File

Transcription

File
Tyrken
Opgivende smider hun sig i en stol og tager med begge
20 hænder fat om folderne, der samler sig over maven. Så
Niels Hav, 1981
Tyrken
Eftermiddagen tilbringer hun i gården med Alice og Liz. De
Niels Hav
ligger på drømmesenge og drikker kaffe.
25
5
Vita fortæller opstemt, om dengang hun gjorde rent på
Om morgenen, da hun har afleveret Katrin i børnehaven og
klinikken, om den ·adventistiske massør, der ved gud ikke
er på vej tilbage ad de allerede varme fortove, ser Vita ham
var bedre end andre, selvom han snakkede om Biblen og
igen. Han står i porten ved Brugsen og ser åbent og lige på
budene. Det var tydeligt, hvad han var ude efter.
hende med mørke øjne. Og hendes gang er fuld af
10 betydning, da hun krydser gaden og går ind i butikken.
Mens hun leder mellem kølediskens flæskefars, medister
og stegeben, bærer hun på et hemmeligt smil. Et øjeblik
15
meget kunne være anderledes.
„Var han nærgående?“ siger Liz dovent. Hun ligger med
30 lukkede øjne og løfter ansigtet mod solen.
„Han kom bagfra, når jeg lå og skurede,“ siger Vita. „Stod
der og famlede.“
overvejer hun at betro sig til uddeleren. Det er jo da uden
„Nå,“ fniser Alice, „var han bagstræverisk?“
for hans forretning, det foregår.
Det ler de ad, mens de drejer om på maven og ryger
Hjemme igen på anden sal kigger hun frem bag gardinet
og ser, at porten nu er tom. Hun mærker en træthed i
kroppen, og hun tager sit tøj af og stiller det lille entres pejl
på en stol. Hun forsøger at se sig selv fra alle vinkler.
35 cigaretter.
„Men han var godt nok pæn. Han så altså godt nok ud, det
gjorde han,“ siger Vita og nipper til kaffen.
Efter fire kommer Kai. Han åbner vinduet mod gården.
„Hej kællinger,“ griner han. „Hvad skal vi have?“
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
40
„Lav selv noget, blegfis,“ råber Vita.
Og
mens
termokande,
hun
samler
fortæller
sololie,
hun
—
overfor, nu er fuld af betydning. Og da han pludselig står
BT,
i
cigaretter
og
der, med den hvide skjorte åben foran, er det som en feber i
forlængelse
af
kroppen. Solen er kommet frem og falder i en skrå stribe ind
eftermiddagens fortrolige stemning — om tyrken, at det er
spændende, om han står der igen.
45
over hans bukser, men ansigtet kan hun ikke se.
65
Med hovedet fyldt af gamle drømme samler hun ugens
„Ærlig talt er jeg bange,“ siger hun. „Man ved sgu aldrig,
aviser og blade sammen og giver sig hen i en omhyggelig
hvad de kan finde på. Man hører jo så meget. Er han der
rengøring af lejlighedens tre værelser. Renhed er for hende
igen, siger jeg det godt nok til Kai, det gør jeg altså.“
en nødvendighed. Verden er blank og ren, og dette er
Og hun går op til maden.
hendes hjem. Også køkkenet med de matte fliser giver hun
70 ivrigt den duft og finish, der gør det til hendes.
50
Næste morgen er alting gråt, og hun går gennem
støvregnen med Katrin ved hånden. I børnehaven tager
pigerne imod i varme trøjer, uden smil som en tavs
bebrejdelse.
På vej ned ringer hun på hos Liz, men husker så, at hun er
på arbejde nu.
Værdigt krydser hun gaden og ser ham rykke frem i
porten. Hun bemærker, at han ikke engang har en øl i
Porten ved Brugsen er tom. Trist bøjer hun af og går ind
75 hånden. Denne frimodige skamløshed, at han bare står der,
55 hos bageren Da hun modtager posen med birkes og kane
fylder hende med undren og flytter hans tilstedeværelse
lsnegle, husker hun sig selv på, at hun er lykkelig, og sender
bagerens kone et oprømt smil.
over i en anden verden, hvor sære ting kan ske.
