Søndag d. 7 juni kl. 11-13

Transcription

Søndag d. 7 juni kl. 11-13
Kære forældre og andre interesserede
Hermed lidt nyt fra friskolens bestyrelse. Vi har nu hele vores medarbejderteam på plads til vores nye skole og vil
gerne præsentere dem for jer. Vi har derfor valgt at holde et Åbent Hus arrangement på Hundelev Skole i samarbejde
med bestyrelsen for ”Kultur- og Idrætscenteret for Hundelev & Omegn”
Søndag d. 7 juni kl. 11-13
Her kan man helt uforpligtende få lejlighed til at høre lidt mere om både friskolens og Kultur- og Idrætscenteret planer
samt møde bestyrelserne og det medarbejderteam, der kommer til at drive vores nye friskole. Der vil desuden være
sjove lege og aktiviteter for alle børn. Se mere på www.hundelevfriskole.dk
Det nye medarbejderteam på Friskolen for Hundelev & Omegn. Fra venstre er det Thomas Mortensen, Birgit Mortensen, Mette Duch, Anja
Bruun Sørensen, Annette Caspersen, Lotte Horne, Andreas Svaneborg og skoleleder Anne Wraae.
Medarbejderne var alle samlet for første gang torsdag d. 21. maj hvor de sammen fik kigget skolen og lokalerne an.
De var meget begejstret for de muligheder bygningerne og omgivelserne byder på og det kriblede i fingrene på dem
for at komme i gang. Så selvom de egentlig først starter d. 1. august er de allerede i fuld gang med at planlægge 1.
skoleår med skemaer, klassefordeling, temauger og mange flere spændende ting, bl.a. et matematikunivers.
Friskolen for Hundelev og Omegn, CVR 36216166. Kontakt: formand Susan Ohrt tlf. 3024-9052 e-mail: [email protected]
De fastansatte, bliver de primære kræfter på skolen og de daglige kendte ansigter.
Anne Wraae, 57 år, vores nye engagerede skoleleder starter på fuld tid allerede d. 1. juni. Anne Wraae har været
lærer på Hjørringskoler i mange år, bl.a. HPR og er særlig respekteret for sin konfliktløsning mellem børn. Hun er et
entusiastisk og energisk menneske, som på en måned har sat skub i rigtig mange ting, bl.a. ansættelserne som jo er
nøglen til en god skole. Hendes værdier er tydelighed, ordentlighed og venlighed. Hun kommer bl.a. til at stå for
morgensamlingerne, hvor fælleskabet mellem børnene dannes ved sang, udsyn til verden og samtale.
Anette Caspersen, 48 år, lærer, indtil august ansat på HPR, kommer primært til at stå for dansk, engelsk, historie,
religion samt skolebiblioteket. Annette har desuden fransk som linjefag fra seminariet, og vi håber hun kan udnytte
sine franskkompetencer på skolen. Begejstringen for at undervise lyser ud af hende og eleverne elsker hendes
undervisningsmetoder. Hun har selv i samarbejde med nuværende kolleger forfattet letlæsningsbøger samt udarbejdet
undervisningsmateriale til engelskundervisningen for de helt små elever, idet der endnu ikke er så meget tilgængeligt
materiale for denne aldersgruppe. En stor gevinst er også hendes skolebibliotekarerfaring, som børnene kommer til at
nyde godt af i deres læseundervisning.
Birgit Mortensen, 43 år, lærer, indtil august ansat på HPR, kommer primært til at stå for matematik og de
naturvidenskabelige fag samt billedkunst og hjemkundskab. Birgit har diplomuddannelse i matematik og brænder for
at undervise indskolingen og mellemtrinnet, for som hun siger: ”Det er ved de små elever nysgerrigheden er størst”.
Birgit er tillige foredragsholder i Matematiklærerforeningen samt forfatter til flere matematikbøger, men hun bruger
lige så meget omgivelserne som bøgerne i sin undervisning. Hun er en meget respekteret underviser blandt såvel
elever som andre lærere.
Lotte Horne, 26 år, pædagog og svømmelæreruddannet, indtil august ansat på Horne Skole, kommer til at stå for 0.
Kl. samt SFO- delen om eftermiddagen. Hun har trods sin unge alder allerede en god erfaring inden for både SFO og
0. klasse elever, og Lotte har mange ideer til både aktive og stille børn. Hun er lokal bosat og brænder for hele
friskoleprojektet, som hun har fulgt med i på sidelinjen.
Vores sekretær kan vi ikke oplyse navnet på endnu, da hendes arbejdsplads gerne skal høre opsigelsen fra hende selv.
Men hun kommer til at være skolesekretær, samt være den person, der åbner SFO om morgenen.
De timeansatte, kommer til at bridrage med specialviden i de fag de brænder særligt for.
Anja Bruun Sørensen, uddannet lærer, Anja er meget kreativ og har eget filteværksted ”Kajoli” i
Nr. Lyngby, hun brænder for det tyske sprog og kommer til at stå for tyskundervisningen.
Thomas Mortensen, uddannet lærer, gift med Birgit Mortensen, kommer til at stå for sløjd og svømning.
Andreas Svaneborg, kapelmester i Lundergård og Vrå revyerne, kommer til at stå for musikundervisningen. Andreas
er kun 23 år, men er allerede en erfaren musiker. Derudover har han erfaring med at arbejde med børn, da han har
været i SFO på Muldbjergskolen, hvor han har arbejdet særligt med handicappede børn.
Mette Duch, uddannet lærer, vores engagererede lokale HUI formand, kommer til at give en hånd med hvor der
mangler, tager evt. nogle faste idrætstimer.
Ovenstående fagfordeling kan selvfølgelig ændre sig, alt efter hvordan puslespillet kommer til at gå op og Anne
Wraae kommer også til at undervise. Men I kan glæde jer til at møde dem, de er helt fantastiske.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Friskolen for Hundelev & Omegn
Friskolen for Hundelev og Omegn, CVR 36216166. Kontakt: formand Susan Ohrt tlf. 3024-9052 e-mail: [email protected]