Nr. 19-2015 - Bryggebladet

Transcription

Nr. 19-2015 - Bryggebladet
bryGGebLadeT maGaSiN NO. 19 3. december 2015
Nu i 3D
Side 3
Foto: ricardo ramirez
3. december 2015
2
Dagbog fra Vestbredden
Bryggebladet
Leifsgade 7
en
DK 2301 Copenh ag
?
d
e
h
i
r
f
s
g
n
i
r
t
y
n
Demokrati ude
og venner.
ødt af fa milie et eneste demokrast
ud
ra
is
”d
i
te møder med en
Ytri ngsfri heden , som Israel ofte bliEt af mi ne førs r med Erella Du nayevn”
te
øs
em
ll
Me
get
ti i
elsk aktivist va ages Group. Med si n
ark, føles tit menger
nm
Da
i
t
ld
ka
ll
r
ni
Vi
ve
me
sky fra The
Alternative hold
sit eftert æn ksom
begr ænset her. t af en overaggressiv
milde stem me og n mere en beky mret
bliver ofte kval llegaer, der har overnæ rv ær ligner hu aktivist. Hu n fort ælen
respons. Mi ne ko”silent demonstrations”
bedstemor end jde, deres gr uppe laver
væ ret så kaldte e fredsorganisation
ler om det arbe inensiske byer.
af den israelsk har oplevet at blive
ude i de palæ st vi laver, er bare
Women in Black,t på, tr uet og overfu– Det vigtigste, drik ke en kop te sa me,
råbt ad, spytte teligste an klager.
væ re til sted le beky mrin ger, sorger
set med de fryg pris for at ønske en
men, snak ke, de este israelere er ba nge
Den personlige g med palæ stinenserog gl æder. De fl stbredden, fort æller
Ve
fredelig løsnin Venner fort æller om
for at besøge
ne er meget høj. droppet ud af menneen,
ig
hu n.
om
og
om
de
vi
bekendte, der er ejde si mpelthen for at
– Vi har fået at ensere er terrorister,
skerettighedsarbmilie.
at alle palæ stinog slå os ihjel. Meget
dt
beskytte si n fa t personlige plan er
som vil os on der derfor nogensinde
Ik ke bare på de i Israel ved at sk ru mfå israelere mø r i en åben sa mtale.
ytri ngsfri heden
en palæ stinense e her viser vi vores
mm
pe ind.
n for Civil
Bare ved at ko empati.
(The Associatio raelske
RI
AC
ge
øl
og
If
t
bejde,
solidarite
) har det is
om, hvad det ar
Rights in Israeldste par år vedtaget en
På spørgsmålet betydet for hende perparlament de si der begr ænser orgahu n laver, har først stille i meget
n
hu
ræ kke nye love, reni ngers mødefrihed,
sonligt, er
n:
hu
er
ar
sv
er
nisationer og fosa mt hvem de må støtte
la ng tid. Dereft mig meget ensom.
ytri ngsfri hed, d.
– Det har gjor tni kker og blin ker en
a
eller arbejde me, der modtager bidrag
Hendes kolleg
En orga nisation m de fl este hu ma nitæ først
tåre væ k.
er
t
de
og
g,
mi
r
fra udla ndet, soer, risi kerer at blive
Svaret forbavse, jeg forstår dybden af
re orga nisation isk, hvis de udtrykla ng tid senere mildere form for akEn
straffet økonom boykot og sa nktioner.
.
oup
Gr
hendes svar
es
ag
ll
Vi
e
Th
ker sy mp ati for ti-BDS-lov, der gør det
tivisme end den,nok ik ke fi nde. AlligeDen så kaldte an rd re til boykot ellaver, ka n ma n lt en høj pris for si n
ta
be
ulovligt at opfomod Israel og israelske
vel har hu n
tet.
ler sa nktioner em hæ ves i vide kredse
si mple solidari ar, jeg siden hører
bosæ ttelser, fr e af ytri ngsfri hed. I
Det er dog et sv rskellige former.
fo
som en kr æn kels a den israelske mennema nge ga nge i
mødtes med
er
ug
e
st
ne
se
en erkl ærin g fr anisation B'Tselem, som
r og
ne
Vi har i de
io
at
is
an
rg
so
fred
skerettighedsorg rer til boykot, besk rifl ere israelske har det til fælles,
ik ke selv opford forsøg at underm inere
foreni nger, der anden løsnin g af konen
ves loven som etnneskerettig heder i
har
Vi
at de ønsker
.
on
ti
pa
ku
tæ r ok
krati og me
fl ikten end miliede mødre, som ik ke vil demo el.
