hent foredragsholder-listen her

Transcription

Foredragsholdere, brugt i slægtshistoriske foreninger tilsluttet SSF
mellem 2006 og 2012, med tilføjelser.
Udgave 16-04-2015
Foredragsholder
Afholdte og tilbudte foredrag
Agnete Birger Madsen
Historiker
Aarhus
(FU)
- Hvid slavehandel
Den hvide slavehandel i Danmark ca. 18701925. Dengang var det danske unge piger, der
blev narret og solgt ”til en skæbne værre end
døden”, noget den tids underholdningsindustri
var meget hurtige til at benytte sig af. Unge
danske piger blev bl. a. lokket til Rusland.
Allan Bork-Larsen
Pensioneret lektor
Haderslev
(FU)
Anders Monrad Møller
Anders Peter Koch Hansen
Historiker, Cand. Mag
Vestlolland
Andres S. Dobat
Arkæolog, Ph.D.
Moesgaard Museum
Anette Hoff
Museumsinspektør, Horsens Museum
(FU)
Anna Louise Siggaard
Anna Margrethe Krogh-Thomsen
Formand for Slægtshistorisk Forening for
SSF's liste over foredragsholdere
- Kvindfolk og fattigfolk på landet, ca. 1850.
Forholdene for de forladte koner og ugifte
mødre. Spinde-, sy- og vævekonerne på landet.
En af disse kvinder skrev gentagne gange til
amtmanden. Disse breve er med til at belyse
hendes vilkår. Andre kilder er fattigprotokoller,
faderskabssager og politiprotokoller.
- Reformationens indførelse i Danmark
Om pavestyre/kongestyre, hertug Christian i
Haderslev og hertugdømmerne (Kirkeordinansen
1537). Befolkningens tro og håb før, under og
efter Reformationen.
- Danske skippere og andre søfolk i 1700-tallet
Om hvor søfolkenes fandtes og kan findes. Om
myten om de søfarende danskere. Om hvorfor
søfolkenes og søfartens historie er så
facinerende.
- Mordet i natmandens hus
Den 15. oktober begik natmanden Hans Olsen i
Nakskov mord på en ukendt matros, som var på
besøg hos ham. Et dramatisk kapitel i
Vestlollands historie.
- Kongens borge
Vikingetiden og især det tiende århundrede
fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet
af vidtgående omvæltninger – ikke kun i det
nuværende Danmark, men i hele Norden.
- Slægten de Lichtenberg
Om tilblivelsen af bogen om den kendte 1700tals matador. Hvilke kilder har været benyttet,
hvor findes de og hvad kan de hver for sig
fortælle om manden, som ejede 11 herregårde,
20 kirker, 3 fabriksanlæg? Derudover drev han
handel og var pengeudlåner.
- Oversete kilder: Fødselsprotokol,
alderdomsunderstøttelse, tilsyn med plejebørn,
enkeunderstøttelse
- Computerteknisk billedbehandling, hvad man
kan lave med et moderne program.
16-04-2015
Side 1 af 42
Storkøbenhavn
e-mail:[email protected]
Det demonstreres i praksis hvordan gamle beskadigede fotos kan restaureres ved hjælp af computeren. Endvidere omtales og vises redigering
af nyere digitale billeder, samt indscanning af dias
og negativer.
- FamilySearch, - Mormonkirkens store
database. Gennemgang af hvordan hjemmesiden kan bruges, og hvad man kan finde.
Gennemgang af hvordan FamilySearch hjemmeside er opbygget, hvordan den kan bruges, og
hvad man kan forvente at finde i de forskellige
underafdelinger.
FS-hjemmesiden er ændret i 2010, så den nu
indeholder både en ny og en ældre udgave.
Hvorfor 2 sider? Hvilke nyheder er der kommet?
Praktisk gennemgang med f.eks. forældresøgninger efter børn af et bestemt forældrepar, samt
fordelen ved at kombinere søgninger med brugen
af hjemmesiden Hammerum-Herred.dk.
Anne Elmer
Lærer, Kultur- og Naturvejleder
Bandholm
Anne Kistine Langkjær
Kolind
Præst
Anton Blaabjerg
Genealog, Viborg
(FU)
e-mail: [email protected]
- Gotisk læsning og skrivning. Gennemgang og
skrivning af bogstaverne, samt læsning.
Gennemgang og skrivning af de gotiske bogstaver. Alfabetet er opdelt i 9 grupper, som gør
det lettere at lære at skrive dem. Ved at lære at
skrive dem er det meget lettere, at lære, at læse
de gotiske bogstaver, og det er jo det vi har brug
for. Især efter at så mange arkivalier bliver lagt
på nettet.
- Jul i Slot og Vraa
Indblik i samspillet mellem vores jul i 2007 og
julen på herregårdene på den tid da juletræ,
julepynt og vore højtelskede julesalmer var
nymodens påfund. Jul på herregårdene var
præget af travlhed og hårdt arbejde. Nogle
herregårde havde tillige et stort gæstebud, hvor
”herskab og tjenestefolk” så frem til den med en
blanding af glæde og gru.
- Præst og degn og i særdeles min oldefar.
Degne i gamle dage og hvordan samarbejdet
med præsten spændte af – oldefaderen var degn i
Tobøl fra 1884.
- Slægtshistorie ud over folketællinger og
kirkebøger
Vore forfædres liv og levned kan belyses af en
lang række kilder end ovennævnte. Det kan være
kilder om ejendomshistorie, retshistorie, skiftevæsen og mange andre.
- Slægtsforskning før kirkebøgerne
Mange har klaret slægtsforskningen til kirkebøgernes start, men hvad gør man så?
Mulighederne for at komme bagom kirkebøger-
16-04-2015
Side 2 af 42
nes begyndelsesarbejde belyses.
- Slægtsforskning omkring kirkebøgernes
begyndelse
Hvilke muligheder har man, når kirkebøgerne
ikke rækker længere tilbage?
- Disposition for slægtsbogen
Disposition for bogen og sammenstilling af
kilderne.
- Amts- og amtstuearkiver.
For slægts- og lokalhistorikere er der mange
supplerende oplysninger at hente i disse arkiver,
så oplysningerne om anerne bliver andet end blot
navne og tørre årstal.
- Gejstlighedens arkiver
- Kartoffeltyskernes og hedens opdyrkning
For 250 år siden blev tyske kolonister indkaldt
med det formål at få opdyrket øde hedestrækninger i Jylland. Ud fra egne erfaringer med
udforskningen af kartoffeltyske slægter som
Bräuner/Braumer, Kriegbaum og Cramer kastes
der lys over hedens opdyrkning.
- Hvor blev tip-tip- oldefars efterkommere af?
Vi vil se på muligheder for at eftersporer
”forsvundne” personer.
- De tre retsinstanser
Nogle af vore forfædre har på et eller andet
tidspunkt været anklaget for retten. Hvordan
foregik en retspleje og kan vi finde de
pågældende arkivalier.
Asbjørn Romvig Thomsen
Arkivar, LAV
- Skifteafholdelse og arveregler.
Efter dødsfald afholdtes ofte skifte, men hvor
findes skifterne? Hvordan formidles
dokumenternes budskab?
Lykkens smedje?
Social mobilitet og stabilitet over fem
generationer i 3 jyske landsogne 1750-1850.
Med udgangspunkt i befolkningen i de tre
nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling har
ART lavet en undersøgelse af, hvad der var
afgørende for, hvordan de enkelte livsbaner
forløb. Hvorfor blev den ene gårdmandssøn selv
gårdmand, når hans bror eller nabo måtte ”nøjes”
med at blive husmand? Årsagerne skal findes på
flere niveauer: nogle er strukturelt bestemte,
nogle havde baggrund i den enkeltes livsstrategi
16-04-2015
Side 3 af 42
Benny Bousen
Struer, tidl. museumsinspektør
Bent Jensen
Bente Jensen
Bent Knudsen
Birgit Løgstrup
(FU)
Birgithe Kosovic
Forfatter
Birgitte Kragh
(FU)
Birthe Nielsen
Sekretær i Nordsjællands historiske forening
Birthe og Ib Jönsson
Korsør
Birthe og Lisbeth Stemann
Kerteminde
Bjørn Fisker Ohl
Nysted
Bjørn Westerbeek Dahl
Bodil Olesen
Museumsinspektør
Kvindemuseet, Aarhus
(FU)
– og så var der tilfældighederne.
- Så tog de til Nebraska
En autentisk udvandrerhistorie.
Sporene efter udvandrede slægtninge fra
Vestjylland til prærien i Nebraska følges og
knytter for længst brudte bånd. Et eksempel på,
hvorledes slægtsforskning også kan ændre et
menneskes liv.
-Retsbetjenten
Om fogedprotokoller, hvor vi kan finde dem,
hvordan vi bruger dem samt krydrer
gennemgangen med forskellige eksempler.
- Få ansigt på dine aner - billeder som kilde.
Hvordan kan man bruge historiske fotos og film i
slægtsforskningen og hvordan opbevares og
formidles billederne.
- Krageungernes erindringer
Foredrag om arbejdet med sin slægtsbog
- Godsarkiver set med slægtsforskerøjne
Hvad kan en slægtsforsker bruge godsarkiverne
til? Vi får en gennemgang af de dele af
godsarkivernes kildegrupper, der indeholder
slægtshistoriske oplysninger.
- Bogen "Det dobbelte land.
Med baggrund i sin egen fædrene slægt fortæller
forfatteren om Jugoslaviens dramatiske historie den lille historie i den store.
- Begravelsesskikke.
Historie om den sidste rejse.
- Noget om slægtens skæbner
Dem har vi mange af.
- Slægtsforskning i Lageland, Ågerup og Selsø
sogne.
- En udvandrerskæbne og den bog som blev
resultatet deraf.
Foredrag og oplæsning om et spændende kvindeliv i New York
- Om brødrene Poul Martin Møller og
Christian Winther.
Om brødrene Poul Martin Møller og Christian
Winther, som i deres ungdom boede i Købelev
Præstegård. Tillige om Emil Aarestrup, dansk
digter og læge i bl.a. Nysted
- Kvinderne på volden – kvinder og arbejdsfolk i
1600-tallet
- Kvindernes stemmeret i 100 år
- Simple piger og flinke frue
For 100 år siden blev der overalt i landet oprettet
hjem, hvis stiftere så det som deres kald at
påtage sig omsorgen for og opdragelsen af
forsømte børn og vildfarne unge. I foredraget
sættes der fokus på nogle af disse hjem.
16-04-2015
Side 4 af 42
Bodil Østergaard- Andersen
Bibliotekar
Det Kgl. Bibliotek
(FU)
Brian McGuire
Professor
Roskilde Universitetscenter
Britta Andersen
Museumsinspektør
Gl. Estrup Herregårdsmuseum
Britta Mosdal
Museumsdirektør
Djurslands Museum
Carl Binzer Hermann
Økonomichef
Rødekro
Carsten Porskrog Rasmussen
Lektor, dr. Phil
Århus Universitet
(FU)
Carsten Thiede
Fuldmægtig,
LA Viborg
Charlotte S. H Jensen
Nationalmuseet
- Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det
Kgl. Biblioteks Kort- og Billedafdeling?
- Da himlen kom nærmere – om Danmarks
kristning år 700-1300.
Kristningen af Danmark var ikke helt så enkel
proces, som kong Harald signalerer på den store
runesten, han rejste i Jelling i slutningen af 900tallet.
- Herregårde på Djursland
Der sættes fokus på nogle af de lokale herregårde og de slægter, der knytter sig dertil.
- Grenaa bys udvikling – fra Middelalderlig
købstad til industriby.
- I huguenotternes fodspor – på deres flugt
gennem Europa.
En fortælling om de begivenheder, der førte til,
at flere hundrede tusinde franskmænd og
vallonere forlod deres fædreland for deres tros
skyld. Et eksempel med en forfar, der bosatte sig
i Fredericia efter kong Frederik IV's invitation.
- Danmarkshistorien på to timer!
Kan det lade sig gøre? Foredragsholderen har
gjort det tidligere.
- Skøde- og pantevæsen..
Skøde-og panteprotokollerne er vigtige kilder til
slægtshistorie, ejendomshistorie og lokalhistorie.
Her findes ikke bare oplysninger om
ejendomshandler og pantsætninger, men også
oplysning om ejendommene og deres beboere i
de sidste to til tre hundrede år. Der bliver givet
eksempler på oplysninger, man kan finde, og
hvordan man kan finde frem til dem.
- Adoptioner.
Hvor langt tilbage kan man finde noget om dette
emne, og hvor finder vi arkivalierne.
- Mit liv med slægtsforskere
En kulturel analyse af en velafgrænset befolkningsgruppe i det danske samfund. Denne,
Stadig større gruppe udvikler mange særlige
karakteristika og har egen indre dynamik – samt
særlige regler for samvær og udøvelse af sin
virksomhed. Foredraget søger at bestemme disse
karakteristika samt give et forsøg på tolkning af
de emotionelle grundlag for gruppemedlemmernes virksomhed go betingelser for yderligere
vækst i den genealogiske interessegruppe.
- Heksetro
16-04-2015
Side 5 af 42
Med udgangspunkt i bl.a. sagen mod den sidste
dansker, der henrettedes for troldom, følger vi
heksetroen tilbage til nogle af dens første rødder.
Hvad er baggrunden for tro på hekse og magi, og
hvilke forestillinger har man gjort sig – i
Danmark og i resten af Europa, om deres
gerninger og muligheder?
Chris Gade Oxholm Sørensen
Christian Adamsen
Redaktør af SKALK
(FU)
Christian-Peter Pedersen
Haderslev Museum
Clara Svendsen, Korsør
Egon Pedersen
Vognmand
Else Marie Kofod
Seniorforsker
Dansk folkemindesamling
(FU)
Elsebeth Paikin
Formand for Jødisk Genealogisk Selskab i
Danmark
- Slægtsforskning i den store virtuelle verden.
