Ungdomskort Vejledning

Transcription

Ungdomskort Vejledning
Sønderborg Kommune
Land, By & Kultur – kollektiv trafik
Tina Aagaard Mørkeberg. J.nr. 13/50.254
Vejledning
Byrådet i Sønderborg Kommune har besluttet at tilbyde gratis Ungdomskort til elever på
ungdomsuddannelserne fra 1. august 2015, hvis afstanden mellem hjem og skole overstiger 6 km.
Du skal i første omgang selv bestille og betale kortet på www.ungdomskort.dk. Der findes tre
forskellige typer Ungdomskort og kun kort udstedt til elev på ungdomsuddannelse kan komme i
betragtning til refusion.
Når kortet er udløbet og du fortsat er elev på ungdomsuddannelsen, kan du anmode Sønderborg
Kommune om refusion af egenbetalingen.
Gratis Ungdomskort tilbydes elever, der:




har folkeregisteradresse i Sønderborg Kommune.
går på en ungdomsuddannelse, som er godkendt til Ungdomskort.
er berettiget til et Ungdomskort til brug for transport til ungdomsuddannelses-institution.
Betingelserne er fastsat af Trafik- og Byggestyrelsen og fremgår på www.ungdomskort.dk.
har en afstand mellem hjem og skole på minimum 6 km. Til beregning af afstanden
benyttes korteste afstand, som kan gennemføres ved gang/på cykel. Fx indgår
Alssundbroen, motorvejen og motortrafikveje ikke i afstandsberegningen.
Bestilling af Ungdomskort
Ungdomskortet bestilles på www.ungdomskort.dk efter de gældende regler. Du skal ved
bestillingen bruge NemID og et digitalt lagret foto. I første omgang skal du selv betale for kortet.
Dette kan ske ved indgåelse af en betalingsaftale eller ved at Sydtrafik fremsender et girokort. Når
kortet er betalt, kan det benyttes i den anførte periode.
Refusion af egenbetaling
Når kortet ikke længere er gyldigt, kan Sønderborg Kommune anmodes om refusion af det
indbetalte beløb. Anmodning om refusion skal være kommunen i hænde senest 14 dage
efter kortet udløb. Ved senere anmodning bortfalder muligheden for at få refusion.
Anmodning om refusion af egenbetaling kan ske ved indsendelse af:
indscannet girokortet med påført betalingsstempel eller
mail fra Sydtrafik, hvori buskortet ligger til udprintning eller
scanning af DSBs plastikkort (udstedes kun til rejser over takstgrænsen med tog)
Anmodningen skal sendes til [email protected] sammen med oplysning om cpr.nr.
og skole.
Når kommunen har behandlet din anmodning, indsættes beløbet på din NemKonto. Har du ikke
allerede valgt en konto, som skal benyttes til betalinger fra det offentlige, kan det oprettes på
nemkonto.dk. Udbetaling kan kun ske til din egen NemKonto.
Øvrige forhold
Hvis du ophører på din uddannelse, mens Ungdomskortet er gyldigt, refunderer kom-munen ikke
din egenbetaling. Restperioden vil dog kunne refunderes ved henvendelse til Sydtrafik, såfremt der
er minimum 30 dage tilbage på kortet, når Sydtrafik modtager kortet. Vær opmærksom på
postgangen.
Der ydes ikke tilskud til egentransport, samkørsel, busbilletter eller andre korttyper. Heller ikke
hvis Ungdomskortet er ansøgt for sent (uanset årsag), leveringsfejl eller lignende.
Der tages forbehold for ændringer.
Forvaltningens afgørelse ved anmodning om refusion, kan ikke påklages ved anden myndighed.
Klage over sagsbehandlingen eller afgørelsen kan ske til Land, By & Kulturforvaltningen eller
den overordnede myndighed, Byrådet.
Det er også muligt at få hjælp til at forstå en afgørelse ved at rette henvendelse til
borgerrådgiveren. Denne er din uafhængige rådgivnings- og klageinstans ved Sønderborg Kommune. Rådgiveren kan ikke træffe eller ændre afgørelse, men afgive vurdering af sagen.