ÅRSSKRIFT - Nordjyllands Landbrugsskole

gen
nin
e
r
o
f
f elev
ÅR
et a
v
i
g
d
U
SS
KR
Nordjyllands Landbrugsskole
Lundbæk 2014
IFT
Find os online
www.facebook.com/nordjyllandslandbrugsskole
www.nordjyllandslandbrugsskole.dk
Nordjyllands Landbrugsskole
Halkærvej 3, 9240 Nibe
Tlf. 98 35 18 00
[email protected]
ÅRSS
KRIFT
2014
GEN
VET
UDGI
AF
IN
OREN
F
V
E
EL
LS
NJYL
2
2014
E
ELS
N
G
E
T
SFOR
D
OL
INDH
FORSTANDERENS KLUMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
BRUXELLES - DE TUNGE DRENGES BY. . . . . . . . 34
EGU ELEVER I ARBEJDE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
KLOVBESKÆRINGSKURSUS FOR 2. HF. . . . . . . . 36
RIDNING PÅ ISLÆNDERE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
ELEVFORENINGENS ÅRSFEST. . . . . . . . . . . . . . . . . 37
DM I PLOV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
JUBILÆUMS ELEVMØDE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
ÅRET DER GIK I ELEVFORENINGEN. . . . . . . . . . . 11
VIRKSOMHEDSLEDERNES
EN OPLEVELSESRIG TUR TIL RUMÆNIEN . . . . . 12
TUR TIL KØBENHAVN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
2. HF I ITALIEN 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
DM I HØVDINGEBOLD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
2. HF DANMARKSTUREN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
GRUNDFORLØBET VED HALKÆR Å. . . . . . . . . . . 41
AT HAVE FINGRENE I LORTEN. . . . . . . . . . . . . . . . . 17
JUBILARER 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
GALLAFEST. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
LEVENDEGØRELSE AF ”LANDBRUG
DISCOFEST . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
OG SAMFUND” PÅ GRUNDFORLØB. . . . . . . . . . . 44
FRA AGRARØKONOM TIL NU. . . . . . . . . . . . . . . . . 22
PERSONALET PÅ LUNDBÆK 2014. . . . . . . . . . . . . 46
USA – SET MED ELEVØJNE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
SKOLENS BESTYRELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
UD OG OPLEV VERDEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
ELEVFORENINGENS BESTYRELSE. . . . . . . . . . . . . 49
AGRO40 I SVERIGE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
REGNSKAB FOR FORENINGEN. . . . . . . . . . . . . . . . 49
ÅRET DER GIK PÅ LUNDBÆK. . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
ELEVFORENINGENS ÅRSSFEST 2014. . . . . . . . . . 50
EUX - NY UDDANNELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
MALKEKURSUS FOR GRUNDFORLØBET. . . . . . 51
EUX LANDMAND. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
2. HOVEDFORLØB PÅ SLAGTERIETUR . . . . . . . . 52
1. HF I TJEKKIET. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
FLASH BACK PÅ 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
3
N
RE
E
D
N
TA
FORS
Lundbæk’s elever gør sig fortsat flot bemærkede i
landbrugslandet.
For tredje gang i træk blev grundforløbseleverne
danmarksmestre i pløjning med vendeplov. Det
var en helt fantastisk oplevelse, at se hvordan de
unge gik op i pløjekonkurrencen. De har øvet sig
meget, de har lyttet og fulgt lærerens instrukser.
Godt gået grundforløber!
2. Hovedforløbselev Oleksandr Vasyuta, der stammer
fra Ukraine gør sig også flot
bemærket. Han blev nummer to
i en konkurrence om at blive årets svineelev i Danmark. Konkurrencen var udskrevet af Videncenter
for Svin. Oleksandr er meget vidende, ikke bare indenfor sit speciale, men også bredt. Hans indsigt i
landbrugs- og samfundsforhold er vi flere der drager nytte af. Billede af Oleksandr Vasyuta
Endnu engang gør Lundbæk’s elever sig flot bemærket i forbindelse med uddelingen af den
årlige Agrarøkonompris. Agrarøkonom Christian
4
E
UMM
L
K
S
Torp og Agrarøkonom Lasse Christensen fik en flot
tredjeplads. Agrarøkonomprisen uddeles i forbindelse med efterårskonferencen i Det Kgl. Danske
Landhusholdningsselskab. Stort tillykke.
Det er ikke kun i Danmark at vore elever gør sig
bemærket. Mange elever rejser på udveksling i udlandet. Virksomhedslederelev Henrik Hildebrandt
Bjerregaard har sendt nedenstående rejsebrev.
Det er godt at vore elever rejser til udlandet for
at få indtryk af landbruget i andre lande. For tiden
debatteres landbrugets fremtid i Danmark meget,
og for at de unge skal klare fremtidens udfordringer som fødevareproducenter er det vigtigt, at de
får så stor erfaring som muligt, både nationalt og
internationalt.
Der er mange udfordringer lige nu for landbruget. Der er økonomisk krise. Der er problemer
med resistente bakterier, der i værste fald kan føre
til dødsfald. Der er en meget kritisk holdning til
landbruget som natur og miljøforvaltere, og der
en konstant negativ bevågenhed på den måde
landbruget forvalter dyrevelfærd på. Der er mange
udfordringer, men står det nu så galt til?
Der er ingen tvivl om at økonomien for erhvervet
er presset, men den enkelte landmand er ikke selv
herre over den internationale økonomiske krise,
herunder krisen i kølvandet på Rusland/Ukraine
problematikken. Landmanden er heller ikke selv
herre over de samfundsmæssige krav der udløser
betydelige investeringer i miljøforbedringer og
forbedringer i dyrevelfærden. Det er altså regninger, som han ikke selv har den store indflydelse
på, men det fritager selvfølgelig ikke den enkelte
landmand for selv at være ansvarlig for sine dispositioner.
Gang på gang oplever jeg, at landbrugets indsats
på miljø og dyrevelfærdsområdet ikke værdsættes
i det omgivne samfund. Fakta er, at vi i dag driver
et betydeligt mere miljø- og dyrevelfærdsvenligt
landbrug end for 30 år siden. Forleden var der en
elev, der under fremvisningen af en landbrugsfilm
fra 50érne udbrød ”godt jeg ikke var gris eller ko
dengang”. Godt nok er de fleste køer i dag på stald
året rundt, men de går i lyse åbne løsdriftsstalde,
med god plads og masser af frisk luft. Dengang
stod de bundne i en lavloftet bindestald 200 dage
om året. Der var det nødvendigt med 160 dages
rekreation på græs.
Danske fødevarer er af topkvalitet både næringsstofmæssigt, smagsmæssigt og med et lavt indhold af medicinrester. De efterspørges i høj grad
i verden omkring os, som højværdiprodukter og
det undrer mig at store dele af den danske befolkning ikke anerkender dette, derimod mødes vi
med en betydelig skepsis. Det er ligesom om, at
de ”politiske korrekte” forbrugere, medier og politikere ikke lytter eller forstår os. De vil åbenbart ikke
se noget positivt i udviklingen og fokuserer kun på
det negative. Jeg tror de lider af en grim form for
resistens, der kan kaldes argumentresistens.
SKOLEÅRET 2013/14
Endnu et år med stor aktivitet på skolen. Tilgangen
af elever til landmandsuddannelsen er fortsat høj,
så høj at det kan bekymre mig om der er praktikpladser til alle i landbruget. Den store tilgang
falder sammen med at regeringen har fjernet
praktikpladstilskuddet. Praktikpladstilskuddet hjalp
mange landbrugselever i gang med en karriere
indenfor landbruget. Efter min mening bør regeringen hurtigst muligt genindføre praktikpladstilskuddet.
Der sker en mindre revision af strukturen på lederuddannelsen. Fremover bliver virksomhedslederkurset og agrarøkonomkurset sammenlagt til et
kursus på 40 uger. Jeg mener at den nuværende
struktur er god, med afstignings og påstigningsmuligheder. Selvfølgelig skal indholdet løbende
justeres således, at de studerende hele tiden har
opdaterede kompetencer, der kan honorere de
krav, der stilles til fremtidens landbrugsledere.
EUD-reformen er nu vedtaget af folketinget. Beskrivelsen af og intentionerne med reformen ser
lovende ud. Målet er, at erhvervsuddannelserne
herunder landmandsuddannelsen skal skabe
endnu flere dygtige faglærte i fremtiden. Uddannelserne får nye kombinationsmuligheder, uddannelsesgarantien styrkes og der skal ske et løft i
ledelsens og lærernes kompetencer. Kvalitet bliver
nøgleordet.
Kort fortalt bliver følgende gældende: Fremadrettet bliver grundforløbet på to gange 20 uger sammenhængende. For at blive optaget på grundforløbet skal eleven have opnået karakteren 2 i dansk
og matematik i folkeskolens afgangsprøver. Eleverne skal undervises mindst 27 klokketimer om
ugen, og bevægelse skal være et dagligt element
i undervisningen. Der skal udvikles studieforberedende forløb i form af EUX, hvor erhvervsuddannelsen kombineres med gymnasiefag. Umiddelbart ser det ud til, at flere elementer i reformen
allerede findes i den nuværende landmandsuddannelse. Med hensyn til to gange 20 ugers forløb,
har vi mange års erfaring med Agro40. Vi underviser 34 lektioner om ugen, og idræt/bevægelse er
altid på skemaet. EUX forløbet er udviklet og sat i
gang i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars. Vi
må dog forvente at 10-15 % af eleverne ikke har
opnået mindstekravet til karakteren. De må så
vente med optag indtil de har opnået de tilstrækkelige kompetencer i dansk og matematik. Alt i alt
glæder vi os til, at få implementeret reformen.
De mange elever har medført at vi endnu engang
har bygget en ny afdeling. 1. september kunne vi
ibrugtage en ny kollegiebygning til 14 elever.
Elever, især grundforløbselever har brug for øvelsesundervisning. Da skolen ikke har sit eget øvelseslandbrug er det guld værd at vi kan låne landbrug af egnens landmænd. Elever der skal lære
laver fejl, jeres overbærenhed i sådanne situationer
er bemærkelsesværdigt. Tak for det!
5
ELEVER 2013/14
SKOLEFORLØB:
ANTAL ELEVER:
Brobyg/Intro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 615
Agro40. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
EGU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Grundforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
1S. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1. Hovedforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
2. Hovedforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
HTX Agro 2G, 3G. . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
EUX. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Produktionsleder. . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Virksomhedsleder. . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Agrarøkonomer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kursusdage AMU. . . . . . . . . . . . . . . . 6000
REJSEBERETNING
fra Henrik H. Bjerregaard
Lad mig fortælle, hvad jeg
har oplevet siden jeg
rejste fra DK.
Da jeg ankom til min destination i Lexington KY
blev jeg mødt af min vært Marc Mclean, som driver en 500 ac farm med over 200 fuldblods væddeløbsheste. Jeg stod overfor en del udfordringer på denne farm, da jeg ikke havde ret meget
erfaring med denne form for landbrug. En masse
hårdt fysisk arbejde plus masser af arbejde med
hopper og føl gjorde mit ophold utroligt lærerigt, sjovt og spændende. Dog findes der ikke en
arbejdsplads i denne verden uden irritable ting,
nogle ting er bare en del af at være landmand
hvor andre ting kan have været undgået ved god
kommunikation og management.
Jeg har været på denne plads fra marts til midt oktober. I denne tid har jeg kørt maskiner, gået med
heste, stablet små halmballer i massevis ved håndkraft, (mere end 15.000 for at være præcis). jeg har
vist heste til store væddeløbs trænere, som var vil-
6
lige til at betale mere end 30.000 dollars for et føl,
jeg har sågar passet føl, der var mere værd end jeg
nogensinde vil kunne tjene på et helt liv.
Denne plads var utrolig hård og frustrerende at
være på da der var mange ledelsesmæssige komplikationer mellem ejer og medarbejdere. Jeg
brugte meget af min tid på at være frustreret og irritable over denne form for landbrug, hvilket endte i et møde mellem ejerne og mig, hvor jeg måtte
forklare dem, at der var for mange ledelsesmæssige problemer mellem deres form for landbrug og
hvordan jeg gerne ville drive landbrug, her tænker
jeg på en forkert kombination mellem hvad jeg
ville og hvad landmanden havde brug for.
Alt dette endte i at jeg fandt et landbrug med 250
malkende jersey køer der malkes i 4 Lely astronaut.
Dette sted ligger i Donahue Iowa. På denne plads
har jeg været siden slutningen af oktober og skal
være her til marts næste år. I den korte tid jeg har
været her har jeg allerede været ude og køre den
størst producerede mejetærsker John Deere har
produceret, jeg har været ude og plante korn, kørt
masser af maskiner blandet foder til alle grupper af
køer og stået for ansvaret af køerne alene i nogle
dage. På denne plads kører tingene som smurt i
olie og jeg nyder hvert et øjeblik her. Det var sjovt
at og lærerigt at være på en hestefarm men det er
nu skønt at komme tilbage til at arbejde med køerne igen.
Derudover tilbyder dette landbrug hjemmelavet
ost, som jeg skal være med til at producere, dette
ost bliver solgt i deres private landhandel, hvor de
også sælger æg fra egen æglægningsproduktion,
oksekød fra eget angusopdræt og grisekød fra
egen produktion. De sælger også nybagt brød,
kager, müslibarer og andre gode sager. Sidst men
ikke mindst er dette sted også en stor turistattraktion, hvor de åbner dørene for interesserede landmænd fra hele verden og giver rundvisning plus
frokost/aftensmad hvis turisterne vil have dette.
