Projektbeskrivelse for Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift

Projektbeskrivelse
for
Folkekirkens Familiestøtte
i
Aalborg Stift
Indholdsfortegnelse
Indledende
side 2
Resumé og baggrund
side 3
Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier
side 7
Om projektet
side 8
Familiernes kendetegn
side 18
Organisering
side 21
Mål
side 22
Evaluering
side 23
Formidling
side 24
Dialogpartnere
side 25
Tidsplan
side 25
Budget
side 26
Afsluttende
side 26
1
Indledende.
Gode grunde til at gøre godt forældreskab til en folkesag.
Børnskalopdrages,sådefårenrobustkarakter
”Mangebørnogungemanglerlivsmod,robusthedogkarakterstyrke,ogenstordelaf
forklaringenskalfindesi,atvisomsamfundharbefundetoslidtiettomrum,sidenvi
afskaffededenautoritæreopdragelsemedkæft,tritogretning”,sigerprofessori
psykologiogtidligereformandforBørnerådet,PerSchultzJørgensen,dereraktuel
medbogen”Styrkditbarnskarakter”.
Hansankegårbl.a.på,atviharoverset,atbørnharbrugfor,atdevoksnehjælper
demmeddet,hankalderkarakterdannelsen.
”Detharslåetmig,atsåmangebørnogungeentenharetmegetlavtselvværdeller
ligefremalvorligepsykiskeproblemer.Aldrigharvimedicineretdeyngstesåmeget,
somvigøridag.”
Ogforklaringenskalførstogfremmestfindesi,viserinternationalestudierogegne
iagttagelser,atmangevoksneharopdragetetpargenerationerafbørnogunge,som
ikkeerrobustenok.
Derhar,efterPerSchultzJørgensensmening,desenesteårtierværet”altformeget
forhandlingskulturidenmodernedemokratiskefamilie.Detduerikke,forallestudier
viser,atbørnogungeharbrugforatværeomgivetafvoksne,somerklareimæletog
somfortæller,hvaddererrigtigtogforkert.”
”Detheltcentraleer,atforældreikkeharmodettilatopdrage,fordetathavefaste
rammerienfamiliebetyder,atmanstårfastpånogleværdier,sombørnenesenerevil
overtage.Forsådanerbørn–deførerbådegodeogdårligevanermedsigindideres
egnelivsomvoksne.”
”Denfremherskendeopdragelsesstil,hvorforældrelaveraftalermedselvheltsmå
børnomdetteoghint,eratgørebørneneenbjørnetjeneste.Determisforstået
demokrati!”
Deterogsåyderstgavnligt,atmanlærerbørnatudsættebehov,viserforskningen.
”Debørn,derkanudsættederesbehov,forsenereatopnåenendnustørregevinst
somatlæreatlæse,løsematematikopgaver,blivegodetilsport,musikogmeget
andet,klarersigbedresomvoksnebådeuddannelsesmæssigtogfamiliemæssigt,”
oplyserPerSchultzJørgensen.
”Ogkarakterdannelsenskalskefrabørneneersmå,fornårteenagedrengenikkevil
ståopommorgenenellerikkegiderpassesinskolepåandenvis,erforældrenes
mulighederforatretteopbegrænsede.”
”Degodevanerogdenselvdisciplinmangiversinebørnfradeersmå,smelter
sammenmedpersonligheden.–Manbetalerenhøjprisforatslækkepåopdragelsen
afbørnene,mensdeersmå.
Mangeforældreorkerikkeattagekampenmedbørnene,mendetviljegbestemtråde
demtilatgøremegetkonsekventpåengodogkærligmåde.Deternemligen
investeringikarakterdannelse,somalleparter–ikkemindstbørnene–fårtifold
igen,”sigerPerSchultzJørgensen.
NordjyskeStiftstidende,23.marts2014.
2
Opdragelseerenkærlighedserklæring
”Derharværetaltformegetangstforatopdrageogsættegrænser.Opdragelseneren
kærlighedserklæring,mangørmodsinebørn.Hvismanikkegørdet,gørmandemen
rigtigdårligtjeneste.”
LiseEgholm,Forhenv.skoleleder,Berlingske,24.januar2015
Resumé og baggrund.
Aalborg Stift ønsker at iværksætte pilotprojektet Folkekirkens Familiestøtte i
Aalborg Stift for at frivillige i hjemmet kan bistå forældre, der har brug for hjælp til
at ændre kurs i forhold til opdragelse af børn samt til at få et bedre samspil i
dagligdagen mellem forældrene indbyrdes og i forhold til børnene. Målet med den
konkrete indsats i hjemmet er at bidrage til, at forældrene bliver bedre til at tage
hånd om børnenes opvækst; til gavn og nytte for såvel forældre som børn.
Et godt børnefamilieliv med
god og nær kontakt og dialog mellem forældrene uanset om forældrene lever
sammen eller ej,
forældrene som primære omsorgspersoner,
gode barndomsvenner
evne til at udskyde aktuelle behov samt
en undervisnings- og uddannelsesorientering
giver grundlaget for at børnene får et godt voksenliv.
Dette vil hjælpen til de sårbare børnefamilier derfor have særligt fokus på!
Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp via frivillige til sårbare børnefamilier, der
ønsker hjælp. Udfordringerne for forældrene må dog ikke have en sådan karakter
og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet efter
serviceloven. Folkekirkens Familiestøtte ønsker at være i midterfeltet mellem de
familier, der i den ene ende fuldtud magter forældreopgaven og i den anden ende
de familier, hvor problemerne er så store, at der ydes kommunal hjælp i hjemmet.
Folkekirkens Familiestøtte vil via frivillige tilbyde hjælp til selvhjælp gennem
relationsopbyggende adfærd og nærvær i dagligdagen i hjemmet. Tilbuddet
målrettes konkret behovet hos den enkelte børnefamilie.
3
Det er en væsentlig del af den danske folkekirkes værdigrundlag at have stor
opmærksomhed om børn og familier. Det er imidlertid ikke set før i nyere tid, at
behovet for hjælp hos sårbare børnefamilier nu vil blive imødekommet af
målrettede tilbud fra Folkekirken – i projektperioden som udgangspunkt i Aalborg
Stift. Folkekirken er med sin decentraliserede opbygning meget tæt på familierne.
Folkekirkens Familiestøtte vil være for alle børnefamilier i målgruppen - uanset om
familien har et tilhørsforhold til Folkekirken eller ej.
Efter projektperioden ønskes de dokumenterede erfaringer fra projektet udbredt til
alle menighedsråd og sogne i hele Danmark. I hele projektperioden vil der ske en
løbende formidling af pilotprojektets forløb til alle interesserede. Det forventes, at
projektet vil inspirere mange menighedsråd under og efter projektforløbet til at
iværksætte tilsvarende hjælpetilbud til sårbare børnefamilier.
Projektet bidrager til, at to parter – de sårbare børnefamilier henholdsvis
Folkekirkens Familiestøtte - møder hinanden i gensidig forståelse og fælles
interesse for at løse en vigtig opgave. Den ene part, de sårbare børnefamilier, har
udfordringer med at tage godt vare på børneopdragelsen, men ved ikke i dag, hvor
de skal henvende sig, da problemerne ikke har en sådan størrelse, at det offentlige
er forpligtet til at tilbyde hjælp i hjemmet. Den anden part, Folkekirkens
Familiestøtte, konkretiseret ved menighedsrådene, har tradition for at hjælpe
mennesker med hjælpebehov, men har i nyere tid – fra 1970érne og opefter –
været tilbageholdende med at tilbyde specifik og målrettet hjælp til sårbare
børnefamilier. Med dette projekt vil de to parter møde hinanden og udvikle et godt
og nyttigt samarbejde om børnene – med det fælles mål at give børnene en god
opvækst og grundlaget for et godt liv.