Hun går gennem gågaden med tasken svingende ved
Og mens hun vemodigt tygger sig gennem det sene
hoften, mens hun nynner indvendigt. Af og til standser hun
morgenmåltid og blader i avisen, holder hun øje med
80 for at se på en bluse eller en kjole. Men hun køber ikke
60 porten, der fra at være et ubemærket ingenting i blokken
noget, det vil hun ikke i dag, bare gå og mærke solen.
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Da hun er mæt, husker hun sin mor. Hun forlader
„Slår han dig endnu? Læg dig lidt,“ siger Vita og hjælper
butikkerne og går gennem de snævre gader, som hun kender
så godt. Selvfølgelig må hun fortælle det til sin mor, det er
moren over i sofaen.
105
med det hele.“
85 det naturligste.
Hun lader gadedøren falde i efter sig og går op ad
Moren flyder ud på sofaen. Hun virker tynd og luftig, føler
trappen, hvor trinene et for et minder hende om noget. På
Vita, som er hun på vej til at forsvinde.
tredje sal standser hun og sætter fingeren på klokken, mens
hun bringer ansigtet i ro.
90
Hun venter, men der sker ikke noget, og hun ringer igen.
Så tager hun sin nøgle frem og låser sig ind, som hun altid
gjorde engang.
„Og jeg har ikke set ham siden fredag. Han er ligeglad
„Han kommer nok,“ siger hun voksent.
110
„Jeg kan ikke blive ved, det kan jeg altså ikke,“ siger
moren med lille stemme. Hun er træt nu og hviler blikket
mod loftet.
„Nu laver jeg kaffe,“ siger Vita. „Så hygger vi os.“
I stuen ser hun morens ansigt og forstår det hele.
„Det er så forfærdeligt,“ siger moren. Hun gynger frem og
95 tilbage med ansigtet i hænderne. „Det er så frygteligt, Vita.“
„Mor,“ siger Vita trøstende og klemmer hendes skulder.
Hun sidder på knæ ved stolen og har ikke nået at lægge
frakken.
„I tredive år. I tredive år,“ klager moren hjælpeløs.
100
Vita finder ·stesolid og lommetørklæde i sin taske og
henter vand i køkkenet. Moren presser lommetørklædet
115 Da hun kommer hjem for at lave middag, og han denne
gang ikke er i porten , mærker hun, hvordan dette udmatter
hende.
Hun skubber Katrin foran sig ind i lejligheden, smider
frakken på en stol og gider ikke engang se sig i spejlet. På vej
120 mod køkkenet får hun øje på sedlen inden for døren og
samler den op med en irriteret bevægelse.
Arket er omhyggeligt foldet.
mod øjnene, hun kan ikke styre gråden.
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Kærlig hilsen
125
145 Vita tavs og hærget i stolen med brevet i hånden, som har
hun ikke rørt sig siden dette chok.
Jeg ser, set
møde, møder, mødte
ved kirken klokken 21-22.
Forundret sætter han Katrin på gulvet, og Vita rækker ham
Elsk / elsker
brevet.
at blive forelsket.
130
„Hva' satan?“ hvisker han.
150
Orner Yalsin
Og af en eller anden grund begynder hun at græde.
Hun græder lavt og hysterisk og presser sig ind mod hans
Efterhånden som meningen med ordene går op for hende,
store krop.
føler hun sig udvalgt. Og hun er straks klar over, at i dag
bliver der ingen middag. I denne tilstand kan hun ikke
„Jamen, hvad skal det betyde?“ råber Kai. „Elsk, elsker ...
155 “
135 skrælle kartofler og stege koteletter. Det er fysisk umuligt,
Og hun fortæller det hele. Hvor forfærdeligt det har været,
hun er ikke sig selv. Hun mærker, det må fortælles, men
og at han har stået der hver dag, luret og alting, så hun
først til Kai.
knapt kunne gå ud. Munden står åben, og hun hiver efter
Uden ro flytter hun fra stol til stol og hører ikke engang
musik, men tager et par stesolid. Hun indprenter sig, hvor
140 fantastisk frækt det er at lægge an på en gift kvinde på den
måde. Dernede er de vant til bare at tage kvinderne, siger
hun gysende til sig selv.
Og Kai kanter sig gennem døren. Han smider jakken fra
luft. Tårerne trækker striber gennem pudder og kindrødt.
