Visually Impaired Collection

Transcription

Visually Impaired Collection
PRESSEMEDDELELSE
København, den 11. september 2015
Ny LED lyskilde hjælper flere end 65.000 danskere med nedsat syn til en bedre hverdag
Det skønnes at flere end 65.000 danskere voksne som børn lever med markant nedsat synsevne. Heraf vurderes
det, at 90 % af alle personer med et større eller mindre synshandicap er over 75 år. Tilgangen af mennesker med
alvorlige synsnedsættelser pr. år i Danmark er ca. 6.800. Den nye LED pære fra virksomheden SunFlux er specielt
udviklet, så den forbedrer bl.a. læseevnen for svagtseende væsentligt. Pæren er billig at anskaffe og let at
implementere i hjemmet. Det gode lys fra pæren kan også afhjælpe vinterdepression.
Danskerne går til læge og tandlæge, men glemmer at få checket deres syn!
Danskerne er rigtig gode til at konsultere den praktiserende læge og at besøge tandlægen, men desværre
glemmer de fleste af os at få checket en af vores vigtigste sanser – synssansen. Og ofte venter vi for længe med at
gøre noget ved vores begyndende svigtende synsevne, som gerne opstår i slutningen af 40-års alderen eller
starten af 50-års alderen primært læsesynet. Medejer af virksomheden SunFlux Aps Thomas Hornsyld, forklarer:
-At danskerne ofte venter med at få checket deres syn, kan for nogle af os skyldes forfængelighed, det kan være
svært at erkende, at det nu er tid til det første par briller. Og når vi først har fået læsebrillen, så er mange af os
ikke opmærksomme på, at andre øjenlidelser opstår, når vi bliver lidt ældre og nærmer os tres og halvfjers års
alderen. Vi justerer primært læsebrillen og glemmer at få checket op på andre mulige øjensygdomme, og vi er
måske heller ikke opmærksomme på de små tegn, der kan være i første stadie af en øjensygdom. Problemet er, at
når først, man har en øjenlidelse forværres denne ofte hurtigt og mange kommer først afsted til øjenspecialisten,
når synet er væsentligt forringet. Mange af de hyppigste øjensygdomme er ligeledes svære at helbrede fx grøn
stær og aldersrelateret AMD.
De tre hyppigste øjenlidelser blandt danskerne
Man kan som hovedregel inddele de hyppigste øjenlidelser blandt danskerne i tre grupper. Grå stær: Her
bliver linsen uklar med tiden, man skønner, at ca. 50 % af befolkningen over 75 år har grå stær. Grøn stær:
Her er der tale om direkte skader på synsnerven og udfald i synsfeltet. Aldersrelateret maculadegeneration (AMD): Er forkalkninger på nethinden eller alderspletter på nethinden og giver et sløret syn. Den nye
LED lyskilde kan især afhjælpe AMD patienter i deres hverdag og er med til at øge deres livskvalitet
væsentligt.
AMD patient Inger Hvidemose, Ølstykke fortæller om sin oplevelse med LED belysning:
-Da jeg blev ramt af øjensygdommen AMD blev alt meget mere besværligt. Nu har jeg fået skiftet pærerne ud i
læselamperne og i køkkenlamperne. Det har hjulpet mig rigtig meget i min hverdag. Hvor jeg før kun var i stand til
at læse de store overskrifter i avisen, så kan jeg nu også læse bogstaverne i det der før bare var en grå linje. Lyset i
de specielle LED pærer giver en meget bedre skarphed og kontrast. De har i hele taget gjort det hele lidt nemmere
for mig og øget min livskvalitet betydeligt.
LED-pæren øger livskvaliteten og er et effektivt hjælpemiddel i hverdagen
At være omgivet af det rigtige lys i sin bolig er utroligt vigtigt for os alle, hvad enten vi har nedsat syn eller ej. Og
uden at vi i det daglige tænker nærmere over det kan vi faktisk forbedre vores livskvalitet ved at tænke over
hvilket lys, vi omgiver os med i vores boliger. Dette gælder i allerhøjeste grad også for mennesker med nedsat syn.
LED pæren fra SunFlux kan være løsningen for svagtseende, der ønsker at forbedre lyset i boligen eller på
arbejdspladsen. Pæren giver et langt bedre arbejdslys i fx køkkenet eller stuen og også kontorarbejdspladser kan
ved at skifte til svagtsyns LED pæren være med til at forbedre arbejdsmiljøet for virksomhedens medarbejdere.
