Madleg - inspiration til børns maddannelse og måltidskultur

Transcription

Madleg - inspiration til børns maddannelse og måltidskultur
INSPIRATION TIL
BØRNS MADDANNELSE
OG MÅLTIDSKULTUR
Madleg
Inspiration til børns maddannelse
og måltidskultur
Velkommen
Med udgivelsen, Madleg – inspiration til børns maddannelse og måltidskultur, håber vi at
bidrage til, at det store maddannelsesarbejde der allerede foregår i de danske daginstitutioner af målrettede og bevidste ledere og medarbejdere i køkken og stue, kan få endnu mere
vind i sejlene.
Hæftet indeholder:
Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur
3
Måltidspædagogik hver eneste dag
4
Hvilken viden har vi nu?
5
Maddannelse6
Maddannelsesblomsten7
.Ideer til det konkrete arbejde med maddannelse:
Mad, måltider og håndværk
8
Mad, måltider og sprog
10
Mad, måltider, lyst og mod
12
Mad, måltider og sanser
14
Mad, måltider – dig og de andre
16
Mad, måltider og kulturel mangfoldighed
18
Mad, måltider og beslutningskompetencer
20
Mad, måltider og ressourcer
22
Koblingen til de Pædagogiske Læreplaner
24
Vi løfter i flok – samarbejde og arbejdsglæde 26
Sæt fælles mål for måltider
28
Børn må gerne være med i køkkenet
29
Henvisninger30
2
Måltidspartnerskabet prøveudgave 2015
Oplag: 400stk.
ISBN: 978-87-998057-0-9
Manuskribt
Ellen Ravn Habekost, Projektleder i Center
for Mad Krop og Læring og lektor ved Lærer
og Pædagoguddannelsen i Jelling, University
College Lillebælt
Bidragydere
Claus Egeris, Måltidspartnerskabet
Sekretariat
Dorthe Ploug Hansen, Madkulturen
Ellen Ravn Habekost,
University College Lillebælt
Erik Kristiansen, FOA
Karen Leth, Kost- og Ernæringsforbundet
Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer
Sara Månsson, Fødevarestyrelsen
Susan Rønholt Vasegaard,
Landbrug & Fødevarer
Vibeke Jørgensen, Børne- og
Ungeforvaltningen, Københavns Kommune
Grafisk tilrettelæggelse
Glad Design
Illustrationer
Glad Design
Trykkeri
Eks‑Skolens Trykkeri
Udgivet af
Måltidspartnerskabet i samarbejde med
Børne- og Ungeforvaltningen,
Københavns Kommune og Madkulturen
Kan rekvireres hos
University College Lillebælt
Forskning og Udvikling – Mad Krop og Læring
Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling.
Vejlevej 2. 7300 Jelling
Direkte: 6318 4600
[email protected]
Måltidspartnerskabets Sekretariat
Stationsparken 31, 2600 Glostrup
Direkte: 2877 4100
[email protected]
INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE
OG MÅLTIDSKULTUR
Med inspirationskataloget Madleg – inspiration til børns maddanom sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagonelse og måltidskultur ønsker Måltidspartnerskabet at bidrage til at
giske arbejde”. Hermed finder arbejdet med mad og måltider i såvel
videreudvikle en mad- og måltidskultur i vores daginstitutioner, der
et sundheds- som et dannelsesperspektiv vej ind i Pædagoguddanmed fokus på trivsel, sundhed og dannelse, bidrager til at børnene
nelsen.
udvikler madmod, kompetencer og glæde ved at spise og indgå i
Inspirationskataloget er et resultat af Måltidspartnerskabets projekt
måltidsfællesskaber.
”Mad og måltider i daginstitutioner”, der overordnet set arbejder for
Mad og måltidsvaner dannes og udvikles i samspillet mellem
at øge integration af mad og måltider i den generelle pædagogiske
mennesker, blandt andet i det fælles rum omkring måltidet. Netop
dannelsestænkning og bidrage til en professionalisering af både det
derfor er det væsentligt, at daginstitutioner udvikler mad- og målpædagogiske- og det køkkenfaglige personale, når det gælder måltidspædagogikken, så den retter sig mod børnenes trivsel og dantiderne. Det er Måltidspartnerskabets håb at kunne inspirere med et
nelse. Det er afgørende for succes, at indsatserne går hånd i hånd
katalog over konkrete idéer og forslag til at samarbejde om måltider
hele vejen fra institutionernes køkkenmedarbejdere og pædagoger
og dannelse af børnenes madkultur mellem disse to faggrupper.
til bord og børnemaver.
Måltidspartnerskabets vision er at gøre det nemt at spise sundere
Den pædagogiske arena omkring mad og måltider kan udnyttes
måltider. Partnerskabet arbejder for at øge ligheden i sundhed i
hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved
Danmark. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de små børn og få
at indskrive maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer.
skabt forandringer så tidligt som muligt. Inspirationsmaterialet skal
Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den
give ideer til, hvordan måltiderne, maden og tilberedningen af denne
generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne
kan iscenesættes i landets daginstitutioner så ALLE børn rummes.
arbejder med. Arbejdet med sund mad og rigtig ernæring skal beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring måltiderne, nemlig
God læselyst
at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten,
Måltidspartnerskabet
modet og viljen til, alene og sammen
med andre, at træffe valg, der tilgodeVidensgrundlag og kilder
ser deres egen trivsel og sundhed.
Materialet er udarbejdet på grundlag af både teoretisk kildemateriale, viden indhentet fra det
Nærværende publikation er aktualisedaglige arbejde med mad og måltider i en række daginstitutioner i København, Faaborg-Midtret af indhold i bekendtgørelsen i den
fyn og Vejle Kommune. Tak for både køkkenfaglige og pædagogfaglige bidrag. Også tak for
nye Pædagoguddannelse, som i første
inspiration fra de institutioner, der deltog i Måltidspartnerskabets workshop.
praktik indeholder et vidensmål, som
Endvidere er der hentet inspiration fra Børneboxen, udgivet af Fødevarestyrelsen samt foromhandler ”Såvel den sundhedsskellige øvrige materialer.
mæssige som den dannelsesmæssige
Vi har ligeledes fået tilladelse til at inddrage enkelte endnu ikke publicerede forskningsdata
betydning af sunde madvaner, målfra FRIDA-projektet.
tidskultur, hygiejne og indeklima”.
Den teoretiske inspiration er hovedsageligt hentet i” Maddannelse, madmod og madglæde.
Det tilhørende færdighedsmål er
Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik?” udarbejdet for
formuleret således: At anvende viden
Fødevarestyrelsen (2013) af Sidse Schoubye Andersen og Lotte Holm.
3
Madordninger i daginstitutioner skal efterleve Fødevarestyrelsens anbefalinger om alderssvarende, sund, varieret og ernæringsrigtig kost, samt de Nordiske Næringsstofanbefalinger for
at børnene kan spise sig mætte samt følge energiindhold og
-fordeling.
