doc“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds
download 
Report Transcription
“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds
“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds finger” - H.C. Andersen Musik og drama som et pædagogisk redskab i arbejdet med personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på bosted VIA University College, Pædagoguddannelsen i Randers Casper Brandt – 176118 11RV2 Vejleder – Margrethe Berg Oktober 2015 Bacheloropgave Anslag: 49317 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Indledning & Case .......................................................................................... 2 Problemf ormulering ........................................................................................ 3 Metode ......................................................................................................... 3 Videnskabsteori.............................................................................................. 5 Empiri .......................................................................................................... 5 Litteratursøgning ............................................................................................ 7 Målgruppen ................................................................................................... 7 Livskvalitet.................................................................................................... 9 Relationer .................................................................................................... 11 Kommunikation ............................................................................................. 14 Drama ......................................................................................................... 15 Musik .......................................................................................................... 18 Pædagogens rolle .......................................................................................... 21 Konklusion ................................................................................................... 22 Kildeliste ...................................................................................................... 25 Bilag 1......................................................................................................... 27 Bilag 2......................................................................................................... 29 Bilag 3......................................................................................................... 31 1 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Indledning & Case I arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som jeg videre i opgaven tillader mig at betegne som ”MNF”, opdager man hvor svært selv små ting, som for os synes ganske overkommelige, kan være. At følge en agenda, at tage tøj på, og evt. lave mad kan være utrolig problematisk, og selv små forandringer kan skabe reaktioner. Disse mennesker har flere udfordringer end os andre, og her kan man stille sig det spørgsmål om det ikke må være utrolig slidende for deres livskvalitet. At man ofte møder modstand, og måske oplever, at man ikke rigtig er god til noget. Denne problematik har jeg desværre mødt i alle mine praktikker. Men især én skilte sig markant ud. Her oplevede jeg nemlig hvordan musik og drama kunne skabe en energi, en legene glæde, og en selvstændighed som jeg ikke havde oplevet blandt beboerne før. Hvad søren skete der lige dér? Hvad gjorde beboerne så selvstændige at selv dem der synes at have sværeste udfordringer i hverdagen optrådte og spillede som jeg aldrig havde set muligt. Jeg vil forsætte min opgave med en case der belyser netop denne hændelse. Det er en flot og solrig sommerdag, og jeg er på arbejde på bostedet solstrålen som er et bosted for voksne MNF. Jeg går ind i fællesstuen, og her ser jeg flere af beboerne side og drikke kaffe. Jeg hilser på dem alle sammen, som jeg plejer og sætter mig ned med en kop kaffe og begynder at snakke med beboerne. I det samme ser jeg Lene komme noget besværligt kørende imod mig i hendes lille kørestol. Lene har Downs syndrom, er ca. 150cm høj, 65år gammel, og har en utrolig dårlige hørelse, hvilket får hende til at fremstå som en sur lille dame der råber for at kunne høre sig selv. Man får altid et smil på læben når Lene folder sig ud. Enten når hun griner højlydt eller når hun uddeler en gardin skideballe med ord man ikke rigtig kan forstå til én af de andre beboere eller til os pædagoger. Man må sige at Lene har nogle charmerende sider. Trods det, har hun store problematikker til selv små ting. Hun skal have hjælp til toiletbesøg, at tage tøj på, og selvom hun i mange år har gået den samme rute over til værkstedet hvor hun arbejder i dagtimerne, ja så skal hun stadigvæk bruge hjælp til at finde vej. Lene skal have hjælp til alt. Samtidig er der i den seneste tid blevet observeret at Lenes fysiske formåen er blevet betydelig ringere og at hun heller ikke virker så glad som hun har været engang. 2 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 I dag er det tirsdag. Det betyder at beboerne skal til den ugentlige ”revy”. Revyen er en aftenaktivitet oprettet af min kvindelige kollegaer. Her har beboerne mulighed for at prøve sig med drama og spille på instrumenter. Jeg spørger min kollega om der er resurser til at jeg tager med og observerer. Det er der heldigvis og jeg glæder mig meget til at se beboerne i aktion. Skuespillet handler om en prinsesse der er taget til fange af en ond troldmand, og nu skal den tapre ridder rede hende. Min kollega fortæller mig at det for hver gang er et nyt skuespil. De har kun fået fortalt kort hvad det handler om. Det gjorde mig en smule ængstelig over hvordan de vil reagere. Min kollega står i spidsen og uddeler, i samarbejde med beboerne roller. Nogen slår på tromme for at skabe en uhyggelig og ridder-agtig baggrundsmusik. Samtidig spiller en anden beboer på guitar, med nogle akkorder jeg selv ikke kendte til. Imens står prinsessen og vifter med sit tørklæde i håb om at blive befriet fra den onde troldmand, som i dette tilfælde bliver spillet af min kollega. Og lige med ét, kommer Lene som en raket susende ind i sin kørestol, svingende med et papsværd imens hun råber med hendes lungers fulde kraft. Troldmanden bliver både stukket i maven, foden og i ansigtet før Lene får manet sig vej hen til prinsessen. Min kollega udbryder et højt og drabeligt råb, og smider sig døende på gulvet. Efterfølgende tager Lene fat i prinsessen, og trods Lenes lille størrelse lykkes det hende at hive prinsessen hen i mod sig, så hun nærmest falder hen på hende alt i mens at trommeslagerne på automatisk vis slår en voldsom finale så trommeskindene er ved at springe, Vi alle bryder ud i et højt grin, og man kan se hvordan alle deltagerne nyder den farlige, men trods alt legene situation. Ja, selv Lene begynder at grine højlydt og forsætter med at svinge sværdet som en sejrs-hyldest til sig selv. Det var en utrolig god og sjov aften. Beboerne og især Lene udfoldede sig, og udstrålede en glæde jeg sjældent så de andre dage hvor vi var hjemme på bostedet. Men hvad var det der gjorde denne aften med musik og drama til noget særlig for beboerne. Det vil jeg i løbet af min opgave prøve at belyse. Problemformulering Hvordan kan man som pædagog arbejde på at højne livskvalitet hos mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på et bosted via musik og drama. Metode Jeg har valgt i denne bacheloropgave at have et omdrejningspunkt omkring en case. Denne måde finder jeg systematisk tilfredsstillende. Jeg tillader mig selvfølgelig at skrive om andet end casen, hvis jeg finder det relevant for min opgave. I starten af hvert afsnit, har jeg valgt at indsætte et lille 3 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 citat. Det har jeg gjort da jeg synes det er en god og anerledes måde at starte et afsnit, og da det kort giver et billede af afsnittets handling. Selve afsnittet om målgruppen beror meget på fakta, og derfor vil jeg ikke koncentrere mig om teoretikere her. i afsnittet livskvalitet, vil jeg først og fremmest nævne den græske filosof Aristoteles. Aristoteles blev født i år 384 f.Kr. og var Platons elev. Aristoteles er bl.a. kendt for filosofi og naturvidenskaben. 