Referat - Energistyrelsen

Transcription

Referat - Energistyrelsen
Møde i Energisparerådet den 9. juni 2015
Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet:
Lone Møller Sørensen, Formand
Kamilla Thingvad, Dansk Energi
Per Heiselberg, for Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet
Michael Riff Alexandersen, Dansk byggeri
Søren Büchmann Petersen, Dansk Erhverv
Frits Møller Andersen, RISØ DTU (for Danske Universiteter)
Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme
Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
Sune Thorvildsen, DI
Marianne Bender, Energitjenesten
Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark
Kern Lærkholm Petersen, Forbrugerrådet
Niels Bahnsen, FRI
Henrik Lilja, Håndværksrådet
Camilla Rosenhagen, suppleant for Birthe Rytter Hansen, KL
Mette Hansen, Naturgasselskaberne
Ikke til stede:
Peter Stigsgaard, Energi- og Olieforum
Thomas Schoubye Poulsen, REO
Jens Astrup, Landbrug og Fødevarer
Simon Rasmussen, TEKNIQ
Øvrige deltagere:
Niels Bruus Varming, Energistyrelsen
Renato Ezban, Energistyrelsen
Tina Sommer Kristensen, Energistyrelsen
Christina Burgos Nittegaard, Energistyrelsen
1. Velkomst og introduktion ved Formanden
Formanden bød velkommen til Energisparerådets andet ordinære møde i 2015. Der var sendt
dagsorden ud forud for mødet. Der var modtaget afbud fra Jens Dandanell Petersen fra Dansk
Industri forud for mødet. Han blev suppleret af Sune Thorvildsen.
Dagsorden blev godkendt uden nogen kommentarer.
2. Kort status på energi-aftalen mellem regeringen og KL/regionerne
Renato Ezban, Energistyrelsen redegjorde kort for status på den frivillige energiaftale mellem
kommuner/Regioner. Ideen bag aftalerne er, at kommuner/Regioner i aftalerne erklærer at
gennemføre en energispareindsats samtidigt med, at regeringen forpligter sig til at støtte
indsatsen for besparelser i kommuner og regioner.
Forhandleringerne er i øjeblikket meget indledende. Der arbejdes dels med at beskrive formen og
formuleringen af kommunernes og regionernes erklæring og dels hvilke aktiviteter, staten skal
gennemføre for at støtte indsatsen. Blandt de mulige aktiviteter, har Energistyrelsen lagt op til at
se på energimærkningen af kommunale og regionale bygninger, med henblik på at
energimærkningen gøres mere brugbar for kommunerne og regionerne. Målsætningen er at
energimærkningen skal være et redskab i vedligeholdelsen af ejendomsporteføljerne, og
ordningen skal derfor gennemgås for at vurdere, hvordan dette kan opnås. Aftalen skal indgås i 3.
kvartal og senest i 4. kvartal, da midlerne skal udmøntes i 2016.
3. Orientering og drøftelser omkring bygningsreglementet – både BR 2015 og BR2020
Til brug for dette punkt har rådet på forhånd modtaget: Oplæg til diskussionspunkter samt notat
fra Det Økologiske Råd omkring bygningsreglementet 2020
Niels Bruus Varming, Energistyrelsen indledte med en gennemgang af de vigtigste ændringer i
BR2015. Han påpegede, at der var tale om forholdsvis små ændringer i forhold til det tidligere
bygningsreglement. Energistyrelsens tal viser, at lidt flere vælger at bygge efter
lavenergiklasserne end efter kravene i BR2010. Om det skyldes lokalplaner eller egen ”fri vilje” fra
bygherrer er uvist. Der kan ligeledes konstateres, at der er sket en stor stigning i bygninger, der
bygges efter BR2020. Økonomisk er det blevet væsentlig mere fordelagtigt at bygge efter
lavenergiklasserne – særligt ved enfamiliehuse er merinvestering ved lavenergibyggeri minimal,
og med varmepumper kan det faktisk betale sig bl.a. pga. tilskudsregler.
Mht. komponentkrav fortalte Niels, at der ved stramning af kravene til Eref (på vinduer) særligt
har været fokus på muligheden for at benytte solafskærmende vinduer, som vil blive mere aktuelt
i fremtiden. I forbindelse med fjernelse af krav til overfladetemperatur har der – som mange ved været en del tumult.
EcoDesign har i BR2015 bredt sig til bygningsrelaterede produkter. Kravene får ikke den store
betydning i Danmark. Man håber dog, at kravene til varmepumper kan betyde, at de dårligste
varmepumper udryddes.
I BR2015 vil der være en grænse for meget VE, der kan regnes med i energirammen. Denne
kommer til at ligge på 25 kWh/m2 i primærenergi. I 2015 svarer dette til 10 kWh el/m2. For
mindre parcelhus svarer det til ca. et 2 kW anlæg. Det blev på mødet påpeget at dette vil betyde, at
man i DK ikke vil se de såkaldte ”plus” huse. Baggrunden for dette, er at man prioriterer
energibesparelser over lokal VE produktion.
Mht. renovering af bygninger er der i BR2015 indført energirammer for renoveringer, herunder
også visse komponentkrav, men ikke på alt, da det netop er tale om rammeberegninger (hvor der
skal være en vis frihed). Der vil ligeledes være en bedre synkronisering med EMO ordning mht.
energiklasser, og ved den mest ambitiøse klasser skal man overholde bygningsreglementets krav
til indeklima. I forbindelse med krav til etablering af vedvarende energi ved renovering blev der
spurgt ind til definitionen ”væsentlig” ombygning. Niels svarede, at som udgangspunkt kunne man
antage, at en væsentlig ombygning var en ret omfattende renovering, der fx omfattede to
bygningsdele og samtidig udskiftning af fyr.
Niels gik herefter videre til at fortælle om det fremadrettede arbejde med BR2020. Det er vigtigt at
være i god tid med ændringer BR2020, da folk begynder at bygge efter de nye klasser i god tid.
Blandt overvejelserne i BR2020 er:





Hvordan skal vedvarende energi indgå i bygningsreglementet? Skal der forsat være
mulighed for at VE tæller med i energirammen?
Her var der i rådet drøftelser om, at man på den ene side burde være i sin gode ret
til at bruge mere energi, hvis man selv producerer det, men på den anden side vil
det kræve et større backupsystem i det offentlige net, hvis egenproduktionen fejler
eller producere på forkerte tidspunkter. Men hvad hvis man slet ikke er tilsluttet
nettet?
Derudover blev det påpeget at VE systemers effektivitet aftager, og at man derved
risikerer, at den lokale VE produktion ikke dækker energibehovet på sigt.
Næste punkt var om bygningsreglementet skal tilskynde, at der ageres fleksibelt
mht. energiforbruget i vores bygninger. Her nævnte flere medlemmer, at der i dag
kigges meget på, hvordan vi kan flytte forbruget mere end få timer. De moderne
bygninger med meget isolering kan nemmere flytte behovet (det vurderes, at der
kan gå optil et døgn, hvor nye bygninger ikke behøver tilførsel af varme). Det er
sværere med de ældre bygninger. Et eksempel kunne være at slukke varmepumper i
spidsbelastninger.
Grundet forskellen i beregnet og aktuelt forbrug er Bygningsstyrelsen i gang med
performancetests af de lovpligtige energiberegningerne. Her undersøger de
rigtigheden af beregningerne.
Der indføres bæredygtighedsklasser i bygningsreglementet i 2016, og
Energistyrelsen er i gang med at kigge på hvad der skal stå i klasserne fremadrettet.
Niels påpegede, at bæredygtighedsklasserne ikke skal anses som en konkurrent til
de store certificeringsordninger. Det bliver på et mere overordnet plan, der skal ses
på bæredygtighed.
Regler omkring renovering skal undersøges nærmere efter BR15. Der skal bl.a. ses
på om de eksisterende krav overholdes.
Rådet spurgte i forbindelse med arbejdet frem mod BR2020 ind til
primærenergifaktorene. Herunder om man forventer at justere på faktorene. Niels
svarede, at man pt ikke har intentioner om at ændre faktoren.
Niels fortalte ydermere, at der vil være mindre rettelser i bygningsdirektivet, som
der vil blive set på nu. Direktivet tilpasses eventuelt i 2017 (høring starter til
efteråret i år).
Formanden afsluttede emnet med at pointerede, at rådet kunne overveje om, der er
nogle særlige områder, som rådet skal anbefale, der ses på i forbindelse med
BR2020. Her fremhævede medlemmerne to emner, som de gerne vil have belyst ved
kommende møder:

I Energistyrelsens scenarier er der forudsat en vis energibesparelse. Det kunne
være interessant at få belyst, hvor meget bygningsreglementet forventes at bidrage
til at dette.

Grundlag for revisionen bør have en længere pejling end 2020

Hvad er den tilsvarende effekten af Bedrebolig ordningen? Kan Energistyrelsen
sige noget om, hvor meget BedreBolig ordningen skal bidrage til
energibesparelser i DK. Og hvad er status?
4. Anbefalinger til rapporten ”Evaluering af energiselskabernes energispareindsats”
Til brug for dette punkt havde rådet på forhånd modtaget: Medlemmernes besvarelser af online
spørgeskema vedrørende anbefalinger i rapporten ”Evaluering af energiselskabernes
energispareindsats”.
Der var ved sidste møde i Energisparerådet udtrykt ønske fra rådet om, at få mulighed for at
kommentere på evalueringens konklusioner og komme med anbefalinger til energiselskabernes
fremadrettede spareindsats.
Forud for mødet havde medlemmerne mulighed for at svare på et onlineskemet, hvor de kunne
angive, om de var enige eller uenige i evalueringsrapporten anbefalinger. Det var ca. halvdelen af
rådets medlemmer, der havde svaret på onlineskemaet.
Drøftelserne på mødet handlede særligt om additionalitet, snyd og omkostningseffektivitet. Ved
den indledende diskussion blev det bl.a. fremhævet, at:



Det er vigtigt, at fastholde en høj grad af additionalitet i energispareindsatsen. Derfor bør det
bl.a. i forbindelse med vurdering af mulighederne for at udvide besparelsesbasen sikres, at der
stilles de rette krav til additionalitet. Dette gælder særligt i forhold til udvidelse af
transportområdet.
Det er problematisk, at konklusionen om at netselskaber, der anvender koncernforbundne
handelsselskaber til at varetage energispareforpligtelsen, er dyrere end netselskaber, der enten
selv eller gennem tredjepart varetager spareforpligtelsen, udelukkende baserer sig på en analyse
af omkostningerne i 2013. For at give et mere retvisende billede af problemets omfang burde
analysen have dækket en længere periode. Dansk Energi kan i en lignende analyse, der dækker
flere år ikke genfinde den konklusion, som evalueringen fremhæver.
Der er behov for at begrænse fejlkilder og mulighederne for at omgå reglerne for
energiselskabernes energispareindsats. Det er indtrykket, at der i takt med at
spareforpligtelserne stiger, stiger incitamentet til at finde kreative løsninger i markedet. Derfor
bør der fremadrettet sættes fokus på at undgå snyd og omgåelse af regler. I den forbindelse blev
det fremhævet, at det er vigtigt, at rette fokus mod dem der snyder, fremfor at indføre flere
komplicerede regler. Samtidig bør der være større konsekvens i forbindelse med opfølgning på
den årlige stikprøvekontrol.
For rådet at kunne viderebringe en samle anbefaling, foreslog formanden, at alle medlemmer
ved mødet valgte de anbefalinger som de synes, er særligt vigtige. Resultatet blev, at et flertal i
rådet udpegede tre anbefalinger, som de mente skal have særlig fokus i forbindelse med
energiselskabernes fremadrettede spareindsats. Det skal dog understreges at der ikke
nødvendigvis var opbakning fra samtlige af rådets medlemmer til dette. Følgende anbefalinger
blev af flere medlemmer fremhævet som særligt vigtige:
D.1: Det foreslås, at adgangen til at prioritere tiltag med lang levetid udvides til ikke kun at
omfatte ikkekvotebelagte brændsler, så det også bliver muligt at anvende en forhøjet
prioriteringsfaktor for energispareprojekter indenfor energiarterne el og varme med lang levetid.
E1: Det bør overvejes at indføre standardværdier på flere områder især i forhold til typiske
energispareprojekter i mindre virksomheder, men også i forhold til transportområdet og andre
områder, hvor der er (eller kan skabes) tilstrækkelig viden til at gøre det, og hvor det i betydelig
grad vil lette aftalepartnernes transaktionsomkostninger.
E2: Det bør genovervejes, om det er hensigtsmæssigt at benytte korrektioner for additionalitet i
forbindelse med tekniske standardværdier (jf. også forslag D ovenfor). Det bør desuden
genovervejes, om de indførte reduktioner i standardværdierne for en række bygningsrettede
tiltag i husholdninger skal ophæves i lyset af resultaterne af denne evaluering, der på basis af et
større dokumentationsgrundlag i en survey ikke kan bekræfte, at disse tiltag skulle være markant
mindre additionelle.
Ydermere blev emner omkring placering af energispareforpligtelser (H.1), mere omfattende
rådgivning (I.1) og central system for indberetninger (F.1) fremhævet som emner, der bør
undersøges nærmere.
5. Kommende møder i Energisparerådet
a. Den 24. september 2015 er der møde med workshop i Energisparerådet
Der vil være Workshop om formiddagen kl. 9-12 i Energistyrelsens kantine, og emnet bliver
”Adfærd og brug af nudging indenfor små virksomheder og husejere”. Der er lagt op til at den
nedsatte arbejdsgruppen styrer processen på selve dagen, samt at der kommer to
inspirationsoplæg:


Evt. Mogens Michael Møller fra MiljøForum Fyn vil holde et inspirationsoplæg om et projekt
vedrørende energibesparelser i SMVer
Evt. Inspirationsoplæg fra konsulenter omkring nudding
Efterfølgende vil der være et ordinært møde i Energisparerådet om eftermiddagen kl. 12.3015.30 i Energistyrelsen. Følende emner blev foreslået:




Opsamling fra workshop
Energimærkning af bygninger - status
Status på Energisparesekreatariet
Status på energiaftale ml. regering og kommuner/regioner, hvis der er sket noget.