Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet
og højere udbytter
Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug – både i selve marken og i småbiotoper
som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette er et resultat af, at man ikke må sprøjte økologiske marker med pesticider, og
der kan derfor ofte findes en større forekomst af vilde planter og insekter end på konventionelle bedrifter.
Men forbuddet mod pesticider og kunstgødning resulterer også i et lavere udbytte fra økologiske marker end fra
konventionelle. For at yde det samme som et konventionelt landbrug har et økologisk landbrug derfor behov for at
opdyrke et større areal.
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene






Skal vi gennem lovgivning eller støtteordninger stille
krav til indsatser på bedrifterne, der sikrer mere natur?
Hvordan ser fremtidens økologiske landbrug ud – bør
vi arbejde på at øge udbyttet og gøre de økologiske
landbrug mere intensive, eller bør økologiske landbrug
være dyrket mere ekstensivt større biodiversitet, og
hvor der er plads til både natur og afgrøder?
Er økologisk landbrug mere ”naturligt” end

konventionelt landbrug?
Er det vigtigt at bevare en høj biodiversitet?
hvorfor/hvorfor ikke?
Kan det være til gavn for udbyttet, at der er en høj
biodiversitet på bedriften?
Hvordan tager vi størst muligt hensyn til natur og miljø 
i landbrugsproduktionen?
Hvordan sikrer vi på bedste vis naturen i Danmark –
 Læs mere om Økologi og biodiversitet her:
skal vi understøtte en høj biodiversitet på
http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Nyheder_PDf/Refugia_I
landbrugsarealerne ved at drive flere landbrug
CROFS_Nyt.pdf
økologisk, eller skal vi satse på at drive flere højeffektive landbrug, der fylder så lidt som muligt i
landskabet og dermed giver mere plads til
sammenhængende naturområder?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Bæredygtighed pr. kilo
eller pr. hektar
Den globale efterspørgsel efter fødevarer forventes at stige markant i takt med befolkningstilvæksten og det faktum, at
flere og flere mennesker løftes ud af fattigdom.
Der er en stigende erkendelse i verden og i erhvervet af, at vi skal værne om klodens ressourcer, vores miljø og klima og
tænke i vedvarende energi og fornybare ressourcer. Hvad angår fødevareproduktionen, skal vi producere, så vi får mest
muligt ud af de input, vi bruger.
Økologisk og konventionel landbrugsproduktion belaster klimaet cirka lige meget. I hvert fald hvis man måler
klimabelastningen for hvert kilo gulerødder eller bøffer. Derimod er økologien i mange tilfælde bedre for klimaet, hvis man
måler per hektar dyrket land. Primært fordi den økologiske landmand ikke bruger kunstgødning og pesticider, som kræver
meget fossil energi at producere. Til gengæld producere økologen mindre pr. hektar
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene
Find argumenter for henholdsvis økologisk produktions
Hvordan skal vi måle bæredygtighed? Pr. produceret enhed bæredygtighed og konventionel produktions
eller pr. areal enhed?
bæredygtighed?
Hvad skal man som landmand særligt fokusere på for at få
Hvilke parametre skal man måle fødevarers bæredygtighed mest muligt ud af de input, man bruger?
på?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Er økologisk dyrehold
lig med høj dyrevelfærd?
En af de grundlæggende værdier i økologien er, at dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige
adfærd. Økologiske dyr har derfor mere plads i stalden end konventionelt opdrættede dyr, og de skal kunne
komme ud i det fri. Det betyder, at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, soen kan rode i jorden og bade i
mudder, og hønerne kan frit gå ud i hønsegården og søge efter føde.
En stor del af forbrugerne anfører ”øget dyrevelfærd” som en af de vigtigste årsager til, hvorfor de køber
økologiske fødevarer.
Det er dog ofte blevet diskuteret, hvorvidt man kan sætte lighedstegn mellem økologi og dyrevelfærd. Blandt
andet er der målt en højere dødelighed hos f.eks. økologiske slagtekyllinger og kalve, hvilket netop hænger
sammen med, at dyrene har adgang til det fri og udsættes for naturens farer. Også økologiske smågrise har en
høj dødelighed, når de går på friland med soen – enten fordi de bliver taget af ræven eller af rovfugle, eller fordi
soen kommer til at lægge sig på dem i farehytten.
