docExit i Syd
download 
Report Transcription
Exit i Syd
Redderen Nr. 7 › September 2015 ‹ 38. årgang Exit i Syd Foto: Mads Wedel-Ibsen Kolofon Indhold Redderen Møder i Odense udgives af Reddernes Landsklub Odense Kongrescenter lagde lokaler til folkemøde om ambulancesituationen i Syd og et par uger senere stormøde med 3F Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 6 Medaljer og flag Journalist: Det var en våd omgang, da der blev afholdt Flagdag bl.a. med deltagelse af Falckreddere – som også har fået medaljer... Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Produktion: Side 17 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Malene W. Rexen, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Nye hos RUS Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Forsidefoto: Mads Wedel-Ibsen 2 ∙ Redderen › 38. årgang Reddernes Udviklingssekretariat har fået ny besætning i skikkelse af Maja Kirketerp Broløs og Vivi Nør Jacobsen Side 18 Værdig afsked i Region Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Sammenhold på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Borgermøde med frafald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ny kontrakt i Roskilde giver 35 nye stillinger . . . . . . . . . . . . 10 Fokus på afgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Gør halskraver mere skade end gavn? . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Korpslæge: Foreløbig ingen ændringer i retningslinjerne . . 16 Medaljer til de udsendte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 RUS har fået ny besætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Succes for ”Falck Run” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Ny hotline hjælper trafikofre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Skrottet Pensionskommission – en u-løkke-lig situation! . . . 22 Leder Skiftedag i Syd ”Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander”. Sådan lyder en frase fra sportens verden. Det er nu ikke sikkert, det var den følelse, som redderne på de fynske og syd- og sønderjyske Falckstationer sad med mandag den 31. august, da timeglasset rindede ud for årtiers ambulancebetjening af regionen. Blot et par dage forinden havde regionsrådet nemlig holdt krisemøde omkring Bios-ledelsens misinformation og hullede vagtplaner, og hos nogle tændte det et håb om at beholde status quo. Men det blev blot endnu en tur i den følelsesmæssige rutschebane, for det skete som bekendt ikke. Resultatet er en – diplomatisk sagt – meget ujævn start for det nye selskab, som må basere sig massivt på Responce’s hjælp. For de syddanske Falckfolk – mange med mere end tyve og tredive års anciennitet i korpset – var skiftedagen naturligvis trist. Mange havde blanke øjne ved udsigten til at skulle lukke ned og se et tæt kollegialt fællesskab blive spredt for alle vinde. Alle gode faglige kræfter vil holde skarpt øje med begivenhederne de kommende uger og måneder. For systematisk overarbejde, arbejdsmiljøkrænkelser og dag-til-dag planlægning må og skal ikke forekomme – og det må slet ikke sprede sig som ugræs til andre regioner. Og forresten: Regionsrådspolitikernes ageren i denne sag bør absolut heller ikke gå i glemmebogen... OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected] Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 3 Der var naturligvis en noget vemodig stemning på stationen i Odense, da overdragelsen nærmede sig. (Foto: Morten Vikær Hermansen). Værdig afsked i Region Syd Vemodig sidste arbejdsdag for ambulancefolkene i Falck Region Syd 4 ∙ Redderen › 38. årgang Latter, tårer, hygge, usikkerhed, vemod. Der var mange forskellige sindsstemninger i spil på en række syddanske Falckstationer i løbet af mandag den 31. august. Det var som bekendt sidste dag med ambulancekørsel for Falck i Region Syd, og det blev markeret med en række sammenkomster og arrangementer i hele landsdelen. På stationen på Rugårdsvej i Odense var mange samlet til afsked om aftenen, og de kunne blandt andet høre koncernchef Allan Søgaard Larsen fremføre den tale, som også blev oplæst på andre stationer i regionen. Chefen var også med ude at køre i ambulancen i en af de sidste Falck-ture i denne omgang. Vil bare passe arbejdet Et par af de deltagende Odense-reddere fortalte om deres oplevelse af skiftedagen til DR: - Det er en meget mærkelig og vemodig dag. Det har været en fantastisk arbejdsplads, så der er ingen tvivl om, at man kommer til at savne sine kolleger. Og ja. Det er en trist dag, siger Thomas Hansen, som fortsætter hos Falck i Korsør. Redder Peter Brøndum ville fortsat køre i Odense, og så var skiftet til BIOS uomgængeligt. - Det er lidt underligt at skulle stoppe her hos Falck i dag, men det er også spændende at skulle starte på noget nyt. Jeg glæder mig til at komme i gang, så vi forhåbentlig kan få noget ro på og bare få lov til at lave vores arbejde, køre med patienterne uden at skulle spekulere på alt muligt, rygter, Facebook, og alt muligt andet, der har været i gang, lyder det. Surrealistisk I Aabenraa var det blandt andre ambulancebehandler Evald Meilandt, der sagde farvel efter mere end 25 år som Falckmand i området. Han kaldte det en nærmest surrealistisk oplevelse at have sidste vagt på lægebilen. - Alt det her har været opslidende. Det har taget toppen af arbejdsglæden det seneste år, så jeg glæder mig egentlig til at komme i gang (hos Falck i Horsens, red.), siger redderen. Han tilføjer, at hele følelsesregistret lige fik en ekstra omgang, da BIOS om fredagen længe så ud til at være på vippen hos regionsrådspolitikerne. Ser fremad Også i Sønderborg var der sammenkomst – her deltog regionsdirektør Niels Thorup, mens redningsdirektør Lars Vester var med i Esbjerg. TV Syd talte blandt andre med Sønderborg-redder Thorbjørn Berg, der fortsætter hos Falck i Region Sjælland: - Det føles mærkeligt, at man skal tømme sit skab og skal starte i en anden del af Danmark, end hvor man har været de sidste fem et halvt år. Men vi ser fremad og har ja-hatten på – vi kan ikke gøre så meget andet, lød det med et lidt trist smil fra Thorbjørn Berg. Evald Meilandt (midterst) og kollegerne i Aabenraa mødtes fra morgenstunden. Ambulancer og lægebiler blev linet op, klar til at køre i kortege ud af regionen. (Foto: Mads Wedel-Ibsen). Allan Søgaard Larsen sagde blandt andet: Jeg vil gerne her i aften takke hver og en for jeres indsats i Falcks ambulancetjeneste og for jeres store loyalitet over for Falck. På trods af den store personlige usikkerhed hos hver enkelt i denne svære tid, har jeg oplevet en fantastisk opbakning og korpsånd, således at vi til den sidste time kan udføre vores ambulancetjeneste, som vi har lovet. I har været båret af Falck-ånden og af en pligtfølelse, om at hjælpe, når mennesker eller dyr er i fare. Af at gøre en forskel. Denne pligt har vi alle i Falck. Pligten til at hjælpe, pligten til at gøre mere end der kan forventes, pligten til ordentlighed. Tak til alle de Falck-folk, der har valgt at fortsætte hos os i andre dele af landet eller i andre funktioner i Falck. Og tak for samarbejdet indtil videre til dem, der er gået over til den nye leverandør. Jeg ønsker jer alle det allerbedste i denne svære tid. Jeg plejer altid at afslutte mine taler med et Falck-Hurra. I aften føler jeg ingen anledning hertil. Tak for jeres deltagelse i aften og tak for jeres støtte til Falck. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 5 Sammenhold på dagsordenen 3F havde indbudt reddere på tværs af firmaer og regioner til stormøde i Odense Gruppeformand Jan Villadsen på talerstolen i Odense. Sammenhold på hele redderområdet på tværs af ansættelsesforhold. Dét var hovedbudskabet, da 3F fredag den 11. september mødtes i Odense med omkring 100 reddere for at diskutere udbud, overenskomster, udvikling af redderfaget med mere. - Det her møde handler ikke om, hvorvidt man er ansat ved det ene eller det andet firma. Det handler om, at I som reddere er nødt til at stå sammen – på tværs af virksomheder og regioner. Ellers ser det sort ud både for branchen og for dem, der har brug for jeres hjælp hver eneste dag, fastslog gruppeformand Jan Villadsen i sin velkomst. Frustrationer Han havde indkaldt til mødet på baggrund af de frustrationer, som mange redderne har i hverdagen – naturligvis 6 ∙ Redderen › 38. årgang især efter det omdiskuterede udbud i Region Syd. Frustrationer over splid blandt reddere, usikkerhed med hensyn til fremtiden, rygter, de mange historier i medierne med videre. - I det hele taget usikkerhed om, hvad sker der med mit liv, hvad sker der for min familie, hvad sker der for de patienter, jeg kører rundt med hver eneste dag, lød det fra Jan Villadsen. Han understregede, at 3F er lige så frustreret – i flere år har forbundet forsøgt at få regionerne i tale og få dem til at forstå, at udbud ikke skal være lig med laveste fællesnævner. Kvalitet og ordentlige forhold for de ansatte burde være de bærende elementer. Region Sjælland har i nogen grad lyttet og har blandt andet vist vejen ved at kræve 10 procent elevindtag, men ellers har lydhørheden hos regionsrådspoliti- kerne og sundhedsministeren været uhyre beskeden, sagde gruppeformanden. Skræmmeeksempler - Men vi fortsætter, for det kan ikke være rigtigt, at man som i Region Syd nærmest helt åbent siger ”Vi går efter at få det så billigt som muligt”, mente Jan Villadsen, der blandt andet vil have virksomhedsoverdragelsesregler skrevet ind i kommende udbud. I den ideelle verden er det blot firmalogoet, der skal skiftes, hvis en ny byder vinder et udbud, for vilkårene for de ansatte bør være mindst lige så gode som før, lød det. Gruppeformanden nævnte det kollektive busområde og renovationsområdet som skræmmeeksempler på, hvad der sker, hvis kolleger i en bestemt branche bliver splittet. Så starter en glidebane hvor konkurrencen sker på bekostning af medarbejdernes løn- og arbejdsforhold, og det må ikke ske på redderområdet, advarede Jan Villadsen. Solgt ud? Under spørgerunden påpegede blandt andre Bo, tillidsmand i Region Sjælland, at kollegerne føler, 3F har solgt ud af overenskomsten i bestræbelserne på at samle branchen. Det er for så vidt ok at ville have flere medlemmer og dermed større gennemslagskraft, men der er blevet solgt ud i en grad så nogle kolleger siger: ”Hvis 3F har skrevet under på dette, så vil jeg ikke være med i 3F”, lød det fra tillidsmanden. - Det er ikke et mål i sig selv at have flere medlemmer, det er et mål at kunne gøre en forskel for dem, der er, svarede Jan Villadsen blandt andet. Han fortalte, at det ikke havde været muligt at lave én samlet brancheoverenskomst, men at de tre overenskomster på området matcher hinanden udgiftsmæssigt. - Nogle kan lide moderen, andre kan lide datteren, men på bundlinjen er de ens, sagde gruppeformanden. Han mindede om, at alternativet – altså en byder som eksempelvis Sama- riten, som i starten IKKE havde en sammenlignelig overenskomst – lige præcis er det, man vil undgå for at ikke at underminere de resultater, som er blevet opnået igennem flere årtier. Anders fra Ballerup pegede på det problematiske i, at et andet LO-forbund (FOA) byder sig til med OK-vilkår, som han betegnede som løntrykkende og Ryanair-lignende. Vigtigt sammenhold Vagn Flink Pedersen, formand for RL, roste 3F for at indkalde til møde på tværs af ansættelsesforhold. - Det er drønvigtigt, at vi holder sammen. Det stærkeste mandat, vi kan give 3F, er, hvis vi står sammen, så 3F kan udtale sig på reddernes vegne. Ikke på redderne fra BIOS, Responce eller Falcks vegne, men på branchens vegne, fastslog formanden. Han satte fokus på, at selv om anciennitetstillægget er blevet sikret ved skift af arbejdsgiver, så er der andre hårdt tilkæmpede rettigheder, der forsvinder. Hvis eksempelvis en redder efter 18 års ansættelse bliver fyret, så har vedkommende seks måneders opsigelse plus ekstra tre måneders løn. Altså ni måneder til at finde anden beskæfti- gelse, opkvalificere sig med videre. Men hvis man skifter arbejdsgiver (f.eks. på grund af udbud) så starter man forfra igen. Nogle lignende gælder for Kompetencefonden, hvor man kan optjene op til seks ugers ret til uddannelse – de er også væk, hvis man skifter arbejdsgiver. Mest absurd er det i forhold til vores kvindelige kolleger, som har ret til barsel med fuld løn HVIS de har været ansat i ni måneder, fremførte RL-formanden. I første omgang burde det være en simpel opgave til næste OK-forhandling at få de velerhvervede redder rettigheder ind i de tre landsdækkende overenskomster, der dækker de private operatører. - Sådan noget skal vi sammen og på tværs stille krav til arbejdsgiveren og til samfundet om, at det bliver ændret. Og vi skal sørge for, det også gælder hvis man kommer til en offentlig arbejdsgiver, understregede Vagn Flink Pedersen. