som PDF - Bibliotekarforbundet

Transcription

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
AUGUST
2 015
IVA-STUDERENDE
BRINGER BIBLIOTEKET TIL
ROSKILDEFESTIVALEN
NR. 07 · 2015
Digitale formidlingsløsninger, der
skaber liv og dynamik i biblioteksrummet
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
BIBLIOTEK AR
DOKK1
07
Bogautomaten giver biblioteket mulighed for at
præsentere brugerne for udvalgte bøger og skabe
et visuelt overblik over bibliotekets fysiske materialer.
• Reolerne åbnes op
• Intuitiv interaktion
• Kobling mellem rum og indhold
• Integration med brønden og bibliotekssystemet
TEMA
Cicero suiten understøtter det enkelte biblioteks behov med en teknologisk
moderne it-platform, brugervenlige administrative systemer og digitale
værktøjer til læring, kultur- og litteraturformidling. Skab liv på biblioteket
og inspirer brugerne med flotte digitale løsninger.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne på [email protected]
Et kig ind
i Nordens største
folkebibliotek
Dokk1
VOKSENDE MARKED
FOR COMPETITIVE
INTELLIGENCE
DET INTELLIGENTE MINIBIBLIOTEK
nysgerrig efter vores nyheder?
Vi oplever meget stor interesse for
Bibliothecas nye intelligente minibibliotek
- smartblade 300
Med smartblade 300 flytter I biblioteket
ud, hvor lånerne naturligt færdes, på
skoler, sportshaller, plejehjem, lufthavne,
sygehuse, arbejdspladser, butikker - og
andre oplagte steder.
Brugerne logger sig ind, og har adgang
til op mod 200 materialer.
smartblade 300 styrer, om der lånes
eller afleveres materialer, så snart døren
lukkes igen.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
on a green twig & on a bare twig
Vis bøger eller andre medier med hjælp fra foråret frodige løv eller
bladløse vinterfrakker. installer grene på væggene individuelt eller i
grupper - eller saml et helt eller måske flere hele træer.
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Lad dine besøgende høste frugterne af nye titler eller interessante
temaer med smag for mere. ideelle og dekorative fokuspunkter.
kan også bruges til kunst eller fotoudstillinger i mindre format!
Vi har meget mere at byde på!
gå ind på www.eurobib.dk
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
TEMA:
DOKK1
– ET
STED FOR
MENNESKER
Perspektiv inviterer på rundtur
i det nybyggede
Dokk1 og spørger samtidig, om
de store kulturelle, flagskibe
kan betyde, at
de mere krøllede
eksistenser
holder op med
at komme på
biblioteket.
07
12
42
Derfor er vi
stadigvæk
stressede
20
IVA-studerende på Roskildefestival
04 Interview
Digital formidling er bedre end en låst dør
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
23 Lederstafet Ledelse med benhårdt kundeperspektiv
24 Informationsspecialister skal tage lederskab
i øvrigt
Debat 27
Nye bøger 31
Nyheder fra HB-mødet 34
Job og karriere 36
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
28 Sagt på folkemødet
30 Vi mangler en digital kulturpolitik
32 Tips til en god LinkedIn-profil
38 Artikel fra Del Din Viden
Dansk bibliotekar sikrede informationer til nødhjælpen i Nepal
40 Resumeer fra Del Din Viden
August 2015 · Perspektiv · 3
INTERVIEW
Planerne om at indføre et bogløst skolebibliotek i Gribskov
satte før sommeren gang i en debat om, hvorvidt det var et godt
tiltag. Ja, mener Vibeke Steen, som er chef for både skole- og
folkebiblioteker i Gribskov, og forklarer i dette interview hvorfor.
Digital formidling
er bedre end en
låst dør
TEKST ANETTE LERCHE FOTO GITTE SOFIE HANSEN
Før sommeren skabte det debat, at I vil indføre
et bogløst pædagogisk læringscenter på en skole
i Græsted. Hvad er begrundelsen for den beslutning?
- Skolen har været igennem et turbulent forløb
og er nu kun skole for 0. til 6. klasse, hvilket gav
en del frustrationer. Derfor har vi valgt at lave et
særligt tilbud på den skole, der gør, at lærerne kan
eksperimentere med andre læringsformer.
Hvad er det, I konkret gør?
- Vi tager et super traditionelt gammeldags skolebibliotek og laver det om, så de materialer, der har
med læseindlæring at gøre, kommer ud til klasseværelserne, hvor lærerne kan formidle dem tæt
på børnene. På læringscentret har vi ingen bøger,
men i stedet fokus på de digitale platforme, og vi
har blandt andet indkøbt 3D-printere og vil have
frivillige til at lære børnene at programmere. For
mig er det vigtigt, at biblioteket hele tiden er tilgængeligt på de platforme, hvor børnene er, så de
ikke bare møder en låst dør, når de vil lære noget.
Derfor vil vi for eksempel prioritere den digitale
formidling via elevintra, hvilket også giver mening
i forhold til, at kommunen i forvejen satser på
digitale læringsmidler, og at folkebiblioteket har
mange digitale læringsressourcer, vi gerne vil
synliggøre.
Handler det også om økonomiske ressourcer?
- Skolerne er i dag så presset på midler, at de
har svært ved at prioritere skolebibliotekerne.
4 · Perspektiv · August 2015
Vi oplever både på skolebiblioteket og på folkebiblioteket, at
vi køber dobbelt ind af både fysiske og digitale materialer.
Nu forsøger vi i forhold til dette læringscenter at satse på at
formidle de digitale ressourcer og de digitale læringsmidler,
mens de nødvendige læsematerialer skal stå i klasserne, hvor
børnene er.
Kan du forstå de bekymringer, nogle har for, hvad der sker,
hvis man ikke tilbyder børn fysiske materialer?
- Hvis det var sådan, at bøgerne forsvandt, kunne jeg godt
forstå deres bekymring. For ved læseindlæring betyder det
noget, at man sidder med pegefingeren i en bog, og derfor skal
bøgerne naturligvis ud og stå der, hvor børnene let kan falde
over dem frem for at stå i et aflåst skolebibliotek.
Hvordan vil I prioritere den digitale formidling?
- Fra bibliotekets side vil vi arbejde for at understøtte de forløb,
der kører på skolerne. Hvis de eksempelvis har et tema om
vikinger, så kan vi sende fem mand derud i stedet for at have
en mand låst på et skolebibliotek, og vi kan sikre, at der er inspirerende materialer på elevintra, så eleverne eksempelvis får
tips til gode romaner om vikinger. Her har vi ikke tidligere haft
samme adgang til at samarbejde.
Undersøgelser omkring læring og digitale bøger viser, at der er
tvivl om, hvad digitale medier betyder for læring. Hvad tænker
du om de undersøgelser?
- Jeg kunne ikke drømme om at smide de fysiske materialer
ud – selvfølgelig skal børnene have adgang til dem – men det er
bedre, at lærerne formidler bøgerne i dagligdagen, fremfor at
det kun foregår på skolebiblioteket.
Bogløst
læringscenter
gav debat
Før sommerferien advarede Selskabet
for Børnelitteratur, IBBY
Danmark, imod
Gribskov Kommunes planer
om at indføre et bogløst
pædagogisk
læringscenter
på Tingbakkeskolen,
der rummer
0.-6.-klasse.
IBBY pegede
blandt andet
på, hvordan en
dygtig lærer
i et læringscenter har
betydning for
formidlingen
af litteratur, og
hvordan undersøgelser peger
på, at den
fysiske bog
er de digitale
medier overlegen, når det
gælder børns
hukommelse
og koncentrationsevne.
– Jeg er træt af at blive
skudt i skoene, at vi
rydder biblioteket for
fysiske materialer.
Det gør vi, ja, men
vi sætter dem ud til
børnene i klasserne,
siger bibliotekschef
Vibeke Steen.
FORMANDENS LEDER
VI SKAL RYKKE PÅ
UNGDOMSUDDANNELSERNE
I
BF tager vi fat på en sensommer og et
efterår, hvor der skal sættes fokus på den
vigtige rolle, som bibliotekarer spiller på
landets ungdomsuddannelser.
I Perspektivs juninummer kunne du læse, at en
undersøgelse foretaget af en arbejdsgruppe i BF
viser, at cirka en fjerdedel af ungdomsuddannelserne ikke har en bibliotekar ansat. Det betyder,
at der er uddannelser og områder i Danmark,
hvor eleverne ikke kan være sikre på at få den
undervisning i informationssøgning, kildekritik og
studieteknik, som de bør få. Og det viser os i BF,
at der er behov for at vise omverdenen, at informationskompetencer er en del af den almene og
digitale dannelse, og at bibliotekarerne er en del
af løsningen, når de unge skal gøres til digitale superbrugere, der er selvstændige og studieparate.
Erfaring viser, at en bibliotekar og et bibliotek på
Tine Jørgensen / [email protected]
en ungdomsuddannelse bidrager til at sikre bedre studiemiljø og grundlæggende teknikker i at fremskaffe
og vurdere information, og det resulterer i højere gennemførselskvotienter og højere karaktergennemsnit.
Især når bibliotekarerne flytter helt ind i klasseværelserne og på lærerværelserne, rykker det noget.
Vi har desværre endnu ikke forskningsmæssige
resultater, der viser, hvilken effekt de bibliotekariske
kompetencer tilfører ungdomsuddannelserne. Men ser
vi mod universitetsområdet, er der i både England og
Australien lavet undersøgelser, der viser, at der er syv
gange så stor risiko for, at du ikke består din eksamen,
hvis du ikke bruger biblioteket. Der er altså god grund
til at fremhæve vigtigheden af, at vi gør os klogere på
dette område forskningsmæssigt, og at alle ungdomsuddannelserne får etableret undervisningsmiljøer,
der prioriterer en stærk faglig indsats, når det gælder
digital dannelse og informationssøgning.
Samtidig er det vigtigt, at de medlemmer af BF,
der arbejder på ungdomsuddannelserne, bliver helt
bevidste om den rolle, de spiller, og hvordan de bedst
kan byde ind med de mange og brede kompetencer, de
har. Der er vækstpotentiale, når det kommer til opgaver
og jobmuligheder på ungdomsuddannelserne, men det
kræver en aktiv og offensiv indsats at udnytte det
potentiale.
I Biblioteksparaplyen, som er en netværksgruppe for
alle landets biblioteksforeninger, er læring og informationskompetence også på dagsordenen i efteråret. Det
er min ambition, at vi ved at sætte fokus på emnet i
dette forum kan tage de første skridt på vejen mod at
tænke de forskellige indsatser i folke-, uddannelses- og
forskningsbiblioteker bedre sammen. Som bibliotekarer
og informationsspecialister »overleverer« vi brugere,
lånere og elever til hinanden i vores respektive institutioner og virksomheder. Vi skal blive mere bevidste
om den »fødekæde« og tænke på tværs, så vi kan få et
mere sammenhængende biblioteksvæsen, der sender
et klart budskab til omverdenen om vores solide faglige
fokus på læring.
Valgf
ri far
Exlibr ve på
bogk is
rybbe
!
T.o.m
.
31/12
.15
EXLIBRIS BOGKRYBBE - SMART OG PRAKTISK LØSNING
Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret
os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer.
Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige.
Med vores ExLibris-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af billedbøger, pegebøger og andre medier.
Du bestemmer selv farven på bogkrybben.
Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne!
Se ExLibris-serien på www.biketjanst.dk
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
9. juli
3. juli
Fem biblioteker nomineret som
verdens bedste
Digitale visioner skal bringe
Danmark tilbage på it-toppen
Devonport Library i New Zealand er blandt
andet nomineret for deres inddragelse af
lokalbefolkningen. Biblioteket er bygget i træ
og er skabt med respekt for omgivelserne og
Maori-folkets historiske og kulturelle rødder,
lyder det.
Sant Garvasi-Joan Maragall Library i Spanien
er nomineret for sin arkitektur, der skaber nye
urbane rum. Bygningen er konstrueret som
mindre kuber, og de største dele af bygningen
er placeret under jorden.
Prisen, Public Library of the Year Award 2015,
der i år er sponsoreret af it-virksomheden
Systematic, er på 5.000 dollars.
Kulturstyrelsen uddeler prisen på IFLA's
årsmøde i Sydafrika i august 2015.
I 2009 var Danmark nummer et på World Economic Forums liste over lande, der havde den
største it-parathed. Siden er Danmark drysset
ned på en 15. plads, og det er blandt andet det
billede, som BF sammen med en lang række
erhvervs- og lønmodtagerorganisationer vil
ændre på med en fælles vision om at sætte
turbo på digitaliseringen i Danmark. Det fælles
budskab, som er givet videre til regeringen,
har titlen »Danmark – Det mest digitale land
i verden«.
I visionerne er det blandt andet praktiske
forhindringer som skævheden i adgangen til
mobil- og internetdækning i Danmark, der
tages fat på. Men der er også fokus på borgernes mulighed for at bruge it, hvor ikke alle er
lige meget med på it-bølgen.
»Det kan skyldes generel skepsis mod
digitale løsninger eller mangel på basale itfærdigheder, men det kan også skyldes, at de
digitale løsninger ikke i tilstrækkelig grad er
tilegnet grupper med særlige udfordringer«,
skrives der i rapporten.
Behovet for fokus på it-kompetencer fremhæves også i visionerne, og kompetencerne
skal understøttes helt fra starten af folkeskolen, skrives der.
Mønsted
6. juli
Velfærdsarkitekturens svar på
Versailles-slottet
Aarhus’ nye bibliotek og kultursted Dokk1
åbnede dørene 20. juni. Politikens arkitekturanmelder giver stedet fem ud af seks hjerter og
skriver: »Dokk1 kan ikke undgå at blive et byens
hus og en stolthed for Aarhus på linje med
kunstmuseet ARoS«.
Han sammenligner bygningen med en burger,
hvor den luftige underbolle består af en
fuldautomatisk parkeringskælder, letbanestation og cykelstier. Overbollen er tagetagen
med attraktive erhvervslejemål med udsigt
over havnen og adgang til det pulserende liv i
biblioteket.
»Men den største attraktion i huset er den
saftige dobbeltbøf (…) bibliotek, der er alt
muligt mere end blot en samling bøger. Det er
et videns- og dannelseshus med tilbud til besøgende i alle livets faser. (…) Det er så overflødigt, at jeg ikke kan komme i tanker om noget
sted, der minder om det. Det er flagskibet
blandt danske folkebiblioteker«, skriver han.
Det er arkitekterne Schmidt Hammer Lassen
Architects, der har tegnet Dokk1, og Politikens
anmelder mener, at de har formået at lade den
kæmpemæssige bygning smelte godt sammen
med resten af byrummet. Han mener ikke,
bygningen er specielt køn, men den fungerer,
som den skal.
Mønsted
Lerche
26. juni
Menneskerettighedsorganisationer
sparer på bibliotekerne
Med deltagere fra en bred vifte af europæiske
lande mødtes bibliotekarer og andre med interesse i dokumentation inden for menneskerettigheder i København i starten af maj. Anledningen var et møde i European Coordination
Comittee on Human Rights Documentation.
Kirsten Reimer fra DIGNITY (Dansk Institut
Mod Tortur) var en af arrangørerne bag, og hun
fortæller, at et af de gentagne temaer på konferencen var, hvordan man over hele Europa
oplever, at menneskerettighedsbiblioteker
bliver lukket eller får færre ressourcer. Oplevelsen er, at når institutionerne bliver presset på
økonomien, så sparer de hellere på biblioteket
end på eksempelvis forskningen.
Derfor vil bibliotekerne se på, hvordan de
kan samarbejde på tværs og sikre menneskerettighedsområdet og dokumentation et
fortsat fokus.
- Vi så på, om vi kan etablere en fælles indgang til vores databaser, så man kun skal
søge ét sted efter informationer om brud
på menneskerettigheder. Det vil både gøre
os som biblioteker mere synlige nationalt,
men også gøre vores systemer mere brugervenlige, fordi man med en tværgående
database vil få bredere søgeresultater.
Kirsten Reimer skal deltage i en arbejdsgruppe, der i første omgang skal se på et
nordisk samarbejde omkring en tværgående database.
Lerche
23. juni
Børnenes stemmer gik til
Gummi-Tarzan og nej til mobning
»Vi er meget imponerede over, at børn
udviser så stor social ansvarlighed, at de
kan se bort fra valgløfter om slik hver dag
og flere løgnehistorier«, siger ansvarlig for
børne-og familieområdet på Ballerup Bibliotekerne, Pauline Raff, der er idekvinden bag
børnevalget.
Hun glæder sig over den store tilslutning,
børnevalget har haft, hvor 33 kommuner
deltog, og 7.500 børn stemte.
Børnevalget blev udskrevet lige efter
folketingsvalget og kørte efter bogen med
valgplakater, stemmebokse og stemmesedler. Ideen var at introducere børnene
til de demokratiske processer og samtidig
formidle børnelitteratur.
Mønsted
15. juni
Bogløst skolebibliotek bekymrer
Når skoleeleverne på Tingbakkeskolen efter
sommerferien skal ned på det pædagogiske læringscenter, bliver det ikke for at
hente bøger. I stedet skal de søge efter og
læse materialer på enten computere eller
mini-iPads. Målet er at skærpe læselysten
hos børnene ved at bruge de medier, som
børnene i forvejen er tiltalte af – nemlig de
digitale, forklarer skolens leder Marianne
Vedersø til Politiken. Bøgerne er dog stadig
tilgængelige for børnene, da der vil være
bogkasser i klasselokalerne.
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
europæiske biblioteksorganisation LIBER (Association of European Research Libraries) står bag. The
Hague Declaration fremhæver bibliotekerne som væsentlige spillere i arbejdet for fri og lige adgang
til information og data.
- Vi vil som fagforbund gerne bakke op om biblioteksorganisationer, også internationalt. Vi står
stærkere og når længere ud med budskaberne, jo flere vi er. Vi lader os også inspirere af hinanden
i en tid, hvor faget og organisationerne udvikler sig hastigt, og nye dagsordener kommer til, siger
formand for BF, Tine Jørgensen, om at underskrive erklæringerne.
Mønsted
23. juni
BF's formand,
Tine Jørgensen,
og DM's
formand,
Ingrid Stage,
underskrev
aftalen mellem