Aalborg Stift imødekommer med projektet et behov hos de sårbare børnefamilier –
til gavn for familien, for næste generation og for samfundet på såvel mikro- som
makroniveau.
Efter projektperioden forventes menighedsrådene at have fået erfaring med og
indsigt i fordelene ved Folkekirkens Familiestøtte; frivilligt socialt arbejde for
sårbare børnefamilier. Forventningen er, at der på grundlag af projektets
4
dokumentation af nytteværdien af indsatsen for de sårbare børnefamilier, vil ske en
omprioritering af midlerne i Folkekirken til fordel for de sårbare børnefamilier. Efter
projektperioden forventes Folkekirkens Familiestøtte derfor at kunne være
selvbærende.
Allerede under udviklingen af pilotprojektet har vi mærket en stor interesse for
projektet i andre stifter. Mange menighedsråd i hele landet vil utvivlsomt blive
inspireret af projektet allerede under projektforløbet.
Det forventes derfor, at pilotprojektet inden for overskuelig tid vil bidrage til, at de
sårbare børnefamiliers udfordringer, børneopdragelse mv. vil blive debatteret og
drøftet på lokalt niveau i hele landet – og det vil formentlig ikke blive ved snakken.
Formodningen er, at der vil blive iværksat initiativer i form af tilsvarende
hjælpetilbud til de sårbare børnefamilier andre steder i landet.
Projektsekretariatet er indstillet på at rådgive og bistå alle de menighedsråd, der
måtte henvende sig under og efter projektperioden.
Kommunerne i og uden for Nordjylland har også vist interesse for projektet, da der
aktuelt i mange byråd drøftes, hvorledes der – på baggrund af de ikke så
vellykkede erfaringer de seneste 30-40 år med mangel på afgrænsning af det
offentliges ansvar og borgerens ’egetansvar’ – kan udvikles en ny politik i forhold til
godt ”medborgerskab”. Det tilsigtes, at udvikling af et nyt, mere selvbærende
’medborgerskab” skal bidrage til bedre og mere holdbare løsninger borgerne
imellem, herunder også børnefamilierne imellem.
Citaterne i denne projektbeskrivelse er nøje udvalgt, da de skal bidrage til at
uddybe baggrunden for og nødvendigheden af projekt Folkekirkens Familiestøtte i
Aalborg Stift. Nogle af budskaberne, værdierne og de gode råd i citaterne vil der
blive arbejdet med i projektet, da de er understøttende for dette projekt.
Som citaterne viser iværksættes pilotprojektet på et tidspunkt, hvor debatten om
konsekvenserne af ingen eller ringe opdragelse er særdeles aktuel. Dette vil også
bidrage til at øge interessen for pilotprojektet og forbedre mulighederne for, at
pilotprojektets erfaringer og viden vil blive omsat til praktiske handlinger i hele
landet.
5
For Aalborg Stift har det været afgørende, at da vi først nåede til erkendelsen af, at
en stor gruppe af børnefamilier, de sårbare børnefamilier, har behov for hjælp fra
’naboen’/’medborgeren’, så kunne vi ikke forholde os passivt og iagttagende til
disse problemer. Der skal handles og ageres i forhold til vores medmennesker, der
har brug for hjælp. Nabohjælpen skal igen gøres til den gode, naturlige hjælp – der
samtidig styrker nærheden og relationerne i vores samfund. Derfor har vi udviklet
pilotprojektet ”Folkekirkens Familiestøtte”.
Pia
Pia,derer10år,borsammenmedsinmorogfarienlandsbyiNordjylland.Hendes
forældreer–efterlangtidsarbejdsløshed–nubeggeiarbejdesomhenholdsvis
buschaufførogkøkkenmedhjælper.Forældreneharlangearbejdsdagesamtlang
transporttidhverdag.Detharværetsværtatfindearbejde,sådeharværetnødttilat
tagedejobs,somdeharkunnetfå,selvomdemåbrugefleretimerdagligtpåat
pendle.Debrugeroffentligetransportmidler,dafamiliengrundetstorgældikkehar
rådtilathavebil.Indimellemovernatterfarpåsitarbejde,fordihanmåarbejdeover
ogikkekannårutebilenhjem.
Piaerenebarn.Hverdagstårhunselvopoggåriskole,daforældreneertagetafsted
påarbejde,indenhunstårop.EfterskoletidgårPiaalenehjemoglåsersigindihuset.
Familienharikkenogetnetværkellerfamilieiområdet.
AfsikkerhedshensynharforældrenepålagtPia,athunikkemåhavevenindermed
hjemefterskoletid,ligesomhunikkemåbesøgenogenellergåudafhuset,når
forældreneikkeerhjemme.Nårhunkommerhjemfraskole,senderhunensmstilsin
moroghereftersætterhunsigogserfilm.
Forældrenekommerhjemved19.30-tidenogherefterskalderhurtigtlavesmadog
gøresforberedelsertilnæstedag.Forældreneeroftetrætteogskændesmegetom
aftenen.Nårdettesker,gårPiaindpåsitværelseogsættersigigentilatsefilm.
Piaerenlidthæmmetpigeogfølersigudenforiskolen,hvorklassekammeraternehar
enmasseatsnakkeom,somhunikkeerendelaf.Piaharikkemulighedforatdeltage
ifødselsdagsselskaberellerfritidsaktivitetermedklassekammeraterne.
Pia´slærerebeskriverhendesomenlidt”klæbende”pige,somhigerefter
voksenkontakt.Deandrepigeriklassenkalderhende’duks’.Frikvarterernetilbringer
Piaoftegrædendepåpedellenskontorellersammenmedrengøringspersonalet.
Piaharstortbehovforkontaktmedvoksneogbehovforgodeveninder.
HvemkanhjælpePiaogforældrene?
6
Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier
Der er lang tradition for, at kirken udfører frivilligt, socialt arbejde eller diakoni, som
det kaldes inden for kirken. Der har i nyere tid imidlertid ikke været tradition for at
have opmærksomhed på de børnefamilier, der i dette projekt betegnes ’sårbare
børnefamilier’ – som i kortere eller længere tid har brug for hjælp til at kunne
udfylde forældrerollen til gavn og nytte for dem selv og deres barn/børn.
’Sårbarhed’ må betragtes som en del af livsvilkårene for alle mennesker, hvor
forskellige årsager og hændelser i livet kan medføre, at vi som mennesker i kortere
eller længere tid kan være sårbare. Sårbarhed er derfor ikke et marginaliserende
eller ekskluderende udtryk. Tværtimod.
Med sine mange sogne fordelt over hele landet, har Folkekirken en lokal forankring
og dermed en enestående mulighed for at træde til med hjælp fra menneske til
menneske. Til mennesker, der er tæt på. Aalborg Stift finder det indlysende og
naturligt at udvikle relevante og målrettede tilbud om hjælp til de børnefamilier, der
befinder sig i ’midterfeltet’ og som har behov for hjælp. For denne målgruppe har
problemerne – endnu – ikke en sådan størrelse og karakter, at kommunerne skal
tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven.
Folkekirken er en stor ressource i lokalsamfundet, og den har et vidt forgrenet
netværk, som den kan trække på i flere henseender. Samtidig er Folkekirken
apolitisk og kan derfor samle de lokale aktører i et fællesskab, der først og
fremmest handler om relationer, medmenneskelighed og hjælp til hinanden.
Med Folkekirkens Familiestøtte skal der gerne kunne ydes hjælp tidligt (i forhold til
børnenes alder) og førend problemerne bliver så store, at det måske ender så galt,
at der opstår behov for hjælp i hjemmet efter serviceloven. Hvis problemerne når
en sådan størrelse, at der skal ydes hjælp efter serviceloven, er der desværre stor
sandsynlighed for, at barnet også får brug for kommunal hjælp som voksen.