Dette sted er helt perfekt for mig og nyder denne
dejlige mulighed jeg har været så heldig at få.
OG
G
A
ODD
YN
S
N
E
ÅG
P
G
Mange elever og stor aktivitet kræver mange ansatte.
Derfor er der sket følgende nyansættelser:
Lars Secher er uddannet jordbrugsteknolog med
speciale i kvæg og har derfor inden arbejdet flere
år på større kvægbedrifter. Lars underviser i kvægproduktion, malkning og maskinhal.
Mette Pinstrup er uddannet folkeskolelærer og har
arbejdet som lærer i tolv år på Bislev Skole. Mette
kommer fra et landbrug og kender landmands
tilværelsen udmærket. Mette underviser i dansk,
matematik, idræt og økonomi.
Julie Mortensen er uddannet jordbrugsteknolog.
Julie har tidligere været ansat i et vikariat på Lundbæk. I mellemtiden har hun undervist på Agri College i Aalborg. Julie underviser i idræt, engelsk,
kommunikation og svineproduktion.
Ole Brun er uddannet jordbrugsteknolog med
speciale i plantedyrkning. Ole har tidligere været
ansat som konsulent i LandboNord og i Syddansk
Landboforening. Ole underviser i maskinhallen og
i planteproduktion.
Peter Sejlund er uddannet Agrarøkonom og har
erfaring med drift af et større landbrug. Peter underviser i kvægproduktion, malkning, økonomi og maskinhal.
Julie Mortensen
Vi har sagt farvel til:
Anne Hyldgaard har efter 4 års ansættelse ønsket
at studere videre på universitetet. Anne har ydet
en kæmpe indsats som lærer på Lundbæk. Hun
har gennem sin stille og rolige fremtræden skabt
stor respekt om sit arbejde som lærer. Anne har en
fantastisk evne til at skabe en positiv stemning i
klasserummet, som fundament for fagligheden. Vi
ønsker Anne held og lykke fremover.
I køkkenet har vi ansat følgende:
Linda Kristensen er ansat som ernæringsassistentelev.
Linda Buchard er ansat som køkkenassistent.
Vi har sagt farvel til:
Sanne Jacobsen som er stoppet efter
færdiggjort uddannelse som
ernæringsassistent.
Anne Grøn Lund er stoppet
som ernæringsassistent.
Linda Kristensen
Linda Buchard
Ole Riisager Brun
Lars Secher
Mette Pinstrup
Peter Sejlund
Anne Hyldgaard
Anne Jørgensen
Sanne Jacobsen
7
e
jd
e
b
r
a
ri
ve
e
l
e
EGU
Ved skolestart i august 2014 ville vi på Lundbæk
prøve noget nyt med vores EGU elever. De skulle
nemlig i arbejde. Til dem som ikke ved hvad EGU
er, så er det en forkortelse for ”Erhvervsgrunduddannelsen”. Eleverne på denne linje skal have 20
ugers grundforløb og ca. 1,5 års praktik, og i samarbejde med deres EGU vejleder, skolen og den
enkelte elev, udarbejdes der individuelle uddannelsesforløb. Eleverne, som går på dette forløb,
kan have meget forskellige baggrunde, men som
oftest kan eleverne have svært ved læsning og
skrivning.
Normalt følger EGU-eleverne det ordinære grundforløb, men laver ofte særskilte opgaver. I år har
de dog kørt som en selvstændig klasse, og denne
gang blev eleverne sendt i arbejde mandag-torsdag fra 12.20 til 16.00. Meningen var, at klassen
skulle hjælpe med de normale arbejdsopgaver i
forskellige husdyrproduktioner samt i vores egen
maskinhal. Da vi ikke selv har husdyr på Lundbæk
har vi allieret os med forskellige landmænd –
både en svineproducent og en kvægproducent.
Dette har givet eleverne mulighed for at opnå en
større praktisk erfaring inden for håndtering af
maskiner og husdyr, hvilket eleverne har udtrykt
stor glæde overfor.
Det er ikke bare eleverne, som får noget ud af
samarbejdet med landmændene – det gør landmændene også. Hos svineproducent Erik Staun
har det været driftsleder Preben Olsen, som har
fulgt eleverne hver tirsdag, og som har sat dem
8
Af:
Svi Julie
nef Brø
n
agl
ær dum
er,
M
Nor orte
djy nse
llan n
ds
Lan
d
bru
gss
i arbejde. Eleverne er normalt glade forinden
besøgene og har gået flittigt i gang med opgaverne – også selvom opgaverne ikke altid er lige
spændende. Preben Olsen siger ”det er dejligt at
have eleverne her hver tirsdag for de VIL jo gerne
arbejde.” Prebens indtryk af eleverne er positivt og
vil gerne forsætte med at have eleverne tirsdag
eftermiddag frem til holdet stopper i januar.
Et godt samarbejde med landmændene er vigtigt i dette nye ”prøve”-forløb med vores EGU
hold. 12-13 elever kan engang imellem også
være en stor mundfuld. Derfor er det også dejligt,
at landmændene selv går aktivt ind i forløbet og
hjælper med at holde de unge mennesker i gang.
Eleverne får også skabt nogle kontakter i landbrugsmiljøet, som de måske kan bruge senere i
deres liv.
Inden holdet stopper til januar satser vi på, at eleverne også har været med ude og se andre produktioner så som mink, høns og dambrug. Det er
nemlig vigtigt, at vores elever får lært om mange
forskellige typer landbrug, og det lyder til, at eleverne tager godt imod dét at se noget nyt og
spændende. Det er vores generelle opfattelse på
EGU-teamet, at selve forløbet indtil videre fungerer rigtig godt. Mere praktisk arbejde og erfaring
er med til at styrke eleverne og forhåbentlig ruste dem bedre til en fremtid inden for landbrug.
Vi håber, at vi allerede igen til vinter kan tilbyde
samme forløb til det næste EGU hold.
kol
e
g.
ridnin
v tur a
ø
l
k
n
i
r
n, Sv randen f
adse
ne M d langs st al.
e
L
d
ve
rtd
re
dere
il Hjo
e og
Islæn v plantag tilbage t
å
p
g
g
ø
o
n
Ridni tur i Svink testrand
t
Vi red v mod Sle
lø
Svink
Ridn
å
ing p
re
e
d
n
Islæ
Af
Ma
re
nK
irst
ine
Jen
s
en
9
LOV
P
I
DM
I år var det LandboUngdom, Region Aalborg der
var vært for DM i pløjning. Det blev holdt d. 24.25. okt. på Lundgård, Per Bach Laursen i Overlade.
Selvom det kun er et to dages arrangement, kræver det utrolig meget planlægning og forberedelse. Så en styregruppe på 4 mand, startede for
2 år siden op med at finde en location. Det er ikke
så nemt lige at finde 100 Ha der ligger samlet,
hvor landmanden vil acceptere at få pløjet med
så mange opfuringer, på tværs af normal pløjeretning og et stort areal med vårsæd. Men da
det var på plads, skulle hans sædskifte tilpasses,
så arealerne lever op til kravene på 40 ha. grønjord, 60 ha. stubjord. Efter stævnet blev arealerne
jævnet af, der blev etableret et såbed og sået rug,
for at undgå landmanden ikke får problemer med
krydsoverensstemmelse, et kæmpe puslespil der
skal gå op.
Til stævnet blev der afholdt LU pløjning i standard plov og vendeplov, hvor der både dystes
som junior og senior. Derudover dystede 9 hold
fra landets Landbrugsskoler mod hinanden, hvor
skolerne stillede med hold på 3-4 mand pr. team.
De blev bedømt på praktisk pløjning, quiz, team
ånd samt støtte sange og tilråb fra medstuderende. Så i alt 4 bedømmelser, hvor Nordjyllands
Landbrugsskole, Lundbæks team (Magnus Jensen, Rene Lynge, Lasse Kristensen, Emil Møller)
vandt den totale sejr. Det er 3. år i træk Lundbæk
render med den titel. Ellers konkurrerede veteran
pløjere, hestepløjere, klassisk pløjning, fabrikspløjning samt speedpløjning i hver deres kategorier.
På stævnearealet var der stillet op, så der var en
10
Af: Rene
Rendbæ
k
bred vifte af udstillere, aktiviteter for børn, Ford
show samt en plovkro hvor der kunne købes
mad og drikke. Et hyggeligt sted hvor de knap
1600 publikummere kunne få snakket og hørt en
masse detaljer og plov snak, samt komme i læ for
regnen om fredagen.
Lørdagen sluttede af med en Høstfest i idrætshallen på Lundbæk, hvor pløjere, LU-medlemmer/
hjælpere, AgriNords medlemmer, kunne komme
og fejre at høsten var kommet godt i hus, vintersæden sået og vinderne af pløjningen skulle fejres. Så der var 370 tilmeldt til dette brag af en fest,
hvor Uffe Holm fik sat skub i festlighederne med
lidt humor under bæltestedet, som altid. Hvorefter SixPack Band spillede op til dans.
Simpelthen nogle fantastiske dage med masser af
fede oplevelser, underholdning og vinderne fundet på Danmarks bedste pløjere.
Alt dette er afholdt af frivilligt arbejde med hjælp
fra alle aldre, LU medhjælpere/venner, elever fra
Lundbæk, veteran pløjere, samt mange flere,
ca. 75 mand deltog i arbejdet. Der skulle måles
dybde, sælges mad og drikke, parkering/entre,
opsætning/oprydning af stævne areal/fest. Så
som Regions formand for LandboUngdom, er
det vildt fedt at se det engagement folk har lagt
i dette projekt, samarbejdet blandt alle, det gode
humør og de iderige folk der sammen har skabt
et utrolig flot og velafviklet stævne.
I
K
I
G
ER
D
T
E
R
Å
14
0
2
N
INGE
EN
OR
F
V
E
EL
Forman
d
Året er ved at lakke mod enden, og et nyt er på
vej. Markerne er igen grønne og spirer rigtigt
godt, og hvilken sommer vi har haft. Som ordsproget siger, hede giver hvede. Man kan ikke
sige så meget andet, end at det passer.
Året der gik i elevforeningen, startede ud på traditionel vis, nemlig med After Ski party. Papa’s
out late spillede op til dans og gjorde aftenen
helt gennemført. Det startede i festsalen med en
rigtig god middag, hvorefter der var lagt op til
valg. Der var 3 kandidater i år, den første er vores
gode gamle Rene Rendbæk, som ønskede genvalg, nummer 2 var Camilla Dyrmand og sidste
mand var Natasja Andersen. Valget forløb ganske fornuftigt, og fik følgende udslag: Rene og
Camilla kom med i bestyrelsen og Natasja blev
1. suppleant.
Der blev også fremlagt et regnskab for året inden,
hvilket var meget fornuftigt. Det gav et lille overskud, som kan komme eleverne til gode senere
hen.
A
for ele f: Jacob Stilli
vforen
ingen p ng Nielsen
å ”Lun
dbælk
Efter en rigtig god middag, foregik festen oppe i
hallen. Det var en rigtig god fest, hvor nuværende
elever og gamle elever mødtes med et smil, og
små 600 gæster troppede op og gjorde aften helt
perfekt. Der blev danset til den store guldmedalje,
og lærerne sørgede for, at man kunne få sig noget at drikke. En rigtig god aften, som vi håber,
bliver ligeså vellykket i 2015.
I maj måned var der jubilæumsfest, for gamle elever. Det var første gang 10 års eleverne var med.
Der var mange deltagere denne dag, som foregik
stille og roligt, med en masse røver historier, og
minder fra gamle dage. Der var endda nogle af
de gamle elever der fik åbnet uglen, til en lille øl
derefter.
Inden jeg slutter helt af, vil jeg gerne sige tak til
elevforeningens øvrige bestyrelse for et godt
samarbejde igennem hele året, derudover skal
der lyde en stor tak til alle skolens ansatte for et
godt samarbejde i det forgangne år, som vi håber,
vil forsætte i det nye.
11
man
a Dyr der 2014
l
l
i
m
a
le
Af: C duktions
Pro
EN OPLEVELSESRIG TUR TIL RUMÆNIEN
Fredag morgen kl. 03.30 ringer vækkeuret i
Kærsholm, Mou. Forud for dagen, venter en
helt række oplevelser og et syn på en del af verden, som vi aldrig har set den før – i dag rejser
vi til Rumænien. Hele produktionslederholdet
skal mødes i Aalborg Lufthavn kl. 05.15, hvorfra vi i samlet flok drager ombord på et fly med
kursen sat mod Bukarest. Ved 13-tiden lander vi
i den Rumænske hovedstad, hvorfra turen i bus
går videre til et besøg hos en tidligere israelsk
militærmand, som i dag driver et landbrug med
malkekvæg. Her bliver vi modtaget af vagter
som skal godkende os, og frem kommer en lille,
mørkhåret israeler med hestehale i nakken, iført
hvid hørskjorte og militærstøvler. Han viser os
rundt, og fortæller stolt. Én time senere sender
12
han os ud igennem porten, efter et spændende
besøg på Koplax. Kursen er sat mod Rinhotel –
hvor vi skal bo de næste dage. Vi har opholdt os
i Rumænien i 2½ time, men har allerede på tæt
hold mærket den store kulturelle forskel på det
rumænske samfund, kontra det danske. Trafikken er, ja – nært sagt, en by i Rusland. Regler er
ikke noget de forholder sig til, hvad angår trafik,
og forskellen på rig og fattig, er ikke svær at få
øje på.
