- 3F

Transcription

- 3F

Ny burlunden
projektforslag maj 2012
rev a
Ny Burlunden projektforslag maj 2012 1
vildanden
altankassen
vareindlevering
cassiopeia
Ros
enlu
fælles
nds
vej
Burlunden
ankomst med bus
lv
Ka
2 Ny Burlunden projektforslag maj 2012
ej
dv
o
eb
Ny burlunden
ORGANISATION
Bygherre
Københavns Ejendomme (KEjd)
Projektleder: arkitekt Christian Nielsen
Bestiller
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF)
Projektleder: Peter Foldager
Totalrådgiver og arkitekt
NOVA5 arkitekter as
Sankt Annæ Passage G
1262 København K
Projekteringsleder: arkitekt maa Thomas Dahl
Sagarkitekt: arkitekt maa Marianne Mark Lindhardt
Underrådgivere
Ingeniør: Lemming & Eriksson as, Rådgivende ingeniører FRI
Projektleder: ingeniør Lars B. Carstensen
Landskab: Brandt Landskab.
Projektleder: landskabsarkitekt Kathrine Brandt
Trafikplanlægning og akustik: ÅF Hansen & Henneberg København
Byggeudvalg
Bygherre:
Peter Foldager – projektleder BUF
Christian Nielsen – projektleder KEjd
Mette Gagner – BUF, område amager
Brugere:
• Altankassen: Helle Lykke Lundsteen og Cathrine Reeland
• Burlunden: Arne Hansen, Thomas Østergaard Hansen og Svend Aage
Pedersen
• Cassiopeia: Jens Pallisgård og Lina Højsted
• Vildanden: Diana Jensen og Mona Larsen
Rådgivere:
Thomas Dahl – projekteringsleder NOVA5 arkitekter as
Lars B. Carstensen – Lemming & Eriksson as
Kathrine Brandt – Brandt Landskab
FORMÅL
REGISTRERING
På baggrund af godkendt dispositionsforslag af april 2012 samt afholdte
byggeudvalgsmøder med brugerne indeholder nærværende projektforslag,
disponering af arealer og funktioner for den fremtidige sammenlægning
af institutionerne, Altankassen, Burlunden, Cassiopeia og Vildanden på
Burlundens grund, beliggende Rosenlundsvej 1, Dragør.
I programfasen blev det besluttet, at den eksisterende bygning der i
dag indeholder Burlunden nedrives og erstattes af nybygning. Idet de
gennemførte forundersøgelser viste flere forhold, der ikke gjorde det
rentabelt at renovere bygningen:
Definition
Formålet med projektforslaget er, på baggrund af byggeprogram og
dispositionsforslag, at uddybe dispositionsforslagets forudsætninger,
den arkitektoniske idé, funktioner og bæredygtighed, samt verificere det
i dispositionsforslaget på m²-niveau udarbejdede økonomiske overslag.
I projektforslaget er det økonomiske overslag således udarbejdet på
bygningsdelsniveau på baggrund af de nu kendte mængder, samt
konstruktive og materialemæssige løsninger.
PROCESSEN
Projektforslaget er udarbejdet i direkte forlængelse af dispositionsforslaget,
og er ligeledes udarbejdet i samarbejde med brugere og bygherre på
afholdte byggeudvalgsmøder og særskilte arbejdsmøder.
Trafikale og planmæssige myndighedsforhold har været drøftet med
Dragør kommune, indretning og brandplan er desuden fremsendt til Dragør
kommune til kommentering.
GRUNDLAG
Grundlag for projektforslaget er:
• Byggeprogram for Daginstitutioner 2011, Børne- og Ungdomsforvaltningen.
• Godkendt byggeprogram af februar 2012
• Godkendt dispositionsforslag af april 2012
• Afholdte byggeudvalgs- og arbejdsmøder
MBA
Bygningen projekteres i henhold til ”Københavns Kommunes manual
for Miljø i byggeri og anlæg 2011”, hvilket også fremgår af efterfølgende
miljøplan.
• Eksisterende kloak under bygningen er defekt.
• Der er omfattende skimmelangreb i tag og gulvkonstruktioner.
• Bygningernes varmeisolering er så dårlig, at det vil kræve store
ændringer at de eksisterende bygningsdele.
FORSLAGET – ARKITEKTONISK HOVEDIDÈ
Baggrund
Det er ønsket, at de 4 institutioner i fremtiden skal kunne fungere sammen
i den samme bygning på en sådan måde, at de enkelte institutioner
fastholdes som selvstændige enheder med eget personale, egne lokaler
og eget udeareal. Der har i programmerings- og dispositionsforslagsfasen
været arbejdet med at få afdækket muligheder for samarbejde, deling af
funktioner/arealer. Det er ikke formålet med sammenlægningen på samme
matrikel, at der skal ske en sammenlægning af institutionernes funktioner,
idet de respektive institutioner har et veletableret samarbejde med deres
hjemmeinstitution og de tilhørende institutioner i samme klynge. I gennem
de foregående faser er der opnået enighed om at følgende funktioner
vil være fælles: Produktionskøkken, vedligeholdelse af bygning og
fællesarealer, samt dyrehold.
Funktioner og arkitektur
Overordnet disponeres bebyggelsen således at de enkelte institutioner
opnår karakter af ”egne bygninger”, selvom de udføres som et samlet
bygningskompleks. Hver enkelt institutions område placeres således at der
er forbindelse til det fælles produktionskøkken og fællesrum/multisal, der er
planlagt som et centralt samlingspunkt i bygningskomplekset, hvorfra der er
adgang til de enkelte institutioners private områder. Fællesrummet og det
pædagogiske køkken er disponeret som et åbent og indbydende areal, der
er frit tilgængeligt for alle børn i de 4 institutioner.
Af de foretagne forundersøgelser fremgår det at grundvandsspejlet ligger
relativt højt i området, hvilket medfører perioder med blankt vand på
grunden. Afvanding kan ikke ske ved konventionel dræning, da samme
problematik ligeledes gør sig gældende for de omgivende arealer. I stedet
hæves bygningen over det nuværende terræn og disponeres med et stort
samlende ’trædæk’ på husets sydside, hvilket muliggør udendørs aktiviteter
også på årets vådeste tidspunkter. Desuden reguleres terrænet med
påfyldning af jord så der opstår en samlet hældning fra nord mod syd på ca.
50 cm. Reguleringen medfører dels at lange ramper undgås, dels muliggør
det naturlig afvanding der føres i åbne snoede vandrender og opsamles i
’stenbassiner’ mod syd.
Konstruktive forhold
Underbygningen udføres i beton som traditionelt direkte udlagt terrændæk
med linje- og punktfundamenter.
Overbygningen udføres som let konstruktion med bærende træskeletvægge.
Facader er udvendigt beklædt med let beklædning som plade og/
eller plankebeklædning. Da der i byggefasen kan være øget risiko for
skimmelangreb i en let konstruktion, hvis der sker svigt i den midlertidige
afdækning, planlægges byggeriet udført under totaloverdækning, således at
den kan udføres af præfabrikerede kassette elementer opstillet uanset vejr
og årstid.
Tag udføres ligeledes i præfabrikerede trækassette elementer med spalte for
naturlig ventilation.
I tagkonstruktion udføres skivevirkning for optagelse af vandret last som
videreføres til vægelementskiver og derfra til fundamenter og jord.
ADGANGSFORHOLD OG TILGÆNGELIGHED
I forbindelse med nybygningen skal der i henhold til BR10, sikres god
tilgængelighed for handicappede og dårligt gående, hvilket udføres som
ramper med hældning på maksimum 1:20.
Børnene ankommer med bus fra Kalvebodvej, og adgangen til
institutionerne er via hævede træstier, der samtidig fungerer som lange
rampe der optager terrænforskellen fra busholdepladsen til trædækket,
der ligger i niveau med indvendig gulvkote. Vareindlevering m.m. sker via
Rosenlundsvej til nordsiden af huset via traditionelle 1:20 ramper til alle
indgange.
Da de nye bygninger i henhold til kommuneplanen udføres i maks. 1 etage,
vil der ikke være behov for elevator.
Der etableres to handicaptoiletter, ét i Burlundens afsnit og ét i afsnittet der
rummer, Altankassen, Cassiopeia og Vildanden.
RUM OG AREALER
De enkelte institutioner indrettes generelt i henhold til ”Byggeprogram for
Daginstitutioner 2011”, der har været retningsgivende som minimumsmål.
Det er vedtaget at en del af arealer til værksteder er overflyttet til det store
fællesrum, der kan benyttes af alle institutionerne, derudover er der, hvor
flere af institutionerne deler faciliteter som f.eks. personalerum, tillagt areal
som kompensation.
> Burlunden
Burlunden er placeret i bygningsafsnittet vest for fællesrum/køkken. Da
der ankommer mange børn på samme tid, er der etableret 3 selvstændige
indgange med tilhørende garderober.
2 ud af 3 stillerum er placeret så 2 grupper deles indbyrdes herom.
Disse stillerum kan opdeles med skydedør. Grupperum 2 og 3 set fra
vest, indrettes med dobbeltdør i mellem, således at 2 grupper kan
’sammenlægges’ ved behov.
2 af nærdepoterne udformes med mulighed for hems og ovenlys og evt. kig
til gangen. 2 nærdepoter indrettes med ”hule”.
Børnetoiletter er indrettes i 3 separate rum. 2 rum indrettes med 3 toiletter
– heraf 1 børnetoilet. 1 rum indrettes med puslebord og 2 toiletter – heraf
1 børnetoilet. Alle toiletter indrettes med 140 cm høje kabinevægge, der
muliggør opsyn fra voksne og privathed for børnene. Bruseplads indrettes i
forbindelse med handicap/personaletoilet.
Værkstedsområdet indrettes med laminatbordplade i to højder, samt ovn og
mikrobølgeovn. Endvidere mulighed for brug af mobil kogeplade.
Burlunden, der er den største samlede institution, er også er den eneste,
der ikke har andet tilhørsforhold. Burlunden har derfor, udover egne
personalefaciliteter, også kontor til leder, samt samtalerum til brug for møder
med forældre m.m.
> Altankassen og Cassiopeia
Da der fra såvel Altankassen som Cassiopeia har været udtrykt ønske om et
fremtidigt samarbejde og deling af faciliteter er disse 2 institutioner placeret
med direkte indbyrdes kontakt umiddelbart øst for fællesrum/køkken. Begge
institutioner har egne grupperum, baderum og garderober, men deler
personalefaciliteter og værkstedsområde.
Børnetoiletter indrettes for Cassiopeias vedkommende som et samlet
rum med i alt 4 toiletter – heraf 2 børnetoiletter. Børnetoiletterne indrettes
med skillevægge og de almindelige toiletter indrettes med 140 cm høje
kabinevægge Desuden indrettes med puslebord inkl. håndholdt bruser.
Altankassens toiletter er indrettet som 2 separate rum med 2 toiletter i hver
– hhv 1 børne- og 1 almindeligt toilet. Toiletter adskilles af skillevægge. Det
ene toiletrum indrettes med bruseplads og det andet med puslebord.
Værkstedsområdet indrettes med laminatbordplade i to højder, samt ovn.
Altankassen og Cassiopeia har valgt at prioritere mere plads til børnene
frem for et kontor. Derfor har de 2 institutioner fået et ekstra rum der fx kan
bruges til mere stille aktiviteter sammen men færre børn.
> Vildanden
Vildanden har ønsket en placering, der vil minimere gennemgang af trafik
fra køkkenet. De er derfor placeret i den vestligste ende af det samlede
bygningskompleks. Denne placering giver mulighed for at der etableres
2 selvstændige indgange til Vildanden med egne tilhørende garderober,
dette for at minimere presset på den enkelte indgang når alle ankommer på
samme tid om morgenen.
Grupperummene indrettes med dobbeltdør i mellem, således at 2 grupper
kan ’sammenlægges’ ved behov. Det ene stillerum placeres med indgang fra
2 grupperum til deling.
1 nærdepot med mulighed for hems og ovenlys og evt. kig til gangen og 1
nærdepoter indrettes med ”hule”.
Børnetoiletter indrettes i 3 separate rum. Rum 1: Pusleplads og 2 toiletter
– heraf 1 børnetoilet. Toiletter adskilles med skillevægge. Rum 2: Indrettes
med 3 almindelige toiletter adskilt af 140 cm høje kabinevægge. Rum
3: Indrettes bruseplads og 2 almindelige toiletter adskilt af 140 cm høje
kabinevægge.
Værkstedsområdet indrettes som pædagogisk køkken som beskrevet i
”Byggeprogram for Daginstitutioner 2011”.
Grupperummene indrettes med dobbeltdør i mellem, således at de 2
grupper kan ’sammenlægges’ ved behov. Stillerummet placeres med
indgang fra de 2 grupperum til deling. Altankassen ønsker stillerummet
indrettet med væghængte ”sovekrybber” der kan klappes ned.
Burlunden, der er den største samlede institution, er også er den eneste,
der ikke har andet tilhørsforhold. Burlunden har derfor, udover egne
personalefaciliteter, også kontor til leder, samt samtalerum til for møder med
forældre.
I hver af institutionerne indrettes hhv. 1 nærdepot med mulighed for hems og
ovenlys og evt. kig til gangen og 1 nærdepot indrettes med ”hule”.
> Fællesrum
Centralt i bygningen placeres fællesrummet i forbindelse med
produktionskøkkenet. Herfra vil det være muligt at følge med i den daglige
tilberedning af mad. Rummet placeres mod syd med direkte adgang til
fælles terrasse.
> Produktionskøkken
Køkkenet indrettes som fælles produktionskøkken, der betjener alle
institutionerne i bygningen. Køkkenet indrettes og bestykkes i henhold til
”Byggeprogram for Daginstitutioner 2011”.
Køkkenet indrettes som ét åbent rum med direkte flow imellem tilberedning,
grovkøkken, depoter og opvask, dog med tydelig opdeling i særskilte afsnit
for tilberedning af grønt, varmt køkken og opvask. Der indrettes på en måde
således at rulleborde kan placeres under bordplader når disse ikke er i brug.
Opvaskeafdelingen indrettes således at snavset service indleveres direkte
fra fællesrummet. Rent service opbevares i mellemgangen mellem køkken
