Rapport fra Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. naional

Transcription

studenterhåndbog
10. udgave
Klinisk kursus
i medicin og kirurgi
8. semester – foråret 2011
www.health.au.dk
Århus Universitetshospital
Århus Sygehus
Undervisningsudvalget
Indhold
FORORD
OM ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, ÅRHUS SYGEHUS
Undervisningsudvalg og koordinatorer
KLINISK KURSUS i MEDICIN OG KIRURGI
DINE OPGAVER
Din tilstedeværelse
Kliniske aktiviteter
Forskning
DIT MØDE MED PATIENTEN
Samtale/undersøgelse
Tavshedspligt
Din fremtoning – uniformsetikette
Håndhygiejne
Ubehagelige oplevelser
Utilsigtede hændelser
DIT MØDE MED KOLLEGERNE OG DET ØVRIGE PERSONALE
Kursusledere og tutorer
Øvrigt personale
Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi
UNDERVISNINGSPLANER OG –MATERIALE
Undervisningsplaner
Anbefalet undervisningsmateriale
Anbefalede lærebøger
Godkendelse af kursus
7
8
13
14
15
15
15
15
17
17
17
18
18
18
19
20
20
20
21
22
22
22
22
23
TAGE-HANSENS-GADE
Velkomst for medicinstuderende
Slutevaluering
Praktiske oplysninger
Ændringer i undervisningen
Måltider
Omklædning
Rotationsplan
Holdliste
Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, THG
26
26
26
26
26
26
27
27
28
Århus Universitetshospital, Århus
Nørrebrogade
Sygehus
Medicinske specialer
Teoretisk undervisning
Eksaminatoriske klinikker
Deltagelse i vagten
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG
Hæmatologisk Afdeling R, THG
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG
Kirurgiske specialer THG
Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG
Kirurgisk Afdeling P, THG
Radiologisk Afdeling, THG
Klinisk Biokemisk Afdeling, THG
Anæstesiologisk Afdeling, THG
29
29
30
31
32
36
42
47
51
54
58
60
60
NØRREBROGADE
Slutevaluering
Praktiske oplysninger
Måltider
Omklædning
Rotationsplan
Holdliste
Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, NBG
Deltagelse i vagten
Teoretisk kursus og eksaminatorisk klinik
Lungemedicinsk Afdeling B, NBG
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG
Reumatologisk Afdeling U, NBG
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG
Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG
Radiologisk Afdeling, NBG
Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG
Anæstesiologisk Afdeling, NBG
66
66
66
66
66
67
67
68
69
69
70
72
81
84
90
94
99
106
108
116
Bilag 1
120
4
Nørrebrogade
Sygehus
FORORD
Kære medicinstuderende
Velkommen til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvor personalet glæder sig til at
samarbejde med dig i de daglige kliniske aktiviteter. Vi er alle indstillede på at hjælpe dig
til en fagligt og personligt udbytterig tid. Du skal vide, at selvom du kommer her på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus for at lære, betragter vi dig som en del af vores team. Det
er vores mål, at du her møder et stærkt fagligt miljø og en kultur, som i samarbejde med dig
giver dig gode muligheder for at udnytte og udvikle dine kompetencer.
Denne håndbog indeholder en generel introduktion til Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus og vores forventninger til dig under dit ophold. Og et hurtigt overblik over de daglige kliniske aktiviteter, som du forventes at deltage i. Du kan læse mere om kurset på www.
health.au.dk.
Det er vigtigt, at du selv er opsøgende. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til alle
personalegrupper.
Der vil selvfølgelig være ting, der kan og skal rettes, og vi vil bede dig være os behjælpelig
hermed gennem konstruktiv kritik og gode råd. Vi vil til gengæld være lydhøre og i det omfang det er muligt for os, rette undervisningen og opholdet ind herefter.
Vi håber, du må få en lærerig tid på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Kristian Stengaard-Pedersen
Professor Formand for Undervisningsudvalget
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Anne Thomassen
Cheflæge
Århus Universitetshospital ,
Århus Sygehus
7
om Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Århus Universitetshospital er et samarbejde
mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og følgende
seks sygehuse i Region Midtjylland og
Region Nordjylland:
• Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
• Århus Universitetshospital, Skejby
• Århus Universitetshospital, Risskov
• Århus Universitetshospital, Børn og Ungepsykiatrisk Hospital, Risskov
• Århus Universitetshospital, Aalborg
Sygehus
• Århus Universitetshospital, Aalborg Psykiatriske Sygehus
Århus Universitetshospital skal – gennem
forskning, uddannelse og udvikling – til
stadighed øge kvaliteten og evidensen
i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik,
behandling, pleje og rehabilitering til det
højeste internationale niveau til gavn for
befolkning og patienter.
Vision for Århus Universitetshospital er bl.a:
• at grundforskning, klinisk forskning og udvikling af den kliniske service er uløseligt
forbundne
• at den kliniske uddannelse af lægestuderende og studerende på andre sundhedsuddannelser samt udvikling af personalets
kompetencer er forskningsbaseret på
højeste internationale niveau.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har
hovedansvaret for forskning og undervisning, mens Region Midtjylland og Region
8
Nordjylland har hovedansvaret for de
kliniske funktioner.
Sygehus – i dag
er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede
medarbejdere og moderne udstyr.
udgør sammen med Skejby Sygehus det
lokale sygehus for borgerne i og omkring
Århus. Desuden kommer patienter fra
primært den vestlige del af Danmark til
specialistbehandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (lands- og
landsdelsfunktioner).
er beliggende på fire matrikler: Nørrebrogade (det tidligere Århus Kommunehos
pital), Tage-Hansens Gade (det tidligere
Århus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (det
tidligere Marselisborg Hospital) og Samsø
(Samsø Sygehus).
omfatter 43 forskellige afdelinger, som er
organiseret i fem centre og en administration (se figur).
Nørrebrogade
Sygehus
Hospitalsledelse
Hospitalsdirektør
Chefsygeplejerske
Cheflæge
Administrationen
Administrationschef
Kirurgisk Center
Kræftcentret
STAB
STAB
Centerchef
Afdelinger
Centerchef
Afdelinger
Medicinsk Center
Centerchef
STAB
Afdelinger
Neurocentret
Servicecentret
STAB
STAB
Centerchef
Afdelinger
Centerchef
Afdelinger
(hver sin ledelse)
(hver sin ledelse)
(hver sin ledelse)
(hver sin ledelse)
(hver sin ledelse)
Anæstesiologisk
Afdeling
Afdeling for klinisk
Fysiologi og
Nuklearmendicin
Arbejdsmedicinsk
Klinik
Forskningsklinikken
for Funktionelle lidelser og Psykosomatik
Afløserkontoret
Neurokirurgisk
Afdeling NK
Teknisk Afdeling
Ergoterapi- og
Fysioterapiafdelingen
Fælles
Akutmodtagelse
Kirurgisk Afdeling P
Kirurgisk
Gastroenterologisk
Afdeling L
Ortopædkirurgisk
Afdeling E
Plastikkirurgisk
Afdeling Z
Hæmatologisk
Afdeling R
Onkologisk
Afdeling D
Radiologisk
Afdeling
Klinisk Biokemisk
Afdeling
Klinisk Farmakologisk
Afdeling
Patienthoteller
Patologisk Institut
Hospitalsapoteket
Århus
Dermato-Venerologisk Afdeling S
Geriatrisk Afdeling G
Klinisk Biokemisk
Afdeling
Klinisk Epidemio
logisk Afdeling
Lungemedicinsk
Afdeling B
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
MEA
Medicinsk HepatoGastroenterologisk
Afdeling V
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A
Neurologisk
Afdeling F
Neurofysiologisk
Afdeling
Driftafdelingen
Køkkenet
Nørrebrogade
Køkkenet
Tage-Hansens Gade
Midtvask
Neuroradiologisk
Afdeling
PET-centret
Tand-, mund- og
kæbekirurgisk
Afdeling O
Øjenafdeling J
Øre-, næse- og
halsafdeling H
Reumatologisk
Afdeling U
Samsø Sygehus
9
Hospitalsledelsen
Hospitalsdirektør Gert Sørensen, cheflæge
Anne Thomassen og chefsygeplejerske
Kirsten Bruun.
Centercheferne
Claus Thomsen, Medicinsk Center
Carsten Møller Beck, Kræftcentret
Ove Bast Andreasen, Kirurgisk Center
Inger Schaumburg, Neurocentret
……… , Servicecentret.
ledes af en hospitalsledelse. Hvert af de
fem centre ledes af en centerchef. Administrationen ledes af en administrationschef.
Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse.
På de kliniske afdelinger er det typisk en
ledende overlæge og en oversygeplejerske,
der tilsammen har ansvaret for afdelingens kliniske drift og personaleledelse. På
næsten alle afdelinger er der tillige ansat
en klinisk professor, der har ansvar for den
kliniske studenterundervisning, for forskningen og for specialets faglige udvikling.
Sygehus – historisk set
blev skabt ved fusion af en række tidligere
selvstændige sygehuse i Århus Amt: Århus
Kommunehospital, Århus Amtssygehus,
Marselisborg Hospital og Samsø Sygehus –
hver især med en lang tradition bag sig.
Århus Amtssygehus blev opført i 1882, Århus Kommunehospital i 1893, Marselisborg
Hospital i 1913 og Samsø Sygehus i 1919.
10
Overlæge Tage-Hansen (1849-1920) blev
ansat som den første leder af det nye Århus
Amtssygehus i Sankt Annæ Gade. Han var
også primus motor i udtænkningen og
indretningen af bygningerne til det nye
Århus Kommunehospital, der blev indviet
i 1893 og med overlæge Christian Weiss
(1850-1916) som leder. Ved indvielsen af
Århus Kommunehospital sagde stiftprovst
Sørensen bl.a. ”I dette hus skal menneskekjærligheden bo trygt, bo stadigt.
Også videnskaben vil herinde fejre sine
triumfer”. Det sidste skete ikke straks. De to
overlæger var primært læger ikke forskere.
Men Tage-Hansen havde store planer for
lægevidenskaben i Århus. Til sine kolleger
oprettede han en medicinsk læsesal og
senere Jydsk Medicinsk Selskab. Han gjorde
også de første forsøg på at få oprettet et
Universitet i Århus i 1907. Han fik som følge
af disse tiltag en titulær professortitel og
blev gjort til æresmedlem i den århusianske lægeforening.
Nørrebrogade
Sygehus
Professor, overlæge Tage-Hansen (1849-1920)
Aarhus Universitet – forskningens
pionerer
I foråret 1928 åbnede Kong Christian den
10. ved en højtidelig ceremoni ”Universitetsundervisningen i Århus”. I 1932 kunne
han nedlægge grundstenen til Aarhus
Universitet, og i 1934 bestod de første
medicinstuderende kantussen (forprøven)
i Århus.
Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade og Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade.
Samtidig med at studenterundervisningen
og lægeuddannelsen i de følgende år tog
fat, kom der også for alvor gang i forskningen ved de to store sygehuse i Århus. På
Århus Amtssygehus var den største pioner
professor Aage Th. B. Jacobsen. Næsten
samtidig med ham blev professor Carl
Krebs ansat som leder af Radiumstationen
ved Århus Kommunehospital, der senere
fik navnet ”Disputatsfabrikken”. Det blev
fulgt af en række højtbegavede professorer,
der omdannede kældrene på Århus Kommunehospital til forskningslaboratorier,
hvorfra videnskabelige publikationer med
ny viden og nye behandlinger strømmede
ud. Hovedparten af disse pionerer ses på
nedenstående billede af Århus Kommunehospitals lægeråd fra 1961. Det er disse
fremragende læger, der har lagt grunden
til den store aktivitet og sammenhæng, der
i dag er mellem forskning, uddannelse og
behandling på Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus.
Denne udvikling stillede store krav til byens
hospitaler. Der blev planlagt en stor udvidelse af Århus Kommunehospital og et helt
nyt Århus Amtssygehus ved Ringgaden.
De bygninger, vi i dag kender som Århus
11
Overlægerådet 1962
Sygehus i fremtiden –
Det Nye Universitetshospital
De fleste af bygningerne på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er mere end
50 år gamle. De fremstår ofte velholdte
men lever ikke op til de krav, der stilles til
moderne hospitalsdrift. Dertil kommer, at
moderne behandling indebærer, at mange
forskellige specialer er involveret i det
samme patientforløb. Det medfører for
patienterne, at de ofte skal transporteres
mellem forskellige matrikler på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby.
12
Derfor er det besluttet at flytte Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus (på
nær Samsø Sygehus) til nye bygninger,
beliggende sammen med Skejby Sygehus
på Skejby Mark til et nyt stort Universitetshospital. Planen er den største omlægning
af eksisterende sygehuse i Danmark nogensinde. Den forventes at være gennemført i
løbet af 10-15 år.
Nørrebrogade
Sygehus
UNDERVISNINGSUDVALG OG KOORDINATORER
Undervisningsudvalg
har nedsat et Undervisningsudvalg, der har
til opgave at understøtte og synliggøre den
kliniske undervisning af de medicinstuderende på hospitalet.
Medlemmer
Formand, professor, overlæge Kristian
Stengaard-Pedersen, Reumatologisk
Afdeling U
Cheflæge Anne Thomassen, Hospitalsledelsen
Professor, overlæge Bjarne Møller-Madsen,
Ortopædkirurgisk Afdeling E
Overlæge Ebbe Stender Hansen, Ortopædkirurgisk Afdeling E
Professor, ledende overlæge Johannes
Jakobsen, Neurologisk Afdeling F
Afdelingslæge, leder af Simulatorenheden
Minna Skov Nielsen
Overlæge Ole Gøtzsche, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A
Overlæge Peer Christiansen, Kirurgisk
Afdeling P
Professor Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Uddannelseskoordinator Anni Nørgaard
Uddannelseskoordinator Helle Givskov
Undervisningskoordinatorer
Der er på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus ansat en undervisningskoordinator til at varetage opgaverne omkring
den fælles håndbog (Helle Givskov) og to
koordinatorer til at varetage opgaverne
omkring de praktiske forhold for de studerende.
Sekretær Helle Givskov,
e-mail: [email protected],
tlf. 8949 7551.
Sekretær Anni Nørgaard,
e-mail: [email protected],
tlf. 8949 4125.
Kontakt til udvalget
Udvalget modtager gerne idéer til nye
initiativer, der kan forbedre studenterundervisningen på Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus. Kontakten kan rettes til
professor Kristian Stengaard-Pedersen tlf.
8949 4225, e-mail [email protected] eller
cheflæge Anne Thomassen tlf. 8949 2366,
e-mail [email protected].
13
klinisk kursus i medicin og kirurgi
Alle elementer i det kliniske kursus er
obligatoriske.
Kursets omfang og struktur
Kurset omfatter 20 uger og består af
Man bør opdatere sig på www.health.au.dk.
Kliniske ophold
4 uger påmedicinsk afdeling 1
4 uger på medicinsk afdeling 2
4 uger påorgankirurgisk afdeling
4 uger på ortopædkirurgisk afdeling
2 uger påanæstesiologisk afdeling
1 uge på billeddiagnostiske afdelinger
1 uge på klinisk biokemisk afdeling
Formål
Det er formålet med det kliniske kursus at
forberede den studerende på det kliniske
arbejde, som en basiskandidat udfører.
Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem kurset:
• udførligt kendskab til arbejdsgangen på
kliniske afdelinger
• evne til samarbejde med andre personalegrupper
• grundlæggende færdigheder i interviewteknik
• grundlæggende færdigheder i undersøgelsesteknik
• rutine i journaloptagelse
• rutine i mundtlig fremlæggelse af syge
historier
• grundlæggende færdigheder i patientkommunikation
• indsigt i etiske aspekter
• eksakt viden om de store medicinske
lidelsers patogenese, symptomer,
diagnosticering, behandling og prognose
• kendskab til større medicinske lidelser ved
selvsyn af repræsentative patienteksemplarer
• basalt kendskab til klinisk forskning.
14
Medicin 20 timer
Kirurgi 20 timer
Eksaminatoriske klinikker forløber over hele
semestret
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus i medicin inkl. etik og kommunikation 40 timer.
Teoretisk kursus i kirurgi inkl. etik og kommunikation 40 timer.
Forelæsninger i radiologi 5 timer.
Nørrebrogade
Sygehus
dine opgaver
Din tilstedeværelse
Ved 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger
anbefales for den medicinstuderende:
• Tilknytning til tutorlæge
• Indskrivning i arbejdsskemaet
Dit udbytte af det kliniske ophold afhænger i høj grad af din egen indsats, dit eget
initiativ og engagement. Vi forventer, at du
er aktiv og opsøgende. Og vi regner med
din tilstedeværelse på de aftalte dage og
vagter, som planlægges på den enkelte
afdeling.
Feriedagene under det kliniske kursus
svarer til de fra Studienævnet fastnævnte
dage eller uger.
Hvis de studerende i undtagelsestilfælde
ønsker fri udenfor disse officielle ferieperioder, er det den kursusansvarlige overlæge
på afdelingen, der skal sige god for det og
aftale med den studerende, hvad der skal
ske i stedet for fraværet, fx i form af weekendvagter, aftenvagter eller lignende.
Såfremt en studerende holder fri uden aftale, kan den ansvarlige overlæge udsætte
godkendelsen af opholdet på afdelingen,
indtil overlægen mener, at den studerende
behersker den viden/de færdigheder, han/
hun forventes at opnå under det kliniske
ophold på afdelingen.
I tilfælde af sygdom, barsel eller lignende
henvises til Studiekontoret.
Kliniske aktiviteter
På afdelingerne vil du komme til at deltage
i en række forskellige kliniske aktiviteter,
såsom:
• kliniske konferencer
• stuegang
• ambulatoriekonsultationer
• diverse manuelle procedurer
• journalskrivning
• vagtdeltagelse
• m.m.
Det er vigtigt at deltage i alle aktiviteterne
med henblik på at opnå forståelse for og
i stigende grad selv mestre dele af et patientforløb, fra patienten selv præsenterer
sig med sine problemer gennem undersøgelser, behandling og forhåbentlig til
helbredelse.
Journalskrivning
Du bør allerede fra starten inddrages i afdelingens journalskrivning. Det er den bedste
metode til at lære klinisk arbejde med
patientens sygdom som udgangspunkt.
Du bør skrive så mange journaler som
overhovedet muligt. Derved trænes du i
interviewteknik, objektive undersøgelser
og lærer megen klinik ved at se forskellige
sygdomsforløb.
De praktiske forhold omkring journalskrivning varierer fra afdeling til afdeling. Du
vil derfor blive nærmere orienteret på den
enkelte afdeling.
Der er også forskel på, hvorledes journalen
er opbygget (I bilag 1 er vist et eksempel).
Typisk vil du skulle skrive først den eller
15
de første journaler i hånden. Derefter kan
du diktere journalen. På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus anvendes et
digitalt diktersystem, som du instrueres i
på afdelingen. Du skal altid følge nedenstående ”regler”:
• start diktatet med dit eget navn
• dato
derefter angives for de efterfølgende
diktater:
• patientnavn + cpr.nr.
• diktatkategori, nr., hvad der dikteres (stuegang, indlæggelsesjournal)
under dikteringen skal du huske
• at udtale medicinnavn tydeligt (overdriv
gerne)
• at stave specielle fremmede ord (kan også
skrives på vedlagt seddel)
• at slutte diktatet med ordet ”slut” eller
lignende.
16
Manuelle procedurer
Afdelingerne giver dig mulighed for selv at
deltage i/varetage noget af det manuelle
arbejde, fx blodtryksmåling, opsætning af
drop, injektion, kateterisering, sårbehandling, suturteknik, frakturbehandling, anlæggelse af gipsbandage, etc. Nogle steder vil
der være checklister for, hvad du bør kunne
varetage, inden du forlader afdelingen.
Deltagelse i de manuelle procedurer giver
dig et håndelag og en sikkerhed, som gør
det lettere senere at lære andre praktiske
procedurer. En del af de procedurer, du bør
beherske, udføres til dagligt af sygeplejersker. Det vil derfor også være sygeplejersker, der bliver dine gode vejledere.
Forskning
Forskning er en vigtig del af lægefunktionen på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus. Og en uundværlig baggrund for
den gode patientbehandling. Vi opfordrer
dig derfor til at komme i gang med forskning med det samme. Interessér dig for,
hvad der sker i afdelingerne og byd dig til
ved at kontakte afdelingens professor eller
den kliniske lektor.
Nørrebrogade
Sygehus
Dit møde med patienten
Den grundlæggende opgave for en læge
er at yde den bedste behandling og hjælp
til patienten, der henvises hertil. Patienten
er ofte i en meget sårbar situation. Dels på
grund af sygdom men også fordi han/hun
på hospitalet føler sig i en fremmed verden,
hvor patienten ydermere ved undersøgelse
og behandling kan føle sig bragt i ydmygende situationer. Det er derfor af stor
betydning, at du udviser respekt, imødekommenhed, forståelse for og accept af
hver enkelt patient, du møder.
Samtale/undersøgelse
Når du skal have en samtale med eller
undersøge en patient, er det dig som sundhedsprofessionel, der har ansvaret for, at
det foregår ordentligt og respektfuldt.
Sig pænt goddag (og farvel) og præsenter
dig med navn og titel.
Den gode samtale handler mere om at
lytte end om at snakke. Forsøg virkelig at
forstå baggrunden og meningen med det,
patienten udtrykker. Hjælp samtalen på vej
med korte, venlige og præcise spørgsmål
– i et sprog som patienten kan forstå og
acceptere. Almindelig rigsdansk – ikke fagsprog – og aldrig barnesprog til en voksen
eller omvendt.
Hold øjenkontakt med patienten – også
selvom der er behov for assistance fra en
tolk.
Afbryd aldrig, når en anden taler med patienten – fx under stuegang – men hold dig
tavst tilbage (stil evt. spørgsmålene senere).
Før undersøgelse bør du anmode patienten
om tilladelse til at foretage undersøgelsen og forklare, hvorledes den vil foregå.
Anmod ligeledes venligt patienten om at
klæde sig af/blotte sig, når det er nødvendigt – og vent tålmodigt på, at det er sket.
Hjælp ikke patienten med afklædningen,
medmindre patienten udtrykker ønske om
det. Vent på at patienten har dækket sig til
igen, før undersøgelsen/samtalen fortsætter.
Tavshedspligt
Du har tavshedspligt. Du vil ofte modtage
mange informationer fra patienter og pårørende (også personlige hemmeligheder),
men du må aldrig videregive andre informationer, end de der er nødvendige for
patientens behandling. Og kun til journalen
og til de personer, der varetager behandling af patienten. Du må aldrig videregive
anden viden til andre mennesker eller i
andre sammenhænge fx til medstuderende
ved kaffebordet, etc.
Patientens tillid bunder ikke mindst i, at
han/hun ved, at du har tavshedspligt, og at
du overholder den. Brud på tavshedspligten kan medføre øjeblikkelig bortvisning.
Tal aldrig forbi patienten, når der er flere
tilstede.
17
Din fremtoning – uniformsetikette
Din fremtoning og adfærd skal signalere
professionalisme og troværdighed. Den
skal være med til at sikre, at det er patienten og ikke din person, der er i centrum.
Du skal bære synligt navneskilt.
Dit tøj skal være rent og ikke blottende
(ingen korte bukser). Du skal bære en kortærmet ren kittel, der skal være knappet.
Ved ønsket om at bære tørklæde skal dette
skaffes fra vaskeriet.
Langt hår skal være samlet eller sat op.
Ringe, armbånd og armbåndsure må af
hensyn til infektionshygiejne ikke bæres
ved patientkontakt.
Indtagelse af mad og drikke må ikke ske
foran patienter eller i undervisningssituationer.
Læs også den udleverede Uniformshygiejne og etikette.
Håndhygiejne
Mange patienter pådrager sig en infektion under indlæggelse, der forårsager
forlængelse af indlæggelsen og lidelse
for patienten. En vigtig årsag hertil er, at
mikroorganismer flyttes mellem patienter
og mellem patienter og personale ved indirekte spredning bl.a. via personalets hænder. Omhyggelig håndhygiejne forebygger
sygehuserhvervede infektioner og øger
dermed patientsikkerhed. Ved håndhygiejne skelnes mellem håndvask, hånddesinfektion og anvendelse af handsker.
18
Håndvask udføres altid ved synlig forurening af hænder og håndled med blod,
sekreter og ekskreter eller andet biologisk
materiale. Håndvask med vand og sæbe
skal altid efterfølges af hånddesinfektion.
Hånddesinfektion med sprit skal altid
udføres:
• før og efter hver undersøgelses-, pleje- og
behandlingsopgave
• før håndtering af rene artikler (instrumenter etc.)
• efter urene procedurer
• efter handskebrug
• efter håndvask.
Hånddesinfektion består i, at man med
tørre hænder tager 2-5 ml. (1-2 pumpeslag)
hånddesinfektionsmiddel fra dispenser. Det
bearbejdes mellem fingre, håndryg, håndflade, i håndfladen og omkring håndled
indtil tørhed.
Handsker anvendes ved risiko for synlig
forurening med blod, sekreter og ekskreter
eller andet biologisk materiale. Derudover
skal du anvende handsker, hvis du har
rene sår eller eksem på dine hænder eller
håndled.
Læs mere om håndhygiejne på hjemmesiden (www.aarhussygehus; Afdeling for
Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed)
Ubehagelige oplevelser
I dit møde med patienter og pårørende kan
du komme ud for ubehagelige oplevelser.
Du kan møde patienter og pårørende, der
er meget vrede, og som lader denne vrede
gå ud over dig. Du kan også møde patien-
Nørrebrogade
Sygehus
ter og pårørende, der er dybt fortvivlede
på grund af alvorlig sygdom og død – og
deres fortvivlelse kan påvirke dig. Prøv i
disse situationer at bevare din ro, prøv at
forstå baggrunden for deres reaktion og vis
gerne din medfølelse. Sørg for at få hjælp
fra én af det fastsatte personale; enten en
læge eller en sygeplejerske, som kan overtage kommunikationen med patienten/de
pårørende. Tænk på at det ikke er dig, der
er årsag til vreden eller er ramt af død og
ulykke, men at du har til opgave at hjælpe
patienten/de pårørende mest muligt i den
situation, de er blevet bragt i. Og tal om
sådanne ubehagelige oplevelser med dine
medstuderende og ikke mindst med dine
lærere.
Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser over for patienten
På Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus er der fokus på patientsikkerhed.
Trods personalets omhu og samvittighedsfuldhed kan det ikke undgås, at der sker
fejl, hvoraf nogle kan føre til en skade hos
patienten. På Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus finder vi det vigtigt, at man
taler åbent om sådanne hændelser. For at
lære af dem og for at mindske den skade,
der kan ske for patienten. En utilsigtet
hændelse kan også ske for dig som for
andre. Såfremt det sker, bør du være åben
om hændelsen – tal først og fremmest med
din lærer eller fx afdelingssygeplejersken
om hændelsen. De vil tage sig af dig, og
såfremt der er behov for det tage sig af
patienten. Og de vil tage stilling til, om
hændelsen skal anmeldes (anonymt), så
andre på hospitalet også kan tage læring
af den.