Lørdag og søndag går med besøg på alt fra vingård og endnu et kvægbesøg, til en smag på
den rumænske madkultur, besøg af Kenny Nørgaard, tidligere Lundbæk elev og en rask gåtur
op og ned på Draculas slot i Transsylvanien.
Som repræsentant af planteklassen på dette års
produktionslederhold, har jeg en forkærlighed
for store maskiner, og mandagens program
er lige efter mit hoved – dagen skal vise sig at
ende ud med et par ømme tæer, efter ’dæksparkeri’ på FirstFarm og Agro Cocora. Her hører
vi om, hvordan man som landmand i Rumænien, dyrker afgrøder som vi kender herhjemme
fra, men også hvilke problematikker der kan
være ved at drive landbrug i den del af verden –
og de har bestemt ikke færre regler end vi kender til herhjemme fra.
Tirsdag går turen til Premium Porc, her skal vi
igen mødes med Kenny Nørgaard som vil vise
os hvor han arbejder. Kenny har været i Rumænien i 3 mdr. på det tidspunkt vi besøger ham.
Han viser os rundt, og fortæller en masse ting
om selve gården – som er en svinegård, men
også om hele lokalområdet. Dagen sluttes af
med lækker mad, på en lokal restaurant inden
turen går tilbage til Bukarest.
Den sidste dag på turen er nu indtruffet, og inden en tur i Folkets Hus, skal der tjekkes ud af
hotellet.
Kl. 10.00 onsdag formiddag, bliver vi tjekket ind
i sikkerhedskontrollen for at kunne besøge verdens 3. største hus – huset ligger midt i Bukarest og er i dag et symbol på demokrati i Rumænien, men sådan har det ikke altid været. Da
huset blev bygget (af Nicolae Ceaușescus), var
det et symbol på magt og mørke tider i det rumænske samfund. Det siges at huset består af
1.000.000 m3 rumænsk marmor og 900.000 m3
træ til det kæmpemæssige palads. 3.500 tons
krystal, 3.500 m2 læder og over 200.000 m2 tæpper og efter 2½ times rundvisning har man set
5-8 % af bygningen.
Onsdag eftermiddag, går turen tilbage til Danmark. Tak for en spændende tur.
13
14
0
2
IEN
L
TA
I
I
F
2. H
g
vin o
2HF s Kvæg
d
r
a
a
HF
rsg
sen 2
lie Ko
Af Ju ard Søren
ga
ie Bis
Cecil
14
SØNDAG
ONSDAG
Vi mødtes med Mogens Toft og Kim Malthe i Aalborg lufthavn kl. 05:00, vi mellemlandede i Amsterdam og landede i Milano 12:10. Det tog os ca.
2 timer at komme til det første hotel vi boede på,
det lå i byen Peshiera del Garda. Der blev vi så vist
rundt på hotellet, så vi kunne finde rundt. Den
dag, efter rundvisningen var der ikke så lang tid
til vi skulle spise, så langt de fleste af os valgte at
blive ved lobbyen da det var det eneste sted på
hele hotellet der var internet. På hotellet var der
en kæmpe buffet, så der var lidt for alle.
Vi var på marked i nabobyen da vi havde fri.
MANDAG
Vi havde en lang bus tur da vi skulle op nordøst i
landet, der skulle vi op og se Melinda æbler. Det
er et stort firma, som minder lidt om Arla. De lagde æblerne på lager og sorterede dem efter sort,
form og farve. Derefter tog vi op på en vingård.
Der blev vi først vist rundt og derefter havde vi en
vinsmagning. Da vi var færdige ude på vingården
var vi oppe og se en slagter, som producerede nicheprodukter. Han lavede lufttørrede skinker og
en hel masse andre produkter. Vi lærte på det besøg, at det hvide og det grønne mug ikke gjorde
noget, men hvis det blev gult og rødt skulle man
bare smide det ud.
TIRSDAG
Vi lagde dagen ud med et besøg på et ostemejeri.
Efter det besøg var vi ude og se en slagtekalveproducent. Alle de kalve de havde, blev hentet i
Frankrig. Derefter kørte vi ud til en mælkeproduktion, hvor de havde ca. 400 årskøer. De italienske
malkekvægsbesætninger er ca. på samme størrelse som de danske besætninger. Her havde de
også slagtekalve, de blev også hentet i Frankrig.
Det der blev strøet med derovre var ikke halm
som herhjemme, det var majsstænglen, da de
næsten kun brugte kernemajs at fodre med. Da vi
var færdige på det besøg, skulle vi tilbage til hotellet. Efter aftensmaden var der en del af os som
tog ned i byen, der endte vi med at se fodbold og
selvfølgelig var det roma der tabte.
TORSDAG
Vi var ude at besøge en landbrugsskole, som var
mere teknisk end praktisk. Der fik vi også en rundvisning. De havde en lille malkekvægsbesætning,
hvor eleverne kom ud og arbejdede 1 dag om
måneden. De havde også deres egen lille vingård
og en lille planteskole, hvor eleverne også prøvede at arbejde. Efter besøget på landbrugsskolen
tog vi ud og så en foderstof, som havde specialiseret sig i majs, alt det majs der kom ind, blev tørret
for så senere, at blive lavet om til fodermidler. Det
de lavede blev stort set kun solgt i Italien, det var
kun en meget lille brøkdel der blev eksporteret. Efter det besøg var vi ude og se en svineproducent.
Han havde selv hans polte, søer og slagtesvin og
han blandede selv alt hans foder på gården. De
staldsystemer han havde, mindede meget om
dem vi har herhjemme men de var meget mere
åbne. På den gård solgte han moderkagerne til
kosmetik og det tjente han næsten en hel euro
mere på, end det han fik for slagtesvinene. I slagtesvinestalden kunne dyrene gå udenfor, da han
havde fundet ud af at det gav mere tilvækst. Da
vi tog hjem fra dette besøg skulle vi skifte hotel. Vi
skulle 2 km uden for centrum af Verona.
FREDAG
Vi skulle ind og se AGCO som var dem der producerede mejetærskeren Fendt, Massey Ferguson,
Challenger og Laverda. Efter det besøg kørte vi
videre, vi skulle ind og se Venedig.
Lørdag: Vi havde fri, men vi fik en lille guidet tur
af Kim Malthe og Mogens Toft i Veronas gamle
bydel.
SØNDAG
Vi fløj fra Milano tilbage til Danmark vi landede i
Danmark 17:05.
Turen er delvist sponsoreret af:
Frands Olsens Rejsefond for unge Landmænd
15
2.
16
A
NM
A
D
F
H
N
RE
U
T
S
RK
AT HA
V
E FIN
På Grundforløb, Agro40 og EUX består en del af
undervisningen af, at eleverne skal i husdyrpraktik både med og uden lærer. Praktikken med lærer foregår både ved kvæg og svin, så eleverne får
basis viden om begge produktionsdyr.
Som faglærer er det en god afveksling til de almindelige teoritimer, og for eleverne er det altid
en sjov og spændende oplevelse at få lov til at
”have fingrene i lorten” selv. Svinepraktikken indeholder emnerne farestald, reproduktion og adfærd. Kvægpraktikken indeholder de samme emner, dog er det fodring i stedet for farestald. Vi har
ikke selv dyrehold på skolen, så vi samarbejder
med en del landmand i nærområdet (og en enkelt i Sæby), for at eleverne får afprøvet tingene
på fungerende bedrifter med dyrehold mellem
600 og 1100 søer eller mellem 140 og 300 køer.
Vi mener det giver et godt perspektiv til, hvordan
virkeligheden på bedrifterne er.
For at gøre undervisningen på svine- og kvægbedrifterne intens og lærerig, tager vi ud af flere
omgange og i mindre hold på 10-12 elever og en
lærer. Emnet bestemmer hvor i stalden vi hovedsagligt befinder os. Vi fordyber os i vores emne/
staldafsnit, hvor en del er teoretisk (læreren tegner og fortæller, eleverne noterer) og den anden
del er praktisk, hvor eleverne på egen hånd får
lov til at løse forskellige praktiske opgaver.
Under emnet farestald, skal eleverne fx måle flowet i vandventilerne og beskrive hvor meget de
forskellige dyregrupper skal have, og hvorfor det
GREN
E I LO
RTEN
er vigtigt, at flowet
er i orden. Det kan godt være
en udfordring for eleverne at finde gode steder at måle, især når so ventilen skal måles efter.
I ”reproduktion” skal eleverne bl.a. prøve at stimulere søerne, samt løbe dem. Det er for nogen lidt
grænseoverskridende, når man ikke har prøvet
det før, men det ender som regel med, at eleverne synes, det er sjovt at sidde på ryggen af søerne. Herudover prøver vi at huld vurdere og drægtighedsscanne søerne. Adfærdsopgaven består
meget af, at observere i de forskellige staldafsnit,
men også af, at kunne bedømme, om dyrene er
syge fx ved at tage temperaturen på dem. Hvis vi
er færdige i god tid, deltager vi i dagligdagen på
bedrifterne og laver forefaldet arbejde.
Den dag vi er i kvægstalden for at studere adfærd, observerer eleverne også på, hvad en ko
laver i løbet af 20 min. Forinden har vi set og talt
om staldindretning og udførelse af naturlig adfærd i denne. Eleverne bliver noget overrasket
over, hvor lang tid en ko tygger drøv. Emnet går
så over i sundhed og til sidst sygdomme. I ”kvægreproduktion” skal eleverne bl.a. prøve at finde
dyr, der er i brunst. Det er ikke altid lige let, måske er kvierne bare ”legesyge”. Hvis inseminøren
kommer forbi, får især de elever, der aldrig har
set en inseminering, en oplevelse. Den dag, hvor
vi er ude at se på fodring, går vi alle staldafsnittene igennem og taler om fodring fra spædkalv
til slagteko. Højdepunktet for eleverne er at se på,
17
at landmanden laver en fuldfoderblanding. Endelig en traktor! Bagefter afmåler eleverne selv de
forskellige fodermidler, som en ko får på en dag,
og ligger dem ud på gulvet i dynger. Mængden
overrasker mange elever.
Eleverne skal på bedrifterne samle så mange
oplysninger som muligt ud fra de givne opgaver,
således de kan sammensætte en mindre rapport
om besøget. Disse rapporter er portfolie opgaver,
hvilket betyder at de indgår som pensum til eksamen. Det medvirker til, at selv de mest hardcore
svineinteresserede elever også finder kvægbedriftsbesøgene meget relevante og langt de fleste gange kommer der nogle fine produkter ud af
anstrengelserne.
Udover praktikken med lærer, har vi de seneste
år, kørt et praktikforløb, hvor eleverne på GF selv
skulle finde en landmand og lave en aftale om et
3 dages praktikophold. Eleverne må gerne vælge
et praktiksted i nærheden af deres hjem, da praktikken køres som ”rigtigt arbejde”, og at eleverne
dermed ikke skal møde ind på skolen først. Derudover kan eleverne selv bestemme hvilket dyrehold, så længe det er moderdyr kvæg/svin, de
ønsker, at arbejde med. Denne gang er det en anden slags opgaver, eleverne har med ud. Her skal
de tage en del billeder og/eller små film indenfor
valgte emner, fx faring, som de så skal sammensætte til en film, der fremlægges for de andre i
klassen.
18
Vores Agro 40 elever er hver mandag i VFU (Virksomhedsforlagt undervisning)på et landbrug.
Eleverne har ud fra egne interesser valgt enten
husdyr eller planteavl. Hver uge fremlægger eleverne praktikrapport, der er udarbejdet i deres
VFU i samarbejde med landmanden. Derudover
besøges eleverne jævnligt af lærere fra landbrugsskolen.
Formålet med praktikforløbet er, at eleverne kommer ud og laver noget, som de brænder for, og
som de synes, er spændende at vise frem for klassekammeraterne. Derudover mener vi, det giver
selvtillid (og måske en kommende praktikplads?),
at eleverne selv skal skaffe deres praktikpladser,
og sidst men ikke mindst forventer vi også større
tilfredshed blandt eleverne og ikke mindst landmændene, vi arbejder sammen med.
Generelt er vi af den opfattelse at vores grundforløbselever synes, det er dejligt at komme ud i
stalden, også selvom de måske er bidt af en gul
og grøn traktor.
erne
iklær
rakt
taldp
Af: S
19
GALLAFEST
20
T
D
ES
F
O
C
IS
21
N
O
K
Ø
RAR
G
A
A
R
F
Hvad sker der når mælkekvoten
ophører i 2015? Vil priserne falde
drastisk og underminere mælkemarkedet? Har jeg fanget din
opmærksomhed? Denne artikel
kommer ikke til at handle om mælkekvote. I hvert fald ikke direkte…
Jeg hedder Jakob, er 31 år, har en kæreste og en
søn. Har lige investeret i et hjem, som jeg kan gå
og hamre lidt på om aftenen, og i mine ”friweekender”. Jeg er i dag sælger i firmaet Calvex, som
sælger råmælkskoncepter og pasteurisering af
sødmælk, blandt mange andre produkter til kalve.
Jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive et indlæg
til dette årsskrift, om hvordan jeg har gjort brug
af min Agrarøkonom uddannelse. Jeg blev uddannet for godt 4 år siden. Jeg har med glæde
sagt ja, da jeg synes det er spændende at videregive erfaringer og oplevelser ud fra min titel som
Agrarøkonom.
