Sådan sikres forsyningen med nærings- stoffer til majs

Transcription

Sådan sikres forsyningen med nærings- stoffer til majs
TEMA: GROVFODER
Optimal vand og næring til majs
Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs
Forsyningen med næringsstoffer sikres ved en god strategi for udbringning af gylle, brug af startgødning, supplering med kalium og bor samt opfølgning med planteanalyser.
Landskonsulent Martin Mikkelsen
SEGES
[email protected]
Majs begynder at optage næringsstoffer fra jorden i større
stil i begyndelsen af juni. Optagelsen er størst i juli og afsluttes i begyndelsen i september.
Omkring 1. juli er ca. 20% af
næringsstofferne optaget, og 1.
august er 2/3 af næringsstofferne optaget. Som hovedregel skal
næringsstofferne i tilstrækkelige
mængder være til rådighed for
planterne senest midt i juni.
Kvælstof skal udbringes
senest midt i juni
I 18 forsøg i 2009-2013 har den
optimale kvælstofmængde været 117 kg N pr. ha varierende
fra 20-252 kg N pr. ha. I 3 forsøg
i 2014 har den optimale kvælstofmængde været 101 kg N pr.
ha varierende fra 67 til 153 kg N
pr. ha. I gennemsnit er den optimale kvælstofmængde under
kvælstofnormerne. Det skyldes
formentlig, at forsøgene gennemføres på arealer med meget
stor eftervirkning af kvælstof.
Men variationen mellem forsøgene har været stor. En del af variationen kan skyldes, at en del
af kvælstoffet udbragt ved såning er tabt ved udvaskning.
Størst risiko for tab af kvælstof i vækstperioden er der på
den grovsandede jord, mens risikoen er minimal på lerjord.
Derfor er det på den grovsandede jord, at man skal afpasse gødningsstrategien for at minimere
tabet ved udvaskning. Det sikreste er at vente med at udbringe
hovedparten af kvælstof i gylle
eller handelsgødning til første
halvdel af juni. Et alternativ er
at tilsætte nitrifikationshæmmer
til gylle udbragt før såning. Ved
gylleudbringning før såning bør
dette altid ske umiddelbart bør
såning.
I forsøg med kvælstof til
majs i vækstperioden i 2013 og
2014 er de største udbytter høstet, hvor der er tilsat nitrifikationshæmmer til gylle udbragt før
såning, og hvor en del af gyllen
eller al gylle er udbragt i juni.
Udbringes al gylle i vækstperioden, bør der placeres 30 kg N pr.
ha ved såning. Udbringes en del
af kvælstoffet i form af gylle før
såning, er placering af 10-20 kg
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
kvælstof pr. ha i f.eks. monoammoniumfosfat eller diammoniumfosfat antagelig tilstrækkeligt. Det giver mulighed for at
udbringe mere kvælstof i juni
enten i form af gylle eller handelsgødning. Gylle og handelsgødning skal udbringes senest
midt i juni.
Viser der sig senere et behov
for tilførsel af kvælstof, kan det
udsprøjtes i mindre mængder i
begyndelsen af juli. For at reducere risikoen for bladsvidninger bør der anvendes amidkvælstof, f.eks. urea, og der bør ikke
sprøjtes i stærk sol og ved høje
temperaturer især under tørre
forhold.
Fosfor
Indholdet af fosfor i majshelsæd er ca. 2 g pr. kg tørstof. Ved
et udbytte på 14 ton tørstof pr.
ha fjernes 28 kg fosfor pr. ha.
Kvæggylle indeholder omkring
0,9 kg fosfor pr. ton. Med 40 ton
gylle pr. ha tilføres 36 kg fosfor
pr. ha, som overvejende er vandopløselig. Selvom der tilføres
tilstrækkelig fosfor med husdyr-
2015
73
14
TEMA: GROVFODER
14 Optimal vand og næring til majs
gødning, er der god økonomi i
at placere fosfor i startgødning.
Mængden af placeret fosfor
afpasset efter fosfortallet og
mulighederne for rodudvikling
er vist i tabel 1.
Kalium
Indholdet af kalium i majshelsæd er ca. 10 g pr. kg tørstof.
Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 140 kg kalium pr. ha. På sandjord bør denne
mængde tilføres ved kaliumtal
under 5,0 enten i husdyrgødning
eller handelsgødning. Kalium
kan ligesom kvælstof udvaskes.
Derfor kan udbringning af gylle i vækstperioden være med til
at stabilisere forsyningen af kalium. Kommer indholdet af kalium i tørstof i helsædsensilage
under 7-8 gram pr. kg tørstof,
kan kalium have begrænset udbyttet i majs. Viser en planteprøve i juni under 2,5% kalium i
tørstoffet, kan der være økonomi
i at tilføre 75 kg kalium pr. ha.
Magnesium
Indholdet af magnesium i
majshelsæd er ca. 1,2 g pr. kg
tørstof. Ved et udbytte på 14 ton
tørstof pr. ha fjernes 17 kg magnesium pr. ha. Magnesiummangel er normalt ikke et problem,
hvor majs tilføres husdyrgødning, og hvor kalkning foretages med magnesiumkalk eller
dolomitkalk. Kvæggylle indeholder omkring 0,5 kg magnesium pr. ton. Med 40 ton gylle pr.
ha tilføres 20 kg magnesium pr.
ha, som overvejende er vandopløselig.
Svovl
Indholdet af svovl i majshelsæd er 0,9 g pr. kg tørstof. Ved
et udbytte på 14 ton tørstof pr.