Folkekirkens Familiestøtte tilsigter derfor også at være forebyggende i forhold til
ydelser efter serviceloven.
7
Pilotprojektet iværksættes i 19 sogne. Erfaringerne skal formidles til alle sogne i
hele landet – og andre interesserede - både under og efter projektforløbet. Efter
projektets afslutning vil der med dokumentation i hånden blive iværksat en større
landsdækkende kampagne, hvor repræsentanter fra familierne, frivillige,
koordinatorer, menighedsråd m.fl. vil indgå i en større informationsturné, der vil
blive tilbudt alle menighedsråd og andre interesserede.
Der er, som nævnt, tale om et pilotprojektet, men formålet med projektet er, at
indholdet og erfaringerne skal bidrage til, at alle menighedsråd i Danmark vil drøfte
og tage stilling, om man lokalt skal iværksætte noget tilsvarende.
Projektsekretariatet i Aalborg Stift er indstillet på at yde den fornødne hjælp og
rådgivning til alle menighedsråd, der måtte henvende sig herom såvel under som
efter projektforløbet.
Om projektet
Projektet bygger på nogle bærende og grundlæggende ideer om at:
-
Yde hjælp til selvhjælp, og
-
Yde hjælp til næsten som en naturlig del af hverdagen
Hjælpen er konkret og praktisk. For de sårbare børnefamilier tilsigtes bl.a., at
-
Yde støtte til familiens daglige livsførelse, bedre samliv m.v.
-
Hjælpe forældrene med god indbyrdes kommunikation, konflikthåndtering m.v.
-
Hjælpe forældrene konkret for at praktisere forældrerollen bedre
-
Hjælpe familierne med at udvikle støttende netværk
-
Hjælpe børnene med at få gode venner
-
Hjælpe familien med at få opfyldt alle familiemedlemmernes sociale behov
-
Bidrage til at børnene bliver motiveret for undervisning og uddannelse
-
Medvirke til at bryde uheldige rutiner i dagligdagen.
De frivilliges indsats i hjemmet ydes med det overordnede sigte, at den skal
bidrage til, at børnene får et udbytte af forældrenes opdragelse, der giver større
8
selvværd og større robusthed, så de bliver bedre rustede til at imødegå livets
udfordringer og lærer betydningen af længerevarende relationer.
’Godpraksisiforebyggendearbejde’
AfSFI´spublikationfra2013,’Godpraksisiforebyggendearbejde’fremgårdet,atbl.a.
følgende’beskyttelsesfaktorer’harbetydningforetbarnsopvækstogfamiliens
situation:
Ifamilien:
- Nærtilknytningtilomsorgsfuld(e)forælder/-reellerandenvoksen
- Autoritativtforældreskab
- Socioøkonomiskeressourcer
- Familiensforbindelsetiluformelle,støttendenetværk
Udenforfamilien:
- Båndtilengageredesocialevoksne,fxpædagogerellerfrivillige
- Deltagelseifritidsliv
Det er målet, at de sårbare familier oplever Folkekirkens Familiestøtte som åben,
hjælpsom og tilstedeværende.
Familierne skal opleve, at der bliver lyttet til dem, at deres daglige udfordringer
tages alvorligt og at der ydes hjælp i overensstemmelse hermed. Folkekirkens
Familiestøtte er støttende og ikke belærende. Hjælpen bygger på dialog og
fællesskab med familien.
Hjælpen til familierne er målrettet deres situation. Det kan for eksempel være:
-
dialog om og støtte til strukturering af familiens hverdag og indarbejdelse af nye
vaner fx morgen- og aftenrutiner
-
dialog med og støtte til skilsmisseforældre med konflikter
-
konflikthåndtering – for at begrænse forældrenes indbyrdes skænderi og ændre
tiltaleformerne over for børnene
-
ferieaktiviteter og fælles oplevelser for hele familien
-
lektiehjælp
-
afholdelse af børnefødselsdage, konfirmationer og andre familiefester og
højtider
-
sørge for at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og arrangementer med bl.a.
skolekammerater
-
hjælp til overblik over udgifter i forhold til indtægter
9
-
aflastningsmuligheder og netværksdannelse
-
fælles drøftelser om forældreansvar og –opgaver med andre familier.
De redskaber, som forsker, postdoc Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut,
Aarhus Universitet, for øjeblikket er ved at udvikle vedrørende relationen mellem
forældrene tilsigtes bragt i anvendelse i projektet.
Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift etableres som et pilotprojekt i perioden
2016-2019. Mindst seks sogne deltager og det bliver i disse sogne, der skal findes
det nødvendige antal frivillige og ansættes en koordinator for disse.
Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp til de sårbare familier i samarbejde med
de kommuner, projektsognene ligger i.
Menighedsrådene i følgende sogne har givet tilsagn om deltagelse:
Hadsund-Vive, Hans Egede (Aalborg Øst), Hjallerup, Thisted og Nykøbing Mors. I
Hjallerup, der er beliggende i Brønderslev Provsti, gør der sig det særligt
gældende, at alle menighedsråd i Brønderslev Provsti ønsker at deltage.
Endvidere forventes et menighedsråd i Jammerbugt Provsti at deltage. Det
betyder, at der samlet er en god spredning i Aalborg Stift af deltagende
menighedsråd og at der er god variation i forhold til sognenes størrelse.
Der vil blive indgået samarbejdsaftaler med de kommuner, som sognene er
beliggende i. Aftalerne skal sikre, at socialforvaltningerne kender projektet og
bidrager til at udbrede viden herom, herunder også til dagsinstitutioner, skoler,
sundhedsplejen, m.v. Tilsvarende skal den kommunale forvaltning formelt give sin
accept af, at projektets ’medarbejdere’ får adgang til at besøge skoler og
institutioner for bl.a. at orientere om projektets indhold og hjælpemuligheder.
De lokale erfaringer med dialog i øvrigt med forældre – som skoler mv. forventes
gerne at ville dele med dette projekt – vil naturligvis blive taget imod og bragt i
anvendelse.
Hjælp til selvhjælp er en hjørnesten i projektet, herunder at familien selv henvender
sig om bistand til at løse nogle udfordringer i hjemmet i forhold til samspillet mellem
forældre og børn. Henvendelsen kan være baseret på ’et godt råd’ fra fagpersoner
i forvaltningen, skolen eller daginstitutionen.
10
Det forhold, at der tilbydes hjælp af frivillige på grundlag af velvilje og reflekteret
grundlag samt at det sker i eget hjem, i eget ’nærmiljø’, uden at skulle afgive
oplysninger om cpr.nr. og uden at blive til ’en sag i kommunen’, vil utvivlsomt
kunne bidrage til at rydde en afgørende barriere af vejen og til at øge
efterspørgslen af hjælp fra projektet.
Investerførdetsker.
Det socialpolitiske udspil fra KL i 2013, ”Invester før det sker”, understøtter
projektFolkekirkensFamiliestøtteiAalborgStift.Detfremgårbl.a.afudspillet,
at ”velfærd eller det gode liv skabes i relationer, fællesskab og netværk med
andre…Kommunerneskalihøjeregradendidagåbneopforoggåidialogmed
demangeressourcerogaktørerilokalområdet,somkanbidragetiludviklingen
af nye velfærdsløsninger.” – I forhold til temaet, ”Socialpolitikken begynder i
familien”, fremgår det af udspillet, at forældre er nøglen til børns læring og
udvikling.Statistikkernevisertydeligt,hvilkenbetydningfamiliebaggrundenhar
forbørnsudviklingsmuligheder.”
