LÆS HER - Anne Katrine Haase

10 Indblik
Janni Thøfner er social- og sundhedshjælper på Kildevæld Sogns
Plejehjem, og hun er netop mødt
ind til sin aftenvagt. Klokken er 15.
Hun smiler og hilser på sine kollegaer. Da vagtskiftet er overstået,
er der stille på afdelingen, hvor en
ældre dame trisser alene rundt på
gangen med sin rollator. Men Janni
Thøfner tror ikke, stilheden varer
ved, for beboerne kommer ofte op
at skændes.
- Jeg er ofte konfliktløser, fra jeg
møder ind, til jeg går hjem igen.
Og det kan jeg ikke lide. Jeg skal
sætte mig imellem beboerne og
FOTO: SIF MEINCKE
AF ANNE KATRINE HAASE
skille dem ad. Og så kan de finde
på at kalde mig en ”møgkælling”.
For det meste preller det bare af, for
jeg tænker på deres sygdom. Men
hvis det bliver for personligt, går
det over mine grænser. Det er sket
en gang, hvor jeg blev så vred, at
jeg måtte gå og lade en anden tage
over, siger hun.
Der er høj trivsel på Kildevæld,
viser den seneste brugerundersøgelse, men der bliver også uddelt slag
og grimme ord, og rollatorer styres
direkte ind i både de andre beboere
og personalet. Beboerne på plejehjemmet er nemlig meget forskellige. 15 procent er under 75 år, mens
andre er meget gamle. Nogle har
demens, og andre har psykiatriske
diagnoser. Det er den manglende
Der er høj trivsel på Kildevæld
Sogns Plejehjem, men også konflikter. Plejehjemmet skal rumme flere
forskellige beboere end før, hvilket
er med til at skabe konflikter, mener forstanderen.
To mænd blev ofte
uvenner, og den ene
endte med at hælde
et glas vand ud over
den anden, mens
han sov.
forståelse imellem beboerne, der
udløser konflikterne ifølge forstander Margit Lundager.
- Dynamikken imellem beboerne er
blevet sværere. Vi skal både rumme den paranoide dame og den
demente dame. Den ene, der ikke
helt forstår verden og den anden,
SOSUHJÆLPER
– OG
KONFLIKTLØSER
MINITEMA
- Skab et kollegialt miljø,
hvor I kan vende vanskelige
situationer og støtte hinanden.
- Vær særlig opmærksomme
på, at vikarer og nyansatte
ofte ikke vil have kompetencerne til at håndtere de
vanskeligste situationer.
- Sørg for, at medarbejderne
er uddannet til at håndtere
vanskelig borgerkontakt.
Gitte Daugaard,
Arbejdsmiljø København
GODE RÅD
3
Tina Sehested arbejder også i
aftenvagten, men i modsætning til
Janni Thøfner er hun sygeplejerske.
Hun er derfor ikke tilknyttet en
fast afdeling, men cirkulerer rundt
i huset.
- Jeg oplever ikke konflikterne som
så slemme, fordi jeg ikke er i dem
hele tiden. Jeg tænker også mest
fagligt over konflikterne – hvad skal
jeg gøre anderledes? Hvis jeg fx er
blevet sparket, er det oftest, fordi
jeg ikke har forklaret beboeren,
hvad der skal ske godt nok, så de
reagerer i afmagt. Så det er ikke
noget, jeg går grædende hjem over,
siger hun.
På plejehjemmet prøver personalet
at mindske antallet af konflikter
ved at undgå, at beboere, der ofte
er uvenner, er alt for tæt sammen.
To mænd blev ofte uvenner, og
den ene endte med at hælde et glas
vand ud over den anden, mens han
sov. Nu har de i aftenvagten valgt,
at den ene drikker sin aftenkaffe på
en anden etage, så de ikke længere
skændes om aftenen.
- Jeg tror ikke, konflikterne helt
kan undgås. Men udover at skærme beboerne tror jeg, at det kan
forebygge lidt, at vi har mange
aktiviteter om aftenen. For jeg tror,
at mange konflikter opstår ud af
kedsomhed, siger Tina Sehested.
Men selvom de forsøger at forebygge, opstår der stadig konflikter.
- Jeg føler ikke, at jeg er ved at gå
ned over det. Men hvis det fortsætter sådan her, kan jeg godt frygte,
at det sker for en af mine kollegaer,
der er på en af de mere travle afde-
GÅR IKKE GRÆDENDE HJEM
der meget nemt tager alting som
noget imod sig selv. Det kan være
rigtig svært at håndtere for medarbejderne, siger hun.
Janni Thøfner (tv.) og Tina Sehested
(th.) arbejder begge i aftenvagten,
hvor der ofte opstår konflikter mellem beboerne.
Når vagten er slut, sætter Janni
Thøfner og Tina Sehested sig
sammen med deres kollegaer for at
snakke aftenen igennem.
- Det hjælper at snakke med de
andre om det, for så kommer jeg
lidt af med det, så jeg ikke tager det
med hjem. Generelt holder vi jo
også øje med hinanden, så vi kan
handle på det, hvis der er behov for
det. Derudover dokumenterer vi i
KOS, men jeg kan jo ikke melde
det ind hver gang, der er nogen,
der har kaldt mig noget, siger Janni
Thøfner.
For Tina Sehested er snakken mellem kollegaerne også rigtig vigtig.
- Det gælder om at være ærlige og
sige fra, hvis det bliver for meget, så
en anden kan gå ind og tage over,
siger hun.
DET HJÆLPER AT SNAKKE
linger. For en gang i mellem, når
jeg snakker med nogle af de andre,
kan jeg mærke, at de har sådan en
mæthed – nu har de fået nok, siger
hun.
Telefon: 3366 5766
www.amk.kk.dk
Indblik 11
På AMK’s hjemmeside findes også metoder,
som I selv kan anvende på arbejdspladsen.
Det kan fx være til at skabe en fælles diskussion om konflikterne med borgerne, eller
hvordan I bedst ruster arbejdspladsen til at
håndtere vanskelig borgerkontakt.
Arbejdsmiljø København (AMK) kan rådgive
i vanskelig borgerkontakt. AMK tilbyder
blandt andet temamødet Sej kontakt, som
handler om, hvordan man håndterer konfliktfyldte situationer med fx brugere, beboere og
pårørende.
Hjælp:
MINITEMA