Agrarøkonom
Jeg startede på Agrarøkonom uddannelsen i vinteren 2010 på Lundbæk. Med store forventninger
fra både skolens og elevernes side, da det var det
første hold Agrarøkonomer på Lundbæk.
Undervisningen gik i gang, og vi kom godt fra
start med fag som international økonomi, innovation og personlig lederudvikling, som løseligt
22
U
N
L
I
T
OM
nok virker lidt ustruktureret i tyve bønders landmandshjerne - og hvad kan man i det hele taget
bruge disse begreber til i praksis? Det er jo emner,
som ligger noget væk fra normaler som kg EKM,
grise pr. årsso og udbytte pr hektar. Men som tiden gik på opholdet, fik vi åbnet op for brede
diskussioner og debatter med en bred vifte af
erfaringer fra ældre fagfolk, og fra den ”yngre” generation, der kom lige fra Virksomhedsleder uddannelsen.
Tiden gik hurtigt, og før vi vidste af det, var det tid
til eksamen og det sædvanlige karakterræs. Samtlige fra holdet bestod eksamen første gang.
Kvægbrugsleder på Gram Slot
Efter min Agrarøkonom uddannelse og en længere køretur tværs over USA, fandt jeg opslaget
fra Gram Slot, der søgte en ny Kvægbrugsleder.
Jeg syntes det lød som et spændende sted og
en udfordrende stilling. Efter en jobsamtale og en
prøveweekend på gården, kunne de meddele, at
jeg havde fået stillingen.
Udfordringerne var mange i starten, da der havde været en del forskellige ansatte indover gården, det seneste år. Så ledelsesopgaven var klar
fra starten. Få styr på situationen! Pludselig blev
projektledelse yderst aktuelt. Der skulle implementeres styring og systemer for ensartethed i
den daglige produktion. Der skulle være klarhed
om hvem der gjorde hvad, og hvornår det skulle
gøres.
Tingene blev sat i system, og opgaver blev uddelegeret samtidig med, at jeg selv havde mine
daglige arbejdsopgaver. Så de første tre måneder
gik egentlig udelukkende med at drive kvæggården, med nogle meget moderate målsætninger
omkring daglig ensartethed og systematik i vores
arbejdsgang.
Efter de opnåede resultater, kunne vi begynde at
sætte mere langsigtede mål. Vi begyndte at kigge
på ydelsesstigning, som målsætning nummer et,
da efterspørgslen på vores mælk i plastikposer,
oversteg vores daværende mælkeproduktion. Så
vi satte fokus på klovsundhed, inseminering og
ikke mindst fodring.
Nu var opgaven så at hive medarbejderne med
i målsætningerne og ejerskabet af disse udfordringer/muligheder vi stod overfor. Vi satte langsigtede produktionsmål, og delmål vi kunne nå
indenfor en overskuelig fremtid. Belønningen var
en Snickers, hvis vi nåede vores delmål. Vi gennemgik målsætninger hver mandag.
Grunden til at belønningen var en Snickers, kom
sig af at min chef kom ud til mig efter tre måneders arbejde, hvor vi havde fået ydelses stigning,
stabilitet i dagligdagen, og allerede nået nogle
af vores delmål, som vi havde sat op. En aften
hvor jeg gik ude i stalden kom direktøren og roste min arbejdsindsats, der vel mere eller mindre
havde været alle de timer i døgnet hvor jeg ikke
sov. Jeg havde med ydelsesstigning skaffet ham
flere hundrede tusinde kroner mere i indtægter
og derfor ville han gerne lige dele sin begejstring
med mig.
To Snickers fik jeg - sagde mange tak, og puttede
dem i lommen. Senere kom det frem, at direktøren havde håbet jeg ville dele de to Snickers mellem ham og mig, men jeg svarede, at de skulle
deles mellem mandskabet og mig. Det er noget
vi stadig griner af, når vi mødes nu og da.
Deraf kommer det sig: Delmål nået = Snickers
Tiden gik på Gram Slot og det var et ufattelig
spændende sted at være. Masser af udfordringer,
spændende opgaver og et anderledes landbrug.
Salgskonsulent hos Calvex
To år gik på Gram Slot og jeg kunne mærke at det
var tid til nye udfordringer. Der var ind i mellem
tiden kommet en søn til, hvilket jo også trækker
en del tid. Jeg ledte rundt omkring efter et job
med mindre timer end jobbet som kvægbrugsleder. Jeg faldt over en annonce fra Calvex, hvor de
søgte en ny sælger, og tænkte ved mig selv at det
var et job jeg godt kunne se mig selv i. Jeg søgte
stillingen og kom igen til at gøre stor brug af min
Agrarøkonom uddannelse ved jobsamtalen, hvor
jeg forklarede omkring markedsandele, konjunkturer og innovation. Det fungerede så godt, at jeg
kom til anden samtale hvor de ville vide endnu
mere om mig og min person. Jeg fik jobbet.
Jeg har efterhånden arbejdet i Calvex et års tid
nu, og har draget mig mange erfaringer inden for
salg og service. Jeg er meget glad for jobbet, hvor
jeg stadigvæk kan være i kontakt med landbruget. Jeg bruger dagligt min viden og forståelse for
markedet i mit nuværende arbejde.
Alt sammen noget jeg har lært på Agrarøkonom
uddannelsen.
Afrunding
Jeg blev bedt om at fortælle hvordan jeg gør
brug af min Agrarøkonom uddannelse, siden jeg
fik min eksamen tilbage i 2010. Jeg har egentlig
brugt den mere eller mindre bevidst i mange af
livets aspekter, ikke kun i arbejdsøjemed. Har f.eks.
købt hus for nylig, hvor jeg kunne snakke med i
banken om hvordan lånet skulle stykkes sammen.
Lukkede i øvrigt et 3 % fast forrentet til kurs 99,9.
Nu må tiden vise, om det kan svare sig.
Jeg må tilskrive Agrarøkonom uddannelsen meget af den viden jeg har i dag. Men ved slutningen af dagen, er der kun en der tilskriver værdi,
ved det du har lært. Det er dig selv. Glem ej implementering og forsøm ej praktikken.
kob
Af: Ja
en
oms
H. Th
23
24
r
, Pete
Frost 014
s
u
m
2
Ras n, 2. HF
sen,
n Jep Bærentse
a
l
l
A
Af:
ikkel
og M
USA
Den første dag slappede vi lidt af med at se San
Francisco fra oven fra Twin Peaks, en lille bakketop, og vi gik over Golden Gate Bridge. Senere
på dagen var vi til Rodeo. Dag to gik med først
at være på Alcatraz. Resten af dagen gik med
at gå rundt i San Francisco og kigge på butikker ved pier 39. Så begyndte vi med de mere
spændende besøg. Første stop var ved en grønsagsproduktion. Sidst på dagen var vi ude at se
på en maskinstation og en gård med 6000 køer
med mælkeproduktion. Gården lå fordelt på 90
ha, der var 80 ansatte, som passede de 13 000
dyr (køer, kvier og kalve). Morgenen efter startede vi med at se et appelsinpakkeri, hvordan
de blev sorteret, behandlet og pakket. Inden
middag nåede vi også at se hvordan man høstede bomuld og forarbejdede det inden det
blev kørt til fabrikken, hvor de sorterede kernen
fra selve bomulden.
Hen på eftermiddagen kørte vi ud og så en ny
landbrugsskole/college, hvor vi blev vist rundt
af lærere, elever og forstanderen. De havde alle
dyrene på selve skolen, samt eget laboratorium,
det hele kostede 800.000.000 kroner at stable
på benene. Dagen efter gik med at være ude
at se på store træer i Sequoia National Park. Dagen sluttede med en rask spadseretur til Moro
Rock, hvor vi var 2200 meter oppe. Fantastisk
flot udsigt. Så kørte vi til Las Vegas, på vej derud
besøgte vi en ægte cowboy, som havde angus
kvæg til at gå på naturarealer, ret usædvanligt
at møde en amerikaner der går højt op i at pleje
naturen. Vi ankom til Vegas ved 20 tiden om aftenen, hvor vi kørte gennem ”the strip”, her var
der rig mulighed for at se de mange lys, hotel-
– set
med
sen
k
Henri
elevø
jne
ler og
andre sjove ting,
vi boede på hotellet Cirkus
Cirkus. Første dag i Las Vegas gik med at
være ”cowboy-wannabes”, vi red en tur i bjergene og lavede forskellige aktiviteter, bl.a. lassokast, bueskydning, øksekast, hesteskokast og
lærte at læsse et pakæsel. Til slut skulle vi skille
en kalv fra dens flok og læsse den i en trailer.
Herefter blev vinderen af dagen udnævnt, dog
var det snydeholdet – gruppe 5. De rigtige vindere ”Team Rød Grød med fløde” blev snydt for
deres præmie.
Dagen efter var vi i Grand Canyon, hvor vi så 2
forskellige kendte steder, Colorado River løber
i bunden, men der er så langt ned til bunden,
at det er svært at se fra toppen. Dette skyldes
også den ekstreme tørke der er i Californien i
øjeblikket.
De sidste dage foregik i LA. Vi var i Universel
studies, en stor forlystelsespark, med mange
forskellige aktiviteter, inspireret af Universel
Studios film. Den sidste dag var vi på Venice
Beach, hvor vi cyklede en tur langs stranden
og legede rigtige turister. Nogle var også ude
at bade.
Vi havde en rigtig god tur. Men travl, der var
program fra kl. 6-7 om morgenen og ofte indtil
kl. 20-21 om aftenen. Men det har været spændende at se så stort et land, vi kørte 3303 km.
i alt, så det var fedt. Vores guide Charlie, sang
en masse sange i bussen, som vi selvfølgelig
kunne synge med på.
Til slut skal der lyde en tak til vores mega søde
lærere: Søren, Natasja og Maren.
25
P
O
G
O
UD
Turen til USA
Min drøm var altid at prøve at arbejde i udlandet
og da jeg blev produktionsleder blev jeg enig
med mig selv om, at hvis det skulle være, så skulle
det være nu. Så jeg spurgte min kammerat om
han kunne tænke sig at komme med mig, og
efter lidt tænke tid så var han med på det og vi
begyndte at lede på nettet og så på nogen job
annoncer og hørte os omkring. Vi fik et telefon
nummer til en dansker, der var flyttet til USA for
omkring 20 år siden. Vi fik ringet til ham og hurtigt havde vi fået arbejde i 8 mdr. ved en planteavler med godt 3000 hektar i Minnesota.
Visum og arbejdstilladelse
At arbejde i USA er ikke bare sådan lige. Selvom
der er mangel på arbejdskraft i USA, så har de
gjort det noget besværlig og dyrt at få arbejdsvisum. Derfor tog vi kontakt til Caep, som er noget
af det samme som travel to farm, til at hjælpe os
med at få det hele i orden, og efter mange timer
26
EN
D
R
E
V
LEV
bagved computeren for at krydse spørgeskemaer
af, tage en tur til København for at besøge den
amerikanske ambassade, så kunne vi bestille vores fly billet.
Da vi ankom
Da vi ankom, fandt vi hurtig ud af hvor venlig befolkningen er og vi fandt også ud af det var lovligt
at bære håndvåben. Da vi havde været hjemme
i vores lejlighed i en halv time kom vores nabo
Chuck forbi for at byde os velkommen med en
9 mm håndpistol i hånden. Det gjorde stort indtryk, der er mange der går rundt med våben, men
man hører aldrig om, at der er nogen der bliver
skudt, og Chuck siger han går rundt med den
fordi det er hans hobby og fordi man kan.
Bedste oplevelser på turen
Selve turen har jo været en kæmpe oplevelse,
men det der nok har imponeret os mest er de
store marker og de store maskiner. Markerne er
Af: Ed
ze Bu
r
imellem 80 og 200 hektar, og vi har to majsplanter på 36 rækker og en air seeder på 60 fod der
gør det muligt, at plante de 3000 hektar på 14
dage/tre uger, som vi gjorde det på, da foråret
kom meget sent i år. Det vi synes der var meget
fedt er, at man har lov til at køre lastbil med almindeligt bil kørekort, så længe man holder sig inden
for 150 miles (240 km) fra farmen. Så det at køre
lastbil herovre er hverdagskost.
Vi har lært en hel masse ved at være herovre. Vi
har renoveret 3 traktorer og en masse maskiner,
det gør de alle selv herovre, da reservedele er
meget billige. Så hvis en traktor har gået 10.000
timer, bliver den bare skilt af og så kan den godt
ta 10.000 mere.
Arbejdsgiverne her omkring er helt vilde med
vest europæisk arbejdskraft, da vi har meget mere
erfaring end amerikanerne har, når de kommer
fra skolen. Vi har praktik perioder i skoleforløbet
og amerikanerne er meget ustabile her i Minne-
en og
Geo V
e
lthuis
sota, og jeg tror det er fordi, der er så mange der
søger og de tror de kan få det bedre andre steder.