de to forbund
tirsdag den 23.
juni.
Foto: Jakob Boserup
Tiltaget har fået Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, til at løfte en advarende
pegefinger, fordi forskningsresultater tyder
på, at børn husker og forstår tekster bedre, når
de læser dem i en bog frem for digitalt.
Biblioteksleder i Gribskov, Vibeke Steen, understreger, at de digitale tilbud handler om at
formidle litteratur til børnene på de platforme,
hvor de færdes.
- Vi skal lave nogle andre fællesskaber om
det at have en god læseoplevelse og om at
være kreativt skabende omkring it, siger hun.
BF’s formand mener dog trods de gode hensigter, at et bogløst pædagogisk læringscenter
– altså et skolebibliotek – er en bekymrende
udvikling. På BF’s Facebookside siger hun:
- Jeg mener ikke, vi er så langt i den digitale
udvikling af bibliotekerne, at det er en god idé
at gå så drastisk til værks. Forskning viser,
at man læser dårligere på en skærm og har
sværere ved at fordybe sig og huske det, man
læser. Derfor kan det være problematisk at
satse så ensidigt på digitale materialer, når
det drejer sig om skolebørn, der skal lære at
læse. Der er brug for begge dele.
Se interview side 4
Lerche
9. juni
BF har tiltrådt Lyon Deklarationen
»Vi, underskrivere af denne deklaration,
mener, at øget adgang til information og viden
i alle dele af samfundet, i sammenhæng med
tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, vil understøtte en bæredygtig
udvikling og forbedre menneskers liv«.
Sådan står der blandt andet i IFLA’s (International Federation of Library Associations and
Institutions) deklaration, som blev til på deres
årsmøde i 2014 i den franske by Lyon – deraf
navnet Lyon Deklarationen.
Formålet er at påvirke FN og dets medlemslande til at forpligte sig til at arbejde
for at sikre, at alle borgere har adgang til og
er i stand til at forstå, anvende og dele de
oplysninger, der er nødvendige for at fremme
en bæredygtig udvikling og et demokratisk
samfund.
BF’s hovedbestyrelse besluttede på deres
møde den 27. maj at tiltræde deklarationen. På
samme møde besluttede bestyrelsen også at
tiltræde The Hague Declaration on Knowledge Discovery in the Digital Age, som den
Aftale mellem BF og DM
på plads
Tirsdag den 23. juni klokken 9.00 satte formand i BF, Tine Jørgensen, og formand i
Dansk Magisterforening (DM), Ingrid Stage, pennen til flere aftaler, som betyder, at
DM pr. 1. januar 2016 overtager BF’s administrative opgaver. Samtidig bliver BF lejer
hos DM i Akademikerhuset på Frederiksberg, mens DM lejer bibliotekarernes runde
hus, som BF fortsat ejer.
Begge fagforeninger forventer sig meget af samarbejdet, og der var smil hos både
de to forbunds formænd og direktører, da papirerne blev skrevet under.
- Vejen er banet for nye strategiske samarbejder, som på længere sigt vil betyde
flere tilbud til medlemmerne med fokus på deres faglighed og kompetencer. Nu står
vi ikke alene, vi står sammen. Og alligevel er vi stadig selvstændige organisationer,
så medlemmer af BF og DM tydeligt kan genkende deres egen fagforening, siger
formand for BF, Tine Jørgensen, om aftalen.
- Det er en fantastisk aftale, vi netop har indgået, fordi den betyder, at medlemmerne, særligt på kulturområdet, kan få endnu mere ud af deres medlemskab. Det
administrative fællesskab giver nye muligheder for samarbejder mellem organisationerne. Vi ser allerede nu, hvordan samlingen af organisationer i Akademikerhuset
giver en bedre fælles forståelse, der styrker os – også i hovedorganisationen. Det vil
samarbejdet med BF kun bidrage yderligere til, siger formand for DM, Ingrid Stage.
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
9. juni
9. juni
Børnevalg aflyst på Øbro Jagtvej Bibliotek
Nordisk fagforeningstræf
Pandekager hver dag eller Nej til oprydning? Børnevalget startede på Ballerup Bibliotek og har spredt sig til hele landet, også til Øbro Jagtvej Bibliotek. Men udstillingens
plakater faldt en borger for brystet. Han mente, at farverne var for røde, og kom ifølge
biblioteksleder Mogens Holm med en voldsom reaktion i biblioteksrummet.
Efter grundige overvejelser, interne drøftelser og rådslagning med medarbejdere i
Københavns Kommune valgte Mogens Holm at aflyse børnevalget på biblioteket og
pille alle plakater ned.
- Vi er i en valgperiode, hvor vi som bibliotek skal holde vores sti ren. Rigtige mange
kommer på biblioteket for at brevstemme, og vi har stort fokus på at undgå påvirkning
af borgerne, men det var der en borger, der mente, at vi alligevel gjorde, og det har vi
taget konsekvensen af.
Mogens Holm understreger, at han personligt mener, at udstillingen lever op til alle
kvalitetskrav og ikke er politisk, men det han kalder en børne-skønlitterær genistreg.
Perspektiv har kontaktet Københavns Kommune for at få en forklaring på, at Øbro
Jagtvej Bibliotek er blevet rådet til at pille plakater ned af Pippi Langstrømpe og Rasmus Klump, fordi én borger mener, at farverne er »forkerte«.
Ifølge Kultur- og fritidsforvaltningens pressekonsulent, Hans Steen Andersen, er der
tale om en misforståelse og en kommunikationsfejl mellem kommunens jurister og
bibliotekslederen. Han kalder det selv »koks i kommunen«.
- Der er intet til hinder for, at biblioteket afholder børnevalg, og nej, de skal ikke farvekoordinere plakater til deres udstillinger, understreger Hans Steen Andersen, der har
tjekket op på sagen med kommunens jurister.
Det er fint, mener biblioteksleder Mogens Holm, men:
- Hvis nogen mener, at udstillingen om børnevalget kan og bør hænge på Øbro Jagtvej
Bibliotek i sin oprindelige form, så er det nyt for mig. Det mangler jeg at høre, siger
Mogens Holm, der ikke har planer om at genetablere udstillingen.
Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ønsker ikke at kommentere
den konkrete sag, både fordi der er tale om en misforståelse, og fordi det er bibliotekerne selv, der afgør, hvilke aktiviteter de afholder.
Hvert år mødes de nordiske fagforeninger, og et af
de emner, der optog dagsordenen i år, var bibliotekarernes kompetencer i forhold til læring.
- Vi er alle i de nordiske lande optaget af,
hvordan vi sikrer, at bibliotekarernes kompetencer i forhold til kildekritik, informationssøgning
og digital dannelse slår igennem i folkeskolen,
gymnasierne og på universiteterne, siger formand
for BF, Tine Jørgensen, der mødtes med det
svenske og norske bibliotekarforbund i maj for
at dele erfaringer og skabe netværk. I år blev det
nordiske møde holdt i bibliotekarernes runde hus
på Frederiksberg.
Landene har blandt andet forskellige traditioner
i forhold til læring. I Sverige har det altid været en
bibliotekar, der varetog funktionerne i skolebibliotekerne, mens det traditionelt i Danmark har
været en efteruddannet folkeskolelærer.
Et andet debatteret emne var ytringsfrihed i
forhold til bibliotekerne. I Norge er det eksempelvis blevet skrevet ind i biblioteksloven, at folkebibliotekerne skal skabe debat.
- Vi er nødt til som fagpersoner også at forholde
os til spørgsmålet om sikkerhed, når vi taler om,
at biblioteket skal stå på mål for ytringsfrihed og
skabe debat, set i lyset af terrorepisoden i Krudttønden, der i bund og grund kunne have været et
debatmøde på et bibliotek, siger Tine Jørgensen.
Mønsted
Mønsted
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer ·
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
ANNONCE
Perspektiv inviterer til debat
SERVICEBEGREBET
UNDER FORANDRING
NU SKAL DU VÆRE BIBLIOTEKAR PÅ NYE MÅDER
Perspektiv inviterer til debat om, hvor faget og servicebegrebet er på vej hen i en tid, hvor mange
biblioteker eksperimenterer med eksempelvis tidsbestilling, callcenter eller nye måder at opsøge
brugerne på.
Vi håber, du vil være med.
Debatten foregår den 22. september kl. 17-19.30 i Bibliotekarernes Hus, 4.sal, Lindevangs Allé 2.
Dørene åbnes kl. 16.30.
I panelet sidder:
Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen
Biblioteks- og Borgerservicechef i Næstved Karen Delfs
Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (A)
Lektor på IVA Henrik Jochumsen
Tillidsrepræsentant i Københavns Biblioteker og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse
John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen
Perspektiv byder på drikkevarer og snacks i løbet af aftenen og en sandwich i pausen.
Tilmeld dig på bf.dk under Arrangementer senest den 15. september
DOKK1
12 · Perspektiv · Juni 2015
Tæt på Aarhus centrum rejser Dokk1 sig – en futuristisk
bygning, hvis udhængende tagkonstruktion svæver mod
himlen, mens en bred betontrappe leder en opad mod
lyset – og indgangen til Nordens største folkebibliotek.
Dokk1
TEKST SABRINE MØNSTED
FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
– et sted for mennesker
Ti år har det taget at bygge de 28.000 kvadratmeter på havnefronten – Dokk1. De 13.000 af dem er bibliotek. Hovedbibliotekets samling, der før »kun« bredte sig på 3000 kvadratmeter, er ikke vokset, men det er til gengæld ambitionerne og
mulighederne.
HUSETS HJERTE
Inden for den lidt undselige indgangsdør er et »touchpunkt«,
som alle besøgende lander i, uanset om de træder ind af
hovedindgangen, kommer op ad rulletrappen fra parkeringskælderen, letbanen og cykelparkeringen eller tager elevatoren
op fra gadeplan.
- Alt udgår herfra. Det er husets hjerte, så det er afgørende,
at du kan se et menneske, der kan hjælpe dig, siger Marie
Østergård, der har været projektleder på Dokk1.
Det betjente infopunkt ligger lidt tilbagetrukket i den store
hall, og oven over, som en samling svævende balloner, hænger
skinnende, kobberfarvede pendler.
Hjælpen er også digital; store skærme på betonsøjlerne
viser, hvad der findes i de forskellige retninger.
DOKK1
Dokk1
Dokk1 er en central del af
Urban Mediaspace Aarhus,
som med et budget på 2,1
milliarder kroner er Aarhus
Kommunes største bygge- og
anlægsprojekt nogensinde.
Projektet går ud på at omdanne inderhavnen i Aarhus fra
industrihavn til byrum. Byggeriets arkitekter er Schmidt
Hammer Lassen Architects,
der blandt andet også har
tegnet kunstmuseet AROS.
ROOMMATES
Til højre for hovedindgangen ligger Borgerservice, mens blikket
til venstre løber op over bogreolerne og lander på en mørkegrøn
væg med et lysende skilt: BIBLIOTEK.
- Men tag ikke fejl, det hele er bibliotek, siger Marie Østergård.
Borgerservice er ikke biblioteket i Dokk1’s eneste roommate.
Aarhus 2017 har lokaler i en del af bygningen, og hele tagetagen
skal lejes ud til private virksomheder på nær den ene ende, hvor
Stadsarkivet rykker op.
Det kræver en masse samarbejdspartnere at fylde de 13.000
kvadratmeter med aktiviteter, for de er ikke blevet mange flere
medarbejdere i biblioteket, end da de havde 3.000 kvadratmeter hovedbibliotek i Mølleparken.
- Vi har fået lidt flere tekniske medarbejdere, men vi har også
længere åbent nu, så vi er blevet spredt lidt tyndere ud end før.
360 GRADER
Dokk1 er »retningsløst«. Du kan hele tiden se 360 grader rundt
og orientere dig efter horisonten udenfor. Tanken er, at bygningen bevæger dig videre fremad eller opad. En lys betonrampe
lader dig glide opad mod næste niveau og indeholder sit eget liv
på vejen med plateauer med udstillinger, sofakroge, et makerspace med 3D-printer og et brætspilsområde. Hele vejen opad
fanges øjet af en kæmpemæssig rørklokke i kobber, der hænger
ned fra loftet med himlen som baggrund. Det er den danske
kunstner Kirstine Roepstorff, der har skabt verdens største
rørklokke kaldet Gongen.
Pludselig lander en gummikugle på klokken, og en dyb, klangfuld lyd får alle i rummet til at stoppe et kort sekund. Cirka 13
gange i døgnet lyder klokken – hver gang en lille ny borger kommer til verden på Aarhus Universitetshospital.
- Den er ikke køn, siger
en kvindelig besøgende
om bygningen, men
hvis mit barn kan lide
at være her, så er det et
sted, jeg vil komme.
INDPAKKET I BLØD VALNØD
Dokk1 indeholder to sale, som med 17,5 millioner kroner fra A.P.
Møller Fonden er blevet til det ypperste inden for teknologi. I
den store sal kan et lydgardin, bagved de perforerede vægge
i lyst birkefiner, justeres, alt efter hvilken musikgenre der skal
spilles.
Begge sale ligger som et blødt indpakket kvadrat midt i bygningen beklædt med mørkt valnøddetræ, der er slebet og skåret, så man ikke kan lade være med at røre dets buede former.
RUM, RUM, RUM
Projektrum, studierum, mødelokaler, sale, pop up-rum, spiserum, ammerum, læsesal, der er plads til det hele på de 13.000
kvadratmeter, og man er træt i fødderne, når man har været
det hele rundt. Medarbejderne får også mere motion end før,
men heldigvis kom en kæmpemæssig godselevator på tegnebrættet, for det er ikke småting, men alt fra kulisser til flygler,
der flyttes op og ned.
– Vi har allerede haft den første ting, der ikke kunne være i
elevatoren: et drivhus, der skulle op i børne- og familiebiblioteket, siger Marie Østergård.
DOKK1
PLADS TIL NYE PROFILER
De mange kvadratmeter gør det muligt at prioritere nye målgrupper. De 9-12-årige er en gruppe, der har fået
deres eget område, væk fra legepladsen for de mindste, med et Tween Lab, hvor der kan eksperimenteres med
spillekonsoller og findes bøger for aldersgruppen på et og samme sted. Litteraturen til de tolv til femtenårige er
derimod rykket ned i voksenafdelingen.
En ny målgruppe er også iværksættere, som har fået et område ved indgangen, hvor der skal være events og
mulighed for at arbejde og mødes.
BRUGERNE ER BLEVET SPURGT
Møblerne i huset er valgt ved, at brugerne har testet dem på det tidligere hovedbibliotek. Cafeen blev placeret
mod syd efter brugernes ønske for at få sol og ikke så meget vind, selv om den bedste udsigt er mod øst.
- Vi har taget mange beslutninger i sidste øjeblik og haft mange bolde i luften på en gang, fordi filosofien har
været, at vi ikke ville beslutte noget, før vi havde mest mulig viden, og det har man først langt henne i processen,
siger Marie Østergård.
UDSIGT TIL LEG
Udsigten hele vejen rundt i bygningen trækker de besøgende hen til de store panoramavinduer, hvor øreklapstole
udgør et lille rum i sig selv. Udenfor snor sig hele vejen rundt et bredt dæk, hvor grundelementet er legende børn.
Kloden hedder legepladserne, der ligger som verdensdele: mod Øst en kinesisk drage, mod Nord hoppende isflager, mod Syd en Savanne og mod Vest en kæmpe havørn.
Dokk1
I efteråret 2012 gennemførte
Aarhus Kommune en proces for at
finde det endelige navn til huset.
Hundredvis af borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere bidrog
med forslag til navne. På baggrund
af 1250 forslag valgte dommerkomitéen navnet Dokk1. Navnet kan
udtales på forskellige måder: [dokken], [dok én], [dok ét]. Som et ægte
demokratisk hus er alle udtalemåder rigtige. Til gengæld er der kun
én stavemåde: Dokk1.
I alt kommer der til at være
tre store kunstværker i Dokk1,
da 1 procent af byggesummen
er brugt på kunst. Her ses
et af dem, Gongen, verdens
største rørklokke.
Biblioteket gør en forskel
Der skal være plads til
de krøllede eksistenser
En bred, hvid trappe fører op til Aarhus Hovedbiblioteks nye adresse i Dokk1 på havnefronten. Et kulturelt flagskib med god kaffe i cafeen. Men både
medarbejdere og ledelse ved, at det vil kræve en
ekstra indsats at få de mere skæve eksistenser op
ad trappen.
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO KATHRINE RØNBERG ØSTERGAARD
Lad os starte med en god historie:
I kælderen på Aarhus Hovedbibliotek blandt gamle
VHS-film, kassettebånd og tidsskrifter har den hjemløse
David Rickerby siddet hver dag på samme blå kontorstol
ved samme runde bord gennem tre år. Ingen vidste, at
han skrev på tre romaner baseret på sin egen opvækst
i Leeds i det nordlige England, hvor hans stedfar stod
for hans oplæring i at lave indbrud, køre flugtbil og røve
stribevis af banker.
Nu er den første roman, Bloody Fields, udkommet, og
den er værd at læse, siger biblioteksformidler Sara Bindeballe, der har fået David Rickerby op fra bibliotekets
kælder til scenen på første sal, hvor han for første gang
stod foran et publikum og fortalte sin historie – med
succes.
David Rickerby
fortalte ærligt om
alle sit livs fejltagelser
til de 65 mennesker,
der var mødt op for
at høre hans historie,
og han fik et kæmpe
bifald, da han var
færdig. Fremtiden
er uvis, men David
Rickerby håber at
kunne leve af de
evner, han har fundet
frem til. Han vil gerne
fortælle sin historie
på flere biblioteker
og eventuelt lave
skriveworkshops i
fængsler.
DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT
For Sara Bindeballe ligger det i bibliotekets DNA, at
det er et sted for alle, men selv om hun håber, at David
Rickerby og andre som ham rykker med til de nye lokaler
ved havnefronten, så ser hun det også som en udfordring.
- Vi har ligget i Mølleparken, hvor alkoholikerne holdt til
DOKK1
på bænkene, og hjemløse mødtes. Biblioteket var
et sted, hvor man let og trygt kunne komme ind.
Jeg håber på, at de også har mod på at tage turen
op ad den brede, hvide trappe på havnefronten,
siger Sara Bindeballe, der sammen med ledelsen
og kollegaerne har en række ideer, som de vil arbejde videre med for at holde fast i, at biblioteket