DetfremgårogsåafKL´sudspil,at”derskalværefokuspåforældrenes,børnenes
ogdeungesnetværkogsocialekompetencer.Dettefokuseryderstvigtigt,hvad
entendetdrejersigomatstøtteogstyrkerelationenmellemdetlillebarnogdets
forældreelleromatstøtteungetilatfåetressourcestærknetværk,hvordekan
findestøtteogrollemodeller.”
Iudspilletindgårogsåettema,”Denaktiveborger”,hvoridetnævnes,at”forfølge
inklusions-ogrehabiliteringsdagsordenenstillerkravominvesteringeri
kulturændringer,nyearbejdsmåderogsamarbejdsformer,nyeløsningerog
tilbudsformer–ogisamarbejdemedandreenddem,dernormaltindgåri
løsningerne.Civilsamfundsinddragelsegennemblandtandetfrivillighederetaf
nøglepunkterneforkommunernesfremadrettedestrategipåsocialområdet.Etandet
nøgleordernetværk.Undersøgelserviserblandtandet,atmangemenneskerfølersig
ensommeogudensocialerelationer–detgældersærligtforudsattemennesker.
Udoveratbidragetillivskvaliteterinddragelse,styrkelseelleropdyrkningafnye
netværkenvigtigvejtilatstyrkeborgernesmestring.”
”Deteringenhemmelighed,atdereretstortpotentialei,atborgeretageretstørre
ansvarforegetliv–bådeiforholdtilatfremmedenenkeltesegenlivskvalitetogfor
samfundsøkonomien.–Netværkogfrivillighedertætforbundnekar.Hvornetværk
fordenenkeltekanbidragetilfællesskabogselvstændiggørelse,erfrivilligheden
måde,hvorpåandrekanbidrageogføleværdi.Civilsamfundsinddragelseerderforen
vigtignøgletilfremtidenssocialpolitik–isærdeleshednårvitalerommennesker,der
skalunderstøttesiatleveetselvstændigtogaktivtliv.”
”Uddannelseogarbejdeerdetogrundlæggendeforudsætningerforatkunnedeltage
aktivtisamfundslivet.”
”Foratfåenhøjeregradafselvbestemmelse,erdetogsåvigtigtatstøtteborgerneiat
udviklemedborgerskab.Atværemedborgerietsamfunderennaturligdelafatlevei
11
etvelfærdssamfund.Atværemedborgererogsåatlæreattageansvarforegetliv,og
attræffeselvstændigevalg–ogvalgifællesskabmedandre.”
Som grundlag for information om projektet og hjælpemuligheder udarbejdes pjecer,
ligesom viden udbredes via forældremøder og via sociale medier mv.
Information via pjecer, møder mv. vil i øvrigt ske alle de relevante steder i
lokalsamfundet, hvor ikke mindst børnefamilier kommer.
Hvert menighedsråd ansætter en koordinator, der er lokalt ansvarlig for projektet. I
samarbejde med projektsekretariatet sørger koordinatoren for rekruttering af
frivillige og at børnefamilierne bliver gjort bekendt med hjælpemulighederne i
projektet.
Koordinatoren afdækker på basis af lokale forhold i sognet mulighederne for
kommunikation til frivillige og til de sårbare børnefamilier. Projektsekretariatet og
koordinatoren vil også vurdere og tage stilling til, om og hvorledes institutioner,
virksomheder, personer eller persongrupper har særlige muligheder for at skabe
kontakt til disse.
Når børnefamilierne inden for målgruppen henvender sig, skal koordinator
afdække og tage stilling til, hvilke(n) frivillig(e), der vil passe godt til den
pågældende familie
Børnefamilierne vil få tilbudt, at en frivillig – eller flere afhængigt af umiddelbart
behov – indledningsvist vil komme på besøg i hjemmet op til fem gange, evt. flere
gange, hvis det skønnes nødvendigt. Den frivillige vil i denne forbindelse hjælpe til
med forefaldende opgaver i hjemmet og i øvrigt bidrage til at få etableret et godt,
tillidsbaseret forhold til familien.
De indledende besøg har til formål at sikre, at der er et godt match mellem familien
og de(n) frivillige og at der mellem parterne kan opbygges et godt, tillidsbaseret
forhold, da dette er helt, helt afgørende for, at der – senere – vil blive lyttet til den
frivilliges rådgivning.
Når de indledende besøg er overstået, vil koordinator sammen med familien og
den frivillige i fællesskab vurdere familiens behov for hjælp og hvilke mål, der skal
nås i fællesskab og over hvilken periode.
12
Der vil herefter i fællesskabet mellem børnefamilien og de(n) frivillige blive arbejdet
målrettet efter at få familien til at fungere bedre i dagligdagen – i
overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for den enkelte familie.
Alle, der i lokalområdet har tid og lyst til at hjælpe ’naboen’, kan principielt blive
frivillige. Der stilles naturligvis ikke krav om specifikke, faglige uddannelser, men
der vil være fokus på, om de frivillige har gode personlige evner til at kunne lytte,
kunne skabe gode relationer og kunne formidle et godt samarbejde. De frivillige
skal også kunne stå inde for projektets formål og retningslinjer og være indstillet på
at modtage supervision, deltage i kurser m.v.
Det er nærmest altafgørende, at den frivillige skal kunne opbygge den tillid, der er
nødvendig i forhold til forældrene og børnene. Først når der er skabt et godt
tillidsbaseret forhold, kan det forventes, at forældrene vil lytte til gode råd fra den
frivillige.
Koordinatorer og frivillige vil få daglig støtte fra projektsekretariatet, hvortil der
knyttes fagpersoner, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde.
Tilsvarende vil der blive givet supervision m.v. fra fagpersoner. Øvrige rådgivere vil
blive tilknyttet undervejs i projektet efterhånden som behov for dette måtte opstå –
typisk efter drøftelse i Følgegruppen (se under ’Organisering’).
Det er vigtigt, at være meget opmærksom på, at der er tale om et pilotprojekt og en
indsats, der skal kunne leveres af ’naboen’ – principielt på grundlag af sin gode
velvilje og indstilling til medmennesket! Der skal og kan naturligvis ikke kunne
stilles krav om samme faglighed, som der naturligt gøres, når hjælpen ydes af det
offentlige, fordi familiens ’udfordringer’ typisk også vil være større. Samtidig vil vi
gerne bidrage til, at koordinatorer og frivillige får de letanvendelige hjælpeværktøjer
i hånden, som nu engang findes og er udviklet. Det bliver vigtigt i projektet at
kunne balancere mellem disse hensyn – også for at sikre projektets
gennemslagskraft efterfølgende! Pilotprojektet vil gerne bidrage til, at det (igen)
bliver naturligt som medmenneske at træde til, når ’naboen’ synligt har brug for en
hjælpende hånd og måske et godt råd.
13
Tiljer,derhardestruktiveskænderier
”HarIbørn,erdetendnuvigtigereatblivegodetilattacklesamlivskonflikter.Børn
somudsættesfordestruktivekonflikter,blivertriste,vredeogbange.Endnuværreer
det,hvisforældrenetolkerhinandensmotiverogopførselnegativt.Sålærerbørnene
detsamme.
HvadkanIlæreafdet?Værgerneuenige,menslåsikkepådendestruktivemåde.Hvis
Iharskænderierforanbørnene,såladdemogsåse,atIkanværekærligemod
hinanden.Iforholdettilbørneneerdetmegetvigtigere,atIkommertilbagetilenvis
gradaffølelsesmæssigharmoniendatIvirkeligløserdet,Ieruenigeom.
Igørbørneneenstortjeneste,hvisIsamarbejderomathåndterejereskonflikter
konstruktivtogmedrespekt.”
Uddragaf”Kæmpforkærligheden.Bogenomatlevesammen.”
UdgivetafCenterforFamilieudvikling.
