Arabisk

Kontras(ve aspekter ved indvandrersprog. Stø4e for udvikling af målsproget Norskkonferansen 2015 Oslo, 29. april 2015 af Jakob Steensig, Lingvis(k, Aarhus Universitet Min opgave Hvordan kan man sammenligne norsk og vig(ge indvandrersprog -­‐ så det giver mening for andetsprogsundervining Sprog: -­‐ somali -­‐ arabisk -­‐ (grinja -­‐ dari -­‐ pashto Oversigt Kontras(vt beredskab Hvad er kursisternes opgave og baggrund Lyd og skriN: Ingen “naturlig” sammenhæng Lyd: Norsk er svært at udtale – sammenligning med arabisk, somali, (grinja, dari og pashto Gramma(k 1: Bøjninger (fra alt (l intet) Gramma(k 2: Kvalitet, typer af bøjninger Gramma(k 3: Rækkefølger (omvendt, frit, bundet) Gramma(k 4: Sætningstyper og betydning Ordforråd, sprogbrugsregler Og hvad kan vi så bruge det (l? Diskussion Kontras(vt beredskab Generelt: •  kende (l sprogforskelles betydning •  kende (l sammenligning •  have konkret viden om konkrete indvandrersprog i forhold )l norsk •  have baggrund for at få mere viden om indvandrersprog •  undervise kontras(vt -­‐ og hvad bør lærere vide om kursisterne baggrund? KONTRASTIVT BEREDSKAB! Om baggrund: •  Hvilke sprog taler/kender kursisterne? •  Hvilken status har disse sprog? Hvad er kursisternes opgave? Analfabeter, uddannede? Lærer de målsproget gennem tale og/eller skriN? >>> Fonologisk bevidsthed: Genkende lyde Leksikalsk bevidsthed: Genkende ord Morfologisk og syntak(sk bevidsthed: Forstå strukturer og derigennem finde betydning – og ord Seman(sk bevidsthed: Kunne finde betydningen i ord og ytringer Pragma(sk bevidsthed: Kunne tolke meningen med ytringer Samtalekompetence: Turtagning, samtaleroller, iden(teter m.m. Overblik, sprogsslægtskab -­‐ somali, arabisk, (grinja Somali af-­‐soomaali Afro-­‐asia(sk, kushi(sk mid-­‐ki, lába-­‐di, sáddehh-­‐dí ca. 15 mio. talere -­‐ i Somalia, Djibou(, E(opia m.m. SkriNsprog: -­‐ la(nsk skriN -­‐ lydret MEN kun 37% alfabe(sme Arabisk, ’al-­‐‘arabijja(t) wa:hid, ithna:n, thala:thah Afro-­‐asia(sk, semi(sk ca, 240-­‐290 mio. modersmålstalere + mange andetsprogs-­‐talende -­‐ officielt sprog i Ægypten, Irak, Libanon, Saudi-­‐
Arabien, Syrien, Jordan, Palæs(na, Yemen, Forenede Arabiske Emirater, Oman, Marokko, Algeriet, Libyen, Tunesien, Kuwait, Mauritanien, Qatar -­‐ derudover bruges det mange andre steder: Israel, Somalia, Mali, m.fl. Arabisk, ’al-­‐‘arabijja(t) Arabisk er ikke ét sprog, men: 1.  Standardarabisk (MSO, al-­‐fuṣḥá ) 2.  Klassisk arabisk (“koran-­‐arabisk”) 3.  “Dialekter” 1. 
2. 
3. 
4. 
5. 