MÅLTIDSPÆDAGOGIK HVER ENESTE DAG
Mad og måltider er en fantastisk læringsarena. Hver eneste dag
udgør vuggestuer og børnehaver rammer om børns daglige mad
og måltider. Det er oplagt at udnytte denne pædagogiske arena
omkring mad og måltider i daginstitutioner hver eneste dag til at
sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved for eksempel at arbejde med maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer.
Børnene kan lære sociale kompetencer, udvikle deres kropslige
funktioner og bevægelser, blive kulturelt stimulerede, få indblik
i natur og naturfænomener samt udvide deres sproglige kunnen
igennem dialogen om mad og i forbindelse med tilberedningen
og indtagelsen af måltidet. Således vil arbejdet med sund mad
og rigtig ernæring beriges med det dannelsesmæssige aspekt
omkring maden og måltiderne. Vi vil forhåbentligt se, at børnene
udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, modet og
viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne arbejder med og som udføres
af både pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere.
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at alle daginstitutioner tilbyder et sundt frokostmåltid, som en del af dagtilbudsydelsen. I
langt de fleste kommuner er det forældregruppen, der beslutter,
om der skal serveres fælles frokost.
Selvom forældrene evt fravælger den fælles frokostordning og
børnene medbringer madpakker, er det stadigt relevant at arbejde
med maden og måltidet i pædagogisk sammenhæng.
4
Hvilken viden har vi nu?
På baggrund af den opsamlede viden vil vi i det følgende beskrive,
hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutionerne og hvilke gavnlige effekter man kan opnå via måltider i
daginstitutioner ud over sunde kroppe. Vigtige temaer er:
•Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise
•Gode bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære
•Betydningen af de fysiske rammer
•Måltidets sociale betydning
•Maddannelse
Mere om de enkelte temaer:
Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn
udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen. Daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på
en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne.
Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for
trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles
frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og
læring kan udfolde sig.
Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad
- og måltidsvaner”.
Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise
•Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det
sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner
•Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. De
iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller
•Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive
selvhjulpne
•Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran og vær
bevidste om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er
præget af høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om
madoplevelsen og tydelig ledelse. Dette betyder, at børnene får
vakt nysgerrighed og reflekterer samtidigt med, at de føler sig
rolige og trygge under måltidet
•Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og
ægte måde. De skal tages med på råd og føle, at de har reel
indflydelse på måltidet
Dette kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på
den ene side anser børnene som kompetente deltagere, på den
anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de har
forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker.
Gode bordmanerer i en legende, lystfyldt atmosfære
•På den ene side kan det handle om forventninger om,
at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik,
tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet
•På den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform
for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere og
dette hjælper til at børnene bevarer et lystfuldt forhold til maden
og måltidet.
•Fokus på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer
og at måltidet foregår i en legende, lystfyldt atmosfære.
Betydningen af de fysiske rammer
•Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem
•Det er en fordel at måltidet tilberedes lokalt. På denne måde
kan der arbejdes med sammenhænge og måltidet kan starte
længe før man sidder ved bordet. Børnene kan være med til
indkøb, tilberedning, de kender dem der laver maden og de dejlige dufte spredes i institutionen
•Det er en fordel at spise i et andet rum end der, hvor den daglige
leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges
spiselyst og glæde
•Det er vigtigt at medarbejderne kan blive siddende og sidder
spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele
indenfor rækkevidde
•Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har
det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have
fokus både på børnenes medbestemmelse og samtidigt underbygge fællesskabet
Måltidets sociale betydning
•Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fælleskaber
og er dermed et vigtigt samlingspunkt
•Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur
etc.
•Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en
travl hverdag
5
MADDANNELSE
MADDANNELSESBLOMSTEN
Ellen Ravn Habekost • [email protected]
sprog
od
m
st
og
• madmod
• madglæde
• smagsindtryk
ly
kulturel mangfoldighed
ce
te
n
pe
sk
om
sl
ut
ni
ng
be
Opleve kulturel mangfoldighed i:
• retter og måltider
• højtider
• traditioner
• tilberedningsmetoder
• borddækning
dre
an
Tage stilling og handle:
• vælge mad
• tage beslutninger
sanser
de
Skabe indsigt og forståelse:
• jord til bord
• råvarekendskab
• dyrehold
• undgå madspild
• grøntsagsdyrkning
Maddannelse
og
6
ressourcer
Mangfoldige invitationer:
dig
Litteraturstudierne af de pædagogiske tilgange og erfaringer
viser, at børnenes aktive deltagelse og samspil med hinanden og
medarbejdere og det, at aktiviteterne er sammenhængende og
meningsgivende, er afgørende for resultaterne af det pædagogiske arbejde med mad og måltider.
Brug alle de legende organiseringsformer I kender fra andre
sammenhænge. Funktionslege, rollelege, konstruktionslege,
regellege, huskelege, imitationslege og løbelege, orienteringslege, huskelege, imitationslege. Brug også alle de gode
erfaringer I har med forskellige måder at organisere på enkeltvis, sammen to og to eller i små eller store grupper. Brug
også kendte elskede lege som ramme for aktiviteterne sådan,
at børnene bliver aktive, og nysgerrigt oplever, reflekterer
og lærer.
rk
Som det fremgår af Maddannelsesblomsten handler elementerne
om mangfoldig virksomhed, oplevelser og erfaringer ved at eksperimentere, øve, reflektere og lære i det perspektiv at lære at
tage stilling og handle.
Med Maddannelsesblomsten håber vi både at inspirere til de konkrete daglige aktiviteter og til mad- og måltidspædagogiske overvejelser, alt sammen i lyset af de Pædagogiske læreplaner.
I det følgende afsnit præsenterer vi, en række forslag til aktiviteter i maddannelsen ordnet efter elementerne i maddannelsesblomsten. Vores hensigt er at inspirere arbejdet med de 6
læreplanstemaer, ved hjælp af de forskellige elementer i maddannelsen. På siderne 28 og 29 er indsat et skema til inspiration
med arbejdet med Maddannelse i de 6 Læreplanstemaer.
væ
På baggrund af eksisterende viden om mad, måltider, måltidspædagogik og maddannelse har vi i Måltidspartnerskabet udarbejdet
forslag til indhold og pædagogiske tilgange i arbejdet med maddannelse. Maddannelsen er beskrevet i 8 delelementer, men skal
ses i et helhedsperspektiv. Maddannelsens elementer illustreres i
nedenstående Maddannelsesblomst.
Inspiration til de daglige pædagogiske
aktiviteter med mad og måltider
nd
hå
Forskellige forskere, udviklere og praktikere arbejder med maddannelsesbegrebet. Udgangspunktet er en tilgang til maddannelse som: En livlang proces, der kvalificerer vore kompetencer
i forhold til mad og måltider, hvad enten vi taler om valg af mad,
viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation omkring maden. Formålet er, at vi kan tilgå mad og måltider på en
kompetent, kritisk, reflekteret og bevidst måde.