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 7 Borgermøde med frafald Ambulanceudbud i Syd blev diskuteret samme aften, hvor regionen havde krisemøde Det blev et noget anderledes møde end forventet, da Facebook-siden ”Nej til ambulancekaos i Region Syddanmark” havde inviteret til borgermøde i Odense den 27. august. Det var nemlig præcis den dag, regionsrådet samledes for at tage stilling til, om BIOS skulle ”fyres” for at give meget mangelfulde informationer om hullede vagtplaner. Derfor måtte halvdelen af panelet melde fra med kort varsel, nemlig regionsrådspolitikerne Thyge Nielsen (V) og Poul Erik Svendsen (S). Tilbage var folketingsmedlem og tidligere regionsrådsmedlem Karsten Hønge (SF) og Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten. Savner Thyge Begge har de været stærkt kritiske over for ambulanceudbuddet, så det gav naturligvis mødet en vis ”skævhed”, at Panelet var decimeret på grund af den akutte krise omkring BIOS. Fra venstre er det Vibeke Syppli Enrum (EL), initiativtager Finn Andersen samt Karsten Hønge (SF). 8 ∙ Redderen › 38. årgang især Thyge Nielsen ikke var til stede. Han havde som formand for regionens præhospitale udvalg igennem uger og måneder været en omstridt og stædig forsvarer af regionens valg. - Jeg troede aldrig, jeg skulle sige den sætning, men jeg savner faktisk Thyge i aften, lød det med et smil fra Karsten Hønge, som havde glædet sig til at debattere ambulanceudbuddet med Venstre-politikeren. Ikke desto mindre fik de mange fremmødte reddere og borgere en fin orientering og debat om valget af operatør, det politiske valg, reddernes kritik, udbuddets konsekvenser, reddermanglen og mandskabssituationen. Tiltro svandt Manden bag ”Nej til ambulancekaos”, ambulanceredder Finn Andersen, konstaterede at virkeligheden havde overhalet det oplæg, han havde skrevet til Der var flot fremmøde af både reddere og bekymrede borgere. mødet. Men han gav alligevel et rids af forløbet fra udbuddet blev afgjort og frem til få dage før kontraktstart. Han fortalte, at redderne i starten ikke var modvillige over for den nye operatør og de signaler, denne udsendte om åbenhed, information og nye visioner. Men som månederne gik uden den store fremdrift, uden kontakt til tillidsfolkene, uden vagtplaner og med skiftende meldinger om blandt andet muligheden for stationsvis ansættelse, svandt tiltroen gevaldigt, lød det fra Finn Andersen. Han udtrykte også stor undren over, at regionsrådet ikke reagerede på, at de såkaldte milepæle ikke blev overholdt af den nye operatør. Hvis man skulle have bygget et hus, og kun fundamentet var støbt ved juletid, hvor taget faktisk skulle have været færdigt, så ville man da gribe ind, bemærkede den tidligere Assensredder, som i dag kører i Slagelse. Personlige angreb Vibeke Syppli og Karsten Hønge erklærede sig helt enige. De har i lighed med SF’eren Ida Damborg stillet en lang række kritiske spørgsmål undervejs i processen. Enhedslisten mener principielt, at ambulancer skal køres i offentligt regi, men under alle omstændigheder skal redderne have ordentlig arbejdsforhold, understregede Vibeke Syppli. Karsten Hønge har sammen med Finn Andersen besøgt seks Falckstationer for at lodde stemningen blandt redderne og indsamle viden om området. Hønge berettede, hvordan den røde politiker-duos kritiske spørgsmål i stigende grad er blevet mødt med en nærmest aggressiv attitude fra nogle af politikerkollegerne. Senest blev det til en svada af ret personlige angreb, som ikke havde megen ambulancemæssig substans. Lang snor - Det handler ikke om at være venstreorienteret, men bare om at være velorienteret. Det handler om at stille krav til sine samarbejdspartnere, fastslog Karsten Hønge. Han mente, at den nye operatør havde fået en meget lang snor – ja nærmest en elastik. Flertallet har ifølge Karsten Hønge haft en holdning om, at ”det går nok det hele”. - Jeg har aldrig oplevet så naiv og eftergivende en tilgang som i denne pro- ces, erklærede SF’eren. Han medgav, at politikerne ikke kan være specialister på alle felter, og at embedsmændene nødvendigvis vil have meget at skulle have sagt. Men det friholder ikke politikerne for ansvar – eksempelvis var den såkaldte milepælsrapport så ”fornærmende ringe”, at man selv som lægmand kunne se det, lød det fra Karsten Hønge. Utryg patient Det fremgik på mødet, at det har været højt prioriteret af skaffe konkurrence til Falck i lang tid inden udbuddet Blandt andet var hjemtagelsen af vagtcentralen en manøvre, som skulle gøre det nemmere at få andre aktører ind på markedet - eller stritte Falck ud, afhængig af hvordan man formulerer det. Selv om der var mange reddere blandt tilhørerne, så var der også en del ”almindelige” borgere, som udtrykte bekymring for den fremtidige ambulancedrift. Blandt andet tog en ældre lungepatient ordet – han udtrykte stor utryghed ved, at Falck ikke længere skulle løse opgaven. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 9 En forventningsfuld gruppe medarbejdere glæder sig til at løse opgaverne i Roskilde. (Foto: Robert Falkenberg). Ny kontrakt i Roskilde giver 35 nye stillinger Fireårig kørselsaftale med Roskilde Kommune indebærer 600 ture om dagen - Selvfølgelig er der ting i denne proces, vi kan lære af, men i det store og hele er alt på plads, understreger han. Morten Andersen har sammen med den lokale tillidsmand Michael Krobæk gennemgået de enkelte ansøgninger og sammen med ledelsen (med Områdeleder sygetransport Robert Falkenberg som primus motor), har de udvalgt de rigtige fremtidige kolleger. Efter en lang og koncentreret indsats med over 60 ansættelses samtaler, kunne Falck i Roskilde for nylig byde velkommen til 35 nyansatte kolleger. Falck overtog kontrakten med kørsel af skolebørn med særligt behov for ”Specialcenter Roskilde” samt kørsel til træning og dagcenter fra Roskilde Brandvæsen den 1. august 2015, en kontrakt der løber fire år. Det var et flot syn, da 35 helt nye biler kørte ind på gårdspladsen hos Falck i Roskilde, hvor et tilsvarende antal nyansatte servicereddere i nye uniformer ventede. Stor fleksibilitet Robert Falkenberg: - Vi har siden kontraktindgåelse arbejdet i døgndrift med at ansætte nye kolleger, indkøbt telefoner, få lagt vores system ind, indkøbt tøj, få bygget biler og oplært disponenterne til opgaven. Vi har kørt en uges introforløb, herunder to dages kørsel med en ”erfaren” kollega og en introdag. Vi har været udfordret, men de nye kolleger har udvist stor fleksibilitet, og gør hvad de kan for at løse de opstarts problematikker, der skulle opstå. Fin modtagelse De ”nye” kolleger kommer primær fra bus branchen, enkelte fra Roskilde Brandvæsen og andre har beskæftiget sig med noget helt andet, så det er en broget Efter planen Hele processen op til 1. august er løbet efter planen, fortæller fællestillidsmand Morten Andersen: 10 ∙ Redderen › 38. årgang De mange nye medarbejdere og køretøjer var samlet på station Roskilde. (Foto: Robert Falkenberg). skare, med forskellig baggrund, men alle har bidraget flot, til en fornuftig opstart. Ny serviceredder Allan Desdorf siger: - En super introduktion, det virker som om Falck har styr på det – både tillidsmænd og ledelse har været der hele vejen igennem. Selv om jeg kommer fra bus branchen, er dette et nyt arbejdsområde for mig, men jeg føler mig godt rustet til opgaven, ikke mindst med den gode velkomst, jeg har fået i Falck. »Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at Falck ikke længere kan deltage i kulturelle og sociale begivenheder, da køretøjer alene må anvendes ved brandslukning, og vil ministeren sikre mulighed for, at den hidtidige praksis for deltagelse kan genoptages?