Sønderborg.dk

Transcription

Sønderborg.dk
TOR-anvisning 23, 1. udg. – Udførelse
Revision – Afsnit 2 - Dampspærrer
2.1 DAMPSPÆRRER I VARME TAGE
Det er vigtigt, at dampspærren i varme
tage føres op ad gennemføringer og
afgrænsninger, således at den får kontakt
med tagdækningen som vist på fig. 2.1.1 til
2.1.4.
Figur 2.1.2: Udførelse af dampspærre ved
ovenlys i varmt tag.
Figur 2.1.1: Dampspærren skal føres op, så
den har forbindelse med underpappen.
Dette sikrer mod fugttransport ind i tagisoleringen gennem revner og sprækker
mellem dækkonstruktion og gennemføringer henholdsvis afgrænsninger.
Ved at føre dampspærren op til kontakt
med tagdækningen opnås også en ekstra
sikkerhed mod vandindtrængning, idet
dampspærren så udgør et ekstra
vandtætnende lag, hvis den udføres af
tagpap.
Figur 2.1.3: Udførelse af dampspærre ved mur i
varmt tag. Dampspærre af tagpap svejses til
underpapinddækning.
Hvis tagisoleringen bliver våd, f.eks. fra
indbygget vand eller senere opståede
utætheder, kan nogle typer tagisolering
afgive en ubehagelig lugt, og en lufttæt
lukning hindrer, at denne lugt trænger ned
til underliggende rum.
Hævet dampspærre
På profilerede stålplader hæves dampspærren normalt 50 mm op i tagopbygningen ved at der først udlægges 50 mm
mineraluld. Herved opnås en brandbeskyttelse af dampspærren og samtidig opnås
et plant underlag for dampspærren.
Eventuel skimmelsvampevækst i våd
tagisolering vil kun i mindre grad kunne
påvirke indeklimaet, hvis dampspærren
lukker tæt ind til tagisoleringen.
Dampspærren udføres af bitumendampspærre som PF 1900 eller PF 1900 SBS
(se TOR-anvisning 20, 5. udgave).
Ved ovenlys og tilstødende bygningsdele
inddækkes med en svejseunderpap, det
vil sige PF 3000 eller PF 3000 SBS.
Ved tagpapdampspærre på beton skal det
undgås at boret, der anvendes til forboring
af huller, fræser tagpapdampspærren i
stykker nede på betonen.
Det er vigtigt, at dampspærren også
inddækkes lufttæt mod alle gennemføringer som ovenlys, ventilationsrør og
afløb.
Der skal således inddækkes både i
dampspærreniveau og i tagdækningsniveau.
Figur 2.1.4: Tagpapinddækning omkring
ovenlys og tilslutning af dampspærre til
underpap.
2.2 UDFØRELSE
Det skal ved mekanisk fastgørelse sikres,
at det kun er skruen eller sømmet, der
perforerer dampspærren ved at tilpasse
længde af teleskopdelen og skruen til
membranens placering. Der skal desuden
holdes en afstand på 30 mm mellem teleskopdel og dampspærre for at undgå brud
på dampspærre ved aktivitet på taget.
Figur 2.2.2: Tætning omkring ventilationsgennemføring med flange.
Figur 2.2.3: Tætning omkring ventilationsgennemføring med gummikrave og flange.
Figur 2.2.1: Valg af beslag ved oprykket
dampspærre på underlag af profilerede
stålplader.
Hvis der anvendes brændbar tagisolering,
skal der udføres brandsikring omkring alle
gennemføringer med 2 x 25 mm
mineraluld med forskudte samlinger.
Det er også vigtigt, at sikre tæthed i
dampspærreniveau omkring afløb, idet
fugtig rumluft ellers vil kondensere på
undersiden af afløbet og dryppe tilbage og
give skjolder på loftet.
Figur 2.2.4: Tætning af dampspærre ved
tagbrønd.
2.3 BYGGEPLADSMEMBRAN
Ofte vil det også være en fordel at benytte
en dampspærre af tagpap som byggepladsmembran i en periode indtil taget
gøres færdigt med isolering og tagdækning.
Dette er en god løsning på underlag af
beton, mens det må frarådes ved oprykket
dampspærre i stålpladetage, da skader på
byggepladsmembranen vil medføre, at
nederste del af isoleringen opfugtes.
Byggepladsmembranen skal, inden taget
lukkes checkes for skader, som kan give
luftutætheder.
Der kan i situationer, hvor dampspærren
udsættes for ekstra hård belastning,
anvendes en bitumenmembran som
dampspærre f.eks. PF 4300 SBS.