Eksperimentere, øve og lære at:
• skrælle
• rive
• snitte
• piske
• veje af
• smøre
• pille
• vaske
• skrubbe og skure
Sprogliggøre og tænke over:
• råvarer (hvordan ser de ud)
• anretning
• konsistens
• oplevelser
• læreprocesser
Oplevelser og erfaringer med:
• smag
• duft
• syn
• føle
• høre
• bevægelsessanser
Oplevelser og erfaringer med:
• næring og velvære
• dække bord
• værtsskab
• spise sammen
• vente på tur
• hygiejne og omtanke
7
Her er der inspiration til mulige aktiviteter:
Før måltidet
Under måltidet
MAD, MÅLTIDER OG HÅNDVÆRK
Her gøres der erfaringer med og læres grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner, fx at kunne håndtere
basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningen. Dette
element handler om, at børnene gennem deltagelse i madlavningen og andre aktiviteter i sammenhæng med mad og måltider opnår kompetencer i f.eks. at skrælle, snitte, pille, rive og
ælte eller røre i dejen, grøden eller farsen.
De afprøver, øver og opnår motoriske mestringskompetencer
som bidrager til selvværdet. Når børnene inddrages i madlavningen, enten på stuerne eller i køkkenet, får de gennem
praktiske handlinger indsigt i, hvordan mad tilberedes og hvilke
ingredienser, der kommer i. Dette er med til at give dem indsigt
i sammenhænge og forskellige fødevarer. God hygiejne er også
en grundlæggende færdighed.
Kartoffelmelværsksted
I kan selv let fremstille kartoffelmel. Kartoffelmel er stivelse
udvasket med vand og ikke formalet.
Det meste af kartoflen består af vand og de kartofler, der er
bedst egnede til dette er sorter, der indeholder mest stivelse.
Disse kartofler kan blive helt uldne i overfladen, når de koges.
Disse er også meget velegnede til kartoffelmos.
8
Begynd med at skrubbe kartoflerne grundigt. Riv dem for at få
stivelsen til at komme frem. Denne tykke væske kalder vi rivsel.
Hæld den væsken op i en si. Lad væsken dryppe fra og tryk/vrid
klædet i en beholder. Dyp igen klumpen i vand og gentag nogle
gange.
Stivelseskornene vil nu ligge som hvidt slam på bunden af beholderen. Hæld forsigtigt vandet fra og tør slammet til mel.
Eksperimenter med jævning
– ryst og rør
I kan også eksperimentere med jævninger. F.eks. ved at jævne
kødsovsen eller en god grøntsagssuppe med lidt hvedemel og
frugt eller bærgrød med kartoffelmel. Kartoffelmeljævninger er
også rigtig gode til asiatiske retter, hvor man gerne vil bibeholde farverne. Kartoffelmel bruges også til desserter, kager og i
brød.
Hvordan hæver dejen til brødet?
– rør, ælt og form
Prøv forskellige bageteknikker og hævemetoder: hævning med
gær, - koldt og varmt, - og hævning med surdej. Kig på og snak
om processen undervejs og smag på resultatet.
Efter måltidet
Når maden skal tilberedes:Være med til at købe ind, rense
fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske
grøntsager og frugt, afveje ingredienser, rive på rivejern,
mose kartofler og rodfrugter, forme brød og boller, hakke,
snitte, rive salat…
Når bordet skal dækkes: Hente service i køkkenet og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet.
Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden i
køkkenet
Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem.
Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud i køkkenet og bede
om mere. karse, som man selv klipper. Spise med ske,
kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og ben ud af
fisken.
Rydde af bordet og sætte den brugte service i stakke og
bestik ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i
en spand, tørre bordet af med en klud, feje guld og måske
være med til at vaske op.
Et lille forsøg med gær
I kan også prøve dette lille forsøg med vand og gær. I skal bruge 1
flaske med skruelåg og 1 ballon pr. barn, der deltager og mel, gær
og vand.
Fyld flasken halvt med lunken vand og kom en klump gær på størrelse med en ært og en spiseskefuld mel. Skru låget på og ryst
godt. Skru låget af igen og sæt en ballon på toppen af hver flaske.
Flasken stilles lunt og gæringsprocessen vil betyde at ballonen
langsomt pustes op. Derfor er bollerne luftige, når der er gær i.
Øvelse gør mester
Der er rigtig mange muligheder for at inddrage børnene i aktiviteterne både før, under og efter måltider. Derved giver I dem muligheder for at øve sig i forskellige håndværksmæssige færdigheder.
Børnene bliver selvhjulpne, selvstændige og selvværd og selvtillid
vokser.
Vi koger grød
Kog grød af forskellige korn, kerner og gryn. Sæt korn og kerner i
blød, inden kogningen, hvad sker der så? Prøv også med forskellige
toppings, duft, smag og snak om dem.
Hygiejne
Husk at vaske hænder
Børnene skal lære at vaske hænder grundigt:
• Før madlavningen
• Imellem urene og rene processer
• Efter toiletbesøg
• Efter nysen og hosten
Gode huskeregler
Børnene skal også lære, at:
• De ikke må putte fingrene i mund, næse eller
hår, mens de er i køkkenet
• .Holde råvarer adskilte, fx råt kød eller æg fra
tilberedt mad
• De ikke må smage på fx råt kød, dej og lignende
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får opgaver, der indebærer en begrænset
hygiejnisk risiko, f.eks. at skære brød, kager, frugt
eller grønsager.
Lad børnene være med
Børnene kan stort set være med til det hele. Arbejdet skal forberedes, tilpasses og deles op i
overskuelige processer og alle børn kan ikke det
samme. Flæk evt. grøntsager og frugter der skal
snittes, så de kan ligge stabilt på skærebrædderne.
Brug skarpe knive – det er nemmest at arbejde
med skarpe knive og resultatet bliver bedre.
Tænk også på principper
i den motoriske udvikling:
• .Store bevægelser udvikles før små bevægelser.
Røre, skrubbe og vaskeopgaver før snitte og
skrælle
• Motorikken i arme og overkrop er lidt tidligere
udviklet end i ben og fødder. Lad derfor evt. de
mindste børn sidde på en stol, når de skal være
med i køkkenet
9
n
Kong gullerod og frøke
e
persillerod, så en porr
der lå på en båre, den
havde fået bankekød
af en pebernød
MAD, MÅLTIDER OG SPROG
Her handler det om læring og bevidstgørelse ved hjælp af den
sproglige anvendelse og refleksion over de forskellige råvarer,
oplevelser og læreprocesser. Aktiviteter og oplevelser omkring
maden og måltidet byder på mangfoldige anledninger til udvikling og nuancering af sprog og kendskab til forskellige symboler
og tegn. Også ved at italesætte sanseindtryk og oplevelser
udvikles børnenes sproglige kompetencer. Samtalen om f.eks.
smagsnuancer bidrager til at forstå og anvende sproget nuanceret. Et nuanceret sprog gør at børnene kan kommunikere om at
f.eks. broccoli er for bitter, at de gerne vil have lidt dressing på
og dermed gerne vil spise det.
Filippa, Ingrid Marie, Mutzu..
Æblerne har navne. Det har de allerfleste frugter, stenfrugter
og bær man kan købe i Danmark. Smag på forskellige frugter
og bær og snak om deres navne, hvordan de smager og ser ud.