Her på farmen har vi 5 mejetærskere og de kører
alle på samme mark. Tilsammen kan vi høste omkring 150 ha om dagen, det synes vi gjorde det
meget sjovere at høste. Der var altid godt gang i
den over radioen. Når vi var færdige med dagens
job, tog vi tit med alle gutterne på pubben og fik
noget at spise og et par øl. Det gør at man hurtigt kommer ind i det sociale her, for det er noget
folk bruger meget tid på. Vi har derfor lært mange
mennesker at kende ved at være herovre. Inden
jeg tog afsted var jeg lidt bange for at undvære
familien og kammeraterne, men sådan har jeg
det ikke mere, vi har været her i 8 måneder og synes bare tiden er fløjet forbi. Så hvis du går med
tankerne om at komme ud og opleve verden, så
er det bare med at komme af sted. Det har været
den fedeste oplevelse i mit liv. 27
AGRO
40 I
S
VERIG
28
E
ÅRET
PÅ LU DER GIK
NDBÆ
K
29
E
LS
E
N
N
DA
D
YU
N
X
EU
2014/
2015
JUNI
MAJ
APRIL
MARTS
FEBRUAR
JANUAR
DECEMBER
NOVEMBER
GRUNDFORLØB
2015/
2016
1
2016/
2017
2
2017/
2018
3
2018
OKTOBER
AUGUST
SEPTEMBER
August 2014 udbød Lundbæk for første gang EUX-uddannelsen, som er en kombination af uddannelsen til faglært landmand samt studentereksamen. 13 elever er tilmeldt uddannelsen, og de har andet
steds i årsskriftet beskrevet hvordan en EUX-hverdag ser ud.
EUX-uddannelsens består af 100 ugers praktik samt 100 ugers skole. Skoledelen er i grove træk fordelt
ligeligt mellem Lundbæk og HTX-afdelingen på Erhvervsskolerne i Aars, og er yderligere opdelt i fire
perioder, som vist på nedenstående figur.
1. HOVEDFORLØB
2. HOVEDFORLØB
3. HOVEDFORLØB
4
1
2
3 EVT. UDLANDET
4
PRAKTIK =
Praktikperioderne er placeret således, at de primært afvikles i perioden marts til oktober. Det betyder,
at eleverne i praktikken får god mulighed for at være med, når der er mest travlt, f.eks. ved etablering af
både vår- og vintersæd samt høst.
På Lundbæk synes vi selv, at vi er kommet godt i gang. Eleverne synes at trives på begge skoler, og fra
Erhvervsskolerne i Aars lyder det, at lærerne finder det inspirerende at undervise en flok elever der på
forhånd ved, hvilken erhvervsvej de vil gå. Med hensyn til praktikken håber vi, at landbruget vil være
med til at give EUX-eleverne nogle gode praktikpladser, selvom praktikperioderne ligger lidt anderledes, end det vi kender fra den almindelige landmandsuddannelse.
30
EUX LANDMAND
Vi er 3 elever der vil fortælle lidt om daglig-dagen
på EUX, og fortælle lidt om hvad det er for en uddannelse.
EUX landbrug er en kombination af uddannelsen
til landmand og HTX studentereksamen. Normalt
tager land-mandsuddannelsen 3½ år og gymnasiet tager 3 år, hvor EUX tager 4 år og 1 måned.
På EUX Landbrug tager vi landmandsuddan-nelsen på Lundbæk (Nordjyllands Land-brugsskole)
og den gymnasiale del tager vi på Erhvervsskolerne i Aars.
Som EUX elever bor vi på Lundbæk i et af de nyere huse, og tager bussen til Aars de dage vi skal
være der.
EUX klassen er vi 13 elever på Lundbæk og i Aars
er vi 23 elever, grunden til vi er flere i klassen i
Aars er fordi vi går sammen med entreprenører
og landbrugsmaskine meka-nikerne (i daglig tale
kaldet ELM).
Vi har 14 dages skema, vi skifter hver uge mellem
skolerne. På 14 dage er vi altså 5 dage på den ene
skole og 5 dage på den anden skole, fordelt sådan
at der ligger en weekend imellem. Vi skifter skole
om ons-dagen, så en skoleuge vil hedde mandagtirsdag på den ene skole og onsdag-fredag på
den anden skole og omvendt ugen efter.
Når vi er på Lundbæk møder vi fra 8-16(man-tors)
og 8-11.40(fredag) ligesom de andre elever gør.
Men når vi er på gymnasiet er mødetiderne forskellige, vi møder kl. 8 hver dag vi er på gymnasiet,
dog er det forskelligt hvornår vi har fri, det kan
være alt mellem 11.15.16.00.
Af: Kristian, Martin & Michelle
På Lundbæk er fagene inddelt i 4 hovedfag. De
4 fag er svin, kvæg, planter og teknik. Ud over
de fag er der fag som økonomi, §26, førstehjælp,
brand, teori til traktorkørekort, samt de andre fag
grundforløbet skal igen-nem.
Når vi er på gymnasiet har vi de normale skolefag
som dansk, engelsk og matematik, derudover har
vi også fag som biologi, kemi, fysik og samfundsfag.
Grundet det stramme program er der ikke plads
til idræt, hverken på gymnasiet eller på Lundbæk.
Der er lektier både på gymnasiet og på Lundbæk,
men det vil der jo være når det hele er lidt presset sammen, nogle dage er der flere lektier end
andre.
Vi bruger både lectio og skolekom til at hol-de
styr på lektier, skema, beskeder til/fra lærerne osv.
På gymnasiet bruger vi lectio. Her skriver lærerne
lektierne ind til timerne, som vi kan gå ind og se
under skemaet, vi afleverer vores afleveringer der
over, og det er også der vi kan kontakte lærere og
evt. andre elever fra skolen/klassen.
På Lundbæk bruger vi skolekom som de andre
elever på skolen, her får vi tilsendt skema, og vigtige beskeder fra lærerne.
Morgenmad spiser vi på Lundbæk hver morgen.
De dage vi skal på gymnasiet er der morgenmad
fra 7-7.30 og de dage hvor vi er på Lundbæk er
der morgenmad fra 7.30-8. når vi skal på gymnasiet laver vi madpakke hver morgen til morgenmad, og når vi er på Lundbæk spiser vi med i spisesalen med de andre elever.
31
1. HF
T
KIE
K
E
J
IT
1. hovedforløb har i april været på studietur i Tjekkiet. Turen dertil foregik i bus, hvor der på vejen
var besøg hos VW Autostadt Wolfsburg. Vi var på
guidet tur rundt og se fabrikken.
Derudover var der mulighed for at besigtige de
lækre biler i udstillingen. Herefter gik turen til Susice i den vestlige del af Tjekkiet. Her havde vi lejet
os ind på to mindre hoteller.
Vi var ude og se en flot veldrevet økologisk bedrift. Gården lå i bjergene – i en højde så den
var berettiget til alpetilskud. På gården havde de
røde angus køer, som primært blev opdrættet til
produktion af kød. Ydermere havde de et mindre
heste opdræt.
Vi brugte en eftermiddag/aften på action. Her var
der mulighed for at spille paintball i skoven. Efterfølgende var der high roping i trætoppene. Her
blev vi iført sikkerheds udstyr med line, hvorefter
man skulle bevæge sig rundt i forhindringsbanen
i trætoppene. En sidste mulighed var at køre ned
af en bjergside på et ”modificeret” løbehjul, hvilket var en meget populær attraktion.
32
Et af de mere landbrugsfaglige besøg var på et
stort kooperativt landbrug, hvor de blandt andet
havde eget biogas anlæg, kvæg, stort markbrug
samt eget slagteri. Som det sidste besøg så vi
Meclovskä, som er et stort kvægbrug med kvæg
på to ejendomme. De gik meget op i kvægavl
og havde bl.a. avlet verdens flotteste ko tilbage i
2005. Vores besøg var til stor opstandelse i lokalområdet, hvor den lokale presse var til stede for at
få en kommentar fra supervisor Søren Ejnar Madsen – som udtaler: ”sikke en lækker ko”.
Efterfølgende fik vi den lokale gæstfrihed at føle,
hvor vi alle blev budt på tapas ala Tjekkiet inkl.
hjemmebrygget spiritus.
Derudover bød turen på kulturelle indslag, som
f.eks. besøget på bryggeriet Budvar samt en gammel middelalderby Cesky krumlow.
Torsdag aften vendte vi snuden hjem ad mod
Danmark med ankomst fredag middag.
CENA 15 KČ
ÚTERÝ 8. DUBNA 2014 - ČÍSLO 83
INZERCE
DOMAŽLICKÝ
www.domazlickydenik.cz
První pokuty za
chybějící průkaz
Půjčte si kolo
a vraťte ho jinde
Energetický štítek
neměla třetina lidí ...13
Kde službu nabízejí
a kolik to stojí
...11
Legendární Fanatička láká Dány
Studenti z dánské Nordjylands Landbrugsskole si přijeli speciálně prohlédnout Meclovskou zemědělskou a. s.
MILENA CIBULKOVÁ
Meclovsko – Věhlas červené
holštýnské krávy – šampionky, která se narodila před
téměř 13 lety v Meclovské zemědělské a. s., sahá daleko za
hranice naší republiky. Známá Fanatička nedávno přilákala na Meclovsko, kde hospodaří zmíněná společnost,
plný autobus budoucích zemědělců až z Dánska.
„Měli jsme přání navštívit
farmy v České republice. Lidé
z Prahy nám určité farmy doporučili a poslali odkazy na
jejich webové stránky. Podle
nich jsme si vybírali. Sem do
Meclovské zemědělské společnosti jsme se chtěli jednoznačně podívat kvůli Fanatičce,“ uvedl na dotaz Deníku po
důvodu návštěvy meclovských zemědělců učitel Søren
Ejnar Madsen z Nordjylands
Landbrugsskole, která byla
založena v Dánsku na území
starého panství Lundbaek v
Nibe v Severním Jutsku.
Dánské studenty zemědělských oborů na zmíněné škole
ještě předtím, než mohli vidět
zemědělské provozy společnosti, přivítal Jaroslav Hána,
který v čele družstva, jež se po
revoluci transformovalo, stojí
od roku 1988.
V zasedací místnosti je seznámil podrobně s živočišnou
i rostlinnou výrobou společnosti. Jeho slova do dánštiny
tlumočila Michaela Petersen z
Prahy, která v jejich zemi
Kdo je Fanatička
DÁNŠTÍ STUDENTI Z OBORU ZEMĚDĚLSTVÍ PŘI POHLEDU NA ŠAMPIONKU FANATIČKU. Zájem byl obrovský, i když jsou někteří zaměření na živočišnou, jiní na rostlinnou výrobu. Další dánští studenti přijedou
do Meclova tento týden. Foto: 5x Deník/Milena Cibulková
Více najdete na: www.domazlicky.denik.cz
strávila bezmála 20 let.
„Je vidět, že jsou to studenti
z oboru zemědělství, člověka
těší to, že při výkladu neruší,
že o něj mají zájem,“ pochválil
Hána budoucí dánské zemědělce.
„Naši studenti začínají pětiměsíční školní docházkou,
následuje roční praxe a po ní
jsou 4 měsíce opět ve škole. Ti,
kteří si budou chtít pořídit
vlastní farmu, pokračují dalších 5 až 15 měsíců, kde mají
ekonomiku a management.
Poté složí zkoušky, které jsou
něco podobného jako u vás
maturita,“ vysvětlil Deníku
dánský učitel a dodal, že do
Česka přivezl studenty, kteří
jsou právě ve škole v rámci
druhé (čtyřměsíční) etapy výuky. V té chvíli už se exkurze
přesunula do bioplynové stanice, již si budoucí dánští zemědělci se zájmem prohlédli.
„Využíváme také odpadní
teplo z bioplynky. Zde sušíme
dříví. Je tady pět dní a pět nocí, pak má jen 19-20 % vlhkos-
ti,“ ukazoval ředitel Hána
studentům další část meclovského areálu.
„To, že tu využívají odpadní
teplo, je velmi zajímavé,“ řekl
učitel ve chvíli, když už studenti na dvoře s velkým zájmem okukovali u čerpací
stanice auta ´čepující´ do nádrže plyn.
Z Meclova se všichni přesunuli do Březí, do bydliště
obdivované Fanatičky. Po té,
co ji mohli spatřit na vlastní
oči, si ještě prohlédli kravín,
☞ Kráva RED (červeného)
holštýnského plemene
☞ Narodila se 14. 7. 2001 ve
stáji Třebnicích.
☞ Jméno Fanatička dostala pod otci, jímž je Fanatic
RED 343.
☞ Odchována byla a je ustájena v Březí u Meclova.
☞ V roce 2005 získala na výstavě v Přerově titul absolutní šampionky.
☞ Vybojovala 4. místo na
celosvětové soutěži Red
Champions around the
World 2005.
☞ Má 46 potomků nejen v
ČR, z nichž už řadu přežila.
☞ Byla o ní nazpívána písnička ´Meclovská´, kterou
složili pánové Áda Školka a
Vladimír Salčák.
dojírnu a teletník.
„Fanatička je úžasná! Vidět ji, to už je sám o sobě zážitek,“ reagoval bezprostředně
vedoucí výpravy studentů,
učitel Søren Ejnar Madsen.
Dokončení na str. 5
Dobrá zpráva
Klenečtí mohou
nakupovat denně
Klenčí pod Čerchovem – Pro
čerstvé rohlíky či chleba, případně pro potraviny a další
věci, které opomněli nakoupit, už nemusejí zajíždět v sobotu odpoledne či v neděli do
Domažlic obyvatelé Klenčí.
Zasloužil se o to vietnamský
podnikatel, který si pronajal
bývalé ´občerstvovací´ zařízení Sauna a změnil je ve smíšenou prodejnu. Má otevřeno
denně od rána do večera. Podrobnosti přineseme.
(mic)
ČTĚTE V LISTĚ
Obchod nabídne
i občerstvení
Němčice u Kdyně – Smíšenka
v Němčicích bude po své rekonstrukci plnit hned dvě
funkce.
Strana 2
L. Kazda si zamiloval
makro a hmyz
Kdyně – Drobotina z hmyzí říše velice láká Lukáše Kazdu ze
Kdyně, profesí podlaháře. Je
cíl jeho objektivu.