tsIsra
talt med beky mr er til militæ ret, jø elske menneskerel
ra
is
de
på
t
se
nn
ti
Pres
sende deres sø Sd rot, tæ t på gr ænsen
r i sidste ende
fork æmpere føre r det sv ærere for de
diske beboere i sker dialog i stedet
selvcensur og gø e kr æfter, der ønsker
til Gaza, der øn
med isralt
ta
r
ha
Vi
.
interne israelskfor militæ r ok kupafor fl ere bomber er fra ”Breakin g the
edet
at
ld
ler dialog i st
æl
rt
elske eks-so
fo
re
ba
en
mpelth
tion.
fredsa ktisilence”, der si er under deres miliner fl ere af de at presset
me
or
ls
rf
ve
De
le
op
s
om dere
talt med,
vister, vi har løsnin g på konfl ikten
.
ie
or
st
tæ rtjeneste.
hi
e
mm
ig
el
sa
le den
for en fred
udefra. Jeg
De fort æller al eler på en eller anden
dt til at komme nde ord fra
nø
er
ra
iv
is
bl
m
so
end
Hvis du
afslutte
anden hold ni ng
t,
tæ nker tit på de
måde tør ytre enilit ær ok kupation er
jeg mødte i Sd ro io m
so
ka Zion,
”m
mi
at
No
le
rn
el
te
ci
in
fi
du
e
of
er
th
n
iv
de
need
oldnin g, så bl jødetæ t på Gaza: We help us save us from
,
den eneste vej”-h
er
æd
to
rr
y
fo
it
t
un
ld
mm
ka
,
nal co
lk
hå net, an grebet
selv er jøde. Foer
du
om
ou rselves.
lv
se
r,
de
ha
du bliv
og
n,
de
ga
på
g
råber ad di
Sarinti Nampuno
Christensen har
forladt de tr ygge
rammer på Br yggen.
Hun er rejst til
Vestbredden for at
yde sit bidrag til fred
og frihed for alle
mennesker. Du kan
følge hendes færd
i Br yggebladet – og
v il du endnu tættere
på Vestbreddens
v irkelighed, kan du
læse Sarintis blog:
notimetosleepblog.
wordpress.com
3. december 2015
Brygge-firmaet
Jespersen Tryk +
Digital har anskaffet
sig en 3D-printer,
fordi det er en
spændende del af
udviklingen inden for
trykkeribranchen.
Men hvad kan man
egentlig bruge den
til?
3
Den tredje
dimension
Tekst: Birgitte Reindel
Foto: R icardo Ramirez
redaktion@br yggebladet.dk
Jeg er ofte kørt op ad gaden Ved Langebro, men har
aldrig rigtig lagt mærke til,
at her ligger et trykkeri. Nu
parkerer jeg cyklen udenfor og træder ind ad døren
til Jespersen Tryk + Digital.
Hvis man forestiller sig store,
larmende og lugtende tryktærskeværk med remtræk og
rotationer, bliver man overrasket, for der står bare nogle helt almindelige stuerene
maskiner, der ligner større
udgaver af de kopimaskiner,
man kan finde på stort set
alle kontorer.
Jeg bliver modtaget af Jakob Beck Jespersen, der er
direktør og medindehaver af
familiefirmaet.
Han viser mig rundt i trykkeriet, hvor fem mand arbejder dagligt. Vi standser ved
3D-printeren, der er sat til at
printe en opgave i en flot rød
farve. Det er endnu svært
at se, hvad det vil blive til,
da printeren starter med en
firkantet bund. Vi sætter os
i det tilstødende lokale og
får en snak om printeren og
trykkeriet, så 3D-dyret kan
arbejde videre i fred og ro.
Fra 2D til 3D
Jakob fortæller, at de købte
den første 3D-printer for et
års tid siden. Han syntes,
det lød spændende og ville
udforske de muligheder, der
lå i 3D-printet.
Ret hurtigt investerede firmaet i endnu en 3D-printer,
der var lidt mere avanceret.
Printeren egner sig bedst
til unika og prototyper, da
det tager lang tid at printe
på den. Det betyder blandt
andet, at stykprisen på print
ikke bliver billigere ved store
ordrer, som man er vant til
ved 2D-print.
Man arbejder i særlige
programmer på computeren, hvor man kan se figurerne i 3D, og det ender ud
med særlige filtyper, som
kan sendes til printeren.