Forholdetmellemforældrene
”Forholdetmellemforældreneerdenaffamiliensrelationer,somharstørst
indflydelsepåfamilienslivskvalitet.
Ethøjtkonfliktniveauerforbundetmeddårligeretrivselhosbørnene.”
Postdoc.TeaTrillingsgaard.AarhusUniversitet.PsykologNyt,Nr.2.2007.
Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en
person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for at der lyttes og
praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, at der er skabt et godt
tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Grundlaget for dette
tilstræbes opnået via de indledende besøg i hjemmet af den frivillige.
Da der er tale om hjælp til selvhjælp ophører hjælpen fra den frivillige, når de
fastlagte mål er nået. Familien vil naturligvis altid have mulighed for at henvende
sig igen, hvis behovet skulle opstå.
Hjælpens betydning for familien vil efterfølgende blive vurderet og forventes bl.a. at
kunne registreres ved, at forældrene via den konkrete hjælp i dagligdagen opnår
praktisk erfaring med at kommunikere bedre såvel indbyrdes som i forhold til
børnene og i øvrigt via konkrete handlinger i dagligdagen i forhold til børnene
demonstrerer, at man påtager sig ansvaret i forhold til forældreopgaven.
14
Det forventes, at forældrene via den praktiserede hjælp fra frivillige vil tilkendegive,
at man forstår betydningen af, at børnene vokser op i trygge rammer med
forældrene som primære omsorgspersoner og at man kan praktisere det.
For barnet/børnene forventes hjælpens betydning blandt andet at kunne ses ved,
at barnet/børnene trives og udvikler sig socialt og mentalt, deltager i fritids-og
kulturtilbud, opnår selvstændighed, har venner og er godt motiveret for
undervisning.
Det forventes, at der i forhold til mange af de deltagende børnefamilier bliver skabt
netværk, som naturligt også fortsætter, når perioden med konkret hjælp i hjemmet
er ophørt. I tilknytning til etablering og fastholdelse af netværk vil menighedsrådene
også stille sognehusene til rådighed for børnefamilierne, som hermed har mulighed
for at mødes også på eget initiativ.
Med den konkrete hjælp og rådgivning i hjemmet tilsigter projektet samlet set, at
forældrene indbyrdes får lært betydningen af god dialog og færre konflikter,
således at forældrene kan koncentrere sig om, hvad der er godt for barnet for at
sikre det en bedre opvækst. Grundlaget for hjælpeindsatsen er respekt for og
anerkendelse af, at forældrene er nøglen til børns læring og udvikling. Familiens
forhold og dagligdag – ikke mindst forældrenes indbyrdes relationer! - har
altafgørende betydning for børns udviklingsmuligheder – og for børnenes senere
liv som voksne.
Enpensioneretfaglæreriagttager–ogbekender
”Dervarikkemangeafdeunge,dervarsyge,dajegbegyndtesomfaglæreri1981,
mennårjegtagerimodennormalklasseidag,erdermindstto-trestykker,derhar
ADHDellerADD,andreiklassenharendepression,døjermedangst,følersig
ensomme,harstressellerstress-symptomer.Deterskræmmende.Meget
skræmmende.
Hvaderdersketpåde34år?Dajegi´80ernefungeredesomstudievejleder,havdede
ungeogsåproblemer,meddetvar”almindelige”ungdoms-/teenageproblemer,der
ikkevarmedicin-,psykolog-ellerpsykiaterkrævende.Dervarkunmigtilattacklede
problemer,dekommed–menjegvarikkeoverbelastet.
Nårenungbegynderpåenerhvervsuddannelseidag,erderstadigenstudievejleder,
mennufåreleverneogsåtildeltenkontaktlærer.Skolenharderudoverenelevcoach
ogenpsykolog,derkanhjælpeeleverne.Ovenidetmedbringerdehårdestramte
deressagsbehandler,mentorellerstøttepædagogogisærligetilfældeen
15
tilsynsførendefraKriminalforsorgenogmåskeetdobbeltforældrepar,medfarog
mor,papogbonus.Hvadpokkererdergåetgalt?
….Jegtror,atdetvirkeligeproblem(udovermobiltelefoner,derbringerungeien
kroniskstresstilstandm.v.)er,atkernefamilienergåetiopløsning.Detvilvi
naturligvisnødigtindrømme,forvierjoprogressive,innovativeogharbarefundet
nyeogmeretidssvarendesamlivsformer,dereritaktmedlivetanno2015.Imin
optikerdetetstortselvbedrag.
Voresgenerationvillehavealt,ogvikastedeosudietfrygteligteksperiment,somvi
serkonsekvenserneafidag.Viblevsåoptagetafosselv,atvisendtevoresbørni
daginstitutioneri60érneog70érneudenatdiskutere,hvilkekonsekvenser,dethavde
forbørnene!Prøvatsekritiskpåeninstitutionmedbarnetsøjne.Hvaderdet,vi
tilbyderdem?Deflesteafderesvågnetimererdesammenmedpædagoger,dererpå
arbejde.Deerikkeogbliveraldrigmorellerfar.
Viharsvigtet,ogdetsvigtfortsætternuinæstegeneration…..
……Erdetfolkeskolen,derharsvigtet?Nej,almindelighøflighedogmoralskeværdier
skallæresihjemmetogikkeiskolen.
Deterihjemmet,børnogungeskallæretaktogtone,respektforandreogat
ytringsfrihedikkeerrettentilbevidstatsåreellerhåneandremennesker.Deteri
familien,deskallæresocialekompetencer,sådeerlæringsparateogikkekonfliker,
nårdemøderiskolenogpåuddannelsesinstitutionerne.
Deterikkesamfundetsogikkedeungesskyld,atdenuskalpassesopafbåde
vejleder,coaches,mentorerogpsykologer.Detervoresskyld.Vimåpåtageos
ansvaretfordetkaosogdenensomhedsfølelse,viharskabtivoresbørnsliv.
……Hvortitharjegikkehørtflosklenom,at’detvargodt,viblevskilt.Detvarbedst
foralleparter,ogvierstadigdebedstevenner.Voresskilsmisseerenlykkelig
skilsmisseognuerjegkommetvidere!’Menerdetkundig,detdrejersigom?Derer
megetfålykkeligeskilsmisser,nårdererbørniægteskabet.Spørgbørnene!Jeghar
setnogleafkonsekvenserneimitarbejde.
DajegbegyndtepåAalborgTekniskeSkolei1981,varderienalmindeligklasseto-tre
elever,hvisforældrevarskilt.Idag,34årefter,erdetomvendt.Hvisjegerheldig,er
derfemelever,hvisforældreikkeerskilt.Dekonsekvenser,detharhaft,harjegset
resultaterneaf,ogdeterskræmmende.Megetskræmmende.
ToveDitlevsenskrevromanen”Mangjordeetbarnfortræd”.Mingenerationhar
skrevetkapitel2igyseren”Mangjordeengenerationfortræd”…..
UddragafkronikafpensioneretfaglærerPrebenKlitgård,
NordjyskeStiftstidende,8.marts2015
Måleterrobuste,livsdueligebørnogunge.
”Jegopleverofteforældre,derharsværtvedatbakkeopomdeudfordringer,som
deresbarnbliverstilletoverforiskolen.Socialeogadfærdsmæssigeproblemerfylder
megetiarbejdetmedbørnogunge,hvilketgårudoverdenprimæreopgave,nemlig
fagligudviklingoglæring.Detproblemskalvisomforældreløsehjemmefravedat
opdragevoresbørn,sådekanfungereietfællesskab.Deterforældrenesopgaveat
sørgefor,atderesbørnerundervisningsparate,udhviledeogforberedtetildagens
undervisning.”
UddragafkronikafviceskolelederThomasSkovbo,Berlingske,3.januar2015.
