Slægtsbog for Aage Elkjær1911-1995

Transcription

Revideret marts 2015
Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965
Gennem kvindeled ætling af de Rinds Herreds Knaber
OCR KOPI ver. 3: Jens P. Kragh
Side 2 af 261
14. juli 2015
Forord, af Thomas Elkjær
Slægtsforskning, af Anton Blaabjerg
Proband: Ane 1:
1. generation: Forældre: Ane 2-3:
2. generation: Bedsteforældre: Ane 4 - 7:
3. generation: Oldeforældre: Ane 8 - 15:
4. generation: Tipoldeforældre: Ane 16 - 31:
5. generation: Tip2 oldeforældre: Ane 32 - 63:
9. generation: Tip6 oldeforældre: Ane 512 - 1.023:
10. generation: TipT7 oldeforældre: Ane 1.024 - 2.047:
11. generation: Tips8 oldeforældre: Ane 2.048 - 4.095:
12. generation: Tip9 oldeforældre: Ane 4.096 - 8.191:
13. generation: Tip10 oldeforældre: Ane 8.192 - 16.383:
De Rinds Herreds Knaber
Anetavle for Aage Elkjær
Indholdsfortegnelse: Se side 253.
Materialet til denne bog er indsamlet af Thomas Elkjær, dels på lokalarkiver og dels på
Landsarkivet i Viborg. Under indsamlingen har han fået både inspiration og hjælp fra andre
ivrige slægtsforskere, bl.a. fra Edith og Vagn Overgaard, Glerup, Hans Gjedsted, Støvring,
Christian Sloth, Tove Nielsen, Frede Ørris, Henry Larsen, Axel Bach Nielsen, Billund, Christen
Nielsen, Gedsted, og Jenny Larsen, Hals, Sigrid Aunsbjørn, Randers, Kirsten Marie og Kresten
B. Pedersen, Alstrup.
Det indsamlede materiale er derpå skrevet og redigeret 1994-95 af Anne-Lise Ø. Kræmmer og
Anton Blaabjerg, Viborg.
Hjælp til Tillæg 2000: Jenny Larsen, Hals. Ejnar Jensen, Aarhus. Per Meldøgaard, Viborg. Frede
Ørris, Møldrup. Flemming Aagaard Winther, Kronshagen, Tyskland. Dorethe Ramberg, Norge.
Lone Andreasen, Thise. Lindy Kjær, Byrsted, Hans Gjedsted, m. fl.
Bemærkninger til denne OCR-kopi:
Tak til Thomas Elkjær for hjælp til vore fælles aner, samt for lån og tilladelse til kopiering af
denne bog. Rettelser skrevet i kursiv- eventuelt overstreget. [#xxx] = Person ID nr. på hj. side.
Bemærkninger og rettelser sendes til: Jens P. Kragh, Engskolevej 14, DK-2730 Herlev.
jp(udskift)kragh.biz --- (udskift) = @
Revideret juli 2015 efter aftale med Thomas Elkjær. Ane 27 har skiftet forældre og dermed aner.
Rettelser fra Thomas Elkjærs Tillæg fra 2000 indsat.
Side 3 af 261
14. juli 2015
Side 4 af 261
14. juli 2015
Forord
Vi er kun et led i slægtens lange kæde,
kun et fnug at regne mod det store Alt,
paa Vor Herres væv dog bliver et lille sæde,
alle tråde på hans væv bli'r talt.
Jeg vil gerne prøve at fortælle lidt om mig selv fra min tidligste barndom og ungdom.
Jeg blev født i Nyrup i Gislum sogn 27. marts 1939 og er den ældste af os tre søskende. - Jeg
havde mange interesser, især dværghøns, tamme vildænder og duer i mange racer, f.eks.
trommere, skadeduer og tumlinger, som jeg handlede med. Dværghønsene rugede tit kyllinger
ud. Jeg kan huske en især, hun lå på 16 æg, og der kom 16 kyllinger; det vidste jeg 8 dage før,
fordi jeg havde æggene i et fad lunkent vand, og alle æggene vippede i det her vand.
Med tiden blev det mere arbejde i mark og have, som jeg skulle være med i. Der skulle luges
roer, hakkes i kartofler og graves tørv. Vi havde en mand til at grave tørvene, far tog overjord af,
og jeg s1æbte tørvene ud på en slæber med hesten som trækkraft; vi hjalp hinanden med at
stikke, vende og stakke tørvene. Høet skulle slåes og stakkes, det var et stort arbejde, og så skulle
der kalkes både stuehus og udhuse.
Det varede til 16 års alderen, så fik jeg halvdelsplads, hos naboen 3 dage og 3 dage hjemme. 1.
november 1956 fik jeg heldagsplads hos min farbror Niels, som var vores nærmeste nabo; der
tjente jeg i 2 år. - Vinteren 1958/59 tog jeg på Rønde højskole. - 1. april 1959 kom jeg til at tjene
hos Poul Thomsen i Nyrup ca. 1 km. fra mit hjem, her blev jeg i godt 1½ år, altså til 1. november
1960. Så kom jeg til at tjene hos Ingvard Dollerup i Knudstrup i Vesterbølle sogn og tjente her til
1. november 1961.
Min far blev syg i foråret 1961, ramt af en blodprop i hjertet; det bevirkede, at jeg flyttede hjem
1. november 1961. - I november 1965 syntes far, det blev ved tiden, at jeg skulle overtage
ejendommen. Jeg var den eneste af mine søskende med landbrugsuddannelse.
20. november 1965 overtog jeg så mit hjem, far og mor blev boende hos mig; men far fik kun lov
til at leve til 7. december 1965. Jeg havde ejendommen i 11 år indtil 1976.
Så flyttede mor og jeg herind til Aars på grund af mit syn, der blev aftagende. Men trods alt
kunne jeg brodere stramaj og rejse til Viborg for på Landsarkivet at forske i slægtens historie. Til at begynde med, vi var her i Aars, gjorde jeg haver i stand for folk. Men i de sidste tre år er
synet taget så meget af, at jeg har måttet holde op med det. Jeg kan stadig læse lidt endnu under
en god belysning.
Folk er utrolig gode mod os. - Tak til jer alle.
Kærvej 83, Aars, august 1992
Thomas Elkjær
Side 5 af 261
14. juli 2015
Side 6 af 261
14. juli 2015
Slægtsforskning
Som indledning til og motto for slægtshistorier bruges ofte dele af Jeppe Aakjærs Historiens Sang,
skrevet 1916 til et historisk stævne i Skive. – Heri hedder det bl.a.:
Som dybest brønd gi'r altid klarest vand,
og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,
så styrkes slægtens marv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.
Din egen dag er kort, men slægtens lang;
læg øret ydmygt til dens rod forneden:
årtusind toner op i gråd og sang,
mens toppen suser imod evigheden!
Vi søger slægtens spor i stort og småt,
i flinteøksen efter harvens tænder,
i mosefundets smykke, plumpt og råt,
i kirkens kvadre, lagt af brede hænder.
Hvert skimlet skrift, hver skjoldet alterbog
har gemt et gran af slægtens ve og våde;
nu skal de røbe mig, hvad vej jeg drog,
og løfte mig en flig af livets gåde.
Som motto for specielt denne slægtsbog kan med mindst lige så stor ret sættes dele af sangen Hvor smiler
fager den danske kyst, som Johannes V. Jensen skrev i anledning af et besøg af dansk-amerikanere i juli
1925, idet både forfatteren og denne slægt stammer fra Vesthimmerland.
I sangen hedder det:
Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
Henfarne slægter - forglem dem ej!
- i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.
Side 7 af 261
14. juli 2015
Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!
Begge de foregående digterværker understreger betydningen af og samhørigheden med slægtens og
hjemstavnens - ja, hele landets historie.
Side 8 af 261
14. juli 2015
Slægtens udforskning - din Danmarkshistorie
Siden Anden Verdenskrig er interessen for både slægtsforskning og lokalhistorie vokset frem alle vegne.
Flere og flere er blevet interesseret i deres fortid, i slægtens historie - i "rødderne", altså i de enkeltes helt
personlige Danmarkshistorie.
Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt (1908-1979) har udtalt:
Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, og ofte
modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid
for at finde forklaringen. - Slægtshistorisk studium er derfor ikke et pedantisk samleri, der kun egner sig
for folk med god tid. - Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde indre
sammenhæng i livets mangeartede foreteelser, den samme trang, som er forudsætningen for kunst og
videnskab.
Den velkendte venstrepolitiker, konseilspræsident "I.C." eller rettere J.C.
Christensen (1856-1930) har engang sagt:
Det er en ringe s1ægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne.
- Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre
til børn og børnebørn, slægt efter slægt.
Interesse for slægtsforskning har vel eksisteret altid. - 1500-tallets adelsdamer nedskrev deres
"slægtsbøger", - i 1700-allet blev de førende slægters historie dyrket, - og i 1800-tallet fulgte borgerskabet
efter.
Men først i vort århundrede er slægtshistoriske arbejder vedrørende jævne bonde- og håndværkerslægter
blevet udarbejdet i større stil. - Og først i de seneste par årtier er slægtsforskning blevet en hobby for et
bredt udsnit af befolkningen.
Arkivvæsen og slægtsforskning
De danske arkiver har til opgave at bevare de skrevne kilder til vor historie og ved ordning, registrering
og på anden måde gøre dem tilgængelige for forskningen.
I Danmark omfatter Statens Arkiver foruden Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K, de 4
landsarkiver, der er centralarkiver for den lokale statsadministration for hver sit område:
- Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10,2200 København N.
- Landsarkivet for tryn og omliggende øer, Jernbanegade 36, 5000 Odense C.
- Landsarkivet for Nørrejylland, Lille Sct. Hansgade 4, 8800 Viborg (dækkende Jylland fra Skagen i nord
til Kongeaaen i syd).
- Landsarkivet for Sønderjylland, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
Hertil kommer tillige Erhvervsarkivet, Statens erhvervshistoriske Arkiv, Vester A116 12, 8000 Aarhus C,
og Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, 5000 Odense C. - Et statsligt arkiv er tillige Kort- og
Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV.
Mens Rigsarkivet opbevarer kongehusets og de centrale myndigheders arkivalier (kongebreve,
aktstykker fra kancellier og ministerier, indsendte regnskaber og folketællinger mv., samt det tidligere
Hærens eller Forsvarets Arkiv), er de lokale statslige embeders arkivalier afleveret til landsarkiverne,
hvor således slægtsforskerens vigtigste kilder findes, bl.a. kirkebøger, skiftearkivalier, skøde- og
panteprotokoller med tilhørende realregistre samt dertil de private godser/herregårdes arkivalier.
Side 9 af 261
14. juli 2015
Erhvervsarkivet indeholder afleveringer fra private virksomheder og foreninger, f.eks. kreditforeninger.
Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv omfatter det tidligere Matrikelarkivet (udskiftnings- og
udstykningsforretninger med tilhørende kort og matrikler) og dels Geodætisk Instituts og
Søkortdirektoratets samlinger.
På kommunal basis findes der over hele landet mange hundrede lokalarkiver, som indsamler arkivalier,
billeder mv. - Her skal blot nævnes Københavns Stadsarkiv, Københavns Rådhus, 1599 København V,
samt Det danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9100 Aalborg.
Slægtsforskning dyrkes overalt i Danmark, der er dækket af slægtshistoriske foreninger. - I 1995 findes
der knap 40 sådanne foreninger, hvoraf de 32 (med ca. 4.000 enkeltmedlemmer) samarbejder i
Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF).
Arkivbesøg
De offentlige arkivers samlinger er - med visse tidsmæssige begrænsninger til beskyttelse af privatlivets
fred - tilgængelige på samme måde som bibliotekernes bøger. Forskellen er blot, at arkivalierne er
håndskrevne og kun eksisterer i et eksemplar, - samt at alt kun kan benyttes på arkivernes læsesale.
For den, som for første gang besøger f.eks. Landsarkivet i Viborg, vil det måske undre, at bygningen
rummer over 30 km. bogreoler fyldt med protokoller og dokumentpakker, hvoraf alt fra før 1875 er
skrevet med gotisk håndskrift, der kan forekomme nutidsmennesker ulæselig.
Landsarkivets læsesal i Viborg modtager i disse år årligt op mod 20 tusinde besøg, så dagen lang ses folk
sidde bøjet over arkivalierne, ivrigt optaget af at grave stof frem om de hedengangne. - Side om side
finder vi her forskere med akademisk baggrund og folk, der har brugt masser af tid på arkiver og har
opnået et indgående kendskab til den gamle skrift og arkivaliernes mangfoldighed, samt mere uøvede
amatører, der nøjes med at studere kirkebøger, folketællinger og enkelte skifteprotokoller.
Fælles for alle er imidlertid, at de i deres forskning konstant støder på problemer og vanskeligheder.
Størstedelen af tiden går da også med undersøgelser med negative resultater; - men så meget større er
forskerglæden, når løsningen på problemerne omsider foreligger.
Kilderne
Slægtsforskerens vigtigste kilde er kirkebøger, og udforskningen af slægten er afhængig af, om
kirkebøgerne og de øvrige arkivalier er bevaret.
Præsternes pligt til i kongeriget Danmark at føre kirkebøger blev pålagt dem af den dansk-norske konge
Christian IV i årene 1645-46. Enkelte præster havde dog allerede før den tid påbegyndt kirkebøger, der
således kendes fra f.eks. både Aalborg og enkelte sogne i nærheden af Arhus fra omkr.1620. Og fra det nuværende Sønderjylland, dengang en del af hertugdømmet Slesvig, findes enkelte kirkebøger
fra slutningen af 1500-tallet.
Dette betyder imidlertid ikke, at kirkebøger normalt findes fra midten af 1600-tallet og frem til vor tid. I
de ældste tider førtes kirkebogen nemlig kun i et eksemplar; først fra 1813114 er de blevet ført i to
eksemplarer, nemlig både af præst og degn.
Fra årene 1646-L813, hvor præsterne alene skulle føre kirkebøger, mangler disse desværre fra en lang
række sogne, hvor de for størstepartens vedkommende er gået tabt ved brande i præstegårdene; fra mange
sogne findes der først kirkebøger for tiden efter 1814.
I kirkebøgerne har præsterne i tidens løb indført oplysninger om sognets beboere såsom fødsel, dåb,
konfirmation, vielse, død og begravelse. – Men findes kirkebøgerne ikke mere, må andre kilder inddrages
til belysning af slægtens historie.
En god oversigt over familiens omfang fås af folketællingerne, der er bevaret fra følgende år: 1787, 1801,
1834 og fra 1840 hver 5. år. - Især tællingerne fra 1845 og fremover har betydning, da det af disse
Side 10 af 261
14. juli 2015
fremgår, hvor personerne var født, mens de øvrige tællinger kun oplyser om navn, alder, stilling,
ægtefælle og hjemmeværende børn samt tjenestefolk.
Blandt retskredsenes afleveringer findes både skøde- og panteprotokoller - påbudt 1738 - samt
skifteprotokoller fra omkring år 1800. Disse arkivalier fortæller om ejendomshandler, optagelse af lån og
bo behandling efter dødsfald.
I 1700-tallet var næsten alle bønder fæstere under en af landets mange herregårde, hvorfor godsarkivernes
fæste- og skiftearkivalier er af stor betydning for opklaringen af familierelationerne. - Førelse af egentlige
fæste- og skifteprotokoller blev påbudt 1719; men også her gælder det, at mange protokoller er gået tabt i
tidens løb.
Matrikler og jordebøger / hartkornsspecifikationer i f.eks. gods- og amtstuearkiver hjælper med til at
kaste lys over landsbyernes ejendoms- og fæsteforhold.
Herredernes ting- og senere justitsprotokoller samt landstingets dombøger, der oftest begynder
henholdsvis i 1600- og 1500+a11et, indeholder mange retssager vedrørende ejendoms- og arveforhold,
der kaster lys over familieforhold tilbage i 1500-tallet.
Denne indledning skulle i korthed give et indblik i arkivverdenen og påpege, at udforskningen af slægten
kan give problemer.
Udforskningen af denne forslægt.
Denne er afhængig af, om kirkebøgerne og de øvrige arkivalier, bl.a. godsarkivernes fæste- og
skiftearkivalier, er bevaret langt tilbage i tiden. - Og som nævnt er mange arkivalier gået tabt i tidens løb.
Blandt andet på baggrund af disse forhold skriver landsarkivaren i Aabenraa, cand.mag. Hans H. Worsøe
i sin bog Slægtshistorie - en vejledning, 1977, at "man må indstille sig på, at det hører til sjældenhederne
at komme bag om år 1700 med anetavler for bondeslægter."
Glædeligt er det derfor, at det er lykkedes at følge flere bondeslægter tilbage til personer, der er født i
begyndelsen af 1600-ta11et i Christian IVs yngre år.
Usædvanligt er det, at denne bondeslægt kan følges tilbage til De Rinds Herreds Knaber i slutningen af
middelalderen.
Side 11 af 261
14. juli 2015
Side 12 af 261
14. juli 2015
Slægtens hjemstavn Rinds herred -Efter Th. Gravlunds Herredsbogen, bd. 2, Jylland, 1930
Side 13 af 261
14. juli 2015
Side 14 af 261
14. juli 2015
Proband: Ane 1:
Ane 1
Aage Elkjær, f. 1911, d. 1965.
Gerda Margrethe Thomasen, f. 1915.
Fra giftermålet 1938 til 1965 ejede Aage Elkjær og Gerda ejendommen "Bakkely" i Nyrup i Gislum sogn;
den ejedes 1965-76 af sønnen Thomas Elkjær. 1976 flyttede Thomas Elkjær og moderen til parcelhuset Kærvej 83 i Aars.
Gerda Margrethe Thomasen blev født 5. oktober l9l5 i Knudstrup i Vesterbølle sogn som datter af
Thomas Andersen Thomasen og hustru Karen Margrethe Christensen.
Gerda Margrethe Thomasen blev gift 26. januar 1938 i Vesterbølle med Aage Elkjær, født 6. juni 1911 i
Knudstrup i Vesterbølle sogn, død 7. december 1965 i Nyrup i Gislum sogn. Han var søn af Søren Elkjær
Jensen og hustru Ane Kirstine Jensen.
Børn
Parret fik 3 børn, alle født i Nyrup i Gislum sogn:
1 Thomas Elkjær, født 27. marts 1939. Efter skolegang i Gislum tjente han forskellige steder som
landbrugsmedhjælper, afbrudt af et ophold på Rønde Højskole vinteren 1958-59. 1961 kom han på grund
af faderens sygdom hjem for at hjælpe til på ejendommen, som han overtog 1965 og drev til 1976, da han
solgte på grund af svigtende syn og flyttede til Kærvej 83 i Aars.
2 Søren Elkjær, født 7. februar 1942. Efter realeksamen i Aalestrup blev han uddannet hos
manufakturhandler Johan Andersen i Aars. Efter at have arbejdet på kontor i Viborg var han ansat i
Gedsted Sparekasse fra 1964 til 1983, da han måtte holde op på grund af dårligt syn; han bor nu
Nylandsvej 8 A i Aalborg.
3 Betty Margrethe Elkær, født 24. juni 1945. Gift 6. oktober 1969 i Gislum med Egon Laustsen, født 29.
september 1945 på Dalsgaard Mark i Simested sogn, søn af gårdejer Holger Theodor Laustsen og hustru
Elvine Hansen.
Betty M. Elkjær var efter skolegang i Gislum på Rønde Efterskole 1960. Efter at have arbejdet som
husassistent forpraktikant i en børnehave i Aars ½ år og derpå atter husassistent. Efter et ophold på
Hoptrup Højskole 1964-65 arbejdede hun 1½ år i en børnehave på Amager, hvorefter hun blev uddannet
som børnehavelærer i Aalborg. Efter at have arbejdet i børnehaver i Hammerum, Herning og Aalestrup
1968-79 virkede hun som freelance fotograf i nogle år og driver nu Aalestrup Campingplads.
Egon Laustsen gik i skole i Korsø, arbejdede hjemme i ½ år og blev derpå udlært som mekaniker i
Aalestrup 1965. Sin værnepligt aftjente han 1965-66 ved Hærens Materielkommando i Varde og Aalborg,
hvorefter han arbejdede som mekanikersvend i Aalborg, Brande og Herning til 1973. Derpå blev han
ansat på Falcks Redningsstation i Aalestrup som redder og driver tillige forretning med bl.a. cykler. Familien bor Aaparken 36 i Aalestrup.
3 børn:
1. Carsten Elkjær Laustsen, født 6. april 1971 i Hammerum.
2. Michael Elkjær Laustsen, født 16. januar 7974 Aalestrup.
3. Morten Elkjær Laustsen, født 31. august 1978 Aalestrup.
Side 15 af 261
14. juli 2015
Søren, Thomas og Betty Margrethe Elkjær.
Gerda Margrethe Thomasen
Hun gik i Knudstrup Privatskole og arbejdede dels hjemme og dels ude indtil giftermålet, hvorpå hun
blev medhjælpende hustru. Ind imellem har hun været beskæftiget ved rengøring.
Aage Elkjær
Han gik i Knudstrup Privatskole og tjente som landbrugsmedhjælper forskellige steder, bl.a. i
Sønderjylland og på Fyn, afbrudt af et ophold på Hoptrup Højskole. Efter at have været bestyrer på en
gård i Simested købte han 1938 en ejendommen "Bakkely" på 19 tdr. land i Nyrup, som han drev til 1965,
da han solgte den til sønnen Thomas.
Ved Aage Elkjærs død skrev avisen følgende: Gårdejer Aage Elkjær, Nyrup, er død på Farsø sygehus i en
alder af 54 år.
Ved sit giftermål for ca. 28 år siden overtog Aage Elkjær "Bakkely" i Nyrup, hvor familien siden har haft
deres hjem. Han var kendt som en ordensmand med et pænt landbrug, dertil en hjælpsom nabo, og som en
god familiefar medvirkende til at skabe et dejligt hjem. En hjertelidelse standsede til dels den virksomme
mand i hans arbejde allerede i 1961, og nu i efteråret afstod Aage Elkjær hjemmet til sin æ1dste søn,
Thomas Elkjær, der arbejdede hjemme i bedriften. - Afdøde var født i Knudstrup. Han efterlader hustru
og tre voksne børn, to sønner og en datter.
Og efter begravelsen blev følgende skrevet: Ved Aage Elkjærs begravelse var Gislum kirke pyntet og
smykke med en væld af kranse, heraf flere med signerede bånd. Til indledning blev holdt en højtidelighed
i hjemmet på "Bakkely". I kirken talte sognepræst E. Nykjær i personlig prægede ord ved båren og
henvendte trøstende ord til afdødes hustru og de tre børn, hvorefter den nærmeste familie bar kisten til
graven. Her bragte sognepræsten familiens tak til det store følge med en særlig tak for kransene samt for
pyntning af kirken og for den pengegave, der var skænket til et minde ved graven.
Senere samledes følget til en mindekomsammen i Nyrup forsamlingshus.
Side 16 af 261
14. juli 2015
Ved kaffebordet talte afdødes broder, Niels Elkjær, Nyrup, der som nærmeste nabo gennem 28 år sagde
tak og fremdrog minder fra samværet i de mange år. Endvidere blev udtalt mindeord af broderen Holger
Elkjær, Vestrup, og en svigerinde, fru Kristine Elkjær, Knudstrup. Pastor Nykjær sluttede samværet.
I familien har der været 2 dødsfald omtrent på samme tid. Aage Elkjær døde i tirsdags, og dagen efter
døde hans søster, fru Kirstine Poulsen, gift med fhv. gårdejer Poul Poulsen, Vesterbølle. Hun blev 69 år
gl.
Lejlighedssange
Til Gerda og Aage Elkjærs bryllup 26. januar 1938 blev følgende skrevet:
Mel. Langt højere Bjerge
Hvor Isbræen kæ1ved i Tidernes Gry
nu Bjergkammen hæver sin kæde
som peger med skovklædte Tinder mod Sky
og favner i Sorg og i Glæde
det Hjem hvor i Dag vi er stævnet til Fest,
vi mindes dog Sorgen har nys været Gæst.
I Kirken vort Brudepar sluttet nu har
den Pagt skal gælde for Livet
og Takken opstiger til ham som dem bar
paa Vinger som Ørn, og hav givet
dem lykkeligt Hjem gennem Barndommens Aar
og sammen dem ledte i Ungdommens Vaar.
I Jylland det Søndre, Paa Fynboens ø
der Aage har Kundskaber vundet
men her i vort Norden han fandt dog sin Mø
hvor Barndommens Aar er henrundet.
Og her vil han bygge og her vil han bo
med hende som gav ham sin Haand og sin Tro.
Side 17 af 261
14. juli 2015
I Dag skal der lyde til Aage, vor Bror
en Tak for de Aar vi ej glemme,
da sygdom og Savn satte ind over Mor
og trange var Dagene hjemme.
Da gik du saa stille og røgted tro
din Gerning, skønt Sorgen og Døden to Bo.
Og Gerda vi byde af Hjertet nu Her
"Velkommen iblandt os du være"
Det Navn, dit det nye i Dag som du bær
vi søge at holde i Ære,
at vandre med Troskab i Fædrenes Spor
mod Maalet, vort Hjem efter Rejsen paa Jord.
Saa vil vi nu ønske Guds Lykke og Fred
maa følge jer kommende Dage.
Og naar det bli'r Aften og Solen gaar ned
Gudsfreden maa blive tilbage.
At Røsten maa lyde i Kvælden saa tyst,
"Gaa ind til min g1æde min Tjener med Lyst"
En anden sang fra Gerda og Aages bryllup 26. januar 1938 lyder:
Mel.: Nu tak for alt da vi var små
På Rolsiggaard er der fest i dag
Om Aage ved vi, han dygtig er,
og alle stuer er fyldt med gæster
han sparer ikke på sine kræfter.
for to i dag vajer højt vort flag
Det har han vist i sin færd,
for disse to her vi fester.
det vil han vise herefter.
Ja, det er Aage, vor lille bror,
Om Gerda trofast ham hjælpe vil,
der med sin Gerda i dag sig gifter.
hun har jo været så go en pige,
Han vil ha' ben under eget bord,
et frisk humør har hun også til,
og eget hjem vil de stifte.
og det har meget at sige.
Side 18 af 261
14. juli 2015
Hun vil nu glad hygge om sin mand,
Så tror vi også, eders hjem
og Aage ser vi så vel til måde,
vil blive et af de allerbedste
den bedste hustru det har nu han,
og sikkert bliver et af dem,
som vil ham altid det gode.
som og er herligt at gæste.
Og så til lykke i kære to,
Og så til slut vi det ønske har,
med løftet I har hinanden givet
at Guds velsignelse alle dage
i kærlighed I bli'r tro,
må være over voft brudepar,
det bære kan gennem livet.
så trygt de sammen kan drage.
Til parrets sølvbryllupsfest 26.1.1963 lød det:
Mel.: Der er et land De fem og tyve år er som en dråbe
Et Sekel kvart er rundet over vange,
i tidens uopfyldte, dybe hav,
forsvundet hist i evighedens trav,
men for et ægtepar en blomsterkåbe,
det vår har været fem og tyve gange,
der dækker mange kære ønskers grav.
brat efterfulgt af vinterens mørke grav.
En mindekrans af fem og tyve perler
Snart viben atter er til Danmark kommen,
i sølverglans fra minders varme skær,
og da vil grønnes skrænt og høj og dal,
et sælsomt spejl hvor skikkelser fuldkære
der spirer liv i marken og i skoven,
nu træder frem af svundne dages hær.
og blomster myldrer frem i tusindtal.
I unge dage Aage gården købte
For trofasthed så vel som vennesindet
i Nyrup hist ved Kimbrerfolkets by.
i dag I tak og hilsen fra os får,
I der et smukt og dejligt hjem jer skabte,
med ønske og med håb om sølverskinnet
med læ omkranset ligger "Bakkely".
må gyldnes næste fem og tyve år.
Med tiden kom der trende børn tilstede,
Og gid så glæde, lykke, fred og sundhed
forhøjed kærlighedens dyre pant,
jer altid gennem livet følge må,
så godt i to om hjem og børn har værnet,
og det er dog den allerstørste rigdom,
i pagt med ham, hvis hånd der styrer alt.
det
Side 19 af 261
er
den
største
lykke
I
kan
nå.
14. juli 2015
Til Thomas på konfirmationsdagen 22-3-1953
Melodi: Jeg en gård mig bygge vil 1
5
Her er rigtig fest i dag,
Det så længe vared ej,
og det har sin egen sag,
før du fandt det stykke vej,
Thomas er nu konfirmeret,
der gik op til os på bakken,
dåbens pagt bekræftet blevet,
vi i dag dig bringe takken
vi en flok er bænket her,
for besøgene, vi fik,
stævnet til fra fjern og nær.
medens barndomstiden gik.
2
6
Her i dette vennelag
Første gang du på besøg
mindes vi den første dag,
ene op ad vejen strøg,
gutten han kom her til verden,
var du kun så ganske lille,
bragte uro i vor færden,
men besøge os du ville,
thi en sådan lille fyr
prøve helt på egen hånd,
rigtig lave kan postyr.
være fri for alle bånd.
3
7
Først han ikke drikke vil
Men hvad skal nu Thomas til?
modermælken, som skal til,
Landbrug nok han drive vil,
for at kinden rund kan blive
alt, hvad der til faget høre,
vi en flaske ham da give,
gerne har han med at gøre,
bossemælk han nu skal ha`,
læsse korn han kan som få,
siger farbror Aage da.
sidste sommer nok vi så.
4
8
Og vi så til ham i løn,
Og han alt så godt får gio.t,
nej, hvor drengen dog blev køn,
pusler glad om småt og stor,
voksede, fik huld på kroppen,
gæs og ænder, høns og duer,
fine krøller små i toppen,
fine racer vi beskuer,
og da han så kunne gå,
og har vi dig ret bedømt,
vi os glade på ham så.
blir' for fjerkræ du berømt.
Side 20 af 261
14. juli 2015
9
11
Her du fra dit gode hjem
Før vi slutte må vor sang,
trofast hjælp fik vejen frem,
føler vi af hjertet trang
thi din far og mor, de kære,
til at takke jer hernede,
dig det bedste ville lære,
altid er med hjælp I rede,
alt hvad stort og godt de ved,
gerne tar' for os en tørn,
gav de dig i kærlighed.
mor og far og alle børn.
10
12
Lystig blink r øjet har
Vor lykønskning har vi bragt,
du jo efter bedstefar,
må til sidst kun have sagt;
og vi synes, at du bære
Thomas ønsker vi det bedste,
navnet efter ham med ære,
stedse rod i dig må fæste,
og vi derfor alle tror,
lykke til din ungdomsfærd
tit du glæder bedstemor.
og alt godt fra hjemmet her.
Side 21 af 261
14. juli 2015
Bakkely i Nyrup
Dette brev fik Thomas fra sin far, da han var på Rønde højskole:
Dette brev fik Thomas fra sin far, da han var på Rønde højskole:
Nyrup Onsdag Aften
Kære Thomas
Ja, vi synes lige, du skal have en li1le Hilsen igen. Mor og jeg har lige været en lille tur nede ved Niels
Nyrups i Aften, vi skulle hilse dig fra dem. Søren var vældig glad for turen i Søndags, han syntes du
boede saa dejligt, og du lærer jo en masse, du blir jo nok saa klog til det er forskrækkelig. Vi har faaet
vores Mødning kørt ud, det tog godt 3 Timer, saa det var dejlig nem, saa kunde jeg begynde og pløje med
det samme, han tog 48 Kr. for det. Du kan tro, den nye Hest er dygtig, den gaar næsten lige saa haardt til
som Farbror Nielses den skimlet, jeg pløjede møj ned paa 2 Tdr. Land, paa godt halvanden Dag. Vi har
ogsaa faaet det sidste Kaalrabitop hjem, og de sidste roer kørt op, saa nu begynder det og hjælpe. Du kan
tro hønsene gør Æg nu, i gaar fik vi 100 og i dag 101, synes du ikke de er dygtige. Frits har købt den ene
af Henry Mosbæks Plage, det er Hoppeplagen, han skal give 1150 Kr. for den. Farbror Nielses havde en
Ko der fik Kalv i Aftes, det var den de fik den parteret fra sidste Aar, og den her gang var den saa
baglæns til fødsel, men den fik jo fat i Robert, og saa var Martins i Tisted deroppe, saa kunde de godt selv
ordne det, jeg var ikke deroppe. Hvis du vil have din Cykel derned, saa kan vi sagtens sende den, det var
da rart at kunne cykle en tur om Søndagen. Nu har jeg vist ikke mere at fortælle, Mor vil ogsaa skrive lidt,
til slut en kærlig Hilsen fra os alle
Far
Side 22 af 261
14. juli 2015
Side 23 af 261
14. juli 2015
Side 24 af 261
14. juli 2015
1. generation: Forældre: Ane 2-3:
Ane 2
Søren Elkjær Jensen, f. 1857, d. 1930.
Ane 3
Ane Kirstine Jensen, f. 1868, d. 1932.
Parret Overtog ved giftermålet 1889 konens mors forældres gård, matr. nr. 3a m.fl., Toftegaard i
Knudstrup i Vesterbølle sogn. På aftægt hos sig havde de Ane Kirstine Jensens morforældre, ane 14-15,
Niels Andersen Meilstrup og hustru Ane Kirstine Sørensdatter, til deres død 1898.
Søren Elkjær Jensen blev født 28. april1857 i Alstrup sogn og døde 15. april 1930 i Knudstrup i
Vesterbølle sogn, 72 år gl. Han var søn af Jens Jensen og hustru Kirsten Marie Sørensdatter.
Som ungkarl Søren Elkjær Jensen, 32 år gl., håndværker af Alstrup, blev han gift 8. november 1889 i
Vesterbølle med pige Ane Kirstine Jensen, 21, år gl., hjemme hos bedstefaderen Niels Andersen
Meilstrup, gårdmand i Knudstrup. Hun blev født 27. september 1868 i Knudstrup i Vesterbølle sogn og
døde sst. 16. april 1932, 63 fr gl. Hun var uægte født datter af Lauritz Jensen og Petrine Nielsdatter.
Børn
Parret fik flg. 11 børn.
1. Kirsten Marie Elkjær, født 7.9.1890, død 9.12.1948 i Aalestrup. Gift 16. november 1916 i
Vesterbølle med Niels Laursen, født 23. oktober 1876.
2. Jens Jensen, født 16.10.1891, død 4.3.1893.
3. Jens Jensen Elkjær, født 30.6. 1893, død 19.8.1958. Gift 2.12.1932 i Simested med Signe Hansen,
født 8.2.1974.
4. Kirstine Elkjær, født 23.7.1896, død 8.12.1965. Gift12.5.1921 i Vesterbølle med Poul Poulsen,
født 15.11.1896 i Vesterbølle.
5. Niels Meilstrup Elkjær, født 30.3.1898, død 27.1. 1976. Gift 9.4.1926 i Kgs. Tisted med Kirstine
Marie Nielsen, født 1.6.1899.
6. Niels Peter Kristian Elkjær, født 3.3.1900, død 12.4.1976. Gift 28.4. 1933 i Vesterbølle med
Kristine Byrialsen Pedersen, født 18.10.1908 i Søkbæk i Ullits sogn.
7. Petrine Elkjær, født 5.6.1902, død 8.4.1957. Gift 15.11.1936 i Vesterbølle med Jacob
Christensen, født 18.6.1896 i Kgs. Tisted.
8. Karen Marie Elkjær, født 5.1.1904, død 5.7.1928 i Knudstrup i Vesterbølle sogn.
9. Johannes Elkjær, født 9.5.1905, død 16.4.1976. Gift 30.6. 1933 i Vesterbølle med Sigrid
Andersen, født 25.10.1910 i Vesterbølle.
10. Holger Elkjær, født 9.10.1906, død 1977. Gift 20.4.1936 i Vesterbølle med Anne Mortensen.
11. Aage Elkjær, født 6.6.1911, ane 1.
Side 25 af 261
14. juli 2015
Ane Kirstine og Søren Elkjær Jensen med de l0 børn i Toftegaard.
Bagerst fra venstre: Kristian, Karen, Jens Niels, Stinne og Petrine. - Forrest
fra venstre: Kirsten og Aage - Ane Kirstine og Søren - Holger og Johannes.
Ane Kirstine Jensen
Hun blev gift med sin redningsmand!
I disse dage for to år siden døde en afholdt og kendt mand i Knudstrup, Søren Jensen Elkjær, og nu er han
blevet fulgt af sin hustru, Ane Kirstine, som er død 63 år gammel.
I april måned i 1888, det var påskelørdag, var en flok unge mennesker i en robåd på vej fra Hvalpsund til
Skive. Hvordan det gik, vidste ingen rigtig bagefter, men en af de livsglade unge piger, Kirstine, faldt
over bord og gik til bunds to gange. Så sprang Søren Jensen ud, tog hende i sine stærke arme og førte
hende tilbage til båden. Belønningen for denne heltedåd blev, at den unge pige skænkede sin
redningsmand sin kærlighed, og de levede et lykkeligt ægteskab sammen i ca. 41 år.
Der var 11 børn i ægteskabet, hvoraf 1 døde som lille dreng, Jens i 1893, og Karen Marie i 1928 som 24
årig.
Så dyre Minder, et håb så stort
er lejret om den Have.
Thi hegner vi den med Mur og Port
Med fred over Fædres Grave,
dem Jorden vorde et kærligt Gem,
dem Gud berede et herligt Hjem
når Livsens Herre kalder.
Vesterbølle 16.4.1932.
Side 26 af 261
14. juli 2015
Side 27 af 261
14. juli 2015
Side 28 af 261
14. juli 2015
Side 29 af 261
14. juli 2015
Side 30 af 261
14. juli 2015
2. generation: Bedsteforældre: Ane 4-7:
Ane 4
Jens Jensen, f. 1820, d. 1908.
Ane 5
Kirsten Marie Sørensdatter, f. 1833, d. 1877.
Jens Jensen var fra 1850 til sin død ejer af fødegården i Alstrup by og sogn, som sønnen Niels Meilstrup
Jensen overtog 1909.
Jens Christian Jensen blev født 28. september 1820 i Alstrup og døde 15. oktober 1908 i Alstrup, 88 år gl.
Han var søn af Jens Sørensen og hustru Else Christensdatter.
Jens Jensen blev gift første gang 22. november 1853 i Alstrup med Kirsten Marie Sørensdatter, født 1.
august 1833 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, død 21. oktober 1877 i Alstrup sogn, 44 år gl. Hun var datter af
Søren Sørensen og hustru Ane Pedersdatter.
Jens Jensen blev gift anden gang 2. juli 1878 i Vesterbølle med Karen Marie Nielsen, født 26. juli 1850 i
Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, død 10. maj 1939 i Alstrup, 88 år gl. Hun var datter af Niels Andersen
Meilstrup og Ane Kirstine Sørensdatter, ane 14-15.
Børn
Jens Jensen fik i sine to ægteskaber 4 børn, 3 i første og 1 i andet ægteskab:
1. Jens Sørensen Jensen, født 19.12.1854, død 1929, 75 år gl., udvandrede 1884 til U.S.A.
2. Søren Elkjær Jensen, født 28.4.1857, ane 2.
3. Else Kirstine Jensen, født 11.1.1866, død 29.6.1909, 43 år gl. Gift 14.5. 1892 i Alstrup med Niels
Sørensen, født 15.7.1857 på Skørpinggaard i Døstrup sogn.
4. Niels Meilstrup Jensen, født 13.10.1879, død 20.10.1946 i Alstrup, 67 år gl. Gift 23.11.1909 med
Kirsten Marie Sørensen, født 18. 10. 1878 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, død 20.3.1914 Alstrup, 35½
år gl.
Jens Jensen
Ved skøde1 af 15. juli 1850, tinglæst 15. august1852, købte Jens Jensen fødegården, matr.nr. 9a i Alstrup
by og sogn af hartkorn 1 td. 5 skpr. 1 fjk. ¼ alb. for 300 rbdl. af broderen Peder Jensen, gårdmand i
Alstrup by og sogn.
Ved skøde2 af 17. oktober, tinglæst 23. december 1858 købte gårdmand Jens Jensen i Alstrup matr.nr. 13d
i Alstrup af hartkorn 2½ alb. af Niels Sørensen Skou i Alstrup.
Ved skøde3 af 16. november, tinglæst 23. december 1858 købte gårdmand Jens Jensen i Alstrup by.
matr.nr. 17 af Alstrup by og sogn af hartkorn 5 skpr. 2 fjk. ½ alb., købesum 900 rdl. af Byrial Byrialsen i
Alstrup
Ved skøde4 og aftægtskontrakt af 17. august, tinglæst 19. august solgte Jens Jensens enke Karen Marie
Nielsen af Alstrup til sønnen Niels Mejlstrup Nielsen matr. nr. 9a af Alstrup by og sogn, hartkorn 1 td. 4
skpr. 2 fjk. 2¼ alb. 13d af hartkorn 1¾ alb. 17c 2¼ alb. og 7e 2½ alb.
1
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1846-51, M, B.48C- SP.18, fol.652a.
Samme, 1856-59 P, B.48C-SP.21, fol.636b.
3
Samme, fol. 637b.
4
Samme, 1908-10, fol.425b.
2
Side 31 af 261
14. juli 2015
Jens Jensen og hustru Kirsten Marie Sørensdatter.
Side 32 af 261
14. juli 2015
Gravkors på Alstrup kirkegård over hendes svigerforældre, Kirsten Marie Sørensdatter, ane 5, og hendes
svigerforældre Jens Sørensen og Else Christensdatter, ane 10-11.
Side 33 af 261
14. juli 2015
Side 34 af 261
14. juli 2015
Karen Marie Nielsen, Jens Jensens anden kone; hun var datter af ane 14-15
Side 35 af 261
14. juli 2015
Side 36 af 261
14. juli 2015
Ane 6
Laurits Jensen, f. 1845, d. 1925.
Ane 7
Petrine Nielsdatter, f. 1847, d. 1935.
Laurits Jensen var fra giftermålet 1875 ejer af en gård i Østerbølle by og sogn til 1906, da svigersønnen
Johannes Martinus Christensen overtog denne.
Petrine Nielsdatter og hendes mand, Niels Chr. Jensen, ejede en gård i Svoldrup i Vognsild sogn til 1909,
da den blev overtaget af sønnen Jens Christian Jensen.
Laurits Jensen blev født 30. maj 1845 i Hole i Lovns sogn og døde 19. februar 1925 i Østerbølle, 79 år gl.
Han var søn af Jens Jensen og hustru Gertrud Laursdatter.
Laurits Jensen fik 1868 barn med Petrine Nielsdatter, født 5. marts 1847 i Svingelbjerg i Vesterbølle
sogn, død 1. maj 1935 i Svoldrup i Vognsild sogn, 88 år gl. Hun var datter af Niels Andersen Meilstrup
og hustru Ane Kirstine Sørensdatter.
Petrine Nielsdatter blev gift 12. april1872 i Vesterbølle med Niels Christian Jensen, født 24. april 1849 i
Svoldrup i Vognsild sogn, død 20. januar 1908 i Svoldrup i Vognsild sogn, 59 år gl. Han var søn af
gårdmand Jens Christian Jensen og hustru Sidsel Nielsen.
Laurits Jensen blev gift 6. august 1875 i Østerbølle med enken Kristiane Schmidt, født 3. februar 1838 i
Hvilsom sogn, død 22. marts 1907 i Østerbølle, 69 år gl. Hun var datter af Conrad Christian Schmidt,
sidst skolelærer i Østerbølle, og hustru Ingeborg Christensdatter.
Børn
Laurits Jensen og Petrine Nielsdatters uægte født barn:
1. Ane Kirstine Jensen, født 27.9.1868, ane 3.
Petrine Nielsdatter fik i ægteskabet med Niels Christian Jensen 6 børn:
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Ane Marie, født 26.9.1872
Else Marie, født 17.12.1879.
Nielsine, født 19.4.1881.
Jens Christian, født 4.6.1884, overtog fødehjemmet i Svoldrup.
Niels Meilstrup, født 4.11.1890.
Sidsel Marie, født 4.11.1890.
Laurits Jensen
Vielsesattest blev tinglæst 12. december 18805 som adkomst for Laurits Jensen på gården matr.nr. 10e af
hartkorn 3 tdr. 2½ alb. i Østerbølle by og sogn og matr.nr. 5f af hartkorn 7 skpr. i Bygum i Østerbølle
sogn. - Ved skøde af 19. juli 1906, tinglæst 2. august6, solgte Laurits Jensen gården til sin svigersøn
Johannes Martinus Christensen for 2.400 kr.
5
6
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1879-81, B.48C-SP.32, fo1.299.
Samme, 1904-06, B.48C-SP.50, fol.761.
Side 37 af 261
14. juli 2015
Petrine Nielsdatter
Ved købekontrakt af 7. oktober samt skøde og aftægtskontrakt af 12. december 1909, alt tinglæst 23.
december7, solgte Petrine Jensen, født Nielsen, enke efter Niels Chr. Jensen af Svoldrup, til sin søn Jens
Christian Jensen sin ejendom i Svoldrup, matr.nr. 4a af hartkorn 1 td. 2½ alb. (42 tdr. land) for 12.000 kr.
Petrine Nielsdatter.
7
Samme, 1908-10, 8.48C-SP60, fo1.548.
Side 38 af 261
14. juli 2015
3. generation: Oldeforældre: Ane 8-15:
Ane 8
Jens Sørensen, f. 1782, d. 1867.
Ane 9
Else Christensdatter, f. 1791, d. 1862.
Jens Sørensen boede fra giftermålet 1812 i fødebyen Alstrup by og sogn, hvor han fra 1833 ejede den
gård, som han 1849 solgte til sønnen Peder, der året efter solgte den til broderen Jens Jensen, ane 4.
Jens Sørensen blev født 1782 i Alstrup by og sogn, døbt 9. februar, og døde sst. 23. marts 1867, 85 år gl.
Han var søn af Søren Mikkelsen og hustru Anne Christensdatter.
Jens Sørensen blev gift 19. juni 1812 i Farsø med Else Christensdatter, født 1791 på Støttrupgaard i Farsø
sogn, døbt l. januar 1792 [i nedenstående Minde-Brev hævdes hun fejlagtigt at være født og ikke blot
døbt i året 1792], død 26. oktober 1862 i Alstrup by og sogn, 70 år gl. Hun var datter af Christen Jensen
og hustru Kirsten Selgensdatter. Else kaldtes ved vielsen, i folketællingerne 1834-50 og ved sin død
Christensdatter, men ved børnenes fødsel fejlagtigt Else (Marie) Jensdatter efter stedfaderen.
Børn
Parret havde flg. 9 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Søren, født 1813.
Christine, født 1815.
Jens Christian, født 1818.
Jens, født 1820, ane 4.
Peder, født 1822, overtog faderens gård 1849.
Christen, født 1825.
Ane, født 1829.
Else Johanne, født 1831.
Anna Katrine, født 1837.
Jens Sørensen
Han boede fra giftermålet 1812 i Alstrup by og sogn, hvor han ved skøde af 23. juni 1833, tinglæst 15.
maj 18348, købte parcel nr. 2 med 1 td. 4 skpr. 2½ alb. hartkorn af Christen Byrialsen i Alstrup og
Christen Sørensen af Farsø for 260 rbdl.
Ved skøde9 af 12. januar 1849, tinglæst 25. januar, solgte Jens Sørensen, gårdmand i Alstrup, til sin søn
Peder Jensen sin iboende gård i Alstrup, nuværende matr.nr. 9a med 1 td. 5 skp. 1 fjk. ¼ alb. nyt hartkorn
for 300 rbd.
- Den nævnte søn Peder solgte 1850 gården til broderen Jens Jensen, ane 4.
8
9
Rinds Gislum herred skøde og panteprotokol 1833-37 H, B.48.C - SP14, fol.57a.
Samme, 1846-51 M, B.48C-SP18, fol.434a.
Side 39 af 261
14. juli 2015
Over Jens Sørensen og hustru Else Christensdatter findes bevaret trykte såkaldte "Minde-Breve" med
følgende tekst:
Minde-Brev over afgangne Olding
Jens Sørensen, født i Alstrup den 24de Januar 1782.
Han indtraadte i den hellige Ægtestand 1812 med Pigen Else Christensdatter, hvilket lange Samliv
vedvarede i 50 Aar og af Gud velsignedes med 9 Børn, 5 Sønner og 4 Døtre, og han overlevede sin Kone
og 2 Døtre.
Erindringen af den Hensovedes Støv staar kun tilbage, og vidner om, at han her i Livet var en from
Christen, tro Ægtefælle, kjærlig Fader og fredelskende Nabo. I hans lange og møisommelige Vandring
her i Livet var han En af dem, der stedse syslede med Guds Ord saavel i hans fredelige Hjem, ligesom
ogsaa i Herrens Huus, hvor han var et roesværdigt exempel paa de tre christelige Dyder, nemlig: Tro,
Haab og Kjærlighed.
Efter mange Aars Svagelighed indgik han til den evige Fred, mæt af dage, i sit Fædrehjem den 23de
Marts 1867, efter at have levet 85 Aar og 2 Maaneder.
See! Døden røved' os vor gamle Ven!
Den blide Olding var os Alle kjær.
Han er indgangen til sin Herres Glæde
Ved Næstens Trang hans Haand sig aldrig lukked',
Blandt sine Elskte sov han rolig hen,
Tjenestvillig, aaben, ærlig var hans Færd,
Og hede Taarer vil hans Gravhøi væde.
Skjøndt under Trængsel selv han ofte sukked'.
Sov, gode Gamle, sødt i Herrens Fred!
Han dine Elskte signe og beskytte!
Din Alders Haab jo træder i dit Sted;
Han vorde vil sin S1ægt til Trøst og Nytte.
Side 40 af 261
14. juli 2015
Side 41 af 261
14. juli 2015
Minde-Brev over afgangne Kone
Side 42 af 261
14. juli 2015
Else Christensdatter,
født i Støtterupgaard i Farsø i Aaret 1792.
Hun indtraadte i den hellige Ægtestand 1812 med Ungkarl Jens Sørensen, hvilken Ægtestand Gud
velsignede med 9 Børn,5 Sønner og 4 Døre, hvoraf 2 Døtre ere døde og modtage en kjærlig Moder i
Evigheden. 7 Børn og mange Børnebørn mindes en kjærlig Moder og Bedstemoder, hvad hun var for
Eder. Var hun ikke den kjærlige Moder, der vaagede, naar I Eders spæde Barndom sov trygt i hendes
kjærlige Arme; og var hun ikke ogsaa den saa mangen Gang med Kjærlighed advarede Eder om de mange
skjulte Farer, der omgav Eders vaklende Fod. Var hun ikke ogsaa den, der saavel i Ungdommen som i
Alderdommens Svagheder troligen arbeidede for sin og sine Børns Fremtid, saavel hvad det Jordiske
angaaer som ogsaa det evige Vel.
Efter fuldendt Daad hengik hun til den evige Hvile den 26de October 1862, efter at have levet i 70 Aar.
Du virkede i mange Aar og Dage,
Hos dine Børn de fleste Aar henglede;
Og, da du maatte trække Dig tilbage,
De pleied' Dig med Ømhed og med Glæde:
Da var Du træt af Livet og dets Færd.
Den gode, gamle Moder var dem kjær.
Vi sees igjen, den Tanke skjænker Trøst;
Den være mine Elsktes Haab og Glæde.
Vi sees igjen; mig vinked' Lysets Kyst,
Hvor ingen Længsels-Taarer Øietvæde.
Side 43 af 261
14. juli 2015
Ane 10
Søren Sørensen, f. 1795, d. 1872.
Ane 11
Ane Pedersdatter (Lundgaard), f. 1797, d. 1877.
Fra 1822 var Søren Sørensen ejer af fødegården Øster Elkær i Alstrup sogn, som han 1866 overdrog til
sønnen Søren Sørensen mod at få aftægt.
Søren Sørensen blev født 1795 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, døbt 18. januar (KB opslag 264) (I MindeBrevet fejlagtigt angivet født 28. april 1797, men den Søren der blev døbt den 28. april 1797, blev
begravet den 27. august, 17 uger gl., KB opslag 22. Faderen var Søren Sørensen i Alstrup. Han benævnes
ved andre dåbshandlinger med tilnavnet Smed i modsætning til Søren Sørensen i Elkjær), og døde sst. 20.
februar 1872 sst. 75 år 91. Han var søn af Søren Sørensen Smed og Kirsten Jensdatter i Elkjær.
Søren Sørensen blev gift 5. juni 1829 i Alstrup med Ane (Døbt Anne) Pedersdatter (Lundgaard), født
1797 i Hole i Lovns sogn, født eller hjemmedøbt 10. februar [i Minde-Brevet fejlagtigt angivet født 11.
juni 1797 i Lundgaard], død 13. januar 1877 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, 79 år gl. Hun var datter af Peder
Pedersen (Skrædder) og hustru Maren Christensdatter, senere i Lundgaard i Alstrup sogn.
Børn
Parret havde flg. 3 børn;
1. Kirsten Marie, født 1833, ane 5.
2. Søren, født 1835.
3. Lene, født 1837.
Søren Sørensen
Ifølge testamente og aftægtskontrakt af 20. november 1822, tinglæst 2. august 182710, overtog Søren
Sørensen gården Ø. Elkær i Alstrup sogn af hartkorn 5 tdr. 2 alb., ved faderens død 1822. Søren Sørensen
skulle betale sine søskende: Ane Marie Sørensdatter, gift med sognefoged Poul Madsen i Hestbæk, 150
rbdl., Else Marie Sørensdatter, gift med Christen Byrialsen i Alstrup, 150 rbdl., samt afdøde Bodil
Sørensdatters 2 børn 150 rbdl., nemlig Laurs Sørensen 100 rbdl. og til Kirsten Marie Sørensdatter 50 rbdl.
Ved skøde og aftægtskontrakt11 af 24. december 1866, tinglæst 17. januar 1867, solgte Søren Sørensen i
Ø. Elkær til sin søn Søren Sørensen gården af hartkorn 4 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 1½ alb.; sønnen skulle yde
aftægt til Søren Sørensen og hustru Ane Pedersdatter.
Over Søren Sørensen og hustru Ane Pedersen findes bevaret trykte såkaldte "Minde-Breve" med følgende
tekst:
10
11
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1826-30 F, B.48C-SP.12, fol.109b.
Samme 1866-68, B.48C-SP.25, fol.78.
Side 45 af 261
14. juli 2015
Side 46 af 261
14. juli 2015
Minde-Brev over den i Livet agtværdige Mand
Søren Sørensen, Øster Elkjær,
født i Øster-Elkær den 28de April 1797.
Han indtraadte i den hellige Ægtestand Aar 1829 med hans Ungdomsbrud Ane Pedersdatter Lundgaard,
hvilket Samliv Gud velsigneed med 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, hvoraf den Førstefødte døde i en yngre
Alder. Kjære Venner her i dette Huus har boet en elsket og æret Mand, som i Sandhed kan siges om, at
han aldrig blev træt af at virke for sig selv, sin Ægtefælle, sine Børn. I Forening med Guds Velsignelsen
og han utrættelige Stræbsomhed og Sparsommelighed, blev han, som man siger, en holden Mand, der
ikke nød Livet i Vellevned eller Udsvævelser, hvorfor han ogsaa her i Livet kunde hjælpe Mange, som
bade ham derom. Med sit aabne Blik for Sandhed og Ret, Ærlighed og Fredsommelighed vandt han
Manges Yndest.
Han mindes først af hende, som var hans Livs Ledsagerinde i de mange Livets Omvexlinger, deels i Sorg,
dels i Glæde. Han mindes i Hjemmet som en elsket Fader, der virkede til Gavn og Glæde for sine Børn.
Han mindes rundt om i Familien som en christelig Velgjører, som den der baade kunde og vilde hjælpe
baade med Råd og Daad. Han mindes af Naboer som en Mand, der holdt paa Fred og god Forstaaelse med
Alle, som omgikkes med ham.
Farvel! - vi først Dig rigtig nu forlader;
Du var i mange Aar en Ven og Fader,
Din simple Bolig, Fred og Glædes Havn.
Nu fra dit kjære Hjem du skulde flytte Hvor skjønt, Du kan med Graven det ombytte,
Et bedre Hjem hist aabner Dig sin Favn.
Din sidste Tid den var saa fri for Kummer,
Og ved din Side stod en elsket Søn.
Kort Smerten var ved Dødens stille Slummer,
Gud kaldte saa Dig til din Idræts Løn.
Slummer, gamle Ven, nu født i Herrens Fred!
En større Virkekreds Du hist vil finde:
Et bedre Held - en evig Salighed Men her blandt os velsignes skal dit Minde.
Side 47 af 261
14. juli 2015
Side 48 af 261
14. juli 2015
Minde-Brev over hedengangne Enkekone Ane Pedersen,
Øster-Elkær, født i Lundgaard den 11te Juni 1797.
Hun indtraadte i den hellige Ægtestand med hendes Ungdomsbrud, afdøde Gaardmand Søren Sørensen,
hvilket Samliv Gud velsignede med 2 Sønner og 2 Døtre, hvoraf den ene Søn tilligemed Faderen har
modtaget hende i de evige Boliger.
Nu staar kun Mindet tilbage af Eders gamle hensovede kjærlige Moder, som var sin afdøde Mand en tro
Livsledsagerinde saavel i Modgang som i Medgang. Hun var en djærv og oprigtig Moder for sine Børn og
Familie og overhovedet som Huusmoder ved at udbrede Hygge over dem, som var hende nær og Fjern.
Hun var heller ikke af den Slags, som laa paa den dovne Side, men opmuntrede sine Børn ved et godt
Exempel til Flid, Ærlighed og Beskedenhed, som pryder saa smukt den Gamle som den Unge.
Lad derfor hendes Minde være os og vore Børn til Velsignelse, og at vi med sikker Forhaabning skal
samles med hende i Lysets Hjem, hvor Døden ikke skal være mere, eiheller Sorg, eiheller Skrig, eiheller
Pine.
Hun hengik til den evige Hvile den 13de Januar 1877, efter at have levet i 79 Aar og 7 Maaneder.
Vi sees igjen! den Tanke bringer Trøst,
Den være skal vor Elsktes fryd og Glæde.
Vi sees igjen engang ved Livets Kyst,
Hvor ingen Nød og Modgang skal vor Gravhøi væde.
Amen!
Side 49 af 261
14. juli 2015
Ane 12
Jens Jensen (Illeris), f. 1792, d. 1851.
Ane 13
Gertrud Larsdatter, f. 1815. d. 1912.
Fra 1828 var Jens Jensen (Illeris) husmand i Hole i Lovns sogn til sin død 1851, hvorefter enken Gertrud
Larsdatters anden mand Niels Nielsen havde ejendommen til 1868.
Jens Jensen blev født 1792 i Illeris i Alstrup sogn, døbt 9. april, og døde 6. juni 1851 i Hole i Lovns sogn,
59 år gl. Han var søn af Jens Jensen (Liengaard) og hustru Inger Cathrine Lauritsdatter.
Jens Jensen blev gift første gang 21. juni 1828 i Lovns med Maren Hansdatter, født 12. marts 1796 i Torp
i Lovns sogn, død 13. december 1835 i Hole i Lovns sogn, knap 40 år gl. Hun var datter af Hans Sørensen
og hustru Ane Hansdatter.
Jens Jensen blev gift anden gang 29. marts 1836 i Lovns med Gertrud Larsdatter, født 5. august 1815 i
Hole i Lovns sogn, død 19. oktober 1912 i Illerisøre i Lovns sogn, 97 år gl. Hun var datter af Lars Nielsen
og hustru Maren Nielsdatter.
Gertrud Larsdatter blev derpå gift anden gang 16. oktober 1851 i Lovns med Niels Nielsen, født ca. 1818,
død 16. marts 1882 i Hole i Lovns sogn, 64 år gl.
Børn
Jens Jensen havde i sit 1. ægteskab 3 børn og i 2. ægteskab 7 børn;
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Jens Jensen, født 20.8.1829.
Ane Katrine Jensdatter, født 10.4.1832.
Hans Jensen, født 9.1.1835.
Maren Jensdatter, født 27.1.1837.
Lauritz Christian Jensen, født 5.5.1838.
Karen Margrethe Jensdatter, født 22.5.1839.
Ane Marie Jensdatter, født 14.9.1841.
Mette Jensdatter, født 18.1.1843.
Lauritz Jensen, født 30.5.1845, ane 6.
Christiane Jensdatter, født 4.4.1848.
Jens Jensen (Illeris)
Ved skøde af 16.juni, tinglæst 28. august 182812, købte Jens Jensen Illeris et sted i Hole af hartkorn 4
skpr. 1¾ alb. af Gravers Sørensen, selvejerhusmand i Hole i Lovns sogn. Købesum 100 rdlr.
Ved skøde og aftægtskontrakt af 28. maj, tinglæst 18. juni 186813, solgte Niels Nielsen, som var blevet
gift med Jens Jensens enke Gertrud Larsdatter, til sin svoger Niels Jeppesen ejendommen matr. nr. 2c af
Hole i Lovns sogn af hartkorn 4 skpr. 1¾ alb.
FT-1845, Aalborg, Gislum, Lovns, Hoele bye, Huus, 46, A4440
1. Jens Jensen, 53, Gift, lever af sin jordlod, Alstrup [Aalborg]
2. Gjertrud Laustdatter, 30, Gift, hans kone, her i sognet
3. Ane Cathrine Jensdatter, 13, Ugift, deres barn, her i sognet
4. Hans Jensen, 10, Ugift, deres barn, her i sognet
5. Maren Jensdatter, 8, Ugift, deres barn, her i sognet
6. Karen Marie Jensdatter, 6, Ugift, deres barn, her i sognet
7. Ane Marie Jensdatter, 4, Ugift, deres barn, her i sognet
8. Mette Jensdatter, 2, Ugift, deres barn, her i sognet.
12
13
Rinds Gislum herred skøde og panteprotokol 1826-30 F, B.48C-SP12, fol.219.
Samme 1866-68, B.48C-SP.25, fol.590b.
Side 50 af 261
14. juli 2015
Ane 14
Niels Andersen Meilstrup, f. 1811, d. 1898.
Ane 15
Ane Kirstine Sørensdatter, f. 1814, d. 1898.
Niels Andersen Meilstrup var fra 1833 fæster under Lerkenfeld og senere selvejer af husmandsstedet,
nuværende matr. nr. 12 i Svingelbjerg på 6-7 skpr. hartkorn, som han solgte 1853 til broderen Laust
Andersen Meilstrup. - Derpå ejede Niels Meilstrup 1853-89 Toftegaard i Knudstrup i Vesterbølle sogn på
2-3 tdr. hartkorn, som han overdrog datterdatterens mand Søren Elkjær Jensen, ane 2.
Niels Andersen Meilstrup blev født 1811 i Svoldrup i Vognsild sogn, døbt 7. juli, og døde 10. september
1898 i Knudstrup i Vesterbølle sogn, 87 år gl.
Han var søn af Anders Nielsen Meilstrup og hustru Maren Laursdatter.
Niels Andersen Meilstrup blev gift 4. oktober 1834 i Vesterbølle med Ane Kirstine Sørensdatter, født 18.
juli l814 i Alstrup by og sogn, død 10. februar 1898 i Knudstrup i Vesterbølle sogn, 83 år gl. Hun var
datter af Søren Andersen og hustru Ane Elisabet Sørensdatter.
Børn
Parret fik flg. 6 børn, hvoraf de 5 ældste blev født i Svingelbjerg og det 6 i Knudstrup:
1.
2.
3.
4.
5.
Maren, født 2.9.1835, død 1882 i Simested sogn.
Ane Marie, født 23.5.1840, død 1926 i Vognsild sogn.
Dødfødt søn 11.9.1845.
Petrine, født 5.3.1847, død 1935 i Svoldrup i Vognsild sogn, ane 7.
Karen Marie, født 26.7.1850, død 1939 i Alstrup. Gift 1878 med enkemand Jens Jensen i Alstrup,
ane 4.
6. Dødfødt søn 30.4.1856.
Niels Andersen Meilstrup
Lerkenfelds ejer udstedte 20. august 183314 fæstebrev til Niels Andersen Meilstrup på et hus i
Svingelbjerg af hartkorn 6 skpr.3 fjk. som Christen Hansen godvillig havde afstået til ham. - Af dette hus
blev han senere selvejer.
Ved skøde af 18. maj 1853 tinglæst 19. maj185315 solgte husmand Niels Andersen Meilstrup af
Svingelbjerg til sin broder Laust Andersen Meilstrup af Svingelbjerg sit tilhørende sted, matr.nr. 12 af
Svingelbjerg i Vesterbølle sogn af hartkorn 7 skpr. 2 fjk. ¾ alb. for 600 rdlr. Niels Andersen Meilstrup
havde købt ejendommen ved skøde af 4. februar 1851, vel fra Lerkenfeld.
Ved skøde af 8. maj 1853, tinglæst 21. juli16, solgte gårdmand Simon Christensen af Knudstrup gården
matr. nr. 3a af Knudstrup i Vesterbølle sogn af hartkorn 2 tdr.3 skpr. 3 fjk. 2½ alb. og matr.nr. 13 af
hartkorn 1½ alb. til Niels Andersen Meilstrup for 1.350 rbdlr.
Ved skøde af 25. juni 1858, tinglæst 8. juli17 købte Niels Andersen Meilstrup matr.nr. 7b og 8b af
Knudstrup i Vesterbølle sogn, af hartkorn 2 fjk. 1½ alb. og 1 fjk. 2 alb. for 400 rdlr. af Jens Jacobsen i
Knudstrup.
Ved skøde af 15. december 1889, tinglæst 9. januar 189018, solgte gårdejer Niels Andersen Meilstrup af
Knudstrup i Vesterbølle sogn sin gård matr.nr. 3a på 2 tdr., parcellerne matr. nr.7b med 1fjk. 1½ alb. og
8b med 1 fjk. 2 alb. hartkorn for 8.000 kr. til datterdatterens mand Søren Elkjær Jensen, se under ane 2-3;
gården blev senere kaldt Toftegaard.
14
Lerkenfeld fæsteprotokol 1817-50, G.206-13, fo1.43.
Rinds Gislum herred skøde og panteprotokol 1851-53 N, B.48C-SP.19, fol.533a.
16
Samme fol. 615b.
17
Samme, 1856-59, B.48C-SP.21, fol. 479a.
18
Samme 1889-91, B.48C-SP.39, fol. 158.
15
Side 51 af 261
14. juli 2015
I Viborg Stifts Folkeblad 1969 omtales diamantbrylluppet 1894 således:
I Knudstrup i Vesterbølle sogn fejredes i torsdags gmd. Niels Andersen Meilstrup og hustrus
diamantbryllup.
De gamle brudefolk er endnu forholdsvis raske, og skønt brudgommen er 83 og bruden 81 år, kan de
endnu se at læse i deres salmebog. De har haft 7 børn, af hvilke de tre lever. Bedsteforældre er de til 22 og
oldeforældre til 11. - Deres datter Karen Marie har fortalt, at godsejer Kjeldsen på Lerkenfeld sendte sin
lukkede vogn og kørte dem til kirke, hvor de var til alters.
Niel Andersen Meilstrup, ane 14.
Side 52 af 261
14. juli 2015
4. generation: Tipoldeforældre: Ane 16-31:
Ane 16
Søren Mikkelsen, f. 1739, d. 1802.
Ane 17
Anna Christensdatter, f. 1740, d. 1811.
Søren Mikkelsen må 1778 have giftet sig til fæstet under Hessel af den gård i Alstrup by og sogn, som
hans kones tidligere mand Jens Christensen Vestrup havde haft. - Søren Mikkelsen var 1790 fæster af en
gård på 3½ td. hartkorn i Alstrup.
Søren Mikkelsen blev født 1739 i Ovenskov i Lovns sogn, døbt 11. oktober, og døde 1802 i Alstrup sogn,
begr. 20. december, 63 år gl. Han var søn af Mikkel Sørensen (Skrædder) og hustru Maren Poulsdatter.
Søren Mikkelsen blev gift 15. november 1778 i Lovns med enken Anna Christensdatter, født 1740 i
Alstrup by og sogn, døbt 29. maj, død sst. 1811, begr. 25. oktober 1811, 73 år gl. Hun var datter af
Christen Jensen og hustru Gertrud Pedersdatter [Det er tidligere fejlagtigt blevet hævdet, at Anne var født
1738 i Alstrup som datter af Christen Byrialsen og hustru Anne Hansdatter; men denne Anne
Christensdatter blev gift 1762 med Christen Nielsen Dammergaard i Svingelbjerg].
Anne Christensdatter var blevet gift første gang 1770 i Alstrup, trolovet 21. oktober og viet 11. november,
med Jens Christensen Vestrup, død 1778 i Alstrup by og sogn - kvalt under et læs hø, begr. 5. august, 37
år gl.
Børn
Anne Christensdatter fik i sine to ægteskaber 5 børn, 2 i første og 3 i andet:
1. Karen Jensdatter, f. 1771.
2. Gertrud Jensdatter, f. 1775.
3. Maren Sørensdatter, f. 1779. Gift 1810 med enkemand Peder Pedersen (Skrædder) i Lundgaard,
ane 22.
4. Jens Sørensen, f. 1782, ane 8.
5. Poul Sørensen, f. 1786.
Søren Mikkelsen
Den gård i Alstrup, som han må have giftet sig til fæstet af, må være den gård, hvor Søren Mikkelsen
nævnes som fæster af 179019, nemlig gård nr. 5 i Alstrup by og sogn af hartkorn 3 tdr. 4 skpr. 2 fjk. 2½
alb. under Gunderupgaard, men rettet til Hessel.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, 9, A4627
1. Søren Michelsen, 47, Gift, mand, bonde og gårdbeboer
2. Anne Christensdatter, 46, Gift, kone.
3. Karen Jensdatter, 16 - barn af 1. ægteskab.
4. Giertrud Jensdatter, 12 - barn af 1. ægteskab.
5. Maren Sørensdatter, 8 - barn af andet ægteskab.
6. Jens Sørensen, 6 - barn af andet ægteskab.
7. Poul Sørensen, 2 - barn af andet ægteskab.
19
Randers Amtstuearkivs hartkornsfortegnelse 1790, B.14-89, fo1.545.
Side 53 af 261
14. juli 2015
Ane 18
Christen Jensen, f. 1740, d. 1792.
Ane 19
Kirsten Selgensdatter, f. 1761, d. 1825
Christen Jensen overtog efter 1779 stedfaderens fæstegård i Støttrupgaard i Farsø sogn med 7½ td.
hartkorn.
Christen Jensen blev født 1740 i Fredbjerg i Farsø sogn, døbt 1. marts og døde 4. november 1792 i
Støttrup i Farsø sogn, 52 år gl. Han var søn af Jens Christensen og hustru Kirsten Mortensdatter, senere
gift med Knud Madsen i Støttrupgaard.
Christen Jensen blev gift 12. juli 27. oktober 1782 i Farsø med Kirsten Selgensdatter, født 1761 i
Holmgaard i Farsø sogn, døbt 26. april, død 13. februar 1825 i Støttrup i Farsø rogn. Hun var datter af
Selgen Nielsen og hustru Ane Poulsdatter.
Kirsten blev derefter gift med Jens Christensen OUSTRUP [#14772], søn af Christen ANDERSEN
[#3710] og Maren CHRISTENSDATTER [#3713], den 1-4-1793 i Farsø Kirke
.
Ægteskabsnotater: Farsø KB 1793 opslag K03-51:
Den 21. februar blev ungkarl Jens Xstensen Oustrup, tjenende i Stistrup Mølle og Xsten Støttrups enke,
Kirsten Selgensdatter af Støttrupgaard trolovede.
Den 1. april blev ungkarl Jens Xstensen Oustrup og Xsten Støttrups enke Kirsten Selgensdatter af
Støttrupgaard copulerede.
Børn af dette ægteskab:
1. Maren JENSDATTER [#21863] blev født i 1795 i Støttrup, Farsø Sogn, Gislum Herred,
Aalborg Amt, Denmark og blev døbt den 12-6-1795 i Farsø Kirke, Aalborg Amt, Denmark.
2. Kirsten JENSDATTER [#21864] blev født i 1798 i Støttrup, Farsø Sogn, Gislum Herred,
Aalborg Amt, Denmark og blev døbt den 24-6-1798 i Farsø Kirke, Aalborg Amt, Denmark.
Børn: Kirsten Selgensdatter fik i sine to ægteskaber 7 børn, 5 i første 5 og 2 i andet:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jens Christensen, født 1783.
Anne Christensdatter, født 1785.
Mette Christensdatter, født 1787
Else Christensdatter, født 1789.
Else Christensdatter, født 1791, ane 9.
Maren Jensdatter, født 1795.
Kirsten Jensdatter, født 1798.
Christen Jensen
Han overtog efter 177920 stedfaderens gård i Støttrup i Farsø sogn af hartkorn 7 tdr. 4 skpr. 3 fjkr. 2 2/3
alb. under Hvanstrup. Christen Jensen var 179121 fæster af gård nr. 1 i Støttrup i Farsø sogn af hartkorn 7
tdr. 4 skpr. 3 fjk. 2 2/3 alb. under Hvanstrup.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Farsø, Støttrup, 76, A4408
1. Christen Jensen, 47, gift, husbonde, bonde, gaardbeboer.
2. Kirsten Selgensdatter, 26, gift, madmoder.
3. Jens Christensen, 3, ugift, søn af 1. ægteskab.
4. Ane Christensdatter, 2 - datter af 1. ægteskab.
5. Mette Kirstine Christensdatter, 1 - datter af 1. ægteskab.
6. Knud Madsen, 81, gift, husbondens fader.
7. Kirsten Mortensdatter, 74, gift, husbondens moder.
8. Christen Andersen, 44, ugift, tjenestekarl.
9. Karen Furboe, 25 - tjenestepige.
20
21
Randers amtstuearkiv, hartkorn specifikationer for godserne H-K, 1731-1833, Hvanstrup.
Randers Amtstuearkiv, hartkorn fortegnelse 1791, B.14-89, fo1.564.
Side 54 af 261
14. juli 2015
10. Maren Sørensdatter, 19 - tjenestepige.
Ane 20
Søren Sørensen Smed, f. 1746, d. 1822.
Ane 21
Kirsten Jensdatter, f. 1762, d. 1798.
Søren Sørensen Smed var fra giftermålet 1782 til efter folketællingen 1787 gårdmand og smed i fødebyen
Kemtrup i Grynderup sogn. - Senest 1790 overtog han fæstet under Gunderupgaard af konens stedfars
gård Øster Elkær i Alstrup sogn på 5 tdr. hartkorn, som han købte til selveje 1805, og som senere blev
overtaget af sønnen Søren, ane 10.
Søren Sørensen Smed blev født 1746 i Kemtrup i Grynderup sogn, døbt 24. juni, og døde 8. december
1822 i Ø. Elkær i Alstrup sogn. Han var søn af Søren Pedersen og hustru Bodil Sørensdatter.
Søren Sørensen Smed blev gift første gang 27. september 1782 i Alstrup med Kirsten Jensdatter født
1762 i Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn, døbt 26. december, død 1798 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, begr.
28. juli, 34 ½ aar gl. Hun var datter af Jens Jensen Dalsgaard og hustru Else Bertelsdatter, senere bosat i
Ø. Elkær.
Søren Sørensen Smed blev gift anden gang 21. oktober 1798 i Lovns med Lene Pedersdatter, født 1760 i
Hole i Lovns sogn, død 26. februar 1829 Ø. Elkær i Alstrup sogn, 68½ aar gl. Hun var datter af Peder
Sørensen Skrædder og hustru Sophie Sørensdatter, ane 44-45.
Børn
Søren Sørensen Smed fik i sine to ægteskaber 7 børn, 6 i første og 1 i andet ægteskab. De 2 ældste blev
født i Kemtrup, de øvrige i Ø. Elkær:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Jens, født 1783, levede 1799, men synes død før 1822.
Bodil, født 1785, død før 1822. Gift med Søren N.N.
Else Maria, født 1790. Gift med Christen Byrialsen i Alstrup.
Anne Marie, født 1792. Gift med sognefoged Poul Madsen i Hestbæk.
Søren, født 1795, ane 10.
Gertrud Marie, født 1796, levede 1799, men synes død før 1822.
Peder, født 1801, synes død før 1822.
Søren Sørensen Smed
Efter først at have boet i Kemtrup i Grynderup sogn overtog han 1787/90 gården Ø. Elkær efter konens
stedfar Pedersen. Gården hørte under Gunderupgaard, hvorfra den blev købt til selvejer ved skøde22 af 10.
juli 1805, tinglæst 4. august 1808, sålydende:
Jeg Iver Kjerulf, ejer af Gunderupgaard, sælger efter oprettet købekontrakt til Søren Sørensen i Ø. Elkjær
og arvinger den mig tilhørende gård, han hidtil har haft i fæste af hartkorn 5 tdr. 2 alb. med påstående
bygninger og besætning og den tilhørende ejendom i mark, eng, hede, fællig og fædrift, som det er tillagt
ved udskiftningen. Søren Sørensen skal, så længe jer er ejer af Gedsted Bro tilføre jordfylden ved begge
ender af broen, når han tilsagt vorder uden betaling for 699 rdlr. –
Dateret Gunderupgaard d. 10. juli 1805.
Søren Sørensen beholdt gården til sin død 1822. - Ifølge testamente og aftægtskontrakt af 20. november
1822, tinglæst 2. august 182723, overtog sønnen Søren Sørensen Ø. Elkjær i Alstrup sogn af hartkorn 5
tdr. 2 alb., ved faderens død. Søren Sørensen skal betale sine søskende: Ane Marie Sørensdatter, gift med
sognefoged Poul Madsen i Hestbæk, 150 rbdl., og Else Marie Sørensdatter, gift med Christen Byrialsen i
Alstrup, 150 rbdl., samt afdøde Bodil Sørensdatters 2 børn 150 rbdl., nemlig Laurs Sørensen 100 rdl. og
Kirsten Marie Sørensdatter 50 rdl.
22
23
Rinds Gislum herreds skøde og panteprotokol 1740-1804, B.48C-SP.7, fol.192.
Samme F, 1826-30, B.48C-SP.12, fol.109b.
Side 55 af 261
14. juli 2015
Gunderupgaard ejer afholdt 27. august 179924 skifte efter gårdmand Søren Sørensens afdøde hustru i
Øster Elkier arvingerne er enkemanden på de ene side og de med hans afdøde hustru Kirsten Jensdatter
sammenavlede børn på den anden side, som er: en dreng Jens, 16 år, 1 pige, Bodil 14 år, en ditto, Else
Marie, 8 år gl., en ditto, Anne Marie, 7 år, en dreng, Søren, 4 år gl. en pige, Gjertrud Marie 2 år.
Formynder for de umyndige var deres morbroder Bertel Jensen, boende i Torup på Ulstrup gods.
