Artikel: Erfarne fløjkrigere dissekerer finanskrisen

Transcription

Artikel: Erfarne fløjkrigere dissekerer finanskrisen
ERFARNE FLØJKRIGERE
DISSEKERER FINANSKRISEN
I en
en ny
ny undervisningsbog
undervisningsbog om
m fifinanskrisen
nanskkrisen ggiver
iverr Asger
Asgeer AAamund
amund oogg PPreben
reben W
Wilhjelm
ilhjelm dderes
eres ssyn
yn
på sagen. Bogen rummer en længere række videointerviews med professorer, økonomer og
finansielle aktører, giver eleverne det fulde overblik over den største økonomiske krise siden
1930’erne og en forståelse af, hvordan finansielle bobler kan slå pusten ud af et samfund.
Var finanskrisen et resultat af grådighed? Eller varr fi
fi-nanskrisen en konsekvens af et overreguleret finansans
ns-system, som skabte de forkerte incitamenter? I en
en
ny historiebog – Finanskrisen – tager en lang række
kke
eksperter, økonomer og finansielle aktører bladet fra
fraa
fr
munden for at afklare og udrede finanskrisens årsagagag
er. Blandt bogens mange medvirkende møder læseæse
se-ren den erfarne erhvervsmand Asger Aamund samt
amt
forfatteren og det tidligere folketingsmedlem Preben
ben
Wilhjelm, som har vidt forskellige syn på, hvordan
dan
an
vi skal forstå finanskrisen, og hvordan vi i fremtiden
den
de
n
kan undgå lige så voldsomme konsekvenser, når samamfundsøkonomien klapper sammen.
Grådighed
Preben Wilhjelm: Drivkraften i vores system er
er
grådighed. Den bankchef, som ikke sørger for at være
ære
mindst lige så grådig som sine konkurrenter, komom
mmer bagud i kapløbet og bliver fyret. Man kan godt
odt
moralsk sige, at det er noget svineri. Men det er ikke
kkee
noget, vi bliver klogere af. Det giver os ikke en større
ørre
re
forståelse af krisen. Man kan jo ikke bebrejde, at en
en
haj opfører sig som en haj – og ikke som en dresseret
ere
rett
søløve. Hvis man vil af med grådigheden, må man
maan
lave om på systemet.
Asger Aamund: Jeg tror ikke, at folk blev grådige. JJeg
eg
tror, at regeringen tænkte, at ”to ud af tre vælgere eejer
jer
je
en bolig, så vi har ikke lyst til at rokke ved den båd”.
åd
d”.
”.
Man rører ikke ved dem, der giver en smør på brødet.
det.
det.
de
28 HISTORIE
Kapitalisme
Preben Wilhjelm: Du kan sammenligne det med en
bil, der trækker meget voldsomt til højre. Det betyder,
at gang på gang ryger den ud over rabatten. Hvis en
mekaniker kigger på den bil, vil han selvfølgelig se på
styretøjet. Er den i stykker? Hvis en økonom kigger på
det, interesserer han sig slet ikke for styretøjet. “Årh
nej, det der er sgu ikke så godt. Kunne vi ikke pumpe hjulet i højre side og se, om det kompenserer for
fejlen?” Der er stort set ingen af økonomerne, der
kigger på mekanismerne. Og undersøger hvorfor, at
en trods alt beskeden boligboble i USA og Danmark
bredte sig til en global krise og gjorde millioner af
mennesker arbejdsløse.
Asger Aamund: Når det internationale finanssystem
bryder sammen, bliver Danmark bare en rullesten i
den store brænding. Vi havde ikke nogen mulighed for
ikke at blive offer for krisen. Alle var godt klar over,
at man ikke til evig tid kunne finansiere et luksusliv
med, at ens hus steg 20 pct. i værdi om året. Der var
ikke nogen finansfolk, der ikke var klar over, at der var
en boligboble på vej. Men ingen havde regnet med, at
det ville blive en global finanskatastrofe.
Bankerne
Asger Aamund: Bankkrisen var en gryde med varm
mælk, der kogte over og skoldede dem, der stod ved
siden af. Virksomhederne var pludselig i problemer,
uden at der var noget galt med deres forretninger.
Deres værdi var styrtdykket på børserne. Og bannkerne, der var i økonomisk uføre, havde skåret virkksomhedernes kreditter ned. Det var en finanskrise,
e,
der løb af sporet.
Preben Wilhjelm: Hvis jeg havde været statsminister,
r,
så ville jeg have ladet bankerne gå ned. Vi skulle havee
ladet Danske Bank gå ned. Med et brag. Og sikret
et
de små indskydere. I Amagerbanken havde man en
n
indskydergaranti på op til 750.000. Jeg havde intet
et
imod, at det var det dobbelte. Der er mange ældre,
e
e,
der har sparet sammen. Men dem med 300 millioner,
r,
de må lide skade. Man kommer ikke ærligt til 300 milllioner kroner. De har spekuleret. Så går det galt.
Sydeuropa
FINANSKRISEN
DANIEL
DDA
ANI
NIEL
EL HHEDELUND
EDELLUND
ED
UNND OOGG LLASSE
ASSE VØGE
ASSE
AS
VØØGGE
Mange bærer et ansvar for Finanskrisen: Bankerne
lånte enorme beløb ud til ejendomsspekulanter uden
solide kreditvurderinger, ligesom de gamblede stort
på de internationale finansmarkeder. Finanstilsynet
overså, at danske banker var usunde. Og den danske
befolkning valgte afdragsfrie lån, tog lån i husenes
friværdi og begyndte at spekulere i aktier på et tidspunkt, hvor markedet var kraftigt på vej op.
I denne bog udreder en række eksperter finanskrisens grundlæggende træk og årsager. På bogens
website kan du se videointerviews med eksperterne.
Asger Aamund: De må se at få løst gældskrisen i
Sydeuropa. Det kan ikke være meningen, at Tyskland
og andre lande skal finansiere, at grækerne har svinet
med deres penge ud over alle grænser. Hvis ikke finanskrisen var kommet, havde grækerne fortsat
deres vanvittige politik, og andre havde betalt regningen, fordi de havde råd til det. Vi kan takke finanskrisen for, at det græske vanvid er blevet eksponeret så
hårdt, som det er.
Preben Wilhjelm: Det eneste, der kan redde Grækenland, er at give dem lov til at devaluere. Det ville gøre,
at de kunne begynde at konkurrere, fordi deres egne
varer ville blive billigere. Det var den måde, at Island
overvandt krisen på. Men det gjorde man ikke, fordi
europæiske og især tyske storbanker havde spekuleret i græske statsobligationer. Så hvis Grækenland
skulle ud af euroen, ville landet sandsynligvis gå bankerot, og statsobligationerne ville blive værdiløse. Så
det var for at redde de tyske banker. Det er beskidt
hele vejen igennem.
80 sider | Fås ogsåå digitalt
digita
dig
ita
talt
lt som
HISTORIE 29