Levan(sk (aš-­‐šāmiyyah) waahed, tneen, tlaate waahid, thinayn, thilaatha Mesopotamisk Ægyp(sk (centrale varianter) waahid, ’itneen, talaata Vestlige (maghrebi) wahed, zhuzh, tlata Sydlige/halvø-­‐arabisk waahid, ’ithnayn, thalaatheh Alfabe(sme: 60% (total) Arabisk ARABISK, abjad-­‐system – fra højre mod venstre ´ ´ ´ ’al-­‐‘arabiia(t) ´ ´ a(t) ii b r(a) ʕ(a) l ARABISK – en skriN uden vokaler? Særlig velegnet (l semi(ske sprog? ʔ(a) ´ ‫و‬
Tigrinja, ትግርኛ Afro-­‐asisa(sk, semi(sk, syd-­‐semi(sk hade, kələ9e, sälästes ca. 7 mio talere -­‐ mest i Eritrea og E(opia -­‐ ca. 2,5 mio i Eritrea og 4,4 mio i E(opia -­‐ der tales 15 sprog i Eritrea og ca. 86 i E(opia SkriNsprog: “Ge’ez”-­‐skriN (e(opisk) -­‐ abugida-­‐system, fra venstre mod højre Tigrinja, ትግርኛ Alfabe(sme i Eritrea: 69% (Unicef), 58% (UNESCO) Overblik, sprogsslægtskab -­‐ dari, pashto – og norsk Dari, yak, do, se -­‐ eller “afghansk persisk” Indoeuropæisk, indo-­‐iransk, iransk, vest, syd-­‐vest ca. 9,6-­‐12,5 mio talere ialt -­‐ ca. 7,6 mio i Afghanistan, tales også i Iran, Pakistan -­‐ der tales ca. 40 sprog i Afghanistan SkriNsprog: Persisk (Nastaʿlīq) < Arabisk + ekstra bogstaver -­‐ abjad-­‐system, fra højre mod venstre Alfabe(sme (både Dari og pashto): 38% (Unesco) Pashto -­‐ eller “pushto”, “pakhto”, “Afghānī” Indoeuropæisk, indo-­‐iransk, iransk, øst yaw, dwa, dre 45-­‐60 mio talere -­‐ 45-­‐60% af Afghanistans befolkning, andet-­‐største sprog i Pakistan SkriNsprog: Nashk-­‐skriN < Arabisk + ekstra bogstaver -­‐ abjad-­‐system, fra højre mod venstre Alfabe(sme (både Dari og pashto): 38% (Unesco) Dari -­‐ Pashto ? IKKE indbyrdes forståelige -­‐ to forskellige undergrupper af de “iranske” sprog -­‐ to (lidt) forskellige skriNsystemer Mange taler begge sprog Dari, tadjiki, farsi er varianter af det samme sprog Lyd og skriN Lyd og skriN Forhold mellem lyd og skriN Lærerens spørgsmål om lyd og skriN Hvilke sprog TALER kursisten? Kan kursisten læse og skrive? Hvilke skriNsprog kender kursisten – og hvor godt? Er de4e/disse skriNsprog alfabe(ske? Hvor lydre4e er de4e/disse skriNsprog? Lyd og lydsystemer Sprog bruger forskellige lyde Direkte kontras(v vig(ghed: -­‐  målsprogslyde som ikke findes på sprog man kender, er svære (at genkende og producere) -­‐  målsprogslyde som er genkendelige, er le4ere! Lyd – de nordiske sprog har svære vokaler! Norske vokaler ə ? I forhold (l de fleste indvandrersprog Arabiske vokaler y ø e æ
ʉ ɔ ɑ I forhold (l de fleste indvandrersprog Spanske vokaler -­‐  og bosnisk/serbisk/kroa(sk, -­‐  somalisk, tamilsk, polsk, y ø ʉ æ
I forhold (l de fleste indvandrersprog Farsi/Dari vokaler y ʉ ø ɑ I forhold (l de fleste indvandrersprog Tigrinja vokaler y ø æ