skal være et åbent sted, hvor alle kan komme.
- Biblioteket må ikke blive for poleret. Det
er vigtigt, at der stadig er plads til de krøllede
eksistenser, siger Sara Bindeballe. Hun er blevet
endnu mere opmærksom på, hvad de også tilfører
biblioteket, og er blevet nysgerrig på andre brugeres historier. For det, som syner af et enestående
tilfælde med den hjemløse David Rickerby, er
måske ikke så enestående endda.
- Alle gemmer jo på historier og på ressourcer,
som vi ikke umiddelbart kan se, både almindelige
borgere og de mere skæve eksistenser. Biblioteket kan arbejde henimod at åbne mere op for det,
brugerne kan bidrage med, siger hun.
ØL UNDER JAKKEN
En ide kunne være en læseklub for hjemløse, hvor
det er ok at have en øl under jakken og tage tre
rygepauser undervejs. En anden ide er at opfordre
hjemløse, der har børn, til at mødes med dem på
biblioteket.
- Mange hjemløse lever deres liv i dagtimerne på biblioteket,
men vi kender ikke deres historie. Med David Rickerby har vi
fået indsigt i mennesket bag det lange skæg og beskidte tøj.
Og her er så en hjemløs, der lever af at samle flasker og sover
på gaden, og som har skrevet en skidegod kriminalroman,
siger biblioteksformidler Sara Bindeballe.
– De har ikke råd til at gå i et storcenter eller på cafe med deres børn, men biblioteket er et oplagt sted at mødes, siger Sara
Bindeballe og understreger, at det ikke skal lyde rosenrødt, for
selvfølgelig kan det give gnidninger og være udfordrende at
imødegå meget forskellige brugeres behov.
- Det kan genere andre, at en hjemløs lugter, at en fuld mand
danser hen over scenen, råber eller ikke overholder bibliotekets
spilleregler, så vi skal tænke over, hvad de kan have brug for, og
hvordan vi kan tilbyde det.
BELÆST, BEREJST OG BEGAVET
For biblioteket er ikke nødvendigvis bare en varmestue for de
hjemløse, det viser David Rickerbys historie med tydelighed.
Han har skrevet tre romaner i kælderen. Da Sara Bindeballe
startede som biblioteksformidler på Aarhus Bibliotek, begyndte hun at tale med ham, og det viste sig, at han kendte
samlingen ud og ind.
- Han er både begavet, belæst og sjov, og i små bidder fik jeg
hans historie.
David Rickerby lever af at samle flasker og være guide på
Hus Forbis Poverty walks for turister i Aarhus, og han har aldrig
modtaget en krone af Danmark, siden han kom i 1996, hvor han
lagde kriminaliteten bag sig.
Udslaget var en narkohandel i Amsterdam, der var ved at gå
galt. Han var håndlanger og endte med en hollandsk narkosælgers pistol rettet mod sig og sin egen rettet den anden vej. Ingen skød, men det blev et vendepunkt, og få uger efter tog han
til Danmark. Han var 30 år og havde slået op i bogen Work Your
Way Around the World. Det blev til jordbærplukning på Samsø
og senere flere småjobs rundt i Europa. Aarhus blev hans base,
og siden 2007 har han levet på gaden uden job og lejlighed.
»Nu har jeg for første gang i mit liv afsluttet noget, der var
værd at gøre,« siger han i et interview i Aarhus Stiftstidende.
SARA BINDEBALLE OM BLOODY FIELDS
- Normalt læser man kriminalromaner skrevet af ikke-kriminelle, men her er romanen skrevet ud fra forbryderperspektivet.
Sproget og tonen minder lidt om beatdigtningen og beskriver
et omflakkende liv på vrangen, men i stedet for en amerikansk storby foregår den på Samsø og i Vestjylland. David har
et satirisk blik på dansk kultur, og romanen fortjener at blive
redigeret og udgivet på dansk, selv om David nok aldrig vil lade
et kommercielt forlag komme ind over, siger Sara Bindeballe og
tilføjer, at det er en historie, som hele Danmark godt kunne tåle
at få i julegave.
Bogen er udgivet på engelsk med støtte fra en crowdfundingkampagne af foreningen Fundamentet.org.
NB Bloody Fields kan købes hos arnoldbusck.dk eller som e-bog hos amazon.co.uk. Se Facebooksiden Bloody Fields.
?
Når biblioteket skal være et moderne,
kulturelt flagskib, taber vi så de socialt
udsatte brugergrupper?
Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Lotte Hviid Dhyrbye
- Det er et relevant spørgsmål, for jeg ser det som nødvendigt, at bibliotekerne bliver til superbiblioteker for at
ramme fremtidens brugere.
Tænketankens segmenteringsundersøgelse viser, at vil
biblioteket ramme for eksempel de studerende eller for
eksempel den unge mand, der interesserer sig for film og
koncerter eller kvinderne fra den lavere middelklasse, som
typisk ikke bruger biblioteket i dag, så skal biblioteket
være et bredere tilbud som for eksempel et mødested
med café, flere aktiviteter og arrangementer. Så ved at
blive superbiblioteker, kan bibliotekerne både nå bredere
ud og målrette tilbud og nå nogle af de brugere, de ikke
når i dag.
Det vigtige er dog, at biblioteket stadig er det brede
kulturtilbud i forhold til andre kulturinstitutioner. Deres
tilbud må ikke rette sig alt for entydigt mod bestemte
brugergrupper. I forhold til socialt udsatte kan bibliotekerne tænke mere i at komme ud af huset og styrke samarbejdet og relationen med de faggrupper, der arbejder med
udsatte grupper omkring bibliotekernes tilbud og dermed
sikre, at den gruppe ikke bliver tabt.
Det skal dog også nævnes, at en anden konsekvens af
superbibliotekerne kan være, at borgerne oplever, at der er
for langt til deres bibliotek, hvilket er en af de faktorer, der
betyder mest for antal biblioteksbrugere og for brugshyppighed.
Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi
Carl Gustav Johannsen
- Når man bygger de her store prestigebyggerier, har man
ofte den kreative klasse for øje på godt og ondt. Det var
den amerikanske økonom Richard Florida, der i begyndelsen af 2000 pegede på, at det var vigtigt at skabe steder
og omgivelser, som fik den kreative klasse til at blomstre
for at stimulere bysamfundet. Det har i mange år haft
indflydelse på byplanlægningen, og også på de store moderne biblioteksbyggerier.
Det er en afslappet stil med lidt af det hele, hvor man
ikke behøver at komme med et bestemt formål. Du kan
drikke kaffe, læse, høre musik og så videre.
Den norske biblioteksforsker Ragnar Audunson peger
på, at det kan gøre det vanskeligt at appellere til mere
marginaliserede grupper i samfundet, fordi det kræver
mere neutrale steder. Hvis man udelukkende fokuserer
på dynamik, kreativitet og innovation, kan man glemme
behovene hos de borgere, der ikke har den samme baggrund og de samme kulturelle præferencer som den
kreative klasse.
Modsat kan store biblioteksbyggerier også løfte hele
kvarterer eller socialt udsatte boligområder, så det
handler om, hvor de bliver placeret i forhold til, hvilken
funktion de får, og hvem de formår at tiltrække. Og gennem forskellige tiltag kan man forsøge at tiltrække de
mere marginaliserede grupper.
Bibliotekschef i Dokk1 Knud Schulz
- Vores helt store force er, at vi igennem 15 år har arbejdet med at involvere borgerne i designet af huset og
værdigrundlaget. Vi ville ikke have et færdigtegnet hus,
så arkitekterne blev udvalgt efter deres evne til at gå i
dialog med os og borgerne.
Der er en helt anden tilgang til brugerne i dag end i
1960’erne og 70’erne, hvor kulturhuse tilbød aktiviteter.
I dag understøtter vi det, borgerne selv sætter i gang og
giver udtryk for, at de gerne vil. Vi har spredt ejerskabet
ud og skabt et sted, hvor folk gør noget for hinanden.
Hvad med de brugere, der ikke selv udtrykker et behov?
- Det, at vi er flyttet sammen med borgerservice i
Dokk1, giver et stort potentiale for at nå borgere, der
ikke normalt er biblioteksbrugere. Nu ser de bibliotekets
aktiviteter blot ved at dreje hovedet til venstre. Om
halvandet år går letbanen også under huset, som igen
giver nye muligheder for markedsføring.
De socialt udsatte, der brugte os, da vi lå i Mølleparken,
er også begyndt at komme her. Kunsten er ikke at skabe
særlige områder til særlige grupper. Det er folkebibliotekets styrke: inklusionen – at alle kan være alle steder,
og man kan være alene og alligevel føle et (næsten)
betingelsesløst fællesskab.
STUDERENDE PÅ ROSKILDE
– De studerende fra IVA bringer
biblioteket til Roskildefestivalen
Forfatterscene,
glitrede magasiner,
erotiske noveller
og ubegrænset
bogudlån
De grønne t-shirts er blevet et brand på festivalen.
- »Har du en bog på dig?«, bliver vi spurgt, og
folk bliver glade, når vi kommer ind i deres lejre og
tilbyder oplæsning, siger IVA studerende Sif Lind
(nr. 2 fra højre). BF's formand Tine Jørgensen
(nr. 3 fra højre) besøgte de studerendes camp.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
D
åser, cigaretskodder, en bid burgerbolle og lidt
slatten salat er trådt ned i det gulgrønne græs.
Duften er en blanding af skrald, øl og sol og midt i
det, der syner af et kaos af tomandstelte og klapstole, dukker et bibliotek frem, en oase med bøger,
magasiner og en forfatterscene.
De IVA-studerendes camp på Roskildefestivalen
Biblioteket i Dream City har både i 2014 og 2015
vundet titlen som camp of the year »et koncept,
der holder 100 procent«, som der står i begrundelsen.
Bibliotekets vægge og tag er af tynde, grønne presenninger, mens gule,
gedigne jernreoler står på det sortmalede gulv bestående af gamle paller
med spånplader sømmet på.
Hyldernes emneord, »Krimi«, »Faglitteratur« og »Digte«, vildleder lidt
her på tredjedagen af festivalen. Byger og blæst har halveret antallet af
hyldemeter, så materialerne er blevet samlet langs den ene væg, men
det gør kun græsningen endnu mere spændende. Mange bøger forlader
hylderne for at ende i telte rundt om på campområdet.
- Sidste år var der en lejr, der lånte Harry Potter og læste højt for hinanden, hver gang der var en, der skulle på toilettet, siger Christian Lund
Ewald, der i 2013 fik den ide at skabe et bibliotek på Roskildefestivalen.
Andre kan også se den gode ide. Ud over Roskildefestivalen, der har
nomineret bibliotekscampen for andet år i træk som bedste camp, så har
Bibliotekarforbundet doneret 5.000 kroner, byggefirmaet jem og fix har
doneret byggematerialer, reolerne er doneret af
Asien Studier på KU, og forlag som Egmont og
Benjamin har doneret magasiner. Sidste år fik
campen to til tre paller bøger af Roskilde Bibliotek, og igen i år har flere biblioteker og IVA’s
eget bibliotek doneret bøger, der spænder vidt
fra Barbie over Jussi Adler Olsen til Peters Jul og
Johannes Møllehave.
De studerende har modtaget 10.000 kroner af
Edvard Pedersens Biblioteksfond, som de gemmer til næste års camp. Planen er at danne en
forening med vedtægter og et budget, så bibliotekscampen kan bestå som en del af Roskildefestivalen, hvis de 17 studerende, der står bag
den i år, ikke har tid eller overskud til arbejdet.
De studerende bag bibliotekscampen har
organiseret sig med en byggegruppe, en eventgruppe og en kommunikationsgruppe, og sidstnævnte har haft travlt. Sidste år var de blandt
andet i TV2 Nyhederne, Danmarks Radio, Norsk
TV og Ekstra Bladet for at fortælle om biblioteket og deres bidrag til festivalen.
STUDERENDE PÅ ROSKILDE
Mandagens program i biblioteket
er forfatteroplæsninger med
blandt andet Viktor Boy
Lindholm, Emil Seidenfaden,
Erik Gersted og Bjørn Meyer
Christensen. IVA-studerende Anna
Arendsen har selv skrevet og
udgivet en børnebog i forbindelse
med en opgave på IVA, så hun
var også blandt de forfattere, der
læste op, mens tilhørerne blev
budt på et glas rød saft.
FOTO SABRINE MØNSTED
Bogen alle taler om.
Den foretrukne bog
på bibliotekets hylder
er den fløjlsbeklædte
erotiske novelle af
Silvia Day Hvad du
ønsker. Folk kommer
helt fra Camp Vest,
flere kilometer fra
biblioteket, for at
smuglæse bogen.
LEDERSTAFET
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO PRIVAT
Ledelse med benhårdt
kundeperspektiv
• Karsten Rimmer Larsen
• Bibliotekschef på Varde Bibliotek siden 1. marts 2015
• Uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab
• Jobbet før chefstillingen: chefkonsulent i Trekantområdet
Danmark med fokus på udvikling af kulturpolitik og kulturinstitutioner
Hvad er din største udfordring som leder?
- Det er, at jeg ikke har en bibliotekarisk baggrund. Jeg skal
finde ud af, hvor meget jeg skal sætte mig ind i de klassiske
bibliotekssystemer, og hvor meget jeg skal overlade til andre.
Jeg skal også lære biblioteksvæsenet og folk i branchen at
kende. For selv om jeg har haft udviklingsprojekter med bibliotekerne og blandt andet har stået for litteraturfestivalen i
Trekantområdet, så er det langt fra at dykke ned i den faglige
substans på et bibliotek.
Hvad betyder det for medarbejderne, at du ikke har en
bibliotekarisk baggrund?
- De skal blandt andet vænne sig til, at jeg har andre fokusområder. Den tidligere leder indkøbte eksempelvis selv materialer,
hvilket jeg ingen forudsætninger har for at gøre.
Hvordan oplever du biblioteksvæsenet?
- Som et meget levende væsen, der både har mange traditioner, men som også er fit for fight. Folk kender alt til den
brændende platform.
Hvor ser du Varde Bibliotek om to år? Er der sket større
forandringer?
- Ja, så er vi et nyindrettet bibliotek med en ny organisation og
en ny strategi.
Hvad går den ud på?
- Den er ikke lagt endnu, men et fokus vil være på børn og børnebiblioteket og langt mere samarbejde med folkeskolerne.
Jeg mener grundlæggende, at kultur kan bruges som social innovation. Bibliotekets værdi er i høj grad, at vi ikke lader nogle
tilbage.
Tidligere har bibliotekerne været små øer uden så meget forbindelse til den kommunale virksomhed. Et andet fokus vil være
at arbejde for at gøre øerne mere landfaste med den kommunale organisation. Biblioteket skal hjælpe med at løfte opgaver
inden for andre politikområder, for eksempel på integrationsfronten, og biblioteket skal på den anden side have hjælp af
forvaltningen til at nå sine mål.
Hvad kan det være for mål?
- For eksempel at ruste de unge til at begå sig i en it-virkelighed, hvor de ikke blindt kan stole på Wikipedia og Google. Altså
hele området med it-literacy. Der skal skoleforvaltningen og
biblioteket samarbejde.
Er servicebegrebet til diskussion i den nye strategi?
- Ja, den vil indeholde et nyt servicedesign med et benhårdt
kundeperspektiv. Vi skal have professionelle til at se på os udefra og undersøge, hvordan brugerne bruger biblioteket, hvad de
har brug for, hvilke grupper vi når, og hvilke vi ikke når.
Internt skal medarbejdere og ledelse have en diskussion af,
hvorfor vi er her – vores raison d’etre. Hvilke services skal vi yde,
og hvilke skal vi ikke yde? Mottoet for Starbuckscafeerne er:
»Vi er ikke i kaffebranchen, men i pausebranchen«. På samme
måde skal vi som bibliotek finde ud af, hvilken branche vi er i.
Hver måned interviewer Perspektiv en biblioteksleder. Karsten Rimmer Larsen sender lederstafetten
videre til Lotte Leth-Sørensen, leder af biblioteker
og kulturinstitutioner i Tønder Kommune, med et
spørgsmål om, hvilke udfordringer hun oplever som
leder med flere kulturinstitutioner under sig.
COMPETITIVE INTELLIGENCE
Informationsspecialister skal
tage lederskab
Med bogen Competitive Intelligence ønsker to
svenske informationsspecialister at sætte fokus
på det stadigt voksende marked for Competitive
Intelligence, hvor netop informationsspecialister
har mange af de nødvendige kompetencer.
TEKST ANETTE LERCHE / ILLUSTRATION PILFOTO
C
ompetitive Intelligence
kræver bred viden om
information samt evnerne til at strukturere
og analysere information. Alt sammen noget,
der rimer på informationsspecialist, mener
Charlotte Håkansson. Hun er en af forfatterne
til bogen Competitive Intelligence for Information Professionals, der udkom i 2015.
Charlotte Håkansson er master i Library and
Information Science og blev ansat i Nycomed
i 2004, hvor hun byggede en Competitive
Intelligence-afdeling op fra bunden. En proces,
hun beskriver som en spændende rejse, hvor
hun også mødte modstand i organisationen,
men i sidste ende overbeviste langt de fleste
skeptikere om værdien af at satse på Competitive Intelligence.
Competitive Intelligence er systematisk
indsamling af information, analyse af information samt
formidling af den i form af eksempelvis rapporter. Det gør en
virksomhed eller organisation i stand til at træffe strategiske
beslutninger, baseret på viden frem for mavefornemmelser, og
giver dem en konkurrencemæssig fordel.
- Og det er ikke kun virksomheder, der har brug for at dyrke
dette område, siger Charlotte Håkansson.
- Det gælder også organisationer og offentlige arbejdspladser som for eksempel universiteter, hvor jeg arbejder nu. De
er også i en konkurrencesituation, og konkurrencen er ofte
international, siger Charlotte Håkansson.
Bogen Competitive Intelligence bygger på mange års erfaring.
Både Charlotte Håkansson og bogens anden forfatter Margareta Nelke har arbejdet med området i mange år – og har desuden undervist på Det Informationsvidenskabelige Akademi i
Danmark i en årrække.
Vi ville skrive en bog om vores erfaringer og gøre den meget
konkret med eksempler og praktiske værktøjer, fordi vi mener,
at bibliotekarer og informationsspecialister skal tage en mere
proaktiv rolle i forhold til Competitive Intelligence. Vi vil gerne
inspirere dem til at påtage sig opgaven i forhold til det område
i de firmaer eller organisationer, hvor de