Utilsigtede hændelser over for dig selv
Du kan selv risikere en utilsigtet hændelse
fx ved at stikke eller skære dig på skarpe
genstande, der har været i kontakt med en
patient. I sådanne tilfælde bør du henvende dig til afdelingssygeplejersken på
det afsnit, hvor det er sket. Hun vil hjælpe
dig til den rette behandling på skadestuen
og sørge for, at skaden bliver anmeldt af
afdelingens arbejdsmiljørepræsentant.
Derudover skal du henvende dig til Studiekontoret bl.a. med henblik på at få en
anmeldelsesblanket.
19
dit møde med kollegerne og det øvrige personale
Dit udbytte af det kliniske kursus er afhængigt af, at du får etableret en god kontakt
med læring ikke blot fra lægegruppen –
dine nærmeste kolleger – men også fra de
øvrige personalegrupper, der indgår i de
tværfaglige teams omkring patientforløbene på afdelingen.
Kursusledere og tutorer
På hver afdeling er en professor eller klinisk
lektor ansvarlig for de medicinstuderendes
kliniske ophold. Der udpeges en kursusleder, der tilrettelægger afdelingens undervisning og kontrollerer dens gennemførelse, herunder at de medicinstuderendes
introduktion i afdelingen allerede første
dag indeholder:
• Velkomst samt information om og rundvisning i afdelingen
• Adgang til kitler/omklædning mv. anvises
• De medicinstuderende indskrives i
afdelingens lægelige arbejdsplan for hele
opholdet
• Plan for instruktion i praktiske undersøgelser mv. uddeles
• Evt. tutorlæge til hver af de medicinstuderende
Under opholdet i afdelingen vil den medicinstuderende modtage undervisning
fra alle afdelingens læger, sygeplejersker
og andre ansatte. Det anbefales, at den
medicinstuderende tilknyttes en tutorlæge
under de 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger. Tutoren sørger for, at den medicinstuderende inddrages i afdelingens daglige
arbejde og bliver fortrolig med de vigtigste
rutiner. På afdelingen er der ofte et stort
arbejdspres, hvilket sammen med skiftende
20
arbejdstider og afspadsering kan gøre det
til en fællesudfordring at sikre kvaliteten i
undervisningen.
Øvrigt personale
På afdelingen vil du møde en række personalegrupper, eksempelvis plejepersonale,
lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter
m.v. De varetager en række opgave over
for patienten, som er specifikke for netop
deres faggruppe. Men vær opmærksom på,
at de i dag også varetager en række opgaver, som tidligere eller på andre afdelinger
udføres af læger. Det kan fx være anlæggelse af venflon, blærekateter, punkturer
og lignende. Kun i særlige komplekse
situationer spørger de lægerne til råds. For
at kunne svare på spørgsmål i sådanne
komplekse situationer skal man beherske
det basale. Og du skal altså sørge for at
lære det basale fra disse personalegrupper.
Det vil de også gerne, og du vil opdage, at
de ofte er fremragende pædagoger. Men
vi forventer, at du er opsøgende i forhold
til de øvrige personalegrupper. Det er
utrolig vigtigt, at du er opmærksom på det
helt nødvendige tværfaglige samarbejde
omkring patienterne. Igennem din aktive
deltagelse i arbejdet på afdelingerne vil du
hurtigt opnå accept fra dine kolleger. Det er
naturligvis vigtigt, at du respekterer deres
særlige faglige integritet og viden.
Nørrebrogade
Sygehus
Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi
Tage-Hansens Gade
Titel og navn
Tlf 8949+
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A
Professor, overlæge Kristian Thygesen
7614
Medicinsk Kardiologisk Afdeling
Afdelingslæge Bent Raungaard
7248
Hæmatologisk Afdeling R
Professor, overlæge Peter Hokland
7582
Hæmatologisk Afdeling R
Overlæge Jesper Stentoft
7565
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA
Professor, overlæge Leif Mosekilde
7577
Overlæge Peter Vestergaard
7677
Afdelingslæge Søren Gregersen
7657
Professor, overlæge Søren Laurberg
7714
Overlæge Henrik Christensen
7505
Professor, overlæge Kjeld Søballe
7425
Overlæge Anders Odgaard
7410
Radiologisk Afdeling
Overlæge Anne Grethe Jurik
2392
Klinisk Biokemisk Afdeling
Overlæge Søren Ladefoged
7309
Anæstesiologisk Afdeling
Professor, overlæge Else Tønnesen
2969
Overlæge Palle Carlsson
7288
Lungemedicinsk Afdeling B
Professor, overlæge Ronald Dahl
2085
Lungemedicinsk Afdeling B
Overlæge Torben Riis Rasmussen
2116
Medicinsk Afdeling MEA
Professor, overlæge Niels Møller
2165
Forskningsoverlæge, lektor Jan Frystyk
2166
Forskningsoverlæge, lektor Sten Lund
2008
Reumatologisk Afdeling U
Professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen
4225
Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling V
Professor, overlæge Hendrik Vilstrup
3891
Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling V
Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen
3898
Professor, overlæge Kjeld Søballe
7425
Overlæge Peter Holmberg Jørgensen
4553
Radiologisk Afdeling
Overlæge Anne Grethe Jurik
2392
Professor, overlæge Else Tønnesen
2969
Overlæge Jørgen Heslop
2873
Professor, overlæge Ebba Nexø
3083
Nørrebrogade
21
undervisningsplaner og -materiale
Undervisningsplaner
På www.health.au.dk finder du rotationsskema for dit ophold, holdlister og en
oversigt over teoretisk undervisning og
eksaminatoriske klinikker
Anbefalet undervisningsmateriale
På www.health.au.dk kan du læse om det
anbefalede undervisningsmateriale til
klinisk kursus.
På de enkelte afdelinger vil der derudover
typisk være en række specialespecifikke
opslagsværker og tidsskrifter for specialet.
Vi anbefaler, at afdelingen introducerer dig
til det lokale biblioteksforhold udover din
brug af Statsbiblioteket.
Velegnet til introduktion:
Medicinsk kompendium lommebog, 3.
udgave Niels Ebbe Hansen et al eds.,2005,
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN
87-17-03779-4.
Basisbog i medicin & kirurgi. 3. udgave.
Torben V Schroeder et al eds., 2004, Munksgaard Danmark, ISBN 87-628-0402-2
Clinical Medicine, 6th Edition. Parveen Kumar and Michael Clark eds., 2005, Saunders,
ISBN: 0702027634,
Større lærebøger
Medicinsk Kompendium (officiel lærebog)
Ove B. Schaffalitzky et al eds., 2004, Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S , ISBN 8717-03687-9
22
Harrison’s Principles of Internal Medicine,
16th Edition. Dennis Kasper et al eds., 2005,
McGraw Hill, ISBN 0071402357.
Indføring i undersøgelseteknikker
Clinical Examination, 3rd Edition. Owen
Epstein et al eds., 2003, Mosby, ISBN
0723432295
Indføring i akut medicin
Akutte medicinske tilstande. Ole Øster
gaard Thomsen et al eds., 2007, FADL’s
Forlag, ISBN: 87-7749-500-7.
Evaluering
Det er en god ide at evaluere dit ophold
undervejs, så der er mulighed for at gennemføre eventuelle forbedringer løbende.
Det kan være en gave for en afdeling at
have dig gående med friske øjne på de
daglige rutiner. Sig derfor dine ”gode”
råd om forbedringsmuligheder højt og
også gerne lidt ros til dine lærere. Formelt
afsluttes dit ophold på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus med et møde,
hvor undervisere og medicinstuderende
i fællesskab evaluerer forløbet. Vi gennemgår tjeklisterne, giver gensidig ros og
kritik med henblik på forbedringer, og du
udfylder et evalueringsskema.
Nørrebrogade
Sygehus
Godkendelse af kursus
Kursuslederen/tutoren på afdelingen vil
ved slutningen af dit ophold på baggrund
af tjeklisten, sit kendskab til din indsats i
afdelingen og dine eventuelle supplerende
oplysninger afgøre, om opholdet kan
godkendes og signere for den godkendelse
i dit attesthæfte.
Kursuslederen kan forlange, at du supplerer
med aften- eller weekendvagter til indlæring af manglende færdigheder, førend
godkendelse gives. Ved mindre mangler
kan den kliniske lektor betinge godkendelsen af, at du indhenter det forsømte i det
efterfølgende ophold.
23
Vib
4D
org
v
ej
5A
5E5F 5G
Tage-Hansens Gade
Vestre Ringgade
4A
6B CD
6A
7D 7C
2D
2C
3A
2E
2B
2F
9A
14A
2A
1D
11A
11B
1H
13A
Regenburgsgade
Silkeborgvej
24
10A
2G
1B
1A
1K
8A
7A 7B
3C
3B
5H
Tage-Hansens Gade
25
På Århus Sygehus inviterer cheflæge Anne
Thomassen og professor Kristian Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne og
de medicinstuderende til morgenkaffe på
Tage-Hansens Gade. Der er velkomst og en
kort præsentation af de enkelte afdelinger,
hvorefter de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive
afdelinger.
Dato, klokkeslæt og sted for fælles velkomst er som følger:
Den 31.1.11
Kl. 8.00-ca. 9.00 Auditorium 1, Århus
Sygehus, Tage-Hansens Gade
Dagsorden:
• Velkomst v/ cheflæge Anne Thomassen
• Lidt om kurset og vores forventninger
til dig v/ professor Kristian StengaardPedersen
• Gode tips fra tidligere studerende
• Velkomst og præsentation fra de enkelte
afdelinger
• Praktisk information v/lægesekretær Helle
Givskov
Slutevaluering
Tage-Hansens Gade: Den 24.6.11 kl. 14.0015.00: Auditorium 3, indgang 13A (pavillon).
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Ændringer i undervisningen
Annonceringer af ændringer i undervisningsplanen, lokaler, tidspunkter eller
aflysninger vil ske på de medicinstuderendes hjemmeside www.health.au.dk eller på
Studentertavlen, Hæmatologisk Sekretariat,
bygning 2000, parterre.
Måltider
Kantinen
Er åben 9.00-13.30 (mandag til fredag inkl.).
Madexpressen
I kælderetagen ved udgang til Hæmatologisk Afdeling er åben kl. 11.30-12.45 (alle
ugedage) og 17.30-18.30 (mandag – fredag
inkl.).
26
Automater
Findes ved udgangen af Hæmatologisk
Afdeling med drikkevarer, smørrebrød samt
frugt.
Omklædning
Du vil ved modtagelsen på afdelingerne
blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold.
Garderobe ligger under afsnit 7, bygning
2000, indgang 11A.
Husk hængelås
Kode til mænd: 1998 #
Kode til kvinder: 1234#
Tage-Hansens Gade
Rotationsplan THG
Uge
5-8
9-12
13-17
18-21
22-25
MEA
Hold 1
R
E
Hold 2
P
R
E
P
R
E
P
R
E
P
R
MEA
Hold 3
Hold 4
Hold 5
A
Anæ
RA
MEA
KBA
E
Anæ
A
Anæ
RA
RA
MEA
KBA
A
KBA
P
A
Anæ
RA
MEA
KBA
A
Anæ
RA
KBA
KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.
Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:
Nørrebrogade (NBG): 8, 16 (man, tirs og ons), 17 (tors og fre) og 25
Tage-Hansens Gade (THG): 12 og 21
Holdliste THG
Navn
Simon Vedel Juel Jensen
Maria Korshøj Andersen
Martin Albert Lundorff
Lis-Ann Jensen
Winnie Lykke Thomsen
Mayooran Gnanaganesh
Morten Høgild Pedersen
Kirstine Nauerby Heltoft
Line Schousen Kristiansen
Erik Wrange
Anne Kirstine Fisker Pedersen
Kasper Sandager Mikkelsen
Bjørn Borsøe Christensen
Ditte Sigaard Hansen
Michelle Heidner
Emil Moser
Anne Grete Peen Rodt
Ingrid Lopatko Lindman
Stine Scott Hansen
Johanne Mose
Sarah Krohn Nielsen
Hold
1
1
1
1
2
2
2
2
3
3
3
3
4
4
4
4
4
5
5
5
5
Afdeling
MEA
MEA
A
A
MEA
MEA
A
A
MEA
MEA
A
A
A
A
A
MEA
MEA
A
A
MEA
MEA
27
Oversigt over personsøgere og
speechmaxkoder for medicin
studerende THG
For kodning af medicinstuderende: tast
807-personsøgernummer-eget lokalnummer – (fungerer ikke fra dect-telefoner)
Studenten kan herefter se lokalnummer på
display – og ringe tilbage.
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A:
Nummer: 5000
-
5001
Speechmax
2799
Hæmatologisk Afdeling R:
Nummer
5002
-
3062 -
3063
Speechmax
2499
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA:
Nummer
5003
-
5004
Speechmax
2640
Anæstesiologisk Afdeling:
Nummer
5005
Speechmax (bruges den kode for den afdeling du er tilknyttet)
Ortopædkirurgisk Afdeling E:
Nummer
5006
-
5007
Speechmax
2099
Organkirurgisk Afdeling P
Nummer
5008
-
5009
Speechmax
1599
28
Tage-Hansens Gade
Medicinske specialer på Tage-Hansens Gade
Teoretisk undervisning
(Auditorium 3, indgang 13A)
Dato
Emne
Underviser
31.1.11 (2 timer)
Arytmi og pacemaker
Bent Raungaard (A)
7.2.11 (2 timer)
Anæmi
Jesper Stentoft (R)
11.2.11 (1 time)
Infektioner og antibiotisk behandling
Bendt Nielsen (R)
21.2.11 (2 timer)
Iskæmisk hjertesygdom
Bent Raungaard (A)
28.2.11 (2 timer)
Apopleksi og claudicatio
Bent Raungaard (A)
7.3.11 (2 timer)
Leukæmi
Jan M. Nørgaard (R)
14.3.11 (2 timer)
Diabetes
Søren Gregersen (MEA)
21.3.11 (2 timer)
Thyreoideasygdomme
Peter Vestergaard (MEA)
25.3.11 (1 time)
Tromboflebit og lungeemboli
Bent Raungaard (A)
28.3.11 (2 timer)
Myeloproliferative sygdomme
Bendt Nielsen (R)
1.4.11 (1 time) Hypofyse og binyresygdomme
4.4.11 (2 timer)
Fedme og metabolisk sygdom
Steen Bønløkke Pedersen (MEA)
11.4.11 (2 timer)
Lungesygdomme
2.5.11 (2 timer)
Nyresygdomme
Bent Raungaard (A)
6.5.11 (1 time)
Osteoporose og hyperkalkæmi
9.5.11 (2 timer)
Lever- og galdevejssygdomme
Mette Holm (R)
16.5.11 (2 timer)
Maligne lymfomer
Peter Hokland (R)
23.5.11 (2 timer)
Hjerteklapsygdomme
Bent Raungaard (A)
30.5.11 (2 timer)
Hjerteinsufficiens
Bent Raungaard (A)
6.6.11 (2 timer)
Hyperlipidæmi og hypertension
Bent Raungaard (A)
14.6.11 (2 timer)
Bindevævssygdomme + medicinsk gastrointestinal sygdom
20.6.11 (2 timer)
Myelomatose og Mb. Waldenström
Niels Frost Andersen (R) 24.6.11 (1 time)
Trombofili og blødningstilbøjelighed
Jesper Stentoft (R )
+ slutevaluering 14.00 – 15.00
Mandage er undervisningen fra kl. 13.15-15.00-Fredage fra kl. 13.15-14.00
NB: Undervisningen er fælles for studenter i klinisk kursus på de medicinske og kirurgiske
afdelinger på Århus Sygehus, THG. Undervisningen forestås af lektorer/kliniske lærere fra
de tre medicinske afdelinger. I tilfælde af aflysning af en undervisningstime skal erstatningstime aftales mellem en repræsentant fra studenterne og den lektor/klinisk lærer hvis
time blev aflyst.
29
(Auditorium 3, onsdage kl. 14.15-15.00)
2.2.11
Hæm. Afd. R
Jan M. Nørgaard
9.2.11
Med. Afd. MEA
Peter Vestergaard
16.2.11 (obs. skolernes vinterferie)
Med. Afd. A
Bent Raungaard
23.2.11
Hæm. Afd. R
Jesper Stentoft
2.3.11
Med. Afd. MEA
Peter Vestergaard
9.3.11
Med. Afd. MEA
Peter Vestergaard
16.3.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
23.3.11
Hæm. Afd. R
Bendt Nielsen
30.3.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
6.4.11
Med. Afd. MEA
Søren Gregersen
13.4.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
27.4.11
Hæm. Afd. R
Jan M. Nørgaard
4.5.11
Hæm. Afd. R
Mette Holm
11.5.11
Med. Afd. MEA
Søren Gregersen
18.5.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
25.5.11
Hæm. Afd. R
Bendt Nielsen
8.6.11
Med. Afd. MEA
Peter Vestergaard
15.6.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
22.6.11
Hæm. Afd. R
Jesper Stentoft
NB:
Opslag om den aktuelle klinikpatient hænges op i Hæmatologisk
Sekretariat senest onsdag kl. 9.30.
På holdlisterne fordeler de studerende klinikdagene imellem sig
ved semesterets start. Ved forfald er den pågældende studerende
ansvarlig for at finde en afløser, så undervisningen kan foregå som
planlagt.
30
Tage-Hansens Gade
Deltagelse i vagten
På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter med akutte medicinske tilstande, fx
blodprop i hjertet, hjerteinsufficiens, hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk coma, insulintilfælde, akutte infektioner
og forgiftninger. Aftenstuegang og tilsyn
med akut dårlige medicinske patienter
udgør også en væsentlig arbejdsopgave for
den vagthavende reservelæge.
Der er i alt 3 vagthavende reservelæger
dagligt, som de studerende kan følge:
Forvagt Afdeling A (tlf. 7944)
Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.
Mellemvagt Afdeling A (tlf. 7942)
Varetager alt akut medicinsk arbejde på
hjerteafsnittet AHA.
Det forventes at hver studerende deltager
i mindst 4 vagter i løbet af de 8 uger, som
opholdet på de medicinske afdelinger
varer. Det tilstræbes, at du får lejlighed til
at følge de vagthavende reservelæger fra
de 3 forskellige afdelinger. Hvert hold lægger derfor selv en plan for den indbyrdes
fordeling.
For at give dig mulighed for at opleve det
akutte arbejde på en medicinsk afdeling
kan du følge de vagthavende reservelæger
i perioden 15.00-22.00.
Forvagt Afdeling MEA (tlf. 7911)
Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.
Forvagt Hæmatologisk Afdeling (tlf.
7921)
Passer det akutte arbejde på Hæmatologisk Afdeling inkl. modtagelse af akutte
patienter.
31
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG
Mødested
Konferencerummet, Lægegangen, Bygning
3A, 1. sal
Kontaktperson
Afdelingslæge Bent Raungaard, tlf. 8949
7248 eller professorsekretær Anne-Margrethe Bjørnholdt, tlf. 8949 7601
Specialets definition/afgrænsning
Afdelingen er en intern medicinsk afdeling
med specialefunktion indenfor kardiologi.
De fleste af patienterne indlægges akut i
vagterne, men der modtages også ikkeakutte patienter til udredning af medicinske og især kardiovaskulære sygdomme i
afdelingens ambulante klinikker. Afdelingen har landsdelsfunktion i diagnose og
behandling af familiær hyperkolesterolæmi
og andre genetisk betingede hyperlipidæmier.
Afdelingen modtager hovedsageligt
patienter til undersøgelse, behandling,
pleje og rehabilitering indenfor et bredt
spektrum af kardiovaskulære sygdomme.
Hjertesygdomme:
• Akut myokardieinfarkt
• Angina pectoris
• Hjerteinsufficiens
• Hjertearytmier
• Hjerteklaplidelse
• Kardiomyopati
• Lungeemboli og dyb venetrombose
• Hypertension
• Hyperlipidæmi
• Koagulationsforstyrrelser
32
Vigtigste indsatsområder indenfor
forskning
Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes
at ske i samspil mellem basale og kliniske
områder:
• Diagnose og behandling af akutte koronare tilstande
• Præventive kardiologiske sygdomme
indenfor dyslipidæmi og hypertension
• Trombose herunder lungeemboli og dyb
venetrombose
• Hjerteinfarkt og billeddannende teknikker
Afdelingens normering og struktur
Normering
Afdelingsledelsen består af ledende
overlæge, dr.med. Steen Husted og oversygeplejerske Trine Bøje. Afdelingen er
normeret med 1 professor, 8 overlæger, 2
afdelingslæger og 16 uddannelseslæger.
Struktur
Patienter med akutte hjertesygdomme, fx
akut myokardieinfarkt eller andre svære
akutte medicinske sygdomme, indlægges direkte på Akut Hjerte Afsnit (AHA)
eller i Intensiv Afsnit. Andre patienter, som
indlægges akut, kommer til Medicinsk
Visitationsafsnit (Modtage- og Visitationsafsnit, MVA), hvorfra de visiteres videre
indenfor det første døgn, til Afsnit 220, der
tilhører Medicinsk Kardiologisk Afdeling A,
eller til andre afdelinger på Århus Sygehus
eller andre hospitaler. I Afsnit 140 findes
de ambulante klinikker: Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken
og Ekkoklinikken, hvor vi ser ikke-akutte
patienter i ambulante forløb.
Tage-Hansens Gade
Af månedsarbejdsplanen fremgår hvilke
funktioner, der er tildelt de enkelte læger.
Arbejdsplanen findes i konferencelokalet
og på de enkelte afsnit. Det daglige lægelige arbejde omfatter, udover vagtarbejdet,
stuegange på AHA, MVA og Afsnit 220,
samt arbejde i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.
Konferencer
Afdelingens konferencer fremgår af en separat plan, der udleveres i forbindelse med
introduktion på afdelingen.
De studerende tilknyttes de 2 sengeafsnit
(AHA og 220). Her lærer man personalet
at kende, deltager i stuegangene, udfører
stuearbejde (skrive journaler, give i.v. medicin, lægge venflon, foretage ortostatisk
blodtrykstest o.lign). Med udgangspunkt i sengeafsnittet kan
der være tale om at følge patienterne, man
kender, til andre undersøgelser på hospitalet (ekkokardiografi, ultralydsundersøgelser, CT scanning o.lign.). De studerende kan
evt. ledsage patienter til undersøgelser på
Århus Sygehus, Nørrebrogade eller Skejby
Sygehus. På skift følges arbejdet i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.
Afdelingens professor og lektorer
Kristian Thygesen
Professor
Ole Gøtzsche
Klinisk lektor
Bent Raungaard
Klinisk lektor
Kent Lodberg
Christensen
Klinisk lektor
Tilknyttet via Farmakologisk Institut
Steen Husted
Ekstern lektor
33
Journaler
Det forventes, at hver studerende skriver
mindst 10 journaler under sit ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling A. Journalen
skal gennemgås samme dag af en læge,
hvis navn anføres under journalnotatet
(”gennemgået af NN”). På sengeafsnittene
kan der være forholdsvis få indkaldte patienter, men i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og på MVA er
der gode muligheder for journalskrivning.
De studerende aftaler indbyrdes, hvem der
skriver journal her. Desuden kan der skrives
journaler i vagterne under supervision af
vagthavende læge. Instruktion i journalskrivning vil finde sted tidligt under kurset. Sekretærer vil fortælle om anvendelse af
dikteringssystemet.
34
de studerende. Under vagterne er der
mulighed for at få indblik i akut medicinsk
arbejde. Ved at følge og assistere for- eller
mellemvagten vil den studerende kunne
følge beslutningsprocessen i daglig akut
klinisk arbejde. De studerende vil kunne
skrive journaler på akut indlagte patienter,
overvære undersøgelser og behandlinger
som ekkokardiografier, DC-konverteringer,
eksterne pacemakere mm.
Forvagt Afdeling A Mellemvagt Afdeling A Vagtkalder for studerende (tlf 7944)
(tlf 7942)
(tlf 7985)
Bedside undervisning
Under kurset meddeles 20 timers bedside
undervisning. Tidspunkt og ansvarlig
klinisk lærer fremgår af arbejdsskemaet.
Undervisningen begynder efter morgenkonferencen og finder sted på et af
sengeafsnittene. I begyndelsen vil der blive
lagt vægt på journalskrivning, i.v. medicin
administration, undersøgelsesteknik m.m.
Se checkliste. Senere vil der i højere grad
tages udgangspunkt i et klinisk fund hos en
aktuel patient på afsnittet. Hovedvægten i
denne undervisning lægges på indlæring
af praktiske færdigheder.
Selvstudier
Det forventes, at de studerende under
deres ophold i Medicinsk Kardiologisk
Afdeling A i lærebøger og anden litteratur
inkl. tidsskrifter læser om de sygdomme,
som de har fået mulighed for at studere
hos vores patienter. Der er opslagsbøger i
sengeafsnittene og de ambulante klinikker (Medicinsk Kompendium), men det er
vigtigt tillige at anvende andre opslagsbøger og tidsskrifter i afdelingens konferencelokale og i hospitalets lægebibliotek i
stueetagen bygning 3. Det tilrådes at man
desuden gennemser afdelingens samling
af undervisningsvideoer i konferencelokalet samt AV undervisningsprogrammer (CD)
i ekkokardiografirummet og i konferencelokalet.
Vagter
De studerende deltager efter skema i
vagterne (fx fra kl. 16 til 23). Vagtdeltagelse
forventes ca. én gang pr. uge. Fordeling af vagter aftales indbyrdes mellem
Mål for de studerendes ophold på
afdelingen
Udførligt at kende arbejdsgange i en
medicinsk afdeling og have udviklet evne
til at samarbejde med andre personale
Tage-Hansens Gade
grupper. Under opholdet skal den studerende forberedes på det kliniske arbejde
som turnuskandidaten udfører. Dette
indebærer, at han/hun udover en række
praktiske færdigheder gør sig fortrolig med
journalskrivning og vender sig til at fremlægge sygehistorier for medstuderende og
læger. Til dette formål skal den studerende
under sit ophold være trænet i resumering
af journaler og være i stand til fuldt ud at
orientere den stuegangsgående læge om
patienterne på en stuegang.
Den studerende medinddrages løbende
i overvejelser vedrørende undersøgelsesprogram, diagnose og planlægning af
behandling for de enkelte patienter.
Den studerende skal have tilegnet sig
praktiske færdigheder i kommunikation og
have overværet samtaler om diagnose og
behandling mellem læge og patient.
Ved undervisning, patientkontakt og selvstudier skal den studerende have tilegnet
sig eksakt viden om de store medicinske
lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering, behandling og prognose. Det
gælder naturligvis især de kardiovaskulære
sygdomme.
At have tilegnet sig færdigheder, der muliggør en god journaloptagelse (inkl. grundlæggende undersøgelsesteknikker).
At være introduceret til hospitalets forskningsbibliotek.
