Indsigelser for Aalborg Letbane

Transcription

Indsigelser for Aalborg Letbane
Fra: Ole Bang Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 29. juni 2015 19:09
Til: By og Landskab ekstern
Emne: (intet emne)
Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg
Det er med gru og rædsel jeg læser jeres planer om at etablere en vej gennem min ejendom Ny
Kastetvej 22.jeg fatter simpelthen ikke at man overser muligheden for at gå igennem ud til
Haraldslund mellem nr 26 og lægeboligerne ,
der er i forvejen en vej som kun bliver spærret af et raftehegh, Med hensyn til min ejendom vil jeg
ikke under nogen omstændigheder gå med til de planer som er fremsendt , ved sådan en vejføring er
min ejendom totalt ødelagt.
Tænk på folk der skal på stadion som vil vælte forbi mit hus, plus min ejendom vil blive
ubrugelig pga adgang til have parkering o.s.v. I øvrigt har i stavnsbundet mig til mit hus med denne
melding,.. hvilke jeg synes er uforskammet.
Den eneste løsning på dette vanvid er, at jeg forventer at i vil opkøbe hele ejendomen , da det
umuligt kan blive det sted jeg købte i 1988.
Håber at høre fra jer da det er et stort indgreb i min tilværelse.
Med venlig hilsen
Ole Bang Jensen
Ny Kastetvej 22
9000 Aalborg.
Tlf privat 22674467
Arb 25200240.
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Trine Gram Overby
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Vejdirektoratets bemærkninger til forslag til tillæg H.031 for letbane i Aalborg
1. juli 2015 14:36:31
image003.png
Til By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling
Vejdirektoratet har gennemlæst forslag til tillæg H.031 for letbane i Aalborg med tilhørende VVM og
MV Miljørapport - og har ikke bemærkninger, der giver anledning til indsigelse.
Vejdirektoratet er vejmyndighed for Nordjyske Motorvej, E45 og har på den baggrund forholdt sig til
vores interesser i forslaget og miljørapporten.
Vejdirektoratet bemærker især afsnit 6.8.4 Aalborg SØ (Grønlandstorv-Pontoppidanstræde) side
112 i Miljørapporten:
”Linjeføringen gennem Aalborg SØ passerer bydelen omkring Grønlandstorv, hvor der er butikker,
boliger og uddannelsesinstitutioner. Gennem en tunnel under motorvej E45 passeres idræts- og
kulturcentret Gigantium.
Fra Grønlandstorv til Gigantium er der i 2012-13 gennemført lokalplan og projekt for en separat
busvej, der er forberedt til letbane og som går i forlængelse med Bertil Ohlins Vej gennem
universitetsområdet.”
Vejdirektoratet forudsætter, at både busvej og tunnel er forberedt til letbane, samt at etablering af
en letbane vil være uden udgifter for Vejdirektoratet.
Venlig hilsen
Trine Gram Overby
Landinspektør
Planlægning og Myndighed (Aalborg)
Vejdirektoratet
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Telefon +45 7244 3333
Direkte +45 7244 2043
Mobil +45 2271 1746
[email protected]
vejdirektoratet.dk
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ingeborg Kragh
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Indsigelse - vedr. letbaneforslaget.
2. august 2015 11:54:48
Med rædsel har jeg erfaret byrådets godkendelse af forslaget om en letbane i
Aalborg!
Den er efter min mening en helt unødvendig og stor udgift.
Den vil skæmme bybilledet - køreledninger ud for smukke ejendomme - og gøre
det svært for busser at køre i midtbyen - muligvis også for cyklister.
Anlægsfasen vil give store problemer for de handlende.
Som bosat i Aalborg Øst benytter jeg linje 11, når jeg har ærinde i byen.Jeg kan
ikke forestille mig, hvordan jeg kommer til centrum, hvis bussen ikke kan passere
Nytorv og Boulevarden.
Men først og sidst: det bliver frygtelig dyrt, virkelig uskønt, og vil betyde mange
trafikomlægninger.
Flere busser tak! og nej, tak til letbane!
Med venlig hilsen, Ingeborg Kragh
Blæsborgvej 31
9220 Aalborg Øst
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ole Færch
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Kommentarer til letbaneprojektet VVM
12. august 2015 19:45:07
1. Letbaneprojektet er den største investering, som Aalborg kommune nogensinde har været
involveret i, og der har ikke været nogen folkelig debat om projektet, som er dukket op som en
tyv om natten. Borgerne bør have mulighed for at tage stilling til, om letbanen overhovedet er
ønskelig og stemme på politikere, der måske deler deres bekymring for, at letbanen ødelægger
byen. Byrådet har ikke fået mandat til letbaneprojektet. Planerne bør udsættes til efter næste
byrådsvalg.
2. Byrådet bør lytte til den kritik, der er fremsat fra den tidligere forsker på Aalborg Universitet
– Anker Lohmann-Hansen – om, at passagergrundlaget for letbaneprojektet er alt for
optimistisk, og at letbanen måske slet ikke er det rigtige at gøre. For en hel del år siden
arbejdede Aalborg kommune med ombygning af Nordkraft til kulfyring. Forskere på Aalborg
Universitet advarede stærkt mod udbygningen, som de påviste var fuldstændig overflødig.
Ombygningen kostede 1,4 milliarder kroner, i dagens penge sikkert omkring 5 milliarder kroner.
Aalborg kommune, som sad på hovedparten af Nordkraft, ville ikke samarbejde med NEFO,
hvilket var alternativet til udbygningen. Man valgte at overhøre advarslerne fra universitetet og
gennemførte udbygningen, som stort set aldrig kom i drift. Samfundsværdier på 5 milliarder
kroner blev smidt lige ud af vinduet. Jeg vil opfordre byrådet til at tænke over, om det i
letbaneprojektet er klogt at overhøre kritikken.
3. Letbaneprojektet er – såvidt jeg forstår det – baseret på at der skal ske en byudvikling langs
letbanetraceen, som kan tiltrække investorer. Men er vi i byen egentligt interesseret i det. Med
en letbane og en byudvilking vil der komme mennesker, mere trafik og mere pres på
trafiksystemet, som allerede i dag er stærkt belastet. Jeg synes byrådet skulle spørge sig selv,
om det er nogle få investorers interesser – Engaard, Calundan, Skovgaard m.fl. – som man
varetager, eller det er byen som helhed.
4. Hvis letbaneprojektet gennemføres, bør det kun gå fra banegårdspladsen til
Universitetssygehuset. Resten af projektet bør droppes, da det er alt for dyrt og ødelæggende
for midtbyen. I stedet kan man lave shuttelbusser fra Vestbyen til banegården.
5. Hvis letbanen alligevel føres ud i Vestbyen bør remisen her droppes og erstattes af en remise
i Aalborg Øst. Arealet ved fjorden er alt for værdifuldt som et kommende rekreativt område og
bør ikke ødelægges med en remise. Det er slemt nok, at Renseanlæg Vest er placeret i det, der
burde være et rekreativt område langs fjorden med forbindelse fra Friluftsbadet, Marinaen,
Campingpladsen og videre ud til Hasseris Fjordpark, Hasseris Å og Hasseris Skov.
6. Aalborg kommune bør fremlægge det juridiske grundlag for, at man kan pålægge
forsyningsvirksomhederne udgifterne ved at flytte fjernvarme-, kloak- og vandledninger i
vejarealer a.h.t. letbanen som en ny gæst i vejarealet, som ikke har noget at gøre med vejen,
men er et selvstændigt baneprojekt omfattet af jernbaneloven. Jeg mener, at udgifterne alene
skal dækkes af letbanen og dermed delvist af staten.
Venlig hilsen
Ole Færch
Akademiingeniør, HD.
Under Lien 16
9000 Aalborg
Fastnet 9818-4180
Mobil: 2980-9766
From: [email protected]
To: [email protected]
Subject: RE:letbane info
Date: Fri, 14 Aug 2015 16:48:59 +0200
Goddag igen,
Til Jesper Schultz / styregruppen for Letbanen/byrådet
Jeg har nogle spørgsmål primært om økonomien, som jeg gerne vil have besvaret.
Hvad sker der, når projektet bliver et antal hundrede mio kr dyrere end ”omegnen” af 2,4 mia?
Bliver det afkortet/reduceret, og på hvilken måde?
Kommunal-økonomi er ikke just sammenlignelig med erhvervslivets afskrivninger og hensættelser.
Der skal nok være en forventet levetid på mell. 20 og 30 år. Der vil gradvis være reparationer og
teknisk opdatering, i værste fald et ”Alando Bredo” forløb!! Er der driftsmæssig afsat beløb på
denne konto?
Indgår de 300 mio kr som er anslået til flytning af ledninger,- som borgmesteren hurtigt skovlede
over på forsyningstagerne- i projektets samlede omkostninger? Og vil borgene i øvrigt få mulighed
for at følge projektes omkostninger mht anlægs- og driftsomkostninger. (flere mio kr er sikkert
allerede brugt?)
Så vidt huskes er der afsat 75 mio til erstatninger? Jeg går ud fra, at det meste er expropriationer!
Er der afsat noget beløb til driftstab for erhvervsdrivende, hvor dette konstateres pga.
anlægsarbejderne?
Når entreprenørarbejdet gives i udbud, vil der helt sikkert være entreprenører, som ikke giver fast
tilbud / men derimod flere forbehold, i realiteten efter regning. Med det sørgerlige Nordkraftprojekt i erindring, er det en velbegrundet frygt, at kommunen ikke har kompetencen til at
håndtere/ kvalitetssikre projektets økonomi og det tekniske forløb.
Dersom ”nogen” meddeler sig med garanti for disse udfordringer, hvor det mest uoverskuelige
bliver ”down under” i den gamle bydel, så skal jeg gerne stikke pipen ind! Teknisk anser jeg med
en til vished grænsende sandsynlighed strækningen Vesterbro/Borgergade til J.F. Kennedys Plads
for så øm at rode i undergrunden, at betændelse vil flyde i lang tid.
Nu er det ikke uventet Vestby politikere som promoverer projektet; det er vist ikke helt ved siden
af, at sige at der har været for kreative udtalelser og antagelser uden stærkt fagligt grundlag.
Generelt finder jeg ikke Aalborg egnet til et Letbane-projekt som det foreligger. Vil gøre
opmærksom på, at vi har jernbanespor fra Vestbyen til Banegården, og en Letbane kunne meget
mere hensigtsmæssig udgå derfra til Øst. Man ville være adskillige bekymringer vedr den gamle
bydel foruden; – ihvert fald kunne etableringen ske der, og hvis der viser sig magt over det
tekniske og økonomiske kan den siden udbygges.
Hvem kan tænkes at være modstander af dette forslag?
Modtager gerne svar snarest muligt,
Tak og venligst
Eric Facius
Fra: Lars Zacharias Mortensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 19. august 2015 13:31
Til: Jesper Schultz
Emne: Letbanen - Trafikale forhold ved Haraldslund
Prioritet: Høj
Hej Jesper
Tak for det tilsendte! (Gider du bekræfte at du har fået denne mail (der er en lilleudvidelse af
den du måske(?) fik i morges).
Jeg vil som jeg berørte i venlig telefonsamtale igår gerne have et svar på nedenstående forslag
på mødet på tirsdag d. 25. aug. om Letbanen:
Er det ikke er bedre at lade en evt. ny adgangsvej til Haraldslund have en østlig indgang via
Dannebrogsgade og Helgolandsgade end forslaget om evt. at gøre det via Ny kastetvej, der er
en hastighedsdæmpet vej til 30 km. i timen og med adskillige bump og indsnævringer.
Begge løsninger betyder ekspropriation af et hus til en ny adgangsvej, hvilket selvfølgelig er
sørgeligt for de berørte - hvorfor andre løsninger kan ønskes.
Men er der ikke andre muligheder forerslår jeg den ovenfor nævnte østlige løsning, da den
vestlige indebærer forhøjet trafik og dermed formindsket trafiksikkerhed på flere
trafikdæmpede veje som Ny kastetvej og de omgivende veje, til gene for beboere og
trafikanter (30 km, indsnævringer og bump) , men mere trafik på almindelige trafikveje som
Dannebrogsgade og Helgolandsgade.
Min her foreslåede østlige løsning giver kortere og bedre tilkørselsforhold til Haraldslund via
Dannebrogsgade og Helgolandsgade. Schleppegrelsgade vil i mit forslag jo kun blive krydset af
trafik (og trafikken dermed undgå deres bump) ved en ekspropriation af et af husene ud for
Helgolandsgade udmunding. Er man alligevel bange for at flere vil bruge Schleppegrelsgade,
kan man via skiltning føre trafikken den rette vej og evt. indføre venstresving forbudt ind ad
adgangsvejen til Haraldslund fra Schleppegrelsgade, så der i praksis kun vil være adgang fra
Helgolandsgade. Nordfra vil trafikanter alligevel vælge Dannebrogsgade.
I håbet om et godt svar og et godt møde.
M.v.h.
Lars Z. Mortensen
Ny kastetvej 17
9000 Aalborg
Tlf.nr. 30112576
Fra: Gert W. GP. Poulsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 22. august 2015 10:34
Til: Jesper Schultz
Emne: Spørgsmål og indlæg til VVM redgørelsen for Aalborg letbane 2015
Hej
Nedenstående spørgsmål skal ses som et input i den offentlige høring til VVM redegørelsen for Aalborg
letbane.
For mig er det vigtigt, at Aalborg kommune vælger togsættene til den kommende letbane ud fra nogle høje
æstetiske mål hvad angår udformning og visuelle udtryk. Et højt æstetisk udtryk vil naturligvis have en
positiv afsmittende effekt på byrummene
Ud fra hvilke æstetiske kriterier (og andre kriterier) har Aalborg kommune tænkt sig at vælge togsættene til
den kommende letbane ud fra?
Med venlig hilsen
Gert Westphall Poulsen
Ahornvej 13
9000 Aalborg
[email protected]
22583926
Fra: Thomas Godske [mailto:[email protected]]
Sendt: 26. august 2015 08:37
Til: Jesper Schultz
Emne: Letbane i Aalborg.
Godmorgen.
Aalborg kommune har i årtier forskønnet vores by ved at lægge alle kabler i jorden, gøre gader og
veje flotte og attraktive og været forgangsbillede i at renoverer og bevarer mange storslåede
bygninger. Vores by fremstår rigtig attraktiv og indbydende både for byens borgere og for turister.
Letbanens skitser viser, at der skal gå køreledninger og master langs hele strækningen. Det vil jo
skæmme vores flotte by.
Så er mit forslag, at etablerer en letbanemodel, hvor køreledninger kan lægges i jorden, som de gør i
Frankrig.
Jeg modtager gerne en kommentar til mit forslag.
Venlig hilsen
Thomas Godske Nielsen
Ole Nielsen
Lille Dallvej 17
9230 Svenstrup
[email protected]
28.august 2015
Letbane – lav det, som giver størst nytte og mindst gene!
Opfordring:
Etabler kun letbane/BRT fra KennedyArkaden/Banegården ud til det nye supersygehus!
Argumentation:
Jeg var til det udmærkede borgermøde den 25. august 2015. Borgmesteren leverede en god
indledning, som blev fulgt op af Ole Jensen fra Cowi med relevant information om projektet.
Udfordringerne af teknisk og trafikal art blev herunder meget synlige. Især trafikken i Vestbyen og
Midtbyen risikerer at blive vanskelig/umulig for biler og andre trafikanter. Ved nogle stoppesteder i
Midtbyen med ulempe/fare - særligt for cyklister, men også for fodgængere.
Anlægsudgiften målt pr. km gennem Vest- og Midtbyen bliver uden tvivl langt den dyreste del af
linjeføringen. Der er ringe plads at manøvrere på, hvis den normale trafik stadig skal fungere,
mange ledningsomlægninger samt udgifter til arkæologiske undersøgelser mm. Resten af
strækningen (de ca. 9 km) fra KennedyArkaden mod øst er derimod meget mere tilgængelig. Det er
netop på denne strækning, at den største udvikling og det højeste passagertal forventes, jf. bl.a.
borgmesterens oplæg.
Thomas Kastrup Larsen gav på mødet udtryk for, at strækningen Mølholm-KennedyArkaden ikke
kan fravælges, når Folketinget har afsat 830 mio. kr. i støtte til hele strækningen fra vest mod øst.
Jeg anerkender, at afkortning af strækningen ændrer lidt på forudsætningerne Men jeg kan ikke
forestille mig, at Folketinget vil afvise en besparelse på måske et par hundrede mio. kr., når
hovedformålet stadig bliver opfyldt - samtidig med, at man eliminerer en masse gener for den
fremtidige trafikafvikling i Vest- og Midtbyen.
Aalborg Byråd kan med mit forslag fortsat bevare stoltheden og visionen om en by og kommune i
stærk fremdrift. Samtidig kan man udvise økonomisk ansvarlighed over for os skatteborgere og
forbrugere. At sikre en fremkommelighed i byrummet, hvor der er plads til os ALLE, vil så absolut
tjene Byrådet til ære.
1
Afs.: Lasse Thomsen og Jeanette Bach
Bernstorffsgade 85
& Lene og Svend Nielsen
Bernstorffsgade 56
9000 Aalborg
Kontakt Mobil 40 59 44 44
Mail: [email protected]
By-og Landskabsforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Aalborg den 3. september 2015
Vedr.: Høring i forbindelse med etablering af Aalborg Letbane
Vi er ved skrivelse af 25. juni 2015 blevet informeret om projektet med Aalborg Letbane og har deltaget
i borgermødet den 25. august 2015.
Vi er genboer og bor i ejendommene beliggende Bernstorffsgade nr. 56 og nr. 85 lige ud til
Sohngaardsholmsvej. Lene og Svend Nielsen har boet i nr. 56 i mere end 20 år og Jeanette Bach og
Lasse Thomsen har boet i nr. 85 i godt ét år.
Som vi har forstået det, vil etableringen af Letbanen kræve, at en del af begge vore grunde/ejendomme vil
skulle inddrages i projektet ved anlæg af yderligere kørebaner ind til Bernstorffsgade. Vi har også forstået,
at
vi ikke er ret mange ejere, hvis ejendomme vil blive berørt.
I den anledning vil vi udtale:
-
Selv om kun en del af grunden skal inddrages til etablering af kørebaner/veje vil vi forlange
TOTAL EKSPROBIATION, idet vore grunde i forvejen er små, og vore huse ligger mindre end
6 meter fra Sohngaardsholmsvej.
-
Når projektet går i gang, vil vi gerne have en fast kontaktperson, som vi kan kontakte og
få hjælp til besvarelse af diverse spørgsmål, særligt med hensyn til orientering om tidshorisonter.
Med venlige hilsner
Jeanette og Lasse
Lene og Svend
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Madsen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse); Jesper Schultz
Re: Kommentar / Forslag vedr. høring Tillæg H.031 Aalborg Letbane (indsender Hardy Madsen)
9. september 2015 23:05:26
Gistrup by Stop Letbane.png
Bemærk Tillæg til
Kommentar / Forslag vedr. høring Tillæg H.031 Aalborg Letbane (indsender
Hardy Madsen)
Kære planlæggere af Letbane.
Yderlig tillader jeg mig at ulejlige jer med et tillæg til allerede fremsendte
forslag á 3 september 2015.
Alternativt til mit allerede sendte forslag, føres Letbane fra jeres stop af
banen, nemlig stoppet Universitetshospitalet,
til at løbe videre ned til Hadsund landevej, og langs med denne.
På vestlige side af Hadsund Landevej i sydlig retning.
Frem til vejindkørsel til Gistrup.
Dreje mod vest sammen med denne (Nøvlingvej), i frie område langs/ på
nuværende cykelsti ind til centrum af Gistrup.
Etablere slutstop her ved Rundkørsel på Nøvlingvej / Hadsundvej.
Herved betjenes Gistrup med Letbane lige fra byen Gistrup til Aalborg.
Fantastisk.
Cykelstien er anlagt på gamle hadsundspor med ballasten intakt under asfalt.
(meget passende)
Der burde også være frit område disponibel til denne plan.
Stadigvæk med dette forslag anlægge Depot på Nordlige areal langs med
sporet til Grønlandshavnen, som allerede foreslået. Samt skabe spor adgang
til samme spor Grønlandshavn sporet fra depotet.
Dette område må være en gave til at anlægge depot.
Dette forslag vil fuldende god idé med Letbanen.
Jeg vil gerne tilføje det som en alternativ forbedring udvidelse, af allerede
fremsendte.
Det vil være til stor glæde og fremgang for området, til billig penge.
Med venlig hilsen
Hardy Madsen
Splinten 17
9260 Gistrup
21 27 00 72
[email protected]
Se venligst billedfil Gistrup stop Letbane
Den 3. september 2015 kl. 21.35 skrev Madsen <[email protected]>:
Kære planlæggere af Letbane Aalborg
Tillykke med planerne til Letbane Aalborg
Tillæg H.031.
God ide, på rette tid, men her er et par meget alvorlig mente forslag.
Som Borger i Aalborg, og med 41 år ved DSB, må jeg ønske at bidrage også.
Banens endestation inde i Universitetshospitalets område burde fortsætte.
Fortsætte mod syd, samme retning helt ned mod eksisterende sporområdet
der går mod Grønlands havnen.
Lade Letbanesporet kurve sammen med eksisterende spor i vestlig retning.
På eksisterende spors strækning mellem Hadsundvej - Hadsund landevej.
Lade Letbanetoget ved et sporskifte køre på eksisterende spor hen til
overskæring ved Hadsundvejs krydsning af sporet. Vej udkørsel fra
Gistrup
Oprette holdested / perron her ved Gistrups yderside af byen Gistrup.
Lade dette være togets endestation.
(allerede interimistisk perron, bruges af privatbanen ved juletid til eks.)
Gistrup der er i god udvikling kunne godt bruge den mulighed for at blive
knyttet på Letbanen. (Måske med p. plads til cykler.)
Om nødvendig lægge ekstra spor sideløbende med perron mellem.
Derved kan man både have ankommende og afgående trafik.
Eller bedre måske lægge 2 spor for ikke at blande daglig Letbanetrafik
med den trafik der kunne komme til Grønlands havnen. (der er plads)
I øjeblikket er der nærmest ingen trafik på dette 100% i orden spor. (trist
at se på)
Annullere hoved depotet ved Vesterkæret.
I stedet lægge hoved depot, remise i det frie område der er på nordsiden
af Eksisterende spor mellem Hadsundvej - Hadsund landevej
Dette område er uden større betydning, og virker marginalt, og er lige part
til et sådan anlæg. Det ville være uden gene, da det er op mod
industriområde.
For øvrigt være uhyre nemt at lægge depoter og servicebygninger her.
Også med adgang fra eksisterende veje.
Tænk blot over at Letbanen, samt dens depot pludselig på faktisk gratis
måde er blevet sporfast med DSB spornet via Aalborg.
Det var jo også logisk at kunne køre direkte ind fra DSB/Kommunens
spornet med de nye tog. Kunne give en mening med eksisterende spor.
I fremtiden ville det også være lettere at udskifte eller forsyne depot,
samt nye vogne denne vej.
For øvrigt ligger området direkte op til en fabrik der nok kunne byde sig
til
med service til togene (jeg arbejder der altså ikke)
HMK Bilcon A/S
Hadsundvej 295
9260 Gistrup.
De stærke sider ved dette forslag
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Forsyne Gistrup med adgang til Letbanen.
Knytte Letbanens spor direkte på DSB`s Skinne net.
Bygge Depot i et meget velegnet område.
Depotet bygget i industriområde, ikke i rekreative omgivelser.
Måske fordel ved at samarbejde med nabo Bilcon, om vedligehold.
Absolut ikke en løsning der fordyrer, nærmere modsat.
Forringer ikke noget, men forbedrer kun.
Jeg håber og ser frem til, at dette forslag bliver taget seriøst.
Der er fantastiske muligheder heri.
Frugter der er nærmest gratis, og lige klar til at blive plukket.
Hvis der er gehør og ønske om at tale med jeg ydmyge borger,
stiller jeg mig hjertens gerne til rådighed.
Med venlig Hilse
Hardy Madsen
Splinten 17
9260 Gistrup
21 27 00 72
[email protected]
Lektor Niels Melchior Jensen
Kvisten 82
9260 Gistrup
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Indsigelse og bemærkninger vedrørende Aalborg Letbane VVM og MV
miljørapport.
Indledningsvis skal jeg rose rapporten og det tilhørende bilag med projektplaner. Materialet er godt
gennemarbejdet og fremtræder let forståeligt. Kommunen skal også have ros for udstillingen i Algade og
for de to borgermøder, som jeg synes blev gennemført forbilledligt.
Det er dog tankevækkende, at der i en VVM-undersøgelse skal indgå detaljerede vurderinger af dyrearter
og planters overlevelsesmuligheder ved et anlægsarbejde, mens der ikke er krav om, at vurdere
trafiksikkerheden for mennesker. Dette indgår forhåbentlig i den videre proces.
Jeg har en række bemærkninger, som dels kan betragtes som indsigelser og dels som gode råd til brug i det
videre arbejde.
Helhedshensyn
Valget af løsninger afspejler, at letbanens fremkommelighed overalt er prioriteret over andre hensyn. Det
er forståeligt, at et så stort og dyrt anlæg skal have en høj prioritet, men der bør alligevel i højere grad ske
en afvejning i forhold til andre trafikanter, som jo fortsat også har en væsentlig betydning for byens liv.
Jeg foreslår, at der i det videre arbejde sker en mere afbalanceret afvejning af konsekvenserne af
letbanens etablering i forhold til andre trafikanter.
Vognbredde.
Vognlængden og især vognbredden har stor betydning for den påvirkning letbanen får i byens gaderum.
Der forudsættes togsæt med en længde på 32 meter og en bredde på 2,65 meter. Vognlængden er den
mest anvendte ved nyere letbaneprojekter i Europa, mens der i de fleste byer anvendes smallere
vognbredder. De mest anvendte er 2,30 og 2,40 meter, og 2,40 meter er gennemsnittet af de vognbredder,
der er anvendt ved nyanlæg de sidste 15 år i Vesteuropa.
På den centrale strækning gennem midtbyen vil valg af smallere vogne have meget stor betydning. Hvis der
vælges en bredde på 2,40 meter, drejer det sig jo om en halv meter, hvilket medfører, at kørebanen på
Østerågade og Boulevarden kun behøver at udvides til 8,0 meter i stedet for 8,5 meter, Dette vil være en
væsentlig forbedring for cyklisters og fodgængeres færden på Boulevarden, Østerågade, Ved Stranden og
Borgergade.
En yderligere gevinst ved at vælge en smallere vogntyper er, at indgrebene i ejendomme langs strækningen
vil blive mindre. Om det er nok til at undgå den foreslåede ombygning ved krydset Ved StrandenØsterågade og ekspropriationerne på Sohngårdsholmsvej, kan kun en ny skitsering afsløre.
Jesper Schultz nævnte på borgermødet den 25. august, at de brede vogne vil give bedre muligheder for
medtagelse af cykler. Det er også nævnt på side 97 i rapporten, at medtagelse af cykler i letbanetogene vil
muliggøre en fleksibel anvendelse af kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik. Dette kunne dog
løses ved at vælge længere vogne, som ikke vil have samme gener i det omgivende gaderum.
I den sammenhæng savnes en vurdering af, hvor stor en del af den samlede cykeltrafik i byen, som
medtagelse af cykler i letbanetogene vil berøre.
På borgermødet den 25. august oplyste Ole W. Jensen, at valget af den store vognbredde i rapporten er
sket ud fra, at man derved kan redegøre for de størst mulige konsekvenser af letbanens etablering.
Dette er helt forståeligt, men jeg skal anbefale, at man i det videre arbejde vil undersøge konsekvenserne
af smallere vogntyper.
Befæstelsestyper
Det grønne tracé, der foreslås på visse delstrækninger vil synsmæssigt være at foretrække, men det bør dog
alligevel overvejes, at lave fast belægning overalt af hensyn til muligheden for at trafikere strækningerne
med busser i situationer, hvor letbanetogene ikke kan køre. Mange byer vælger at køre med busser på
trafiksvage tidspunkter, fordi dette er billigere, ligesom der kan også være vejrmæssige eller driftsmæssige
situationer, der gør letbanedrift umulig.
Det skal anbefales, at man i det videre arbejde undersøger, i hvilket omfang man andre steder anvender
busser til trafikeringen i dele af driftstiden, og hvilke økonomiske og driftsmæssige konsekvenser dette
har.
Busvarianterne
På side 94-96 er der et afsnit om trafiksikkerhed. Der nævnes en række problemstilliner, der kan medføre
konflikter. Det er imidlertid umuligt ud fra dette at vurdere størrelsen af disse risici.
I forhold til Busvariant 2 burde det være nævnt, at flytning af alle busser til Vesterbro vil medføre en øgning
i antal ulykker mellem cyklister og fodgængere og mellem bilister og fodgængere. Det var en erfaring, der
blev gjort, da busserne var flyttet til Vesterbro i 10 måneder i 1997 under Østerågades ombygning. Det er
især fodgængere, der krydser cykelstien mellem fortov og perron og fodgængere, der krydser kørebanen
for at komme fra en bus til en anden, der er udsatte. Der er intet principielt ændret i den trafiksituation,
der var på Vesterbro i 1997 og situationen i dag.
I busvariant 3 vil trafikafviklingen ved stoppestedet i Prinsensgade blive helt håbløs for alle trafikanter. Der
vil blive direkte udstigning fra busser til cykelsti i vestsiden, hvilket er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
I Vingårdsgade bliver forholdene for cyklister ikke tilfredsstillende, idet de skal køre ud og ind mellem de
ind- og udsvingende busser.
Busvariant 3 medfører meget store miljømæssige gener for beboere i Danmarksgade. Disse gener
forekommer utilstrækkeligt belyst.
Jeg skal anbefale, at vurderingen af trafiksikkerheden og de miljømæssige konsekvenser indgår i højere
grad i vurderingen af valget af busløsning.
Strækningen gennem bymidten
På side 95 nævnes, at der ved stoppestedet ”Jomfru Ane Gade” vil skulle ske på- og afstigning direkte på
cykelstien Denne løsning vil medføre væsentlige konflikter mellem cyklister og buspassagerer.
Ligeledes på side 95 nævnes, at cyklisterne ved stoppestedet ”Østerå” må afvente et holdende letbanetog.
Al erfaring viser, at cyklister kun i begrænset omfang vil respektere en sådan løsning. I stedet vil mange
cyklister enten køre indenom til gene for fodgængere eller udenom til fare for sig selv.
Det blev oplyst på borgermødet den 25. august, at der var dårlig plads til et stoppested ved
Administrationsbygningen på Boulevarden. Det vil give mange borgere problemer i forhold til besøg i
borgerservice i Rantzausgade, hvis stoppestedet ikke opretholdes.
I mange byer vælges det at udføre letbanen ensporet på delstrækninger i gaderum med begrænset plads.
Jeg foreslår, at konsekvenserne af at udføre letbanen ensporet på dele af strækningen mellem Vesterbro
og John F. Kennedys Plads undersøges i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Niels Melchior Jensen, Kvisten 82, 9260 Gistrup
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jørgen Birkemose Andersen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Fwd: Ny vej
7. september 2015 09:00:09
>
>
TIL BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN.
>>>>
Indsigelse
>>>> Haraldslund Brugerråd udtrykker stor bekymring for den nye vej ind til Haraldslund fra Ny
Kastevej, som er en af konsekvenserne af det kommende letbanebyggeri.
>>>> Harldslund besøges årligt af over 400.000 mennesker og mange kommer kørende i bil.
>>>> Desuden bliver den nye vej også adgangsvej for lastbiler med diverse leverancer til
Haraldslund samt handicapkørsel, turistkørsel m.v.
>>>> Vi frygter at det vil give store trafikproblemer i området og vi håber, der kan findes andre
alternative løsninger, som ikke vil få så store konsekvenser for Hafaldslund og nærområdet.
>
Der kunne f.eks. opsættes et trafiklys på Kastetvej ved Haraldslunds forplads.
>
>>>> MVH
>
På vegne af brugerrådet i Haraldslund
>
Jørgen Andersen formand for brugerrådet i Haraldslund.
>>>>
>>>>
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Karin Mette Petersen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Indsigelse letbane: Vedrørende busser i Danmarksgade
6. september 2015 21:54:42
Til By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune,
Plan og Udvikling.
Undertegnede ønsker at gøre indsigelse mod, at buslinier flyttes til
Danmarksgade som led i omorganiseringen af trafikken i Aalborgs centrum.
Jeg er opmærksom på, at busser i Danmarksgade blot er en af flere mulige
modeller, men jeg ønsker alligevel at advare kraftigt mod ideen.
Jeg ejer selv en lejlighed i Danmarksgade, hvor jeg har boet i syv år, og jeg kender
således indgående de trafikale og bygningsmæssige forhold i gaden.
For det første hviler mange af gadens ejendomme på blød, tidligere havbund,
hvilket allerede har medført en række sætningsskader på en hel stribe
ejendomme. Sætningskadernes alder er ukendt, men meget tydelige, blandt andet
i nr. 53, som jeg selv bor i. Sætningsskaderne kan konstateres med det blotte øje
udefra og indefra. De har skabt revner i mange af ejendommenes murværk og
bevirket, at gulvene "skråner" ned mod gaden. Selv har jeg skrå gulve og en revne
i en af mine vægge, som en murer for nylig har repareret, og stuen er nu nymalet.
Der er også revner i flere af de andre ejeres lejligheder. Jeg og de andre ejere i
vores opgang ønsker på ingen måde en forøget risiko for nye sætningsskader.
Ang. undergrundens beskaffenhed henviser jeg her til en mail fra gruppeleder
Johnny Kristensen fra Grontmij. Johnny har tidligere været på besøg i vores
ejendom for at kigge på revnerne i bygningen, fordi flere af os er bekymrede for
forværrelse heraf i forbindelse med den igangværende separatkloakering i
Danmarksgade. Johnny skrev (citat):
Vi ved ud fra erfaringer fra tidligere projekter i området, at dels ligger grundvandet så højt, at
det kan være nødvendigt, at sænke grundvandet for, at kunne grave uden der løber grundvand
ind i udgravningen, dels er der i området mulighed for at finde nogle meget bløde jord, da
området historisk set er gammel havbund.
Vi har udført en række geotekniske boringer i området for, at finde ud af hvordan forholdene er
i forbindelse med det arbejde vi starter nu.
De geotekniske boringer viser, for den der ligger tættes på jeres ejendom, at der er noget blødt
jord (leret tørv) 2 – 3 m under terræn i området omkring jer.
Jeg frygter, at passage af tunge busser mange gange dagligt netop vil forøge
risikoen for yderligere sætningsskader. Jeg kan næppe tro, at Aalborg Kommune
ønsker at påføre os ejere i gaden værditab og ærgrelser på den baggrund.
Kommunen risikerer negativ omtale og eventuelle retssager på grund af
nyopståede sætningsskader.
For det andet er gaden alt for smal til at rumme busser, hvis der også skal være
plads til cykler, biler og lastbiler. Motorkøretøjerne vælger i dag Danmarksgade
som en af de de få tilgængelige trafikårer gennem midtbyen. Endvidere har gaden
bump og chikaner for at dæmpe farten i dag. Disse bump er en hindring for
bustrafikken.