arbejder.
PÅTAG JER LEDERROLLEN
Det er langt fra alle steder, at ledelsen har fået
øjnene op for værdien af Competitive Intelligence, og derfor er det et klart budskab fra bogens forfattere, at informationsspecialisterne
skal påtage sig lederskabet i denne proces.
- Jeg synes ikke, vi skal være tilbageholdende. Vi kan som fag tage lederskabet, men
i processen skal man have ledelsen med om
bord, for du kan ikke gøre det uden at have opbakning fra i hvert fald dele af ledelsen, siger
Charlotte Håkansson, der taler af erfaring.
I Nycomed, hvor hun byggede en Competitive Intelligence-afdeling op, havde hun
opbakning fra visse dele af topledelsen.
- Men jeg skulle alligevel kæmpe for det,
fordi eksempelvis den globale marketingafdeling var skeptisk. Der er stadig mange steder,
hvor virksomheder ledes ved, at ledelsen
stikker en finger op i luften og derefter siger:
»Vi gør det her. Det er den her retning, vi går«.
Dér skal man overbevise dem om, at de skal
tage et skridt tilbage og træffe beslutningerne
baseret på den viden, som Competitive Intelligence giver, og det kan være svært.
I Charlotte Håkanssons tilfælde startede hun
sin første tid i Nycomed med grundig research.
Hvilke informationer havde virksomheden?
Hvilke manglede den? Herefter udarbejdede
hun en rapport.
Hun vurderede, at virksomheden havde brug
for et system, der kunne samle informationerne, og bestilte et ret simpelt system til
virksomheden, som hurtigt skabte værdi for
marketingafdelingen. Hun gjorde også meget
ud af at lave intern marketing for sig selv og
fik nøglemedarbejdere til at komme med udsagn til kollegaer og ledelse, der viste, hvilken
forskel hun gjorde.
- Eksempelvis fandt jeg en konkurrent til
virksomheden, som man faktisk ikke havde
været opmærksom på, og det betød, at mange
blev overbeviste, selv om man ikke kan overbevise alle.
Og så tager det i øvrigt lang tid.
- I Nycomed tog det fire eller fem år, før
Faserne i Competitive Intelligence
Forfatterne Charlotte Håkansson og Margareta Nelke anbefaler
en såkaldt PCMAC-model.
Plan and prioritise: Planlæg processen, vurder ressourceforbrug,
find nøglespørgsmålet/nøgleemnet
Capture: Indsamling af informationer
Manage: Filtrer, sorter og oversæt informationerne
Analyze: Saml informationerne til brugbar viden
Communicate: Til målgruppen og til senere brug
COMPETITIVE INTELLIGENCE
organisationen som sådan havde anerkendt,
at Competitive Intelligence var vigtigt. Men du
skal undervejs vise succeshistorierne og gøre
meget ud af den interne marketing.
Competitive Intelligence, skal du være ekstrovert. Du skal være
nysgerrig, kunne tale med folk og have lyst til at lære, hvordan
de arbejder og tænker. Det kræver viden om arbejdsprocesser
og evnen til samarbejde, siger Charlotte Håkansson.
VIDEN OM ORGANISATIONEN
ET VOKSENDE ARBEJDSMARKED
For at kunne lave effektiv og god Competitive
Intelligence er det vigtigt, at man har et godt
kendskab til organisationen. Dette var også
Charlotte Håkanssons udgangspunkt.
- Jeg gjorde meget ud af at interviewe kollegaer i de forskellige afdelinger om, hvilke informationer de havde brug for, hvilke informationsressourcer de brugte, hvad de manglede,
og hvordan de ville bruge de informationer,
hvis de havde dem. Jeg læste også marketingog forretningsplanerne og meget andet for at
forstå organisationen, siger hun.
I Competitive Intelligence er det nemlig utrolig vigtigt, at man er grundig i de indledende
faser. Hvis man får til opgave at besvare et
spørgsmål eller dykke ned i et emne, så er første skridt ikke at jagte svarene, men afklare,
hvad der er det egentlige spørgsmål.
- Derfor er fasen, hvor man planlægger og
analyserer opgaven, utrolig vigtig. Du skal
finde frem til det egentlige spørgsmål: Hvad
er det, de har brug for at vide, og hvad skal de
bruge den viden til?
Et godt forarbejde i denne fase gør de kommende faser, såsom indsamlingen af viden,
analysen og kommunikationen, meget enklere.
- Hvis I har diskuteret opgaven grundigt, så
har I også afstemt forventningerne, og det er
vigtigt, for ellers risikerer I at levere et resultat, som ikke var det, der var brug for.
- Det er et voksende område, og det er noget, som alle organisationer og virksomheder burde arbejde med. Det er ikke alle,
der arbejder med området på samme organiserede måde, men
mange virksomheder ser et behov for det. Når vi skal konkurrere med en stadigt voksende veluddannet middelklasse fra
eksempelvis Indien eller Kina, så er det nødvendigt, at vi er
stærke på dette felt.
Derfor vurderer Charlotte Håkansson også, at der er et marked for, at informationsspecialister laver egne firmaer, der kan
hyres, for netop at lave opgaver omkring Competitive Intelligence. Hun håber, at bogen kan inspirere andre til at påtage sig
opgaven.
HVORDAN KOMMUNIKERES DET?
En anden vigtig fase i Competitive Intelligence
er kommunikationen af den viden, der er fundet. Og selv om den ligger til sidst i processen,
skal man allerede i planlægningen af opgaven
have den i baghovedet, fordi det også kan
påvirke de andre faser i processen. Hvem er
målgruppen, og hvordan skal de modtage
kommunikationen?
Derfor kræver arbejdet med Competitive
Intelligence – ud over evnerne til at forstå,
strukturere og analysere informationer – nysgerrighed, strategisk forståelse og udadvendthed.
- Hvis du skal tage lederskab i arbejdet med
Læs mere Competitive Intelligence for
Information Professionals, skrevet af Charlotte
Håkansson og Margareta Nelke, udgivet i 2015,
Chandos Information Professional Series
Om forfatterne
Charlotte Håkansson: Uddannet master i Library
and Information Science i 1997 fra den svenske
skole for Biblioteks- og Informationsvidenskab.
Hun har arbejdet i Ferring fra 1996 til 2004 (i både
Sverige og Danmark). I 2004 blev hun ansat i
Nycomed som Business Intelligence Manager. I 2011
stiftede hun konsulentvirksomheden Novolentia.
Siden 2012 har hun været ansat ved Swedish
University for Agricultural Sciences. I perioden 20062009 har hun desuden været ekstern lektor på Det
Informationsvidenskabelige Akademi i Danmark.
Margareta Nelke: Er uddannet fra den svenske
skole for Biblioteks- og Informationsvidenskab i
1982. I 1983 blev hun ansat i AlfaLaval og i Tetra
Pak i 1989, hvor hun samme sted blev Global
Technology Intelligence Process Owner i 2002.
I 2004 startede hun sit eget firma, I.C. at Once.
I perioden 2006-2009 har hun desuden været
ekstern lektor på Det Informationsvidenskabelige
Akademi i Danmark.
Kommentarer til nyheden »BF har tiltrådt Lyon Deklarationen« bragt på Perspektivs hjemmeside den 9. maj.
Skal en enkelt person bestemme?
Det var sandelig ikke klædeligt for biblioteket! Det er vel ikke en enkelt
person, der skal bestemme bibliotekets politik vedrørende arrangementer?
Arne Bak-Sørensen, den 12. juni.
DEBAT
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
Kommentar til nyheden »Forum for formidling af ophavsret på vej«
bragt på Perspektivs hjemmeside den 3. september 2013.
Fokuser på arbejdet herhjemme
Puha, sikke noget. Det er godt nok for langhåret til
mig. Idéen er da fin, men hvorfor dog bruge tid og
kræfter på det? Verden skal nok klare sig. Måske man
bare skulle nøjes med at hjælpe og nå længere ud med
budskaberne herhjemme. Vi er jo et fag, der kæmper
for at overleve, og vi bliver færre og færre hvert eneste
år. Klar først dét, og gå så videre ud i verden.
Henrik Larsen, den 10. juni.
Bliver det forum til noget?
Er dette forum for formidling af ophavsret nogensinde blevet til noget?
Mere aktuelt end nogensinde.
Rikke Andersen, den 9. juni.
Kommentar til nyheden »Skal Vitello være statsminister?«
bragt på Perspektivs hjemmeside den 2. juni.
Vi måtte pille det hele ned
Rigt fokus på de hjemlige forhold
Hej Henrik
Det er ikke noget, vi i BF’s hovedbestyrelse har brugt
meget tid på, slet ikke i forhold til hvad vi bruger på de
»hjemlige« forhold. Som Tine udtaler, så er det et ønske om at vise, at vi som forbund også bakker op om de
internationale forhold. Det betyder ikke, at vi på nogen
måde flytter ressourcer fra vores nationale arbejde.
Peter Brandsborg, den 11. juni.
Vi havde kopieret Ballerups glimrende ide, men her på Østerbro havde vi så
en låner, der mente, plakaterne er tendentiøse (på grund af baggrundsfarven?), så vi har måttet pille det hele ned i København (kommunens jurister
har været sat på sagen).
Virkelig ærgerligt!
Hanne Ougaard, den 3. juni..
Kommentar til nyheden »Kulturen tilbage til menneskelivet«
bragt på Perspektivs hjemmeside den 27. februar 2014.
Klogere debat efterlyses
Kommentarer til nyheden »Børnevalg aflyst på Øbro
Jagtvej Bibliotek« bragt på Perspektivs hjemmeside
den 9. juni.
En hurtigere beslutning havde været smartere
Hvorfor i alverden bad medarbejderne ikke bare brugeren om at forlade stedet, hvis han var »frembrusende«?
Sådan en beslutning skal tages lokalt og med det
samme i stedet for at gøre en sag ud af det.
Det næste bliver vel, at visse bøger skal pilles ud af
reolen, hvis de har for blå forsider.
Det lyder næsten som en joke!
Lars Bornæs, den 10. juni.
Brevstemmekuverterne er blå
Hvad med de blå kuverter, brevstemmesedlerne er i – er
de smidt ud? Røde krydser på børnevalgsplakater og blå
kuverter til FV15. Hvad har mest påvirkning af borgerne? Yderligere kommentarer er vist unødvendige.
Jan Lund, den 10. juni.
Kunst og kultur er netop platformen for passion, udtryk, mod, følsomhed og
refleksion. Politikere skal være stærke og argumenterende og skaffe sorte
tal på bundlinjen. Måske er det for farligt for politikeren at bevæge sig ind i
kunst- og kulturfeltet. Men jeg tror, at vi ville få en klogere debat, hvis politikerne turde komme i spil på den kunst-kulturelle platform.
Nils Stahlschmidt, den 24. juni.
Kommentar til synspunktet »Børnebiblioteket som frirum«
bragt i Perspektiv nr. 6/2015.
Børnebiblioteket som coach
Kære Julie. Jeg kunne ikke være mere enig. Biblioteket som frirum for børn er
en af mine mærkesager. Jeg plejer at kalde det »børnebiblioteket som coach«.
Specielt i forhold til børn med anden kulturel baggrund end dansk er det en
livsvigtig opgave. Men – den slags værdier kan jo ikke rigtig djøficeres!
Vera Kelgart, den 30. juni.
Tankefrihed
Jeg er fuldstændig enig. Hverken børn eller voksne kan klare at være styret
og under pres hver dag fra morgen til aften. Og det er vigtigt at kunne
tænke i fred og udvikle sine egne meninger.
Esther Hansen, den 6. juli.
27
FOLKEMØDE 2015
Sagt om bibliotekernes rolle i det digitale
»Bibliotekerne har et dannelsesprojekt, som de kommercielle tjenester ikke har. De fungerer på
markedsvilkår og har ikke de samme forpligtigelser.«
Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen
»Den dannende rolle ændrer sig ikke, fordi formidlingen bliver digital, men den bliver sværer.«
Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen
»eReolen differentierer sig ikke nok fra en tjeneste som Mofibo. Bibliotekernes digitale formidling
skal adskille sig langt mere fra de kommercielle tjenester.«
Vicedirektør og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille Drost
Sagt på Folkemødet
TEKST OG FOTO SABRINE MØNSTED
Sagt om nyt
servicebegreb
Formand for Bibliotekarforbundet
Tine Jørgensen deltog i Verdens
mindste Folkemøde 1:1. I teltet var
emnet valgfrit.
»Materialesamlingen
og formidlingen
af samlingen er
stadig rygraden i
det Københavnske
bibliotekstilbud.«
Kultur- og fritidsborgmester
Carl Christian Ebbesen (DF)
»Der er for få
bibliotekarer i dag,
og de har for travlt.
Det er noget lort at
skulle bestille tid til et
biblioteksspørgsmål.«
Biblioteksbruger fra
Næstved
Sagt om
borgerservice
»Mit råd til bibliotekerne
er, at I skal være mere
strategiske. I er fagligt
seriøse, men I skal også
være forretningsmæssigt
seriøse. Dokumenter jeres
værdi, og vis brugerne
jeres ide.«
»I (bibliotekerne og
bibliotekarerne, red.)
skal turde provokere og
udfordre os politikere.
Fortæl os, hvad der giver
mening. Jeres opgave
handler om dannelse
og identitet. Tag ikke
bare opgaver på jer, fordi
politikerne kommer med
dem. Skub til brugerne,
og spørg dem: Mener I,
at biblioteket skal være
museum eller passtation?
Brugernes holdning vil
ryge tilbage til politikerne.
For politikernes grænse,
for hvad bibliotekerne skal
rumme, er ikke fundet
endnu.«
Sagt om læring
»Der er masser at lave for
bibliotekarerne i forhold
til læring. De ved mere
om informationssøgning
og kildekritik end
folkeskolelærerne. (…) Jeg
har et brændende ønske
om, at skolebiblioteker
og folkebiblioteker
fusionerer, så biblioteket
bliver et læringshus, der
er åbent for eleverne efter
skoletid.«
Borgmester i Roskilde
Joy Mogensen (S)
Paneldebat om
ophavsret. Hvordan kan
biblioteker og forlag
balancere aftalerne om
licenser? Formand for
BF Tine Jørgensen og
bibliotekar på SDU og
BF’s medlem af UBVA
Jens Dam.
Kultur- og fritidsborgmester
Carl Christian Ebbesen (DF)
Illustrator Karina
Bjerregaard
forevigede
formanden
under debatten
om ophavsret.
»Fagligheden presses,
når bibliotekarerne skal
lave opgaver som pas og
kørekort. Det er tid, der går
fra kerneopgaver som for
eksempel formidlingen.«
Formand for Bibliotekarforbundet
Tine Jørgensen
»Der mangler en faglig
diskussion blandt
bibliotekscheferne om
borgerserviceopgaver.
I stedet er der en
lemmingeffekt i
væsenet. Hvis det kun
er fagbevægelsen,
der kommer med
modargumenterne, så
kan politikerne affeje det
med, at det handler om
arbejdspladser.«
Vicedirektør og
nationalbibliotekschef
på Det Kongelige Bibliotek
Pernille Drost
OPHAVSRET
Udlån af e-bøger og digitalisering kræver jævnligt sværdslag med
forlagene. Og er de aftaler, bibliotekerne bliver tilbudt, gode nok?
blev der spurgt til en debat om ophavsret på Folkemødet den 12. juni.
Vi mangler en
digital kulturpolitik
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO SIMON KNUDSEN
– Ophavsretten er den gulerod, vi hænger op for rettighedshaverne, fordi vi som samfund har brug for deres værker. Men
den skal balanceres, og spørgsmålet er, om snittet er lagt det
rigtige sted, indledte formand for UBVA Morten Rosenmeier
debatten Ophavsretten og bibliotekerne - en solstrålehistorie?
- Bibliotekerne gør det godt. De formidler litteratur, fremmer
læsning og er en del af fødekæden, blandt andet ved også at
indkøbe den smalle litteratur, sagde Forlæggerforeningens
direktør, Christine Bødtcher-Hansen, i sit oplæg. Hun slog dog
fast, at selv om bibliotekerne er en vigtig samarbejdspartner
for forlagene, så er e-bogsmarkedet så ungt, at det er nødvendigt med forsøgsaftaler for at finde den rette balance mellem
salg og udlån.
- Vi har set, at bibliotekernes udlån kan være med til at kannibalisere det kommercielle marked. E-bogsstreamingtjenesten Mofibo oplever for eksempel, at et stigende antal kunder
opsiger deres abonnement med den begrundelse, at de kan
låne bøgerne gratis på eReolen. Det er ikke holdbart og skaber
ikke et sundt og levedygtigt marked, hvor der fortsat er penge
til at producere nye bøger, sagde hun.
Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, der sad med
i panelet, holdt fast i, at bibliotekerne er med til at styrke det
kommercielle marked ved at åbne læsernes øjne for e-bøger og
lære dem, hvordan de kan bruge e-bøger.
- Men vi skal grundlæggende i gang med at tale digital
kulturpolitik med politikerne, fordi det digitale kræver nye
løsninger, sagde hun.
DIGITALISERING KOSTER
Debatten vendte også problematikken med at digitalisere
bibliotekernes materialer – alt det, der ellers ligger i kældre
og magasiner. Det kræver tilladelse fra forfattere og forlag,
der er repræsenteret i Copydan Tekst & Node, og det koster
i reglen penge, selv om forfatterne for længst er døde, da
forældelsesfristen er 70 år.
I forhold til hvad bibliotekerne skal digitalisere, mente Christine Bødtcher-Hansen, at bibliotekerne skal vente og se,
hvad det private marked vælger at digitalisere, så der ikke
bliver for meget overlap.
Det skal bibliotekerne ikke nødvendigvis afvente, mener
Pernille Drost.
- På Det Kongelige Bibliotek vil vi gerne digitalisere vores
samlinger ud fra, hvad der giver mening at formidle, sagde
Pernille Drost og tilføjede, at en væsentlig hindring for bibliotekernes digitalisering ud over ophavsretten, er økonomi,
fordi pengene skal tages ud af det nuværende budget.
§19 Ophavsretten giver forfattere og forlag en juridisk
eneret til deres bøger. Ophavsretslovens §19 giver dog
biblioteker tilladelse til at udlåne bøgerne uden at
spørge om lov. Men §19 gælder kun papirbøger og ikke
elektroniske udgivelser. Bibliotekerne må derfor kun
udlåne e-bøger på de betingelser, som forfatterne og
forlæggerne fastsætter.
PROBLEM FOR FORSKNINGEN
På forskningsbibliotekerne står de også med udfordringer.
- På folkebibliotekerne udgør e-bogsudlånet stadig en meget
lille del, men på forskningsbibliotekerne har vi ofte ikke et valg
mellem trykte bøger eller e-bøger. Mere og mere faglitteratur
er digital, og licenserne er voldsomt dyre, hvilket betyder, at
der kan være materiale, vi ikke har råd til, sagde vicedirektør
og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille
Drost.
