Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer

Comments

Transcription

Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
PwC partnere får ”løn” til 23 procent beskatning
En række ledende partnere i landets største revisionsfirma,
PwC, de såkaldte kapitalejere, har tilsyneladende fundet
en fidus, hvor de slipper med lav skat på deres aflønning
fra revisionshuset. Selvom PwC netop er et partnerskab
bestående af personer, der for de fleste er ansatte og godkendte statsautoriserede revisorer, får kapitalejerne, der
har en ejerandel i PwC, udbetalt deres aflønninger som
konsulenthonorarer til deres private holdingselskaber.
PwC oplyser, at kapitalejerne formelt slet ikke er ansat i
PwC, men arbejder som konsulenter og får deres honorarer udbetalt til deres private holdingselskaber.
Eksempelvis kunne ledende partner Kim Füchsel i sit
private selskab, KIF7203 aps, sidste år bogføre et bruttoresultat på 6,5 mio. kr. Året før var beløbet 5,0 mio. kr. Selskabet besidder en ejerandel på nominelt 250.000 kr. i PwC,
svarende til ejerandelen hos andre PwC-kapitalejere, som
dog næsten alle bogfører et lavere bruttoresultat. I det
private selskab er der ikke udgiftsført nogen synlig lønomkostning, og de akkumulerede overskud er angiveligt
udlånt til PwC og står bogført som et tilgodehavende på
i alt 18 mio. kr. med tilskrevne renter på knap en halv mio.
kr. i seneste regnskab. PwC oplyser, at tilgodehavender
forrentes svarende til en BB rated erhvervsobligation,
hvilket svarer til en status som junk bonds.
Umiddelbart undrer skatteeksperter sig over modellen, da partnerne i PwC som godkendte revisorer af
omgivelserne opfattes som ansatte privatpersoner i PwC.
Overfor Økonomisk Ugebrev siger rådgivende skatterevisor Christen Amby om modellen: ”Generelt vil jeg sige, at
det umiddelbart er en usædvanlig konstruktion, og det
er klart, at der på dette område er et svagt punkt i skattereglerne. Der er ingen tvivl om, at partnere kan slippe billigere i skat ved at trække aflønning ud i et privat selskab,
som kun betaler selskabsskat. Især hvis der ikke trækkes
løn ud. Så man kan godt opfatte det som lønindkomst
som omformes til virksomhedsoverskud med lav foreløbig beskatning. Der skal dog betales skat, når og hvis
midlerne udloddes fra selskabet. Men jeg er ikke i tvivl om,
at muligheden for at udskyde skatten er baggrunden for,
at man vælger denne fremgangsmåde.”
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er det en
stadig mere udbredt praksis blandt især partnerskaber i rådgiverbranchen inden for revision, advokater
og lignende. Og flere af de store revisionsfirmaer rådgiver ret aggressivt om denne model, der groft sagt
svarer til en investering i anparter, hvor man også udskyder en del af sin personlige skat til senere. I disse
tilfælde er der tale om udskudt skat på aflønning,
som kan sammenlignes med almindelig lønindkomst.
Der er ikke tvivl om, at fremgangsmåden er lovlig.
Fortsættes næste side...
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 19/2015
NYHEDSANALYSER
Side4Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer
Side5Udsigt til øget konkurrence i skadesforsikring
Side6Europæisk økonomi på vej mod stagflation?
Side7Pandora ny danmarksmester i arbejdskapital
Side8Working Capital – top 100
Side10 Tredje sparerunde forude med flere investeringer
TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE
Side11 Fondsmæglere under pres fra de store
Side12 Mindre fondsmæglere overlever på performance
OVERBLIK & KONJUNKTUR
Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Side17 Uddrag fra ØU Flash News!
Side18 Økonomi begunstiges af lav rente og eurovækst
FINANSIEL STATISTIK
Side19 Udenlandske opkøb skifter igen
Side20 Dansk renteændring tidligst til efteråret
Side21 Deflationsfrygten er nu definitivt begravet
Side22 Stærk arbejdsmarkedsrapport styrker USD
Side23 Finanskalender & Boligrenter
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 2
PwC partnere får ”løn” til 23 procent beskatning
...fortsat fra forsiden
Eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at det
i højere grad drejer sig om etik og forretningsmoral.
PwC skriver i årsregnskabet for 2014, at: ”Personaleomkostninger omfatter udbetalte gager, inklusive regulering
for skyldige feriepenge, skyldigt overarbejde og bonus
samt konsulenthonorar/overskudsandel til kapitalejere.”
Christen Amby, der selv sidder som medlem af Skatterådet, siger til Økonomisk Ugebrev, at han ikke er overrasket at PwC anvender den beskrevne fremgangsmåde:
”Revisionsfirmaet lever jo blandt andet af at rådgive virksomheder og private velhavere om at minimere deres
skattebetalinger. Derfor kan det ikke undre, at de selv anvender denne fremgangsmåde til at nedbringe skattebetalingerne. Generelt må man blot sige, at skattereglerne
på dette felt ikke er hensigtsmæssige, og de giver udvalgte
grupper nogle urimelige fordele,” siger han.
Økonomisk Ugebrev har lavet en stikprøve på et større
antal partnere i PwC for at tjekke, om de har private holdingselskaber til deres ejerandel i PwC og dermed udbetaling af kapitaloverskud og konsulenthonorarer. Stikprøven
viser, at det langt fra er alle af de 157 partnere, som benytter fidusen. Men andre partnere, der har private holdingselskaber, er blandt andet Jens Christian Klibo (med
selskabet JCK9951 aps: bruttoresultat 2014 på 4,0 mio. kr.),
Allan Solok (med selskabet ASO2518 aps: bruttoresultat
på 2,6 mio. kr.) og Lars Baungaard (med selskabet LBA7114
aps: bruttoresultat 2014 på 4,0 mio. kr.)
Der foreligger allerede enkelt afgørelse fra Skatterådet, som udgangspunkt giver grønt lys for en model,
der svarer til den konkrete sag. Skatteeksperter vurderer dog umiddelbart, at der ikke både kan udbetales
personlig gage og konsulenthonorarer til det private
holdingselskab. Til gengæld kan der udbetales over-
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du årsabonnement før 1. juli 2015 får du 30 % rabat.
Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor
det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen
for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms
for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat
ved tegning før 1. juli. er prisen 10.500 kr. excl. moms.
skudsandele til de enkelte partneres private selskaber.
Ud af PwC’s regnskab kan det ikke ses, hvor meget
af bruttoindtægterne i de private holdingselskaber, der
stammer fra kapitalafkast og hvor meget der stammer
fra konsulenthonorarer, der skyldes en arbejdsindsats.
Ledende partner Kim Füchsel fra PwC siger følgende om
revisionshuset aflønning af partnerne: ”De partnere der
er kapitalejere, ejer deres andel af PwC gennem et holdingselskab. Kapitalejerne er ikke ansat i PwC P/S og får
derfor ikke løn i PwC P/S, men får et konsulenthonorar
udbetalt til deres holdingselskab, som så udbetaler gage
til kapitalejerne. Overskudsandel/konsulenthonorarer
indregnes som personaleomkostning i PwC P/S regnskabet, jf vores regnskabspraksis. De partnere, der ikke
er kapitalejere, er ansat i PwC P/S, og får gage direkte.”
ØU: ”Hvordan kan der udbetales konsulenthonorar til
private holdingselskaber, når partnerne netop er oplyst
som personlige partnere og som godkendte statsautoriserede revisorer?
”Det sker i henhold til de konsulentaftaler, der er
indgået, og i overensstemmelse med de retningslinjer,
som SKAT har godkendt fra P/S-et,” skriver Kim Füchsel,
der altså ikke direkte henviser til en konkret afgørelse i
Skatterådet eller en bindende forhåndsbesked fra Skat.
Det er dog uklart, hvordan de partnere, der er kapitalejere i PwC, og som altså ikke er ansat i selskaber, så
samtidig – som godkendt statsautoristeret revisor – kan
underskrive årsrapporter for andre selskaber, de udfører lovpligtig revision for, på vegne af PwC. Flere af dem
har også underskrevet PwC´s egen årsrapport, selvom
de ikke formelt er personlige ejere i partnerskabet.
I PwC’s gennemsigtighedsrapport oplyses følgende
om fastsættelse af partner vederlag: ”I PwC Danmark
omfatter partnervederlagssystemet tre kerneelementer. Partnerne belønnes efter: Den rolle, de får tildelt
i partnerskabet. Hvor godt de varetager deres ansvar.
Hvor godt PwC Danmark klarer sig som helhed.”
I en Skatterådsafgørelse, som vedrører partnerafregning i et advokatfirma, fastslås det, at der ikke er noget
entydigt svar på, hvordan såkaldte overskudsandele
skal fordeles på personlig indkomst og partnerenes
selskab. I afgørelsen oplyses det, at ”Skatteministeriet
kan således ikke på det foreliggende grundlag bekræfte,
at resterende overskudsandele, der tilkommer den enkelte partner/partnerens selskab, som ordinær eller
ekstraordinær udlodning af resultatandele vedtaget
af P/S’ets kompetente organer, skal fordeles i forhold
til fordelingen af kapitalandele mellem den personlige
partner og dennes selskab.” MWL
Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor,
som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til
NYHEDSANALYSE:
at gå efter de helt store afkast som kan
opnås inden for bio- PWC PARTNERE FÅR ”LØN” TIL 23 PROCENT BESKATNING - side 2
teksektoren.
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 3
TILFREDS MED DIN
BANKS INVESTERINGSRÅDGIVNING?
Hvis ikke – bør du teste Aktieugebrevet.
Tilmeld her og modtag 3 ugers gratis og uforpligtende.
•
•
•
•
•
•
•
Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt
Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks
Vi er uafhængige af banker
Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning
Vi bringer aktuelle analyse af danske aktier
Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg
Modtag også daglige nyhedsmails med aktuelle nyheder fra FLASH NEWS
Hvis du tegner et 3 måneders abonnement allerede nu,
kan vi tilbyde særpris på 350,- incl. moms + SMS tjeneste
med køb/salg beskeder på mobilen + PDF-bogen
”Tjen en million på aktier”.
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.ak tieugebrevet.dk
ANNONCE - side 3
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 4
Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer
Flere hundrede millioner kroner af danskernes pensionsopsparing anvendes hvert år på dyr investeringsforvaltning i pensionsselskaber og pensionskasser, selvom
langt billigere løsninger ville give stort set samme afkast.
Stor dele af pensionsbranchen kaster store ressourcer
ind i kampen for at jagte høje investeringsafkast, men
som regel står ekstraomkostningerne slet ikke mål med
det afkast, der opnås. Faktisk opnår mange selskaber
det stik modsatte ved at betale ekstra i omkostninger
af kundernes penge, nemlig ringere investeringsafkast,
viser Økonomisk Ugebrevs analyse.
Økonomisk Ugebrev har for at illustrere problemets
omfang med de alt for høje investeringsomkostninger
opstillet et fiktivt regnestykke: Hvis pensionsbranchen
i stedet blot havde investeret danskerne pensionsformuen billigt gennem passive indeksinvesteringer, ville
danskernes pensioner være langt højere, da afkastene
i virkelighedens verden bliver spist op de høje omkostninger. Det får flere eksperter til at pege på, at pensionsbranchens investeringspolitik er helt galt afmarcheret,
når de stort set kun jagter dyre investeringsprodukter
frem for billige alternativer, der er bedst for kunderne.
”Afkastene på de aktivt forvaltede produkter hos pensionsselskaberne er endnu en indikation på, hvor meget
man som opsparer går glip af. En global og billig passiv
indeksfond har leveret omkring to procent mere om året i
afkast de sidste tre år. (End de aktivt forvaltede produkter i
pensionsselskaberne, Red.). Det er en vanvittig stor forskel,
som bliver til mange hundrede tusinde af kroner over et
opsparingsliv. Det betyder for fru Jensen, at hun kan gå
på pension tidligere eller spise nogle flere bøffer i stedet
for, at pensionsselskabet får pengene, mens hun tager risikoen. Når det gælder investering i pensionssektoren, så
er kvalitet og pris vendt på hovedet – jo mere du betaler,
jo værre bliver det,” siger direktør og partner Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova, der rådgiver om investering.