og fællesrum i skabe uden sokkel, hvor i gennem færdig tilberedt mad køres
ud i enhederne.
Indgang og vareindlevering placeres mod nordøst ud til overdækket
køkkengård.
Køkkenet indrettes således at der fra lav skranke mod det pædagogiske
køkken vil være mulighed for at børnene kan følge med i tilberedningen af
mad under sikkerhedsmæssige forsvarlige forhold.
Der indrettes særskilt personalerum for køkkenpersonalet. Personalerummet
indrettes med trinettekøkken, mødebord og arbejdsplads til leder. Forrummet
indrettes med garderobeskabe. Fra forrummetdrettes med særskilt indgang
for køkkenpersonalet. Der indrettes garderobe for køkkenpersonale med
1 omklædningsskab pr. personale ansat. I forbindelse med omklædning
indrettes toiletfaciliteter for køkkenpersonale.
MATERIALER OG KONSTRUKTIONER
Generelt
Der ønskes et slidstærkt robust bygningsmiljø, som kan tåle det ’vilde’ liv
med mange mindre børn i udfoldelse. Generelt ønskes et lyst miljø, gerne
med en enkel klar farvesætning. En relativ neutral fysisk ramme med
mulighed for brugerne til at give deres rum egen identitet og særpræg.
Den overordnede materiale holdning foreslås som følgende:
• Facader: Let plade og varierende plankebeklædning af f.eks.
varmebehandlet eller miljøimprægneret (svanemærket) træ, der ikke har
behov for yderligere overfladebehandling.
• Vinduer: Hårdttræs vinduer med oliebehandlet overflade. Alternativt
komposit for forbedret U-værdi.
• Tage: Let tag med en belægning af sedum mosser evt. suppleret med
integreret solcelleanlæg
• Udvendige gangbroer/stier og ”trædæk”: Rustik plank i 100 %
recyclingplast med skridsikker overflade.
• Indvendige vægge: Gipspladevægge og træfinerplader med indbygget
akustisk dæmpning.
• Nedhængte lofter: Træbeton alternativt mineraluld. Dette afklares endeligt
når der under projektforslaget udføres nøjere akustiske beregninger for de
enkelte rum.
• Døre og glaspartier: Massive trædøre suppleret med glasramme døre med
sikkerhedsglas. Alle døre udføres med klemfri karme.
• Gulve: Linoleum i opholdsrums, fælles- og gangarealer. Skridsikre fliser
toiletrum. Skridsikker og rengøringsvenlig vinyl i produktionskøkkenet.
• Toiletter: Vægfliser i vådområder samt glasfilt med
vådrumsmalerbehandling. Stænkplade eller anden rengøringsvenlig
overflade ved toiletter.
i forhold til gulvarealet. På vægge skal etableres mindst 25 m² klasse
A-absorbent, hvilket svarer til samtlige vægarealer over 2,5 meters højde i
grupperummene.
Fællesområder (værksteder/garderober/gange)
Institutionernes fællesområder er store rum med skiftende lofthøjder med
børnegarderober, gange, værksteder mv.. Omkring de lavloftede sektioner
med 2,5 m til loftet vil behovet for ekstra absorption være mindre end i de
høje områder, som akustiske vil dominere fællesområderne. Da store dele
af fællesområderne også skal fungere som gangarealer vil de indeholde få
elementer som kan sprede lyden og specielt i Burlunden vil der være risiko
for lange udbrudte lydveje som øger efterklangstiden.
Det samlede behov for absorptionsarealer i de højloftede områder med ca.
4,5 m til loftet vil være ca. 2,0 x gulvarealet. Dvs. at der for hver m2 gulv på
vægge og i nærdepoter skal være mindst 1,4 m² klasse A-absorbent. På
samme måde er der i de lavloftede områder for hver m² gulv behov for 0,35
m² klasse A-absorbent.
Akustik
Ved disponeringen af rum og materialer har rådgiverne sammen med
akustisk konsulent arbejdet på at projektere et akustisk indeklima, der dels
overholder krav i BR10 og Københavns Kommunes MBA, dels sørge for
at det akustiske indeklima er optimalt for såvel børn som personale. Et
godt akustisk indeklima understøtter oplevelsen af en god og inspirerende
dagligdag. De akustiske krav til daginstitutioner i BR10 ikke kan overholdes
udelukkende med brug af akustiske dæmpende materialer i nedhængte
lofter, og suppleres med akustisk dæmpende vægpaneler, der placeres
tæt under loft så mulighed for ophæng og møblering langs vægge ikke
begrænset unødigt.
Fællesrum
Ved produktionskøkkenet vil der være et stort multirum. Rummet har
en lofthøjde på ca. 5 m og gulvareal på 84 m², hvormed kravet om et
absorptionsareal på mindst 1,2 x gulvarealet, svarende til ca. 115 m² klasse
A-absorbent (inkl. loftet). Det forventes at rummet får sparsom eller ingen
møblering, hvorfor der fremadrettet vil være fokus på at undgå at parallelle
vægge har store områder uden absorbent.
Som udgangspunkt estimeres alle lofterne som klasse A-absorbenter og
forventes at levere et absorbtionsareal omkring 0,8 x gulvarealet, hvilket
tager højde for arealer til installationer og om lofterne er vinklet.
Indeklima
Ved valg af materialer har rådgiverne lagt stor vægt på at sikre mod
utilsigtede miljøbelastninger, afgasninger ol. Byggematerialernes livscyklus
vurderes i den projektspecifikke miljømanual, således at benyttede
byggematerialer kan bortskaffes uden særlige foranstaltninger.
Herunder beskrives kort behovet for akustisk regulering i Grupperum,
Fællesområder, og det høje Fællesrum:
Grupperum
Hver institution omfatter to eller flere grupperum. Grupperum for-ventes
let møbleret med kasser og hylder til legetøj, samt upolstret borde og
stole til at spise ved. Den lette møblering vil hjælpe til at gøre rummene
akustisk diffuse og hjælpe til sænke efterklangsti-den. Modsat gør den
forholdsvis høje lofthøjde (ca. 3,75 m) at rummenes volumen bliver stort
Hvor meget absorbent der vil være i rummet fastsættes senere ud fra hvor
klangflydt rummet må være. Skal rummet have en efterklangstid som i de
mindre opholdsrum skal der udover absorbenter i loftet være ca. 150 m²
klasse A-aborbent på vægge.
Inventar
Institutionernes rum ønskes at fremstå harmoniske, med et klart
sammenhæng mellem rum og inventar.
Inventaret skal være robust, holdbart og tåleligt i forhold til brug i et aktivt
børnemiljø.
Inventarets design, funktion og fleksibilitet skal understrege og forstærke
rummets funktion og udtryk.
Der er disponeret med alt fast inventar.
Der leveres fast inventar til køkkenet ifølge BUF inventarliste.
Løst inventar og hårde hvidevarer indgår ikke i projektet.
TEKNISKE INSTALLATIONER
Generelt
Tekniske installationer i nybyggeriet udføres i henhold til Bygningsreglement
BR10 samt krav i MBA ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2011” fra Københavns
Kommune.
VVS-installationer
Kloak
Alt eksisterende kloak på grunden demonteres og fjernes.
Der etableres nyt kloaksystem. Det påregnes at udføre nyt stiktilslutning, idet
eksisterende dels ikke er tilstrækkelig og dels i en vedligeholdelsesmæssig
ringe stand. Dragør Kommunen har stillet som vilkår, at der betales fuldt
investeringsbidrag svarende til grundens størrelse såfremt der udføres
ny tilslutning. I de kommende faser vil denne afgørelse blive drøftet med
Kommunen. Det fulde investeringsbidrag er medtaget i anlægsøkonomien.
Der etableres omfangsdræn der tilsluttes afvanding til grøft.
Desuden etableres tagvands-, nedgangs-, og rensebrønde beregnet for
servicering og rensning af systemet.
Afvanding fra overflader og tage ledes til eksisterende grøfter. Eventuelle
vilkår for afledning via grøfter afdækkes i de kommende faser.
Spildevand ledes til pumpestation på hjørnet af Kalvebodvej og
Rosenlundsvej.
Pumpestation på hjørnet af Kalvebodvej og Rosenlundsvej er en
spildevandspumpe, som drives af Dragør Spildevand.
Afløb
Der etableres afløbsinstallation fra nye sanitetsgenstande som WC´er,
håndvaske, køkken- og rengøringsvaske samt gulvafløb.
Afløbsinstallation tilsluttes nye fodbøjninger.
Udluftning placeres ved det fjerneste punkt i installationen og føres over tag.
Sanitet
I henhold til ny indretning etableres ny sanitet i toiletter samt køkken – og
rengøringsrum.
Brugsvand
Der etableres to stk. stikledninger til hhv. Burlunden og Cassiopeia,
Altankassen og Vildanden.
Vandmålere placeres i teknikrum.
Der etableres nye brugsvandsinstallation til nye Wc’er, håndvaske, køkkenog rengøringsvaske i henhold til indretningsplaner.
Hovedforsyning til nye tapsteder føres over nedhængt loft.
I gangarealerne føres rør synligt under loft.
Hovedforsyning udføres i rustfri stålrør med presfittings.
Koblingsledninger til tapsteder føres skjult i væg i pex rør, r.i.r.
Dragør Kommune har i fald der skal etableres ny forsyning krævet fuld
investering for nyt vandstik. Det fulde investeringsbidrag er medtaget i
anlægsøkonomien.
Varme
Der udføres ny gasinstallation som placeres i nybygningens teknikrum.
Der etableres blandesløjfer med udekompensering til centralvarmesystemet.
Der etableres selvstændige blandesløjfer til ventilationsanlæg
Der udføres to teknikrum med placering af tekniske anlæg og blandesløjfer.
Disse placeres dels i Burlundens del og Altankassen, hvilket dels sikrer en
optimal placering teknisk og dels tilgodeser, at byggeriet udføres i etaper.
Der etableres to nye forsyningsstik for naturgas.
Som alternativ opvarmning er der udført en varme og økonomiberegning på
etablering af jordvarme.
Ved etablering af jordvarme vil der være en merinvestering på ca. 600.000
kr. i forhold til etablering af gasforsynet anlæg.
Tilbagebetalingstiden vil være på ca. 10 år.
Hovedforsyning for varme føres over nedhængt loft.
Hovedforsyning udføres i stålrør med presfittings.
Koblingsledninger til radiatorer føres i gulv fra fordelerarrangement placeret i
skab, nær ved.
Koblingsledninger udføres i alupex eller pex-rør,
Opvarmningen sker med konvektorer på ben eller radiatorer på bæringer
typisk i nærheden af vinduerne.
Overalt monteres traditionelle termostatventiler med institutionsføler.
Ventilation
Kontroludsugning
Der etableres udsugningsanlæg som betjener rengøringsrum, toiletter og
handicaptoiletter.
Ventilation af institutioner
Der etableres balanceret mekanisk ventilation iht. MBA. Ventilationsanlæg
placeres på tag, eller i teknikrum over institutionens produktionskøkken, hvor
de i samråd med arkitekt tilpasses bygningens arkitektur.
Anlæg placeres strategisk med adgange direkte ned til føringsveje som
primært placeres i gangarealer under hensyntagen til øvrige installationer og
ovenlys mv.
Der påregnes udført to anlæg. Anlæg 1 betjener Burlunden på ca. 6000
m³/h.
Anlæg 2 betjener Cassiopeia, Altankassen og Vildanden på ca. 6000 m³/h.
Ventilation køkken
Der etableres separat anlæg for køkkenområdet som udlægges for kapacitet
i overensstemmelse med køkkenets bestykning.
BR10 Energiberegning
Der udføres BE10 beregning som dokumentation for overholdelse af
lavenergiklasse 2015 jf. MBA:
CTS
Der etableres CTS anlæg for styring, regulering og overvågning af tekniske
installationer, så som radiatorblandesløjfer, ventilationsanlæg m.v. samt
behovstyringen af ventilationen i institutionen.
Der etableres vand og energimålere for registreringen i nybygningen.
EL-INSTALLATIONER
El-forsyningen opgraderes til 250 A, som medfører større investeringsbidrag
til forsyningsselskabet, hvilket er medtaget i anlægsøkonomien. Ligeledes
udskiftes der den eksisterende stikledning.
El-installationer udføres iht. gældende bestemmelser og BUFs anbefalinger
til, hvordan lokaler til børneinstitutioner indrettes.
Tavler
Der installeres måler- og hovedfordelingstavle i selvstændigt teknikrum
ifm. produktionskøkken, samt en supplerende undertavle placeret i andet
teknik-/depotrum. Hovedtavle udføres med selvstændigt sektion for
produktionskøkkenet med bi-måling af el-forbrug herfor.
Tavler udføres som pladekapslede tavler og dimensioneres generelt med 25
% overkapacitet for evt. fremtidige udvidelser.
Tavler udføres hvis muligt med automatsikringer som sikringsløst anlæg.
Såfremt beregnet kortslutningsniveauet ikke giver mulighed herfor anvendes
der smeltesikringer.
Beskyttelse mod indirekte berøring (personbeskyttelse) udføres med HPFIafbrydere. Der anvendes hvis muligt kombineret HPFI/automatsikringer til
forsyning af EDB installationer og belysning i fælles adgangs- og flugtveje.
Føringsveje
Hovedføringsvej udføres som kabelbakke delvis synlig / over nedhængte og
demonterbare lofter i bygningens gangforløb på langs af hele bygningen.
Hovedføringsvejen opbygges med flere spor for bygningens forskellige
ledningssystemer hhv. Bygnings el, Maskinanlæg, svagstrøm og IT.
Der henvises endvidere til de skærpede krav, DS/EN 50174-1 og DS/EN
50174-2.
Placering af hovedføringsvej koordineres med øvrige installationer, således
at både adgangsforhold og helhedsindtrykket af alle installationer tilgodeses
mest muligt.
I kontorområder udføres føringsveje som installationskanaler med spor til
stærk-, svagstrøms-, IT og maskininstallationer.
Øvrige føringsveje / installationer etableres så fleksibelt som muligt iht.
bygningens indretning og konstruktion, således at evt. fremtidige ændringer
og udvidelser kan udføres med mindst mulig indgriben i bygningsdele.
Lysinstallationer og belysningsautomatik