Hvordan ser dit virtuelle håndtryk ud? Har du
prøvet nogle af de spændende ting på nettet? Kan
folk finde din slægtshjemmeside? Osv.
- Brothers Keeper
Foredraget begynder med en kort rundtur i
programmets mest almindelige funktioner. Udskrivningsmuligheder og GEDCOM behandles.
- Landskab og kirke set gennem præstens øjne.
Det er et land og en befolkning i voldsom
forandring, der beskrives på og mellem linierne i
de præsteberetninger der som svar på en spørgeliste sendtes til Oldsagskommissionen af 1807.
Udskiftningen var endnu i klar erindring, og de
store reformers konsekvenser er blandt de emner,
som behandles i foredraget.
- Vikingerne i Horsbøl.
Fortælling om udgravningerne fra 2006. Der
blev fundet bebyggelse fra vikingetiden.
- Om centralen i Doverodde
- Fra Løgststed Skole til storvognmand i
Slagelse
- Traditionsændringer igennem 200 år, særlig i
bondesamfundet
Tiderne ændrer sig og dermed også traditionerne.
Foredraget giver et godt indblik i mange af disse
ændringer, og det vil ganske givet ændre noget
på vores opfattelse af vores forfædres liv og
levned.
- Julen i kulturhistorisk belysning
Julen og dens mange traditioner.
- Jødisk Slægtsforskning
De første jøder bosatte sig i Danmark i 1600tallet, senere kom flere til. De blev assimilerede
og integrerede og ikke så få konverterede til
kristendommen. Omkring år 1900 kom en bølge
af jøder til Danmark: Flygtninge fra forfølgelse i
Rusland, Fælles for alle er den evige forfølgelse
og deraf følgende splittelse af slægterne, der
bosatte sig, hvor de kunne finde helle for en tid.
Jødiske slægter er derfor spredt bland folkeslagene og jødisk slægtsforskning er derfor i
bogstavelig forstand grænseoverskridende. I
foredraget vil historien blive belyst i korte træk,
16-04-2015
Side 6 af 42
Erik Bjerre Fisker
Cand.mag, Den Gamle by i Århus
Erik O. Galvit
Karrebæksminde
Erik Gøbel
Cand. Mag.
Seniorforsker, Arkivar,
Rigsarkivet
(FU)
Erik Johansen
Sognepræst
Nørbæk
Randers
Erik Kann
Seniorkonsulent, Kennedy Centret
erik@reinholt-kann.
Erik Møller
Cand. Jur. Fhv. kontorchef,
Viborg
(FU)
Erik Nørr
Seniorforsker ved landsarkivet for Sjælland
Viby Sjælland
Erik S. Christensen
Arkivar og leder af Bangsbo Museum
derefter vil kilderne og hjælpemidler til jødiske
slægtsforskning og Internettets mange muligheder blive gennemgået.
- Eilschous Boliger – en stiftelse for
ubemidlede, borgerlige enker og jomfruer
Eilschous Boligerne lå i Munke Møllerstræde i
Odense og var opført i 1760’erne med henblik på
at huse enker og ugifte døtre, som havde mistede
deres økonomiske ståsted, da familiefaderen
døde. Der fortælles om boligernes historie, deres
indretning samt nedtagning og genopførelse af
Den Gamle By i Århus. Der fortælles om kildemateriale fra arkiverne som har støttet
genopførelsen.
- Inger, min mor, - Tyskertøs eller forbudt
kærlighed
25 års forskning mundede ud i en bog (2009) om
forfatterens mor. Erik Galvit lægger i sin bog op
til et opgør med arkivernes lukkethed.
- Øresundstolden 1429-1857.
En guldgrube for Danmarks konger og verdens
historikere. Første afdeling af databasen med
regnskaberne er åbnet april 2011.
www.soundtoll.nl
- Fra købmandsdisk til skyttegrav
Morfaderens krigsdagbøger danner baggrund for
foredraget om en dansksindet sønderjyde der
blev tvunget til at gøre tjeneste i tysk uniform
under 1.Verdenskrig. Om kampen der hjemme i
Gråsten for at klarer tilværelsen.
Se separat liste.
- Udskiftning af en landsby
Foredraget omhandler udskiftning af landsbyen
Asferg ved Randers.
Hvordan skete det, og hvad kom der ud af det?
Hvilke følger fik det for de implicerede?
- Skolearkivalier
Man kan finde oplysninger om de fleste
danskeres skolegang i de sidste 200 år. Ud over
en oversigt hovedpunkter i skolens historie - vil
de vigtigste kilder til skole – og
uddannelseshistorie, både de trykte og de
utrykte, blive gennemgået. Foredraget vil også
komme ind på, hvordan de utrykte kilder findes.
- Forbindelserne mellem godserne Bangsbo ved
Frederikshavn og Blidstrup på Mors.
Godserne havde for 100 år siden samme
ejerkreds og især i sommermånederne aflagde
adskillige af datidens kendte mænd og kvinder
besøg på godserne og der levedes et celebert liv.
16-04-2015
Side 7 af 42
Erland Porsmose
Museumsdirektør, forfatter, Kerteminde
Erling Mogensen
Skorstensfejer
Grenaa
Esben Hedegaard
Museumschef
Svendborg
Espen Graugaard
Dr. Phil.
Holstebro
Esther Grølsted
Dragtkonsulent
Nationalmuseet
Frank Bøgh
Politihistorisk Museum i København
Flemming Svendsen
Korsør
Frank Allan Rasmussen
Freddy Boysen
- Om landsbyernes udvikling og hvilken
guldgrube de er som kilder til vores
slægtsforskning.
- Min far og mig
Foredraget tager udgangspunkt i erindringsbogen
”Min far og mig”, 80 år som skorstensfejer”.
- Landsbyliv
Indtil for 200 år siden var landsbyen rammen om
langt de fleste danskeres dagligdag – og præger
måske endnu – danskernes måde at opfatte
verden på. I hvert fald står landsbylivet stadig for
mange som den ideelle livsform. Men hvor
megen lighed har det moderne landsbyliv
egentlig med det gamle? Foredraget redegør for
landsbyens bebyggelseshistorie og fro det
”landsbyfællesskab”, som strukturerede arbejdet
og gennemsyrede hele det sociale liv.
Landboreformerne ændrede på
landsbysamfundets normer og praksis, men
selvom ”fællesskabet” blev ophævet, levede
landsbyerne videre – både som bebyggelsesform
og på mange områder også som
forståelsesramme.
- Nørre Vosborg
Om Nørre Vosborg og i særdeleshed om
familien Tang, der residerede på stedet i mange
år.
- Christian de Linde – en vestjysk matador,
hans slægt og deres gårde
I 1706 døde Holstebro-købmanden Christian de
Linde som en af Danmarks rigeste mænd. Hør
om hans liv, hans ni godser og adelskabet i 1704.
De Linde-slægtens historier følges op til 1847,
hvor de som det sidste gods solgte Hanbjerg
Hovedgård.
- Bondedragten til hverdag og fest, i halv
størrelse
20 bondedragter 80-85 cm høje viser, hvordan
folks tøj i Danmark på landet så ud 1780-1870.
Dragterne repræsenterer både hverdags- og
festtøj. Alle dragter er håndsyede.
- Besættelsestiden og opgøret der fulgte.
Frank Bøgh fortæller om nogle af de sager, der
opstod i kølvandet på krigens afslutning.
- Hvordan jeg er i slægt med en dansk
kirkemale?
- Søetatens arkiver
- Originale fra Midtjylland.
Trine Skunt og Kræ Valter + Thor Jensenius
Ipsen.
Lokalhistoriker Freddy Boysen afdækker med
sympati for sine figurer et par menneskeskæbner,
som tilværelsen ikke altid behandlede efter
16-04-2015
Side 8 af 42
Gerda Bonderup
Lektor, dr. Phil,
Århus Universitet
Gitte Behr
Museumsinspektør
Cand. Mag.
Hjerl Hede
Gitte Bergendorff Høstbo
Slægtsforsker, Herlev
Kontakt: e-mail: [email protected]
www.danbbs.dk/~janhb/
www.genealogisk-forlag.dk
fortjeneste.
- Danmark og koleraen i 1853
I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var
forbi: Pesten havde ikke vis sig i Europa i de
seneste 100 år, og kopperne havde man stort set
fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt
ukendt epidemi til, Koleraen. Den første
koleraepidemi raserede i Europa i 1830’erne,
sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men
epidemien gik uden om Danmark i 1853. Her
stod dog alle ansvarshavende, som læger,
medlemmer af bystyrer, andre fra det bedre
borgerskab og mange flere sammen og gjorde en
uselvisk indsats. Det vigtigste kildemateriale,
epidemiberetningerne fra landets læger siden
1853, ligger på Rigsarkivet.
- Sundhedsforhold i Danmark og forbyggelsespolitikken ca. 1750-1860.
Fattigdom og sygdom hang nøje sammen,
opdagede man i oplysningstiden. Lægerne
udarbejde et koncept, hvorefter sygdomme ikke
længer blot skulle bekæmpes, men også
forebygges. Den danske regering var stort set
med på forslagene, og resultatet blev ansættelse
af embedslæger, oprettelse af Fødselsstiftelsen
og sygehuse, lovgivning om epidemier og
indførelse af koppevaccination. En såkaldt
Sundhedspolitikommission udsendte i 1803 til
alle embedslæger et yderst detaljeret
spørgeskema om befolkningens leveforhold.
Svarene skulle danne grundlaget for en samlet
lov om sundhedsvæsenet. Af forskellige grunde
trak det ud med loven, den kom først 50 år
senere, da den nye epidemi – koleraen – havde
vist dens nødvendighed.
- Landhåndværk og landhåndværkeren.
Med udgangspunkt i Hjerl Hedes
Frilandsmuseums samling af landhåndværk gives
et indblik i håndværksfag på landet og
landhåndværkerens liv og arbejde.
- Sådan fandt jeg min svenske slægt
Om at slægtsforske i Sverige og mulighederne for
at finde svenske forfædre på nettet i de
mange forskellige svenske databaser.
Om hvordan de svenske kirkebøger og
”husförhörslängder” er opbygget og hvad de kan
fortælle. Desuden fortælles der om hvordan du i
Danmark kan sidde og finde din svenske slægt
bl.a. ved hjælp af svenske mikrokort m.m..
- Har din ane været straffet?
Om hvordan vi finder billeder af vore aner på
16-04-2015
Side 9 af 42
arkiverne, hvis de har været på den forkerte side
af loven. Sagerne fortæller de straffedes
historier. Hør om fruentimmere og forbryderes
liv og færden med eksempler fra de personers
historier der er at finde på cd’erne om
fruentimmere og forbrydere der udgives af
www.genealogisk-forlag.dk
- Arvelighed i Slægtsforskningen” Hvad er en
DNA-test og hvad kan den fortælle os om vores
forfædre. Hvor langt kan vi komme tilbage i tid
med en DNA-test. Dna test er ofte med til at
opklare kriminal- og mordgåder, samt
faderskabssager, historiske gåder. Hør om
uventet familiehistorier og forhold efter
udførelsen af en DNA-test. Hvad kan vi som
slægtsforsker have af glæde af en DNA-test?
Gitte Nødskov
Frederiks
(FU)
Grethe Langesøe
Foredraget holdes sammen med
Lars Skovvang
Gudrun Gormsen
Museumsleder Skive museum
(FU)
- Julens traditioner fortalt i ord og billeder og
sang. Hør om julens almindelige traditioner og
tag din sangstemme med.
- Den landlige klædedragt omkring 1800.
I bl.a. skifter ser vi gang på gang opremsning af
forskellige klædningsstykker og de materialer, de
er lavet af. Ja nogle steder i landet har de endda
andre benævnelser.
- Vores egne erfaringer om slægtsforskning
Foredragsholderne fortæller træk fra egen
slægtsforskning samt orientere om det at
slægtsforske i almindelighed – hvordan man
kommer i gang – samt hvilke arkivalier man bør
benytte.
- Ploven og Pennen – Landhåndværk og
landhåndværkeren.
Hør om håndværksfaget på landet og
landhåndværkerens liv og arbejde.
- Landbobygningerne op gennem tiderne.
Mange af vore forfædre stammer fra landet, og
vi vil i foredraget få en hel del at vide om,
hvordan deres boligforhold var. Byggemåde og
byggestil er emnet for dette foredrag.
- Vores forfædres boligers og udhuses
indretning
Hanne Stegemüller
Hans Bjørn
- Hvor kommer vore juletraditioner fra?
- Om dansk Kirkegårds Index (DKI)
Om at forevige gravsten på samtlige kirkegårde i
Danmark. Frivillige fotograferer kirkegårdens
gravsten og registrerer oplysningerne, som bliver
lagt på nettet.
- Om 1700-årene i Danmark
16-04-2015
Side 10 af 42
Lektor
Hans Burchardt
Fhv. Bogtrykker i Korsør
Hans Fill
Kolding
Hans Jørgen Marker
Dansk data arkiv
Nana Floor Clausen
Dansk data arkiv
Hans Peter Poulsen
Underviser i slægtsforskning
Hjemmeside: http://hpp.dk/
1700-årene er på alle måder et meget splittet
århundrede i Danmarks historie. I 1720 sluttede
Store Nordiske Krig med en formel sejr over
Sverige, men Danmark var alligevel færdig som
europæisk stormagt på den militære scene.
Kræfterne kunne derfor bruges på økonomisk
politik, mekantilisme, som takket være
kolonihandelen på tre kontinenter skulle gøre
landet rigere end nogensinde før. Vi kalder det
den florissante periode fra 1750 og de næste
generationer frem. Formuer blev tjent,
København voksede til en europæisk
søhandelsstad go nye tanker og oplysninger
bredte sig i samfundet.