Af kreaturer var der 2 sorte køer, 5 år gl., 1 broget ko 5 år gl., 1 sortbroget ko 8 år gl., 1 ditto 14 år gl., 1
ditto sorthjelmet, 9 år gl., 1 ditto, 6 år gl., 2 sortbroget 2 års kvier, 2 ditto i andet år, l sort stud, 2 år,4
spæde kalve, 1 galt, 2 grise, 1 sort hest, 5 år, 1 sort hop, 8 år, 1 sort hest, 3 år, 1 sort brun hop, 13 år, 1
brun hop, 18 år, med føl, 1 sort hop, 13 år, med føl, 1 sortstjernet hop, 19 år, 1 gl. sort hest, 20 får og lam,
10 åringer.
Der blev 158 rdlr. 2 mk. 3 sk. til deling, som fordeles således: Jens fik 39 rdlr. 3 mk. 8¾ sk. Bodil fik 19
rdlr. 4 mk. 12 3/8 sk, hvorfra gik for klæder, som hun købte ved auktionen 14rdlr. 10 3/8 sk. så der var 5
rdlr. 10 3/8 sk. tilbage, Else 19 rdlr. 4 mk. 12 3/8 sk. Anne Marie 19 rdlr. 4 mk. 12 3/8 sk. Søren 39 rdlr. 3
mk. 8¾ sk. Gertrud Marie, 19 rdlr. 4 mk. 12 3/8 sk.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Grynderup, Kiemtrup Bye, 6, A4629
1. Søren Sørensen, 42, Gift, hosbonde, gårdbeboer og smed. f~1745.
2. Kirsten Jensdatter, 25, Gift, madmoder.
3. Jens Sørensen, 4, barn af første ægteskab.
4. Bodil Sørensdatter, 2, barn af første ægteskab.
5. Christen Bryndum, 46, Gift, tjenestefolk.
6. Maren Christensdatter, 18, Ugift, tjenestefolk.
FT-1801, Aalborg, Gislum, Alstrup, Elkiær, 21, B8535
1. Søren Sørensen, 53, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer. f~1748.
2. Lene Pedersdatter, 40, Gift, Hans Kone
3. Jens, 17, Ugift, Deres Børn
4. Else Marie, 10, Ugift, Deres Børn
5. Ane Maria, 8, Ugift, Deres Børn
6. Søren, 6, Ugift, Deres Børn
7. Giertrud Maria, 5, Ugift, Deres Børn
8. Bodild Christensdatter, 24, Ugift, Tienestepige.
Alstrup KB 1822 nr. 1, opslag 183:
Søren Sørensen. Gaardmand i Øster Elkjer. 80 aar. f~1742.
24
Gunderupgaard skifteprotokol 1794-1850, G. 174-2, fol.25b.og 28b.
Side 56 af 261
14. juli 2015
Ane 22
Peder Pedersen (Skrædder), f. 1751, d. 1837.
Ane 23
Maren Christensdatter, f. 1762, d. 1810.
Peder Pedersen overtog før moderens død 1785 fødegården på 2½ td. hartkorn i Hole i Lovns sogn, hvor
han forblev boende som til 1802, da han købte Lundgaard i Alstrup sogn med 5 tdr. hartkorn til selvejer
fra Hessel.
1834 solgte han Lundgaard til sønnen Gravers Pedersen Lundgaard.
Peder Pedersen blev født 1755 i Hole i Lovns sogn, døbt 7. juli, og døde 27. februar 1837 i Lundgaard i
Alstrup sogn, 82 år gl. Han var søn af Peder Sørensen Skrædder og hustru Sophie Sørensdatter.
Peder Pedersen blev gift første gang 1785 i Lovns, trolovet 21. søndag efter Trinitatis og viet 13.
november, med Maren Christensdatter, født 1762 i Skove i Lovns sogn, døbt16. juni, død 29.juni 1810 i
Lundgaard i Alstrup sogn, 49 år gl. Hun var datter af Christen Hansen og hustru Kirsten Sørensdatter.
Peder Pedersen blev gift anden gang 30. september 1810 i Alstrup med Maren Sørensdatter, født 1779 i
Alstrup sogn, døbt 24. oktober, død 28. februar 1853 i Alstrup by og sogn, 75 år gl. Hun var datter af
Søren Mikkelsen og hustru Anna Christensdatter, ane 16-17.
Børn
Peder Pedersen fik i sine to ægteskaber 17 børn, 13 i første og 4 i andet, hvoraf de 10 ældste blev født i
Hole og de 7 yngste i Lundgaard:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Christen Pedersen, født 1786, død 1789, 2-3 år gl.
Sophia Pedersdatter, født 1788. Gift før 1810 med Jens Laursen.
Peder Pedersen, født 1790, levede 1810.
Christen Pedersen, født 1792, døde vel senest 1795.
Kirsten Pedersdatter, født 1793, levede 1810.
Christen Pedersen, født 1795, død 1811, 16 år gl.
Anne Pedersdatter, født 1797, ane 11.
Anne Cathrine, født 1798, død samme år.
Maren Pedersdatter, født 1799, levede 1810.
Gravers Pedersen, født 1800, død 1801.
Cirstina Maria/Kirstine Marie Pedersdatter, født 1802, levede 1810.
Søren Pedersen, født 1803, død samme år.
Gravers Pedersen Lundgaard, 1806-1868, overtog fødegården Lundgaard 1834, sogneforstander
uafbrudt fra 1848 til sin dødsdag, suppleant til Aalborg amtsråd 1851-54 og valgt af Venstre til
Folketinget 1853-58; i 1860 blev han dømt ved Højesteret for mislig omgang med attester25.
Maren Pedersdatter, født 1811.
Ane Marie Pedersdatter, 1814.
Søren Pedersen, født 1819, død samme år.
Lene Pedersdatter, født 1820.
Peder Pedersen Skrædder
Ved skøde af 15. maj, tinglæst 28. maj 180226, købte Peders Pedersen Lundgaard i Alstrup sogn af
hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 2 fjk. af Niels Frederich Hillerup, købmand i Aalborg og ejer af Hessel, for 800
rdlr.
6. november 181027 blev der afholdt skifte efter Maren Christensdatter, gift med Peder Pedersen i
Lundgaard; arvingerne var enkemanden og børnene:
25
26
Victor Elberling: Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar, 1949, bd.2, s.29.
Rinds og Gislum herreder skøde og panteprotokol 1740-1803, B.48C- SP.7, fol.455.
Side 57 af 261
14. juli 2015
Sophie gift med Jens Laursen, Peder, næsten 20 år gl., Kirsten, 17 år gl. Christen, 15 år gl., Anne, 13 år
gl., Maren, 11 år gl., Kirstine Marie, 7 år gl., og Gravers, 4 år gl.
Ved skøde af 10. maj, tinglæst 12. juni 183428 solgte Peder Pedersen Lundgaard af hartkorn 5 tdr. 2 skpr.
2 fjk. til sønnen Gravers Pedersen for 500 rbdlr.
Aftægtskontrakt af 24. januar 1834, tinglæst 12. juni28 blev oprettet imellem Gravers Pedersen og Peders
Pedersen og hustru Maren Sørensdatter.
Gravers Pedersen Lundgaard.
27
28
Rinds Gislum herreder skifteprotokol, Gislum 1794-1820, B.48C-201, fol. 244.
Samme 1833-37, B.48C-SP.14, fol. 60b og 64.
Side 58 af 261
14. juli 2015
Ane 24
Jens Jensen Liengaard, f. 1761, d. 1810.
Ane 25
Inger Catrine Laursdatter (Pors), f. ca. 1766, d. 1846.
Jens Jensen Liengaard var 1790 tjener på Hessel, boede fra 1792 i Hesselhuset og blev 1802 ejer af Illeris
og Hesselhuset i Alstrup sogn.
Jens Jensen Liengaard blev født 1761 i Hole i Lovns sogn, døbt 15. marts, og døde 1810 i Illeris i Alstrup
sogn, begr. 8. maj, 49 aar gl. Han var søn af Jens Sørensen (Liengaard) og hustru Karen Lauritsdatter.
Jens Jensen Liengaard blev gift 16. januar 1789 i Alstrup med Inger Catrine Laursdatter (Pors), født ca.
1766 i Ulbjerg by og sogn, død 21. december 1846 i Illeris i Alstrup sogn, 80 aar gl. Hun var datter af
Laurits Christensen (Pors) og hustru Maren Sørensdatter.
Børn
Parret fik flg. 9 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Christian Frederik, født 1790, overtog gården Illeris efter moderen 1831.
Jens Jensen, født 1792, ane 20.
Karen Marie, født 1793, levede 1812.
Mette, født 1794, levede 1812.
Laust, født 1796, vel død senest 1800.
Else, født 1797, levede 1812.
Laust, født 1800, død før 1812.
Niels, født 1803, levede 1812.
Dorthea Jensdatter (Pors), 1808-1874. Gift 1. gang 1833 med Stephan Jeppesen fra Junget i
Salling, 1796-1840, gift 2. gang 1842 med Peder Sørensen, 1791-1864. Dortheas mænd var
husmænd forskellige steder i Gedsted og Alstrup sogne.
Jens Jensen Liengaard
Efter at have været tjener på herregården Hessel og boet i Hesselhuset fra før 1792 fik han 1802 skøde 29
på gården Illeris samt nævnte hus, Hesselhuset kaldet, sålydende:
Jeg Niels Friederich Hillerup købmand i Aalborg og ejer af Hessel, gør hermed vitterlig, at jeg ifølge den
imellem hr. proprietær Rasmussen og mig udgangne kontrakt af dato 1. juli 1800, haver solgt og
afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til Jens Jensen
Liengaard en mig tilhørende gård, Illeris kaldet, tillige med et hus, Hesselhuset kaldet, på bemeldte
ejendom, beliggende i Alstrup sogn, Aalborg amt. Gården er stående for hartkorn 4 tdr. 4 skp. 1 fjdk. og
huset 2 skp., hvilken ejendom med al rette tilliggende af ager og eng, hede og mose, som og den på
grunden værende skov, skal tilhøre køberen og arvinger, såsom jeg bemeldte ejendom selvejer, haver
køberen at holde sig den til Hesselgaard og godsets udstykning alle nådigst meddelte lovelige bevilgning
efterrettelig og på grund af samme må denne gård og hus ikke mere sælges eller afhændes til at
komplettere hovedgård med eller derunder henliggende til at forrette hoveri, ligeså svarer køberen alle
kongelige skatter og påbudne uden ansvar for sælgeren i nogen måde. Den i Illeris mose tilliggende
tørvemose, således som samme er afsat på kortet og i marken, Hessel hovedgård tilhørende, reserveres ligeledes reserveres fornødne sætterum, så bekvem som mulig til de tørv Hessels ejere lader grave op og
frie vej til og fra mosen med bemeldte Hessels ejeres tørv.
Og da køberen idag har betalt mig den accorderende købesumma 1500 rdlr., skriver femtenhundrede
rigsdaler, så frasiger jeg mig og arvinger, ingen ydermere lod, del, ret elle rettighed ar have til eller udi
bemeldte ejendom, men alt tilhørende køberen som en af mig lovlig afkøbt og betalt ejendom - jeg
forbinder mig og arvinger at hjemle køberen efter loven, frie for hver mands tiltale. Dets til bekræftelse
under min hånd og segl.
Viborg den 24. juni 1802.
29
Viborg landsting skøde og panteprotokol 52, 1799-1804, B.24-715, fol.760b.
Side 59 af 261
14. juli 2015
N.F. Hillerup
Til vitterlighed Mørch og Rasmussen.
At om dette køb ingen købekontrakt eller noget skriftlig dokument har været oprettet, det tilstår og med
ed bekræftes. Datum ut supra.
N. F. Hillerup
Jens Jensen Liengaard
Brandtaksation foretager 19. november 180030 så gården således ud:
Alstrup sogn, Illeriis Skovhus, ejes og beboes af Jens Jensen.
A. Stuehuset i nord, 8 fag, 8½ alen dyb, eege under- og fyrreovertømmer, klinede vægge og stråtag,
til stue, kammer, køkken og bryggers med loft, vinduer og døre. 1 jernbilæggerkakkelovn med
indmuret kobberkedel på ¾ tdr., skorsten og bageovn af brændte sten, taxeret og forsikret for 250
rdlr.
B. Det søndre hus på 5 fag, ege under- og overtømmer, klinede vægge og stråtag, til lade- og fæhus,
taxeret og forsikret for 100 rdlr.
C. Det østre hus, 6 fag, 5 alen dyb, eege under og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, til
vogn og fårehus, taxeret og forsikret for 50 rdtr.
Forsvarligt mod ildsfare og ikke forhen forsikret.
Alstrup sogn, Illeriisgaard, ejes af Jens Jensen.
A. Stuehuset norden i gården, 12 fag, 8 alen dyb, fyrre under og overtømmer, klinede vægge og
stråtag, til stue, kammer og køkken og bryggers, med loft, vinduer, og døre samt skorsten og
bagerovn af brændte sten, taxeret og forskrevet for 120 rdlr.
B. Det østre hus, 7 fag, 8 alen dyb, ege under og overtømmer, klinede vægge og stråtag, til fæ og
fårehus.
C. Det søndre hus, 13 fag, 10½ alen dyb, ege under og fyre overtømmer, klinede vægge og stråtag,
til lade og lo.
Den 16. september 180431 blev der foretaget følgende taxation til forandret indtegning under
brandforsikring:
Alstrup sogn, Illeriis Skovhus, ejes og beboes af Jens Jensen, som forhen under hoved-nr. 14, heri
protokollen er taxeret for 400 rdlr., befandtes nu således forandret og forbedret:
A. Det østre hus, 8 alen dyb, ege under og fyrre over tømmer, klinede vægge og stråtag, til stald og
staldkammer. Et østre hus, står som forhen under Illeriisgaard indført for 120 rdlr.
B. Det søndre hus, 12 fag, ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, til fæhus.
C. Er forhen under Illeriisgaard, indført for 150 rdlr. derimod er litra D det hus som under litra C har
været anført for 30 rdlr.
Ejeren som nærværende begærede Illeriisgaard, som nu til Skovhuset forflyttet udslettet fra det forrige
nummer og under skovhuset indlemmet under brandforsikring. Følgelig udgår 300 rdlr.
De anordnede brandredskaber fore fandtes, og bygningerne er forsvarlige mod ildsfare.
Af Gislum herreds forsikringsprotokol fra 1808-1857 frem går det i øvrigt, at stuehuset i 1819
omtaxeredes til 400 rdlr., senere til 440 rdlr. og atter den 5. oktober 1842 omtaxeredes til 320 rdlr.
Ejendommen var 1831 ejet af Christian Frederik Jensen og 1842 ejet af Byrial Poulsen.
Kongelig bevilling 8. maj 181032 til at sidde i uskiftet bo. – Samfrændeskifte 1. juli 181233 efter Jens
Jensen Illeriis. Enken Inger Cathrine Larsdatter af Illeriis med antagen lavværge Peder Ulrichsen af
30
31
Branddirektoraterne landbygning, Aalborg amt 1800-72, taksationsprotokol Ålborg amt, Brd .7-17, fol.17.
Viborg landsting skøde og panteprotokol 52, 1799-1804, B.24-715, fol.130.
Side 60 af 261
14. juli 2015
Hobro og degnen Søren Larsen Liengaard af Lovns som født værge for bemeldte enkes med hendes
afdøde ægtemands fælles sammenavlede umyndige børn, forsamlet i Hobro tillige med hendes 2
mindreårige sønner Christian Frederik Jensen og Jens Jensen, for hvilken den tilstedeværende Søren
Liengaard, tillige er kurator, for at slutte og holde et loveligt samfrændeskifte om den arv, som disse den
afdødes børn kan tilkomme efter fornævnte deres fader, alt ifølge den enken forundte kongelige
allernådigste bevilgning af 28. maj, der blev fremlagt.
Som vitterlighedsvidner var tilstede: Jens Brandenburg og Andreas Andersen af Hobro. Den afdøde har
efterladt sig følgende børn og arvinger:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
En søn Christian Frederik Jensen, 22 år.
En do. Jens Jensen, 20 år.
En do, Niels Jensen, 8 år.
En datter Karen Marie.
En datter Mette.
En datter Else.
En datter Dorthea.
Der var 2000 rdlr. til deling, hvoraf enken fik 1000 rdlr. og drengene fik 200 rdlr. og pigerne 100 rdlr.
Døtrene skulle desuden hver have en seng og en malkeko og 4 får, og deres bryllupsgilde i gården og
skulle enken ved døden afgå før pigebørnene blev gift skal disse dog nyde vedbørlig vederlag for
bemeldte udstyr og bryllupskost forlods af deres moders bo.
Inger Cathrine Lauridsdatter (Pors).
Hendes eget brev af 17. oktober 1831, der er således lydende:
Underdanigst i forrige år tog jeg mig den underdanigste frihed at henlede Det kongelige
landhusholdningsselskab opmærksom på en mig fredet skovstrækning, beliggende på marken som hører
til den af mig beboede gård, Illeriis kaldet, i Alstrup sogn, Aalborg amt, Viborg stift, og selskabet
værdigede mig andragende den opmærksomhed, at tilkendegive i dets efterretninger om de i vinteren
1830 og 1831 indkomne afhandlinger, beretninger og præmieveskninger, at når jeg indsendte fornødent
bevislighed om størrelse af det areal, som jeg har fredet til skov, ville mit andragende komme
undernærmere betragtning.
På grund deraf dristiger jeg mig til at sende hermed en anmeldelse om arealets størrelse. Min evne og
stilling tillod mig ikke antage en beskikket landmåler til dets opmåling, hvorfor hr. cammerjunker og
overførster Jessen påtog sig samme efter anmodning af de herrer præster, som i forrige år anbefalede mit
andragende og som jeg i år ligeledes har formået til at bevidne denne omhandlende skovstrækning i det
sidste forløbne år er af mig fredet med samme omhu som forhen.
Illeriis den 17. oktober 1831.
Underdanigst Inger Cathrine Lauritsdatter.
Til Det kongelige Landhusholdningsselskab.
Den i Inger Cathrine Lauritsdatter erklæring fra overførsten lyder således:
"At undertegnede på den af en gejstlig embedsmand understøttede anordning for enken Inger Cathrine
Lauriisdatter i Illeriis, Alstrup sogn, Ålborg amt, har taget det af bemeldte enke fordrede skovstrækning i
øjesyn og derved ifølge oculair opmåling fundet, at de udgør cirka 8 tdr. land i geometrisk mål, hver
tønde til 14.000 kvadratalen, sådant har jeg på fremdeles anmodning ikke villet undslå mig for, i
overensstemmelsen med bedste overbevisning herved at bevidne, idet jeg nærer det ønske, at dette
vidnesbyrd måtte være i stand til at bidrage til, at den sjældne og mangeårige omhu, som disse for
størstedelen af krat opvokset skov strækninger øjensynlig må være anvendt, og den skånsomhed og det
32
33
Gislum herred skifteprotokol 1794-1820, B.48C-201, fol-214.
Gislum herred skifteprotokol 1794-1820, B.48C-201, fol.356b
Side 61 af 261
14. juli 2015
gode øje på deres fremvækst betegne de valg, hvormed de imidlertid ere benyttede, blev værdiget nogen
anerkendelse af Det kongelige landhusholdningsselskab, da jeg uforgribeligen mener, at sådan gavnligen
ville kunne opmuntre til lignende omsorg for flere af de ellers uænsede kratstrækninger, som findes i
Jylland, af hvilke små skovstrækninger i ellers skovløse egne ville kunne fremtvinge, hvor naturligen
begunstiged sådant, og da vel langt mindre rede udgift og i kortere tid ved de samme træarters plantning i
det.
Bjørnsholm, den 8. oktober 1831.
J.R. Jessen, kammerjunker og overførster ved de konglige godser i Jylland.
Ved skøde af 25. april, tinglæst 26. maj 183134, solgte Inger Cathrine Lauritsdatter (Pors) gården til
sønnen Christian Frederik Jensen, nemlig sin tilhørende gård Illeris kaldet i Alstrup sogn på hartkorn 4
tdr. 6 skpr 1 fjk., købesum 600 rdlr., samtidigt blev der oprettet aftægtskontrakt:
1. Når jeg forlanger det, skal bemeldte min søn til beboelse for mig, så længe jeg lever, opføre fire
fag nyt hus med udhus for nordre side, forsynet med loft, vinduer og døre samt køkken med
skorsten, ovn kedelgrube m.v. hvilket skal være forsvarlig og god stand samt stedse af ham
vedligeholdes.
2. Såfremt jeg nogen sinde vil benytte den mig reserverede beboelsen, forbeholder jeg mig
uforhindret ret til at udtage af den i gården værende ud- og indbo til brug for min livstid, alt hvad
jeg til min husholdnings førelse måtte behøve og anses fornødent.
3. Skal min søn, når jeg flytter til det mig indrettede værelse, levere mig årlig så længe jeg lever 3
tdr. rug, 3 tdr. byg og 4 skpr. boghvede, der leveres i 2 terminer, nemlig 1. maj og 1. november,
hver gang med det halve. Kornet må være sundt og godt, hvilket han også tillige besørger til og
fra mølle, som jeg forlanger.
4. Leverer forommeldte søn mig 2 lispund flæsk, 1 otting saltede å1,4 ol vårsild og 2 ol høstsild, 1
skp. salt, 1 skp. nødder af krattet, 1½ ol æg samt at betale i rede penge til mig årligt 16 rdlr., der
betales i 2 terminer, nemlig 1. maj og 1. november, hver gang med det halve.
5. Skaffer han mig ved min bopæl frit fornødent ildebrændsel, både brænde og skudtørv samt lyng
og brændsel fra krattet.
6. Den søndre kålhauge forbeholder jeg mig også ret til at afbenytte så længe jeg lever, samt tillige
lader min søn mig ved en pige opvarte, så ofte jeg behøver denne hjælp.
7. Så skal min søn og fodre og græsse mig årlig en kvie og 8 får, som jeg til brug udtager af hans
besætning. Når den kvie ikke længere giver mælk udtager jeg en anden. Alt hvad jeg så ledes
efter denne og anden post har udtaget mig til brug, skal da der er et udlån fra gården, efter min
død falde tilbage til bemeldte min søn eller gårdens daværende ejer, imod at de, når jeg ved døden
afgår, besørger mig en hæderlig og anstændig jordefærd.
8. Jeg Christian F. Jensen forpligter mig herved til i et og alt at opfylde den kontrakt og til sikkerhed
derfor skal den så længe min moder lever, hvile med 2. prioritet i den mig tilskødede gård, næst
efter min umyndige søster Dortheas fædrene arv og senere tillagte gave, der ialt skal udgøre 200
rbdlr. sedler, hvorfor jeg forbinder mig til at udstede lovformelig førsteprioritets panteobligation-,
stillet som til en umyndig. Når disse 200 rbdlr. bliver udbetalt skal aftægten være førsteprioritet i
gården.
For det stemplede papirs skyld, anslås den heri betingede aftægt således: for husværelse 4 rbdlr., for
brugen af de i 2. nævnte post ommeldte dele 4 rbdlr., 3 tdr. rug, 15 rbdlr., 3 tdr. byg, 7 rbdlr. 4 mk. 2
skill., 4 skpr. boghvede 1 rbdlr. 2 mark., 1 skp. nødder 4 mk., 1½ ol æg 3 mk., kontante penge 16 rbdlr.,
fornødent ildebrændsel 6 rbdlr., for en pige til opvartning, 6 rbdlr., for at afbenytte den anden kålhaude, 1
rbdlr., foder og græs til en kvie og 1 får, 10 rbdlr.
Ialt 78 rbdlr. 3 mk.2 sk., der 5 gange taget udgør 392 rbdlr. 3 mk. 10 sk. sølv.
For husværelse at opføre og begravelsesomkostningerne anslåes 50 rbdlr.
34
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1830-33, B.48C-SP.13, fol.128.
Side 62 af 261
14. juli 2015
lalt 442 rbdlr. 3 mk. 10 sk. sølv.
Denne kontrakt bekræftes herved med vores underskrift og forsegling i overværelse af undertegnede til
vitterlighed.
Illeris den 28. april 1831. Christian F. Jensen.
Med ført pen Inger Cathrine Lauritsdatter
Med ført pen som lavværge Poul Madsen.
Til vitterlighed Ellen Nielsen og Jens Madsen.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Illeris, 1977.
FT-1801, Aalborg, Gislum, Alstrup, Hesselhuuset, 30, B8535
1. Jens Jensen, 46, Gift, Mand, Jordløs Huusmand, Hede og Kratfoged.
2. Inger Catarine Laustdatter, 35, Gift, Hans Kone.
3. Christian Frederik, 11, Ugift, Deres Børn.
4. Jens, 9, Ugift, Deres Børn.
5. Karen Maria, 8, Ugift, Deres Børn.
6. Mette, 7, Ugift, Deres Børn.
7. Else, 4, Ugift, Deres Børn.
8. Laust, 1, Ugift, Deres Børn.
Side 63 af 261
14. juli 2015
Ane 26
Laurits Nielsen (Harrild), f. ca. 1741/45, d. 1834.
Ane 27
Maren Nielsdatter. f. 1771, d. 1848.
Laurits Nielsen (Harrild) - eller blot Laust/Laurs Nielsen - boede i Lovns by og sogn, hvor han 1791
giftede sig til fæstet af en gård med enken efter Søren Andersen. - Ved folketællingen 1834 var Laurs
Nielsen og hustru aftægtsfolk - uvist hos hvem.
Laurits Nielsen blev født ca. 1741/45 ifølge folketællingerne 1801 og 1834 samt dødsalderen samme år uvist hvor - og døde 28. oktober 1834 i Lovns by og sogn, 92 år gl. Han var af ukendt herkomst, men
stammede fra Harrild i Vokslev sogn ved Nibe, hvor kirkebogen ikke går så langt tilbage.
Som ungkarl Laurits Nielsen af Pisselhøj (i Aars sogn) blev han gift første gang 1791 i Lovns, trolovet 4.
oktober og viet 6. november, med Else Jacobsdatter, født ca. 1740/47, død 1804 i Lovns by og sogn, begr.
4. juni, 60 år gl. Som datter af Jacob Vognsen i Stistrup i Fovlum sogn og var hun blevet gift første gang
1782 i Fovlum med enkemand Søren Andersen, født ca. 1734/35, død 1790 i Lovns by og sogn, begr. 3.
juni, 56 år gl., der var blevet gift første gang 1771 i Fovlum med Kirsten Laursdatter, død 1781, 38 år gl.
Laurits Nielsen blev gift anden gang 1804 i Fovlum, anmeldt 20. juli og viet 12. august, med pigen i
Stistrup Mølle, Maren Nielsdatter, født 1771, Grønnerup i Strandby sogn, døbt 21. april, død 22. juli 1848
i Lovns by og sogn, 78 år gl. Hun var datter af Niels Hansen i Grønnerup og hustru Anne Christensdatter.
[Marens forældre er ændret i forhold til den oprindelige slægtsbog, som havde Niels Poulsen Bødker og
Gertrud Pedersdatter som forældre. Dermed er anerne for ane 27 også ændret].
Strandby KB 1771 opslag K01-56:
Som. 3. p. Pasch, den 21. april: Niels Hansens barn i Grønnerup døbt, Maren, frembaaren af Sn. Søren
(Jensen) Glerups hustru (Inger Sophie Thygesdatter, f~1731).
Testes: Christen Christensen. Christen Skrædder. Niels Madsens søn, Mads og datter, Kiersten. Alle af
Grønnerup.
Børn
Laurs Nielsen (Harrild) blev med sin første kone stedfar til datteren Kirsten Sørensdatter, født 1785, og
sønnen Byrial Sørensen, født 1787, der nævnes i folketællingerne 1787 og 1801. - Selv fik han blot børn i
sit andet ægteskab, nemlig flg. 3:
1. Else, født 1805.
2. Niels, født 1807, nævnt ved folketællingerne 1840 og - 45 som husmand og fisker i Lovns, hvor
moderen da opholdt sig hos ham.
3. Gertrud, født 1815, ane 13.
FT-1801, Aalborg, Gislum, Lovns, Lovns, 11, B8534
1. Laust Nielsen, 56, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer.
2. Else Jacobsdatter, 54, Gift, Hans Kone.
3. Byrial Sørensen, 14, Ugift, Hendes Søn.
4. Giertrud Jensdatter, 22, Ugift, Tienestefolk.
5. Mads Jacobsen, 14, Ugift, Tienestefolk.
FT 1834, Aalborg, Gislum, Lovns, Louns Bye, Hus, 11, A9982
1. Lars Nielsen, 93, gift, Aftægtsmand.
2. Maren Nielsdatter, 63, gift, Hans kone. f~1771.
Lovns KB 1834 nr. 2, opslag K04-17:
Lars Nielsen Harild. Aftægtsmand i Louns. 92 aar.
Side 64 af 261
14. juli 2015
FT 1840, Aalborg, Gislum, Lovns, Louns Bye, Hus, 12, A2668
1.
2.
3.
4.
Niels Laustsen, 33, gift, Fisker.
Gjertrud Christensdatter, 36, gift, Hans kone.
Inger Marie Nielsdatter, 2, ugift, Deres barn.
Maren Nielsdatter, 69, enke, Aftægtskone. f~1771.
FT-1845, Aalborg, Gislum, Lovns, Louns sogn og bye, Huus, 15, A4440
1.
2.
3.
4.
5.
Niels Laustsen, 38, Gift, fisker, her i sognet.
Gjertrud Christensdatter, 41, Gift, hans kone, Alstrup [Aalborg].
Inger Marie Nielsdatter, 7, Ugift, deres barn, her i sognet.
Christiane Nielsdatter, 3, Ugift, deres barn, her i sognet.
Maren Nielsdatter, 74, Enke(mand), lever af haandarbejde, Strandbye [Aalborg]. f~1771.
Lovns KB 1848 opslag K05-10:
Maren Nielsdatter, gmd. Laust Nielsens enke, aftægtskone i Louns. 78 aar. f~1770.
Side 65 af 261
14. juli 2015
Ane 28
Anders Nielsen Meilstrup, f. 1773, d. 1856.
Ane 29
Maren Laursdatter, f. 1785, d. 1870.
Anders Nielsen Meilstrup var fæster af en gård i Svingelbjerg by i Vesterbølle sogn, som sønnen Laust
Andersen købte til selveje i 1844.
Anders Nielsen Meilstrup blev født 1783 i Svoldrup i Vognsild sogn, døbt 30. november, og døde 4.
november 1856 i Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, 73 aar gl. Han var søn af Niels Pedersen og hustru
Maren Mortensdatter.
Anders Nielsen Meilstrup blev gift 19. november 1810 i Vognsild med Maren Laursdatter, født 1785 i
Malle by og sogn, døbt 10. juli, død 13. december 1870 i Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, 85 aar gl. Hun
var datter af Laurs Mortensen og hustru Mette Mortensdatter.
Børn
1. Niels Andersen Meilstrup, født 7.7. 1811, ane 14.
2. Laust Andersen, født 1.2.1814, overtog fødegården 1844.
Anders Nielsen Meilstrup
Han boede i Svingelbjerg i en fæstegård under Lerkenfeld. - Ved købekontrakt og skøde af 14. februar
1844, tinglæst 19. december35, købte Laust Andersen (Meilstrup) gården matr.nr. 4 i Svingelbjerg i
Vesterbølle sogn med 4 tdr. 1 skp. 1 alb. gammelt og 3 tdr. 5 skpr. 3 fjk. 2½ alb. nyt hartkorn, som
faderen Anders Nielsen Meilstrup havde haft i fæste af Lerkenfelds ejer Mathias Kjeldsen for 850 rbdlr. Så længe sælgeren eller hans hustru levede, skulle der årligt ydes i natural arbejde: Køres 24 læs gødning,
3 dages arbejde, hvoraf 2 i kornhøsten og den 3die til hvilken anden tid forlanges med fuldkommen
arbejdsomme mennesker samt med egen arbejdsredskaber og på egen kost, hvortil kom 2 rejser, en af 2 a`
3 mil og den anden på 4 a` 5 mil.
Aftægtskontrakt af 18. januar 1845, tinglæst 21. april186436, blev oprettet mellem fæstegårdmand Anders
Nielsen og søn Laurs Andersen, der – når faderen forlangte det - skulle opføre 4 fag hus i forbindelse med
stuehuset og indrette det med 2 fag til stue og 2 fag til køkken og bryggers med fornødne døre og vinduer
samt loft over stuen med to alkovesenge. Anders Nielsen udtog af gårdens indbo det fornødne, en seng
med klæder, den i dagligstuen værende kakkelovn, 2 messing lysestager, 2 stole, 1 bord, 1 klokværk,
1spinderok, 1 par karter, 4 stenfade, 6 porcelæn tallerkener, 1 kobbergrubekedel, 1 brygger kar, l balje, 2
stripper og l øl tønde, 1 grønmalet klædekiste.
Og endelig udtog han 1 ko og 6 får af gårdens besætning.
35
36
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol: L 1844-46, B.48C-SP.17, fo1.51.
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol: S 1863-66, B.48.C-SP-24, fol.88.
Side 66 af 261
14. juli 2015
Ane 30
Søren Andersen, f. 1772, d. 1844.
Ane 31
Anne (Elisabet) Sørensdatter, f. 1788, d. 1868.
Søren Andersen boede fra giftermålet 1794 i Alstrup by og sogn, hvor han 1800/01 overtog fødegården på
3-4 tdr. hartkorn; 1802 købte han gården til selveje fra Hessel. - 1825 måtte han sælge slægtsgården,
nuværende matr. nr. 2, til en slægtning, hvis bolsted på 1 td. hartkorn, nuværende matr.nr. 11, han da
overtog og 1841 solgte til svigersønnen Søren Jensen (Vestrup).
Søren Andersen blev født 1772 i Alstrup by og sogn (dato og første del at kirkebogsindførslen ulæselig)
og døde sst. 20. marts 1844, 74 år gl. Han var søn af Anders Andersen og hustru Mette Sørensdatter.
Søren Andersen blev gift første gang 1794 i Alstrup, trolovet 5, september og viet 19. oktober, med Anne
Christensdatter, født 1759 i Alstrup by og sogn, døbt 2. december, død sst. 16. juli 1811, 51½ år gl. Hun
var datter af unge Christen (Jensen) Skræder og hustru (Kirsten Nielsdatter, kaldet Christensdatter)
Søren Andersen af Alstrup blev gift anden gang 1811, trolovet 30. august i Lovns og viet 8. november
viet i Lynderup Kirke i Rinds herred, med pigen Anne Sørensdatter, tjenende i Lovns Præstegaard; ved
børnefødsler 1816 og 1822, i folketællingerne 1845 og -50 samt ved sin død 1868 blev hun kaldt Anne
Elisabeth. Hun blev født 1788 i Gedsted by og sogn, hjemmedøbt og derpå fremstillet i kirken 30.
november, død 20. september 1868 under besøg i Hestbæk i Alstrup sogn hos (datterdatterens mand)
gårdmand Peder Jensen Smed, 80 år gl., aftægtskone i Korsø i Simested sogn. Hun var datter af Søren
Christensen og hustru (Anne Margrethe Lauridsdatter).
Ifølge folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860 angives Anne/Anne Elisabeth at være født i Alstrup sogn;
hun synes at have været søster til Christen Sørensen og hustru fra Grønnerup i Strandby sogn, der 1816
og -19 nævnes blandt fadderne hos Søren Andersen, der 1814 var forlover ved Christen Sørensens
bryllup. Christen Sørensen flyttede 1820 til Farsø, hvor han i folketællingen 1845 angives født i
Vesterbølle; han blev virkelig født 1786 i Vesterbølle som ældre bror til Anne/Anne Elisabeth. - Ved
folketællingen 1845 opholdt Søren Andersens datter Ane Margrethe (opkaldt efter mormoderen) sig hos
nævnte morbror i Farsø, og endelig ses Søren Andersens svigermor Ane Margrethe Larsdatter at være død
hos ham i Alstrup 1828.
Børn
Søren Andersen fik i sine to ægteskaber 12 børn, 3 i første og 9 i andet, alle født i Alstrup sogn. Parret ses
at have fulgt de gængse opkaldelsesskikke nogenlunde. - Den ældste datter blev dog opkaldt efter både
farmor og mormor 1798, den næste datter blev opkaldt efter faderens afdøde første kone, mens den tredje
datters opkaldelse 1816 synes uvist; 1819 blev fjerde datter opkaldt efter mårmoderen. - Den ældste søn
blev 1795 naturligt nok ikke opkaldt efter sin endnu levende farfar, men efter den afdøde morfar; ved
Jens' fødsel 1801 levede farfaderen stadig, så Jens synes opkaldt efter moderens farfar.
Først 1826 blev farfaderen opkaldt. Børnene - jf. skiftet 1848 efter den barnløse datter Karen Marie37 var:
1. Christen Sørensen, født 1795, død 1888 på Hestbæk Mark i Alstrup sogn, 92¾ år gl. Gift 1. gang
1822 i Alstrup med Christiane Eriks- eller Erichsdatter, født1795 i gården Kaldal i Alstrup sogn,
død 1839 på Hestbæk Mark i barselsseng, 44 år gl. Hun var datter af Erich Andersen og hustru
Benedicte Jensdatter. Christen blev gift 2. gang 1839 i Lovns med Kirstine Christensdatter, født
ca. 1796/97, død 1880 på Hestbæk Mark, 83 år gl. - Christen Sørensen nævnes 1822-36 som hus
eller bolsmand i Alstrup, men fra før 1839 bosat på Hestbæk Mark, hvor han før 1880 var
aftægtsmand.
2. Mette Kirstine Sørensdatter, født 1798, død 1865 i Alstrup by og sogn, 67 år gl. Gift 1826 i
Alstrup med sin slægtning i sin tipoldefars fødegård Hans Christensen, født 1800 i Alstrup by og
sogn, død sst. 1876, 76 år gl. Han var søn af gårdmand Christen Hansen og hustru Kirsten
37
Gislum herreds skifteprotokol 1837-51, B.48.C-204, fol.37l.
Side 67 af 261
14. juli 2015
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Jacobsdatter - Hans Christensen overtog 1832 slægtsgården, Anneksgaarden i Alstrup efter
forældrene.
Jens Sørensen, født 1801, død 1869 på Alstrup Mark i Alstrup sogn, 68 år gl. Gift 1833 i Ullits
med Kirstine Andersdatter, født 1806 i Ullits by og rogn, død 1875 i Gedsted sogn, begr. i
Alstrup, 69 år gl. Hun var datter- af gårdmand Anders Jensen Søkbech og hustru Ane Elisabeth
Nielsdatter. - Jens Sørensen boede fra 1833/34 på Alstrup Mark.
Dødfødt søn 1813 som tvilling med 5.
Dødfødt datter 1813 som tvilling med 4. - Om denne tvillingefødsel, moderens første, blev der på
grundlag af oplysninger fra madame Rosenberg, eksamineret jordemoder fra Viborg, indført
følgende i kirkebogens indberetning om dødfødte børn: Konen var i barnsnød i 3. på 4de dag
under bistand af en bondekone her i egnen praktiserende; men som vist nok forsømte i tide at
forlange en erfaren "gjordemoder"; hun blev dog endelig hentet, men da vare børnene allerede
længe døde, og det altså kun kunne være vigtigt at redde moderens liv. Efter 2 a` 3 timer blev
moderen forløst og levede.
Ane Kirstine Sørensdatter, født 1814, ane 15.
Dorthe Marie Sørensdatter, født 1816, død 1871/82 - uvist hvor. Gift 1836 i Vesterbølle med
Søren Jensen, kaldet Vestrup (Vejstrup). Født 1809 i Vestrup i Vognsild sogn, død 1898 i
Hestbæk i Alstrup sogn, 88 år gl. Han var søn af gårdmand Jens Nielsen og hustru Anne Marie
Sørensdatter. - Søren Jensen, kaldet Vestrup, overtog 1841 svigerfaderen ejendom i Alstrup.
Ane Margrethe Sørensdatter, født 1819, død 1853 i Guldager i Simested sogn, 34½ år gl. - Hun
opholdt sig ved folketællingen 1845 som ugift hos morbroderen Christen Sørensen i Farsø, senere
tjente hun på Korsøgaard i Simested sogn til giftermålet. - Hun blev gift 1852 i Simested med
søsteren Karen Maries efterladte mand Peder Pedersen.
Karen Marie Sørensdatter, født 1822, død 1848 i Mejlstrup i Vognsild sogn i barselsseng af
blodstyrtning. Gift 1848 i Vognsild med Peder Pedersen, født 1817 i Guldager i Simested sogn,
død sst. 8-3-1881, 63 år gl. Han var søn af ugift Maren Jacobsdatter og udlagt barnefar Peder
Jensen (Vestergaard) af Hørby. - Se også under 12. Peder Pedersen tjente 1848 på Kastrup i
Testrup sogn, men var senere samme år indsidder i Mejlstrup. - Fra før 1852 husmand i Guldager.
Dødfødt datter 1824.
Anders Sørensen, født 1826. - Han tjente 1848 i Lovns Præstegaard og opholdt sig ved
folketællingen 1850 som gift fisker hos moderen i Alstrup.
Christiane Catrine Sørensdatter, født 1833, død 1910 i Guldager i Simested sogn, 77 år gl. Gift 1.
gang 1854 i Alstrup med søstrene Ane Margrethes og Karen Maries efterladte mand Peder
Pedersen, husmand i Guldager. - Gift 2. gang 1883 i Alstrup med enkemand Jens Kristian
Mogensen i Alstrup, men parret blev snart efter skilt.
Slægtsgården i Alstrup
Søren Andersen overtog 1800/01 slægtsgården, der kort før i hans faders Anders Andersens tid 21.
november 1800 ved forsikringen mod brandskade var blevet beskrevet således38:
A. Stuehuset norden i gården, 6 fag, 7 al. dyb, ege under- og fyrre over tømmer, klinede vægge og
stråtag, (indrettet) ti1 stue, kamre og køkken med loft, vinduer og døre, en jern bilægger
kakkelovn, en indmuret kobberkedel på 1 td. samt ildsted med bue og bageovn af ler, takseret og
forsikret for 60 rdlr.
B. Det østre hus, 11fag, 8 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag,
(indrettet) til lade, forsikret for] 100 rdlr.
C. Det vestre hus, 10 fag, 6 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag,
(indrettet) til stald, fæ- og fårehus [forsikret for] 80 rdlr.
I alt [forsikret for] 340 rdlr. - Forsvarlig mod ildsfare og har ikke forhen været forsikret.
38
Gislum herreds taksationsprotokol til brandforsikring 1800-56, Br.D.7-17, fo1.38.
Side 68 af 261
14. juli 2015
Snart efter købte han gården til selveje. - 15. maj 1802, tinglæst 28. maj39, udstedte Niels Frederik
Hillerup, købmand i Aalborg og ejer af Hessel, skøde til Søren Andersen på den gård i Alstrup by og
sogn, som hans fader beboede og havde i fæste, stående for hartkorn 3 tdr. 5 skpr. med al dens rette
tilliggende af ager og eng, mose og hede, således som samme ved udskiftningen (fra landsbyens
dyrkningsfællesskab) var tildelt, item gårdens bygninger, besætning... for 510 rdlr.
Købet blev finansieret ved, at Søren Andersen samtidigt udstedte en panteobligation på 400 rdr. til Den
alm. Enkekasse med første prioritets panteret i gården, hvis hartkorn nu mærkeligt nok blev anført med 4
tdr. 1 skp. 3 fjk., med bygningerne forsikret i brandkassen for 240 rdlr. - Søren Andersen kunne åbenbart
ikke skrive, så han underskrev panteobligationen med påholden pen. - Pantet blev udslettet 28. januar
1813 efter kvittering af 27. juni 1812.
Skiftet 1811
Skiftet efter Søren Andersens første kone Anne eller Ane Christensdatter blev påbegyndt 14. august og
afsluttet 25. september 181140. - Arvingerne var enkemanden og parrets børn: Christen, 16 år, Mette
Kirstine, 13 år, og Jens 9 år, - alle hjemme i stervboet; som formynder nævnes gårdmand Anders
Christensen af Alstrup, den afdøde kones broder og altså børnenes fødte værge.
Registrerings- og vurderingsforretningen, der giver et godt indtryk af forholdene på gårdene i det vestlige
Himmerland, lyder:
I dagligstuen
1 gl. fyrre (fur) bord 1-0-0, 2de gl. fyrre bænke 0-2-0, 1 vise-værk 3-0-0, 2 gl. ringe hylder 0-1-0, Derpå:
2 kovse (kouser), 0-0-8, 1 sten tallerken 0-0-4, 1 kovs 0-0-4, 1 spejl 0-1-8, 1 rivejern 0-0-8, 1 pyramide 01-0,
Derpå:
1 sten krus 0-0-8, 1 porcelains over-thekop 0-0-4, 1 tin måde 0-0-8, 4 træskeer 0-0-4, 1 gl. staldlygte 0-18, 1 gl. dårligt fyrre skab 0-1-8, 1 hammer 0-0-4, 1 knibtang 0-1-0, 1 hugjern 0-1-8, 1 økse (øxe) 0-1-0, 1
gl. skammel 0-0-8, 1 træ lænestol 0-3-0, 1 mælkehylde 0-1-0, 2 sorte jydepotter 0-0-4, 2 røde sten fade 00-6,2 mælkekar 0-0-4, 1 gl. rødfyrre kiste uden lås 2-0-0,
Deri den afdødes klæder:
1 gl. sort kyse 0-1-0, 2hørgarns klæder 0-4-0, 1 linned kurv(?) 0-0-4, 4 snipper og 4 skæghatte l-2-0,3 (?)
huer 0-4-0,1 kattuns kåbe 3-0-0, 1 rødstribet skørt og trøje 3-0-0, 1 damaskes trøje og 1 "trøkket" skørt 04-0, 1 blåt "trøkket" forklæde 0-4-0, 1 sort barchent (barkans) kjole, 2-3-0, 3 særke 2-0-0, 2 par
uldstrømper 0-2-8, 1 par gamle sko 0-1-0, 1 par sko tinspænder 0-0-4, jern bilægger kakkelovn 24-0-0.
På et nagelfast sengested:
1 tavlet (tavleret) omhæng med kappe 1-0-0, 1 olmerdugs overdyne 6-0-0, 1 gl. olmerdugs hovedpude 04-0, 1 vadmels vår 2-0-0.
På et do. sengested:
1gl. olmerdugs overdyne 4-0-0, 1gl. olmerdugs hovedpude 0-2- 8, 1gl. vår 0-4-0.
På et do. sengested befandtes:
1 blåstribet olmerdugs overdyne, 1 gl. slidt hovedpude og 1 undervår, som enkemanden erklærede alt at
være hans hos ham værende gamle fader tilhørende, hvilket formynderen erklærede at være sandhed. 1
sort glas flaske 0-1-8, 1 brændevins glas 0-1-0,1 ølkovs 0-0-8.
I øster kammeret:
39
40
Rinds og Gislum herreders skøde-og panteprotokol, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.450b.
Gislum herreds skifteprotokol 1794-1820, B.48.C-201, fol.296 og 304b.
Side 69 af 261
14. juli 2015
I øl-buttel 0-2-0, 1 kærne 0-1-0, 1 madkurv 0-0-8, 1 håndkværn 1-0-0, 1bord af fyr 1-0-0, 1 gl. lofts stige
0-1-8 ,1 selde(?) 0-1-8, 1 rødmalet fyrre skab med lås og nøgle, som enkemanden med værgen erklærede
at være den ældstes søn Christen tilhørende.
I køkkenet
1 kobber kedel i grue på 1 fjd. rum 16-0-0, 1 brygger kar 1-0-0, 1 balje kar 0-3-0, 2 gl. stripper 0-2-0, 1
ildklemme 0-1-0, 1 ditto 0-1-0, 2 sorte gryder 0-0-8, 1 stang...(?) 0-0-4, 1 skovl 0-0-4.
På loftet
3 kornsække 1-0-0.
I gården
1 vogn med jernbeslag med tilhørende vognstjert, drættetøj etc. 50-0-0, 1, arbejdsvogn med tilhørende
drættetøi 14-0-0, 1 plov (ploug) med behør 3-0-0, 2 træ harver l-2-0, Lejrer (tæder), skrav, læssestang
samt for- og bagreb 4-0-0, 2 høleer 2-0-0, 1 lyngle 0-4-0, 2 jern spader 1-0-0, 2 jern grebe 1-3-0, 4 river
0-4-0, 2 pleile 0-2-0, 1 hakkelseskiste med kniv 1-0-0, I hjulbøre 0-2-0, 1 hverresten på trae-aksel 1-0-0, 1
vandtrug 0-1-0, 1 malkestol 0-0-6.
(Besætning)
1 bistade 2-0-0, 1 sortbroget ko, 10 år gl. 50-0-0, 1 sort do.,14 år gl. 20-0-0, 1 sort studekalv 10-0-0, 1 sort
kviekalv 8-0-0, 9 gl. får 36-0-0, 4 lam 8-0-0, 1 sort hest, 5 år 100-0-0, 1 sort do., 18 år 50-0-0, 1 gl sort
do., 24 år 30-0-0, 1 gl. sortebrun hoppe 10-0-0, 1 sort føl 12-0-0.
Stervbogården med bygninger og ejendomme af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. (efter fremlagt skøde af 15. maj
1802) blev ansat og vurderet for den summa 650 rdlr., ialt 1.153 rdl. 3 mk.4 sk.
At aktiver nævnes tillige en obligation på 50 rdlr. udstedt til enkemanden af (slægtningen) Byrial
Christensen i Alstrup 24. juni 1807 med pant i udstederens ejendom på 4 skpr. 4 fjdkr. hartkorn; aktiverne
blev derpå sammentalt til 1.203 rdl. 3 mk. 4 sk.
Boets passiver, der beløb sig til 570 rdlt., bestod af gæld til Den kgl. Enkekasse i København 400 rdlr., til
Poul Madsen i Hestbæk 110 rdlr., hvortil kom den afdødes begravelse til 30 rdlr. og enkemandens
vederlag til sin egen begravelse, ligeledes 30 rdlr. Efter at også skifteomkostningerne, ialt 31rdlr. 5 mk.
15 sk., var fratrukket, blev der 601 rdlr. 3 mk. 5 sk. til deling mellem enkemanden og børnene.
Skiftet blev sluttet med følgende: Enkemanden forestillede, at det syntes vel efter denne beholdning som
børnene kunne tilkomme alle 3de udi mødrene arv 300 rdlr.; men enkemanden forsikrede, at han
ingenlunde kunne udbetale dem denne summa, siden de alle ere små og umyndige og behøver opdragelse
samt klæde og føde, hvilket alt han som fader forbandt sig til at give dem på en kristelig og sømmelig
måde, indtil de selv kan forhverve brødet, og derforuden at give dem, nemlig hver af sønnerne 50 rdlr. og
hans datter hendes moders kiste og gangklæder samt klæder til en seng, når hun i tiden bliver fuldvoksen.
–
Børnenes fødte værge (morbroderen) Anders Christensen erklærede, at han fandt børnene veltjent med
faderens tilbud og anså dem bedre tjent med, at faderen blev konserveret ved gården, således at han kunne
opdrage sine børn, end at disse ved at gå faderen for nær, kunne få dobbelt så meget i arv efter deres
moder, imod hvad faderen har budt dem.
Side 70 af 261
14. juli 2015
Slægtsgården forlades 1825
Den store landbrugskrise 1816-28, der fulgte efter Napoleons- og Englandskrigene, statsbankerotten 1813
og tabet af Norge 1814, må 1825 have tvunget Søren Andersen bort fra slægtsgården. Den blev overtaget
af hans næstsøskendebarn Simon Byrialsen, hvis far, snedkeren Byrial Christensen i Alstrup ved skiftet
1811 jo skyldte fætteren Søren Andersen 50 rdlr. - Byrials far Christen Jensen, ane 34, var bror til Sørens
farmor Karen Jensdatter, se ane 242-243 = ane 68-69.
20. september 1825. Læst 24. november41, udstedte Søren Andersen, selvejergårdmand i Alstrup by og
sogn, skøde til bolsmand Simon Byrialsen i Alstrup på sin iboende og ejende gård på 3 tdr. 5 skpr.
hartkorn, som køberen allerede havde under egen værge til beboelse og brug; dog bemærkedes at 5 skpr.
af hartkornet var bortfæstet til sælgerens søn Christen Sørensen for hans livstid efter tinglæst fæstebrev at
8. september 1822. Købesummen var 250 rbdlr. sedler, og Søren Andersen underskrev skødet med ført
pen.
Simon Byrialsen var ved matrikuleringen 184442 ejer af gården, der da fik matr.nr. 2 og sit hartkorn
forandret fra 3 tdr. 5 skpr. til 2 tdr. 4 skpr. 1 fjdkr. 1 alb. - Simon var født 1792 i Alstrup by som søn af
ovennævnte snedker, husmand og lægdsmand Byrial Christensen, 1753-1825, og dennes første kone
Anne Simonsdatter, død 1810, 60 år gl. Simon blev gift første gang 1822 i Alstrup med Johanne
Jensdatter, død 1845 af underlivsbetændelse, 52 år gl., hvorefter han samme år blev gift anden gang med
Else Nielsdatter, 1811-1873, datter af Niels Andersen og hustru Kirsten Sophie Pedersdatter i V. Elkær. Efter Simon Byrialsens død blev Else gift anden gang samme år med tømrer Anders Byrialsen, 18201912, søn af gårdmand Byrial Andersen og hustru Anne Sørensdatter i Hole i Lovns sogn; også Anders
Byrialsen blev gift 2 gange, idet han overlevedes af Anne Kristensen.
I den gamle gård i Alstrup blev Anders Byrialsen 1912 afløst af Christen Byrialsen43.
Søren Andersen i den lille ejendom 1825-41.
Da Søren Andersen 1825 flyttede fra slægtsgården i Alstrup, byttede han ejendom med ovennævnte
Simon Byrialsen. - 20. september 1825, læst 22. december44, udstedte Simon Byrialsen, selvejerbolsmand
i Alstrup by og sogn, skøde til Søren Andersen i Alstrup på sit hidtil ejende bolsted i Alstrup by og sogn
med 1 td. hartkorn for 100 rbdlr. sedler. - I denne ejendom blev Søren med familie anført ved
folketællingen 1834 således:
FT-1834, Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup Bye, Hus, 5, A9996
1.
2.
3.
4.
Søren Andersen, 65, gift, Husmand, lever af sin jordlod.
Ane Sørensdatter, 46, gift, Hans kone.
Anders Sørensen, 8, ugift, Deres søn.
Christiane Katrine Sørensdatter, 1, ugift, Deres datter.
Ved matrikuleringen 184445 fik ejendommen matr. nr. 11 og sit hartkorn forandret fra 1 td. til 5 skp. 3
fjdkr. 2 alb,, - og mærkeligt nok nævnes Søren Andersen da endnu som ejer deraf.
Ved skøde og aftægtskontrakt af 5. februar 1847, læst henholdsvis 1. juli 1841 og 20. maj 184746, havde
Søren Andersen nemlig overdraget ejendommen på 1 td. hartkorn til svigersønnen Søren Jensen Weistrup
af Bystrup for 200 rbdlr. sedler.
Aftægtskontrakten lyder:
41
Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol.322.
Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fo1.13.
43
Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fo1.150.
44
Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol. 336.
45
Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fol. 14
46
Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44 og M, 1846-51, B.48.C-SP.16 og 18, hhv. fol.
137b og 71.
42
Side 71 af 261
14. juli 2015
Idet jeg Søren Andersen ved skøde af dags dato har solgt og afhændet mit hidtil ejende og iboende sted i
Alstrup by, samme sogn, til min svigersøn Søren Jensen Weistrup af Bystrup i Gedsted sogn, har jeg
endvidere betinget, ligesom jeg og herved betinger og reserverer mig følgende aftægt.
1.
Så længe jeg Søren Andersen og kone Ane Elisabeth Sørensdatter lever, skal vor svigersøn forsyne os
med alt, hvad vi behøve til livets ophold af mad og drikke, give os de behøvende klæder samt yde os al
den pleje og opvartning, vi måtte behøve og med billighed kan gøre fordring på. - Vi forblive i stue hos
ham, hvor vi også skal have vor seng, således at vi på den kolde årstid kan ligge i varmen. - Kosten tage
vi ligeledes ved vor svigersøns eget bord og nyder den ligeså god, som han og familie selv nyder den.
Da dette er den måde, hvorpå vor svigersøn lettest kan yde os aftægt, og vi gerne vil lette ham enhver
byrde, skal det være en forpligtelse for os, som foran ført, at nyde vor ophold i hans hus, så længe vi leve
eller så længe, han opfører sig således imod os, vi kan være tjent ved at blive hos ham, og han kan være
det bekendt mod os.
Skulle vor svigersøn eller hans familie derimod i tiden behandle os slet, enten ved onde ord, slet og
utilstrækkelig føde eller efterladenhed i den pleje, vi måtte behøve, således at vi ej kan udholde at forblive
hos ham, da skal vor svigersøn på anfordring være pligtig til så hurtig ske kan, at indrette 2 fag af stedets
bygninger til vor beboelse, og indretter han samme bekvemt for os, som vi måtte ønske og kan være tjent
med, ligesom han også selv bekoster den årlige vedligeholdelse af denne bopæl hvori vi skal bo frit vor
øvrige levetid, og forbeholde os tillige til ubehindret at benytte skorsten, bagerovn og gruekedel, som
findes i stedet, når og så ofte vi finde for godt, og vi det behøve, ligeså forbeholde vi os og fri afbenyttelse
af det halve af den ved stedet værende kålhave.
2.
Når vi således tage bopæl for os selv, skal vor svigersøn da årlig give os 1 td. 4 skpr. rug, 4 skpr. byg, 5
pd. smør, 2 snese æg, gode og sunde varer, der leveres os hvert års Mortensdag.
3.
Skal vor svigersøn da endvidere levere os 10 læs hedetørv a` 6 snese til læsset og 4 læs skudtørv a` 18
snese til læsset, 1 læs lyng, tørt og velbehandlet.
4.
Af stedets besætning udtage vi os forlods 2 får, som vor svigersøn også årligt uden betaling skal græsse
og fodre for os og deres yngel om sommeren ligeså godt som hans egne kreaturer, og skal han tildele
disse kreaturer al den røgte og pasning, de måtte behøve.
5.
Hvad vi således har betinget os, skal vor svigersøn være pligtig til at levere os på vor bopæl. - Leverer
han ikke, hvad han skal yde os tit rette tid, er vi berettiget tit at anskaffe det for hans regning.
6.
Flytte vi i stue for os selv, ere vi berettiget til at medtage en kakkelovn, vor seng med sengeklæder, kiste
og gangklæder, hvilke dele han imidlertid igen erholder ved den sidstes død.
Side 72 af 261
14. juli 2015
7.
Når vi ved døden ere afgået, skal vor svigersøn på egen bekostning lade os hæderlig og anstændig
begrave.
8.
Denne aftægtskontrakt skal være gældende for hvilken som helst ejer, der måtte blive af vort forhen
ejende sted, så længe vi begge eller een af os leve.
At jeg med mine svigerforældre, Søren Andersen og Ane Elisabeth Sørensdatter, har indgået denne
kontrakt, tilstår jeg herved, ligesom jeg også forbinder mig i enhver henseende at opfylde samme fra min
side, og giver jeg til sikkerhed for aftægten herved anden prioritet i det mig tilhørende sted i Alstrup by
og sogn af hartkorn 1 td. med bygning og afgrøde, besætning af ind- og udbo af hvad navn nævnes kan
næstefter 200 rbldr. sedler på første prioritet, og bliver denne kontrakt derfor at tinglæse tillige som
pantebrev.
For det stemplede papirs skyld anslås det heri betingede til følgende værdi:
Fri husværelse 2-0-0, 1 td. 5 skpr. rug efter kapitelstakst 5-5-12, 4 skpr. rug do. do. do. 1-1-4, 5 pd. smør
0-4-6, 2 snese æg 0-1-8, føde og græs til fårene 1-4-0, 10 læs hedetørv 1-4-0, 4 læs skudtørv 1-2-0,1 læs
lyng 0-3-0, Brug af haven, pleje og opvartning 1-3-0, (i a1t) 16-9-14, Der fem gange beregnet udgør 84-06, begravelsen 15-0-0, Summa 99 Rdl. 0 mk. 6 sk.
Således imellem os indgået, bekræftes med vor underskrift i overværelse af undertegnede til vitterlighed.
Alstrup den 5. februar 1841
Søren Andersen
m. f. p.
Til vitterlighed: Christen Byrialsen, Søren Jensen og Niels Torvaldsen.
Af ejendommens senere historie
Allerede 1842 afhændede Søren Jensen Weistrup ved købekontrakt af 12. september og skøde af 11.
december, blev læst 20. april 184347, ejendommen på 1 td. hartkorn for 200 rbldr. sedler til Peder Madsen
af Alstrup. –
I købekontraktens 3. punkt blev det oplyst at køberen skulle udrede og yde den aftægt, som sælgeren efter
kontrakten af 5. februar 1841 var pligtig at udrede til sine svigerforældre; aftægtskontrakten skulle
tinglæses med 2. prioritets panteret i ejendommen næst efter 200 rbldr. sedler på 1. prioritet; det
bemærkedes det tillige, at 4 skpr. hartkorn var fæstet bort på livstid til Henrik Steffensen i Alstrup.
Efter Søren Andersens død i 1844 forblev Anne Elisabeth Sørensdatter boende hos Peder Madsen, hvor
hun nævnes i folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860.
Peder Madsen, der var født ca. 1805 i V. Grønning sogn i Salling, var murermester, mens konen
Dorthe/Dorthea Kirstine Pedersdatter var født ca. 1806 i Thise sogn i Salling. - Parrets søn Melsen
Pedersen, født ca. 1842, ejede 1870-78 stedet, hvis senere ejer har været Thomas Christensen Smed fra 1878 til efter t916 og Jens Sørensen Christensen fra 193348.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals. En landmandsslægt fra Alstrup, 1991.
47
48
Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44, protokol K, fo1.518.
Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fol.163.
Side 73 af 261
14. juli 2015
Side 74 af 261
14. juli 2015
5. generation: Tip2 oldeforældre: Ane 32-63:
Ane 32
Michel Sørensen (Skrædder), f. 1711, d. efter 1787.
Ane 33
Maren Poulsdatter, f. 1707, d. 1764.
Mikkel Sørensen (Skrædder) boede fra giftermålet 1734 i Ovenskov i Lovns sogn, hvor han må have
efterfulgt svigerfaderen som fæster af en ejendom på 5 skpr. hartkorn under godskomplekset LerkenfeldHessel.
Mikkel (egl. døbt Michel) Sørensen (Skrædder) blev født 1711 i Lovns by og sogn, døbt 19. juli, og døde
efter 1787. (Lovns KB 1791 opslag K06-25, fol 163a:
Den 16. Dec? Michel Skræder i Lovns. 70 aar. (Alder stemmer ikke han er 80?).
Han var søn af Søren Pedersen Skrædder og hustru Maren Nielsdatter.
Den 17. juli døbt i Lovens kirke Søren Pedersen Skræders hans søn Michel. Holdt barnet: Maren
Micelsdatter. Faddere: Christen Jensen. Peder Pedersen. Søren Sørensen af Liengaard. Johanne
Madzdatter. Mette Andersdatter.
Lovns KB 1791 opslag K06-25, fol 163a:
Den 16. Dec? Michel Skræder i Lovns. 70 aar. (Alder stemmer ikke han er 80?).
Mikkel Sørensen (Skrædder) blev gift første gang 1734 i Lovns, trolovet 29. september og viet 7.
november, med Maren Poulsdatter, født 1707 i Ovenskov i Lovns sogn, døbt 14. februar, død sst. 1764,
begr. 21. marts, 57 år gl. Hun var datter af Poul Andersen og hustru Barbara Pedersdatter.
Mikkel Sørensen (Skrædder) blev gift anden gang 1765 i Lovns, trolovet Dom. 18. p. Trinit. 1764 og viet
Dom. 1. p. Epiphanias 1765, med Mette Sørensdatter af Liengaard, født ca. 1725, død 1793 i Lovns by og
sogn, 68 år gl.
Børn
Mikkel Sørensen Skræder fik i sine to ægteskaber 8 børn, 6 i første og 2 i andet, alle født i Ovenskov:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Peder, født 1736, levede 1757.
Barbara, født 1737, opholdt sig hjemme 1757.
Søren (navnet synes rettet fra Niels), født 1739, ane 16.
Poul, født 1743, levede 1757.
Christen, født 1745, levede 1757.
Jens, født ca. 1749, levede 1757.
Søren, født 1766.
Mikkel Sørensen (Skrædder)
Han nævnes 173549 – 4350 og 1748 som fæster af et hus af hartkorn 5 skpr. 1fjk. 2 alb. i Ovenskov i Lovns
sogn. I 1734 nævnes her Kjeld Pedersen, nu Poul Andersen - efter alt at dømme svigerfaderen.
I Lerkenfelds godsarkiv findes en liste51 over alle de unge folk, som afvigte 1757 Mikkelsdag fandtes på
Lerkenfelds og Hessels gods: I Lovns bl.a. Mikkel Sørensen Skrædders børn:
Peder, 21 år, Søren. 19 år, på Hessel, Poul, 14 år, Christen, 12 år, Jens, 8 år, Barbara, 20 år, hjemme.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Lovns, Louns Bye, 17, A4626
1. Michel Sørensen, 78, Gift, mand, husmand lever af almisse. f~1709.
2. Mette Sørensdatter, 61, Gift, kone.
49
Randers amtstuearkiv 1731-1845, hartkorns specifikationer og jordebøger for godserne L-O, Hessel.
Lerkenfeld og Hessel jordebog 1743, G.206-9, fol.7.
51
Lerkenfeld 1747-74, blandede dokumenter, G.206-65.
50
Side 75 af 261
14. juli 2015
Ane 34
Christen Jensen, f. 1711, d. 1788.
Ane 35
Gertrud Pedersdatter, f. 1715, d. 1769.
Christen Jensen var - vel fra giftermålet 1739 - gårdmand i Alstrup by og sogn, hvor han var fæster under
Lerkenfeld af en gård på 4 tdr. hartkorn, der i 1770 blev overtaget af sønnen Peder Christensen.
Christen Jensen blev født 1711 i Alstrup by og sogn, døbt 17. maj, og døde efter 1770 (Boede ved
FT1787 hos sønnen Peder i Alstrup - vanfør), men ikke indført i kirkebogen (KB 1788 Opslag K06-23,
fol. 162, nederst: ... Xsten Jensen i Alstrup. 79? aar gl. Sønnen Peder Christensen, gaardmand i Alstrup,
begraves i januar 1788, 44 aar gl. Enken bliver 18-5-1788 gift med Niels Sørensen).
Han var søn af Jens Byrialsen og hustru (Anne Eriksdatter). Christen Jensen blev gift 1739 i Lovns,
trolovet 7. juni, (Dom. 2. Trinit) og viet 14. oktober, med Gertrud Pedersdatter af Ovenskov, født 1715,
døbt den 30. juni i Farsø kirke, død 1769 ifølge skiftet, men ses ikke indført i kirkebogen. - Hun er søster
til den Mette Pedersdatter i Ullits, der i 1747 bar sønnen Jens til dåb; en søster til Gertrud siges 1761 at bo
i Glerup i Vesterbølle sogn, da hun bar Maren til dåb.
Børn
1. Anna Christensdatter, født 1740, ane 17.
2. Karen Christensdatter, født 1742, død som barn - vel senest 1749.
3. Peder Christensen, født 1745, fæstede gården 1770. Gift 1770 med Karen Christensdatter
(Vejstrup?).
4. Jens Christensen, født 1747, levede 1769.
5. Karen Christensdatter, 1750-1820. Gift 1778 med Anders Hansen, 1749-1819, gårdmand i Hole i
Lovns sogn, søn af Hans Jensen og Kirsten Nielsdatter i Svingelbjerg i Vesterbølle sogn.
6. Byrial Christensen (Snedker), 1753-1825, husmand med jord i Alstrup by og sogn, snedker og
lægdsmand. Gift 1. gang ca. 1782 med Anne Simonsdatter, ca. 1750-1810. Gift 2. gang med Ane
Marie Christensdatter, ca. 1777-1823. - Hans søn var Christen Byrialsen (Gamle Kræn
Byrialsen), 1784-1855, gårdmand og sognefoged i Alstrup; et silhuet - fremstillet af R.H. Kruse i
1851 - af ham, hans kone og ti børn findes nu på museet i Aars. Slægten er behandlet i
Slægtstavle over gårdmand og sognefoged Christen Byrialsens forfædre og efterkommere samt et
kort rids af hans børns livshistorie v. bankkasserer S. Byrialsen, Aars, 1957.
7. Maren Christensdatter, født 1761, lever 1769.
Christen Jensen
Han var vel fra giftermålet 1739 fæster af en gård i Alstrup by og sogn på i alt 4 tdr. 2½ alb. hartkorn, der
ifølge Lerkenfelds jordebog52 1743 var sammensat af 2 tdr.7 skpr. af gård nr. 6 og halvparten af Christen
Sørensens sted i Alstrup, nemlig 1 td. 1 skp. 2½ alb. I denne gård boede Christen Jensen til sin død efter
1770.
Lerkenfelds ejer afholdt skifte efter 24. oktober 176953 efter Gertrud Pedersdatter, protokollen er for en
stor dels vedkommende ødelagt af fugt. Arvingerne var enkemanden Christen Jensen og parrets 6 børn:
Peder (Christensen, 24 år gl.,) Jens Christensen, 21 år gl., Byrial (Christensen), 15 år gl., Anne
Christensdatter, 28 år gl., Karen (Christensdatter, 19-20 år gl.) og Maren Christensdatter, 8 år gl.
Registreringen og vurderingen af indboet er for det meste borte, men indboet var fattigt. - Gårdens
besætning bestod af 3 heste og 1 plag, 2 køer, 1 kvie, l stud og 2 kalve, 12 gamle får, 2 lam og 1vædder,
samt l liden sogris. Aktiverne beløb sig til mindre end 50 rdlr.
52
53
Lerkenfeld jordebog 1743, G.206-9.
Lerkenfeld skifteprotokol 1742-87, G.206-59, fo1.320.
Side 76 af 261
14. juli 2015
Som passiver reserveredes efter gårdens hartkorn 4re forsvarlig plovbæster til 48 rdlr. og 2 vogne, samt
plov og harve med tilbehør. I forbindelse med gårdens brøstfældighed fremgår det, at gården bestod af 10
fag lade, 7 fag rålingshus, 6 fag nørre-lade og 8 fag fæhus, stald og fåresti. - Herskabet lod enkemanden
forblive ved gården for at opføde de mange børn på trods af, at udgiften langt overgik indtægten.
Efter et års tid som enkemand overdrog Christen Jensen fæstet af gården til den ældste søn Peder
Christensen. Lerkenfelds ejer udstedte 5. oktober 177054 fæstebrev til Peder Christensen på den gård i
Alstrup, som hans fader Christen Jensen hidtil havde beboet, men for meddels alderdom og svaghed til
sin søn havde afstået. Mærkeligt nok blev kun gårdens hovedparcel på 2 tdr. 7 skpr. hartkorn anført.
Blandt konditionerne anførtes faderens aftægt i gården under punkt 8 således:
Fæsteren skal være forbunden at give hans gamle forældre (fader) fornøden ophold af gården, så længe
han lever, så at intet derover haver at klage; og skulle sligt ske, reserverer jeg mig af gården at udlægge så
mange skpr. land, som til den gamles underholdning kan behøves.
Noter:
Slægtsarkivet: Slægten fra Hole i Lovns sogn, 1985.
1. Peder Christensen, 42, Gift, mand, bonde og gårdbeboer.
2. Karen Jensdatter, 44, Gift, kone.
3. Christen Jensen, 76, Enke(mand), mandens fader, vanfør.
4. Jens Pedersen, 16 - deres barn.
5. Anne Pedersdatter, 7 - deres barn.
54
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-64, G.206-12, fol.306b.
Side 77 af 261
14. juli 2015
Ane 36
Jens Christensen, f. ca. 1706, d. 1755.
Ane 37
Kirsten Mortensdatter, f. 1714, d.1795.
Jens Christensen var fra 1735 fæster af en gård på 4½ eller 6 tdr. hartkorn i Fredbjerg i Farsø sogn til død
1755, hvorefter enken nævnes som fæster 1756-58 og 59. - Men 1761 blev hun gift igen med Knud
Madsen og flyttede ind til ham på Støttrupgaard i Farsø sogn. Denne gård var på 7½ td. Hartkorn og blev
overtaget af Kirsten Mortensdatters søn Christen Jensen, ane 18.
Jens Christensen blev født ca. 1706 - uvist hvor - og døde 1755 i Fredbjerg i Farsø sogn, begr. 22. juni, 49
år gl. Han var af ukendt herkomst, men havde en søster Maren Christensdatter i Vindblæs, der den 1.
marts 1740 frembar Christen til daabens publication i Farsø kirke.
Jens Christensen blev gift 25. november 1736 i Farsø med Kirsten Mortensdatter, født 1714 i Fredbjerg i
Farsø sogn, døbt 24. marts, død 1795 Støttrupgaard i Farsø sogn, begr. 11. oktober, 81 aar gl. Hun var
datter af Morten Pedersen og hustru Karen Thomasdatter.
Kirsten Mortensdatter blev gift anden gang 13. januar 1761 i Farsø med Knud Madsen, født ca. 1706, død
1792 på Støttrupgaard i Farsø sogn, begr. 24. juni, 88 aar gl.
Børn
Parret fik mindst flg. 6 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Mads, født 1737.
Christen, født 1740, ane 18.
Morten, født 1741.
Hans, født ca. 1742.
Maren, født 1743.
Morten, født 1748.
Jens Christensen
Sødals ejer fæstede 16. september 173555 til Jens Christensen den gård i Fredbjerg af hartkorn 4 tdr. 3 fjk.
2½ alb. efter reduktion, hvor han havde tjent i nogle år.
Furlands ejer afholdt 1. juli 175556 skifte efter Jens Christensen i Fredbjerg. Arvingerne er enken Kirsten
Mortensdatter og de tre sønner, Christen Jensen, 15 år, Hans Jensen, 13 år og Morten Jensen 7 år.
Børnenes formynder, deres morbror Thomas Mortensen af Fredbjerg. Enkens lavværge var [hendes bror]
Peder Mortensen af Trendhuse.
Jens Christensens enke nævnes 1756, 58 og 5957 som fæster i Fredbjerg i Farsø sogn, af hartkorn 6 tdr. 1
skpr. 1 fjk. 2½ alb. under Hvanstrup.
Knud Madsen
Han nævnes fra 174258 som fæster af en gård i Støttrup (Støttrupgaard) i Farsø af hartkorn 7 tdr. 4 skpr. 3
fjk. 2 2/3 alb., som senere blev overtaget af stedsønnen Christen Jensen, ane 18.
55
Sødal fæsteprotokol 1719-1836, G.216-1, fol. 314
Furland skifteprotokol 1748-91, G.181-1, fol. 14.
57
Randers amtstuearkiv, hartkorns specifikationer og jordebøger for godserne H-K, 1731-1833, B.14-80, Hvanstrup.
58
Randers amtstuearkiv, hartkorns specifikationer og jordebøger for godserne H-K, 1731-1833, B.14-80, Hvanstrup.
56
Side 78 af 261
14. juli 2015
Ane 38
Selgen Nielsen, f. 1724, d. 1783.
Ane 39
Anne Poulsdatter, f. 1720, d. 1793.
Selgen Nielsen var fra 1752 fæster af fødegården Holmgaard i Farsø sogn med 5 tdr.2 skpr. 1 fjk. ½ alb.
under Bjørnsholm, se under ane76-77. – I denne gård nævnes han 1758 som fæster under Hvanstrup59.
Selgen Nielsen blev født 1724 i Holmgaard i Farsø sogn, døbt 19. marts, og døde sst. 1783, begr. 1. april,
59 aar gl. Han var søn af Niels Jacobsen og hustru Mette Selgensdatter.
Selgen Nielsen blev gift 31. maj 1751 i Farsø med Anne Poulsdatter, født 1720 i Ullits by og sogn, død
1793 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 28. april, 74 aar gl. (Farsø KB 1793 opslag K03-53). Hun var datter
af Poul Christensen (Skrædder) og hustru Kirsten Pedersdatter.
Børn
Parret fik flg.4 børn:
1.
2.
3.
4.
Niels, født 1751.
Poul, født 1753.
Jens, født 1756.
Kirsten, født 1761, ane 19.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Farsø, Holm Bye, 90, A4408
1. Ane Andersdatter, 64, enke.
2. Maren Christensdatter, 24, ugift, tjenestepige.
59
Randers amtstuearkiv, hartkorn specifikationer og jordebøger for godserne H-K, 1731-1833, B.14-80, Hvanstrup.
Side 79 af 261
14. juli 2015
Ane 40
Søren Pedersen, f. ca. 1719, d. 1793.
Ane 41
Bodil Sørensdatter, f. ca. 1712, d. 1783.
Søren Pedersen boede fra giftermålet 1741 i Kemtrup by i Grynderup sogn, hvor han ved folketællingen
1787 benævnes husmand og træskomand, men 179060 nævnes som fæster af et bolsted med 1 td. 1 skp. 2
fjk. 2½ alb. hartkorn under Mariager Kirke.
Søren Pedersen blev født ca. 1717 - uvist hvor - og døde 1793 i Kemtrup i Grynderup sogn, begr. 5. maj,
74 aar gl. (Grynderup KB 1793 opslag 58-ny).
Søren Pedersen blev gift første gang 26. januar 1741 i Grynderup med Bodil Sørensdatter, født ca. 1712 uvist hvor, død 1783 i Kemtrup i Grynderup sogn, begr. 6. april, 71 aar gl. (Grynderup KB 1783 opslag
45-ny).
Søren Pedersen blev gift anden gang 25. maj 1783 i Lovns med Anne Pedersdatter fra Hole, født ca.
1737.
Børn
1.
2.
3.
4.
5.
Peder, født 1743.
Søren, født 1746, ane 20.
Niels, født 1748.
Gertrud, født 1750.
Niels, født 1757, nævnt som gårdmand og smed i Kemtrup ved folketællingen 1787.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Grynderup, Kiemtrup Bye, 8, A4629
1. Søren Pedersen, 70, Gift, mand, husmand og giør træskoe.
2. Anne Pedersdatter, 50, Gift, kone.
60
Randers Amtstuearkiv, hartkorn fortegnelse 1790, B.14-89, fo1.582.
Side 80 af 261
14. juli 2015
Ane 42
Jens Jensen (Dalsgaard), f. ca. 1717, d. 1776.
Ane 43
Else Bertelsdatter, f. 1723, d. 1803.
Jens Jensen (Dalsgaard) havde fødehjemmet Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn i fæste under
Gunderupgaard til efter 1762, hvorpå han flyttede til gården Øster Elkær i Alstrup sogn. - Ø. Elkær blev
overtaget af enkens anden mand Peder Sørensen, der atter blev afløst af sin steddatters mand Søren
Sørensen Smed, ane 20.
Jens Jensen (Dalsgaard) blev født ca. 1717 i Bystrup i Gedsted sogn og døde 1776 i Ø. Elkær i Alstrup
sogn, begr. 26. januar. Han var søn af Jens Vognsen og hustru Bendit Christensdatter.
