tema: valgret- og kvinderets- kamp

Transcription

nr. 206
september 2015
tema: valgret- og kvinderetskamp
nr. 206 / september 2015
Indhold
Nyt fra bestyrelsen .............................................................................................................................
3
Nyt fra fagkonsulenten ......................................................................................................................
5
Bestyrelsens beretning ......................................................................................................................... 6
Præsentation af artiklerne .................................................................................................................... 12
Tema: Valgret- og kvinderetskamp
Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret .................................................. 14
Rikke Halberg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen
mod Tyendeloven!” ............................................................................................................................. 21
Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense ....................... 29
Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser ...... 38
Emil Birk: Somaliland ......................................................................................................................... 46
Stine Isaksen: det muntre hjørne ........................................................................................................ 52
Udenfor tema:
Henning Tjørnehøj: Dvd-håndsrækninger til frygtsomme historielærere .............................................. 57
Anmeldelser ....................................................................................................................................... 62
Kommende kurser..........................................................................................................................
85
Historielærerforeningens udvalg ...................................................................................................... 86
Adresser .......................................................................................................................................
Forside illustration: Plakat
2
87
Et nyt skoleår er så småt gået i gang. Siden sidst
et historiedidaktisk netværk med repræsentanter
har vi fået en ny regering her i landet. Det bety-
for historielærerne i gymnasieskolen, i folkeskolen
der nok, at forhandlingerne om serviceeftersyn
og på seminarierne. I første omgang indgår Lars
af gymnasiereformerne også kommer i gang
og Rasmus i dette netværk. Det skal føre frem
igen. Hvad der kommer ud af det, er ikke godt at
til afholdelse af en konference i 2016. Specielt
vide, men det vil formentlig ikke i særlig høj grad
i forhold til gymnasieskolen tilbyder Centeret
berøre historiefaget direkte.
udviklingskurser som faggrupperne på de enkelte
Resultatet kommer jo nok til at omfatte et karak-
skoler kan tilmelde sig. Endvidere diskuterede vi
terkrav med det formål at skræmme ansøgere
samarbejde om historiekonkurrencen.
Nyt fra bestyrelsen
væk fra gymnasieskolen, og hvem ved, måske kan
Inger Støjbjerg og DF hjælpe med at designe en
Kurser
annoncekampagne under overskriften ”Hvis du
Ud over konferencerne om de faglige mål sker der
tror gymnasieskolen skal være dit nye hjem…”.
mange andre spændende ting på kursusfronten
her i efteråret. I samarbejde med Lars Due Arnov
Konferencer om faglige mål i spil
udbyder vi spændende kurser om elevaktiverende
Om ikke andet vil serviceeftersynet nok åbne
historieundervisning med IT. Regionerne tilbyder
mulighed for revision af læreplanerne i større eller
kurser om Kongernes Jelling (i Jelling), Terrakot-
mindre omfang. I den forbindelse gennemfører
tahæren og Danmark i oldtiden (på Moesgaard
fagkonsulenten i samarbejde med Historielærer-
Museum) og i Aalborg er der kursus om dansk
foreningen i oktober en række konferencer om
udenrigspolitik. Som optakt til Lutheråret starter
”Faglige mål i spil” (5/10 i Høje Tåstrup, 6/10 i
vi et udviklingsprojekt om reformationen, og sidst
Fredericia og 7/10 i Aalborg). Rektorerne vil mod-
men ikke mindst er der generalforsamlingskursus
tage en kraftig opfordring fra ministeriet om, at
5.-6./11. i Odense med tema om ”Fortællingen
hver skole skal sende mindst 2 historielærere til én
i historien”. Her bydes der på oplæg ved Kim
af konferencerne. Formålet med konferencerne er
Leine, Ulrik Langen og Rasmus Dahlberg plus en
at diskutere, hvordan man får de faglige mål i spil,
række spændende workshops. Man kan deltage
både i den daglige undervisning, i SRP/SSO, i AT
i dette kursus for den latterligt lave pris 1000 kr.
og til mundtlig eksamen.
+ evt. udgift til hotel/overnatning. Når prisen for
generalforsamlingskurset er så lav, skyldes det at
Samarbejde med Nationalt Videncenter for
Foreningen giver tilskud med den skumle bag-
Historie- og Kulturarvsformidling
tanke at få så mange som muligt til at deltage i
Som jeg har skrevet om de sidste par gange på
generalforsamlingen.
denne plads, har vi indledt et samarbejde med
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvs-
Indkaldelse til generalforsamling
formidling. Peter Brunbech og Nikolaj Petersen
Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF
fra Videncenteret deltog i vores sidste bestyrel-
afholder ordinær generalforsamling torsdag d.
sesmøde i maj, hvor vi diskuterede indholdet i
5/11 2015 kl. 19:30 på Odense Katedralskole,
samarbejdet nærmere. Videncenteret vil etablere
Jernbanegade 34, Odense. Før generalforsam3
lingen afholdes der en middag. Det er gratis for
Bestyrelsens beretning kan læses andetsteds i
medlemmer at deltage i middagen (og gene-
dette nr. af Noter og på historielaerer.dk.
ralforsamlingen), men hvis man ikke er tilmeldt
Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i
generalforsamlingskurset, og ønsker at deltage
hænde senest 14 dage før, dvs. senest 23/10.
i middagen, skal man tilmelde sig til Jenny Strid
Efter generalforsamlingen vil der være et lettere
([email protected]) senest 14 dage før.
traktement. Vi håber, at rigtigt mange af medlemmerne vil bakke op om Foreningen ved at møde
Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen i
op og deltage i generalforsamlingen.
Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF:
1.Valg af referent
På bestyrelsens vegne
2.Valg af ordstyrer
3.Bestyrelsens beretning og diskussion
David Kyng
4.Kassererens beretning og diskussion
Formand for Historielærerforeningen for Gymna-
5.Fastsættelse af kontingent
siet og HF
6.Indkomne forslag
7.Valg af ny bestyrelse og suppleant
8.Valg af revisor
9.Eventuelt
4
Kære kolleger
B, men ikke på historie A. Eleverne skal trække
Da sommerferien begyndte stort set samtidig med
individuelt, om end der stadig er mulighed for, at
at den nye regering tiltrådte, er der ikke meget
de trækker samme materiale som en eller flere af
nyt fra ministeriet denne gang.
de andre eksaminander, da materialesættene som
Jeg vil derfor fatte mig i korthed.
bekendt må gå igen.
Eksamensperioden før ferien har selvfølgelig
Ellers håber jeg blot at I, som jeg, har nydt ferien
affødt en del spørgsmål og diskussioner omkring
– og tiden til i fred og ro at gennemtænke det
reglerne for eksamen i de forskellige sammen-
kommende skoleårs undervisning. Og hvis ikke sol
hænge faget indgår i. De fleste har været om
og hængekøje inspirerer én, så er der masser at
klassiske emner som antallet af eksamenssæt,
inspiration at hente på historielaerer.dk og histo-
hvilke materialer det er hensigtsmæssigt at inklu-
rielærerforeningens facebook-gruppe .
dere osv., mens enkelte kan siges at være værd at
Jeg håber at se en masse af jer til konferencerne i
fremhæve på denne plads.
starten af oktober! (se kursus-siderne)
Af Christian Vollmond, fagkonsulentnr. 206 / september 2015
Nyt fra fagkonsulenten
Det drejer sig om, at flere institutioner har ladet
eleverne trække eksamenssæt i grupper forud for
Mvh
eksamen i historie A, hvilket er tilladt i historie
Christian Vollmond
KONFERENCE
Museet i skolen og skolen i museet
• Er du underviser i grundskole, gymnasium eller
museumsformidler?
• Er du interesseret i at inddrage elever i udviklings
processer?
• Ønsker du inspiration til at åbne din undervisning mod
omverdenen og udnytte museernes læringspotentiale?
Under temaet ’Den åbne skole’ sætter vi fokus på, hvor
dan samarbejdet mellem skole og museum konkret kan
udbygges på en nyskabende og især elevinddragende vis.
Tag den nyeste viden om unge som samarbejdspartnere i
udviklingsprocesser med hjem. Hør om udviklingsprojek
tet ’Elevdesign’. Og hop ombord i et skolemuseumsnet
værk, hvor I dagen igennem udveksler ideer, erfaringer,
metoder og inspirerer hinanden.
➜ Læs om hele konferencen og tilmeld dig her:
http://historieogkulturarv.ucl.dk/museetiskolen/
5
Bestyrelsens beretning for perioden 2013-2015
Bestyrelsens konstituering
mellem medlemmerne og bestyrelsen. Èn gang
Ved generalforsamlingen 7/11 2013 afholdt på
om året holdes et fælles møde for bestyrelsen og
Odense Katedralskole blev 6 medlemmer af den
regionssekretærerne. Vi har 7 regioner – de fleste
tidligere bestyrelse genvalgt: Rasmus Thestrup
med 2 regionssekretærer i hver. I løbet af denne
Østergaard, Allan Ahle, Trine Finne Loo, Jenny
bestyrelsesperiode er der kommet følgende regi-
Strid, Burkhard Sievers og David Kyng. 3 nye med-
onssekretærer til: Jacob Jepsen Pedersen supple-
lemmer blev valgt: Lars Henriksen, Stine Isaksen
rer Casper Døssing i region Nordjylland og Gerda
og Robert McCluskey. Christian Vollmond blev
Hattesen Petersen supplerer Henrik Damgaard
(igen) valgt til suppleant. Den tidligere formand
Andersen i Vestjylland. Region Hovedstaden dæk-
for Foreningen Peder Jacob Ellehave Kragh blev
kes af Birgitte Thomassen og Rolf Mortensen.
valgt til revisor.
Asbjørn Christoffersen er fratrådt som sekretær
Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med
i regionen. I de øvrige regioner er der ikke sket
David som formand og Rasmus som kasserer.
ændringer: Jakob Bang står for region Østjylland,
(Rasmus deler hvervet og kontakten til Forenin-
Heidi Funder og Carsten Lykke-Kjeldsen Sydjyl-
gens skatmester Klaus Bjerre med Lars). Allan
land, Poul Steiner Jensen Fyn og endelig er Jacob
blev ansvarlig for at administrere kursuskassen.
Buhl regionssekretær for Sjælland.
Andre ansvarsområder blev fordelt på den måde
at Burkhard, Allan og David fik særligt ansvar for
Økonomi og medlemstal
stx, Jenny og Robert for HF/KS og Robert for HF-
Foreningens økonomi er særdeles tilfredsstillen-
enkeltfag. Internationalt udvalg bestod af Stine,
de, hvilket udbygges i kassererens beretning.
Jenny og Robert. I forbindelse med planlægnin-
Medlemstallet har ligget nogenlunde konstant
gen EUROCLIO-konferencen i Helsingør 2015
omkring 1650 i den forløbne periode. Det må
blev der nedsat en særlig styregruppe bestående
også betragtes som tilfredsstillende, da mange
af Jenny, Trine, Lars, Rasmus og David. Trine og
andre faglige foreninger har oplevet faldende
Lars tog sig af kontakten til medlemmerne via
medlemstal de senere år.
Facebook, Twitter og hjemmesiden historielaerer.
Det daglige ansvar for Foreningens økonomi, regi-
dk og Burkhard stod for Historiekonkurrencen.
strering af medlemmer, indkrævning af restancer
David repræsenterede Foreningen i Fagligt Forum
m.m.m. har de sidste mange år ligget hos vores
og Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL.
”skatmester” Klaus Bjerre.
Bestyrelsen afholdt 4 møder om året af ca. et
dette år træder han tilbage og afløses af Peder
døgns varighed. Når vi har haft en fagkonsulent,
Jacob Ellehave Kragh.
og denne har haft mulighed for det, har hun/han
Når der er styr på økonomien og medlemstallet
deltaget i møderne.
holdes oppe, er det i høj grad et resultat af Klaus’
Ved udgangen af
utrættelige arbejde. Fra bestyrelsens side skal der
Regionerne
lyde en kæmpe tak til Klaus for hans enorme
Regionssekretærerne er en vigtig del af Histo-
arbejde for Foreningen gennem mange år.
rielærerforeningens organisation. De organiserer
regionale kurser og fungerer som kontaktled
6
Noter
Foreningen har også i denne periode afholdt
Med Noter har Historielærerforeningen et blad
en række kurser – både nationale og regionale.
som de færreste faglige foreninger kan konkur-
Selvom de fleste kurser har været afholdt som
rere med i kvalitet og omfang. Trods stigende
regionalkurser har nogle af dem haft meget stor
portoomkostninger, har vi valgt fortsat at udgive
tilslutning – også fra andre dele af landet. Blandt
Noter som fysisk magasin, for på den måde at
de mest populære kurser var ”1864 – en national
give medlemmerne et synligt udbytte af kontin-
katastrofe” 7/4 2014 i region Østjylland, ”Dan-
gentet. Noter udkommer 4 gange om året.
marks besættelse – en kamp for overlevelse” 25/2
Bestyrelsens medlemmer skiftes til at redigere
2015 samme sted og ”Fortid eller fremtid? Om
Noter, men arbejdet med at sætte det op og
Socialdemokratiets rolle i dansk politik” i Region
gøre det klar til trykning, har den ansvarshavende
Nordjylland (i samarbejde med FALS). Desværre
redaktør gennem en årrække, Peder Wiben, stået
har det også været nødvendigt at aflyse en række
for. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at Noter
kurser pga. manglende tilslutning, herunder rej-
fremstår så indbydende som det gør.
sekurser til Israel/Jordan og til Sydafrika. Det er
Noter er baseret på en række frivillige bidragsyde-
dog lykkedes at afvikle et succesfuldt rejsekursus
re. De universitetsfolk og andre, der skriver artik-
til Baltikum foråret 2014 med temaet ”Øjenvidner
lerne, får ikke noget for det. Det samme gælder
til den kolde krig”.
det store korps af anmeldere, rekrutteret blandt
Ud over de traditionelle nationale og regionale
Foreningens medlemmer. Anmeldelsessektionen
kurser har Foreningen bl.a. stået for et udviklings-
er efterhånden svulmet så meget op, at der kun
projekt om ”1. verdenskrig og globaliseringen for
er plads til en mindre del i det trykte blad. Også
100 år siden” og en konference om historie og
på dette punkt er medlemmernes engagement
matematik i samarbejde med Matematiklærer-
enestående, sammenlignet med de fleste andre
foreningen.
faglige foreninger.
Vi administrerer vores egne kurser selv, og det
Vi har i de senere år bestræbt os på at skiftevis
gør, at vi kan holde priserne nede. De populære
lave ”fagfaglige” og didaktiske temaer. Det har vi
kurser giver pænt store overskud. Andre kurser
ikke helt overholdt i denne periode, da 2014 var
afvikles med mindre underskud, men det gør
præget af en række årstalsnumre. Temaerne for
ikke så meget. Samlet set er det ikke meningen,
Noter 2014-2015 har været/bliver følgende:
Kursusvirksomhed
at vores kurser skal generere overskud. Mere om
kursernes økonomi i kursuskassens administrators
Nr. 200: 1864
beretning.
Nr. 201: 1914
Alt i alt har lidt færre medlemmer deltaget i For-
Nr. 202: 1814
eningens kurser sammenlignet med foregående
Nr. 203: Vikingerne i nyt lys
bestyrelsesperiode. En forklaring kunne være, at
Nr. 204: Putins Rusland
OK13 har gjort det sværere for medlemmerne at
Nr. 205: Didaktik
få tid/lov til at tage på kursus. For at forsøge at
Nr. 206: Valgrets- og kvinderetskamp
afbøde dette, har vi bestræbt os på at få annonce-
Nr. 207: Historiefortælling
ret kurserne så tidligt som muligt, så kursusplanen
for det kommende skoleår i hovedtræk ligger klar
Historiekonkurrencen
allerede i foråret, så ønsker om kurser kan indgå i
Gennem en årrække har Historielærerforenin-
forhandlingerne om opgavekataloget.
gen gennemført en national historiekonkurrence.
Konkurrencen er led i et fælleseuropæisk sam7
8
arbejde, Eustory. I nogle af de andre lande er
og han har lagt et stort arbejde i at relancere den.
konkurrencerne meget store med masser af ressourcer. Her er vores af mere beskedent omfang.
Elektroniske platforme
Vi har i de senere år lagt stigende vægt på
Elektroniske platforme spiller en stadig stigende
historieformidling i konkurrencen. Temaet for
rolle i kommunikationen mellem bestyrelsen og
2014-konkurrencen var ”Det afgørende øjeblik”.
medlemmerne, og ikke mindst mellem medlem-
Der blev indsendt 35 biddrag, og vinderbidraget
merne indbyrdes. I ”gamle dage” var historiesiden
var et stykke kontrafaktisk historieskrivning om
på EMU’en én af de mest omfattende og brugte
”Den dag olien forsvandt” af Anne-Katrine Schott
sider. Med overgangen til ”Ny EMU” i 2013 blev
fra Fredericia Gymnasium.
det væsentligt sværere at finde det man skal
I 2015 var temaet ”Kæmp for alt hvad du har
bruge, og trafikken på siden faldt væsentligt.
kært”. Vinderen blev Søren Stubkjær Pedersen
Det skete på trods af, at EMU-redaktøren Peder
fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Sørens indlæg
Wiben lagde et kæmpe arbejde i at overføre alle
handlede om andelsbevægelsens gennembrud i
de gode ting fra den gamle til den ny EMU, og
Ølgod, hvor han bor. Gennembruddet blev for-
gøre tingene så tilgængelige som det nu engang
midlet gennem 3 små noveller baseret på solidt
er muligt under den ny struktur.
kildestudium. Du kan se de 3 vinderbidrag på
Historielærerforeningens Facebook-gruppe er et
historielaerer.dk – søg på ’konkurrencen’) Antal-
stadigt mere populært sted til at udveksle tips og
let af indsendte bidrag faldt desværre en smule i
idéer, stille spørgsmål m.m. I skrivende stund er
2015. Der blev indsendt 21 bidrag, men de fleste
der 1299 medlemmer i gruppen. Det er ikke kun
var gruppebidrag så i alt deltog ca. 50 elever i
medlemmer af Foreningen, der kan få adgang.
konkurrencen.
Også andre relevante interessenter, som f.eks.
Dommerkomitéen har i de senere år bestået af
museums- og universitetsfolk kan få adgang, men
Rasmus Dahlberg, Bertel Haarder, Mogens Lyk-
ikke elever.
ketoft og fagkonsulenten (Lene/Christian). (I 2014
Nogle ting er Facebook ikke så velegnet til. Det
var Mogens Lykketoft ikke dommer, men stod for
kan være svært at genfinde opslag, og det er
præmieoverrækkelse). I 2015 foregik præmie-
problematisk at dele materialer her, da Facebook
overrækkelsen i forbindelse med de ”Historiske
dermed får ophavsret. Bl.a. derfor besluttede vi
dage” i Øksnehallen i København, som leverede
at begynde at opbygge vores egen hjemmeside,
en festlig ramme om begivenheden. De præmier
historielaerer.dk. Siden er endnu ikke så benyttet
eleverne kan vinde i forbindelse med konkurren-
som Facebook-gruppen, men den vokser ligeså
cen er ikke helt ringe: 10.000 kr. til vinderen +
stille. Dele af sidens indhold kræver login, og det
mulighed for at deltage i internationale seminarer
er forbeholdt Foreningens medlemmer. For at
med historieinteresserede unge fra andre dele af
få adgang kan man f.eks. skrive til Lars på LH@
Europa. Her til kommer mindre præmier for 2. og
herning-gym.dk. eller man kan bede et nuvæ-
3. pladsen.
rende medlem om at sende en invitation via mail.
Vi har i de senere år, bl.a. gennem artikler i Noter,
I skrivende stund har 206 medlemmer adgang,
forsøgt at sætte fokus på, hvordan man kan pro-
men vi vil opfordre alle Foreningens medlemmer
movere konkurrencen ude på skolerne, men der
til at skaffe sig adgang.
er stadig plads til forbedring. Vi håber, at man i de
På historielaerer.dk kan man bl.a. finde faglige
kommende år vil tage denne chance for at dyrke
tips, man kan få oplysninger om kurser og melde
fagets talenter til sig endnu flere steder. Burkhard
sig til nogle af dem direkte på siden, man kan
har haft ansvaret for konferencen de senere år,
deltage i forskellige diskussioner og ikke mindst
hele bestyrelsen har været dybt involveret i dette
for opbygningen af siden, og har lagt et meget
arbejde.
stort arbejde i det.
Som forberedelse til 2015 sendte vi 4 repræsentanter (Stine, Jenny, Trine og David)til EUROC-
Fagkonsulentskiftet
LIOs 2014-konference i Ohrid (Makedonien) med
I foråret 2014 sagde fagkonsulenten, Lene Jep-
temaet ”History Education beyond Borders – How
pesen, sin stilling op i frustration over de stadigt
can we share our Cultural Heritage?”. Normalt
forringede vilkår for fagkonsulenternes arbejde.
sender bestyrelsen kun 1-2 repræsentanter til
Hendes normering skulle skæres ned fra 40 %
disse konferencer.
til 35 % af en fuldtidsstilling. I bestyrelsen bekla-
Èn af de store udfordringer ved at arrangere en
gede vi Lenes opsigelse meget, men forstod på
EUROCLIO-konference i et land som Danmark, er
den anden side også godt hendes frustration. Vi
selvfølgelig prisniveauet. At EU så samtidig lavede
vil gerne rette en varm tak til hende for det gode
grundlæggende om på det program for tilskud
samarbejde, og for hendes bidrag til fagets udvik-
til denne type konferencer, gjorde det bestemt
ling gennem årene.
ikke lettere. Det ny program (Erasmus+) gjorde
Fra Lenes opsigelse til stillingen blev genopslået
det stort set umuligt for deltagerne at få støtte
gik der næsten et halvt år, og derefter godt en
den vej. Derfor var det en stor hjælp, at Historie-
måned før den ny fagkonsulent tiltrådte. Vi søgte
lærerforeningen på sidste generalforsamling gav
flere gange at få ministeriet til at få stillingen
bestyrelsen tilslutning til at bruge 250.000 kr. på
opslået og besat, men de indrømmede åbent, at
at sikre konferencens gennemførelse, og støtte
de holdt den ubesat for at opnå besparelser.
deltagere fra lande, der ellers ikke havde mulig-
Da stillingen endelig blev besat, blev det på vilkår
hed for at komme.
som var yderligere forringet. Til trods for det, har
Forberedelsen og gennemførelsen af 2015-konfe-
den ny fagkonsulent, Christian Vollmond, gjort et
rencen skete i et tæt samarbejde mellem EURO-
strålende stykke arbejde, og vi har i bestyrelsen et
CLIO’s sekretariat og bestyrelse og Historielærer-
meget fint samarbejde med ham.
foreningens bestyrelse. Allerede i begyndelsen af
kan man dele materialer og forløb. Lars har stået
2014 blev vi enige om, at temaet for konferencen
EUROCLIO og andet internationalt samar-
skulle være demokratisering: ”Roads To Democr-
bejde
acy – How Can History Teachers Pave The Way?”
Kernen i Historielærerforeningens internationale
kom det til at hedde. Det blev også tidligt beslut-
arbejde har gennem mange år været EUROCLIO
tet at konferencen skulle foregå på LO-skolen
– den europæiske sammenslutning af historielæ-
Konventum i Helsingør. En del af konferencen
rerforeninger. Vi var med til at stifte EUROCLIO i
blev afholdt i samarbejde med EUSTORY (samar-
1992, og den danske historielærerforening (DHTA
bejdsorganisation for nationale historiekonkurren-
som vi kaldes i de kredse) har spillet en meget
cer) som afholdt deres årlige konference samme
aktiv rolle i sammenslutningen lige siden.
tid og sted.
Hvert år afholder EUROCLIO en stor konference.
Selve konferencen løb af stablen 20.-25/4 2015,
Selvom DHTA på mange måder er en ”stormagt”
og der er almindelig enighed om, at det var en
inden for EUROCLIO, så havde den årlige konfe-
stor succes. I alt var der 157 deltagere fra 48
rence aldrig været afholdt i Danmark, før vi påtog
lande. De fleste var selvfølgelig fra forskellige
os at gøre dette i 2015. Som nævnt ovenfor
europæiske lande, men der var også deltagere fra
nedsatte bestyrelsen en styregruppe med særligt
fjerne lande som Indien, Sydkorea og USA. 13 af
ansvar for at forberede EUROCLIO 2015, men
deltagerne blev direkte sponsoreret via tilskuddet
9
fra DHTA. Der var 35 danske deltagere i konfe-
Historiedidaktikken
rencen. De fleste deltog kun i en del af program-
I 2005 udgav Historielærerforeningen for første
met. Man kunne godt have ønsket sig, at flere
gang en historiedidaktik. Denne udkom i en ny
danske historielærere havde fået mulighed for at
og udvidet udgave i 2009. Denne historiedidaktik
deltage, men det var desværre ganske dyrt – også
har siden været obligatorisk pensum for pædago-
for danskere. Alligevel må man glæde sig over,
gikumkandidater med historie. Den har gennem
at konferencen trods alt gav så mange danske
årene været til stor hjælp og inspiration for disse,
historielærere mulighed for at møde og udveksle
og også for mere erfarne historielærere. Samti-
erfaringer med kolleger fra andre lande.
dig har muligheden for at give et godt tilbud på
Programmet bestod bl.a. af foredrag, workshops,
Historiedidaktikken været et godt redskab til at
uformelle møder og ud-af-huset-aktiviteter som
rekruttere nye medlemmer til Foreningen.
skolebesøg, museumsbesøg og besøg i folketin-
I starten af denne bestyrelsesperiode satte vi gang
get. Ca. halvdelen af workshops ‘ene blev ledet af
i en proces henimod udarbejdelse af en ny histo-
danske kolleger med temaer som ”What is demo-
riedidaktik. Christian Vollmond og Allan Ahle blev
cracy? Introducing conceptual history as didactics
hyret som redaktører, og de indgik i en dialog
of history” og ”Collective memory as a tool in the
med regionssekretærerne og resten af bestyrel-
teaching of history”. Ikke mindst skolebesøgene
sen om indholdet. Medlemmerne har også haft
var en stor oplevelse for vore udenlandske kol-
mulighed for at komme med input via Facebook-
leger. I mindre grupper var de på besøg på bl.a.
gruppen og historielaerer.dk.
Helsingør Gymnasium, Espergærde Gymnasium
Hvis alt går vel udkommer den ny historiedidaktik
og VUC Nordsjælland. De var dybt imponerede
sommeren 2016. Alle medlemmer af Foreningen
over både lærere og elever, samt ikke mindst den
får et eksemplar.
afslappede atmosfære undervisningen forgik i.
10
Alle konferencedeltagere var også på besøg på
Pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) og
Den Internationale Højskole i Helsingør, hvilket
Fagligt forum
også var en grænseoverskridende oplevelse for
PSGL er et forum for samarbejde mellem de
mange.
faglige foreninger inden for GL. Der afholdes
Alt i alt var der stor tilfredshed med konferen-
ca. 2 møder om året. I den forløbne periode har
cens forløb, og evalueringerne var overvældende
møderne bl.a. været brugt til at orientere om og
positive. (Se nærmere i konferencerapporten på
diskutere forhandlingerne om et serviceeftersyn
http://www.euroclio.eu/new/index.php/2015-
af gymnasiereformerne. I Historielærerforeningen
roads-to-democracy-how-can-history-education-
har vi selvfølgelig fulgt disse forhandlinger nøje,
pave-the-way/4455-euroclio-in-denmark-we-
men de får formentlig ikke så store direkte kon-
came-saw-and-learned-report-available-on-euroc-
sekvenser for os.
lio-annual-conference-2015).
På PSGL-møderne har vi også diskuteret nedskæ-
En anden del af vort internationale samarbejde
ringerne af nogle fagkonsulenters normering og
foregår inden for rammerne af EUSTORY. Her
forkortelsen af de fagdidaktiske kursers varighed
repræsenterede Burkhard bestyrelsen ved de årli-
under pædagogikum til fordel for de almenpæda-
ge møder i 2014 og 2015. Der ud over deltog
gogiske. Vi har formuleret fælles protestskrivelser
Stine og nogle af hendes elever i en ”Historie-
til ministeriet over begge disse forhold – uden der
olympiade” i Estland august 2014, og Burkhard
dog er kommet noget særligt ud af det.
deltog i ”De Nordiska historielärardagarna” på
Fagligt forum er fagkonsulentens sparringsgrup-
Åland, august 2015.
pe, hvor Historielærerforeningen traditionelt er
Vi har etableret et samarbejde med Videncen-
afholdt to møder i Fagligt forum i den forløbne
teret, som vi forventer os en del af. De vil bl.a.
periode – ét under hver fagkonsulent. Mødet i
udbyde nogle spændende udviklingskurser, som
slutningen af april 2014 blev hovedsageligt brugt
faggrupperne ude på skolerne kan tilmelde sig.
til at diskutere Lenes forslag til revision af stx-
Der ud over har de etableret et historiedidaktisk
læreplanen. Det blev til en vis grad præget af, at
netværk, som Lars og Rasmus deltager i.
det blev afholdt på et tidspunkt, hvor hun havde
indleveret sin opsigelse i ministeriet.
Indsamling til gymnasieskoler i Bosnien
Mødet i Fagligt forum marts 2015 blev bl.a. brugt
18.-19. maj 2014 blev Balkanområdet ramt af
til at diskutere en mulig revision af de faglige mål
en række vodsomme oversvømmelser som bl.a.
i læreplanen. Der ud over diskuterede vi de konfe-
gik ud over skolerne i området. Historielærerfor-
rencer om de faglige mål i spil, som skal afholdes
eningen har tidligere arbejdet tæt sammen med
i oktober 2015. Disse konferencer ser vi frem til i
bl.a. den bosniske historielærerforening. Derfor
Historielærerforeningen.
tog vi initiativ til en indsamling til fordel for de