- Målsætning for samt layout og trykning af
slægtshistoriske arbejde.
Første del af foredraget handler om at få
defineret, hvad man vil præsentere til andre,
hvordan det gribes an, og hvad det må koste.
Anden del fortæller om sproget, skrifter,
formater, illustrationer, farver, papir og indbinding.
- Utraditionelle slægtsberetninger
Fra velstand til armod
Vurderinger af Kronens god på Møn og dets
bønder, deres tilstand før og efter svenskekrigen
1659 til omkring 1700. Vurderinger der fortæller
om den armod der opstod efter svenskernes
hærgen på Møn, og bøndernes vanskeligheder
ved at betale landgilde og skaffe penge til at
reparere deres fæstegårde.
- Kildeintasningsprojektet og slægtsforskerne.
Om danske folketællinger, om dansk
demografisk database, om fortid, nutid og
fremtid.
- Udvandrerne, hvem var de og hvor blev de
af?
Fra midten af 1800-tallet til 1814 udvandrede ca.
10 procent af den danske befolkning,
hovedsageligt til Nordamerika. Hvad var
baggrunden for at de rejste, og hvor blev de af?
Kan vi finde deres efterkommere?
- Hvordan sporer man vandrende
håndværkere?
Mange håndværkssvende drog på valsen, rundt i
Danmark og sydpå. De kan være vanskelige at
spore, hvilke muligheder er der?
- Søens folk.
Det var i følge sagens natur nødvendigt at tillade
søens folk at rejse rundt, men det var også
nødvendigt med en række kontrolforanstaltninger
for at sikre opfyldelsen af deres værnepligt. Dette
16-04-2015
Side 11 af 42
skete bl.a. gennem søruller, søpatenter,
mønstringsruller og fra 1861 søfarts bøger.
- Møller og møllere i Danmark.
Møller er imponerende bygningsværker, og deres
historie fascinerer os, ligesom historien om
møllerslægterne, og deres særstilling i
landbosamfundet. I foredraget vil udvalgte møller
og møllere blive præsenteret.
- Brandforsikringsarkivalier – eller: Hvordan
boede Oldefar?
Brandforsikringsarkivalier frem til 1872 er nu
tilgængelige på Arkivalier Online for hele landet.
Hvilke oplysninger kan de give os om vore aners
boliger, og hvordan finder vi rundt i materialet?
Foredraget viser eksempler fra land og by.
- Skolearkiverne
Skolernes arkivalier giver oplysninger om både
elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at
give et overblik over materialet, der er spredt i
mange arkiver, og vil vise eksempler.
- Fødselsstiftelsen
Den Kongelige Fødselsstiftelses arkivalier var
tidligere lukket land for slægtsforskere, men de
vigtigste protokoller, hovedprotokoller og
udsætterprotokoller, er nu tilgængelige på nettet.
Foredraget viser en række eksempler på, hvordan
protokollerne kan udnyttes.
Hans Peter Rasmussen
Hans Toudal Pedersen
Harriet H. Hansen
Museumsinspektør og arkivleder
Middelfart
Helen Cliff
Mag. art
Herfølge
(FU)
- Grevinde Danner og Frederik den 7.
- Lægdsruller
langt de fleste slægtsforskere skal før eller siden
have fat i lægdsrullerne, og rigtig mange syntes,
at de er svære at komme ind i. Dette problem vil
blive løst efter dette foredrag.
- Slægtsforskerne og museerne
Et lokalmuseums samlinger kan tjene som
illustration af skifternes indbolister men til
genstande er også knyttet en proveniens som for
slægtsforskeren kan have stor interesse. F.eks.
har museet måske oldemors brudekjole eller
vaskekarret fra den gård, hun som ung tjente på.
Foruden lokale eksempler bliver vi også vejledt i
hvordan man får overblik over museernes
samlinger.
- Jordemødre
Fødselshjælp på land og i by fra 1700-tallet til
begyndelsen af det 20. århundrede. De danske
jordemødres brogede historie har rødder i gamle
kvidetraditioner, men er også fulgt samfundets
og teknologiens udvikling ind i det 20.
århundrede. Hvilke skriftlige dokumentationer
fra jordemødrenes virksomhed kan vi finde i
arkiverne?
16-04-2015
Side 12 af 42
Helle Bundesen
Arkivbetjent på Landsarkivet for Fyn
Odense
Helle Juhl
Journalist, forfatter
Sdr. Bjert
Hellmut Seifert Toftedahl
Århus
Henning Bender
Stadsarkivar, Aalborg
og leder af Det Danske udvandrerarkiv
(FU)
Henning Johansen
Lektor
Nakskov
Henning Steen Christiansen
Rødovre
Henny Granum
Aalborg
Næstformand i Dansk Krigsbørns forening
Henriette Idestrup
cand Theol.
Odense
(FU)
- Retsbetjentens arbejde, fra løsagtige kvinder
til mordsager
En gennemgang af retsbetjentens arbejde i
lokalsamfundet, med beskrivelse af de forskellige
typer: byfoged, herredsfoged, birkedommer og
kort noget om sognefogden. Desuden vil Helle
Bundesen gennemgå nogle forskellige sager
såsom forretningsgangen i en
faderskabssag/alimentationssag, et tyveri og en
mordsag. Der vil også blive en gennemgang af
retsbetjentarkivernes opbygning.
- Husbestyrerinde søges …
Førhen en almindelig overskrift i avisannoncer, i
dag blot et næsten usynligt vandmærke i
kvindehistorien.
- Dets skulle jo gerne hedde sig
Som barn af en ”tyskertøs” og aldrig, kendt sin
far. Alligevel vandt han sidste år kristligt
Dagblads kronikkonkurrence med emnet ”Alt
om min far”. Han voksede op med bevidstheden
om en intelligent og kærlig far, formidlet af sin
mor og af faderens tyske enke.
- Udvandringen fra Danmark
Danmark var i forhold til sit befolkningstal det
fjerdestørste udvandringsland i verden i årene
1868-1914. Foredraget fortæller om, hvordan vi
kan få noget at vide om disse udvandrere. Om
hvorfra de kom, hvor gamle de var, deres arbejde
og uddannelse og hvordan de rejste, og hvordan
det hele så ud der, hvor de nåede frem. Samt
hvordan vi finder dem, når vi dyrker slægtsforskning.
- Nakskov-præsten Anders Pedersen
Perlestikker og den berømte "Perlestikkerbog"
- Om bogen Grevskabet Knuthenborgs gårde og
huse
- Krigsbørns historie og vilkår
- Slægtsforskning i Tyskland
Vil du finde dine slægt i Tyskland, men endnu
ikke er kommet i gang. Hvilke kildetyper bruger
man typisk. Brugen af trykte kilder, samt
søgemuligheder via CD og Internettet. Råd og
vejledning angående besøg på tyske
kirkebogsarkiver, samt brug af brevskabeloner
fra Internettet for dem, der ikke selv behersker
tysk. Henvisning til litteratur om emnet, for dem,
der gerne vil vide mere.
- Slægtsforskeren og ”Etikken”
Vi higer og søger, ikke bare i gamle bøger, men
16-04-2015
Side 13 af 42
Henrik Dupont
Det Kgl. Biblioteks kort- og billedafdeling
Holger Mejlbjerg
Fhv. overlærer
Lumby
Ib Walbum
Inge Adriansen
Museumsinspektør
Sønderborg
Inge Christensen
Ingegerd Løth
Målslet
(FU)
Inger Buchard
også på nettet, når vi søger oplysninger om vores
aner og deres liv og færden. Vi vil vide det hele,
men skal vi også publicere det hele? Hvor lidt og
hvor meget skal med? Gør det en forskel, om vi
beskriver vores bedstemors liv i 1920’erne eller
vores tip6oldefarsliv i slutningen af 1600-tallet?
Er der forskel på, om vi offentliggører vores data
på nettet eller om vi skriver en slægtsfortælling,
der får ISBN-nr., og komme på bibliotekers
hylder? Har vi brug for etik i slægtsforskningen?
Kan vi overhovedet definere en fælles etik eller
må vi finde hver vores vej? Foredragets
udgangspunkt er vores forvaltning og
videreformidling af det materiale, vi samler om
vores aner. Der lægges op til debat, samt
stillingtagen fra den enkelte forsker.
- Hvordan kan vi som slægtsforsker bruge den?
En, for mange glemt mulighed for søgning i kort
og billedafdelingen på det Kgl. Bibliotek.
- Lodserne på Odense Fjord i 1800-tallet.
- Handskemagerbanden1840-1851.
Banden bestod af hanskemager Hans Jacob
Mortensen, tømrer Mads Vignæs, skomager
Morten Baad og husmand Mands Heden. De stjal
om natten den 22. marts 1851 fra gårdmand
Johansen i Stødby, Tillits, hvor de forinden
havde dræbt ægteparret og deres to tjenestepiger.
- Slægtshistorikere i krigens spor.
I arkivet på Museum Sønderjylland –
Sønderborg Slot findes der mange breve og
dagbøger fra Treårskrigen 1848-50 og krigen i
1864 samt fra Første og Anden Verdenskrig. Der
er også et stort antal fotos af krigsdeltagere.
Museumsinspektør Inge Andriansen vil fortælle
herom og redegøre for, hvordan slægtsforskere
kan få adgang til at benytte dette materiale.
- Om min slægt i USA
- Skriv dine erindringer
Hvordan kan man komme i gang med at skrive
sine egne erindringer, og hvorfor e erindringer så
betydningsfulde og vigtige i dag. Foredraget
ligger vægt på bl.a. Lise Nørgaards måde at
skrive erindringer på – ”skriv om de ting, som
har haft betydning i dit liv” – hvad skal med?
Hvordan skabe en god og overskuelig
disposition? Hvordan håndtere at skrive om de
svære ting i livet? Til sidst – hvordan få dine
erindringer til at blive en meget flot bog, til stor
glæde for dig selv, din familie og kommende
generationer?
- Slægtsforskning i tyskland
16-04-2015
Side 14 af 42
Inger Lise Frantzen
Inger Lund
Vejleegnens Slægtshistoriske Forening
Ingrid Markussen
Forfatter
Ingva. Jacobsen
Ivan Kondrup
Jacob Danneskjold Samsøe
Jacob Vedsted
Museum Østjylland, Ebeltoft
Jan Hyllested
Jan Pedersen
Rigsarkivet
København
(FU)
- Hvad kan man gøre hjemmefra før man
spørger andre?
- Om Nakskovs kommunale arkivalier
- Om tiptipoldeforældrene og deres børn
En fortælling om en kobbersmedefamilie, der
vandrede omkring i Jylland i 1800-tallet.
- Almueundervisning i 1700-1800-tallet
Med udgangspunkt i de ideer, der førte til
skoleloven 1814, gøres rede for udviklingen af
undervisningen. Hvad lærte børnene? Hvem
underviste? Hvilke undervisningsmaterialer?
- Kloge konger og mænd og deres
slægtsrelationer i Thy
- Ejendoms- og slægtshistorie i landsbyerne i
Støvring og Nørhald herreder.
Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde
og huse med ejere og fæstere så langt tilbage i
tiden som muligt og foreløbigt frem til
folketællingen 1801.
Anskueliggørelse af anvendte teknikker.
- Middelalderens Verdensbillede
- Svenskekrigene på og ved Djursland i 1600tallet.
Foredraget omhandler søslaget i Ebeltoft Vig og
nedgravning af Balle-skatten m.m. med
baggrund i ny forskning og nyt kildemateriale
bl.a. fra Sverige.
- Kartoffeltyskerne.
Om den jyske hedekolonisation i slutningen af
1700-tallet. Godt 329 sydtyske familier og
enkeltpersoner, indbudt af den danske konge,
Frederik V.
- Fra ridderslægt til hedebønder i Jylland.
Slægten Wirz/Würtz. Foredraget omhandler en
slægt, der indvandrede til Danmark fra Tyskland
i 1759 sammen med mange andre tyske familier.
Det er en historie om en slægts vej fra storhed til
stor fattigdom på den jyske hede i kolonien
Havredal, Frederiks sogn.
- Godsarkiverne
Hvad kan man finde, f.eks. skifteprotokoller,
fæsteprotokoller og aftægtskontrakter
- Skøder, skifter og brandtaksationer
- Armodens århundrede
- Laugsarkiver og Borgerskab
en ny næringslov 857 satte en formel stopper for
lavsarkiverne, der startede i middelalderen.
Handelslavene blev ophævet, mens
håndværkerlavene fortsatte, men nu som en slags
social og faglige foreninger. Arkiverne rummer
oplsyniner om de mange svende og mestre fra by
og land, der blev næringsdrivende – og var det
med borgerskab, så kan man måske finde det
16-04-2015
Side 15 af 42
Jan Pøhlmann Jessen
Jens B. Skriver
Aarhus
(FU)
Jens Dyrbro
Slægtshistoriske forening Brønderslev
Jens Erik Starup
Grindsted Lokalhistoriske Arkiv
Jens Hansen
Lektor, Cand. Mag.
Kolding
originale borgerskabsbrev i rådstuearkivet eller
hos retsbetjenten.
- Fattigvæsenet og fattiggårde i 1800-tallet
- Brandforsikringer og matrikelsystemet.
Helt tilbage fra dengang man sad på tinge under
det store egetræ i byen, har der været handlet
med ejendomme. Det er derfra, begrebet
tinglysning kommer – at læse på tinge! Et
foredrag om gammel skik, de såmænd også
bruges i dag. Hvordan finder vi ejendomme, vore
forfædre har boet på og følger disse ejendommes
historie ved hjælp af matrikler, skøder,
servitutter, brandtaksationer og matrikelkort.