Spørgsmål til debat:
•
Begrund gerne svarene
•
•
•
•
•
•
Hvordan kan man afgøre, om et dyr har en høj eller lav
dyrevelfærd?
Er høj dyrevelfærd ensbetydende med en lav
dødelighed?
•
Hvilke parametre bør tælle, når man vurderer
dyrevelfærd?
Har økologerne patent på dyrevelfærden i det danske
landbrug?
Hvad bør vægte højest – at dyr har mulighed for at
udøve naturlig adfærd eller lav sygdomsforekomst?
Når smågrise og slagtekyllinger går under åben himmel,
er der en risiko for, at de tages af rovfugle eller ræve. Bør
der gøres en større indsats for at afhjælpe problemet –
eller er det bare en del af et naturligt liv?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
I den økologiske produktion er der strenge restriktioner
for brugen af medicin. Dyr må ikke behandles før en
dyrlæge har tilset dyret og som udgangspunkt skal
slagtedyr genomlægges, hvis de behandles mere end én
gang. Hvilke styrker og svagheder kan der gemme sig i
disse regler?
Kan de strenge restriktioner vedr. brug af medicin i det
økologiske husdyrhold resulterer i, at landmænd
undlader at lade syge dyr behandle?
Dyrevelfærd og
miljøbelastning
Økologiske dyr skal have adgang til det fri eller udearealer for at imødekomme deres naturlige adfærd. Det betyder et
større tab af næringsstoffer i form af en større ammoniakfordampning og fosfor- og kvælstofudvaskning, end hvis dyrene
gik i lukkede staldsystemer med bedre mulighed for at opsamle næringsstofferne.
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene
•
•
Hvad skal prioriteres højest? dyrevelfærd eller kontrol
med næringsstofferne?
Hvordan kan de økologiske husdyr holdes i fremtiden, så
der både er høj dyrevelfærd og styr på næringsstofferne?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
•
Skal der f.eks. stilles særlige beplantningskrav til dyrenes
udearealer?
Lokale eller globale
handelskredsløb
Den økologiske driftsform handler i høj grad om at producere fødevarer på en bæredygtig måde. Nogle økologer mener,
at lokal afsætning er mere i harmoni med økologiens tankegang end produktion af økologiske fødevarer til nationale og
internationale markeder.
Realiteten er i dag den, at der importeres og eksporteres økologiske fødevarer og inputs til den økologiske produktion på
kryds og tværs af landegrænser. Således importerede vi i 2013 økologi for 1,8 mia. kr., mens vi eksporterede økologi for 1,5
mia. kr.
I supermarkedets frugt og grønt afdeling kommer en stor del af de økologiske varer fra udlandet – citroner fra Spanien,
æbler fra Tyskland, og bananer fra Mellemamerika. Mens kinesiske mødre kan give deres spædbørn dansk økologisk
mælk, og japanere og franskmænd har fornøjelsen af økologisk dansk svinekød.
Økologer er også afhængige af importerede inputs til produktionen. F.eks. har proteinforsyningen til økologiske svin hidtil
været sikret ved brug af importerede råvarer som økologiske sojabønner. Derfor forskes der på livet løs på at kunne
producere danske proteinafgrøder.
Spørgsmål til debat :
Begrund gerne svarene
•
• Hvordan harmonerer importen og eksporten af
økologiske fødevarer med den økologiske tankegang?
• Bør der være større fokus på lokal afsætning af
økologiske varer – eller skal vi arbejde på at understøtte •
en global udvikling af det økologiske marked?
•
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Kan lokale og globale afsætningsstrategier gå hånd i
hånd med respekt for økologiens grundlæggende
værdier?
