tilfældet i august 2005, hvor orkanen Katrina
var skyld i 1.836 dødsfald og skader for omkring
81.2 mia. dollar.
Hvis aktørerne i samfundets beredskab skal
blive bedre til at bistå hinanden, handler det
om at skabe et bedre kendskab til hinandens
missionsforståelse. Det handler ikke bare om at
arbejde sammen, men at fungere sammen, og
således skabe bedre sammenhæng og kontinuitet
i samfundets samlede beredskab. Spørgsmålet er
hvordan man bedst kan udnytte potentialet ved
at danne strategiske og tværfaglige samarbejder
og hvordan dette kendskab udbredes til de øvrige
aktører, hvilket skal blive diskuteret nærmere i
TEMA 1.
Læringen fra orkanen Katrina var at den mangelfulde systematisering og udbredelse af viden
betød, at samfundets samlede ressourcer ikke på
daværende tidspunkt blev udnyttet på optimal
vis. Skal myndighederne kunne håndtere sådanne
hændelser, skal vægten i samarbejdet lægges på
“læringen” af de erfaringer de forskellige myndigheder efterfølgende har identificeret som kritiske
elementer. Hvordan læringen kan sættes i system,
hvilke nedskrevne procedurer der findes for
evalueringer af en indsats og ikke mindst hvilke
korrigerende handlinger, der er foretaget efter
de læringspunkter, som er identificeret efter en
hændelse, vil være omdrejningspunktet i TEMA 2.
TEMA 3:
Hvordan skabes en tillidsfuld kommunikation
mellem myndigheder og borgere i en krisesituation
I tilfælde af en større hændelse, vil folk reagere
forskelligt. Borgerne er ikke at betragte som en
homogen gruppe. Der er tale om mennesker,
som vil reagere forskelligt på krisesituationer,
alt efter hvad deres definition af en fare er. For
myndighederne i samfundets beredskab handler
det derfor om at være i stand til at skabe en tillidsfuld kommunikation mellem myndighederne
og borgerne. Det lader sig kun gøre hvis myndighederne har borgeren i centrum. Det vigtigste
i denne sammenhæng er, at borgerne forstår
situations alvor og hvordan man skal forholde
sig, og dermed give dem den rette motivation til
eksempelvis at evakuere. Borgerne vil ofte gerne
se hvad der sker, og kan derfor (paradoksalt nok)
finde på at bevæge sig hen til faren, i stedet for
væk fra denne og i sikkerhed.
Myndighederne må af samme årsag udvise en
tilstrækkelig stor troværdighed gennem deres
viden og kommunikation, så denne fremstår både
tydelig og indholdsrig for borgerne. Åbenhed vil
i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle.
I den forbindelse skal henvises til atomulykken
i Japan, hvor myndighederne var om end ikke
fraværende i mediebilledet så meget fåmælte
om situationen. Den manglende åbenhed skabte
således ikke overraskende en voksende mistillid
til myndighederne i befolkningen, som i stedet
6
TEMA 4:
var henvist til pressens fremstilling og/eller rygter
via andre kanaler. Af selvsamme årsag er det ikke
medierne som skal fremstå som eksperter, ligeså
lidt kriseinformationen skal udleveres eller fortolkes af journalister eller tilegnes via alternative
kanaler.
At vinde befolkningens tillid i en krisesituation
forudsætter ydermere fremførsel af et stabilt
samarbejde og samvirke blandt de involverede
myndigheder og aktører i samfundets beredskab, herunder forberedelse og videregivelse af
information før, under og efter krisen har fundet
sted. Idet den respektive myndighed ikke altid
vil besidde den bedste ekspertise indenfor alle
tænkelige situationer, handler det netop om
via samarbejdet at forstå hinandens opgave og
missionsforståelse. Spørgsmålet som trænger
sig på er, hvorvidt og i hvor vid en udstrækning
også andre myndigheder end politiet skal stå for
informationsdelingen til offentligheden, og via
hvilke kanaler denne skal formidles. Det handler
om hvordan myndighederne i samfundets beredskab kan skabe den bedste forståelse af krisen og
situations alvor hos den enkelte borger, hvilket vil
blive taget op i TEMA 3.
Hvor meget må kvaliteten i et robust og
forsvarligt beredskab koste?
Hvor meget kvaliteten i samfundets beredskab
må koste besluttes i finanspolitikken, som er
den del af den økonomiske politik, der har til
formål at ændre og prioritere på de offentlige
budgetter. Fra politisk side ønskes selvsagt et
trygt og sikkert samfund, hvilket forudsætter
tilstedeværelsen og opretholdelsen af et både
robust og forsvarligt beredskab. Begreber som
’robust’ og ’forsvarligt’ finder hyppig anvendelse
i såvel beredskabsloven, som de politiske forlig,
der indgås vedrørende samfundets beredskab
uden at disse dog uddybes. Modsat andre lande
er det dog relativt beskedent hvad der bruges af
ressourcer på det danske beredskab, det være sig
såvel før som under finanskrisen.