Den sandfærdige
historie om Filippaæblet
I gamle dage, omkring 1880, hører den unge pige Filippa i skolen
om bestøvning af blomster og, at man kan så et æbletræ af kernerne i et æble.
Filippa kender et træ i skoven, hvor æblerne smager godt. Hun
tager nogle med hjem og sår kernener. 2 af kernerne spirer og
planterne vokser sig store i moderens blomsterbed.
Det ene lille træ bliver spist af en ko der forvilder sig ind i haven,
mens det andet begynder at bære frugt.
Det første år træet bærer frugt, bliver æblerne spist for tidligt.
De er sure og smager ikke godt.
Men så året efter bliver æblerne høstet på det rigtige tidspunkt.
De er modne og smager fantastisk. Æblerne bliver opkaldt efter
den unge pige og kommer til at hedde Filippa-æbler.
Maden og måltidet
Aktiviteter
I kan tale om
Ser ud
Kigge på forskellige fødevarer, service,
mønster på duge, …
Dimensioner, overflader, former
Smager
Fokusere på smag og konsistens
Forskellige smage – hvordan beskriver du
smagen af …. Fokusere på konsistenser
og snakke om dem
Føles
Røre ved forskellige frugter, grøntsager,
mel, korn, kerner
Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistenser
Høres
Knække æg, skrubbe kartofler, ryste
meljævning,
Hvordan lyder det når vi knækker et råt
æg, et kogt.
Kan vi lave rytmer med skrubbekosten i
kartoffelspanden?
Tyg på forskellige madvarer, hold jer for
ørerne.
Den magiske frugt og grønttaske
I skal bruge en taske eller en kasse med forskellige grøntsager
og frugter. Inviter evt. børnene til at tage frugt eller grønt med
hjemmefra.
På skift tager børnene en frugt eller en grøntsag op af tasken/
kassen, fortæller hvad den hedder, hvordan den smager, hvad
den kan bruges til. Eller hvad I nu finder på.
Bær Bingo
Tag fotos af forskellige bær og lav jeres eget spil, så I kan spille
Bær-Bingo.
10
Æblerne smager så dejligt, at de dygtigste æbleeksperter i
landet giver dem priser og store berømmelser. Faktisk er de så
gode, at der bliver sendt en kurv med æbler til kongen.
Filippas far starter en planteskole, hvor han dyrker disse fantastiske æbler. Han skærer kviste fra det fantastiske træ og poder
dem på andre æblestammer. På den måde får han flere og flere
Filippa-træer, som kan sælges, så flere mennesker kan smage
og spise disse fantastiske æbler. Måske har I også et Filippa
æbletræ derhjemme, eller måske kender I nogen der har.
Man siger, at træet som Filippa selv avlede frem af kerner fra det
gode træ i skoven, endnu står i en have i Hundstrup på Fyn.
Se det er en rigtig og sandfærdig historie. Måske I kunne lave et
lille skuespil om Filippa.
Dufter/lugter
Dufter og lugter til forskellige fødevarer
Hvordan I kan kende forskellige fødevarer
på duften og beskrive dem.
Borddækning
Børnene deltager i borddækning og laver
f.eks bordplan
Antal, retninger (ved siden af, foran, midt
på, overfor ..)højre, venstre, navne på
service
Spisningen
Sender rundt…
Hvordan vi spørger om mere,
Afrydning og opvask
Sortere knive og gafler, tallerkner og
skylle af
Snakke om antal, vådt og tørt, skylle,
vaske, sæbe…
Eksempler til inspiration til at understøtte sprogtilegnelse i forbindelse med mad og måltider
11
Når I vil præsentere:
I kan bruge:
I kan prøve og snakke om:
Sødt
Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj,
mælk, tørret frugt.
Moden og umoden frugt
Passer det at både sukker og salt
fremhæver den søde smag i tomater?
Sammenhængen mellem sødme og
modenhed af frugter og bær
MAD, MÅLTIDER, LYST OG MOD
Det er vigtigt at tilbyde mange invitationer til at smage og snakke om mad, både den man kender og den man ikke kender.
I maddannelsestænkningen her undgår vi bevidst at tale om
kræsenhed. Vi taler om madmod, madglæde og mangfoldige
smagsindtryk gennem præsentation af mange forskellige fødevarer.
Variation i mad og måltider er en vigtig faktor i forhold til, at
børn vælger varierede fødevarer. Derfor er det vigtigt, at børnene får mange og alsidige oplevelser med mad og måltider
og, at de inddrages i tilberedningen af maden. Der er udviklet
forskellige metoder til arbejdet med madmod og madglæde. Sapere-metoden er en af dem. Denne metode understøtter denne
tilgang og er en tilgang der prioriterer sanselighed og kropslighed højt. Der duftes, føles og smages på maden, ligesom den
praktiske håndtering i forhold madlavningen er det. Børnene
lærer grundsmagene for at kunne finde frem til sin individuelle
velsmag og lærer at kunne sætte ord på følelser omkring mad,
så de kan fortælle, hvad de smager og hvad, der er velsmag for
dem, - og det modsatte. Sapere kommer af latin og betyder ”at
smage” og ”at kunne”.
12
Smageværksteder
Præsenter de 5 grundsmage, sødt, syrligt, salt, bittert og umami i små værksteder og snak om dem.
Syrligt
Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter,
citroner
Prøve at lave en smoothie med et syrnet
mælkeprodukt og søde modne bær
Salt
Salt, spegepølse, bacon
Smag på forskellige spegepølser.
Smager de ens?
Bittert
Grøn peber, mørk chokolade,
ruccolasalat, rosenkål, radiser
Eksperimenter med at lægge grøntsager
eller frugter i koldt vand en halv times tid.
Prøv at smage på vandet. Smag også på
de udvandede frugter og grøntsager
Umami
Soltørret tomat, modne oste, stegt kød,
svampe, asparges, tang, oliven
Smag på de forskellige fødevarer og snak
om hvordan smagen føles inde i munden
Fælles madmod
Børnenes madmod hænger tæt samme med de voksnes madmod. Det er derfor vigtigt de voksne er bevidste om, hvordan de
pædagogisk håndterer, hvis der er mad de ikke bryder sig så
godt om. Alle kan ikke lide alt, men det er ikke hensigtsmæssigt
at en hel stue ikke spiser fisk, fordi de voksne ikke kan lide det.
Giv retterne spændende navne
I nogle daginstitutioner er der gode erfaringer med at give retterne sjove og spændende navne for at højne madmodet.
Fisk på tallerkenen
Der er gode grunde til også at sætte fokus på madmod i forhold
til fisk. Fisk er en meget sund fødevare, men mange spiser ikke
fisk. I kan tage på besøg hos fiskehandleren, se ham rense en
fisk og røre ved dem. Kigge på fotografier, lære fiskenes navne
og smage på forskellige tilberedninger er med til at give mod på
at spise fisk.