Problemet er endda stærkt stigende, som beskrevet
i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Her fremgik
det, at pensionsbranchen bruger flere og flere penge
på de dyre investeringer, som altså for det meste blot
skaber dårligere afkast end almindelige billige indeksinvesteringer. Alene over de sidste tre år – samme periode som omkostninger er eksploderet – har de bedste
pensionsselskaber skabt et afkast på i bedste fald 58
procent. Havde branchen i stedet investeret penge billigt og helt passivt i en global indeksfond (MSCI), ville
afkastet have lydt på 66 procent.
”Mange virksomheder og kunder ser kun på omkostninger til administration, når de placerer deres
pensionskroner. Det er et nemt tal at forstå, mens investeringsomkostningerne, som udgør langt den største del
af omkostningerne, er meget sværere at gennemskue for
kunderne, men det er dem, der er afgørende for om man
får en god eller dårlig pensionsopsparing. Det er dem
bestyrelser, virksomheder og kunder bør have fokus på.
Det centrale spørgsmål er, om de høje omkostninger giver
mere i afkast, eller om de blot er en ekstra omkostning,”
siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.
En gennemgang af de syv største selskaber i pensionsbranchen viser, at omkostningerne til investeringer
steget 54 procent over de sidste fire år. Samtidig viser
tallene fra branchens egen afkastportal, at de øgede investeringsomkostninger har udløst et afkast på mellem
33 og 50 procent på tre års sigt. Men den mest simple
investering i det toneangivende MSCI-indeks har som
nævnt givet et afkast på 66 procent, altså markant mere.
Pensionsbranchen peger på, at de produkter ikke
helt kan sammenlignes, da der ikke altid er hundrede
procent aktier i de produkter, der sammenlignes med.
Men det er altså, hvad størstedelen af kunderne har fået.
Det ændrer dog ikke meget på billedet.
I PFA har globale aktier givet 57,9 procent. I Nordea
Liv og Pension har den aktive fond givet 56,4 procent. I
SEB Pension har Markedspension givet 54,4 procent. Og
sidst i Danica har 100 procent aktier givet 58 procent.
Stadig et godt stykke lavere end et passivt forvaltet
globalt indeks til de billigste penge.
I Danica er situationen særligt spøjs. Her køber man
stort ind hos et andet datterselskab i koncernen, nemlig Danske Invest. Deres passive globale aktiefond har
givet 64,1 procent i afkast i samme periode, men pengene er altså røget i aktive fonde i stedet.
”Det har i de senere år været taknemligt at være investor med markant stigende aktiekurser og faldende
renter. Fremadrettet skal der arbejdes mere for at finde
de gode afkast. Derfor øger vi markant andelen af direkte investeringer og andre alternativer, der på den
lange bane skal give pensionskunderne attraktive afkast. Det øger investeringsomkostningerne her og nu,”
siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica.
I Sampension lægger man flere og flere af pensionskronerne i billige og passive fonde. ”Vi er nået frem til,
at det er meget svært at finde fonde, der konsistent gør
det bedre end markedet. Vi ser derfor sparede omkostninger til investering som den eneste sikre gevinst for
kunderne, når det kommer til at investere i børsnoterede
aktier,” slutter investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen
Carsten Vitoft
NYHEDSANALYSE: VI FÅR DYRE OG DÅRLIGE PENSIONSINVESTERINGER - side 4
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 5
Udsigt til øget konkurrence i skadesforsikring
Efter en længere årrække med forrygende afkast blandt
de store hjemlige skadesforsikringsselskaber, ser de
guldrandede tider nu ud til at rinde ud. Historisk har det
bølget op og ned i forsikringsbranchen, hvor udenlandske aktører har gjort deres entré på det danske marked,
når det begyndte at se lidt for attraktivt ud. Denne markedssituation har tidligere udløst en benhård priskonkurrence. Efter den seneste forsikringskrig valgte de
fleste udenlandske forsikringsaktører at trække sig ud
igen. Det har givet en længere årrække, hvor konkurrencen i dansk skadesforsikring for private husholdninger
og mindre erhvervsvirksomheder har været svag. Eller
med andre ord: De store skadesselskaber har kun i begrænset omfang konkurreret på priser, og der har stort
set ikke være nogle aggressive udfald for at kapre ekstra
markedsandele. De store skadesselskaber har over en
årrække tillige været meget dygtige til at overtage mindre aktører på skadesforsikringsmarkedet, så antallet
af aggressive ”udbrydere” er blevet stærkt begrænset.
Nu tyder meget dog på, at de guldrandede tider for
skadesselskaber nærmer sig en afslutning. Økonomisk
Ugebrevs analyse af markedssituationen peger i hvert
fald i den retning. Et fornyet konkurrencepres vil dog
næppe betyde, at de tre børsnoterede skadesselskaber
lige foreløbig presses ned på europæisk niveau, når det
gælder evnen til at skabe højt afkast for aktionærerne.
Ifølge analysefirmaet Factset præsterede lige netop Tryg
Forsikring og Topdanmark sidste år en nærmest hysterisk
høj forrentning af egenkapitalen i forhold til europæiske
peer group-selskaber. Tryg Forsikring og Topdanmark
forrentede sidste år egenkapitalen med henholdsvis 23
og 30 procent, men den europæiske median ligger på
11 procent. Også overskudsgrad og aktieprisen i forhold
til bogført egenkapital (p/e-værdien) ligger 2-3 gange
højere end sammenlignelige selskaber, hvilket afspejler
en unormal god evne til at skabe overskud.
Over en længere periode er de danske forsikringsaktier da også steget betydeligt mere end de europæiske
konkurrenter. Som det fremgår af aktiekursgrafikken over
otte år, er de to store danske forsikringsselskaber løbet
langt foran de øvrige europæiske selskaber, mens også
norske Gjensidige og finske Sampo har klaret sig fint.
Aktiekursudviklingen viser dog også, at de danske skadesforsikringsaktier er blevet sat relativt mere ned den
seneste måned end de europæiske forsikringsaktier. Meget tyder på, at det afspejler, at festen er ved at lakke mod
enden, og at priskonkurrencen nu er under skærpelse.
For det første fremgår det af de analytikerestimater, som
Factset indsamler, at analytikerne er begyndt relativt at
nedjustere de fremtidige EPS-estimater for både Tryg og
Topdanmark. For det andet indikerer de seneste kvartalsregnskab, at der er et prispres på vej. For det tredje
synes der igen er være nye små aktører på vej ind på det
danske forsikringsmarked, hvilket kombineret med de
såkaldte prisportaler på internet, synes at flytte marked.
Aktieanalytikere udtrykker dog også en vis bekymring
i analyserne af de seneste kvartalsregnskaber. Eksempelvis
skriver forsikringsanalytikeren i Nordea, at; ”the Q1 reports
from Tryg and its peers indicated increased competition
in the Danish market, and for this reason a fairly large part
of Tryg’s efficiency gains disappear. That being said, we
still expect that the more than DKK 700m in future efficiency gains will provide a bit of an improvement to the
combined ratio and that Tryg should be able to deliver a
combined ratio before run-offs of around 90%.”
”Topdanmarks netop aflagte Q1-resultat var ét absolut sjældne af slagsen, hvor Topdanmark leverede
skuffende resultater ift. forventningerne på stort set
alle områder. Vi vurderer dog, at flere faktorer peger i
positiv retning i forhold til aktiekursudviklingen i den
resterende del af året, herunder ikke mindst en endelig
afklaring af godkendelsen af Topdanmarks interne model til beregning af nødvendig kapital og deraf mulige
forøgelse af selskabets aktietilbagekøbsramme.”
MWL
Topdanmark og Tryg klarer sig kursmæssigt bedre end konkurrenter
pct.
180
Tryg
160
Zurich
Topdanmark
Allianz
RSA Insuarance
140
120
100
80
60
40
20
00
-20
2012
Kilde: Euroland.com
2013
2014
Dansk skadesforsikring mere lønsom end europæiske
Selskab
ROE
Overskudsgrad
Pct.
Pct.
Topdanmark A/S
30
13
Tryg A/S
23
18
GJENSIDIGE FORSIKRING ASA
17
23
Sampo Oyj
14
17
Zurich Insurance Group Ltd
11
10
Allianz SE
11
9
Alm Brand AS
7
8
RSA Insurance Group PLC
-3
3
Kilde: Factset Infinancials
2015
P/Book
3,8
3,7
2,8
2,2
1,3
1,1
1,6
1,1
NYHEDSANALYSE: UDSIGT TIL ØGET KONKURRENCE I SKADESFORSIKRING - side 5
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 6
Analyse
Europæisk økonomi på vej mod stagflation?
Er europæisk økonomi på vej mod stagflation? Altså
en situation med stigende inflation, svag og vigende
økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. Det er ikke et
scenarie, som bankøkonomer og især ikke myndigheder
ser for sig – endnu. Men de seneste ugers udvikling på
de finansielle markeder og i makroøkonomiske nøgletal
trækker i den retning. Hvis vi starter med at kridte banen
op: De europæiske obligationsrenter er nu klart på vej
op, og styrken i rentestigningen er nærmest uhyggelig.
De flest bankøkonomer siger, at obligationsrenten
fortsat er lav, og eksempelvis den tyske 10-årige Bund
statsobligation er ”kun steget” fra 0,1 procent til i underkanten af én procent. Ja, én procent er fortsat en
lav rente. Men styrken i stigningen siger noget om den
underliggende dynamik i markedet, hvor udbud – efterspørgselsforhold kan drive udviklingen langt hurtigere og mere markant, end de aktuelle fundamentale
forhold umiddelbart tilsiger.
Er vi ved at få høj inflation? Ikke umiddelbart. Men
markedet reagerer på, hvad der kan ske på den lidt længere bane. Derfor kan obligationsrenterne stige meget,
meget mere. Og derfor er der rigtig mange professionelle investorer som nu overvejer at hjemtage gevinster
efter mange år med stigende obligationskurser. De seneste ugers voldsomme rentestigning skal derfor mere
ses som, at ”ånden nu er sluppet ud af flasken”. Og der
vil kommer stærke afledte effekter af de stigende obligationsrenter – på de øvrige finansielle markeder (blandt
andet faldende aktiekurser), på boligmarkedet (pres på
huspriserne), på erhvervslivets finansieringsomkostninger og på den finansielle sektor, som bliver begunstiget.
De seneste data for inflationen i Europa er kun tikket en lille smule op. Men det har været nok til at fjerne
frygten for en ødelæggende deflations spiral, som obligationsmarkedet langt hen ad vejen havde indbygget i
værdiansættelsen. Af de mere åbenlyse drivkræfter bag
den stigende inflation er stigende oliepriser, stigende
råvarepriser og faktisk også stigende fødevarepriser.
De seneste forbrugerpristal fra Eurostat viser, at forbrugerpriserne steg 0,4 procent i april, hvilket var mere
end økonomerne havde ventet. Stigningen kom efter
fem måneder med fald eller uændrede forbrugerpriser.
Også fødevarepriserne er på vej op, og det samme er
serviceprisinflationen.
Efter et lille dyk for nylig er de europæiske inflationsforventninger også på vej op, afspejlet i Euro Swap. Eksempelvis er jernmalm priserne steget mere end tyve
procent de seneste måneder. Også de vigtige kobberpriser har løftet sig betydeligt siden bunden i januar. Men
de seneste tre uger er det gået markant ned ad bakke
igen. Endelig har den europæiske centralbanks månedlige obligationsopkøb på 60 mia. Euro været med til at
skubbe inflationsforventningerne op.