Hvis bumpene fjernes, og personbiler skal bruge gaden skiftevis med bussen,
frygter jeg, at "ræserne", der allerede i dag trykker sømmet i bund og drøner med
høj fart igennem Danmarksgade, vil blive endnu flere og køre endnu stærkere.
Selv med eventuel "adgang forbudt" for biler vil disse bilister nok desværre finde
vej.
Busser i gaden vil logisk set indebære fjernelse af chikaner med gener for de
gående til følge.
Hvis bumpene og chikanerne fjernes, og gaden kun må gennemkøres af busser
(og cykler), vil busserne stadig køre meget tæt på fortovene - husk, at
Danmarksgade faktisk er en smal gade med masser af liv og grønne træer.
Venlig hilsen
Karin Mette Petersen
Danmarksgade 53, 3. tv.
9000 Aalborg.
Tlf. 28 54 76 29
Email [email protected]
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Gitte Dybro
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Letbanen, høringssvar
7. september 2015 07:52:48
Jeg er stor tilhænger af kollektiv trafik.
Jeg har følgende bemærkninger til den planlagte letbane:
1. Jeg er ikke sikker på, at den er en tidssvarende løsning, når den står færdig i 2021. El-busser,
som fx Volvo er ved at udvikle, som kan lades fuldt op på 6 min. må være et bedre alternativ.
2. Letbanen bliver en meget ufleksibel løsning. Skinnerne ligger hvor de ligger. Der kan således ikke
tages hensyn til nye behov jf. byens udvikling.
3. Byrummet bliver på strækningen fyldt med master og ledninger. Det bliver ikke et kønt syn.
Disse ting kan lægges under jorden. Og det bør man gøre fra starten af.
4. En sporvogn, som Letbanen jo ret beset er, forekommer som en underlig gammeldags ting.
5. Jeg bor selv tæt på Letbanens vestlige remise og kender den nuværende busforsyning her.
Bortset fra, at busserne ikke kører til Vandrehjemmet og Egholmfærgen længere, hvilket de bestemt
burde, så er behovet for kollektiv trafik opfyldt herude fra og indtil Nytorv.
Venlig hilsen Gitte Dybro
Sendt fra min iPad
04-09-2015
Til
’
Emne:
Aalborg kommune – Letbane projekt
Input/forslag til Letbaneprojektet
Som medlem af bestyrelsen i ejerforeningen ”Farvergården”, deltog jeg i borgermødet den 25. juni.
Ejerforeningen ”Farvergården” dækker adressen Kastetvej 15, og bestyrelsen er på 5 personer, der
repræsenterer 53 ejere, fordelt med 5 erhverv i stueplan, samt 48 lejligheder.
Borgermødet gav en god orientering om letbanen, og om forhold, der ikke er endelig fastlagt, bl.a.
busruter, stoppested på Boulevarden, ekspropriationer, og ved Vestbyen station.
Mit indtryk af mødet har været forelagt den øvrige bestyrelse, og vi har gennemgået og diskuteret
projektet. Selvfølgelig primært, hvor vi selv er involveret, nemlig omkring Vestbyen station, som vi
vurderer er en af de helt store udfordringer i letbaneprojektet.
Der blev på mødet opfordret til at komme med input/forslag, hvilket vi gør gennem denne skrivelse.
Vedr. Boulevarden, mener vi det bør overvejes, at der bliver et stoppested mere.
Vedr. buslinjer vil vi foreslå en kombination af forslag 2 og 3 fra mødematerialet.
Vedr. Vestbyen station er der mange forhold, som skal afklares inden den endelige beslutning.
Her vil vi liste nogle områder og komme med forslag, som kan/bør indgå i beslutningsgrundlaget.
Problemområder jf. VVM rapport og borgermødet:
1- Højden under jernbanebroen skal forøges. (Vejen sænkes). Det vil, ved store regnmængder,
give endnu større problemer end de nu kendte.
2- Der skal være nemme adgangsveje mellem station og stoppesteder (omstigning).
3- Forskelsniveau på fortov og cykelsti/kørebane skal ændres.
Det er nævnt at cykelsti skal i niveau med fortov. Kan også være fortov, der sænkes.
4- Der skal skabes plads til stoppested på ca. 40m * 3 m.
Ekspropriation af de 5 erhverv i stueplan (butikker) er nævnt, men 2 butikker går ind under
selve beboelsesblokken, hvilket giver 2 store ”huller” under beboelsen.
Desuden skal der tages hensyn til trappeadgang til nr. 15A (brandvej).
5- Trafik på Kastetvej mellem Poul Paghs Vej og Absalonsgade skal lukkes/begrænses.
Af sikkerhedshensyn bør vejen lukkes, men det er nævnt, at mellem ind- og udkørsel til
farvergården og Poul Paghs Gade kan en begrænset trafikmængde, accepteres.
6- For cyklister, forgængere, passagerer til og fra letbane og station, samt beboere, skal ulemper
minimeres, samtidig med at sikkerheden skal fremmes mest muligt.
7- Der er meget dårlige udsigtsforhold ved nuværende udkørsel fra farvergården.
Disse forhold skal forbedres bl.a. af hensyn til pkt. 6.
8- Erhvervsdrivende (autoværksted), vil får vanskelige arbejdsforhold.
Yderligere forhold:
9- Calum A/S har planer om etablering af en dagligvarebutik.
Side 1
Problemløsningsforslag/uddybning iht. ovennævnte punkter:
1- Afvanding i form af dræning/pumper eller lignende skal etableres.
2- Nuværende adgangsveje til station bør indarbejdes i placering af stoppesteder.
3- Hvis fortovet sænkes, i stedet for cykelstien hæves, mener vi der er bedre muligheder for at
højne sikkerheden, da det giver en større fleksibilitet ved placering af stoppested.
Betyder samtidig at adgangsvejen til farvergården kan gøres bredere og derved forbedre
udsynet ved udkørsel. Se også ovennævnte pkt. 6 og 7.
Kan evt. være halvt af hver, så fortov sænkes og cykelsti hæves.
4- Kan belaste boligblokken og måske betyde bygningsændring af beboelsesblokken eller kræve
ekstra ekspropriation.
5- Trafik på Kastetvej vil selvfølgelig blive mindre når vejen lukkes, men til og fra Farvergården vil
trafikken være den samme som nu. En begrænsning kan dog etableres, men kræver yderligere
tiltag. F.eks. at den erhvervsdrivende, nævnt i pkt. 8, lukkes (eksproprieres).
Desuden må det forventes iht. fremskrivning af befolkningstilvæksten, at der bliver større
trafik af bløde trafikanter, særligt fodgængere/passagerer.
Pkt. 6, 7 og 8 er nævnt i de 5 foregående punkter.
9- I bestyrelsen mener vi, at det vil fremme hele projektet, hvis området ved Vestbyen station,
herunder farvergården, behandles som et delprojekt, og efterfølgende indarbejdes.
Det vil samtidig være en fordel at indarbejde projektet med en dagligvarebutik, da det må
være en stor fordel for alle, at der ved et stoppested/station med omstigningsmuligheder, er
muligheder for indkøb i en evt. ventetid.
Ud fra ovennævnte punkter har vi udarbejdet 2 forslag som følger:
Forslag 1:
Fortovet ud for Kastetvej 15 og hen til jernbanebroen, evt. helt hen til Absalongade, kan gøres
smallere, så det er 2 fliser bredt. Samme bredde, som øst for Kastetvej 15, hvor der endog er op- og
nedgange, som går ud på fortovet. Ikke optimalt, men det giver et bedre helhedsindtryk og giver
ekstra plads, som kan udnyttes ved den endelige placering af stoppested.
Det vil give mulighed for at forbedre udkørselsforholdene, da adgangen kan gøres bredere.
Desuden vil det også forbedre pladsforholdene til etablering af en butik.
Hvis fortovet samtidig sænkes til cykelniveau, mener vi, det vil give yderligere fordele.
I modsætning til at hæve cykelstien vil det være nødvendigt at skabe en forbindelse mellem det nye
niveau og det nuværende. Det skønnes at være en mindre omkostning, men vil forbedre sikkerheden.
På den nordlige side af Kastetvej er cykelstien i niveau med fortov, men vi mener ikke det har nogen
praktisk betydning, at der er niveauforskelle, da det også er tilfældet i dag.
Forslag 2:
Nuværende ud- og indkørsel til Farvergården lukkes og der etableres ny adgangsvej.
Hvis adgangsvej(e) flyttes til Poul Paghs Gade vil det være muligt at lukke fuldstændig for trafikken
mellem Poul Paghs Gade og Absalonsgade, så der kun er cyklister og fodgængere.
Giver stor sikkerhed og minimere ulemper.
Det kan gøres ved at fjerne (ekspropriere) en bygning (hel eller delvis) på Poul Paghs Gade 17-23.
Hvis noget af det grønne område bag beboelse på Poul Paghs Gade inddrages, giver det samtidig
mulighed for at etablere yderligere P-pladser til beboere på Pouls Paghs Gade. En sidegevinst, som
betyder at der kan indføres parkeringsforbud på Poul Paghs Gade, som vil blive meget trafikkeret.
Side 2
Sammenfatning:
Der er i de nævnte forslag ikke taget stilling til de økonomiske forhold, men en forsigtig antagelse vil
være, at forslag 2 vil være dyrest, da det ikke kan gennemføres alene. Det vil kræve, at nogle af de
forhold der er nævnt under forslag 1, bliver indarbejdet.
I forbindelse med udarbejdelse af projektet skal alle tænkelige forhold selvfølgelig indarbejdes, inden
den endelige beslutning tages. Her bør der også indarbejdes muligheder for justeringer, hvis der ved
udførelsen viser sig uforudsete forhold.
I beslutningsgrundlaget bør også indarbejdes etablering af en dagligvarebutik.
Placering af en butik ved station/stoppested vil dække et behov og der kan skabes yderligere goder,
som vil gavne både passagerer til den kollektive trafik og beboere i området.
Desuden vil nogle udgifter, f.eks. bygningsændringer, blive fjernet/flyttes til etablering af butikken.
Etablering af letbanen (arbejdets udførelse) vil påvirke både trafik og beboere, på strækningen.
Hvor trafik, efterfølgende skal ændres, kan det med fordel udføres, så det er på plads inden arbejdet
af letbanen påbegyndes. Gælder specielt vedr. Kastetvej, hvor vejen skal gøres ensrettet eller lukkes.
Beslutningsforslag/konklusion:
Vi har i bestyrelsen gennemgået ovenstående forhold/forslag.
Ud fra denne gennemgang vil vi fremme forslag 2, til at være det bedste af de her nævnte forslag.
Selvom det måske bliver lidt dyrere, mener vi, det vil være en løsningsmodel der fjerner de fleste
ulemper bedst muligt, samt giver den størst mulige sikkerhed.
Samtidig vil de økonomiske beregninger være mere præcise, da der ved forslag 1 vil kunne opstå flere
uforudsete forhold, som kan gøre dette forslag dyrere.
Afslutning:
Letbanen er et meget stort projekt, og afhængig af mange ting. Bl.a. lovgivning/kommuneplan.
Der skal tages stilling til mange forhold og det vil være umuligt at inddrage alle involverede, men som
nævnt indledningsvis, er forholdene omkring Vestbyen station en af de store udfordringer.
Specielt vedr. Kastetvej 15 er det ekstra vigtigt at beboerne informeres og bliver hørt, da der her er
mange forhold, som skal koordineres.
Derfor forventer vi (bestyrelsen Farvergården), enten inden eller i forbindelse med udarbejdelse af de
endelige grundlag/planer, at blive orienteret/inddraget i arbejdet med minimum 1 repræsentant.
På den måde kan vi holdes orienteret og evt. uddybe de nævnte forhold/forslag.
Samtidig mener vi det vil være hensigtsmæssigt at Calum A/S også kan være repræsenteret.
Pbv.
Bent Raabjerg
Side 3
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Inge Nesgaard
Sendt: 6. september 2015 17:56
Til: Jesper Schultz
Cc: Inge Nesgaard
Emne: Udtalelse vedr. letbanen
Til Jesper Schultz
Denne mail skal ses som input til borgerhøringen vedr. Letbanen. Det lykkedes mig
ikke via hjemmesiden at finde et link eller postkasse.
Vi har ingen indsigelser, tvært imod, men vil gerne fremføre:
Vi forventer at vi som beboere på Boulevarden fortsat får mulighed for af- og
pålæsning af varer og personer.
Vi håber det er muligt at letbanen for stoppested ved Administrationsbygningen og
også på den modsatte side af hensyn til gangbesværede.
Vi håber at antallet af busser bliver stærkt begrænset, meget gerne at det kun er
letbanen der får linjeforløb på Boulevarden.
Held og lykke med projektet.
Venligst
Hans og Inge Nesgård
Boulevarden 11,2
[email protected]
Tlf. 40149194.
Aalborg, den 6. september 2015
Offentlig høringsfase vedrørende Letbanen.
Under henvisning til vores tidligere fremsendte mail af 4. maj 2014 fastholder vi de i nævnte mail
fremførte kommentarer til letbaneprojektet i Aalborg Midtby og udbygger disse med følgende:
Med fortsat positiv tilgang til projektet gør vi opmærksom på, at det er strengt nødvendigt, at al
buskørsel fjernes fra Boulevarden/Østeraagade og henlægges til andre områder.
Vi ser det som en brugbar løsning at dele den kollektive buskørsel i to retninger udenom
Boulevarden/Østeraagade. Det kan gennemføres ved at dele den nordfrakommende buskørsel
umiddelbart syd for Limfjordbroen således, at østgående trafik ledes ad Nyhavnsgade /
Karolinelundsvej/Jyllandsgade til busterminalen og ad samme rute retur.
Den resterende trafik deles på følgende måde: 1)Vingårdsgade/Jernbanegade/Prinsensgade
2) Prinsensgade direkte 3)Vesterbro/Østre Àlle. Alle tre ruter med endemål på busterminalen og ad
samme ruter retur. Denne løsning vil give nem mulighed for omstigning til Letbanen flere steder på
ruten.
Vi må endvidere påpege et stærkt behov for, at Letbanen får et stoppested ved Administrationsbygningen på Boulevarden således, at borgerne får nem adgang til Kommunens Borgerservice m.v.
Vi mener stadigvæk, at det er af afgørende vigtighed, at der på Boulevarden/Østeraagade fortsat
gives mulighed for ærinde/servicekørsel for beboere og næringsdrivende.
Konkluderende ser vi etableringen af Letbanen som et stort aktiv for Aalborgs miljø, infrastruktur
og generelle udvikling med mulighed for at skabe liv og aktivitet for fastboende og besøgende uden
støj og forurening fra den kollektive trafik.
Med venlig hilsen
Sonja Martens og Hans Borch Christiansen
Boulevarden 14
9000 Aalborg
Fra: Svend Nielsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 6. september 2015 20:15
Til: By og Landskab ekstern
Emne: Bernstorffsgade 56
By-og landskabsforvaltningen
stigsborg brygge 5
9400 nørresundby
Vedr.: Hørring i forbindelse med etablering af Aalborg Letbane
Vi bor i ejendommen Bernstorffsgade 56. Lige ud til Sohngaardsholmsvej
Vil etableringen af Aalborgs Letbane kræve vores ejendom, vi vil gerne hører om der er mulighed
for at i kan overtage ejendommen snarest da der er kommet en ejendom tilsalg som svarer til det vi
har i dag, det står nok ikke tilsalg i 2 år. Det er ikke til at finde noget som det vi har i dag
Ps. Vi har sendt et andet brev ind til jer også..
Med venlig hilsen
Lene og Svend
[email protected]
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Torben Anderen
Jane Bjerg
Re: Bekræftelse for modtaget henvendelse – Forslag til Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV
og VVM) for Letbane i Aalborg
7. september 2015 13:30:20
image001.png
tungnem.docx
Borgermøde den 25.docx
Åbent brev til Trafikminister H.docx
Togstation ved Aalborg Lufthavn fra april13.docx
Skal Aalborg absolut have sin egen togskandale.docx
Soprvogn nej tak fra sept14.docx
Godt DM i Skils men dårlig infrastruktur fra jan14.docx
Hej Jane Bjerg
Du skriver ikke hvilken henvendelse du har modtaget. Jeg har skrevet flere og
vedhæfter de vigtigste. Jeg håber at du vil slette det du allerede har modtaget.
Det er yderst vigtige for hele Nordjylland, at der træffes den rigtige beslutning.
Derfor er det også meget vigtigt i alle henvendelser behandles seriøst.
Hilsen
Torben Andersen
Den 27. august 2015 kl. 17.04 skrev Jane Bjerg <[email protected]>:
Forslag til Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM)
for Letbane i Aalborg.
Vi bekræfter hermed, at have modtaget din henvendelse til ovennævnte
forslag.
Henvendelsen vil blive behandlet i Aalborg Byråd.
Venlig hilsen
f. Jesper Schultz, planlægger
Plan & Udvikling
Tlf. direkte 9931 2246
Mail: [email protected]
Jane Bjerg
Plan & Udvikling
Aalborg Kommune
By- og Landskabsforvaltningen
Team Lokalplan
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 99312000
www.aalborgkommune.dk
Kommunen må efter reglerne i Persondataloven ikke kommunikere
elektronisk om personlige oplysninger, med mindre det sker som sikker
kommunikation - f.eks. med Digital Post. På www.aalborgkommune.dk/post
kan du læse om Digital Post.
Ang.: Letbane i Aalborg
Jeg er sikkert tungnem!
Jeg fatter ikke, hvordan en letbane - der presses ind gennem byens centrum, fortrænger en stor del af den
individuelle trafik på ruten og erstatter et par busruter - kan have større kapacitet og et større
passagergrundlag end det nuværende vejnet med de nuværende busruter, forøget med en letbane på
Grønlandsbanens skinner. Skinner der er direkte forbundet med det europæiske banenet.
Findes der en politiker, der går ind for letbanen gennem Aalborgs centrum, der er i stand til, her i
”Nordjyske”, at forklare reelt og velbegrundet, hvorfor det er tilfældet?
Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg foreslå, at Regionen bruger de 55 millioner, man havde tænkt til
letbanen, på at reducere de bebudede fyringer af sundhedspersonale.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Aalborg Letbane. Borgermøde den 25. august 2015 - som jeg oplevede det.
Man opfanger lettest det, der bekræfter ens egen opfattelse af emnet, derfor kan der være mange
forskellige meninger om, hvilke kommentarer der bliver ”hængende”. Jeg har her forsøgt at beskrive mine
oplevelser.
På mødet kom der mange argumenter, flest imod letbaneprojektet, men også enkelte for.
Mødet tydeliggjorde, at byens smalle gader er et stort problem for den linjeføring, kommunen ønsker. For
at skaffe plads skal der foretages vejlukninger, ensretninger, desuden skal enkelte ejendomme
eksproprieres.
Aalborg har i forvejen for få veje. Kan byen fungere med færre? Der er allerede nok borgere, der kommer
for sent frem til deres arbejdsplads.
Grønlandsbanen har i høringsfasen gennemgået en underlig udvikling. På mødet i Odd Fellow Palæet den
10. april 2014 oplyste borgmesteren, at banen ikke havde været i brug i lang tid og den var i så dårlig stand,
at selve tracéen var ubrugelig. Senere blev den dømt ubrugelig, fordi der kun er et spor. Nu er den ikke til
rådighed, fordi den er vigtig som godsbane. Der kører godstog både på den jyske længdebane og på
Storebælt. En dygtig baneoperatør kan vel også benytte denne bane til både passager- og godstrafik. Der
skal nok lidt ekstra udbygning til, det er der plads til på en stor del af strækningen.
Der var rimelig enighed om, at der er et meget stort behov for transportmuligheder fra Aalborgs midtby til
Aalborg øst. Grønlandsbanen starter ved banegården og kører tæt forbi det nye hospitals hoveddør. En del
af strækningen er ikke i tæt, bymæssig bebyggelse, derfor mener man pludselig, at der ikke kan skaffes
passagergrundlag nok? Det forstår jeg ikke, banegården ligger jo lige ved siden af rutebilstationen.
I Århus laver de også en letbane, deres bane kan godt benyttes i det åbne land, den betjener oplandsbyerne
fra Grenå til Odder. Hvorfor kan en letbane i Aalborg ikke betjene dele af oplandet?
Et forslag om at forlænge Grønlandsbanen ved at koble den sammen med længdebanen, blev ikke godt
modtaget. En forlængelse mod nord kunne ellers betjene eksisterende stationer som: Aalborg Vestby,
Nørresundby, Lindholm og videre nordpå. Hvis passagerer derfra benytter letbanen, lettes den nord/syd
gående bustrafik i Aalborg, som nu er under hårdt pres. Man påstod, at jernbanebroen ikke har kapacitet til
det? (En politisk påstand, det er vigtigt at få verificeret af fagfolk).
Som det er bekendt, er der hver dag store trafikale problemer ved passagen af fjorden, derfor er det
påtrængende, at så mange passagerer som muligt benytter en baneforbindelse, derfor skal jernbanebroens
kapacitet anvendes fuldt ud.
Beregningerne af passagergrundlaget på kommunens ”ønskebane” blev udsat for stor kritik. Én mente, at
der var ”fiflet” med tallene.
Det blev oplyst, at anlægsarbejdet forventes at strække sig over 4-5 år. Der skal graves op flere steder langs
ruten på samme tid, nogle steder skal der forventes gentagne opgravninger. Det vil være til stor gene for de
handlende. De busser, der er i drift indtil åbningen af kommunens ”ønskebane”, vil gentagne gange blive
omdirigeret og derved skabe ekstra forstyrrelser i trafikken.
Vælger man at benytte de eksisterende spor, kan der i løbet af meget kort tid sættes tog ind. De kan flytte
trafikanter fra byens centrum helt frem til Gistrup. Fra Gistrup til universitetsområdet er der kun 2 km. Mon
ikke en nedsat billetpris i byggeperioden kan friste mange studerende, især hvis der etableres en
cykleparkering ved stoppestedet i Gistrup? Busforbindelserne i Aalborg kan således aflastes, lang tid før
den endelige forbindelse er klar.
En anden fordel ved dette arrangement er, at forskellige togtyper kan testes i den 5 år lange byggeperiode.
Udviklingen går jo i rasende fart. Netop i dag blev der i Aalborg åbnet en tank, beregnet til biler der får
strøm fra brændselsceller. Om 5 år er det måske det helt rigtige valg til en letbane, eller måske er der andre
fornuftige alternativer, end den over 100 år gamle teknologi med luftledninger, som skal anvendes i
kommunens ”ønskebane”. Det kunne måske også være batteridrift, som den de vil anvende på den nye
Ærø færge. Ja, selv hybriddrift i lighed med den teknologi, de frygtede u-både i første og anden verdenskrig
benyttede, kan måske være en mulighed.
Det er yderst vigtigt for hele Nordjylland, at den rigtige beslutning træffes. Vælger man forkert, vil det være
starten på tilbagegang for hele regionen. Derfor må det eneste fornuftige være, at der kontraheres med et
rådgivningsfirma, der kan lave et skitseforslag, der udnytter de eksisterende baner og prissætter det,
sammen med en beregning af passagergrundlaget. Med et alternativt projekt, udarbejdet af en rådgiver
med speciale i letbaner, får beslutningstagerne et seriøst beslutningsgrundlag og ikke kun det ene forslag,
der i dag foreligger.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Åbent brev til
Trafikminister H.C. Schmidt [email protected]
Regionsrådet i Nordjylland [email protected]
Ang.: Aalborg Letbane
Både den forrige regering og Regionsrådet har givet tilsagn om økonomisk støtte til løsningen af de
nuværende trafikproblemer i Aalborg og til at imødegå det ekstra trafikpres der opstår, når det nye
universitetshospital tages i brug.
Kommunen ønsker en letbane ført ind gennem den indre by. Dette forslag er nu ude til VVM høring, den
slutter den 9. september. Herefter skal den endelige politiske beslutning træffes.
Inden den endelige beslutning træffes, bør det overvejes, om det er den rigtige rute der satses på.
Kommunen ønsker en letbane ført fra Aalborg Vest til Aalborg Øst, gennem den gamle bykerne. Netop
denne rute er udsat for en del kritik, et af kritikpunkterne er, at passagergrundlaget på ruten ikke er stort
nok. Det problem løser kommunen ved at lukke flere eksisterende veje for individuel trafik og forsøger
således at tvinge folk til at benytte letbanen. De folk, der alligevel vælger selv at finde anden transport, må
så anvende længere veje, veje som i forvejen er overbelastede.
Lukning af veje for individuel trafik vil også gøre det umuligt at iværksætte alternative løsninger, som for
eksempel at kopiere Arrivas løsning med dele-elbiler. (Et forsøg der sættes i gang i København til
september).
Der kan være mange grunde til at vælge individuel transport, en af dem kan være den høje billetpris, der
nødvendigvis vil være en konsekvens af store anlægsudgifter. Den valgte tracé bliver rasende dyr, for
nuværende er prisen i medierne oplyst til 2,7 milliarder.
Når anlægsudgifterne bliver så forholdsvis høje, skyldes det, at der på ruten gennem Aalborg skal foretages
omlægninger af eksisterende afløbs- og forsyningsledninger. I den indre by bliver det især kritisk. Gaderne
er smalle og under belægningen er der rester af gamle havneanlæg, som måske skal undersøges af
arkæologer. Derudover er der rigtig mange underjordiske installationer samt en rørlagt å.
Østerå var engang den vigtigste havn i Aalborg. Langs denne havn findes nogle af byens mest berømte,
gamle bygninger. Disse bygninger risikerer at lide skade under anlægsarbejdet. Der skal både spunses,
sænkes grundvand, foretages arkæologiske undersøgelser og entreprenøren skal udføre et meget
omfattende omlægningsarbejde. Omlægninger, der faktisk ikke er plads til, når der ikke må være
installationer under togskinnerne. (Her bør det nævnes, at der før er opstået jordfaldshul ved
anlægsarbejde i den indre by).
Alt dette kan undgås, hvis man vælger at benytte den eksisterende Grønlandsbane. Banen går fra
banegården i byens centrum og ud til Grønlandshavnen, undervejs går den forbi hoveddøren til det nye
supersygehus, som er under opførelse.
Forlænges denne bane ca. 3 km til Gigantium, kan både studerende og ansatte, samt publikum til områdets
idrætshaller få en hensigtsmæssig og god transportmulighed fra Aalborgs centrum og fra oplandsbyerne.
Der skal også være mulighed for at modkørende kan passere hinanden, så nogle steder skal der etableres
dobbeltspor langs de eksisterende spor.
I universitetsområdet er det kommunens plan, at letbanen skal fungere med blandet trafik på Bertil Ohlins
Vej. Hvis de tog, som politikkerne (uforsigtigt) allerede har afgivet bestilling på, ikke er velegnede til blandet
trafik og ordren ikke kan annulleres, så er der 300 m mod nord et bredt område, parallelt med
Universitetsboulevarden, hvor der er rigelig plads. Hele banen kan så få sin helt egen tracé.
Grønlandsbanen er forbundet med det europæiske jernbanenet ved banegården, der er således let adgang
til at forlænge letbanen langt ud i regionen. Forlænges letbanen over fjorden, kan den betjene den
vækstakse, som kommunen selv har defineret, MEN som de ikke dækker med eget tracéforslag.
Det er manglende respekt for skatteborgerne, bosiddende i yderområderne, at Regionen vil give et tilskud
til en bane, der kun betjener borgere, der allerede befinder sig indenfor Aalborgs bygrænse.
Regionshospitalet får også mange patienter fra oplandet. Man må gå ud fra, at der blandt ambulante
patienter er nogle, der også er bevægelseshæmmede; hvorfor skal de tvinges til at skifte transportmedie,
når deres togforbindelse når ind til Aalborg?
Aalborg har behov for en velfungerende infrastruktur og ikke et kostbart politisk prestigeprojekt.
Både ”Rød stue” og ”Blå stue” har begge andel i Danmarks største togskandale. ”Rød stue” bestilte et
fantasitog. Den valgte togfabrik kunne ikke levere varen, og ”Blå stue”, der senere fik flertal, undlod at
gribe ind. Resultat blev dyrt for skatteborgerne. Det må ikke ske igen. Aalborg Letbane kan udvikle sig til
Danmarks næststørste togskandale.
Forlang i det mindste at få udført en analyse af passagergrundlaget og et prisoverslag på et alternativ,
hvor Grønlandsbanen er en del af letbanen, inden den endelige beslutning om tilskud træffes.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Vedhæftet er der kopier af nogle af de læserbreve, jeg tidligere har skrevet. De har været bragt som
debatindlæg i Nordjyske. Desuden er der et par skitser med ruteforslag.
Det er et åbent brev, derfor sender jeg kopier til: Aalborg byråd [email protected]
DR Nordjylland [email protected] TV2 Nord [email protected] Jyllands-posten [email protected] og
Nordjyske [email protected] Hasseris Avis [email protected]
Togstation ved Aalborg Lufthavn
Man har besluttet at anlægge en såkaldt stikbane fra Lindholm til lufthavnen. Det vil være en stor
fejlinvestering. Det bliver jo kun passagerer på lokalbanen der får glæde af det.
Det rigtige vil være en omlægning af den eksisterende bane, således at alle tog fra syd og nord har
muligheden for at stoppe direkte ved lufthavnen.
Der er lavet forundersøgelser, hvor der redegøres for fordele og ulemper ved henholdsvis en omlægning af
hovedbanen eller blot en stikbane. Uanset om der vælges en stikbane eller en omlægning, skal trafikken på
Thistedvej føres oven banelinien på en eller flere broer, i alle tilfælde en udgift af anseelig størrelse. Derfor
vil en alternativ løsning være relevant. Overvej hellere at bygge en ny station på den nuværende
længdebane.
Hvis man bygger en ny station der, kan passagerer både med lokal- og regionalbanen køre direkte til
lufthavnen uden skift. Det bliver selvfølgelig nødvendigt med en overdækket ”finger”, med rullende fortov
mellem den nye station og lufthavnens hovedbygning. Passagerer, både fra syd og nord, kan så stige af ved
lufthavnen, læsse kufferterne på en bagagevogn og lade sig transportere på et rullende fortov direkte ind til
indcheckningsskranken.
Umiddelbart kan afstanden virke lang, men ikke væsentlig længere end interne afstande i mange
europæiske lufthavne. Hvis man for eksempel lander ved terminal 1 i København og skal videre fra terminal
3, er afstanden ca. den samme. I København er der endda ikke rullende fortov på hele strækningen.
En sådan ”finger” skal også krydse Thistedvej , men den skal, modsat en vejbro, ikke dimensioneres for en
tung trafik. Hele anlægget kan derfor udføres som en let konstruktion.
På visse strækninger, hvor eksisterende veje eller den ”tredje limfjordsforbindelse” skal passeres, kan
”fingeren” udføres hævet over terræn og på andre strækninger kan den anlægges på eller under jorden. En
dygtig arkitekt kan sikkert gøre det til en oplevelse for brugere at benytte denne forbindelse til lufthavnen.
Her er der også rig mulighed for reklamer på væggene - med tilhørende indtjening.
Inden man kommer for langt i planlægningen, mener jeg, at der bør udføres et prissat skitseforslag
angående ovennævnte løsning.
Venlig hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Skal Aalborg absolut have sin egen togskandale?
Man har placeret Nordjyllands nye supersygehus i et område af Aalborg, hvortil der er for få adgangsveje.
For at sygehuset og de øvrige funktioner i området skal fungere fornuftigt, skal der etableres flere
adgangsveje. Man anlægger én ny vej og laver begrænsninger på nogle af de eksisterende for at skaffe
plads til en letbane. Det bliver således ikke ret meget lettere for den individuelle trafik i Aalborg.
Den letbane, som politikerne i Aalborg ønsker, risikerer meget let at blive en økonomisk katastrofe. I juni
2013 blev prisen oplyst til ca. 1 milliard. (Ingeniøren). I maj 2015 oplyses prisen til 2,4 milliarder. (BETON).
Senest kom det frem, at yderligere 300 millioner ”tørres af” på byens forbrugere. (Nordjyske).
Der er stor risiko for, at det bliver meget dyrere at etablere den planlagte letbane. På borgermødet den 25.
juni orienterede Ole H.W. Jensen fra Cowi om byggeplanerne. Han gjorde det godt, og politikerne kan ikke
senere påstå, at de ikke er orienteret om de særlige vanskeligheder, projektet risikerer at støde ind i.
Man kan ikke acceptere, at der er diverse forsynings- og afløbsledninger under den betonplade, skinnerne
skal støbes fast i. Derfor er der et omfattende arbejde med omlægning af kloakker med mere. Nogle steder
skal man påregne, at arbejdet skal ned i 4 meters dybde.
Det er ren Russisk Roulette. Udgifterne til disse anlægsarbejder kan ikke forudberegnes. Ingen kan
forudsige, hvilke problemer der opstår, især i den tættest bebyggede del af Aalborg. Strækningen fra
Borgergade frem til Algade er særlig problematisk. Her var der tidligere travle havneanlæg. Østerå var en af
de travleste havne, men er nu en rørlagt å. Hvordan skal der blive plads til at omlægge den å - og de øvrige
underjordiske installationer? Er det muligt? Man kommer uhyggeligt tæt på fundamenterne til de
tilgrænsende huse. I byggeperioden skal der spunses og sænkes grundvand. Der er måske historiske fund,
der skal undersøges; det er både dyrt og forrykker tidsplanen. Grundvandssænkningerne er måske
forurenet af okker, vandet skal så renses. Der sker måske uheld, så pælefunderingerne i de tilgrænsende
huse ødelægges. Hvis det sker, er udgifterne af astronomisk størrelse.
Hjørnet Ved stranden/Østerå er for skarp til at togvognene kan dreje, det bliver nødvendigt, at lave
ændring på håndværkerforeningens hus. Hvad koster det og hvor meget ændrer det på en af byens
karakteristiske bygninger?
Er det den risiko værd, for at få en letbane gennem byens centrum? Det er langt billigere og næsten uden
risiko at benytte busser på gummihjul i det tæt bebyggede centrum. Anlægsudgifterne får direkte
indflydelse på billetprisen. En høj billetpris vil bevirke, at færre benytter toget. Det er ikke uvæsentligt, når
der fra Universitetet er advaret om, at den påtænkte bane slet ikke har et passagergrundlag der er
tilstrækkeligt.
Politikerne påstår, at en letbane vil skabe udvikling. Det er rigtigt, at Bergens letbane har været en succes.
Politikerne bruger ofte den bane som et argument for også at bygge en letbane i Aalborg. De to baner kan
dog ikke sammenlignes, banen i Bergen har meget bedre plads og forløber for øvrigt i omkring 4 km
tunneler. Den forbinder i sidste ende lufthavnen med bymidten. Aalborgs planlagte bane går gennem et
overvejende tæt bebygget område, hvor der ikke er plads til nyudvikling. Andre steder i byen er der flere
områder, hvor der er plads til byudvikling. Mest iøjnefaldende er de to sygehusområder, der skal anvendes
til andre formål, når supersygehuset er færdigt. Langs Grønlandsbanen er der mange egnede områder.