16
I tilknytning til den styregruppe, der har udviklet dette pilotprojekt for
Diakoniudvalget i Aalborg Stift og som har ansvaret for projektet og dets forløb, vil
der blive etableret en ”Følgegruppe” bestående af såvel fagfolk som andre
interessenter, der kan bidrage til at kvalificere projektet under forløbet.
Fagpersoner med stor viden og erfaring fra familieterapeutisk virksomhed vil sørge
for løbende supervision af koordinatorer og frivillige, herunder løbende afholdelse
af temadage for koordinatorer og frivillige. Endvidere har rådmand Mai-Brit Iversen,
Aalborg kommune, tilbudt vederlagsfrit at stille Familieforvaltningens ressourcer til
rådighed for sparring og kursusvirksomhed, som udtryk for sin varme støtte til
projektet.
Projektet evalueres af eksterne konsulenter både løbende og ved afslutningen i
forhold til alle medvirkende: Menighedsrådene, koordinatorerne, de frivillige og ikke
mindst familierne og børnene. På baggrund af de løbende erfaringer videreudvikles
redskaber og metoder løbende i projektperioden, således at andre menighedsråd
kan gøre brug af disse i forbindelse med påbegyndelse og drift at Folkekirkens
Familiestøtte i deres sogn.
Daniel
Danielpå14årboriHjallerupsammenmedsinmoroghendeskæreste,somsammen
hartobørnpå6mdr.og2år.DanielsfareralkoholikerogborpåSjælland.Derer
ingenkontaktmedfaderen,menDanielerstadigtyngetafenvoldsomskilsmissefor
3½årsidenogetstortsavnaffaderen.
Danielbrydersigikkeommoderenskæreste.Detomindresøskendefylderaltfor
megetefterhansmening.Moderenskæresteerenmandmedkortlunte,hvisfx
skoletaskeellersportstøjflyder.Hammerenfalderogså,hvisDanielfxspillerhøj
musik,nårdesmåsøskendeskalsove.
Danielsøgervækfrahjemmetsåmeget,somhankankommeafstedmeddet.Manser
hamoftehængeudmednoglelidtældredrenge,somerkendtforatværelidtpåkant
medloven.Danielhardogikkeværetinvolveretikriminalitet,sompolitiogsociale
myndighederharværetindblandeti.
Danielerenvelbegavetdreng.Hangåriskolehverdag,menforladerofteskolenfør
tidpga.fx’hovedpine’oghanfårikkerigtiglavetlektier.Derkommerendel
’glemmesedler’medhjemiskoletasken,menDanielviserdemikketilsinmor…som
hansiger:”Hunharalligevelikketidtilatbekymresigomdet”.
17
Danielerendrengaffåordoglærereogpædagogerharaldrigrigtigkunnetkomme
indpålivetafham.Moderenergjortbekendtmeddisseiagttagelser,menvedikke
rigtig,hvadhunkangøreveddet.
Moderenkanikkehåndteresituationen,følersigietkrydspresmellemDanielog
hendesnyekæresteogbliverkedafdet,nårhuniagttagerDanielgørenogladen.
Danielfølersigtemmeligensom,haringenrigtigevennerogsavnervoksenkontakt.
HvemkanhjælpemoderenogDaniel?
Familiernes kendetegn
Målgruppen er alle børnefamilier med børn fra 0-17 år, der har udfordringer med at
håndtere forældreopgaven, og hvor familien selv erkender problemer.
Det kan for eksempel være forældre:
-
der aktuelt ikke fuldt ud kan praktisere det daglige forældreansvar på grund af
hændelser i familien (dødsfald, ulykker, skilsmisse)
-
der har svært ved at udfylde rollen som primær omsorgsperson
-
der ikke aktivt involverer sig i barnets udvikling og sundhed
-
som mangler sociale ambitioner på barnets vegne
-
som ikke har faste rutiner med at spise og sove, højtlæsning m.v.
-
som ikke har samvær om fælles ture i naturen, biograf, fødselsdage mv.
Børnenes adfærd kan også være en indikator for, at familien har brug for hjælp.
Hvis barnet
-
ikke deltager i fællesskaber
-
ikke har venner
-
har svært ved at tilpasse sig en normal pædagogisk sammenhæng med andre
børn
-
modtager påvirkninger i hjemmet, som modvirker udviklingen af en stabil indre
selvforståelse
-
er psykisk usikker og sårbar eller
-
ikke kender de elementære spilleregler for samvær med andre mennesker
kan det være tegn på, at familien har brug for en hjælpende hånd.
18
Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en
person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for, at der lyttes og
praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, som nævnt, at der er skabt
et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Dette vil blive
tilstræbt efterlevet i projekt Folkekirkens Familiestøtte.
Atgåvejensammen
”Ogsåmangebørnvilhaveglædeaf,hvisderesforældregørengodindsatsforderes
egenindbyrdesrelation.Nogetafdetbedste,vikangivevideretilnæstegenerationer
goderelationer!Detgælderfordebørn,hvisforældreborsammenogdetgælderfor
debørn,hvisforældreerskilt.Devoksnesrelation,kommunikationogsamarbejdeer
grundlæggendeogvigtigtforethvertbarn.Nårdevoksnetageransvarogarbejder
medderesrelationpåengodmåde,kanbørnopleveatliggeilæ.”
PsykologAnnetteDueMadsen,frabogen”Kæmpforkærligheden”.
Detervigtigtathavegodevenner
IfølgeenundersøgelseafRambølli2012føler40%af18-25årigesigensomme!
Undersøgelserviserogså,atantalletafunge,dererensomme,angsteeller
deprimeredeerstigende.20%hardepressioniteenageårene.
Dethandleromevnentillangvarigerelationer!(red.)
Familier, der modtager hjælp i hjemmet fra kommunen efter serviceloven og/eller
har udtalte problemer i forhold til misbrug, vold, psykiske sygdomme eller
kriminalitet, er ikke en del af målgruppen for projektet. Det antages således, at de
frivillige som udgangspunkt ikke vil have de fagligheder, der skal til, for at hjælpe
familier, der har disse, større problemer.
19
Målgruppen for projektet kan illustreres således:
Børnog
ungeitrivsel
Sårbare
børn
Langvarigt
Børnmedsværeproblemer
Truedebørn
Sårbarebørn
Kortvarigt
ForanstaltningerefterSEL§
40og§ 42
Målgruppefor
FolkekirkensFamiliestøtte
Individuelforebyggende
indsatsoverforfamilier
medsårbarebørn
Forældreskalgøreungepsykiskrobuste
Børnogungesmistrivselskyldesofte,atdeharaltforhøjeforventningertildemselv
oglivetsomhelhed.Forældreskalopdragederesbørntilathavebedrerealitetssans
lyderekspertersråd.
EnSFI-rapportharnetopbelyst,athverfjerde19-årigepigeharhaftenpsykisk
lidelseoghvertredjehargåettilpsykolog.
”Somforældreskalvihavemodettilatfrustrerevoresbørnoglæredem,atviikke
heletidenkangørealt,hvadvivil,menatviogsåerbegrænsedeidetteliv.Såman
skalbådekunnesige,atmanelskerdemoveraltpåjordenogønskerdemdetbedste,
ogatdeskalslukkeforiPadénoggåindoglavelektier,fordideikkeersåkloge,at
altingkommerafsigselv”,sigerMichaelDanielsen,chefpsykologiPsykiatrifonden,
somsvarpå,hvordanvigørvoresbørnmererobuste.