SunFlux ApS | Naverland 15, 2600 Glostrup, tlf. 43 474 272, www.sunflux.dk
LED pæren er en billig og effektiv hjælper i hverdagen for svagtseende
Det skal ikke være dyrt at benytte sig af det nye hjælpemiddel for svagtseende og samtidig med skal det være
nemt at anvende hjælpemidlet. Her lever den nye LED pære til fulde op til disse kriterier. Og det var da også det
ejerne af virksomheden SunFlux ApS, som står bag den nye pære havde i tankerne, da de besluttede at udvikle
den nye pære. Derudover var det også en vigtig detalje for dem, at de kunne være med til at øge livskvaliteten for
det mange antal svagtseende i Danmark, som skal have en hverdag til at fungere med et lille eller stort
synshandicap. Medejer af virksomheden SunFlux, Mike Andersen fortæller:
-Jeg har i mange år være stærkt optaget af lys og den positive indvirken, som godt lys kan gøre for os i vores
dagligdag, det være derhjemme som på arbejdspladsen eller andre steder, hvor mennesker færdes. Og da jeg for
et par år siden blev opmærksom på den store gruppe af ældre mennesker, der er ramt af øjensygdommen AMD
samt de alvorlige følger denne har for deres livskvalitet, besluttede jeg mig for at sætte gang i udviklingen af en
LED pære med det særlige formål at kunne hjælpe denne gruppe af svagtseende danskere til et liv med forbedret
læseevne og dermed også livskvalitet.
Og han fortsætter:
-LED pæren er ikke kostbar og da vi har udviklet flere forskellige typer af pærer kan man let udskifte sine pærer
forskellige steder i huset, hvor behovet er størst, det kan være i køkkenet, sengelampen på natbordet eller der hvor
man typisk sidder og læser, strikker eller laver andre hyggelig ting. Det kræver ikke den store ombygning af
hjemmet og det eneste man skal er at skifte pæren i sin lampe. Med et skift til den nye LED pære forøges læsevnen
for svagtseende betydeligt i forhold til fx glødepærer eller sparepærer.
Det gode LED lys afhjælper vinterdepressioner, giver en bedre søvn og forbedrer døgnrytmen
Den nye LED pære er ikke blot et hjælpemiddel til svagtseende, den har en lang række positive effekter for
mennesker generelt set – og som ikke nødvendigvis lider af nedsat synsevne. LED pæren kan være en del af en
lysterapi mod vinterdepressioner, hjælpe med at synkronisere døgnrytmen, forbedre søvnen og generelt være
med til at øge den enkeltes livskvalitet. Ved anvendelse af LED lys forbedres almentilstanden hos det enkelte
menneske væsentligt
For yderligere oplysninger og information, kontakt venligst:
Mike Andersen, medejer af virksomheden SunFlux ApS, tlf.: 22 64 76 47, email: [email protected]
Thomas Hornsyld, medejer af virksomheden SunFlux ApS, tlf. 22 11 75 48, email: [email protected]
Læs mere om LED pæren på www.sunflux.dk
Øvrige hjælpemidler til svagtseende:
Der findes i dag en lang række anekendte og effektive hjælpemidler, som personer med nedsat syn har gavn af og
som kan lette deres dagligdag.
De mest kendte er: Læsebriller, lup, forstørrelsesglas, talende ure, apps til iPad og iPhone, som fx trækker en
given tekst ud af dens placering og viser den renset for reklamer og andre artikler og med større skrifttyper eller
en funktion, der vender farverne om, så sort bliver til hvid og vice versa.
Alle hjælpemidler, som er med til at afhjælpe dagligdagen for rigtig den store mængde af mennesker som har
nedsat syn.
SunFlux ApS | Naverland 15, 2600 Glostrup, tlf. 43 474 272, www.sunflux.dk
FAKTA OM LED LYS
Forskellen på almindelige pærer og på LED pæren er signifikant.
Hvor de normale lyskilder har et mangelfuldt eller energi ineffektivt spektrum, kompenserer bredspektret LED lys
langt bedre for synsnedsættelsen
Sparepærer og lysstofrør (fig. 1)
Glødepærer og halogen (fig. 2)
Bredspektret LED lys – 5000K (fig. 3)
Normal LED lys – 5000K – Ra80 (fig. 4)
Når øjets funktion nedsættes
Der findes som tidligere nævnt flere forskellige årsager til synsnedsættelse. Sygdom og alder er typiske faktorer.
Det menneskelige øje gennemgår over tid en funktionsnedsættelse, der resulterer i et dårligere syn.