ʉ Hvad er svært? Rundede fortungevokaler: [y, ø] Flere åbningsgrader (i forhold (l arabisk, somali): [i, e, æ] [u, ɔ, ɑ] At skriNen ikke al(d passer (l udtalen Norsk skelner mellem lange og korte vokaler -­‐ det gør arabisk, somali og (grinja også -­‐ det gør dari og pashto ikke Nordiske konsonater er ikke så svære men det er vores konsonant-­‐grupper -­‐  sprælsk (norsk: sprelskt) -­‐  skælmsk -­‐  angstskrig Norske konsonater er ikke så svære Men nogle er alligevel lidt sjældne For somali-­‐talende Men nogle er alligevel lidt sjældne For arabisk-­‐talende Men nogle er alligevel lidt sjældne For (grinja-­‐talende ትግርኛ Men nogle er alligevel lidt sjældne For dari-­‐talende Men nogle er alligevel lidt sjældne For pashto-­‐talende Stavelsesstrukturen er svær Dansk/svensk/norsk: CCCVCCCC: sprelskt Japansk, tamilsk ... CV Tigrinja, Somali: CVC Hvad gør man så? Arabisk CV(V)CC Dari/Farsi: CVCC Vellyds-­‐vokaler Pashto: CCVC Toner? Dansk, norsk og svensk har “toner” “den anden” “anden” Toner? Norsk føAer (1) hester (2) Toner? Kinesisk er et rig(gt tonesprog Toner? Somali -­‐ høj (á) -­‐ lav (a) -­‐ faldende (àa) ínan (søn) inán (da4er) èy (hund) éy (hunde [flertal]) khamìis (trøje) khamíis (torsdag) Toner? Arabisk, (grinja, dari, pashto har ikke toner Lærerens spørgsmål om lyd Rundede fortungevokaler? Åbningsgrader, afstand? Nogle af de svære konsonanter på mit sprog? Konsonantgrupper? Særlige konsonanter? Stavelsesstruktur? Tonesprog? Gramma(k 1: bøjninger MORFOLOGISK & LEKSIKALSK BEVIDSTHED Hvordan betydning pakkes sprogligt ind (kodes) Noget der er “ord” i det ene sprog, er “gramma(k” (morfologi) i det andet Hvad betyder det for folk der skal lære et andet sprog? -­‐  gramma(k er ikke vaner på samme måde som lyd -­‐  hvad man lægger mærke (l – og ikke – på det andet sprog Gramma(k 1: bøjninger •  Typer af sprog – “kvan(ta(vt” (hvor meget bøjer de?) –  bøjningskompleksitet, synteseindeks –  har det ene sprog klasser som det andet ikke har? Gramma(k 1: bøjninger TYRKISK: danimarkalılaşˆramadıklarımızdanmısınız Gramma(k 1: bøjninger TYRKISK: danimarka-­‐lı-­‐la-­‐ş-­‐ˆr-­‐a-­‐ma-­‐dık-­‐lar-­‐ımız-­‐dan-­‐mı-­‐sınız Gramma(k 1: bøjninger TYRKISK: danimarka-­‐lı-­‐la-­‐ş-­‐ˆr-­‐a-­‐ma-­‐dık-­‐lar-­‐ımız-­‐dan-­‐mı-­‐sınız Danmark-­‐sk-­‐gøre-­‐hinanden-­‐få_(l_at-­‐kan-­‐ikke-­‐noget_som-­‐flertal-­‐vores-­‐fra/af-­‐spørgsmål-­‐I I af den slags som vi ikke kan få (l at blive (l danskere” “Er Gramma(k 1: bøjninger TYRKISK: danimarka-­‐lı-­‐la-­‐ş-­‐ˆr-­‐a-­‐ma-­‐dık-­‐lar-­‐ımız-­‐dan-­‐mı-­‐sınız Danmark-­‐sk-­‐gøre-­‐hinanden-­‐få_(l_at-­‐kan-­‐ikke-­‐noget_som-­‐flertal-­‐vores-­‐fra/af-­‐spørgsmål-­‐I I af den slags som vi ikke kan få (l at blive (l danskere” “Er Tyrkisk er et “synte(sk” og agglu(nerende sprog (“klistersprog”) Gramma(k 1: bøjninger VIETNAMESISK: Tôi nói (ếng Việt jeg tale sprog Vietnam ‘jeg taler vietnamesisk’ eller ‘jeg talte vietnamesisk’ eller ‘jeg har talt vietnamesisk’ Ông biết tôi De=Hr. kende jeg “De kender mig” Gramma(k 1: bøjninger VIETNAMESISK: Tôi nói (ếng Việt jeg tale sprog Vietnam ‘jeg taler vietnamesisk’ eller ‘jeg talte vietnamesisk’ eller ‘jeg har talt vietnamesisk’ Ông biết tôi De=Hr. kende jeg “De kender mig” Vietnamesisk er et “analy(sk” og isolerende sprog (= ingen morfologi) Gramma(k 1: bøjninger Bøjningskompleksitet i udvalgte sprog: Kan man s(lle sprog op i et “syntese-­‐indeks” eNer hvor meget de bøjer? Gramma(k 1 Lærerens spørgsmål Hvor meget morfologi findes der på sproget? Bruger