I Aarhus bygger man også en letbane, her er man så fornuftig at inkludere den eksisterende lokalbane,
således at deres letbane forbinder Aarhus centrum med henholdsvis Grenå og Odder.
Aalborg har behov for en letbane, men det er direkte uartigt og frås med samfundets værdier, at
politikerne ikke vil benytte den eksisterende Grønlandsbane. Hvis man kobler den sammen med det
eksisterende lokalbanenet, er det kun nødvendigt at forlænge den samlede tracé med ca. 3 km for at
passagerer helt fra Brønderslev eller Arden kan komme direkte frem til supersygehuset og videre til
Gigantium, uden at skifte til et andet transportmedie. Der skal selvfølgelig også anlægges et passende antal
parallelspor, således at to tog kan passere hinanden.
Hvis man opererer med en syd- og en nordgående linje med 20 min. drift, kan man på Grønlandsbanen
opnå drift pr. 10 min. Dermed får Aalborg centrum og Rutebilstationen en god og hyppig forbindelse til
sygehuset, til universitetet, til Gigantium og til de øvrige studie- og arbejdspladser. Desuden får nordjyder,
der ikke bor i Aalborg, også lettere adgang til vores alle sammens supersygehus.
Linie Nord kommer tæt forbi sygehus Nord og gennem Lindholm, den kan også, ved ændring af stikbanen til
lufthavnen, betjene denne. På Grønlandsbanen kan der etableres flere stop, inden den når frem til Aalborg
Øst. Der er således gode muligheder for hele Nordjylland. Oplandsbyerne kan så også få del i udviklingen.
Det er også værd at bemærke, at togpendlere fra Vendsyssel ikke fylder op i den daglige trafikkø ved
tunnelen.
Politikernes projekt er nu ude til VVM godkendelse, hvor projektets konsekvenser på landskab og
kulturmiljø skal klarlægges. Jeg håber, at resultatet bliver, at politikerne indser, hvilken gigantisk
fejlinvestering de er i gang med.
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Sporvogn - nej tak.
Støvring den 5. september 2014
Kære politikere, tænk jer nu om en ekstra gang. Det vil være en katastrofe for samfundet, hvis der skal
anlægges en sporvognslinie i en tracé, der allerede nu er overbelastet.
Når det nye hospital bliver færdig, vil trafikken til Aalborg Øst stige gevaldigt. Mange vil få deres
arbejdsplads der, desuden forudsætter man, at hospitalet vil få langt flere ambulante patienter end nu.
Derfor bør der anlægges flere forskellige adgangsveje, som er uafhængige af hinanden. Banelinien til
Grønlandshavnen er en oplagt mulighed.
På borgermødet den 10. april 2014 viste stadsarkitekten en PowerPoint præsentation, der var et
”glansbillede” af den virkelige verden. Pludselig var der blevet plads til brede boulevarder og næsten ingen
anden trafik, ud over nogle gående og cyklende personer.
Det er rigtigt, at de personer, der vælger sporvognen, ikke fylder så meget, som hvis de kørte i egen bil,
men helt at fjerne al anden trafik er utopisk. Der skal også transporteres varer, og nogle passagerer skal
andre steder hen, end der hvor skinnerne er lagt. Da sporvognen optager en stor del af vejen, vil den
genere den øvrige trafik.
Stadsarkitekten viste blandt andet et foto, der symboliserer Sohngaardsholmsvej, det er meget misvisende,
der er ikke plads til en stor grøn bane i midten og vejen er langt fra vandret, faktisk er hældningen så stor,
at der kan opstå farlige problemer. Friktionen stål mod stål giver ikke de bedste bremsemuligheder og slet
ikke, hvis der er is eller nedfaldne blade på skinnerne (et problem som DSB oplever hvert år).
Murphys lov siger: ”Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt”. Skrækscenariet er, at en fyldt sporvogn på vej
ned ad Sohngaardsholmsvej får bremsesvigt, (som et IC4 tog). På Østre Allé støder den uheldigvis ind i en
tankbil, der lige har hentet benzin i oliehavnen i Rørdal. Hvis det sker, skal Aalborg nok komme på forsiden
af alverdens aviser. Tør vore politikere løbe denne risiko?
Den tracé, der er påtænkt til sporvognen, går gennem de tættest bebyggede dele af Aalborg, det betyder at
fundamenterne til skinnerne skal funderes hen over et uoverskueligt net af gamle og nye forsynings- og
afløbsledninger, samt et par rørlagte åer. Anlægsarbejdet vil tage uforholdsmæssig lang tid og forstyrre
mange, ikke mindst de forretninger, der er i området. Vi forbrugere kan selvfølgelig benytte andre indkøbsmuligheder, det tror jeg ikke de tilbageværende forretningsdrivende i midtbyen vil være glade for. Kan der
overhovedet beregnes en realistisk pris for det meget komplicerede anlægsarbejde og for forretningernes
indtægtstab?
Som nævnt er der en næsten ubenyttet tracé i banelinien til Grønlandshavnen. Den skal selvfølgelig både
renoveres og udbygges; på nogle strækninger skal der desuden anlægges dobbeltspor. Arbejder i den tracé
kan foregå næsten uden at genere hverken beboere eller trafik. Desuden kan skinnerne udføres på en langt
billigere metode end sporvognsskinner, der jo skal være fældet ned i vejens asfalt. Banelinien bør forlænges
langs Universitetsboulevarden frem til Gigantium. Der er god plads til banen i det eksisterende grønne
område langs Universitetsboulevarden. Den billigste løsning vil være i en åben banegrav, men personligt
mener jeg, at en såkaldt ”cut and cover tunnel” vil være det optimale.
Det er generende med diesel busser inde i den indre by, det kan imidlertid løses med hybrid busser, der
kører på batteri i tæt bebyggede områder og på diesel i det åbne landskab. Sådanne busser kan løbende
anskaffes, når de busser der anvendes nu er udtjente. Ved at fastholde busbetjeningen er det også muligt,
at foranstalte en midlertidig omkørsel, når forsyningsledningerne i bymidten skal renoveres. Et sådant
vedligeholdelsesarbejde vil simpelthen blokere for en sporvogn.
Hvis man således vælger en ”S baneløsning” får man flere alternative adgangsveje og dermed mindre risiko
for sammenbrud i trafikken. Desuden vil der med tiden kunne etableres en direkte togforbindelse mellem
lufthavnen og universitets-/hospitalsområdet.
Det er mit indtryk, at politikerne ønsker en sporvogn, fordi de får sådan en i både Odense og Århus, det er
muligvis den bedste løsning der, men absolut ikke her i Nordjylland. Hvorfor ikke gå foran og anlægge en ”S
bane”, der løser de nuværende trafikproblemer. En sporvogn i en allerede overbelastet tracè er jo ingen
løsning.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring.
Infrastruktur og større bygningsanlæg.
Det var opløftende at se så mange dygtige håndværkere, der demonstrerede deres kunnen ved
danmarksmesterskabet i Skills i Gitantium i sidste uge. Det lover godt for fremtiden, at vi her i landet har så
mange dygtige unge mennesker og at deres uddannelsesinstitutioner samt arbejdspladser har uddannet
dem så godt. Men det er intet mindre end en skandale, at trafikken omkring motorvejsafkørsel nr. 26 brød
totalt sammen. Havde der ikke været frostvejr, ville parkeringen have voldt ekstra store problemer med
fastkørte biler på den mark, der blev benyttet til parkering lige øst for Gigantium.
Det er udelukkende politikernes skyld, at det var så kaotisk. Allerede da første del af Gigantium blev taget i
brug, var der trafikkaos, når der blev afholdt lidt større arrangementer. På trods af disse problemer har man
alligevel bygget endnu flere idrætsanlæg, uden særlig opmærksomhed på infrastrukturen.
Jo! Man har anlagt en meget dyr busvej, med tunnel under motorvejen. Den vej blev dog sat ud af spillet,
fordi en bus faldt i en busgrav, der skulle forhindre uvedkommen kørsel. Det havde nok været bedre med
en klar skiltning om, hvem der må benytte vejen og oplysning om, at uautoriseret brug vil blive straffet med
bøde. Fotofælder ville jo være et godt hjælpemiddel her. En busgrav er jo også til gene for ambulancer, det
er skiltning ikke.
Det er galt nok, at vore politikere ikke har anlagt fornuftige adgangsveje og tilhørende p-pladser ved så
stort et samlingssted som Gigantium, men helt uforståeligt er det, at vore politikere har igangsat opførelsen
af et supersygehus for enden af Universitetsboulevarden, som også har motorvejsafkørsel nr. 26 som
adgang fra vest.
Når denne meget store arbejdsplads, der skal betjene patienter fra hele den nordjyske region, tages i brug,
går det helt galt med trafikken. Man har planlagt at anlægge den såkaldte Egnsplanvej - en voldsom
ekstraudgift til det i forvejen kapitalkrævende byggeri - blot fordi man valgte at placere sygehuset langt fra
ellers velegnet eksisterende infrastruktur. Uanset omkostningerne ville man have hospitalet tæt ved
universitetet. Et særdeles dårligt argument.
Egnsplanvejen alene, sammen med eksisterende adgangsveje, kan ikke dække transportbehovet. Der
planlægges også en letbane. Iflg. Nordjyske Stiftstidende den 21. januar til en pris af 1640 milliarder?? Der
må være tre nuller for meget. Alligevel er det en voldsom høj pris for en moderne sporvogn, som også vil
optage plads på allerede hårdt belastede veje. Forslaget omfatter også en ny belægning på Boulevarden.
Beboerne og de forretningsdrivende der, har da ellers haft ombygninger nok at trækkes med.
Hvorfor ikke benytte den eksisterende jernbane fra midtbyen ti l Grønlandshavnen? Den bane skal
selvfølgelig udbygges med en linje, der løber forbi hospitalet, parallel med Universitetsboulevarden, hen til
endestation ved Gigantium, med passende stop ved UNI. En sådan baneforbindelse kan samtidig erstatte
den nye ekspresbus til universitetet. En yderligere fordel er, at en sådan bane kan drives af elektriske
batteri-tog, som beskrevet af Uffe Paludan i maj måned 2013 i ”Ingeniøren”.
Med hensyn til lufthavnen, er det en kanon-god ide, at togrejsende kan køre helt ud til lufthavnen; den
planlagte stikbane er imidlertid en dårlig løsning. Skal man trække passagerer til, skal det være muligt at
komme både fra nord og syd direkte frem til lufthavnen, uden omstigninger. Kan en omlægning af den
nuværende længdebane ikke lade sig gøre, vil det være bedre at anlægge stationen tættest muligt på
lufthavnen og efterfølgende udvide bygningen med en ”finger” med rullende fortov, eller alternativt kan
man bygge en shuttel-bane, (man kan også beskrive sådan en bane som en vandret elevator). Under alle
omstændigheder bør det være således, at man, uden omstigning, kan komme helt frem til
lufthavnsstationen. Ved ankomsten kan man så tage en kuffertvogn. Med vogn og bagage kan man så lade
sig transportere direkte ind til indcheckningen. Jeg er overbevist om, at det også vil blive langt billigere end
den skitserede stikbane. Den bane skal nemlig mindst udstyres med to broer til tung trafik. Forlængelsen af
lufthavnsbygningen kan udføres som en let konstruktion, der vil være billigere. Afstanden mellem
banelinjen og lufthavnsbygningen kan umiddelbart forekomme lang, men er dog ikke længere end interne
afstande i mange andre lufthavne.
Den nationale togplan er jeg også betænkelig ved. For godt 10 år siden blev en fantastisk epokegørende
modernisering af togtrafikken annonceret. Det gik som bekendt helt galt, det eneste vi fik, var en enorm
regning, men ingen brugbare tog.
Der er stor risiko for, at det nye forlig også ender i et flop. Meningen er jo at flere skal benytte toget, men
hvis man skal bruge 3 timer til København, tror jeg ikke det vil friste flere nordjyske passagerer end i dag.
Det er helt i orden, at den eksisterende bane skal vedligeholdes og opgraderes til tidssvarende teknologi.
Det burde man for længst have gjort løbende.
Den nuværende linjeføring blev anlagt for omkring 150 år siden. Udviklingen har siden bevirket, at der nu
kan anlægges en langt bedre linjeføring. Det har man ikke valgt, man følger stort set den gamle linje. Dog
skal der anlægges en ny jernbanebro over Vejle fjord, samt anlægges en ekstra banelinje over Fyn. Begge
dele er helt unødvendige.
Man bør satse på Kattegatforbindelsen. Anlægger man den, vil rejsetiden fra Midtjylland til hovedstaden
bliver væsentlig forkortet. Det vil tiltrække langt flere passagerer. Ja, det koster! Men en passende
”broafgift” kan forrente byggelånet, som på de andre store broforbindelser. Med Kattegatforbindelsen
udført som en lavbro til Samsø og tunnelløsning til Røsnæs, vil der tilmed altid være forbindelse til Sjælland.
Selv i stærk storm eller når der er isdannelser på de andre broers kabler.
Vore politikere har iværksat byggeriet af Femernforbindelsen. Et byggeri der vil gavne i både Norge og
Sverige samt Centraleuropa. Vi, der bor vest for Storebælt, får ingen glæde af den forbindelse, tværtimod.
Forbindelsen vil helt sikkert påvirke kundegrundlaget på færgeforbindelserne til Vendsyssel i negativ
retning.
Da Øresundsbroen blev taget i brug, kaldte man den ”Stilhedens bro”. Der var meget lidt trafik på den. Det
er anderledes nu, efter at mange mennesker har valgt at arbejde på Sjælland, mens de bor og betaler skat i
Sverige.
Kattegatforbindelsen vil ikke friste til flytning til udlandet, tværtimod, med den lettere forbindelse mellem
hovedstaden og Midtjylland vil det nærmere friste til udflytning af arbejdspladser til Jylland.
Byggeriet af Kattegatforbindelsen kan også modvirke skævvridningen på anden måde. Ved Rødby er man i
gang med at opføre et stort anlæg til støbning af tunnelelementer. Det vil være optimalt at lade
elementerne til Kattegatforbindelsen støbe samme sted, når elementerne til Femernforbindelsen er støbt.
Man får således en dobbelt udnyttelse af anlægget og dermed også af arbejdskraften. En så stor
elementfabrik vil bestemt påvirke lokalsamfundet i positiv retning.
I Nordjylland har vi hårdt brug for en vestforbindelse over Egholm. Det giver jo store gener for trafikken og
ekstra meget CO2 udslip, som trafikken afvikles nu. Elementerne til denne forbindelse kan også støbes på
elementfabrikken ved Rødby.
Jeg håber at ovennævnte kan være til inspiration til en bedre infrastruktur.
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Helsam Aalborg City
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
"Aalborg City"
Indsigelse
7. september 2015 14:12:26
image001.jpg
image004.png
Hermed gøres indsigelse mod det slettede stoppested på Boulevarden:
Har kigget jeres redegørelse igennem, og der er et punkt jeg ikke forstår.
”Tilstedeværelsen af en højklasset kollektiv trafikløsning vil gøre det mere attraktivt at
bo og drive erhverv i korridoren, hvilket vil styrke grundlaget for omdannelse i
byudviklingsområderne”
Som jeg kan se på oversigtskortet er den længste stækning, på hele letbanen, mellem 2
stoppesteder - fra J. F. Kennedys Plads og til Østerå. Efter Østerå hedder næste stop
Borgergade (På den anden side af Vesterbro). Det vil sige, at det eneste reelle stop i
Aalborg Midtby bliver på Østerå - Det styrker ikke erhvervslivet i midtbyen.
Der ud over ligger Aalborg Kommunes Borgerservice ved Boulevarden. Det er ikke
optimalt i forhold til fx ældre eller gangbesværet, som måske er potentielle kunder til
letbanen.
Der skal laves et ”byomdannelsesområde” på Budolfi Plads, teaterkvarteret skal også på
sigt laves til et attraktivt område. Dette styrkes også ved et stoppested på Boulevarden.
Til Borgermødet blev det oplyst, at man havde svært ved at overholde fartplanen, hvis
man skulle lave et stop på Boulevarden. Løsningen her kan være, at fjerne et af de 4 !!
stoppesteder ved universitetet, hvor det er primært unge mennesker uden gangbesvær,
som vil benytte banen.
Vi ved godt, at stoppestedet er blevet fjernet pga. den mulige busrute, som skal bruge
Boulevarden. Dette må kunne løses på en anden måde, så de deler sporet, som på
andre dele af ruten.
Håber at I har denne mail med i jeres endelige beslutning.
Husk midtbyen 
Aase Thomsen
Helsam Aalborg City
Boulevarden 14 │ 9000 Aalborg │ Tlf. 98 12 66 35 │ www.helsamaalborgcity.dk
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Anna Heidemann
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Nej tak til Letbanen i Aalbog
7. september 2015 23:06:01
Jeg som borger og bosiddende på Boulevarden i Aalborg, kan ikke se den fordel der skulle være
med etableringen af en Letbane. Den erstatter kun en bus linie nr. 2, og samtlige busser skal stadig
køre uændret.
Den tætte trafik bliver jo ikke forandret igennem byen! Dog får vi skinner og elledninger hængende
i luften, har man tænkt på hvis der bliver snestorm eller hård frost, og elledningerne falder ned?
Jeg tror ikke at flere borgere vil tage letbanen frem for busdrift, det vil ikke flytte folk til den
kollektive trafik. tidsbesparelsen på 10 minutter fra Vest til Øst Aalborg er latterligt, når man tager i
betragtning at det vil koste 2,7 mia kr.
Man kunne overveje at løse problemet fra Kennedy Arkaden og ud til det nye Sygehus/universitet,
med hurtige elbusser uden stop i tidsrummet hvor behovet er der.
Jeg syntes drift mæssig burde man se nærmere på bus fornyelserne i form af "el busser" og “brint
busser”, i mylder trafikken fra kl. 7.30-9.00 og igen kl. 15.-16.30 hvor behovet er størst, kan man
evt. sætte dobbeltdækker busser ind og evt. dobbelt så lange busser.
Jeg oplever selv, at busserne om morgen fra kl.6-7 er tomme, der sidder en - to borger i hver bus
og det samme er om aften.
Vi har fået lavet en flot Boulevard til flere mio kr. (som nu kun har stået færdig i 9 år), skal
belægningen på fortorve og kørebanen nu laves om igen?
Vi som borgere og forbruger i kommunen skal jo også betale ekstra skat lige som fjervarmen bliver
væsentlig dyrere for os, uanset om vi skal/kan benytte den kollektive trafik.
Så jeg mener et nej tak til Letbanen burde respekteres.
Med venlig hilsen
Anna Heidemann
Boulevarden 18
9000 Aalborg
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Torben Anderen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Aalborg Letbane
7. september 2015 19:14:33
Inden VVM undersøgelserne lukker ønsker jeg, at I medtager følgende:
Der er stor usikkerhed om passagergrundlaget er stort nok.
Det bliver voldsomt kostbart at anlægge sporene ind gennem Aalborgs centrum.
Spunsning i forbindelse med anlægsarbejderne både støjer og giver rystelser, som vil
påvirke omgivelserne.
Grundvandssænkning kan være forurenet.
Opstår der uheld ved grundvandssænkningen er der stor risiko for, at funderingspæle i
nærheden ødelægges.
Man risikerer at ødelægge fundamenterne til bygningerne i nærheden, især langs ”Ved
Stranden” og ”Østerågade”, hvor der skal udgraves meget tæt på de eksisterende
bygninger. Flere af disse bygninger er en del af byens kulturværdier.
Husk, at der opstod et jordfaldshul i Fjordgade, da man byggede indkøbscenteret Friis.
Det samme kan ske under nogle af byens karakteristiske bygninger.
I midten af halvtresserne var byen tæt på at miste Kreditforeningens bygning på
Banegårdspladsen, fordi en midlertidig grundvandssænkning havde ødelagt
funderingspælene.
Forretningerne langs letbanen får et indtægtstab. Kunderne får vanskeligt ved at
komme frem til forretningerne i byggeperioden. Kan forretningerne holde til det?
Der bør foretages en undersøgelse af passagergrundlag og anlægspris for en alternativ
bane, (Grønlandsbanen), inden endelig beslutning træffes.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Fra:
Til:
Dato:
helle haugaard
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
7. september 2015 15:22:07
hej...ja man forstår det ikke,tænk aalborg vil bruge så mange penge på et så stort
projekt /indgreb...i forvejen har byen planer om at lave 3:limfjordsforbindelse,ændre alt
ved friluftsbad,isbjørnen...Gad vide om aalborg har vundet i lotto...Har man glemt,der
bor mennesker i aalborg??? det er så pinligt at se der er huller i vejene,farlige
cykelruter,der kunne trænge til cykelsti og mere sikkerhed:byen vil gerne fremme at vi
tager cyklerne frem..jeg kan se ,som cyklist vil der nu blive sparsomt med plads på
vejen,,tænker på skolebørn til vesterkæret ,klostermarken,,,Personligt bor jeg i Mølholm
elsker denne del og har boet mange år i vestbyen...Kan simpelthen ikke fatte, der er
plads til mere i områderne,,om mange år ,hvis det lykkes poliktiere og de der
planlægger disse indgreb på mennesker og natur,,at de vil sidde tilbage uden tak og
have en så grim smag i munden..Jeg har ikke brug for letbane,vil aldrig bruge den og
koste mine penge på den..har heller ikke talt med nogle i området der føler behov for
letbanen...Jeg føler og synes det er skrækkeligt man overhovedet vil bruge penge på
letbanen,istedet kunne alle de penge man sansynligvis har, bruges på alle får psykiske
og fysiske følger vi får af alt den uro og indgriben i vores liv,,,så lad da byen bevare
noget charme,der er snart ikke mere gammelt kunst tilbage...Men planlæggerne og
deres bagland er vel bange for ,hvad de andre byer siger!!!Udvikling var bedre ,hvis det
var borgerne der blev tænkt på ..jeg forstår godt mange unge søger væk og ikke
kommer retur,,charmen er væk!!!så itedet for letbane ...brug penge på
sygehus,skoler,og alt det andet der er liv i ,,,vi kommer ikke til at bruge
letbanen,,,v.h.hellehaugaard
Fra: eric facius [mailto:[email protected]]
Sendt: 7. september 2015 20:32
Til: Jesper Schultz
Emne: RE: Letbanen
Jeg har opdaget at mit indlæg ikke blev medsendt.
For god ordens skyld og inden høringsperiodens udløb bringes det her.:
Letbane-bedrag
Borgmesteren meddelte i forsommeren, at det var besluttet at overtage en tjenestemandspensionsforpligtigelse og fik på denne måde 600 mio i kassen til projektet og dermed en
finansiering på plads. Hvad han glemte at ”fortælle” var, at denne handel indebærer, at
der i adskillige år skal udbetales pensioner – og mit gæt er, at det bliver betydeligt over 1
mia. Det er nøjagtigt som et lån med afdrag og rente. Nu viser det sig, at denne
forpligtigelse ikke indgår i Letbanens økonomiske regnskab. Derved bliver borgmesterens
”gode” forretning på 0,6% af den investerede kapital med 98% sikkerhed ændret til et
dundrende underskud. Hvis ikke det er bedrag, er det i hvert fald stærk manipulation. Selv
er jeg stærkt chokeret over metoden. Alt i alt hænger projektet i en kolossal risiko,
økonomisk som teknisk. Miljøfordel væk – den gode forretning væk – gl. bydel truet.
Efter at trafikforsker Kromann bragte nogle fakta, er sammenligningen med Bergen helt
ved siden af; Og det er Istanbull også for den sags skyld. Det hjælper fedt, at man
hverver kendte erhvervsfolk til at promovere, når de ikke har indsigten. Også for-partierne
i byrådet må også stå for skud – der ser man som bekendt meget let på et ansvarsforhold. På hvilken
baggrund har borgmesteren og R.Prehn antaget, at borgerne i Aalborg ønsker
Letbanen? Der er intet belæg herfor. Kritikken og modstanden er markant. For resten
bliver der ikke udbetalt erstatning for driftstab til erhvervsdrivende hvor
entreprenørarbejdet foregår, så forretningslukninger vil ses. I beskedenhed har jeg
foreslået, som det mindst dårlige, at begrænse projektet, således at strækningen bliver fra
J.F.K.plads til Uni.; næsten risikofrit; til under den halve pris, sikker grund/linieføring,
optimal passagergrundlag ift invest kr. Godt nok kan borgmesteren så ikke stige ud foran
hans kontor, så han vil sikkert nødig.
Venligst
Eric Facius
Lektorvej, 9000
Nørresundby 7/9-2015
FORSLAG: DREJ LETBANEN UDEN OM CENTRUM VIDERE MOD NØRRESUNDBY
Der har været kritik af, at letbanen ikke skaber epokegørende nye trafikale muligheder, fordi den kører
på en strækning, hvor der allerede findes hurtige busser. I så fald kan det være svært at tro på stor
passagerfremgang. Der har også været kritik af, at det bliver dyrt og vanskeligt at presse den igennem
Boulevarden. At det vil gøre det sværere at cykle på denne strækning. Og at der næppe vil være så
mange passagerer på det sidste stykke i Vestbyen.
Hvad så med at lave ruten om?
Mit forslag er, at at lave den vestlige del af letbanen om, så den fra Banegården går via Prinsensgade,
gennem hullet i bygningen på Vesterbro hen over P-pladsen og via Ladegårdsgade, Holbergsgade,
Korsgade til krydset Badehusvej/Kastetvej.
Krydset Badehusvej/Kastetvej, hvor letbanen får et vigtigt stoppested hvor den hvide bil holder. Resten
af pladsen tænkes brugt til cykelstativer for rejsende, der ankommer fra Vestbyen til letbanen på dette
sted.
Herfra over fjorden med på en enkeltsporet bro, hvor den ankommer ved Føtex-området og derfra
kører en lille sløjfe omkring Nørresundby centrum.
Den grønne linje er en cykelsti, herom senere.
Broen går hen over det lille havnebassin ved Nybrogade. Det er et lidt problematisk punkt
arkitektonisk/teknisk, men det er vel ikke umuligt at løse. Tilsvarende må nogle huse ofres på
Holbergsgade. Bemærk at ruten er enkeltsporet fra broen og vejen rundt om Nørresundby, hvilket
billiggør såvel bro som strækningen i Nørresundby.
Den sydlige del af ruten inkluderer en bro over banen ved Katedralskolen, der i starten blot kan være
en træbro med trapper, senere en cykelbro. Ankommer man på cykel fra de store områder, der
serviceres af Saxogade/Annebergvej, Anders Borchs Vej/Strøybergsvej eller Hasserisvej/Hasserisgade,
ligger denne bro særdeles godt. Det er oplagt at parkere cyklen for enden af træbroen, gå over på den
anden side og tage letbanen videre – enten mod Aalborg Øst eller Nørresundby.
Med et sådant forslag henter letbanen i mindre grad sine passagerer i Vestbyen/Mølholm – men stadig
i en stor del af Vestbyen. Til gengæld kommer der en del passagerer til fra Nørresundby. Og også nogle
fra Hasseris.
Samlet set tror jeg, der vil komme markant flere passagerer, fordi der kommer mere hjem på
karrousellerne end man mister på gyngerne. Det skyldes bl.a. at jeg tror, mange vil tage cyklen et
stykke af vejen og skifte til letbanen.
Hvis man samtænker cykler og kollektiv trafik, vil følgende omstigningssteder være centrale (og
nødvendiggøre god cykelparkering). Se også kort.
-
Cyklister fra Lindholm: stoppestedet Mellem Broerne
Cyklister fra Skansebakken og Nørresundby Øst: stoppestedet på Nørresundby Torv
Cyklister fra Vestbyen: stoppestedet Badehusvej/Kastetvej
Cyklister fra Mølholm og Hasseris: stoppestedet nær Katedralskolen (over banen)
Cyklister fra Hobrovej-kvarteret: Stoppestedet ved Banegården
Cyklister fra Centrum mod øst: Stoppestedet ved Bornholmsgade/Jyllandsgade
Cyklister fra Grønlænderkvarteret og Gug: Stoppestedet på Grønlandstorv
Cyklister fra kvartet bag AAU mod vest: Stoppestedet ved Pontoppidanstræde eller Gigantium
Cyklister fra Klarup mod vest: Stoppestedet ved Selma Lagerlöffs vej
Når jeg tror, der er et stort potentiale for kombinerede transportløsninger for cykler og kollektiv
trafik, er det baseret på erfaringerne fra S-togs-stationerne i København.
Hensigtsmæssig placering i forhold til cykelruter vil i så fald give flere passagerer. Især hvis man om
morgenen kører ned ad bakke mod letbanen, vil den have en tiltrækkende effekt. Så undgår man at
svede, og kan til gengæld få lidt motion opad, når man er på vej hjem fra arbejde. Eksempelvis tror jeg,
at mange fra Skansebakken i Nørresundby vil gøre brug af kollektiv trafik, som man lige kan trille ned
og tage om morgenen.
Rapporten omtaler også kombinerede transportløsninger for biler og kollektiv trafik. Dem tror jeg til
gengæld er stærkt overvurderede. En af visionerne bag en bane langt ud i Vestbyen er, så vi jeg forstår,
at der på et tidspunkt kan etableres en park-and-ride station ved Nørholmsvej (ved Egholmmotorvejen). Generelt er der så få, der benytter de nuværende park-and-ride parkeringspladser ved
Universitetsboulevarden og (især) Lindholm station, at dette er nærmest uden betydning for trafikken
på bygaderne i Aalborg og dermed også for overførslen fra biler til kollektiv trafik. Specifikt i forhold til
en park-and-ride station ved en evt. Egholm-motorvej må man spørge, hvem der skal bruge denne. For
biler fra Hirtshals-Hjørring virker det forkert at køre over Egholm ud 4 km. vest for Aalborg, stille bilen og
tage letbanen 4 km. næsten baglæns mod centrum. Biler fra Aabybro kommer i forvejen fra vest, så det
kunne måske være relevant, men det er alligevel en omvej på 2-3 km. at køre via Egholm sammenlignet
med at tage Limfjordsbroen. Og der er jo også en park-and-ride på Lindholm Station. For biler fra Ny
Nibevej, er det ikke er så stor en omvej. Men der kommer jo ikke ret mange fra den retning. Tilbage er biler
sydfra eller fra Frederikshavn, for hvem denne park-and-ride næppe vil være relevant.
NY CYKELRUTE SOM DEL AF PROJEKTET => MERE PLADS TIL BILER PÅ BROEN
Laver man en sydvendt cykelsti (og en gangsti) på den nye letbanebro (se grøn rute på kortene
overfor), kan man samtidig sløjfe den sydvendte cykelsti på Limfjordsbroen og gøre den anden
cykelsti dobbeltrettet, dog med flest spor i nordlig retning (se forslag til, hvordan Limfjordsbroen kan
deles op, på næste side).
Jeg forestiller mig den nye, sydvendte cykelsti ført uden om Vesterbro via en ny cykelrute hele vejen til
krydset ved Kong Christians Alle. Dette indebærer en ny cykelbro over jernbanen til Skt. Jørgens
Gade, hvor trafik i begge retninger skal være tilladt. Broen over jernbanen vil også skabe forbindelse
for cyklister fra Annebergvej mod centrum (uden om Vesterbro) og til/fra Katedralskolen. Og der
etableres en særdeles anvendelig cykelrute for cyklister sydfra (fra Hobrovej) på vej mod Vestbyens
uddannelsesområder.
På Limfjordsbroen vil man ved sløjfning af en cykelsti kunne få plads et ekstra spor til biler/busser,
således at der f.eks. kan reserveres særlige kørespor til busser og biler med mindst 2 passagerer
(hvilket jo også gælder taxier med passagerer). Herved udvides kapaciteten for øvrige biler også. Og
busserne får større konkurrencefordel, fordi de sjældnere vil holde i kø, hvilket jo i høj grad sker i dag.
Det er ikke sikkert, at man kan belaste Limfjordsbroens vestlige side med biler, hvor der i dag kun kører
cykler. Men dette kan måske løses med bistand fra ingeniører.
FORDELE VED MIT FORSLAG:
-
-
Større opland mod Nord på bekostning af lidt mindre opland mod vest. Dvs. større
passagerindtægter.
Ved at føre letbanen uden om centrum spares en masse problemer.
Man mister stoppestedet på Nytorv/Østeraa, men til gengæld kan man beholde det vel
fungerende bussystem, hvor alle busser holder samme sted (på Østgeraa/Nytorv).
En letbane til Nørresundby nedbryder den ”psykiske barriere” som Limfjordsbroen er for
mange og vil gøre det lettere for folk i Nørresundby at søge arbejde i Aalborg eller for
virksomheder at etablere sig i Nørresundby
Mere liv i Nørresundby Centrum
Der vil være kortere rejsetid mod AAU både fra Nørresundby og fra den nære Vestby, bl.a. i
kraft af, at man undgår omvejen omkring Østeraa.
Senere kan man forlænge letbanen mod Strubjerg og Lindholm Høje. Denne del kan finansieres
af øgede grundpriser til nybyggeri i området.
En del af busserne behøver ikke længere at krydse fjorden, de skal blot passere/slutte et sted,
hvor man kan stige på letbanen.
De øvrige busser kommer lettere over fjorden i kraft af nye højre/venstresvingsbaner
Der bliver mere plads til biler på Limfjordsbroen (flere bruger kollektiv trafik, plus der er færre
busser netop her, plus nye højre/venstresvingsbaner vil aflaste)
Med flere kørebaner på Limfjordsbroen kan man promovere, at flere kører i samme bil mod
byen, via favorisering af biler med mere end én passager på broen.
Ny cykelrute i centrum skaber mulighed for, at cyklister kan komme igennem centrum uden at
skulle køre på Vesterbro, og at man let kan komme sydfra til uddannelsesområdet i Vestbyen.
KONKRET
Er der vel brug for at man i første række kun igangsætter projektet fra Banegården mod øst, etablerer
klargøringsstationen ved Universitetshospitalet i øst - og åbner op for en undersøgelse af herværende
idé. Hvad koster en bro? Kan man evt. forestille sig, at man benytter havvindmølle-fundamenter som
bropiller og sparer penge derved? Hvad spares der ved ikke at lede banen gennem Boulevarden og
langt ud i Vestbyen? Hvordan kan det resterende finansieres? Kan man opnå noget, ved at definere det
som et synergiprojekt for kollektiv trafik, cykeltrafik, biltrafik samt flygtningepolitik (se næste afsnit) og søge de respektive kasser hertil om bidrag.
BESKÆFTIGELSESPROJEKT FOR FLYGTNINGE?
En merudgift i forhold til det nuværende projekt kunne måske finansieres ved at definere en del af
projektet som beskæftigelsesprojekt for flygtninge. I den kommende tid står Danmark jo overfor at
skulle skaffe mange flygtninge job, hvilket ikke er muligt på det traditionelle arbejdsmarked. Man vil
således få brug for at hjælpe flygtningene med ekstraordinære projekter, som formentlig kun kan
gennemføres til lavere løn end den danske mindsteløn, for at sige det rent ud. Fagforeningerne vil nok
modsætte sig dette, men set fra den side er det vel bedre, at der oprettes særskilte
beskæftigelsesprojekter frem for, at flygtninge bryder igennem mindstelønnen på det øvrige
arbejdsmarked?