Kunderne er ofte arkitekt-
eller designstuderende, som
har brug for en model til et
projekt, eller firmaer og private, som har fået en idé,
de gerne vil se udført i virkeligheden. En af de mere
udfordrende opgaver var, da
et firma gerne ville have lavet
en maskot, men kun sendte
en tegning i 2D. Så måtte
Jespersen Tryk + Digital
selv udvikle figuren i et 3Dtegneprogram i samarbejde
med et italiensk firma, inden
opgaven kunne sendes til
printeren.
Hjælp fra
internettet
På min tur rundt i trykkeriet
har jeg set eksempler på det
praktiske ved en 3D-printer.
På selve printeren hænger
der nogle holdere til små
stykker værktøj, og disse
holdere er printet på 3Dprinteren. Der står også en
mobilholder, der er lavet på
printeren, og heldigvis er det
ikke alle print, man selv skal
tegne fra bunden af. På internettet ligger store mængder af filer tilgængelige, som
man enten kan bruge direkte
eller ændre på, så de passer
præcist til opgaven. Jakob
har printet både en sneskraber og en mobilholder til bilen. Og på julekortet i år fra
firmaet sidder en stikform
til julekager printet på 3Dprinteren.
Det er kun fantasien, der
sætter grænser. Derfor har
medarbejderne også talt om
at invitere deres børn til at
komme med ideer til, hvad
printeren kan bruges til, for
børn er ikke så hæmmede af
’plejer’, de tænker mere frit.
Prisen på print
Da jeg spørger til prisen på
et 3D-print, forklarer Jakob, at det er meget billigt,
da selve printeren er meget
billig i forhold til deres andre maskiner. Den første
3D-printer, de investerede i,
kostede 6.000 kroner, mens
den mere avancerede kostede 25.000 kroner, men det
er stadig langt fra prisen på
de store trykkemaskiner, de
ellers bruger på trykkeriet.
Et print på 3D-printeren vil
ofte være billigere end et visitkort, fordi maskinen langt
hurtigere har tjent sig ind.
Da min første bekymring
er gjort til skamme, fortsætter jeg til min anden bekymring: Hvad med miljøet,
er det ikke farligt at være i
samme lokale som printeren? Også her kan Jakob
berolige mig. Det plastik,
man bruger til printet, er det
samme plastik, man bruger
til LEGO-klodser, så det er
ikke farligt. Der er heller ingen giftige dampe fra printeren, så der er ikke noget at
være bekymret over. Printeren står nu også i et rum
med god udsugning, fordi
de andre maskiner i lokalet
kræver det. For at være helt
på den sikre side anbefaler
firmaet, at man ikke bruger
3D-printene til børn under
tre år.
Trykkeriets
historie
Navnet Jespersen Tryk +
Digital har gjort mig nysgerrig på historien, og Jakob
tager mig med på en tur i
tidsmaskinen. I 1921 startede Jakobs farfar et duplikeringsfirma i Krystalgade,
mens firmaet i dets nuværende form blev startet af
Jakobs far, Bent Jespersen,
som stadig er i firmaet. Det
begyndte i 1976. I 1994 flyttede trykkeriet til Bryggen
– faktisk til lokaler, hvor der
også tidligere havde ligget et
trykkeri.
Trykkeriet trykker alt, der
kan trykkes på papir – både
ark og rulle, men laver ikke
tøjtryk. Kunderne er mange
forskellige, fra studerende
over private til firmaer. Nogle
af de mindre ordrer produceres på Bryggen, mens de
større ordrer produceres i
Valby eller Litauen.
Nichen
Branchen er presset, da
mange selv laver deres tryk
på kopimaskiner, så det
Et julehjerte
(forsidefotoet)
eller en kanin er
barnemad for en
3D-printer.
gælder om at følge udviklingen nøje og finde sine
nicher. Jespersen Tryk + Digital har ved tilfældighedernes spil fundet en niche i at
trykke kunsttryk på akvarelpapir. En lokal kunstner kom
med deres første opgave inden for den niche, og det har
udviklet sig for begge parter,
og det samarbejde har skaffet flere kunder til. Ellers er
særkendet ifølge Jakob, at
der er en tæt kundekontakt
fra start til slut gennem hele
processen, hvilket er sjældent hos en del andre trykkerier, som fungerer udelukkende digitalt – også i deres
kundekontakt. At Jespersen
Tryk + Digital gør meget ud
af kundekontakten betyder
også, at rigtig mange af kunderne er lokale, som kommer ind forbi og godkender
trykket, inden det sættes i
produktion. På den måde
undgås fejltryk og misforståelser.