Alligevel har beredskabet i Danmark haft succes
med at løse de mange daglige hændelser med
de nuværende tildelte ressourcer, ligesom landet
indtil dags dato har været forskånet for større
hændelser som terror og naturkatastrofer. Hvor
fokus i Danmark oftest er på økonomien i opgaven mere og snarere end løsningen af opgaven,
forholder det sig anderledes for nabolandet
Norge, som den 22. juli 2011 blev udsat for flere
terrorangreb i Oslo by og på øen Utøya. Med henblik på at undgå nye tilfælde, har Stortinget besluttet ikke at skære ned på beredskabet, ligesom
flere midler er blevet tilført området med henblik
på ansættelse af mere politi, mere uddannelse,
indkøb af nyt udstyr og materiel og afholdelse af
flere øvelsesaktiviteter.
Hvorvidt samfundets beredskab i Danmark vil
kunne løse en eller flere samtidige hændelser
med de nuværende ressourcer er vanskeligt at
besvare. Ikke mindst fordi landet indtil nu har
været lykkeligt forskånet for at skulle evaluere
en sådan indsats. Alligevel er diskussionen om
krav og forventninger til beredskabet ovenud
relevant, ligesom det også vil være interessant at
få vurderet hvordan de nuværende ressourcer i
samfundets beredskab bruges. På hvilket grundlag og hvilke parametre kvalitet skal måles og hvor
meget kvalitet i samfundets beredskab må koste,
skal blive diskuteret nærmere i TEMA 4.
Program
TEMA 2
Hvordan sikres læringen på tværs af myndighederne
i samfundets beredskab?
10.55-11.00
Introduktion ved Beredskabspolitisk ordfører Anette Lind (MF), Socialdemokraterne
10.02.2014: Reception og optakt til 1-1-2 dagen
11.00-11.20
Indlæg ved Statewide Interoperability and First Responder Network Coordination
Chris McIntosh, Office of Veterans Affairs and Homeland Security, Virginia, USA
11.20-11.40
Indlæg ved National Law Enforcement Manager Mike King,
Public Safety and Homeland/National Security, ESRI, Washington D.C., USA
11.40-11.55
Spørgsmål
17.30-18.00
18.00-22.00
Reception på Hotel Scandic Copenhagen og velkomst ved arrangør og
analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB)
Middag på Hotel Scandic Copenhagen
Spørgepanel
Senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg, Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), København
Viceberedskabschef Lars Robetjé, Roskilde Brandvæsen
Præhospital lægelig chef Ole Mazur Hendriksen, Præhospitalt Center,
Region Sjælland, Slagelse
11.02.2014: 1-1-2 dagen i Folketingets Fællessal
08.00-08.45
Indregistrering og udlevering af materiale m.m.
09.00-09.05
Åbning ved ordstyrer og analytiker Søren Mayland,
Forum for Samfundets Beredskab (FSB)
09.05-09.15
Velkomst på vegne af Folketingets Præsidium ved 2. næstformand
Pia Kjærsgaard (MF), Dansk Folkeparti
09.15-09.25
Introduktion til programmet i Folketinget ved arrangør og analytiker
Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB)
11.55-13.30
Frokost og besøg på Slotspladsen, hvor myndighederne fra samfundets
beredskab holder ÅBENT HUS arrangement, ligesom der afholdes en række
tværfaglige øvelsesaktiviteter i og udenfor Folketinget
TEMA 3
Hvilken rolle spiller kendskabet til hinandens
organisationskultur og missionsforståelsen for samarbejdet
mellem myndighederne?
Hvordan skabes en tillidsfuld kommunikation
mellem myndigheder og borgere i en krisesituation
13.30-13.35
Introduktion ved Beredskabs- og retspolitisk ordfører Tom Behnke (MF),
Konservative Folkeparti
09.25-09.30
Introduktion ved Beredskabspolitisk ordfører Nikolaj Villumsen (MF), Enhedslisten
13.35-13.55
Indlæg ved Cooperative Security Officer Arnfinn Tønnessen,
Det Norske Veritas Group, Oslo, Norge
09.30-09.50
Indlæg ved Afdelingsdirektør Anne Rygh Pedersen, Direktoratet for
Samfunnssikkerhet og beredskap (DSB), Tønsberg, Norge
13.55-14.15
Indlæg ved kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen, Rigspolitiet, København
09.50-10.10
Indlæg ved assisterende ambulancechef Bjørn Bjelland, Prehospitalt senter,
Oslo Universitetssykehus, Oslo, Norge
14.15-14.30
Spørgsmål
TEMA 1
10.10-10.25
Spørgsmål
Spørgepanel
Politiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet, København
Skolechef Henning Jensen, Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole, Tinglev
Overlæge og speciallæge, MDMa Annlize Troest, Sundhedsstyrelsen, København
10.25-10.55
8
Spørgepanel
Kommunikationsdirektør Svante Weger, Myndigheten för Samhällsskyd
och Beredskap (MSB), Stockholm, Sverige
Kommunikationschef Teddy Østerlin Koch, Ingeniørforeningen (IDA), København
Tidligere chef for Jægerkorpset og chefkonsulent Poul Dahl,
International Security Advicer & Control (ISAC), Viborg
Pause
14.30-15.00
Pause
TEMA 4
Hvor meget må kvaliteten i et robust
og forsvarligt beredskab koste?
