Overdragelse i levende live eller

14 Erhverv PENGE
Lørdag den 25. april 2015
.
Spørg om penge
Overdragelse i levende live eller
N Borgernes retssikkerhed er blevet
svækket af myndighedernes pludselige
ændringer eller ophævelser af regler,
som bl.a. ved generationsskifte skaber
usikkerhed for de involverede parter.
Blandt faldgruberne er nye regler omkring værdiansættelse.
I foråret 2015 er der sket en markant
forringelse af borgernes retssikkerhed i
henseende til forudsigelighed.
Det drejer sig bl.a. om Skatteministeriets ophævelse af reglerne om brug af formueskattekursen ved generationsskifte af
aktier. Hidtil har borgerne kunnet basere et
generationsskifte på fast fundamenterede,
forudsigelige, men også i mange tilfælde
lempelige regler. Disse regler blev ophævet
overnight i februar d.å.
Yderligere usikkerhed blev sået blot få
uger senere med en ny dom fra Vestre
Landsret, ligeledes fra februar i år. Kombineret med en begrænset adgang til at opnå
bindende svar om værdiansættelse samt en
ny regel om Skats adgang til at tilsidesætte
tidligere bindende svar, kan generationsskifte blive en farefuld færd.
!
Knap så bindende bindende svar
Den 7. februar 2015 blev i disse spalter omtalt dels en lovændring vedrørende bindende svar, således at et svar ikke længere er
helt så bindende for skattemyndighederne
som tidligere, og dels Skats ophævelse af
reglerne om brug af den såkaldte formueskattekurs ved generationsskifte af aktier.
Sidstnævnte ændring, der altså end ikke
beror på en lovændring, men kun en af Skat
på egen hånd gennemført ændring, gør et
stort indhug i den forudsigelighed, der hidtil har været til stede ved generationsskifte
af aktier.
Den 18. april 2015 blev omtalt en principiel afgørelse fra Vestre Landsret af 26. februar 2015, hvor landsretten antog, at det
såkaldte værdiansættelsescirkulære fra 1982
ikke finder anvendelse ved udlæg af fast
ejendom fra dødsboer.
Afgørelsen indebærer, at mere end 30 års
praksis, hvorefter arvinger kunne påregne at
anvende seneste ejendomsvurdering +/- 15
pct. som grundlag for eventuel avancebeskatning i dødsboet og beregning af boafgift
(arveafgift), blev tilsidesat.
Det ovenstående skal sammenholdes med
en anden regel, som har været gældende i
mange år, men som nu pludselig har fået
meget stor betydning ved borgernes overvejelse om planlægning af et generationsskifte, nemlig at det ikke er muligt at få bindende svar om værdiansættelse ved udlæg fra et
dødsbo.
Generationsskifte i levende live
Det er kombinationen af disse regler, der nu
fører frem til, at der kan være ekstra god
grund til at overveje, hvilken sikkerhed
samt hvilke værdiansættelser der må forventes at kunne opnås i forskellige situationer, herunder særligt om det bør overvejes
at generationsskifte i levende live.
Det skal straks bemærkes, at størrelsen af
den skat, der skal betales ved et generationsskifte, selvsagt ikke er eneafgørende for,
hvilken vej der skal vælges. Beskatningen er
én blandt mange faktorer. Det vil føre for
vidt at omtale disse andre og i mange tilfælde mere væsentlige faktorer i nærværende
indlæg. I det følgende er der fokus på
spørgsmålet om værdiansættelse og de deraf
afledte skatter og afgifter samt forudsigelighed omkring den anvendte værdiansættelse.
N Generationsskifte af aktier
Hidtil har borgerne både ved gaveoverdragelse som ved overgang fra dødsboer kunnet påregne at anvende den såkaldte ”formueskattekurs”. Formueskattekursen anvendes som betegnelse for en aktiekurs fastsat efter særlige beregningsregler, og som
blev anvendt ved beregning af den tidligere
kendte formueskat – heraf betegnelsen formueskattekursen.
