Referat 16.9.14.pdf

Transcription

Referat 16.9.14.pdf
Beboere
Pårørende
Personale
TIL
MINIMESSEVALG FOR FREMTIDEN
OM
UDDANNELSE & Beskæftigelse
18. april kl. 17-20
Osramhuset
Valhalsgade 4
2200 København N
Valg for Fremtiden
Kære beboere, forældre, pårørende og ansatte i CenterCampo
Vi er stolte af, at kunne invitere Jer alle til en spændende aften med fokus på uddannelse og
beskæftigelse.
CenterCampos centerråd har længe efterspurgt et sådant arrangement, og nu er det her endelig, så
kom - bliv klogere på Jeres muligheder og benyt lejligheden til at fortælle om Jeres ønsker!
Hensigten med arrangementet er, at I alle, uanset om I er gang med noget nu eller skal til at træffe
valg for fremtiden, vil kunne danne Jer et overblik over muligheder og tilbud på uddannelses- og
beskæftigelsesområdet. Samtidig håber vi, at I bliver inspirerede af de gæster, vi har inviteret til at
holde oplæg og de gæster som har en stand på messen, og på den baggrund vil være med til at
udvikle tanker og ideer til nye muligheder på området. I hvert fald vil der være mulighed for, at også I
kan komme til orde og ytre Jer om Jeres håb og ønsker for fremtiden.
I CenterCampo er vi af den opfattelse, at alle har ret til uddannelse og/eller beskæftigelse. Derfor vil vi
gøre vores til, at både aftenen og Jeres fremtidige valg vil skabe succes og håb for fremtiden.
Aftenens program
Vi begynder kl. 17 med velkomst ved Ulla Baggesgaard, Centerchef i CenterCampo.
Herefter vil der være 5 oplæg holdt af udvalgte aktører om forskellige uddannelses- og
beskæftigelsesmuligheder (se modsatte side). Hvert oplæg varer imellem 5-8 minutter.
Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og drøfte det fremførte.
Dernæst åbnes standene på minimessen – og der vil være mulighed for at gå rundt blandt forskellige
stande og se på hvad aktørerne har med sig, snakke sammen med udstillerne og oplægsholderne og
få svar på spørgsmål (se modsatte side for udstilleroversigt).
Når standene på minimessen åbnes vil der samtidig være mulighed for at få lidt at spise og slukke
tørsten. Vi lukker minimessen af kl. 20.00 og håber at alle har haft en spændende og god aften.
Oplæg
1.
Om at finde det rigtige job og hvorfor det er vigtig at være i gang med uddannelse eller arbejde
v. beboer på Bostedet Hans Knudsens Plads Jesper Maarup, Jespers far Christen Maarup og
Jespers arbejdsplads Isterød Erhverv.
2.
Omstilling og fornyelse i de kommunale dagtilbud i København v. Centerleder Gert Thomsen,
Paletten.
3.
Oplæg om mulighederne for beskyttet beskæftigelse i Socialforvaltningens tilbud og på
arbejdsmarkedet samt hvilke kompetencer man skal besidde for at arbejde i de forskellige
tilbud. Ved Jobcoach Carsten Marquard, Job Shop og daglig leder Dorte Rosager, Væveriet
Svanevej.
4.
Den Særlige Jobformidling, Ungdomsskolen i Utterslev. v. jobkonsulent Johanne Meyer. Den
Særlige Jobformidling henvender sig til unge, der har afsluttet et STU-forløb, har generelle
indlæringsvanskeligheder, modtager førtidspension - og har potentiale til at arbejde i Job med
Løntilskud til Førtidspensionister på det ordinære arbejdsmarked.
5.
Ud af skolen og hvad så? Ved vejleder Jørgen Christensen, Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Stande på minimessen
•
Isterød Erhverv ved Jesper Nedergaard Rasmussen
•
Paletten – Jydeholmen ved Carsten Høgsberg
•
Job Shop ved Carsten Marquard samt Væveriet ved Dorthe Rosager
•
UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vejleder Jørgen Christensen
•
UIU- Ungdomsskolen i Utterslev ved Johanne Meyer
•
Center for Autisme ved Solveig Steen.
•
Visitationen i SOF ved Heide Holm fra Handicap Center København
•
LAVUK - stjernen ved Poul Antonsen.
•
CSV - center for specialundervisning for voksne ved Terese Schmiegelow fra Børne- og
Ungdomsforvaltningen
•
STAFF- projektet (Særligt tilrettelagt arbejdskraft) ved STAFF konsulent Mia Popp Andersen fra
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
•
Hans Knudsens Instituttet ved Mads M. Pedersen
•
TV- Glad v. Annette Riisager, forstander for Glad Fagskole.
•
Hjuldamperen ved Jette Bach
Valg for fremtiden
Minimesse om Uddannelse & Beskæftigelse
Afholdes onsdag den 18. april kl. 17 - 20
i Osramhuset
Valhalsvej 4
2200 København N
Osramhuset ligger i gåafstand fra Bispebjerg og Nørrebro
S-togsstation samt bus 4A og 6A
Minimessen er arrangeret på vegne af
CenterCampos Centerråd