Womenomics CPH Business Conference 2015 Pressemeddelelse

Transcription

Womenomics CPH Business Conference 2015 Pressemeddelelse
København, 22. april, 2015
Womenomics CPH Business Conference 2015
Pressemeddelelse
Landets førende virksomheder mødes, og fokuserer på nye vækstmuligheder, til den internationale erhvervskonference,
Womenomics CPH 2015, der afholdes af Above & Beyond, d. 28. april på Børsen. Konferencen adresserer fremtidens globale
økonomiske aspekter vedrørende det potentiale, kvinder som købestærke forbrugere og topledere bringer til bestyrelseslokalerne.
Kvinden som vækstfaktor og game changer
Det globale vækstpotentiale, direkte relateret til den kvindelige købekraft, anslås at være højere end vækstmulighederne i alle BRIK-landene tilsammen.
Womenomics CPH Konferencen belyser, hvad det vil få af betydning for forretningsverdenen. Tine Arentsen Willumsen, CEO af firmaet, Above & Beyond
og initiativtageren bag Womenomics CPH, forklarer formålet med heldagskonferencen: ”Vi ser et klart behov for revidering af alle tidligere strategier og
hele værdikæden. Det er virkelig et paradigmeskift vi står midt i. Der skal nytænkning til indenfor produktudvikling, skabes yderligere distributionskanaler,
samt bruges mere innovative kommunikationsformer, specielt digitalt. HR bør ligeledes rekruttere helt anderledes. Vi skal omstille os hurtigere og bør
lære mere fra udlandet.”
Internationale eksperter samles i Danmark
Rækken af talere på erhvervskonferencen, som vil bidrage med forskellige cases fra andre lande og helt nye relevante studier, inkluderer blandt andre:
Ministeren for børn, integration, ligestilling og sociale forhold, Manu Sareen, både den britiske og den franske ambassadør, Wolford’s CEO fra Østrig, den
amerikanske forfatter, Joanna Barsh, The Global Head of Strategy fra Maersk og den internationale Produktchef fra BMW, Tyskland, Dr. Christiane Zorn.
Kvinder udgør uudnyttet potentiale i dansk erhvervsliv
Danmark er blandt de lande i Europa, der har den højeste kvindelige beskæftigelseprocent (75% vs. 67% i EU gennemsnit) og kvinder udgør 47% af den
danske arbejdsstyrke. Over 55% af de danske universitetsstuderende er kvinder. Men kvinder er betydeligt underrepræsenteret på senior management
niveau i erhvervslivet. Kvinder udgør så lidt som 7% af de danske excecutive boards, og 22% af non-excecutive boards.
McKinsey’s internationale undersøgelse, der er baseret på 366 virksomheder, på tværs af adskillige industrielle sektorer, afslører en sammenhæng mellem
kønsdiversitet og firmaernes finansielle resultater. Virksomheder med højere kønsdiversitet, har op til 15% større sandsynlighed for at opnå et finansielt
afkast, som overstiger det nationale gennemsnit. Adskillige andre undersøgelser indikerer, at mere blandede ledelsesgrupper og bestyrelser ofte opnår:
forbedret beslutningsevne, rekruttering af de bedste talenter, stærkere kundefokus og øget medarbejdertilfredshed. Så hvis der er flere kvinder
repræsenteret i virksomheders øverste ledelseslag, kan det både styrke den enkelte virksomheds ydeevne og økonomien.
”Womenomics CPH konferencen er ekstrem vigtig, da konferencen samler både mandlige og kvindelige ledere, danske som internationale, for at diskutere
den virkning og de muligheder, der opstår ved en øget tilgang af kvinder i erhvervslivets top”, siger Partner Olga Nissen, McKinsey & Company. ”At
fremme diversitet og rummelighed kræver en helhedsindsats af virksomhederne, industrierne, erhvervslivet og samfundet, både individuelt og i
fællesskab”.
Rachel Osikoya, Head of Diversity and Inclusion, Group Human Resources, A.P. Møller - Mærsk A/S, understreger vigtigheden af international debat og
sparring: "At være i stand til at tiltrække og fastholde de bedste talenter fra den globale talentpulje er en hovedprioritet for Maersk og nødvendigt for
vores fremtidige succes. Womenomics CPH konferencen giver os en platform til at dele vores egne erfaringer, lære af andre på verdensplan og så hjælper
det os til at fortsætte med at drive succes i en verden, der er i konstant forandring”.
Womenomics Awards
Tre ekstraordinære kvinder, der er above & beyond på hver sit felt, hædres den 28. april med en Womenomics Award af Womenomics Komiteen, der
ønsker flere kvindelige rollemodeller i erhvervslivet. De inspirerende og banebrydende vindere i 2015 er:
The Womenomics Global Impact Award 2015 – Tidl. Minister og EU-kommissær, Connie Hedegaard, Bestyrelsesformand for Kann Foundation
The Womenomics Innovative Entrepreneurship Award 2015 - Trine Richter, Direktør for Green Solution House ApS
The Womenomics Influencer Award 2015 - Soulaima Gourani, CEO af Tradeconductor.com
For yderligere information vedr. Womenomics CPH, venligst kontakt Project Manager, Bitten Müller, E: [email protected], M: +45 21 27 93 88.
Læs mere om konferencen på: www.womenomicscph.dk
Womenomics Business Conference Copenhagen er skabt af Above & Beyond, (www.above-and-beyond.eu), der er et marketing og forretningsudviklingsbureau med internationale kunder indenfor både erhvervslivet og luksusbranchen. Ejeren af firmaet, Tine Arentsen Willumsen, har i mere end 20 år
arbejdet i udlandet for blandt andre den globale diamantgruppe, De Beers, B&O, Aston Martin og The Private Office og har altid fokuseret på at udvikle
innovative strategiske alliancer på tværs af industriområder, specielt i forbindelse med global markedsudvikling.