Når anlægsomkostningen for det offentlige herefter skal beregnes, skal man kun medregne forskellen
fra forsørgelse af arbejdsløse flygtninge op til den løn, man fastsætter på beskæftigelsesprojektet.
Hvis prisen på det samlede letbaneprojet blev forøget med 25 % ved at vælge modellen med
linjeføring til Nørresundby, kunne man definere 25 % af det samlede letbaneprojekt som
ekstraordinært beskæftigelsesprojekt og derved skabe mulighed for, at flygtninge kan indgå i arbejdet,
netop hvor de kan gøre størst nytte. Formentlig vil de også kunne danne gode kontakter til indfødte
danskere via ansættelsen.
med venlig hilsen
Anders Wested
Trafikalt Folkeparti
Venøvej 10
9400 Nørresundby
20489503 / fast 98101676
Fra: lyngealive . [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. september 2015 08:55
Til: By og Landskab ekstern
Emne: Indsigelse mod Aalborg letbane
Kære By og Landskab.
Jeres udmelding af konsekvenserne en Letbane i Aalborg vil have for øvrige indfaldsveje mm.
syntes jeg har været ualmindelig ringe.
Som beboer i Reberbansgade, en gade der i øvrigt allerede er presset i den østlige ende grundet
dårlig plads og parkeringsforhold - kan jeg nu se frem til 4500 ekstra biler gennem gaden pr. dag.
det er 3 ekstra biler i minuttet i døgnets 24 timer.
Det kræver ikke en ingeniøruddannelse at regne ud at det er der ikke plads til. Dernæst kommer den
ekstra forurening det vil skabe omkring de mange spisesteder, skoler og plejehjem i området.
Noget helt 3 er den støjgene der bliver skabt omkring viadukten som forstærker lyden i smalle
korridor som Reberbansgade nu engang er.
Noter venligst min indsigelse
mvh.
Emil Lynge Nielsen
Beboer i Reberbansgade
Fra : Kristian Nielsen
Peter Bruuns vej 115
9210 Aalborg sø.
Dato 8-9-2015
att. Jesper Schultz. Vedr. Indsigelse mod Aalborg letbane.
Jeg har ikke meget tid at skrive denne indsigelse på men vil gøre et forsøg på at gøre mig forståelig
er der yderligere spørgsmål er i velkommen til at ringe på 31410137. og ja jeg er dårlig til at skrive.
Til at starte på så syntes jeg at i skal vide at jeg da jeg var barn blev testes af børnepsykolog
Merete Wolf. Hun slog fast at jeg have nogen dårlige sider MEN jeg besad også evner der var helt i
toppen af skalaen. Evner der gøre det muligt at se ting for mig som andre ikke ser fordi de ikke
tænker i de baner som har gjort. folk har ikke altid haft det let ved at forstå hvor jeg vil hen med de
ting jeg siger. Folk har derfor altid ladet som om de var nok derfor kloger og at jeg måtte af den
grunde være dum.
Jeg var inde til j'ers sidste høring møde, og det jeg gik der fra med var en føles at af at få trukket en
sæk ned over ørerene også ellers hvad sko at spis.
Å jo vi fik lov at sige noget men hørt nej. Det er som altid med politik.
I høre efter men det er på en mærkelig måde. For det er som om at alt den bekymring folk kom med
praler af på jer. I opføre jeg som Nero i Rom der bredte byen ned for at opnå sine egne visioner, set
med mere nutids øjne. Har dette prosekt været til afstemning nej. Kun hørering hvorfor. Fordi at i
sidder som små børn og bygger drømme, og disse alle ned der menere anderledes, og så fordi at det
skal ud i en høring. Men det er altså ikke alle der har tid til at far rundt til alt de ting der sker.
Jeg kunne sige meget mere af alt dette her men må forkorte da jeg har et arbejde der kæver 60 timer
af mig om ugen plus at jeg er familiefar.
Mine families rødder stikker helt tilbage 1428 i Danmark og er ud af en adels familie.
Og jeg siger jer i sandhed jeg flytter fra Aalborg kommune hvis i agter at tro at i kan bygge dette
prosekt på penge i ikke HAR!!! der skal ikke flere besparelser til på hvor borges regning.
Prøv nu at se nu kommer der et have af flygtninge der skal have nået at bo i og så vider.
Hvor kommer de penge så fra besparelser fordi i syntes det var sjover at lege fut fut på tegne stuen
for hvor alles penge. Den slangs drømme have jeg også som bane. Jeg lag undergrunde ud over
heler Aalborg som var det London. Ser i nu er London altså en by er der strækker sig fra Løgstøre
og ud til Egense og fra Tylstrup til Støvring.
Hvad med vedligeholdelse af bande har åløbene neden under nogen indflydelse på skinde nettet
stabilitet og hvad med om vinteren op af Sohngårdsholmsvej.
Hvordan bliver det for enden af de blinde gader der bliver skabt. Vil der komme til at holde bille for
enden af disse gade på vende pladserne der forhen ter trafikken i at vende nede for enden som set
andre steder. Og vil taxaer være i stand til at krydse disse blinde gade i vest-byen da behovet for det
er stort for os taxaer og sikket også dem med behov for at kommer i på eller over kastevej på vej
som Ryesgade og Schleppegrellsgade kørsel eller vil der være beton, træer eller skilte til forhindrer
det. Jeg frygter at dette kun blive toppen af isbjerg.
Lad nu være med at være en flok farisæere der ikke vil lytte til andet end de penge i kan få fejet
eller skovlet ind under gulvtæppet fordi i loger bygge matador guld og grønde skove på de fattige
borges regning. Mvh. den bekymrede Ålborgenser.
Jeg synes i øvrigt at letbaneprojektet er værst vest for banegården, gennem midtbyen.
Kristian Nielsen.
Aalborg Kommune
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
[email protected]
Projektafdelingen for Nyt
Universitetshospital
Høring vedr. kommuneplantillæg H.031 og miljørapport - letbane i
Aalborg
Hospitalsbyen 1
9260 Gistrup
I forbindelse med offentlig høring af kommuneplantilæg H.031 med tilhørende
miljørapport skal vi hermed komme med følgende bemærkninger.
Det skal indledningsvis bemærkes, at Projektafdelingen anser etableringen af
en letbane i Aalborg som et meget væsentligt element i den kollektive trafikbetjening af Nyt Aalborg Universitetshospital og i forhold til projektets infrastruktur i det hele taget. Bl.a. derfor bidrager Region Nordjylland med 55 mio.
kr. til anlæggelse af letbanen.
AC-fuldmægtig
Christian Volf Pedersen
Direkte: +4529629913
[email protected]
Det er således Projektafdelingens opfattelse, at etableringen af en letbane
med to stoppesteder ved Nyt Aalborg Universitetshospital vil give patienter,
pårørende og personale et attraktivt alternativ til andre transportformer, herunder navnlig kørsel i egen bil.
9. september 2015
Planlægningen af Nyt Aalborg Universitetshospital er - i overensstemmelse
med udbygningsaftalen om infrastruktur, som er indgået mellem Aalborg
Kommune og Region Nordjylland - hidtil sket med udgangspunkt i, at den
kollektive trafikbetjening af hospitalet i en længere årrække alene ville være baseret på bustransport.
Anlæggelse af et elektrificeret letbanetrace ved Nyt Aalborg Universitetshospital medfører
imidlertid en række potentielle udfordringer, som der skal fokus på og håndteres i den videre
proces inden for en stram økonomi i forhold til både byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital og etablering af letbanen. Der er på den baggrund allerede etableret et samarbejde mellem de to projektorganisationer, hvor der har været en indledende dialog om forskellige forhold
af betydning for begge projekter. Heraf kan navnlig følgende opmærksomhedspunkter fremhæves:
-
Placering og udformning af endestation: I forbindelse med placering og udformning af letbanens endestation bør der tages højde for integration med øvrige
trafikformer, herunder bustrafik, bilisme, fodgængere og cykler.
-
Terrænregulering: Kotering af hospitalet sammenholdt med den forventede linjeføring på letbanen forudsætter en terrænbearbejdning udover det, der hidtil
har indgået i planlægningen af hospitalsprojektet.
-
Elektromagnetisk støj: Megen medicoudstyr (scannere, elektromikroskoper etc.)
er særligt følsomt overfor elektromagnetisk støj (EMC). Anlæggelse af et letbanetrace ved Nyt Aalborg Universitetshospital medfører derfor en række udfordringer, der skal tages højde for i såvel byggeriet af letbanen som hospitalet.
-
Vagabonderende strømme: Foruden EMC kan der i forbindelse med elektrificerede jernbanesystemer forekomme problemer med såkaldt vagabonderende
strømme. Det vil sige uønskede strømme, der løber via en alternativ rute end
den oprindeligt tiltænkte returvej i jernbanens elektriske forsyningssystem. Når
en vagabonderende strøm eksempelvis løber gennem armeringsjernet i en betonkonstruktion, vil der være en forøget risiko for, at en skadelig korrosionsproces begynder i armeringsjernet.
Projektafdelingen ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde, og vi er naturligvis til
rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Projektchef
Niels Uhrenfeldt
Side 2 af 2
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Jens Saabo
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
[email protected]
indsigelse mod Letbane projektet
8. september 2015 15:09:38
Til rette vedkommende!
Som advokat for Farvergaardens Autoservice Aps. skal jeg fremkomme med nedenstående indsigelser til
projekt Letbanen - især i relation til projekteringsfasen, hvor jeg har fået oplyst, at strækningen mellem
Poul Paghsgade og Absalonsgade på Kastetvej vil medføre lukning for al trafik på nævnte strækning.
Min klients virksomhed er beliggende Kastetvej 15 i gården.
Driften af virksomheden vil blive komplet umulig og min klient må forvente en omsætning på kr. 0 i en
sådan periode. Endv. viser erfaringen, at det er vanskeligt at få omsætningen op på et blot nogenlunde
forsvarligt stade efter en midlertidig lukning af kundetilgangen.
Jeg skal derfor på vegne min klient tage forbehold for erstatning for driftstab i den pågældende periode.
Det ønskes præcist oplyst, hvorledes Kommunen agter at forholde sig til den beskrevne situation.
Venlig hilsen
Jens Saabo
Advokat
E-mail:
Dir. t:
M:
Bank:
[email protected] / Læs profil
+45 46 92 92 27
+45 40 51 02 07
5079-0004400098
Denne e- mail kan indeholde fortrolige oplysninger. E- mailen er kun bestemt for den anførte modtager. Hvis De ved en fejl har modtaget denne e- mail,
bedes De derfor straks returnere denne til afsenderen og herefter slette e- mailen. Enhver distribuering, kopiering, offentliggørelse eller brug af denne email eller dens indhold er strengt forbudt.
This e- mail may hold confidential and/or privileged legal information. This e- mail is intended for the above address(es) only.
If you receive this e- mail in error - kindly return this to sender without any processing, distributing or copying hereof whatsoever.
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Svend Erik Pedersen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse); [email protected]
letbane
8. september 2015 15:53:01
I arbejder begge med etablering af letbane i Aalborg derfor denne henvendelse til
jer.
Det er sikkert en rigtig god ide at byen får et sådan transport redskab det skal
jeg ikke afvise.
for nogle dage siden besøgte jeg centeret på budolfi plads og her konstaterede
jeg at letbane er at betragte som en almindelig sporvogn med skinner i vejbanen
og en elledning foroven til kraft forsyning, jeg kom til at tænke på de gode gamle
jernbane dage de må have været helt oppe at køre af begejstring for over 100 år
siden hvor de anlagde sporvogne i mange byer. Senere løb tiden fra sporvognene
og der er stort set ingen tilbage.
Når jeg i dag forsøger at følge den tekniske udvikling så må jeg konstatere at der
er megen ny teknik til stede som jeg tror med fordel kunne bruges ved etablering
af letbanen. for eks. har jeg en bil der kan styrer sig selv i en vejbane såfremt
der er stribet ordentligt op og den bremser såfremt der er en genstand i vejen.
denne teknik kan givet overføres til et letbanetog (selvfølgelig stadig med en
togfører Det ville være en langt billigere løsning idet det ikke vil kræve en stor
anlægs udgift med at etablere et skinne legeme. En sådan letbane kan køre på
hjul med dæk, det er muligt at der skal være en forstærket vejbane hvor køre
traceen skal være. Gener for den øvrige tranfik vil være stærkt reduceret ved en
sådan løsning og anlægs udgiften vil givet være mindre.
Når vi nu er i gang med ændringer så er en letbane kendetegnet ved at køre fra
et punkt til et andet, det ville være nærliggende at trækenheden er et batteri
drevet tog og at skifte batteri eller oplade dette ved den faste endestation.
Herved vil arrangement af elledning langs hele trækningen kunne udgå. en sådan
løsning arbejder bilfabrikanter seriøst med at gennemføre og specielt Tesla er
langt fremme.
Dette ville være et godt bidrag til forskønnelse af byen. Jeg vil nødig se byen
skæmmet at en el- luftledning trukket gennem hele byen.
-Venlig hilsen
Svend Erik Pedersen
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
I VVM OG MV rapporten forudsættes det, at der etableres en letbane mellem Mølholm og Universitetshospitalet. Konsekvensen er, at et velfungerende busnet i Aalborg Sydøst skal ændres.
Der er fremlagt forskellige forslag til nye linjeføringer, som dog ikke bidrager til bedre betjening
for områdets beboere.
Det nye Universitetshospital vil betyde krav om øget kapacitet. Det kan klares ved indsættelse
af kapacitetsstærke busser på den centrale strækning mellem Midtbyen og Universitetshospitalet. Der er i dag mange vogntyper med forskellig kapacitet, som kan indsættes afhængig af passagertilstrømning.
Kollektiv transport mellem Gistrup og Aalborg
1
I rapporten ”Bustrafik i Aalborg Øst ved en letbaneløsning” er der vist kraftige ændringer i den
kollektiv transport til Aalborg fra Gistrup og Klarup/Storvorde (linje 2). Den nuværende betjening er på mange måder eksemplarisk, idet den giver mulighed for direkte forbindelse til de vigtigste mål for de rejsende med kollektiv transport.
Gistrups beliggenhed med Lundby Bakker som en smuk landskabelig kulisse har medvirket til at
gøre byen til et attraktivt bosætningssted. Der er fortsat efterspørgsel på byggemuligheder i
byen.
Kundegrupperne i den kollektive transport fra byer som Gistrup er præget af skoleelever, unge
under uddannelse og pendlere. Det er derfor disse grupper, planlægningen af den fremtidige
kollektive transport skal fokusere på.
Set fra Gistrup skal den fremtidige kollektive transport opfylde følgende mål:
1. Der skal være direkte forbindelse til Midtbyen med de mange kulturelle aktiviteter, de
mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
2. Der skal være direkte forbindelse til gymnasium, folkeskole (Gistrup) og de vigtigste private skoler.
3. Da Gistrup bliver fremtidens bosætningssted for ansatte på det nye Universitetshospital,
og da mange fra Gistrup har arbejde i universitetsområdet, skal der også være direkte
forbindelse hertil.
4. Omstigning til anden kollektiv transport som tog og busser bør være smidig og uden væsentligt tidstab.
Midtbyen
Gymnasium
Universitetshospital
Universitet
Trafikterminal
Gistrup
Andre ruter
De foreslåede ændringer af den kollektive transport mellem Gistrup og Midtbyen opfylder ikke
ovenstående mål.
Et af problemerne er, at man ifølge rapporten ønsker at opretholde den nuværende trafikterminal på Selma Lagerløfs Vej, samtidig med at man opretter en ny trafikterminal for enden af busvejen/letbanen placeret i den sydlige ende af hospitalsområdet. Terminalfunktionen for den
2
sydøstlige del af kommunen og det regionale opland bør samles i én højt profileret terminal tæt
på hospitalets hovedindgang.
Her kan samles kommunale og regionale busser, taxa, sygetransport og afsætning. Alt skal selvfølgelig være overdækket med faciliteter til chauffører og ventende passagerer samt et nutidigt
informationssystem.
Ved at samlokalisere hospital og trafikterminal opnås en løsning, hvor man fra Vejgaard, Aalborg
Øst, Klarup/Storvorde, Gistrup og Himmerland kan kommer på arbejde, være ambulant patient
eller besøge indlagte patienter uden at skulle skifte med det ubehag, der opstår ved at skulle
vente og stige om.
Midtbyen
Gymnasium
Aalborg Øst
Universitet
Hospital
Trafikterminal
2, 22, 36, 54, 54n
2, 25, 55, 954x
Gistrup
36, 54, 54n
Når den østlige del af Aalborg kommune i fremtiden bliver bosætningsområde for ansatte på
Universitetet og Universitetshospitalet, skal det naturligvis følges op med et velfungerende kollektiv transport tilbud.
Lokalplanen for hospitalet siger: For et Universitetshospital med en hel region som opland er det
vigtigt, at der er en god kollektiv trafikbetjening. Betjeningen af lokalplanområdet skal således
ses i tæt sammenhæng med etableringen af et kollektivt trafiktracé med bus og evt. letbane mellem Aalborg Busterminal og Universitetet. Den indgår som et centralt strukturerende element i
hovedstrukturen for hospitalsområdet.
Konkret tilkobles korridoren lokalplanområdet ved Bertil Ohlins Vej og videreføres parallelt med
den centrale bygade og forbindelsesgade ned forbi servicebyen, hospitalets hovedindgang og de
primære parkeringsarealer mod øst til Psykiatrien og Børn & Unge-afsnittet i syd. Ved "endestationen" gives mulighed for at indpasse velfærdsbygning o.l. til den daglige drift.
3
Den kollektive trafikkorridor vil i første omgang rumme de eksisterende busforbindelser til Universitetsområdet, Gistrup og Klarup. Den eksisterende busdækning omfatter linjerne: Metro 2,
Linje 14, Linje 54 og Linje 918X med i alt 14 afgange i timen i spidstimerne. Behovet for kollektiv
trafikdækning forventes at stige i takt med områdets udbygning.
Universitetshospital
Kollektiv Tracé
Trafikterminal
I VVM-rapporten på side 85 er der vist en løsning, hvor linje 12 omlægges til at betjene Klarup/Storvorde og Gistrup. Det forudsættes, at linje 12 deles ved busterminalen ved Selma Lagerløfs Vej til disse oplandsbyer. Det er i bund og grund en dårlig løsning, jf. ovenstående. Linje 12
er hovedforbindelsen mellem Vejgaard og Universitetet.
For langt de fleste unge fra Gistrup er Aalborghus Gymnasium det naturlige valg. Det er også
der, deres kammerater fra det sydøstlige opland går. En tvungen omstigning er en dårlig løsning.
Det vil være oplagt at samle al bustrafik i terminalen ved hospitalet, herunder oplandsbusserne. Der er ikke anvist en løsning til, hvordan oplandsbusserne kommer ind til trafikterminalen. Hvis oplandsbusserne ikke kan køre ad den nuværende busvej, vil passagerer til og fra oplandet få stor omvejskørsel. Derfor foreslås, at busvejen udformes til en tracé, hvor busser kan
køre sammen med en evt. letbane.
Hvis man fastholder det viste forslag, kan man fra Gistrup ikke komme direkte til Universitetshospitalet med bus, selv om Gistrup er den nærmest liggende bosætningsby for hospitalets personale, og man kan heller ikke fra Gistrup komme direkte til centrale dele af universitetet. Det er
meget uheldigt.
4
Sdr. Tranders
Linje 14
Klarup/Storvorde (12)
Oplandsrute (55)
Trafikterminal
Øst
Gistrup (12)
Bus 36
Oplandsrute (54)
Vi foreslår derfor den viste løsning, hvis man fastholder, at linje 2 skal nedlægges.
Gistrup den 9. september 2015
Med venlig hilsen
Anker Lohmann-Hansen, Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
Niels Melchior Jensen, Kvisten 82, 9260 Gistrup
5
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Sven Buch
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Rie Malling; Kim G. Pedersen; Henning Linde-Hansen; Ole Nielsen; Michael Knudsen
Himmerland Boligforening - bemærkninger til VVM redegørelse letbane
8. september 2015 16:48:23
Til:
By- og landskabsforvaltningen
Himmerland som boligorganisationen ser den kommende letbane som et vigtigt projekt i den
fortsatte udvikling af Aalborg som en by, som attraktiv at bo, arbejde og uddanne sig i – og ser
frem til at det gennemføres !
Vi har et forslag, der knytter sig strækningen i Vestbyen og den renovering, som vores mange
boliger derude, står overfor. Vores forslag er at man overvejer at lukke Henning Smithsvej for
gennemkørsel ved Annebergvej. Det kan give den fordel for færdslen i bydelen, at man kan
reducere antallet af tilslutninger til Annebergvej – og man kan omdanne gadearealet i retning af
mere ophold og parkering. Vores afdeling på Henning Smithsvej indeholder ca. 200 boliger uden
parkeringsmuligheder på egen grund.
Så det forslag vil vi gerne i dialog med forvaltningen om.
Med venlig hilsen
Himmerland Boligforening
Sven Buch
Udviklingschef
Tlf.:
E-mail:
Web:
25577394
[email protected]
www.abhim.dk
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Torben Anderen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Aalborg Letbane
8. september 2015 17:59:07
Til VVM udvalget
Politikerne ønsker ikke at øge adgangsvejene til Aalborg Øst. De sætter (i princippet) en
enkelt busrute på skinner og begrænser det frie transportvalg, idet vejnettet for
privatbilisterne reduceres. De ønsker tilsyneladende at aalborgenserne skal have
transportmuligheder som i det gamle Østeuropa.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Romdrup-Klarup Samråd
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Bemærkninger til kommuneplantillæg H.031 for en letbane i Aalborg.
8. september 2015 21:02:45
Letbanen i Aalborg er et meget spændende projekt, og det er vigtigt at skabe en
sammenhæng til den øvrige kollektive trafik og oplandsbyerne.
I Romdrup-Klarup Samråd lægger vi stor vægt på, at der fra Klarup er god
adgang med kollektiv trafik til Aalborg Midtby.
Der er i år startet 101 nye elever i 0. klasse på Klarup Skole og der bygges nu ny
stor børnehave. Klarup er endvidere udpeget til at have særlige
byvækstpotentialer og i den aktuelle byudviklingsplan arbejdes med at skabe
rummelighed til ca. 820 nye borgere. De mange børn og unge har behov for
kollektiv trafik. Vi har en flot cykelsti mod Aalborg, men krydsningen af Egensevej
og Tranholmvej er ikke optimal for cyklister.
Vejinfrastrukturen omkring Klarup er allerede i dag under pres. Det er en
udfordring at komme ud på Egensevej fra Klarup særligt om morgenen. Den
trængsel vil stige med fremtidens boligudbygning.
Hvordan opbygningen af den kollektive trafik til/fra Klarup skal være - ved
omstigning til letbane og/eller direkte busforbindelser ser vi frem til at deltage i
borgerinddragelsen omkring frem mod åbningen af letbanen i 2021.
Den fremtidige opbygning af den kollektive trafik til/fra Klarup og letbanens
betydning for dette, er af stor interesse for os i Romdrup-Klarup Samråd, og vi
ser derfor frem til at deltage i borgerinddragelsen frem mod åbningen af letbanen
i 2021.
-Med venlig hilsen
Anne Kyhl Christiansen
Formand
Bestyrelsen for Romdrup-Klarup Samråd
[email protected]
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Dennis Christian Andersen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Att: Plan og udvikling vedr. letbaneindsigelse.
8. september 2015 21:05:52
Til by- og landskabsforvaltningen mht. letbaneinsigelser.
Jeg har gennem de seneste års tid, i sammenslutning med min kæreste, skulle tage stilling til, hvor
vi ønskede at skabe en base og et fundament for vores fælles fremtid som forælder, studerende og
potentielt kommende erhvervsdrivende. Da vi begge havde besluttet at læse medicin stod valget
imellem to universitetsbyer, der havde vores interesse. Aarhus eller Aalborg. Valget endte med at
blive Aalborg, af flere grunde, men væsentlige årsager til dette var/er, at vi ønsker at bo i en
attraktiv by med positiv udvikling, hvorved menes: en by med grønne oaser, moderne byrum - der
indbyder til afslapning, fest, tolerance, shopping, børnevenlighed, attraktivt studiemiljø,
kulturliberalisme, kulturelle tilbud mm. - Og alt sammen mener vi, om muligt, bør være funderet på
vedvarende energiløsninger, som letbanen bl.a. lægger op til. Det mener vi Aalborg er begyndt at
funderer på, og det er en udvikling, som jeg har lyst til at være en del af og som jeg ønsker at
præge.
Efter min mening, så ledes byen af visionære, ambitiøse og realistiske politiske kræfter, som har en
fantastisk sans for, hvad vi borgere ønsker af en moderne videns-, børnevenlig-, grøn- og tolerant
by. Aalborg har gennemgået en fantastisk udvikling som er værd at bryste sig af. Og en evt.
kommende letbaneløsning vil kun understøtte og løfte den progressivitet som udviklingen har budt
på indtil videre. Et af de helt store problemer for mig at se ved Aalborg er den decentrale placering
af AAU campus i Aalborg Øst. Der er massive trafikale problemer, som ikke tåler at forblive uløst
mod AAU, af den grund at disse manglende infrastrukturelle resourcer sandsynligvis vil påvirke
Aalborgs erhvervslivs' og AAUs vækst. I Aarhus, hvor jeg har læst det seneste semester, har en
meget væsentlig mangel, som byens borgere misunder Aalborg for. Nemlig byens og det
borgervenlige havnemiljøs unikke symbiose og lettetilgængelighed. Derfor er det vigtigt, at man
fremover øger denne styrke hos Aalborg. Hvis man fremover vil forblive attraktiv må man
differentiere sig for de andre storbyer i DK, ved at forsætte med at styrke byens forcer. En letbane
vil i min optik tilføre denne ekstra kontinuitet til byen. Jeg tror på at den fulde(komplette)løsning,
altså en bane fra vest til det nye supersygehus vil gavne byen positivt. Ikke blot i år 2021, men
også når vi tænker 20 og 30 år ud i fremtiden. Selvfølgelig vi der være gener i forbindelse med
opførslen af letbanen, og nogle butikker vil måske lukke i anlægsfasen, men jeg tror på at
virksomhederne efter banen er i drift har et meget stærkere grundlag for at drive forretning.
Primært pga. at man vil opleve en renere og mere moderne og dermed også mere attraktiv
byrum. I forlængelse heraf, så vil jeg tale for den busvariantløsning, som interagerer mindst muligt
med letbanestrækningen med samme begrundelsen som i forgående sætning.
Jeg bor med min kæreste og vores barn i centrum nær Nytorv, hvor der unægteligt vil være gener i
anlægsfasen. Disse vil vi tage med et smil, fordi at vi ved, at selv samme vil føre et fantastisk
transportmiddel med sig og en fantastisk bymidte med sig.
- Dennis Christian Andersen
Stud.med.
Aalborg Universitet
25 25 33 39
Aalborg Vestby 8. sept. 2015
By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5 Postboks 219
9400 Nørresundby
Beboerforeningen Haraldslund Vest i Aalborg
v/Formand Lars Z. Mortensen
Ny Kastetvej 17
9000 Aalborg
[email protected]
Mobil 3011 2576
Indsigelse og alternative forslag til Kommuneplanstillæg H.031 for
Letbane i Aalborg
Vi i Beboerforeningen Haraldslund Vest vil hermed indgive vores indsigelse til
Kommuneplanstillægget H.031 for letbane i Aalborg. Vi er en beboerforening, der pt.
repræsenterer 63 medlemmer fra vejene Ny Kastetvej, Poul Buåsvej, Engtoftevej og Vesterled.
Kommuneplanstillæggets forslag der gøres indsigelse til:
Der foreslås i Kommuneplanstillægget, at der skal anlægges og føres en ny vej ind til Haraldslund
gennem matriklen Ny Kastetvej 22 i Aalborg Vestby, der derfor foreslås eksproprieret. Planen er,
at den del af de mere end 400.000 årlige brugere af Haraldslund, der kører dertil i bil, skal betjene
sig af denne vej som eneste indkørsel til Haraldslund. Hertil kommer de personer, der skal til
Stadion Nord. Planen begrundes i, at Kastetvej gøres ensrettet vestpå, og der kun planlægges at
foregå servicekørsel i østgående retning ved Haraldslund. Da man i bil kun må krydse letbanens
spor i lyskryds, gøres almindelig bilkørsel via den nuværende adgangsvej umulig. Hvilket også
gælder til banken ved siden af. Der foreslås derfor en erstatningsvej fra midten af Ny Kastetvej ind
til Haraldslunds bagside.
Indsigelsen og dens begrundelse
Vi vil hermed gøre indsigelse til dette forslag og foreslå forskellige mindre indgribende løsninger.
Kommuneplanstillæggets forslag medfører nemlig en meget kraftig trafikforøgelse i området, der
vil ødelægge det særpræg, lokalområdet vest for Haraldslund har som et stille og trafikdæmpet
område med relativ sikkerhed for alle de mange bløde trafikanter, der bor her, eller bruger
området til at krydse igennem. For der er rigtig mange fodgængere og cyklister, der via officielle
1
og uofficielle gang- og cykelstier, f.eks. fra Annebergstien eller stierne rundt om stadion, bevæger
sig på kryds og tværs fra og til de mange skoler, sports- og fritidsaktiviteter samt rekreative
arealer, der ligger i vores område og lige uden for vores område. Der kan nævnes et utal af disse,
som man hovedsagligt cykler eller går til gennem vores område, eller bruger til løbeturen. Her
nævnes nogle få: Friluftsbadet, Skudehavnen, den kommende kulturbro, et utal af kolonihaver,
Annebergstien og stien langs fjorden, Firmaidræt, Kridtgraven og Aalborg Freja. Vores
lokalområde bruges af hele Aalborg!
Det er netop vores lokalområdes særpræg: Her cykles og gås meget! Aalborg Kommune har
gennem tiden skabt et godt net af trafikdæmpede veje med relativ lidt trafik, der udgør vores
lokalområde: Halvdelen af Ny Kastetvej har nedsat fart til 3o km. i timen og alle vejene har
indsnævringer og bump for biltrafikanterne, der gør, at der stort set kun kan komme én bil ad
gangen i gennem. Det begrænser trafikken, og giver forholdsvis sikre veje for alle de bløde
trafikanter, der bevæger sig gennem området.
Vi gør derfor indsigelse mod, at dette fundamentalt skal ændres som følge af etablering af
Letbanen. En etablering, der netop skulle skabe flere områder som vores – ikke ødelægge dem.
Vores indsigelse går altså ikke på, at Letbanen skal etableres, men mod, at en side-effekt af dens
etablering panikagtigt og uden undersøgte alternativer skal medføre, at vores lokalområde
fremover får den stik modsatte karakter end den har nu: Vejene vil blive voldsomt trafikbelastede
med store trafikrisici for alle bløde trafikanter – ikke mindst vores børn. Og lokalområdets karakter
som et relativt stilleområde for alle, der bruger det, vil gå tabt.
Kommunens forslag til ekspropriation er ikke ordentligt underbygget og argumenteret for i forhold
til at se på alternativer.
Vi vil her i vores indsigelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at kommunens udpegning af
netop en families hus i vores lokalområde til ekspropriation og anvendelse til en ny vejadgang til
Haraldslund 250 meter fra letbanen, ikke synes at være tilstrækkeligt gennemarbejdet, undersøgt
og underbygget. Vi er lokalkendte og kan derfor bruge denne fordel til at se andre muligheder.
Men vi medgiver, at vi ikke er teknikere. I sager om ekspropriation bør teknikere også på forhånd
undersøge mindre indgribende alternativer. Derfor har vi anmodet om aktindsigt i de overvejelser,
undersøgelser, alternative forslag og beslutninger, der må formodes at være lavet, når man træder
til et så drastiske tiltag som at ekspropriere en families bolig og bruge ressourcer på en ny vej. Vi
må sige, at vi er blevet chokeret over hvor lidt respekt der åbenbart er for konsekvenserne af
sådanne beslutninger. Dette bygger vi bl. a. på det svar vi har fået fra Letbanesekretariatet ved
Jesper Schultz i en mail d. 7. sept. Jesper Schultz sendte os som følge af anmodningen om
aktindsigt de planer der i forvejen er offentliggjorte og som ikke indeholder begrundelse for netop
den valgte ekspropriering eller at en sådan overhovedet er nødvendig i forhold til andre løsninger.
I forlængelse heraf skriver Jesper Schultz i mailen:
”Vi har altså ikke yderligere detaljering af overvejelserne bag hvilke ejendomme, der kan
eksproprieres for at skabe adgang eller lignende liggende i sagsmapper i kommunen. Heller ikke i
form af beslutningsreferater fra projektorganisationen bag letbaneprojektet. Ny Kastetvej 22 har
virket som en oplagt adgang i forhold til andre mulige – og det er det.”
2
I hvilken grad at netop dette har virket som ”en oplagt” adgang kan siges at Jesper Schultz
begrunder i Nordjyske Søndag d. 6. sept. Her siger han, at en vestlig indgangsvej til Haraldslund er
valgt frem for en f. eks. østlig indgangsvej, fordi: ”man har ræsonneret sig frem til, at det næppe er
bilister fra Vestbyen, der har behov for at køre til Haraldslund eller stadion, men at det er folk
længere væk fra, som kører ad enten Skydebanevej eller Annebergvej. Ud fra den vurdering er det
hensigtsmæssigt med tilkørsel vestfra”.
Her gåes der altså ud fra, at der kommer flere brugere til Haraldslund og Stadion vestfra end fra de
andre verdenshjørner i Nordjylland!! Men begge institutioner bruges af hele Aalborg centrum, og
der er også fodboldfans i det østlige og sydlige Aalborg og nord for fjorden der kører via
Dannebrogsgade, Kastetvej, Peder Skramsgade, Suensonsgade og alle andre veje.
Vi mener ikke, at man etisk og juridisk kan lade en sådan mildt sagt ikke underbygget
argumentation bestemme, at en familie skal se deres hjem og bolig blive taget fra dem uforskyldt.
Så kan vi alle risikere, at det sker og blive magtesløse. Og i dette tilfælde er det kun Jer kære
byrødder der kan stoppe det. For med Jeres accept af dette forslag vil det blive til en anlægslov og
der er ingen ankemuligheder (som ved lokalplan) for familien eller os, selvom vi kan anvise
alternativer. Vi håber derfor, at I vil kræve af teknikerne at vores nedenstående alternative forslag
behandles med den seriøsitet det bør have, når man som jer tager store beslutninger, der får
enorme konsekvenser for folks hjem og lokalområde.