« Sådan skrev MF’eren Nick Hækkerup (S) – med afsæt i Falcks mulige fravær fra Hillerød Kulturnat – den 4. september til skatteminister Karsten Lauritzen (V) ifølge Frederiksborg Amts Avis. Svaret lød ifølge avisen således: »Nej, det mener jeg ikke. Der har været en lang tradition for, at brandbiler og andre udrykningskøretøjer bliver anvendt flere steder i landet ved sociale begivenheder til fremvisningsformål. Det er naturligvis ikke intentionen i registreringsafgiftsloven, at fremvisning eller demonstration af fx en brandbil skal udløse registreringsafgift. Det viser sig imidlertid, at der hersker uklarhed om reglerne på området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor har jeg bedt mit ministerium se på, hvordan det kan præciseres, at sådanne køretøjer kan fremvises, uden at det udløser registreringsafgift.« Nick Hækkerup er tilfreds med svaret, men har ifølge FAA bedt om specifikt grønt lys til Falck-deltagelse på kulturnatten i Hillerød (efter redaktionens slutning). *Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller kampagner. Fokus på afgifter Robert Sørlie har et arbejde med mange akutte situationer. Efter han fik lavet en linseudskiftning og slap for at holde styr på sine briller, er hans arbejde blevet mere sikkert. Vil du vide mere om øjenoperationer? Spørg en brandmand. Medlemsr abat: Spar 2.50 0 kr. på alle øjeno peratione r Hvert år får mere end 10.000 personer i Norden lavet en øjenoperation hos os. Brandmanden Robert er en af dem. Overvejer du også et liv uden briller og linser? Så besøg memira.dk og spørg Robert eller en af vores andre kunder, hvordan det er at slippe for sin synsfejl. For det er kun dem, som har fået lavet en øjenoperation, der kan fortælle, hvordan det virkelig føles. Memira tilbyder medlemmerne af Falcks Personaleafdeling gratis forundersøgelse samt 2.500 kr. i rabat på alle operationer, ved fremvisning af gyldigt personalekort.* www.memira.dk | 88 80 28 00 Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 11 Overdragelsen af Region Syd: Hårdt, men flot arbejde Til trods for tabet af ambulancetjenesten i Region Syddanmark har redderne leveret et beredskab af høj kvalitet helt frem til den 1. september. Det skyldes i høj grad reddernes tillid til Falck, siger psykolog Rikke Høgsted. ”Den enkelte ansatte - medarbejder såvel som leder - havde opfattelsen af, at dét tilbud, som blev givet til regionen, og som man tabte på baggrund af, var et professionelt, godt og anstændigt tilbud. Samtidig har man haft tillid til, at de, som har forhandlet tilbuddet, har gjort det så godt, som de overhovedet kunne”. Da Falck tabte udbuddet i Region Syddanmark, skabte det stor usikkerhed blandt regionens mange reddere. Derfor var det for den tidligere regionsdirektør i Syd, Niels Thorup og den øvrige ledelse vigtigt at stå tydeligt frem tidligt i forløbet. I den sammenhæng opstod der internt blandt redderne også en fælles følelse af, at regionens valg af leverandør til ambulancetjenesten var fagligt set uretfærdig. Det er noget, som har været med til at styrke gruppen af Falck-medarbejdere i den svære periode, fortæller Rikke Høgsted: Dagen efter tabet afholdte Niels Thorup og ledelsen det første af tre stormøder, hvor de forklarede grundlaget for det tabte ambulanceudbud og samtidig bad redderne om tre ting: ■ At sikre et stabilt og robust beredskab af høj kvalitet frem til sidste dag ■ Fortsat at drive Falcks redningskorps ud fra Falcks værdier, kultur og korpsånd ■ At behandle hinanden med værdighed, ordentlighed og respekt Til trods for det store pres, der har været på medarbejderne, både psykisk og fysisk, fortæller Niels Thorup, at redderne har klaret de opgaver, han bad om, på imponerende vis: ”Det har været hårdt, men reddernes indsats har været beundringsværdig. Vi har set dem sikre et stabilt og robust beredskab helt frem til sidste dag. På trods af denne svære situation har vi levet op til vores ansvar”. Tillid til virksomheden har været vigtig For at gøre overdragelsen så smertefri som muligt for Falcks medarbejdere afholdte ledelsen temadage, som den tidligere chefpsykolog hos Falck, Rikke Høgsted, har deltaget i. Hun fortæller, at en af grundstenene i den vellykkede overdragelse har været virksomhedens store sociale kapital og dermed medarbejdernes loyalitet til virksomheden. Tilliden fra medarbejderne til lederne i Falck har derfor været en vigtig faktor for at ambulancetjenesten har kunnet opretholde det samme høje niveau: Redderen › Nr.7 › September ‹ 38. årgang › 2015 ‹ ”Når man som gruppe oplever noget uretfærdigt, så får man et skæbnefællesskab. Det giver en enorm samhørighed”. At være aktiv i et ukendt land Mange Falck-medarbejdere har ikke kunnet forudse, hvad der skulle ske efter den 1. september. Alligevel er det lykkedes at opretholde den høje kvalitet i ambulancetjenesten, hvor redderne har formået at holde fokus på hverdagen. Det kræver nogle specielle kompetencer, fortæller Rikke Høgsted: ”Redderne er forblevet i ’hverdagens’ spor, selvom de har været i en position, hvor de ikke kunne forudse fremtiden. Når det lykkes, så skyldes det en kernekompetence, som knytter sig til det arbejde med det akutte – at være aktiv, også selvom man er i et ukendt land”. Det er kompetencer, som Rikke Høgsted kender fra Falck: ”Er der noget en Falck-mand kan, så er det at være dataindsamlende, analyserende og handlende. Og kan man det, vil man kunne håndtere enhver akut situation, som står foran en, uden at blive handlingslammet, selvom man ikke ved, hvad der sker om lidt”. Hun påpeger også ledelsens arbejde, som hun mener har haft stor indflydelse på reddernes flotte indsats: ”Store kriser i en organisation ville normalt kunne skabe splid og samarbejdsproblemer, sygemeldinger og interne slåskampe. Når det lykkedes at undgå dette, er det også, fordi vi har haft en fantastisk ledergruppe, som har set og identificeret behovet fra starten. Det har været et hold, som har arbejdet tæt sammen, og det er blevet til ringe i vandet af teamwork. Det er eksemplarisk, det de har lavet”. Udlevet Falcks værdier ”De har udlevet Falcks værdier hver eneste dag i den her periode”. Sådan siger Niels Thorup om redderne i Region Syddanmark. Falck manglede i perioden frem til overdragelsen 65-70 mand, og det fravær skulle dækkes ind på trods af en sommer med øget aktivitet, fridage og sommerferier. Det er lykkedes ved, at redderne har løftet i flok og taget ekstra vagter for hinanden: ”Det er lykkedes os hele vejen, og det synes jeg er utroligt imponerende. Vores reddere og ledelse har i den grad levet op til vores værdier, der i den grad har været meget mere og andet end blot en plakat på væggen”. 