repræsenteret ved sin formand. Der har været
oversvømmelsesramte skoler i området. Konkret
Samarbejde med forskellige foreninger
skulle pengene fra indsamlingen gå til indkøb
Efterhånden som flere ungdomsuddannelser sam-
af nyt undervisningsudstyr til 2 skoler i Bosnien:
les under samme tag mange steder, bliver det
gymnasiet i Doboj, Republika Srpska og den kom-
stadig mere oplagt med et tættere samarbejde
binerede erhvervsskole og gymnasium i Maglaj,
mellem Historielærerforeningen for Gymnasiet &
Den bosniske Føderation.
HF og Foreningen af lærere i Samtidshistorie på
Indsamlingen gav desværre ikke det helt store
hhx. Derfor tog vi kontakt til samtidshistorielærer-
resultat, bl.a. fordi den faldt sammen med en
ne med henblik på et nærmere samarbejde, men
række endnu større og mere spektakulære kata-
indtil videre er der ikke kommet noget konkret ud
strofer. I alt blev der indsamlet 3000 kr., som blev
af henvendelsen.
brugt til indkøb af en Samsung Galaxy 7 og en
Vi har også øget kontakten til FALIHOS (Forenin-
tablet til hver af skolerne. Det er jo ikke noget
gen Af Lærere I Historie Og Samfundsfag i folke-
der rykker så meget, men det blev modtaget med
skolen). Det har bl.a. medført, at Rasmus og David
stor taknemmelighed, som et konkret udtryk for
deltog i FALIHOS årsmøde i Fredericia april 2015.
solidaritet.
1/1 2014 åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling som har til huse i Jelling. Centeret blev oprettet for at realisere nogle
af folkeskolereformens intentioner om at styrke
børns og unges viden om og forståelse af historie
og kulturarv, som en forudsætning for menneskers identitet og deltagelse i samfundslivet.
Selvom centeret udspringer af folkeskolereformen
skal deres arbejde også rette sig mod ungdomsuddannelserne. De har ansat mange gode folk,
bl.a. tidligere medlem af Historielærerforeningens
bestyrelse Nikolaj Petersen. I første omgang arbejder de på en 4-årig bevilling, men håber selvfølgelig, at centeret får permanent status.
11
Præsentation af artiklerne
Temaet for dette nummer af Noter er ”valgret- og
idet den fokuserer på bevægelsens opståen og
kvinderets-kamp”, og er således et temanummer
virke i Odense. Rødstrømpebevægelsens tilblivelse
i anledningen af 100 året for 1915 grundloven.
i Danmark anskues desuden både diakront og
Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som
synkront. Dermed trækkes der linjer tilbage til
er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen
den tidlige kvindebevægelse og stemmeretskamp,
fremstiller hun en række myter om demokrati,
som er de 2 første artiklers fokusområde, mens
stemmeretskamp og kvindebevægelser som er
der også ses på samtiden som en forklaring på
blevet tydeliggjort i KVINFOs arbejde med at
bevægelsens opståen.
formidle kvindebevægelsens historie. Desuden
præsenterer hun en række digitale ressourcer som
Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., skriver om
KVINFO tilbyder til brug i undervisningen. Her er
kvindebevægelsens internationale relationer.
meget godt materiale, hvis man i det kommende
skoleår har tænkt sig at arbejde med demokrati,
Herefter følger en artikel der ligger uden for
valgret og/eller kvindebevægelse.
temaet, men derimod er en præsentation af årets
Operation Dagsværk emne. Artiklen er skrevet af
Derefter følger en artikel af Cand. Mag. Rikke
Emil Birk, som er Programme Manager ved SOS
Halberg, som er ansat i skoletjenesten på Arbej-
Børnebyerne, og handler om Somalilands historie
dermuseet i København. Hun fokuserer på 1915
og de unges position og muligheder i området
grundloven og hvordan klassetilhørsforholdet
i dag. Operation Dagsværk vil i november 2015
var afgørende for hvordan denne grundlov blev
samle ind til et projekt, som går ud på at uddanne
opfattet og fejret. En stor del af arbejderklassens
og hjælpe unge der til at få mere indflydelse. Læs
kvinder tilhørte arbejderklassens svageste gruppe,
mere om dette spændende emne i artiklen.
de tyende, og selv om denne gruppe også fik
valgret i 1915, så bestod den forhadte tyendelov
I Det muntre hjørne bidrager Stina Isaksen med
i endnu en del år. Kampen mod tyendeloven stod
indspark til temaet.
centralt hos arbejderbevægelsen, og for flertallet
af kvinderne i arbejderklassen kom klassekampen
Endelig beretter Henning Tjørnehøj om sine ind-
før kvindekampen. Arbejderbevægelsens kvinder
samlinger af video interviews med centrale aktø-
deltog derfor ikke i det meget omtalte kvinde-
rer i dansk historie i det 20. århundrede.
optog til kongen d. 5 juni 1915, men i stedet i
arbejderbevægelsens samtidige grundlovsmanife-
Til sidst er der som altid i Noter en række
station i Søndermarken.
anmeldelser samt kursusoversigt over foreningens
mange spændende fremtidige kurser.
Den næste artikel af Cand. Mag. Jenny Cecilia
Strid og handler om Rødstrømpebevægelsen i
Danmark ca. 1970-1980. Artiklen tager udgangspunkt i forfatterens speciale fra Odense Universitet år 2000 og har et lokalhistorisk perspektiv,
12
Af Jytte Nielsen. Specialkonsulent, KVINFO
100-året for 1915-grundloven og kvinders
stemmeret
Grundlovsjubilæet er en god anledning til at
og mandligt tyende over 25 år. De resterende 5
sætte fokus på stemmeretskampen og demokra-
f’ere måtte vente. Grundlovsændringen forøgede
tiske rettigheder både for 100 år siden og i dag
antallet af politiske medborgere med ca. 700.000.
i undervisningen. Og samtidig at benytte lejlig-
Det var mere end en fordobling og ca. 90 % af
heden til at få aflivet en række myter. KVINFOs
dem var kvinder.
kvindehistoriske sites tilbyder et hav af digitaliseret kildemateriale, statistik, personalhistorie og
Myten om at stemmeretskampen var en
forskerinterviews.
kamp mellem mænd og kvinder
Forud for 1915-grundlovens vedtagelse gik en
Myten om at demokratiet blev indført i 1849
30-årig kamp for at få kvinder inkluderet i demo-
Da jeg gik i skole i 1970’erne lærte jeg at demo-
kratiet på lige fod med mænd. Forrest i kampen
kratiet blev indført med den første grundlov i
stod kvindebevægelsen, som sammen med demo-
1849. Først inden for de seneste årtier er der ble-
kratisk indstillede mænd rejste stemmeretskravet
vet sat spørgsmålstegn ved den historieskrivning
første gang i 1886 i Rigsdagen. Lovforslaget dre-
og 1915-grundloven og stemmeretskampen som
jede sig om kommunal valgret til kvinder og blev
gik forud, er nu blevet pensum i folkeskolen og på
først færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget
ungdomsuddannelserne.
i 1888. Men nedstemt i Landstinget. Og denne
Forståelsen for, at 1915-grundloven har samme
– og måske endda større – betydning i dansk forfatningshistorie end 1849-grundloven, er vokset
i takt med anerkendelsen af, at det danske velfærdssamfund er funderet på ligestilling mellem
kvinder og mænd. Det ses fx i, at Demokratikanonen fra 2008 officielt afliver myten om almindelig
valgret i 1849-grundloven og placerer kvindebevægelsen som en af 35 milepæle i demokratiets
udvikling.
1849-grundloven gav nemlig kun politisk medborgerskab til ca. 15 % af den samlede befolkning: mænd over 30 år med egen husstand.
Resten af befolkningen, som i folkemunde blev
kaldt for de 7 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede - havde ingen politiske rettigheder.
Med grundlovsændringen i 1915 blev 2 af de 7
f’ere en del af demokratiet, nemlig alle kvinder
14
Forside af Hvad vi vil, nr. 1. 1888: http://www.kvinfo.dk/dig_pdf.
php?pdfid=10008
praksis gentog sig i de følgende mange år. Det
centrum-venstre orienterede Folketing med et
flertal af partierne, Venstre, Socialdemokratiet og
fra 1905 Det radikale Venstre gik ind for valgret
til kvinder, mens det højreorienterede Landsting
med et Højre-flertal stemte imod.
Arkitekterne bag lovforslagene var bl.a. venstrepolitikere i Folketinget, der havde sin daglige
gang i datidens største kvindeorganisation Dansk
Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund var blevet
stiftet i 1871 af ægteparret Mathilde og Fredrik
Bajer og det var sidstnævnte, som i sin egenskab
af folketingsmedlem for partiet Venstre i 1886
stillede det første lovforslag.
I den efterfølgende historieskrivning er stemmeretskampen blevet udråbt til en kamp mellem
kvinder og mænd, men læser man kilderne fra
samtiden er historien en anden. Dansk Kvindesamfunds styrelse bestod helt op til 1910 af ca.
lige mange mænd og kvinder. Og de mænd,
Forside af Kvinden og Samfundet nr. 8, 1918 http://www.kvinfo.dk/
dig_pdf.php?pdfid=16290
der sad i styrelsen var både indflydelsesrige, højt
uddannede og havde adgang til et stort netværk.
som især havde stemmeretten på agendaen. Den
Som ex kan nævnes Svend Høgsbro, senere mini-
største af dem, Landsforbundet for Kvinders Valg-
ster og Marcus Rubin, senere Nationalbankdirek-
ret, blev stiftet i 1907 og blev i løbet af nogle få år
tør. Kampen for stemmeretten skrev sig hermed
den største stemmeretsorganisation. Det lykkedes
ind i forfatningskampen og var en kamp mellem
både Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet at
progressive mænd og kvinder, som stod for en
få mobiliseret kvinder og mænd over hele landet.
forandringsdagsorden, der skulle modernisere
Overalt i Danmark blev der fra ca. 1900-1912
demokratiet og samfundet og mere konservative
dannet ca. 350 lokale kredse af de to forenin-
mænd og kvinder, som ønskede status quo.
ger med ca. 20.-30.000 medlemmer. Arbejdet i
kredsene koncentrerede sig typisk om afvikling
Myten om at kvindebevægelsen primært var
af offentlige debatmøder og oplysende foredrag.
et københavnerfænomen drevet af ugifte
Derudover blev der arbejdet på, at få rejst stem-
kvinder
meretskravet ved valgmøder (de såkaldte interpel-
Efter stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871
lationer) og at presse de lokale vælgerforeninger
voksede kvindebevægelsen sig i de følgende 30
til at opstille kvinder på de kommunale lister til
år – fra at være en lille skare på et par hundrede i
kommunalvalgene efter 1908.
København – til en stor massebevægelse. Udover
Udforskningen af de lokale kredses arbejde er
Dansk Kvindesamfund som var den store organi-
stort set ikke eksisterende, og derfor ved vi ikke
sation, der udover stemmeretsspørgsmålet også
så meget om deres lokale gennemslagskraft og
kæmpede for kvinders ligestilling på arbejds-
betydning. Men ifølge kvindeorganisationernes
markedet, i uddannelsessektoren, i familien osv.,
egne blade var der stor aktivitet og kredsenes
opstod der en række andre kvindeorganisationer,
tilbagemeldinger til moderforeninger viser, at der
15
ofte var flere hundrede tilhørere, når de tonean-
Christiansborg, hvor det blev modtaget af Dron-
givende kvindesagsforkæmpere af begge køn,
ning Margrethe, kongefamilien og Folketingets
deltog i offentlige debatarrangementer.
præsidium.
Myten om at kvindetoget i 1915 var et tak-
Myten om at politiske rettigheder automa-
ketog
tisk medfører politisk repræsentation
Den historiske erindring om 1915-grundloven er
Ved det første valg efter grundlovsændringen i
båret af billeder af et mægtigt opbud af kvinder,
1918 blev der valgt 4 kvinder ind i Folketinget,
der under vejende faner med fuld hornmusik
hvilket svarede til 3 %. Forventningerne til kvin-
indtog Københavns gader d. 5. juni 1915. Bag
dernes nye politiske medborgerskab havde været
valgretstoget stod over 30 kvindeforeninger, som
store – ikke mindst i kvindebevægelsen – og skuf-
i fælles trop med et sted mellem 12- og 20.000
felsen over det dårlige valgresultat var til at tage
deltagere gik til Amalienborg og Rigsdagen for at
og føle på. Trods kvindebevægelsens forsøg på at
markere underskrivelsen af grundloven. På Amali-
få de politiske partier til at opstille flere kvinde-
enborg blev togets deputation modtaget af Chri-
lige kandidater og på at mobilisere de kvindelige
stian X, i Rigsdagen af statsminister Zahle. Trods
vælgere, forblev kvinderepræsentationen ved de
at det i indbydelsen til toget udtrykkeligt stod, at
følgende 11 valg frem til efter 2. Verdenskrig
der ikke var tale om et takketog – man takker ikke
under 5 %.
for noget, som man hele tiden har haft ret til – har
Efter 2. Verdenskrig og frem til ca. 1960 steg
kvindernes valgretstog i eftertiden fået mærkatet
antallet af kvindelige folketingsmedlemmer lang-
”kvindernes takketog”.
somt til 10 %. I perioden fra 1960 og frem til
D. 5. juni 2015 stod Dansk Kvindesamfund bag
midt i 1970’erne fortsatte stigningen i samme
en genopførelse af toget – nu også med mænd
takt for så ved valget i 1979, små 10 år efter rød-
og børn. Grundlovstoget gik denne gang til
strømpebevægelsens start, at nå over de 20 %. I
1980’erne og begyndelsen af 1990’erne voksede
andelen til lidt over 30 %, for i 1998 at lande på
38 %, hvor den blev liggende helt frem til 2011.
I 2011 fik kvinderepræsentationen et lille nøk
opad til 39 % for så ved det seneste valg i 2015
at falde til 37 %.
Der skulle altså gå ca. 70 år, fra kvinder fik politisk medborgerskab, til at de udgjorde det, man
kunne kalde en kritisk masse, dvs. omkring 1/3 af
de valgte folketingsmedlemmer.
Billede: Plakat
KVINFOs digitalisering og formidling af kvindehistorien
De ovenstående 5 myter om demokrati, stemmeretskamp og kvindebevægelse er blevet synlige og
tydelige i forbindelse med KVINFOs arbejde med
Uddrag af Dansk Kvindesamfunds protokoller 1871 http://www.kvinfo.
dk/dig_pdf.php?pdfid=16821
16
at formidle kvindebevægelsens historie på vores
digitale platforme. Siden 2000 har et af KVINFOs
Fotografi af kvindetoget 1915, kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket, og i 2015, KVINFO
indsatsområder været at digitalisere den kvinde-
i den danske historie, hvor Danmark blev moder-
historiske kulturarv og gøre den let tilgængelig,
ne, hvor de første frø til velfærdsstaten blev sået
så den kan bruges af såvel unge i grundskolen
og hvor ligestillingskampen tog sin begyndelse.
og på ungdomsuddannelserne og af universitetsstuderende og forskere. I arbejdet med at læse
Digitale ressourcer til brug i undervisningen.
og formidle det kvindehistoriske kildemateriale er
KVINFO tilbyder:
der dukket nye indsigter op, som fortæller andre
historier end dem, som den gængse historieskriv-
Jubilæumssitet: Stemmeret! 100 år:
ning har fortalt. Og som kalder på ny forskning
http://kvinfo.dk/2015
både i demokratihistorien, den politiske historie
Sitet indeholder en lang række artikler, stati-
og kvindebevægelsens historie.
stik, forskerinterviews, mv., som fortæller om
1915-grundloven, stemmeretskampen, kvinder i
KVINFOs kvindehistoriske sites (se nedenfor) er et
politik i 100 år og om demokratiets udfordringer
tilbud til inspiration og fordybelse i en tidsperiode
i dag.
17
Kvindebevægelsens tidsskrifter fra 1885-
Alle artiklerne er udstyret med links til originale
1920:
historiske kilder. Her kan man fx dykke ned i avis-
http://kvinfo.dk/tidsskrifter
artikler, kronikker, uddrag af folketingsdebatter,
Sitet giver adgang til kvindebevægelsens 5 vig-
love, fotografier, erindringsklip, statistikker og
tigste medlemsblade fra 1885-1920. Bladene er
breve m.m. Sitet henvender sig især til unge i
en guldgrube af viden om de mange emner, som
grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der
optog den tidlige kvindebevægelses pionerer, fx
skal skrive opgaver i dansk, historie og samfunds-
stemmeret, uddannelse og lige adgang til arbejds-
fag.
markedet.
Alle artikler i medlemsbladene er søgbare på
Dansk Kvindesamfunds protokoller:
emne, teksttype, periode, forfatter mv.
http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=5&publik
ationid=7
De 5 medlemsblade er:
Dansk Kvindesamfunds hovedprotokoller fra for-
• ”Kvinden og Samfundet” begyndte at udkom-
eningens stiftelse i 1871 frem til 1990 i digital
me i 1885 og udkommer fortsat. Tidsskriftet
form. Projektet er ikke afsluttet, men i skrivende
udgives af Dansk Kvindesamfund.
stund er der adgang til de første ca. 50 år fra
1871-1925. I protokollerne kommer man ind i
• Kvindebladet ”Hvad vi vil” udkom i perioden
Dansk Kvindesamfunds maskinrum og kommer
1888-1894 og blev udgivet af samtidens mest
helt tæt på organisationens arbejde og politiske
radikale kvindeorganisation Kvindelig Fremskridts-
strategier.
forening.
Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
• "Kvindestemmeretsbladet" udkom fra 1907-
http://www.kvinfo.dk/side/170/
1913 og blev udgivet af den Københavnske
1924 biografier om Danmarks mest betydnings-
"Kvindevalgretsklub"
fulde kvinder fra middelalderen til 2000. Sitet
giver adgang til en digital version af 3-binds vær-
• "Kvindevalgret " udkom fra 1908-1915. Bladet
ket Dansk Kvindebiografisk Leksikon (2000/2001),
blev udgivet af "Landsforbundet for Kvinders
hvor de mest betydningsfulde kvinder, heriblandt
Valgret", der var den største og mest toneangi-
også kvindebevægelsens pionerer, er biograferet.
vende danske stemmeretsforening.
• ”Kristeligt Kvindeblad”, der blev udgivet af
Besøg KVINFOs skoletjeneste i København
Kristelig Kvindevalgrets-Forening, udkom 1910-
http://kvinfo.dk/skoletjenesten/ligestilling-koen-
1913
og-demokrati-i-100-aar
I anledning af 100 året for grundlovsændringen,
sætter KVINFOs skoletjeneste fokus på demokrati,
18
Kvindekilder:
ligestilling og køn. Vi tilbyder en tour de force
http://www.kvinfo.dk/side/1050/
gennem historien, fra stemmeretsbevægelsen i
Fortællinger om dansk kvindebevægelse og lige-
1800-tallet, over grundlovsændringen i 1915, til
stillingspolitik fra 1850-1985 med digitaliseret
kvindernes indtog i politik og nutidens ligestil-
kildemateriale. I 11 oversigtsartikler fortælles
lingsdiskussioner om demokrati, deltagelse og
historier om bl.a. stemmeretskampen, rødstrøm-
repræsentation.
pebevægelsen, vejen til den fri abort, ligeløn mv.
Det gennemgående fokus er muligheder og
Ny forskning i bogform
historien og frem til i dag. Hvordan så ligestillings-
I forbindelse med 100-års jubilæet er der kom-
og kønsopfattelser ud i starten af 1900-tallet, og
met en række nye publikationer. Her skal særligt
hvordan har det ændret sig i forhold til i dag?
nævnes:
Besøg er tiltænkt fagene historie og samfundsfag
Jytte Larsen: Også andre hensyn: dansk ligestil-
og varer 1 1/2 time. Gennem mundtlige oplæg,
lingspolitik 1915-1953, Aarhus Universitetsforlag,
øvelser og en quiz kobler vi den danske demo-
2015. Bogen er andet bind i en serie. Første
kratihistorie med aktuelle ligestillingsspørgsmål
bind: Også andre hensyn: dansk ligestillingspolitik
og faktuel viden om de væsentligste udfordringer
1849-1915 udkom i 2010.
begrænsninger for mænd og kvinder igennem
i dag.
Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og
En del af KVINFOs kvindehistoriske sites er blevet
velfærd gennem 100 år. Antologi. Red. Anette
til i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus,
Borchorst og Drude Dahlerup. Udkommer okto-
som har stået for digitalisering af kildematerialet
ber 2015 på Frydenlund.
til kvindekilder, kvindetidsskrifterne og Dansk
Kvindesamfunds protokoller. I sidstnævnte arbejde, som endnu ikke er færdiggjort samarbejdes
derudover også med Kvindemuseet i Aarhus og
danmarkshistorien.dk
Plakat lavet af Dansk Kvindesamfund til folketingsvalget 1909
19
100-året for grundlovsændringen i 1915 fejres i
ves i denne artikel.
disse dage med temaartikler, foredrag og andre
manifestationer. Dansk kvindesamfund har ind-
For at forstå arbejderkvindernes beslutning om
kaldt til grundlovsoptog og Nationalmuseet plan-
ikke at deltage i det borgerlige kvindetog er det
lægger en reenactment af det store kvindeoptog.
ikke nok at tænke i køn, men også vigtigt at tage
Fælles for disse gode tiltag er, at de først og frem-
højde for datidens skarpt opdelte klassesamfund.
mest har fokus på kvindernes sejr – og at kvinde-
En stor del af arbejderkvinderne tilhørte arbejder-
toget er symbolet. Det er stærke fortællinger som
klassens svagest stillede gruppe, tyendet. Tyen-
er gået over i historien som fejringen af den lige
det, som jo både omfattede kvinder og mænd,
og almindelige valgret, og som på mange måder
fik som bekendt også valgret i 1915, og netop
er blevet en del af Danmarks kollektive erindring.
tyendets forhold og retsstilling var en vigtig sag
Som Kvinfo.dk skriver: ”Kvindernes grundlovsop-
for arbejderbevægelsen i årene op til afstemnin-
tog løb med overskrifterne i 1915, og her 100 år
gen om grundlovsændringen. De ønsker, der stod
senere står kvindetoget stadig som emblem på
øverst på dagsordenen i den socialdemokratiske
indførelsen af moderne demokrati i Danmark.”
del af arbejderbevægelsen var: Lige og almindelig
Men faktum er at en stor gruppe kvinder ikke gik
med i kvindetoget, og at disse kvinders organisationer ikke stod med på den adresse, der blev
overrakt til kongen på Amalienborg – nemlig
Af Cand. Mag. Rikke Halberg, skoletjenesten på Arbejdermuseet
5. juni 1915
”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder
os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven!”
arbejderklassens kvinder. I en artikel i Kristelig
Dagblad fra 2009 om optoget kan man læse at
”mændene i Socialdemokratiet ikke mente, at
kvinderne havde noget at takke kongen for, så
partiets kvinder blev beordret til festmøde i Søndermarken.” Denne forklaring kan nuanceres ved
at undersøge nærmere, hvad arbejderne foretog
sig den 5. juni 1915 og hvorfor. Socialdemokraten og tjenestepigernes blad Husassistenten (hvis
moderorganisation var stiftet og ledet af den
socialdemokratiske Marie Christensen) rapporterede begge om dagen. Det bliver således den
socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen og
deres københavnske grundlovsfejring, der beskriFesttegnet
21
valgret for kvinder og tyende, valgretsalder ved
1915 fremgår det da heller ikke som selvklart,
21 år samt at få ophævet tyendeloven. Kun det
at arbejderkvinderne burde have haft en plads i
første af disse ønsker gik i opfyldelse ved grund-
kvindetoget – men også en undren over, at tyen-
lovsændringen i 1915. Valgretsalderen blev sat til
det ikke havde deres eget optog. Her kan man
25 år for folketinget og 35 år for landstinget og
læse at ”… den ny Grundlov, som i Gaar endelig
den, blandt arbejdere, forhadte tyendelov bestod
vedtoges af Rigsdagen og derpaa stadfæstedes af
uændret i yderligere seks år. På den måde er det
Kongen, rummer andre Reformer af den højeste
svært at betragte arbejderklassens interesser som
Betydning, men de fik ikke på samme Maade som
noget der kan opdeles i mandligt/kvindeligt. De
Kvindernes politiske Frigørelse et synligt og pla-
kvinder der stod i spidsen for arbejderklassens
stisk udtryk. Alle Valgretsprivilegier, alle politiske
kvindeorganisationer mente som udgangspunkt,
Skranker og Skel mellem Befolkningens Klasser
at klassekamp kom før kvindekamp.
faldt, men det var i og for sig Ifølge sagens Natur
umuligt at anskueliggøre dette ved en lignende
Billedet var mere entydigt for de borgerlige kvin-
Tilkendegivelse som Kvindernes. Derimod havde
desagsorganisationer, som havde ét punkt på
det været gørligt, at Tyendet, det mandlige og
dagsordenen: Stemmeret til kvinder. På den måde
det kvindelige, havde samlet sig til en fælles
kan det siges at grundlovsændringen 1915 var
Demonstration. Men en saadan udeblev, muligvis
en fuld sejr for borgerskabets kvinder, men kun
fordi der mangler de Organisationer, gennem
en halv sejr for arbejderklassen, herunder for
hvilke en saadan fælles Tilkendegivelse kunde
arbejderklassens kvinder. Hvor skulle man som
være planlagt og iværksat.” Det anerkendes altså,
tyende og/eller arbejderkvinde gå hen og fejre?
at spørgsmålet om lige og almindelig valgret er
Kvindetoget var ikke som sådan lukket for arbej-
for komplekst til at blive udfoldet og fejret på en
derklassens kvinder, men på den anden side var
måde der inkluderer alle.
det ikke åbent for tyendets mænd, hvis interesser
flød sammen med en stor del af arbejderkvinder-
Selvom Politiken hævder at alle skel mellem
nes. Mange arbejderkvinder ville desuden skulle
befolkningens klasser faldt ved grundlovsæn-
gå i optoget med de kvinder, de stod i tjeneste-
dringen, var der selvfølgelig i første omgang tale
forhold hos. Selvom de socialdemokratiske mænd
om et semantisk fald – eller i bedste tilfælde en
bestemt ikke opfordrede arbejderkvinderne til at
mulighed for et fald. Samfundets forskellige klas-
gå med i det borgerlige kvindetog, er det nok for
ser havde stadig vidt forskellige interesser efter
enkelt at tro at det var den eneste grund til at
grundlovsændringen. Men tyendet havde ganske
de ikke gik med. Måske havde tjenestepigerne,
rigtigt ikke sit eget modstykke til kvindetoget.
vaskekonerne, kokkepigerne, skurekonerne og
Nok ikke så meget på grund af at tyendet ikke var
de andre arbejderkvinder ganske enkelt mere lyst
godt organiseret, for det er der mange eksempler
til, eller mod på, at deltage i et andet optog end
på at de var. Måske nærmere fordi der ikke på
det, der var arrangeret af de borgerlige kvinder
samme måde som hos de borgerlige kvinder var
som mange af dem tjente hos. Ved at undersøge
en tydelig og afgrænset sejr at fejre, så længe
og beskrive ”det andet” og mere ukendte grund-
tyendeloven stadig stod ved magt (den blev først
lovstog i 1915 bliver det muligt at nærme sig en
afskaffet i 1921). I København var der ikke mange
forståelse for arbejderkvindernes valg om ikke at
mandlige repræsentanter for tyendet – de var tal-
gå med i det borgerligt arrangerede kvindetog.
stærkest på landet, som karle og markarbejdere
på gårdene – og det var heller ikke alle arbejder-
I Politikens klumme ”Dagen i gaar” den 6. juni
22
kvinder, der var tyende.
derne, til partiet og til arbejderkvinderne om at gå
derklassen) stadig et ukendt antal kampe, der
med i arbejderklassens optog. Socialdemokraten
skulle kæmpes. Stemmeretten var ikke målet. Når
giver desuden en enkelt gang opmærksomhed til
tyendet gik på arbejde dagen efter grundlovsdag
det borgelige kvindeoptog. Den 29. maj kan man
ville ansættelsesforholdet stadig være præget af
læse følgende passage: ”Blandt Overklassens
de stavnsbåndslignende forhold. Det ville være
Kvinder har man undfanget den Tanke at iværk-
meget svært for tyendet at arrangere et optog
sætte et særligt Kvindetog på Grundlovsdagen.
der udtrykte det komplekse i denne halve sejr. Og
Det skal være en Takke-Demonstration1 med hen-
som arbejderkvinde, der i teorien kunne vælge
blik på Kvindevalgrettens Gennemførelsen, men
at gå med i de borgerlige kvinders optog eller
den er ikke knyttet til nogen af Dagens forskellige
i arbejderbevægelsens optog - skulle man her
Partifester. For Bourgeoisiets Kvinder vil denne
vælge sit køns side eller sin klasses side? Løsnin-
Demonstrationsform mulig falde meget naturlig,
gen i København for kvinderne og tyendet blev at
og under alle Omstændigheder viser Planen at der
gøre fælles front med resten af arbejderklassen og
blandt disse Kvinder trives en Vaagen interesse for
Søndermarken i Valby var samlingsstedet.
det Vundne Valgretsgode, en Interesse som sik-
I 1915 var der for tyendet (og resten af arbej-
kert vil danne Udgangspunktet for en kommende
I Socialdemokraten blev læserne i perioden op til
livlig anti-socialistisk Agitation.” Der er ingen tvivl
grundlovsdag opfordret til at deltage i den social-
om, at Socialdemokraten mener at deres eget
demokratiske markering af grundlovsdagen. Der
grundlovsoptog er et bedre alternativ. ”Arbejder-
var tre korte klummer rettet til henholdsvis arbej-
nes kvinder […] bør selvfølgelig ikke tøve med at
vise, at ogsaa de er grebet af en levende interesse
for Grundlovssagen. […] Derfor maa alle [arbejderkvinder] nu med det samme fra deres Side
tage Demonstrationstanken op og stille sig Side
om Side med deres Mænd, Brødre og Kærester i
Grundlovsdagens Arbejdertog.”
Arbejdernes grundlovsmanifestation var stramt
koreograferet, både i medierne og i udførelsen
af selve manifestationen. Om formiddagen den
5. juni lagde repræsentanter for arbejderkvinderne kranse på de hedengangne socialdemokratiske spidsers grave som tak, fordi de havde
rejst kravet om kvinders politiske ligeberettigelse.
Som parallel til de borgerlige kvinders adresse til
kongen, mødte en deputation af kvinder fra en
række af arbejderklassens kvindeorganisationer
hos Socialdemokratiets ledelse. Her skænkede
kvinderne først en rød fane til det socialdemokratiske forbund ”tilvejebragt ved Indsamling af
Programmet fra folkefesten
1 Her går den socialdemokratiske journalist galt i byen – de borgerlige
kvinder var meget bevidste om ikke at bruge ordet tak i forbindelse med