Strana 2
O čtenáře musíme
bojovat...
Horšovský Týn – Zástupy čtenářů se v dnešní době do klasických knihoven příliš nehrnou Knihovny se musejí snažit je nalákat.
Strana 3
Počasí v regionu
Dnes
Bio
Zítra
14 / 18
1
8 / 12
Východ a západ Slunce: 06:22 / 19:43
Východ a západ Měsíce: 12:46 / 03:32
14083
DÁNSKÁ STUDENTKA navazovala přátelství s českým telát- Z MECLOVA. Tlumočnice Michaela Petersen a O MECLOVSKÉ ZEMĚDĚLSKÉ. Dánští studenti vyslechli předem
kem – býčkem. Učitel Søren Ejnar Madsen (vlevo) se musel smát. ředitel Jaroslav Hána v čele exkurze studentů. od ředitele Jaroslava Hány informace doplněné promítáním.
9 771210 921034
Koupi pozemku za peníze z drog Strýcovi soud neprokázal
MIROSLAVA VEJVODOVÁ
Plzeň – Se vztyčenou hlavou
odešel včera od plzeňského
okresního soudu otec známé
plzeňské tenistky Barbory
Záhlavové–Strýcové Jindřich
Strýc.
Čelil obžalobě z toho, že peníze, které získal prodejem
drog, použil k nákupu sedm tisíc metrů čtverečních velkého
pozemku v Plzni na Bručné. Ze
zhruba sedmi milionů korun,
ho invalidního důchodce
Strýce, který je od loňského
roku v podmínce kvůli obchodování s drogami, tak soudci
osvobodili.
Legalizace výnosů z trestné
činnosti nebyla podle soudu
prokázána. Podle předsedy senátu Vladimíra Žáka nelze
jednoznačně říct, že ke koupi
pozemku byly použity i peníze
z prodeje drog.
„Obžalovaný byl nedávno
odsouzen za prodej drog a pěs-
ard
ngga
ia Va
ecil
Af: C
run,“ vysvětlil Žák. „My nevíme, odkud pocházely peníze,
které obžalovaný dodal na
účet své dcery, která poté byla
vlastníkem pozemku. Nikdo
ve skutečnosti nemůže tvrdit,
že nákup pozemku byl financován z prodeje drog,“ podotkl
Žák.
Obžaloba stavěla na tom, že
příjmy tenistčina otce z invalidního důchodu a z dorovnání za úraz během osmi let před
koupí pozemku nedosahují ta-
měly pocházet od Strýcovy
dcery. Pozemek za zhruba
sedm milionů korun byl poté
podle obžaloby obratem nabízen za 21 milionů korun.
V jednání Strýce, kterému
hrozilo až šest let vězení, ale
soudci nespatřili trestný čin.
„Nebylo prokázáno, že se skutek uváděný v obžalobě stal,“
řekl Žák. Sám Strýc obvinění
již dříve popřel a označil je za
nesmyslná.
Včerejší rozsudek však ne-
33
BRUXELLES - DE TUNGE DRENGES BY
Klokken er 05.00, det er mandag morgen, vi er
på Lundbæk – og her 13 morgenfriske drenge,
Josephine, jeg og 2 opsatte lærere klar til at
sætte kursen 14 timer sydpå, ombord på bussen fra Hjørring Turistfart… alt dette alene
fordi at turen nu går til Bruxelles! Her skal også
dette års Virksomhedsledere opleve byen, hvor
de tunge drenge holder til – vi skal nemlig en
tur i Europa Parlamentet, EU Kommissionen
og Landbrug & Fødevarer. Klokken nærmer sig
19.30 og vi har så småt forstået alvoren af storebyens kaos - vi er nemlig i Bruxelles nu.
Efter en gåtur i byen mandag aften, for at spise
en bid brød, se området omkring Hotel Man-
34
hattan og en rask omgang søvn er det nu blevet tirsdag og den står på besøg i Europa Parlamentet – her møder vi Christel Schaldemose
(A) som giver os en gennemgang af arbejdsopgaverne i Parlamentet for hende, og vi hører
hendes holdning til det fremtidige danske landbrug. Herefter går turen et smut på Landbrug &
Fødevarer som fortæller om vigtigheden af at
være tæt på beslutningstræfferene for L&F. Tirsdagen afsluttes med lidt historie om slaget ved
Waterloo som blev Napoleons sidste kamp.
Onsdagens program lyder således; besøg på
museer om diverse krige, som Belgien har deltaget i, bilmuseum, et smut på Triumfbuen, en
man
4
a Dyr leder 201
l
l
i
m
a
s
C
d
:
e
f
h
A
om
Virks
tur omkring Heisel Stadion (kendt for en tragisk
ulykke, hvor 39 mand omkom til en fodbold
kamp mellem Liverpool FC og Juventus F.C.),
et besøg i Kommissionen, Atomium og sluttes
af med en tur i Parlamentarium – et oplevelsesunivers om EU.
Turen er nærmer sig snart sin afslutning og i
dag er sidste dag i Bruxelles – dagen står på
et spændende besøg på NATO. Her får vi en
gennemgang af NATO’s generelle arbejde, og
hvordan de ser på Rusland-konflikten og andre
konflikter rundt omkring i verden. Ironisk nok efter en tur på NATO, bryder Bruxelles nærmest
ud i brand efter vores besøg – ja ikke på grund
af os, men på grund af en strejke og en protest
blandt indbyggerne – de protesterer over den
stadig stigende forskel mellem rig og fattig.
Nåh, men vi slipper helskindet fra Bruxelles og
NATO og kursen er sat nord på – til Bremen
hvor vi skal overnatte den sidste dag.
Fredag morgen er vi igen kørende, efter et lille
busskifte og check-out fra hotellet. Turen går til
et besøgs landbrug i samarbejde med Kiel Universitet. Her får vi en gennemgang af de opgaver, problemer og oplevelser som man støder
på, når man driver den form for landbrug – her
får vi også en god snak med en repræsentant
fra Universitet, om dét at være landmand i Tyskland, forskelle, ligheder og udfordringer. Dagens sidste besøg er hos en mælke producent
i Schleswig som også har et biogasanlæg, som
leverer gas til den nærmeste by.
Sammenlagt en rigtig oplevelsesrig og RIGTIG
fed tur!
Turen er delvist sponsoreret af:
Frands Olsens Rejsefond for unge Landmænd
35
GS
N
I
R
KÆ
ES
B
V
O
L
K
til
d tak
in
. Tus
vpleje
lo
K
s
land
mer
d Him
r ve
eleve
Kvæg
36
S
U
S
R
KU
for
mann
e
l Eng
e
Micha
. HF
2
R
FO
r
f køe
lån a
N
E
G
NIN
E
R
O
EVF
EL
ST
E
F
S
ÅR 015
S
N
E
G RTS 2
N
I
N
E
FOR . 13. MA
V
E
L
E
D
G
A
D
FRE
AFTER SKI
PARTY
Kl. 19.00: Spisning i spisesalen
Pris kr. 100,
PART
10
Tilmelding senest d. 5. marts på: njylls.dk
Kort generalforsamling efter spisningen.
Kl. 21.00: Fest i Lundbæk hallen
Live musik - Fri entré
Festen er kun for nuværende og tidligere elever
og deres kærester.
Overnatning i gymnastiksalen.
JUBILÆUMS ELEVMØDE
LØRDAG 9. MAJ 2015
Modul 2 Årgang 2005. . . . ( 10 års )
Årgang 89-90. . . . . . . . . . . . ( 25 års )
Årgang 64-65. . . . . . . . . . . . ( 50 års )
Årgang 94-95 . . . . . . . . ( 20 års )
Årgang 74-75 . . . . . . . . ( 40 års )
Årgang 54-55 . . . . . . . . ( 60 års )
37
VIRK
TIL K SOMHED
ØBEN SLED
HAVN ERNES
TU
R
Tirsdag 9. september drog alle 18 virksomhedsledere, samt de 2 lærere, Mogens Toft og Henrik
Sørensen, på en 3 dags tur til hovedstaden København. På turen var der planlagt en række virksomhedsbesøg, samt aktiviteter der spændte fra
et møde hos interesseorganisationen Landbrug
og fødevarer, og tid til site i hovedstaden.
Første stop på turen, var et virksomhedsbesøg
hos Copenhagen Fur. Der var planlagt en rundvisning i hallerne hvor diverse skind blev sorteret og
bearbejdet. Hallerne hvor dele af sidste års produktion, stadig lå på lager blev også vist frem, og
der var mulighed for, at se de samme skind, som
købere fra hele verden kunne bese, og senere
byde på. Netop auktionen var der også mulighed
38
for at overvære, hvilket var yderst interessant. En
unik andelsforening, der på mange måder adskiller sig fra f.eks. Arla og Danish Crown.
Herefter gik turen til Nykredits hovedsæde. Her
blev der gennemgået et oplæg fra 2 af de ansatte, der primært handlede om lånetyper og lånemuligheder for unge der ønskede, at etablere sig
inden for landbruget. Der blev også vendt emner
som, renteniveau, historie og forventninger til
fremtiden. Et interessant møde, med en god dialog og diskussion.
Efter indlogering på hotellet stod den på aftensmad og socialt samvær.
Af: Ja
n
Virks nik Skovs
omhe
t
dsled ed
er 20
14
2. dagen startede med et besøg/rundvisning på
Christiansborg. Rundvisningen blev varetaget
af Bjarne Laustsen fra socialdemokratiet. Under
rundvisningen var der rig mulighed for også at
stille politiske spørgsmål, og der blev også her
åbnet for en god dialog og diskussion, på holdninger og værdier.
Efter en frokost stod den på besøg hos interesseorganisation Landbrug og fødevarer. Her blev vi
præsenteret for 3 forskellige oplæg, om økonomi,
strategi/image, og organisationens opbygning og
formål. Efter indlæggende fik vi en rundvisning på
Axelborg, hvor organisationen, som bekendt har
deres hovedkontor og daglige drift. En imponerende og flot bygning, og en organisation, der
uden tvivl arbejder hårdt for at forbedre landbrugets image. Desværre med svære betingelser.
Den resterende del af dagen stod på site i København. De to herlige lærere førte an, og der var tid
til at se operahuset, torvehallerne - hvor fødeva-
rer af absolut højeste kvalitet, bliver distribueret
videre til slutforbrugerne. Alle mand blev tilmed
sikkert ledt igennem fristaden Christiania.
Den sidste dag på turen, startede med en rundvisning på det gamle Carlsberg bryggeri. Historien om Carlsberg blev fortalt, og alle fik et indtryk
af, hvorledes produktionen af øl havde udviklet
sig, fra grundlæggelsen og frem til i dag. Inkluderet i rundvisningen var smagsprøver på de pris
vindene J.P. Jacobsen øl.
På turen hjemover var der planlagt et sidste besøg hos DAKA ecoMotion. En virksomhed der for
få år siden blev tvunget til, at tænke innovativt, da
genanvendelse af animalske produkter blev ulovligt på grund af mund og klovsyge. Dette resulterede i etableringen af ecoMotion, der omdanner
animalsk fedt til biodiesel. Denne omlægning
af ”produktionen” har været med til, at sikre virksomheden DAKA’s overlevelse i en tid med store
udfordringer.
I bund og grund en vellykket og lærerig tur, med
mange interessante besøg.
39
D
ØV
H
I
DM
Pro
af ktion
100 sle
-vi der
s a ne
n
fs
kol r. 3 s
er,
så amlet
det
i
var DK, u
flot d
.
40
D
OL
B
E
G
IN
BET
Ø
L
R
FO R Å
D
N
U
GR HALKÆ
VED
41
JUBILARER 2014
S
10 ÅR
42
RS
20 Å
S
25 ÅR
RS
40 Å
RS
50 Å
RS
60 Å
43
Levendegørelse af
”Landbrug og Samfund” på Grundforløb
I faget Landbrug og Samfund på Grundforløb, arbejder vi med bl.a. med emner som, landbrugets
historie, hvilke interessegrupper landbruget integrerer med, landbrugets image og fakta om landbrug i Danmark i dag.
Indrømmet; faget står ikke øverst på elevernes
hitliste over spændende fag, og det er jo en udfordring vi har forsøgt at tage op.
Eleverne er meget praktisk orienteret og mange
elever lærer bedre ved at mærke tingene i hånden, frem for at have teori på klassen. Et af de
meget tunge emner i faget er historien, den synes
eleverne er rigtig hård at komme igennem.
I foråret 2014, blev vi i faggruppen opmærksom
på, at Hjerl Hede har et specielt program for skoleelever, både folkeskole og gymnasium, og dermed måtte der jo også være noget for landbrugsskoler.
44
Vi startede med at tage en grundforløbsklasse
med derned i slutningen af deres forløb i foråret.
Besøget starter med en af de frivillige på Hjerl
Hede viser rundt og fortæller om livet på landet,
fra 1600 tallet og frem til 1900 tallet. Imens bevæger vi os rundt på heden og hører historier om
udskiftningen, hvordan smeden var byens tandlæge, hovsmed, dyrlæge og selvfølgelig smed.
De frivillige fortæller levende om tiden, og har
en masse gode anekdoter knyttet til, så eleverne
har billeder og sjove historier, som de kan bruge
til at huske hvordan livet var på landet for mange
mange år siden.