Hun påpegede, at det er et problem for forskningen, at
forskningsbibliotekerne ikke har ejerskab til det materiale, de
har e-licens til.
– Hvis forlagene beslutter at fjerne titler fra en bestemt licenspakke, kan det være svært at verificere tidligere forskning.
Tine
Jørgensen i
paneldebat på
Folkemødet
om ophavsret.
The Festivalization of Culture
Forfattere: Andy Bennett,
Jodie Taylor, Ian Woodward
Forlag: Ashgate, 2014
ISBN: 9781409431985
Sideantal: 279
Robinson-paradokset.
Kapitalisme og samfund
Forfatter: François Flahault
Forlag: Politisk Revy, 2015
ISBN: 9788773783672
Sideantal: 219
Om bogen:
I bogen tegnes et omfangsrigt landskab af
nutidens festivaler, og hvad de bidrager til i vores
samfund. Hvor tidligere traditionelle festivaler
var nært knyttet til religiøse og historiske begivenheder, illustrerer bogen, hvordan nutidens
tjener til at skabe mobilitet og fællesskaber på
tværs af lokale og globale grænser i nutidens
mangfoldige samfund.
Om bogen:
Bogen er en indføring i den radikale, franske
filosof François Flahault og hans socialantropologiske og kapitalismekritiske tænkning
omkring menneskets position i en truet,
økonomisk globaliseret verden.
Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe
til den nøgne sprogbruger
Social Movements and New Technology
Forfatter: Susanne Staun
Forlag: Gyldendal, 2015
ISBN: 9788702170856
Sideantal: 111
Om bogen:
Bogen er en kæk og humoristisk indføring i
grammatikkens stringente verden. Krimiforfatter
Susanne Staun klæder dig, der aldrig helt har forstået sprogets grundregler, på til at kunne skrive
og formulere dig fejlfrit. Og det med en fast, men
kærlig (og lummer) hånd!
Hva er en roman
Forfatter: Tone Selboe
Forlag: Universitetsforlaget, 2015
ISBN: 9788215023106
Sideantal: 153
Om bogen:
Hvorfor appellerer netop romaner i så høj grad til lysten til at læse? I denne introduktion til romangenren
dykker den norske litteraturprofessor Tone Selboe ned
under genrens overflade og gør læseren klogere på,
hvordan romaner er skruet sammen. Diskussioner af
og indføring i blandt andet genrens mulige tematikker, dens fortid og fremtid og dens læsere bringer
genrens farverige fundament frem i lyset.
NYE BØGER
Find
flere
bøger
om ledelse
på bf.dk
under job
og karriere/
ledelse.
REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD
IVA-biblioteket
anbefaler seks
nye bøger.
Du kan se hele
listen over, hvad
biblioteket køber
på iva.ku.dk/
bibliotek/
Forfatter: Victoria Carty
Forlag: Westview Press, 2015
ISBN: 9780813345864
Sideantal: 224
Om bogen:
I bogen undersøges det, hvordan sociale bevægelser
anvender nye teknologiske kommunikationsformer
som en del af deres aktivisme. Med eksempler som
den essentielle betydning, Facebook og Twitter havde
under mobiliseringen af Det Arabiske Forår, sætter
forfatteren nutidens aktivisme ind i en teoretisk og
historisk baggrund inden for sociale bevægelser.
The Top Technologies Every Librarian
Needs to Know. A LITA guide
Forfatter: Kenneth Varnum (red.)
Forlag: ALA, 2014
ISBN: 9781783300334
Sideantal: 131
Om bogen:
Med et fokus på de teknologier, der kommer til at få
størst indflydelse på biblioteker inden for de næste
fem år, bringes der i bogen viden og ideer frem, så
læseren efterfølgende kan tage velbegrundede beslutninger vedrørende fremtidig udvikling af biblioteker og
biblioteksarbejde.
TEKST SABRINE MØNSTED
FOKUS
Morgenmøde:
20. maj.
Opgrader din
LinkedIn profil
Tilmeld dig via
Bf.dk/
arrangementer
PROFILEN
Din profil skal ikke være for personlig.
Du skal fokusere på, hvad en eventuel
arbejdsgiver eller kollega »får«, hvis de
ansætter dig, og hvilken værdi du skaber. Det kan være svært selv at sætte
ord på, men tænk på, hvad dit bidrag til
arbejdspladsen er. Hvad ville de savne,
hvis du ikke var der? Og hvad er det, du
er bedst til?
Lad dig inspirere af andre profiler, du
synes fungerer, og gør noget i samme
stil. Fire ting er dog et must i forhold til
din profil, mener Lykke Fehmerling, der
underviser i brug af LinkedIn: din titel,
en kort beskrivelse, dine erfaringer og et
link, du kan bruge i din mailsignatur, der
fører læserne til din LinkedIn-profil:
TITEL
TIPS
til en god
LinkedIn-profil
Brugt på den rigtige måde kan
LinkedIn være et værktøj, der gør,
at interessante job lettere finder
vej til dig. Her får du en række
tips til at gøre din profil bedre.
LinkedIn giver dig 120 tegn til din titel
– brug dem. Teksten skal udover din
ansættelsestitel sætte ord på, hvad du
skaber af værdi, for eksempel »Bibliotekar – arrangementskoordinator og
it-underviser«.
Titlen skal gerne føre til, at du dukker
op ved en googlesøgning. Prøv at sætte
dig i kundernes eller arbejdsgivernes
sted. Hvad er det, de kunne finde på at
søge efter, for at du skulle dukke op i
deres søgning?
Titlen er dermed et vigtigt brandingpunkt og kan også skrives målrettet i
forhold til den vej, du gerne vil med din
karriere fremadrettet.
DEN KORTE BESKRIVELSE
Kun 25 procent af brugerne på LinkedIn
udfylder den korte beskrivelse på deres
profil og skriver, hvilke opgaver og kompetencer de har. Men det burde de resterende 75 procent gøre. Skriv det som en
miniansøgning, og gør det modtagerorienteret. Skriv gerne konkret, hvad du er
specialiseret i, hvad du hjælper kunder
eller brugere med, hvad dine kompetencer gør dig i stand til og så videre. Det er
dit visitkort og skal max være seksotte linjers tekst eventuelt suppleret
med dine kompetencer i punktform, så
søgemaskinen lettere kan finde dig, når
en arbejdsgiver søger efter bestemte
kompetencer.
Illustrer gerne din faglighed med link
til artikler, du har skrevet, projekter, som
du har været med i eller lignende.
Under punktet med erfaringer skal du
skrive dine stillingstitler, arbejdssteder,
ansvarsområder og faglige kompetencer, gerne i punktform. For ledere er det
oplagt at lave en liste over opnåede resultater. Hvis der er tidligere områder og
opgaver, du har haft, som du ikke gider
igen, så drop eventuelt at skrive det på.
LINK FRA DIN MAILSIGNATUR
Under dit foto kan du hente en url, du
kan sætte ind i din mailsignatur, så folk
kan klikke sig ind på din profil fra dine
mails. Navngiv linket som dit navn eller
noget andet unikt.
direkte til en kontakt, som du ved, er interesseret i et bestemt emne.
Slet standarteksterne og skriv dine egne ord både i invitationer, og
når du deler noget.
SKAL JEG SIGE JA TIL ALLE NYE KONTAKTER?
I udgangspunktet bør du have en eller anden form for relation i den fysiske verden med dine kontakter, men da du altid kan slette kontakter
igen, uden at de får besked, kan det være lettere at sige ja end at afslå
en invitation.
Husk, at folk med en anden faglighed end din egen også kan være
gode kontakter, fordi du bliver introduceret til deres netværk.
HOLD STYR PÅ KONTAKTERNE
Hold styr på dine kontakter, og systematiser dem. Gennemgå dem en
gang om året og giv dem tags. Når de er kategoriseret, kan du vælge
at sende beskeder til én gruppe af kontakter og dermed målrette
informationen.
BRUG ET PROFESSIONELT FOTO
Dit profilbillede skal være vellignende og
taget til formålet. Hvis du ikke vil betale
en professionel fotograf, så tag billedet
på mørk baggrund udenfor, gerne tæt på
og hav øjenkontakt med kameraet og et
imødekommende udtryk.
Som noget nyt kan du selv vælge
baggrundsbillede på din LinkedIn-profil,
hvilket kan gøre profilen mere personlig.
HVOR AKTIV SKAL JEG VÆRE?
Du skal minimum melde dig ind i de store
faggrupper på dit område. Er du tilmed
aktiv i grupper, bliver din profil set 4-5
gange så meget som ellers. Søg også efter mere snævre faglige grupper, og overvej selv at oprette en gruppe, hvis den
mangler. Det er et stærkt fagligt signal.
Brand din faglighed med en opdatering i
ny og næ, en gang om ugen eller måneden, alt efter hvad der passer til dig.
Følg de virksomheder, du kan forestille
dig at arbejde i. De søger ofte efter kandidater blandt deres følgere.
TRE VEJE TIL TRAFIK PÅ DIN PROFIL
Du kan styre trafikken hen på din profil
på tre måder:
REDIGER DIN PROFIL I RO OG MAG
Hvis du ikke vil have, at alle skal kunne se, når du redigerer din profil,
så klik på det lille billede i højre hjørne. Vælg »Privatliv og indstillinger«
og klik fluebenet af ved »Gør din aktivitet synlig/ikke synlig«. Husk
at klikke det til igen, når du er færdig med at redigere, da ideen med
LinkedIn netop er, at dit netværk kan se, når der sker noget nyt på din
profil.
Kilde: Lykke Fehmerling, konsulent og underviser hos Jobtilfreds og Djøf.
ERFARINGER
VIL DU VÆRE ANONYM?
På LinkedIn kan folk se, når du klikker ind på dem, omvendt kan du
også se alle, der kigger på din profil. Vil du kunne klikke rundt, uden at
andre kan se det, så klik på »Vælg, hvad andre medlemmer kan se, når
du har kigget på deres profil«. Husk at slå den til igen, da du ellers ikke
selv kan se, hvem der klikker på din profil.
HOLD ØJE MED FLUEBEN
Der er mange steder, hvor du aktivt skal klikke af, hvis
du selv vil bestemme, hvem der ser det, du deler eller skriver.
KOMPETENCER OG ANERKENDELSER
(ENDORSEMENTS PÅ ENGELSK)
Endorsements er skabt for at gøre søgningen mere struktureret ifølge
LinkedIn. Når du angiver en kompetence, bliver andre automatisk bedt
om at endorse dig for den. Det svarer til at sige: »Ja, den er god nok, det
kan hun godt«. Man bliver bedt om at endorse ens kontakter, når man
går ind på deres profiler. Så en god måde selv at få flere endorsements
på er dels at gå ind og kigge på en masse forskellige profiler, dels at
endorse andre.
SØG INSPIRATION TIL NYT JOB
1. Like en nyhed eller artikel
2. Dele en nyhed eller artikel
3. Poste et indlæg, du selv har skrevet
Tjek ud, hvem der har samme uddannelse som dig, og hvilke opgaver de
har. Klik under dine kontakter på »Alumni«, derefter kan du indsnævre
din søgning til ansvarsområde, jobfunktion og så videre.
Det er alt sammen med til at understøtte
din faglighed og vise, hvem du er. De
fleste artikler på nettet kan du dele ved
at klikke på LinkedIn-ikonet. En god ide
kan også være at sende faglige artikler
NB Du kan både oprette en engelsk og dansk LinkedIn-profil, men
begge profiler skal opdateres separat.
Lad dig inspirere af Djøfs LinkedIn-guide på
www.djoef.dk/LinkedInguide
?
TEKST ANETTE LERCHE
Hovedbestyrelsen holdt møde den 18. juni. Perspektiv bringer et
uddrag af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse mødereferatet på bf.dk under menuen Om Os/Om Hovedbestyrelsen.
Det psykiske
arbejdsmiljø
Tre spørgsmål til
Claes Isbrandtsen
I forbindelse med bestyrelsens drøftelse af Akademikernes store arbejdsmiljøundersøgelse nævnte du, at man i din kommune har et større fokus på arbejdsmiljø. Hvordan udformer det sig konkret?
- I Albertslund, hvor jeg er ansat, har kommunens ledelse i det seneste år prioriteret arbejdsmiljøet og blandt andet sikret, at der er en medarbejder i forvaltningen,
som bruger 75 procent af sin arbejdstid på arbejdsmiljø. Det betyder meget, at
der er en medarbejder, der både har mere tid til området, og som samtidig har
det som sit hovedarbejdsområde. Kommunen har også afholdt temadage om
arbejdsmiljø, og den har nedsat to arbejdsgrupper med fokus på henholdsvis vold
og trusler og arbejdsbetinget stress.
Kan du mærke en effekt af indsatsen?
- Det er for tidligt at sige noget om effekten af eksempelvis at have en dedikeret
medarbejder på området. Men det er tydeligt, at det betyder noget, at topledelsen har fokus på området. Og så tror jeg, at det
er vigtigt, at man netop prioriterer bestemte
områder inden for arbejdsmiljø, så man ikke sætter for mange skibe i søen.
Hvad er motivationen for at arbejde så
målrettet med arbejdsmiljø?
- I og med, at kommunerne skal arbejde så effektivt som muligt, giver det god mening at se
på arbejdsmiljøet, fordi det har stor effekt på
sygefraværet. Det er vigtigt, at vi ser dette område som en fælles dagsorden både for arbejdsgiver og arbejdstager. Hvis man kan redde en
medarbejder på grund af en tidlig indsats, har det
betydning for både den enkelte, arbejdspladsen
og samfundet.
Bibliotekarforbundets bestyrelse
drøftede den store arbejdsmiljøundersøgelse, som Akademikerne har
gennemført, også blandt bibliotekarer.
Fokus i drøftelsen var det psykiske
arbejdsmiljø.
Andreas Brix fra Sundby Bibliotek
sagde blandt andet:
- Min fornemmelse fra TR-kollegiemøderne er, at der er nogle ledere, der
ikke er klædt godt nok på til at kunne
varetage opgaven omkring stress og
arbejdsmiljø. Der er mange arbejdspladser, der har problemer, og det, jeg
hører, er, at mange er slidte. Vi kan
klæde vores medlemmer på i forhold til
dette område, men vi er også nødt til
at gøre noget i forhold til lederne.
Claes Isbrandtsen fra Albertslund
Bibliotek understregede, at der ikke
er nogen modsætning mellem det,
lederne og medarbejderne vil.
- Lederne har også en klar interesse
i det her. Det er jo ikke sådan, at vi er
imod hinanden. Der er meget fokus på
sygefravær i kommunerne, og stress
er en stor del af sygefraværet, så der
er fokus på det og en stor vilje til at
gøre noget ved det.
Bibliotekarforbundets hovedbestyrelses holdning til området kan læses
på www.bf.dk under Bibliotekarforbundet mener. Der var enighed i hovedbestyrelsen om, at det er vigtigt, at
Bibliotekarforbundet inddrager lederne
i arbejdet for at sikre medlemmerne et
godt psykisk arbejdsmiljø.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: [email protected]
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
[email protected]
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
[email protected]
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
[email protected]
Hovedbestyrelsen drøftede Bibliotekarforbundets program for kompetenceudvikling. Målet er at give medlemmerne ny faglig inspiration, ideer og fokus
på udviklingsmuligheder. Simon Friberg fra Rambøll roste programmet.
- Hvis man holder vores aktivitetsniveau op mod de ressourcer, vi har til
kompetenceudvikling til medlemmerne, så er det sindssygt, hvor meget vi
opnår i BF, sagde han.
Peter Brandsborg fra Vesthimmerlands Biblioteker sagde, at der stadig er
flere arrangementer i hovedstaden end i provinsen.
- Vi må indgå samarbejder med andre fagforeninger og støtte de medlemmer, der selv stabler noget på benene, for at få flere arrangementer i
provinsen, sagde han.
Et andet område, som hovedbestyrelsen gerne så prioriteret højere på sigt,
var e-læring, der vil gøre det muligt for flere at få udbytte af forbundets arrangementer.
HB-medlemmer på Mors
Bibliotekarforbundet deltog i Kulturmødet på Mors
i august. Ud over direktør Johnny Roj-Larsen deltog
næstformand Jette Fugl og medlem af forretningsudvalget Peter Brandsborg.
HB-NOTER
Kompetenceudvikling
DBC’s
overenskomst
godkendt
Bibliotekarforbundet har på
vegne af 100 akademiske
ansatte i DBC forhandlet en
ny overenskomst på plads.
Overenskomsten er forhandlet inden for rammerne af den
kommunale overenskomst.
Bibliotekarforbundets bestyrelse godkendte overenskomstresultatet.
Bibliotekarforbundet i pressen
Formand Tine Jørgensen skrev i maj et debatindlæg til netavisen Altinget om, at den danske kulturpolitik ikke har nok
fokus på de digitale udfordringer. I juni deltog hun desuden i
et radioprogram om fremtidens biblioteker på P1.
Servicebegrebet til debat
På baggrund af udviklingen i både Københavns Kommunes Biblioteker,
hvor man indfører et nyt servicebegreb, og i Næstved, hvor biblioteket
har indført tidsbestilling, havde hovedbestyrelsen en overordnet drøftelse af servicebegrebet i bibliotekerne.
Er der et paradigmeskifte på vej hos bibliotekerne? Det spørgsmål rejste John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen fra Islands Brygge og Christianshavns Bibliotek.
- Holdningen om, at man fremover i København kan forvente en differentieret service på baggrund af økonomiske parametre og social kapital, synes
jeg, er ekstremt problematisk. Der er en værdi i, at alle bliver behandlet ens, sagde han.
Peter Brandsborg fra Vesthimmerlands Biblioteker argumenterede for, at det er en bekymrende udvikling, at man eksempelvis i Næstved ikke kan
komme ind fra gaden og få hjælp til at finde en god bog uden at have bestilt tid i forvejen.
- Vi er nødt til at se på, om det er rigtigt, at vi skærer ned på den bemandede betjening, fordi bibliotekerne prioriterer kulturelle arrangementer. For mig
er det ulideligt, at man ikke kan gå ned på biblioteket og få hjælp til en god bog, hjælp til sin skoleopgave eller et kørekort, uden at man har bestilt tid.
Der er noget gennemgribende galt her. Vi kan ikke være altomfattende og lave det hele. Jeg synes, formidlingen af materialerne, både de fysiske og de
elektroniske, må komme først. Og vi skal ikke være bange for, at der ikke er brug for os i fremtiden, for med den stigende mængde af informationer så er
der brug for os, sagde han.
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
[email protected]
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
Juni 2015 · Perspektiv · 35
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Frist for udbetaling af
feriepenge
Du kan få dine feriepenge udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie udover 20