Men netop ECB planøkonomiske pengeudpumpning
kan give bagslag, vurderer ratingbureauet S&P i en analyse. Ifølge Bloomberg mener S&P, at de historisk lave
renter vil eller har skabt så store problemer for det private
pensionssystem, at det i sig selv kan udløse lavvækst.
Samtidig kan den europæiske centralbanks QE i sig selv
løfte obligationsrenten, og dermed lægge en dæmper på
vækst. ”Et af hovedformålene med QE er, at den øgede
efterspørgsel efter obligationer vil presse de lange renter
ned, når centralbanken køber obligationer for nye penge.
Men andre effekter kan trække i den modsatte retning,
så de lange renter i stedet stiger! Årsagen er, at QE kan
hæve investorernes vækst og inflationsforventninger
og dermed trække renterne med op. Det er ikke kun en
teoretisk mulighed. Erfaringerne fra USA har været, at QE
også i praksis kan presse renterne op. Der var især tilfældet
med den anden runde af QE (QE2), der blev påbegyndt i
efteråret 2010. Fra QE2 blev annonceret og godt en måned frem, steg den 10-årige amerikanske obligationsrente
med næsten et procentpoint. En del af stigningen skyldtes
højere inflationsforventninger hos investorerne,” hedder
det i en tidligere analyse fra Sydbank.
Samtidig er der ingen tvivl om, at højere energipriser, højere råvarepriser og en stigende og højere obligationsrente kan slå det meget skrøbelige europæiske
opsving i stykker. Højere omkostninger for både virksomheder og forbruger koster på det igangværende
vækstmomentum, for virksomhederne i form af en
svækket konkurrenceevne kombineret med en stigende
Euro/ US dollar. For husholdningerne i form af en lavere
købskraft på grund af de stigende priser på forbrugsvarer, energi og på sigt også de lange boligrenter.
Faktisk har der den seneste måned været tydelige indikationer på en opbremsning i den europæiske økonomi.
Næsten alle de ledende indikatorer peger i retning af, at
den ledende tyske økonomi nu er ved at tabe momentum. For det første har PMI for Tyskland bøjet af de seneste
måneder. For den tyske servicesektor var der i maj den
svareste vækst i år. For det andet har ZEW indikatoren
vist betydelig mathed, blandt andet efter usædvanligt
svage BNP data for 1. kvartal. Endnu er der kun en svag
erkendelse af, at europæisk økonomi kan være på vej mod
stagflation. Men måske er det faktisk det scenarie, som
de europæiske – og især tyske – aktier allerede er ved at
indbygge i værdiansættelserne. MWL
NYHEDSANALYSE: EUROPÆISK ØKONOMI PÅ VEJ MOD STAGFLATION? - side 6
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 7
Artikelserie: Danmarks Bedste Finansfunktion.
Pandora ny danmarksmester i arbejdskapital
Den fremstormende smykkekoncern Pandora har siden
2011 formået at formindske sin arbejdskapital – målt
som andel af omsætningen – mere end nogen anden
af Danmarks 100 største virksomheder, nemlig fra 33 til
17 procent. Det viser de første resultater i 2015-udgaven
af Økonomisk Ugebrevs årlige analyse ”Danmarks Bedste Finansfunktion”. Den er baseret på tal fra de 91 ud
af Danmarks 100 største ikke-finansielle selskaber, som
frem til 1. juni havde offentliggjort årsregnskab for 2014.
I de kommende udgaver vil Økonomisk Ugebrev, som et
led i denne analyse, også se på udviklingen i virksomhedernes omkostninger i forhold til omsætningen og
på deres rentebetalinger i forhold til gælden.
Pandora er gået frem fra en 10.-plads i undersøgelsen fra foråret 2014, mens Vestas er gået ned fra plads
nummer to til plads nummer tre og har altså med en
yderligere nedgang i arbejdskapitalen i 2014 fastholdt
en meget fin placering. Ny nummer to er Peugeot-importøren Interdan, som der sidste år ikke forelå arbejdskapital-tal for (se også tabeloversigten).
Arbejdskapitalen har siden finanskrisen spillet en
stigende rolle for virksomhedernes finansfunktioner.
Den opgøres i denne analyse som varelagre plus tilgodehavender hos kunder (som binder arbejdskapital) minus leverandørgæld (som mindsker likviditetsbehovet).
Analysen har set på udviklingen over fire år og bedømt
resultatet af CFO’ens og finansfunktionens indsats over
en mellemlang periode.
Et fald i arbejdskapitalen betyder, at en virksomheds
pengestrømme i regnskabsåret bliver større og behovet
for daglig likviditet mindre. Dermed går lånebehovet og
renteudgifterne ned, og virksomheden får flere penge
til investeringer eller udbetalinger til investorerne.
En stærk vækst i omsætningen siden 2011 har givet
Pandora gode forudsætninger for at nå en førsteplads
i 2015-undersøgelsen, forklarer Peter Vekslund. Han afløste 1. januar Henrik Holmark som Pandoras CFO. Vekslund var tidligere som senior vice president selskabets
Head of Finance.
”Det er ingen hemmelighed, at vi i Pandora prioriterer en sund og kontrolleret vækst i vores omsætning
og indtjening. Derfor er den fine udvikling i arbejdskapital i forhold til omsætning nok snarere et resultat af
væksten i sidstnævnte, end en benhård prioritering af
reduktion af arbejdskapitalen. Når det så er sagt, har vi
selvfølgelig fokus på, at f.eks. varelageret ikke vokser
uhensigtsmæssigt,” siger Peter Vekslund.
Netop varelageret har krævet omhyggelig styring
i en periode, hvor omsætningen er næsten fordoblet.
”Det er en disciplin som, i en global vækstvirksomhed
af vores størrelse, forudsætter fokus på forecasting af
volumen til butikkerne og en særdeles velfungerende
supply chain. For at sætte tallene lidt i perspektiv, producerede Pandora i 2014 cirka 91 millioner smykker på
vore egne fabrikker, så der ligger en del logistik bag,
når sådanne volumener distribueres til butikkerne over
hele verden. Men vi er bevidste om ikke at reducere varelageret til et niveau, hvor der kan være en risiko for at
det går ud over forsyningssikkerheden til butikkerne og
dermed vores vækst. Derudover har vi i perioden været
begunstiget af faldende råvarepriser på guld og sølv,
der har medvirket til relativ en reduktion af varelageret
målt i kroner,” siger Peter Vekslund.
”Pandora har, blandt andet grundet den høje omsætningshastighed af vores produkter i butikkerne i
forhold til resten af smykkeindustrien, altid haft en relativ fordelagtig position inden for tilgodehavender. For
leverandørgældens vedkommende må vi, lidt simpelt
beskrevet, erkende, at vi har begrænsede muligheder
for større optimering, idet vi betaler en stor del af vores
råvarer, som jo er guld og sølv, kontant.”
Generelt giver virksomhedernes indsats for at holde
arbejdskapitalen under kontrol langsomt effekt. Toppen
af listen med smykkeproducenten og detailvirksomheden Pandora, vindmølleproducenten Vestas, bilimportøren Interdan og it-service-selskabet Nets viser også,
at succes med at få arbejdskapitalen ned ikke er forbeholdt bestemte brancher.
53 ud af de 91 virksomheder i analysen kan for 2014
notere en faldende arbejdskapital. Overordnet set er
arbejdskapitalen i alle 91 virksomheder faldet til 9,7 fra
10,0 procent. I 2012 og 2011 var arbejdskapitalens andel
af omsætningen på henholdsvis 10,9 og 10,8 procent.
Tallene med den lille nedgang i arbejdskapitalens andel fra 2013 til 2014 antyder, at de ”lavthængende frugter” i bestræbelserne på at få arbejdskapitalen ned nu
er plukket i mange virksomheder. Selv om en del store
virksomheder har en stærk stilling over for samarbejdspartnerne, kan der være grænser for, hvor meget mere
de kan forlænge betalingstiderne, og hvor meget mere
effektivt de kan inddrive deres tilgodehavender.
De 38 store virksomheder, hvor arbejdskapitalen
er steget som andel af omsætningen siden 2011, demonstrerer dog, at der stadig burde være mulighed for
forbedringer i en hel stribe af Danmarks største virksomheder.
Morten A. Sørensen
Research: Benjamin Kjærgaard Hansen
NYHEDSANALYSE: PANDORA NY DANMARKSMESTER I ARBEJDSKAPITAL - side 7
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 8
Artikelserie: Danmarks Bedste Finansfunktion.
Working Capital – top 100
Største fald i arbejdskapital i forhold til omsætning
Arbejdskapital/Omsætning
pct-point
Arbejdskapital/Omsætning
pct-point
2014
2013
2012
2011
11’ - 14’
2014
2013
2012
2011
11’ - 14’
Pandora
16,7%
20,5%
30,7%
33,4%
-16,7%
OK
20,3%
20,0%
20,6%
21,0%
-0,7%
Interdan
5,9%
10,4%
20,2%
21,9%
-16,0%
SimCorp A/S
10,5%
8,5%
10,0%
11,0%
-0,5%
Vestas Wind Systems
16,8%
20,0%
28,2%
28,1%
-11,4%
Rockwool International
10,8%
10,8%
11,2%
11,3%
-0,5%
Nets
22,6%
24,0%
38,3%
33,9%
-11,3%
A.P. Møller - Mærsk
-0,1%
1,0%
2,9%
0,4%
-0,5%
Haldor Topsøe
31,6%
31,4%
33,4%
42,8%
-11,2%
Per Aarsleff
20,0%
20,6%
17,3%
20,4%
-0,3%
Siemens Wind Power
15,2%
23,6%
27,0%
26,3%
-11,0%
Rambøll Gruppen
14,9%
14,4%
17,1%
15,3%
-0,3%
Dansk Shell
5,9%
13,1%
7,3%
14,9%
-8,9%
F. Uhrenholt
15,3%
15,9%
12,8%
15,5%
-0,2%
Royal Greenland
28,9%
31,2%
35,8%
36,2%
-7,4%
DSV
6,3%
6,4%
6,4%
6,3%
0,0%
DFDS
2,2%
2,0%
5,2%
9,2%
-7,1%
Sanistål
20,1%
20,6%
19,7%
20,0%
0,0%
NKT
19,6%
23,2%
24,3%
26,2%
-6,6%
Danish Agro
14,5%
12,3%
17,0%
14,5%
0,1%
MT Højgaard
14,4%
21,1%
15,5%
21,0%
-6,5%
Fleggaard Holding
3,9%
2,9%
3,3%
3,9%
0,1%
TDC
-4,8%
-1,9%
-0,2%
1,6%
-6,4%
Bygma Gruppen
17,4%
18,6%
19,5%
17,2%
0,2%
Egmont
6,6%
8,7%
12,1%
12,9%
-6,3%
Blue Water
0,6%
0,2%
-0,2%
0,1%
0,4%
LM Wind Power
16,3%
22,8%
29,4%
22,5%
-6,2%
Scan Group
-0,6%
-0,3%
-1,0%
-1,1%
0,5%
Top-Toy
18,3%
21,0%
21,0%
23,5%
-5,2%
Lemvigh-Müller
27,5%
27,0%
26,7%
27,0%
0,5%
Solar
10,8%
12,6%
13,2%
15,8%
-4,9%
Bestseller
12,4%
10,8%
9,9%
11,8%
0,6%
Royal Unibrew A/S
-0,4%
-0,6%
3,3%
4,5%
-4,9%
Post Danmark
5,7%
5,2%
3,6%
5,1%
0,6%
Cowi
20,7%
21,7%
22,8%
25,6%
-4,9%
Euro Cater
8,3%
8,8%
7,4%
7,5%
0,8%
Nomeco
7,4%
9,3%
12,0%
12,1%
-4,7%
Coloplast
23,9%
22,5%
22,2%
23,1%
0,8%
Schouw & Co.