både optoget og adressen til kongen.
23
smaa Pengebidrag.” Fanen var en kopi af den første (og dengang forbudte) fane fra 1872, og var
påbroderet en hvid fredsdue samt påskriften: ”Frihed, Lighed og Broderskab. Skænket af Kvinder.”
Derefter overraktes en adresse til partiets ledelse,
underskrevet af 14 kvindelige arbejderorganisationer og en række kvindelige bestyrelsesmedlemmer i socialdemokratiske vælgerforeninger. I
adressen står blandt andet: ”Vi tror at turde sige,
at Arbejderkvindernes Tusinder føler, at en saa
uhyre demokratisk Vinding midt i en Tid, der gennemrystes af den største Gru2, forpligter til med
end større Varme og dybere Hengivenhed at ville
kæmpe for vor Klasses og derigennem for vort
Samfund og for Menneskehedens Befrielse for
Kapitalismens og Militarismens tunge Aag. Besjælede af disse Følelser hilser vi vort Parti, og træder
ind i dets Vælgerhær.” Arbejderkvinderne opfatter ikke valgretten som endegyldigt mål, men som
et middel til at kæmpe for flere rettigheder til hele
arbejderklassen – ikke kun den kvindelige del.
Børn ved indgangen til Søndermarken
rapporteres om bannernes paroler: ”I dag fik vi
midlet” og ”5. Juni anerkendtes folkets selvstyre!
Optogene, eller processionerne som de blev kaldt,
Nu til kamp for den økonomiske Frigørelse!”
var koordineret således at arbejderne gik i mindre
optog fra deres forsamlingshuse og andre steder
De borgerlige kvinders optog anslås at have haft
rundt om i hovedstaden til fem udvalgte pladser,
mellem 12.000 og 20.000 deltagere. Tallene er
hvorfra fælles processioner gik videre gennem
baseret på at der blev produceret og solgt 10.000
Københavns gader til fem nye pladser. Endelig
festtegn til optoget, men at der var flere deltagere
skulle processionerne mødes i et mægtigt, fælles
end der var festtegn. Der blev også produceret
optog mod Søndermarken, hvor der var planlagt
festtegn til arbejdernes processioner og folke-
taler og fest. Processionerne var opdelt i 26 afde-
festen i Søndermarken: Et mærke i grøn karton
linger med hver sit musikkorps, og hver afdeling
påtrykt en ung kvinde på bare fødder i rød kjole
bestod af mellem 5 og 13 underafdelinger som
og med frygisk hue. Desværre er der ingen kendte
repræsenterede de fleste københavnske arbejde-
tal på hvor mange af disse festtegn der blev trykt
re, lige fra Vattæppesyernes Fagforening, Køben-
og solgt, og der er ingen præcise tal på hvor stort
havns Postbudeforening, Bagernes Fagforening,
dette ”andet” grundlovstog var. I Husassisten-
over Bryggeriarbejdernes Forbund, Ligkistesned-
ten står der, at der ”i København findes 11.500
kernes Fagforening til Kvindeligt Arbejderforbund
tjenende Kvinder, der er over 25 aar”. Det må
og Husassistenternes Fagforening. Det mandlige
formodes at den største del af disse kvinder gik
tyende er ikke repræsenteret i de københavnske
med i optoget.
processioner, sandsynligvis fordi de hovedsageligt
24
arbejdede som landarbejdere i provinsen. Der
I Socialdemokraten får man en fornemmelse af
2 Første verdenskrig.
optogets størrelse. Den 6. juni rapporteres der
ets 50-års festskrift kan man læse at ”tusinder af
de fem processioner gennem København. Proces-
Partifæller samledes om Talerstolene”. Alt tyder
sionerne beskrives som ”et mægtigt Opbud”,
på at størrelsen på arbejdernes grundlovstog har
”vældige Masser” og ”en anseelig Hær”. Et af
været ganske anseelig.
optogene talte ”op mod 50 Faner og Bannere”,
et andet ”henimod Hundrede røde Bannere smyk-
De fem processioner nåede frem til Søndermar-
ket med Syrener og Grønt”. Den mindste proces-
ken omkring klokken halv fem, og så skulle der
sion, som gik fra Valby, kunne ”selvfølgelig ikke
være taler og fest. Der var opstillet fire talerstole
staa maal med de mægtige Processioner der kom
hvorfra de socialdemokratiske rigsdagsmænd
fra andre Kvarterer, men ellers tog det sig præg-
samt fagforeningsspidser af begge køn skulle tale.
tigt ud.” Sammenfatningsvis skriver Socialdemo-
Borgbjerg talte om mål og middel fra talerstolen:
kraten at ”Arbejderne beherskede denne Festdag
”Saa er det Maal naaet, som det danske Folk
og prægede deres By. Processioner drog gennem
har kæmpet for det meste af et halvt Hundrede
Gaderne i Søndagsdragt, med Sang og flyvende
Aar. Denne Grundlov er ikke længere Maalet.
Fane. Som sprudlende Bække strømmede Sam-
Den er nu det Middel, som skal føre os længere
lingstogene frem fra alle Sider i Byens Udkanter,
frem. Efter lige Valgret maa vi erobre den sociale
fra Torve og aabne Pladser, hvor man stillede, eller
Ligeberettigelse.” Kvinderne blev opfordret på
fra Forsamlingsbygningerne.” I Socialdemokrati-
det kraftigste til at stemme på Socialdemokratiet,
om den foregående dag, og der gøres status over
Optoget foran indgangen til Søndemarken
25
ikke mindst ”for børnenes skyld!” Der rapporteres
Husassistenten: 1. juni og 15. juni 1915.
også om enkelte kvinder der i kådhed kaprede
talerstolene for at give udtryk for deres glæde.
Jacobsen, Anette Faye: Husbondret – Rettig-
Resten af aftenen bød på forskellige festligheder
hedskulturer I Danmark, 1750 – 1920. Museum
som solosang, korsang, gymnastikopvisning, gyn-
Tusculanum, 2008.
ger, karruseller og dans – og ikke mindst et nøje
beskrevet festfyrværkeri. Der er sågar opsat et
Københavns Stadsarkiv: Erindringer: Gøgl, gynger
lægetelt for tilskadekomne, i tilfælde af at festlig-
og grundlovsdag (tilgængelig online).
hederne sporer ud, og et børnetelt for bortkomne
børn.
Madsen, Helle Sahl: Da kvinderne fik lov til at
stemme. Kristeligt Dagblad, 10/1 2009.
Husassistenten fra 15. juni giver et indblik i det
kvindelige tyendes oplevelse af grundlovsfejrin-
Politiken: 6. juni 1915.
gen. Her kan man læse at ”ogsaa vi viste [den
nye grundlov] vor Hyldest ved at gå med i Arbej-
Socialdemokraten: 29. maj, 2. juni. 5, juni, og 6.
dertoget til Søndermarken. Kl. 2 samledes vi i Ros-
juni 1915 samt 30. maj 1947.
engaarden om en i Dagens anledning anskaffet
Stander hvorpaa der stod at læse: ’Husassisten-
Tyendebladet blev oprettet i 1907 og udkom frem
ternes Fagforening. Nu har vi taget politisk Valgret
til 1909, hvor det blev nedlagt. Bladet fortsatte
og vi glæder os til at benytte den i Kampen mod
under navnet Arbejderbladet fra 1909 – 1912.
Tyendeloven.’” Også tjenestepigerne opfattede
(NB: Ikke at forveksle med DKPs organ der udkom
grundlovsændringen som middel til at kæmpe for
med samme navn 1921 – 1922 samt 1934 –
ændringer snarere end som et opnået mål.
1941). Tyendebladet kan således ikke bruges i
forbindelse med grundlovsændringen 1915, men
100-året for kvinders valgret er blevet markeret
er brugbar til at give et overblik over de problema-
på forskellig vis gennem en fortælling om en
tikker der optog tyendet forud for denne.
afsluttet og samlet sejr for danske kvinder. For
arbejderklassen var grundlovsændringen kun en
Ullman, Anna: Det år kvinderne (og en masse
halv sejr, og selvom der var meget at fejre, opfat-
mænd) fik stemmeret. Information, 31/12 2014.
tede man først og fremmest grundlovsændringen
som et skridt på vejen i arbejderklassens kamp for
Wiinblad, E. & Andersen, Alsing: Det danske
en ligeberettigelse, der centrerede sig om såvel
Socialdemokratis Historie fra 1871 til 1921, Fest-
klasse som om køn.
skrift i Anledning af 50-Aars Jubilæet. Socialdemokratiet, 1921.
Referencer
Museums- og arkivformidling om emnet:
Arbejderbevægelsens arkiv: Grundlovsprogram
for folkefesten, festtegn og fotos (en del tilgæn-
Skoletjenesterne på Rigsarkivet og på Arbejder-
gelig online).
museet har udarbejdet et fælles forløb om kvinder
og tyendes valgret til udskoling og ungdomsud-
Chakravarty, Dorthe: TJENESTEPIGERNE - 100 års
historie om stemmeret og ligestilling. Informations forlag, 2015.
26
dannelser.
Tyendelovens endeligt
27
gelsens protest. I 1880 får gifte kvinder råderet
op i Odense. Det var en gruppe unge kvindelige
over egen løn og i 1899 gør en ny lov gifte kvin-
studerende fra Odense Universitet der var ini-
der myndige, så tilsyneladende har kvindebevæ-
tiativtagere til at organisere de første aktioner
gelsens optagethed af disse emner haft en effekt.
og møder. Disse kvinder var frustrerede over
En anden mærkesag var uddannelsesmuligheder
den mandschauvinisme og forskelsbehandling, de
for kvinder, og også her ses en langsom åbning af
oplevede på universitetet, på arbejdspladser og
kvinders mulighed for uddannelse. F.eks. får kvin-
i samfundet, men også over tidens kvindeideal,
der i 1875 adgang til universiteterne (undtagen
som bød at kvinder skulle være stille, pæne og
teologi) og i 1877 åbner Nathalie Zahle det første
opvartende.
Men hvorfor får en gruppe unge
studentereksamenskursus for kvinder. I 1885 får
kvinder netop på dette tidspunkt modet og gej-
vi Danmarks første kvindelige akademiker, medi-
sten til at udtrykke disse følelser i udadrettede
ciner Nielsine Nielsen, og 2 år senere den første
provokerende aktioner og sideløbende i kvinde
kvindelige Cand. Mag, historikeren Anna Hude,
basisgrupper?
der senere bliver landets første Dr. Phil af hunkøn.
De kvinder, der deltog i denne tidlige kvindebe-
Når man skal undersøge den danske Rødstrømpe-
vægelse, var i høj grad karakteriseret ved at være
bevægelses historie må man først undersøge dens
baggrund. Her kan man anskue bevægelsen ud
fra hhv. en diakron og en synkron vinkel.
Diakront kan man se rødstrømpebevægelsen i et
kvindebevægelses perspektiv. Her kan man tale
om 3 hovedbølger i kvindebevægelsens historiske
I efteråret 1971 startede Rødstrømpebevægelsen
Af Jenny Strid, Cand. Mag., Lektor på Odense Katedralskole
Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense
udvikling, hvoraf den sidste er den nye kvindebevægelse, som er den som Rødstrømpebevægelsen
indskriver sig i.1
Den første kvindebevægelse i Danmark opstod
med etableringen af Dansk Kvindesamfund i
1871 og Danske Kvinders Nationalråd 18992,
som var en paraplyorganisation for forskellige
danske kvindeforeninger. Kvindebevægelsen var i
disse sidste årtier af 1800tallet især optaget af at
kvinder skulle anerkendes som ligeværdige med
mænd, både juridisk og økonomisk. Især vakte
gifte kvinders stilling, som umyndige og underlagt
deres mand, vrede, og påkaldte sig kvindebevæ1 Drude Dahlerup inddeler kvindebevægelsens historie i disse 3 bølger i "Rødstrømperne. Den danske rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985”, Gyldendal 1998
2 Begge organisationer eksisterer stadig men Danske Kvinders Nationalråd ændrer i 1999 navn til Kvinderådet.
29
en del af det bedre borgerskab, og de havde der-
der foregik en heftig debat i kvindeorganisationer,
med tid og økonomisk mulighed for at kaste sig
i socialdemokratiet og i litteraturen om kvinders
over kvindekampen.
rolle og muligheder. Man satte her spørgsmål
ved, hvorfor kvinder og mænds placering i sam-
Den anden bølge i kvindebevægelsens historie er
fundet vedbliver at være skæv, også efter de
kampen for stemmeret, der starter med stemme-
fleste lovmæssige uligheder var blevet afskaffet
retsagitation allerede omkring 1890. Igennem de
op gennem århundredet. I 1965 nedsatte stats-
følgende år tog kravet til i styrke og efter at Dansk
minister Jens Otto Krag en kvindekommission,
Kvindesamfund i 1906 fik valgret på program-
der skulle se på hvordan ligestillingen mellem
met og Landsforbundet for Kvinders Valgret blev
kønnene kunne fremmes på alle samfundsområ-
oprettet året efter, var alle kvindesagsforeninger
der. Der blev altså fra officielt hold forsøgt gjort
i datiden samlet i kravet om at opnå valgret og
noget for at imødegå kritikken af kvinders stilling
valgbarhed til rigsdagen. Metoderne de benyt-
i samfundet, men det fik dog hverken kritikken
tede var interpellation, hvor kvinder mødte op til
eller debatten til at forstumme. Fra udlandet blev
valgmøder og stillede spørgsmål omkring kvin-
kritikken inspireret af de to forfattere Simone de
ders rettigheder, massemøder hvor fremtrædende
Beauvoir og Eva Mobergs litterære værker4, der
kvinder fra de forskellige kvindeforeninger besteg
så kvinder som undertrykte objekter for manden
talerstolen og underskriftsindsamlinger. Efterhån-
og især husmorrollen som dybt problematisk, idet
den lykkedes det og kvinderne fik som bekendt
kvinder var fuldstændigt psykisk og økonomisk
valgret til rigsdagen for 100 år siden.
afhængige af deres mænd.
Opdelingen af kvindebevægelsens historie på 3
bølger møder kritik bl.a. hos Jens Andersen, der
I 1960erne genopstod Dansk Kvindesamfunds
mener Dahlerup helt overser kvindebevægelsen
Ungdomskreds i København og denne brød sene-
i mellemkrigstiden, med Thit Jensens kamp for
re med moderorganisationen og dannede for-
frivilligt moderskab og den voldsomme debat det,
eningen Individ og Samfund. Disse grupperinger
og også abortspørgsmålet, afstedkom. Dansk
var med til at radikalisere kvindesagen og sætte
Kvindesamfunds seksualoplysningskampagne og
gang i den nye aktivistiske kvindesag, der satsede
det netværk af præventionsklinikker, der blev
på at chokere frem for at blive respekteret. Begge
opbygget ved udenomsparlamentarisk aktivitet
var forløbere for den egentlige Rødstrømpebe-
skabte stor turbulens i 1920erne og burde derfor
vægelse.
være medtaget, mener Jens Andersen.3
De emner som kvindebevægelsen før rødstrøm-
Hvis man anskuer Rødstrømpebevægelsen i et
perne interesserede sig for handlede altså om
synkront samtidigt perspektiv, er det tydeligt at
borgerlige og juridiske rettigheder og ligestil-
bevægelsen var en del af den bølge af antiauto-
ling, prævention og abort samt forbedringer for
ritære venstreorienterede sociale bevægelser, der
kvinder i familien. Kvindebevægelsen bekymrede
skyllede ind over den vestlige verden i 1960erne
sig ikke for klasseopdelingen af kvinder, men så
og 1970erne. Dette skete som en konsekvens af
kvinder og deres interesser som forenet af deres
og i samspil med de drastiske samfundsændringer
fælles køn.
der karakteriserer perioden fra sidst i 1950erne.
I 1960erne tager kønsrolledebatten atter fart og
3 Jens Andersen: ”Den kvindelige rejsning” Berlinske Tidende, 27.03.1998
4 Simone de Beauvoir: ”Le deuxième sexe”, 1949. På dansk udgivet første gang 1965 som: ”Det andet køn”. Eva Moberg: ”Kvinnor og människor”, Albert
Bonniers Förlag, Stockholm, 1962.
30
kvindeoprør. Den skitserede samfundsudvikling
bidrog endvidere til, at mellemlagene i samfundet voksede kraftigt i årtierne frem til 1970, og
det var netop herfra de fleste rødstrømper kom.
Den stigende erhvervsaktivitet, de forbedrede
uddannelsesmuligheder og mellemlagenes vækst
var en helt afgørende forudsætning for det nye
var medvirkende til, at et stigende antal unge
kvinder kunne opleve, reagere og protestere mod
den kvindeundertrykkelse de oplevede overalt i
samfundet.
1960ernes ændringer i hvad der var politisk
muligt og mobiliseringen af de intellektuelle
og mellemlagene i forbindelse med de globale
hippie-, studenteroprørs- og protestbevægelser
ligger også som en forudsætning for Rødstrømpebevægelsen. Det var i disse græsrodsbevægelser mange unge kvinder fik mulighed for at
arbejde politisk med visioner og utopier om et
bedre samfund, og her de stødte på ideerne om
kollektivisme, antimaterialisme og flad organiI Danmark tog den økonomiske højkonjunktur
sationsstruktur frem for den hierarkiske. Dvs. at
fart fra 1957 og ændrede i løbet af relativt få år
de kommende rødstrømper, via deltagelse i ung-
landet fra et landbrugssamfund til et industrisam-
domsoprøret og de hippieinspirerede bevægelser,
fund. Det økonomiske boom gav skiftende social-
dels lærte arbejdsmetoder og politisk teori, og
demokratiske regeringer mulighed for at udbygge
dels blev bestyrket i troen på, at det kunne lade
velfærdstaten og den offentlige sektor og der blev
sig gøre, at lave oprør mod uretfærdigheder og
brug for, at også gifte kvinder forblev på arbejds-
skabe ændringer, blot man stod sammen. Møde-
markedet. Således steg erhvervsfrekvensen for
deltagelse som forudsætning for indflydelse (den
gifte kvinder mellem 25-44 år fra 27 % i 1960 til
flade struktur) og brug af humor som våben i
51 % i 1970 og helt op til 81 % i 1979. Udbyg-
aktioner, var også noget der blev taget med over
ningen af uddannelsessektoren steg ligeledes
i Rødstrømpebevægelsen.
5
voldsomt, og sammen med de øvrige samfundsændringer medvirkede det til et stærkt stigende
Sideløbende med at rødstrømperne var en del af
antal af studerende på de længerevarende uddan-
tidens autoritetsopgør, opstod de også som en
nelser. Nogle steder steg antallet af studerende
protest imod den rolle de mente kvinderne blev
på universiteter og højere læreranstalter i tiåret
tildelt i ungdomsoprørets mange venstreorien-
1960-1970 med 200%.6 Uddannelsesniveauet
terede fraktioner. Mange kvinder oplevede, at
eskalerede hurtigere for kvinder end mænd og
de antiautoritære bevægelser, på trods af at de
5 Tallene stammer fra Lise Togeby: ”Fra tilskuere til deltagere. Den kollektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark i 1970erne og 1980erne”. Politica,
Århus 1994, s. 23, tabel 1.
6 Anne Birgitte Richard: ”Kvindeoffentlighed 1968-1975. Om kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark”. Gyldendal, København 1978, s. 1
31
kæmpede imod de gængse normer, fastholdt
Bevægelsen var kendetegnet ved at have en
kvinderne i et kønsrollemønster, der gjorde dem
meget løs organisation med autonome basisgrup-
ude af stand til at være lige med mændene. I
per som grundelement, og derudover en række
stedet for at være med til at forme revolutionen
aktivitets-, funktions- og emnegrupper. Alle akti-
oplevede kvinderne, at de blev reduceret til ”at
viteter og funktioner i bevægelsen, som f.eks. at
lave te til revolutionen”.7 Frustrationen over den
stå for Rødstrømpebladet, arrangere fællesmøder
manglende inddragelse i de antiautoritære bevæ-
og seminarer, organisere aktioner og aktiviteter,
gelser, samt fornemmelsen af at kvindespørgsmå-
samt diverse praktiske gøremål, skulle i princip-
let blev gjort irrelevant og andenrangs i forhold til
pet rotere, således at der ingen personlig konti-
”revolutionen”, var stærkt medvirkende til dan-
nuitet var. Samtidig var der på fællesmøderne en
nelsen af Rødstrømpebevægelsen.
udstrakt grad af direkte demokrati, og man ville
Rødstrømpebevægelsen var desuden i høj grad
nødigt stemme om noget, men ønskede derimod
inspireret af samtidige og lignende bevægelser i
at diskutere sig til enighed om alle beslutninger.
USA, England og Holland og selve navnet kom
Begrundelsen for dette var en udtalt skræk i
da også fra New Yorker gruppen ”The Redstock-
bevægelsen for ledere og hierarki, som man søgte
ings”, der havde skrevet et berømt radikalt femi-
at undgå ved denne struktur. Konsekvensen var,
nistisk manifest.
at det ofte blev umådeligt svært at beslutte noget
og den begrænsede kontinuitet medførte mang-
De første tegn på en Rødstrømpebevægelse i
lende erfaring at bygge på.
Danmark kom i foråret 1970 hvor en række
aktioner8 i København samt et par artikler i dag-
Rødstrømpebevægelsens to vigtigste slogans for-
bladet Information udgjorde startskuddet.9 Bag
tæller os noget om bevægelsens ideologi. I
disse begivenheder stod tre grupper: En gruppe
”Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvin-
af dansk- og litteraturstuderende på Københavns
dekamp uden klassekamp”, fremgår bevægelsens
Universitet, en gruppe inden for organisationen
karakteristika, nemlig kombination af feminisme
Individ og Samfund og en gruppe med tilknytning
og socialisme. Opfattelsen var at ALLE kvinder
til Kanonklubben på Kunstakademiet. De kom
var undertrykte i det patriarkalske kapitalistiske
tilsammen til at udgøre grundstammen i den før-
samfund og at denne undertrykkelse var interna-
ste Rødstrømpebevægelse i København, der den
liseret til selvundertrykkelse. Derfor var der brug
14. april afholdt et offentligt møde på Charlot-
for bevidstgørelse og søstersolidaritet mellem
tenborg. Efter en heftig diskussion blandt de 200
kvinder – dette opnåede de gennem basisgrup-
deltagere, enedes man om at udelukke mænd, og
perne, som var bevægelsens grundstruktur. Gen-
princippet om at Rødstrømpebevægelsen var en
nem basisgruppearbejdet kunne de: ”Gøre det
bevægelse udelukkende for kvinder blev dermed
private politisk”, som var det andet hovedslogan.
fastslået. Kvinderne satte sig derefter i basisgrup-
Med det menes, at når kvinder først blev gjort
per og de aftalte at holde fællesmøder for alle
opmærksomme på, at de havde fælles problemer
grupper hver 14. dag i Projekt Hus10 i København.
og oplevede den samme undertrykkelse, kunne
7 Udtrykket stammer fra Lisbeth Dehn Holgersen, Ninon Schloss m.fl: ”Something is happening, but you don`t know what it is, do you, Mr. Jones?” Information 06.05.1970. Artiklen er en af de allerførste livstegn fra Rødstrømpebevægelsen og kan fines på: http://www.kvinfo.dk/side/1047/
8 Her kan f.eks. nævnes Strøgaktionen 8. april 1970, hvor ca. 10 rødstrømper udklædte med ekstremme kvindelige attributter marcherede gennem Strøget
i København bærende på protest plakater mod mode- og kosmetikbranchen. På Rådhuspladsen smed de udklædningen i en pose med påskriften: Hold
Danmark ren” og tog ud til Tuborg for at diskutere ligeløn med de kvindelige bryggeriarbejdere. Desuden Busaktionen 10. maj 1970 hvor en gruppe kvinder
nægtede at betale mere end 80% af billetprisen pga. af den manglende ligeløn.
9 De 2 centrale artikler er: Karen Jespersen: ”Rødstrømperne har gjort kvindesagen politisk”, Information 21.05.1970 samt den i note 6 omtalte Mr. Jones
artikel. Begge findes på: http://www.kvinfo.dk/side/1047/
10 Projekt Hus var mødestedet i København for de antiautoritære bevægelser på venstrefløjen.
32
mærkesag i denne periode var kvindearbejdsløs-
dermed arbejde på en socialistisk samfundsom-
hed, som også blev dominerende i Odense med
væltning, der var forudsætningen for at opnå
oprettelsen af Arbejdsmarkedsgruppen i 1974.
ligeværd i bevægelsens øjne.
Denne gruppe udgjorde 1/3 af bevægelsen i
Odense og mange af de kvinder der havde været
Rødstrømpebevægelsen i Danmark bredte sig
med fra starten var aktive her. Der var i Odense
hastigt til andre af landets større byer og nåede
hele tiden stor fokus på de udadrettede aktiviteter
Odense i efteråret 1971. De unge universitets-
og emnegrupper, som arbejdsmarkedsgruppen
studerende kvinder, der startede bevægelsen i
var et godt eksempel på. Andre eksempler er
Odense, var kraftigt inspireret af de aktioner,
kvindefestivaler i Munke Mose og kvindelejr.
de begynde at handle fælles på det politisk og
der var sket i København og den massive presseomtale disse havde haft. Desuden delte de både
Den første festival foregik i 1975 hvor Kvinde-
oplevelserne af undertrykkelse og det ideologiske
karavanen fra København gæstede Odense fra
udgangspunkt med koblingen af feminisme og
12-21 juli, og gav nysgerrige kvinder mulighed for
socialisme samt måden at organisere sig på med
at høre om kvindesagen, lytte til kvindemusik og
deres medsøstre andre steder i landet.
deltage i festlighederne. Efterfølgende etablerede
rødstrømperne i Odense kvindefestivaler fra 1977
Bevægelsen i Odense var aldrig stor. Den startede
og nogle år fremad, og de deltog også i planlæg-
op med mellem 5-15 kvinder og i bevægelsens
ningen af kvindelejre i Kissendrup på Østfyn fra
storhedstid 1975-1977 var der ca. 50 kvinder
1977-1979. Initiativet kom fra en kvindegruppe
tilknyttet. Både i faktiske tal og ift. indbyggertal
i Nyborg, der året inden havde deltaget i Femø-
var det under 1/6 del sammenlignet med Køben-
lejrens provinsuge, og derfor mente, at Fyn skulle
havn. Den første aktion, en protest mod Franck
have sin egen kvindelejr. Lejren var i alle år af 3
A´s fyring af stedets eneste ansatte kvinde, blev
ugers varighed, med forskellige temaer som: Kvin-
efterfulgt af demonstrationer med slogans som
der og arbejdsløshed, kvindekultur, kvinder og
”Kvinde du er julereklamens slave” og ”Forskning
daginstitutioner, kvindeundertrykkelse samt kvin-
for folket ikke for kapitalen”. Disse protester er
der og børn. Kvinderne arbejdede med forskellige
eksempler på kampiveren i den første fase af
udtryksformer som f.eks. musik, teater, billed- og
Rødstrømpebevægelsens historie, som går fra
skriftsprog, bevægelse og teater. Det sidste år
ca. 1970-1974.11 De dominerende mærkesager i
gled de politisk samfundskritiske emner helt ud
øvrigt, er fri abort, ligeløn og imod EF, alle sager
og det blev de mere nære feministiske emner der
der også blev kæmpet for i Odense.
stod tilbage. Alle disse aktiviteter tiltrak mange
kvinder også uden for Rødstrømpebevægelsen.
Anden fase, ca. 1975-1980, er karakteriseret af
Bevægelsens fokus på kvindeundertrykkelsen, og
stor initiativrigdom og mangfoldighed af kvin-
på kvinders bevidstgørelse gav forudsætning for
deaktiviteter samt en geografisk spredning af
kvindefrigørelse, og blev derved dagsordensæt-
bevægelsen, der gør at der opstår kvindegrupper
tende blandt kvinder på et langt bredere plan end
mange steder i provinsen og ud over hele landet.
bevægelsens antal berettigede.
Dette betyder igen, at der kommer flere lokale og
dagsaktuelle kvindepolitiske emner på banen, og
I Odense havde man igennem hele bevægelsens
der bliver efterhånden større villighed til at indgå
levetid et stærkt ønske om et Kvindehus. I Køben-
i brede kvindepolitiske samarbejder. Den store
11 Opdelingen af Rødstrømpebevægelsens historie i tre faser stammer fra Drude Dahlerup.
33
at eksistere, og i 1975 nedsatte rødstrømperne
sammen med Kvindemusikgruppen en gruppe,
der skulle arbejde på et kvindehus i Odense. I
starten af 1976 tilbød kommunen nogle lokaler
på Vesterbro, men da disse var i meget dårlig
stand, ville kvinderne ikke overtage dem, før de
var istandsat. Bevillingen til dette trak ud og til
sidst trak kommunen tilbuddet helt tilbage. I mellemtiden var der opstået diskussion om hvorvidt,
det skulle være et rødstrømpehus eller et bredt
kvindehus, hvor andre interesse organisationer
også kunne være med. Uenigheden førte til at
Rødstrømpebevægelsen trak sig ud af projektet,
og der blev etableret en Kvindehusforening i sep.
1976, med en hierarkisk foreningsstruktur og en
bred apolitisk tilgang. Da mange rødstrømper
gik med over i Kvindehusforeningen og andre
forsvandt over i den nystartede Socialistisk Kvindegruppe, blev Rødstrømpebevægelsen i Odense
splittet op og der stod ca. 10 rødstrømper tilbage i
havn havde rødstrømper allerede i 1971 besat det
den oprindelige bevægelse. Disse forsøgte at gen-
første hus, som de fik lov at benytte, og i Århus
opbygge bevægelsen og genetablere balancen
og en del andre steder fik kvinderne et hus efter
mellem feminismen og socialismen.
forhandlinger med kommunen. I Odense viste det
Det var kvindehusforeningen der i februar 1978
sig dog noget vanskeligere. Her havde bevægel-
forsøgte at besætte et tomt hus på Vestergade.
sen i starten intet fast opholdssted. Man mødtes
Dog forgæves, da de blev smidt ud af politiet
privat eller på Badestuen og fællesmøder blev
samme dag – Odense kommune ville ikke tolerere
afholdt i forsamlingshuse eller på Hinnerupgård,
københavnske tilstande i byen!
som var studenterhus. Da rødstrømperne mente
I 1978 flyttede rødstrømperne til en lejet lejlighed
at de havde stærkt behov for et kvindehus eller
på Dronningegade 87, som de fra 1979 delte
i det mindste opholdslokaler, søgte de løbende
med den i Odense nyoprettede Lesbisk Bevæ-
Odense kommune om hjælp, med gentagende
gelse. Grønnegade 10-12 blev bevægelsens sidste
afslag til følge. Kommunen havde ikke lyst til at
opholdssted fra 1980, hvor også Bas-Viola bog-
forhandle med, eller hjælpe en bevægelse med
cafe havde til huse fra 1983-1987. Rødstrømpe-
en så løs struktur, som Rødstrømpebevægelsen.
bevægelsen bliver sidst nævnt på denne adresse
Derfor lejede man fra 5. marts 1973 lokale på
i marts 1984.
Frue Kirkestræde 16. Denne lokalitet viste sig dog
34
hurtigt for stor og for dyr, og derfor flyttede man
Den sidste fase i Rødstrømpebevægelsens historie
fra starten af 1974 til en billigere lejelejlighed på
er perioden 1980-1985, som er specialiseringens
Sdr. Boulevard 194. Men da den ofte var for lille
tid. Her ser vi en professionalisering af kvinde-
og kold måtte Badstuen stadig benyttes til fæl-
sagen i krisecentre, kvindeforskningscentre og
lesmøder og større sammenkomster.
kvindehøjskoler. Mærkesagerne er nu: Vold mod
Ønsket om et egentlig kvindehus vedblev dog
kvinder, kortere arbejdsdage, længere barselsor-
tidligere deltagere i Rødstrømpebevægelsen i