At blive fortrolig med:
• BT måling
• Stetoskopi af hjerte og lunger
• Anlæggelse af i.v. venflon
• Administration af i.v. medicin
• Udførelse af a-punktur
• Anlæggelse af blærekateter hos mænd
• EKG optagelse
Have overværet et varierende antal af
følgende procedurer:
• Ekkokardiografi
• Arbejds ekg
• DC konvertering
• Torakocentese
Ved afslutning af opholdet forventes
det, at den studerende
• har dannet sig et begyndende overblik
over medicinske sygdomme
• har kendskab til disponerende faktorer til
åreforkalkningssygdomme
• kan udføre hjerte- og lungestetoskopi
• kan tolke et ekg
• kan vurdere et røntgenbillede af thorax
• har kendskab til indikationer og muligheder ved ekkokardiografi
• har kendskab til at diagnosticere akutte
hjertesygdomme fx akut myokardieinfarkt
• er i stand til at vurdere patienter med
kroniske hjertesygdomme, fx hjerteinsufficiens.
At være bekendt med afdelingens forskningsområder.
35
Hæmatologisk Afdeling R, THG
Kontakt
Ved sygdom kontakt forvagten på telefon
8949 7921
Sekretær (undervisningskoordinator)
Helle Givskov
Tlf. 8949 7551
Mail: [email protected]
Ansvarlig
Overlæge, ph.d. Jesper Stentoft
Tlf. 8949 7926
Mail: [email protected]
Specialet intern medicin: Hæmatologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse
og udforskning af blodsygdomme.
Afdeling R er specialiseret i hæmatologi.
Det betyder, at patienterne overvejende
lider af
1. godartede blodsygdomme
- anæmi
- trombocytopeni
- trombose- og blødningssygdomme
- arvelig jernophobning
2. ondartede blodsygdomme
- leukæmi
- lymfekræft
- knoglemarvskræft (myelomatose)
- polycytæmi og dermed beslægtede
sygdomme
- følgetilstande til behandling af disse
sygdomme
36
Imidlertid har mange patienter samtidig
andre medicinske sygdomme, som fx
sukkersyge, astma, mavesår, gigt, hjertesygdomme m.v., så der er i reglen rige
muligheder for at blive konfronteret med
næsten alle medicinske sygdomme. Det
er værd at huske, at det er et af de eneste
tidspunkter i studieforløbet, hvor du får
lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab
med blodsygdomme, hvoraf nogle er ganske hyppigt forekommende og bør kendes
af enhver læge.
I den teoretiske undervisning vil der også
blive fokuseret på diagnostik og behandling af infektioner, smertebehandling og
behandling med cytostatika, som alle er
emner med stor relevans indenfor såvel intern medicin som hæmatologi og onkologi.
Hæmatologi er et speciale, der er særdeles afhængigt af speciallaboratorier, og
på Hæmatologisk Afdeling forefindes to
sådanne: Cancercytogenetisk Laboratorium
og Immunhæmatologisk Laboratorium. Der
er afsat 2 timer til praktisk belysning af den
diagnostiske proces ved hæmatologiske
patienter på disse laboratorier. Samtidig vil
der være undervisning i og forevisning af
stamcellenedfrysning/stamcelletransplantation.
Normering
Afdelingsledelsen består af den ledende
overlæge og oversygeplejersken. Der er
etableret funktionsledelser for afdelingens
afsnit, ambulatorium, klinisk forskningsenhed, laboratorier og sekretariat.
Tage-Hansens Gade
Lægerne er normeret med 1 klinisk professor, 1 lærestolsprofessor, 10 overlæger, 4
afdelingslæger, 7 læger i hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling
og 1 læge i hoveduddannelse til klinisk
onkologi.
Sygeplejen er normeret med 112 stillinger,
heraf 5 med særligt specialeansvar, 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker,
1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1
udviklingssygeplejerske, 2 forløbskoordinatorer og 5 projektsygeplejersker.
Sekretærerne er normeret med 14 stillinger,
heraf 1 ledende sekretær.
Serviceassistenterne er normeret med 22
stillinger.
Der er tilknyttet 1 socialrådgiver og 1 psykolog til afdelingen.
Laboratorierne er normeret med 10,2 bioanalytikerstillinger
blandt andet gives 2.300 cytostatikabehandlinger.
Afdelingens undersøgelsesstue udfører 900
knoglemarvsundersøgelser og 250 lumbalpunkturer årligt.
Struktur
Hæmatologisk Afdeling har et optageområde på basisniveau på ca. 650.000 borgere.
Afdelingen er klassificeret som hæmatologisk højt specialiseret afdeling og modtager
patienter fra hele Region Midtjylland, samt i
visse tilfælde fra tilgrænsende regioner.
Afdelingens beliggenhed
Hæmatologisk Afdeling er placeret på
Tage-Hansens Gade med sengeafdelingerne R7, R70 og R170 i én fløj (indgang
11A) og ambulatorium og laboratorier i
samme bygning som personalekantinen
(indgang 4A). 1.3.09 åbnede sengeafsnit R7. Afsnittet er
beregnet til allogen stamcelletransplantation.
Afdelingens lægekontorer og konferencelokale ligger i pavillon 14, der ligger parallelt
med sengebygningen (indgang 14 A).
Afdelingens Sekretariat ligger i sengebygningen, indgang 11A.
Afdelingen har 49 sengepladser og to
hotelsenge samt et stort behandlings- og
kontrolambulatorium.
Der henvises ca. 700 nye patienter årligt,
hvoraf fire femtedele modtages til forundersøgelse i ambulatoriet. Sengeafdelingerne har ca. 2.300 indlæggelser årligt,
hvoraf to tredjedele er akutte. I ambulatoriet er der ca. 14.000 besøg årligt, hvor der
Afdelingen rekvirerer hvert år 5.000 CTscanninger, 4.000 konventionelle røntgenundersøgelser, 1.200 ultralydsscanninger
og 1.500 MR-scanninger.
Afdelingens laboratorier betjener alle de
hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland og for visse specialanalyser også
Region Nordjylland. Der udføres over 1.000
flowcytometriske analyser af leukocytters
overfladeantigener i diagnostisk øjemed og
over 700 PCR analyser. Desuden udføres ca.
1.000 G-bånds karyotyperinger af maligne
hæmatologiske celler.
37
Afdelingens undervisere
Professor Peter Hokland, klinisk lektor
Bendt Nielsen, klinisk lektor Mette Skov
Holm, klinisk lektor Jan M. Nørgaard, klinisk
lektor Niels Frost Andersen og klinisk lektor
Jesper Stentoft (undervisningskoordinator).
Lektorerne afholder den skemalagte prægraduate undervisning i hæmatologi. Den
praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”
foretages af alle afdelingens læger og det
øvrige personale.
Professoren har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder
mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og deltager i udformningen af de
skriftlige eksamensopgaver.
38
Det kliniske ophold på 4 uger ved Hæmatologisk Afdeling er for 2-4 medicinstuderende ad gangen. De nye hold møder første
dag kl. 8.00 til morgenkonference. For
hvert hold er der udpeget en holdleder, der
varetager introduktion og rundvisning på
afdelingen, fordeling af studerende til de
forskellige teams og fordeling af studenterfunktioner på ugeskema. Holdlederen fungerer som holdets ”coach”, løser eventuelle
praktiske problemer undervejs, debriefer
holdet ved periodens afslutning og attesterer tilfredsstillende gennemførelse.
Tage-Hansens Gade
Ugeplan for medicinstuderende på Hæmatologisk Afdeling
Mandag 08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference (konferencelokale i barakken)
Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference (konferencelokalet)
Tirsdag
08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference
Teamkonference (monofaglig rød, blå, gul+grøn)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Onsdag
08.00-08.15
08.15-09.00
09.00-09.15
09.15-12.30
12.30-13.00
14.15-15.15
Morgenkonference
Klinisk konference/morgenundervisning (tværfagligt)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Multidisciplinær konference: lige uger(konferencelok.)
Torsdag
08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
14.00-15.00
Morgenkonference
Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Lymfomkonference
Fredag
08.00-08.15
08.15-09.00
09.00-09.15
09.15-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference
Morgenundervisning for læger
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Herudover holder afsnit R70 teamkonference 12-12.30 de dage, hvor der ikke er speciallæger i begge grupper.
På afdelingens morgenkonference kl. 08.00-08.15 i konferencerummet, gennemgås de akutte patienter og patienterne
på Intensiv Afsnit. Desuden gennemgås arbejdsplanen.
Der afholdes bedside-undervisning ca. 2 gange ugentlig.
Den 3. torsdag for hvert studenterhold: “Hæmatologisk diagnostik” – undervisning i hhv. Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL).
Studenterne møder klokken 9.00 foran Peter Hoklands kontor på IHL. Underviserne er Anne Roug, Eigil Kjeldsen, Charlotte
Nyvold og Peter Hokland.
39
Den medicinstuderendes opgaver
Mål for opholdet
forberede den medicinstuderende på det
kliniske arbejde. Færdigheder og viden
ønskes tilegnet vedr.:
Team-arbejde
En studerende bliver tilknyttet ét af afdelingens teams. Igennem din aktive deltagelse
i arbejdet på afdelingen opnår du hurtigt
accept fra både sygeplejepersonalet og
lægegruppen: Du vil blive opfattet som en
naturlig del af et team og er velkommen til
at markere dine observationer og synspunkter.
I afsnittenes behandlerteams indgår
foruden læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, også fysioterapeuter og ergoterapeuter. Desuden vil du dagligt møde
tandplejere, sekretærer, bioanalytikere, madomsorgspersonale og serviceassistenter.
Det er naturligvis vigtigt, at du respekterer
disse medarbejderes faglige integritet og
viden. Kun herved opnår du den kontakt,
der er vigtig for din egen faglige udvikling.
I gruppen bør du sætte dig som mål at lære
alle patienters sygehistorier at kende, og
du bør derfor benytte enhver ledig stund til
at læse journalerne. Da det kliniske kursus
er meget kort er det vigtigt, at du hjemme
læser om de kliniske problemstillinger, som
du er blevet konfronteret med i dagens løb.
40
Biopsistue
Du bør i en periode følge det praktiske
arbejde, der udføres på biopsistuen (knoglemarvsbiopsier, aspirationer, lumbalpunktur, hudbiopsi). Den reservelæge, som den
pågældende dag står for stuearbejdet,
vil undervise dig i arbejdets praktiske
udførelse og dets formål. Der sigtes mod
hurtigt at gøre dig til en aktiv medarbejder,
således at du på egen hånd kan udføre
visse arbejdsfunktioner.
Journalskrivning
Den læge, som har ansvaret for modtagelsen af nyindlagte patienter, vil give dig
som opgave at skrive journal på udvalgte
patienter. I forbindelse hermed bliver du
orienteret om, hvad der særligt skal tages i
betragtning ved det pågældende sygdomsbillede. Journaloptagelse og objektiv
undersøgelse foregår i patientmodtagelsen
for de indlagte patienter og ellers i ambulatoriet som ”forundersøgelser”.
Når du har optaget sygehistorien (anamnesen) foretages den objektive undersøgelse
af patienten sammen med den læge, der
modtager patienterne – i hvert fald indtil
du har skrevet mindst 3 journaler. Når journalen er skrevet, gennemgår du den med
lægen. Journalen skal først skrives i kladde
og bagefter dikteres i Speechmax (kode
2499) der renskrives af en sekretær. Den
læge der har tildelt dig journalen er ansvarlig for indhold og konklusioner. Lægens
navn anføres i din journal. Ordinationer i
EPJ udføres af lægen.
Tage-Hansens Gade
Vagtarbejde
Det er vigtigt at få indblik i et sygehusets
døgnfunktion og at blive trænet i forskellige typer af akutte situationer. Det er
derfor meget vigtigt at deltage regelmæssigt i vagten. Studerende på Hæmatologisk
Afdeling kan følge alle medicinske vagthavende og derved lære forskellige akutte
medicinske sygdomsbilleder. Se også det
generelle afsnit om medicin.
Både ved fokuseret bedside-undervisning
og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder
vedr.:
- Generel objektiv undersøgelse
- Undersøgelse af den hæmatologiske
patient (palpation af lymfeknuder og milt,
inspektion af mundhule og hud, vurdering af tandstatus).
Grundlæggende færdigheder og interviewog undersøgelsesteknik
Dette indøves ved mesterlære, idet de medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers
patientsamtaler.
Kendskab til klinisk forskning
Kendskab til klinisk forskning sikres ved
gennemgang af igangværende studier. Det
tilstræbes at alle holdene bliver introduceret til hæmatologisk laboratorieforskning.
De studerende har generelt adgang til at
deltage i afdelingens interne undervisning,
der spænder fra hæmatologisk diagnostik
over forskning og behandling til tværfaglig
undervisning.
- Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
41
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG
Mødested
Konferencerummet, Medicinsk Afdeling
MEA, Bygning 3, 2.sal, ÅS THG
Kontaktperson
Ledende overlæge, dr. med. Jørgen Rungby
Tlf. nr. 8949 7696 / 8949 7657
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA er
en intern medicinsk afdeling med grenspeciale i medicinsk endokrinologi. Afdelingen
modtager dels uselekterede patienter
med et bredt udsnit af interne medicinske
sygdomme fra lokalområdet, dels patienter med endokrinologiske sygdomme fra
Århus Sygehus’ optageområde.
Specialet medicinsk endokrinologi omfatter undersøgelse, kontrol og behandling
af medicinske og kirurgiske sygdomme i
de endokrine kirtler (hypofysen, skjoldbruskkirtlen, pancreas, binyrer og gonader,
biskjoldbruskkirtler m.m.). Afdelingen har
endvidere specialiseret sig i metaboliske
knoglelidelser og adipositas.
Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion i samarbejde med andre relevante
afdelinger på Århus Universitetshospital
om specielle endokrinologiske sygdomme.
Det drejer sig om svær sygelig overvægt
(morbid adipositas), primær hyperparatyreoidisme, multipel endokrin neoplasi (MEN)
med hyperparatyreoidisme og/eller medullært thyreoideakarcinom, visse former for
hypo-paratyreoidisme, pseudohypoparatyreoidisme, Mb Paget, fibrøs dysplasi,
osteosklerose og visse former for osteomalaci og D-vitaminmangel samt sjældnere
diabetesformer med insulinresistens.
42
Varetagelsen af det endokrinologiske speciale sker i tæt samarbejde med afdelingen
for endokrin kirurgi P på Århus Sygehus,
Tage-Hansens Gade, der foretager operationer på skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler og binyrer, samt Kirurgisk Afdeling L,
Århus Sygehus, Nørrebrogade vedrørende
kirurgisk behandling af svær adipositas.
Afdelingen er en universitetsafdeling tilknyttet Aarhus Universitet med forsknings-,
uddannelses- og undervisningsforpligtelser.
Afdelingen uddanner speciallæger i medicinsk endokrinologi, speciallæger i intern
medicin (herunder introduktions-, basis- og
undervisningsstillinger), medicinstuderende, sygeplejestuderende samt social- og
sundhedsassistentstuderende og lægesekretærelever.
Afdelingen har et tæt samarbejde med
almen praksis. Afdelingen tilbyder type
2 diabeteskursus, osteoporoseskole og
diætistfunktion specielt målrettet mod
problemer i almen praksis. Afdelingen har
stor ambulant virksomhed vedrørende
måling af knoglemasse hos risikopatienter
for osteoporose.
Afsnit i afdelingen
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA er
beliggende på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade og omfatter: (for indgangenes
placering, se ”logistik”)
Læge- og sekretærkontorer i administrationsbygningen, indgang 3C, 2.sal.
Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium
Tage-Hansens Gade
MEA (afdelingssygeplejerske Guri Engmark), indgang 11A
MEA, afsnit 120 (afdelingssygeplejerske
Marianne Eshøj), indgang 1D
MEA, afsnit 160 (afdelingssygeplejerske
Birte Mors), indgang 1A
Osteoporosekliniken, indgang 11B
Forskningsafdelinger, den grå bygning,
indgang 4A
Leif Mosekilde
Lærestolsprofessor, overlæge, dr.med.
Tlf. direkte 8949 7677
Bjørn Richelsen
Professor, overlæge, dr.med. Tlf. direkte 8949 7679
Jørgen Rungby Professor, ledende overlæge, dr. med. Tlf. direkte 8949 7657
Kjeld Hermansen
Professor, overlæge, dr.med. Tlf. direkte 8949 7650
Søren Gregersen
Lektor, afdelingslæge
Bente Bomholt Langdahl
Lektor, overlæge, dr. med., ph.d.
Steen Bønløkke Pedersen
Klinisk lektor, overlæge, dr. med.
Peter Vestergaard
Klinisk lektor, overlæge, dr. med.
Eva Ebbehøj
Overlæge, ph.d. Tlf. direkte 8949 7180
Søren Gregersen
Afdelingslæge, ph.d.
Afdelingens lægenormering omfatter herudover 11 læger i hoveduddannelsesforløb,
3 læger i medicinsk introduktionsuddannelse og 3 læger i klinisk basislægeuddannelse.
Specialfunktioner i afdelingen
Sengeafdelinger
Afdelingen har 2 sengeafdelinger:
Afdeling 120 (18/19 senge) og afdeling 160
(18/19 senge). De fysiske rammer i sengeafdelingen består af 2-sengsstuer, 3 på hvert
sengeafsnit, samt en 3-sengsstue og 3
6-sengsstuer. Der er en undersøgelsesstue
på hver afdeling, der dog ofte anvendelse
som regulær sengestue
Afdelingen er specialemæssigt delt på
følgende måde: Afsnit 160 diabetes og
adipositas, Afsnit 120 thyreoidealidelser,
osteoporose samt anoreksi.
Undersøgelse, kontrol, behandling og pleje
er organiseret i tværfaglige behandlingsteams, således at hver afdeling består af 2
teams, der tager hånd om 12-13 patienter
hver. Et team består af samtlige personalegrupper, som opererer i afdelingen samt
udefra kommende grupper som fysio- og
ergoterapeuter. De studerende på afde43
lingen tilknyttes disse behandlingsteams.
Der holdes teamkonference dagligt fra kl.
8.30-9.00, hvorunder planlægningen af den
enkelte patients videre forløb foretages,
ligesom der følges op på forløbet over det
sidste døgn.
Der er etableret et dagpatientkoncept i
sengeafdelingerne, således at patienterne,
som udskrives fra sengeafdelingerne, kan
følges op i sengeafdelingerne mhp. klinisk
kontrol og ikke ses i et separat ambulatorium.
Ambulant virksomhed
Afdelingen har et dagafsnit, med ca. 4.000
deldøgns behandlingsdage og et ambulatorium med ca. 20.000 besøg årligt.
Ambulatoriet er et specialeambulatorium
for intern medicin:endokrinologi. Halvdelen af patienterne har diabetes mellitus. I
ambulatoriet følges desuden patienter med
thyreoideasygdomme, multipel endokrin
neoplasi, calciummetaboliske sygdomme,
osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, hyperlipidæmi, adipositas,
vækst- og udviklingsforstyrrelser samt
sjældnere metaboliske sygdomme.
I ambulatorium/dagafsnit udføres blandt
andet funktionsundersøgelser, knoglebiopsi, intravenøs behandling samt instruktion af diabetikere i selvmonitorering af
blodsukker, injektionsteknik, kost etc.
Visitation og samarbejde
Visitationen af endokrinologiske specialepatienter til afdelingen sker i samarbejde
med afdeling MEA, Århus Sygehus, Nørrebrogade, således at begge afdelinger tager
sig af diabetes og thyreoidea, mens lidelser
44
i hypofyse og binyrer visiteres til afdeling
MEA, NBG og lidelser i kalkstofskiftet samt
metaboliske knoglelidelser og adipositas
visiteres til afdeling MEA, THG.
Afdelingen har et tæt samarbejde med
Kirurgisk Endokrinologisk Afdeling P mhp.
operativ behandling af endokrinologiske
lidelser samt Patologisk Institut på Århus
Sygehus, Tage-Hansens Gade, som varetager den generelle patologiske service, men
også sammedags-diagnostik ved thyreoidealidelser.
Endvidere samarbejdes med Afdeling for
Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin mhp.
diagnostik specielt af thyreoidealidelser og
knoglelidelser.
Der foregår ved afdelingen en lang række
forskningsprojekter, fortrinsvis inden for
det endokrinologiske fagområde. Der er til
afdelingen desuden ansat fondsfinansierede laboranter samt lægelige stipendiater/
ph.d.-studerende.
Tage-Hansens Gade
Afdelingskonferencer
Der afvikles kliniske konferencer som anført
i skemaet. Der er desuden undervisning
hver onsdag kl. 08.15-09.00.
Det forventes at afdelingens studerende
deltager i de fælles konferencer og i deres
egen team-konference.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8.00 - 8.15
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Kl. 8.15 - 8.30
Rtg.konf.
Rtg.konf.
Undervisning
Rtg.konf.
Rtg.konf.
Kl. 8.30 - 9.00
Teamkonf.
Teamkonf.
Team.konf.
Teamkonf.
Teamkonf. + Parathyre
oideakonf.
KEK Afd. 240
Middagskonf.
Middagskonf.
Middagskonf.
Middagskonf.
Kl. 12.30-13.00 Middagskonf.
Kl. 13.00-14.00 Thyreoideakonf.
Morgenkonference
Fælles morgenkonference i konferencerummet på læge- og sekretærgangen indgang
3C, 2.sal. Vagtholdet orienterer om akutte
patienter, indlagt i det forløbne døgn, samt
om akutte begivenheder vedrørende i
forvejen indlagte patienter.
Røntgenkonference
Kl. 08.15- 08.30 i Røntgenafdelingen hver
dag undtagen onsdag.
Teamkonference
Kl. 08.30-09.00. i teamet på sengeafdelingen hver dag undtagen onsdag.
Middagskonference
Kl. 12.30 i konferencerummet på læge- og
sekretærgangen indgang 3C, 2.sal.
ØVRIG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Dagarbejdstid fra kl. 08.00-15.00.
Stuegange (behovsstuegang og samtaler)
Afdeling MEA 120 og MEA 160 dagligt kl.
09.00 til ca. 12.30.
Ambulatorium
Dagligt kl. 09.00-ca. 12.00 i ambulatorium/
dagafsnit.
Mandag kl. 13:00-15:30 journaler og svar i
ambulatorium/dagafsnit.
Dagafsnit
Dagligt kl. 09.00- ca.12.00 i ambulatorium/
dagafsnit.
Thyreoideaklinik
Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver
mandag, kl. 13.00-14.00 i medicinsk ambulatorium.
45
Parathyreoideaklinik
Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver fredag kl. 8.30 – 9.30 i Kirurgisk Endokrin Klinik
(KEK) Afdeling P 240.
Bagvagten udfører grenspecialerelevante
tilsyn over hele huset samt tilsyn vedrørende intern medicinske problemstillinger
efter aftale.
Knoglebiopsi
Hver 2. fredag i medicinsk dagafsnit (spørg
efter tidspunkt).
JOURNALER
Det forventes at de studerende deltager i
journalskrivningen i de enkelte teams og
på vagten.
Journaloptagelse i teamet aftales ved
teamkonferencen. Der vil her være mulighed for at diskutere hvad der specielt skal
fokuseres på og hvilket undersøgelsesprogram, der skal iværksættes.
Journalen skal efterfølgende konfereres
med teamlægen.
Osteodensitometri (knoglemineralbestemmelse)
Dagligt kl. 09.00-15.00 i Osteoporoseklinikken, 11B.
VAGT
Det forventes at de studerende deltager i
vagtarbejdet 2-3 gange under opholdet på
afdelingen
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling har 2
vagtlag:
Forvagt hele døgnet (tilstedeværelsesvagt)
Bagvagt hele døgnet (vagt fra bolig)
Akutte journaler kan skrives efter aftale
med vagthavende, der superviserer journalskrivningen og godkender undersøgelsesprogram samt iværksætter behandling.
De studerende kan diktere på det digitale
system Speechmax med kode 2640.
Der er aftensekretær (fælles for Medicinsk
Kardiologisk Afdeling A, Hæmatologisk
Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk
Afdeling MEA, THG).
46
Tage-Hansens Gade
Kirurgiske specialer THG
Velkommen til den kirurgiske blok på
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,
Tage-Hansens Gade. Denne blok består
af Anæstesiologisk Afdeling, Kirurgisk
Afdeling P og Ortopædkirurgisk Afdeling E.
I har på 3. semester haft jeres første møde
med patienter og har formentlig også
stiftet bekendtskab med procedurerne
omkring bedøvelse og operation. På dette
8. semester skal vi forsøge at uddybe dette
kendskab, og vi skal gøre vores bedste for
at gøre denne kliniske og teoretiske undervisning lærerig og interessant.
Måske vil I opleve afdelingernes funktioner
meget hektiske og lidt forvirrende, hvilket
skyldes et stort arbejdspres for læger og
plejepersonale samt deres meget skiftende
arbejdstider. Enkeltfunktionerne med
patienterne foregår såvel ambulant som
under indlæggelse og er i vid udstrækning
subspecialiseret, hvilket ikke gør forvirringen mindre. I det samlede lægearbejde
må hensynet til patienterne og deres
behandling have en højere prioritering end
den ikke formaliserede undervisning af
studerende. Jeres udbytte af opholdet hos
os vil således afhænge meget af jeres eget
initiativ og engagement.
Ligesom alt øvrigt hospitalspersonale har
I absolut tavshedspligt over for patientforhold af personlig eller fortrolig karakter.
Målsætning
Målsætning for kurset er opfyldelse af mål i
kursuskataloget fra AU. Til imødekommelse
af dette har vi opstillet følgende liste, hvor
vores målsætning for kurset er udmøntet:
1) Lære samtaleteknik med patienten ved
optagelse af anamnese.
2) Lære almindelig objektiv klinisk undersøgelsesteknik.
3) Lære på hvilket grundlag og hvordan
man anmoder om supplerende undersøgelser.
4) På grundlag af anamnesen og undersøgelserne at differentiere de diagnostiske muligheder.
5) Følge patienten gennem hospitalsopholdet, især på sengeafdelingen ved
stuegangen.
6) Herved at lære det typiske forløb af
de mere almindeligt forekommende
kirurgiske og ortopædkirurgiske sygdomme.
7) Lære en medmenneskeetisk holdning
overfor svært syge.
8) Lære om sterilitetsforholdene på en
operationsgang.
9) Overvære teknikken ved operativ
behandling.
10) Lære undersøgelser og behandling af
skadestuepatienter.
11) Lære almindelige suturteknikker og
bandageringsteknikker.
12) Lære venepunktur med opsætning
af væske eller blodtransfusion samt
injektionsteknik såvel subkutant, i.m.
som i.v.
13) Lære blærekateterisation og nedlægning af ventrikelsonde.
14) Overvære endoskopiske undersøgelser
og behandlinger af såvel mave, tarm
som led.
15) Lære om forhold ved infektioner hos
kirurgiske patienter.
47
16) Lære om de kliniske forhold ved blødninger, dehydrering og forstyrrelser i
elektrolytstofskiftet.
17) Kende til de farmaka, som anvendes
ved anæstesier.