Almen belysning
Generelt udføres belysning iht. gældende krav jf. DS700 Kunstig belysning i
arbejdslokaler og gældende AT- anvisninger.
I disponeringen af belysningsanlægget tages der som helhed hensyn til
belysningens betydning for rumoplevelse, atmosfære og som virkemiddel
til at understrege byggeriets arkitektur og funktion. Belysningsanlægget
skal skabe et tilfredsstillende miljø med gode og kvalitative synsbetingelser,
tilpasset de enkelte rum.
Der etableres installation forberedt for supplerende belysning i form af
pendler, spot til vægbelysning m.m..
Produktionskøkken
Belysningsarmaturer i køkkenet udføres under hensyntagen til hygiejnekrav
og krav til arbejdsbelysning ved faste arbejdspladser.
Belysningsarmaturer og lyskilder
Generelt skal der anvendes belysningsarmaturer med lavenergi lyskilder,
T5 eller lign. rør med dæmpbare HF-spoler. Afskærmning skal svare til
rummets anvendelse, herunder dobbeltparabolsk afskærmning i rum
med skærmterminaler eller tilsvarende armaturer specielt designet til
skærmterminal arbejde.
Anvendelse af LED lyskilder vurderes ikke at være økonomisk og lysteknisk
fordelagtig i en daginstitution.
Ringeklokkeanlæg
Der etableres alm. ringeklokkeanlæg for indgange/personalestue hhv. for
hver sin afdeling.
NB: Der regnes ikke med etablering af Dørtelefonanlæg.
Styring af belysningsanlægget
Der etableres generelt intelligens lysstyring som KNX (EIB) for styring og
regulering af belysningen. Alt belysning overstyres med automatisk sluk
funktion via bevægelsesmeldere i rummet (PIR) for sikring af, at lys slukkes
ved manglende aktivitet. Ligeledes etableres der generelt dagslysregulering
i alle lokaler med tilstrækkeligt dagslysindfald, så der kun anvendes det
nødvendige energi forbrug for opretholdelse af det krævede lysniveau og
slukkes helt hvis der er dagslys nok.
Der udføres generelt betjeningstryk for manuel overstyring af belysning for
lokaler / rum med dagslysindfald. I rum uden dagslysindfald tænder/slukker
belysning automatisk via PIR. (ingen manuel betjening)
Ligeledes anvendes KNX lysstyringen til energioptimering af Vvs/Ventilation
ved signaludveksling hertil for manglende aktivitet i aktuelle områder.
Øvrige sikringsanlæg
Der etableres et fælles Tyverialarmanlæg (AIA) for Skalsikring af bygningen,
der regnes med 2 zoner hhv. Produktionskøkken og for resten af bygningen.
NB: Der regnes ikke med etablering af Automatisk adgangskontrolanlæg.
(ADK)
NB: Der regnes ikke med etablering af Overvågningsanlæg.
Sikkerhedsbelysning
Der etableres Sikkerhedsbelysning (Nød- og Panikbelysning) i fælles flugtog adgangsveje.
Sikkerhedsbelysning installeres og etableres i henhold til gældende
forskrifter og retningslinjer.
Hårde hvidevarer
Maskiner og inventar ifm. produktionskøkken er medtaget andets steds.
Til øvrige køkkener, the-køkkener, leveres og installeres der hårde hvidevare
som vist på Arkitektertegninger.
Terrænbelysning
Der etableres vej-, P-plads- og stibelysning iht. landskabsprojektet,
belysning styres og reguleres via skumringsrelæ og UR-styring for
optimering af energiforbrug. Udvalgt terræn- og/eller facadebelysninger
ligeledes af bevægelsesmeldere (PIR) mht. tyveri / hærværk. (præventiv
belysning)
Kraftinstallationer
Der etableres alle nødvendige kraftforsyninger til Vvs-, Ventilationsanlæg,
køkkener m.v. samt 230V / 400V stikkontakter, herunder selvstændige 230 V
Rengøringsstikkontakter.
Stikkontakter skal vælges ud fra i hvilke lokaliteter og miljøer de monteres.
Der kan f.eks. stilles skærpede krav mht. tæthed eller mekanisk styrke.
Samtidig skal de fastgøres så solidt, at de kan modstå den mekaniske
påvirkning, som man må forvente de bliver udsat for.
Antenneanlæg
Der etableres et mindre antenneanlæg med udtag for TV fælles-/grupperum
og personalestue.
IT-installationer (edb/tele)
Der etableres en mindre IT-installation bestående af væghængt X-felt og
PDS-kablinger herfra til udvalgte faste arbejdspladser samt til nogle Access
point forberedt for trådløst netværk. PDS-kabling Kat. 6A STP
NB: Aktivt udstyr for IT-installation, herunder evt. telefoncentral m.v. (EDB/
TLF) regnes leveret og installeret som bygherreleverance.
Solcelleanlæg (tag)
Der regnes med etablering af Solcelleanlæg på tag, i nødvendigt omfang iht.
endelig energiberegning for bygning. (BE10) Anlægget tilsluttes bygningens
hovedtavle som forsynes med en købs-/salgsmåler.
Generelt
Ved endeligt valg af anlæg og komponenter lægges der vægt på:
• Brugerbetjening
• Funktioner
• Fleksibilitet
• Udvidelsesmuligheder
• Komponenter, herunder standby forbrug
• Service og programmering
• Drift og vedligehold
Der anvendes generelt Bly- og PVC frie materialer hvor dette er muligt.
BRANDSIKRING
Der etableres Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) for hele
bygningen, herunder Automatisk branddørslukkeanlæg (ABDL-anlæg) og
personalevarsling.
Brandsikringsanlæg / brandtekniske anlæg installeres og etableres i henhold
til gældende forskrifter og retningslinjer.
FRIAREAL
Forhold mellem bygning og beplantning
Det tilstræbes at bevare så meget som muligt af de store karakteristiske
træer på grunden. Træerne fungerer som naturlig skygge og udnyttes af
børnene til at klatre i.
Bygningens placering er til dels betinget af ønsket om at bevare så mange
som muligt af de store karakteristiske træer samt at bevare oplevelsen af at
det er en naturgrund man opholder sig på.
Der suppleres med kratagtig beplantning som afgrænsning mellem de
individuelle legepladser og ankomstpladsen for at skabe en gemme-/
legezone og for at skabe oplevelser undervejs fra ankomstpladsen til
institutionen. Plantearter til krat udvælges, så man kan skære grene af
buskene til brug som snobrødspinde o. lign. ved bålpladsen.
Generelt
De fælles legearealer indrettes med henblik på at kunne rumme mange
brugere og på at rumme flere varierede legemuligheder og funktioner.
Herunder en multifunktionel plads langs Kalvebodvej, der rummer
ankomstplads, mooncarbane og boldspilsareal.
De individuelle legearealer indrettes med traditionelle legeredskaber
som gynger og sandkasse samt med naturligt formede legebakker og
beplantning, der kan klatres i og som man kan gemme sig bag.
De overordnede materialer/overflader i udearealerne er som følgende:
• Ankomstplads med asfaltbelægning, som bemales med thermoplast for at
inspirere til leg.
• Hævet terrasse i tilknytning til bygning samt adgangsstier fra
ankomstplads til bygning: ’Træ’-planker i recycling plast, som er bestandigt
i forhold til de våde grundforhold.
• Afgrænsning af udearealer mod omgivelser: Trådhegn, hvor eksisterende
plankeværk/afgrænsning ikke kan genbruges.Trådhegn er valgt ud fra en
rationel og sikkerhedsmæssig betragtning.
• Afgrænsning mellem individuelle legepladser: Landskabelige elementer
som lave hegn som raftehegn/vandret planker på plankeværk i 80100 cm’s højde, eller levende hegn af buske og mindre træer eller
pileflethegn. Der etableres låger mellem de respektive legepladser og mod
fællesarealet. Låger i nærheden af bygningen fra legeplads til legeplads vil
sikre at den impulsive aftale om fælles leg er mulig.
Terræn og vand
Der arbejdes med at skabe så tørre legearealer som muligt ved at arbejde
aktivt med fald på terræn og sørge for at lede overfladevand, der falder på
legearealerne, til åbne grøfter/render. Render skal udformes, så de ikke
rummer en sikkerhedsrisiko, men det er tanken at renderne skal kunne
indgå i som et element i legen.
parkeringspladser kan anlægges i forlængelse af den eksisterende
parkering langs Rosenlundsvej.
I forbindelse med bilparkeringen langs Rosenlundsvej etableres
cykelparkering svarende til ca. 20 cykler, ligesom det vil være muligt
at etablere supplerende cykelparkering nord for bygningen ud for
institutionerne såfremt dette er et ønske.
Ankomst- og afgangssituationen
I forbindelse med ankomst- og afgangssituationen skal der etableres en
tryg og trafiksikker måde for børn og voksne at færdes fra bus til institution
og omvendt. Hver morgen fragter seks busser børn og pædagoger til
Burlunden. Når man stiger af bussen skal man over legepladsen og bag
beplantning kan man se bygningen i baggrunden.
Affald
Der etableres en samlet renovationsplads nord for parkeringen langs
Rosenlundsvej, i forbindelse med vareleveringen til køkkenet og så det er
adskilt fra legearealerne,
Det oplyses af Dragør Kommune at der skal beregnes plads til 10 stk. 660
liters containere samt eventuelt en container til papir.
Kapaciteten for renovationspladsen vil blive nøjere fastlagt i efterfølgende
projekteringsfase.
Busholdepladser er placeret på egen grund, langs med Kalvebodvej, så
den almene trafik på Rosenlundsvej og Kalvebodvej ikke forstyrres af
hente- og bringe situationen. Der etableres to overkørsler over grøften
langs Kalvebodvej og en buslomme med plads til at to busser kan holde i
forlængelse af hinanden. For at optage så lidt areal som muligt vil det ikke
være muligt for den bageste bus at forlade området før den forreste bus er
tømt/fyldt.
Holdepladsen er omkranset af trådhegn og med låger ved de to overkørsler,
så den udenfor hente- / bringe situationen indgår i det fælles legeareal.
Busholdepladsen udformes, så den beslaglægger så lidt som muligt
af grundens legearealer og så den i tillæg kan anvendes til boldspil og
mooncarbane.
Fra busholdepladsen leder tydelige adgangsstier igennem de respektive
institutioners legeplads og frem til indgang(e) i bygningen. Vildanden og
Burlundens børn fordeles i flere indgange, mens børnene i Cassiopeia og
Altankassen har en enkelt indgang. Stierne foreslås som hævede træstier
eller lignende, så man gradvis ledes op til bygningen, som ligger hævet over
terræn og så stierne kan indgå som et aktivt legeelement på legepladsen.
Der etableres handicapadgang fra busholdeplads til indgange på begge
sider af bygningen. Der etableres tillige handicapadgang fra den hævede
terrasse til legepladsen, som ligger i terræn.
Øvrig parkering
I dag er der vinkelret parkering langs Rosenlundsvej. Det skønnes at
parkeringsbehovet vil øges i takt med at flere forældre vil benytte sig af
muligheden for at hente børnene på alternative tidspunkter end hidtil, hvor
udflytterbørnehaverne har fragtet børnene langt væk fra hjemmet.
Der udlægges et areal svarende til 8 ekstra parkeringspladser. De ekstra
Brandredning
Der etableres brandvej nord for bygningen, bag den eksisterende
varmecentral.
Belysning
Der etableres en grundbelysning på ankomstareal, langs bygningens
nordlige side samt ved renovationsplads og parkeringsareal bestående af
lysmaster med en mastehøjde på ca. 3 m.
Langs de hævede stier fra ankomstarealet til indgangene i bygningen
etableres en belysning af lave pullerter placeret med en indbyrdes afstand
som sikrer tilstrækkelig lys til at færdes på stierne,
Skure i terræn
Der etableres skure/overdækninger i fornødent omfang i fællesarealerne til
mooncars, redskaber til gårdmandsfunktionen, stald og værksted/udkigstårn
med udsigt mod stranden og vandet.
I tillæg etableres små skure til dyrehold i lille skala i de individuelle
legearealer, ligesom der indbygges en kasse til legeredskaber i tilknytning til
sandkasserne.
Institutionerne har et generelt ønske om at få mindre skure til at opholde sig
i ved dårligt vejr og til at anvende til f.eks. at male og hamre/banke. I hvor
stort omfang denne funktion kan indarbejdes vil blive afklaret i efterfølgende
konkretiseringsfase.
Legearealer – fælles og individuelle
Udearealerne opdeles i fælles legearealer og individuelle legearealer
placeret i tilknytning til den enkelte institution. Alle institutioner ligger med
direkte udgang fra garderober og grupperum til udendørsarealer, så man
opnår en flydende overgang mellem at opholde sig ude og inde.
såvel ved at adskillelsen laver nogle knæk samt ved at adskillelsen består af
forskellige former for materialer (lave hegn, buske, terrænforskelle og lign.)
Den nøjagtige fordeling mellem fælles og eget friareal er ikke procentvis
fastlagt, mens de individuelle legearealer er procentvis fordelt ud fra antallet
af børn på de respektive institutioner.
Det er et gennemgående ønske fra alle fire institutioner at den del af
legepladsen, som tilhører den enkelte institution prioriteres højt.
Legepladserne indrettes med de eksisterende træer som ressource og der
suppleres med bevoksning mod fællesarealet mod syd, som kan blive til
legekrat man kan skjule sig i og - med tiden klatretræer.
Ankomstarealet, hvor busserne kommer er en del af det fælles areal langs
Kalvebodvej, som strækker sig ind i en tange ind til køkken og fællesrum,
I det følgende beskrives fællesareal og de fire institutioners rumlige
betragtninger og specifikke ønsker til legemuligheder på deres egen
legeplads:
Legearealerne følger bygningens inddeling, således at legearealerne for
Burlunden er placeret mod vest, dernæst Cassiopeia, Altankassen og
mod øst Vildanden. Mellem Burlunden og Cassiopeias legearealer skyder
fællesarealet sig ind.
> Burlunden
Adgang og forhold til bygning
Adgangsstien skal være nem at overskue, så man ved at man har fået alle
børn med ind på egen legeplads.
Fællesarealet indrettes med pladskrævende aktiviteter såsom sportsareal
med boldbane og mooncarbane på den asfaltbelagte ankomstplads samt
bålhytte, mindre overdækninger i form af solsejl og terrasse og køkkenbede i
tilknytning til det fælles køkken.
Indretning af egen legeplads
Burlundens udeareal er placeret på grundens vestlige del.
Der arbejdes med at få mulighed for et kombineret udkigstårn og værksted
placeret mod sydvest, med udsigt mod stranden og vandet. Når børnene
kommer tilbage fra tur ved stranden kan de arbejde med det, de har samlet
sammen, inde i værkstedet. I tilknytning til værkstedet tænkes opført en lille
bygning til dyrehold og eventuelt en dyrefold.
I forbindelse med den eksisterende varmecentral tænkes indrettet et
naturværksted, som kan anvendes når børn kommer tilbage fra en tur i
skoven. Skoven er placeret nordøst for Burlunden og adgang til skoven sker
fra en sti placeret nord for bygningen, således at institutionerne ikke skal
krydse andres legeplads for at gå i skoven.
I tilknytning til køkken / fællesrum etableres en åben terrasse i niveau med
gulvkoten samt en grusflade med mulighed for at samles, både institutioner
på tværs men også med børn og forældre. Arealet tænkes indrettet med
frugttræer og bed med krydderurter.
I tilknytning til grupperum og indgange etableres trædæk, som skyder sig ind
over hinanden i let forskudte plan for at skabe variation samt for at lede fra
bygningens gulvniveau til terræn.
De individuelle legepladser er inddelt på rationel vis for at undgå spildplads,
men på en måde, så der ikke opstår lange ensformige hegn. Dette opnås
Legepladsen indrettes med nærområder i tilknytning til grupperum som egne
små rum afgrænset af beplantning for at skabe en tryg og rolig zone.
Legefunktionerne, som er på grunden i dag videreføres til den nye
legeplads. Det drejer sig om køkkenhave, sandkasse, gynger, klatrestativ,
legehuse, mooncarbane, grill-/udekøkken og bålplads.
Eksisterende træer ønskes anvendt som klatretræer, ligesom buskads
anvendes til hulebygning o.lign.
Dyrehold indtænkes – enten på egne legearealer eller integreret i
fællesarealerne.
Der opstilles stolper for enkel montering af solsejl i tilknytning til bygningen.
Der opstilles et skur, der dels kan rumme institutionens mooncars og cykler
og dels kan rumme muligheden for at male, hamre o.lign. under tag.
> Cassiopeia
Adgangsstien udformes som en oplevelsessti med oplevelser undervejs fra
bussen til garderoben.
Egen legeplads indrettes med stor nedgravet sandkasse, redegynge,
rutsjebane og klatretræer. En naturligt udformet bakke etableres i grænsen
mellem Cassiopeia og Altankassen. Den kan bruges til at kælke på om
vinteren og om sommeren til at udfordre motorikken.
Køkkenhave, frugttræer og buske samt bålplads placeres i nærheden
af bygningen, så det nemt kan inddrages i den pædagogiske læring for
børnene. Der indrettes en lille bygning til institutionens dyr f.eks. kaniner og
høns, som holdes i fællesskab med Altankassen.
Der opstilles stolper for enkel montering af solsejl i tilknytning til bygningen.
> Altankassen
Adgangsstien indrettes som en oplevelsessti, som det gælder for
Cassiopeia..
Legepladsen har grundens bedste lege/klatretræ. I tillæg indrettes
legepladsen med sandkasse, redegynge, befæstet soppebassin og
bålplads.
Der etableres bede til køkkenhave og i bunden af legepladsen, længst fra
bygningen etableres et område, der kan karakteriseres som skov/krat med
mulighed for gemmeleg.
Der opstilles stolper for enkel montering af solsejl enten i tilknytning til
bygningen eller som shelter i terræn eventuelt i forbindelse med bålpladsen.
> Vildanden
Adgangsstien indrettes, så børnene naturligt ledes via stien over terrassen til
de to indgangsdøre.
Det må gerne være muligt at ’gå på uformelt besøg’ hos nabo-institutionen.
Vildanden har i dag en stor del hjemmebyggede aktiviteter og
legeredskaber. Det er et ønske at denne tradition kan bringes med til
Burlunden. Legeredskaber ønskes udført i naturmaterialer.
Institutionen ønsker at videreføre det aktive udeliv med leg og læring.
Legepladsen indrettes med køkkenhave, frugttræer og –buske,
opdagelsesbuskads, klatretræer og bålplads.
Der indrettes en lille bygning til at huse institutionens dyr, f.eks. kaniner og
høns.
I tillæg opstilles to gynger, en stor sandkasse og rutsjebane placeret på en
bakke.
Der opstilles stolper for enkel montering af solsejl i tilknytning til grupperum.
MILJØ
I projektet er taget udgangspunkt i dokumentet ”MBA - MILJØ I BYGGERI
OG ANLÆG” som byggesagens miljøprogram. Gennemgang af projektets
forudsætninger, herunder bygherre’s miljøprioriteringer, gennemførelse af
interessentanalyse, samt definition af miljømålsætninger og miljømål, også
kaldet succeskriterier er af rådgiverne blevet vurderet i dispositions- og
projektforslagsfaserne. Dette drøftes endeligt på plads med bygherren ved
aflevering af projektforslaget. Fokus har været rettet på energiforbrugende
installationer, kvalitet, funktion, holdbarhed og rengøringsvenlighed ved
valg af materialer, bæredygtighed samt indeklima mm., jf. de emner
der omhandles i ”MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG” og rådgivernes
miljøplanlægningssystem.
Området hvor Burlunden er beliggende er områdeklassificeret. Området
har således status af byzone og betragtes derfor overordnet som lettere
forurenet. Københavns Kommune har den Orienterende miljøtekniske
undersøgelse som vi har modtaget af Peter Foldager (BUF). De har ingen
Afværgerapport. Hos Dragør Kommune er der ej heller fundet oplysninger.
Under den eksisterende institution Burlunden er der anvendt slagger som
drænende lag. Københavns Kommune bemærker at der ved renovering
af udearealet, ligeledes har været forekomst af slagger, der er fjernet. Ved
arbejder i området med slagger skal det sikres, at den øverste halve meter
er dokumenteret rene materialer.
Såfremt der ikke fremskaffes en afværgerapport som angiver, at forurenet
jord (slagge) i legeområdet er fjernet skal der udtages jordprøver for
dokumentation af jorden (igen) i de konstateret forurenede felter.
Miljømål for projektet
For projektet gælder følgende succeskriterier som overordnede miljømål:
• Realisering af minimumskrav i ”MBA - MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG”,
bortset fra de punkter der er irrelevante i relation til byggeprogrammet.
• Brug af grønne tage for minimering af udledning af overfladevand til
terræn.
• Begrænsning af energiforbrug ved at opvarmning udformes som en
kombination af jordvarme, solceller og varmepumpe.
• Begrænsning af elforbrug i form af at rumbelysning styres via PIR følere
og lysstyring.
• Isolering med alternative og bæredygtige isoleringsformer har været
undersøgt for rentabilitet, men ikke fundet økonomisk fordelagtige.
• Afvanding af tage og terræn forsøges så vidt muligt klaret ved afvanding til
eksisterende system af afvandingsgrøfter langs de omgivende vejene.
For at kunne nå de overordnede succeskriterier er der blive opstillet en
række specifikke delmål og udpeget en række virkemidler/aktiviteter i en
såkaldt miljøplanoversigt.
henblik på en afklaring af planmæssige forhold, forhold omkring parkering
langs Rosenlundsvej og vandafledning til grøfter og pumpestation.
Generelle miljøaktiviteter i projektforløbet
Der er planlagt følgende overordnede generelle miljøaktiviteter i
projekteringsforløbet:
• Miljø, defineret som både eksternt miljø og arbejdsmiljø, indføres som
fast punkt på dagsordenen ved projekterings- og evt. byggemøder for at
integrere og synliggøre miljøarbejdet.
• De i projekteringsfasen drøftede og/eller gennemførte miljøtiltag beskrives
i mødereferater eller i særskilte notater og disse tjener som dokumentation
for arbejdet med implementering af miljøkravene i projektet.
• Ved projekteringsfasens afslutning afsluttes miljøskemaet med de i
projektet faktisk implementerede miljøtiltag (miljøstatus).
• Status forelægges bygherre på bygherremøde efter afslutning af hhv.
projektforslagsfase og hovedprojektfase.
Der er aftalt med bygningsmyndighederne i Dragør Kommune,
at det nærværende projektforslag indsendes til gennemsyn hos
Bygningsmyndighederne, således at eventuelle kommentarer kan
indarbejdes inden myndighedsandragende indsendes. I denne forbindelse
fremsendes ligeledes oplæg til principielle brandskel.
Dokumentation jf. Miljøplanoversigten fremsendes til projektleder Christian
Nielsen, Københavns Ejendomme, samt Peter Foldager hos BUF,
Københavns Kommune.
DRIFT OG VEDLIGEHOLD
Generelt planlægges der anvendt materialer og konstruktioner, der
minimerer udgiften og arbejdet med drift og vedligehold af bygningen. De
overordnede punkter vedrørende dette indgår i miljøplanen.
TIDS- OG ETAPEPLAN
Nærværende hovedtidsplan angiver en fortløbende projekteringsfase med
udbud af hovedentreprisen september 2012. Udførelsesfasen er opdelt
i 2 etaper for at give mulighed for at Burlunde benytter de eksisterende
bygninger på matriklen indtil etape 1 er afsluttet, herefter nedrives
eksisterende bygninger når Burlunden er flyttet til de nye bygninger, hvorved
udgiften til genhusning minimeres, der vil i overgangen fra etape 1 til etape
2 være en kortere periode, hvor det kan være nødvendligt for Burlunden af
være ude/ turarrangement.
MYNDIGHEDER
I forbindelse med udarbejdelse af program, dispositions- og projektforslaget
har der været drøftelser med Dragør kommunens planmyndigheder med
Der kan anlægges/udlægges supplerende parkeringsareal for biler
langs Rosenlundsvej, såfremt anlægget sikres tilstrækkelig rørføring af
den eksisterende grøft, som bl.a. afvander ejendommen Jagtlyst til Sdr.
Skovgrøft.
IKT
Projektet vil blive gennemført som 3D projektering i format Revit 2012 i
henhold til BIPS IKT teknisk CAD specifikation (F202). Landskabsprojekt vil
dog blive projekteret i 2D. Rådgiverne har udarbejdet en fælles IKT aftale ud
fra BIPS standard struktur.
Der vil ikke blive udført klassifikation af objekter.
Projektet vil blive overleveret til bygherren i dels Revit 2012 format, dels IFC.
BIM koordinator er: Lene Pingel, NOVA5 arkitekter as, tlf. 3338 0327, e-mail:
[email protected].
RISIKOANALYSE
På baggrund af de i program og dispositionsforslagsfasen udførte
forundersøgelser, er der indeholder rådgiverne risikoanalyse følgende
punkter:
Emne
Risiko
Aktion
Afvanding af
grund
Oversvømmelse af
Forhold omkring oprensning
legeplads, samt skader og vedligeholdelse af
på bygning.
afvandingsgrøfter langs vejene
uddybes yderligere.
Legeplads planlægges udført
med afvandingsgrøfter, der
indarbejdes som aktivt element.
Bygningen planlægges udført
hævet over terræn.
Forurening af
jord
Ekstraudgift og
forsinkelse som
følge af ekstra
forureningsoprensning.
Såfremt der ikke kan fremskaffes
dokumentation for den tidligere
foretagne oprensning, skal der
udføres yderligere jordprøver for
af dokumentere jordkvaliteten og
fastlægge omfanget af eventuel
yderligere oprensning.
Bæreevne af
jord
Ekstra fundering
Jordprøver er igangsat og svar
afventes. Ud fra oplysninger fra
de boringer, der er udført for at
afdække højden af vandspejl,
er der dog ikke tegn på at
jordens beskaffenhed vil give
funderingsproblemer.
KVALITETSSIKRING
Der gennemføres intern granskning af uvildige medarbejdere hos de
respektive rådgivere efter afslutning af hver fase. Der vil desuden ved
afslutning af hovedprojektet blive gennemført en fælles intern granskning.
Da projektet gennemføres som 3D projektering i en fælles 3D model, vil der
løbende blive gennemført tværfaglig granskning mellem af de respektive
fagmodeller.
PLAN FOR BYGGELEDELSE OG TILSYN
I udførelsesfasen vil projektet blive bemandet med en byggeleder fra
Lemming & Eriksson, der vil være den daglige leder af byggepladsen.
Byggelederen forestår byggemøder og er ansvarlig for projektets tid og
økonomi. Til at bistå byggelederen vil der være fagtilsyn, der repræsenterer
såvel arkitektfag som fagingeniører. Fagtilsynet vil blive varetaget af de
fagspecialister, der har stået for hovedprojekteringen.
Udarbejdelsen af Plan for sikkerhed og sundhed, der indgår som en del
af hovedprojektet, samt afholdelse af sikkerhedsmøder og den daglige
sikkerhed vil blive varetaget af byggelederen.
Aflevering vil blive gennemført i et samarbejde imellem byggeleder og
fagtilsyn for de respektive fag, der udarbejder mangellister og følger op på
afhjælpning af mangler.
tidsplan
maj 2012
on 09-05-12