Odense. Materialet indeholder bl.a. bladene: Det
Interne blad, Landsdebat, Meddelelser, Rødstrømpebladet, Kvinder og Rødstrømper samt forskellige mødereferater, interne skrivelser, lister over
Omfattende utrykt materiale indsamlet hos
grupper, aktivitetsreferater etc.- Alt materialet
blev i år 2000 overleveret til Kvindehistorisk samling i Århus og Kvinfo i København. For nærmere
beskrivelse af materialet jvf. litteraturlisten i mit
speciale.
Jenny Strid: ”Rødstrømpebevægelsen i Danmark,
med særlig fokus på bevægelsen i Odense 1971
til ca. 1980”. Speciale på Center for Historie,
lov og bedre/gratis daginstitutioner, og der er en
Odense Universitet, SDU, feb. 2000
større villighed til at indgå i brede kvindepolitiske
alliancer.
Drude Dahlerup: ”Rødstrømperne. Den danske
I Odense har Rødstrømpebevægelsen på dette
rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og
tidspunkt mistet pusten. Den ringe størrelse samt
gennemslag 1970-1985”, Gyldendal 1998
det høje engagement førte til en stigende arbejdsbyrde hos de få kvinder der fortsatte i bevægelsen
Lise Togeby: ”Fra tilskuere til deltagere. Den kol-
efter splittelsen i 1976. Samtidig var mange af de
lektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark
aktive blevet færdige med deres studier og nu
i 1970erne og 1980erne”. Politica, Århus 1994
flyttet fra byen, eller havde etableret familie og
en del forsatte professionelt med kvindesagen
Anne Birgitte Richard: ”Kvindeoffentlighed 1968-
f.eks. på det nystartede Center for Kvindestudier
1975. Om kvindelitteratur og kvindebevægelse i
på Odense Universitet.
Danmark”. Gyldendal, København 1978
12
De aktive ”gamle” rød-
strømper i bevægelsen i Odense gled altså langsomt andre steder hen med deres engagement i
Signe Arnfred m.fl.: ”Kvinder og kvindebevæ-
kvindesagen og da der fra starten af 1980erne
gelse. 11 rødstrømpehistorier”. Tiderne Skifter,
ikke kom nye unge kvinder til, svinder bevægelsen
Kbh. 1974
lige så stille i Odense og efterhånden også i resten
af landet. Effekten af bevægelsen rækker dog
Anne Margrete Berg m.fl. (red): ”Kvinfolk. En
langt ud over bevægelsens levetid, og har uom-
danmarkshistorie fra 1600-1980”. Bind 1 og 2,
tvisteligt påvirket både samfundet og flertallet af
Gyldendal, Kbh., 1984
kvinder i efterfølgende generationer.
Elisabeth Flensted-Jensen m.fl.: ”Mellem opgør
Litteraturliste:
og tilpasning. Kvindebevægelse og kvindesituation i Danmark siden -68”. Bind 1 og 2. Modtryk,
Århus 1977
12 Oprettet 1982
Susanne K. Lauritsen: ”Rødstrømpebevægelsens
35
organisatoriske udvikling i København 1970-
Karen Jespersen: ”Rødstrømperne har gjort kvin-
1974”. Utrykt speciale i historie. Københavns
desagen politisk”, Information 21.05.1970
Universitet, 1992
Jens Andersen: ”Den kvindelige rejsning” BerlinBente Røsenbeck: ”Kvindekøn”. Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag, Kbh. 1987
Lisbeth Dehn Holgersen, Ninon Schloss m.fl:
”Something is happening, but you don`t know
what it is, do you, Mr. Jones?” Information
06.05.1970
36
ske Tidende, 27.03.1998
Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d.
100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser
Kampen for danske kvinders valgret udspillede
ugifte husbestyrerinder kommunal valgret i 1882.
sig i årtierne omkring 1900 og resulterede i, at de
I New Zealand fik kvinder valgret til kommu-
opnåede kommunal valgret i 1908 og fuld politisk
nale og regionale valg i 1893. De nordiske lande
valgret med den nye grundlov i 1915. Debatten
udgjorde en særlig inspirationskilde i den danske
om kvindelig valgret indgik i den højspændte poli-
proces, og disse lande indførte tidligt valgret til
tiske kamp mellem Højre og Venstre om det parla-
visse grupper af kvinder. Det gjaldt Finland, Island,
mentariske demokrati, men den hentede ligeledes
Norge og Sverige, hvor ugifte og økonomisk
vigtig international inspiration. Ligesom vi i nuti-
aktive kvinder fik stemmeret til kommunalvalg før
den bliver inspireret af andre landes politikker, af
andre grupper. Finland indførte også i 1906 som
sociale bevægelsers metoder og krav samt af poli-
det første land lige og almindelig valgret til kvin-
tiske og filosofiske idéer, gjorde kvindevalgrets-
der og mænd, uafhængigt af indkomst og social
forkæmperne det samme. Et internationalt per-
klasse. Disse lande blev i Danmark trukket frem
spektiv viser, at Danmark var med i den tidlige del
som gode eksempler på, at kvinders deltagelse i
af en europæisk og global kamp for den lige og
politik var gavnligt og retfærdig.
almindelige valgret. Det illustrerer også, hvordan
internationale strømninger havde stor betydning
Internationale sociale bevægelser og orga-
for den danske debat og de danske valgretsfor-
nisationer
kæmperes argumenter og politiske handlingsrum.
En anden type af inspiration kom fra de inter-
Særligt de britiske suffragetters radikale kamp for
nationale sociale bevægelser og organisationer,
stemmeretten vakte opmærksomhed i Danmark,
som arbejdede for kvinders valgret. Nogle af disse
selvom de danske valgretsorganisationer anviste
bevægelser blev grundlagt allerede midt i det 19.
en langt mere reformvenlig kurs. Forbindelsen
århundrede, f.eks. den amerikanske kvindebevæ-
mellem den danske og den internationale stem-
gelse, der fra sin begyndelse i 1848 havde kravet
meretsbevægelse var ikke nødvendigvis så tydelig
om valgret med.
for den danske offentlighed i samtiden, men
fremstår klart i et historisk perspektiv.
International Woman Suffrage Alliance
(IWSA)
38
Valgret i andre lande
I årtierne omkring år 1900 dannedes en lang
En vigtig inspiration i den danske kamp for kvin-
række valgretsbevægelser. Et fællestræk var deres
ders valgret var de lande, som allerede havde
kontakt til andre landes organisationer. Kvinders
vedtaget love om en udvidelse af valgretten. Ken-
valgret blev det første eksempel på international
detegnende for mange lande var, at valgretten
mobilisering i kampen for kvinders rettigheder –
gradvist blev udvidet, både i forhold til valgenes
en type af mobilisering, som i nutiden eksisterer
art (regionale eller nationale) og i forhold til stem-
qua organisationer som FN og CEDAW, Den Euro-
meret til bestemte grupper af kvinder (fx til enker,
pæiske Kvindelobby etc.
ejendomsbesiddere eller skatteydere). Det gjaldt
I 1902 oprettedes paraplyorganisationen Inter-
fx Island, der på det tidspunkt stadigvæk hørte
national Woman Suffrage Alliance (IWSA), som
under det danske rige. Her fik bondeenker og
samlede de nationale valgretsorganisationer, og
også spillede en vigtig rolle i de danske organisationers arbejde. IWSA fungerede som et forum
for udveksling af idéer og for moralsk og praktisk støtte til kampen for national valgret. Både
Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for
Kvinders Valgret (der virkede fra 1907 til 1915),
blev medlemmer og havde stor betydning for den
internationale inspirations ’oversættelse’ til den
danske offentlighed.
Et eksempel herpå er Forbindelsen til IWSA, der
bl.a. afspejlede sig Landsforbundet for Kvinders
Valgrets overordnede strategi, der sigtede på
mobilisering og etablering af en bevægelse med
sympatisører over hele landet.
Landsforbundets grundlægger, cand.mag. Elna
Munch, spillede en særlig rolle for det internationale arbejde, både gennem sin deltagelse i IWSA’s
kongresser og gennem sin journalistiske virksomhed. Hun var en skarp analytiker, en spids pen og
en ildsjæl. Hun skrev detaljeret om de internatio-
Suffragetter ved en demonstration i London
nale erfaringer både i regi af længere analyser og
og politisk vold. Fængslede suffragetter fortsatte
kortere indlæg i Landsforbundets medlemsblad.
deres politiske protester i fængslet med sultestrejker og oplevede her et repressivt systems gensvar
De britiske suffragetter
i form af tvangsfodring.
De britiske suffragetter udgjorde en helt særlig
At dømme efter de mange omtaler i Landsfor-
interessant case, som på forskellig vis inspire-
bundet for Kvinders Valgrets medlemsblad var
rede de danske valgretskvinder. To hovedorga-
dets medlemmer fascinerede af suffragetterne
nisationer tegnede den britiske kampagne; det
og deres anvendelse af ”militant teknik”. Disse
reformvenlige National Union of Women’s Suf-
metoder var selvsagt meget anderledes end de
frage Societies (NUWSS) og den mere radikale
reformvenlige og mere diskrete danske valgrets-
The Women’s Social and Political Union (WSPU).
kvinders argumenter og handlinger.
Sidstnævntes slogan var ”Deeds not Words”, og
De britiske suffragetter var desuden meget medie-
det er værd at beskæftige sig lidt med denne
bevidste og udnyttede den skrevne presses og
organisations historie og dens berømte ”suffra-
pressefotografiets muligheder. De danske valg-
gette militancy”.
retskvinder lærte herigennem at sætte deres pres-
Organisationen påkaldte sig særlig opmærk-
sekontakt i system, bl.a. med oprettelse af et pres-
somhed med sine radikale metoder, der bl.a.
sebureau, der producerede tekster til den trykte
omfattede afbrydelse af offentlige begivenheder,
presse. Landsforbundet agiterede på moderne vis
smadrede ruder, ødelæggelse af kommunikati-
gennem tidens massemedier med artikler i dags-
onsmidler som postkasser og telefonledninger,
pressen og formåede efter udenlandsk mønster at
ødelæggelse af kulturgenstande og angreb på
lave en veltilrettelagt, massiv og landsdækkende
teatre, politikerhjem, sportsfaciliteter og brandat-
pressekampagne. Desuden blev der afholdt fore-
tentater – altså en form for politisk ekstremisme
drag over hele landet og interne kurser i argu39
mentation og retorik.
til det britiske parlament i 1860’erne. Ved en
I Kvindevalgret præsenterede Elna Munch tid-
berømt tale i det britiske underhus den 20. maj
ligt markante udenlandske suffragetter, der var
1867 stillede Mill et ændringsforslag til Disraelis’
karakteriseret af ”en stor naturlig Veltalenhed”
valgretsreform (the 1867 Reform Act): at ordet
og optrådte ”med stor Overlegenhed og Selvsik-
’mand’ skulle erstattes af ’person’. Forslaget blev
kerhed”. Disse personlige beskrivelser tjente som
hilst af latter, men det forhindrede ikke, at det fik
rollemodeller.
73 stemmer - langt mere end Mill havde ventet.
Forslaget fik betydning for de britiske kvinde-
Idéhistorisk inspiration
valgretsorganisationer i samtiden. John Stuart
Modsatrettede ideologiske strømninger karakte-
Mills idéer også fik et vist gennemslag i Danmark
riserede det danske politiske landskab omkring
gennem Georg Brandes’ oversættelse af Kvin-
århundredeskiftet. På den ene side var den poli-
dernes Underkuelse, som udkom samme år som
tiske liberalisme, født af den franske 1789-revo-
originalen (1869). Mills argumenter om kvinders
lution og af den britiske filosof og politiker John
politiske rettigheder indgik ligeledes i rigsdagsde-
Stuart Mills (1806-73) skrifter, som dannede et
batterne om kvindelig valgret til kommunale valg
radikalt baggrundstæppe for ideer om politisk
i 1880’erne.
deltagelse for både kvinder og mænd i Europa. På
Et afsæt for Mills indlæg var samtidens britiske
den anden side fandtes stærke konservative kræf-
politiske kontekst og brydninger i datidens Stor-
ter, som forholdt sig afventende til valgretsspørgs-
britannien og Frankrig, ligesom Mills accentuering
målet også i denne sidste fase af valgretskampen.
af det enkelte menneskes moralske udvikling og
Et særligt komplekst forhold var der mellem
karakter også havde betydning. Mill betragtede
feminisme og socialisme. I begyndelsen af det
kvindekampen som en vigtig del af moderniserin-
20. århundrede udvikledes en stærk feministisk
gen af vestlige samfund.
bevægelse inden for international socialisme. De
40
største socialistiske kvindebevægelser fandtes i
Hans argument havde sin oprindelse i forskellige
Tyskland, USA og Østrig, og tyske Clara Zetkin
filosofiske strømninger:
(1857-1933) blev den internationale socialismes
• liberalisme, dvs. at alle voksne kvinder og
mest kendte lederskikkelse.
mænd i princippet er lige i politisk og retslig for-
John Stuart Mills (og hans partner Harriet Taylor
stand, og at ulighed mellem kønnene udgør en
Mills) tænkning - og særligt afhandlingen The
hindring for udvikling af menneskeheden.
Subjection of Women (1869) (på dansk Kvinder-
• lighed, dvs. et opgør med tankegangen om, at
nes Underkuelse, 1869) - formede et opsigtsvæk-
kvinder er naturligt underlegne, mindre fornuftige
kende afsæt for diskussionen af kvinders frigø-
og mere følelsesbetonede end mænd.
relse og politiske rettigheder i Europa. Mill var
• Utilitarisme, dvs. en opfattelse af, at et centralt
en social og politisk reformator og feminist, der
mål er opnåelse af menneskelig lykke, og at dette
kastede lys på kvindesagen i Europa. Bogen vakte
ligeledes gælder for samfundet og politiske insti-
debat og modvilje, idet tiden langt fra var moden
tutioner at udvikle menneskets potentialer til det
til tanken om kønnenes ligestilling. Mill brød med
højest tænkelige niveau.
en kønsblindhed i liberalismen ved at anskue kvin-
I værket gør Mill op med forestillingen om, at
der som ’mature adults’ med rettigheder og status
ulighed mellem kønnene er del af en naturlig
som frie individer.
orden, og at kvinders underlegenhed er en nor-
Kvinders stilling i samfundet var et tema, som
maltilstand. Det var Mills pointe - i tråd med den
Mill tog på sig. Det indgik bl.a. i hans valgkamp
utilitaristiske tankegang - at kvinders emancipa-
De danske valgretskvinders stærke fokus på kvin-
lykke og ligeledes gavne hele menneskeheden.
ders argumentation, kommunikative evner og
I den mill’ske optik er vejen frem imod et mere
deltagelse i politik hentede givetvis inspiration
demokratisk, ligestillet og retfærdigt samfund,
i Mills tankegang om politisk ligestilling og om
at kvinder tilbydes de samme uddannelsesmu-
kvinders voksende modenhed som politiske med-
ligheder og samme civile frihedsrettigheder og
borgere i det spirende demokrati. I periodens
økonomiske muligheder som mænd. Mills idé
debat blev det fremhævet, at det var centralt for
om ’deltagelsens uddannende effekt’ står som
kvinder at hæve deres røst i offentlige forsamling-
en hovedoverskrift i forhold til debatten om kvin-
er og på denne måde dels bidrage til at kvalificere
ders stemmeret. At kvinder ville udvikle et mere
debatten, dels dele de erfaringer og den viden,
alment perspektiv på samfundet og flere kompe-
som forskelige grupper af kvinders liv rummede
tencer qua deres samfundsmæssige engagement,
omkring århundredeskiftet.
tion både ville forbedre kvinders liv og øge deres
universelle stemmeret og ja, deltagelse i politik.
Nutidens fokus på udnyttelse af hele samfundets
Eksemplets magt
’talentmasse’ ligger i kim her: at der er brug for
Internationale begivenheder og erfaringer kom til
at udnytte den samlede talentmasse hos både
at påvirke den danske debat om kvinders valgret.
kvinder og mænd til gavn for samfundet, og at vi
Gennemførelse af valgretten i andre lande funge-
”ikke har råd” til at lade være med at inkludere
rede som ’eksemplets magt’ og banede vej for, at
kvinder i samfundets centrale beslutningsfora.
man kunne forstille sig, at både kvinder og mænd
Filosof og politiker John Stuart Mill argumenterede for kvinders rettigheder og anerkendelse. Dette blev betragtet som yderst radikalt i samtidens Europa.
41
deltog i politik. Desuden kom der fra den interna-
Elna Munch 1906: Kvindernes Valgretskamp/ læs
tionale bevægelse stærk inspiration til valgretsbe-
og brug / lydfil fra 1913 ligger allerede på sitet
vægelsens argumentation, retorik, pressestrategi
Mill, J. S. (1989), (1867) ‘The Subjection of
og mobilisering. Den danske vej mod kvindelig
Women’. i: J.S. Mill. On Liberty and other wri-
valgret, der blev gennemført på kommunalt plan i
tings, Cambridge: Cambridge University Press,
1908 og til Rigsdagen med grundlovsændringen i
s.119-127.
1915, er derfor også et led i en samtidig international udvikling og gensidig påvirkning.
Okin, Susa Moller (1979): Women in Western
En kortere version af denne artikel er udgivet på
Political Thought, Princeton New Jersey: Princeton
danmarkshistorien.dk med titlen ” Kvindelig valg-
University Press
ret: den internationale inspiration” på
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/
Rambusch, Sigurd (1990). ”Først valgret – så føl-
vis/materiale/kvindelig-valgret-den-internationale-
ger alt andet. Landsforbundet for Kvinders Valgret
inspiration/
1907-15, i Drude Dahlerup & Kristian Hvidt (red.).
Kvinder på Tinge/ Kvinder i landspolitik i 75 år.
Litteratur
København: Rosinante, s.19-42.
Dahlerup, Drude & Kristian Hvidt (red.) (1990).
Kvinder på Tinge/ Kvinder i landspolitik i 75 år.
Munch, Elna (190): Kampen om Kvindernes Valg-
København: Rosinante.
ret, Særtryk af ”Det nye Aarhundrede”, okt. og
nov.1907. I Kommission hos Boghandler Ove
Fiig, Christina (2014): ”Valgretsdebattens vitale
Høegh Vogelius.
stemmeret offentlighedsperspektiv”, Slagmark,
nr. 69, pp. 123-137.
Dansk Kvindesamfund: om det internationale
valgretsarbejde (Aagot Lading og Gyrithe Lem-
Fiig, Christina & Birte Siim (2012). “Democrati-
che).
sation of Denmark – The Inclusion of Women in
Political Citizenship”, i Blanca Rodriques Ruiz &
Empiriske kilder: Samtlige årgange af Landsfor-
Ruth Rubio Marin (eds.). The Struggle for Female
bundet for Kvinders Valgrets medlemsblad Kvin-
Suffrage in Europe: Voting to Become Citizens.
devalgret 1908, 1909, 1910, 1911, 1912, 1913,
BRILL Academic Publishers, Incorporated (Series:
1914, 1915. Se http://www.kvinfo.dk/side/444/?a
International Studies in Sociology and Social
ction=5&publikationid=4
Anthropology), s.61-77.
Hansen, Hanne Nørregaard (1992a)” De danske
Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., Lektor i
valgretskvinder og suffragetterne”, Kvinder, Køn
køn og europæiske studier, Europastudier, Institut
& Forskning, 1, nr.2, s. 62-85.
for Kultur & Samfund, Aarhus Universitet
KVINFO
Blanca Rodriques Ruiz & Ruth Rubio Marin (eds.).
The Struggle for Female Suffrage in Europe:
Voting to Become Citizens. BRILL Academic Publishers, Incorporated (Series: International Studies
in Sociology and Social Anthropology),
42
Somaliland
When speaking of Somalia, the first connotation
is usually civil war, piracy, terrorism and famines –
the epitome of a failed state.
Af Emil Birk, Project Manager, SOS Børnebyerne
The seed of various conflicts and civil wars in the
Horn of Africa can be found in the European colonial rule, which divided the Somalis into several
countries.
However, the self-proclaimed independent state
of Somaliland has existed for more than 20 years
in the North-eastern corner of Somalia. Somaliland has experienced peace and stability and has
Demographic extension of ethnic Somalis. Hammond 1980.
embarked on its own bottom-up state-building
project, which has lead growing economy, social
Region of Ethiopia.
improvements and a stable government.
Despite the progress and stability Somaliland
British colonial rule
has experienced, the youth remains marginalised
The British colonial administration was established
when it comes to education, employment and
in 1884, and came to be known as British Somali-
participation in the society. Especially, girls and
land Protectorate. The British rule came to last 77
young women are discriminated.
years, until independence in 1960.
The colonial rule in British Somaliland aimed at
46
Colonial history
securing two strategic needs; one to deter French
The colonial history has divided the Somalis in
influence and expansion into the Horn of Africa
several countries. Ethnic Somalis and their lan-
and thereby the Red Sea, and two to secure sup-
guage and culture are dominant in the Horn of
plies for the British garrison and naval station in
Africa. During the European scramble for Africa
Aden in what is Yemen today. Securing safa and
the Somalis were divided into different countries
open passage through the Suez Canal, which
reflecting the boundaries of the respective Euro-
opened in 1869 was a top priority for the British
pean colonies.
Empire that had colonial possessions in Asia and
In 1894 France appropriated Djibouti (French
Africa.
Somaliland) and as a countermove the British
At colonial time Somaliland was primarily a pasto-
acquired Somaliland (British Somaliland Protecto-
ral society, herding sheep, goats, camels and
rate) in 1884. A large swath of territory, mainly
cattle and it was never a priority to expand the
inhabited by Somalis fell inside the colonial bor-
colonial administration in Somaliland.
der of the British colony of Kenya in 1888. While
In this way Somaliland was different from other
Ethiopia maintained independence from the Euro-
British colonies in Africa like Kenya, Uganda,
pean colonial powers, it expanded its borders
Rhodesia and other areas with abundant natural
South and East in what is the Ogaden Province,
resources. In these colonies British settlers were
which is also known as the Somali Autonomous
encouraged to settle and the colonial administra-
possessions.
strative personnel. To support them administrative
personnel from India was imported and children
In 1949, the United Nations decided to grant
of local prominent leaders were educated to
Italy UN trusteeship of their former colony – now
administrate and govern on behalf of the British
under the name Trust Territory of Somaliland, but
rule.
only under the condition that the Somalis would
The British administration of Somaliland was
be granted independence within ten years.
tion was established using British officers, admini-
very light-handed, since little resources could be
extracted from the colony.
Independence from Great Britain
The main source of income was livestock trade,
In 1960, the UN Trusteeship ended and Somalia
which was exported to other British colonies.
was declared independent and only a week earlier
the 26 June 1960, British Somaliland Protectorate
Italian colonial rule
was granted independence.
To fully understand how Somalia’s borders were
Five days later, UN trusteeship of Italian Soma-
shaped one have to look at the Italian colonial
liland (Somalia) became independent. The two
history, since British Somaliland and Italian Soma-
former colonies united on the 1st of July to form
liland were united in a federation at indepen-
Somali Democratic Republic with its capital in
dence.
Mogadishu.
From 1905 to 1908 the Italians expanded their
The idea of a united Somalia encompassing all the
colonial rule over the remaining parts of Somalia.
ethnic Somali areas in one state was prominent
This is what is now referred to as South Central
among intellectuals, university students and poli-
Somalia and Puntland (Italian Somaliland). Under
the fascist government led by Mussolini the rule
was consolidated. Italian Somaliland became the
launch pad for the Italian attempt to colonise
Ethiopia – the only part of Africa that was not
under the colonial rule of a European power – in
what is known as the Italo-Abyssinian war 1935.
After this war ended in 1936 Italian Somaliland
became part of Italian East Africa.
While the British wished to administer their
colony light-handed, the Italians took another
approach. More than 50.000 Italians settled in
Italian Somaliland, and hereof 20.000 lived in
Mogadishu where they constituted around 40%
of the population.
With the outbreak of Second World War, the
Italians overran the British forces in British Somaliland and pushed the British out of the North
Western Territory in Kenya.
Later in the war the British defeated the Italians
in Mogadishu and since Italy was on the losing
side in World War II they lost all their colonial
Italian map of the European colonial borders. Source: Italian colonial
administration 1936.
47
ticians. Pan-Somalism refers to this vision of unify-
Civil war and independence from Somalia
ing these territories as a single Somali nation. The
In the aftermath of the Ogaden defeat Siad Barre
pursuit of this goal has later led to many conflicts.
faced mounting pressure and criticism from the
There is a great historical dispute over how much
population and opposition. This forced him to
the Somalilanders in British Somaliland really
depend on the clans to remain in power. As a
wanted to join the federal Somalia. Some argue
result, clan divisions and competition intensified
that the enthusiasm of pan-Somali state quel-
which especially, the Somalilanders felt.
led all uncertainties about the unification, while
In April 1981, a group of expatriate Somalilan-
others argue that the new Somaliland govern-
ders met in London and formed the Somaliland
ment was forced into the Somali Democratic
National Movement (SNM). The organisations
The major challenge after the merger was how
goal was to liberate Somaliland from Siad Barre’s
to integrate two separate entities with different
rule and proclaim an independent state based
legal, educational and administrative systems.
on the colonial borders of the former British
The southern Somalia dominated the political
Protectorate Somaliland. The SNM established its
system and this caused divisions to persist after
first bases in Ethiopia in 1982 and by 1983 it had
unification. Somalia retained the capital city,
established itself as an effective guerrilla force in
national port and obtained two-thirds of the seats
the northwest.
in parliament, while Southern leaders dominated
SNM waged war against Barre’s forces in the
the government. Northern voters rejected the uni-
major towns in the north and 1988 they control-
tary constitution in a June 1961 referendum, and
led the cities of Burao and Hargeisa as well as
in December of that year Northern army officers
most of the western districts and rural areas in the
launched a failed bid for independence. Despite
north. Barre’s army retaliated violently and deci-
these challenges, the union survived. The country
mated the cities of Hargeisa and Burao through
enjoyed a period of nine years of democratic
the use of artillery and air bombardments. An esti-
governance in which multi-party elections were
mated 50,000 people were killed and hundreds of
successfully held and old governments succeeded
thousands of refugees fled from Northern Somalia
by the new ones.
to Ethiopia. Hargeisa, the northern capital was
In October 1969 General Siad Barre led a coup
about 90% destroyed and Burao 70% destroyed.
d’état against the government and made himself
The Siad Barre government had concentrated
president and ruled with the Supreme Revolutio-
almost all their forces in Somaliland fighting the
nary Council. He aligned Somalia with the Socia-
SNM, which made the capital and other parts vul-
list Block and introduced socialism to Somalia.
nerable to any opposition forces and civil unrest.
Siad Barre was a Pan-Somali hardliner and saw
And in 1991 Siad Barre’s regime collapsed, as
the unification of the Somali nation in one coun-
several other rebel groups in the South sought to
try as a political vision.
overthrow him. After Siad Barre left South Central
In 1977 Somalia launched a surprise attack on
Somaliland descended into what is known as the
Ethiopia to unite the Somalis in the Ogaden Pro-
Somali Civil War, which is still ongoing.
vince of Ethiopia with the rest of Somalia.
48
Ethiopia backed by the USSR - who deserted their
Contemporary Somaliland
support to Somalia - and Cuba, launched a mas-
The 18th of May 1991 the SNM proclaimed the
sive counter-offensive and recovered most of
independent and sovereign Republic of Soma-
the lost territory in March 1978 forcing Somalia
liland on the borders of the British Protectorate
to retreat.
Somaliland. No government or international orga-
highlighted as the formula for peace and stability.
statehood. However, compared to the rest of
As the social contract between citizens and the
Somalia, Somaliland is a success story.
state is built on the existing local traditions it has
Today the residents of the self-proclaimed inde-
proven more viable than the central government
pendent republic enjoy relative peace and secu-
in Mogadishu, which has imposed from the UN
rity, while the economy is growing. More and
with the support Western governments.
more children are enrolled in primary education
from 197.974 in the academic year 2011/12 to
The youth
215.031 in 2012/13 and the numbers for 2014
It is not easy being young in Somaliland. While the
seems to improve.1
Somaliland’s House of Elders and clan elder coun-