18) Overvære forløbet af forskellige
anæstesiformer, såvel lokale, regionale,
spinale, epidurale som universelle.
19) Lære om hjertestop og genoplivningsprocedure med stød, ekstern hjertemassage og kunstig ventilation.
20) Lære principperne ved intensiv
behandling, respirator, parenteral ernæring, væsketerapi og farmakologisk
terapi.
48
afspadseringsordning kan undervisningen
forestås ved en anden læge end nævnt i
læseplanen. Der gives i løbet af semesteret
følgende lektioner i ortopædkirurgi og
kirurgi:
Undervisningen
Undervisning jfr. Studienævnets ”vejledning for undervisere og studenter” samt
læseplan.
Jeres undervisning vil foregå dels formaliseret skemalagt ved læger, som honoreres
fra Aarhus Universitet, dels uformaliseret
”ad hoc” ved øvrigt lægepersonale, som
ikke har nogen egentlig undervisningsforpligtelse i henhold til Aarhus Universitet.
Tirsdage:
1. Introduktion til ortopædisk kirurgi
2. Skadestuehåndbogen og undersøgelsesteknik
3. Fod- og ankelskader
4. Frakturer og undersøgelsesteknik
5. ATLS
6. Hånd- og håndledsskader
7. Knæets bløddelsskader
8. Skulderskader
9. Albueskader
10. Hoftefrakturer
11. Håndens infektioner
12. Discusprolaps
13. Hofte- og knæledsartrose
14. Den reumatiske hånd
15. Tunnelsyndromer
16. Knyster
17. Multiple choice test
18. Afslutning
Den teoretiske undervisning og eksaminatoriske klinikker er skemalagt tirsdag og
torsdag fra kl. 13.15-15.00 og onsdag fra kl.
13.15-14.00. Tirsdag varetages undervisningen af overlæge Anders Odgaard, overlæge
Karsten Krøner og overlæge Bo Munk, Ortopædkirurgisk Afdeling E. Onsdag er det
overlæge Palle Carlsson, Anæstesiologisk
Afdeling, der underviser. Torsdag varetages undervisningen af overlæge Henrik
Christensen og overlæge Anders Tøttrup,
Kirurgisk Afdeling P. På grund af lægernes
Torsdage:
1. Symptomer og objektive fund ved abdominale lidelser
2. Inflammatorisk tarmsygdom
3. Klinik/Hernier
4. Klinik/Akut abdomen(appendicit etc.)
5. Klinik/Hæmoroider og analkanal
6. Klinik/Akut abdomen (ileus etc)
7. Klinik/Divertikelsygdommen
8. Klinik/Esophagus, ventrikel, duodenum
9. Klinik/Pancreassygdomme
10. Klinik/Pneumothorax/aortaaneurisme
Tage-Hansens Gade
11. Klinik/Cases
12. Klinik/Galdesten
13. Klinik/Cases
14. Colon og rectumtumorer/Eksamen
15. Evaluering
Udover de 15 undervisningssessioner om
torsdagen gives der fem sessioner på Urologisk afdeling, SKS.
Introduktionsuge
I den første uge af semesteret er der et
introduktionsprogram, der bl.a. omfatter
emnerne:
• generel omgang med patienter:
- journalskrivning/anamneseoptagelse
- undersøgelse af abdomen
- stetoskopi, ekg
- anlæggelse af venflon / arteriepunktur
- anlæggelse af blærekateter
- smertebehandling
• adfærd på operationsgangen:
- kirurgisk håndvask, suturteknik
• akut medicin:
- hjertestop
- ventilation og intubation
- lumbalpunktur
ling, eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk
A/S. 2006.
4. Ortopædisk Kirurgi, 6. udgave. Sneppen,
Bünger og Hvid, eds. FADL’s Forlag. 2006.
5. Kliniske procedurer. Rosenberg, ed.
FADL’s Forlag. 2009.
Praktiske informationer
Holdet bedes vælge en talsmand som
kontaktperson.
Sygdom hos studerende, der skal være på
OP, bedes meddelt mellem kl. 7.30-8.00. OP
Kirurgis Afdeling P: lokal 7547, OP Ortopædkirurgisk Afdeling E: lokal 7456.
Klinisk kursus og den formaliserede undervisning er obligatorisk og fravær i mere end
10% af tiden bevirker, at kurset ikke kan
godkendes.
Hver studerende betaler i alt 100 kr. til kaffekassen, hvilket dækker formiddagskaffe
dagligt i de 11 uger.
Ved kursets afslutning bedes holdet fremkomme med en skriftlig, konstruktiv og
eventuel kritisk evaluering, som rundsendes til alle læger og afsnit, som har været
impliceret i undervisningen.
1. Kirurgisk Kompendium, 3. udgave. Stadil,
Lund, Nordling, eds. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busk A/S. 2003 (den officielle
lærebog).
2. Basisbog i Medicin og Kirurgi, 4. udgave.
Schroeder, Schulze, Hilsted og Gøtzsche,
eds. Munksgaard. 2007.
3. Kittelbog i Kirurgi. Stadil, Lund og Nord49
50
Tage-Hansens Gade
Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG
Ortopædisk kirurgi den kirurgiske behandling af skader, lidelser og medfødte deformiteter i bevægeapparatet. Dele af den
ikke-kirurgiske behandling af disse lidelser
ligger naturligt også under specialet, mens
andre dele ligger under reumatologien.
Afdelingens struktur og opgaver
Struktur
Ortopædkirurgisk afdeling E er delt på
Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.
Subspecialerne er fordelt som følger:
Nørrebrogade:
E0
Skadestue og – ambulatorium
E1
Børneortopædi
E2
Fod-/ankel
E3
Ryg
E4
Traume
E5
Tumor
E11
IT-Infektion
sektortilknytning både på Nørrebrogade
og Tage-Hansens Gade.
Afdelingen er en specialafdeling med
et optageområde på basisniveau på ca.
350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret
som ortopædkirurgisk lands- og landsdelsafdeling og modtager patienter fra det
vestdanske område.
På Tage-Hansens Gade findes fem operationsstuer og to sengeafdelinger. Afdelingen
udfører ca. 4000 operationer om året.
Afdelingen er opbygget således, at de
forskellige afsnit med tilhørende ambulatorium og operationsfaciliteter varetager
en bestemt subspecialiseret ortopædkirurgisk funktion, som det fremgår af skemaet
herunder.
Tage-Hansens Gade:
E6
Skulder
E7
Hånd
E8
Idrætstraumatologi
E9
Hofte
E10
Knæ
Ledelsen består af en ledende overlæge og
oversygeplejersken. Ledelsen og den tilhørende stab er placeret på Nørrebrogade.
På Tage-Hansens Gade er der 13 overlæger
og 3 afdelingslæger. Yngre læger i basis-,
introduktions- og kursusstilling indgår i
en vagtordning på Nørrebrogade og har
51
Subspeciale
Overlæger
Knækirurgi
Frank Madsen
Afdelingslæger
Sengeafsnit
E9/10
Anders Odgaard
Claus Fink Jepsen
Hoftekirurgi
Kjeld Søballe
Henrik Daugaard
E9/10
Sinan Said
E7/8
Martin Lamm
Michael Ulrich-Vinther
Idrætstraumatologi
Martin Lind
Sv. Erik Christiansen
Bent Lund
Peter Faunø
Håndkirurgi
Karsten Krøner
E7/8
Bo Munk
Claus Möger
Anders DitlevJensen
Skulderkirurgi
konst. Hans Viggo Johansen
Modtagelse af patienter til elektiv indlæggelse foregår på de enkelte sengeafsnit.
Patienterne har forinden fået skrevet journal ved forundersøgelsen i ambulatoriet.
Knæ- og hofteambulatoriet er beliggende i
behandlingsbygningen, 1. sal, sydgangen,
og består af 5 stuer. Det idrætstraumatologiske ambulatorium er beliggende i
kælderen under røntgenafdelingen tæt ved
fysioterapien. Håndambulatoriet er beliggende på afdeling E6/7.
I ambulatorierne foretages undersøgelse af
nyhenviste patienter, kontroller efter tidligere indlæggelser eller ambulante behandlinger i relation til de enkelte subspecialer.
Ortopædkirurgisk Afdeling E på Tage-Hansens Gade har funktioner i flere forskellige
52
Søren Deutch
Lars G. Petersen
E6/7
lokaliteter. På din første dag i afdelingen
skal du møde kl. 8.00 i afdelingens konferencerum, som ligger i kælderen under
Medicinsk Visitations Afsnit (Afdeling 60).
Professor Kjeld Søballe, klinisk lektor Bo
Munk, klinisk lektor Anders Odgaard, klinisk
lektor Karsten Krøner, lektor Michael UlrichVinther.
Professoren og de tre lektorer afholder den
skemalagte prægraduate undervisning i
ortopædisk kirurgi på Tage-Hansens Gade.
Den praktiske kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af alle afdelingens læger og
det øvrige personale.
Det kliniske ophold på 4 uger ved afdeling
Tage-Hansens Gade
E på Tage-Hansens Gade er for 3-4 medicinstuderende af gangen. De vil blive tilknyttet
en subspecialiseret sektor en uge ad gangen. Et skema med fordelingen af tilknytningen vil blive udleveret den første dag.
Der vil blive givet formaliseret undervisning
med gennemgang af dele af den teoretiske
ortopædi, kliniktimer med diskussion af
journal/sygehistorie samt individualiseret
patientrelateret undervisning. En oversigt
over denne undervisning vil blive udleveret
på din første dag i afdelingen.
Ud over den formaliserede undervisning vil
du via din kontakt med alle personalegrupper modtage undervisning, instruktion,
supervision og mulighed for at observere
forskellige dele af afdelingens hverdag og
diagnostik/behandling af patienter. Denne
ikke-formaliserede undervisning er vigtig
og kræver dit engagement.
CHECKLISTE FOR 8. SEMESTER KLINISK
KURSUS I ORTOPÆDISK KIRURGI VED
AFD. E, AS-THG
Journaloptagelse
Det tilstræbes, at hver studerende skriver
mindst en journal per uge, således at den
studerende får skrevet journal i fire forskellige sektorer.
Manuelle procedurer
Det tilstræbes, at den enkelte studerende
som et minimum får prøvet følgende
procedurer:
Anlæggelse af venflon
Anlæggelse af blærekateter
Indgift af parenteral medicin
Hudsuturering incl. infiltrationsanæstesi
Kirurgisk vask og assistance ved operation i
fire forskellige sektorer
Vagtdeltagelse
På grund af sammenlægningen af skadestuefunktionen i Aarhus samt centraliseringen af større traumer på NBG vil den
studerende på THG kun få anledning til
at se mindre traumer. Der er truffet aftale
med skadesektoren om, at hver studerende
under sit ophold på afdelingen vil kunne
deltage som føl på skadestuen på NBG. Det
forventes, at den studerende tager imod
dette tilbud. Der vil til gengæld ikke være
noget krav om deltagelse i vagten på THG.
Præsentationer
Ved bed-side undervisning at have demonstreret færdighed i systematisk beskrivelse
af røntgenbilleder.
Indlæring ved observation
Den studerende forventes som et minimum at have overværet:
Patientsamtale i ambulatoriet
Stuegang
Specifikke kliniske undersøgelser
Operationsdag i hver af de 4 specialsektorer, som den studerende er tilknyttet
Deltagelse i undervisningstilbud
Den studerende skal deltage i: Systematisk
undervisning for hele holdet.
Bo Munk, personsøger 3138
Anders Odgaard, personsøger 3177
53
Kirurgisk Afdeling P, THG
Kontakt
Sekretær tlf. 8949 7506 eller 8949 7504.
Generel information
Kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus,
Århus Universitetssygehus, er inddelt i 2
afdelinger hjemmehørende på hhv. Nørrebrogade (øvre kirurgi) , Kirurgisk Afdeling
L og på Tage-Hansens Gade (kolorektal
kirurgi og mamma- og endokrin kirurgi),
Kirurgisk Afdeling P.
Der er 3 sengeafsnit tilknyttet afdelingen
på Tage-Hansens Gade:
Afsnit 240: Fortrinsvis mamma- og endokrinkirurgi, men også tarmkirurgi. (professor Peer Christiansen, overlæge Nidal
AL Suliman, overlæge Hanne Rønning,
overlæge Lone Fischer og overlæge Marco
Mele).
Afsnit 260: Kolorektalkirurgi. (overlæge
Henrik Christensen, professor Søren Laurberg, overlæge Steen Buntzen, overlæge
Anders Tøttrup og overlæge Lilly Lundby).
Afsnit 280: Kolorektalkirurgi. (overlæge
Karsten Kraglund, overlæge Peter Chr. Rasmussen, overlæge Pål Wara og overlæge
Lene Iversen).
Afsnit 600: Fælles Intensiv Afsnit.
Afdelingen har regionsfunktion og højtspecialiseret funktion inden for kolorektalkirurgi, mammakirurgi og endokrinkirurgi.
Kolorektalkirurgien omfatter operationer
for:
• kolorektal cancer, herunder TEM kirurgi
• inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn
54
og colitis ulcerosa), herunder bl.a. J-pouch
operationer.
• lidelser i endetarmen (proktologi) herunder bl.a. analsphincterrekonstruktion.
Center for behandling af avanceret kolorektalkirurgi herunder recidiv samt behandling
af bløddelstumor i abdomen.
En stor del af afdelingens funktioner inden
for kolorektalområdet foregår i ambulatorierne:
• P-ambulatorium, et kombineret forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium
• Analfysiologisk ambulatorium, hvor der
foretages udredning og ikke kirurgisk
behandling for analinkontinens, svær
obstipation og besværet afføring
• Stomiambulatorium.
Mamma- og endokrinkirurgien omfatter
operationer for:
• mammasygdomme, herunder mammacancer
• parathyreoidealidelser
• thyreoidealidelser inkluderende kompliceret thyreoideakirurgi
• binyretumorer, herunder laparoskopiske
indgreb
• neuroendokrine tumorer (NET) i mavetarmkanalen
Den ambulante funktion tilknyttet den endokrine aktivitet foregår i Mamma Endokrin
Klinik (MEK), som er knyttet til afsnit 240.
Tage-Hansens Gade
Den daglige arbejdstilrettelæggelse
Kl. 7.45 præcis: Lægerne fra Kirurgisk
Afdeling P mødes til morgenkonference i
mødelokalet 3. sal. Ved denne konference
gennemgås de akut indkomne patienter i
det forløbne døgn, der aflægges rapport
vedrørende de nyopererede patienter fra
dagen i forvejen, og vedrørende patienterne på intensiv afdelingen.
Kl. 7.55-8.25: Konference med røntgenlægerne på røntgenafdelingen. Der er to samtidige konferencer: Én i det mammaradiologiske afsnit vedrørende mammapatienter,
og én for den øvrige aktivitet, herunder de
akutte undersøgelser.
Kl. 8.25-8.45: Afsnitskonference.
Kl. 8.45-9.20: Stuegang på de forskellige
afsnit efter fastlagt plan.
Kl. 8.30: Starter det daglige operationsprogram, ambulatorievirksomhed, arbejdet på
endoskopisk afsnit, etc.
Torsdag kl. 8.00-8.45: Multidiciplinær
konference i mammateamet i Biblioteket,
Patologisk Institut. Primært gennemgås
status på patienter opereret for brystkræft,
og den fortsatte behandling og kontrol
fastlægges for den enkelte patient.
Rectumkonference hver fredag kl. 8.15-8.45
i Røntgenafdelingen.
Første onsdag i hver måned kl. 8.00-8.45
holdes patologikonference (kolorektal) i
Biblioteket, Patologisk Institut.
Sidste onsdag i hver måned eftermiddagskonference med Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus,
Nørrebrogade i konferencerummet, 3. sal.
Øvrige onsdage kl. 8.00-8.45:
Første onsdag i hver måned: Kirurgisk Afde-
ling P’s opfølgningskonference på Patologisk Institut, Tage-Hansens Gade
Anden onsdag i hver måned: Journal club
Tredje onsdag i hver måned: Undervisning.
Skema for emner foreligger ved semestrets
start/opfølgning: Colonkonference, Patologisk Institut.
Fjerde onsdag i hver måned: Undervisning.
Skema for emner foreligger ved semestrets
start.
Kirurgisk Ambulatorium (P-Ambulatorium)
Ligger i behandlingsbygning Vest, 1. sal,
Nordgangen.
Her foretages undersøgelser og planlægges behandling af alle patienter indenfor
det gastroenterologiske område, der er
nyhenvist til Kirurgisk Afdeling P. Hovedreglen er, at behandlingsplanen for patienten
skal være lagt ved indlæggelsen. Endvidere
foretages kontrol og eventuel efterbehandling efter udskrivelsen.
Arbejdet foregår på 4 hverdage, hvor et
stort læge- og sygeplejerskehold deltager
i arbejdet.
Aktuelle lægebemanding; oversigt udleveres.
Mamma Endokrin Klinik (MEK)
Ligger i pavillonerne.
Åbningstiden varierer (se dagsprogrammet), men der er altid åbent fra kl. 10.30.
Mandag til torsdag er der åbent til kl. 15.00,
fredag til kl. 12.
Her modtages patienter med mamma-og
endokrinkirurgiske sygdomme til udredning og kontrol. Den lægelige bemanding
er som regel to speciallæger.
55
Thyreoideaklinikken
Mandag kl. 12.30-15.00 i Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium (pavillonerne).
Her udredes patienter med thyreoideasygdomme i fællesskab med speciallæger fra
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.
Parathyreoideaklinikken
Fredag kl. 8.00-11.00 i MEK. Patienten ses
sammen med læge fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.
Operationsafdelingen
Den kirurgiske del af operationsafdelingen
er beliggende i den midterste del af både
sydlige og nordlige gang og består af
operationsstuerne 3+4+5+6+7+8+15 og
16. Endoskopiske operationer foregår på
stue 5 og 6.
Dagkirurgisk Afsnit
Ligger i stueetagen i behandlingsbygningen. Mandag, onsdag og torsdag udføres
mindre mamma- og endokrinkirurgiske
indgreb. Fredag mindre kolorektale indgreb.
Endoskopiafsnittet
Er beliggende på 1. sal i behandlingsbygningen. Her foregår dagligt gastroenterologiske- og endoskopiske undersøgelser, for
eksempel gastroskopier og koloskopier.
Organisering af klinikopholdet på Kirurgisk Afdeling P
I den 4 ugers periode I er på Afdeling P, vi
vil tilstræbe, at I får mulighed for at stifte
bekendtskab med alle afdelingens forskellige funktioner, såvel diagnostiske som
behandlingsmæssige. For hver studerende
56
udarbejdes et skema, som skal være tilgængelig for vores daglige planlægning. Dette
skema skal fungere som checkliste, der skal
sikre, at I i løbet af perioden får mulighed
for at deltage i de forskellige funktioner, der
er anført på listen. I forbindelse med vores
daglige planlægning vil den af overlægerne (som regel Pål Wara), der varetager
planlægningen, sørge for at de studerende
bliver fordelt ud til førnævnte funktioner så
godt som det er muligt. Denne overlæge
vil også sørge for, at der bliver krydset af på
skemaet, men det er i sidste instans den enkelte studerendes eget ansvar, at skemaet
bliver ført korrekt.
Vagtdeltagelse forudsættes to gange per
studerende i løbet af de fire ugers kursus
(kl. 16.00-23.00).
Under opholdet på Afdeling P møder de
studerende ligesom det øvrige lægepersonale omklædt kl. 7.45 i konferencerummet
på 3. sal. De studerende følger så lægerne
til den efterfølgende røntgenkonference,
hvorefter man går på de enkelte sengeafsnit. De studerende bliver første dag
fordelt på afdelingen, og herefter i resten
af perioden fast tilknyttet det pågældende
sengeafsnit. Efter afdelingskonferencen
starter de forskellige planlagte aktiviteter,
som er skitseret ovenfor.
Tutorordning
Hvert hold af studenter tildeles en tutor
for de fire uger. Tutoren er ansvarlig for
introduktion den første dag og afholder
slutevalueringssamtale med holdet ved
afslutning af kurset.
Tage-Hansens Gade
Der er i afdelingen en personsøger til hver
student. Navne, foto og kaldenumre for
de enkelte studenter vil fremgå af opslag
fordelt i afdelingen.
Bedsideundervisning
Udover den generelle undervisning i
kirurgi, som beskrevet for det samlede kirurgiske kursus, gives der også en ugentlig
formaliseret bedsideundervisning (torsdag
kl. 8-9):
• Akut abdomen
• Postoperativ observation og komplikationer
• Gastrointestinal blødning og akut abdomen
• Mamma, thyreoidea og cikatricer.
Den studerende er selv ansvarlig for, at skemaet bliver ført.
Navn:
Klinikophold: Start
Slut
Afkrydses når ugen er afviklet:
Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4
Checkliste
Endoskopisk
P-amb
MEK
T-klinik
Stue 16
Anal-fys.
Ass. abd.kir.
Ass. halsop.
Ass.mamma
Med på vagt
57
Radiologisk Afdeling, THG
Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8-12.30 dagligt. Første
mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus,
NBG, bygning 5, 3. Sal.
Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af konventionelle røntgenundersøgelser, ultralyd-,
CT- og MR-skanning, interventionsradiologi samt nuklearmedicinske undersøgelser.
Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk
praktik. Den teoretiske dag er fælles for
medicinstuderende ved Århus Sygehus
(ÅS), NBG og THG, samt Skejby Sygehus
(SS) jævnfør oversigt over uddannelsesprogrammet på NBG for mandag.
Se ugeskema næste side for ophold på THG
tirsdag til fredag.
Tirsdag til fredag er der ophold på Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, THG.
Mødetid tirsdag kl. 8.05 ved receptionen i
røntgenafdelingen. De studerende bliver
vist rundt om tirsdagen og herefter fordelt
på de enkelte stuer, hvor de er med til undersøgelser, fx UL-scanning, CT-scanning, gennemlysning og mammografi.
Den praktiske del på afdelingen indebæ-
58
rer, at de studerende observerer patientforløb i den radiologiske afdeling, så de
kan bibringes viden til at sætte sig ind i
indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger, og overvære undersøgelsers/behandlingers gennemførelse
og efterfølgende diskutere de opnåede
diagnostiske informationer/ behandlingseffekt med den ansvarlige radiolog. Foruden
at overvære radiologiske undersøgelser
mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik samt indikation for og værdien af de
forskellige undersøgelser vil de studerende
desuden være med til at tage stilling til
cases, som vil blive gennemgået ved en
af lektorerne i radiologi på Radiologisk
Afdeling, THG (overlægerne Lars Bolvig og
Mona Rosenkilde). Dette finder sted ved
de teoretiske undervisningsseancer ca. kl.
11.30 i P-konferencerummet. Om fredagen
er der praktisk øvelse i Ultralyd hvor de
studerende kan scanne hinanden.
Tage-Hansens Gade
Ugeskema på THG
Klokkeslet
Onsdag
Modtagelse
ved LB
Introduktion,
rundvisning og
fordeling
Staffmeeting/
undervisning
8.30-9.00
A – mammo
B – UL
C – CT
D – Fix
E – (Fix)
A – UL
B – mammo
C – Fix
D–9
E – mammo
9.00-9.30
9.30-10.00
10.00-10.30
10.30-11.00
Mandag
Undervisning på NBG
Tirsdag
8.00-8.30
Torsdag
Fredag
Studerende
møder kl. 8.30
A – CT
B – Fix
C–9
D – mammo
E – UL
Alle til skadekonference
Praktik UL –
stue 15
A – Fix
B – CT
C – mammo
D – UL
E – CT
11.00-11.30
11.30-12.00
Thorax
LB/MR
Ultralyd
LB
MR-scan
KBP
CT-scan
MR
12.00-12.30
Kaffepause ca. 09.30.
A-B-C-D-E angiver den studerende, rumfordeling fremgår efter bindestregen
I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste
organsystemer (knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem).
59
Klinisk Biokemisk Afdeling, THG
Undervisningen er fælles for studerende på
NBG og THG.
NB: I ugerne 8, 16 (man,tirs og ons), 17 (tors
og fre) og 25 vil undervisningen foregå
på NBG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk
Afdeling, NBG) og i ugerne 12 og 21 vil
undervisningen foregå på THG.
Leder af kurset
Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk
Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, THG.
Undervisning ved ugekursus i klinisk
biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00,
tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00, dog torsdag
til kl. 13.00.
Kontaktperson
Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged (tlf.
8949 7309)
Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde med henblik på løsning af opgaver.
Første gang
Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, Biblioteket, THG i ugerne 12 og 21.
For detaljeret beskrivelse af afdelingen
og kursusindhold henvises til beskrivelse
under Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG (se
side 108).
Anæstesiologisk Afdeling, THG
Ansvarlig for studenterundervisningen er
klinisk lektor, overlæge Palle Carlsson, men
alle afdelingens speciallæger deltager i den
teoretiske undervisning.
Anæstesiafdelingen har følgende sektioner:
Anæstesisektionen:
Præoperative tilsyn og anæstesi.
Opvågningsafsnittet:
Observation efter anæstesi.
60
Intensiv Afsnit 600:
Observation af og behandling af cirkulatorisk og respiratorisk svigt.
Smertesektionen:
Vurdering og behandling af akutte og
kroniske smertetilstande.
Dagkirurgi:
Anæstesi til ambulante operationer.
De studerende er på afdelingen i 2 uger
fordelt efter nedenstående plan:
(Se skema næste side)
Tage-Hansens Gade
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
1
ECT
DK
DK
Int
Int
AneE
AneE
AneE
AneE
AneE
2
Int
Int
Int
DK
ECT
AneP
AneP
AneP
AneP
AneP
3
AneP
AneP
AneP
AneP
AneP
ECT
DK
DK
Int
Int
4
AneE
AneE
ECT
AneE
AneE
Int
Int
Int
DK
DK
ECT: På Psykiatrisk Hospital, Risskov, kl.
08.30 eller man møder ved taxaen 07.55
ved indgang 2E
AneE: Operationsgangen, fortrinsvis ortopædisk E
AneP Operationsgangen, fortrinsvis abdominalkirurgisk P
DK: Dagkirurgisk Afsnit – stueetagen
Spørg dig frem – og hold dig fremme – gå
med på OP med det samme.
Opholdets målsætning
De studerende skal under opholdet og
gennem de fælles lektioner opnå kendskab
til:
Præoperativ bedømmelse, risikovurdering
og forberedelse til operation og anæstesi;
• de almindeligste former for generel og
regional anæstesi
• de farmaka, som anvendes ved anæstesi
• principperne for postoperativ observation
og behandling
• de almindeligste komplikationer til
anæstesi
• principperne for smertebehandling af
akutte og kroniske smerter
• principperne for opretholdelse af en fri
luftvej
• principperne for almindelig væske- og
elektrolytbehandling
• principperne for behandling af cirkulatorisk svigt
• de specielle problemstillinger, som kan
opstå under intensivbehandling.