1 Ydermere vil jeg inddrage Siri Næss som er en norsk psykolog og samfundsforsker der kendetegnes for at beskæftige sig om livskvalitetsbegrebet. Jeg vil inddrage den Amerikanske forsker David A. Goode, der tager en mere subjektiv vinkel på begrebet, som jeg også finder væsentlig. Afslutningsvis vil jeg inddrage den finske sociolog Erik Allardt som både tager en subjektiv, men også objektiv vinkel på livskvalitet. Erik Allardt blev født i 1925, og blev i 1958 udnævnt til professor i sociologi ved Helsinki universitet. Han har senere stået i spidsen for flere forskningsprojekter.2 I afsnittet om relationer, vil jeg udover diverse litteratur, inddrage den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye. Anne-Lise Løvlie Schibbye er født i 1932 og har senere undervist i psykologi på Oslo universitet. Hun er især kendt for hendes interesse for relationer i mellem mennesker.3 Til afsnittet kommunikation, vil jeg her udnytte mine erfaringer i arbejdet med målgruppen. Jeg vil ydermere bruge bogen “Dansk, kultur og kommunikation” af Mogens Sørensen, som giver en god forståelse af forskellige kommunikationsformer. Afslutningsvis vil jeg bruge indsamlet empiri i form af et interview med et kreativt værksted, der giver netop deres erfaring med målgruppen og forskellige kommunikationsformer. I afsnittet drama, vil jeg bl.a. bruge den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way, der giver sit bud på hvordan mennesket kan udvikle sig igennem drama som udtryksform. Efterfølgende vil 1 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosof i/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristotele s 2 https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Allardt 3 https://no.wikipedia.org/wiki/Anne-Lise_Løvlie_Schibbye 4 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 jeg anvende empiri både i form af egne erfaringer fra vores linjefag; udtryk, musik og drama(UMD) men også igennem et interview med en pædagog der flere gange har beskæftiget sig med drama sammen med målgruppen. Afslutningsvis vil jeg bruge en artikel af Mette Prahl. Mette Prahl er pædagog og dramaturg, og har beskæftiget sig særligt med psykisk udviklingshæmmede. Under musik vil jeg bl.a. bruge Elsebeth Kirks litteratur. Elsebeth Kirk har en Cand. Mag. i musik og voksenpædagogik, og har undervist som seminarielektor ved Jydsk pædagogseminarium i Århus. Ydermere vil jeg inddrage en artikel af Ulla Worziger. Ulla Worziger er Cand. Mag. i musikterapi, ved Aalborg universitet. I artiklen giver hun sit bud på hvordan man kan bruge musik i arbejdet med målgruppen. Afslutningsvis vil jeg inddrage empiri i form af mine egne observeringer i praktikken såvel som i studietiden, og igennem et interview med Brian Way som er musiker og pædagog der specifikt arbejder med brugerbands. Videnskabsteori Jeg har valgt i denne opgave at have en videnskabsteoretisk tilgang. Her vil det være væsentlig at nævne en hermeneutisk tilgang, og mere specifikt den hermeneutiske spiral. (modellen til højre)4 Dette er på baggrund er at man ved en opgaveskrivning nok altid har en forståelse at et givent emne, og ved hjælp af indsamlet empiri fortolker denne forforståelse og måske ender op med en helt anden forståelse. Jeg mener at i den sammenhæng, det er vigtigt at være tro mod sin egen forståelse, men samtidig være åben, undrende og spørgende til den tilegnede empiri. Hvis jeg i bachelorforløbet når frem til en anden forståelse, kan det både fremkomme her i opgaven, men også i mit mundlige oplæg til eksamineringen. Empiri Empirien i denne opgave, har jeg bl.a. fået igennem rapporter og artikler, der ligesom mine andre kilder, vil figurere i min kildeliste. Ydermere er min empiri baseret på mine erfaringer i 4 5 http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 praktikkerne, så vel som i studietiden. Afslutningsvis har jeg haft kontakt med flere pædagoger, der til dagligt arbejder med lige præcis mit emne. Jeg har med udgangspunkt i Steinar Kvales 12 aspekter i et interview udarbejdet et spørgeskema som mine tre kilder er blevet præsenteret overfor. Jeg har derfor gjort mig overvejelser om: 1. Livsverden. Her er det at forstå de interviewedes livsverden og de centrale temaer som de til dagligt omgås i. 2. Mening. Altså med fokus på den interviewedes livsverden og de centrale temaer som de omgås i og samtidig forstå en mening med hvad de svare. 3. Kvalitativt. Her ligger et fokus på at få nuancerede beskrivelser frem. 4. Deskription. Her er det vigtigt at jeg som interviewer indhenter så ufortolkede beskrivelser som muligt. 5. Specifikation. Hvor der samtidig også er plads til generelle situationer, er det også vigtigt at få den interviewede til at beskrive helt specifikke oplevelser. 6. Bevidst naivitet. Her er det vigtigt at jeg som interviewer, trods mulige anelser omkring svar, holder mig så neutral og åben for hvad der bliver sagt. I den sammenhæng kunne der være grundlag for helt nye sider til min empiri. 7. Fokus. Her menes at der igennem interviewet er et grundlæggende fokus. Altså en ramme, så interviewet ikke forsvinder ud til noget som ikke er brugbart. Her vil fokuset selvfølgelig være omdrejningspunkt omkring mit bacheloremne. 8. Flertydighed. Under interviewet kan der være risiko for fejlfortolkning grundet, måske forskellige udsagn fra den interviewede. Her er det vigtigt at jeg får klargjort hvad den interviewede egentlig mener, for at skabe så brugbart interview som muligt. 9. Forandring. Her må man være opmærksom på at den interviewede måske undervejs i interviewet skifter holdninger. Dette kan ske da den interviewede måske har opdaget nye vinkler omkring emnet. 10. Sensitivitet. Her menes at have en grundlæggende viden om emnet, så jeg som interviewer kan snakke med på et plan, der kan skabe grundlag for dybere og derfor mere beskrivende besvarelser. 11. Mellemmenneskelig situation. Her er det vigtigt at være opmærksom på at interviewet er en proces mellem to mennesker, der kan påvirke hinanden. 