15.00-15.05
Introduktion ved Sundhedspolitisk ordfører Liselott Blixt (MF), Dansk Folkeparti
15.05-15.25
Indlæg ved Senior projektleder Jakob Kjellberg, Det Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning (KORA), København
15.25-15.45
Indlæg ved Kvalitetsledelseskonsulent Niels Gamborg Nielsen, DONG Energi
15.45-16.00
Spørgsmål
Spørgepanel
Politiinspektør Per Olaf Torkildsen, Politihøgskolen, Oslo, Norge
Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Københavns Brandvæsen
Direktør Freddy K. Lippert, Præhospital Virksomhed,
Region Hovedstaden, Ballerup
16.00-16.10
Afslutning ved arrangør og analytiker
Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB)
18.30-19.00
Velkomst til festmiddagen på Hotel Scandic Copenhagen
med modtagelse af Københavns Politi Orkester (KPO)
19.00-19.30
Gæsterne går til bords
19.30
Forretten serveres
20.00
Hovedretten serveres
21.30
Desserten serveres
22.00
Kaffe og avec ved bordene
23.00
Afslutning ved holdet bag 1-1-2 dagen den 11.2.2014
23.00-01.00
10
Fri bar
12
Hotel Scandic Copenhagen byder velkommen til
Samfundets Beredskab.
Hotel Scandic Copenhagen glæder sig over at være blevet valgt som hotelvært for den
nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014, hvor vi vil gøre vores yderste for at give dig og dine kollegaer
en god oplevelse i gode rammer. Med Københavns bedste beliggenhed, har du centrum lige for
dine fødder og et stenkast fra Tivoli, strøget, samt alle seværdighederne er inde for gå
afstand. Hotellet har 18 etager og giver derved i kraft af sin højde gæsterne en unik udsigt
fra alle etager!
Hotellet ligger ca. 20 minutter i bil/taxa fra Københavns Lufthavn, og der er kun 200 meter til
Københavns Hovedbanegård. Scandic Copenhagen har lige gennemgået en gennemgående
renovering af hele hotellet og blev færdig med den store forvandling Juni 2012. Gør dig klar til
en rejse, med trendy design, gynger, spejle og moderne interiør som danner en atmosfærefyldt
ramme om dit besøg.
Vi råder over 450 værelser og 36 suiter, som alle er stilfuldt indrettet i moderne design. Indloger
dig i vores trendy city view værelser eller vores naturrige lake view værelser, som er med til at
sikre et behagelig ophold med en unik udsigt. Hotellets 1500 kvm store konference center, som
kan tilpasses helt efter dine behov, hvad enten det drejer sig om en reception for 1200 personer
eller et privat møde med 2 deltagere. Konference lokalerne er moderne indrettet med det nyeste udstyr indenfor IT og AV udstyr, som er med til at sikre jer et tilfredsstillende møde. Trådløst
internet er tilgængeligt og gratis overalt på hotellet. Efter dagens oplevelser kan du slappe af i
vores stemningsfulde loungebar og få lette anretninger. Eller tag plads i en af gyngerne imens
du hører afslappende musik i høretelefoner.
14
Om Forum for
Samfundets Beredskab (FSB)
Forum for Samfundets Beredskab (FSB) er et uafhængigt tværfagligt organ, som beskæftiger
sig med områder indenfor samfundets bered-skab omfattende politi, brand og redning, det
præhospitale akutberedskab, forsvaret, m.fl.
FSB har til formål:
At sætte fokus på samfundets beredskab som samlebetegnelse for de fælles bestræbelser
på at sikre landet, herunder de ændrede forudsætning for den nuværende organisation og
struktur for aktørernes virke og opgaveløsning.
At sætte fokus på behovet for udvikling af de nuværende uddannelser i samfundets
beredskab. Dels som værende tilstede med henblik på at styrke og højne niveauet, dels
at vurdere muligheder for nye relevante uddannelser.
At sætte fokus på områder hvor tværfagligheden mellem aktørerne i samfundets
beredskab kan styrkes med det formål at skabe de bedste forudsætninger for en optimal
opgaveløsning på skadestedet.
FSB har til opgave:
Udarbejdelse af analyse- og udredningsarbejde, herunder udarbejdelse af papers, notater
og rapporter m.m. vedrørende samfundets beredskab
Planlægning og udbud af fagligt relevante seminarer og konferencer til aktørerne i samfundets
beredskab samt foredragsvirksomhed om relevante temaer og problemstillinger med udgangspunkt i samfundets beredskab
Planlægning af studieture og ekskursioner med henblik på vidensopsamling og vidensdeling
for aktørerne i samfundets beredskab og øvrige interessenter
I varetagelsen af det i ovenstående omtalte formål og opgavesæt lægger FSB megen vægt på
samarbejdet med de forskellige aktører i samfundets beredskab. Det være sig i forhold til såvel
udrednings- og analysearbejdet som planlægningen og afholdelse af arrangementer, herunder
landets nationale 1-1-2 dag hver den 11.2, konferencer, seminarer etc.