17,0%
14,6%
19,6%
21,7%
-4,7%
William Demant
30,5%
29,6%
28,3%
29,7%
0,9%
Hempel
31,2%
27,5%
29,5%
35,5%
-4,3%
SAS Institute
34,2%
37,7%
37,9%
33,3%
0,9%
FLSmidth
38,8%
34,9%
43,1%
42,8%
-4,0%
Rema 1000
-0,1%
-1,1%
-0,9%
-1,2%
1,1%
Kuwait Petroleum
9,2%
8,2%
8,0%
13,0%
-3,8%
VKR Holding
17,9%
17,5%
18,5%
16,7%
1,2%
Semler Gruppen
14,3%
14,5%
17,3%
17,7%
-3,5%
USTC
3,3%
3,3%
2,6%
2,1%
1,2%
Energinet.dk
-1,2%
4,0%
-1,2%
2,2%
-3,4%
Energi Danmark
6,6%
7,4%
6,7%
5,4%
1,2%
Uno-X Energi
9,4%
10,8%
16,8%
12,6%
-3,2%
DSB
-0,0%
-1,9%
0,4%
-1,3%
1,3%
DLG
8,9%
9,6%
12,7%
11,8%
-2,9%
KMD
8,6%
5,2%
9,2%
7,3%
1,3%
Carlsberg
-1,0%
-0,5%
0,8%
1,9%
-2,9%
HOFOR
12,9%
4,1%
6,6%
11,2%
1,7%
Elgiganten
7,1%
7,0%
10,5%
9,8%
-2,7%
Chr. Hansen
17,2%
14,6%
14,2%
15,3%
1,9%
Arla Foods
8,7%
9,2%
9,3%
11,3%
-2,6%
Scandinavian Tobacco
57,7%
57,1%
56,9%
55,8%
1,9%
Icopal
14,5%
15,3%
16,2%
16,9%
-2,4%
Aller
4,2%
4,3%
3,3%
2,2%
2,1%
Coop Danmark
-5,1%
-2,0%
-1,8%
-3,1%
-2,0%
Aalborg Portland
11,4%
13,2%
9,1%
9,3%
2,1%
Nordjysk Elhandel
1,1%
0,6%
2,1%
3,1%
-2,0%
Thomas Cook Airlines
-7,1%
-7,5%
-8,6%
-9,4%
2,2%
Danfoss
16,5%
15,6%
17,3%
18,4%
-1,9%
GN Store Nord
26,3%
23,8%
21,4%
23,9%
2,4%
Dansk Supermarked
-2,3%
-0,7%
-0,2%
-0,5%
-1,8%
Norden, D/S
5,6%
6,6%
5,4%
3,0%
2,5%
Jysk
21,4%
18,3%
19,1%
23,2%
-1,7%
Orifarm Group
25,7%
26,1%
22,9%
23,0%
2,7%
Novozymes
26,5%
27,0%
25,3%
28,2%
-1,7%
Falck
9,6%
7,9%
7,2%
6,1%
3,4%
Statoil Refining
8,0%
10,2%
8,0%
9,6%
-1,7%
Grundfos
25,7%
23,3%
22,9%
22,0%
3,8%
ISS
9,7%
9,1%
10,2%
11,3%
-1,5%
MSC Scandinavia
2,9%
2,1%
2,4%
-1,4%
4,3%
Novo Nordisk
21,9%
19,6%
20,0%
23,3%
-1,4%
Ecco
34,5%
29,6%
28,2%
29,9%
4,6%
DONG Energy
3,1%
7,1%
3,2%
4,3%
-1,1%
LEO Pharma
40,6%
33,4%
32,7%
34,5%
6,0%
Dagrofa
0,7%
-0,4%
1,3%
1,7%
-1,1%
Torm
9,4%
3,5%
2,9%
2,0%
7,3%
Tican
8,4%
7,3%
8,6%
9,3%
-0,9%
IBM
30,0%
23,5%
20,4%
14,5%
15,5%
Danske Commodities
-1,0%
-1,0%
0,1%
-0,2%
-0,8%
HMN Naturgas
28,6%
25,1%
10,5%
10,8%
17,7%
Danish Crown
13,5%
12,3%
13,1%
14,3%
-0,8%
H. Lundbeck
36,1%
16,6%
17,3%
16,7%
19,4%
LEGO
19,4%
17,8%
19,7%
20,2%
-0,8%
Total (SUM)
9,7%
10,0%
10,8%
10,9%
-1,2%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Note: Medtaget er de 91 af de 100 største danske ikke-finansielle selskaber, som pr. 1. juni havde udgivet deres årsrapport for 2014
Note: Arbejdskapitalen er udregnet efter Hackett's definition: Tilgodebehavende fra kunder + Tilgodebehavende fra ikke færdigt arbejde + Varebeholdning Leverandørgæld
NYHEDSANALYSE: WORKING CAPITAL – TOP 100 - side 8
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 9
BLIV ET BEDRE
BESTYRELSESMEDLEM
Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for
Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til
toppen af dansk erhvervsliv.
Vores læsere lægger vægt på:
• at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet
• at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer
• at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd
• at blive opdateret om internationale tendenser
• at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil,
den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating
• at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse
Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af
ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi
og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms
og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider
om ”Den nye Bestyrelsesformand”
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.bestyrelsen.dk
ANNONCE - side 9
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 10
Tredje sparerunde forude med flere investeringer
Det store danske erhvervsliv er på vej ind i den tredje
store sparerunde siden finanskrisen, men runden får et
nyt særkende: Denne gang ledsages den i langt højere
grad end tidligere af betydelige ny-investeringer i effektivisering og organisk vækst.
Først og fremmest får spareskruen endnu et drej:
Fra og med fjerde kvartal 2014 og frem til slutningen af
maj har store danske virksomheder varslet nye besparelser i størrelsesordenen fem – ti mia. kr. , og beskæring
af antallet af ansatte med tilsammen flere tusinde (se
skema). Desuden er der lagt op til endnu flere store besparelser, som der ikke sat beløb eller job-tal på. A.P. Møller-Mærsk oplyste således i sin første-kvartalsmeddelelse,
at ”all businesses are undergoing cost savings initiatives
in order to adjust to the current environment,” dog uden
at koncernen offentliggjorde et egentligt spare mål.
Det er karakteristisk, at sparevarslet simpelthen var
det første, der overhovedet stod at læse i kvartalsmeddelelsen fra Danmarks største virksomhed. For det store
danske erhvervsliv er sparerunder blevet et helt centralt
strategisk redskab, stort set uanset om virksomhederne
klarer sig godt eller dårligt.
Forsikringskoncernen Tryg er typisk, idet den har
varslet en ny runde, der skal give besparelser på 750
mio. kr. årligt, efter netop at have gennemført en plan,
der gav en mia. kr. årligt. Stribevis af store virksomheder har i de seneste måneder tydeligt demonstreret, at
de fortsat satser på skrappe effektiviseringer samtidig
med anslag til forsigtig vækst. Men første kvartal 2015
viser samtidig en anden tendens:
Besparelsesrunderne ledsages af markant stigende investeringer. Målt på pengestrømsopgørelsen
har de store ikke-finansielle virksomheder i C20-indekset
således øget investeringerne i immaterielle og materielle
aktiver med hele tolv procent i første kvartal. Hvis man
trækker A.P. Møller-Mærsk (der har øget investeringerne
moderat fra et meget højt niveau) ud, bliver stigningen i
de øvrige selskaber endda på 20 procent. I første kvartal
er der således set en særlig stigning i cash flow vedrørende investeringer i nye aktiviteter i Pandora, Novozymes, DSV, Coloplast, D/S Norden, ISS, Københavns
Lufthavne og TDC. Kvartalstal for cash flow kan svinge
meget og skal derfor tages med et vist forbehold. Men
de seneste tal giver en klar indikation af, at investeringerne i de store virksomheder er på vej op.
Men investeringerne er samtidig præget af to forhold: De store virksomheder investerer for det første
ikke i virksomhedskøb. Tværtimod: Det samlede netto
cash flow der er gået til investeringer (dvs. i både aktiver
og virksomhedskøb) formindskes af et par store frasalg,
blandt andet Novo Nordisks salg af NNIT og F.L. Smidth
& Co`s salg af Cembrit.
For det andet tyder de officielle statistikker på, at
investeringsvæksten især sker i det største erhvervsliv, og at den sker især uden for Danmark. Bidraget til
bruttonationalproduktet fra investeringer i maskiner og
anlæg var således, ifølge Danmarks Statistik, negativt i
første kvartal. Tendenserne i første kvartal skal ses som
en følge af flere års svag udvikling i investeringerne.
Den første sparerunde, der kom netop da finanskrisen toppede i 2008-9 indebar ofte besparelser over en
bred kam. Adskillige virksomheder vedtog så i årene efter finanskrisen, i 2010-2012, nye mere detaljerede strategiplaner, der typisk rakte frem til det runde år 2015. Den
anden runde fra 2010-12 er i højere grad sket samtidig
med, at virksomhederne har omstruktureret og typisk
har forenklet deres organisationer, fokuseret på de bedst
indtjenende aktiviteter og i højere grad har de udnyttet
ny teknologi. Især denne anden effektiviseringsrunde har
givet gode resultater i mange virksomheder, ikke mindst
i det Europa (se også Økonomisk Ugebrev nr. 18), hvor
mange af dem – som for eksempel ISS, Carlsberg, Arla og
Danish Crown – har en relativt stor omsætningsandel.
Da disse planer nu er ved at være gennemførte, ofte
med succes, afløses de af nye, der skal sikre en fortsættelse af det momentum og de erfaringer, der er opnået.
Kombinationen af ny-investeringer og besparelser forstærkes nu i den tredje effektiviseringsrunde. Overordnet
forsøger stadig flere virksomheder at satse på en slags
permanent transformation. Den betyder, at de uafbrudt
og stadig hurtigere tilpasser og effektiviserer deres organisationer. Mange af dem frygter tilsyneladende, at store
opkøb i for høj grad kan forstyrre denne intense proces.
Med udgangspunkt i deres effektiviserede og finansielt styrkede organisationer øger de så indsatsen og investeringerne på de mest lovende områder for at skabe
mere organisk vækst, end de har set i de seneste år.
Morten A. Sørensen
Udvalgte selskabers varslede nye besparelser de seneste måneder
Selskab
Dato
Sparemål
Tryg
28-jan
750 mio. kr.
Carlsberg
29-jan
5-600 ansatte
FL Smidth
12-feb
300 ansatte
Danish Crown
13-mar
280 ansatte
Grundfos
07-mar
1 mia. kr.
SAS
18-dec
2,1 mia. skr.
Kilde: Medier og meddelelser fra selskaberne.
Klik her og se hele skemaet online.
NYHEDSANALYSE: TREDJE SPARERUNDE FORUDE MED FLERE INVESTERINGER - side 10
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE
TEMA
Side 11
Fondsmæglere under pres fra de store
De mellemstore private fondsmæglere, der ”sælger” investeringsforvaltning for private og professionelle, er under pres. Hovedparten af de mellemstore selvstændige
fondsmæglere måtte sidste år se deres nettogebyrer falde
i forhold til året før, og meget tyder på, at de ekstremt urolige rente- og aktiemarkeder i efteråret 2014 kan forklare
hovedparten af det vigende aktivitetsniveau.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af resultaterne i de 35 største fondsmæglerselskaber steg aktivitetsniveauet samlet set en lille smule. Men bortset
fra massiv fremgang hos Carnegie Asset Management
havde branchen som helhed aktivitetstilbagegang.
Billedet er, at det fortsat er specialisterne med fokus
på nogle få investeringsområder, der klarer sig bedst.
Kunderne, herunder banker og investeringsforeninger,
efterspørger i stigende omfang specialistkompetencer,
og ikke forvaltning af en bred investeringspalette baseret på få ressourcer uden knivskarp ekspertise.