Alternative forslag
Vi foreslår derfor følgende mindre indgribende alternative løsninger, der både kan sikre
Haraldslunds og bankens brugere og kunder ordentlige adgangsforhold, og samtidigt fjerne eller
formindske trafikstigningen i vores lokalområde. Forslagene er sammensat og stillet med dette
sigte. Man kan derfor ikke tage elementer ud af forslagene eller tilføre nye elementer, der kan
skabe øget trafik i vores lokalområde. Alle forslag gælder kun Kastetvejs strækning fra
Dannebrogsgade til Vestre Fjordvej plus og de tilstødende gader og gader omkring Stadion og
Haraldslund.
Alternativt forslag 1 – Mindst indgribende i forhold til nu (1) – Kastetvej åbnes for kørsel i begge
retninger mellem trafiklysene ved Dannebrogsgade og Vestre Fjordvej. På denne strækning vil der
kun være mulighed for biler at køre højre ind på Kastetvej og højre ud ad de to veje kommunen har
planlagt lyskryds i, men flere kan evt. åbnes. Al krydsning af sporet ved Ny Kastetvej og
Schleppegrellsgade kan kun foretages af cyklende og gående.
Dette forslag har vi ikke illustreret, da det er ret simpelt, og følger højre ud-højre ind-modellen fra
andre steder i byen som på Sohngårdsholmsvej og Borgergade. Forslaget bygger på, at Kastetvej
ikke ensrettes i den vestlige retning, som der foreslås i kommuneplanstillægget, men åbnes for
kørsel i begge retninger i Letbanens spor. På borgermødet den 25. august forstod vi, at der mod en
sådan løsning blev argumenteret, at man ikke så godt ville kunne køre ind fra vest ved Vestre
Fjordvej- krydset pga. svinget pågældende sted ville kræve mere plads til letbanens 32 meter lange
vogne. Man ville så klemme cykelstien. Men biler skal køre i Letbanens spor, så de optager ikke
mere plads end letbanevognen. En anden forklaring den aften var, at man var bange for
3
forsinkelser pga. kørsel i sporet, og det kunne man bedst indhente igen ved remissen ved Norden.
Vi synes, at dette hensyn må vige for vores løsning, da en evt. forsinkelse jo erstattes af, at der er
endnu mindre tid til den næste letbanevogn ved 6 eller 10 minutters drift. Samtidigt giver vores
løsning færre krydsninger langs ruten på Kastetvej. Forslaget skal dog suppleres med et trafiklys
ved Haraldslund, så man også kan passere sporet fra øst og køre ind. Man kan her bruge samme
muligheder for vigespor ved Haraldslund, som der nævnes i vores næste forslag (se illustrationen
til dette).
Fordelen ved dette alternative forslag er, at det vil give netop de konsekvenser, også i
lokalområdet og Vestbyen, som man ønsker ved etableringen af letbanen: Bedre forhold for den
kollektive trafik, så flere vil se fordelene i at lade bilen stå og enten vælge at være blød trafikant
eller kombinere dette med brugen af et godt kollektivt trafiksystem. Denne tankegang går igen i
de følgende forslag.
4
Alternativ 2
Alternativt forslag 2– Mindst indgribende i forhold til nu (2) – Synkroniseret signalanlæg op ved
Haraldslund og lukning af Ny Kastetvej i den nordlige ende.
Dette alternative forslag indebærer opsætning af et trafiklys ved den eksisterende adgangsvej ved
Haraldslund. Det muliggør, at biltrafik fra øst ad Kastetvej kan få lov til at krydse letbanens spor.
Der foreslås her, hvis det skønnes nødvendigt, at Letbanen i en meget blød kurve, grøn streg,
kommer tættere på Haraldslund, så der bliver plads til en venstresvingsbane, så holdende biler
ikke er i vejen for letbanen i begge retninger. Det nye foreslåede trafiklys skal naturligvis
koordineres tidsmæssigt med det, der i forvejen er planlagt 50 meter derfra i krydset mellem
Kastetvej og Suensonsgade. Tilsvarende vil trafik fra vest kunne betjenes af det forslåede nye
trafiklys og den allerede eksisterende adgangsvej. Dette betyder en udvidelse fra i planen kun at
5
tillade servicekørsel til, i vores forslag, at tillade almindelig trafik at køre østpå disse 50 meter. Er
en højresvingsbane nødvendig, kan man også indplacere dette. Trafiklysene skal selvfølgelig altid
være synkroniserede og fortsat favorisere letbanen. Kørende fra Haraldslund vil kunne køre ud,
når trafiklyset tillader det og køre ned ad Suensonsgade eller videre ud af Kastetvej vestpå.
Indgående trafik kan også komme af den brede Suensonsgade via lyskrydset ved denne og
Kastetvej. For at undgå, at Ny Kastetvej vil få al trafikken til Haraldslund, foreslås denne lukket i
den nordlige ende. Hensigten er, at fastholde lokalområdets særpræg mest muligt. Det vil derfor
også være oplagt, at supplere Ny Kastetvej med en cykelsti, der kan fungere som officiel sydog/eller nordgående forbindelsescykelsti mellem Annebergvejs og Kastetvejs cykelstier, samt som
en direkte forlængelse af Anneberg-cykelstien til Rugbybanen, Kridtgraven og Mølholm bag
kolonihaveforeningerne. Det vil så give et sammenhængende cykelstiforløb fra Mølholm til
Kastetvej
Alternativ 3
Alternativ 3: Mindst indgribende i forhold til nu 3- Signalanlæg ved Haraldslund og ensrettet Ny
Kastetvej i nordlig retning
6
Alternativ 3 er samme løsning som alternativ 2 med synkroniseret signallys ved den eksisterende
indkørsel og mulighed for biltrafik begge veje på de 5o meter mellem de to lyskryds. Herunder
mulighederne for vigebaner, så letbanen ikke generes. Forskellen til alternativ 2 er, at der her kun
er tale om en ensretning af Ny Kastetvej i en nordlig retning. Det vil så betyde en stor stigning af
trafikken på Ny Kastetvej, men dog trods alt betyde en halvering af stigningen. En cykelstiløsning i
begge retninger er derfor en integreret del af denne løsning. Det vil så ligesom i alternativ 2 give et
sammenhængende cykelstiforløb fra Mølholm til Kastetvej.
Alternativ 4
Alternativ 4: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres til vej ind til Haraldslund og
Nordjyske Banks front og en lukning af Ny Kastetvej i den nordlige ende.
Dette og næste forslag indebærer en anden adgangsvej end den i kommuneplanstillægget
planlagte vej gennem en families bolig. Den i tillægget foreslåede vej munder ud på Haraldslunds
bagside og mere end 200 meter fra banken. Der er i vores forslag tale om en meget kort vej fra Ny
Kastetvejs helt nordlige ende og ind til Haraldslunds forside, handicapparkering og bankens
forside. Dette forslag fordrer opkøb af dele af to grunde på hjørnet af Ny Kastetvej og Kastetvej. På
den største grund er der kun lidt bebyggelse, og bygningerne er ubeboede og har stået og
7
forfaldet og skæmmet i over ti år. Opkøb af den anden grund handler kun om den sydlige ende af
ejendommen hvor der kun er garageanlæg. Bankens nuværende p-plads vil også skulle inddrages,
men kan byttes til langt mere fordelagtige p-pladser ved bankens nuværende indgang langs den
østlige side, da den nuværende adgangsvej, ved dette forslag ikke skal anvendes. Hvor meget af de
to grunde, der skal opkøbes, vil vi lade være op til kommunens ambitioner for, hvad arealet ellers
kan bruges til, da der er plads til mere end vores foreslåede indgangsvej. Igen er der i forslaget
integreret en lukning af Ny Kastetvej for at undgå den voldsomme stigning i trafikken med de
førnævnte voldsomme konsekvenser for lokalområdets særpræg. Et særpræg, der kan udvides ved
at lave cykelstier på Ny Kastetvej, så man kan få det førnævnte sammenhængende cykelstinet fra
Mølholm til Kastetvej.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Alternativ 5
Alternativ 5: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres til vej ind til Haraldslund og
Nordjyske Banks front og etablering af ensretning af Ny Kastetvej i en sydlig retning
8
Dette forslag bygger på samme fordele og arealerhvervelse som alternativ 3, men indebærer en
ensretning af biltrafik på Ny Kastetvej i sydlig retning. Det vil kun belaste lokalområdet i Ny
Kastetvejs helt nordlige ende, da denne del skal fungere som forbindelsesvej til ind- og udkørslen
fra Haraldslund og banken samt videre kørsel ad Suensonsgade og evt. Kastetvej i vestlig retning.
Man kan altså kun komme til højre ved udkørsel fra Haraldslund, da man ved tilladelse af udkørsel
til Ny Kastetvej vil belaste lokalområdet alt for meget. Ensretningen af Ny Kastetvej tilbyder også
førnævnte muligheder for en gennemgående cykelsti fra Mølholm til Kastetvej.
Alternativ 6
Alternativ 6: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres og Ny Kastetvej ensrettes i
sydlig retning med højre ind og højre ud fra Haraldslund.
Alternativ 6 bygger på samme fordele og arealerhvervelse som i de to foregående forslag. Her
indgår dog en ensretning af Ny Kastetvej i en sydlig retning. Man kan derfor godt køre til
Haraldslund af Ny Kastetvej, men hjemturen skal foregå ved højredrejning ud på den helt nordlige
ende af vejen og en viderekørsel via lyskrydset til Suensonsgade og evt. vestpå ad Kastetvej. Man
kan selvfølgelig også komme ind til Haraldslund fra Suensonsgade. Dette forslag vil betyde en stor
stigning af trafikken på Ny Kastetvej. En cykelstiløsning i begge retninger er derfor en integreret
9
del af denne løsning. Det vil give et sammenhængende cykelstiforløb sammen med Annebergstien,
dvs. fra Mølholm til Kastetvej.
De to næste forslag er nedprioriteret i forhold til ovenstående forslag.
Alternativ 7: Fortsættelse af Harald Jensensvej langs Stadion på østlig side via ekspropriering af
flere endestykker af baghaver på Schleppegrellsgade og videreførelse af vejen til Haraldslunds
bagside.
Alternativ 8: En østlig adgangsvej ved forlængelse af Helgolandsgade fra Dannebrogsgade og
ekspropriering af bolig i dennes forlængelse til adgangsvej til Haraldslund.
Vi har i forløbet af høringsperioden også arbejdet på de to umiddelbart ovenstående forslag, men
har nedprioriteret dem, da de synes at have større konsekvenser for flere personer end forslagene
1-6. Vi har også haft dem fremme i en god dialog med Letbanens Sekretariatschef Jesper Schultz.
Vi medtager dem i denne indsigelse, da de trods alt alligevel er bedre løsninger end den i
kommuneplanstillægget planlagte vej med de store konsekvenser, det vil få for brugen af vores
lokalområde. Alternativ 7 vil således ikke give øget trafik i området, men tage 5-7 meter af en
mængde baghaver op mod Stadions østlige side.
Alternativ 8 indebærer ekspropriering af en families hus i Schleppegrellsgade. Grunden til, at vi
mener, at den alligevel er lidt bedre end den af kommunen foreslåede vej er, at trafikken her i høj
grad vil komme via Dannebrogsgade, der i forvejen er meget trafikeret, og fortsætte af
Helgolandsgade. Man vil kunne forhindre, at den trafikdæmpede Schleppegrellsgade blev brugt
som tilkørsel ved at forbyde højre og/eller venstresving ind til den nye adgangsvej fra
Schleppegrellsgade, så man altså kun kan komme ind fra Helgolandsgade. Ved et simpelt kig på
den offentlige ejendomsvurdering kan man også tilbagevise det af forvaltningen fremtrukne
argument, at en ekspropriering af Ny Kastetvej 22 skulle være billigere end en ekspropriering af en
bolig ved Helgolandsgades udmunding i Schleppegrellsgade.
Afslutning
Vi takker for samarbejdet så vidt, og håber, at det fortsætter og forventer en, som lovet af
Christian Roslev i TV2-indslag d. 4. sept., seriøs behandling af vores indsigelse og forslag. Vi står
meget gerne til rådighed for uddybninger og videre samarbejder.
Må Letbanen være med OS!
På vegne af Beboerforeningen Haraldslund Vest
Bestyrelsesformand Lars Z. Mortensen
Ny Kastetvej 17; 9000 Aalborg
[email protected] ; Mobil 3011 2576
10
By-­‐ og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks 219 9400 Nørresundby I beskrivelse af projekt Aalborg Letbane bekendtgøres, at der etableres en letbane mellem Mølholm og Universitetshospitalet. Som en følge af dette frygtes i Gistrup, at et velfungerende busnet i Aalborg Sydøst vil blive markant ændret. Der er fremlagt forskellige forslag til nye linjeføringer, som dog ikke sy-­‐
nes at bidrage til bedre betjening for områdets beboere Gistrup Samråd ønsker således at give udtryk for, at den nuværende busbetjening fra såvel opland som bykerne i Gistrup ikke bør forringes i forbindelse med etablering af en letba-­‐
ne. Vi prioriterer flg. punkter meget højt og understreger, at det vil være af vital betydning for såvel Gistrup by som opland: -­‐ At der fra Gistrup vil være mulighed for, at vore unge fortsat skal kunne køre med bus direkte til gymnasium og andre uddannelsessteder uden at skulle skif-­‐
te bus. -­‐ At der for byens beboere vil være mulighed for en komfortabel omstigning til letbane f. eks. via veludbygget terminal ved det nye Universitetshospital. -­‐ At der fra Gistrup skabes direkte forbindelse til det nye Universitetshospital af hensyn til ambulante patienter, besøgende og ikke mindst de mange ansatte, som forventes at bosætte sig i Gistrup og opland. Det vil være fuldstændig uacceptabelt for Gistrup og opland at skulle miste et antal bus-­‐
forbindelser ind til Aalborg eller tåle længere transporttid end for nuværende, såfremt et omstigningssystem med Terminalen ved Bertil Ohlins Vej som omdrejningspunkt måtte erstatte direkte forbindelse til Aalborg Centrum. Gistrup med opland forventes at blive bosætningssted for en stor del af de ansatte ved Universitetshospitalet og Universitetet. Derfor er det magtpåliggende for os at påpege vig-­‐
tigheden af, at der skabes suverænt gode busforbindelser til en velfaciliteret terminal ved Universitetshospitalet. Simple påtvungne barmarks omstigningsforhold, som det i øjeblikket kendes v. Bertil Oh-­‐
lins Vej, må på ingen måde blive et resultat af etablering den højt besungne letbane. I så fald vil den kollektive transport i vort nærområde blive et tilføjet et kæmpeminus. Vi vil forvente og ser frem til en konkret inddragelse i evt. beslutninger m.h.t en ændret frem-­‐
tidig busbetjening af vort område Med venlig hilsen Karl Korfits Andersen Form. F. Gistup Samråd Hadsundvej 398 9260 Gistrup Tlf. 20603640 [email protected] Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Daniel Munkesø
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Indsigelse ifm. VVM for letbanen
8. september 2015 23:43:34
Indsigelse i forbindelse med VVM for letbanen
Beboer i Ejerforeningens Danmarksgade 96/Løkkegade 26
Matr. Nr. 911 ag og 911 ar Aalborg Bygrund
Vi har med stor interesse fulgt letbaneprojektet i Aalborg, og har i den forbindelse
gennemlæst de tre hovedforslag for linjeføringen gennem midtbyen. Vi er tilhængere af
den ambitiøse grønne tankegang, samt det øget fokus der er på at øge anvendelsen af den
offentlige transport.
Efter at have analyseret de tre hovedforslag mener vi imidlertid, at særligt variant nummer
to indeholder signifikante kritikpunkter, der vil medføre betydelige forringelser i forhold
til den nuværende transportstruktur. Herunder er det særligt forslaget om at etablere
bustrafik ned gennem Løkkegade/Danmarksgade til Boulevarden, frem for den der er i
dag gennem Østerbro til Nytorv. Strækningen er flere steder forholdsvist smal med
etagebyggeri på begge sider, hvorfor tung trafik vil medføre en signifikant forurening og
støjgene for væsentligt flere beboere end i dag. Ligeledes er der forøget risiko for
strukturelle skader på de omkringliggende ejendomme grundet rystelser for bustrafikken.
Vi har selv oplevet netop dette på Boulevarden, hvor vores tidligere lejlighed var hård
ramt af sætningsskader og rystelser forårsaget af buspassage (og vejbelægning).
I stedet mener vi der er behov for at fokusere på bedre forhold for cyklisterne på denne
strækning, og øge sikkerheden for denne type trafikanter. Dette kan gøres ved at etablere
bedre chikaner, således bilernes hastighed reduceres. Vi håber i stedet man vil bibeholde
den nuværende linjeføring, der allerede fungerer hensigtsmæssigt, ved at føre
passagerende direkte ned til Friis/Salling og Nytorv. I stedet bør der fokuseres på, at få
reduceret trafikken i midtbyen og profilere byen med en grøn og hyggelig bymidte.
Opsummeret mener vi, at Hovedforslag 1 præsenterer den bedste løsning for beboerne og
trafikanterne i Aalborg midtby.
Vi håber i vil tage ovenstående indsigelse i betragtning.
Mvh. Daniel Munkesø og Burcu Tekir
Danmarksgade 96, 2.tv.
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
[email protected]
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Bemærkninger vedr. Aalborg Letbane
9. september 2015 13:06:06
Til By- og Landskabsforvaltningen
Plan og Udvikling
Stigsborg Brygge
9400 Nørresundby
VEDR. AALBORG LETBANE/STOPPESTED PÅ BOULEVARDEN
Jeg er blevet opmærksom på, at der er sket den ændring, at det
oprindeligt planlagte stoppested på Boulevarden er sløjfet samtidig med
at stoppestedet på Østeraa bliver flyttet til omkring Gammel Torv. Det
betyder at der i et af de tættest bebyggede området i byen kommer en af
de længste strækninger uden stoppested.
Jeg vil bede forvaltningen genoverveje denne ændring. På mig virker det
helt forkert, at hele Boulevarden bliver uden stoppested. Der er mange
butikker og cafeer i gaden. Desuden er der mange læger, tandlæger og
administrationsbygningen befinder sig jo også i gaden og især de sidste
ting frekventeres af mange ældre medborgere.
Jeg har talt med forretningsdrivende på Boulevarden og de regner som en
selvfølge med, at der skal være et stoppested ved
administrationsbygningen og efterhånden som det går op for dem, at dette
ikke er tilfældet, så tror jeg der kommer en skarp reaktion. Vi kan jo
se hvordan det er gået for butikslivet på den del af Vesterbro, hvor der
før i tiden var busstoppesteder. Der er vel også noget uretfærdigt i, at
de forretningsdrivende kommer til at opleve massiv omsætningsnedgang i
anlægsperioden og takken for besværlighederne så bliver, at der ikke
kommer et stoppested et sted, hvor der gennem 100 år har været
stoppested for offentlig transport.
Jeg ved godt, at busdriften i midtbyen er uafklaret, men hvis der stadig
skal være busstoppested ved administrationsbygningen, så bør der også
være stop for letbanen, for ellers vil det give forvirring for både
borgerne og turisterne.
Med venlig hilsen
Kaj Wagner Jensen
Enggaardsgade 3
9000 Aalborg
Forretningsadresse: NLP Centret, Louisegade 10, Aalborg
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Steen Trant
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Letbanen, indsigelse
9. september 2015 13:07:27
Til Plan og Udvikling
Jeg skal hermed gøre indsigelse mod den del af letbaneprojektet der omhandler en lukning af
Ryesgade ned mod Kastetvej.
Som beboer i Schleppegrellsgade oplever vi hver morgen, at mange bruger de to gader som
smutvej, hvis der er det mindste optræk til trafikophobning på Annebergvej, hen mod dennes
krydsning af Kong Christians Alle.
Der er åbenbart den normale opfattelse, at man i stedet for at holde i kø på Annebergvej, kan spare
nogle sekunder ved i stedet at dreje ned af enten Schleppegrellsgade eller Ryesgade til Kastetvej.
Om eftermiddagen bruges de to gader til gengæld til gennemkørsel fra nord mod syd, hvis der er
det mindste ventetid i Dannebrogsgade.
Umiddelbart synes det ellers så grundige høringsmateriale, at mangle trafiktal for de to gader og en
beregning af konsekvenserne for trafikken i de to gader, ved den planlagte lukning af Ryesgade.
Kigger man tilbage til trafiktallene fra 1992, kørte der h.h.v. 800 biler gennem Schleppegrellsgade
og 600 gennem Ryesgade om dagen. En administrativ fremskrivning af disse gamle tal indikerer
noget, der er tæt på en fordobling af trafikken, siden der sidst blev målt.
Man kan derfor frygte, at al den gennemkørende trafik i Ryesgade, ved en lukning af denne ud mod
Kastetvej, flyttes over i Schleppegrellsgade, til stor gene for beboerne.
Jeg skal derfor anmode om at der i letbaneprojektet indtænkes en løsning, der ikke medfører en
forøgelse af den gennemkørende trafik i Schleppegrellsgade. Det kunne fx være en lukning af
Schleppegrellsgade i den sydlige ende mod Annebergvej, eller en mildere grad af indkørsel forbudt
på samme sted, men andre løsninger vil også være velkomne.
Med venlig hilsen
Steen Trant
Schleppegrellsgade 43
9000 Aalborg
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Aalborg, den 9. september 2015
Vedr.: Aalborg Letbane. Høring om VVM og MV Miljørapport, september 2015.
Af den fremlagte VVM og VM Miljørapport fremgår på side 30 og 31, at anlæggelsen af
letbanen betyder, at Danmarksgade skal åbnes for dobbeltrettet trafik ved Prinsensgade
og i den forbindelse signalreguleres krydset. På figur 3.4, side 31, er vist en plan, som
viser, hvordan krydset tænkes udformet.
Det fremgår heraf, at vejanlægget bliver ført ind over det smukke springvandsanlæg med
skulpturen ”Drengen og den lille havfrue” udført af kunstneren Carl Bonnesen i 1924.
Det er kritisabelt, at der skitseres trafikale løsninger, som betyder, at dette smukke
springsvandsanlæg skal fjernes, og det er kritisabelt, at indgrebet ikke er nævnt i
rapportteksten, så politikerne får viden herom.
Til orientering for ikke lokalkendte vises her et foto af springvandsanlægget.
Springvandsanlægget ved krydset Danmarksgade/ Prinsensgade.
1
Af den fremlagte VVM og VM Miljørapport fremgår på side 30, at anlæggelsen af letbanen
betyder, at der i krydset Ved Stranden og Østerågade skal foretages indgreb i
hjørneejendommens stueetage for at sikre plads til tilstrækkeligt fortovsareal.
Hvordan dette indgreb tænkes udformet er der ikke redegjort for, men jeg kan frygte, at et
af Aalborgs mest bevaringsværdige gadebilleder lider ubodelig skade.
Inden man går videre med planlægning af letbanen bør det afklares, om dette indgreb kan
udføres på en arkitektonisk forsvarlig måde. Jeg går ud fra, at den pågældende ejendom
er karakteriseret som værende af høj bevaringsværdi i Aalborg Kommunes registrant.
Til orientering for de ikke stedkendte er her vist et foto af den omtalte hjørneejendom.
Foto af hjørneejendommen ved Østerågade/ Ved Stranden.
Med grundlag i de to nævnte uheldige følgevirkninger ved etablering af Aalborg Letbane vil
jeg opfordre til, at der findes alternative løsninger til de fremlagte, som undgår fatale
indgreb i springvandsanlægget ved Prinsensgade og hjørneejendommen ved Østerågade.
Med venlig hilsen
Hans Jakobsen
Poseidonvej 33
9210 Aalborg SØ
PS: Hvis forvaltningen udfører opgørelse af indlæg for og imod letbanen, så er jeg imod.
2
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Indsigelse og passagerprognose
Med baggrund i det absolutte engagement i Aalborg Byråd vedr. en letbane fra Universitetshospitalet til Mølholm kan det virke overflødigt og uvelkomment samt muligvis også forgæves at
fremkomme med bemærkninger til forslaget om en letbane tværs gennem Aalborg. Jeg har dog
det generelle syn på sådanne sager, at man ikke skal give op på forhånd, bare fordi byrådet tilsyneladende har givet hinanden håndslag på, at uanset hvad, så skal den letbane - koste hvad det vil
- gennemføres.
En enkel analyse af passagerudviklingen i bustrafikken i Aalborg afslører, at letbanerapportens
passagerprognose ikke har rod i den historiske udvikling i passagermængden. Den har ingen forklaringsevne i forhold til den hidtidige udvikling og har dermed en særdeles tvivlsom værdi som
prognoseværktøj for en fremtidig udvikling.
Den fokuserer på årene 2011-12, men har derudover ingen sammenhæng med virkeligheden. Det
er en alvorlig fejl. Et prognoseværktøj skal også kunne bruges bagudrettet.
Mine egne fremskrivninger (model 1 og 2) har en langt bedre forklaringsevne.
Model 1 er opbygget med udgangspunkt i Aalborg kommunes befolkningsstatistik siden kommunesammenlægningen. Hypotesen er, at antal buspassagerer udvikler sig i takt med befolkningstallet i kommunen samt primært antal unge i aldersgruppen 17 – 24 år. Det har vist sig at holde
stik, som det ses af ovenstående backcast. Så enkelt kan det gøres!
1
Fremskrivningen af passagertallet forudsætter selvfølgelig, at den nuværende busbetjening i det
store og hele fastholdes, ligesom byens udvikling i det store og hele også fastholdes. I det korte
tidsperspektiv frem mod år 2025 er det en rimelig forudsætning. Aalborgs bystruktur har gennem
de senere år været meget stabil.
Det understreges, at det er en busbaseret løsning med et serviceniveau som nu, der regnes på –
ikke en letbaneløsning.
I år 2025 er Aalborg kommunes befolkning vokset til ca. 224.000. Antal unge er vokset til
30.000. Antal pensionister (aldersgruppen 67 – 79 år), som fremover kommer til at fylde mere –
også i busserne - vokser til 26.000. Det giver 18 mio. buspassagerer i år 2025 eller 57.000 hver
dag (Scenarie 1). Det ser tydeligvis anderledes ud end den himmelflugt i antal påstigere, letbanerapporten forestiller sig.
I 80-erne var antal buspassagerer i Aalborg på ca. 20 mio. årligt. Det faldt med det stigende biltal
og nedskæringer i serviceniveau. De mange studerende i 00-erne i Aalborg har betydet flere rejsende med busserne, men også langt flere cyklende. De to transportformer er i nogen grad konkurrerende.
Odense, som i bystruktur og topografi er en udpræget cykelby, har fx langt færre rejsende med
kollektiv trafik end Aalborg og Århus. I 2014 er der 7,7 mio. rejsende med busserne i Odense.
Men også i Odense betyder de mange flere studerende en vis stigning i antal rejsende. Siden
2009 er antal busrejsende steget med 10 %.
Forestiller man sig, at Aalborg kommune ud over den ”organiske” vækst som følge af stigende
befolkningstal satser aktivt på at øge antal buspassagerer, har jeg gennemregnet et scenarie, hvor
der satses på en række initiativer beskrevet i Rapporten: ”Flere buspassagerer – hvad skal der til”
med forord af Thomas Kastrup Larsen. Det drejer sig bl.a. om Bynær lokalisering/lokalisering
ved kollektiv trafik, Information/markedsføring, Optimering af bustrafik og fremkommelighed,
Øget driftsomfang 20 % i forh. til 2013, Differentierede takster og tilbringertrafik til jernbanen.
2
I så fald kan antal buspassagerer bringes op på 21,2 mio. på årsbasis. En sådan indsats er imidlertid ikke gratis. Der skal indsættes flere busser, og der skal betales for den ekstraordinære indsats.
De samlede kommunal tilskud skønnes at skulle øges med 84 mio. kr. årligt (Scenarie 2).
Forestiller man sig, at Aalborg kommune for en hver pris vil nå op på 28,5 mio. buspassagerer
årligt, er der efter min vurdering kun et virkemiddel, der kan løfte antal passagerer så meget: At
gøre den kollektive trafik gratis.
I et projekt under Teknologirådet i 2006, hvor jeg havde fornøjelsen at medvirke, blev Aalborg
brugt som case i en beregning af konsekvenserne af at gøre den kollektive trafik gratis. ”Gratis
kollektiv transport, Teknologirådet, 2006”.
I henhold til de dengang gennemførte beregninger vil antal passagerer i Aalborg bustrafik stige
med ca. 11 mio. passagerer årligt, dersom den kollektive trafik var gratis. NT medvirkede ved
fremskaffelse af data.
En sådan indsats er imidlertid meget dyr. Der skal indsættes mange flere busser, og der kommer
ingen billetindtægter. Der er naturligvis besparelser fx i form af sparet tilskud til skolesøgende,
pensionister osv. Ligeledes er der besparelser på billetudstyr og regnskab mv. Det samlede kommunal tilskud til bustrafikken skønnes at skulle øges med 280 mio. kr. årligt (Scenarie 3).
På baggrund af gennemgangen af de tre scenarier er der ingen tvivl om, at kun de to første er inden for realiteternes rækkevidde. Og dog er det passagerudviklingen i scenarie 3, der indeholdt i
letbanerapporten. Hvordan kan det hænge sammen?
Det fremgår, at de samlede omkostninger ved etablering af en letbane (forudsat at dække 20 % af
det samlede driftsomfang) kombineret med busdrift (80 %) er større end ved fortsat ren busdrift.
I letbanerapporten ser det omvendt ud, som om letbanedrift er billigere. Det er ingenlunde tilfældet.
3
Investeringen skal naturligvis forrentes og afskrives. Det er ikke med i rapporten. Omkostningerne ved at øge passagertallet er ikke med i rapporten. Og sådan kan man blive ved. De samlede
økonomiske konsekvenser for samfundet, Staten og Kommunen skal fremlægges på en måde, så
alternativet ”fortsat busdrift” fremstår som et reelt alternativ.
Jeg er altså imod, at Aalborg kommune bruger samfundets penge på en investering i en letbane,
som vil fremstå som en økonomisk møllesten om byrådets hals mange år fremover, og som vil
volde kvaler for beboerne i en række gaderum fra midtbyen og vestpå.
Gistrup den 9. september 2014
Med venlig hilsen
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Trafik- og byplanlægger
Risbjergvej 9
9260 Gistrup
PS. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.
Et lille uddrag af mit CV:
Undervisning i kollektiv trafikplanlægning på AAU
Analyser af rejsevaner bl.a. i kollektiv trafik, AAU
Planlægning af kollektiv trafik bl.a. i Aalborg
Design af trafikterminaler
Oplæg til Folketinget om Fremtidens trafikstruktur: Kollektiv transport som løsning på trængselsproblemerne
Medlem af Teknologirådets gruppe til udarbejdelse af rapport om gratis kollektiv transport
Medlem af Metroselskabets Review Board for udbygning af Metroringen, Metro til Nordhavn og
Metro til Sydhavn.
Medlem af Metroselskabets Review Board for Letbanen fra Lyngby til Ishøj
Kommentarer til udredningsrapport for Odense letbane
4
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Letbanen styrer mod stort økonomisk hul
Kopi af artikel i Nordjyske 7. juni 2015:
Trafikforsker advarer politikerne – forventningerne til fremtidens passagergrundlag er et
urealistisk skønmaleri
Letbanen i Aalborg ender med at blive en dyr affære for skatteborgerne, og politikerne risikerer
at skulle skære på ældreservice, skoler eller andre serviceområder, hvis regnestykket skal hænge
sammen.
Sådan lyder advarslen fra trafikforsker og byplanlægger Anker Lohmann-Hansen, som har
gennemgået især de passagerprognoser, der ligger til grund for det nuværende projektforslag
med en letbane på skinner øst-vest gennem Aalborg.
Kritikken kommer i ellevte time. Mandag ventes byrådet at godkende en vvm-redegørelse
(indvirkning på miljø mv.), og så sendes den i offentlig høring hen over sommeren.
Anker Lohmann-Hansen har gennemgået tal og beregninger og kan kun nå frem til, at
kommunen er alt, alt for optimistisk i forhold til det forventede antal passagerer, der vil benytte
sig af den nye kollektive forbindelse. Man forudsætter, at antal passagerer i den kollektive trafik
fordobles frem mod åbningen af letbanen, men har helt glemt omkostningssiden.
- Det er ikke gratis at fordoble antallet af passagerer i den kollektive trafik. Hvis det skal ske, er
man nødt til at tilbyde et system, som er langt, langt bedre end det, vi har nu, og jeg kan ikke se
andre løsninger end at gøre den kollektive trafik gratis eller at gribe alvorligt ind over for
biltrafikken ved at nedlægge parkeringspladser og indføre betaling for at køre i bil, hvis man skal
nå så stort et passagertal.
Det koster rigtig meget at få så mange flere passagerer med. I en rapport fra Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Trafikstyrelsen og Trafikselskaberne i 2011 konkluderer man,
at bare det at nå en 40 % forøgelse af antal passagerer er kostbart.
En voksende befolkning og flere arbejdspladser giver flere rejsende, men det vigtigste
virkemiddel er en udvidelse af driften - og det koster. For at opnå f.eks. en stigning i
billetindtægten på 5 % skal man investere mellem 3 og 5 gange så meget i flere busafgange. Skal
man nå en 50 % forøgelse som anført i ”Den Grønne Transportpolitik”, skal der ske indgreb over
for biltrafikken.
Rådgivningsfirmaet Cowi skriver i vvm-rapporten, at antallet af påstigere i Aalborgs kollektive
trafik øges fra 52.000 daglige påstigninger i 2011 til 100.000 i 2025.
Men det er det rene skønmaleri, mener Anker Lohmann-Hansen. Rapporten er præget af alt for
optimistiske vurderinger. En af de mest grelle er effekten af ”parker og rejs”. Altså de ekstra
rejser, som kommer med letbanen, fordi bilisterne kan parkere på større p-pladser uden for byen
– ved Mølholm, pendlerpladsen ved Universitetsboulevarden og ved det nye hospital i Aalborg.
Man forestiller sig, at 4000 bilister vil parkere her og rejse videre med letbanen, men har helt
glemt at afsætte penge til etablering af parkeringspladserne.
- Det er ren fiktion, mener Anker Lohmann-Hansen, for denne mulighed eksisterer allerede i dag
ved pendlerpladsen, hvor bussen mellem universitetet og midtbyen går lige forbi.
- Og her er der ingen, der stiller bilen for at skifte til bussen, siger trafikforskeren. De ekstra
4000 rejser bruges bare til at puste passagertallet kunstigt op, så resultatet kan komme til at se
positivt ud.
Et andet problematisk forhold er det såkaldte ”skinnetillæg”, som giver ekstra 25 % rejsende
med letbanen. Det er medtaget, ”for sådan har Århus og Odense også gjort”. Men man kan ikke
regne med, at erfaringer fra Frankrig, hvor alle letbaneprojekter er mindst lige så meget
byomdannelsesprojekter med etablering af gågader, torve, pladser og friarealer, samt indgreb
over for parkering, gælder i Aalborg. Her er der ikke varslet nye planer for omdannelse af
Midtbyen eller indførelse af yderligere parkeringsrestriktioner. Så det kommer ikke til at ske.
