Neurosearchs forskning har fået nyt liv i Saniona

Virksomhed
Af Christian K. Thorsted / Foto Saniona
Neurosearchs forskning har
fået nyt liv i Saniona
En af Danmarks ældste biotek­
virksomheder Neurosearch er
under afvikling, men dens forskning inden for lægemidler til på­
virkning af specifikke ionkanaler
er i den grad kommet i spil i en ny
ambitiøs virksomhed. Et stærkt
forskerteam, som rykkede med
over fra Neurosearch til det nye
firma, er rygraden i Saniona.
G
rundstammen i biotekvirksomheden Saniona er Neurosearchs 20
års forskning i ionkanaler og ikke
mindst den gruppe af skarpe ionkanalforskere, som i 2011 gik med i det nyetablerede Saniona.
10
pharma august 2015
»Basis for vores forskning er, at der
ved CNS-sygdomme helt ned på celleniveau er nogle ubalancer, som fører til signalforstyrrelser i hjernen. Man kan flytte
balancen op og ned ved at regulere på
ionkanalerne og de ioner, som strømmer
ind og ud af cellerne. Der findes flere
hundrede forskellige ionkanaler, som
man kan regulere på, men det er vanskeligt at lave meget specifikke stoffer, der
kun virker på én ionkanal. Det er der, vi
har en særlig kompetence. Vi kan dels
screene for stoffer, der virker helt specifikt på en enkelt ionkanal – og vi har en
særlig teknologi, som gør det muligt at
teste tusindvis af stoffer ad gangen. Dels
kan vi optimere disse stoffer til at blive
egentlige lægemiddelkandidater,« siger
adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona.
Han tilføjer:
»Vi har et fasttømret verdensklasseteam af forskere, og vi mener, at vi inden
for vores niche er blandt de bedste i verden.«
Medarbejdere gik med
Jørgen Drejer er tidligere mangeårig
forskningsdirektør i Neurosearch, og han
var for fire år siden blandt initiativtagerne til at etablere Aniona – senere omdøbt
til Saniona. Det skete, da et strategiskifte
betød, at Neurosearch ikke længere ville
satse på forskningsdivisionen NsDiscovery. Det var denne forskningsgruppe, som gennem mere end 20 år leverede
innovative lægemiddelkoncepter og lægemiddelkandidater i partnerskaber med
en lang række lægemiddelvirksomheder.
Saniona har rejst millioner på aktietorvet i Stockholm, og med disse penge kan
firmaet videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje.
Strategiskiftet åbnede op for, at Jørgen
Drejer og hans samarbejdspartnere kunne erhverve sig rettighederne til de fleste
af Neurosearchs tidlige forskningsprojekter og efterfølgende etablere en spin-out
virksomhed på disse projekter. Rettighederne omfattede 400 patenter og et bibliotek med mere end 100.000 stoffer. Derudover investerede det nystartede firma i
det nødvendige højteknologiske laboratorieudstyr.
Men nok så vigtigt gik en gruppe Neurosearch-forskere med over i Saniona.
»Den største værdi, vi kunne bringe
med os over i det nye firma var Neurosearchs team af dygtige forskere. For mig var
det helt essentielt, at vi skulle etablere os
med et kerneteam af dygtige ionkanalforskere i Saniona,« forklarer Jørgen Drejer.
Anderledes forretningsmodel
Sanionas forretningsmodel adskiller sig
markant fra langt de fleste andre nystartede biotekvirksomheders. Oftest er der
tale om virtuelle firmaer med ganske få
ansatte og benhårdt fokus på et enkelt
udviklingsprojekt. Det er en forretningsmodel, som tiltaler de venturekapitalister, som investerer i biotek.
»Men vi har en anden historie end andre nye biotekvirksomheder, og vi kan og
vil noget andet end dem. Vi havde fra
start en bredere kompetence og et bredere projektudvalg, og vi vurderede, at vi
kunne skabe mere værdi ved gå en anden
vej,« siger Jørgen Drejer.
Saniona er derfor ikke finansieret af
venturekapital, men er derimod noteret på
aktietorvet i Stockholm. Her har virksom-
heden rejst hhv. 17 og 24 millioner kroner.
Disse penge har givet Saniona mulighed
for på egen hånd at videreudvikle på de
mest lovende projekter fra Neurosearchs
portefølje. Men derudover indebærer Sanionas forretningsmodel, at firmaet har
indgået partnerskabsaftaler med flere farmavirksomheder om udviklingsprojekter.