Blandt de mellemstore fondsmæglere var der størst
fremgang hos Global Evolution og Capital Four Management, hvor bruttoresultatet steg henholdsvis 63 procent
og 41 procent. Global Evolution, som er specialiser i
kapitalforvaltningen indenfor emerging markets, har
blandt andet Handelsbanken som storkunde. Capital
Four har fokus på europæiske erhvervsobligationer,
og både Global Evolution og Capital Four ejes af Saxo
Bank.
Mindre fremgang har der også været i Artha, der dog
sidste år øgede omkostningerne endnu mere, hvorved
overskuddet faktisk blev reduceret. Ledelsen oplyser i
regnskabet, at der er investeret i fortsat ekspansion,
og det oplyses også, at firmaet kun rådgiver personer,
som ikke er negativt kendt i medierne eller fra andre
forretningsmæssige sammenhænge. Hvordan det så
vurderes? Det oplyses, at kunderne betaler et fast fee,
et performance fee og andre ekstra fees ved særlige
investeringer: ”Det sker til en omkostninger, som er lavere end i pengeinstitutterne, hvilket kan lade sig gøre
qua lavere omkostninger, og en mere intelligent måde
at gøre tingene på,” hedder det. Under Artha-hatten
ligger en lang række underselskaber med navne som
Attha Dagligvarebutikker, Artha Ejerlejligheder, Artha
Ejendomme, Artha Transport og Artha Vindmøller. Også
Direct Hedge øgede sidste år både bruttoindtægter og
omkostninger. Selskabet driver især forretning inden
for råvarederivater. Det oplyses i årsrapporten, at der i
regnskabsåret er anvendt ressourcer på at opbygge en
position på det amerikanske marked og særligt søges
det at udbyde råvarederivater baseret på olivenpriser.
Større tilbagegang i bruttoresultat var der i Accunia,
Wealth Management, BLS Capital og HP. Ledelsen for
Wealth Management skriver i regnskabet, at aktiviteten
er investeringsforvaltning for personer med en ”betragtelig” privat likviditet. Overskuddet dykkede fra 20 mio.
kr. til 13 mio. kr. og det forklares med udviklingen på de
finansielle markeder og selskabet evne til at performe
bedre end markedet. Det oplyses, at også at der er kommet ”en ikke uvæsentlig tilgang af nye kunder.”
Accunia reducerede sidste år overskuddet til 18 mio.
kr. i forhold til 33 mio. kr. året før. Det oplyses, at faldet
skyldes færre resultatafhængige indtægter fra diskretionær forvaltning og rådgivning, samt afkast på egne
midler. Accunia fremhæver i sin årsrapport, at kunderne
alene betaler det, som fremgår af de fremsendte kvartalsvise opkrævninger til kunderne, og at der ikke er
ekstra indtjening på kurtager, markedsføringsbidrag
eller andet. Fondsmæglerselskabet ser ud til at tro meget på fremtiden, da det er meget ekspansivt med hele
syv nye ansættelser det seneste år. I en kommentar til
udviklingen på de finansielle markeder oplyses ellers,
at ECB´s pengeudpumpning ikke har reducere de markedsmæssige risici, hvorved aktier nedvægtes. MWL
Top 10 Størst fremgang i nettorente- og gebyrindtægter
Fondsmægler
Rente- og gebyrind. Pers. og adm. omk. Resultat før skat
Mio. kr.
2014 Ændr %
2014 Ændr % 2014 Ændr %
PP capital asset managem. 6
925
5
235
2
170
Now: Pensions Investment 18
399
17
6
1
106
Miranova
4
137
4
21
0
88
Fundamental
13
105
4
17
30
37
Global Evolution
88
63
40
35
49
101
Direct Hedge Danmark
12
46
12
61
1
-28
Capital Four Management 74
41
31
28
42
53
IWC Investment partners
9
37
7
0
2
346
FormueFyn fondsmægler
4
35
2
-21
2
332
Fondsmæglerselskabet
11
33
6
25
4
39
Total
241
65
128
28
132
107
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research
Bund 10 Størst tilbagegang i nettorente- og gebyrindtægter
Fondsmægler
Rente- og gebyrind. Pers. og adm. omk. Resultat før skat
Mio. kr.
2014 Ændr %
2014 Ændr % 2014 Ændr %
ATP
20
-70
14
-74
5
-48
BLS Capital
28
-49
18
32
10
-76
HP
25
-32
10
-4
16
-45
Mermaid Asset Managem. 1
-27
3
-22
-2
21
Unipension fondersmæg. 40
-21
38
-23
1
849
Obton Fondsmægler
4
-21
3
10
1
-69
Wealth Management
40
-20
21
-5
19
-33
Maj Invest A/S
266
-15
132
2
143
-22
Absalon capital
15
-15
10
-66
4
138
Skandia Asset Managem. 51
-14
43
23
6
-72
Total
490
25
293
17
202
32
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research
TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE - side 11
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE
TEMA
Side 12
Mindre fondsmæglere overlever på performance
Investorernes krav til de mindre og store fondsmæglere
er en verden til forskel. Store fondsmæglere som BankInvest og Carnegie kan i de investeringsforeninger,
de forvalter slippe godt afsted med et middelmådigt
afkast over flere år, fordi de har en relativ stærk distributionsplatform og et stort kendskab blandt private
og professionelle investorer. Til gengæld får de mindre
fondsmæglere hurtigere kniven, hvis det ikke går så
godt med at skabe stærke afkast. Et eksempel på, at der
faktisk er investorer, som går efter systematiske høje afkast, er succesen i investeringsforeningen Fundamental
Invest, der forvaltes af Fundamental Fondsmæglerselskab med indehaver Michael Voss som indehaver. Det
er ikke for store ord at påstå, at han er verdensmester i
danske small cap selskaber, og det har mange investorer fået øjnene op for de seneste år, hvor de to parallel
investeringsforeninger har øget formuen under forvaltning fra under 100 mio. kr. til én mia. kr.
Faktisk har det vakt international opmærksomhed, de
afkastresultater Micheal Voss har præsteret de seneste år.
Set udefra har han kun ét problem: Det kan blive vanskeligt at forvalte en dansk small- og midcap fond med flere
milliarder under forvaltning, da likviditeten i de enkelte
papirer i perioder er begrænset. Derfor kan man sandsynligvis risikere, at Fundamental vil søge at begrænse
tilgangen af nye kunder på et eller andet tidspunkt. Ifølge
Morningstar ligger Fundamental Invest bedst i år, men er
også suverænt bedst på treårs sigt blandt de 34 afdelinger baseret på danske aktier. Det gennemsnitlige afkast
over tre år er 50 procent, hvor næstbedste afdeling er
Nordea Invest Fokus på 44 procent.
Tæt på bunden af ranglisten ligge BLS danske aktier
med et gennemsnitligt årligt afkast på 23 procent, og
det afkast er under halvdelen af det, Fundamental Invest
har skaffet sine investorer. Begge investeringsforeninger
har især opmærksomhed hos de bevidste investorer,
som selv aktivt tilvælger eller fravælger. BLS Invest har
619 mio. kr. under forvaltning, mens de to Fundamental
afdelinger har over én milliard kroner under forvaltning.
Andre fondsmæglere med tilhørende investeringsforeninger er blandt andet HP Invest med fem afdelinger, der alle har givet negativt afkast i år. Det drejer sig
om afdelinger med korte og lange obligationer, samt en
hedgeforening. Niels Capital Management forvalter investeringsforeningen Nielsen Global Value med 1,5 mia.
kr. under forvaltning. Afdelingen ligger i år lidt efter sin
benchmark med et afkast på 16 procent. Til gengæld
har afdelingen outperformet de seneste fire år.
Wealth Invest med 15 afdelinger, der også ejes af Saxo
Bank, gik sidste år 20 procent tilbage i bruttoresultat,
og overskuddet dykkede 33 procent til 19 mio. kr. Bedste performance i år har været afdelingen Wealth Invest
SK Invest Far East Equities med et afkast på28 procent.
MWL
Carnegie største fremgang i 2014
Blandt de største fondsmæglere er Carnegie Asset Management klart årets vinder, med en fremgang i bruttoresultat sidste år på hele 31 procent. Årets resultat
endte på 114 mio. kr., hvilket var 59 procent mere end
året før. Næstbedst præsterede BankInvest (BI Asset Management) med en fremgang på ti procent, hvilket gav
et overskud før skat på 137 mio. kr. Maj Invest kom ud af
året med et overskud på 143 mio. kr. efter tilbagegang på
15 procent. Carnegie skriver i årsrapporten, at: ”Carnegie
Asset Management Fondsmæglerselskab A/S opnåede
et resultat efter skat på 86.615 t.kr. mod 54.675 t.kr. året
før. Det stigende resultat kan henføres til en stigning i
den resultatafhængige indtjening. Bestyrelsen vurderer
resultatet tilfredsstillende.”
Eksempelvis Carnegie Worldwide Danske Aktier med
1,1 mia. kr. under forvaltning, har klaret sig tæt på benchmark de seneste år. Carnegies historiske klassiker, Carnegie WorldWide/Globale Aktier, har 4,5 mia. kr. under
forvaltning har også klaret sig pænt der seneste år. Men
Carnegie er ikke fundet tilbage til den historiske storhed,
hvor japanske Softbank gav ekstremt høje afkast over en
flerårig periode.
Forvaltning af investeringer er dog en mindre del af
den samlede forretning, men afkastene afspejler performance. Carnegie forvalter og aktie- og obligationsporteføljer for pensionskasser, livsforsikringsselskaber,
forsikringsselskaber, fonde, stiftelser, erhvervsvirksomheder, kommuner og velhavende privatpersoner. Selskabet har både danske og øvrige nordiske kunder, samt i
stigende om fang også internationale kunder, oplyses
det.
TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE - side 12
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 13
KENDER DU
ØKONOMISK UGEBREV
FLASH NEWS?
Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her
og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag
•
•
•
•
•
•
•
En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder
Vi går bag om de traditionelle nyheder
Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering
Det bedste fra internationale finanssider og blogs
Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked
Nyhedstjeneste er HELT GRATIS
Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter
flashnews.ugebrev.dk
ANNONCE - side 13
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 14
Erhvervsmedier i ugen der gik:
Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Det bobler. JP-Politikens erhvervs-site Finans.dk og
den ellers grundige og eftertænksomme journalist
Lars Nielsen er lidt ukritisk hoppet med på en Nordeapropagandakampagne, der vil have folk til at købe
obligationer. Renteafkastet er stigende, fordi kurserne
falder, fremgår det, og det er svært at bestride. Men det
er samtidig et interessant synspunkt efter, at danske
investorer netop i maj i stor stil har solgt ud af obligationer. Også Nykredit forsøger sig i en research-note
med, at ”det kan være en god idé, at man holder fast i
sin obligationsandel, men lader professionelle klare den
løbende genplacering samt de udfordringer, der ligger
i det lave renteniveau.” At private investorer sælger obligationer i en situation, som tilsyneladende er ved at
vende efter flere års rentefald, er vel ikke overraskende.
Når der nu sælges i stor stil, så er forklaringen vel den
oplagte, at investorerne forventer, at kurserne kan falde
væsentligt mere fra et niveau, der stadig ligger historisk højt. Tør bankerne påstå, at med den forventning
tager investorerne helt fejl? Eller er bankerne nu blevet
stærkt optagede af at fastholde investorerne i puljeordninger og investeringsforeninger, der er baserede
på obligationer?