Han nævner også, at det stigende passagertal baserer sig på en forventning om en ændring af
bystrukturen og Aalborgs indretning
- Det er korrekt, at koncentration af arbejdspladser og boliger langs de kollektive hovedruter vil
give ekstra passagerer, men der er ikke meget at hente her, for Aalborg har allerede gennem
mange år fokuseret på sammenhængen mellem byudvikling og kollektiv trafik.
Den nu pensionerede lektor fra Aalborg Universitet peger også på, at passagerprognosen i
letbaneprojektet slet ikke forholder sig til konkurrencen fra cyklisme, som Aalborg Kommune
også satser kraftigt på i de her år. Cyklisme udgør en ikke ubetydelig faktor i forhold til, om
passagerne vælger den ene eller anden transportform, Er vejret godt, vælger mange cyklen i
stedet for bussen. Det er en kendt sag hos trafikselskaberne, at passagertallet falder i den varme
halvdel af året.
Anker Lohmann-Hansen har lavet omfattende beregninger af mulige udviklingsscenarier for
passagertal og alternative kollektive trafikløsninger.
- I stedet for en enkelt opskruet fremskrivning af passagertallet burde man have arbejdet med
flere mulige udviklingsscenarier. Jeg har selv valgt et scenarie med en organisk vækst, der svarer
til befolkningstilvæksten i Aalborg med flere unge studerende. Et andet scenarie tager
udgangspunkt i ”En Grøn Transportpolitik” om mere kollektiv trafik, og endelige et tredje
scenarie svarende til Letbanerapporten med den meget ambitiøse målsætning om at fordoble den
kollektive trafik i Aalborg. Så kan man se, hvad konsekvenserne bliver, og dermed hvilken
betydning det vil have for kommunens tilskud til kollektiv transport.
Trods kritikken er han slet ikke modstander af letbaner. Der er mange gode eksempler på
velfungerende letbaner rundt omkring, men fælles for dem alle er, at de er dyre. I Aalborg har
man i al for høj grad ladet sig lede af, at Århus og Odense har fået statslige penge til en letbane.
Aalborg kan sagtens nøjes med mindre, uden at byen mister status eller tiltrækningskraft for
studerende og virksomheder.
- Der er flere muligheder, som bør analyseres i lyset af, at antal passagerer bliver langt mindre,
end man har forestillet sig.
Man kan forestille sig letbanen i en mindre ambitiøs udgave, der er billigere. Han peger på det
oprindelige udspil med en letbane mellem Aalborgs midtby og universitetshospitalet. Det er her,
behovet er størst, og på denne strækning vil det også være billigst at gå i gang med
anlægsarbejdet, fordi en del af strækningen allerede er udført.
Men man bør også arbejde på en forbedret busløsning, hvor busserne kommer hurtigt frem og for
alvor prioriteres med busbaner, signaler og ledbusser med større kapacitet. Det kan hele Aalborg
by få glæde af. Det er også en langt mere fleksibel løsning, som ikke binder sig til skinner, og så
skåner det også den centrale del af Aalborg og Vestbyen for opgravninger, der gør livet surt for
alle andre trafikanter og i midtbyen også vil genere handelslivet.
Vælger politikerne derimod at køre videre med planen for en 12 km lang strækningen på tværs af
byen, risikerer de store økonomiske problemer.
- Hvis den passagermængde, som er i beregninger nu, realiseres, får vi et træk på den
kommunale kasse med ca. en halv milliard kroner mere hvert år, end det beløb kommunen i dag
betaler til underskudsdækning i den kollektive trafik!
Trafikforskeren vurderer, at flere politikere godt er klar over, at økonomien er skrøbelig, men at
man har ladet sig friste af den statslige medfinansiering på en milliard kr. til anlægsarbejdet og
udsigten til med byggeriet af letbanen at få skabt arbejdspladser.
- Det er fair nok, hvis man har de motiver, men så synes jeg bare, at de skal sige det, så vi ved,
hvad vi har at forholde os til, bemærker Anker Lohmann-Hansen.
Læserindlæg i Nordjyske
En letbane fremtidssikrer ikke en by
Borgmester Thomas Kastrup Larsen er så venlig at kommentere artiklen i Nordjyske søndag den
7. juni, om de helt urealistiske forventninger til passagergrundlaget for letbanen. Desværre
bygger Thomas videre på de skønmalerier, hvor letbanen gøres til et spørgsmål om liv eller død
for Aalborg.
Thomas mener, at letbanen i sig selv vil fremkalde nye investeringer på op mod 25 mia. kr. – der
henvises til Bergen. Det er korrekt, at der i Bergen bygges meget for tiden. Byen vokser, og
ejendomspriserne stiger voldsomt. Det gør de overalt i Norge. I den nye kommuneplan, 2015
regner Bergen med at vokse med 50.000 frem mod 2030 – heraf halvdelen som indvandring. Det
er ikke bybanens skyld.
De mange nye passagerer med den kollektive trafik i Aalborg koster penge – rigtig mange penge.
Der er tale om flere hundrede millioner, hvis antal passagerer skal fordobles som anført i
rapporterne. Men i det hele taget er passagergrundlaget (prognosen) af så tvivlsom kvalitet, at det
er overraskende, at byrådet kan gå ind for en letbane på det grundlag.
Det er rimeligt at følgende spørgsmål besvares:
I rapporten: Flere buspassagerer – Hvad skal der til? fra 2011 med forord af Thomas Kastrup
Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark gøres det klart, at regeringens målsætning om
en forøgelse af antal buspassagerer med 50 % i perioden 2010 til 2030 ikke er realiserbart. Det er
et højt ambitionsniveau at nå 40 %, og da kun hvis
a. trafikselskaber, kommuner og regioner bruger hele pakken af virkemidler, der er til rådighed;
b. at staten lykkes med sine mål, der er sat for jernbaneområdet, og
c. at den kollektive bustrafik får tilført yderligere næsten 1,5 mia. kr. årligt.
Når Thomas Kastrup Larsen som formand for Trafikselskaberne i Danmark ikke kan se for sig,
at man kan øge antallet af buspassagerer med mere end 40 %, hvordan kan borgmester Thomas
Kastrup Larsen så forestille sig, at man i Aalborg kan øge antallet af buspassagerer med 100 %
bare ved at indsætte flere busser?
Aalborg kommune/COWI kommer frem til, at antal buspassagerer i Aalborg vil vokse fra 14.2
mio. påstigere i 2010 til 28.5 mio. påstigere i 2025. Tallet gøres endnu højere, hvis der indføres
en letbane. Hvordan er disse kolossale passagertal fremkommet? Hvem er de mange rejsende? Er
det cyklister eller gående? Er det bilister, der lader bilen stå?
Hvis en rådgivende ingeniør laver en projekteringsfejl, er der erstatningsansvar. Da etableringen
af en letbane i Aalborg har voldsomme økonomiske og fysiske konsekvenser, vil det tilsvarende
være rimeligt at stille rådgiveren COWI overfor følgende: Vil COWI garantere, at antallet af
påstigere i bustrafikken i Aalborg stiger som forudsat i udredningsrapporten med 4,6 % om året?
Hvis ikke, hvilke krav vil COWI da stille til Aalborg kommune om forbedringer i busdriften, før
de vil stille en sådan garanti? Prognosen er allerede i dag 1 mio. påstigere bagud i forhold til
virkeligheden.
Det rådgivende firma Rambøll har foretaget en ekstern kvalitetssikring af Aalborg letbane. Uvist
af hvilken grund blev passagerprognosen undtaget denne eksterne kvalitetssikring. Hvorfor blev
der ikke gennemført en kvalitetssikring af passagerprognosen?
Passagerprognosen er så afgørende for hele projektet. Jeg har derfor selv foretaget en belysning
af tre scenarier for passagerudviklingen i bustrafikken i Aalborg. Det viser et noget andet
resultat, end det, der fremgår af de officielle rapporter.
Læserindlæg i Nordjyske
Har vi råd til letbanen?
Der er åbenbart ingen i Aalborg kommune eller hos rådgiveren COWI, som vil tage ansvaret for
letbanens passagerprognose. Men en god passagerprognose er vigtig. Den er bestemmende
for, om det i det hele taget er en god ide med en letbane. Den har betydning for
samfundsøkonomien, for kommunens tilskud til den kollektive trafik og for det kommunale
budget.
COWI forestiller sig, at den kollektive trafik fordobles til ca. 30 mio. rejsende i 2025. Mine egne
beregninger viser, at det sandsynlige passagertal i den kollektive trafik i Aalborg vil blive ca. 18.
mio. passagerer årligt ved fortsat busdrift og ca. 19 mio. med etablering af en letbane. I dag er
der ca. 16 mio. påstigere i den kollektive trafik i Aalborg.
Min prognose kan man kalde ”Organisk vækst”, idet beregningerne er baseret på
trafikudviklingen de seneste 10 år og Aalborg kommunes befolkningsprognose. Ved fortsat
busdrift vil det kommunale driftstilskud blive i størrelsesordenen 146 mio. kr. mod nu 127 mio.
kr. årligt. Det svarer til et tilskud pr. passager på 8,16 kr. – i dag ca. 8 kr.
Hvis man bygger letbanen, vil det samlede tilskud til kollektiv trafik stige til 317 mio. kr. årligt.
Det dækker over et tilskud på 203 mio. kr. til letbanen og 115 mio. kr. til busserne. Tilskuddet
pr. passager i letbanen bliver 44,90 kr. incl. forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringer.
Såvel staten som Aalborg kommune har en målsætning om at overføre flere rejsende til den
kollektive trafik. I rapporten: Flere buspassagerer – Hvad skal der til? fra 2011 med forord af
Thomas Kastrup Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark gøres det klart, at regeringens
målsætning om en forøgelse af antal buspassagerer med 50 % i perioden 2010 til 2030 ikke er
realiserbart.
Mine beregninger på baggrund af denne rapport (”Trafikpolitisk målsætning”) viser, at det med
en aktiv kommunal indsats er muligt at øge antallet af rejsende med kollektiv trafik i Aalborg til
godt 21. mio. passager årligt ved fortsat busdrift og ca. 22. mio. med etablering af en letbane.
Men en aktiv indsats er ikke uden omkostninger. Indregnes disse, øges det kommunale
driftstilskud ved fortsat busdrift til 211 mio. kr. årligt. Det svarer til et tilskud pr. passager på
9,96 kr.
Hvis man bygger en letbane, vil det samlede tilskud til kollektiv trafik stige til 416 mio. kr. årligt.
Det dækker over et tilskud på 240 mio. kr. til letbanen og 176 mio. kr. til busserne. Tilskuddet
pr. passager i letbanen bliver 48,89 kr. incl. forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringer.
Bergen har ofte været fremhævet som et eksempel til efterfølgelse med hensyn til etablering af
en letbane. Nu er forholdene i Bergen ganske anderledes end i Aalborg, bl.a. finansieres
bybanen i Bergen primært af bompenge fra biltrafikken. Aalborg kommune skal
skattefinansiere letbanen. Driftstilskud til bustrafikken i Bergen er på 6,94 kr. pr passager.
Nettotilskuddet til bybanen er på 22,00 kr. pr passager. Passagererne betaler 13,33 kr.
Læserindlæg i Nordjyske
Er der fiflet med passagerprognosen?
Ingen kan være tjent med den mistanke, der hviler over letbaneprojektet i Aalborg, at
kommunen har fiflet med passagerprognosen, for at få projektet til at se fornuftigt ud. I dag
rejser godt 16 mio. passagerer årligt med busserne i Aalborg. I passagerprognosen er det tryllet
op til knapt 30 mio. busrejsende i år 2025. Siden kommunesammenlægningen i 2007 er antal
buspassagerer i Aalborg kommune vokset med godt 10 %, hvilket svarer til befolkningsvækst og
væksten i antal unge.
Aalborg Letbane: Prognose buspassagerer pr år
1000 buspassagerer
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
0
Historik
Referencescenariet
På figuren kan man se den hidtidige udvikling (historik) og Aalborg kommunes prognose, som
vokser lige op i himlen.
Hele anlægsprojektet udarbejdet af COWI er gennemgået af firmaet Rambøll, så der er
tilsyneladende styr på den tekniske del, men passagerprognosen fik Rambøll ikke lov til at
gennemregne.
Passagerprognosen har betydning for hele projektet. Antal passagerer bestemmer
passagerindtægterne, de bestemmer behovet for antal busser og sporvogne, de bestemmer
evt. miljøgevinster, de bestemmer behovet for busomlægninger – kort sagt passagerprognosen
er afgørende for, om hele projektet med en letbane i Aalborg er fornuftig eller ej.
I 2011 udgav Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Trafikselskaberne i Danmark en
publikation med titlen: Flere buspassagerer, hvad skal der til? med forord af Thomas Kastrup
Larsen i sin egenskab af formand for Trafikselskaberne i Danmark. Her konkluderer man
følgende: Man kan nå en vækst på 40 % i antal passagerer i busserne over de næste 20 år, hvis
alle aktører bruger alle de virkemidler, der er til rådighed; hvis staten lykkes med sine mål for
jernbaneområdet, og hvis man tilfører den kollektive trafik næsten 1,5 mia. kr. ekstra årligt. Vil
man mere, skal der fx bompenge for bilerne til.
Rapporten er udarbejdet af firmaet Tetraplan, som uden tvivl er de skrappeste på
Trafikprognoser. Når de 2,7 mia. kr. til letbanen skal fyres af, vil det give os alle ro i sindet, hvis
Tetraplan har lagt deres faglige tyngde i projektet og gennemregnet passagerprognosen for
letbanen. Det vil ikke være ansvarligt, at træffe beslutning om så betydelige investeringer uden
at have sikkerhed for passagerudviklingen.
Læserindlæg til Nordjyske
Underskud på letbanen
I Nordjyske optræder repræsentanter for erhvervslivet med anprisninger af en letbane i Aalborg.
Der er stort set ingen ende på, hvor godt det bliver med letbanen. Aalborgs fremtid er på spil. Det
er lige før Nordjyllands udvikling går i står, hvis ikke vi får en letbane i Aalborg.
Det er spændende, at erhvervslivet er så engageret i letbanen. Det er man også i Frankrig. Her
støtter man gennemførelsen af store investeringer i den kollektive bytrafik som fx letbaner på to
måder. Dels gennem direkte statstilskud til investeringer, dels ved at de lokale myndigheder kan
opkræve en særlig, lokal transportskat hos arbejdsgiverne, den såkaldte Versement Transport på
op til 1,75 % af lønsummen i lokalområdet, til brug for finansiering af såvel anlæg som drift i
den lokale kollektive trafik.
Når nu erhvervslivet i Aalborg regner med at tjene store penge på udviklingen, vil de sikkert
også være parat til at acceptere en ”Versement Transport” (transportskat) i Aalborg.
En anden mulighed er Bergen løsningen til finansiering af letbanen, hvor alle biler, der passerer
Bomringen, betaler 25 kr. for at passere. En enkel løsning kunne være indførelse af bompenge
ved passage af Limfjorden. Med 10 kr. for hver passage vil det give et overskud på ca. 300 mio.
kr. årligt. Så er der råd til en fin letbane.
Men i Aalborg skattefinansieres letbanen, dels med midler fra Staten (33%) og dels fra
kommunale skattemidler. Driftsunderskuddet dækkes af kommunale midler. De store årlige
driftsunderskud skal dækkes af midler, som indgår i det årlige budget på linje med skoler,
ældreforsorg og handicappede.
Hvad vil det egentlig koste på det kommunale budget?
1. Staten betaler 850 mio. kr. For dem kunne man få forbindelse fra motorvejen til City Syd.
2. Region Nordjylland betaler 55 mio. kr. De kunne bruges til bedre forhold på hospitalerne.
3. Aalborg kommune betaler kontant 280 mio. kr. De kunne fx være brugt til fornyelse af
skoler, plejehjem og byudvikling i kommunens landdistrikt.
4. Aalborg kommune låner ca. 1500 mio. kr. De skal afdrages, og der skal betales renter.
Det koster i størrelsesordenen 60 mio. kr. årligt. Hvad kunne man få for de penge. Man
kunne fx øge antal hjemmehjælpstimer; man kunne forbedre bemandingen i skoler og
børneinstitutioner; man kunne sikre ordentlig snerydning osv.
5. Dertil kommer så driften af letbanen. Den er ikke gratis. En bus koster alt incl. 720 kr. pr.
køreplantime. Et letbanetog koster incl. afskrivning af materiel og depot 2550 kr. pr
køreplantime. Det kommunale driftstilskud til den kollektive trafik i Aalborg vil med stor
sandsynlighed vokse fra nu ca. 150 mio. kr. årligt til mere end 300 mio. kr. årligt. Hvor
skal de penge tages fra?
Gistrup den 9. september 2015
Med venlig hilsen
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Trafik- og byplanlægger
Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Indsigelse og forslag
Letbane – en politisk drøm?
Professor Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet har i sin forskning beskrevet, hvorledes store
trafikprojekter kan karakteriseres ved overdrevne forestillinger om fremtidig trafik og underspillede omkostninger ved etablering og drift. Sådan ser det også ud for de kommende letbaneprojekter i Danmark, herunder letbaneprojektet i Aalborg.
Den sædvanlige måde at vurdere nytten af et større infrastrukturprojekt er at beregne den såkaldte samfundsøkonomiske rente. Den skal helst være på mindst 5 % for at man kan sige, at
samfundet får tilstrækkelig nytte af sin investering. Når det drejer sig om letbanerne i Danmark,
er det karakteristisk at de alle har en negativ samfundsøkonomi. I Aalborg er den interne rente
også negativ.
En anden vigtig beregning er driftsøkonomien omkring letbanerne. Det er også her karakteristisk, at de giver store driftsøkonomiske underskud, som skal dækkes via skatterne. I Bergen,
som Aalborg gerne sammenligner sig med, er driftsunderskuddet for bybanen i 2014 ca. 80 mio.
kr. I Aalborg ville der derudover komme afbetaling på lån og renter på ca. 60 mio. kr. årligt.
Driftsomkostningerne ved en letbane er meget højere end ved en buslinje. På en buslinje kan der
skrues op eller ned for antal busser i takt med passagertallet, og buslinjer kan lægges om uden de
store omkostninger. Ved en letbane ligger sporene, hvor de en gang er lagt, og selv om man i
princippet kan øge eller reducere kørslen, er de grundlæggende omkostninger så store, at det fører til betydelige driftsunderskud, når passagerindtægterne svigter.
Et andet forhold der bør indgå i overvejelserne, er de kommende års udvikling inden for automatiske førerløse køretøjer og inden for konceptet delebiler. Mange spår, at den nye teknologi vil
ændre vores transportmønster ganske radikalt. Elektrisk drift vil blive almindelig, hvorefter hele
miljøelementet i diskussionen om transport vil tage en ny drejning. Fleksibilitet og frie valg bliver kodeordet for fremtidens transport. En letbane kan være gårdsdagens teknologi.
1
På baggrund af den store usikkerhed omkring driftsudgifter og passagerudvikling foreslår jeg, at
der fokuseres på de problemer, der i dag kan konstateres i den kollektive trafik i Aalborg, og at
Aalborg Byråd overlader til fremtiden at foretage de store investeringer, som vil belaste de kommunale budgetter i årtier.
SUPERBUS i Aalborg
Svenske undersøgelser peger på, at tre forhold skal gøre sig gældende i en by, før det er oplagt at
tænke avancerede bus-løsninger:
 Der skal være tale om byer af en vis størrelse befolkningsmæssigt. Den svenske undersøgelse peger på byer fra 42.000 indbyggere helt op til 150.000 (Aalborg 120.000).
 Der skal ske en byfortætning, altså en tættere bebygget og beboet by med mange arbejdspladser og boliger på et mindre areal.
 Det er en stor fordel, hvis de områder, som skal betjenes, har en funktionsblanding. Det
vil sige, at området også rummer arbejdspladser, handel, uddannelsesinstitutioner samt
rekreative og kulturelle funktioner.
Busløsningen kan udbygges etapevist. Bussen kan være fra 18 til 24 meter (28 meter) med to eller tre led. De kan rumme fra 120 til 160 passagerer.
Volvo på besøg i Lyngby. Der er ikke tale om en bus i helt samme størrelse som dem, der fra
sommeren 2014 kører i Malmø. Demonstrationsbussen er på 18 meter, men den rummer de
samme faciliteter, som venter Malmøborgerne: En lavgulvsbus med store, brede døre; godt med
plads til passagererne.
2
MalmöExpressen er imponerende. Der er en virkelig god komfort om bord og kombineret med
dedikerede busbaner, særlige bussstoppesteder, høj frekvens og en sammenhængende markedsføringsindsats har Malmø fået en buslinje, der kan udvikle både byen og den kollektive trafik på
en helt særlig måde. Alt dette får man til nogle investerings- og driftsomkostninger, der ligger et
godt stykke under, hvad en tilsvarende løsning med letbane vil koste. Men MalmöExpressen kan
også køre i blandet trafik. Her snor den sig, som de mere kendte ledbusser, som der også er
mange af i Malmø. Alle busser kører på gas – og gerne på biogas.
Idéen og tankerne bag indsættelsen af større busser er imidlertid ikke ”kun” relevant ved en fuld
opgradering til et højklasset buskoncept. Brugen af længere busser på de største bybuslinjer vil
kunne øge passagerkapaciteten og driftseffektiviteten. De flere døre i bussen vil give mulighed
for bedre og hurtigere ind- og udstigningsforhold, som vil betyde kortere stoppestedsophold og
dermed højere rejsehastighed. I dag bruger busserne op til 25% af deres rejsetid ved stoppestederne, og det er derfor et område med et stort potentiale i samspil med fremkommelighedsforbedringer på strækninger og i trafikale flaskehalse med trængselsproblemer.
De store kapacitetsproblemer for den kollektive trafik i Aalborg er mellem Midtbyen og Universitetsområdet. En effektiv løsning af den kollektive trafiks kapacitetsproblem på denne strækning
er den primære opgave for en fremtidssikret kollektiv trafik.
Det vides ikke, hvor stor passagermængden er på denne strækning, men der er i morgenspidstimen behov for ekstrabusser.
Den primære busline på strækningen er linje 2, som i spidsperioden 7.00 – 8.30 har 8 afgange i
hver retning i timen med 13,5 m busser, hvilket giver en samlet kapacitet på ca. 700 i hver retning i timen. Behovet ligger højere, da ikke alle busser kan udnyttes maksimalt. En fremtidig
løsning skal kunne håndtere måske 1200 passagerer i den mest belastede retning pr. time.
Forslaget går på at introducere en forsøgsstrækning mellem Universitetshospitalet og Midtbyen
tilsvarende Hamburgs Inovation Route (linje 109), hvor man tester forskellige teknologier med
køretøjer, som kører på alternative brændsler. Her kører for tiden Volvos nye 7900 Electric
3
Hybrid. Bussen kan køre 7 km på elektricitet alene. Opladning tager 6 minutter og vil normalt
finde sted ved endestationen.
En sådan forsøgsstrækning kunne staten være meget interesseret i at anvende til afprøvning af ny
teknologi med henblik på at fremme en grøn transportpolitik på busområdet. En umiddelbar første fase kunne omfatte indsættelse af 6 ledbusser med biogasdrift.
Superbus mellem Midtbyen og Universitetshospitalet
Trafikterminal Øst
Der vil umiddelbart være bustracé på strækningen fra Grønlandskvarteret til det nye Universitetshospital (Trafikterminal Øst). Det kan udvides med busspor ad Sohngårdsholmsvej og i Bornholmsgade. I Midtbyen ændres ikke ved kørebanerne, men der etableres nye stoppesteder.
4
Bussen kører ensrettet i centrum og har ikke lang opholdstid ved Banegården. Lidt længere opholdstid på Nytorv, som bliver et slags ”mini-omstigningssted” for de mange busser, som passerer. Tid til chaufførhvil/-skifte sker ved Trafikterminal Øst. Værksted og depot oprettes af entreprenørerne i de nuværende busdepoter i Aalborg Øst.
Køretid for et omløb incl. Pause vil være ca. 60 min. Driftstid kl. 07.00 til 18.00 på hverdage.
Kan i øvrigt indsættes efter behov f.eks. ved større arrangementer i Gigantium.
Med 10 minutters drift vil der i hver retning være en kapacitet på ca. 700. Den øvrige busdrift
(linje 2, 12 m.fl.) opretholdes, idet der sker en tilpasning afhængig af efterspørgsel.
Mini-omstigning
Omkostninger
Etableringsomkostningerne vil være i størrelsesordenen 200 mio. kr. til optimering af busbane i
Universitetsområdet, busspor på Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade samt stoppesteder i centrum. Eksisterende busser kan også anvende de nye busbaner.
Driftsomkostninger: En ledbus koster ca. 900 kr. pr køreplantime. Med ca. 18.000 køreplantimer
bliver omkostningerne ca. 16 mio. kr. Med den ekstra busindsats vil man efter Aalborg kommunes håndregel (3:1) opnå en ekstra passagerindtægt på ca. 5 mio. kr. Hvis der kan opnås en besparelse på ca. 5.000 køreplantimer på ekstrabusser og den øvrige bustrafik i området, vil det
medføre en samlet udgift på ca. 7,5 mio. kr. Det er noget billigere end en letbaneløsning.
5
Efterskrift
Hvis man - efter erfaringer fra Århus og Odense – på et senere tidspunkt ønsker at etablere en
letbane i Aalborg, vil man kunne anvende de etablerede busbaner. Selve busserne kan uden problemer anvendes i nogle af de andre europæiske byer, som investerer i de nye bustyper.
Gistrup den 9. september 2015
Med venlig hilsen
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Trafik- og byplanlægger
Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
6
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Indsigelse og forslag
Jeg gør indsigelse imod, at Aalborg kommune bruger samfundets penge på en investering i en
letbane, som vil fremstå som en økonomisk møllesten om byrådets hals mange år fremover, og
som vil volde kvaler for beboerne i en række gaderum fra midtbyen og vestpå.
Derfor fremlægger jeg et alternativ, som er billigere, som ikke belaster beboerne på samme
måde, og som i forhold til byudviklingsperspektivet giver Aalborg samme muligheder som letbanen i VVM-rapporten.
Letbane til byen
Depot
Trafikterminal Øst
1
Fra alle sider er der peget på – og man kan ved selvsyn opleve problemets omfang – at den største udfordring for bustrafikken i Aalborg er på strækningen mellem Midtbyen og Universitetet i
Aalborg Øst. Det er især de mange uddannelsessøgende, som fylder busserne. Det naturlige valg
er da, at en kapacitetsstærk letbane netop skal betjene denne korridor.
En letbane fra Nytorv til Universitetshospitalet vil opfylde
De opstillede mål. Den gennemkører den centrale del af Aalborgs
vækstakse syd for fjorden. Den sammenbinder to af Aalborgs
centre: Midtbyen og Universitetsområdet. City Syd er det tredje
center.
En endestation ved Banegården vil skabe en række problemer:
Mange påstigere vil skulle stige om, idet Nytorv er det største
almindelige stoppested.
Aalborgs såkaldte vækstakse er langt fra et sammenhængende og opfatteligt bybånd. Byudviklingsområdet ved Østhavnen samt Lufthavnsområdet har en helt anden karakter end den centrale
del af bybåndet. Desuden er City Syd faldet helt ud af forståelsen af Aalborg som by.
Den kollektive transport langs den centrale del af vækstaksen har Metrolinje 2 som central transportfunktion. For at styrke denne linje er der dels i universitetsområdet og senere ved Grønlandskvarteret etableret busvej, så den kollektive transport kan fungere uafhængigt af evt. trængselsramte bilkøer.
Siden Generalplanen i 70-erne, som udstak retningslinjerne for den fremtidige byudvikling er der
sket en voldsom udbygning af de tre centre. Midtbyen har ændret karakter i retning af kultur og
oplevelse. City Syd er blevet udbygget med langt flere handelsfunktioner. Universitetsområdet
tilføres i disse år et nyt Universitetshospital med op mod 5000 ansatte.
Midt
byen
City
Syd
Universitet
I en tidligere planlægning for Aalborg blev byen skematisk
opfattet som en trekant med tre centre: Midtbyen med
service, detailhandel og kultur. City Syd med bilorienterede erhverv og store butiksenheder. Universitetsområdet med forskning og udvikling samt uddannelse på et
højt niveau. Mellem de tre centre skulle der etableres
kommunikation af høj kvalitet.
2
Der vil være enkelt at etablere letbanen i bustracéet på strækningen fra Grønlandskvarteret til det
nye Universitetshospital (Trafikterminal Øst). Ligeledes er det ikke forbundet med tekniske vanskeligheder, at videreføre letbanen ad Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade. På Jyllandsgade er
der plads til letbanen mod afgivelse af parkering mv. Problemet melder sig i Boulevarden.
Forslaget giver mulighed for, at letbanestrækningen ad Boulevarden udføres en-sporet. Det giver
plads til opretholdelse af bustrafik, afsætning af varer og ikke mindst til cykler. Der etableres
stoppested ved administrationsbygningen.
Salling
På strækningen mellem Banegården og Nytorv kan letbanen køre i et spor. Køretiden
vil være ca. 3 minutter, så
det vil være muligt at veksle
mellem kørsel mod Nytorv og
kørsel mod Banegården.
Perronerne kan placeres således at busser og servicekøretøjer kan passere.
Endestationen bliver lige midt
i det historiske Aalborg Centrum.
Bergens bybane har endestation i Centrum ved Byparken.
Der er flere grunde til, at en afkortning af letbanen ved Nytorv er en rigtig god løsning.
1.
2.
3.
4.
Det er en langt billigere løsning end en forlængelse til Mølholm. Prisniveau: 1,2 mia. kr.
Vestbyen og især Borgergade spares for trafikkaos, opgravninger og beboergener.
Opgravningsomkostningerne for ledningsejerne reduceres til en tredjedel.
Indgrebet i Boulevarden og dermed for detailhandelen bliver langt mindre ved en enkeltsporet strækning.
5. Der fremstår en enkel og opfattelig sammenhæng mellem Midtbyen og Universitetsområdet sammenbundet af letbanen.
6. Passagerer bringes lige til døren i byens handelsliv, hvilket vil styrke konkurrencen i forhold til City Syd.
3
7. Buslinjerne i midtbyen kan omstruktureres i dagtimerne, idet Nytorv igen kan indtage en
central plads i omstigningen mellem de enkelte dele af det kollektive transportsystem.
8. Der bliver intet indgreb i busterminalfunktionen på Østerågade.
9. Passagertabet for den kollektive trafik ved bortfald af strækningen til Mølholm er meget
beskeden. Den fortsatte busbetjening vil som nu være af høj standard.
10. Det meget store samfundsøkonomiske tab ved de voldsomme indgreb over for biltrafikken i Vestbyen og Borgergade falder bort, og letbanen bliver måske beregningsmæssigt
en samfundsmæssigt nyttig investering.
Rapportens forslag til afkortning ved banegården er en dårlig løsning, især fordi den påfører rigtig mange mennesker en omstigning eller ekstra gangafstand.
I henhold til mine beregninger vil antal passagerer med letbanen på den mest belastede strækning
blive 1000 – 1200 i spidstimen i én retning, noget afhængigt af hvorledes bussystemet indrettes.
Med en frekvens på 8 vogntog i timen vil det kræve 130 – 150 pladser i hvert vogntog.
Det kan fint dækkes af et vogntog på 27 meter med plads til 190 passagerer. Toget bør ikke være
mere end 2,40 meter bredt (letbanerapporten taler om vogntog på 32 meter og 2,65 m bredt),
hvilket giver lidt mere plads i gaderummet (Boulevarden).
Et letbanetog på 27 meter er rigeligt (Berlin). Vi behøver slet ikke de voldsomme letbanetog på helt op
til 36 meter (Berlin).
Sporarealet bør på hele strækningen være asfalteret, så man i stedet kan indsætte busser på linjen.
I svagt belastede peioder vil det være tilstrækkeligt og langt billigere at indsætte busser. Ligeledes kan man spare reservevogntog, hvis der i stedet kan indsættes en bus.
Der indrettes depot i Aalborg øst. Det kan ske i sammenhæng med et busdepot, hvorved omkostningerne reduceres.
4
Efterskrift
Hvis man – efter egne erfaringer og erfaringer fra Århus og Odense – på et senere tidspunkt ønsker at udvide letbanen, vil der være mange muligheder for udvidelse. En mulighed vil være at
forlænge til Mølholm, men langt mere oplagt rent strukturelt vil det være at forlænge letbanen til
City Syd. Så hænger byens tre betydelige vækstområder sammen.
Gistrup den 9. september 2015
Med venlig hilsen
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Trafik- og byplanlægger
Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
5
AALBORG LETBANE
VVM OG MV MILJØRAPPORT
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
Postboks 219
9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
Indsigelse
Ovenfor er vist den figur, der fik mig til at beskæftige mig med Letbaneprojektet i Aalborg. Den
vækst i passagertal, som prognosen peger på, er fuldstændig urealistisk i forhold til den historiske udvikling i antal buspassagerer i Aalborg. Siden kommunesammenlægningen i 2007 er antal
buspassagerer i Aalborg steget med godt 10 % eller ca. 1,4 % årligt. NTs passagertal for bybusser og metrobusser i Aalborg viser en tilsvarende stigning på ca. 1,5 % årligt. I samme periode er
indbyggertallet i Aalborg/Nørresundby steget næsten tilsvarende.
Enhver der beskæftiger sig med kollektiv trafik ved, at det er meget vanskeligt at øge passagermængden. Kun i Københavnsområdet er der en væsentlig vækst, primært i S-tog og METRO.
Vest for Storebælt sker der intet. Det har naturligvis noget at gøre med befolkningstæthed,
bilejerskab, byudvikling og restriktioner for biltrafikken at gøre. Se de efterfølgende figurer:
1
I forbindelse med letbanediskussionen omtales ofte statens trafikpolitiske målsætning,
som en ”tryllestav” for opfyldelse af forestillingen om flere passagerer i den kollektive
trafik i Aalborg. Hvad går den ud på?
Den trafikpolitiske målsætning fra aftalen
”En grøn transportpolitik”, september 2009
•
•
•
Den kollektive trafik - og især togtrafikken - skal opsuge størstedelen af
trafikvæksten
Målet forudsætter, at togtrafikkens
omfang gennem de næste 20 år som
minimum fordobles fra 6,5 mia. personkm i dag til 13 mia. personkm i
2030.
Det er forudsat, at bustrafikken formår at tage ca. ¼ at den samlede
vækst i den kollektive trafik nemlig
fra 3,0 til 4,5 mia. personkm – en
vækst på 50 %.
I henhold til den grønne transportpolitik skal fx bustrafikken i Aalborg (bus og letbane) øges med
ca. 50 % - ikke 100 % som letbaneprognosen anfører.
Aalborg kommune kan ikke pege på virkemidler, der vil øge antal passagerer mærkbart. I stedet
sætter man sin lid til, at det forventes, at der fra statsligt hold gennemføres initiativer, som vil understøtte realiseringen af de mål, som regeringen har opstillet. Dette kan både handle om tilførsel
af midler til den kollektive trafik, men for så vidt også om afgiftsstrukturen for biltrafikken, eller
om kommunernes mulighed for at øge indtægter fra parkering og disponere over disse osv.