- Fredericias historie
Fredericias historie har ikke kun interesse for
byens indbyggere, men for alle med interesse for
historie og religionshistorie, da byen forener
mange nationale, men også internationale
historiske strømninger. De første katolikker i
Danmark efter reformationen fik dispensation til
at bosætte sig her. Den jødiske menighed var en
overgang den eneste i Danmark. Også reformerte
protestantiske grupper fra Frankrig og Tyskland
fik særtilladelse til at opholde sig i byen allerede
inden religionsfriheden.
- Hoveri i Praksis
- Arveregler
Selv med store erfaringer med læsning af skifter
og gennemgang af dødsboer møder man ofte
afgørelser, der kan være svære at gennemskue.
De indviklede arveregler havde rødder tilbage til
tidlige middelalder og kom til udtryk i senere
tiders skiftende lovgivning og retspraksis. Rang
og stand spillede naturligvis også ind, lige som
kvinder og ørn født uden for ægteskab havde
deres egen retsstilling. Kendskab til arveregler
kan således kaste lys over meget både i samfundet og i de enkelte slægter.
- Lysbilledeforedrag om en rejse med Siriuspatruljen for 40 år siden
- Om lokale stednavne og deres betydning
- Egnens herregårde.
De små herregårde: Urup, Donslund og
Juellingsholm. Gårdene mistede
hovedgårdsrettigheder i slutningen af 1600-tallet
og begyndelsen af 1700-tallet. Gårdene var
sædegårde for bl.a. slægterne Lange, Norby,
Krabbe og Juel.
- Flytninger og vandringer
Foredragsholderen fortæller med eksempler fra
sin egen slægt om baggrunden for at skifte
opholdssted; herunder vil der blive præsenteret
en række kilder, der belyser emnet.
16-04-2015
Side 16 af 42
Jens Henrik Koudal
Dansk Folkemindesamling
Jette D. Sølling
Mag.Art. og presseforsker
København
Johannes Bredal
Forfatter, Roskilde
John Gynter
Højby lokalhistoriske Arkiv
- Stadsmusikanter og landsbyspillemænd i
ældre tid (1600-1850)
- Dagblade som kilde til slægtsforskning.
Hvilke typer og enkelte aviser – dagblade eller
ugeaviser er brugbare, og til hvad?. Hvordan
finder man de rigtige aviser?
- Sperlings saga. Fra syndikalist til direktør for
Dansk Folkeferie.
Foredraget er baseret på foredragsholderens bog:
Sperlings saga og fortæller en spændende
historie om en af arbejderbevægelsens pionerer,
Johannes Sperling. Født 1899 i et fattigt
arbejderhjem i Aarhus, bror til tidligere
statsminister, H C Hansen.
Johannes Sperling var forfatterens onkel.
Foredraget omhandler også den omfattende
research til bogen.
- De forskellige godsarkiver på Vestlolland
Noget slægtsforskere tit kan have brug for og
nytte af.
- Om livet på sukkerfabrikken
John Hansen
Fhv. fællestillidsmand på Nakskov Sukkerfabrik
John Rasmussen
- Slægtshistorieskrivning
Ingeniør og slægtsforsker
Hvilke arkivalier skal bruges, hvad skal man
Kolding
tænke på undervejs. Hvordan skal bogen/hæftet
designes og trykkes?
- Hvordan får vi ”kød” på vore aner i slægten?
Vi kigger på oplysninger i skolearkiverne og i
postvæsnets arkiv. Var oldefar med i treårskrigen
og slavekrigen m.m.? Hvor finder vi det, og hvad
skal vi bruge det til?
- Fra Frikadeller til Smørrebrød.
Dette foredrag handler om iværksætteren Marie
Elisabeth Schmidt Damkjær, der i 1919 stod alene
uden egentlig uddannelse og som alenemor. Hun
skabte en blomstrende viktualieforretning i
Kolding. Der drages paralleller til kvindernes
forhold til arbejdsmarkedet omkring 1920 hvor vi
fik stramme betingelser for brug af børns
arbejdskraft i industrien.
- Mine år med kartofler og tang.
Har du nogensinde hørt om en kartoffel, der kan
sladre eller om tang som havets guld ?
På baggrund af en karriere gennem 40 år i fire
forskellige danske virksomheder har jeg haft
mange spændende oplevelser. 5 år med kvalitet
af kartofler til den danske husmoder og med
adskillige besøg på små øer og kystarealer på
Philippinerne, i Indonesien og på Borneo for at
opkøbe og udvikle råvarer til en produktion af
fødevareingredienser i Chile har givet mange
indtryk af forskellige kulturer og levevis.
- På sporet af min oldefar.
16-04-2015
Side 17 af 42
Johnny Wøllekær
Arkivar, forfatter
Odense Stadsarkiv
Jytte Skaaning
Cand. mag, Odense
Arkivleder i Korsør
(FU)
Fortællingen om hvordan jeg fik sat identitet på
min ukendte oldefar med belysning af de kilder,
jeg har brugt. Udgangspunktet var, at jeg intet
vidste så hvor skulle man starte ?
- Da Maren kom på fattiggården.
Gennem 1800-talet oplevede det danske samfund
en forvandlingsproces, der på godt og ondt forvandlede hverdagen. Økonomisk gik det fremad,
men for de fattige på landet var det hårde tider,
da gårdmændene så fattigfolk som en byrde.
Derfor blev der op rettet fattiggårde, som man
kendte det fra byerne.
- Om Historiens Hus i Odense
Hvad kan Historiens Hus tilbyde
slægtsforskeren?
- Begravelsesprotokoller og stolestader.
Arkivalier, der kan bruges som supplement til
kirkebøger, især hvor disse mangler. Hvor findes
arkiverne, og hvordan kan de ruges af slægtsforskere? Der bliver givet eksempler fra et landsogn og et bysogn.
- Et signalement af ægteparret Peter v. Vesten
Eilschou (1713-1783) og Anna Maria Becker
(1719-1799) og deres foretagsomhed i Odense
og omegn.
- Når anerne flytter, hvor finder man dem så?
- Arven efter forfædrene.
Skifterne efter forfædrene er en guldgrube af
oplysninger for slægtsforskere. Ikke alene kan
man ofte få oplyst ukendte forfædre og disses
efterkommere, man kan også gennem registreringen af afdødes ejendel få oplysning om de
økonomiske forhold. Her fortælles om hvor og
hvornår man kan forvente at finde skifter, og vil i
korte træk også fortælle, hvad man kan læse ud
af dem.
- Slægtsforskning på Internettet
- Brandprotokoller
- Børn født uden for ægteskab og mulighederne
for at finde dem i arkiverne.
Moderen er man sikker på, men faderen?
Hvor og hvordan findes alimentationssager?
Hvordan finder vi udlagte barnefædre?
- Maren Rasmusdatter myrder sin mand i 1780.
Vi hører om begivenheden og følger retssagen,
som endte med en henrettelse. Med
udgangspunkt i sagen gennemgås også den
retslige komandovej.
16-04-2015
Side 18 af 42
- Politiforvaltningen er andet en tyvende- og
pasprotokoller.
Foredraget kaster lys over, hvad vi kan regne
med at finde i justits-, politi- og
domprotokollerne, samt hvordan vi bruger dem
mest hensigtsmæssigt.
Jørgen Christensen
Jørgen Clausager
Arkivar
Jørgen Dieckmann Rasmussen
Arkivleder
Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Jørgen Green
Cand. Jur. Forfatter
(FU)
Jørgen Hansen og
Peter Holm Nielsen
Peter Steen Hansen
Lundby
Jørgen Markvad
Gedved
Jørgen Mikkelsen
Arkivar, Landsarkivet for Sjælland
(FU)
- Retsbetjentsarkiver
En guldgrube for slægtsforskere. Vi går på
opdagelse i retskilder før 1919.
- Kulturhuset i landsbysamfundet
- Søkrigere fra 1864
- Fra fæstebonde til priotetsbestyrer
Omkring år 1800 tilhørte 98 % af den danske
befolkning bondestanden eller almuen.
Foredraget behandler landbrugets udvikling fra
ca. 1730 til ca. 1850 med særlig fokus på kilder
af interesse for slægtsforskere og
lokalhistorikere.
- Find oplysninger om dine slægtninge i
hærens og søværnets arkiver
- De slesvigske krige 1848 og 1864 set med
slægtsforskerens øjne
- Hvordan finder jeg et matrikelnummers
historie?
En model eksemplificeret gennem studier i
ejerskaber, udstykninger og bondeslægter i
Stensballe – slægtshistorie i lokalhistoriske
rammer
- Gøngehøvdingen – 400 år
Om den danske folkehelt Svend Poulsen, der
gjorde livet surt for svenskerne og som endte
sine dage udslidt og forarmet i landsbyen
Lundby i Sydsjælland.
- Matrikuleringens historie, betydning og
funktion.
- De kommunale arkiver og deres betydning for
slægtsforskere
Nogle kommuner har afleveret deres ældre
arkivalier til Statens Arkiver eller kommunale
arkivinstitutioner; andre opbevarer dem på
rådhuse m.v. Uanset opbevaringssted er de
kommunale arkivalier frit tilgængelige efter 20
eller 75 år, afhængig af om de har personfølsomt
indhold eller ej. Foredraget giver en introduktion
til de vigtigste registreringssystemer og en række
eksempler på arkivserier af stor personalhistorisk
interesse, bl.a. folkeregistre, skattemandtal og
forskellige typer af socialsager.
- Ældre fængselsarkiver og deres muligheder
16-04-2015
Side 19 af 42
Efter en oversigt over strafferettens og fængselsvæsenets udvikling præsenteres nogle fangeskæbner fra de righoldige fængsels- og arresthusarkiver.
- Pas, politi og personregistrering
Foredraget giver en beskrivelse af de dele af
retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke
at gøre, samt en præsentation af de vigtigste
typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil
midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er
umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I
særlig grad belyses de arkivalske spor efter
politiets registrering af rejsende. Det drejer sig
bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler.
Foredraget giver desuden en introduktion til
Rigsarkivets righoldige samling af sager om
udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark
efter ca. 1914.
- Kilder om Sundhed og sygdom
- Over Øresund, om svensk emigration til
Danmark
Karakteristik af den svenske emigration og
arbejdskraftvandring til Danmark – især i anden
halvdel af 1800tallet, hvor den nåede sit
højdepunkt. Desuden eksempler på hvordan man
finder svenskere i de danske arkiver bl.a.
opholsdsbogjournaler og indfødsretsager.
- Forsvarets arkivalier og deres anvendelsesmuligheder
Om forsvarets arkivalier. De kan have stor værdi
i slægts og personalhistorisk forskning. Bl.a.
stambøger og blade for officerer og menige,
militæretater, listebøger, militære rejserapporter
og sager vedr. erindringsmedaljer. Der fortælles
om nogle af de vigtigste registraturer og andre
hjælpemidler til brugen af forsvarets arkivalier.
Jørgen Ottosen
Pastor emeritus
Jørn Christensen,
Løgstør og omegn
Jørgen Ottosen
Pastor emeritus
Kai Gustav Hansen
Hjørring
Kai Knudsen
- Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk
belyst.
- Kulturlandskabet – det åbne land – i den
Gamle Løgstør Kommune
Emnet spænder fra oldtidssager til intensivt
landbrug i 2008. Hør om landboreformerne i
slutningen af 1700-talelt.
Statshusmandsudstykningen af de store gårde i
1920 og sluttelig om jordsamling omkring større
gårde i 2008.
- Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk
belyst.
- Visernes lokalhistoriske baggrund
- Vore landsbyer – i går – i dag – og hvad med i
16-04-2015
Side 20 af 42
Skovlund
Kaj Dreier
Guldborgsund
Karen Straarup
Slægtsforsker
Randers
[email protected]
(FU)
Se mere: www.karenskrog.dk
morgen?
FHV. amtsborgmester og nu nuværende
lokalhistoriker Kai Knudsen vil fortælle om
landsbyernes udvikling fra midten af 1800-tallet
til i dag.
- Om Radertårnet på Gedser Odde
- Min kriminelle tip-tip-oldefar.
Foredraget tager udgangspunkt i en tip-tipoldefar, som i 1830’erne blev dømt for en
kriminel handling. En tilsyneladende pæn og
agtværdig bonde fik sit liv ødelagt.
Slægtsforskerens detektivarbejde
De benyttede kilder gennemgås, og konsekven
serne for den dømtes familie belyses, for én
person blev dømt, men en hel familie blev
straffet.
- Fæstebønder med noget på kistebunden.
Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet
masse af underkuede og fattige bønder.
Beretningen viser et mere nuanceret billede af en
enkelt landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet.
En del af disse bønder samlede rigdomme, og de
kunne også føre sager mod herremanden, når de
følte, der blev begået uret mod dem.
- Dåbstøj - kristenklæder
Foredraget gennemgår hvilken form for dåbstøj,
der kendes i den danske kirke fra Middelalderen
til nutiden.
Hvad er historien bag den specielle dåbsdragt?
Baggrunden for traditioner og skikke belyses.
Der vises mange billeder med eksempler på
dåbsdragtens historie i Danmark.
- Skudsmålsbogens historie
(Et kort foredrag der vil være egnet til en mindre
sammenkomst, generalforsamling el. lign.
arrangement, hvor der også foregår noget andet).
Med udgangspunkt i en ung piges skudsmålsbog
gennemgås begrebet skudsmålsbog.
Hvilken funktion havde bogen?
Hvornår fungerede den?
Hvordan finder man frem til skudsmålsbøger?
- Rytterskolerne
Foredraget giver en kort oversigt over
skolelovene i Danmark, hvorefter fokus specielt
rettes mod rytterskolerne, Frederik IV' skoler.
Hvad var en rytterskole?
Hvad var lovgrundlaget? Bygningen af de 241
skoler 1721-27. Indretningen. Hvorfor blev de
16-04-2015
Side 21 af 42
bygget netop der?