Jens Jensen (Dalsgaard) var gift første gang før 1750 med Ane Marie Sørensdatter, født ca. 1708, død
1760 i Bystrup i Gedsted sogn, 52 år gl.
Jens Jensen (Dalsgaard) blev gift anden gang 1760/61 - uvist hvor – med Else Bertelsdatter, født 1723 i
Østerbølle sogn, død 1803 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, begr. 1. april, 80 aar gl. Hun var datter af Bertel
Christensen og hustru Kirsten Jensdatter. - Else Bertelsdatter blev gift anden gang 7. juli 1776 i Alstrup
med Peder Sørensen, født ca. 1752, død 1807 i Ø. Elkær i Alstrup sogn, begr. 17. april, 65 aar gl.
Børn
Jens Jensen (Dalsgaard) fik i sine 2 ægteskaber 4 børn, et i første og 3 i andet ægteskab, alle født i
Dalsgaard i Bystrup:
1.
2.
3.
4.
Benedikte, født 20-5-1753. Gift 1777 med: Iver Pedersen. 1792 med Erich Andersen.
Anne Marie, født 1761, død før 1776.
Bertel, født 1762, d. 6.3.1839 i Torup sogn ved Langaa, 76 aar gl.
Kirsten, født 1762, ane 21.
Jens Jensen (Dalsgaard)
Gunderupgaards ejer afholdt 16. februar 177661 skifte efter Jens Jensen Dalsgaard, boende i Ø. Elkær,
imellem enken Else Bertelsdatter på den ene side og den afdødes børn: Døtrene Bendi Jensdatter og
Kirsten Jensdatter samt sønnen Bertel Jensen, som var umyndige.
Af Kreaturer var der en sort hest, 1 sort stjernet ditto, 1 brun hoppe, 1 brun ditto, 1 sort og brun hest, 1 gl.
hoppe, 2 føl, 1 sort hjelmet ko, 1 sort ditto, 1 sort hjelmet ditto, 1 hvid ditto, 4re årings nød, 1 sort hjelmet
stud, 2de kvier, 3 år, 1 sort broget ditto, 2de spæde kalve, 30 stk. får og lam, 3 års svin, 5 gæs og en gase,
2 bistader, 5 høns og t hane.
Aktiverne var på 128 rdlr. 4 mk. 3 sk., men passiverne var på 271 rdlr. 5 mk. 8 sk., så der var en gæld på
143 rdlr. 1 mk. 5 sk. og intet at arve.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
61
Gunderupgaard skifteprotokol, G.174-1, fol.168b.
Side 81 af 261
14. juli 2015
Ane 44
Peder Sørensen (Skrædder), f. 1714, d. 1793.
Ane 45
Sophie Sørensdatter, f. 1726, d. 1785.
Peder Sørensen var fra 1756 fæster af en gård i Hole i Lovns sogn under godskomplekset LerkenfeldHessel. Gården var på 2½ td. hartkorn og blev før skiftet 1785 efter Sophie Sørensdatter overtaget af
sønnen Peder Pedersen (Skrædder), ane 22.
Peder Sørensen blev født 1714 og døde 1793 Hole i Lovns sogn, begr. 20. maj, 84 år gl. Søn af Søren
Pedersen Skrædder og Maren Nielsdatter – se efterfølgende.
Den 29. april døbt i Lovens kirke Søren Pedersens søn af Lovns, som blev kaldet Peder. Holdt barnet
Johanne Madzdatter.
Faddere: Lauritz Knudsen. Peder Povelsen. Søren Sørensen. Maren Povelsdatter. Maren Christensdatter.
Mette? Andersdatter
Hans alder ved FT 1787 var 74 aar. f ~1713. Fire af fadderne er de samme som ved broderen, Michels dåb
i 1711, ane 32.
Peder Sørensen blev gift trolovet 17. september 1747 og viet den 16. juni 1748 i Lovns med Sophie
Sørensdatter, født 1726 i Hole i Lovns sogn, døbt 25. februar, død sst. 1785, begr. 22. maj, 62 aar gl.
Begravet den 22. maj: Peder Skræders kone i Hole, 62 aar. (59 år).
Hun var datter af Søren Sørensen og hustru Anne Andersdatter.
Børn
Parret fik flg. 8 børn, alle født i Hole:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Søren, døbt 21.06. 1749, død 1750.
Peder, døbt 11.07. 1751, død 1755.
Søren, døbt 9. marts 1754. Død 1762.
Peder, døbt 06.07. 1755, konfirmeret 1773, (ingen navn ved dåb), ane 22.
Maren Pedersdatter, født 1757, døbt 23. januar, levede 1785.
Anne Pedersdatter, født 1759, døbt 11.02. 1759. Levede 1785.
Lene Pedersdatter, født 1760, døbt 17.08. 1760. Gift 1798 med enkemand Søren Sørensen Smed i
Ø. Elkær, ane 20.
Cathrine Pedersdatter, født 1761, døbt 30.12.1761 død 1764.
Christen, døbt 07.03. 1764 død1769.
Anna Cathrine, døbt 28.07. 1765 død 1765.
Søren, døbt 02.11. 1767, konfirm. 1786.
Peder Sørensen (Skrædder)
Lerkenfelds ejer udstedte 18. august 175662 fæstebrev til Peder Sørensen, født i Østerbølle, på en gård af
hartkorn 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 2 alb. i Hole i Lovns sogn, som Christen Sørensen Skrædder forhen havde
beboet.
Hessels ejer afholdt skifte63 efter Sophie Sørensdatter i Hole i Lovns sogn.
Men formedelst indløbende forhindringer kunde skiftet efter Peder Sørensen udi Hole hans ved døden
afgangne kone Sophie Sørensdatter ej blive fremmet forinden 25. juni dette år, til hvilken tid
skifteforvalteren hr. løjtnant Kaalund til Hessel med tiltagne vitterlighedsmænd, navnlig Christen
Hendrichsen og Peder Mikkelsen, begge af Hole; mødte udi stervbogården i Hole by, Hessel gods, for at
foretage skiftebehandlingen efter ovennævnte afdøde kone Sophie Sørensdatter, og hendes udi live
62
63
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol. 214b.
Hessel skifteprotokol 1775-1790, G.175-t, fol. 73b.
Side 82 af 261
14. juli 2015
værende mand, navnlig Peder Sørensen, samt de udi dette ægteskab avlede børn, navnlig Peder Pedersen,
Søren Pedersen, Maren Pedersdatter, Ane Pedersdatter og Lene Pedersdatter, hvilke alle var umyndige,
undtagen Peder Pedersen, på hvis vegne hans mosters mand Christen Sørensen af Hole mødte. Men som
det befandtes, at faderen Peder Sørensen allerede havde afstaaet sin i fæste havende gaard til sin ældste
søn Peder Pedersen med al dens ind- og udbo, samt fornødent ophold deres livstid, samt gøre deres
begravelse anstændig og skikkelig, kunne der ej ifølge denne kontrakt blive noget til deling, enten
imellem enkemanden eller børnene, undtagen den salig afdødes klæder, som blev byttet imellem døtrene,
og blev den yngste søn Søren derimod tillagt - efter sin faders død - hans da havende klæder og skrin, og
lovede ellers sønnen Peder Pedersen at være hans søskende noget til hjælp, når de engang skulle blive
gift, ifald hans omstændigheder kunne tillade samme, samt omgaas hans sygelige søster Maren
Pedersdatter skikkelig og vel, saa vidt hans evne og tilstand det tillader, hvormed samtlige arvinger var
fornøjede; og begærede samtlige arvinger, at skifteforvalteren uden længere henstand ville slutte skiftet,
hvilket og blev akkorderet, imod at de holder skifteforvalteren kravs- og angerløs udi alle måder
optænklige er, samt giver deres vedbørlige afkald.
At således i dag er passeret og tilgaaet bekræftes hermed med underskrift.
Hole d. 25. juni 1785
Kaalund
Søren Pedersen Peder Pedersen
Maren Pedersdatter Ane Pedersdatter Lene Pedersdatter
De umyndige børn værge: Christen Sørensen
Til vitterlighed: Christen Hendrichsen Peder Mikkelsen
FT-1787, Aalborg, Gislum, Lovns, Hole, 33, A4626
1. Peder Pedersen, 32, Gift, mand, bonde og gårdbeboer.
2. Maren Christensdatter, 27, Gift, kone.
3. Christen Pedersen, 1 - deres barn.
4. Peder Sørensen, 74, Enke(mand), mandens fader, f~1713.
5. Maren Pedersdatter, 31, Ugift, mandens søstre.
6. Anne Pedersdatter, 28, Ugift, mandens søstre.
7. Peder Hansen, 23, Ugift, tjenestefolk.
8. Hans Eriksen, 13 - tjenestefolk.
Begravet den 20. maj: Peder Skrædder i Hoele. 84 aar.
Side 83 af 261
14. juli 2015
Ane 46
Christen Hansen, f. 1709, d. 1777.
Ane 47
Kirsten Sørensdatter, f. 1726, d. 1770.
Christen Hansen var fra 1745 fæster under Lerkenfeld af faderens halvdel af gården Skove i Lovns sogn. Gården blev 1777 overtaget af sønnen Søren.
Christen Hansen blev født 1709 i Skove i Lovns sogn, døbt 25. marts, og døde sst. 1777, begr. 25. maj, 68
aar gl. Han var søn af Hans Christensen og hustru Anne Pedersdatter.
Christen Hansen blev gift 28. maj 1747 i Alstrup med Kirsten Sørensdatter af Lundgaard, egentlig døbt
Kirstine, født 1726 i Hestbæk i Alstrup sogn, døbt 22. marts, død 1770 i Skoue i Alstrup sogn, begr. 16.
september, 48 aar gl.
Hun var datter af Søren Andersen og hustru Anne Sørensdatter. - Ved skiftet 1777 efter Christen Hansen
nævnes som født værge Anders Sørensen i Fovlum [børnenes morbror], og afstamningen bekræftes af
gensidige fadderskaber søskendeflokken imellem.
Børn
Parret havde mindst f1g. 8 børn:
1. Anne, født 1747. Gift før 1770 med Anders Sørensen i Ovenskov.
2. Bodil, født ca. 1748, levede i 1770 ved moderens skifte og var endnu ugift ved faderens skifte
1777. Gift i Alstrup med Mogens Andersen Stær, Svingelbjerg i 1778.
3. Søren, døbt 1752. Begravet 14-11-1753.
4. Maren, døbt 1754, død samme år.
5. Søren, døbt 1755. Overtog 1777 slægtsgården i Skove. Gift 1778 m. Bodil Christd. i Lundgaard.
6. Gravers, døbt 1758. Begravet 28-11-1762.
7. Maren, født 1762. Konfirmeret 1780, ane 23.
8. Kirsten, født 1764, Konfirmeret 1781. Bor hos søsteren Anne i 1787.
9. Gravers, døbt 1767. Konfirmeret 1786 og med i FT1787.
Christen Hansen
Lerkenfelds ejer udstedte 15. oktober 174564 fæstebrev til Christen Hansen i Skove i Alstrup sogn på den
gård, som hans fader var fradød, af hartkorn 4 tdr. 1skp. 1 alb. og hvor hans moder skulle nyde ophold.
Lerkenfelds ejer afholdt 177065 skifte efter Kirsten Sørensdatter i Skove, hvis arvinger var: En søn
[Søren], 15 år, Gravers 3 år, Bodil, 22 år, [Maren], 8 år, Kirsten, 7 år, og Anne Christensdatter, 24 aar og
gift med Anders Sørensen i Ovenskov.
Hessels ejer afholdt 20. maj 177766 efter Christen Hansen i Skove; født værge var Anders Sørensen,
gårdmand i Fovlum. Gården blev overladt til den ældste søn Søren Christensen, der skulle bekoste sin
søster Bodil Christensdatters trolovelse og bryllup samt give hende en god ko, 4 får tillige med
sengeklæder mv. - De andre søstre Maren og Kirsten Christensdatter, som begge ikke var voksne, skulle
Søren Christensen, når de blev gift, give en skikkelig seng; han beholdt sin søster Kirsten hos sig, til hun
blev 15 år.
Lovns/Alstrup KB 1709 opslag 14:
Den 25. marts inddøbt i Skouve, Hans Christensens søn, som blev kaldet Christen. Holdt barnet: Karen
Christensdatter.
Faddere: Jens Jensen? ... Christensdatter. Maren. Christen Ullits hustru (resten ulæselig).
Lovns/Alstrup KB 1777 opslag 315:
Begravet den 25. maj: Christen Hansen i Schou. 70 aar.
64
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.142
66
Hessel skifteprotokol 1775-90, G.175-1, fol.18.
65
Side 84 af 261
14. juli 2015
Ane 48
Jens Sørensen (Liengaard), f. 1702(?), d. 1774.
Ane 49
Karen Lauritsdatter, f. 1722(?), d. 1769.
Jens Sørensen Liengaard var - vel fra giftermålet 1728 - fæster af halvdelen og fra 1756 af hele Liengaard
i Lovns sogn på knap 6 tdr. hartkorn under godskomplekset Lerkenfeld-Hessel. - 1773 overtog sønnen
Lars Jensen gården.
Jens Sørensen (Liengaard) blev født ca. 1700 (måske 1702 i Hole i Lovns sogn, døbt 5. november, som
søn af Søren Rasmussen, som måske kan være identisk med den Søren Rasmussen, der 172467 var fæster
af Liengaard i Lovns sogn sammen Laurids Nielsen) og døde 1774 i Liengaard i Lovns sogn, begr.
Palmesøndag, 74 aar gl.
Jens Sørensen af Liengaard blev gift første gang 7. november 1728 i Lovns med Else Christensdatter af
Torp, død 1750 i Lovns sogn, begr. 29. maj, 58 år gl.
Jens Sørensen (Liengaard) blev gift anden gang 15. november 1750 i Lovns med Karen Lauritsdatter, født
1722(?), død 1769 i Liengaard i Lovns sogn (uden aldersangivelse); hendes søster Johanne i Liengaard
stod fadder hos hende 1767. Karen må være født 1706-33, snarest omkr. 1725-30, måske 1722 i Lovns by
og sogn, døbt 13. december, som datter af Laurids Knudsen (død 1740, 51 år gl.), som 1720-32 fik en
række børn - bl.a. Johanne 1729.
Børn
Jens Sørensen (Liengaard) fik i sine to ægteskaber 6 børn, 2 i første og 4 i andet:
1.
2.
3.
4.
Søren Jensen, født 1729, selvejergårdmand i Lovns ved faderens død 1774.
Christen Jensen, 1731-1732.
Else Jensdatter, født 1751. Gift 1777 med Byrial Christensen i Skove.
Laurids Jensen, født 1754-1785, overtog Liengaard 1773. Gift med Mette Sørensdatter, død 1821,
der 1785/87 blev gift 2. gang med Niels Sørensen i Liengaard. (Se skifte i 1786 side 237).
5. Christen Jensen, 1756-1763.
6. Jens Jensen, født 1761, ane 24.
Jens Sørensen (Liengaard)
Lerkenfelds ejer udstedte 15. januar 175668 fæstebrev til Jens Sørensen Liengaard på den hele Liengaard,
hvoraf han hidtil kun havde haft halvdelen; hele gården var af hartkorn 5 tdr. 7 skpr. 1 fjk. 1 alb., hvoraf
der årligt skulle svares landgilde på 2 rdlr. i penge samt 1 td. 2 skpr. rug og 1 td. 4 skpr. byg. Desuden
skulle han forrette hoveri og rejser af en helgård til Hessel.
Lerkenfelds ejer afholdt 8. april 176969 skifte efter Jens Sørensens afdøde hustru Karen Lauridsdatter i
Liengaard, der foruden enkemanden efterlod sig flg. med ham avlede børn: Else Jensdatter, 17 år, Laust
Jensen, 15 år, og Jens Jensen, 8 år.
Datteren Else, som tjente hjemme uden løn, skulle have afdødes kiste og klæder. Boets værdi blev opgjort
til 212 rdlr. Det oplyses endvidere, at gårdens hartkorn var 5 tdr.7 skpr. 1 fjk. og hertil udfordredes af
herskabet til gårdens drift 6 bæster å 16 rdlr., 1 god rejsevogn til 10 rdlr., 2 arbejdsvogne, 1 plov og t
harve.
Om gårdens bygningers tilstand oplyses, at udhuset på 11 fag og en del brøstfældigt, ladehuset på 10 fag,
og en anden lade på 11 fag siges at være brøstfældig for 2 rdlr. pr. fag. Brøstfælden på fæhusets 12 fag og
porthusets 8 fag kan heller ikke ses af protokollen. - Endelig noteredes, at gården skylder ydelser til
herremanden på 10 skpr. rug, 12 skpr. byg, samt 2 rdlr. i penge.
67
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.38.
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol. 197.
69
Lerkenfeld skifteprotokol 1752-1787, G.206-59, fol. 524.
68
Side 85 af 261
14. juli 2015
Lerkenfelds ejer udstedte 1. december 177370 fæstebrev til sønnen Lars Jensen på gården på grund af
faderes svaghed. Fogeden forfatte da en specifikation over, hvad der på nævnte fæstegård skulle findes.
Herefter fulgte registreringen:
I stuen:
1 jernbilæggerkakkelovn, 1 fyrrebord, 3 bænke, 1 fyrreskab, 3 træstole, 1 mindre fyrreskab med lås, 4
sengesteder med hjemmegjort omhæng og hver med 2 dyner og 2 puder. Desuden en skæppe med
jernbånd.
Mandens klæder bestod af: 1 blå stampet vadmelskjole, 1 brun vest og bukser, vadmel, 1 blå vadmels
brystdug med 12 sølvknapper, hans daglige klæder (ere gamle), en drejls dug og 2 blågarnslagner.
I den anden stue:
1 lidet skab, 2 borde og 2 bænke.
I køkkenet:
1 trefjerdingskedel af kobber, 1 stort kar, 2 tønders rum, 2 mindre kar, 1 balje, 1 strippe, 1 ildkrog, 1
jernspand, 2 heltønder, 1 degnekar og 1 selde.
I gården:
Stod der 2 gråkøer, den ene 11 år, og den anden 8 år gammel, 2 sorthjelmede do., 13 år, 1 gråbroget
studekalv, t hjelmet kviekalv, 21 får, 2 polte, 1 galtgris, 1 so, 1 brunt øg, 8 år, l sort øg, 11 år, 1 do i 12.
år, l grå hest i 13. år, l gammelt sort øg i 20. år, l sortstjernet hesteføl på ¾år.
Desuden var der en rejsevogn med beslagne hjul, 2 gamle hjul, 2 fjele, 2 møgvogne med fjele, lejre og
stagtøj samt tømmer til 3 vogne og skrav til 2 vogne, Endvidere var der en plov i forsvarlig stand, nogle
fiskeredskaber og en slibesten samt 2 bistokke. Derefter nævnes utærsket korn - traver rug, 8 traver byg, 7
traver havre.
Ved en genoptaget forretning i gården 6. oktober 1774 oplyses det, at den gamle Jens Sørensen Liengaard
nu var død, og at han efterlod sig:
Af første ægteskab med afdøde Else Jensdatter: 1 søn, Søren Jensen, selvejergårdmand i Lovns by.
I sidste ægteskab med Karen Lauritsdatter: Sønnen Lars Jensen, 20 år, der nu havde taget fæste på gården,
og datteren Else Jensdatter, 23 år, samt sønnen Jens, der kun var 13 år gammel. For de to sidstnævnte blev
antaget som formynder Niels Sørensen i Ovenskov.
En opgørelse viste, at restancer af afgifter og landgilde samt løs gæld til en og anden beløb sig til ialt 100
rdlr., mens brøstfælden på gårdens bygninger blev takseret til ialt 30 rdlr. Den tiltrædende fæster, sønnen
Lars, fik gården overdraget på de vilkår, at han skulle udbetale den største kreditor Anders Stenild på
Hessel 50 rdlr., og endvidere forpligtede han sig til at give lillebroderen Jens al mulig omsorg og pleje, så
længe han blev i gården hos ham. Desuden skulle han bekoste søsterens Elses trolovelse og bryllup og i
øvrigt "med Guds bistand søge at betale gælden til halvbroderen Søren i Lovns og opbygge og forbedre
gården".
Hessels ejer holdt skifte71 efter Lars Jensen i Liengaard, død i december 1785, og efterlod sig enken Mette
Sørensdatter og sønnerne Søren og Jens. Enkens lavværge var Byrial Christensen i Skove, og for
drengene antoges deres fødte værge og farbroder Jens Jensen Liengaard på Hessel. Af skiftet fremgår at
afdøde var en foretagsom mand, og ved sin død var velhavende. Blandt andet oplyser skiftet, at han ca.
1784 var i stand til at udlåne 250 rdlr. til handelsmanden Jørgen Møller i Asferg, en mand der også ses at
have haft en del af Lars Liengaards kvæg i kommission, nemlig slagtedyr, der blev sejlet til København.
Den salige mands tegnebog blev gennemgået, og den udviste, at han havde 125 rdlr. til gode hos en snes
forskellige personer. Det ses endvidere heraf, at han havde en ret omfattende handel med lam, fjerkræ og
skind. Boets samlede værdi var på 740 rdk., et stort beløb efter datidens forhold.
70
71
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fo1.239.
Hessel skifteprotokol 1775-90, fol.79.
Side 86 af 261
14. juli 2015
Ane 50
Laurits Christensen (Pors), f. ca. 1734, d. 1819.
Ane 51
Maren Sørensdatter, f. ca. 1735, d. 1783.
Laurits Christensen (Pors) boede fra giftermålet ca. 1765 til efter konens død 1783 i Ulbjerg by og sogn,
men flyttede ved sit andet ægteskab 1788 til Store Torup, ligeledes i Ulbjerg sogn. Da han blev skilt fra
denne kone boede parret i Glerup i Vesterbølle sogn, men før datterens død 1805 flyttede han tilbage til
Ulbjerg by og sogn.
Laurits Christensen Pors blev født ca. 1734 i Ulbjerg sogn og døde 12. april 1819 i Ulbjerg by og sogn,
85½ år gl. Han var søn af Christen N.N. og hustru Inger Porsdatter.
Laurits Christensen Pors blev gift første gang ca. 1765 med Maren Sørensdatter, født ca. 1735, død 1783 i
Ulbjerg by og sogn, begr. 28. december, 48 år 4 mdr. gl. Ulbjerg KB 1783 opslag 30:
Laurits Christensen blev gift anden gang 14. november 1788 i Ulbjerg med Cille Christensdatter, fra
hvem han blev skilt 1790. Hun hed egl. Zille Cathrine Christensdatter Mølgaard, født ca. 1726/31, død
1806 i Morum i Vognsild sogn, 80 år gl. Hun var blevet gift første gang senest 1759 med Christen
Simonsen, 1723-1778, gårdmand i Glerup i Vesterbølle sogn, og anden gang 1780 i Vesterbølle med
Christen Mortensen, død 1786 i Store Torup i Ulbjerg sogn, begr. 1. oktober, 42 år gl.
Børn
Laurits Christensen fik i 1. ægteskab flg. 7 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Inger Catrine Laursdatter, født ca. 1766, ane 25.
Søren Laursen, født ca. 1768, død 1773, 5 år gl.
Christen Laursen, 1770-1771.
Elisabeth Laursdatter, født 1772, død samme år.
Søren Laursen, født 1773, bosat i Ulbjerg.
Elisabeth Laursdatter, 1775-1805.
Mette Marie Laursdatter, 1778-1779.
Laurits Christensen (Pors)
Holmgaards ejer udstedte 30. september 177772 frihedspas til Laurits Christensen i Ulbjergs søn Søren.
Holmgaards ejer afholdt 21. november 178873 skifte efter Peder Christensen Pors i Ulbjerg, som foruden
enken Ane Nielsdatter efterlod sig følgende søskende, brødrene:
1. Christen Christensen, vanvittig, logerende i dødsbogården.
2. Søren Christensen Snedker, boende i St. Thorup.
3. Laurits Christensen Pors, bosat i St. Thorup.
Laurits Christensen Pors og hans anden hustru Sille eller Celle fik 15. oktober 1790 allernådigst bevilling
til at "leve adskilte i henseende til bord og seng". Parret opnåede den 25. juli det følgende år til enighed
om deling af boet, idet Sille skulle beholde "til min deel den summa rede penge, som jeg førend jeg
indlod mig ægteskab med Lars Pors har haft eller så mange deraf endnu står ubetalt hos forpagter
Petersen på Restrup, hvis bevis for pengene min mand Lars Pors nu afleverer til mig for samme at
tilbagegive hr. Petersen imod pengenes annammelse". - Det blev da oplyst, at Lars Christensen Pors da
boede i Glerup.
FT-1787, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Stor Torup Bye, 8. familie, A4648 – Opslag 6.
1. Laurs Christensen, 50, Enke(mand), mand, husmand og jordbruger.
2. Elisabeth Christensdatter, 10 - hans barn.
72
73
Rinds Gislum herreds skøde og panteprotokol 1740-1803, B.48C-SP 7 fol.161.
Holmgaard skifteprotokol 1737-1803, G.203-2, fol.426.
Side 87 af 261
14. juli 2015
FT-1801, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Uldbierg Bye og Sogn, 9. Familie, B8447 – Opslag 4.
1. Lars Pors, 63, Enkemand, Mand, Huusmand med Jord.
2. Søren Pors, 28, Ugift, Hans Børn, National Soldat.
3. Lisbeth Pors, 25, Ugift, Hans Børn.
Side 88 af 261
14. juli 2015
Ane 54
Niels Hansen, f. 1723, d. 1785.
Ane 55
Anne Christensdatter, f. 1729, d. 1790.
Niels HANSEN [#19763], søn af Hans POVELSEN [#13422] og Karen THOMASDATTER [#13423],
blev født i 1723 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt., blev døbt den 7-2-1723 i Bjørnsholm Kirke,
Aalborg Amt, døde i 4-1785 i Grønnerup, Strandby Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt, DK i en alder af
62 år, og blev begravet den 1-5-1785 i Strandby Kirkegaard, Gislum Herred, Aalborg Amt, DK.
Notater:
Bjørnsholm kirkebog, opslag 31/22-ny:
Fastelavns søndag 1723 (7. februar 1723) - havde Hans Povelsen i Synderlade et barn til dåben nafnet
Niels. Degnens hustru bar det.
Faddere: Povel i Lemdrup. Povel i Kamsted? Peder Christensens hustru i Næsborg og Jens Thomesens
hustru i Overlade.
Bjørnsholm kirkebog, opslag 338:
Konfirmerede 1742: Hans Povelsen af Sønderlade en søn Niels.
Ægteskab 1:
Den 10. august 1746 i Strandby kirke: Kirsten Nielsdatter
Strandby kirkebog, opslag 206:
Dom Jubilate 1754 (5. maj 1754) - begravet Niels Hansens hustru af Grønnerup, under
sang og ligprædiken.
Strandby KB 1754 opslag 10-ny:
Dom Jubilate: blev Niels Hansen barn af Grynderup døbt, Kiersten kaldet, frembaaren af
Christen Laursens hustru i Lille Mølle.
Test: Thomas Hansen, Synderlade. Søren Nielsen, Grynderup. Jens Nielsen, Strandby.
1754 opslag 106-ny:
Begravet Dom Cantate: Niels Hansens barn i Grynderup.
Ægteskab 2: Anne Jensdatter.
Strandby kirkebog, opslag 208:
Dom 3 p. Epiphania 1757 (23. januar 1757) - begravet Niels Hansens hustru Anne
Jensdatter af Grønnerup – 30 år gammel. Under sang og ligprædiken.
Ægteskab 3: Anne Christensdatter.
Omkr. 1757.
Strandby kirkebog, opslag 235/121-ny:
Dom Rogate 1785, den 1. maj - begravet Niels Hansen af Grønnerup - 63½ aar gammel.
Kilde: http://www.tagmaler.dk/per12666.htm#0
Side 89 af 261
14. juli 2015
Ane 56
Niels Pedersen (Mejlstrup), f. 1736, d. 1795.
Ane 57
Maren Mortensdatter, f. 1746, d. 1813.
Niels Mejlstrup var fra 1776 fæster af en gård i Svoldrup i Vognsild sogn på knap 4 tdr. hartkorn, som
blev overtaget af enkens anden mand Christen Christensen Torsgaard eller Thorsgaard.
Niels Pedersen blev født 1736 i Meilstrup i Vognsild sogn, døbt 21. maj*, og døde 1795 i Svoldrup i
Vognsild sogn, begr. 8. november, 59 år gl. Han var søn af Peder Nielsen og hustru Kirsten Andersdatter.
Niels Pedersen blev gift 27. oktober 1776 i Strandby med Maren Mortensdatter, født 1746 i Risgaarde i
Strandby sogn, døbt 18. september, død 1813 i Svoldrup i Vognsild, begr. 19. oktober, 67 år gl. Hun var
datter af Morten Vognsen og hustru Mette Pedersdatter.
Maren Mortensdatter blev gift anden gang 13. december 1795 i Vognsild med Christen Torsgaard, død
efter 1813.
Børn:
Niels Pedersen (Mejlstrup) og hustru fik flg. 4 børn:
1.
2.
3.
4.
Peder, født 1777, nævnt 1813 som soldat.
Morten, født 1780, død før moderens skifte 1813.
Anders, født 1783, ane 28.
Kirsten, født 1786, død før moderens skifte 1813.
Niels Pedersen (Mejlstrup)
Lerkenfelds ejer udstedte 22. oktober74 fæstebrev til Niels Pedersen Mejlstrup på en gård i Svoldrup i
Vognsild sogn af hartkorn 3 tdr. 7 skp., som Mads Sørensen havde haft i fæste.
Lerkenfelds ejer afholdt 26. oktober 181375 skifte efter Christen Christensen Thorsgaards hustru i
Svoldrup, Maren Mortensdatter. Arvingerne var enkemanden og børnene af første ægteskab: Anders
Nielsen, 30 år, boende i Svingelbjerg, Peder Nielsen, 37 år, for tiden soldat ved Grenå.
*)
Vognsild KB 1736 opslag K06-25/fol. 375:
Samme dag (den 21. maj) blev døbt Peder Nielsens barn af Mejlstrup, kaldet Niels.
Testes: Hans Pedersen. Søren Nielsen af Østrup. Peder Mortensen. Else Knudsdatter og Maren
Christensdatter af Morum. Jep Nielsens hustru Johanne Christensdatter af Østrup holdt barnet for daaben.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Vognsild, Svoldrup Bye, 3die Familie, 38, A4406
1. Niels Meilstrup, 52, gift, Hosbonde, Bonde, Gaardbeboer.
2. Maren Vognsdatter, 43, gift, Madmoder.
3. Peder Nielsen, 11, ugift. Børn af første Egteskab.
4. Morten Nielsen, 8, ugift. Børn af første Egteskab.
1. 5. Anders Nielsen, 4, ugift. Børn af første Egteskab.
5. Kirsten Vognsdatter, 46, ugift, Tienestepige.
74
75
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.384.
Lerkenfeld skifteprotokol 1790-1844, G.206-61, fol.151 og 156.
Side 90 af 261
14. juli 2015
Ane 58
Laurs Mortensen, f. 1749, d. 1805.
Ane 59
Mette Mortensdatter, f. 1752, d. 1836.
Laurs Mortensen boede i Malle by og sogn fra senest 1783, men nævnes fra 1790 til død 1805 i
Hyllebjerg by og sogn fra 1790 som husmand og fra 1800 som gårdmand, men ved sin død 1805 atter
husmand i Hyllebjerg.
Laurs Mortensen blev født 1749 i Hyllebjerg sogn, døbt 21. september og døde 1805 i Hyllebjerg sogn,
begr. 15. september, 56 år gl. Han var søn af Morten Thomsen (Bang) og hustru Maren Laursdatter.
Laurs Mortensen blev gift 2. august 1781 i Strandby med Mette Mortensdatter, født 1752 i Risgaarde i
Strandby sogn, døbt 10. september, død 23. marts 1836 Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, 84 år 91. Hun
var datter af Morten Vognsen og hustru Mette Pedersdatter.
Børn: Parret fik flg. 3 børn:
1. Mette Marie, født i 1783 i Malle. Gift senest 1805 med Morten Andersen i Hyllebjerg.
2. Maren, født 1785 i Malle, ane 29.
3. Morten, født 1794 i Hyllebjerg by og sogn, levede 1805.
Laurs Mortensen
Bjørnsholms ejer udstedte 7. december 179076fæstebrev til Laurs Mortensen, på et hus i Hyllebjerg, som
Jesper Johansen havde haft. - Bjørnsholms ejer udstedte 1. maj 180077 fæstebrev til Laurs Mortensen på
en gård af hartkorn 3 tdr. 3 skpr. 1 fjk. - Bjørnsholms ejer udstedte 6. august 1806 fæstebrev til Hans
Nielsen af Vester Vognsild på det hus i Hyllebjerg, som Laurs Mortensen sidst beboede. Da der i
folketællingen 1801 kun nævnes en Laurs Mortensen, må det være samme person. - Nyt fæstebrev på
gården er forgæves søgt.
Bjørnsholms ejer afholdt 14. oktober 180578 skifte efter Laurs Mortensen i Hyllebjerg, hvis arvinger var
enken Mette Mortensdatter og børnene Morten Laursen, 10 år, hjemme, Mette Marie Laursdatter gift med
Morten Andersen i Hyllebjerg, Maren Laursdatter, 19 år, hjemme. Aktiverne er 47 rdlr. og passiverne er
233 rdlr., så der er intet at arve.
Hyllebjerg KB 1749 opslag 27/K01-27:
Dom: 16. post Trinit: døbt Morten Bangs barn kaldet Lauritz af Hyllebjerg.
Faddere: Niels Lauritzen af Tandrup. Jens Mortensen af Holmgaard. Niels Bang. Anna Matzdtr og Anna
Sørensdatter af Hyllebjerg. Baaret af Anna Christensdatter af Holmgaard.
FT-1787, Aalborg, Aars, Hyllebjerg, Hylleberg Sogn og Bye, 23, A4619
1. Laust Mortensen, 38, Gift, mand, husmand.
2. Mætte Mortensdatter, 34, Gift, hans hustru.
3. Mætte Marie, 4 - deres barn.
4. Maren, 2 - deres barn.
FT-1801, Aalborg, Aars, Hyllebjerg, Hyllebjerg bye, 10, B8530
1. Lars Mortensen, 55, Gift, Husbonde, Bonde og Gaardmand.
2. Mette Mortensdatter, 51, Gift, Hans kone.
3. Mette Marie Larsdatter, 16, Ugift, Deres børn.
4. Maren Larsdatter, 14, Ugift, Deres børn.
5. Morten Larsen, 6, Ugift, Deres børn.
76
Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fo1.359.
Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fo1.395 og 424.
78
Bjørnsholm skifteprotokol, 1770-1813, G.166-13, fol.320b.
77
Side 91 af 261
14. juli 2015
6. Morten Kristensen, 19, Ugift, Tjenestekarl.
Ane 60
Anders Andersen, f. 1732, d. 1815.
Ane 61
Mette Sørensdatter, f. 1734, d. 1802.
Fra 1756 var Anders Andersen fæster af slægtsgården gl. nr. 9 i Alstrup by og sogn på knap 5 tdr.
hartkorn under godskomplekset Lerkenfeld-Hessel, men fra 1775 under Hessel alene. - 1800/01 blev
gårdens hartkorn nedsat til 4 tdr. og senere til 3 tdr. 5 skpr. som blev købt til selveje 1802 af sønnen Søren
Andersen, ane 30.
Anders Andersen, født 1732 i Alstrup by og sogn, hjemmedøbt og derpå fremstillet i kirken 11. maj og
døde 19. februar 1815, 84 år gl., sst. Han var søn af Anders Andersen og hustru (Karen Jensdatter).
Anders Andersen af Alstrup blev gift 26. september, 1762 i Lovns med Mette Sørensdatter, født 1734 i
Ovenskov i Lovns sogn, døbt 7. november, døde 1802 i Alstrup, begr. 21. oktober, 68 år gl. Hun var
datter af Søren (Jensen) Foulum (senere bosat i Hole) og hustru (Dorthe Nielsdatter).
Børn
Anders Andersen og Mette fik 5 børn, alle født i Alstrup by og sogn:
1.
2.
3.
4.
5.
Karen Andersdatter, født 1763, død 1772, 9 år gl.
Anders Andersen, født 1766, død 1789 i Alstrup, 22 år gl.
Maren Andersdatter, født 1769 som tvilling med 4, død 1772, 2 år gl.
Anne Andersdatter, født 1769 som tvilling med 3, død 1771, 2 år gl.
Søren Andersen, født 1772, ane 30.
Fæstebrevet 1756
Ejeren af godskomplekset Lerkenfeld-Hessel udstedte 3. marts 1756 følgende fæstebrev til Anders
Andersen på slægtsgården i Alstrup79:
Wulff Caspar v. Lüttichau til Lerkenfeld, Hessel og Mølgaard, kongelig majestæts bestalter oberst af
kavaleriet, steder hermed og fæster til Anders Andersen, barnefødt i Alstrup, den gård i bemeldte Alstrup,
som hans salig fader har beboet og hans moder nu for hannem afstanden og opladt haver; samme gård er
udi nye landmålings-matrikel anslagen for hartkorn 4 tdr.5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb., og som meldt Anders
Andersen i fæste forundt på efterskrevne konditioner:
1.
Gården tiltræder han straksen og nyder samme med den lagte rugsæd uden frøgæld samt den derved
befindende besætning, tillige gårdsredskab og indbo.
2.
Underholder hans gamle moder med fornøden livsophold og "forflegning" i gården hos sig; men skulle de
ikke kunne forenes tilsammen, dependerer det af mig (godsejeren), hvad den gamle af gården skal have.
3.
Svarer han alle kongelige skatter og kontributioner, som enten allerede ere eller herefter påbudne vorder,
rigtig i rette tid uden restance.
4.
Svarer han årlig landgilde til hver Martini rug 3 tdr. uden restance.
5.
Forretter han 314 gårds hoveri til Hessel, men kører en helgårds rejser, alt uden forsømmelse.
79
Side 92 af 261
14. juli 2015
6.
Giver han til indfæstning rede penge 10 rdlr.
7.
Skal han forvarlig vedligeholde, bygge og forbedre sin i fæste havende gårds besætning, bygning og sæd,
så at det stedse kan stå for et fuldt syn, - og det under sit fæstes forbrydelse.
8.
Må han under sit fæstes tortabelse ikke sælge, leje, låne eller i nogen måde til upligt imod loven bruge
noget af gården eller dens tilliggende, være sig ager, eng, hede, tørvegrøft, lyngslet eller andet, med hvad
navn nævnes kan, mindre tillade andre det at gøre, men som en retskaffen fæstebonde være derfor
ansvarlig.
9.
Når han da retter og forholder sig efter kongelig majestæts allernådigste lov og forordning samt dette
fæstebrevs indhold, er mig og mine beskikkede hørig og lydig, som en fæstebonde bør, skal han sin
livstid i fæste beholde oven meldte gård, men i dets mangel (have) fæstet forbrudt.
Til bekræftelse under min hånd. - Lerkenfeld den 3. marts 1756.
(Liittichaus underskrift mangler i protokollen)
Ligelydende original fæstebrev haver jeg underskrevne til mig taget, som jeg forbinder mig til i alle
måder at efterleve. - Lerkenfeld den 3. marts 1756
A.A.S.
Til vitterlighed:
Claus Christensen
Søren Andersen
Forhold i 1780'erne og 1790'erne
1. Anders Andersen, 57, Gift, mand, bonde og gårdbeboer.
2. Mette Sørensdatter, 54, Gift, kone.
3. Anders Andersen, 22 - deres barn.
4. Søren Andersen, 14 - deres barn.
5. Anne Nielsdatter, 21 - tjenestepige.
I hartkornsfortegnelsen 179080 nævnes Anders Andersen som fæster under Hessel af gården med 4 tdr. 5
skpr. 3 fjdkr. 1 alb. hartkorn. - Og i Hessels jordebøger 1799 og 180081 nævnes han stadig som fæster af
gården, hvoraf den årlige landgilde da blev anført med 1rdlr. penge, 3 tdr.4 skpr. rug (men hverken byg
eller havre); han ydede nu halvgårds hoveri, men helgårds rejser. - I et overslag til godset Hessels
udstykning 1800 ses landgilde og hoveri omregnet til ialt 28 rdlr.4 mk. 4 sk., nemlig landgilde-penge 1
rdlr., 3 tdr. 4 skpr. rug 7 rdlr., 6 pløjedage 4 rdlr., 27 spænddage 9 rdlr. og 92½ gangdage 7 rdlr.4 mk. 4
sk.
Ifølge pro memoria 1801 om frikøb havde sønnen Søren Andersen overtaget gården, hvis hartkorn nu
blev anført med 4 tdr., mens gårdens areal blev anført med 111 tdr. land. Nævnte søn købte gården til
selveje 1802, ane 30.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals. En landmandsslægt fra Alstrup, 1991.
80
81
Randers amtsstuearkivs hartkornsfortegnelse 1790, B.14-89.
Hessel godsarkivs forskellige sager 1788-1805, G.175-2.
Side 93 af 261
14. juli 2015
Ane 62
Søren Christensen, f. 1757, d. 1789.
Ane 63
Ane Margrethe Laursdatter, f. 1757, d. 1828.
Fra giftermålet 7786 boede Søren Christensen i Vesterbølle by og sogn, hvor han i folketællingen 1787
nævnes som husmand og nationalsoldat; - 1787/88 flyttede familien til Gedsted by og sogn, hvor Søren
døde 1789. - Enken Anne Margrethe blev gift anden og tredje gang med Christian Christiansen og Anders
Lilletorup i Gedsted; sidstnævnte døde 1810, og Anne Margrethe levede sine sidste år hos svigersønnen
Søren Andersen i Alstrup, ane 30.
Søren Christensen blev født 1757 i Svoldrup i Vognsild sogn og døde 1789 i Gedsted by og sogn, begr.
30. november, 31 år gl. Han var søn af Christen Nielsen (Østrup) og hustru Elisabeth Christensdatter.
Søren Christensen blev gift 17. april 1786 i Vesterbølle med Anne Margrethe Laustdatter, født 1757 i
Vesterbølle by og sogn, døbt 3. april, død 13. april 1828 i Alstrup by og sogn hos svigersønnen Søren
Andersen, 73 år gl.
Hun var datter af Lars (Nielsen) Hyrde og hustru (Anne Peders- eller Jensdatter).
Anne Margrethe Lauritsdatter blev gift anden gang 26. juni 1789 i Gedsted med Christian Christiansen,
død før 1801, men forgæves søgt i kirkebogen.
Anne Margrethe blev gift tredje gang 1794/1801 - forgæves søgt i kirkebogen - med enkemand Anders
Lille- eller Lilltorup i Gedsted, hvis første kone Dorthe Christensdatter døde 1793 i Gedsted, begr. 26.
december (2.juledag), 50 år gl.
Anders Lilletorup, der ifølge folketællingerne 1787 og 1801 samt dødsalderen 1810 var født ca. 1734/36,
døde 1810 i Gedsted, begr. 27. maj (5. søndag efter påske), 75 år gl.
Børn
Anne Margrethe fik kun børn med sin første mand, Søren Christensen:
1. Christen Sørensen, født 1786 i Vesterbølle, død 1859 i Farsø by og sogn, 73 år gl. Gift 1814 i
Strandby med (Jacob Christensen Gamborg, død 1814, 40 år gl. 's enke. Jacob var søn af Chr.
Chr. Damsborg og Kirsten Jacobsdatter i Ulbjerg) Gertrud Jensdatter, der døde 1840 i Farsø, 65
år gl.
Christen Sørensen, for hvem (svogeren) Søren Andersen i Alstrup var forlover, boede 1814-20
som husmand i Grønnerup i Strandby sogn, hvorfra han og konen 1814 og 19 nævnes som
faddere hos Søren Andersen i Alstrup (svogeren). Fra 1820 til efter 1845 var Christen gårdmand i
Farsø, sidst aftægtsmand sst; ved folketællingen 1845 tjente (søsterdatteren) Anne Margrethe
Sørensdatter hos ham.
2. Anne, kaldet Anne Elisabeth Sørensdatter, født 1788 i Gedsted, ane 31.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup, 1991.
FT-1787, Viborg, Rinds, Vester Bølle, Westerbølle Bye, 28. familie, A4650
1. Søren Xstensen, 31, Gift, mand, husmand og national soldat.
2. Anne Magrete Laursdatter, 30, Gift, kone.
3. Christen Sørensen, 2, Ugift, deres søn.
4. Anne Jensdatter, 61, Gift, konens moder. NB. Manden tjener præsten.
Side 94 af 261
14. juli 2015
6. generation: Tip3. oldeforældre: Ane 64-127:
Ane 64/88
Søren Pedersen (Skrædder), f. ca. 1675, d. 1758.
Ane 65/89
Maren Nielsdatter, f. senest 1685, d. 1727.
Søren Pedersen Skrædder, iflg. oplysning ved vielssn, kom han da fra Thise sogn, Salling Herred. Født
ca. 1675 og begravet 3. sept. 1758 i Louns, han blev viet 1. gang i Alstrup kirke d. 25. marts 1702 til
Maren Nielsdatter, af " Øster Elkær " i Alstrup sogn, hun døde 27. juli 1727 i Louns sogn.
Maren Nielsdatters herkomst er ikke helt klarlagt, det ligger dog fast, at hun ikke er datter af Inger
Jensdatter gm. Niels Pedersen i Elkjær.
Chr. sørensen Testrups " Rinds Herreds Krønnike " nævner ikke datteren Maren, ligeledes nævnes hun
ikke i skiftet efter Inger Jensdatters ugifte broder: Peder Jensen Laursen i Glerup, (skifte 14. okt. 1700)
hvor Niels Pedersens børn (med aldersangivelse) nævnes som arvinger, da deres mor på daværende
tidspunkt var død.
Om Maren Nielsdatter, var datter af Niels Pedersen i et tidligere ægteskab, vides ikke, men i så fald skulle
hun være født før 1672, og havde så været mindst 46/47 år da hun i 1717 fødte sønnen Christen.
Søren Pedersens anden hustru kendes ikke, vielsen var ca. 1728 - hun døde i Lovns 15. jan. 1758.
Børn:
Børn i første ægteskab, de 3 ældste i Alstrup og de 3 yngste i Lovns
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Erik, døbt i Alstrup 28. januar1703.
Maren, døbt i Alstrup 2. marts 1704, begr. 12. maj 1704
Anders, døbt i Alstrup 3. maj 1705
Jens, døbt i Lovns 10.juni 1707
Jens, døbt i Lovns 24. nov. 1709, begr. 14. apri 17l0.
Michel, døbt i Lovns 19. juli l711, ane 32.
Peder, døbt i Lovns 29. april 1714, ane 44.
Christen, døbt i Lovns 19. sept. 1717.
Børn i andet ægteskab, født i Lovns.
9. Maren, døbt i Lovns 19. dec. 1728
10. Else, døbt i Lovns 20. aug. 1730.
Side 95 af 261
14. juli 2015
Ane 66
Poul Andersen, f. senest 1685, d. efter 1737.
Alne 67
Barbara Pedersdatter, f. senest 1690, d. 1737.
Poul Andersen boede fra giftermålet 1707 i Ovenskov i Lovns sogn, hvor han nævnes 172482 som
fæstehusmand under Hessel med 7 skpr. 2 fjk. 1 alb. hartkorn. Ejendommen blev sikkert overtaget af
svigersønnen Mikkel Sørensen (Skrædder), se ane 32-33.
Poul Andersen blev født senest 1685 - uvist hvor - og døde efter konens død 1737. Han var af ukendt
herkomst.
Poul Andersen blev gift 1707 i Lovns, trolovet 29. november 1706 i Ovenskov og viet 3. påskedag 1707,
med Barbara Pedersdatter, født senest 1690 - uvist hvor, død 1737 i Ovenskov i Lovns sogn ifølge skiftet,
men ikke indført i kirkebogen. Hun var ligeledes af ukendt herkomst, men sikkert fra Ovenskov.
Børn
Parret fik blot et barn, datteren:
1. Maren, født 1708, døbt den 14. februar, ane 33.
Poul Andersen
Lerkenfelds ejer afholdt skifte mellem juni og november 175783 efter Poul Andersens hustru Barbara
Pedersdatter i Ovenskov i Lovns sogn. Arvingerne var enkemanden og en datter [Maren], 29 år gammel,
gift med Mikkel Skrædder her i Ovenskov.
82
Rinds Gislum herred. Ny matrikel over Rinds og Gislum herred, således som de i året 1724 bruges og bebos,
B.48C-99.
83
Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.356b.
Side 96 af 261
14. juli 2015
Ane 68/242
Jens Byrialsen, f. ca. 1664/73, d. 1732.
Ane 69/243
Anne Eriksdatter, f. ca. 1667, d. 1741.
Jens Byrialsen var fra 1693 til sin død 1732 fæster af konens fødegård, den største halvdel af gl. nr. 6 i
Alstrup by og sogn på 3 tdr. hartkorn, der fra 1697 hørte under Lerkenfeld; herfra fik han 1719 fornyet sit
fæstebrev. - Efter Jens Byrialsens død drev enken gården til 1735, da den blev overtaget af svigersønnen
Anders Knudsen.
Jens Byrialsen blev født 1664/73 i Alstrup by og sogn (ifølge fæstebrevet) og må være død sst. 30. august
1732, men hans død og begravelse findes ikke i kirkebogen (skiftet blev påbegyndt 30. september (dog
fejlagtigt skrevet som 30. december), men det siges at 30. dagen for dødsfaldet indfaldt dagen før på Sct.
Mikkelsdag (29. september), ligesom selve registreringsforretningen fandt sted 1. september, altså dagen
efter dødsfaldet). Han var søn af Byrial Jensen, fæster af præstens anneksgård og hustru (Birgitte
Christensdatter).
Hos Jens nævnes som faddere 1711 (hans søskende) Christen Byrialsen og Birgitte Byrialsdatter, ligesom
(broderen) Christen ved skiftet efter Jens 1732 var lavværge for enken Anne Eriksdatter. Jens Byrialsen
blev i forhold til sin yngre halvbror kaldt den ældre eller den gamle, b1.a. ved datteren Karens giftermål
1728.
Jens Byrialsen blev gift 1693/94 i Alstrup med Anne Eriksdatter, født ca. 1667 i Alstrup by og sogn, død
sst. 1741, begr. 25. oktober (som Anders Knudsens kones moder i Alstrup), 74 år gl. Hun var datter af
Erik Jensen og hustru Karen Christensdatter.
Børn
Parret havde mindst flg. børn:
1. Erik Jensen, født 1694/99, død 1746 (ikke indført i kirkebogen), efterfulgte svigerfaderen Knud
Sørensen som fæster af gård nr. 7 i Alstrup på 4 tdr. hartkorn, som 1746 blev overtaget af enkens
anden mand84. - Jens var barnløs og kaldtes den ældre i forhold til sin fætter af samme navn. Gift 1727 med Karen Knudsdatter, død 1761, 53 år gl., gift 2. gang 1746 med gårdens næste
fæster Niels Sørensen fra Lovns.
2. Karen Jensdatter, født ca. 1700, ane 121.
3. Byrial Jensen, født 1703 eller 04, død 1728, 24 år gl.
4. Birgitte Jensdatter, født1703 eller 04, død efter 1738. - Gift 1735/36 (ikke indført i kirkebogen)
med Anders Knudsen fra Vestrup, der 1735-58 var fæster af Birgittes fødegård; men derpå måtte
han fæste et hus i Lovns by og sogn, se nedenfor.
5. Inger Jensdatter, født ca. 1706, død 1776 i Ullits by og sogn, 70 år gl. - Gift 1728 med Jacob
Jensen, født ca. 1701, død 1772 i Ullits, 71 år gl; familien flyttede 1732 fra Alstrup by og sogn til
Ullits.
6. Christen Jensen, født 1711, ane 34.
Jens Byrialsen
Han overtog ved fæstebrev af 30. august 169385 sin kones fødehjem i Alstrup by og sogn:
Fæstebrev på Jens Byrialsens iboende og i fæste havende ½ gård i Alstrup af hartkorn 3 tdr. 1 skpr. 3
fjdkr. 2 alb. er således lydende:
På den ærlig, højagtbare og meget velfornemme mand Johan Sylinch, indvåner udi den kongelige
residensstad København, hans vegne og gode behag haver jeg underskrevne sted og fæst, såsom jeg
hermed steder og fæster til nærværende Jens Byrialsen, barnefødt i Alstrup, den ½ gård ibidem, som Erik
84
85
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48. C-99, fo1.39, jordebog for Lerkenfeld og Hessel1743, G.206-7,
fol.6b, Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fo1.143b.
Side 97 af 261
14. juli 2015
Jensen fordum iboede, og (som) hans søn Jens Eriksen i nogle år på hans (sin) moders og fælles
søskendes vegne brugt haver, hvilken bemeldte halve gård - med hvis ringe middel, som der nu findes forskrevne Jens Byrialsen skal have, nyde, bruge og beholde sin livstid med al den ret og rettighed, som
der nu eller af alders-tid til fornævnte halve gård ligget haver - være sig ager, eng, fiskevand og fæ gang,
tøvegrøft og lyngslet, mose og kær, inden og uden markskel, med hvad navn det nævnes kan, intet i
ringeste måder undtagen, hvorimod han årlig og udi rette tider haver at levere alle kongelige majestæts
allernådigste påbudne kontributioner, så og sin husbond eller fuldmægtig den sædvanlige landgilde eller
arbejdspenge efter jordebogen i rette tider, som deraf plejer at ydes, og eller udi alle måder efter loven og
kongelig majestæts allernådigste forordninger rette og forholde, som en fæstebonde pligtig er og bør,
under samme fæstebrevs fortabelse, og som han indtræder til bemeldte bos midler, som det forefindes,
haver han til den forfaldne restance at svare, såvidt hans gunstige husbond ej vil efterlade, og skal han
deraf give til indfæstning til førstkommende Michaeli fire slettedaler.
Til vitterlighed haver jeg dette med min egen hånd skrevet og underskrevet. –
Datum Farsø den 30. august 1693.
På bemeldte min gunstige husbonds vegne som fuldmægtig
Niels Mortensen
Gården kom senere under Lerkenfeld, i hvis fæsteprotokol afskriften med følgende tilføjelse findes:
Efter hans kongelige majestæts allernådigste forordning af 23. januar 1719 er dette fæstebrev fornyet og
på denne sort papir omskrevet.
Lerkenfeld den 30. maj 1719
Thomas Sørensen Bregenholm.
Ligelydende fæstebrev med dette er mig underskrevne Jens Byrialsen i Alstrup meddelt, som jeg i
kraftigste måder lover og mig hermed reverserer i alle måder at efterleve.
Til bekræftelse under min egen hånd med tredie, og ombedes Christen Sørensen i Ullits og Claus
Pedersen i Elkær med mig til vitterlighed at underskrive.
Alstrup den 10. juni 1719
J.B.S. Til vitterlighed:
Christen Sørensen
Claus Pedersen
Gården udgjorde den største halvdel af gl. nr. 6 i Alstrup by og sogn, der ved matrikuleringen 168886
ejedes af Johan Syling og var fæstet af Jens Jensen og Jens Eriksen (Jens Byrialsens svoger); gårdens
hartkorn blev da forandret fra 6 tdr. 5 skpr. til 6 tdr. 3 fjdkr. 2 alb. –
Den nævnte Johan Syelling/Syllinck, borger og indvåner i København, solgte ved skøde af 22. marts
1697, læst 24. marts87, bl.a. hele gården i Alstrup til justitsråd Peder Lerche, - og siden da hørte gården
under Lerkenfeld; i skødet er Jens Byrialsens landgilde anført med 3 tdr. rug, 1 svin, 4 sk. penge og 4
hestes gæsteri.
I matriklen 172488 nævnes Jens Byrialsen som fæster af de 3 tdr. hartkorn uden tilnavn, mens hans yngre
halvbror blev anført med tilføjelsen den yngre; ved datteren Karens giftermål 1728 siges hun at være
datter af gamle Jens Byrialsen.
86
87
88
Mariager Kloster amts matrikel 1688, 2.9-7, fol. 2b.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 30, 1696-97, 8.24-662, fol.246.
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fo1.38-39.
Side 98 af 261
14. juli 2015
Skiftet 1732
Efter Jens Byrialsens død blev der 1. september 1732 afholdt registrering89, hvorefter selve skiftet blev
påbegyndt 30. september (fejlagtigt skrevet 30. december), idet den rette 30. dag indfaldt dagen før på
Sct. Mikkelsdag (29. september).
Arvingerne var enken Anne Eriksdatter, hvis tiltagne lavværge var (svogeren) Christen Byrialsen i
Alstrup, samt parrets levedygtige børn, 2de sønner og 3de døtre:
Erik Jensen, boende i Alstrup, Karen Jensdatter, gift med Anders Andersen i Alstrup, Inger Jensdatter,
gift med Jacob Jensen i Ullits, Birgitte Jensdatter, 28 år, og Christen Jensen, 22 år gl.
Boet, der giver et godt indtryk af de meget beskedne forhold på en almindelig bondegård på den tid, da
stavnsbåndet blev indført, blev registret og vurderet således:
Indbo
1 fyrre bord med åben fod, 0-2-0 1, fyrre bænk under vinduerne, 0-0-2, 1 ditto for bordenden, 0-0-2, 1
hylde, 0-0-2, 1 gl. kandbænkskab med dør for 0-1-0 - derudi:
2de tin fade, 0-3-0, 3 sten fade, 0-0-6, 3 træ tallerkener, 0-0-3, 1 gl. foldbænk-seng, 1-0-0, 1 par gl. karter
(korer), 0-0-6, 1 ege kiste med lås og nøgle, 2-4-0, 1 gl. sengested med nogle stk. fjæl for, 0-2-0. Derpå:
1 grå vadmels dyne med grå striber udi, 0-2-0, 1 gl. olmerdugs hovedpude med blå striber udi, 0-1-0, 1 gl.
grå underdyne uden fyld, 0-1-0, 1 indlukket seng med en dør for, 0-0-8. Derpå:
1 grå vadmels dyne med tyld udi, 0-1-0, 1 ditto pude, 0-1-0, 1 gl. grå underdyne uden fyld, 0- 4- 0.
Den salig mands gangklæder:
1 grå vadmels kjortel, 0-3-0, 1 par sorte vadmels bukser, 0-1-0, 1 rød vadmels trøje med messing knapper
udi, 0-2-0, 1 par gl. sko, 0-2-0, 1 gl. kabuds-hue, 0-0-8, 1 par strømper, 0-0-8.
I et lidet kammer:
1 gl. loftsstige, 0-0-4, 1 4.dels heltvod (råds reding), 0-0-4, 1 ege standtønde, 0-1-0, 1gl. sold, 0-0-8, 1gl.
selde, 0-0-8, l grynkube, 0-0-1, l ege tønde, 0-1-8, 1 gl. ølkar, 0-1-0, 1 gl. halmløb, 0-0-2, 1 gl. kærne med
stav og låg (stauf og log), 0-0-4.
I køkkenet:
1 strippe, 0-0-4, 1 lyngle med drag (draf) og ringe, 0-1-0, 1 tjærekande, 0-0-4, 1 par møgkrøger, 0-0-2, 1
spade, 0-0-8, 1 jern greb, 0-1-0, 1 træ greb med sko (skoue), 0-0-6, 1 skovl, 0-0-2,1 naver (nafver), 0-012, 1 økse, 0-1-0, 1 hverresten med trug, 0-0-8.
Vogn- og plovredskaber:
1 vogn med lejrer og skrav med behørig dræt, 2-4-0, 7 gl. møgvogn med behør, 1-2-0, 1 plov med jern og
behørig redskab, 1-0-0, 2de gl. harver (harrer), 0-2- 0.
Bæster:
1 rød hoppe, 16 år, 4-0-0,1rød ditto, 6 år, 10-0-, 1 sort hoppe, 15 år, 6-4-0, 1 gl. blisset hoppe, 18 år, 1-00, 1 rødt mærføl, 2-0-0.
Fæhøveder (Fæes høfder):
1 sort ko, 14 år, 4-0-0, 1 sort ditto, 10 år, 4-0-0, 1 sort ditto, 6 år, 3-2-0, 1 sort stude-nød, 2 år, 2-0-0, 1
kviekalv, 0-4-0.
Fåre-høveder:
89
Lerkenfeld skifteprotokol 17L9-37, G.206-58, fol.286b.
Side 99 af 261
14. juli 2015
14 gl. får, 4-4-0, 8 lam, 1-2-0, 3 gl. gæs, 0-1-14, 4re bistader, som er til halvs med Erik Jensen, de halve
2-0-0.
I laden fandtes:
2 plejle, 0-2-0, 1 gl. skærekiste, 0-0-8, 2 river, 0-0-4, 2 høleer 0-1-8.
Dertil kom (nærmere specificeret) korn på loftet m.m.
Skiftet fortsatte 12. marts 1733, hvor aktiverne blev gjort op til ialt 77 rdlr. 1 mk. 10 sk. - Som passiver
blev brøstfældigheden på gårdens bygninger anført således:
Rålingshuset (rollingshuset), 7 bindinger og 2 kuer, fandtes brøstfældig på tømmer, ler og tag til 9-0-0,
køreladen norden i gården, 4 bindinger og 2 kuer 3-0-0, laden østen i gården, 6 bindinger og 2 kuer,
overalt brøstfældig, 7-0-0, hestestalden østen i gården, 2 bindinger og 2 kuer, 2-0-0. Fæhuset sønden i
gården, 4 bindinger og 2 kuer, 3-0-0.
Til gårdens 3 tdr. 2 skpr. hartkorn behøvedes:
4re mådelige bæster 24-0-0, plov, vogn og harve 8-0-0. Til vårsæden: 3 tdr. byg, 2-3-0, 4 tdr. havre 1-4-0.
Men dertil kom restancen til herskabet efter dom fra 1732, nemlig for årene 1704-31, i alt k ap 104 rdlr.,
samt bl.a. yderligere 44 rdlr. efter dom af 3. august 1703. Enken angav, at mandens jordefærd havde
kostet 4 rdlr. 2 mk., og hun reserverede sig ligeså meget til sin egen jordefærd.
Ved skifteslutningen 12. marts 1733 stod det helt klart, at der absolut intet kunne blive til deling mellem
arvingerne.
Generationsskiftet 1735
Efter at enken og de to yngste børn havde drevet gården et par år, blev den overtaget af datteren Birgittes
tilkommende mand Anders Knudsen, født på Lerkenfelds gods i 'Vejstrup', altså Vestrup i Vognsild sogn,
ved fæstebrev dateret 24. maj 173590. –
Gården der stadig var på 3 tdr. 1 skp. 3 tjdkr. 2 alb. hartkorn, siges at være den halve gård Alstrup, som
salig Jens Byrialsen sidst beboede og fradøde, og som hans enke Anne Eriksdatter til ham havde opladt på
den måde, at han ægtede hendes datter. - Fæstebrevet indeholder følgende bestemmelser:
1.
Nyder han med gården til inventarium og besætning de af boets midler ved skiftet den 12. marts 1733
udlagte 36 rdlr. 1 mk. samt de af boets midler godtgjorte restancer på 30 rdlr., som han igen svarer mig til,
men den øvrige restance, som hæfter på stedet, skal han være fri for.
2.
Som gården er noget brøstfældig og forfalden, skal han være fri for indfæstning.
3.
Skal han forsyne den gamle kone med en sømmelig underholdning hendes livstid og en sømmelig
jordefærd, når hun ved døden afgår.
Efter 23 års forløb måtte Anders Knudsen forlade gården, hvorefter han fæstede et gadehus i Lovns 91; i
fæstebrevet på dette hus 18. december 1760 siges Anders formedelst armod ved dom at være frasat
gården. –
4. oktober 1758 udstedte Lerkenfelds ejer fæstebrev til Jens Eriksen, født i Alstrup, på den gård med 3
tdr. 1 skp. 3 fjdkr. 2 alb. hartkorn, som Anders Knudsen ”af vanmagt måtte forlade”.
90
91
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.225 og 251.
Side 100 af 261
14. juli 2015
Jens Eriksen var som navnet antyder af slægten, idet han var født 1734 i Alstrup som ældste søn af Erik
Jensen, 1701-1763, og hustru Anne Pedersdatter; han var således sønnesøn af Jens Eriksen, født ca. 1656,
død 1731 i Alstrup, bror til Jens Byrialsens kone, se under ane 486-87.
Jens Eriksen var endnu ved folketællingen 1801 fæster af gården i Alstrup92.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.
92
Randers Amtsstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger fra godserne H-K, 8.14-80 (Hessel 1734, 35, 75,
77, 82 og 1785), samt jordebøger 1799 og 1800 i Hessels forskellige sager 1788-1805, G.185-2.
Side 101 af 261
14. juli 2015
Ane 70
Peder Christensen. f. ? d. 1737.
Ane 71
Karen Christensdatter. f. 1685. d. 1767.
Peder Christensen i Dammergård gift med Karen Christensdatter.
Deres trolovelse var i Farsø kirke d. 6. april 1706 og vielsen var 10. oktober samme år. Peder Christensen
tjente antagelig hos præsten, for det nævnes at han var i Torup Præstegård.
Karen CHRISTENSDATTER [#21780], datter af Christen CHRISTENSEN [#22262] og N NN
[#22278], blev født omkring 1685 i Dammergaard, Farsø, Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark, døde i
8-1767 i Ullits Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark i en alder af ca. 82 år, og blev begravet den
23-8-1767 i Ullits Kirkegaard, Aalborg Amt, Denmark.
Vester Bølle KB 1707 fol. 15:
Tredie Påskedag, som var den 26. april, blev døbt i Vesterbølle kirke Peder Andersens liden søn af
Svingelbjerg og blev kaldt Ejler. Barnets moster, Karen Christensdatter af Dammergaard udi Farsø sogn,
bar barnet.
Faddere: Niels Dammergaard. Anders Thomasen. Christen Lauridsens af S. Bjerg item Mette
Christensdatter og Giertrud Christensdatter ibid.
Hun er også bærer ved Peder Andersens søn i 1710, fol. 16.
Børn. Karen og Peder fik følgende bøm døbt i Farsø kirke:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Maren, døbt 28/11 – 1706.
Christen, døbt l5/7 – 1708.
Christen, døbt 6/1 - l711. (Begr. 5/3 1727 )..
Ane, døbt 25/3 1713. (Hun døde i en alder af 17 år og begr. 24/1 1730).
Gertrud, døbt 30/6 – 1715, ane 35.
Niels, døbt 5/9 – 1717.
Laurs, døbt 7/4 – 1720.
Mette*, døbt 2/7 – 1722.
Karen, døbt 1/10 – 1724.
Christen, døbt l0/9 - 1730.
*)
Ullits KB 1767:
Den 28. august blev begravet Søren Lauridsens hustrus moder, 82 aar gl.
Søren Lauridsen Skrædder var gift med Mette Pedersdatter Dammergaard.
Side 102 af 261
14. juli 2015
Ane 72
Christen Jensen.
Ane 73
Anne Christensdatter.
Christen blev gift med Anne CHRISTENSDATTER [#21772].
Barn af dette ægteskab:
1. Jens CHRISTENSEN [#21712] Ane 36.
2. Maren Christensdatter. *
*)
Jens Christensen blev født ca. 1706 - uvist hvor - og døde 1755 i Fredbjerg i Farsø sogn, begr. 22. juni, 49
år gl. Han var af ukendt herkomst, men havde en søster, Maren Christensen i Vindblæs, der 1. marts 1740
frembar Jens Christensens barn, Christen til daabens publication i Farsø kirke.
Side 103 af 261
14. juli 2015
Ane 74
Morten Pedersen, f. ca 1684, d. 1751.
Ane 75
Karen Thomasdatter, f. ca. 1685, d. 1753.
Morten Pedersen fik 1719 fæstebrev på sin iboende gård på 4½ td. Hartkorn i Fredbjerg i Farsø sogn
under godset Sødal, senere Furland gods.
Morten Pedersen blev født ca. 1684 i Boltrupgaard i Hyllebjerg sogn og døde 1751 i Fredbjerg i Farsø
sogn, begr. 21. november, 67 år gl. Han var søn af Peder Jensen og hustru Kirsten Mortensdatter.
Morten Pedersen blev gift 4. søndag efter påske 1713 i Bjørnsholm med Karen Thomasdatter, født ca.
1685 i Padkjær i Bjørnsholm, død 1753 i Fredbjerg i Farsø sogn, begr. 4. marts, 68 år gl. (Farsø KB 17391766, opslag 169). Hun var datter af Thomas Jensen og hustru Anna Christensdatter.
Børn
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Kirsten, født 1714, ane 37
Christen, født 1716, død før faderens skifte 1752.
Hans, født 1718, død før 1752.
Peder, født 1720, boede 1752 i Trendhus.
Anne, født 1722. Gift før 1752 med Jens Jensen Ettrup i Farsø sogn.
Thomas, født 1727, opholdt sig 1752 hjemme hos moderen.
Morten Pedersen
Sødals ejer fæstede93 20. juni 1719 til Morten Pedersen den ½ gård af hartkorn 3 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb.,
hvor han boede. Hartkornet blev nedsat til 3 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb. på grund af sandflugt.
Furlands ejer afholdt 8. februar 175294 skifte efter Morten Pedersen i Fredbjerg, arvinger er enken Karen
Thomasdatter og børnene: Peder Mortensen, boende i Trendhus i Farsø sogn på præsten Jeremias Sanders
ejendom, Thomas Mortensen, hos enken i stervboet, Kirsten Thomasdatter, gift med Jens Christensen,
boede på herskabets gods i Fredbjerg, Anne Thomasdatter, gift med Jens Jensen Ettrup i Farsø sogn,
Fovlum kirkes stavn.
Da Morten Pedersen døde, blev der afholdt skifte. I skiftet. der er indført i Fredbjerg. Furland
skifteprotokol under Kokkedal. Strøgods. fol 9b. nævnes, at den første samling blev afholdt d. 8. februar
1752 mellem enken Karen Thomasdatter og hendes afdøde mands fælles børn:
1 søn. Peder Mortensen, boende i Trendhus i Farsø Sogn på præsten Jeremis Sanders ejendom,
Thomas Mortensen hos enken i stervboet, Kirsten Mortensdatter, gift med Jens Christensen. boende i
Fredbjerg
på
herskabets
gods.
1 datter Ane Mortensdatter, gift med Jens Jensen i Ebdrup i Farsø Sogn på Fovlum Kirkestevn.
Besætningen
6
4
8
20
2 svin
stude
og
var:
heste
køer
ungnød
får
Skiftet fortsat den 25. april:
hvor
blev
det
oplyst
at
gårdens
hartkort
var
3
tdr.
6
skp.
Boets indtægter var 102 rigsd., og udgiften til husenes og besætningens brøstfæld var 119 rigsd.
Da der var et underskud i boet på 17 rigsdaler, var der intet at dele.
93
94
Sødal fæsteprotokol 1719-1836, G.216-1, foI.301.
Furland skifteprotokol 1748-91, G.181-1, fol.9b.
Side 104 af 261
14. juli 2015
Skifteforvalteren spurgte enken, om hun fremdeles ville bebo gården og holde samme vedlige tid efter
anden, hvortil hun svarede ja, men hun ønskede allerhelst og jo før des hellere at overlade gården til sin
søn
Thomas
Mortensen,
hvis
herskabet
ville
tillade
det.
Hermed sluttede skiftet, der i øvrigt oplyser, at den afdødes begravelse havde kostet 10 rigsdaler, og
enken ønskede ligeledes 10 rigsdaler til sin egen begravelse. Herskabet forlangte resterende landgilde
penge
for
1751
6
rigsdaler
og
4
mark.
Efter hartkornet udfordredes til besætning 4 bæster á 10 rigsdaler er = 40 rigsdaler, 1 plov med tilbehør 4
rigsdaler, 1 harve af egetræ 2 rigsdaler, 1 vogn med tilbehør 6 rigsdaler 4 mark.
Husenes brøstfæld efter vurderingsmandens skøn: Rålingshuset ansattes for ialt med tømmer og tag samt
arbejdsløn
12
rigsdaler.
Laden
ansattes
til
14
rigsdaler,
hvis
den
skulle
være
i
orden.
Til det østre hus i gården behøves tømmer til stolper og remme og syller og endetræer for 5 rigsdaler. 6
læs tag med arbejdsløn at aflægge 4 mark.
Kilde: http://www.gloggengiesser.dk/tng/getperson.php?personID=I65&tree=PGL
Side 105 af 261
14. juli 2015
Ane 76
Niels Jacobsen, f. ca. 1678, d. 1758.
Ane 77
Mette Selgensdatter, f. 1688, d. 1772.
Niels Jacobsen nævnes fra giftermålet 1711 som fæster af Holmgaard i Farsø sogn. Gården, der var på
godt 5 tdr. hartkorn, hørte under den lille herregård Hvanstrup i Farsø sogn, som havde fælles ejer med
godset Bjørnsholm. I 1752 oplod Niels Jacobsen fæstet af Holmgaard for sønnen Selgen mod aftægt i
gården.
Niels Jacobsen blev født ca. 1678 og døde 1758 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 26. april, 80 år gl. Han
var af ukendt herkomst. Han var vist søn af enten Jacob Nielsen eller Jacob Sørensen, begge nævnt som
gårdmænd i Fredbjerg 168895.
Niels Jacobsen blev gift 25. oktober 1711 i Vilsted med Mette Selgensdatter, født 1688 i Vilsted by og
sogn, døbt 2. september, død 1772 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 25. marts, 83 år gl. Hun var datter af
Selgen Sørensen og hustru Else Nielsdatter.
Børn
1. Jacob Nielsen (smed), 1714-1768, smed i Farsø by og sogn. Gift 1745 i Strandby med Else
Cathrine Andersdatter af Tandrup.
2. Else Nielsdatter, født 1718. Gift med Lars Nielsen, Aars.
3. Selgen Nielsen, født 1724, ane 38.
Niels Jacobsen
Niels Jacobsen nævnes 173596 fæster af Holmgaard i Farsø sogn hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. ¼ alb. og ¾
af nr. 6 af Farsø hartkorn 1 td. 7 skpr. 2 fjk. 2¼ alb.
Bjørnsholms ejer fæstede 16 juni 175297 til Selgen Nielsen den gård, Holmgaard kaldet, af hartkorn 3 tdr.
2 skpr. 2 fjk. 1 alb. og der foruden på Farsø Mark 1 td. 7 skpr. 2 fjk. 2¼ alb., er tilsammen 5 tdr. 2 skpr. 1
fjk. ¼ alb., som hans fader Niels Jacobsen sidst havde beboet og nu i vilje og minde afstår til forannævnte
sin søn.
"Og som bemeldte Niels Jacobsen for sin og hustrus alderdom og svaghed afstår og overlader gården med
besætning, ind- og udboskab tilforpligte; sig sønnen at forsyne sine gamle forældre med fornøden ophold
og forplejning upåklagelig så længe de lever. Men i formodning, de ikke kunne forenes tilsammen, da at
indrette dem hus-værelse der i gården, og årlig at nyde grønjord til 3 skpr. sæde, pløjet og dyrket, een ko
og 6 får høveder på foder og græs, i lige måde at beholde deres senge og kiste, imod at når de ved døden
afgår merbemeldte Selgen Nielsen da beholder hvis (-hvad) de sig efterlader".
Selgen Nielsen kvittere for fæstebrevet - "og endnu tilforpligter mig, ifald mine gamle forældre ikke ville
blive hos mig, at da opbygge dem et hus på 4 fag her på gårdens grund, men den gøde, som i så måde af
deres kreaturer samles, beholder jeg til ejendommens nytte, og at forestående således efter vores begæring
til efterlevelse befindes bekræftes des mere med venlig begæring til min kære fader Niels Jacobsen og
broder Jacob Nielsen af Farsø dette med mig til vitterlighed at underskrive.
Datum ut supra (dato som ovenfor).
Selgen S.N.S. Nielsen
Niels N.I.S. Jacobsen
Jacob Nielsen
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Kragstedet, 1978.
95
96
97
Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z9-7, fol.7b og 8b.
Randers amtstue, hartkornspecificationer og jordebøger for godserne H-K 1731-1833, Hvanstrup.
Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fol.58.
Side 106 af 261
14. juli 2015
Ane 78
Poul Christensen (Skrædder), f. 1677, d. 1744.
Ane 79
Kirsten Pedersdatter, f. ca. 1677, d. 1732.
Poul Christensen (Skrædder) boede fra før 1712 i Ullits by og sogn.
Poul Christensen (Skrædder) blev født 1677 og døde 8. april 1744 i Ullits, begr. 15. april, 67 år gl. (Ullits
KB 1744 opslag K02-22). Han var søn af Christen Laursen og hustru Maren Andersdatter.
Poul Christensen blev gift før 1712 med Kirsten Pedersdatter, født ca. 1677, død 1732 i Ullits, begr. 14.
april, 54 år gl. Hun var af ukendt herkomst.
Poul Christensen (Skrædder) blev gift 2. gang 1732 i Ullits med degnens ældste datter Anne Sørensdatter,
født ca. 1686, død 1757 i Ullits, 71 år gl.
Børn
Parret fik flg. 5 Børn:
1.
2.
3.
4.
5.
Niels Poulsen, født 1712.
Niels, født 1713.
Maren, født 1717, bosat i Farsø sogn.
Anne, født 1720, ane 39.
Poul Christensen (Skrædder)
I matriklen 172498 nævnes to, der hed Poul Christensen i Ullits; den ene var fæster af en gård på 3 tdr. 1
skpr. 3/4 alb. hartkorn tilhørende etatsråd Bille, den anden var ejer en gård på hartkorn 3 tdr. 2 fjk. 2¼
alb. samt desuden ejer af et par nabogårde.
Ane 80
Peder Andersen.
Ane 85
Ukendt.
Peder blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
1. Søren PEDERSEN [#21714]. Ane 40.
98
Rinds Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.90.
Side 107 af 261
14. juli 2015
Ane 84
Jens Vognsen, f. ca. 1690, d. 1736.
Ane 85
Bendit Christensdatter, f. ca. 1689, d. 1747.
Jens Vognsen var fra omkring 1710 fæster af Dalsgaard i Bystrup i Gedsted under Gunderupgaard.
Jens Vognsen blev født før 1690 i Hvilsom by og sogn og døde (ifølge skiftet) 14. marts 1736 i Dalsgaard
i Bystrup i Gedsted sogn. Han var søn af Vogn Pedersen og hustru Kirsten Jensdatter.
Jens Vogensen blev gift ca. 1770 med Bendid (Bendit) Christensdatter, født ca. 1689 i Dalsgaard i
Bystrup i Gedsted sogn, død sst. 1747, begr. 12. november, 58 år gl. Hun var datter af Christen Prebensen
og hustru Anne Poulsdatter99.
Børn
1. Kirsten Jensdatter, ca. 1710-1748. Gift 1. gang 1728/33 med Christen Nielsen, kaldet Ladefoged,
ca. 1691-1746 gårdmand i Bystrup, og 2. gang 1747 med Peder Mikkelsen fra Overlade, ca.