12. Positiv oplevelse. Her er det vigtigt for mig at give den interviewede en god og rolig oplevelse. Allerede ved at vi har fælles interesse, mener jeg at der kan skabes grundlag for 6 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 dette. Men også at respektere at jeg bruger den interviewedes tid, og spørgsmål jeg har kunne læse mig frem til, undlades.5 Da spørgsmålene både ligger op til ytringer i forhold til musik og drama med personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så ligger de også op til evt. institutionelle udfordringer. Derfor forholder jeg mig den ret til at bruge fiktive navne i besvarelserne og udelukkende beskrive institutionstypen, og ikke dens rigtige navn hvis mine kilder ønsker dette. Litteratursøgning I min litteratursøgning, har jeg brugt VIA bibliotekerne, samt Randers hovedbibliotek. Jeg har ydermere brugt litteratur som blev købt til studiet. Afslutningsvis har jeg med fokus på kildekritik brugt internettet til at finde forskellige rapporter og andet, som naturligvis vil figurere i min kildeliste. Målgruppen “Selvom vi er forskellige, har vi alle det til fælles, at livet valgte os” - Casper Brandt I arbejdet med MNF opdager man hurtigt at det er mennesker med helt særlige behov. Nogle af behovene kan afspejles i hinanden, hvor andre kan være hårdere ramt fysisk, hvor de af en eller anden årsag ikke har en fuldt funktionsdygtig bevægelse. Det kan også være psykisk, hvor de har en udviklingshæmning i hjernen. Den sidste nævnte kan selvfølgelig også være en medvirkende faktor til det fysiske handicap. Men hvad er årsagen egentlig til udviklingshæmning. Man har nok oftest den opfattelse at udviklingshæmning er et resultat af en eller anden komplikation under graviditeten. Det er på given vis rigtigt. 70 % af tilfældene af svært udviklingshæmning, sker pga. en faktor under graviditeten. Dette kan være infektion, indtagelse af alkohol eller andre rusmidler, eller for tidlig fødte. 5-20 % sker ved komplikationer under fødslen, og 12 % sker, som de fleste nok vil finde overraskende, 5 Kvale, Steinar (1997) Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Systime forlag, S. 41 7 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 efter fødslen. Den sidst nævnte kan være et resultat af evt. omsorgsvigt eller manglende stimulering som kan føre til en mental retardering. 6 Når man skal afklare om en person er udviklingshæmmet, har man nok som forældre gjort sig nogle undrende observationer inden man når hertil. Det kan være karakteristisk udseende, som man f.eks. ser ved Downs og Prader Willi syndrom. Det kan være atypiske motoriske bevægelser eller spasmer. Det kan også være personens sociale kompetencer, dagligdags færdigheder, som påklædning eller renlighed. Efterfølgende laver man en test der fastslår personens IQ og samtidig hvor mentalt nedsat personen er. Har man en svær udviklingshæmning, ligger IQ’en imellem 20-30 og alderstrinet vil svare til en på 3-6 år. Har man derimod en let udviklingshæmning vil IQ’en ligge på 50-69 og alderstrinnet vil her svare til en person på 9-12år7 . Dog vil jeg understrege at dette er groft forklaret, da man ikke kan stigmatisere alle med en f.eks. let udviklingshæmning pga. IQ resultatet. Ydermere vil der blive observeret på sanseforstyrrelser og misdannelser. Samtidig vil pædagoger løbene ved hjælp af neuropædagogiske skema fastslå om personen mentale tilstand forværres eller forbedres. Som før nævnt kan vi ikke komme udenom at MNF har flere udfordringer end os andre. De kan have fysiske handicaps der kan gøre det svært at f.eks. gøre rent, tage bad, eller lave aktiviteter. Samtidig kan den psykiske del også være en udfordring. Igennem mine nu seks år i arbejdet med MNF, kan jeg sige at det største fællestræk er nødvendigheden af rutiner og forudsigelighed. Dog kan reaktionerne heraf være hvidt forskellige fra at blive ked af det, udad reagerende adfærd etc. Her kan man reflektere over hvordan vi egentlig selv har det med rutiner og forudsigelighed. Jeg tror nu ikke at man ligefrem vil se udad reagerende adfærd hos os, men jeg tror dybest inde at vi foretrækker vante og forudsigelige situationer. Hvis vi går tilbage til casen, hører vi at Lene har Downs syndrom. Personer med Downs har stor chance for at blive født med forskellige misdannelser og især af hjertet. Dette gør at personer med Downs som regel ikke bliver ret gamle. Her kan man spørge sig selv om der er noget at sige til at Lene er begyndt at kunne mindre end før, da 65 år faktisk er en pæn alder for en med Downs. Men 6 https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/sygdomme/vaekst -og- udvikling/udviklingshaemning/ 7 Ibid 8 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 hvordan kan det så være at hun i skuespillet virkede 20 år yngre, bevægede sig hurtigere og havde en energi man sjældent så de andre dage. Det spørgsmål sidder jeg tilbage med, og det gør at jeg i næste afsnit finder det væsentligt at skrive om livskvalitet. Livskvalitet “Livskvalitet er alt det, der giver os indhold til at udholde tilværelsen.” - John Engelbrecht 8 Livskvalitet er et begreb der om nogen er oppe i tiden. Denne fokusering er selvfølgelig på baggrund af servicelovens § 1 stk. 2 der siger: “Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten”9 og så af den enkelte årsag, at man forhåbentlig vil, at målgruppen får det bedste ud af livet med de resurser de nu engang har.10 Men hvad er livskvalitet egentlig. Nogen personer kan være i en situation hvor de ikke er i stand til at give udtryk for hvad livskvalitet er for dem, og så er der andre der kan, men måske ikke ser det i et rationelt perspektiv. Det kan være at én person synes at livskvalitet er at spise bøf med kartofler og tyk sovs hver eneste aften. Dette lyder også meget dejligt og jeg kan sagtens selv sætte mig ind i personens tolkning af begrebet, men konsekvenserne af dette valg, vil næppe kunne tolkes som livskvalitet. Man kan tale om nogle subjektive, individuelle og personlige forståelser af begrebet, og vi kan vel som pædagoger aldrig helt lade være med at præge i retning af hvor vi synes livskvaliteten ligger. Her er det vigtigt at have en hvis professionel afstand, der gør det muligt for os pædagoger, at kunne vejlede og guide til livskvalitet ved hjælp af vores kendskab og relation til den enkelte beboer. Men livskvalitet er nu ikke et ny-opfundet begreb. Faktisk skal vi helt tilbage til før 322 f. kr. hvor den græske filosof Aristoteles var én af de første til at berøre begrebet. Han mente at det gode liv, ikke var noget man fik, men derimod opøvede sig igennem sine erfaringer i livet og samtidig med at man levede i harmoni med dyderne som på hans tid bl.a. var: Tapperhed, retfærdighed og klogskab. 11 Her kan man ikke lade være med at reflektere over om Lene, i hendes storslåen ridder karakter, http://nordsprog.dk/liknande/dk_37466 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849 1 0 Kermenoglou Hansen, Bente & Sørensen, Ditte (2000) Omsorg og magt – I det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte, Dafolo forlag. s. 69 11 Holm, Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg og pædagogik, Systime s. 58 8 9 9 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 måske følte et væld af tapperhed da hun borede papsværdet ind i troldmandens mave. Ifølge Aristoteles havde det kunne skabe grundlag for livskvalitet. Eller det gode liv som han kaldte det. Trods at det egentlig kan være svært præcist at svare på hvad livskvalitet er, så kan vi ikke undgå at komme ind omkring den norske psykolog Siri Næss. Hun giver nemlig sit bud på flere punkter, som hun mener vi generelt ser som fællesejede grundsten for livskvalitet. Hun nævner at livskvalitet er at man har nært, varigt, og gensidigt forhold til et andet menneske. At man har gode relationer, at man er frisk og aktiv. At man har mulighed for at anvende sine evner, og at man har frihed til selv at forme sit eget livsforløb. At man kan ytre sig og at man har engegement til at involvere sig. Har positiv selverkendelse. At man føler sig værdifuldt og nyttigt. Og at man føler en oplevelse af at kunne klare hverdagens opgaver. Afslutningsvis er livskvaliteten ifølge Siri Næss afhængig af at man har en grundsætning af glæde. At man har oplevelser en skønhed og samhørighed med naturen, at man følger