Hvordan var undervisningen? Lærerne?
Hvordan gik det senere?
Spor og kilder der kan benyttes i
slægtsforskningen. For eksempel er der mange
gode hjemmesider, hvortil der henvises.
serne for den dømtes familie belyses, for én
person blev dømt, men en hel familie blev
straffet.
- Fæstebønder med noget på kistebunden.
Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet
masse af underkuede og fattige bønder.
Beretningen viser et mere nuanceret billede af en
enkelt landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet.
En del af disse bønder samlede rigdomme, og de
kunne også føre sager mod herremanden, når de
følte, der blev begået uret mod dem.
- Dåbstøj - kristenklæder
Foredraget gennemgår hvilken form for dåbstøj,
der kendes i den danske kirke fra Middelalderen
til nutiden.
Hvad er historien bag den specielle dåbsdragt?
Baggrunden for traditioner og skikke belyses.
Der vises mange billeder med eksempler på
dåbsdragtens historie i Danmark.
- Skudsmålsbogens historie
(Et kort foredrag der vil være egnet til en mindre
sammenkomst, generalforsamling el. lign.
arrangement, hvor der også foregår noget andet).
Med udgangspunkt i en ung piges skudsmålsbog
gennemgås begrebet skudsmålsbog.
Hvilken funktion havde bogen?
Hvornår fungerede den?
Hvordan finder man frem til skudsmålsbøger?
Karen Urth
- Rytterskolerne
Foredraget giver en kort oversigt over
skolelovene i Danmark, hvorefter fokus specielt
rettes mod rytterskolerne, Frederik IV' skoler.
Hvad var en rytterskole?
Hvad var lovgrundlaget? Bygningen af de 241
skoler 1721-27. Indretningen. Hvorfor blev de
bygget netop der?
Hvordan var undervisningen? Lærerne?
Hvordan gik det senere?
Spor og kilder der kan benyttes i
slægtsforskningen. For eksempel er der mange
gode hjemmesider, hvortil der henvises.
- Konservering og opbevaring af arkivalier så
16-04-2015
Side 22 af 42
Konservator
Karen Vedel
Korsør
Karin Lützen
Roskilde Universitet, forfatter
Karl Peder Pedersen
Arkivar, seniorforsker LAK
(FU)
Karl Pedersen
Karsten Skjold Pedersen
Museumsinspektør
Tøjhusmuseet, Kbhvn
(FU)
Karsten Stegmann Hermansen
Ph.d
Marstal Søfartsmuseum
Kathrine Tobiasen
Kontakt:
som foto, dokumenter, træ, tekstiler m.m.
- Fundet af min oldefars dåbsattest fra 1839 var
min begyndelse til slægtsforkning.
- "Mors hemmelighed"
Bogtitlen refererer til forfatterens jødiskrumænske afstamning. Slægtshistorien rummer
ofte overraskelser, som familien har fortiet.
- Mon navnet stadig vil være Jensen?
Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft,
og dermed skete der en markant liberalisering af
navnereglerne i forhold til den indtil da
gældende 1918- navnelov. I foredraget fortælles
om intentionerne bag og indholdet af de nye
regelsæt. Dernæst præsenteres tidligere tiders
danske navneregler, og herunder ikke mindst
mulighederne for at ændre efternavn. Siden 1903
har man fra statens side gjort hvad man kunne
for at få flest mulige personer til at opgive deres
–sen efternavne til fordel for mere individuelle
navne, men dette er indtil videre ikke lykkedes
særligt godt. Det bliver spændende at fælge, om
den nye navnelov, hvad dette angår, vil vise sig
mere succesrig end forgængerlovene.
- Politiarkiverne og slægtsforskerne.
Politiet har i tidens løb ikke blot fungeret som
lovens lange arm og samfundets vågne øje, men
også varetaget et bredt spektrum af andre
opgaver. I foredraget gives et kort rids af
politiets historie, og dernæst præsenteres en
række af de kilder, som slægtsforskere kan have
glæde af. Det drejer sig bl.a. om strafferegistre,
anholdelses- og anmeldelsesprotokoller, navneforandringsprotokoller, forbryderalbum og
udvandringslister.
- Godsarkiverne
- Geworbne Krigskarle
I 1700- tallet bestod den danske hær dels af
værnepligtige landmilits og dels af en hvervet
hær. Den hvervede hær bemandede fæstningerne, bevogtede grænserne og uddannede
militsen. Soldaterne blev hvervet i udlandet,
fortrinsvis i Tyskland, og mange af dem blev
boende i Danmark efter endt tjeneste. KSP har
skrevet en afhandling om de geworpne krigskarle
1774-1803 og vil fremdrage pointer fra afhandlingen. De vigtigste kildegrupper af interesse for
slægtsforskere vil blive gennemgået.
- Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" og
virkelighedens Marstal
- Skriv slægtsbøger på computer
En slægtsbog skal gerne være noget, som
16-04-2015
Side 23 af 42
læseren bliver ved med at læse i - også efter de 3
første sider. Foredraget giver gode råd om,
hvordan man kan opstille bogen, hvordan man
skriver, så det bliver spændende og vedkommende, og hvordan man laver et indbydende
layout. Samt hvordan man bruger et slægtsprogram som udgangspunkt.
- Fæsteforhold og fæstebønder
Mange af vores forfædre har været fæstebønder,
i dette foredrag vil vi få en del at vide om de
forhold, de levede under.
Ketty Johansson
Museumsleder, Cand. Mag.
Kim Furdal
Museum Sønderjylland – Institut for sønderjysk
lokalhistorie
Kirsten Berntsen
Fhv. Skolechef, lokalhistoriker
Fredericia
Kirsten Larsen
Vestsjælland
Kirsten Lutchen-Lehn
Knud Erik Mark
Viborg
- Skifter
Hvordan bruges de i slægtsforskningen. Et skifte
indeholder en guldgrube af informationer, der
tillader os at komme tæt på vore aner. Hvordan
foregik skiftet, hvad fortæller det, hvor/hvordan
finder man skiftet?
- Skudehandelen med Norge fra
Jammerbugtens kyster (fra Klitmøller til
Lønstrup) i det 18. og 19. århundrede
- Ret og vrang om offentliggørelse af personligt
materiale.
Om etik, lovgivning, copyright og lignende
emner som slægtsforskere, der vil lave
hjemmesider eller bare slægtsbøger til den
nærmeste familie ikke kan undgå at skulle sætte
sig ind i.
- Rytterskoler
Frederik IV's kongelige skoler var starten et
fælles skolesystem. Der gives et historisk
tilbageblik til 1721, hvor rytterskolerne blev
oprettet. Hvad var de fysiske rammer, lærerens
rolle og den konkrete undervisning?
Skolelovgivningen fra 1814, hvor der blev
indført undervisningspligt for alle, sammenlignes
med nutidens skolesystem.
- Udvandringen til Argentina
- Lidt historie om Nykøbing F. og dens omegn
Foredraget er fortrinsvis baseret på Frederik II’s
og Christian IV’s breve til diverse lensmæd på
Nykøbing F.s slot om befolkningens levevilkår
under 2 konger (fra Kancelliets Brevbøger, der
findes på RA).
- Helene (1903-1998) Mor til 19 børn
En beretning om et enestående menneske med et
helt usædvanligt liv. Hun er født og levede hele
sit liv på Mors. Knud Erik Mark er hendes ældste
barnebarn, og han har skrevet en bog om hende,
som kun er trykt til familien, og den er derfor
ikke tilgængelig i handlen. Hør om Helenes liv.
16-04-2015
Side 24 af 42
Knud Erik Pedersen
Forfatter, Løgstør
Knud Rehder
Lokalhistoriker
Kresten Andersen, skuespiller ved Vendsyssel
egnsteater
Kristina Ax
Lars Ebbensgaard
Rektor
Lemvig
(FU)
Lars Henningsen
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Lars Kjærgaard Kristensen
Lektor
Aarhus
Lars Møller
Journalist, Rønde Århus
(FU)
Kontakt:
Turbinen, Filmbyen 21, 4. sal, 8000 Århus C
mobil (+45) 2162 7470
privat: (+45) 8620 9470
fax: (+45) 8612 7316
www.MoellerJensen.net
- Min skoletid på Løgstør skole
Om livet i Stauns forsamlingshus.
- Har du styr på dine aner?
Tre hundrede års slægtshistorie om Vedelslægten fra Svenstrupgård i Tårnborg sogn.
Foredragsholderens kone er af denne slægt.
- Om min oldefar
-Forandring fryder
Landalmuen i brydningstid
- Livsoplysning fra vugge til grav
Lars Ebbensgaard foretager sig en rejse fra sin
barndomstid som købmandssøn i efterkrigstidens
Holstebro over naturvidenskabelige studier til
Lemvig Gymnasium som rektor. Lars er født i
1943, student fra Struer Statsgymnasium,
kandidat i fysik og matematik og astronomi fra
Århus Universitet 1968. Universitetsansat 19681971 og gymnasielærer ved Aarhus Katedralskole indtil 1979, hvor han blev rektor ved
Lemvig Gymnasium.
Nelly Ebbensgaard, der er sømandsdatter og
sanger har udgivet Cd’er med danske sange og
salmer og vil kæde foredraget sammen med
solosagn og fællesang.
- Den anderledes sønderjyske slægtshistorie –
hvorfor?
I Sønderjylland er næsten alle slægtshistoriske
kilder anderledes end i resten af Danmark. De
særlige udfordringer belyses.
- Kildeanvendelse
I sin slægtsforskning af sin oldefar, Christian
Ledets liv og virke er der brugt mange – også
utraditionelle kilder. De bliver gennemgået, og
nogle af resultaterne forevises.
- Man er vel en slægtsforsker….
Om at gøre slægten levende – og stadig tro mod
kilderne. Foredragsholdere, der sammen med sin
far har udgivet slægtsbogen ”Man er vel Hardbo
600 års familiekrønike fra Nordvest-sjælland”
viser, hvordan de fortæller slægtshistoriens data
sammen med kultur – og Danmarkshistorie.
- Man er vel Hardbo
Foredrag i tilknytning til bogen med samme titel.
Omhandler 600 års slægtskrønike. Handler bl.a.
om at gøre slægten levende samtidig med at være
tro mod kilderne.
- Tag den højre hjernehalvdel med på arkivet
Alle fortæller historier i dagligdagen. Selv
slægtsforskere. Men når det kommer til slægtshistorierne, går mange i stå. Men der er ingen
grund til at vente. Fif og teknikker til at fortælle
16-04-2015
Side 25 af 42
Lars Skovvang
Foredraget holdes sammen med Lars Skovvang
Laust Christian Larsen
Leif Hansen
Forfatter og tidl. Bankdirektør, Varde
Leif Sepstrup
Leif Stenderup Jensen
Sønderborg
Lene Andersen
Cand. mag.
Dansk Folkemindesamling
(FU)
Lene Dige, Dronninglund
Leo Vinther Petersen
Vagtmester
Landsarkivet for Sønderjylland
en god historie er noget, der kan læres. Et godt
fif er at gå i gang, Allerede mens du forsker. Tag
højre hjernehalvdel med på arkivet.
- Vores egne erfaringer om slægtsforskning
Foredragsholderne fortæller træk fra sin egen
slægtsforskning samt orientere om det at slægtsforske i almindelighed – hvordan man kommer i
gang – samt hvilke arkivalier man bør benytte.
- Om forskning I slægts- og lokalhistorie, ud
fra mange års erfaring i emnet.
- I seng med en tyskertøs
Leif har i en menneskealder båret på en
hemmelighed, som kun den nærmeste familie og
omgangskreds kendte til. Leif er frugten af en
tysk soldat, Kurt, og moderen Marias kærlighed.
Kurt blev sendt til Østfronten, hvor han faldt –
uden nogensinde at få at vide, at han var blevet
far. Følg Leifs jagt på sin fortid og sine ukendte
tyske slægtninge.
- Projekt gravsten
Det startede med fotografering af grave og
gravsten på Mosevrå og Ål kirkegårde som et
internt projekt lavet af 3 slægtsforskere. Dette
har bredt sig til en totalfotografering i større områder og nu er også billeder af gravsten på nettet.
Lokalt har Mary Meedom, Arne Felborg og
Mitzi Kobbelgård Svendsen fotograferet og læst
korrektur på gravsten fra Grove, Simmelkær,
Haunstrup, Studsgård, Gjellerup, Sunds og
mange andre. Foredrag om dette nye spændende
projekt.
- Lavendler fra en skuffe – studier til en
slægtstavle for mindre børn
Leif fortæller om sin slægtsforskning. Titlen på
foredraget stammer fra det 5-binds værk, han
udgav i 2006.
- Død og begravelse
Foredraget giver et indblik i de skikke, tanker og
fortællinger, der har eksisteret omkring død og
begravelse blandt almindelige mennesker på
landet i 1800-tallet. Under foredraget skal vi
høre eksempler på fortællinger om død,
begravelse og genfærd, som tidligere er blevet
fortalt i bondesamfundet og i dag opbevares på
Dansk Folkemindesamling.
- Stærke kvinder
- Hvad gemmer der sig i præstearkvierne
- Om Landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå
- Hvordan bruger vi landsarkiverne?
Forskellige arkivalier: Skifter, alfabetiske lister,
det nationale register, formynderprotokoller og
16-04-2015
Side 26 af 42
skolearkivalier.
Lisbeth Pedersen
Kalundborg
(FU)
Lisbeth Skjernov
Projektkordinator, cand mag
Den Gamle By, Aarhus
Lise Andersen
Museumsinspektør, Hadsund Egns Museum
(FU)
Lise Gerda Knudsen
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Lone H. Liljengren
Arkivar
Erhvervsarkivet, Aarhus
(FU)
- Kilder til ejendomshistorien i Sønderjylland
Sønderjysk ejendomshistorie er præget af
skiftende nationale og administrative forhold.