I rapporten: Flere buspassagerer – Hvad skal der til? fra 2011 med forord af Thomas Kastrup
Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark er der anvist, hvorledes man kan opnå flere passagerer i den kollektive trafik. Men Letbaneprojektet har ikke forholdt sig til rapporten fra 2011.
Passagerprognoserne på bustrafikken er regnet den modsatte vej. Ikke hvad sker, hvis man øger
busfrekvensen, men nærmere hvilken frekvens der skal til for at dække behovet – hvis det da opstår.
2
Aalborg kommune har ingen mening om, hvem de nye rejsende med kollektiv trafik er. Bilister
er det ikke, så det må være gående, busrejsende der rejser mere, eller måske cyklister. 40.000
flere rejsende pr. dag?
Trafikstyrelsen udarbejdede i 2010 et notat med titlen: Beslutningsmodeller omkring letbaner.
Heri hedder det:
a) Projektet skal bidrage væsentligt til at leve op til de statslige, trafikpolitiske målsætninger.
Dette indebærer, at letbaneprojektet skal bidrage til at løse mere overordnede trafikproblemer og
ikke kun have lokal relevans.
b) Der skal være et tydeligt lokalt engagement i projektet.
c) Projekterne skal sikres velbelyste for såvel anlægs- som driftsfasen med fuld indseende fra interessenter.
d) Projektet skal sikres en god sammenhæng til øvrigt trafik.
e) Projektet skal kunne udvise et samfundsøkonomisk positivt resultat.
f) Ansvaret for realisering af projektet og for tilknyttede risici skal hænge sammen og forankres
entydigt.
g) Statslig deltagelse i letbaneprojekter skal kunne indpasses inden for den fordeling af rettigheder og pligter mellem staten og de lokale parter, som i øvrigt er gældende på den kollektive trafiks område.
Passer det så på letbaneprojektet i Aalborg?
a. Letbaneprojektet i Aalborg bidrager ikke til bedre miljømæssige forhold og skaber på
flere områder problemer for biltrafikken. Letbaneprojektet løser ikke overordnede trafikproblemer, men det har lokal relevans – mener byrådet.
b. Der er absolut et lokalt engagement – dog også lokal modstand.
c. Projektet er fysisk og anlægsmæssigt velbelyst, men er særdeles ringe dokumenteret passagermæssigt – og dermed også driftsøkonomisk.
d. Der er gode bestræbelser på at få letbanen til at fungere i sammenhæng med tog- og bustrafik.
e. Letbaneprojektet udviser negativ samfundsøkonomi – primært pga. konsekvenserne for
biltrafikken.
f. Projektet er tydeligt forankret i den kommunale administration – sekretariatet for kollektiv trafik i Aalborg kommune, som besidder en betydelig erfaring, er dog gjort helt usynlig.
g. Staten burde sikre overholdelse af punkterne a – f.
På baggrund af ovenstående vil jeg gerne have svar på følgende:
1. Flere passagerer i den kollektive trafik – ud over væksten fra flere indbyggere – kommer
kun ved aktiv politisk indsats. Hvilke særlige virkemidler (der henvises til rapporten:
Flere buspassagerer – Hvad skal der til? fra 2011) agter Aalborg kommune at tage i brug
for at opnå det prognosticerede passagertal – og hvilke ressourcer har man tænkt sig at
anvende?
2. I rapporten Flere buspassagerer – Hvad skal der til? er der bl.a. Internt i de store byer
(København, Århus, Odense og Aalborg) regnes der med, at en stigning i frekvensen på
3
10 % vil betyde 2 % stigning i passagertallet. Argumentet er, at da frekvensen i forvejen
er højt, er effekten begrænset. Jeg er blevet oplyst, at man i Aalborg kommunes bussekretariat anvender en håndregel der siger, at 3 % forøgelse af frekvensen giver 1 % flere passagerer, hvis der er et potentiale. Hvilket grundlag har man for i letbanerapporten at sige,
at 1 % forøgelse af frekvensen giver 1 % forøgelse i passagertallet?
3. Forøgelsen i antal buspassagerer i referencescenariet fra i dag ca. 16 mio. rejsende årligt
til 28 mio. rejsende i 2025. Hvem er disse ekstra rejsende? Er det cyklister, gående, bilister? Da der er en særlig model for biltrafik, kan det ikke være bilister. Det må i så fald
være rigtig mange cyklister. Er det 20.000 eller 30.000 om dagen, der påregnes at lade
cyklen stå og flytte til busser og letbane? Hvilken sammenhæng er der med Aalborg som
cykelby? På figuren ses udviklingen i modal split for Odense. Her kan man se, at kollektiv trafik har det svært. Hvorledes ser det tilsvarende ud for Aalborg?
4. En kontinuert kurve (passagerprognosen) kan naturligvis ikke bare slutte i den tomme
luft. Hvilket fremtidsscenarie har Aalborg kommune for passagerudviklingen efter år
2025?
5. I Aalborg kommune er buspassagertallet i perioden 2007–14 steget med i gennemsnit
227.000 passagerer årligt - eller ca. 1,5 % - milevidt fra de anførte 4,6 % i udredningsrapporten. Væksten på 1,5 % kan forklares alene ved flere indbyggere, flere ældre og flere
unge.
Igen, hvilke initiativer er der indbygget i referencescenariet for at nå op på de gennemsnitlige årlige 4,6 % passagerstigning i bustrafikken i Aalborg? Allerede i 2014 er differensen mellem passagerprognosen og den faktiske udvikling mere end 1.000.000 passagerer årligt.
4
6. Hvem er de nye Parker & Rejs passagerer? Hvorledes er disse tal fremkommet? Det virker som ren manipulation for at opnå et bestemt resultat i opgørelsen af antal passagerer
med letbanen.
Etablering af P&R anlæg skaber ikke i sig selv mærkbart flere rejsende. Det viser mine
forespørgsler om danske P&R løsninger. Der hvor P&R løsninger kan have en vis betydning, er hvor den kollektive rejse er lang i forhold til bilkørsel til P&R pladsen, og hvor
der er seriøse parkeringsproblemer/omkostninger og trængsel forbundet med bilkørsel
helt frem til målet. Ingen af disse forhold er gældende i Aalborg.
Ved den eksisterende pendlerplads ved E45 er der fx ingen bilister, der stiger om til den i
øvrigt glimrende busbetjening på busvejen mod midtbyen. Erfaringerne fra Aalborg nærbane viser følgende (tælling 2009):
Lindholm: Antal 75, belægning 37 %
Skalborg: Antal 6, belægning 0 %
Svenstrup: Antal 22, belægning 77 %
Støvring: Antal 15, Belægning 67 %
Skørping: Antal 42, belægning 45 %.
For de fleste er der sikkert tale om rejsende til Randers eller Århus – ikke Aalborg.
7. Hvad er konsekvensen for letbaneprojektet, dersom antal passagerer i den kollektive trafik i Aalborg (busser og letbane) ender på et sted omkring 20 mio. passagerer årligt svarende til den prognose, jeg har regnet mig frem til?
8. Hvilke problemer ser man fra de ansvarlige for den kollektive trafik i Aalborg kommune
(sekretariat for Kollektiv Trafik og Kørsel) i dag i by- og metrobus nettet? Kapacitetsmæssigt og fremkommelighedsmæssigt?
9. Skinnefaktoren på 25 % er meget omdiskuteret. I Aalborg har man som i Odense og Århus valgt at tillægge sin passagerprognose for selve letbanen yderligere 25 %. Der er dog
store problemer med denne metode, når man anvender den fremadrettet. Byer kan ikke
sammenlignes. Hvis man i forvejen i Aalborg har en fantasifuld passagerprognose og derefter tillægger 25 %, er man virkelig på gyngende grund. Er der i Aalborg belæg for den
valgte fremgangsmåde?
10. Har det været et mål i sig selv, at nå 25.000 påstigere til letbanen pr dag (som rådmand
Mads Duedahl kom til at fortale sig med). Det er samme niveau som i fx Odense. Mærkværdigt!
Gistrup den 9. september 2015
Med venlig hilsen
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Trafik- og byplanlægger
Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
5
Til Aalborg Kommune
By- og Landskabsforvaltningen
Plan og Udvikling
Vedr. Høring if.m. kommuneplantillæg H.031
Ejerforeningen Aalborg Bygrunde 904a fremsender hermed bemærkninger til offentlig høring om forslag til
kommuneplantillæg H.031 for en letbane i Aalborg.
Ejerforeningen vil hermed gerne udtrykke sin opbakning til forslaget om at etablere en letbane i Aalborg.
I forslaget er der fremsat 3 varianter for den fremtidige busstruktur i Aalborg Midtby:
•
Variant 1: Uændret model.
•
Variant 2: Midtbyen på strækning fra Vingårdsgade til Vesterbro firholdes for busser, dvs. del af
busser omlægges til Danmarksgade.
•
Variant 3: Midtbyen friholdes for busser, og betjenes kun via Letbane.
Ejerforeningen vil med fremsendelse af disse bemærkninger opfordre Aalborg Byråd til at tage skridtet fuldt
ud, og friholde midtbyen for bustrafik ved at vælge variant 3. Ved at vælge denne variant kan byrådet
benytte muligheden til at forbedre forbindelsen mellem Aalborgs historiske midtby, og det nye kulturelle
centrum ved Nordkraft. Dette vil ikke være muligt hvis der bliver opretholdt bustrafik via Nytorv/Østerbro,
eller alternativt via Danmarksgade/Østerbro. Trafikken vil øge den trafikalbarriere, der i forvejen hindrer
etableringen af en god forbindelse mellem de to bydele.
Ejerforeningen forslår derfor, at byrådet benytter muligheden til at etablere en god forbindelse mellem
Midtbyen fra Nytorv til Nordkraft. En god forbindelse kræver både etablering af en forbedret
cykelstiforbindelse fra Nytorv via Østerbro, forbi Nordkraft, og en god forgængerforbindelse evt. fra
gågaden i Nørregade til Nordkraft.
Den forbedrede cykelstiforbindelse på strækningen, vil kunne indgå i Aalborg Kommunes vision om, at
skabe en supercykelstiforbindelse mellem Aalborg Centrum og Aalborg Universitet.
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Aalborg Bygrunde 904a
V/formand René Thorsen
Løkkegade 16B, 2. sal
9000 Aalborg
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
I. Agerbo
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Indsigelse mod letbane
9. september 2015 18:01:19
Som bosiddende i Aalborg - og på Boulevarden - har jeg som så mange andre
skatteydere i kommunen meget imod kommunens planer om en letbane!
Som letbane projektet er skruet sammen kan jeg ikke se hvordan de forholdsvise
få fordele som ca. 10 min kortere transporttid mellem Mølholm og Aalborg Øst og
erstatning af busrute 2 kan opveje de massive ulemper opførslen af banen vil
give mange af byens borgere. Herudover kommer den økonomiske side med en
udgift på små 3 milliarder, der er et estimeret beløb og som meget vel kan blive
en endnu mere bekostelig affære for skatteyderne inden projektet er færdig
(man kan jo ikke helt undgå at tænke på metro katestrofen i Kbh!).
Jeg synes, i disse tider hvor der skal spares mange millioner indenfor
sundhedsområdet og lign. at de penge der er afsat til en letbane, som mange
borgere helst vil være foruden, med rette kan bruges meget bedre !
Som bosiddende på Boulevarden har jeg også svært ved at se, hvordan Aalborg
Kommune i lokalplanen for Boulevarden kan kalde gadens ejendomme for
bevaringsværdige og samtidig - endnu en gang - vil grave vejen op og ilægge
skinner, det vil helt klart skæmme området. Herudover må det også tilføjes at
mange af ejendommene på Boulevarden fortsat sætter sig så det vil jo også
være rart at få oplyst om kommunen dækker evt. skader på ejendomme i
forbindelse med udførsel af letbanen !
Fra min side er det således et klart nej tak til letbanen !
Med venlig hilsen
Lene Agerbo
Boulevarden 18
Aalborg 09.sep. 2015
Vedr: Høringssvar Letbane projekt Aalborg
Hvordan kom letbanen på lystavlen i Aalborg.
Først fik Aarhus og Odense statsstøtte til en letbane. Dette kunne man ikke sidde
overhørig i Aalborg og afstedkom et pludseligt opstået behov her i byen for en
letbane og da det politiske benarbejde bar frugt således at man blevet lovet at en
Aalborg Letbane kommer på anlægsloven med forventelig vedtagelse i folketinget
til foråret ja så klappede næsten alle henrykt i byrådssalen. Jo så sandeligt behovet
var der da, det var soleklart.
Politikernes argumentation for en letbane
Letbanen vil forstærke den kollektive trafikbetjening i Aalborg argumenteres der
blandt meget andet med når projektet skal retfærdiggøres overfor borgerne.
Hvis der mangler noget i dag mht trafikbetjening i Aalborg hvorfor er dette så ikke
allerede foretaget ved at ændre busdriften ? Men men sandheden er jo også at der
løbende sker tilpasning i den kollektive bus trafikbetjening således at den til
stadighed følger behovet.
Letbanen bliver også tillagt at den vil binde byen sammen langs dens vækstakse. Nu
indføres lige begrebet ’byens vækstakse’, opfundet til lejligheden, der er vist kun
plads til en yderst begrænset vækst langs denne rute, lidt ved Spritten hvor ellers ?
først langt mod øst efter universitetet er der plads til mere vækst.
Der skal også indføres en letbane fordi nogle universitetsstuderende af og til
forbikøres af bussen. det er jo indlysende noget sludder at Letbanen bare kan gøre
dette bedre. I spidsbelastningstidspunkterne er der i dag allerede indsat ekstra
busser, hvis det er for få så kan jo let planlægges at indsætte flere busser men måske
Letbanen bare er en endeløs række af togvogne nej vel. Hvis der pludselig
uplanlagt står 200 personer ved et stoppested fx pga regnvejr således at cyklisterne
vælger offentlig transport, så kan hverken bus eller letbane hamle op med dette.
Så er der lavet en lille video der visualiserer letbanens rute, det er da fint, men
virkelighedens verden må da være bedre, hvorfor ikke tage en tur med busrute 12 fra
Mølholm til Universitetet i øst som de nuværende brugere af ruten benytter i dag.
ruten forlænges en lille smule til det nye super-sygehus, så en fremtidig
passagerstigning må jo være ansatte på og besøgende til det nye super-sygehus. .
Man bryster sig af at der har været 20000 visninger af videoen, hvor mange har set
den flere gange og hvad synes man om den og projektet, det ved man intet om.
Mere konkret har der været 2500 besøgende i Algade-udstillingen og dette kan vel
ikke siges at være mange 1% af byens befolkning. Og nogle hundrede til
borgermøde i Algade, dette er jo ikke meget når man tænker på hvilken påvirkning
sådant et projekt får for byen, herunder økonomien.
En anden måde at tale letbane projektet op er at henvise til fx Bergen og
Munchen. Disse steder er det en stor succes at have fået en letbane. For det første
kan man vel ikke forvente at få andet svar når det er beslutningstagerne/letbaneledelserne i disse byer der udtaler sig. Noget andet og mere relevant er at
forudsætningerne disse steder er noget anderledes end i Aalborg, disse byer har
brede boulevarder, hvor der er naturlig plads til en letbane, jeg har ved selvsyn
1
stiftet bekendskab med letbanen i Munchen og den eneste lighed med Aalborg er at
der i udstillingen i Algade er et modeltog fra Munchen-letbanen.I Munchen har man
ikke skulle flytte forsynings-/afledningsrør i nævneværdig omfang, som man skal i
Aalborg.
I Aalborg vil man presse en letbane ind i mellem snævre gader som Kastetvej ,
Østerågade og Boulevarden , disse gader passer jo indlysende ikke til en letbane.
Økonomiske forudsætninger
Letbane-Projektledelsen mener, håber er nok mere korrekt, at etableringen af en
letbane og Aalborgs udvikling vil medføre voldsomt flere passagerer end de der i
dag bruger offentlig bustransport, således at de mange mill.kr der årligt mangler i
driften. vil kunne frembringes via en forøgelse af passagermængden.En forøgelse fra
i dag 16 mio. til ca 28 mio. passagerer i 2025 en forøgelse på 75% altså på bare 10
år. Prognosen er bestilt af Aalborg kommune og udarbejdet af COWI !!! Det virker
helt utroværdigt. Ja det virker som man har opstillet en ligning med én ubekendt
nemlig hvor mange passagerer skal der til for at få økonomien til at hænge sammen.
En prognose udarbejdet af Tetraplan i 2011 siger, at man generelt set max kan nå
en stigning i busdriften på 40% og det er på 20 år. Hvordan kan man så tro at
Aalborg kan få en stigning på 75% på 10 år ?, letbanen er jo bare en erstatning af en
eksisterende busrute 12. Selvfølgelig skal man som borger jo lige prøve den nye
letbane, men letbanen i sig selv giver jo ikke et større behov for en
passagerforøgelse.
Måske håber man på at cyklisterne stiller cyklerne og stiger på letbanen ? det kan jo
give lidt, men det strider mod politikernes udtalelser om at fremme cyklismen idet
miljøet og folkesundheden derved fremmes. Nu er budget-økonomi jo ikke lig med
virkelighedens økonomi. Hvornår har der været udført et stort projekt i Aalborg
uden at budgettet er overskredet væsentligt?, herom senere.
Økonomi
Når man så anskuer projektøkonomien fra politisk hold, så tillader man sig at se
bort fra omkostningerne vedrørende forsyningsledninger og afledninger, disse
omkostninger henhører ikke under projektet, næ det er da forsyningsselskaberne der
har denne udgift på flere hundrede mio. kr .
Når nu man har fået hentet de pengeder kan skaffes via andre offenlige kasser, læs
fra staten og regionen, til projektet, så er det stadig borgerne i Aalborg kommune
der må stå for skud med både kommuneskat og ekstra forsyningsafgifter.
Skrinlæg letbaneprojektet
Det er ingen skam at omgøre en beslutning, hvis denne omgøres i tide
Jeg opforder hermed politikkerne til at skrinlægge letbaneprojektet og erstatte
projektet med en miljøvenlig elbus-drift som anført nedenfor til glæde for alle
borgerne i Aalborg både brugsmæssigt, miljømæssigt og ikke mindst økonomisk.
Aalborg er på sporet på mange måder, men dette spor vil være en alvorlig fejltagelse
at anlægge.
2
I stedet opfordres jeg til :
• At lave en miljøvenlig opgradering af buslinie 12 Eldrevne busser på
selvsamme strækning. Kan for øvrigt også hen ad vejen let indføres på andre
busruter der betjener Aalborg midtby a.h.t miljøet.
Opret lade-og batteriskiftestationer i begge ender af ruten Mølholm / Supersygehuset.
Giver mulighed for at variere busstørrelser afhængig af passagertallet.
Dette er en billig og flexibel løsning. Fordele : der skal ikke graves
forsynings-og spilde/regnvandsledninger op og nedlægges nye ditto.
• At Kastetvej forskønnes og cykelstierne på samme forbedres
• At Brostensbelægninger på Østerå ,Nytorv og Boulevarden fjernes og
erstattes med asfalt gerne i flotte farver
El-busserne skal have en ensartet flot farve fx grøn , der signalere at her kommer en
miljøvenlig el-bus.
At lade busser betjene rute 12 er jo indlysende bedre i en by af Aalborgs størrelse,
billig og fantastisk flexibel sammenlignet med en letbare. Tænk sig hvis man nu får
behov for at skulle spærre en vej , så er det jo bare at flytte et par stoppesteder,
hvad med letbanen ? nej, der skal jo aldrig spærres, for det kan jo ikke lade sig
gøre. Udvidelser af en eksisterende rute eller nye ruter med Eldrevne busser kan
nemt lade sig gøre for relativt små penge.
Denne alternative løsning med eldrevne busser er jo nærliggende. Antallet af busser
kan let forøges hvis transportbehovet stiger, hvis der i fremtiden er behov for
ændring/udvidelse af ruten så kan man nemt ændre og hvis COWI’s extremt
optimistiske prognose holder vil man stille og roligt bare kunne indsætte flere
eldrevne busser samme princip som NT anvender i dag. Forskellen til
letbaneprojektet er at investering- og driftomkostningerne for eldrevne busser er
brøkdele af letbanen ditto.
Hvis man så samtidig forskønner Kastetvej og får bugt med de fatale
brostensbelægninger på Østerå, Nytorv og Boulevarden ja så får man jo en flot og
flexibel busrute tilmed med eldrevne busser. Hvis man så sammen med politiet
indførte forbud mod alkoholdindtagelse på Kennedys Plads ja så var den hjemme, så
kunne man være en stolt Aalborggænser.
Hvis man af miljøvenlige årsager også med eldrevne busser ønsker at begrænse
privatbilismen vil jeg ikke protestere imod dette Når letbaneprojektet begrænser
privatbilismen er det jo ikke af miljømæssige årsager, men for at skabe plads til en
letbane.
Har de besluttende politikkere indsigt i de eksisterende offentlige
transportmidlers fortræffeligheder ?
Er man en hyppig gæst i bussen/toget ? Næppe!
Den manglende viden om en allerede eksisterende buslinies fortræffeligheder
medfører tilsyneladende at man falder i svime over et letbaneprojekt.
Kun én i byrådet har stemt imod letbaneprojektet.
Vedkommende havde nemlig læst H.C.Andersen’s ’Kejserens nye klæder’
Når virkeligheden går op for borgene i Aalborg så er det desværre for sent, løbet er
kørt pengene vælter ud af kommunekassen til projektet og dettes drift og så skal der
3
skaffes skattekroner, hvis staten giver lov til skatteforhøjelser. Hvis ikke ja så er
det ældreforsorgen og skolerne der må holde for med budgetnedskæringer.
Jamen holder budgettet da ikke for projektet ? Den endelige projekteringsfase og
efterfølgende udbudsfase starter jo først når anlægsloven for Aalborg Letbane
vedtages i folketinget.
Projektøkonomi i Aalborg kommune
Der er jo ikke ry for at projektøkonomien holder i Aalborgs projekter.
-Egnsplansvej overskredet med mange mio pga dårlig kommunal planlægning
-Vestre Fjordpark dårlig kommunal planlægning. Skøn for projektet mange mio for
lidt til at få det man ønskede.
-Fantasiprojektet brolægning af Østerågade,Nytorv og Boulevarden en katastrofe til
mange mio. kr
-Nordkraft overskreden med 100%
Etc.
Hvorfor nu tro på at et letbaneprojekt kan holdes inden for de budgetterede rammer.
Den endelige projekteringsfase og efterfølgende udbudsfase er jo ikke startet og
belært af erfaring er man jo ikke dygtig nok til at gennemskue og planlægge
projekter og dette projekt er jo af historiske dimensioner og usikkerheden
tilsvarende.
Men som nævnt ovenfor er det mit håb at projektet skrottes og erstattes at en
miljøvenlig elbus-drift som anført ovenfor.
Med venlig hilsen
Flemming L.Sørensen
Henning Smithsvej 15E
9000 Aalborg
4
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Kaj Bøgh Jensen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
VVM - Letbanen i Aalborg
9. september 2015 21:20:07
Jeg har følgende bemærkninger og indsigelser vedrørende VVM redegørelsen:
Pkt. 1 - Indpasning i Byrum og landskab.
Det er uacceptabelt, at der ikke er medtaget en overordnet faglig vurdering af de arkitektoniske
konsekvenser af letbanens fremføring gennem den ældste del af midtbyen set i forhold til
byrummenes skala, og byens historiske struktur .
Redegørelsen behandler ikke de byarkitektoniske forhold på en tilstrækkelig kvalificeret måde,
særlig de arkitektoniske konsekvenser af letbanens rute gennem den centrale bydel med 32 meter
lange vogntog, som i spidsbelastningsperioderne passerer hver 6. minut.
I særdeleshed mangler der supplerende illustrationer fra Vesterbro over Nytorv til J.F. Kennedys
Plads. Bl.a. er der ingen kvalificerede illustrationer af de 2 x 40 meter lange forskudte
perronkonstruktioner i området foran Gammeltorv inkl. illustrationer af ledningsanlægget over Nytorv
ned til Toldboden. Ligeledes mangler der illustrationer og forslag til, hvorledes området omkring det
90 graders sving ved Toldboden kan løses arkitektonisk forsvarligt. Her påpeges der helt korrekt, at
letbanens passage har store oplevelsesmæssige konsekvenser for det værdifulde nord-sydgående
“udkik” fra Nytorv ud over Limfjorden.
På side 70 i redegørelsen er bemærket, at "stoppestedet på Nytorv vil kunne være med til at
markere Nytorv som en egentlig pladsdannelse, og udgør et centralt forbindelsesled mellem
midtbyens mest fremtrædende byrum.” Hvorledes kan man komme frem til denne påstand, med de
lange perronkonstruktioner i forlængelse af hinanden og ledningsanlægget, som både fysiske og
visuelt vil skabe en markant opdeling af Nytorv. Opsættes der gelænder ved perronerne, vil
opdelingen føles endnu mere markant. Denne konklusion på side 70 er fagligt usædvanlig uredelig.
En forbedring af den visuelle oplevelse ved Toldboden, og over Nytorv kunne være, at togsættene
kører på batterier fra lige før Toldboden, og frem til Vingårdsgade eller helt frem til J.F. Kennedys
plads. Denne løsning er anvendt i Nice midtby, hvor ledningsnettet og master er fjernet, hvor den
nye letbane krydser over pladsdannelsen ved Promenade du Paill. På pladsen er der heller ingen
afstigningsperron, så området opfattes som en (nogenlunde) sammenhængende plads. Denne
løsning vil ikke minimere den uheldige funktionelle opdeling af Nytorv, men området vil fremstå
visuelt mere overskuelig ned imod Toldboden.
Der mangler en redegørelse over de fremtidige begrænsninger vedrørende arrangementer på bl.a.
Nytorv, set i forhold til i dag, p.g.a. opdelingen af Nytorv og placeringen af de tekniske
installationer.
Der mangler en arkitektonisk redegørelse vedrørende placering af de nødvendige omformerstationer,
hver med et areal på ca. 75 m2. Hvor er de tænkt placeret på strækningen langs Kastetvej, og
gennem midtbyen.?
Pkt. 2 - Kollektiv trafik.
Fra Vesterkæret Skole og frem til Nytorv nedlægges 3 stoppesteder. Der bliver således længere
mellem stoppestederne, og der mangler en nærmere analyse af denne problematik, bl.a. set i
forhold til ældre og gangbesværede borger.
Pkt. 3 - Økonomi.
Med udgangspunkt i det foreliggende budget for letbanen, mangler der oplysninger/redegørelse
angående den forventede udvikling af billetpriserne for den kollektive trafik, når letbanen tages i
brug. Vil priserne for 2 zoner på 22 kr for en kontantpris for voksen blive fastholdt (indekseret)
eller eventuelt stige p.g.a. omkostningerne med etableringen af letbanen.?
Den økonomiske budgetberegning er ikke detaljeret og kvalificeret nok som beslutningsgrundlag. I
realiteten er der ikke udarbejdet et totalbudget, så vi kan vurdere projektets samlede økonomi, og
vurdere hvilke omkostninger det har for den enkelte borger.
Her skal fremhæves følgende mangler i budgetberegningen:
1. Udgifterne til relaterede anlægsarbejder, f.eks nye pladsdannelser, evnt. nye p.pladser, nye
busholdepladser i andre gadeforløb o.s.v. Det kan blive en anseelig udgift, som ikke er medregnet i
budgettet.
2. Udgifter til ledningsomlægningningerne er vurderet til 327 mill, heraf skal forbrugerne løfte en
udgift på 85 % svarende til 278 mill. D.v.s. at et stort beløb, som der er meget stor usikkerhed om
p.g.a. arbejdets karakter, “holdes" uden for letbanebudgettet, og den økonomiske usikkerhed med
denne type arbejde, lægges over på byens
forsyningsselskaber, og Aalborgs forbrugere. Der foreligger ingen beregninger, hvor vi som borger
kan se, hvilke økonomiske konsekvenser det har for den enkelte, i form af f.eks. afgiftsstigninger
eller lign., som er en “skjult” økonomisk konsekvens for den enkelte forbruger p.g.a. etableringen af
letbanen.
Udgiften til ledningsændringer er for lavt budgetteret. Arbejdet er forbundet med mange
uforudseelige udgifter, og en retfærdig fordeling af udgifterne mellem de forskellige
forsyningsselskaber og letbanen, bliver vanskeligt. I midtbyen kommer kloakledninger til at ligge tæt
mod bygningernes fundamenter med problematiske jordbundsforhold, med
bl.a. risiko for sætninger og skader på de omkringliggende bygninger o.s.v. Der kan også
forventes mange ekstra udgifter til diverse overkørsler og afværksordninger, så beboere og
forretningsdrivende kan komme til de berørte ejendomme. Ligger disse udgifter i letbanens budget,
eller under ledningsomlægning?
3. I budgettet er indregnet 12 mill. til arkæologiske forundersøgelser. De samlede totale udgifter til
de endelige undersøgelser er ikke vurderet, og indregnet i det samlede budget for letbanen. Dette
er ikke acceptabelt, og er det sikkert, at udgifterne til de endelige undersøgelser ikke indregnes
under udgifterne til ledningsomlægninger.?
Aalborg den 9 september 2015
Kaj Bøgh Jensen
Ernst Andreasen
Hermed fremsender jeg min indsigelse imod ”Letbane”- projektet i Aalborg Kommune. Det er et relativt langt dokument og jeg har
benyttet informationer fra blandt andet Volvo Danmark, Scania Danmark, Siemens, Cowi ,fagbladet Ingeniøren og andre. Der er
ikke anført kilder – men kilderne haves naturligvis. Forkortelsen BRT oversættes til Bus Rapid Transit. Eller hurtigt-kørende bus.
Oftest 3-ledsbus som beskrevet i Aalborg Kommunes egen rapport.
Det er ikke klart hvorfor politikere i større danske byer stort set samstemmende favoriserer skinnedrevet materiel. Det er den mest
ufleksible form for offentlig transport der foregår på landjorden – helt enkelt. Og langt den dyreste!
Metroen i København er en succes driftsmæssigt – men den bygger på den simple løsning at etablere eget nyt trace og dermed skaber
nye transportveje – hvorimod bus/letbane(sporvogn)/BRT tager areal fra den øvrige trafik.
Det er rigtigt at for nærværende er Sporvogne eldrevne – men alle større busproducenter (Volvo, Scania, Mercedes etc.) har
hybridløsninger på ”hylden” – og Volvo har præsenteret deres bud på en totalt eldrevet løsning – der kører fra endestation til
endestation uden opladning og så oplader i nogle få minutter (mens chaufføren også lader op) og derefter er begge klar til næste tur.
Levetiden på bus/BRT er analyseret til 8-10 år pr enhed imod den traditionelle 30 år for skinnemateriel. Dermed kan man så have
gavn af udviklingen undervejs – efter 20 år med BRT kører man så 3. generation batteri/brændselscelle- drift overfor godt brugte 20
år gamle sporvogne. Let at se hvad der er mest attraktivt.
Uddrag af Ingeniørfirmaet COWI’s rapport om en ”letbane” versus BRT som tænkes etableret langs Ring 3 ved København( Cowi
blev bestilt til at lave en uafhængig analyse af det påtænkte projekt)(citat):
Den største forskel på letbanen og BRT er, at anlægget af letbanen koster ca.
60 % mere end BRT, og at driften på letbanen er betydeligt dyrere end på BRT.
Der er ikke større forskel på passagerernes tidsgevinster. For både BRT og letbanen
gælder, at de eksisterende trafikanter i bil, varebil og lastbil vil opleve en
gene i form af længere rejsetid. Genen udgør for letbanen ca. 1,4 mia. kr. og for
BRT ca. 1,1 mia. kr. regnet som NNV(nettonutidsværdi) over 50 år. Årsagen til, at genen er størst
for letbanen, er de større vognlængder. Både letbanen og BRT favoriseres i
kryds i forhold til den øvrige trafik ved at andre trafikanter holdes tilbage. Den
større vognlængde for letbanen betyder, at overgangstiden i krydsene er længere
og genen dermed større.
Eksterne omkostninger er stort set negligeable. Den lokale luftforurening i letbaneløsningen
er svagt mindre og effekterne på klimaet generelt er også begrænsede.
Argumenter der er svære at se bort fra. Det koster meget mere at etablere – det koster meget mere at drive – og der er ikke saglige
argumenter for.
Energimæssigt er der ikke en særlig stor forskel – Sporvogne er eldrevne og har dermed højere energieffektivitet i forhold til
dieseldrift – men er bus vejer fuldt lastet godt 16 tons. En tom sporvogn – en enkelt vogn - vejer ifølge den producent som
Kommunen foretrækker( Siemens) 46.5 tons. Det kræver mere energi at accelerere op til de maximale tilladte 50 km/t. En eldrevet
bus vil bruge mindre energi pr. transporteret person/km sammenlignet hermed – fordi den vejer 1/3 og dermed kræver mindre energi
for samme arbejde.
Bremsning er et andet emne – idet sporvogne bremser metal mod metal er friktionen lavere end gummi mod asfalt og dermed vil der
være større standselængde.
I kommunens rapport fremhæves at det forventes at sporvognssystemet kommer til at servicere op til 30% af den persontransport som
der sker i bybusområdet i dag – med behørige fremskrivninger og ønskede trafikstigninger. Dermed vil 30% af den udstødningen fra
dieseldrevne busser som finder sted i dag med et slag være væk. Det lyder meget tiltalende - bortset fra at det vil koste langt mindre
at udskifte ALLE busser i Aalborg Kommunes bybusdrift med eldrevne – og så er udstødningsgassen herfra helt væk.
Eldrevne busser er mindre støjende end de tilsvarende dieseldrevne – på linje med eller under det sporvogne støjer. Letbane anvender
stålhjul som kører på stålskinner. Stålhjulene har en tendens til at udsende en ”skrigende” lyd når sporvognen kører igennem kurver –
især de meget skarpe kurver som det er planlagt at etablere.
Har en BRT et teknisk nedbrud – så kører den næste bare udenom uden gene for den øvrige køreplan. Har en Sporvogn teknisk
nedbrud – ja så er hele linien blokeret og den samlede kørsel i den retning må standse – på samme måde som den nødvendigvis må
hvis der skulle komme et trafikuheld med personskade på tværs af sporet. En skinneløsning har ikke mulighed for at ”overhale”. Eller
der er nødvendigt vejarbejde under sporet – sporvogne er låst til – ja sporet!
I den mest belastede periode på dagen køres med få minutters interval – et dobbeltrettet skinnetrace indrettet uden adgang for øvrig
trafik, kan så have en enhed der kører hvert 6. minut (opgivet af Aalborg Kommune). Hvilket betyder at der er en udnyttelse af sporet
under 15% af tiden – resten af tiden går med at vente på den næste afgang. Bus/BRT har ikke den begrænsning. Tidsmæssig
udnyttelse er selvfølgelig tilsvarende ringere i perioder med færre afgange
Læser man Aalborg Kommunes officielle udredning kommer man i rapporten til nøjagtig samme konklusion: Letbane (som er en
sporvogn) er langt dyrere at etablere og er dyrere at drive – og har en negativ økonomisk effekt på byen som helhed.