sprog ord hvor målsproget bruger bøjning? Bruger sproget bøjning hvor målsproget bruger ord? I hvilket omfang? Hvad betyder det for kursisters opfa4else af målsprogets ord og morfologi? Gramma(k 2: kvalitet Typer af sprog – “kvalita(vt” (hvordan bøjer de?) Gramma(k 2: kvalitet Dansk kan næsten det hele! (og også norsk (?)) •  Vi kan klistre: mul)-­‐etno-­‐lekt-­‐tal-­‐er-­‐e-­‐s (agglu(nerende) •  Vi kan fusionere: tal-­‐er-­‐ne •  Vi kan infigere: d-­‐a-­‐4er > d-­‐ø-­‐tr-­‐e, f-­‐i-­‐nde, f-­‐a-­‐ndt, f-­‐u-­‐ndet •  Vi kan bruge toner (l at bøje med: –  et hus [hu:ʔs] (faldende tone), flere huse [hu::s] (jævn tone) Gramma(k 2: kvalitet Arabisk er mest infigerende Konsonantrødder: k-­‐t-­‐b (“noget med at skrive”) kitaab kutub kataba kutiba ‘bog’ ‘bøger’ ‘han skrev’ ‘det blev skrevet’ Gramma(k 2: kvalitet Arabisk men det kan også klistre ma-­‐ktab sa-­‐ya-­‐ktub-­‐u ‘kontor’ ‘han vil skrive’ Gramma(k 2: kvalitet Tigrinja ትግርኛ -­‐ er meget som arabisk Det har konsonantrødder med infigering s-­‐b-­‐r (“noget med at brække”) säbärä yəsäbbər məsbar ‘han brækkede’ ‘han brækker’ ‘at brække’ Gramma(k 2: kvalitet Tigrinja ትግርኛ -­‐ er meget som arabisk og det kan også klistre. yə-­‐səbbär-­‐u-­‐läy ‘de er blevet brækket for mig’ Gramma(k 2: kvalitet Somali -­‐ er et udpræget klistersprog (aggu(na(vt) baabuur-­‐o-­‐ta lastbil-­‐FLERTAL-­‐BESTEMT ‘lastbil-­‐er-­‐ne’ qaad-­‐an-­‐ay-­‐s-­‐aa tage-­‐(l.sig.selv-­‐være.ved.at-­‐hun-­‐NUTID ‘hun er ved at tage (l sig selv’ Gramma(k 2: kvalitet Dari og Pashto -­‐ er også mest klistersprog Dari Pashto di-­‐da-­‐m-­‐esh Gəḍē-­‐ẓ̌-­‐əm DATID-­‐se-­‐1.PERSON-­‐ham danse-­‐NUTID-­‐jeg ‘jeg så ham’ ‘jeg danser’ Gramma(k 2: kvalitet OVERSIGT Gramma(k 2 Lærerens spørgsmål Bruger et sprog (mest): •  klistermetoden (agglu(nerende) •  fusionsmetoden (fusionerende, flekterende) •  infigeringsmetoden (infigerende) •  tonemetoden (tonesprog) (l at bøje med? Gramma(k 3: rækkefølger Ord og led kan komme i forskellig rækkefølge Vig(gt for hvordan man opfa4er målsproget -­‐ hvad man ly4er eNer hvor… Gramma(k 3: rækkefølger A. Grundlæggende sætningsrækkefølge: Skandinaviske sprog: kvinden skriver et brev S V O eller I går skrev kvinden et brev A V S O XV(S)O v2-­‐sprog Gramma(k 3: rækkefølger A. Grundlæggende sætningsrækkefølge: Moderne arabisk dagligsprog: LevanEsk: ar-­‐rajul behki ‘arabi ARTIKEL-­‐mand han-­‐taler arabisk S V O ‘manden taler arabisk’ SVO-­‐sprog Gramma(k 3: rækkefølger A. Grundlæggende sætningsrækkefølge: Moderne arabisk dagligsprog: Algiersk: ar-­‐rajul yahdar l-­‐‘arbiya ARTIKEL-­‐mand han-­‐taler arabisk S V O ‘manden taler arabisk’ SVO-­‐sprog Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Standard-­‐arabisk: yatakallamu ar-­‐rajul(u) ’al-­‐‘arabiia (“Manden taler arabisk”) han-­‐taler ARTIKEL-­‐mand ARTIKEL-­‐arabisk V S O VSO-­‐sprog Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Tigrinja, pashto, dari har SOV Dari: man norwezhi sohbat mikonam jeg norsk tale jeg-­‐gør S O V ‘jeg taler norsk’ Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Tigrinja, pashto, dari har SOV Pashto: tə ye wɑxla du det bringer S O V ‘du tager det med’ Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Tigrinja, pashto, dari har SOV Tigrinja: hagwas nə‘almaz räxibuwwa Hagos OBJEKT-­‐ALMAZ mødte S O V ‘Hagos mødte Almaz’ Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Somali har oNe SOV, men har meget fri rækkefølge Somali: naag-­‐tu libaax-­‐a ay-­‐ay dil-­‐ay-­‐s-­‐aa kvinde-­‐BEST løve-­‐BEST FOKUS-­‐hun dræbe-­‐PROGR-­‐hun-­‐NUTID S O V ‘Kvinden dræber løven’ Gramma(k 3: rækkefølger Grundlæggende sætningsrækkefølge: Somali har oNe SOV, men har meget fri rækkefølge Somali: w-­‐ay ku hada-­‐sh-­‐aa af-­‐soomaali FREM-­‐hun på tale-­‐hun-­‐NUTID sprog-­‐somali S V O ‘Hun taler somali’ Gramma(k 3 Lærerens spørgsmål Hvad er den grundlæggende rækkefølge på sproget? Hvor stor frihed er der (l at by4e om på led i et sprog? Har bestemte sprog mere eller mindre frihed end norsk? Gramma(k 4: sætningstyper og betydning “Samme” dele/led i forskellige pakker “Samme” betydning i forskellige pakker Hvad man er opmærksom på når man lærer et nyt sprog Rækkefølger er ikke vaner, men kan danne grundlag for formodninger Gramma(k 4: sætningstyper og betydning At danne spørgsmål: DANSK (NORSK) kan næsten det hele: Taler du dansk? (ændret led-­‐
rækkefølge) Du taler dansk? (Sætningsmelodi) Du taler dansk, ikk? (Afslu4ende påhæng) Mon du taler dansk? (Foranstående påhæng) Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Men nogle sprog bruger endelser (bøjninger), fx grønlandsk, tamilsk Tamilsk: (nii) tenil kataikiray-­‐aa? (du) dansk taler-­‐du-­‐SPØRGEENDELSE ‘Taler du dansk’ Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Arabisk bruger normalt bare sætningsmelodi LevanEsk: (‘in)) b)hke ‘arabi? (du-­‐FEM) taler arabisk ‘Taler du arabisk?’ Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Men på standard-­‐arabisk kan man også bruge et påhæng MSO: hal (‘an)) tatakallamiina al‘arabiya? mon (du-­‐FEM) taler-­‐FEM arabisk ‘Taler du arabisk?’ Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Tigrinja bruger en sætningspar)kel, som sæ4es eNer det der spørges om haVäy-­‐do rə’ixi søster-­‐min-­‐SPM du(FEM)-­‐så ‘Så du min søster’ ((l en kvinde) )grinja tzarebi-­‐do (grinja taler-­‐du(FEM)-­‐SPM ‘Taler du (grinja’ ((l en kvinde) Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Somali bruger en sætningspar)kel som står forrest i sætningen: ma ku hada-­‐sh-­‐aa af-­‐soomaali SPM på tale-­‐du/hun-­‐NUTID sprog-­‐somali ‘Taler du/hun somali’ Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Dari bruger normalt sætningsmelodi norwezhi sohbat mikoni? norsk tale du-­‐gør? ‘Taler du norsk’ Gramma(k 4: sætningstyper og betydning Pashto bruger en forans(llet par)kel aayaa haamed zee? SPM Hamed går? ‘Går Hamed’ Gramma(k 3 Lærerens spørgsmål Så vi kan spørge for et givet sprog, om sproget (mest )bruger: -­‐  ledrækkefølge? -­‐  melodi (intona(on)? -­‐  påhæng/par(kler? -­‐  og hvor står par(klerne? -­‐  kan de fly4es rundt? -­‐  bøjning (l at lave ja/nej-­‐spørgsmål med Ordforråd og sprogbrug Der findes næppe sprog som ikke har ord for abstrakte