Mange ældre huse og landejendomme er således
registreret i 3 forskellige systemer.
Disse systemer rummer vidt forskellige kilder.
- Pøbelen på Ulkestrup Mark.
Nordvestsjællands Tahrirplads.
Også herhjemme har store urolige folkemøder
fået myndighederne til at føle, at revolutionen er
nær. Tusindtallige skarer samledes flere gange i
1840'erne sydvest for Holbæk for at kræve fri
forfatning, borgerlige rettigheder og en bedre
løn.
- Fattigvæsenet under enevælden
Om lovgivningen for forsørgelse af fattige i
1700- og 1800 tallet, dels en introduktion til,
hvad man kan finde i arkiverne fra fattigvæsnets
lokale administration.
- Kilder til møllerens historie
Møllerne havde en særstilling i landsbyerne, og
deres historie vil i foredraget blive belyst ud fra
bygningsmæssige, teknologiske, personal- og
landbrugshistoriske vinkler.
- En rigdom bygget på kalk
Med udgangspunkt i et enkelt renæssancemenneske nemlig Jakob Seefeldt til Visborggård
(1545-1599) fortælles om Mariagerfjord i
renæssancen.
- Hvad var der i skifterne?
- Personoplysninger i kommunernes ”sociale
arkiver”.
Fortvivl ikke hvis noget materiale er gået tabt
eller fordi folketællingen ikke bidrager med
oplysninger. I kommunernes sociale arkivalier er
der mange andre muligheder for at finde
oplysninger om anernes fødselsdato og sted,
ægteskabelige status, m.m.. Foredraget vil
præsentere et udvalg af disse arkivalier, sammen
med de oplysninger, som du kan støde på i
materialet.
- Daisy
Databasen Daisy er Staten Arkivers elektroniske
registratur. Daisy er tilgængeligt på Internettet
og arkivbrugere kan derfor allerede i dag
forberede deres arkivbesøg hjemmefra. Der
indtastes dagligt nyet oplysninger i Daisy,
16-04-2015
Side 27 af 42
Lone Hvass
Museumsinspektør i Græsted
(FU)
Lone Schmidt
Bibliotekar ved Sønderborg bibliotek
Lone Wredstrøm
Biblioteksassistent, Bestyrelsesmedlem i
Lokalmuseet: Nyboders Mindestue
Mads Keld Holst, Djursland
Magne Juhl
Slægtsforsker, Læge
Viborg
Magne Lund, Herning
Maj-Britt Lauritsen
Arkivfaglig overassistent,
Landsarkivet Aabenraa
Margit Egdal
Bibliotekar og arkivleder
Glamsbjerg
Marianne Weigel
Stud. Mag, Odense
Marianne Hulstrøm
Lokalhistorisk Arkiv, Korsør
Maria Rytter
Museumsinspektør
Forsorgsmuseet, Svendborg
ligesom der udvikles nye funktioner, som
løbende stilles til publikums rådighed. Her gives
en generel introduktion til Daisy og eksempler
på, hvad arkivbrugere kan få ud af benytte Daisy.
- Købstadsborgerne
Om embedsmændene, håndværkerne og især
deres koner fra 1700 til begyndelsen af 1800årene med henblik på brug af kirkebøger på en
anden måde om kvinders og mænds sygdomme,
børnedødelighed og fødsler.
- Hvad kan biblioteket hjælpe slægtsforskere
med?
Hvad gemmer bibliotekerne af genealogiske
bøger, opslagsværker og avissamlinger.
- Nyboder
Foredraget belyser de specielle forhold og
arkivalier, man kan benytte til slægtsforskning i
Nyboder. Man kan følge familierne i
"Husbøgerne", ligesom skoleforhold og
arbejdslivet er grundigt beskrevet i protokoller.
- Bronzealderens storhøje
- Forbindelser mellem studehandlerslægter på
Ribeegnen, samt familien Nissen på Spøttrup
med en samtidig redegørelse for jordemoderhjælp ved fødsler, herunder især 7 konkrete
fødsler på Spøttrup.
- Om krigen 1864, soldaterne og enkerne m.m.
- Soldaterne og kilderne til deres færden
Indhold og tolkning af lægdsruller – alfabetiske
lister, soldaterpapirer, - registreringer, datablade,
Geworbene og sessioner.
- Tidlig dansk mormonhistorie og
mormonudvandringen
Om nogle af de første danske mormoner , deres
familier, menigheder og udvandringen til det
hellige land, Zion (Utah).
Mormonen William Ove Andersen kom i juni
1851 til Fredericia for at missionere blandt sine
tidligere trosfæller, baptisterne. De var imidlertid
ikke meget for at høre på ham. Han sejlede
derfor over bæltet og omvendte nogle fynboer.
Hør også om kilderne til mormonhistorien.
- Lejesoldat i Nyborg 1774-1814
Integration eller isolation.
- Politiets registerblade, en forløber for
Folkeregisteret.
Registerbladene blev ført i perioden 1890-1923.
Registranten dækker samtlige beboere i
København.
- Danmarks sidste fattiggård – Nordens eneste
forsorgsmuseum
Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt. Da
fattiggården åbnede i 1872 var den byens
16-04-2015
Side 28 af 42
Marin Bork
Mag. Art. Ph.d.
Martin Bo Nørregård
Dansk Centralbibliotek, Flensburg
Merete Christensen
Cand.mag i historie og religion
Lektor ved Rødovre Gymnasium.
Mette Boritz
Museumsinspektør
Nationalmuseet
Mette Holm Sørensen
Formand
Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv
Michael Bregnsbo
Lektor
Odense
(FU)
stolthed, da den lukkede i 1974 var den blevet en
skamplet.
Nu er fattiggården den eneste fuldt bevarede og
fredede af de ca. 450 fattiggårde, der har
eksisteret i Danmark.
- Karakteristik af almuen i 17- g 1800-tallet.
- Sønderjyske soldater i første verdenskrig.
- Jødisk indvandring i 300 år, ca. 1590 – 1905
I foredraget henvistes til diverse information og
omfattende linkssamlinger på et par
hjemmesider.
- Med egne øjne, dagbøger og erindringer som
kilde.
Hvor finder vi dagbøger og erindringsmateriale,
hvordan kan man tolke disse kilder, og hvilket
indblik i fortidens hverdagsliv kan de bidrage
med. Selvom ens egne aner ikke personligt har
skrevet dagbøger eller erindringer, vil der ofte
være gode oplysninger at hente, fra bøndernes
sparsomme notater om vind og vejr til
fabriksarbejdernes fortællinger om hverdagen på
en fabrik.
- Min sønderjyske slægt under og lige efter 1.
verdenskrig
Rewentlow og Stavnsbåndet
Om bøndernes forhold i tiden før og efter
landboreformerne.
- Folk skriver til Kongen
Under enevælden var retten til at indsende
bønskrifter (supplikker) til kongen en af de
meget få rettigheder, der var undersåtterne
beskåret. Disse supplikker udgør et omfattende,
interessant og værdifulgt, om end også noget
uoverskueligt kildemateriale, både til belysning
af forholdet mellem konge og befolkning og til
brug for slægtsforskere og lokalhistorikere. Ikke
mindst samler interessen sig om den ubrudte
række af supplikprotokoller, som findes i Danske
Kancellis arkiv i rigsarkivet for hele 1700-tallets
vedkommende. Danske Kancelli var den gren af
centraladministrationen, der stod for datidens
rets-, kirke – og undervisningsvæsen og de
supplikker, der blev indsendt hertil samt de svar,
supplikanterne fik herfra, kaster lys over
overordentlig mange aspekter af datidens
samfundsliv, også af interesse for
slægtsforskning. I foredraget vil supplikkerne,
navnlig i Danske Kanceli i 1700-tallet, blive
præsenteret, og der vil blive givet eksempler på,
hvad supplikkerne kunne handle om samt
16-04-2015
Side 29 af 42
Michael Dupont
Cand. Mag.
Arkivar
Landsarkivet for Sjælland
(FU)
hvordan de vil kunne anvendes i forbindelse med
slægts – lokalhistorisk forskning.
- Pasprotokoller, en glemt kilde
Når man skulle fra landsdel til landsdel, eller fra
by til by, skulle man mange gange bruge pas og
man blev indført i bøger, som findes på
landsarkivet, og så kan man prøve at finde
forfædre i disse bøger. Der vises eksempler på
disse bøger, og hvordan passene så ud.
- Når døden indtræder, om skifter, dødsattester,
- Uægte børn, arme kvinder, faderskabssager,
Fødselsstiftelsen, Mødrehjælpen.
Mange slægtsforskere ved ikke, hvordan de skal
finde oplysninger om den "udlagte barnefader"
og hans forhold til den ugifte moder.
Foredraget belyser, hvad en faderskabssag er, og
hvordan man finder dem.
Beretning om Fødselsstiftelsen, hvor kvinder
kunne føde i hemmelighed og om mulighederne
for alligevel at finde moderens navn i de berømte
udsætterprotokoller.
- De slægtshistoriske samlinger.
Hvordan kommer man i gang med
slægtsforskning, hvordan strukturerer man sine
oplysninger, hvor finder man kirkebøger og
folketællinger, og hvad indeholder de?
Spændende kilder som skiftesager,
faderskabssager, skilsmissesager og straffesager
vil blive gennemgået.
Lægdsruller og stambøger
Ejendomshistorie
Pest i Danmark gennem tiden
Arkivdatabaser (Daisy, Danpa og Starbas)
Skilsmissesager og adoptionssager
Straffe- og politisager
Udvandrere og indvandrere
Godsarkiver
Mie Andersen
Arkivar
Næstved Kommune
Mogens Hansen
- Kommunale Arkiver
Hvad er der i dem, hvad må vi se og bruge og
hvordan gør vi det rent praktisk.
- Klimaændringerne set i et forhistorisk
16-04-2015
Side 30 af 42
Grindsted
Mogens Larsen
Aarhus
Mogens Thøgersen
Museumsdirektør VHM
Mona Lillelund Hamann
Medarbejder ved Faxe Kommunes
lokalhistoriske arkiv, Faxe Ladeplads
Niels Clemmensen
Lektor, Dr. Phil.
Niels Schaiffel-Nielsen
Randbøldal
Niels Nielsen
Niels Vestergaard Larsen
Sdr. Dråby, Mors
Niels Winther-Christensen
Skovlund
Niels Aage Thomsen
Hoven
perspektiv.
Mogens Hansen har som ærkæolog arbejdet med
undersøgelser af klimaet i forhistorisk tid, han
fortæller om de resultater, der er kommet ud af
dette arbejde.
- Stavnsbåndets ophævelse og tiden derefter.
Vi hører om tiden op til stavnsbåndets ophævelse
med Struense, Caroline Mathilde,
enkedronningen, smat kongen og kronprinsen.
Stavnsbåndets ophævelse med brødrene
Rewentlov, Colbjørnsen m.v. frihedsstøtten samt
tiden op til 1800-tallet "Den florisante periode".
- Glimt i tekst og billeder af kongebesøg i
Hjørring
- Sosmeden – Boyes håndgangne mandag
Ny vinkel af historien om Boyebandens medlem
og nye kilder herom.
- Bønder og andet godtfolk i det kommunale
selvstyre
Med udgangspunkt i sin doktorafhandling
"Konflikt og konsensus i kommunen" (2011),
belyses hvordan bønderne håndterede indførelse
af det landkommunale selvstyre i 1841. hvilke
konflikter rejste den i lokalsamfundet?
Linjen føres endvidere op til det kommunale
selvstyre i dag.
- Ødekirkerne langs Jyllands højderyg
Foredrag om de mange nedlagte kirker langs
Jyllands højderyg. I gammel tid fandtes der
kirkebygninger ved Østergård i Filskov, Flitting,
Almstok og mange andre steder langs
højderyggen. Hvor lå disse kirker? Hvad ved
man om dem? Hvorfor blev de nedlagt? Det er
nogle af de spørgsmål, som kan rejses og som
forsøges besvaret af Schaiffel-Nielsen
- Lægdsruller
Om hvordan rullerne blev ført, og hvordan
slægtsforskeren kan benytte dem.
- Amts- og herredsfogedarkvierne.
Nogle virkelige spændende arkiver, der i mange
tilfælde kan give en hel del ”kød” på vores
forskningsresultater.
- Et industrieventyr
En fortælling om smeden Hans Sørensen
Hansens industrivirksomhed og om, hvad
lokalhistoriske arkiver gemmer af historie med
hensyn til efterslægten.
- Hoven Kvindehøjskole
Om lærer Kristen Kristensen og hans virke i
Hoven. Ud over at undervise børnene, begyndte
han også at undervise ungdommen. Det
udviklede sig til en højskole, som 1891-1926
uddannede vinterlærerinder til de vestjyske
16-04-2015
Side 31 af 42
Ole Degn
Seniorforsker, Viborg
(FU)
skoler.
- Navneskikke
Et godt navn er det bedste arvegods, sagt
allerede af en romersk digter på Cæsars tid,
vidner om navnets betydning. I foredraget
gennemgås navneskikken i Danmark fra
middelalderen til nutiden, med eksempler fra de
forskellige kilder og disses forudsætninger.
- Skolearkivalier.
I de sidste 200 år har så godt som alle danskere
gået i skole. Det vil derfor i almindelighed være
muligt at finde personer i skolearkiverne, og
disse kan samtidig belyse vigtige sider af
fortidens samfund og kultur.
Skolearkivmaterialet kan imidlertid findes spredt
i mange arkiver, og foredraget vil på baggrund af
konkret skolehistorie vise hvor og hvordan.