Hvilke negative konsekvenser er der ved import og
eksport af råvarer/fødevarer
Hvilke positive konsekvenser er der ved import og
eksport af råvarer/fødevarer
Naturlighed eller
moderne teknologi
Aflivning af jerseytyrekalve eller brug af kønssorteret sæd
Det er svært at sikre en rentabel økonomi i at fede jersey-tyrekalve fra malkekvægsbesætninger op til slagtevægt, og
derfor aflives hvert år mange tusinde jerseytyrekalve kort tid efter fødslen – også de økologiske.
Kalvene må heller ikke sælges til opfedning i udlandet. En brancheaftale om økologiske kreaturer mellem bl.a. mejerierne
og organisationerne forbyder at kalve under 3 måneder, der er født i økologiske besætninger, sælges til opfedning i
udlandet.
Derfor er det almindelig praksis at aflive tyrekalvene for at undgå et økonomisk tab ved opfedning – også selvom kødet er
af en god kvalitet.
En metode, der kan give færre tyrekalve og dermed afhjælpe problemet, er at bruge kønssorteret sæd. Ved brug af
kønssorteret sæd køer insemineres med sæd, der er sorteret efter sædcellens kønskromosomer og derfor primært giver
afkom af hunkøn. Danske økologer har siden 2012 haft lov til at inseminere økologiske køer med kønssorteret sæd.
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene
•
•
•
•
I de økologiske regelsæt står der, at avl skal være baseret
på naturlige metoder. Hvordan hænger det sammen
med muligheden for at inseminere med kønssorteret
•
sæd?
Kan det ud fra et økologisk synspunkt forsvares at aflive
jerseytyrekalve?
Modstandere af kønssorteret sæd mener, metoden er
uetisk. Men når nu metoden findes, hvad er så det etisk
•
rigtige at gøre: Benytte teknikken til at sikre flere
kviekalve eller fortsætte med aflivning af tyrekalve?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Metoden med kønssortering vurderes til at være ca. 7090 % effektiv. Hvis en landmand vælger at gøre brug af
metoden, hvad skal der så ske med de tyrekalve, der
alligevel bliver født?
Et alternativ til aflivning og kønssortering er at opdrætte
tyrekalvene som stude og sælge dem som kvalitetskød.
Dette kræver, at kalvene kastreres, hvilket også er tilladt i
den økologiske produktion. Er det mere etisk forsvarligt
at kastrere et dyr, end det er at bruge kønssorteret sæd?
Kan du/I se andre muligheder for den økologiske
mælkeproducent, der samtidig skal have en rentabel
drift?
Naturlighed og ressourceeffektivitet
Aminosyresammensætningen i foderet til en-mavede dyr er essentielt for dyrenes optagelse af foderet og dermed for
foderudnyttelsen og for dyrenes velfærd.
I den konventionelle produktion er kunstige aminosyrer væsentlige for at sikre optimal proteinforsyning. I økologisk
produktion er det ikke tilladt at tilsætte kunstige aminosyrer til foderet.
Hvis dyrene skal fodres med 100 pct. økologisk dyrket foder, er det vanskeligt at opnå den optimale
aminosyresammensætning. Ved tilsætning af kunstige aminosyrer vil man kunne forbedre foderets kvalitet, bedre indfri
dyrenes behov for optimal fodring og reducere importen af soja og andre proteinkilder fra 3. lande.
Spørgsmål til debat
Begrund gerne svarene
•
Er det ok at optimere processer og reducere
foderomkostninger ved at gå på kompromis med
princippet om, at økologiske fødevarer skal produceres
ved hjælp af naturlige stoffer og naturlige processer?
•
Hvis ja, hvor langt kan/vil vi gå?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
•
Hvad hvis man kunne trække de kritiske aminosyrer til
en-mavede dyr ud af græs og kløver i bioraffinering?
Ressourceeffektivitet og
produktionsprincipper
Den økologiske sektor er afhængig af kløvergræs. Det er vanskeligt at fremavle økologisk hvidkløverfrø - med
tilstrækkeligt høje udbytter og en stabil forsyningssikkerhed.
Ved at bruge alternative bekæmpelsesmidler, f.eks. planteudtræk der kan sprøjtes ud på afgrøderne, ville man kunne få
større og mere stabile udbytter.