sig tryg, og er præget af at livet er rigt og givende12 Jeg kan ikke lade være med at tænke på Lene og de andre på bostedet. Det kan godt være de har længe varede forhold til andre mennesker. Venner, familie etc. Men nærheden synes jeg manglede. de pårørende har som regel deres eget liv, og ofte følte jeg at besøgene var vanskelige for de pårørende at tage dem tid til. Samtidig skal man huske på at vilkårene ved at bo på et bosted er at man ikke selv vælger hvem man skal bo sammen med, og de nære og tætte relationer måske ikke kan opnåes med de folk man egentlig bor med. Dette mener jeg også kan skabe grundlag for en forringelse af livskvaliteten. Siri Næss siger som førnævnt at livskvalitet bl.a. hænger sammen med at man skal have mulighed for at anvende sine evner. Fandt Lene, trods hendes mange udfordringer i hverdagen, noget hun evnede? At leve sig ind i en rolle og udtrykke det via drama. Et spændende, og subjektiv perspektiv på livskvalitetsbegrebet berører den amerikanske forsker David A. Goode. Han mener at livskvalitet er et resultat af en bevidstgørelse i hvad der på dette nuværende tidspunkt ikke er godt for én. Hvis man havde spurgt en beboer for 30 år siden på en af de gamle centralinstitutioner om de havde et godt liv, var der stor sandsynlighed for at de ville svare ja, trods det måske store opsatte stålhegn og fællessovesalene. Dette var på grund af at man da på 12 10 Ibid s. 29 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 dette tidspunkt så dette som en fuldstændig normalitet13 . Så man kan fristes til at tale om at det gode liv og tid hænger sammen. Den finske sociolog Erik Allardt mener dog at livskvalitet beror på både en subjektiv men også en objektiv synsvinkel. Hans objektive dimension viser at i jo højere grad mennesker får deres centrale behov tilfredsstillet, des højere grad er betingelserne tilstede for at godt liv. I ”At have” feltet menes der materielle tilfredsstillelse som: indkomst, arbejde, sundhed, uddannelse og bolig. ”At elske” feltet henviser til følelser som at elske, at blive elsket, og relationer. Til sidst er feltet ”at være”. Her mener Erik Allardt at en ingrediens for et godt liv er at man har indflydelse og at man har betydning i de sociale sammenhænge. At man er værdifuld, og at andre ser én som værdifuld. Ydermere er der feltet ”oplevet misfornøjelse og trivsel” her er det en nødvendighed i følge Erik Allardt at have oplevet misfornøjelse for overhovedet at vide hvad fornøjelse er. 14 Flere af disse teorietikere nævner både at det at kunne udtrykke sig, føle sig værdifuld og evne noget, har en nær forbindelse til livskvalitet. Men især også relationen til andre bliver der lagt vægt på. Det får mig til at gå videre til næste afsnit, relationer. Relationer ”Intet menneske er ”opfindsomt” eller ”afhængigt” eller ”fatalistisk” i et tomrum. Hans karakteregenskab, hvad den end måtte være, er ikke hans, men er snarere noget karakteristisk ved det, der foregår mellem ham og en anden”- Gregory Bateson15 13 14 15 11 Ibid s. 25 Upubliceret opgave - Brandt, Casper, (2014) skriftlig ekstern pædagogik eksamen s. 13 http://www.loew.dk/#!citater/c1yl7 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 At have en relation med et andet menneske. Dette lyder for de fleste som en selvfølge, og er egentlig ikke noget man tænker betydeligt over. Grunden til det, mener jeg er fordi man ikke er opmærksom på vigtigheden i relationen, før man står i den situation hvor relationen mangler. Samtidig mener jeg at vi som individer inderst inde er egoistiske og derfor skal have noget ud af en relation. Men hvad er der så specielt ved relationer, hvorfor kan vi ikke bare være alene og så have det ligeså godt? det vil vi prøve at se nærmere på. Det er i relationen med andre mennesker at man udvikles og skabes.16 At man får mulighed for at se tingene fra forskellige perspektiver og derved kan påvirkes. Det er ligeledes i relationen at man åbner mulighed for venskaber, omsorg og sociale netværk som foregår igennem kommunikation som sprog, tegn og bevægelser.17 I bogen “Liv og kvalitet - i omsorg og pædagogik” giver forfatterne deres bud på fire forskellige relationsformer (ses på modellen18 ). Dem vil se nærmere på. Den første er relationen til samfundet. Her kan man ikke tale om en relation fyldt med nærvær og ømhed, som man vil få det hos sin familie. Men mere en meget distanceret relation der mest af alt bygger på forventninger fra samfundet. Denne relation lærer én om hvordan samfundet er bygget op, at man skal gå i skole og senere hen arbejde, og samme tid viser de forskellige fællesskaber.19 1 6 Holm, Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg og pædagogik, Systime s. 39 1 7 Ibid, s. 38 1 8 Ibid. 41 1 9 Ibid s. 42 12 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Herefter finder vi relationen til det nære miljø. Her menes der relation imellem f.eks. beboeren og bostedet. De regler der gør sig gældende på bostedet, og generelt strukturen. Altså miljøet som den enkelte befinder sig dagligt i.20 Relationen til de andre, er betegnelsen for en relation med f.eks. naboen eller kassedamen nede i brugsen. Her kan man heller ikke tale om en nær relation, men dog tættere da man begynder at kende dem fra et bestemt sted og omvendt.21 Den sidste er de betydningsfulde relationer. Her findes selvfølgelig ens familie, kæreste, venner etc. Disse er vores vigtige relationer, og også dem der er afgørende for dannelsen af ens selvopfattelse. De betydningsfulde relationer bærer vi med os rundt hele tiden hvor deres holdninger og meninger især er med til at præge os.22 Man kan reflektere over om vi som pædagoger befinder os i denne relation, da vi er en stor del af deres liv. Her kan man i stedet tale om en asymmetrisk relation, hvor pædagogen yder en støtte som beboeren er afhængig af.23 Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye mener at anerkendelse bl.a. er katalysator for en mulig relation. Anerkendelsen giver ifølge hende kraft til den andens oplevelse, hvilket gør at personen erfarer at han/hun har ret til egne oplevelser, følelser og tanker24 . Ydermere er begreber som tillid, tryghed og kontakt særdeles vigtige når vi snakker om relation.25 Hvis vi skal vende tilbage til casen, kan vi reflektere over om ikke også skuespillet var en glimrende mulighed for at udvikle sine relationer. For det første har beboerne et fælles tredje, hvor hver har en rolle. For det andet bliver beboernes handlinger anerkendt. Hverken jeg eller min kollega kommenterer de noget besynderlige akkorder fra guitaristen, men anerkender blot hans udtryk. Også Lenes mange drabelige huk med sværdet bliver modtaget anerkendende af min kollega der falder død om. Ifølge teoretikerne vi har omhandlet, kunne det have skabt grundlag for udvikling af sine relationer. Ibid s. 47 Ibid s. 48 2 2 Ibid s. 50 2 3 Schwartz, Ida (2001) Livsværdier og ny faglighed, Semi-forlaget. s. 142 2 4 Ritchie, Tom (2010) Liv og kvalitet – Relationer i teori og praksis, Billesø & Baltzer s. 19 2 5 Hedegaard Hansen, Janne (2009) Socialpædagogen – Identitet og faglighed, Hans Reitzels Forlag s. 56 20 21 13 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Men er det relationerne alene der kan skabe et grundlag for livskvaliteten. Hvad med de forskellige udtryksformer som fandt sted under skuespillet? Dem vil vi senere komme nærmere ind på. Først vil jeg omhandle beboernes kommunikative kompetencer. Kommunikation “Kommunikation er mest fuldkommen, når den anvender det mindste antal ord“ - Jacques Barzun26 Vi har alle et