Faste holdepunkter for arbejdet på anæstesiafdelingen
07.45 Dagen starter i intensivafsnittets
konferencelokale
08.00 Intensivkonference eller OP start
15.30 Vagtovertagelse/intensivkonf., konferencelokalet på Afsnit 600.
Desuden er der systematisk undervisning
(obligatorisk) for hele holdet onsdage kl.
13.15-14.00 i Auditorium 5.
Aktiviteter
Alle studerende skal under anæstesiplaceringen deltage i anæstesi til NCE
behandling på Psykiatrisk Hospital, Risskov
mandag eller fredag fra kl. 08.30. Aftal med
den læge, som har ekstern funktion (EXT)
pågældende dag, hvorledes I skal mødes.
Formålet er at lære at holde en fri luftvej og at
ventilere en bevidstløs patient. Ligeledes vil
man lære at lægge patienten i stabilt sideleje.
61
Det er muligt at følge arbejdet på opvågningsafdelingen (bedst efter kl. 10).
Det forventes, at de studerende desuden
deltager i vagtarbejdet mindst en aftenvagt. Her har man mulighed for at få en
anæstesilæge ’helt for sig selv’ en hel aften.
Mødetid: Vagtovertagelses-konferencen kl.
15.30 på Afsnit 600.
Flere af afdelingens læger arbejder på
lægeambulancen i Aarhus. Derfor vil det
være muligt for interesserede at deltage i
en vagt på ambulancen. Aftales med Falck
tlf. 8948 3525.
Vi glæder os til at se dig på anæstesiafdelingen, vi forventer at du spørger om alting
og ’presser’ dig frem. Anæstesisygeplejersker og reservelæger må kun overlade i.v.
adgang til studerende, de øvrige læger må
overlade intubation, spinalanæstesi m.m. til
studerende, men fortsat på lægens ansvar.
Skulle du have fattet interesse for vort fag
er der mulighed for en valgfri måned i sommerferien !
Lærebog under kurset:
Anæstesi. FadL’s forlag. Udlånes til de 4,
som har anæstesiplacering. Udleveres ved
kursets start og leveres efter endt placering
videre til de 4 næste.
Anden spændende litteratur (ikke obligatorisk):
Kirurgisk Kompendium, afsnittene om anæstesi og intensivbehandling mm.
Engquist: Basal væske- og elektrolytbehandling (FADL).
62
De studerende må gerne læse i afdelingens
faglitteratur på lægekontoret og i kaffestuen, men hjemlån – i alle former – er
forbudt.
De almindeligste farmaka på anæstesiafdelingen:
Nedenstående liste indeholder de farmaka,
som vi bruger hele tiden på anæstesiafdelingen. Du bør kende navnene, effekten og
gerne doseringen.
HYPNOTIKA / SOVEMEDICINER
Alle disse giver en hurtig indsovning,
patienten vågner hurtigt igen fordi stoffet
omfordeles til alle organer og koncentrationen i hjernen derfor falder under terapeutisk niveau.
Thiopental Thiomebumalnatrium, et
barbiturat. Gult.
Doseres 3-5 mg /kg ved anæstesiindledning.
Propofol Hvidt.
Doseres 2-3 mg/kg ved anæstesiindledning.
Metaboliseres hurtigt og kan anvendes
som infusion 4-6-8 mg/kg/time.
Hypnomidate
Doseres 0,2-0,3 mg/kg ved anæstesiindledningen.
Kan ikke bruges til infusion pga påvirkning
pga virkningen på binyrebarkfunktionen.
ANALGETIKA - SMERTEMEDICINER.
Alle disse stoffer er opioider, og har derfor
morfins virkninger og bivirkninger.
Tage-Hansens Gade
Morfin og Vilan
Bruges mest til smertelindring hos vågne
patienter, altså postoperativt. Gives i doser
på 2-5 mg i.v., gentages indtil effekt eller
indtil patientens bevidsthed påvirkes.
Fentanyl
Et godt analgetikum. Ved anæstesiindledning gives 2-3 mcg/kg. Gentages ofte under anæstesien for at give en god analgesi i
doser på 50-100 mcg.
Alfentanyl (Rapifen)
Et hurtigtvirkende analgetikum, gives
i doser på 0,5-1 mg ved sedering. Kan
anvendes i samme dose ved intubation og
nedføring af larynxmaske.
Remifentanyl (Ultiva)
Et ultrakortvirkende opioid. Metaboliseres
af uspecifikke esteraser. Kan derfor kun
anvendes som infusion, gives i doser på
0,1-0,5 mcg/kg/min. Den analgetiske effekt
forsvinder så hurtigt, at anden smerte
lindring skal være iværksat før patienten
vågner.
MUSKELRELAKSANTIA mm
Suxamethonium. Et depolarisernde muskelrelaksans, nedbrydes af cholinesteraser,
effekt i ca 5 minutter. Anvendes til intubation og ved NCE for at dæmpe kramperne.
Intubationsdosis 1-1,5 mg/kg.
Neostigmin
En acetylcholinesterasehæmmer. Gives for
at bryde effekten af non-depolariserende
muskelrelaksantia. Doser på 1,25-2,5 mg.
Kan gentages. Gives altid sammen med
atropin eller Robinul (en anden parasympatikusblokker, som ikke passerer blodhjernebarrieren).
ANDRE FARMAKA
Atropin
Gives ved overvægt af parasympaticus, dvs.
blokerer Vagus, gives ved bradycardi.
Efedrin
En alfa stimulator, gives ved blodtryksfald,
som skyldes sympatikusblokad fx ved spinal og epiduralanæstesi. Doser på 5-10 mg,
gentages så ofte der er behov.
Dehydrobenzperiol (DHB)
Et antiemetikum (et neuroleptikum gives
som profylakse og behandling af kvalme/
opkastning. Doser på 0,625 mg, kan gentages en gang.
Zofran
et andet antiemetikum – en serotoninantagonist. Doser på 4-8 mg.
Rocuronium (Esmeron). Et ikke-depolariserende muskelrelaksantia, effekt efter 2-3
minutter og i ca. 20 minutter. Intubationsdosis 0,6 mg/kg, gentages i doser a 10 mg.
63
Nørrebrogade
64
Trø
jbo
10C
rg
ve
sg
ad
rth
25
e
j
Ba
10
30
9D
24
9
Nørrebrogade
22
7F
21
23
20
19E
7
5J
5
19A
Peter Sabroes Gade
6B
6A
28
4
3B
i
Hospitalsgaden
19B
19Z
18A
18
3A
17
2A
16
2C
15
2B
1C
1B
1A
13
12
14F
Nø
rre
Bo
ule
va
rd
Parkerings
hus
14E
11
31
65
På Århus Sygehus inviterer cheflæge Anne
Thomassen og professor Kristian StengaardPedersen alle undervisningslederne og de
medicinstuderende til morgenkaffe på Nørrebrogade. Der er velkomst og en kort præsentation af de enkelte afdelinger, hvorefter
de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive afdelinger.
Dato, klokkeslæt og sted for fælles velkomst er som følger:
Den 31.1.11 kl. 9.00-ca. 10.00, Konferencelokale 1B, 1. sal, Århus Sygehus,
Nørrebrogade
Dagsorden:
• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen
• Lidt om kurset og vores forventninger
til dig v. professor Kristian StengaardPedersen
• Gode tips fra tidligere studerende
• Velkomst og præsentation fra de enkelte
afdelinger
• Praktisk information v/lægesekretær Anni
Nørgaard
Slutevaluering
Nørrebrogade: Den 23.6. 11 kl. 15.00 16.00, Konferencelokale 1B. 1. sal
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Måltider
Kantinen (Gastro 19), Bygning 19:
Dagligt fra kl. 07.45-13.30
Week-ender og helligdage kl. 12.00-13.00
Dankort-terminal forefindes
DNC-Huset, Bygning 10 G
Mandag til torsdag fra 08.00 -19.00
Fredag fra 08.00-15.00
Lukket søn- og helligdage
Dankort-terminal forefindes
Tunnelbixen, under Bygning 9
Dagligt fra 11.30-13.00
Lukket week-ender og helligdage
Madkiosken D-Amb, Bygning 6
Dagligt fra 11.30-13.00
Lukket week-ender og helligdage
66
Dagens menu findes på: AS Intra – Personale – Kantineinfo
Omklædning
Du vil ved modtagelsen på afdelingerne
blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold.
Skab nr. 35, 38, 39, 40, 43, 48, 51, 52, 55, 59,
60 og 62. I alt 12 skabe til kvinder i Ø17,
rum nr. 19A-K-09, kode 1909.
Skab nr. 3, 5, 11, 18, 19, 20, 24, 28 og 29. I alt
9 skabe til mænd i Ø19, rum nr. 19A-K-16,
kode 1916.
Der er lagt en reserveringsseddel i bunden
af skabet og påsat en dymo med teksten:
”stud.med. 8. semester”. I kan beholde
skabene igennem hele perioden; husk blot
en hængelås.
Nørrebrogade
Rotationsplan NBG
Uge
5-8
Hold 1
E
Hold 2
Hold 5
Anæ
B
U
MEA
U
MEA
U
R
MEA
B
KBA
Anæ
V
V
R
13-17
L
L
Hold 3
Hold 4
9-12
E
E
Anæ
R
L
V
KBA
B
KBA
Anæ
18-21
22-25
V
MEA
B
U
R
L
E
KBA
Anæ
RA
MEA
V
U
B
E
L
KBA
KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.
Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:
Nørrebrogade (NBG): 8, 16 (man, tirs og ons), 17 (tors og fre) og 25
Tage-Hansens Gade (THG): 12 og 21
Holdliste NBG
Navn
Iben Bach Pedersen
Andreas Wolff Fries
Emilie Bekker-Nielsen
Britt Borg
Kathrine Synne Weile
Esben Krarup Baymler
Linn Håkonsen
Anna Louise H. Andersen
Tina Kissow Lildal
Tone Maria Mørck Rubak
Sashia Pernille Bak-Nielsen
Julie Løye Hejl
Ellen Marie Lund Skammeritz
Sigurd Beier Sloth
Anna Sophie Hjerrild
Frederik Uttenthal Larsen
Rebekka Oxenvad Svarrer
Andreea-Alexandra Sferdian
Alexandra Redzkina
Rasmus Dreyer Christensen
Sine Kirstine Kratholm
Lene Møberg Risager
Allan Kanstrup Pedersen
Hold
1
1
1
1
2
2
2
2
2
3
3
3
3
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
Afdeling
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
Kun 4 uger
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
V/M
67
Oversigt over personsøgere og
speechmaxkoder for medicinstuderende NBG
For kodning af medicinstuderende: tast
802-personsøgernummer-eget lokalnummer
Studenten kan herefter se lokalnummer på
display – og ringe tilbage.
Lungemedicinsk Afdeling B:
Nummer
5505
Speechmax1891, 1892 og 1893
Medicinsk Afdeling MEA:
Nummer
5503
-
5504
Speechmax
2299
Reumatologisk Afdeling U:
Nummer
5509
Speechmax 1014 og 1015
Medicinsk Hepato-Gatroenterologisk
Afdeling V:
Nummer
5507
Speechmax
1999
Nummer: 5501
-
5502
Speechmax
2188
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L
Nummer
5506
-
5508
Speechmax
2399
Anæstesiologisk Afdeling:
Nummer
5500
Speechmax
68
Nørrebrogade
Deltagelse i vagten
Akutte medicinske patienter indlægges via
medicinsk visitationsafsnit. Lægerne der er
tilknyttet de medicinske afdelinger MEA, B,
V og U deltager i den fælles akutte tjeneste.
På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter med akutte medicinske tilstande fx
hjerteinsufficiens, hjerneblødning, blodtab,
dehydrering, diabetisk koma, insulintilfælde, akutte infektioner og forgiftninger.
Tilsyn og aftenstuegang på akut dårlige
medicinske patienter udgør også en væsentlig arbejdsopgave for de vagthavende
reservelæger.
Det forventes at hver studerende deltager
i fire vagter i løbet af de 8 uger, som opholdet på de medicinske afdelinger varer.
Den medicinstuderende aftaler på stam
afdelingen tidspunktet for at følge de
vagthavende reservelæger.
70
Dag
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.16-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
12.04 tirsdag
14.04 torsdag
19.04 tirsdag
21.04 torsdag
26.04 tirsdag
28.04 torsdag
14.15-15.00
17.03 torsdag
07.04 torsdag
14.15-16.00
15.03 tirsdag
05.04 tirsdag
14.15-15.00
10.03 torsdag
14.15-15.00
14.15-16.00
08.03 tirsdag
31.03 torsdag
14.15-15.00
03.03 torsdag
14.15-16.00
14.15-16.00
01.03 tirsdag
29.03 tirsdag
Teoretisk kursus
14.15-15.00
24.02 torsdag
14.15-16.00
14.15-16.00
22.02 tirsdag
14.15-15.00
14.15-15.00
17.02 torsdag
22.03 tirsdag
14.15-16.00
15.02 tirsdag
24.03 torsdag
Eksaminatorisk klinik
14.15-15.00
10.02 torsdag
Påskeferie
Påskeferie
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
14.15-16.00
08.02 tirsdag
Teoretisk kursus
Undervisning
Færdighedskursus
14.15-16.00
Kl.
03.02 torsdag
01.02 tirsdag
Dato
Thyroideasygdomme
Calciummetaboliske sygdomme
Sarcoidose og interstitielle lungesygdomme
Hæmoptyse/lungeinfiltrat/lungekræft
Astma og KOL
Pneumoni / tuberkulose
Klinik ved lungesygd. /Lungeemboli
Inflammatorisk tarmsygdom
Diaré, cøliaki
Autoimmun, viral hepatitis
Varicer, ascites, HCC
Færdighedskursus
Alkoholskade/cirrose
Emne
Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund
Afd. M – Louise Jensen
Afd. M – Ermina Bosnjak
Afd. B
Afd. B – Torben Riis Rasmussen
Afd. V – Lisbet Ambrosius
Afd. V – Lisbet Ambrosius
Afd. V – Jørgen Agnholt
Afd. V – Jørgen Agnholt
Afd. V – Peter Ott
Afd. V – Peter Ott
Afd. V – Henning Grønbæk
Afd. V – Henning Grønbæk
Færdighedskursus
Afd. V – Hendrik Vilstrup
Underviser
Teoretisk kursus og eksaminatorisk klinik
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
10.05 tirsdag
12.05 torsdag
17.05 tirsdag
19.05 torsdag
24.05 tirsdag
26.05 torsdag
31.05 tirsdag
02.06 torsdag
07.06 tirsdag
09.06 torsdag
14.06 tirsdag
16.06 torsdag
21.06 tirsdag
23.06 torsdag
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Kr. Himmelfart
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Undervisning
Degenerative sygdomme
Rygsygdomme/diskusprolaps
Myofascielle smerter: Muskler, sener, bursae
Bindevævssygdomme/SLE
Polyarthritis/reumatoid arthritis
Binyresygdomme
Hypofysesygdomme
Diabetes mellitus
Emne
Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen
Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen
Afd. U – Klaus Søndergaard
Afd. U – Klaus Søndergaard
Afd. U – Ulrik Tarp
Afd. U – Ulrik Tarp
Afd. U - Kristian Stengaard-Pedersen
Afd. M – Jurgita Janukonyte
Afd. M – Mikkel Holm Vendelbo
Afd. M – Jakob Østergaard
Underviser
Undervisning Afd. V: undervisningslokalet, bygning 7, 3. sal.
Undervisning Afd. B: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.
Undervisning Afd. MEA: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.
Undervisning Afd. U: undervisningslokalet, bygning 3, 1. sal (fysioterapien), dvs. etagen over Reumatologisk Afdeling.
14.15-15.00
05.05 torsdag
Kl.
14.15-16.00
Dag
03.05 Tirsdag
Dato
Nørrebrogade
71
Lungemedicinsk Afdeling B, NBG
Lungemedicinsk afdeling og allergologisk
afsnit ved Århus Sygehus har grenspecialet
medicinske lungesygdomme. Afdelingen
har landsdelsfunktion i specialet. Afdelingen deltager i modtagelsen af akutte patienter med interne medicinske sygdomme.
Afdelingens kontaktperson for medicinstuderende er professor Ronald Dahl,
som kan træffes via telefonnummer: 8949
2106
AMBULATORIERNE
Alle ambulatorierne modtager patienter i
bygning 2 B på alle hverdage.
Allergiambulatoriet (LUAL)
I LUAL udredes patienter med forskellige
former for allergi, patienter med astma,
eosinophil syndrom m.fl..
I LUAL foretages blandt andet priktest,
spirometri med reversibilitet, arbejdsbelastning, allergene provokationer (inhalationsallergener, fødevarer, lægemidler,
erhvervsallergener mm) samt provokation
for vurdering af bronkial hyperreaktivitet
(metacholinprovokations-test, mannitol,
anstrengelse m.m.).
Hver tirsdag og torsdag foretages allergivaccination (hyposensibilisering).
Lungemedicinsk Ambulatorium (LUAM)
I dette ambulatorium ses overvejende om
mandagen tuberkulose patienter, mens
der de andre dage ses patienter med fx
uafklaret hoste, hæmoptyse, recidiverende
pneumoni, dyspnø, KOL, sarcoidose, bronchieectasier, asbestose og ciliær dyskinesi.
I LUAM sættes der mantoux test, og der
72
laves ventrikelskylninger ved mistanke om
TB. Herudover foretages gangtest, spirometri, røntgenfotografering af lungerne og
udvidede lungefunktionsundersøgelser.
Lungemedicinsk Dagafsnit (LUDA)
Her foregår den ambulante udredning ved
mistanke om primær lungecancer eller
metastaser i lungerne. Der foregår i den
forbindelse flere invasive diagnostiske og
terapeutiske indgreb. Den studerende har
således fx mulighed for at følge med en patient til Radiologisk afdeling til transthorakal finnålsaspiration fra lungetumor, og har
også mulighed for at få set pleuracentese,
anlæggelse af pleuradræn ved pneumothorax, og finnålsaspiration fra lymfeknude.
Bronkoskopi
Bronkoskopierne foregår alle hverdage i
bygning 2B. Den første starter umiddelbart
efter morgenkonferencen. Bronkoskopierne foretages primært mhp. udredning for
lungecancer, interstitielle lungesygdomme
og lungeinfektioner. Der vil være mulighed
for at se bronkoskopier med bronkoalveolær lavage (BAL), mucosabiopsier, transbronkiale biopsier (TBB), transbronkiale
nåleaspirationer (TBNA), samt endobronkial ultralydskanning (EBUS).
SENGEAFDELINGERNE
B6 er beliggende på 2.sal i bygning 2
A. Afdeling B6 modtager patienter med
lungemedicinske problemstillinger, KOL,
astma, lungecancerudredning, tuberkulose,
lungeabsces, empyem, lungeembolier og
interstitielle lungesygdomme.
Nørrebrogade
Afdelingen deltager i modtagelsen af patienter med interne medicinske lidelser på
lige fod med afdelingerne MEA og V. Alle
akutte indlæggelser, bortset fra lungetransplanterede patienter og patienter med
smitsom tuberkulose, sker via Medicinsk
Visitations Afsnit (MVA), beliggende i stueetagen bygning 2A.
derende kan gennemføre et forskningsår i
forskningslaboratoriet.
B5 er et 5-døgnsafsnit, og er beliggende
i bygning 2A. Her modtages væsentligst
patienter med interstitielle lungesygdomme og patienter, der skal udredes
mhp Lunge-Volumen-Reducerende-Kirurgi
(LVRK), lungetransplantation (LUTR) samt
kontrol og behandling af LVRK-opererede
og lungetransplanterede (LTX).
Morgenkonference afholdes fælles for alle
afdelingens læger kl. 8.15-8.30 i konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium.
Der aflægges rapport fra vagten, og det
kontrolleres at arbejdsplanen kan afvikles
som planlagt, ligesom de medicinstuderende tilknyttes en af afdelingens læger. De
sidste 5 min. af konferencen præsenteres
ganske kort en interessant og/eller lærerig
sygehistorie.
LUNGEMEDICINSK FORSKNINGSLABORATORIUM
Består af en enhed som gennemfører
kliniske undersøgelser med lægemidler i
fase 2, 3 og 4. Undersøgelserne følger GCP
regelsættet. Den kliniske effekt evaluering
foregår ved vurderinger af symptomer,
fysisk formåen, livskvalitet, provokationer
og lungefunktionsundersøgelser. Andre
kliniske undersøgelser vurderer interventioner i form af alternative behandlinger,
miljøsanering eller gennemføres som
epidemiologiske observationsstudier bl.a. i
samarbejde med Inst. for Miljø og Arbejdsmedicin. En enhed foretager immunologisk
laboratorieforskning indenfor allerologi og
inflammationskontrol herunder basofil aktiveringstests, cellulære målinger med flowcytometri og cytologiske undersøgelser,
proteinanalyser ved PCR m.m. Medicinstu-
Konferencer
De daglige konferencer på Lungemedicinsk
afdeling holdes ikke alene af arbejdsmæssige hensyn, men også af uddannelsesmæssige hensyn.
Afdelingskonferencer. På sengeafdelingerne er der fra kl. 8.35 - 9.00 konference i
hvert afsnit. Konferencen ledes af afdelingssygeplejersken og overlægen/afdelingslægen/1.reservelægen ved det pågældende
afsnit. Konferencen er at betragte som en
tilrettelæggelse af arbejdet på afdelingen.
Planlagte indlæggelser og planer for indlagte patienter gennemgås og arbejdsopgaver fordeles. Konferencen er tværfaglig
og der lægges stor vægt på at inddrage alle
personalegrupper ud over læger og sygeplejersker i konferencen ved planlægning
af arbejdet, såsom sekretærer, fysioterapeuter og sygehjælpere.
Ved konferencen fremlægger lægen kort
den kliniske problemstilling for hver enkelt
patient og suppleres af den stuegangsgående sygeplejerske med hensyn til planer
73
for patienten og drøftelse af plejemæssige
problemer.
Ikke alle patienter kræver stuegang hver
dag, og ved konferencens afslutning træffes beslutning herom. Lægen, med den højeste charge ved konferencen, har ansvaret
for tilrettelæggelsen af dette.
I LUDA starter dagens arbejde med en
morgen-CT-konference på Radiologisk
Afdeling fra kl. 8.35-ca. 8.50. Når lægerne
kommer retur herfra holdes som på senge
afdelingerne en tværfaglig konference med
gennemgang af dagens patienter hvorunder der aftales plan for udredning og
arbejdsfordeling.
Fælles middagskonference for alle læger
kl. 12.30 til ca. 12.45 i konferencelokalet i
lungemedicinsk ambulatorium. Ved gennemgang af røntgenbilleder på de indlagte
patienter sker der hver gang en uformel undervisning i thoraxradiologi. Den medicin-
74
studerende opfordres til at stille spørgsmål
vedrørende fortolkning af røntgenbilleder,
og kliniske problemstillinger.
Multidisciplinære lungekonferencer.
Hver mandag og torsdag kl.13.00 er der
multidisciplinær lungekonference med
deltagelse af Lungemedicinsk afdeling,
Thoraxkirurgisk Afdeling, Øre-Næse-Halsafdeling H, Patologisk-Anatomisk Institut,
Onkologisk Afdeling D og Radiologisk
Afdeling. Lungekonferencen foregår på
Radiologisk Afdeling. Lungekonferencen
er primært for patienter, som er under
udredning for lungecancer. Patienterne
kommer typisk dagen efter konferencen
for at få svar på gennemgået udredning.
Afdelingen prioriterer deltagelse i denne
konference højt, idet den har stor uddannelsesmæssig værdi.
Nørrebrogade
HR-CT-konference
Hver onsdag kl. 14.00 er der HR- CT-konference på Radiologisk afdeling. Her ses
alle HR-CT-scanninger foretaget i ugens
løb igennem, med mulighed for diskussion under gennemgangen. Det drejer sig
primært om patienter under udredning for
interstitielle lungesygdomme.
Arbejdsmedicinsk konference
Den anden onsdag i hver måned kl.
08.15-08.35 er der fælleskonference med
lægerne, Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor
man drøfter fælles patienter.
Undervisning
Hver onsdag er der monofaglig undervisning kl. 8.30-9.00. Den sidste onsdag i hver
måned er der desuden tværfaglig undervisning, med deltagelse af alle personalegrupper ved afdelingen. Denne undervisning
foregår i perioden kl. 14.00-15.00. Begge
foregår i konferencelokalet i Lungemedicinsk Ambulatorium.
Der tilstræbes dagligt ca. ½ times bedside
undervisning i sengeafsnittene.
BESKRIVELSE AF MEDICINSTUDERENDES
FUNKTION
Den første dag møder de medicinstuderende kl. 08.15 i konferencelokalet i Lungemedicinsk Ambulatorium, bygning 2B.
De medicinstuderende vil ved starten af
opholdet få udleveret ”Introduktion for
medicinstuderende”, samt checkliste. Det
forventes at den studerende er tilstede
dagligt fra kl. 08.15 til kl. 14.00. Man tilknyttes sengeafsnit B6 alternativt B5 i 14 dage
ad gangen. I disse 14 dage er der lagt
enkelte dage ind, hvor man opholder sig
i hhv. allergiambulatoriet (LUAL), ambulatoriet (LUAM) og dagafsnittet (LUDA). Den
læge, der er til stede i de forskellige afsnit
er ansvarlig for at supervisere og undervise
den medicinstuderende.
Det er planen, at man skal blive fortrolig
med at skrive journaler, udføre diverse
forefaldende stuearbejde (venflon og Apunktur), ligesom man har mulighed for at
følge patienter til undersøgelser (lungefunktionsundersøgelse, finnålsaspiration,
CT-scanning af thorax og bronkoskopi).
CHECKLISTE
Nedenfor er opført checkliste. Der er følgende tre muligheder:
1. Have kendskab til (indikation) og/eller
set udført.
2. Udført under supervision.
3. Udført selvstændigt. Ved opholdets afslutning skal man opfylde
checklistens mål, og det er den medicinstuderendes ansvar at få den supervision der
er nødvendig for at dette kan opfyldes.
75
CHECKLISTE
Procedure
Tage A-punktur og foretage analyse på ABL
Vurdere de forskellige parametre i A-punkturen
Lægge venflon
Spirometri (FEV1 og FVC)
Anføre normalværdi for spirometri og beregne % af normal
Skelne mellem restriktivt/obstruktivt kurveforløb
Vurdere TLC og RV
Vurdere diffusionskapacitet (DLCO)
Måling af PEAK-FLOW
Give I.V.-antibiotika
Vurdere infektionstal (CRP, L+D)
Vurdere væsketal
Saturation på pulsoximeter
Nasal O2
Lomholt system for ilttilførsel
Lungefysioterapi med hhv. PEP og CPAP
Ekspektorat direkte mikroskopi
Ekspektorat D+R
Isolation (TB)
Pleuracentese
Bronkoskopi i LUAM
Anlæggelse af pleuradræn
Arbejdsbelastning
Anstrengelsestest
Dødsfald og ligsyn
Udfyldelse af dødsattest
Indikation for CT-scanning af thorax
Indikation for HR-CT-scanning af thorax
Indikation for UL af thorax
Hovedprincip i udredning, diagnosticering og behandling
…..af KOL
…..af bronchiectasier
…..af astma
…..af TB, incl. miljøundersøgelse
…..af pneumoni
…..af lungecancer
…..af interstitielle lungesygdomme (fibrose og sarcoidose)
…..af lungeabsces
…..af empyem
…..af anafylaktisk shock
…..af lungeemboli
Princip mht indikation for O2-behandling
76
Mål
Opnået
3
2
3
3
3
1
1
1
3
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Nørrebrogade
SKEMA FOR OPHOLD I LUNGEMEDICINSK AFDELING:
Skemaet er vejledende. Det er ikke altid det kan lade
sig gøre at se eksempelvis en finnålsaspiration (FNA)
om tirsdagen. Gå så med en torsdag i stedet. Når du
afslutter dit ophold ved afdelingen, skal du gerne have
set de nedenfor nævnte undersøgelser.