Id
Opgavenavn
Varighed
Startdato
Slutdato
1
Program + dispositionsforslag
109 dage
ti 15-11-11
fr 13-04-12
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
Forundersøgelser
Program
Brugergodkendelse program
Dispositionsforslag
Byggeudvalgsmøde nr 3
Brugergodkendelse
Projektforslag
Projektforslag
Aflevering af projektforslag
Brugergodkendelse
Hovedprojekt
Indsendelse af indstilling (BUF)
Politisk Proces
Myndighedsprojekt
Myndighedsbehandlig
forventet byggetilladelse
Opstart med Kejd jurist
Projektering
Juridisk KS KEJD
Indarbejdelse af kommentarer
Udsendelse
Udbudsperiode
Udbud
Vurdering af tilbud
Accept
Udførelsesperiode
Opstart byggeplads
Etape 1
Kloak og terrændæk
Produktion træelementer
Montage træelementer
Lukket hus
Udførelse aptering
Mangelgennemgang
Aflevering
Mangelafhjælpning
Indflytning etape 1
Nedrivning ekst. Burlunden
Rømning
Nedrivning
Etape 2
Kloak og terrændæk
Produktion træelementer
Montage træelementer
Lukket hus
Udførelse aptering
Mangelgennemgang
Aflevering
Mangelafhjælpning
Indflytning etape 2
28 dage
47 dage
6 dage
24 dage
0 dage
4 dage
35 dage
25 dage
0 dage
0 dage
0 dage
10 dage
77 dage
0 dage
30 dage
13 dage
35 dage
0 dage
5 dage
50 dage
5 dage
4 dage
0 dage
35 dage
30 dage
5 dage
0 dage
269 dage
10 dage
119 dage
45 dage
35 dage
14 dage
0 dage
55 dage
8 dage
0 dage
5 dage
0 dage
140 dage
8 dage
24 dage
140 dage
40 dage
30 dage
14 dage
0 dage
50 dage
2 dage
0 dage
10 dage
0 dage
ti 15-11-11
fr 16-12-11
on 22-02-12
fr 02-03-12
ti 20-03-12
ti 10-04-12
ma 16-04-12
ma 16-04-12
ma 23-04-12
ma 07-05-12
fr 18-05-12
ma 21-05-12
fr 25-05-12
fr 25-05-12
ma 28-05-12
ma 04-06-12
to 21-06-12
on 08-08-12
to 21-06-12
to 21-06-12
to 30-08-12
to 06-09-12
ti 11-09-12
on 12-09-12
on 12-09-12
on 24-10-12
ti 30-10-12
on 31-10-12
on 31-10-12
on 14-11-12
on 14-11-12
on 14-11-12
on 16-01-13
ma 04-02-13
ti 05-02-13
to 11-04-13
ma 22-04-13
ti 23-04-13
ma 29-04-13
ti 30-04-13
ti 30-04-13
fr 10-05-13
ti 30-04-13
to 13-06-13
ti 30-04-13
to 08-08-13
ti 27-08-13
on 28-08-13
fr 25-10-13
ma 28-10-13
ti 29-10-13
ma 11-11-13
to 22-12-11
ma 20-02-12
on 29-02-12
on 04-04-12
ti 20-03-12
fr 13-04-12
fr 01-06-12
fr 18-05-12
ma 23-04-12
ma 07-05-12
fr 18-05-12
fr 01-06-12
ti 11-09-12
fr 25-05-12
fr 06-07-12
on 20-06-12
on 08-08-12
on 08-08-12
on 27-06-12
on 29-08-12
on 05-09-12
ti 11-09-12
ti 11-09-12
ti 30-10-12
ti 23-10-12
ti 30-10-12
ti 30-10-12
ma 11-11-13
ti 13-11-12
ma 29-04-13
ti 15-01-13
ti 01-01-13
ma 04-02-13
ma 04-02-13
ma 22-04-13
ma 22-04-13
ma 22-04-13
ma 29-04-13
ma 29-04-13
ma 11-11-13
to 09-05-13
on 12-06-13
ma 11-11-13
on 07-08-13
ma 10-06-13
ti 27-08-13
ti 27-08-13
ti 05-11-13
ma 28-10-13
ma 28-10-13
ma 11-11-13
ma 11-11-13
1 års gennemgang
0 dage
to 15-05-14
to 15-05-14
ember
januar
februar
marts
april
maj
juni
juli
august
september
oktober
november
december
januar
februar
marts
april
maj
juni
juli
august
september
oktober
nove
50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46
20-03
23-04
07-05
18-05
25-05
08-08
11-09
30-10
04-02
22-04
29-04
27-08
28-10
situationsplan
1:500
N
Oversigtsplan - etape 1
1:200
Tegn. nr.:
SK07
ETAPE 1
D
C
B
A
Tegn. nr.:
Tegn. nr.:
SK05
SK04
persoNalestue
Tegn. nr.:
SK06
p-toilet
GrØNtkØkkeN
produktioNskØkkeN
toiletter
N
Hc-toilet
toiletter
koNtor
saMtale toiletter
toiletter
toiletter
værksted
kØkkeNdepot
vaskeri
tekNik
toiletter
persoNalestue
reNGØriNGsruM
tekNik - el
GaNG / fællesoMrÅde
GarderoBe
GarderoBe
GarderoBe
opvaskeruM
GaNG
fællesdepot
GarderoBe
GaNG / fæ
kØkkeN
p-toilet
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
tØrreruM
fællesruM
stilleruM
udetoilet
stilleruM
stilleruM
GrupperuM
udetoilet
Tegn. nr.:
Tegn. nr.:
SK04
SK05
burlunden
D
C
B
A
Tegn. nr.:
Tegn. nr.:
SK06
SK07
produktionskøkken
/ fællesområde
GrupperuM
1:200
ETAPE 1
SK07
Oversigtsplan - etape 2
ETAPE 2
Tegn. nr.:
GrØNtkØkkeN
kØkkeN
toiletter toiletter
kØkkeNdepot
toiletter
tekNik
tekNik - el
fællesdepot
GarderoBe
p-toilet
Hc-toilet
værksted
persoNalestue
stilleruM
depot
toiletter
toiletter koNtor
persoNalestue
kØkkeN
GarderoBe
toiletter
GarderoBe
GarderoBe
keN
tØrreruM
tØrreruM
ruM
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
depot
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
udetoilet
udetoilet
stilleruM
stilleruM
tekNik
stilleruM
stilleruM
udetoilet
Tegn. nr.:
SK07
cassiopeia
altankassen
vildanden
BURLUNDEN + PRODUKTIONSKØKKEN/FÆLLESUM - etape 1
1:100 NB! Rummål er angivet i nettomål
TRINETTE m/
køl eskab, OPV
+ vask
(højsiddende vindue)
Hc-toilet
værks
5,1 m²
koNtor
13,4 m²
saMtale
13,4 m²
8,7 m²
toiletter
toiletter
13,4 m²
persoNalestue
13,4 m²
22,7 m²
taskeskabe
toiletter
23,4 m
bruseplads
puslepl ads
p-garderobe
5,6 m²
GarderoBe
GarderoBe
20,8 m²
37,2 m²
49,5 m²
nærdepot
nærdepot
nærdepot
nærdepot
vask
h: 550 m
p-toilet
nærdepot
vask
h: 550 mm
GrupperuM
42,5 m²
stilleruM
14,7 m²
2,3 m²
GrupperuM
GrupperuM
tØrreruM
43,2 m²
43,6 m²
11,8 m²
stilleruM
udetoilet
2,5 m²
7,1 m²
udetoilet
2,5 m²
overdækket
køkkengård
persoNalestue
14,7 m²
TRINETTE m/
køl eskab, OPV
+ vask
brusepl ads
p-toilet
3,7 m²
p-GarderoBe
højskab
3,1 m²
værksted
bordplade
900 mm
ovn +
mi kro
23,4 m²
GrØNtkØkkeN
7,4 m²
produktioNskØkkeN
77,7 m²
toiletter
toiletter
13,4 m²
13,4 m²
varMetekNik
13,2 m²
(også pl ads til depot)
vaskeri
kØkkeNdepot
reNGØriNGsruM
tekNik - el
10,9 m²
10,9 m²
bordplade
600 mm
puslepl ads
7,1 m²
7,1 m²
42,3 m²
texaslåge
nærdepot
9,5 m²
nærdepot
nærdepot
nærdepot
GarderoBe
49,0 m²
opvaskeruM
fællesdepot
12,3 m²
14,7 m²
GaNG
5,7 m²
vask
h: 550 mm
texaslåge
pædaGoGisk
kØkkeN
GarderoBe
49,2 m²
13,8 m²
GrupperuM
GrupperuM
43,2 m²
43,3 m²
fællesruM
84,2 m²
stilleruM
14,7 m²
altankassen
deroBe
di sk
overdækket
køkkengård
CASSIOPEIA + ALTANKASSEN - etape 2
NtkØkkeN
højskab
7,4 m²
højskab
mi kroovn
10,9 m²
toiletter
puslepl ads
med brus
27,4 m²
Hc-toilet
varMetekNik
11,0 m²
(også pl ads til depot)
kNik - el
5,0 m²
taskeskabe
7,1 m²
TRINETTE m/
køl eskab, OPV
+ vask
p-GarderoBe
llesdepot
49,2 m²
34,5 m²
12,1 m²
GarderoBe
49,0 m²
14,7 m²
brusepl ads
nærdepot
nærdepot
nærdepot
17,1 m²
mulighed for
høj skabe
depot
2,8 m²
33,2 m²
nærdepot
nærdepot
nærdepot
nærdepot
stilleruM
puslepl ads
5,7 m²
GarderoBe
toiletter
12,1 m²
27,7 m²
persoNalestue
22,7 m²
toiletter
værksted
bruseplads
bordplade
600 mm
kkeNdepot
bordplade
900 mm
Gardero
49,0 m²
nærdepot
vask
h: 550 mm
vask
h: 550 mm
tØrreruM
GrupperuM
43,7 m²
43,6 m²
udetoilet
2,5 m²
stilleruM
udetoilet
14,7 m²
ALTANKASSEN
stilleruM
VILDANDEN
14,7 m²
2,5 m²
CASSIOPEIA
PRODUKTIONSKØKKEN + FÆLLESRUM
43,6 m²
43,6 m²
9,9 m²
GrupperuM
GrupperuM
GrupperuM
VILDANDEN - etape 2
ovn +
mi kro
tilleruM
17,1 m²
p-toilet
pædaGoGisk
kØkkeN
14,1 m²
2,6 m²
toiletter
toiletter
toiletter
koNtor
13,4 m²
13,4 m²
13,4 m²
8,7 m²
garderobeskabe
bordplade
900 mm
(OPV)
TRINETTE m/
køl eskab, OPV
+ vask
persoNalestue
18,1 m²
p-GarderoBe
komfur
5,8 m²
puslepl ads
brusepl ads
køleskab
GarderoBe
49,0 m²
45,2 m²
GarderoBe
13,9 m²