Even though reliable statistics is hard to find,
cils have been successful in securing peace and
much indicates that the economy is growing every
stability, the youth is often neglected in a society
year. Presidential elections have been carried out
that favours elders over youth. This is manifest
in 2003 and 2010 and election for parliament was
both legally, in society at large and in each family.
conducted in 2005. The transition of government
The Somaliland Constitution, for example,
has been peaceful.
requires candidates running for the House of
nisation has recognised Somaliland’s claim to
Representatives to be at least 35 years old, and
Political system
those contesting for the House of Elders to be
The distinct political system in Somaliland is often
at least 45 years. In 2012 the Somaliland gover-
highlighted as the foundation for its stability.
nment adopted a constitutional amendment to
What makes it different is the hybrid system
reduce the minimum age limit for contesting local
of governance that combines traditional and
council elections from 35 to 25 years.
western institutions. The Somaliland parliament
The participation of youth in political decision-
consists of two chambers; the House of Elders and
making processes, from the grassroots to the
the House of Representatives.
national level, is a necessary prerequisite for
The House of Elders are elected indirectly by the
political empowerment, and for making govern-
clans and local community and builds on the tra-
ments more responsive and effective in reducing
ditional Somali tradition of elder councils that are
poverty.
responsible for taking local decision and acting as
However, Somaliland’s youth is excluded from
judges in local affairs. Members of the House of
politics and decisions, even though they consti-
Elders sit for a 6 year term.
tute the majority of the population. 70% of the
The House of Representatives are elected directly
population is under 30 years of age, and 51%
in elections and are candidates of one of Soma-
are under the age of 18 years. Paradoxically, the
liland’s three political parties. They each sit for a
youth is can vote from when they are 16 years
term of 5 years.
old, but are excluded from running for office.
This political system was brokered by the Soma-
In the elder councils, which take care of most of
liland clans represented in the SNM in a series of
the decisions and conflicts in the community, the
conferences after the independence from Moga-
youth is marginalized. Elder councils have existed
dishu. This bottom-up approach and involvement
in Somaliland for centuries and have traditionally
of the traditional authorities in the making and
mediated in disputes between families. They usu-
shaping of the state and its institutions is often
ally consist of a group of older men from the
1 Ministry of Education and Higher Education, Republic of Somaliland
2014.
dominant clans in the local area. As the name
implies, there is little room for young people, let
49
alone women, in the councils of elders.
In criminal cases like rape, extramarital affairs,
theft, violence and murder the elder councils
rarely judge fairly, but let a member of powerful
families go. Young girls are often forced to marry
their rapist to protect both families' honour.
The youth of Somaliland are excluded from
decisions in the family, school and community.
The general attitude is that young people are
not mature enough to make important decisions
about their own lives. Many young people have
never learned to express themselves, have an opinion or stand by their own decisions.
Operation a Day’s Work
Every year thousands of Danish high school students join Operation a Day’s Work’s campaign
to support young people’s education around
the world. This year the 4th of November they
will support young men and women’s rights to
Young Somali student teaching her peers about HIV/AIDS in a local
secondary school. Photo: Emil Birk.
education, influence and participation in students’
councils across Somaliland.
The project will empower high school students, so
Somaliland youth and gender
the youth can speak out for themselves to their
• 70% of the population is under 30 years of
parents, teachers, elders' councils and politicians
age and 51% are under the age of 18 years.
and support secondary school students to estab-
• 3% of the Somaliland Parliament Members
lish students’ councils at local secondary schools.
are under 40 years of age.
Empower young women and support their transi-
• 45 % of the girls are married before they
tion from primary to secondary school.
are 18 years of age.
The project is implemented by SOS Children’s
• 12 % of the girls have their first child when
Villages Denmark in cooperation with local youth
they are between 15 and 19 years of age.
and students’ organisations.
• 97 % of all women have been subjected to
As always, Operation a Day’s Work has developed
Female Genital Mutilation (Circumcision).
relevant and inspiring teaching materials for the
Danish high schools. The materials are available
for the following subjects: Social Sciences, English, History, Danish and Natural Geography and
will be available on www.od.dk by the 8th of
May 2015
50
Det muntre hjørne
“Der vil nu ske noget mærkeligt, mine Herrer; en
af denne lille artikel (qua forfatterens køn), kan de
Dame har forlangt Ordet og vil komme til at tale.
fleste i dag nok ikke lade være med at trække lidt
Efter Valgloven kan jeg ikke nægte det, og jeg
på smilebåndet.
Af Stine Isaksen
beder Dem derfor om at høre hende og huske, at
det er en Dame, der taler til os.”
I denne udgave af ”Det muntre hjørne” vil vi gå
debatten omkring indførelsen af kvindelig valgret
Som historielærere står vi alle af og til i en
lidt efter med udgangspunkt i den slags historisk
situation, hvor vi må udfordre og måske imødegå
antropologi, hvor det altså er tilladt af undres og
mange elevers naturlige og meget menneskelige
måske more sig lidt over fortidens anderledeshed.
tilbøjelighed til at dømme fortidens mennesker
For hvad kan egentlig være argumenterne imod
ud fra nutidens normer. Dette betyder dog ikke,
noget, som i dag synes så indlysende ”naturligt”
at vi selv nødvendigvis er hævede over den slags.
som stemmeret for hele befolkningen – også
Det indledende citat er af Højrepolitikeren Carl
kvinderne?
Ploug, og stammer fra et kommunalt valgmøde i
København 1890, hvor kvindesagsforkæmperen
Vi kan starte med en mulig forklaring på de netop
Louise Nørlund havde bedt om ordet. Selv om
offentliggjorte tal, der viser, at skilsmisseraten er
citatet i sin ordlyd kan afmontere troværdigheden
rekordhøj. Netop dette fænomen blev på forun-
Politisk postkort fra omkring 1915.
52
Ud over bekymringen for relationen mellem ægte-
Rasmus Strøms idet han i 1886 i sit gensvar til
fæller er der selvfølgelig også hensynet til kønne-
Fredrik Bajer ved 1. behandlingen af Lovforslag
nes naturlige plads og rolle i samfundet meget
om valg af borgerrepræsentanter i København,
fremtrædende. Således udtrykte Carl Ploug i 1888
udtalte følgende:
ved 1. behandlingen af Lovforslag om Kvinders
kommunale valgret, at
(…)Jeg beundrer det kolde Blod, hvormed For-
(…) I det store Samfund tror jeg det tilkommer
slagsstilleren trøster os med, at vi dog altid kunde
eller tilhører Kvinden at besørge det, som jeg med
have Udsigt til at beholde henved Halvdelen af
et kjønt Ord vel gjerne kan kalde Hjerteanliggen-
Repræsentanterne i Kjøbenhavns Kommunalbe-
der. Jeg tænker ikke herved paa noget Forhold
styrelse, selv om hans Forslag blev vedtaget, fordi
mellem Mand og Kvinde, men jeg tænker paa
Kvinderne kun vare lidt over Halvdelen. Det var
Omsorgen for Alt det, hvorfor Lovgivningen kan
ganske vist en Trøst, men jeg tror dog, at de Fleste
udrette saa uendelig Lidt, men hvor den private
ville være paa det Rene med, at naar det Tilfælde
Virksomhed kan udrette saa overordentlig Meget.
indtraadte, var der sket en saadan social Foran-
Jeg tænker paa den Virksomhed som udspringer
dring i vort Samfund, at man ikke rigtig vidste,
af Humanitet og Kristenkjærlighed mod Med-
hvorledes det vilde stille sig. Af alle den ærede
borgere og Børn; jeg tænker paa Opdragelse,
Forslagsstillers Planer paa dette Omraade maa jeg
Undervisning, Fattigpleie, Sygepleie og meget af
dog sige, at det Forslag, at ogsaa gifte Kvinder,
samme Art. I denne Retning er der overordentlig
Hustruer, skulde have Valgret, forekommer mig
Meget at gjøre, og der kunne vi slet ikke undvære
at det mest risikable. Jeg ved ikke, hvorledes den
Kvindens Hjælp. Samfundet kan slet ikke være
ærede Forslagsstiller har tænkt sig, at Forholdet
tjent med, at Kvinderne drages bort fra de Kjær-
vilde blive i et Ægteskab, hvor Manden og Konen
lighedsgjerninger, der ligge for dem for at skjæn-
stemte paa forskjellige Partier! Forholdet mellem
des med os i en Valgforsamling eller i et Thing.
Mandfolk, som stemme paa forskjellige Partier,
Det vil aldeles ikke gaa, som den ærede Ordfører
er ikke saa ublandet godt. Det er i Reglen ikke
i Folkethinget har ment, at Diskussionen vil blive
saaledes, at det vilde slaa til til den Fortrolighed
høfligere - jeg synes for resten, at vi ere temmelig
og Tillid, der skal være mellem Ægtefæller. Jeg
høflige imod hinanden i dette Thing - den vilde let
tror, at hvis man skulde gjøre Noget i den Retning,
blive hidsigere og mere lidenskabelig, hvis vi hver
maatte man tillige tage under Overveielse, hvilke
havde en Kvinde ved vor Side. For den parlamen-
Forandringer der skulde gjøres i de ægteskabelige
tariske Kamp, baade den udenfor Thingene og
Forhold overfor de Ulemper, der let heraf vilde
den i Thingene ønsker jeg vore Kvinder fritagne.
udvikle sig. (…)
Den giver baade Sved og Støv - jeg vil ikke sige
derlig vis nærmest forudsagt af Højrepolitikeren
Snavs - og ingen af Delene vil klæde dem. De
Tager man med i betragtning, at der ved det
ville gjøre megen mere Nytte for Samfundet og
nyligt overståede valg viste sig et klart rødt flertal
bedre bevare den Plads i Livet de have havt siden
blandt kvinderne mens mændene i langt overve-
Verdens første Dage, dersom de forblive udeluk-
jende grad stemte på blå blok – ja, så kan man jo
kede fra det politiske Liv. Jeg angriber dem ikke,
kun tænke sit……………….
jeg erkjender alle deres gode Evner. Udmærket
dygtige Kvinder have ved enkelte Leiligheder og
i enkelte Stillinger erhvervet sig et stort Navn i
Historien, men det er jo Noget, der ikkun ligger
for den Enkelte. Den store Flerhed vilde snart se,
53
Politisk postkort fra omkring 1915
at de havde overordentlig liden Frugt og Glæde af
Christian Ahlefeldt-Laurvig gav i forbindelse med
at deltage i den Virksomhed her er Tale om. Den
Landstingets behandling af lovforslag om kvinders
er i Grunden ikke saa interessant, og navnlig har
kommunale valgret 12. januar 1904 også udtryk
den nu i mange Aar givet saare ringe Udbytte. Jeg
for at have hørt lidt af hvert fra det store udland.
tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen
Således udtalte han, at
kalder hende Mandens Medhjælp, men hans
„----- Kvindernes Emancipation er, forekommer
Medhjælp i det private Liv. Som saadan kan hun
det mig, noget, der har saa lidt hjemme her i
udrette overordentlig Meget. (…)
Danmark som muligt. Vi have - heldigvis siger
jeg - haft meget lidt af den Slags herhjemme. Det
Og det er da umådelig elskværdigt af Carl Ploug
har været gammel Skik og Brug her, at Kvindfol-
sådan at ville skåne kvinderne ved at fritage dem
kene have holdt sig hjemme og ladet Mandfol-
for det sved og støv og sågar snavs der er forbun-
kene passe de offentlige Anliggender. Det tror jeg
det med politisk debat og lovgivningsarbejdet, så
baade har været og vil ved¬blive at være det rig-
de kan løse de opgaver, som de er skabt til på en
tige. Jeg kender ikke meget dertil, da jeg ikke paa
klædelig måde.
den Maade har levet i Udlandet, men i de store
Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til:
Klaus Bjerre, Norsgade 19, 8000 Århus C eller
[email protected] (alt andet end indmeldelser)
54
udviklingen bar hen, og derfor må have været
ligt, at Kvinderne eller Damerne, eller hvad man
meget chokeret over at opleve, at en kvinde –
nu skal kalde dem, holde politiske og literære
Mary B. Westenholz – allerede i 1909 uretmæssigt
Saloner, og fare fra det ene politiske Møde til det
tog ordet i Folketingssalen (ved at bemægtige
andet og til Selskabelighed, saaledes at de aldrig
sig og ringe kraftigt med formandens klokke) og
kunne passe deres Børn og Hus, men overlade til
bl.a. i lyset af Albertiaffæren kom med følgende
de sølle Pjok af Mandfolk at passe Ungerne. Jeg
dundertale:
tror, det er galt. Jeg har hørt, at i Amerika skal
"Her sidder I danske Mænd og sjakrer i Magt-
Kvindeemancipationen være særlig fremme, men
brynde og Egennytte om Landets Ve og Vel, men
jeg har ogsaa hørt, at Mandfolkene derovre skulle
det skal siges fra denne Talerstol, at Danmarks
have ytret, at de med en vis Misundelse saa hen til
Kvinder foragter jer og brændemærker jer som
de Lande, hvor de putte Kvinderne ind i et Harem,
en Hob fædrelandsløse Lejesvende, der forraader
da det var bedre end den Frihed, de havde gjort
Danmarks Ære".
Bekendtskab med. Jeg tror ikke, at Kvindeeman-
Eller sådan bliver hun i hvert fald refereret i Ber-
cipationen passer hos os; jeg er overbevist om,
lingske Tidende, for udtalelsen fandt selvfølgelig
at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene
ikke vej til Rigsdagstidende. Episoden dog fandt
bedst, naar Kvinderne ville passe deres Køkken og
vej til Blæksprutten, hvilket vidner om en vis ind-
Hus og lade os Mandfolk, saavidt det gøres skal,
flydelse og dagsordensfastsættende effekt.
Landes store Byer skal det være meget alminde-
passe de offentlige Sager.-----Man kan vist med rette påstå, at den gode
Citater mm. er hentet fra fra kvinfo.dk, faktalink.
Ahlefeldt-Laurvig ikke i tide så i hvilken retning
dk (Kampen for valgretten), denstoredanske.dk
samt danmarkshistorien.dk.
Hun tog min klokke! Tegning fra Blæksprutten 1909.
55
socialisme, der først i slutningen af 1800-tallet
taler med personer, som kunne fortælle interes-
blev stærk nok til at få politisk indflydelse, skulle
sevækkende om deres eget liv og om vigtigere
kunne sætte sig op imod denne indoktrinering?
begivenheder i første halvdel af det 20. århund-
Et fhv. medlem af Socialdemokratisk Ungdoms-
redes Danmarks-historie.
Det lykkedes mig at
forbund fortæller om hans og hans meningsfæl-
nå tilbage til en person, der i 1899 som 10-årig
lers forgæves kamp mod krigen. Og en dansk-
’oplevede’ Storlockouten, der i næsten fire mdr.
sindet sønderjyde fortæller om sin deltagelse i
holdt LOs medlemmer borte fra deres arbejde
Martsoffensiven 1918, hvor man fra tysk side
og således fra deres løn. Det medførte bl.a., at
gjorde et sidste forsøg på at gennembryde de
børnedødeligheden i hovedstaden blev den hidtil
fransk, engelsk, amerikanske linjer i Flandern og
højest registrerede.
Nordfrankrig.
Det var således ikke uden
grund, at de københavnske arbejdere brugte
En flygtning fra nazismen beretter, hvordan den
udtrykket Hungerkrigen om denne storlockout
tyske November-revolution i 1918 gjorde en ende
- et udtryk, man leder forgæves efter i historiebø-
på krigen. Næsten uden at der blev løsnet et skud
gerne. Lockouten ledte som bekendt frem til det
fik arbejder- og soldaterrådene i løbet af en uge
Septemberforlig, der kom til at danne rammen
magten i hele Tyskland, hvorefter denne ublo-
om den arbejdsmarkedspolitik, som blev et vigtigt
dige magtovertagelse udviklede sig til en blodig
led i velfærdssamfundets opbygning.
kamp mellem parlamentarisk indstillede social-
Med Septemberforliget blev klassekampen lagt i
demokrater og leninistisk indstillede spartakister/
lidt for faste rammer for fagbevægelsens venstre-
kommunister.
fløj, syndikalisterne. Modsat Syd-Europa kom de
1871-hævngerrige fredskrav i 1919 og en indbildt
aldrig til at udgøre noget, der kunne minde om et
frygt på den tyske højrefløj for et kommunistisk
flertal i Danmark. Men de spillede f.eks. en rolle
Tyskland blev dette land ikke en socialdemokratisk
i forbindelse med vedtagelsen af overenskomsten
velfærdsstat, men et nazistisk diktatur. Ved at
om 8 timers arbejdsdagen. Og da de europæiske
inddrage denne sag går jeg således udenfor den
socialdemokrater eller sociallister undlod at opfyl-
hjemlige historie. Men udviklingen i vort store
de deres planer om at søge at hindre fremtidige
sydlige naboland fik jo en vis indflydelse på Dan-
krige, var syndikalisterne dem, der søgte at fast-
markshistorien.
holde planerne. Her i landet fik de gennemført
Allerede i marts 1920 søgte de kommende nazi’er
Militærnægterloven.
jo at tage magten i Tyskland i kraft af det såkaldte
Den syndikalist, som jeg nåede at få interviewet,
Kapp-kup. Det blev hindret ved en landsdæk-
måtte af politiske grunde søge til Tyskland for at
kende generalstrejke, men derefter fortsatte den
få arbejde op til 1. verdenskrig. Her kunne han til
tragiske strid mellem socialdemokrater og kom-
sin store forbløffelse konstatere krigsbegejstring
munister. Kort tid efter Kapp-kuppet fjernede
selv blandt hans venstreorienterede arbejdskam-
kong Chr. X. regeringen Zahle, skønt den havde
merater. Men det var jo en naturlig konsekvens af
et SR-flertal bag sig.
en forudgående borgerlig indoktrinering. Hvor-
parlamentarismen først blev grundlovsfæstet i
dan kunne venstrefløjen dog forvente, at den
1953. Men de facto var denne styreform jo blevet
I 1982 påbegyndte jeg indsamlingen af videosam-
Af Henning Tjørnehøj
Dvd-håndsrækninger til frygtsomme historielærere
På grund af borgerlige franske
Det er mig bekendt, at
57
58
indført med Systemskiftet i 1901 - hvad maje-
at svække S og fagbevægelsen. Bl.a. støttede
stæten da også erkendte under Statslånskrisen
V-regeringen et af DA oprettet landsdækkende
i 1919. H. N. Andersen, Alexander Foss, A. P.
strejkebryderkorps, Samfundshjælpen, med både
Møller og andre ledende erhvervsfolk fik ham
politi og militær og det i en sådan grad, at
imidlertid på ’bedre’ tanker året efter.
Under
aktionerne på arbejdsmarkedet på det nærme-
dække af ‘den slesviske sag’ fik disse folk ikke
ste ophørte, skønt lønpresset var stort. I 1922
bare de Konservative, estrupianske efterfølgere,
kunne politiet og dragonerne ikke holde styr på
men også Forfatningskampens parti med på at
aktionerende arbejdere i Randers. I den situation
fjerne Zahle-regeringen i den hensigt at hindre en
sendte V-regeringen befalingsmandselever - de
videreudvikling af den velfærdsstat, som så småt
menige turde man ikke lide på - til byen. De blev
var under opbygning. De første skridt var i øvrigt
sendt af sted med orde fra V-justitsministeren
blevet taget i begyndelsen af 1890’erne, mens der
til i givet fald ”straks at gøre brug af våbnet”.
kun sad tre socialdemokrater i Folketinget. Men
Det var således ikke V-regeringens skyld, at det
den 3. var blevet valgt i en landkreds, og det jog
ikke kom til et dansk Ådalen. På denne svenske
Venstre og Højre en sådan skræk i livet, at de
lokalitet dræbte militæret i 1931 fem personer i
med Bismarck som forbillede søgte at gennem-
en arbejderdemonstration, jf. Bo Widerbergs film.
føre sociallovgivning i den hensigt at tage vinden
Jeg taler med en af ’eleverne’.
ud af sejlene på S. SR førte socialpolitik af andre
nogen skyldfølelse over i givet fald at skulle skyde
grunde. I 1920 var det blevet for meget for VK og
på landsmænd.
erhvervslivet med en forbedret arbejdsløshedsun-
1929 indførte V-regeringen Madsen Mygdal for-
derstøttelse, 8-timers arbejdsdagen og trusler om,
bud mod eksklusivaftaler og faglige blokader
at arbejderne i kraft af såkaldte bedriftsråd ville
kaldet Tugthusloven, eftersom der kunne idøm-
gøre indhug i arbejdsgivernes Septemberforligs-
mes ikke bare meget store bødestraffe, men
rettigheder til at lede og fordele arbejdet.
også fængselsstraffe. Baggrunden var Kolind-
Til at belyse kongens af VK støttede påskekup
sund-konflikten på Djursland. En gruppe lods-
i 1920 samtaler jeg bl.a. med Tage Kaarsted.
ejere havde meldt sig ud af DA for at "stå friere i
Forud for videointerviewet ville han have at vide,
lønforhandlingerne". Det lykkedes dem at presse
hvor jeg har min ”animositet mod Venstre fra”. -
landarbejderne ned i løn. Men i 1923 indledte
”Fra dig” kunne jeg svare med henvisning til hans
disse en strejke, som både gjaldt forbedrede
dispt. fra 1968, hvor det med stor tydelighed
arbejdsforhold og retten til at organisere sig -
fremgår, hvem der spillede en hovedrolle i 1920.
grundlovssikret siden 1849, men ignoreret bandt
Venstre fik som bekendt opflydt sit formål med
mange landbrugere og andre mindre selvstæn-
støtten til påskekuppet: SR-flertallet siden 1913
dige.
forsvandt. For første gang kunne VK ved valg-
iværksatte en sympatiblokade, som fortsatte indtil
kampen efter kuppet skræmme danske vælgere
1926, da den blev kendt ulovlig af Højesteret efter
med, at en fortsat regeringsdannelse baseret på
året før at være blevet kendt lovlig af Landsretten
S ville kunne føre til et ”Sovjet-Danmark”. Det
og accepteret af såvel Den faste Voldgiftsret - nu
var ligeså løgnagtigt, som de tyske borgerliges
Arbejdsretten - og af DA.
påstand om en tilsvarende sovjet- risiko i deres
ophævet i 1937, efter at SR-partierne i 1936
land. De socialdemokratiske partier tog jo kraftigt
omsider både fik flertallet i Folketinget og i Lands-
afstand fra sovjet- kommunismen.
tinget. Indtil da havde VK kunnet bruge Landstin-
I de fire år efter 1920, hvor V regerede, udfol-
get til at hindre gennemførelsen af forslag, som
dede partiet sammen med DA visse initiativer for
SR havde flertal for i Folketinget.
Han var uden
De samvirkende Fagforbund, DsF (nu LO)
Tugthusloven blev
forhold ikke havde haft mulighed for at opnå
liberalistiske økonomiske system baseret på tan-
(efter at VK-partierne i 1936 havde mistet deres
ken om, at hvis blot staten holder sig fra indgreb i
flertal i Landstinget). Hvad V her foretog sig, var
markedsmekanismen, så skal ’de frie kræfters spil’
mindst ligeså kritisabelt som dets støtte til kon-
nok selv klare genopretningen derved, at produk-
gens fjernelse af regeringen Zahle op til påsken
tionsmidler og arbejdskraft får en så lav pris, at
1920, skønt denne regering havde et SR-flertal
det atter kan betale sig at investere og producere.
bag sig. Formålet var begge gange det samme: Et
Men krisen i 30’erne trak som bekendt ikke bare
forsøg på hindre udviklingen af den socialdemo-
ud, den forværredes. I. jan.1933 følte V forman-
kratiske velfærdsstat. Forsøgene fortsattes efter
den Ths. Madsen-Mygdal sig derfor tvunget til at
Besættelsen, indtil Anders Fogh måtte opgive
gå til SR-regeringen og bede om noget så ulibe-
dem for at kunne sætte sig i statsministerstolen
ralistisk som statslig hjælp til landbruget - mod
i 2001 - et højdepunkt mht. Vs fremadskridende
til gengæld acceptere gennemførelsen af noget
ideologiske opløsning.
så ’socialistisk’ som Socialreformen - Portalen
Den 17.11.06 fastslog fhv. finansminister Claus
ind til det velfærdssamfund, som vi lever i i dag.
Hjort ikke desto mindre i Politiken, at V ”… har
Dybt skuffet over dette liberalistiske sammenbrud
været bærer af opbygningen af velfærdssamfun-
forlod Mygdal Folketinget til fordel for nazismen.
det”. På Vs landsmøde i 2007 fremhævede den
Med Hitlers indledning af den 2. verdenskrig fik
fhv. minimalstats-ideolog og indædte kritiker
han dog livsmodet tilbage (Jf. Joachim Lund, red,
af velfærdsstaten Anders Fog, at V ”… altid
Partier under pres 2003)
har taget et socialt ansvar”. Og i sin tale på Vs
Krisen i 1930’erne betød et sammenbrud for det
landsmøde i 2009 fastslog Lars Løkke, at partiet
SR-regeringen Stauning-Munch var i Mellemkrigs-
”… i den grad har præget og formet den danske
tiden - og sidenhen - villig til at hjælpe landbru-
(velfærds)drøm gennem mere end 100 år”. Men
get. Det kneb mere med V’s vilje til at hjælpe de
det har jo intet med historiske realiteter at gøre.
mange arbejdsløse og fattige - også dengang.
Er det mon realistisk at tro, at en dansk historielæ-
Partiets inderste mening om 1933-Socialreformen
rer anno 2015 tør begive sig ud i en politisering,
trådte tydeligt frem i forbindelse med Landstings-
som den i denne artikel antydede? En frygtsom
valget i 1936. I V’s valgoplæg blev det således
historiker kunne måske betjene sig af en af de
beklaget, at SR-regeringen havde ”gjort knæfald
opdaterede dvd’er. De kan erhverves for kr. 50
for den demoraliserende understøttelseslovgiv-
på tlf. 20 47 81 62 eller på adressen: henning.
ning (dvs. Socialreformen) … som er socialismens
[email protected]
kvaksalvermiddel”. Heroverfor fastholdt V ”sand-
For en nærmere uddybning af de omtalte
heden i det gamle ord, at enhver er sin egen
interviews
lykkes smed”. V spejdede efter en mulighed for
fattighj%C3%A6lp-til-velf%C3%A6rdsstat
at rulle Socialreformen tilbage. Muligheden kom
http://www.emu.dk/modul/danmark-og-2-ver-
– med den tyske besættelse af Danmark.
denskrig-bes%C3%A6ttelse-og-befrielse
se
http://www.emu.dk/modul/fraog
Daværende arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl (S) skriver i sine erindringer (Modvind og Med-
Dvd-overskrifter, april 2015
bør, 1959): ”Man måtte undres over, at Venstre i
den situation, hvori Danmark befandt sig (besat af
Storlockouten og Septemberforliget 1899
Nazi-Tyskland) ville kræve sin deltagelse i det politiske samarbejde betalt med sådanne forringelser
Børnearbejdet i fabrikkerne
af sociallovgivningen, som partiet under normale
59
Peter Sabroe - børnenes ven og de fattiges beskytter
En Århus-dreng fortæller
Den danske syndikalisme
38 år i ’Jernet’. En mangeårig tillidskvinde på
Glud & Marstrand i Kbh. fortæller
Kampen mod krigen. 1. verdenskrig og Den tyske
Novemberrevolution
Tørve- og briketarbejderne i Kaas
8 timers arbejdsdagens indførelse
De danske Spaniensfrivillige
Syndikalisternes største sejr
Myten om det folkelige sammenhold under
Besættelsen
Kong Chr. X.s Påskekup 1920 - støttet af Venstre
og de Konservative
Højgaard-kredsen 1940
Generalstrejken i Randers 1922
Haustrup-kredsen 1940
Venstre-opgør med Fagbevægelsen
Frode Jakobsen - en socialdemokratisk frihedskæmper
To arbejderkvinder fortæller
Liberalisme og socialisme, samtale med den fhv.
De tjente bønder. Tjenestedrengene på landet
Venstre-finansminister og OECD-generalsekretær,
Thorkil Kristensen
Tjenestepigerne på landet
Tjenestepigerne i byerne
Mælkedrengenes arbejde
Landarbejdernes historie
Kolindsund-sagen, Tugthusloven og dannelsen af
Landbrugernes Sammenslutning, LS
Den danske kommunisme
Den danske nazisme
Fascisme eller demokrati
Opgøret mellem KU og DsU i 1930’erne
Barn og ung under 30’ernes krise
60
Anmeldelser
Alt til ks-fag henhøren-
metoder og faktuel viden. Langt hen ad vejen har
de
forfattergruppen løst den vanskelige opgave på
en kvalificeret måde. Der har været mange kokke
MARIA MADSEN, ANNA
i køkkenet – syv forfattere i alt med sønderjysk
AMBY FREJBÆK, HANNE
eller Falster-baggrund. Men i kraft af en effektiv
FRIIS JOHNSEN, BRIAN
redaktion ved Kjeld Mazanti Sørensen fremtræder
EGEDE-PEDERSEN, MIKKEL
bogen som en velstruktureret håndbog. Hvert
PEDERSEN, KAREN MØL-
tema er opbygget med en fælles introduktion.
BÆK OG RENÉ KRISTOF-
Derefter følger kapitler, der belyser temaet fra de
FER KJÆR BRANDSTRUP: ”KS-bogen”. Forlaget
tre faglige vinkler: historie, samfundsfag og reli-
Columbus, 2015. 274 sider, ill. 133 kr. (ex.
gion. Temaet afsluttes med et lille leksikon, hvor
moms og forsendelse).
centrale begreber defineres. Det er en klog disposition at adskille de tre fag. På den måde bliver det
KS-bogen hedder den. Folk, der ikke færdes i et
muligt at opbygge og fastholde hvert fags særlige
HF-miljø, vil aldrig gætte, hvad den bog handler
identitet og metoder i de studerendes bevidsthed
om. Det er på sin vis bogens styrke. Den er sim-
og dermed modvirke, at den tværfaglige forvirring
pelthen skræddersyet til den gældende læreplan
tager magten. Fremstillingen bærer også præg af
for kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, og
vilje til at anlægge synsvinkler, der er i øjenhøjde
der er rigeligt stof til at fylde alle de 300 timer,
med moderne unge, herunder inddragelse af film
der er til rådighed. I god overensstemmelse med
og populære TV-serier.
læreplanens struktur og kompetencekrav er den
Mere traditionelt billedmateriale spiller ikke nogen