1715-1749, overtog gården i Bystrup100, som derpå blev overtaget af hans trolovede Inger
Nielsdatter, og hendes 2. mand fra 1749, Jacob Christensen.
2. Jens Jensen (Dalsgaard), født ca. 1717, ane 42.
3. Peder Jensen Dalsgaard, ca. 1721 (ca. 1719/21), død 1782 som aftægtsmand i Bystrup, gift 1747
med Kirsten Nielsdatter.
4. Anne Jensdatter, ca. 1723-1782. Gift 1744 med Christen Nielsen, født senest 1720, død 1777,
gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn. Christen Nielsen var gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn.
- Ane 248-49 i Slægtsbog for Gerda M. Elkjær, født Thomasen, født 1915.
5. Bendid Jensdatter, ca. 1725/26-1767. Gift 1749 med Jens Jensen, kaldet Kallestrup, død 1779,
gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn.
6. Inger, ca. 1728 (ca. 1726/28) -1796. Gift1748 med Christen Nielsen, kaldet Botsen, ca. 17181803, gårdmand i Bystrup.
7. Appolone, født ca. 1735, død 1736/47.
Jens Vognsen
Han overtog 1707/24 - vel ved giftermålet ca. 1710 - fæstet af svigerfaderen Christen Prebensens gård
Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn med 7 tdr. 2 fjkr. hartkorn; 1707101 nævnes Christen Prebensen som
beboer heraf 99, men ifølge matriklen 1724102 var Jens Wognsen fæster heraf under Gunderupgaard.
Godsets ejer lod allerede 22. marts 1736 afholde skifte efter Jens Vognsen i Dalsgaard, død 14. marts
samme år, mellem arvingerne, som var – foruden enken Bendit Christensdatter - parrets børn: 1 Jens, 19
år, 2 Peder, 15 år, 3 Kirsten gift med Christen Nielsen Bystrup, 4 Anne, 13 år, 5 Bendit, 11 år, 6 Inger, 8
år, 7 Appolone, 1 år, som både lavværge for enken og formynder for de umyndige børn nævnes
(svigersønnen) Christen Nielsen i Bystrup.
99
Skifte efter salig Anne Pedersdatter, Giested, afg. Rasmus Dybvads enke i Nibe, begynder 11. februar og sluttet
2. oktober 1737, efter Vilh. Marstrands personalhistoriske samlinger i Erhversarkivet i Århus (orginalkilden er
forgæves søgt), jfr. C. Klitgaard: Himmerlandske Slægter (bl.a. Klitgaard), i Personalhistorisk Tidskrift 8-4.
1925, s.147. Desuden skøde på en gård i Fjelsø 4. november 1707, læst 27. januar 1708, Viborg landstings skøde
og panteprotokol 1706-11, B.24-670, fo1.253.
100
Gunderupgaard skifteprotokol 1722-89, G.174-1, fol.42 og 52.
101
Note 100 (skøde 1707).
102
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99.
Side 108 af 261
14. juli 2015
Registreringen viser, at der i hjemmet i Dalsgaard foruden de sædvanlige borde af fyr var både egeskabe
og en stor egekiste med jernbeslag til hele 3 rdr., husets dyreste møbel. –
Gårdens besætning blev beskrevet således: 1 sort uskåren plag, 2 år, 6 rdlr. 4 mk., 1 sort hoppe, 6 år, 7
rdlr. 2 mk. 1 brun ditto, 4år, 6 rdlr. 4mk., l brun hoppe, 13 år, 6 rdlr., l ditto gammel 2rdlr. 4 mk. ialt 5
heste samt følgende fæhøveder: 2de sorthjelmede studenød, 2 år, 4 rdlr.4 mk., 1 sort og grå ditto 4 rdlr., 1
sort kvie, 2 år, 1 rdlr. 3 mk., 4re åringsnød, 3de stude og l kvie 4rdlr.- 3de spæde kalve 3 mk., 1 sort ko,
10 år, 2 rdlr. 2 mk., i sorthjelmet ditto, 9 år, 2 rdlr. 2 mk., 2de ditto, 7 år. 6 rdlr., 2de ditto, 4 år,4rdlr. 2
mk., og endelig 4re åringssvin 1 rdlr., 30 fårehøveder, 10 rdlr.
Aktiverne beløb sig til 101 rdlr. 3 mk. 12 sk., men passiverne til 124 rdlr., så der blev et underskud på 22
rdlr.2 mk. 4 sk. –
Blandt passiverne reserveredes midler til reparation af brøstfældigheder på stue- eller "rallingshusets" 10
bindinger, et "sylhus" vesten i gården, ladehusets 7 bindinge, endnu et ladehus 12 bindinger samt
fæhusets 9 bindinger.
8. november 1747 og 29. januar 1748 lod Gunderupgaards ejer afholde skifte efter Bendid Christensdatter
i "Bystrup Dalsgaard" mellem hendes 2 sønner og 4 døtre: Jens, Peder, Kirsten, gift med Peder Mikkelsen
i Bystrup, Anne, boende i Tostrup, Bendit og Inger.
Blandt aktiverne, der denne gang blev sammentalt til 109 rdlr. 5 mk. 7 sk., var der 5 heste, 3 køer, 3 kvier,
2 stude og 2 små kalve, 2 svin og 4 smågrise, 16får, 6 lam og 2 væddere, 6 unge og 2 gamle gæs samt 1
bistade.
Også denne gang blev aktiverne ovegået af passiverne, 167 rdlr. 2 mk.; stuehuset bestod af 9 fag, fæhuset
i "sønder og nør med enderne" 9 fag, 1 ladehus "i øster og vester med enderne" 14 fag og endnu i et
ladehus på 7 fag samt "et lidet hus vesten i gården, bygget 1746 og altså uden brøstfældigheder.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup.
Side 109 af 261
14. juli 2015
Ane 86
Bertel Christensen, f. ca. 1670erne, d. 1730erne.
Ane 87
Kirsten Jensdatter, f. ca. 1695, d. 1730.
Fra 1713 til 30 nævnes Bertel Christensen som boende i Aalestrup i Østerbølle sogn, hvor han var fæster
af en af byens tre gårde på 5 tdr. hartkorn.
Bertel var født - vel i 1670erne - i Østerbølle by og sogn, søn af Christen Nielsen og hustru Margrethe
Graversdatter. - Han blev sikkert opkaldt efter Bertel Sørensen Kjerulf, død 1676, sognepræst for Vester
og Østerbølle menigheder fra 1669/71103.
Bertel Christensen levede endnu 1730, da sønnen Hans blev født og konen døde i Aalestrup, men hans
død og begravelse er forgæves søgt i Østerbølle sogns kirkebog. - Han døde antagelig 1730-35, hvor
kirkebogen mangler oplysninger om døde.
Bertel Christensen blev gift første gang senest 1713 med Elle Lauridsdatter, der 1715 nævnes som fadder
hos Christen Jensen Smed i Aalestrup. Men hendes død nævnes ikke i kirkebogen.
Bertel Christensen blev han gift anden gang senest 1717 - antagelig i Fjelsø, hvor kirkebogen ikke går så
langt tilbage - med Kirsten Jensdatter, født ca. 1675 af delvis ukendt herkomst. - Hun var søster eller
rettere halvsøster til Anne Byrialsdatter, gift senest 1717 med Morten Jensen i Ettrup i Fjelsø sogn, der i
1717 og måske også 1725 nævnes som fadder hos Kirsten og Bertel Christensen. En bror til Anne var vel
Niels Byrialsen i Ettrup, ca. 1675-1759, der i 1717 blev gift med Bertels søster Johanne Christensdatter.
Hun - Bertel Christensens hustru af Aalestrup, navnlig Kirsten Jensdatter - døde 1730, begr. 19. april, 35
år gammel.
Børn
Bertel Christensen havde mindst 8 børn, i første ægteskab 1 barn og i andet 7 børn:
1. Margrethe Bertelsdatter, født 1713 i Aalestrup. Hun var måske identisk med Christen Jensens
kone af samme navn, der døde 1775 i Østerbølle by og sogn, 65 år gammel.
2. Elle Bertelsdatter, født 1717.
3. Christen Bertelsen, født 1719, ane 72 i Slægtsbog for Gerda M. Elkjær, født Thomasen, født
1915.
4. Birgitte Bertelsdatter, født 1721.
5. Else Bertelsdatter, født 1723, ane 43.
6. Niels Bertelsen, født 1725.
7. Peder Bertelsen, 1727-1750.
8. Hans Bertelsen, født 1730.
Måske tillige:
9. Anne Bertelsdatter, der nævnes 1762 som fadder hos Else Bertelsdatter.
Bertel Christensen
Han, der nævnes fra 1713 i Aalestrup, overtog vel fæstet af den gård, som hans bror Niels Christensen
havde haft fra senest 1695, indtil han 1711/13 flyttede til Spanggaard i Tostrup sogn.
103
S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 536.
Side 110 af 261
14. juli 2015
Aalestrup bestod dengang af tre lige store gårde på 5 tdr. 5 skpr. 1 alb. hartkorn samt et jordløst hus. –
Bertel Christensen nævnes 1724104 som fæster af den ene af disse tre gårde, der alle ejedes af justitsråd
Møinichen.
Ejeren oversekretær Christian Møinichen i København erhvervede sig 1726/27 herregården Restrup i
Hvam sogn, hvorunder gårdene i Aalestrup derpå blev lagt-. - Bertel Christensen nævnes som fæster af
den ene af gårdene, da Møinichen efter købekontrakt af 10. marts 1728 solgte Restrup med bøndergods
ved skøde af 30. maj 1729, læst 16. juni105, til Iver Jørgensen Abel.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Ane 88
Søren Pedersen Skrædder. f. ca. 1675, d. 1758.
Ane 89
Maren Nielsdatter, f. senest 1685, d. 1727.
Se ane 64/65.
104
105
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48. C-99, fol.26.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1727-31, B.24-680, fo1.404b-06b.
Side 111 af 261
14. juli 2015
Ane 90
Søren Sørensen, f. ca. 1689, d. 1759.
Ane 91
Anne Andersdatter, f. ca. 1694, d. 1762.
Søren Sørensen nævnes 1724 som fæster106 af en gård i Ovenskov i Lovns sogn af hartkorn 5 tdr. 3 fjk.
1½ alb. under Hessel.
Søren Sørensen blev født ca. 1689 og døde 1759 i Ovenskov i Lovns sogn, begr. 28. marts, 69 år gl. Han
var af ukendt herkomst.
Søren Sørensen blev gift 26. juli 1722 i Lovns med Anne Andersdatter, født ca. 1694 i Ovenskov i Lovns
sogn, død sst. 1762, begr. 10. juni, 68 år gl. Hun var datter af Anders Madsen og hustru. (P.M. er i tvivl
om Anne er datter af Anders Madsen).
Børn
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Karen, døbt 1724. Døbt 20-1-1724.
Sophie, døbt 1726, ane 45.
Maren, døbt 1728, døbt 9-3-1728. Konfirmeret 1745.
Søren, døbt 1730. Død samme år.
Anne, døbt 1-4-1731. Død samme år.
Anders, født 1732. Døbt 16-11-1732. Konfirmeret 1749.
Anne, født 1735.
Ane, døbt 1737. Konfirmeret 1754.
Søren Sørensen
Lerkenfelds ejer afholdt 26. marts 1758107 skifte efter Søren Sørensen i Ovenskov i Lovns sogn, efterlod
sig enken Anne Andersdatter og børnene: Anders, gift og bosat i Ovenskov, Karen, gift Peder Hansen i
Ovenkov, Sophie, gift med Peder [Sørensen (Skrædder)] i Hole, Maren, gift med Niels Sørensen i
Søkbæk, Anne, hjemme.
Af kreaturer var der 4 heste, 4 køer, 2 kvier, 3 kalve, 3 stud, 14 får og 3 gæs. Aktiverne var på 106 rdlr. 5
mk. 6 sk. og passiverne var 129 rdlr., så der var et underskud på 22 rdlr. 10 sk.
106
107
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.38.
Lerkenfelds skifteprotokol, 1752-87, G.206-59, fol.83.
Side 112 af 261
14. juli 2015
Ane 92
Hans Christensen, f. ca. 1652, d. 1728.
Ane 93
Anne Pedersdatter, f. ca. 1670, d. 1759.
Hans Pedersen var - vel fra giftermålet 1693 - fæster af halvdelen af gården Skove i Lovns sogn, nemlig
af 4 tdr. hartkorn, hvorpå han fik fornyet fæstebrev 1719. Sønnen Christen Hansen, ane 46, overtog fæstet
1745.
Hans Christensen blev født ca. 1652 og døde 1728 i Skoue i Lovns sogn, begr. 10. marts, 76 år gl. Han
Hans Christensen blev gift 30. april 1693 i Østerbølle med Anne Pedersdatter, født ca. 1670 i Bygum i
Østerbølle sogn, død 1759 i Skoue i Lovns sogn, begr. 23. juli, 89 år gl. Hun var datter af Peder Pedersen
(Østergaard) og hustru Mette Sørensdatter.
Børn
Parret fik mindst flg. 7 børn:
1. Anna, f. 1698, død 1705.
2. Peder Hansen, f. 1702.
3. Anne Hansdatter, 1706-1776. Gift 1. gang 1727 med enkemand Christen Byrialsen, ca. 16801748, anneksbonde i Alstrup by og sogn, søn af ane 136-37/484-85. Gift 2. gang 1751 med
Christen Sørensen, død 1778, der 1762 flyttede fra Alstrup til Skove.
4. Christen Hansen, født 1709, ane 46.
5. Mette Hansdatter, født 1712.
6. Anne Hansdatter, født 1714.
7. Maren Hansdatter, født 1720.
Hans Christensen
Lerkenfelds ejer udstedte108 12. juli 1719 fæstebrev til Hans Christensen i Skovegaard i Lovns sogn på
den ½ gård, som han boede på, af hartkorn 4 tdr. 1 skp. 1 alb.
Lerkenfelds ejer afholdt 12. april 1728109 skifte efter Hans Christensen i Skove i Lovns sogn. Han efterlod
sig enken Anne Pedersdatter og flg. børn:
Peder Hansen, Christen Hansen 16 år, Anne Hansdatter, gift med Christen Byrialsen i Alstrup, Mette
Hansdatter, 16 år, Anne Hansdatter, 14 år, Maren Hansdatter, 7 år.
Af indbo nævnes blandt andet 1 tinfad med bogstaverne H.C.S - A.P.D.: vægt 2 pund 2 mark, 3
tintallerkener 3 mark, 1 tinlysestage 12 skilling, 1 tinflaske med skrue, 1 mark.
108
109
Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.203.
Side 113 af 261
14. juli 2015
Ane 94
Søren Andersen, f. før 1695, d. 1734.
Ane 95
Anne Sørensdatter, f. ca. 1695, d. 1728.
Søren Andersen fik 1715 fæstebrev af Lerkenfelds ejer på fødegården Hestbæk i Alstrup sogn, som
broderen Thomas Andersen og stedfaderen Niels Pedersen Møller før havde haft i fæste. Efter Søren
Andersens død fik enkens anden mand Mikkel Mogensen fæstebrev på gården i 1734, og efter hans død
året efter overtog Christen Poulsen gården.
Søren Andersen blev født før 1695 i Hestbæk i Alstrup sogn og døde sst. 1743, begr. 9. februar. Han var
søn af Anders Jensen og hustru Anne Christensdatter.
Søren Andersen blev gift første gang 14. juni 1716 i Vognsild med Anne Sørensdatter, født ca. 1695 i
Østrup i Vognsild sogn, død 1728 uforløst i barselsseng i Hestbæk i Alstrup sogn, begr. 29. august, 33 år
gl. Hun var datter af Søren Andersen og hustru Kirsten Jepsdatter110.
Søren Andersen blev gift anden gang 1728/29 med Magrethe Elisabeth Clausdatter Borch, født ca. 1703 i
Gedsted by og sogn, død 1778 i Vesterbølle by og sogn hos datteren Marie Kirstine, begr. 26. april, 75 år
gl. Hun var datter af Claus Olufsen Borch, sognepræst for Gedsted og Fjelsø menigheder, og hustru Marie
Kirstine Pedersdatter Ørum.
Magrethe Elisabeth Clausdatter Borch blev gift anden gang 2. februar 1735 i Alstrup med Mikkel
Mogensen, død april 1735 (ikke indført i kirkebogen, men kendt fra skiftet). Han var søn af Mogens
Mikkelsen i Vesterbølle.
Børn
Søren Andersen fik i sine to ægteskaber 8 børn, 5 i første og 3 i andet ægteskab:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Anne Sørensdatter, 1717-1757. Gift 1739 i Alstrup med Søren Rasmussen i Hole i Lovns sogn.
Anders Sørensen, født 1718, bosat i Fovlum, gift 1744 i Fovlum med Inger Christensdatter.
Niels Sørensen, født 1721, levede ved faderens skifte 1734.
Maren Sørensdatter, født 1723. Fik i Fovlum barn, Anne i 22-1-1754 med Laurids Andersen
Søkbæk fra Glerup.
Kirstine/Kirsten Sørensdatter, født 1726, ane 47.
Claus Borch Sørensen, født 1730, levede ved faderens skifte 1734.
Marie Kirstine Sørensdatter, født 1731. Gift 1758 i Vesterbølle med Søren Jensen, ca. 1731-1772,
gårdmand i Vesterbølle.
Anne Hedevig Sørensdatter, født ca. 1733 (glemt i kirkebogen), levede 1734.
Søren Andersen
Lerkenfelds ejer udstedte 12. februar 1719111 fæstebrev (indført 30. maj 1719) til Søren Andersen,
barnefødt i Hestbæk, på den halve gård i Hestbæk af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 1 alb., som stedfaderen
Niels Pedersen Møller iboede, og som (broderen) Thomas Andersen havde fæste på. - Den nævnte bror
Thomas Andersen havde allerede 20. juli 1713 fået fæstebrev på den anden halve gård i Hestbæk af
samme hartkorn, som Niels Christensen da var fradød112.
110
111
112
Side 114 af 261
14. juli 2015
Lerkenfelds ejer afholdt 25. september 1728113 skifte efter Søren Andersen i Hestbæks hustru Anne
Sørensdatter mellem børnene: Anders, 9 år, Niels, 6 år, Anne, 10 år, Maren, 4 år og Kirsten 2 år, for hvem
(farbroderen) Thomas Andersen i Hestbæk, (morbroderen) Anders Sørensen i Elkær samt (fasterens
mand) Niels Nielsen i Kaldal nævnes som formyndere.
Indboet i gården var pænt og solidt - af sølv blev anført:
1 sølvbæger mærket J.J.S. og K.O.D. 1699 på 5½ lod, 2 rdlr. 4 mk. 8 skill., 1 mindre do. mærket S.A.S.,
H.B., 1728 (Søren Andersen i Hestbæk) på 3½ lod, 1 rdlr., 4 mk., 8 skill., 1 mindre do. med samme
indskrift på 1¾, 3 sølvskeer på 8½ lod, 4 rdlr., 1mk., 8 skill.
Stuehuset, der var velforsynet med indbo, bestod af vesterstuen med kakkelovn, et lidet kammer,
mellemstuen (hvor bl.a. nævnes 1 skyde-bøsse til 1 rdl.), samt nok et lidet kammer og køkken med
bryggers.
Gårdens besætning bestod af 7 heste, 4 køer, 3 kvier, 2 kalve, 13 stude, 34 får og 12lam, 5 svin, 6 polte, 3
gæs og 1 gase samt 15 unge gæs, 5 gl. ænder med 20 ællinger og 8 høns.
Gårdens bygninger bestod af 1 rålingshus (stuehus) med kvist på ialt 12 bindinger (efter fag), 1 lade, stald
og vognskjul vester i gården på7 bindinger med 2 kuer, 1 fæhus østen i gården på 10 bindinger med 2
kuer.
Skiftet blev udsat til 30. oktober og senere til 4. december, hvor der blev sluttet med en opgørelse af
aktiverne til 310 rdlr. 2 mk. 14 sk. og passiverne til 110 rdlr. 2 mk., hvorefter der blev 200 rdlr. 14 sk. til
deling mellem enkemanden og børnene, hvoraf hver af de to sønner fik 30 rdlr. 2 mk. og hver af de tre
døtre 15 rdlr. 1 mk.
Lerkenfelds ejer afholdt skifte 3. marts 1734114 efter Søren Andersen i Hestbæk mellem enken Margrethe
Clausdatter Borch og børnene: Af første ægteskab:
Anders, 15 år, Niels, 12 år, Anne, 17 år, Maren, 10 år og Kirsten 8 år. Af andet ægteskab med enken:
Claus 4 år, Anne Kirstine (fejl for Marie Kirstine), 2 år, og Anne Hedvig, ½ år. - Vogn Jacobsen i Stistrup
mødte i enkens lavværges sted; og for børnene af første ægteskab nævnes deres morbrødre Anders
Sørensen i Elkær og Jep Nielsen i Østrup som formyndere. Som formyndere for børnene af Andet
ægteskab mødte deres morbroder monsieur Claus Borch, studiosus. Desuden var Christen Lauridsen i
Stistrup Mølle og Niels Nielsen i Kaldal (begge gift med afdødes søstre) tilstede.
Også denne gang blev boets solide beholdning af husgeråd, møbler, besætning m.v. registreret og
vurderet. Af tin, kobber og messing nævnes bl.a. 3 tinfade og 4 tintallerkener, 1 kobberkedel med hat og
piber, vog 2 lispd. 11 pd., vurderet til 12 rdlr. 3 mk. 4 sk. (kedlen med hat og piber blev brugt til
brændevinsbrænding, som åbenbart fandt sted i Hestbæk på trods af forbuddet fra 1697). - Desuden
nævnes glas, stentøj og jernfang, samt bøger, nemlig:
1 tysk psalmebog til 6 sk., 1 gl. psalmebog til 8 sk. pg 1 gl. dansk bog til 4 sk.
Derpå følger en mængde sengetøj og linklæder samt "Den salig mands gangklæder":
1 sort klædeskjortel, uvendt 2 rdlr. 4 mk., 1 gl. forslidt sort vest 4 mk., 1 par gl. sorte bukser 1 mk. 4 sk., 1
gl. brun klædes kjortel, uvendt, 2 rdlr. 4 mk., 1 gl. brun vest med tinknapper udi 3 mk., 1 par gl. brune
klædesbukser, 8 sk., l par brune do., 3 mk., 1 par brune hjemmegjorte bukser, 1 mk. 8 sk., 1 brun do vest
med tinknapper 3 mk. 8 sk., 1 gl. forslidt grå klædes kjortel 4 mk., 1 par forslidte brune hjemmegjorte
113
114
Side 115 af 261
14. juli 2015
bukser, 6 sk., 1 blå hjemmegjort brustdug, 8 sk., 1 par blå strikkede strømper 2 mk. 8 sk., l par blågrå
strømper 1 mk. 8 sk., l pargrå strømper 4 sk., 1 blå "cabus-hue" 1 mk., 1 gl.. hat 12 sk., 1 brun nathue 2
sk., 1 par støvler 3 mk., 1 par brune strikkede vanter 6 sk.
Af møbler kan nævnes:
I dagligstuen: 1 gl. egebord, bænke og stole samt hylder, 1 jern bilæggerkakkelovn til 8 rdlr., 4
papirstavler (billeder) til 8 sk., l gl. fyrreskab, med 5døre, 2 sengesteder, 1 vugge samt 1 manglefjæl med
stok. - I mellemstuen: 1bord, 1 bænk, nogle stole, 1 egekiste med fyrrelåg uden lås, 2 gl. papirstavler.
I østerstuen: 1 skab, 1 stor egekiste med lås og nøgle til 3 rdlr. 2 mk., I fyrrekiste, 1 tavlet, 2 store
papirsstykker, 4 mindre do., 1 fyrrebord og flere stole samt 2 sengesteder.
I kælderen nævnes 2 dejtruge eller kar, flere tønder, 3 ege brændevinsankre, 1 gl. kærne og 2 gl. øl-lejler.
–
Desuden nævnes forskellige ting på loftet, køkkengrej i køkkenet og bryggers.
Af redskaber i gården nævnes bl.a.: 1 gl. bagplov med jern og dræt 1 rdlr., 2 harver 2 mk., 1 beslagen
vogn med "haureer" vognkurv, agestol med behørig redskab 8 rdlr., 1 gl. trævogn med gl. haurer 2 rdlr., 1
gl. do møgvogn med fjæl 1 rdlr., 1 par gl. slædetræer 3 mk.
Gårdens besætning bestod af:
Bæster:
1 blå hest, 9 år gl. 8 rdlr., 1 brun hest, 10 år 8 rdlr. 4 mk., 1 sortebrun hoppe, 11 år 8 rdlr., 1 brun hoppe,
17 år 2 rdlr., 1 sort stjernet mærplag 4 rdlr. 4 mk.
Køer og ungfæ:
1 sort hjelmet ko, 14 år 1 rdlr. 2 sk., 1 sort hjelmet ko, 7 år 3 rdlr. 4 sk., 1 sort ko, 4 år 2 rdlr. 4 sk., 1 sort
hjelmet kvie, 3 år 3 rdlr., 1 sort hjelmet stud-nød i 3. år 2 rdlr. 2mk., 1 sort do.2 rdlr., 1 broget kvie, 3 år 1
rdlr. 4 sk., 1 studekalv 5 mk., 1 spædkalv 1 mk. 8 sk., 2 kviekalve 1 rdlr. 3 mk., 1 sort hjelmet kvie, 4 år 2
rdlr. 4 mk.
Svin:
6 årings svin 3 rdlr.
Får m..v.:
28 får 11 rdlr 4 mk., 3 gæs 3 mk., 4 høner og 1 hane 1 mk. 4 sk.
Desuden nævnes en ikke nærmere anført indtægt af sildevåd i fjorden.
Den salig mand havde udsat følgende sølv i pant:
Til herr Morten i Ullits (22 lod):
65 sølvknapper, 3 sølvskeer og 1 sølvbæger for 16 sldlr. 1 mk.
Til Vogn Jacobsen i Stistrup (5 lod):
1 sølvbæger for 4 sldlr.
Til Christen Poulsen i Alstrup (1 lod 2½ qvintin):
1 liden sølvbæger for 5 mk.
Til herr Baltzers karl i Lovns, Jens Christensen:
Side 116 af 261
14. juli 2015
1 sølvbæger og 2 sølvskeer for 2 sldlr.
Desuden nævnes tilstående gæld (5 poster) til ialt 9 rdlr. 2 mk. 2 sk.
Efter dette fulgte passiverne, nemlig ca. 30 små gældsposter samt brøstfældigheden på gårdens huse
(samlede brøstfæld godt 24 rdlr.). - Gårdens bygninger er anføres i den anledning bestående af:
Rålingshuset (stuehuset), som bestod af 9 bindinger og 2 kuer samt kvist ved søndre side på 2 bindinger.
1 lade sønden i gården på 10 bindinger med 2 kuer og udskud i nørre side for 10 bindinger.
1 hus vesten i gården, som var til stald og hølade, 8 bindinger og 2 kuer.
1 fæhus i gården, som for få år siden var opygt (opbygt?) af ny.
Skiftet blev derpå udsat til 16. marts og senere til 13. april, hvor enken mødte med lavværge,
herredsfoged Christen Sørensen Testrup. Derpå udsat til 18. maj og 17. september, hvor resultatet af en
auktion 20. april blev fremlagt; på auktionen var der solgt løsøre for 38 rdlr. 2 mk. 1 sk., og sølvet var
solgt for 18 rdlr. 2 mk. 13 sk. mere end det var pantsat for. Af sølvet blev en del solgt til enkens mosters
mand, præsten Morten Breum og en del til Mikkel Mogensen, der senere blev gift med enken. - Nyt møde
fandt sted 27. september og 8. oktober, hvor skiftet blev sluttet; resultatet blev at der intet blev til deling
arvingerne imellem.
Mikkel Mogensen af Vesterbølle fik 17. november 1734115 fæstebrev på Søren Andersens fradøde gård i
Hestbæk mod at ægte enken Magrethe Clausdatter.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Skamris, 1978.
115
6 Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.109.
Side 117 af 261
14. juli 2015
Ane 96
Søren Rasmussen Liengaard f. ca. 1670, d. 1729.
Ane 97
Lene Christensdatter
Søren Rasmussen LIENGAARD [#14428] blev født omkring 1670, døde i 1729 i Liengaard, Lovns,
Aalborg Amt, Denmark i en alder af ca. 59 år, og blev begravet den 6-2-1729 i Lovns Kirkegaard, Gislum
H, Aalborg Amt, Denmark.
Søren blev gift med Lene CHRISTENSDATTER [#21758]. Ukendt herkomst.
1. Jens Sørensen LIENGAARD [#14425], ane 48.
2. Inger SØRENSDATTER [#19588]
Ane 98
Laurids Knudsen f. 1689 d. 1740
Ane 99
Karen Jepsdatter, f. 1691 d. 1764
Laurids Knudsen: anføres som død i en alder af 51 år, og begravet 4. dec. 1740 i Louns.
Hans hustru var Karen Jeppesdatter, datter af Jep ANDERSEN [#22289] og Johanne JENSDATTER
[#10399], blev født i 1691 i Lovns, Gislum H, Aalborg Amt, Denmark, døde i 10-1764 og blev begravet
28. oktober 1764 i Louns i en alder af 73 år, 7 måneder, 3 uger og 9 dage.
Iflg arkiv m. G 206-65, "Unge folk på Lerkenfeld og Hessel", havde dette ægtepar følgende børn:
1. Karen Lauridsdatter, døbt 13. februar, begr. 12.marts 1769. Gift med Jens Sørensen i Liengaard
(søn af Søren Sørensen i Liengaard), ane 49.
2. Jeppe Lauridsen, 1725-1773.
3. Knud Lauridsen. 1727-1728.
4. Johanne, døbt 6. februar 1729, død 1793
5. Ane Lauridsdatter. Døbt 27. februar 1732.
6. Knud Lauridsen, døbt i påsken 1736. Der 1757 i en alder af 22 år, tjente hos Søren Andersen i
Vester Elkær, bosat i Louns gift med Anne Baggesdatter.
7. Kirsten Lauridsdatter. Døbt påsken 1736, gift med Jens Sigvardsen (Jens Jensen Sigvardsen,
præsten har lavet flere rettelser ved denne indførsel)
Laurids Knudsen, nævnes i Louns kirkebog, d. 22-7-1711, som far til Karen Nielsdatters uægte barn.
I Jordbogen 1743 for Lerkenfeld og Hessel (G 206 - 9) ses, at Laurids Knudsen giver i huuspenge: 1 mark
og 4 skilling for et Gadehus, og skal desuden gøre l0 dages arbejde eller hoveri på Godset.
Side 118 af 261
14. juli 2015
Ane 100
Christen Jensen Snedker, 1690, d. 1738.
Ane 101
Inger Porsdatter, f. ca. 1696, d. 1779.
N.N. Christen Jensen Snedker boede sikkert i Ulbjerg by og sogn, hvor enken til 1755 boede i et gadehus.
Christen Jensen Snedker er ganske ukendt, født før 1700, død 1730/55.
Han blev gift 1714/19 med Inger Porsdatter, født ca. 1696, død 1779 i Ulbjerg by og sogn, begr. 14.
marts, 83 år gl. Også hun var af ukendt herkomst uden påviselig slægtsforbindelse til den lokale adelige
Pors-slægt. Hendes far har sikkert heddet Pors til fornavn og boet i Rinds herred, hvis matrikel fra 1688
nævnes 3 mænd med dette fornavn, Pors Poulsen i Klotrup i Fjelsø sogn samt Pors Christensen og Pors
Nielsen, begge i Guldager i Simested sogn.
Børn
Parret havde ifølge skiftet 1788116 efter Peder Christensen Pors 4 levedygtige børn, de 4 sønner:
1. Christen Christensen, født ca. 1719, død efter 1788, vanvittig, boende hos broderen Peder i
Ulbjerg.
2. Søren Christensen (Snedker), født ca. 1724/28, død 1803, snedker og husmand i Store Torup i
Ulbjerg sogn, senere husmand i Østerbølle by og sogn. Gift 1754 i Østerbølle med Kirsten
Sørensdatter (Olesdatter), død 1802.
3. Laurits Christensen (Pors), født ca. 1727/34, ane 50.
4. Peder Christensen Pors, født ca. 1730/32, død 1788, beg. 1. december, gårdfæster i Ulbjerg by og
sogn under Holmgaard, død barnløs. Gift 1773 i Ulbjerg med Anne Nielsdatter, død 1795, enke
efter Jacob Christensen.
Christen Jensen Snedker og Inger Porsdatter
Han må sikkert have boet i Ulbjerg by og sogn, hvor enken til 1755 boede i et gadehus. - I et skøde af 2.
juni 1756117 fra Kirsten Knudsdatter, salig Niels Jensen Møllers enke i Ulbjerg, nævnes at i et gadehus i
Ulbjerg by boede i den vestre ende Niels Dyhrbergs enke og i den Østre ende havde i nogle år boet salig
Knud Christensen Degn, og sidst til næst afvigte Michels dag af Inger Porsdatter.
116
117
Holmgaard skifteprotokol 1737-1803, G.203-2, fo1.426.
Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol.
Side 119 af 261
14. juli 2015
Ane 108
Hans Povelsen, f. ca. 1682, d. 1742.
Ane 109
Karen Thomasdatter, f- 1685, d. 1768.
Hans POVELSEN [#13422], søn af Povl NIELSEN [#259] og Riborg MORTENSDATTER [#260],
blev født omkring 1682 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt., døde i 1742 i Sønderlade, Bjørnsholm,
Aalborg Amt, i en alder af ca. 60 år, og blev begravet den 15-4-1742 i Bjørnsholm Kirkegaard, Aalborg
Amt.
Dom 3 p. Pasch 1742 (15. april 1742): begravet Hans Povelsen af Sønderlade.
Skifte 31. maj 1759 - Bjørnsholm gods, bd II, fol 198b.
Hans blev gift med Karen THOMASDATTER [#13423].
1. Axel HANSEN [#19755] blev født i 1712 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, og blev døbt
den 17-1-1712 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
2. Anna HANSDATTER [#19756] blev født i 1713 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, og
blev døbt den 13-8-1713 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
3. Peder HANSEN [#19757] blev født i 1715 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, og blev
døbt den 17-3-1715 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
4. Thomas HANSEN [#19758] blev født i 1716 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, blev døbt
den 14-4-1716 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt, døde i 1797 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg
Amt i en alder af 81 år, og blev begravet den 2-4-1797 i Bjørnsholm Kirkegaard, Aalborg Amt.
5. Helvig HANSDATTER [#12485] blev født i 1718, døde i 1785 i Dybvads Mølle, Aars Sogn,
Aalborg Amt, Denmark i en alder af 67 år, og blev begravet den 11-12-1785 i Aars Kirkegaard,
Aalborg Amt, Denmark.
6. Poul HANSEN [#19125] blev født i 1720 og døde i 1782 i Kølsen Mølle, Vorde sogn, Nørlyng
H, Viborg A. DK i en alder af 62 år.
7. Anne Marie HANSDATTER [#19762] blev født i 1722 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg
Amt. Og blev døbt den 4-4-1722 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
8. Niels HANSEN [#19763]. Ane 54.
9. Axel HANSEN [#271] blev født i 1724 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, blev døbt den 56-1724 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt, døde i 1804 i Glerup, Vester Bølle, Viborg Amt,
Denmark i en alder af 80 år, og blev begravet den 6-5-1804 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg
Amt, Denmark. Andre navne for Axel var Axel Hansen GLERUP og Aksel HANSEN.
10. Anne Marie HANSDATTER [#19765] blev født i 1727 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt
og blev døbt den 9-2-1727 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
11. Christen HANSEN [#19766] blev født i 1731 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt og blev
døbt den 5-8-1731 i Bjørnsholm Kirke, Aalborg Amt.
Karen THOMASDATTER [#13423], datter af Thomas PEDERSEN [#20762] og Anne
GUNDESDATTER [#20763], blev født i 1685, døde i 1768 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, i
en alder af 83 år, og blev begravet den 2-2-1768 i Bjørnsholm Kirkegaard, Aalborg Amt.
Fest Purificatio 1768 (2. februar 1768) - begravet Karen Thomasdatter af Sønderlade - 83 år gammel.
Kilde: http://www.tagmaler.dk/per12683.htm#0
Side 120 af 261
14. juli 2015
Ane 112
Peder Nielsen, f. 1704, d. 1757.
Ane 113
Kirsten Andersdatter, f. 1702, d. 1771.
Peder Nielsen, der ved giftermålet 1729 og ved det ældste barns fødsel senere samme år nævnes som
soldat, overtog 1731 fæstet af gården Mejlstrup i Vognsild sogn efter svigerfaderen. - Enken boede sidst i
Morum i Vognsild sogn, vel hos datteren.
Peder Nielsen blev født 1704 i Vesterbølle by og sogn, døbt 4. maj*, og døde 1757 i Mejlstrup i Vognsild
sogn, begr. 20. marts, 53 år gl. Han var søn af Niels Pedersen, husmand, og hustru.
Peder Nielsen blev gift 8. september 1729 i Vognsild med Kirsten Andersdatter, født 1702 i Mejlstrup i
Vognsild sogn, døbt 22. januar, død 1771 i Morum i Vognsild sogn, begr. 25. februar, 69 år gl. Hun var
datter af Anders Nielsen og hustru Dorthe Christensdatter.
Børn
Parret fik flg. børn, hvoraf de levedygtige nævnes i skiftet 5. maj 1757118 efter Peder Nielsen:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Dorthe Pedersdatter, født 1729. Gift senest 1757 med Laurs Justesen i Morum.
Inger Pedersdatter, 1731-1735.
Kirsten Pedersdatter, 1733-1735.
Niels Pedersen (Mejlstrup), født 1736, ane 56.
Inger Pedersdatter, født 1738, levede 1757.
Anders Pedersen, 1740-1741.
Jens Pedersen, født 1742, levede 1757.
Peder Nielsen
Lerkenfelds ejer udstedte 4. juni 1731119 fæstebrev til Peder Nielsen, født i Vesterbølle, på en gård i
Mejlstrup i Vognsild sogn, som svigerfaderen Anders Nielsen havde haft.
Link til skiftet: Image 29-30 i FamilySearch:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-32725-1888222?cc=2015318&wc=M52JHZX:333468701,334198801,334228601
Link til fæstebrev:
Image 287 i Family Search.
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32894-7662-10?cc=2015318&wc=M5LMFM7:
333468701,334198801,954270601
*)
Vester Bølle KB 1704 opslag K01-29/fol. 14:
Dom Exaudi, den 4. maj er døbt i WB kirke Niels Pedersen husmands liden søn af Vester Bølle og kaldet
Peder: Jens Justens (Skrædder) kone i WB, Mette Techildsdatter bar barnet.
Faddere:
1. Christen Vestergaard, [#4160] (Nielsen, 1661-1739, gift i 1688 med Maren Nielsdatter,
[#22753], fra Gundestrup, Aars, 1660-1715. De får en datter Inger i 1691, som i 1717 bliver gift
med Søren Mortensen, ritmester i Ullits).
2. Peder Jensen Frimod (Gift 9. maj 1686 med Mette Olufsdatter (NB: Ikke Oluf Espensens datter
her i byen, men en anden) trolovet i Michel Andersens hus).
118
119
Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol.54
Side 121 af 261
14. juli 2015
3. Christen Maltesen, (Viet den 6. marts 1699 med Anne Sørensdatter, Niels Svingelbjergs enke fol. 69). Christen begraves den 25. marts 1723, 43 år gl.
4. Giertrud Jensdatter (Født i Overlade, 1683-1748, Mats Fisker kones søsters datter, gift med Niels
Christensen (Ladefoged) Hougaard, 1684-1758).
5. Kirsten Sørensdatter.
Alle af W. Bølle.
Nedenstående fra Rettelser og tilføjelser til Hans Gjedsted "Et par sokkelsten"
I skiftet ved Peders død i 1757, viser det sig, at Christen Nielsen Nørgaard i Gedsted er en broder.
Skiftet kan ses på arkivets hjemmeside under Onlinearkivalier (se ovenstående):
Skifteprotokoller, Lerkenfeld 1752-87, side 053-075, nr. 2 og 3.
Her bliver Peders børn nævnt.
1. Peder Nielsen, gl. ...
2. Jens Pedersen, gl. 15 aar.
3. Dorethe Pedersdatter i ægteskab med Lars Justsen i Morum.
4. Inger Pedersdatter, 19 aar, hjem(m)e hos Moderen for hvilke alle blev beskicket som Formynder
og Værge deres Farbroder Christen Nielsen** i Gidste Nørgaard i hvis hos og overværelse blev
Registreret og Vorderet alt forrefundene der befandtes som følger. Opgørelse udeladt her.
**) Christen Nielsen blev døbt 30-9-1708 i Vesterbølle (Fol 15). Faderen var Niels Pedersen.
Ane 113. Kirsten ANDERSDATTER [#21308], datter af Anders NIELSEN [#22085] og Dorthe
CHRISTENSDATTER [#22086], blev født i 1702 i Mejlstrup, Vognsild, Gislum Herred, Aalborg Amt,
Denmark, blev døbt den 22-1-1702 i Vognsild Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark, døde i 21771 i Morum, Vognsild, Aalborg Amt, Denmark i en alder af 69 år, og blev begravet den 25-2-1771 i
Vognsild kirkegaard, Gislum H, Aalborg Amt, DK.
Farsø/Vognsild KB 1702, Vognsild opslag 108-ny:
Den 22. januar døbt Anders Nielsens lille Kirsten af Meilstrup.
Testes: Niels Grafversens af Svoldrup. Søren Pedersens datter i Østrup. Peder Smeds datter ibidem. Laurs
Christensens kone af Svoldrup, som bar barnet.
Vognsild KB 1729 opslag K05-60/fol. 152:
Den 8. september: Copuleret i Vognsild kirke Peder Nielsen soldat og Kirsten Andersdatter af Mejlstrup.
Side 122 af 261
14. juli 2015
Ane 114/118
Morten Vognsen, f. ca. 1703, d. 1787.
Ane 115/119
Mette Pedersdatter, f. ca. 1709, d. 1784.
Efter giftermålet 1736 nævnes Morten Vognsen i Tandrup i Strandby sogn 1737-39 og derefter fra 1743 i
Risgaarde, ligeledes i Strandby sogn.
Morten Vognsen blev født ca. 1703 og døde 1787 i Risgaarde i Strandby sogn, begr. 11. februar, 84 år gl.
Han var af ukendt herkomst.
Morten Vognsen blev gift 1735:
Sebber/Barmer KB 1735 opslag K03-33:
Dom 3. Adv (11. december): Morten Vognsen og Mette Pedersdatter af Barmer trolovede. Copulerede
Fest 2. Pentecost. 1736. Mette Pedersdatter blev født omkring 1709 i Barmer (Kirkebogen for
Sebber/Barmer mangler indførsler for perioden 1707-1718 på grund af en defekt).
I Sebber KB opslag K03-33, ved deres trolovelse i 1736, står der lige ovenfor:
Dom: 10. p. Trin: Povel Larsen Borup? trolovet med Inger Pedersdatter af Barmer.
Cop. 3. Adv. - Samme dag som Mette Pedersdatter af Barmer troloves med Morten Vognsen.
De kunne godt være Mettes søster, men der er ikke fundet anden forbindelse.
Mette Pedersdatter døde i 1794 i Svoldrup hos datteren Maren. Hun er sikkert flyttet kort tid efter
mandens død i februar 1787 og er derfor ikke kommet i FT 1787, som fandt sted den 13. marts.
Vognsild KB 1794 opslag 178: Den 4. maj: Morten Vognsens enke af Riisgaard, Mette af alder 85 aar,
jordet. Tilføjelse af Thomas Elkjær/Jens P. Kragh 2014.
Børn
Parret fik flg. 5 børn, hvoraf de to ældste blev født i Tandrup, de øvrige i Risgaarde:
1.
2.
3.
4.
5.
Vogn, født 1737.
Peder, født 1739.
Anne, født 1743.
Maren, født 1746, ane 57.
Mette, født 1752, ane 59.
Side 123 af 261
14. juli 2015
Ane 116
Morten Thomsen (Bang), f. 1702, d. 1776.
Ane 117
Maren Laursdatter, f. 1711, d. 1789.
Morten Thomsen Bang fæstede - vel fra senest 1730 - den gård i Hyllebjerg by og sogn under Bjørnsholm
(Vitskøl Kloster) af hartkorn 2 tdr. 4 skpr. 2 fjk. 1½ alb., hvorpå han 20. januar 1751120 fik fornyet
fæstebrev, og som sønnen Christen overtog 1777. Gården fik senere navnet Rævkærgaard.
Morten Thomsen blev født 1702 i Hyllebjerg by og sogn, døbt 8. januar, og døde 1776 i Hyllebjerg, begr.
15. april, 74 år gl. Han var søn af Thomas (Thomsen?) Bang og hustru Kirsten Jensdatter.
Morten Thomsen blev gift først gang 11. juni 1726 i Vester Hornum med Kirsten Jensdatter af Krogstrup,
død 1735 i Hyllebjerg, begr. 2. februar, 39 år 5 uger gl.
Morten Thomsen blev gift anden gang 23. oktober 1735 i Hyllebjerg med Maren Laursdatter, født 1711 i
Tandrup i Strandby sogn, døbt 25. januar, død 1789 i Hyllebjerg by og sogn, den 25. januar begravet
Christen Mortensens moder, Maren L;Datter, 80 år gl. Hun var datter af Laurs Sørensen og hustru
(Kirsten Nielsdatter).
Børn
Morten Thomsen Bang havde i første ægteskab 2 4 børn, i andet 12 10 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Thomas, født 1727.
Jens, født 1730.
Jens, født 1731.
Søren, født 1735.
Kirsten, født 1736.
Søren, født 1737.
Maren, født 1738.
Laurids, født 1741.
Anna, født 1742.
Birgithe, født 1744.
Christen, født 1747, overtog fødegården.
Laurits, født 1749, ane 58.
Morten, født 1753.
Karen, født 1755.
Morten Thomsen (Bang)
Af fæstebrevet fra 1757 fremgår, at Morten Thomsen til hvert års Mortensdag, skulle svare en landgilde
bestående af 1 td. rug, 1 td. byg, 1 lispd., 2 pd. smør, samt forrette "vanlig hoveri i alle slags, når derom,
tilsiges".
Bjørnsholms ejer afholdt 24. juni 1776121 Morten Thomsen Bang i Hyllebjerg mellem enken Maren
Laursdatter og børnene:
Thomas Mortensen i Borregaard, Jens Mortensen i Hyllebjerg, Christen Mortensen, 29 år hjemme, Laurs
Mortensen, 27 år, tjener i Ranum præstegård, Morten Mortensen, 23 år, hjemme, Kirsten Mortensdatter,
40 år, opholdende sig på Padkjær, Maren Mortensdatter, gift med Niels Jensen i Tandrup, Anne
120
121
Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fol. 174.
Bjørnsholm skifteprotokol, 1770-1813, g.166-1, fol.35.
Side 124 af 261
14. juli 2015
Mortensdatter, gift med Anders Bonde i Hyllebjerg, Birthe Mortensdatter, gift med Mads Haatorn i
Næsby, Karen Mortensdatter, 21 år, hjemme.
Af kreaturer var der, l sorthest, 16 år gl, 1gråhoppe, 15 år gl., l sort hoppe, 13 år gl. med føl, 1 blågrå
hoppe, 10 år gl., 1 sort mærplag, 1 år gl., 1 sortstjernet ko, 11 år gl., 1 sortstjernet ko, 8 år gl., 2 sorte
stjernede køer, 6 år gl., 1 sort hjelmet stud, 2 år gl., 2 årings stude, 1 sort årings kvie, 2 spæde kalve, 8 får
med lam, 2 gæs og 1 gase med 4 unger. 2 polte, i galt og 1 so, og 1 gris.
Aktiverne blev på 89 rdlr. 1 mk. 11 sk., men passiverne var på 134 rdlr. 4 mk. 4 sk., så der blev intet at
arve; enken frasagde sig fæstet af gården, men sønnen overtog som nævnt fæstet året efter.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Skedshale, 1979.
Ane 118/114
Morten Vognsen, f. ca. 1703, d. 1787.
Ane 119/115
Mette Pedersdatter, f.
Morten Vognsen boede i Risgaard i Strandby sogn, indgår 2 gange på anetavlen og er omtalt foran under
ane 114/115.
Side 125 af 261
14. juli 2015
Ane 120
Anders Andersen, f. ca.1689, d. 1753.
Ane 121
Karen Jensdatter, f. ca. 1700, d. 1768.
Ved faderen Anders Sørensens død 1719 eller før efterfulgte Anders Andersen ham som fæster af
slægtsgården, gl. nr. 9 i Alstrup by og sogn på knap 5 tdr. hartkorn. - Enken drev gården, der fra 1749
hørte under godskomplekset Lerkenfeld-Hessel, til 1756, da den blev overtaget af sønnen Anders
Andersen, ane 60.
Anders Andersen blev født ca. 1689, men sognets kirkebog begynder først 1701, døde 1753 i Alstrup,
begr. 11. april, 64 år 3 mdr. gl. - Han var efter alt at dømme født i gården som søn af dens tidligere fæster
Anders Sørensen og hustru Sophie Nielsdatter(?).
Anders Andersen blev gift første gang - uvist hvor, men ikke i Lovns-Alstrup - med Maren Nielsdatter.
Anders Andersens kone i Alstrup, Maren Nielsdatter, døde 1727, begr. 14. december, ætatis 39.
Anders Andersen blev gift anden gang 24. oktober 1728 i Alstrup med Karen Jensdatter var født ca. 1700
i Alstrup by og sogn, død 1768 i Alstrup, begr. 17. januar (2. søndag efter Hellig 3 Konger), 68 år gl. Hun
var datter af (gamle eller den ældre) Jens Byrialsen og hustru Anne Eriksdatter.
Børn
Anders Andersen synes ikke at have fået børn med sin første kone Maren Nielsdatter, der mærkeligt nok
heller ikke blev opkaldt i det nye ægteskab. Med Karen Jensdatter fik han 3 børn:
1. Ane Andersdatter, født 1729.
2. Anders Andersen, født 1732, ane 60.
3. Jens Andersen, født 1739; han giftede sig vist 1769 til fæstet af Christen Nielsens gård i Fragtrup
i Farsø sogn med enken Karen Bertelsdatter122.
Anders Andersen i Alstrup
Hans utvivlsomme far Anders Sørensen, der vitterligt døde 1779, nævnes endnu i matriklen 1724123 som
fæster af gården i Alstrup med 4 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 1 alb. hartkorn, der da tilhørte Wassard på
Testrupgaard; ved matrikuleringen 1688124 havde gården fået nr. 9.
Anders Andersen nævnes med en årlig afgift på 3 tdr. sæderug af gården, da Johanne Marie, salig Hans
Mathiesen (Wassard)'s til Testrupgaard ved skøde af 30. oktober 1747, læst 1. maj 1748125, solgte bl.a.
denne gård til kaptajn Jens Poulsen til Gunderupgaard, og ligeledes i skødet 31. januar 1749, læst 23.
april126, fra major Jens Poulsen til oberstløjtnant Lüttichau til Lerkenfeld.
Anders Andersen drev gården til sin død 1753, hvorpå enken 1756 oplod fæstet for sønnen Anders, se
under ane 60.
122
123
124
125
126
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fo1. 304.
Matrikel 1724 for Rinds og Gislum herreder, B.48. C-99, fo1.38.
Mariager Kloster amts matrikel 1688, 2.9-7, fol.3, extrakt af samme (Dronningborg, Silkeborg og Mariager
Kloster amter), Z.l0-5, fo1.361b.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 42, 1745-52, B.24-686, fo1.318.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 42, 1745-52, B.24-686, fol. 440.
Side 126 af 261
14. juli 2015
Ane 122
Søren Jensen Foulum, f. ca. 1691, d. 1771.
Ane 123
Dorethe Nielsdatter, f. ca. 1688, d. 1764 eller 69.
Mellem 1708 og -20 afløste Søren Jensen Foulum faderen Jens Sørensen Foulum som fæster af et hus i
Ovenskov i Lovns sogn under herregården Hessel, der fra 1739 havde samme ejer som Lerkenfeld. - 1756
flyttede Søren Foulum fra Ovenskov til et andet hus i Hestbæk i Alstrup sogn, hvorefter han og sønnen
Niels 1760 i fællesskab fæstede en gård på knap 3 tdr. hartkorn i Hole i Lovns sogn, ligeledes under
godskomplekset Lerkenfeld-Hessel.
Søren blev født ca. 1691 - vel i Ovenskov i Lovns sogn - og døde 1771 (i Hole) i Lovns sogn, begr. 10.
november (Dom. 24. post Trinit.), 80 år gl. Han var søn af Jens Sørensen Foulum og hustru.
Søren Foulum blev gift første gang senest 1720 med N.N., død 1729, begr. 17. august, ætatis 32, men
konens navn kendes ikke; hun hed måske Kirsten, da Søren Foulum lod sin ældste datter af andet
ægteskab døbe Kirsten.
Søren Foulum blev gift anden gang 4. december 1729 i Lovns-Alstrup med Dorthe (egl. Dorethe)
Nielsdatter fra Sdr. Thise udi Salling, født senest 1710, død enten 1764 eller -69. Hun var af ukendt
herkomst; Thise sogns kirkebog begynder først 1813. - Dorthe, Søren Foulums kone af Hole, døde 1764,
begr. 15. januar, ætatis 76, - altså født ca. 1688; men Søren Foulums kone døde ligeledes 1769 i Lovns
sogn, begr. 25. marts (Marie Bebudelsesdag), 60 år, - altså født ca. 1709. Med vielsesåret 1729 in mente
synes sidstnævnte snarest at være den rigtige.
Børn
Søren Foulum fik i sine 2 ægteskaber mindst 8 børn, alle født i Ovenskov i Lovns sogn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Anne Sørensdatter, født 1721.
Et barn, hvis navn ikke er nævnt 1725.
Niels Sørensen, født 1728.
Kirsten Sørensdatter, født 1731.
Mette Sørensdatter, født 1734, ane 61.
Anne Sørensdatter, født 1736, død 1738, 2 år gl.
Søren Jensen Foulum
Da arvingerne efter Peder Rosenstands enke Karen Foss solgte herregården Hessel ved skøde af 26.
september 1708, læst 13. oktober127, til Anders Nielsen Mollerup på Vestervig Kloster var Jens Sørensen
Foulum fæster af et gadehus i Ovenskov, hvoraf han betalte 5 mk. i årlig huspenge. - Da Anders Nielsen
Mollerup/Moldrup 5. maj 1732, læst 20. august128, solgte Hessel med underliggende bøndergods siges
huset tidligere at have været fæstet af Jens Sørensen Foulum, nu af Søren Jensen.
Søren Jensen Foulum var fæster af huset i Ovenskov, da Hessel på auktion efter Peder Moldrup blev købt
af Vincents Lerche 17. juni 1734, læst 21. juli129. - Hessel og Lerkenfeld havde derpå fælles ejer 1734-75,
og af Lerkenfeld fæsteprotokol fremgår det130, at 15. februar 1756 byttede Søren Foulum hus med Peder
Sørensen i Hestbæk i Alstrup sogn; huset i Ovenskov var på 5 fag, hvoraf der svaredes 5 mk. huspenge og
127
128
129
130
Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 34, 1706-11, B.24-670, fol.347.
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.198 og 234b.
Side 127 af 261
14. juli 2015
16 ugedage i hoveri, mens huset i Hestbæk var på 8 fag, hvoraf der svares 2 rdlr. 4 mk. i huspenge, men
vist intet hoveri.
Endelig fæstede Søren Jensen og sønnen Niels Sørensen, begge af Hestbæk, i fællesskab 13. november
1760 den gård i Hole i Lovns sogn, som Niels Poulsen ved dom var frasat; gården var på 2 tdr. 7 skpr. 3
fjdkr. 2 alb. hartkorn af nr. 1 i Hole.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.
Side 128 af 261
14. juli 2015
Ane 124
Christen Nielsen (Østrup), født 1712, død 1770.
Ane 125
Elisabeth Christensdatter, født 1709, død 1794.
Christen Nielsen (Østrup) giftede sig 1745 til fæstet af en gård på knap 4 tdr. hartkorn i Svoldrup i
Vognsild sogn med Christen Christensen Svoldrups enke. – Gården blev i 1771 overtaget af Christen
Nielsen (Østrup)s stedsøn Christen Christensen.
Christen Nielsen Østrup blev født 1712 i Østrup i Vognsild sogn, døbt 30. oktober, og døde 1770 i
Svoldrup i Vognsild sogn, begr. 15. juli, 57 år gl. Han var søn af Niels Mikkelsen og hustru Kirsten
Jepsdatter.
Christen Nielsen blev gift 17. november 1745 i Vognsild med (enken) Elisabeth Christensdatter, født
1709 i Holme i Farsø sogn, døbt 1. november, død 1794 i Svoldrup i Vognsild sogn, begr. 6. januar. Hun
var datter af Christen Andersen og hustru Maren Simonsdatter. - Elisabeth var blevet gift første gang
1736 i Farsø, trolovet 6. maj og viet 6. juli, med Christen Christensen, kaldet Christen Svoldrup, død
1744, begr. 2. februar, 40 år gl.
Børn
Elisabeth Christensdatter fik i sine to ægteskaber 5 børn, 2 i første og 3 i andet, alle født i Svoldrup:
1. Christen Christensen, 1737-1779, overtog fødegården 1771. Gift med Anne Nielsdatter, der
overlevede ham.
2. Maren Christensdatter, 1740-1743.
3. Christen Christensen, født 1747, død som lille.
4. Kirsten Christensdatter, født 1748, død som lille.
5. Maren Christensdatter, født 1749. Gift 1769 med Christen Pedersen (Snedker) i Fandrup.
6. Søren Christensen, født 1757, ane 62.
Christen Nielsen (Østrup)
Han giftede sig som anført i 1745 til fæstet af en gård i Svoldrup i Vognsild sogn, nemlig gl. nr. 3 med 3
tdr. 7 skpr. 1 alb. hartkorn, hvor han nævnes som fæster i Lerkenfelds jordebøger fra 1748131.
Lerkenfelds ejer lod 12. juli 1770 afholde skifte132 efter Christen Nielsen Østrup, død 10. juli, mellem
enken E[li]sabeth Christensdatter og børnene, Maren Christensdatter, 21 år, gift med Christen Pedersen
Snedker i Fandrup, og [Søren] Christensen, 10 år. - Ved skiftets fortsættelse 8. august nævnes som enkens
lavværge hendes søn Christen, der havde tjent i gården i 25 år.
Lerkenfelds ejer udstedte 23. februar 1771 fæstebrev133 til Christen Christensen på stiffaderen Christen
Nielsen Østrupsgård i Svoldrup med 3 tdr.7 skpr. 1 alb. hartkorn, hvor han skulle svare aftægt til sin
gamle mor.
Skifte efter Christen Christensen i Svoldrup blev afholdt 7. januar 1780134 mellem enken Anne Nielsdatter
og deres 6 sønner, 6-1½ år gl.; det nævnes her, at drengenes farbror Søren Christensen da tjente i gården.
131
132
133
134
Randers amtstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger- fra godserne L-O 1731-1845, B.14-81.
Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol.65l.
Side 129 af 261
14. juli 2015
Ane 126
Laurs Nielsen Hyrde, født ca. 1735, død 1772.
Ane 127
Anne Pedersdatter, født ca. 1726(?), død efter 1787.
Fra giftermålet 1756 var Laurs, Lars eller Laust Nielsen hyrde i Vesterbølle by og sogn til efter 1766,
men blev før sin død 1772 hyrde i Glerup, ligeledes i Vesterbølle sogn. - Enken flyttede straks efter
dødsfaldet til hyrdehuset i Ullits by og sogn, hvor hun blev gift igen, men opholdt sig ved folketællingen
1787 hos svigersønnen Søren Christensen Vesterbølle, se ane 62.
Laurs blev født ca. 1735 uvist hvor, Vesterbølle kirkebog mangler fødsler 1730-35 og døde 1772, begr.
30. august, 37 år gl. Forældrene må have været hyrden i Vesterbølle Niels Madsen og hustru Maren
Nielsdatter der døde hos sønnen i Glerup 1772; Niels Madsen stod fadder 1757 og 59 hos Laurs Hyrde.
Laurids Nielsen blev gift 3. juli 1756 i Vesterbølle med Anne Pedersdatter. Hun var af ukendt herkomst
datter af Peder Jensen Østrup og hustru Anne Christensdatter. Ifølge folketællingen 1787, født 1730 og
døbt den 16. april i Vester Bølle kirke.
Straks efter at hun var blevet enke 1772 i Glerup, flyttede hun til Ullits, hvor hun som Anne Pedersdatter,
hyrdekone i Ullits, blev gift anden gang 11. juli 1773 med Jens Nielsen Rytter.
Ved folketællingen 1787 opholdt Anne Pedersdatter - her fejlagtigt kaldet Anne Jensdatter - sig som 61
årig hos svigersønnen Søren Christensen i Vesterbølle by og sogn, mens Jens Nielsen da som 59 årig
tjente præsten samme sted.
Børn
Laurs Nielsen Hyrde og Anne fik 4 børn, der alle overlevede faderen, jf. skiftet; sønnerne Niels og Mads
Christian var 1786 faddere hos søsteren.
Børnene var:
1.
2.
3.
4.
Anne Margrethe, født 1757, ane 63,
Jens, født 1759.
Niels, født 1761.
Mads Kristian, født 1766.
Skiftet 1773
22. februar 1773135 blev der afholdt skifte i Hyrdehuset i Ullits efter Laust Nielsen, som boede og døde i
Hyrdehuset i Glerup, og hvis enke Anne Pedersdatter straks efter dødsfaldet flyttede til Ullits. Arvingerne var enken og børnene: Jens, 13 år, Niels, 12 år, Mads Christensen (fejl for Christian), 6 år, og
Ane Margrethe, 15 år.
Som indsat værge nævnes Niels Larsen Ullits, da der ingen var på fædrene eller mødrene side, som kunne
påtage sig værgemålet. - Enkens lavværge var Jens Nielsen (vel hendes senere mand). Skiftet, der i
protokollen er meget beskadiget, viser, at hyrdens indbo var tarveligt, og det blev vurderet til ialt 14 rdlr.
3 mk. 1 sk. - Og da passiverne beløb sig til 14 rdlr. 3 mk., blev der intet til deling. Men enken påtog sig
børnenes underholdning og kristelige opdragelse.
Kilde:Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn.
FT-1787, Viborg, Rinds, Vester Bølle, Westerbølle Bye, 28. familie, A4650
1. Søren Xstensen, 31, Gift, mand, husmand og national soldat.
2. Anne Magrete Laursdatter, 30, Gift, kone.
3. Christen Sørensen, 2, Ugift, deres søn.
4. Anne Jensdatter, 61, Gift, konens moder. NB. Manden tjener præsten.
135
Side 130 af 261
14. juli 2015
7. Generation: Tip4. oldeforældre: Ane 128-255:
Ane 136
Byrial Jensen, f. ca. 1632, d. 1710.
Ane 137
N.N. (Birgitte Christensdatter), f. ca. 1655, d. senest 1684.
Byrial Jensen efterfulgte - vel ved giftermålet senest 1673 - Niels Jensen som fæster af halvdelen af
præstens anneksgård, oprindelig kaldet Kirkegaard, senere Anneksgaarden i Alstrup by og sogn. Hele
gårdens hartkorn var på 5½ tdr., hvoraf herligheden hørte under Hessel. - Byrial Jensen blev som fæster
afløst af sønnen Christen Byrialsen, hvis efterkommere endnu i vort århundrede har siddet på gården, der
siden omkr. 1750 har omfattet begge halvdele af den oprindelige gård.
Byrial Jensen blev født ca. 1632 i Glerup i Vesterbølle sogn og døde 1710, begr. 14. april udi hans alders
79. år. Han var søn af Jens Andersen, kaldet Laursen, og hustru Kirsten Pedersdatter. - Dette oplyses i
manuskriptet Rinds Herreds Krønike136, nedskrevet i 1730'erne af herredsfoged Christen Sørensen
Testrup, 1685-1761, søn af Byrials dobbelt-kusine (både på fædrene og mødrene side), og afstamningen
bekræftes af skiftet 1700 efter Byrials ugifte bror Peder Jensen, kaldet Laursen i Glerup137.
Byrial Jensen af Alstrup må have været gift mindst to gange. Hans første kone kan have været identisk
med formanden i gården Niels Jensens enke Anne Sørensdatter, der nævnes sammen med sin første mand
1660138.
Byrial Jensens anden - måske første - kone må have heddet Birgitte Christensdatter; hans kone uden
navns nævnelse var nemlig ifølge den ovennævnte slægtning Christen Testrups Rinds Herreds Krønike
søster til Christen (Christensen) Alstrup, født ca. 1650, død 1721, gårdmand i Bygum i Østerbølle sogn og
gift med Byrials søsterdatter; Byrial lod i sit sidste ægteskab en datter døbe Birgitte, ligesom Byrials to
ældste børn, Jens og Anne, begge lod døtre døbe Birgitte.
Den konstruerede Birgitte Christensdatter, der må være født senest 1655, og broderen Christen
Christensen Alstrup, født ca. 1650, kunne tænkes at have været børn af den Christen Jensen, der fra senest
1651 var fæster af den anden halvdel af gården i Alstrup139. Birgitte Christensdatter døde 1680/84.
Byrial Jensen blev gift tredje - måske anden - gang 5. oktober 1684 (19. søndag efter Trinitatis) i Foulum
med Maren Andersdatter. - Sognets kirkebog, der delvis er ført på latin, meddeler herom 1684: Dnica 19
p. Trinit. nuptiæ Byrialis Jani Alstrup iensis et Maria Andreæ. Maren Andersdatters død er ikke fundet.
Børn
Byrial Jensen fik i sine tre - eller to - ægteskaber mindst 6 børn, de tre ældste af andet (første) ægteskab,
de tre yngste af tredje (andet):
1. Jens Byrialsen, født 1664/73, ane 68/242.
2. Anne Byrialsdatter, født ca. 1678, død 1757 i Glerup i Vesterbølle sogn, 79 år gl. Hun tjente 1700
hos (farbroderen) Peder Jensen kaldet Laursen, hvis gård i Glerup hun og hendes mand overtog,
se under ane 136 272/968. Gift 1701 i Vesterbølle med Jens Poulsen Dalsgaard, født ca. 1677,
136
137
138
139
Rinds Herreds Krønike af Christen Sørensen Testrup, Det kgl. Bibliotek, Ny kgl. Saml. kvart, nr. 756c, bd. l, fol.
22 og 33.
Hald amts skifteprotokol 1698-1725, 8.3.8-67, fo1.81.
Mandtalsregnskab på den til Jørgen Kruse indbetalte hovedskat til jul 1660 af Aarhus stift (udtagne af lens
regnskaberne), Rigsarkivets Militære regnskaber IV.d, 40d.
Indberetninger om gårde og boel 1651 og 57 i Viborg bispearkivs pakke vedr. Gislum herreds provsti 15331770, C.2-187.
Side 131 af 261
14. juli 2015
3.
4.
5.
6.
død 1752,75 år gl., søn af Poul Jensen, kaldet Dalsgaard, gårdmand i Dalsgaard i Bystrup i
Gedsted sogn, senere gårdmand i Glerup, og hustru Inger Nielsdatter.
Christen Byrialsen, født ca. 1680, død 1748 i Alstrup, 68 år gl., overtog faderens del af præstens
anneksgård i Alstrup. Gift l. gang senest 1713 med N.N. (Karen eller Helle), død 1715/16. Gift 2.
gang 1715/16 i Alstrup med Maren Christensdatter, død 1717/18. Gift 3. gang 1718 i Alstrup med
Maren Sørensdatter, død senest 1727. Gift 4. gang 1727 med i Alstrup med Anne Hansdatter,
1706-1779, datter af ane 92-93, Hans Christensen og hustru Anne Pedersdatter i Skove; efter
Christen Byrialsens død blev hun gift 2. gang 1751 med Christen Sørensen, død 1778, og flyttede
med ham fra Alstrup til Skove 1762.
Birgitte Byrialsdatter, født 1685/94, død efter 1738 i Ullits(?). Efter 1712 at have fået et uægte
født barn med Christen Poulsen fra Alstrup blev hun gift 1. gang 1717 i Alstrup med Anders
Pedersen (Smed) fra Svoldrup i Vognsild sogn, bosat i Ullits, født ca. 1681, død 1737 i Ullits by
og sogn, 56 år gl.; efter hans død blev hun gift 2. gang 1738 i Ullits med Peder Nielsen Fandrup,
bosat i Ullits, født ca. 1698, død 1761, 63 år gl.
Anders Byrialsen, født 1685/92, død efter 1710, da han fik et uægte født barn med Maren
Sørensdatter af Hessel; i kirkebogen ses navnet rettet fra ”Anders Byrial Jensen”. - Anders synes
død ung, da han ikke nævnes som fadder hos sine søskende.
Jens Byrialsen (den yngre), født ca. 1690, død 1770 i Alstrup, 80 år gl., gårdmand i Alstrup. Gift
1721med Bodil Nielsdatter, død 1757, 67 år gl.
Byrial Jensen i Kirke- eller Anneksgaarden i Alstrup
Han må senest 1673 have efterfulgt Niels Jensen som fæster af halvdelen af sognepræsten for LovnsAlstrup menigheders anneksgård, oprindeligt kaldet Kirkegaarden og senere Anneksgaarden i Alstrup by
og sogn. Af gården var kun bondeskylden tillagt præsteembedet, mens herligheden retten til bl.a. at
udstede fæstebreve og afholde skifte – oprindeligt hørte under det kgl. len Mariager Kloster, men senere
under herregården Hessel i hovedsognet Lovns.
- Ifølge lenet Mariager Klosters jordebøger og regnskaber var gården fra 1600-tallets begyndelse delt
mellem to fæstere, og 1631 blev Niels Jensen forundt halvparten af denne kirkegård uden stedsmål
(indfæstning) og fri for landgilde, ægt og arbejde i 3 år, nemlig indtil 1. maj (begynder Philipi Jacobi dag)
1635.
Af skattemandtallet 1660140 ses, at Niels Jensen var gift med Anne Sørensdatter, og endnu ved matriklen
1664 skal Niels Jensen have været fæster af gården. - Herligheden tilhørte senere den kendte guldmager
Valdemar Daae til Bonderup (nuværende Lerkenfeld), og da borgmester (Christian) Spormann (på
Christianshavn) for gæld ved indførsel dateret 11. april1670, tinglæst 8. april 1674 141, fik udlagt Hessel
med tilhørende gods, bl.a. gården Alstrup, nævnes Niels Jensen og Margrethe Mortensdatter som fæstere
af hver sin halvpart, hvoraf de tilsammen svarede 1 skovsvin, ¼ ko, 4 sk. spindepenge og 3 mk. gæsteri,
omregnet til 1 td. 2 skpr. korn åbomål og værdisat til 40 eller 50 rdlr.
Byrial Jensen nævnes første gang 1677142 mandtal for ildsted- og kvægskat, hvor 'Christen og Byrial
Jenssønner udi Kirkegaarden' svarede 1 rdl. 5 mk. af 3 ildsteder, 4 heste og 2 køer. - Oplysningerne i
matriklen 1664 og indførslen 1670 om, at Niels Jensen da endnu var fæster af den ene halvdel af gården,
kan udmærket være forældede, idet gamle fæsternavne ofte figurerede en tid efter de pågældendes død.
140
141
142
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 14, 1674, B.24-643, fol.7lff (sp.fol.78).
Rentekammerets reviderede amtsregnskab for Mariager amt, ekstraskattemandral 1677.
Side 132 af 261
14. juli 2015
I matriklerne 1680 og 88 nævnes143 Byrial Jensen og Christen Jensen som fæstere af hver sin halvdel af
gården nr. 8 i Alstrup. - Herligheden tilhørte da borgmester Spormann og var oprindeligt udregnet til 1 td.
7 skpr. hartkorn, mens anneksskylden var udregnet til 4 tdr. hartkorn; 1688 blev herligheden ansat til 1 td.
2 skpr. 2 fjkr. og bondeskylden til 4 tdr.1 skp. 3 fjkr. 2 alb., ialt 5 tdr. 4 skpr. 1 fjkr. 2 alb.
1683 og -88 nævnes Byrial Jensen som fæster af den ene halvgård144, dels i en endelig afregning og
obligation 19. juni 1683, læst 12. september, mellem borgmester Christian Spormann og Karen Foss,
salig Peder Rosenstands enke, og dels i skødet 30. maj 1688, læst 11. juli, hvor Spormann overdrog Karen
Foss hele hovedgården Hessel med underliggende bøndergods; Byrials afgift blev da anført med ½
skovsvin, 1/8 ko, 2 sk. spindepenge og 1½ mk. gæsteri.
Forholdene i anneksgården i Alstrup blev beskrevet således 1690145:
Anneksgaarden i Alstrup angående, da beboes den af to mænd, Christen Jensen og Byrial Jensen.
1.
Bygningen består af fire længer: Sønderlængen, Byrials 'raling' (råling, stuehus), 6 bindinger, Christen
Jensens raling i lige måde 6 bindinger. Vesterlængen, Christen Jensens lade på 'syler' (suler), 10 favne
lang. Nordlængen, Byrials fæhus på suler, 4 favne lang. Østerlængen, Byrials lade på suler, 12 favne lang.
Nok Christen Jensens fæhus midt i gården, 4 bindinger.
2.
Skylder årligt til præsten 2 tønder rug og 2 tønder byg; herligheden anslagen i hartkorn 10 skpr. er til
velædle Karen Foss (Voss) på Hessel.
3.
Sæden (udsæden) er årligen byg 3½ tdr., og rug 6 tdr. og are (havre) 6 tdr. samt høavlen 4 læs.
4.
Agrene og jorderne til anneksgården på marken, som er rebsjord (altså fordelt mellem landsbyens øvrige
gårdes tilliggender i dyrkningsfællesskab) og agtes alle vegne over marken, såvel udi agre som udi eng 13
favne bred, ere udi byens 9 års gøder (dyrkningsenheder) ... (de enkelte agre opregnes herpå med marknavne).
Til slut blev det oplyst, at gården skattede fuldt af herligheden, halvt af bondeskylden efter den nye
matrikel, hvor gården var ansat til 5 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. 2 alb.
Da ovennævnte Karen Foss' arvinger ved skøde af 26. september 1708, læst 13. oktober146, solgte Hessel
med fæstegods til Anders Nielsen Mollerup på Vestervig Kloster var Poul Andersen og Byrial Jensen
fæster af hver sin halvdel af gården. 1724147 var Poul Andersen og (Byrials søn) Christen Byrialsen
fæstere af hver sin halvdel. - Da Hessel med underliggende gods ved skøder af 5. maj 1732, læst 20.
august, og 17. juni 1734, læst 21. juli148, overgik fra Anders Nielsen Mollerup/Moldrup til broderen Peder
Nielsen Moldrup til Vestervig Kloster og derpå fra denne til Vincents Lerche til Lerkenfeld nævnes Poul
143
Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1680, Z.6-4, fol.272b og 273, og Mariager
Kloster amts matrikel 1688, Z.9-7, fo1.3.
144
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 21, 1683-84, og samme 24, 1687-89, B.24- 649 og 652, fol.241b og
211b.
145
Viborg bispearkivs stiftsbog over præstekald 1690, C.2-99, fol.945.
146
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 34, 1706-11, B.24-670, fol.347.
147
Matriklen 1724 for Rinds og Gislum herreder, B.48. C-99, fo1.39.
148
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 40, 1731-37, B.24-682, fol.170 og 426.
Side 133 af 261
14. juli 2015
Andersens enke Maren Christensdatter og derpå Mikkel Nielsen som fæster af den ene halvdel og
ovennævnte Christen Byrialsen som fæster af den anden halvdel af gården; de samme nævnes i Hessels
jordebøger, 1731, 34 og 35149, mens Christen Byrialsens medfæster 1743 og 48 var Anders Poulsen150.
Omkring 1750 vist mellem 1748, da Christen Byrialsen døde, og 1751, da enkens anden mand Christen
Sørensen overtog fæstet, blev de to gårdsparter slået sammen. - Ovennævnte Christen Jensen, nævnt
1680, 88 og 1690, var sikkert far til Maren Christensdatter (vist død 1752, 74 år gl. - altså født ca. 1678),
der først blev gift senest 1712 med Poul Andersen, født ca. 1657, død 1732, 75 år gl., og derpå anden
gang 1733 med Mikkel Nielsen, nævnt 1734.
- Sønnen Anders Poulsen, født 1712, blev gift første gang 1739 med Karen Nielsdatter fra Kaldal, død
1742, 27 år gl., og anden gang med N.N., der 1744 og 46 fødte ham børnene Karen og Poul.
Christen Byrialsen, død 1748, blev altså afløst af enkens anden mand Christen Sørensen fra Hestbæk, der
14. august 1751 fik fæstebrev på gården151. - 4. og 6. februar 1762152 fæstede Christen Sørensen gård i
Skove i Lovns sogn og overlod gården i Alstrup til stedsønnen Hans Christensen, 1731-1804, gift 1762
med slægtningen Inger Eriksdatter, 1736-1811; hun var datter af Erik Jensen i Alstrup og altså barnebarn
af ane 68-69. Parrets søn Christen Hansen, 1776-1851, blev den næste besidder af Anneksgaarden i
Alstrup.
149
Randers amtsstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger for godserne H-K 1731-33, B.14-80 (Hessel).
Samme for godserne L-O 1731-1845, B.14-81 (Lerkenfeld), samt jordebog for Lerkenfeld og Hessel 1743,
G.206-9, fol.6b.
151
152
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.245 og 247.
150
Side 134 af 261
14. juli 2015
Ane 138
Erik Jensen, f. senest 1625, d. 1680/83.
Ane 139
Karen Christensdatter, f. senest 1630, d. efter 1680(?).
Erik Jensen var fra senest 1651 fæster af størstedelen af den gård i Alstrup by og sogn, der 1688 fik nr. 6.
- Enken og sønnen Jens drev gårdsparten på godt 3 tdr. hartkorn til 1693, da svigersønnen Jens Byrialsen
overtog fæstet, se under omtalen af ane 242-43.
Erik Jensen, der var født senest 1625, var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med (farbror) til
fæsteren af den anden del af gården, Jens Jensen, født ca. 1648, død 1728, 80 år gl., gift med Birgitte
Jørgensdatter og far til Else Jensdatter, gift 1721med Peder Poulsen i Klotrup i Fjelsø sogn153. Den anden
gårdspart var på 2 tdr.7 skpr. hartkorn og blev 1728 fæstet af Knud Jensen fra Vestrup, der atter før
1743154 blev efterfulgt af Erik Jensens dattersøn Christen Jensen, ane 34-35. - Erik Jensen må være død
1680/83, se gårdhistorien.
Erik Jensen blev efter børnenes alder at dømme gift senest 1656 med Karen Christensdatter; hun nævnes
som hans kone med 2 børn 1660155. - Hun var af ukendt herkomst og overlevede ham, men døde sikkert
før kirkebogens begyndelse 1701.