begreber Grønlandsk: qarasaasiaqarfik (“computercentral”) qarasaq (‘hjerne’) + -­‐asiaq (‘en der er lavet så den ligner’) + -­‐qar (‘der findes’) + fik (‘et sted hvor’), dvs. “et sted hvor der findes en der er lavet så den ligner en hjerne” Ordforråd og sprogbrug Men nogle gange findes vores abstakte begreber ikke... Ordforråd og sprogbrug Der findes sprog som ikke bruger ordene ‘er’ og ‘har’! Fx russisk og flere sprog: Što eto? (“Hvad er det?”) hvad det Eto čelovek (“Det er en mand) det mand Tebi avto (“Du har en bil) for-­‐dig bil ‘være’ og ‘have’ Dari: ‘være’ findes, sidst i sætningen: (h)ast, -­‐e ‘have’ findes: dârdan Pashto: ‘være’ findes, sidst i sætningen: shta og mange andre former ‘være’ og ‘have’ Somalisk: ‘være’ findes men bruges ikke al(d. Normalt sidst i sætningen: yahay ‘have’ findes. Normalt sidst i sætningen: leehayay ‘være’ og ‘have’ Tigrinja: ‘være’ findes. Normalt sidst i sætningen: Bøjes i personer og køn: əyyu (M), əyya (F) ‘være’ og ‘have’ Arabisk: ‘være’ findes ikke (i nu(d): hada bint ‘det er en pige’ de4e pige ‘have’ findes ikke. I stedet for ‘hendes’ siges ‘hos hendes’ ‘inda-­‐ha bet ‘hun har et hus’ hos-­‐hende hus Nogle af de mest hyppige ord kan “mangle” er, har min, din hun/han og enten ikke eksistere eller være bøjninger Så vær opmærksom på “lakuner” Ordforråd og sprogbrug Der findes ikke sprogsamfund hvor man ikke har normer for at skiNes (l at tale (tur-­‐tagning) Men der findes sprogsamfund -­‐  hvor man har lidt mere tolerance for at der bliver snakket i munder på hinanden (italiensk, ves(ndiske samfund) -­‐  hvor tur-­‐tagningen er forskellig i forskellige situa(oner (fx skole-­‐hjem-­‐samtaler) Ordforråd og sprogbrug Der findes sprogsamfund hvor man argumenterer helt anderledes end i Norden Typisk “vestlig” argumenta(on: Først påstand, så begrundelse Typisk “østlig” argumenta(on: Først begrundelse/baggrund, så påstand Ordforråd og sprogbrug Hvad vi “gør” med sprog Alle sprog kan det samme Alle sprog er (lpasset det de bruges (l Folk fra forskellige kulturer kan opfa4e situa(oner forskelligt -­‐ hvilket kalder på forskellig sprogbrug Hvad kan vi bruge det (l? Diskussion Forvent ikke at kursister opfa4er sprog som du gør Viden om kursisternes sprog -­‐  forstå deres opgave (problemer og fordele) -­‐  hjælpe dem med at sammenligne -­‐  anerkende deres udgangspunkt Bevidsthedsudvidelse, ikke facit! Grundlæggende spørgsmål (l læreren Hvordan kan jeg få mere viden om kursisternes sproglige udgangspunkt? Hvordan kan jeg anvende denne viden -­‐  (l at forstå kursisternes læring -­‐  (l at anerkende deres indsats -­‐  (l at anvende modersmål i undervisningen? Alfabe(sere på modersmålet? Kilder Arabisk Ethnologue.com 2015: "Arabic", "Arabic subgroups" Holes, Clive 1995: Modern Arabic: Structures, Func)ons and Varie)es. London: Longman. Rasmussen, S(g T. 1988: ‘Arabisk’. I Gimbel (red.): Indvandrere -­‐ indvandrersprog. København: Akademisk forlag, 110-­‐123 (ægyp(sk arabisk) Kilder Dari/farsi/persisk Ethnologue.com 2015: "Dari", "Afghanistan" Thiesen, Finn 1988: ‘Persisk’. I Gimbel (red.): Indvandrere -­‐ indvandrer-­‐sprog. København: Akademisk forlag, 124-­‐132. Wikipedia 2015: "Dari phonology", "Dari language", "Farsi", "Persian grammar" Kilder Pashto Ethnologue.com 2015: "Pashto, Southern", "Afghanistan" Wikipedia 2015: "Pashto grammar", "Pashto language", "Pashto phonology" Kilder Somalisk Källström, Ingrid 1986: Somali. En kontras)v beskrivning. Göteborg: Göteborgs Universitet. Svenska för invandrare-­‐