opdelt i fem temaer: Identitet og familie, Globali-
fremtrædende rolle i bogen. Til gengæld er der
sering – kulturmøder og religiøse konflikter, reli-
mange fakta-bokse, grafiske opstillinger, model-
giøse og politiske brud, det gode samfund og som
ler og indlagte opgaver. Mange af opgaverne
afslutning et områdestudium: civilreligion i USA.
henviser til kilder, der kan findes på bogens hjem-
Med den bog i tasken ved de HF-studerende,
meside (www.forlagetcolumbus.dk) eller via You-
hvad de skal om bord i. Og det er slet ikke så lidt
Tube og Infomedia. På den måde etableres der en
– timetallet taget i betragtning.
hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det trykte
Læreplanen for de tre fag i kultur- og samfunds-
og det digitale. Og der bliver gode muligheder for
fagsgruppen på HF er ganske ambitiøs. Dermed
at træne informationssøgning.
er de pædagogiske udfordringer tilsvarende store.
Det er ganske omfattende faglige landskaber, der
Der er rigtigt mange bolde i luften i form af teorier,
skal gennemvandres i det tilmålte timetal. Det stil-
Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens
eget site:
http://historielaerer.dk/
62
Et godt bud på en Glo-
risikoen for på den ene side overdreven forenkling
balhistorie
og på den anden side forvirrende kompleksitet
ligger hele tiden på lur.
EBBE KÜHLE: ”Global-
Et godt eksempel på det første kan læses i den
historie – 500 års foran-
historiske del af temaet identitet og familie, hvor
dringer og dilemmaer”,
Danmark i sidste del af 1800-tallet karakteriseret
Gyldendal, 220 sider, 219
som ”… et industrisamfund, hvor en stor del
kr. ekskl. moms.
ler store krav til forfatternes fremstillingsevne, og
af produktionen foregik industrielt i fabrikker”
(s.17). Her mangler man den afgørende nuance-
På det seneste har lærebø-
ring, at Danmark på det tidspunkt gennemførte
gerne i historie haft et globalhistorisk sigte. Sene-
en helt speciel agrar industrialisering i form af
ste bud på en globalhistorisk lærebog er Ebbe
andelsvirksomhederne, der tilmed gav grundlag
Kühles Globalhistorie, og lad det være sagt med
for næsten alle eksportindtægterne.
Først i
det samme: bogen er både sammenhængende,
temaet om det gode samfund (s.182) bliver det
giver et godt overblik og vigtigst: den problema-
tydeliggjort, at Danmark på den tid socialt - og
tiserer mange af de historiske begivenheder og
dermed også politisk og kulturelt - var skruet
tendenser, der belyses fra flere sider og med gode
helt anderledes sammen end f.eks. Tyskland. Et
bud på årsagsforklaringer.
eksempel på den overdrevne kompleksitet kan
Tidsrammen er fra ca. 1500 til 2015, og der træk-
hentes i redegørelsen for velfærdsstatens udvik-
kes i det omfang, hvor det er nødvendigt, tråde
ling (s.179ff). Her er der lidt for mange begreber
tilbage i tiden. Megen ny forskning er inddraget,
og forklaringer i spil. Det virker f.eks. forvirrende,
og en stor del af bogen er helliget udviklingen i
når begrebet universalisme knyttes allerede til
det 21. århundrede. Vi stifter bekendtskab med
1890ernes reformer (s.183), og det så et par sider
både Paul Kennedy, Huntington, Benjamin Barber
længere fremme (s.187) forkyndes, at folkepensi-
og Zygmunt Bauman. Der er ingen kildeuddrag,
onen fra 1956 var den første universelle velfærds-
men det er ikke noget problem at finde passende
ydelse. Her er der behov for en afklaring. Man
kilder på internettet. Bogen, der er velillustreret og
kunne nævne andre eksempler. Men som helhed
forsynet med små skemaer, slutter med 2 siders
er det lykkedes at gennemføre en fremstilling, der
register (f.eks. ”kapitalisme”, ”Marshall-hjælpen”
balancerer mellem den ambitiøse læreplan og de
og ”skattely”). Umiddelbart kan det virke som
studerendes forudsætninger.
en umulig opgave at få fortalt og problematise-
KS-bogen tilbyder underviserne i kultur- og sam-
ret verdenshistorien på 200 sider, men dels er
fundsfagsgruppen en veltilrettelagt håndbog, der
hver side delt i to spalter, så bogen er længere
vil bidrage til spændende og relevante undervis-
end formelt anslået, dels er Ebbe Kühle med sin
ningsforløb. Samtidig vil den give de studerende
mangeårige erfaring som underviser, (lærebogs)
et godt fundament for egen læring. Omkostnin-
forfatter og censor ved universiteterne en af de
gen ved en sådan håndbog, der tilbyder det hele,
få, der mestrer at formidle et stort overblik over
er så, at den kan blive vanedannende og dermed
historien. Bogen rummer megen indsigt og er
normsættende. Aktualitet og nyudvikling skal der
velskrevet. Især kan jeg godt lide hans parenteser,
også være plads til.
hvor han lige får flettet en sarkastisk bemærkning
ind. Som eksempler kan fremføres, at han i genKnud Holch Andersen
nemgangen af den latinamerikanske mentalitet
med fatalisme, religiøsitet og udsigtsløs fattigdom
63
64
lige efter klimabetinget dovenskab får skudt en
på godt og ondt til at fungere samtidig med en
parentes ind: siesta-behov (s 111). S 173 slutter et
fastholdelse af det kommunistiske etpartisystem.
af argumenterne for, hvorfor der ikke bliver gjort
Hele tiden trækkes udviklingen op til 2015 og
mere ved klimaproblemerne: ”Skader det konkur-
flere kapitler må nødvendigvis ende med uafkla-
renceevnen eller koster på bundlinjen, bliver det
rede spørgsmål. Vi er historikere og ikke fremtids-
ikke til noget (eller kun til ord!).
forskere.
Bogen rummer i alt 17 kapitler fordelt på 3 hoved-
Sidste del sætter i 5 kapitler ligesom det hele i
dele: 1)Den europæiske epoke (ca. 1500-1945), 2)
perspektiv. Emnerne er forurening og klimaæn-
Det amerikanske århundrede (1945-?) og 3) Det
dringer, fattigdom og ulighed, FN’s rolle, EU's
21. århundredes udfordringer. Ikke overraskende
rolle og den teknologiske udvikling (herunder IT)
fylder den midterste del mest (ca. halvdelen af
og modernitet. Umiddelbart kan nogle af disse
bogen), mens de to andre fylder omkring ¼
emner forekomme som noget, der hører hjemme
hver. Såvel hver del som hvert kapitel indledes
i samfundsfag, men alt hvad der skete i går, er jo
med en kort introduktion, der ridser de relevante
historie i morgen, og uden en god solid historisk
spørgsmål til emnet op. Det er befriende, at der
baggrund er selv samfundsforskere og debattører
ikke er pædagogiske spørgsmål til hvert kapitel,
ilde stedte. Mange af emnerne lægger op til store
så læreren i højere grad kan vælge egen metode
diskussioner i klassen, men også til tværfagligt
og eget fokus.
samarbejde med bl.a. samfundsfag og AT-forløb.
I første del belyses i 4 kapitler den europæiske
Det største problem med en bog, der går helt op
ekspansion og imperialisme, industrialiseringen,
til nutiden, er naturligvis, at den allerede er for-
demokratiseringen og ”den nye europæiske tre-
ældet med hensyn til det allernyeste på udgivel-
diveårskrig” (1914-1945). Her kommer vi godt
sesdagen, men både IS, Boko Haram, den græske
omkring de spanske og portugisiske opdagelser,
gældskrise, Occupy Wall Street og bådflygtnin-
den industrielle revolution i England, den franske
gene i Middelhavet er med. Og den enkelte lærer
og amerikanske revolution og de to verdenskrige.
vil selvsagt være i stand til at ajourføre de tenden-
Uden at gå i unødige detaljer får Kühle givet origi-
ser, bogen peger på. Min egen erfaring er, at det
nale bud på forklaringer på emner som årsagerne
kan være svært at huske de præcise årstal for de
til 1. verdenskrig, kinesernes manglende interesse
seneste begivenheder, og her er det Kühles store
i at ”opdage” Europa, den kapitalistiske menta-
fortjeneste, at han har forsynet de store begiven-
litet i England og USA og europæiske fodaftryk
heder inden for de seneste tyve år med præcise
(med katastrofale følger senere hen) i deres kolo-
årstal, så man ikke behøver at tjekke, hvornår det
nier (ødelagte lokale kulturer, kunstige grænse-
nu lige var, at Brundtlandrapporten udkom, og
dragninger og skævvredne økonomiske systemer).
hvornår FN trak sig ud af Somalia i halvfemserne.
Anden del består af 8 kapitler, og vi får belyst den
Som det fremgår af ovenstående er denne anmel-
amerikanske verdensmagt, Vesteuropa og EF/EU,
der yderst tilfreds med bogen, og indvendingerne
Sovjetunionens storhed og fald, Kinas comeback
er få og små: Nogle fænomener burde have et
på verdensscenen, den postkoloniale verden, det
forklarende ord med på vejen. Som eksempel kan
problematiske Mellemøsten, finans- og gælds-
gives side 141, hvor Kühle skriver i forbindelse
krisen efter 2008 og en diskussion af, om den
med forklaringer på finanskrisen: ”Begreber som
amerikanske æra er under afvikling. Kühle belyser
futures, derivater og shortselling var vigtige fæno-
meget alsidigt diverse Mellemøsten-konflikter,
mener i spekulationsforretningerne”. Her burde
Putins Rusland efter østblokkens sammenbrud og
der være en forklaring eventuelt anbragt i en liste
Kinas balancegang med at få en markedsøkonomi
bagi bogen. Hvor mange elever (og lærere) kan
stikordsregister.
at der ikke gives et skønsmæssigt tal for 2. ver-
Forfatterens intention er at beskrive de politiske,
denskrigs døde, når det oplyses for 1. verdenskrig
økonomiske og sociale udviklingslinjer i Storbri-
(10 millioner døde og 20 millioner invaliderede s
tannien, Japan, Tyskland, USA og Rusland (i den
47) Desuden er der et par faktuelle småfejl: f.eks.
nævnte rækkefølge). Valget af disse fem stormag-
var der 7 og ikke 6 EFTA-lande (s 74), og Nixon
ter begrundes ikke nærmere, men giver et globalt
trådte tilbage som præsident i 1974 og ikke 1973
perspektiv på perioden. Samtidig forsøger bogen
(s 150).
at integrere den komparative tilgang aktivt i histo-
Når de gode gamle travere som ”Overblik” og
rieundervisningen, hvilket begrundes i et forord
”Grundbog til verdenshistorien” står for at skulle
og et kort afsnit med idéer til undervisningen,
udskiftes, - ”Fokus” vil nok holde noget længere,
ligesom metoden præsenteres mere udførligt i et
- er Ebbe Kühles Globalhistorie et godt bud på en
længere introkapitel. Brugen af den komparative
ny grundbog. Den skal naturligvis suppleres med
metode er her - ganske traditionelt - illustreret
noget kildemateriale, og den enkelte lærer kan
ved hjælp af Skocpols undersøgelse af årsager til
uddybe de emner, han/hun finder fornødent med
revolutioner, som leder frem mod to grundlæg-
andet materiale, men bogen klæder nutidens ele-
gende metoder inden for historisk komparation:
ver godt på til at forstå den komplicerede verden,
most-similar design eller most-different design
vi lever i.
(alt efter om man søger efter ligheder eller for-
umiddelbart svare på, hvad det er? Det kan undre,
skelle). Præsentationen af dette begrebsapparat
Kai Verner Nielsen
og anvendelsen heraf på to eksempler er præcis
og virker lovende, selv om det er irriterende, at
Globalisering
modsætningen til den nomotetiske tilgang i en
faktaboks kaldes ”ideografisk”, når den korrekte
MARTIN A. HUSTED:
betegnelse er idiografisk. Efter de metodiske over-
”Globalisering 1850-1914
vejelser følger knap fire siders intro til globalise-
– da verden blev mindre”.
ringsbegrebet, efter min mening et alt for kort og
Systime 2015. 247 sider,
overfladisk kapitel.
illustreret. Vejledende pris
Bogens hovedafsnit er fem kapitler af varierende
kr. 250,- (ex. moms).
omfang om hver stormagt, med dertilhørende
arbejdsopgaver og kilder. Hvert kapitel er opdelt
Historieundervisningen i gymnasiet er i disse år i
i fire hovedafsnit: ”Historiske forudsætninger”,
opbrud. Nye metoder vinder indpas og supplerer
”Selvopfattelsen i 1850”, ”Den politisk-økono-
den traditionelle kildekritik, og det kræver nye
miske udvikling 1850-1890” samt ”Magtspillet
grundbøger, der tager udgangspunkt i dette udvi-
og globaliseringen 1890-1914”. Idéen med disse
dede metodeapparat. Et eksempel herpå er denne
hovedafsnit er ifølge forfatteren, at man i under-
omfattende bog af Martin A. Husted, der er lek-
visningen kan konstruere sin egen historiske kom-
tor på Århus Akademi. Bogens udgangspunkt er
paration og her udvælge konkrete afsnit i bogen,
brugen af komparativ metode i historie, anvendt
hvor man sammenligner bestemte elementer i to
på fem stormagter i perioden 1850-1914. Den er
eller flere lande. Man kan dog også vælge at læse
illustreret med enkelte figurer og en del billeder,
hvert kapitel for sig, hvorved den komparative
hvoraf de fleste er i sort-hvid og ganske små.
metode naturligvis ikke giver så megen mening,
Bogen rummer desuden en udførlig litteraturliste,
hvilket bogen dog forsøger at tage højde for i
en række ordforklaringer og et (meget upræcist)
arbejdsopgaverne, hvor der efter hvert kapitel ud
65
over en lang række andre opgaver er fire kom-
selv om der nogle gange er tale om fremstillinger
parative opgaver/spørgsmål til de andre kapitler.
(som man fx kan analysere som synspunktsma-
Det er bestemt ikke nemme opgaver, hvilket
teriale); de er desuden ikke ledsaget af konkrete
dette eksempel fra kapitlet om Storbritannien kan
analyseopgaver (i overensstemmelse med bogens
belyse: ”Sammenlign Storbritanniens økonomiske
analysebegreb), og selv om de også i kortere form
position og udvikling i 1850´erne med to andre
er integreret i fremstillingen, er deres funktion ud
selvvalgte stormagter fra bogen. Brug et most
over det illustrerende mindre tydelig. Det er lidt
similar eller most different design som ramme for
ærgerligt, når nu mange af teksterne er nyover-
din komparation, og udvælg selv dine parame-
satte af forfatteren.
tre.” En sådan opgave er i sagens natur meget
Anvendelsen af den komparative metode er altså
svær, og man kan stille sig tvivlende over for, om
ikke uden problemer. Man kan selvfølgelig vælge
ikke kun de allerdygtigste elever vil være i stand
at bruge bogen på en mere traditionel måde og
til at løse en sådan opgave. Jeg savner også en
i stedet læse kapitlet om Storbritannien eller USA
begrundelse for, hvorfor eleven skal udføre opga-
for at få noget at vide om det konkrete lands
ven. Forfatteren gør ellers en del ud af i metodeaf-
udvikling i en spændende periode. Her får man
snittet at begrunde, hvorfor det er vigtigt at have
grundlæggende fornuftige overordnede præsen-
en klar og tydelig problemformulering, men i selve
tationer, selv om der er enkelte mangler; boer-
bogen overlades det til eleven selv at opstille en
krigen og Turners frontier-tese omtales fx ikke i
sådan. Da bogen heller ikke selv kæder de enkelte
kapitlerne om henholdsvis Storbritannien og USA,
kapitler sammen, kræver det et stort arbejde af
ligesom det kan undre, at Rostows faseteori først
lærer og elev selv at etablere en sammenhæng
præsenteres (meget overfladisk) i kapitlet om Rus-
mellem de enkelte kapitler, for at bogen udnyttes
land på s. 210. Men alt i alt fungerer hvert kapitel
optimalt. Det er jeg ikke sikker på altid kan lykkes,
i sig selv tilfredsstillende.
men det kan jo komme an på en prøve - i så fald
Læser man på den måde enkelte kapitler uafhæn-
hellere i en 3.g-klasse end en 1.g-klasse.
gigt af hinanden, mister bogen dog meget af sin
De øvrige opgaver til hvert kapitel er inddelt i tre
berettigelse. Man skal med andre ord være forbe-
grupper med følgende overskrifter: ”Redegør”,
redt på selv at kæde de enkelte landes udvikling
”Analyser” og ”Diskuter/Vurder”. Anvendelsen
sammen for at få den mest optimale udnyttelse
af analysebegrebet er efter min opfattelse forkert:
af bogen. Lykkes det, kan den sikkert give en
Man kan ikke lave ”… en analyse af tekstilindu-
god belysning af perioden 1850-1914 gennem en
striens betydning i britisk økonomi fra ca. 1830-
komparativ analyse af toneangivende stormagters
1850”; man kan derimod sagtens undersøge
historie. Foretrækker man en mere sammenhæn-
tekstilindustriens betydning ved fx at analysere en
gende fremstilling, der fx belyser forholdet mel-
række samtidige kilder eller sammenligne senere
lem forskellige stater som en del af forklaringen
fremstillinger. En analyse kræver med andre ord
på Første Verdenskrigs udbrud i 1914, må man
et konkret materiale. Her er der sikkert historie-
vælge en anden bog.
lærere, der har en anden opfattelse, men under
alle omstændigheder er det vigtigt ikke at forvirre
eleverne med et tvetydigt begrebsapparat. Det
gælder også i forbindelse med det konkrete materiale, man arbejder med. I denne bogs kildeafsnit
(fem kilder til hvert kapitel, dog seks i kapitlet
om Tyskland) bliver alle tekster kaldt ”kilder”,
66
Jeppe Bæk Meier
Men hurtigt er vi oppe i vores egen tid med
ciologi
omtaler af blandt andre Foucault, Bauman og
Bourdieu, som hører til nogle af de mest anvendte
KLAUS ESKELUND & KRI-
sociologer fra samfundsfagsafdelingen. Særlig
STIAN GUSTAVUSSEN: ”Blik
spændende bliver det, når vi når lidt længere
på byen – Introduktion til
ud med andre mindre kendte teoretikere, der
bysociologi”. Columbus
beskriver og diskuterer, hvordan vi indretter vores
2015, 175 sider, 143 kr.
byer. Jane Jacobs går imod den funktionalistiske
Spændende bog om byso-
tankegang med sin labyrintiske by, og Richard
Hvorfor ser de byer, som vi bor i, ud som de gør?
Florida fokuserer i sin analyse på den kreative by
Hvad er byplanlægning? Hvordan skal vi forholde
og dens muligheder. Alle disse synsvinkler/teorier
os til og forstå byerne – og hvordan kan man
vil udfordre eleverne, men ved hjælp af gode
med fordel inddrage dem i undervisningen? Det
figurer, illustrationer og bokse er de godt hjulpet.
er nogle af de spørgsmål som tages op i denne
Helt i top er boksene ved hver synsvinkel/teori, der
lærebog til samfundsfag.
fastholder og forklarer de centrale begreber.
I en veloplagt indledning fortæller de to forfat-
Bogen største kapitel på knap 70 sider, ’Byen
tere, der til daglig er gymnasielærere, om deres
under forandring’, præsenterer forskellige tema-
intentioner med bogen, og hvordan den er
er, som man kan bruge i en analyse af byen. Man
opbygget. Samtidig får vi introduceret nogle af
kan fx se på havnene og deres omformning i
de diskussioner, som har præget byernes udvik-
disse år, på opdelingen af byerne efter sociale lag
ling og holdningen til dem. Bogen er henvendt til
(gentrificering), på bæredygtighed eller på graffiti
eleverne med opgaver, forklaringer på svære ord
og street art. I alt ni temaer bliver introduceret.
og begreber. Samtidig inddrager forfatterne med
I en historisk sammenhæng er det mest interes-
stort udbytte konkrete eksempler.
sante tema ’Magtens bygninger og monumen-
Første kapitel har titlen ”Byplanlægning – mellem
ter’. Der tages afsæt i konkrete bygninger og
fortid og nutid”. På et overskueligt antal sider
monumenter som Rigsdagsbygningen i Berlin,
gennemgår forfatterne, hvorledes byer har udvik-
Frederiksstaden i København og Lego House, der
let sig gennem tiden med fokus på den antikke
åbner i 2016 i Billund. Erindringssteder bliver der
by, middelalderbyen, den moderne by og endelig
også plads til, for de er med til at forme vores
den senmoderne by. Her er synsvinklen historisk,
bevidsthed og syn. Det jødiske mindesmærke i
og det vil være et oplagt kapitel at anvende, hvis
Berlin og Mindelunden i Ryparken omtales kort,
man gerne vil introducere forskellige by-typer i
og forfatterne stiller i en boks eleverne denne
forbindelse med en studietur. Også her er der fine
opgave: ”Udvælg en statue eller en bygning i din
illustrationer og opgaver, der kan sætte eleverne
egen by eller den by, I skal på studietur til. Under-
(og læreren) på sporet af interessante problemstil-
søg placeringen af statuen/bygningen i byen
linger.
samt de historiske, nutidige og måske fremtidige
”Perspektiver på byen” er titlen på andet kapitel.
magtforhold, der omgiver denne”. (s. 132) Eller
Her præsenteres i alt ni forskellige synsvinkler
hvad med dette spørgsmål til eleverne: ”Diskutér,
eller teorier om byerne og deres udvikling. Det
hvorvidt I synes, at der er grænser for hvad man
er spændende og udfordrende læsning! Forfat-
kan tillade sig at bruge kirker til i Danmark” (s.
terne indleder med at fortælle om Georg Simmels
130). Spændende og relevante spørgsmål!
beskrivelse og analyse af ’den overvældende by’
Sidste kapitel er en brugervejledning til eleverne
fra forrige århundredeskifte.
i samfundsvidenskabelig metode, når de skal
67
udforske deres egen by eller skal på studietur til
Verdenskrig” med stedet for det mest berømte
en by.
attentat i verdenshistorien, da Princip i 1914 skød
Bogen er som nævnt henvendt til samfundsfag,
den østrig-ungarske ærkehertug og hans hustru.
men historielæreren kan også have stor glæde
Forfatteren giver en fin introduktion til de forskel-
af at bruge udvalgte dele – som kapitel 1 – som
lige opfattelser af denne begivenhed. Mange for-
forberedelse til en studietur. Forfatterne skal have
skellige mindetavler vidner om den intense diskus-
stor ros for deres pædagogiske flair og de mange
sion om historien, som præger næsten alle nyere
spændende problemstillinger, som eleverne via
begivenheder i Bosnien-Herzegovinas historie.
denne bog stifter bekendtskab med.
Sarajevo fik endnu en vigtig plads i verdenshistorien, da byen under den jugoslaviske borgerkrig i
Ulrik Grubb
1990’erne var omringet og blev beskudt af serbiske styrker igennem knap fire år. Selv om mange
af bygningerne i centrum er blevet genopbygget,
Studietur til Sarajevo –
er der stadig spor af krigen, og få fra den tid har
en nyttig introduktion
glemt de lidelser, som befolkningen var udsat for.
til læreren
Dette belyses naturligvis også i et ’dagstema’ med
beskrivelse af Det historiske Museum og stederne
UFFE ANDERSEN: ”På
for de dødbringende granatnedslag på gader og
Studietur til Sarajevo”.
markedspladser.
Frydenlund 2015. 110
Hvert kapitel er forsynet med nøjagtige adresser
sider, 149 kr.
og spørgsmål til videre arbejde, der fokuserer på
de forskellige tolkninger af Sarajevos brogede
68
Forlaget Frydenlund tager med denne bog fat
og omstridte historie. Sidst i bogen er der en
på en ny serie bøger til studieture. De to næste
omfattende materialeliste, hvoraf en del er på
i serien vil omhandle studieture til London og
serbokroatisk, som de færreste vil have glæde af.
Bruxelles. Det er meget relevant med nye opda-
Den lille bog er oplagt for den lærer, der skal
terede bøger om de byer, der ofte er mål for
af sted til Sarajevo med en klasse. Den vil være
studieturene.
nyttig under et ophold i byen med sine nøjagtige
Forfatteren til denne bog om Sarajevo er cand.
adresser og præsentationen af de historiske pro-
mag. Uffe Andersen, der har et indgående kend-
blemstillinger, der knytter sig til steder, bygninger
skab til sit emne og som i dag er bosiddende i
og monumenter.
Serbien.
Men i sin helhed er det er ikke en bog til eleverne.
Bogen er i lille format – velegnet til en studietur
Det hænger sammen med to forhold. Sproget i
– og består af en kort indledning og 10 kapit-
bogen vil være svært tilgængeligt for de fleste
ler med hvert sit ”Dagstema”. Idéen er at tage
elever med historiografiske diskussioner, et væld
udgangspunkt i konkrete steder i Sarajevo og ud
af navne, begivenheder og steder, som eleverne
fra disse belyse et dagstema. Det første tema er
ikke kender. Hertil kommer en række fremmed-
”Det fælles Sarajevo”, som man i Sarajevo kan se
ord og fagudtryk.
på de gamle gravsten foran Nationalmuseet, selve
Mere betydningsfuldt er det nok, at bogen for-
Nationalmuseet (der for tiden er lukket!) og Parla-
udsætter et kendskab til Europas og områdets
mentet for Bosnien-Herzegovina, som fungerer på
historie, som eleverne ikke er i besiddelse af. Få
grundlag af Dayton-aftalen fra 1995.
elever kender de religiøse skillelinjer i dette hjørne
Et andet tema er – naturligvis – ”Sarajevo og 1.
af Europa, udviklingen i slutningen af 1800-tallet
danske kvinders historie.
under 2. Verdenskrig, Jugoslaviens historie samt
Bogen er inddelt kronologisk og starter med
borgerkrigen i 1990’erne. Det ville derfor have
perioden op til og omkring 1915 og slutter med
været en stor fordel, hvis forfatteren havde brugt
kvindernes stilling i det danske samfund i dag. Der
nogle sider i begyndelsen af bogen på at introdu-
er dog klart lagt mest vægt på den førstnævnte
cere disse forløb.
periode – det er her bogen er interessant, og det
Bogen henvender sig også til andre fag, men
er også tydeligt, at det er her de tre hovedfor-
fokus er på historie. Køb bogen til studieturen
fattere primært har haft deres interesse! Denne
og brug den som inspiration til elevernes arbejde
første del fylder ca. 150 sider af bogens samlede
med et eller flere af bogens temaer.
ca. 220 sider.
og begyndelsen af 1900-tallet, Titos partisankrig
Bogen er bestemt ikke tænkt i en gymnasiefaglig
Ulrik Grubb
sammenhæng, og den bidrager, så vidt jeg kan
vurdere, ikke med afgørende ny forskning eller
viden inden for området. Men den første del er
Kvindehistorie fra ven-
dog alligevel interessant, da den udover en vel-
strefløjen
oplagt tekst er spækket med fyldige citater fra
forskellige politiske stemmer fra især aviser fra
PERNILLE VIGSØ BAGGE
perioden. Bogen kan hermed blive en god mulig-
et al.: ”Fik kvinderne ret
hed for gymnasielæreren til at finde kilder om
– fortællinger fra 100 år
et emne, der ellers kildemæssigt set er en smule
med valgret til kvinder”,
underbelyst, når man ser bort fra KVINFO’s glim-
Forlaget Mellemgaard
rende historiske underside: Kvindekilder.dk, der
2015. 222 sider, 250 kr.
jo er en guldgrube for enhver gymnasielærer, der
har interesse for kvindehistorie og politisk historie.
Det er valgår i år i mere end én forstand; det er
Jeg vil i denne sammenhæng varmt anbefale at
nemlig et jubilæumsvalgår, for det er jo, som det
tage fat i det kvindepolitiske aspekt sammen med
er læseren bekendt, 100 år siden, at Danmarks
dansk i det obligatoriske kronologiforløb, som
kvinder fik fuld valgret til Rigsdagen: Folketinget
typisk afvikles i 1.g. Det har jeg med succes gen-
og Landstinget.
nemført flere gange – der er tilstrækkeligt fokus,
I denne anledning har en række nuværende og
så eleverne har en chance for at følge med, og
tidligere venstrefløjspolitikere udgivet en jubilæ-
det er et spændende og ofte sprængfarligt emne,
umsbog, der beskriver og hylder de 100 år, der
som stadig har stor relevans i dag. Desuden er der
er gået siden Danmark for alvor blev et demo-
masse af tekster at tage fat i for dansklæreren,
kratisk land. Der er tale om de to nuværende SF-
men det er en anden historie.
politikere, som imidlertid begge har valgt at for-
Der er imidlertid ingen tvivl om, at jeg vil finde
lade Folketinget: Anne Baastrup og Pernille Vigsø
denne bog frem næste gang, jeg overvejer at
Bagge, med på flanken har de desuden Asbjørn
gennemføre et sådant forløb, da jeg med denne
Agerschou, som er tidligere folketingsmedlem for
bog i hånden fx langt bedre vil kunne belyse de
SF, men som i de senere år har arbejdet med poli-
debatter, der var i det danske samfund – for og
tiske aspekter af det sociale område i Danmark i et
imod – i forbindelse med kvindernes indtog på
fagforbund. Desuden har forfatterne inviteret en
den politiske scene. Så det er bare med at komme
række andre mere ukendte personer til at bidrage
i gang!
med personlige fortællinger og historier fra de
Der er flere sjove episoder og historier at gribe
69
fat i, men samlet set er det imidlertid også meget
indledes og afrundes af FOA’s forbundssekretær
tydeligt, at stoffet ikke er skåret så tilstrækkeligt
Nanna Højlund.
stramt til, at det vil kunne bruges i en under-
Den historiske fremstilling er velskrevet og letlæst
visningssituation. Her må man selv i gang med
og forsynet med litteraturhenvisninger og en fyl-
saksen og vælge det bedste ud, ellers bliver læse-
dig litteraturliste.
mængden for stor for eleverne.
Bogen springer i sin opbygning mellem fortid
Bogens anden halvdel er lidt mere ligegyldig.
og nutid. I en prolog skildres husassistenterne i
Denne del er mest at betragte som personlige
arbejderbevægelsens grundlovsoptog 1915, årets
anekdoter om stærke og usædvanlige kvinder
jubilæum. At kvinder og tyende nu fik stemme-
i danmarkshistorien. Som hyggelæsning er det
ret gjorde den politiske kamp mod tyendeloven
interessant nok, om end det er lovligt ”mikrohi-
mulig.
storisk” til min smag; det er nok ikke rigtigt noget,
Første kapitel hedder "Maries kamp for tje-
der kan bruges i en større sammenhæng.
nestepigerne". Det er bogens bedste kapitel.
Alt i alt er der tale om en bog, der på mange
Dorthe Chakravarty skildrer her grundlæggelsen
måder gør det, den skal. Den festligholder en
af Københavns Tjenestepigeforening og årene