Man bliver modig, når man er
med til det hele
Der er rigtig mange erfaringer med, at børns madmod vokser,
når de får lov at være med. Med til at bestemme menuen, være
med til at købe ind, tilberede, dække bord og anrette og ikke
mindst, stolt præsentere den for de andre
med Å kander
G R i s seg rø d
Sto rk
på lægs l im
Kød i mørke
13
MAD, MÅLTIDER OG SANSER
Her er der fokus på næring til alle sanser, om evnen til at reagere og reflektere på sanseindtryk. Gennem sansning skaffer vi
information om omverdenen, bearbejder denne og skaber på ny.
Når vi spiser er alle sanser i brug. Mad er ikke kun til maven.
Lækker mad taler til alle sanser på en gang. Smag, duft, syns,
høre og føleindtryk. Hvordan ser madvarerne og retterne ud?
Hvordan høres lyden af en gulerod, der tygges, når man holder
sig for ørerne og hvordan føles moden og umoden frugt inde i
munden? Bevægelsessanserne er også i spil. Maden og måltiderne og aktiviteterne omkring disse, indeholder også mangfoldige invitationer til at bevægelsessanserne næres og grov og
finmotorik udvikles.
Lugtesansen
Lugten/duften spiller en stor rolle for oplevelsen af mad. Lugtesansen er med til at nuancere smagsindtryk, - en stor del af
evnerne til at smage er direkte forbundet med lugtesansen.
Tænk bare på hvor lidt vi kan smage, når vi er forkølede.
Duftememory
Til dufte memory skal I bruge forskellige madvarer eller krydderier med tydelig duft. Fyld dem i små ikke gennemsigtige
beholdere og bind et stykke stof, f.eks ostelærred over.
14
Der skal være 2 af hver slags. Legen går ud på at dufte sig frem
til, hvilke 2 beholdere, der hører sammen.
I kan bruge mange forskellige dufte, men
vælg nogle der afgiver tydelig duft:
Nordiske fødevarer: kamille, fennikel, tørret løg, sennepsfrø…
Krydderier fra frememde lande: vanille, stjerneanis, peber,
karry, ingefær…
Danske krydderurter: persille, timian, løvstikke,
purløg, sødskærm
Frugt: Æbler, meloner….
Brug morteren
Knus de krydderier I skal bruge i en morter. Se, duft, smag og
snak også om dem.
Synssansen
Synssansen er en dominerende sans. Den står for ca. 80% af
vore oplevelser. Derfor betyder det meget, hvordan maden ser
ud, at den er lækker for øjnene at se på. Tænk i farver, uanset
om det er et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. I
kan evt. sigte efter at have 3 farver i et måltid.
Farve o-Løb
I skal bruge en lille kvadratisk papkasse som terning. Farv alle
sider med forskellige farver. Læg ”poster” ud i form af frugt og
grønt, som I ordner efter farve. Slå med terningen. Lav evt også
et ark, hvor børnene kan krydse af, når de har været ved posten.
Følesansen
Mad kan føles forskelligt at røre ved og føles også forskelligt i
munden. Mad har forskellig konsistens og dette kan også have
betydning for, om vi bryder os om den eller ej. Vi kan føle varme
og kulde, når vi spiser, - og nogle fødevarer snerper næsten
munden sammen. Prøv også en kimsleg med frugt og grønt
Pizzabageren
En sanseleg, hvor vi forbinder berøring med de forskellige ingredienser i en pizza. Et barn ligger på gulvet og skal blive til
en pizza (Lad børnene ligge på maven. Sansecellerne sidder
tættest på forsiden). Et eller flere børn er bagere. De ælter først
dejen, ruller den ud, smører tomatpuré på, lægger ost på, store
stykker skinke, sætter pizzaen i ovnen, ved at trække i armene.
Trækker den ud igen, når den er bagt.
Høresansen
Lyd hører også sammen med mad og måltider. Der kommer
mange forskellige lyde, når vi tilbereder maden og når vi selv og
andre spiser den.
Brød med skorpe, forskellige sprøde frugter og grøntsager,
nødder, ristet bacon, syltede asier og agurker, er mad der særligt giver lyde.
Hvordan lyder det, når I spiser forskellige fødevarer, - prøv også
at holde jer for ørerne.
Bevægelsessanserne er også med
Følesansen, muskel-ledsansen og balancesansen betegnes
traditionelt som bevægelsessanser. Også disse sanser er der rig
mulighed for at nære i forbindelse med aktiviteter i relation til
mad og måltider. I sidste ende handler det om, at børnene bliver
i stand til at samordne de forskellige sanseindtryk til videre
brug. For eksempel er det at kunne hælde mælk op i kop uden
at spilde en fin samordning mellem synssansen og muskel- ledsanserne. Når denne kompetence bliver automatiseret og sanserne er godt integrerede, kan børnene gøre det, uden at tænke
nærmere over det. Dette har stor betydning for børnenes trivsel.
15
MAD, MÅLTIDER – DIG OG DE ANDRE
Måltidet er en social begivenhed og derfor er samarbejde og
de menneskelige relationer – det sociale liv omkring maden og
måltidet vigtigt at fokusere på. I FRIDA-projektet er undersøgt
betydninger af at pædagoger og børn spiser sammen. Her viser
det sig, at ved at dele et fælles måltid oplever børn og pædagoger en helt anden form for bordfællesskab, hvor man kan dele
sine oplevelser og erfaringer, udfordre og støtte hinanden i forhold til at smage, udvikle og dele sine tidligere erfaringer med
mad. Dette kan videreudvikles ved, at børnene får lov at tage del
i måltidsplanlægningen og madlavningen og dermed udvikler
ejerskab for deres måltider.
I indledningen til dette materiale er beskrevet vigtigheden af,
at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse.
Derfor er det også nødvendigt at spisningen og bordfællesskaberne iværksættes sådan, at børnene både nyder maden, sanser og lærer god bordskik.
Aftaler om samvær ved bordet
I mange sammenhænge bruger vi begrebet bordskik, som refererer til særlige skikke ved bordet. Selvom der formentlig findes
nogle fælles opfattelser af god bordskik, så er der stadig stor
forskel fra familie til familie og fra institution til institution.
Derfor er det en god ide at skikke, der handler om samværet
16
ved bordet er noget børn og voksne aftaler med hinanden, skriver ned og hænger op og kommunikerer ud til forældrene.
Tag på udflugt
Smør madder og pak dem ned i madkasser eller i madpapir og
tag på udflugt. Det kan både være en skovtur og ned i det fjerneste hjørne af legepladsen.
Når vi ikke spiser det samme
Forskellig kultur, religion og måske allergi kan betyde, at ikke
alle børn må spise det samme. Her må I aftale med forældre,
hvad børnene må få at spise og hvordan I taler med børnene om
det. Uanset hvad, er det vigtigt at I får drøftet, hvordan I arbejder
med dette, så børnene med hver deres forskelligheder rummes
på en god måde. Når der er børn fra mange kulturer, giver det
også mange gode anledninger til at bruge dette aktivt i dagligdagen.
Restaurant
Indret sammen med børnene små restauranter med små borde
buffeter til mad og drikke. Giv også børnene forskellige roller
som gæster, kokke og tjenere.