behov for at kunne kommunikere. At kunne udtrykke os eller ytre vores mening, som i følge Siri Næss er et vigtigt grundlag for livskvalitet. I arbejdet med MNF har jeg oplevet hvor svært, og hvidt forskellige denne kommunikation kan være. Nogen kan have et helt normalt og velfungerende talesprog. Andre kan være uden et særlig godt talesprog, og derfor måske kommunikerer igennem tegn til tale. Andre har måske slet ikke har noget sprog. Trods denne forskellighed vil jeg personligt mene at behovet heraf nødvendigvis ikke bliver mindre af at man kan tale eller ej. Jeg i min tid som studerende oplevet hvor meget kommunikationen fylder, og hvor meget pædagogerne gør for at højne mulighederne for at kunne udtrykke sig. Piktogrammer er blevet en nærmest normalitet på de bosteder jeg igennem tiden har været på. Det er også et smart system der via billeder kan bruges til at ytre sig. Dog har systemet en begrænsning, da billederne ofte er de samme, såsom: et brusebad, en tandbørste, eller et billede af mad. Jeg har ofte fundet systemet som mangelfuldt, og dybere emotionelle ytringer har jeg ikke set muligt. Men det er nu ikke kun via ord at man kan udtrykke sig. Der findes et hav af forskellige udtryksformer hvor man får mulighed for at kunne udtrykke sig. Både verbalt, men også nonverbalt. Ud over talesproget, findes der det som kaldes totalkommunikation. Totalkommunikation er alt det som bliver kommunikeret uden om sproget. f.eks. kropssprog. Her har man fokus på ansigtsudtryk, kropsholdning, gestus og øjenbevægelser. Kropssproget tolkes ubevidst af folk, og man bruger det til dels også selv ubevidst. Derudover kan der nævnes malerier, kunst, billeder, lyde, de førnævnte 26 14 http://www.haengoddag.dk/index.php?page=Ordcitater Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 piktogrammer. Og selvfølgelig musik og drama27 Igennem min studietid har jeg ofte besøgt aktivitetstilbuddet Gaia, der om nogen arbejder med den æstetiske udtryksform. Her er det billedkunsten og musikken der er i fokus, og er blevet en normalitet for stedet. Igennem et interview med en pædagog fra et kreativt værksted hvor især billedkunsten fylder, har jeg erfaret mig at denne form for totalkommunikation absolut giver grundlag for livskvalitet. Her nævner hun at denne kommunikationsform, absolut er brugbar, da sproglige barriere ofte kan finde sted hos målgruppen. Hun nævner dog også at en udfordring for netop denne måde at kommunikere på, er tidsforbruget.28 Hvis vi perspektiverer tilbage til vores case, kan vi reflektere over Lenes kommunikative kompetencer. Det kan godt være hun ikke besidder et forståeligt talesprog. Men via totalkommunikation, får hun helt klart udtrykt hvad hun vil. Med sværdet svingene og et højt udbryd af lyde er der ingen der er i tvivl om at Lenes sejrshyldest til sig selv. Her ser man tydeligt hvordan udtryk uden ord, kan give en klar forståelighed. Dette giver mig grundlag til at gå videre til afsnittene drama og musik. Drama “Skuespil handler ikke om at være en anden. Det handler om at finde ligheden i, hvad der tilsyneladende er anderledes, og derefter finde det i sig selv” - Meryl Streep29 Drama. At dramatiserer, at skabe noget uvirkelig, og væk fra virkeligheden. Jeg tror allerede når man hører ordet at man får mulighed for at flygte væk til en legende og fantasifuld verden, hvor ens handicap, måske ikke behøver at være et problem, eller måske slet ikke er til stede. I denne verden Sørensen, Mogens. (2011) Dansk, Kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv. Akademisk forlag. S.159 2 8 Se bilag 1. 2 9 http://www.goodreads.com/quotes/tag/acting 27 15 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 kan der skabes og moduleres som man har lyst til, trods den modstand og de resurser man i hverdagen har. Den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way beskriver drama således: “Det enkelte menneske er unikt og målet med drama er at fremelske og dyrke individets muligheder”30 Denne måde Brian Way beskriver drama på synes jeg er meget passende når man tænker på målgruppen. Her er det nemlig det unikke individs muligheder og forskelliger man skal være opmærksom på og arbejde ud fra. Jeg har igennem min studie arbejdet med flere dramaformer der giver den enkelte mulighed for at sætte sit helt eget præg på sit udtryk. Én jeg vil gå i dybden med er forumteater. Kendetegnet ved lige præcis denne teaterform, er nemlig at man kan frembringe virkelige problemstillinger. I et feltarbejde med målgruppen blev netop denne teaterform anvendt og problemstillingen “at blive drillet” blev frembragt. Herefter bliver roller delt ud og problemstillingen bliver spillet. Når scenen der omhandler problemstillingen er færdig, bliver der sammen med de andre deltager og spillerne selv, givet bud på evt. problemløsninger. Alt sammen for at få en mulighed for at forstå, reagere, finde løsninger og vigtigst af alt, at kommunikere og udtrykke sig. Hele tiden med den mulighed for at spole tilbage og prøve nye idéer. Den førnævnte dramapædagog Brian Way beskriver i sin model31 , hvordan mennesket udvikler sig igennem drama. Modellen viser seks punkter som man igennem drama bliver opmærksom på. Koncentration, sanser, fantasi, det fysiske jeg, følelser og intellekt. Ydermere ser vi fire felter som er betegnet med bogstaver. Disse skal forståes som trin som man stille og rolig bevæger sig ud fra. Den første er A. Dette er i startfasen hvor man opdager sine egne mulighed og evner. Den næste er B. Det er her hvor man Bloch, Anne (2013) Musik og drama - Pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper, Varius forlag, s. 184 3 1 Ibid, s. 184 30 16 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 begynder at frigøre sig og behersker sine evner og muligheder. C er her hvor man bliver opmærksom på omgivelserne, og ser lidt længere væk fra sig selv. Det er ydermere her at følsomheden over for andre mennesker kan begynde at vokse. Den sidste er D. Det er her man begynder at udvikle sig igennem andre impulser. Både indenfor og uden for de umiddelbare omgivelser. Igennem et interview med en pædagog fra et bosted for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der beskæftiger sig med drama, konkluderer hun at drama absolut giver grundlag for livskvalitet. Hos dem blev der lavet små dramastykker der omhandlede kendte værker som Emil fra Lønneberg og Svinedrengen. Ydermere mimer de til forskellige grand prix sange. Hun ser drama som et glimrende redskab da man bl.a. får mulighed for at udtrykke sig, være udviklende i forhold til abstraktionsevne, bruge sin fantasi, få sin selvtillid og selvværd optimeret og afslutningsvis det at være inkluderet. Ydermere siger hun i lyset af livskvalitet: “Jeg mener det kan have stor indflydelse på deres livskvalitet, her er skabelse af relationer, inklusion, integration, anerkendelse, en dimension i kommunikation, udvikling, at være med sammen med andre og det at kunne skabe noget. ” Hun nævner dog også nogle udfordringer, så som fysiske udfordringer i forhold til kørestolsbrugere, hvor tilgængeligheden ikke er optimal. Ydermere ser hun også institutionelle udfordringer som tidsforbrug i forhold til hvilke bostøtte tilbud den enkelte borger har. Dilemmaer imellem forbrug af tid på de borger der er med, kontra dem der ikke er og afslutningsvis dilemmaet om en borgers fritidsaktiviteter i sit indhold, skal beskrives som et udviklingsmål.32 Også den danske dramaturg og pædagog Mette Prahl, giver i en artikel i socialpædagogen sit syn på hvorfor de æstetiske fag er særdeles velegnede