undervisning. Saeed, John Ibrahim 1993: Somali Reference Grammar. Kensington: Dunwoody Press. Tarber, Christel 2000: Introduk)on )l det somaliske sprog: -­‐en lydlig og gramma)sk sammenligning af dansk og somali. Skanderborg: Amtscentret for Undervisningsmidler Kilder Tigrinja Ethnologue.com 2015: "Tigrigna", "Eritrea", "Ethiopia" Husby, Olaf 2013 Tigrinja -­‐ kort oversikt. Præsenta(on. Wikipedia 2015 "Tigrinya" Kilder Andetsprog i et kontrasEvt perspekEv generelt + kontrasEve oversigter Gimbel, Jørgen (red.) 1988: Indvandrere -­‐ indvandrersprog. København: Akademisk forlag (om tyrkisk, serbo-­‐kroa(sk og makedonsk, persisk (farsi), arabisk). James, Carl 1980: Contras)ve Analysis. Harlow: Longman. Jørgensen, Jens Normann 1982a: Contras)ve Linguis)cs -­‐ What? -­‐ How and Why? -­‐ Where and When?. Kbh.: Anglica et Americana. Jørgensen, Jens Normann 1982b: ‘Kontras(v udtalebeskrivelse’. I Gabrielsen & Gimbel (red.): Dansk som fremmedsprog. Kbh.: Lærerforeningens materialeudvalg, 297-­‐336 (om dansk og tyrkisk). Kilder Andetsprog i et kontrasEvt perspekEv generelt + kontrasEve oversigter, fortsat Krogager, Henrik 1989: Dansk udtale for udlændige. Århus: Forskel-­‐
lighed. Lado, Robert 1958: Linguis)cs across Cultures. Applied Linguis)cs for Language Teachers. Ann Arbor: The Univ. og Michigan Press. Steensig, Jakob 1994: ‘Dansk er et ekso(sk sprog’. UFE-­‐nyt. Temanummer om dansk som andetsprog. Steensig, Jakob 1998: "Sprog i Danmark og i verden", i Kris(ansen, Gregersen, Møller & Pedersen (red.): Sproglære for gymnasiet. Kbh.: Dansklærer-­‐for-­‐eningens for-­‐lag, 269-­‐291 (meget kort, om tyrkisk, arabisk, serbokroa(sk, kurdisk, persisk, urdu, tamil, vietnamesisk, somali, færøsk, grønlandsk). Kilder Andetsprog i et kontrasEvt perspekEv generelt + kontrasEve oversigter, fortsat Steensig, Jakob 1999a: "Sprogtyper og dansk som andetsprog" i På sporet -­‐ en anto-­‐logi om undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningsministeriet: 110-­‐15 (kort, generel indføring). Steensig, Jakob 1999b: ‘Sprogtypologi’. I J. LøntoN: Tosprogede småbørns tale-­‐ og sprogvanskeligheder. Herning: Specialpædagogisk forlag, 53-­‐104 (tyrkisk, arabisk, kurdisk, bosnisk, somali, urdu/punjabi). Stockwell, Robert P. & J. Donald Bowen 1965: The Sounds of English and Spanish. Chicago: Univ. of Chicago Press. Vores fællessprog. (Kontras(v gramma(k på ne4et: dansk, engelsk, fransk, tyrkisk, arabisk, somali, swahili, vietnamesisk, spansk, bosnisk/serbisk/kroa(sk, persisk). h4p://vfs.dansk.nu/ Kilder WEB: ETHNOLOGUE: h4p://www.ethnologue.com TALLENE FRA 1-­‐10 PÅ 5020 SPROG: h4p://www.zompist.com/numbers.htm OLE STIG ANDERSEN: www.oles(g.dk