væsentlig historisk begivenhed, og den formår
frem til 1915 med vægten lagt på initiativtageren
at give disse begivenheder et personligt, feminint
Marie Christensens indsats. Kravene fra 1904 er
ansigt, hvilket bestemt er prisværdigt, men det er
rørende: ”Alt natarbejde afskaffes. Arbejdstiden
nok også en bog – æret være dens minde – som
regnes fra kl. 6-7 morgen til 6-7 aften. Tjenestepi-
ret hurtigt vil blive glemt igen. Med mindre en
gen skal have sund og tilstrækkelig kost. Tjeneste-
dygtig gymnasielærer falder over nogle af dens
pigen skal have et ordentligt værelse. Frihed hver
sjove kildetekster og inddrager dem i den næste
anden søndag senest kl. 3 om eftermiddagen.
danmarkshistorie eller kildesamling for gymna-
Tjenestepiger skal have 1- 1½ time fri til rådighed
siet?!
hver dag inden kl. 7 aften. Fri en bestemt hverAnders Bærholm Frikke
dag om ugen fra kl. 7 aften. ”Industrialiseringen,
urbaniseringen og den enorme mængde manuelt
Tjenestepiger
kvindearbejde, begge dele krævede, skildres fint
med blik for en nutidig læser.
DORTHE CHAKRAVAR-
Bogens andet kapitel er dels et interview med en
TY: ”Tjenestepigerne
ung kvindelig fagligt og politisk aktiv social- og
100 års historie om
sundhedsassistent anno 2015, dels et samtidigt
stemmeret og ligestil-
interview med Marie Christensen og en boks med
ling”. Informations
”Historien om Marie Christensen”. Det er bl.a.
forlag 2015. 175 sider,
her, man som læser får den stærke fornemmelse
200 kr.
af virksomhedshistorie, fordi Marie Christensens
betydning fremhæves således: ”Selv om billedet
Chakravartys
af Marie Christensen havde mange nuancer, så
bog er trods titlen en
var hun uomtvisteligt en kvinde, der nåede de
slags virksomhedshistorie og er da også skrevet på
mål, hun satte sig som ganske ung i en tid, hvor
opfordring af FOA, fagforbundet Fag og Arbejde.
tyendet tilhørte samfundets bund og kvinder var
I 10 kapitler skildres FOA’s historie fra grundlæg-
underlagt mænd.” (s.46f). Og vel dermed også et
gelsen som Københavns Tjenestepigeforening i
forbillede for FOA’s medlemmer?
1899 til FOA’s mærkesager i 2015. Fremstillingen
Kapitel tre handler om grundlovsfejringen, set fra
Dorthe
70
Det er en fornøjelse at læse en bog om tjeneste-
historie frem til 1947, herunder en alvorlig samti-
pigerne og husassistenterne, og jeg fik nye brik-
dig kritik af Thit Jensens holdning til husassisten-
ker til min egen familiehistorie, men fordi Dorthe
ter, - og nuancerer hermed det positive billede,
Chakravartys bog er en bog om FOA’s historiske
man f.eks. får af Thit Jensen på Kvindemuseet i
baggrund og en legitimering af fagforeningens
Århus, hvor hendes smykker udstilles i en montre
aktuelle mærkesager, er den, selv om det er vel-
i caféen. Kapitel fem er et interview med en ung
skrevet og letlæst, ikke et oplagt valg som frem-
mandlig social- og sundhedsassistentstuderende
stillingsstof i historieundervisningen. Uddrag kan
anno 2015: ”At tørre røv er den mindste del af
bruges til at levendegøre kvindearbejde og kvin-
mit arbejde”.
deliv, og bogen kan være et eksempel på ”brug
Kapitel seks fortæller om den del af det faglige
af historien”, som eleverne kan forholde sig kritisk
arbejde, der handlede om at gøre husarbejde i de
til. Jeg har haft glæde af at lade eleverne under-
private hjem og i offentligt regi til faglært arbejde,
søge, hvordan forskellige politiske partier bruger
herunder grundlæggelsen af Husassistenternes
deres historie på deres hjemmesider. Noget til-
Fagskole. Jeg har stadig grundbogen herfra på
svarende kunne også være interessant i forhold
min bogreol, fordi min mor måtte tage et år i
til fagbevægelsen, og her kan FOA’s hjemmeside
huset, før hun kunne komme ind på sygepleje-
inddrages som supplement: http://www.foa.dk/
skolen- en praksis, der fortsatte op i tresserne,
Forbund/Om-FOA/FOAs-historie
arbejderside, og kapitel fire fører fagforeningens
og har skaffet generationer af husmødre billig
Anne Melillo
arbejdskraft ”til oplæring”. De unge piger berøres
ikke i bogen- de har næppe været organiserede.
Kapitel syv om ”Ligeløn og det store løngab”,
Satire, stemmer og
kapitel otte: ”Fra fire uger til 52 ugers barsel”,
skæbner
kapitel ni: ”Når de stille piger råber op” og kapitel ti ”Tjenestepigerne 2015” er temakapitler om
HELLE JUHL: ”På lige
aktuelle FOA mærkesager og disses historiske
fod. En krønike om
rødder.
kvinder, satire og kam-
Der er mange fotografier i bogen. Nogle af disse
pen for valgret”. Gyl-
kunne være anvendelige som historiske kilder,
dendal 2014, 224 sider,
men kvaliteten af oplysningerne om de enkelte
kr. 299,95.
fotografier, der kunne gøre dem virkeligt interessante, er meget forskellig. Det er ærgerligt, fordi
Helle Juhl har skrevet flere bøger med fokus på
man kan mærke den engagerede faghistoriker
kvinders forskellige roller i det danske samfund.
bag et billedvalg som fotografierne s. 100, hvor
I ” På lige fod” har Helle Juhl inddraget satirens
kommentaren lyder: ”Det huslige arbejde har altid
fremstilling af kvindernes kamp for ligestilling og
været kvindearbejde, der har kaldt på forskellige
især valgret. Helle Juhl har undersøgt forskellige
forestillinger om den kvindelige hushjælp. Billedet
satirehæfter i perioden ca. 1870 – 1920 for at
til venstre er fra 1934, hvor køkkenarbejdet bliver
undersøge, hvorledes kvindernes kamp for ligestil-
udført med bulede kedler og over dampende
ling og valgret blev behandlet i satiren. I bogen er
gryder. Billedet til højre forestiller ugebladenes
der medtaget 75 forskellige tegninger fra følgen-
version af husassistenten, der på høje hæle og
de satirehæfter: Punch, Klods-Hans, Blæksprut-
iført presset forklæde bærer herskabets fine kaf-
ten, Svikmøllen og Ravnen. Disse satiretegninger
fesæt frem. Årstal ukendt”.
danner rammen om bogens fremstilling. Gennem
71
tegningerne kan man følge tidens syn på kvinder
præsenteres. Der er ikke noget nyt i disse por-
og kvindebevægelsens kamp for ligestilling og
trætter, da de bygger på Dansk Kvindebiografisk
valgret. Billederne af kvinderne viser med usvigelig
Leksikon.
sikkerhed, at kvindens rolle i samfundet er knyt-
Bogen er let læst og det er ganske spændende at
tet til familien og reproduktion, og hvis man som
få præsenteret ligestillingsproblematikker i et nyt
kvinde forsøger at finde en anden vej, så bliver
skær. Helle Juhl er god til at holde den røde tråd
kvinderne typisk fremstillet som mandhaftige,
i fremstillingen, så den tidlige kvindebevægelses
ucharmerende og korpulente.
historie træder frem. Ved brug af satiretegninger
Bogen udgøres af 6 kapitler, der hver især
får Helle Juhl sat kvindernes kampe ind i en til
beskæftiger sig med forskellige aspekter i ligestil-
tider meget skarp mandlig afstandstagen fra kvin-
lingskampen. I det indledende kapitel beskrives
dernes muligheder i tidens samfund.
fejringen af den store triumf 5. juni 1915, hvor
I gymnasiesammenhænge vil jeg anbefale bogen
12.000 af borgerskabets kvinder organiserede
til biblioteket – tegningerne kan bruges i forløb,
et triumftog gennem København til Amalieborg
hvor udviklingen i det danske samfund fra 1850
Slotsplads. Kvindetoget var et vidnesbyrd om
og frem er i spil. Bogen kan også være en god
kvindernes værdsættelse af valgret og valgbarhed.
gave til en kollega, da den indeholder nye facetter
Bogens andet kapitel tager fat på ”Moderne tider
til fremstillingen af kvinders historie i det danske
og morsomme mænd”, hvor satirens fremstilling
samfund.
af tidens kvinder træder frem. Der bringes forskelSusanne Geisler
lige satiretegninger, hvor kvindernes ændrede
muligheder i samfundet efter kvinderne fik valgret
bringes i spil. Mænds frygt for forandringer i køns-
Den seksuelle revolution
rollerne er tydelige.
Kapitel 3 trækker trådene tilbage til Grundloven i
LEA KORSGAARD:
1849, hvor kvinderne i samfundet blev udelukket
”Orgasmeland. Da den
fra demokratiet. Denne udelukkelse medførte, at
seksuelle revolution kom
der opstod en del kvindeorganisationer, der på
til Danmark”. Gyldendal
hver deres måde kæmpede for valgret. Kapitel
2014. 432 sider, 300 kr.
4 ser på kvinder fra provinsen, hvor store per-
72
sonligheder præsenteres. Helle Juhl viser, at der
Lea Korsgaard har skre-
fandtes en endog meget aktiv kvindebevægelse
vet en bog om den dan-
udenfor Københavns volde. Et forhold der ikke
ske afdeling af Sexpol,
altid kan ses i satirehæfterne. Bogens sidste 2
som var aktiv i 1930’erne. Den var inspireret af
kapitler beskriver forskellige aktører og organisa-
den internationale Sexpol, som var startet af den
tioners mål og midler. Der er således ikke enighed
østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reich i 1931,
i den tidlige kvindebevægelse om hverken mål
hvor det på et møde i Düsseldorf var lykkedes at
eller midler. Er det kvinders kamp for ligestilling,
samle otte forskellige seksualreformgrupperinger
der skal kæmpes? eller er det kvinders kamp for
med tilsammen 20.000 medlemmer. Sexpol står
bedre sociale forhold - herunder retten til at være
for seksualpolitik og formålet med foreningen var
fuldtidshusmor, der er vigtig?
at udbrede budskabet om den frigjorte seksuali-
Bogen er præget af meget personstof, der er
tets revolutionerende potentiale.
således indstik kaldet ”Fra pionergalleriet”, hvor
Bogen er opbygget i tre hovedafsnit: Vækkelse,
adskillige af periodens fremtrædende kvinder
Revolte og Krig. Tidsmæssigt dækker den perio-
Scherfigs roman ”Idealister” fremstillet på en
stort persongalleri behandles i bogen.
måde, som viser, at Scherfig anså den for at totalt
En af de centrale personer i bogen er Wilhelm
latterlig. ”En menighed, samlet om den sexuelle
Reich, som følges fra sin ulykkelige barndom i
idé. Et samfund optaget af at forvalte den fælles
Bukovina i Østrig-Ungarn til sin død i et ame-
sexual-energi. En familie, sysselsat med libidoens
rikansk fængsel i 1957, hvor han afsonede en
husholdning”.
dom for kvaksalveri. Reich læste medicin i Wien
Efter Reich forlod Danmark mistede Dansk Sexpol
og fokuserede meget tidligt på seksualitetens
sin sammenhængskraft. Leunbach og Philipson
rolle for personligheden. Reich havde på et tids-
var i stort omfang sat ud af spillet i forbindelse
punkt nær kontakt med Freud, men Freud tog
med anklager og domme for ulovlige aborter, og
senere afstand fra ham. Reich arbejdede som
med den tyske besættelse kom der andre sager
psykoanalytiker i Tyskland, men da han var kom-
på dagsordenen.
munist, blev livet for farligt for ham der efter
Lea Korsgaard har lavet et stort og grundigt
nazisternes magtovertagelse, og i 1933 flygtede
researcharbejde til bogen. Hun har haft adgang
han til Danmark, hvor han allerede havde kontakt
til Reichs egne dagbøger og efterladte papirer på
til personer, som var inspirerede af hans teorier
Harvard Universitets medicinske bibliotek, hun har
og gerne ville hjælpe ham. I 1934 blev han bedt
talt med Reichs datter, hun har trukket på efter-
om at trække sig fra IPA, Den internationale Psy-
ladte papirer fra de danske Sexpolmedlemmer,
koanalytiske Forening, fordi foreningen mente,
og hun har talt med børn og børnebørn af dem.
han overtrådte psykoanalysens etiske regler i sine
Bogen er velskrevet og elementært godt fortalt
behandlinger. Senere måtte han flytte til Malmø
med god respekt for kilderne og uden overfor-
og derfra til Oslo. I 1939 emigrerede han til USA,
tolkning af dem. Detaljerigdommen bliver ind i
hvor han levede resten af sit liv, mens hans teorier
mellem lidt overvældende. Teksten kunne sagtens
udviklede sig mere og mere bizart. De sidste år af
være strammet betydeligt op uden at miste de
sit liv brugte han på jagt på UFO’er.
væsentlige pointer, men det er absolut en meget
De andre centrale personer i bogen findes i grup-
læseværdig bog.
pen omkring Dansk Sexpol med lægerne Jona-
Som forfatteren skriver: Det er tankevækkende,
than Leunbach og Tage Philipson i spidsen. Det
at i dag har alle de goder, Sexpol kæmpede for.
var en broget og sammensat gruppe af personer,
Boligerne er blevet større, så forældre har eget
hvor nogle var drevet af dyb idealisme og ønske
soveværelse og mulighed for et uforstyrret sexliv.
om at forbedre levevilkårene for den dårligst
Der er fri adgang til seksualoplysning, svanger-
stillede del af befolkningen, bl.a. ved at forhin-
skabsforebyggelse og abort. Børneopdragelse er
dre uønskede graviditeter og give børn bedre
fokuseret på at lade børnene få en fri udvikling.
opvækstvilkår uden seksuelle hæmninger. Andre
Men seksualiteten giver stadig problemer. ”Før
var mere drevet af egne traumatiske oplevelser i
Sexpol var det sygt at have lyst. I det er det sygt,
barndommen og inspirerede af muligheden for et
når lysten udebliver”.
den fra omkring 1910 til ca. 1970, og et meget
friere sexliv, end samtiden tillod.
En række personer fra inderkredsen i Dansk
Bente Thomsen
Sexpol flyttede ind i det nyopførte boligbyggeri i Ryparken, hvor de samledes jævnligt for
at holde studiekredse og diskutere principper
for et naturligt sexliv, ægteskab, pardannelse
og børneopdragelse. Gruppen optræder i Hans
73
Kvindsomhed
indeholder en utopi: en tidligere kulturminister,
der var medlem af en ren kvinde-regering, for-
MARIA GRØNLYKKE:
tæller om den forandring hun tog initiativet til.
”Hundrede års kvindsom-
Danskerne er nu vældig glade for litteratur og
hed. Polyfoni”. Gyldendal
kunst. Væggene i tog og busser samt plakatsøj-
2014, 262 sider, lidt ill.
lerne i det offentlige rum er nu fyldt med digte
Pris 279,95 kr.
og malerier i stedet for de vulgære reklamer. Bibliotekerne udvider og nye boghandler skyder op.
Ifølge
bagsideteksten
er bogen ”… en sang til
Rigtig mange tv-kanaler handler kun om kunst og
kultur, osv.
kvinders stemmeret og den mangfoldighed den
bragte”. Bogens hovedtitel hentyder til romanen
Et par af afsnittene indeholder lidt historiefagligt
Hundrede års ensomhed (1967) af Gabriel Garcia
stof. Midt i bogen er der en person som har
Marquez. I bogens forord forklarer forfatteren at
lavet en liste over hvornår kvinderne fik valgret i
hendes plan var at samle en antologi af autentiske
forskellige lande. Det sidste kapitel er angiveligt
beretninger fra 100 forskellige kvinder. Men det
skrevet af en historielærer som fortæller om de
modsatte Gyldendal sig, hvorefter hun skrev alle
fire kvinder der blev valgt i 1918 ved det første
100 beretninger selv. Som genrebetegnelse valgte
valg efter den nye grundlov. Desuden fortæller
hun ordet polyfoni. Måske er denne historie blot
hun om Nina Bang, den første kvindelige minister.
en del af fiktionen.
Men det er altså skønlitteratur, ikke en fagbog.
Måske kan den alligevel bruges. Historierne giver
Bogen indeholder altså 100 fiktive beretninger fra
tit billeder af et samfund der er forsvundet eller i
lige så mange forskellige kvinder. Nogle er ganske
hvert fald forandret. Piger interesserer sig ikke for
korte, andre fylder nogle få sider. Nogle af kvin-
historie, siger en gammel fordom, men måske kan
derne er næste lige så gamle som 1915-grundlo-
en bog som denne vække interessen hos nogle.
ven, men de fleste er langt yngre. Forfatteren har
En anden ting: der tales og skrives om at mange
nok bestræbt sig på at gøre dem så forskellige
unge piger savner selvtillid og de har svært ved at
som muligt, bl.a. ved at give dem hver sit sprog.
finde deres identitet. Det er et emne som jeg slet
De veluddannede skriver klart og logisk, de lavt
ikke har forstand på. Men jeg fik den tanke at
uddannede springende og ulogisk – og uden
bogen måske kunne give dem nogle billeder som
fremmedord. Nogle skriver om deres privatliv,
de kan forholde sig til
andre om bredere problemer, nogle kobler de to.
De er alle løbet ind i større eller mindre problemer
i deres liv, og det er direkte eller indirekte mændene der er årsag til disse problemer.
Nogle afsnit er så overbevisende skrevet at man
helt glemmer at det er fiktion. Rigtig mange af de
opdigtede personer tilhører overklassen/de veluddannede/kunstnerne, hvilket ikke er så mærkeligt
når man tænker på forfatterens egen baggrund.
Nogle få er kendte kvinder i let forklædning, f.eks.
Gustaf Munch-Petersens datter. Et par afsnit
74
Jørgen Krøigård
i
en
mandsverden
Bogens afsnit om Diakonissestiftelsens start og
første periode kaster et interessant sidelys ind
over periodens Danmarkshistorie, som vi er vant
SUSANNE MALCHAU
til at få belyst ved de store politiske begivenheder:
DIETZ: ”Køn, kald og
En ikke særlig populær kronprinsesse, et initiativ
kompetencer. Diakonis-
(Diakonissestiftelsen), der lugtede lidt for meget
sestiftelsens kvindefæl-
af katolicisme og af Tyskland, diakonissernes ind-
lesskab og omsorgsud-
sats under krigen 1864 og deraf følgende accept
dannelser 1863-1955”.
i befolkningen.
Kvindekarriere
Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck 2013. 352 sider, 350 kr.
Eller i hvert fald accept og entusiastisk opbakning
fra landets politiske og økonomiske elite, for mens
Bogen er, som årstallene antyder, skrevet som
vi får meget at vide om donationer og støtte fra
jubilæumsbog for Diakonissestiftelsen. I denne
konservative elitepersoner, hører vi intet om for-
specielle genre kan man normalt ikke forven-
holdet til den politiske opposition og de folkelige
te nogen særlig problematiserende holdning til
bevægelser (partier og organisationer) hos bønder
bogens genstand, og normalt er perspektiverin-
og arbejdere.
gen heller ikke særlig fremtrædende. Snarere
kan lyrisk begejstring komme til at dominere ind
Diakonissestiftelsen ser ud til at skulle bidrage
imellem. Den foreliggende bog er ikke helt fri for
til løsningen af flere problemer på en gang: De
disse svagheder, men er alligevel læsværdig og
sundhedsmæssige og sociale problemer, skabt
anvendelig. Den er ok som historisk håndværk,
eller accentueret af industrisamfundet, og de
med henvisninger, litteraturliste osv., og navnlig
højere klassers behov for anbringelse og passende
er den gennemdokumenteret med et omfattende
beskæftigelse af de ugifte døtre – og begge dele
talmateriale, delvis som bilag. Talmaterialet er ført
indenfor acceptable rammer, set med elitens øjne.
betydelig længere frem end til 1955, hvor bogens
Man aner også at initiativer fra oven skulle være
fremstilling stopper, uvist af hvilken grund.
med til at overflødiggøre initiativer fra neden.
Der er i perioden efter 1955 sket meget store
ændringer med Diakonissestiftelsen, ændringer
Det blev nu ikke overklassens døtre der kom til at
som det kunne være særdeles interessant at få
dominere Diakonissestiftelsen, men middelklas-
belyst og forklaret, men det gør bogen altså ikke.
sens. Og ind imellem kneb det med at holde disse
Var det vigtigere at få den færdig til jubilæet?
kvinder på den anviste plads. Der var af og til
konflikter mellem den kvindelige og den mand-
Forfatteren sætter sig for at kortlægge diakonis-
lige ledelse af Diakonissestiftelsen. Den udvikling
sernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund,
i kvinders rettigheder der fandt sted i det danske
deres motivation og deres resultater. Der ud
samfund i perioden, kunne ikke undgå at give
over vil hun også belyse den faglærte sygeplejes
genlyd indenfor bevægelsen. Søstrene må f.eks.
oprindelse og udvikling og give et eksempel på
have fulgt med i Nielsine Nielsens årelange, ind-
den private filantropi, der blev afløst af nutidens
ædte og til sidst succesfulde kamp for at få lov
velfærdsinstitutioner. Det opnår hun også for
at uddanne sig til læge (men der står ikke noget
perioden frem til 1955. Fremstillingen er kronolo-
om det i bogen). Det var også i starten vanske-
gisk, naturligt nok, og illustrationer, tekstbokse og
ligt at komme igennem med det synspunkt,
tabeller er med til at støtte fremstillingen.
at sygepleje var andet og mere end kvindens
75
medfødte og naturlige omsorg for andre. Hvad
Danmark, bliver på denne måde med det samme
professionalisering angår, var diakonissestiftelsen
sat ind i en feministisk sammenhæng. Bogens
med på barrikaderne, men havde det til gengæld
portrætter understreger tillige det særligt kvin-
svært når Dansk Sygeplejeråd ligefrem forlangte
depolitiske. Det er karakteristisk for mange af de
løn til sygeplejersker. For Diakonissestiftelsen var
kvinder, der bliver beskrevet, at de i deres virke
kaldet afgørende: ”Man kan ikke tjene både
har haft en specifik kvindelig vinkel på tilværelsen,
Gud og Mammon!” Trods alt var forholdet mel-
men så sandelig også har måttet kæmpe med de
lem Dansk Sygeplejeråd og Diakonissestiftelsen
mange problemer, som det mandsdominerede
normalt udmærket, fremgår det af bogen. Tilsy-
samfund, som de fleste er vokset op i, skabte for
neladende har Diakonissestiftelsen været parat til
dem.
at bøje af i tide.
Men Maria Helleberg forfalder ikke til at gøre
Bogen kan anvendes inden for områder som
portrætterne til rene kvindepolitiske statements.
løsning af industrisamfundets problemer, vel-
Hun finder det særlige og menneskelige hos de
færdshistorie o.l., men også hvis man beskæftiger
kvinder, hun portrætterer. Hun understreger alle-
sig med kvindehistorie, hvor Diakonissestiftelsen
rede dette i sit forord:
unægtelig indtager lidt af en dobbelttydig rolle
“Kvinder stammer ikke fra Venus, og mænd heller
som stærkt disciplinerende på det beståendes
ikke fra Mars, mange af denne bogs hovedperso-
præmisser, men på den anden side gav nye mulig-
ner har faktisk forenet Mars med Venus. Måske
heder for karriereveje for kvinder i det mands-
er kvindeligt og mandligt ikke så modsatrettet
dominerede samfund. Der kan hentes masser af
endda? Vi er ved at udforske kønsforskelle og
konkrete oplysninger i bogen, men man må selv
udskille dem fra kulturskabte forskelle. Når kvin-
være parat til at tilføje de mere perspektiverende
der fik(eller tog?)chancen, ser det unægteligt
og problematiserende elementer.
ud til at forskellene var/er mindre end alment
antaget”.
Axel Moos
Den individuelle synsvinkel får således klart lov
til at dominere over den feministiske, når hun fx
i gennemgangen af erhvervskvinder i Danmark
Kvindehistorier
understreger: ” Kvindelige ledere er faktisk ikke
pionerer for deres køn – de er individer”(s.407)
MARIA HELLEBERG:
Portrætterne er personlige forstået sådan, at det
”Kvinder der forandrede
ikke er egentlig biografiske fremstillinger, men
Danmark”. Lindhardt &
forfatterens personlige fortællinger om betyd-
Ringhof 2015. 512 sider,
ningsfulde kvinder. Som en slags sikkerhedsventil
200 kr.
slutter hvert portræt med et fakta afsnit med de
vigtigste data.
Bogen er udgivet på kvindernes internationale
76
kampdag den 8. marts 1915 i 100 året for stem-
Bogen indeholder 38 portrætter og 3 afsnit om
meret til kvinder, hedder det i forlagsomtalen af
kvindegrupper fra Dronning Dagmar til Anja
bogen. Den er en opdateret udgave af en bog,
Andersen. Bogen domineres af kvinder med
der allerede udkom i 2013. Bogen, som er en
politisk indflydelse og magt og af kvindelige
række portrætter af kvinder, som Maria Helleberg
kunstnere, men der bliver også plads til ”platte-
har udvalgt som betydningsfulde for udviklingen i
damer, rødstrømper og erhvervskvinder”. I en bog
Håndbog for femini-
altid diskuteres. Hvorfor er hun med? og hvorfor
ster
ikke hende? Helt generelt kan det diskuteres, om
en bog af denne karakter bør have nulevende
GRETELISE HOLM:
kvinder med. Jeg vil derudover holde mig fra
”Håndbog for feminister
den diskussion, selvom jeg kunne savne nogle og
(og deres modstandere).
undvære andre!
30 spørgsmål og svar om
Nogle af portrætterne udvider forfatteren til at
køn og ligestilling”. Lind-
beskrive en bestemt gruppe personer. Det gælder
hardt og Ringhof 2015.
fx portrættet af Anja Andersen, der nok fokuserer
204 sider. Vejledende
på håndboldspilleren, men som hovedfokus har
pris kr. 249,95.
af denne karakter kan udvælgelsen af personer
den kvindelige sportsudøver og den berømmelse,
det medfører.
I forbindelse med 100-året for kvindernes valgret
har Lindhardt og Ringhof genudgivet journali-
Portrætterne er meget vekslende i kvalitet, men
sten og forfatteren Gretelise Holms korte bog
generelt er det underholdende og oplysende læs-
Håndbog for feminister, der i 2008 udkom under
ning. Måske ville det være mere præcist at kalde
titlen Hvorfor er feminister så snerpede? Den
det skitser i stedet for portrætter. Netop skitsen
nye udgave er opdateret, så den rummer helt
har den egenskab, at den nogle gange er meget
aktuelle oplysninger, men ellers er hensigten
bedre end et egentligt portræt, andre gange kan
stadig den samme: at levere en skarp kritik af et
man i alt for høj grad se, at det kun er hurtige skit-
mandsdomineret samfund, der trods mere end
ser. Det er vel egentlig ikke overraskende, når en
100 års kvindekamp ifølge forfatteren stadig er
forfatter, der i sit forfatterskab medrivende kom-
kvindeundertrykkende og dermed fundamentalt
binerer det dokumentariske med det fiktive, skal
set stærkt begrænsende for begge køns udfoldel-
skrive 38 af slagsen. Der er en lille tendens til, at
sesmuligheder.
Helleberg bedst kan identificere sig med de kvin-
Bogen består af fem kapitler samt en kort kro-
delige kunstnere, hvor skitserne bliver stærkest.
nologisk oversigt over 150 års kvindekamp. Det
første afsnit er en knap 20 siders gennemgang
Mest spændende og berigende er det at læse om
af kampen for den kommunale stemmeret for
de mindre kendte, hvor det går op for en, hvilken
kvinder, som blev gennemført i 1908, og som var
mangfoldighed af mennesker der har præget
anledningen til førsteudgaven af Gretelise Holms
dette land, og hvilken mangfoldighed der er i
værk. Optakten er dramatisk: Adda Ravnkildes
menneskelige skæbner. Bogen bliver til en fasci-
selvmord i november 1883. Fokus er dog straks
nerende mosaik af individer, der har kæmpet, lidt
herefter på Fredrik Bajers forslag tre år senere
og heldigvis også ind imellem sejret. Ofte har de
om en begrænset politisk borgerret til kvinder i
ikke fået den tak, de fortjente, men vi kan nu i
forbindelse med en revision af Loven om valg til
historiens lys vise dem vores respekt, fordi de tog
Borgerrepræsentationen.
nogle skridt for os alle.
Dermed bliver Hellebergs pointe understreget.
De efterfølgende års hidsige politiske debat om
Det er ikke kønnet, der gør forskellen, men det
kvindernes politiske rettigheder skildrer Holm
enkelte individs indsats.
i en række ganske korte afsnit med markante
overskrifter (”Kampen begynder”, ”De trænger til
Johannes Lebech
en mand”) og hyppig brug af citater fra datidens
77
(især mandlige) meningsdannere (dog uden nær-
beskæftiger sig med forholdet mellem kønnene i
mere kildehenvisning). Efter forgodtbefindende
fremtiden - og i historieundervisningen. Man bør
inddrages også andre aspekter, fx en enkelt side
som historiker (eller som elev for den sags skyld)
om Hippokrates, hvis filosofiske tankegang om
nok ikke begynde med denne bog for at få et
kvinder koges ned til: ”Oprørske kvinder trænger
sagligt overblik over problemfeltet, dertil er den
bare til et godt knald!”
for journalistisk i sin tilgang. Man behøver dog
Efter den historiske optakt følger bogens længste
ikke være enig i bogens udsagn - og slet ikke i
kapitel på knap 100 sider: 30 typiske postulater
forfatterens metode - for at anvende dele af den i
og spørgsmål om køn og ligestilling. Postulaterne
undervisningen som synspunktsmateriale.
skal forestille at være udsagn fra feministernes
Jeppe Bæk Meier
modstandere og er derfor til tider næsten parodiske i deres entydige kvindebillede, men de danner
på den måde udgangspunkt for Gretelise Holms
Da skolen blev alles:
polemiske svar. Disse er set med en historikers
Tiden efter 1970
øjne ofte for letkøbte og i bedste fald upræcise,
selv om forfatteren flere steder understøtter sine
NING de CONINCK-
synspunkter med statistiske oplysninger (igen
SMITH et al.: ”Da skolen
uden nærmere kildehenvisning).
blev alles. Tiden efter
Helt galt går det i det efterfølgende korte afsnit
1970”. 5. – og sidste
med den markante titel ”Hvorfor og hvordan har
– bind i serien Dansk
man holdt kvinder nede?”, hvor den historiske
skolehistorie, der er redigeret af Charlotte Appel
forsimpling er ekstrem; således reduceres Darwin
og Ning de Coninck-Smith. Aarhus Universitets-
med en enkelt sætning til kvindehader på lige fod
forlag 2015. 478 sider. Rigt illustreret. Vejl. pris
med August Strindberg, hvorefter læseren med
pr. bind 400 kr.
hård hånd føres op til 1978 og et debatindlæg af
78
Søren Krarup, som åbenbart også opfatter kvin-
Aarhus Universitets ypperlige serie om dansk sko-