13 Han understreger også vigtigheden af reddernes tillidsmænd, som han fortæller har ydet en stor indsats ved at stå til rådighed dag og nat og afholdt informationsmøder om situationen for deres kollegaer. Generelt har Niels Thorup, som i dag er driftsdirektør for Redning i Norden, kun rosende ord til overs for det arbejde, som medarbejderne og lederne har leveret i regionen: ”Jeg er fandens stolt og imponeret over dem. Det er en unik historie og det er helt fantastisk. Det er i mine øjne Falcks grundlag når det allerbedst og det er virksomhedens DNA, som er blevet udvist i løbet af det seneste år”. «Rikke Høgsteds gode råd til redderne» Hav tillid til de valg, man tager: De valg, man tager gennem livet, afspejler de øjeblikke, de tages i. Uanset om man nu er hos Falck, BIOS eller et helt tredje sted, er det resultatet af et valg, som på det tidspunkt, det blev taget, i alt gav mest mening. Måske bliver det relevant at træffe et andet valg senere - det må tiden vise. Hold kontakt til tidligere kollegaer: Kollegaer udgør en vigtig relation. Selvom man måske har valgt forskellige ansættelser, kan man godt fortsat holde kontakten til dem, man tidligere arbejdede med. Nogle eks-kollegaer skal måske gøres til venner, andre til en del af et fagligt netværk. Husk dit bagland: Selvom man er dedikeret Falckmand er arbejdet stadig bare et arbejde. Den gode jobløsning løsning er den, der går hånd i hånd med også baglandets interesser. Tillad dig at sørge og vær samtidig nysgerrig på fremtiden: Man sørger nogle gange med ryggen til fremtiden, andre gange med ryggen til fortiden. De fleste vil i en omstillingsperiode vender og drejer sig omkring mange gange. Lad ikke det, der er sket, være forgæves: Det seneste år har for mange været hårdt og har ind imellem oplevedes meningsløst. Sørg for at tænke over og tale med hinanden om, hvad I hver især, og som gruppe, har lært af om jer selv og hinanden dette år. Sørg for at denne indsigt kommer andre mennesker til gode i fremtiden. Gør halskraver mere skade end gavn? lanceture til patienter med traumer på hoved/nakke er det blot omkring 0,7 procent af disse, der har skader på nakken, viser undersøgelser. Betydning ikke påvist I tilknytning til traumekonferencen i Odense var der udstilling af diverse præhospitale løsninger og produkter. Lægen anfægter også, at bevægelse af nakken efter traumet kan forværre skaden. Ganske vist er det dokumenteret, at neurologien kan forværres efter skaden, men hvad årsagen er, er ikke påvist (kan være blødning/ødem). Helge Asbjørnsen påpeger, at den kraft, der skal til for at påføre skaden, er mange gange større end eventuelle bevægelser bagefter. Og faktisk vil vågne patienter med en fraktur helt automatisk Norsk læge talte på Traumekonferencen i Odense for at reducere brugen af halskraver betydeligt I mere end tre årtier har det været god latin at anlægge stiv halskrave på relevante traumepatienter for at beskytte mod skader på nakke og rygsøjle. Men på Traumekonferencen i Odense tidligere på året kom den norske læge Helge Asbjørnsen med et indlæg, der sår alvorlig tvivl om halskravens effekt. Faktisk slog Helge Asbjørnsen til lyd for, at halskraver i bedste fald er overflødige og i værste fald til mere skade end gavn. Hans argument er blandt andet, at meget få af traumepatienterne rent faktisk har skader på nakken. På ambu14 ∙ Redderen › 38. årgang Den norske læge Helge Asbjørnsen fortalte på konferencen i Odense om sit syn på brugen af halskraver. Brugen af halskrave er standard ved visse former for ulykker/traumer. Men blandt andet i Norge undersøges kravernes reelle effekt. (Arkivfoto fra Elevgame på Sjælland). sørge for at holde hovedet i ro for at undgå smerter, tilføjer nordmanden. Studier viser, at op til otte procent af patienter med skader på nakke/rygsøjlen transporteres uden immobilisering, uden at det har nogen negativ betydning. Plads til bevægelse Og når det kommer til stykket, hvor effektiv ER halskraven så egentlig til at forhindre bevægelser, spurgte Helge Asbjørnsen retorisk på konferencen. Svaret var, at overraskende mange halskraver er sat forkert på og derfor næsten uden effekt. Men selv en korrekt tilpasset halskrave tillader 30 graders rotation af nakken samt bevægelse op/ ned, anfører han. Her er andre metoder, eksempelvis de såkaldte Speedblocks, noget mere effektive, mener lægen. Øget tryk i hovedet Men man kan jo altid anlægge halskrave for en sikkerheds skyld – det sker der jo ikke noget ved, kunne man indvende. Men det er Helge Asbjørnsen ikke nødvendigvis enig i. Dels går der noget tid med at anlægge kraven – i realiteten spildtid, hvis hals- kraverne vitterlig ikke har nogen betydning. Kraven gør luftvejshåndtering vanskeligere, og desuden tyder undersøgelser på, at halskrave kan forårsage øget tryk i hjernen hos patienter (fordi tilbageløbet af blod fra kraniet reduceres). Tankevækkende tal Studier tyder endda på, at nogle typer skader ligefrem forværres lidt med halskrave, og at dødeligheden for visse patienttyper bliver højere, påpeger Helge Asbjørnsen. Kun visse bevidstløse patienter under transport kan måske have gavn af halskrave – og den skal i så fald være så tilpas løs, at øget tryk i hovedet undgås, mener nordmanden. Hans teorier bakkes tilsyneladende op af tal fra henholdsvis Malaysia og New Mexico. I Malaysia anlægges ikke halskrave, og her er antallet af neurologiske skader lavere end i New Mexico, hvor man bruger kraver. Ny praksis i Bergen Den norske læges undersøgelser har blandt andet ført til, at ambulancevæsenet i Bergen ikke længere rutinemæssigt anvender halskraver. Og generelt er man i Norge ved at kigge på retningslinjerne for brug af halskraver. Ifølge Helge Asbjørnsen er dette ”uvæsen” med rutinemæssig brug af halskraver starter i USA med ATLS-principperne. En af de negative effekter ved