Formueskattekursen anvendes ved værdiansættelse af ikke-børsnoterede aktier, hvor
der netop ikke kendes en kurs fra børsen. Da
Skatteministeriet i 1982 valgte at udarbejde
retningslinjer for værdiansættelsen af bl.a.
aktier ved arv og gave, nemlig det såkaldte
”værdiansættelsescirkulære”, valgte ministeriet at anvende formueskattekursen for
ikke-børsnoterede aktier også på dette område. Formueskatten blev ophævet i 1996.
Men formueskattekursen har levet videre
som værdiansættelsesgrundlag ved beregning af avanceskatter samt gave- eller boafgift ved generationsskifte af ikke-børsnote-
rede aktier i familieforhold.
Så sent som i en afgørelse af 11. november
2014 fastslog Skatterådet, at en borger havde et retskrav på at anvende skattekursen i
tilfælde, hvor forudsætningerne i værdiansættelsescirkulæret var opfyldt.
Det må dog erkendes, at formueskattekursen formentlig ofte var ret fordelagtig og
førte til en værdi, der var mindre end den
faktiske handelsværdi. Formueskattekursen
medvirkede derved til, at det var muligt at
overføre virksomheden til næste generation, uden at skatter og afgifter belastede
virksomhedens likviditet i et sådant omfang, at generationsskiftet blev hæmmende
for virksomhedens videre udvikling. Og det
er ligeledes åbenbart, at også reglerne om
succession var en medvirkende faktor i denne sammenhæng.
Usikkerhed om aktiers værdi
Samtidig med bortfaldet af reglerne om formueskattekursen den 5. februar 2015 udsendte Skat et styresignal, hvorefter værdiansættelsen af aktier med fremadrettet virkning skal fastsættes efter to cirkulærer fra
2000 om værdiansættelse af henholdsvis aktier og goodwill. Disse cirkulærer fører dog
ikke éntydigt frem til en given værdi og er
følgelig behæftet med en vis usikkerhed.
Dette gælder nok særligt det sidste cirkulære
om værdiansættelse af virksomhedens
goodwill.
På denne baggrund må det konstateres, at
den lovlydige borger, der ønsker sikkerhed
for de skattemæssige konsekvenser af en
overdragelse, bør gøre sig følgende overvejelser:
Den forudberegnelighed, der knyttede sig
til formueskattekursen, vil ikke kunne anvendes hverken ved overdragelse i levende
live eller ved død.
Ved overgang i forbindelse med dødsfald
vil en arving, der påtænker at få udlagt aktierne, ikke kunne opnå bindende svar om
værdiansættelsen af aktierne, da kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelser og udmelde sagkyndige vurderingsmænd til vurdering af et dødsbos aktiver ligger hos skifteretterne og ikke hos Skat.
Ved overdragelse i levende live kan der
opnås bindende svar om værdiansættelsen,
hvilket i mange tilfælde vil kunne indgå
som en væsentlig faktor ved beslutning om,
hvorvidt der skal overdrages i levende live.
Dette gælder særligt, hvis der er planer om
Lørdag den 25. april 2015
.
PENGE Erhverv 15
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected]
ved død?
anvendelse af en i praksis meget anvendt
model med opdeling i forskellige aktieklasser som led i generationsskifte, således at
den ældre generation modtager forlods udbytte. Hvis det verserende lovforslag om
bindende svar vedtages, vil der fra 1. maj
2015 dog her gælde den begrænsning, at
svaret ikke er bindende, hvis det på baggrund af oplysninger ud fra et efterfølgende
direkte eller indirekte salg af aktivet eller ud
fra størrelsen af det efterfølgende afkast på
aktivet kan begrundes, at aktivets værdi på
tidspunktet for afgivelsen af det bindende
svar afveg mindst 30 pct. og mindst 1 mio.
kr. fra værdien i det bindende svar.
Sammenfattende kan det konstateres, at
forudsigeligheden ved overdragelse af aktier
er blevet reduceret markant, da formueskattekursen ikke længere kan anvendes. Men
der vil kunne opnås større sikkerhed ved
overdragelse i levende live end efter dødsfald, da der ved overdragelse i levende live
kan opnås bindende svar – om end det bindende svar er mindre sikkert end tidligere.
N Generationsskifte af fast ejendom
Værdiansættelsescirkulæret fra 1982 omfattede ligeledes fast ejendom og indeholdt
bl.a. den velkendte regel om overdragelse af
fast ejendom i familieforhold og ved arveudlæg til den senest kendte offentlige
vurdering +/- 15 pct.