Efter rundvisningen på ca. 1,5 time plejer vi at
spise vores medbragte madpakker. Ved madpakkehuset er der legeplads, denne har selv knægte
og piger på 16-18 år fornøjelse af. Der er bl.a. en
væltepeter man kan prøve.
Den sidste del nyder eleverne allermest, det er
nemlig værksteder. Her får de lov at prøve kræfter med smedearbejdet. De skal fremstille et søm,
dette foregår i den gamle smedje, som står, som
den så ud for over 100 år siden. Døren er lav og
man bevæger sig ind i en mørk hule, og arbejder
så ved essen og ambolten. Når eleverne har brugt
5-10 minutter på at fremstille et søm, er der stor
forståelse for, hvilket kæmpe arbejde der var med
alting, når man ikke bare kan bestille online, og få
leveret til døren, hvis man mangler noget. Værksted nr. 2 er rebslageriet. Her fortæller 2 hyggelige
midtjyder om hvordan Sisal kom til Danmark, og
hvordan man fremstillede reb af det, og så skal
eleverne selv i gang. Her er der også altid stort
engagement. Sidste værksted er bødkerværkstedet, hvor eleverne skal samle en tønde, her bliver
tålmodigheden virkelig sat på prøve, men for det
meste lykkedes det til sidst at få samlet tønden,
til alles stolthed. Da vi besøgte heden i efteråret
fik vi også mulighed for at plejle rugen af negene.
Også hårdt arbejde, så her fik eleverne ligeledes
fornemmelsen af hvordan man sled tidligere i
landbruget, og hvorfor det var nødvendigt med
mange ansatte på gårdene.
Når vi er færdige i værkstederne er dagen ved at
være gået, og vi vender næsen hjem mod Lundbæk. Kommentarerne i bussen er typisk meget
forskellige, nogle er dybt imponeret, mens andre
siger det var da ok, men kunne aldrig tænke mig
at komme tilbage. Set fra mit synspunkt, synes
jeg det er en fantastisk dag, hvor eleverne lærer
mere end jeg kunne have lært dem på en uge i
klasseværelset. Samtidig er det en god måde at
gøre undervisningen praktisk på, og jeg tror bestemt også det er med til at rykke faget højere op
på elevernes hitliste.
a
Af: M
nsen
ine Je
irst
ren K
45
PERSONALET PÅ LUNDBÆK 2014
46
Niels Quist-Jensen
Tinne Sauer
Mona Stensig
Anne Johansen
Hanne Hedegaard
Poul Jacobsen
Eigil Poulsen
Birgit Lauridsen
Anne Hyldgaard
Ann Freja Mørch
Asger Jespersen
Bent Laier
Cecilia Vanggard
Charlotte H Pallesen
Davis Rytter Jensen
Gitte Larsen
Gitte Søgaard
Henrik Sørensen
Inge Merete Østergaard
Julie Mortensen
Kim Malthe Jensen
Søren Ejnar Madsen
Tine Hvidsing
Lars Secher
Mette Frederiksen
Maren Jensen
Mette Pinstrup
Mogens Toft
Natasja R Nielsen
Ole Riisager Brun
Pia Colding
Peter Sejlund
Søren Baggesen
Søren Staun
Linda Kristensen
Linda Buchard
Finn Jensen
Allan Slot Mortensen
Elon Godiksen
Mette Fylgraf
Sonja Frederiksen
Sanne Jacobsen
Gitte Kristensen
Anne Jørgensen
Kirsten Sudergaard
Lone Lasse Nis
Birgitte Hansen
Tur Andersen
Bente Meldgaard
Birthe Jensen
Birgith Als Pedersen
47
S
NS E
E
L
O
SK YRELS
BEST
AgriNord
Lars Tolstrup, Skørping
Michael Bundgaard, Hals
Lars Olsen, Nibe
Bøje Pedersen, Arden
Landbonord
Martin Andreasen, Brønderslev
Hans Jørgen Boel, Hjørring
Lars Bach, Fjerritslev
LU Vendsyssel
Torben Jess, Sindal
Elevforening
René Søndermølle Rendbæk, Brønderslev
Familiebruget
Jens Nielsen, Tårs
Lærerrådsrepræsentant
Finn Jensen, Nibe
Valgt af teknisk/
adm. personale
Asger Jespersen, Nibe
48
GEN
N
I
N
RE
O
F
V
ELE YRELSE
BEST
Jacob Stilling Nielsen. . . . . . . . . . . . . . . . Formand - Festudvalg
Tlf.: 40 85 54 86
Mail:[email protected]
Adr.: Storegade 43, 9500 Hobro
Kim Jacobsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsskrift - Festudvalg
Tlf.: 40 83 27 27
Mail:[email protected]
Adr.: Engvej 65, 9690 Fjerritslev
Rene Rendbæk. . . . . . . . . . . . . . . . Årsskrift - Festudvalg
Tlf.: 28 10 06 80
Mail:[email protected]
Adr.: Toftevej 25, 9440 Aabybro
Torben Jess. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Festudvalg
Tlf. 28 56 11 00
Mail:[email protected]
Adr.: Tislumvej 1, 9870 Sindal
Camilla B. Nielsen. . . . . . . . . . . . . Årsskrift - Festudvalg
Tlf.: 60 85 16 31
Mail:[email protected]
Adr.: Øster Vase 17, 9280 Storvorde
Natasja Andersen. . . . . . . . . . . . . 1. suppleant
Isabella Simonsen . . . . . . . . . . . . 2. suppleant
UDEN FOR BESTYRELSEN:
Bent Laier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kasserer og sekretær
Tine Hvidsing. . . . . . . . . . . . . . . . . . Redaktion Årsskrift
Mona. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontakt Jubilarer
Frederik Frederiksen . . . . . . . . . Revisor
Jacob Autzen. . . . . . . . . . . . . . . . . . Revisor
REGN
31.12.2012 - 31.12.2013
Kasseregnskab:
SKAB
AF LU FOR FORE
NING
NDBÆ
EN
K-E
LEVE
R
INDTÆGTERUDGIFTER
Kontingent32950,00
Årsfesten18137,00
Tryksager995,00
Porto12193,75
Refusion sekretær
4000,00
Årsskrifter18484,66
Gave
Gebyr349,00
51087,0036022,41
Overskud i regnskabsåret15064,59
Balance
Status d. 31.12.2013
51087,0051087,00
AKTIVER
PASSIVER
Beholdninger: Bank
56840,13
Formue d. 31.12.2012
56840,13
Balance
56840,13
56840,13
Formuebevægelse.
Formue ved årets begyndelse
41775,54
Formuetilbagegang
15064,59 Formue ved årets slutning
56840,13
Balance
56840,1356840,13
Nibe d. 12.02. 2014. Bent Laier
D. 23/2 – 2014. Regnskabet er dags dato revideret og godkendt uden anmærkninger.
Jakob Autzen.
49
T
R
FO
V
E
L
E
50
S
EN
G
N
I
EN
ES
F
S
S
ÅR
K
E
K
L
MA
D
N
U
R
RG
O
F
S
U
S
UR
T
E
B
Ø
L
FOR
51
2 HOVEDFORLØB
PÅ SLAGTERIETUR
52
FLASH BACK PÅ 2014
PÅ LUNDBÆK
53
54
GRUNDFORLØB JANUAR 2014
Frederik Endelt Andreasen, Jerslev J
Nikolaj Gravholt Augustesen, Brønderslev
Christoffer Roth Bakmann, Hjørring
Kristian Ballebye, Jerslev J
Emil Christensen, Jerslev J
Kasper Hartmann Christensen, Brønderslev
Lea Langgaard Christensen, Hobro
Rune Dahl, Mariager
Signe de Mailly, Vanløse
Kasper Gelardi Henriksen, Sulsted
Maria Henriksen, Farsø
Rasmus Hummeluhr, Suldrup
Tim Mathias Berg Jakobsen, Farsø
Anders Thorarins Jensen, Allingåbro
Daniel Enøe Jensen, Brovst
Thomas Østergaard Jensen, Hirtshals
Kasper Dahl Johnsen, Hjørring
Ida Gaardbo Jørgensen, Sindal
Jacob Moeslund Korsgaard, Frøstrup
Nikolai Kringelholt Kristensen, Frederikshavn
Simon Jarling Kristensen, Vadum
Peter Lauth Kristiansen, Arden
Joachim Møller Yde Larsen, Frederikshavn
Kasper Bøgeholt Larsen, Løgstør
Mads Haages Larsen, Tylstrup
Susanne Mejlvang Larsen, Hjørring
Søren Hyllested Larsen, Vadum
Rasmus Müller Lind,Aabybro
Matthias Nielsen, Nørresundby
Simon Wolffbrandt Nielsen, Tylstrup
Amanda Maria Kusk Ovesen, Arden
Benjamin Nørgaard Pedersen, Hjørring
Kim Simon Pedersen, Brønderslev
Martin Poulsen, Øster Vrå
Ole Poulsen, Brovst
Mads DamPoulstrup, Gandrup
Andreas Winther Rasmussen, Hjørring
Christopher Lønsmann Rasmussen, Brovst
Andreas Højer Rembrandt, Brønderslev
55
1. HOVEDFORLØB 2014
Peter Byrjal Adamsen, Skørping
Christian Errboe Aggerholm, Hobro
Andreas Brandt Andersen, Aalborg
Dennis Andersen, Hadsund
Jakob Thyge Kjær Andersen, Svenstrup J
Maja Korsgaard Andersen, Hjørring
Majbritt Kirkelund Andersen, Løkken
Lars Bak, Hjørring
Jesper Bang Bentsen, Nibe
Kristine Freundlich Bloch, Ranum
Kristian Vilhelm Brander, Brovst
Jesper Bull, Vamdrup
Camilla Kold Christensen, Farsø
Filip Borregaard Christensen, Vrå
Mathias Christiansen, Ålbæk
Stig Christiansen, Nibe
Sara Bach Endrup, Brønderslev
Anders Kristian Skoust Errebo, Arden
Bernd Mark Jeroen Gunneman, Støvring
Marlon Euphemia Maria Gunneman, Terndrup
Tobias Hjortshøj Gustavsen, Thisted
Jonas Christian Hansen, Hirtshals
Jonas Neistskov Hansen, Sindal
Mark Bjerregaard Hansen, Tårs
Niko Hopmann Hansen, Vesløs
Philip Kjær Hansen, Dybvad
Simon Hansen, Frederikshavn
56
Anders Munk Jakobsen, Thisted
Frederik Jensen, Brønderslev
Fredrik Overgaard Jensen, Storvorde
Jonas Gregers Jensen, Hals
Mathias Risum Jensen, Vestervig
Nicklas Wachmann Jensen, Vodskov
Niklas Fjorback Jensen, Pandrup
Rasmus Jensen, Brønderslev
Simon Toft Jensen, Vrå
Sebastian John Johansen, Nibe
Mikkel Søndergaard Jørgensen, Nibe
Kasper Kristensen, Aars
Helle Krog, Thisted
Peter Højholt Laden, Tårs
Jonas Martin Larsen, Sindal
Kristian Larsen, Aars
Jacob Laursen, Karup J
Daniel Møller Lindholm , Hjørring
Morten Betzer Madsen, Hobro
Kristina Cecilie Lindskou Mogensen, Aalborg
Martin Bundgaard Mortensen, Vrå
Kasper Holst Nielsen, Sindal
Louise Bergman Nielsen, Brønderslev
Martin Møller Nielsen, Brønderslev
Michael Lind Nielsen, Hjørring
Niels Hyldgaard Nielsen, Brønderslev
Regitze Nielsen, Tårs
Silas Nielsen , Fjerritslev
Thim Nikolausson, Mariager
Mathias Dittmer Nordlyng, Hobro
Sarah Sophie Wabbersgaard Nyborg, Brønderslev
Casper Bechmann Olsen, Aalborg SV
Jakob Villumsen Pedersen, Hjørring
Kristoffer Toft Pedersen, Frederikshavn
Frederik Ferring Schou Petersen, Nibe
Mads Kirkebak Petersen, Pandrup
Thomas Hansen Pinstrup, Brønderslev
Emil Poulsen, Hjørring
Tobias Fredsgaard Poulsen, Farsø
Morten Dam Poulstrup, Hjørring
Jesper Lyngø Rasch, Brønderslev
Mads Daniel Rasmussen, Frederikshavn
Casper Sidelmann, Brønderslev
Sofie Lykke Skov, Brønderslev
Rene Skov Slot, Jerslev J
Nikolai Strauss, Viborg
Kasper Sudergaard, Jerslev J
Nicolaj Larsen Svendsen, Hadsund
Nana Bruus Sørensen, Nibe
Stefan Sørensen Sdr Onsild, Hobro
Mikkel Thomassen, Løkken
Daniel Thomsen, Svenstrup J
Rasmus Hvims Thomsen, Sindal
Janni Ertmann Torp, Hjørring
Rasmus Trudslev, Vrå
Christoffer Ulrich, Brønderslev
Anders Michael Ulrick, Hjørring
Oleksandr Vasyuta, Bonderup