Mæthed og velvære
Alle børn er ikke lige sultne eller madmodige, men de skal være
mætte og føle sig godt tilpas. Hjælp dem med passende portioner, måske ad flere gange og snak med dem om mæthed. Hvad
er mæthed og hvordan føles den?
Fælles måltider skaber fællesskab
Børn, der spiser sammen lærer også af hinanden. De fælles
måltider kan også betyde flere gode venner på kryds og tværs i
børnegrupperne. Det skaber samhørighed at spise sammen.
Når rammerne er fælles og tydelige, er det nemmere for
børn og voksne at agere og den dejlige mad kan nydes i
fælleskab.
Når I snakker om hvilke skikke, der skal gælde omkring
bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere
end at tale om, hvad I ikke vil og må. Det kan det være en
ide at tale om:
• Skal maden op på en tallerken?
• Hvordan man gør, så alle kan få?
• Hvis man ikke kan spise det, der er på
tallerkenen?
• Hvordan vi starter og slutter måltidet?
• Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes
det er rart?
Det kan være der gælder andre skikke, når I spiser ude
ved bålet
17
MAD, MÅLTIDER OG KULTUREL MANGFOLDIGHED
Her handler det om, at børnene inviteres til at udfolde sig varieret og møde mangfoldige mad og måltidskulturer. Maden og
måltiderne er væsentlige kulturudtryk og er derfor med til at
give et bredt spektrum til opfattelse af hele verden, sig selv og
de mennesker vi færdes imellem. Når børnene møder kulturel
mangfoldighed, med fokus på processer og forskelligheder
erhverver de sig viden, færdigheder og holdninger til at kunne
agere i et mangfoldigt samfund.
Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer,
værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, vide og færdigheder.
Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral,
politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse mm .
Gæstekokke
Der er ofte mange ressourcer at hente hos familier med anden
etnisk baggrund end danske. Inviter dem til at være gæstekokke
og lad dem overtage køkkenet for en dag. Lad dem lave den
mad de holder af og kan lide og lad dem fortælle om den.
Restauranter i den vide verden
Burgere fra USA, pandekager fra Mexico, spaghetti og pizza fra
Italien, smørrebrød fra Danmark, eksotisk frugtsalat. Prøv også
at sidde på gulvet som de gør i Kina. Indret med lave kasser
som borde.
Vikinger
Læs, fortæl og snak om vikinger. Hvem var de, hvordan boede
de, hvilken mad lavede de og hvilke råvarer brugte de? Her er
det oplagt at lave bålmad.
Prøv at lave kærnemælksost, lammegryde over bål, vikingegrød
med bær, kogte hvedekerner med kød og urter
Æbler fra Danmark
Når æbler er i sæson kan I sikkert hente nogen mange steder.
Find ud af hvad æblerne hedder, fotografer, tegn og smag på
dem.
Hvordan gemmer vi æbler i vores kultur? Hvordan gjorde vi i
gamle dage. I kan prøve at lave juice/ æblesaft/æblemost, æblemarmelade, æblegele, æblesmør, chutney med æbler, tørrede
æbleringe, æbleeddike, æblemos, æbleis, æblesirup, henkogte
æbler eller æbler på frost.
Luciafesten, Fastelavn, Sankt Hans,
Halloween – fester med traditioner
Inddrag børnene i beslutninger om hvilke lege I skal lege, hvad I
skal spise og selvfølgelig i tilberedningen af maden.
Til Luciafesten kan I pynte deltagernes hoveder med hjemmelavede kranse af forskelligt materiale. I kan bage Luciabrød eller
lussekatter, som de hedder på svensk
Til Fastelavn kan I bage fastelavnsboller og pynte dem med
glasur og forskellig pynt, lege bide til bolle og lave fastelavnsris.
Prøv også at pynte risene med tørrede æbleringe.
Sankt Hans er midsommerfesten. Bål, midsommer, båltaler,
snobrød. I kan også lave en heksegryde – en suppe på vilde
urter, f.eks brændenældesuppe.
Halloween en tradition der er kommet til Danmark i de senere
år. Hyggelig uhygge, udklædning og uhyggelig mad.
Og så er der jo også både Påsken og Julen, som fejres på forskellig vis rundt om i verden. Undersøg, prøv og snak.
I kan også indrette restauranter, der serverer retter fra den
vide verden. Dæk bord og indret og I kan bede køkkenet lave:
18
19
Kåltype
Tilberedningsteknik
Retter. Både traditionelle og udviklede
af børn og voksne. Eksempler:
Blomkål
Rå, råmarineret, letkogt, kogt og blendet,
ristet
Salat, suppe, tilbehør
Rødkål
Rå og kogt
Rødkålssalat og traditionel kogt rødkål. Eksperimenter med forskellige
former for syre og sødme
Spidskål
Råt, dampet, lynstegt, blancheret,
Dampede som tilbehør
Hvidkål
Rå, marineredt, lynstegt, stuvede, hakkede
Kåldolmer, forårsruller,
Grøntkål
Kogt, råt, blancheret…
Grøntkålssuppe, salat og i wokretter
Palmekål
Kogt
I supper og wok-retter
MAD, MÅLTIDER OG BESLUTNINGSKOMPETENCER
Det er målet, at børnene på sigt udvikler evne til at træffe bevidste valg på baggrund af oplysning og kritisk stillingtagen. Her
er den åbne dialog om forskellige sansninger og oplevelser, der
indeholdes i aktiviteterne omkring maden og måltiderne af ganske væsentlig betydning i forhold til at udvikle kritisk stillingtagen. Det er også væsentligt, at aktiviteterne tilrettelægges i en
åben, deltagerorienteret og eksperimenterende form.
Gæstekokken bestemmer
Lad et eller flere børn gå med i køkkenet og lad dem være med
til at beslutte, hvilke ingredienser der skal i kødsovsen, hvilke
kerner der skal i brødet, osv. Lad dem også være med til at
smage og smage til. Del jeres viden om tilsmagning med børnene og prøv noget forskelligt.
Byg selv mad
Nogle retter er velegnede til ”byg selv”; burgere, salater, rugbrødsmadder, grød med toppings, pizza og til fødselsdagsfesten
er det også dejligt at bygge sin helt egen minilagkage med
masser af forskellig frugt. Arranger de forskellige råvarer i små
skåle og fyld op efterhånden. Så bliver det ved at se lækkert ud
og flere børn prøver måske noget nyt.
20
Tag selv bord
En gang imellem kan I arrangere ’Ta´selv bord’ i institutionen
til frokost. I denne aktivitet er der mange muligheder for læring,
socialt og motorisk, og ikke mindst at øve sig i at vælge mad
- pålæg, brød, grøntsager osv. Aktiviteten giver også gode muligheder for at tale om, hvad man godt kan lide, hvad der mætter godt, hvor mange forskellige ting, man har lyst at smage og
spise, hvordan man får mange farver på sin tallerken osv.
Ta´selv bordet kan arrangeres både i institutioner hvor børnene
medbringer mad hjemmefra og i institutioner, hvor der er madordning. I kan eventuelt også prøve at arrangere formiddagsmad og eftermiddags mad, som ta´selv bord.