Ved at anvende LED teknologiens muligheder har SunFlux udviklet en produktserie svagtssyns LED lyskilder
specielt tilpasset mennesker med nedsat syn.
Der er mange fordele ved LED lys
LED pærerne tilbyder et bredspektret lys (se figur 3), der ligger meget tæt på dagslysspektret. Det sikrer optimal
kontrast og høj farveægthed, hvilket gør det lettere at se.
Lyskilderne letter læsning, håndarbejde, generel bevægelse/navigation m.v. i hjemmet og LED pærerne er
tilpasset almindelige lamper med/uden lysdæmper. Som bruger af svagtssyns LED pærerne kan man bibeholde
den personlige indretning i hjemmet og skal ikke investere i dyre specielle lamper. Priserne ligger på samme
niveau som de konventionelle LED lyskilder med høj farvegengivelse.
SunFlux ApS | Naverland 15, 2600 Glostrup, tlf. 43 474 272, www.sunflux.dk
Fakta om LED lys til nedsat syn/svagtseende fra SunFlux
Specielt udviklet LED Lys til svagtseende/nedsat syn. SunFlux High power LED Lys specielt udviklet og designet til
svagtseende - personer som døjer med læsebesvær pga. nedsat syn.
Fuldspektrum LED lys - Forbedrer miljøet på arbejdspladsen og hjemmekontoret - Modvirker tendensen til
vinterdepression - Højner din motivation og koncentrationsevne - Farvegengivelse som dagslys.
- Sænker fejlraten i produktioner - Modvirker træthed i hverdagen - Kan anvendes i eksisterende lamper - Bedre
livskvalitet og mere energi i hverdagen
A) SunFlux Visually impaired LED E27 A60 12W 5000K 900Lm Ra95 DIM
SunFlux Visually Impaired LED pære er specielt udviklet til svagtseende/nedsat syn. Pæren passer til alle E27
sokler (standard skruefatning), og har samme størrelse som en almindelig 75 watt glødepære. Lyskilden er
dæmpbar, har en lang levetid og et minimalt energiforbrug på kun 12 watt.
Anvendelsesområde Det anbefales at bruge denne pære på steder hvor der ønskes et godt læse/arbejdslys lys.
Erstatning Erstatter en almindelig 230VAC glødepære på 66 watt eller en sparepære på 20 watt, hvor LED pæren
vil levere et lys i væsentligt højere kvalitet, sammenlignet med en sparepære.
B) SunFlux Visually impaired LED E27 A60 8W 5000K 700Lm Ra95
SunFlux Visually Impaired LED pære er specielt udviklet til svagtseende/nedsat syn. Pæren passer til alle E27
sokler (standard skruefatning), og har samme størrelse som en almindelig 60 watt glødepære. Lyskilden har en
lang levetid og et minimalt energiforbrug på kun 7,5 watt.
Anvendelsesområde Det anbefales at bruge denne pære på steder hvor der ønskes et godt læse/arbejdslys lys.
Erstatning Erstatter en almindelig 230VAC glødepære på 54 watt eller sparepære på 18W.
C) SunFlux Visually impaired LED Spot E14 5,5W 5000K 330Lm Ra95 DIM
SunFlux Visually Impaired LED pære er specielt udviklet til svagtseende/nedsat syn. Pæren passer til alle E14
sokler (standard skruefatning). Lyskilden er dæmpbar, har en lang levetid og et minimalt energiforbrug på kun 5,5
watt.
Anvendelsesområde Det anbefales at bruge denne pære på steder hvor der ønskes et godt læse/arbejdslys lys.
Erstatning Erstatter en almindelig 230VAC glødepære på 50 watt.
D) SunFlux Visually impaired LED Spot GU10 6,5W 5000K 330Lm Ra95
SunFlux Visually Impaired LED pære er specielt udviklet til svagtseende/nedsat syn. Pæren passer til alle GU10
sokler (standard). Lyskilden er dæmpbar, har en lang levetid og et minimalt energiforbrug på kun 6,5 watt.
Anvendelsesområde Det anbefales at bruge denne pære på steder hvor der ønskes et godt læse/arbejdslys lys.
Erstatning Erstatter en almindelig 230VAC halogenpære på 55 watt.
Priseksempler
199,95
139,95
169,95
Kilde: http://www.prolys.dk/da/products/led-lys-til-nedsat-synsvagtseende
SunFlux ApS | Naverland 15, 2600 Glostrup, tlf. 43 474 272, www.sunflux.dk
199,95