Få at imødekomme en stadig stigende efterspørgsel efter hvidkløverfrø skal der enten dyrkes tre gange så store arealer
med hvidkløver for at sikre forsyningssikkerheden – eller anvendes alternative bekæmpelsesmidler.
Spørgsmål til debat
Begrund gerne svarene
•
Set i et bæredygtighedsperspektiv:
• Hvad skal der lægges vægt på: produktionsprincipper
eller ressourceeffektivitet?
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
•
Kan det være ok at gå på kompromis med
produktionsprincipper for at opnå en bedre
ressourceudnyttelse?
Kunne man i den økologiske produktion basere sin
planteproduktion på konventionel udsæd?
Ukrudtsbekæmpelse i det
økologiske landbrug
Rodukrudt er en af de helt store begrænsninger for udbyttet i den økologiske planteproduktion.
Da det ikke er tilladt at bruge pesticider sker ukrudtsbekæmpelsen i stedet for mekanisk, f.eks. ved hjælp af gentagne
stubharvninger i efteråret, hvilket betyder, at jorden i disse tilfælde efterlades uden plantedække og derfor er mere udsat
for udvaskning af kvælstof (N).
Den mekaniske bekæmpelse af ukrudt medfører et øget forbrug af brændstof og kan desuden have en negativ
indvirkning på både flora og fauna i de dyrkede marker.
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene
•
•
Er den mekaniske ukrudtsbekæmpelse bedre for natur •
og miljø end brugen af pesticider?
Hvordan hænger den mekaniske bekæmpelse af ukrudt •
sammen med den økologiske tankegang, der ellers
fokuserer på forebyggelse frem for bekæmpelse?
•
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Skal det være forbudt at etablere økologisk drift på
marker, der allerede er inficeret med rodukrudt?
Hvordan bør indsatser mod ukrudt og
næringsudvaskning prioriteres?
Hvilke metoder bør tages i brug for at maksimere
effekten og optimere udbyttet?
Brug af konventionel
husdyrgødning i det
økologiske jordbrug
Danske økologiske landmænd er afhængige af at få husdyrgødning fra konventionelle bedrifter, fordi der ikke er
tilstrækkelig økologisk gødning til rådighed.
Man ønsker dog i det økologiske jordbrug at udfase brugen af konventionel husdyrgødning, når der foreligger alternative
gødningskilder. Man vil også gerne recirkulere flere næringsstoffer og f.eks. bruge flere organiske restprodukter eller
kildesorteret husholdningsaffald.
Det er i øjeblikket tilladt at anvende op til 70 kg total kvælstof pr. ha fra ikke-økologisk gødning. Det forventes, at der er
tilstrækkelige alternativer til, at dette kan reduceres til 50 kg total kvælstof pr. ha fra 2017.
Planerne om udfasning skaber bekymring hos flere økologiske landmænd især planteproducenter i husdyrfattige
områder og det er måske med til at holde flere landmænd fra at lægge om til økologi.
Spørgsmål til debat:
Begrund gerne svarene
•
•
•
•
•
Hvad er din holdning til, at det er tilladt at bruge
konventionel husdyrgødning på økologiske marker? Og
andre organiske restprodukter, der heller ikke er
•
økologiske?
Bør det fortsat være tilladt i fremtiden at bruge
konventionel husdyrgødning på økologiske marker, eller •
bør det på længere sigt udelukkende være tilladt at
bruge økologisk gødning?
Hvilke problemer kan det give, at økologiske landmænd
er afhængig af husdyrgødning fra konventionelle
kollegaer? (Internt i erhvervet og i forhold til forbrugerne)
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler
Hvordan kan næringsstofforsyningen i den økologiske
produktion styrkes?
Der er ikke krav om husdyrhold på økologiske bedrifter.
Med tanke på problemstillingen bør der indføres regler
om krav om husdyrhold?
Hvad kan landmanden gøre for at nedbringe
afhængigheden af konventionel husdyrgødning?
Har man i den økologiske produktion en særlig
forpligtigelse til at sikre mere recirkulering fra
samfundet?