Tilbage i nutiden rejser vi
os og går gennem trykkeriet
til 3D-printeren, der nu er
tæt på at være færdig med
printet i den flotte røde farve. Nu er man ikke i tvivl om,
hvad det ender med. Det er
et julehjerte, der er på vej til
at blive født i 3D.
3. december 2015
4
Cyklens
BIC-pen
Velobarista i Sturlasgade serverer friskbrygget kaffe og nybyggede cykler. Og hvordan
hænger kaffe og cykler lige sammen i en baggård på Kigkurren? Det gør det, fordi
danskerne drikker mest kaffe og cykler mest i verden
søgte at sælge. Men motorcyklerne var ikke gode nok,
de var for komplicerede. Så
begyndte jeg at lave cykler i
stedet for.
– Nu er min idé med cykelkonceptet, at jeg vil holde tre-fire weekender med
gratis service i kombination
med forskellige events – musik og fest. Hvis man kommer med cyklen til service
et par gange om året, vil den
køre problemfrit – og så kan
vi lige så godt få en god dag
ud af det. Måske en sommerfest med nogle af mine
musikervenner. Eller tung
gløgg og 70’er-stemning.
Tekst: Marianne Barfod
Foto: R icardo Ramirez
redaction@br yggebladet.dk
H
enrik Storland er
multimand,
musiker, lydtekniker,
barista og cykelmager. Han brygger kaffe og
bygger cykler – og skabte et
nyt koncept for sine cykler,
da han forlod det første, som
baserede sig på upcycling,
en kombination af genbrug
og nyt til unika-cykler for
den kræsne.
– Nu er konceptet lidt, men
godt – robuste, pæne cykler
som er til at betale. Præcis
som en BIC-kuglepen, siger
Henrik.
Og kigger på journalistens
medbragte skriveredskab.
Godt design, enkel og superpålidelig.
Vi sidder i gården i Sturlasgade. Bygningen er den,
hvor Bella Radio i serien
Krøniken havde det første
tv-udviklingsværksted. Her
startede Henrik sin første
cykelforretning Recycles –
det var i 2010. Han kendte til
gården, fordi han som aktiv
musiker havde spillet i nogle
af øvelokalerne, som findes
der.
Et MEN, der
vokser
I løbet af 2010 og 2011 vokser Recycles. En partner
kommer til, konceptet vækker interesse og beundring
og giver ekko i medierne.
Forretningen bliver så god,
at Henrik og hans partner
kan leve af det. Pludselig
kræver forretningen mere
plads. Recycles får tilbud
om det helt rigtige lokale på
Vesterbro, og i 2012 siger de
farvel til Bryggen.
Forretningen på Vesterbro
går godt – men, der er et
men, der vokser...
Frem og så
tilbage
– Vi gled fra det oprindelige
koncept til at blive en almindelig cykelbutik, vi måtte
tage en tredje mand med
for at klare efterspørgslen
efter specialiserede cykler,
og den oprindelige idé forto-
Flygtninge og
langtidsledige
nede sig i tågerne, fortæller
Henrik.
Til sidst pakkede han
værktøjskassen og rykkede
i januar 2015 tilbage til Sturlasgade og den gamle gård.
De oprindelige partnere skiltes som venner – og Henrik
returnerede til udgangspunktet.
Sort, hvid, stor,
lille
— Jeg tænkte, hvad er læringen af det her? Hvad nu
hvis jeg fokuserer mit produkt – så man ikke kan få
noget forkert – så man ikke
kan vælge noget, der ikke er
rigtigt for brugeren. Jeg ville
lave en butik, der kun sælger
‘golden standard’ – det er
måske lidt ensformigt – men
jeg har skåret alt det overflødige væk. Med andre ord:
Lidt, men godt.
– Jeg ville lave cyklernes
BIC-kuglepen. Den er billig,
pæn og effektiv. ‘Sort-hvidstor-lille’ var arbejdstitlen for
min nye butik.
Varm kaffe og
kolde tæer
Der er lidt koldt i Henriks
værksted, for henne i den
ene ende er der en åben
luge ud til gården. Kaffebutikken er åben, og Henrik
har styr på kaffebryggeriet.
Han sælger frisklavet kaffe
af specialbrændte bønner,
og snedkerne som arbejder
i gården, musikere og forbipasserende smutter forbi og
får friskbrygget kaffe med på
vejen. Der er allerede flere,
der bare skal have det sædvanlige – så er man stamkunde. En enkelt kommer
også lige indenfor og får lidt
luft til cyklen.
– Jeg holder et lille lager
og har kort produktionstid.