Også for fast ejendom har det, navnlig siden en principiel udtalelse fra Skattedepartementet fra 1984 om 1982-cirkulærets bindende virkning i en konkret sag fra Østjylland, som jeg selv var involveret i, været fast
praksis, at en skatteydere ved gave eller arveovergang til nærtbeslægtede kunne anvende seneste kendte ejendomsvurdering
+/- 15 pct.
I den pågældende sag var forholdet endog
det, at ejendomsvurderingen var behæftet
med en væsentlig fejl, der indebar, at værdien notorisk var ansat for lavt. Da overdrageren skulle beskattes som næringsdrivende,
og da arveafgiften dengang var 35 pct., ville
en korrektion af den anvendte værdiansættelse ved gaveoverdragelsen medføre et forøget skattekrav på over 100 pct. af en eventuel korrektion af værdien.
Skattedepartementet fastslog her, at den
senest kendte ejendomsvurdering kunne
anvendes, selv om det var åbenbart, at ejendomsvurderingen som følge af en fejl i vurderingsgrundlaget lå væsentligt under handelsværdien, da det offentlige var nærmest
til at bære risikoen for eventuelle fejl i ejendomsvurderingen. Det skal dog straks bemærkes, at departementet kun sigtede til
fejl, der kunne henføres til det offentlige.
Udgangspunktet er fortsat, at parterne i
en gaveoverdragelse kan anvende senest
kendte ejendomsvurdering +/- 15 pct.
Anderledes forholder det sig nu ved udlæg fra et dødsbo. Her har Vestre Landsret
ved en afgørelse af 26. februar 2015 fastslået, at arvingerne ikke har et retskrav på at
anvende den seneste kendte ejendomsvurdering +/- 15 pct.
Afgørelsen bliver formentlig indbragt for
Højesteret.
Skattemæssige forbehold
Sammenfattende må det konstateres, at ejer
en person en ejendom, hvor der er væsentlig forskel mellem på den ene side den senest kendte ejendomsvurdering og på den
anden side handelsværdien, og der ikke foreligger særlige grunde til, at seneste kendte
ejendomsvurdering ikke kan anvendes, herunder ombygning m.v., kan det være en
overvejelse værd at overdrage ejendommen
til seneste kendte ejendomsvurdering – og
måske i området ned til minus 15 pct., samt
kombinere dette med en anmodning om
bindende svar, som jo fortsat kan opnås ved
overdragelse i levende live. Som nævnt er
det bindende svar dog ikke så sikkert som
tidligere. Det er dog min vurdering, at selv
om det bindende svar mod forventning efterfølgende måtte blive tilsidesat, jf. ovenfor, vil skatteyderen alligevel kunne støtte
ret på den anvendte værdi, hvis denne ligger indenfor +/- 15 pct. af seneste kendte
ejendomsvurdering. Og ønskes endelig den
helt optimale sikkerhed, kan der i overdragelsen indføjes et skattemæssigt forbehold
udformet i overensstemmelse med reglerne
herom.
Ændringer i regler og vurderinger af regler om bl.a. værdiansættelse af ejendom og aktier betyder, at der kan være grund
til at overveje, om et forestående generationsskifte skal
fremskyndes, så det sker, mens personen er i live.
Arkivfoto: Magnus Holm
ARV
Hvem skal overtage
sommerhuset?
Jeg har et spørgsmål
om arv, som jeg håber, at du kan hjælpe
med.
Min far faldt væk sidste
efterår, og vi er tre børn,
der skal arve ham. Vi har
besluttet selv at gøre boet
op med hjælp fra min fars
revisor.
Vores far havde et sommerhus, som er velbeliggende, men i dårlig stand.
Derudover er der en bolig +
aktier og bankkonti, ca. 1,5
mio. kr. Der er ingen gæld.
Vi har fået huset og sommerhuset vurderet af en
ejendomsmægler. Sommerhuset kan sælges for ca. 2
mio. kr., og huset for ca.
4,1 mio. kr. Huset er blevet
sat til salg.
Problemet er, at både
min broder og jeg selv gerne vil overtage sommerhuset. Vores søster ønsker ikke
overtage det.