Hvordan smager æblerne?
Der er mange velsmagende æblesorter at vælge imellem i Danmark, som kan ses, smages, duftes og røres. Find mindst 2 forskellige sorter til denne aktivitet, som børn og voksne kan lave
i fællesskab. Snak om æblet - det byder på mange begreber:
skal, frugtkød, kærnehus, æblekerne, æblefrø, blomst, farve,
glat/ru, æblebåd. Prøv at smage, er der en favorit?
Hvor mange slags kål kender vi
og hvordan kan vi tilberede dem?
Find viden om hvilke slags kål vi har i Danmark, eller i andre
lande. Snak om hvad der gror i haverne derhjemme, i kolonihaverne, på de store marker I måske besøger, find reklameaviserne frem og klip ud, tag billeder osv.
Der findes også kinakål, glaskål og broccoli. Prøv og snak om
forskellige måder at tilberede kål, hak, snit, riv, pil og snak om
de forskellige smage og konsistenser og de retter der kommer
ud af det.
Ugens sæson frugt eller
grøntsag
Børnene og de voksne vælger en eller flere af de grøntsager,
der er i sæson, kigger på dem, rører ved dem, smager, snakker
om dem og beslutter hvilken ret/hvilke retter, der skal laves.
Kålmønstre
I kan også få kendskab til de forskellige kål veda t skære dem
over på tværs. Kig på de flotte mønstre, fotografer dem, tegn
dem. Hvilken en skal vi vælge næste gang til salaten?”
Madkvalitet
Når børn laver mad og smager på forskellige fødevarer er der
også gode anledninger til at tale med børnene om madens gode
kvalitet. Salaten skal være sprød og flot grøn, guleroden skal
være saftig og spændstig, fisken skal lugte af vand og frugten
frisk og dufte godt.
21
mælk
grøntsager
krydderurter
Indendørs i potter,
bakker og kukker
Hele året
Så rucola og spis
kimplanten. Prøv også
med sennep og radise”
karse
Citrontræ
Indendørs i potter,
bakker og kukker
Forår
Tomater, salatagurk,
Peberplante
Basilikum, persille,
purløg
Grene fra frugttræer –
vi kigger på blomsterne
Så til senere
udplantning
Squach (forskellige
slags), porre, tomater,
agurk,majs, salat
Basilikum
Tagetes,(lakrids og appelsin – dufter) tallerkensmækker, solsikke
Så på voksestedet. I
højbede eller bede på
jorden
Bønner,ærter,
gulerødder, rødbeder
Dild, persille
Hør, mamelukærmer
Formere frugtbuske.
Stiklinger, aflæggere og
deling
Flerårige planter
Jordskokker, rabarber
Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg,
merian, kvan, lad også
dild så sig selv
Dahlia. Tages op og
gemmes år efter år-kig
på spirer
Stikkelsbær, solbær,
ribs,hindbæær
MAD, MÅLTIDER OG RESSOURCER
Hvordan vi lægge, spor ud til at skabe forståelse for råvarernes
vej fra jord til bord, bæredygtig fødevareproduktion og forståelse
for pris og kvalitet. Forskellige undersøgelser og forskning
viser, at haven er et oplagt læringsrum, at bruge i denne forbindelse. I haven er der forskellige muligheder for at lære gennem
hands-on- erfaringer. Børnene synes det er et motiverende
læringsrum. Dette betyder, at børnene husker det, de lærer i
haven og kan bruge det i andre sammenhænge. Læring om jord
til bord i gennem havedyrkning og gårdbesøg i forhold til førskolebørn er søgt dokumenteret og der konkluderes, at børnenes
direkte involvering resulterer i et stort råvarekendskab. Det
samme viser evalueringen af Haver til Maver.
Det grundlæggende er, at børnene er med i haven, de oplever
og undres og opdager mangfoldigheden der. Sammen med de
voksne oplever de bæredygtige aktiviteter, de lægger møg og
vinterdække på bedene så regnorme og andet småkravl har det
godt og jorden bliver gødet. Nu begynder børnene at se og måske forstå sammenhænge derude, for så senere at kunne medvirke, påvirke og tage medansvar for bæredygtig udvikling.
Vi bruger det hele
Prøv at se hvor mange rettet, I kan få ud af en hel kylling. Suppe, tarteletter, salat med kylling….
Tidlige kartofler i mælkekartoner
Når det bliver forår kan kartofler med spirer sættes i jord i
tomme mælkekartoner. For at dræne jorden kan I skære en lille
ridse i hver side af bunden. Sæt kartoflerne i sydvendte vindueskarme. Når kartoflerne har vokset sig store, og jorden er lun,
kan de sættes ud i et bed.
Kartoffelspirevæddeløb
Læg nogle kartofler i en kasse (gerne en skotøjsæske med låg)
lav nogle små huller, så der kan trænge lys ind og sæt dem
lunt. Hvilken kartoffel sender mon først lange spirer ud gennem
hullet? Det tager et stykke tid, men til gengæld er der noget at
snakke om, hver dag.
Tage på gårdbesøg
blomster
Frugtbuske/træer
Høstfest
Hold høstfest og brug enten råvarer som I selv har dyrket, køb
dem eller lad børn og forældre bidrage med noget derhjemmefra.….
At gøre erfaringer med dyrkning
Uanset om institutionens udendørs rammer er asfalt og stenbro eller den ligger ude på landet med jordtilligende, så er der
mange forskelige muligheder for at gøre sig erfaringer med
grøntsagsdyrkning og grøntsagernes vej til bordet og tilbage til
jorden igen.
I ovenstående skema er der forskellige udvalgte eksempler på
forskellige dyrkningsmuligheder.
I kan også selv så og avle frugttræer
Har I lyst til at prøve at så æblekerner og avle et nyt frugttræ kan I prøve det. Æblekerner spirer kun, hvis de har
været udsat for kulde i ca. 3 måneder. Prøv at lægge kerner
i fugtigt grus i en beholder i køleskabet. Efter 3 måneder
begynder de at spire. Herefter plantes de i potter og hvis
de sættes lunt og I passer godt på dem, bliver de store
allerede det første år.
Lav aftaler med nærliggende gårde om at komme på besøg og
se forskellige dyr. Se hvor mælken, æg, kød osv. kommer fra.
22
23
KOBLINGEN TIL DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Med disse 8 maddannelseselementer håber vi at have bredt
begrebet ud, sådan det kan bidrage til inspiration til arbejdet
med mad og måltider i forhold til dannelse og sundhed. Maddannelseselementerne skal naturligvis kobles til de Pædagogiske læreplaner. Her er givet få eksempler, så I kan evt benytte
skemaet nedenfor i denne sammenhæng.
Læreplanstema/
dannelse
Alsidig
personlig
udvikling
Sociale
kompetencer
Mad, måltider
og håndværk
Sprog
Krop og
bevægelse
Naturen og
naturfænomener
Betegne
teknikkerne
Øve forskellig
motorik
Forsøg med
gær og hævning
Kulturelle
udtryksformer
og værdier
Mad, læring og sprog
Mad ,måltider,
lyst og mod
At turde smage
noget nyt
Mad, måltider
og sanser
Hvad kan jeg
godt lide?