Jeg ved, hvad min vare koster fra start til slut. Alt på
mine cykler er nyt. Jeg har
prioriteret alt, der gør, at en
cykel kører godt – så er pengene brugt der, hvor man får
mest for dem, for eksempel
udpræget brug af rustfrit
stål, punkterfri dæk og vedligeholdelsesfrit automatgear,
siger Henrik og fortsætter:
– Jeg står som personlig
afsender – jeg vil ikke bruge
tid på at reparere mine cykler. Kaffen er et plus, den
bidrager til stemningen og
huslejen.
Sjove
motorcykler
– Jeg bygger cykler, fordi
jeg byggede motorcykler
som ung. Sådan nogle sjove
og personlige motorcykler,
som jeg ikke ville have råd
til. Jeg øvede mig i at lave
noget, der er pænt. Jeg arbejdede som lydtekniker og
musiker, og i fritiden lavede
jeg motorcykler, som jeg for-
Henrik har flere planer for
sit værksted og kaffebaren.
Lige nu arbejder han alene,
men tanken om at involvere
andre, der kan få glæde af
konceptet, ligger og ulmer.
– Jeg håber også på et
tidspunkt at kunne få langtidsledige ind i jobtræning
eller flygtninge, der skal
have et tilhørsforhold – eller
måske problematiske unge,
der har brug for at lære et
håndværk og at stå op om
morgenen. Selve produktionen er så simpel, så de fleste
burde kunne lære det.
Enkel og robust,
sådan br ygger Henrik
Storland en cykel.
3. december 2015
5
Bryggebilen
kører på tillid
Tekst: A leksander Thastum
Foto: R icardo Ramirez
redaktion@br yggebladet.dk
B
ryggebladet har antennerne ude, da vi
møder Uffe Erup fra
’dele’-best yrelsen
midt på Kigkurrens parkeringsplads under skiltet
”delebiler”. For hvor smart
er det lige med delebiler?
Er der nogen, der tjener på
det? Er det ikke besværligt,
upraktisk? Men mistroen bliver gjort til skamme, da Uffe
begynder at fortælle om fordelene med både entusiasme og fornuft.
Han er meget interesseret
i biler og ville indtil for nylig
have forsvoret ikke selv at
eje. Men da han opdagede,
han sparede 3.000 kroner
om måneden uden at lide
afsavn, var det ikke så svært
at ændre mening. Han har
flere forskellige biler at vælge imellem og samme frihed
som før – cirka samme frihed, man kan ikke være sikker på en bil fem minutter
efter behovet opstår, men i
praksis er det sjældent, alle
biler er ude samtidig.
Uffe slipper nu for alt det
praktiske bøvl med vedligeholdelse og uforudsete
udgifter, der følger med livet
som bilejer. Han kan altid
finde en parkeringsplads og
så kan man altså ikke se på
bilen, at man ikke er ejer af
den. Eneste minus er måske,
at han ikke kan bruge bagagerummet som depotrum
for tomme flasker og gummistøvler.
Ikke mange forretninger
bygger på tillid – og da slet
ikke dem med biler. Men
Bryggebilen er ikke en forretning, og tillid er en vigtig
del af det, der får hjulene til
at køre rundt. Der er heller
ingen grund til at prøve at
løbe fra det, hvis man har
lavet en skade. Forsikring,
brændstof og det andet
praktiske er med i prisen, og
selvrisikoen er 0 kroner.
Man betaler et fast abonnement på 250 kroner om
måneden – og så for de timer og kilometer, man bruger.
En delebil er oplagt, hvis
man kun engang imellem
har brug for en. Typisk bruger medlemmerne bilerne til
korte ture som for eksempel
til IKEA eller en tur til familien
i Jyllinge med børnene. Men
det er også muligt at køre til
Jylland eller Italien i længere
tid.
En tur til IKEA i Taastrup
på fem timer vil koste 256
kroner i Skoda Octavia,
og kører man til Italien otte
dage, så bliver prisen 12.660
kroner. Tager man en Renault Clio, slipper man med
10.585 kroner.
Det startede med en avisnotits og hjælp fra Farum
Uffe henviser os til Michael Neumann, en af stifterne, for at få mere at vide
om historien bag bilen. Vi
fanger ham på telefonen, og
han fortæller gerne, men han
Praksis, priser
og tillid
Uffe foreslår, vi sætter os
ind i foreningens nyeste bil,
en Skoda Octavia. Han viser mig et stålskab på murstensvæggen med nøgler til
alle bilerne. De fleste er stationcars eller små biler, men
det overvejes at udvide repertoiret med for eksempel
en Mini Cooper og en kassevogn.