tankegangen er, at folk i dag er så bange for at forårsage eksempelvis lammelser, at man knapt tør røre et ulykkesoffer i en bil – selv hvis vedkommende ikke trækker vejret. Men angsten for nakkeskader – eller for at forårsage skader – er i langt de fleste tilfælde ubegrundet, vurderer lægen. Kræver oplysning En redder på konferencen kommenterede på indlægget med at sige, at hvis der ændres retningslinjer i Danmark, så skal det kommunikeres tydeligt ud til offentligheden. Brugen af halskraver er så indarbejdet i folks bevidsthed, at patienter/pårørende kan ske at protestere, hvis det IKKE sker. Så hvis procedurerne på et tidspunkt laves om, så skal der inden da laves en større informationsindsats over for borgerne, lød det fra redderen. Se også side 16 >>> Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 15 Korpslæge: Foreløbig ingen ændringer i retningslinjerne Matthias Giebner vil afvente norske erfaringer inden eventuelle ændringer i brugen af halskraver Norske Helge Asbjørnsens indlæg om halskravers manglende effekt og måske endda potentielle skadevirkning blev fulgt med interesse af Matthias Giebner, korpslæge i Falck. Han afviser bestemt ikke, at den norske kollega kan have ret – men han understreger, at det fortsat er ”business as usual” i Falcks ambulancetjenestes brug af halskraver. - Det er rigtig godt, at der stilles spørgsmålstegn ved hverdagens dogmer – det er på den måde, der sker udvikling. Men når det er sagt, så skal vi passe på, at vi ikke smider barnet ud med badevandet. Det ville være forkert at ændre praksis på baggrund af en konklusion, man indtil videre kun formoder er rigtig, og som ikke er videnskabeligt bevist endnu, påpeger Matthias Giebner. Skal beholde systematikken Erfaringer fra ambulancetjenesten i Bergen, som har mindsket bruge af halskraver markant, samt undersøgelser på Haukesund Universitetshospital kan muligvis give et utvetydigt svar på, om halskraverne bør udfases helt eller delvist. Disse og andre resultater vil korpslægen i samråd med de præhospitale ledere og de relevante lægefaglige selskaber bruge til at vurdere, om de danske procedurer bør ændres. - Men indtil da er det helt afgørende, at vi beholder systematikken i behandlingen. Det nytter ikke noget, at man i hver ambulance bruger eller ikke bruger halskrave efter eget skøn og forgodtbefindende. Det vil betyde stor forvirring og uro hos både medarbejdere, samarbejdspartnere og patienter, understreger korpslægen. Han har faktisk en aktuel sag på sit bord, hvor en patient klager over ikke at have fået anlagt halskrave efter et slemt styrt med svær skade på halshvirvelsøjlen. Struktureret tilgang - Det var et kæmpe fremskridt, da vi for 15 år siden fik en struktureret tilgang til traumepatienter i Danmark efter PHTLS systemet. Fra førstehjælper over ambulancetjenesten til traumecenterets akutmodtagelse arbejder vi i en fælles forståelse og håndterer patienterne på den samme måde – og det må vi endelig ikke sætte over styr, siger Matthias Giebner. Nogle af de ”bivirkninger” ved halskraver, som Helge Asbjørnsen peger på, kan ifølge korpslægen minimeres ved at vælge de rigtige størrelser og sikre sig, at der er plads nok imellem halskrave og patientens hals til ordentlig blodgennemstrømning til og fra hovedet. Korpslæge i Falck Matthias Giebner 16 ∙ Redderen › 38. årgang Medaljer til de udsendte Medaljeoverrækkelse i Birkerød hos Beredskabsstyrelsen. Falckreddere deltog i medaljeoverrækkelse og international flagdag Tirsdag den 1. september var redderne Søren Espersen og Niels Erik Dalsgaard inviteret til et arrangement ved Beredskabsstyrelsen i Birkerød for at modtage Redningsberedskabets medalje, som gives til alle, der har været udsendt for Danmark i 2014/2015. Frank Thisgaard og Jesper Thomsen var desværre forhindret i at deltage. Flagdag i København Nogle dage senere, lørdag den 5. september, var vi inviteret til international flagdag i København sammen med Beredskabsstyrelsens folk. Vi, det vil sige Frank Thisgaard, Niels Erik Dalsgaard samt Søren Espersen, deltog i en parade samt kransenedlæggelse på Kastellet, samt lukket reception med Deres Kongelige Højheder Prinsesse Marie og Prins Joachim. Derefter parade og reception på Christiansborg Slotsplads i en ”lille smule regn" med deltagelse af alle udsendte fra alle værn. Niels Erik Dalsgaard, Søren Espersen og Frank Thisgaard deltog i paraden i København. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 17 RUS har fået ny besætning Maja Kirketerp Broløs og Vivi Nør Jacobsen er de nye konsulenter hos Reddernes Udviklingssekretariat 18 ∙ Redderen › 38. årgang Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) hos 3F Forbundshuset i København har siden 1. juni fået en ny dynamisk duo på kontoret, nemlig Maja Kirketerp Broløs og Vivi Nør Jacobsen. Førstnævnte, 37-årige Maja Kirketerp Broløs, vil sikkert være kendt af mange reddere. Hun har nemlig en baggrund som ambulancebehandler, førstehjælpsinstruktør, koordinator i Falcks kursusafdeling samt driftsleder på Falcks vagtcentral i Smørum. De seneste fire år har hun været ledende faglærer på redderuddannelsen i Hillerød. - På skolen handlede det meget om faglighed og udvikling af faget, og det gør det også i RUS. Her får jeg bare mere tid til at gå i dybden med de forskellige emner, og det var blandt andet det, der tiltalte mig ved stillingen, forklarer Maja Broløs. Ekspert i kommunikation 39-årige Vivi Nør Jacobsen har en helt anden baggrund end sin RUS-kollega. Hun er nemlig kommunikationsuddannet fra Roskilde Universitetscenter og har ikke tidligere beskæftiget sig med redderområdet. Til gengæld er hun som tidligere kommunikationsrådgiver, kommunikationschef og politisk konsulent trænet i kunsten at få de rigtige budskaber ud til de relevante modtagere. ”Faget i fokus” er mottoet for Maja Kirketerp Broløs (tv) og Vivi Nør Jacobsen, som er de nye udviklingskonsulenter hos RUS. - Jeg har mange års erfaring når det gælder interessevaretagelse for et bestemt fag eller en bestemt branche. Jeg befinder mig godt i et krydsfelt mellem kommunikation og politik, og jeg mener, at jeg har god politisk tæft, lyder det fra Vivi Nør Jacobsen. Klar arbejdsfordeling Det er med andre ord en meget forskellig bagage, de to nye udviklingskonsulenter har med ind Kampmannsgade 4, og det anser de begge som en styrke. - Vi har hver vores forcer og supplerer på den måde hinanden rigtig godt. Vi har helt fra starten fundet en klar arbejdsfordeling, uden at det er formelt nedfældet på skrift, fortæller Maja Broløs. Vivi Nør Jacobsen tilføjer, at kemien mellem de to har