Deteralleredefradettidspunkt,hvorbørneneeribørnehavealderen,atmansom
forældreskalsættedenrettekurs.”Fordetersværtatsætteindoverforen15-årig,
hvisdetalleredeergåetgalt.Detlydermåskelidtgammeldags,menviskaltilbagetil
enopdragelse,hvorvisomforældreermeretydeligeistedetforsomidag,hvorvier
famlendeogspørgerbarnet”hvadsynesdu?”og”hvadergodtfordig”.Deterikke
somføritidentydeligt,hvadderforventesafdem”,sigerpsykologAnnaBjerre.
Berlingske,13.december2014.
20
Organisering
Den overordnede organisering af projektet ser således ud:
Diakoniudvalget har til opgave at inspirere og
opmuntre til diakonalt/frivilligt arbejde. Ideen til
Folkekirkens Familiestøtte udspringer herfra.
Styregruppen, nedsat af Diakoniudvalget, har
Fagligepersoner
Interessenter
udviklet projektet og følger overordnet
projektet.
Følgegruppen består af fagpersoner på det
Projektleder
Projektmedarbejder
Adhocressourcepersoner
familiefaglige område og andre interessenter.
Følgegruppen giver faglig sparring på
Menighedsråd
Menighedsråd
Menighedsråd
Menighedsråd
Menighedsråd
Menighedsråd
principielle spørgsmål m.v..
Projektsekretariatet har ansvaret for drift,
udvikling, opfølgning mv af hele projektet.
Den lokale organisering ser således ud:
Menighedsrådet består af 5 – 15 valgte
medlemmer afhængig af sognet størrelse.
De har det overordnede lokale ansvar,
herunder ansættelse af en lokal koordinator.
Koordinatoren er ansat lokalt og har det
daglige ansvar for projektet i samarbejde
med projektsekretariatet. Koordinatoren har
ansvaret for at der igangsættes initiativer for
at udbrede kendskabet til
hjælpemulighederne via projektet og for at
rekruttere frivillige til opgaverne.
Koordinatoren sørger for, at der er et godt
match mellem den enkelte børnefamilie og
den eller de frivillige, der skal hjælpe
21
Stiftamtmand Leif Sondrup er ansvarlig for projektets ledelse og sammen med
provstisekretær Erik Villy Rasmussen (Brønderslev Provsti) ansvarlig for projektets
økonomi.
Leif Sondrup er medlem af Diakoniudvalget for Aalborg Stift og formand for
Styregruppen, der har stået for udviklingen af dette projekt.
Styregruppen består også af provstisekretær Erik Villy Rasmussen og Gitte Arendt
fra Menighedsplejerne. Styregruppen er i forhold til Diakoniudvalget ansvarlig for
udvikling og drift af projektet.
Til projektsekretariatet vil der i øvrigt blive tilknyttet medarbejdere, der har viden og
erfaring med familieterapeutisk arbejde og erfaring med projektorienteret arbejde.
Følgegruppen, der skal bestå af fagligt kyndige på børnefamilieområdet samt
andre vigtige interessenter (’ambassadører’) i forhold til projektets mål og indhold,
vil fungere som løbende sparringspartner for projektsekretariatet. I dette forum kan
drøftes såvel spørgsmål af etisk karakter som af faglig karakter m.v.
Mål
En række konkrete mål for projektet tilsigtes nået:
- Minimum 100 sårbare børnefamilier deltager i projektet.
- Mindst 75 % af de deltagende familier giver udtryk for, at projektet har hjulpet
dem med at tage bedre vare på deres børn, og at børnene har fået en bedre
livskvalitet.
- Mere end 50 % af familierne har fået nye netværk efter deltagelse i projektet.
- De lokale, kommunale institutioner giver efter projektperioden udtryk for, at
Folkekirkens Familiestøtte har haft en positiv betydning for målgruppen.
- Mere end 50 % af de frivillige er nye, dvs menighedsrådene kendte dem ikke
før projektet.
- Hovedparten af de frivillige ønsker at fortsætte efter projektperioden og vil
anbefale andre at blive frivillig.
22
- Alle deltagende menighedsråd giver positivt udtryk for at have fået indfriet
deres forventninger, vil fortsætte med Folkekirkens Familiestøtte og vil anbefale
det til andre menighedsråd.
- Projektets forløb og resultater formidles løbende digitalt til alle menighedsråd i
DK og andre interesserede.
Evaluering
Der lægges stor vægt på evaluering af projektet, da det er afgørende for at
tilsvarende initiativer iværksættes af andre menighedsråd i hele landet.
Inden projektets afprøvningsfaser iværksættes vil der blive udarbejdet et
evalueringsdesign, så der foreligger en konkret og velbeskrevet plan for den
løbende dokumentation i projektet, effektmåling, målopfyldelse samt
erfaringsopsamling.
Der vil blive foretaget en midtvejs- og slutevaluering af projektet.
Nedenfor er oplistet nogle af de evaluerings- og dokumentationsopgaver, som
evalueringsdesignet skal indeholde.
- Der skal udarbejdes en basismåling i forhold til:
•
Menighedsrådene
•
Koordinatorerne
•
De frivillige
•
Familierne
- Der skal udarbejdes en evaluering, hver gang en familie, koordinator og frivillig
forlader/slutter i projektet (før projektperiodens afslutning).
- Der skal udarbejdes en midtvejs- og slutmåling i forhold til:
•
Menighedsrådene
•
Koordinatorerne
•
De frivillige
Der skal udvikles et dialogværktøj som koordinatoren kan anvende ved
løbende opfølgning og vurdering af effekt og målopfyldelse hos familien.
– 4 gange årligt afholder projektsekretariatet og kontaktpersoner fra
menighedsrådene opfølgnings- og statusmøder.
23
–
Der foretages løbende monitorering af
•
Afholdte aktiviteter i projektet.
•
Antal deltagende familier og børn.
•
Rekruttering af frivillige.
– Hypoteser til måling af projektets værdi og betydning:
•
Hvilken betydning har projektet haft i forhold til forståelse af kirkens nye
sociale arbejde i forhold til sårbare børnefamilier?
•
Hvilken betydning har projektet haft i forhold til at blive aktiv deltager i
Folkekirkens Familiestøtte?
•
Har projektet givet andre menighedsråd inspiration, viden og
handlemuligheder til at iværksætte tilsvarende tilbud til sårbare
børnefamilier?
•
Har andre menighedsråd i projektperioden iværksat Folkekirkens
Familiestøtte skal ovenstående hypoteser afprøves hos dem.
Der knyttes ekstern konsulentbistand til evalueringsopgaverne.
Som det fremgår, vil evalueringsdesignet også indgå som en helt naturlig og
væsentlig del af projektledelsens værktøj for ledelse og styring af projektforløbet.
Formidling
Den viden, som løbende vil blive indhentet i projektforløbet, skal opsamles.
Det forventes, at mange menighedsråd med stor interesse vil følge projektet og
overveje, om et tilsvarende initiativ skal igangsættes. Det vil derfor lige fra
projektets påbegyndelse blive prioriteret højt at formidle alle erfaringer med
projektet løbende.
Der skal udarbejdes en hjemmeside med aktuel formidling og med den
dokumentation, der kommer undervejs i projektperioden.
Projektet vil blive afsluttet med en rapport, der dokumenterer effekten af hjælpen,
der er ydet via projektet. Rapporten vil blive tilgængelig for alle interesserede.
Efter projektets afslutning vil der blive foretaget en landsdækkende ’kampagne’,
hvor menighedsråd og andre vil blive tilbudt møder og konferencer, hvor
repræsentanter fra børnefamilierne, menighedsrådene, koordinatorerne, de
24
frivillige m.fl. vil bidrage til at informere om erfaringerne fra projektets start til
afslutning.
Dialogpartnere
I forbindelse med udarbejdelsen af projektet har styregruppen været i dialog med
flere personer, der har godt kendskab til børne- og familieområderne for at sikre,
dels af tankerne om at yde støtte til de sårbare børnefamilier var holdbare og
brugbare og dels for at kvalificere indholdet i projektet, som beskrevet ovenfor.