Hver bil har en fadder med
ansvaret for det praktiske,
således at den altid er klar
og i ordentlig stand. I en
’kørebog’ skriver man, hvor
meget man har kørt, og hvis
et sidespejl er i stykker, eller
bagsædet er fuldt af ostepops. Der har dog aldrig
været problemer af nævneværdig art.
”Ingen gider have et ry
som en svinemikkel” (Uffe
Erup)
Uffe Erup med
delebil på
K igkurren, hvor
der er reser verede
p-pladser til
Br yggebilen.
En annonce i Bryggebladet
førte i 2003 til delebilklubben
’Bryggebilen’. Foreningen har
kørt godt, lige siden en enkelt
Toyota Yaris udgjorde vognparken.
Medlemmerne får deres mobile
behov dækket og sparer bøvl,
bekymring og penge. Bryggebladet
møder bestyrelsesmedlem Uffe
Erup i en Skoda Octavia for at høre
om konceptet og historien bag
Bryggebilen
vil ikke tage hovedæren for
projektet.
Den ære tilfalder Helge
Hvid, der efterlyste interesserede i Bryggebladet. Der
blev holdt møde en aften
i Kulturhuset, hvor Helge
havde en ven fra Farum Delebiler med. Vennen havde
praktisk viden om både nøgleskabe og kommunal praksis, og det endte med, at
seks mand stiftede foreningen den 16. december 2003.
Den første bil lånte den nye
klub i Farum.
Det gik smertefrit med
at få stillet otte parkeringspladser til rådighed af kommunen. Efter et halvt år fik
deleklubben bil nummer to,
og i dag er der syv biler og
56 medlemmer i alt.
Neumann kan ikke bekræfte vores formodning
om, at hippier og grønne visioner skubbede projektet i
gang. Det var primært praktiske behov, der bandt den
første bestyrelse sammen.
Men hvor er Helge så blevet af, spørger vi. Vi vil rigtig
gerne have fat i ophavsmanden over dem alle. Michael
fortæller, at han vist nok
stadig bor på Bryggen, men
ikke er med i det mere og
vist nok har fået egen bil!
STIFTEREN ER
BÆREDYGTIG
- MED EGEN BIL
Det lykkes os at finde frem
til Helge Hvid: Rygtet talte
sandt. Han har på grund af
børn og sommerhus fået
egen bil. Men han er stadig
medlem af Bryggebilen, bor
på Bryggen – og det er kun
en lille bil.
Da Helge Hvid er professor i arbejdslivsstudier (Sustainable Working Life) på
RUC og har beskæftiget sig
meget med bæredygtighed
i sin karriere, bliver vi ekstra
skuffede, da han ikke er sikker på, om der var en konkret ideologisk baggrund
bag initiativet.
– Altså, det er jo bare
smartere at deles om tingene, når det sparer på dem
og virker lige så godt, siger
han – som om det er den naturligste ting i verden, hvilket
det måske også burde være.
Bryggebilen er ideologi
i praksis, og der er ingen
grund til at komplicere tingene, bare fordi man er professor i dem. Bryggebilen er
snusfornuft i Bryggelivet, og
det er nu heller ikke så ringe.
Det kører.
3. december 2015
6
Bryggebladets børneføljeton, Del 8: Sikke noget (heste)møg!
JULIUS
OG DEN
STORE
SKAT
Zakiya
✚ Zakiya
Ajmi bor på
Bryggen. Hun er 23 år og
børnebogsforfatter og har
blandt andet skrevet “Pigen, der var Sky” og “Den
sommer alt voksede vildt”.
Læs mere på Facebook:
zakiyaajmiforfatter
og
www.zakiyaajmi.dk. Bryggebladet
portrætterede
Zakiya Ajmi i Nr. 2/2015
J
ulius, hans mor Jonna
og efterhånden også det
halve af Islands Brygge
er på jagt efter en meget
værdifuld skat. De har netop
fundet den første ledetråd,
som gemte sig bag et maleri,
der hang hos pizzamanden.
Den store skattejagt har
ført Julius og hans mange
kompagnoner til Rideskolen.
Hvis de kan løse en mystisk
gåde, kommer de tættere
på skatten … har du mon
knækket gåden?
"Vil I gerne skatten vinde
på Rideskolen skal I grave,
og I vil finde
et spor, men lad mig advare
en fæl lugt er en alvorlig
fare!"
Sådan stod der bag på
pizzabagernes gamle maleri. Julius anede ikke, hvad
det skulle betyde, men det
gjorde Sandra og Yasmin
åbenbart. De to hestetosser
tilbragte hvert vågent minut
på at tænke på eller ride på
heste, og så snart de havde
hørt det underlige rim, var de
målrettet begyndt at gå om
bag ridebanen.