til målgruppen. Her udtrykker hun at drama er et glimrende redskab da vores forskelligheder og handicap bliver en ligegyldighed. Hun nævner at dramaets arketyper, gør at vi alle bliver lige, og om man er hæmmet eller ej ingen betydning har.33 Se bilag 2. http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2009/012009/Synspunkt%20Psykisk%20udviklingshaemmede%20og%20de%20aestetiske%20fag.asp x 32 33 17 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Jeg kan godt lide Mette Prahls tankegang om at handicappet bliver en ligegyldighed, og jo, man kan sagtens spille at man rider på en hest, selvom man sidder i en kørestol. Men vi kan ikke komme uden om at de fysiske handicap godt kan være en udfordring. Her er det op til pædagogen at være den ansvarlige og kreative tænkende, til at løse evt. problematikker, således at aktiviteten inkluderer så mange som mulig. I lyset af Lene i vores case, må man sige at disse blev opfyldt. Lene fandt en måde uden om sproget at udtrykke sig på ved hjælpe af hendes sværd, hendes råben, og hendes indlevelse. Ydermere blev hun anerkendt. Ikke ved ros af hendes handlinger, men mere en besvarelse af hendes handlinger. Lene stak min kollega med sværdet, og min kollega anerkendte dette ved at spille videre på denne handling. At beboerne var fælles om dette lille skuespil, kunne i den grad også være relations byggende. Hvad kan vi så konkludere af dette her. Drama er et fantastisk redskab der kan skabe grundlag for livskvalitet. Her har man mulighed for at udtrykke sig på alverdens måder, trods ens handicap, få anerkendelse, skabe relationer, og måske opdage noget man evner og tilegne sig følelsen, “at være god til noget” I næste afsnit vil vi se nærmere på musik, og om det kan være et ligeså godt redskab. Musik “Hvor ord svigter, taler musikken” - Hans Christian Andersen34 At se musik i pædagogisk sammenhæng, er ikke en ny tankegang. Allerede i 1700 tallet bragte den tyske pædagog Friedrich Fröbel musikken ind i dagsordenen som et redskab til at opdrage og udvikle. Men hvad er det præcist musik kan? Musik appellerer til vores følelser. Den kan berolige os, gøre os vemodige, eftertænksomme og opløfte os. Den danske filosof Susanne K. Langer beskriver musikken på denne måde: “Musik lyder som følelsernes følelse”35 . Musik kan ses som en kommunikationsform, vi allerede tilegner os inden vi kan sproget. F.eks. barnets lyde, som endnu 34 35 18 http://nordsprog.dk/kategori/Musik Kirk, Elsebeth (2006) Musik & pædagogik, 2. revideret udgave, forlaget modtryk, s. 188 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 ikke indeholder ord som vi kan forstå, indeholder derimod lyde som har en klangfarve, en rytme, en styrke, en tonehøjde og en periodelængde, der gør at vi får en idé om hvordan barnet har det.36 I en artikel af Kristelig dagblad fortæller den danske musikterapeut Ulla Worziger, at musikken og lydene kan have stor virkning på mennesket. F.eks. i arbejdet med MNF uden sprog, kan man imitere lydene personen laver, og derved virke spejlende og på den måde give personen en følelse af at blive anderkendt. Ydermere viser forskning også at hormonet oxytocin bliver udøst når man lytter til beroligende musik. Dette hormon kan virke beroligende, nedsætte stress og ens angstniveau.37 Samtidig kan Musik være med til at skabe identitet på forskellige måder. Hvis vi f.eks. går tilbage til vore case. Her hører vi om guitaristen, som spiller nogle lidt besynderlige akkorder. Her må man huske på at det nødvendigvis ikke er vigtigt hvorvidt man egentlig kan spille teoretisk rigtigt på guitar eller ej. Det som er væsentligt er ens egen opfattelse af det. At leve sig ind i en rolle, at se sig selv i spejlet stående med guitaren og ligne en rockstjerne. Dette kan være identitetsskabende og måske give en følelse af at man føler sig værdifuld. Også i min egen praktikperiode opdagede jeg hvordan musikken kan bruges til målgruppen. Jeg havde i længere tid arbejdet med et lille korarrangement der skulle fremføres til en juleafslutning hvor de pårørende kom. Sangen holdte jeg unisont, da jeg vurderede at deltagerne ikke magtede flerstemmig kor. Trods det var deres rolle på scenen meget forskellige. Nogen deltog uden at synge. Her var det stort nok for dem bare at stå på scenen, hvor andre brød ud i sang med store arm fagter. Forskelligheden var tydelig, men alle deltagerne gik derfra med samme stolte følelse. At have optrådt og dermed leveret et produkt som de i fælleskab havde lavet. Sammenkoblingen imellem målgruppen og musik, kan være utrolig forskelligt. Man have fokus på instrumental øvelse og/eller samspil. Som vi så det i en UMD lektion, hvor Winnie and the jets band, bestående af MNF gav koncert. Her så man virkeligt at deres forskellige fysiske og psykiske 36 37 Ibid, s. 153 http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/musik-bliver-i-stigende-grad-brugt-som-terapi-og- medicin 19 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 hæmninger, ikke behøver at spille en rolle. De udtrykte sig på hver deres instrument, og man så virkeligt hvordan de nød at stå på scenen. At være frontfigur. At beherske en egenskab, som tiltrækker et publikum. Det var fascinerende. Selvfølgelig vil ikke alle kunne beherske et instrument på samme måde, ligesom det ikke er os alle der egner os til at blive professionelle fodboldspillere. Trods det, er det min personlige holdning at lysten ophæver evnen. Her er det min opfattelse at man som pædagog må være støttende, selvom det måske, aldrig kommer til at lyde særlig godt. Men det gode ved musik er, at du ikke behøver at kunne beherske et instrument for at kunne bruge musikken som kommunikationsform og for at kunne udtrykke sine følelser. Dette kan sagtens foregå ved at lytte til musik. Vi kender det alle fra vores hverdag. Er vi et bestemt humør, sætter vi en bestemt genre musik på, helt ubevidst for at bearbejde denne nuværende følelse. Igennem et telefonisk interview med Brian Laurie der er tovholder i bandet Winnie and the jets, som er et band udelukkende bestående af MNF, fortæller han hvor vigtigt et redskab musikken er. I forhold til de andre interview i opgaven, mener Brian Laurie at livskvaliteten mest opstår når man får anerkendelse og føler sig værdifuld og tager ikke fokus i det at kunne udtrykke sig: “Målgruppen har så store risici for at møde modstand. bl.a. fra samfundet. basale drillerier fordi man er anerledes, modstand i den forstand at man ikke føler sig værdifuld. Musikken kan være med til at vise at man er god til noget. Og pludselig er man ikke den udviklingshæmmede, men måske “ham med guitaren”. Dette kan give en utrolig følelse af at være nyttig og værdifuld. Samtidig kan et brugerband der f.eks. optræder på Sølund-festivalen være en øjenåbner for andre udviklingshæmmede, og udtrykke “Hvis de kan, så kan jeg også” 38 Her har vi set hvordan musik kan være et ligeså brugbart redskab til at højne livskvaliteten. Vi finder både identitetsdannelse hvor muligheden for at være god til noget er tilstede og på den måde føle sig værdifuld og nyttig. Man har mulighed anvende sine evner. Vi ser at der er mulighed at danne relationer. Ydermere kan man kommunikere trods de sprogbarriere der end måtte være og på den måde ytre sig og sine følelser på. 38 20 Se bilag 3 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Pædagogens rolle Når man taler om pædagogens rolle i arbejdet med målgruppen og musik og drama, er det vigtigt at man først og fremmest selv har en energi og lyst til at kaste sig ud i sådan ét projekt. Entusiasme smitter og