Vi har været i dialog med Majbritt Iversen, rådmand Aalborg Kommune; socialchef
Hanne Manata, Aalborg Kommune; socialchef Annette Holm, Holstebro Kommune;
familieprojektleder Sine Dam Nielsen, Rebild kommune samt leder af Center for
Tværfaglig Forebyggelse i Aalborg kommune, Denise Bakholm – for at sikre os, at
der var kommunal opbakning til projektets idé og indhold. Alle har med stor
begejstring bekræftet os i, at tilbuddet er særdeles relevant og nødvendigt og givet
konstruktiv og nyttig feedback i forbindelse med udviklingen af projektet. Flere af
de nævte personer har givet udtryk for, at dette tilbud ’mangler’, da kommunerne
ikke kan henvise de pågældende i ’midtergruppen’ til relevante, lokale tilbud med
fokus på forholdene i hjemmet.
Andre personer, som vi har drøftet projektet med og fået gode input fra er bl.a.
leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard; psykolog og familieterapeut,
leder af Center for Familieudvikling, Annette Due Madsen; afdelingsleder, par- og
familieterapeut, Center for Familieudvikling i Aarhus, Steen Kruse; postdoc ved
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard; psykolog og leder af
Center for ADHD, Helle Hartung; psykolog Lene Straarup, Center for ADHD.
Når projektet iværksættes vil det involvere skoler og daginstitutioner, læger og
tandlæger, foreninger og forretningsdrivende, men også fagpersoner fra de
kommuner, hvor projektet iværksættes, og selvfølgelig de økonomiske
bidragydere, der måtte ønske det.
Tidsplan
Projektet tilsigtes påbegyndt primo 2016 med ansættelse af koordinatorer,
rekruttering af frivillige, aftaler med kommunale institutioner m.fl. om bl.a.
25
udbredelse af viden om projektet, således at indsatsen over for de sårbare
børnefamilier kan påbegyndes i 2016.
I perioden 2016-2019 er projektet i gang og i sidste halvdel af 2019 dokumenteres
projektets samlede erfaringer. Den dokumenterede viden, erfaringer m.v. udbredes
til alle sogne i Danmark via blandt andet tilbud om konferencer, møder eller
lignende med repræsentanter fra de involverede i projektet.
Budget
Kirkeministeriets Udviklingsfond, Stiftrådet i Aalborg Stift og alle provstiudvalg i
Aalborg Stift har givet tilsagn om økonomisk støtte til projektets gennemførelse.
Kirkeministeriets Udviklingsfond har bevilget 200.000 kr. til projektet (ud af en
samlet ramme på 2 mio. kr.), ligesom Stiftsrådet af begrænsede midler har doneret
4 x 100.000 kr. til projektet. Den øvrige del af egenfinansieringen bidrager
provstiudvalgene i Aalborg Stift med.
Samlet set har Folkekirken bidraget med 2/3 af de samlede, forventede udgifter.
Fonde og Satspuljen ansøges om de resterende midler.
Afsluttende:
Socialtfattigebørnerdømttabere
Denøkonomiskefattigdomervedatbliveafløstafensocialogkulturelfattigdom.Den
visersigblandtsvagebørn,derikkekenderdealmindeligespillereglerfor
menneskeligtsamvær,sigerAiaFog,dersiden1984harværetfrivilligpåKøbenhavns
LærerforeningsferiekoloniforbørniSvanekepåBornholm.
Iløbetafåreneharhunværetvidnetiletsocialtskredblandtbørnene.
Deøkonomiskfattigebørnerstortsetvæk.Tilgengælderderopståetenformfor
fattigeogsvagebørnidesenereår,somAiaFogkaldersocialtogkultureltfattige.De
nyebørnudgøromkring20%afflokken.Deerimmuneoverforkollektivebeskeder,
kanikkeefterkommeinstrukserellersiddeordentligtvedetbord.Demanglerviden
ombasalesamfundsmæssigesammenhængeogfremforaltkandeikketalepænttil
andremennesker.
”Deersocialeogkulturelleanalfabeter.Kortsagtbørn,derikkekenderdemest
elementærespillereglerformenneskeligtsamvær.”
”Derertaleombørn,somrenderrundtmedmobiltelefonerogstoreposermedslik,
ogsomharrigtigmangelommepengemedfrafarogmor.Ofteerdeovervægtige.
Alligevelviljegikkeetsekundtøvemedatkaldedemfordenyefattige.Fornårjegog
deandrevoksnepåkolonierneopleverKevinogPatrickfraStudsgårdsgade,kanvi
26
udpegefremtidenstabere.Herertabere,somvilfådetsværtvedatfåengod
skolegangogetarbejdeogdermedleveoptilkraveneietsamfund,somforventer
stadigmerevidenogevnetilatbegåsigsocialt.Dehartabt,førkampenerfløjteti
gang.”
”Vitaleromenstærktendens,somerifuldgangmedatunderminere
sammenhængskraftenisamfundet.IKøbenhavnskommuneforladerhver5.elev
folkeskolenmedkundskaber,dererutilstrækkeligetil,atdekangennemføreen
ungdomsuddannelse.Enmegetstordelafdisseungekansefremtiletlivpåpassiv
forsørgelse.Demanglersocialeogkulturellekompetencer.”
Menhvisdetikkeermangelenpåpenge,derskabernyfattigdom,hvaderdetså?”Vi
skaltilbagetilfamilien”,menerAiaFog.
”Problemeter,atvitagerdetforgivet,atfamilienopdragerbørntilatblive
samfundsborgere.Deterenfejlslutning.Imangefamiliererderingenbærende
normer.Dereringenfasterutineriforholdtilatspiseogsove.Ogdereringen
samværomhøjtlæsning,tureibiografen,tureiskoven.Dagligdagensejler.
Forældrenemagtersimpelthenikkedefunktioner,somskalgørebørneneparatetil
livet,skolenogarbejdet.”
”Ogsåmanglerderfremforaltsocialeambitioneridesvagefamilier”,menerAiaFog.
”Dengamlearbejderklassehavdeambitionerpåderesbørnsvegne.Detvarenklasse
medfremdrift.Ogsansforborgerligeværdier.Hvisetbarnkunneblivestudent,var
detfantastisk,ikke?Manstræbteefteruddannelse,etgodtarbejdeogsåvidere.Sådan
erdetikkeidag.Nuerdetmangestederiordenatværeetoffer,formanskaldaikke,
hvismanikkevil,vel?Jo,detvedgudda,atmanskal,hvismankan.Manskal
naturligvisgøresinpligt,førmankræversinret!”
AiaFoginsistererpådyder,som”uddandig,opførdigordentligtogpasdineting!”
Detkanlydereaktionært,erkenderhun,menunderstreger,atdetihvertfaldikke
hjælperdesvageste,ataltskalværeværdifrit:”Josvagereduer,jomerehardubrug
forpejlemærker.Hvisdugiverfritvalgpåallehylder,mådusørgefor,atalleharlige
langearme,ikke?”
”Viblivernødttilatgåindogrørevedspørgsmål,somviellersikkeharvilletrøre
ved.Såsom:”Hvornårermanendårligforælder?”
AiaFogerkender,atdetskridtindiprivatsfærenbliverhundesvært.Menogsåatdet
ernødvendigt:
”Derskalgribestidligtind,hvismanvildæmmeopforudviklingen”,sigerhun.
UgebrevetA4,5.februar2007.
En god opvækst er afgørende for et godt voksenliv!
En god hjælp til far og mor er en gave til børnene og deres fremtid!
Der er brug for alle kræfter, der gerne vil bidrage med nyttig hjælp til sårbare
børnefamilier!
27