– En fæl lugt, forklarede
Yasmin:
– På en rideskole kan det
kun betyde én ting!
Pigerne stoppede foran en
stor bunke hestemøg.
– Så er vi fremme, sagde
de.
– Aaaadr, sagde alle de
mange skattejægere.
– Hvad så nu? spurgte Julius.
– Det giver da sig selv,
sagde Sandra.
– Ifølge rimet skal vi grave
efter næste spor i møddingen.
– Aaaadr, sagde alle skattejægerne igen.
Sandra og Yasmin rullede
med øjnene.
– Altså, vil I finde skatten
eller hvad? Så lad os komme
i gang!
Særligt Ursula og Jonna
var ikke meget for det, men
ved fælles hjælp fik den store
flok til sidst endevendt bunken af lort. Og præcis som
Sandra og Yasmin havde
forudset: Allernederst lå en
lille æske, og inde i æsken lå
der en konvolut. Ole læste:
“Nu er I næsten ved jagtens ende,
på Fælledens højeste
punkt vil I den finde,
så skal I bare vente stille,
skatten viser sig for jer, når
tiden er inde.”
Fælledens højeste punkt,
hvor kan det mon være?
Men det vidste Julius godt:
– Den store bakke! Åh,
men den ligger langt væk.
Der når vi aldrig ud, inden
solen går ned, og så kan vi
ikke se en pind … måske
skulle vi bare fortsætte i
morgen.
– Ikke tale om, Julius! Nu
er vi SÅ tæt på vores New
York-billetter, så giver vi altså ikke op,” sagde Jonna.
– Hey, kom med, sagde
Yasmin.
– Så længe I ikke fører os
mod flere møgbunker, sagde
Ursula.
– Bare rolig, Ursula. Vi har
bare fået en god idé … Det
tager for lang tid at gå ud til
den store bakke, men det
går meget hurtigere, hvis vi
alle sammen rider! Og Rideskolen har helt sikkert
ikke noget imod, at vi låner
hestene, hvis bare vi afleverer dem igen inden daggry,
sagde Sandra.
– … Og ikke fortæller nogen som helst, at de har været væk, grinede Yasmin.
Nikhila
✚ Nikhila
Wittus bor på
Bryggen. Hun er 75 år, yogalærer og kunstner - og
forhenværende skønhedsdronning - og har senest
udstillet på biblioteket i
Njalsgade. Bryggebladet
portrætterede Nikhila Wittus i nr. 10/2015.
3. december 2015
8
Tekst: A ndreas K irkeskov
Foto: R icardo Ramirez
redaktion@br yggebladet.dk
S
tuderende, arbejdere,
akademikere,
pensionister og et hav af
børn og hunde. Det
er en broget skare, der bor
i Myggenæsgade 3. Alligevel
– eller måske netop derfor
– er sammenholdet, fællesskabet og følelsen af god,
gedigen råhygge næsten til
at tage og føle på. Der er
ikke nogen magisk formel,
men ifølge de to veninder
Lotte Lykke Simonsen og
Trine Outzing Sorgenfri er
børn, hunde og kølig hvidvin
på altanen alle katalysatorer
for godt naboskab.
Hyggenæs i
Myggenæs
Der dufter lidt mere
af nybagte boller i
Myggenæsgade 3
end i de fleste andre
opgange på Bryggen.
Dørene er ulåste, og
der er altid kaffe på
kanden. Her kommer
folk hinanden ved på
den gammeldags facon
Nybyggerne
Lotte Lykke Simonsen og
hendes datter Caroline flyttede ind i 2007, da ejendommen var helt ny. Ifølge hende
er fællesskabsfølelsen lige
så rodfæstet som fundamentet i bygningen.
– Alle fik nøglerne til deres
lejlighed den samme dag, så
vi var allesammen i samme
båd, erindrer hun og fortsætter:
– Fra dag ét rendte alle folk
rundt og lånte søm og boremaskiner hos hinanden og
hjalp hinanden med forskellige gør-det-selv-projekter.
På den måde lærte vi allesammen hinanden ret godt
at kende fra starten.
I de efterfølgende år er
både over-, under-, gen- og
naboer kommet og gået, og
kun enkelte af de oprindelige
nybyggere er tilbage.
– Der bor et ældre ægtepar
ovenpå, som har været her
siden starten. De er hjemme
det meste af tiden, så det er
som regel dem, der lukker
op, når folk får håndværkere
i dagtimerne, forklarer Lotte
Lykke Simonsen og tilføjer:
– Når de er ude og rejse,
passer vi til gengæld deres
blomster.