dage (fire ferieuger), det vil sige den femte ferieuge, og hvis ferien skulle
have været afholdt i ferieåret 1. maj 2014 - 30. april 2015. Du kan få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse.
Stammer dine feriepenge fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest
ved ferieårets udløb den 30. april 2015, kan du fra den 1. maj til den 30.
september søge om at få feriepengene udbetalt.
Du skal i begge tilfælde selv søge om at få feriepengene udbetalt. Du skal
udfylde en særlig blanket, som umiddelbart efter ferieårets udløb findes
på Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside www.sfr.dk.
Du skal aflevere blanketten til den, der administrerer feriegodtgørelsen.
Det er typisk din arbejdsgiver. Er du fratrådt i løbet af året, skal du sende
blanketten til Feriekonto eller en anden feriekortadministrator.
Du kan i begge tilfælde søge om udbetaling fra den 1. maj til den 30.
september efter ferieårets udløb. Ansøgningen (blanketten) skal være
modtaget senest den 30. september efter ferieårets udløb.
Ulla Thorborg
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Fungerer MUS-samtalerne
hos jer?
På de fleste arbejdspladser afholdes medarbejderudviklingssamtaler – MUS.
Formålet med MUS er at give ledere og medarbejderne lejlighed til at afklare og
udfordre forventningerne til hinanden, sætte fokus og mål på trivsel samt faglig og
personlig udvikling.
Undersøgelser viser, at medarbejdere, der oplever en god MUS har markant højere
arbejdsglæde og er mere engagerede i deres arbejde end medarbejdere, som enten
ikke har MUS eller som har haft en dårlig eller middelgod MUS.
Da der bruges ressourcer på at forberede og afholde MUS, er det vigtigt for alle
parter, at MUS-samtalen bliver så god en oplevelse som muligt.
»Tag temperaturen på MUS-effekten« er en test, som Statens Kompetencesekretariat har udarbejdet, og som også kan bruges på ikke-statslige arbejdspladser.
Testen forholder sig til, om MUS-samtalen er forberedt, om den er god, og om der
kommer noget ud af MUS. Emnet kan tages op i MED/SU. Måske trænger jeres
MUS-koncept til en evaluering for at få det optimale ud af den.
På BF’s hjemmeside www.bf.dk – rådgivning A-Z – MUS – har vi samlet inspiration
og links til, hvordan man bruger MUS, vejen til en god MUS-samtale, forberedelsesskema, test med videre.
.
Lone Rosendal
FOKUS PÅ LØN
Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse
har besluttet at gennemføre en »offensiv
lønstrategi«, i første omgang med fokus på
den offentlige sektor. I næste omgang vil
vi kigge på initiativer i forhold til privatansatte. Strategiens første element retter sig
mod medlemmer med en tillidsrepræsentant. Formålet er et øget fokus på løn og
lønforhandling.
Den offentlige sektor er i disse år under et
stærkt økonomisk pres. Netop derfor er
fokus på løn ekstra vigtig. Uanset besparelser og nedskæringer ønsker BF at sikre
de ansatte en løn, der matcher opgaver og
ansvar/kompetence. BF vil kæmpe imod, at
det offentlige arbejdsmarked bliver et Bhold – set i forhold til den private sektor.
På det offentlige arbejdsmarked ligger
forhandlingsretten for langt de fleste medlemmer hos de lokale tillidsrepræsentanter.
Disse gør en stor og anerkendt indsats.
Forbundet understøtter løbende tillidsrepræsentanterne – men vil i løbet af vinteren
give et ekstra brush-up på forhandlingssituationen og -mulighederne på møder i TRkollegierne. BF opfordrer til, at man lokalt
diskuterer løn på klubmøder med videre – for
på den måde at sætte ekstra fokus på løn
generelt og i særdeleshed give en realistisk
forventning til den enkeltes egen lønudvikling. Løn er altid et fælles ansvar for såvel
medarbejdere og tillidsrepræsentanter som
ledere.
Senere vil den offensive lønstrategi sætte
ekstra fokus på løn for ledere og på løn og
lønforhandling for de medlemmer, der ikke
har en tillidsrepræsentant.
?
?
Vi står overfor en organisationsændring. Skal jeg bare
acceptere hvad som helst?
SVAR Ja og nej. Som følge af ledelsesretten kan din leder pålægge dig mindre
ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsforhold med videre. Men sker der væsentlige ændringer, skal din leder varsle dem skriftligt overfor dig med dit opsigelsesvarsel. Det svarer til, at du bliver sagt op fra din nuværende stilling og tilbudt en
ny stilling på ændrede vilkår. Dem kan du sige ja eller nej til. Siger du nej, svarer
det til, at du bliver sagt op. Overvej derfor, om ikke du kan leve med ændringerne, indtil du finder et andet job. Hvad der svarer til en væsentlig ændring er
en konkret vurdering. Men skal du ned i tid eller løn, eller borfalder for eksempel
ledelsesansvaret, så er det som udgangspunkt væsentlige ændringer.
Lone Rosendal
Lektørers honorar reguleres
I forbindelse med fornyelsen af Akademikeroverenskomsten på DBC a/s for perioden
2015-2018 er der aftalt en række reguleringer af honoraret til lektører og eksterne
konsulenter.
Honorarerne reguleres svarende til reguleringerne i DBC-overenskomsten, det vil sige:
0,96 % pr. 1. april 2015
0,35 % pr. 1. oktober 2015
0,50 % pr. 1. januar 2016
0,40 % pr. 1. april 2016
1,00 % pr. 1. oktober 2016
1,20 % pr. 1.januar 2017
0,80 % pr. 1. oktober 2017
Den 1. oktober 2015 og den 1. oktober 2017 vil den endelige regulering dog afhænge af
udmøntningen fra reguleringsordningen.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for lektører og eksterne konsulenter
ved DBC a/s, er du velkommen til at kontakte Forhandlingsafdelingen i Bibliotekarforbundet.
Bruno Pedersen
Karin V. Madsen
Har du rost din tillidsrepræsentant?
At være tillidsrepræsentant er en vigtig og spændende funktion. Tillidsrepræsentanten er kollegaernes talerør og Bibliotekarforbundets ambassadør på arbejdspladserne. Til tider er det en stor udfordring at være tillidsrepræsentant – både i forhold til tid og
de personlige ressourcer, som tillidsrepræsentanten bruger på opgaverne og på at skabe gode resultater.
Som tillidsrepræsentant kan der være mange opgaver i forbindelse med enkelte kollegaers problemer, udfordringer i en afdeling eller udfordringer, der vedrører hele arbejdspladsen. Ikke alle resultater er lige synlige, da der både arbejdes på indre og ydre
linjer. I en travl hverdag kan man derfor godt glemme at give tillidsrepræsentanten anerkendelse for sit arbejde. Nu er opfordringen givet videre!
Lone Rosendal
W
WW
DELDINVIDEN
Øjenvidne i Nepal
Anja Møller Rasmussen arbejder i Nepal. I denne artikel
skriver hun om sin oplevelse af jordskælvet den 25. april i
år, og om hvordan hun og hendes medarbejdere på kort
tid var med til at sikre indsamlingen af informationer, der
gjorde, at nødhjælpen nåede frem.
Lørdag den 25. april klokken lidt i tolv stod jeg i vores køkken i Bakhundole, en bydel i Patan lidt uden for Kathmandu.
Min mand og jeg var på vej ud for at deltage i en af de mange
kulturfestivaler, Nepal er så kendt for.
Et minut senere havde hele verden ændret sig. Et jordskælv
på 7,9 på richterskalaen med epicenter lidt nordvest for Kathmandu fik huset til at bølge halvanden meter frem og tilbage.
Først kom en voldsom, dyb rumlende lyd, og så begyndte hele
huset at ryste.
Da de værste rystelser var ovre, slog min stenalderhjerne til,
og overlevelsesadrenalinet fik mig ud af huset. Jeg var svimmel
og stiv i hele kroppen. Græsplænen var blålilla af alle de jacarandablomster, der var rystet løs fra træet. Lige som jeg kom
ud af huset, kom det første af mange efterskælv, så pludselig
sad jeg dér i et blåt hav af blomster og rystede. Min mand og
begge vores hunde havde opholdt sig på første sal under skælvet og kom også helskindede ud.
På det tidspunkt var det hele uvirkeligt. Vi var klar over, at
skælvet var stort. Vores hus stod uden en revne, men vi kunne
se støvet rejse sig over Kathmandu og fra Patans centrum. Vi
hørte skrig, råb og sirener. Til vores store forbløffelse virkede
telefonen, og vi fik hurtigt fat på familie og venner i Danmark.
De sociale medier virkede fantastisk. I løbet af kort tid var vi
meldt okay på Facebook og fik værdifuld information om situationen via Twitter.
HELLIGDAGEN REDDEDE MANGE LIV
På min arbejdsplads, International Centre for Integrated
Mountain Development (ICIMOD), har jeg ansvar for 60 medarbejdere: 29 i ICIMOD's hovedkvarter i Kathmandu og 31 i vores
videns- og demonstrationspark i Godavari 15 kilometer uden for
byen. Jeg begyndte febrilsk at sende SMS’er og ringe til mine
medarbejdere. Sidst på dagen havde jeg styr på langt de fleste,
men manglede stadig at få kontakt til fire. På det tidspunkt var
alle medarbejdere ude på gaden af frygt for efterskælv, fleres
hjem var totalt ødelagte, men ingen var alvorligt såret. I løbet
af aftenen fik vi information om to af de manglende medarbejdere; de var begge i god behold, men under åben himmel.
I løbet af aftenen kom en række store efterskælv på over 6
på richterskalaen, så for en sikkerheds skyld sov vi i bilen.
I løbet af søndag formiddag gik det op for os, hvor heldig
Nepal havde været. Jordskælv kan ikke forudsiges, men i Nepal
har man historisk haft et stort skælv hver firsindstyvende
år, det sidste var i 1934. Så dette skælv var ikke fuldstændig
TEKST ANJA MØLLER RASMUSSEN / FOTO HEMANTA SHRESTHA
Dansk bibliotekar
sikrede
informationer til
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
nødhjælpen
i Nepal
uventet. Da det endelig kom, skete det på
en lørdag, hvilket formentlig reddede 75.000
menneskers liv – blandt andet børn, som ville
have været i en af de 5.500 skoler, der blev
totalt ødelagt, og kontor-, butiks- og fabriksarbejdere i de nu ødelagte bygninger, der stod
tomme på grund af helligdagen. Landets
eneste internationale lufthavn, som ligger i
Kathmandu, var heldigvis uberørt. Det betød,
at nødhjælpen kom ind ekstremt hurtigt. Seks
timer efter skælvet så vi de første indiske
nødhjælpsfly over byen.
ØDELAGT BIBLIOTEK
Jeg er nabo til en af mine ledelseskollegaer,
og søndag morgen havde vi endelig mulighed
for at få snakket om, hvordan vi arbejdsmæssigt skulle organisere os. Vi aftalte, at han
skulle køre ud til ICIMOD og se på bygningens
tilstand. Efter et par timer kom han tilbage
og fortalte, at ICIMOD kun havde fået mindre
skader på bygningerne, men at jeg nok hellere
selv skulle tage ud og se på biblioteket. Vi
havde ikke sikret reolerne, så der var væltede
reoler, knust glas og bøger alle vegne. Igen,
gudskelov det var sket på en lørdag, ellers ville
biblioteket have været fyldt med brugere.
Jeg fik samtidig styr på endnu en af mine
manglende medarbejdere. Vores fotograf
var taget ud for at dokumentere ødelæggelserne og havde mødt en kollega, som kunne
fortælle, at han og hans familie var i god
behold; så kunne vi få ham krydset af listen
over manglende personale, og der var bare en
tilbage.
INFORMATIONER TIL NØDHJÆLPSORGANISATIONER
Mandag lykkedes det os i ICIMOD-ledelsen at
mødes og få lavet en katastrofeplanlægning,
og vi fik etableret psykologhjælp til alle. Tirsdag mødte en tredjedel af personalet op, men
mange havde behov for flere dage til at få
styr på familiemedlemmer og huse i de meget
berørte områder. Vi fik opdelt alle medarbejdere i to grupper: en til hjælpearbejdet og en til
at udvikle en informationsplatform, der skulle
give adgang til alle vores kort, satellitfotos,
data og infographics.
Nepals biblioteker ødelagt
Flere af landets største biblioteker er blevet ødelagt af jordskælvet, og ud
af de 100 registrerede biblioteker i Kathmandu og Patan er omkring halvdelen lukket. Det betyder ikke bare et stort tab af kulturel værdi, men også
at mange studerende ikke længere har adgang til relevant forsknings- og
studiemateriale, og at de fleste pc-læsesale er blevet lukket. Man er også
meget bekymret over den begyndende monsunregn, og hvad det vil betyde
for bøgerne.
I den første tid har regeringen naturligvis haft størst fokus på den humanitære bistand og redningsarbejdet, men heldigvis har frivillige, bibliotekspersonale, hæren og studerende gjort en stor og næsten umenneskelig indsats for
at redde så meget af samlingerne som muligt. Men Nepal får ikke genopbygget deres unikke samlinger uden hjælp fra IFLA og andre samarbejdspartnere.
Kaiser Bibliotek. Biblioteket huser en helt unik samling af både nepalesisk
og udenlandsk litteratur. Hele bygningen er i en faldefærdig tilstand og kan
bryde sammen når som helst. Bibliotekarerne arbejder under presenninger i et
desperat forsøg på at få biblioteket til at fungere igen, men det er svært at få
reddet bøgerne ud fra ruinerne. Biblioteket huser omkring 70.000 bøger.
Nepals Nationalbibliotek. Biblioteket har omkring 100.000 bøger, tidsskrifter
og andre materialer på forskellige sprog, herunder den største nepalesiske
samling af gamle sanskritskrifter. De fleste af bøgerne er begravet i murbrokkerne, og ledelsen er desperat på udkig efter et sikkert sted at flytte biblioteket til.
Tribhuvan University Central Bibliotek. Nepals største bibliotek, som ligger
i lokaler på Tribhuvan University, der er Nepals største offentlige uddannelsesinstitution. Biblioteket huser mere end en halv million bøger, 100.000
tidsskrifter og magasiner, tusind år gamle hinduistiske manuskripter og andre
sjældne samlinger, der er blevet voldsomt beskadiget. På en normal dag vil
omkring 1.000 studerende benytte bibliotekets samlinger, men efter at eksperter har dømt bygningerne usikre, er de tomme. Bibliotekschef Janardhan
Dhungana håber på at kunne åbne en interimistisk samling i løbet af et par
uger. Han har opgjort skaderne og prisen for en reetablering af biblioteket til
omkring 10 millioner US dollars og søger nu international opmærksomhed og
hjælp fra andre universitetsbiblioteker. Han har fortalt mig, at han føler sig
meget trist. »Vi har brugt 50 år på at katalogisere bøgerne, men nu er det hele
spildt. Hvordan kommer vi i gang igen?«.
Madan Puraskar Pustakalaya. Et offentligt arkiv over nepalesiske sprogstudier, der nu er blevet revet ned for at sikre samlingen og menneskeliv. Med
35.000 bøger, 50.000 fotografier, 15.000 plakater og flere end 10.000 manuskripter og audio visuals var biblioteket en enestående samling over Nepals
sproglige udvikling. Samlingen er nu flyttet til midlertidige lokaler. Biblioteket
har søgt hjælp fra IFLA til at sikre samlingen.
Resumeer fra
Del Din Viden
ICIMOD fik en henvendelse fra Home Ministry om at hjælpe lufthavnen, hvor
de havde brug for, at helikopterpiloterne kunne få en bedre viden om deres
destinationer. I et lynhurtigt organiseret samarbejde med NASA, SERVIR
og ESRI fik vi udviklet en platform med adgang til satellitfotos, kort, data
og analyser af potentielle risikoområder. Vi fik kortlagt 3.000 potentielle
jordskred og isgletsjersødannelser, der kunne give oversvømmelser, og vi fik
udarbejdet kort over ødelæggelserne i landområderne ved at sammenligne
gamle Google Maps med nye satellitfotos. Det var en stor hjælp for nødhjælpsorganisationerne at kunne få et overblik over de ødelagte landsbyer.
I løbet af det første døgn etablerede vi en ny webplatform med adgang til
kort og analyser, og vores normale arbejde med gode historier, infographics
og videoer blev en hjælp til beslutningstagerne i de forskellige organisationer.
Platformen kan ses på www.icimod.org/nepalearthquake2015.
Normalt arbejder vi meget tæt sammen med den lokale nepalesiske presse,
og det samarbejde sikrede en nuanceret information som modvægt til alle
sensationerne, vi specielt så fra de udenlandske journalister. Vi kunne levere
kvalitetsinformation om potentielle geologiske risici og om de helt nødvendige hjælpeforanstaltninger, som måtte startes før monsuntiden og de
medfølgende jordskred og oversvømmelser.
GENOPBYGNING
På ICIMOD er vi nu i gang med at tilpasse os en ny realitet. Vi arbejder på
at omformulere en lang række projekter, så vores viden kan benyttes til
genopbygning og reetablering af ødelagte boliger, landbrug og generelle levevilkår. Vi vil bruge vores videns- og demonstrationspark til at vise brugbare
løsninger inden for landbrug, vedvarende energi, vandgenbrug og -rensning
og håber på at kunne få gang i Farmer Field Schools, hvor vi kan træne lokale
landmænd og -kvinder i nye jordskælvssikrede dyrkningsmetoder. Det er en
kæmpe opgave, men heldigvis er nepaleserne robuste, og under mottoet
»We Will Rise Again« vokser en ny, stolt identitet frem, specielt drevet af
unge aktivister.
Personligt hjælper det betydeligt, at dagligdagen vender mere og mere
tilbage. Vi har elektricitet næsten hele tiden, og der er rigeligt med vand og
fødevarer. Vi mærker ikke længere de daglige efterskælv, løber ikke ud af
huset, hver gang en bildør smækker, eller et fly får ruderne til at ryste, og
hundene gemmer sig ikke længere under bilen – men det er en oplevelse, der
både rent fysisk og psykisk vil sidde i kroppen mange år endnu.
Anja Møller Rasmussen er ansat på International Centre for Integrated
Mountain Development, hvor hun blandt andet er leder af biblioteket.
Fakta om jordskælvet
Jordskælvet, der ramte Nepal den 15. april kostede omkring 8.800 mennesker livet. Nepal har
tidligere meldt ud, at det vil kræve omkring 44,6 milliarder kroner at genopbygge landet.