160 Gråden overvælder hende. Det er forfærdeligt.
„De er som dyr,“ siger hun, „de standser ikke for noget.“
„Han skal fanneme,“ råber Kai. Han skubber bordet til
side og stiller sig ved vinduet, men der er ikke noget at se.
„Jeg skal satme,“ hujer han og drøner døren i efter sig.
sig og fanger Katrin i flugten. Med hende på armen ser han
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
165
Katrin standser sin leg på tæppet og rejser sig. Hun er
185
betuttet over al denne alvor, og hun ser på sin mor, mens
Du går stille og roligt hen foran kirken, vi har allerede ligget
munden bliver større og større.
der længe så.“
Kai har Svend med tilbage.
„Men
„Jeg gør det ikke,“ siger Vita og skodder cigaretten og
170 smager på kaffen, der er blevet kold.
„Jamen vi er der jo,“ indprenter Kai. „Vi ligger i bunden af
vognen. Der kan ingenting ske,“ bedyrer han.
„Men altså,“ siger hun, „hvis han nu er bevæbnet. Jeg gør
det altså ikke.“
175
„Hør her,“ siger han, „præcis klokken ni går du derover.
Svend er allerede i sin blå vindjakke, han ryger roligt sin
Cecil. Han griner til hende.
„Kom nu Vita,“ siger han.
„Vil du have, han skal gå fri?“ siger Kai.
„Kan vi ikke lade politiet?“ siger hun. Men hun ser godt, at
180 det kan de ikke.
„Bah, politiet,“ vrænger Kai. Han går frem og tilbage over
tæppet, mens han slår med knyttet højrehånd mod den flade
venstre.
„At du tør Kai,“ siger hun.
hvad
med
Katrin?“
Det
er
hendes
sidste
indvending.
190
„Ned til Liz,“ griner Kai og tjatter efter hende. „Ned til Liz,
fjummer.“
Hun har klædt om til kjolen og de nye sko. Hun sætter
hælene hårdt i asfalten, da hun går over pladsen. Hun bærer
tasken over skulderen og svinger den frie arm graciøst ved
195 hoften. Hun føler, hun gør det godt. Hun går under lygterne
og ser skyggerne løbe i forvejen. Bilen holder, hvor den skal,
bag skolen.
Hun går rundt om ·sakristiet og langs den gamle mur.
Hun har lyst til at lade en hånd skrabe over stenene for at
200 mærke, at det er virkeligt. Der er en sær uhygge ved den
gamle bygning, ved hun.
Hun når den vestre gavl og ser op ad trinene, men lige
straks ser hun ingenting. Hun drejer sig og kigger over mod
bilen. De er allerede på vej ud derovre.
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
205
På vej op ad trinene ser hun ham. Han står i skyggen med
Kai er bange for at komme for sent, han trækker af alle
ryggen mod døren. Hun går hen mod ham, og han træder
225 kræfter og hiver tyrken forover. Han skubber, sparker og
frem af skyggen.
slipper luft ud i et brøl, da han rammer.
Med ét forekommer alt hende helt forkert. Han bøjer sig
Og tyrken triller forover og miler ned ad trinene, de
og tager hendes hånd, hans mund er varm. Han siger noget,
svinger armene over ham og sparker.
Vita begynder at gå, og mens hun tripper over pladsen,
210 hun ikke forstår, men stemmen er hæs og blød. Hun hører
dump af løbende fødder bag sig og vil trække hånden fri.
230 hører hun stadig lyden fra støvlerne.
Lige hvad han havde godt af, tænker hun, mens hun
Han drejer sig og ser mod dem, og han vender mørke øjne
knuger tasken. Lige hvad han havde godt af. Og hun
mod hende. Én stor forundring.
215
Kai fanger ham i nakkehåret.
begynder at græde.
„Hva' satan har du tænkt dig?“ brøler han og trækker
Afmægtighed forbudt, Hekla
tyrkens hoved bagud. Tyrken vrider sig for at møde
angriberen ansigt til ansigt, men Kai holder fast.
Svend tripper foran tyrken, stepper over fliserne.
235
„Dit svin,“ hujer han. Han sparker, men støvlen rammer
220 låret. Han danser foran tyrken og sparker igen. Støvlen går
rent ind, og benene krøller under tyrken.
Vita ser, at han forsøger at krumme sig sammen, men
synker mod fliserne.
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 18/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.