UGE 1:
Mandag Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Afdeling B6.
Afdeling B6. Gå evt. med en patient til finnålsapiration på Radiologisk Afdeling.
Afdeling B6. Lave spirometri.
Afdeling B6.
Afdeling B6. Gå med en patient til udvidet lungefunktionsundersøgelse.
Husk at få set en bronkoskopi i løbet af ugen.
UGE 2:
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Afdeling B6. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk Afdeling.
Afdeling B6. Gå evt. med en patient til finnålsaspiration på Radiologisk Afdeling.
Afdeling B6.
Afdeling B6. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).
Afdeling B6.
Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en.
UGE 3:
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag Afdeling B5.
Afdeling B5. Gå med en patient til lungefunktionsundersøgelse.
Afdeling B5. Lave spirometri.
Dagafsnittet.
Allergiambulatoriet.
UGE 4:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Afdeling B5.
Afdeling B5.
Afdeling B5. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).
Afdeling B5. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk Afdeling.
Ambulatoriet.
Studerende nr. 1 kører flg. turnus: Uge 1, 2, 3, 4.
Studerende nr. 2 kører flg. turnus: Uge 3, 4, 1, 2.
77
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG
Kontakt:
Lægesekretær Solveig Skærlund, tlf. 8949
2009, og forskningssekretær Birgitte J.
Henriksen, tlf. 8949 2003.
Ansvarlig
Lærestolsprofessor, specialeansvarlig
overlæge
Jens Otto Lunde Jørgensen
Tlf. 8949 2025
[email protected]
Det intern medicinske speciale endokrinologi varetager diagnostik, behandling,
forebyggelse og forskning af følgende
sygdomme:
• Overvægt, insulinresistens samt type 1 og
type 2 diabetes
• Thyreoideasygdomme
• Neuroendokrine hormonforstyrrelser
(hypofyse og binyrer)
• Kønshormon-substitution og -forstyrrelser
• Hormonforstyrrelser som følge af gendefekter (Turner og Klinefelter)
• Forstyrrelser i kalkstofskiftet samt knoglemetaboliske lidelser. Dette felt varetages
af Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
MEA, THG.
• Desuden modtager afdelingen uselekterede medicinske patienter fra et optageområde svarende til halvdelen af Aarhus by.
Afdelingens ledelse består af en lægefaglig
leder, en oversygeplejerske og en lærestols
professor.
78
Lægestaben udgøres af 9 professorer/overlæger (flere af disse stillinger er kombineret
med universitetsansættelse), 1 overlæge i
MVA Visitationscenter, 3 afdelingslæger, 6-7
læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i
introduktionsstilling og 2-3 basiskandidater.
heraf 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 2 kliniske sygeplejespecialister,
1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske og 2
kliniske diætister.
Social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere er normeret til 28,5 stillinger.
Serviceassistenterne er normeret med 17,5
stillinger.
Bioanalytikerne er normeret med 3 stillinger.
Struktur
Afdelingen er klassificeret som endokrinologisk landsdelsafdeling og modtager
patienter fra flere regioner. Desuden behandles patienter med interne medicinske
sygdomme. Sidstnævnte gruppe patienter
modtages med få undtagelser udelukkede
via MVA og i ambulatoriet.
Afdelingen består af følgende underafdelinger:
MVA Visitationscenter. Afsnittet har 14
senge og modtager akut henviste intern
Nørrebrogade
medicinske patienter fra områdets optageområde på ca. 250.000 indbyggere, samt,
med nogle få undtagelser, akut henviste
specialepatienter inden for områdets medicinske specialer.
Følgende intern medicinske afdelinger
indgår i samarbejdet: MEA, NBG (intern
medicin og endokrinologi), Medicinsk
Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V
(intern medicin, medicinsk gastroenterologi og hepatologi) og Lungemedicinsk
Afdeling B (intern medicin, medicinske lungesygdomme og allergologi), alle fra Århus
Sygehus, NBG, samt Infektionsmedicinsk
Afdeling Q, Skejby Sygehus (intern medicin
og infektionsmedicinske sygdomme).
Desuden er der samarbejde med Geriatrisk
Afdeling G, THG.
På MVA igangsættes initial diagnostik og
behandling. Inden for 24 timer vil langt
størstedelen af patienterne være enten
overflyttet til en relevant medicinsk afdeling eller udskrevet. I forbindelse med udskrivelsen kan patienterne om nødvendigt
henvises til videre opfølgende behandling
og/eller udredning via primærsektoren. I
disse tilfælde vil patienten udskrives med
en behandlingsplan udfærdiget af MVAlægerne.
MEA Sengeafsnit. Afsnittet modtager
uselekterede intern medicinske og endokrinologiske patienter fra hele Aarhus by
og omegnskommuner. Inden for specialet
medicinsk endokrinologi har afsnittet
landsdelsfunktion, hvorfor der også modtages speciale-patienter fra andre regioner.
Afsnittet er normeret til 30 patienter og
er delt i tre grupper. Alle grupper har
hovedsageligt intern medicinske patienter.
Rød gruppe har derudover akutte apopleksipatienter og speciel endokrinologi. Blå
gruppe har patienter med diabetiske fodsår
og er i tæt samarbejde med Center for den
Diabetiske Fod. Her er diabetes primær
indlæggelsesårsag og har speciel endokrinologi. Grøn gruppe er et studieunit, hvor
alle uddannelsessøgende er sammen med
kliniske vejledere og praktikvejledere. Patienterne i denne gruppe er hovedsageligt
patienter med intern medicinske diagnoser
og almindelig endokrinologi. Derudover
har sengeafsnittet en del patienter, der
følges ambulant i afsnittet, eventuelt
tilknyttet patienthotellet.
MEA Ambulatoriet. Til afdelingen er
knyttet en betydelig ambulant funktion.
Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser i
spor med diabetes, thyreoideasygdomme
og neuroendokrinologiske sygdomme
og har desuden et forundersøgelses- og
efterbehandlingsambulatorium for intern
medicinske sygdomme.
I ambulatoriet findes Center for den Diabetiske Fod. Afdelingen har sammen med ortopædkirurgerne et fodsårsambulatorium,
hovedsageligt for diabetikere med komplicerede neuropatiske og iskæmiske fodsår.
De to patientskoler for type 2 diabetes og
insulinpumper er ligeledes beliggende her.
MEA Ambulatoriet tilbyder individuelt
tilrettelagte patientforløb med lægekonsultationer, sygeplejekonsultationer samt kon79
sultationer hos diætister og fodterapeuter.
For patienter med diabetes er der en aftale
om delekontrol med almen praksis om
behandlingen. Implementering af Forløbsprogrammet for Type 2 diabetes er under
udrulning. Type 2 diabetes behandles
primært i almen praksis, men alle tilbydes
ved diagnosticering et forløb i afdelingens
diabetesskole og med 3 års interval en
statusundersøgelse og komplikationsscreening.
Patienter med type 1 diabetes følges
som regel udelukkende på afdelingen. Til
patienter med type 1 diabetes tilbydes
aftenundervisning med program forår og
efterår.
For thyreoideasygdomme er der aftalt et
forløb med de praktiserende læger, så de
vanskelige perioder i sygdommen varetages af afdelingen. Ligeledes tilbydes ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea.
De sjældnere endokrinologiske og metaboliske sygdomme kontrolleres i afdelingen.
Formaliseret samarbejde med andre afdelinger:
• Med Neurokirurgisk Afdeling GS, NBG, er
der et ugentligt fællesambulatorium for
patienter med neuroendokrine sygdomme i hypofysen.
• Med Afdeling H, NBG (øre-næse-halssygdom) afholdes jævnligt konsultationer om
thyreoideapatienter.
• Med Afdeling J, NBG, (øjenafdelingen)
samarbejdes om patienter med diabetisk retinopati og thyreoidearelateret oftalmopati.
80
• Med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y,
SKS, er der et ugentligt fællesambulatorium med gravide diabetikere.
• Med Nefrologisk Afdeling C, SKS, er der et
fællesambulatorium med patienter med
diabetisk nefropati.
• Med Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuk
learmedicin, NBG og SKS, drøftes på månedlige konferencer thyroideascintigrafier,
ventilations-/perfusionsscintigrafier, MIBG,
octreotid- og kolesterolscintigrafier samt
SPET-CT-scanninger m.fl.
• Med Kirurgisk Afdeling P, THG, samarbejdes der vedrørende patienter med
binyrelidelser.
• MEA behandler sammen med Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus patienter
i Center For Sjældne Sygdomme. Dette
samarbejde omfatter eksempelvis Turner
Syndrom og Prader Willi Syndrom-patienter.
• MEA Ambulatoriet samarbejder med Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus om unge
type 1 diabetes patienters transition.
Formaliseret samarbejde med andre
sektorer:
• Center for den Diabetiske Fod samarbejder med primær sektor om telemedicinsk
behandling af diabetiske fodsår.
• MEA Ambulatoriet samarbejder med
primær sektor om udrulning af Forløbsprogrammet for Type 2 diabetes. Dette
sker via en udadgående funktion.
Forskning. MEA, NBG har et nært og mangeårigt samarbejde med Medicinsk Forskningslaboratorium, der formelt hører under
Nørrebrogade
Klinisk Institut ved Aarhus Universitet.
Forskningslaboratoriets 3 fastansatte forskere (1 halvtidsprofessor og 2 halvtidslektorer) er alle ansat som halvtidsoverlæger
på MEA, NBG. De to afdelinger samarbejder
om forskning inden for primært klinisk og
basal endokrinologi. Der er til afdelingen
løbende tilknyttet 10-15 ph.d.-studerende
samt flere forskningsårsstuderende. Der
udgår årligt omkring 100 videnskabelige,
engelsksprogede artikler fra de to afdelinger. Det præcise antal samt antallet af
ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser
fremgår af beretningen ”Sundheds Videnskabelig Forskning ved Aarhus Universitet
og Århus Sygehus”.
MEA, NBG, Bygning 2a, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.
Medicinsk Forskningslaboratorium,
Bygning 3, kælder, Nørrebrogade 44, 8000
Aarhus C.
Undervisere
Den skemalagte prægraduate undervisning
i endokrinologi og intern medicin varetages af afdelingens professorer og kliniske
lektorer. Den praktiske, kliniske oplæring
’mesterlære’ foretages af alle afdelingens
læger.
28
Nørrebrogade
2C
2B
10C
3B
j
5J
rg
ve
10
9
jbo
Trø
9D
7
5
4
3A
2A
1B
ard
1A
lev
ou
1C
Nø
rre
B
31
7F
6B
6A
i
Hospitalsgaden
24
21
22
23
20
19E
19A
19Z
19B
16
18A
18
17
15
13
12
11
Peter Sabroes Gade
25
rth
14F
14E
Ba
sg
ad
e
30
Parkerings
hus
81
Afdelingsledelse og professorer
Jens Otto Jørgensen
Professor, overlæge, dr. med.
Per Løgstrup Poulsen
Lægefaglig leder, overlæge, dr. med.
Else Krüger
Oversygeplejerske
Niels Møller
Professor, overlæge, dr.med.
Jens Sandahl
Christiansen
Professor, overlæge, dr. med.
Jan Frystyk
Forskningsoverlæge, lektor, dr. med.
Sten Lund
Forskningsoverlæge, lektor,
dr.med.
Søren Nielsen
Overlæge, dr.med.
Jens Møller
Overlæge MVA, dr.med.
Claus Højbjerg
Gravholt
Overlæge, dr.med.
Sanne Fisker
Afdelingslæge, dr.med.
Niels Ejskjaer
Troels Krarup Hansen
Det kliniske ophold på 4 uger ved Medicinsk Afdeling MEA, NBG er for 2-4 medicinstuderende ad gangen.
Mødetider: Vagtholdet møder alle dage
kl. 07.55 i MVA til gennemgang af de akut
indlagte patienter. De øvrige læger samt
de studerende møder kl. 08.30 i konferencerummet, lægegangen på MEA, NBG,
bygning 2a, 3.sal.
82
Morgenkonferencen varer typisk fra kl.
08.30 - 08.40, og her gennemgår dagens
bagvagt kortfattet de akut indlagte patienter, samt evt. kliniske problemer på afdelingen opstået i løbet af den foregående
aften/nat. Herefter vil dagens arbejde blive
uddelegeret. Der er typisk 4 funktioner, der
skal dækkes:
• Vagtholdet. Forvagten modtager akutte
patienter via skadestuen og MVA. Bag-
Nørrebrogade
vagten gennemgår allerede indlagte
patienter, går tilsyn på andre afdelinger og
deltager i det akutte medicinske kald.
• Ambulatoriefunktion (både på speciallæge- og reservelægeniveau).
• Stuegang og stuegangsarbejde, inklusive
journalskrivning på elektivt indlagte og
indkaldte patienter.
• Deltagelse i fællesambulatorier på andre
afdelinger.
Der er røntgenkonference for bagvagt,
forvagt og yngre læger alle hverdage fra
kl. 12.45-13.00. Her gennemgås det sidste
døgns undersøgelser.
Der er middagskonference kl. 13.00-13.30
alle hverdage for alle læger. Her drøftes
de indlagte patienter, udskrivelser m.v.,
og mere principielle kliniske beslutninger
vedtages.
Eftermiddagsprogrammet omfatter opfølgende arbejde på afdelingerne, journalgennemgange og ambulatoriefunktioner.
Undervisning af alle læger og studerende
• Der vil ofte være undervisningssessioner
af 10-15 minutters varighed tirsdag, torsdag og fredag efter morgenkonferencen.
• Onsdag morgen efter morgenkonferencen er der 30 minutters klinisk orienteret
undervisning for alle afdelingens læger.
• Hver torsdag eftermiddag, fra kl. 14.1515.00, er der videnskabelige indlæg,
gennemgang af nye forsøgsprotokoller og
overhøring af foredrag.
• Den første torsdag i hver måned er der
klinisk konference med Afdeling Klinisk
Fysiologi og Nuklearmedicin.
De studerendes opgaver på afdelingen
Under opholdet på MEA, NBG vil de studerende blive undervist i den medicinske
journal samt i basale undersøgelsesteknikker. Undervisningen vil blandt andet foregå
i form af:
• Bedside-undervisning, som forestås af
bagvagten. Der er bedside alle hverdage
undtagen onsdage.
• Journalskrivning på elektivt indkaldte
patienter og efterfølgende journalgennemgang ved den læge, der har ansvaret
for journalskrivningen. Lægen skal godkende journalens konklusion, diagnose,
medicinordinationer samt ordination af
undersøgelser.
• Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMax-systemet. De efterfølgende journaler
kan indtales direkte i SpeechMax.
• Deltagelse i stuegang.
• Deltagelse i MEA Ambulatoriet.
• Deltagelse i arbejdet ved Center for den
Diabetiske Fod.
De studerendes deltagelse i det daglige
arbejde følger en rotationsordning anført
i afdelingens arbejdsskema. Herved sikres
det, at alle studerende deltager i stuegang,
ambulatoriearbejde, vagtarbejde, samt
arbejdet i Center for den Diabetiske Fod.
Herudover lægges der vægt på, at den
studerende efter tidsmæssig formåen også
følger vagtholdet i aftenperioden.
83
Reumatologisk Afdeling U, NBG
Mødested
Konferencerum, stueetagen, bygning 3 kl.
8.00
Kontakt
Professorsekretær Dorit Sylvest
Tlf. 8949 4226
E-mail [email protected]
Ansvarlig
Professor, overlæge Kristian StengaardPedersen
Tlf. 8949 4225
E-mail [email protected]
Lægerne er normeret med 5 overlæger, 2
overlæger i delstilling, 1 afdelingslæge, 7
læger i hoveduddannelsesforløb, 2 læger i
introduktionsstilling.
heraf 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk sygeplejespecialist og 1
uddannelsesansvarlig sygeplejerske.
Det intern medicinske grenspeciale reumatologi varetager diagnostik, behandling,
forebyggelse og forskning af følgende
sygdomme:
Sekretærerne er normeret med 9½ stilling,
Autoimmune sygdomme omfattende inflammatoriske led-, muskel-, bindevævs- og
vaskulitsygdomme
Fysio- og ergoterapeuterne er normeret
med 2 stillinger.
Degenerative ledsygdomme
Rygsygdomme, såvel inflammatoriske,
degenerative som belastningsbetingede
Akutte og kroniske belastningssygdomme i
bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler,
muskler, sener, seneskeder og slimsække,
herunder skader udløst ved arbejde, motion, idræt og tortur
Smertesyndromer i bevægeapparatet
84
Normering
oversygeplejersken.
Serviceassistenterne er normeret med 3½
stilling.
Struktur
Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen er
klassificeret som reumatologisk lands- og
landsdelsafdeling og modtager patienter
fra det vestdanske område.
Afdelingen har 14 sengepladser, heraf fire
hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier,
og herunder akut rygambulatorium.
Afdelingen har årligt ca. 700 udskrivelser,
hvoraf 25% er akut indlagte og 15% er
indlagt iht. reglerne for henvisning til ”højt
Nørrebrogade
specialiserede enheder” samt ca. 10.000
ambulante konsultationer.
årligt, overvejende diskusprolapspatienter,
der ses 1-2 gange i forløbet.
Sengeafdeling U har 10 sengepladser, ca.
700 indlæggelser per år med en gennemsnitlig liggetid 7-8 dage.
Idrætsmedicinsk Klinik betjenes to gange
ugentligt i samarbejde med ortopædkirurg.
Hotel U har fire sengepladser med ca. 1.000
indlæggelser årligt.
Dagafsnit U har ca. 1.000 lægekontakter
årligt.
Ambulatorium U har ca. 8.000 lægekontakter årligt samt 4.000 telefonkonsultationer
ved sygeplejerske.
Akut Rygafsnit U har ca. 1.000 kontakter
Center for Sundhed og Træning ejes og drives af Gigtforeningen. Centret har plads til
30 indlagte patienter og har ca. 300 årlige
indlæggelser. En overlæge har udetjeneste
ved centret 3 dage ugentligt.
Reumatologisk Afdeling U, Bygning 3,
Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000
Århus C.
28
Nørrebrogade
2C
2B
10C
3B
j
5J
rg
ve
10
9
jbo
Trø
9D
7
5
4
3A
2A
1B
ard
1A
lev
ou
1C
Nø
rre
B
31
7F
6B
6A
i
Hospitalsgaden
24
21
22
23
20
19E
19A
19Z
19B
16
18A
18
17
15
13
12
11
Peter Sabroes Gade
25
rth
14F
14E
Ba
sg
ad
e
30
Parkerings
hus
85
Afdelingens speciallæger
Kristian StengaardPedersen
Professor, specialeansvarlig
overlæge. dr.med.
Ulrik Tarp
Lektor, overlæge, dr.med.
Bent Deleuran
Professor (MSO), overlæge, dr.med.
Mogens Pfeiffer Jensen
Lektor, uddannelsesansvarlig
overlæge, ph.d.
Klaus Søndergaard
Lektor, overlæge, ph.d.
Afdelingsledelsen
Ellen Hauge
Finn Hjorth Madsen
Overlæge
Professor Kristian Stengaard-Pedersen,
klinisk lektor Ulrik Tarp, klinisk lektor Bent
Deleuran, klinisk lektor Mogens Pfeiffer
Jensen og klinisk lektor Klaus Søndergaard.
En professor, to sats-B og to sats-C lektorer
afholder den skemalagte prægraduate
undervisning i reumatologi. Den praktisk,
kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af
86
Bjarne Thomsen
Ledende overlæge, dr.med.
Ketty Bager
Oversygeplejerske
alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som
gennemgås ved introduktionen af de nye
medicinstuderende i afdelingen.
Professoren har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder
mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og deltager i udformningen af de
skriftlige eksamensopgaver.
Nørrebrogade
Det kliniske ophold på 4 uger ved Reumatologisk Afdeling U er for 2-3 medicinstuderende
af gangen, de vil være tilknyttet de enkelte afsnit som eksemplificeret nedenfor:
Stud. med. A
Stud. med. B
Stuearbejde
Uge 1
Uge 2
Stuegang
Uge 2
Uge 1
U-ambulatorium
Uge 3
Uge 4
Rygambulatorium
Uge 4
Uge 3
Introduktion
Dagligt møder de medicinstuderende til
Reumatologisk Afdeling U’s morgenkonference kl. 8.00-8.15 i biblioteket/konferencerummet, stueetagen, bygning 3. Her
gennemgås hvilke læger, der udfører de
planlagte aktiviteter.
Herefter er der ved afdelingens professor/
klinisk lektor udlevering af hæfte samt
mundtlig gennemgang af Reumatologisk
Afdeling U’s aktiviteter, de medicinstuderendes forventede aktiviteter og indlæring,
plan for bedsideundervisning, introduktion/hilsen på afdelingens personale,
rundvisning m.v. Slutteligt bliver den
studerende tilknyttet en kontaktlæge.
1. uge, mandag, kl. 08.15-09.00
Rundvisning i afdelingen, indskrivning i arbejdsskemaet, etablere aftaler med øvrige
personale mv.
Principper i smertebehandling og immunmodulerende behandling(DMARD)
Professor Kristian Stengaard-Pedersen og
professorsekretær Dorit Sylvest.
2. uge, tirsdag, kl. 08.15-09.00
Objektiv rygundersøgelse inkl. neurologisk
undersøgelse.
Lektor, overlæge Mogens Pfeiffer Jensen
eller overlæge Finn Hjorth Madsen.
2. uge, onsdag, kl. 09.15-10.00
Objektiv undersøgelse med fokus på
undersøgelse af alle led for hævelse og
ømhed/smertereaktion.
Lektor, overlæge Ulrik Tarp.
3. uge, tirsdag, kl. 08.15-09.00
Ordination og anvendelse af blod- og
urinanalyser mv. samt billeddiagnostiske
undersøgelser.
Lektor, afdelingslæge Bent Deleuran.
4. uge, fredag, kl. 08.15-09.00
Randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse gennemgås.
Attestation for ophold i afdelingen samt
gensidig ros og ris.
Professor Kristian Stengaard-Pedersen.
87
Mål for opholdet
Kendskab til arbejdsgangen på kliniske
afdelinger
Ved introduktionen indskrives de medicinstuderende i afdelingens arbejdsplan. På
de 4 uger roteres imellem de enkelte afsnit
som følger:
1. uge ”føl” hos stuelægen: Ledpunktur,
knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur,
hudstansebiopsi m.v.
2. uge ”føl” hos stuegangsgående læge:
Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, medicinske behandlinger, struktur
for journalnotater og epikriser mv. indlæres
ved at følge speciallægen. Aktiv indsats
udføres overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på.
3. uge i akut rygambulatorium: Samtaleteknik og relevante objektive undersøgelser
indlæres passivt ved at følge speciallægen
og aktivt ved at have egne patienter, der
efterfølgende drøftes med den ansvarlige
speciallæge. Deltager i både kliniske og
tværfaglige rygkonferencer.
4. uge i U-ambulatorium: Ved at følge uddannelsessøgende og/eller speciallæge
fås kendskab til behandling og kontrol af
inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme.
88
Idrætsmedicinsk klinik er åben på tirsdage
og torsdage kl. 14.00-18.00. Der aftales
deltagelse to eftermiddage.
Afdelingens yngre læger deltager i vagten
på det akutte medicinske visitationsafsnit.
Der forventes deltagelse i mindst to vagter.
I hele perioden skrives journaler, lægges
venflon mhp. infusion af fx cyklofosfamidkure og biologiske behandlinger, overværes/udføre ultralydsvejledt ledpunktur etc.
Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og eftermiddag.
Evne til samarbejde med andre personalegrupper
Sygeplejerske, sekretær samt ergoog
fysioterapeut gennemgår på 1-2 timer
deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette.
Samarbejde med sygeplejerskerne
Den medicinstuderende vil blive kort
introduceret til sygeplejefunktionerne, med
fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende
aftaler selv følgende:
- Ved afdelingssygeplejerske Maren
Monsrud introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning, sygeplejefaglig visitation,
sygeplejejournal, selvadministration af
medicin m.v.
- Ved ambulatoriesygeplejerske Lone
Thomassen gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer om
sygdomme og medicin samt tilrettelæggelse af sygdomsog behandlingskontrol.
Nørrebrogade
Samarbejde med sekretærerne
Den medicinstuderende aftaler selv med
ledende sekretær Else Marie Mortensen tid
til gennemgang af
- Arbejdsgange vedr. patientforløb under
indlæggelse og ambulatoriebesøg
- Sekretariatets organisation, herunder
samarbejde vedr. journalskrivning
- Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA,
WEB1000, Grønt System mv.
Samarbejde med fysio- og ergotera
peuter
Den medicinstuderende får udleveret informationspjece om ergoog fysioterapien
generelt, samt en kort beskrivelse af ergoog fysioterapeutiske tilbud til de reumatologiske patienter.
Grundlæggende færdigheder, interviewog undersøgelsesteknik
patientsamtaler.
- Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
vedr.:
- Medicinsk journal generelt (FADLs skema)
- Generel objektiv undersøgelse
- Led- og muskelundersøgelse gennemgås
specifikt
- Rygundersøgelse, herunder relevant
neurologisk undersøgelse gennemgås
specifikt
Rutine i journaloptagelse
Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges
i reumatologisk sengeafdeling, og på de 4
uger forventes en minimumsaktivitet på
otte journaler.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/evt.
højere charge, og den færdigt uddannede
læge godkender journalens konklusion,
diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser.
Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den
medicinstuderende.
Ved udskrivning af patienter udfærdiges
der straks udskrivningsbrev til patientens
praktiserende læge, også denne praksis
skal der være kendskab til.
Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMaxsystemet. De efterfølgende journaler kan
indtales direkte i SpeechMax.
Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt
gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier.
89
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG
Kontaktpersoner
Lisbet Ambrosius Christensen
[email protected]
Undervisningsadministrator
Marianne Vonsild
[email protected]
Tlf: 8949 3892
Det medicinske grenspeciale ”Intern
medicin: Gastroenterologi og hepatologi”
omfatter forebyggelse, undersøgelse,
behandling og kontrol af patienter med
medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever
og galdeveje.
Inden for gastroenterologien fokuseres
især på:
• Udredning, behandling og kontrol af
patienter med kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme (IBD): morbus Crohn og
colitis ulcerosa.