Kilde: Politiken.dk
Af Martin Arthur Andersen
Kommunikationsmedarbejder
i Thisted Kommune
9. juli 2015
Med biblioteket på festival
Thy Rock. Thisted Bibliotek har for en stund
forladt bogsamlingens trygge rammer.
Servicebilen er pakket med alskens habengut
– quizspil, kondomer og lekture. Og nu er vi
næsten klar. Her følger vores beretning om et
par dage på en dyrskueplads i det nordvestlige
hjørne af Danmark.
Af Bodil Hejlsvig
Bibliotekar ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
6. juli 2015
Læs igen – Lyst til oplevelser
Som et af projekterne under Danmark Læsers
modelkommuneforsøg har Ringkøbing-Skjern
Bibliotekerne gennemført et projekt med
arbejdspladslæsning. I tæt samarbejde med
virksomheden JSB Plast i Ringkøbing har vi
afprøvet forskellige læsetiltag for at få flere til
at læse.
Af Mikkel Fabritius Sørensen
Innovationskoordinator på KøgeBibliotekerne
30. juni 2015
Rum efter behov
Hvad kommer først: rummet eller behovet?
KøgeBibliotekerne har i samarbejde med UiWE
gennemført projektet Rum efter behov. Projektet viser, at alle brugere, vi har talt med, har
været i stand til at sætte ord på, hvorfor de kom
på biblioteket i dag. Projektet viser også, at der
kan være stor forskel på intentionen med biblioteksbesøget og det, der faktisk udspiller sig.
Del Din Viden er et forum for videndeling. Læs artiklerne i deres fulde længde,
og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W
WW
DELDINVIDEN
til mange romantiske drømme. Musikken
blev alvorligere, selveste Gandalf tronede
majestætisk frem, og Tolkiens banebrydende
univers rulledes frem. En halv snes kendte og
meget forskellige helte defilerer denne aften
forbi. Efter Book-Walken var bogbussen åben
for publikum indtil klokken 22, og vi fik denne
aften nye lånere. En anderledes måde at
formidle på!
Af Niels Mark
Hovedredaktør på Bibzoom og bibliotekar
på Herlev Bibliotek
25. juni 2015
DR Klub Jazz: Nye jazzklubber på bibliotekerne
Jazz Danmark, DR og Bibzoom inviterer bibliotekerne til at åbne nye jazzklubber i lokalområdet. Flere biblioteker har allerede meldt sig til
etablering af klubberne DR Klub Jazz. Vil I være
med?
Af Niels Mark
Hovedredaktør på Bibzoom og bibliotekar på
Herlev Bibliotek
25. juni 2015
Samhørighed på musikområdet
er nøglen til succes
Bibliotekerne har alle muligheder for at spille en
central rolle i fremtidens musikformidling, men
det kræver, at vi står sammen.
Af Nanna C. Rohweder
Publikumsudvikler på Gadehavebiblioteket
24. juni 2015
Ud af biblioteket
Vi skal ud med den levende historie til folk. Det
er ideen bag to Vestegnsbibliotekers nye indsats
»Rebranding«. Gülizar Tas fortæller på en Poetisk
pause i fængslet og Margit Henriksen fortæller
på en »Lysvandring« i nabokvarteret. Begge dele
er blevet en del af deres arbejde på biblioteket,
siden de for halvandet år siden startede Projekt
»Rebranding«. Margit og Gülizar har sammen
med tre andre kollegaer lært at fortælle historier
af fortæller Anette Skov Friis: »Det handler om
at give kommunens borgere smukke oplevelser med den mundtlige fortælling«. Projekt
»Rebranding« er et samarbejde mellem Gadehavebiblioteket i Høje Tåstrup og Hedemarkens
bibliotek og medborgercentret i Albertslund.
Af Morten Ammitzbøll
Kulturformidler på Biblioteket Frederiksberg
3. juni 2015
Gottfrieds store dag
Hvad kan bibliotekerne gøre for at inddrage ældre medborgere og plejehjemsbeboere? Det giver
projektet Frederiksbergfortællinger genfortalt et
bud på. Fire unge forfattere og kunstnere har
besøgt fire beboere fra plejehjemmet Dronning Anne-Marie Centret og hørt på deres
mange historier fra et langt liv på Frederiksberg, og ud af det er kommet en samling
skønlitterære tekster og tegninger, som blev
præsenteret på Biblioteket Frederiksberg
torsdag den 16. april. Her var en stor del af
plejehjemmets beboere til stede, og det blev
en festlig og livsbekræftende eftermiddag
med møder på tværs af generationerne og
besøg af en brugergruppe, der ikke sædvanligvis er at finde på biblioteket.
Af Peter Elmelund
Bibliotekar på Randers Bibliotek
3. juni 2015
Book-Walk In Randers
Randers Bibliotek deltog i byens Open-bynight med vores flotte pink og grå bogbus,
der ekstraordinært havde en rød løber ude
på pladsen i Randers’ centrum. Og her kom
på slaget otte en catwalk, som ikke var en
almindelig catwalk, men selvfølgelig en BookWalk. Til smægtende Disneytoner valsede
en yndig prinsesse frem i gul balkjole, og
konferencieren gav et kort rids over de mange
prinsesser, der gennem tiden har givet næring
Af Ida Marie Fich
Kommunikationsmedarbejder
på Biblioteket Frederiksberg
2. juni 2015
W
DELDINV
Bibliotekssamarbejder
i demokratiets tjeneste
Brønderslev og Frederiksberg. To punkter
på danmarkskortet, der knap nok kan synes
længere væk fra hinanden – geografisk,
kulturelt og socialt. Men betyder det, at vi som
biblioteker ikke kan samarbejde på tværs af
forskellene? »Nej da!«, sagde bibliotekarer og
ansvarlige for børnearrangementer Christina
Helle Kjær (Biblioteket Frederiksberg) og Louise
Eltved Krogsgård (Brønderslev Bibliotek) til
hinanden, da de indledte det fælles børneteaterprojekt Lige Lovlig. På flere planer er projektet et bevis på, hvordan biblioteket stadig har
en demokratisk rolle at udfylde i samfundet.
Af Helle Laursen og Dorte Rugtved
Bibliotekarer på Blågårdens Bibliotek
28. maj 2015
Rap og Poesi på Blågårdsplads
På Blågårdens Bibliotek har vi i foråret 2015
haft fem fjerdeklasser til at udforske Nørrebro
gennem foto og ord under overskriften »Rap og
Poesi på Blågårdsplads«. Projektet var faciliteret af bibliotekar Dorte Rugtved og bibliotekar Helle Laursen og var vores første bud på
understøttende undervisning til folkeskolen.
Det var tænkt som et tværfagligt forløb målrettet fagene dansk og billedkunst. Undervisningsforløbet indebar tre besøg på biblioteket,
som endte med, at børnene optrådte med
deres raps om Nørrebro. Hele projektet afsluttes endeligt inden sommerferien, hvor vi
har samlet børnenes rap-tekster og billeder til
en bog, som alle deltagerne får, og der bliver
to eksemplarer til udlån via Demoteket. Læs
om vores intentioner og erfaringer omkring
samarbejdet med skolerne og eleverne.
STRESS
Derfor er vi
stadigvæk stressede
Der bliver brugt uanede ressourcer på at bekæmpe
stress, alligevel bliver vi ved med at være stressede.
En af forklaringerne er, at stress bliver behandlet som et
projekt og ikke som en proces, mener Thomas Milsted
fra Stresstænketanken.
TEKST JO BRAND / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
D
er er noget, der ikke virker, når det gælder om at
få sænket stressniveauet herhjemme. I hvert fald
hvis man spørger Thomas Milsted, der har skrevet
flere bøger om stress, er tidligere leder af Center for
Stress og Trivsel og i dag er generalsekretær i den
private organisation Stresstænketanken.
Ifølge ham oplever over 400.000 danskere symptomer på alvorlig stress, ligesom stress er skyld i 1,5 millioner sygedage om
året herhjemme. Samtidig poster virksomhederne millioner af
kroner i konsulenter og kurser, der skal mindske stressniveauet
blandt medarbejderne.
Der er altså noget, der ikke fungerer. Og ansvaret ligger både
hos arbejdsgiverne, medarbejderne, politikerne og medierne,
hvis man spørger Thomas Milsted.
ANSVARET PLACERES HOS DEN ENKELTE
Lad os starte med de sidste: medierne. De er ifølge Thomas
Milsted med til at forplumre billedet af årsagen til stress, fordi
de i al for høj grad fokuserer på det enkelte stressramte individ.
– Når aviserne skriver om stress, bliver historien skæv, fordi
der hver gang skal være en case. Det vil sige, at der bliver talt
enkeltindivid og fokuseret på den personlige og dramatiske historie, frem for at man fokuserer på arbejdspladsen, siger han,
der mener, at konsekvensen er, at ansvaret for stressen i al for
høj grad bliver placeret hos det enkelte menneske.
– Individet har også et ansvar, men som det bliver skildret i
medierne, er billedet for unuanceret.
Thomas Milsted ser gerne, at fokus rykkes over på blandt
andet arbejdspladsen.
– Jeg snakker ikke enten eller. Ansvaret er delt. Men hvis
det forventes, at individet skal kunne sige fra, skal rammerne
give mulighed for at sige fra, og det er arbejdsgiverne, der skal
42· Perspektiv · August 2015
skabe de rammer. Derfor er det på tide, at vi
får snakket ledelseskvalitet og sat det ind i en
kontekst, så vi som medarbejdere ved, hvad
vi som minimum kan forvente. Som det ser
ud nu, handler de formaliserede forventninger
til ledelsen i al for høj grad om ting som tillid
og imødekommenhed, men man bør i højere
grad vurdere ledelsens evne til at skabe trivsel,
siger Thomas Milsted.
– Det skal ikke handle om, at chefen har
hjertet på rette sted, men være sådan, at
der bliver lavet en procedurebeskrivelse for,
hvordan man tackler de her ting. Som det er i
dag, er der ingen ledere, det bliver krævet af –
det er afhængigt af den enkelte leder, og man
kan se, at ledere, der selv har været nede med
stress, er gode til det. Men det kan ikke være
rigtigt, at vi skal satse på, at folk har været
nede med stress, før det bliver taget alvorligt,
siger han og understreger, at det ikke er, fordi
han mener, at virksomhederne ikke bruger ressourcer på stress. Det gør de. De bruger dem
bare ikke rigtigt.
DE GODE TILTAG GLEMMES
– Vi kan se, at mange tiltag er projekter med
begyndelse og slutning, og lige så snart projektet er slut, er det også slut med tiltaget.
Jeg har været rådgiver i mange virksomheder,
og når jeg kommer tilbage fem år efter, er der
intet tilbage af det, vi talte om. Man laver
aftaler og beslutter, at alle skal være mere
STRESS
Thomas Milsted er generalsekretær i den private
organisation Stresstænketanken, og han har skrevet
flere bøger om stress. Stresstænketankens formål
er »at hjælpe danske arbejdspladser og offentlige
institutioner med at skabe et sundt og ustresset fysisk
og psykisk arbejdsmiljø med optimal trivsel for ledelse
og medarbejdere«. Se mere på stresstaenketanken.dk
opmærksomme på stress. Det kan for eksempel
være, at man aftaler, at man skal løbe en halv time
hver dag i frokostpausen fremover, men som tiden
går, er der flere og flere, der falder fra, og efter nogle
måneder er vi tilbage ved udgangspunktet. Det er
sådan, det fungerer.
– Derfor skal arbejdet med stress gøres kontinuerligt. Det skal være en proces, og det skal fremgå
helt klart i den enkelte organisation, hvad det er,
man forventer af ledelsen, når det kommer til at
forebygge stress. Der skal være en ensartethed, siger
Thomas Milsted.
Det betyder, at ansvaret ikke skal overlades til
stresskonsulenter.
– Det kan være godt at have konsulenter indledningsvis til at sætte noget i gang. Men opgaven er jo,
at arbejdet skal fortsætte og blive overleveret. Jeg
har tit oplevet, at lederne går i det øjeblik, jeg kommer ud som rådgiver, fordi de tror, at jeg tager mig
af det. Men i stedet bør de jo sige: »Lær mig det, du
kan«. Så de bliver klædt på til det her.
NØDVENDIGE
AFKLARINGSMØDER
Men hvordan skal ledelsen så agere?
– Det kan for eksempel være sådan, at din chef hver
14. dag kommer ned til dig for at høre, hvordan det
går. Og sørger for at holde afklaringsmøder, hvor I
får talt om, hvad der fungerer og ikke fungerer og får
afstemt og defineret forventningerne, hver gang der
er en ny opgave, siger Thomas Milsted.
– Hvis man som leder forventer, at individet skal
have styr på mængden af opgaver, så skal det også
være tilladt at sige nej til opgaver. Og før man kan
det, skal alle have en helt klar jobbeskrivelse, hvilket
også er ledelsens ansvar, forklarer Thomas Milsted.
Det lyder fint. Men alle har oplevet, at det skrider.
En kollega melder sig syg, og arbejdet skal jo udføres.
Hvad gør man så?
– Det skal man have regler for. Det kan være, at man aftaler,
at arbejdsbyrden kun må ligge på kollegaerne i 14 dage, derefter
skal der findes en anden. Sådan at der ikke er nogen, der ender
med at udføre halvanden mands arbejde.
Og hvad så, når der ikke er »en anden«? Eller ressourcerne til at
finde »en anden«?
– Hvis der for eksempel er tale om en institution, der ikke er
bemandet, som den skal være, kan man sige, at man kun kan
tage imod nogle af børnene. Det er jo ikke rimeligt, at der står
en pædagog alene med 17 børn, siger han og sammenligner med
situationen i et passagerfly.
– Der ser du jo ikke, at andenpiloten lægger sig syg, og førstepiloten så siger: »Så tager jeg den bare alene«. Nej, så letter
flyet ikke. Ligesom en brandmand heller aldrig ville tillade, at der
bliver lukket 300 mennesker ind i et lokale, hvor der kun må være
150, siger Thomas Milsted og fortæller, at han selv har erfaring
med et reklamebureau, der takkede nej til en opgave på grund af
travlhed og bad ham henvende sig igen et halvt år senere.
SLUT MED BILLIGE RUNDSTYKKER
Et andet sted, hvor ledelsen kan tage et ansvar, er, når det kommer til, hvordan vi omgås hinanden, for eksempel i forbindelse
med mails.
– Man kan have regler for, hvornår det forventes, at man skal
svare på en mail. Eller regler for, hvilke mails man ikke må sende.
Der er jo masser af mails, man sagtens kan skære væk, for eksempel »Der står en bil med lys på parkeringspladsen«, eller »Der
er billige rundstykker i kantinen«.
Men når alt det er sagt, er det så ikke urealistisk, at ledelsen
lukker ned for aktiviteterne, og at den oven i medarbejderudviklingssamtaler, evalueringer og så videre også skal finde tid til at
udarbejde mailpolitik og holde afstemningsmøder?
– Tid? Det skal ledelsen have tid til! Det hele skal geares ned.
Det er som om, at der er brug for en »bombe«, så det hele kan
starte forfra. Og fagforeningerne bør også komme i gang! Men
de er jo hoppet med på individbølgen og afholder kurser i mindfulness, siger Thomas Milsted. Han er ikke optimistisk, når det
kommer til, hvornår vi får knækket stresskurven herhjemme.
– Vi plejer jo at sammenligne os med USA, og hvis du kigger på
amerikanske undersøgelser, er der noget, der tyder på, at det kan
blive meget værre, for amerikanerne har det meget dårligere.
For eksempel mener man, at 90 procent af alle henvendelser
til praktiserende læger i USA relaterer sig til stress. Så det ser
dystert ud.
Derfor ser han også gerne, at politikerne træder i karakter.
– Der bør være mere lovgivning. Der er masser af måder, man
kan lovgive på, som signalerer »at hvis man ikke vil lytte, så
koster det«. Det kunne for eksempel være, at en virksomhed ikke
får refunderet sygedagpenge, hvis de har mange stressnedbrud,
siger han og fortæller, at Frankrig og Tyskland er nogle af de
lande, der er godt med, når det gælder lovgivning og regulativer i
forhold til stress.
– Her taler man det psykiske arbejdsmiljø hen i noget konkret,
som for eksempel at man ikke må sende mails efter fyraften.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 08-2015: Udgivelsesdato 24.09
Bestillingsfrist 27.08 kl. 12
Materialefrist 10.09 kl. 12
RUDERSDAL BIBLIOTEKERNE
SØGER 3 DYGTIGE OG
INITIATIVRIGE BIBLIOTEKARER
• En stilling på 37 timer som bibliotekar og musikformidler ved
Hovedbiblioteket i Birkerød. Som ny kollega skal du være med til
at udvikle ”det nye musikbibliotek”, hvor formidlingen af musik er
i fokus.
Forventet tiltrædelse er d. 1. november 2015.
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
SOLRØD KOMMUNE l SOLRØD BIBLIOTEK
Koordinerende børnebibliotekar
til Solrød Bibliotek
Har du lyst til at være den børnebibliotekar,
der samler trådene i afdelingen og er talerøret
i koordineringsgruppen, når der skal træffes
beslutninger? Så har vi måske en fuldtidsstilling
til dig på Solrød Bibliotek fra 1. november.
Læs mere her:
https://solbib.dk/ledige-stillinger
Solrød Kommune er beliggende i Køge Bugt-området,
30 km fra København og tæt på offentlige trafikmidler
og motorvej. Vi er cirka 21.000 indbyggere, hvoraf
de fleste bor i strandområdet. Vi har landbrug og
landsbyer, moderne butikscentre, mange kommunale
institutioner, gymnasium og en god infrastruktur.
Kommunens organisation har muligvis landets mest
decentrale struktur. Solrød Kommune er både en
attraktiv bopælskommune med velstillede borgere,
der stiller krav til den kommunale service og en
attraktiv arbejdsplads med masser af udfordringer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Udviklingschef Lene Holmstrøm, tlf.: 4611 5751
Ansøgningsfrist: mandag d. 7. september kl. 12
• En stilling på 30 timer som bibliotekar ved lokalbibliotekerne i
Holte og Nærum, - fordelt med henholdsvis 18 ½ time ved Holte
Bibliotek og 11 ½ time ved Nærum Bibliotek.
Vi søger en bibliotekar, der med interesse, engagement og åbenhed vil arbejde med at styrke og udvikle samarbejdet med aktører i
lokalsamfundet.
Forventet tiltrædelse se er d. 1. oktober 2015 eller snarest derefter.
• En stilling på 25 timer som børnebibliotekar ved Holte Bibliotek.
Vi søger en bibliotekar med særlig interesse for børne- og ungekultur og som har lyst til i samarbejde med de øvrige børnebibliotekarer at udvikle aktiviteter med de lokale institutioner og deltage
i projekter med områdets skoler i forbindelse med initiativer
omkring ”Åben skole”.