Mad ,måltider
– dig og de andre
Sende rundt
Mad, måltider og kulturel mangfoldighed
Mad, måltider og
beslutningskompetencer
Mad, måltider
og ressourcer
24
25
Pædagogfaglige medarbejdere har
høj grad af indflydelse og deltagelse i
forbindelse med mad og måltider
Køkkenfaglige medarbejdere har høj grad af
indflydelse og deltagelse i forbindelse med
mad og måltider
Køkkenfaglige medarbejdere
har ringe grad af indflydelse og
deltagelse i forbindelse med mad og
måltider
Når pædagogfaglige og køkkenfaglige
medarbejdere med hver deres faglighed
planlægger, arbejder sammen om det
praktiske og følger op på aktiviteterne i
forbindelse med mad og måltider.
Når pædagogfaglige medarbejdere
selv planlægger, gennemfører og
efterbehandler måltiderne, uden
på nogen måde at inddrage de
køkkenfaglige medarbejdere.
Eksempler:
Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i
fællesskab
Når det er aftalt at børn deltager i
madlavningen og hvordan
VI LØFTER I FLOK – SAMARBEJDE OG ARBEJDSGLÆDE
MELLEM STUE, KØKKEN OG FORÆLDRENE
Vi har tidligere beskrevet betydninger af, at børnene er aktive
deltagere i forbindelse med både selve madlavningen og de
aktiviteter, der er forbundet hermed.
Samtidigt har det stor betydning, hvordan de voksne i daginstitutionen agerer og samarbejder. I denne her sammenhæng
tænker vi særligt på, hvordan de pædagogfaglige og de køkkenfaglige medarbejdere samarbejder og understøtter hinandens
arbejde med den fælles hensigt, at børnene får dejlig mad og
bliver mætte i rare omgivelser samtidig med, at de lærer og
udvikler sig
Samarbejdet mellem forskellige medarbejdergrupper er forskelligt fra sted til sted og er afhængige af flere forhold.
Derfor er det vigtigt, der bygges bro mellem børnenes hjem og
institutionen i relation til mad og måltider. I kan:
• Informere ved hjælp af billeder og små film, der viser
aktiviteter med mad og måltidet
• Brug billeder af dagens menu, så er der noget at tale om.
• Giv opskrifter med hjem.
• Blive inspirerede af retter som forældrene foreslår
Når servering og præsentation af maden er
aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er
med på stuerne
Pædagogfaglige medarbejdere har
ringe grad af indflydelse og deltagelse i
forbindelse med mad og måltider
Når køkkenfaglige medarbejdere selvstændigt Når maden kommer fra centrale
køkkener og måltidet kan betegnes
planlægger hvilken mad der skal serveres,
beslutter serveringen
som bespisning uden pædagogiske
elementer
I ovenstående skema vil vi vise forskellige måder at samarbejdede og inddrage hinanden
Samarbejdet med forældrene har også stor betydning for, hvordan børn agerer i forhold til mad og måltider, og hvordan de
udvikler kompetencer i denne sammenhæng. Forældrene er
ikke tilstede,når der serveres frokost i daginstitutionen og ved
ikke helt, hvad der foregår og hvor selvhjulpne, deres børn bliver.
26
27
SÆT FÆLLES MÅL FOR MÅLTIDER
Når vi vil arbejde bredere og også mere langsigtet mod bedre og
sundere mad og måltider i daginstitutionerne, så er det vigtigt,
at alle arbejder sammen om de samme mål.
Derfor er det en god ide at formulere en mad- og måltidspolitik,
som alle har ejerskab til. Både køkkenmedarbejdere, forældre,
ledelse, pædagoger og medhjælpere.
Der er mange fordele ved at have en mad- og
måltidspolitik. Her vil vi særligt nævne 3:
•Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider.
Dette skaber fælles afsæt og retning for pædagoger og
medarbejdere i køkkenet.
•Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan
måltidet foregår, når de er væk hjemmefra
•Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste
og klare mål i arbejdet med mad og måltider.
Hvordan kommer man i gang?
Et bredt ejerskab er udgangspunktet for vellykkede resultater
af arbejdet med at skabe og anvende mad- og måltidspolitikker.
Derfor er det vigtigt, at I fra starten inddrager repræsentanter
fra ledelse, forældrebestyrelse, køkkenfaglige medarbejdere,
pædagoger, pædagogiske konsulenter og andre, der kan være
med til at bidrage, både til udformning og forankring af politikken.
Når der skal formuleres en mad- og måltidspolitik
kan der tages afsæt i følgende 4 trin:
•Saml en arbejdsgruppe og start med at skrive de aktiviteter I
allerede har og er godt tilfredse med
• Formuler politikken. Det kan handle om:
- Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken?
- Hvem har ansvaret for at iværksætte og udføre de
forskellige aktiviteter
- Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og
hvornår?
- Hvordan skal de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer være for måltiderne
- Hvordan arbejder vi med læring og dannelse
•Afprøv og sæt efterhånden hele politikken i gang. Det er vigtigt at alle er med.
•Hold fast, drøft og juster. En mad og måltidspolitik skal både
vise retning og være dynamisk. Beslut f. eks at drøfte den 4
gange om året på pædagogiske møder.
Vær også opmærksomme på, at jo mere jordnær og konkret
mad- og måltidspolitikken er, jo lettere er det at handle efter.
28
Børn må gerne
være med i køkkenet
Der er en række betingelser, som skal opfyldes i forbindelse
med hygiejnen, når man vælger at inddrage børn i madlavningen.
Børn kan inddrages i madlavningen
under forudsætning af, at:
• Der tilberedes mad til en mindre og relativt lukket personkreds, fx til børnehavens egne børn.
• Børn og personaler, der har været syge inden for de seneste
dage med fx virus, kan ikke deltage i madlavningen.
• Inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete tilfælde.
Blandt andet skal der være så meget plads i køkkenet, at
man kan holde ferske råvarer, fx råt kød og æg og spiseklar
mad adskilt, selv om der er flere om at lave maden.
• Børnene bliver instrueret i hygiejnen under tilberedning af
mad.
• Personalet sikrer, at maden fremstilles på en hygiejnisk forsvarlig måde.
• Børnene opfylder de samme krav til personlig hygiejne som
personalet.
(Fødevarestyrelsen, 2015)
29
HENVISNINGER:
Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har
daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1–71). København.
Projekt FRIDA (Frokostordninger i daginstitutioner), Aalborg Universitet København, Institut for
planlægning indeholder 3 ph.d projekter, som er under udarbejdelse http://www.frida.plan.
aau.dk/Om+Frida/
Andet materiale til inspiration
Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard
Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige
perspektiver. 2.udgave. Munksgaard.
Wilhelmsen,B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen – barnehagen
som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget
Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis:
•Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner
•Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner
30
Måltidspartnerskabet
ISBN 978-87-998057-0-9