opmuntrer og selv den mindste usikkerhed kan mærkes.39 Selvom målgruppen kan være utrolig idé-rig behøver de ofte en tovholder, til at hjælpe med at bringe idéerne frem. Dette kræver både tilrettelæggelse men også en vis improvisation og det at kunne gribe situationerne. Først er det væsentligt at snakke om tilrettelæggelsen. Her findes flere didaktiske modeller til brug i de æstetiske felter. Ét jeg selv har benyttet i min studietid og som jeg finder relevant ved netop musik og drama er “den æstetiske læreproces 7 punkter” (Ses til højre)40 . Her starter man i feltet impuls med at indsamle indtryk der kan give deltagerne motivation til at udtrykke sig. Efterfølgende bevæger vi os til optakt. Her bliver skabt et fokus og en stemthed. I eksperiment, bliver de første udtryk til i form af skitser og planer. I udveksling bliver skitserne og planer fremlagt i gruppen til inspiration og til evt. nye idéer fra deltagerne. I fordybelse går man i dybden med at færdiggøre produktet. Efterfølgende bliver produktet, som kan være i form af musik, drama eller andre udtryksformer, fremlagt. Afslutningsvis evaluerer deltagerne processen og det færdige produkt. Dette kan gøres verbalt, eller igennem æstetiske udtryk. Fokus på dette hjælper både pædagogen som igangsætter, men giver også større muligheder for at målgruppen tilegner sig succesoplevelser, da man bliver opmærksom på gode såvel som dårlige erfaringer. Også til den egentlig aktivitet kan man tale om at det vigtigt at have en videnskabsteoretisk tilgang i form af hermeneutik. At man går ind i processen med en for forståelse og derfra tolker og danner sig nye forståelser. Kirk, Elsebeth (2006) Musik & pædagogik, 2. revideret udgave, forlaget modtryk, s. 221 Austring & Sørensen, Bennyé D, Merete (2006) Æstetik og læring - grundbrog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels forlag, model 22 39 40 21 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Konklusion Jeg har igennem grundig gennemgang besvaret min problemformulering: “Hvordan kan man som pædagog arbejde på at højne livskvalitet hos mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på et bosted via musik og drama. ” Først har jeg belyst målgruppen. Nogen kan have fysiske udviklingshæmninger, andre kan have psykiske eller begge dele. De fleste udviklingshæmninger sker under graviditeten hvor en mindre procentdel sker efter graviditeten grundet ydre påvirkninger. Igennem tests senere i livet fastslår man i hvilken grad personen er udviklingshæmmet. Vi har snakket om livskvalitet, og at den rent faktisk er indført i servicelovens §1 stk. 2. Ydermere har vi som pædagoger indflydelse på målgruppens livskvalitet, da nogen befinder sig i en situation hvor de ikke er i stand til at give udtryk for hvad livskvalitet er for dem. Vi har snakket om Aristoteles som omhandlede begrebet. Han mente at livskvalitet var noget man opøvede sig igennem livet. Vi har inddraget Siri Næss. Hun nævner nogle fællesejet faktorer for at kunne opnå livskvalitet. bl.a. at man har nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske at man er frisk og aktiv, at man har mulighed for at anvende sine evner og at man har frihed til selv at forme sit eget livsforløb. At man kan ytre sig og har engegement til at involvere sig og at man føler sig værdifuldt og nyttig. I følge David Good, handler livskvaliteten om en forbindelse mellem tid og livskvalitet. Altså en bevidstgørelse om hvad der på nuværende tidpunkt ikke anses som godt. Afslutningsvis har belyst at den finske sociolog Erik Allardt mener, at for at kan opleve livskvalitet, er man nødsaget til at have oplevet misfornøjelse. Man er altså nød til at kende til kontrasten. Vi har omhandlet relationer og deres betydning, og fundet ud af at det er i relationen at man påvirkes og på den måde selv udvikles og skabes. Vi har snakket om fire forskellige relationsformer: samfundet, det nære miljø, de andre og de betydningsfulde. Ydermere har jeg inddraget Anne-Lise Schibbye som mener at anerkendelsen er en stærk faktor i en mulig relation. Ifølge hende gør denne anerkendelse at personen føler at han/hun har ret til at have følelser, oplevelser og tanker. 22 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Efterfølgende har vi snakket om kommunikation, og hvordan alle har et behov for at kunne kommunikere trods talevanskeligheder. Vi har talt om begrebet totalkommunikation, der gør det muligt at kommunikere udenom sproget. Her har man fokus på kommunikation og ytringer igennem, kropssprog, kunst, musik eller drama. Ydermere har jeg igennem interview med et kreativt værksted fundet ud af at denne form for kommunikation giver anledning til livskvalitet. Her er det ligegyldig om man har et sproghandicap eller ej. Man kan kommunikere og ytre sig på lige fod. I afsnittet Drama siger den engelske dramateoretiker og pædagog Brian Way at det enkelte menneske er unikt og målet med drama er at fremelske og dyrke individets muligheder. Ydermere giver Brian Way sit bud igennem en model på hvordan mennesket udvikler sig igennem drama. Her bliver man opmærksom på koncentration, sanser, fantasi, det fysiske jeg, følelser og intellekt. hvor man samtidig bliver opmærksom på egne muligheder og evner, frigørelse og beherskelse af sine evner, opmærksomhed på omgivelserne og afslutningsvis udvikling igennem andre impulser. både indenfor og udenfor de umiddelbare omgivelser. Efterfølgende var jeg i kontakt med en pædagog fra et bosted for voksne MNF, der bakkede op om at drama gav anledning til livskvalitet. Her fandt hun mulighed for at udtrykke sig, være udviklende, få selvtillid, være inkluderende i et fællesskab og få anerkendelse. Også den danske dramaturg og pædagog Mette Prahl har vi omhandlet. Hun fortæller hvor velegnede de æstetiske fag er til målgruppen, og især brugen af arketyper gør at et evt. handicap ikke eksisterer. Den tyske pædagog Friedrich Fröbel var en af de første til at bruge musikken som et redskab. Her var fokusset på at opdrage og udvikle. Vi har set at denne kommunikationsform allerede er tilegnet i vores første stadier af livet. Barnets lyder giver alle et udtryk om klangfarve, rytme, styrke, tonehøjde, og periodelænge. Alt sammen giver os en ide om hvordan barnet har det. Den danske musikterapeut Ulla Worziger fortæller i en artikel i Kristelig dagblad at musikken er en glimrende kommunikationsform med målgruppen, da lyde giver anledning til spejling, og derved kan virke anerkendene. Hun fortæller ydermere at forskning har vist at stoffet oxytacin bliver udløst når vi lytter til beroligende musik, som virker beroligende, stress og angst nedsættende. 