været rigtig god lige fra første arbejdsdag, og det er væsentligt, når man blot to mand høj skal være et slagkraftigt team til fordel for redderne. Påvirke dagsordenen Den nye RUS-duo er bevidste om, at de repræsenterer en meget lille faggruppe, og at de ind i mellem skal i clinch med meget større aktører. - Vi kan ikke nødvendigvis sætte dagsordenen på alle punkter. Men vi kan arbejde på at påvirke dagsordener i den ønskede retning. Vi vil arbejde hårdt på at blive en anerkendt part, som organisationer, myndigheder etc. naturligt retter henvendelse til i spørgsmål, der påvirker redderfaget på en eller anden måde, påpeger Vivi Nør Jacobsen. Maja Broløs tilføjer, at RUS også kan og vil trække på hjælp fra eksterne parter. Det kan eksempelvis være reddere, der har fingeren på pulsen inden for bestemte emner/problemstillinger. indsatsområder, som vil blive prioriteret højt: Udbud, uddannelse og præhospital identitet. I det daglige er det i høj grad i tæt dialog med redderne, at sigtepunkterne for RUS skal fastsættes. - Vi vil meget gerne have en masse henvendelser fra redderne – det er dem, vi arbejder for at fremme, understreger Maja Broløs. Spørgsmål, idéer, kommentarer, forslag eller andre input må meget gerne sendes på mail til [email protected] eller [email protected]. Man kan også ringe på 88 92 03 24 (Maja Broløs) eller 88 92 03 22 (Vivi Nør). Man kan i øvrigt også følge RUS på Facebook. Input modtages med tak Selv om der mangler at blive lagt sidste hånd på strategien for det nye RUSteam, så tør de godt løfte sløret for tre Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: [email protected] Web: www.fernonorden.dk Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 19 Succes for ”Falck Run” RL var medsponsor for løbet fra København til Sønderborg 8.-9. august, der viste samhørighed med kollegerne i Syd og rejste velgørende midler Af Thomas Hinrichsen, Falck-Huset Falck Run 2015 er veloverstået - godt veloverstået! Det største bifald og et Falck Hurra gik yderst velfortjent til løbets idémand og primus motor – John (Post, redder i Farum, red.). At idéen om at gennemføre et løb på tværs af landet for at markere samhørighed med ambulancepersonalet i Region Syd kombineret med en velgørenhedsindsamling til Julemærkehjemmet i Kollund fostres af en ildsjæl fra Region Øst, siger vist alt. At det så også lykkedes ham at gennemføre ideen siger blot mere. En kæmpe stor tak til John. En del af succesen kom ved, at han fik charmeret sig ind på Vibeke (Sørensen, forstander på Julemærkehjemmet i Kollund, red.), som bistod med en række praktiske detaljer bag skrivebordet velvidende, at hun selv var forhindret i at komme i løbeskoene i netop denne weekend. Derfor blev der også uddelt en stor tak til Vibeke. Følgebil med historie Frederik (Madsen, kulturchef i Falck, red.) fik ikke løbet en meter, men han har kørt over 650 kilometer i den elskede flotte Ford Transit fra 1969. Et køretøj som vi vist alle fik stort set samme kærlighedsforhold til, når man efter et par kilometers løb igen kunne skimte den ude i horisonten, således at det snart igen var tid til forfriskninger eller en udskiftning på holdet. Det medførte også et yderst velfortjent tak. Korpsånd og støtte Det største bifald skal gå til alle løberne og medhjælperne ude på etaperne fra København til Sønderborg. Korpsånd, teamspirit og kollegial omsorg og støtte var i højsædet hele vejen. Jeg fik ude på de syddanske landeveje selv rig lejlighed til at drøfte de mange bekymringer og tvivl omkring fremtiden i Region Syd med mange kolleger. Jeg er imponeret af jeres åbenhed omkring alt dette. Min fornemmelse er, at I løser det på den helt rigtige måde - uanset de svære Frederik Madsen (med kasket) var ulasteligt klædt i original uniform fra 1969, og han og Transitten standsede ved et mindre sammenstød på motorvejen ved Odense på vejen hjem - "Falck kører ikke forbi"! Det viste sig dog, at der ikke var behov for bistand fra Falckmanden i den noget usædvanlige bil og uniform. 20 ∙ Redderen › 38. årgang valg, der skal træffes af den enkelte kollega - nemlig ved hjælp af den samme korpsånd, teamspirit og kollegial omsorg og støtte, som blev udvist ude på ruten i dag. Det er for mig at se den rigtige løsning til at komme igennem denne svære tid på! Tak for en fantastisk løbe- og Falckoplevelse til alle! Jeg håber, den kan gentages i 2016. Den gamle Transit var populær som "depot" og til indsættelse af friske kræfter, der kunne løbe stafetten videre. Initiativtager John Post var glad for den vellykkede afvikling af "Falck Run". Ny hotline hjælper trafikofre ”UlykkesLinjen” rådgiver trafikofre og deres familier, som ofte står i en kaotisk situation efter ulykker At komme ud for en trafikulykke er en voldsom oplevelse med store konsekvenser for personen selv og de nærmeste. Den nye tjeneste ”UlykkesLinjen”, som åbnede den 17. august, skal forsøge at give de ramte en hjælpende hånd. I 2011 gennemførte Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) en undersøgelse, der viser, at langtidsfølgerne af en trafikulykke ofte bliver alvorligere, fordi de ulykkesramte mangler hjælp i tiden efter ulykken. Rapporten konkluderede blandt andet, at mange alvorligt skadede ikke ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og vejledning. Uvildig vejledning - Mange af de fysiske, psykologiske, økonomiske og psykosociale følger af en ulykke efterlader de ulykkesramte og deres familier i en kaotisk situation. Når en ulykkespatient er udskrevet fra hospitalet, er der et stort behov for koordineret hjælp og vejledning omkring genoptræning, psykologhjælp, hjælpemidler, advokatbistand, forsikring og sygedagpenge. Denne koordinerede vejledningsindsats findes ikke i dag. UlykkesLinjen giver uvildig vejledning til at finde hjælp og støtte og dermed komme videre i livet efter ulykken, fortæller Philip Rendtorff, direktør i PTU, der administrerer UlykkesLinjen. Påvirker job og privatliv En undersøgelse fra Forsikring & Pension fra 2014 viste blandt andet, at personer, der har været involveret i en trafikulykke, næsten dobbelt så ofte oplever at blive skilt, og at ulykken påvirker både deres beskæftigelse og erhvervsindkomst. UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og PTU – Livet efter ulykken. UlykkesLinjens telefoner (3673 2000) har åbent på alle hverdage i tidsrummet 9-15. Man kan også sende en mail på [email protected] eller kigge på www.ulykkeslinjen.dk. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 21 Skrottet Pensionskommission – en u-løkke-lig situation! Regeringen har aflyst en tiltrængt kulegravning af pensionsområdet – taberne bliver lav- og mellemindkomsterne, mener RL’s pensionsekspert Jan Heine Lauvring v/Jan H. Lauvring, RL´s konsulent Pension og Forsikring 22 ∙ Redderen › 38. årgang Er det ideologi der sender Pensionskommissionen på pension, kan man med rette spørge sig selv. Dette efter at den uafhængig kommission, blev skrottet af den nuværende regering kort efter regeringsskiftet i 2015. Ønsker man i virkeligheden at den enkelte pensionsopsparer i fx de nuværende arbejdsmarkedspensioner vi som reddere jo også overenskomstmæssigt er omfattet af, ikke skal have et reelt indblik i, hvordan kommende pensionsmidler mere og mere brandbeskattes. Et system hvor samspillet mellem opsparing og offentlige ydelser, har vokset sig totalt uigennemskueligt for de fleste! Ønsker man måske politisk at kunne agere mere ”frit” i den pensionsreform der er varslet i foråret 2016 af den nye regering. En reform, der nu bliver uden at en kompetent Pensionskommission først har fået gennemtygget pensionsområdet fra alle vinkler! Pensionskommissionen var en uafhængig kommission bestående af fem fremtrædende økonomer, der blev nedsat af SR-regeringen i foråret 2014, for at kulegrave det danske pensionssystem og komme med forslag til forbedringer. Dette efter at flere personer fra pensionsbranchen og kendte økonomer havde opfordret til en kulegravning af systemet. Noget Reddernes Landsklub i øvrigt længe også har prøvet at påvirke til, bl.a. gennem repræsentation i branchebestyrelsen i Pension Danmark. Det pensionsselskab der jo administrerer bl.a. vi redderes arbejdsmarkedspension og derved en del af vores overenskomstmæssige ”tvungne” opsparing! En opsparing hvor såvel intentioner som visioner var i orden da den blev indført i 1993, men hvor forudsætningerne i den grad har ændret sig gennem årene. Hvad nytter det med særdeles flotte afkast, hvis et væld af komplicerede pensionsregler i samspillet med offentlige ydelser, i virkeligheden gør at en krone sparet op i pension i en glidende overgang modregnes med op til 100 procent! I nogle tilfælde mere og hvor det netop er beskatningen af mindre og mellemstore pensioner der ”holder for”. Kommission der allerede i sin første delrapport, jf. bl.a. flere artikler i dagspressen viser, at pensionssystemets største udfordring er, at det for tusindvis af lavtlønnede måske slet ikke kan betale sig at spare op til den såkaldte 3. alder. Det påpeges her at den dominerende udfordring er samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Her spiller det klart ind at bl.a. pensionsindbetalinger bliver modregnet i tillægget til folkepensionen og supplerende ældrecheck, ligesom andre offentlige midler som fx boligydelse m.v. kan blive berørt. Derved kan hele incitamentet for opsparing på sigt forsvinde, hvilket jo heller ikke burde være i nuværende regerings interesse, hvor man jo netop gang på gang påpeger at ”det bedre skal kunne betale sig at spare op”. Udover det røre nedlæggelse af Pensionskommissionen tilsyneladende har frembragt blandt politikere både i rød og blå blok, har flere fagforeninger været på banen. ”Hvis regeringen ikke løser udfordringen, vil vores incitament til at poste flere af medlemmernes penge i pensionsopsparinger blive svækket”, er der bl.a. blevet udtalt. Uagtet at de medlemmer der går på pension i dag måske vil opleve en begrænset modregning, vil det uden en ændring af nuværende samspilsproblem mellem offenlige ydelse og opsparing, ikke vare længe inden langt flere vil begynde at stille spørgsmål ved formålet med nuværende opsparing. Også vi reddere vil inden for en kort tidshorizont – med baggrund i opsparingens størrelse – komme til at mærke effekten af ”systemet”, hvis ikke der sker en ændring. Dette hvad enten det drejer sig om opsparing i en arbejdsmarkedspension og/eller anden form for opsparing. Reddernes Landsklub vil derfor som nævnt i tidligere nr. af Redderen om emnet (nr. 4/2015 – Pension – gulerod eller narresut?)), fortsat ”holde os ajour omkring netop sam- Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S spillet mellem offentlige ydelser og udbetalinger fra pensionsordninger generelt.” Fra landsklubbens side vil vi således fortsat kæmpe imod en uhensigtsmæssig ”politisk” udhuling af fremtidens pensionsudbetalinger. Vi skal derfor opfordre politisk til, at den uafhængige Pensionskommission kan få anledning til at genoptage sit vigtige arbejde for at kortlægge alle problemerne, forinden man politisk evt. indgår et forlig i det kommende forår. Det vil være den mest oplagte, seriøse, redelige og ordentlig måde at gøre tingene på. Jeg vil samtidig foranledige og opfordre til, at de valgte bestyrelsesmedlemmer i Pension Danmarks branchebestyrelse for Handel, Transport og Industri, sætter emnet på dagsordenen til kommende møder, således vi også den vej fortsat kan være med til at underbygge behovet for kommissionens fortsatte arbejde. Her er blandt andre, landsklubbens næstformand Morten Andersen valgt ind via Pension Danmarks tillidsmandsforum. Reddernes Landsklub vil fortsat følge ”pensionsområdet” tæt og evt. nyheder eller ændringer vil fortsat blive informeret ud via RL Nyhedsbrev og/eller artikel her i vores fagblad Redderen. Nr.7 › September ‹ 2015 ∙ 23 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Dejlig dag i Gentofte for kræftramte børn Lørdag den 12. september dannede brandstationen hos Falck Gentofte rammen om et arrangement for kræftramte børn. Et halvt hundrede børn med deres søskende og forældre besøgte stationen på dagen, der blev afviklet i samarbejde med Foreningen Cancerramte Børn. Brandkøretøjer, redningsbåd og ambulance var linet op i gården, og Gentofte brandmuseum mødte med tre brand veteran køretøjer og brandmænd i de gamle uniformer. Børn og forældre blev delt op i to hold. Det ene hold gik i gymnastiksalen, hvor en førstehjælpsinstruktør underviste dem i førstehjælp. Det andet hold blev i gården, hvor de fik prøvet børnerøgdykker bane, besigtiget køretøjerne, fik en tur op i stigen og afprøvet strålerør ved vælte nogle dunke. Herefter var der frokost i baggården, hvor der blev grillet bøffer og budt på pølser med brød og sodavand. En rigtig god dag for børnene, familierne og de deltagende brandfolk sluttede med en opvisning af brandfolkene, hvor der blandt andet blev klippet i en bil med frigørelsesudstyr. Ideen til arrangementet kom fra stationens ildsjæl Thomas Sauerberg (billedet). Gentofte-brandmanden har igennem årene været forgangsmand og igangsætter af flere velgørende arrangementer for at støtte/glæde mennesker i udfordrende situationer.
