Reflekser

Comments

Transcription

Reflekser
BIOLOGI
BORUPGAARD AMTSGYMNASIUM
Lautruphøj 9, 2750 Ballerup.
Telf. 44 65 66 22
Reflekser
Formål:
At undersøge 2 simple reflekser hos mennesket med det formål at
analysere de biologiske processer, som ligger til grund for reaktionen.
Teori:
En del af kroppens reaktioner styres af simple reflekser. Ved en
refleks forstås en uvilkårlig reaktion i kirtler eller muskler på en
påvirkning af et sanseorgan. Refleksen involverer altså følgende celletyper: Sanseceller, nerveceller og muskel- eller kirtelceller.
Materialer:
Evt. reflekshammer, skydelære og OH-projektor.
Fremgangsmåde:
1. Knærefleks.
Forsøgspersonen sætter sig på et bord med underbenene hængende
slapt ud over bordkanten. Forsøgspersonen får besked på at kigge bort
og stave et langt ord bagfra, hvorved opmærksomheden afledes.
Hjælperen slår nu (ikke nødvendigvis særlig hårdt) med håndkanten
lige under knæskallen. Hvis slaget rammer rigtigt, giver underbenet et
spjæt fremad/opad. Denne reaktion ved påvirkning af senen under
knæskallen, kaldes knærefleksen og den indgår - sammen med andre
reflekser - i lægeundersøgelser, hvor man bl.a. ønsker at teste nervesystemets funktion.
Underbenet giver et spjæt fordi en stor muskel på oversiden af låret
(den firehovede knæstrækker) trækker sig sammen, og dermed trækker i senen, som er forbundet med skinnebenets yderside. Når musklen
trækker sig sammen hænger det sammen med, at sanseceller i musklen
©
93
➤
har registreret det træk i musklen som sker p.gr.a. slaget på senen
under knæskallen. Sansecellerne sender så - via sensoriske og motoriske nerver - impulser til den firehovede knæstrækker, således at den
trækker sig sammen. Den normale funktion af refleksen er således at
forhindre at muskler og sener bliver overbelastet.
2. Pupilreflekser.
Forsøgspersonen står med ryggen til vinduet og holder hånden for
det ene øje. Hjælperen betragter pupildiameteren i det utildækkede
øje, og de bytter nu hurtigt plads, så hjælperen kan iagttage ændringer
i pupildiameteren, når det ene øje belyses kraftigere. Hjælperen prøver
derefter at se på pupildiameteren i det tildækkede øje uden at lyset
kastes ind i det. Forsøget kan også udeføres v.hj.a. OH-projektoren og
et stykke sort karton eller en bog, som afskærmer det ene øje, når lyset
tændes. Prøv evt. også at iagttage hvad der sker, når lysintensiteten
pludselig nedsættes, og notér om reaktionen sker lige så hurtigt, som
når lysintensiteten forøges.
Pupillens sammentrækning styres af den del af det autonome nervesystem, som kaldes det parasympatiske system. Når lysintensiteten
stiger, afsendes der fra sanseceller i nethinden impulser via synsnerven til et område i midthjernen (bemærk: i synsnervekrydsningen
går axoner svarende til de 2 halvdele af synsfeltet til hver sin hjernehalvdel). Herfra sendes impulserne til det Edinger-Westphal´ske center i hver side, som ligger højere oppe i midthjernen. Fra disse centre
føres impulserne ud via axoner, der løber i den nerve, som styrer
lys
➤
➤
➤
kontraktion af
ringformede
muskler
➤
➤
ciliar-ganglie
synsnerve
➤
parasympatisk
fiber
➤
➤
➤
➤
➤
➤
©
93
øjenmuskulaturen. I ciliar-gangliet (en samling nervecellekroppe, som
ligge lige udenfor øjet, føres impulserne over i nye nerveceller, hvis
axoner frembringer en kontraktion (sammentrækning) af ringformigt
forløbende muskelceller i regnbuehinden.
Pupildiameterens sammentrækning styres af det sympatiske system. Her skal impulserne fra midthjernen ned gennem hjernestammen og den øverste del af rygmarven til 1. thoracalnerve, som udgår
ved 1. brysthvirvel, hvorefter de løber videre i den sympatiske grænsestreng for endelig at løbe ud til øjet langs blodårerne. I øjet frembringer
impulserne i de sympatiske axoner en kontraktion af radiært forløbende muskler i regnbuehinden (Iris).
Resultater:
Diskussion:
Angiv kort de observationer, I har iagttagget.
Generelt: Hvad karakteriserer en refleks? Hvilke biologiske funktioner kan reflekser have? Er reflekser altid hensigtsmæssige?
Specielt om knærefleksen: Angiv i korte træk hvilke fysiologiske processer, der foregår fra der slåes på senen til musklen trækker sig
sammen (herunder pointeres det, hvor der er tale om ledning af
nerveimpulser og hvor der sker synaptisk overkobling).
Specielt om pupilrefleksen: Angiv i flow-diagramform (se nedenfor)
den sekvens af hændelser, som sker, fra øjet belyses til pupillen
trækker sig sammen.
(flow-diagram): lys på nethinden → nerveimpulser startes i sanseceller → nerveimpulser i synsnerven →
Hvilken af reflekserne: Pupilsammentrækning eller pupiludvidelse gik
hurtigst?
Kan du forklare den tidsmæssige forskel ?