nærdepot
nærdepot
nærdepot
vask
h: 550 mm
tØrreruM
nærdepot
nærdepot
7,4 m²
GrupperuM
47,5 m²
GrupperuM
GrupperuM
43,6 m²
43,0 m²
depot
7,1 m²
eltekNik
ALTANKASSEN
4,3 m²
stilleruM
7,1 m²
stilleruM
14,7 m²
udetoilet
2,5 m²
facade mod syd
1:200
overdækning
overdækning
overdækning
produktionskøkken
/ fællesrum
burlunden
facade mod vest
1:200
overdækning
solafskærmning
overdækning
overdækning
overdækning
cassiopeia
overdækning
altankassen
overdækning
vildanden
facade mod snit
1:200
overdækning
vildanden
cassiopeia
altankassen
principsnit
1:200
sidelys
sidelys
solafskærmning
toiletter
snit AA
gang
grupperum
samtalerum
snit BB
gang
grupperum
stillerum
overdækning
produktionskøkken
/ fællesrum
burlunden
ovenlys
overdækning
garderobe
snit CC
ovenlys
produktionskøkken
teknik
ventilationsanlæg
pæd.
køkken
fællesrum
terasse
snit DD
fundamentsDetalje 01
fundamentsDetalje 02
principdetalje - fundament i facade
principdetalje - indvendigt fundament
Dampspærre
CL
45x245
45x95
Asfaltpap fuldklæbet
til underlag
400
25
10
295
45 25
Betonskrue uden hoved
7,5x100 pr. 500 mm
Facade iht. arkitekt
L-bjl. Y10/400
Beton opkant
Sømmet med 31/80
skudsøm pr. 150 mm
25 70
70 25
100 mm terrændæk
Net Y8/150
FG
Lecablok 120x200
Betonskrue 10.5 mm,
sættedybde 50 mm
Mål iht. arkitektplan
Revneanviser:
Skåret rille 2x40 mm
Fuge
Gisplukkestykker
monteres på stedet
Gipsskruer pr.
100mm i begge lag
2 x 2Y12
100 mm terrændæk
Net Y8/150
FG
2Y12
Terræn
Sokkelpuds15 mm
Lecaterm blokke 330 mm
FOK
250
FOK
Stikdræn pr. 3,0 m
2 Y12
Dræn jf. kloak
2 Y12
AFR
AFR
Kapillarbrydende lag
Isolering 400 mm
2 Y12
FUK
330
M10 gevindstang pr. 1,0 m
Indstøbt i fundament
2 Y12
FUK
290
Kapillarbrydende lag
Isolering 400 mm
principsnit for føringsveje
1:50
D
E
F
G
H
I
J
SIGNATUR:
VF
Varme, frem.
VR
Varme retur.
BK
Brugsvand, koldt.
BV
Brugsvand, varmt.
BC
Brugsvand, cirkulation.
Indblæsning.
Udsugning.
Børnetoiletter
PRINCIPSNIT FOR FØRINGSVEJE, 1:25
Garderobe
V3.01
2012.05.24
PROJEKTFORSLAG
Hovedføringsveje for vvs og ventilation
Etape 1
2
2200
3
2200
4
4400
5
6
4400
2200
7
2200
8
4200
9
4400
10
2200
11
2200
12
4400
13
4200
14
3600
15
6000
16
3600
17
4200
ETAPE 1
4400
ETAPE 2
1
B
Gaskedel
2200
C
1100
4400
A
VVB
2200
BK/BV
~
D
~~
VR/VF
F
G
H
I
BC, BV, og BK
føres over vent. kanaler
VF, VR, BC, BV, og BK
BK/BV
~~~~
VR/VF
VR/VF
BK/BV
VR/VF
BK/BV VR/VF
3300
J
1100 1100 1100 1100
2200
E
L
M
N
O
1100 1100 1100
2200
K
Produktionskøkken
Område
Burlunden
SIGNATUR:
Varme, frem.
Varme retur.
Brugsvand, koldt.
Brugsvand, varmt.
Indblæsning/udsugning.
VF/VR
Varme frem/varme retur til fordelerarrangement i skab.
BK/BV
Brugsvand koldt/brugsvand varmt til fordelerarrngement i skab.
Cassiop
1
2
4400
3
2200
2200
4
4400
5
6
4400
2200
7
8
2200
4200
9
10
4400
2200
11
2200
12
4400
13
4200
14
3600
15
Hovedføringsveje for vvs og ventilation
Etape 2
A
2200
20
2200
21
4400
22
2200
23
24
4200
4400
25
2200
26
2200
27
4400
28
4200
29
2200
30
2200
31
4400
32
4400
33
34
2200
2200
35
4400
36
B
Gaskedel
2200
C
1100
4400
4400
19
ETAPE 2
2200
BK/BV
~
VVB
D
~~
VR/VF
2200
E
G
H
I
J
Gaskedel
VVB
~~
BK/BV
BC, BV, og BK
1100 1100 1100 1100
F
~~
VF, VR, BC, BV, og BK
~~ ~~
BK/BV
BK/BV
BK/BV
BK/BV
~~~~
VR/VF
BK/BV
VR/VF
BK/BV
BK/BV
VR/VF
BK/BV VR/VF
~~
3300
BK/BV
2200
K
L
M
VR/VF
VR/VF
BK/BV
BK/BV
N
O
1100 1100 1100
ETAPE 1
4200
18
BK/BV
BK/BV
BK/BV
VR/VF
VR/VF
Burlunden
Produktionskøkken
Område
HV
WC
Cassiopeia
Altankassen
SIGNATUR:
Vildanden
Varme, frem.
Varme retur.
Brugsvand, koldt.
Brugsvand, varmt.
VF/VR
BK/BV
SIGNATUR:
Varme, frem.
Varme retur.
NOTE:
Rør til radiatorer føres i gulv fra fordelerarrangement placeret i skab.
Brugsvand, koldt.
Brugsvand, varmt.
VF/VR
BK/BV
6000
16
Kloakplan
etape 1
2
2200
3
2200
4
5
4400
4400
6
2200
7
8
2200
4200
9
4400
10
2200
11
2200
12
13
4400
14
4200
3600
15
6000
16
3600
17
4200
ETAPE 1
4400
DB ø315
TB ø315
4400
A
ETAPE 2
1
GA
WC
2200
C
KV
1100
B
TB ø315
D
VAR
2200
WC
HV
DB ø315
VAR
KV
PB
WC
GA
WC WC
PB
WC
WC
GA
WC
GA
o.t.
KV
KV
KV
WC
KV
OPV
HV
3300
J
VAR
VAR
2200
I
WC
WC
V
KV
KV
VAR
VAR
1100 1100 1100 1100
H
WC
VAR
HV
V
G
WC
VAR
VAR
E
F
T
WC
WC
VAR
TB ø315
V
K
L
M
N
O
1100 1100 1100
2200
DB ø315
WC
TB ø315
TB ø315
HV
WC
Burlunden
DB ø315
TB ø315
Produktionskøkken
Område
TB ø315
SIGNATUR:
Spildevandsledning.
Drænledning.
DB
T
Drænbrønd ø315 i plast.
Tagvandsfodbøjning.
GA
Gulvafløb.
HV
Håndvask.
KV
Køkkenvask.
OPM
Opvaskemaskine.
WC
Toilet.
VAR
Vaskerende.
PB
Puslebord.
Cassiopeia
2
2200
3
2200
4
5
4400
6
4400
7
2200
8
2200
9
4200
10
4400
11
2200
12
2200
13
4400
14
4200
15
3600
16
6000
17
3600
4200
ETAPE 1
4400
Kloakplan
1
etape 2
2
4400
2200
3
2200
4
5
4400
6
4400
7
2200
8
2200
9
4200
10
4400
11
2200
12
2200
13
4400
14
4200
3600
15
6000
DB ø315
TB ø315
4400
A
ETAPE 2
1
2200
21
4400
2200
VAR
B
WC
C
L
M
N
O
2200
30
2200
31
32
4400
G
V
H
GA
HV
WC
V
I
GA
J
PB
WC
VAR
HV
WC
PB
KV
WC
WC
O
DB ø315
36
4400
TB ø315
HV
WC
GA
DB ø315
KV
WC
GA
TB ø315
VAR
WC
VAR
WC
WC
WC
HV
VAR
WC
VAR
KV
VAR
WC
o.t.
WC
WC
V
HV
DB ø315
PB
KV
WC
GA
DB ø315
VAR
WC
GA
WC WC
PB
WC
V
KV
KV
VAR
VAR
WC
VAR
TB ø315
T
KV
VAR
WC
KV
OPV
KV
GA
HV
WC
VAR
WC
WC
TB ø315
VAR
WC
GA
V
PB
KV
KV
KV
WC
WC
VAR
VAR
VAR
VAR
WC
KV
WC
VAR
WC
KV
WC
WC
WC
GA
HV
KV
KV
KV
VAR
DB ø315
HV
V
WC
TB ø315
HV
WC
TB ø315
KV
TB ø315
DB ø315
N
V
VAR
GA
K
M
35KV
2200
WC
KV
L
V
VAR
PB
TB ø315
34
2200
KV
VAR
2200
1100 1100 1100 1100
TB ø315
33
4400
GA
E
KV
Burlunden
KV
29
4200
KV
3300
VAR
WC
28
4400
VAR
VAR
2200
VAR
27
WC WC
D
F
PB
WC
VAR
2200
WC
o.t.
1100 1100 1100
WC
2200
TB ø315
1100
2200
VAR
2200
K
26
VAR
WC
WC
2200
GA
WC
3300
J
25
4400
V
I
24
A
V
H
4200
WC
E
G
23
2200
T
TB ø315
D
F
22
WC
2200
C
20
4400
2200
B
2200
19
1100 1100 1100 1100
4400
1100 1100 1100
18
ETAPE 2
4200
1100
17
ETAPE 1
0
Produktionskøkken
Område
KV
Cassiopeia
WC
TB ø315
TB ø315
HV
WC
Produktionskøkken
Område
TB ø315
DB ø315
Burlunden
HV
TB ø315
TB ø315
WC
SIGNATUR:
HV
WC
Spildevandsledning.
DB ø315
Drænledning.
TB ø315
TB ø315
Cassiopeia
TB ø315
Altankassen
DB
DB ø315
HV
WC
TB ø315
Vildanden
SIGNATUR:
Spildevandsledning.
Drænledning.
DB
T
GA
Gulvafløb.
HV
Håndvask.
KV
Køkkenvask.
OPM
Opvaskemaskine.
WC
Toilet.
VAR
Vaskerende.
PB
Puslebord.
T
GA
Gulvafløb.
HV
Håndvask.
KV
Køkkenvask.
OPM
Opvaskemaskine.
WC
Toilet.
VAR
Vaskerende.
PB
Puslebord.
TB ø315
SIGNATUR:
Spildevandsledning.
Drænledning.
DB
T
GA
Gulvafløb.
HV
Håndvask.
NOTE:
KV
Køkkenvask.
Drænledninger er 80/92 med min. 3 ‰ fald.
OPM
Opvaskemaskine.
WC
Toilet.
Hvor ikke andet er nævnt er kloakledninger ø110 med 10‰ fald.
Der anvendes P-vandlåse.
Alle ubenævnte mål er mm.
Udgangskote for fodbøjninger 35 cm. under råbetonoverflade.
Alle angivne koter er iht. DVR90.
VAR
Vaskerende.
PB
Puslebord.
NOTE:
Drænledninger er 80/92 med min. 3 ‰ fald.
Hvor ikke andet er nævnt er kloakledninger ø110 med 10‰ fald.
Der anvendes P-vandlåse.
Alle ubenævnte mål er mm.
Udgangskote for fodbøjninger 35 cm. under råbetonoverflade.
Alle angivne koter er iht. DVR90.
3
2200
4
4400
5
SB ø600
SB ø315