Børn
Erik Jensen og Karen fik mindst 2 børn:
Jens Eriksen, født ca. 1656, død 1731 i Alstrup, 75 år gl. - Gift med N.N., død 1727. Jens Eriksen drev
fødegården til svogeren Jens Byrialsens overtagelse 1693, hvorefter han fæstede en lidt større gård, nr. 3 i
Alstrup på knap 4 ½ tdr. hartkorn, som 1733 blev overtaget af sønnen Erik Jensen156, [#22034], født
1701, død 1763, gift 1733 med Maren Ane Pedersdatter fra Ovenskov af Alstrup; Erik Jensen blev kaldt
den yngre til forskel for sin fætter, [#22135].
1. Anne Eriksdatter, født ca. 1667, ane 67/243.
Til børneflokken hørte måske Peder Eriksen, hvis kone 1701 var fadder hos Jens, samt den Christen
Eriksen i V. Elkær i Alstrup sogn, født ca. 1660, død 1706, hos hvem Jens Eriksens kone stod fadder
1702.
Erik Jensen
Han nævnes både 1651 og 57157 som fæster af en gårdspart i Alstrup by og sogn tilhørende (Lille) Restrup
i Rinds herred. Som Erich Jensen nævnes han 1657158 med en landgilde på 3 tdr. rug, 1 svin, 4 sk. penge
og 4 hestes gæsteri blandt det gods, som Erik Kaas arvede sammen med Restrup efter forældrene,
Mogens Kaas til Støvringgaard og Sidsel Friis.
Fra den fattige Erik Kaas må bl.a. denne gård være overtaget af kongen, for 24. juli 1667, læst 25.
september159, overdrog Frederik III bl.a. Erik Jensens gård med nævnte landgilde til Hans van
Meulengracht, handelsmand i København, men senere bosat på Eskildsø; her boede han, da han overdrog
153
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, 8.48. C-99, fol.29, Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G .206-12, fo1
.86, og Lerkenfelds og Hessels jordebog 1743, G.206-7, fol.6.
155
156
Kilde 1, fol. 262, Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol. 101b, samt matriklen 1724 og jordebogen
1743 i kilde 1, samt Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol. 190.
157
Viborg bispearkivs provstipakke for Gislum herred 1533-1770, C.2-187.
158
Mette Kaas' arv i Himmestrup godsarkiv, G.224-la.
159
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 9, 1667-68, B.24-640, 101.164 (sp. 166).
154
Side 135 af 261
14. juli 2015
søstersønnen Peder Jacobsen en obligation med pant i bl.a. Erik Jensens gård, dateret 26. juli 1670, læst
28. marts 1677160.
Erik Jensen og Jens Jensen var 1680161 i fællesskab fæstere af gården i Alstrup, hvis samlede landgilde da
var omregnet til 6 tdr. 5 skpr. hartkorn.
Erik Jensen blev mellem 1680 og 83 afløst af sønnen Jens Eriksen, der nævnes gården, da den ved
indførsel overgik fra Hans van Meulengracht til Magdalene Roede 24. maj 1683, læst samme dag162. Ved matrikuleringen 1688163, da gården fik nr. 6 og sit hartkorn forandret fra de 6 tdr. 5 skpr. til 6 tdr. 3
fjkr. 2 alb., var Jens Jensen og Jens Eriksen fæstere i fællesskab af gården, og som ejer nævnes da Johan
Syling.
Sidstnævnte, den ærlige, højagtbare og meget velfornemme mand Johan Sylinch, indvåner udi den kgl.
residensstad København, var 1693 ejer af gården, da hans fuldmægtig på egnen, Niels Mortensen i Farsø
30. august 1693164 udstedte fæstebrev til Jens Byrialsen på den halve gård i Alstrup, som Erik Jensen
fordum iboede, og som hans søn Jens Eriksen i nogle år på sin moders og fælles søskendes vegne havde
brugt.
Men 22. marts 1697, læst 24. marts165, udstedte Johan Syelling/Syllinck, borger og indvåner i København,
skøde til justitsråd Peder Lerche til Lerkenfeld på bl.a. Jens Eriksens, nu Jens Byrialsens gård i Alstrup, se
under ane 66-67.
Kilde:
160
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 17, 1677-78, B.24-645, fol 35b. (sp.38).
Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1680, Z.69, 101.272.
162
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 21, 1683-84, B.24-649, fol.214b. (sp. 218).
163
Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z.9-7, fol.2b.
164
165
161
Side 136 af 261
14. juli 2015
Ane 142
Christen Christensen. f. ca. 1640, d. 1726
Ane 143
N. NN. f. ca. 1645, d. 1724.
Christen Christensen af Dammergaarde, født ca. 1640, begr. 19. september 1726 i Farsø, i en alder af 86
år.
"Christen Christensens kone” i Dammergaarde, begr. 24.december 1724 i Farsø i en alder af 79 år. Altså
født ca. 1645.
Dammergaarde: er i Matriklen 1688 opført med 6,98 tdr. hartkorn, og et dyrket areal på 55,3 tønder land
dyrket jord. Med overdrevene var der antagelig 100 - 150 tønder land.
I skattelisten for året 1677, ses der 2 fæstere i Dammergaarde, nemlig:
Christen Christensen og Peder Bertelsen, - med 3 ildsteder, 4 heste, 2 køer, og i penge: 1 rdl. 5 mark. Som
ejer var anført Hessel.
I skattelisten 1678, var der på Christen Christensens part af gården nævnt:
Hustruen, 2 hopper, 1 ko, 1 ungnød, 5 får og svin.
I skattelisterne for 1690 & 1699 er Christen Christensen og Peder Bertelsen stadig opført som fæstere, og
ejer er Karen Foss, Hessel.
Børn:
1. Karen Christensdatter, ane 71.
Side 137 af 261
14. juli 2015
Ane 148
Peder Jensen, f. ca. 1640. d. 1718.
Ane 149
Kirsten Mortensdatter, f. ca. 1651, d. 1706.
Peder Jensen var fra før 1680 fæster af gården Boltrup i Hyllebjerg sogn.
Peder Jensen blev født ca. 1640 og døde 1718 i Boltrup i Hyllebjerg sogn, begr. 15. maj, 78 år gl. Han var
af ukendt herkomst.
Peder Jensen blev gift 1670/79 med Kirsten Mortensdatter, født ca. 1651, død 1706 på Boltrupgaard i
Hyllebjerg sogn, begr. 7. juni, 55 år gl. Hun var af ukendt herkomst.
Børn
Parret havde mindst flg. 5 børn;
1. Jens, født 1676, død 1728. Gift med: Mette Christensdatter, 1693-1754.
2. Bertel Pedersen, ca.1679-1751. Gift med Else Madsdatter. Skifte 19. juni 1751166 heri nævnes
brødrene Morten og Christen.
3. Johanne Pedersdatter, ca. 1682-1737. Gift 1701 med Peder Gregersen, ca. 1665-1751, gårdmand i
Holmgaard i Hyllebjerg sogn, se ane 318-319 i Slægtsbog for Gerda M. Elkjær, født Thomasen,
født 1915.
4. Morten Pedersen, født ca. 1684, ane 74.
5. Christen Pedersen i Holmgaard i Hyllebjerg sogn.
Peder Jensen
Han var ved matrikuleringen 1680 fæster af Boltrupgaard, som ejedes af velbyrdige frue Eline
Rosenkrantz. Gårdens hartkorn var 13 tdr. 5 skpr. 2 fjk. 217 alb., som ved matrikuleringen 1688 nedsattes
til 8 tdr. 4 skpr. 1 fjk. 2 alb.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Bernhard, 1985.
166
Furland skifteprotokol 1748-91, G.181-1, fol.7.
Side 138 af 261
14. juli 2015
Ane 150
Thomas Jensen, f. ca. 1651, d. 1723.
Ane 151
Anna Christensdatter, f. ca. 1635/1667, d. 1716.
Thomas Jensen boede i gården Padkær i Bjørnsholm sogn og var birkefoged i Aal birk i Bjørnsholm sogn.
Thomas Jensen blev født ca. 1651 og døde 1723 (kaldet Padkær) i Borregaard i Bjørnsholm sogn, begr. 7.
juni, 72 år gl.
Thomas Jensen var gift med Anna Christensdatter, født ca. 1635/1667, død 1716 i Padkær i Bjørnsholm
sogn, begr. 13. december.
Børn
Parret havde mindst 5 børn:
1. Jens Thomasen Padkjær, begravet den 26. februar i Farsø, 70 aar gl. Død hos svogeren Morten
Pedersen, hvor han havde været i over 20 år. Skifte 20. marts 1749167, nævnes følgende søskende:
2. Christen Thomsen, kaldet Padkær, død. Boede i København. Gift med Anne Thomasdatter.
Efterlod sig 3 døtre: Anne Christensdatter, Maren Christensdatter og Karen Christensdatter, alle i
København.
3. Maren Thomasdatter, død ca. 1742, begravet den 12. juli 1742: Michel Thøgersens hustru Maren
Thomædatter af Freberg, 57 aar gl. Efterlod sig 2 døtre: Anne Christensdatter, gift med Niels
Madsen i Tandrup i Farsø sogn, og Elin Michelsdatter, 20 år, hos faderen i Fredbjerg.
4. Kirsten Thomasdatter. Gift 20. juni 1717 med Jens Sørensen i Borregaard i Bjørnsholm sogn.
5. Karen Thomasdatter, født ca. 1685, ane 75.
167
Furland skifteprotokol 1748-91, G.181-1, fol.3.
Side 139 af 261
14. juli 2015
Ane 154
Selgen Sørensen, f. ca. 1662, d. 1721.
Ane 155
Else Nielsdatter, f. ca. 1658, d. 1737.
Selgen Sørensen nævnes fra giftermålet 1687 til 1718 som gårdmand i Vilsted by og sogn, men tre år
senere døde han hos datteren Mette i Holmgaard i Farsø sogn.
Selgen Sørensen blev født ca. 1662 og døde 1721 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 2. februar, 59 år gl.
Selgen Sørensen (1662 – 1721) nævnes i skattelisten 1684 for Vilsted sogn. (Film 18995 RA).
Hans far: Søren Andersen gift med Inger Nielsdatter, nævnes med 2 sønner: Peder & Selgen, 1 datter
Maren, 2 hopper, 1 ko, 1 kalv, 4 får, 1 svin, 1 bistade.
Selgen var fæster på en gård ejet af: Hans Hansens arvinger af Holsten.
Han kunne udmærket være barnebarn af den Selgen Andersen i Vilsted, der døde 1681, begr. 19. oktober,
og som i matriklen 1664 nævnes som fæster af en gård i Vilsted på 6 tdr. hartkorn sammen med sønnen
Anders Selgensen168. Navnet Selgen var meget sjældent, men i Vilsted sogn, bæres det af en gammel
slægt, hvoraf en Peder Selgensen, der var herredsfoged i Slet herred, ligger begravet i Vilsted kirke under
en endnu bevaret gravsten169.
Selgen Sørensen blev gift 13. november 1687 i Vilsted med Else Nielsdatter, født ca. 1658, død 1737 i
Holmgaard i Farsø sogn, begr. 2. maj, 79 år gl. Hun var datter af Niels Jensen over Broen i Vilsted og
hustru (Mette Sørensdatter?).
Børn
1.
2.
3.
4.
5.
Mette, født 1688, ane 77.
Maren, født 1691.
Inger, født 1694.
Anne, født 1697.
Niels, født 1699.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Kragstedet, 1978.
168
169
Ålborghus amts matrikel 1664, 2.6-3, fol. 175.
Trap: Danmark, Ålborg amt, bd. 16, s.1235.
Side 140 af 261
14. juli 2015
Ane 156
Christen Laursen (Skrædder), f. ca. 1641, d. 1714.
Ane 157
Maren Andersdatter, f. før 1650, d. 1675.
Christen Laursen (Skrædder) boede i Ullits by og sogn.
Christen Laursen (Skrædder) blev født ca. 1641 og døde 1714 i Ullits by og sogn, begr. 14. juni, 73 år gl.
Han var af ukendt herkomst.
Han blev gift før 1677 med Maren Andersdatter, født før 1650, død efter 1681. Hendes far kendes ikke,
men hendes mor var Kirsten Mortensdatter, blev begravet 1. september 1675 (som sad til huse hos
Christen Skrædder).
Børn
Christen Laursen nævnes170 1681 sammen med hustruen Maren Andersdatter og 7 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Anders Christensen, døbt 28. juni 1668.
Anne Christensdatter, døbt 7. marts 1669.
Mathias, døbt 19. oktober 1671.
Kirsten Christensdatter, døbt 9. marts 1673.
Poul/Paulus Christensen, døbt 12. august 1677, ane 78.
Birgitte Christensdatter, døbt 9. maj 1680.
Mathias, døbt 11. marts 1683.
Christen Laursen (Skrædder)
Han og Morten Sørensen nævnes 1688171 som fæstere af gård nr. 8 i Ullits by og sogn, af hartkorn 4 tdr. 1
skp. 2 fjk. 1 3/5 alb., nyt hartkorn 3 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 2 alb., gården ejedes af Jochum Ernst og Kgl.
Majestæt.
Christen Lauritsen og Morten Sørensen var fæster af gård nr. 8, med hartkorn 1664 på 4.1.2. 1 3/5 tønder,
som i 1688 blev ændret til 3.2.1.2 tønder. Gården var en Ryttergård under Aalborg Slot, som efter 1696
nævnes under Christen Stistrup.
I skattelisten 1678 (film 19487 RA) nævnes Christen Lauridsen på en Ryttergård (Kronens) Han har
opgivet følgende til skattelisten: foruden hustruen, 1 denestedreng, 2 hopper, 1 ko, 1 ungnød, 4 får, 1 svin,
1 bistade.
170
171
Ullits kirkebog.
Mariager Klosters matrikel 1688, 2.9-7, fol.1.
Side 141 af 261
14. juli 2015
Ane 168
Vogn Pedersen, f. senest 1645, d. efter 1724.
Ane 169
Kirsten Jensdatter, f. 1630/50, d. efter 1687.
Vogn Pedersen boede - vel fra giftermålet senest 1670 - i Hvilsom by og sogn, hvor han 1688-1724
nævnes som fæster af halvdelen af gård nr. 1, byens største.
Vogn Pedersen blev født senest 1645 og døde efter 1724 i Hvilsom, hvor kirkebogen ikke går så langt
tilbage. Han var af ukendt herkomst.
Vogn Pedersen blev gift senest 1670 med Kirsten Jensdatter, født 1630/50, død efter 1687172.
Børn
1. Niels Vognsen, ca. 1670-1746, fæster af gården V. Årup i Vognsild sogn fra 1696. Gift 1.gang
1690/95 med Else Christensdatter (Basse?), ca. 1671-1703, og 2. gang 1704 med Inger
Sørensdatter, ca. 1680-1750, datter af Søren Pedersen i Østrup.
2. Peder Vognsen. Ca. 1678-1716.
3. Christen Vognsen, ca. 1680-1761, nævnt 1715 i Østrup og fra 1716 gårdfæster i Vognsild sogn.
Gift 1715 med Anne Sørensdatter, ca. 1684-1762, søster til hans broder Niels' kone.
4. Jens Vognsen, født ca. 1690, ane 84.
Vogn Pedersen
Niels og Christen Vognsen angives i deres fæstebreve 1696 og 1716 i Lerkenfeld fæsteprotokol som fødte
i Hvilsom by og sogn, 1724 bar Jens Vogensens kone af Bystrup Christen Vognsens søn Vogn til dåben i
Vognsild kirke, og da nævnes Vogn Christensen af Vognsild. Som voksen stod han 1750 fadder hos
Christen Nielsen (Botsen) i Bystrup, gift med Inger Jensdatter (Vogns kusine), altså datter af Jens
Vognsen.
Vogn Pedersen og Niels Poulsen var ved matrikuleringen 1688 fæstere af den største gård i Hvilsom, nr.
1, hvis hartkorn blev sat til 6 tdr. 6 skpr. 1 fjkr.2 alb. Gården hørte fra gammel tid under Nøragergaard, og
Vogn Pedersen var ifølge pantebrev på Nøragergaard med bøndergods 13. april 1723, læst 15. april,
skøder på samme 12. april 1724 læst 26. april og 13. april 1725, læst 20. april, endnu 1724/25173 fæster af
halvparten af gård nr. 1.
Kilder:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.
172
Hun nævnes i ekstraskattemandtallet 1687 for Hald amt, Rentekammeret, afskrift ved Hans Gjedsted.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1720-24, B.24-676, fol. 515 og 649, samme 1724-27, B.24-678, fol.
189.
173
Side 142 af 261
14. juli 2015
Ane 170
Christen Prebensen, f. senest 1665, d. 1723.
Ane 171
Anne Poulsdatter, f. 1662/70, d. 1707/23.
Christen Prebensen må ved giftermålet 1680/88 have overtaget Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn efter
svigerforældrene, der da flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn. - Christen Prebensen afstod Dalsgaard til
svigersønnen Jens Vognsen ane 84, efter 1707, hvorefter han var gårdmand i Bystrup til sin død 1723.
Christen Prebensen blev født senest 1665 og døde 1723 (ifølge skifte) i Bystrup i Gedsted sogn. Han var
af ukendt herkomst.
Christen Prebensen blev gift 1680/88 med Anne Poulsdatter, født 1662/70 i Dalsgaard i Bystrup i Gedsted
sogn, død 1707123 i Dalsgaard eller i Bystrup. Hun var datter af Poul Jensen (Dalsgaard) og hustru Inger
Nielsdatter.
Børn
Parret fik flg. 6 levedygtige børn174:
1. Bente/Bendid, født ca. 1689, ane 85 og ane 499 i Slægtsbog for Gerda M. Elkjær, født
Thomasen, født 1915.
2. Ellen, født 1680/88, død efter 1727. Gift med enkemand i Troelstrup i Tollestrup sogn Kjeld
Jensen, ca. 1675-1705.
3. Jens, opholdt sig 1737 i København.
4. Christen, til stede 1723 ved faderes skifte, opholdt sig 1737 i København.
5. Preben, opholdt sig 1737 i København.
6. Poul Christensen (Skrædder), født 1680/1710, død efter 1744 til stede ved faderes skifte 1723,
nævnt 1732-44 i Knudstrup i Vesterbølle sogn. Gift l. gang 1732 i Strandby med Karen Jensdatter
fra Vestergaard, død 1734 (skifte i Gunderupgaard skifteprotokol), og 2.gang 1734/36 med N.
(Kirsten, Vester Bølle KB 1773, opslag K02-23/ Fol. 90: Den 12. september begravet Poul
Skrædders hustru), ... ... Kirsten Andersdatter, gl. 72 aar) Andersdatter, der 1744 fødte ham det 4.
barn.
Christen Prebensen
Han må som nævnt ved giftermålet 1680/88 have overtaget konens fødegård Dalsgaard i Bystrup efter
svigerforældrene, der da flyttede til Glerup; flytningen må have fundet sted senest 1687, da svogeren
"Niels Poulsen af Glerup" dette år stod fadder hos sin morbroder Christen Nielsen (Svier) i Glerup. - Dog
ses Poul Jensen endnu ved matrikuleringen 1688 opført som fæster af Dalsgaard, hvis hartkorn da blev
forandret fra 5 tdr.2 skpr. 1 fjkr. 1 alb. til 5 tdr. 5 skpr. 2 fjkr.; gården tilhørte da baron Gyldencrone.
Anne Poulsdatter af Dalsgaard (altså Christen Prebensens kone) nævnes 1689 blandt fadderne hos
morbroderen Christen Nielsen (Svier) i Glerup, og 1704 nævnes Christen Prebensen i Dalsgaard selv
blandt fadderne hos svogeren Jens Poulsen Dalsgaard i Glerup.
Christen Prebensen af Dalsgaards hustru Anne Poulsdatter nævnes i det skøde af 4. november 1701, læst
28. januar 1708175, som hans svigermoder og hendes øvrige arvinger udstedte til Jens Andersen af Glerup
på en halvgård i Fjelsø.
174
175
Skifte efter børnenes mormoders slægtning Anne Pedersdatter Giested, afgangne Rasmus Dybvads enke i Nibe,
begyndt 11. februar og sluttes 2. oktober 1737, efter Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i
Erhvervsarkivet i Århus (orginalkilden forgæves søgt), Jfr. C. Klitgaard: Himmerlandske slægter (bl.a.
Klitgaard) i Personalhistorisk tidsskrift 8-4. 1925, s.147.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1706-11. B.24-670, fol. 352.
Side 143 af 261
14. juli 2015
Vel omkring 1710 overlod Christen Prebensen fæstet af Dalsgaard til svigersønnen Jens Vognsen, ane
498, og overtog selv fæstet af en gård nr. 7, i Bystrup med 3 tdr.7 skpr. 1 fjkr. 1 alb. hartkorn, der fra
senest omkring 1720 ligesom Dalsgaard hørte under Gunderupgaard, jf. matriklen 1724176.
I gården i Bystrup døde Christen Prebensen 1723 som en halvfattig enkemand; 15. november 1723 lod
Gunderupgaards ejer afholde skifte efter ham i nærværelse af sønnerne Christen og Poul Christensen. - I
stuehuset fandtes et meget beskedent indbo samt "den salige mands klæder", der blev beskrevet således:
1 grå vadmels kjortel 4 mk. l par gl. skindklæder. ..., 1 kabus 8 sk., l par sorte bukser 12 sk., l par
strømper 12 sk., 1 par sko 6 sk. og 1 par skjorter l mk. 8sk.
Gårdens besætning bestod af 4 heste, l føl, 2 køer, 2 kvier, 1 stud, 2 kalve, 20 får, 3 svin og 3 grise. Aktiverne beløb sig til 62 rdlt.3 mk. 7 sk., men passiverne til 77 rdlr. 2 mk., så der blev absolut intet at
arve.
Kilder:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.
176
Side 144 af 261
14. juli 2015
Ane 172
Christen Nielsen, f. ca. 1624, d. 1687.
Ane 173
Margrethe Graversdatter, f. ca. 1638, d. 1705.
Fra senest 1664 var Christen Nielsen fæster af "den vesterste og sønderste gård" i Østerbølle by og sogn,
nemlig gård nr. 1, der var byens største. - Enkens anden mand Willum Christensen overtog ved
giftermålet 1696 fæstet af gården, som senere blev delt mellem hans sønner Christen og Jens Willumsen.
Christen Nielsen, der var født ca. 1624, var af ukendt herkomst. Han var måske født i gården i Østerbølle,
og døde 1687 i Øster bølle, hvor præsten Laurits Axelsen skrev:
Den 3. februar, som var en torsdag, er Christen Nielsen i Østerbølle begravet ibidem i kirkegården, anno
ætatis 63. - En god, ærlig og trofast dannemand.
Christen Nielsen blev gift senest 1664 - vel i Vognsild - med Margrethe Graversdatter, født ca. 1638 i
gården Mejlstrup i Vognsild sogn, død 1705 i Østerbølle by og sogn, begr. 28. juni, 67 år gl. Hun var
datter af Gravers Jensen og hustru (Else Terkildsdatter?). - Ved hendes død skrev provsten Laurits
Axelsen:
Dom. 3. Trin, i.e. 28. juni, begravet ibidem (Østerbølle) Margrete Graversdatter af Østerbølle ao. ætat. 67.
- Hun var født i Mejlstrup i Vognsild sogn, havde først været gift med Christen Nielsen i Østerbølle og
siden med Willum Christensen ibidem, boede og døde i den vesterste og sønderste gård i Østerbølle.
Efter 10 år som enke blev hun, Margrethe Graversdatter, gift anden gang 1696 i Østerbølle, trolovet 12.
januar og viet 14. juni, med Willum Christensen, født ca. 1671, død 1729 i i Østerbølle by og sogn, begr.
6. februar (Dom. 5. post Epiph.), 58 år gl. Han synes at have været fra Østerbølle, hvor hans yngre
halvbror Niels Christensen, ca. 1674-1743, giftede sig 1709/10 til fæstet af en halvgård med Sophie
Jensdatter, ca. 1671-1723, enke efter Jens Nielsen, død 1704. - I gårdens anden halvdel boede Willums
senere svigerfar Jens Laursen. Willum og Niels havde søstrene Maren Christensdatter, der i 1712 og 14
tjente i Glerup, og Kirsten Christensdatter, der i 1708 blev Jens Andersens tredje kone. - Jens Andersen,
hvis første kone Kirsten Nielsdatter døde 1700, 73 år gl., blev samme år gift anden gang med Karen
Jensdatter, ca. 1671-1707, der var ældste datter af Willums svigerfar Jens Laursen.
Efter Margrethe Graversdatters død blev Willum Christensen gift anden gang ved årsskiftet 1705/06 uvist hvor - med Anne Christensdatter, født ca. 1675, død 1706 i Østerbølle by og sogn, begr. 8. august,
31 år gl. - "De havde ikke været sammen længere end siden Nytårsdag, og hun havde ligget ved sengen
siden Kyndelmisse" (2. februar).
Derpå blev Willum Christensen gift tredje gang 1706 i Østerbølle, trolovet 17. oktober og viet 27.
december, med Gertrud Jensdatter, født ca. 1672 i Østerbølle by og sogn, død sst. 1756, begr. 31. oktober
(Dom. 20. p. T.), 84 år gl. Hun var Jens Laursens yngste datter.
Børn
Margrethe Graversdatter havde selvfølgelig ingen børn med sin anden mand Willum Christensen, men
med Christen Nielsen havde hun mindst 8 børn:
1. Niels Christensen, ca. 1664-1741. Han nævnes 1695-1711 som fæster af en gård i Aalestrup i
Østerbølle sogn, hvor broderen Bertel Christensen efterfulgte ham senest 1713; Niels Christensen
overtog senest 1713 fæstet af Spanggaard i Rostrup sogn. - Spanggaard var da een gård, der
1735/40 blev delt mellem to af Niels Christensens børn. Gift første gang senest 1695 med Anne
Jensdatter, ca. 1666-1700, datter af Jens Ovesen (Agisen Aagesen?) i Fjelsø by og sogn. Gift
anden gang 1701 med Anne Hansdatter, ca. 1776-1740, datter af Hans Eriksen og hustru Anne
Christensdatter i Svoldrup i Vognsild sogn.
Side 145 af 261
14. juli 2015
2. Johanne Christensdatter (ældste datter), ca. 1667-1683.
3. Anne Christensdatter, ca. 1669-1718. Gift 1701 med Laurs Jensen (Borup), ca. 1655-1735, der
først boede i Borup i Laastrup sogn, men fra senest 1713, da de fik en søn Jens, i Willum
Christensens hus i Østerbølle. Lars Borup blev gift 2. gang 1718 med Dorthe Iversdatter fra
Bygum.
4. Christen Christensen, ca. 1674-1696.
5. Bertel Christensen, født i 1670-erne, ane 86.
6. Jens Christensen (Skrædder), ca. 1630-1723, skrædder i Østerbølle by og sogn. Gift 1704 med
Karen Simonsdatter, datter af Simon Sørensen.
7. Else Christensdatter, født 1682.
8. Johanne Christensdatter, født 1683/95(?). Gift 1717 med Niels Byrialsen, ca. 1675-1759,
gårdmand i Ettrup i Fjelsø sogn.
Willum Christensen fik kun børn med sin tredje og sidste kone Gertrud Jensdatter:
1. Christen Willumsen, kaldet Smed, 1709-1783/84, overtog halvdelen af fødegården i Østerbølle,
men døde som husmand sst. Gift 1747 med Anne Sørensdatter, født 1719, datter af Søren
Dahlsen og hustru Mette Byrialsdatter i Bygum.
2. Jens Willumsen, født 1712, overtog den anden halvdel af fødegården i Østerbølle. Gift 1738 med
"Mette Alstrup, født 1720, datter af Niels Christensen Alstrup og hustru i Bygum.
3. Lars Willumsen, født 1714.
4. Lars Willumsen, født 1715.
Christen Nielsen
Han var fra senest 1664177 fæster under Viborg Hospital (Graabrødre Kloster i Sct. Mogensgade) af en
gård i Østerbølle by og sogn, hvoraf han i årlig landgilde skulle yde 3 ørte rug, 1 fjerding smør,1svin, 1
fødenød, 1 gås, 2 høns og 3 mk. gæsteri, alt, omregnet til 8 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. hartkorn.
Iflg. Ejner Jensen, Århus, kan der tilføjes følgende:
I 1674 skattelisten for Kopskat, er Christen Nielsen registreret for, 8 td. 1skp. 1fjk. 1 alb.
I 1678 nævnes følgende: Wiborgs Hospitalsgods Ao 1678, " Christen Nielsen: af den gaard hand iboer,
som Hr. Rigens Marsk: Anders Bille gaf i stedet for Hov Kiergaard og den gaard i Høebierg, skylder
aarligt: 3 ørte Rug, 1 Fjerding Smør, 1 Skovsvin, 2 Høns, l fødenød, 1 rdl. 1 Gaas, 3 Kk Gæsteri, 4 rdl.
aarligt i Arbejdspenge (i stedet for Hoveri).
1)
Som halfueparten af denne gaard ikun hørte Rigens Marsk ald til, oc blef hannem mageskiftet till
Hospitalet i stedet for Hov Kildegaard i Mammen Sogn etc: saa hafuer Christen Nielsen allermest fæst
den halfue Gaard af Christen Andersen, Knud Ulffeldts Fuldmægtig til Karlsholt i Vensyssel, den 12
Martii 1652, oc efter Fæstebrefuet formelding daa gifuet til Fæste 20 Rdlr. og till Fogetpenge - efter
beretning 4 rdlr.. Af den anden halfue part, som tilforn var Hospitalets, fæstede han ¼ part af Jens
Andersens den 20. febr. 1662. Oc findes i Fælstebreuet ingen Særconditioner eller Lovmelding om Fæste,
blef efter beretning som det da stod ganske øde, gaf hand heller intet til Fæste. Dend øfnge ¼ part fæstede
han i lige måde af Jens Andersen den 21. Martii 1663 (hvilket er skrevet nederst på fæstebrevet dateret 20
febr. 63) oc mældes der klarlig, at det er hannem forundt uden nogen Fæste, tilmed skal oc heller være
gifuet Fogedpenge af disse tuende parter.
177
Rigsarkivets matrikel 1664 for Hald og Skivehus amter i Rentekammeret 311.138 (spec. 1831-32), fol. 212b.
Side 146 af 261
14. juli 2015
2) Huuslengerne:
1. Rollingen: 10 fag lang - 9 Al brede inden Vægge med udskud paa dend ene Side langs Hau.
2. Laden, 10 Bindinger lang, 10 Alen bred, oc med udskud paa dend ene side, huor udi laa korrr
ofuer alt i de 8 fag.
3. Fæhuuset: 16 fag lang - 6 Alen bred. 4: Stalden oc Vognhuuset biugt udi eet - 7 fag lang - 6 Alen
bred. Oc ere alle disse Huuse temmelig ved Magt.
3) Aul: Rug - 36 traver. Biug - 30 traver gandske vægt: Arr (haure) 21 traver. Høe 10 læs.
4) Quæg: Heste - 2, Hopper 2, Plag - l, Køer - 4, Stødingsnød - 4, Kalve - 3, Faar - 10, Suin - 2.
5) Restancer: Producerede Quitancer fra Jens paa al Landgilde i hans Tid, saa til hannem skal intet restere
i ringeste maade. Fra Christen Kal. hafde han 2 Quitancer, saa til hannem ocsaa skal intet restere indtil
denne Dag.
6 ) & 7) Skatten oc Soldaterlæg er her ligesom hos Niels Oggesen supra ".
Skattelisten til Kop - og Kvægskatten 1687 registrerer i Østerbølle:
Margrethe Graffuersdatter, Enche. Hendes søn, Niels. Kvæghold: 1 hest, 1 hoppe, 1 koe, 1 ungnød, 4 faar,
1 svin, - besætningen var således halveret på 9 år.
I Matriklen 1688, registreres i Østerbølle Bye 11 gårde, 1 husmandssted. På den største af gårdene
registreres Chr. Nielsen (men han var død) Gl. Hartkorn: 8 tdr. 1 skp. 1 fik. 1 alb. Nyt hartkorn: 7 tdr. 3
skp. 2 f1k. 2 alb.
Skattelisterne efter 1688 registreres med Margrete Graversdatters navn.
Ved matrikuleringen 1688178, hvor han endnu nævnes som fæster, fik gården nr. 1 og hartkornet blev sat
til 7 tdr. 3 skpr. 2 fjk.2 alb. - Gården, der var byens største, og som ved Margrethe Graversdatters død
betegnes som "den vesterste og sønderste gård" i Østerbølle, blev i 1696 overtaget af Willum Christensen,
som Margrethe giftede sig med efter 10 års enkestand.
Blandt de mange stedbørn, som Willum Christensen fik med Margrethe Graversdatter, var Jens
Christensen. - Han kunne åbenbart ikke enes med stedfaderen, idet kirkebogen meddeler:
11. november 1703 stod Jens Christensen Skræder, Willum Christensens stifsøn i Østerbølle, åbenbar
skrifte, fordi han lørdagen den 15. september næst tilforn havde slaget sin stiffader, bemeldte Willum
Christensen både blå og blodig og rykket håret af hannem. Da de dog om anden dagen, nemlig søndag
den 16. september skulle gå til alters sammen.
I 1724179 nævnes Willum Christensen som fæster af gården, der stadig tilhørte Viborg Hospital. - Men
snart efter kom den under Restrup, hvorunder han nævnes som fæster, da oversekretær Christian
Møinichen i København fik auktionsskøde 29. april1727, læst 30. april180, på Restrup med gods, der hidtil
havde tilhørt Margrethe Horn, enke efter ritmester Michel Sour (Suhr) til Buderupholm.
Willum Christensen nævnes endnu som fæster af gården, da Møinichen efter købekontrakt af 10. marts
1728 solgte Restrup ved skøde af 30. maj 1729, læst 16. juni181, til Iver Jørgensen Abel.
178
Rigsarkivets matrikel 1688 for Hald amt i Rentekammeret (spec.1832A), fol. 121b, samt landsarkivets 2.9-6,
fol.120.
179
180
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1724-27, B.24-678, fol. 679-80.
181
Samme 1727-31, 8.24-680; fol. 404b-06b (inkl. pantebrev).
Side 147 af 261
14. juli 2015
1730'erne blev herredsfoged Christen Sørensen Testrup ejer af Restrup, men da han 6. april 1744, læst 15.
april182, udstedte en obligation til frøken Andrea Kirstine Kjærulf til Holmgaard og Mølgaard med pant i
Restrup var gården i Østerbølle delt mellem Willum Christensens sønner Christen og Jens Willumsen
med 3 tdr. 5 skpr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn til hver.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien 1982.
Ane 174
Niels Pedersen, f. ca. 1621, d. 1710.
Ane 175
Birgitte Nielsdatter.
Jens NIELSEN [#22383] døde omkring 1694 i Fjelsø Sogn, Rinds, Viborg Amt, Denmark.
Jens blev gift med Birgitte NIELSDATTER [#22384] omkring 1691 i Fjelsø Kirke, Fjelsø, Rinds,
Viborg, enke efter Byrial Jensen.
1. Kirsten JENSDATTER [#19597]. Ane 87.
Birgitte NIELSDATTER [#22384] blev gift med Byrial JENSEN [#22385] før 1672.
1. Anne BYRIALSDATTER [#22386] blev født i 1673.
2. Niels BYRIALSEN [#20434] blev født i 1675 i Fjelsø Sogn, Rinds, Viborg Amt, Denmark, døde
i 10-1759 i Ettrup, Fjelsø, Viborg Amt, Denmark i en alder af 84 år, og blev begravet den 14-101759.
3. Jens BYRIALSEN [#22389] blev født i 1681 i Fjelsø Sogn, Rinds, Viborg Amt, Denmark og
døde i 1761 i Fjelsø Sogn, Rinds, Viborg Amt, Denmark i en alder af 80 år.
4. Christen BYRIALSEN [#22390] døde efter 1727.
Birgitte blev derefter gift med Jens NIELSEN [#22383] omkring 1691 i Fjelsø Kirke, Fjelsø, Rinds, Viborg.
Birgitte blev derefter gift med Peder SVENNINGSEN [#22392] omkring 1694.
182
Samme 1737-45, B.24-684, fol. 666b-68.
Side 148 af 261
14. juli 2015
Ane 178
Niels Pedersen, f. ca. 1621, d. 1710
Ane 179
(Gælder kun hvis Maren Nielsdatter, ane 89 - er datter af et evt. tidligere ægteskab) Niels Pedersen i Ø.
Elkær. - er af ukendt herkomst, han døde 81 år gl. og blev begr. 9. maj 1710.
Hans (måske anden) hustru: Inger Jensdatter, var dattef af Jens Andersen (kaldet Laursen) og Kirsten
Pedersdatter i Glerup, hvis aner er identiske med ane 272 - 273 (968 - 969).
Ved ekstra skattemandtallet 1618 opgives Niels Pedersen som fæster under Sal. Claus Skrivers arvinger
(opgives - med hustru uden navn, 1 pige, 3 heste 1 fø1,2 køer, 1 ungnød, 9 får, lam & svin.)
Børn:
1. Maren Nielsdatter, født før 1685. d. 1727, begravet den 27. juli 1727, Lovns.
Ane 180
Søren Sørensen, d. 1729
Ane 181
Line Christensdatter, f. ca. 1662, d. 1737.
Sørens dåb eller herkomst kendes ikke, han blev begr. 6. februar 1729 i Louns. Line var antagelig født
omkring 1662, døde ca. 1737, hun var 75 år hos svigersønnen Jens Christensens første barn.
Af børn kendes følgende iflg. Per Meldøgaard:
1.
2.
3.
4.
Søren Sørensen, født ca.1690, ane 90.
Jens født ca. 1700 (Per Meldøgaards ane)
Christen, døbt 15.02. 1709.
Inger, døbt 15.02. 1709 - tvilling?
I skattelisten 1678: Kopf - og kvæg, nævnes i Liengaard en Poul Nielsen, med sin datter og en Niels
Poulsen m. hustru.
Ane 182
Anders Madsen, f. ca. 1670, d. 1730.
Ane 183
N.N.
Anders Madsen boede - vel fra giftermålet senest 1694 - i Ovenskov i Lovns sogn.
Anders Madsen blev født ca. 1670 og døde 1730 i Ovenskov i Lovns sogn, begr. 26. februar, 60 år gl.
Han blev gift senest 1694, men hans kone er ganske ukendt.
Børn
Parret havde mindst 1 barn:
1. Anne Andersdatter, født ca. 1694, ane 91.
Anders Madsen i Louns - nævnt i matr. 1724 som fæster under Anders Mollerup på Hessel - hartkorn
0.5.1.0 tdr.
Side 149 af 261
14. juli 2015
Ane 186
Peder Pedersen (Østergaard), f. ca. 1633, d. 1688.
Ane 187
Mette Sørensdatter, f. senest 1650, d. efter 1706.
Peder Pedersen (Østergaard) boede - vel fra giftermålet senest 1670 - i Bygum i Østerbølle sogn.
Peder Pedersen (Østergaard), født ca. 1633 og døde 1688 i Bygum i Østerbølle sogn, begr. 5. august, 55
år gl. Han var af ukendt herkomst.
Peder Pedersen Østergaard blev gift senest 1670 med Mette Sørensdatter, født senest 1650, død efter
1706, da hun nævnes som fadder hos sønnen Jens Pedersen Østergaard, men hun er forgæves søgt i
kirkebogen. Hun døde sikkert i årene 1725-38, hvor kirkebogens oplysninger om de døde og begravede
synes mangelfulde.
Mette Sørensdatter blev gift anden gang 24. november 1689 i Østerbølle med Byrial Jensen, født ca.
1649, død 1737 i Bygum i Østerbølle sogn, begr. 5. maj, 88 år gl.
Børn
Mette Sørensdatter fik sine to ægteskaber 8 børn, 6 i første og 2 i andet:
1. Anne Pedersdatter, født ca. 1670, ane 93.
2. Jens Pedersen Østergaard, født ca. 1677-1747, gårdmand i Bygum. Gift 1705 i Østerbølle med
Inger Nielsdatter, ca. 1664-1749.
3. Søren Pedersen, født 1682, vel den Søren Østergaard i Bygum, der døde 1748, 64 år gl.
4. Maren Pedersdatter, født 1685. Gift 1707 med Laurids Christensen.
5. Elle Pedersdatter, født 1685, tvilling med 4, død 1688, 2½ år gl.
6. Elle Pedersdatter, født 1688.
7. Peder Byrialsen, født 1690.
8. Jens Byrialsen, født 1692.
Østergaard
Slægtsnavnet Østergaard hæftes på to familier i Bygum, der havde gårdene 3, 4 og 5 i fæste; men det kan
ikke ses fra hvilken af de tre gårde navnet egentlig stammer.
Den første Østergaard-familie, bestod bl.a. af Inger Christensdatter, ca. 1611-1697, sønnen Niels
Christensen Østergaard, ca.1637-1704, og hustru Inger Pallesdatter, ca. 1631-1702, samt deres to sønner
Palle Nielsen, død 1705, ugift, og Christen Nielsen Østergaard, senere kaldet Bygum, der fra giftermålet
1700/01 i Østerbølle bosatte sig i Nibe. Nogen forbindelse mellem denne familie og Mette Sørensdatter
eller hendes første mand Peder Pedersen Østergaard er ikke påvist.
I 1688183 nævnes Peder Pedersen (Østergaard som fæster af en gård nr. 5 i Bygum, samt som ejer af dele
af gård nr. 3, som Niels Christensen (Østergaard) havde i fæste sammen med gård nr. 4. - Ved giftermålet
1705 overtog Jens Pedersen Østergaard fæstet af Niels Christensen Østergaards og sønnen Palle Nielsens
gårdspart i Bygum. Mens Jens' stedfar Byrial Jensen senest 1725 blev afløst af sin søn Jens Byrialsen.
Gårdene 3, 4 og 5 i Bygum på henholdsvis 7 tdr.5 skpr. t alb.,2tdr. 1 skp. 1 fjk. 2 alb. og 2 tdr. 5 skpr. 1
fjk. 2 alb., ialt 12 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 2 alb. hartkorn var fordelt mellem Byrial Jensen og stedsønnen Jens
Pedersen Østergaard på følgende måde184:
183
184
Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol. 121, afskrift af samme Z.10-4, fol. 190.
Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.1, sammenlignet med kilde 1, fol. 121, afskrift af
samme, Z.10-4, fol.190.
Side 150 af 261
14. juli 2015
Jens Østergaard var fæster af 4 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb. af nr. 3 samt 1 td. 1 skp. 1 fjk. 2 alb. af nr. 4, ialt 5
tdr. 7 skpr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn, mens Byrial Jensen og senere sønnen Jens Byrialsen havde hele nr. 5
af hartkom 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 2 alb. i fæste sammen med 1 td. af nr. 4 og 2 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb. af nr.
3, ialt 6 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn.
I 1688 nævnes Jens Jacobsen i Østerbølle som ejer af dele af Peder Pedersens (Østergaard)'s iboende gård
nr. 5. - Og 16. december 1661, læst 26. februar 1662185, ses Jørgen Lykke til Søgaard at have udstedt
skøde til nævnte Jens Jacobsen i Østerbølle på herligheden af den halvgård i Bygum, som Peder Jacobsen
boede. Peder Jacobsen, der vel var bror til Jens, var vel far til Peder Pedersen Østergaard.
Jens Jacobsen i Østerbølle må have været bror til Christoffer Jacobsen, hvis søn Jacob Christoffersen i
Østerbølle senere ejede dele af gårde i Bygum, hvor Peder Pedersen og senere Byrial Jensen boede.
Af Jacob Christoffersens arvinger solgte Niels Madsen og Laurids Madsen, tjenende i Sønderholm og
Nørholm, ved skøde af 10. januar 1696, læst 4. november186, dele af Byrial Jensens gård i Bygum til
forstandige karl Christen Nielsen (Østergaard, senere kaldet Bygum og bosat i Nibe) i Bygum.
Denne del af gården, nemlig 1td. 2 skpr. 2 fjk. 2½ alb. hartkorn, solgte Christen Nielsen Bygum, borger
og indvåner i Nibe, ved skøde af 10. marts 1728, læst 17. marts187 , til Christen Giørup, borgmester i
Ålborg.
En del af Jens Jacobsens tidligere part af gården erhvervedes senere af Peder Pedersen Østergaard, enken
Mette Sørensdatter eller hendes anden mand Byrial Jensen. - Ved skøde af 12. juli 1705, læst 18.
august188, solgte Byrial Jensen og hustru Mette Sørensdatter nemlig dele af gården til Just Arctander i
Viborg, hvorfra andelene senere blev underlagt Nøragergaard. I skødet nævnes, at sælgerne havde
tilforhandlet sig den pågældende andel af afgangne Niels Pedersen i Hvam, afgangne Søren Mogensen i
Aalestrup (død 1691/1705, gift med Anne Pedersdatter, ca. 1624-1691), afgangne Anne Pedersdatter i
Bygum og afgangne Niels Poulsen i Bygum (ca.1644-1699); disse sidste må have været søskende til og
medarvinger med Peder Pedersen Østergaard.
Den pågældende del af gården af hankorn 3 tdr. 7 skpr. 2 fjk. hørte 1725 under Nøragergaard, der da efter
auktionen i Niels Arctanders bo ved skøde af 13. april 1725, læst 20. april189, blev overtaget af Iver
Nicolaj Sehested; da var gården overtaget af Jens Byrialsen.
185
186
187
188
189
Kilde Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol.124.
Samme 1696-97, B.24-662, fol.175b.
Samme 1727-31, B.24-680, fol.I22.
Samme 1702-05, B.24-668, fo1.535.
Samme 1724-27, B.24-678, fol.189-90 og 395-97.
Side 151 af 261
14. juli 2015
Ane 188
Anders Jensen, f. før 1655, d. i 1690erne.
Ane 189
Anne Christensdatter, f. senest 1657, d. 1720.
Anders Jensen fæstede under Lerkenfeld - vel 1688/90 - den halve Hestbæk i Alstrup sogn. Han blev
efterfulgt af enkens anden mand Niels Pedersen Møller, som 1715 oplod fæstet for stedsønnen Søren
Andersen, ane 94.
Anders Jensen blev født før 1655 og døde i 1690erne. Han var af ukendt herkomst.
Anders Jensen blev gift før 1675 med Anne Christensdatter, født senest 1657, død 1720 i Hestbæk i
Alstrup sogn, begr. 9. eller 2. juni "udi fyrrekiste" (uden aldersangivelse). Hun var af ukendt herkomst. Anne Christensdatter blev gift anden gang med Niels Pedersen Møller.
Børn
Parret fik mindst 6 børn - vel alle født i Hestbæk. 3, 5 og 6 nævnes 1732 som arvinger efter 4, 1713
nævnes 2 som fadder hos 3, mens 2 og 4 1715 var fadder hos 1:
1. Laust Andersen, ca. 1674-1715, gårdmand i Fovlum. Ane 138, Gerda M. Elkjær. Gift med
Kirsten Poulsdatter, gift 2. gang 1716 i Fovlum med Oluf/Ole Hosum, ca. 1674-1741, gårdmand i
Fovlum.
2. Dorthe Andersdatter, ca. 1684-1764. Gift 1713 i Alstrup med Niels Jensen/Nielsen, ca. 16781747, nævnt 1713-29 i Kaldal og derpå i Hestbæk.
3. Maren Andersdatter, født ca. 1685, død 1758 i Stistrup Mølle i Fovlum sogn, 73 år gl. Gift 1.
gang 1702 i Alstrup (indført blandt fødte) med Peder Nielsen, død 1728 i Stistrup Mølle, og 2.
gang 1730 i Fovlum med Christen Lauridsen af Viborg, født ca. 1693, død 1755 i Stistrup Mølle.
4. Thomas Andersen, født senest 1690, død 1732 i Hestbæk (uden aldersangivelse). Gift 1713 i
Alstrup med Anne Andersdatter, født ca. 1667, død 1752 i Hestbæk, 85 år gl.
5. Søren Andersen, født før 1695, ane 94.
6. Gertrud Andersdatter, født før 1696. Gift 1714 i Alstrup med Anders Andersen, nævnt 1714-23 i
Hole og fra 1730 i Hestbæk.
Anders Jensen
Under 31. maj 1720 nævnes i Lerkenfeld skifteprotokol190, at Niels Pedersens Møllers hustru Anne
Christensdatter i Hestbæk var død, og at alt i gården var overdraget Søren Andersen. Af arvingerne
nævnes blot sønnerne Søren og Thomas Andersen.
Thomas Andersen, der overtog den anden halvdel af Hestbæk, døde barnløs 1732; og i skiftet efter ham191
nævnes foruden broderen Søren søstrene Maren Andersdatter, gift med Christen Lauridsen i Stistrup
Mølle, og Gertrud Andersdatter, gift med Anders Andersen i Hestbæk. Den halve Hestbæk på omkring 3
tdr. 5 skpr. hartkorn havde i 1688 et dyrket tilliggende på 50 tdr. land192.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Skamris, 1978.
190
192
Henrik Pedersen: De danske landbrug 1688, 1927, s.240.
191
Side 152 af 261
14. juli 2015
Ane 190
Søren Andersen, f. sen 1665, d. 1695/99.
Ane 191/249
Kirsten Jepsdatter, f. ca. 1660/75, d. 1732.
Søren Andersen var fra senest 1688 til død 1695/99 fæster under Lerkenfeld af halvdelen af gård nr. 2 i
Østrup i Vognsild sogn med 3½ tdr. hartkorn.
Gården blev overtaget af enkens anden og tredje mand, Gravers Pedersen, død senest 1699, og Niels
Mikkelsendød 1748. Sidstnævnte overdrog 1735 gården til sin søn Jep Nielsen.
Søren Andersen blev født senest 1665 - uvist hvor - og døde 1695-99 i Østrup i Vognsild sogn. Han var af
ukendt herkomst.
Han blev gift senest 1694 med Kirsten Jepsdatter, født ca. 1660/75, død ifølge skiftet 2. eller 3. januar
1732. Hun var datter af Jep Christensen og hustru i Vestrup i Vognsild sogn.
Kirsten Jepdatter blev gift anden gang senest 1688/89 med Gravers Pedersen, født senest 1675, død senest
1699 - if. fæstebrevet til Kirstens tredje mand.
Kirsten Jepsdatter blev gift tredje gang 1699/1700 med Niels Mikkelsen, født ca. 1666 - ifølge
nedennævnte fæstebrev - i Hvilsom by og sogn, død 1748 i Østrup i Vognsild sogn, begr. 20. oktober, 32
år gl. Han var måske søn af den Mikkel Nielsen, der ved matrikuleringen 1688193 nævnes som medfæster
af gårdene 6 og 7 i Hvilsom, hver på godt 6 tdr. nyt hartkorn og begge ejet af jomfru Margrethe Sehested.
Børn
Kirsten Jepsdatter fik i sine tre ægteskaber 8 levedygtige børn, 2 i første, 1 i andet og 5 i tredje:
1. Anders Sørensen, ca. 1694-1758, fæster af gården V. Elkær i Alstrup sogn. Gift 1723 med Sidsel
Nielsdatter fra Langdal i Blære sogn.
2. Anne Sørensdatter, født ca. 1695, ane 95.
3. Else Graversdatter, ca. 1699-1748. Gift 1723 med Christen Sørensen, kaldet Østrup/Kirkegaard,
ca. 1692-1766, fæster af præstens anneksgård i Vognsild by og sogn.
4. Søren Nielsen, født 170l (?), tjente 1732 i Ulstrup i Rinds herred"
5. Maren Nielsdatter, født 1703, død samme år.
6. Jep Nielsen, født 1704, overtog fødegården 1733, ane 190 i Slægtsbog for Gerda M. Elkjær, født
Thomasen, født 1915.
7. Mikkel Nielsen, født 1708, tjente 1732 i Elkær.
8. Christen Nielsen, født 1713, ane 124.
Kirsten Jepsdatter og hendes 3 mænd
Hendes første mand Søren Andersen nævnes sammen med Peder Pedersen som fæster af gård nr. 2 i
Østrup i Vognsild sogn i matriklen 1688194, da dens hartkorn blev sat op fra 5 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2 3/5 alb.
til 7 tdr. 1 skp. 3 fjkr. 2 alb; gården tilhørte justitsråd Lerche (ejer af Lerkenfeld); og fæsterne havde hver
3 tdr.4 skpr. 3 fjkr. 2Yz alb. hartkorn i fæste.
Søren Andersen døde som nævnt i 1690erne, hvorpå Kirsten Jepsdatter giftede sig med Gravers Pedersen,
som døde senest 1699, - Derpå udstedte Lerkenfelds ejer 14. november 1699195 fæstebrev til Niels
Mikkelsen, barnefødt i Hvilsom på den halve gård i Østrup, som Gravers Pedersen var fradød, gården var
193
Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol. 734b.
Matriklen 1688 for Mariager Kloster amt, Z.9-7, fol.6b.
195
194
Side 153 af 261
14. juli 2015
på 3 tdr. 4 skpr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn, hvoraf han skulle svare 24 rdlr. i stedsmål. I 1719 blev
fæstebrevet fornyet.
Skiftet efter Kirsten Jepsdatter blev påbegyndt 1. februar 1732196, som eragtes for rette 30.te dagen efter
dødsfaldet. Arvingerne er ægtemanden Niels Mikkelsen samt den afdødes børn:
Af første ægteskab med Søren Andersen (rettet fra Nielsen):
1. Sønnen Anders Sørensen, boende i Elkær,
2. Anne Sørensdatter, død, var gift med Søren Andersen i Hestbæk, havde følgende børn: Anne
Sørensdatter, 13 år, Anders Sørensen, 12 år, Niels Sørensen, 9 år, Maren Sørensdatter, 7 år, og
Kirsten Sørensdatter, 5 år.
Af andet ægteskab med Gravers Pedersen:
1. Else Graverdsdatter, gift med Christen Sørensen i Anneksgaarden i Vognsild.
Af tredje ægteskab med enkemanden Niels Mikkelsen:
1. Søren Nielsen, tjenende i Ulstrup i Rinds herred,
2. Mikkel Nielsen, tjenende i Elkær,
3. Jep Nielsen og Christen Nielsen, begge hjemme i Østrup.
I stuehuset nævnes blot almindeligt indbo. - I stalden var: 1 sort hoppe, 17 år, 5 rdlr. 2 mk., 1 sort hoppe
ifolet, 8 år 10 rdlr., 1 brun hest 6 rdlr.4 mk., 1 ....hoppe, 9 år, 6 rdlr. 4 mk., 1 sortebrun blisset hoppe, 8 år,
5 rdlr. 2 mk., 1 sort hesteplag i 3die år 3 rdlr. 1 mk., 1 hakkelses kiste med skærekniv 2 mk. 8 sk.
I ko huset
1 hvid ko, 9 år 2 rdlr.4 mk., 1 sort ditto, 10 år 2 rdlr. 3 mk., 1 sort ditto, 11 år 2 rdlr.4 mk., 1 sorthjelmet
ditto, 8 år 2 rdlr. 2 mk., 1 grå hjelmet kvie, 4 år 1 rdl. 2 mk., 1 sort kalv 1 rdl. 2 mk., 1 grå og 1 sort kalv 1
rdl. 2 mk.
I ungfæ huset
1 sorthjelmet stud, 5 år 4rdlr.4 mk., l sort grimet ditto, 5 år 4rdlr.4 mk., t hvid stud, 4 år 4 rdlr., 1 sort
hjelmet ditto, 3 år 4 rdlr., 1 grå ditto, 1½ 2 rdlr., 1 sorthjelmet ditto, 3 år 1 rdl. 4 mk.
Får
24 gl. får 10 rdlr., 12 lam 2 rdlr., 1 vædder 2 mk.
Svin
5 svine-polte 1 rdl. 4 mk., 1 toårs svin på sti 3 rdlr. 4 mk., 7 høns og 1 hane 1 mk. 12 sk., 2 spæde kalve 2
mk.
Passiverne blev indledt med den nødvendige besætning:
4 dygtige bæster 40 rdlr., 1 vogn, harve og plov 7 rdlr. 4 mk., sønnen Søren Nielsen havde løn til gode 10
rdlr. 4 mk., sønnen Mikkel Nielsen 8 rdlr. , sønnen Jep Nielsen 10 rdlr. 4 sk., sønnen Christen Nielsen
blev tillagt 4 rdrl., den afdøde kones jordefærd 7 rdlr. 5 mk. 12 sk., enkemandens lige derimod 7 rdlr. 5
mk. 12 sk., mindre gældsposter til forskellige (ialt) 4 rdlr. 2 mk.
Gårdens brøstfældighed blev ansat således:
196
Side 154 af 261
14. juli 2015
Rolings huset (stuehuset) sønden i gården, 9 bindinger og 2 kuer 18 rdlr. 2 mk., ladehuset norden i gården
13 bindinger og 2 kuer 20 rdlr., fæhuset og stalden 1, 2 bindinger samt 1 vognskjul 2 bindinger 14 rdlr. Efter at skifteomkostningerne (ialt) 3 rdlr. 5 mk. var tillagt passiverne 157 rdlr. 2 mk. 8 sk. beløb
aktiverne sig til 193 rdlr. 2 mk. 14 sk., så der var et overskud i boet på 36 rdlr. 6 sk. - Heraf tilkom
enkemanden halvdelen 18 rdlr. 3 sk., mens den anden halvdel blev fordelt med 3 rdlr. ½ sk. til hver af
sønnerne og 1 rdlr. ½ sk. til datteren Else Graversdatter; den afdøde datter Anne Sørensdatters sønner fik
hver lige godt 2 mk. 8 sk. og døtrene godt 1 mk. 4 sk.
Året efter afstod Niels Mikkelsen 22. december 1733197 fæstet til sønnen Jep Nielsen, der som
indfæstning betalte 20 rdlr. - 3. januar 1756198 fik Jeppe Nielsen fornyet sit fæstebrev, efter at han var
dømt fra gården - vel på grund af restancer.
Kilde: Slægtsarkivet: Slægten fra Hole, 1985.
197
198
Samme, fol.180.
Side 155 af 261
14. juli 2015
Ane 198
Jep Andersen, f. ca. 1627, d. 1706.
Ane 199
Johanne Jensdatter, f.? d. 1728
Jep Andersen var antagelig født omkring 1627. Han blev begravet i Louns 18/7 1706 i en alder af 79 år.
Gift med Johanne Jensdatter, begravet 6/6 1728. Der findes et skifte efter hende, i Lerkenfelds
Skifteprotokol, dateret 1917-1128 (G 206 - 58, folie 232b)
Af arvinger nævnes: sønnen: Jens Jepsen i Louns (gift med Karen Thomasdatter) og datteren: Karen
Jepsdatter gift med Laurids Knudsen (ane 98 og 99).
Gislum herreds Tingbog 28/10 1671 Jep Andersen i Skov var antagelig kirkeværge, for ovennævnte dato,
stævner han 27 personer i Louns sogn vedr. Korn - & kirketiende, samt lånekorn til herskabet. Den 22/7
1676 blev samtlige sognemænd i Louns igen anklaget for gæld til Louns Kirke.
Den 4/8 og 11/8 1677 blev Jep Andersen stævnet for et overfald på ChristenPedersen i Torp.
I skattelisten 1677 (film 19486 RA) og frem var han i Skov, antagelig som fæster sammen med Søren
Andersen og Anders Andersen. Jep Andersen opgiver i listen: 2 ildsteder, 2 heste, 2 køer, og i penge
skulle han betale 1 rdl. 1 mark og 1 skl.
I skattelisten 1678 (film 19487 RA) var han måske fæster sammen med en Christen Andersen. Jep
Andersen opgiver at han havde: 2 tjenestepiger, 2 hopper, 2 køer, 1 stud, 2 kalve, 14 får og lam.
I skattelisten 1692 var Jep Andersen fæster sammen med Anders Andersen og Niels Gregersen, her
opgives ejeren som Peder Lerche.
Børn:
1. Jens Jepsen. Gift med Karen Thomasdatter.
2. Karen Jepsdatter, f. 1691, ane 99.
Side 156 af 261
14. juli 2015
Ane 216
Povel Nielsen f. før 1650, d. 1688.
Ane 217
Riborg Mortensdatter, f. før 1655, d. efter 1682.
Poul Nielsen var fra senest 1674 i fæster sammen med svigerfaderen af gården Sønderlade på 11-12 tdr.
hartkorn i Bjørnsholm, nu Overlade sogn. Fæstet overgik til sønnen Hans Poulsen.
Poul Nielsen blev født senest 1650 og døde efter 1688 i Sønderlade i det daværende Bjørnsholm sogn,
hvor kirkebogen først begynder 1709. Han var af ukendt herkomst.
Poul Nielsen blev gift senest 1676 med Rigborg (Rigborrig) Mortensdatter, født før 1655 i Sønderlade i
Bjørnsholm, nu i Overlade sogn, død sst. efter 1682: ægtefolkene nævnes i kopog kvægskattemandtallet
1682-83199. Hun var datter af Morten Bertelsen og hustru Johanne Andersdatter.
Børn
Af parrets børn, der kendes fra fadderskabslisterne og de gentagne opkaldelser med navnene Rigborg og
Axel, kendes flg.7:
1. Karen Poulsdatter, ca. 1674-1750. Gift1692-1702 med Poul Nielsen, ca. 1666-1723, fæster af
gården Hyllested i Vilsted sogn.
2. Johanne Poulsdatter, født før 1680. Gift senest 1700 med Just Christensen i Lemdrup i Malle
sogn, født ca.1688, død 1747.
3. Anne Poulsdatter. Født før 1680. Gift 1697 i Løgsted med søsterens Johannes svoger Jens
Christensen. Lendrup, født ca.1668, død 1716, handelsmand i Løgstør; fra parret200 stammer
bl.a. adelslægten Hegermann-Lindencrone.
4. Mette Poulsdatter, født før 1685. Gift før 1705 med Mads Nielsen i Vandsted i Malle sogn.
5. Anne Poulsdatter, født senest 1685, ane 317 til Gerda M. Thomasen.
6. Hans Poulsen, født før 1685, overtog fødegården i Sønderlade og fik en lang række børn ca.
1705-27.
7. Niels Poulsen, født før 1690, død 1722 på Livø i Bjørnsholm sogn, bosat der fra før 1710.
Poul Nielsen
Ifølge matriklerne 1664 og 1680201 blev Poul Nielsen mellem de to årstal svigerfaderen Morten Bertelsens
medfæster i den store gård på 11 tdr. 5 skpr. 1 5/7 alb. hartkorn, der ejedes af Niels Benzon. Og mellem
1680 og matrikuleringen 1688 blev Morten Bertelsens halvdel overtaget af hans anden svigersøn Hans
Jensen; 1688 blev gårdens nye hartkorn ansat til 12 tdr.7 skpr. 1 fjk.
Amtsregnskabets kopog kvægskattemandtal 1682-83 nævner i Sønderlade, dels Poul Nielsen og hustru
Rigborrig Mortensdatter og dels Hans Jensen og hustru Anne Mortensdatter; blandt mandtallets
indsiddere og gamle blev Morten Bertelsen og hustru Johanne Andersdatter anført.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning: En slægt fra Hornbæk i Oudrup sogn, 1992.
199
Rigsarkivets reviderede amtsregnskaber, Aalborghus amts ekstra regnskab 1682-83.
Grosserer og Etatsraad Christian Lindencrones borgerlige slægt Lintrup, af Nanna Lange i Personalhistorisk
Tidsskrift, 7-3. 1917, s.333f.
201
Aalborghus amts matrikel 1664, Z.5-1, fol .655, samme 1680, Z.6-3. fol.206, og samme 1688, Z.9-4. fol.1b.
200
Side 157 af 261
14. juli 2015
Ane 218
Thomas Pedersen, f. senest 1660, d. 1714.
Ane 219
Anne Gundesdatter, f. 1642-65, d. 1731.
Thomas Pedersen var fra før 1683 bosat i Overlade i Bjørnsholm sogn.
Thomas Pedersen blev født senest 1660 i Overlade i Bjørnsholm sogn og døde sst. 1714, begr. 3. oktober.
Han var søn af Peder Jensen og hustru Karen Troelsdatter.
Thomas Pedersen blev gift før 1683 (ifølge kopog kvægskatten) med Anne Gundesdatter, født 1642-65 i
Overlade i Bjørnsholm sogn, død sst. 1731, begr. 15. maj. Hun var datter af Gunde Simonsen og Maren
Sørensdatter.
Børn
Parret havde 6 børn ifølge skiftet efter farbroderen Christen Pedersen Overlade202, død 1715 i Viborg:
1. Jens Thomsen, født ca. 1691, bosat i Overlade.
2. Gunde Thomsen, født ca. 1695, bosat i Overlade.
3. Anne Thomasdatter, gift med Laurids Simonsen, bosat i Malle.
4. Karen Thomasdatter. Ane 108. Gift med Hans Poulsen, bosat i Sønderlade. Ane 109.
5. Maren Thomasdatter, født ca. 1695, ane 493 til Gerda M. Thomasen.
6. Kirsten Thomasdatter, født ca. 1699.
Kilde: Strandbygaardslægten, udarbejdet af J.B. Strandbygaard, 1951.
202
Viborg skifteprotokol, 1708-1717, B.45-251, s.626 og 662.
Side 158 af 261
14. juli 2015
Ane 224
Niels Pedersen, f. ca. 1670, d. efter 1719.
Ane 225
N.N., f. senest 1686, d. efter 1719.
Niels Pedersen nævnes 1704 -19 som husmand i Vesterbølle by og sogn.
Niels Pedersen blev født senest 1680 - uvist hvor, men måske i Vesterbølle - og døde efter 1719, men
forgæves søgt død i Vesterbølle.
Han blev gift senest 1703 med N.N. (Mette Jensdatter?), født senest 1686, død efter 1719; ellers vides
intet om hans hustru.
Børn
Parret får 4 børn døbt i Vesterbølle:
1. Peder, 1704, døbt den 4. maj 1704 i Vester Bølle kirke, ane 112.
2. Christen, 1708, døbt den 30. september 1709 i Vester Bølle kirke. Kommer til Gedsted Nørgaard.
Gift 1. gang den 27. januar 1731 i Hvam med med Margrethe Christensdatter, 1712-1742. Roum
KB 1731 fol. 95, opslag 95-ny: Christen Nielsen blev trolovet til sin fæstmø Margrete
Christensdatter af Hedehus den 2. Advent, den 9. december. Ovennævnte trolovede blev
copulerede i Roum kirke 3. søndag efter Ephiphan, den 27. januar.
Gift 2. gang den 14-11-1742 med Mette Christensdatter, datter af Christen og Mette Cathrine
Margrethe Jørgensdatter i Lerchenfeld Mølle. Vesterbølle KB 1743, fol 76: Den 19. september
havde Christen Nielsen af Giedsted Nørgaard og Mette Christensdatter af Lechenfeld Mølle
trolovelse. Den 14. november: Blev sammenviede.
3. Maren, 1714, døbt den 18. marts 1714 i Vester Bølle kirke.
4. Bodil, 1719, døbt den 22. marts 1719 i Vester Bølle kirke
Side 159 af 261
14. juli 2015
Ane 226
Anders Nielsen, f. ca.1672, d. 1735.
Ane 227
Dorthe Christensdatter, f. ca. 1658, d. 1728.
Anders Nielsen giftede sig 1699 til fæstet af gården Mejlstrup i Vognsild sogn med enken efter Jens
Graversen.
Anders Nielsen blev født ca. 1672 i "Eistrup" (ifølge fæstebrevet) og døde 1735 i Mejlstrup i Vognsild
sogn, begr. 9. november, 63 år gl. Han var af ukendt herkomst.
Anders Nielsen blev gift 1699 i Vognsild med enken Dorthe Christensdatter, født ca. 1658 - vist i Vester
Aarup i Vognsild sogn, død 1728 i Mejlstrup i Vognsild sogn, begr. 10. oktober, 70 år gl. Hun synes at
være datter af Christen Nielsen (Basse) og hustru, måske Kirsten Svendsdatter (Farstrup). –
Dorthe Christensdatter havde tidligere været gift med Jens Graversen, død 1699 i Mejlstrup i Vognsild
sogn.
Dorthe Christensdatters herkomst
Dorthes datter Else Jensdatter nævnes både 1710 og 1711 som fadder til døtrene Else og Kisten af Niels
Christensen Basse ca. 1680-1756, gårdmand Svoldrup i Vognsild sogn og sidst i Knudstrup i Vesterbølle
sogn, og hustru Maren Nielsdatter, ca. 1666(?)-1748, med hvem han var blevet gift 1707 i Vesterbølle.
Niels Basse nævnes tillige 1711 og -19 som fadder hos nævnte Else Jensdatter og hendes mand Christen
Hansen i Svoldrup.
Christen Basses datter var nemlig efter alt at dømme Else Christensdatter, ca. 1671-1704, gift i 1690erne
med Niels Vognsen, ca. 1670-1746, der i 1696203 overtog Vester Aarup efter Christen Basse; og hos Else
og Niels Vognsen nævnes i 1701 Dorthe Christensdatter i Mejlstrup som fadder.
Efter disse forhold at dømme var Dorthe Christensdatter i Mejlstrup datter af Christen Nielsen Basse, født
ca. 1622, død 1702 i Vester Aarup, begr. 23. april, 79 år gl.
Christen Basse var fæster under Lerkenfeld af den største af de to Aarupgårde, nemlig Vester Aarup, hvis
hartkorn i 1688204 blev sat til 6 tdr. 1 skp. 1 alb. Christen Basse var en anset mand, der fra før 1671 var
ridefoged på Bonderup (nu Lerkenfeld) og fra 1685 herredsskriver i Gislum herred205.
Om Dorthe, født ca. 1658, var helsøster til de ovennævnte Else, født ca. 1671, og Niels, født ca. 1680,
vides ikke; sidstnævntes mor var Kirsten Svendsdatter, født efter 1629, død 1695; der igen var datter af
Svend Pedersen Farstrup, 1604-1671, sognepræst i Vester- og Østerbølle fra 1629206.
Børn: Dorthe Christensdatter fik i sine to ægteskaber 6 levedygtige børn, 4 i første og 2 i andet ægteskab:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Else Jensdatter, født ca. 1687. Gift med Christen Hansen i Svoldrup i Vognsild sogn.
Gravers Jensen, født ca. 1689.
Karen Jensdatter, født ca. 1689.
Christen Jensen, ca. 1691.
Kirsten Andersdatter, født 1702, ane 113.
Mette Andersdatter, født 1704.
203
Lerkenfeld fæsteprotokol 1719, G.206-12, fol.95b.
Matrikel 1688 for Mariager amt, 2.9-7, fol. 6.
205
J. Chr. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s.57, (nr. 556 Christen Basse).
206
Præsterne Mads Farstrup og Laurids Axelsens dagbøger, udgivet af Ignatius Becher 1813, s. 124, samt Wibergs
Præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 536.
204
Side 160 af 261
14. juli 2015
Anders Nielsen
Han - barnefødt i "Eistrup" fik fæstebrev207 på Mejlstrupgaarden 3. maj 1699, indført i Lerkenfeld
fæsteprotokol 1719. Han overtog gården efter sin hustrus første mand Jens Graversen og skulle betale 50
sletdaler til stedsmål.
Lerkenfelds ejer afholdt 4. november 1728 skifte208 efter Dorthe Nielsdatter gift med Anders Nielsen,
arvingerne var bemeldte Anders Nielsen på den ene side og den afdøde kones børn og arvinger: Gravers
Jensen i Svoldrup, Christen Jensen i Østrup, Else Jensdatter, gift med Christen Hansen i Svoldrup, Karen
Jensdatter i Knudstrup, gift med Anders Jensen, Kirsten Andersdatter og Mette Andersdatter, begge
hjemme hos faderen.
I boet fandtes intet sølv. Tin: 4 store tinfade og 2 smør tallerkener, vog 1 ½ pund manggods a pundet 1
mark, er 1-5-8. - 1 kiedel i grue 4-0-0. 1liden håndkedel, vog 3 pund a 20 skilling, er 0-3-12.
Messing: 1 gl. messing stage 0-1-8, do. 0-1-0, 1 do. 0-0-6. –
Stentøj og glas: 2 blå og hvid hollandsk stenfade, 0-0-12, 1 do. tallerken 0-0-2 er 0-0-14. 1 blå og hvid
halandsk krus uden låg 0-0-2, 1 gl. rød stenflaske 2 sk, 3 stenfade, 4 sk. 1 stenkrus, 2, er 0-0-8, 1 liden rød
sten kous, 12 lersætter, 4 gl. sorte gryder, er 0-1-0, 3 gl. potter, 1 glasflaske på ½ pot, 1 liden
brændevinsglas, 5 træ tallerkener og 6 skeder, er 0-0-12.
Indbo i dagligstue:
l gl. fyrbord med åben fod med skuffe under 1-0-0, 1gl. do., l fyrfjæls bænk under vinduerne 0-1-3, 1
bænk for bordenden, 1 liden bænkefjæl ved neder ende af bordet 0-0-5, 1 gl. fyrskab i væggen, 1 liden
æske 0-2-2, 2 hylder over kakkelovnen, 1 do. panel hyldefjæl 0-0-6, 1 liden jernbunden skrin uden nøgel,
1 mindre do. 0-2-0, 1 stor ege kiste med lås og nøgel 1-0-0, 1 liden do. med lås og nøgel, 1 liden bunden
kurv med låg 0-4-4, 1 gl. rok, 1 gl. kande bænk skaf med 4 døre på 1-3-0, 1 træ stol med halmbund, 1 gl.
fyr panel seng 0-2-6, 2 stk. tjæl for en gl. sengested i væggen 0-0-4.
I vesterstuen:
1 gl. fyrbord, 1 gl. fløde bøtte med låg, 1 gl. garn vinde 0-1-5, 1 gl. hjul rok, 1. gl. deintrug, 1gl. spand af
eeg, 3 halmløbe 0-1-11.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Aarup, 1980.
Ane 230
Peder
Peder blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
1. Inger PEDERSDATTER
2. Mette PEDERSDATTER, ane 115.
207
208
Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58.
Side 161 af 261
14. juli 2015
Ane 232
Thomas (Thomsen?) Bang, f. ca. 1657, d. 1721.
Ane 233
Kirsten N. N., før 1670, d. efter 1731.
Thomas Bang nævnes fra kirkebogens begyndelse 170l som gårdmand i Hyllebjerg by og sogn, hvor han
vel var fæster af den gård på hartkorn 2tdr. 4 skpr. 2fjk. 1¼ alb., som sønnen Morten Thomsen Bang, ane
116, senere havde i fæste under Bjørnsholm (Vitskøl kloster).
Thomas Bang må nemlig have giftet sig til gården med enken efter en Morten, der må være identisk med
Morten Pedersen, der ved matrikuleringen 1688209, sammen med Anders Nielsen var fæster af den største
af byens 9 gårde, nemlig nr. 7, hvis hartkorn da blev forandret fra 9½ tdr. til 5 tdr. 1 skp. 1 fjk., som netop
er det dobbelte af Morten Bangs senere gård.
Thomas Bang, der vel var født ca. 1657, havde i 1715 en søster i Munksjørup i Bjørnsholm sogn, der da
stod fadder til den yngste søn Christen, og som vel var identisk med Gertrud, Niels Sørensens af
Munksjørup, der 1711 nævnes som fadder til den næstyngste søn Mads.
Den nævnte Niels Sørensen i Munksjørup, der døde 1738, 80 år gl., fik i 1713 sønnen Thomas og i 1779
datteren Birgitte; som fadder til sønnen Thomas nævnes Niels Thomasens hustru i Overlade i Bjørnsholm
sogn, hvilket passer udmærket sammen med, at Thomas Bang synes at have været broder til Peder
Thomsen fra Overlade (ca. 1671-1755), gårdmand i Svenstrup i Hyllebjerg sogn, hvor han i 1710 var
blevet gift 1. gang med Else Miltersdatter, død 1711, 42 år gl., samt til Christen Thomsen, gårdmand i
Hyllebjerg, og eventuelt til Birgitte Thomasdatter, ca. 1667-1702, gift med Søren Andersen i Hyllebjerg.
Thomas Bang og hans søskende (halvsøskende?) med navnet Thomsen var vel således fra Overlade og
børn af den Thomas Christensen, der ved matrikuleringen 1688210, nævnes som fæster under
Gunderupgaard af den største af Overlades 4 gårde, hvis hartkorn da blev forandret fra 8 tdr. 7 skpr. 2 3/7
alb. til 8 tdr. 3 fjk. 2 alb.
Slægtsnavnet Bang er gammelt i det nordvestre Himmerland, hvor der i 1468 nævnes en Peder Bang i
Søttrup i Ulstrup sogn, og hvor der 1476-78 nævnes en præst af samme navn i Gislum herred211.
Thomas (Thomsen?) Bang i Hyllebjerg døde 1721, begrave 27. juli, 64½ år 3 uger og 4 dage gl.
Thomas Bang blev gift før 1700 med Kirsten, hvis efternavn ikke kendes.
Hun var født omkr. 1670, tidligst 1665 og senest 1675; hendes mor Johanne Stærs døde hos Thomas
Bang i Hyllebjerg 1710, 78 år gl., begr. 20. juli – altså, født ca. 1632.
Thomas Bang hustru Kirsten, der måske var født i gården i Hyllebjerg, havde som nævnt før været gift
med Morten Pedersen, med hvem hun synes at have flere børn.
Thomas Bangs enke Kirsten og datter Johanne Thomasdatter nævnes i årene 1721-31 som altergæster i
Hyllebjerg, hvorpå de begge synes at have forladt sognet.
209
Himmersyssels matrikel 1688, 2.9-4, fol.225b.
Samme, fol.2.
211
Danmarks gamle Personnavne, 2. afd. Tilnavne, bd.1, 1949, sp. 34-35.
210
Side 162 af 261
14. juli 2015
Børn
Kirsten havde i sine 2 ægteskaber mindst 9 børn, 3 i første og 6 i andet:
1. Peder Mortensen, ca. 1690-1759, gårdmand i Hyllebjerg. Gift 1724 med Bodil Pedersdatter fra
Holmgaard. Ved giftermålet siges Peder at være broder til:
2. Hans Mortensen, født ca. 1696, død 1753 i Holmgaarde. Gift 1. gang 1721 med Søren Vinters
enke Anne Pedersdatter, død 1745. Gift 2. gang 1746 med Johanne Madsdatter, der efter hans død
blev gift 2. gang med Christen Thomsen, død 1764. - Hans Mortensen nævnes 1753 og 64212 som
halvbroder til Thomas Bangs søn Mads.
En broder til Peder og Hans Mortensen var vist også:
3. Søren Mortensen, født ca. 1688-1772, bosat i Hyllebjerg.
4. Johanne Thomasdatter, født ca. 1700 (før kirkebogens begyndelse); hun levede i 1768 i Ertebølle
i Strandby sogn, hvor hun vist var svigermoder til Mads Christensen213.