den som en veritabel pest.
les ”hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”,
I det efterfølgende kapitel anlægges et mere
som seriens undertitel lyder, er nu fuldbragt med
globalt perspektiv i skildringen af, hvordan ver-
dette sidste bind om skolens allernyeste historie,
dens kvinder bliver fastholdt som underklasse i
fra 1970 og helt til i dag – et bind, der fuldt ud
alle samfundsgrupper. Udgangspunktet er den
lever op til de hidtidige fire.
enkle forklaring, ”… at mænd har haft og sta-
Det foreliggende værk er grundigt researchet,
dig har et finmasket net af magt og kontrol”.
velskrevet, fint illustreret og ikke mindst yderst
Holm underbygger denne påstand ved at opstille
informativt om det centrale samfundsområde og
tre hovedgrupper af kontrolsystemer: økonomisk
-anliggende, som skolen jo er. Bogen er tilmed
kontrol, kontrol over kvinders kroppe og kontrol
også alment kulturhistorisk oplysende om gene-
over kvinders bevidsthed, og skildringen er trods
relle samfundsmæssige forhold og ændringer,
forenklingen, som er forfatterens grundlæggende
om fremherskende og mindre fremherskende
metode, mere overbevisende, fordi den er under-
tanker – altså ikke udelukkende af pædagogisk
støttet af forskellige videnskabelige undersøgelser
karakter – i tiden og debatterne og konflikterne
og forfatterens egne erfaringer fra bl.a. Afrika.
dem imellem. Og så har bogen jo den naturgivne
Der er uden tvivl stadig mange ligestillingsproble-
fordel, at den umiddelbart har aktualitetens sær-
mer, som ikke er løst og derfor kræver, at man
lige interesse.
skolens arbejde burde bygge på begreberne 'selvstændighed, frihed, selvtillid og bevidsthed', som
Den får på glimrende, klargørende vis afdækket
seminarielektor Finn Held, der fik det sidste ord i
og fremstillet de centrale ideer, de afgørende
diskussionen, formulerede det”.
diskussioner og de væsentlige udviklinger i denne
I 1967 ophævedes revselsesretten, hvilket vakte
periode, som sandelig ellers byder på nok så kom-
bekymring i nogle kredse:
plicerede og mangfoldige problemstillinger og
stor iver fra nærmest utallige sider for at påvirke
”Disse bekymringer blev fremført af forskellige
skolens hverdag og udvikling. Det er (også for den
repræsentanter for det borgerlige Danmark, og
interesserede almenhed formidlet) historieviden-
navnlig i nogle kirkelige kredse kunne man finde
skab, når den er bedst – uagtet forfatternes meto-
modstandere af revselsesrettens ophævelse. Hel-
diske forskriven sig til den videnskabsteoretiske
ler ikke blandt lærernes organisationer var der
moderetning konstruktivismen, der er nok så pro-
stor opbakning”.
Hvis ikke det gælder alle bøger, så gælder det
i hvert fald denne: Man bliver klogere af den.
blematisk; den har imidlertid ikke forringet denne
bogs kvalitet. Ganske suverænt fremstilles således
Man fristes til at sige, at når læreren dengang
kontinuitet og brud i den behandlede periode.
med præstens velsignelse slog, så skulle eleven
Bogen omfatter snart sagt alt, hvad der vedrører
blot vende den anden kind til.
skolen af interne såvel som eksterne faktorer og
Men hvor befinder vi os da i dag i det skolepoliti-
momenter, så her kan vi blot pege på enkelte,
ske og pædagogiske landskab? Forfatterne henvi-
øjenåbnende og perspektivrige punkter.
ser i et af de afsluttende 'kilde- og litteraturessays'
Således ansås eleverne i en lang periode fra
til bogen Konkurrencestaten fra 2011:
70erne og frem for ikke blot 'historieskabte' men
også for 'historieskabende'. Men:
”En vigtig reference i debatten om skolens udvikling ved overgangen til det 21. århundrede er Ove
”Efter ændringen af Fælles Mål fra 2009 byggede
Kaj Pedersens Konkurrencestaten fra 2011. Det er
faget historie atter på kronologi og kundskab, og
forfatterens opfattelse, at den øgede globalisering
historiebevidstheden blev skrevet ud af formålet.
har resulteret i fremkomsten af en ny statsform,
Eleverne var stadig historieskabte, men de blev
hvor nationalstaterne kæmper indbyrdes på kom-
ikke længere omtalt som historieskabende, og i
petencer, viden og udvikling. Både folkeskolen,
stedet for at få styrket deres historiebevidsthed
ungdomsuddannelserne og det øvrige uddan-
skulle de have styrket deres historiske viden”.
nelsessystem fik derved karakter af redskaber for
Indtil 1975 var skolens fundament ifølge formåls-
den økonomiske konkurrenceevne. Idealet om, at
paragraffen kristent. Nu skulle dette fundament
skolen skulle bidrage til elevens alsidige udvikling,
imidlertid ud af denne paragraf, men hvad skulle
blev i løbet af den proces omformuleret til idealet
man sætte i stedet? Bl.a. fremtrædende og ind-
om dannelsen af fagligt kompetente individer, der
flydelsesrige pædagoger og filosoffer havde dis-
konstant stod til rådighed for arbejdsmarkedet”.
kuteret dette på et for formålet afholdt møde, og
Øjensynligt er der for øjeblikket ret bred politisk
man nåede frem til
opbakning til denne opfattelse af hele (ud)dannelsessystemets funktion, skønt den dårligt kan
”… at det ikke længere gav mening at opstille
hævdes at være enerådende; uddannelsesom-
overordnede værdier for skolens arbejde. Sam-
rådet er snarere et – tilsyneladende ofte ganske
fundet forandrede sig i rask fart. Eleverne skulle
kaotisk – felt for brydning af mangfoldige interes-
derfor lære at tænke, vælge og handle selv, og
ser og holdninger:
79
”Men den største forandring (i perioden; PF) var
Der er noget arketypisk og tidløst over det
den store interesse og de mange forventninger,
europæiske billede af den rendyrkede helt i
kampe, konflikter og forhandlinger, som skolen
konfrontation med drage-monsteret. Det er en
var omgærdet af fra forældreside, fra politisk
symbolsk fremstilling af det godes og det ondes
hold og fra skolens forskellige parter, samt fra
evige kamp, men også af det svages sejr over det
medierne og den brede offentlighed. Set i det lys,
stærke. Davids sejr over Goliat. Nogle har endog
var skolen blevet alles”.
tolket billedet som en art klassekamps allegori
af den undertryktes sejr over alt det grådige og
Bogen bør læses af ikke blot enhver med interesse
magtsyge, der kan korrumpere enhver kultur,
for skolen i går og i dag, men også af andre, som
ethvert samfund og ethvert menneske.
ønsker i almindelighed at blive meget klogere på
Det i vesten nu ligeså berømte foto (og filmklip)
sin tid.
af den enlige, ukendte student der på Den Him-
I øvrigt mener jeg, apropos idealet om 'alsidig
melske Freds Plads i juni 1989, konfronterer en
udvikling', at det ideal nok ikke er mit eget (jeg
række af kampvogne, har altid slået mig som en
nævner for mine synders skyld, at 'konkurrence-
rammende historisk parallel til ’Skt. George og
statens' skoleideal er det langt mindre); således
dragen’. Der er storhed i det motiv. Og så er det jo
græder jeg selv i dag tørre tårer over, at sløjd-
ligegyldigt om monsteret har skæl og et ildsprud-
og formningsfagenes hemmeligheder aldrig blev
lende gab eller om det har panser, larvefødder og
en del af min udvikling. Andre kan have det på
et løb ladt med en granat. Fotoets symbolske og
samme vis med andre (fag)områder.
samfundsbeskrivende betydning giver situationen
på Den Himmelske Freds Plads uhørt historisk
Poul Ferland
og almenmenneskelig vægt. Og i modsætning
til motivet af ’Skt. George og Dragen’, så skete
Beijing 1989 – og siden-
begivenheden på Den Himmelske Freds Plads rent
hen
faktisk. Dét er levende mytologi!
METTE HOLM: ”Dagbog
I den europæiske myte vinder helten over dragen.
fra Beijing – 25 år senere;
Sådan er det ikke i kinesisk historie. Her tabte
hvor gik kineserne hen?”.
den enlige unge student kampen mod monste-
Gyldendal 2014. 312 sider,
ret. Begivenhederne har siden været mørkelagt
300 kr.
og tabuiseret af den kinesiske stat. Og så bliver
spørgsmålet naturligvis om opstanden 1989 var
forgæves, og om det kinesiske folk som sådan
Skt. George og dragen - i Kina
også blev taberne i kampen mod statsmonsteret?
Det berømte billede af Skt. George der nedkæm-
80
per dragen er gengivet utallige gange indenfor
En ekstrovert dagbog
europæisk kultur. Her ses den sårbare menneske-
Den berømte scene får kun et par siders plads
helt over for det store, magtfulde og ildsprudlen-
i Mette Holms seneste bog om Kina, mens det
de drage-monster. På mange illustrationer er den
netop stillede spørgsmål gennemsyrer hele bogen.
modige ridder afbilledet i sejrsøjeblikket: Drevet af
Dagbog fra Beijing bygges langsomt op. Den
sammenbidt vilje og en uangribelig tro på at det
følger næsten en spændingskurve, til man når
gode og det retfærdige vil sejre, driver George sin
kulminationen i dagene d. 3. og 4. juni 1989.
lanse dybt ind i dragens gab.
Dagene hvor den berømte scene med studenten
i bogen.
Forløbet begyndte med at studerende fra Beijings
Beida-universitet holdt en mindehøjtidelighed
Med hovedtitlen Dagbog fra Beijing kan bogen
over en afdød politiker, men mindehøjtidelighe-
vel nærmest karakteriseres som en udadrettet
den udviklede sig snart til en regulær demonstra-
personlig beskrivelse af Mette Holms oplevelse af
tion for mere ytringsfrihed, mere demokrati og
begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads
bedre levevilkår i Kina. Dygtigt timet måske, eller
i 1989, samt en mere overordnet vurdering af
blot en historisk tilfældighed? I hvert fald opstod
begivenhederne og deres konsekvenser for nyere
demonstrationerne samtidigt med at Gorbatjov
kinesisk historie.
besøgte Beijing, og derfor også samtidig med
Udover titlen Dagbog fra Beijing hedder bogen
at ca. 1000 udenlandske journalister befandt sig
også 25 år senere; hvor gik kineserne hen? Egent-
i byen – heriblandt var bogens forfatter Mette
lig har bogen altså to titler, hvoraf dagbogsdelen
Holm.
er en genudgivelse. To titler er lig to vinkler, men
Gorbatjovs besøg og de mange journalister gav
i én sammenflettet tidslinje. Undervejs springer
den perfekte scene for et kinesisk oprør. Holm
man frem og tilbage i tid; mellem forløbet i 1989
fremhæver da også, at Gorbatjov under besøget i
og til vurderingerne af Kinas udvikling sidenhen.
Beijing udtalte, at Sovjetunionen var færdig med
Det er en form der fungerer ganske udmærket.
Bresjnev-doktrinen, og at ”Hvert land må finde
Sammen giver de to vinkler en interessant tilgang
sin egen vej til socialismen” (s. 145). På trods
til 1989-begivenhederne, idet de både ses i et
af internationalt fokus og det fornemme besøg,
meta- eller udefra-perspektiv om man vil, og i et
endte demonstrationerne med den kinesiske stats
nært oplevelsesperspektiv.
brutale rydning af Den himmelske Freds Plads og
Mette Holm har studeret i Kina og har fortaget
efterfølgende udrensninger af særligt statskritiske
mange rejser til landet sidenhen. Udover journa-
personer i det kinesiske samfund.
listisk-rapporterende arbejde, til eksempelvis DRs
Demonstrationerne var ifølge bogen udtryk for
nyhedsafdeling, har det resulteret i flere bøger om
”Den ulige konfrontation” (s. 253). Det var den
Kina. Holm var udsendt som korrespondent for
svages kamp mod den stærke; Det var de unge
DR1 i Kina i 7 uger i 1989, noget af tiden sammen
studerende mod de gamle hardcore KKP medlem-
med Leif Davidsen.
mer og deres magt, der så tydeligt blev eksempli-
Titlen Dagbog fra Beijing kan godt snyde lidt, for
ficeret gennem de kampvogne, man sendte ind
der er ikke tale om en personfikseret bog, hvor
på ’fredens plads’.
vi uafladeligt skal høre om dagbogsforfatterens
Bogen afdækker dog, at der var en tydelig split-
navlepilleri. Der er tværtimod tale om en bog med
telse i topledelsen om vurderingen af, hvor farlige
fokus på kineserne, og deres oplevelse både af de
demonstrationerne var for styret, og om hvor
afgørende begivenheder i 1989, men også af de
hårdt man derfor skulle slå ned på demonstran-
sidste ca. halvtredsårs kinesisk historie. Kulturevo-
terne. Det var KKPs kompromisløse mænd, der
lutionen, Mao- og Deng-tiden berøres. Maotiden
vandt den sørgelige sejr til sidst og sendte kamp-
dog kun overfladisk. Vægten ligger på 1989,
vognene ind. De mænd, der tilhørte KKPs blødere
og tiden der fulgte frem til bogens afslutning i
linje, og som talte for dialog og kompromis, blev i
2014. Undervejs inddrages relevante og velvalgte
flere tilfælde afsat eller fik deres karriere ødelagt –
interviews og samtaler med kinesere samt Holms
dette skete for en af Deng Xiaopengs nærmeste,
personlige oplevelser.
Zhao Ziyang. Zhaos rolle og fald, i forbindelse
Undervejs i bogen berøres en mængde cen-
med begivenhederne i 1989, levnes en del plads
trale temaer. Vi hører om den kinesiske stats
foran kampvognene foregik.
81
opbygning. Vi hører om præsidentens og KKPs
Bogen er vældig interessant for den der har en
udstrakte magt, samt om at den manglende
interesse for nyere kinesisk historie eller for den,
tredeling af magten er med til at gøre, at det
som altid har undret sig over hvad der er op og
kinesiske statsapparat oftest bliver monstret der
ned på begivenhederne 1989. For en underviser i
angriber sin egen befolkning. Kønsroller, forsør-
kinesisk historie, vil jeg måske ikke kalde bogen et
gerpligt, etbarnspolitik og homoseksuelles rettig-
must, men den er helt afgjort anbefalelsesværdig
heder berøres også. Ligesom Kinas kontroversielle
(og langt at foretrække fra Holms bog Kina –
behandling af Tibet gennemgås, dog uden at
Kapitalisme med særlige kinesiske kendetegn fra
Holm kommer med nogle nye banebrydende
2006/08).
eller originale overvejelser om dette. Mest fokus
Som en egentlig undervisningsbog er bogen ikke
får dog for det første ytringsfrihed og de øvrige
brugbar. MEN som det jo oftest er tilfældet med
- set fra et europæisk synspunkt – basale menne-
den slags mere specifikke fagbøger, så kan et
skerettigheder. For det andet Kinas økonomiske
enkelt eller enkelte kapitler benyttes som en del
udvikling under Deng og under de efterfølgende
af et overordnet forløb om Kina (eks. kapitlet ”3.
ministerpræsidenter. Det er blandt andet her at
juni 1989” s. 231-235). Ligesom bogen også er
Holm også gør sig overvejelser om fremtiden med
brugbar for SRP/SSO-eleven der skriver inden for
Xi Jinping ved roret: ”Xi jinpings drøm handler om
Kinas nyere historie.
national foryngelse, forbedring af folks levefod,
velstand, opbyggelse af et bedre samfund og
Skt. George som kineser
styrkelse af militæret” (67).
Den unge kinesiske student der konfronterede
De ovennævnte temaer er nærmest blevet tradi-
kampvognene, som var han en kinesisk udgave
tionelle standardtemaer, idet de også fremhæves
af Skt. George, tabte kampen indledningsvis og
i mange andre bøger, der er på markedet om
betalte muligvis også med sit liv. Men i det lange
Kina i disse år (se evt. mine anmeldelser i tidligere
løb har de tragiske begivenheder på Den Himmel-
udgaver af Noter af Jens-Peter Fage Madsens:
ske Freds Plads igangsat en positiv udvikling, som
Kina netop nu samt af Dikötter: Maos store hun-
hele det kinesiske samfund og dets befolkning vil
gersnød.). Af mere oftest oversete aspekter omta-
vinde ved, konkluderer Holm.
ler denne bog dog også de kinesisk-muslimske
Demonstrationerne var altså ikke forgæves, selv-
uighueres kår og terroraktioner (s. 121), samt
om omkostningerne for de implicerede demon-
Kinas systematiske undertrykkelse af mongolske
stranter var skyhøje. Statsmonsteret eksisterer
mindretal.
stadig, men det er blevet mere lydhør. Der sker
Layoutet af bogen er ganske flot. Billeder, illu-
nu små forbedringer i de menneskeretlige for-
strationer, dagbogsnotater og kinesiske skrifttegn
hold i landet. Derudover har den økonomiske
er anvendt særdeles kreativt og optræder både
udvikling fra Deng og frem medført en stærkt
selvstændigt og som underliggende transparente
voksende middelklasse, som stiller større krav til
baggrunde for teksten. Det giver bogen en særlig
deres politikere, og som har styrke til at påvirke
visuel intensitet, der er vanskelig at beskrive, men
politikerne i positiv retning. En udvikling som
som kan opleves ved en hurtig gennembladring af
formentlig vil fortsætte i fremtiden. I dag forsøger
bogen. Det er dog irriterende, at der en del små-
man eksempelvis ihærdigt, men med blandet
fejl (s. 13 ”Kinesernes”, s. 64 ”Af med”, s. 115
succes, at komme korruption blandt de mere
”faet” mv.) samt at flere af billederne har tydelige
magtfulde segmenter i det kinesisk samfund til
pixels (s. 184, 220, 307 mv.).
livs. Ligesom tortur er blevet forbudt (om end det
stadig benyttes). Forbrydelser der medfører døds-
82
rundt.
selve eksekveringen af dødsstraffe er faldet med
Dertil er der et godt register og liste med udvalgt
en tredjedel (s. 241).
litteratur. Man kan også lade eleverne bruge
Tilbage i 1989 konkluderede Holm at ”Spiren er
håndbogen til at forberede oplæg til en klasse-
lagt til forandringer” (s. 277), denne konklusion
ekskursion.
står hun stadig ved. Blot går forandringerne umå-
Bogen følger konceptet fra den kendte ”Turen
deligt langsomt.
går til …” fra Politikens Forlag med en ”bærbar”
straf er blevet reduceret betydeligt ved lov, mens
lille håndbog, der kan bruges på stedet og der
skal her lyde en opfordring til forlaget om at
Thomas P Larsen
udvikle konceptet og udgive flere tematiske guider om historiske emner. Det kunne f.eks. være
Guide til besættelsesti-
guider om kolonitiden, 1807, middelalderen,
den i København
industrialiseringen m. fl.
Bogen kan varmt anbefales til læreren og sko-
CLAUS BUNDGÅRD CHRI-
lerne.
STENSEN, JOACHIM LUND,
JAKOB SØRENSEN & SOFIE
Peder Wiben
LENE BAK: ”Turen går til
besættelsestidens København”. Politikens Forlag
2015. 264 sider, 250 kr.
Lad det være sagt med det samme: dette er en
fremragende lille bog og konceptet en rigtig god
idé. Bogen er i lommeformat og lige til at tage
med sig rundt i København hvis man vil vide
mere om de spor besættelsestiden har afsat og
stadig kan ses i de lokale kvarterer. Den vil være
særdeles velegnet som håndbog til at tage med
sig rundt i byen sammen med en klasse, der har
arbejdet med temaet.
Bogen er bygget op med små indledende tematiske afsnit på nogle få sider. Det vil naturligvis
altid være et svært valg om hvor meget der skal
beskrives i bogen – de velkvalificerede forfattere
har dog hele vejen valgt meget fornuftigt. Afsnittene ledsages af små nummererede bykort og et
stort ledsagende billedmateriale, der gør det nemt
at finde de omtalte sites, der er velbeskrevet med
funktion, sabotage mv. Hvis sitet er forsvundet
eller nedbrudt af tidens tand er dette ligeledes velbeskrevet. Den er opdelt i afsnit efter de enkelte
kvarterer, hvilket ligeledes gør det nemt at finde
83
84
Oversigt over øvrige anmeldelser:
Her bringes en oversigt over alle de anmeldelser der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne
kan ses på Noter hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/noter-historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad
Niels Bjerre-Poulsen: ”Vietnamkrigen. En international historie 1945-1975”. Gyldendal 2015.
Morten Tinning (red.): ”Søfolk i krig. Nedslag i den maritime historie”. Museet for Søfart 2015.
Anne Mette Jørgensen (red.): ”Danskernes huse på Guldkysten 1659-1850”. Forlaget Vandkunsten & Nationalmuseet 2014
Tidiane N`diaye: ”Det tilslørede folkemord. Den arabiske slavehandel i Afrika”. Ellekær 2015
Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois og Søren Nørby (red.): ”Dansk-franske militære relationer gennem 1000 år”. Syddansk Universitetsforlag 2014.
Poul Ole Schultz: ”Staternes historie. Fra oldtid til nutid”. Historia forlag 2015.
Bernadette Preben-Hansen & Michael H. Clemmensen: ”Bondefanget til borgerkrigen”. Syddansk Universitetsforlag 2015.
Bernhard Cornwell: ”Waterloo. Historien om fire dage, tre hære og tre slag”. Lindhardt & Ringhof 2015.
Bente Bramming & Torben Bramming: ”Brorson. Sjælens digter”. Kristeligt Dagblads Forlag
2015.
Antony Beevor: ”Anden Verdenskrig”. Lindhardt & Ringhof 2014.
Roger Moorhouse: ”En djævelsk alliance. Hitlers pagt med Stalin 1939-1941”. Kristeligt Dagblads Forlag 2015.
Jesper Asmussen: ”Gendarmstien – fra Padborg til Kettingskov”. Lindhardt og Ringhof 2014.
Peter Birkelund: ”Sabotør i Holger Danske”. Lindhardt og Ringhof 2015.
Knud Pedersen: ”Churchill klubben”. Lindhardt & Ringhof 2013.
Peter Møller Hansen: ”Troskab - Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45”. Lindhardt og Ringhof 2015.
Thomas Harding: ”Hanns og Rudolf. En tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz”. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck 2014
Søren Flott: ”Sønderjylland besat”. Gyldendal 2015.
Jesper Asmussen: ”Gendarmstien”. Lindhardt og Ringhof 2014
Alex Frank Larsen: ”Anker - Et liv med fejder”. Gyldendal 2015.
Kai Just: “D. G. Monrad. Menneske og mand. Riget, magten og æren”. Hovedland 2015.
Inger Bjørn Knudsen: ”Bag pigtråd. Rom flygtningelejr 1945-48”. Lemvig Museum 2014.
Sissel Bjerrum Fossat: ”Den lille pige med iskagen. Marshallplan, produktivitet og amerikanisering”. Syddansk 2015.
Yuval Noah Harari: ”Sapiens. En kort historie om menneskeheden”. Lindhardt & Ringhof 2015.
Kurt L. Frederiksen: ”Ejnar Mikkelsen – en biografi”. Gyldendal 2015.
Søren Frandsen & Mette Karlsson: ”Vi kommer hjem igen! Dagligliv og drama - Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08”. Gyldendal 2015
Vibeke Sperling: ”Russernes drømme. Det nye Ruslands selvforståelse”. Gyldendal 2015.
Mohamedou Ould Slahi: ”Dagbogen fra Guantanamo”. People’s Press 2015.
Mitchell Zuckoff: ”Frosset i tiden. Forulykket på indlandsisen under Anden Verdenskrig”. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck 2014.
Peter Kemp: ”Tid og fortælling. Introduktion til Paul Ricæur”. Forlaget Sommer 2015.
Cecilie Eriksen & Joel Haviv (red.): ”Umyndiggørelse”. Klim 2015.
Per Fibæk Laursen: ”Drop ambitionerne – og lav bedre undervisning”. Hans Reitzels Forlag 2015
Hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-historie-stx-og-hf
DATO
TITEL
STED
ARRANGØR
KURSER
5/10 2015 Høje
Konferencer om faglige
Taastrup G.
mål i spil
Se under dato
Fagkonsulenten / UVM
Odense Katedralskole
Bestyrelsen: Trine, Burk-
Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015
6/10 2015 Fredericia G.
7/10 2015 Aalborghus
G.
5-6/11 2015
Generalforsamlings-
hard, Allan
kursus: Fortællingen i
Historien
29/9 2015 Herning G.
Elevaktiverende under-
6/10 2015 Roskilde G.
visning med IT
22/2 2016
KS kursus
Se under dato
Bestyrelsen: Lars
Odense Katedralskole
Bestyrelsen: Jenny (med
samf. og rel.)
REGIONALKURSER
31/8 2015
Bliv ajour med fortiden
Kongernes Jelling
Sydjylland: Heidi
Terrakottahæren og
Moesgaard Museum v/
Østjylland: Jakob
Danmark i Oldtiden
Aarhus
Dansk udenrigspolitik i
Hasseris Gymnasium
Nordjylland: Jacob
Rejsekursus til Pisa /
Pisa / Lübeck
Burkhard og Kim Dani-
Lübeck
Tilmelding senest
elsen
Rejsekursus til Jordan/
Jordan/Israel/Palæstina
regionalt og nationalt
17/9 2015
16/12 2015
en verden i stadig forandring
REJSEKURSER
Forår 2016
28.9.2015
Efterår 2016
Jenny og Mikkel
Israel/Palæstina
UDVIKLINGSPROJEKT
September 2015
Udviklingsprojekt om
Bestyrelsen: Rasmus og
Reformationen.
Burkhard
Historielærerforeningen
Tilmelding til
søger 10 kursusudvik-
Ramus Østergaard
lere til at udvikle mate-
rasmus.t.oestergaard@
riale til undervisning i
fredericia-gym.dk senest
Reformationen.
1/7 2015
85
Historielærerforeningens UDVALG m.v.
Formand: David
Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars
Fagligt forum: David
Regnskabsfører for kurser: Allan
Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert
Historiekonkurrencen: Burkhard
Pædagogisk samarbejdsudvalg: David
Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert
Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny
Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard
Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars
Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars
Kontakt til EMU / Peder Wiben: David
Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben
Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf
Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens
eget site:
http://historielaerer.dk/
86
REGIONSSEKRETÆRER
Formand
David Kyng
Tordenskjoldsgade 106, st.,
8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40
Mail: [email protected]
REGION NORDJYLLAND
Casper Døssing, Eventyrbakken 24
9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84
Kasserer
Rasmus Thestrup Østergaard,
Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia.
Tlf. 54 82 59 19
Stine Isaksen
Højtoftevej 1
8800 Viborg
Tlf. 51 89 52 70
Allan Ahle
Damgårdstoften 90, 8320 Mårslet
Tlf. 51 63 32 17
Robert McCluskey
Havrevænget 108
2980 Kokkedal
Tlf. 71 77 06 27
Trine Finne Loo
Borgmester Jensens Allé 7, 4. th.
2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89
Jenny Cecilia Strid
Longvej 6 b, Refsvindinge
5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22
Lars Henriksen
Nørretoften 14, Lind,
7400 Herning
36 93 21 46
Burkhard Sievers
Esterhøjvej 20 c
4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69
Suppleant
Der er ingen suppleant for tiden
Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425
9240 Nibe
Tlf.: 21 72 96 74
HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE
REGION VESTJYLLAND
Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15,
Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88
Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B
8600 Silkeborg
Tlf: 22 77 27 20
REGION ØSTJYLLAND
Jakob Bang, Skejbytoften 149
8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42
REGION SYDJYLLAND
Heidi Funder, Mølholm Landevej 57
7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41
Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9,
7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39
REGION FYN
Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8
5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58
REGION SJÆLLAND
Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47
4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14
REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM
Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv.
1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65
Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th.,
2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95
Fagkonsulent:
Deadline for Noter 207 med tema om ”Historiefortælling” er 1. november 2015.
Redaktører af Noter 207 og modtagere af bidrag er:
Trine Finne Loo & Burkhard Sievers
Christian Vollmond
Egilsgade 41, 4. tv
2300 København S. Tlf 20 68 37 56
Fagkonsulentens hjemmeside:
http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf
87
NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING
NOTER udgives af Historielærerforeningen for
Gymnasiet og HF
Oplag: 1850
Tryk: TypoGraphic A/S
ISSN 2246-6231
Redaktører NOTER 206:
Jenny Cecilia Strid & Stine Isaksen
Annoncepriser i NOTER:
1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms
1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms
1/4 side:
720 kr. ekskl. moms
Annoncer sendes til:
Ansvarshavende redaktør
Peder Wiben
Weysesgade 2
2100 København Ø
Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51
HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT
Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter
Noters hjemmeside:
henvendelse til sekretariatet: v/ Klaus Bjerre
http://www.emu.dk/modul/noter-
Norsgade 19, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 19 48 70
historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad
Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547
Returadresse:
Priser for medlemskab og abonnement i 2015:
Klaus Bjerre
Fuldt medlemskab: 375 kr.
Norsgade 19
Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr.
8000 Århus C
Medlemskab til reduceret pris: 225 kr.
Abonnement på NOTER uden medlemskab:
(Ved vedvarende adresseændring kontakt da Klaus
Danmark: 300 kr.
Bjerre på flg. mail: [email protected] )
Udlandet: 300 kr. + porto

tema: valgret- og kvinderets- kamp

Transcription

Similar documents

Hvem skal bestemme? – Lærervejledning

Kun hver femte kvinde i Tyrkiet har et job – officielt

Lærerplan - demokrati

Kvindehistorisk Samling (revideret 1998

Fra systemskifte til besættelse 1901-1940

KVINDELIG!VALGRET!1886;1888! - bastian

Vedtægter for Hjortespring Rideklub

Invitation til dialogmøde om ”kend dine marokkanske

Guide til chi-i-anden tests - Joachim Ohrt Fehler

TRUET TIL

Klanmaessigt Tilhoersforhold I Det Sydlige Og Centrale Somalia