Daniel Vejs, Nibe
Marcus Westergren, Nørresundby
Per Kruse Winther, Agerskov
Lasse Christian Østergaard, Brønderslev
AGRARØKONOMER FEBRUAR 2014
Lasse Christensen, Nørresundby
Jesper Langbak Engelund Hollensted, Brønderslev
Flemming Funder Frederiksen Redsø, Hobro
Søren Klejs Hansen
Hans Damtoft Jakobsen, Aars
Gitte Overgaard Jensen Kærsholm, Storvorde
Anders Dal Krog Jørsby, Nykøbing M
Andreas Skjølstrup Larsen, Brønderslev
Christoffer Lynge Nielsen Langvad, Frøstrup
Karl Kjep Nørgaard Kraghede, Tylstrup
Christian Torp Gundestrup, Fjerritslev
Eimert Teunis van Peet Stubberup, Hobro
57
PRODUKTIONSLEDERE 2014
Jens Agerdal, Øster Vrå
Brian Andersen, Aalestrup
Jens Leo Østervig Andersen, Hurup Thy
Morten Andersen, Sæby
Natasja Hyldgaard Andersen, Løkken
Morten Bach, Fjerritslev
Christian Berthelsen, København Ø
Jens Juhl Christensen, Vrå
Heine Kjeld Eilsten, Løgstør
Martin Frandsen, Aalborg Øst
Carsten Bodilsen Frederiksen, Nibe
Nikolaj Stentoft Gravesen, Thisted
Lene Hansen, Sæby
Mikael Kreiner Jakobsen, Storvorde
Mathias Oppelstrup Nørgaard Jensen, Nibe
Patrick Flou Jensen, Vodskov
Troels Møller Jensen, Hjørring
Peter Fuglede Jørgensen, Løkken
Magnus Kaasgaard, Hjallerup
Nicolaj Klovnhøj, Brønderslev
Morten Jensen Kristensen, Fjerritslev
Josephine Louise Larsen, Sulsted
58
Klaus Larsen, Sindal
Malthe Christian Munkedal, Hjørring
Jesper Boldt Møjbæk,Arden
Camilla Bjerregaard Dyrman Nielsen, Storvorde
Jacob Nielsen, Gandrup
Rasmus Hyldgaard Nielsen, Løkken
Casper Frihauge Olesen, Jerslev J
Jens Asbøl Pedersen, Nibe
Nadia Broholm Pedersen, Sulsted
Gerbrig Franciena Monica Postma, Dronninglund
Jannik Skovsted Røge, Gandrup
Jens Saksager, Risskov
Morten Bak Simonsen, Aalborg
Trine Bech Støy, Hadsund
Kristian Pejstrup Sudergaard, Vodskov
Christoffer Østergaard Sunesen, Aars
Dennis Søkbæk Sørensen, Aars
Thomas Lehmann Sørensen, Bindslev
Søren Thomsen, Hjallerup
GRUNDFORLØB AUGUST 2014
Cecilie Albertsen, Suldrup
Bjarne Berg Andersen, Svenstrup J
Christian Kjær Skaarup Andersen, Skørping
Lars Lemvig Andersen, Aalestrup
Peter Bøgh Andersen, Brønderslev
Simon Andersen, Farsø
Thomas Vajhøj Andersen, Sæby
Trine Rye Bøgeholdt. Frederikshavn
Anders Elgaard Christensen, Nibe
Benjamin Nørgaard Christensen, Pandrup
Jacob Nørgaard Christensen, Hjørring
Tobias Lund Christensen, Jerup
Oliver Bech Christiansen, Hobro
Jacob Lund Dahl, Sulsted
Jesper Kjær Danielsen, Støvring
Cecilie Enevoldsen, Nibe
Stefano Gaudenzio, Aars
Christian Haakonsen, Hjørring
Carina Haastrup, Løgstør
Magnus Rye Hansen, Sindal
Sandra Kelman Hansen, Nibe
Rasmus Mortensen Hejslet, Øster Vrå
Oliver Kjærsgård Henriksen, Bindslev
Magnus Lunde Holmgaard, Fjerritslev
Hassan AliHussain, Aars
Emil Behrendt Iversen, Aabybro
Jonas Leonardo Køpke Jakobsen, Frederikshavn
Martin Kreiner Jakobsen, Storvorde
Magnus Emil Jensen, Bindslev
Maria Louise SchmidtJensen, Nibe
Rasmus Brøndbjerg Jensen, Vrå
Rasmus Sommer Jensen, Vrå
Søren VighJensen, Arden
Thomas le Maire Gaden Jensen, Frederikshavn
Mikkel Tellefsen Karlsfort, Øster Vrå
Nicolai Toft Koldsø, Holstebro
Jacob Poulsen Korsgaard, Gedsted
Benjamin Kristensen, Nibe
Lasse Sønderlev Sand Kristensen, Hobro
Kasper Rydberg Lamborg, Nibe
Preben Johan Egon Lamborg, Frederikshavn
Casper Runager Larsen, Frederikshavn
Anders Christoffer Lauridsen, Ålbæk
Roland Mejer Lauritsen, Sindal
59
Janick Lillegaard Laursen, Farsø
Mikkel Sørup Lausten, Nibe
StephanieLinnemann, Fjerritslev
René Lynge, Vodskov
Anders Brix Madsen, Brovst
Julie Vejstrup Madsen, Nibe
Emil Samsø Møller, Nibe
Kenneth Engelbrekt Nielsen, Frøstrup
Nicklas Elmegaard Nielsen, Arden
Søren Nielsen Thorshøj, Øster Vrå
Frederik Nordentoft, Thisted
Kasper Hougaard Olesen, Hjørring
Martin Olesen, Nibe
Helena Oldenburg Olsen, Sulsted
Adam Winther Oppelstrup, Hobro
Oliver Engelbrecht Pedersen, Frederikshavn
Lasse Pfänner, Brønderslev
Mikkel Høtoft Raunsmed, Brønderslev
Mikkel Reinbach, Aalborg
Julius Simensen, Erslev
Rasmus Kjær Skov, Arden
Zascha Strøm, Løgstør
Lasse Heilskov Sørensen, Aars
Rasmus Thejls, Nørre Snede
Kenneth Thomsen, Nibe
Martin Løngren Tjell, Aabybro
Jimke Wirtjo Velthuis, Tårs
Jesper Lomholdt Østergaard, Skørping
2. HOVEDFORLØB 2014
Bjørn Bruun Andersen, Tårs
Dennis Andersen, Hadsund
Peter Baalkilde Andersen, Arden
Søren Peter Andersen, Hirtshals
60
Thor Kanstrup Andersen, Thisted
Ole Thiesen Bach, Vestervig
Nikolaj Barslund, Hobro
Laura Trindkær Berthelsen, Hals
Stenny Bækdahl Bjerregaard, Aabybro
Jesper Bull, Vamdrup
Mikkel Tabro Bærentsen, Sæby
Lone Rydahl Bøystrup, Nibe
Frederik Vejrgang Christensen, Brønderslev
Lars Christensen, Øster Vrå
Mads Johan Christensen, Dronninglund
Nicolaj Lau Christensen, Skørping
Poul Korsgaard Christensen, Vestervig
Morten Dahl, Hjørring
Mark Drost, Sindal
Mikael Bjerre Ebdrup, Hejnsvig
Anders Borup Eilersen, Brønderslev
Anders Kristian Skoust Errebo, Arden
Flemming Højmark Rengner Fischer, Frederikshavn
Rasmus Frost 9280 Storvorde
Erik Willem Geerlings, Nørager
Mads Gunder, Aabybro
Lasse Støvring Gundersen, Nørager
Marlon Euphemia Maria Gunneman, Terndrup
Patrick Johannes Maria Gunnemann, Støvring
Gustav Hesselholt Hansen, Hjørring
Jakob Kjærgaard Hansen, Dronninglund
Lasse Lund Hansen, Thisted
Peter Grud Henriksen, Storvorde
Nicklas Jacobsen, Tårs
Jette Hvelplund Jaedeke, Hurup Thy
Rasmus Munk Jakobsen, Farsø
Andreas Holm Jensen, Fjerritslev
Andreas Høholt Jensen, Nibe
Casper Jensen, Fjerritslev
Christian Fris Jensen 8920 Randers NV
Jimmi Maagaard Jensen 9300 Sæby
Kristian Vinther Jensen, Brovst
Lasse Krogsager Jensen, Arden
Lonnie Nedergaard Jensen, Øster Vrå
Malene Schmidt Jensen, Nibe
Peter Toft Jensen, Vrå
Rene Jensen, Farsø
Tessa Jensen, Hjørring
Allan Jepsen, Hjørring
Karina Mørkholt Johansen, Sindal
Simon Høgsted Knudsen, Hjørring
Julie Korsgaard, Frøstrup
Lasse Nielsen Kyk, Bindslev
Jonas Vilsbøl Krüger Larsen, Thisted
Line Høngaard Larsen, Vrå
Louise Kudahl Larsen, Aalestrup
Peter Daniel Severin Larsen, Sindal
Søren Erland Larsen, Jerslev J
Marianne Måck Zack Linde, Aars
Simon Sønderskov Madsen, Thisted
Kristian Bundgaard Mortensen, Vrå
Peter Aaen Myhren, Vodskov
Emil Nesager, Thisted
Jacob Vestergaard Nielsen, Hjørring
Jeppe Dahl Nielsen, Hobro
Jeppe Rødkær Nielsen, Sindal
Kasper Heilesen Nielsen, Tylstrup
Michael Lind Nielsen, Hjørring
Regitze Nielsen, Tårs
Leon Christian Nørgaard, Nibe
Mads Studsgaard Nørmølle Husby, Fjerritslev
Jonas Pedersen, Brovst
Martin Nørgaard Pedersen, Lemvig
Thilde Blixt Boe Pedersen, Hobro
Thomas Hove Pedersen, Thisted
Nikolai Thuren Rafn, Frederikshavn
Christian Bak Rasmussen, Svenstrup J
Jonas Ravn, Suldrup
Isabella Cecilie Hummelsberger Simonsen, Hals
Frederik Folden Skole, Brovst
Camilla Stubben, Ålbæk
Rasmus Sudergaard, Jerslev J
Christian Korgaard Svaneborg, Thisted
Søren Stoklund Svendsen, Læsø
Cecilie Bisgaard Sørensen, Aars
Jesper Thomsen, Dybvad
Lasse Holbæk Thomsen, Sulsted
Peter Thorsen, Mariager
Patrick Thorsgaard, Nibe
Christina Østergaard Trangeled, Dybvad
Matilde Stagsted Tranum, Vrå
Oleksandr Vasyuta Bonderup, Nørager
Michael Agergaard Wetche, Sæby
Søren Gärtner Wulff, Nørager
61
AGRO40 AUGUST 2014
Frederik Myrup Andersen, Løgstør
Jeppe Andersen, Gedsted
Lisette Bjerregaard Andersen, Hobro
Karina Nørgaard Drejer, Ålbæk
Peter Kam Fristrup, Nørager
Mike Jensen, Svenstrup J
Nicolaj Lykkegaard Jørgensen, Brønderslev
Kasper Harritslev Knudsen, Brønderslev
Rasmus Brændstrup Kragelund, Aalestrup
Kristoffer Lundgaard Kristensen, Aars
Casper Cebert Kusk, Arden
Andreas Ingemann Larsen, Aabybro
Joakim Alexander Nørhede Larsen, Hjørring
STUDENTERLINIEN 2014
Line Thompsen
Line Ilum Christensen, Hjørring
Villads Skov Villadsen, Nibe
62
Mathias Nylander Andersen Maigaard, Randers
Frederik Nielsen, Gandrup
Jonas Buus Nielsen, Nibe
Jonas Nielsen, Løgstør
Marlene Vedel Bjerregaard Nielsen, Hjallerup
Michelle Nielsen, Gandrup
Micki Tomas G. Højlund Pedersen, Terndrup
Camilla Marie Philipsen, Frederikshavn
Cecilie Rishøj, Sæby
Catrine Bisgaard Sørensen, Aars
Kristian Ravnkilde Thomsen, Kongerslev
Magnus Thorhauge, Brovst
EUX AUGUST 2014
Jeppe Østergaard Andersen, Løgstør
Martin Borregaard, Fjerritslev
Kristian Bloch Bærtelsen, Støvring
Malthe Laustsen Gilkrog, Hobro
Mads Wolff Kjærsgaard, Svenstrup J
Rasmus Larsen, Frederikshavn
Christian Madsen, Ranum
Lasse Ardahl Mikkelsen, Randers NV
Niels Bigum Mikkelsen, Vesløs
Jens Korfitz Mortensen, Aalborg SØ
Andreas Nedergaard, Jerslev J
Gry Randrup Nielsen, Vrå
Michelle Rossel Nielsen, Vrå
William Støvring Schøler, Aabybro
VIRKSOMHEDSLEDERE 2014
Heine Kjeld Eilsten Aggersund, Løgstør
Martin Frandsen, Aalborg Øst
Carsten Bodilsen Frederiksen, Nibe
Emil Hansen, Sindal
Mikael Kreiner Jakobsen, Storvorde
Jonas Ellitsgaard Jensen, Tårs
Søren Søndergaard Jensen Vilsted, Løgstør
Nicolaj Klovnhøj, Brønderslev
Josephine Louise Larsen, Sulsted
Camilla Bjerregaard Dyrman Nielsen, Storvorde
Casper Frihauge Olesen, Jerslev J
Morten Hjort Ranch, Aalborg
Jonas Kjærsgaard Risager, Nibe
Jannik Skovsted Røge Holtet, Gandrup
Kristian Skov Ømark,Nørager
Christoffer Østergaard Sunesen, Aars
Dennis Søkbæk Sørensen, Aars
Thomas Lehmann Sørensen, Bindslev
63
LS
NJYL
64
2014
Find os online
www.facebook.com/nordjyllandslandbrugsskole
www.nordjyllandslandbrugsskole.dk
Nordjyllands Landbrugsskole
Halkærvej 3, 9240 Nibe
Tlf. 98 35 18 00
[email protected]