4400
6
2200
7
8
2200
9
4200
4400
10
SB ø315
2200
SB ø315
11
2200
12
13
4400
14
4200
3600
SB ø315
15
16
6000
3600
SB ø315
SB ø315
SB ø315
etape 1
17
Målebrønd
ETAPE 2
2200
teknisk oversigtsplan
SIGNATUR:
FU ø1000
SB øXX
SB ø315
V
SB ø600
TB ø315
A
TB øXX
V
DB ø315
T
DB ø315
MB ø31
FU
x XX
B
V
T
XXXXXXXXXX
T
T
TB ø315
D
V
2200
C
1100
Tø
r le
~
dn
ing
4400
~
V
TB ø315
T
XXXX
DB ø315
T
2200
Ubenævnte spildev
Ubenævnte regnva
Tørledninger lægge
Ubenævnte ledning
Ny spildevandsledn
og føres til eksist. p
Ny regnvandslednin
og føres til afvandin
G
H
I
3300
J
1100 1100 1100 1100
2200
V
F
T
L
Målebrønd
M
N
O
TB ø315
DB ø315
MB ø315
SIGNATUR:
~
FU
Ny spildevandsledning/fællesledning af PP.
Tø
Ny drænledning ø113 PVC min. 3 ‰ fald.
SB øXXX
V
TB øXXX
V
DB ø315
DB ø315
MB ø315
DB ø315
FU
~
Rør videreføres.
Eksist spildevandsledning .
Eksist. regnvandsledning .
XXXXXXXXXXX
XXXX
X
X X
XXXX
XXX
T
Eksist ledninger der sløjfes.
Eksist brønd.
Angiver tagnedløb.
Rør videreføres.
Eksist brønd.
Angiver tagnedløb.
NOTE KLOAK:
Ubenævnte spildevandsledninger under bygning er ø110 PP min. 20 ‰ fald.
Ubenævnte regnvandsledninger er ø110 PP min. 10 ‰ fald.
Tørledninger lægges med 20 ‰ fald
Ubenævnte ledninger er ø110 PP.
Ny spildevandsledning tilsluttes eksist. ledning ved Rosenlundsvej
og føres til eksist. pumpestation.
Ny regnvandsledning tilsluttes eksist. ledning ved Rosenlundsvej
og føres til afvanding i grøft.
NOTE KLOAK:
30Ubenævnte
Ny Burlunden
regnvandsledninger er ø110 PP min. 10 ‰ fald.
Tørledninger lægges med 20 ‰ fald
Ny ø1000 fedtudskiller.
X
X X
XXXX
XXXX
XXX
Koteangivelse (bundkote).
x XX
Ny målerbrønd.
XXXXXXXXXXX
T
Produktionskøkken
Område
TB ø315
Ny drænbrønd med vandlås og dimension.
SB ø315
SB ø315
T
T
Ny tagnedløbsbrønd m. sandfang, vandlås og dimension.
Ny målerbrønd.
DB ø315
Ny spulebrønd med dimension.
T
Ny spulebrønd
med dimension.
Burlunden
x XX
Ny regnvandsledning af PP.
~
ETAPE 1
V
DB ø315
r le
dn
ing
TB øXXX
V
T
ETAPE 2
17
TB ø315
SB ø315
TB ø315
TB ø315
SB øXXX
T
T
T
FU ø1000
3600
T
SIGNATUR:
V
SB ø315
SB ø315
17
V
3600
V
16
6000
ETAPE 2
15
3600
ETAPE 1
14
1100 1100 1100
2200
T
V
K
4200
X
X X
XXXX
XXX
NOTE KLOAK
E
3
00
2
4400
ETAPE 1
1
SB ø315
SB ø315
Cas
18
19
4400
ETAPE 2
20
2200
2200
21
22
4400
SB ø315
23
2200
24
4200
25
4400
2200
26
SB ø315
SB ø315
2200
27
28
4400
29
4200
30
2200
2200
SB ø315
31
32
4400
SB ø315
SB ø315
33
4400
34
2200
SB ø315
35
2200
36
4400
SB ø315
SB ø1000
SB ø315
teknisk oversigtsplan
4400
1100
2200
XX
X
X
XX
X
X
X
X
X
V
Tø
r le
dn
ing
4400
X
V
3300
SB ø600
M
N
O
SIGNATUR:
SIGNATUR:
Ny spildevandsledning/fællesledning
PP.
Ny af
drænledning
ø113 PVC min. 3 ‰ fald.
SBPP.
øXXX
Ny regnvandsledning af
TB øXXX
Ny drænledning ø113
PVC
min. 3Ny
‰tagnedløbsbrønd
fald.
m. sandfang, vandlås og dimension.
V
SB øXXX
TB øXXX
V
DB ø315
MB ø315
FU
DB ø315
Ny tagnedløbsbrønd m.
sandfang,
MB
ø315 vandlås og dimension.
Ny målerbrønd.
Ny drænbrønd med vandlås
FUog dimension.
Ny målerbrønd.
x XX
x XX
Rør videreføres.
XXXXXXXXXXX
X
X X
X X X X sløjfes.
XXXX
XXX
X X X X X X X X X X X Eksist ledninger der
XXXX
X
Eksist brønd.
T
Angiver tagnedløb.
X X
XXXX
XXX
T
Rør videreføres.
Eksist brønd.
Angiver tagnedløb.
X
NOTE KLOAK:
X
2200
L
17
X
X
2200
X
100
J
2200
1100 1100 1100
V
TB ø315
X
X
X
DB ø315
X
V
E
I
~
X
1100
T
TB ø315
T
T
~
X
2200
T
V
TB ø315
D
V
T
X
ETAPE 2
V
~
Tørledninger lægges
B med 20 ‰ fald
og føres til eksist.Cpumpestation.
X
X
DB ø315
T
Angiver tagnedløb.
H
K
ETAPE 1
XXXX
X
X
TB ø315
1100 1100 1100 1100
X
X
X
X
X
X
XX
SB ø600
2200
XX
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
XX
Eksist brønd.
2200
X
XX
X
X
V
X
XX
SB ø315
X
X X
XXXX
XXXX
XXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
V
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
XX
V
X
XX
ETAPE 2
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
X
XX
X
XX
X
X
EKSIST. BYGNING
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
~
X
Målebrønd
SB ø315
FU ø1000
F
X
SB ø315
SB ø315
Rør videreføres.
XXXXXXXXXXX
NOTE KLOAK:
3600
SB ø315
A
X
6000
F
G
T
16
T
X
3600
X
4200
15
X
SB ø315
4400
14
X
SB ø315
2200
13
X
SB ø315
2200
12
X
4400
11
X
SB ø315
4200
10
X
SB ø315
2200
9
X
SB ø315
8
X
X
SB ø315
2200
7
X
X
SB ø600
4400
6
X
X
4400
5
X
X
2200
4
X
X
TB ø315
X
X
T
Vildanden
X
X
ETAPE 1
X
TB ø315
X
X
XXXXXXXX
X
T
DB ø315
X
2200
3
EKSIST. BYGNING
x XX
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
T
X
2
TB ø315
T
Altankassen
X
X
1 og dimension.
Ny drænbrønd med vandlås
4400
T
DB ø315
X
Ny målerbrønd.
X
FU
T
T
X
MB ø315
X
DB ø315
X
V
5
X
TB øXXX
TB ø315
Cassiopeia
X
SB øXXX
T
EKSIST. BYGNING SOM FJERNES
TB ø315
X
X
T
X
T
XX
X
EKSIST. BYGNING
X
SIGNATUR:
XX
XX
X
X
XX
XX
X
17
X
XX
XX
XX
XX
XX
XX
V
DB ø315
X
XX
XX
XX
XX
XX
XX
E
XX
XXX
X
XX X
XX X
XXX
X
XXX
X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XV
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XX X
X
X
X
X
X
X X
X
X X
X
XX
X
X
X
X
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X X XX
X
X
X
XX
X
X
X
XX
X
XX
XX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
T
X
XX
X
XX
X
XX
X
XX
XX
X
XX
C
D
XX
X
X
V
V
B
X
TB ø315
X
V
T
XX
T
T
XX
DB ø315
X
T
XX
TB ø315
V
EKSIST. BYGNING
A
XX
EKSIST. BYGNING
SOM FJERNES
XX
etape 2
XX X X X XX X X X X X X X X X XX X X X X X X X X XX X X X X X X X X X XX X
SB ø1000
X
XX
ETAPE 1
4200
V
17
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
00
Regnvand til grøft
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
NOTE KLOAK:
Ubenævnte spildevandsledninger
under bygning
er ø110
PP20
min.
Tørledninger
lægges
med
‰20
fald‰ fald.
Ubenævnte regnvandsledningerUbenævnte
er ø110 PP min.
10 ‰erfald.
ledninger
ø110 PP.
Tørledninger lægges med 20 ‰Ny
fald
spildevandsledning tilsluttes eksist. ledning ved Rosenlundsvej
Ny spildevandsledning tilsluttes eksist.
ledning ved Rosenlundsvej
Ny regnvandsledning
tilsluttes eksist. ledning ved Rosenlundsvej
og føres til eksist. pumpestation.og føres til afvanding i grøft.
3300
4400
2
2200
3
2200
4
4400
5
6
4400
2200
7
2200
8
4200
Produktionskøkken
Område
9
10
4400
Cassiopeia
2200
11
2200
12
4400
13
4200
14
3600
15
6000
16
3600
17
ETAPE 1
1
ETAPE 2
Burlunden
1/2
2/4
A
R
B
Produktionskøkken
Område
I
Cassiopeia
2200
C
1100
4400
400V
2200
D
1/2
R
400V
F
G
H
I
J
1100 1100 1100 1100
2200
E
2/4
I
3300
O
etape 1
K
2200
N
Hovedføringsveje kraft- og svagstrøm
L
M
N
O
1100 1100 1100
M
1100 1100 1100
L
2200
K
Burlunden
Produktionskøkken
Område
1/2
2/4
R
400V
I
Cassiopeia
Hovedføringsveje kraft- og svagstrøm
etape 2
17
18
4400
19
2200
20
2200
21
4400
22
2200
23
4200
24
4400
25
2200
26
2200
27
4400
28
4200
29
2200
30
2200
31
4400
32
4400
33
2200
34
2200
35
4400
36
1100 1100 1100
2200
3300
1100 1100 1100 1100
2200
2200
2200
1100
4400
ETAPE 2
ETAPE 1
4200
Cassiopeia
Altankassen
Vildanden
1/2
2/4
R
400V
I
brandplan - princip
1:200
F
R
R
Ydervæg - R60
Brandsektion - REI60 A2-s1,d0 eller EI60 A2-s1,d0
Brandcelle - REI60 eller EI60
Flugtvej
Redningsåbning