5. Morten, født 1702, ane 116.
6. Thomas Thomsen Bang, 1704-1768; han døde barnløs i Overlade i Bjørnsholm sogn, hvor hans
far jo øjensynlig var født.
7. Niels Thomsen Bang, født 1707, boede 1768 i Hyllebjerg.
8. Mads Thomsen Bang, født 1711, nævnes 1753 i Hyllebjerg og i 1764 i Gatten Mølle, men var
død før 1768 uden børn.
9. Christen Thomsen Bang, født 1715, levede endnu 1768.
Kilde:
Slægsarkivet, Viborg: Slægten fra Skedshale, 1979.
212
213
Bjørnsholm skifteprotokol 1750-69, G.766-12, fol.72b, 286b og 288, skifter efter Hans Mortensen og dennes
enkes 2. mand Christen Thomsen.
Bjørnsholm skifteprotokol 1750-69, G.766-12, fol. 333, skifte efter Thomas Bang i Overlade. fol. 333, skifte
efter Thomas Bang i Overlade.
Side 163 af 261
14. juli 2015
Ane 234
Laurids Sørensen, f. senest 1690, d. 1744.
Ane 235
Kirsten Nielsdatter, f. senest 1690, d. efter 1716.
Laurids (Laurs) Sørensen var - vel fra giftermålet 1709 - fæster af en gård af hartkorn 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk.
¾ alb. i Tandrup i Strandby sogn under Gunderupgaard i samme sogn; efter hans død overtog sønnen
Niels Laursen fæstet af gården214.
Laurs Sørensen blev født senest i 1680erne - uvist hvor - døde 1744 i Tandrup i Strandby sogn, begr. 5.
april. Han var af ukendt herkomst.
Laurs Sørensen blev gift 27. december 1709 i Strandby med Kirsten Nielsdatter, født senest 1690, død
efter 1716. Hun var ligeledes af ukendt herkomst.
Børn
Parret fik mindst 3 børn:
1. Maren Lauridsdatter, født 1711, ane 117.
2. Søren Lauridsen, født 1714.
3. Niels Lauridsen (Laursen), født 1716, overtog fæstet af fødegården i Tandrup.
Note:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Skedshale, 1979.
214
Rinds Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.36. Randers amtstuearkiv, hartkornsspecificationer for
Gunderupgaard 1733, 36, 42 og 47, B.14-79.
Side 164 af 261
14. juli 2015
Ane 240
Anders Sørensen, f. ca. 1660. d. 1719.
Ane 241
Sophie Nielsdatter(?), f. før 1670, d. 1728(?).
Anders Sørensen fæstede 1680/88 halvdelen og senere hele gården nr. 9 i Alstrup by og sogn på knap 5
tdr. hartkorn, som efter hans død blev overtaget af sønnen Anders Andersen, ane 120.
Anders Sørensen, der var født ca. 1660, var af ukendt herkomst, døde 1719 i Alstrup by og sogn, begr. 10.
april i hans alders tresindstyve(nde) år.
Anders Sørensen blev gift 1680/89, og hans kone hed Sophie; ved hendes introduktion efter barnefødsel
1701 synes hun at være nævnt med tilnavnet Mus, født før 1670, var måske identisk med den Sophie
Nielsdatter i Alstrup, der døde 1728, begr. 19. november uden aldersangivelse.
Børn
Anders Sørensen og Sophie må have fået mindst 3 børn:
1. Anders Andersen, født ca. 1689, ane 120.
2. Søren Andersen, født 1701.
3. Maren Andersdatter, født 1703.
Anders Sørensen i Alstrup
Mellem matriklerne 1680 og 88215 afløste Anders Sørensen Christen Nielsen som fæster af den ene
halvdel af gård nr. 9 i Alstrup by og sogn, hvis anden halvdel både 1680 og 88 var fæstet af Niels
Madsen; gårdens hankorn blev 1688 forandret fra 4 tdr. 5 skpr. 5 fjkr. 1 alb. til 4 tdr. 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb.
Fra gammel tid havde gården tilhørt Viborg Domkapitel, men blev 25. maj 1672 tilskødet Jokem Ernst
Folkersen216, der 1680 og 88 nævnes som henholdsvis Jochum Ernst i København og Johan Ernst.
Senere blev Anders Sørensen fæster af hele gården, hvor han døde 1719.
Men ikke desto mindre nævnes han endnu 1724217 som fæster af gårdens samlede hankorn 4 tdr. 5 skpr. 3
fjdkr. 1 alb., der da tilhørte Wassard på Testrupgaard. - Ved Anders' død 1779 blev han afløst af sønnen
Anders Andersen, under ane 120.
Kilde:
215
216
217
Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1680, Z.6-4, fol.272, og Mariager Kloster amts
matrikel 1688, Z.9-7, fol. 3, extrakt af Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1688,
Z.10-5, fo1.361b
Kronens Skøder, bd. 2, 1648-88, 1908, s.369.
Matriklen 1724 for Rinds og Gislum herreder, B.48. C-99, fo1.38.
Side 165 af 261
14. juli 2015
Ane 242/68
Jens Byrialsen, f. ca. 1664/73, d. 1732.
Ane 243/69
Anne Eriksdatter, f. ca. 1667, d. 1741.
Jens Byrialsen var gårdmand i Alstrup by og sogn og forekommer 2 gange på denne anetavle, se foran
som ane 68-69.
Ane 244
Jens Sørensen Foulum, f. før 1670, d. efter 1708(?).
Ane 245
N. N.
Jens Sørensen Foulum, der var født før 1670, synes at være død efter 1708, idet han nævnes som fæster af
det gadehus i Ovenskov i Lovns sogn, som arvingerne efter Peder Rosenstands enke Karen Foss sammen
med herregården Hessel solgte 26. september 1708, læst 13. oktober218, til Anders Nielsen Mollerup på
Vestervig Kloster. - Slægtsnavnet Foulum må stamme fra sognebyen Foulum i nabolaget.
Huset blev senere overtaget af Jens' eneste kendte barn, sønnen Søren Jensen Foulum, ane 122.
Børn:
1. Søren Jensen Foulum, født ca. 1691, ane 122.
Kilde:
218
Side 166 af 261
14. juli 2015
Ane 248
Niels Mikkelsen, f. ca. 1666, d. 1748.
Ane 191/249
Kirsten Jepsdatter, f. ca. 1660/75, d. 1732.
Niels Mikkelsen blev ved giftermålet ca. 1700 fæster under Lerkenfeld af halvdelen af gård nr. 2 i Østrup
i Vognsild sogn med 3½ td. hartkorn. - Gården havde fra senest 1688 været fæstet af Kirsten Jepsdatters
første mand Søren Andersen, død 1695-99, og derpå af hendes anden mand Gravers Pedersen, død ca.
1699. – Niels Mikkelsen overlod 1733 gården til sønnen Jep, ane 190.
Niels Mikkelsen blev født ca. 1666 - ifølge nedennævnte fæstebrev - i Hvilsom by og sogn og døde 1748
i Østrup i Vognsild sogn, begr. 20. oktober, 82 år gl. Han var måske søn af den Mikkel Nielsen, der ved
matrikuleringen219 1688 nævnes som medfæster af gårdene 6 og 7 i Hvilsom, hver på godt 6 tdr. nyt
hartkorn og begge ejet af jomfru Margrethe Sehested.
Kirsten Jepsdatter, gift med Søren Andersen, Gravers Pedersen og Niels Mikkelsen, gårdmænd i Østrup i
Vognsild sogn, forekommer to gange på denne anetavle og er omtalt foran under ane 190-91.
Kilde: Slægtsarkivet: Slægten fra Hole, 1985.
Niels MICHELSEN [#3255] blev født i 1666 i Hvilsom, Rinds, Viborg Amt, Denmark, døde i 1748 i
Østrup, Vognsild, Aalborg Amt, Denmark i en alder af 82 år, og blev begravet den 20-10-1748 i Vognsild
Kirkegaard, Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark.
Niels Michelsen gift omkring 1700 i Østrup med Kirsten Jepsdatter, født omkring 1672 og begravet den
2. januar 1732 i Vognsild.
Kirsten Jepsdatter var datter af Jep Christensen i Østrup, ca. 1635-før 1701. Moderen er ukendt, men hun
blev begravet den 4. maj 1704 uden navns nævnelse.
Kirsten Jepsdatter var først gift med Søren Andersen i 1694 i Hvilsom og derefter med Gravers Pedersen
ca. 1698 i Østrup.
Børn:
1. Søren, Vognsild KB 1701 opslag K04-28: Den 7. august: Døbt Niels Michelsens barn af Østrup.
Der ikke skrevet noget navn? Gift 1736 i Vognsild med Kirstine Olesdatter.
2. Maren. 1703-1703.
3. Jep, 1704-1782, ane 190 til Gerda Margrethe og ane 198 til Aage Elkjær.
4. Michel, født 1708.
5. Christen, 1712-1770, ane 214.
Vognsild KB 1748 opslag 315:
Begravet Niels Michelsen af Østrup, 82 aar. gl.
219
Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol. 134b.
Side 167 af 261
14. juli 2015
Ane 250
Christen Andersen, f. ca. 1662, d. 1734.
Ane 251
Maren Simonsdatter, f. ca. 1669, d. 1741.
Christen Andersen boede fra giftermålet 1707 i Holme i Farsø sogn.
Christen Anders blev født ca. 1662 og døde 1734 i Holme i Farsø sogn, begr. 19. december. Han var af
ukendt herkomst.
Christen Andersen blev gift 6. november 1707 i Farsø med Maren Simonsdatter, født ca. 1669, død 1741 i
Holme i Farsø sogn, begr. 8. januar, 72 år gl. Hun datter af Simon Sørensen i Øster Bølle.
Børn
Parret havde mindst følgende 3 børn:
1. Mette, født 1708, død som lille.
2. Elisabeth, født 1709, ane 125.
3. Anders, født 1712, død 1794 i Holme Farsø sogn, gift med Else Axelsdatter (Sørensdatter?), død
1800 i Holme Farsø sogn.
FT-1787, Aalborg, Gislum, Farsø, Holm Bye, 86, A4408
1. Anders Christensen, 76, gift, husbonde, bonde, gaardbeboer. 1. ægteskab.
2. Else Sørensdatter, 70, gift, madmoder. 1. ægteskab.
3. Christen Andersen, 43, ugift, søn af 1. ægteskab.
4. Mette Andersdatter, 19 - datter af 1. ægteskab.
5. Apel Andersen, 45 - tjenestekarl.
Side 168 af 261
14. juli 2015
Ane 252
Niels Madsen (Hyrde), f. ca. 1688, d. 1768.
Ane 253
Maren Nielsdatter, f. ca. 1686, d. 1772.
Niels Madsen (Hyrde) og hustru, der må være blevet gift omkring 1735 eller før, boede fra 1750erne eller
før i Vesterbølle by og sogn, han som hyrde.
- Enken flyttede til Glerup sammen med sønnen Laurs, ane 126.
Niels Madsen blev født ca. 1688 og døde 1768 i Vesterbølle by og sogn, begr. 12. juni (Dom. 2. post
Trin.), 80 år gl. Han var af ukendt herkomst.
Han blev gift omkring 1735 eller før med Maren Nielsdatter, født ca. 1686 af ukendt herkomst. - Som
Lars Hyrdes moder af Glerup ved navn Maren Nielsdatter døde hun 1772, begr. 19. juli, 86 år gl.
Børn
Af børn kendes:
1. Mads NIELSEN [#23074] blev født i 1723 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. og
blev døbt den 14-3-1723 i Vester Bølle Kirke.
2. Maren NIELSDATTER [#23075] blev født i 1725 i Vester Bølle Sogn og blev døbt den 2-2-1725
i Vester Bølle Kirke.
3. Jens NIELSEN [#23076] blev født i 1727 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. og
blev døbt den 19-10-1727 i Vester Bølle Kirke, Rinds H, Viborg Amt, Denmark.
4. Laurs Nielsen, født ca. 1735, ane 126. - Mor og søns fødsel så må vel have ligget hinanden lidt
nærmere.
Ane 254
Peder Jensen Østrup, f. 1688, d. 1757
Ane 255
Anne Christensdatter, f. 1688, d. 1748.
Begge født i Vesterbølle sogn. Han var søn af Jens Andersen og Maren Christensdatter.
Anne var datter af Chr. Pedersen Østrup og Anne Rasmusdatter.
Deres trolovelse / vielse var i Vesterbølle kirke 8/11 1716 & 3/1 1717.
De havde følgende børn:
1.
2.
3.
4.
5.
Anne Pedersdatter, døbt 7. november 1717, død 22. december 1717.
Chr. Pedersen, døbt 2. juli 1721.
Jens Pedersen, døbt 13. april 1724, død 1750, 26 år.
Et drengebarn, døbt 2. februar 1727 - præsten glemte at skrive navnet.
Anne Pedersdatter, døst 16. april 1726 - se ane 127.
Side 169 af 261
14. juli 2015
Side 170 af 261
14. juli 2015
8. generation: Tip6. oldeforældre: Ane 256-511:
Ane 272
Jens Andersen (Laursen), f. omkr. 1600, d. 1657/60.
Ane 273
Kirsten Pedersdatter, f. senest 1610, d. før 1681.
Jens Andersen, kaldet Laursen, boede sammen med broderen af samme navn, men med tilnavnet Torup
eller Taarup, fra omkring 1630 i Glerup i Vesterbølle sogn i den gård, der 1688 fik nr. 5 og senere blev en
del af Stenild Mosegaard.
Jens Andersen (Laursen) blev født senest omkring 1600 i Klotrup i Fjelsø sogn og døde i 1650'erne antagelig 1657/60, idet han 1650/51 nævnes blandt tiendeyderne220, ligesom han 1651 nævnes i
indberetningen om gårde og bol221 samt i indberetningen 1657, men var død 1660, da enken nævnes i
hovedskatten222. Han var søn af Anders Jensen (Skriver) og hustru Inger Jensdatter. Denne oplysning
stammer fra herredsfoged Christen Sørensen Testrup, 1685-1761, der anførte det i sin Rinds Herreds
Krønike fra 1730'erne223; herredsfogedens mors forældre var henholdsvis søster til Jens Andersen
(Laursen) og bror til konen Kirsten.
Jens Andersen (Laursen) blev gift senest 1629 med Kirsten Pedersdatter, der var født senest 1610
(1592/1610) Aalestrup i Østerbølle sogn, hun - Kirsten Pedersdatter - nævnes som enke 1660, samt i
matriklerne 1661-62 og 64, se nedenfor, men hendes dødsår kendes ikke; hun var død før kirkebogens
begyndelse 1681. Hun var datter af Peder Byrialsen og hustru Mette Nielsdatter.
Børn
1. Anders Jensen, kaldet Laursen, født ca. 1629, død 1699 i Glerup, 70 år gl. Han døde ugift i
gården i Glerup.
2. Byrial Jensen, født ca. 1632, ane 136.
3. Inger Jensdatter, født omkr. 1640 (1632/47), død 1694/1700. Gift senest 1665 med Niels
Pedersen, født ca. 1629, død 1710, 81 år gl., fæster af gården Ø. Elkær Alstrup sogn.
4. Peder Jensen, kaldet Laursen, født ca. 1642, død 1700 i Glerup, 58 år gl., han overtog fødegården
i Glerup, men døde ugift.
Jens Andersen (Laursen) må vel også have været far til den Inger Jensdatter, født ca. 1629, død 1699 i
Glerup, 70 år gl.; hun nævnes nemlig som slegfred-søster til Anders og Peder Jensen (Laursen).
Jens Andersen, kaldet Laursen
Det første, der vides om brødrene i gården i Glerup er, at Jens Andersen i Glerup 28. september 1637224 i
Viborg udstedte et gældsbrev på 60 sldlr. til sin bror Jens Andersen ibidem, og samtidig skulle et tidligere
udstedt dokument på 80 dlr. være død og magtes Iøst. De 60 dlr. var betaling for en broderlod, som Jens
Andersen havde afkøbt sin bror, og dokumentet blev til vitterlighed underskrevet af Jens Vognsen i
Glerup, Peder Munk i Bygum Jens Andersen ibidem og Byrial Andersen, barnefødt i Klotrup (de tre
sidste vidner vel svogeren Peder Munk og brødrene Jens og Byrial, se under ane 136).
220
221
222
223
224
Kirkers og præstekalds indtægter i Rinds herred 1650-51 i Viborg bispearkiv, C.2-86, fol.90-91.
Indberetninger om gårde og bol 1651 og 57 i Rinds herreds provstipakke 1643-1798 i Viborg bispearkiv, C.2209.
Mandtalsregnskab på den til Sivert Brockenhuus indbetalte hovedskat til jul 1660 af Aalborg og Viborg stifter
(udtagne af lens regnskaberne) i Rigsarkivets Militære regn skaber IV.D., nr. 40e.
Rinds Herreds Krønike i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 7, 56c, bd. 1, fol. 22 og 33.
Viborg Landstings dombog 16388, B.24-548, fo1.519b.
Side 171 af 261
14. juli 2015
Jens Andersen må senere have fortrudt dokumentets udstedelse, for den ældre bror fik 2. april 1638 dom
over ham ved Rinds herredsting. Senere kom dommen for Viborg landsting, som 26. september samme år
fulgte herredstingets afgørelse, at den ældste Jens Andersen burde beholde den andens 60 sldlr. efter
brevet; den yngre Jens havde ellers hævdet, at dokumentet var udgivet i drukkenskab, ligesom han
påtalte, at der nævnte broderlod ikke var nærmere beskrevet.
Ud fra dokumentet kan det ikke bestemmes, om det var Jens Laursen eller Jens Torup der udstedte det,
men det sandsynligste er vist, at det var Jens Laursen, der havde afkøbt Jens Torup en broderlod.
I tiendelisten fra 1650/51nævnes, at Jens Laursen og Jens Torup (Thorup) tilsammen årligt svarede
præsten 6 skpr. af kornsorterne rug, byg og havre, mens de i indberetningen 1651 nævnes som Jens
Andersen og Jens Thorup i en halvgård under fru Kirsten Munk til Boller, altså Chr. IV's tidligere
ægtefælle.
Hun nævnes også 1657 som ejer af gården, hvor Jens Laursen og Jens Torup boede. Men 1660 nævnet
Jens Andersen Taarup som boende i gård med Kirsten Pedersdatter, altså broderens enke.
I matriklen 1661-62225 nævnes Jens Andersen Torup og Jens Lauridsens enke sammen med (en tredie)
Jens Andersen i en helgård i Glerup, hvoraf de selv og deres medarvinger ejede bondeskylden, mens
herligheden tilhørte salig fru Kirsten Munks arvinger. Herlighedsafgiften bestod af 6 sk. leding, 2 pd. 9
mk. smør, 4 kander 3 potter honning og 8 mk. gæsteri, mens bondeskylden blev anført med 2 tdr. rug og 2
tdr. byg; den årlige udsæd var på 5 tdr. rug, 4 tdr. byg og 6 tdr. havre, og der kunne årligt slås 26 læs hø.
I matriklen 1664226 var gården delt, idet den uvedkommende Jens Andersen, da blev anført i en gård for
sig selv, mens Jens Thorup og (svigerinden) Kirsten Pedersdatter nævnes i deres halve jordegne gård,
hvoraf der årligt skyldtes (svaredes) til bonden 1 td. rug og 1 td. byg, mens herlighedsejeren Hannibal
Sehested (Kirsten Munks svigersøn) årligt skulle have 3 sk. leding, 1 pd. 3½ mk. smør, 2 kander, 1½ pot
honning og 3½ mk. 4 sk. gæsteri.
Hannibal Sehested solgte senere herligheden af gården i Glerup, der blev betegnet som en halvgård. Ved
skøde af 24. april 1682, læst 7. juni227, solgte Peder Pedersen i Gedsted til sin søstersøn Christen Nielsen i
Fjelsø, herligheden af den ¼ gård, der beboedes af Jens Andersen Taarup; denne Christen Nielsen overtog
senere driften af gårdsparten, hvor han nævnes 1688.
Herligheden af den ¼ gård, som efter Kirsten Pedersdatter blev overtaget af sønnen Anders Jensen og
senere dennes bror Peder Jensen, begge kaldet Laursen, ejedes 1660'erne af Claus Seefeld til
Visborggaard, der med pant i bl.a. denne rettighed udstedte en panteobligation til statholder Christoffer
Gabel, hvis svigersøn grev Conrad Reventlow (storkansleren på Clausholm) i maj 1673, læst 4. juli
1674228, ved udlæg i Seefelds gods overtog herligheden i Anders Jensens gård i Glerup med årlig 1½
skilling leding, ½ pd. 2¼ mk. smør, 1 kande 4 pægle honning og 30 sk. gæsteri.
Ved matrikuleringen 1688229 fik gården, hvor Peder Jensen (Laursen) nævnes sammen med Christen
Nielsen, nr. 5, og dens hartkorn blev forandret fra 3 tdr. 2 skpr. 3 fjdkr. 1 2/5 alb. til 7 tdr.1 skp. 3 fjdkr. 2
alb.; gårdens bondeskyld tilhørte salig Jens Andersen (Laursen)'s arvinger, mens herligheden var delt
mellem Christen Nielsen og grev Reventlow og senere kgl. majestæt.
Sidst i 1600-tallet sad altså Peder Jensen (Laursen) og Christen Nielsen i hver sin halvdel af gård nr. 5
med hver 3 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr. 2½ alb. hartkorn, hvoraf Christen Nielsen altså selv ejede både
225
226
227
228
229
Hald og Skivehus amters matrikel 1661-62 i Rigsarkivet, Rentekammeret 311. 91, fol.149.
Hald amts matrikel 1664, Rentekammeret 311.138, matr.nr. 1832, fol.224.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1681-82, B.24-648, fo1.380.
Samme 1674, B.24-643, fol.120b-23.
Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol.107b, samt afskriften af samme, Z.109, fo1.168.
Side 172 af 261
14. juli 2015
herligheden og senere også bondeskylden. - Disse forhold førte til en retssag, idet Christen Nielsen i
Glerup ses at have indanket en dom af Rinds og Gislum herreders ting 22. april 1700 for Viborg
Landsting 18. juni samme år230; dommen gik Peder Jensen (Laursen) imod, idet man ved skiftet 14. og 15.
oktober 1700231 12 efter ham fik oplyst, at afdøde stod i gæld til Christen Nielsen ifølge denne dom.
Skiftet efter afdøde Peder Jensen (Laursen), som boede og døde i Glerup, blev som nævnt afholdt 14. og
15. oktober 1700 efter en registreringsforretning af 15. september. - Arvingerne var broderen, den velagte
dannemand Byrial Jensen (ane 68 og 484), boende i Alstrup, samt den dannemand Niels Pedersen (i)
Elkærs afdøde hustru Inger Jensdatters efterladte 5 børn.
Aktiverne beløb sig til 380 rdlr. 2 mk. 15 sk. og passiverne til 75 rdlr. 2 mk., så der blev 305 rdlr. 15 sk.
til deling mellem arvingerne, hvoraf broderen Byrial tilkom 203 rdlr. 2 mk. 10 sk. og søsteren Ingers børn
101 rdlr. 4 mk. 5 sk. til deling.
Blandt passiverne nævnes gæld til tjenestefolkene Christen Byrialsen og Anne Byrialsdatter, der begge
må være børn af afdødes bror i Alstrup.
Anne Byrialsdatter, født ca. 1678, død 1757, blev gift 1701 med Jens Poulsen Dalsgaard, født ca. 1677,
død 1752, der overtog gården i Glerup, hvor han nævnes 1724232, da kancelliråd Kjærulf nævnes som
herlighedsejer.
Men bondeskylden i gården ejede Jens Dalsgaard og senere sønnen Poul Jensen, 1704-1767, men denne
måtte ved skøde af 9. maj 1758, læst 25. maj233, sælge bondeskylden til Anders Nielsen Stenild, der ved
skøde af 1. maj 1757, læst 25. maj 1758234, havde erhvervet sig herligheden i gården.
Poul Jensen døde som fattig aftægtsmand hos Anders Stenild, der blev ejer af hele gården nr. 5 på godt 7
tdr. hartkorn, der 1791235 tilhørte sønnen Christen Andersen Stenild; gården er nu en del af Stenild
Mosegaard i Glerup.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup, 1991.
230
231
232
233
234
235
Viborg landstings justitsprotokol 1700-09, B.24-102, fol.25b.
Hald amts skifteprotokol 1698-1725, B.3.8-67, fol.81.
Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol 1740-1803, B.48.C-SP. 7, fol.87b.
Samme, fol.89.
Hartkornsspecifikation 1791 for Hald amt i hartkornsspecifikationer 1680-1795 i Viborg amtsstuearkiv, B.13-27.
Side 173 af 261
14. juli 2015
Ane 308
Søren Andersen, d. 1684
Ane 309
Inger Nielsdatter, f. 1625, d. 1698
Søren Andersen begr. 23.11.1684, og Inger Nielsdatter begr. 30.10.1698 i en alder af 73 år, 4 måneder, 2
uger, 5 dage, og var således født den 11.06. 1625.
Selgen Sørensen (1662 - 1721) nævnes i skattelisten 1684 for Vilsted sogn. (Film 18995 RA).
Hans far: Søren Andersen gift med Inger Nielsdatter, nævnes med 2 sønner: Peder & Selgen, 1 datter
Maren, 2 hopper, 1 ko, 1 kalv, 4 får, 1 svin, 1 bistade.
Børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Anders, blev begr. 30.12.1686, desuden nævnes børnene:
Niels.
Peder.
Selgen, f. ca. 1662, d. 1721, ane 154.
Jens.
Maren.
Kilde: Jenny Larsen, Hals.
Ane 310
Niels Jensen over Broen, f. før 1635, d.1682.
Ane 311
N. N. (Mette Sørensdatter, f. ca. 1612, d. 1689?).
"Niels Jensen Over Broen" boede - vel fra giftermålet før 1660 - i Vilsted by og sogn, hvor han måske var
fæster af den gård, der blev overtaget af sønnen Christen Nielsen Broe.
Niels Jensen over Broen blev født før 1635 og døde 1682 i Vilsted sogn, begr. 4. oktober. Han var af
ukendt herkomst.
Niels Jensen blev gift før 1658, og hans kone var vel Mette Sørensdatter, født ca. 1612, død 1689 i
Vilsted sogn by og sogn, begr. 18. april, 77 år gl.
Også hun var af ukendt herkomst.
Børn
Parret havde efter fadderlisterne at dømme mindst flg. 4 børn:
1. Christen Nielsen over Broen eller Christen Broe, født 1630/62, vel omkring 1650, bosat i Vilsted
by og sogn.
2. Else Nielsdatter, født ca. 1658, ane 155.
3. Bodil Nielsdatter, født ca. 1658. Gift før kirkebogens begyndelse 1679 med Christen Pedersen i
Ørbæk.
4. Dorthe Nielsdatter, født senest 1660, Gift 1679 med Peder Andersen i Vilsted.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En slægt fra Hornbæk i Oudrup sogn, 1992.
Side 174 af 261
14. juli 2015
Ane 312
Laurids Madsen f. ca. 1602, d. 1685-1692.
Ane 313
Anne Andersdatter, f. ca. 1613, d. 1679.
Laurids Madsen, var født ca. 1602 i Ullits. Laurids var antagelig død 1685 - 92, han var gift med: Anne
Andersdatter, som var født ca. 1613, og begravet 20. januar 1679 i Ullits.
Den 20. januar 1679, skrev Præsten: (på latin) " At han havde begravet Laurids Madsens hustru - som var
mor til 4 sønner og 3 døtre - 66 år gammnel " - (men uden at anføre hustruens navn).
Men Laurids Madsen.var gift 2 gange, for den 14. januar 1680 blev Laurids Madsen trolovet i Aalestrup,
og viet i Østerbølle kirke, den 18. februar 1680, til Mette Sørensdatter Storgaard (se senere).
Følgende børn, hvoraf de 4 første er med Anne Andersdatter og de 2 sidste med Mette Sørensdatter - døbt
i Ullits kirke:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Christen, f. ca. 1641, ane 156.
Birgitte, døbt l8. februar 1649.
Anne, døbt 23. februar 1656.
Lisabeth, døbt 4. maj 1656.
Laurids, døbt 18. juni 1682.
Maren (Maria), døbt 7. marts 1686.
Laurids Madsen og Christen Christensen var ved matriklen 1664, fæstere på en gård i Ullits: hartkorn:
5.5.1.1. - ejer var Velb. Morten Schengel til Østergaard. Ved opmålingen i 1680, var gården under
Bjørnsholm og 1684 under Lerkenfeld. I Matriklen 1688 var den sat i hartkorn til: 4.2.1.2 tønder, og
havde gård nr. 3.
I skattelisten 1678: (film 19487 RA) nævnes Laurids Madsen som fæster på en tvillinggård (med Anders
Lauridsen - som udmærket kunne være en søn). Han skulle skatte af: hustruen, 1 tjenestepige, 2 hopper, 1
ko, 2 ungnød, 5 får og lam,
I 1693 den 1. maj blev et barn begravet i Østerbølle kirkegård, en dreng ved navn Laurids. Moderen
angives som Mette - Søren Mogensens datter i Ålestrup, - og faderen skulle være den nu 90 årige
Laurids Madsen, som skulle have boet i Ullits.
”Anno 1696 den 21. april, tog Mette Sørensdatter, som var: Søren Mogensens datter fra Aalestrup,
Aabenbar skrifte i Østerbølle kirke, fordi hun ikke havde været til Alters i 2 år. ”
Samme Søren Mogensen (gift med Anne Pedersdatter) og hans søn Mogens Sørensen, (død 36 år gl.
begravet 11. februar 1693) var iøvrigt anklaget for mordet på Jens Lauridsen fra Hverrestrup, som de
derefter havde kastet i Simested Å. Se evt. en artikkel trykt i Aalestrup Lokalhistoriske Arkivs Årsskrift
fra 1993: " En Hverrestrupbondes tragiske endeligt " (af Hans Gjedsted).
Ane 314
Anders.
Ane 315
Kirsten Mortensdatter, d. 1675
Kirsten MORTENSDATTER [#22306] døde i 8-1675 i Ullits Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt,
Denmark og blev begravet den 1-9-1675 i Ullits Kirkegaard, Aalborg Amt, Denmark.
Børn:
1. Maren Andersdatter, f. før 1655, død 1675, ane 157.
Side 175 af 261
14. juli 2015
Ane 342
Poul Jensen, kaldet Dalsgaard, f. ca. 1627, d. 1702.
Ane 343
Inger Nielsdatter, f. ca. 1645, d. 1720.
Poul Jensen, sidst kaldet Dalsgaard, var - vel fra giftermålet 1662/70 – fæster af Dalsgaard i Bystrup i
Gedsted sogn til 1683/87, da han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn. I Glerup boede familien i gård nr.
6, der blev overtaget af svigersønnen Simon Pedersen.
Poul Jensen (Dalsgaard) blev født ca. 1627 og døde 1702 i Glerup i Vesterbølle sogn, begr. 16. november,
75 år, 2 måneder gl., "en ærlig og trofast dannemand og god sognefoged". Han var af ukendt herkomst.
Poul Jensen blev gift (måske anden gang) 1662/70 med Inger Nielsdatter, født ca. 1645 i Glerup i
Vesterbølle sogn, død 1721 sst. begr. 25. september, 75 år gl. Hun var datter af Niels Christensen og
hustru (Bendid Pedersdatter).
Børn
Parret fik flg. 5 levedygtige børn236:
1. Niels, født 1662/70, død efter 1737, nævnt 1787 i Glerup (fadder hos morbroderen Christen
Nielsen Svier i Glerup), fra før 1704 bosat i Gedsted. Gift med Birgitte Pedersdatter (fadder 1704
hos hans broder Jens).
2. Jens Poulsen Dalsgaard, ca. 1677-1752, gårdmand i Glerup.
3. Bodil Poulsdatter, 1662/70-1707/37. Gift senest 1689 med Peder Thuresen i Gedsted" Blandt
deres 5 børn datteren Maren Pedersdatter, ca. 1689-1740, gift med Anders Huus i Østerbølle, ca.
1689-1746.
4. Anne Poulsdatter, født 1662/70, ane 171. Ane 999 Gerda Margrethe Thomasdatter.
5. Inger Poulsdatter, ca. 1685-1720 (barnløs). Gift 1707 med Simon Pedersen, ca. 1670-1749,
overtog hendes forældres gård i Glerup.
Poul Jensen, sidst kaldet Dalsgaard
Han fæstede vel ved giftermålet 1662/70 Dalsgaard i Bystrup, hvor han endnu boede 1683, da hans kone
bar et barn til dåben for sin søster Anne Nielsdatter og hendes mand Anders Jensen i Glerup.
Endnu ved matrikuleringen 1688 nævnes Poul Jensen som fæster af Dalsgaard, der da tilhørte baron
Gyldencrone og fik sit hartkorn forandret fra 5 tdr. 2 skpr. 1 fjkr. 1 alb. til 5 tdr. 5 skpr. 2 fjkr. Men
oplysningen var sikkert forældet, idet gården da allerede var overtaget af svigersønnen Christen
Prebensen, ane 170.
Mellem 1683 og 1687 må Poul Jensen (Dalsgaard) være flyttet til Glerup, hvor sønnen Niels Poulsen
dette år nævnes som fadder. - Ved matrikuleringen 1688 nævnes Poul Jensen da også som fæster af og
bondeskyldejer af gård nr.6 i Glerup, hvis hartkorn da blev ansat til 4 tdr. 3 skpr. 3 fjkr. 2 alb.; indtil 1688
var herligheden, der ejedes af borgmester Bruns enke (i Viborg) og bondeskylden udregnet til henholdsvis
11 tdr. 1 skp. 2 3/5 alb. og 2 tdr. hartkorn.
Gården i Glerup blev overtaget af svigersønnen Simon Pedersen, der nævnes her 1724237 med hartkorn 4
tdr. 3 skpr. 3 fjk. 2 alb. under Gunderupgaard.
236
237
Skifte efter børnenes moders Slægtning Anne Pedersdatter Giedsted, afgangne Rasmus Dybvads enke i Nibe,
begyndt 11. februar og sluttet 2. oktober 1737, efter Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i
Erhvervsarkivet i Århus (orginalkilden forgæves søgt).
Viborg landsting skøde- og panteprotokol 1706-11, B.24-670, fol.253.
Side 176 af 261
14. juli 2015
Efter sin faders Niels Christensen i Glerup arvede Inger Nielsdatter rettigheder i en gård i Fjelsø by og
sogn, nr. 10; ved skøde af 4. november 1701, læst 28. januar238, overdrog Inger Nielsdatter i Glerup, hvis
lavværge var (sønnen) Niels Poulsen i Gedsted og (hendes børn) Christen "Prevsen" af Dalsgaard på sin
hustru Anne Poulsdatters vegne, Peder Turisen af Gedsted på sin hustru "Boel" Poulsdatters vegne, Niels
poulsen ibidem på egne vegne, Jens Poulsen af Glerup på egne vegne og Simon Pedersen ibidem på sin
trolovede fæstemø Inger Poulsdatters vegne til "velagte unge karl" Jens Andersen af Glerup (Inger
Nielsdatters søstersøn) den halve gård i Fjelsø by, som Knud Findsen påbor, med 1 tdr.4 skpr. 2fjkr. ½
alb. samt 1/6 af et gadehus ved gården beboet af Anne Gregersdatter og Anne Nielsdatter.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: slægten Iversen fra Knudstrup.
238
Side 177 af 261
14. juli 2015
Ane 346
Gravers Jensen, f. før 1620, d. 1657/60.
Ane 347
N. N. (Else Terkildsdatter?)
Fra omkr. 1638 var Gravers Jensen fæster af gården Mejlstrup i Vognsild sogn, hvor sønnerne Jens og
Jacob senere boede.
Gravers Jensen blev født før 1620 og døde 1657/60239 i Mejlstrup i Vognsild sogn, mindst 40 år gl. Han
Gravers Jensen blev gift senest 1638, men om han var gift flere gange vides ikke. - Hans enke Else
Terkildsdatter nævnes 1673 sammen med døtrene Maren, Else og Karen Graversdøtre240.
Børn
Gravers Jensen havde mindst 7 børn:
1. Margrethe Graversdatter, født ca. 1638, ane 173.
2. Jens Graversen, født senest 1640, død 1699, overtog fødegården Mejlstrup. Gift omkr. 1685 med
Dorthe Christensdatter, ca. 1658-1728. Efter Jens' død blev hun gift anden gang 1699/1700 med
Anders Nielsen, ca. 1672-1735, der overtog Mejlstrup241, se ane 226-27.
3. Jacob Graversen, født senest 1655, død senest1700, nævnes 1680 og 82 (fadder hos søsteren
Margrethe) i fødegården Mejlstrup, men fæstede senere gården Øster Aarup i Vognsild sogn. Gift
senest 1690 med Karen Nielsdatter, ca. 1662-1726; hun blev gift anden gang 1705 med Peder
Jensen, ca. 1676-1746, der i 1704242 fæstede Øster Aarup. - Efter Karens død blev Peder Jensen
gift endnu to gange.
4. Anne Graversdatter, ca. 1657-1735243; hun nævnes 1713 som fadder hos søsteren Margrethes søn
Berthel Christensen i Aalestrup. Gift senest 1688244 med Niels Jensen, ca. 1651-1745, der fra
omkr. 1720 var fæster af gården Kastrup i Testrup sogn.
5. Maren Graversdatter, nævnt 1673.
6. Else Graversdatter, nævnt 1673.
7. Karen Graversdatter, nævnt 1673. Måske identisk med Karen Graversdatter, ca. 1650-1710, gift
senest 1683 med Peder Jensen Smed, ca. 1645-1713, gårdmand i Østrup i Vognsild sogn. Sønnen
Niels Pedersen Smed, ca. 1683-7735, overtog gården 1703245.
239
Præstens indberetning om gårde og bol 1657 i Viborg bispearkiv, Gislum provstipakke, C.2-187, sammenholdt
med to mandtal fra 1660 i Rigsarkivet, nemlig i Hald amtsregnskaber, jordebogsregnskaber 1661-63, samt
mandtalsregnskab for den til Jørgen Kruse indbetalte hovedskat til jul 1660 af Aarhus stift (udtaget af
lensregnskaberne) i militærregnskaber IV-d, 40d.
240
Rigsarkivets amtsregnskab for Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter 1672-73, prot.3, fol. 104b.
241
Lerkenfeld fæsteprotokol 17 19-94, G.206-12, fol.71.
242
Samme, fol.73.
243
Skifter 1741, 42 og 45 efter Anne og Niels Jensen i Kastrup, Gunderupgaard skifteprotokol 1722-89, G.174-1,
fol.27, 37 og 38, samt skifte 1723 efter sønnen Gravers Nielsen i Knudstrup, samme kilde, fol.4b.
244
Sønnen Gravers Nielsen døde 1723, 35 år gammel.
245
Rigsarkivets amtsregnskab for Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter 1672-73, prot.3, fol.70b.
Side 178 af 261
14. juli 2015
Gravers Jensen
Han overtog - vel ved giftermålet senest 1638 - fæstet af gården Mejlstrup i Vognsild sogn, hvor han
endnu boede 1657, mens gården i to skattemandtal fra 1660 var fæstet af henholdsvis Gravers Jensen og
(sønnen) Jens Graversen med tre søskende246.
Ved matrikuleringen 1664247, da gården tilhørte Valdemar Daa til Bonderup (Lerkenfeld), nævnes
Gravers Jensens enke som fæster af Mejlstrup, hvoraf der i landgilde årligt skulle svares 1 ørte rug, 1 ørte
byg, 1 ørte havre, 3 pd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg og 1 daler gæsteri, alt omregnet til 7 tdr.
1 skp. 3/5 alb. hartkorn.
Omkr. 1680248 havde brødrene Jacob og Jens Graversen i fællesskab gården i fæste. - Men fra før 1688249
var Jens enefæster af Mejlstrup, hvis hartkorn da blev ansat til 7 tdr. 3 skpr. 2 fjk., - årligt dyrkedes der da
67 ½ tdr. land under gården.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien 1982.
246
Note 237.
Rigsarkivets matrikel 1664 for Dronningborg og Mariager Kloster amter i Rentekammeret 311.137 (spec. 182728c), fol. 317b.
248
Landsarkivets matrikel 1680 (1664) for Mariager amt, Z.6-4, fol. 275.
249
Matriklen 1688 for Mariager amt, Z.9-7, fol. 6b, samt Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.
240.
247
Side 179 af 261
14. juli 2015
Ane 382
Jeppe Christensen, f. ca. 1635, d. før 1701.
Ane 383
N.N., f. ca. 1637, d. 1704.
Jeppe eller Jep Christensen var - vel fra giftermålet 1655/65 - fæster af den gård i Vestrup i Vognsild
sogn, der ved matrikuleringen 1688250 fik nr. 1 og sit hartkorn ændret fra 3 tdr. 6 skpr. 2 fjk. 2 alb. til 3
tdr. 2 skpr. 3 fjk. 2 alb.
Jeppe Christensen blev født ca. 1635 og døde før Vognsild sogns kirkebogs begyndelse 1701. Han var af
ukendt herkomst.
Han blev gift 1655/65 med N.N., født ca. 1637, død 1704 i Vestrup i Vognsild sogn (uden navns
nævnelse).
Børn
Af parrets børn kendes:
1. Kirsten Jepsdatter, født ca. 1665, ane 191/249.
2. Gertrud Jepsdatter.
I Aage Elkærs Slægtsbog nævnes der kun een datter, nemlig Kirsten Jepsdatter i Østrup. (Ifølge Hans
Gjedsted) var der også datteren Gertrud Jepsdatter er ikke medtaget, men hun og hendes 2 mænd, overtog
gården.
Gertrud var gift: 1. gang den 23. november 1704 med Claus Lauridsen og 2. gang den 12. januar 1709
med Chr. Poulsen. Ved 5 af hendes 6 børns dåb, var det (svogeren) Niels Mikkelsen, Østrup, der stod
fadder.
Jep Christensen er nævnt i skattelisten 1671 & 1678 (film 19486 RA) som fæster af en gård der tilhørte
Magister Anders Gundersen, København. Jep Christensen, blev sat i skat af:2 ildsteder, 2 heste, 3 køer, og
i penge skulle han betale: 1 rdl. 1 mark og 8 skilling. Gårdens hartkorn var 1664 sat til 3.6.2.2.tønder, og i
1688 blev det reguleret til:3.2.3.2.tønder.
Jep Christensens agre yar iflg. Opmålingsbogen i Lerkenfelds Godsarkiv G206-8, fordelt i følgende
marker (benævnt årsgiøder): Støttingen, Wiinsig, Touhøj, Nålebrink, Kokens, Østrup Sig, Fruens Sig,
Langager, Toften, samt en del Udmark (brudt hede).
Jep Christensen nævnes i skattelisterne 1690 og 1692, men er antagelig død før 1699, hvor ungkarl Jep
Nielsen er anført som fæster. I skattelisterne:1692,1699 & Matr. 1724, tilhørte gården Gunderupgård.
Gislum Henedsting, den 4. september-1686, anklagede Jep Christensen sin tidligere karl: Per Christensen,
for overfald - han havde ladet ham ligge stærk forslået og blødende i en agerrende.
250
Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z.9-7, fol.6.
Side 180 af 261
14. juli 2015
Ane 434
Morten Berteelsen, f. før 1620, d. efter 1682.
Ane 435
Johanne Andersdatter, f. før 1625, d. efter 1682.
Morten BERTELSEN [#19746] blev født før 1620 og døde efter 1682 i Sønderlade, Bjørnsholm,
Aalborg Amt.
Morten Bertelsen boede - vel fra giftermålet senest 1646 - i gården Sønderlade i Bjørnsholm, nu i
Overlade sogn; her nævnes han i al fald fra 1651 til 1682: 1656 nævnes Morten Berthelsen som foged
(eller dommer) ved Aal birketing. - Gården var på 11-12 tdr. hartkorn og blev delt mellem Morten
Bertelsens to svigersønner Poul Nielsen og Hans Jensen.
Morten Bertelsen blev født senest 1620 og døde efter 1682 - vel i Sønderlade i det daværende Bjørnsholm
sogn, hvis kirkebog begynder 1709.
Morten Bertelsen blev gift senest 1646 med Johanne Andersdatter, født senest 1625, død efter 1682, idet
parret nævnes i kopog kvægskattemandtallet 1682-83.
Børn:
Parret havde mindst flg. 3 børn:
1. Peder MORTENSEN [#11272] blev født i 1646 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg Amt, døde i
1724 i Livø, Bjørnsholm, Aalborg Amt. i en alder af 78 år, og blev begravet den 1-5-1724 i
Bjørnsholm Kirkegaard, Aalborg Amt. Ane 312 Gerda Margrethe Thomasdatter.
2. Riborg MORTENSDATTER [#260]. Ane 217. Ane 635 Gerda Margrethe Thomasdatter.
3. Anne MORTENSDATTER [#19767] blev født før 1665 i Sønderlade, Bjørnsholm, Aalborg
Amt, gift før 1682-83 med Hans Jensen i Sønderlade.
Morten Bertelsen
Han blev som anført gift senest 1646 og boede vel allerede fra da af i gården Sønderlade i Bjørnsholm, nu
Overlade sogn. - Blandt tiendeyderne 1651251 nævnes i Sønderlade Morten Bertelsen og Berette
Christensdatter, åbenbart som fæstere af hver sin part af gården, der tilhørte Axel Juul (ejer af godset
Bjørnsholm).
Morten Bertelsen må have været en anset mand, for han var et kort i 1650'erne birkedommer; blandt
Strandby præstekalds breve fandtes tidligere et tingsvidne dateret 22. februar 1656 af Morten Bertelsen i
Sønderlade, foged til Aale birketing; men tillige et dateret 10. april 1657, hvor Anders Madsen i Ranum
havde afløst ham som foged252. - Aale birk var det birketing, der hørte under godset Bjørnsholm,
middelalderens Vitskøl Kloster.
Ved matrikuleringen 1664253 nævnes Morten Bertelsen i gården "Søn der Lae" tilhørende dr. Niels
Benzen; hans årlige afgift eller landgilde af gården var 3 ørte rug, 2 ørte byg, 30(?) skpr. havre, 2 pd.
smør, 1 svin, 11 får, 1 lam, 1 gås, 3 høns, 1 fødenød, 10 mk. 10 sk. 2 alb. gæsteri, alt omregne til 12 tdr. 1
skp. 1 5/7 alb. hartkorn. –
I 1680 var hartkorn reguleret til 11 tdr. 5 skpr. 15/7 alb., og Morten Bertelsen havde fået svigersønnen
Poul Nielsen, som rnedfæster.
Ved matrikuleringen 1688, da gårdens hartkorn blev nyansat til 12 tdr. 7 skpr. 1 fjk., var fæsteren af
"Sønder Ladegaard" Morten Bertelsen nævnte to svigersønner Poul Nielsen og Hans Jensen.
251
Viborg Bispearkiv herredspakke for Slet herred, 1647-1792, Z.212.
Viborg Bispearkivs stiftsbog overpræstearkiv 1690, C.2-99, fol.1070 og 107
253
Aalborghus amts matrikel 1664, Z.5-1. fol .655, samme 1680, 2.6-3, fol . 106, og samme 1688, Z .9-fol.1b.
252
Side 181 af 261
14. juli 2015
I amtsregnskabets kopog kvægskattemandtal 1682254 (4) nævnes Poul Nielsen og hustru Rigborrig
Mortensdatter samt Hans Jensen og hustru Anna Mortensdatter som fæstere af gården, medens Morten
Bertelsen og hustru Johanne Andersdatter da var indsiddere eller aftægtsfolk i Sønderlade.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En slægt fra Hornbæk i Oudrup sogn, 1992.
254
Rigsarkivets amtsregnskaber for Aalborghus amt, ekstraskatteregnskabet 1682-83.
Side 182 af 261
14. juli 2015
Ane 436
Peder Jensen, f. før 1640, d. før 1672.
Ane 437
Karen Troelsdatter, f. før 1642, d. efter 1672.
Peder JENSEN [#20931] blev født før 1640 og døde før 1672 i Overlade, Bjørnsholm sogn, Aalborg
Amt,
Denmark.
Peder Jensen var fra senest 1660 gårdfæster i Overlade i Bjørnsholm sogn.
Peder Jensen blev født før 1640 og døde før 1672 i Overlade i Bjørnsholm sogn. Han var af ukendt
herkomst.
Peder Jensen blev gift før 1660 med Karen Troelsdatter, født før 1642, død efter 1672. Også hun var af
ukendt herkomst.
Børn
Parret havde 8 børn ifølge skiftet255 efter sønnen Christen Pedersen Overlade, død 1715 i Viborg, nemlig
foruden arveladeren:
1. Anne Pedersdatter, gift med Simon Pallesen, bosat i Hyllebjerg.
2. Thomas Pedersen, født senest 1660. Ane 218. Ane 986. Gerda Margrethe Thomasdatter.
3. Jens Pedersen, født senest 1660, død 1685-1715, overtog fødegården, efterlod sig sønnen Jens
Jensen, født ca. 1685, 1715 bosat i Ebdrup i Farsø sogn.
4. Karen Pedersdatter, bosat i Risgaard, død, efterlod sig børnene: Christen Nielsen, bosat i
Risgaard, Peder Nielsen, nuværende i Risgaard og Niels Nielsen, hjemme i Risgaard, alle 3
myndige, altså alle født senest 1690, Karen Nielsdatter, gift med Anders Poulsen, bosat i Holme i
Farsø sogn, Anne Nielsdatter, gift med Jens Knudsen, bosat i Vestergaard i Strandby sogn, Maren
Nielsdatter, gift med Anders Andersen i Fandrup i Farsø sogn.
5. Mette Pedersdatter, havde været gift med salig Søren Madsen, var enke og bosat i Grynderup.
6. Troels Pedersen, havde boet i Vestergaard i Strandby sogn, efterlod sig 4 børn: Peder Troelsen,
født ca. 1695, rejst til København, Christen Troelsen, født ca. 1704, hjemme i Vestergaard, Karen
Troelsdatter, født ca. 1697, i København, Anne Troelsdatter, født ca. 1706, hjemme i
Vestergaard.
7. Gertrud Pedersdatter, død, efterlod sig 3 børn: Jens Christophersen, bosat i Malle, født senest
1690. Anne Christophersdatter, gift med Peder Jensen, bosat i Borregaard. Barbara
Christophersdatter, født ca.1699, hos søsteren i Borregaard.
8. Christen Pedersen. Død 1715 i Overlade.
Peder Jensen
Han og hustruen Karen Troelsdatter boede fra senest 1660 i Overlade, ifølge matriklen 1688 i en gård på
8 tdr.6 skpr. 1 fjk. 3/7 alb. hartkorn. Han var død 1672, da hans enke da besad gården.
Kilde: Strandbygaardslægten, udarbejdet af J. B. Strandbygaard, 1951.
255
Viborg skifteprotokol 1708-1717, B.45-251, fol. 626 og 662.
Side 183 af 261
14. juli 2015
Ane 438
Gunde Simonsen, f. før 1635, d. efter 1688.
Ane 438
Maren Sørensdatter, f. 1624, d. 1722.
Gunde SIMONSEN [#20962] blev født før 1635 og døde efter 1688 i Overlade, Bjørnsholm sogn,
Aalborg Amt, Denmark.
Gunde Simonsen boede - vel fra giftermålet 1642-59 - i Overlade i Bjørnsholm, nu Overlade sogn, hvor
han var fæster af en lille gård under Bjørnsholm gods, sønnen Niels overtog fæstet.
Gunde Simonsen (også betegnet Gunder Simmensen) blev født før 1635 og døde efter matrikuleringen
1688. Han var af ukendt herkomst.
Gunde Simonsen blev gift 1642-59 med Maren Sørensdatter, født ca. 1624, død 1722 (benævnt Niels
Gundisøns moder) i Overlade i Bjørnsholm, nu Overlade sogn, begr. 22. november, 98 år gl.
Børn
Af parret kendes flg. 5 børn:
1. Anne Gundesdatter, født 1642-65. Ane 219. Ane 987 gerda Margrethe Thomasdatter.
2. Kirsten Gundesdatter, født 1642-65. Gift før 1682-83 med Jens Pedersen i Overlade.
3. Maren Gundesdatter, ca. 1659-1726. Gift 1677-82 med Christen Nielsen lille Smed, ca. 16451719, gårdmand i Vilsted by og sogn.
4. Simon Gundersen, nævnt 1693 i Overlade som fadder hos søsteren Maren.
5. Niels Gundesen, nævnt i Overlade 1722, da moderen døde hos ham.
Gunde Simonsen
Han og hustru Maren Sørensdatter samt døtrene Anne og Kirsten med deres mænd i Overlade nævnes i
kopog kvægskattemandtallet256 1682-83.
Ved sammenligning af matriklerne 1664 og 1688257 ses, at Gunde Simonsen 1664 var fæster af et boel i
Overlade af hartkorn 3-3-1-2 1/7 alb. hartkorn tilhørende Axel Juul til Volstrup (og Bjørnsholm). - 1688
var han fæster, dels af et boel i Overlade under Bjørnsholm hovedgårdstakst og dels af et jordløst
husmandssted.
Sønnen Niels Gundesen må have overtaget fæstet, da moderen døde hos ham.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En slægt fra Hornbæk i Oudrup sogn, 1992.
256
257
Rigsarkivets reviderede amtsregnskaber, Aalborghus amts ekstraskatteregnskaber 1682-83.
Aalborghus amts matrikel 1664, Z.5-1, fol .1 og 2.
Side 184 af 261
14. juli 2015
Ane 448
Peder Nielsen, f. 1626, d. 1699.
Ane 449
Maren Christensdatter, f. 1627, d. 1690.
Peder NIELSEN [#22781], søn af Niels [#22783] og Ukendt, blev født i 1626 i Vester Bølle Sogn,
Rinds Herred, Viborg Amt., døde i 2-1699 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af
73 år, og blev begravet den 20-2-1699 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt, Denmark.
Notater: Måske er det Nielses forældre?
Vester Bølle KB 1689 fol. 7: Her optræder Peder Nielsen og Niels Pedersen.
Domin 11 Trin, som var den 11. august er døbt i Vesterbølle kirke Peder Jensen Frimods liden datter,
ibm, og kaldt Johanna. Jens Justsens kone, Mette Terchelsdatter, bar barnet.
Faddere: Jens Kvorns? Ladefoged paa Lerchelfeld. Peder Nielsen og Niels Pedersen af W:Bølle - er
far og søn?. Item Johanne N: paa Lerchenfeld. Maren Jensdatter og Maren Pedersdatter af W:Bølle.
Vester Bølle KB 1686 fol. 5: Her er Peder Nielsen.
Dom 7. Trin, som var den 18. juli er døbt i Vesterbølle kirke Peder Jensen Frimods og Mette Olufsdatters
barn, blev kaldet Anna, Jens Justsens hustru her i byen, nafnlig Mette Terchildsdatter bar det.
Faddere var blandt andre saa: Peder Nielsen her i byen og en ung karl tjenende mig selv. Peder
Jensen Frimod er fadder ved Niels Pedersens børn, Peder og Christens dåb i 1704 og 1708.
Peder Jensen Frimod er også fadder ved Niels Pedersens børns dåb i 1704 og 1708.
Mandagen den 20. januar beg. Peder Nielsen og af byen, som ellers som vanlig kaldtes Sort Peder begr.
her i Vesterbølle kirkegaard ao. æta. 73.
Peder blev gift med Maren CHRISTENSDATTER [#22782].
Niels PEDERSEN [#12265]. Ane 224.
Ane 449. Maren CHRISTENSDATTER [#22782] blev født i 1627, døde i 3-1690 i Vester Bølle Sogn,
Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af 63 år, og blev begravet den 30-3-1690 i Vester Bølle Kirkegaard,
Viborg Amt, Denmark.
Notater: Moderen??
Dom Lætare, den 30. marts begr. i Westerbølle kirkegaard Peder Nielsens kone i Westerbølle nafnlig
Maren Christensdatter, anno ao. ætatis 63.
Side 185 af 261
14. juli 2015
Ane 452
Niels Andersen, f. 1640-d. 1716
Niels ANDERSEN [#23138] blev født i 1640, døde i 1-1716 i Ejstrup, Flejsborg Sogn, Aalborg Amt,
Denmark i en alder af 76 år, og blev begravet den 14-1-1716 i Flejsborg Kirkegaard, Aalborg Amt.
?? Forældre??
Flejsborg KB 1716 opslag 114, fol. 116:
Dom 2. Ephiphan begravet Niels Andersen af Eystrup i hans alders 76. aar.
Flejsborg KB 1721 opslag 115, fol. 117:
Dom 16. p. Trin: begravet Giertrud Jensdatter af Eystrup i sin alders 84. aar.
Niels blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
226 i. Anders NIELSEN [#22085]. Ane 226.
Side 186 af 261
14. juli 2015
Ane 454
Christen Nielsen Basse, f. 1622, d. 1702.
Ane 455
Kirsten Svendsdatter, f. d. 1695
Christen Basse, havde ud over sin fæstegård i V. Årup, en stilling som ridefoged på godset
Bonderup/Lerkenfeld.
Christen Basse var gift med Kirsten Svendsdatter der var datter af præsten Svend Pedersen Farstrup i
Vesterbølle. Kirsten Svendsdatter født i 1629 i Vester Bølle præstegaard, Vester Bølle, Viborg Amt,
Denmark, døde i 12-1695 i Vester Aarup, Vognsild, Aalborg Amt, Denmark i en alder af 66 år, og blev
begravet den 27-12-1695 i Vognsild kirkegaard, Gislum H, Aalborg Amt.
Christen Basse har bl.a haft en datter, Karen Basse, idet hun nævnes som fadder v. en barnedåb 25.
september 1701, da Niels Vognsens datter Kirsten blev døbt. Måske var efterfølgeren, Niels Wognsen gift
med Christen Basses datter Else, og Karen Basse således moster til barnet (se senere).
Basse-navnet finder vi flere steder i omegnen, bl.a. både i Svoldrup, Vognsild og Malle. Der er måske en
forbindelse til Niels Basse i Svoldrup, for ved en barnedåb der i 1710, var "Karen fra Årup" fadder
(antagelig den tidligere nævnte Karen Basse, men det kunne også være Peder Jensen Ø. Å. kone). I 1725
ses en Maren Basse gm. Søren Pedersen i Vognsild.
I en retssag v. Gislum Herredsting 19. oktober 1672, førte Christen Basse Nielsen, en sag for Søren Basse
Nielsen, Løgstør, vedr. et tilgodehavende hos Søren Sørensen, Morum (kunne være en broder til Chr.
Basse, se følgende).
I en indberetning til Stiftsøvrigheden i 1678, fortæller præsten, at Vognsild kirke havde 2 "Kirkegårde" og
et ”Kirkebol”. Den ene gård lå i Svoldrup, og havde sidst været fæstet af Søren Basse, der skulle svare
”Herligheden” til Bonderup og Landgildet til Vognsild kirke. Men nu var den helt øde, og dens bygninger
var nedbrudt. Søren Basse kunne udmærket være en broder til fogden Christen Basse på Vester Årup.
En "Peder Basse Christensen, Vognsild" nævnes flere gange i Tingbøgerne. Han havde en broder: Niels
Christensen, (død i 1653).
Af en arvesag fremgår, at samme Niels Christensen Basse havde sønnen Niels (bortrejst med fiendens
soldater) og datteren Ane gift med Poul Sørensen, Krogstrup. Men deraf kan ikke sluttes, at Christen
Nielsen Basse var hans søn. På gården Svenstrup i Malle sogn, nævnes ved Kop & Kvægskatten 1683, en
Peder Basse gm. Johanne Pedersdatter.
I skattelisten 1687, for Vesterbølle, nævnes i Svingelbjerg en Søren Basse, gm. Johanne Nielsdatter,
fæster under Horsens Hospital.
En retssag 13. februrar 1671, hvori han sagsøger der senere ejer af Hvanstrup: Chr. Mikkelsen, viser at
han ikke hørte til de fafiigste i sognet, han havde nemlig lånt Herremanden Chr. Mikkelsen penge i
henhold til en obligation af 12/3 1664. Dette var i begyndelsen af Christen Mikkelsens tid som forpagter
på Hvanstrup. Christen Basse var jævnligt repræsentant for sin Hosbond på Herredstinget, også 20/51671da Statholder i Norge, Ove Juel til Villestrup.
I Lundbæk, gjorde krav på de 2 gårde i Østrup, som var pantsat til en samlet værdi af 1060 rdl.
Dels anklagede Christen Basse selv en del personer for gæld, men 1679 blev han sagsøgt af Kirsten
Mikkelsdatter i Nr. Borup, enke efter Anders Andersen, for en gæld på 38 sldl., som han iflg.
skifteforhandlinger af 3. april 1673 var Anders Andersen skyldig.
Det var ikke altid gældssager der førte Christen Basse til Gislum Herredsting. 1679 (6/12, 13/12 og
20/12) hvor præsten i Ullits: Chr. Christensen, Mogens Skolemester m. fl. fra Præstegården, var anklaget
for at anvende et ulovligt ”nod-fiskeredskab”. De var taget på fersk geming af fogden Christen Basse og
Møller Hans Pederson, Bromøllen, om natten den 22/11 ved Gedsted Bro. Præsten rejste modsigtelser, og
mente de havde fusket lidt med anklagerne.
Side 187 af 261
14. juli 2015
Skattelisten 1678 Vester Årup, (film19487 RA):
Christen Nielsen Basse med hustru, 3 tjenestefolk, 3 heste og hopper, 3 køer, 2 nød under 4 år, 5 ungnød
og kalve, 12 får, lam og 1 bistade.
Matrikuleringen 1688, her var gården: Vester Årup, opmålt til: 59 tdr. land dyrket jord, og Øster Årup
med 45,1 tdl. I skattelisten var begge gårde pantsat til Ove Juel på Lundbæk, men gårdene tilhørte
oprindelig Bonderup (Lerkenfeld)
Vester Årups' marknavne 1688:
Fra tillæg side 21 - her mangler den næste side 22 i Tillæg.
Børn:
1. Dorthe Christensdatter, født ca. 1658, død 10. oktober 1728, ane 227.
Fra Bjørn Skinnerup:
Han var fæster under Lerkenfeld af den største af 2 gårde i Aarup. Dens Hk. var i 1688 sat til 6 tdr. 1 skp.
1 alb.
Han var meget anset og var fra 1671 ridefoged på Bonderup og fra 1685 herredskriver i Gislum herred.
Kan han tilhøre "De jyske Basser" fra Tjele???
1673-10-11 062 85 Chr. Nielsen Basse, Årup for Valdemar Daa, Bonderup - med synsmænd - synet død
kvinde i Svingelbjerg: Gertrud Nielsdatter lå dræbt ved vejen imellem Svingelbjerg og Foulum, hovedet
slået i stykker, mange slagmærker og dybe sår - stævner hendes mand: Jørgen Sørensen, Svingelbjerg.
1673-10-11 062 86 Chr. Nielsen Basse, Årup for Valdemar Daa, Bonderup - med synsmænd - vidner
havde set ægteparret Gertrud Nielsdatter og Jørgen Sørensen, Svingelbjerg - de fulgtes ad fra Foulum (ref.
sag 85).
1673-11-03 065 89 Chr. Nielsen Basse, Årup - udtog sandemænd til at møde i drabssag på Viborg
Landsting
5/11 pga. mordet på Gertrud Nielsdatter i Svingelbjerg (ref. sag 85, 86).
1674-03-07 087 112 Chr. Christensen, Svingelbjerg - stævner Mette Andersdatter, Svingelbjerg og
Morten Sørensen, Ullits vedr. gæld.
1674-06-13 102 126 Jens Christensen, Foulum (barnefødt i Svingelbjerg) lod oplæse aftægtskontrakt med
Jens Madsens enke: Anne Christensdatter i Foulum.
1675-01-30 149 127 Chr. Nielsen Basse, Årup for Valdemar Daa, Bonderup - for Poul Stefansen,
Svingelbjerg - stævner Chr. Mikkelsen, Vognsild vedr. en arvelod til stedsøn Niels Nielsen, Vognsild
(ref. 98, 104, 107)
Begivenheder i hans liv:
• Han arbejdede som Herredssekretær 1685 i Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark.
Side 188 af 261
14. juli 2015
Ane 466
N.N.
Ane 467
Johanne Stærs, f. ca. 1632, d. 1710.
Dette ane par, der blev gift før 1670, er ellers ukendt, men må have boet i Hyllebjerg by og sogn.
Mandens navn kendes ikke; han hed måske Strær. - Han blev som anført gift før 1670 med Johanne
Stærs, født ca. 1632, død 1710 i Hyllebjerg by og sogn, begr. 20. juli, 78 år gl.
Barn
Af parrets børn kendes blot datteren:
1. Kirsten N.N., født før 1670, ane 233.
Ane 502
Simon Sørensen, f. 1630, d. 1690.
Ane 503
N.N.
Simon SØRENSEN [#20431] blev født i 1630, døde i 7-1690 i Øster Bølle, Rinds Herred, Viborg Amt,
Denmark i en alder af 60 år, og blev begravet den 30-7-1690 i Øster Bølle Kirkegaard, Viborg Amt.
Øster Bølle KB 1690 opslag 64:
Onsdagen den 30. juli er Simon Sørensen i Øster Bølle begravet i kirkegaarde ibm, ao. ætat 60.
Simon blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
1. Karen SIMONSDATTER [#20430]
2. Maren SIMONSDATTER [#22103]. Ane 251.
3. Kirsten SIMONSDATTER [#22370]
Side 189 af 261
14. juli 2015
Ane 508
Jens Andersen, f. ca. 1650, d. 1723
Ane 509
Maren Christensdatter, f. ca. 1669, d. før 1705.
Jens Andersen blev gift med Maren CHRISTENSDATTER [#22295] den 27-2-1687 i Vester Bølle
Kirke, Rinds H, Viborg Amt.
Vesterbølle KB 1686 fol. 64:
Torsdagen den 28. oktober er Jens Andersen her i byen og Maren Christensdatter trolovede i Christen
Ladefaogeds hus her i byen. Thi hun var hans datter, men fæstemanden Anders Madsens søn her
sammesteds.
1687: Dom Oculi, som var den 27. februar er Jens Andersen her i byen og Maren, Christen Ladefogeds
datter ibm viede udi Westerbølle kirke.
Maren CHRISTENSDATTER [#22295], datter af Christen Nielsen LADEFOGED [#22349] og Anne
PEDERSDATTER [#22350], blev født omkring 1669 i Hovgaard, Vester Bølle Sogn, Rinds Herred,
Viborg Amt. og døde før 1705 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt.
Børn af første ægteskab med Maren Christensdatter.
1.
2.
3.
4.
Peder Jensen Østrup, f. 1688, d. 1757, ane 254.
Anders Jensen.
Karen Jensdatter.
Anne Jensdatter.
Børn af andet ægteskabmed Margrethe Jakobsdatter:
5.
6.
7.
8.
Jakob Jensen, 17 år.
Søren Jensen, 14 år.
Maren Jensdatter, 11 år.
Anna Catrine Jensdatter, 8 år.
Skifte efter Jens Andersen
Ved Jens Andersens død blev der afholdt skifte, første gang 1. febr. 1723, (Se Lerkenfeld skifteprotokol
G 206 - 58, fol. 085a til 089a). Skifte ifølge mikrofilm spole M9913 - fol 85:
"Anno 1723 den 1. febr som eragtes for rette 30. - te dagen, var mødt på hans Exelence Høyædle og
velbårne Hr. vincent Lerche til Lerkenfeldt, i hans fuldmægtig Thomas Sørensens absens: Peder Jensen,
Lerkenfeld tillige med tvende mænd: Mogens Mikkelsen og Chr. Andersen Louns her af Vesterbølle, udi
afgangne Jens Andersens stervbo her samme steds. Og efter forhen afholdt registrering den 3. januar
sidst, videre at holde Registrering, vurdering og skifte efter den salige mand, imellem hans efterladte
hustru Margrete Jacobsdatter, og deres sammen avlede børn: Jacob Jensen 17 år, Søren Jensen 14 år,
Maren Jensdatter 11 år, Anne Cathrine Jensdatter 8 år.
Så og ved den salige mands første hustru avlede børn: Peder Jensen boende her i byen, Anders Jensen
tjenende i Spanggården, samt Karen og Anne Jensdatter. Overværende enken tillige med hendes Lawærge
Chr. Pedersen Østergaard, samt den salige mands ved første hustru avlede 2 sønner Peder Jensen og
Anders Jensen, på deres egne og søskendes vegne, som efter Loven er nærmeste værge. Så og efter
anordning af Retten var og foruden til stede på de umyndiges Vegne: Rasmus Jensen og Mogens Jensen
her i byen.
Den forrettede Registrering så lydende som følger Anno 1723 den 3. januar indfandt Thomas Sørensen
sig på Hans Exelence Geheimeråd Lerches Vegne tillige med tvende mænd: Mogens Mikkelsen og Chr.
Andersen Louns af Vesterbølle, at holde Registrering og Forsegling efter salig Jens Andersen som boede
her i Vesterbølle og døde næst forgangen nat, overværende enken Margrethe Jacobsdatter tillige med
hendes tiltagne lavværge: Chr. Pedersen Østergård, så og overværende på sin egen og sine søskendes
vegne Peder Jensen her ibm. Så og efter anordning overværende på de umyndige og fraværende arvingers
vegne: Rasmus Jensen og Mogens Jensen her ibm. Og er da forretted som følger:
Side 190 af 261
14. juli 2015
Indboet i Stuen: En fyr - halvkiste der udi fandtes et og andet af enkens gangklæder.
1 gl. ege kiste uden lås, hvor udi ej fandtes uden den salige mands quitanzer bog og fæstebrev, som blev
enken overleveret. 1 gl. ege skrin uden lås og nøgle, og låget uden styfer, hvor udi der fandtes nogen
gamle klude, som ej er af nogen værdi. 1 gl. fyrbord med egelukt fod under.
1 gl. fyr kandebænk, derpå 3 fade, 1 kous og en mindre ditto, samt en pande, 1 lident hollandsk sten fad, 3
liden glas og et ditto noget større. 1 klædebørste, 1 rødt stenkrus, ½ dusin træ tallerkener, ½ dusin
træskeer, 1 gl. ege stol, bag stykket af en bøgestol, 1 hyllefjæl, derpå er en Evangeliebog, 1 gl. ditto brun
bog, 1 hammer, 1 hougtang, 1 spegebor, 1 økse, 1 gl. blikskrin uden lås, 1 liden træ lysestage, 1 kasse b...,
1 ba...? ølkasse, 5 små hylder, 1 gl. fyr halv-seng i vægen, derfor et omhæng, består af 3 stykker, 1 rl. gl.
ulden vævet blårtøj, på sgngen en overdyne af grå vadmel på den ene side, og af rødt og blå hjemmegjort
olmerdug på den anden side, 1 liden gl. olmerdugs pude hvid med blå striber udi, 1 gl. grå vadmels vår.
På en anden seng i vægen, 1 hvid olmerdugs overdyne med røde og blå striber udi, 1 liden ditto med en
hvid vadmelsvår, 1 gl. ulden særk.
Den Salige Mands Gangklæder: 2 gl. kabuds huer, 1 grå vadmelskofte, 1 rød vadmelstrøje, 1 blå
vadmels brystdug, 1 par gl. læderbukser, 1 lædertrøje, 1 par gl. sko, 2 par gl. strømper, 1 par grå vanter, 1
gl. blårgarns skjorte, 2 hørlærreds halsklude, 1 par gl. træsko. Nok en halvseng i Væggen: derpå en
overdyne med en grå vadmelsdyne med sorte striber på den ene side, og med hvid olmerdug med rød og
blå striber udi, på den anden side, 1 grå vadmels hovedpude, 1 ditto rød og blå af olmerdug, 1 gl. grå
vadmelsdyne vår, 2 gl. grå uldne særker, 1 par gl. k... ? Et lagen på liget, som bruges til den salige mands
Lig færd.
I Buret: 1 gl. ege bord med fyrfod under, 1 gl. bøge standtønde, 1 gl. bøge dejgnekar, 1 hjol R....?, 1 gl.
ege ? tønde ?, 1 gl. bøge otting, 1 gl. ege halvtønde, 1 liden ditto, 1 gl. sæde halmløbe, 1 segel, 1 liden
stige til loftet, 1 gl. sold, 4 leer gryder, 8 ... hvid uld.
På Loftet: 1 gl. bøge fjerding, 1 gl. bøge otting, l gl. ostekar, 1 gl. stenkande, 2 hiøllier med draw og
ringe?,
I Fremmerset: 1 kobber kedel i grue på l½ fierding, l liden ege kar, 1 ditto, t håndquern med sten og
tilbehør, 1 g1. sold, 1 liden g1. halmløbe, 1 gl. halmsold, 2 stålgrebe, og 1 træ ditto, 1 skovl, 1 brandfork,
1 lyng krog, 1 gl. ostehæk? 2 river, 1 gl. rist, 1 gl. spade, 1 hø fork, 1 strippe, 1 liden svine trug, 2 plejle, 2
stenkander.
Vogn Plov og Redskab: 1 vogn med gl. h...? og vognkurv og tilbehørig redskab, samt leger og
læssestang, krog og krogereb, bagrem og forrem samt svøb. 1 gl. Mog vogn med behørig mogfjeller og
redskab samt leier og læssestang. 1 plov til 4 bæster med behørigt redskab, undtagen langjern som er ops
.... ? 2 gl. harver, 1 skærkiste med kniv, 1 kasteskovl.
Quæg og Bæster: 1 gl. brun hest 16 år, 1 brun blissed ditto 8 år, 1 rød hoppe 16 år, 1 sort - brun ditto 16
a' 17 år, 1 sort hest 6 år, 1 hvid hest 18 a' 19 år, 1 sort broget ko 8 år, 1 ravnsort ditto 4 år, 2 ravnsorte
kvier hver 3 år, 1 anden årings grå kvie, 1 sort hjelmed ditto af samme alder, 12 får og 5 lam, 1 årings
hvid so og 2 grise, 3 gæs, 1 gase, 3 ænder, 1 andrik, 8 høns, 1 hane.
Korn i Laden: Utorsken befindes således: Rug: 3 læs, Byg: 1 læs 1 trav. Havre: 2 læs, Men som det ikke
ved?.. kan sælges, formedels det ikke uden skade kan kastes af stedet. Så skal hvis det trykkes og måles
inden ...? dagen efter den salige mands død, da vurdering og skifte bliver foretaget udi Peder Jensens
nærværelse, tillige med Mogens Jensen og Rasmus Jensen, som derfor skal gøre rigtighed. Enken og
tilstedeværende blev spurgt, om de vidste noget mere som var boet tilhørende, end det som allerede er
skrevet.
De svarede nej de vidste intet mere at erindre. Skulde noget befindes skulde det til 30. - dagen blive
angivet. Således forretted af Vi under skrevne.
Vesterbølle Ut supra
Thomas Sørensen, Chr. Andersen Louns, Rasmus Jensen, Mogens
Side 191 af 261
14. juli 2015
Mikkelsen, PIS Westergaard
Dernæst følger vurderingen med priser på det tidligere nævnte inventar mm. som ialt blev registreret og
vurderet til 80 rdl. 3 mk. 1 skl.
Af gæld nævnes:
Den resterende landgilde før 1703 er:
75 rdl. 4 mk. 8 skl
Fra 1703 til 1720:
114 rdl. 5 mk. 9 ? skl.
For 1721:
3 rdl. 1 mk. 13 1/4 skl.
For 1722 på afvigte års regnskab:
5 rdl. 0 mk. 0 skl.
Skiftet genoptages 1723 den 1. marts med de samme personer. Her opgøres hvad den afdøde havde
modtaget af "Lånekorn mm." (det fylder 1 side).
Derefter en beskrivelse af gårdens og bygningemes dårlige tilstand:
Rollingshuset på 10 bindinger med 2 kuer (tilbygninger) skal repareres for 24 rdl.
Laden på 8 bindinger i sønder side af gården skal repareres for 10 rdl.
Et 5 bindingers hus med 2 kuer skal repareres for 7 rdl.
En hølade vester i gården på 5 bindinger skal repareres for 6 rdl.
En stald og fæhus på l0 bindinger med 2 kuer vester i gården skal repareres for 10 rdl.
Derefter blev skiftet udsat til 31 marts, for at korn mm. kunne blive tærsket og endeligt vurderet, hvilket
så skal bekræftes af Rasmus Jensen, Mogens og Peder Jensen. Så må enken og de øvrige arvinger til den
tid beslutte om de vil vedgå eller fragå Arv & Gæld, da de nu kender boets tilstand, som ej nær til gælden
vil strække.
(Diverse underskrifter)
Side 192 af 261
14. juli 2015
Ane 510
Christen Pedersen Østrup
Ane 511
Anne Rasmusdatter
Om Christen Pedersen Østrup er søn af Peder Christensen og Maren Sørensdatter i Østrup, mat. nr. 1a, er
da en mulighed?
Peder Christensen døde i 1672/1673, hvorefter sønnen Søren Pedersen (1640-1706) og Anne Moustdatter
(1654-1739) overtog gården. (Anne Mouridsdatter var datter af Moust Nielsen og nn Christensdatter
Schiøning i Sønderlund, Skivum sogn).
Christen Pedersen var fæster i optællingerne 1657, 1660 og 1673.
Børn:
1. Anne Christensdatter, 1688-1748, ane 255.
Side 193 af 261
14. juli 2015
Side 194 af 261
14. juli 2015
9. generation: Tip6.oldeforældre: Ane 512-1.023:
Ane 544
Anders Jensen (Skriver), f. før 1570, d. efter 1617.
Ane 545
Inger Jensdatter, f. ca. 1560/75, d. efter 1610.
Anders Jensen, der ifølge oldesønnen Christen Testrup258 var herredsskriver i Rinds herred, boede i
Klotrup i Fjelsø sogn, hvor han ifølge samme kilde boede i den vesterste gård.
Anders Jensen blev født før 1570 - vel i 1560erne eller før og døde efter 1617, da han nævnes i en dom af
Viborg landsting 24. maj259. Han skal have haft en bror Poul og have været søn af en Jens Andersen i den
sønderste gård i St. Torup i Ulbjerg sogn, men ellers vides intet om hans herkomst. Faderen skal have
været beslægtet med Byrial Christensen i Aalestrup, ane 1.092/3.876.
Anders Jensen blev gift senest 1595 med Inger Jensdatter, født 1560/75, død efter 1610, da parrets yngste
barn blev født. Hun skal være født i Aarup - vel Ø. eller V. Aarup i Vognsild sogn; faderen hed måske
Jens Laursen, da en af Ingers sønner havde dette tilnavn.
Børn
Anders Jensen og Inger havde 9 børn, hvis rækkefølge ikke kendes; på grundlag af Christen Testrups
oplysninger om sin mormors søskende kan følgende siges om disse:
1. Byrial Andersen, nævnt 1637260 som vitterlighedsvidne, da broderen Jens i Glerup udstedte et
dokument; han skal være blevet fændrik (fanejunker) i den danske hær og skudt i Bremen 1657.