Og det buldrer. Det buldrer derudaf for det danske
internetfirma Autobutler fremgår det af en artikel fredag i Berlingske. Det er sikkert rigtigt. Men som læser
bliver man ikke helt overbevist af en artikel, der for det
første udelukkende bygger på et interview med den
håbefulde iværksætter og, for det andet, fuldkommen
undgår tal. Virksomheden overhaler konkurrenterne
og er godt polstret med kapital, hedder det. Men vis
det lige med et par tal i teksten. Mange redaktioner
mener, at tal skræmmer læserne væk, og måske er der
nu og da for mange tal i artiklerne i Økonomisk Ugebrev. Men netop tal, især tal fra reviderede regnskaber
og fra seriøse uafhængige kilder, er faktisk afgørende
dokumentation. Ellers fortrinlige artikler, der beskriver
virksomheders enestående succes helt uden gode solide tal bliver i vore, måske overkritiske, øjne ikke til så
meget mere end varm luft.
dagsordenener, som måske nok optager danskerne meget. Men det er er sjældent konkrete dagsordener, som
handler om, hvordan vi får mere gang i væksten i dansk
erhvervsliv. JP gjorde dog torsdag et godt forsøg på at
få erhvervslederne på banen: Deres budskab var under
overskriften ”Topchefer angriber tonen i valgkamp” kritik af, at politiske angreb på, at en stor del af jobvæksten er gået til udlændinge. Vi kunne dog godt have
ønsket os, at topcheferne i stedet kom med forslag til
partierne om, hvad der konkret skal gøres for at skabe
bedre vækstvilkår. Og det behøver bestemt ikke kun at
være de gamle travere om lavere topskat og færre administrative byrder.
Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark?
JP fortalte forrige fredag om en ny bog, ”Magteliten”,
hvor to sociologer fra Københavns Universitet konkluderer, at 423 danskere hører med til den magtelite, der
bestemmer i Danmark. Det er sket ved at opbygge en
database fra de største virksomheders bestyrelser og
direktionsgange, offentlige instanser, fonde, fagforeninger og folkevalgte. På en eller anden måde kommer
de frem til, at den mest magtfulde politiker kommer
ind på en plads som nummer 143. det beskrives ikke
så tydeligt, hvorfor politikerne ikke bestemmer så meget. Vores indspark er, at det er fordi dansk erhvervslivs
brancheorganisationer er ekstremt dygtige til at lobbye, og politikerne er normalt ekstremt lydhøre, hvis
erhvervstoppen snakker med store bogstaver. Måske er
det også derfor at erhvervslederne ikke blander sig så
meget i valgkampen. Forskellen er ikke så stor. Vores bud
er også, at erhvervstoppen fra de store virksomheder
er bedst til at varetage de store erhvervsvirksomheders
interesse, eksempelvis lavere selskabsskat, og at det
efterlader den brede underskov af SMV-virksomheder
tilbage på perronen.
MOS/MWL
Og så kom erhvervslederne på banen i valgkampen:
Ja, vi har i den grad manglet, at danske erhvervsledere
melder sig ind i valgkampen, ikke nødvendigvis om for
eller imod udvalgte partier, men mere om, hvad der
skal til for at skabe en større fælles lagkage for os alle.
Altså hvordan får vi råd til at bevare velfærdssamfundet.
Valgkampen har været præget af nogle få meget tunge
OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 15
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Bedre balance mellem ind- og udlån i banker fra
efter 2015
Fra vicedirektør Kristian Vie Madsens tale på årsmøde
i Lokale pengeinstitutter: ”På fundingsiden er mange
primært finansieret via indlån. I den forbindelse har vi
set flere eksempler på gode analyser af indlånsbasens
sammensætning og stabilitet. Ved vurdering af mulighed for markedsfinansiering og markedsadgang er det
vigtigt at beskrive de eksterne fundingkilder med angivelse af fx modpart, restløbetid, pris og volumen for
markedsfinansieringen (… ) Eksempelvis har en række
institutter vist data for deres aktuelle LCR og beskrevet,
hvad der skal til for, at instituttet får tilpasset sig fuldt
ud til LCR inden 1. oktober 2015. Vi ser gerne, at flere
beskriver de fremadrettede forventninger til udviklingen i likviditet og funding og evt. påtænkte ændringer
af fx risikostyringen i den anledning. I løbet af 2. halvår
vil vi på baggrund af de indberettede ILAAP-rapporter
se på behovet for en justering af vores vejledning på
området.”
Frist for at registrere sig i ejerregister nærmer sig
Erhvervsstyrelsen skriver: ”Inden den 15. juni 2015 skal
alle danske selskaber have registreret deres ejerforhold i
det nye Ejerregister. Det betyder, at alle A/S, P/S, ApS, og
IVS er forpligtede til aktivt at gå ind og registrere deres
ejerforhold i Ejerregistret. Fristen for selskabernes lovpligtige registrering af ejerforhold nærmer sig hastigt.
Den 15. juni åbner det nye Ejerregister, og inden da skal
alle eksisterende og nye A/S, ApS, IVS og P/S registrere
deres ejere. Ejerregistret er et offentligt register, som er
åbent for alle. Det vil derfor fremgå af registeret, hvilke
selskaber der endnu ikke har opfyldt deres forpligtigelse
til at registrere deres ejerforhold.”
OIV på halvdelen af de store erhvervsudlån i
Østjysk Bank
OIV – Objektiv Indikation på Værdiforringelse – betyder,
at forhøjet risiko for, at banken lider tab på udlånet. Efter
tilsynsbesøg vurderer Finanstilsynet, at boniteten på
en stribe erhvervsudlån er yderligere forringet i første
kvartal: ” Blandt bankens 94 største udlån er der en stor
andel udlån med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Der er OIV på 57 udlån, svarende til 47 pct.
målt på volumen. Mernedskrivningerne er fortrinsvis
relateret til disse udlån. Der kan konstateres en vis forværring af boniteten i forhold til tidligere undersøgelser. Banken arbejder aktivt med at modgå dette ved at
forsøge at få afviklet nødlidende udlån. Banken har dog
i den forbindelse i et par tilfælde ”parkeret” problemfyldte sager, hvorved banken reelt har beholdt risikoen
på disse udlån. Mernedskrivningerne skyldes, at der
forsat er negativ drift i bankens svage udlån, at aktiver
er blevet afhændet til lavere værdier end forventet, og
at banken har overvurderet værdien af nogle jordstykker og projekter.”
Ex-direktør fik konkurskarantæne i tre år
Sø- og handelsretten udtaler i en ny dom, at: ”Det er
ubestridt, at X har været registret som direktør i selskabet i perioden den 2. april 2013 til den 27. august 2013.
Selvom X ikke reelt har fungeret som direktør, kan retten efter hans egen forklaring i skifteretten den 10. april
2014 lægge til grund, at han var bekendt med og havde
godkendt registreringen som direktør. Retten lægger
videre som ubestridt til grund, at selskabet har lidt tab
i størrelsesordenen 580.000 kr., og at disse tab er blevet
mulige på grund af X’s manglende ledelse af selskabet.
Det er ligeledes hans ansvar, at der i den periode, hvor
han var registret som direktør, ikke er blevet indleveret
årsregnskab, foretaget bogføring eller indberetning til
SKAT. Hertil kommer, at X efter de foreliggende oplysninger om presseomtalen af selskabet burde have været
bekendt med, at der eventuelt forgik ulovlige aktiviteter
i selskabets regi, men at han tilsyneladende valgte at ignorere omtalen af selskabet og indtræde som direktør
uden samtidigt at tage ansvar for driften.”
Denne ex-direktør fik også tre års konkurskarantæne
Domsudskrift fra Sø- og Handelsretten: ”Efter X’s svarskift
lægger retten til grund, at han som direktør for selskabet
som beskrevet af kurator har tilsidesat såvel regnskabsog som bogføringslovgivningen, at han har optaget et
ulovligt anpartshaver lån på ca. 113.000 kr., og at han har
sammenblandet selskabets og sin egen økonomi ved at
anvende sin tidligere virksomheds bankkonto til selskabets
forhold. En del af disse forhold vedrører perioden fra den
22. januar 2013, herunder manglende regnskabs- og bogføring. Selvom det ulovlige anpartshaverlån måtte være
optaget før den 22. januar 2013, findes det forhold, at lånet
tilsyneladende ikke er tilbage betalt at medføre, at lånet
er omfattet af den relevante periode. Retten lægger efter
de foreliggende oplysninger videre til grund, at ud af det
samlede anmeldte skattekrav på ca. 285.000 kr. er de ca.
234.000 kr. oparbejdet i perioden fra den 22. januar 2013.
X findes derfor ved sin groft uforsvarlige adfærd i selskabet at have påført kreditorerne, ikke mindst SKAT, et ikke
ubetydelige tab.” MWL
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 16
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Analyse: Hård kurs i afgørelser om konkurskarantæne (ny)
Insolvensret
Plesner
Analyse
Maj 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering (ny)
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2015
De europæiske investeringsmuligheder indsnævres (ny)
Ejendomme
og investering
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2015
Franchise in Denmark 2015 (ny)
Franchising
Gorrissen Federspiel
Publikation
Jun 2015
Crowdfunding i Danmark (ny)
Crowdfunding
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Maj 2015
Nye krav til forsikringsselskabers outsourcinger (ny)
EU lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Internet-of-things skaber nye udfordringer ved
databehandling (ny)
Data
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Skattelypakke (ny)
Skat på tværs
af grænser
Beierholm
Nyhedsbrev
Jun 2015
Lovforslag vedr. offentlighed om ejerforhold
m.v. vedtaget (ny)
Offentlighed
Beierholm
Nyhedsbrev
Maj 2015
Den nye udbudslov forventes udskudt
Udbudslov
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2015
Sådan sikrer bestyrelsen selskabets complianceprocedurer
Compliance
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2015
Afgørende ændringer på vej i lejeloven
Lejeloven
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2015
Ejendomsinvestorernes forventninger til første halvår
af 2015
Forventningsanalyse
DTZ
Nyhedsbrev
Maj 2015
What Occupiers Want
Ejendomslejere
DTZ
Nyhedsbrev
Maj 2015
Forventet rekord i ejendomsinvesteringer i 2015
Europæisk
ejendomsinvestering
DTZ
Nyhedsbrev
Maj 2015
Nye flagningsregler for storaktionærer
Værdipapirhandel
Moalem Weitemeyer
Bendtsen
Nyhedsbrev
Maj 2015
Seneste domme omhandlende insolvensret
Insolvensret
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Maj 2015
Denne side er sponseret af:
NR
Egeskov
& Lindquist
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 17
Uddrag fra ØU Flash News!
Seneste ØU Business Guides:
VIDEO: Russisk jager tjekker lige USS Ross
i sortehavet
CRS og Bæredygtighed (68 sider)
Afbrænding af SKATs biler en international
nyhedshistorie
Tysk DAX Future nu næsten 10 % nede fra
toppen
PMI: Fortsat solid optimisme i USA’s
servicesektor
PMI for BRIK lande falder til 12 måneders
laveste
Analyse: Ikke nogle oplagt gode
løsninger med Grækenland
Edwards: YEN kollaps varsler kommende
valutauro
Goldman: Aktier er overvurderet på
næsten alle mål
Profil af den nye direktør (43 sider)
Selskabsskat i den nye virkelighed
– Moral eller Jura? (32 sider)
Mangfoldighed i de 100 største selskaber
Rating af CSR rapportering i 100 selskaber
Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)
Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)
Ejerlederens bestyrelse (56 sider)
Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s)
De kommende temaer i:
Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:
Dansk PMI: Lavest ordreindgang i industrien
i syv måneder
Nr. 20:Top 50: Sådan investerer topcheferne
PMI: Underliggende tegn på bedring
i russisk økonomi
Nr. 21: Top 100 KreditRating af top 100
børsselskaber
PMI: Erhvervstillid i Kina indikere fortsat
opbremsning
Nr. 22: Top 100 Danmarks Bedste Økonomi
funktion
PMI: Tysk erhvervstillid falder atter tilbage
Udenlandske mæglere køber igen ind
i Novo Nordisk
NeuroVive fejler fase III studie
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Ugens overskrifter
Langers Skarpe Aktietips
Økonomisk Ugebrev Formue:
Ugens overskrifter
Kinesisk vækst på vej under 3 procent
NYHED: Nordic Biotech & Pharma nr. 3,
læs det her
Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste
Porteføljeselskaber
Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Nr. 14: Top 100 Investor Relations Rating
Nr. 15: Top 100 Rating af Governance i Fonde
Nr. 16:Top 30 Governance i
Investeringsforeninger
Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye
Bestyrelsesmedlem
Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor +
Revisionsudvalgets Dagsorden
OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 17
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
Side 18
Dansk KonjunkturBarometer
Økonomi begunstiges af lav rente og eurovækst
Dansk økonomi begunstiges tydeligvis af en fortsat lav
lånerente til ejerboligkøb, et svagt europæisk opsving
og af lidt mere risikovillige banker. Men det er forsat en
økonomi, som går fremad med listeskridt, viser denne
opdatering af Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi. Grundlæggende er der tale
om udefrakommende kræfter, der driver dansk økonomi fremad.