F
14,7 m² 
77,7 m²
R
R

 13,4 m²
F

13,4 m²



13,4 m²
 8,7 m²  13,4 m² 
22,7 m²
13,4 m²
2500
R

13,2 m²
F
20,8 m²
E-30
37,2 m²
EI2-30
EI2-30
E-30
EI2-30 EI2-30
E-30
49,5 m²
EI2-30

10,9 m²
EI2-30-C
7,1 m²
7,1 m²

42,3 m²
EI2-30
49,0 m²
EI2-60-C


12,3 m²

13,8 m²

14,7 m²

5,7 m²

42,5 m²
43,2 m²
 
43,6 m²
EI2-30
F

14,7 m²
F
F
11,8 m²
R
R
43,2 m²
43,3 m²
EI2-60-C
ABDL
EI2-30-C EI2-30-C E-30 EI2-30-C
F

14,7 m²
R
EI2-60-C
ABDL

84,2 m²
F
F

2,5 m²
7,1 m²

2,5 m²

2500


49,2 m²
F
2500
EI2-30-C
F
EI2-30-C
EI2-60-C
EI2-60-C




EI2-30-C
EI2-30 EI2-30
EI2-30
10,9 m²
23,4 m²
13,4 m²

E-60
F


3,7 m²
2500
R
F
F

- 3F

Transcription

Similar documents

Tilvalgsliste

oversigtskort 2_nødkort

Aalborg Portland Miljøredegørelse 2013

Bordopstillinger - Koldkaergaard.dk

File - kalundborg Sportsfiskerforening

Projektsalg Bøgebjerglund - Lilje

Reference - Godsbanen - OPUS Karré 2

Eksportdata i gitter - Sjællands Vognmandsforening