2. Jacob Andersen blev ifølge Testrup oberst og kommandant på Bornholm; men det kan ikke passe.
En dansk kaptajn af det navn nævnes 1641-45261 med sidste opholdssted i Skaane og var måske
identisk med den kaptajn af samme navn, der nævnes på Bornholm i 1650' erne262.
Testrup skrev iøvrigt, at denne Jacob Andersen rejste længe udenlands med Niels Krabbes sønner
på Torstedlund, af hvilke han var meget vellidt, formedelst han førte en af dem (som) lig hjem fra
Frankrig i en klædepakke; (han) blev siden kaptajn, hvor han lokkede en præsts datter i Lolland,
hvilken - da hendes fader klagede det for kronprinsen - måtte han ægte hende. Ville dog ej siden
søge seng med hende, havde desårsag ej med hende uden den ene datter, han lokkede hende med.
- Var færdig til sidst at ville rejst ganske fra hende og rømt landet og givet sig i de Moskovitters
(russernes) tjeneste; men da han var færdig, fik han sin helsot og døde.
Datteren var Anne Jacobsdatter Friborg (Frebjerg?), født senest 1635, død 1691/92 på gården
Dybvad i Gosmer sogn ved Odder263. - Hun blev gift 1. gang senest 1654 med Jens Clausen
Kofoed, død 1657, ejer af St. Almegaard i Knudsker og arving til meget jordegods på Bornholm;
han var fætter til øens frihedshelt Jens Pedersen Kofoed. - Hun blev gift 2. gang ca. 1658 med
Laurids Brorsen (Brorson), død 1681 på Dybvad; han var i 1650'erne i tjeneste på Bornholm hos
øens lensmand, rigshofmester Joachim Gersdorff og aktiv frihedskampen 1658 mod svenskerne,
senere tilknyttet Gersdorff'ernes gods Lilo i Skaane og senere i Hads herred i Jylland, hvor han
blev ejer af Dybvad og landkommissær.
258
Christen Sørensen Testrup Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Bibliotek Ny kgl. Samlinger, kvart,
756c, bd. 1, fol. 31-32.
259
Viborg landstings dombog 1617B, B.24-534, fol. 152-53.
260
Samme 1638B, B.24-548, fol.519b.
261
Kancelliets Brevbøger 1640-41, s.641, samme 164-243, s.148 og 162, samme 1644-45, s.107, 109 og 509.
262
Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972, s.100.
263
Friis-Petersen og Blichfeldt-Petersen: Landkommissær Laurids Brorson, i Aarhus Stifts Aarbøger 1946, s.36-79,
og 1948, s.159-61, samt Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972 s.90.
Side 195 af 261
14. juli 2015
I sit 2. ægteskab havde Anne Jacobsdatter 8 børn, men i første ægeskab blot datteren Margrethe
Jensdatter Kofoed, født ca. 1654, død 1737, der i sit første ægteskab med rådmand Morten
Pedersen i Kolding264 blev stammor - i lige mødrene linie - til udgangspunktet for det mest
omfangsrige slægtshistoriske værk i Danmark, kammerherre, lensbaron Hans Berner Schilden
Holsten, 1881-1967, ejer af bl.a. Clausholm ved Randers.
Fra Margrethe Kofoeds datterdatters datter Ide Marie Seidelin Mølter, død 1842, stammer
medlemmer af slægterne Falbe, Selby og Quaade samt mange medlemmer af nutidens højere
danske adel med navne som Bille-Brahe, Ahlefeldt- Laurvigen, Wedel-Wedelsborg og SteensenLeth, der nu ejer bl.a. Egeskov på Fyn, Tranekær og Steensgaard på Langeland.
3. Jens Andersen, kaldet Taarup, Torup, eller Thorup, født ca. 1601, død 1683, 82 år gl., gårdmand i
Glerup i Vesterbølle sogn, ugift. Han var vel opkaldt efter farfaderen i St. Torup.
4. Jens Andersen, kaldet Laursen, født omkr. 1600, ane 272.
5. Jens Andersen, født senest omkr. 1600, overtog fødegården i Klotrup, men købte 1626265 8 den
store gård i Bygum i Østerbølle sogn af konens bror Byrial Christensen i Klotrup. - Gift tidligst
1625 med enken Kirsten Christensdatter, datter af Christen Byrialsen i Testrupgaard, og enke
efter den tidligere herredsfoged Christen Byrialsen Bygum. Hun skal være blevet gift som 19-årig
med den 100-årige enkemand Bygum, med hvem hun var gift i 7 år og avlede med ham en datter,
som dog sagdes, at Jens Andersen var far til.
6. Else Andersdatter, født senest 1600, død efter 1630. Gift senest 1619 med Christen Skiønning,
født omkr. 1590, død 1660/61. Gårdmand i Lille Binderup i Binderup sogn og herredsfoged i
Aars herred fra ca. 1625 til 1660.
7. Anne Andersdatter, gift med Laurs Brøger i Løkstrup (Løgsted ved Løgstør?) i Slet herred.
8. Gertrud Andersdatter, født senest 1600. Gift l.gang før 1620 med enkemand Niels Jacobsen
Brasen, død 1626, sognepræst i Gedsted og Fjelsø. Gift 2. gang med Peder Munk i Bygum, hvis
gård blev overtaget af stedsønnen Jacob Nielsen, født ca. 1619, død 1684.
9. Kirsten Andersdatter, født efter 1610, død 1681. Gift senest 1643 med Christen Pedersen, 15941674, gårdmand i Aalestrup i Østerbølle sogn, søn af Peder Byrialsen og hustru Mette Nielsdatter,
se ane 274.
Anders Jensen (Skriver)
Han, der jo ifølge oldesønnen var herredsskriver, var måske identisk med den Anders Skriver i Klotrup,
der nævnes 1581266 i en sag på Viborg Landsting, som nogen af kronens (kongens eller statens) tjenere
(fæstere) havde anlagt.
- Anders Jensen (Skriver) var godt nok fra Ulbjerg sogn, men om han var identisk med den Anders
Skriver, der 18. juni 1599 og 2. juni 1600 fik skøde på dele af en gård i Tolstrup i Ulbjerg sogn, synes
tvivlsomt, da der samtidigt i gården Ulstrup i Ulbjerg sogn boede en Anders Skriver267.
Endnu 1614/15 nævnes Anders Jensen som bruger af to gårde i Klotrup under Hald len begge gårdene var
tidligere selvejergårde med landgildeydelsen leding - henholdsvis ½ alb. og 3 sk. 1 alb. leding268.
Omkring år 1600 havde Anders Jensen i Klotrup haft nogle tiender i fæste af biskopper i Viborg, Niels
Archtander, hvis søn og svigersøn på Rinds herreds ting 1616 og 12. februar 1677 havde tiltalt ham for
264
Albert Fabritius: Lehnsbaron Hans Berner Schilde Holstens Slægtebog, 2. afd., bd.1 og 2, 1952-55 og 1958-68.
Viborg landstings dombog 1627-29B, B.24-542, fol.77b.
266
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fo1.91.
267
Viborg landstings dombog 1638B, B.24-548, fol. 545, samme 1640B, B.24-549, fol. 104.
268
Hald lens jordebog 1614/15, Z.1-6, fol.43.
265
Side 196 af 261
14. juli 2015
resterende afgifter af tiende. - Men hverken herredstinget eller Viborg landsting, hvor sagen blev pådømt
24. maj 1617, dømte ham til at betale269.
Anders Jensen ses ikke nævnt efter 1617, da han på tinget blev repræsenteret af sin søn Jens Andersen, så
han døde vel snart efter.
269
Viborg landstings dombog 1617B, B.24-534, fol. 152-53.
Side 197 af 261
14. juli 2015
Ane 546
Peder Byrialsen, f. ca. 1560, d. efter 1623.
Ane 547
Mette Nielsdatter, f. senest 1575, d. efter 1600.
1581 boede Peder Byrialsen i Gjørup i Ulbjerg sogn, men overtog - vel i 1580'erne - sit fødehjem, den
vestre gård i Aalestrup i Østerbølle sogn.
Peder Byrialsen blev født før 1560 - vel senest 1555 - i Aalestrup, og døde efter 1623270 i Aalestrup,
mindst 65 år gl. Han var søn af Byrial Christensen og hustru Kirsten Andersdatter.
Peder Byrialsen var gift to gange, idet oldesønnen Christen Testrup271 hævdede, at han først var gift med
en jomfru - d.v.s. en dame af adelig slægt.
Peder Byrialsen blev gift anden gang senest 1594 med Mette Nielsdatter, født senest 1575 i
Smollerupgaard i Fjends herred, dødsår ukendt, men hun levede sikkert endnu omkring 1610. Hun må
have været datter af Niels Christensen i Smollerupgaard, herredsfoged i Fjends herred, og hustru Mette
Jensdatter.
Børn
På grundlag af Testrups oplysninger kan følgende meddeles om hans morfars søskende:
1. Børri Pedersen, død efter 1652, sejlede, blev gift og bosat i Nykøbing Sjælland; hans eneste barn,
datteren Anne døde ugift i Nibe.
2. Niels Pedersen, død efter 1652, gift og bosat i Fjelsø; hans børn var døtrene Mette, gift i Rind, og
Sofie, død ugift 1733 i Fjelsø.
3. Christen Pedersen, 1593-1674, overtog fødehjemmet, den vestre gård i Aalestrup. Gift senest
1643 med Kirsten Andersdatter, født efter 1610, død 1681, datter af Anders Jensen (Skriver) og
hustru Inger Jensdatter i Klotrup, se ane 544-45.
Af deres børn blev Anders Christensen Aalestrup, født ca. 1643, død 1700272, herredsfoged i
Rinds og Gislum herreder og bosat i St. Torup i Ulbjerg sogn, mens datteren Mette
Christensdatter, født ca. 1657, død 1741, blev gift 1683 med Søren Christensen, død 1715, først
bosat i gården i Aalestrup, derpå på Testrupgaard og sidst i Vesterris i Testrup sogn. - Deres søn
var Christen Sørensen Testrup, 1685-1761, herredsfoged i Rinds og Gislum herreder, ejer af
Vesterris, Ll. Restrup og Viffertsholm; han nedskrev i 1730erne sin Rinds Herreds Krønike med
mange oplysninger om sin mødrene slægt.
4. Mette Pedersdatter, født senest 1625, død efter 1652. - Gift før 1652 med Jens Christensen i St.
Binderup, hvis far Christen Jensen var herredsfoged i Gislum herred.
5. Kirsten Pedersdatter, født senest 1610, se ane 273.
6. Maren Pedersdatter, født omkr. 1600, død efter 1652. - Gift omkr. 1625273 med Jørgen Vognsen,
bosat i den store gård i Glerup i Vesterbølle sogn, søn af Vogn Jensen i Glerup274.
270
271
272
273
274
Viborg landstings dombog 1623B, B.24-538, fol. 26b.
Christen Sørensen Testrup Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart,
756c, bd.1, fol. 18ff.
Farstrup og Axelsens dagbøger v. I. Becher, 1813, s.156.
Datteren Kirsten blev gift med en Kraas ca. 1645 ifølge C. Klitgaards oplysninger i Personalhistorisk Tidsskrift,
79, 1920, s.207-26.
Viborg landstings dombog 1638B, B.24-548, fol.545.
Side 198 af 261
14. juli 2015
Peder Byrialsen
Ifølge oldesønnen Christen Sørensen boede Peder Byrialsen - før han overtog fødehjemmet i
Aalestrup - i den lille landsby Gjørup i Ulbjerg sogn; og dette stemmer udmærket med, at en Peder
Byrialsen i Gjørup nævnes 1581 i en sag, som Iver Grøn til Hvidbjerggaard på Mors, ejer af dele af
Ll. Restrup mv. i Rinds herred, havde indbragt for Viborg landsting275, - og at han virkelig var fra
Aalestrup bestyrkes af , at han samme år276 blev indstævnet til landstinget sammen med (broderen)
Niels Byrialsen i Aalestrup i anledning af et slagsmål på herredstinget.
Med bopæl i Aalestrup blev Peder Byrialsen stævnet til Viborg landsting 14. august 1619 og
4.december samme år277 i anledning af tvistigheder angående landgilde af gods i Roum, som ejedes af
hans bror Niels Byrialsens enke Maren Jensdatter Randers, for hvis børn han var lavværge.
29. november 1619278 var Peder Byrialsen i Aalestrup blandt de 8 tingmænd, da Verner Parsberg til
Lynderupgaard havde ladet optage tingsvidne angående fiskeriet i Låstrup å; og i samme funktion
nævnes han 6. november 1620279, da Bonderups (Lerkenfelds) ejer Jørgen Parsberg lod tage vidne
angående fiskeriet i Gedsted å (Lerkenfeld å).
Som nævnt overtog sønnen Christen Pedersen gården Aalestrup, og 25. oktober 1652280 modtog han
på herredstingets skøde af Niels Pedersen af Fjelsø, Jørgen Vognsen af Glerup på sin hustru Maren
Pedersdatter og med fuldmagt på Børri Pedersens vegne af Sjælland, samt af Jens Christensen af St.
Binderup på sin hustru Mette Pedersdatters vegne på deres arveparter i gården.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning; Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.
275
276
277
278
279
280
Samme 1581, B.24-508, fol. 1 17a-b.
Samme, fol. 235.
Viborg landstings dombog 1619B, B.24-536, fo1.256 og 372b.
Lynderupgaard godsarkiv, dokumenter vedrørende fiskeriet 1544-1883, G.207-4.
Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaarden Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Histore, 1889,
s.81.
Christen Sørensen Testrup Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart,
756c, bd.1, fol. 18ff. fol.19.
Side 199 af 261
14. juli 2015
Ane 686
Niels Christensen (Svier?), f. senest 1615, d. 1662/81.
Ane 687
(Bendid Pedersdatter), f. ca. 1618, d. efter 1688.
Niels Christensen, måske kaldet Svier som sønnen, boede i Glerup i Vesterbølle sogn, sikkert fra
giftermålet senest 1639.
Niels Christensen blev født senest 1615 og døde 1662/81 i Glerup i Vesterbølle sogn (modtog
nedennævnte skøde 1662, men døde før kirkebogens begyndelse).
Niels Christensen blev gift senest 1639, men kones navn er ikke fundet.
Opkaldelser i slægten viser, at hun må have heddet Bendid, født 1600/20, død efter 1650, og hun må have
været søster til Peder Pedersen i Gedsted, død 1699281; Peder Pedersen blev gift (måske anden gang)
senest 1683 med Johanne Jensdatter Klitgaard fra Nibe og fik kun et levedygtig barn, datteren Anne
Pedersdatter Giedsted, ca. 1683-1737, gift med Rasmus Mikkelsen Dybvad, død 1734 som købmand i
Nibe282. Sidstnævnte par var barnløs, og en formue på ca. 5.600 rdlr. blev fordelt mellem arvingerne, bl.a.
efterkommere af Niels Christensen (Svier) og hustru (Bendid Pedersdatter) ved skifte, begyndt 11. februar
og sluttet 2. oktober 1737283.
Ane 687. Bendid PEDERSDATTER [#603], datter af Peder ANDERSEN [#608] og Johanne Jensdatter
KLITGAARD [#4782], blev født omkring 1618 og døde efter 1688 i Glerup, Vester Bølle, Viborg Amt.
Notater: Benedicte PEDERSDATTER eller Bendit PEDERSDATTER, der i matriklen 1688 som enke
opføres som ejerinde af en gård i Fjeldsø af hartkorn 6 tdr., 4 skpr., 2 fjdkr. og 2 alb.
Denne gård ser ud til at være identisk med den i 1614 i Hald lens jordebog opførte selvejergård i Fjeldsø,
der ejedes og beboedes af de to mænd Peder ANDERSEN #608 og Christen NIELSEN.
Disse er utvivlsomt henholdsvis fædre til Bendit Pedersdatter og til Niels Christensen.
I 1614 svaredes der 8 skilling leding af gården, en afgift der fra gammel tid af hvilede på selvejergårdene
som afløsning for ledingspligten, d. v. s pligten til at drage med i leding eller til at møde bevæbnet ved
hæren, når kongen påbød d et.
Niels Christensen var selvejerbonde i Glerup i Østerbølle sogn og på side 124 i Viborg Landsting sk.- og
panteprotokol no. 3 (1662) står følgende skøde til Niels Christensen i Glerup at læse:
"Forskr. Jørgen Løckis Skiøde huorudi hand hafuer skiødt och afhendt til Niels Christensen i Glerup och
hans Arfvinger till euindelig eye med ald Høyheds och Herligheds Afgift cen Gaard liggeddis i Rindtz
Herred i Fielsøe Sogn og Bye, som Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen och Erik Nielsen nu paaboer,
noch en Gadehuus ibidem som Jep Hansen paaboede, som Jørgen Locke af Kgl. Mayst. til Magelaug er
overladt, efter derpaa, Skiødes Indhold.
Sul dato 7. Novbr. 1661, hvilche n forermeldte Gaard og Gadehus forne Niels Cliristensen Hustru og
Arvinger skal hafue nyde bruge og beholde til euig Eye.
Samme Skiøde er dateret Viborrig d. 4de February 1662.
Til Vitterlighed forne Erik Lunou og Verner Parsbjerg."
281
282
283
Hald amts skifteprotokol, 1698-1725, B.3.8-67, fol.25b.
C. Klitgaard: Himmerlandske slægter (bl.a. Klitgaard) Personalhistorisk tidsskrift 8-4. L925, s.147.
Uddrag af skiftet i Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i Erhvervsarkivet i Århus, men originalen
forgæves søgt.
Side 200 af 261
14. juli 2015
Børn
Parret fik efter skifte 1737 følgende 4 levedygtige børn:
1. Christen Nielsen Svier, ca. 1639-1715, gårdmand i Glerup. Gift 1657/85 med Mette Ibsdatter
eller Jepsdatter, ca. 1658-1739, datter af Jep (Ib) Nielsen i Skinderup i Ulbjerg sogn og hustru
Karen Villumsdatter (død 1711 i Glerup). - Af Christen Sviers 6 børn, født 1685-98, levede kun
datteren Bendid Christensdatter, 1695-1765, gift 1. gang 1774 med Søren Christensen, død ca.
1722/24 i Fjelsø, og 2. gang med Jens Jensen Beg, ca. 1686-1768; en datter af første ægteskab var
Bendid Sørensdatter, ca. 1714/15-1769, gift 1737 i Vesterbølle med Anders Nielsen Steenild, ejer
af Stenildmosegaard i Glerup, stamforældre til den kendte properitærslægt Steenild284.
2. Inger, født ca. 1645, ane 343.
3. Anne Nielsdatter, ca. 1649-1710. Gift 1668/76 med gårdmand i Glerup Anders Jensen, ca. 16431721. Af Parrets 8 børn, født ca. 1676-92, var den ældste datter Maren Andersdatter, ca. 16761750, gift 1701 med Jens Sørensen Ban- eller Baandrup i Klotrup i Fjelsø sogn, død før 1737;
dette pars eneste levedygtige barn; sønnen Anders Jensen Bandrup, ca. 1706-1750, døde
barnløs285.
4. Anne Nielsdatter, født 1650/70, død 1737/41 i Fjelsø (før kirkebogens begyndelse). Gift 1. gang
1768/81 (før kirkebogens begyndelse) med Laurids Jensen i Fjelsø, nævnt 1695 og 1704 (fadder
hos Annes broder Christen og hendes søstersøn Jens Poulsen Dalsgaard, begge i Glerup), og gift
2. gang før 1737 med Christen Baarup/Borup i Fjelsø.
Niels Christensen (Svier?)
Han må fra senest 1639 have boet i Glerup, men blev tillige ejer af en gård i Fjelsø. Jørgen Lykke til
Søgaard udstedte 4. februar 1662, læst 12. februar286 6, skøde til Niels Christensen i Glerup på en gård
(med både bondeskyld og herlighed) i Fjelsø, beboet af Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen og Erik
Nielsen, hvortil kom et hus, beboet af Jep Hansen. - Ved matrikuleringen 1688 fik gården nr. 10 og sit
hartkorn ansat til 3 tdr. 1 skp. 1 alb.; af gården, hvis fæstere da var Erik Nielsen, Jens Jensen og Jens
Nielsen, nævnes som ejere af bondeskylden og herlighed "Christen Nielsen ibidem (vel fejl for Glerup),
Anders Jensen i Glerup og Poul Jensen i Dalsgaard" efter landgilden udregnet til 2 tdr. 4/5 alb. hartkorn,
mens Taxeire (en jøde) ejede den såkaldte Kalø yding af gården, 6 skpr. 1 1/3 alb. hartkorn.
Niels Christensens datter Inger Nielsdatteift med Poul Jensen i Dalsgaard) solgte sammen med sine børn
halvdelen af gården 4. november 1707, læst 28. januar 1708287 7 halvdel på 1 td. 4 skp. 2 fjkr. ½ alb. var
beboer af Knud Findsen(?).
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.
284
285
286
287
Torkild Baumgarten: Stamtavle over familierne Faurschou og Steenild, afd. II.
Arveafkald indført 8.3.1753 og 1.8.1754 i Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1740-1803,
B.48C-SP-1, fol.55b og 63b.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol.124.
Viborg landstings skøde- og panteprotokol, 1706-11, B.24-670, fol.253.
Side 201 af 261
14. juli 2015
Ane 896
Niels.
Hans børn:
1. Inger NIELSDATTER [#22784] blev født i 1621 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg
Amt., døde i 8-1699 i Glerup, Vester Bølle, Viborg Amt, Denmark i en alder af 78 år, og blev
begravet den 30-8-1699 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt.
1. Peder NIELSEN [#22781]. Ane 448.
Ane 910
Svend Pedersen Farstrup, f. 1604, d. 1671.
Ane 911
Karen Lauridsdatter, f. 1608, d. 1672.
Svend Pedersen Farstrup, var præst i Vesterbølle, han var født 26/7 1604, student i Viborg 1623, gift med
forgængerens datter, og døde 25/10 1671.
Karen LAURIDSDATTER [#22324], datter af Laurids Pedersen KJETTRUP [#22363] og Ukendt, blev
født i 1608, døde i 10-1672 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af 64 år, og blev
begravet den 31-10-1672 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt
Børn:
1. Kirsten, død 1695, ane 455.
2. Måske en datter: Johanne, som var gift med tingskriver og ridefoged for Mariager Amt, Søren
Thomsen Bregnholm i Kællingtand. (? men det nævnes ikke i Farstrup og Axelsens Dagbøger)
Ane 1.016
Anders Madsen, f. 1609, d. 1703.
Ane 1.017
Anne Sørensdatter, f. 1617, d. 1688.
Anders MADSEN [#22344] blev født i 1609, døde i 6-1703 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg
Amt. i en alder af 94 år, og blev begravet den 2-7-1703 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt, Denmark.
Bosat i Vesterbølle sogn.
Festo Visit i.e. den 2. juli blev begr. ibm Anders Matzens her i Westerbølle, ao ætat 94 og det er troligt, at
han var ... thi han var i Kejserens krig / ao 1627 - 28 - 29), ... ... at han havde kørt med krigsfolk til
Randers og andetsteds.
Han boede i den næst Østerstergaard - som nu hans søn Jens Andersen boer.
Anne SØRENSDATTER [#22345] blev født i 1617, døde i 8-1688 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred,
Viborg Amt. i en alder af 71 år, og blev begravet den 1-9-1688 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt.
Der er fundet følgende børn: (iflg. Lone A.)
1.
2.
3.
4.
Jens Andersen * ca. 1650, ane 508.
Chr. Andersen.
Niels Andersen.
Jens Andersen II.
Side 202 af 261
14. juli 2015
Ane 1.018
Christen Nielsen Ladefoged, f. 1631, d. 1703.
Ane 1.019
Anne Pedersdatter, f. ca. 1640, d. 1713.
Christen Nielsen LADEFOGED [#22349] blev født i 1631, døde i 4-1703 i Hovgaard, Vester Bølle
Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af 72 år, og blev begravet den 2-5-1703 i Vester Bølle
Kirkegaard, Viborg Amt.
1703. Onsdagen den 2. maj er begravet ibm Christen Nielsen Ladefoged af Westerbølle, i sin alder af 72
aar, hand boede i den synderste gaard, som ellers kaldes Hovgaard.i Vesterbølle - syd vest for kirken.
Som præsten benævner den: "Den synderste gård" - men det er nu ikke helt rigtig, så er den i hvert fald
blevet flyttet længere nord på med tiden.
Anne PEDERSDATTER [#22350], datter af Peder CLAUSEN [#22364] og Maren SØRENSDATTER
[#22365], blev født i 1640, døde i 10-1713 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af
73 år, og blev begravet den 1-11-1713 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt.
Alle Helgensdag, den 1. november begravet ibm Christen Nielsen Ladefogeds enke af Vesterbølle, nafn.
Anne Pedersdatter, ao ætat 73.
I dette ægteskab var der følgende 7 børn:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Anne Christensdatter, født ca.1666, død 17/9 1687 i en alder af 21 år.
Sophie Christensdatter, gift i 1695 i VB m. Jens Christensen.
Maren Christensdatter, født ca.1669, ane 509.
Kirsten Christensdatter, født ca. 1675 gm. Niels Madsen Vestergaard.
Karen Christensdatter, født ca. 1677, død 1685.
Else Christensdatter, døbt 23/10 – 1681. Gift 1701 i VB med Mads Andersen.
Niels Christensen Hovgaard, døbt 12/10 1684.
"Christen Nielsen Ladefoged var - vel fra giftermålet senest 1666 fæster af Hovgaard, den sønderste gaard
i Vesterbølle by og sogn. - Hovgaard eller rettere Neder Hovgaard var omkring 1400 en adelig
sædegaard, som dronning Margrethe I fik skøde på 1406 af tre hold arvinger; gaarden havde sidst i 1300
tallet været beboet af væbneren Knud Hakonsen og fru Bodil.
Gaarden var desværre vanskelig at identificere i matriklen 1688, hvor Christen Nielsen var fæster af dele
af gaard nr. 2 og hele nr. 10 - begge paa 4 tdr. hartkorn.
I 1724 var Christen Ladefogeds søn NIels Hovgaard og svigersøn Mads Hougaard eller Hovgaard, begge
fæstere af gaarde paa 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 1 alb. hartkorn, der altså synes at have været halvdele af en
gaard paa ialt 6 tdr. 7 tdr. 2 alb hartkorn.
Svigersønnen Mads Andersen siges udtrykkelig i kirkebogen at bo i Hovgaard, mens sønnen Niels
Christensen Hougaard kun nævnes med tilnavnet og som boende i Vesterbølle by.
Niels Hougaard oplod 30. september 1745 fæstet af sin gaard - eller rettere vist halvdelen paa 2 tdr. 3
skpr. 1½ alb. hartkorn - til landsoldat Jens Pedersen Foulum, der aaret efter blev gift med Anne
Nielsdatter af Hovgaard, det var vel Nielses datter.
Efter dette synes Nielses gaard altsaa at være identisk med Hovgaard. Men han var i 1743 fæster af en
gaard paa tdr. 6 skpr. 1 fjk., altså det dobbelte af Jens Foulums gaard, men gaarden nævnes 1773 som
værende nr. 9. Gaard nr. 9 blev 1688 ansat til 4 tdr. 6 skpr. 1 fjk. 2. alb. hartkorn, men var da fæstet af Christen Madsen
og Niels Mogensen (altsaa ikke Christen Nielsen Ladefoged).
Gaardene i Vesterbølle by, der alle hørte under Lerkenfeld, blev gjort lige store, saa derfor er det
vanskelig at idenficere Hovgaard og følge dens historie."
Kilde: http://www.geni.com/people/Christen-Nielsen-Ladefoged/6000000008218873779
Side 203 af 261
14. juli 2015
Ane 1.020
Peder Christensen, f. 1620, d. 1664.
Ane 1.021
Maren Sørensdatter, f. 1620, d. 1680.
Peder CHRISTENSEN [#10472] blev født i 1620 og døde i 1664 i Østrup, Vognsild, Aalborg Amt,
Denmark 67 i en alder af 44 år.
Peder blev gift med Maren SØRENSDATTER [#10473] i 1640.
1. Søren PEDERSEN [#3067] blev født i 1640 i Østrup, Vognsild, Aalborg Amt, Denmark, døde i
1706 i Østrup, Vognsild, Aalborg Amt, Denmark68 i en alder af 66 år, og blev begravet den 14-41706 i Vognsild Kirkegaard, Gislum Herred, Aalborg Amt, Denmark.68 Et andet navn for Søren
var Søren DAHL.
2. Christen Pedersen ØSTRUP [#22296]. Ane 510.
Maren SØRENSDATTER [#10473] blev født i 1620 og døde i 1680 i Østrup, Vognsild, Aalborg Amt,
Denmark i en alder af 60 år.
Side 204 af 261
14. juli 2015
10. generation: Tip7.oldeforældre: Ane 1.024 - 2.0472
Ane 1.088
Jens (Jep) Andersen, f. 1520, d. efter 1580.
Ane 1.089
Karen Poulsdatter.
Jens (Jep) ANDERSEN [#10434], søn af Anders NIELSEN [#10377] og Kirsten PEDERSDATTER
[#10378], blev født i 1520 i St. Torup, Ulbjerg Sogn, Rinds Kerred, Viborg Amt, DK og døde efter 1580 i
Søndergaard, Store Thorup, Ulbjerg Sogn, Viborg Amt, Denmark.
Jep Andersen, født senest omkr. 1530, død efter 1580. - Han nævnes 1555 og 80 som boende i St. Torup,
hvor han 1579 nævnes i den ene af de 3 store gårde; gårdenes herlighed blev da solgt af kronen til Henrik
Gyldenstjerne.
Kilde: Thomas Elkjær.
Han var måske også gift med Kirsten Jensdatter?
Jens blev gift med Karen POULSDATTER [#10497].
1. Poul JENSEN [#10435] blev født i 1535 i Søndergaard, Store Thorup, Ulbjerg Sogn, Viborg
Amt, Denmark og døde på en ukendt dato.
2. Kirsten JENSDATTER [#10489] blev født omkring 1538 og døde i St. Torup, Ulbjerg Sogn,
Rinds Kerred, Viborg Amt, DK.
3. Anders Jensen SKRIVER [#10389]. Ane 544.
Karen POULSDATTER [#10497] døde på en ukendt dato i Ll. Torup, Ulbjerg Sogn.
Ane 1.090
Jens Laursen, f. ca. 1520.
Jens LAURSEN [#10498] blev født cirka 1520 og døde på en ukendt dato i Aarup, Vognsild, Aalborg
Amt.
Jens blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
1
Inger JENSDATTER [#10390]. Ane 545.
Side 205 af 261
14. juli 2015
Ane 1.092
Byrial Christensen, f. før 1520, d. efter 1581.
Ane 1.093
Kirsten Andersdatter, f. senest 1530, d. efter 1555.
Byrial Christensen nævnes fra 1543 til 81 som storbonde i Aalestrup i Østerbølle sogn gården blev
overtaget af sønnen Niels og senere af sønnen Peder Byrialsen.
Byrial Christensen blev født allersenest 1520 - snarest omkring 1510 eller lidt før og døde efter 1581, da
han nævnes i 3 sager ved Viborg landsting se nedenfor, men selve dødsåret kendes ikke. Han var ifølge
tipoldesønnen Christen Testrup288 søn af Christen Jensen, der skal have boet Bygum i Østerbølle sogn;
men samtidige kilder synes at vise, at også han boede Aalestrup, se ane 2.184.
Byrial Christensen kan have været gift to gange, men overleveringen kender kun Kirsten Andersdatter
som hans kone. - Og da Anders Nielsen i Torup (St. Torup i Ulbjerg sogn) i et pantebrev af 21. november
1555289 benævner ham 'min kiere Suaffuer' (min kære svoger), må Kirsten Andersdatter, der var født
senest 1530 - måske omkring 1520, have været datter af Anders Nielsen i St. Torup og hustru Kirsten
Pedersdatter; svoger belød dengang i regelen svigersøn. - Efter traditionen synes Kirsten Andersdatter at
have overlevet Byrial, men herom vides intet.
Børn
Byrial Christensen havde foruden nogle ukendte døtre - de tre sønner:
1. Niels Byrialsen, født senest 1545, død mellem 1581 og 1619. Han boede 1580290 Aalestrup og var
herredsfoged i Rinds herred. Endnu 1581291 boede han i Aalestrup og nævnes i 6 sager ved
Viborg Landsting, hvoraf de 4 drejede sig om slagsmål ved herredstinget, hvor han 2 gange
nævnes sammen med faderen og 1 gang sammen med broderen Peder i Gjørup.
Niels Byrialsen flyttede måske til sin anden kones fødehjem Lundgaard i Alstrup sogn, hvor en
mand af samme navn nævnes 1604-1605292 som herredsfoged Gislum herred. - Men dette
stemmer dog ikke så godt med, at hans enke Maren Jensdatter 1619293 da Peder Byrialsen var
formynder for børnene, boede i Randers. Niels Byrialsen blev gift 1. gang 1565 294 med Johanne
Laursdatter, datter af Lars Pedersen (Ged?) i Gunderupgaard i Strandby sogn. - Han blev gift 2.
gang 157 med en datter af Markvor Sørensen i Lundgaard i Alstrup sogn. - Efter hendes død skal
han altså være blevet gift 3. gang med Maren Jensdatter, der overlevede ham.
2. Christen Byrialsen, født senest 1555, død efter 1636 i Testrupgaard295. Han boede 1581 og
1582296 i Guldager i Simested sogn, hvor han et par gange 1581 nævnes som herredsfoged. - 1581
havde han store retssager med Thomas Mogensen i Simested og dennes kone Anne Eriksdatter. Omkring år 1600 flyttede Christen Byrialsen til sin kones gamle hjem Testrupgaard.
288
289
290
291
292
293
294
295
296
Christen Sørensen Testrups Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Bibliotek Ny kgl. Samlinger, kvart,
756c, bd. l, fol. 9ff.
Originaldokument i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge,
bd.3, 1563-80, 1845, s.324.
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fol.54,85, 214b, 235,250 og 251b.
Dokumenter i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
Viborg landstings dombog 1619B, B.24-536, fol. 256 og 372b.
Præsten Christen Nielsen Juels optegnelser i Ny kirkehistoriske Samlinger, bd. 5, 1869-71, s.356.
Viborg landstings skøde- og Pantebog 1624-37, trykt udg. 1966-70, s.260.
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fol.28,86, 107, 121, I23 og 16l, samt Kronens Skøder 1535-1648,
1892, s.250.
Side 206 af 261
14. juli 2015
Gift 1573/80 med enken Margrethe Pedersdatter, født 1545/55, der 1572297 var blevet gift 1. gang
med Jens Skriver, der tjente Jørgen Lykke til Overgaard og Bonderup (Lerkenfeld); hun var
steddatter af Hans Lauridsen Skriver i Testrupgaard og datter af den adelige Inger Bertelsdatter
(Hørby) og hendes 1. mand Peder N.N298.
3. Peder Byrialsen, født før 1560 - vel senest 1555, ane 546.
Byrial Christensen i Aalestrup
Tipoldesønnen Christen Testrup fortæller en del om ham:
Byrial Christensen, som boede i Aalestrup, han ejede Aalestrup, hvilken blev konge hjemfalden 1534 i
Skipper Clements Fejde, hvormed således tilgik, at kong Christian I havde belejret København og
Malmø, som da holdt med grev Christoffer og de lybske på kong Christian II's vegne, Løb Skipper
Clement, som var en fribytter og havde Christian II' kommis med flere sine kumpaner til Hals i Aalborg
Fjord, hvor han i Vendsyssel tog med sig alle bønderne, mand af hus, og hvo ham ej ville følge, truede
han at hænge i har gårdsled, hvortil vel og bønderne fandtes villige i henseende til kong Christian II, som
bønder og borgere var meget afholdt. Med denne bondeflok – og sit eget folk - som v; bevæbnet med
pigge og køller, indtog han Aalborghus og slog adelen af, som havde få en del folk samlede imod ham i
Leraa Sig (Svenstrup i Hornum herred), og foer siden over landet sønderpå uden forhindring, og lod sig
hylde af bønderne og sværge huldskal desårsag alle bønder, hvor Skipper Clement foer frem, kom i
kongens unåde, hvilket og måtte afbøde igen med store penge, og alle selvejerbønderne mistede deres
bondeskylden som blev kongen hjemfalden, hvoriblandt denne Byrial Christensen var med, som dog side
i anno 1543 indløste Aalestrup igen fra Christian II efter hans derpå udgivne brev, som jeg endnu har in
originali og er så lydende:
Vi Christian o.s.v... gør alle vitterligt, at efterdi denne brewiser Byrial Christensen Aalestrup har nu ladet
handle med os om hans bondegård, han selv udi bor, liggende Østerbølle sogn i Rinds herred udi vort
land Nørrrejylland, og har derfor været udi vo minde, da vi af sønderlig gunst og nåde ondt og tilladt og
nu med dette vort åbne brev under og tillader, at forne Byrial Christensen og hans arvinger herefter må og
skal have nyde, bruge og beholde forne bondegård og gods med deres rette ejendom og tilliggelse så fri
og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves før end sidst forledne fejde her udi
riget begyndtes, dog så at han og hans arvinger skal være og vore arvinger efterkommende konger af
Danmark hulde og tro, årligen tilgode rede forne bondegård og gods gøre og give til os og kronen sådan
landgilde, tynge og afgil som plejer ogbør gives og gaves førend fejden begyndtes.
Thi forbyde vi alle, ihvo de helst er eller være kunne, særdeles vore fogeder, embedsmænd og alle andre
forne Byrial Christensen og hans arvinger herimod på for.n bondegård og gods, eftersom forskrevet står at
hindre, hindre lade eller i nogen måd forfang at gøre under vor hyldest og nåde.
Givet udi vor købstad Viborg Sct. Knud konges dag (10. juli) 1543.
Under vor signet
Peder Ebbesen
Gabriel Gyldenstjerne
Jørgen Pedersen
Om ham - Byrial Christensen - vides ellers at fortælle, at når han gjorde sine døtre bryllup, brugte han ej
dertil andet end træskåle, træskeer, træbægre og tallerkner. Engang han kom fra Aalborg med sligt et Læs
på sin vogn, råbte nogle børn, som vogtede fæ ved vejen, efter ham: Mand med jer tømmerlas, er jer
297
298
Præsten Christen Nielsen Juels optegnelser i Ny kirkehistoriske Samlinger, bd. 5, 1869-71, s.362.
Danmarks Adels Aarbog, 1898, s. 248, Anton Blaabjerg: omkring Gravstenen i Testrup Kirke, i Årsskrift 1987
for Lokalhistorisk Arkiv, Aalestrup, s.59ff
Side 207 af 261
14. juli 2015
tællekniv hvas?', hvorpå han red til disse børn og huggede fingrene af dem med sit danske sværd, som i
de tider brugtes, og han altid førte med sig; derfor måtte han bøde 300 rdlr.
Endnu fortælles om ovenmeldte Byrial Christensen, at da han engang gik på gaden Aalborg, kørte en
vogn af Rold på ham, som han gik, og da han fik sit sværd ud, som han gik med under sin arm, og dermed
ville hugge den, som kørte, ramte han ej ham, men en gammel mand, som sad midt i vognen, hvorpå de af
Rold forsamlede sig og ville det hævne, til hvilken ende de havde gjort en vognborg eller forhindring af
mange vogne og vejene i sigende ved Leraa (ved Svenstrup i Hornum herred), hvilket da det rygtedes
forsamlede sig en del af Rinds herreds knaber, som samme tid var i Aalborg, hvilke, da de kom til dem af
Rold, som havde sammenrottet sig i sigende, blev der et stort slagsmål og klammeri, så at tre blev døde på
stedet og en stor del lemlæstede.
I en retssag 1581299 ved Viborg landsting nævnes det, at Byrial Christensen i Aalestrup juli 1580 havde
udgivet et åbent brev sammen med Hans Lauridsen i Testrupgaard og Jørgen Harbou til Hvolris angående
Strandmølle i Ulbjerg sogn.
Samme år300 nævnes Byrial i en sag, hvor sønnen Niels Byrialsen på herredstinget havde stødt til Thomas
Mogensen med en kniv, ligesom der samme år301 versered endnu en sag med slagsmål mellem Byrial
Christensens sønner og Thomas Mogensen.
299
300
301
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fol.28.
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, 214b.
Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fo1.250.
Side 208 af 261
14. juli 2015
Ane 1.094
Niels Christensen, f. før 1545, d. 1579.
Ane 1.095
Mette Jensdatter, f. før 1550, d. efter 1600(?).
Niels Christensen boede i Smollerupgaard i Smollerup sogn under Hald len og var fra senest 1577 til sin
død 1579 herredsfoged i Fjends herred.
Niels Christensen, der blev født før 1545 - måske allerede i 1530'erne, døde 1579 i Smollerupgaard og
blev begravet i kirken under en ligsten, der nu findes i våbenhuset. Stenen smykkes af hans og konens
våbener, nemlig henholdsvis en seksoddet stjerne og et træ. Niels Christensen kunne måske være søn af
den Maren Andersdatter, der nævnes 1541-55 i Smollerupgaard302, ligesom faderen kunne være den
Christen Jensen, der nævnes samme sted 1514-32; han var 1515 tinghører og 1517 bispens foged i Fjends
herred, hvor han 1516 og 18 tillige var herredsfoged.
Niels Christensen blev gift omkring 1570 eller før med Mette Jensdatter, der overlevede ham; hun synes
at have levet til efter 1600, idet ægteparrets ligsten vist først er udført efter dette årstal, men hendes
dødsårs to sidste cifre er desværre ikke tilføjet.
Efter Niels Christensens død må Mette være blevet gift anden gang med gårdens næste beboer Knud
Christoffersen, der nævnes fra 1587303; 1589 nævnes han som herredsfoged, og 2. august 1590304 fik han
kgl. brev på frihed for ægt og arbejde, formedelst det daglige besvær han havde med kongens og
lensmandens folk, der gæstede ham, og som han måtte forsyne med mad, øl og anden nødtørft.
Knud Christoffersen døde 1621 under et besøg hos slægtningen Josva Jensen i Langelund Gjellerup sogn
ved Herning; nævnte slægtning skal have forgivet Knud Christoffersen, hvorfor Josva Jensen blev dømt
fredløs for gift mordet305.
Niels Christensen i Smollerupgaard, herredsfoged i Fjends herred, fik 17. april 1577306 åbent brev om
frihed for landgilde og al kongelig tynge på sin gård, så længe han var herredsfoged.
Børn
Niels Christensen og Mette havde datteren:
1. Mette Nielsdatter, født senest 1575, ane 547.
Samt antagelig sønnerne:
2. Anders Nielsen, født senest 1575, død efter 1555, nævnt som sandemand 1637-45, fæster af den
halve Smollerupgaard fra 1603.
3. Jacob Nielsen, født senest 1575, død ca. 1627, herredsfoged fra senest 1608, fæster af den halve
Smollerupgaard fra 1603.
302
303
304
305
306
Svend Aakjær: Spredte Træk af Fjends Herreds Saga, i Skivebogen 1916, s.89-91, samt Jens Østergaards
artikel om Smollerupgaard i samme årbog 1960, s.90-93.
Knud Christoffersen i Smollerupgaard og Niels Ibsen i Rosborg var med arvinger til Niels Jensen og Søren
Jensens jordegne gård i Vranum i Lysgaard herred 1587 ifølge Kancelliets Brevbøger 1584-88, 1906, s.663.
Knud Christoffersen i Smollerupgaard og Niels Ibsen i Rosborg var med arvinger til Niels Jensen og Søren
Jensens jordegne gård i Vranum i Lysgaard herred 1587 ifølge Kancelliets Brevbøger 1588-92, 1908, s.419.
J. Abildtrup: Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne, 1952, s.48-55.
Kancelliets Brevbøger 1576-79, 1900, s.169.
Side 209 af 261
14. juli 2015
Ane 1.372
Christen Nielsen.
Christen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
1.
Niels CHRISTENSEN [#602]. Ane 686.
Ane 1.374
Peder Andersen.
Ane 1.375
Johanne Jensdatter Klitgaard.
Peder ANDERSEN [#608].
Der er usikkerhed om navnet.
Peder blev gift med Johanne Jensdatter KLITGAARD [#4782].
1. Bendid PEDERSDATTER [#603]. Ane 687.
2. Peder PEDERSEN [#4781] blev født i 1630 og døde i 1699 i en alder af 69 år.
Johanne Jensdatter KLITGAARD [#4782], datter af Jens KLITGAARD [#4783] og Ukendt, blev født i
Nibe, Hornum H, Aalborg Amt.
Ane 1.820
Peder Svendsen, f. 1568. d. 1635.
Ane 1.821
Anne Katrine Jørgensdatter.
Peder Svendsen, var præst i Farstrup / Aistrup sogne, han døde 1635. Han var søn af sognepræst i
Sebber/Barmer, Svend Madsen.
Gift med Anne Katrine Jørgensdatter.
Børn:
1.
2.
3.
4.
5.
Svend Pedersen Farstrup, f. 1604, ane 910.
Mads Pedersen Farstrup, født 1609. Gift med Anna Mogensdatter, 1644-1714.
Thomas Pedersen Farstrup, født 1610.
Jens Pedersen Farstrup, født 1611.
Kirstine Pedersdatter Farstrup, født 1612.
Iflg. Reperrorium Diplomaticum, 1596 d. 29/12 [#4664] ansøgte Karen Friis i Vaar, Bjørn Andersens
enke, om en ny byggeplads for sognepræsten i Farstrup: hr. Peder Svendsen, da hans præstegård i mands
Minde er brændt 4 gange.
Om ham står der følgende i lensregnskaberne f. Aalborghus Len (Film M17904 på Rigsarkivet)
"Anno 1607 den 2. December steder og fæster Hr. Peder Svendsen udi Farstrup. Kgl. Maysæts Anpart af
Korntiendet i Salling Sogn udi Slet Herre liggendes, og efterdi benævnte Sogn ikun at være passelig, og
derudi også findes Ødegods, saa haver Manderup Parsberg paa Kgl. Mayst. Vegne og paa hans Mayestæts
Naadigste behag, bevilget ham samme Tiende - for halv Stedsmaal, dog at han alligevel Aarlig skal
udgive og yde den fulde afgift, som findes udi Kgl. Maystæts Stiftsbog, og beløber sig Stedsmaalspenge:
4 Daler 2 mark. "
Side 210 af 261
14. juli 2015
Ane 1.822
Laurids Pedersen, Kjettrup, d. ca. 1629
Laurids Pedersen KJETTRUP [#22363], søn af Peder LAURIDSEN [#22367] og Catherina
PEDERSDATTER [#22368], døde omkring 1629 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt.
Laurids Pedersen, Kjettrup, provst 1626, døde ca. 1629. (Han var så tyk, at han ikke kunne gå op gennem
den hvælvede trappe som fører op i Vesterbølle kirketårn).
Konens navn kendes ikke.
Børn:
1. Karen Lauridsdatter, 1608-1672, ane 911.
Ane 2.038
Peder Clausen, f. ca. 1599, d. 1687
Ane 2.039
Maren Sørensdatter, f. ca. 1599, d. 1692
Peder CLAUSEN [#22364] blev født omkring 1599, døde i 11-1687 i Hovgaard, Vester Bølle Sogn,
Rinds Herred, Viborg Amt i en alder af ca. 88 år, og blev begravet den 10-11-1687 i Vester Bølle
Ved Marens begravelse skrev præsten: " At hun havde ligget i sengen de sidste 12 - 13 År"
I skattelisten 1687 boede de ved Chr. Nielsen Ladefoged.
Maren SØRENSDATTER [#22365] blev født omkring 1599, døde i 10-1692 i Hovgaard, Vester Bølle
Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, i en alder af ca. 93 år, og blev begravet den 10-10-1692 i Vester Bølle
Ifølge Lone A. havde de følgende børn:
1. Anne Pedersdatter, født ca.1640, ane 1019.
2. Karen Pedersdatter, gift med Peder Jensen i Gedsted. Hun er måske deres datter, idet hun var
fadder ved en barnedåb hos Anne Pedersdatter i 1684.
Side 211 af 261
14. juli 2015
Side 212 af 261
14. juli 2015
11. generation: Tip8.oldeforældre: Ane 2.048-4.095:
Ane 2.176
Anders Nielsen, f. omkr. 1500, f. i 1560erne.
Ane 2.177
Kirsten Pedersdatter, født omkr. 1500, d. efter 1555.
Fra 1520erne boede Anders Nielsen i St. Torup i Ulbjerg sogn; fra senest 1539/40 til 52 var han
herredsfoged i Rinds herred.
Anders Nielsen blev født senest omkring 1500 eller snarere lidt før - vel omkring 1485/90 - og døde
mellem 1558 og 73, se nedenfor, så dødsfaldet fandt vel sted i 1560erne. Han var af ukendt herkomst.
Anders Nielsen blev gift senest 1530 med Kirsten Pedersdatter, født omkring 1500 i Rind i Lynderup
sogn, død efter 1555307. Hun var datter af Peder Eriksen og hustru308.
Børn
Af Anders Nielsens børn kendes følgende 4:
1. Jep Andersen, født senest omkr. 1530, død efter 1580. - Han nævnes 1555 og 80 som boende i St.
Torup, hvor han 1579309 nævnes i den ene af de 3 store gårde; gårdenes herlighed blev da solgt af
kronen til Henrik Gyldenstjerne. Ane 1088.
2. Erik Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1555; han boede 1555 i Knudstrup i
Vesterbølle sogn.
3. Peder Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1580. Han nævnes 1555 og 80 som boende i
henholdsvis Vestergaard og St. Torup, hvor nævnte Vestergaard vel også lå. - 1579 boede han i
den ene af St. Torups 3 store gårde.
4. Kirsten Andersdatter, født senest omkr. 1530, ane 1093.
Anders Nielsen i St. Torup
Herredsfoged Testrup310 oplyser, at Ulbjerg var et stolt sogn, hvor der havde boet velhavende folk, som
plejede at holde sig bedre i klædedragt end i de omkring liggende sogne, ligesom der i sognet havde boet
3 herredsfogeder, Anders Aalestrup (Testrup morbror), Mathias Tausen og Christian Solberg i rad efter
hinanden (nemlig i St. Torup fra omkring 1688 og fremefter). Men nu (i 1730'erne) var samme sogn som flere andre forarmet, især den by, St. Torup, som tilforn havde
været en af de bedste byer i herredet; men byen var i 1730'erne så godt som øde, og en del deraf var
hjemfaldet til kongen for skatterestancer.
I Ulbjerg sogn ligger den bedste jord i det nordvestre hjørne i St. Torup og Gjørup nær skellet til Gedsted
sogn. - Ved matrikuleringen 1688311 gik der i Ulbjerg sogn gennemsnitlig 8,7 tdr. land opdyrket jord til
een td. hartkorn.
Men mens der i f.eks. Tolstrup gik 11 tdr. land gik der i St. Torup 8 og i Gjørup kun 7,8 tdr. land til hver
td. hartkorn.
I St. Torup var der fra gammel tid, således 1579, 1688 og 1724312 fem gode gårde og nogle jordløse huse,
hvoraf de tre gårde var lidt større end de to sidste. Da byens jorder blev boniterede i 1680'erne blev den
307
308
309
310
311
Ifølge pantebrevet 21-11-1555 fra Anders Nielsen til Byrial Christensen i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
Ifølge dommen 1-12-1551, original på pergament i Lynderupgaard godsarkiv og afskrift i samme arkiv, G.2074.
Rigsarkivets Jydske Registre, bd.2, 1578-79, fo1.691b.
Rinds Herreds Krønike, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1, 1866-67, s.358.
Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.265.
Side 213 af 261
14. juli 2015
største gård vurderet til 12 tdr. hartkorn og de to næste til hver 11 tdr., mens de to sidste blev ansat til
henholdsvis 8 og 7½ tdr. hartkorn. Til de tre største gårde på 11-12 tdr. hartkorn hørte i 1688 rettigheder i
Holmmark og Søkær, begge lokaliteter i Gedsted sogn. Disse rettigheder i Holmmark havde fulgt gårdene
i St. Torup siden midten af 1500-tallet, da Anders Nielsen boede i en af byens 3 største gårde.
Anders Nielsen nævnes første gang 15. marts 1529313, da han sammen med Christen Nielsen i Knudstrup i
Vesterbølle sogn forenedes med kronens - kongens eller statens indtægter af broerne over de store åer i
Rinds herred, mod til gengæld at vedligeholde disse.
Senest 1539/40314 blev Anders Nielsen herredsfoged i Rinds herred; han nævnes 18. september 1538 som
ridemand, og 16. september 1549 nævnes det, at han samme år på hr. Predbjørn Podebusk, der fra 1497 til
sin død 1541315 havde Rinds herred i forlening, hans vegne havde været til stede på herredstinget i
anledning af en sag om jordegods og fiskerettigheder i Ørns.
Ved årsskiftet 1539/40316 verserede en sag ved det kgl. retterting angående rigsråd Niels Clementsens
gods; og i denne sag havde Anders Nielsen udgivet et brev 1539. - Og ved samme ting nævnes
herredsfoged Anders Nielsen i en sag om en gård i Skedshale.
Endnu 1542/43317 var sagen om Niels Clementsens gods ikke afsluttet, hvorfor et af herredsfoged Anders
Nielsens breve fra 1542 blev fremlagt, ligesom han 1543 nævnes som ridemand i sagen.
22. september 1540318 nævnes herredsfoged Anders Nielsen som det første vitterlighedsvidne på skøde på
Bonderup (senere en del af Lerkenfeld), som Aage Jepsen i Svenstrup og hustru Maren Laursdatter da
overdrog til Anne Mikkelsdatter, enke efter den nævnte rigsråd og lensmand Niels Clementsen.
Skipper Clements velkendte, men mislykkede oprør 1534 til fordel for den tidligere konge Christian II,
der jo sad fanget på Sønderborg Slot, resulterede i, at de nørrejyske selvejerbønder måtte overlade kongen
deres gårde for at slippe med livet i behold - mange af de Rinds herreds knaber mistede da deres
jordegods.
Men Anders Nielsen holdt åbenbart på den rigtige hest og klarede frisag; 12. november 1542319 gjorde
kongen 'alle vitterligt, at efterdi denne brewiser Anders Nielsen i Torup, herredsfoged i Rinds herred, nu
har været her hos os og bevist med segl og brev, at han i næstforledne fejde ej var i flok eller følge eller i
nogen råd eller dåd med de oprørske bønder i Nørrejylland, som var tilfaldne Skipper Clement, Thomas
Riber og deres tilhængere og opsatte dem imod os og deres egen fædrene rige, men var vore elskelige
råder og befalingsmænd, som vi da havde liggende i Randers, på vore vegne villig og "tilneigede" i hvad
måde (de eller vi) tilsagde dem; da have vi af synderlig gunst undt, at forskrevne Anders Nielsen og hans
arvinger skal nyde det bondegods, som han da havde, så frit og for sådan landgilde og tynge, som han
havde det før fejden begyndte - thi forbyde vi... o.s.v....,
Dateret København Slot søndag efter Sct. Martini episcopi 1542, altså 12. november, nemlig søndag efter
Morten Bisp.
312
313
314
315
316
317
318
319
Rigsarkivets Jydske Registre, bd.2, 1578-79, fo1.691b, samt Landsarkivets matrikel 1688 for Hald amt, Z.9-6,
fol. 91b-92, samt Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48. C-99, fol. 1.
Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), v. Erslev og Mollerup, 1879, s.201.
Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd. 1, 1959, s.694,738 og 827.
Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s.263.
Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd.2, 1969, s.612 og 636.
Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd.2, 1969, s.740 og742.
Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.22-23.
Danske Kancelliregistranter 1535-50, v. Erslev og Mollerup, 1881-82, s.248, og Kronens Skøder 1535-1648,
1892, s.15.
Side 214 af 261
14. juli 2015
1544 og 46320 nævnes Anders Nielsen som herredsfoged i tingsvidner fra Rinds herred. Anders Nielsen i
Torup fik 24. august 1547321 skøde af Peder Bygum med samtykke af sønnerne Hr. Ib Pedersen (præsten
Ib Pedersen Bygum i Eveldrup, sognepræst for Simested, Hvam og Hvilsom), Byrial Pedersen og Peder
Pedersen på rettigheder i halvdelen af Nørgaard i Gedsted og 1/3 af en fjerding jord over alle Gedsted
marker, som Peder Bygum havde igenkøbt af kongen efter Clements fejden (1534); skødet undtog dog
den eng, som Jens Lauridsen i Gedsted havde fået brev på.
1. december 1551322 afsagde flere adelsmænd en dom mellem herredsfoged Anders Nielsen og
adelsmanden Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard på Djursland. Anders Nielsen blev da fradømt
sine påståede rettigheder til fiskeri i en bæk på Rind Kær; Niels Markvardsen mente med rette, at dette
fiskeri generede hans rettigheder til fiskeri i Laastrup Aa, - rettigheder, som han havde overtaget efter sin
kones forældre.
I denne sag fremlagde Anders Nielsen flere gamle breve, der viste, at han sammen med sin kones
fødegård i Rind havde overtaget bækken efter Vogn Pedersen (svogeren), der igen havde overtaget den
efter Peder Eriksen og Erik Pedersen, der var Anders Nielsens kones farfar. - Men da Anders Nielsen
vedkendte at have gravet bækken større, end den oprindelig var, fradømte adelsmændene ham også
fiskerettighederne, der bedømtes at være Niels Markvardsens rettigheder til skade.
Endnu 1552323 var Anders Nielsen herredsfoged, da han i januar af kongen på Niels Sael i Klotrups vegne
indstævnede ham til at møde på det kongelige retterting 16. februar på Dronningborg Slot ved Randers.
Samtidig indstævnedes Byrial Jensen (i Glerup), Gregers Nielsen i Fjelsø, Vogn Pedersen i Rind (Anders
Nielsens kones bror) og deres samfrænder, som havde svoret tre fjerdinger jord fra en gård i Klotrup.
Men foruden sagen om gården i Klotrup behandlede rettertinget også Niels Markvardsens sag. - Og 19.
februar 1552 udstedte kancelliet besked om, at det kongelige retterting bestående af 8 medlemmer af
rigsrådet under forsæde af kongen selv 16. februar havde dømt i sagen mellem Niels Markvardsen
(Skjernov) til Mejlgaard og Anders Nielsen i Torup angående et falskt brev, som sidstnævnte ved sidste
snapslandsting havde fremlagt for de gode mænd, som havde dømt imellem dem angående noget fiskeri.
Rettertinget erklærede brevet for falskt, hvorfor Anders Nielsen burde straffes som falskner.
Pantebrevet 1555
Anders Nielsen maa have været så velhavende, at han har kunnet betale sig fra den alvorlige dom, for han
levede i al fald flere år efter. - Men bestillingen som herredsfoged måtte han opgive.
21. november 1555324 udstedte Anders Nielsen et pantebrev på 60 dir. til sin svigersøn Byrial Kristensen i
Aalestrup. - Dette dokument lyder i normaliseret form således:
Jeg Anders Nielsen i Torup kendes og gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev mig af ret vitterligt...
skyldig at være 'min kiere Suaffuer (svoger - svigersøn) Byriall Christensen ij Ollestrup' tresindstyve
jochumsdaler, som han nu mig af min nød og behov venligen lånt haver, for hvilken for.ne sum daler jeg
nu med min kære hustru Kirsten Pedersdatters råd, viqe og samtykke hannem udi pant og forvaring sætter
disse efterskrevne begge vores gård og gods, som er en halv Nørgaard i Gedsted sogn, Anders Sørensen
påbor, skylder 3 ørte korn, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skowogn, 1 staldokse at fodre og 1 mk. gæsteri,
dagsgerning med andre bede; dertil 1 boel i Gedsted, Anne Mortensdatter ibor, skylder 1 pd. smør med
dagsgerning.
320
321
322
323
324
Lynderupgaard godsarkiv, 0. 2074, og Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
Lerkenfeld godsarkiv, G.2064 (Højesteretsdommen 1693), samt kilde 12, s.103.
Ifølge dommen 1-12-1551, original på pergament i Lynderupgaard godsarkiv og afskrift i samme arkiv, G.2074.
Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.114.
Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
Side 215 af 261
14. juli 2015
Hvilke forne halve gård og boel med al deres rette tilliggelse, ager, eng, skov, mark, fællig og fiskevand,
intet undtagen i nogen måde ved hvad helst navn, det nævnes kan, skal for.ne min kære svoger Byrial
Christensen nu straks annamme, nyde, bruge og beholde for et frit brugeligt pant uafløst i begge vores
livstid; og når som helst jeg og min kære hustru er døde og afgangne, lyster da nogle af mine arvinger
for.ne gård og boel at indløse fra for.ne Byrial Christensen, da skal de lovligt kende løsning på tre ting før
Sct. Hans dag midsommer til Rinds herreds ting og løses til Sct. Mikkelsdag dernæst efterkommendes i
Aalestrup til for.ne Byrial Christensen til for.ne 60 daler.
Thi bepligter og tilbyder(?) mig og mine arvinger at fri, freise, hjemle og fuldkommen tilstande for.ne
Byrial Christensen og hans arvinger for.ne gård og boel med al deres rette tilliggelse som forskrevet står.
Og dersom noget af forne gods eller deres rette tilliggelse bliver for.ne Byrial Christensen eller hans
arvinger aftvunget i nogen dom eller rettergang, da forpligter jeg mig eller mine arvinger at vederlægge
hannem eller hans arvinger så godt gods på skyld og afgift og så vel-belejligt inden seks ugers dag
dernæst efterkommendes og holde hannem og hans arvinger dette aldeles skadesløs i alle måder.
Til ydermere vidnesbyrd og bedre forvaring trykker jeg min signet neder på dette mit åbne brev og
venligst tilbedet disse efterskrevne dannemænd at besegle med mig, som er Jep Andersen i Torup, Erik
Andersen i Knudstrup og Peder Andersen i Vestergaard, 'mine kierde Sønner (mine kære sønner), så og
Niels Andersen, borgmester i Viborg, og Morten Hegelund, rådmand ibidem.
Dateret Torup ipso die præsentionis Mariæ anno 1555.
Side 216 af 261
14. juli 2015
Side 217 af 261
14. juli 2015
Under foranstående dokument findes spor af flere segl, men bevaret er desværre kun omkring halvdelen
af det første, nemlig Anders Nielsens eget segl. - Seglet består af et skjold og der over ejerens initialer
A.N.; den bevarede del af seglet synes at godtgøre, at den gamle herredsfoged førte et andreaskors
(populært: et kryds) i sit våben.
Anders Nielsen var ikke adelig, men han må også antages at have ført et våben der for skjoldets
vedkommende minder meget om de våbener, som den bornholmske slægt Juel og den langelandske slægt
Brun førte325.
Den årlige landgilde (skylden) af nævnte ejendomme angives med de gamle betegnelser for mål og vægt;
en ørre (ørtug) korn (vel byg) var 12 skpr. altså 1½ tdr., mens 1 pd. smør var 1 letpd. eller 7 kg.
Nok måtte Anders Nielsen låne 60 daler af svigersønnen i Aalestrup, hvis der da ikke var tale om en del
af datterens arv, men endnu havde han evner til 15. august 1558326 at erhverve sig kongens brev på den
halve Holmmark, som var blevet forbrudt til kronen i sidste fejde (1534), og som han selv hidtil havde
haft i leje. - Undtaget var dog den jord, som Niels Clementsens arvinger havde, og et stykke eng, som
hørte til en gård i Gedsted. Her skulle gives 1 td. smør årligt heraf til Hald Slot samt gøres sædvanlig
tynge.
Anders Nielsen døde som nævnt antagelig i 1560'erne - mellem 1558 og 73, da et kancellibrev af 12.
marts 1573327 oplyste, at Corfitz Viffert, den kgl. lensmand på Hald Slot, havde berettet, at Anders
Nielsen, som havde boet i Torup, af kongens far havde købt halvdelen af Holmmark mod årligt at svare
særlig skyld og landgilde deraf til kronen, og at hans sønner nu efter hans død havde tiltaget sig en
fjerding jord på Gedsted mark, som faderen aldeles ikke havde befattet sig med, og som ikke var nævnt i
kongens fars brev.
325
326
327
Sven Tito Achen: Danske Adelsvaabener - En heraldisk nøgle, 1973, s.594-95.
Kancelliets Brevbøger 1556-60, 1886-87, s.198, samt Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.55.
Kancelliets Brevbøger 1571-75, 1898, s.237.
Side 218 af 261
14. juli 2015
For nogen tid siden var der så udgået befaling til gode mænd om at undersøge, hvorvidt jorden på
Gedsted mark burde følge Anders Nielsens arvinger med den halve Holmmark eller ej. - Disse havde
erklæret, at de ikke vidste andet, end at jorden burde følge Holmmark - dog på kongens behag.
Da Anders Nielsens sønner i henhold hertil, men uden kongens samtykke, havde taget jorden i besiddelse,
havde Corfitz Viffert ladet ham tiltale på herredstinget, hvor dommen var faldet ud til lensmandens
fordel. - Dommen var derpå kæret til landstinget, hvorfor kancelliet herved pålagde Anders Nielsens
arvinger at møde med flere gode mænd.
Endnu 1580328 var sagen ikke fuldt ud klarlagt, for Anders Nielsens sønner Jep Andersen og Peder
Andersen i Torup stævnede da Niels Byrialsen i Aalestrup, herredsfoged i Rinds herred, for en dom
angående Holmmark, som brødrene brugte. Holmmark - eller i al fald dele deraf - forblev som nævnt
under de tre største gårde i St. Torup til efter 1688.
328
Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge, bd.
3, 1563-80, 1845, s.324.
Side 219 af 261
14. juli 2015
Ane 2.184
Christen Jensen, født omkr. 1480, død 1546(?).
Ane 2.185
N.N.
Christen Jensen der fødtes omkring 1470, var ifølge Testrups optegnelser ejer af 2 gårde i Bygum,
Østerbølle sogn, som han havde fået som mandebod i forbindelse med drabet på hans far.
Imidlertid synes han på sine ældre dage at være flyttet til Aalestrup, hvor sønnen Børial boede, og her
nævnes han i dokumenter fra årene 1532, 1533, 1540, 1544 og 1546, hvorefter han må være død.
I 1532 ses han således at være en af de 12 riddere og bønder, der af kongen fik befaling om nærmere at
undersøge den strid, der var opstået imellem på den ene side Christen Jensen i Fjelsø, Niels Jensen i Mollerup og Las Skjønning i Hvidding og på den anden side Poul Børialsens enke Maren i Hejring, angående
den arv, som de 3 mænd på deres hustruers vegne mente at kunne tilkomme efter disses forældre Poul
Børialsen og hans første hustru Inger Poulsdatter.
Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987.
Christen Jensen, der må være født omkring 1480 eller før, boede ifølge Christen Testrup329 i Bygum i
Østerbølle sogn i den ene af de to gårde, som han fik i mandebod for drabet på faderen (Jens af Hvam), se
ane 4.368.
Børn
Af parrets børn kendes blot sønnen:
1. Byrial Christensen, født før 1520, ane 1.092.
Christen Jensen
Der findes desværre ingen samtidige kilder, der nævner Christen Jensen i Bygum; men noget kunne tyde
på, at han ikke boede i Bygum, men i Aalestrup, ligeledes i Østerbølle sogn, i den gård, som sønnen
Byrial Christensen senere boede i. 0g i så fald er han vel identisk med den Christen Jensen i Aalestrup,
der nævnes i dokumenter fra 1532, 33, 40, 44 og 46330.
Ane 2.186
Anders NIELSEN
Ane 2.187
Kirsten PEDERSDATTER
Anesammenfald. Se ane 2176.
Anesammenfald. Se ane 2177.
329
330
Christen Sørensen Testrups Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart,
756c, bd. 1, fol.8-9.
Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), v. Erslev og Mollerup, 1879, s.476, Diplomatarium
Vibergense v. A. Heise, 1879, s.189, Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaarden
Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.22-23, samt dokumenter i Lynderupgaard godsarkiv,
G.207-4, og i Lerkenfelds godsarkiv, G.206-1.
Side 220 af 261
14. juli 2015
Ane 2.188.
Christian JENSEN, født omkring 1509.
Ane 2189.
Maren ANDERSDATTER, født omkring 1513
Christian JENSEN [#12014] blev født omkring 1509.
Christian blev gift med Maren ANDERSDATTER [#12015].
1. Niels CHRISTENSEN [#12012]. Ane 1094.
Maren ANDERSDATTER [#12015] blev født omkring 1513 i Smollerupgaard, Stoholm, Viborg Amt.
Kilde: LDS
Ane 2750
Jens KLITGAARD
Jens blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
1375 i. Johanne Jensdatter KLITGAARD [#4782]
ii. Jens Jensen KLITGAARD [#4784] blev født i 1647 i Nibe, Hornum H, Aalborg Amt, Denmark og
døde i 1725 i Nibe, Hornum H, Aalborg Amt, Denmark i en alder af 78 år.
Ane 3.640
Svend Madsen, f. 1532
Ane 3.641
Christine NN
Svend Madsen, præst i Sebber - Lundby, nævnt 1573 og 1577, provs 3. december 1573.
Gift med Christine NN. de havde 2 sønner og 3 døtre:
1.
2.
3.
4.
Nn Svendsdatter, født 1555.
Anna Svendsdatter, født 1556.
Peder Svendsen, f. 1568, ane 1820.
Christen Svendsen, f. 1570.
Side 221 af 261
14. juli 2015
Ane 3.644
Peder Lauridsen, d. 1602
Ane 3.645
Cathrine Pedersdatter, d. 1602
Peder Lauridsen, (måske Sørensen eller Pontanus) var præst i Kjettrup. Han blev gift 1/6 - 1571 med
forgængerens enke: Sikke Thorsdatter.
Peder Lauridsen var gift 2. gang med - Cathrine Pedersdatter, der døde af pest 9/9-1602 (der findes
Epitafium*).
Det formodes at sønnen Laurids er af det andet ægteskab. Peder Lauridsen og Cathrine havde i alt 16
børn. Det formodes at sønnen Laurids er af det andet ægteskab.
1. Laurids Pedersen Kjettrup, ane 1822.
*)
Latinsk Indskrift over Peder Lauridsen Pontanus, fordum denne Kirkes Præst; efter Ægteskab i 32 Aar
med to fromme Kvinder, Psyche og Catherina Pedersdatter (seksten Børn) døde han 29. Sept. 1602.
»Alle deres Ben hviler herunder«. Sønnen satte Epitafiet.
Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Thisted_0119-0130.pdf
Ane 4076
Claus PEDERSEN
Claus blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
2. Hans børn:
3. Peder CLAUSEN [#22364], ane 2038.
4. Niels CLAUSEN [#21091] blev født i 1617 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt,
døde i 12-1693 i Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. i en alder af 76 år, og blev
begravet den 1-1-1694 i Vester Bølle Kirkegaard, Viborg Amt, Denmark.
5. . Mogens CLAUSEN [#22936]
Side 222 af 261
14. juli 2015
Ane 4352
Niels Jepsen, f. omkring 1490, d. 1540.
Niels JEPSEN [#12253], søn af Jep RØVER [#12254] og Ukendt, blev født omkring 1470 i St. Torup,
Ulbjerg Sogn, Rinds Kerred, Viborg Amt, DK og døde i 1540 i St. Torup, Ulbjerg Sogn, Rinds Kerred,
Viborg Amt i en alder af ca. 70 år.
Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Kirkeværge i Ulbjerg Sogn, Rinds H, Viborg Amt.
Hans børn:
1. Anders NIELSEN [#10377]. Ane 2176.
2. Jeppe (Jens) NIELSEN [#12258] blev født omkring 1490 i St. Torup, Ulbjerg Sogn, Rinds
Kerred, Viborg Amt.
Side 223 af 261
14. juli 2015
Ane 4.354
Peder Eriksen, f. senest 1460, død efter 1500(?).
Ane 4.355
N. N.
Peder Eriksen boede sidst i 1400-tallet i landsbyen Rind i Lynderup sogn; landsbyen Nørre Rind blev
senere delt mellem Lynderup og Laastrup sogne.
Peder Eriksen blev født senest omkr. 1460 og døde vel efter 1500. Han var søn af Erik Pedersen i Rind og
hustru.
Peder Eriksen blev gift omkr. 1500 eller før, men konen er ganske ukendt.
Børn
Af parrets børn kendes kun to:
1. Kirsten Pedersdatter, født senest omkr. 1500, se ane 2.177.
2. Vogn Pedersen, født omkr. 1500, eller før, død efter 1552; han overtog fødehjemmet i Rind, se
nedenfor.
Peder Eriksen i Rind
Han fik 1487331 stadfæstet sine rettigheder til fiskeri i en bæk på Rind Kær, men ellers ses han ikke med
sikkerhed nævnt i noget dokument. - Han var vel identisk med manden af samme navn, der sammen med
Mikkel Eriksen (en bror?) nævnes i 3 tingsvidner udstedt på herredsting, nemlig i to fra 24. marts 1483 og
et fra 29. august 1491332.
I en dom af l. december 1551333, hvor dokumentet 1487 citeres, nævnes det, at den gård Rind, hvortil
fiskerettighederne hørte, først tilhørte Erik Pedersen (ane 8.708), derpå sønnen Peder Eriksen (ane 4.354),
så Vogn Pedersen (sønnen) og sidst Anders Nielsen (svigersønnen, ane 2.176).
I januar 1552334 indstævnede kongen - efter henstilling fra Niels Sael Klotrup - Vogn Pedersen i Rind,
Byrial Jensen (i Glerup), Gregers Nielsen i Fjelsø og deres samfrænder for 3 fjerdinger jord, som de
havde svoret fra en gård i Klotrup, til at møde på Dronningborg Slot ved Randers 16. februar.
Og samtidig indstævnedes Vogns svoger herredsfoged Anders Nielsen i samme sag, der da skulle
pådømmes ved det kongelige retterting.
331
332
333
334
Riddersmænds dom af 1-12-1557 mellem Niels Markvardsen (Skjernov) og herreds foged Anders Nielsen på
pergament i Lynderupgaard godsarkiv, samt afskrift samme arkiv, G.2074, samt Danmarks Breve fra
Middelalderen, 2.rk., 1479-88, 1931, s.630, nr.6196.
Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-9, 1882-83, s.335, samt Danmarks Breve fra Middelalderen,
2.rk.,1479-88, 1937, s.275, nr.5197 og 98, samme 1489-96, 1932, s.203, nr. 6971.
Riddersmænds dom af 1-12-1557 mellem Niels Markvardsen (Skjernov) og herreds foged Anders Nielsen på
pergament i Lynderupgaard godsarkiv, samt afskrift samme arkiv, G.2074, samt Danmarks Breve fra
Middelalderen, 2.rk., 1479-88, 1931, s.630, nr.6196.
Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.114.
Side 224 af 261
14. juli 2015
Ane 4.368
Jens af Hvam, født midt i 1400-tallet, død omkr. 1500.
Ane 4.368
N. N.
Jens af Hvam, der må have været født midt i 1400tallet, kendes kun fra herredsfoged Testrups optegnelser
fra omkr. 1730.
Børn
Af børn kendes blot sønnen:
1. Christen Jensen, født omkr. 1480, ane 2.184.
Jens af Hvam
Om ham kan tip-tip-tip-Olde sønnen herredsfoged Christen Sørensen Testrup fortælle følgende335:
Det første, man da ved at regne denne slægtslinie fra, er fra Hvam, hvilket erfares al disse
omstændigheder:
335
Christen Sørensen Testrups Rinds Herreds Krønike Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 756c, bd.1,
fol.8.
Side 225 af 261
14. juli 2015
I Klotrup, som da ej var uden een gård og kaldtes 'Kjelstrup', boede en ungkarl, som havde sin moder hos
sig. Denne (altså sønnen) brugte meget løse kvindfolk og gik længe ugift; men som han engang var rejst
til København og på hjemvejen på søen blev overfaldet af storm og uvejr, gf orde han et løfte, at han
skulle ægte det første kvindfolk, ham begegnede (kom imøde), når han kom på land. Men da han nu kom
på land i Aarhus, begegnede ham først en kvinde, som løb op med en kurv med noget småtøj udi at sælge;
denne antog han straks til sin kone. En tid derefter, der han med flere var i Hvam til et bryllup i den store
gård, som da var et adeligt sæde, lod en mand af Hvam, navnlig Jens, ham høre, at han havde taget en
kaeltringskvinde, hvilket han da ville hævne med slagsmål; men da Jens af Hvam havde mest succes, fik
han af Klotrup eller Kjelstrup store hug, hvilket han siden lang tid tragtede efter at hævne, hvortil han
engang fandt gelegenhed (lejlighed), da han vidste, at bemeldte Jens af Hvam skulle over til Gedsted
Kirke om natten til abbedmesse, som da i de katolske tider var højtidelig, når abbeden selv holdt messe.
Samme abbed var fra Bjørnsholm, som da kaldtes Vitskøl Kloster. Ved denne gelegenhed lagde han af
Sådan omtrent så den armbrøst ud, som "Jens af Hvam" blev skudt med.
Klotrup sig i vejen for ham i et hul ved siden af vejen på Klotrup Mark og skød ham ihjel med en
armbrøst eller pil, for hvilken gerning han siden længe af den andens frænder og børn blev eftertragtet,
kom dog til at give dem bod, hvoriblandt var det års gøde (dyrkningsenhed), som ligger på den anden side
af bækken, nu Bygum, men da Klotrup tilhørende, så og to gårde i Bygum, hvilken bemeldte Jens af
Hvam og hans søn Christen Jensen fik, og boede han siden i Bygum.
Følger da slægtslinien således:
1. Jens af Hvam, som blev ihjelskudt på Klotrup Mark i det 14de seculo (må have været sidst i
1400-tallet), hans søn:
2. Christen Jensen, som boede i Bygum (ane 2.184), hans søn var:
3. Byrial Christensen, som boede i Aalestrup (ane 1.092), hvis søn var:
4. Peder Byrialsen, som boede først i Gjørup og siden i Aalestrup (ane 546), hvis søn var:
5. Christen Pedersen, som boede i Aalestrup og var far til min moder Mette Christensdatter.
Side 226 af 261
14. juli 2015
Ane 8.704
Jep Røver, f. omkring 1440, d. 1500
Jep RØVER [#12254] blev født omkring 1440 og døde i 1500 i St. Torup, Ulbjerg Sogn, Rinds Kerred,
Viborg Amt i en alder af ca. 60 år. Et andet navn for Jep var Jep OWESEN.