Vores spørgsmål er, hvad
vi gør, når både min bror
og jeg ønsker at få sommerhuset? Vi har snakket om at
overtage sommerhuset
sammen, men ingen af os
er helt overbevist om, at
det er en god ide.
På forhånd tak
M.I.
?
disse aktiver, har den pågældende arving inden for
sin arvelod efter loven krav
på at overtage de pågældende aktiver til vurderingsbeløbet. Eller med andre ord: Står arvingen til at
modtage 500.000 kr. som
arv, og ønsker arvingen at
overtage afdødes bil, der er
vurderet til 75.000 kr., har
arvingen krav på at overtage bilen for 75.000 kr. som
en del af arven på de
500.000 kr., hvis ingen andre er interesseret. Dette
gælder, selv om én eller flere af de andre arvinger mener, at en vurdering på
75.000 kr. er en alt for beskeden pris for fars ”næsten
ny” bil.
Lodtrækning
Ønsker flere arvinger at
overtage samme aktiv, er
lovens udgangspunkt, at
det skal afgøres ved lodtrækning, hvem af arvingerne der skal modtage aktivet. Men det står arvingerne frit for at aftale en
anden fremgangsmåde ved
fordelingen. Eksempelvis
kan nævnes den fremgangsmåde, at der afholdes
en intern auktion over det
pågældende aktiv, således
at den arving, der byder
højest, overtager aktivet.
Kan én arving påvise, at
det pågældende aktiv har
særlig erindringsværdi for
netop denne arving, har
denne arving dog fortrinsret til at overtage aktivet.
Retten til at overtage aktiver med særlig erindringsværdi omfatter først og
fremmest billeder, møbler,
smykker, kunstgenstande
og samlinger af f.eks. frimærker og mønter. Men i
lovforslaget til arveloven
fra 2008 nævnes også som
et eksempel den situation,
at en arving som den eneste af flere arvinger har
brugt afdødes sommerhus
gennem mange år. Her vil
sommerhuset altså kunne
anses som et aktiv med
”særlig erindringsværdi”
for den pågældende arving.
Sameje bør overvejes
Under forudsætning af at
værdien af sommerhuset er
mindre end Deres og Deres
brors respektive andele af
arven, vil fremgangsmåden
således som udgangspunkt
være den, at det skal afgøres ved lodtrækning, hvem
af arvingerne, der skal overtage sommerhuset. Kan De
eller Deres bror bevise, at
sommerhuset har en særlig
erindringsværdi for den
ene af Dem, men ikke for
den anden, vil vedkommende dog have fortrinsret.
Flere arvingers overtagelse af et aktiv i sameje mellem arvingerne rejser en
lang række spørgsmål og
må overvejes ganske nøje,
se nærmere herom i Spørg
om Penge fra bl.a. den 22.
september 2012.
Var afdøde gift ved sin
bortgang, gælder der særlige regler, der i meget vidt
omfang giver den længstlevende ægtefælle fortrinsret
frem for afdødes øvrige arvinger.
Gennem testamente er
det muligt at træffe bestemmelser om fordelingen
af de enkelte aktiver, som
afdøde efterlader sig.
På Deres brev og efterfølgende telefoniske
samtaler forstår jeg det
således, at Deres fader
var fraskilt, samt at han ikke havde oprettet testamente.
Dette betyder, at arven
efter Deres fader skal fordeles mellem Dem og Deres
to søskende efter reglerne i
arveloven.
Det indebærer for det
første, at arven skal fordeles
mellem Dem og Deres to
søskende med lige andele
til hver, dvs. med 1/3 til
hver.
Vedrørende fordelingen
af de enkelte aktiver, dvs.
hus, sommerhus, indbo
m.v. mellem de enkelte arvinger, er det arvelovens
udgangspunkt, at enhver
arving kan kræve at få sin
arv udredt i kontanter. Ønsker ingen arving at modtage boets aktiver, vil aktiverne blive forsøgt solgt
bedst muligt i boet og arven herefter udredt kontant.
Ønsker en arving at overtage et eller flere konkrete
aktiver, og ønsker ingen
andre arvinger at overtage To søskende ønsker begge at overtage deres afdøde fars sommerhus.
!