Ole Lauridsen
Tidl. Sognepræst i Ørsted, Millinge
Ole P. Bielefeldt
Slægtsforsker
Ole Puggard
Industrimuseet i Horsens
Orla Poulsen
Arkivar, lokalhistorisk arkiv i Thy
Otto Bendixen
- Bispearkiverne
mange slægtsforskere er ikke klar over, at
bispearkiverne rummer oplysninger om langt
flere end præster og skolelærere. I foredraget
demonstreres, at takket være bispernes
tilsynsmyndighed finder man i deres arkiver også
materiale om beboere af tidligere tiders
alderdomshjem, hospitalerne, om de kirkelige
forhold i sogne, om personsager i almindelighed
og ligeledes gennem kongebrevene om vielser.
- Da sladderen tog livet af min 3xtipoldefar
- Hvorfor overhovedet slægtsforske?
Hvorfor slægtsforske og hvorfor bruge et
slægtsforskningsprogram som f.eks. Family tree
Maker til at holde styr på slægten?
- Bøndernes vandringer til industribyerne i
slutningen af 1800-tallet
Vi hører om de store folkevandringer fra land til
by og om arbejderbefolkningens levevilkår i de
hastigt voksende industribyer.
- Mennesket i lokalsamfundet
- Politiefterretninger
Omhandler politiets efterretninger, der er et lille
blad, som blev udsendt 1867-1990 til alle
politistationer med efterlysninger og andre
meddelelser til politistationerne. Det blev
udsendt af Københavns Politi, men omfatter
meddelelser fra hele landet. Der er fine registre,
og man kan finde en masse slægtehistorisk
materiale, som det er vanskeligt at finde ad
anden vej. Foredraget fortæller noget om
hvordan det benyttes, og hvad man kan finde.
16-04-2015
Side 32 af 42
- Fra land til by.
Købstadsbeboere, håndværkere,
brændevinsbrændere, købmænd, handelsmænd
osv.
Kilder som borgerskabs- og laugsprotokoller,
brandtaksationer, kopskat, grundtakst og
lygtepengeskatter, samt specielle tilladelser
gennemgås.
- Rækker op og række ned.
Der var engang, hvor der var mange mennesker i
sukkerroemarkerne. Der skulle med håndkraft,
udtyndes, hakkes og tages roer op. Det var
rækker op og rækker ned. Nu er det historie. I
dag er det store maskiner, der klarer arbejdet.
Saftstationer og roebaner er nedlagt, lige som en
del af sukkerfabrikkerne.
Hvorfor er det blevet kaldt ”Det hvide guld”? Og
hvordan er sukkerroedyrkningen blevet en
skæbne-afgrøde på Lolland-Falster
Ove H. Nielsen
Maribo
Ove Pedersen
Fhv. Viceskoledirektør
Palle Schødt Rasmussen
Lektor
Peder Korsgaard
Leder af Kort- og Matrikelstyrelsen
(FU)
Per Egelund
Per Sørensen
Faglærer & danse- og musikforsker, Kolding
Peter Holm Nielsen og
Jørgen Hansen
- Stoddere, rakkere og børster
De udstødte i samfundet.
- Strejftog i lokalhistorien
Ting fra lokalområdet (Herning)
- Kirkeudsmykning og kirkeinventar i udvalgte
kirker på Djursland
- Matrikel og matrikelkorts brug ved
slægtsforskning
Alle slægtsforskere får med tiden brug for at
kunne håndtere og udnytte matriklerne, så benyt
chancen til at høre om, hvordan det gøres, og
hvad man kan finde af gode oplysninger.
- Världens störste släkt
Världens störste släkt har rötterna i Långaryd i
Hallands inland. Där bodde på 1600-1700 – talen
länsman Anders Jönsson och Ingrid Nilsdotter.
De gav upphov till ett släktträd som nu rymmer
149 000 personer.
- Danskerne i fest og glæde
I gamle dage var der ikke mange muligheder for
at more sig, dog har dans gennem århundreder
været en af de centrale muligheder for
underholdning i alle samfundslag. Per Sørensen
har speciel viden indenfor dans og musik og han
vil i billeder og lyd, fortælle om, hvad vore aner
dansede, dår de var til gilde.
- Hvordan finder jeg et matrikelnummers
historie?
En model eksemplificeret gennem studier i
ejerskaber, udstykninger og bondeslægter i
Stenballe – slægtshistorie i lokalhistoriske
rammer
16-04-2015
Side 33 af 42
Peter Kudsk
Viborg
Peter Wodskou
Vagtmester
København
(FU)
Pia Friis Laneth
Poul Buntzen
Arkivsekretær, Rigsarkivet
(FU)
Poul Fjeldgaard
Politmuseet, Bagsværd
Rasmus Mathiasen
Museumsinspektør, Forsvarsmuseet,
Viebæltegård
Svendborg
Rasmus Nielsen
Arkivar, Næstvedarkiverne
René Rasmussen
Arkivar, Tønder
- Gør slægtsbogen færdig
Hvordan kan man gøre en slægtsbog færdig og få
den udgivet.
- Plejebørn, tyve og andre skæbner.
Beretninger fra egen slægtsforskning, hvor
personer med rødder i bondeslægter enten bryder
den sociale arv eller på anden vis skiller sig ud
fra traditionelt bondeliv. Fortællingerne
inspirerer til brug af mindre benyttede arkivalier.
- Lillys Danmarkshistorie
Fortælling fra hendes ”nye” bog
- Lægdsruller
Lægdsruller blev indført med stavnsbåndets
ophævelse i 1788. da udskrivningsmyndighederne fik behov for et nyt system til at registrere
de værnepligtige mænd, der skulle udskrives til
hæren. Fra 1802 indførtes tillige søruller til brug
for udskrivningen til flåden. Foredraget vil belyse, hvorledes rullerne er blevet ført gennem
tiden, hvordan man som slægtsforsker finder
frem til de rigtige ruller, og hvordan man anvender dem i det videre arbejde. Endelig vil der
være eksempler på forbindelsen til andre kildegrupper, bl.a. stambøger.
- De gamle panserbasser, besættelsestiden
De gamle panserbaser, besættelsestiden og
politiets deportation, de gamle konger og deres
embedsmænd. Om tyveknægte, smuglere og en
del gamle mordhistorier.
- Ophold i koncentrationslejre.
Viden om hvad Politihistorisk Museum indeholder – alt om forbrydelse og straf.
- Livet på en købstads fattig- og Arbejdsanstalt
1872-1974.
Om forholdene man bød samfundets fattigste i
en periode på 102 år i Svendborg. Det handler
om, hvilken mad fattiglemmerne fik, hvilket
arbejde de skulle udfører, hvilken skam de var
underlagt, og hvilken internering, der blev dem
til del. Foredraget tager udgangspunkt i
forholdene i Svendborg, men breder dem ud i et
landpolitisk perspektiv.
- Den Danneskjoldske kanal.
Kanalbyggeriet blev i sin helhed udtænkt af
greven på Gisselfeld og taget i brug i 1809.
Kanalen strakte sig fra Tystrup-Bavelse søerne
ad Susåen og ud til Karrebæksminde, hvor der
blev anlagt en ny havn ved det gennemgravede
område ved Longshave.
- Sønderjyder i allieret krigsfangenskab 19141919.
Ved krigsudbruddet i 1914 måtte tusinder af
16-04-2015
Side 34 af 42
Rigmor Mogensen
Mariager
Rolf Engel
Arkivar, Viborg
(FU)
Rolf Dorset
Forfatter og journalist
Ruth Hedegaard
Bibliotekar, Hjørring
(FU)
Steen Balle
Forfatter, Kbh
Steen Ivan Hansen
Cand. Mag
Aarhus
Steen Espersen
Tidl. Højskoleforstander
(FU)
danske sønderjyder trække i tysk uniform og
kæmpe for en sag, der ikke var deres. Andre blev
dræbt, mange blev såret og mange kom i
krigsfangenskab hos Tysklands fjender,
Frankrig, England og Rusland. Foredraget
skildrer lejrenes tilblivelse og live som
sønderjysk krigsfange, der nok var ensformigt,
men også havde sine muntre sider.
- Et liv i fattigdom, fra ca. 1850-1935
Ud fra sin egen slægtsforskning fortæller Rigmor
om,, hvordan livet kunne forme sig for mindre
bemidlede i denne periode af vores historie
- Introduktion til DAISY.dk
Hvordan søger man i DAISY, og hvilke
oplysninger kan man forvente at finde?
Foredraget giver en kort introduktion til DAISY.
Dernæst vil det blive demonstreret, hvordan man
finder oplysninger om de enkelte arkivserier,
pakker og bind, og hvordan man hjemmefra kan
bestille arkivalier til brug på læsesalen.
- Skomagerdreng eller kongesøn?
På baggrund af Paradisbarnet – en bog om H.C.
Andersens herkomst, som udkom i foråret 2004uddyber forfatteren begrundelsen for, at eventyrdigteren ikke kan være søn af skomagerparret i
Odense, men at hans biologiske forældre var
komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær
på Langeland og Prins Christian Frederik, den
senere Christian VIII.
- Mormonarkivet i Utah, Family History
Library
Om samlinger med slægtshistorisk materiale.
Hvordan kommer danske slægtsforskere i
forbindelse med amerikanske arkiver.
Foredragsholderen har i 2005 foretaget en fælles
studietur til USA Foredraget holdes sammen
med Asbørn Hellum.
- Keldernæsmordet
En kriminalsag fra Lolland med gys.
- Galge og skarpretter
Det gamle danske rets- og straffesystem, et
makabert emne, men ikke kedeligt. Danske Lov
1683 gælder i øvrigt på en del områder i dag.
- Kroernes historie
- Natmænd og kæltringer
Til alle tider har der været udstødte befolkningsgrupper i samfundet. Og natmænd og kæltringer
var i århundreder en ildeset del af befolkningen,
specielt i Nord- og Vestjylland. Først i begyndelsen af 1900-tallet forsvinder dette befolkningselement, godt hjulpet på vej af udvandring,
industrialisering og hedens opdyrkning.
16-04-2015
Side 35 af 42
Steffen Andersen
Maskinmester
Odense
Steffen Elmer Jørgensen
Arkivar
Landsarkivet for Nørrejylland
(FU)
Steffen Jørgensen
Frivillig medarbejder ved Lokalhistorisk Arkiv
for Nordfalster
Stine Lucia Rasmussen
(FU)
Svend Andersen
Lærer, forfatter
Åbybro
Svend Eriksen
Arkivleder
Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling
Foredraget skildrer både natmands-folkets
levevis igennem 17 og 1800-tallet, og giver et
par eksempler på levnedsløb, bl.a. kæltringekvinden Anne Marie Grønning og Danmarks
sidste kæltring ”Kjælle Kasper”, der døde i 1923.
- Kloge folk.
En fortælling om folkelig lægekunst i 1800tallet. Om sygdomsbehandling, overtro,
urtemedicin og sære kure. En beretning om
Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind og
Lars Andersen ”Røde Dråber”.
- Brandforsikringsprotokoller
Om forsikringerne, de lovmæssige forhold,
brandbreve, tiggerbreve og ildspåsættelse.
- Amtsarkiver
På landsarkiverne findes metervis af arkivalier
fra landets amter, som desværre ikke bliver brugt
efter fortjeneste. Måske fordi de kan virke
uoverskuelige og svære at finde rundt i?
Foredraget vil give et overblik over indholdet i
arkiverne og præsentere nogle af de vigtige
kilder for slægtsforskere.
- Priergårdsslægten
Prier-navnets vandring fra 1700 til vore dage.
Efterkommere efter Prier-slægten?
Hvor lå Prier-gårdene?
- Kærlighed på herregården – herregården som
ægteskabsmarked 1880-1940
Danske herregårde var i generationer nogle af
landets største arbejdspladser. Herregårdene
opsugede mange af de unge på landet. De fandt
et fællesskab, som de ikke havde derhjemme, og
for mange blev herregården en livsstil.
- Hvad dåbsattesten gemte – eller fattigdom i
1800-tallet.
Foredraget tager udgangspunkt i et par kvinder,
der trods fattigdom efterlod sig spor – brikker til
et puslespil, der gør det muligt at skrive deres
historie. Sporene fører gennem Aabybro til
Viborg Tugthus og tilbage igen.
- Mads Buchs enke fra Brovst – om fattigdom i
1800-tallet.
Tak til fattiglemmerne, hyrdedrengene, de uægte
børn og alle dem fra de nederste sociale lag, som
måtte lægge ryg til hårde livsbetingelser, fordi
det var deres rolle at være folket.
- Om brugen af de lokalhistoriske arkiver.
Om at finde den ”Gode Historie” på arkiverne, og
om hvordan hæftet ”Mands Minde”, der
bliver udgivet af arkivet, er kommet i gang.
- Hvad oldefar forsikrde.
16-04-2015
Side 36 af 42
Svend-Erik Christensen
Lektor
Aarhus
(FU)
Om ”Hammerum Herreds Gjensindige Brandforskikringsselskab for løsøre” der har eksisteret
siden 1844. Deres protokoller er for nylig
indleveret ti Lokalhistorisk arkiv i Hammerum,
og Svend Eriksen fortæller om hvordan vi kan
bruge dem.
- Om kirkebøger og folketællinger på nettet
En gennemgang af mulighederne for at slægtsforske via nettet med fokus på ”Arkivalieronline” og ”Dansk Demografisk Database”
- Hvad kan skifter fortælle os?
Om forløbet af en boopgørelse efter et dødsfald,
og hvad de bevarede skiftearkivalier kan sige om
den afdøde, boets indhold og arvingerne.
Søren Toft Hansen
PHD, historiker
Silkeborg
Thomas Olsen
Limfjordsmuseet
Thorkil Andersen
Skoletjenesten
Arbejdermusset & Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv
Tom Buk-Swienty
Forfatter, cand mag,
Lektor ved Syddansk Universitet
(FU)
- Slægtsforskningsprogrammer på godt og ondt
Meget er blevet lettere ved at bruge disse
programmer til opsamling af persondata. Status
over programmernes muligheder og visning af
programmernes sidegevinster.