Notater: Fra: http://www.skinnerup.org/ulbjerg_1450.htm
Tingsvidnet 17. marts 1464 lyder:
Alle men thette breff see eller høre læses, helse wij Woghen Nielssen i Tholstrupp, fowet (foged) på
Rinds herrits thing, Erik Pedersen i Rind, Jes Pedersen i Bygom, Børiall Pedersen i Glerup, Jep Tøgersen
i Tharupp oc Christiern Pedersen i Westerriis ewinneligh meth wor herre oc kungøe, at unnder vor herres
aar MEDLXIV på sancte Gertruids dagh på Rinds thing war skikket for oss oc anner gode men, som tha
thing søchte, hederlig man her Jens Mardh, canick i Wiborg, esket oc eet fult things winne aff viij
beskeden dannemænd (dandæ men), som war Mathis Gundesen i Fieldssø, Jes Jessen i Tholstrup, Pawel
Nielssen i Westerbølle, Las Jenssen i Fieldsø, Marten Woensse i Wlbierg (Ulbjerg), Peder ? sammesteds,
Peder Asgerssen i Ørris oc Inghmer i Swnstruup (Sundstrup), hvilcke forde dandæ men wonne på theres
tro oc sannen, at the hafde hørd oc seet på Rinds herritz thing, at hederlig men, capittil i Wiborgh, haue
ladhet lowligen ??? på thre samfoldh thing met trennælawdagh breffue oc bewisingh for pa thet gods, som
forde capittil oc her Christofer Lykke thræde om, som ligger i Herupp, Hering oc Friisdrupp oc anner
stedh ther omkringh.
At thesse forde dandæ men (dannemænd) so wonne, som forscreut (foreskrevet) stander, tha haue wj til
winnesbyrdh hengt wore jnseghel neden fore thette breff. Giuet aar, dagh oc stedh, som forscrewen ær.
Erik Pedersen i Rind var en tid herredsfoged. Hans datter Kirsten blev gift med en anden herredsfoged,
Anders Nielsen.
Viborg domkapitel nr. 96
Nedenstående
fra:
http://familytreemaker.genealogy.com/users/b/k/xx/Jrgen-k-BkNordjylland/WEBSITE-0001/UHP-1656.html
I Torup i Ulbjerg sogn levede der i 1479 en mand ved navn Jep Røver, der efter nogle hændelser at
dømme må have tilhørt frimands- eller væbnerstanden. Hans søn Niels Jepsen nævnes her i 1524 og 1537.
Denne efterlod sig igen sønnerne Anders Nielsen og Jep Nielsen, der hver besad en stor selvejergård i St.
Torup. Og på den første opnoterede regnskabsdag den 14. oktober 1575 finder man da også disse to
brødre som kirkeværger for Ulbjerg kirke.
I årene herefter nævnes Jep Nielsen alene som kirkeværge, dog (5. marts) 1588 sammen med Anders
Skriver i Ulstrup, og den 22. december 1590 sammen med Jens Eriksen i Tolstrup, men fra den 16.
februar 1592 sammen med Gunde Jepsen, utvivlsomt en søn, idet denne også bor i St. Torup. Men
sidstnævnte år bliver Jep Nielsen fritaget for hvervet og i stedet for ham indsættes sønnen Niels Jepsen.
Han nævnes den 17.marts 1598 som kirkeværge sammen med Gunde Jepsen. Men under regnskabsår
1604 står der at, Niels Jepsens arvinger gør rede for de af ham oppebårne penge på kirkens vegne, saa han
er velsagtens død sidstnævnte år.
Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Kirkeværge i Ulbjerg Sogn, Rinds H, Viborg Amt.
Jep blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
1. Anne JEPSDATTER [#12277] blev født omkring 1456 i Fjelsø Sogn, Rinds, Viborg Amt,
Denmark og døde omkring 1525 i Vester Tostrup sogn, Rinds H, Viborg Amt, Denmark i en
alder af ca. 69 år.
2. Niels JEPSEN [#12253]. Ane 4352.
Side 227 af 261
14. juli 2015
Ane 8.708
Erik Pedersen, f. før 1430, d. i 1480erne(?).
Ane 8.709
N.N.
Fra 1450'erne boede Erik Pedersen i Rind i Lynderup sogn, hvor han blev afløst af sønnen Peder Eriksen.
- Fra før 1475 (måske allerede i 1460erne) var Erik Pedersen herredsfoged i Rinds herred.
Erik Pedersen blev født før 1430 og døde efter 1483, da han nævnes sidste gang. Han var af ukendt
herkomst. - Hans kones navn og herkomst kendes ikke.
Børn
Af børn kendes blot sønnen:
1. Peder Eriksen, født senest omkr. 1460, se ane 4.354; denne nævnes dog vist sammen med en
Mikkel Eriksen 1483 og 91, der måske kunne være en bror.
Erik Pedersen i Rind
Han var måske identisk med manden af samme navn, der nævnes uden bopæl som tingmand 29. marts
1451336på Rinds herreds ting, hvor Niels Pedersen i Hvam da var foged.
Som en åbenbart anset mand nævnes Erik Pedersen i Rind i et tingsvidne 1457337 af Viborg landsting,
hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten
Nielsen (Vognsen) og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af
Christen Jensen (Taarnskytte) Linderum(gaard) i Vendsyssel.
Christen Sørensen Testrup hævdede338 at være i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvor
Erik Pedersen nævnes som en herredsfoged. Dette kan dog vist ikke passe, for fra 1464339 haves et tingsvidne, hvor Vogn Nielsen i Tolstrup nævnes
som herredsfoged. - I dette vidne fra 14. marts 1464 nævnes Erik Pedersen i Rind som den første af
tingmændene umiddelbart efter herredsfogeden; tingbvidnet oplyste, at Viborg Domkapitel havde ladet
fremlægge breve og bevisligheder på tinget angående en trætte med Christoffer Lykke vedrørende gods i
Hærup, Hejring og Fristrup.
Han var vel også identisk med den Erik i Rind, der nævnes i et tingsvidne af 11. august 1470 340, ligesom
han måske var den Kel (Erik?) Pedersen i Rind, der 29. november 1472 nævnes som vitterlighedsvidne341.
Herredsfoged
Erik Pedersen nævnes i et tingsvidne af 6. november 1475342 for første gang med sikkerhed som
herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han 1478343 var på kirkegården i Gedsted, hvor han
af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen og hustru Mette (ejer af Bonderup, nu
336
337
338
339
340
341
342
343
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, s.7, nr.19.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, nr.798.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, s.458, nr.1398, samt Rinds Herreds Krønike i
Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-1, 1866-67, s.369.
Diplomatarium Vibergense, v. A. Heise, 1879, s. 47, nr. 64.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.199, nr.2785.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.328, nr.3158.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2. rk., 1467-78,1929, s.519, nr.3736.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2. rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle
Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.69, nr.4.
Side 228 af 261
14. juli 2015
Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted å. - Og som herredsfoged udstedte Erik Pedersen med flere 3. august
1478 et tingsvidne angående samme fiskeri344.
Endnu i et tingsvidne af 8. januar 1481345 nævnes Erik Pedersen som foged, mens han 24. marts 1483346
var tilhører. - Han døde vel i løbet af 1480'erne, og 1491347 nævnes Niels Poulsen som herredsfoged i
Rinds herred.
Erik Pedersens eng i Rind Kær nævnes i et dokument fra 1478348, der citeres i dommen 1551 mellem
sønnedatterens mand Anders Nielsen, se ane 330, og Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard.
344
345
346
347
348
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2. rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle
Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, Lerchenfeldt, s.70, nr.5.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2. rk., 1879-88, 1931, s.143 nr.4804.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2. rk., 1879-88, 1931, s.275, nr.5197, samt Samlinger til jydsk Historie og
Topographie, 1-9, 1882-83, s.335.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1489-96, 1932, s.203, nr.6971.
Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.721, nr.4343-52.
Side 229 af 261
14. juli 2015
Side 230 af 261
14. juli 2015
De Rinds Herreds Knaber
Byrial Christensen, ane 1.092/3.876, levede i 1500-tallets midte, og han og hans nærmeste for- og
efterslægt er de centrale skikkelser blandt "de Rinds Herreds Knaber". - Vort kendskab til disse knaber
stammer fra den håndskrevne "Rinds Herreds Krønike", skrevet i 1730erne af nævnte Byrials tipoldesøn,
herredsfoged Rinds og Gislum herreder fra 1730" Christen Sørensen Testrupi han blev født 1685 på
Testrupgaard og døde 1761på Vesterris, begge lokaliteter i Testrup sogn nord for Aalestrup, og han blev
efterhånden ejer af herregårdene Lille Restrup ved Aalestrup og Viffensholm i det østlige Himmerland,
samt proprietærgården Vesterris. - Krøniken befinder sig nu på Det kgl. Bibliotek som manuskriptet Ny
kgl. Samlinger, kvart, nr. 756c, bd. l-2.
Den belæste, latin-kyndige og kundskabsrige herredsfoged Testrup fik 2-3 mindre værker med historiske
oplysninger udgivet og trykt. - Men de vigtigste oplysninger til egnens og slægternes historie findes i det
mere end 500 sider store manuskript, kaldet "Rinds Herreds Krønike", men hvori Gislum herred er
behandlet ligeså grundigt som Rinds herred.
Værket er desværre aldrig blevet udgivet i sin helhed; men dr. phil. Oluf Nielsen har dog ladet uddrag af
manuskriptets første bind offentliggøre i de to første bind af Samlinger til jydsk Historie og Topographie,
1866-69.
Som indledning fortæller Testrup, at'de Rinds herreds knaber blev folkene i denne egn eller herred kaldt i
fordums tid; - et navn, der passede til deres stridbarhed og mandighed, så og at de mest var rige
selvejerbønder, men tabte en stor del deraf ved Skipper Clements opløb i 1534. Thi da Skipper Clement
havde vundet slaget i Leraa-sige (ved Svenstrup syd for Aalborg), forfulgte han sin victorie (sejr), såvidt
han kunne sønderpå over hele landet, og lod sig sværge og hylde af bønderne, hvor han kom, - og ... er for
vist sagt af gamle folk, havde han bønderne af denne egn forsamlede at sværge sig her i Vesterris,
hvorover bønderne kom i kongens unåde og mistede al deres selvejergods. - De, som var formuende,
købte det igen siden af kongen; men resten fik de aldrig mere. - Herudover, så og at størstedelen siden
efterhånden er blevet til proprietær-slaver, er de fleste indbyggere her i landet siden efterhånden bleven
forarmede, som da armoden er den, der gør menneskene forsagte, så er og dette navn, Rinds herreds
knaber, aflagt og forglemt, så at det nu om stunder lidet eller intet bruges.
Ordet knabe skal dels have betydet riddersvend, altså væbner (tysk: Knabe), og dels en adelsmand, hvis
adelskab ikke blev respekteret på grund af giftermål med en almindelig bondepige (en ufri). - Oluf
Nielsen oplyser349, at egnens bønder i det hele har været selvejerbønder med udpræget selvfølelse, og at
de adelige i denne egn i det 15. og begyndelsen afdet 16. århundrede kun havde lidet at betyde, idet de
næppe skilte sig fra selvejerbønderne ved andet end deres rustning og deraf følgende skattefrihed, mens
de hverken i rigdom eller andre ydre kår havde fortrin frem for selvejere, der var deres daglige omgang og
ofte nære pårørende. –
Det er således sandsynligt, at der har været en ukendt slægtsmæssig forbindelse mellem denne slægts
stamfar, Byrial Christensen i Aalestrup, og den ældst kendte Byrial i Danmark, nemlig den kun 100 år
ældre storbonde i Glerup i nabosognet Vesterbølle, Byrial Pedersen; hans søn var fogeden på Skjern Slot
mellem Viborg og Randers, Poul Byrialsen, der blev adlet 1492, og hvis efterkommere fik navnet Pors350.
– Poul Byrialsens adelige tip-oldebarn Anne Pors (Porsdatter), blev gift ca. 1616 med Byrial Christensens
349
350
Samlinger til jydsk Historie og Topographie, l-2, 1866-69, s.396.
Danmarks Adels Aarbog, 1882, s.152.
Side 231 af 261
14. juli 2015
sønnesøn af samme navn i Klotrup i Fjelsø sogn, og fra dette ægtepar stammer bl.a. den nulevende slægt
Aarup fra Ullits og Kallestrup351.
Tiden fra omkring år 1500 og til Enevældens indførelse 1660 var på mange områder en urolig epoke ikke mindst med hensyn til adelens og selvejerbøndernes sociale forhold. Perioden blev indledt med
kongerne Hans' og Christian IIs bryderier med rigsrådsadelen, fordrivelsen af kong Christian og
Clements-fejden, hvor det store flertal af selvejerbønderne i det nordvestlige Jylland måtte afstå deres
gårde til kongen for 'halsløsningen'.
1500-tallet var i det hele præget af højadelens (rigsrådsadelens) godssamling på bekostning af lavadelen
(landsby-væbnerne), der i tiden frem mod år 1600 blev for rige selvejerbønder at regne. - Tilsvarende
sank de gamle slægter af selvejerbønder, bl.a. de slægter, der fostrede herredsfogeder og delefogeder, i
løbet af Christian IV's regeringstid 1588-1648 ned til de almindelige fæstebønders sociale stade.
Reformationsårhundredet – 1500-allet - var de stærkes tid, hvor de svage bukkede under for de
livskraftige, der nød livets behageligheder efter bedste evne. - Vor viden om overklassens liv på godt og
ondt med frådsen i mad og drikke m.m. har historikeren Troels-Lund udnyttet til det bindstærke værk
Dagligt Liv i Norden i det 16.de Arhundrede, 1879-1901. - Det vesthimmerlandske søskendepar Johs. V.
og Thit Jensen, dyrlægens børn fra Farsø, har ligeledes ladet sig inspirere af dette århundrede; men deres især Thits - historiske romaners sandhedsværdi skal tages med forbehold.
Tiden var præget af kraftudfoldelse og tøjlesløshed, der ofte fik voldelige udslag. Gang på gang berettes
om slagsmål og drab; både adelen, købstædernes pæne borgerskab og landets storbondeslægter tog del i
voldsomhederne.
- Og de Rinds herreds knaber stod ikke tilbage.
Testrup fortæller352, hvordan knabernes voldsomhed kom til udtryk, når de mødtes til Dalmarked. - På
grænsen mellem Testrup, Østerbølle og Aalestrup er "beliggende den navnkundige Markedsdal, hvor udi
forrige tider blev holdt det navnkundige og berømmelige Dal-marked, til hvilket marked søgte mange både indenlandske og udenlandske. Men, som i samme marked ej blev holdt nogen ret justits, og disse
Rinds herreds knaber i de tider var så store vovehalse, blev samme steds mange ihjelslagne og
lemlæstede; så at hvo, som kom i trætte, blev hævnen opsat til Dal-markedet, hvilket til sidst forvoldte, at
samme blev ophævet og flyttet til Hobro, og holdes der endnu den 7. oktober".
Det kostede således Jens Byrialsen fra Bygum to øksne (kreaturer) 1604, at han var kommet i slagsmål
med Jens Fredbjerg ved Dal-markedet353.
Allerede 1561 havde kongen forsøgt at få 'Testrup Marked', ved hvilket der skulle være bedrevet mange,
store og grove laster, forflyttet til Hobro354.
Men 1574 måtte kongen igen udstede befaling om ikke at holde marked ved Testrup, men i Hobro. Modstanden mod at flytte markedet til Hobro bevirkede, at kongen 1578 atter tillod at holde marked i
'Dybdal' ved Testrup.
Kongen forsøgte 1626355 igen at få de fire årlige markeder flyttet til Viborg fra "Dalen", hvor der var sket
megen Guds-fortørnelse med slagsmål og andet. - Men 1635356 fik Hobro endelig kongebrev på markedet,
351
352
353
354
355
Slægtsarkivet: Slægten Aarup fra Ullits og Kallestrup, 1980, s.202.
Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-1, 1866-67, s.363.
Valdemar Andersen: Hald Hovedgaard 1977, s.137.
Hj. Schmidt: Af Hobro Bys Historie til 1860-70, 1928, s.152.
Valdemar Andersen: Hald Hovedgaard 1977, s.137.
Side 232 af 261
14. juli 2015
da der i "Dalen" intet andet forhandledes end Gudsfortørnelse med slagsmål, drik, dobbel, horen og andet
sligt.
Testrup kunne oplyse, at borgmesteren i Hobro søgte efter en passende lejlighed til at få markedet flyttet;
og denne fandt han, da han fik nogle fingre, som var folk afhugne ved dette marked, viste dem til kongen
og berettede, at en enke havde fået alle sine sønner ihjelslagne.
Knabernes kamplyst var endnu tilstede, da Christian IVs ulykkelige indblanding i den tyske trediveårskrig
var skyld i, at den katolske tysk-romerske kejsers hærfører Wallenstein357 i efteråret 1627 besatte Jylland.
–
Testrup fortæller herom:
1627 ved Mikkelsdags tide gjorde kejserens folk indfald i Jylland, og som ingen tjende tilforn mange
århundreder var set her Jylland (overdrevet), forårsagede dette en usædvanlig frygt hos både høje og lave.
- Rinds herreds knaber mente da, at ville værge sig og tilbageholde kejserens folk fra dem; - og til den
ende havde de afkastet Stenild Bro, Skindesbro og Lillevejlebro. Og lod nogle af kejserens folk i nogle
dage få hver bro og bønderne på den anden side, for at formene dem overfarten. Ti1 sidst stak de
kejserlige en hvid fane ud, og da de havde erfaret dybden, trak deres anfører sin hest ad en bred bjælke,
som lå midt i åen, og de andre (fulgte) over vandet efter ham. Og da de mestendel var redne bøndernes
hob forbi, undløb bøndernes anfører – og en stor del af bønderne efter ham, hvor da - der de kejserlige det
så – rendte efter dem, og blev da mange af bønderne ihjelslagne.
Ved Skindesbro lå ligeledes et parti af bønderne og et parti af de kejserlige; - og da en dag een af de
kejserlige gik op på tinghøjen og viste sin bare rumpe imod bønderne, som å på højen ved Skindrup
Mark, bad nogle Bertel Skytte fra Lynderupgaard, som kaldtes (kendtes) for at have frit skud, at han ville
se, om han ej kunne skyde ham og sagde han: "Jeg skal se, hvad jeg kan gøre." - Og derpå skød han den
kejserlige, så han faldt med det samme på højen. - Ved udgravning til gasledningen fandt man 1984 ved
Tinghøjen skelettet af en mand - skudt med en blykugle.
Videre fortæller Testrup: Ellers blev mangfoldige af samme kejserlige folk samme tid her i landet
omkomne. Thi allesteds, hvor de gav sig ud på små partier, blev de dræbte, og vidste bønderne i min tid at
fortælle, at en del af samme kejserlige folk skulle have kunnet den såkaldte passauske kunst, det er at gøre
sig hård for skud og våben, og derfor måtte (de) kvæle dem, før end de kunne få dem dræbt; - som og
blev fortalt, at een blev omkommen i Testrupgaards forstue, som (rettere: hvor) jeg et født, og sådanne
flere eksempler. - Og min moders fader og hans brødre (altså sønner af Peder Byrialsen i Aalestrup, ane
546/1.938) var med i samme tog ved Simested Bro, hvor hun og fortæller, at bønderne slog mange af de
kejserlige ihjel.
356
357
Hj. Schmidt: Af Hobro Bys Historie til 1860-70, 1928, s.153.
Samlinger til jydsk Historie og Topographie, l-2, 1866-69, s.3.
Side 233 af 261
14. juli 2015
Side 234 af 261
14. juli 2015
Anetavle for Aage Elkjær.
NB! Ane 27: Maren Nielsdatters forældre i ovenstående anetavle er forkerte. Se anetavle sidst i
dokumentet.
Side 235 af 261
14. juli 2015
Side 236 af 261
14. juli 2015
Side 237 af 261
14. juli 2015
Side 238 af 261
14. juli 2015
Skifteprotokol for Hessel Gods 1775 - 1790 G-175-1 3/4
Skifte efter Laurits Jensen Liengaard, #21728, 1754-1785
Giøre Vitterligt at 1795 den 24 December mødte Skifte Forvalteren Leytenant Kaalund til Hessel med
tiltagne tvende Vitterligheds Mænd, Chresten Hansen fra Lundgaard og Iver Christian af Kaldahl udi
Stervbogaarden Lingaard for efter den, den 23 December ved Døden afgangne Fæstegaards beboer Laurs
Jensen, at holde en Registrerings Forretning til videre paafølgende Skifte og Deeling imellem Enken
Mette Sørens Daatter og tvende smiule umyndige Børn, navnlig Søren Laursen og Jens Laursen.
Forretningen blev da begyndt udi benævntes Overværelse tillige med Enkens Laug Værge Byrial
Christensen af Skoue og Børnenes føde Værge Jens Jensen af Hessel, alt som følger:
I den yderste Stue:
Rd
mk
sk
1
Fur (Fyrretræ) Bord med Foed
-
1
8
3
Bænke
-
1
8
1
Jern Lampe
-
-
4
2
Tin Fade
1
-
-
8
Tallerkener
1
-
-
2
Messing Lyse Stager
-
2
-
1
Kaaber Pegel (Pægl) Maal
-
-
8
1
Steen Kruus med Laag
-
1
-
1
Jern Bismer
-
4
-
1
Fur Skab med Laas og Nøgel
1
2
-
Derudi fandtes følgende Papirer:
No.1 Een Obligation udstedt af Jørgen Christensen Møller Asferg paa Capital
200 Rd. hvoraf de 60 Rd. er betalt.
No.2 et Brev fra Ditto Mand af den 2. October 1785, der tillige melder om de
60 Rds afbetaling.
No.3 et Brev fra Ditto Mand, dateret den 6. November 1785.
No.4 et Brev fra Ditto Mand af den 21. December 1785
No.5 Den Sal. Mands Bog over hans tilgodehavende.
No.6 En Regning paa hvad Smeden i Louns have tilgode.
No.7 En Qvitteret Regning fra Søren Bay
No.8 Brendeviins Attester
2
Par Kopper
-
-
8
1
Gl. Fur Skab med Laas og Nøgel, derudi ej andet end nogle gamle Røde Kar
-
-
8
1
Viise Værk (ur)
1
4
-
7
-
12
Lateris
Side 239 af 261
14. juli 2015
Transport
7
-
12
1
Vogn Skriin
-
1
1
1
Jern Kakkel Ovn
7
-
-
2
Stoele
-
1
8
1
Timse (Håndsigte til mel)
4
1
8
1
Fur Kiste med Laas og Nøgel. Derudi den Sal. Mands Klæder
-
-
4
1
Blaae Paas? af Vest
2
4
-
1
hiemgiort Natrøje
1
2
-
1
Par blaae Buxer
1
-
-
1
Par Skind Ditto
1
-
-
1
Kalemankes (vævet stof med blank overflade) Brøstdug (ærmeløs finere
undertrøje af kostbart stof til mænd)
-
4
-
1
Blaae Klædes Væst
2
2
-
1
Blaae Klædes Kiole
3
-
-
1
Par Sort Skindbuxer med 8 Sølvknapper
2
-
-
1
Kalemankes Undertrøje med Sølvknapper
3
2
-
1
Høy Hat
-
2
-
1
Hatte Slag (mandshætte til at knappe på halsen (hatten anbragtes over hætten))
-
2
-
1
Nathue
-
1
8
2
Par hviide Strømper
1
-
-
1
Par Støvler
3
-
-
Den første Sæng.
1
Rød og blaae stribet Olmerdugs Overdyne
3
-
-
1
Ditto Hovedpude
-
3
-
2
Vadmels Hoved Puder
-
4
-
1
Vadmels Underdyne
-
2
-
1
Blorgarns Lagen
-
2
-
Paa den anden Sæng.
1
blaae og hvid Olmerdugs Overdyne
2
2
-
1
Hviid Vadmels Vaar
-
3
-
1
blaae og rød dyne Vaar
-
2
-
Side 240 af 261
14. juli 2015
1
blaae og hvid Olmerdugs Hoved Pude
1
-
1
Ditto brun og hvid
-
2
-
1
Hørgarns Lagen
-
3
-
1
Jern Fyr Fad
-
2
8
Lateris
44
3
6
Transport
44
3
6
Den tredie Sæng.
1
Blaae og hvid Olmerdugs Overdyne
1
-
-
2
gl. Vadmels Puder
-
3
-
1
gl. Dyne Vaar
-
2
-
Udi Gangen næst ved Stuen paa Folkens Sæng.
1
Grøn og rød Olmerdugs Overdyne
1
4
-
1
Brun og hvid Ditto
1
2
-
1
Ditto Hoved Pude
1
-
-
2
gl. Vadmels Ditto
-
2
-
1
gl. Vadmels Underdyne
-
3
-
1
Blaargarns Lagen
-
2
-
Udi den anden Stue.
1
Sængestæd blaae Lanteret Omhæng
1
4
-
1
Blaae og rødstribet Olmerdugs Overdyne
2
2
-
1
Blaaestribet Bolsters Underdyne
2
4
-
2
Blaae tanberet(?) Puder med Hørgarns overtræk
2
3
-
1
Hørgarns Lagen
-
3
-
1
Jern Fad
-
4
-
3
Hollandske Fade
-
2
-
8
Steen Tallerkener
-
-
5
1
Kaaber Tragt
-
-
4
1
Sort Jern Potte
-
-
8
1
Fur Bord med Foed
-
3
-
1
Ditto med Ditto
-
2
-
1
gl. Fur Skab
-
Side 241 af 261
4
14. juli 2015
1
gl. Ditto derudi fandtes ej noget uden ragelse
-
1
-
I Kammeret næst ved.
1
Øll Tønde
-
2
-
1
Salt Tønde
-
-
12
2
Fierdingef (lille Tønde, ¼ af en hel Tønde (til øl og smør))
-
2
-
1
Salt Tønde
-
-
12
Lateris
63
5
3
Transport
63
5
3
1
Halv Anker
-
1
-
1
Ege Kar
-
2
8
Nogle gamle Tejne (oval spånæske, madkurv)
-
2
-
6
Jern Ringe
-
2
1
Jern Gjord
-
1
8
1
Sauge
-
-
8
I kammeret ved Gangen.
1
Øll Tønde
-
3
-
1
Kværn
-
1
-
1
Gryn Kar
-
-
8
1
Ditto mindre
-
-
8
1
Stige
-
-
8
Paa Loftet.
2
Spinde Rokker
1
-
-
1
Harpe træe
-
-
4
2
Solde (stor håndsigle til rensning af kom for avner og halm)
-
1
-
2
Løbe (kurv, tremmekassg bærekasse)
-
-
12
2
Høelee
-
4
-
1
Huel Skovl
-
4
Hamp Sække
1
4
-
6
Køkkenet.
1
Kaaber Kedel i Grue
4
-
-
1
Ditto uden Grue
2
-
-
Side 242 af 261
14. juli 2015
1
Jern Trefoed
-
1
8
1
Rist
-
1
8
1
Jern Pande
-
1
-
1
Fur Skab
-
-
8
1
Ildklemme
-
-
12
2
Stripper (malkespand af træ, hvor en stav er forlænget til hank)
-
1
-
2
Ege Kar
1
4
-
1
Ballie
-
1
-
1
I halv Ege Tønde
-
1
8
1
I Haand Qværn
1
-
-
Udi Gaarden.
1
Beslagen Vogn med fuld Behør
16
-
-
1
Halv Beslagen Vogn forreste Hiul med fuld Behør
8
-
-
Lateris
104
2
13
Transport
104
2
13
1
Træe Vogn med fuld Behør
6
-
-
1
Gl. Ditto med Behør
3
-
-
1
Halv Beslagen under Vogn
3
-
-
1
Nye under Vogn uden Beslag
5
-
-
1
Ploug med Behør
1
4
-
2
Harver
-
2
-
2
Aale Tønder
1
-
-
1
Hiul Baar
-
1
8
1
Sadel med Skaberak (sadeldækken)
-
4
-
4
Jern Grebe
1
2
-
2
Øxer
-
2
-
2
Lyngleer
-
2
-
2
Spader
-
3
-
½
Tylt dobbelt 12 Alen
1
3
-
1
Tylt enkelt 12 Alen
2
1
-
2
Par Leyerer (?) med fuld Behør
2
-
-
Side 243 af 261
14. juli 2015
1
Skiære Kniv og Kiste
1
-
-
1
Sort Hæst 4 Aar
24
-
-
1
Sort Øg Aar
24
-
-
1
Sort Hæst 6 Aar
20
-
-
1
brun Ditto 10 Aar
12
-
-
1
sort Ditto 18 Aar
2
-
-
1
sort Øg 19 Aar
2
2
-
2
Dokner (?)
1
-
-
1
Tylt gode Fiel
2
-
-
1
Sortbroget Koe 4 Aar
7
-
-
1
Graae Ditto 9 Aar
5
-
-
1
gl. Beslaget Hiul
-
1
8
1
6-
4
-
1
Graaehjelmet Ditto
6
-
-
1
Sort Ditto
5
-
-
1
6
2
Anden Aars Stude
8
4
Ditto
24
1
Graae Tyr
6
4
1
Qvie Kalv I Stud Ditto
-
-
-
Lateris
303
2
13
Transport
303
2
13
1
Soe Svin
4
1
Galt Pold
1
4
-
1
Soe Pold
1
4
-
1
Slibe Steen med Jern Axel
-
4
-
1
Skieppe
-
1
8
4
River
-
1
-
4
Plejle
1
Fork
-
1
-
2
Solde
-
1
-
Side 244 af 261
14. juli 2015
2
Hamre
-
1
4
1
Hammer og 1 Knivtang
-
1
8
19
Gl. Faar
15
5
-
5
Lam
2
3
-
2
Væddere
1
-
-
Nogle Fiske Garn
-
-
4
331
5
5
Summa
Da intet mere forefandtes at kunde anføres Stervboen til Indtægt, hvilket Enken med Laug Værge paa
tilspørgende ligeledes erklærede. Altsaa blev Stervbogaarden med alt hvad deraf dependerer (aflrænger)
Enken Overlevere det under an- og tilsvar indtil30te Dagen den 21 January 1786, til hvilken Tiid denne
Skifte Forretning hviler, at saaledes i Dag er Passeret tilgaaet, bekræfter med Hænders Underskrift.
Datum ut supra C. F. Kaalund
Enken Mette Sørens Daatter, Laug Værge Byrial Christensen, Børnenes Værge Jens Jensen.
Vitterlighedsmænd: Christen Hansen
Iver Christian
Side 245 af 261
14. juli 2015
Anno 1786 den 21 January, som er 30te Dagen efter Lars Jensen i Lingaard hans dødelige afgang, mødte i
Lingaard Birkedommer Holm fra Lerchenfeldt paa Skifteforvalteren S. T. Hr. Leutenant von Kaalund til
Hessel, hans Værge med Vitterligheds- og Vurderingsmænd, nemlig Christen Hansen fra Lundgaard og
Iver Christian i Kaldahl for dette Skifte videre at fremme, og var endvidere tilstæde ved denne Forretning,
Enken Mette Sørensdatter med Laug Værge Byrial Christensen i Skoue, og paa Børnenes Vegne, som
førd Værge Jens Jensen Jengaard(?) fra Hessel, men som han endnu næsten (mangler) nogle Uger i 25
Aars Alder, fandt Skifte Retten fornøden at beskikke ad interim en Confandt(?) Mand til Værge foruden
den førde Værge, indtil denne opfturer sine 25 Aar, og blev saaledes beskikket Niels Sørensen Østrup i
Ouerskoue, som lovede at paa agte Børnenes Tarv paa bedste Maade, hvor efter Skiftet blev formidlet
som følger:
Rd
mk
sk
1) Blev Stervboens Registrerede Efecter Vurderede og
Vurderings Summen indført i de dertil paa
Regisferings Forretningen indrettede Rubriquer som
beløber:
Rd
mk
sk
331
5
5
2) Papierne efterseet oganført saaledes:
No.l den anførte Obligation viiser at Jørgen Møller i
Asferg skulle være skyldig 260 Rd.
4 Breve fra bemeldte Jørgen Møller, det første af 2den
October, det andet af 6te November, det tredie af 21de
December 1785, og det sidste af 12te January 1786,
viste at Jørgen Møller nu ej mere er skyldig til
Stærvboen, end 235 Rd, og der foruden tillader Jørgen
Møller, at have en Koe fra den afdøde, hvorfor
Stærvboen tilkommer hvad den i Kiøbenhavn kan
koste.
Samme Documenter blev læst, paategnet og lyder
herefter under sine behørige No. far 1 - 5 inclucive.
3) Den Sal. Mands optegnelse paa hans tilgode
havende lyder saaledes:
Kielschoue Mænd har bekommen?
20
-
-
Jacob i bemeldte Kielschoue for sig selv
2
-
-
Christen Smed i Thisse
4
5
13
Jens Jørgensen og Karl fra Thisse
22
3
-
Jeppe Kielschoue for egenm regning
15
-
-
Lateris
64
2
13
331
5
5
Transport
64
2
13
331
5
5
Jens Jørgensen for Lam
1
-
-
Knud Lund i Thisse en Skind
-
4
12
Jens Smed i Thoerum
5
3
12
Side 246 af 261
14. juli 2015
Knud i Louens skyldig
16
-
13
Sigvard ibidem
14
1
5
Jeppe Bierregaard i Thisse Peder de eller Lille Peder
fra Thisse
-
3
8
Fornævnte Jeppe Bierregaard endnu for Ænder
-
2
3
Jens Nielsen Krag i Randers
4
-
-
Anders Lynderup i Torp skyldig, Denne var tilstæde
og lovede betaling snarest
-
4
10
Christen Boyer i Louns
-
4
8
Niels Smed i Hoele 5 Rd, beviser ved Contra Regning
at have tilgode 1 Rd 2 mk 7 sk 3
3
3
9
Niels i Bøsting
2
-
-
Anders Flink i Torp var tilstæde og tilstod at være
skyldig
2
3
10
Lars i Louns er anført i Bogen for 2 Rd, men givet
Contra Regning for 2 mk 8 sk tilstaaer at være skyldig
1
3
8
Peder Skad i Giedsted anført for
3
-
-
Jens Skræder i Ullidts tilstaaet at være skyldig 4 - 12
4
-
12
Begge disse sidste Fordringer har begge Debitorer i
Dag ved Skifte Forretningen tilstaaet og Lovet næste
Sommer ved deres Aale Fiskerie at betale saaledes at
Enken Leveres Aal for Pengene efter den Priis som
gangbar bliver indtil Fordringen er afbetalt og saaledes
blev Enken og med dem enige.
Samme har Byrial i Skoue lovet at betale en siul efter
Bogen
125
5
7
Niels Smed i Giedsted fandtes ej i Bogen anført, men
mødte ved Skifte Retten og tilstod at være skyldig
22
2
-
Summa Indtægt
480
-
12
De øvrige Registrerede Papiere blev efter seet, men fandtes ej nyttig at indføre, og blev Enken
Overleveret.
Enken havde formaaet Skifte Forvalteren at lade forfatte en Indkaldelse til en Deel af Debitorerne i
Salling af Dato 9 January, som er rigtg forkyndet efter paategning udviisning, og som viser at
Vedkommende har tilstaaet mig, hvad de er anført for, og lovet Betaling. Samme indkaldelse blev af
Skifte Retten modtaget, for her efter i denne Forretning at vorde indlemmet, og lyder saaledes:
Side 247 af 261
14. juli 2015
No.2687
No.2 Qtimus 1785.
Den Stilling efter afgangne Lars Jensen i Lingaard, hans Vegne og udviisning befindes efter skreven at
staae i hans Gield, for følgende Summa:
I Kieldskoue Jeppe Jørgensen og Interesentere om vaar (værdi) 20 Rd. Samme Jeppe Jørgensen for sin
egen Regning 15 Rd, Jacob Christensen 2 Rd, Jens Jørgensen i Thisse og Intresenter om Vard (værdi) 22
Rd. 3 mk. Samme Jens Jørgensen for sig selv 1 Rd. Christen Smed i bemeldte Thisse 5 Rd. Knud Lund
ibidem 4 mk. 2 sk. Lille Peder 2 mk. 3 sk. Jeppe Bierregaard 5 mk. 12 sk. Niels i Bøsting 2 Rd. Jens
Smed i Thoerum 5 Rd. 3 mk. 7 sk.
Thi blive herved alle fornævnte indkaldede at møde til Skifte Samling den 21 January næstkommende, for
at betale enhver sin Debit. Og hvilke disse mine 2 udsendte tage enhver Debitors Forklaring, hvorvidt
safirme vil tilstaae eller fragaae oven anførte.
Lerchenfeldt den 9 January 1786.
Paa Skifte Forvalteren Høyædle og Velbaarne Hr. Leutnant von Kaalund til Hessel.
Paa hans Vegne N Holm.
Anno 1786 den 13 January hvor vi undertegnede Byrial Christensen i Skoue og Søren Sørensen i Louns
forkynder denne Indkaldelse for samtlige Debitorer, Jens Smed i Thoerup og Niels i Bøsting undragne,
som ej var hiemme. De øvrige Tilstod alle hvad de var krævet for, og lovede Betaling, hvilket vi herved
tilstaaer saa sandfærdig, som vi samme i fornøden Tilfælde vil beedige datum ut supra, Søren Sørensen
Louns, Byrial Christensen.
Produceret i Skifte Retten i Lingaard den 21 January tilstaaer
N. Holm
Birkedommer Holm fandt fornøden at tilspørge Enken med Laug Værge paa Hr. Skifte Forvalterens
Vegne om hun vil forpligte sig til fremdeles at vedblive Gaarden og svare den efter sin Sal. Mands Fæste
Brev, eller om hun skulle være tilfreds at stilles ved samme med tilhørende Besætning og svare til
værende Brøstfældighed paa Bygning og viden.
Enken med Laug Værge hertil svarede at hun agtede fremdeles at vedblive Gaarden efter sin Sal. Mands
Fæste Brev, for at see sine umyndige Børn opdraget, og som Hendes vilkaar desværre ej taaler længe at
blive i Ugift Stand. Saa bad hun ydmygst at S.T. Hr Skifte Forvalteren ville see derhen at Stervboets
tilgodehavende jo før jo hellere maatte blive inddreven, især de tilgode kommende 235 Rd i Asferg, thi
naar dette var skeet, meente hun at Skiftet kunde sluttes, da hun for egen Arve Lod meente at kunde eller
ville tage det meeste af indføre Fordringer som fuldkommen viis. Hvad Udgifter ellers hæfter paa
Stervboet kunde Enken ej for i dag tilviiste angive, ejheller visdte hun tilviste hvad Stervboet videre kan
have til gode, men forbeholdt sig til 6 Ugers Dagen "efter nøyere Oplysning" alt at tilkiende og give og
blive fra Herskabets Fordringer for Besætning og Brøstfældighed ligeledes indtil næste Samling
forbiegaaet.
Saaledes henviser da Skifte Forretningen indtil 6 Ugers Dagen, som er den 3die February førstkommende,
og bekræfter det passerede med Vedkommende Underskrift.
Datu ut supra
N. Holm.
Enken: Mette Sørensdatter
Laug Værge: Byrial Christensen
Formyndere: Jens Jensen, Jens Østrup
Vitterligheds Mænd: Christen Hansen, Iver Christian
Side 248 af 261
14. juli 2015
Forbemeldte den 3die February blev defie Skifte videre Continueret paa Hr. Skifte Forvalterens Vegne af
Birkedommer Hokn fra Lerchenfeldt i Overværelse af Enken med Laug Værge Byrial Christensen af
Skoue, og paa Børnenes Vegne var tilstæde nu som forhen deres forhen Fødde Værge Jens Jensen fra
Hessel og den ad inbegiert beskikkede Værge Niels Østrup af Ouenskoue.
Og tilstæde de 2 forhen brugte og benævnte Vitterligheds- og Vurderings Mænd i hvis samtidige
Overværelse følgende blev forrettet:
Skifte Retten tilspurgte Enken med Laug Værge, om de vidste videre at opgive dette Stærvboe til Indtægt,
være sig vorde Midler tilstaaende Gield, eller andet i nogen Maade af hvad af Navn nævnes kan. Hvortil
blev svaret: der var intet forbigaaet af hvad Stærvboet kunde komme til Indtægt, da Kornet saa vel
torsken (tærsket) som utorsken blev paaskiønnet og ej engang befandtes tilstrækkelig til Folk og
Kreaturers Underhold og forestaaende Vaar Sæd altsaa er intet derfor at indføre til indtægt. Derefter blev
anført Stærvboens Besværing saaledes nemlig:
Høyædle og Velbaarne Hr. Leutnaant von Kaalund til Hessel lod forevise den afdødes Fæste Brev af Dato
18de July 1774, som viser hvad Besætning den afdøde Fæster har imodtaget med Gaarden og forpligtet sig
til at vedligeholde, og i fraskillelses Tilfælde at aflevere med Gaarden, hvorpaa hans skriftlige forfattede
Regning blev fremlagt, og at Enkens Laug Værge og Formynder tilstaaet og lyder saaledes:
No.4547
No.2 Qtimus 1786.
Den Stilling Fortegnelse paa hvad Besætning aftløde Lars Lingaard har imodtaget med Gaarden Lingaard
ved Fæstes annammelse (modtagelse) 1 Jern Bilægger Kakkelovn 8 Rd, 1 Fur Bord og 3 Bænker, i
Registrerings Forretningen anført 3mk. l Fur Skab med Laasl Rd.2sk. Ditto l mk. 10 sk. 2 Stoele 1 mk. 8
sk. Fæsteren har bekommen med Gaarden, 4 Sængestæder og behørende
Klæder til samme, disse bliver igien udtaget at følge Gaarden og passerer til Udgift efter den Vurdering
som de 4 første Sænge i Registrerings Forretningen er anført til nemlig: 15 Rd 5 mk 4 sk. 1 skieppe 1 mk
8 sk. 1 gl. Skab 4 sk. 2gl. Fur Borde 5mk. 1 Kaaber Kiedel 4 Rd. 3de. Kar 2 Rd 3mk.
2 Skiepper og Ballie Kar 2 mk. 1 Ild Klemme og Ovn Rage 1 mk. 1 Jern Pande 1 mk. 2de hele Tønder 1
Rd. Degne (dej) Kar og Solder 2 mk.7 stk Fæhøvder 32 Rd. 21 stk Faar 19 Rd 2 mk. 2 Sviin 3 Rd. 6
Bæster med Gaarden modtaget, hvilke til at følge Gaarden.
Saaledes, som de i Gaarden er forefundne, Vurderet 84 Rd 5 mk. 4 Vogne med Gaarden bekommet 40
Rd. 1 Ploug med Behør 3 Rd. 2 Harver I Rd. 1 Slibesteen med Jern Axel 4 mk.
Summa 219 Rd 3 mk 10 sk.
Denne ovenmeldte Besætning Paastaaer jeg enten in natura eller og Penge for samme, udlagt til at følge
Gaarden, førend enten Gield eller Arv bliver udlagl paa Grund af den afdødes Fæste Brev.
Hessel d, 3de february 1786
C. F. Kaalund.
Nogle Fiske Garn
Rd
mk
sk
Og blev saa samme Beløb anført til Udgift
219
3
10
Dernæst Husenes Bygninger efterset af Vurderings Mændene, og Brøstfældigheden paaskiønnet.
Rollingshuset(stuehuset) bestaaer af 10 Fag, Den væsten Lade 10 Fag, Den Østen Ditto 14 Fag, et Fæe
Huus 14 Fag, hvilken ialt af Vurderings Mændene, Enkens Laug Værge og Børnenes Værge blev
efterseet og paa det nøyeste Paaskiønnet, hvad Penge til nogenlunde Forbedring, alle disse Bygninger vil
medtage og syntest de alle tilfælleds at Brøstfældigheden og kunde ansættes saa vil hun end og forpligte
Side 249 af 261
14. juli 2015
sig til i næste Snapsting udbetale rede Penge 100 Rd, og udi de hos Jørgen Møller staaende 235 Rd maae
de nyde Prioritet for de øvrige 100 Rd, der saa udgiør 200 Rd, som i fald de Penge fra sit bemelte Jørgen
Møller til Snabsting efter Løfte kand indkomme, kand blive udsat (indsat) paa Rente, og Renterne deraf
Aarligt skal blive Børnene til Bedste, da Enken forpligter sig uden Renters nydelse at opdrage sine Børn
efter Evne og Omstændighed, ved og forsyne dem med underviisning i deres Christendom, Samt
fornødne Klæder og videre behøvende, indtil de selv kand fortiene Brødet.
Børnenes Værge var meget velfornøyet med Enkens giorte til Bud at Børnene kan blive tildeelt 200 Rd,
og de af samme kan nyde Renterne tillagt Capitalen, allerhelst hun end og Erklærede at vilde unde sine
Børn deres Sal. Faders Gang Klæder i Fald hendes Evne i Tiiden vil tillade hende samme at undvære ved
Børnenes myndige Alders tiltagelse, eller om Klæderne ej til efter Tiid kand Conserveres, ville hun giøre
dem Vederlag derfor med 20 Rd.
Paa sidste Vilkaar blev og Skiftet Sluttet, og Enken paa anfordring tilpligtet at udbetale i reede Penge 100
Rd - Siger Et Hundrede Rigsdaler - og der foruden at Børnene nyder deres øvrige Andeel for 100 Rd Siger Et Hundrede Rigsdaler - af de hos Jørgen Møller staaende Penge, saa snart samme kand indkomme,
hvilket da saa snart muligt bliver at udsætte paa Renter, og ventende at beregne Børnene Aarlig til
Fordeel.
Hvad Enkens Tilbud om Vederlag for den Sal. Gang Klæder angaaer, da har Skifte Forvalteren intet
derimod at erindre, men som Pengene ej strax kan blive at udlægge, ville Skifte Forvalteren og for
sammes Betaling i Tiiden være fritaget i fald Enkens Leylighed ey vil tillade sammes Udbetaling, ved
Børnenes myndige Alder, og som Enken Erklærede at holde.
Skifte Forvalteren Angav og Krævnsløs (?) for alle Gields Fordring. Saa er og Skiftet sluttet paa
forbemeldte Vilkaar, og Enken overleveret alle Stærvboets Eiendeele til frie Raadighed og Despossition,
hvilket alt saaledes bekræftes ved Hænders Underskrivelse.
Datum ut supra.
Paa Skifte Forvalterens Vegne
Enken Mette Sørens Datter
Laug Værge Byrial Christensen
Formynder Jens Jensen
Vitterligheds Mænd Christen Hansen, Iver Christian.
N. Holm.
Documenter
No. 1
No. 4 Qtimus Halvanden Rigsdaler kiendes jeg Underskrevne Jørgen Christensen Møller, boendes udi
Asferg, at have laant af Laus Jensen, boendes udi Louns Sogo, den Summa 260 Rd – Skriver Toe
Hundrede og 60 Rd - dette han mig laant og forstragt haver, som skal blive betalt naar forlanges, for
hvilken tilstaaes under min egen Haand om bedes, Jens Sørensen og Christen Christensen – Asferg.
Jørgen C. Møller
No. 2
Høystærede Ven Laurs Lingaard! Din sorte Hæst blev, endskiønt det var uventet, Casseret for mig, altsaa
maae ieg herved sende Dig samme tilbage. Og heri har ieg indlagt 20 Rd. Jeg formoder gode Ven, saae at
bringe sig nogen kort Tiid, da ieg skal møde gode Ven og betale de resterende 200 Rd.
I dag har ieg bortsendt begge dine Kiøer til Kiøbenhavn og 1 af mine egne. Hvad den brogede Koe kan
koste i Kiøbenhavn til Høieste Priis, kan du være vis paa at nyde. Beder at du ved dette Bud ville sende
Side 250 af 261
14. juli 2015
mig den anden Koe, da dine 35 Rd. tillige med de 200 Rd. til at række, skal vorde betalt, da du veed at
paa mit udgiven Beviis er betalt 60 Rd.
Jeg maae med største Beklagelse lade dig vide, at min Datter Else er Død, og Druknede paa en Reise til
Kiøbenhavn, mig til større Sorg og Skade end ieg vel kan taale at udføre her.
Næstflittig hilsen til gode Ven med Hustrue og Børn fra mine og mig, forbliver gode Vens oprigtige ven
og kienner. (?)
Asferg den 2den October 1785.
J. Ch. Møller.
No. 3
Høystærede Ven Laurs Lingaard. Jeg maae herved meget Ugieme og med stor Bedrøvelse lade gode Ven
viide, at min Hustrue den 26 October kom i en meget Haard Barnes Fød(sel) og uagtet jeg baade lod
hente forfarne Jorde Moder og en Feltskiærer som Annotoniation (?) skildte hende og Fosteret /: som var
et dødt Pigebarn :/ ad, saa døde hun dog d. 28 October, en Time efter at de vare adskilte, herved at denne
Forliis og Savn af en god Hustrue tænker mig meget.
Kiære Broder (?) blive ikke vreed fordi dine 20 Rd. bliver sealedes staaende hos mig, som ogsaa de 35
Rd. for de 3 afkiøbte Kiøer, samt for den Koe jeg paa din egen Regning sendte til Kiøbenhavn, hvorfor
jeg ingen Penge selv kan bekomme førend den12 December, den 13 eller 14 December, tillige med Guds
Hielp tilforladelig lade nogen finde i det Huus, og betale baade Dine 20 Rd. og den øvrige rest. Bede at
gode Ven saalænge vil have taalmodighed, da jeg giæne fornøye Dig, for den Tiid Pengene her kand hos
mig, og iøvrigt være forbunden til ald muelig Gien Tieneste.
Med flittig Hilsen til gode Ven med Hustrue og Børn henlever høystærede Vens tienstskyldie tiener.
Asferg d. 6te November 1785
J. C. Møller
No.4
Høistærede gode Ven Lars Lingaard. Endskiønt jeg havde lovet disse Dage at betale dig de 235 Rd. jeg er
dig skyldig, saa maae jeg endnu denne Gang bede om Credit indtil den 4 January førstkornmende, da jeg
ikke før kan faae mine, af det Kongl. Rytter Regiments Officerer tilgodehavende 254 Rd. Samme er jeg
vistnok paa tilbemeldte Tiid, men ikke før.
Beder derfor gode Ven uden Fortrydelse haver taalmodighed saalænge. Saasnart jeg faaer dette mit
tilgodehavende, skal jeg saa snart mueligt, ligesaa villig som skyldig lade mig finde.
Jeg er i disse Dage blevet forloved med en Enke, som er Sødskende Barn til H. C. Broch i Kiellerup.
Ræsten kan jeg nærmere fortælle, naar vi muelig vedtales. Næst at tilønske gode Ven med Hustrue og
Børn et glædeligt Juul og Lyksalig tilstundende Nyt Aar, med mange paafølgende, forbliver Høystærede
Gode Vens tienstskyldige tiener.
Asferg d. 21 December 1785.
J. C. Møller.
No.5
Venlig Pro Memoria.
Til tienstlig Efterretning paa meget ærde l6de Passato sidst angaaende de 235 Rd. som jeg er skyldig til
Laurs Jensen Lingaards Stærvboe, hvilke allerede skulle være betalte, men da General Major von Numsen
nogen Tiid har været borte, som jeg har Penge tilgode hos, i Morgen d 18 January har forsikret mig
Side 251 af 261
14. juli 2015
betaling, skal paa Løverdag d.21 January bemeldte 235 Rd. blive til takke betalte i deres Huus. Asferg
d.17 January 1786 Til Hr Leutnant Kaalund, Herre til Hessel.
J. C. Møller
Det dette Skifte Brev saaledes som det her informa er Beskreven, er over Eensstemmende med den paa
Skiødet Passerede Concept Forretning og Godsets Skifte Protokol, samt i et og alt saaledes som sammes
Indhold viser tilgaaed og befunden.
Det bekræftes herved mod min Underskrift og Forsegling. actum diebus ut supra.
C. F. Kaalund.
Side 252 af 261
14. juli 2015
Indholdsfortegnelse
Indhold
Slægtsforskning ............................................................................................................................................ 7
Slægtens udforskning - din Danmarkshistorie ............................................................................................. 9
Arkivvæsen og slægtsforskning ................................................................................................................... 9
Arkivbesøg ................................................................................................................................................. 10
Kilderne ...................................................................................................................................................... 10
Udforskningen af denne forslægt. .............................................................................................................. 11
Proband: Ane 1: .......................................................................................................................................... 15
Ane 1
Aage Elkjær, f. 1911, d. 1965................................................................................................. 15
Gerda Margrethe Thomasen ....................................................................................................................... 16
Aage Elkjær ................................................................................................................................................ 16
Lejlighedssange ...................................................................................................................................... 17
En anden sang fra Gerda og Aages bryllup 26. januar 1938 lyder: ........................................................ 18
Til parrets sølvbryllupsfest 26.1.1963 lød det: ....................................................................................... 19
Til Thomas på konfirmationsdagen 22-3-1953 ...................................................................................... 20
1. generation: Forældre: Ane 2-3: .............................................................................................................. 25
Ane 2
Søren Elkjær Jensen, f. 1857, d. 1930. ................................................................................... 25
Ane 3
Ane Kirstine Jensen, f. 1868, d. 1932..................................................................................... 25
2. generation: Bedsteforældre: Ane 4-7: .................................................................................................... 31
Ane 4
Jens Jensen, f. 1820, d. 1908. ................................................................................................. 31
Ane 5
Kirsten Marie Sørensdatter, f. 1833, d. 1877.......................................................................... 31
Ane 6
Laurits Jensen, f. 1845, d. 1925. ............................................................................................. 37
Ane 7
Petrine Nielsdatter, f. 1847, d. 1935. ...................................................................................... 37
3. generation: Oldeforældre: Ane 8-15: ..................................................................................................... 39
Ane 8
Jens Sørensen, f. 1782, d. 1867. ............................................................................................. 39
Ane 9
Else Christensdatter, f. 1791, d. 1862. .................................................................................... 39
Ane 10
Søren Sørensen, f. 1795, d. 1872. ....................................................................................... 45
Ane 11
Ane Pedersdatter (Lundgaard), f. 1797, d. 1877. ............................................................... 45
Ane 12
Jens Jensen (Illeris), f. 1792, d. 1851. ................................................................................ 50
Ane 13
Gertrud Larsdatter, f. 1815. d. 1912. .................................................................................. 50
Ane 14
Niels Andersen Meilstrup, f. 1811, d. 1898........................................................................ 51
Ane 15
Ane Kirstine Sørensdatter, f. 1814, d. 1898. ...................................................................... 51
4. generation: Tipoldeforældre: Ane 16-31: ............................................................................................... 53
Ane 16
Søren Mikkelsen, f. 1739, d. 1802...................................................................................... 53
Ane 17
Anna Christensdatter, f. 1740, d. 1811. .............................................................................. 53
Ane 18
Christen Jensen, f. 1740, d. 1792........................................................................................ 54
Ane 19
Kirsten Selgensdatter, f. 1761, d. 1825 .............................................................................. 54
Side 253 af 261
14. juli 2015
Ane 20
Søren Sørensen Smed, f. 1746, d. 1822. ............................................................................. 55
Ane 21
Kirsten Jensdatter, f. 1762, d. 1798. ................................................................................... 55
Ane 22
Peder Pedersen (Skrædder), f. 1751, d. 1837. .................................................................... 57
Ane 23
Maren Christensdatter, f. 1762, d. 1810. ............................................................................ 57
Ane 24
Jens Jensen Liengaard, f. 1761, d. 1810. ............................................................................ 59
Ane 25
Inger Catrine Laursdatter (Pors), f. ca. 1766, d. 1846. ....................................................... 59
Ane 26
Laurits Nielsen (Harrild), f. ca. 1741/45, d. 1834. ............................................................. 64
Ane 27
Maren Nielsdatter. f. 1771, d. 1848. ................................................................................... 64
Ane 28
Anders Nielsen Meilstrup, f. 1773, d. 1856........................................................................ 66
Ane 29
Maren Laursdatter, f. 1785, d. 1870. .................................................................................. 66
Ane 30
Søren Andersen, f. 1772, d. 1844. ...................................................................................... 67
Ane 31
Anne (Elisabet) Sørensdatter, f. 1788, d. 1868................................................................... 67
5. generation: Tip2 oldeforældre: Ane 32-63:............................................................................................. 75
Ane 32
Michel Sørensen (Skrædder), f. 1711, d. efter 1787........................................................... 75
Ane 33
Maren Poulsdatter, f. 1707, d. 1764. .................................................................................. 75
Ane 34
Christen Jensen, f. 1711, d. 1788........................................................................................ 76
Ane 35
Gertrud Pedersdatter, f. 1715, d. 1769................................................................................ 76
Ane 36
Jens Christensen, f. ca. 1706, d. 1755. ............................................................................... 78
Ane 37
Kirsten Mortensdatter, f. 1714, d.1795............................................................................... 78
Ane 38
Selgen Nielsen, f. 1724, d. 1783......................................................................................... 79
Ane 39
Anne Poulsdatter, f. 1720, d. 1793. .................................................................................... 79
Ane 40
Søren Pedersen, f. ca. 1719, d. 1793. ................................................................................. 80
Ane 41
Bodil Sørensdatter, f. ca. 1712, d. 1783. ............................................................................ 80
Ane 42
Jens Jensen (Dalsgaard), f. ca. 1717, d. 1776. .................................................................... 81
Ane 43
Else Bertelsdatter, f. 1723, d. 1803. ................................................................................... 81
Ane 44
Peder Sørensen (Skrædder), f. 1714, d. 1793. .................................................................... 82
Ane 45
Sophie Sørensdatter, f. 1726, d. 1785................................................................................. 82
Ane 46
Christen Hansen, f. 1709, d. 1777. ..................................................................................... 84
Ane 47
Kirsten Sørensdatter, f. 1726, d. 1770. ............................................................................... 84
Ane 48
Jens Sørensen (Liengaard), f. 1702(?), d. 1774. ................................................................. 85
Ane 49
Karen Lauritsdatter, f. 1722(?), d. 1769. ............................................................................ 85
Ane 50
Laurits Christensen (Pors), f. ca. 1734, d. 1819. ................................................................ 87
Ane 51
Maren Sørensdatter, f. ca. 1735, d. 1783. ........................................................................... 87
Ane 54
Niels Hansen, f. 1723, d. 1785. .......................................................................................... 89
Ane 55
Anne Christensdatter, f. 1729, d. 1790. .............................................................................. 89
Ane 56
Niels Pedersen (Mejlstrup), f. 1736, d. 1795. ..................................................................... 90
Side 254 af 261
14. juli 2015
Ane 57
Maren Mortensdatter, f. 1746, d. 1813. .............................................................................. 90
Ane 58
Laurs Mortensen, f. 1749, d. 1805...................................................................................... 91
Ane 59
Mette Mortensdatter, f. 1752, d. 1836. ............................................................................... 91
Ane 60
Anders Andersen, f. 1732, d. 1815. ........................................................................................ 92
Ane 61
Mette Sørensdatter, f. 1734, d. 1802. ..................................................................................... 92
Ane 62
Søren Christensen, f. 1757, d. 1789.................................................................................... 94
Ane 63
Ane Margrethe Laursdatter, f. 1757, d. 1828. .................................................................... 94
6. generation: Tip3. oldeforældre: Ane 64-127: .......................................................................................... 95
Ane 64/88
Søren Pedersen (Skrædder), f. ca. 1675, d. 1758........................................................... 95
Ane 65/89
Maren Nielsdatter, f. senest 1685, d. 1727. .................................................................. 95
Ane 66
Poul Andersen, f. senest 1685, d. efter 1737. ..................................................................... 96
Alne 67
Barbara Pedersdatter, f. senest 1690, d. 1737..................................................................... 96
Ane 68/242
Jens Byrialsen, f. ca. 1664/73, d. 1732. ......................................................................... 97
Ane 69/243
Anne Eriksdatter, f. ca. 1667, d. 1741. .......................................................................... 97
Ane 70
Peder Christensen. f. ? d. 1737. ........................................................................................ 102
Ane 71
Karen Christensdatter. f. 1685. d. 1767. ........................................................................... 102
Ane 72
Christen Jensen. ................................................................................................................ 103
Ane 73
Anne Christensdatter. ....................................................................................................... 103
Ane 74
Morten Pedersen, f. ca 1684, d. 1751. .............................................................................. 104
Ane 75
Karen Thomasdatter, f. ca. 1685, d. 1753......................................................................... 104
Ane 76
Niels Jacobsen, f. ca. 1678, d. 1758. ................................................................................ 106
Ane 77
Mette Selgensdatter, f. 1688, d. 1772. .............................................................................. 106
Ane 78
Poul Christensen (Skrædder), f. 1677, d. 1744. ................................................................ 107
Ane 79
Kirsten Pedersdatter, f. ca. 1677, d. 1732. ........................................................................ 107
Ane 80
Peder Andersen................................................................................................................. 107
Ane 85
Ukendt. ............................................................................................................................. 107
Ane 84
Jens Vognsen, f. ca. 1690, d. 1736. .................................................................................. 108
Ane 85
Bendit Christensdatter, f. ca. 1689, d. 1747. .................................................................... 108
Ane 86
Bertel Christensen, f. ca. 1670erne, d. 1730erne. ............................................................. 110
Ane 87
Kirsten Jensdatter, f. ca. 1695, d. 1730............................................................................. 110
Ane 88
Søren Pedersen Skrædder. f. ca. 1675, d. 1758. ................................................................... 111
Ane 89
Maren Nielsdatter, f. senest 1685, d. 1727. .......................................................................... 111
Ane 90
Søren Sørensen, f. ca. 1689, d. 1759. ............................................................................... 112
Ane 91
Anne Andersdatter, f. ca. 1694, d. 1762. .......................................................................... 112
Ane 92
Hans Christensen, f. ca. 1652, d. 1728. ............................................................................ 113
Ane 93
Anne Pedersdatter, f. ca. 1670, d. 1759. ........................................................................... 113
Side 255 af 261
14. juli 2015
Ane 94
Søren Andersen, f. før 1695, d. 1734. .............................................................................. 114
Ane 95
Anne Sørensdatter, f. ca. 1695, d. 1728............................................................................ 114
Ane 96
Søren Rasmussen Liengaard f. ca. 1670, d. 1729. ............................................................ 118
Ane 97
Lene Christensdatter ......................................................................................................... 118
Ane 98
Laurids Knudsen f. 1689 d. 1740 ..................................................................................... 118
Ane 99
Karen Jepsdatter, f. 1691 d. 1764 ..................................................................................... 118
Ane 100
Christen Jensen Snedker, 1690, d. 1738. .......................................................................... 119
Ane 101
Inger Porsdatter, f. ca. 1696, d. 1779................................................................................ 119
Ane 108
Hans Povelsen, f. ca. 1682, d. 1742.................................................................................. 120
Ane 109
Karen Thomasdatter, f- 1685, d. 1768. ............................................................................. 120
Ane 112
Peder Nielsen, f. 1704, d. 1757. ....................................................................................... 121
Ane 113
Kirsten Andersdatter, f. 1702, d. 1771. ............................................................................ 121
Ane 114/118
Morten Vognsen, f. ca. 1703, d. 1787. ..................................................................... 123
Ane 115/119
Mette Pedersdatter, f. ca. 1709, d. 1784. .................................................................. 123
Ane 116
Morten Thomsen (Bang), f. 1702, d. 1776. ...................................................................... 124
Ane 117
Maren Laursdatter, f. 1711, d. 1789. ................................................................................ 124
Ane 118/114
Morten Vognsen, f. ca. 1703, d. 1787. ..................................................................... 125
Ane 119/115
Mette Pedersdatter, f................................................................................................. 125
Ane 120
Anders Andersen, f. ca.1689, d. 1753. ............................................................................. 126
Ane 121
Karen Jensdatter, f. ca. 1700, d. 1768. ............................................................................. 126
Ane 122
Søren Jensen Foulum, f. ca. 1691, d. 1771. ...................................................................... 127
Ane 123
Dorethe Nielsdatter, f. ca. 1688, d. 1764 eller 69. ............................................................ 127
Ane 124
Christen Nielsen (Østrup), født 1712, død 1770. ............................................................. 129
Ane 125
Elisabeth Christensdatter, født 1709, død 1794. ............................................................... 129
Ane 126
Laurs Nielsen Hyrde, født ca. 1735, død 1772. ................................................................ 130
Ane 127
Anne Pedersdatter, født ca. 1726(?), død efter 1787. ....................................................... 130
7. Generation: Tip4. oldeforældre: Ane 128-255: ..................................................................................... 131
Ane 136
Byrial Jensen, f. ca. 1632, d. 1710.................................................................................... 131
Ane 137
N.N. (Birgitte Christensdatter), f. ca. 1655, d. senest 1684. ............................................. 131
Ane 138
Erik Jensen, f. senest 1625, d. 1680/83. ........................................................................... 135
Ane 139
Karen Christensdatter, f. senest 1630, d. efter 1680(?). ................................................... 135
Ane 142
Christen Christensen. f. ca. 1640, d. 1726 ........................................................................ 137
Ane 143
N. NN. f. ca. 1645, d. 1724............................................................................................... 137
Ane 148
Peder Jensen, f. ca. 1640. d. 1718. ................................................................................... 138
Ane 149
Kirsten Mortensdatter, f. ca. 1651, d. 1706. ..................................................................... 138
Ane 150
Thomas Jensen, f. ca. 1651, d. 1723. ................................................................................ 139
Side 256 af 261
14. juli 2015
Ane 151
Anna Christensdatter, f. ca. 1635/1667, d. 1716. ............................................................. 139
Ane 154
Selgen Sørensen, f. ca. 1662, d. 1721. .............................................................................. 140
Ane 155
Else Nielsdatter, f. ca. 1658, d. 1737. ............................................................................... 140
Ane 156
Christen Laursen (Skrædder), f. ca. 1641, d. 1714. .......................................................... 141
Ane 157
Maren Andersdatter, f. før 1650, d. 1675. ........................................................................ 141
Ane 168
Vogn Pedersen, f. senest 1645, d. efter 1724. .................................................................. 142
Ane 169
Kirsten Jensdatter, f. 1630/50, d. efter 1687..................................................................... 142
Ane 170
Christen Prebensen, f. senest 1665, d. 1723. .................................................................... 143
Ane 171
Anne Poulsdatter, f. 1662/70, d. 1707/23. ........................................................................ 143
Ane 172
Christen Nielsen, f. ca. 1624, d. 1687. ............................................................................. 145
Ane 173
Margrethe Graversdatter, f. ca. 1638, d. 1705. ................................................................. 145
Ane 174
Niels Pedersen, f. ca. 1621, d. 1710. ................................................................................ 148
Ane 175
Birgitte Nielsdatter. .......................................................................................................... 148
Ane 178
Niels Pedersen, f. ca. 1621, d. 1710 ................................................................................. 149
Ane 179 ................................................................................................................................................ 149
Ane 180
Søren Sørensen, d. 1729 ................................................................................................... 149
Ane 181
Line Christensdatter, f. ca. 1662, d. 1737. ........................................................................ 149
Ane 182
Anders Madsen, f. ca. 1670, d. 1730. ............................................................................... 149
Ane 183
N.N. .................................................................................................................................. 149
Ane 186
Peder Pedersen (Østergaard), f. ca. 1633, d. 1688............................................................ 150
Ane 187
Mette Sørensdatter, f. senest 1650, d. efter 1706. ............................................................ 150
Ane 188
Anders Jensen, f. før 1655, d. i 1690erne. ........................................................................ 152
Ane 189
Anne Christensdatter, f. senest 1657, d. 1720. ................................................................. 152
Ane 190
Søren Andersen, f. sen 1665, d. 1695/99. ......................................................................... 153
Ane 191/249
Kirsten Jepsdatter, f. ca. 1660/75, d. 1732. .............................................................. 153
Ane 198
Jep Andersen, f. ca. 1627, d. 1706.................................................................................... 156
Ane 199
Johanne Jensdatter, f.? d. 1728 ......................................................................................... 156
Ane 216
Povel Nielsen f. før 1650, d. 1688. ................................................................................... 157
Ane 217
Riborg Mortensdatter, f. før 1655, d. efter 1682. ............................................................. 157
Ane 218
Thomas Pedersen, f. senest 1660, d. 1714. ....................................................................... 158
Ane 219
Anne Gundesdatter, f. 1642-65, d. 1731. ......................................................................... 158
Ane 224
Niels Pedersen, f. ca. 1670, d. efter 1719. ........................................................................ 159
Ane 225
N.N., f. senest 1686, d. efter 1719. ................................................................................... 159
Ane 226
Anders Nielsen, f. ca.1672, d. 1735. ................................................................................ 160
Ane 227
Dorthe Christensdatter, f. ca. 1658, d. 1728. .................................................................... 160
Ane 230
Peder ................................................................................................................................. 161
Side 257 af 261
14. juli 2015
Ane 232
Thomas (Thomsen?) Bang, f. ca. 1657, d. 1721. .............................................................. 162
Ane 233
Kirsten N. N., før 1670, d. efter 1731............................................................................... 162
Ane 234
Laurids Sørensen, f. senest 1690, d. 1744. ....................................................................... 164
Ane 235
Kirsten Nielsdatter, f. senest 1690, d. efter 1716. ............................................................ 164
Ane 240
Anders Sørensen, f. ca. 1660. d. 1719. ............................................................................. 165
Ane 241
Sophie Nielsdatter(?), f. før 1670, d. 1728(?)................................................................... 165
Ane 242/68
Jens Byrialsen, f. ca. 1664/73, d. 1732. ....................................................................... 166
Ane 243/69
Anne Eriksdatter, f. ca. 1667, d. 1741. ........................................................................ 166
Ane 244
Jens Sørensen Foulum, f. før 1670, d. efter 1708(?). ...................................................... 166
Ane 245
N. N. ................................................................................................................................ 166
Ane 248
Niels Mikkelsen, f. ca. 1666, d. 1748. .............................................................................. 167
Ane 191/249
Kirsten Jepsdatter, f. ca. 1660/75, d. 1732. .............................................................. 167
Ane 250
Christen Andersen, f. ca. 1662, d. 1734. .......................................................................... 168
Ane 251
Maren Simonsdatter, f. ca. 1669, d. 1741. ........................................................................ 168
Ane 252
Niels Madsen (Hyrde), f. ca. 1688, d. 1768...................................................................... 169
Ane 253
Maren Nielsdatter, f. ca. 1686, d. 1772. ........................................................................... 169
Ane 254
Peder Jensen Østrup, f. 1688, d. 1757 .............................................................................. 169
Ane 255
Anne Christensdatter, f. 1688, d. 1748. ............................................................................ 169
8. generation: Tip6. oldeforældre: Ane 256-511: ...................................................................................... 171
Ane 272
Jens Andersen (Laursen), f. omkr. 1600, d. 1657/60........................................................ 171
Ane 273
Kirsten Pedersdatter, f. senest 1610, d. før 1681. ............................................................. 171
Ane 308
Søren Andersen, d. 1684 .................................................................................................. 174
Ane 309
Inger Nielsdatter, f. 1625, d. 1698 .................................................................................... 174
Ane 310
Niels Jensen over Broen, f. før 1635, d.1682. .................................................................. 174
Ane 311
N. N. (Mette Sørensdatter, f. ca. 1612, d. 1689?). ............................................................ 174
Ane 312
Laurids Madsen f. ca. 1602, d. 1685-1692. ...................................................................... 175
Ane 313
Anne Andersdatter, f. ca. 1613, d. 1679. .......................................................................... 175
Ane 314
Anders. ............................................................................................................................. 175
Ane 315
Kirsten Mortensdatter, d. 1675 ......................................................................................... 175
Ane 342
Poul Jensen, kaldet Dalsgaard, f. ca. 1627, d. 1702. ........................................................ 176
Ane 343
Inger Nielsdatter, f. ca. 1645, d. 1720. ............................................................................. 176
Ane 346
Gravers Jensen, f. før 1620, d. 1657/60. ........................................................................... 178
Ane 347
N. N. (Else Terkildsdatter?).............................................................................................. 178
Ane 382
Jeppe Christensen, f. ca. 1635, d. før 1701....................................................................... 180
Ane 383
N.N., f. ca. 1637, d. 1704. ................................................................................................ 180
Ane 434
Morten Berteelsen, f. før 1620, d. efter 1682. .................................................................. 181
Side 258 af 261
14. juli 2015
Ane 435
Johanne Andersdatter, f. før 1625, d. efter 1682. ............................................................. 181
Ane 436
Peder Jensen, f. før 1640, d. før 1672. .............................................................................. 183
Ane 437
Karen Troelsdatter, f. før 1642, d. efter 1672. .................................................................. 183
Ane 438
Gunde Simonsen, f. før 1635, d. efter 1688. .................................................................... 184
Ane 438
Maren Sørensdatter, f. 1624, d. 1722. .............................................................................. 184
Ane 448
Peder Nielsen, f. 1626, d. 1699. ....................................................................................... 185
Ane 449
Maren Christensdatter, f. 1627, d. 1690. .......................................................................... 185
Ane 452
Niels Andersen, f. 1640-d. 1716 ...................................................................................... 186
Ane 454
Christen Nielsen Basse, f. 1622, d. 1702. ......................................................................... 187
Ane 455
Kirsten Svendsdatter, f. d. 1695 ....................................................................................... 187
Ane 466
N.N. ................................................................................................................................. 189
Ane 467
Johanne Stærs, f. ca. 1632, d. 1710. ................................................................................ 189
Ane 502
Simon Sørensen, f. 1630, d. 1690..................................................................................... 189
Ane 503
N.N. .................................................................................................................................. 189
Ane 508
Jens Andersen, f. ca. 1650, d. 1723 ................................................................................. 190
Ane 509
Maren Christensdatter, f. ca. 1669, d. før 1705. .............................................................. 190
Ane 510
Christen Pedersen Østrup ................................................................................................ 193
Ane 511
Anne Rasmusdatter.......................................................................................................... 193
9. generation: Tip6.oldeforældre: Ane 512-1.023: .................................................................................... 195
Ane 544
Anders Jensen (Skriver), f. før 1570, d. efter 1617. ......................................................... 195
Ane 545
Inger Jensdatter, f. ca. 1560/75, d. efter 1610. ................................................................. 195
Ane 546
Peder Byrialsen, f. ca. 1560, d. efter 1623. ...................................................................... 198
Ane 547
Mette Nielsdatter, f. senest 1575, d. efter 1600. ............................................................... 198
Ane 686
Niels Christensen (Svier?), f. senest 1615, d. 1662/81. .................................................... 200
Ane 687
(Bendid Pedersdatter), f. ca. 1618, d. efter 1688. ............................................................ 200
Ane 896
Niels.................................................................................................................................. 202
Ane 910
Svend Pedersen Farstrup, f. 1604, d. 1671. ..................................................................... 202
Ane 911
Karen Lauridsdatter, f. 1608, d. 1672. .............................................................................. 202
Ane 1.016
Anders Madsen, f. 1609, d. 1703.................................................................................. 202
Ane 1.017
Anne Sørensdatter, f. 1617, d. 1688. ............................................................................ 202
Ane 1.018
Christen Nielsen Ladefoged, f. 1631, d. 1703. ............................................................. 203
Ane 1.019
Anne Pedersdatter, f. ca. 1640, d. 1713. ....................................................................... 203
Ane 1.020
Peder Christensen, f. 1620, d. 1664. ............................................................................. 204
Ane 1.021
Maren Sørensdatter, f. 1620, d. 1680. .......................................................................... 204
10. generation: Tip7.oldeforældre: Ane 1.024 - 2.0472 ............................................................................ 205
Ane 1.088
Jens (Jep) Andersen, f. 1520, d. efter 1580. ................................................................. 205
Side 259 af 261
14. juli 2015
Ane 1.089
Karen Poulsdatter. ........................................................................................................ 205
Ane 1.090
Jens Laursen, f. ca. 1520. ............................................................................................. 205
Ane 1.092
Byrial Christensen, f. før 1520, d. efter 1581. .............................................................. 206
Ane 1.093
Kirsten Andersdatter, f. senest 1530, d. efter 1555. ..................................................... 206
Ane 1.094
Niels Christensen, f. før 1545, d. 1579. ........................................................................ 209
Ane 1.095
Mette Jensdatter, f. før 1550, d. efter 1600(?). ............................................................. 209
Ane 1.372
Christen Nielsen. .......................................................................................................... 210
Ane 1.374
Peder Andersen............................................................................................................. 210
Ane 1.375
Johanne Jensdatter Klitgaard. ....................................................................................... 210
Ane 1.820
Peder Svendsen, f. 1568. d. 1635. ................................................................................ 210
Ane 1.821
Anne Katrine Jørgensdatter. ......................................................................................... 210
Ane 1.822
Laurids Pedersen, Kjettrup, d. ca. 1629........................................................................ 211
Ane 2.038
Peder Clausen, f. ca. 1599, d. 1687 .............................................................................. 211
Ane 2.039
Maren Sørensdatter, f. ca. 1599, d. 1692 ...................................................................... 211
11. generation: Tip8.oldeforældre: Ane 2.048-4.095: ............................................................................... 213
Ane 2.176
Anders Nielsen, f. omkr. 1500, f. i 1560erne. .............................................................. 213
Ane 2.177
Kirsten Pedersdatter, født omkr. 1500, d. efter 1555. .................................................. 213
Ane 2.184
Christen Jensen, født omkr. 1480, død 1546(?)............................................................ 220
Ane 2.185
N.N. .............................................................................................................................. 220
Ane 2.186
Anders NIELSEN ........................................................................................................ 220
Ane 2.187
Kirsten PEDERSDATTER.......................................................................................... 220
Ane 2.188.
Christian JENSEN, født omkring 1509. ...................................................................... 221
Ane 2189.
Maren ANDERSDATTER, født omkring 1513 .......................................................... 221
Ane 2750
Jens KLITGAARD .......................................................................................................... 221
Ane 3.640
Svend Madsen, f. 1532 ................................................................................................. 221
Ane 3.641
Christine NN................................................................................................................. 221
Ane 3.644
Peder Lauridsen, d. 1602 .............................................................................................. 222
Ane 3.645
Cathrine Pedersdatter, d. 1602...................................................................................... 222
Ane 4076
Claus PEDERSEN ....................................................................................................... 222
12. generation: Tip9.oldeforældre: Ane 4.096-8.191: ............................................................................... 223
Ane 4352
Niels Jepsen, f. omkring 1490, d. 1540. ........................................................................... 223
Ane 4.354
Peder Eriksen, f. senest 1460, død efter 1500(?). ......................................................... 224
Ane 4.355
N. N. ............................................................................................................................. 224
Ane 4.368
Jens af Hvam, født midt i 1400-tallet, død omkr. 1500. ............................................... 225
Ane 4.368
N. N. ............................................................................................................................. 225
13. generation: Tip10.oldeforældre: Ane 8.192-16.383: ............................................................................ 227
Side 260 af 261
14. juli 2015
Ane 8.704
Jep Røver, f. omkring 1440, d. 1500 ............................................................................ 227
Ane 8.708
Erik Pedersen, f. før 1430, d. i 1480erne(?). ................................................................ 228
Ane 8.709
N.N. .............................................................................................................................. 228
De Rinds Herreds Knaber......................................................................................................................... 231
Anetavle for Aage Elkjær. ........................................................................................................................ 235
Skifteprotokol for Hessel Gods 1775 - 1790 G-175-1 3/4 ................................................................... 239
Skifte efter Laurits Jensen Liengaard, #21728, 1754-1785 .................................................................. 239
Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................. 253
Side 261 af 261
14. juli 2015

Slægtsbog for Aage Elkjær1911-1995

Transcription

Similar documents

Hvad blev der af avlerne på Vestegnen? Rapport om udviklingen i

Flere forandringer i forsikringsbranchen

Forholdsregning - 02 - e

En rose så jeg skyde

Roposten nr 1 2014

Bornholms Amt - Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Sæsonprogram - Aarhus Musikforening