Det kan undre at man så vælger den dyreste og efter kommunens egen rapport ringeste løsning.
Derfor bør projektet ændres til et BRT-system uagtet at byrådet med stort flertal har anbefalet sporvognsløsningen og uagtet at den
tidligere Regering har tilsagt en støtte på over 800 mill.
Denne henvendelse er IKKE en bandbulle mod lokale politikere – det er tekniske ting som er svære at sætte sig ind i og kan være
svære at overskue. Og hvilken lokalpolitiker tør sætte sig op imod den officielle politik som ens parti fører – styret fra
Christiansborg.
Ydermere har pressen bestemt ikke bidraget til større klarhed. Som eksempel herpå har der været et forsøg med mindre eldrevne
busser i København som kørte en særlig rute som meget få benyttede sig af. Derfor var der logisk nok ikke den bedste økonomi i det
forsøg – men det er opgivet at en ”normal billet” i Kbh. koster et tilskud på 54 kr. og på den eldrevne forsøgsrute var tilskuddet 59 kr.
Det får Aarhus Stiftstidende til at bringe en artikel hvori det beskrives at ”el-busser er utroligt dyre”. Baseret på at tilskuddet var
større pga. ringe belægning på ruten – hvad har det mon med det teknologiske at gøre?
I øvrigt har samme kommune forsøgt sig med indsættelse af ”normale” eldrevne busser og konstaterede at de i stedet for de lovede
250 km pr. opladning rent faktisk kunne køre over 325 km pr. opladning. Bare et eksempel på at teknik og følelser ikke altid stemmer
overens. Og så var de testede busser endda fra Kina!
Så alt i alt – stop det inden det er for sent. Det er at bruge skattepenge fra hele kommunen til noget der berører den centrale by – men
koster langt ud over selv den mest optimistiske vision. Desuden er udvidelse til at omfatte bybusnettet som det kendes i dag
skønsmæssigt over 30 milliarder kr. Derfor er det en drøm for nogen – et skrækscenarie for andre - der aldrig bør komme længere
end det er i dag.
Et billede som Scania Danmark sikkert ikke har noget imod at jeg synes godt om. Stort set som at køre med S-tog – bare til en
brøkdel af prisen. Handicap-venligt og hurtigt.
Til dem der spørger: Hvad skal vi så gøre. Jo enkelt: Eldrevne busser i byen. I oplandet hybridudgaverne dvs både diesel og eldrift –
kører på ren el i byzone. Busser samles på terminalen ved Kennedy Arkaden. Kommer der jernbanespor til lufthavnen så forlænges
det spor der går igennem østerådalen og ud til Østhavnen med et sidespor der ”runder” ude ved det nye sygehus og kører op til
Gigantium. Kommer forlængelsen ikke etableres en mulighed for at sende BRT over jernbanebroen og ad den gamle lufthavnsvej til
lufthavnen. I Aalborg etableres en ringlinie – selvfølgelig eldrevet – som kører langs det gamle godsbanespor forbi Karolinelund –
forbi Nordkraft/Musikkens Hus og op gennem skiftevis Boulevarden og Vesterbro tilbage til Kennedy Arkaden. Denne rute skal
selvsagt være gratis at benytte.
På den måde får vi et godt og fleksibelt system der er let at opdatere – også løbende og byen får råd til at investere i andre ting – for
eksempel udflytningen af Teatret – Egnsplanvej – cykelstierne – øvrige veje med slidt belægning og afstribning der engang var der bare for at nævne noget. For ikke at tale om Karolinelund, åbning af åen, Budolfi plads, cykelbro over fjorden, friluftsbadet,
udflytning af travbane og rideskole, havnefronten i Nørresundby øst for Limfjordsbroen, området ved Oliehavnen osv. – osv. – osv. Med Venlig hilsen
Henrik Koch
Vestervej 2
Sønderholm
9240 Nibe
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Eigil Frost [Eurotourist]
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Indsigelse mod letbanen
9. september 2015 22:09:34
Indsigelse mod letbanen.
I stedet for de store investeringer i en letbane, vil jeg foreslå, at man investerer i el- eller
gasdrevne busser i stedet. De vil kunne komme i drift meget hurtigere, og afhjælpe manglen på
busser fra banegården til universitet. Som borgmesteren påpeger, er det den strækning hvor
behovet er størst for udvidelser.
Aalborg kan gå foran i udviklingen af el- hybrid og gasdrevne busser, f.eks. med forskellige
typer.
1. Med busser der oplades ved endestationerne.
2. Opladning om natten af den overskydende vindstrøm.
Det vil være en meget billigere løsning. Det er fleksibelt og kan indrettes efter hvor behovet er
eller opstår.
I Aalborg er der busruter nok. Det er kun et spørgsmål om at tilpasse busserne størrelse og
frekvensen. Inden for Aalborgs bygrænse et der et godt udbud af kollektiv transport. Problemet
er størst for folk som bor i oplandet. Her er der dårlige eller ingen busforbindelser, så man er
tvunget til at køre i egen bil, når man vil til centrum. Her bør vi satse på flere P-pladser i
midtbyen, så det er let at komme ind og handle. Dette vil også være stil stor glæde for de
turister der vil besøge Aalborg. De nuværende planer om letbane vil lukke endnu flere butikker
i midtbyen.
Gratis bustransport
For det budget man har til letbanen, vil man i stedet kunne få et system med el busser, bygge
flere P-pladser i midtbyen, og lade transporten med busser i midtbyen være gratis. Dette vil
gøre det mere attraktivt og enkelt at tage bussen.
På den gamle rutebilstation ved Gåsepigen er der plads til et stort P-hus. Det kan bygges ud
over banearealet, så der også er tilkørsel fra Hasseris. Disse mange p-pladser kan benyttes af:
Kunder og turister til Aalborg midtby
Besøgende på Stadion
Besøgende til AKKC
Aflaste pladserne på Budolfi Plads
Nemmere parkering for byens beboere
Aalborg viser vej!
Lad os oplive det gode gamle slogan, i stedet for at gøre det samme som man gør i Aarhus og
Odense.
Aalborg er ikke nogen storby, når man tænker på kollektiv trafik.
Til gengæld har vi mange fordele med den størrelse Aalborg har, hvor vi har mulighed for at få
et antal P-pladser i byens centrum, som gør det let og attraktivt at komme ind i byen.
Aalborg Lufthavn har vist vejen med gratis parkering. Aalborg by bør på samme måde gå nye
veje og skabe dynamik i byen, og gøre det let og attraktivt at besøge vor by.
Hvad med Østerå? Var det ikke planen, at den igen skulle åbnes for skibe?
Med venlig hilsen
Eigil Frost
Ellehammersvej 18, 9430 Vadum – Privat
Siden 1965 har jeg det meste af tiden arbejdet på Vesterbro
Vesterbro 89
DK 9000 Aalborg
Tel. +45 9811 3400
Fax +45 9811 3944
[email protected]
www.eurotourist.dk
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jørgen Harder
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Letbanen – der mangler en økonomisk analyse.
9. september 2015 22:50:27
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
E-post: [email protected]
Letbanen – der mangler en økonomisk analyse.
Materialet om den planlagte letbane i Aalborg giver et ganske godt indtryk af de
fysiske løsninger, som man forestiller sig.
Men beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser af letbaneprojektet og de
relevante alternativer er utilstrækkelig.
Jeg var i sin tid med til at lave de første af de utallige analyser af en tredje
Limfjordsforbindelse og har også fulgt med i de seneste analyser og debatter.
Her blev der helt anderledes grundigt gjort rede for de økonomiske
konsekvenser. Betydningen for den samfundsmæssige økonomi og for miljøet af
de forskellige alternativer blev indgående belyst. Der blev taget højde for både
anlægs- og driftsøkonomi, ligesom konsekvenserne for de forskellige trafikant- og
interessegrupper og for samfundet som helhed er klarlagt.
I letbaneanalysen savner jeg i høj grad en samlet vurdering af alle relevante
alternativer, hvor både anlæg og drift er sammenfattet. Med andre ord en
opgørelse af den samfundsmæssige forrentning.
Normalt forlanger man en forrentning af størrelsesordenen 5% før et anlæg
sættes i gang.
I den forbindelse er det ligegyldigt om finansieringen sker ved tilskud fra staten,
ved lån som afdrages og forrentes over kommunens regnskab eller via
forsyningsselskaberne.
Men også den kollektive trafiks virksomhedsøkonomi bør belyses bedre:
Anlægsudgifter , materielanskaffelser/afskrivning, driftsudgifter, billetindtægter,
årligt tilskud fra kommunekassen etc. så man kan bedømme og sammenligne
økonomien i de forskellige alternativer.
En følsomheds analyse i forhold til f.eks. passager-prognosen hører også til.
Det er ikke alle konsekvenser, som kan gøres op i kroner og ører. Men hvis man
sammenligner ’nul-alternativet’ med de forskellige mulige bus - og letbanealternativer, kan der skabes et rimeligt sammenligningsgrundlag også for de
faktorer som ikke kan gøres op i penge.
Venlig hilsen
Jørgen Harder.
Elverhøj 34, 9400 Nørresundby
[email protected]
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jørgen Løgstrup
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Letbane høring
9. september 2015 23:38:02
I forbindelse med redegørelsen følgende kommentarer:
- Der mangler en sammenhængende offentlig trafikplan for Aalborg Øst. Det ser ud som om
busforbindelserne skal tilkobles letbanen ved den nuværende busterminal ved AAU,
hvilket vil sige at passagerer der kommer syd og øst fra kører forbi sygehusområdet frem til
terminalen, hvorfra de med letbanen kører tilbage til sygehuset. Det virker ikke attraktivt
og kan medvirke manglende interesse for brug af offentlige transportmuligheder når man
bor syd og øst for det nye sygehuset.
- Der mangler en fremskrivning af trafikplanen for Aalborg Øst. Skal letbanen føres videre til
Gistrup, Klarup og/eller til industriområdet Aalborg Øst. Hvilke effekter vil de forskellige
muligheder indeholde?
- I adgangen til sygehusområdet var det tidligere angivet at busvejen fra Selma Lagerløfsvej
til Sygehusindgangen også skulle omfatte forsyningsvej til området. Det står ikke klart om
dette også er tilfældet med letbanen. Vi mener forsyningsadgangen skal sikres samtidig
med letbanen.
- Vi mener, at man bør vurdere alternative drivkraftmidler til el. Trykluft er under stærk
udvikling, de første letbanetog er under afprøvning ved det indiske selskab Tata.
Investeringsniveauet angives til at ligge på 30-40% af el som drivmiddel. Det vil bl. a.
overflødiggøre de store infrastrukturomlægninger i den centrale bydel angivet til 600mio
kr.
Med venlig hilsen
Jørgen Løgstrup
Postgården og Jægerslund
Tlf.: 23846511
Mail: [email protected]
9. sept. 2015
By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5 Postboks 219
9400 Nørresundby
Beboerforeningen Haraldslund Vest i Aalborg
v/Formand Lars Z. Mortensen
Ny Kastetvej 17
9000 Aalborg
[email protected]
Mobil 3011 2576
Indsigelse til VVM og MV Miljø-rapporten Aalborg Letbane juni 2015
Beboerforeningen Haraldslund Vest indgiver her med indsigelse til ovenstående miljørapport, da
den mangler undersøgelse af miljømæssige konsekvenser og trafiksikkerhedskonsekvenser af, at
man planlægger anlagt en ny vej ind til Haraldslund og AAB´s fodboldstadions nordlige indgang i
Aalborg vest.
Beboerforeningen Haraldslund Vest repræsenterer netop de veje, der vil få mangedoblet
trafikken: Ny kastetvej, Poul Buåsvej, Engtoftevej og Vesterled. Den planlagte vej vil nemlig udgå
fra midten af Ny kastetvej.
Ifølge s. 9 i miljørapporten har kommunen besluttet, at der ”skal foretages en samlet
miljøvurdering, som både tilgodeser bestemmelserne i Bekendtgørelsen af lov om
miljøvurdering af planer (miljøvurderingen af planforslaget) og programmer og i
VVM-bekendtgørelsen (miljøvurderingen af anlægget).”
Indsigelsen
Vores indsigelse til ovenstående VVM og MV miljørapport går på det faktum, at den på ingen
måde forholder sig til eller vurderer miljømæssige konsekvenser og trafiksikkerhedskonsekvenser
af, at man planlægger anlagt en ny vej ind til Haraldslund og fodboldstadion nord i Aalborg vest. En
vej der skal være eneste adgangsvej for den bilkørende andel af over 400.000 årlige brugere af
Haraldslund (svømmehal, bibliotek og kulturinstitution), og brugere af den nordlige indgang til
Superligakampe på AAB´s hjemmebane.
Behovet for vejen er en planlagt følge af Letbanens etablering på Kastetvej. Men dette er reelt ikke
underbygget i planerne. Man har nemlig på ingen måde undersøgt, hvad placeringen af den nye
vej vil betyde for lokalområdet, om der er andre muligheder der ville overflødiggøre dette tiltag
eller undersøgt evt. alternativer med mindre konsekvenser.
Der er således i VVM og MV miljørapporten ingen vurderinger af, hvor meget trafik denne nye vej
vil påføre de trafikdæmpede veje i det stille område, umiddelbart vest for Haraldslund, hvor den
planlægges placeret. Området, som vi bor i, består af et net af veje der er trafikdæmpede med 30
km/t, bump og indsnævringer. Her færdes et utal af bløde trafikanter forholdsvist sikkert til mange
skoler og et utal af sportslige og rekreative muligheder rundt om os. Det er således ikke kun
beboere i området der er bløde trafikanter, men mange bløde trafikanter der bruger området til
transit.
Det er det lille lokalområdes særpræg, at mange fodgængere og cyklister via officielle og uofficielle
gang- og cykelstier, f.eks. fra Annebergstien eller stierne rundt om fodboldstadion, bevæger sig på
kryds og tværs fra og til de mange skoler, sports- og fritidsaktiviteter samt rekreative arealer, der
ligger lige uden for vores lille lokalområde. Der kan nævnes et utal af disse, som man hovedsagligt
cykler eller går til gennem vores område, eller bruger til gå- eller løbeturen. Her nævnes nogle få:
Friluftsbadet, Skudehavnen, et utal af kolonihaver, Annebergstien og stien langs fjorden,
Firmaidræt, Kridtgraven og Aalborg Freja. Vores lokalområde bruges af hele Aalborg!
Vores indsigelse går derfor på, at VVM og MV-rapporten på ingen måde forholder sig til de
miljømæssige og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af netop den planlagte placering af en vej.
En placering, der vil medføre at et af kommunen trafikdæmpet område, bliver drastisk mere
trafikbelastet og usikkert område for bløde trafikanter.
På dette område er det derfor en ”ommer”. Miljørapporter skal nemlig forholde sig til miljømæssige
konsekvenser!
Med Venlig Hilsen
Beboerforeningen Haraldslund Vest
v/Bestyrelsesformand Lars Z. Mortensen
Ny Kastetvej 17; 9000 Aalborg
[email protected] ; Mobil 3011 2576
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Thomas Bjørn Aalstrup Rasmussen
Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse)
Kommentar til letbanen
10. september 2015 08:19:18
Hej Aalborg Kommune
Jeg ønsker at tilkendegive mine synspunkter på den kommende letbaner:
* I bør tilpasse stoppestedsnavnene tidligt i processen. Østerå bør kaldes Jomfru
Ane gade, Boulevarden bør kaldes Nytorv, J.F. Kennedys Plads bør kaldes Aalborg
Busterminal, Karolinelund bør kaldes Brandstationen, Humlebakken bør kaldes
Sohngårdsholmsparken, Danalien bør kaldes Magisterparken, Gigantium bør
kaldes Gigantium Syd, og Universitetet bør kaldes AAU Busterminal.
* I overvejer at omstrukturere busnettet og gøre op med busterminalsprincippet
om at alle busser skal indenom Aalborg Busterminal. I mener, at man derved
fjerner den unikke mulighed for at komme fra A til B med højst et skift. Denne
mulighed savnes i forvejen i Aarhus og København, men I behøver ikke opgive. I
kan nemlig omgå problemet ved at lave tre busknudepunkter. Jeg tænker:
Vesterbro/Jomfru Ane Gade, Nytorv(/Boulevarden/Vingårdsgade) og Aalborg
Busterminal. Alle tre betjenes af letbanen, og hvis alle busser så betjener mindst
to af dem, er der fortsat mulighed for omstigning mellem alle linjer mindst ét
sted; så man stadig kan komme fra et hvilket som helst busstoppested til et
hvilket som helst andet med højst et skift.
* Som konsekvens af letbanen overvejer at flytte stort set alle ruter væk fra
Østerå-Boulevarden-korridoren. Dette vil jeg gerne advare mod. Ved ovenstående
model, bruger hver rute en af følgende ruter: Vesterbro-Prinsensgade, Østerå
eller Boulevarden. Derved bevares midtbyens busbetjening i et højt omfang.
* Nytorv bliver med letbanen et endnu større knudepunkt, end det er nu, og
derfor bør der opsættes TUS-skiltning i samme omfang som på busterminalen.
Letbanens stop ved Boulevarden og Gammeltorv skal kaldes Nytorv, og
Boulevarden og Vingårdsgade kan sammentænkes som Budolfi Plads, hvorved ét
stort knudepunkt kaldet Nytorv/Budolfi Plads er skabt.
* Giv letbanen et bogstav i stedet for nummer, som det ses ved S-toget. A
foreslås.
Hilsen Thomas Rasmussen
Fra: Vivi mogensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. september 2015 15:07
Til: Jesper Schultz
Emne: Indsigelse mod letbanen
God eftermiddag,
Jeg er utilfreds med, at I fjerner busserne fra Nytorv. Mange af de unge, som bor på Kastetvej cykler jo, de
er så tæt på centrum, ar de ikke vil bruge pengene på et buskort! Min mand og jeg er begge gået på
pension, vi bor i Vadum, og bruger aldrig bilen til byen, vi tager bussen, det er dejligt nemt, ikke for at spare
parkeringsafgiften, vi tager nemlig også bussen om aftenen, og Aalborg har jo mange tilbud at byde på, og
man kan tillade sige at drikke et glas vin. Vi har været til Tallships race, Blue festival, og vi er til mange
koncerter i Musikkens hus, MEN kommer busserne væk fra Nytorv, ja, så vil vi bruge bilen fremover om
aftenen. Vi føler os trygge ved at stå på Nytorv, hvor der altid er mange mennesker på gaden, og man kan
gå ind et sted, hvis der er behov for det. MEN f.eks Vesterbro eller Boulevarden er ikke særligt levende om
aftenen, og vi ville føle os utrygge derved.
Vi var til promenadekoncert i Musikkens hus, det sluttede kl. 22.15, så vi skulle ud af huset hurtigt, vi løb til
Nytorv og nåede lige bussen 22.34, den næste bus går nemlig først kl. 23.45, så skulle vi have løbet
længere, ja, så var det blevet en lang aften, vi skal i forvejen hjemmefra med bussen kl.17.34, da den næste
bus først går kl. 18.45, og bussen skal i modsætning til tidligere, jo ind omkring lufthavnen og Lindholm
station.
Vi er skatteborgere i Aalborg kommune, og er med til at betale for letbanen, men vi skal vel ikke have
forringet vores transportmuligheder hele tiden. Kastetvej har i forvejen så gode busforbindelser. Selv i
København, hvor der er metro, er busserne ikke fjernet fra centrum, vi opholder os rigtigt meget i
København, og kan altid komme med en bus, det er en god service!!!!
Byrådet udgør så lille bitte en del af Aalborg befolkning, men det blev heller ikke stemt ind på
Letbaneprojektet, så lad dog Aalborggenserne stemme om det – måske vil de hellere have pengene brugt
på de ”parkerede” ældre på plejehjemmene end på byrådets prestige projekt! Byrådet kan jo også nøjes
med letbanen fra Kennedy arkaden, det vil jo løse problemet med universitetet, det er jo alligevel der de
studerende står af og på, jeg kørte nemlig på den strækning, da jeg gik på arbejde, og hjem fra arbejde var
bussen faktisk tom, da næsten alle stod af ved Kennedy Arkaden.
Jeg er meget skuffet over, at så få får glæde af letbanen i.f.t. at vi alle skal betale, og vi ikke har
medbestemmelse på så stort et projekt. Den tidligere regering viste sig trods alt ”større”, da de valgte at
tage ”betalingensringen” ved København af bordet p.g.a. den store modstand
Med venlig hilsen
Vivi Mogensen
Pallisdam 2
9430 Vadum
-------- Original besked -------Emne:Indsigelse imod Letbanen i Aalborg.
Dato:08.09.2015 16:19
Afsender:Michael Madsen <[email protected]>
Modtager:<[email protected]>
Cc:<[email protected]>
Jeg vil gerne gøre indsigelse imod opførelse af Letbane i Aalborg, af følgende grunde.
1. Jeg mener ikke at det økonomiske driftgrundlag er ordentligt belyst. I alt fald har man via
dagspressen kunne læse, om flere forskere som mener at tallene ikke holder vand.
2. Jeg mener ikke der er grundlag for at bygge Letbanen helt fra Aalborg vest, da man må formode,
at der er flest brugere fra mellem midtbyen og Aalborg Universitet.
3. Jeg mener at man kan rumme samme passagergrundlag, med elektriske busser eller gasdrevne
busser. Man vil så heller ikke være afhængig af, at sporene lukkes ved et havari af en sporvogn. Her
er busserne langt mere fleksible, og tilmed langt billigere i brug.
4. Jeg har ikke hørt de politisk ansvarlige, fortælle borgerne om hvilke takststigninger de kan
forvente, når/hvis der skal gøres plads til Letbanen. Det vil jo give højere takster på el, gas, vand og
kloak. Altså en skjult skattestigning, som politikerne er gået meget stille med.
5. Der er ikke oplyst hvordan politikerne vil afvikle trafikken i midtbyen, såfremt privatbillismen
skal væk fra Boulevarden, Jyllandsgade, Kastetvej og lignende - i dag - hovedfærdselsårer. I
forvejen er Vesterbro overbelastet af trafik, og det vil kun blive værre af at lukke letbanens
vejbaner.
6. Jeg anser det for et politisk prestigeprojekt med en Letbane i en by af Aalborgs størelse. Et
projekt, som tilmed ikke vil gavne andet end i et begræset område af kommunen. Set i lyset af et
kommende kommunalt budget som rammes af besparelser på både ældre, syge og børn, finder jeg
det utidigt at byrådet ønsker den langt dyreste løsning, uden anden begrundelse end at andre byer
også skal have en, og at staten betaler en mindre procentdel af den.
7. Jeg anser det for økonomisk uansvarligt, at bygge en Letbane som man på forhånd ved ikke kan
køre uden et årligt milliontilskud til driften. Ikke mindst set i lyset af, at politikerne siger at vi skal
spare på kommunens driftbudget.
Venlig hilsen
Michael Madsen
Hasserisgade 2.
9000 Aalborg.
[email protected]
Fra: Nicki Kjærgaard Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. september 2015 22:54
Til: By og Landskab ekstern
Emne: Indsigelse mod letbanen
Hej,
Jeg vil gerne gøre indsigelse imod letbanen.
Jeg håber man vil indsætte brint eller el-busser i stedet. Farve vejbanen hvor kun disse busser kan
køre. De kan stadig designes som letbanevogne.
Vi får grøn transport billigere og som er afprøvet i andre byer.
Vi ødelægger ikke infrastrukturen i byen. Vi får ikke spor cykler kan vælte i. Vi får ikke
driftsunderskud. Vi ødelægger ikke turisme og omsætning i butikker i flere år. Vi får ikke grimme
el-master.
Projektet kan stadig "sælges" som en "let"bane eller "grøn"bane.
Jeg bor selv i byen og ville håbe der var bedre og mere trafiksikre måder at cykle rundt i byen med
min familie.
Jeg håber Aalborg vil være mere fremsynede og længere fremme end de andre byer og bruge brint
og el i stedet. Se muligheden for at være længere fremme end andre byer.
Samtidigt viser alle prognoser folk ikke dropper deres biler her i Nordjylland hvor oplandet er langt
mere afhængige af biler end fx i Storkøbenhavn.
Jeg håber oprigtigt man ikke holder stædigt ved en letbane med spor blot fordi det lød som en god
idé til at starte med. Og i stedet fremvise at Aalborg har gennemtænkt det her inden den endelige
udformning er besluttet.
Med venlig hilsen
Nicki Kjærgaard Jensen
Væverensvej 3
9000 Aalborg
Fra: Morten Thiessen [mailto:[email protected]]
Sendt: 9. september 2015 10:13
Til: By og Landskab ekstern
Emne: Indsigelse overfor letbaneprojektet
Kære By- og Landskabsforvaltning
Jeg indgiver hermed indsigelse overfor letbaneprojektet.
Overordnet:
Det er ikke tilstrækkeligt undersøgt om andre former for kollektiv trafik kan løse trafikproblemerne bedre
og billigere. COWI’s undersøgelser berører slet ikke i detaljer en BRT-løsning på samme måde som en
skinneløsning, og det er både useriøst og finansielt betænkeligt, da en BRT-løsning har langt bedre økonomi
og kræver mindre fysiske indgreb.
Øvrige løsninger, som benytter mindre køretøjer kombineret med højkapacitetstransportformer eller blot
en udvidelse af busdriften er heller ikke undersøgt, og beslutningen hviler derfor på et utilstrækkeligt
grundlag.
Det er betænkeligt overhovedet at acceptere et projekt som har en negativ forrentning, i forventning om at
tågende forestillinger om mere byvækst vil opveje den dårlige forretning. Aalborg har kun de indbyggere
den har, og det ændrer sig ikke pludselig på grund af dette projekt, ligesom indbyggernes købekraft heller
ikke lige pludselig bliver bedre og giver anledning til øvrige investeringer.
Teknologi:
At byrådet ensidigt har låst sig fast på en skinneløsning giver nogle teknologiske bindinger som vil gøre det
dyrere end nødvendigt løbende at modernisere den kollektive trafik.
Passagergrundlag:
I den anvendte prognose er antaget at det årlige rejseantal er ca. 30 millioner, hvilket stemmer dårligt
overens med det nuværende niveau på ca. 20 millioner. I betragtning af at man kun udskifter linje 2 med en
skinnebus, at der ikke er planlagt bompenge eller andre trafikforskydende tiltag og den årlige
befolkningstilvækst for hele kommunen kun er ca. 2.000 mennesker, er det helt urealistisk at der vil ske en
sådan stigning i rejseantallet. Det er min opfattelse at tallet er fremkommet ved at regne baglæns fra
omkostningerne, og det er – udover at være yderst uprofessionelt – også i strid med kommunens ansvar for
at fremlægge retvisende tal når der træffes beslutninger om anvendelse af skatteborgernes penge. I mine
øjne er det meget tæt på straffeloven bevidst at anvende forkerte tal, som kan medføre udgifter for
kommunen.
Ruteføring:
Den foreslåede ruteføring fra det foreslåede remiseanlæg i vest og ind til midtbyen er stærkt problematisk,
da den yderste del langs Skydebanevej ikke har noget passagergrundlag overhovedet, og da
indskrænkningen af bil- og cykeltrafikken på Kastetvej vil medføre store gener og en markant nedsættelse
af trafikføringsevnen for andre transportformer. Konsekvenserne for aflastningsvejene er slet ikke
ordentligt gennemregnede, hvilket tydeligst ses af forestillingen om at Reberbansgade kan tage yderligere
4.500 biler i døgnet.
I det hele taget er fortrængningen af andre trafikformer behandlet skødesløst og useriøst, og det må
forlanges at konsekvenserne opstilles på en form som giver et mere retvisende billede af alle konsekvenser.
Forestillingen om at der kan gennemføres det omfattende tracé-arbejde i midtbyen uden at trafikken vil
blive markant generet over de næste 5 år er urealistisk set i lyset af den allerede høje belastning, ligeledes
er tidsplanen alt for optimistisk i betragtning af at sandsynligheden for at finde arkæologisk interessant
materiale er ekstremt høj.
I betragtning af piloteringsforholdene i midtbyen er det ikke tilstrækkeligt afdækket hvilke følgeskader der
vil blive på bygningerne på grund af anlægsarbejdet og de rystelser som (let)banens meget unge vogne
uvægerligt vil medføre.
På baggrund af ovenstående, vil jeg indstille at byrådet udsætter alt videre arbejde på projektet indtil det er
ordentligt belyst.
Med venlig hilsen
Morten Thiessen
Nordvestvej 13
9000 Aalborg
Aalborg d. 9. september 2015
Att.:
Aalborg Letbane, Sekretariatet
v./ Jesper Schultz
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Høringskommentar fra:
Cyklistforbundet Aalborg-afd.
v. fmd. Mike White
Hellevangen 35
9210 Aalborg SØ
Vedr. Aalborg Letbane
Cyklistforbundet Aalborg-Afd. er grundlægende og principielt positivt stemt over for etableringen af Aalborg letbane.
CF Aalborg er ikke i tvivl om, at en letbane vil løfte Aalborg et niveau højere op og sikre en ny og nødvendig urban
dynamik, der kan fastholde byens fortsatte momentum som regions-hovedstad, uddannelsesby, godt levested og
status som moderne dansk storby samt medvirke til den nødvendige begrænsning af den på alle måder problematiske
biltrafik. Samtidig kan letbanen sikre en langt smidigere og mere miljøvenlig befordring af et stigende antal pendlere
og andre rejsende på en i forvejen i myldretiden hårdt belastet rute – større kapacitet pr. enhed og hurtigere rejsetid.
Men, Cyklistforbundet i Aalborg har dog flg. at bemærke:
•
•
•
Det skal sikres, at der så vidt muligt i et eller andet (rimeligt) omfang sikres medtagning af cykler i selve
letbanens materiel, gerne 4-6 cykler pr. vognsæt i de særlige fleks-områder (2x1) – et online bestillingssystem
kan overvejes. Den helt vilde vision ville jo være at få hele vogn-rum reserveret til cykler og at dette ville føre
til en kæmpe succes i lighed med S-togs-løsningen i Kbh. fra 2010 og frem med gratis cykelmedtagning og et
markant passagérspring fremad p.g.a. muligheden for gratis cykelmedtagning…dette ville jo spille stærkt
sammen med visionen om Aalborg som førende cykelby og førende bæredygtig by i Danmark og EU.
Selve cykelmedtagnings-faciliteterne bør baseres på en løsning, der er let at håndtere for cyklisterne og
samtidig sikre cyklerne mod at vælte – en fleksrums-indretning a la s-togene kan måske være svær at
implementere, men en seleløsning som i intercitytogene kan medvirke til, at flere cykler kan stilles uden på
hinanden og forhindre at cyklen vælter rundt under kørslen. Fronthjulsophængning kan være problematisk,
da det kan være en udfordring for nogle at håndtere og giver ekstra risiko for tumleri til ulempe og evt. fare
for medpassagererne samt større risiko for snavseri af vinduer og vægge.
Gratis medtagning er altid at foretrække, men CF Aalborg har dog forståelse for, at en vis betaling pr.
cykelmedtagning kan være nødvendig, både for at kompensere for evt. tabt indtjening på almindelige
passagerere og for at modvirke de værste kapacitets-problemer, som gratis medtagning af cykler ellers kan
•
•
•
•
betyde, hvis der kun er et begrænset antal cykel-pladser til rådighed. Man kunne forestille sig borgere, der vil
cykel på arbejde den ene vej og tage letbanen den anden vej, sikkert også nogle der vil have egen cykel med
begge veje (f.eks. en pendler fra byens vestlige opland), borgere i Vestbyen, der vil have cykel med ud til en
moutainbike-tur i Lundby Krat via endestationen ved det nye sygehus, forældre på tur med børn, der kun
orker at cykle den ene vej osv. Spærretider kan måske ikke undgås, hvis kapaciteten bliver et problem, men
så kunne man på andre tider af døgnet have frit lejde – eller måske skal spærretider kun gælde i den ene
retning hhv. morgen og aften.
Letbanen skal meget gerne tilbyde bedst mulige vilkår for et samspil mellem cykler og letbane (kombitransport/kombi-pendling) via etablering af et robust kapacitets-stærkt og attraktivt cykelparkeringstilbud af
god brugbar standard i forbindelse med de fleste stoppesteder uden for bykernen, således at pendlere kan
cykle hen til afgangsstationen og benytte letbanen med en rolig fornemmelse af at have cyklen parkeret
betryggende. Disse faciliteter må meget gerne være overdækkede og forsynet med cykelpumper,
videoovervågning, god belysning, mulighed for lettere reparationer (værktøj, ophæng etc.) m.v. Det må også
meget gerne indtænkes at etablere særlige p-pladser til ladcykler (Christania, Bullit, Nihola, Babboe osv.), idet
ladcyklen er ved at vinde frem i provinsen også.
Et antal strategisk udvalgte stoppesteder ses gerne forsynet med stationer/anlæg/plads til et forhåbentligt
kommende nyt bycykel/pendlercykel-system
Cykler og letbane kommer til på mange steder og på et antal strækninger at dele tracé og ruteføring, hvilket
uundgåeligt vil betyde udfordringer med hensyn cyklisters krydsning af banelegemet og skinnerne eller
niveaufri parallel cykelkørsel langs med skinnerne – i alle disse tilfælde er det nødvendigt at tilstræbe en
indretning af vejprofil og belægning, der kan sikre færrest mulige géner og risici for cyklisterne. Visse steder
vil det være ønskeligt med etablering af ”strail”-krydsninger for at minimere ubehag og besvær for
cyklisterne. Der skal sikres flest mulige krydsningssteder for cyklister og fodgængere, således at letbanen ikke
kommer til at udgøre en fysisk barriere i bestemte områder og på bestemte strækninger – det må kun være
bilerne, der får det så besværligt, at de erstattes af kollektive rejser samt cykel- og gangture…pointen må
altid være at mindske bilbrugen i byen til fordel for bæredygtige persontransportture.
Etableringen af remiseanlægget tæt på Renseanlæg Vest i Mølholm frigør et areal langs med fjorden, hvor
der kan anlægges en cykel-gangsti, som kan forbinde rekreative områder/stier ved Vandrerhjemmet og
strandpromenaden vest for renseanlægget og det kommende remiseanlæg – dette sér CF Aalborg meget
gerne realiseret som et bonus-bidrag som følge af banens etablering og derved være med til at tilføje ny
herlighedsværdi i forbindelse med banens etablering. En cykel-gangsti umiddelbart nord for remisen kan også
blive en attraktion for tog- og sporvejsentusiaster, hvilket måske kunne give anledning til at overveje en
særlig ”betragter-platform” – dette kan måske ligefrem blive et særligt nyt turist- og udflugtstilbud.
Med venlig hilsen,
CYKLISTFORBUNDET AALBORG-AFD.
v./ fmd. Mike White
Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 9. september 2015 20:54
Til: AALBORG_EKSTERN
Emne: letbane
venligst drop den vanvittige investering i en letbane ...
- benyt i stedet busser.
venlig hilsen Svend Nielsen, Tranevej, 56, 9310