- Aviser i lokal- og slægtshistorien.
De lokale aviser er en guldgrube af lokalhistorisk
information. Men deres styrke er også deres
svaghed, mængden af stof er enorm. Hør
hvordan du får mest ud af brugen af aviser i din
slægtsforskning.
- Frederik den VII’s kanal og Limfjordsmuseets
Maritime oplevelser.
Limfjordsmuseet ligger idyllisk placeret i den
gamle kanalfogedbolig i Løgstør. Thomas Olsen
fortæller om det enestående Kulturmiljø ved
Frederik den VII’s Kanal.
- Da bønderne kom til byen
i slutningen af 1800-talelt fandt en af de helt
store folkevandringer i Danmark sted. Folk fra
landet søgte ind til de hastigt voksende
industribyer. Kulturchokket var stort, når man
kom fra de små lokalsamfund på landet til den
pulserende storby. Gamle normer om
standsforhold go slægtens betydning stod fro
fald, og nye klasser og sammenhold opstod.
Hvordan klarede de nye indvandrere sig+ Nogle
klarede ikke overgangen til de moderne samfund
og bukkede under. Andre blev til selvbevidste
arbejdere, der ikke bøjede nakken for
øvrigheden. Vi hører om arbejderbefolkningens
levevilkår i slutningen af 1800-tallet og frem til
1. verdenskrig.
- Slagtebænk Dybbøl
Om krigen mod to tyske stormagter, Prøjsen og
Østrig 1864. Om vejen til Dybbøl og om det
politiske spil i København og Berlin under krigen.
16-04-2015
Side 37 af 42
Tom Stryhn
Tommy P Christensen
Cand. Mag.
Redaktør af SLÆGTEN
Tony Martin
MBE, pensioneret lektor fra universitetet i
Glasgow
Grenå
Hør om fortællingen om soldater,
officerer, feltlæger og krigskorrespondenter der
oplevede det blodige slag 18. april.
- Slægter på Vestlolland
Hvordan man arbejder med slægtsforskning på
EDB. Vi bliver ført gennem kilder og vejledninger.
- Gennemgang af Slægt-data.dk
Hvilke geografiske områder databasen dækker,
søgemuligheder, slægtsberegner m.m. Mulighed
for at søge i basen.
- Personalhistorie er også lokalhistorie.
Med udgangspunkt i en bog om Øresundsvejens
huse og mennesker gives en række eksempler på,
hvorledes lokalhistorien rummer mange
spændende historier om de mennesker, der boede
og arbejdede i et lokalområde. Der bliver
anvendt eksempler fra såvel Dragør som
Sundbyerne.
- To danske drenges skæbne i Skotland
Om Morten Fischer fra Løgstør og I.J.Kløvborg
fra Thisted. Rejste som unge til Skotland, blev
skibsmæglere, vicekonsuler og borgmester.
Historien om dem fører også til Holland,
Sverige, Sydafrika og Australien og giver en
belysning af, hvordan man kan forske i slægt i
flere lande og bruge utraditionelle kilder for at få
historien frem.
- Slægtsforskning i den engelsktalende verden
En gennemgang af de vigtigste kilder, samt en
diskussion af de problemer, man kan vente at
støde på.
- Temaaften om fotografier
Torben Tvorup Christensen
Projektleder, cand. Mag.
Det Danske Udvandrerarkiv
Torben Elsvor
Formand for Museum Polakkassernen
Tågerup
Torben Plagborg
Grindsted
- Christian den V's matrikel 1688.
En belysning af hvordan forarbejderne kan
bruges af slægtsforskere og lokalhistorikere og
hvilke andre historiske kilder, der kan bruges.
- Dansk Udvandringshistorie
En generel introduktion til den danske
udvandringshistorie med eksempler på forløb og
skæbner fra Det Danske Udvandrerarkivs
samlinger.
- Landarbejdere før industrialiseringen, og de
slidsomme og sparsomme polakker.
- Jernabanerne på Grindstedegnen
det første tog kom til Grinsted i 1914, da VejleVandel-banen blev forlænget til Grinsted. I
årene derefter fik Grinsted jernbaneforbindelse i
16-04-2015
Side 38 af 42
Torben Steen Rosenberg
Medlem af Hjørring og omegn
Torkil Andersen
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkiv
Torsten Sørensen
Overlæge, Kolding
(FU)
Tove Engelhardt Mathiassen
Museumsinspektør
Den Gamle by i Århus
Tove Glud Rasmussen
Tidligere registreret revisor HD.
Viby
seks retninger. Dette varede til midten af
1950’erne, hvorefter forbindelserne forsvandt en
efter en. Tilbage er nu kun et ugentligt godstog til
og fra Bramming.
- Om slægtsforskning
Om slægtsforskning der afdækker jødisk
indvandring fra Polen, svenske aner og en stor
slægt fra Holmsland, der har fået sin egen
slægtsbog.
- Da bønderne kom til byen
I slutningen af 1800 tallet fandt en af de helt
store folkevandringer sted. Folk fra landet søgte
ind til de hastigt voksende industribyer.
Kulturchokket var stort, når man kom fra de små
lokalsamfund på landet til den pulserende storby.
Gamle normer om standsforhold og slægtens
betydning stod for fald og nye klasser og
sammenhold opstod. Hvordan klarede de nye
indvandrere sig?
- Kopper og pest: Ssygdomme, der kunne lægge
landområder øde.
Kopper og pest hører til nogle af verdens ældste
og alvorligste sygdomme. De har dræbt tusindvis
af mennesker og sygdommene var frygtede.
Karantæne og isolation var nogle af de måder,
hvorpå man søgte at begrænse udbredelsen. I dag
betragtes kopper som udryddet og pest er
sjældent forekommende. Foredraget vil bl.a. gennemgå sygdommenes karakter, bekæmpelse og
de konsekvenser et havde, når en epidemi brød
ud.
- Epidemier - fra kolera til børnelammelse
Kolera er en meget smitsom infektionssygdom,
der hærgede Europa i midten af 1800-tallet.
Epidemien betød, at mange frivillige civile,
medicinstuderende og læge gjorde en stor
indsats, som uden tvivl var med til at begrænse
epidemien i København.
- Som man klædte sig 1750-1850
Importen af dragtstoffer steg betragteligt og nye
produktionsformer bragte nye materialer på
markedet. Alt dette havde indflydelse på folks
beklædning. I foredraget skal vi via dias se
nærmere på danskernes påklædning i den
pågældende periode.
- En borger i Horsens og Randers dør 1739
Min 4-tipoldefar Peder Thomasen Bering dør i
Horsens 21. november 1739, 42 år gammel. Det
bliver optakten til et såkaldt kommissionsskifte
indført i en protokol på ca. 1000 sider.
Foredraget vil omhandle skiftet, og hvad man
kan få ud af det, samt informerer om en uhyre
16-04-2015
Side 39 af 42
Tove Jensen
Sønderjylland
Tove Udsholt
Gilleleje
Trine Grejsen
Arkivar, Grenaa
Ulla Schaltz
Museumsdirektør
Nykøbing Falster Stiftsmuseum
Ulrich Alster Klug
Forfatter, slægtsforsker,
underviser i slægtsforskning
(FU)
velhavende borgers liv.
- Skifter
En introduktion til, hvor du finder skifterne – og
dermed arven efter vore forfædre.
- Slægtsforskning i Sønderjylland
I Sønderjylland er der fra 1874 oprettet
personregistre med fødte, viede og døde, især er
vielserne gode kilder da de giver oplysning om
brudefolkenes forældre og deres sidste bopæl.
Ved hjælp af retsbetjentarkivet gives eksempler
på ejendomshistorien som er mange gange lettere
at håndtere i det Sønderjyske, desuden omtales
folketællingerne, som er meget uens ført og
mange er ikke komplette. Det er vigtigt her at
have styr på jurisdiktionerne, da mange sogne er
delt op. Endelig omtales: Lægdsrullerne, de
preussiske landkommunale arkiver fra 18671920 som er opdelt amts vis i sogne og det
nationale register 1921om dansk indfødsret, som
er oplæg til folketællingerne med fortegnelse
over optagne og ikke optagne efter
genforeningen i 1920.
- Om at blive efterladt under krigen!
- Kommunal historie er lokalhistorie – historien
om Kino.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af Kinos
historie, opsporingen af arkivalier, trykt
materiale og billeder med tilknytning til Kinos
historie, bliver der givet en introduktion til det
kommunale arkiv. Hvad indeholder forvaltningsarkiverne, hvilke betingelser der for at se
materialet, samt hvordan det omfattende
materiale er organiseret.
- Om registreringen af gamle gravminder, bl.a.
på Nakskov kirkegård.
- Kirkegårde som kilde til slægtsforskning.
Kirkegårde fortæller historier om slægternes
betydning, status, tragedier, politik, historisk
udvikling og hvordan vi opfatter døden.
- Fattigvæsenets/Socialvæsenets udvikling.
For godt 200 år siden foregik store
samfundsomvæltninger, der fik stor betydning
for udbygning af fattigvæsenet og for
kommunernes oprettelse og udvikling.
- Kriminelle aner
Hvordan får man færten af kriminalitet og
retssager i familien?
Efter en mere teoretisk gennemgang af
retsinstanserne og fortidens lovgrundlag giver
foredragsholderen nogle eksempler fra sin egen
16-04-2015
Side 40 af 42
slægt, fra løsgængeri til den ærlige slave.
- Om Danske kancelli
Her fandtes fra gammel tid de ressorts, som fra
1848 blev videreført af bl.a. justitsministeriet,
kulturministeriet, sundhedsministeriet. I Danske
Kanceli findes materialer af stor betydning for
slægtsforskeren. Hvad kan man vente at finde og
hvordan finder man det? Der gives eksempler på
henvisninger fra andre kilder, f.eks.
kirkebøgerne.
- Skifterne fortæller
Skifteretternes efterladte materiale om fortidens
mennesker er meget omfattende og noget af det
mest spændende at arbejde med. Indbo, bolig og
formueforhold – og slægtskaber ikke at
forglemme – er ofte detaljeret beskrevet.
Foredraget giver en overordnet gennemgang af
skifteretternes forhold go arbejde gennem
tiderne, og desuden vises ved praktiske
eksempler, hvordan man kan arbejde med
skifterne – og hvordan de leder videre til andre
arkivfonde. Endelig afdækkes det, hvorfor der
ikke altid er et skifte at finde.
Vagn Munkholm
Løgstør
Verner Hansen
Glashistoriker, Fensmark
Viggo Hansen
Tidligere chef for Kongeskibet Dannebrog
Kommandør og H.M.D. Jagtkaptajn
Viggo Poulsen
Nordsjællands Slægtshistoriske forening
Viggo Uttrup
Klarup
- Lægdsruller og hærens stambøger
Hvordan og hvor findes lægdsruller, og hvad
finder vi i dem? Hvordan finder man rundt i
hærens stambøger?
- Fra Vindblæs/Løgstør Skole og via jorden
rundt tilbage til Løgstør
Foredragsholderen har været ansat på
flådestationen i Frederikshavn og fortæller om sit
virke som mariner jorden rundt.
- Holmegaards Glasværk og tørvene.
Hvordan var livet på glasværket for de mange
arbejdere, der boede i fabriksbyen omkring
glasværket nede på grænsen til
Holmegaardsmosen. Foredragsholderen er født
tæt på glasværket og har boet og arbejdet der
hele sit liv.
- Fortæller om sin karriere og oplevelser på
Dannebrog
- Slægtsforskning i Sverige
- En himmerlænding i krig – Niels Pedersens
dagbog fra krigen 1864
Viggo Uttrups farfar forte dagbog - blandt andet
18. april 1864, hvor han var med ved stormen på
Dybbøl. 18 mand fra hans deling var med, de 9
blev dræbt. NP blev taget til fange og sendt til
16-04-2015
Side 41 af 42
Vivi Jensen
Museumsinspektør på Koldinghus
Vilfred Friborg Hansen
Cand. Mag.
Rønde
Willy Haritslev
Winnie Østergaard
Journalist og forfatter
Tyskland. Mange år senere dukkede dagbogen
ved et tilfælde op, og VU fortæller derfra og
sætter brudstykkerne ind i den rette sammenhæng.
- Danske dronninger i middelalderen.
Fra fjerne lande kom hun, dronning Dagmar – og
alle ved, at hun var lige s god, som hendes
efterfølger Bengerd var ond. Eller var de nu også
det? – Hvad ved vi egentlig om middelalderens
dronninger? – Hvor kom de fra, hvem var de,
hvordan var de, og hvad ventedes der af dem, når
det arrangerede ægteskab var indgået?
- Kalø Slots og Kalø Gods' historie.
Kongeborgen på Kalø blev grundlagt 1313 af
Erik Menved og nedrevet i slutningen af 1600tallet. I nyere tid var Kalø Gods ejet af Jenischfamilien, der (uretfærdigt?) blev fordrevet i
retsopgøret efter 2. Verdenskrig.
- Tildragelser fra Løgstør
- 1800-tallet set fra en horeunges perspektiv.
Om fortællingen af tre dokumentariske romaner
om pigen Helvig Pedersdatter fra Refs i det
sydlige Thy.
16-04-2015
Side 42 af 42

hent foredragsholder-listen her

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev nr. 5

Lege grydelap Lege grillhandske Mønster til lege grydelap og lege

Links slægtsforskere kan have glæde af. - slaegtsforskere

De 4 p´er

JOHN FRANDSEN A/S

Mød The KutiMangoes - Sydslesvigsk Forening

Slægtsforskerdag 2015. Tema: ”København på godt og ondt”

2003-2 slægt & data