For det første viser industrien nu tegn på bedring,
viser Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer. DS
skriver i en kommentar: ”Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget fra minus 11 i april
til minus 6 i maj. Der spores en stigende tendens over
de seneste måneder. Tallene er korrigeret for normale
sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive. Ordrebeholdningen vurderes fortsat negativt, men mindre negativt
end i de seneste måneder. Færdigvarelagrene vurderes
fortsat som for store, men også her i mindre grad end i
de seneste måneder.”
Til gengæld synes fremgangen i serviceerhvervene
at være gået i stå, og det er efter et par år, hvor den
stærkeste fremgang i erhvervslivet har ligget. I DS nye
konjunkturbarometer for serviceerhvervene oplyses
det, at ”den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er stort set uændret på 6 i maj mod 5 i
april. Således fortsætter det jævne forløb, der ses over
de seneste tre kvartaler. Af indikatorens tre komponenter ligger forventningerne til den kommende omsætning lidt lavere end vurderingerne af den faktiske
omsætning og forretningssituationen. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.”
Endelig ser det ud til, at der kommer mere og mere
gang i boligmarkedet. Huspriserne er nu steget hele syv
procent de seneste tolv måneder for landsgennemsnittet, hvilket dog dækker over markant større prisstignin-
ger i storbyerne. Ifølge Homes husprisindeks ”steg
handelspriserne på énfamiliehuse i gennemsnit 0,7 %
på landsplan (sæsonkorrigeret) i forhold til marts, målt
som et tremåneders glidende gennemsnit. Huspriserne
var i april 7,2 % højere i forhold til samme måned året
før. Der er fortsat et stykke op til niveauet i december
2006, hvor huspriserne toppede.” Ses på de seneste
månedstal var der tale om en fald i priserne. De seneste
stigende obligationsrenter kan dog lægge en betydelig
dæmper på boligmarkedet resten af året.
Den vigtigste langsigtede drivkraft for dansk økonomi, nemlig privatforbruget, er dog ikke for alvor
kommet i gang endnu. Det indikereres både af udviklingen i Dankortomsætningen og DS’ opgørelse af detailhandelsomsætningen og bilsalget viser ikke varig
fremgang. For dansk økonomi er risikoscenariet nu, at
den begyndende opbremsning i europæisk økonomi
og stigende obligationsrenter bremser et forestående
opsving, allerede før det rigtigt er kommet i gang.
MWL
½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige Data for Score Ændring
OECDs Ledende indikator for Danmark
100,3
100,2
marts
0
0
Est. priv.forbr. 2mdr.15/2mdr.14 (korr. %-vækst) 1
1
april
0
0
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-17
-17
april
-2
0
DS Konjunkturbarometer Industri
-6
-11
april
-1
1
Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 3
2
feb
1
0
DS Konjunkturbarometer service
8
7
april
1
0
Annonceoms., alle med.(kv. 14/kv.14)(% ændr.) 0
-5 1. kvartal
0
0
Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr)
7,2
4,4
april
2
1
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm)
1,15
1,06 1. kvartal
-1
-1
Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.)
347
344
april
1
1
Samlet konjunkturbarometer
0,2
0,2
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer
Score for samlet konjunkturbarometer
0,2
0,1
0,0
0
0,1
0
-0,2
0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
-1,0
-1,2
-0,6
-0,8
-0,9
-1
-1,1
Nov. Nov. Dec.
Jan.
Jan.
Feb.
Feb.
Mar. Mar.
Apr.
Apr.
Jun.
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Link
oecd.org/std/leading-indicators/
nets.eu/dk-da/Om
www.dst.dk
www.dst.dk
dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/
www.dst.dk
kreativitetogkommunikation.dk/
home.dk/om-home/presse
http://www.de.dk
http://www.nationalbanken.dk
Forklaring
OECD leading indicator
Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS, Antal Lønmodtagere
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerbolgpriser fra Home/DS
Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
KONJUNKTUR: ØKONOMI BEGUNSTIGES AF LAV RENTE OG EUROVÆKST - side 18
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
FINANSIEL STATISTIK
Side 19
Finansiel statistik
Udenlandske opkøb skifter igen
Den udenlandske interesse for danske obligationer bølger noget frem og tilbage. I marts måned var der således et betydeligt opkøb af realkreditpapirer, mens der
omvendt var tilbagesalg af statspapirer. Netto var der
dog tale om opkøb. Det var også tilfældet i april, men
her var det statspapirer der var på købslisten, mens beholdningen af realkreditpapirer faldt. Den udenlandske
beholdning af realkreditpapirer faldt i april med knap ni
mia. kr., men det skal ses i sammenhæng med, at den
cirkulerende mængde af realkreditpapirer faldt med
314 mia. kr. som følge af papirer, der udløb eller blev
indfriet pr. 1. april. Status er nu, at 22 procent af den
cirkulerende mængde af realkreditobligationer er ejet
af udenlandske investorer. For statspapirerne voksende
den udenlandske beholdning med knap 14 mia. kr. til
341 mia. kr. Det svarer til en ejerandel af papirerne på
godt 39 procent.
Mens situationen altså stadig er, at de udenlandske
investorer har stor interesse for danske obligationer –
stater eller realkredit – så fortsætter den interne omlægning væk fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån.
Her giver det ikke meget mening at sammenligne de
enkelte måneders tal, fordi der er løbende udstedelser til
refinansiering, mens der kun er udløb hver tredje måned
af de papirer, der skal refinansieres. Det betyder i praksis,
at man kan sammenligne den cirkulerende mængde for
de måneder, hvor der har været udløb af papirer, altså
januar, april, juli og oktober. Her viser udviklingen siden
juli 2014 en klar faldende mængde rentetilpasningslån,
uden hensyn til løbetiden på disse lån.
Fra april 2014 til juli 2014 steg mængden fra 1706 mia.
kr. til 1714 mia. kr., men herefter er beløbet faldet il 1711
mia. kr. i oktober og videre til 1693 mia. kr. i januar i år,
og endelig til 1655 mia. kr. i april i år. Der er overordnet
to forklaringer på det markante fald samtidig med at
de samlede realkreditlån har været stigende. Dels er
renteforskellen mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån faldet ganske markant over perioden.
Derudover er realkreditinstitutternes bidragsstruktur i
stigende omfang indrettet, så låntagerne betaler markant højere bidrag på rentetilpasningslån end på fastforrentede lån. Det gælder i ekstra høj grad, når man
indregner de betydelige beløb realkreditinstitutterne
tager fra låntagerne i form af kursskæring udover kurtage. Det betyder, at låntagerne har to incitamenter til
at vælge de fastforrentede lån frem for de variabelt forrentede lån. Det eneste, der trækker den modsatte vej
– og dermed stadig til fordel for de variabelt forrentede
lån er, at den effektive rente på disse lån er lavere.
Store aktieudbytter
Den udenlandske ejerandel af danske aktier fortsætter
opad, og ved udgangen af april var den næsten oppe på
55 procent. Den samlede kursværdi af de danske børsnoterede aktier var ved udgangen af april på 2318 mia. kr.
og det var et fald fra marts måneds værdi på 2360 mia. kr.
Hovedforklaringen på dette fald i værdi i en periode, hvor
kursudviklingen var svagt positiv er, at A.P. Møller Mærsk i
april udloddede et ekstraordinært udbytte på 36,7 mia. kr.
Selv uden dette ekstraordinære udbytte har de
danske børsnoterede selskaber i år udloddet udbytter
på 35 mia. kr. for årets første fire måneder. Det er det
dobbelte af udbyttebetalingerne i 2005, som lå på 17
mia. kr. Det er især drevet af Danske Bank. Det skyldes,
at Danske Bank med en udbyttebetaling på 5,5 mia. kr.
igen er begyndt at udbetale udbytte på niveauet før
2008. Med en samlet udbyttebetaling på 23 mia. kr. i
2015 står Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk og Danske
Bank for 65 pct. af det samlede udbytte fra børsnoterede
virksomheder. Indregnes det ekstraordinære udbytte
fra A.P. Møller Mærsk er de samlede udbyttebetalinger
i år oppe på 72 mia. kr. Heraf er 27,4 mia. kr. udbetalt til
de udenlandske aktionærer.
Ejlif Thomasen
Økonomisk Ugebrevs værdipapirbenchmarks
Sammenligningsgrundlag for de aktiver, der typisk indgår i værdipapirporteføljer.
Papir
apr-15
År til dato
Danske obligationer
Realkredit -rentetilpasningsobligationer
0,09
0,78
Korte statsobligationer (varighed: 1,5 år)
-0,03
0,56
Mellemlange statsobligationer (varighed: 6,0 år)
-0,33
0,99
Lange statsobligationer (varighed 8,0)
-1,14
2,45
Konv. realkreditobl., begr.renteføls. (korr. var.: 2,0 år) -0,36
-0,40
Konv. realkreditobl., høj renteføls. (korr. var.: 6,0 år) -0,85
1,10
Indeksobligationer
Nykredit IL-indeks
0,99
6,00
Udenlandske obligationer
Statsobligationsindeks fra J.P. Morgan omregnet til danske kroner.
Verden, markedsværdivægtet
-3,51
7,12
Europa, markedsværdivægtet
-1,92
3,98
Danske aktier
OMXC20-indeks inkl. Estimerede udbytter
1,02
31,53
OMXC-index inkl. udb.
0,47
28,12
Udenlandske aktier
Aktieindeks fra Morgan Stanley International omregnet til danske kroner
inklusiv nettoudbytter.
Verden, markedsværdivægtet
-2,01
13,33
Europa, markedsværdivægtet
-0,10
16,82
EFFAS Danmark > 1 år
-2,27
3,33
Udvalgte obligationer
Note: Alle benchmarks er beregnet uden hensyntagen til skat og før afholdelse af
handelsomkostninger, depotgebyrer m.v.
Som valutakurser anvendes Reuters valutakurser opgjort kl 17.
Kilde: Danske Capital
FINANSIEL STATISTIK: UDENLANDSKE OPKØB SKIFTER IGEN - side 19
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
FINANSIEL STATISTIK
Side 20
Kort rente
Dansk renteændring tidligst til efteråret
Selvom Nationalbanken i maj intervenerede kraftigt for
at modvirke en svækkelse af kronen, så er der hos både
Nykredit og Handelsbanken enighed om, at en dansk
forhøjelse af indskudsbevisrenten fra de nuværende
-0,75 procent ikke er lige foranstående. Der blev interveneret for 35 mia. kr. og samtidig indfriede staten et
udenlandsk lån på 10,6 mia. kr. så de samlede valutareserver faldt med 46,6 mia. kr. til 659 mia. kr.
”Ser man på den rene interventionsaktivitet var den
på niveau med udstrømningen i forrige måned. Der har
dog været en tendens til at udstrømningen er bremset
op sidst på måneden, hvor den danske krone har bevæget sig ned på den stærke side af centralpariteten
over for EUR,” skriver cheføkonom Jes Asmussen fra
Handelsbanken i en kommentar. Her i begyndelsen af
juni er kronen svækket en smule, så den ligger meget
tæt på centralpariteten, men dog på den stærke side.
Under normale omstændigheder så ville så store interventionsbeløb automatisk føre til en renteændring,
men situationen er ikke normal, og valutareserverne er
højere end normalt. Der er udbredt enighed om, at Nationalbanken givetvis gerne vil have reserven ned på et
lavere niveau før der bliver pillet ved renten.
Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit vurderer
da også, at de bevægelser vi har set i maj primært er
udtryk for, at Nationalbanken har et ønske om at nedbringe valutareserverne.
”Dertil kommer, at Nationalbankens daglige offentliggørelse af nettostillingen indikerer, at valutaudstrømningen tog af i styrke i anden halvdel af maj. Årsagen
er formentlig, at flere investorer har valgt at søge i sikker havn i danske værdipapirer som følge af den tiltagende usikkerhed omkring situationen i Grækenland.
En udvikling, der har givet anledning til en indsnævring
af det tiårige (løbetidskorrigerede) rentespænd til Tyskland og en svag kronestyrkelse,” skriver Tore Kramer i
en vurdering.
Hans konklusion er, at en eventuel selvstændig renteforhøjelse er rykket længere ud i fremtiden, og at vi skal
hen i sensommeren og efteråret, før en renteforhøjelse
kan komme på tale.
Det der ville kunne fremrykke tidspunktet er formentlig en hurtig løsning af de græske gældsproblemer,
fordi det ifølge Tore Stramer vil kunne sætte mere skub
i valutaudstrømningen.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
0,5
Enmåneds forwardrente
0,3
0,1
-0,1
-0,3
CIBOR
-0,5
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun. 15
-0,18/16
0,02/04
sep. 15
-0,08/04
0,14/16
dec. 15
0,03/07
0,21/23
mar. 15
0,09/11
0,26/28
Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,18/16. Det betyder, at man i dag kan aftale at
placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,1 pct. fra jun. 15 til
sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders
CIBOR på -016 pct. fra jun. 15 til sep. 15.
Forecast på den korte rente
Reporente
0,5
Løbetid 1 måned
Løbetid 3 måned
Løbetid 6 måneder
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
0,05
(0,00)
05-jun
0,05
(0,00)
14 dage
0,05
(0,00)
1 md.
0,05
(0,00)
3 mdr.
-0,30
-(0,02)
05-jun
-0,24
(0,01)
14 dage
-0,21
(0,03)
1 md.
-0,13
(0,12)
3 mdr.
-0,20
(0,00)
05-jun
-0,19
-(0,01)
14 dage
-0,18
-(0,01)
1 md.
-0,15
-(0,01)
3 mdr.
0,01
(0,01)
05-jun
0,02
-(0,01)
14 dage
0,03
-(0,01)
1 md.
0,05
(0,01)
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
FINANSIEL STATISTIK: DANSK RENTEÆNDRING TIDLIGST TIL EFTERÅRET - side 20
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
FINANSIEL STATISTIK
Side 21
Lang rente
Deflationsfrygten er nu definitivt begravet
Med det seneste hop i de lange renter er der nu sket en
definitiv udprisning af deflationsfrygten. Det vurderer
seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken: ”Alene effekten fra olieprisen vil senere på året få inflationen op, og jeg vurderer at den deflationsfrygt, der
har hersket har været overgjort,” siger han. I lyset af det
har de renteniveauer vi så for bare en måned siden været
for lave. Det betyder også, at han ikke forventer at vi vil se
renten falde tilbage igen. ”Herfra forventer jeg, at vi vil se
renteniveauet trække ganske langsomt opad,” siger han.
Det seneste rentehop kom i forbindelse med ECBmødet og var markant. ”Ser vi på det lange forløb med
faldende renter, så er det sket uden den store volatilitet,
og det kan man undre sig over. Men på mødet pegede
centralbankchef Draghi bl.a. på, at man måtte forvente
en højere volatilitet i markedet, og det har været med
til at gøre bevægelsen opad i renten større,” siger Rasmus Gudum-Sessingö. Samtidig var der i markedet en
vis forventning om, at ECB måske ville øge tempoet
i opkøb for at modvirke højere renter, men Draghi
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
undlod at kommentere på emnet. Det har givetvis skuffet
nogle investorer og været medvirkende til rentehoppet.
”Ser vi fremad så tror jeg meget vel bolden kan blive
spillet over på den amerikanske banehalvdel. I en længere
periode har det været Europa, der har svinget taktstokken, men jeg vurderer at den amerikanske økonomi her
i andet kvartal vil klare sig noget bedre igen – bl.a. klarer
boligmarkedet sig fint, og så kommer fokus over på Fed
og renteforhøjelse” siger Rasmus Gudum-Sessingö.
Teknisk analyse på statsrenter
Efter at renten to gange var blevet afvist i forsøget på at
komme forbi 200 dages glidende gennemsnit ved 0,778
procent kom gennembruddet i tredje forsøg. Nu rammer
renten modstanden ved 0,971 procent og en stigning
forbi den grænse vil sende renten tilbage i intervallet
0,971-2,250 procent, som renten svingede indenfor fra
november 2011 og de følgende tre år. Det åbner mulighed for en fordobling af det aktuelle renteniveau.
Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
2,0
1,0
1,0
0,3
0,2
0,2
0,1
07-2014
09-2014
11-2014 01-2015
03-2014
0,1
05-2014
2011
Kilde: BCVIEW
2012
2013
2014
2015
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
2-årig statsobligation
1,5
5-årig statsobligation
10-årig statsobligation
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-0,31
(0,02)
05-jun
-0,39
(0,01)
14 dage
-0,24
(0,08)
3 mdr.
-0,19
(0,05)
12 mdr.
0,10
(0,09)
05-jun
0,09
(0,10)
14 dage
0,11
(0,08)
3 mdr.
0,10
-(0,08)
12 mdr.
0,88
(0,19)
05-jun
0,92
(0,25)
14 dage
0,98
(0,19)
3 mdr.
1,13
(0,10)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra
sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
FINANSIEL STATISTIK: DEFLATIONSFRYGTEN ER NU DEFINITIVT BEGRAVET - side 21
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
FINANSIEL STATISTIK
Side 22
Valuta
Stærk arbejdsmarkedsrapport styrker USD
Det alle har ventet på er signaler fra det amerikanske arbejdsmarked om et stigende lønpres. Foreløbig har de
tidligere arbejdsmarkedsrapporter på dette punkt været
skuffende. Men med fredagens særdeles stærke tal for
det amerikanske arbejdsmarked ser det nu anderledes
ud. Således viste rapporten stigninger i timelønningerne
på månedsbasis på 0,3 procent, og for en gang skyld var
det mere end markedet forventede. Her var de generelle
forventninger 0,2 procent – Nordea ramte dog plet med
en forventning om 0,3 procent.
Netop tegn på stigende lønpres er det, som FED behøver for at kunne sætte gang i renteforhøjelser. Det
betyder, at fredagens tal er med til at underbygge den
kommende renteforhøjelse. Det betyder – alt andet lige
– også ammunition til en stærkere USD, og det leverede
markedet da også straks oven på arbejdsmarkedsrapporten i form af en USD-styrkelse på næsten en procent
til 1,11 EUR/USD. Samtidig steg den amerikanske tiårige
rente med omkring ti basispoint.
Danske Bank forventer på seks måneders sigt en
EUR/USD - kort sigt
yderligere USD-styrkelse til 1,02 EUR/USD og Handelsbanken venter en styrkelse til 1,00 EUR/USD.
Der er således rimelig enighed på seks måneders sigt,
men derefter forventer Danske Bank at udviklingen vender
i takt med, at markedet indpriser en højere inflation i EURzonen og samtidig begynder at indregne en afslutning på
ECB’s opkøb. De løber til september 2016 Handelsbanken
forventer dog en yderligere USD-styrkelse på et års sigt.
Den øvrige del af arbejdsmarkedsrapporten viste, at
der var skabt 280.000 jobs mod konsensus om 222.000
og markant over de 223.000 i april. Men arbejdsløsheden
faldt ikke, og forklaringen på dette er, at der er kommet
en øget tilstrømning til arbejdsmarkedet.
EUR/USD korrektionen opad er afsluttet
EUR/USD svinger i intervallet 1,055-1,144 EUR/USD, og
den seneste succesfulde test af mødet med 50 dages
glidende gennemsnit i 1,097 indikerer, at det bliver den
øverste grænse i dette interval som brydes først.
Ejlif Thomasen
EUR/USD - Langt sigt
1,35
1,40
1,30
1,25
1,20
1,20
1,15
1,00
1,10
08-2014
10-2014
12-2014
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
24-04-2015
EUR
7,44
GBP
!
SEK
NOK
10,14
0,80
!
02-2015
1995
04-2015
2000
2005
2010
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
0,84
CHF
7,11
PLN
1,80
USD
!!
6,64
JPY
(X100)
EUR/USD
!
5,32
!!
1,12
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,46
7,46
7,45
(7,46-7,46)
(7,46-7,46)
(7,43-7,46)
10,18
10,33
10,42
(10,08-10,28)
(10,15-10,51)
(10,1-10,8)
0,79
0,79
0,80
(0,79-0,8)
(0,78-0,79)
(0,8-0,81)
0,86
0,87
0,87
(0,85-0,86)
(0,85-0,89)
(0,84-0,9)
7,09
7,12
7,09
(7,08-7,11)
(7,07-7,18)
(7,05-7,13)
1,80
1,82
1,82
(1,8-1,8)
(1,82-1,82)
(1,8-1,84)
6,66
6,78
6,93
(6,59-6,72)
(6,66-6,91)
(6,6-7,31)
5,38
5,46
5,54
(5,36-5,4)
(5,39-5,53)
(5,3-5,8)
1,12
1,10
1,08
(1,11-1,13)
(1,08-1,12)
(1,02-1,13)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,43
10,10
0,80
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,84
7,13
1,80
6,60
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
0,05
1,13
FINANSIEL STATISTIK: STÆRK ARBEJDSMARKEDSRAPPORT STYRKER USD - side 22
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
Side 23
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 08. - 14. juni
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
Tyskland
Industriproduktion
0,9 pct.
08. juni
(0,1 pct.)
Japan
Betalingsbalance
1.692 mia.
08. juni
2.795 mia.
Eurozonen Investortillid, Sentix
18,0
08. juni
(19,6)
Kina
Handelsbalance
45,1 mia.
08. juni
34,1 mia.
Kina
Forbrugerpriser
1,4 pct.
09. juni
(1,5 pct.)
UK
Handelsbalance
-2600
09. juni
-2817
Eurozonen Privatforbrug
0,6 pct.
09. juni
(0,4 pct.)
Eurozonen BNP, 1. kvartal
1,0 pct.
09. juni
(1,0 pct.)
USA
NFIB Indeks
09. juni
(96,9)
Japan
Maskinordrer
0,2 pct.
10. juni
(2,6 pct.)
UK
Industriproduktion
0,5 pct.
10. juni
(0,7 pct.)
New Zealand RBNZ rentebeslutning
3,5 pct.
10. juni
(3,5 pct.)
USA
Låneansøgninger
10. juni
(-7,6 pct.)
Kina
Industriproduktion
6,1 pct.
11. juni
USA
1.gang til arbejdsløshedsunderstøttelse
11. juni
USA
Detailsalg
0,9 pct.
11. juni
(0,0 pct.)
UK
RICS husprisindeks
11. juni
(33 pct.)
Eurozonen Industriproduktion
1,1 pct.
12. juni
(1,8 pct.)
USA
Producentpriser
0,4 pct.
12. juni
(-0,4 pct.)
USA
Forbrugertillid, Uni. Of Michigan 91,5
12. juni
(90,7)
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
sæsonkorrigerede.
ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: [email protected]
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10
30-årig realkreditobligation
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
2,88
(0,18)
05-jun
2,77
(2,10)
14 dage
3,08
(2,29)
3 mdr.
3,08
(2,05)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
1,0
0,6
0,2
-0,2
-0,6
-1,0
-0,49
(0,00)
05-jun
-0,27
(0,14)
14 dage
0,15
(0,32)
3 mdr.
0,15
(0,25)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten
Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup
REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange,
Peder Birk, Bente Lind
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected]
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Per Pedersen
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 23