2015
74
Tabel 1. Anbefaling af placeret fosfor til majs.
Majs
Fosfortal
2
4
6
Kg fosfor pr. ha
Gode muligheder for rodudvikling
1)
Dårlige muligheder for rodudvikling
2)
15
10
0
15
15
10
Alle milde områder, hvor jordstrukturen er god, og såbedet er godt. På JB 1 og 3 skal
humusindholdet være over 2,5%, og i kornrige sædskifter skal der på sandjord have
været majs i sædskiftet inden for de seneste 2-3 år.
1)
2)
Andre situationer, det vil sige kølige arealer (lavtliggende eller fjernt fra kysten), svære
lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2,5% humus, i et tørt
og løst såbed samt første år efter flere års korndyrkning på sandjord.
ha fjernes 12,6 kg svovl pr. ha.
Kvæggylle indeholder 0,47 kg
svovl pr. ton gylle. Med 40 ton
gylle pr. ha tilføres 19 kg svovl
pr. ha, som overvejende er organisk bundet. På arealer, som
jævnligt tilføres husdyrgødning, er svovlmangel som regel
ikke et problem. Da optagelsen
af svovl først begynder i juni,
kan mineraliseringen af svovl i
jorden som regel følge med til
at forsyne majs med svovl. På
arealer, som ikke er tilført større
mængder husdyrgødning i tidligere år, bør der tilføres 10-15 kg
svovl pr. ha.
Mangan
Indholdet af mangan i majshelsæd er ca. 19 mg pr. kg tørstof.
Ved et udbytte på 14 ton tørstof
pr. ha fjernes 260 g mangan pr.
ha. Kvæggylle indeholder omkring 16 g mangan pr. ton. Forsyningen med mangan til planterne afhænger overvejende af
reaktionstallet og af jordens iltningsgrad. Jo højere reaktionstal og jo mere løs og tør jorden
er, jo dårligere forsyning er der
med mangan til planterne. Behovet for tilførsel er størst på
løs sandjord med højt reaktionstal. Forsøg i 2008 på grovsandet jord gav ikke merudbytte
for udsprøjtning af 2 x 2,5 kg
mangansulfat, selvom majsen
viste symptomer på manganmangel. Før første behandling
blev PEU-værdien målt med
mangantesteren NM Easy 55.
I gennemsnit af de to forsøg er
målt en værdi på 72, hvilket normalt indikerer stærk manganmangel. To forsøg i 2014 med
udsprøjtning af 2 x 2 liter Biomangan 180 NS, hvor der også
udbringes 100 g N og 500 g S,
har givet et ikke signifikant merudbytte på 5,8 a.e. NEL20 pr. ha.
Ved anlæg er PEU-værdi målt
til 75, og ved tilførsel af mangan
er PEU-værdien ved måling 14
dage senere forøget til 90, som
generelt betragtes som værende grænseværdien for optimal
vækst.
Forsøgene tyder på, at majs
ikke er særlig følsom for manganmangel. Desværre ser det ud
til, at måling af PEU-værdien
med en grænseværdi på 90 ikke
er en sikker metode til at afsløre manganmangel. På sandjord
kan manganmangel modvirkes
ved at holde reaktionstallet på et
moderat niveau og sørge for, at
såbedet pakkes før såning.
Bor
Indholdet af bor i majshelsæd
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: GROVFODER
Optimal vand og næring til majs
er ca. 8 mg pr. kg tørstof. Ved et
udbytte på 14 ton tørstof pr. ha
fjernes 112 g bor pr. ha. Kvæggylle indeholder ca. 2,4 g bor pr.
ton. Med 40 ton gylle tilføres
ca. 96 g bor pr. ha. Forsyningen
med bor til planterne er lavest
ved et højt reaktionstal, og hvor
jorden er tør og løs. Der findes
kun få forsøg med udsprøjtning
af bor, og behovet for tilførsel af
bor er derfor usikkert bestemt. I
2 forsøg i 2008 gav udsprøjtning
af 1 liter YaraVita Bortrac pr. ha
et stort signifikant merudbytte
på 11,3 afgrødeenheder pr. ha.
I 2 forsøg i 2014 er der høstet
et merudbytte på 9,8 afgrødeenheder pr. ha for udsprøjtning
af 2 x 2 liter Biobor 150 pr. ha,
som dog ikke er signifikant. Både i 2008 og 2014 har det været tørt. Behovet for bor er som
regel størst under tørre forhold.
I forsøg i 1995-1997 og i 20032004 har placering af en borholdig gødning ikke påvirket hverken udbytte eller kvalitet.
På sandjord kan det være aktuel at tilføre bor i vækstperioden
især på løs og tør sandjord med
et højt reaktionstal.
Forsøgene tyder på, at der
generelt ikke er behov for tilførsel af zink til majs især på arealer, der jævnligt tilføres husdyrgødning.
■
Zink
Indholdet af zink i majshelsæd
er ca. 22 mg zink pr. kg tørstof.
Ved et udbytte på 14 ton tørstof
pr. ha bortføres 308 g zink pr.
ha. Kvæggylle indeholder omkring 12 g zink pr. ton. Med 40
ton gylle pr. ha tilføres 480 g
zink pr. ha, som overvejende er
organisk bundet. Forsøg i 20072008 og i 2011 er der ikke høstet merudbytte for placering af
startgødning med zink. I 2014
har udsprøjtning af 2 x 2 liter
zinktrac givet et lille men ikke
signifikant merudbytte.
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
75
14