Forventet tiltrædelse er d. 1. oktober 2015 eller snarest derefter.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Udviklingschef Lene Holmstrøm, tlf.: 4611 5751
Leder af Holte Bibliotek Lis Fallesen, tlf.: 4611 5801
Leder af Nærum Bibliotek Preben Hindberg tlf.: 4611 5791
Ansøgningsfrist for stillingerne på hhv. 30 timer og 25 timer:
Tirsdag den 15. september kl. 12
Ansøgninger til de 3 stillinger sendes med relevante bilag til
[email protected].
Angiv venligst hvilken stilling, det drejer sig om.
Læs de fulde stillingsbeskrivelser på: rudbib.dk og på rudersdal.dk
Projektkoordinator
til KøgeBibliotekerne
Er du den resultatorienterede og konstruktivt
støttende type, som jubler, når det lykkes andre at
skabe værdi for borgerne, er du måske vores nye
projektkoordinator? Du vil bl.a.:
- forankre KøgeBibliotekernes eksisterende
projektmodel
- sikre effekt og resultater gennem systematisk
implementering og målopfølgning
- være ressourceperson i forhold til bibliotekets
skiftende projektledere
Ansøgningsfrist: 10. september 2015
Læs hele stillingsopslaget og søg online via
www.koege.dk/job
Bibliotekarforbundet
– når dit arbejdsliv forandrer sig
Forberedelse til
arbejdsmarkedet
Jobsøgning
Fokus på
karrieren
Barsel
Mistrivsel
og sygdom
Kompetenceudvikling
Når dit arbejdsliv forandrer sig, har du brug for din fagforening. Som samtalepartner, rådgiver,
inspirator og rammen om et fagligt og personligt netværk.
Uanset, hvad dit fokus er i livet og i karrieren, er Bibliotekarforbundet den røde tråd,
som kan skabe sammenhæng og gøre det nemmere for dig at træffe de rigtige valg i forhold til
dit arbejde og den livssituation, du befinder dig i.
På www.bf.dk/arbejdsliv kan du læse om nogle af de tilbud,
Bibliotekarforbundet tilbyder i forskellige faser af dit arbejdsliv.
Lad dig inspirere, og brug dit medlemskab.
46 · Perspektiv · Augusti 2015
På vej på
pension
Bliv klogere på sundhedsvidenskab
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
[email protected]
Du inviteres til to (ens) kurser i informationssøgning i de mange
aspekter af sundhedsvidenskab.
Kursus i søgeteknik og søgeredskaber til sundhedsvidenskab,
fra Lægehåndbogen over CINAHL til PubMed.
Underviser: Jette Meelby, bibliotekar på Nordsjællands Hospital
Kurset giver også indblik i:
• De særlige kendetegn for sundhedsvidenskabelig forskning og
formidling
• Hvordan man laver informationssøgning for at imødekomme
befolkningens store interesse for sygdom og behandling
• Det stigende fokus hos professionsuddannelserne på
forskningsbaseret viden
Der bliver lejlighed til selv at søge i udvalgte databaser
Tid og sted:
Fredag den 2. oktober kl. 10-14 på Biblioteket i Slagelse
Fredag den 9. oktober 2015 kl. 11-15 på Aalborg Hovedbibliotek
Pris: Gratis for medlemmer af Referencefaggruppen. 200 kroner for
andre BF-medlemmer.
Tilmelding via bf.dk/arrangementer
2 (ens) søgekurser i Bibliotek.dk
På opfordring fra flere medlemmer tilbyder vi igen vores søgekursus i
Bibliotek.dk.
Der er tale om et kursus med vægt på opgaveløsning og udveksling af
løsningsforslag. Desuden vil der være mulighed for at drøfte udvikling
af studerendes informationskompetencer.
Underviser: Nanna Agergaard eller Marianne Dybkjær fra DBC
Tirsdag den 1. september på Odense Centralbibliotek kl. 10 – 14.30
Onsdag den 9. september på Randers Bibliotek kl. 10 – 14.30
Søgning:
• Generel søgning
• Emnesøgning, kommandosøgning (cql-søgning)
• Facetter
• Sortering/rankering
Visning:
• Indhold
• Anmeldelser
• Artikler
• Videresøgningsmuligheder
• Download til referenceværktøjer
Pris: Gratis for medlemmer af Referencefaggruppen.
200 kroner for andre BF-medlemmer.
Tilmelding via bf.dk/arrangementer
Personnyt
Sarah Elizabeth Hvidberg, tidligere informationsspecialist hos National Videnscenter for Demens, er pr. 1.
bibliotekar i voksenafdelingen på Hillerød bibliotek.
Betinna Odgaard er ansat som bibliotekar på Biblioteket ved Arkitektskolen Aarhus
Henrik Schou Zacho, tidligere Holstebro Kommunes
afdeling for Udvikling og Strategi, er pr. 1. juni ansat
som biblioteks- og fritidschef i Holstebro Kommune.
Rasmus Bruun, tidligere Axiell Danmark A/S, er pr.
1. juli ansat som bibliotekar i et vikariat ved Ballerup
Bibliotekerne.
Send en mail til [email protected], når du skifter
job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer
af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget
velkommen til at maile os, når du ansætter nye
medarbejdere.
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Morgenmøde for ledere:
Afmonter stress-bomben
inden den går af
Hvordan undgår man, at
forandringer eller nye tiltag
i organisationen resulterer
i dårligere trivsel og højere
sygefravær blandt medarbejdere?
8. september 2015
i København
17. september 2015 i Aarhus
Torsdagsuniversitetet:
Vidensorganisering – en
genreteoretisk forståelse
Genreteorien giver os en
mulighed for at forstå og
beskrive de forskellige menneskelige virksomheder,
enhver form for vidensorganisering foregår indenfor.
Jack Andersen, lektor ved IVA,
holder oplæg.
17. september 2015
i København
Debatmøde: Servicebegrebet under forandring
Nu skal du være bibliotekar
på nye måder! Perspektiv
inviterer til debat om, hvor
faget og servicebegrebet
er på vej hen i en tid, hvor
mange biblioteker eksperimenterer med eksempelvis
tidsbestilling, callcenter eller
nye måder at opsøge brugerne på.
22. september 2015
i København
Gå-hjem-møde: Ophavsret
for firmabibliotekarer
Gå-hjem-møde som tager
fat på en række aspekter
omkring ophavsret, som er
særligt relevante for dig, som
er privatansat bibliote-kar.
28. september 2015 i København
Perspektiv på internettet
– en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse år
trådt ind i en ny fase, som
udfordrer bibliotekets og
bibliotekarens positionen som
vidensformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels
Ole Finnemann fra IVA sætter
perspektiv på udviklingen.
1. oktober 2015 i København
Perspektiv på internettet –
en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse år
trådt infessor Niels Ole Finnemann fra IVA sætter perspektiv på udviklingen.
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse.
3. til 7. oktober 2015
i Istanbil, Tyrkiet
Møde i Faggruppen for
Medicinsk Information:
Medicinens historie
Faggruppemøde med
foredrag om sundheds- og
sygdomshistorie, efterfulgt
af rundvisning i på Medicinsk
Museion i København.
Nye fænomener på nettet
i et kulturelt perspektiv
Nye fænomener dukker hele
tiden frem i den digitale verden i takt med, at mennesker
i alle aldre dagligt bruger
internettet til alverdens
formål. Lars Konzack, lektor,
ph.d. ved IVA Aalborg, holder
oplæg.
Torsdagsuniversitetet
Kompakt
På én dag får du tre aktuelle
foredrag, hvor anerkendte
forskere fra IVA deler ud af
deres nyeste viden: Information, misinformation og
disinformation, Bibliometri
samt Perspektiv på internettet.
29. oktober 2015 i Aarhus
Bibliometri informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi tæller
og måler, når vi analyserer
publikationer og citationer?
Er bibliometri et nyttigt
specialværktøj eller det rene
numerologi? Jeppe Nicolaisen,
lektor, ph.d ved IVA, holder
oplæg.
5. november 2015 i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt!
Skræddersyet kursus der giver
dig konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt.
1.-2. september 2015 i Aarhus
3.-4. november 2015
i København
Kursus i Bibliotek.dk med
fokus på refe-rencearbejde
Referencefaggruppen
afholder hands-on- kursus
i Bibliotek.dk med vægt på
opgaveløsning og udveksling
af løsningsforslag.
1. september 2015 i Odense
9. september 2015 i Randers
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
Lynkursus: SEO
– introduktion til
søgemaskineoptimering
Lynkursus hvor du bliver
introduceret til værktøjer til
søgemaskineoptimering.
15. september 2015
i København
Lynkursus:
Præsentationer med Prezi
Lær at bruge Prezi til at lave
dynamiske og lækre præsentationer, der får dine tilhøreres
opmærksomhed.
21. september 2015
i København
klogere på ophavsret i en tidsalder, hvor digitalisering og
internet sætter nye ophavsretslige problemstillinger på
bibliotekernes dagsorden.
Kursus i ophavsret, databaser og licens-kontrakter
Hvis man arbejder med informationshåndtering, vil man
jævnligt blive stillet over for
spørgsmål, der drejer sig om
den juridiske beskyttelse af
databaser. Få svar på en lang
række ophavsretlige spørgsmål på dette UBVA-kursus.
Lynkursus: Google Analytics
– værktøj til webanalyse og
webstatistik
Drukner du i data, når du
åbner Google Analytics?
Lynkursus som introducerer
dig til, hvordan du bruger
Analytics som resultatorienteret værktøj.
24. september 2015
i København
Kursus: Bliv klogere på
Sundhedsvidenskab
Kursus hvor du får værktøjer
til at præsentere og holde
oplæg på en måde, der fanger
dine modtageres interesse
og bedre motiverer dem til at
handle.
Kursus: Fundraising og
projektansøgninger – sådan!
Få viden, vejledning og
inspiration til arbejdet med
fundraising til projekter. Få
værktøjer til at skrue en god
ansøgning sammen.
29. september 2015
i København
Kursus: Præsentationsteknik – effektiv formidling
og kommunikation
Kursus hvor du får værktøjer
til at præsentere og holde
oplæg på en måde, der fanger
dine modtageres interesse
og bedre motiverer dem til at
handle.
Grundlæggende kursus i
ophavsret for biblioteker og
biblioteksfolk
Deltag i UBVA's kursus og bliv
Lynkursus:
Adobe Indesign – avanceret
Lynkursus hvor vi går et
spadestik dybere og kommer længere ind i InDesigns
mange muligheder og bliver
fortrolige med de mere avancerede funktioner.
12. november 2015
i København
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3 i dit webarbejde.
19. november 2015
i København
JOB OG KARRIERE
Revolutioner din jobsøgning!
– 2-dages workshop
Workshop over to dage med
masser af praktiske eksempler på, hvordan du kan
præsentere dig selv og finde
din egen vej til en succesfuld
jobsøgning.
2. og 9. september 2015
i København
4. og 11. november 2015
i København
Gå-hjem-møde: Land dit
næste job med LinkedIn
Få viden om hvordan din LinkedIn-profil skal udfyldes, få
konkrete eksempler på profiler, der virker, og værktøjer til
at finde virksomheder, du kan
søge dit næste job hos.
15. september 2015
i København
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Karriererådgivningen kan
hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst
om dine muligheder og kompetencer.
Find datoerne på
bf.dk/JobOgKarriere
TR-KURSER
TR-uddannelse Modul D 2015
Som supplement til vores TRgrunduddannelse afholder vi
2-dages kursus med workshops og temadag.
31. november - 1. december
2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Som studentermedlem
kan du bl.a. deltage gratis
i mange af de kommende
værktøjskurser og
gå-hjem-møder. Følg
med i kalenderen på bf.dk!
Scan QR-koden,
og meld dig til et af
de mange spændende
arrangementer
allerede i dag.
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Det har hele tiden været biblioteket, jeg ville
Navn: Sarah Hvidberg
Stilling: bibliotekar i voksenafdelingen på
Hillerød Bibliotek
Uddannelse: cand.mag. i teatervidenskab
og dansk i 2001, dernæst cand.scient.bibl.
i 2010
Karriere: blandt andet sprogkonsulent hos
Gallup, underviser på Københavns Universitet, underviser i dansk for udlændinge
samt informationsspecialist hos Nationalt
Videnscenter for Demens
Alder: 41 år
Du er uddannet cand.mag. i dansk og
teatervidenskab i 2001, så hvorfor valgte
du også at læse cand.scient.bibl.?
- Mens jeg læste cand.mag., havde jeg et
studiejob på teatervidenskabs bibliotek,
hvor jeg i perioder også var stand in for
forskningsbibliotekaren. Dengang troede
jeg, at det var sådan et job, jeg skulle
have, og det har hele tiden ligget i baghovedet, at det var et bibliotek, jeg gerne
ville. Men uden uddannelsen måtte jeg
erkende, at det ikke ville lykkes, så i 2008
begyndte jeg at læse cand.scient.bibl., og
det var spændende og føltes som det helt
rigtige.
Hvilken retning på uddannelsen satsede
du på?
- Jeg gik bevidst efter det, jeg ikke vidste
så meget om, for alt det humanistiske
havde jeg jo på plads. Jeg kombinerede
blandt andet min viden fra mine to uddannelser i mit speciale, hvor jeg så på automatisk indeksering af skuespiltekster og
lavede algoritmer for at se, om det kunne
gøres automatisk.
Dit første job som bibliotekar var på
Nationalt Videnscenter for Demens,
hvad lavede du der?
- Det var en rigtig spændende, nyoprettet
stilling, hvor jeg blandt andet skulle lave et
onlinebibliotek, en hjemmeside og stå for
markedsføring af vores kurser og konferencematerialer.
Undervejs tog jeg en projektlederuddannelse og lavede et projekt omkring digitalisering og demens, hvor jeg så på, hvad den
digitale postkasse betyder for demente og
deres pårørende. I det hele taget var det et
meget alsidigt job.
Nu har du så søgt over i folkebiblioteksverdenen. Hvorfor det?
- Jeg savnede brugerkontakten. På
videnscentret var min eneste kontakt
til brugerne, når jeg stod på en stand til
konferencer eller via email og telefon. Og
jeg kunne virkelig godt lide kontakten med
brugerne og oplevelsen af at hjælpe nogen. Mit job på videnscentret gik meget i
en kommunikationsretning, og når man er
alene som fagperson, kan det godt være
svært at sælge det, som bibliotekarer kan.
Hvad skal du lave på Hillerød Bibliotek?
- Jeg er blandt andet ansvarlig for drift
og udvikling af læsekredsene, og her har
jeg noget erfaring, fordi jeg de seneste
to år har kørt en læsekreds, blandt andet
for at holde mine jobmuligheder åbne. Jeg
skal også være ansvarlig for arrangementer, hvor jeg snart skal til at planlægge
forårets arrangementer. En anden god
ting ved jobbet er, at jeg samtidig også har
vagter.
Hvordan oplever du at skifte til et
folkebibliotek?
- Jeg havde lidt opgivet tanken om
folkebiblioteket, fordi det er svært at
blive kaldt til samtale, når man ikke har
erfaring på området. Derfor blev jeg også
glædeligt overrasket over, at Hillerød
turde tage chancen. Til samtalen talte vi
blandt andet om forskellene ved et stillesiddende arbejde og et bibliotekarjob med
udlånsvagter, og jeg måtte overbevise
dem om, at det jo netop var den kontakt,
jeg rigtig gerne ville. Fordi vi arbejder med
værtskabstanken, sidder vi ikke ned på
vagter, og det, synes jeg, er en rigtig god
ide. Vi er meget tilgængelige, fordi vi er
imødekommende og hilser på gæsterne,
og min oplevelse er også, at folk spørger
mere, og det gør jobbet spændende.
DET INTELLIGENTE MINIBIBLIOTEK
nysgerrig efter vores nyheder?
Vi oplever meget stor interesse for
Bibliothecas nye intelligente minibibliotek
- smartblade 300
Med smartblade 300 flytter I biblioteket
ud, hvor lånerne naturligt færdes, på
skoler, sportshaller, plejehjem, lufthavne,
sygehuse, arbejdspladser, butikker - og
andre oplagte steder.
Brugerne logger sig ind, og har adgang
til op mod 200 materialer.
smartblade 300 styrer, om der lånes
eller afleveres materialer, så snart døren
lukkes igen.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
on a green twig & on a bare twig
Vis bøger eller andre medier med hjælp fra foråret frodige løv eller
bladløse vinterfrakker. installer grene på væggene individuelt eller i
grupper - eller saml et helt eller måske flere hele træer.
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Lad dine besøgende høste frugterne af nye titler eller interessante
temaer med smag for mere. ideelle og dekorative fokuspunkter.
kan også bruges til kunst eller fotoudstillinger i mindre format!
Vi har meget mere at byde på!
gå ind på www.eurobib.dk
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
AUGUST
2 015
IVA-STUDERENDE
BRINGER BIBLIOTEKET TIL
ROSKILDEFESTIVALEN
NR. 07 · 2015
Digitale formidlingsløsninger, der
skaber liv og dynamik i biblioteksrummet
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
BIBLIOTEK AR
DOKK1
07
Bogautomaten giver biblioteket mulighed for at
præsentere brugerne for udvalgte bøger og skabe
et visuelt overblik over bibliotekets fysiske materialer.
• Reolerne åbnes op
• Intuitiv interaktion
• Kobling mellem rum og indhold
• Integration med brønden og bibliotekssystemet
TEMA
Cicero suiten understøtter det enkelte biblioteks behov med en teknologisk
moderne it-platform, brugervenlige administrative systemer og digitale
værktøjer til læring, kultur- og litteraturformidling. Skab liv på biblioteket
og inspirer brugerne med flotte digitale løsninger.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne på [email protected]
Et kig ind
i Nordens største
folkebibliotek
Dokk1
VOKSENDE MARKED
FOR COMPETITIVE
INTELLIGENCE

som PDF - Bibliotekarforbundet

Transcription

Similar documents

som PDF - Bibliotekarforbundet

Tilgængelighed

Iværksætteri handler om at turde

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Dokk1 – a Performative Library Space?

Træningspas 3 - Omstilling/Afslutninger/Possesion/Pasninger/Spil

Forhandlingerne om eReolen brudt sammen

HP OMEN Notebook PC 15-5000no

besparelser svækker nationalbibliotekerne

Husk energibesparelserne og høst alle fordelene ved dine it

som PDF - Bibliotekarforbundet