Firmaet har således bl.a. et spændende,
men hemmeligt projekt med Pfizer inden
for neurologi. Og et projekt med Biogen
om et lægemiddel til behandling af den
svære neurologiske sygdom ataksi – begge med ionkanaler som target.
AN363 imod neuropatisk smerte
Det egenprojekt, som Saniona har de
største forventninger til, er lægemiddelkandidaten AN363. Der er tale om en så-
pharma august 2015
11
Virksomhed
kaldt GABAA-receptormodulator, som
retter sig imod neuropatisk smerte.
»Det er et forskningsfelt, som har været aktivt i mange år, og ikke kun på Neurosearch. Men det har været vanskeligt at
lave stoffer, som er tilstrækkeligt selektive og ikke påvirker alle GABAA- receptorer, men specifikt dem, vi er interesseret i
at påvirke i rygmarven. Det tog os mange
år at knække den nød, men nu kan vi altså lave stoffer, som er meget selektive,
og som er meget effektive i smertemodeller,« siger Jørgen Drejer.
Han siger, at AN363 ikke nødvendigvis
blev valgt, fordi det er det bedste af Sanionas projekter.
»Men det er der, hvor vi kunne se, at vi
havde den bedste mulighed for hurtigt at
komme frem til vores mål, og det er inden
for et marked, som er meget interessant.«
Det skønnes, at mindst 1–1,5 procent
af befolkningen lider af neuropatisk
smerte, men behandlingsmulighederne
er i dag utilfredsstillende. Mange patienter reagerer ikke på behandlingen og får
tilmed bivirkninger af den. Derfor vil der
være stor kommerciel interesse fra farmavirksomheders side for et nyt lægemiddel.
AN363 er i den prækliniske fase, og
målet er at komme ind i klinikken i sidste
kvartal.
Den resterende prækliniske udvikling
omfatter bl.a. forskellige toksikologiske
undersøgelser.
»Vi tror på, at vi kan føre AN363 frem
til fase 2, hvorefter det forhåbentligt har
en høj værdi og kan sælges til en farmavirksomhed,« siger Jørgen Drejer.
Ikke blåøjet
Saniona har i øjeblikket fem aktive lægemiddelprojekter. Det er tre egenprojekter
(AN363, AN346 og AN470), og to som drives sammen med partnere.
»Vi har fokuseret på en håndfuld projekter, som vi vurderer, at vi hurtigst kunne finde en parterer til eller komme i klinikken med. Men i virkeligheden mener
vi, at vi har mere end 15 projekter, som
fortjener en investering,« siger Jørgen
Drejer.
Han er klar over, at det kan virke overraskende, at Saniona med en medarbejderstab på 20 kan køre fem udviklingsprojekter.
»Men det hænger sammen med, at vi
selv koncentrerer os om vores kernekompetence, nemlig ionkanalforskning. Meget andet, fx den prækliniske udvikling,
er outsourcet til firmaer i Indien,« forklarer Jørgen Drejer.
Han erkender, at lægemiddeludvikling
er ekstrem risikofuld og meget vanskelig,
Adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona
men han mener, at Saniona har gode
chancer for at lykkes med sine projekter.
»Det er jo en kendsgerning, at de fleste lægemiddelkoncepter fejler, f.eks.
fordi de ikke virker i mennesker, selv om
der har været god effekt i dyr, eller der
kan være uforudsete toksikologiske effekter ved stoffet. Så vi har ikke en blåøjet tro på, at alt det, vi laver, går igennem. Men netop derfor har vi så valgt en
lavere risikoprofil end andre biotekfirmaer ved at have samarbejdsprojekter ude
hos eksterne partnere og ved at satse på
mere end et projekt,« siger han.
Serie i Pharma om unge
biotek­virksomheder
Pharma startede i maj måned en ny serie om lovende danske biotekvirksomheder.
Baggrunden for artikelserien er, at Danmark har
brug for små biotekvirksomheder, som bl.a. kan
fungere som fødekæde til den farmaceutiske industri med innovative produkter og ideer.
I serien er flg. virksomheder blevet portrætteret:
• Minervax
• Defensin Therapeutics
• Avilex Pharma
Læs alle artiklerne på www.pharmadanmark.dk
12
pharma august 2015