Det varme naboskab er
bevaret – og genopfundet –
gennem årene.
– Og det er altså ikke fordi,
der står en velkomstkomite
klar med åbne arme og nybagte boller, hver gang der
flytter nye folk ind. Vi hilser
selvfølgelig pænt på, men vi
presser ikke nogen ind i kollektivet, griner hun og fortsætter lidt undrende:
– Fællesskabet er ikke
noget vi forcerer, så det er
faktisk lidt svært at svare på,
hvordan det opstår.
Over hækken
Trine Outzing Sorgenfri er
ikke i tvivl om, hvordan hun
lærte sine naboer at kende,
da hun flyttede ind.
– Halvdelen af lejlighederne på hver etage har
en stor altan ud mod den
samme plæne. Altanerne er
meget åbne og sidder ret
tæt. Så når man er derude,
kan man både høre, se og
følge med i alt, hvad der
sker på alle de andre altaner. Det er en slags fællesrum, og det er utroligt nemt
at falde i snak på kryds og
tværs af etagerne. Jeg var
enormt begejstret for at
kunne møde mine nye naboer på den måde, mindes
hun med et stort smil på
læben og bliver suppleret
af Lotte Lykke Simonsen:
– Enten kan man lide den
slags, eller også kan man
ikke. Og der er da også folk
i bygningen, der holder sig
lidt mere for sig selv og ikke
snakker med over rækværket.
Delehund
Ifølge både Lotte Lykke Simonsen og Trine Outzing
Sorgenfri er nye beboere
meget hurtige til at opsnappe den høje grad af tillid, der
Der er en verden uden for Bryggen – og den er fuld af fantastiske oplevelser.
I Bryggebladet får du hver gang et tip eller to om spændende arrangementer ude i byen:
Gå glad
i bad
Dulm din julestress med tapas, vin
og bar røv i det ikoniske gamle
Sjællandsgade Bad på Nørrebro
I
Tekst: A ndreas K irkeskov
forbindelse med kulturjulekalenderen ‘24
dage med kultur’ inviterer den næsten 100
år gamle badeanstalt på
Nørrebro på tapas, vin og
historieoplæsning ved ingen mindre end Master
Fatman. I løbet af aftenen
er der mulighed for at få
runkne fingerspidser og
velduftende hud i klassiske
badekar med løvefødder
eller at få et los i immunforsvaret med et gedigent
varmechok til gus i badets
renommerede sauna efterfulgt af en tur under den
kolde bruser.
Medbring et håndklæde –
og badetøj, hvis du er den
blufærdige type. Det er husets stamgæster ikke, så
forbered dig på bare baller
og bryster i fri dressur.
Der bliver åbnet for det
varme vand torsdag den 10.
december fra klokken 18:00
i Sjællandsgade 12A. De kun
40 billetter koster 150,- og
kan købes via Sjællandsgadebadets hjemmeside.
er mellem naboerne i bygningen.
– Der flyttede et par i
20’erne ind, og jeg bemærkede, at de havde en hund.
Så jeg fortalte dem, at min
datter på seks var helt vild
med hunde, så de skulle endelig spørge, hvis de havde
brug for at få den luftet. Fem
minutter efter kom de ned
og bankede på døren, midt
i aftensmaden, og gav os en
ekstranøgle til deres lejlighed, så hun bare kunne gå
op og tage hunden, når hun
havde lyst, fortæller Trine
Outzing Sorgenfri og tilføjer
grinende:
– Da havde jeg kendt dem i
mindre end 30 minutter.
Lotte Lykke Simonsen
supplerer, at de mange hunde i opgangen nærmest er
blevet fælleseje:
– Der er nærmest en deleordning, hvor vi allesammen
passer og lufter hinandens
hunde på skift.
En stor
børnefamilie
Den vigtigste samlende
faktor for sammenholdet i
Myggenæsgade 3 er dog
utvivlsomt de mange børn,
der dagligt summer rundt
i opgangen og på kryds og
tværs af lejligheder og etager.
– Når man låser sig ind i
opgangen, finder man pludselig sig selv på settet til en
musikvideo, midt i en picnic
eller til fodboldkamp. Meget
af børnenes liv foregår ude
på trapperne, når det ikke er
vejr til at være i haven, forklarer Trine Outzing Sorgenfri og tilføjer:
– Det er en gave til børnene, at de har så mange legekammerater i alle aldre lige
uden for lejlighedsdøren. Og
det er også en god indgang
for os forældre til at mødes
og komme tættere på hinanden.