23 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Vi har snakket om hvordan musikken kan være identitetsskabene. Om man kan spille teroretisk korrekt på et instrument eller ej er ikke det vigtige. Det vigtige er ens egen opfattelse af sig selv. Afslutningsvis har jeg via interview med Brian Laurie fundet ud af at musikken kan være et godt redskab til at højne livskvaliteten. Her tager Brian Laurie dog mere fokus på succesoplevelser og det at føle sig værdifuld, end selve kommunikationen i musikken. Man er pludselig ikke den udviklingshæmmede, men måske ham med guitaren, som Brian Laurie udtrykker det. Afslutningsvis har jeg omhandlet pædagogens rolle. Lige så vigtig det er at være struktureret, og bruge didaktiske modeller, så som den æstetiske læreproces 7 punkter, og senere bringe videnskabsteori på banen så som den hermeneutiske spiral, ja så er det ligeså vigtigt at kunne improvisere og gribe de situationer der end måtte forekomme. Relationer, at evne en egenskab, at føle sig værdifuld og nyttig og at kunne kommunikere og ytre sig. Alt dette vil kunne højne livskvaliteten, og man må sige at musik og drama er utrolige legene og skabene universer til netop dette. “Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er” - Gummi Tarzan Casper Brandt 24 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Kildeliste Litteratur: - Hedegaard Hansen, Janne (2009) Socialpædagogen – Identitet og faglighed, Hans Reitzels Forlag - Holm, Per, Holst, jesper, Bach Olsen, Søs og Perit, Birger (1994) Liv og kvalitet – I omsorg og pædagogik, Systime - Kermenoglou Hansen, Bente & Sørensen, Ditte (2000) Omsorg og magt – I det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo - Kvale, Steinar (1997) Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Systime forlag - Ritchie, Tom (2010) Liv og kvalitet – Relationer i teori og praksis, Billesø & Baltzer - Schwartz, Ida (2001) Livsværdier og ny faglighed, Semi-forlaget. - Sørensen, Mogens. (2011) Dansk, Kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv. Akademisk forlag. - Upubliceret opgave - Brandt, Casper, (2014) skriftlig ekstern pædagogik eksamen Internet: - https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/boern/sygdomme/vaekst-ogudvikling/udviklingshaemning/ (Læst d. 24. aug.) - https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Allardt (Læst d. 25. aug.) - https://no.wikipedia.org/wiki/Anne-Lise_Løvlie_Schibbye (Læst d. 7. sep.) - http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2009/012009/Synspunkt%20Psykisk%20udviklingshaemmede%20og%20de%20aestetiske%20fag.a spx (Læst d. 26. aug.) 25 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 - http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/musik-bliver-i-stigende-grad-brugt-som-terapi-ogmedicin (Læst d. 31. aug.) - 26 http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik (Læst d. 2. sep.) Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Bilag 1 Musik, drama og andre udtryksformer med udviklingshæmmede A, Pædagog på kreativ værksted for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. 1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr, improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet) Permanent kunstudstilling med outsiderkunst fra hele verden + 3-4 særudstillinger hvert år. Udstillings/udsmykningsaktivitet uden for huset, f.eks. firmakunstaftale, deltagelse i diverse arrangementer og udsmykningsopgaver i det offentlige rum. Kunstskole og Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for mennesker med særlige behov, 2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt Hele organisationen drejer sig omkring kunstmuseets og dets aktiviteter. Der er mange sidegrene; f.eks. designværksted, kreativt værksted, medieværksted, rammeværksted, museumsbutik, café, kustodeopgaver, skoletjeneste m.v. Alt dette betyder, at vi har et spændende og levende hus, hvor alle, både personale og de omkring 70 medarbejdere/elever med særlige behov har en funktion og en hverdag med mulighed for at udvikle sig. Vi oplever ofte en fantastisk positiv respons fra museets gæster og vores øvrige kunderelationer. Denne respons er med til at give energi og selvværd til os alle. Jeg synes, det er utrolig positiv at have et sted hvor inklusionen foregår så ukompliceret. (Det kommer som regel helt af sig selv, når gæsterne møder vores medarbejdere med særlige behov og oplever den service, faglige stolthed og humor, der er) 27 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt Vi må tage højde for, at nogle ting tager længere tid, end hvis vi drev museet på helt almindelig vilkår. 4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes livskvalitet? i så fald, hvordan? Ja, kunsten kan f.eks. være en fantastisk måde at udtrykke sig på. Det giver mulighed for kommunikation på tværs af sproglige barrierer. Den kan også være med til at overvinde kulturelle og sociale grænser. 28 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Bilag 2 Musik, drama og andre udtryksformer med udviklingshæmmede K, Pædagog på bosted for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, med særlig fokus på drama. 1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr, improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet) Drama over kendte TV serier f.eks "Emil fra Lønneberg" Mime til Grand Prix sange m. Drama over eventyr. f.eks. Svinedrengen Sang og dans. 2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt For borgerne/udviklingshæmmede: udtryksmulighed, udviklende i forhold til abstraktionsevne, fantasi (Det at spille en rolle), Selvtillid og selvværd optimeret. Være inkluderet. For mig: at se borgernes ressourcer/udviklingspotentiale, når de er en anden kontekst. Institutionelt: være en ligeværdig integreret del af lokalsamfundet, "branding" 3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt Fysiske udfordringer i forhold til kørestolsbrugere, hvor tilgængeligheden ikke er optimal. Og det at komme op på en scene. Institutionelt: Tidsforbrug i forhold til hvilke bostøtte tilbud den enkelte borger har. Dilemmaer imellem forbrug af tid på de borger der er med, kontra dem der ikke er. Dilemmaet om en borger's fritidsaktiviteter i sit indhold, skal beskrives som et udviklingsmål 4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes livskvalitet? i så fald, hvordan? 29 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Jeg mener det kan have stor indflydelse på deres livskvalitet, her er skabelse af relationer, inklusion, integration, anerkendelse, en dimension i kommunikation, udvikling, at være med sammen andre, og det at kunne skabe noget. 30 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 Bilag 3 Musik, drama og andre udtryksformer med udviklingshæmmede Brian Laurie, Pædagog og tovholder i forskellige brugerbands 1. Hvilken slags musik/drama/andet blev der arbejdet med? (Hatte-teater, revy, eventyr, improvisation, solo instrumental, sammenspil eller andet) Sammenspil bestående af brugerbands. 2. Hvilken positive ting observerede du i arbejdet med netop dette? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt Musikken kan give succesoplevelser. Her er det vigtigt at man som pædagog ikke stiler for højt, da det vil kunne resultere i failure. Det er ikke det som er meningen. Meningen er at man som pædagog skal søge succesoplevelserne hele tiden. 3. Hvilke udfordringer observerede du? Det kan være både i lyset af den enkelte person(er), dig selv, eller institutionelt Helt basale ting som at møde til tiden. der mange. Men det er meget individuelt fra person til person. Økonomien vil jeg mene er den største udfordring. Der bliver sparet i kommunerne, og det betyder at det er blevet svære at arbejde med brugerbands. 4. Vil du mene at musik/drama/andet kan have indflydelse på udviklingshæmmedes livskvalitet? i så fald, hvordan? Målgruppen har så store risici for at møde modstand. bl.a. fra samfundet. basale drillerier fordi man er anerledes, modstand i den forstand at man ikke føler sig værdifuld. Musikken kan være med til at vise at man er god til noget. Og pludselig er man ikke den udviklingshæmmede, men måske “ham med guitaren”. Dette kan give en utrolig følelse af at være nyttig og værdifuld. Samtidig kan et 31 Pædagoguddannelsen i Randers, Bacheloropgave Casper Brandt – 176118 Vejleder: Margrethe Berg August 2015 brugerband der f.eks. optræder på Sølund-festivalen være en øjenåbner for andre udviklingshæmmede, og give indtrykket: “Hvis de kan, så kan jeg også 32