• Diagnostiske procedurer omfatter ileokoloskopi, kapsel-enteroskopi af tyndtarm, samt dobbeltballon enteroskopi i
samarbejde med Kirurgisk Afdeling L.
• Behandling af IBD omfatter et bredt spektrum herunder anvendelse af biologisk
terapi, samt deltagelse i klinisk kontrollerede undersøgelser.
Inden for hepatologien fokuseres især på:
• Udredning, behandling og kontrol af
levercirrose herunder komplikationer til
portal hypertension med variceblødning,
ascites og hepatisk nefropati samt hepatisk encephalopati og malnutrition.
90
• Diagnostisk og terapeutisk anvendes
endoskop med blanding af varier, og der
foretages levervenekateterisationer mhp.
at karakterisere graden af portal hypertension.
• Desuden har afdelingen funktioner inden
for diagnostik og behandling af primær
leverkræft samt neuroendokrine tumorer
og levermetastaser.
Vigtigste indsatsområder inden for forskning:
• Den immunologiske proces ved inflammatorisk tarmsygdom
• Leverens betydning for stress katabolisme
• Klinisk epidemiologiske aspekter af risikofaktorer, komplikationer og prognose
ved hepatologiske og gastroenterologiske
sygdomme.
• Neurogastroenterologi
• Klinisk afprøvning af lægemidler inden for
gastroenterologi og hepatologi
Normering
en oversygeplejerske.
Der er normeret 18,5 lægestillinger, heraf
5,5 overlæger, 6 1. reservelæger (hoveduddannelsesforløb) og 7 reservelæger (basis
og introduktionsstilling).
Der er normeret 42 stillinger inden for
plejepersonalet, heraf en afdelingssygeplejerske for sengeafdelingen og en
afdelingssygeplejerske for daghospital og
ambulatorium.
Nørrebrogade
Derudover er normeret 1 klinisk diætist,
tre bioanalytikere, en socialrådgiver, 5,3
serviceassistenter, og 9,8 sekretærstillinger.
dage. Der er 10.500 ambulante konsultationer årligt, næsten ligeligt fordelt mellem
ambulatorium og daghospital.
Struktur
Afdelingen er en specialafdeling med
et optageområde på basisniveau på ca.
350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret
som lands-/landsdelsafdeling og modtager
især inden for hepatologien patienter fra
det vestdanske område.
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk
Afdeling V, Bygning 7, 2. sal, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.
Afdelingen har 26 sengepladser, heraf fire
hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier.
Afdelingens professorer og lektorer
Professorer og lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning. Den
praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”
foretages af alle afdelingens læger og det
øvrige personale.
Afdelingen har årligt ca. 1570 indlæggelser
heraf ca. halvdelen højt specialiserede, og
en gennemsnitlig liggetid på 4,2 sengeAfdelingens professorer og lektorer
Hendrik Vilstrup
Professor
Peter Ott
Lektor, ledende overlæge, dr.med.
Klaus Krogh
Professor,, overlæge, dr.med.
Susanne Keiding
Lisbet Ambrosius Christensen
Jørgen Agnholt
Henning Grønbæk
91
Det kliniske ophold på 4 uger ved afd. V er
for 2-3 medicinstuderende af gangen.
Velkomst og introduktion til afdelingens
opbygning, patientkategorier og funktioner, samt gennemgang af arbejdsskema
ved lektor.
Rundvisning i afdelingen, præsentation af
afdelingens personale, etablere aftaler med
øvrige personale m.v.
Den resterende tid på afdelingen:
På afdelingens morgenkonference kl. 08.30 i sengeafdelingens personalerum gennemgås hvilke læger der udfører de planlagte
aktiviteter herunder forvagts- og stuelægefunktionen, stuegang, ambulatorium og
daghospital, samt endoskopifunktion. Der
aftales tilknytning af de medicinstuderende
vedr. deltagelse i disse funktioner.
Mål for opholdet
afdelinger
Opnås ved følgende aktiviteter
”Føl” hos stuelægen: Anlæggelse af venflon,
a-punktur, ascitespunktur under supervision.
”Føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab
til samtaleteknik, objektiv undersøgelse,
tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner,
92
medicinske behandlinger, struktur for journalnotater og epikriser mv. indlæres ved at
følge speciallægen. Aktiv indsats udføres
overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på.
Afdelingens yngre læger deltager i vagten
på det akutte medicinske visitationsafsnit.
Der forventes deltagelse i mindst to vagter
på de 4 uger opholdet på afdelingen varer.
I hele perioden skrives journaler, lægges
venflon mhp. infusion af jern og biologiske
behandlinger, overvære/udføre ultralydsvejledt ascitespunktur etc. Journaler
fremlægges kort til middagskonference
mhp. justering af planer.
Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og middag med fremlæggelse af journaler.
Den medicinstuderende vil blive kort
introduceret til sygeplejefunktionerne, med
fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende
aftaler selv følgende:
• Ved afdelingssygeplejerske Jane Holm introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning,
sygeplejefaglig visitation, sygeplejejournal, selvadministration af medicin m.v.
• Ved ambulatoriesygeplejerske gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer om sygdomme og
Nørrebrogade
medicin samt tilrettelæggelse af sygdomsog behandlingskontrol.
• Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA,
EPJ, WEB1000, Grønt System mv.
Grundlæggende færdigheder og interviewog undersøgelsesteknik
patientsamtaler.
• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
vedr.:
• Generel objektiv undersøgelse
Den medicinstuderende vil fortrinsvis
skrive journaler på de patienter, der
indlægges i sengeafdelingen, og på de 4
uger forventes en minimumsaktivitet på ti
journaler.
Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den
medicinstuderende.
Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMaxsystemet. De efterfølgende journaler kan
indtales direkte i SpeechMax.
Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt
gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier, samt præsentation af forskningslaboratoriet tilknyttet afd.
V. Laboratoriet befinder sig i bygning 1.
Vi håber, du får et udbytterigt ophold på
Medicinsk Afdeling V. Har du spørgsmål, er
du velkommen til at kontakte de kliniske
lektorer på afdelingen.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/evt.
højere charge, og den færdigt uddannede
læge godkender journalens konklusion,
diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser.
93
Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG
Det Ortopædiske Center ved Århus Universitetshospital er en stor, moderne, stærkt
subspecialiseret afdeling med opgaver
både som lands-landsdelsafdeling (højt
specialiserede funktioner) og som lokal
afdeling for borgerne i Aarhus (basisfunktioner). Centret består af to enheder
94
beliggende på hhv. Nørrebrogade (NBG) og
Tage-Hansens Gade (THG).
Sektorinddeling
Ved NBG-enheden findes følgende funktioner (sektorer)
Subspeciale
Overlæger
Afdelingslæger
Sengeafsnit
Skadesektoren
Bent Erling Lindblad
Constantin Tigaran
Ann-Grethe L. Jensen
Hanne Fuglsang
Rune Mogensen
Claus Stockholm
Nielsen
Aziz Mansoor
Jakob Thorsø
E0
Børneortopædi
Ivan Hvid
Bjarne Møller-Madsen
Michael Davidsen
Ole Rahbæk
E1
Fod- og ankelkirurgi
Frank S. Linde
Niels Christian Jensen
Kristian Kibak Nielsen
Rygkirurgi
Cody Bünger
Ebbe Stender Hansen
Kristian W. Høy
Peter Helmig
Bent Niedermann
Haisheng Li
E3
Traumatologi
Kjeld Andersen
Lars Carl Borris
Ole Brink
Kell Robertsen
Ivan Villadsen
Ivan Villadsen
E4
Tumor
Johnny Keller
Peter Holmberg
Jørgensen
Bjarne Hauge Hansen
Thomas Baad-Hansen
E5
Infektionskirurgi
Klaus Kjær Petersen
Steffen Kramp
E11
E2
Nørrebrogade
Hver af sektorerne har yderligere en lægestab bestående af afdelingslæger og uddannelsessøgende læger på alle niveauer
(basislæger, introduktionsuddannelse,
hoveduddannelse i ortopædkirurgi). Sektorerne har en meget høj grad af autonomi,
således at de daglige kliniske opgaver i
Ortopædkirurgisk Afdeling E i videst muligt
omfang organiseres indenfor disse sektorer. Akutte funktioner
Ortopædkirurgisk Afdeling har en omfattende akut funktion:
Som en del af Traumecentret ved Århus
Universitetshospital bemander Ortopædkirurgisk Afdeling E en traumevagt, som er
en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig
interesse for – og uddannelse i traumatologi. Det er en bunden vagt, som har ansvar
for modtagelse, udredning og operation af
alle svært traumatiserede patienter, og som
foretager prioritering af operationspatienter aften og nat.
Afdelingen har derudover en speciallæge i
bagvagt på tilkald, en uddannelsessøgende
i mellemvagt en kombination af speciallæger og uddannelsessøgende læger i
skadestuevagt, samt – som en delt opgave
mellem Rygsektoren og Neurokirurgisk
Afdeling NK – en rygkirurgisk vagt.
Studerende på 8. semester
Målsætningen med det kliniske ophold
på Ortopædkirurgisk Afdeling E er at give
dig en introduktion til faget ortopædkirurgi. Hver studerende er under deres 8.
semesters klinikophold tilknyttet en af de
nævnte sektorer og vil have en navngivet
speciallæge som deres personlige vejleder.
Den studerende følger grundrytmen i deres
sektor for at få indblik i lægens kliniske
dagligdag. I samarbejde mellem vejlederen
og den studerende tilstræbes udarbejdet
en individuel dagsplan, som sikrer, at hver
studerende får mulighed for at deltage i de
forskellige typer klinisk arbejde: Ambulatorium (udredning af af nyhenviste patienter,
operationsplanlægning, journalskrivning,
efterkontrol efter operationer), operation,
stuegang samt konferencer (lægemøder,
tværfagligt samarbejde, forskning, administration). Generelt kan det anbefales, at den
studerende i samarbejde med vejlederen
hver dag fastlægger plan for næste dags
aktivitet.
Hver dag kl. 12.30 afholdes der i ”buret”
på operationsgangen en konference vedr.
næste dags operationsprogram.
Medicinstuderendes kliniske ophold i
Skadestuen
Alle de medicinstuderendes arbejde i
skadestuen, foregår under uddelegering af
kompetence fra skadestuelægen/lægen i
skadestuen.
Den ideelle patientbehandling og undervisningssituation vil være:
1. Skadestuelægen udvælger de patienter,
som de medicinstuderende skal medinddrages i/behandle.
2. Skadestuelægen afgør, om den medicinstuderende kan undersøge og behandle
patienten i skadestuen.
3. Al patientbehandling skal godkendes af
95
skadestuelægen. Det vil sige, at al undersøgelse, behandlingsindikation og diagnose sker under supervision. Godkendes
af, og i samarbejde med skadestuelægen.
4. Skadekort og journal dikteres ved den
medicinske studerende, og sker ligeledes
efter godkendelse ved skadestuelægen.
5. Journal/skadestuekort skal påføres navnet på skadestuelægen, som har superviseret og godkendt patientbehandling
ved den medicinske studerende.
Deltagelse i skadestuearbejde
Der udleveres/tilsendes skadestueplan
ved kursusstart. Om dagen vil der være
to studerende tilknyttet Skadestuen, om
aftenen og i weekender en studerende.
Hvor hyppigt du bliver tilknyttet skadestuen afhænger bl.a. af holdets størrelse,
der kan variere fra semester til semester.
Uddannelsen på Skadestuen er ofte meget
udbytterig og vil bl.a. kunne give dig nogle
praktiske værktøjer.
Hvis de tildelte dage ikke passer dig, er
du velkommen til at bytte med en af dine
medstuderende. I så fald bedes du aht.
personalet på Skadestuen anføre dette
på turnusskemaet, der vil være ophængt i
Skadestuen.
Daglig mødetid og -sted
Afdelingens morgenkonference finder sted
hver morgen kl 08.00-ca 08.15 i konferenceværelset på 2. sal ovenover operationsgangen, der findes lige ovenover Skadestuen/
ambulatoriet i bygning 7.
96
Morgenkonferencen indeholder hver dag
tre elementer: Rapport fra vagtholdet vedr.
døgnets vigtigste indlæggelser og akutte
hændelser, ledelsens meddelelser samt i
varierende omfang et undervisningsmæssigt indslag (en interessant sygehistorie, et
kort foredrag eller lignende). Efter morgenkonferencen fortsætter dagen i sektorerne.
Introduktionsundervisning på kursets
første dag (e)
Introduktionsplan sendes til din e-mail
adresse på AU, umiddelbart før start på
klinisk kursus.
Hvor ikke andet er opført, finder ovenstående sted i:
Konferencelokalet over operationsgangen,
bygning 7, 2. sal
Der kan forekomme ændringer. Disse vil
blive meddelt på tavlen i Ortopædkir. Eamb, bygning 7, st.
OBS OBS Evaluering af opholdet på Afdeling E, finder sted på kursets sidste fredag,
kl. 12.45, i konferencelokalet. Ved denne
lejlighed bedes klinicisterne medbringe de
udfyldte evalueringsskemaer.
Kursusansvarlig: klinisk lektor, overlæge,
dr.med. Peter Holmberg Jørgensen, Tumorsektoren.
Afdelingsledelsen
Ledende overlæge …………. (lokal 4105),
sekretær Gitte Bergenholz (lokal 4106),
oversygeplejerske Birgit Eg (lokal 4141),
sekretær Annelise Christiansen (lokal 4142)
Nørrebrogade
Teoretisk kursus i Ortopædkirurgi
Første gang, onsdag den 02. februar 2011
Tid
Uge 05 – 14/2011
Onsdage kl. 13.15 – 15.00
Sted
E-konferencelokalet, bygn. 7. 2.sal, med mindre andet er oplyst.
Se venligst opslagstavlen i bygn. 7, st. v/E-ambulatoriet
Kontaktperson
Gitte Bergenholz
lokal tel. 4106
Professorer
Kjeld Søballe
Hoftesektoren THG
Cody Bünger
Rygsektoren NBG
Bjarne Møller-Madsen
Børnesektoren NBG
Sektorchefer
Bent Erling Lindblad
Skadestue, Afd. E0
Ivan Hvid
Børnesektor, Afd. E1
Frank S. Linde
Fod- og Ankelsektor, Afd. E2
Ebbe Stender Hansen
Rygsektor, Afd. E3
Johnny Keller
Tumorsektor, Afd. E5
Klaus Kjær Petersen
Infektionsteam, Afd. E11
Hans Viggo Johansen, konstitueret
Skulder- og Albuesektor, Afd. E6
Kliniske lektorer, NBG
Ebbe Stender Hansen
Rygsektoren
Ivan Hvid
Børnesektoren
Frank Linde
Fod-ankelsektoren
Johnny Keller
Tumorsektoren
Peter Holmberg Jørgensen
Tumorsektoren
Frank Farsø
97
Studentersekretariat, NBG
Sekretær Anni Nørgaard, E-ambulatoriet,
bygning 7. Lokal 4125 el. 4094
E-mail: [email protected]
På ambulatoriegangen er der ophængt
en tavle, med oversigt over de forskellige undervisningstilbud for både 8. og 9.
semester, der findes på Ortopædkirurgisk
Afdeling E.
Personsøgere
Der findes to studenterkaldere med
koderne 802-5501 og 802-5502. Koderne
forefindes i diktatrummet på operationsgangen og tænkes primært anvendt af de
studenter, der er på operationsgangen,
således at man kan bruge tiden mellem to
operationer konstruktivt. Aftal med operationsstuen hvilken personsøger du går
98
med, og skriv koden på operationstavlen
ud for den operation som du skal deltage
i. Hvis man af en anden grund mener, at
have brug for en personsøger en dag (fx i
vagten) kan den også anvendes.
Litteratur
Ved henvendelse til sekretær Anni Nørgaard kan du låne et eksemplar af ”Kirurgisk
Ortopædkirurgi”, O. Sneppen et al (ed).
FADL’s forlag. Bogen dækker det ortopædkirurgiske pensum og rummer en grundig
introduktion til faget, herunder beskrivelse
af undersøgelsesteknik.
Sygdom
Skal meddeles til respektive sektorsekretariat, eller til studentersekretariatet.
Nørrebrogade
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG
Mødested
L-konferencerum, bygning 7, 3. sal
Kontaktperson
Sekretær Pia Kurup
T til afdelingen: 8949 2795
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L
behandler patienter med lidelser i den
øvre del af mavetarmkanalen. Afdelingen
har lands- og landsdelsfunktion indenfor
kirurgisk gastroenterologi og varetager
forskning i og udredning, diagnostik og
behandling af følgende sygdomme:
• Maligne esophagus- og ventrikellidelser
• Benigne esophagus- og ventrikellidelser,
herunder reflukssygdomme/motilitetsforstyrrelser
• Hernier
• Lever-, galdevejs- og pancreassygdomme
• Ekstrem overvægt
• Akut abdominalia
• Blodtransfusion
• Kirurgisk patofysiologi
Vigtigste indsatsområder indenfor forskning:
Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes
at ske i samspil mellem basale- og kliniske
områder.
• Neurogastroenterologi og motilitet
• Eksperimentel kirurgi
• Laparoskopisk-/endoskopisk kirurgi
• Projekter vedrørende indlæring
• Spiserørs- og galdevejslidelser
• Cancer
Normering
en oversygeplejerske.
Lægerne er normeret med 10 overlæger, 4
afdelingslæger, 4-5 hoveduddannelsesforløb, 8 reservelæger (inkl. uddannelsesstillinger), 4 basislæger.
Sygeplejen er normeret med 88,5 stillinger,
heraf 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig (deles
med afd. P, THG), 1 udviklingsansvarlig
sygeplejerske, 4 kliniske vejledere og 1
souschef.
Serviceassistenterne er normeret med 13,5
stillinger.
Afdelingen har 1 deltidsansat klinisk
diætist.
Ved Forskningsenheden er ansat 5 ph.d.studerende, 1 projektsygeplejerske og 1
forskningssekretær.
Struktur
Afdelingen råder over 48 senge, fordelt
på 2 afsnit, hvoraf det ene er et kirurgisk
visitations afsnit. Hertil kommer 6 senge på
Patienthotellet.
Et mindre børneafsnit er beliggende på
Afd. E 2, og vi råder over 4 observationssenge til patienter med blødende ulcus
på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk
Afdeling V, stue 10.
99
Endvidere har afdelingen et Endoskopisk
Afsnit, et Motilitetsafsnit og et Dagkirurgisk
afsnit.
Afdelingen råder over 4 operationsstuer og
3 endoskopistuer.
Ambulatoriet er beliggende på 2. etage.
Ved siden af ambulatoriet, op ad trappen,
er sekretariatet for Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L beliggende.
Endoskopisk Afsnit er beliggende i bygning
9.
Motilitetsafsnittet er beliggende i bygning
6 og bygning 9. I dette afsnit foretages dels
motilitetsundersøgelser, dels forskellige
typer af vicerale smerteundersøgelser.
Afdelingen behandler primært cancersygdomme i esophagus, ventrikel, duodenum,
lever, galdeveje og pancreas. Herudover
har afdelingen højt specialiseret funktion
vedrørende vanskelige koledokussten, galdevejsstriktur, iatrogen galdegangslæsion,
kronisk pankreatit, paraøsofageale hernier,
øsofagusmotilitet (herunder gastroøsofageal reflukssygdom) og fedmekirurgi.
Akutte kirurgiske lidelser udgør ca. 75% af
indlæggelserne på afdelingen. Herudover
er der en stor dagkirurgisk aktivitet.
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L,
Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000
Aarhus C.
28
Nørrebrogade
2C
2B
10C
3B
N
jbo
Trø
j
5J
rg
ve
10
9
7
5
4
3A
2A
1B
ard
1A
lev
9D
1C
ørr
eB
ou
31
7F
6B
6A
i
Hospitalsgaden
24
21
22
23
20
19E
19A
19Z
19B
16
18A
18
17
15
13
12
11
Peter Sabroes Gade
25
30
Parkerings
hus
100
rth
14F
14E
Ba
sg
ad
e
Nørrebrogade
Lone S. Jensen
Lektor, ledende ovl., dr. med.
e-mail: [email protected]
Mette Cathrine Lauridsen
Frank V. Mortensen
Lektor, overlæge, dr. med.
Afdelingen har for øjeblikket 1 sats-A lektor
samt to sats-B lektorer. Lektorerne samt
afdelingens øvrige speciallæger afholder
den skemalagte prægraduate undervisning
i kirurgisk gastroenterologi. Den praktisk,
kliniske oplæring, ”mesterlære”, foretages
af alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som
gennemgås ved introduktionen af de nye
medicinstuderende i afdelingen.
Lektorerne har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder
mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og udformer de skriftlige eksamensopgaver.
Klinikker og teoretisk undervisning
Mandage fra kl. 14.15-16.00: Teoretisk undervisning (perioder fremgår af læseplan)
Onsdage fra kl. 15.15-16.00: Eksaminatorisk
klinik (perioder fremgår af læseplan)
Torsdage fra kl. 12.00-14.00: Bedside undervisning.
cerum. Der skal skrives journal til denne
time, og navn på patienten samt placering
på afdelingen fremgår af opslagstavlen
udenfor Afdeling L’s konferencerum. Dette
vil fremgå senest onsdag morgen.
Undervisning mandag foregår i Afdeling
L’s konferencerum, hvor følgende emner
gennemgås:
• Undersøgelse af abdomen og symptomer
ved gastrointestinale lidelser/hernier +
abdominaltraumer
• Galdesten
• Appendicitis acuta og ileus
• Mammasygdomme
• Anallidelser/abscesser/colon-rectumtumorer
• Lever-galde-pancreastumorer
• Esophagus- og ventrikellidelser
• Gastrointestinal blødning
• Pancreatitis acuta/chronica
Det kliniske ophold på 4 uger ved Kirurgisk
Gastroenterologisk afdeling L er for 4-5
medicinstuderende af gangen.
Undervisning onsdage foregår i undervisningslokalet ved siden af Afd. L’s konferen101
Mødested 1. dag på afdelingen:
L-konferencerum, bygning 7, 3. sal kl. 08.30.
Velkomst og introduktion til afdelingens
opbygning, patientkategorier og funktioner ved overlæge/afdelingslæge.
Rundvisning i afdelingen med præsentation af afdelingens personale og lokaliteter.
Morgenkonference
Alle læger møder til morgenkonference
kl. 07.45. Konferencen foregår i Afd. L’srøntgenkonferencerum på Radiologisk
Afdeling, bygning 5J, 1. sal.
Ved konferencen gennemgås de patienter,
der er indlagt i det forgangne vagtdøgn,
samt de patienter der er indlagt på Intensiv
Afsnit.
Onsdage er undtaget denne rutine, idet der
er fælles undervisning hver onsdag morgen
fra kl. 08.00-09.00 i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal.
Torsdage fra kl. 08.00-09.00 er der undervisning for reservelæger og studerende i
L-konferencerum, bygning 7, 3. sal.
Øvrige konferencer
Dagligt
Morgen-/røntgenkonference 1
Ugentlig
1. tirsdag kl. 15.00-16.00
Fælles medicinsk gastroenterologisk/kirurgisk gastroenterologisk
konference 2
Esophaguskonference (vurdering af
ptt. med cancer esophagi) 3
Tirsdage og torsdage
kl. 08.15-08.45
Leverkonference 4
Tirsdage og fredage
kl. 14.30-15.00
Motilitetskonference 5
1: For at få mest ud af konferencerne bør I sætte jer ind i de respektive afdelingers patienter,
og I er velkomne til at anvende afdelingens E-dok, via AS-Intra.
2: Foregår i L’s konferencerum
3: Foregår i L’s konferencerum på Radiologisk Afdeling.
4: Foregår i L’s konferencerum på Radiologisk Afdeling.
5: Foregår i Motilitetslaboratoriet på Radiologisk Afdeling.
102
Månedlig
kl. 07.45-08.30
1. mandag kl. 08.30-09.30
Nørrebrogade
Dagarbejde
Afdelingens arbejde indledes ved en konference på Radiologisk Afdeling kl. 07.45.
Arbejdet på Dagkirurgisk Afsnit begynder kl. 08.00, og den studerende, der skal
deltage i dette, er den pågældende dag
undtaget fra røntgenkonferencen.
Efter røntgenkonference gennemgås
dagens arbejdsskema med fordeling til
journalskrivning, operationsgang, ambulatorium, stuegang, Endoskopisk Afsnit etc.
Den enkelte students funktioner vil fremgå
af det daglige arbejdsskema, som gennemgås på konference.
Vagter
Vi opfordrer de studerende til at deltage i et
antal vagter (2-4). I forbindelse med vagten
vil der blive mulighed for at se og bedømme akut indlagte patienter samt at deltage
i akutte operationer. Vagterne skal fordeles
ligeligt imellem jer, og I bedes hver dag orientere den vagthavende reservelæge med
henblik på at følge dem i vagtarbejdet.
Tips til studerende
Studenterne deltager i alle funktioner på
afdelingen, herunder hører også journalskrivning. Journalen vil herefter blive gennemgået og kontrasigneret af den læge,
som er i Modtagelsen den pågældende
dag. I øvrigt udleveres tjeklister, som skal
udfyldes.
Tjeklisterne vedrører forskellige procedurer.
Disse tjeklister og evalueringsskemaer vil
blive udleveret ved opholdets start. Tjeklisterne skal af studenten holdes ajour og
kontrasigneres af de af afdelingens læger,
som har superviseret jer i pågældende
procedurer. Formålet med disse tjeklister er
at sikre, at I er bekendt med de mest basale
procedurer.
Såfremt der under opholdet skulle opstå
problemer, er man velkommen til at
kontakte sekretær Pia Kurup på telefon
8949 2795, eller en af lektorerne (ledende
overlæge Lone S. Jensen, overlæge Frank
Mortensen eller overlæge Mette Cathrine
Lauridsen).
Opholdet er obligatorisk og ved sygemelding bedes I kontakte ovenstående
sekretær.
Den medicinstuderendes opgaver:
ønskes tilegnet vedr:
Arbejdsrutiner
afdelinger.
Deltagelse dagligt i afdelingens kliniske
konference om morgenen.
Deltagelse i de ugentlige og månedlige
konferencer som anført i skema.
Sygeplejersker og sekretærer gennemgår
deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette.
Den medicinstuderende vil kort blive
introduceret til sygeplejefunktionerne,
103
med fokus på det tværfaglige samarbejde
omkring patienten.
Samarbejde med sekretærerne
Der planlægges, ved ledende sekretær
Dorthe Sørensen, gennemgang af:
• Arbejdsgange vedr. patientforløb under
indlæggelse og ambulatoriebesøg
• Sekretariatets organisation, herunder
samarbejde vedr. journalskrivning
• Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA,
WEB1000, Grønt System mv.
Grundlæggende færdigheder samt
interviewog undersøgelsesteknik:
• Dette indøves ved mesterlære, idet de
medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler.
Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
Anlæggelse af blærekateter
Anlæggelse af venflon
vedr:
• Generel objektiv undersøgelse
• Opstilling af arbejdshypoteser
• Undersøgelsesprogram mhp. etablering
af diagnose
• Kendskab til behandlingsmuligheder
104
Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges
i Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L’s
sengeafdeling, og på de 4 uger forventes
en minimumsaktivitet på fire journaler.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for Modtagelsen den
pågældende dag/evt. højere charge, og
den færdig-uddannede læge godkender
journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer, ordination af undersøgelser
samt evt. operationsindikation.
Journalen indtales herefter via SpeechMaxsystemet.
Kendskab til klinisk forskning
dialog med forskerne i afdelingen, som
holder til i bygning 1 C, 1. sal (V/L/N Forskningsenhed). Endvidere vil det være muligt
at overvære eksperimentelle forskningssessioner ved Klinisk Institut, Skejby Sygehus.
Disse foregår om torsdagen.
Nørrebrogade
105
Radiologisk Afdeling, NBG
Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8.00-13.30 dagligt.
Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00
i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus
Sygehus, NBG, bygning 5, 3 sal.
Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af konventionelle røntgenundersøgelser, ultralyd-,
CT- og MR-skanning, interventionsradiologi
samt nuklearmedicinske undersøgelser.
Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk
praktik. Den teoretiske dag er fælles for
medicinstuderende ved Århus Sygehus
(ÅS), NBG og THG, samt Skejby Sygehus (SS)
jævnfør nedenstående oversigt over uddannelsesprogrammet på NBG for mandag.
Den praktiske del indebærer, at de
studerende observerer patientforløb i de
radiologiske afdelinger, så de bibringes
viden til at sætte sig ind i indikationerne for
de forskellige undersøgelser/behandlinger,
overvære undersøgelsers/behandlingers
gennemførelse og efterfølgende diskutere
de opnåede diagnostiske informationer/
behandlingseffekt med den ansvarlige
radiolog.
Der er etableret en dags ophold på hhv.
Neuroradiologisk Afdeling, NBG, og Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus,
jævnfør skemaet.
Foruden at overvære radiologiske under
søgelser mhp. at erhverve viden om
undersøgelsesteknik samt indikation for
og værdien af de forskellige undersøgelser
vil de studerende desuden selvstændigt
106
skulle tage stilling til cases, der efterfølgende vil blive gennemgået og suppleret
med udvalgte kliniske tilfælde, hvor hele
holdet danner en arbejdsgruppe med en
af lektorerne i radiologi på Radiologisk
Afdeling, NBG (overlægerne Hans Henrik
Torp Madsen (HTM), Finn Rasmussen (FR)
og Anne Grethe Jurik (AGJ)). De studerende
skal baseret på dette erhverve kendskab til
selvstændigt at kunne beskrive en røntgenundersøgelse som et minimum af thorax
og skeletdel.
Klinikopholdet kan suppleres med selvstudium i lærebøgerne ”Radiology” og/eller
”Diagnostic Imaging”, som kan lånes på
første fremmødedag, og afleveres sidste
dag. For interesserede er det altid muligt at
deltage i afdelingens vagtarbejde.
Udbyttet af praktikopholdet vurderes ved
at de studerende skal dokumentere den
opnåede viden overfor en af de ansvarlige
lektorer og ved afsluttende evaluering af
hele gruppen ved AGJ.
I sidste halvdel af 8. semester afholdes
5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, med
supplerende gennemgang af radiologisk
diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer (knogler, lunger og
hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem
og centralnervesystem).
Kaffepause
Ultralydsskanning
(HTM)
CT-skanning (FR)
09.20-09.35
09.35-10.05
10.05-10.35
Nuklearmed.
afd., ÅS
Lektor Michael
Rehling
Introduktion og
rundvisning på
Rad.afd. for hold A
(ÅS, NBG) og hold
B (SS holdet)
(AGJ)
11.30-13.00
13.00-13.30
Hold B på SS
13.00-13.30 Gennemgang
af ovennævnte
cases suppleret
med relevant
problemorienteret
undervisning (FR)
13.00-13.30
11.30-12.00
12.00-13.00
11.30-12.00 Frokostpause
Kl.
Hold B på neuro-rad.
afd NBG, kl .9-13.00
Torsdag
Frokostpause
12.30-13.00
Kl.
Fredag
12.00-13.00 Gennemgang +
suppl. problemorienteret undervisning i auditoriet
Rad. afd. (HTM)
11.30-12.00 Frokostpause
10.30-11.30 Selvstudium af
cases i auditoriet
09.45-10.30 09.45-10.30
Skadediagnostik,
konferencerum 13
09.30-09.45 Kaffepause
09.00-09.30 Stue 11-15 og
fixrum 1. sal
08.00-09.00 Hold B
MR-skanning,
stue 8
Hold A på SS
Hold A på neurorad. afd. NBG, kl.
8.30-13.00
Stue 4. (Thorax-us) 13.00-13.30 Hold A + B
+ fixrum, stuen
Opsummering/evaluering af
ugens uddannelse
ved AGJ
Gennemgang
af ovennævnte
cases suppleret
med relevant
problemorienteret
undervisning (FR)
Selvstudium af
cases i auditoriet
CT-skanning
UL
HOLD B
Stue 6
(Gennemlysn.,
HSG samt
interventios-us.).
Alternativt CT
12.00-13.00
11.00-12.00
10.00-11.00
09.00-10.00
08.00-09.00
Gennemgang af oven- 13.00-13.30
nævnte cases suppleret med relevant
problemorienteret
undervisning (HTM)
Selvstudium af cases i
auditoriet
Frokostpause
Kaffepause
Skadediagnostik,
Konferencerum 13
10.30-10.45
Stue 11-15 og
fixrum 1. sal
Hold A
MR-skanning,
stue 8
Onsdag
10.45-11.30
10.00-10.30
09.00-10.00
12.00-13.00 Selvstudium af
cases i auditoriet
11.00-11.30 Stue 4. Thorax-us.
+ fixrum, stuen
Kl.
08.00-09.00
HTM = Hans Henrik Torp Madsen, FR = Finn Rasmussen og AGJ = Anne Grethe Jurik
Strålebiologi (AGJ)
Frokostpause
10.35-11.00
11.00-11.30
10.00-11.00 CT-skanning
09.00-10.00 UL
MR-skanning (AGJ)
08.50-09.20
08.10-08.50
Tirsdag
08.00-09.00 HOLD A
Stue 6
(Gennemlysn.
Auditoret, Rad.
HSG samt
afd. NBG
interventions-us.).
Konventionelle rtg.
Alternativt CT
us. (HTM)
Kl.
Mandag
ALLE
Introduktion (AGJ)
Kl.
08.00-08.10
Praktik - Uddannelsesprogram på Århus Sygehus, NBG
Nørrebrogade
107
Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG
Kontaktperson
Professorsekretær Lillian Manniche (tlf.
8949 3082).
Undervisningen er fælles for studerende på
NBG og THG.
NB: I ugerne 08, 16/17 (uge 16: mandag,
tirsdag, onsdag og uge 17: torsdag, fredag)
og 25 vil undervisningen foregå på NBG, og
i ugerne 12 og 21 vil undervisningen foregå
på THG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk
Afdeling, THG).
Undervisning ved ugekursus i klinisk
biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00,
tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00. Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde med
henblik på løsning af opgaver.
Leder af kurset
Professor Ebba Nexø, Klinisk Biokemisk
Afdeling, Århus Sygehus, NBG.
Første gang
Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, konferencerummet 4. sal, bygning 9 i
ugerne 08, 16 og 25.
Klinisk Biokemi
Faciliteter
Klinisk Biokemisk Afdeling består af geografisk adskilte enheder beliggende på
Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.
På Nørrebrogade (NBG) er det centrale
afsnit beliggende i bygning 9B på 2., 3. og
4. etage. Der er fem decentrale laboratoriesatellitter (C-, D-, F- og By-lab), som primært
varetager prøvetagning. Vagtfunktioner
108
varetages fra det centrale afsnit på 3. etage.
På Tage-Hansens Gade (THG) er der et
centralt afsnit beliggende i bygning 2, 1.
etage, som også varetager prøvetagning
(KBA-amb). Der er desuden en decentral
prøvetagningsfunktion ved R-amb. Vagtfunktioner varetages fra det centrale afsnit.
Se kort over THG og NBG sidst i dokumentet.
Opgaver
Afdelingen udfører årligt omkring 600.000
patientkontakter og afgiver ca. 5 millioner
analysesvar. Afdelingen udfører laboratorieydelser for sygehusets kliniske afdelinger
og områdets praktiserende læger. Desuden
udføres en række specialanalyser for andre
sygehuse. For afdelingens ydelser er der
fastsat servicemål, som evalueres årligt.
Ydelserne omfatter blodprøvetagning,
herunder arterie-punktur (dog kun THG),
ekg-tagning samt analysearbejde inden
for almen klinisk biokemi, endokrinologi,
hæmatologi, hæmostase/koagulation,
medikamenter, specielt hæmatologi, syrebase, tumormarkører, vitaminer, blodtypeserologi og molekylær diagnostik. Andre
opgaver er kvalitetssikring af decentrale
analyser udført af de kliniske afdelinger
samt information og rådgivning over for
brugere af laboratorieydelser såvel internt
på sygehuset som eksternt. Klinisk Biokemisk Afdeling modtager dagligt ambulante
patienter fra sygehusets kliniske afdelinger
og den primære sundhedstjeneste, hvorfra
der også indsendes materiale til analyse.
Nørrebrogade
På THG er der er en vagtfunktion, som
betjener de kliniske afsnit på THG og afsnit
beliggende ved P.P. Ørumsgade. På NBG
betjenes de kliniske afsnit af vagtfunktionen der. Afdelingen har fagligt ansvar for
laboratoriefunktionen ved Samsø Sygehus.
Ved afdelingen er der en praksiskonsulentordning med ansvar for kvalitetssikring
af laboratorieanalyser i primærsektoren
i Aarhus, Faurskov, Hørning og Samsø
kommuner, og der er en mobil laboranttjeneste for prøvetagning i patientens hjem,
som desuden også dækker Odder Kommune. Afdelingen deltager i det regionale
samarbejde i regi af Region Midtjyllands
laboratoriegruppe, hvor man bl.a. samarbejder om centralisering af specialanalyser.
Ud over rutineanalyser varetages en række
specialanalyser, som udføres for andre
sygehuse i regionen. Afdelingen forestår
prøvetagning og forsendelse af prøver til
andre laboratoriespecialer.
svarafgivelse for sygehusets afdelinger
samt almen praksis.
Organisation (se grafik næste side)
Ved afdelingen er der ansat omkring 215
medarbejdere. Afdelingsledelsen består af
en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Den akademiske stab udgøres af
den ledende overlæge, den kliniske professor/overlæge, 2 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1. reservelæger/reservelæger og 7
kemikere. Ved afdelingen er der endvidere
ansat en kvalitetsleder, 3 bioanalytikerundervisere, 8 afdelingsbioanalytikere, en
daglig koordinator, omkring 170 bioanalytikere, 5 sekretærer, 12 servicemedarbejdere/
laboratorieportører/piccoline.
Afdelingen varetager speciallægeuddannelse i klinisk biokemi, undervisning af
medicinstuderende og bioanalytikerstuderende.
Afdelingen varetager forskning og udvikling. Til afdelingen er knyttet universitetets kliniske professorat inden for klinisk
biokemi. Desuden leverer Klinisk Biokemisk
Afdeling laboratorieydelser til de kliniske
forskningsprojekter, der udføres af sygehusets øvrige afdelinger.
Laboratoriets IT-system (LABKA) giver
mulighed for elektronisk rekvisition og
109
Hospitalsledelsen
Århus Sygehus
Centerchef
Kræftcentret
Afdelingsledelse
Kvalitetsstyring
Kommunikation og
information
Forskning og udvikling
Uddannelse og
undervisning
LMU
Sikkerhed
KBA-IT
Praksis og
præanalytisk område
Servicegruppen
Afdelingens opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som
vist i organisationsdiagrammet.
110
Blodbanken THG
Afd. bio. MAP
Overlæge LHE
By-lab
Forsk Lab K/4 NBG
Kemiker BSL
Overlæge EAX
Vagt
Molekylærlab THG
Afd. bio. PHN
Overlæge SLA
F-lab
Multilab 2 NBG
Afd. bio. LHH
Kemiker CSH - Overlæge HJM
R-amb
Multilab 4 NBG
Afd. bio. MD
Kemiker CIS - Overlæge EAX
D-lab
Hæmatologilab THG
Afd. bio. AP
Kemiker PHN - Overlæge (NHO)
Hæmatologilab NBG
Afd. bio. ILU
Kemiker PHN - Overlæge (NHO)
Kemilab THG
Afd. bio. LBS
Kemiker ADP - Overlæge SLA
Kemilab NBG
Afd. bio. KB
Kemiker ADP - Overlæge SLA
C-lab
KBAamb
Mobiltjeneste
Nørrebrogade
28
Nørrebrogade
2C
2B
10C
3B
j
5J
rg
ve
10
9
jbo
Trø
9D
77
5
4
3A
2A
1B
rd
1A
va
ou
le
1C
Nø
rre
B
31
7F
6B
6A
i
Hospitalsgaden
24
21
22
23
20
19E
19A
19Z
19B
16
18A
18
17
15
13
12
11
Peter Sabroes Gade
25
rth
14F
14E
Ba
sg
ad
e
30
Parkerings
hus
NBG: Bygn. 9, 2., 3., 4. sal
Vib
4D
org
5A
5E5F 5G
Tage-Hansens Gade
Vestre Ringgade
4A
6B CD
6A
2D
2C
3A
8A
7A 7B
2E
2B
2F
9A
14A
10A
2G
2A
1B
1A
1K
5H
7D 7C
3C
3B
vej
1D
THG: Bygn. 2, indgang 2B, 1. sal
11A
11B
1H
13A
Regenburgsgade
Silkeborgvej
111
Afdelingens professor og lektorer – NBG
Ebba Nexø
Professor
Boe S Sørensen
Lektor
Lene Heickendorff
Ledn. overlæge
Holger Jon Møller
Overlæge
Søren K Moestrup
Forskningsoverlæge
Afdelingens professor og lektorer – THG
Søren Ladefoged
Overlæge
Nete Hornung
Overlæge
Professor
Ebba Nexø
Forskningsoverlæge
Søren K. Moestrup
Lektorer
NBG:
Lektor: Boe Sandahl Sørensen
Kliniske lektorer: Lene Heickendorff, Holger
Jon Møller
THG:
Kliniske lektorer: Søren Ladefoged, Nete
Hornung.
112
Professoren og afdelingens lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning i klinisk biokemi. Den praktiske
oplæring foretages af afdelingens yngre
læger samt af bioanalytikere.
Professoren har ansvaret for både den teoretiske og den praktiske undervisning.
Nørrebrogade
Forkundskaber
Det klinisk biokemiske speciale bygger
på 1. dels faget biokemi kombineret med
fysiologi og forståelse for kliniske problemstillinger. Den studerende skal derfor have
bestået 1. dels fagene og gennem det
foreløbige studie på 2. del have opnået en
vis indsigt i kliniske problemstillinger.
Formål med faget
Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes dagligt af langt de fleste læger, der er
involveret i diagnose, forebyggelse og/eller
behandling af sygdom. Undervisningen
skal - inden for den begrænsede tidsramme
der er afsat hertil - give den medicinske
studerende indsigt i:
Hvad er en klinisk biokemisk analyse?
Hvilke overvejelser skal man gøre sig før
rekvisition og med henblik på tolkning af
analysesvar?
Forskningsprocessen både i forbindelse
med klinisk biokemi og i forbindelse med
anvendelse af klinisk biokemi i andre
projekter.
Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet
gennem faget:
Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte afdelinger, omfatter følgende emner:
Praktisk indlæring af:
• Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod udtages på hinanden. Veneblod på
patienter.
• Fremstilling af udstrygningspræpaparat.
• Udførelse af simple analyser (stixs,
bedside-analyseudstyr).
• Håndtering af en konkret klinisk bioke-
misk problemstilling gennem løsning af
en ugeopgave, der indebærer læsning af
originallitteratur og selvstændig fremlæggelse.
Teoretisk gennemgang af almen klinisk
biokemi, i et vist omfang suppleret med
opgaver:
Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse. Præanalytiske, analytiske (intern og
ekstern kontrol) og postanalytiske forhold.
Referenceintervaller og beslutningsgrænser: Hvad er et referenceinterval, hvordan
bliver det etableret, og hvordan kan det
bruges.
Forskellig brug af analyser: Screening,
diagnose og behandling og særlige krav til
analyserne afhængigt af brug.
Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet og sensitivitet. Informationsværdi af
analysesvar som funktion af prævalens.
Krav til nye analyser og udvikling af nye
analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering
af analysekvalitet, anvendelse af analyse,
erstatning af andre analyser. Økonomi.
Hvad gør man, når et analysesvar ikke
umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden, lærebøger, videnskabelige artikler,
forskning.
Teoretisk gennemgang af udvalgte områder udvalgt med henblik på indlæring af
de hyppigst anvendte analyser - analyser,
der erfaringsmæssigt giver problemer og
nye områder (ikke alle områder dækkes alle
steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme, AML, koagulationssygdomme,
cancersygdomme. For de enkelte sygdomme gennemgås sammenhæng mellem
113
sygehistorier, patofysiologi og forhold
omkring de anvendte klinisk biokemiske
analyser. Der lægges vægt på inddragelse
af nye analyseprincipper, som fx analyse på
DNA- og RNA-niveau.
Fagets omfang
Faget gennemgås som et ugekursus, der
kræver obligatorisk deltagelse af den
studerende.
Undervisningsformer
Konfrontationstimer, ca.15 timer
Øvelsestimer, 3-6 timer
Gruppearbejde, ca. 3 timer
Undervisningsmateriale
Der udleveres det nødvendige undervisningsmateriale i forbindelse med kurset.
Eksamensforhold
Ugekursus er obligatorisk. Der er ingen
eksamen.
114
Nørrebrogade
115
Anæstesiologisk Afdeling, NBG
Mødested
De studerende møder omklædt kl. 7.45 i
konferencerummet i bygning 21 Z, stuen
(barakken).
Kontaktperson
Professor Else Tønnesen, sekretær Gitte
Müller, sekretær Heidi Poggianti.
Telefonnummer på afdelingen
8949 2870 – sekretær Gitte Müller vedr.
sygdom eller andet fravær – skal meddeles
inden kl. 7.45 i lighed med afdelingens
læger.
8949 2872 – professorsekretær Heidi
Poggianti vedr. selve kurset.
116
Afdelingens områder er:
• Anæstesi til flg. specialer: Ortopædi,
parenkymkirurgi, neurokirurgi, plastikkirurgi, kæbekirurgi, øre-næse-hals- og
øjenkirurgi samt anæstesi til røntgenafdelingerne R og P
• intensiv terapi
• præhospital behandling
• smertebehandling.
Nørrebrogade
Afdelingens ledelse
Hans Skriver Jørgensen
Ledende overlæge, ph.d.
Jens Budtz
Oversygeplejerske
Else Tønnesen
Professor, overlæge, dr.med.
Jørgen Heslop
Overlæge, klinisk lektor
Bent Dahl
Overlæge, klinisk lektor
Afdelingens struktur
Afdelingen er opdelt i 8 afsnit, men fungerer langt hen ad vejen som en samlet
enhed.
Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Afdelingens afsnit er fordelt på flere bygninger.
Det kliniske ophold ved Anæstesiologisk
Ole Mølgaard
Overlæge, ekstern lektor
Minna Skov Nielsen
Overlæge, ekstern lektor
Afdeling fordeler sig over 2 uger. Udover
dette ophold, bliver der senere på studiet
10 timers forelæsninger over emner, som
er relateret til klinikopholdet (9. semester).
Endelig arrangerer anæstesiologerne et
ugekursus i ”Akut medicin”, som finder sted
på 12. semester.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af arbejdsgang og undervisning:
De studerende møder omklædt kl. 7.45 i
konferencerummet i bygning 21 Z, stuen
117
(barakken). Arbejdsdagen begynder med
et 15 minutters varende staff-meeting for
alle læger og studerende i afdelingen. På
mødet aflægger vagtholdet rapport om det
forløbne døgn tirsdag, torsdag og fredag
er der desuden 5 min undervisning. Efter
staff-meeting fordeles de studerende på de
forskellige anæstesiafsnit. Denne fordeling
varetages mandag morgen af én af de kliniske lektorer eller professoren efter en kort
introduktion til afdelingen fra kl. 8.00-8.30.
På anæstesiafsnittene tilstræbes det, at den
studerende tilknyttes en anæstesilæge.
Muligheder for at træne kliniske færdigheder vil afhænge af patientklientellet, men
vi tilstræber at alle studerende trænes i
de praktiske færdigheder, som er angivet i
checklisten.
Arbejdsgang på anæstesiafsnittene
Umiddelbart efter morgenkonferencen går
anæstesilægerne til de forskellige afsnit,
som geografisk er spredt til en række bygninger. Her indledes anæstesi til de elektive
operationer. Patienterne er dagen før
blevet informeret om anæstesiform, smertebehandling m.m. af en anæstesilæge.
Når operationen er afsluttet og patienten
er vækket, overflyttes denne til Observationsafsnittet, hvor han/hun overvåges
og smertebehandles i nogle timer. Det
tilstræbes at den studerende lærer nogle
praktiske færdigheder under opholdet på
anæstesiafsnittene som anlæggelse af venflons, holde frie luftveje på den bedøvede
patient m.m.
Om eftermiddagen går anæstesilægerne
præoperativt tilsyn på den følgende dags
118
patienter. Den studerende deltager i dette
tilsyn.
Arbejdsgang på intensiv afdeling
Efter staff-meeting afholdes i samme lokale
morgenkonference fra kl. 8.00 til ca. 8.45.
Den studerende, som er tilknyttet intensiv
afdeling, deltager i denne konference. Her
gennemgår den afgående vagt afdelingens
patienter og redegør for vagtperiodens forløb. På konferencen diskuteres endvidere
diagnostik og behandling af problempatienter, ligesom læger fra andre afdelinger
deltager i konferencen.
Den studerende deltager i det kliniske
arbejde som objektiv undersøgelse, væskeog elektrolytordinationer, vurdering af syrebase status m.m. De studerende deltager
i fælleskonferencer med læger fra andre
afdelinger og i samtaler med pårørende.
Kl. 12.00 afholdes der røntgenkonference
på røntgenafdelingen. Den studerende
deltager i denne sammen med intensiv
afdelingens læger.
Hvert hold studerende vil under opholdet
have en tutor, som vil forestå introduktionen mandag morgen.
Formaliseret undervisning forår 2011
Den første torsdag finder undervisningen
sted på Skejby Sygehus i lokale 28 fra kl.
11.15 til 13.00/14.00.
Der undervises ud fra cases som identificeres og fremlægges af studenterne.
Den anden torsdag er undervisningen på
Århus Sygehus NBG (Kommunehospitalet)
i Konferencerummet i bygn. 21 Z (barak-
Nørrebrogade
ken) kl. 11.15-14.00 (Lokale meddeles ved
modtagelse af studenterne).
Der undervises i emnerne: præoperativ
vurdering, væskebalance, respiratorbehandling og syre-base status.
Undervisningen vil omfatte basal undervisning og træning i hjertestopbehandling på
fantomer. Studenterne lærer herunder at
betjene en defibrillator.
Teoretisk viden
Det anbefales at de studerende læser i
”Rationel væske- og elektrolytterapi” af Allan Engqvist, ”Anæstesi” af Viby Mogensen,
Rasmussen og Vester-Andersen samt ”Den
akutte patient”af Lang-Jensen.
I ”Karlekammeret” ved Observationsafdelingen er der adgang til faglitteratur, ligesom
der er adgang til søgning på Internettet.
Vagtarbejde
Det kan anbefales, at de studerende
deltager i vagtarbejdet. Dette aftales med
den vagthavende læge. Endvidere er der
muligheder for at køre med lægeambulancen, som hører under anæstesiafdelingen.
Ønske herom bedes aftalt med sekretær
Jette Zaupper tlf. 8948 3525.
Evaluering
En forudsætning for at de studerende og
afdelingen får størst muligt udbytte af
klinikopholdet er, at det løbende evalueres
af de studerende.
Efter endt klinikophold anmodes den studerende om at udfylde evalueringsskema.
Skemaet afleveres ved endt kursus til sekretær Heidi Poggianti i bygning 21, 1. sal.
119
BILAG 1
Journalopbygning – Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Tage-Hansens Gade
Journaloptagelser kan, som alle vejledninger, fraviges efter skøn.
Journalen indledes med ca. 2 linier om
alder, køn, indlæggelsesårsag og indlæggelsesomstændigheder.
Anamnese
Familiær disposition: Især til relevante
lidelser.
Ekspositioner: Fx udlandsrejser, evt. smittekilder, mm.
Allergi: Skriv hvad du har spurgt om.
Tidligere: Kronologisk anførsel af tidl.
indlæggelser (hvornår, hvor, for hvad,
behandling, effekt, sequelae). Desuden
beskrives betydende kroniske lidelser og
deres forløb, behandling, kontrol, mm.
Nuværende: Udvikling og symptombeskrivelse af aktuelle sygdom.
Øvrige organsystemer: Kardiopulmonalt,
gastrointestinalt, urologisk, CNS, gynækologisk, bevægeapparat.
Medicin: Nøjagtig liste, præparatnavn,
styrke, dosering.
Alkoholforbrug i genstande per dag eller
uge.
Tobaksforbrug.
Sociale forhold: Ægtestand, boligforhold,
socialt net, arbejdsforhold m.m.
120
Objektiv undersøgelse
Almentilstand, fremtoning, ernæringstilstand, farver, Tp, BT, Puls.
Øjne: pupilforhold, øjenbevægelser, synsfelt.
Cavum oris: Belægninger, rødme, ulcerationer.
Hals: Glandula thyreoidea, lymfeknuder,
pulsforhold, mislyde, venestase
St. c: aktion, hjertelyde, mislyde.
St. p: frekvens, bilyde, exspirium, dæmpninger.
Abdomen: ømhed, muskelværn, udfyldninger, tarmlyde, karmislyde
Genitalia: Hernie, udslet, ulcerationer.
Ekstremiteter: trofik, kraft, koordination,
reflekser, sensibilitet, ødemer
pulsforhold, ledømhed, ledbevægelighed.
Rektaleksploration: tumores, prostatastørrelse, ømhed, blod på handsken, sfinkter
tonus.
Diagnoser
Hertil kan evt. føjes et kort resume.
Ordination af undersøgelser og medicin
Sker efter aftale med navngiven læge.
Nørrebrogade
121
122

Rapport fra Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. naional

Transcription

Similar documents

Det er med stor glæde at Jægerkorpsets Idrætsforening (JGKI) byder

Idrætsulykker

- KBH Andelskasse

...invites to consortium meeting at Nordatlantisk Hus

Se program for mødet

Faste er blevet en livsstil – og min diabetes er

conzoom®klassifikation G5: Oversigt

I en meget nær fremtid i en provins langt, langt væk.